Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Jens Andersen1804

Navn
Jens Andersen
Efternavn
Andersen
Født
Type: BIRT
ja

Dåb
Type: CHR
8. april 1804
Delt note:
Sensitive:0 1804.04.06 Barnedåb Dejbjerg-Hanning sognes kirkebog 1717-1815 KAN C 539 - 1 1804 4de Fredag efter Paaske, den 27de April var Anders Christian Jensenog Mette Marie Jørgens Datter i Qvemberg deres Søn til Daabs Confirmation i Deiberg Kirke, som forhen var hiemdøbt d. 8de April kaldet Jens. Faddere vare Niels Bendtsen i Vognbjerg, Jens Lauridsen, ibidem, Christen Vibe paa Deiberglund, Mads Leddings hustrue og Degnens Pige Anne Kierstine Anders Datter, som bar ham.
Dåb
Type: BAPM
27. april 1804 (Alder 19 dage)
Delt note:
Sensitive:0 Se daabsnotatet
ÆgteskabAnne Marie ChristensdatterVis familie
Type: MARR
ja

Brors dåbJørgen Andersen
Type: CHR
fra 1. januar 1807 til 1. januar 1808 (Alder 2 år)
Delt note: Sensitive:0
Brors dåbChristian Andersen
Type: CHR
25. juli 1810 (Alder 6 år)
Delt note:
Sensitive:0 1810.07.25 Barnedåb Dejbjerg-Hanning sognes kirkebog 1717-1815 LAN C 539 - 1 1810. Juli 25 hjemmedøbt Anders Jensen og Mette Marie Jørgens Datter ved Qvemberg deres Søn kaldet Christian. Stadfæstet i Kirken den 19. August.
Brors dåbChristian Andersen
Type: BAPM
19. august 1810 (Alder 6 år)
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søsters dåbElse Cathrine Andersdatter
Type: CHR
15. august 1814 (Alder 10 år)
Delt note:
Sensitive:0 1814.08.15 Barnedåb Udskrift af Rind sogns kirkebog 1723-1814 LAN C 517 A - 1 Fødte 1814 Samme Dag <Søndagen d. 15. Aug.>havde den omløbende Glarmester Anders Christian Jensen en Datter Else Cathrine til Daaben i Rind kirke. Hun blev baaret af Madame Næblerød fra Rind Præstegaard. Fadderne: Bodild Marie Jensdatter i Svendlund og Magrethe Poulsdatter af Orneborg.
Søsters fødselMette Kirstine Andersdatter
Type: BIRT
13. juli 1816 (Alder 12 år)
Delt note:
Sensitive:0 1816.07.13 Fødsel Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 3 Fødte. Qvindekiøn Aar og Lbnr.1816 - 4 Fødselsdagen:1816, 13.Juli Barnets Navn:Mette Kirstine Daabens datum, Hjemme eller i Kirken:Hjemme 14de Julj i Kirken 4. Aug. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Hsmd. Anders Jensen og Mette Marie Jørgensdatter i Vognbjerg. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Gdmd. Peder Kristensen og H. Gdmd Gjøde Sørensen Gdmd. Hans Laustsen og Ane Pedersdatter, alle i Dejberg. Anm:Konens kirkegang d. 4. August.
Søsters dåbMette Kirstine Andersdatter
Type: CHR
14. juli 1816 (Alder 12 år) Alder: 0 år 0 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søsters dåbMette Kirstine Andersdatter
Type: BAPM
4. august 1816 (Alder 12 år) Alder: 0 år 0 måneder 22 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søsters fødselMette Andersdatter
Type: BIRT
13. september 1819 (Alder 15 år)
Delt note:
Sensitive:0 1891.09.13 Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1835 LAN C 539 - 3 Fødte. Kvindekjøn Lbnr.:9 Aar og Datum:1819, 13. September Barnets fulde Navn:Mette Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:hjemme 17de Septbr. i Kirken 7. Novemb. Forældrenes, Navne, Stand, Handtering og Bopæl:Hsmd. Anders Jensen og Mette Jørgens Datter i Vognberg Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Forpagter Jacob Iversen, Hsmd. Johannes Christensen og Maren Ledager Ungkarl Niels Nielsen Piger Mette Peders Datter og Mette Frands Datter i Dejberg Anm.:Konens Kirkeg. d. 7. Novembr.
Søsters dåbMette Andersdatter
Type: CHR
17. september 1819 (Alder 15 år) Alder: 0 år 0 måneder 4 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søsters dåbMette Andersdatter
Type: BAPM
7. november 1819 (Alder 15 år) Alder: 0 år 1 måned 24 dage
Delt note:
Sensitive:0 Sefødselsnotatet
Brors fødselNiels Christian Andersen
Type: BIRT
14. maj 1822 (Alder 18 år)
Delt note:
Sensitive:0 1822.05.14 Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 03 Fødte Mandkjøn Lbnr.:4 Aar og Datum:1822, 14. Maj Barnets fulde Navn:Niels Kristian Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:hjemme 14de Maj i Kirken 7. Juli Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Boepæl:Hsmd. Anders Jensen og Mette Marie Jørgensdatter i Vogberg. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Gdmd. Niels Jensen Jens Kjærs hustru Peder Bindesbølls Hustrue Ungkarl Niels Nielsen Piger Mette Frandsdatter og Ane Pedersdatter Anm.:- - -
Brors dåbNiels Christian Andersen
Type: CHR
14. maj 1822 (Alder 18 år)
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Brors dåbNiels Christian Andersen
Type: BAPM
7. juli 1822 (Alder 18 år) Alder: 0 år 1 måned 24 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søsters fødselElse Cathrine Andersdatter
Type: BIRT
1. august 1824 (Alder 20 år)
Delt note:
Sensitive:0 1824.08.01. Fødsel Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 3 Fødte. Qvindekiøn Aar og Lbnr.:1824 - 6 Fødselsdagen1. August. Barnets Navn:Else Catrine Daabens Datum, Hjemme eller i KirkenHjemme 2. August i Kirken 5 Septbr. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Hsmd. Anders Jensen og Mette Marie Jørgensdatter i Vognbjerg. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Hsmd. Johannes Kristensen Ungkarle Jens Andersen og Jørgen Andersen, Kone Mette Kjær og Pige [Uskild] Las Datter.
Søsters dåbElse Cathrine Andersdatter
Type: CHR
2. august 1824 (Alder 20 år) Alder: 0 år 0 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søsters dåbElse Cathrine Andersdatter
Type: BAPM
5. september 1824 (Alder 20 år) Alder: 0 år 1 måned 4 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Morfars dødJørgen Nielsen
Type: DEAT
23. april 1825 (Alder 21 år) Alder: 82 år 3 måneder 22 dage
Delt note:
Sensitive:0 1825.04.23 Død Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1813-1864 LAN C 225 - 3 Døde. Mandkjøn. Aar og Lbnr.:1825 - 2 Dødsdagen:d. 23de April Begravelsesdagen:d. 1ste Maj Afdødes NavnJørgen Nielsen Afdødes Stand, Haandtering og Opholsdssted:Natmand fra BBierget i Vroue Sogn Afdødes Alder:- - - Anm.:- - -
ÆgteskabMette Kirstine ChristensdatterVis familie
Type: MARR
24. juni 1826 (Alder 22 år)
Delt note:
Sensitive:0 1826.06.24. Vielse: Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1834 LAN C 539 - 4 Copulerede Aar og Lbnr.:1826 - 3 Brudgommens Navn, Stand, Alder og Opholdssted:Jens Andersen fød 8. April 1804, vacc.: 12. Aug. 1820. Brudens Navn, Stand, Alder og Opholdssted:Pige Mette Kjerstine Kristens D. Døbt 11. Novbr 1804. vacc. i følge forevist Attest. Hvem Forloverne ere:Brudgommens Fader Anders Jensen Qvemberg Jordløs Huusmd. Johannes Kristensen paa Vognbjerghede Vielsesdagen:24 juni Vielsesstedet: i Dejberg Kirke Anm.:- - -
Søns fødsel
1
Anders Christian Jensen Bjødstrup
Type: BIRT
9. november 1826 (Alder 22 år)
Delt note:
Sensitive:0 1826.11.09 Fødsel Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1834 LAN C 539 - 4 Fødte. Mandkjøn. Aar og lbnr.:1826 - 11 Fødselsdagen:9. Novbr. Barnets Navn:Anders Christian. Daabens datum, hjemme eller i Kirken.Hjemme 10. Novbr. i Kirken 10. Decbr. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Indsidder Jens Andersen og Mette Kjerstine Christensdatter paa Vognberg Heede Faddernes Navne, Stand og opholdssted:Baaren af Kone Mette Marie Jens. Sognefoged Jens Madsen Kone Ellem Marie Pedersdatter Pige Martha Jensdatter og Ungkarl Niels Kristensen Anm.:- - -
Søns dåbAnders Christian Jensen Bjødstrup
Type: CHR
10. november 1826 (Alder 22 år) Alder: 0 år 0 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søns dåbAnders Christian Jensen Bjødstrup
Type: BAPM
10. december 1826 (Alder 22 år) Alder: 0 år 1 måned 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 se fødselsnotatet
Begivenhed 20. marts 1828 (Alder 23 år)
Delt note:
Sensitive:0 1828.03.20 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, den 20de Martii blev paa Ringkjøbing Raadstue af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Vidner Jens Jørgensen og Jørgen Pedersen fremmet Forhør i Anledning af, at der i Dag er bleven indbragt hertil fra Deiberg Sogn en Mand ved Navn Anders Mortensen af Rønberg, Glarmester og Blikkenslager, med Kone og 4re Børn samt Ungkarl Carl Pedersen fra Deiberg Sogn. Den indløbne Skrivelse fra Sognefogden i Deiberg samt en Skrivtlig Opfordring til ham fra Sognepræsten, saavelsom og den ved den af Sognefogden anstillede Undersøgelse afleverede skrivtlige Tilladelse fra Overøvrigheden for fornævnte Anders Mortensen blev fremlagt og indlemmet saal. ## - Fol. - - -. Dog vil det sidstnævnte Document formentlig igien til sin Tid være at udlevere. Af de indbragte Personer fremstod først den, som antages at være Anders Mortensen Rønberg, som efterat være formanet til at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Dep. Navn er som angivet Anders Mortensen, født i Rønberg Sogn ved Skive af Forældre Morten Hansen og Kirsten Andersdatter, hvilke var af den Tid kaldet Natmandsfolk, som boede i et lidet Huus paa Heden og er døde for mange Aar siden. Han var hjemme til han var 10 Aar, men derefter kom han til at tjene i Skive Sogn, i Borberg Sogn, hvor han vogtede Faar for 4re Mænd deri Byen en Sommer, hos Just Witterup i samme Bye et Aar, hvorfra han kom til Sahl Sogn og tjente der hos Christen Bederholm et Aar, hos Lars Haugaard et Aar, hos Mikkel Bendtsen et Aar, og medens han var hos den sidstnævnte Mand blev han confirmeret, atter til at tjene hos Christen Bederholm fra Mikkelsdag til Juul et Aar, hos Christen Haugaard fra Juul til Fastelavn. Derefter tog han hjem til sin Moder i Rønberg, som da var Enke og lærte Glarmester Professionen af sin Broder Abraham Mortensen , hvorpaa lejede sig Værelser i et Huus i Holstebroe og drev der sin Profession1 Aar, men da blev han udkommanderet til Krigstjenesten og har tjent sin Tid ved Citadel Jægerne. Da han kom hjem fra Krigstjenesten tjente han hos Søren Haugaard i Sahl en Vinter og da han igien havde været inde i Krigsaarene og kom hjem igjen, tjente han paa samme Sted fra Sct. Hans Dag til Mikkelsdag. Han blev nu forlovet med sin nuhavende Hustru Mette Kirstien Jørgensdatter fra Rind Sogn, som reiste omkring med ham paa hans Profession uden at de var ægteviet, men blot forlovede og som varede til for omtrent 5 Aar siden da de bleve ægteviede i Rønberg Kirke. De har 5 levende Børn og have siden formeldte Tid og indtil denne Dag ført et omvandrende Liv, hvorved han har søgt at ernære sig og Familie af sin Profession, og til saadam Omreise er ham meddeelt den foran fremlagte Tilladelse af 6te Julii 1826 af daværende Amtmand her i Amtet. Da saavidt var avanceret, forklarede Dep., at der forhen er falden Amts-Resolution for, at han med Familie skulde være forsørgelses- berettiget i Sahl Sogn. For omtrent 14 Dage siden reiste han med Familie fra Sahl Sogn, og det var hans Bestemmelse at reise herud for at tale med Amtmanden om, at han finder den Understøttelse er for liden, som dette Sogns Fattigvæsen tildeler ham, og forøvrigt var Hensigten med hans Reise, at han ville til Deiberg, hvor han hos Søren Riber har et Pigebarn, som han vilde see til, og kom der sidste Mandag Aften og tog Logie hos Søren Riber i et Huus paa Wognbjerg Hede. Hans og Families Ophold dèr i de nu forløbne Dage var bleven længere end ellers formedelst at hans mindste Barn lidet over et Aar var blevet syg. Fra Deiberg ville han have været til Amtmanden, men den af Sognefogden foretagne Undersøgelse foranledigede, at han kom herind. Det, der har givet Anledning til Sognepræ- stens Opfordring, formener han at være, at han havde faaet Udstaaende med Jens Andersens Kone i et Huus ved Qvemberg i Deiberg ved, at han krævede hende for 4 Rbd. Tegn, som hun var ham skyldig, hvorefter hun og hendes Mands Moder androg for Præsten, at han opholdt sig der. Dep. blev opfordret til at forklare sig i Anledning af hans Udtalelser, da han blev anholdt af Sognefogden om, hvad han maatte vide om Tyverier og Bedragerier, og opgav han da, at han forhen til Tider, han har været i Deiberg, har hørt nogle af de derboende Glarmester og Blikkenslager Folk udskjælde hinanden ved ikommende Klammerie for et og andet Tyverie. Saaledes har han hørt Lars Tambergs Kone Sophie skylde Anders Jensens Kone Mette Kirstine for Tyverie og igjen omvendt denne havde beskyldt den første. Det siges at disse Koner engang tilhobe skal have stiaalen nogle Gryn og Anders Jensen Kone ene et Tørklæde, hvilket siges at være bleven solgt i Siig i Houer Sogn. Efter Fortælling skal dette Tørklæde være stiaalet fra Christine Jørgensdatter, men han har ikke hørt, hvor Grynene skal være stjaalne Da det var langt ud paa Eftermiddagen, da dette Forhør begyndte, og det nu er Aften vil det være endt for i Dag men blive at continuere i Morgen. Dep. af- traadte, men der blev føiet Anstalt for hans og de Øvriges Tilstedeblivelse. Forhøret for i dag sluttet. J Kolbye Vidner:Jens JørgensenJørgen Pedersen
Begivenhed 21. marts 1828 (Alder 23 år)
Delt note:
Sensitive:0 1828.03.21 Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828 den 21de Martii continuerede foranstaaende Forhør paa Raadstuen i Overværelse af de samme Vitterlighedsvidner som i Gaar, hvor da Anders Mortensen igjen fremstillede sig og forklarede videre, at han ikke veed noget om Tyverier eller andet saaledes end hvad han har angivet i Gaar, og dette sidste er ejheller uden efter Fortælling og ikke noget, som han selv har erfaret. Dep. blev forelæst sin afgivne Forklaring, denne han vedgik at være rigtig tilført og aftraadte derpaa til videre. Igien fremstod den nu aftraadte Anders Mortensens Hustru Mette Kirstine som efter at være formanet til at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Deponentens Navn er som angivet Mette Kirstine Jørgensdatter, født i Rind Sogn, 32 Aar gl., og i Henseende til at hun blev forlovet og reiste omkring med sin nuhavende Mand, førend de blev ægteviet, og naar de derefter havde Bryllup samt deres sammenavlede Børn, endelig ogsaa med Hensigten af deres Reise herud saavelsom Aarsagen til, at deres Ophold i Deiberg blev noget længere end ellers, forklarede hun sig ligesom hendes Mand, Det samme gjorde hun om, at de blev henviste til Sahl Sogn og om det, som foranledigede, at der blev anstillet Undersøgelse af Sognefogden og de bragte herind. Paa Opfordring at forklare sig om, hvad der maatte være hende bekjendt om forøvede Tyverier eller andet saadant, angav hun, at hun har hørt det fortælle af Søren Ribers Kone, at Jens Andersen skal have sagt til Christen Kanbergs, formodentlig til Konen, at hans Moder, Anders Jensens Kone, skal, da han var en lille Dreng, have stjaalet 7 û Uld i Qvemberg Huus, og at hun, da hun var høi frugtsommelig, skal have løftet ham op paa Loftet for at trække en Pose med Uld hen til Hullet, for at hun kunde tage Ulden ud deraf, og at han ogsaa gjorde dette, og hans Moder ligeledes tog Ulden, men hvad Tid dette skete, enten ved Dag eller Nat, veed hun ikke. Den Tid boede Anders Christian Jensen, som var Enkemand í Qvemberg, men han er død for flere Aar siden. Ligeledes har hun hørt hendes Søster, Søren Ribers Kone sige, at Laust Tambergs Kone Sophie havde fortalt hende, at hun havde været med Anders Jensens Kone paa deres Omvandring, og at denne Sidste da skal paa et Sted, men dog veed hun ikke hvor det var, have sat sit Barn for Døren inde fra Stuen i Huset for at der ingenskulle komme hastig inde fra derud, og imidlertid derude taget Gryn af nogle Grynkurve. Endvidere har det tildraget, at Dep. Søster, Niels Qvembergs Kone gik en Dag for et eller 2 Aar siden fra Skindberg hjemad med et Tørklæde for Munden og var inde undervejs til Anders Jensen, men derimod, at hun havde det med sig, da hun kom hjem og gav sig til at give sine Børn noget at spise, imidlertid blev dette Tørklæde borte, og noget efter kom Konen fra Siig i Houer en Dag gaaende fra Anders Jensen, og ved at træffe sammen noget derfra med Søren Ribers Kone, fortalte at hun havde været hos Anders Jensen for at faae noget, blandt andet noget Garn, som hun havde leveret Anders Jensens Kone til deraf at strikke sig en Klokke og fremviste et Bomulds Tørklæde, som hun saaledes havde bekommet som Vederlag af A, Jensens Kone, men som denne havde forbuddet hende at sige til Nogen, for at hendes Mand ikke skulde have det at vide, da hun i saa Fald frygtede for, at han skulde blive vred, fordí hun havde skilt sig af dermed, hvilket Tørklæde Søren Ribers Kone gjenkjendte at tilhøre Niels Qvembergs Kone, da der var et lidet Hak deri. Men dette, som hun nu her har forklaret er som allerede angivet kun efter Fortællinger. Dep. erklærede ikke at vide mere at forklare, og da hun derpaa havde paahørt hendes Forklaring oplæst og vedstaaet, at den var rigtig tilført, blev hun demitteret. Endelig fremstod den indbragte Carl Pedersen, som i Gaar blev indsat i Arresten, men nu løs og ledig fremstillet, og efterat være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Hans Navn er som nysnævnt Carl Pedersen, i 28de Aar, fød af Forældre omvandrende Skorstensfeier Peder Carlsen og Mette Marie Jensdatter, med hvem han vandrede omkring til han var i 7de Aar, men som fra den Tid af har han havt følgende Tjenester [.....] hos Christian Giørtler, da i Aadum, nu i Skjern, en Sommer, om Vinteren med sine Forældre, hos Niels Rosendahl i Aadum en Sommer, og den næste Vinter ligesom den forrige med sine Forældre, hos Christen Barslund i Illerup i Grindsted Sogn en Sommer, om Vinteren med Forældrene, hos Christen Pedersen [Mejlgaard] i Lønborg 1 Aar, hvor han gik i Skole og blev confirmeret, næste Sommer hos Anders [.....] i Develmose i Borris, hos Hans Præst paa Østergaard i Lyhne Sogn i 2 Aar nær 6 Uger, den næste Vinter hos sin Søster, som er boesat i Rind Sogn, hvorfra han kom til S. Kastoft i Skarrild Sogn og var der en Sommer, kom igjen til Søsteren den paafølgende Vinter og atter til Nørre Kastoft en Sommer, hvilken sidste Tjeneste ophørte Mikkelsdag 1826. Siden har han ikke havt nogen fast Tjeneste, men har været hos Niels Qvemberg og Søren Riber og fulgt med dem paa deres Omreise, da han havde faaet Lyst til at lære Glarmester Professionen, hvori han ogsaa formener at have gjort Fremgang, da han kan tilskjære Ruder og støbe Bky. Han er anført som Optaget paa Egvad Sogns Lægdsrulle, i hvilket Sogn han er født, og i denne Lægdsrulle bestemte Overøvrigheden [. .....] at han skulle indføres. Han angiver at have søgt at faa Tjerneste til Bondearbejde, men har ingen kunnet opnaae eller faae opspurgt førend nu for nogle Dage siden Niels Qvemberg kom hjem sønder fra og fortalte, at der var en Tjeneste for en Karl hos Kroemanden og Degnen i Thistrup ved Warde, hvilken Tjeneste han gjerne ønskede sig, naar der intet skulle være derimod med Hensyn til hans Værnepligt, Han er arbeidsfør og erklærer at han kan baade høste og [slaae]. Han har været hos Søren Riber siden sidste Juul og været beskæftiget med Glarmester Arbeide, naar denne Mand havde noget at give ham at bestille, og til de Tider han ikke havde det, tog. Dep. sig andet for, saasom at sye ved hans Klæder. Endnu forklarer han, at han har søgt Altergang paa de Steder, han har tjent, og at hans Skudsmaalsbog ligger hos Sognepræsten i Deiberg. Paa Tilspørgsel om han veed noget om Tyverier eller sligt, svarede han, at der intet er ham bekjendt derom. Da han havde paahørt, at hans Forklaring blev oplæst og vedstaaet, at den var rigtig tilført, blev han demitteret og afgiven til Arrestforvareren, indtil Amtets Resolution indløber ham angaaende, hvorfor nærværende Forhør ogsaa nu vorder beskreven indsendt. Der bliver nu forskjellige indvarslede fra Deiberg Hede til Forhør, men hvilke først vil kunne møde næste Mandag som boende 2 Mile herfra. Forhøret for i Dag sluttet. J. Kolbye Vidner: Jens JørgensenJørgen Pedersen - - - o o o - - - Kommentar: Mette Kirstine Jørgendatter siger i forhøret, at "Den Tid boede Anders Chr. Jensen, som var enkemand i Qvemberg, men han er død for mange Aar siden". Dette kan ikke være rigtigt, da Anders Chr. Jensen først døde i 1854. og hans kone døde først i 1851. Hvem det er som Mette Kirstine Jørgensdatter eller tænker på, vides ikke
