Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Sensitive:0 1780.06.24 Barnedåb Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1717-1815 LAN C 539 - 01 1780 - Deiberg Søndagen den 24 Junij blef Nattmanden Jens Jørgensens og Hustrue Mette Andersdatter deres Datter Sophia døbt. Xsten [Tegel....] Kone bar Barnet [.......] Jens [Poulsen] øster Rahberg, Peder Stampe, [...... ... ....... ...... ... ... ....... ]

Sensitive:0 1787.07.01 Folketælling Udskrift fra folketællingsliste Optegnelse paa Folketallet m. v. i Deiberg Sogn i Bølling Herred, Ringkiøbing Amt den 1ste Juli 1787 Byernes og Stedernes Navne:Qvemberg1. Familie Personernes Navne:Familiepos.AlderStandErhverv, ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Jens JørgensenMand52} begge iNatmand Mette Andersdatterhans Kone41} 1ste Ægteskab Jørgen Jensenderes Søn19ugift Anders Jensendo17- - Christen Jensendo13- - Niels Jensendo 5- - Else Jensdatterderes Datter14- - Mette Marie Jensdatterdo10- - Sophie Jensdatterdo 7- - Else Jensdatterdo 1- -

Sensitive:0 1820.01.08 Vielse Udskrift af Dejberg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 03 Copulerede Lbnr.:1820 - 1 Brudgommens Navn, Alder, Haandtering og Opholdssted:Laust Christensen 35 Aar, Ungkarl i Deiberg Brudens Navn, Alder, Haandtering og Opholdssted:Sofie Jens Datter, 39 Aar, Kone i Gl. Deiberg. Hvem Forloverne ere:Gdmd. Niels Jensen i Gl. Deiberg og Jens Aabye, ibidem Vielsesdagen:1820, 8. Januar Vielsesstedet:i Deiberg Kirke Anm:- - -

Sensitive:0 1828.03.20 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, den 20de Martii blev paa Ringkjøbing Raadstue af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Vidner Jens Jørgensen og Jørgen Pedersen fremmet Forhør i Anledning af, at der i Dag er bleven indbragt hertil fra Deiberg Sogn en Mand ved Navn Anders Mortensen af Rønberg, Glarmester og Blikkenslager, med Kone og 4re Børn samt Ungkarl Carl Pedersen fra Deiberg Sogn. Den indløbne Skrivelse fra Sognefogden i Deiberg samt en Skrivtlig Opfordring til ham fra Sognepræsten, saavelsom og den ved den af Sognefogden anstillede Undersøgelse afleverede skrivtlige Tilladelse fra Overøvrigheden for fornævnte Anders Mortensen blev fremlagt og indlemmet saal. ## - Fol. - - -. Dog vil det sidstnævnte Document formentlig igien til sin Tid være at udlevere. Af de indbragte Personer fremstod først den, som antages at være Anders Mortensen Rønberg, som efterat være formanet til at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Dep. Navn er som angivet Anders Mortensen, født i Rønberg Sogn ved Skive af Forældre Morten Hansen og Kirsten Andersdatter, hvilke var af den Tid kaldet Natmandsfolk, som boede i et lidet Huus paa Heden og er døde for mange Aar siden. Han var hjemme til han var 10 Aar, men derefter kom han til at tjene i Skive Sogn, i Borberg Sogn, hvor han vogtede Faar for 4re Mænd deri Byen en Sommer, hos Just Witterup i samme Bye et Aar, hvorfra han kom til Sahl Sogn og tjente der hos Christen Bederholm et Aar, hos Lars Haugaard et Aar, hos Mikkel Bendtsen et Aar, og medens han var hos den sidstnævnte Mand blev han confirmeret, atter til at tjene hos Christen Bederholm fra Mikkelsdag til Juul et Aar, hos Christen Haugaard fra Juul til Fastelavn. Derefter tog han hjem til sin Moder i Rønberg, som da var Enke og lærte Glarmester Professionen af sin Broder Abraham Mortensen , hvorpaa lejede sig Værelser i et Huus i Holstebroe og drev der sin Profession1 Aar, men da blev han udkommanderet til Krigstjenesten og har tjent sin Tid ved Citadel Jægerne. Da han kom hjem fra Krigstjenesten tjente han hos Søren Haugaard i Sahl en Vinter og da han igien havde været inde i Krigsaarene og kom hjem igjen, tjente han paa samme Sted fra Sct. Hans Dag til Mikkelsdag. Han blev nu forlovet med sin nuhavende Hustru Mette Kirstien Jørgensdatter fra Rind Sogn, som reiste omkring med ham paa hans Profession uden at de var ægteviet, men blot forlovede og som varede til for omtrent 5 Aar siden da de bleve ægteviede i Rønberg Kirke. De har 5 levende Børn og have siden formeldte Tid og indtil denne Dag ført et omvandrende Liv, hvorved han har søgt at ernære sig og Familie af sin Profession, og til saadam Omreise er ham meddeelt den foran fremlagte Tilladelse af 6te Julii 1826 af daværende Amtmand her i Amtet. Da saavidt var avanceret, forklarede Dep., at der forhen er falden Amts-Resolution for, at han med Familie skulde være forsørgelses- berettiget i Sahl Sogn. For omtrent 14 Dage siden reiste han med Familie fra Sahl Sogn, og det var hans Bestemmelse at reise herud for at tale med Amtmanden om, at han finder den Understøttelse er for liden, som dette Sogns Fattigvæsen tildeler ham, og forøvrigt var Hensigten med hans Reise, at han ville til Deiberg, hvor han hos Søren Riber har et Pigebarn, som han vilde see til, og kom der sidste Mandag Aften og tog Logie hos Søren Riber i et Huus paa Wognbjerg Hede. Hans og Families Ophold dèr i de nu forløbne Dage var bleven længere end ellers formedelst at hans mindste Barn lidet over et Aar var blevet syg. Fra Deiberg ville han have været til Amtmanden, men den af Sognefogden foretagne Undersøgelse foranledigede, at han kom herind. Det, der har givet Anledning til Sognepræ- stens Opfordring, formener han at være, at han havde faaet Udstaaende med Jens Andersens Kone i et Huus ved Qvemberg i Deiberg ved, at han krævede hende for 4 Rbd. Tegn, som hun var ham skyldig, hvorefter hun og hendes Mands Moder androg for Præsten, at han opholdt sig der. Dep. blev opfordret til at forklare sig i Anledning af hans Udtalelser, da han blev anholdt af Sognefogden om, hvad han maatte vide om Tyverier og Bedragerier, og opgav han da, at han forhen til Tider, han har været i Deiberg, har hørt nogle af de derboende Glarmester og Blikkenslager Folk udskjælde hinanden ved ikommende Klammerie for et og andet Tyverie. Saaledes har han hørt Lars Tambergs Kone Sophie skylde Anders Jensens Kone Mette Kirstine for Tyverie og igjen omvendt denne havde beskyldt den første. Det siges at disse Koner engang tilhobe skal have stiaalen nogle Gryn og Anders Jensen Kone ene et Tørklæde, hvilket siges at være bleven solgt i Siig i Houer Sogn. Efter Fortælling skal dette Tørklæde være stiaalet fra Christine Jørgensdatter, men han har ikke hørt, hvor Grynene skal være stjaalne Da det var langt ud paa Eftermiddagen, da dette Forhør begyndte, og det nu er Aften vil det være endt for i Dag men blive at continuere i Morgen. Dep. af- traadte, men der blev føiet Anstalt for hans og de Øvriges Tilstedeblivelse. Forhøret for i dag sluttet. J Kolbye Vidner:Jens JørgensenJørgen Pedersen

