Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Casper MadsenAlder: 82 år18411923

Navn
Casper Madsen
Efternavn
Madsen
Født
Type: BIRT
4. februar 1841 32 27
Delt note:
Sensitive:0 1841.02.04 Barnedåb Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Fødte Mandkøn No.:1841 - 1 Barnets fødselsdato:4. Febr. , Barnets NavnCasper Madsen Dåbens dato, hjemme eller i kirken:14de Marts i Kirken. Forældrenes Navne Stand og Bopæl:Glarmester Mads Christian Caspersen og Kone Anna Maria Christensdatter af Møruphuus. Faddernes Navne, Stand og OpholdsstedPige Anna Kirstine Christensen, Skorstensfeier Christen Jørgensen, Pige Christine Christensen, alle i Lind, og Fæster Jørgen Frederik Caspersen af [N]olsgaardhuus i Sneiberg. .. Anm.:- - -
ÆgteskabChristine Marie Pedersdatter StrudalVis familie
Type: MARR
ja

Søsters fødselChristiane Madsen
Type: BIRT
26. september 1843 (Alder 2 år)
Delt note:
Sensitive:0 1843.09.26. Barnedåb Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Fødte Kvindekøn No.:1843 - 10 Barnets fødselsdato:26. Septbr. Barnets NavnChristianne Madsen. Dåbens dato, hjemme eller i kirken:Hjemmedøbt den 28de September af Faderen i Sygdoms Tilfælde Forældrenes Navne Stand og Bopæl:Glarmester Mads Christian Caspersen og kone Ane Marie Christensdatter, begge af Natmandsslægten i Møruphuus. Faddere:Døde inden Daabens Publication .. Anm.:- - -
Søsters dåbChristiane Madsen
Type: CHR
28. september 1843 (Alder 2 år) Alder: 0 år 0 måneder 2 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søsters dødsfaldChristiane Madsen
Type: DEAT
29. september 1843 (Alder 2 år) Alder: 0 år 0 måneder 3 dage
Delt note:
Sensitive:0 1843.09.29 Død Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Døde kvindekøn. No.:1843 - 8 Dødsdagen:d. 29de September Begravelsesdagen:d: 8de October Afdødes Navn:Christianne Madsen Afdødes stand:Faderen Glarmester Mads Christian Caspersen i Møruphuus, hvor hun var født og døde. . Afdødes alder:3 Dage.. Anm.: - - -
Søsters begravelseChristiane Madsen
Type: BURI
8. oktober 1843 (Alder 2 år) Alder: 0 år 0 måneder 12 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Mormors dødIngeborg Christensdatter
Type: DEAT
3. april 1844 (Alder 3 år)
Delt note:
Sensitive:0 1844.04.03 Død. Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517A - 4 Døde. Qvindekiøn. Aar og Lbnr.1844 - 3 Dødsdagen:1844, 3. April Begravelsesdagen1844, 21. April Afdødes Navn:Ingeborg Christensdatter Afdødes Stand, Haandtering og opholdssted:Almisselem, Natmand Christen Jørgensens K. i Fattighuset. Født i Føvling. Moderen Ane Marie Carlsdatter. Afdødes Alder64 Ar Anmærkning:Død af Brokskade.
Folketælling
Type: CENS
1. februar 1845 (Alder 3 år) Alder: 3 år 11 måneder 25 dage
Delt note:
Sensitive:0 1845.02.01 Folketælling Folketællingen 1. febr. 1845 i Rind sogn RA microfilm Fkt 1845 microkort xxx Optegnelse paa Folketallet m.v. i Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt den 1ste Februar 1845 Byernes og Stedernes Navne:Møruphuus26. Et Huus1 Familie NavnAlderStandFødesognErhverv, Familiepos. -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Mads Christian Caspersen36gifther i SognetGlarmester og Strømpestrikker Anne Marie Christensdatter32gifther i Sognethans Kone Ingeborg Madsdatter10ugifther i Sognetderes Barn Casper Madsen4ugifther i Sognetderes Barn Christen Jørgensen69Enkemandher i SognetAlmisselem Anne Kirstine Christensdatter25ugiftSkarrild SognAlmisselem Niels Christian Andersen2ugiftArnborg Sognhendes Søn
Brors fødselMads Christian Madsen
Type: BIRT
2. november 1845 (Alder 4 år)
Delt note:
Sensitive:0 1845.11.02 Fødsel Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 4 Fødte. Mandkiøn Aar og Lbnr.:1845 - 12 Fødselsdagen:1845, 2den November Barnets fulde Navn:Mads Christian Madsen Dåbens Datum, Hjemme eller i Kirkendøbt i Kirken d. 23. November. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Hmd. og Glarmester Mads Christian Caspersen og K. Ane Marie Christensdatter i Møruphuus Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Pige Christine Christensdatter i Rind, Almisselem Christen Jørgensen i Mørup Huse og Pigen Kirsten Jørgensdatter i Skioldborg.
