Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Anne Marie ChristensdatterAge: 77 years18131890

Name
Anne Marie Christensdatter
Surname
Christensdatter
Birth
Type: BIRT
February 12, 1813 36 32
Shared note:
Sensitive:0 1813.12.02 Barnedåb Rind sogns kirkebog 1723-1813 LAN C 517A - 1 Kirkeåret 1813 regnet fra 1ste Advent Søndag 1812 til 1ste Advenr Søndag 1813 Fødte d, 12. fød og hiemmedøbt Christen Jørgensens Datter Anne Marie af Møruphuus, hvis Daab vlev confirmeret Søndaf Septuagesima d. 15 Februar Fadderne: Peder Langelund 's Datter Anne i Kollund bar det, Palle Fløe, Christen Svendsen, Christen Jensens Hustru og Niels Karup, alle af Kollund. Note. Fødselsmåneden er ikke angivet i kirkebogen. Foregående indførsel er dateret 31 januar. Fødselsmåneden formodes darfor af være februar.
Christening
Type: CHR
February 12, 1813
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Baptism
Type: BAPM
February 15, 1813 (Age 3 days) Age: 0 years 0 months 3 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
MarriageJens AndersenView this family
Type: MARR
yes

Birth of a sisterChristiane Christensdatter
Type: BIRT
December 30, 1815 (Age 2 years)
Shared note:
Sensitive:0 1815.12.30. Fødsel Udskrift af Rind - Herning sognes kirkebog 11815-1827. LAN C517A - 02: Fødte Mandkjøn Kirkeaaret 1816 No:2. Barnets Fødselsdato:d. 30te Dec. 1815 Barnets Navn:Christiane - (Er af Fejltagelse her anført) Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:Hjemmed. d. 31. Dec. 1815, Publiceret i Kirken d. 7. Jan. 1816. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Den omvandrende Christen Jørgensen og Ingeborg Christensdatter. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Pigen Grethe Marie Christensdatter af Møruphus, Peder Iversen og Søren Fløe, Grdmd. i Lind, [Hjulmand] Christen Madsen og Dorthea [Madsd.] i Lind. - - - o o o - - - Kommentar: Fejlagtigt indført i kirkebogen under "Fødte Mandkjøn".
Christening of a sisterChristiane Christensdatter
Type: CHR
December 31, 1815 (Age 2 years) Age: 0 years 0 months 1 day
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Baptism of a sisterChristiane Christensdatter
Type: BAPM
January 7, 1816 (Age 2 years) Age: 0 years 0 months 8 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet.
Birth of a brotherCasper Christensen
Type: BIRT
April 14, 1817 (Age 4 years)
Shared note:
Sensitive:0 1817.04.22. Barnedåb. Gjellerup sogns kirkebog 1816-1830 LAN C 515 A - 05 Fødte. Mandkiøn Aar og Lbnr.1817 - 6 Barnets Fødselsdatod. 14. April Barnets Navn:Casper Forældrenes Navne, Stand, Håndtering og Bopæl.Christen Jørgensen og Ingeborg Christensdatter omløbende Natmandsfolk. Dåbens Datum Hjemme eller i KirkenHjemmedøbt 22. April publiceret i Kirken den 27. April Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Konen Mariane Christensdatter Gmd. Jens Fonnesbæk Pigen Karen Pedersdatter alle af Kirkestederne Karlene Anders Christensen Meldgaard og Niels ChristensenØstergaard begge af Lind Anmærkninger:Barnet født på Forældrenes Omvandring i Gjellerup Kirkesteder. Forældrene forlode strax Sognet og medtoge Barnet.
Christening of a brotherCasper Christensen
Type: CHR
April 22, 1817 (Age 4 years) Age: 0 years 0 months 8 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Baptism of a brotherCasper Christensen
Type: BAPM
April 27, 1817 (Age 4 years) Age: 0 years 0 months 13 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Birth of a sisterAnne Kirstine Christensdatter
Type: BIRT
July 7, 1820 (Age 7 years)
Shared note:
Sensitive:0 1820.07.07. Fødsel Udskrift af Skarrild sogns kirkebog 1815-1846 LAN C Fødte. Qvindekjøn. Aar og Lbnr.:1820 - 2 Aar og Datum:1820, 7. Julji Barnets Navn:Ane Kirstine Christensdatter Daabens Dato, hjemme eller i Kirken:Hjemmedøbt 9. Julji Stadfæstet i Kirken 23. Julji Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Natmand Christen Jørgensen og Hustrue Ingeborg Christensdatter. uden fast Bopæl. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Husmand [O....] Pedersens Kone af Skarrild Grene Elisabeth Jensdatter Gaardmand Morten Pedersen Hesselvig, K. Ole Pedersen Skaue P. Bodild Cathrine Pedersdatter Rønnum og Jens Olesens Hustru i Grene Mette Marie Sørensdatter.
Marriage of parentsChristen JørgensenIngeborg ChristensdatterView this family
Type: MARR
from January 1, 1820 to January 1, 1821 (Age 6 years)

Shared note: Sensitive:0
Christening of a sisterAnne Kirstine Christensdatter
Type: CHR
July 9, 1820 (Age 7 years) Age: 0 years 0 months 2 days
Shared note:
Sensitive:0 Se foranstående fødselsnotat
Baptism of a sisterAnne Kirstine Christensdatter
Type: BAPM
July 23, 1820 (Age 7 years) Age: 0 years 0 months 16 days
Shared note:
Sensitive:0 Se foranstående fødselsnotat
Birth of a sisterChristine Christensdatter
Type: BIRT
July 22, 1823 (Age 10 years)
Shared note:
Sensitive:0 1823.07.22 Barnedåb Udskrift af Rind - Herning sognes kirkebog 1815-1827. LAN C 517 A - 2 Fødte Kvindekjøn Nr.1823 - 12 Barnets fødselsdato:d. 22. Juli 1823 Barnets navn:Christine Dåbens dato, hjemme eller i kirken:Hjemmedøbt d. 23. Juli Publ. i Kirken d. 31. Aug. Forældrenes Navne Stand og Bopæl:Natmand Christen Jørgensen og Hustru Ingeborg Christensdatter af Rind. Faddernes Navne, Stand og opholdssted:Madme Næblerød fra Rind Præstegrd. Huusmd. Lars Hagensen, Ungk. Jens Pedersen, begge af Lind, Pigerne Mette Kristine Kristensd. i Svendlund og Else Magdalene Kristensdatter af Mørup. Anm.:- - -
Christening of a sisterChristine Christensdatter
Type: CHR
July 23, 1823 (Age 10 years) Age: 0 years 0 months 1 day
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Baptism of a sisterChristine Christensdatter
Type: BAPM
August 31, 1823 (Age 10 years) Age: 0 years 1 month 9 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Confirmation
Type: CONF
from January 1, 1826 to January 1, 1827 (Age 12 years) Age: 12 years 10 months 17 days
Shared note:
Sensitive:0 1828.04.13 Konfirmation Udskrift af Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517A - 3 Confirmerede. Piger 1828, d: 13 April i Rind Kirke Lbnr.:4 Confirmandens Navn og Opholdssted:Anne Marie Christensdatter Forældrenes, Husbondens eller Plejeforældrenes NavneFaderen: Christen Jørgensen og Moderen: Ingeborg Christensdatter Confirmandens Alder:d. 13. Febr. 1813. Dom vedr. Kundskab og Opførsel:g+ - g+ Naar og af hvem vaccineret:- - - Anmærkninger:- - -
Birth of a brotherMads Christian Christensen
Type: BIRT
September 13, 1826 (Age 13 years)
Shared note:
Sensitive:0 1826.09.13. Barnedåb Rind - Herning sognes kirkebog 1815-1827. LAN C 517 A - 2 Fødte Mandkjøn. No.:1826 - 11 Barnets fødselsdato:d. 13. Sept. 1826 Barnets navn:Mads Christian. Daabens datum, hjemme eller i kirken:Hjemmedøbt 13. Sept. Publiceret i Kirken d. 15. October. Forældrenes Navne, Stand og Bopæl:Indsidder Christen Jørgensen og Hustru Ingeborg Christensdatter af Rind Fattighuus. Faddernes Navne Stand og Opholdssted:Jomfru Bruun fra Rind Prstegrd., Grd. Laust Kristensen fra Nørreveien, Ungk. Jacob Kristensen i Lind, Niels [Riiskjærs] Hustrue i Feierskovhuse og Pigen Lene Truelsd. af Lind Anm.:- - -
Christening of a brotherMads Christian Christensen
Type: CHR
September 13, 1826 (Age 13 years)
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Baptism of a brotherMads Christian Christensen
Type: BAPM
October 15, 1826 (Age 13 years) Age: 0 years 1 month 2 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Event January 30, 1833 (Age 19 years) Age: 19 years 11 months 18 days
Shared note:
Sensitive:0 1833.01.30 Retsmøde Udskrift af Ulfborg-Hind herreders politiprotokol 1832-1838 RA mikrofilm M-33160 1833, den 30te Januar blev Herredernes Politiret sat og holdt paa Ringkjøbing Raadstue af Herredsfogden Cancelliesecretair Finsen med Vidner Lautrup og R. Jensen. < Der refereres her fra en anden retssag, som er denne person uvedkommende, hvorefter der fortsættes > Dommeren fremlagde en i dag modtagen Skrivelse af 28de dennes fra Sognefoged Niels Sørvad i Vinding, hvorved hertil ere afleverede 2de for Løsgjængerie og Betlerie anholdte Personer. Bemeldte Skrivelse [] ##. Dernæst blev for Forhøret fremstillet 1. Caspar Christensen, som forklarede, at hans Navn er som opgivet, 15-3/4 Aar gl., hjemmehørende i Rind Sogn, Hammerum Herred, hvor han har Ophold hos sine Forældre i Sognets Fattighuus. Han gik kort efter Nytaar hiemmefra med sin Søster Anne Marie Christensdatter, som intet fast Opholdssted har, og gik de først over Skjernbroe til Bork og derfra tilbage til Dejberg, hvor han har en Søster, som er gift med en Glarmester Jens Andersen, sammesteds. Derfra gik de igien over Hanning, Breining og Omme Sogne til Winding, hvor de som Løsgjængere bleve anholdte, da de intet Pas kunde forevise. Han benægter iøvrigt at de have betlet i Winding Sogn, hvilket de dog havde gjort paa deres Gjennemvandring paa flere Stederi Hanning, Breining og Omme Sogne, dog kan han ikke opgive de Steder, hvor de have betlet, da han er ubekjendt baade med Egnen og Folkene. De ville nu have gaaet til Salling og saaledes have fordrevet Tiden til Paaske, da de ville have vendt tilbage igien til Rind Sogn. Han har 2 Gange før været arresteret og tiltalt for Løsgjængerie ved Bølling-Nørre Herreders Politieret, begge gange i Aaret 1832, og blev han første Gang frikjendt, men 2den Gang straffet med 20 Dages simpelt Fængsel. Iøvrigt benægter han at have stiaalet eller begaaet andre Forbrydelser. Han har et skurvet Hoved og befængt med Fnat. 2. Anne Marie Christensdatter forklarede, at hendes Navn er som opgivet, 20 Aar gl. født og hiemmehørende i Rind Sogn, Hammerum Herred, hvor hendes Forældre Christen Jørgensen og Ingeborg Christensdatter ere i Fattighuset. Hun har i sin første Barndom været hos sine Forældre, og fra sit 10de Aar indtil hun 16 Aar gl. blev confirmeret blev hun opdraget paa Rind Soggns Fattigvæsens Bekostning. Næste Sommer efter tjente hun hos Peder Nielsen Kaalund i Rind Sogn, derefter hun et Aar hos Niels Christian Nielsen i Kibæk Assing Sogn. Næste Vinter havde hun ingen Tjeneste, men opholdt sig deels hiemme hos sine Forældre og deels hos sin Søster i Deiberg, indtil hun ved Paasketider 1831 kom i Tjeneste hos Poul Christian paa Sønderlund i Sinding Sogn, hvor hun kuns var i 9 Dage, da hun blev syg af Koldfeber og maatte derfor forlade sin Tjeneste og lade sin Husbond beholde hendes Skudsmaal og Vaccinationsattest, da hun ikke kunde betale ham de 4 Mk. 9 Sk, Cr, som han forlangte for at frigive hende af sin Tjeneste. Hun gik derpaa til Sahl Sogn, hvor hendes Faster Mette Kirstine Jørgensdatter og er gift med en [Glarmester] Anders Mortensen Rønberg og opholdt sig deels hos hende og deels gik omkring og betlede med hende i Salling i [næsten 1] Aar til 14 Dage før sidstafvigte Paaske, da hun gik tilbage til Rind Sogn, og har hun siden uden nogen fast Tjeneste opholdt sig deels der og deels i Deiberg, samt imellem gaaet omkring og betlet. Nu sidst gik hun kort efter Nytaar hjemme fra Rind tillige med sin Broder Caspar først til Borch, derfra til Deiberg og endelig igjen over Hanning, Breining, Worgoed og Nøromme Sogne til Winding, hvor de bleve anholdt af Fattigfogden, og har hun paa flere Steder i disse Sogne med Undtagelse af Winding betlet Føden til sig og sin Broder, da de ikke havde noget at leve af. De ville have gaaet til Salling, deels for at betle og deels for at søge en Tjeneste, hvilket hun siger forgjæves at have forsøgt paa flere Steder, hvor hun er kommen igjennem, men hidtil ikke kunnet faae nogen. Hun tilstaaer ikke at have meldt sig i Rind hos Fattigcommissionen, Præsten eller Sognefogden i Rind Sogn om fast Tjeneste. Derimod foregiver hun, at hendes Moder engang ifjor har meldt sig hos Medhjælperen Ib Christensen Bøggild, men som da ingen Tjeneste kunde skaffe hende. Hun forsikrer aldrig før at have været anholdt, tiltalt eller straffet for Løsgjængerie, Betlerie eller anden Forbrydelse. Da hun er ubekjendt med de Folk og Steder, hvor hun har betlet paa denne sin Vandring, forsikrer hun ikke at kunne navngive disse. Forhøret blev dernæst udsat for at indhente de videre fornødne Oplysninger, og Arrestanterne overleveret til Arrestforvareren. John Finsen Vidner:LautrupF. Jensen
Event March 2, 1833 (Age 20 years) Age: 20 years 0 months 18 days
Shared note:
Sensitive:0 1833.03.02 Retsmøde Udskrift af Ulfborg-Hind herreders politiprotokol 1832-1838 RA mikrofilm M-33160 1833, den 2den Marti blev Herredernes Politieret sat og holdt paa Ringkjøbing Raadstue af Herredsfogden Cancelliesecretair Finsen med Vidner Lautrup og Silkeborg. Forhøret over Arrestanterne Caspar Christensen og Anne Marie Christensdatter blev continueret, og Arrestanterne fremstilledes fri for Baand og Tvang. Dommeren fremlagde 1.Amtets Skrivelse af 18de f. M. med 3de Bilage, hvoraf de 2de Domsacter bleve antagne til Actens Følge, men Forhørsudskriften til Vedheftelse. 2.Amtets Skrivelse af 26de f. M. med deri paaberaabte Bilage. Begge Amtsskrivelser samt den sidstes Bilage, med Undtagelse af Skudsmaalet og Vaccinationsattesten som følge Acten, blev antagne til Indlemmelse s. l. ## Caspar Christensen vedgik, at de 2 fremlagte Domme angaaer ham og at han har efter den sidste udstaaet Straf af 20 Dages simpelt Fængsel. Anne Marie Christensdatter tilstod ligeledes for hendes Vedkommende Rigtigheden af de fremlagte Dokumenter. Og i Anledning af Forhøret af 13de f. M.tilstod hun, at hendes Ophold hos hendes Faster i Salling ikke just var stadigt eller af Langvarighed, men at hun for det meste gik omkring paa Landet, deels paa egen Haand dels med sin Faster, samt ernærede sig ved Betlerie. I Anledning af hendes forrige Husbond Poul Christians Erklæring forsikkrer hun, at hun virkelig syg, deels efter Koldfeber, som hun før havde havt og deels af Gigt i hendes venstre Arm, og at det alene var Aarsagen, hvorfor hun forlod hans Tjeneste. Begge Arrestanter erklærede, at de intet videre havde at tilføie til Sagens Oplysning eller til deres Forsvar, hvorfor sagen blev optaget til Doms og Arrestanterne overleveret til Arrestforvareren. John Finsen Vidner:LautrupSilkeborg.
