Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Anne Kirstine JensdatterAge: 44 years17971841

Name
Anne Kirstine Jensdatter
Surname
Jensdatter
Birth
Type: BIRT
yes

Christening
Type: CHR
February 19, 1797
Shared note:
Sensitive:0 1797.02.19 Barnedåb Udskrift af Tårs sogns kirkebog 17771797 LAN C 59 A - 10 Baptizati et Introductae 1797 Febr. 19. Bapt. Jens Nikolaisen og Appelone Nielsdatters hjemmdøbte Barn i Taars - - - Anne kirstine Faddere: Maren Pedersdatter i Boller Mølle, Anne Henricksdatter paa Hvidstedgaard, Peder Nielsen og Niels Christensen i Tranget og Christen Laursen i Hvidsted Intr. Bemeldte Appelone Nielsdatter i Taars.
MarriageMads PedersenView this family
Type: MARR
yes

MarriageNiels View this family
Type: MARR
yes

MarriageChristian PedersenView this family
Type: MARR
yes

Burial of a sisterUdøbt Jensdatter
Type: BURI
November 24, 1799 (Age 2 years)
Shared note:
Sensitive:0 1799.11.24 Begravelse Udskrift af Taars sogns kirkebog 1797-1814 LAN C 59 A - 11 Defuncti i Taars Kirke og Gaard 1799 Novbr. 24. Jens Christian Nicolaisen og Appelone Nielsdatters udøbte Pige Barn i Taars.
Birth of a brotherAnders Jensen
Type: BIRT
January 1, 1801 (Age 3 years)
Shared note:
Sensitive:0 Den relevante kirkebog er ikke bevaret
Census
Type: CENS
February 1, 1801 (Age 3 years)
Shared note:
Sensitive:0 1801, 1. februar Folketælling. Udskrift af Folketællingsliste 1. febr. 1801 i Jelstrup sogn RA Mikrofilm Fkt 1801, kort nr. 333 Optegnelse på Folketallet m. v. i Jelstrup sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt den 1sste Februari 1801. Byernes og Stedernes Navne:Hundelev Bye52de Familie Pesronernes Navne Familiepos.AlderStandErhverv, Familiepos. -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Jens NicolaisenMand57} begge i 1ste} Apelone Nielsdatterhans Kone42} Ægteskab} Natfolk - } Maren Jensdatter}16ugift} har hjemme i Jens Jensen}14-} i Taars Sogn, men har Else Jensdatter} deres Børn11-} taget Ophold her Kirsten Jensdatter} 4-} for en kor Tid Anders Jensen} 1-}
Burial of a brotherAnders Jensen
Type: BURI
May 3, 1801 (Age 4 years) Age: 0 years 4 months 2 days
Shared note:
Sensitive:0 1801.05.03 Begravelse Udskrift af Tårs sogns kirkebog 1797-1801 LAN C 59 A - 11 Defuncti i Taars kirkegaard 1801 Maij 3die Anders Jense, Natmand Jens Christian Nicolaisens Søn i Taars - - - 17 Uger.
Death of a brotherJens Jensen
Type: DEAT
December 31, 1814 (Age 17 years)

Shared note: Sensitive:0
Death of a fatherJens Christian Nicolaisen
Type: DEAT
May 18, 1817 (Age 20 years) Age: 75 years 4 months 17 days
Shared note:
Sensitive:0 1817.05.18 Død Udskrift af Tårs sogns kirkebog 1814-1826 LAN C 59 A - 12 Døde. Mandkiøn. Lbnr.:7 Dødsdagen:1817, 18de Maii Begravelsesdagen:26de Maii Afdødes Navn:Jens Christian Nicolaisen Afdødes Stand, Haandtering og Boepæl:Skorstensfeier i Taars. Afdødes Alder:75 Aar. Anm. :- - -
Birth of a daughter
#1
Mariane Madsdatter
Type: BIRT
March 19, 1821 (Age 24 years)
Shared note:
Sensitive:0 1821.03.21 Fødsel Udskrift af Tårs sogns kirkebog 1814-1826 LAN C 59 A - 12. Fødte - Qvindekjøn Aar og Datum:1821, den 19de Martii. Barnets fulde Navn:Mariane Madsdatter Daabens Datum, enten i Kirken eller Hjemme:Hjemme den 21de Martii, i Kirken den 8de Julii. Forældrenes Navne, Stand, Håndtering og Bopæl:Omvandrende Glarmester Mads Pedersen og ugivte Ane Kirstine Jensdatter paa Taars Heede. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Indsiddermand Jens Christensens Hustru Maren Jensdatter fra Nørre Tyckschou, og Pigen Maren Pedersdatter fra Taars Heede, Huusmændene Christen Christensen fra Taars og Christen Christensen fra Tenterhuset samt Natmand Hans Nielsen fra Taars Heede. Anm.:Uægte Barn
Christening of a daughterMariane Madsdatter
Type: CHR
March 21, 1821 (Age 24 years) Age: 0 years 0 months 2 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Baptism of a daughterMariane Madsdatter
Type: BAPM
July 8, 1821 (Age 24 years) Age: 0 years 3 months 20 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Death of a motherAppelone Nielsdatter
Type: DEAT
February 10, 1822 (Age 24 years)
Shared note:
Sensitive:0 1822.02.10 Død Udskrift af Tårs sogns kirkebog 1814-1822 LAN C 59 A - 12 Døde, Qvindekiøn. Dødsdagen:1822, den 10de Febr. Begravelsesdagen:1822, den 17de Febr. Afdødes Navn:Apelone Nielsdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Almisselem og Enke efter Natmand Jens Christian Nicolaisen paa Taars Hede Afdødes Alder:63 Aar Anm.:- - -
Birth of a daughter
#2
Anne Johanne Madsdatter
Type: BIRT
July 19, 1823 (Age 26 years)
Shared note:
Sensitive:0 1823.07.19 Fødsel Udskrift af Lenddum sogns kirkebog 1814-1862 LAN C 71 - 30 Fødte. Qvindekiøn No.:60 Aar og Datum:født den 19de Juli 1823 Barnets fulde Navn:Anne johanne Madsdatter uægte barn Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Moderen Ane Kirstine Jensdatter, afg. Natmand Jens Hansens Datter af Taars Bye g Sogn gjorde Barsel i Ulsighuus Til Barnefader udlagt Mads Pedersen, omløbende Glarmester fra Thiise Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:Hjemmedøbt den 20. Juli. Forældrene reiste bort uden at Barnets Daab blev confirm. i Kirken Faddernes Navne, Stand og opholdssted:- - - Anm.:- - - - - - o o o - - - 1823.11.23 Fødsel Tårs sogns kirkebog 1814-1826 LAN C59A - 12. Fødte - Qvindekjøn Aar og Datum:1823, den 19de Martii. Barnets fulde Navn:Ane Johanne Madsdatter Daabens Datum, enten i Kirken eller Hjemme:Hjemme den 20de Martii, I Kirken den 23de November Forældrenes Navne, Stand, Håndtering og Bopæl:Omvandrende Glarmester Mads Pedersen og ugivte Ane Kirstine Jensdatter Indsidder i Taars. Faddernes Navne Stand og Opholdssted:Indsiddermand Jens Christensens Hustru Maren Jensdatter fra Nørre Tyckschou, og Pigen Maren Pedersdatter fra Taars, Huusmændene Mads Laursen og Jens Laursen samt Natmand Hans Nielsen alle fra Taars. Anm.:Barnet, som er et uægte Barn, er født og hjemme- døbt i Lendum Sogn, og Moderen meldte det først nu til Indlemmelse her af kirkebogen.