Begivenhed 24. marts 1828 (Alder 23 år)
Delt note:
Sensitive:0 1828.03.24. Retsmøde- Udskrift fra Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, den 24de Martii blev Forhøret i Anledniong af de hertil indbragte Folk fra Qvemberg i Deiberg continueret paa Raadstuen i Ringkjøbing af underskrevne Retsbetjent med Vitterligheds Vidner Jens Jørgensen og Jørgen Pedersen, hvor da til Afhørelse vare indvarslede og nu her mødte Niels Qvembergs Kone Christine, Søren Ribers Kone Ane Kirstine Jørgensdatter, Laust Tambours Kone Sophie Jensdatter og Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, alle fra Qvemberg og Vognbjerg Hedehuse. Derimod befandtes Jens Andersen, som ogsaa var indvarslet, ikke hjemme efter Stævnings Mændenes Paategning var bortreist og formodes ikke at komme hjem igjen førend Paasken. Indvarslingen blev fremlagt med Forkyndelses Paategning og indlemmet saal. ## - Fol. - - - Niels Qvembergs Kone Christine Jørgensdatter fremstod og efterat være formanet at følge Sandhed afgav paa given Anledning følgende Forklaring: Dep. veed ikke noget om de 7 û Uld, som der foregives, at Anders Jensens Kone skal have stjaalet i Qvemberg Huus, thi det skal i alt Fald have været før hun kom dertil, hvilket nu er 18 Aar siden, og den Tid var der mange Qvindfolk paa dette Sted, hvis Foretagender hun ikke veed noget om at forklare. Hun har til Tider, da Laust Tambours Kone og Anders Jensens Kone har været i Klammerie hørt den Første beskylde den Sidste for paa deres Omvandringer imedens deres Børn var smaae maaskee for 20 Aar siden at skulle have taget nogle Gryn, men som hun dog nok ikke fik efter hvad den Første ved samme Leilighed udlod sig med. Dette skal have været paa et Sted, hvor de logerede, men hvor dette Sted var eller hvad Tid, Nat eller Dag, at den ommeldte Kone vilde have forævet dette Tyverie, derom veed hun intet at forklare. Hun tillagde i Forbindelse dermed, at hun har flere Gange været med Anders Jensens Kone, men ikke befunden hende i Tyverie. En Dag for 5 eller 6 Aar siden, da hun gik fra Skindberg til sit Hjem, havde hun et blaat Bomulds Tørklæde med røde Striber i for sin Mund, men om hun havde dette Tørklæde endnu med sig, da hun kom hjem, kan hun ikke sige tilvisse, da hendes mindste Barn var meget urolig i samme Øjeblik hun kom hjem og hun derfor kastede alt fra sig i en Hast for at tage fat paa Barnetog see det tilgode, hvilket Tørklæde havde disse Kjendemærker, at de var et lidet Hak ind i en af Siderne og at der var skaaret ind i det fra et af Hjørnerne. Nogen Tid efter fortalte Dep. Søster, Søren Ribers Kone,at hun havde seet Konen fra Hover Siig have dette Tørklæde, som hun kjendte, uden for Jens [Kjærs] Huus paa Vognbjerg Hede, hvorefter Dep. gik til Anders Jensens Kone og spurgte hende, hvorledes kunne være tilgaaet med dette Tørklæde, som Dep. ikke veed tilvisse, enten hun havde med sig hjem eller havde tabt det undervejs paa hendes Gang fra Skindberg, men inde til Anders Jensen var hun ikke, og Anders Jensens Kone sagde, at hendes Mand havde fundet det. Dep. spurgte hende derpaa om hun vilde fornøje hebde for Tørklædet, hvortil hun svarede ja, og de blev enige om, at Dep skulde have 2 Skiæpper kartofler og 1 û Uld, hvilke Dele hun har bekommet. Om Anders Jensens Kone forud kjendte Tørklædet og vidste, at det tilhørte Dep., derom veed hun intet at oplyse. Hun veed ikke, at Anders Mortensen og Familie begik nogen Uorden nu da de vare hos Søren Riber i nogle Dage og vidste ikke af noget at sige, inden Sognefogden og medhavende Mænd kom ind i hendes og Mands Huus og anholdte disse Folk, som den Tid vare, da hun og Mand vilde give dem lidt at spise, da de vidste, at de havde lidt der hvor de vare. Dep vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igien fremstod Laust Tambours Kone Sophie Jensdatter som efter at være given Formaning og Anledning ligesom den først Afhørte afgav følgende Forklaring: Dep. veed intet om de omhandlede 7 û Uld som skal være stiaalet i Qvemberg for endeel Aar siden, men det Eneste hun veed er, at da hun for over 10 Aar siden og maaskee nærmere 20 Aar var paa deres Vandring med Anders Jensens Kone i et Sted i Østerbye i Stauning Sogn, og de Begge paa dette Sted var ude i Kjøkkenet for at lave Mad, saae hun, at Anders Jensens Kone havde et Fad og med dette tog ned i et Grynløb eller Grynfjerding af Husets, som stod der og hvori var Gryn, men hun tog i det samme sin Haand og Fadet op igjen uden at faae nogle Gryn i samme Øjeblik, som Konen i Huset kom derud, hvilken Kone var Bendts Enke. Dep. havde et af sine Børn hos sig der i Kjøkkenet, men hun erindrer ikke tilvisse om Anders Jensens Kone havde nogle af sine den Tid paa samme Sted, eller de var ude i Laden. Dette Dep. lille Barn stod hos hende, men idet Konen lukte Døren op indenfra faldt det, men hun strax tog det op igjen. Dep. veed intet om det forhen omhandlede Tørklæde, Ligesom hun ejheller veed noget om, at Anders Mortensen Rønberg og Familie har begaaet nogen Uorden nu da de vare i Deiberg. Dep. forsikrede, at hun selv ingensinde har giort sig skyldig i Tyverie. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endvidere fremstod Søren Ribers Kone Ane Kirstine Jørgensdatter, som efter at være formanet og given Anledning som de Øvrige afgav følgende Forklaring: Dep. har hørt den nu sidst Aftraadte Sophie Jensdatter sige, at hun ikke var for at følges med Anders Jensens Kone, da hun var bange for, at denne skulle stjæle noget, og hun derved kunne blive mistænkt. Til andre Tider har Dep. hørt Sophie Jensdatter det Modsatte, at hun ikke var bange for at følges med hende og at hun ikke troede noget Ondt om denne Kone, siden de fik Huus og Hjem. Dep har ikke hørt Anders Jensen Kone tale andet end Godt om Sophie Jensdatter. Hun hørte nok Anders Christian i Qvemberg for 18-19 Aar siden tale om at der var bleven 7 û Uld borte og som han antog at være stiaalen fra ham og han yttrede Mistanke mod [nærboende] Anders Jensens Kone, men han kunne ellers ikke beskylde hende eller nogen eller vidste Rede paa hvem tyven var. Da Sophie Jensdatter udlod sig som foran forklaret, sagde hun tillige at Anders Jensens Kone ville engang i deres Qvarteer paa deres Omvandring, men hvor eller naar det var veed Dep. ikke, have taget nogle Gryn eller ogsaa virkelig tog disse, men hvilke af Delene det var, kan Dep. ikke sige. Hun ved intet om, at Anders Jensens Kone har gjort nogen Beskyldning mod Sophie Jensdatter. Dep. var med sin Søster, Niels Qvembergs Kone paa sin ommeldte Gang fra Skiondberg hjem efter og saa hende endnu have Tørklædeti det Huus paa Wognberg Hede hvor Dep. og Mand da boede, men saa noget efter, at hun var kommet af dermed, uden at hun vidste hvorledes. Noget efter traf Dep. tilfældigvis Konen fra Hover Siig ved Jens Kiærs paa Deiberg Hede og ved at denne udlod sig med at have bekommet Tørklædet af Anders Jensens Kone i Anledning af deres Mellemværende, begjærte Dep. at faae dette Tørklæde at se, da det løb hende i Tankerne, at hendes Søster, Niels Qvembergs Kone havde mistet et, og da hun fik det at see gjenkjendte hun det at være det, som hendes Søster havde mistet. Denne Kone fra Hover Siig sagde da, at Anders Jensens Kone havde bedet hende ikke at nogen deroppe see Tørklædet for at hendes Mand ikke skulle faa at vide, at hun havde skilt sig af dermed, da han derover villde blive vred. da han havde fundet det, efter hvad hun udlod sig med, da Niels Qvembergs Kone kom til hende derom, men tikl Konen i Hover Siig havde hun sagt at hendes Mand havde givet hende det, uden at tale om, hvorledes han var kommet til det. - Dep veed ikke at de hertil indbragte Folk have begaaet nogen Uorden, medens de nu vare i Deiberg og i Dep. og Mands Huus eller forhen. Dep paahørte at hendes Forklaring blev oplæst, denne hun vedstod rigtig tilført og aftraadte. Endnu fremstod Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, som efter at være formanet og given Anledning som de Forrige afgav følgende Forklaring. Hun benægter at have stjaalet de omhandlede 7 û Uld i Qvemberg, altsaa pgsaa at have brugt sit Barn til at trække Posen frem, hvori Ulden var. Hun og Laust Tambours Kone Sophie har rigtignok fulgtes ad paa deres Omvandring, og det kan ogsaa gjerne være, at de have logeret hos Bendts Enke i Stauning, men er dog noget, hun ikke kan sige tilvisse, men hun nægter paa det Bestemteste nogensinde paa disse Omvandringer eller til andre Tider at have sat Forsøg på eller virkelig stjaalet Gryn eller Andet. De forommeldte Tørklæde havde hendes Mand en Dag for nogle Aar siden hun ikke var hjemme lagt ned i deres Kiste, hvor det lagde, da hun kom hjem, og sagde, at han havde fundet det paa Heden mellem deres Huus og Qvemberg Huus, og at hun ikke vidste, at det behøvede [at lyses op] og hendes Mand, saavidt hun nu erindrer, ejheller talte derom, blev Tørklædet liggende uden videre. Da nu Konen i Hover Siig noget efter kom til Dep. angl nogle Penge, som Dep. skyldte hende, af hvilken Kone hun ogsaa havde havt et Tørklæde tillaans og hvorfor hun saaledes tillige var i Gjæld til ddenne, overlod Dep. det omhandlede Tørklæde til hende for det hun havde laant, men hun bad hende ikke holde tilbage for nogen, af hvem hun havde faaet oftnævnte Tørklæde eller udlod sig med at hun var frygtsom for, at hendes Mand skulle faaw det at vide. Noget efter kom Niels Qvembergs Kone til Dep. og talte om Tørklædet, som Dep. havde overladt Konen af Hover Siig, og som hun havde seet og gjenkjendt at være hende tilhørende, men var bleven borte for hende og sidste Gang hun havde det, var en Gang hun gik fra Skindberg, hvorpaa Dep. strax var villig til at give Erstatning derfor og hvor de blev enige om at skulle være 1 û Uld og 2 Skpr Kartofler. Saavidt hun erindrer var det et blaat Bomulds Tørklæde med røde Striber. - Dep. veed ikke af at sige, at have været i Klammerie med Laust Tambours Kone Sophie eller deed noget at hun nogensinde har begaaet Tyverie eller andet saadant. Det som der forefaldt med den indbragte Anders Mortensen nu i Deiberg vat, at han kom og krævede Dep. Sønnekone for 4 Rbmk Tegn som hav foregav at hun havde lovet at betale for sin Fader for en Pibe, men hun deimod sagde, at hun ikke vilde betale ham nogen Pibe og at hendes Fader havde faaet Piben, hvorover han blev vred og sagde, at han vilde tage noget fra hende, som kunde gjælde disse 4 Rbmk og bankede i Bordet een Gang, og som nok ikke var oftere, og da dette var passeret, gik han bort. Hendes Sønnekone sagde da, at hun vilde til Præsten for at klage herover, hvorfor Dep. fulgte med for hvem blev andraget, at dette var passeret. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endelig fremstod Niels Siigs Kone Anne Pedersdatter af Houer Sogn, som formanet og given Anledning ligesom forhen Afhørte afgav følgende Forklaring: Dep havde nogle Penge tilgode for 3 Alen Lærred hos A. Jensens Kone og denne havde tillige laant et Tørklæde af hende, og for nu at faa begge Dele gik hun en Dag for omtrent 6 à 7 Aar siden over til denne Kone af hvem Dep. ingen Penge fik, men derimod et Tørklæde for det, som hun havde laant denne Kone, hvilket Tørklæde hun her afleverede og er som forhen angivet, men meget forslidt og med Huller. Anders Jensen Kone talte ikke om, hvorledes hun havde faaet dette Tørklæde og paa Dep.s Gang derfra havde hun rigtignok en Samtale med Søren Ribers Kone, som spurgte hende om, hvad hun havde faaet for hendes Tilgode- havende og hvortil hun svarede, at hun havde faaet dette her Tørklæde for et andet, som hun havde laant Anders Jensen Kone, og dette Tørklæde hun der bekom havde hun siddende aabenlyst i sin Barm, men om det blev udslaget og om Søren Ribers Kone talte om , at hun kjendte Tørklædet, kan hun ikke huske noget til. Eiheller kan Dep nu huske om Anders Jensen Kone ved den ommeldte Lejlighed talte om, at hun ikke skulde lade Nogen vide, at hun der havde bekommet dette Tørklæde eller at hun brød sig om, at hendes Mand fik at vide, at hun havde skilt sig af dermed eller ej. Dep blev foreholdt, hvad Søren Ribers Kone har forklaret om hvorledes deres Samtale faldt og denne Kone nu her fremkaldt [..] men enhver af dem vedblev sin Forklaring i den Deel [de.. ....]. Niels Qvembergs Kone og Anders Jensens Kone ligeledes fremkaldt og disse 3de Sidstnævnte tilspurgte, om de gjenkjender Tørklædet, som her er afleveret, hvortil de svarede: at de finde at de maae være det Rette, men er nu mere ukjendelig som gl. og forslidt. De aftraadte alle 4re efter at Konen fra Houer Siig slutteligen havde vedstaaet at hendes nu oplæste Forklaring var rigtig tilført Forsaavidt det kunne ansees at være noget udbragt mod Anders Jensens Kone bemærkes, at hin er boesiddende Kone og saaledes med de Øvrige tillades efter Omstændighederne at gaae tilbage til deres Hjem. Tørklædet blev taget i Bevaring. Forhøret for i Dag sluttet. J Kolbye Vidner Jens JørgensenJørgen Jensen
Begivenhed 31. marts 1828 (Alder 23 år)
Delt note:
Sensitive:0 1828.03.31 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, deb 31te Martii blev Forhøret i Anledning af den indbragte Familie fra Qvemberg continueret paa Herreds Contoiret i Overværelse af Vitterligheds Vidner Lautrup og Peder Tolder, hvilket Forhør har været afbrudt ved at det i Torsdags var den ordinaire Tingdag og ved en Politisags Behandling sat ved Reiser til forud betemte Skifter 4 Mile ude i Jurisdiktionen. Det bemærkes at Carl Pedersen efter Amtets Resolution i Onsdags blev udladt af Arresten. De som her i Dag vil vorde afhørte ere Anders Jensen og Laust Tambour, hvilk efter Indvarsling vare mødte og fremstod først Anders Jensen af Qvemberg Huus, som efter at være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: For nogle Aar siden, men han kan ikke nøjere naar det var, thi i Aar eller i Fjor var det ikke, fandt han en Dag et blaat tavlet Bomulds Tørklæde ude paa Heden mellem hans Huus og Niels Qvembergs Huus noget derfra, der løb en Gangstie. Han blev foreviist det her afleverede Tørklæde, og han syntes, at det var saadant et, han fandt, men han lyste ikke Tørklædet op, som noget han ikke vidste skulle ske, men gav sin Kone det. Alligevel kan han ikke sige om hans Kone brugte Tørklædet, og har dette været Tilfældet har det været ubetydeligt. Han var vidende om, at hans Kone for et Par Aar siden eller længere Tid overlod dette Tørklæde til Konen i Hover Siig. Han veed ikke, at Anders Mortensen Rønberg begik nogen Uskikkelighed nu da han var i Deiberg og han var ikke hjemme den Dag, da denne Mand var i Klammerie med Dep Sønnekone og hans Kone. Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igien fremstod Laust Tambour af Vognbjerg Huse, som blev formanet og givet Anledning som den nu Aftraadte og derpaa afgav følgende Forklaring: Han veed intet om at Anders Jensen har fundet det af ham ommeldte Tørklæder ligesom eiheller om at hans Kone og Anders Jensens Kone har været i Klammerie og ved saadan Leilighed ladet hinanden høre slette Handlinger, hvoraf blandt andet skulle være at Anders Jensens Kone skulle have stjaalet noget Uld i Qvemberg Huus og villet stjæle nogle Gryn paa et Sted, hvor de logerede, og er i alt Fald noget som maae være passeret, hvis det nogensinde har fundet Sted, førend han blev givt med sin Kone. Han veed ingen Uskikkelighed om Anders Mortensen Rønberg. Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Jens Andersen er endnu ikke kommet hjem og hans Kone ejheller og vil ikke skee før til Paaske. Forhøret sluttet. J Kolbye Vidner:LautruoPeder Tolder.