Event March 11, 1833 (Age 20 years) Age: 20 years 0 months 27 days
Shared note:
Sensitive:0 1833.03.11 Underretsdom Udskrift af Ulfborg-Hind herreders politiprotokol 1832-1838 RA mikrofilm M-33160 Dom i Sagen anlagt af Politiet contra Caspar Christensen og Anne Marie Christensdatter. Arrestanterne Caspar Christensen og Anne Marie Christensdatter ere under nærværende Sag ved egen Bekjendelse og Sagens øvrige oplyste Omstændigheder tilstrækkeligen overbeviiste om at have gjort dem skyldige i Løsgjængerie og Betlerie idet 1. Caspar Christensen, omtrent 16 Aat gl. ikke siden han efter udstaaet Straf for Betlerie i August Maaned f. A. blev løsladt af Arresten og hjemsendt til Rind Sogn i Hammerum Herred, hvor han er forsørgelsesberettiget, ikke har søgt eller havt nogen fast Tjeneste, hvilket det efter hans Alder maae antages baade at har været hans Pligt at søge og ham mueligt at erholde, i det mindste for Føde og Klæder, men derimod siden [------] i sidstafvigte Nytaar flakket omkring i Landet og ernæret sig ved Betlerie. Han har 2 Gange før været tiltalt for disse Forbrydelser, men første Gang ved Bølling-Nørre Herreders Politiretsdom af 8de Febr. f. A. paa Grund af hans Ungdom, da han dengang ikke havde fyldt sit 15de Aar frifunden for videre Tiltale og efter alvorlig Advarsel hjemsendt til Politiets og vedkommende Fattigkommissions strengere Tilsyn, men siden ved samme Herreders Politirets Dom af 16de Juni f. A. dømt for første gang begaaet Betlerie til 40 Dages simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost, hvilken Straf han har udstaaet. Han vil saaledes nu blive at ansee med Straf efter Frdn 21de August 1829 2, 4 og 8 jfr, Fr. 12te August 1816 , for første Gang begaaet Løsgjængerie og 2den Gang begaaet Betlerie, som efter Omstændighederne bestemmes til 80 Dages simpel Fængsel paa sædvanlig Fangekost. 2. Anne Marie Christensdatter, som er over criminel Lavalder og arbeidsfør, har siden Paaske 1831 ikke havt nogen fast Tjeneste, men bestandig flakket omkring og betlet, indtil hun den 28de Januar d. A.blev tillige med hendes Broder Medtiltalte Caspar Christensen anholdt i Winding Sogn. Da hun ikke forhen har været tiltalt eller straffet, vil hun blive at ansee med Straf for 1ste Gang begaaet Løsgjængerie og Betlerie efter fornævnte Frdn.s 2 og 8, som efter Omstændighederne og med Hensyn til den lange Tid, hvor hun skjønt arbeidsfør har omflakket og betlet bestemmes til 3 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Hvorhos begge Tiltalte ville bleve pligtige til hver for sig at udreede de paa deres Arrest og Straffens Execution medgaaede Omkostninger. Thi kiendes for Ret: Arrestanterne Caspar Christensen og Anne Marie Christensdatter bør hensættes Første i simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 80 Dage, og Sidste i Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage, samt hver for sig udreede alle af deres Arrest og denne Doms fuldbyrdelse lovlig flydende Omkost-ninger. - At efterkomme under Adfærd efter Loven. John Finsen Irettelagt den 11te Marts 1833. Finsen
Census
Type: CENS
February 18, 1834 (Age 21 years) Age: 21 years 0 months 6 days
Shared note:
Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Udskrift af Rind sogns folketællingsliste 1834 DDA DDD CD 2004:6 Optegnelse paa Folketallet m. v. i Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt den 18de Februar 1834. Byernes og Stedernes Navne:Mørupet HuusHusstand nr. 5. Nr. NavnAlderStandErhverv, Næringsvej ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 27Casper Christensen75giftIndsidder, Natmand, Almisselem 28Christiane Christensdatter68gifthans Kone 29Mads Christian Caspersen25ugiftderes Søn, Soldat. 30Anna Marie Christensdatter22ugiften Pige af Familien
MarriageMads Christian CaspersenView this family
Type: MARR
May 16, 1834 (Age 21 years)

Shared note:
Sensitive:0 1834.05.16 Vielse Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Copulerede: No.:1834 - 1 Brudgommens Navn, Alder, Stand og Opholdssted:Ungkarl Mads Christian Caspersen fra Møruphuus, gammel 25 Aar. Brudens Navn, Alder, Stand og opholdssted:Pige Anne Marie Christensdatter i Fattighuset gl. 21-3/4 Aar-. Forlovere:Almisselemmerne Jørgen Gottenborg og Christen Jørgensen i Fattighuset. Vielsesdagen:den 16de Maj 1834 Vielsesstedet:I Kirken.
Birth of a daughter
#1
Ingeborg Madsdatter
Type: BIRT
May 12, 1835 (Age 22 years)
Shared note:
Sensitive:0 1835.05.12. Fødsel Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Fødte Kvindekøn. No.:1835 - 4 Barnets fødselsdato:12te Maij Barnets Navn:Ingeborg Madsen Dåbens dato, hjemme eller i kirken:Døbt i Kirken den 8de Juni Forældrenes Navne, Stand og Bopæl:Indsidder Mads Christian Caspersen og Hustru i Møruphuus navnlig Anne Marie Christensd Faddernes Navne Stand og Opholdssted:Kone Mette Jensdatter fra Mørup Md Laust Jensen fra Sneiberg Ungk. Christen Christensen, ibd., Pige Anne Kirstine Kristensdatter i Fattighuset. Anm.:Forældre ere af Natmandsfolk.
Christening of a daughterIngeborg Madsdatter
Type: CHR
June 8, 1835 (Age 22 years) Age: 0 years 0 months 27 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Birth of a daughter
#2
Christiane Madsen
Type: BIRT
January 21, 1838 (Age 24 years)
Shared note:
Sensitive:0 1838.01.21 Barnedåb Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Fødte Qvindekiøn. No.:1838 - 1 Barnets fødselsdato:Janv. 21de Barnets Navn:Christiane Madsen Dåbens dato, hjemme eller i kirken:den 16de April i Kirken. Forældrenes Navne Stand og Bopæl:Huusmand og Glarmester Mads Christian Caspersen og Hustru Anne Marie Christensdatter af Møruphuus. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Kone Mette Jensdatter af Mørup Indsidder Jørgen Frederik Caspersen af Møruphus, Pige Anne Kjerstine Christensen af Lind og Mette Kirstine Nielsdatter af Gjellerup]. Anm.:Af Natmandsfolk.
Christening of a daughterChristiane Madsen
Type: CHR
April 18, 1838 (Age 25 years) Age: 0 years 2 months 28 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Birth of a daughter
#3
Christine Madsen
Type: BIRT
February 12, 1840 (Age 27 years)

Shared note:
Sensitive:0 1840.02.12 Barnedåb Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Fødte Kvindekiønkøn No.:1840 - 1 Barnets fødselsdato:12. Febr. Barnets navn:Christine Madsen. Dåbens dato, hjemme eller i kirken:Hjemmedøbt af Præsten i Sygdoms Tilfælde d. 12 Februar Forældrenes Navne. Stand og BopælHuusmand og Glarmester Mads Christian Caspersen og Kone Anna Maria Christensdatter af Møruphuus, for Tiden i Fattighust i Lind... Faddernes Navne Stand og OpholdsstedDød inden Daabens Publication. Anmærkninger:- - -
Christening of a daughterChristine Madsen
Type: CHR
February 12, 1840 (Age 27 years)
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Death of a daughterChristine Madsen
Type: DEAT
February 16, 1840 (Age 27 years) Age: 0 years 0 months 4 days
Shared note:
Sensitive:0 1840.02.16 Død Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Døde. Qvindekiøn Aar og Lbnr.:1840 - 3 Dødsdagen:d. 16de Februar. Begravelsesdagend. 29de Februar Afdødes Navn:Christine Madsen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:En Datter at Glarmester Mads Christian Caspersen i Lind Afdødes Alder:4 Dage Anm.:Fød og Død i Lind
Burial of a daughterChristine Madsen
Type: BURI
February 29, 1840 (Age 27 years) Age: 0 years 0 months 17 days
Shared note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Death of a daughterChristiane Madsen
Type: DEAT
March 19, 1840 (Age 27 years) Age: 2 years 1 month 29 days
Shared note:
Sensitive:0 1840.03.19 Død Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Døde Qvindekiøn Aar og Lbnr.:1840 - 5 Dødsdagen:d. 19de Marts Begravelsesdagen:d. 29de Marts Afdødes Navn:Christiane Madsen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:En Datter af Glarmester Mads Chr. Caspersen i Lind Afdødes Alder:2 Aar 2 Md. Anm.:Død som fød.
Burial of a daughterChristiane Madsen
Type: BURI
March 29, 1840 (Age 27 years) Age: 2 years 2 months 8 days
Shared note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Event September 21, 1840 (Age 27 years) Age: 27 years 7 months 9 days
Shared note:
Sensitive:0 1840.08.09 Fødsel Udskrift af Snejbjerg sogns kirkebog 1836-1851 LAN C 519 - 05 Fødte Qvindekjøn Lbnr.:11 Fødselsdagen:1840, 9de August Barnets fulde Navn:Christiane Jørgensen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:den 21de September i Kirken Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Fæstehusmand Jørgen Frederik Caspersen og Hustru Mette Christensdatter paa [...sgaardmark] Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:b. af Pige Karen Nielsd., Hans Christian Caspersen, Indsidder fra Rind Mads Christian Caspersens Kone og Anne Marie Christensdatter Anm.:Vaccineret den 28de Juli 1841 af Gunst.
Birth of a son
#4
Casper Madsen
Type: BIRT
February 4, 1841 (Age 27 years)
Shared note:
Sensitive:0 1841.02.04 Barnedåb Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Fødte Mandkøn No.:1841 - 1 Barnets fødselsdato:4. Febr. , Barnets NavnCasper Madsen Dåbens dato, hjemme eller i kirken:14de Marts i Kirken. Forældrenes Navne Stand og Bopæl:Glarmester Mads Christian Caspersen og Kone Anna Maria Christensdatter af Møruphuus. Faddernes Navne, Stand og OpholdsstedPige Anna Kirstine Christensen, Skorstensfeier Christen Jørgensen, Pige Christine Christensen, alle i Lind, og Fæster Jørgen Frederik Caspersen af [N]olsgaardhuus i Sneiberg. .. Anm.:- - -
Event August 26, 1842 (Age 29 years) Age: 29 years 6 months 14 days
Shared note:
Sensitive:0 1842,06.27 Fødsel Udskrift af Snejbjerg sogns kirkebog 1836-1851 LAN C 519 - 05 Fødte. Qvindekjøn. Lbnr.:6 Fødselsdagen:1842, 27de Juni Barnets fulde Navn:Jensine Jørgensen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:Hjemmedøbt den 1ste Juli, publ. 28de Aug. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Fæstehsmd. Jørgen Frederik Caspersen og Hustru Mette Christensdatter afWolsgaard Mark Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:b. af Fæstehmd Mads Caspersens Hustru af Rind Fadderne bemeldte Mads Caspersen Gdmd Lauritz Buch og Tjenestepige Sophie Nielsdatter Anm.:Meddelt Nøddaab af Kirkesanger Sørensen
Birth of a daughter
#5
Christiane Madsen
Type: BIRT
September 26, 1843 (Age 30 years)
Shared note:
Sensitive:0 1843.09.26. Barnedåb Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Fødte Kvindekøn No.:1843 - 10 Barnets fødselsdato:26. Septbr. Barnets NavnChristianne Madsen. Dåbens dato, hjemme eller i kirken:Hjemmedøbt den 28de September af Faderen i Sygdoms Tilfælde Forældrenes Navne Stand og Bopæl:Glarmester Mads Christian Caspersen og kone Ane Marie Christensdatter, begge af Natmandsslægten i Møruphuus. Faddere:Døde inden Daabens Publication .. Anm.:- - -
Christening of a daughterChristiane Madsen
Type: CHR
September 28, 1843 (Age 30 years) Age: 0 years 0 months 2 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Death of a daughterChristiane Madsen
Type: DEAT
September 29, 1843 (Age 30 years) Age: 0 years 0 months 3 days
Shared note:
Sensitive:0 1843.09.29 Død Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Døde kvindekøn. No.:1843 - 8 Dødsdagen:d. 29de September Begravelsesdagen:d: 8de October Afdødes Navn:Christianne Madsen Afdødes stand:Faderen Glarmester Mads Christian Caspersen i Møruphuus, hvor hun var født og døde. . Afdødes alder:3 Dage.. Anm.: - - -
Burial of a daughterChristiane Madsen
Type: BURI
October 8, 1843 (Age 30 years) Age: 0 years 0 months 12 days
Shared note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Death of a motherIngeborg Christensdatter
Type: DEAT
April 3, 1844 (Age 31 years)
Shared note:
Sensitive:0 1844.04.03 Død. Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517A - 4 Døde. Qvindekiøn. Aar og Lbnr.1844 - 3 Dødsdagen:1844, 3. April Begravelsesdagen1844, 21. April Afdødes Navn:Ingeborg Christensdatter Afdødes Stand, Haandtering og opholdssted:Almisselem, Natmand Christen Jørgensens K. i Fattighuset. Født i Føvling. Moderen Ane Marie Carlsdatter. Afdødes Alder64 Ar Anmærkning:Død af Brokskade.
CensusMads Christian CaspersenView this family
Type: CENS
February 1, 1845 (Age 31 years)
Shared note:
Sensitive:0 1845.02.01 Folketælling Folketællingen 1. febr. 1845 i Rind sogn RA microfilm Fkt 1845 microkort xxx Optegnelse paa Folketallet m.v. i Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt den 1ste Februar 1845 Byernes og Stedernes Navne:Møruphuus26. Et Huus1 Familie NavnAlderStandFødesognErhverv, Familiepos. -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Mads Christian Caspersen36gifther i SognetGlarmester og Strømpestrikker Anne Marie Christensdatter32gifther i Sognethans Kone Ingeborg Madsdatter10ugifther i Sognetderes Barn Casper Madsen4ugifther i Sognetderes Barn Christen Jørgensen69Enkemandher i SognetAlmisselem Anne Kirstine Christensdatter25ugiftSkarrild SognAlmisselem Niels Christian Andersen2ugiftArnborg Sognhendes Søn
Birth of a son
#6
Mads Christian Madsen
Type: BIRT
November 2, 1845 (Age 32 years)
Shared note:
Sensitive:0 1845.11.02 Fødsel Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 4 Fødte. Mandkiøn Aar og Lbnr.:1845 - 12 Fødselsdagen:1845, 2den November Barnets fulde Navn:Mads Christian Madsen Dåbens Datum, Hjemme eller i Kirkendøbt i Kirken d. 23. November. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Hmd. og Glarmester Mads Christian Caspersen og K. Ane Marie Christensdatter i Møruphuus Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Pige Christine Christensdatter i Rind, Almisselem Christen Jørgensen i Mørup Huse og Pigen Kirsten Jørgensdatter i Skioldborg.
Christening of a sonMads Christian Madsen
Type: CHR
November 23, 1845 (Age 32 years) Age: 0 years 0 months 21 days
Shared note:
Sensitive:0 Se4 fødselsnotatet
Death of a sonMads Christian Madsen
Type: DEAT
March 13, 1846 (Age 33 years) Age: 0 years 4 months 11 days
Shared note:
Sensitive:0 1846.03.13 Død Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 4 Døde Mandkiøn Aar og Lbnr.:1846 - 2 Dødsdagen:1846, 13. Marts Begravelsesdagen:1846. 22. Marts. Afdødes Navn:Mads Christian Madsen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Søn af Fæster Mads Christian Caspersen i Møruphuus, født der. Afdødes Alder:4 Maaneder Anm.:- - -
Burial of a sonMads Christian Madsen
Type: BURI
March 22, 1846 (Age 33 years) Age: 0 years 4 months 20 days
Shared note:
Sensitive:0 Se Dødsnotatet
Death of a husbandMads Christian Caspersen
Type: DEAT
May 4, 1846 (Age 33 years) Age: 37 years 4 months 3 days
Shared note:
Sensitive:0 1846.05.04 Død Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517A - 4 Døde. Mandkiøn. Aar og Lbnr.:1846 - 4 Dødsdagen:4. Maj Begravelsesdagen10. Maj Afdødes Navn:Mads Christian Capersen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Glarmester, Fattiglem .. .. L. Fattighuset fød i Møruphuus Faderen Casper Christensen. Af Natmandsslægt. Afdødes Alder:37 Aar Anmærkning:Død af Tæring.