Sensitive:0 1828.03.21 Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828 den 21de Martii continuerede foranstaaende Forhør paa Raadstuen i Overværelse af de samme Vitterlighedsvidner som i Gaar, hvor da Anders Mortensen igjen fremstillede sig og forklarede videre, at han ikke veed noget om Tyverier eller andet saaledes end hvad han har angivet i Gaar, og dette sidste er ejheller uden efter Fortælling og ikke noget, som han selv har erfaret. Dep. blev forelæst sin afgivne Forklaring, denne han vedgik at være rigtig tilført og aftraadte derpaa til videre. Igien fremstod den nu aftraadte Anders Mortensens Hustru Mette Kirstine som efter at være formanet til at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Deponentens Navn er som angivet Mette Kirstine Jørgensdatter, født i Rind Sogn, 32 Aar gl., og i Henseende til at hun blev forlovet og reiste omkring med sin nuhavende Mand, førend de blev ægteviet, og naar de derefter havde Bryllup samt deres sammenavlede Børn, endelig ogsaa med Hensigten af deres Reise herud saavelsom Aarsagen til, at deres Ophold i Deiberg blev noget længere end ellers, forklarede hun sig ligesom hendes Mand, Det samme gjorde hun om, at de blev henviste til Sahl Sogn og om det, som foranledigede, at der blev anstillet Undersøgelse af Sognefogden og de bragte herind. Paa Opfordring at forklare sig om, hvad der maatte være hende bekjendt om forøvede Tyverier eller andet saadant, angav hun, at hun har hørt det fortælle af Søren Ribers Kone, at Jens Andersen skal have sagt til Christen Kanbergs, formodentlig til Konen, at hans Moder, Anders Jensens Kone, skal, da han var en lille Dreng, have stjaalet 7 û Uld i Qvemberg Huus, og at hun, da hun var høi frugtsommelig, skal have løftet ham op paa Loftet for at trække en Pose med Uld hen til Hullet, for at hun kunde tage Ulden ud deraf, og at han ogsaa gjorde dette, og hans Moder ligeledes tog Ulden, men hvad Tid dette skete, enten ved Dag eller Nat, veed hun ikke. Den Tid boede Anders Christian Jensen, som var Enkemand í Qvemberg, men han er død for flere Aar siden. Ligeledes har hun hørt hendes Søster, Søren Ribers Kone sige, at Laust Tambergs Kone Sophie havde fortalt hende, at hun havde været med Anders Jensens Kone paa deres Omvandring, og at denne Sidste da skal paa et Sted, men dog veed hun ikke hvor det var, have sat sit Barn for Døren inde fra Stuen i Huset for at der ingenskulle komme hastig inde fra derud, og imidlertid derude taget Gryn af nogle Grynkurve. Endvidere har det tildraget, at Dep. Søster, Niels Qvembergs Kone gik en Dag for et eller 2 Aar siden fra Skindberg hjemad med et Tørklæde for Munden og var inde undervejs til Anders Jensen, men derimod, at hun havde det med sig, da hun kom hjem og gav sig til at give sine Børn noget at spise, imidlertid blev dette Tørklæde borte, og noget efter kom Konen fra Siig i Houer en Dag gaaende fra Anders Jensen, og ved at træffe sammen noget derfra med Søren Ribers Kone, fortalte at hun havde været hos Anders Jensen for at faae noget, blandt andet noget Garn, som hun havde leveret Anders Jensens Kone til deraf at strikke sig en Klokke og fremviste et Bomulds Tørklæde, som hun saaledes havde bekommet som Vederlag af A, Jensens Kone, men som denne havde forbuddet hende at sige til Nogen, for at hendes Mand ikke skulde have det at vide, da hun i saa Fald frygtede for, at han skulde blive vred, fordí hun havde skilt sig af dermed, hvilket Tørklæde Søren Ribers Kone gjenkjendte at tilhøre Niels Qvembergs Kone, da der var et lidet Hak deri. Men dette, som hun nu her har forklaret er som allerede angivet kun efter Fortællinger. Dep. erklærede ikke at vide mere at forklare, og da hun derpaa havde paahørt hendes Forklaring oplæst og vedstaaet, at den var rigtig tilført, blev hun demitteret. Endelig fremstod den indbragte Carl Pedersen, som i Gaar blev indsat i Arresten, men nu løs og ledig fremstillet, og efterat være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Hans Navn er som nysnævnt Carl Pedersen, i 28de Aar, fød af Forældre omvandrende Skorstensfeier Peder Carlsen og Mette Marie Jensdatter, med hvem han vandrede omkring til han var i 7de Aar, men som fra den Tid af har han havt følgende Tjenester [.....] hos Christian Giørtler, da i Aadum, nu i Skjern, en Sommer, om Vinteren med sine Forældre, hos Niels Rosendahl i Aadum en Sommer, og den næste Vinter ligesom den forrige med sine Forældre, hos Christen Barslund i Illerup i Grindsted Sogn en Sommer, om Vinteren med Forældrene, hos Christen Pedersen [Mejlgaard] i Lønborg 1 Aar, hvor han gik i Skole og blev confirmeret, næste Sommer hos Anders [.....] i Develmose i Borris, hos Hans Præst paa Østergaard i Lyhne Sogn i 2 Aar nær 6 Uger, den næste Vinter hos sin Søster, som er boesat i Rind Sogn, hvorfra han kom til S. Kastoft i Skarrild Sogn og var der en Sommer, kom igjen til Søsteren den paafølgende Vinter og atter til Nørre Kastoft en Sommer, hvilken sidste Tjeneste ophørte Mikkelsdag 1826. Siden har han ikke havt nogen fast Tjeneste, men har været hos Niels Qvemberg og Søren Riber og fulgt med dem paa deres Omreise, da han havde faaet Lyst til at lære Glarmester Professionen, hvori han ogsaa formener at have gjort Fremgang, da han kan tilskjære Ruder og støbe Bky. Han er anført som Optaget paa Egvad Sogns Lægdsrulle, i hvilket Sogn han er født, og i denne Lægdsrulle bestemte Overøvrigheden [. .....] at han skulle indføres. Han angiver at have søgt at faa Tjerneste til Bondearbejde, men har ingen kunnet opnaae eller faae opspurgt førend nu for nogle Dage siden Niels Qvemberg kom hjem sønder fra og fortalte, at der var en Tjeneste for en Karl hos Kroemanden og Degnen i Thistrup ved Warde, hvilken Tjeneste han gjerne ønskede sig, naar der intet skulle være derimod med Hensyn til hans Værnepligt, Han er arbeidsfør og erklærer at han kan baade høste og [slaae]. Han har været hos Søren Riber siden sidste Juul og været beskæftiget med Glarmester Arbeide, naar denne Mand havde noget at give ham at bestille, og til de Tider han ikke havde det, tog. Dep. sig andet for, saasom at sye ved hans Klæder. Endnu forklarer han, at han har søgt Altergang paa de Steder, han har tjent, og at hans Skudsmaalsbog ligger hos Sognepræsten i Deiberg. Paa Tilspørgsel om han veed noget om Tyverier eller sligt, svarede han, at der intet er ham bekjendt derom. Da han havde paahørt, at hans Forklaring blev oplæst og vedstaaet, at den var rigtig tilført, blev han demitteret og afgiven til Arrestforvareren, indtil Amtets Resolution indløber ham angaaende, hvorfor nærværende Forhør ogsaa nu vorder beskreven indsendt. Der bliver nu forskjellige indvarslede fra Deiberg Hede til Forhør, men hvilke først vil kunne møde næste Mandag som boende 2 Mile herfra. Forhøret for i Dag sluttet. J. Kolbye Vidner: Jens JørgensenJørgen Pedersen - - - o o o - - - Kommentar: Mette Kirstine Jørgendatter siger i forhøret, at "Den Tid boede Anders Chr. Jensen, som var enkemand i Qvemberg, men han er død for mange Aar siden". Dette kan ikke være rigtigt, da Anders Chr. Jensen først døde i 1854. og hans kone døde først i 1851. Hvem det er som Mette Kirstine Jørgensdatter eller tænker på, vides ikke