Søns fødsel
2
Christen Jensen Bjødstrup
Type: BIRT
9. august 1828 (Alder 24 år)
Delt note:
Sensitive:0 1828.08.09. Fødsel Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1834 LAN C 539 - 4 Fødte. Mandkjøn. Aar og Lbnr.:1828 - 2 Fødselsdagen:9 August. Barnets Navn:Christen Jensen Daabens Datum, hjemme eller i KirkenI Kirken 17de August Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Indsidder Jens Andersen og Mette Kjerstine Christensdatter paa Vognberg Heede. Faddernes Navne, Stand og Opholdssred:baaren af Kone Ane Kirstine Jørgensd. Hsmd. Anders Jensen Hsmd. Søren Riber og Kone Mette Marie Jørgens datter i Deiberg. Anm.:- - -
Søns dåbChristen Jensen Bjødstrup
Type: CHR
17. august 1828 (Alder 24 år) Alder: 0 år 0 måneder 8 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet.
Begivenhed 6. december 1828 (Alder 24 år)
Delt note:
Sensitive:0 1828.12.06. Vidneforhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 Aar a828, den 6te December blev det den 1ste dennes begyndte Forhør til Oplysning mod Tyvsarrestanterne Jørgen Christian Christensen og Christian Andersen af Holstebroe Arrest continueret paa Bølling Herredscontoir af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Worgod og Lybecker nu da Glarmester og Blikkenslager Jens Andersen af Qvemberg eller Wognberg i Deiberg Sogn, som var fraværende, da Forhøret som meldt begyndte, er hjemkommen og har mødt. Bemeldte Jens Andersen fremstod saaledes her og efter at være formanet og given Anledning som de forhen Afhørte, afgav følgende Forklaring: Comparenten, som er Indsidder hos Søren Riber paa Wognbjerg Hede i Deiberg Sogn, var i hans Forældres Huus dagen efter at hans Broder Christian Andersen og Jørgen Christian Christensen var kommen der, skeete efter Mikkelsdag sidst, og der saa han det ommeldte Gevehr og øvrige Jagttøi, som de havde bragt med sig, og som de, da hans Forældre [pressede paa derom] foregav at have kiøbt i Hjortvadbæk i Tviis Sogn samt samlet sig Penge dertil ved at drive med Creaturer. Senere hørte han fortælle, men var ikke ved Handelen, at hans Broder Jørgen Andersen havde afkiøbt dem dette Gevehr og Jagttøi, og at de ved den Leilighed havde bekommet et Træ Pibehoved med Blikbeslag af **) ham foruden i Penge 2 Mark 8 S. Cour. i Bytte. Hans Fader kiøbte derpaa Piben, men han ved ikke om det var af dem begge eller den ene af dem, for 2 Mark Cour. saa vidt han veed, men det er ham ubekiendt om hans Fader da betalte eller har senere betalt disse Penge eller hvorledes er tilgaaet. Denne Pibe kiøbte Comparenten af sin Fader og gav et Par Læderbuxer for den. - Comparentens Broder lod Gevæhret blive hjemme, da han drog i Tieneste, for om deres Fader kunne sælge det, da han ingen Nytte havde deraf. Krudthornet og Hagelpungen kiøbte eller tilbyttede han sig med 2de [ligedan] Dele med Broderen Jørgen Andersen, hvem han tillige gav 2 S. Cour. i Bytte, hvorimod [Krudtraaden] forblev ved Gevehret. Comparenten fattede ingen Mistanke til de Paagjeldende om at de vare komne til de ommeldte Dele ved Tyverie og havde de bedste Tanker om dem, indtil Jørgen Abrahamsen fra Rønberg kom og berettede at være bleven bestiaalen, men da blev Krudthornet og Hagelpungen, som Comparenten havde tilbyttet sig igien tilbagegivet, og den bestiaalne tog Gevehret og det øvrige med sig. Den bestiaalne udlod sig ogsaa med, at han var bleven fraastiaalen nogle Klædningsstykke, hvilket de Paagjeldende tilstod at have taget, og endvidere nævnede den frastiaalnenoget mere, som var han frataget, men nu ikke erindrer hvad var, men dette sidste nægtede de Paagjældende at have taget, og den bestiaalne svarede dertil, at det gierne kunne være, at en Anden havde været der efterat de vare taget fra Huset. - Comparenten ved ikke, at der før nu har været noget at udsætte paa hans Broder heromhandlede Christian Andersen, hverken imedens han var hjemme eller ude at tiene eller paa Omreise. Han har havt de opgivne Tienester og senere fulgt sin Fade paa hans Reiser paa sin Profession, men har dog ikke været meget, da Comparenten veed, at den meste Tid dette har været var engang deres Fader og Comparenten reiste omkring tilhobe paa deres Profession paa Holmsland, thi da var ham med, men han har løbet noget omkring paa egen Haand om Vinteren, efter at have tient om Sommeren og samlet sig noget. - Comparenten tillagde endnu, at ligesom Arrestanterne tilstod, at de havde stiaalet de forannævnte Klædningsstykker, angav de med det samme, hvor de igjen havde solgt disse, men som Comparenten nu ikke veed, hvor var. - Comparenten vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadt. Forhøret sluttet. J. Kolbye Til Vitterlighed: H. Ferslev Lybecker. - - - o o o - - - Kommentar: **) På dette sted er der linieskift i originalteksten og før dette er der tilføjet mellem linierne "og hans Søn", hvilket formentlig skal indføjes i teksten, men der er ikke sat noget tegn for, hvor i teksten denne tilføjelse skal ske. Tilføjelsen burde nok have været anført efter linieskiftet, således at den samlede tekst ville lyde "og at de ved den Leilighed havde bekommet et Træ Pibehoved med Blikbeslag af ham og hans Søn foruden i Penge 2 Mark 8 S. Cour. i Bytte.
FolketællingMette Kirstine ChristensdatterVis familie
Type: CENS
18. januar 1834 (Alder 29 år)
Delt note:
Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste: Optegnelse paa Folketallet n. v. i Deiberg Sogn i Bølling Herred, Ringkiøbing Amt den 18de Febr. 1834. Byernes og Stedernes Navne:Nørre WognbergEt Huus40. Husstand Personernes NavneAlderStandErhverv, Familiepos. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Anders Jensen Qvemberg66giftHuusmand og Almisselem} Mette Marie Jørgensdatter54gifthans Kone, ogsaa Almisselem} } Allesammen de såkaldte Mette Kirstine Andersdatter18ugift}} Natmandsfolk Mette Andersdatter15- -} deres Børn, der alle} Niels Christian Andersen12- -}ernæres af Fattigvæsenet} Else Kathrine Andersdatter10- -}} } Jens Andersen30giftInderste og foregivet Glarmester}} Mette Kirstine Christensdatter 30gifthans Kone}} Ogsaa denne }} Familie har nydt Anders Christian Jensen 8ugift} deres}} Almissehjælp Christen Jensen 6- -} Børn}}
Søns fødsel
3
Jens Jensen
Type: BIRT
20. februar 1834 (Alder 29 år)
Delt note:
Sensitive:0 1834.02.20 Fødsel. Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1834 LAN C 539 - 4 Fødte. Mandkjøn. Aar og Lbnr.:1834 - 1 Fødselsdagen:20. Februar Barnets Navn:Jens Jensen Daabens Datum, hjemme eller ikirken:i Kirken 2. Marts. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering o g Bopæl:Indsidder Jens Andersen og Mette Kjerstine Christensdatter paa Vonberg Heed. tillige Almisselem af Skjern og Dejberg Fattigdistrikter Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Baaren af Kone Johanne Jespersd. Hsmd. Niels Sørensen, Ungk. Jens Bang, Mette Lene Gjødesdatter og Pige Sidsel Hans D. i Deiberg. Anm.:- - -
Søns dåbJens Jensen
Type: CHR
2. marts 1834 (Alder 29 år) Alder: 0 år 0 måneder 10 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet.
Begivenhed 25. maj 1835 (Alder 31 år)
Delt note:
Sensitive:0 1835.05.25 Tilhold. Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41 Aar 1835 den 25de Maii blev paa Bølling og Nørre Herreders Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Lange for i Overensstemmelse med Amtets Ordre af 13de f. M. at give de saakaldte Natmandsfolk og andre, som dertil maatte qvalificere sig i Jurisdiktionen Tilhold om ikke at huuse og [....] omvankende Betlere og Løsgjængere samt ei at lade deres Børn henligge tjenesteløse. Efter indhentet Oplysning fra Sognene, vare følgende Personer, som Tilholdet skulle gives, til idag indkaldte og mødte, nemlig: Niels Nielsen og Kone fra Worgod, Niels Jensen Qvemberg, Søren Riber, Christen Kahnberg, Laust Tambours Enke, Jens Andersen, alle af Vognberg, tillige med Koner og Børn, hvilke bleve fremkaldte, hver Familie for sig og dernæst alvorligen givet det paabudne Tilhold med Betydning, at de i Overtrædelses Tilfælde vilde blive underkastet lovbefalet Straf. - Retten hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
Søns fødsel
4
Søren Jensen
Type: BIRT
5. januar 1838 (Alder 33 år)
Delt note:
Sensitive:0 1838.01.05 Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1834-1850 LAN C 539 - 05 Fødte.Mandkjøn. Aar og Lbnr.:1838 - 1 Aar og Datum:1838, 5. Janv, Barnets fulde Navn:Søren Jensen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:i Kirken 18. Mats Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Indsidder Jens Andersen og Hustru Mette kirstine Christens Datter, Vognberg hede. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Baaren af Pige Ane Else Niels Datter, Gdmd. Bennet Jabobsen Ungk. Niels Nielsen Kone Anne Hedevig Hans Datter og Pige Ane Jens Datter af Deiberg. Anm.:- - -
Begivenhed 10. januar 1838 (Alder 33 år)
Delt note:
Sensitive:0 1838.01.10. Vidne Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655-656 Aar 1838 den 10. Januar blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Forhøret continuerede i Anledning af det hos Peder Lunde i Stauning forøvede Tyverie. For Forhøret var fremkaldt og fremstod 1. Søren Jespersen Riber af Wognberg, der paa Anledning forklarede, at Løverdagen den 16de f. M. om Formiddagen Kl. 9 kom Casper Christensen af Rind, der Natten forud havde logeret hos Jens Andersen, Wognberg, ind til Dep. dog opholdt han sig ei længere end medens han tændte sin Pibe, hvorpaa han igjen i Forening med Jens Nielsen, der -o-p-h-o-l-d-t- -s-i-g- -h-o-s- -D-e-p-.- kort før var ankommet til Dep., forlod Huuset og foregav at ville følges ad til Skjern. Videre saae Dep. ikke til Casper Christensen og Jens Nielsen den Dag før henimod Aftenen i Mørkningen, da Jens Nielsen ene kom tilbage og foregav, at de havde været i Skjern, hvorfra de var fulgtes tilbage ad Ringkjøbing Veien over Ganer Broe, hvor Casper Christensen havde forladt ham og fortsat sin Vei nordpaa ad Ringkjøbing Landevei, medens han selv gik tilbage til Dep. Her forblev han en Times Tid, hvorpaa han foregav, at han vilde hen til Christen Jespersen, Nørre Wognberg for at blive der om Natten, men da han havde været borte omtrent en Time kom han igjen tilbage og udelod sig med, at de vare gaaede i Seng hos Christen Jespersen, saa at han ei der kunde faae Natlogie [.....], hvorfor han bad at maatte blive Natten over hos Dep. Og da Jens Nielsens Broder Anders Christian Nielsen logerede i de Dage hos Dep., tillod Dep. Jens Nielsen at blive og at sove hos Broderen om Natten. Klokken omtrent 10 gik de alle tilsengs. Midt om Natten omtrent Kl. 1 a 2 vaagnede Dep ved en Udvendig Allarm ved Vinduet, men da han i det samme saa, at Jens Nielsen stod op og gik ud af Døren, dog i bar Linned, brød Dep. sig øieblikkelig ej videre derom, men da Jens Nielsen efter faae Minutters Forløb kom tilbage, og Dep. inde i Stuen havde hørt, at Jens Nielsen talte med nogen udenfor, spurgte han ham, hvem det havde været, hvortil Jens Nielsen svarede, at det havde været Casper Christensen, der var kommet for at forlange sin Pibe af Jens Nielsen, hvilken denne havde beholdt i Pant for 6 s., som Jens Nielsen havde udlagt for ham paa deres Vandring Dagen før i Skjern, men da Casper ingen Penge havde havt til at indløse Piben, ville han ikke udlevere den, hvorfor Casper igjen var gaaet sin Vej. Jens Nielsen gik derpaa igjen i Seng og forblev roelig hjemme, indtil han næste Dag tilligemed Broderen blev arresteret som Løsgænger. - Forhørsdommeren adspurgte Dep., om ikke Jens Nielsen, før han gik i Seng, havde anmodet Dep. eller Broderen om, saafremt der blev banket paa Vinduet om Natten, da at kalde paa ham, men Dep. nægter at kunne erindre dette. Den Pibe, som Jens Nielsen havde i Pant fra Casper Christensen, er endnu hjemme hos Dep. Videre Oplysning kunne han ikke give. Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 2. Jens Andersen, som forklarede, at Fredagen den 15de f. M. henimod Aften kom Casper Christensen, en Broder til Dep. Kone, i Følge med Ane Cathrine Pedersdatter, og denne sidste spurgte da, om de kunde forblive der om Natten, hvilket Dep. tillod. Kort efter disses Ankomst, saavidt Dep erindrer, kom ligeledes Jens Nielsen, der paa samme Maade fik Lov til at forblive Natten over. Omtrent Kl. 9 a 10 gik de alle til Senge og forblev saaledes Natten over. Næste Morgen Kl. 8a 9 forlode de igjen Huset, Jens Nielsen og Casper Christensen i Forening, for at gaae sammen til Skjern, og Ane Cathrine Pedersdatter kort efter, uden at Dep. veed, hvor hun gik hen, dog traf han hende henad Aften samme Dag hos Jeppe Søegaard i Stauning, og han formoder, hun var der Natten mellem den 16de og 17de, da hun forblev der om Aftenen, efter at han var gaaet derfra. Til Casper Christensen og Jens Nielsen saae han intet den Dag eller paafølgende Nat mellem 16de og 17de. Derimod mødte han henad Eftermiddagen den 17de Jens Nielsen, idet han som Arrestant blev ført til Herredscontoiret, og idet Jens Nielsen blev lidt tilbage for sin Vagt, udelod han sig i Samtale med Dep. og da faldt paa det hos Peder Lunde sidste Nat skeete Tyverie, udelod Jens Nielsen sig med, at Casper Christensen havde om Natten været udenfor Søren Ribers og da havde Jens Nielsen ude og fortalt denne, at han havde udøvet Tyveriet hos Peder Lunde, ligesom og Jens Nielsen trode, at Casper Christensen bar en Deel af Kosterne hos sig, da han talte med Jens Nielsen. Dep havde ligeledes af et Rygte hørt, uden at han dog kan opgive sin Hjemmel, at Jens Nielsen skal have anmodet Søren Riber om, forsaavidt nogen om Natten bankede paa Vinduet, da at kalde paa sig, dog hvorvidt det virkelig forholder sig saa, veed Dep. ikke. Videre Oplysning kunde han ikke give, og efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 3. Niels Nielsen, Vester Herreborg Hede, fremstod og forklarede, at Søndagen den 17de f. M. om Formiddagen kom Casper Christensen af Rind, der er Broder til hans Kone, til ham i hans Boepæl og havde blot en lille Pakke med noget i i Haanden, men hvad der var i Pakken, saae Dep. ikke. Han foregav at komme fra Deiberg og vilde hjem til Rind og opholdt sig kun en Times Tid i Dep. Huus, hvorpaa han spurgte om Dep ikke vilde følge med ham hen til Jacob Mogensens, hvor han ville hente et Par Støvler, som han havde kjøbt af Jacob Mogensens Søn. Heri indvilgede Dep., og da de kom hen til Jacob Mogensens, traf de der Jacob Mogensens Kone og Sønnen Lars samt Søren Larsen, hvor Casper Christensen fremtog et Tørklæde, han havde om Halsen, en Klædebørste og en Tin eller Blikdaase, som han falbød, uden at det dog blev ham afkjøbte. Tørklædet var rødt med en bred Bort om, og Casper foregav, at han havde faaet det af Ane Cathrine Pedersdatter, og Dep. hørte og saae, at de tilstedeværende, der ved at see Tørklædet udelod dem om, at der var et Bogstav isyet samme, men hvad det var for et Bogstav eller hvorledes Talen faldt, erindrer han ikke. Børsten og Daasen tog Casper op af Lommerne uden at udelade sig om, hvor han havde Børsten fra, hvorimod han fortalte, at han havde vundet Daasen i Kortspil fra en Mand Sønderfra hos Niels Hedebye i Skjern, men Navnet paa Karlen angav han ikke. De opholdt dem ganske kort hos Jacob Mogensens, hvorpaa de igjen gik tilbage til Dep. Her forblev Casper en Times Tid eller halvanden hos Dep. og gik derefter hjem ad Rind til, hvorhos han tog alt med sig, hvad han havde bragt til Huset. Casper Christensen talte ikke til Dep. om Tyveriet hos Peder Lunde, hvorom han saaledes ingen Oplysning kan give. Om Formiddagen, da Casper Christensen kom til Dep., foregav han, at han om Løverdagen den 16de havde siddet og sviret og spillet Kort hos Niels Hedebye, indtil det var blevet mørkt, derfra var han gaaet til Deiberg, men da Folk her vare i Seng, havde han tilbragt Natten paa Heden. Hvem han havde været hos i Deiberg for at faae Nattelogi udelod han sig ikke med. Dagen efter at Casper Christensen havde forladt hans Huus, kom Ane Cathrine Pedersdatter dertil og foregav at have været hos Jens Andersen sidste Nat. Hun havde aldeles intet med sig, da hun kom til Stedet, ligesom hun eiheller omtalte at have truffet sammen med Casper Christensen. Han vedgik det Tilførtes Rigtighed blev derpaa demitteret. 5. Niels Nielsens Kone Else Malene Christensdatter, Casper Christensens Søster, som for sit Vedkommende forklarede sig aldeles overensstemmende med sin Mand, hvorpaa hun blev demitteret. 6. Ane Cathrine Pedersdatter fremstod og forklarede, at hun om Aftenen den 15de f. M. kom fra Worgod af og indlogerede sig hos Jens Andersen, hvor hun traf Casper Christensen og Jens Nielsen, men næste Morgen forlod hun ogsaa Stedet og har ei siden været sammen eller talt med sidste Personer. Lørdag Nat den 16de logerede hun hos Jeppe Søegaard i Stauning, Søndag Nat den 17de hos Jens Andersen, hvorfra hun gik Mandag Morgen til Worgod. Det forholder sig rigtigt, at hun i Septbr. Maaned f. A. har foræret Casper Christensen et rødt Tørklæde med Bort om, men her var intet Bogstav indsyet, da hun gav ham det. Videre Oplysning kunde hun ikke give, og efterat have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev hun demitteret. - Forhøret for i Dag sluttet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange. - - - o o o - - - Kommentar: Ord, som er indført og derpaa overstreget i originaldokumentet er her skrevet med bindestreg mellem de enkelte bogstaver i ordet, f. eks. -o-v-e-r-s-t-r-e-g-e-t-