Christening of a daughterAnne Johanne Madsdatter
Type: CHR
July 20, 1823 (Age 26 years) Age: 0 years 0 months 1 day
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Baptism of a daughterAnne Johanne Madsdatter
Type: BAPM
November 23, 1823 (Age 26 years) Age: 0 years 4 months 4 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Death of a sisterElse Jensdatter
Type: DEAT
January 27, 1824 (Age 26 years)
Shared note:
Sensitive:0 1824.01.27 Død Udskrift af Taars sogns kirkebog 1814-1826 LAN C 59 A - 12 Døde Qvindekiøn Lbnr.:4 Dødsdagen1824, den 27de Janvari Begravelsesdagen:den 8de Februari Afdødes Navn:Else Jensdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Natmand Hans Nielsens Hustrue i Taars Afdødes Alder: 33 Aar Anm.:- - -
Burial of a sisterElse Jensdatter
Type: BURI
February 8, 1824 (Age 26 years)
Shared note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Birth of a son
#3
Jens Christian Nielsen
Type: BIRT
October 4, 1826 (Age 29 years)
Shared note:
Sensitive:0 1826.10.04. Fødsel Udskrift af Tårs sogns kirkebog 1814-1826 LAN C 59 A - 12 Fødte Mandkiøn Lbnr.:16 Aarog Datum:Jens Christian Nielsen Forældrenes Navne, Stand Haandtering og Boepæl:Givt huusmand Niels Christensen paa Vraa Heede og ugivte Anne kirstine Jensdatter i Taars Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:Hiemme den 8de October Faddernes Navne Stand og Opholdssted:- - - Anm.:Uægte Barn.
Christening of a sonJens Christian Nielsen
Type: CHR
October 8, 1826 (Age 29 years) Age: 0 years 0 months 4 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Event November 9, 1826 (Age 29 years)
Shared note:
Sensitive:0 1826.11.09. Forhør Udskrift Børglum herreds ekstraretsprotokol 1826-1848 LAN B29 - 28. Aar 1826, den 9de November blev en Extraret nedsat paa Hjøring Raadstue til Behandling af Justitssagen mod Mikkel Olesen og Hustrue Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars. Som Vidner var tilstæde Niels Danielsen og Thomas Huus. Tiltalte vare løse og ledige tilstæde i Retten, ligeledes mødte Aktor Procurator Vesterby og Defensor Procurator Holm ved Fuldmægtig Hunnerup. For at beedige de forhen under Præliminæairforhøret afgivne Forklaringer havde Dommeren foranstaltet indkaldt Thomas Jensen Ledet, Christen Christensen Tenterhuset, Jens Molsen og dennes Hustrue Maren Jensdatter. For disse Comparenter blev Eedens Forklaring af Lovbogen forelæst og Meen Eeds Straf dem betydet, hvorefter fremstod 1. Thomas Jensen Ledet, der blev forelæst saavel sine under Præliminairforhøret den 7de October og 14de næstefter afgivne Forklaringer ligesom og det af Tiltalte under Extrarets Forhøret Udsagte, at Comparenten tilligemed Christen Tenterhuset havde hiulpet Mikkel at bortføre Tømmeret fra Dahl til Tenterhuset. Han tilføier i Dag sine forhen afgivne Forklaringer dette, at han ikke med Vished erindrer sig, hvilket Aar det var, at Tømmeret blev bortført fra Dahl. Med Vished ved han kun, at det ikke var forrige Aar, men om det var i Aaret 1823 eller 1824 kan han nu slet ikke erindre sig. Paa disse Forklaringer, dem han i det hele vedgik, aflagde Comparenten dernæst Eed efter Lovens Forskrivt, hvorefter han aftraadte. 2. Christen Christensen Tenterhuset, der hørte sin under Præliminairforhøret den 7de f. M. og 14de næstefter afgivne Forklaringer forelæse ligesom og det af Mikkel Olesen under Extraretten den 30te f. M. forklarede ham og forrige Deponent vedkommende. Angaaende Tømmerets Bortførelse fra Dahl forklarede han aldeles overensstemmende med forrige Deponent, dog med Tilføiende, at Tømmeret, der hørte til Dahls Bygninger ikke blev borte paa engang, men efterhaanden, ligesom han og selv saae, at Mikkel og Kone vare de eneste, der bortførte Tømmeret. Disse hans Forklaringer, som han iøvrigt vedgik som sandfærdige, bekræftede han under sin Eed med oprakte Fingre efter Lovens Forskrivt og blev derefter dimiteret. 3. Jens Molsen, som blev forelæst hans under Præliminair Forhøret den 7de f. M. Pag. 4, 7 og 9 afgivne Forklaringer, hvilke han endnu vedstode, og derpaa under Eed med oprakte Fingre bekræftede, hvornæst han aftraadte. 