Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Sensitive:0 1805.08.28 Barnedåb Deibjerg-Hanning sognes kirkebog 1717-1815 LAN C 539 - 1 1805 Dom: 14 post Trin: d. 15de Septbr. blev Peder Carlsen og Mette Marie Jens Datter i Qvemberg deres datters Daab confirmeret i Dejberg Kirke, som forhen d. 28de Augusti var hiemdøbt, kaldet Anne Cathrine. Fadderne vare: Mads Lunde i Nør-Vognbjerg, Niels Jensen i Lille Skindbierg, Karen Jens Datter, Kiersten Frands Datter og Mads Lundes Hustrue, som bar det.

Sensitive:0 Se dåbsnotatet

Sensitive:0 1829.05.19 Gudmor Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517A - 3 Fødte kvindekøn. No.:1829 - 5 Barnets fødselsdato:d. 19. Maj. Barnets navn:Christiane Daabens Datum, Hjemme eller i Kirken:8. Juni i Kirken Forældrenes Navne, Stand, Håndtering og Bopæl.Indsidder Christen Caspersen og Hustru Else Sophie Pedersdatter i Nørreveienhuus. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Pigen Anne Katrine Pedersdatter fra Qvemberg i Deiberg Sogn, Ungk. Mads Christian Caspersen fra Møruphuus, Manden Jens Kristensen fra Sønderbacken og konen Mette Christensdatter fra Herning Bye Anm.:- - -

Sensitive:0 1829.07.27 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 Aar 1829, den 27. juli mødte kongelig const. Herredsfoged Kolby ved Constitueret Fuldmægtig H. Ferslev Lybecker med Vidner Sognefoged Jens Madsen og Jens Lauridsen af Deiberg paa Vognberg Hede i Jens Kjærs Huus for i Anledning af skeet Anmeldelse til Contoiret i Dag at foretage en Undersøgelses Forretning i de paa fornævnte Hede værende Huse til muelig Opdagelse af et begaaet Tyverie i Stauning Præstegaard Natten mellem sidste Fredag og Løverdag, hvor da blev bortstiaalet endeel Lærred som lagde paa Bleg samt endvidere stjaalet nogle Hølsklæder m. m. paa andre Steder i Sognet. Reisen hertil tiltraadtes saasnart den tilsagte Vogn kunde møde og afgive Befordring Kl. 6 Efterm. og var Ankomsten hertil Kl. 10. Undersøgelsen tog sin Begyndelse i Johannes Christensens Huus og efter nøje Randsagning og Undersøgelse fandtes Intet som kunne skjønnes at være af de bortkomne Dele. Johannes Christensen fremstod og efter at være formanet om Sandheds Udsigende forklarede sig paa given Anledning saaledes: Sidste Løverdag Aften kom en Person navnlig Niels Godt fra Naboens Huus, Jens Peder Kjær, og hen til hans Sted, hvor han bad Comp. laane sig en Flasker til Brændeviin, hvilken han fik. Comp. havde bemeldte Dag været henne til Jens Peder Kjær , hvor Niels Godt og et andet mandfolk med 2de Fruentimmere og et Barn vare. Niels Godt bad da Comp. om en gl. Trøje, hvilken han gav ham tilligemed en gl. Bagstol og senere gav Niels Godt Comp. 2de Kraver, som han sagde Comp skulde have til Vederlag for hvad han havde givet ham. Comp. ved ikke hvorfra Niels Godt og medhavende Personer kom hertil eller herfra begave sig, ejheller kjendte han end oftnævnte Niels Godt. - Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel, hvornæst han afleverede de modtagne 2de Kraver af Niels Godt. Aftraadte. Disse 2de Kraver bleve med Rettens Segl forsynede og toges i Rettens Bevaring. Derefter fortsattes Randsagningen i Jens Kiærs Huus. Jens Kiær og Kone var tilstæde tilligemed den til Huse værende Qvinde Anne Cathrine Pedersdatter, af hvilke den Sidste fremstod og paa given Anledning samt Formaning at forklare sig sandfærdig afgav følgende Forklaring: Sidste Løverdag Morgen ved Solens Opgang kom en Person ved Navn Niels Godt her fra Sognet, men løber for Tiden om i Landet uden at have noget fast Opholssted medhavende et Mandfolk og 2 Fruentimmere med et Barn og bad om at de maatte være der til Folk kom op, hvilket de fik Tilladelse. I den Tid de var der fik de halv Potte Brændeviin, hvorfor Kens Kiærs Hustru fik en Barne Skjorte, samt videre tvende Barnebleger, hvorfor [han] fik Potte brændeviin til. Derpaa gik de om Formiddagen bort nør paa, men kom igjen om Eftermiddagen noget før Aften. Niels Godt hentede da en Potte brændeviin i Sortekroe og efterat de havde drukket den spurgte det ene Fruentimmer Comparentinden om hun ikke ville sælge hende en lille Vugge, hvortil hun svarede ja, og efter nogen Frem og Tilbagesnakken bleve de enige om, at Comp skulle have 3 Alen Blaarlærred, hvilket hun strax bekom og har allerede syet i en Særk paa et lille Stykke nær, som er levnet derfra. De foregave at have kjøbt Lærredet for Uld, men paa hvilket Sted talte de ikke om. Hun veed ikke, hvormeget de havde, thi imedens hun var ude med hendes lille Barn, rev de det Stykke Lærred af, hun skulle have. Ved Midnatstid toge de bort, men uden de sagde hvorhen de ville, og ligeledes saae hun ejheller hvor de [.... ....]. - Et af Fruentimmerne syede imedens de vare her en Rygpose, hvori de tilligemed en anden stribet Pose havde noget som hun dog ikke vidste hvad var. - Comp. vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igjen fremstod Jens Jensen Kjær, som efter Formaning og Anledning ligesom de forrige Afhørte afgav følgende Forklaring: De forommeldte Personer kom som af Sidstafhørte forklaret sidste Løverdags Morgen , og straks efter gik han til Sønder Wognberg, hvor han den Dag vogtede Creaturer og han ved derfor aldeles ikke, hvorledes Dagen passerede hjemme, da han først kom hjem kort før de gik derfra ud paa Aftenen. Han saae kun, at hver af Karlene ved Bortgangen havde en lille Bylt paa Ryggen, hvis Indhold han dog ikke var vidende om. Comp. har ikke vidst, hvad hans Kone havde modtaget af dem før nu, og han har ogsaa efter at have spurgt Tyveriet i Stauning fattet Mistanke om at de af berørte Personer afhændede Dele maatte være stiaalne. - Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endelig fremstod Sidstafhørtes hustru Mette Pedersdatter, som paa given Anledning og Formaning som de Forrige afgav følgende Forklaring overensstemmende med den af ham givne Forklaring, kuns med det Tillæg, at Niels Godt gav hende ud paa Aftenen bemeldte Løverdag, foruden Skjorten og Barneblegerne et prikket Tørklæde og nogle Haghatte og en Krave. - Comp. vedstod sin Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. De af Anne Cathrine Pedersdatter og Mette Pedersdatter omforklarede bekomne Dele afleverede de og modtoges til Rettens Bevaring og blev med Rettens Segl forsynet. - Ved den nøieste Randsagning og Eftersyn fandtes intet, som kunne skjønnes at være af det Bortkomne i Stauning med Undtagelse af de udleverede Dele. Den af Amtet meddelte Constitution til nærværende Undersøgelses Forretnings Udførelse, som ved Forretningens Begyndeslse blev oplæst, indlemmes saalydende: ##- Folio ---. Da det allerede er langt ud paa Natten og Kl. er 1 blev nærværende Forretning for i Dag sluttet. H. Ferslev Lybecker, const. Vidner: J. MadsenJ. Lauridsen.