Brors dåbMads Christian Madsen
Type: CHR
23. november 1845 (Alder 4 år) Alder: 0 år 0 måneder 21 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se4 fødselsnotatet
Brors dødsfaldMads Christian Madsen
Type: DEAT
13. marts 1846 (Alder 5 år) Alder: 0 år 4 måneder 11 dage
Delt note:
Sensitive:0 1846.03.13 Død Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 4 Døde Mandkiøn Aar og Lbnr.:1846 - 2 Dødsdagen:1846, 13. Marts Begravelsesdagen:1846. 22. Marts. Afdødes Navn:Mads Christian Madsen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Søn af Fæster Mads Christian Caspersen i Møruphuus, født der. Afdødes Alder:4 Maaneder Anm.:- - -
Brors begravelseMads Christian Madsen
Type: BURI
22. marts 1846 (Alder 5 år) Alder: 0 år 4 måneder 20 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se Dødsnotatet
Fars dødMads Christian Caspersen
Type: DEAT
4. maj 1846 (Alder 5 år) Alder: 37 år 4 måneder 3 dage
Delt note:
Sensitive:0 1846.05.04 Død Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517A - 4 Døde. Mandkiøn. Aar og Lbnr.:1846 - 4 Dødsdagen:4. Maj Begravelsesdagen10. Maj Afdødes Navn:Mads Christian Capersen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Glarmester, Fattiglem .. .. L. Fattighuset fød i Møruphuus Faderen Casper Christensen. Af Natmandsslægt. Afdødes Alder:37 Aar Anmærkning:Død af Tæring.
Halvbrors fødselMads Christian Jensen
Type: BIRT
5. marts 1849 (Alder 8 år)
Delt note:
Sensitive:0 1849.03.05. Fødsel Udskrift af Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 04 Fødte. Mandkiøn. Aar og lbnr:1849 - 2 Fødselsdagen:5. Marts Barnets fulde Navn:Mads Christian Jensen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:5. Marts Hjemmedøbt Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Enke, Almisselem Ane Marie Christensdatter, i Fattighuset. Til Barnefader udlagdes Enkemanden Jens Andersen af Deiberg Faddere:- død - Anm.Barnet blev hjemmedøbt af Moderen før Præstens Ankomst i Navnet Faderens, Sønnens og den Helligaands og døde samme Dag
Halvbrors dødsfaldMads Christian Jensen
Type: DEAT
5. marts 1849 (Alder 8 år)
Delt note:
Sensitive:0 1849.03.05 Død Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 4 Døde. Mandkiøn. Aar og Lbnr.:1849 - 1 Dødsdagen:1849, 5. Marts. Begravelsesdagen:1849, 11. Marts Afdødes Navn:Mads Christian Jensen Afdødes Stand, Haandtering og Bopæl:Uægte nyfødt Søn af Mads Christian Caspersens Enke Ane Marie Christensdatter i Fattighuset Afdødes Alder:Nogle Timer gl. Anm.:- - -
Halvbrors begravelseMads Christian Jensen
Type: BURI