Sensitive:0 1828.03.24. Retsmøde- Udskrift fra Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, den 24de Martii blev Forhøret i Anledniong af de hertil indbragte Folk fra Qvemberg i Deiberg continueret paa Raadstuen i Ringkjøbing af underskrevne Retsbetjent med Vitterligheds Vidner Jens Jørgensen og Jørgen Pedersen, hvor da til Afhørelse vare indvarslede og nu her mødte Niels Qvembergs Kone Christine, Søren Ribers Kone Ane Kirstine Jørgensdatter, Laust Tambours Kone Sophie Jensdatter og Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, alle fra Qvemberg og Vognbjerg Hedehuse. Derimod befandtes Jens Andersen, som ogsaa var indvarslet, ikke hjemme efter Stævnings Mændenes Paategning var bortreist og formodes ikke at komme hjem igjen førend Paasken. Indvarslingen blev fremlagt med Forkyndelses Paategning og indlemmet saal. ## - Fol. - - - Niels Qvembergs Kone Christine Jørgensdatter fremstod og efterat være formanet at følge Sandhed afgav paa given Anledning følgende Forklaring: Dep. veed ikke noget om de 7 û Uld, som der foregives, at Anders Jensens Kone skal have stjaalet i Qvemberg Huus, thi det skal i alt Fald have været før hun kom dertil, hvilket nu er 18 Aar siden, og den Tid var der mange Qvindfolk paa dette Sted, hvis Foretagender hun ikke veed noget om at forklare. Hun har til Tider, da Laust Tambours Kone og Anders Jensens Kone har været i Klammerie hørt den Første beskylde den Sidste for paa deres Omvandringer imedens deres Børn var smaae maaskee for 20 Aar siden at skulle have taget nogle Gryn, men som hun dog nok ikke fik efter hvad den Første ved samme Leilighed udlod sig med. Dette skal have været paa et Sted, hvor de logerede, men hvor dette Sted var eller hvad Tid, Nat eller Dag, at den ommeldte Kone vilde have forævet dette Tyverie, derom veed hun intet at forklare. Hun tillagde i Forbindelse dermed, at hun har flere Gange været med Anders Jensens Kone, men ikke befunden hende i Tyverie. En Dag for 5 eller 6 Aar siden, da hun gik fra Skindberg til sit Hjem, havde hun et blaat Bomulds Tørklæde med røde Striber i for sin Mund, men om hun havde dette Tørklæde endnu med sig, da hun kom hjem, kan hun ikke sige tilvisse, da hendes mindste Barn var meget urolig i samme Øjeblik hun kom hjem og hun derfor kastede alt fra sig i en Hast for at tage fat paa Barnetog see det tilgode, hvilket Tørklæde havde disse Kjendemærker, at de var et lidet Hak ind i en af Siderne og at der var skaaret ind i det fra et af Hjørnerne. Nogen Tid efter fortalte Dep. Søster, Søren Ribers Kone,at hun havde seet Konen fra Hover Siig have dette Tørklæde, som hun kjendte, uden for Jens [Kjærs] Huus paa Vognbjerg Hede, hvorefter Dep. gik til Anders Jensens Kone og spurgte hende, hvorledes kunne være tilgaaet med dette Tørklæde, som Dep. ikke veed tilvisse, enten hun havde med sig hjem eller havde tabt det undervejs paa hendes Gang fra Skindberg, men inde til Anders Jensen var hun ikke, og Anders Jensens Kone sagde, at hendes Mand havde fundet det. Dep. spurgte hende derpaa om hun vilde fornøje hebde for Tørklædet, hvortil hun svarede ja, og de blev enige om, at Dep skulde have 2 Skiæpper kartofler og 1 û Uld, hvilke Dele hun har bekommet. Om Anders Jensens Kone forud kjendte Tørklædet og vidste, at det tilhørte Dep., derom veed hun intet at oplyse. Hun veed ikke, at Anders Mortensen og Familie begik nogen Uorden nu da de vare hos Søren Riber i nogle Dage og vidste ikke af noget at sige, inden Sognefogden og medhavende Mænd kom ind i hendes og Mands Huus og anholdte disse Folk, som den Tid vare, da hun og Mand vilde give dem lidt at spise, da de vidste, at de havde lidt der hvor de vare. Dep vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igien fremstod Laust Tambours Kone Sophie Jensdatter som efter at være given Formaning og Anledning ligesom den først Afhørte afgav følgende Forklaring: Dep. veed intet om de omhandlede 7 û Uld som skal være stiaalet i Qvemberg for endeel Aar siden, men det Eneste hun veed er, at da hun for over 10 Aar siden og maaskee nærmere 20 Aar var paa deres Vandring med Anders Jensens Kone i et Sted i Østerbye i Stauning Sogn, og de Begge paa dette Sted var ude i Kjøkkenet for at lave Mad, saae hun, at Anders Jensens Kone havde et Fad og med dette tog ned i et Grynløb eller Grynfjerding af Husets, som stod der og hvori var Gryn, men hun tog i det samme sin Haand og Fadet op igjen uden at faae nogle Gryn i samme Øjeblik, som Konen i Huset kom derud, hvilken Kone var Bendts Enke. Dep. havde et af sine Børn hos sig der i Kjøkkenet, men hun erindrer ikke tilvisse om Anders Jensens Kone havde nogle af sine den Tid paa samme Sted, eller de var ude i Laden. Dette Dep. lille Barn stod hos hende, men idet Konen lukte Døren op indenfra faldt det, men hun strax tog det op igjen. Dep. veed intet om det forhen omhandlede Tørklæde, Ligesom hun ejheller veed noget om, at Anders Mortensen Rønberg og Familie har begaaet nogen Uorden nu da de vare i Deiberg. Dep. forsikrede, at hun selv ingensinde har giort sig skyldig i Tyverie. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endvidere fremstod Søren Ribers Kone Ane Kirstine Jørgensdatter, som efter at være formanet og given Anledning som de Øvrige afgav følgende Forklaring: Dep. har hørt den nu sidst Aftraadte Sophie Jensdatter sige, at hun ikke var for at følges med Anders Jensens Kone, da hun var bange for, at denne skulle stjæle noget, og hun derved kunne blive mistænkt. Til andre Tider har Dep. hørt Sophie Jensdatter det Modsatte, at hun ikke var bange for at følges med hende og at hun ikke troede noget Ondt om denne Kone, siden de fik Huus og Hjem. Dep har ikke hørt Anders Jensen Kone tale andet end Godt om Sophie Jensdatter. Hun hørte nok Anders Christian i Qvemberg for 18-19 Aar siden tale om at der var bleven 7 û Uld borte og som han antog at være stiaalen fra ham og han yttrede Mistanke mod [nærboende] Anders Jensens Kone, men han kunne ellers ikke beskylde hende eller nogen eller vidste Rede paa hvem tyven var. Da Sophie Jensdatter udlod sig som foran forklaret, sagde hun tillige at Anders Jensens Kone ville engang i deres Qvarteer paa deres Omvandring, men hvor eller naar det var veed Dep. ikke, have taget nogle Gryn eller ogsaa virkelig tog disse, men hvilke af Delene det var, kan Dep. ikke sige. Hun ved intet om, at Anders Jensens Kone har gjort nogen Beskyldning mod Sophie Jensdatter. Dep. var med sin Søster, Niels Qvembergs Kone paa sin ommeldte Gang fra Skiondberg hjem efter og saa hende endnu have Tørklædeti det Huus paa Wognberg Hede hvor Dep. og Mand da boede, men saa noget efter, at hun var kommet af dermed, uden at hun vidste hvorledes. Noget efter traf Dep. tilfældigvis Konen fra Hover Siig ved Jens Kiærs paa Deiberg Hede og ved at denne udlod sig med at have bekommet Tørklædet af Anders Jensens Kone i Anledning af deres Mellemværende, begjærte Dep. at faae dette Tørklæde at se, da det løb hende i Tankerne, at hendes Søster, Niels Qvembergs Kone havde mistet et, og da hun fik det at see gjenkjendte hun det at være det, som hendes Søster havde mistet. Denne Kone fra Hover Siig sagde da, at Anders Jensens Kone havde bedet hende ikke at nogen deroppe see Tørklædet for at hendes Mand ikke skulle faa at vide, at hun havde skilt sig af dermed, da han derover villde blive vred. da han havde fundet det, efter hvad hun udlod sig med, da Niels Qvembergs Kone kom til hende derom, men tikl Konen i Hover Siig havde hun sagt at hendes Mand havde givet hende det, uden at tale om, hvorledes han var kommet til det. - Dep veed ikke at de hertil indbragte Folk have begaaet nogen Uorden, medens de nu vare i Deiberg og i Dep. og Mands Huus eller forhen. Dep paahørte at hendes Forklaring blev oplæst, denne hun vedstod rigtig tilført og aftraadte. Endnu fremstod Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, som efter at være formanet og given Anledning som de Forrige afgav følgende Forklaring. Hun benægter at have stjaalet de omhandlede 7 û Uld i Qvemberg, altsaa pgsaa at have brugt sit Barn til at trække Posen frem, hvori Ulden var. Hun og Laust Tambours