Sensitive:0 1830.06.27 Gudmor Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C517A - 3 Fødte kvindekøn. No.:1830 - 8 Barnets fødselsdato:d. 8de Juni. Barnets navn:Christen Nielsen Daabens Datum, Hjemme eller i Kirken27. Juni i Kirken Forældrenes Navne, Stand Håndtering og BopælElse Sophie Caspersdatters uægte Barn i Møruphuus Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Pigen Anne Katrine Pedersdatter fra Deiberg Sogn, Kone Mette Christensdatter fra Sneiberg, Kirsten Marie Nielsdatter i Mørup, og Ungk. Mads Christian Caspersen i Møruphuus, Anm.:Som Barnefader blev udlagt Christen Nielsen fra Varde --------------- Som barnefader er i kirkebogen nævnt Christen Nielsen, men der er muligvis tale om, at barnets navn er gentaget ved en fejltagelse. Andre kilder nævner Abraham Johansen som barnefader, bl. a. H. P.Hansen i "Jyske skøjere og rakkere". At barnet Christen Nielsen får kaldenavnet "Kræ Abraham" tyder på, at faderskabet må tillægges Abraham

Sensitive:0 1831.09.16 Gudmor. Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517A - 3 Fødte. Qvindekiøn Aar og Lbnr.:5 Aar og Datum:1831, d. 5. Sept. Barnets fulde Navn:Grethe Marie Christensen Forældrenes Navne, Stand, Håndtering og Bopæl:Indsidder Christen Caspersen og Hustru Else Sophie Pedersdatter paa Nørre veien Mark Daabens Datum, Hjemme eller i Kirken:Døbt i Kirken d. 16. September Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Pige Ane Cathrine Pedersdatter fra Deiberg Jørgen Caspersen og Hustrue Mette Christensdatter fra Sneiberg og Kone Mette Marie ........., ibd.

Sensitive:0 1834.04.04. Forhør. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1932-1840 LAN B 81 - 41. Mikorofilm, rulle nr. M-32-655-656 Aar 1834 den 4de April blev paa Herredernes Contoir at undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Trappaud nedsat en Politieret for ifølge Amtets Ordre af 25de f. M. at optage et Forhør over Fruentimmeret Ane Cathrine Pedersdatter fordi hun havde født tre uægte Børn ved forskjellige Fædre. En Skrivelse fra Pastor Nielsen af 17de f. M., Amtets Ordre med paategnet Stævning blev fremlagt og acteres saalydende: ##. Pigen var ei efter Indstævningen mødt, og da hun efter mundtlig foregivende af Sognefogden i Dejberg ei [.....] har været i Sognet, men formeentlig med det Første vil ankomme til Skjern Sogn, blev Sagen indtil videre udsat. Det bemærkes, at Pigens nutidige Opholdssted vides ikke. Retten hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerTrappaud

Sensitive:0 1834.04.29 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41. Mikrofilm, rulle nr. M- 32655-656. Aar 1834 den 29de April blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybevker og Trappaud, hvor da blev foretaget det under 4de dennes paabegyndte Forhørover Pigen Ane Cathrine Pedersdatter, der nu havde Tjeneste i Skjern Sogn. Bemeldte Pige var mødt. Stævningen til idag blev fremlagt og acteres saalydende: ## Hun forklarede at være 28 Aar gammel og har forhen sidst i Aaret 1827 eller først i Aaret 1828 været i Forhør i Hammerum Herred i Anledning af sit første Svangerskab, hvor hun har forklaret sit Levned indtil den Tid. Barnefaderen til hendes første Barn, døbt den 20. Junii 1827, var Hans Pedersen Kartoft, med hvem hun dengang boede i Nørre Kartoft i Skarrild Sogn hos Niels Christian Pedersen. Hun var Kjæreste med bemeldte Hans Pedersen, men stod i intet viidere Forhold til ham. Af sin Tjeneste i Kartoft kom hun, fordi hun var frugtsommelig, ved Juuletider 1826 og tog derfra til Niels Qvemberg i Deiberg, dog forblev hun ikke her længe, men tog hen til sin Moder Mette Marie Jensdatter hos Laust Tambour i Deiberg, hvor hun forblev til henimod den Tid hun troede at skulle gjøre Barsel og tog da igjen til Niels Qvemberg, hvor hun i Midsommeren 1827 fødte Barnet Mette Marie. Hun forblev hos Niels Qvemberg 3 Uge efter at have gjort Barsel og levede dernæst det øvrige af den Sommer ved Binden og Strikken, i det hun dels opholdt sig hos sin Søster Else Sophie givt med Christen Caspersen i Rind og dels hos Niels Qvemberg. Omtrent 3 Uger før Juul 1827leiede Fattigcommissionen i Deiberg hende og Barn hos Niels Christian Sandager til Maidag 1828. Fra Maidag til Mikkelsdag 1828 var hun for egen Regning med sit Barn hos Laust Tambour og ernærede sig dels ved Arbeide, dels ved at gaa omkring i de omliggende Sogne for at betle. Hvor hun betlede kan hun ei opgive. FRa Mikkelsdag 1828 kom hun i Tjeneste hos Johannes Christensen i Deiberg for at holde Huus for ham, i hvilken Tjeneste hun havde sit barn med. Johannes Christensen har i flere Aar været skilt fra sin Kone ved Navn Maren, for Tiden i Avlum Sogn. I denne Tjeneste blev hun besvangret af sin Husbond Johannes Christensen. Hun forblev i Tjenesten til Februar Maaned 1829, hvorfra hun tog til sin Søster i Rind indtil ved Mortensdags Tider s. A. Derpa kom hun paa Fattigkassens Regning i Skjern og Deiberg til Christen Jensen i Knude i Skjern Sogn for at ligge i Barselseng med sit andet Barn og forblev her omtrent 3Uge. Det ene Barn blev derpaa af Fattigcommissionen indleiet til Søren Riber i Qvemberg Huusene, og hun siden med det mindste Barn til Niels Christensen Sandager i Deiberg. Hun forblev til Maidag 1830 paa dette Sted. For det ældste Barn blev Fattigcommissionen i Deiberg ved at sørge, men siden tog hun med sit mindste Barn til Moderen Mette Marie Jensdatter til Himmerland i Thostrup ved Viborg, hvor hun forblev til Mikkelsdag 1830. I denne Tiid ernærede hun sig ved at arbeide i bemeldte Sogn. Fra Mikkelsdag 1830 kom hun igjen til Laust Tambour i Deiberg med sit Barn, og fik her Understøttelses Korn af Deiberg Fattigcommission og forblev her til en otte Dage over Nytaar 1831, Derfra fik hun Tjeneste hos Jens Poulsen Thostrup i [Iidom] Sogn, hvorimod Fattigvæsenet beholdt hendes andet Barn. I Thostrup forblev hun til Mikkelsdag 1831. Derfra fik hun Tjeneste hos Bager Daniel Madsen i Varde. Hun berigtiger sin afgivne Forklaring saaledes, at hun i 1827 ikke blev indleiet til Niels Christensen Sandager, men gik paa Omgang i Sognet indtil Maidag 1828. Ligeledes føier hun til, at hun, efter at have været til Maidag 1830 med det yngste Barn i Deiberg, gik omkring og betlede med det i Sommeren 1830 uden nærmere at kunne opgive, hvor hun har betlet og kom dernæst igjen med sit Barn fra Mikkelsdag 1830 til Maidag 1831 paa Fattigcommissionens Regning til Niels Christensen Sandager. Herfra drog hun med Barnet til Moderen i Himmerland og forblev her til Mikkelsdag 1831. Fra Mikkelsdag 1831 til otte Dage over Nytår var hun hos Laust Tambour i Deiberg, herfra til Jens Poulsen Thostrup til Mikkelsdag 1832, derfra til Bager Daniel Madsen i Warde til Paaske 1833. I denne Tjeneste paastaaer hun at være besvangret af Ungkarl Andreas Jensen i Warde, og uagtet det betydes hende, at Barnet efter dette foregivne Svangerskab er først født 11te Febr, d. A. og at hun følgelig efter [derom Regning] skulle have gaaet 4 til 5 uger over Tiden, vedblev hun dog, at bemeldte Anders Jensen sidst pleiede legemlig omgang med hende Confirmationssøndag den 14 April 1833, og siden har hun ei havt legemlig Omgang med Nogen. Fra Warde fik hun Tjeneste i Næsborg Sogn hos Hans Lauridsen indtil Midsommer 1833. Derfra kom hun til sin Søster Ane Marie, gift med Niels Nielsen i Thistrup Sogn ved Warde og forblev der indtil Mikkelsdag 1833, da hun af Fattigcommissionen i Deiberg blev leiet ind hos Søren Riber, hvor hun laae i Barselseng. Omtrent for fem Uger siden gik hun herfra og til Søsteren i Rind og var her i en tre Uger, hvorpaa hun fik Tjeneste hos Mads [Flask] i Aanum i Skjern, i hvilken Tjeneste hun endnu er. Da intet videre for i Dag var at oplyse, blev Forhøret udsat indtil videre. Hertz. Som Vidner:H. Ferslev LybeckerTrappaud

Sensitive:0 1834.05.09 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, Mikrofilm, rulle nr. M-32.655-656 Aar 1834 den 9de Maii blev paa Herredernes Contoir af undertegnede Politiemester og Vidnerne Lybecker og Trappaud nedsat en politieret, hvor da Forhøret over Ane Cathrine Pedersdatter continuerede. Retten fremlagde Stævning til Forhøret, en Skrivelse af 29de f. M til Sognefogden i Deiberg med Paategning af Sognefogden og Pigens Skudsmaal, der alt indlemmes saalydende ##. Pigen var mødt. De fremlagte Documenter blev hende foreholdte og hun vedgik de vare hende betræffende. Dernæst fremstod af de Indstævnte Personer: 1 Niels Qvemberg, der blev foreholdt den af Pigen den 29de f. M. afgivne Forklaring og vedgik sammes Rigtighed saavidt hendes Ophold hos ham betræffer. At hun i den Tid hun var hos ham tiggede eller betlede er ham ubekendt. Demitteret. 2. Laust tambour, som ligeledes vedgaaer Forklaringens Rigtighed for sit Vedkommende med Tilføiende, at han nok veed, at Ane Cathrine tiggede omkring i Sognene den Sommer fra Maidag til Mikkelsdat 1828, da hun havde Tilhold i hans Huus, men hvor hun saaledes tiggede er ham ubekjendt. Demitteret. 3. Niels Christensen vedgik Forklaringen ligeledes for sit Vedkommende. Demitteret. 4. Johannes Christensen forklarer, at hendes Forklaring ham vedkommende forholder sig rigtig med Tilføiende, at da han havde besvangret Ane Cathrine vilde han have ægtet hende, men Præsten vilde dengang ei vie dem, fordi han ikke kunde refundere Fattigkassen den Understøttelse, de havde nydt. Demitteret. 5. Christen Jacobsen [K....], der for to Aar siden var Sognefoged har erklæret for Retten, at Pigens Forklaring forsaavidt forholder sig rigtig.' 6. Søren Riber vedgik ogsaa den afgivne Forklarings Rigtighed for sit Vedkommende. 7. Jens Poulsen Thostrup ligeledes og erklærede, at hun i Tjenesten har hun opført sig skikkelig og ordentlig. Demitteret. 8. Mads Flask ligeledes som foregaaende Deponent. Demitteret Forhøret for i Dag sluttet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerTrappaud.