Søns dåbSøren Jensen
Type: CHR
18. marts 1838 (Alder 33 år) Alder: 0 år 2 måneder 13 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotat
Begivenhed 10. juli 1838 (Alder 34 år)
Delt note:
Sensitive:0 1838.07.10. Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, Mikrofolm rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 10. Juli blev paa Herredernes Kontor nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen af Qvemberg i Deiberg blev foretaget. Retten fremlagde den udtagne Stævning, der acteres saalydende. ## - , [den . ...... ...... havde Retten modtaget .... Skrivelser saalydende] *) For Forhøret fremstod 1. Eske Houlesen Wiig af Kjærgaard, der paa Anledning forklarede, at det forholder sig rigtigt, at Søren Riber og Jens Nielsen, hvilken sidste han iøvrigt blot kjender af Udseende omtrent 3 a 4 Uger efter Maidag var inde hos Dep. hen paa Eftermiddagen og tilskjar noget Vinduesglas. Hvor de kom fra eller hvor de gik hen fra Dep., veed han ikke, eiheller saa han, at de ved denne Leilighed havde andet end deres Glarkiste med sig, ligesom han eiheller kan give nogen Oplysning om, hvorvidt de ommeldte Personer have gjort sig Skyldig i noget Tyverie, skjønt han vel af Rygte har hørt, at der skal være begaaet Tyverie hos Jan Aas i Faster uden at Gjerningsmanden for ham er nævnt. Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. [2] Niels Hedebye [f. L] 2. Milter Madsen af Faster, som paa Anledning forklarede sig for sit Vedkommende aldeles overensstemmende med den af Søren Riber og Jens Nielsen med Tiføiende, at Paagjældende kun dengang førte deres Glarmesterkiste med sig. Saavidt Dep. kan erindre, dog med Vished kan han ei sige det, var det en Torsdag, de arbeidede hos ham, og saa vidt han veed, var det Natten mellem Søndag og Mandag derefter, at Jan Aas var ovre hos Dep. og fortalte, at der om Natten var skeet Indbrud hos ham igjennem et Vindue og bortstiaalet en Deel Tobak, Smør, Sukker og Kalveskind. Hvor meget, der var stiaalet, opgav han ikke, ligesom han ogsaa dengang ønskede Tyveriet fortiet, da han saaledes haabede bedre at komme efter det. Nogle Dage efter denne Anmeldelse yttrede Jan Aas igjen for Dep. at han havde Mistanke til at Jens Nielsen er Gjerningsmanden, hvilken Mistanke han iøvrigt blot grundede paa det Besøg, han havde havt af Søren Riber og Jens Nielsen kort forud. Af løst Rygte har Dep.nok hørt, at Jens Nielsen, senere skal have solgt baade Tobak, Sirup og Skind, men Hjemmelen til dette Rygte kan han ei videre opgive. Efterat have vedgaaet det tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 3. Enevold Madsen af Faster, som paa Anledning forklarede sig for sit vedkommende overensstemmende med Søren Riber og Jens Nielsen, dog kan han ei opgive Dagen, de saaledes var hos ham, men saavidt han erindrer var det et Par Dage før Tyveriet skeete hos Jan Aas, om hvilket Tyverie han iøvrigt ingen Oplysninger kan give. Demitteret efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed. 4. Jan Aas af Faster, der paa Anledning forklarede, at engang sidst i Maii Maaned var Søren Riber og Jens Nielsen som af disse forklaret hos Dep. for at sætte nogle Ruder i et Vindue, og nogle Dage efter var det, saavidt Dep. erindrer Natten mellem Mandag og Tirsdag den 28de og 29de Maii, at der skeete Indbrud i et Slags Værelse i den Vestre Længde af hans Bopæl i Faster Sogn, hvor et Vindue udvendig fra var brudt op, og Tyvene derigennem havde bortført af Værelset [Balle] Tobak eller [..] Karduser, Anker med omtrent 18 Potter Sirup, omtrent [.....] Lû bruunt Sukker, 7 a 8 Kalveskind samt 1 Lû Smør. Da der var mere end een kunde bære væk, formeener Dep, at der maa have været flere om Tyveriet, dog var der intet Spoer udvendig ved Gaarden, der kunde lede til nogen Oplysning. Vinduet, hvor igjennem Indbruddet var sket var et enkelt Blyevindue med 4 Ruder, der var sømmet udvendig fast ind i en indmuret Karm, og Tyvene havde skaffet sig Indgang der igjennem ved at skjære Blyet løs fra Sømmene i Karmen og derpaa taget hele Vinduet ud, som om Morgenen fandtes nedsat paa Jorden udenfor. Vinduet er omtrent anbragt 10 Steen over Jorden. Værelset, hvori Indbruddet skeete ligger afsides, begrænset til Sønder af Porten, hvorfra Indgangen til Værelset er, og til nør af en Lade. Kort efter at Indbruddet var begaaet har den Bestiaalne fattet Mistanke til, at Jens Nielsen maate være deelagtig deri, deels fordi han ved det tidligere Besøg kunde have udseet Leiligheden, og deels fordi Jens Andersens Kone i Deiberg har udeladt sig med, at Jens Nielsen havde solgt Sirup og Sukker til hende eller Mand og Andre i Sognet, ligesom og Kjøbmand Sand i Ringkjøbing for Dep havde udsagt kort efter at Tyveriet var skeet hos ham havde falholdt 7 Kalveskind, ligesom Dep. ogsaa havde hørt af Peder Gartner i Handrup, at Jens Nielsen skal have solgt nogle Skind til Christen Holm i Stauning. Ligeledes har Jens Andersen i Deiberg for Dep. udeladt sig med, at Dagen efter at Tyveriet var skeet, reiste Jens Nielsens Broder Anders Christian, der i denne Tid opholdt sig hos Søren Riber, sønder paa for at erholde Tjeneste og medførte da en Deel Tobak, ligesom og Anders Christian efter Christen Jespersens Udsagn skal have falholdt nogle Skind i Deiberg Sogn den Dag, han drog sønder paa. Videre Oplysning om Tyveriet kunde Dep. ei give og vurderede dernæst de bortkomne Vare saaledes: 25 û Tobak3 Rbd3 Mk.10 s. S. Siruppen6 Rbd.- Mk. - - s. S. Sukkeren9 Rbd3 Mk.10 s. S. Kalveskindene3 Rbd.4 Mk. 8 s. S. Smørret3 Rbd1 Mk. 3 s. S. Kjendetegn og Kjendmærker på det saaledes bortstjaalne kan han ei opgive, ligesom han vanskelig troer at kunde gjenkende noget af det. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed aftraadte han indtil videre. 5. Niels Hedebye af Skjern, der paa Anledning forklarede, at det forholder sig rigtig, at Jens Nielsen en Dag, hvilken kan han ei opgive, skulde arbeide for ham med at skjære Tørv, dog saavidt Dep. erindrer var det nogle Dage efter af Jens Nielsens Broder Anders Christian var reist sønder paa, men istedet for at indfinde sig om Morgenen til Arbeide kom Jens Nielsen først midt op paa Formiddagen, hvorfor Dep. eiheller vilde afbenytte ham. Ved sin Ankomst førte Jens Nielsen 1 Flaske Sirup, 1 û Kaffebønner og 2 û bruunt sukker med sig og falbød dette til Dep. der ogsaa afkjøbte ham samme, idet Jens Nielsen foregav, at det alt var kjøbt hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing. For Siruppen betalte han 1 Mk. Cour., for Kaffebønnerne 1 Mk. 2 s. Cour. og for Sukkeret 9 s. Cour. Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed og uden at kunne give videre Oplysning om Tyveriet hos Jan Aas, blev han demitteret. 6. Christen Jespersen af [Nedre] Wognberg i Deiberg Sogn, der forklarede, at Jens Nielsen har arbeidet for ham med at brænde Steen og var leiet til ham 2 Dage om Ugen til Mikkelsdag. Ligeledes er det rigtigt, at hans Kone har afkøbt Jens Nielsen 1 û Sirup og nogle Kaffebønner, Sukker og Cikorie. Ligeledes har Dep. selv afkjøbt Jens Nielsen 1 Kardus Tobak uden at han iøvrigt veed, hvorfra Jens Nielsen havde det. Endvidere har Dep. af Rygtet hørt, at Anders Christian Nielsen skal have falholdt nogle Skind hos Hans Simonsens Kone i Gl. Deiberg den Dag, da han drog sønder paa for at faa Tjeneste. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtigted aftraadte han. 7. Anders Jensen Qvemberg, der forklarede, at Jens Nielsen 2 Dage har [....... ....] hos ham, og Dep. har afkjøbt ham 2 Karduser Tobak til 9 s. Kardusen, den ene Kardus for omtrent en Maanedstid, den anden for omtrent 14 Dage siden. Ligeledes har Deps Kone kjøbt for 4 s. Sirup af Jens Nielsen, men hvor denne havde det fra, veed han ikke. Videre Oplysning kunde han ei give. Demitteret efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed, 8. Jens Andersen Qvemberg, der forklarede: at Jens Nielsen har arbeidet for ham 2 halve Dage. Lige kort før Pintsedag har Jens Andersen afkjøbt Jens Nielsen û Tobak for 5 s. Cour., 1 û Sirup for 9 s. Cour., û bruun Sukker for 5 s. Cour., Rosiner for 4 s., og foregav Jens Nielsen ved denne Lejlighed at han havde disse Vare fra Christen Holm i Stauning. Iøvrigt forholder det sig rigtigt, at Dep. har udeladt sig for Jens Aas med at Jens Nielsens Broder Anders Christian, der tjener i Øsse Sogn, Skads Herred, har bragt en Deel Tobak med sig derhen, hvilket Udsagn han grunder derpaa, at Jens Nielsens Moder Mette Marie Jørgensdatter og Ane Cathrine Pedersdatter havde været i Øsse Sogn for at besøge Deps Broder Jørgen Andersen, og da havde denne udeladt sig med, at han havde faaet eller kjøbt 1 û Tobak af Anders Christian, der efter Jørgen Andersens og Fleeres Udsigende i Øsse Sogn havde omtrent havt en Snees Karduser Tobak med sig derud. - Efterat have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed aftraadte han. 9. Mette Pedersdatter Kjær, der forklarede, at Jens Nielsen arbejdede hos hende 1 Dag med at grave Tørv. Hun har ikke handlet med ham, men har hørt, at han skal have solgt Sirup og Sukker til Christen Kahnbergs Kone og til Ane Cathrine Pedersdatter. Ligeledes har Hans Simonsens Kone udeladt sig med for Dep, at Anders Christian Nielsen Dagen før han reiste sønder paa falbød nogle Skind til hende, men da hun ikke ville have dem og han førte disse Skind i en Pose, saa hun dem ikke. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed, blev hun demitteret, idet hun dog først tilføiede, at hun havde hørt Ane Cathrine Pedersdatter udelade sig om Tobakken hos Anders Christian, saaledes som af foregaaende Dep. forklaret. 10. Sophie Jensdatter, der forklarede, at Jens Nielsen havde arbeidet for hende 1 Dag med at grave Tørv, ligesom og, at hun har kjøbt û Sirup af ham for 5 s. Cour. strax efter Pintsedag. Hun vedgik det Tilførtes Rigtighed og blev derpaa demitteret. 11. Henriette Christensdatter, der forklarede, at hun noget efter Pintsedag har afkjøbt [...] Jens Nielsen noget over Pægl Sirup. Hvor han havde det fra, veed hun ei. Hun gav 11 s. Cour. for det. Efter et have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev hun demitteret. 12. Christen Holm af Stauning, der forklarede, at enten kort før eller strax efter Pintse kom Anders Christian Nielsen til Dep., der var ene hjemme og falbød 3 Stk. Kalveskind, hvilke Dep derpaa afkjøbte ham for 28 s. Cour Stk. Anders Christian Nielsen angav ikke, hvor han havde Skindene fra, men sagde blot, at det var for Broderen Jens Nielsen, han solgte dem. Hvorvidt dette Foregivende var sandt eller ikke, veed Dep. ikke. For øvrigt paastaaer Dep. ei at have solgt Tobak, Sirup, Sukker eller Rosiner til Jens Nielsen. Derimod har Dep. kjøbt omtrent 12 til 14 û Sirup af Jens Nielsen noget efter Pintsedag og betalt denne Sirup med 7 Mk. Cour. og ligeledes Lû Sukker til 17 s. Cour û. Hvor Jens Nielsen havde Sukkeret fra spurgte Dep ham ikke om, derimod foregav Arrestanten, at Siruppen var kjøbt af Kjøbmand Christen Husted, Ringkjøbing. Siruppen var i en Krukke og Sukkeret i en Pose. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed aftraadte han. Arrestanten Jens Nielsen fremstod uden Baand og Fængsel og paa Anledning forklarede, at han nu kan erindre, at det Uhr han sidst omtalte og som han ei kunne huske, hvor han havde gjemt, var henlagt i et Stykke Papier paa Søren Ribers Loft, hvorfra han efter sin Løsladelse tog det need. Betræffende den Sirup, han foregiver at have kjøbt af den reisende Kræmmer udsiger han, at det omtrent kunne være 6 Potter, som han modtog i den omforklarede Dunk og siden hældte han den af ikke paa een, men paa fleere Flasker hos Søren Riber, og senere har han afleveret Dunken tilbage til Christen Jespersen, hvor han havde laant den af. Retten gjorde ham opmærksom pa det Urimelige i, at han som i sidste Forhør forklaret skulle have taget en Dunk til 6 Potter med sig for at tage Brændeviin hjem med i hos Niels Hedebye, hvor han den Dag skulde arbeide, især da der var Flasker i Søren Ribers Huus, men des uagtet vedbliver han sit Udsagn. Arrestanten benægter at have falholdt Skind hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing, ligesom han ei heller veed, om slig Falholdelse har fundet Sted af Broderen Anders Christian enten i Ringkjøbing eller andre Steder. Han kan ei erindre, naar Broderen gik sønder paa, men Natten før han gik, logerede han hos Søren Riber og forlod dennes Huus om Morgenen efter Solens Opgang. Om han havde videre med sig end sine Klæder, veed Arrestanten ikke. At Broderen har solgt Skind for ham til Christen Holm, benægter han, ligeledes benægter han selv at have solgt Sirup eller Sukker til bemeldte Christen Holm. Han erindrer nu, at det forholder sig rigtigt, at han har solgt til Niels Hedebye det af denne idag Omforklarede, men at han havde sagt, at han havde kjøbt det hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing, erindrer han ikke. Ligeledes nægter han nogensinde at have foregivet at have kjøbt Sirup hos Christen Husted, da han ei har handlet med denne Kjøbmand. Han vedgaaer at have solgt 2 Karduser Tobak til Anders Jensen Qvemberg og omtrent û Sirup til Konen, hvilken Sirup var af den han havde kjøbt af Kræmmeren. Han benægter at have udeladt sig med at have kjøbt Sirup, Sukker eller sligt af Christen Holm. Han kan ei erindre at have solgt Sirup eller Sukker til Christen Kahnbergs Kone eller Ane Cathrine Pedersdatter. Retten fremkaldte derpaa Niels Hedebye, og da denne efter Confrontation vedblev, at Arrestanten havde foregivet at Varene vare kjøbte hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing, indrømmer Arrestanten at det vel kan være mueligt, at han har sagt det, uden at det forholdt sig saaledes, men blot fordi Niels Hedebye ved sit Spørgsmål havde vist sig nysgjerrig. Niels Hedebye demitteret. Jens Andersen fremkladt og vedbliver efter sin Confrontation at Arrestanten havde foregivet at have kjøbt sine Vare hos Christen Holm, hvorimod Arrestanten paa det Bestemteste benægter dette. Da ingen Overensstemmelse var at erholde blev Jens Andersen demitteret. Christen Holm fremkaldt og efter Confrontation vedblev sit Udsagn, hvilket Arrestanten dog benægtede. Da ingen Overensstemmelse var at erholde, blev Christen Holm demitteret. Forhøret for idag sluttet. Arrestanten sendt tilbage til Ringkjøbing Arrest. Hertz. Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange. - - - o o o - - - Kommentarer *) Denne linie er indskudt mellem to andre linier, efter at disse er skrevet, og derfor noget gnidret og navnlig er de første 3-4 ord ulæselige.
Brors dødsfaldChristian Andersen
Type: DEAT
3. november 1838 (Alder 34 år)
Delt note:
Sensitive:0 1838.11.03 Død. Udskrift af Viborg tugthuskirkes kirkebog 1828-1873 LAN C 235 - 1 Døde. Mandkjøn' Aar og Lbnr.:1838 - 7 Dødsdagen:3die Novbr. Begravelsesdagen13. Novbr. Afdøddes Navn:Christen Andersen Qvemberg AfdødesStand, Haandtering og Opholdssted:[F...fange] af Deiberg Sogn, ugift - Lutheraner Afdødes Alder:28 Aar Anm:Selmers, Hoffs 8. Novbr.
Brors begravelseChristian Andersen
Type: BURI
13. november 1838 (Alder 34 år)

Delt note:
Sensitive:0 se dødsnotatet
Søns fødsel
5
Niels Ingversen Jensen
Type: BIRT
18. november 1839 (Alder 35 år)
Delt note:
Sensitive:0 1839.11.18 Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1834-1850 LAN C 539 - 05 Fødte. Mandkjøn. Aar og Lbnr:1839 - 6 Aar og Datum:18. Novbr Barnets fulde Navn:Niels Ingversen Jensen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:i Kirken 24. Novbr. Forøældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Indsidder Jens Andersen og Hustru Mette Kirstine Christens D. paa Vognberg Heede Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Baaren af Pige Elisabeth Niels D. Gdmd. Niels Hansen, Ungk. Jens Hansen, Kone Ane Catrine Jens Datter og Pige Maren Kirstine Christens D. Anm.:- - -
Søns dåbNiels Ingversen Jensen
Type: CHR
24. november 1839 (Alder 35 år) Alder: 0 år 0 måneder 6 dage
Delt note: Sensitive:0
Søns fødsel
6
Peder Christian Jensen
Type: BIRT
11. april 1842 (Alder 38 år)
Delt note:
Sensitive:0 1842.04.11. Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1834-1850 LAN C 539 - 05 Fødte. Mandkjøn Aar og lbnr.:1842 - 6 Aar og Datum:1842, 11. April Barnets fulde Navn:Peder Christian Jensen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:i Kirken 16. Maj Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Almisselem Jens Andersen og Hustru Mette Kirstine Christens Datter paa Vognbjerg Heede Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Baaren af Pige Ane Catrine Anders Datt. Hsmd. Jens Christensen Deigaard, Ungk. Morten pedersen, Kone Ane Peders Datter og pige Maren Christens Datter i Deiberg Anm.:- - -
Søns dåbPeder Christian Jensen
Type: CHR
16. maj 1842 (Alder 38 år) Alder: 0 år 1 måned 5 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet.