Kone Sophie har rigtignok fulgtes ad paa deres Omvandring, og det kan ogsaa gjerne være, at de have logeret hos Bendts Enke i Stauning, men er dog noget, hun ikke kan sige tilvisse, men hun nægter paa det Bestemteste nogensinde paa disse Omvandringer eller til andre Tider at have sat Forsøg på eller virkelig stjaalet Gryn eller Andet. De forommeldte Tørklæde havde hendes Mand en Dag for nogle Aar siden hun ikke var hjemme lagt ned i deres Kiste, hvor det lagde, da hun kom hjem, og sagde, at han havde fundet det paa Heden mellem deres Huus og Qvemberg Huus, og at hun ikke vidste, at det behøvede [at lyses op] og hendes Mand, saavidt hun nu erindrer, ejheller talte derom, blev Tørklædet liggende uden videre. Da nu Konen i Hover Siig noget efter kom til Dep. angl nogle Penge, som Dep. skyldte hende, af hvilken Kone hun ogsaa havde havt et Tørklæde tillaans og hvorfor hun saaledes tillige var i Gjæld til ddenne, overlod Dep. det omhandlede Tørklæde til hende for det hun havde laant, men hun bad hende ikke holde tilbage for nogen, af hvem hun havde faaet oftnævnte Tørklæde eller udlod sig med at hun var frygtsom for, at hendes Mand skulle faaw det at vide. Noget efter kom Niels Qvembergs Kone til Dep. og talte om Tørklædet, som Dep. havde overladt Konen af Hover Siig, og som hun havde seet og gjenkjendt at være hende tilhørende, men var bleven borte for hende og sidste Gang hun havde det, var en Gang hun gik fra Skindberg, hvorpaa Dep. strax var villig til at give Erstatning derfor og hvor de blev enige om at skulle være 1 û Uld og 2 Skpr Kartofler. Saavidt hun erindrer var det et blaat Bomulds Tørklæde med røde Striber. - Dep. veed ikke af at sige, at have været i Klammerie med Laust Tambours Kone Sophie eller deed noget at hun nogensinde har begaaet Tyverie eller andet saadant. Det som der forefaldt med den indbragte Anders Mortensen nu i Deiberg vat, at han kom og krævede Dep. Sønnekone for 4 Rbmk Tegn som hav foregav at hun havde lovet at betale for sin Fader for en Pibe, men hun deimod sagde, at hun ikke vilde betale ham nogen Pibe og at hendes Fader havde faaet Piben, hvorover han blev vred og sagde, at han vilde tage noget fra hende, som kunde gjælde disse 4 Rbmk og bankede i Bordet een Gang, og som nok ikke var oftere, og da dette var passeret, gik han bort. Hendes Sønnekone sagde da, at hun vilde til Præsten for at klage herover, hvorfor Dep. fulgte med for hvem blev andraget, at dette var passeret. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endelig fremstod Niels Siigs Kone Anne Pedersdatter af Houer Sogn, som formanet og given Anledning ligesom forhen Afhørte afgav følgende Forklaring: Dep havde nogle Penge tilgode for 3 Alen Lærred hos A. Jensens Kone og denne havde tillige laant et Tørklæde af hende, og for nu at faa begge Dele gik hun en Dag for omtrent 6 à 7 Aar siden over til denne Kone af hvem Dep. ingen Penge fik, men derimod et Tørklæde for det, som hun havde laant denne Kone, hvilket Tørklæde hun her afleverede og er som forhen angivet, men meget forslidt og med Huller. Anders Jensen Kone talte ikke om, hvorledes hun havde faaet dette Tørklæde og paa Dep.s Gang derfra havde hun rigtignok en Samtale med Søren Ribers Kone, som spurgte hende om, hvad hun havde faaet for hendes Tilgode- havende og hvortil hun svarede, at hun havde faaet dette her Tørklæde for et andet, som hun havde laant Anders Jensen Kone, og dette Tørklæde hun der bekom havde hun siddende aabenlyst i sin Barm, men om det blev udslaget og om Søren Ribers Kone talte om , at hun kjendte Tørklædet, kan hun ikke huske noget til. Eiheller kan Dep nu huske om Anders Jensen Kone ved den ommeldte Lejlighed talte om, at hun ikke skulde lade Nogen vide, at hun der havde bekommet dette Tørklæde eller at hun brød sig om, at hendes Mand fik at vide, at hun havde skilt sig af dermed eller ej. Dep blev foreholdt, hvad Søren Ribers Kone har forklaret om hvorledes deres Samtale faldt og denne Kone nu her fremkaldt [..] men enhver af dem vedblev sin Forklaring i den Deel [de.. ....]. Niels Qvembergs Kone og Anders Jensens Kone ligeledes fremkaldt og disse 3de Sidstnævnte tilspurgte, om de gjenkjender Tørklædet, som her er afleveret, hvortil de svarede: at de finde at de maae være det Rette, men er nu mere ukjendelig som gl. og forslidt. De aftraadte alle 4re efter at Konen fra Houer Siig slutteligen havde vedstaaet at hendes nu oplæste Forklaring var rigtig tilført Forsaavidt det kunne ansees at være noget udbragt mod Anders Jensens Kone bemærkes, at hin er boesiddende Kone og saaledes med de Øvrige tillades efter Omstændighederne at gaae tilbage til deres Hjem. Tørklædet blev taget i Bevaring. Forhøret for i Dag sluttet. J Kolbye Vidner Jens JørgensenJørgen Jensen

Sensitive:0 1828.03.31 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, deb 31te Martii blev Forhøret i Anledning af den indbragte Familie fra Qvemberg continueret paa Herreds Contoiret i Overværelse af Vitterligheds Vidner Lautrup og Peder Tolder, hvilket Forhør har været afbrudt ved at det i Torsdags var den ordinaire Tingdag og ved en Politisags Behandling sat ved Reiser til forud betemte Skifter 4 Mile ude i Jurisdiktionen. Det bemærkes at Carl Pedersen efter Amtets Resolution i Onsdags blev udladt af Arresten. De som her i Dag vil vorde afhørte ere Anders Jensen og Laust Tambour, hvilk efter Indvarsling vare mødte og fremstod først Anders Jensen af Qvemberg Huus, som efter at være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: For nogle Aar siden, men han kan ikke nøjere naar det var, thi i Aar eller i Fjor var det ikke, fandt han en Dag et blaat tavlet Bomulds Tørklæde ude paa Heden mellem hans Huus og Niels Qvembergs Huus noget derfra, der løb en Gangstie. Han blev foreviist det her afleverede Tørklæde, og han syntes, at det var saadant et, han fandt, men han lyste ikke Tørklædet op, som noget han ikke vidste skulle ske, men gav sin Kone det. Alligevel kan han ikke sige om hans Kone brugte Tørklædet, og har dette været Tilfældet har det været ubetydeligt. Han var vidende om, at hans Kone for et Par Aar siden eller længere Tid overlod dette Tørklæde til Konen i Hover Siig. Han veed ikke, at Anders Mortensen Rønberg begik nogen Uskikkelighed nu da han var i Deiberg og han var ikke hjemme den Dag, da denne Mand var i Klammerie med Dep Sønnekone og hans Kone. Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igien fremstod Laust Tambour af Vognbjerg Huse, som blev formanet og givet Anledning som den nu Aftraadte og derpaa afgav følgende Forklaring: Han veed intet om at Anders Jensen har fundet det af ham ommeldte Tørklæder ligesom eiheller om at hans Kone og Anders Jensens Kone har været i Klammerie og ved saadan Leilighed ladet hinanden høre slette Handlinger, hvoraf blandt andet skulle være at Anders Jensens Kone skulle have stjaalet noget Uld i Qvemberg Huus og villet stjæle nogle Gryn paa et Sted, hvor de logerede, og er i alt Fald noget som maae være passeret, hvis det nogensinde har fundet Sted, førend han blev givt med sin Kone. Han veed ingen Uskikkelighed om Anders Mortensen Rønberg. Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Jens Andersen er endnu ikke kommet hjem og hans Kone ejheller og vil ikke skee før til Paaske. Forhøret sluttet. J Kolbye Vidner:LautruoPeder Tolder.