11. marts 1849 (Alder 8 år) Alder: 0 år 0 måneder 6 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Morfars dødChristen Jørgensen
Type: DEAT
13. oktober 1849 (Alder 8 år)

Delt note: Sensitive:0
Folketælling
Type: CENS
1. februar 1850 (Alder 8 år) Alder: 8 år 11 måneder 25 dage
Delt note:
Sensitive:0 1850.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen 1850 i Rind Sogn Optegnelse paa Folketallet m. v. i Rind Sogn i Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt den 1ste Februar 1850 Stedernes og Byernes Navne: Feierskov HuuseFattighuset69. Familie NavnAlderStandFødestedErhverv, Næringsvej -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Mette Sørensen73giftHer i SognetAlmisselem Ane Marie Christensdatter37EnkeHer i SognetFattiglem Ingeborg Madsdatter15ugiftHer i Sognet} deres Casper Madsen 9ugift do.} Børn
Forældres ægteskabJohannes JohansenAnne Marie ChristensdatterVis familie
Type: MARR
12. november 1852 (Alder 11 år)
Delt note:
Sensitive:0 1852.11.12 Bryllup Udskrift af Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 04 Copulerede. Lbnr.:1852 - 7 Brudgommens Navn, Alder, Stand, Haandtering og Opholdssted:Ungk. Johannes Johansen af Feierskovhuse 33 Aar gl., f. 1ste Marts 1819, vacc. 23. August af Gunst, conf. 26de Aoril 1835 med meget god for Kudsk og Opførsel i Herning Kirke Brudens Navn, Alder, Stand, Haandtering og Opholdssted:Enke efter Mads Caspersen Ane Marie Christensdatter, 39 Aar gl., født 12te Febr. 1813. vacc. 16de Juli 1820 af Gunst, conf. 13de April 1828 i Rind Kirke med g+ for Kdsk og Opførsel Hvem Forloverne ere:Huusmand Mads Schou Nielsen Hmd. Christian Michelsen begge af Feierskovhuse. Vielsesdagen:12te November 1852 Vielsesstedet:i Rind Kirke Anm.:Tillysning skeete fra Prædikestolen 17., 18. og 19. Søndag efter Trin.
Konfirmeret
Type: CONF
30. marts 1856 (Alder 15 år) Alder: 15 år 1 måned 26 dage
Delt note:
Sensitive:0 1856.03.30 Konfirmation Udskrift af Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 4 Confirmerede. Drenge. Følgende 10 Drenge bleve confirmerede i Herning Kirke paa 1ste Søndag efter Paaske, den 30. Marti 1856 af falkenskiold. Lbnr.:10 Confirmandens Navn og Opholdssted:Casper Madsen hjemme Forældrenes eller Husbondens, Pleieforældrenes Navne og Bopæl:Glarmester Mads Christian Caspersen og Hust. Ane Marie Christensdatter i Møruphuus. Confirmandens Alder:født i Møruphuus den 4de Februar 1841, døbt i Rind Kirke 14. Marts s. A. Dom angaaende Kundskab og Opførsel:temmelig god - nogenledes sædelig. Naar og af Hvem vaccineret:den 22. August 1842 af Speyer.