Burial of a husbandMads Christian Caspersen
Type: BURI
May 10, 1846 (Age 33 years) Age: 37 years 4 months 9 days
Shared note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Death of a sisterMette Kirstine Christensdatter
Type: DEAT
May 1, 1848 (Age 35 years)

Shared note: Sensitive:0
Birth of a son
#7
Mads Christian Jensen
Type: BIRT
March 5, 1849 (Age 36 years)
Shared note:
Sensitive:0 1849.03.05. Fødsel Udskrift af Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 04 Fødte. Mandkiøn. Aar og lbnr:1849 - 2 Fødselsdagen:5. Marts Barnets fulde Navn:Mads Christian Jensen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:5. Marts Hjemmedøbt Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Enke, Almisselem Ane Marie Christensdatter, i Fattighuset. Til Barnefader udlagdes Enkemanden Jens Andersen af Deiberg Faddere:- død - Anm.Barnet blev hjemmedøbt af Moderen før Præstens Ankomst i Navnet Faderens, Sønnens og den Helligaands og døde samme Dag
Death of a sonMads Christian Jensen
Type: DEAT
March 5, 1849 (Age 36 years)
Shared note:
Sensitive:0 1849.03.05 Død Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 4 Døde. Mandkiøn. Aar og Lbnr.:1849 - 1 Dødsdagen:1849, 5. Marts. Begravelsesdagen:1849, 11. Marts Afdødes Navn:Mads Christian Jensen Afdødes Stand, Haandtering og Bopæl:Uægte nyfødt Søn af Mads Christian Caspersens Enke Ane Marie Christensdatter i Fattighuset Afdødes Alder:Nogle Timer gl. Anm.:- - -
Burial of a sonMads Christian Jensen
Type: BURI
March 11, 1849 (Age 36 years) Age: 0 years 0 months 6 days
Shared note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Death of a fatherChristen Jørgensen
Type: DEAT
October 13, 1849 (Age 36 years)

Shared note: Sensitive:0
Census
Type: CENS
February 1, 1850 (Age 36 years) Age: 36 years 11 months 17 days
Shared note:
Sensitive:0 1850.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen 1850 i Rind Sogn Optegnelse paa Folketallet m. v. i Rind Sogn i Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt den 1ste Februar 1850 Stedernes og Byernes Navne: Feierskov HuuseFattighuset69. Familie NavnAlderStandFødestedErhverv, Næringsvej -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Mette Sørensen73giftHer i SognetAlmisselem Ane Marie Christensdatter37EnkeHer i SognetFattiglem Ingeborg Madsdatter15ugiftHer i Sognet} deres Casper Madsen 9ugift do.} Børn
MarriageJohannes JohansenView this family
Type: MARR
November 12, 1852 (Age 39 years)
Shared note:
Sensitive:0 1852.11.12 Bryllup Udskrift af Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 04 Copulerede. Lbnr.:1852 - 7 Brudgommens Navn, Alder, Stand, Haandtering og Opholdssted:Ungk. Johannes Johansen af Feierskovhuse 33 Aar gl., f. 1ste Marts 1819, vacc. 23. August af Gunst, conf. 26de Aoril 1835 med meget god for Kudsk og Opførsel i Herning Kirke Brudens Navn, Alder, Stand, Haandtering og Opholdssted:Enke efter Mads Caspersen Ane Marie Christensdatter, 39 Aar gl., født 12te Febr. 1813. vacc. 16de Juli 1820 af Gunst, conf. 13de April 1828 i Rind Kirke med g+ for Kdsk og Opførsel Hvem Forloverne ere:Huusmand Mads Schou Nielsen Hmd. Christian Michelsen begge af Feierskovhuse. Vielsesdagen:12te November 1852 Vielsesstedet:i Rind Kirke Anm.:Tillysning skeete fra Prædikestolen 17., 18. og 19. Søndag efter Trin.
Death of a sisterElse Magdalene Christensdatter
Type: DEAT
March 23, 1860 (Age 47 years)
Shared note: Sensitive:0
Event from January 1, 1867 to January 1, 1868 (Age 53 years) Age: 53 years 10 months 17 days
Shared note: Sensitive:0
Event January 31, 1869 (Age 55 years) Age: 55 years 11 months 19 days
Shared note: Sensitive:0
Death of a husbandJohannes Johansen
Type: DEAT
February 27, 1869 (Age 56 years) Age: 49 years 11 months 26 days
Shared note:
Sensitive:0 1869.02.27 Død. Udskrift af Rind sogns kirkebog 1857-1872 LAN C 517 A - 5 Døde. Mandkjøn. Aar og Lbnr.:1869 - 6. Dødsdagen5. November 1868 Begravelsesdagen:28. Marts Afdødes Navn:Johannes Johannesen Afdødes Stabd, Haandtering og Opholdssted:gift Fattiglem af Fattighuset i Feierskov, født i Møruphuus, Faderen Johannes Johansen Afdødes Alder:49 Aar Anm.:druknet i en Mergelgrav ved Kaallund, først fundet den 27 Marts 1869.
Burial of a husbandJohannes Johansen
Type: BURI
March 28, 1869 (Age 56 years) Age: 50 years 0 months 27 days
Shared note:
Sensitive:0 se dødsnotatet
Death of a sisterAnne Kirstine Christensdatter
Type: DEAT
August 21, 1870 (Age 57 years) Age: 50 years 1 month 14 days
Shared note:
Sensitive:0 1870.08.21 Død Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1856-1879 LAN C 539 - 07 Døde. Qvindekiøn Aar og Lbnr.:1870 - 6 Dødsdagen:21 August Begravelsesdagen:28. August Afdødes Navn:Ane Kirstine Christensdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Fattiglem Anders Christian Qvembergs Hustru i Bjørnemose Fattighuus Født i Skarrild, Faderen afdøde fattiglem Christen Jørgensen i Rind. Afdødes Alder:50 Anm.:Tæring
Burial of a sisterAnne Kirstine Christensdatter
Type: BURI
August 28, 1870 (Age 57 years) Age: 50 years 1 month 21 days
Shared note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
MarriageChristen NielsenView this family
Type: MARR
October 9, 1874 (Age 61 years)
Shared note:
Sensitive:0 1874.10.09 Vielse Udskrift af Rind sogns kirkebog 1873-1891 LAN C 517 B - 1 Copulerede Aar og Lbnr.:1874 - 12 Brudgommens Navn, Alder, Stand Haandtering og Opholdssted:Enkemand Inds. Christen Nielsen i Rind Fattignus, 44 Aar vacc. efter Attest, | i 2det Ægteskab | Brudens Navn, Alder, Stand, Haandteringog Opholdssted:Enke Ane Marie Christensdatter i Rind Fattighus, 61 Aar, vacc. efter, | i 3die Ægteskab | Hvem Forloverne ere:Smed Thomas Andersen og Hmd. Niels Christensen Ildigaard, begge i Feierskov. Vielsesdagen:9de October Vielsessted:i Kirken Anm.:- - -
Death of a husbandChristen Nielsen
Type: DEAT
January 11, 1880 (Age 66 years) Age: 49 years 7 months 3 days
Shared note:
Sensitive:0 1880.01.11 Død Udskrift af Rind sogns kirkebog 1873-1891 LAN C 517 B - 1 Døde. Mandkiøn. Aar og Lbnr.:1880 - 2 Dødsdagen:11te Januar. Begravelsesdagen:18de Januar. Afdødes Navn:Christen Nielsen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Gif Husmand i Lind. Afdødes Alder:49 Anm.:Skifteretsattest af 11te Januar 1879.
Burial of a husbandChristen Nielsen
Type: BURI
January 18, 1880 (Age 66 years) Age: 49 years 7 months 10 days
Shared note:
Sensitive:0 se dødsnotatet
Death
Type: DEAT
October 17, 1890 (Age 77 years) Age: 77 years 8 months 5 days
Shared note:
Sensitive:0 1890.10.17 Død Udskrift af Rind sogns kirkebog 1873-1891 LAN C 517 B - 1 Døde. Qvindekjøn. Aar og Lbnr.:1890 - 9 Dødsdagen:17. Oktober. Begravelsesdagen:23. October. Afdødes Navn:Ane Marie Kristensen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Enke efter Indsidder Kristian Nielsen Abrahamsen af Feierskov. Afdødes Alder:77 Aar Anm.:Skifteattest af 17/10-90.
Burial
Type: BURI
October 23, 1890 (6 days after death) Age: 77 years 8 months 11 days
Shared note:
Sensitive:0 se dødsnotatet
EventJohannes JohansenView this family
December 31, 1927 (37 years after death)
Shared note:
Sensitive:0 1927.xx.xx Omtale Uddrag af Oluf Nielsen: "Herning 1827-1927 og Rind Sogn" ..... I Rind var der følgende Keltringhuse, som Folk populært kaldte dem: En paa Fejerskovgaards Mark paa Td. Land Fæstejord; der boede Johannes Guldsmed og An Mari Mester. Johannes Guldsmed, der druknede paa Vejen hjem fra Kollund Marked og først blev fundet en Tid efter, er jo ham, efter hvem Talemaaden: "Skal vi saa mindes Johannes", stammer. Det kan gerne være, at dette Udtryk, som H. P. Hansen mener, har en anden Oprindelse, har været brugt før Johannes Guldsmeds Tid, men naar det saa tit blev brugt her paa Egnen, stammer det sikkert fra Johannes. Han var nemlig, da han druknede, forsynet med 2 Flasker Brændevin, og de havde jo ingen Skade taget af at ligge i Vandet. Da man fandt ham, var det, at de lugtede til og smagte paa Brændevinen med det Udbrud: "Skal vi saa mindes Johannes". Betænker man, paa hvilket Kulturtrin disse Mennesker stod, kan dette jo i Grunden ikke forbavse. Der blev end ogsaa digtet en Vise om denne Tildragelse. Den var vist paa flere Vers, men jeg har kun faaet fat paa dette ene (Forfatteren var vist Dyrlæge Brockdoorff) : ,Ja, hans Valgsprog var hver Morgen : Vil det blive Aften god. Vi vil hermed slukke Sorgen i det, han os efterlod. Brændevin maa aldrig bandes, leve Mindet om Johannes'' .....
Event from January 1, 1960 to January 1, 1961 (69 years after death)
Shared note:
Sensitive:0 An Mari Mæster og hendes Mænd. H. P. Hansen: Natmandsfolk og Kjæltringer Bind II, side 180-ff. Ane Marie Christensdatter blev født i Mørup i Rind den 12 Februar 1813. Forældrene Kræ Mæster og Ingeborg var yderst fattige, og derfor blev børnene spredt for alle vind, som vi har hørt. I 1826 blev An Mari confirmeret i Rind kirke og fik karakter for kundskab og opførsel g+. Efter sin confirmation tjente hun i Kollund, Kibæk og Ådum, men opholdt sig derimellem dels hjemme og dels hos sin søster i Dejbjerg. Kort efter påaken 1831 fik hun plads i Sinding, men 19 dage efter forlod hun den. Hun siger selv i et forhør 1833, at hun fik koldfeber, men meget syg var hun næppe, eftersom hun drog til Salling, hvor hun fartede om med fasteren Mette Kirstine Jørgensen, der var gift med glarmester Ander Mortensen i Rønbjerg. Ved folketællingen i 1834 opholder hun sig hos sin farbror Casper Christensen i Mørup og den 24. febr. s. å. bliver hun gift med dennes 25-årige søn Mads Christian Caspersen, der på folketællingslisten er opført som soldat. Mads Chr. var født i 1809 og confirmeret 1824. Han får mg både for kundskaber og opførsel, hvilket efter den tids karakterskala betyder udmærkelse. Som voksen var han en kraftkarl. Det fortælles, at han engang paa Snejbjerg marked ryddede en bod med en eneste armbevægelse og reddede derved varerne for ødelæggelse. Og sønnen Casper sagde en dag beundrende: "Herre Jesus, hu ,han wa' stærk! - de' wa' en Kåelmennesk!" Flot karl var han vist også, eftersom han som soldat var grenader, men ellers er det småt med oplysninger om ham. Hans ungdoms- og manddomsliv synes dog at have svaret til det gode indtryk, man får af ham ved hans confirmation. Kun to gange har jeg fundet hans navn i justitsprotokollerne: i 1834 får han en mulkt på 5 rdl. for ulovlig næringsbrug, og da han i 1839 i flere nætter har huset et par gode venner, Jens Nielsen Kvemberg og hustru Christiane Andersdatter, idømmes den gæstfrie vært en mulkt på 2 rdl. i henhold til en forordning af 24. juli 1822. Mads Chr., der var blikkenslager og glarmester, synes nogenlunde at have kunnet klare sig selv. Dog må det bemærkes, at han havde den mest energiske tiggerske til kone, man kunne tænke sig, og hun kunne, om det blev nødvendigt, nok bjerge det meste af føden. Havde Skre' An Mari npget speciale, da var det tiggeri. Hun var så skre', når hun kom ind et steds for at tigge, at selv den mest hårdhjertede kone måtte blive blød. Da An Elmholt i Rind en dag ville skære et stykke spegeflæsk af til tiggersken, sagde denne: "Åh, Herregud! Læ mæ fo æ hiel bien - a hår såmænd et fåt o ed i trej daw'!" En gang hun tiggede i mit hjem, sagde hun: "Gudaw, mat be om en lille alms i Guds navn, bette muer - du plejer åldti o væ' så gue mæ, du hår åsså nåk nåt te mæ i daw!" Da hun så fik øje på en skank, der hang i køkkenet, fortsatte hun: "Ka dut gi mæ den skank - du ska såmænd ålder sawn den - de æ moskise den si'st gång, a æ hæ'!" I Overgård i Gullestrup blev An Mari Tænd engang vred. Konen stod og filede et stykke flæsk af til hende og spurgte i det samme: "Læver ham Kjælle Casper eno mæ An Vind?" men det kan nok være, kællingen blev støngs, hun svarede: "Kjælle Casper - det wa da et fåbandet grim u'er!" Som andre Kjæltringer drev Mads Chr. Caspersen også lidt fiskeri i de midtjyske åer, og han skulle som mundheld have sagt: "I wand o blæst bejer æ gjæjer bedst!" Af kommunen fik han i 1843 2 skp. rug, i 44 fik han en ligkiste til sit død barn og samme år fik han 10 skl. for at sætte to ruder ind i fattighuset - et af de få tilfælde, hvor kommunen ses at have gjort brug af kjæltrin-gernes håndtering. Den 90-årige Else Marie Jensdatter i Thorup i Sunds sogn fortalte mig , at hendes Fader Jens Langelund i Fastrup byggede et par Fag til sit "salls" i 1840'erne, og da sendte man bud efter Mads Chr. Caspersen, at denne skulle komme "o llæg vinnier i bly". Mads Chr. kom saa en dag med sin glarkiste, blyvinde, kone og deres 2 børn Ingeborg og Casper. Medens manden drejede på blyvinden, trak An Mari i det udvalsede bly med en tang.. Børnene legede med gårdens børn. I 1836 bor parret i Snejberg, men ellers opholder de sig i Mørup eller i Rind fattighus. Mads Chr, Caspersen døde af tæring den 4. juni 1846 i fattighuset, kun 34 Aar gl. Parret fik følgende børn: 1. Ingeborg Madsen, født i Møruphus 12. maj 1834. 2. Christian Madsen, født 21. jan. 1838 - død som barn. 3. Christine Madsen, født i fattighuset 12. febr. 1840, død samme dag. 4. Casper Madsen, født i Møruphus 4. febr. 1841. 5. Christiane Madsen født 29. sept. 1843, døbt af faderen, død 3 dage senere. 