4. Maren Jensdatter, der hørte sine under Forhøret den 7de f. M. Pag. 4 og 7 aflagte Forklaringer forelæst, og efter at have vedgaaet samme som sandfærdige bekræftede disse under Lovens Eed og derpaa aftraadte. Efter Indkaldelse mødte endvidere 5. Peder Krarup, som blev foreholdt det af Mikkel Olesen under Extraretten den 30te f. M. Udsagte om, at han vidste Besked om, at det var i April Maaned 1823, at Tømmeret blev bortført fra Dahl. Comparenten forklarede i denne Anledning, at det var ham umuligt at erindre, når det Omforklarede passerede, men derimod har han engang seet |: naar erindrer han nu ikke :| at Mikkel Olesen har brækket ned Tømmer af Rollingshuset i Dahl, men ikke saae han, hvor dette Tømmer blev bragt hen. At dette ikke passerede i forrige Aar veed han bestemt, men om det var i 1823 eller 1824 kan han aldeles ikke erindre. Denne saaledes afgivne Forklaring bekræftede han med Eed paa lovlig Maade og blev derpaa demitteret. Tiltale Mikkel Olesen fremstod derpaa og blev af Dommeren tilspurgt, i hvilken Anledning han havde begiært Ane Kirstine Jensdatter af Natmandshuset i Taars indkaldt for at afgive Forklaring i denne Sag. Mikkel erklærede nu, at han ønskede hende tilspurgt om hun, som nærværende hele denne Sommer i Natmandshuset, havde nogensinde der hørt han mod Nogen bruge de Trudselsord, hvorfor han nu tiltales, ligesom om hun ikke af Jens Molsens Kone har engang i Sommer været anmodet om at hente 3 Mænd af Sognet, der skulde give ham Prygl. I Anledning heraf fremstod 6. Ane Kirstine Jensdatter, som efter Dommerens Foranstaltning var mødt, og som efter Løvte om Sandheds Udsigende forklarede, at hun af Mikkel har hørt netop alle de samme Trudsels og Undsigelsesord brugte, som af Jens Molsen og dennes Hustrue under de afholdte Forhører ere angivne og hvilke Deponenteres Forklaringer nu her bleve hende forelæste. Hun tilføier endnu, at engang i Sommer, da hun med Mikkel Olesen var alene hjemme i Natmandshuset har Mikkel Olesen udsagt eller fortalt Comparentinden, at hvis ikke han fik Huuslye i Natmandshuset, skulle aldrig nogen anden faa Nytte deraf, og da Comparentinden derpaa spurgte ham, i hvad Betydning han havde sagt disse Ord, og at han vel ikke vilde sætte Ild paa Huset, svarede Mikkel hertil, at dette var han ikke bange for, thi hvad han var givet i Haand og Hævd, havde han Lov at giøre med, hvad han vilde. Heller ikke har Comparentinden nogensinde været anmodet om af hendes Søster Jens Molsens Kone at skulle hente 3 Mænd for at prygle Mikkel. Disse Forklaringer, der blev Komparentinden forelæst og af hende vedgaaet som rigtige, bekræftede hun derpaa under Eed med oprakte Fingre og aftraadte derpaa. Dommeren anmærkede efterat Mikkel Olesen havde erklæret, at han i Anledning af det i Dag passerede intet havde at erindre, at det fra Dronninglund Herreds Ret under 30te f. M. reqvirerede Extrarets Tingsvidne ikke endnu er modtaget, hvorfor denne Sag blev udsat til en nærmere bestemmende Tid. Arrestanten blev igien hensat i Forvaring og Extraretten hævet. Spärck Niels Danielsen Thomas Huus begge med ført Pen.
Birth of a daughter
#4
Christiane Petrine Christensdatter
Type: BIRT
January 29, 1834 (Age 36 years)
Shared note:
Sensitive:0 1834.01.29 Fødsel Udskrift af Tårs sogns kirkebog 1827-1839 LAN C 59 A - 13 Fødte. Qvindekiøn. Lbnr.:2 Aar og Datum:1834, Januar 29de. Barnets fulde Navn:Christiane Petrine Christiansen Daabens Datum, hjemme eller i KirkenI Kirken Februar 16de. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Ugifte Ane Kirstine Jensdatter paa Taars Hede. Udlagt Barnefader Ungkarl Christian Pedersen i Tykskov. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Huusmd. Ole Jensens Kone Maren Hansdatter i Krighuuset og Christiane Thomsdatter fra Ledet i Taars. Indsidder Christen Christensen i Feiersholt, Huusmd. Søren Jensen i Sønder Taars og Karlen Hans Christian Christensen i Feiersholt Anm.:Uægte barn.