Begivenhed 2. marts 1861 (Alder 20 år) Alder: 20 år 0 måneder 26 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 7. juni 1862 (Alder 21 år) Alder: 21 år 4 måneder 3 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 24. marts 1866 (Alder 25 år) Alder: 25 år 1 måned 20 dage
Delt note: Sensitive:0
Datters fødsel
1
Anne Marie Caspersen
Type: BIRT
25. april 1866 (Alder 25 år)
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 25. juni 1867 (Alder 26 år) Alder: 26 år 4 måneder 21 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed fra 1. januar 1868 til 31. januar 1868 (Alder 26 år) Alder: 26 år 10 måneder 25 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 30. januar 1869 (Alder 27 år) Alder: 27 år 11 måneder 26 dage
Delt note: Sensitive:0
Forældres ægteskabChristen NielsenAnne Marie ChristensdatterVis familie
Type: MARR
9. oktober 1874 (Alder 33 år)
Delt note:
Sensitive:0 1874.10.09 Vielse Udskrift af Rind sogns kirkebog 1873-1891 LAN C 517 B - 1 Copulerede Aar og Lbnr.:1874 - 12 Brudgommens Navn, Alder, Stand Haandtering og Opholdssted:Enkemand Inds. Christen Nielsen i Rind Fattignus, 44 Aar vacc. efter Attest, | i 2det Ægteskab | Brudens Navn, Alder, Stand, Haandteringog Opholdssted:Enke Ane Marie Christensdatter i Rind Fattighus, 61 Aar, vacc. efter, | i 3die Ægteskab | Hvem Forloverne ere:Smed Thomas Andersen og Hmd. Niels Christensen Ildigaard, begge i Feierskov. Vielsesdagen:9de October Vielsessted:i Kirken Anm.:- - -
Begivenhed fra 1. januar 1877 til 1. januar 1878 (Alder 35 år) Alder: 35 år 10 måneder 25 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed fra 1. januar 1884 til 1. januar 1885 (Alder 42 år) Alder: 42 år 10 måneder 25 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed fra 1. januar 1887 til 1. januar 1888 (Alder 45 år) Alder: 45 år 10 måneder 25 dage
Delt note: Sensitive:0
Mors dødAnne Marie Christensdatter
Type: DEAT
17. oktober 1890 (Alder 49 år) Alder: 77 år 8 måneder 5 dage
Delt note:
Sensitive:0 1890.10.17 Død Udskrift af Rind sogns kirkebog 1873-1891 LAN C 517 B - 1 Døde. Qvindekjøn. Aar og Lbnr.:1890 - 9 Dødsdagen:17. Oktober. Begravelsesdagen:23. October. Afdødes Navn:Ane Marie Kristensen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Enke efter Indsidder Kristian Nielsen Abrahamsen af Feierskov. Afdødes Alder:77 Aar Anm.:Skifteattest af 17/10-90.
Død
Type: DEAT
19. august 1923 (Alder 82 år) Alder: 82 år 6 måneder 15 dage
Delt note:
Sensitive:0 1923.08.19 Død Udskrift af Rind sogns kirkebog 1923-1931 LAN C 517 B - 6 Døde Mandkøn Lbnr.: 5 Dødsdagen:1923 - 19. August Dødsstedet:Rind Fattiggaard, Rind Begravelsesdagen:1923 - 21. August. Begravelsesstedet:Rind Kirkegaard. Afdødes Navn:Casper Madsen. Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Handelsmand af Rind Fattiggaard i Rind, Født 1841, 4. Februar i Møruphus, Forældre: Glarmester Mads Christian Caspersen, og Hustru Anna Maria Christensdatter. Afdødes Alder:82 Aar Begravelsen forrettet afSognepræsten Anmærkninger:Den sidste omvandrende af Natmandsslægten. Attester af 20/8 og 25/8
Begravelse
Type: BURI
21. august 1923 (2 dage efter dødsfald) Alder: 82 år 6 måneder 17 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Begivenhed fra 1. januar 1960 til 1. januar 1961 (36 år efter dødsfald)
Delt note:
Sensitive:0 Kjælle Casper H. P. Hansen: Natmandsfolk og Kjæltringer Bind II, side 193-ff. Vi kommer nu til Danmarks sidste omstrejfende "ægte" kjæltring Casper Madsen eller Kjælle Casper, som man kaldte ham. Naturligvis er der mange efterkommere efter omtalte folk, og jeg kender adskillige brave folk, der nedstammer fra skøjerne; men Casper var faktisk den sidste af disse, der blev ved at strejfe om og samle "tow" (uld), når hans "snævert hålkes o hans du'bæls wa lak", d. v. s. når hans brændevinsflaske og pung var tom. Kræ Tænds og An Mari Mæsters fjerde barn, Casper, [Note: dette er en fejl - Kræ Tænd er den samme som Christen Jørgensen = An Mari's far - Kjælle Caspers forældre var Mads Christian Caspersen og An Mari Tænd] blev født den 4. februar 1841i Møruphus. Det var en tung prygl at slæbe rundt med, når moderen var ude at tigge, og dertil kom, at drengen var urolig. An Mari beklagede sig over, at hun ikke kunne lære ham at drikke brændevin, skønt hun kom sukker i, en sådan drik havde ellers - erfaringsmæssigt - en beroligende indflydelse på urolige pattebørn. Som voksen voldte Casper i hvert fald ikke moderen sorg i den retning. Allerede som syv års dreng kom han ud at tjene i Borris, hvor han på heden skulle vogte et halvthundrede får. Det var ikke altid så let, da dyrene strejfede vidt om efter skorrehat (svampe), som de var helt tossede efter. Også som 10-11 årig knægt tjente han i Borris. En dag, han havde besøg af sin moder, blev han bidt af en hund. Men An Mari vidste råd, hun rykkede nogle hår af hunden, og lagde på såret., i overensstemmelse med et gammelt mundheld. Hundhår kan kurere hundsår. En anden gang havde han det uheld at blive håw'wormslawn (bidt af en hugorm) i en storetå. Benet svulmede op, blev så tykt som låret og smertede meget. Han fik finistriak og måtte i seks uger stavre om ved hjælp af en kæp, inden han kom sig. Betegnelsen kjælle brugte man om en, der var kunster i eller var kåd, og denne egenskab havde Casper rigelig af. Varhan hjemme, så gik han i Skole til degnen Sønderby, og da stiftede han ofte kendskab med spanskrøret. En dag, læreren løb bag efter Casper rundt om det lange bord, rykkede Casper en skammelende ud, så Sønderby slog en kuldbøtte. -"Jeg skal, Vorherre død, gi' dig, di slemme knægt!" råbte Sønderby, idet Casper fik det ene slag efter det andet. Casper råbte pligtskyldigt "aw!". Nok et slag, og drengen skreg "Aw for Fanden!", men da han fik endnu et slag, vendte han sig om og slog til degnen, så denne trimlede, og så sagde han "No wil a et ha mier!" - Så fortsatte man den afbrudte undervisning. Flittig var Casper naturligvis ikke i skolen, og han måtte gå til præst i to vintre, inden præsten fandt ham moden til at blive confirmeret. At der ikke var noget at råbe hurra for, kan ses deraf, at Casper kun opnåede at få "temmelig godt" for kundskaber og "nogenledes sædelig" for opførsel. Han blev confirmeret af Falkenberg i Herning Kirke den 30. marts 1856, og samme dag var han til alters. Det lød meget morsomt, da jeg en dag spurgte ham, om han havde været til alters siden. Svaret lød "Jåw, Jøses i hemlen - jåw a hår endda, men go så tit i kjærk som så manne, de gyer at et - em ka jo lø's æ præjken!" Da jeg så spurgtre, om han havde en prædikenbog, svarede han: "Nej -men mi nåbo hår jen!" - det var tænkeligt,men utænkeligt, at Casper skulle og låne den og sætte sig til at læse dagens tekst. Men man skal ikke skue hunden på hårene! En dag spurgte jeg ham, om han ikke kunne nogle gamle remser, som hans mor eller andre havde lært ham, og da svarede han -"Et andet end awtnbønner". -"Hvilke?" fortsatte jeg, og nu remsede Casper med færdighed bønnen: Bed, o Jesus, bed for mig, bed mig ind i himmerig-. I denne forbindelse kan også nævnes, at præsten en dag, da han havde samlet en del gamle i præstegården, spurgte, om der ikke var en, der ville foreslå en salme, da foreslog Casper en, og han kunne den også. Caspers sang. Casper sang godt, men af hans sange fik jeg kun optenet nedenstående, der skal være forfattet af en anden kjæltring Chr. Rasmussen Møller fra Salling. Under et besøg her, fik jeg arkivar Grüner Nielsen til at optegne melodien. En