6. Christian Madsen, født 29. aug. 1844, døbt i livsfare af faderen og død samme dag. 7.Mads Christian Madsen, født 2. nov. 1845, død 13. marts. 1846. Efter mandens død vedblev An Mari at bo i fattighuset. Hun har i 1846 sine 2 børn Ingeborg og Casper hos sig og får da korn i understøttelse.. Den 5. marts 1849 overrasker hun sine omgivelser ved at forøge familien med et drengebarn, som hun selv døber, før præsten kommer - barnet dør samme dag. Som barnefader udlagde hun Jens Andersen i Dejbjerg, og drengen blev døbt Mads Christian Jensen, Man vil forstå, at enkestanden ikke passede for An Mari, og hun indgik da også 11. dec. 1852 i ægteskab med den 33-årige ungkarl Johannes Johansen, kaldet Johannes Guldsmed. Fattighuset, hvor deres "kalos" stod, lå dengang ved Fejerskov, og det var dlt i 4 lejligheder, d. v. s. stuer. I den østre ende buede An Mari, Kort forinden brylluppet havde stormen flået taget af den ene gavl. Sognerådet hasvde taget lovning på Jens Jørgensen til at lægge nyt lyngtag på og Søren Frandsen, dengang en uconfirmeret dreng, havde lovet "o stek åp få æ tækkemand". Naturligvis var knægten så udspekuleret at få aftalt med tækkemanden, at de skulle tage fat på arbejdet netop den dag, da An Mari's og Johannes's bryllup skulle stå, og de stillede så, til stor forundring for parret og de tilstrømmende gæster, om morgenen med deres remedier og gav sig til at tække. Der var tre vogne til kirke og bag i den forreste sad spillemanden, Jens Wollesen fra Herning, og blæste klarinet. Da folkene var kørt, kom tækkemanden ned og fik sig en kop kaffe, og så kravlede de på huset igen. Det varede jo ikke længe, inden An Mari og Johannes var smedet sammen, og brudeskaren kom tilbage. Straks de havde fået deres "onden", tog de fat på at danse - ka Herre Jøsses hu di ku dands, æ gammel kjælling hvermt om som nåwe søsselkuen. De, der kørte for kjæltringerne, var jo med til gildet bagefter, og blandt disse var også Chr. Merrild. Det var en Mand, der var kunsdter i, og han fandt især stor fornøjelse i at drille Mads Kats hund. Han smed hunden op på loftet , så Mads nær aldrig havde fået den ned igen. Siden bandt han hunden ude, og det endte med, at Mads blev så vred, at han stak af fra gildeshuset, gæsterne satte bag efter Mads og det lykkedes først efter megenovertalelse at få den fortørnede gæst med tilbage. Derefter drak man kaffe, og så dansese de løs igen. At der under festen ikke blev sparet på brændevinen er kun en selvfølge. Forbindelsen var ikke nogen mesalliance. Johannes var lige vendt hjem fra straffeanstalten, og An Mari var heller kke ukendt med "Nøsselokkes". Johannes's moder var Else Sophie Caspersdatter, en søster til An Mari's første mand. Som fader angiver traditionen undertiden en guldsmed, men officielt fik omvandrende Johannes Johansen skylden, og begge angivelser passer. Johannes, der var født i Møruphus, fulgte moderen på dennes vandringer, indtil han blev så gammel, at gan kunne strejfe rundt på egen hånd. I 1834 var den 15-årige mand anholdt som omstrejfer i Ulfborg-Hind herred. Pastor Tang i Rind får i den anledning en forespørgsel fra by- og herredsfoged J. Finsen i Ringkøbing angående Johannes. Svaret lyder: Ærbødigst pro memoria! Deres Velbyrdigheds ærede Skrivelse af 8. ds. modtog jeg d. 13. Eftermd., hin ældre Skrivelse fra Februari Md, som de omtaler, har jeg ikke modtaget, og må den altsaa være paa en eller anden Maade forkommet. Johannes Johansen er iflg. Rind Kbg fød og døbt d. 1ste Marts Aar 1819, Daaben publiceredes den 14. Marts s. A, altsaa er han virkelig over 15 Aar. Hans Forældre var ifølge samme Kbg.: den omvandrende Natmand Johannes Johansen og Else Caspersdatter af Møruphus i Rind, ligeledes af de saakaldte Natmands-folk. Faderen kender jeg intet til, og vel muligt, at han er landet i Slaveriet. Moderen kjender vi derimod alt for vel. Hun udmærker sig ingenlunde ved sin Kydskhed, men har, skjønt ugift, allerede sat flere uægte Børn i Verden, som det af Fattigvæsen og navnlig af Natmandsfolket haardt trykkede Rind Sogn maa forsørge. Hiin Johannes var ogsaa for dette Aar indtinget til en Mand her i Sognet (Jens Riis i Gunnerup), men løb sin Vej fra ham, saa vidt jeg husker i Midten af Januari d. A, og siden have vi intet egentligen hørt om ham, skjønt Rygtet allerede længe har forkyndet, at han var fængslet i Ringkøbing. Hvad videre angaar hin Johannes Johansen Jun., da er hans Sindelag ingenlunde at rose. Vel er han endnu ung, men synes at have arvet alt for meget af sine Forældres og sin Stammes Naturel. dog erindrer jeg ikke, at han nogensinde har begaaet Tyverie. Derimod kunde vist hans Sandruhed være større. Ogsaa har han i Fjor Vinter, omtrent til samme Tid, spillet os det Puds at løbe bort, og han var vel neppe saa snart, maasle aldrig kommet tilbage, hvis jeg ikke havde uformodentligen truffet ham paa en Rejse i Navr Præstegaard ved Holstebro. Jeg satte ham da i Rette, lovede imidlertid, at jeg for den gang ville forglemme det og ikke lade ham arrestere, hvis han vilde vende tilbage til Rind, hvilket han ogsaa lovede og holdt, efter at hanm havde aflagt et Besøg hos sin dydige Moder, som til samme Tid havde foraarsaget vort Fattigvæsen en ikke ubetydelig Udgift ved sin 4de Barselseng (i Ølby Pastorat, ogsaa ved Holstebroe). Da han nu denne Gang løb bort, havde han bedet Manden, hos hvem han var indtinget, at gaa hen og besøge sin Morfader i Møruphuus, der efter Sigende var syg. Manden, der ikke havde Mistanke, tillod ham dette. Derpaa kom han til sin Moder, der er indtinget paa et andet sted i Sognet i Lind By, foregav, at han havde faaet Forlov paa 2 Dage, hvorpaa hun (efter Sigende til en Mand) sendte ham ud at bede om lidt Mælk; men han blev saa borte. Vistno er hverken Moderens eller Sønnens Udsagn (mindst den sidstes) meget at fidere paa: at han denne Gang saa vel som forrige Gang da han løb bort, er at betragte som en Rømningsmand, efterdi han begge Gange løb bort fra de Steder, hvor Fattigvæsenet havde indtinget ham, dette er vist! Hvad der kunde ene synes at undskylde ham er vistnok hans Ungdom (han er endnu ukonfirmeret), de ringe Exempler han har seet, i den i hans Stamme almindelig Hang til Omflakken og Betleri. - Man maa vel frygte, at han vil synke mere i det Onde! Saaledes haaber jeg at have besvaret Deres Velbyrdigheds Skrivelse. Rind Præstegaard, den 16. April 1834. Ærbødigst.P. Tang. Af dokumenterne i Sagen vedr. Joh. Johansen fremlagt i Ulfborg-Hind herreders ret den 22. april 1834. Præstens anelse slog, som vi nu skal se, til. Ved ovennævnte ret blev den 19-årige Natmand idømt 1 års tugthus for tyveri og betleri 25. maj 1838. Han kommer i Viborg Tugthus den 21. juni og slipperud i december 1839. Efter sin løsladelse bliver han indtinget hos Frederik Caspersen i Rind, hvor han skulle blive til Nytaar. I halvhelligdagene får han lov tilat besøge sin familie i Rind-Herning fattighuse samt i Mørup, men han glemmer rent at vende tilbage. Han træffer sammen med Bennet Hansdatter, der havde fået plads hos Lauge Nørgård i Herning til november, og disse to vandrer så om i Holstebroe og Ringkøbingegnen og ernærer sig ved at handle med hægter, strikkepinde og ved at sætte vinduer ind. I februar 1840 er parret vendt tilbage til deres hjemegn, og da bliver de arresteret under en ransagning i Herning Fattighus den 15. februar. Ved samme lejlighed tager politiet også Johannes "Mus", født Pedersen fra Dejbjerg og Else Sophie Caspersdatter. Johannes Guldsmed påstår til sin undskyldning, at han, desværre forgæves - har søgt plads hos flere sognefogder. Rigtigheden bliver naturligvis ikke bekræftet. og da der ellers ingen formildende omstændigheder findes, så dømmes han ved Hammerum herreds politiret 15. april 1840 til et toårogt Ophold i Viborghus for løsgængeri. Året efter, at han er kommet ud, bliver han for 5te gang begået løsgængeri og betleri dømt ved Bølling-Nørre herreders politiret 8. juli 1843 til 4 års tugthusarbejde. I tugthusprotokollen er han indført som omstrejfende klinker og natmand. Om aftenen den 28. januar 1844 ser han og en anden fange deres snit til at flygte, men de blev grebne samme nat og den 14. juli 1847, da han ellers var færdig med sin 4ireårige straf, bliver han overført til en ny Straf - han var nemlig ved Middelsom-Synderlyng herreders ekstraret den 12. april 1844 (landsoverretten 13. maj og højesteret den 29. okt. s. å.) idømt 5 års tugthusstraf, som han nu måtte afsone, før han kunne nyde friheden. Johannes's signalement på den Tid lyder: "63 tommer - smekker af Bygning - blondt hår og blå øjne". Efter at han er færdig med sin sidste straf, kommer han hjem og bliver gift med An Mari Mæster. I nogle år undgik han øvrigheden, men den 18. juni 1859 idømtes han ved Hammerum herreds ret 8 års for-bedringshus for ran, løsgængeri og betleri. Straffen blev dog ved overretten nedsat til 4 år- Den 2. febr. 1867 får han 5 dages vand og brød for betleri, og endelig idømmes han ved smme ret den 30. jan. 1869 6x5 dages vand og brød for meddelagtighed i tyveri. Denne straf slap han dog for - han var nemlig død tre måneder i forvejen. Den 5. nov. 1868 var der marked i Kollund i Rind. Egnens kjæltringer var naturligvis samlede ved denne lejlighed, og der blev ikke sparet på brændevinen. Johannes Guldsmed var om aftenen stærkt beruset og tiggede da gode folk for en fireskilling til mere brændevin. Ved at love ikke at drikke mere den dag fik han samlet ind til 2 flasker af den eftertragtede drik, og med denne beholdning i sine baglommer stumlede han af sted, og ingen så ham siden. Næste forår, 27. marts 1869, fandt en hyrdedreng Johannes's afsjælede legeme i en mergelgrav ved Kol-lund. Der blev sendt bud efter An Mari, og da hun kom, sagde hun: "De æ endda stræng o ta si mand i sårn stelling", hvad hun jo havde ret i. Så ljædt An Mari i hans Lo'm - å Guj, a glemmer'et ålder - tuk æ tåld å æ flask, låwt te'et o så': "Småg te et Engeborre - de hår såmænd ingen skå' tawn!". Det fortælles også, at An Mari ved denne lejlighed skulle have sagt "Ska vi så mindes Johannes?" Og fag-mænd påstår, at folk i Herningegnen endnu hilser på hinanden, når de får en genstand, ved at sige ""Ska vi så et mindes Johannes?", men dette mundheld er dog ikke opstået ved denne lejlighed, det er meget ældre. Johannes Guldsmed skildres som en begavet fyr, dygtig blikkenslager og glarmester, men en durkdreven gavtyv var han jo. En gammel mand, der sidst i 1850'erne tjente i Neder Amdrup i Snejbjerg sogn, har fortalt mig, at Johannes en nat lå der i gården, og da fortalte han rask op om sine skarnsstreger - hvorlede han havde stjålet sønder på. Hn blev da skarpt forfulgt, løb ind i en gård og på "æ Lal" over kostalden, skar et par bånd over og smuttede så ud gennem taget. En anden gammel mand sagde, at Johannes kunne være ret fordringsfuld og ubehagelig, når der ingen mandfolk var hjemme. Da man et sted så, johannes var i kom, gik manden ind i et sideværelse, og Johannes antog derfor, at konen var ene hjemme. Kjæltringens fordringer blev derfor større og større - da pludselig gik dødren op, og væbnet med en trævindser trådte manden nu ind i stuen. Kjæltringen retirerede, men fik diog et godt nakkedrag af vægten, inden han kunne smutte bort. Johannes Guldsmed var fålæ bow'n i æ snak o så jæ te sæ sjæl. Han sagde også, at han havde været på de steder, hvor man af hensyn til omgangskredsen var nødt til at sige "Jeg" - men folk var jo nok klar over, at det fine sted var tugthuset. An Mari havde fra sin fader fået øgenavnene Mæster og Tænd, men ofte kaldtes hun "Skre' An Mari", d. v. s. indsmigrende, når hun gik og tiggede. Hun var en lille kvinde med store røde øjne. Det hændte, at man ville drille hende med de store glugger, men så svarede hun, at hun syntes, det så helt godt ud med store vinduer i små huse. Sin meste tid boede hun i fattighuset, men da hun blev gift tredie gang, fik de et hus "steld an" af noget gammelt skrammel på heden nord for Fejerskovgård. Det lille trefags hus var indrettet som tegningen her viser. Da hun i 1883 var syg og måtte plejes på fattiggården, og man på den tid systematisk nedrev de mange kjæltringhuse, der fandtes i sognet, når lejlighed gaves, ofrede kommunen 30kr. på købet af An Mari's hyrre, som derefter blev brudt ned. En af hendes naboer fra den tid, hun selv ejede hus og hjem, nu afdøde Niels Søby, har fortalt mig, at hun engang imellem kom om til ham for at låne Penge. "Hør, lelde Niels, ka dut li' lå'n mæ en dåler, te a hår van wæster o - do ka fo en Dy'n hæjer mi bæ'st kjowel i pandt!" An Mari var ærlig nok, hun skulle nok betale lånet tilbage igen. Forresten var hun altid flink og så ordentlig ud i tøjet. Hun kunne gove trængende mennesker gode råd. Især forstod hun at læse over tandpine og ringorme og lignende. Nu afdøde plejerske Mette Hansen fortalte mig, at An Mari engang kom ind hos Pæ Skuels i Ling, hvor Mette tjente på den tid. Da kællingen opdagede, at pigen led af ringorme, tilbød hun at ville sætte disse bort. Mette holdt slet ikke af den gamle rødøjede kvind, men der hjalp ingen kære mor. Rådet skulle pigen i hvert fald have, og det lød: - Pigen skulle tre torsdag morgener i rad dyppe en finger i fastende spyt, køre hen over ringormene dermed og mumle "Ringorm datter ni - de ni blyw te otte - de otte blyw te syv - de syv blyw te sejs - de sejs blyw te fem - de fem blyw te fire - de fire blyw te trej - de trej blyw te to - de to blyw te jæn o den jæ'n blw te ingen!" An mari målte engang Maren Skelund og købmand Søren Nikolaisens kone for "muesot". Patienten stod med udstrakte arme, og så målte An Mari hende med rødt garn og slog en knude for hvert mål, først den ene, så den anden arm fra armhulen til fingerspidserne, så korsvis over brystet og over ryggen, benene op og ned - om halsen og endelig tre gange om højre håndled. Tråden om håndleddet skulle blive siddende, indtil den faldt af af sig selv. An Mari var flere gange tiltalt og dømt for småforseelser. Ved Hammerum herreds ret fik hun følgende domme: 1.27. juni 1838 5 dags vand og brød for betleri 2.28. juli 1860 4x5 dages vand og brød for voldeligt overfald. En dag vaar hun gået over møller Petersens mark i Kidris. Petersenvar kommet ud og havde skældt hende dygtigt ud, men så blev An Mari gal og fløj på manden. 