Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Sensitive:0 1820.05.30 Fødsel Udskrift af Tårs sogns kirkebog 1814-1826 LAN C 59 A - 12 Fødte. Qvindekiøn. Lbnr.:11 Aar og Datum:1820, den 30te Maii Barnets fulde NavnKaren marie Hansdatter Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Boepæl:Natfolk Hans Nielsen og Else Jensdatter paa Taars Heede. Daabens Datum hiemme eller i KirkenHiemme den 4. Junii, i Kirken den 25. Junii. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Tjenestepigerne Mariane Nielsdatter i Neder Schouen i Aaested Sogn og Johanne Christensdatter fra Hvidstedgaard, Natmand Niels Nielsen fra Huuset Norge i Lendum Sogn Huusmand Christen Christensen fra Hundelev i Jelstrup Sogn og karlen ole Nielsen fra Volstrup Sogn og Bye Anm.- - -

Sensitive:0 Se fødselsnotatet

Sensitive:0 Se fødselsnotatet

Sensitive:0 1885.08.06. Død Udskrift af Hune sogns kirkebog 1876-1892 LAN C 87 A - 26 Døde Qvindekiøn Lbnr.:6 (8) Dødsdagen:1885, d. 6te August Begravelsesdagen:1885, d. 11. August Afdødes Navn:Karen Marie Hansen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Gift. Smed Christen Pedersens Hustru i Hune Afdødes Alder:65 Aar Anm.:Skifte Att. 7/8-85 Dødsattest 10/8-85 Brystsygdom.