Begivenhed 10. juni 1842 (Alder 38 år)
Delt note:
Sensitive:0 1842.06.10 Underretsdom. Udskrift af Bølling og Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1844 LAN B 81 - xx, RA mikrofilm M-32.660-661 Aar 1842, den 10. Juni blev i den offentlige Politiesag contra Anders Christien Jensen og Jens Andersen afsagt saadan DOM Brødrene Anders Christian Jensen og Christen Jensen af Vognberg bleve for begaaet Betlerie i April Maaned d. A. anholdt i Lyhne Sogn, og ved det over dem optagne Forhør oplystes det, at Faderen Jens Andersen af Vognberg havde udsendt disse sine Børn, der som skolepligtige opholdt sig hjemme, for at sælge en Deel af ham forfærdiget Bliktøj, og fordi han ei kunde Føde dem med den ham tilstaaede Fattigunderstøttelse. Skønt han ei udtrykkelig havde paalagt disse Børn |: Anders Christian Jensen er noget over 15 Aar og den anden Christen Jensen, 13 Aar gl. :| at tilbetle sig Føden, maatte han dog forudsee, at dette maatte ske, da der kun blev dem medgivet et Par Stk Mellemmad, og de ei kunne bruge af de ved Salget af Bliktøjet indkomne Penge. Som Følge haver de ogsaa paa deres Vandring i flere Dage tilbetlet sig deels Føde, og dels Gryn, som de igjen haver solgt. I Henhold derfor til Frd. 5 Juli 1803 67 for Landet, finder Retten, at bemeldte Jens Andersen maatte viide, at Børnene paa Grund af hans Forhold rimeigvis skulle betle for at kunne holde Livet, bliver at ansee som den, der selv har betlet, ogt da han er over criminel Lavalder og ei før har været tiltalt eller straffet, bliver hans Straf for første Gang Betleri at fastsætte overensstemmende med Frd. 21. Aug. 1829 4 til 10 Dages Fængsel paa Vand og Brød med befalet Mellemfrist, idet der tages Hensyn til den Anledning han som Fader har givet Børnene til Lovovertrædelse. Af Børnene selv er Christen Jensen under 15 Aar, og er derfor efter ovennævnte Fattiganordnings 68 ikke taget ind under Actionen, hvorimod Anders Christian Andersen, der har fyldt sine 15 Aar, ei vil kunne undgaa Straf for første Gang Betleri, men da Betleriet i sig selv har været ubetydeligt, og han dertil er foranlediget af Faderens Frem- gangsmaade, bliver han, der ei forhen har været straffet, at ansee efter Frd. 21. Aug. 1829 4, sammenholdt med Placat 23 Maii 18401 med 10 Slag af en Rotting, der tildeeles af Arrestforvareren under Fogdens Tilsyn eller, saafremt han efter indhentet Lægeattest ei kan udholde denne Straf da med fem Dages simpelt Fængsel. - Omkost- ningerne ved Actionen og Straffens Execution bæres af Tiltalte in solidum.. Thi kiendes for Ret: Tiltalte Jens Andersen Vognberg bør at hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i to gange 5 Dage med befalet Mellemfrist, og Anders Christian Jensen straffes under Fogdens Tilsyn af Arrestforvareren med 10 Slag af en Rotting eller, saafremt han efter indhentet Lægeattest ei kan udholde denne Straf da med fem Dages Fængsel paa simpel Fangekost. Desuden udreder begge in solidum alle af nærværende Sag og dens Execution flydende Omkost- ninger. - At efterkomme under Adfærd efter Loven. Hertz.
Brors dødsfaldNiels Christian Andersen
Type: DEAT
27. juli 1842 (Alder 38 år) Alder: 20 år 2 måneder 13 dage
Delt note:
Sensitive:0 1842.07.27 Død Udskrift af Herning sogns kirkebog 1826-1844 LAN C 515 A - 09 Døde. Mandkjøn. Aar og lbnr:1842 - 14 Dødsdagen:d. 27. Julii Begravelsesdagen:d. 5te August. Afdødes Navn:Niels Christian Andersen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Arrestant i Herning Arresthuus, Hvor han er født hvem hans Fader er ei anmeldt Afdødes Alder_- Anm.:Som Selvmorder begravet i Stilhed uden for Kirkegaarden
Brors begravelseNiels Christian Andersen
Type: BURI
5. august 1842 (Alder 38 år) Alder: 20 år 2 måneder 22 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se foranstående dødsnotat
Begivenhed 26. februar 1843 (Alder 38 år)
Delt note:
Sensitive:0 1843.02.13 Fadder Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1834-1850 LAN C 539 - 5 Fødte. Qvindekjøn. Aar og Lbnr.:1843 - 3 Fødselsdagen:13. Febr. Barnets Navn:Inger Marie Jacobsdatter Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:I Kirke 26. Febr. Forældrenes Navne, Haandtering ogbopæl:Moder Mette Kirstine Andersdatter paa Vognberg Heede Til Barnefader blev udlagt Enkemand Jacob Hansen af [Brønden] Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:baaren af Pige Mette Andersdatter Hmd. Jens Andersen, Ungkarl Severin Nielsen Kone Mette Kirstine Christensdatter og Pige Else Cathrine Andersd. af Deiberg. Anm:Anmeldt for Sognepræst Hansen i Gjørding.
Hustrus dødsfaldMette Kirstine Christensdatter
Type: DEAT
1. maj 1848 (Alder 44 år)

Delt note: Sensitive:0
Søns fødsel
7
Mads Christian Jensen
Type: BIRT
5. marts 1849 (Alder 44 år)
Delt note:
Sensitive:0 1849.03.05. Fødsel Udskrift af Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 04 Fødte. Mandkiøn. Aar og lbnr:1849 - 2 Fødselsdagen:5. Marts Barnets fulde Navn:Mads Christian Jensen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:5. Marts Hjemmedøbt Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Enke, Almisselem Ane Marie Christensdatter, i Fattighuset. Til Barnefader udlagdes Enkemanden Jens Andersen af Deiberg Faddere:- død - Anm.Barnet blev hjemmedøbt af Moderen før Præstens Ankomst i Navnet Faderens, Sønnens og den Helligaands og døde samme Dag
Søns dødsfaldMads Christian Jensen
Type: DEAT
5. marts 1849 (Alder 44 år)
Delt note:
Sensitive:0 1849.03.05 Død Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 4 Døde. Mandkiøn. Aar og Lbnr.:1849 - 1 Dødsdagen:1849, 5. Marts. Begravelsesdagen:1849, 11. Marts Afdødes Navn:Mads Christian Jensen Afdødes Stand, Haandtering og Bopæl:Uægte nyfødt Søn af Mads Christian Caspersens Enke Ane Marie Christensdatter i Fattighuset Afdødes Alder:Nogle Timer gl. Anm.:- - -
Søns begravelseMads Christian Jensen
Type: BURI
11. marts 1849 (Alder 44 år) Alder: 0 år 0 måneder 6 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Mors dødMette Marie Jørgensdatter
Type: DEAT
17. marts 1851 (Alder 46 år)
Delt note:
Sensitive:0 1851.03.17. Død Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1849-1861 LAN C 539 - 06 Døde Qvindekjøn Aar og Lbnr.:1851 - 3 Dødsdagen:17. marts Begravelsesdagen23. Marts Afdødes Navn:Mette Marie Jørgensdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Almisselem Andersn Jensens Hustru i Vognberg Faderen Jørgen Jense i Ryde Jørgen Jensen Afdødes Alder71 Anm.:Alderdom
Begivenhed 26. december 1853 (Alder 49 år)
Delt note:
Sensitive:0 1853.12.26. Fadderskab Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1849-1861 LAN C 539 - 6 Fødte. Qvindekjøn Aar og Lbnr.:1853 - 11 Aar og Datum:14. Novbr. Barnets fulde Navn:Ane Catrine Johannesen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken: i Kirken 26. Decbr. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Moder Else Catrine Anders Datter paa Vognberg Heede til Barnefader blev udlagt Ungk. Johannes Pedersen, sammesteds. Faddernes Navne, Stand og OpholdsstedBaaren af Hsmds Jens Qvembergs Kone Hsmd. Jens Qvemberg Hsmd. Jens Andersen, Ungk. Anders Jensen Pige Maren Johannesen, alle af Dejberg Anm.:- - -
Fars dødAnders Christian Jensen
Type: DEAT
11. april 1854 (Alder 50 år)
Delt note: Sensitive:0
Søns dødsfaldAnders Christian Jensen Bjødstrup
Type: DEAT
26. juni 1883 (Alder 79 år) Alder: 56 år 7 måneder 17 dage
Delt note:
Sensitive:0 1883.06.26 Død Udskrift af Rind sogns kirkebog 1873-1891 LAN C 517 B - 1 Døde. Mandkjøn. Aar og Lbnr.:1883 - 11 Dødsdagen:26. Juni Begravelsesdagen:1. Juli Afdødes Navn:Anders Christian Jensen (Bjødstrup) Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Ugift, Hmd i Nørre Veien, fød i Dejbjerg, Faderen hed Jens Andersen. Afdødes Alder:56 Aar Anm.:- - -
Søns begravelseAnders Christian Jensen Bjødstrup
Type: BURI
1. juli 1883 (Alder 79 år) Alder: 56 år 7 måneder 22 dage
Delt note:
Sensitive:0 se dødsnotatet
Hustrus dødsfaldAnne Marie Christensdatter
Type: DEAT
17. oktober 1890 (Alder 86 år) Alder: 77 år 8 måneder 5 dage
Delt note:
Sensitive:0 1890.10.17 Død Udskrift af Rind sogns kirkebog 1873-1891 LAN C 517 B - 1 Døde. Qvindekjøn. Aar og Lbnr.:1890 - 9 Dødsdagen:17. Oktober. Begravelsesdagen:23. October. Afdødes Navn:Ane Marie Kristensen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Enke efter Indsidder Kristian Nielsen Abrahamsen af Feierskov. Afdødes Alder:77 Aar Anm.:Skifteattest af 17/10-90.
Hustrus begravelseAnne Marie Christensdatter
Type: BURI
23. oktober 1890 (Alder 86 år) Alder: 77 år 8 måneder 11 dage
Delt note:
Sensitive:0 se dødsnotatet
Død
Type: DEAT
ja

Familie med forældre - Vis familie
far
mor
Ægteskab:
lillesøster
8 år
lillebror
-20 år
storesøster
18 måneder
ham selv
6 år
lillebror
6 år
lillesøster
8 år
lillesøster
-5 år
lillesøster
-12 år
lillebror
Familie med Mette Kirstine Christensdatter - Vis familie
ham selv
hustru
Ægteskab: 24. juni 1826Dejbjerg kirke
5 måneder
søn
21 måneder
søn
6 år
søn
4 år
søn
22 måneder
søn
2 år
søn
Familie med Anne Marie Christensdatter - Vis familie
ham selv
hustru
Ægteskab:
søn
Mads Christian Caspersen + Anne Marie Christensdatter - Vis familie
hustru’s ægtemand
hustru
Ægteskab: 16. maj 1834
7 år
stedsøn
-6 år
svigerdatter
3 år
steddatter
2 år
steddatter
4 år
steddatter
Christiane Madsen
Født: 26. september 1843 34 30Rind sogn - Møruphus
Død: 29. september 1843Rind sogn - Møruphus
2 år
stedsøn
Mads Christian Madsen
Født: 2. november 1845 36 32Rind sogn - Møruphus
Død: 13. marts 1846Rind sogn - Møruphus
Johannes Johansen + Anne Marie Christensdatter - Vis familie
hustru’s ægtemand
hustru
Ægteskab: 12. november 1852Rind kirke
Christen Nielsen + Anne Marie Christensdatter - Vis familie
hustru’s ægtemand
hustru
Ægteskab: 9. oktober 1874Rind kirke

Dåb
Sensitive:0 1804.04.06 Barnedåb Dejbjerg-Hanning sognes kirkebog 1717-1815 KAN C 539 - 1 1804 4de Fredag efter Paaske, den 27de April var Anders Christian Jensenog Mette Marie Jørgens Datter i Qvemberg deres Søn til Daabs Confirmation i Deiberg Kirke, som forhen var hiemdøbt d. 8de April kaldet Jens. Faddere vare Niels Bendtsen i Vognbjerg, Jens Lauridsen, ibidem, Christen Vibe paa Deiberglund, Mads Leddings hustrue og Degnens Pige Anne Kierstine Anders Datter, som bar ham.
Dåb
Sensitive:0 Se daabsnotatet
Ægteskab
Sensitive:0 1826.06.24. Vielse: Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1834 LAN C 539 - 4 Copulerede Aar og Lbnr.:1826 - 3 Brudgommens Navn, Stand, Alder og Opholdssted:Jens Andersen fød 8. April 1804, vacc.: 12. Aug. 1820. Brudens Navn, Stand, Alder og Opholdssted:Pige Mette Kjerstine Kristens D. Døbt 11. Novbr 1804. vacc. i følge forevist Attest. Hvem Forloverne ere:Brudgommens Fader Anders Jensen Qvemberg Jordløs Huusmd. Johannes Kristensen paa Vognbjerghede Vielsesdagen:24 juni Vielsesstedet: i Dejberg Kirke Anm.:- - -
EVEN
Sensitive:0 1828.03.20 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, den 20de Martii blev paa Ringkjøbing Raadstue af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Vidner Jens Jørgensen og Jørgen Pedersen fremmet Forhør i Anledning af, at der i Dag er bleven indbragt hertil fra Deiberg Sogn en Mand ved Navn Anders Mortensen af Rønberg, Glarmester og Blikkenslager, med Kone og 4re Børn samt Ungkarl Carl Pedersen fra Deiberg Sogn. Den indløbne Skrivelse fra Sognefogden i Deiberg samt en Skrivtlig Opfordring til ham fra Sognepræsten, saavelsom og den ved den af Sognefogden anstillede Undersøgelse afleverede skrivtlige Tilladelse fra Overøvrigheden for fornævnte Anders Mortensen blev fremlagt og indlemmet saal. ## - Fol. - - -. Dog vil det sidstnævnte Document formentlig igien til sin Tid være at udlevere. Af de indbragte Personer fremstod først den, som antages at være Anders Mortensen Rønberg, som efterat være formanet til at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Dep. Navn er som angivet Anders Mortensen, født i Rønberg Sogn ved Skive af Forældre Morten Hansen og Kirsten Andersdatter, hvilke var af den Tid kaldet Natmandsfolk, som boede i et lidet Huus paa Heden og er døde for mange Aar siden. Han var hjemme til han var 10 Aar, men derefter kom han til at tjene i Skive Sogn, i Borberg Sogn, hvor han vogtede Faar for 4re Mænd deri Byen en Sommer, hos Just Witterup i samme Bye et Aar, hvorfra han kom til Sahl Sogn og tjente der hos Christen Bederholm et Aar, hos Lars Haugaard et Aar, hos Mikkel Bendtsen et Aar, og medens han var hos den sidstnævnte Mand blev han confirmeret, atter til at tjene hos Christen Bederholm fra Mikkelsdag til Juul et Aar, hos Christen Haugaard fra Juul til Fastelavn. Derefter tog han hjem til sin Moder i Rønberg, som da var Enke og lærte Glarmester Professionen af sin Broder Abraham Mortensen , hvorpaa lejede sig Værelser i et Huus i Holstebroe og drev der sin Profession1 Aar, men da blev han udkommanderet til Krigstjenesten og har tjent sin Tid ved Citadel Jægerne. Da han kom hjem fra Krigstjenesten tjente han hos Søren Haugaard i Sahl en Vinter og da han igien havde været inde i Krigsaarene og kom hjem igjen, tjente han paa samme Sted fra Sct. Hans Dag til Mikkelsdag. Han blev nu forlovet med sin nuhavende Hustru Mette Kirstien Jørgensdatter fra Rind Sogn, som reiste omkring med ham paa hans Profession uden at de var ægteviet, men blot forlovede og som varede til for omtrent 5 Aar siden da de bleve ægteviede i Rønberg Kirke. De har 5 levende Børn og have siden formeldte Tid og indtil denne Dag ført et omvandrende Liv, hvorved han har søgt at ernære sig og Familie af sin Profession, og til saadam Omreise er ham meddeelt den foran fremlagte Tilladelse af 6te Julii 1826 af daværende Amtmand her i Amtet. Da saavidt var avanceret, forklarede Dep., at der forhen er falden Amts-Resolution for, at han med Familie skulde være forsørgelses- berettiget i Sahl Sogn. For omtrent 14 Dage siden reiste han med Familie fra Sahl Sogn, og det var hans Bestemmelse at reise herud for at tale med Amtmanden om, at han finder den Understøttelse er for liden, som dette Sogns Fattigvæsen tildeler ham, og forøvrigt var Hensigten med hans Reise, at han ville til Deiberg, hvor han hos Søren Riber har et Pigebarn, som han vilde see til, og kom der sidste Mandag Aften og tog Logie hos Søren Riber i et Huus paa Wognbjerg Hede. Hans og Families Ophold dèr i de nu forløbne Dage var bleven længere end ellers formedelst at hans mindste Barn lidet over et Aar var blevet syg. Fra Deiberg ville han have været til Amtmanden, men den af Sognefogden foretagne Undersøgelse foranledigede, at han kom herind. Det, der har givet Anledning til Sognepræ- stens Opfordring, formener han at være, at han havde faaet Udstaaende med Jens Andersens Kone i et Huus ved Qvemberg i Deiberg ved, at han krævede hende for 4 Rbd. Tegn, som hun var ham skyldig, hvorefter hun og hendes Mands Moder androg for Præsten, at han opholdt sig der. Dep. blev opfordret til at forklare sig i Anledning af hans Udtalelser, da han blev anholdt af Sognefogden om, hvad han maatte vide om Tyverier og Bedragerier, og opgav han da, at han forhen til Tider, han har været i Deiberg, har hørt nogle af de derboende Glarmester og Blikkenslager Folk udskjælde hinanden ved ikommende Klammerie for et og andet Tyverie. Saaledes har han hørt Lars Tambergs Kone Sophie skylde Anders Jensens Kone Mette Kirstine for Tyverie og igjen omvendt denne havde beskyldt den første. Det siges at disse Koner engang tilhobe skal have stiaalen nogle Gryn og Anders Jensen Kone ene et Tørklæde, hvilket siges at være bleven solgt i Siig i Houer Sogn. Efter Fortælling skal dette Tørklæde være stiaalet fra Christine Jørgensdatter, men han har ikke hørt, hvor Grynene skal være stjaalne Da det var langt ud paa Eftermiddagen, da dette Forhør begyndte, og det nu er Aften vil det være endt for i Dag men blive at continuere i Morgen. Dep. af- traadte, men der blev føiet Anstalt for hans og de Øvriges Tilstedeblivelse. Forhøret for i dag sluttet. J Kolbye Vidner:Jens JørgensenJørgen Pedersen
EVEN
Sensitive:0 1828.03.21 Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828 den 21de Martii continuerede foranstaaende Forhør paa Raadstuen i Overværelse af de samme Vitterlighedsvidner som i Gaar, hvor da Anders Mortensen igjen fremstillede sig og forklarede videre, at han ikke veed noget om Tyverier eller andet saaledes end hvad han har angivet i Gaar, og dette sidste er ejheller uden efter Fortælling og ikke noget, som han selv har erfaret. Dep. blev forelæst sin afgivne Forklaring, denne han vedgik at være rigtig tilført og aftraadte derpaa til videre. Igien fremstod den nu aftraadte Anders Mortensens Hustru Mette Kirstine som efter at være formanet til at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Deponentens Navn er som angivet Mette Kirstine Jørgensdatter, født i Rind Sogn, 32 Aar gl., og i Henseende til at hun blev forlovet og reiste omkring med sin nuhavende Mand, førend de blev ægteviet, og naar de derefter havde Bryllup samt deres sammenavlede Børn, endelig ogsaa med Hensigten af deres Reise herud saavelsom Aarsagen til, at deres Ophold i Deiberg blev noget længere end ellers, forklarede hun sig ligesom hendes Mand, Det samme gjorde hun om, at de blev henviste til Sahl Sogn og om det, som foranledigede, at der blev anstillet Undersøgelse af Sognefogden og de bragte herind. Paa Opfordring at forklare sig om, hvad der maatte være hende bekjendt om forøvede Tyverier eller andet saadant, angav hun, at hun har hørt det fortælle af Søren Ribers Kone, at Jens Andersen skal have sagt til Christen Kanbergs, formodentlig til Konen, at hans Moder, Anders Jensens Kone, skal, da han var en lille Dreng, have stjaalet 7 û Uld i Qvemberg Huus, og at hun, da hun var høi frugtsommelig, skal have løftet ham op paa Loftet for at trække en Pose med Uld hen til Hullet, for at hun kunde tage Ulden ud deraf, og at han ogsaa gjorde dette, og hans Moder ligeledes tog Ulden, men hvad Tid dette skete, enten ved Dag eller Nat, veed hun ikke. Den Tid boede Anders Christian Jensen, som var Enkemand í Qvemberg, men han er død for flere Aar siden. Ligeledes har hun hørt hendes Søster, Søren Ribers Kone sige, at Laust Tambergs Kone Sophie havde fortalt hende, at hun havde været med Anders Jensens Kone paa deres Omvandring, og at denne Sidste da skal paa et Sted, men dog veed hun ikke hvor det var, have sat sit Barn for Døren inde fra Stuen i Huset for at der ingenskulle komme hastig inde fra derud, og imidlertid derude taget Gryn af nogle Grynkurve. Endvidere har det tildraget, at Dep. Søster, Niels Qvembergs Kone gik en Dag for et eller 2 Aar siden fra Skindberg hjemad med et Tørklæde for Munden og var inde undervejs til Anders Jensen, men derimod, at hun havde det med sig, da hun kom hjem og gav sig til at give sine Børn noget at spise, imidlertid blev dette Tørklæde borte, og noget efter kom Konen fra Siig i Houer en Dag gaaende fra Anders Jensen, og ved at træffe sammen noget derfra med Søren Ribers Kone, fortalte at hun havde været hos Anders Jensen for at faae noget, blandt andet noget Garn, som hun havde leveret Anders Jensens Kone til deraf at strikke sig en Klokke og fremviste et Bomulds Tørklæde, som hun saaledes havde bekommet som Vederlag af A, Jensens Kone, men som denne havde forbuddet hende at sige til Nogen, for at hendes Mand ikke skulde have det at