3.19 juli 1862 får hun 2x5 dages vand og brød for løsgængeri og betleri. 4.2. febr. 1867 9 dages do. 5.30. januar 1869 2x5 dages vand og brød for meddelagtighed i tyveri 6.og endelig fik hun 20. okt. 1851 5 kr. i bøde for at huse omstrejfende personer samt 7.Den 16. nov. s. å. 10 kr i bøde for samme forseelse. Den 9. oktober 1874 bliver den 61-årige enke gift tredie gang med Johannes Guldsmeds halvbroder Kræ Abraham eller Christen Nielsen Abrahamsen. Han var født i Rind den 8 juni 1830. Moderen var Else Sophie Caspersdatter, og som barnefader udlagde hun Christen Nielsen fra Hodde, men store Abraham var gernings-manden. Som barn vandrer han med sin moder. i 1845 tjener han i Gammelbosig i Rind, bliver da confirmeret og får kundskab tg medens hans opførsel betegnes som sædelig. På den tid er moderen i Herning fattighus. Nu vandrer han atter, bliver kæreste med en kjæltringkvind Ane Sophie Pedersdatter fra Durup, enke efter skorstensfejer Morten Jensen i Durup. Sammen med Casper Bastrup gør parret sig skyldig i løsgængeri og indbrudstyveri og bliver derfor ved Ulfborg-Hind herreders ekstraret d. 20. febr. 1852 og ved landsoverretten den 3. maj s. å. idømt 6 års tugthus hver. Næste år - 20. maj - bliver Kræ Abraham og Casper Bastrup begge overført fra Viborg til Horsens straffeanstalt Kræ Abrahams opførsel betegnes da som mådelig, medens broderens er upåklagelig. Af en skrivelse fra skrivelse fra fængselspræsten i Horsens til Rind Herning kommune af 9. marts 1858 fremgår det, at Kræ Abraham har ønsket at rejse til Amerika, når han var færdig med sin straf, men tugthuset ser sig ikke i stand til at hjælpe ham, og da forstanderskabet ikke vil, så må Kræ Abraham blive her hjemme. Samme år slipper han og An Sofi ud, og den 1. november bliver de viede i Durup kirke. I vinteren 1859 træffer vi parret i Rind, hvor man skaffer dem husly og brændsel, i hvilken anledning Durup sogneforstanderskab i skr. af 24. febr. 1859 meddeler Rind-Herning fattigvæsen, at man ikke vil udbetale en understøttelse på 120 rdl., der var tilstået Ane Sophie. De to får ophold i Herning fattighus, men Kræ Abraham må betale 8 rdl. i husleje og 1 rdl. for hver læs klyne, og så får han endda pålæg om snarest at flytte og selv skaffe sig husveje. Det var nu lettere sagt end gjort. Ganske vist var Kræ Abraham en dygtig blikkenslager, men der hørte alligevel meget til, for at han skulle kunne ernære sig og kone ved professionen, og hvem ville huse et par berygtede tugthuskandidater? Af fattigforstanderskabets forhandlingsprotokoller fremgår det da også. at parret stadig bor i Herning fattighus - "mod betaling" hedder det, og at manden den 2. januar 1861 forlanger og får nogen hjælp, da An Sofi har fået et dårligt ben. Sidst i februar kan hun gå oppe, men Kræ Abraham beholder dog forløbig sin understøttelse. Efter sigende var det under et slagsmåli fattighuset, at Asn Sofi fik sit ben brækket, og siden var hun så dårligt gående, at manden måtte bære hende på sin ryg, når de var pa vandring. Flere af mine gamle fortællere mindes, hvorledes han komslæbende med hende og satte sig på skamlen forved bordet, så hun kunne komme til at sidde på bordet, når de kom ind et sted. En dag iagttog folk i Hollingholt, at Kræ Abraham kom bærende med An Sofi på ryggen over et gangbræt. Da manden var noget beruset og slingrede en del, blev kjællingen ræd for, at de skulle plumpe i åen, hvorfor hun resolut stivede ham af med en ørefigen, men da virkningenvar for kraftig, måtte han som modvægt have en kindhest ved den anden side - alligevel endte det naturligvis med, at de begge kom i åen. I øvrigt mærker man ikke meget til forbryderen i disse år, men i 1866 er han med i en større tyverisag i Salling, og da takseres hans andel ved commissionsdom af 24. okt. 1866 til 2 års tugthusarbejde. Medens manden er borte får An Sofi jævnlig understøttelse i form af forskellige naturalier af fattigvæsenet. I 1868 kommer manden ud og flytter ind til sin kone i Herning fattighus, hvor han synes at befinde sig særlig godt. Selv sagde han, at han hellere ville sidde i tugthuset end bo i Rind fattighus. I løbet af foråret og sommeren 1869 huserer han, som vi straks skal høre, slemt her i egnen. An Sofi oplever dog ikke at se slutningen på mandens bataljer, som hun heller ikke synes at have været delagtig i, hun dør nemlig den 27 juni 1869, 64 år gammel. Noget dydsmønster havde An Sofi ikke været. Hun var i følge kgl. resolution af 8. jan. 1828 anset for kvalificeret lejermål med vand og brød i 7 dage, ved Skive købstads politiret den 29. juni 1849 med 2x5 dages vand og brød for løsgængeri, ved Viborg landsoverret 3. maj 1852 for deltagelse i indbrudstyveri - som før omtalt - og for 2den gang begået løsgængeri forbundet med betleri med 6 års tugthusarbejde, ved Fjends-Nørlyng herreds politiret 7. marts 1865 med 20 dages simpelt fængsel for løsgængeri og betleri, og endelig ved Hammerum herreds ret den 5 marts 1868 straffet med 2 dages simpelt fængsel for betleri. An Sofi's saga er endt, men manden fortsætter sine folks dårlige traditioner. En nat i slutningen af maj 1869 bankede Kræ Abraham på en lille rude, der sad over Povl Sallings seng - han havde bjerget et par lam og 38 stykke hvidling hos Jens Chr. Madsen i Lillelund nord for Herning.. Povls kone Marie Nielsen kom nu op og fik travlt med at flå lammene, hvorefter de pænt delte rovet. Den 1. juni s. å. stjal Kræ Abraham om natten 3 gamle gæs og 4 gæslinger fra Gårdejer Kåberholm i Snejbjerg. De to gæslinger smed han dog igen uden for gården, for at det skulle se ud som det var ræven, der havde været på spil. Povl Salling og hustru hjalp ham atter. Gæssene blev plukkede, kroppene nedsaltede, og så delte man byttet ligeligt imellem sig. Povl gav ved denne lejlighed en flaske brændevin for Kræ Abrahams part af dunene. Nogle dage senere stjal Kræ Abraham et lam fra pastor Aagaard i Gjellerup. Han bar det hjem til Herning fattighus, hvor Wålle Påst's hustru hjalp ham med at flå det. Imidlertid træffer konen i Lillelund Inger Ane en dag Mads Kat, og ved at beklage sig til ham over tyveriet af lammene og fiskene og spørge ham ud, om han ikke skulle kunne tænke sig, hvem tyven er, betror Mads hende, at han og Christiane sammen med Kræ Abraham havde været til gilde hos Povl Salling, hvor man både var beværtet med lammesuppe og gåsekød. Da man under gildet havde fået rigeligt af brændevin, var Kræ Abraham bleven lystig og havde ytret, at han næste gang ville hente en fed Kvie i Lillelund. For en sikkerheds skyld føjede Mads Kat dog til, at da de opdagede, at det var stjålne varer, de fik, så gik de. Da Inger Ane havde fået disse oplysninger, kilede hun af om til herredsfogden på Nørholm, og så kom der bud efter komplottet. Alligevel kneb det med at skaffe beviser til veje, og Kræ Abraham var alt for durkdreventilæ at bekende noget, der ikke kunne fremlægges beviser for. Men så var sognefoged Chr. Overgård så heldig at finde skindene af lammene under en tørv i Povl Sallings kålgårdsdige, of snart var tyverierne fuldt oplyste. På herredsfogdens spørgsmål til Kræ Abraham, om denne således ville blive ved, svarede tyven: -"Ja, det wa da min ajt!" og endvidere fortalte han, at han havde tænkt sig at ville stjæle penge næste gang- enten hos Troels Graversen på Vesterholm eller hos herredsfogeden. For disse forbrydelser idømtes Kræ Abraham ved Hammerum herreds ekstraret den 21. aug. 1869 5 års tugthus. De øvrige meddelagtige fik hver 3x5 dages vand og brød. I 1874 slipper Kræ Abraham ud igen. Han søger til sin svigerinde An Mari Mæster, og den 9. oktober s. å. knæler hun på brudeskamlen i Rind kirke med sin berygtede kjæltring. Forresten synes det som parret henlever resten af deres liv i al skikkelighed i deres beskedne hjem på Fejerskov Hede, hvor Kræ Abraham døde den 11. januar 1880. Den afdødes halvbroder Casper Bastrup, der på den tid sad i Herning arrest, laved i sit Fængsel følgende mindevers, som jeg i sin tid skrev ned efter Kjælle Caspers citat: K r i s t e n N i e l s e n A b r a h a m Født d. 8. Juni 1830, død d. 11. Jan. 1880 på Fejerskov Mark. Endt er din sidste tunge Strid her neden endt er dit jordisk Liv, din Pilgrimsgang. Dig Vejen tit var tornefuld og trang - Nu har du fundet Hvilen, fundet Freden og Verdesn Fordom, Uro og Besvær dig ikke plager og anfægter mer. Frigjort fra Støvets Bånd din Sjæl nu lever i Glædens Hjem, hvor din Forløser bor - Der ses vi atter, det er Herrens Ord, når på hans Bud sig Gravens Dække hæver det er vor bedste trøst, mens vi dig baare, vi ofrer dig en lille afskedståre. Et ømt Farvel din Hustru her dig byder og et fra os, du var i Faders Sted! Gud skænke dig og hver sin milde Fred, Farvel! Det fra din fjerne Broder lyder Farvel! Fra hver en trofast Ven Farvel! Indtil hos Gud vi ses igjen. Efter at An Mari havde nået en så høj alder, kunne man have ventet, af fyrigheden måtte være gået af hende. Men tør man tro An Mari Grønning, optrådte den gamle enke dog over for hende i 1883 som rivalinde på en meget brutal måde, idet hun også gjorde krav på at være "kwant venner" med Casper Hodde. "Det sidste Aar vi gik sammen, var der en anden Kvind, som ville ha ham, det var An Mari Mæster, hun had rent forgjort ham. Hun slog mig den her storene Flæk i mi Hoved, det blev syet sammen. Hun sagde til mig en Gang: du kommer ett levende fra mig, hvis du ett lar mig faa Casper - - - (Myl. Erichsen, D. J. Hede side 501). I september 1883 flytter An Mari Mæster ind i Rind fattiggård, hun er nu så simpel, at hun ikke længere kan klare sig selv. Huset bliver, som før nævnt, købt iog brudt ned, og når undtages, at sognerådets forhandlingsprotokol viser, at den gamle skøjer har fået forskellige beklædningsgenstande, mærker man ikke videre til hende. Så dør An Mari den 17. okt. 1888, 75 år gammel.
Family with parents - View this family
father
mother
Marriage: from January 1, 1820 to January 1, 1821
-7 years
herself
14 years
younger brother
-17 years
elder brother
7 years
younger brother
-15 months
younger sister
8 years
younger sister
-3 years
younger sister
-16 years
elder sister
3 years
elder sister
Family with Mads Christian Caspersen - View this family
husband
herself
Marriage: May 16, 1834
7 years
son
-6 years
daughter
3 years
daughter
Christiane Madsen
Birth: January 21, 1838 29 24Rind sogn - Møruphus
Death: March 19, 1840Rind sogn - Lind
2 years
daughter
4 years
daughter
Christiane Madsen
Birth: September 26, 1843 34 30Rind sogn - Møruphus
Death: September 29, 1843Rind sogn - Møruphus
2 years
son
Mads Christian Madsen
Birth: November 2, 1845 36 32Rind sogn - Møruphus
Death: March 13, 1846Rind sogn - Møruphus
Family with Jens Andersen - View this family
husband
herself
Marriage:
son
Family with Johannes Johansen - View this family
husband
herself
Marriage: November 12, 1852Rind kirke
Family with Christen Nielsen - View this family
husband
herself
Marriage: October 9, 1874Rind kirke
Jens Andersen + Mette Kirstine Christensdatter - View this family
husband
elder sister
Marriage: June 24, 1826Dejbjerg kirke
5 months
nephew
21 months
nephew
6 years
nephew
4 years
nephew
22 months
nephew
2 years
nephew
Johannes Johansen + Benneth Kirstine Hansdatter - View this family
husband
husband’s wife
Marriage:
step-daughter
Christen Nielsen + Anne Sophie Pedersdatter - View this family
husband
husband’s wife
Marriage: November 17, 1858Durup (Harre) sogns kbg

Birth
Sensitive:0 1813.12.02 Barnedåb Rind sogns kirkebog 1723-1813 LAN C 517A - 1 Kirkeåret 1813 regnet fra 1ste Advent Søndag 1812 til 1ste Advenr Søndag 1813 Fødte d, 12. fød og hiemmedøbt Christen Jørgensens Datter Anne Marie af Møruphuus, hvis Daab vlev confirmeret Søndaf Septuagesima d. 15 Februar Fadderne: Peder Langelund 's Datter Anne i Kollund bar det, Palle Fløe, Christen Svendsen, Christen Jensens Hustru og Niels Karup, alle af Kollund. Note. Fødselsmåneden er ikke angivet i kirkebogen. Foregående indførsel er dateret 31 januar. Fødselsmåneden formodes darfor af være februar.