Sensitive:0 1831.05.24. Forhør. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 Mikrofilm M-32.655 Aar 1831 den 24de Maii blev paa Bølling og Nørre Herreders Contoir af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Trappaud nedsat en politieret for at undersøge, hvorvidt flere Personer i Deiberg Sogn havde overtraadt et forhen givet Forbud imod at have Samqvem med de Steder i Sognet, der var befængt med smitsom Syge eller forsaavidt de selv var syge derimod at gaae omkring. Den til iDag udtagne Stævning og en Skrivelse fra Amtet af 4de Mai d. A. [fremlagdes ...... .. .... .... ....] acteres saalydende: ## Derefter fremstod: 1. Jens Kjærs Enke Mette Pedersdatter fremstod og forklarede, at hun, saalænge der har været Smitteseddel paa hendes Dør og det af Doctoren har været hende forbudt at have Omgang med andre, ogsaa har holdt sig denne Befaling efterrettelig. Kun var hendes Søn Jens Christian Jensen, inden Sygdommen blev af Lægen erklæret for smitsom, hjemme for at følge Faderen, der døde i Januar Maaned d. A., til Jorden, og da han derfra reiste hjem til sin Tjeneste hos Nis Pedersen i Nissum Sogn, blev han syg i Tjenesten, og blev derfor, uden at Mette Pedersdatter vidste det mindste deraf, sendt hjem til hende først i Marts Maaned, og skjønt Smitteseddel dengang var slaaet paa hendes Huus, troede hun dog ei at burde nægte Sønnen, der ankom dertil ved Nattetide og selv var syg, at komme ind, men tog imod ham og forpleiede ham, indtil han af Doktoren blev sikkret Hielp. Hun troer derfor ei at have giort sig skyldig i nogen Forseelse og bad sig frifundet for Straf. Dog tilføiede hun, at Pigen Kirsten Andersdatter, som ligeledes laae syg af den smitsomme Sygdom hjemme i Jens Kjærs Huus, gik ud i Sognet, efter at hun for sin Person var kommet sig, men dog inden Huuset var erklæret frie for Smitte. Saavidt Deponentinden bekjendt havde denne Kirsten Andersdatter været inde i et Huus paa Wognbwerg Mark, som beboes af Ane Vestergaard, hvor hun havdefaaet noget Melk. Videre Oplysning kunde Mette Pedersdatter ei afgive og blev derfor demitteret. 2. Anders Jensen, Vognberg, fremstod og vedgik at, efterat Smitteseddel var slaaet paa Hans Huus, efterdi flere af hans Børn vare blevne Syge, har han for sin egen Person flere Gange været ude i andre Sogne, dels engang i Skjern hos Thomas Oldager, for at skjære nogle Kalve, da der havde været Bud efter ham, og dels i Stauning Sogn for at erholde noget Melk, hvor kan han ei angive. Hans Kone har, medens der var erklæret smitsom Sygdom i Huuset, kun eengang været ude, nemlig hos Niels Sandager for at hente et Pund Smør, dog var hun ikke inde hos Niels Sandager, men modtog Smørret, som af Fattigvæsenet var hende tilstaaet, udenfor Huuset. Konen var selv nødt til at hente dette Smør, fordi der endnu ikke dengang var gjort Anstalt til, at nogen burde have Tilsyn med de besmittede Huuse, og Beboerne altsaa selv maatte hente det dem af Fattigvæsenet tilstaaede Fødemidler. Af hans Børn eller af andre i Huuset har kun Sønnen Christian Andersen, omtrent 21 Aar gammel , været ude medens Smitten var i Huuset. Denne Søn var ofte to til tre Dage borte ad Gangen, men hvor han opholdt sig saaledes under sin Fraværelse, veed Deponenten ikke, iøvrigt formener han, at Sønnen paa disse Vandringer har tigget Føde sammen i de omliggende Sogne, da de ikke [......] havde tilstrækkelig Føde. Anders Jensen, der udgiver sig for at være 62 Aar gammel, paastaaer iøvrigt ikke forhen at være tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse. 3.Anders Jensens Hustru Mette Marie Jørgensdatter fremstod og forklarede sig aldeles overensstemmende med foregående Deponent. Aftraadt. 4. Jørgen Andersen, en Søn af Anders Jensen, fremstod og forklarede sig overensstemmende med foregaaende Deponenter. Aftraadt. 5. Christian Andersen, ligeledes en Søn af Anders Jensen, fremstod og forklarede, at den Dag Doktor Gunst i Foraaret var i hans Forældres Huus og erklærede Sygdommen sammesteds for smitsom samt opslog Smitseddel paa Stedet var Deponenten ikke hjemme, men ude i Sognet , og da han erfarede, hvad der var skeet, vilde han ikke gaae hjem, men forføiede sig til Worgod Sogn, hvor han gik Sted for Sted i hele Sognet og fik sig Levnedsmidler, dels til Bytte for nogle Knappenaale og Hægter og dels ved Betlerie. Han gik saaledes en Dags Tiid eller to om i Worgod Sogn, og Skjønt han mærkede han blev syg gik han dog videre til Timring Sogn, hvor han var inde et Par Steder, som han ei nærmere kan opgive, for at faae nogle Fødemidler, gik derfra til Vildbjerg Sogn, hvor han laae en Nat i Rødding Bye uden han kan navngive hos hvem, men ogsaa her tiggede han sig Fødemidler til, hvorpaa han gik hjem til Deiberg, hvor Sygdommen tog til saa at han maatte holde sig inde, dog har han senere været een Dag ude i Rakbek i Skjern, hvor han var inde hos Mikkel Rakbek for at laane en Algier til at stange Aal med i Aaen, ligeledes var han een Dag under sin Sygdom nede i Qvemberg Huusene, dog paastaaer han at han denne sidste Gang ei var ved sin Samling, og at det var ved Forsømmelse af hans smaae Sødskende hjemme, at han slap bort. Oftere end angivet har han ikke forladt sine Forældres Huus, medens det var smittet.. Med Hensyn til sit forhen førte Levnet forklarer han at være 21 Aar gammel. er født i Qvemberg i Deiberg Sogn af Forældre Anders Jensen og Hustrue Mette Marie Jørgensdatter. Han er for omtrent to eller tre Aar siden straffet i Holstebroe for Betleri og Hæleri med omtrent 20 eller 25 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Efterat have udstaaet denne Straf, hvorved han dog bemærker, at han kun sad de første fem Dage paa Vand og Brød, men udsonede den øvrige Straf ved simpel Fangekost, fordi han blev syg. Efterat være kommet ud af Holstebroe Arrest begav han sig igjen hjem og gik omkring i Landet med Faderens Glarmesterkiste og fortjente sig dels ved Glarmester Arbejde, dels ved Betleri, sit Udkomme indtil han i Sommeren 1830 i Hammerum Herred for Betleri og udstod sammesteds Straf af 20 dages Fængsel paa Vand og Brød. Omtrent i Julii Maaned forrige Aar havde han udstaaet sin Straf og begav sig nu igjen hjem til Deiberg, hvorfra han som hidindtil ernærede sig ved Glarmesterarbeide indtil Mikkelsdag, da han omtrent i to Maaneder erholdt Arbeide for Ugeløn hos Jens Poulsen Thorstrup i Aadum Sogn. Derfra har han begivet sig hjem og har ernæret sig ved at gaae omkring og betle sig Føden hos Folk, uden han nærmere kan opgive hos hvem han saaledes har været. - Aftraadt. 