Sensitive:0 1834.05.15 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41. Mikrofilm, rulle nr. M- 32655-656. Aar 1834 den 15de Maj blev paa Herredernes Contoir af undertenede, i Justitsraad Herredsfogd Hertzes Fraværelse, const. Fuldmægtig H. Ferslev Lybecker med Vidner Thygesen og Søren Peter Hansen nedsat en Politiret, hvor da blev foretaget Sagen mod Anne Cathrine Pederdatter paabegyndt 4de April d. A. Tiltalte Anne Cathrine Pedersdatter var løs og ledig tilstede. Den Forhørsdommeren meddeelte Constitution med følgende indhentede Oplysninger: 1) en Skr. til Sognefogeden i Hanning af 2den f. M. med paategnet Svar. - 2) en Do. fra Amtet af 5te dennes. - 3) en Do. fra Contoiret til Amtet af 2den f. M. - 4) en Do. fra Herredsfoged Landt af 24de f. M. til Amtet. - 5) en Do. fra Do. til Sognefogeden i Rind med paategnet Svar. - 6) en Attest fra Mads [M..dom] af 24de f. M. - 7) en Skrivelse fra Herredsfoged Landt af [3...] til Amtet. - 8) en Erklæring fra Else Sophie Pedersdatter i Rind af 29de f. M. og - 9) en Attest fra Bølling-Nørre Herreders Contoir acteres saal. ## og erklærede Tiltalte, at Documenterne var hende vedkommende. Hun vedbliver sine forhen i Sagen afgivne Forklaringer uden Forandring. Demitteret, Forhøret sluttet, Politiretten hævet. H. Ferslev Lybecker Som Vidner:Thygesen Søren Peter Hansen

Sensitive:0 1834.07.02 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herrederes politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, Mikrofim, rulle nr. M-32.655-656 Aar 1834 den 2den Julii blev paa Herredernes Contoir af undertegnede Politiemester i Overvørelse af Vidnerne Jens Sørensen og Niels Hedebye nedat en Politieret, hvor da Sagen mod Fruentimmeret Ane Cathrine Pedersdatter blev foretaget. Paagjældende var løs og ledeig tilstæde. Retten fremlagde og foreholdt hende følgende Dokumenter: 1. en Skrivelse af 27de Maii d. A. fra Ringkjøbing Amtmandskab. 2. en Do. fra Contoiret til Ringkjøbing Amtmandskab af 29de April d. A. 3. en [...] af 11te Maii d. A. fra [M.......] i Næsborg 4. en Do. Capellan Lund i Næsborg af 14de Mai 5. en Skrivelse fra Herredsfoged Landt af 22de. Maii d. A. 6. en Udskrift fra Hammerum herreds politiprotocol til Vedheftning 7. en Skrivelse fra Amtet af 3die f. M. 8. en Do. fra Hobroe af 23de Mai fra Herreds og Byefoged Jamsen 9. en Skrivelse fra Do. 10. en Do. fra [Jørgemsem] i Thostrup 11. en Do. fra Kammerjunker Wedel Heinen af 5. Juni d. A. 12. en Do. af 6te Maii fra Do. med Paategning af Sognefogden i Thistrup. 13. en Skrivelse fra Amtet af17de f. M. 14. en Skrivelse fra Contoiret af 2den Junii dette Aar til Ringkjøbing Amtmandskab 15. en Skrivelse fra Herredsfoged Brrun til Sognefogden i Næsborg med Paategning af 11 Junii 1834 af Sognefogden. 16. en Skrivelse fra Herredsfoged og [Skriver] Bruun og Muhle 17. en Do fra [...... i .....] som alt acteres saalydende: ##. Det blev foreholdt Ane Cathrine Pedersdatter, og hun vedgik, at det var hende betræffende, men benægter saavidt Jørgensens Attest fra Thostrup angaaer, at hun kun skulde have arbeidet 3 Dage i Marken under sit Ophold der i Sognet, ligesom hun og vedbliver med Hensyn til Sognefogdens Erklæring fra Thistrup, at hun i den i Forhøret angivne Tid opholdt sig i Thistrup [.... .........] med Undtagelse af de faa Dage eller Uger, hun var fraværende, dels paa Besøg, dels på Arbeide i de omliggende Sogne, uden at hun nærmere om disse kan give Forklaring. Forsaavidt den fremlagte Udskrivt af Hemmerum Herreds Politieprotocol ikke indeholder Oplysninger om hendes foregaaende Vita, hvilket hun [......], da vedbliver hun ei at kunne erindre meere end det fremlagte Skudsmaal udviser, idet hun opholdt sig i Deiberg og Borris Sogne indtil Paaske 1822, dog var hun leiet ind hos Jens Hanninggaard, men da hun blev syg i Tjenesten fik hun intet Skudsmaal herfra, men kom til Nytaar 1823 *) til Bertel Jensen i [Gaarsvig], som Skudsmaalet udviser og var der til Mikkelsdag s. A. Fra Mikkelsdag 1822 til Nytaar 1823 havde hun igen ingen Tjeneste, men opholdt sig hos Søsteren Else Sophie i Rind som syg. Fra Nytaar 1823 erholdt hun som Skudsmaalet viser Tjeneste hos Niels Madsen Rosendahl i Aadum til Mikkelsdag 1823. Derfra var hun igjen nogle Maaneder, hvorpaa hun efter Skudsmaalets visende fik Tjeneste hos Mads Pedersen Ny Toft i Ølgod Sogn til Mikkelsdag 1824. Derfra var hun igjen hos Søsteren i Rind en kort Tid, og erholdt nu Tjeneste hos Mads Madsen i Sneiberg Sogn fra Juul 1824 til Mikkelsdag 1825. Herfra kom hun til Karstoft, hvor hen forblev, indtil hun blev besvangret og drog i Aaret 1826 til Qvemberg som forhen forklaret. Forsaavidt det fremlagte Skudsmaal ei oplyser den idag afgivne Forklaring anser Retten det nødvendigt derom at indhente nærmere Oplysning, saa at Sagen saalænge vil blive udsat, og Paagjældende, der tjener her i Sognet demitteret indtil videre. Herts Som Vidner:Jens SørensenNiels Hedebye med ført Pen - - - o o o - - - Kommentar: 1823 er i protokollen rettet til 1822, hvilket synes at give forvirring om tidspunkterne.