Christening
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Baptism
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Confirmation
Sensitive:0 1828.04.13 Konfirmation Udskrift af Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517A - 3 Confirmerede. Piger 1828, d: 13 April i Rind Kirke Lbnr.:4 Confirmandens Navn og Opholdssted:Anne Marie Christensdatter Forældrenes, Husbondens eller Plejeforældrenes NavneFaderen: Christen Jørgensen og Moderen: Ingeborg Christensdatter Confirmandens Alder:d. 13. Febr. 1813. Dom vedr. Kundskab og Opførsel:g+ - g+ Naar og af hvem vaccineret:- - - Anmærkninger:- - -
EVEN
Sensitive:0 1833.01.30 Retsmøde Udskrift af Ulfborg-Hind herreders politiprotokol 1832-1838 RA mikrofilm M-33160 1833, den 30te Januar blev Herredernes Politiret sat og holdt paa Ringkjøbing Raadstue af Herredsfogden Cancelliesecretair Finsen med Vidner Lautrup og R. Jensen. < Der refereres her fra en anden retssag, som er denne person uvedkommende, hvorefter der fortsættes > Dommeren fremlagde en i dag modtagen Skrivelse af 28de dennes fra Sognefoged Niels Sørvad i Vinding, hvorved hertil ere afleverede 2de for Løsgjængerie og Betlerie anholdte Personer. Bemeldte Skrivelse [] ##. Dernæst blev for Forhøret fremstillet 1. Caspar Christensen, som forklarede, at hans Navn er som opgivet, 15-3/4 Aar gl., hjemmehørende i Rind Sogn, Hammerum Herred, hvor han har Ophold hos sine Forældre i Sognets Fattighuus. Han gik kort efter Nytaar hiemmefra med sin Søster Anne Marie Christensdatter, som intet fast Opholdssted har, og gik de først over Skjernbroe til Bork og derfra tilbage til Dejberg, hvor han har en Søster, som er gift med en Glarmester Jens Andersen, sammesteds. Derfra gik de igien over Hanning, Breining og Omme Sogne til Winding, hvor de som Løsgjængere bleve anholdte, da de intet Pas kunde forevise. Han benægter iøvrigt at de have betlet i Winding Sogn, hvilket de dog havde gjort paa deres Gjennemvandring paa flere Stederi Hanning, Breining og Omme Sogne, dog kan han ikke opgive de Steder, hvor de have betlet, da han er ubekjendt baade med Egnen og Folkene. De ville nu have gaaet til Salling og saaledes have fordrevet Tiden til Paaske, da de ville have vendt tilbage igien til Rind Sogn. Han har 2 Gange før været arresteret og tiltalt for Løsgjængerie ved Bølling-Nørre Herreders Politieret, begge gange i Aaret 1832, og blev han første Gang frikjendt, men 2den Gang straffet med 20 Dages simpelt Fængsel. Iøvrigt benægter han at have stiaalet eller begaaet andre Forbrydelser. Han har et skurvet Hoved og befængt med Fnat. 2. Anne Marie Christensdatter forklarede, at hendes Navn er som opgivet, 20 Aar gl. født og hiemmehørende i Rind Sogn, Hammerum Herred, hvor hendes Forældre Christen Jørgensen og Ingeborg Christensdatter ere i Fattighuset. Hun har i sin første Barndom været hos sine Forældre, og fra sit 10de Aar indtil hun 16 Aar gl. blev confirmeret blev hun opdraget paa Rind Soggns Fattigvæsens Bekostning. Næste Sommer efter tjente hun hos Peder Nielsen Kaalund i Rind Sogn, derefter hun et Aar hos Niels Christian Nielsen i Kibæk Assing Sogn. Næste Vinter havde hun ingen Tjeneste, men opholdt sig deels hiemme hos sine Forældre og deels hos sin Søster i Deiberg, indtil hun ved Paasketider 1831 kom i Tjeneste hos Poul Christian paa Sønderlund i Sinding Sogn, hvor hun kuns var i 9 Dage, da hun blev syg af Koldfeber og maatte derfor forlade sin Tjeneste og lade sin Husbond beholde hendes Skudsmaal og Vaccinationsattest, da hun ikke kunde betale ham de 4 Mk. 9 Sk, Cr, som han forlangte for at frigive hende af sin Tjeneste. Hun gik derpaa til Sahl Sogn, hvor hendes Faster Mette Kirstine Jørgensdatter og er gift med en [Glarmester] Anders Mortensen Rønberg og opholdt sig deels hos hende og deels gik omkring og betlede med hende i Salling i [næsten 1] Aar til 14 Dage før sidstafvigte Paaske, da hun gik tilbage til Rind Sogn, og har hun siden uden nogen fast Tjeneste opholdt sig deels der og deels i Deiberg, samt imellem gaaet omkring og betlet. Nu sidst gik hun kort efter Nytaar hjemme fra Rind tillige med sin Broder Caspar først til Borch, derfra til Deiberg og endelig igjen over Hanning, Breining, Worgoed og Nøromme Sogne til Winding, hvor de bleve anholdt af Fattigfogden, og har hun paa flere Steder i disse Sogne med Undtagelse af Winding betlet Føden til sig og sin Broder, da de ikke havde noget at leve af. De ville have gaaet til Salling, deels for at betle og deels for at søge en Tjeneste, hvilket hun siger forgjæves at have forsøgt paa flere Steder, hvor hun er kommen igjennem, men hidtil ikke kunnet faae nogen. Hun tilstaaer ikke at have meldt sig i Rind hos Fattigcommissionen, Præsten eller Sognefogden i Rind Sogn om fast Tjeneste. Derimod foregiver hun, at hendes Moder engang ifjor har meldt sig hos Medhjælperen Ib Christensen Bøggild, men som da ingen Tjeneste kunde skaffe hende. Hun forsikrer aldrig før at have været anholdt, tiltalt eller straffet for Løsgjængerie, Betlerie eller anden Forbrydelse. Da hun er ubekjendt med de Folk og Steder, hvor hun har betlet paa denne sin Vandring, forsikrer hun ikke at kunne navngive disse. Forhøret blev dernæst udsat for at indhente de videre fornødne Oplysninger, og Arrestanterne overleveret til Arrestforvareren. John Finsen Vidner:LautrupF. Jensen
EVEN
Sensitive:0 1833.03.02 Retsmøde Udskrift af Ulfborg-Hind herreders politiprotokol 1832-1838 RA mikrofilm M-33160 1833, den 2den Marti blev Herredernes Politieret sat og holdt paa Ringkjøbing Raadstue af Herredsfogden Cancelliesecretair Finsen med Vidner Lautrup og Silkeborg. Forhøret over Arrestanterne Caspar Christensen og Anne Marie Christensdatter blev continueret, og Arrestanterne fremstilledes fri for Baand og Tvang. Dommeren fremlagde 1.Amtets Skrivelse af 18de f. M. med 3de Bilage, hvoraf de 2de Domsacter bleve antagne til Actens Følge, men Forhørsudskriften til Vedheftelse. 2.Amtets Skrivelse af 26de f. M. med deri paaberaabte Bilage. Begge Amtsskrivelser samt den sidstes Bilage, med Undtagelse af Skudsmaalet og Vaccinationsattesten som følge Acten, blev antagne til Indlemmelse s. l. ## Caspar Christensen vedgik, at de 2 fremlagte Domme angaaer ham og at han har efter den sidste udstaaet Straf af 20 Dages simpelt Fængsel. Anne Marie Christensdatter tilstod ligeledes for hendes Vedkommende Rigtigheden af de fremlagte Dokumenter. Og i Anledning af Forhøret af 13de f. M.tilstod hun, at hendes Ophold hos hendes Faster i Salling ikke just var stadigt eller af Langvarighed, men at hun for det meste gik omkring paa Landet, deels paa egen Haand dels med sin Faster, samt ernærede sig ved Betlerie. I Anledning af hendes forrige Husbond Poul Christians Erklæring forsikkrer hun, at hun virkelig syg, deels efter Koldfeber, som hun før havde havt og deels af Gigt i hendes venstre Arm, og at det alene var Aarsagen, hvorfor hun forlod hans Tjeneste. Begge Arrestanter erklærede, at de intet videre havde at tilføie til Sagens Oplysning eller til deres Forsvar, hvorfor sagen blev optaget til Doms og Arrestanterne overleveret til Arrestforvareren. John Finsen Vidner:LautrupSilkeborg.
EVEN
Sensitive:0 1833.03.11 Underretsdom Udskrift af Ulfborg-Hind herreders politiprotokol 1832-1838 RA mikrofilm M-33160 Dom i Sagen anlagt af Politiet contra Caspar Christensen og Anne Marie Christensdatter. Arrestanterne Caspar Christensen og Anne Marie Christensdatter ere under nærværende Sag ved egen Bekjendelse og Sagens øvrige oplyste Omstændigheder tilstrækkeligen overbeviiste om at have gjort dem skyldige i Løsgjængerie og Betlerie idet 1. Caspar Christensen, omtrent 16 Aat gl. ikke siden han efter udstaaet Straf for Betlerie i August Maaned f. A. blev løsladt af Arresten og hjemsendt til Rind Sogn i Hammerum Herred, hvor han er forsørgelsesberettiget, ikke har søgt eller havt nogen fast Tjeneste, hvilket det efter hans Alder maae antages baade at har været hans Pligt at søge og ham mueligt at erholde, i det mindste for Føde og Klæder, men derimod siden [------] i sidstafvigte Nytaar flakket omkring i Landet og ernæret sig ved Betlerie. Han har 2 Gange før været tiltalt for disse Forbrydelser, men første Gang ved Bølling-Nørre Herreders Politiretsdom af 8de Febr. f. A. paa Grund af hans Ungdom, da han dengang ikke havde fyldt sit 15de Aar frifunden for videre Tiltale og efter alvorlig Advarsel hjemsendt til Politiets og vedkommende Fattigkommissions strengere Tilsyn, men siden ved samme Herreders Politirets Dom af 16de Juni f. A. dømt for første gang begaaet Betlerie til 40 Dages simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost, hvilken Straf han har udstaaet. Han vil saaledes nu blive at ansee med Straf efter Frdn 21de August 1829 2, 4 og 8 jfr, Fr. 12te August 1816 , for første Gang begaaet Løsgjængerie og 2den Gang begaaet Betlerie, som efter Omstændighederne bestemmes til 80 Dages simpel Fængsel paa sædvanlig Fangekost. 2. Anne Marie Christensdatter, som er over criminel Lavalder og arbeidsfør, har siden Paaske 1831 ikke havt nogen fast Tjeneste, men bestandig flakket omkring og betlet, indtil hun den 28de Januar d. A.blev tillige med hendes Broder Medtiltalte Caspar Christensen anholdt i Winding Sogn. Da hun ikke forhen har været tiltalt eller straffet, vil hun blive at ansee med Straf for 1ste Gang begaaet Løsgjængerie og Betlerie efter fornævnte Frdn.s 2 og 8, som efter Omstændighederne og med Hensyn til den lange Tid, hvor hun skjønt arbeidsfør har omflakket og betlet bestemmes til 3 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Hvorhos begge Tiltalte ville bleve pligtige til hver for sig at udreede de paa deres Arrest og Straffens Execution medgaaede Omkostninger. Thi kiendes for Ret: Arrestanterne Caspar Christensen og Anne Marie Christensdatter bør hensættes Første i simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 80 Dage, og Sidste i Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage, samt hver for sig udreede alle af deres Arrest og denne Doms fuldbyrdelse lovlig flydende Omkost-ninger. - At efterkomme under Adfærd efter Loven. John Finsen Irettelagt den 11te Marts 1833. Finsen
Census
Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Udskrift af Rind sogns folketællingsliste 1834 DDA DDD CD 2004:6 Optegnelse paa Folketallet m. v. i Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt den 18de Februar 1834. Byernes og Stedernes Navne:Mørupet HuusHusstand nr. 5. Nr. NavnAlderStandErhverv, Næringsvej ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 27Casper Christensen75giftIndsidder, Natmand, Almisselem 28Christiane Christensdatter68gifthans Kone 29Mads Christian Caspersen25ugiftderes Søn, Soldat. 30Anna Marie Christensdatter22ugiften Pige af Familien
Marriage
Sensitive:0 1834.05.16 Vielse Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Copulerede: No.:1834 - 1 Brudgommens Navn, Alder, Stand og Opholdssted:Ungkarl Mads Christian Caspersen fra Møruphuus, gammel 25 Aar. Brudens Navn, Alder, Stand og opholdssted:Pige Anne Marie Christensdatter i Fattighuset gl. 21-3/4 Aar-. Forlovere:Almisselemmerne Jørgen Gottenborg og Christen Jørgensen i Fattighuset. Vielsesdagen:den 16de Maj 1834 Vielsesstedet:I Kirken.
EVEN
Sensitive:0 1840.08.09 Fødsel Udskrift af Snejbjerg sogns kirkebog 1836-1851 LAN C 519 - 05 Fødte Qvindekjøn Lbnr.:11 Fødselsdagen:1840, 9de August Barnets fulde Navn:Christiane Jørgensen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:den 21de September i Kirken Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Fæstehusmand Jørgen Frederik Caspersen og Hustru Mette Christensdatter paa [...sgaardmark] Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:b. af Pige Karen Nielsd., Hans Christian Caspersen, Indsidder fra Rind Mads Christian Caspersens Kone og Anne Marie Christensdatter Anm.:Vaccineret den 28de Juli 1841 af Gunst.
EVEN
Sensitive:0 1842,06.27 Fødsel Udskrift af Snejbjerg sogns kirkebog 1836-1851 LAN C 519 - 05 Fødte. Qvindekjøn. Lbnr.:6 Fødselsdagen:1842, 27de Juni Barnets fulde Navn:Jensine Jørgensen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:Hjemmedøbt den 1ste Juli, publ. 28de Aug. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Fæstehsmd. Jørgen Frederik Caspersen og Hustru Mette Christensdatter afWolsgaard Mark Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:b. af Fæstehmd Mads Caspersens Hustru af Rind Fadderne bemeldte Mads Caspersen Gdmd Lauritz Buch og Tjenestepige Sophie Nielsdatter Anm.:Meddelt Nøddaab af Kirkesanger Sørensen
Census
Sensitive:0 1845.02.01 Folketælling Folketællingen 1. febr. 1845 i Rind sogn RA microfilm Fkt 1845 microkort xxx Optegnelse paa Folketallet m.v. i Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt den 1ste Februar 1845 Byernes og Stedernes Navne:Møruphuus26. Et Huus1 Familie NavnAlderStandFødesognErhverv, Familiepos. -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Mads Christian Caspersen36gifther i SognetGlarmester og Strømpestrikker Anne Marie Christensdatter32gifther i Sognethans Kone Ingeborg Madsdatter10ugifther i Sognetderes Barn Casper Madsen4ugifther i Sognetderes Barn Christen Jørgensen69Enkemandher i SognetAlmisselem Anne Kirstine Christensdatter25ugiftSkarrild SognAlmisselem Niels Christian Andersen2ugiftArnborg Sognhendes Søn
Census
Sensitive:0 1850.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen 1850 i Rind Sogn Optegnelse paa Folketallet m. v. i Rind Sogn i Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt den 1ste Februar 1850 Stedernes og Byernes Navne: Feierskov HuuseFattighuset69. Familie NavnAlderStandFødestedErhverv, Næringsvej -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Mette Sørensen73giftHer i SognetAlmisselem Ane Marie Christensdatter37EnkeHer i SognetFattiglem Ingeborg Madsdatter15ugiftHer i Sognet} deres Casper Madsen 9ugift do.} Børn
Marriage
Sensitive:0 1852.11.12 Bryllup Udskrift af Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 04 Copulerede. Lbnr.:1852 - 7 Brudgommens Navn, Alder, Stand, Haandtering og Opholdssted:Ungk. Johannes Johansen af Feierskovhuse 33 Aar gl., f. 1ste Marts 1819, vacc. 23. August af Gunst, conf. 26de Aoril 1835 med meget god for Kudsk og Opførsel i Herning Kirke Brudens Navn, Alder, Stand, Haandtering og Opholdssted:Enke efter Mads Caspersen Ane Marie Christensdatter, 39 Aar gl., født 12te Febr. 1813. vacc. 16de Juli 1820 af Gunst, conf. 13de April 1828 i Rind Kirke med g+ for Kdsk og Opførsel Hvem Forloverne ere:Huusmand Mads Schou Nielsen Hmd. Christian Michelsen begge af Feierskovhuse. Vielsesdagen:12te November 1852 Vielsesstedet:i Rind Kirke Anm.:Tillysning skeete fra Prædikestolen 17., 18. og 19. Søndag efter Trin.
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
Marriage
Sensitive:0 1874.10.09 Vielse Udskrift af Rind sogns kirkebog 1873-1891 LAN C 517 B - 1 Copulerede Aar og Lbnr.:1874 - 12 Brudgommens Navn, Alder, Stand Haandtering og Opholdssted:Enkemand Inds. Christen Nielsen i Rind Fattignus, 44 Aar vacc. efter Attest, | i 2det Ægteskab | Brudens Navn, Alder, Stand, Haandteringog Opholdssted:Enke Ane Marie Christensdatter i Rind Fattighus, 61 Aar, vacc. efter, | i 3die Ægteskab | Hvem Forloverne ere:Smed Thomas Andersen og Hmd. Niels Christensen Ildigaard, begge i Feierskov. Vielsesdagen:9de October Vielsessted:i Kirken Anm.:- - -
Death
Sensitive:0 1890.10.17 Død Udskrift af Rind sogns kirkebog 1873-1891 LAN C 517 B - 1 Døde. Qvindekjøn. Aar og Lbnr.:1890 - 9 Dødsdagen:17. Oktober. Begravelsesdagen:23. October. Afdødes Navn:Ane Marie Kristensen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Enke efter Indsidder Kristian Nielsen Abrahamsen af Feierskov. Afdødes Alder:77 Aar Anm.:Skifteattest af 17/10-90.
Burial
Sensitive:0 se dødsnotatet
EVEN
Sensitive:0 1927.xx.xx Omtale Uddrag af Oluf Nielsen: "Herning 1827-1927 og Rind Sogn" ..... I Rind var der følgende Keltringhuse, som Folk populært kaldte dem: En paa Fejerskovgaards Mark paa Td. Land Fæstejord; der boede Johannes Guldsmed og An Mari Mester. Johannes Guldsmed, der druknede paa Vejen hjem fra Kollund Marked og først blev fundet en Tid efter, er jo ham, efter hvem Talemaaden: "Skal vi saa mindes Johannes", stammer. Det kan gerne være, at dette Udtryk, som H. P. Hansen mener, har en anden Oprindelse, har været brugt før Johannes Guldsmeds Tid, men naar det saa tit blev brugt her paa Egnen, stammer det sikkert fra Johannes. Han var nemlig, da han druknede, forsynet med 2 Flasker Brændevin, og de havde jo ingen Skade taget af at ligge i Vandet. Da man fandt ham, var det, at de lugtede til og smagte paa Brændevinen med det Udbrud: "Skal vi saa mindes Johannes". Betænker man, paa hvilket Kulturtrin disse Mennesker stod, kan dette jo i Grunden ikke forbavse. Der blev end ogsaa digtet en Vise om denne Tildragelse. Den var vist paa flere Vers, men jeg har kun faaet fat paa dette ene (Forfatteren var vist Dyrlæge Brockdoorff) : ,Ja, hans Valgsprog var hver Morgen : Vil det blive Aften god. Vi vil hermed slukke Sorgen i det, han os efterlod. Brændevin maa aldrig bandes, leve Mindet om Johannes'' .....