Sensitive:0 Se dødsnotatet

Sensitive:0 1900 Omtale: Afskrift efter A. Gaardboe: "De sidste Natmandsfolk i Vendsyssel" Forlaget Viking Books, København 1968. (Side 74-76) Esbjerg bibliotek. Tårs sogns natmandsfolk. Den første natmandsbolig, traditionen melder om her, lå på Vestergårds ejendom i Tårs By, men ved begundelsen af dette <19., altså i begyndelsen af 1800-tallet> århundrede blev den faldefærdige hytte nedbrudt, og et nyt "nathus" blev opført paa heden ca 400 meter øst for kirken , hvor Tårs og Houstrup ejerlav afgav den fornødne grund. Her står Nathuset, som beboerne kalder det, endnu <1890'erne>, adskillige gange om- og tilbygget, og det areal hede, som fra begyndelsen af tillagdes Huset, er forlængst opdyrket og drives nu som enhver anden husmandslod. Natmandsreden i Tårs er antagelig den ældste i Vendsyssel, ikke alene sluttes dette deraf, at meddeleren har fundet natmanden i Tårs nævnt i kirkebø- gerne før sine standsfæller i de andre sogne, men den er også, om man så må sige, den mest populære natmandsbolig i hele landsdaelen og har tidligt givet stødet til, at beboerne i nabosognene har overført noget af den foragt, man nærede mod selve rakkerne, på sognets befolkning og kaldte dem med det ildeklingende navn "Tårs' Rakkere", hvilket forhold så atter har medvirket til, at Tårs-boerne ved mange lejligheder uden for sognets grænser har været genstand for en lige så ublid behandling sim latterlig foragt. Denne natmandsbolig har sikkert også været den mest befolkede, og endnu 1824, da natmand Mikkel Olesen holdt sit indtog her, var der i forvejen til huse i alt 14 personer. Det første natmandspar i Tårs, som sognets ældste kirkebog giver oplysning om, er Laurs Jensen og hustru Marie Pederdatter, der, som ovenfor anført havde et barn i kirke 1716. Af deres børn arvede sønnen Lias Larsen, født 1718, bestillingen efter faderen. Det fortælles om ham, at han engang havde været ude i sin håndteringi de nordlige sogne i Vendsyssel og havde på denne tur voldtaget en kone, hvilket kom ham dyrt at stå, thi hans offers mand, der yndede den hurtige retsforfølgning, bibragte ham ved denne lejlighed en brokskade, han siden bar på hele sit liv. Hans Kone, som døde samme år som han, hed Kirsten Jensdatter. Hvorledes det er gået til, at ingen af deres børn forblev i bestillingen, vides ikke, thi 1787 nævner kirkebogen natmand Jens Kristian Nikolajsen, som af Tårs-boerne urigtigt blev kaldt Jens Hansen, og Abelone Nielsdatter i anledning af en barnedåb, og dette par har antagelig været det næste efter Elias. - se note 1 - I "Det jydske Almueliv" s. 259 anføres et træk , der ligesom det efterfølgenden kunne tyde på , at Jens Kr. Nikolajsen var lidt mere religiøs end de fleste andre af hans værkfæller. Da et af deres børn engang lå syg, græd Abelone herover, imens de sad og delte en flaske brændevin. -"Hvad græder du for?" sagde Jens Nikolajsen, "for vil den søde Jesus ha ham, så lad ham ta' ham!". Han havde måske også en grund til at sige således, thi de havde i alt 13 børn, - se note 2 - hvoraf en datter Maren var gift med en ved navn Jens Kristensen (Glerias), der, imellem han syslede lidt med rakkeriet sammen med svigerfaderen - se note 3 - fordrev tiden med at gå på jagt, hvorom det fortælles, at da han var blevet ældre, blev han syn dårligt, men desuagtet kunne han dog ikke nedlægge den kære sport. -se note 4 - Da han en dag gik over heden med en krukke mælk, han havde tigget, og bøssen på nakken, hørte han i nogen afstand en flok brokfugle, men da han ikke kunne opdage dem, satte han krukken på en lille tue for at søge lidt i nærhenden. Da han havde gjort et par vendinger, faldt hans dårlige øjne på krukken, hvilken han antog for det eftertragtede vildt, hvorfor han sigtede og skød: -"Ja, du siger nok tut," udbrød han, men nu skal jeg sgu tutte dig!" En anden datter, Ane Kirstine, havde, som foran omtalt sovet sammen med en gaardmandssøn fra sognet, og havde senere mange mange andre tilbedere, med hvem hun avlede flere børn. - se note 5 - En tredje datter, Else, blev gift med en Søn af Vindepind i Lendum, Hans Nielsen Vindepind, som efter svigerfaderens død i 1817 arvede bestillingen. En af hans døtre, Karen Marie, blev opfødt hos præsten i Ugilt, pastor Høeg (1819-1844), men om hendes senere skæbne vides intet. Hans Nielsen, "Nat-Hans", "Hans Vindepind" nedlagde frivillig sit embede i 1823 eller 1824, og året efter blev dette, som foran berørt, overtaget af en mand ved navn Mikkel Olesen, der egentlig oprindelig ikke tilhørte natmandsklassen, men undgik dog ikke at erholde dennes kendingsnavn, idet han fremtidig blev kaldt "Nat-Mikkel". Endnu i de første 25 år af Mikkel Olesens tid gik forretningen godt, man talte således i foråret 1838 ikke mindre end 22 hestekroppe rundt om hans bolig, og dog var dette rimeligvis jkun en ringe del af det hele antal, han havde ekspederet i vinterens løb efter det for landmanden så ugunstige år i 1837. - se note 6 - Han, der var den sidste natmand i Tårs, døde som fattiglem på sognets fattiggård i 1873. I Mikkels tid havde forholdene bedret sig således, at det blev muligt for hans børn at vinde optagelse blandt den befolkning, der hidtil så hårdnakket havde modsat sig natmandsfolkets indlemmelse i dens slægtsregistre. "Peder udøbt" var en af de omflakkende rakkere, men han havde så ofte tilhold i Nathuset i Tårs, at han rettelig bør nævnes her. Rakker-Stine, som var stiv i spåkunsten, siges at være en datter af Elias (?) boede i Nord Tykskov. Hun var almisselem, og pastor Høeg, som kendte hendes hang til tobak, sendte hende i egenskab af fattigforstander bl. a. stundum en 4 skillings kardus røgtobak til at pulverisere til snus. Når hun fik en sådan lækker- bidsken, holdt hun den op for næsen og sgde -"Vip, vip min lille guldunge!" Naar man betænker, at Elias Larsen, Jens Kr. Nikolajsen og hans Nielsen, hver i sær havde en større børneflok, hvoraf så godt som ingen hverken kunne og antagelig heller ikke ønskede at skabe sig andet fast hjem end den fædrene-rede, hvor de var født, forstår man let, hvor talrig den befolkning, der her med tiden måtte blive af unge og gamle. Det kan således nævnes, at den ofte nævnte Ane Kirstine havde i det mindste 5 børn, hvoraf kirkebogen anfører 2 (1820 og 1823), hun havde ned glarmester Mads Pedersen. 1823 er anmærket: "Mads Pedersen, En med Glarmesterkiste og uden vist Opholdssted Omvandrende" Adskillige af stammen er blevet kommunens almisselemmer. - - - o o o - - - Noter: 1) Jens Chr. Nikolajsen og Appellone Nielsdatter nævnes allerede i 1782 og 1785 i Tårs sogns kirkebog. 2) 13 børn er noget overdrevet. Jens Chr. Nikolajsen og Appelone fik 7 børn døbt i Tårs kirke i årene 1782-1799. Heraf døde 2 som spæde. Et 8. barn - formentlig født 1800 eller 1801 i Jelstrup sogn, nævnes som død og begravet i Tårs sogns kirkegård i 1801, 3 måneder gammel. 3) Jens Christensen (Glerias) blev gift i Jelstrup kirke med Maren Jensdatter i 1818, et år efter svigerfaderens død, og først i 1819 flyttede Glerias og Maren til Tårs. Han kan følgelig ikke have drevet meget rakkeri sammen med svigerfaderen. 4) Jens Christensen Glerias, alias Jens Mol(t)sen har formentlig aldrig ejet en bøsse - og har næppe nogensinde gået på jagt. På hans tid vogtede de jordbesiddende klasser kraftigt over jagtret m.m. så hvis Jens Kristensen mere eller mindre offentligt har båret rundt på en bøsse, var han formentlig blevet arresteret og anklaget for krybskytteri, hvilket tilsyneladende aldrig er sket. Desuden var det i en årrække forbudt for natmandsfolk at eje skydevåben, men dette tidsrum kendes dog ikke. 5) Det påståede forhold mellem Ane Kirstine og den ikke navngivne gårdmandssøn kan ikke bevises, da det ikke har båret frugter. Noget tilsvarende påstås om mange rakkerpiger og/eller -sønner. 6) Ved siden af rakkeriet lavede han en slags huer af katte- eller hundeskind og forsynede dem med en skygge af papir og senere af blik. Tidligere bruges i mange egne af Vendsyssel de såkaldte katekismushuer, som var af læder med en rund krans forneden af ræveskind. De var noget høje og runde med læderskygge overtrukket ned skind - Jfr. A. P. Gaardboe: Fortidsmunder fra Vendsyssel, side 341-342. Noterne 1-5 af Willy Søndergaard.