Sensitive:0 1834.09.03 Forhør Udskrft af Bølling-Nørre herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, Mikrofilm M-32.655-656 Aar 1834, den 3die Septbr. blev paa Bøllimg-Nørre Herreders Contoir af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Lange nedsat en Politiret for ifølge Amtets Ordre af 29de August d. A. at behandle Sag mod Ane Cathrine Pedersdatter af Aanum i Skjern for begaaet Betlerie og Løsgængerie. Amtets Ordre med Paategnet Stævning og Forkyndelses Paategning acteres saal. ##. - Ligeledes blev den ved Amtets Ordre oversendte Udskrivt fremlagt og modtaget til Vedhæftning. Tiltalte var løs og ledig tilstede og havde intet videre i Sagen at anføre end Forhørs Udskrivten indeholder. Sagen til Doms optaget og tiltalte demitteret efter at være gjort bekjendt med, at Dom vorder afsagt næstkommende Løverdag den 13de dennes Eftermiddag Kl. 3. Politiretten hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ W Lange

Sensitive:0 1834.09.13 Underretsdom. Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders domprotokol 1833-1844 LAN B 81 - xx, Mikrofilm, rulle nr. M-32.660-661 Aar 1834 den 13de Sept. blev i Sagen contra Ane Cathrine Pedersdatter afsagt saadan DOM. Ifølge Amtets Ordre af 25 Marts 1834 blev et Forhør optaget over Fruentimmeret Ane Cathrine Pedersdatter til Oplysning om hendes Levnet, da hun skulde have født 3de uægte Børn ved forskjellige Fædre. Ved dette Forhør oplystes det ved hendes egen Tilstaaelse og de tilveiebragte Documenter, at hun vel af og til havde havt fast Tjeneste, men ogsaa ofte har ligget halve og heele Aar hen uden Condition og undertiden ernæret sig ved Betlerie. Amtet har derfor under 29de f. M. ordret hende tiltalt for disse Forseelser, idet det derefter vilde gjøre Indstilling med Hensyn til det af hende begaaede qvalificerede Leiermaal. Tiltalte er over criminel Lavalder, har ei før været tiltalt eller straffet, og vil derfor nu blive at ansee efter Ford. 21de Aug. 1829 2 og 8 for det begaaede Løsgjængerie og Betlerie med en Straf af Vand og Brød, der fastsættes til 2 Gange 5 dage. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Ane cathrine Pedersdatter bør paa egen Bekostning at hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i to Gange 5 Dage med befalet Mellemfrist. - At efterkomme under Adfærd efter Loven. Hertz.

Sensitive:0 1834.09.13 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Anno 1834 den 13de September blev paa Herredernes Contoir at undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Lange nedsat en Politiret, hvor da Sagen mod Ane Cathrine Pedersdatter blev foretaget og deri afsagt saadan Dom |: Vide Domprotokollen Fol. 28. :| Tiltalte var [..] mødt. Retten hævet: Hertz Som Vidner: H. Ferslev LybeckerJ. [.] Lange