EVEN
Sensitive:0 An Mari Mæster og hendes Mænd. H. P. Hansen: Natmandsfolk og Kjæltringer Bind II, side 180-ff. Ane Marie Christensdatter blev født i Mørup i Rind den 12 Februar 1813. Forældrene Kræ Mæster og Ingeborg var yderst fattige, og derfor blev børnene spredt for alle vind, som vi har hørt. I 1826 blev An Mari confirmeret i Rind kirke og fik karakter for kundskab og opførsel g+. Efter sin confirmation tjente hun i Kollund, Kibæk og Ådum, men opholdt sig derimellem dels hjemme og dels hos sin søster i Dejbjerg. Kort efter påaken 1831 fik hun plads i Sinding, men 19 dage efter forlod hun den. Hun siger selv i et forhør 1833, at hun fik koldfeber, men meget syg var hun næppe, eftersom hun drog til Salling, hvor hun fartede om med fasteren Mette Kirstine Jørgensen, der var gift med glarmester Ander Mortensen i Rønbjerg. Ved folketællingen i 1834 opholder hun sig hos sin farbror Casper Christensen i Mørup og den 24. febr. s. å. bliver hun gift med dennes 25-årige søn Mads Christian Caspersen, der på folketællingslisten er opført som soldat. Mads Chr. var født i 1809 og confirmeret 1824. Han får mg både for kundskaber og opførsel, hvilket efter den tids karakterskala betyder udmærkelse. Som voksen var han en kraftkarl. Det fortælles, at han engang paa Snejbjerg marked ryddede en bod med en eneste armbevægelse og reddede derved varerne for ødelæggelse. Og sønnen Casper sagde en dag beundrende: "Herre Jesus, hu ,han wa' stærk! - de' wa' en Kåelmennesk!" Flot karl var han vist også, eftersom han som soldat var grenader, men ellers er det småt med oplysninger om ham. Hans ungdoms- og manddomsliv synes dog at have svaret til det gode indtryk, man får af ham ved hans confirmation. Kun to gange har jeg fundet hans navn i justitsprotokollerne: i 1834 får han en mulkt på 5 rdl. for ulovlig næringsbrug, og da han i 1839 i flere nætter har huset et par gode venner, Jens Nielsen Kvemberg og hustru Christiane Andersdatter, idømmes den gæstfrie vært en mulkt på 2 rdl. i henhold til en forordning af 24. juli 1822. Mads Chr., der var blikkenslager og glarmester, synes nogenlunde at have kunnet klare sig selv. Dog må det bemærkes, at han havde den mest energiske tiggerske til kone, man kunne tænke sig, og hun kunne, om det blev nødvendigt, nok bjerge det meste af føden. Havde Skre' An Mari npget speciale, da var det tiggeri. Hun var så skre', når hun kom ind et steds for at tigge, at selv den mest hårdhjertede kone måtte blive blød. Da An Elmholt i Rind en dag ville skære et stykke spegeflæsk af til tiggersken, sagde denne: "Åh, Herregud! Læ mæ fo æ hiel bien - a hår såmænd et fåt o ed i trej daw'!" En gang hun tiggede i mit hjem, sagde hun: "Gudaw, mat be om en lille alms i Guds navn, bette muer - du plejer åldti o væ' så gue mæ, du hår åsså nåk nåt te mæ i daw!" Da hun så fik øje på en skank, der hang i køkkenet, fortsatte hun: "Ka dut gi mæ den skank - du ska såmænd ålder sawn den - de æ moskise den si'st gång, a æ hæ'!" I Overgård i Gullestrup blev An Mari Tænd engang vred. Konen stod og filede et stykke flæsk af til hende og spurgte i det samme: "Læver ham Kjælle Casper eno mæ An Vind?" men det kan nok være, kællingen blev støngs, hun svarede: "Kjælle Casper - det wa da et fåbandet grim u'er!" Som andre Kjæltringer drev Mads Chr. Caspersen også lidt fiskeri i de midtjyske åer, og han skulle som mundheld have sagt: "I wand o blæst bejer æ gjæjer bedst!" Af kommunen fik han i 1843 2 skp. rug, i 44 fik han en ligkiste til sit død barn og samme år fik han 10 skl. for at sætte to ruder ind i fattighuset - et af de få tilfælde, hvor kommunen ses at have gjort brug af kjæltrin-gernes håndtering. Den 90-årige Else Marie Jensdatter i Thorup i Sunds sogn fortalte mig , at hendes Fader Jens Langelund i Fastrup byggede et par Fag til sit "salls" i 1840'erne, og da sendte man bud efter Mads Chr. Caspersen, at denne skulle komme "o llæg vinnier i bly". Mads Chr. kom saa en dag med sin glarkiste, blyvinde, kone og deres 2 børn Ingeborg og Casper. Medens manden drejede på blyvinden, trak An Mari i det udvalsede bly med en tang.. Børnene legede med gårdens børn. I 1836 bor parret i Snejberg, men ellers opholder de sig i Mørup eller i Rind fattighus. Mads Chr, Caspersen døde af tæring den 4. juni 1846 i fattighuset, kun 34 Aar gl. Parret fik følgende børn: 1. Ingeborg Madsen, født i Møruphus 12. maj 1834. 2. Christian Madsen, født 21. jan. 1838 - død som barn. 3. Christine Madsen, født i fattighuset 12. febr. 1840, død samme dag. 4. Casper Madsen, født i Møruphus 4. febr. 1841. 5. Christiane Madsen født 29. sept. 1843, døbt af faderen, død 3 dage senere. 6. Christian Madsen, født 29. aug. 1844, døbt i livsfare af faderen og død samme dag. 7.Mads Christian Madsen, født 2. nov. 1845, død 13. marts. 1846. Efter mandens død vedblev An Mari at bo i fattighuset. Hun har i 1846 sine 2 børn Ingeborg og Casper hos sig og får da korn i understøttelse.. Den 5. marts 1849 overrasker hun sine omgivelser ved at forøge familien med et drengebarn, som hun selv døber, før præsten kommer - barnet dør samme dag. Som barnefader udlagde hun Jens Andersen i Dejbjerg, og drengen blev døbt Mads Christian Jensen, Man vil forstå, at enkestanden ikke passede for An Mari, og hun indgik da også 11. dec. 1852 i ægteskab med den 33-årige ungkarl Johannes Johansen, kaldet Johannes Guldsmed. Fattighuset, hvor deres "kalos" stod, lå dengang ved Fejerskov, og det var dlt i 4 lejligheder, d. v. s. stuer. I den østre ende buede An Mari, Kort forinden brylluppet havde stormen flået taget af den ene gavl. Sognerådet hasvde taget lovning på Jens Jørgensen til at lægge nyt lyngtag på og Søren Frandsen, dengang en uconfirmeret dreng, havde lovet "o stek åp få æ tækkemand". Naturligvis var knægten så udspekuleret at få aftalt med tækkemanden, at de skulle tage fat på arbejdet netop den dag, da An Mari's og Johannes's bryllup skulle stå, og de stillede så, til stor forundring for parret og de tilstrømmende gæster, om morgenen med deres remedier og gav sig til at tække. Der var tre vogne til kirke og bag i den forreste sad spillemanden, Jens Wollesen fra Herning, og blæste klarinet. Da folkene var kørt, kom tækkemanden ned og fik sig en kop kaffe, og så kravlede de på huset igen. Det varede jo ikke længe, inden An Mari og Johannes var smedet sammen, og brudeskaren kom tilbage. Straks de havde fået deres "onden", tog de fat på at danse - ka Herre Jøsses hu di ku dands, æ gammel kjælling hvermt om som nåwe søsselkuen. De, der kørte for kjæltringerne, var jo med til gildet bagefter, og blandt disse var også Chr. Merrild. Det var en Mand, der var kunsdter i, og han fandt især stor fornøjelse i at drille Mads Kats hund. Han smed hunden op på loftet , så Mads nær aldrig havde fået den ned igen. Siden bandt han hunden ude, og det endte med, at Mads blev så vred, at han stak af fra gildeshuset, gæsterne satte bag efter Mads og det lykkedes først efter megenovertalelse at få den fortørnede gæst med tilbage. Derefter drak man kaffe, og så dansese de løs igen. At der under festen ikke blev sparet på brændevinen er kun en selvfølge. Forbindelsen var ikke nogen mesalliance. Johannes var lige vendt hjem fra straffeanstalten, og An Mari var heller kke ukendt med "Nøsselokkes". Johannes's moder var Else Sophie Caspersdatter, en søster til An Mari's første mand. Som fader angiver traditionen undertiden en guldsmed, men officielt fik omvandrende Johannes Johansen skylden, og begge angivelser passer. Johannes, der var født i Møruphus, fulgte moderen på dennes vandringer, indtil han blev så gammel, at gan kunne strejfe rundt på egen hånd. I 1834 var den 15-årige mand anholdt som omstrejfer i Ulfborg-Hind herred. Pastor Tang i Rind får i den anledning en forespørgsel fra by- og herredsfoged J. Finsen i Ringkøbing angående Johannes. Svaret lyder: Ærbødigst pro memoria! Deres Velbyrdigheds ærede Skrivelse af 8. ds. modtog jeg d. 13. Eftermd., hin ældre Skrivelse fra Februari Md, som de omtaler, har jeg ikke modtaget, og må den altsaa være paa en eller anden Maade forkommet. Johannes Johansen er iflg. Rind Kbg fød og døbt d. 1ste Marts Aar 1819, Daaben publiceredes den 14. Marts s. A, altsaa er han virkelig over 15 Aar. Hans Forældre var ifølge samme Kbg.: den omvandrende Natmand Johannes Johansen og Else Caspersdatter af Møruphus i Rind, ligeledes af de saakaldte Natmands-folk. Faderen kender jeg intet til, og vel muligt, at han er landet i Slaveriet. Moderen kjender vi derimod alt for vel. Hun udmærker sig ingenlunde ved sin Kydskhed, men har, skjønt ugift, allerede sat flere uægte Børn i Verden, som det af Fattigvæsen og navnlig af Natmandsfolket haardt trykkede Rind Sogn maa forsørge. Hiin Johannes var ogsaa for dette Aar indtinget til en Mand her i Sognet (Jens Riis i Gunnerup), men løb sin Vej fra ham, saa vidt jeg husker i Midten af Januari d. A, og siden have vi intet egentligen hørt om ham, skjønt Rygtet allerede længe har forkyndet, at han var fængslet i Ringkøbing. Hvad videre angaar hin Johannes Johansen Jun., da er hans Sindelag ingenlunde at rose. Vel er han endnu ung, men synes at have arvet alt for meget af sine Forældres og sin Stammes Naturel. dog erindrer jeg ikke, at han nogensinde har begaaet Tyverie. Derimod kunde vist hans Sandruhed være større. Ogsaa har han i Fjor Vinter, omtrent til samme Tid, spillet os det Puds at løbe bort, og han var vel neppe saa snart, maasle aldrig kommet tilbage, hvis jeg ikke havde uformodentligen truffet ham paa en Rejse i Navr Præstegaard ved Holstebro. Jeg satte ham da i Rette, lovede imidlertid, at jeg for den gang ville forglemme det og ikke lade ham arrestere, hvis han vilde vende tilbage til Rind, hvilket han ogsaa lovede og holdt, efter at hanm havde aflagt et Besøg hos sin dydige Moder, som til samme Tid havde foraarsaget vort Fattigvæsen en ikke ubetydelig Udgift ved sin 4de Barselseng (i Ølby Pastorat, ogsaa ved Holstebroe). Da han nu denne Gang løb bort, havde han bedet Manden, hos hvem han var indtinget, at gaa hen og besøge sin Morfader i Møruphuus, der efter Sigende var syg. Manden, der ikke havde Mistanke, tillod ham dette. Derpaa kom han til sin Moder, der er indtinget paa et andet sted i Sognet i Lind By, foregav, at han havde faaet Forlov paa 2 Dage, hvorpaa hun (efter Sigende til en Mand) sendte ham ud at bede om lidt Mælk; men han blev saa borte. Vistno er hverken Moderens eller Sønnens Udsagn (mindst den sidstes) meget at fidere paa: at han denne Gang saa vel som forrige Gang da han løb bort, er at betragte som en Rømningsmand, efterdi han begge Gange løb bort fra de Steder, hvor Fattigvæsenet havde indtinget ham, dette er vist! Hvad der kunde ene synes at undskylde ham er vistnok hans Ungdom (han er endnu ukonfirmeret), de ringe Exempler han har seet, i den i hans Stamme almindelig Hang til Omflakken og Betleri. - Man maa vel frygte, at han vil synke mere i det Onde! Saaledes haaber jeg at have besvaret Deres Velbyrdigheds Skrivelse. Rind Præstegaard, den 16. April 1834. Ærbødigst.P. Tang. Af dokumenterne i Sagen vedr. Joh. Johansen fremlagt i Ulfborg-Hind herreders ret den 22. april 1834. Præstens anelse slog, som vi nu skal se, til. Ved ovennævnte ret blev den 19-årige Natmand idømt 1 års tugthus for tyveri og betleri 25. maj 1838. Han kommer i Viborg Tugthus den 21. juni og slipperud i december 1839. Efter sin løsladelse bliver han indtinget hos Frederik Caspersen i Rind, hvor han skulle blive til Nytaar. I halvhelligdagene får han lov tilat besøge sin familie i Rind-Herning fattighuse samt i Mørup, men han glemmer rent at vende tilbage. Han træffer sammen med Bennet Hansdatter, der havde fået plads hos Lauge Nørgård i Herning til november, og disse to vandrer så om i Holstebroe og Ringkøbingegnen og ernærer sig ved at handle med hægter, strikkepinde og ved at sætte vinduer ind. I februar 1840 er parret vendt tilbage til deres hjemegn, og da bliver de arresteret under en ransagning i Herning Fattighus den 15. februar. Ved samme lejlighed tager politiet også Johannes "Mus", født Pedersen fra Dejbjerg og Else Sophie Caspersdatter. Johannes Guldsmed påstår til sin undskyldning, at han, desværre forgæves - har søgt plads hos flere sognefogder. Rigtigheden bliver naturligvis ikke bekræftet. og da der ellers ingen formildende omstændigheder findes, så dømmes han ved Hammerum herreds politiret 15. april 1840 til et toårogt Ophold i Viborghus for løsgængeri. Året efter, at han er kommet ud, bliver han for 5te gang begået løsgængeri og betleri dømt ved Bølling-Nørre herreders politiret 8. juli 1843 til 4 års tugthusarbejde. I tugthusprotokollen er han indført som omstrejfende klinker og natmand. Om aftenen den 28. januar 1844 ser han og en anden fange deres snit til at flygte, men de blev grebne samme nat og den 14. juli 1847, da han ellers var færdig med sin 4ireårige straf, bliver han overført til en ny Straf - han var nemlig ved Middelsom-Synderlyng herreders ekstraret den 12. april 1844 (landsoverretten 13. maj og højesteret den 29. okt. s. å.) idømt 5 års tugthusstraf, som han nu måtte afsone, før han kunne nyde friheden. Johannes's signalement på den Tid lyder: "63 tommer - smekker af Bygning - blondt hår og blå øjne". Efter at han er færdig med sin sidste straf, kommer han hjem og bliver gift med An Mari Mæster. I nogle år undgik han øvrigheden, men den 18. juni 1859 idømtes han ved Hammerum herreds ret 8 års for-bedringshus for ran, løsgængeri og betleri. Straffen blev dog ved overretten nedsat til 4 år- Den 2. febr. 1867 får han 5 dages vand og brød for betleri, og endelig idømmes han ved smme ret den 30. jan. 1869 6x5 dages vand og brød for meddelagtighed i tyveri. Denne straf slap han dog for - han var nemlig død tre måneder i forvejen. Den 5. nov. 1868 var der marked i Kollund i Rind. Egnens kjæltringer var naturligvis samlede ved denne lejlighed, og der blev ikke sparet på brændevinen. Johannes Guldsmed var om aftenen stærkt beruset og tiggede da gode folk for en fireskilling til mere brændevin. Ved at love ikke at drikke mere den dag fik han samlet ind til 2 flasker af den eftertragtede drik, og med denne beholdning i sine baglommer stumlede han af sted, og ingen så ham siden. Næste forår, 27. marts 1869, fandt en hyrdedreng Johannes's afsjælede legeme i en mergelgrav ved Kol-lund. Der blev sendt bud efter An Mari, og da hun kom, sagde hun: "De æ endda stræng o ta si