Christening of a daughterChristiane Petrine Christensdatter
Type: CHR
February 16, 1834 (Age 36 years) Age: 0 years 0 months 18 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Census
Type: CENS
February 18, 1834 (Age 36 years)
Shared note:
Sensitive:0 Udskrift af Folketællingen i Tårs sogn 18. febr. 1834 FKT mikrofilm 1834, kort nr. 262 Byernes og Stedernes Navne:Taars Hede1 Huus2 Familier NavnAlderStandFamilieposition, Erhverv ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Mikkel Olesen36giftSkorstensfeier Mariane Christensdatter43do.hans Kone Ole Christian Mikkelsen13ugift} deres Mette Barbara Mikkelsdatter 9do.} Børn Jens Molsen46giftIndsidder, Skorstensfeier Maren Jensdatter50do.hans Kone Niels Christian Jensen15ugiftderes Barn Anne Kirstine Jensdatter34ugift Indsidder, ernærer sig af sine Hænders Gerning Jens Christian Nielsen 7ugift} Ane Johanne Madsdatter10do.} hendes Børn Christiane Petrine Christensdatter 1do.}
Census
Type: CENS
February 1, 1840 (Age 42 years)
Shared note:
Sensitive:0 1840.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen i Tårs sogn 1. febr. 1840 FKT mikrofilm 1840, kort nr. 344 Byernes og Stedernes Navne:Taars Hede1 Huus2 Familier NavnAlderStandFamilieposition, Erhverv ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Mikkel Olesen41giftSmed Mariane Christensdatter47do.hans Kone Ole Christian Mikkelsen19ugift} deres Mette Barbara Mikkelsdatter15do.} Børn Maren Jensdatter53EnkeInderste, lever af Hænders Gerning Anne Kirstine Jensdatter44ugift } hendes Søster, do Christiane Petrine Christensdatter 6do.} hendes Ane Johanne Madsdatter14do.} Børn
Death
Type: DEAT
June 30, 1841 (Age 44 years)
Shared note:
Sensitive:0 1841.06.30 Død Udskrift af Tårs sogns kirkebog 1839-1846 LAN C 59 A - 14 Døde. Qvindekiøn. Lbnr.:11 Dødsdagen:1841, Juni, 30te. Begravelsesdagen:Juli 4de Afdødes navn:Ane Kirstine Jensdatter Afdødes Stand. Haandtering og Opholdssted:Ugivt og Ondsidder paa Taars Hese Afdødes Alder:45 Anm.:- - -
Burial
Type: BURI
July 4, 1841 (4 days after death)
Shared note:
Sensitive:0 Se dødsudskriften
Event from January 1, 1900 to January 1, 1901 (58 years after death)
Shared note:
Sensitive:0 1900 Omtale: Afskrift efter A. Gaardboe: "De sidste Natmandsfolk i Vendsyssel" Forlaget Viking Books, København 1968. (Side 74-76) Esbjerg bibliotek. Tårs sogns natmandsfolk. Den første natmandsbolig, traditionen melder om her, lå på Vestergårds ejendom i Tårs By, men ved begundelsen af dette <19., altså i begyndelsen af 1800-tallet> århundrede blev den faldefærdige hytte nedbrudt, og et nyt "nathus" blev opført paa heden ca 400 meter øst for kirken , hvor Tårs og Houstrup ejerlav afgav den fornødne grund. Her står Nathuset, som beboerne kalder det, endnu <1890'erne>, adskillige gange om- og tilbygget, og det areal hede, som fra begyndelsen af tillagdes Huset, er forlængst opdyrket og drives nu som enhver anden husmandslod. Natmandsreden i Tårs er antagelig den ældste i Vendsyssel, ikke alene sluttes dette deraf, at meddeleren har fundet natmanden i Tårs nævnt i kirkebø- gerne før sine standsfæller i de andre sogne, men den er også, om man så må sige, den mest populære natmandsbolig i hele landsdaelen og har tidligt givet stødet til, at beboerne i nabosognene har overført noget af den foragt, man nærede mod selve rakkerne, på sognets befolkning og kaldte dem med det ildeklingende navn "Tårs' Rakkere", hvilket forhold så atter har medvirket til, at Tårs-boerne ved mange lejligheder uden for sognets grænser har været genstand for en lige så ublid behandling sim latterlig foragt. Denne natmandsbolig har sikkert også været den mest befolkede, og endnu 1824, da natmand Mikkel Olesen holdt sit indtog her, var der i forvejen til huse i alt 14 personer. Det første natmandspar i Tårs, som sognets ældste kirkebog giver oplysning om, er Laurs Jensen og hustru Marie Pederdatter, der, som ovenfor anført havde et barn i kirke 1716. Af deres børn arvede sønnen Lias Larsen, født 1718, bestillingen efter faderen. Det fortælles om ham, at han engang havde været ude i sin håndteringi de nordlige sogne i Vendsyssel og havde på denne tur voldtaget en kone, hvilket kom ham dyrt at stå, thi hans offers mand, der yndede den hurtige retsforfølgning, bibragte ham ved denne lejlighed en brokskade, han siden bar på hele sit liv. Hans Kone, som døde samme år som han, hed Kirsten Jensdatter. Hvorledes det er gået til, at ingen af deres børn forblev i bestillingen, vides ikke, thi 1787 nævner kirkebogen natmand Jens Kristian Nikolajsen, som af Tårs-boerne urigtigt blev kaldt Jens Hansen, og Abelone Nielsdatter i anledning af en barnedåb, og dette par har antagelig været det næste efter Elias. - se note 1 - I "Det jydske Almueliv" s. 259 anføres et træk , der ligesom det efterfølgenden kunne tyde på , at Jens Kr. Nikolajsen var lidt mere religiøs end de fleste andre af hans værkfæller. Da et af deres børn engang lå syg, græd Abelone herover, imens de sad og delte en flaske brændevin. -"Hvad græder du for?" sagde Jens Nikolajsen, "for vil den søde Jesus ha ham, så lad ham ta' ham!". Han havde måske også en grund til at sige således, thi de havde i alt 13 børn, - se note 2 - hvoraf en datter Maren var gift med en ved navn Jens Kristensen (Glerias), der, imellem han syslede lidt med rakkeriet sammen med svigerfaderen - se note 3 - fordrev tiden med at gå på jagt, hvorom det fortælles, at da han var blevet ældre, blev han syn dårligt, men desuagtet kunne han dog ikke nedlægge den kære sport. -se note 4 - Da han en dag gik over heden med en krukke mælk, han havde tigget, og bøssen på nakken, hørte han i nogen afstand en flok