Sensitive:0 1838.01.10. Vidne Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655-656 Aar 1838 den 10. Januar blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Forhøret continuerede i Anledning af det hos Peder Lunde i Stauning forøvede Tyverie. For Forhøret var fremkaldt og fremstod 1. Søren Jespersen Riber af Wognberg, der paa Anledning forklarede, at Løverdagen den 16de f. M. om Formiddagen Kl. 9 kom Casper Christensen af Rind, der Natten forud havde logeret hos Jens Andersen, Wognberg, ind til Dep. dog opholdt han sig ei længere end medens han tændte sin Pibe, hvorpaa han igjen i Forening med Jens Nielsen, der -o-p-h-o-l-d-t- -s-i-g- -h-o-s- -D-e-p-.- kort før var ankommet til Dep., forlod Huuset og foregav at ville følges ad til Skjern. Videre saae Dep. ikke til Casper Christensen og Jens Nielsen den Dag før henimod Aftenen i Mørkningen, da Jens Nielsen ene kom tilbage og foregav, at de havde været i Skjern, hvorfra de var fulgtes tilbage ad Ringkjøbing Veien over Ganer Broe, hvor Casper Christensen havde forladt ham og fortsat sin Vei nordpaa ad Ringkjøbing Landevei, medens han selv gik tilbage til Dep. Her forblev han en Times Tid, hvorpaa han foregav, at han vilde hen til Christen Jespersen, Nørre Wognberg for at blive der om Natten, men da han havde været borte omtrent en Time kom han igjen tilbage og udelod sig med, at de vare gaaede i Seng hos Christen Jespersen, saa at han ei der kunde faae Natlogie [.....], hvorfor han bad at maatte blive Natten over hos Dep. Og da Jens Nielsens Broder Anders Christian Nielsen logerede i de Dage hos Dep., tillod Dep. Jens Nielsen at blive og at sove hos Broderen om Natten. Klokken omtrent 10 gik de alle tilsengs. Midt om Natten omtrent Kl. 1 a 2 vaagnede Dep ved en Udvendig Allarm ved Vinduet, men da han i det samme saa, at Jens Nielsen stod op og gik ud af Døren, dog i bar Linned, brød Dep. sig øieblikkelig ej videre derom, men da Jens Nielsen efter faae Minutters Forløb kom tilbage, og Dep. inde i Stuen havde hørt, at Jens Nielsen talte med nogen udenfor, spurgte han ham, hvem det havde været, hvortil Jens Nielsen svarede, at det havde været Casper Christensen, der var kommet for at forlange sin Pibe af Jens Nielsen, hvilken denne havde beholdt i Pant for 6 s., som Jens Nielsen havde udlagt for ham paa deres Vandring Dagen før i Skjern, men da Casper ingen Penge havde havt til at indløse Piben, ville han ikke udlevere den, hvorfor Casper igjen var gaaet sin Vej. Jens Nielsen gik derpaa igjen i Seng og forblev roelig hjemme, indtil han næste Dag tilligemed Broderen blev arresteret som Løsgænger. - Forhørsdommeren adspurgte Dep., om ikke Jens Nielsen, før han gik i Seng, havde anmodet Dep. eller Broderen om, saafremt der blev banket paa Vinduet om Natten, da at kalde paa ham, men Dep. nægter at kunne erindre dette. Den Pibe, som Jens Nielsen havde i Pant fra Casper Christensen, er endnu hjemme hos Dep. Videre Oplysning kunne han ikke give. Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 2. Jens Andersen, som forklarede, at Fredagen den 15de f. M. henimod Aften kom Casper Christensen, en Broder til Dep. Kone, i Følge med Ane Cathrine Pedersdatter, og denne sidste spurgte da, om de kunde forblive der om Natten, hvilket Dep. tillod. Kort efter disses Ankomst, saavidt Dep erindrer, kom ligeledes Jens Nielsen, der paa samme Maade fik Lov til at forblive Natten over. Omtrent Kl. 9 a 10 gik de alle til Senge og forblev saaledes Natten over. Næste Morgen Kl. 8a 9 forlode de igjen Huset, Jens Nielsen og Casper Christensen i Forening, for at gaae sammen til Skjern, og Ane Cathrine Pedersdatter kort efter, uden at Dep. veed, hvor hun gik hen, dog traf han hende henad Aften samme Dag hos Jeppe Søegaard i Stauning, og han formoder, hun var der Natten mellem den 16de og 17de, da hun forblev der om Aftenen, efter at han var gaaet derfra. Til Casper Christensen og Jens Nielsen saae han intet den Dag eller paafølgende Nat mellem 16de og 17de. Derimod mødte han henad Eftermiddagen den 17de Jens Nielsen, idet han som Arrestant blev ført til Herredscontoiret, og idet Jens Nielsen blev lidt tilbage for sin Vagt, udelod han sig i Samtale med Dep. og da faldt paa det hos Peder Lunde sidste Nat skeete Tyverie, udelod Jens Nielsen sig med, at Casper Christensen havde om Natten været udenfor Søren Ribers og da havde Jens Nielsen ude og fortalt denne, at han havde udøvet Tyveriet hos Peder Lunde, ligesom og Jens Nielsen trode, at Casper Christensen bar en Deel af Kosterne hos sig, da han talte med Jens Nielsen. Dep havde ligeledes af et Rygte hørt, uden at han dog kan opgive sin Hjemmel, at Jens Nielsen skal have anmodet Søren Riber om, forsaavidt nogen om Natten bankede paa Vinduet, da at kalde paa sig, dog hvorvidt det virkelig forholder sig saa, veed Dep. ikke. Videre Oplysning kunde han ikke give, og efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 3. Niels Nielsen, Vester Herreborg Hede, fremstod og forklarede, at Søndagen den 17de f. M. om Formiddagen kom Casper Christensen af Rind, der er Broder til hans Kone, til ham i hans Boepæl og havde blot en lille Pakke med noget i i Haanden, men hvad der var i Pakken, saae Dep. ikke. Han foregav at komme fra Deiberg og vilde hjem til Rind og opholdt sig kun en Times Tid i Dep. Huus, hvorpaa han spurgte om Dep ikke vilde følge med ham hen til Jacob Mogensens, hvor han ville hente et Par Støvler, som han havde kjøbt af Jacob Mogensens Søn. Heri indvilgede Dep., og da de kom hen til Jacob Mogensens, traf de der Jacob Mogensens Kone og Sønnen Lars samt Søren Larsen, hvor Casper Christensen fremtog et Tørklæde, han havde om Halsen, en Klædebørste og en Tin eller Blikdaase, som han falbød, uden at det dog blev ham afkjøbte. Tørklædet var rødt med en bred Bort om, og Casper foregav, at han havde faaet det af Ane Cathrine Pedersdatter, og Dep. hørte og saae, at de tilstedeværende, der ved at see Tørklædet udelod dem om, at der var et Bogstav isyet samme, men hvad det var for et Bogstav eller hvorledes Talen faldt, erindrer han ikke. Børsten og Daasen tog Casper op af Lommerne uden at udelade sig om, hvor han havde Børsten fra, hvorimod han fortalte, at han havde vundet Daasen i Kortspil fra en Mand Sønderfra hos Niels Hedebye i Skjern, men Navnet paa Karlen angav han ikke. De opholdt dem ganske kort hos Jacob Mogensens, hvorpaa de igjen gik tilbage til Dep. Her forblev Casper en Times Tid eller halvanden hos Dep. og gik derefter hjem ad Rind til, hvorhos han tog alt med sig, hvad han havde bragt til Huset. Casper Christensen talte ikke til Dep. om Tyveriet hos Peder Lunde, hvorom han saaledes ingen Oplysning kan give. Om Formiddagen, da Casper Christensen kom til Dep., foregav han, at han om Løverdagen den 16de havde siddet og sviret og spillet Kort hos Niels Hedebye, indtil det var blevet mørkt, derfra var han gaaet til Deiberg, men da Folk her vare i Seng, havde han tilbragt Natten paa Heden. Hvem han havde været hos i Deiberg for at faae Nattelogi udelod han sig ikke med. Dagen efter at Casper Christensen havde forladt hans Huus, kom Ane Cathrine Pedersdatter dertil og foregav at have været hos Jens Andersen sidste Nat. Hun havde aldeles intet med sig, da hun kom til Stedet, ligesom hun eiheller omtalte at have truffet sammen med Casper Christensen. Han vedgik det Tilførtes Rigtighed blev derpaa demitteret. 5. Niels Nielsens Kone Else Malene Christensdatter, Casper Christensens Søster, som for sit Vedkommende forklarede sig aldeles overensstemmende med sin Mand, hvorpaa hun blev demitteret. 6. Ane Cathrine Pedersdatter fremstod og forklarede, at hun om Aftenen den 15de f. M. kom fra Worgod af og indlogerede sig hos Jens Andersen, hvor hun traf Casper Christensen og Jens Nielsen, men næste Morgen forlod hun ogsaa Stedet og har ei siden været sammen eller talt med sidste Personer. Lørdag Nat den 16de logerede hun hos Jeppe Søegaard i Stauning, Søndag Nat den 17de hos Jens Andersen, hvorfra hun gik Mandag Morgen til Worgod. Det forholder sig rigtigt, at hun i Septbr. Maaned f. A. har foræret Casper Christensen et rødt Tørklæde med Bort om, men her var intet Bogstav indsyet, da hun gav ham det. Videre Oplysning kunde hun ikke give, og efterat have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev hun demitteret. - Forhøret for i Dag sluttet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange. - - - o o o - - - Kommentar: Ord, som er indført og derpaa overstreget i originaldokumentet er her skrevet med bindestreg mellem de enkelte bogstaver i ordet, f. eks. -o-v-e-r-s-t-r-e-g-e-t-