aftenstund jeg sad så eneUdi min umgdoms blide dageMen så fandt jeg dig, du rosenkrans og vuggen drømte om min venda var jeg munter glad og frotil dig jeg gav mit hjerte bort da fugles sang i træets greneda ingen tårers suk og klage mig vækked op af slummerenforstyrred nattens søvn og rodit vendskab var kun koldt og kort jeg tændte lys og greb min penmit hjerte slog så fromt og ømtDerfor så svandt min munterhed og skrev en sang til dig, min ven!og ej af elskovs sorg beklemtmin ungdoms glæde og plaser Så til, når aftenstjernen blinkerJeg tit udi dit elskovs arme hist på fjerne himmel blåi natten slumred rolig ind vi hen ad ensom stier vankertil for andres sorg og harme når andre trygt i søvnen låhaver dig til fryd og munterhed da gav du mig dit uhr og håndHvor kunne jeg da tænke på og kjærlig knytted elskovs båndat svig udi dit hjerte lå Tit viger søvnen fra mit lejeNej, intet har mit hjerte krænketSom træets frugter kan du springe og tårer strømmer fra min kindså meget som dit falske ordsom rosens blomster dejlig står dit billed svæver for mit øjeog intet mig så dybt nedsænketsom liljerne i mark og enge og følger mig i drømme indi sorg som da du mig forlodnår alt står udi pragt og flor og når jeg til mit arbejd gårJeg går hver dag i suk og grådSå dejlig var jeg og en stund du også mig i tanker stårog tit i dybe tanker stårmen nu er jeg nedstødt i grung Kan det dog ej dit hjerte krænkeMen nu kan jeg ej længre skrive den hjertens sog du gjorfr migthi suk og gråd forstyrrer mig når du dig ellers ret betænkerderfor så må jeg pennen lægge har du mig gjort ulykkeligog sige må farvel til dig thi sorg vil følge mig hver stund men syng min sang og tænk på den indtil jeg slumrer dødens blunddig elsker som en trofast ven. Casper var gammel, da han sang for mig, og han var usikker, derfor er enkelte strofer næppe korrekte. - - - Efter sin confirmation tjente Casper en sommer i Lem og siden et sted i Fastrup, hvor han sultede. Næste år fik han plads hos Straadtmann i Birk, og dér fik han forandring. Glædesstrålende fortalte han en bekendt, at de hver aften fik en fadfuld grød ind, så stor, at den næsten kunne nå loftet! I denne plads havde de en ondskabsfuld remonte hest, der ville klemme folk, der gik op til den i båsen. Casper var den eneste, der ugenert kunne gå op til den, når han sagde "Det er Casper!", så var hesten skikkelig. Hemmeligheden var, at Casper tig en syl med, da han første gang gik op til dyret, og da dette havde fået sylen i maven den ene gang, så kendte de to hinanden. Endelig blev han røgter på Lindbjerggård i Gjellerup, menm siden havde han ingen - eller rettere: blev han ikke i nogen fast plds, men foretrak at strejfe om på kjæltringvis. Medens han tjente på Lindbjerggård blev han på Lund marked kærest med Kirsten marie Pedersen, en datter af Pæ Chr. Strudal i Snejbjerg fattiggård. Dette venskab varede et par år, så levede hun en tid sammen med Kræ Bjødstrup i Dejbjerg og fik ved ham datteren Mette Kirstine Christensen, , der som voksen en tid var "kwant venner" med Casper, men så blev hun på kommunens regning sendt til Australien sammen med Kræ Bjødstrups broder Jørgen. I vinteren 1860-61 meldte Casper sig til forstanderskabet for Rind-Herning for at blive forsørget, da han ingen tjeneste havde. Kunne man ikke finde en sådan, så skulle han på omgang. De bønder, der havde td. harkron, skulle have han en dag, og derefter én dag for hver tønde over. Men Casper foretrak at strejfe om med sin hund og bjerge føden, hvor han bedst kunne. På en sådan tur tog hunden en dag i december 1860 en hare på smed Jensens mark i Lundgård. Smeden tog haren fra hunden og hængte den op i smedjen. Nu kom Casper og forlangte sig haren udleveret, hvad man nægtede ham. Så