brokfugle, men da han ikke kunne opdage dem, satte han krukken på en lille tue for at søge lidt i nærhenden. Da han havde gjort et par vendinger, faldt hans dårlige øjne på krukken, hvilken han antog for det eftertragtede vildt, hvorfor han sigtede og skød: -"Ja, du siger nok tut," udbrød han, men nu skal jeg sgu tutte dig!" En anden datter, Ane Kirstine, havde, som foran omtalt sovet sammen med en gaardmandssøn fra sognet, og havde senere mange mange andre tilbedere, med hvem hun avlede flere børn. - se note 5 - En tredje datter, Else, blev gift med en Søn af Vindepind i Lendum, Hans Nielsen Vindepind, som efter svigerfaderens død i 1817 arvede bestillingen. En af hans døtre, Karen Marie, blev opfødt hos præsten i Ugilt, pastor Høeg (1819-1844), men om hendes senere skæbne vides intet. Hans Nielsen, "Nat-Hans", "Hans Vindepind" nedlagde frivillig sit embede i 1823 eller 1824, og året efter blev dette, som foran berørt, overtaget af en mand ved navn Mikkel Olesen, der egentlig oprindelig ikke tilhørte natmandsklassen, men undgik dog ikke at erholde dennes kendingsnavn, idet han fremtidig blev kaldt "Nat-Mikkel". Endnu i de første 25 år af Mikkel Olesens tid gik forretningen godt, man talte således i foråret 1838 ikke mindre end 22 hestekroppe rundt om hans bolig, og dog var dette rimeligvis jkun en ringe del af det hele antal, han havde ekspederet i vinterens løb efter det for landmanden så ugunstige år i 1837. - se note 6 - Han, der var den sidste natmand i Tårs, døde som fattiglem på sognets fattiggård i 1873. I Mikkels tid havde forholdene bedret sig således, at det blev muligt for hans børn at vinde optagelse blandt den befolkning, der hidtil så hårdnakket havde modsat sig natmandsfolkets indlemmelse i dens slægtsregistre. "Peder udøbt" var en af de omflakkende rakkere, men han havde så ofte tilhold i Nathuset i Tårs, at han rettelig bør nævnes her. Rakker-Stine, som var stiv i spåkunsten, siges at være en datter af Elias (?) boede i Nord Tykskov. Hun var almisselem, og pastor Høeg, som kendte hendes hang til tobak, sendte hende i egenskab af fattigforstander bl. a. stundum en 4 skillings kardus røgtobak til at pulverisere til snus. Når hun fik en sådan lækker- bidsken, holdt hun den op for næsen og sgde -"Vip, vip min lille guldunge!" Naar man betænker, at Elias Larsen, Jens Kr. Nikolajsen og hans Nielsen, hver i sær havde en større børneflok, hvoraf så godt som ingen hverken kunne og antagelig heller ikke ønskede at skabe sig andet fast hjem end den fædrene-rede, hvor de var født, forstår man let, hvor talrig den befolkning, der her med tiden måtte blive af unge og gamle. Det kan således nævnes, at den ofte nævnte Ane Kirstine havde i det mindste 5 børn, hvoraf kirkebogen anfører 2 (1820 og 1823), hun havde ned glarmester Mads Pedersen. 1823 er anmærket: "Mads Pedersen, En med Glarmesterkiste og uden vist Opholdssted Omvandrende" Adskillige af stammen er blevet kommunens almisselemmer. - - - o o o - - - Noter: 1) Jens Chr. Nikolajsen og Appellone Nielsdatter nævnes allerede i 1782 og 1785 i Tårs sogns kirkebog. 2) 13 børn er noget overdrevet. Jens Chr. Nikolajsen og Appelone fik 7 børn døbt i Tårs kirke i årene 1782-1799. Heraf døde 2 som spæde. Et 8. barn - formentlig født 1800 eller 1801 i Jelstrup sogn, nævnes som død og begravet i Tårs sogns kirkegård i 1801, 3 måneder gammel. 3) Jens Christensen (Glerias) blev gift i Jelstrup kirke med Maren Jensdatter i 1818, et år efter svigerfaderens død, og først i 1819 flyttede Glerias og Maren til Tårs. Han kan følgelig ikke have drevet meget rakkeri sammen med svigerfaderen. 4) Jens Christensen Glerias, alias Jens Mol(t)sen har formentlig aldrig ejet en bøsse - og har næppe nogensinde gået på jagt. På hans tid vogtede de jordbesiddende klasser kraftigt over jagtret m.m. så hvis Jens Kristensen mere eller mindre offentligt har båret rundt på en bøsse, var han formentlig blevet arresteret og anklaget for krybskytteri, hvilket tilsyneladende aldrig er sket. Desuden var det i en årrække forbudt for natmandsfolk at eje skydevåben, men dette tidsrum kendes dog ikke. 5) Det påståede forhold mellem Ane Kirstine og den ikke navngivne gårdmandssøn kan ikke bevises, da det ikke har båret frugter. Noget tilsvarende påstås om mange rakkerpiger og/eller -sønner. 6) Ved siden af rakkeriet lavede han en slags huer af katte- eller hundeskind og forsynede dem med en skygge af papir og senere af blik. Tidligere bruges i mange egne af Vendsyssel de såkaldte katekismushuer, som var af læder med en rund krans forneden af ræveskind. De var noget høje og runde med læderskygge overtrukket ned skind - Jfr. A. P. Gaardboe: Fortidsmunder fra Vendsyssel, side 341-342. Noterne 1-5 af Willy Søndergaard.
Family with parents - View this family
father
mother
Marriage: May 20, 1785Tårs kirke
-3 years
elder brother
3 years
elder sister
3 years
elder brother
3 years
elder sister
4 years
elder sister
3 years
herself
sister
younger brother
Family with Mads Pedersen - View this family
husband
herself
Marriage:
daughter
2 years
daughter
Family with Niels - View this family
husband
herself
Marriage:
son
Family with Christian Pedersen - View this family
husband
herself
Marriage:
daughter

Christening
Sensitive:0 1797.02.19 Barnedåb Udskrift af Tårs sogns kirkebog 17771797 LAN C 59 A - 10 Baptizati et Introductae 1797 Febr. 19. Bapt. Jens Nikolaisen og Appelone Nielsdatters hjemmdøbte Barn i Taars - - - Anne kirstine Faddere: Maren Pedersdatter i Boller Mølle, Anne Henricksdatter paa Hvidstedgaard, Peder Nielsen og Niels Christensen i Tranget og Christen Laursen i Hvidsted Intr. Bemeldte Appelone Nielsdatter i Taars.