6. Sophie Jensdatter, Laust Tambours Kone, fremstod og erklærede, at der ikke i hendes Huus havde været nogen smitsom Sygdom, vel havde to af hendes Børn været syge, men Doktoren havde ikke erklæret Sygdommen for smitsom eller slaaet Smitseddel op paa Huuset, ei heller havde hun havt Samqvem med de smittede Steder. - Dimitteret. 7- Kirsten Andersdatter fremstod og forklarede, at hun saaledes som af Jens Kjærs Folk opgivet uagtet hun havde været syg og endnu ei af Doctoren erklæret frie for Smitte, dog var gaaet ud af det med Smitseddel betegnede Huus, da hun syntes hun ei havde tilstrækkelig Føde, og var gaaet til Ane Vestergaard i Wognberg , hvor hun havde erholdt noget Melk. Smitten var imidlertid ei herved bleven mere udbredt og da hun ei før havde forseet sig eller var straffet og nu var 52 Aar gl. bad hun om mildeste Behandling for denne sin Forseelse - dimitteret. 8. Abelone Olesdatter fremstod og forklarede, at hun har lagt Syg af den smitsomme Sygdom i Letager, men efter at hun var kommet sig og Doctoren havde erklæret hende rask, og det Huus, hvor hun var, var erklæret frie for Smitte var hun gaaet over til Laust Gjødesen i Wognberg, hvis Gaard hende bekendt var betegnet med Smitseddel, og her var hun gaaet ind, dog ei længere end i Forstuen, for at høre om hun kunde erholde Tjeneste, da hun var uden Condition til Sanct Hansdag. Her i Forstuen talte hun med Datteren Mette Lene og blev fæstet for indeværende Sommer.. Videre har hun ikke forseet sig, og da hun aldrig før har været tiltalt eller straffet og nu er 40 Aar gammel bad hun sig behandlet saa skaansomt som muligt - dimitteret. Dernæst fremstod igjen Anders Jensens og Kone og erklærede at Sønnen Christian Andersen var een Nat hjemme efterat Doctoren havde opslaaet Smitseddel paa deres Huus og begav sig først næste Dag derfra paa Touren til Worgod og de andre Sogne, saaledes som angivet, og efterat han herfra kom syg tilbage har han kun været ude de to Gange, nemlig i Rakbek og Qvemberg, hvilket sidste dog skete, medens han var uden Samling, iøvrigt har Sønnenm ofte gaaet med Faderens Glarmesterkiste for at fortiene sig noget til Ophold. Christen Andersen, der paahørte denne Forklaring, vedgik hu at han havde været hjemme den første Nat Smitsedlen havde været paa Stedet, og at han derpaa var gaaet til Worgod som omforklaret, men dette havde han ikke erindret før, og havde derfor opgivet at være gaaet til Worgod uden først at have været hjemme. Efterat Christian Andersen var bleven overleveret til en Mand her i Sognet for at transporteres til Ringkjøbing Arrest, hvor han vil blive hensat i Forvaring, indtil denne Sag bliver tilendebragt, blev Forhøret her i Dag sluttet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerTrappaud.

Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Folketællingen 1834 i Dejbjerg sogn Mikrofilm Fkr 1834, mikrokort nr 603 DDA CD DDD 2002:4 Optegnelse på Folketallet m. v. i Deiberg Sogn i Bølling Herred, Ringkjøbing Amt den 18de Februar 1834. Byernes og Stedernes Navne:Wognberg Hede et Huus 44. Familie NavnAlder StandErhverv, Næringsvei, Titel ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Laurits Christensen53giftHuusmand og Almisselem} Sophie Jensdatter55giftHans Kone ogsaa Almisselem} } Allesammem Christen Lauridsen17ugift} deres} de saakaldte Thrine Lauridsdatter13ugift}Børn} Natmandsfolk } Else Sophie Jensdatter64ugiftInderste og almisselem}

Sensitive:0 1834.02.13. Fødsel Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1834 LAN C 539 - 4 Fødte. Qvindekiøn Aar og Lbnr.:1834 - 2 Fødselsdagen:13. Febr. Barnets Navn. Else Sophie Qvemberg Andreasen Daabens Datum, hjemme eller i kirkenI kirken 23. Febr. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl.Moder Ane Catrine Peders D., Almisselem af Skjern og Dejbg Fattigdidistrikter. Til Barnefader blev udlagt en Karl ved Navn Andreas -Efternavnet vidst hun ikke - tjenende for Købamnd Mulvads Enke i Varde. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:baaren af Else Sophie Jens D. Anders Jensen og Kone Mette Marie Jørgens D. Laust Tambour og kone Sophie Jens D. i Deiberg, hører alle under Fattigvæsenet Anm.;- - -

Sensitive:0 1835.05.25 Tilhold. Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41 Aar 1835 den 25de Maii blev paa Bølling og Nørre Herreders Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Lange for i Overensstemmelse med Amtets Ordre af 13de f. M. at give de saakaldte Natmandsfolk og andre, som dertil maatte qvalificere sig i Jurisdiktionen Tilhold om ikke at huuse og [....] omvankende Betlere og Løsgjængere samt ei at lade deres Børn henligge tjenesteløse. Efter indhentet Oplysning fra Sognene, vare følgende Personer, som Tilholdet skulle gives, til idag indkaldte og mødte, nemlig: Niels Nielsen og Kone fra Worgod, Niels Jensen Qvemberg, Søren Riber, Christen Kahnberg, Laust Tambours Enke, Jens Andersen, alle af Vognberg, tillige med Koner og Børn, hvilke bleve fremkaldte, hver Familie for sig og dernæst alvorligen givet det paabudne Tilhold med Betydning, at de i Overtrædelses Tilfælde vilde blive underkastet lovbefalet Straf. - Retten hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange

Sensitive:0 1838.07.10. Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, Mikrofolm rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 10. Juli blev paa Herredernes Kontor nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen af Qvemberg i Deiberg blev foretaget. Retten fremlagde den udtagne Stævning, der acteres saalydende. ## - , [den . ...... ...... havde Retten modtaget .... Skrivelser saalydende] *) For Forhøret fremstod 1. Eske Houlesen Wiig af Kjærgaard, der paa Anledning forklarede, at det forholder sig rigtigt, at Søren Riber og Jens Nielsen, hvilken sidste han iøvrigt blot kjender af Udseende omtrent 3 a 4 Uger efter Maidag var inde hos Dep. hen paa Eftermiddagen og tilskjar noget Vinduesglas. Hvor de kom fra eller hvor de gik hen fra Dep., veed han ikke, eiheller saa han, at de ved denne Leilighed havde andet end deres Glarkiste med sig, ligesom han eiheller kan give nogen Oplysning om, hvorvidt de ommeldte Personer have gjort sig Skyldig i noget Tyverie, skjønt han vel af Rygte har hørt, at der skal være begaaet Tyverie hos Jan Aas i Faster uden at Gjerningsmanden for ham er nævnt. Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. [2] Niels Hedebye [f. L] 2. Milter Madsen af Faster, som paa Anledning forklarede sig for sit Vedkommende aldeles overensstemmende med den af Søren Riber og Jens Nielsen med Tiføiende, at Paagjældende kun dengang førte deres Glarmesterkiste med sig. Saavidt Dep. kan erindre, dog med Vished kan han ei sige det, var det en Torsdag, de arbeidede hos ham, og saa vidt han veed, var det Natten mellem Søndag og Mandag derefter, at Jan Aas var ovre hos Dep. og fortalte, at der om Natten var skeet Indbrud hos ham igjennem et Vindue og bortstiaalet en Deel Tobak, Smør, Sukker og Kalveskind. Hvor meget, der var stiaalet, opgav han ikke, ligesom han ogsaa dengang ønskede Tyveriet fortiet, da han saaledes haabede bedre at komme efter det. Nogle Dage efter denne Anmeldelse yttrede Jan Aas igjen for Dep. at han havde Mistanke til at Jens Nielsen er Gjerningsmanden, hvilken Mistanke han iøvrigt blot grundede paa det Besøg, han havde havt af Søren Riber og Jens Nielsen kort forud. Af løst Rygte har Dep.nok hørt, at Jens Nielsen, senere skal have solgt baade Tobak, Sirup og Skind, men Hjemmelen til dette Rygte kan han ei videre opgive. Efterat have vedgaaet det tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 3. Enevold Madsen af Faster, som paa Anledning forklarede sig for sit vedkommende overensstemmende med Søren Riber og Jens Nielsen, dog kan han ei opgive Dagen, de saaledes var hos ham, men saavidt han erindrer var det et Par Dage før Tyveriet skeete hos Jan Aas, om hvilket Tyverie han iøvrigt ingen Oplysninger kan give. Demitteret efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed. 4. Jan Aas af Faster, der paa Anledning forklarede, at engang sidst i Maii Maaned var Søren Riber og Jens Nielsen som af disse forklaret hos Dep. for at sætte nogle Ruder i et Vindue, og nogle Dage efter var det, saavidt Dep. erindrer Natten mellem Mandag og Tirsdag den 28de og 29de Maii, at der skeete Indbrud i et Slags Værelse i den Vestre Længde af hans Bopæl i Faster Sogn, hvor et Vindue udvendig fra var brudt op, og Tyvene derigennem havde bortført af Værelset [Balle] Tobak eller [..] Karduser, Anker med omtrent 18 Potter Sirup, omtrent [.....] Lû bruunt Sukker, 7 a 8 Kalveskind samt 1 Lû Smør. Da der var mere end een kunde bære væk, formeener Dep, at der maa have været flere om Tyveriet, dog var der intet Spoer udvendig ved Gaarden, der kunde lede til nogen Oplysning. Vinduet, hvor igjennem Indbruddet var sket var et enkelt Blyevindue med 4 Ruder, der var sømmet udvendig fast ind i en indmuret Karm, og Tyvene havde skaffet sig Indgang der igjennem ved at skjære Blyet løs fra Sømmene i Karmen og derpaa taget hele Vinduet ud, som om Morgenen fandtes nedsat paa Jorden udenfor. Vinduet er omtrent anbragt 10 Steen over Jorden. Værelset, hvori Indbruddet skeete ligger afsides, begrænset til Sønder af Porten, hvorfra Indgangen til Værelset er, og til nør af en Lade. Kort efter at Indbruddet var begaaet har den Bestiaalne fattet Mistanke til, at Jens Nielsen maate være deelagtig deri, deels fordi han ved det tidligere Besøg kunde have udseet Leiligheden, og deels fordi Jens Andersens Kone i Deiberg har udeladt sig med, at Jens Nielsen havde solgt Sirup og Sukker til hende eller Mand og Andre i Sognet, ligesom og Kjøbmand Sand i Ringkjøbing for Dep havde udsagt kort efter at Tyveriet var skeet hos ham havde falholdt 7 Kalveskind, ligesom Dep. ogsaa havde hørt af Peder Gartner i Handrup, at Jens Nielsen skal have solgt nogle Skind til Christen Holm i Stauning. Ligeledes har Jens Andersen i Deiberg for Dep. udeladt sig med, at Dagen efter at Tyveriet var skeet, reiste Jens Nielsens Broder Anders Christian, der i denne Tid opholdt sig hos Søren Riber, sønder paa for at erholde Tjeneste og medførte da en Deel Tobak, ligesom og Anders Christian efter Christen Jespersens Udsagn skal have falholdt nogle Skind i Deiberg Sogn den Dag, han drog sønder paa. Videre Oplysning om Tyveriet kunde Dep. ei give og vurderede dernæst de bortkomne Vare saaledes: 25 û Tobak3 Rbd3 Mk.10 s. S. Siruppen6 Rbd.- Mk. - - s. S. Sukkeren9 Rbd3 Mk.10 s. S. Kalveskindene3 Rbd.4 Mk. 8 s. S. Smørret3 Rbd1 Mk. 3 s. S. Kjendetegn og Kjendmærker på det saaledes bortstjaalne kan han ei opgive, ligesom han vanskelig troer at kunde gjenkende noget af det. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed aftraadte han indtil videre. 5. Niels Hedebye af Skjern, der paa Anledning forklarede, at det forholder sig rigtig, at Jens Nielsen en Dag, hvilken kan han ei opgive, skulde arbeide for ham med at skjære Tørv, dog saavidt Dep. erindrer var det nogle Dage efter af Jens Nielsens Broder Anders Christian var reist sønder paa, men istedet for at indfinde sig om Morgenen til Arbeide kom Jens Nielsen først midt op paa Formiddagen, hvorfor Dep. eiheller vilde afbenytte ham. Ved sin Ankomst førte Jens Nielsen 1 Flaske Sirup, 1 û Kaffebønner og 2 û bruunt sukker med sig og falbød dette til Dep. der ogsaa afkjøbte ham samme, idet Jens Nielsen foregav, at det alt var kjøbt hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing. For Siruppen betalte han 1 Mk. Cour., for Kaffebønnerne 1 Mk. 2 s. Cour. og for Sukkeret 9 s. Cour. Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed og uden at kunne give videre Oplysning om Tyveriet hos Jan Aas, blev han demitteret. 6. Christen Jespersen af [Nedre] Wognberg i Deiberg Sogn, der forklarede, at Jens Nielsen har arbeidet for ham med at brænde Steen og var leiet til ham 2 Dage om Ugen til Mikkelsdag. Ligeledes er det rigtigt, at hans Kone har afkøbt Jens Nielsen 1 û Sirup og nogle Kaffebønner, Sukker og Cikorie. Ligeledes har Dep. selv afkjøbt Jens Nielsen 1 Kardus Tobak uden at han iøvrigt veed, hvorfra Jens Nielsen havde det. Endvidere har Dep. af Rygtet hørt, at Anders Christian Nielsen skal have falholdt nogle Skind hos Hans Simonsens Kone i Gl. Deiberg den Dag, da han drog sønder paa for at faa Tjeneste. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtigted aftraadte han. 7. Anders Jensen Qvemberg, der forklarede, at Jens Nielsen 2 Dage har [....... ....] hos ham, og Dep. har afkjøbt ham 2 Karduser Tobak til 9 s. Kardusen, den ene Kardus for omtrent en Maanedstid, den anden for omtrent 14 Dage siden. Ligeledes har Deps Kone kjøbt for 4 s. Sirup af Jens Nielsen, men hvor denne havde det fra, veed han ikke. Videre Oplysning kunde han ei give. Demitteret efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed, 8. Jens Andersen Qvemberg, der forklarede: at Jens Nielsen har arbeidet for ham 2 halve Dage. Lige kort før Pintsedag har Jens Andersen afkjøbt Jens Nielsen û Tobak for 5 s. Cour., 1 û Sirup for 9 s. Cour., û bruun Sukker for 5 s. Cour., Rosiner for 4 s., og foregav Jens Nielsen ved denne Lejlighed at han havde disse Vare fra Christen Holm i Stauning. Iøvrigt forholder det sig rigtigt, at Dep. har udeladt sig for Jens Aas med at Jens Nielsens Broder Anders Christian, der tjener i Øsse Sogn, Skads