Sensitive:0 1838.07.17 Forhør. Udsskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41. Mikrofilm rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 17 Juli blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen Qvemberg continuerede. ettn fremlagde den til idag udstædte Indkaldelse saalydende: ##. hvorved bemærkes, at Peder Gartner af Handerup allerede forud vat afhørt. Af de øvrige Instævnte fremstod: 1. Søren Riber, som paa Anledning under Formaning til Sandhed forklarede, at Arrestantens Broder Anders Christian logerede hos Dep. Dagen og Natten før han gik til sin Tjeneste i Hostrup Bye i Øsse Sogn, men under Opholdet i Huset og ved Bortgangen havde han intet andet med sig end nogle i en Skjorte indsvøbte Klædningsstykker. Hvad Dag det var, han saaledes gik Sønder paa, erindrer Dep ikke, men saavidt han husker var det enten Onsdagen før eller Onsdagen efter Pintse. At Arrestanten har havt Sirup staaende i den af Christen Jespersen laante Dunk, der omtrent kunne være som 6 Potter, har Dep ei seet, kun veed han, at Arrestanten havde Sirup paa en simpel Viinflaske og en Pæglflaske, og efterhaanden, som disse blev tomme, blev de igjen af Arrestanten fyldte, uden at Dep veed, hvor han fik denne Sirup fra eller hvor han havde den staaende. Angaaende Sølvuhret, som Arrestanten paastaaer at have havt gjemt paa Deps Loft, da vedbliver denne sin foregaaende Forklaring og siger, at han intet videre derom kan oplyse. Endnu tilføier Dep., at før Anders Christian som omforklaret kom til ham, logerede han hos Niels Hedebye i Skjern. Om han der har havt noget Tøi staaende eller ei, veed Dep. ikke. Ratihaberet og aftraadt. 2. Jens Andersens Kone Mette Kirstine Christensdatter, der paa Anledning forklarede, at hun Tirsdagen før Pintse den 29de Maii d. A. - ikke Onsdag - var hun nede hos Søren Riber og afkjøbte da Arrestanten û Sirup, û bruun Sukker, û Kaffebønner og for 1 s. Rosiner. Senere, Dagen kan hun ei erindre, var hun dernede igjen og kjøbte û Sirup. Begge Gange blev Siruppen taget af en 3 Pæglflaske og hun saa ikke flere Flasker med Sirup paa. For Siruppen gav hun første Gang 4 s. og sidste Gang 5 s. Cour., for Sukkeret 5 s. Cour., for Kaffebønnenrne 5 s. Tilligemed Siruppen sidste Gang kjøbte hun Kardus Tobak for 4 s. Arrestanten foregav ved denne Leilighed at have kjøbt Varene af Christen Holm i Stauning. Hun tilføier at hun ved de ommeldte Leiligheder kun saae at Arrestanten havde en 4 til 5 Karduser Tobak. - Ratihaberet, aftraadt. 3. Christen Jespersens Kone Birthe Kirstine Poulsdatter, der paa Anledning forklarede, at hun en Dag - naar kan hun ei erindre - indfandt sig hos Søren Riber, hvor hun afkjøbte Arrestanten 1 û Sirup, som denne havde staaende paa en Flaske, der omtrent kunde holde 1 Pægl. Hun saae ikke mere Sirup i Huset ved denne Leilighed, ligesom Arrestanten ei heller udelod sig med, hvor han havde det fra. For Siruppen gav hun 9 s. Cour. Derimod har hun ikke kjøbt Kaffebønner, Sukker og [......], men det har hendes Mand selv kjøbt. Rat. Hun foreviste den Dunk, som Arrestanten havde havt tillaaans hos dem. Den kunde holde henimod 6 Potter, men ikke over. Naar det vat at Arrestanten laante den, kan hun ei erindre, men den blev tilbageleveret kort før hans Arrestation, og da kunde hun mærke, der havde været Brændeviin paa den, men af Sirup var der intet Spor. Hvad han ville bruge Dunken til, da han laante den foregav han ikke. Ratihaberet. Aftraadte. 4. Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, som forklarede, at jhun i Ugen før Pintse kjøbte for 4 s. Sirup af Arrestanten hos Søren Riber.. Siruppen stod paa en Flaske, og hun saa ikke mere ved denne Leilighed. SArrestanten forgav at have kjøbt det haf Christen Holm i Stauning. Noget efter Pintse, Dagen kan hun ei opgive, var hun tilligemed Ane Cathrine Peders Datter i Boel i Hostrup i Øsse Sogn for at besøge sin Søn, der tjener sammesteds, og ved denne Leilighed fortalte hende Søn Jørgen Andersen, at han havde faaet en Kardus Tobak af Anders Christian, der tjener to Steder i Hostrup Bye i Øsse Sogn, og saavel Jørgen Andersen som Folkene i Huset hvor han tjener, nemlig hos Jesper Boel fortalte, at Anders Christian var kommet til Sognet med omtrent en Snees Karduser Tobak. Ratihaberet. Aftraadt, 5. Niels Hedebye, der godvilligen var mødt, forklarede,,at Anders Christian kort før sin Afreise logerede hos Dep., da han arbeidede for ham, men han havde intet der staaende i denne Tid undtagen sine Klæder. Den Morgen han forlod Sognet for at reise sønder paa, kom han fra Deiberg af med en Pose paa Ryggen og var inde hos Dep. for at sige Farvel. Hvad der var i Posen veed Dep. ikke, men Anders Christian foregav at have sine Klæder deri. Ratihaberet. Aftraadt. 