Census
Sensitive:0 1801, 1. februar Folketælling. Udskrift af Folketællingsliste 1. febr. 1801 i Jelstrup sogn RA Mikrofilm Fkt 1801, kort nr. 333 Optegnelse på Folketallet m. v. i Jelstrup sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt den 1sste Februari 1801. Byernes og Stedernes Navne:Hundelev Bye52de Familie Pesronernes Navne Familiepos.AlderStandErhverv, Familiepos. -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Jens NicolaisenMand57} begge i 1ste} Apelone Nielsdatterhans Kone42} Ægteskab} Natfolk - } Maren Jensdatter}16ugift} har hjemme i Jens Jensen}14-} i Taars Sogn, men har Else Jensdatter} deres Børn11-} taget Ophold her Kirsten Jensdatter} 4-} for en kor Tid Anders Jensen} 1-}
EVEN
Sensitive:0 1826.11.09. Forhør Udskrift Børglum herreds ekstraretsprotokol 1826-1848 LAN B29 - 28. Aar 1826, den 9de November blev en Extraret nedsat paa Hjøring Raadstue til Behandling af Justitssagen mod Mikkel Olesen og Hustrue Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars. Som Vidner var tilstæde Niels Danielsen og Thomas Huus. Tiltalte vare løse og ledige tilstæde i Retten, ligeledes mødte Aktor Procurator Vesterby og Defensor Procurator Holm ved Fuldmægtig Hunnerup. For at beedige de forhen under Præliminæairforhøret afgivne Forklaringer havde Dommeren foranstaltet indkaldt Thomas Jensen Ledet, Christen Christensen Tenterhuset, Jens Molsen og dennes Hustrue Maren Jensdatter. For disse Comparenter blev Eedens Forklaring af Lovbogen forelæst og Meen Eeds Straf dem betydet, hvorefter fremstod 1. Thomas Jensen Ledet, der blev forelæst saavel sine under Præliminairforhøret den 7de October og 14de næstefter afgivne Forklaringer ligesom og det af Tiltalte under Extrarets Forhøret Udsagte, at Comparenten tilligemed Christen Tenterhuset havde hiulpet Mikkel at bortføre Tømmeret fra Dahl til Tenterhuset. Han tilføier i Dag sine forhen afgivne Forklaringer dette, at han ikke med Vished erindrer sig, hvilket Aar det var, at Tømmeret blev bortført fra Dahl. Med Vished ved han kun, at det ikke var forrige Aar, men om det var i Aaret 1823 eller 1824 kan han nu slet ikke erindre sig. Paa disse Forklaringer, dem han i det hele vedgik, aflagde Comparenten dernæst Eed efter Lovens Forskrivt, hvorefter han aftraadte. 2. Christen Christensen Tenterhuset, der hørte sin under Præliminairforhøret den 7de f. M. og 14de næstefter afgivne Forklaringer forelæse ligesom og det af Mikkel Olesen under Extraretten den 30te f. M. forklarede ham og forrige Deponent vedkommende. Angaaende Tømmerets Bortførelse fra Dahl forklarede han aldeles overensstemmende med forrige Deponent, dog med Tilføiende, at Tømmeret, der hørte til Dahls Bygninger ikke blev borte paa engang, men efterhaanden, ligesom han og selv saae, at Mikkel og Kone vare de eneste, der bortførte Tømmeret. Disse hans Forklaringer, som han iøvrigt vedgik som sandfærdige, bekræftede han under sin Eed med oprakte Fingre efter Lovens Forskrivt og blev derefter dimiteret. 3. Jens Molsen, som blev forelæst hans under Præliminair Forhøret den 7de f. M. Pag. 4, 7 og 9 afgivne Forklaringer, hvilke han endnu vedstode, og derpaa under Eed med oprakte Fingre bekræftede, hvornæst han aftraadte. 4. Maren Jensdatter, der hørte sine under Forhøret den 7de f. M. Pag. 4 og 7 aflagte Forklaringer forelæst, og efter at have vedgaaet samme som sandfærdige bekræftede disse under Lovens Eed og derpaa aftraadte. Efter Indkaldelse mødte endvidere 5. Peder Krarup, som blev foreholdt det af Mikkel Olesen under Extraretten den 30te f. M. Udsagte om, at han vidste Besked om, at det var i April Maaned 1823, at Tømmeret blev bortført fra Dahl. Comparenten forklarede i denne Anledning, at det var ham umuligt at erindre, når det Omforklarede passerede, men derimod har han engang seet |: naar erindrer han nu ikke :| at Mikkel Olesen har brækket ned Tømmer af Rollingshuset i Dahl, men ikke saae han, hvor dette Tømmer blev bragt hen. At dette ikke passerede i forrige Aar veed han bestemt, men om det var i 1823 eller 1824 kan han aldeles ikke erindre. Denne saaledes afgivne Forklaring bekræftede han med Eed paa lovlig Maade og blev derpaa demitteret. Tiltale Mikkel Olesen fremstod derpaa og blev af Dommeren tilspurgt, i hvilken Anledning han havde begiært Ane Kirstine Jensdatter af Natmandshuset i Taars indkaldt for at afgive Forklaring i denne Sag. Mikkel erklærede nu, at han ønskede hende tilspurgt om hun, som nærværende hele denne Sommer i Natmandshuset, havde nogensinde der hørt han mod Nogen bruge de Trudselsord, hvorfor han nu tiltales, ligesom om hun ikke af Jens Molsens Kone har engang i Sommer været anmodet om at hente 3 Mænd af Sognet, der skulde give ham Prygl. I Anledning heraf fremstod 6. Ane Kirstine Jensdatter, som efter Dommerens Foranstaltning var mødt, og som efter Løvte om Sandheds Udsigende forklarede, at hun af Mikkel har hørt netop alle de samme Trudsels og Undsigelsesord brugte, som af Jens Molsen og dennes Hustrue under de afholdte Forhører ere angivne og hvilke Deponenteres Forklaringer nu her bleve hende forelæste. Hun tilføier endnu, at engang i Sommer, da hun med Mikkel Olesen var alene hjemme i Natmandshuset har Mikkel Olesen udsagt eller fortalt Comparentinden, at hvis ikke han fik Huuslye i Natmandshuset, skulle aldrig nogen anden faa Nytte deraf, og da Comparentinden derpaa spurgte ham, i hvad Betydning han havde sagt disse Ord, og at han vel ikke vilde sætte Ild paa Huset, svarede Mikkel hertil, at dette var han ikke bange for, thi hvad han var givet i Haand og Hævd, havde han Lov at giøre med, hvad han vilde. Heller ikke har Comparentinden nogensinde været anmodet om af hendes Søster Jens Molsens Kone at skulle hente 3 Mænd for at prygle Mikkel. Disse Forklaringer, der blev Komparentinden forelæst og af hende vedgaaet som rigtige, bekræftede hun derpaa under Eed med oprakte Fingre og aftraadte derpaa. Dommeren anmærkede efterat Mikkel Olesen havde erklæret, at han i Anledning af det i Dag passerede intet havde at erindre, at det fra Dronninglund Herreds Ret under 30te f. M. reqvirerede Extrarets Tingsvidne ikke endnu er modtaget, hvorfor denne Sag blev udsat til en nærmere bestemmende Tid. Arrestanten blev igien hensat i Forvaring og Extraretten hævet. Spärck Niels Danielsen Thomas Huus begge med ført Pen.