Herred, har bragt en Deel Tobak med sig derhen, hvilket Udsagn han grunder derpaa, at Jens Nielsens Moder Mette Marie Jørgensdatter og Ane Cathrine Pedersdatter havde været i Øsse Sogn for at besøge Deps Broder Jørgen Andersen, og da havde denne udeladt sig med, at han havde faaet eller kjøbt 1 û Tobak af Anders Christian, der efter Jørgen Andersens og Fleeres Udsigende i Øsse Sogn havde omtrent havt en Snees Karduser Tobak med sig derud. - Efterat have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed aftraadte han. 9. Mette Pedersdatter Kjær, der forklarede, at Jens Nielsen arbejdede hos hende 1 Dag med at grave Tørv. Hun har ikke handlet med ham, men har hørt, at han skal have solgt Sirup og Sukker til Christen Kahnbergs Kone og til Ane Cathrine Pedersdatter. Ligeledes har Hans Simonsens Kone udeladt sig med for Dep, at Anders Christian Nielsen Dagen før han reiste sønder paa falbød nogle Skind til hende, men da hun ikke ville have dem og han førte disse Skind i en Pose, saa hun dem ikke. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed, blev hun demitteret, idet hun dog først tilføiede, at hun havde hørt Ane Cathrine Pedersdatter udelade sig om Tobakken hos Anders Christian, saaledes som af foregaaende Dep. forklaret. 10. Sophie Jensdatter, der forklarede, at Jens Nielsen havde arbeidet for hende 1 Dag med at grave Tørv, ligesom og, at hun har kjøbt û Sirup af ham for 5 s. Cour. strax efter Pintsedag. Hun vedgik det Tilførtes Rigtighed og blev derpaa demitteret. 11. Henriette Christensdatter, der forklarede, at hun noget efter Pintsedag har afkjøbt [...] Jens Nielsen noget over Pægl Sirup. Hvor han havde det fra, veed hun ei. Hun gav 11 s. Cour. for det. Efter et have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev hun demitteret. 12. Christen Holm af Stauning, der forklarede, at enten kort før eller strax efter Pintse kom Anders Christian Nielsen til Dep., der var ene hjemme og falbød 3 Stk. Kalveskind, hvilke Dep derpaa afkjøbte ham for 28 s. Cour Stk. Anders Christian Nielsen angav ikke, hvor han havde Skindene fra, men sagde blot, at det var for Broderen Jens Nielsen, han solgte dem. Hvorvidt dette Foregivende var sandt eller ikke, veed Dep. ikke. For øvrigt paastaaer Dep. ei at have solgt Tobak, Sirup, Sukker eller Rosiner til Jens Nielsen. Derimod har Dep. kjøbt omtrent 12 til 14 û Sirup af Jens Nielsen noget efter Pintsedag og betalt denne Sirup med 7 Mk. Cour. og ligeledes Lû Sukker til 17 s. Cour û. Hvor Jens Nielsen havde Sukkeret fra spurgte Dep ham ikke om, derimod foregav Arrestanten, at Siruppen var kjøbt af Kjøbmand Christen Husted, Ringkjøbing. Siruppen var i en Krukke og Sukkeret i en Pose. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed aftraadte han. Arrestanten Jens Nielsen fremstod uden Baand og Fængsel og paa Anledning forklarede, at han nu kan erindre, at det Uhr han sidst omtalte og som han ei kunne huske, hvor han havde gjemt, var henlagt i et Stykke Papier paa Søren Ribers Loft, hvorfra han efter sin Løsladelse tog det need. Betræffende den Sirup, han foregiver at have kjøbt af den reisende Kræmmer udsiger han, at det omtrent kunne være 6 Potter, som han modtog i den omforklarede Dunk og siden hældte han den af ikke paa een, men paa fleere Flasker hos Søren Riber, og senere har han afleveret Dunken tilbage til Christen Jespersen, hvor han havde laant den af. Retten gjorde ham opmærksom pa det Urimelige i, at han som i sidste Forhør forklaret skulle have taget en Dunk til 6 Potter med sig for at tage Brændeviin hjem med i hos Niels Hedebye, hvor han den Dag skulde arbeide, især da der var Flasker i Søren Ribers Huus, men des uagtet vedbliver han sit Udsagn. Arrestanten benægter at have falholdt Skind hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing, ligesom han ei heller veed, om slig Falholdelse har fundet Sted af Broderen Anders Christian enten i Ringkjøbing eller andre Steder. Han kan ei erindre, naar Broderen gik sønder paa, men Natten før han gik, logerede han hos Søren Riber og forlod dennes Huus om Morgenen efter Solens Opgang. Om han havde videre med sig end sine Klæder, veed Arrestanten ikke. At Broderen har solgt Skind for ham til Christen Holm, benægter han, ligeledes benægter han selv at have solgt Sirup eller Sukker til bemeldte Christen Holm. Han erindrer nu, at det forholder sig rigtigt, at han har solgt til Niels Hedebye det af denne idag Omforklarede, men at han havde sagt, at han havde kjøbt det hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing, erindrer han ikke. Ligeledes nægter han nogensinde at have foregivet at have kjøbt Sirup hos Christen Husted, da han ei har handlet med denne Kjøbmand. Han vedgaaer at have solgt 2 Karduser Tobak til Anders Jensen Qvemberg og omtrent û Sirup til Konen, hvilken Sirup var af den han havde kjøbt af Kræmmeren. Han benægter at have udeladt sig med at have kjøbt Sirup, Sukker eller sligt af Christen Holm. Han kan ei erindre at have solgt Sirup eller Sukker til Christen Kahnbergs Kone eller Ane Cathrine Pedersdatter. Retten fremkaldte derpaa Niels Hedebye, og da denne efter Confrontation vedblev, at Arrestanten havde foregivet at Varene vare kjøbte hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing, indrømmer Arrestanten at det vel kan være mueligt, at han har sagt det, uden at det forholdt sig saaledes, men blot fordi Niels Hedebye ved sit Spørgsmål havde vist sig nysgjerrig. Niels Hedebye demitteret. Jens Andersen fremkladt og vedbliver efter sin Confrontation at Arrestanten havde foregivet at have kjøbt sine Vare hos Christen Holm, hvorimod Arrestanten paa det Bestemteste benægter dette. Da ingen Overensstemmelse var at erholde blev Jens Andersen demitteret. Christen Holm fremkaldt og efter Confrontation vedblev sit Udsagn, hvilket Arrestanten dog benægtede. Da ingen Overensstemmelse var at erholde, blev Christen Holm demitteret. Forhøret for idag sluttet. Arrestanten sendt tilbage til Ringkjøbing Arrest. Hertz. Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange. - - - o o o - - - Kommentarer *) Denne linie er indskudt mellem to andre linier, efter at disse er skrevet, og derfor noget gnidret og navnlig er de første 3-4 ord ulæselige.

Sensitive:0 1839.12.14 Død Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1834-1850 LAN C 539 - 05 Døde. Qvindekjøn Aar og Lbnr.:1839 - 6 Dødsdagen:14. Decbr Begravelsesdagen:20. Decbr. Afdødes Navn:Sophie Jens atter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Almisselem paa Vorgnbergheede Faderen Jens Jørgensen i Qvemberg Afdødes Alder:60 Anm.:- - -

Sensitive:0 Se dødsnotatet