Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Jens Nielsen + Christine Andersdatter

3 børn

Forældre Bedsteforældre

Familiegruppe oplysninger
Ægteskab
Type: MARR
9. januar 1853
Delt note:
Sensitive:0 1853.01.09. Vielse Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1849-1853 LAN C 539 - 6 Copulerede: Brudgommens Navn, Alder, Stand og Opholdssted:Ungk. Jens Nielsen Qvemberg Husfæster paa Stampe Mark 35-3/4 Aar, Vacc. d. 29. Septbr 1822, af Christen Nysogn. Brudens Navn, Alder, Stand og OpholdsstedPige Christine Andersdatter til Huse hos Brudgommen 32 Aar, vacc. d. 17 Marti 1835 af Distriktslægen i Holstebro Hvem Forloverne ere:Niels Christensen Christen Jespersen Vielsesdagen:1853, 9. Janv. Vielsesstedet:i Kirken Anm.:Tillysning 1Gang 4. Søndag i Advent
Begivenhed fra 1. januar 1919 til 1. januar 1920
Delt note:
Sensitive:0 1919.xx.xx Omtale Udskrift af Johannes Faurschou: "Barndomsminder fra Ringkøbing-egnen" Hardsyssels årbog. 1919 side 8-10 Som bekendt, hvad jeg ogsaa har dvælet ved i mine Optegnelser om gamle Laurids Korsholm, havde de saakaldte Rakkere" et af deres Tilholdssteder i Dejbjerg, hvilket er behandlet andetsteds af kyndigere Forfattere. Jeg skal derfor blot indskrænke mig til enkelte personlige Minder om dem, jeg kom i Berøring med. Af den kendte Kvemberg-Slægt var der i min Tid to Brødre i Sognet, Jens og Anders. Jens med Hustru Stine og Børn boede i en ussel lerklinet Hytte ved Kanten af en bred Grøft, ikke langt fra Præstegaarden, ved Vejen øst paa til Vognbjerg Bakker. Jens var langtfra nogen sympatetisk Mand, lille og uanselig med et ondt Udtryk, maaske hidrørende fra Svir og Sværm. Som de fleste af hans Stammefæller, levede han af ulovlig Jagt og Fiskeri, lidt Blikkenslagerarbejde, og hvad der ellers kunde falde for. Hans Kone og de andre Taterkvinder kom ofte i Præstegaarden for at betle, og hun var meget talende. Beskedne i deres Fordringer var disse Damer ikke, og de drog gerne afsted med en god Forsyning fra Spisekammer og Kælder. Deres Tiggeri blev Egnen saa paagaaende, at der i Sognene udnævntes en Stodderkonge", der skulde bremse for dette Uvæsen og imellem anholde dem, der overskred det tilladeliges Grænser; at rapse veg Rakkerne heller ej tilbage for. Jeg var engang i et Ærinde sendt ned til Jens Kvembergs; hyggelig til Mode var jeg ikke, thi der stod nu engang en vis Respekt for at komme dette Folkefærd paa nært Hold. Saa vidt jeg husker, bestod Lejligheden af et stort Rum, hvor Renlighed og Hygge var fremmede Begreber. Jens Iaa i en snavset Alkove, fuld var han og brummede vredt, saa jeg følte mig betydelig lettet, da jeg vel var ude af Døren; man havde en Fornemmelse af, at der kunde vanke Ubehageligheder.
Begivenhed fra 1. januar 1960 til 1. januar 1961
Delt note:
Sensitive:0 1960.xx.xx Omtale Udskrift af Jens Laurids Jensen: "Barndomsminder" Hardsyssel Årbog, 1960 side 59-66 ..... En anden Rakkerfamilie, Jens Kvembjerg og Konen, Kristine, har jeg ogsaa kendt, de boede paa Stampemark syd for Dejbjerg Station. De blev anset for ikke at være af de gode Børn. Der var mange Rakkersammenkomster i deres Hjem, det var ikke sjældent, de fik Besøg af Rakkere fra Herning, Rind og Snejbjerg, og saa blev der drukket meget Brændevin, der satte Humøret for højt op, saa det endte med vildt Slagsmaal. Det skete engang ved en saadan Lejlighed, der blev sendt Bud efter Sognefogden. Han var en ung Mand i Tjenesten, og han har selv fortalt mig, at han ikke var glad ved dette Bud, men han maatte jo afsted og tog en god tyk Stok i Haanden og tænkte paa, hvordan han skulde optræde, naar han kom ind til disse halvt vilde Mennesker. Han gik ind ad Bagdøren, hvor Kvinderne var samlede, gik hen og gav Kristine Haanden og sagde: Kan du lave en god Puns til os med det samme!, hvortil hun sagde ja. Nu gik Sognefogden indenfor, hvor de sloges med Stokke, og hvad der ellers kunde bruges til dette Foretagende. Saa snart Sognefogden var i Døren, holdt de inde med Slagsmaalet, men alles Øjne var rettede paa ham. Saa siger han: "Hør, Folkens! Skal vi ikke sætte os roligt ned, for Kristine vil give os en god Puns nu om et Øjeblik!" Alle satte sig roligt ned, og den ønskede Drik kom paa Bordet. Da den var sat til Livs, sagde Sognefogden: Nu foreslaar jeg, vi holder os fremdeles rolige! Det blev der sagt ja til, og saa forlod Øvrigheden Selskabet, glad over at være sluppet saa godt fra det. .....