Census
Sensitive:0 Udskrift af Folketællingen i Tårs sogn 18. febr. 1834 FKT mikrofilm 1834, kort nr. 262 Byernes og Stedernes Navne:Taars Hede1 Huus2 Familier NavnAlderStandFamilieposition, Erhverv ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Mikkel Olesen36giftSkorstensfeier Mariane Christensdatter43do.hans Kone Ole Christian Mikkelsen13ugift} deres Mette Barbara Mikkelsdatter 9do.} Børn Jens Molsen46giftIndsidder, Skorstensfeier Maren Jensdatter50do.hans Kone Niels Christian Jensen15ugiftderes Barn Anne Kirstine Jensdatter34ugift Indsidder, ernærer sig af sine Hænders Gerning Jens Christian Nielsen 7ugift} Ane Johanne Madsdatter10do.} hendes Børn Christiane Petrine Christensdatter 1do.}
Census
Sensitive:0 1840.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen i Tårs sogn 1. febr. 1840 FKT mikrofilm 1840, kort nr. 344 Byernes og Stedernes Navne:Taars Hede1 Huus2 Familier NavnAlderStandFamilieposition, Erhverv ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Mikkel Olesen41giftSmed Mariane Christensdatter47do.hans Kone Ole Christian Mikkelsen19ugift} deres Mette Barbara Mikkelsdatter15do.} Børn Maren Jensdatter53EnkeInderste, lever af Hænders Gerning Anne Kirstine Jensdatter44ugift } hendes Søster, do Christiane Petrine Christensdatter 6do.} hendes Ane Johanne Madsdatter14do.} Børn
Death
Sensitive:0 1841.06.30 Død Udskrift af Tårs sogns kirkebog 1839-1846 LAN C 59 A - 14 Døde. Qvindekiøn. Lbnr.:11 Dødsdagen:1841, Juni, 30te. Begravelsesdagen:Juli 4de Afdødes navn:Ane Kirstine Jensdatter Afdødes Stand. Haandtering og Opholdssted:Ugivt og Ondsidder paa Taars Hese Afdødes Alder:45 Anm.:- - -
Burial
Sensitive:0 Se dødsudskriften
EVEN
Sensitive:0 1900 Omtale: Afskrift efter A. Gaardboe: "De sidste Natmandsfolk i Vendsyssel" Forlaget Viking Books, København 1968. (Side 74-76) Esbjerg bibliotek. Tårs sogns natmandsfolk. Den første natmandsbolig, traditionen melder om her, lå på Vestergårds ejendom i Tårs By, men ved begundelsen af dette <19., altså i begyndelsen af 1800-tallet> århundrede blev den faldefærdige hytte nedbrudt, og et nyt "nathus" blev opført paa heden ca 400 meter øst for kirken , hvor Tårs og Houstrup ejerlav afgav den fornødne grund. Her står Nathuset, som beboerne kalder det, endnu <1890'erne>, adskillige gange om- og tilbygget, og det areal hede, som fra begyndelsen af tillagdes Huset, er forlængst opdyrket og drives nu som enhver anden husmandslod. Natmandsreden i Tårs er antagelig den ældste i Vendsyssel, ikke alene sluttes dette deraf, at meddeleren har fundet natmanden i Tårs nævnt i kirkebø- gerne før sine standsfæller i de andre sogne, men den er også, om man så må sige, den mest populære natmandsbolig i hele landsdaelen og har tidligt givet stødet til, at beboerne i nabosognene har overført noget af den foragt, man nærede mod selve rakkerne, på sognets befolkning og kaldte dem med det ildeklingende navn "Tårs' Rakkere", hvilket forhold så atter har medvirket til, at Tårs-boerne ved mange lejligheder uden for sognets grænser har været genstand for en lige så ublid behandling sim latterlig foragt. Denne natmandsbolig har sikkert også været den mest befolkede, og endnu 1824, da natmand Mikkel Olesen holdt sit indtog her, var der i forvejen til huse i alt 14 personer. Det første natmandspar i Tårs, som sognets ældste kirkebog giver oplysning om, er Laurs Jensen og hustru Marie Pederdatter, der, som ovenfor anført havde et barn i kirke 1716. Af deres børn arvede sønnen Lias Larsen, født 1718, bestillingen efter faderen. Det fortælles om ham, at han engang havde været ude i sin håndteringi de nordlige sogne i Vendsyssel og havde på denne tur voldtaget en kone, hvilket kom ham dyrt at stå, thi hans offers mand, der yndede den hurtige retsforfølgning, bibragte ham ved denne lejlighed en brokskade, han siden bar på hele sit liv. Hans Kone, som døde samme år som han, hed Kirsten Jensdatter. Hvorledes det er gået til, at ingen af deres børn forblev i bestillingen, vides ikke, thi 1787 nævner kirkebogen natmand Jens Kristian Nikolajsen, som af Tårs-boerne urigtigt blev kaldt Jens Hansen, og Abelone Nielsdatter i anledning af en barnedåb, og dette par har antagelig været det næste efter Elias. - se note 1 - I "Det jydske Almueliv" s. 259 anføres et træk , der ligesom det efterfølgenden kunne tyde på , at Jens Kr. Nikolajsen var lidt mere religiøs end de fleste andre af hans værkfæller. Da et af deres børn engang lå syg, græd Abelone herover, imens de sad og delte en flaske brændevin. -"Hvad græder du for?" sagde Jens Nikolajsen, "for vil den søde Jesus ha ham, så lad ham ta' ham!". Han havde måske også en grund til at sige således, thi de havde i alt 13 børn, - se note 2 - hvoraf en datter Maren var gift med en ved navn Jens Kristensen (Glerias), der, imellem han syslede lidt med rakkeriet sammen med svigerfaderen - se note 3 - fordrev tiden med at gå på jagt, hvorom det fortælles, at da han var blevet ældre, blev