vide, da hun i saa Fald frygtede for, at han skulde blive vred, fordí hun havde skilt sig af dermed, hvilket Tørklæde Søren Ribers Kone gjenkjendte at tilhøre Niels Qvembergs Kone, da der var et lidet Hak deri. Men dette, som hun nu her har forklaret er som allerede angivet kun efter Fortællinger. Dep. erklærede ikke at vide mere at forklare, og da hun derpaa havde paahørt hendes Forklaring oplæst og vedstaaet, at den var rigtig tilført, blev hun demitteret. Endelig fremstod den indbragte Carl Pedersen, som i Gaar blev indsat i Arresten, men nu løs og ledig fremstillet, og efterat være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Hans Navn er som nysnævnt Carl Pedersen, i 28de Aar, fød af Forældre omvandrende Skorstensfeier Peder Carlsen og Mette Marie Jensdatter, med hvem han vandrede omkring til han var i 7de Aar, men som fra den Tid af har han havt følgende Tjenester [.....] hos Christian Giørtler, da i Aadum, nu i Skjern, en Sommer, om Vinteren med sine Forældre, hos Niels Rosendahl i Aadum en Sommer, og den næste Vinter ligesom den forrige med sine Forældre, hos Christen Barslund i Illerup i Grindsted Sogn en Sommer, om Vinteren med Forældrene, hos Christen Pedersen [Mejlgaard] i Lønborg 1 Aar, hvor han gik i Skole og blev confirmeret, næste Sommer hos Anders [.....] i Develmose i Borris, hos Hans Præst paa Østergaard i Lyhne Sogn i 2 Aar nær 6 Uger, den næste Vinter hos sin Søster, som er boesat i Rind Sogn, hvorfra han kom til S. Kastoft i Skarrild Sogn og var der en Sommer, kom igjen til Søsteren den paafølgende Vinter og atter til Nørre Kastoft en Sommer, hvilken sidste Tjeneste ophørte Mikkelsdag 1826. Siden har han ikke havt nogen fast Tjeneste, men har været hos Niels Qvemberg og Søren Riber og fulgt med dem paa deres Omreise, da han havde faaet Lyst til at lære Glarmester Professionen, hvori han ogsaa formener at have gjort Fremgang, da han kan tilskjære Ruder og støbe Bky. Han er anført som Optaget paa Egvad Sogns Lægdsrulle, i hvilket Sogn han er født, og i denne Lægdsrulle bestemte Overøvrigheden [. .....] at han skulle indføres. Han angiver at have søgt at faa Tjerneste til Bondearbejde, men har ingen kunnet opnaae eller faae opspurgt førend nu for nogle Dage siden Niels Qvemberg kom hjem sønder fra og fortalte, at der var en Tjeneste for en Karl hos Kroemanden og Degnen i Thistrup ved Warde, hvilken Tjeneste han gjerne ønskede sig, naar der intet skulle være derimod med Hensyn til hans Værnepligt, Han er arbeidsfør og erklærer at han kan baade høste og [slaae]. Han har været hos Søren Riber siden sidste Juul og været beskæftiget med Glarmester Arbeide, naar denne Mand havde noget at give ham at bestille, og til de Tider han ikke havde det, tog. Dep. sig andet for, saasom at sye ved hans Klæder. Endnu forklarer han, at han har søgt Altergang paa de Steder, han har tjent, og at hans Skudsmaalsbog ligger hos Sognepræsten i Deiberg. Paa Tilspørgsel om han veed noget om Tyverier eller sligt, svarede han, at der intet er ham bekjendt derom. Da han havde paahørt, at hans Forklaring blev oplæst og vedstaaet, at den var rigtig tilført, blev han demitteret og afgiven til Arrestforvareren, indtil Amtets Resolution indløber ham angaaende, hvorfor nærværende Forhør ogsaa nu vorder beskreven indsendt. Der bliver nu forskjellige indvarslede fra Deiberg Hede til Forhør, men hvilke først vil kunne møde næste Mandag som boende 2 Mile herfra. Forhøret for i Dag sluttet. J. Kolbye Vidner: Jens JørgensenJørgen Pedersen - - - o o o - - - Kommentar: Mette Kirstine Jørgendatter siger i forhøret, at "Den Tid boede Anders Chr. Jensen, som var enkemand i Qvemberg, men han er død for mange Aar siden". Dette kan ikke være rigtigt, da Anders Chr. Jensen først døde i 1854. og hans kone døde først i 1851. Hvem det er som Mette Kirstine Jørgensdatter eller tænker på, vides ikke
EVEN
Sensitive:0 1828.03.24. Retsmøde- Udskrift fra Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, den 24de Martii blev Forhøret i Anledniong af de hertil indbragte Folk fra Qvemberg i Deiberg continueret paa Raadstuen i Ringkjøbing af underskrevne Retsbetjent med Vitterligheds Vidner Jens Jørgensen og Jørgen Pedersen, hvor da til Afhørelse vare indvarslede og nu her mødte Niels Qvembergs Kone Christine, Søren Ribers Kone Ane Kirstine Jørgensdatter, Laust Tambours Kone Sophie Jensdatter og Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, alle fra Qvemberg og Vognbjerg Hedehuse. Derimod befandtes Jens Andersen, som ogsaa var indvarslet, ikke hjemme efter Stævnings Mændenes Paategning var bortreist og formodes ikke at komme hjem igjen førend Paasken. Indvarslingen blev fremlagt med Forkyndelses Paategning og indlemmet saal. ## - Fol. - - - Niels Qvembergs Kone Christine Jørgensdatter fremstod og efterat være formanet at følge Sandhed afgav paa given Anledning følgende Forklaring: Dep. veed ikke noget om de 7 û Uld, som der foregives, at Anders Jensens Kone skal have stjaalet i Qvemberg Huus, thi det skal i alt Fald have været før hun kom dertil, hvilket nu er 18 Aar siden, og den Tid var der mange Qvindfolk paa dette Sted, hvis Foretagender hun ikke veed noget om at forklare. Hun har til Tider, da Laust Tambours Kone og Anders Jensens Kone har været i Klammerie hørt den Første beskylde den Sidste for paa deres Omvandringer imedens deres Børn var smaae maaskee for 20 Aar siden at skulle have taget nogle Gryn, men som hun dog nok ikke fik efter hvad den Første ved samme Leilighed udlod sig med. Dette skal have været paa et Sted, hvor de logerede, men hvor dette Sted var eller hvad Tid, Nat eller Dag, at den ommeldte Kone vilde have forævet dette Tyverie, derom veed hun intet at forklare. Hun tillagde i Forbindelse dermed, at hun har flere Gange været med Anders Jensens Kone, men ikke befunden hende i Tyverie. En Dag for 5 eller 6 Aar siden, da hun gik fra Skindberg til sit Hjem, havde hun et blaat Bomulds Tørklæde med røde Striber i for sin Mund, men om hun havde dette Tørklæde endnu med sig, da hun kom hjem, kan hun ikke sige tilvisse, da hendes mindste Barn var meget urolig i samme Øjeblik hun kom hjem og hun derfor kastede alt fra sig i en Hast for at tage fat paa Barnetog see det tilgode, hvilket Tørklæde havde disse Kjendemærker, at de var et lidet Hak ind i en af Siderne og at der var skaaret ind i det fra et af Hjørnerne. Nogen Tid efter fortalte Dep. Søster, Søren Ribers Kone,at hun havde seet Konen fra Hover Siig have dette Tørklæde, som hun kjendte, uden for Jens [Kjærs] Huus paa Vognbjerg Hede, hvorefter Dep. gik til Anders Jensens Kone og spurgte hende, hvorledes kunne være tilgaaet med dette Tørklæde, som Dep. ikke veed tilvisse, enten hun havde med sig hjem eller havde tabt det undervejs paa hendes Gang fra Skindberg, men inde til Anders Jensen var hun ikke, og Anders Jensens Kone sagde, at hendes Mand havde fundet det. Dep. spurgte hende derpaa om hun vilde fornøje hebde for Tørklædet, hvortil hun svarede ja, og de blev enige om, at Dep skulde have 2 Skiæpper kartofler og 1 û Uld, hvilke Dele hun har bekommet. Om Anders Jensens Kone forud kjendte Tørklædet og vidste, at det tilhørte Dep., derom veed hun intet at oplyse. Hun veed ikke, at Anders Mortensen og Familie begik nogen Uorden nu da de vare hos Søren Riber i nogle Dage og vidste ikke af noget at sige, inden Sognefogden og medhavende Mænd kom ind i hendes og Mands Huus og anholdte disse Folk, som den Tid vare, da hun og Mand vilde give dem lidt at spise, da de vidste, at de havde lidt der hvor de vare. Dep vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igien fremstod Laust Tambours Kone Sophie Jensdatter som efter at være given Formaning og Anledning ligesom den først Afhørte afgav følgende Forklaring: Dep. veed intet om de omhandlede 7 û Uld som skal være stiaalet i Qvemberg for endeel Aar siden, men det Eneste hun veed er, at da hun for over 10 Aar siden og maaskee nærmere 20 Aar var paa deres Vandring med Anders Jensens Kone i et Sted i Østerbye i Stauning Sogn, og de Begge paa dette Sted var ude i Kjøkkenet for at lave Mad, saae hun, at Anders Jensens Kone havde et Fad og med dette tog ned i et Grynløb eller Grynfjerding af Husets, som stod der og hvori var Gryn, men hun tog i det samme sin Haand og Fadet op igjen uden at faae nogle Gryn i samme Øjeblik, som Konen i Huset kom derud, hvilken Kone var Bendts Enke. Dep. havde et af sine Børn hos sig der i Kjøkkenet, men hun erindrer ikke tilvisse om Anders Jensens Kone havde nogle af sine den Tid paa samme Sted, eller de var ude i Laden. Dette Dep. lille Barn stod hos hende, men idet Konen lukte Døren op indenfra faldt det, men hun strax tog det op igjen. Dep. veed intet om det forhen omhandlede Tørklæde, Ligesom hun ejheller veed noget om, at Anders Mortensen Rønberg og Familie har begaaet nogen Uorden nu da de vare i Deiberg. Dep. forsikrede, at hun selv ingensinde har giort sig skyldig i Tyverie. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endvidere fremstod Søren Ribers Kone Ane Kirstine Jørgensdatter, som efter at være formanet og given Anledning som de Øvrige afgav følgende Forklaring: Dep. har hørt den nu sidst Aftraadte Sophie Jensdatter sige, at hun ikke var for at følges med Anders Jensens Kone, da hun var bange for, at denne skulle stjæle noget, og hun derved kunne blive mistænkt. Til andre Tider har Dep. hørt Sophie Jensdatter det Modsatte, at hun ikke var bange for at følges med hende og at hun ikke troede noget Ondt om denne Kone, siden de fik Huus og Hjem. Dep har ikke hørt Anders Jensen Kone tale andet end Godt om Sophie Jensdatter. Hun hørte nok Anders Christian i Qvemberg for 18-19 Aar siden tale om at der var bleven 7 û Uld borte og som han antog at være stiaalen fra ham og han yttrede Mistanke mod [nærboende] Anders Jensens Kone, men han kunne ellers ikke beskylde hende eller nogen eller vidste Rede paa hvem tyven var. Da Sophie Jensdatter udlod sig som foran forklaret, sagde hun tillige at Anders Jensens Kone ville engang i deres Qvarteer paa deres Omvandring, men hvor eller naar det var veed Dep. ikke, have taget nogle Gryn eller ogsaa virkelig tog disse, men hvilke af Delene det var, kan Dep. ikke sige. Hun ved intet om, at Anders Jensens Kone har gjort nogen Beskyldning mod Sophie Jensdatter. Dep. var med sin Søster, Niels Qvembergs Kone paa sin ommeldte Gang fra Skiondberg hjem efter og saa hende endnu have Tørklædeti det Huus paa Wognberg Hede hvor Dep. og Mand da boede, men saa noget efter, at hun var kommet af dermed, uden at hun vidste hvorledes. Noget efter traf Dep. tilfældigvis Konen fra Hover Siig ved Jens Kiærs paa Deiberg Hede og ved at denne udlod sig med at have bekommet Tørklædet af Anders Jensens Kone i Anledning af deres Mellemværende, begjærte Dep. at faae dette Tørklæde at se, da det løb hende i Tankerne, at hendes Søster, Niels Qvembergs Kone havde mistet et, og da hun fik det at see gjenkjendte hun det at være det, som hendes Søster havde mistet. Denne Kone fra Hover Siig sagde da, at Anders Jensens Kone havde bedet hende ikke at nogen deroppe see Tørklædet for at hendes Mand ikke skulle faa at vide, at hun havde skilt sig af dermed, da han derover villde blive vred. da han havde fundet det, efter hvad hun udlod sig med, da Niels Qvembergs Kone kom til hende derom, men tikl Konen i Hover Siig havde hun sagt at hendes Mand havde givet hende det, uden at tale om, hvorledes han var kommet til det. - Dep veed ikke at de hertil indbragte Folk have begaaet nogen Uorden, medens de nu vare i Deiberg og i Dep. og Mands Huus eller forhen. Dep paahørte at hendes Forklaring blev oplæst, denne hun vedstod rigtig tilført og aftraadte. Endnu fremstod Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, som efter at være formanet og given Anledning som de Forrige afgav følgende Forklaring. Hun benægter at have stjaalet de omhandlede 7 û Uld i Qvemberg, altsaa pgsaa at have brugt sit Barn til at trække Posen frem, hvori Ulden var. Hun og Laust Tambours Kone Sophie har rigtignok fulgtes ad paa deres Omvandring, og det kan ogsaa gjerne være, at de have logeret hos Bendts Enke i Stauning, men er dog noget, hun ikke kan sige tilvisse, men hun nægter paa det Bestemteste nogensinde paa disse Omvandringer eller til andre Tider at have sat Forsøg på eller virkelig stjaalet Gryn eller Andet. De forommeldte Tørklæde havde hendes Mand en Dag for nogle Aar siden hun ikke var hjemme lagt ned i deres Kiste, hvor det lagde, da hun kom hjem, og sagde, at han havde fundet det paa Heden mellem deres Huus og Qvemberg Huus, og at hun ikke vidste, at det behøvede [at lyses op] og hendes Mand, saavidt hun nu erindrer, ejheller talte derom, blev Tørklædet liggende uden videre. Da nu Konen i Hover Siig noget efter kom til Dep. angl nogle Penge, som Dep. skyldte hende, af hvilken Kone hun ogsaa havde havt et Tørklæde tillaans og hvorfor hun saaledes tillige var i Gjæld til ddenne, overlod Dep. det omhandlede Tørklæde til hende for det hun havde laant, men hun bad hende ikke holde tilbage for nogen, af hvem hun havde faaet oftnævnte Tørklæde eller udlod sig med at hun var frygtsom for, at hendes Mand skulle faaw det at vide. Noget efter kom Niels Qvembergs Kone til Dep. og talte om Tørklædet, som Dep. havde overladt Konen af Hover Siig, og som hun havde seet og gjenkjendt at være hende tilhørende, men var bleven borte for hende og sidste Gang hun havde det, var en Gang hun gik fra Skindberg, hvorpaa Dep. strax var villig til at give Erstatning derfor og hvor de blev enige om at skulle være 1 û Uld og 2 Skpr Kartofler. Saavidt hun erindrer var det et blaat Bomulds Tørklæde med røde Striber. - Dep. veed ikke af at sige, at have været i Klammerie med Laust Tambours Kone Sophie eller deed noget at hun nogensinde har begaaet Tyverie eller andet saadant. Det som der forefaldt med den indbragte Anders Mortensen nu i Deiberg vat, at han kom og krævede Dep. Sønnekone for 4 Rbmk Tegn som hav foregav at hun havde lovet at betale for sin Fader for en Pibe, men hun deimod sagde, at hun ikke vilde betale ham nogen Pibe og at hendes Fader havde faaet Piben, hvorover han blev vred og sagde, at han vilde tage noget fra hende, som kunde gjælde disse 4 Rbmk og bankede i Bordet een Gang, og som nok ikke var oftere, og da dette var passeret, gik han bort. Hendes Sønnekone sagde da, at hun vilde til Præsten for at klage herover, hvorfor Dep. fulgte med for hvem blev andraget, at dette var passeret. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endelig fremstod Niels Siigs Kone Anne Pedersdatter af Houer Sogn, som formanet og given Anledning ligesom forhen Afhørte afgav følgende Forklaring: Dep havde nogle Penge tilgode for 3 Alen Lærred hos A. Jensens Kone og denne havde tillige laant et Tørklæde af hende, og for nu at faa begge Dele gik hun en Dag for omtrent 6 à 7 Aar siden over til denne Kone af hvem Dep. ingen Penge fik, men derimod et Tørklæde for det, som hun havde laant denne Kone, hvilket Tørklæde hun her afleverede og er som forhen angivet, men meget forslidt og med Huller. Anders Jensen Kone talte ikke om, hvorledes hun havde faaet dette Tørklæde og paa Dep.s Gang derfra havde hun rigtignok en Samtale med Søren Ribers Kone, som spurgte hende om, hvad hun havde faaet for hendes Tilgode- havende og hvortil hun svarede, at hun havde faaet dette her Tørklæde for et andet, som hun havde laant Anders Jensen Kone, og dette Tørklæde hun der bekom havde hun siddende aabenlyst i sin Barm, men om det blev udslaget og om Søren Ribers Kone talte om , at hun kjendte Tørklædet, kan hun ikke huske noget til. Eiheller kan Dep nu huske om Anders Jensen Kone ved den ommeldte Lejlighed talte om, at hun ikke skulde lade Nogen vide, at hun der havde bekommet dette Tørklæde eller at hun brød sig om, at hendes Mand fik at vide, at hun havde skilt sig af dermed eller ej. Dep blev foreholdt, hvad Søren Ribers Kone har forklaret om hvorledes deres Samtale faldt og denne Kone nu her fremkaldt [..] men enhver af dem vedblev sin Forklaring i den Deel [de.. ....]. Niels Qvembergs Kone og Anders Jensens Kone ligeledes fremkaldt og disse 3de Sidstnævnte tilspurgte, om de gjenkjender Tørklædet, som her er afleveret, hvortil de svarede: at de finde at de maae være det Rette, men er nu mere ukjendelig som gl. og forslidt. De aftraadte alle 4re efter at Konen fra Houer Siig slutteligen havde vedstaaet at hendes nu oplæste Forklaring var rigtig tilført Forsaavidt det kunne ansees at være noget udbragt mod Anders Jensens Kone bemærkes, at hin er boesiddende Kone og saaledes med de Øvrige tillades efter Omstændighederne at gaae tilbage til deres Hjem. Tørklædet blev taget i Bevaring. Forhøret for i Dag sluttet. J Kolbye Vidner Jens JørgensenJørgen Jensen
EVEN
Sensitive:0 1828.03.31 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, deb 31te Martii blev Forhøret i Anledning af den indbragte Familie fra Qvemberg continueret paa Herreds Contoiret i Overværelse af Vitterligheds Vidner Lautrup og Peder Tolder, hvilket Forhør har været afbrudt ved at det i Torsdags var den ordinaire Tingdag og ved en Politisags Behandling sat ved Reiser til forud betemte Skifter 4 Mile ude i Jurisdiktionen. Det bemærkes at Carl Pedersen efter Amtets Resolution i Onsdags blev udladt af Arresten. De som her i Dag vil vorde afhørte ere Anders Jensen og Laust Tambour, hvilk efter Indvarsling vare mødte og fremstod først Anders Jensen af Qvemberg Huus, som efter at være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: For nogle Aar siden, men han kan ikke nøjere naar det var, thi i Aar eller i Fjor var det ikke, fandt han en Dag et blaat tavlet Bomulds Tørklæde ude paa Heden mellem hans Huus og Niels Qvembergs Huus noget derfra, der løb en Gangstie. Han blev foreviist det her afleverede Tørklæde, og han syntes, at det var saadant et, han fandt, men han lyste ikke Tørklædet op, som noget han ikke vidste skulle ske, men gav sin Kone det. Alligevel kan han ikke sige om hans Kone brugte Tørklædet, og har dette været Tilfældet har det været ubetydeligt. Han var vidende om, at hans Kone for et Par Aar siden eller længere Tid overlod dette Tørklæde til Konen i Hover Siig. Han veed ikke, at Anders Mortensen Rønberg begik nogen Uskikkelighed nu da han var i Deiberg og han var ikke hjemme den Dag, da denne Mand var i Klammerie med Dep Sønnekone og hans Kone. Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igien fremstod Laust Tambour af Vognbjerg Huse, som blev formanet og givet Anledning som den nu Aftraadte og derpaa afgav følgende Forklaring: Han veed intet om at Anders Jensen har fundet det af ham ommeldte Tørklæder ligesom eiheller om at hans Kone og Anders Jensens Kone har været i Klammerie og ved saadan Leilighed ladet hinanden høre slette Handlinger, hvoraf blandt andet skulle være at Anders Jensens Kone skulle have stjaalet noget Uld i Qvemberg Huus og villet stjæle nogle Gryn paa et Sted, hvor de logerede, og er i alt Fald noget som maae være passeret, hvis det nogensinde har fundet Sted, førend han blev givt med sin Kone. Han veed ingen Uskikkelighed om Anders Mortensen Rønberg. Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Jens Andersen er endnu ikke kommet hjem og hans Kone ejheller og vil ikke skee før til Paaske. Forhøret sluttet. J Kolbye Vidner:LautruoPeder Tolder.