6. Ane Cathrine Pedersdatter, som forklarede, at hun en Dag efter Pintse har af Arrestanten hos Søren Riber kjøbt 1 û Sirup for 10 s. Cour. Siruppen tog Arrestanten af en Flaske, der omtrent kunde rumme 2 Pægle. Hvor han havde Siruppen fra veed hun ikke, ligesom hun ejheller ved denne Leilighed saa mere Sirup i Huset. - Angaaen Besøget i Øsse Sogn hos Jørgen Andersen forklarer hun sig overensstemmende med Mette Marie Jørgensdatter. Ratihaberet. Aftraadt. 7. Christen Kahnbergs Kone Johanne Jeppesdatter fremstod og forklarede, at saavidt hun erindrer kjøbte hun Fredagen før Pintse û Sirup af Arrestanten for 5 s. Cour. Hun var ikke selv hos Søren Riber for at hente den, men Arrestanten bragte den til hende paa hende Boepæl i en liden Krukke af hendes egen, som hun til den Hensigt havde givet ham Dagen før. - Ratihaberet og aftraadt. 8. Hans Simonsens Kone, Gl. Deiberg, Karen Sophie Jacobsdatter fremstod og forklarede, at en Dag kort før Anders Christian tog sønder paa indfandt han sig paa hendes Boepæl medhavende en Pose paa Ryggen, hvilken Pose han lagde uden for Døren, medens han selv gik ind. Han spurgte derpaa Dep. om hun villde kjøbe Kalveskind, men da hun benægtede dette, gik han igjen og tog Posen med sig. HUn kunde skjønne der var noget i Posen, men om det var Skindene elle hvad det var, veed hun ikke. Han angav ingen Pris paa Skindene, men spurgte hos Dep. om, hvad de selv fik for Skind, hvilket hun imidlertid ikke vidste. Ratihaberet og demitteret. 9.Christen Jespersen fremstod og forklarede angaaende Dunken overensstemmende med sin Kone, ligesom han og retter sin tidligere afgivne Forklaring derhen, at det var han selv og ikke hans Kone, der kjøbte 1 û Kaffebønner, 1 û Sukker og 1 û Cikorie af Arrestanten, hvilket denne hjembragte på Deps Boepæl. Hvor Arrestanten havde det fra veed Dep. ikke, men det hele blev betalt med 2 Mk. 4 s. Cour. - Ratihaberet og aftraadte. Arrestanten Jens Nielsen fremstod og vedblev sin forhen afgivne Forklaring med Tilføiende at >Dunken, hvorpaa han havde sin Sirop stod ude i Søren Ribers Loe, og han erindrer ikke at have havt andet derpaa end Sirup. Om han skyllede den af, inden han leverede den tilbage, erindrer han ei., og den har saalænge han har havt den tillaans staaet paa det samme Sted i Loen tildækket med noget Lyng og Halm for at Creaturerne ikke skulde beskadige den eller besøle den. Søren Riber blev fremkaldt, Dunken ham forevist, og han erklærede, at det forekommer ham at være den samme som Arrestanten foregav at have laant af Christen Jespersen, men hvor den havde staaet i Huset veed han ikke da han arbeidede meget ude. At den har staaet i Loen, hvor der rigtig nok ligger noget Lyng og Halm, er ham ei bekjendt. Med Hensyn til Anders Christians Bortgang fra Huset, tilføier han, at Skjorten, han bar sit Tøi væk i, var bundet sammen som en Pose og hængt over Ryggen. Iøvrigt tilføier han, at han hjemme kun har 3 hele Flasker og 2 mindre Dito og paa disse har der ikke paa een Gang været Sirup, man kun paa en af de store og en af de smaae. Demitteret. Arrestanten tilføiede i Anledning af denne Forklaring, at han ogsaa selv eiede en 1 Pæglflaske som han ogsaa havde brugt til Sirup. Mette Kirstine Christensdatter fremkaldt. Hun vedblev sin Forklarein. Arrestanten derimod tilstod vel at det kunde være muligt, at han har solgt Sirup og Sukker til hende, hvorimod han benægter at have udeladt sig for hende med at Varene var kjøbt af Christen Holm, uagtet Confrontation bragtes ei videre Overensstemmelse tilveie. Jens Andersens Kone demitteret. Christen Jespersen fremkaldt , confronteret med Arrestanten, der vedgik at have solgt Kaffebønner, Sukker og Cikorie til ham uden at kunne erindre for hvor meget. Med hensyn til Dunken siger Arrestanten, at det vel kan være mueligt, han har havt Brændeviin derpaa, før han tilbageleverede den, men erindre det kan han ikke. Dunken udleveret Christen Jespersen, som blev demitteret. Arrestanten vedgik endvidere at have solgt Sirup til Christen Jespersens Kone uden at kunne erindre hvor meget. Mette Marie Jørgensdatter fremkaldt, som vedblev sit Anbragte, confronteret med Arrestanten, der vedgaar mueligen at kunne have solgt Sirup til hende uden at kunne erindre hvor meget, men derimod benægter uagtet Confrontation at han ved denne Lejlighed har foregivet at have kjøbt det af Christen Holm, hvilket hun derimod vedblever. Mette Marie Jørgensdatter demitteret. Ane Cathrine Pedersdatter fremkaldt, vedblev sit Udsagn, confronteret med Arrestanten, der siger, at han ei kan huske at have solgt Sirup til hende, dog siger han at det vel kan have været mueligt, at det har været Tilfældet. Ane Cathrine Pedersdatter demitteret. Arrestanten vedgaaer at have solgt Sirup til Christen Kahnbergs Kone. Da ingen videre Oplysning var at erholde, blev Forhøret sluttet og Arrestanten overført til Arresten i Ringkjøbing. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.