han syn dårligt, men desuagtet kunne han dog ikke nedlægge den kære sport. -se note 4 - Da han en dag gik over heden med en krukke mælk, han havde tigget, og bøssen på nakken, hørte han i nogen afstand en flok brokfugle, men da han ikke kunne opdage dem, satte han krukken på en lille tue for at søge lidt i nærhenden. Da han havde gjort et par vendinger, faldt hans dårlige øjne på krukken, hvilken han antog for det eftertragtede vildt, hvorfor han sigtede og skød: -"Ja, du siger nok tut," udbrød han, men nu skal jeg sgu tutte dig!" En anden datter, Ane Kirstine, havde, som foran omtalt sovet sammen med en gaardmandssøn fra sognet, og havde senere mange mange andre tilbedere, med hvem hun avlede flere børn. - se note 5 - En tredje datter, Else, blev gift med en Søn af Vindepind i Lendum, Hans Nielsen Vindepind, som efter svigerfaderens død i 1817 arvede bestillingen. En af hans døtre, Karen Marie, blev opfødt hos præsten i Ugilt, pastor Høeg (1819-1844), men om hendes senere skæbne vides intet. Hans Nielsen, "Nat-Hans", "Hans Vindepind" nedlagde frivillig sit embede i 1823 eller 1824, og året efter blev dette, som foran berørt, overtaget af en mand ved navn Mikkel Olesen, der egentlig oprindelig ikke tilhørte natmandsklassen, men undgik dog ikke at erholde dennes kendingsnavn, idet han fremtidig blev kaldt "Nat-Mikkel". Endnu i de første 25 år af Mikkel Olesens tid gik forretningen godt, man talte således i foråret 1838 ikke mindre end 22 hestekroppe rundt om hans bolig, og dog var dette rimeligvis jkun en ringe del af det hele antal, han havde ekspederet i vinterens løb efter det for landmanden så ugunstige år i 1837. - se note 6 - Han, der var den sidste natmand i Tårs, døde som fattiglem på sognets fattiggård i 1873. I Mikkels tid havde forholdene bedret sig således, at det blev muligt for hans børn at vinde optagelse blandt den befolkning, der hidtil så hårdnakket havde modsat sig natmandsfolkets indlemmelse i dens slægtsregistre. "Peder udøbt" var en af de omflakkende rakkere, men han havde så ofte tilhold i Nathuset i Tårs, at han rettelig bør nævnes her. Rakker-Stine, som var stiv i spåkunsten, siges at være en datter af Elias (?) boede i Nord Tykskov. Hun var almisselem, og pastor Høeg, som kendte hendes hang til tobak, sendte hende i egenskab af fattigforstander bl. a. stundum en 4 skillings kardus røgtobak til at pulverisere til snus. Når hun fik en sådan lækker- bidsken, holdt hun den op for næsen og sgde -"Vip, vip min lille guldunge!" Naar man betænker, at Elias Larsen, Jens Kr. Nikolajsen og hans Nielsen, hver i sær havde en større børneflok, hvoraf så godt som ingen hverken kunne og antagelig heller ikke ønskede at skabe sig andet fast hjem end den fædrene-rede, hvor de var født, forstår man let, hvor talrig den befolkning, der her med tiden måtte blive af unge og gamle. Det kan således nævnes, at den ofte nævnte Ane Kirstine havde i det mindste 5 børn, hvoraf kirkebogen anfører 2 (1820 og 1823), hun havde ned glarmester Mads Pedersen. 1823 er anmærket: "Mads Pedersen, En med Glarmesterkiste og uden vist Opholdssted Omvandrende" Adskillige af stammen er blevet kommunens almisselemmer. - - - o o o - - - Noter: 1) Jens Chr. Nikolajsen og Appellone Nielsdatter nævnes allerede i 1782 og 1785 i Tårs sogns kirkebog. 2) 13 børn er noget overdrevet. Jens Chr. Nikolajsen og Appelone fik 7 børn døbt i Tårs kirke i årene 1782-1799. Heraf døde 2 som spæde. Et 8. barn - formentlig født 1800 eller 1801 i Jelstrup sogn, nævnes som død og begravet i Tårs sogns kirkegård i 1801, 3 måneder gammel. 3) Jens Christensen (Glerias) blev gift i Jelstrup kirke med Maren Jensdatter i 1818, et år efter svigerfaderens død, og først i 1819 flyttede Glerias og Maren til Tårs. Han kan følgelig ikke have drevet meget rakkeri sammen med svigerfaderen. 4) Jens Christensen Glerias, alias Jens Mol(t)sen har formentlig aldrig ejet en bøsse - og har næppe nogensinde gået på jagt. På hans tid vogtede de jordbesiddende klasser kraftigt over jagtret m.m. så hvis Jens Kristensen mere eller mindre offentligt har båret rundt på en bøsse, var han formentlig blevet arresteret og anklaget for krybskytteri, hvilket tilsyneladende aldrig er sket. Desuden var det i en årrække forbudt for natmandsfolk at eje skydevåben, men dette tidsrum kendes dog ikke. 5) Det påståede forhold mellem Ane Kirstine og den ikke navngivne gårdmandssøn kan ikke bevises, da det ikke har båret frugter. Noget tilsvarende påstås om mange rakkerpiger og/eller -sønner. 6) Ved siden af rakkeriet lavede han en slags huer af katte- eller hundeskind og forsynede dem med en skygge af papir og senere af blik. Tidligere bruges i mange egne af Vendsyssel de såkaldte katekismushuer, som var af læder med en rund krans forneden af ræveskind. De var noget høje og runde med læderskygge overtrukket ned skind - Jfr. A. P. Gaardboe: Fortidsmunder fra Vendsyssel, side 341-342. Noterne 1-5 af Willy Søndergaard.