EVEN
Sensitive:0 1828.12.06. Vidneforhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 Aar a828, den 6te December blev det den 1ste dennes begyndte Forhør til Oplysning mod Tyvsarrestanterne Jørgen Christian Christensen og Christian Andersen af Holstebroe Arrest continueret paa Bølling Herredscontoir af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Worgod og Lybecker nu da Glarmester og Blikkenslager Jens Andersen af Qvemberg eller Wognberg i Deiberg Sogn, som var fraværende, da Forhøret som meldt begyndte, er hjemkommen og har mødt. Bemeldte Jens Andersen fremstod saaledes her og efter at være formanet og given Anledning som de forhen Afhørte, afgav følgende Forklaring: Comparenten, som er Indsidder hos Søren Riber paa Wognbjerg Hede i Deiberg Sogn, var i hans Forældres Huus dagen efter at hans Broder Christian Andersen og Jørgen Christian Christensen var kommen der, skeete efter Mikkelsdag sidst, og der saa han det ommeldte Gevehr og øvrige Jagttøi, som de havde bragt med sig, og som de, da hans Forældre [pressede paa derom] foregav at have kiøbt i Hjortvadbæk i Tviis Sogn samt samlet sig Penge dertil ved at drive med Creaturer. Senere hørte han fortælle, men var ikke ved Handelen, at hans Broder Jørgen Andersen havde afkiøbt dem dette Gevehr og Jagttøi, og at de ved den Leilighed havde bekommet et Træ Pibehoved med Blikbeslag af **) ham foruden i Penge 2 Mark 8 S. Cour. i Bytte. Hans Fader kiøbte derpaa Piben, men han ved ikke om det var af dem begge eller den ene af dem, for 2 Mark Cour. saa vidt han veed, men det er ham ubekiendt om hans Fader da betalte eller har senere betalt disse Penge eller hvorledes er tilgaaet. Denne Pibe kiøbte Comparenten af sin Fader og gav et Par Læderbuxer for den. - Comparentens Broder lod Gevæhret blive hjemme, da han drog i Tieneste, for om deres Fader kunne sælge det, da han ingen Nytte havde deraf. Krudthornet og Hagelpungen kiøbte eller tilbyttede han sig med 2de [ligedan] Dele med Broderen Jørgen Andersen, hvem han tillige gav 2 S. Cour. i Bytte, hvorimod [Krudtraaden] forblev ved Gevehret. Comparenten fattede ingen Mistanke til de Paagjeldende om at de vare komne til de ommeldte Dele ved Tyverie og havde de bedste Tanker om dem, indtil Jørgen Abrahamsen fra Rønberg kom og berettede at være bleven bestiaalen, men da blev Krudthornet og Hagelpungen, som Comparenten havde tilbyttet sig igien tilbagegivet, og den bestiaalne tog Gevehret og det øvrige med sig. Den bestiaalne udlod sig ogsaa med, at han var bleven fraastiaalen nogle Klædningsstykke, hvilket de Paagjeldende tilstod at have taget, og endvidere nævnede den frastiaalnenoget mere, som var han frataget, men nu ikke erindrer hvad var, men dette sidste nægtede de Paagjældende at have taget, og den bestiaalne svarede dertil, at det gierne kunne være, at en Anden havde været der efterat de vare taget fra Huset. - Comparenten ved ikke, at der før nu har været noget at udsætte paa hans Broder heromhandlede Christian Andersen, hverken imedens han var hjemme eller ude at tiene eller paa Omreise. Han har havt de opgivne Tienester og senere fulgt sin Fade paa hans Reiser paa sin Profession, men har dog ikke været meget, da Comparenten veed, at den meste Tid dette har været var engang deres Fader og Comparenten reiste omkring tilhobe paa deres Profession paa Holmsland, thi da var ham med, men han har løbet noget omkring paa egen Haand om Vinteren, efter at have tient om Sommeren og samlet sig noget. - Comparenten tillagde endnu, at ligesom Arrestanterne tilstod, at de havde stiaalet de forannævnte Klædningsstykker, angav de med det samme, hvor de igjen havde solgt disse, men som Comparenten nu ikke veed, hvor var. - Comparenten vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadt. Forhøret sluttet. J. Kolbye Til Vitterlighed: H. Ferslev Lybecker. - - - o o o - - - Kommentar: **) På dette sted er der linieskift i originalteksten og før dette er der tilføjet mellem linierne "og hans Søn", hvilket formentlig skal indføjes i teksten, men der er ikke sat noget tegn for, hvor i teksten denne tilføjelse skal ske. Tilføjelsen burde nok have været anført efter linieskiftet, således at den samlede tekst ville lyde "og at de ved den Leilighed havde bekommet et Træ Pibehoved med Blikbeslag af ham og hans Søn foruden i Penge 2 Mark 8 S. Cour. i Bytte.
Folketælling
Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste: Optegnelse paa Folketallet n. v. i Deiberg Sogn i Bølling Herred, Ringkiøbing Amt den 18de Febr. 1834. Byernes og Stedernes Navne:Nørre WognbergEt Huus40. Husstand Personernes NavneAlderStandErhverv, Familiepos. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Anders Jensen Qvemberg66giftHuusmand og Almisselem} Mette Marie Jørgensdatter54gifthans Kone, ogsaa Almisselem} } Allesammen de såkaldte Mette Kirstine Andersdatter18ugift}} Natmandsfolk Mette Andersdatter15- -} deres Børn, der alle} Niels Christian Andersen12- -}ernæres af Fattigvæsenet} Else Kathrine Andersdatter10- -}} } Jens Andersen30giftInderste og foregivet Glarmester}} Mette Kirstine Christensdatter 30gifthans Kone}} Ogsaa denne }} Familie har nydt Anders Christian Jensen 8ugift} deres}} Almissehjælp Christen Jensen 6- -} Børn}}
EVEN
Sensitive:0 1835.05.25 Tilhold. Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41 Aar 1835 den 25de Maii blev paa Bølling og Nørre Herreders Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Lange for i Overensstemmelse med Amtets Ordre af 13de f. M. at give de saakaldte Natmandsfolk og andre, som dertil maatte qvalificere sig i Jurisdiktionen Tilhold om ikke at huuse og [....] omvankende Betlere og Løsgjængere samt ei at lade deres Børn henligge tjenesteløse. Efter indhentet Oplysning fra Sognene, vare følgende Personer, som Tilholdet skulle gives, til idag indkaldte og mødte, nemlig: Niels Nielsen og Kone fra Worgod, Niels Jensen Qvemberg, Søren Riber, Christen Kahnberg, Laust Tambours Enke, Jens Andersen, alle af Vognberg, tillige med Koner og Børn, hvilke bleve fremkaldte, hver Familie for sig og dernæst alvorligen givet det paabudne Tilhold med Betydning, at de i Overtrædelses Tilfælde vilde blive underkastet lovbefalet Straf. - Retten hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
EVEN
Sensitive:0 1838.01.10. Vidne Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655-656 Aar 1838 den 10. Januar blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Forhøret continuerede i Anledning af det hos Peder Lunde i Stauning forøvede Tyverie. For Forhøret var fremkaldt og fremstod 1. Søren Jespersen Riber af Wognberg, der paa Anledning forklarede, at Løverdagen den 16de f. M. om Formiddagen Kl. 9 kom Casper Christensen af Rind, der Natten forud havde logeret hos Jens Andersen, Wognberg, ind til Dep. dog opholdt han sig ei længere end medens han tændte sin Pibe, hvorpaa han igjen i Forening med Jens Nielsen, der -o-p-h-o-l-d-t- -s-i-g- -h-o-s- -D-e-p-.- kort før var ankommet til Dep., forlod Huuset og foregav at ville følges ad til Skjern. Videre saae Dep. ikke til Casper Christensen og Jens Nielsen den Dag før henimod Aftenen i Mørkningen, da Jens Nielsen ene kom tilbage og foregav, at de havde været i Skjern, hvorfra de var fulgtes tilbage ad Ringkjøbing Veien over Ganer Broe, hvor Casper Christensen havde forladt ham og fortsat sin Vei nordpaa ad Ringkjøbing Landevei, medens han selv gik tilbage til Dep. Her forblev han en Times Tid, hvorpaa han foregav, at han vilde hen til Christen Jespersen, Nørre Wognberg for at blive der om Natten, men da han havde været borte omtrent en Time kom han igjen tilbage og udelod sig med, at de vare gaaede i Seng hos Christen Jespersen, saa at han ei der kunde faae Natlogie [.....], hvorfor han bad at maatte blive Natten over hos Dep. Og da Jens Nielsens Broder Anders Christian Nielsen logerede i de Dage hos Dep., tillod Dep. Jens Nielsen at blive og at sove hos Broderen om Natten. Klokken omtrent 10 gik de alle tilsengs. Midt om Natten omtrent Kl. 1 a 2 vaagnede Dep ved en Udvendig Allarm ved Vinduet, men da han i det samme saa, at Jens Nielsen stod op og gik ud af Døren, dog i bar Linned, brød Dep. sig øieblikkelig ej videre derom, men da Jens Nielsen efter faae Minutters Forløb kom tilbage, og Dep. inde i Stuen havde hørt, at Jens Nielsen talte med nogen udenfor, spurgte han ham, hvem det havde været, hvortil Jens Nielsen svarede, at det havde været Casper Christensen, der var kommet for at forlange sin Pibe af Jens Nielsen, hvilken denne havde beholdt i Pant for 6 s., som Jens Nielsen havde udlagt for ham paa deres Vandring Dagen før i Skjern, men da Casper ingen Penge havde havt til at indløse Piben, ville han ikke udlevere den, hvorfor Casper igjen var gaaet sin Vej. Jens Nielsen gik derpaa igjen i Seng og forblev roelig hjemme, indtil han næste Dag tilligemed Broderen blev arresteret som Løsgænger. - Forhørsdommeren adspurgte Dep., om ikke Jens Nielsen, før han gik i Seng, havde anmodet Dep. eller Broderen om, saafremt der blev banket paa Vinduet om Natten, da at kalde paa ham, men Dep. nægter at kunne erindre dette. Den Pibe, som Jens Nielsen havde i Pant fra Casper Christensen, er endnu hjemme hos Dep. Videre Oplysning kunne han ikke give. Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 2. Jens Andersen, som forklarede, at Fredagen den 15de f. M. henimod Aften kom Casper Christensen, en Broder til Dep. Kone, i Følge med Ane Cathrine Pedersdatter, og denne sidste spurgte da, om de kunde forblive der om Natten, hvilket Dep. tillod. Kort efter disses Ankomst, saavidt Dep erindrer, kom ligeledes Jens Nielsen, der paa samme Maade fik Lov til at forblive Natten over. Omtrent Kl. 9 a 10 gik de alle til Senge og forblev saaledes Natten over. Næste Morgen Kl. 8a 9 forlode de igjen Huset, Jens Nielsen og Casper Christensen i Forening, for at gaae sammen til Skjern, og Ane Cathrine Pedersdatter kort efter, uden at Dep. veed, hvor hun gik hen, dog traf han hende henad Aften samme Dag hos Jeppe Søegaard i Stauning, og han formoder, hun var der Natten mellem den 16de og 17de, da hun forblev der om Aftenen, efter at han var gaaet derfra. Til Casper Christensen og Jens Nielsen saae han intet den Dag eller paafølgende Nat mellem 16de og 17de. Derimod mødte han henad Eftermiddagen den 17de Jens Nielsen, idet han som Arrestant blev ført til Herredscontoiret, og idet Jens Nielsen blev lidt tilbage for sin Vagt, udelod han sig i Samtale med Dep. og da faldt paa det hos Peder Lunde sidste Nat skeete Tyverie, udelod Jens Nielsen sig med, at Casper Christensen havde om Natten været udenfor Søren Ribers og da havde Jens Nielsen ude og fortalt denne, at han havde udøvet Tyveriet hos Peder Lunde, ligesom og Jens Nielsen trode, at Casper Christensen bar en Deel af Kosterne hos sig, da han talte med Jens Nielsen. Dep havde ligeledes af et Rygte hørt, uden at han dog kan opgive sin Hjemmel, at Jens Nielsen skal have anmodet Søren Riber om, forsaavidt nogen om Natten bankede paa Vinduet, da at kalde paa sig, dog hvorvidt det virkelig forholder sig saa, veed Dep. ikke. Videre Oplysning kunde han ikke give, og efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 3. Niels Nielsen, Vester Herreborg Hede, fremstod og forklarede, at Søndagen den 17de f. M. om Formiddagen kom Casper Christensen af Rind, der er Broder til hans Kone, til ham i hans Boepæl og havde blot en lille Pakke med noget i i Haanden, men hvad der var i Pakken, saae Dep. ikke. Han foregav at komme fra Deiberg og vilde hjem til Rind og opholdt sig kun en Times Tid i Dep. Huus, hvorpaa han spurgte om Dep ikke vilde følge med ham hen til Jacob Mogensens, hvor han ville hente et Par Støvler, som han havde kjøbt af Jacob Mogensens Søn. Heri indvilgede Dep., og da de kom hen til Jacob Mogensens, traf de der Jacob Mogensens Kone og Sønnen Lars samt Søren Larsen, hvor Casper Christensen fremtog et Tørklæde, han havde om Halsen, en Klædebørste og en Tin eller Blikdaase, som han falbød, uden at det dog blev ham afkjøbte. Tørklædet var rødt med en bred Bort om, og Casper foregav, at han havde faaet det af Ane Cathrine Pedersdatter, og Dep. hørte og saae, at de tilstedeværende, der ved at see Tørklædet udelod dem om, at der var et Bogstav isyet samme, men hvad det var for et Bogstav eller hvorledes Talen faldt, erindrer han ikke. Børsten og Daasen tog Casper op af Lommerne uden at udelade sig om, hvor han havde Børsten fra, hvorimod han fortalte, at han havde vundet Daasen i Kortspil fra en Mand Sønderfra hos Niels Hedebye i Skjern, men Navnet paa Karlen angav han ikke. De opholdt dem ganske kort hos Jacob Mogensens, hvorpaa de igjen gik tilbage til Dep. Her forblev Casper en Times Tid eller halvanden hos Dep. og gik derefter hjem ad Rind til, hvorhos han tog alt med sig, hvad han havde bragt til Huset. Casper Christensen talte ikke til Dep. om Tyveriet hos Peder Lunde, hvorom han saaledes ingen Oplysning kan give. Om Formiddagen, da Casper Christensen kom til Dep., foregav han, at han om Løverdagen den 16de havde siddet og sviret og spillet Kort hos Niels Hedebye, indtil det var blevet mørkt, derfra var han gaaet til Deiberg, men da Folk her vare i Seng, havde han tilbragt Natten paa Heden. Hvem han havde været hos i Deiberg for at faae Nattelogi udelod han sig ikke med. Dagen efter at Casper Christensen havde forladt hans Huus, kom Ane Cathrine Pedersdatter dertil og foregav at have været hos Jens Andersen sidste Nat. Hun havde aldeles intet med sig, da hun kom til Stedet, ligesom hun eiheller omtalte at have truffet sammen med Casper Christensen. Han vedgik det Tilførtes Rigtighed blev derpaa demitteret. 5. Niels Nielsens Kone Else Malene Christensdatter, Casper Christensens Søster, som for sit Vedkommende forklarede sig aldeles overensstemmende med sin Mand, hvorpaa hun blev demitteret. 6. Ane Cathrine Pedersdatter fremstod og forklarede, at hun om Aftenen den 15de f. M. kom fra Worgod af og indlogerede sig hos Jens Andersen, hvor hun traf Casper Christensen og Jens Nielsen, men næste Morgen forlod hun ogsaa Stedet og har ei siden været sammen eller talt med sidste Personer. Lørdag Nat den 16de logerede hun hos Jeppe Søegaard i Stauning, Søndag Nat den 17de hos Jens Andersen, hvorfra hun gik Mandag Morgen til Worgod. Det forholder sig rigtigt, at hun i Septbr. Maaned f. A. har foræret Casper Christensen et rødt Tørklæde med Bort om, men her var intet Bogstav indsyet, da hun gav ham det. Videre Oplysning kunde hun ikke give, og efterat have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev hun demitteret. - Forhøret for i Dag sluttet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange. - - - o o o - - - Kommentar: Ord, som er indført og derpaa overstreget i originaldokumentet er her skrevet med bindestreg mellem de enkelte bogstaver i ordet, f. eks. -o-v-e-r-s-t-r-e-g-e-t-
EVEN