bad Casper om en tår vand, og medens man hentede vandet, tog Casper og forsvandt med haren. Det blev meldt, og da Casper havde gjort sig skyldig i betleri, blev han ved Hammerum herreds ekstraret den 2 marts 1861 idømt 3x5 dages vand og brød for ran og betleri. Det var hans første dom, men blev ikke den sidste. Sammen med en tysk hjulmagersvend strejfede han en månedstid efter om og betlede. Dette bekendtskab kostede Casper 2x4 Dages Vand og brød. - Først på sommeren 1862 drev Casper rundt sammen med moderen og søsteren Ingeborg, og senere strejfede han om, handlede med bliktøj, byttede hund med Jens Carl Severin i Røgind, var derefter en tur i Dejbjerg, men så blev han anholdt, og da det blev oplyst, at han havde taget en pung, der tilhørte en fuld mand, og at han havde brugt pengene, så blev han ved hanmmerum herreds ekstraret den 7 Juli 1862 dømt for tyveri, løsgængeri og betleri. Det kostede ham et års forbedringshusarbejde - uden at han dog blev bedre. Da han kom hjem fra Vridsløselille, fik han vejarbejde i Rind, men stak af 2 dage efter. Så fik han plads på Tanderup, hvor han holdt ud en måned, og derefter tog han vejarbejde igen, men holdt kun ud i 4 dage, men derefter drev han om, og "levede af, hvad han havde tjent" oplyste han i et forhør. Under sin omstrejfen kommer han nu og da til Salling, hvor hanfinder erstatning for tabet af sin første kærlighed i Mette Kirstine Mortensen, der var datter af Morten Jensen og Else Sophie i Durup født 16. dec. 1840. Disse to trasker nu rundt med hinanden så længe, at Mette bliver grumslingslak (gravid). Da man på grund af hendes tilstand ikke turde sende hende hjem, blev hun afleveret til fattigforsørgelse i Rind. En tid efter sin nedkomst stak hun af med sit barn, og da tog hun et hylsklæde og en pude med, som tilhørte fattighuset. I vinteren 1865-1866 træffes Casper i selskb med Morten Rønbjerg (Andersen), og de to blev tiltalt og dømt ved Bølling-Nørre herreders politiret d. 24. maj 1866 for løsgængeri og betleri. Morten fik 2x5 dages vand og brød og Casper 4x5 dage med samme opvartning. På den tid boede Casper, Mette, Morten og Ingeborg til leje hos Niels Rahbæk i Lind. Casper skulle give 8 rdl. i husleje, men pengene skulle blive afbetalt ved at kaste mergel. Da mændene sidst drog ud, havde de en del bliktøj med, og hvor de logerede, loddede de utæt bliktøj som betaling. Morten var født i Nøvling. og han var en søn af Anders Rønbjerg (Mortensen) og moderen Mette Kirstine Jørgensdatter. Anders's signalement lød i 1839: -Liden af Væxt, lysebrun og blå Øjne, iført en gammel brun Trøje med hvide Knapper og Hat paa Hovedet, Halvstrømper, rødt uldent Halstørklæde og Skjorte paa Kroppen. I 1843 tjente Morten hos en gårdmand i Nøvling. En lørdag aften fulgte han med gårdens øvrige folk til legestue hos Erik Justesen i Egebækken og gik derfra søndag morgen til Herning for at besøge fasteren Mæt Katrin Swin i fattighuset, og her traf han Johannes Muus fra Dejbjerg, der påden tid gjorde kur til fa- steren. Ved denne lejlighed blev begge mandfolk anholdt. Senere levede Morten sammen med Swine Mær Katrin, en datter af Mæt Katrin Swin, og ved hende fik ahn to sønneer, der som ældre opholdt sig på Gjellerup fattiggård. Den ene, Hans Christian, kaldte man Baronen, den anden gik under betegnelsen Greven eller Landsens Fader. Under Caspers og Mette Kirstines omstrejfen kom de en dag i april 1867 ind hos Glarmester Daniel Axelsen i Rogenstrup. Casper tilbød at ville grave Daniels Kålgård for en halv flaske brændevin, et tilbud, der af hensyn til at Casper ellers ikke holdt af legemlige anstrængelser, må kaldes ædelmodigt. Daniel slog til, og Casper gravede så kålgården i sit ansigts sved. Dagen efter drog Mette Kirstine