mand i sårn stelling", hvad hun jo havde ret i. Så ljædt An Mari i hans Lo'm - å Guj, a glemmer'et ålder - tuk æ tåld å æ flask, låwt te'et o så': "Småg te et Engeborre - de hår såmænd ingen skå' tawn!". Det fortælles også, at An Mari ved denne lejlighed skulle have sagt "Ska vi så mindes Johannes?" Og fag-mænd påstår, at folk i Herningegnen endnu hilser på hinanden, når de får en genstand, ved at sige ""Ska vi så et mindes Johannes?", men dette mundheld er dog ikke opstået ved denne lejlighed, det er meget ældre. Johannes Guldsmed skildres som en begavet fyr, dygtig blikkenslager og glarmester, men en durkdreven gavtyv var han jo. En gammel mand, der sidst i 1850'erne tjente i Neder Amdrup i Snejbjerg sogn, har fortalt mig, at Johannes en nat lå der i gården, og da fortalte han rask op om sine skarnsstreger - hvorlede han havde stjålet sønder på. Hn blev da skarpt forfulgt, løb ind i en gård og på "æ Lal" over kostalden, skar et par bånd over og smuttede så ud gennem taget. En anden gammel mand sagde, at Johannes kunne være ret fordringsfuld og ubehagelig, når der ingen mandfolk var hjemme. Da man et sted så, johannes var i kom, gik manden ind i et sideværelse, og Johannes antog derfor, at konen var ene hjemme. Kjæltringens fordringer blev derfor større og større - da pludselig gik dødren op, og væbnet med en trævindser trådte manden nu ind i stuen. Kjæltringen retirerede, men fik diog et godt nakkedrag af vægten, inden han kunne smutte bort. Johannes Guldsmed var fålæ bow'n i æ snak o så jæ te sæ sjæl. Han sagde også, at han havde været på de steder, hvor man af hensyn til omgangskredsen var nødt til at sige "Jeg" - men folk var jo nok klar over, at det fine sted var tugthuset. An Mari havde fra sin fader fået øgenavnene Mæster og Tænd, men ofte kaldtes hun "Skre' An Mari", d. v. s. indsmigrende, når hun gik og tiggede. Hun var en lille kvinde med store røde øjne. Det hændte, at man ville drille hende med de store glugger, men så svarede hun, at hun syntes, det så helt godt ud med store vinduer i små huse. Sin meste tid boede hun i fattighuset, men da hun blev gift tredie gang, fik de et hus "steld an" af noget gammelt skrammel på heden nord for Fejerskovgård. Det lille trefags hus var indrettet som tegningen her viser. Da hun i 1883 var syg og måtte plejes på fattiggården, og man på den tid systematisk nedrev de mange kjæltringhuse, der fandtes i sognet, når lejlighed gaves, ofrede kommunen 30kr. på købet af An Mari's hyrre, som derefter blev brudt ned. En af hendes naboer fra den tid, hun selv ejede hus og hjem, nu afdøde Niels Søby, har fortalt mig, at hun engang imellem kom om til ham for at låne Penge. "Hør, lelde Niels, ka dut li' lå'n mæ en dåler, te a hår van wæster o - do ka fo en Dy'n hæjer mi bæ'st kjowel i pandt!" An Mari var ærlig nok, hun skulle nok betale lånet tilbage igen. Forresten var hun altid flink og så ordentlig ud i tøjet. Hun kunne gove trængende mennesker gode råd. Især forstod hun at læse over tandpine og ringorme og lignende. Nu afdøde plejerske Mette Hansen fortalte mig, at An Mari engang kom ind hos Pæ Skuels i Ling, hvor Mette tjente på den tid. Da kællingen opdagede, at pigen led af ringorme, tilbød hun at ville sætte disse bort. Mette holdt slet ikke af den gamle rødøjede kvind, men der hjalp ingen kære mor. Rådet skulle pigen i hvert fald have, og det lød: - Pigen skulle tre torsdag morgener i rad dyppe en finger i fastende spyt, køre hen over ringormene dermed og mumle "Ringorm datter ni - de ni blyw te otte - de otte blyw te syv - de syv blyw te sejs - de sejs blyw te fem - de fem blyw te fire - de fire blyw te trej - de trej blyw te to - de to blyw te jæn o den jæ'n blw te ingen!" An mari målte engang Maren Skelund og købmand Søren Nikolaisens kone for "muesot". Patienten stod med udstrakte arme, og så målte An Mari hende med rødt garn og slog en knude for hvert mål, først den ene, så den anden arm fra armhulen til fingerspidserne, så korsvis over brystet og over ryggen, benene op og ned - om halsen og endelig tre gange om højre håndled. Tråden om håndleddet skulle blive siddende, indtil den faldt af af sig selv. An Mari var flere gange tiltalt og dømt for småforseelser. Ved Hammerum herreds ret fik hun følgende domme: 1.27. juni 1838 5 dags vand og brød for betleri 2.28. juli 1860 4x5 dages vand og brød for voldeligt overfald. En dag vaar hun gået over møller Petersens mark i Kidris. Petersenvar kommet ud og havde skældt hende dygtigt ud, men så blev An Mari gal og fløj på manden. 3.19 juli 1862 får hun 2x5 dages vand og brød for løsgængeri og betleri. 4.2. febr. 1867 9 dages do. 5.30. januar 1869 2x5 dages vand og brød for meddelagtighed i tyveri 6.og endelig fik hun 20. okt. 1851 5 kr. i bøde for at huse omstrejfende personer samt 7.Den 16. nov. s. å. 10 kr i bøde for samme forseelse. Den 9. oktober 1874 bliver den 61-årige enke gift tredie gang med Johannes Guldsmeds halvbroder Kræ Abraham eller Christen Nielsen Abrahamsen. Han var født i Rind den 8 juni 1830. Moderen var Else Sophie Caspersdatter, og som barnefader udlagde hun Christen Nielsen fra Hodde, men store Abraham var gernings-manden. Som barn vandrer han med sin moder. i 1845 tjener han i Gammelbosig i Rind, bliver da confirmeret og får kundskab tg medens hans opførsel betegnes som sædelig. På den tid er moderen i Herning fattighus. Nu vandrer han atter, bliver kæreste med en kjæltringkvind Ane Sophie Pedersdatter fra Durup, enke efter skorstensfejer Morten Jensen i Durup. Sammen med Casper Bastrup gør parret sig skyldig i løsgængeri og indbrudstyveri og bliver derfor ved Ulfborg-Hind herreders ekstraret d. 20. febr. 1852 og ved landsoverretten den 3. maj s. å. idømt 6 års tugthus hver. Næste år - 20. maj - bliver Kræ Abraham og Casper Bastrup begge overført fra Viborg til Horsens straffeanstalt Kræ Abrahams opførsel betegnes da som mådelig, medens broderens er upåklagelig. Af en skrivelse fra skrivelse fra fængselspræsten i Horsens til Rind Herning kommune af 9. marts 1858 fremgår det, at Kræ Abraham har ønsket at rejse til Amerika, når han var færdig med sin straf, men tugthuset ser sig ikke i stand til at hjælpe ham, og da forstanderskabet ikke vil, så må Kræ Abraham blive her hjemme. Samme år slipper han og An Sofi ud, og den 1. november bliver de viede i Durup kirke. I vinteren 1859 træffer vi parret i Rind, hvor man skaffer dem husly og brændsel, i hvilken anledning Durup sogneforstanderskab i skr. af 24. febr. 1859 meddeler Rind-Herning fattigvæsen, at man ikke vil udbetale en understøttelse på 120 rdl., der var tilstået Ane Sophie. De to får ophold i Herning fattighus, men Kræ Abraham må betale 8 rdl. i husleje og 1 rdl. for hver læs klyne, og så får han endda pålæg om snarest at flytte og selv skaffe sig husveje. Det var nu lettere sagt end gjort. Ganske vist var Kræ Abraham en dygtig blikkenslager, men der hørte alligevel meget til, for at han skulle kunne ernære sig og kone ved professionen, og hvem ville huse et par berygtede tugthuskandidater? Af fattigforstanderskabets forhandlingsprotokoller fremgår det da også. at parret stadig bor i Herning fattighus - "mod betaling" hedder det, og at manden den 2. januar 1861 forlanger og får nogen hjælp, da An Sofi har fået et dårligt ben. Sidst i februar kan hun gå oppe, men Kræ Abraham beholder dog forløbig sin understøttelse. Efter sigende var det under et slagsmåli fattighuset, at Asn Sofi fik sit ben brækket, og siden var hun så dårligt gående, at manden måtte bære hende på sin ryg, når de var pa vandring. Flere af mine gamle fortællere mindes, hvorledes han komslæbende med hende og satte sig på skamlen forved bordet, så hun kunne komme til at sidde på bordet, når de kom ind et sted. En dag iagttog folk i Hollingholt, at Kræ Abraham kom bærende med An Sofi på ryggen over et gangbræt. Da manden var noget beruset og slingrede en del, blev kjællingen ræd for, at de skulle plumpe i åen, hvorfor hun resolut stivede ham af med en ørefigen, men da virkningenvar for kraftig, måtte han som modvægt have en kindhest ved den anden side - alligevel endte det naturligvis med, at de begge kom i åen. I øvrigt mærker man ikke meget til forbryderen i disse år, men i 1866 er han med i en større tyverisag i Salling, og da takseres hans andel ved commissionsdom af 24. okt. 1866 til 2 års tugthusarbejde. Medens manden er borte får An Sofi jævnlig understøttelse i form af forskellige naturalier af fattigvæsenet. I 1868 kommer manden ud og flytter ind til sin kone i Herning fattighus, hvor han synes at befinde sig særlig godt. Selv sagde han, at han hellere ville sidde i tugthuset end bo i Rind fattighus. I løbet af foråret og sommeren 1869 huserer han, som vi straks skal høre, slemt her i egnen. An Sofi oplever dog ikke at se slutningen på mandens bataljer, som hun heller ikke synes at have været delagtig i, hun dør nemlig den 27 juni 1869, 64 år gammel. Noget dydsmønster havde An Sofi ikke været. Hun var i følge kgl. resolution af 8. jan. 1828 anset for kvalificeret lejermål med vand og brød i 7 dage, ved Skive købstads politiret den 29. juni 1849 med 2x5 dages vand og brød for løsgængeri, ved Viborg landsoverret 3. maj 1852 for deltagelse i indbrudstyveri - som før omtalt - og for 2den gang begået løsgængeri forbundet med betleri med 6 års tugthusarbejde, ved Fjends-Nørlyng herreds politiret 7. marts 1865 med 20 dages simpelt fængsel for løsgængeri og betleri, og endelig ved Hammerum herreds ret den 5 marts 1868 straffet med 2 dages simpelt fængsel for betleri. An Sofi's saga er endt, men manden fortsætter sine folks dårlige traditioner. En nat i slutningen af maj 1869 bankede Kræ Abraham på en lille rude, der sad over Povl Sallings seng - han havde bjerget et par lam og 38 stykke hvidling hos Jens Chr. Madsen i Lillelund nord for Herning.. Povls kone Marie Nielsen kom nu op og fik travlt med at flå lammene, hvorefter de pænt delte rovet. Den 1. juni s. å. stjal Kræ Abraham om natten 3 gamle gæs og 4 gæslinger fra Gårdejer Kåberholm i Snejbjerg. De to gæslinger smed han dog igen uden for gården, for at det skulle se ud som det var ræven, der havde været på spil. Povl Salling og hustru hjalp ham atter. Gæssene blev plukkede, kroppene nedsaltede, og så delte man byttet ligeligt imellem sig. Povl gav ved denne lejlighed en flaske brændevin for Kræ Abrahams part af dunene. Nogle dage senere stjal Kræ Abraham et lam fra pastor Aagaard i Gjellerup. Han bar det hjem til Herning fattighus, hvor Wålle Påst's hustru hjalp ham med at flå det. Imidlertid træffer konen i Lillelund Inger Ane en dag Mads Kat, og ved at beklage sig til ham over tyveriet af lammene og fiskene og spørge ham ud, om han ikke skulle kunne tænke sig, hvem tyven er, betror Mads hende, at han og Christiane sammen med Kræ Abraham havde været til gilde hos Povl Salling, hvor man både var beværtet med lammesuppe og gåsekød. Da man under gildet havde fået rigeligt af brændevin, var Kræ Abraham bleven lystig og havde ytret, at han næste gang ville hente en fed Kvie i Lillelund. For en sikkerheds skyld føjede Mads Kat dog til, at da de opdagede, at det var stjålne varer, de fik, så gik de. Da Inger Ane havde fået disse oplysninger, kilede hun af om til herredsfogden på Nørholm, og så kom der bud efter komplottet. Alligevel kneb det med at skaffe beviser til veje, og Kræ Abraham var alt for durkdreventilæ at bekende noget, der ikke kunne fremlægges beviser for. Men så var sognefoged Chr. Overgård så heldig at finde skindene af lammene under en tørv i Povl Sallings kålgårdsdige, of snart var tyverierne fuldt oplyste. På herredsfogdens spørgsmål til Kræ Abraham, om denne således ville blive ved, svarede tyven: -"Ja, det wa da min ajt!" og endvidere fortalte han, at han havde tænkt sig at ville stjæle penge næste gang- enten hos Troels Graversen på Vesterholm eller hos herredsfogeden. For disse forbrydelser idømtes Kræ Abraham ved Hammerum herreds ekstraret den 21. aug. 1869 5 års tugthus. De øvrige meddelagtige fik hver 3x5 dages vand og brød. I 1874 slipper Kræ Abraham ud igen. Han søger til sin svigerinde An Mari Mæster, og den 9. oktober s. å. knæler hun på brudeskamlen i Rind kirke med sin berygtede kjæltring. Forresten synes det som parret henlever resten af deres liv i al skikkelighed i deres beskedne hjem på Fejerskov Hede, hvor Kræ Abraham døde den 11. januar 1880. Den afdødes halvbroder Casper Bastrup, der på den tid sad i Herning arrest, laved i sit Fængsel følgende mindevers, som jeg i sin tid skrev ned efter Kjælle Caspers citat: K r i s t e n N i e l s e n A b r a h a m Født d. 8. Juni 1830, død d. 11. Jan. 1880 på Fejerskov Mark. Endt er din sidste tunge Strid her neden endt er dit jordisk Liv, din Pilgrimsgang. Dig Vejen tit var tornefuld og trang - Nu har du fundet Hvilen, fundet Freden og Verdesn Fordom, Uro og Besvær dig ikke plager og anfægter mer. Frigjort fra Støvets Bånd din Sjæl nu lever i Glædens Hjem, hvor din Forløser bor - Der ses vi atter, det er Herrens Ord, når på hans Bud sig Gravens Dække hæver det er vor bedste trøst, mens vi dig baare, vi ofrer dig en lille afskedståre. Et ømt Farvel din Hustru her dig byder og et fra os, du var i Faders Sted! Gud skænke dig og hver sin milde Fred, Farvel! Det fra din fjerne Broder lyder Farvel! Fra hver en trofast Ven Farvel! Indtil hos Gud vi ses igjen. Efter at An Mari havde nået en så høj alder, kunne man have ventet, af fyrigheden måtte være gået af hende. Men tør man tro An Mari Grønning, optrådte den gamle enke dog over for hende i 1883 som rivalinde på en meget brutal måde, idet hun også gjorde krav på at være "kwant venner" med Casper Hodde. "Det sidste Aar vi gik sammen, var der en anden Kvind, som ville ha ham, det var An Mari Mæster, hun had rent forgjort ham. Hun slog mig den her storene Flæk i mi Hoved, det blev syet sammen. Hun sagde til mig en Gang: du kommer ett levende fra mig, hvis du ett lar mig faa Casper - - - (Myl. Erichsen, D. J. Hede side 501). I september 1883 flytter An Mari Mæster ind i Rind fattiggård, hun er nu så simpel, at hun ikke længere kan klare sig selv. Huset bliver, som før nævnt, købt iog brudt ned, og når undtages, at sognerådets forhandlingsprotokol viser, at den gamle skøjer har fået forskellige beklædningsgenstande, mærker man ikke videre til hende. Så dør An Mari den 17. okt. 1888, 75 år gammel.
Shared note
gså kaldet An Mari Mæster også kaldet Skree An Mari