Sensitive:0 1838.07.10. Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, Mikrofolm rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 10. Juli blev paa Herredernes Kontor nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen af Qvemberg i Deiberg blev foretaget. Retten fremlagde den udtagne Stævning, der acteres saalydende. ## - , [den . ...... ...... havde Retten modtaget .... Skrivelser saalydende] *) For Forhøret fremstod 1. Eske Houlesen Wiig af Kjærgaard, der paa Anledning forklarede, at det forholder sig rigtigt, at Søren Riber og Jens Nielsen, hvilken sidste han iøvrigt blot kjender af Udseende omtrent 3 a 4 Uger efter Maidag var inde hos Dep. hen paa Eftermiddagen og tilskjar noget Vinduesglas. Hvor de kom fra eller hvor de gik hen fra Dep., veed han ikke, eiheller saa han, at de ved denne Leilighed havde andet end deres Glarkiste med sig, ligesom han eiheller kan give nogen Oplysning om, hvorvidt de ommeldte Personer have gjort sig Skyldig i noget Tyverie, skjønt han vel af Rygte har hørt, at der skal være begaaet Tyverie hos Jan Aas i Faster uden at Gjerningsmanden for ham er nævnt. Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. [2] Niels Hedebye [f. L] 2. Milter Madsen af Faster, som paa Anledning forklarede sig for sit Vedkommende aldeles overensstemmende med den af Søren Riber og Jens Nielsen med Tiføiende, at Paagjældende kun dengang førte deres Glarmesterkiste med sig. Saavidt Dep. kan erindre, dog med Vished kan han ei sige det, var det en Torsdag, de arbeidede hos ham, og saa vidt han veed, var det Natten mellem Søndag og Mandag derefter, at Jan Aas var ovre hos Dep. og fortalte, at der om Natten var skeet Indbrud hos ham igjennem et Vindue og bortstiaalet en Deel Tobak, Smør, Sukker og Kalveskind. Hvor meget, der var stiaalet, opgav han ikke, ligesom han ogsaa dengang ønskede Tyveriet fortiet, da han saaledes haabede bedre at komme efter det. Nogle Dage efter denne Anmeldelse yttrede Jan Aas igjen for Dep. at han havde Mistanke til at Jens Nielsen er Gjerningsmanden, hvilken Mistanke han iøvrigt blot grundede paa det Besøg, han havde havt af Søren Riber og Jens Nielsen kort forud. Af løst Rygte har Dep.nok hørt, at Jens Nielsen, senere skal have solgt baade Tobak, Sirup og Skind, men Hjemmelen til dette Rygte kan han ei videre opgive. Efterat have vedgaaet det tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 3. Enevold Madsen af Faster, som paa Anledning forklarede sig for sit vedkommende overensstemmende med Søren Riber og Jens Nielsen, dog kan han ei opgive Dagen, de saaledes var hos ham, men saavidt han erindrer var det et Par Dage før Tyveriet skeete hos Jan Aas, om hvilket Tyverie han iøvrigt ingen Oplysninger kan give. Demitteret efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed. 4. Jan Aas af Faster, der paa Anledning forklarede, at engang sidst i Maii Maaned var Søren Riber og Jens Nielsen som af disse forklaret hos Dep. for at sætte nogle Ruder i et Vindue, og nogle Dage efter var det, saavidt Dep. erindrer Natten mellem Mandag og Tirsdag den 28de og 29de Maii, at der skeete Indbrud i et Slags Værelse i den Vestre Længde af hans Bopæl i Faster Sogn, hvor et Vindue udvendig fra var brudt op, og Tyvene derigennem havde bortført af Værelset [Balle] Tobak eller [..] Karduser, Anker med omtrent 18 Potter Sirup, omtrent [.....] Lû bruunt Sukker, 7 a 8 Kalveskind samt 1 Lû Smør. Da der var mere end een kunde bære væk, formeener Dep, at der maa have været flere om Tyveriet, dog var der intet Spoer udvendig ved Gaarden, der kunde lede til nogen Oplysning. Vinduet, hvor igjennem Indbruddet var sket var et enkelt Blyevindue med 4 Ruder, der var sømmet udvendig fast ind i en indmuret Karm, og Tyvene havde skaffet sig Indgang der igjennem ved at skjære Blyet løs fra Sømmene i Karmen og derpaa taget hele Vinduet ud, som om Morgenen fandtes nedsat paa Jorden udenfor. Vinduet er omtrent anbragt 10 Steen over Jorden. Værelset, hvori Indbruddet skeete ligger afsides, begrænset til Sønder af Porten, hvorfra Indgangen til Værelset er, og til nør af en Lade. Kort efter at Indbruddet var begaaet har den Bestiaalne fattet Mistanke til, at Jens Nielsen maate være deelagtig deri, deels fordi han ved det tidligere Besøg kunde have udseet Leiligheden, og deels fordi Jens Andersens Kone i Deiberg har udeladt sig med, at Jens Nielsen havde solgt Sirup og Sukker til hende eller Mand og Andre i Sognet, ligesom og Kjøbmand Sand i Ringkjøbing for Dep havde udsagt kort efter at Tyveriet var skeet hos ham havde falholdt 7 Kalveskind, ligesom Dep. ogsaa havde hørt af Peder Gartner i Handrup, at Jens Nielsen skal have solgt nogle Skind til Christen Holm i Stauning. Ligeledes har Jens Andersen i Deiberg for Dep. udeladt sig med, at Dagen efter at Tyveriet var skeet, reiste Jens Nielsens Broder Anders Christian, der i denne Tid opholdt sig hos Søren Riber, sønder paa for at erholde Tjeneste og medførte da en Deel Tobak, ligesom og Anders Christian efter Christen Jespersens Udsagn skal have falholdt nogle Skind i Deiberg Sogn den Dag, han drog sønder paa. Videre Oplysning om Tyveriet kunde Dep. ei give og vurderede dernæst de bortkomne Vare saaledes: 25 û Tobak3 Rbd3 Mk.10 s. S. Siruppen6 Rbd.- Mk. - - s. S. Sukkeren9 Rbd3 Mk.10 s. S. Kalveskindene3 Rbd.4 Mk. 8 s. S. Smørret3 Rbd1 Mk. 3 s. S. Kjendetegn og Kjendmærker på det saaledes bortstjaalne kan han ei opgive, ligesom han vanskelig troer at kunde gjenkende noget af det. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed aftraadte han indtil videre. 5. Niels Hedebye af Skjern, der paa Anledning forklarede, at det forholder sig rigtig, at Jens Nielsen en Dag, hvilken kan han ei opgive, skulde arbeide for ham med at skjære Tørv, dog saavidt Dep. erindrer var det nogle Dage efter af Jens Nielsens Broder Anders Christian var reist sønder paa, men istedet for at indfinde sig om Morgenen til Arbeide kom Jens Nielsen først midt op paa Formiddagen, hvorfor Dep. eiheller vilde afbenytte ham. Ved sin Ankomst førte Jens Nielsen 1 Flaske Sirup, 1 û Kaffebønner og 2 û bruunt sukker med sig og falbød dette til Dep. der ogsaa afkjøbte ham samme, idet Jens Nielsen foregav, at det alt var kjøbt hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing. For Siruppen betalte han 1 Mk. Cour., for Kaffebønnerne 1 Mk. 2 s. Cour. og for Sukkeret 9 s. Cour. Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed og uden at kunne give videre Oplysning om Tyveriet hos Jan Aas, blev han demitteret. 6. Christen Jespersen af [Nedre] Wognberg i Deiberg Sogn, der forklarede, at Jens Nielsen har arbeidet for ham med at brænde Steen og var leiet til ham 2 Dage om Ugen til Mikkelsdag. Ligeledes er det rigtigt, at hans Kone har afkøbt Jens Nielsen 1 û Sirup og nogle Kaffebønner, Sukker og Cikorie. Ligeledes har Dep. selv afkjøbt Jens Nielsen 1 Kardus Tobak uden at han iøvrigt veed, hvorfra Jens Nielsen havde det. Endvidere har Dep. af Rygtet hørt, at Anders Christian Nielsen skal have falholdt nogle Skind hos Hans Simonsens Kone i Gl. Deiberg den Dag, da han drog sønder paa for at faa Tjeneste. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtigted aftraadte han. 7. Anders Jensen Qvemberg, der forklarede, at Jens Nielsen 2 Dage har [....... ....] hos ham, og Dep. har afkjøbt ham 2 Karduser Tobak til 9 s. Kardusen, den ene Kardus for omtrent en Maanedstid, den anden for omtrent 14 Dage siden. Ligeledes har Deps Kone kjøbt for 4 s. Sirup af Jens Nielsen, men hvor denne havde det fra, veed han ikke. Videre Oplysning kunde han ei give. Demitteret efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed, 8. Jens Andersen Qvemberg, der forklarede: at Jens Nielsen har arbeidet for ham 2 halve Dage. Lige kort før Pintsedag har Jens Andersen afkjøbt Jens Nielsen û Tobak for 5 s. Cour., 1 û Sirup for 9 s. Cour., û bruun Sukker for 5 s. Cour., Rosiner for 4 s., og foregav Jens Nielsen ved denne Lejlighed at han havde disse Vare fra Christen Holm i Stauning. Iøvrigt forholder det sig rigtigt, at Dep. har udeladt sig for Jens Aas med at Jens Nielsens Broder Anders Christian, der tjener i Øsse Sogn, Skads Herred, har bragt en Deel Tobak med sig derhen, hvilket Udsagn han grunder derpaa, at Jens Nielsens Moder Mette Marie Jørgensdatter og Ane Cathrine Pedersdatter havde været i Øsse Sogn for at besøge Deps Broder Jørgen Andersen, og da havde denne udeladt sig med, at han havde faaet eller kjøbt 1 û Tobak af Anders Christian, der efter Jørgen Andersens og Fleeres Udsigende i Øsse Sogn havde omtrent havt en Snees Karduser Tobak med sig derud. - Efterat have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed aftraadte han. 9. Mette Pedersdatter Kjær, der forklarede, at Jens Nielsen arbejdede hos hende 1 Dag med at grave Tørv. Hun har ikke handlet med ham, men har hørt, at han skal have solgt Sirup og Sukker til Christen Kahnbergs Kone og til Ane Cathrine Pedersdatter. Ligeledes har Hans Simonsens Kone udeladt sig med for Dep, at Anders Christian Nielsen Dagen før han reiste sønder paa falbød nogle Skind til hende, men da hun ikke ville have dem og han førte disse Skind i en Pose, saa hun dem ikke. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed, blev hun demitteret, idet hun dog først tilføiede, at hun havde hørt Ane Cathrine Pedersdatter udelade sig om Tobakken hos Anders Christian, saaledes som af foregaaende Dep. forklaret. 10. Sophie Jensdatter, der forklarede, at Jens Nielsen havde arbeidet for hende 1 Dag med at grave Tørv, ligesom og, at hun har kjøbt û Sirup af ham for 5 s. Cour. strax efter Pintsedag. Hun vedgik det Tilførtes Rigtighed og blev derpaa demitteret. 11. Henriette Christensdatter, der forklarede, at hun noget efter Pintsedag har afkjøbt [...] Jens Nielsen noget over Pægl Sirup. Hvor han havde det fra, veed hun ei. Hun gav 11 s. Cour. for det. Efter et have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev hun demitteret. 12. Christen Holm af Stauning, der forklarede, at enten kort før eller strax efter Pintse kom Anders Christian Nielsen til Dep., der var ene hjemme og falbød 3 Stk. Kalveskind, hvilke Dep derpaa afkjøbte ham for 28 s. Cour Stk. Anders Christian Nielsen angav ikke, hvor han havde Skindene fra, men sagde blot, at det var for Broderen Jens Nielsen, han solgte dem. Hvorvidt dette Foregivende var sandt eller ikke, veed Dep. ikke. For øvrigt paastaaer Dep. ei at have solgt Tobak, Sirup, Sukker eller Rosiner til Jens Nielsen. Derimod har Dep. kjøbt omtrent 12 til 14 û Sirup af Jens Nielsen noget efter Pintsedag og betalt denne Sirup med 7 Mk. Cour. og ligeledes Lû Sukker til 17 s. Cour û. Hvor Jens Nielsen havde Sukkeret fra spurgte Dep ham ikke om, derimod foregav Arrestanten, at Siruppen var kjøbt af Kjøbmand Christen Husted, Ringkjøbing. Siruppen var i en Krukke og Sukkeret i en Pose. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed aftraadte han. Arrestanten Jens Nielsen fremstod uden Baand og Fængsel og paa Anledning forklarede, at han nu kan erindre, at det Uhr han sidst omtalte og som han ei kunne huske, hvor han havde gjemt, var henlagt i et Stykke Papier paa Søren Ribers Loft, hvorfra han efter sin Løsladelse tog det need. Betræffende den Sirup, han foregiver at have kjøbt af den reisende Kræmmer udsiger han, at det omtrent kunne være 6 Potter, som han modtog i den omforklarede Dunk og siden hældte han den af ikke paa een, men paa fleere Flasker hos Søren Riber, og senere har han afleveret Dunken tilbage til Christen Jespersen, hvor han havde laant den af. Retten gjorde ham opmærksom pa det Urimelige i, at han som i sidste Forhør forklaret skulle have taget en Dunk til 6 Potter med sig for at tage Brændeviin hjem med i hos Niels Hedebye, hvor han den Dag skulde arbeide, især da der var Flasker i Søren Ribers Huus, men des uagtet vedbliver han sit Udsagn. Arrestanten benægter at have falholdt Skind hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing, ligesom han ei heller veed, om slig Falholdelse har fundet Sted af Broderen Anders Christian enten i Ringkjøbing eller andre Steder. Han kan ei erindre, naar Broderen gik sønder paa, men Natten før han gik, logerede han hos Søren Riber og forlod dennes Huus om Morgenen efter Solens Opgang. Om han havde videre med sig end sine Klæder, veed Arrestanten ikke. At Broderen har solgt Skind for ham til Christen Holm, benægter han, ligeledes benægter han selv at have solgt Sirup eller Sukker til bemeldte Christen Holm. Han erindrer nu, at det forholder sig rigtigt, at han har solgt til Niels Hedebye det af denne idag Omforklarede, men at han havde sagt, at han havde kjøbt det hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing, erindrer han ikke. Ligeledes nægter han nogensinde at have foregivet at have kjøbt Sirup hos Christen Husted, da han ei har handlet med denne Kjøbmand. Han vedgaaer at have solgt 2 Karduser Tobak til Anders Jensen Qvemberg og omtrent û Sirup til Konen, hvilken Sirup var af den han havde kjøbt af Kræmmeren. Han benægter at have udeladt sig med at have kjøbt Sirup, Sukker eller sligt af Christen Holm. Han kan ei erindre at have solgt Sirup eller Sukker til Christen Kahnbergs Kone eller Ane Cathrine Pedersdatter. Retten fremkaldte derpaa Niels Hedebye, og da denne efter Confrontation vedblev, at Arrestanten havde foregivet at Varene vare kjøbte hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing, indrømmer Arrestanten at det vel kan være mueligt, at han har sagt det, uden at det forholdt sig saaledes, men blot fordi Niels Hedebye ved sit Spørgsmål havde vist sig nysgjerrig. Niels Hedebye demitteret. Jens Andersen fremkladt og vedbliver efter sin Confrontation at Arrestanten havde foregivet at have kjøbt sine Vare hos Christen Holm, hvorimod Arrestanten paa det Bestemteste benægter dette. Da ingen Overensstemmelse var at erholde blev Jens Andersen demitteret. Christen Holm fremkaldt og efter Confrontation vedblev sit Udsagn, hvilket Arrestanten dog benægtede. Da ingen Overensstemmelse var at erholde, blev Christen Holm demitteret. Forhøret for idag sluttet. Arrestanten sendt tilbage til Ringkjøbing Arrest. Hertz. Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange. - - - o o o - - - Kommentarer *) Denne linie er indskudt mellem to andre linier, efter at disse er skrevet, og derfor noget gnidret og navnlig er de første 3-4 ord ulæselige.
EVEN
Sensitive:0 1842.06.10 Underretsdom. Udskrift af Bølling og Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1844 LAN B 81 - xx, RA mikrofilm M-32.660-661 Aar 1842, den 10. Juni blev i den offentlige Politiesag contra Anders Christien Jensen og Jens Andersen afsagt saadan DOM Brødrene Anders Christian Jensen og Christen Jensen af Vognberg bleve for begaaet Betlerie i April Maaned d. A. anholdt i Lyhne Sogn, og ved det over dem optagne Forhør oplystes det, at Faderen Jens Andersen af Vognberg havde udsendt disse sine Børn, der som skolepligtige opholdt sig hjemme, for at sælge en Deel af ham forfærdiget Bliktøj, og fordi han ei kunde Føde dem med den ham tilstaaede Fattigunderstøttelse. Skønt han ei udtrykkelig havde paalagt disse Børn |: Anders Christian Jensen er noget over 15 Aar og den anden Christen Jensen, 13 Aar gl. :| at tilbetle sig Føden, maatte han dog forudsee, at dette maatte ske, da der kun blev dem medgivet et Par Stk Mellemmad, og de ei kunne bruge af de ved Salget af Bliktøjet indkomne Penge. Som Følge haver de ogsaa paa deres Vandring i flere Dage tilbetlet sig deels Føde, og dels Gryn, som de igjen haver solgt. I Henhold derfor til Frd. 5 Juli 1803 67 for Landet, finder Retten, at bemeldte Jens Andersen maatte viide, at Børnene paa Grund af hans Forhold rimeigvis skulle betle for at kunne holde Livet, bliver at ansee som den, der selv har betlet, ogt da han er over criminel Lavalder og ei før har været tiltalt eller straffet, bliver hans Straf for første Gang Betleri at fastsætte overensstemmende med Frd. 21. Aug. 1829 4 til 10 Dages Fængsel paa Vand og Brød med befalet Mellemfrist, idet der tages Hensyn til den Anledning han som Fader har givet Børnene til Lovovertrædelse. Af Børnene selv er Christen Jensen under 15 Aar, og er derfor efter ovennævnte Fattiganordnings 68 ikke taget ind under Actionen, hvorimod Anders Christian Andersen, der har fyldt sine 15 Aar, ei vil kunne undgaa Straf for første Gang Betleri, men da Betleriet i sig selv har været ubetydeligt, og han dertil er foranlediget af Faderens Frem- gangsmaade, bliver han, der ei forhen har været straffet, at ansee efter Frd. 21. Aug. 1829 4, sammenholdt med Placat 23 Maii 18401 med 10 Slag af en Rotting, der tildeeles af Arrestforvareren under Fogdens Tilsyn eller, saafremt han efter indhentet Lægeattest ei kan udholde denne Straf da med fem Dages simpelt Fængsel. - Omkost- ningerne ved Actionen og Straffens Execution bæres af Tiltalte in solidum.. Thi kiendes for Ret: Tiltalte Jens Andersen Vognberg bør at hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i to gange 5 Dage med befalet Mellemfrist, og Anders Christian Jensen straffes under Fogdens Tilsyn af Arrestforvareren med 10 Slag af en Rotting eller, saafremt han efter indhentet Lægeattest ei kan udholde denne Straf da med fem Dages Fængsel paa simpel Fangekost. Desuden udreder begge in solidum alle af nærværende Sag og dens Execution flydende Omkost- ninger. - At efterkomme under Adfærd efter Loven. Hertz.
EVEN
Sensitive:0 1843.02.13 Fadder Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1834-1850 LAN C 539 - 5 Fødte. Qvindekjøn. Aar og Lbnr.:1843 - 3 Fødselsdagen:13. Febr. Barnets Navn:Inger Marie Jacobsdatter Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:I Kirke 26. Febr. Forældrenes Navne, Haandtering ogbopæl:Moder Mette Kirstine Andersdatter paa Vognberg Heede Til Barnefader blev udlagt Enkemand Jacob Hansen af [Brønden] Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:baaren af Pige Mette Andersdatter Hmd. Jens Andersen, Ungkarl Severin Nielsen Kone Mette Kirstine Christensdatter og Pige Else Cathrine Andersd. af Deiberg. Anm:Anmeldt for Sognepræst Hansen i Gjørding.
EVEN
Sensitive:0 1853.12.26. Fadderskab Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1849-1861 LAN C 539 - 6 Fødte. Qvindekjøn Aar og Lbnr.:1853 - 11 Aar og Datum:14. Novbr. Barnets fulde Navn:Ane Catrine Johannesen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken: i Kirken 26. Decbr. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Moder Else Catrine Anders Datter paa Vognberg Heede til Barnefader blev udlagt Ungk. Johannes Pedersen, sammesteds. Faddernes Navne, Stand og OpholdsstedBaaren af Hsmds Jens Qvembergs Kone Hsmd. Jens Qvemberg Hsmd. Jens Andersen, Ungk. Anders Jensen Pige Maren Johannesen, alle af Dejberg Anm.:- - -