og Daniels fruentimmer ud på handel med bliktøj for Daniel, men Casper blev hjemme, han var "lak", men om det var af anstrengelse eller af brændevin, det oplyses ikke. Mens vore folk opholdt sig på denne egn, blev der fra en husmand i Finderup stjålet noget tøj og nogle penge. Mistanken faldt på Casper og Mette, og der blev udsendt følgende signalement: -Mandsperson, hvis fornavn er Casper og som skal være 27 Aar gammel og hjemmehørende i Herning. Han er høj, smækker, mørk og har formentligen tidligere været straffet. Han ledsages på sin Omflakken af et Fruentimmer ved navn Stine, med hvem han dog ikke er gift, som bærer et lille barn i en vugge på rygge. Desuden har han med sig en stor, sort og hvidbroget hundehvalp. Fruentimmeret er liden af vækst, samme alder som mandspersonen, og er kjendelig ved "kjertelsvulsten" på højre side af Halsen. Da parret kort efter blev anholdt, fortalte Daniel i retten, at han havde slået en større handel af med Casper, der havde fået en lodbolt, en hammer, en saks og en cirkel af ham, men da Casper ingen Penge havde, så havde de byttet skjorte - Caspers var af finere tvistlærred og derfor af højere værdi - den fine skjorte var dog ikke stjålet. Mette Kirstine fandtes i besiddelse af nogle penge, som hun havde fået ved at sælge hosepinde i Skals, men da Daniel som fagmand blev afæsket en kendelse i den anledning, fandt han det ikke sandsynligt, at Mette skulle have solgt strikkepinde for 4-5 mark på én dag. De anholdte blev derefter den 25. juni dømt i Fjends-Nørrelyng herreders ekstraret for tyveri og betleri. I Januar 1868 har Casper sammen med sin stedfader Johannes Guldsmed en mindre bataille. Stærkt berusede var de først inde et par steder, men havnede om aftenen i Herning i arrestforvarer Iversens private lejlighed, som Casper fandt så hyggelig, at han erklærede, at han ville overnatte dèr. Disse spilopper blev vurderet til 5 dages vand og brød. Så blev Casper indviklet i denstore tyverisag fra Skals, der er omtalt under Casper Bastrup, og da fik han for sin ulejlighed 4 års tugthus. Medens han sad i Herning arrest, før han den 13. august 1869 blev sendt til Viborg, morede han sig med at drille arrestforvareren. I arrestantprotokollen hedder det, at Ingeborg og Casper havde klaget over kålen, de fik - den var for tynd, det var nærmest ene vand. Sognerådsformanden, distriktslægen og en tredje mand undersøgte maden, og de fandt, at kålen var udmærket, og så blev klagerne flyttet over i mindre komfortable celler kom ind ovenfra.Men et par måneder efter klagede arrestforvareren over at Casper kravlede op i sit vindue og underholdt sig med de andre arrestanter. Så kvitterede Casper med at beskylde arrestforvareren for noget så grueligt - efter ældre tiders opfattelse - som at have serveret hestekød for fangerne! Klagen viste sig at være ugrundet, og kasper og Ingeborg fik en kraftig advarsel af herredsfogeden. Efter at Casper havde udtjent i Viborghus, kom han hjem til Rind og fik da at vide, at hans forrige "ma'j" Mette Kirstine var rejst til Australien sammen med Jens Chr. Nielsen fra Sahl - de blev, efter sigende viet paa skibet, Ved Casper havde Mette Kirstine to piger, hvoraf den ene døde som lille, medens dan anden fulgte med moderen. Så fik han fat på Mette Kathrine Abrahamsdatter af de Grønninger og Swins æt. Hun tjente på Herningholm og var da kærest med en svensker, der gik i dagleje på Gården. Casper fik kig på den smukke skøjerpige, og han sejrede i konkurrencen, men svenskeren var gruelig gal. - Mette Kathrine eller Trine, som hun blev kaldt, var født i hem i Salling d. 9. april 1829 og konfirmeret i Madum 1845. Da Casper kunne betale sin Gæld til kommunen 3 rdl. og 3 mark, kunne de to blive gift den 23. maj 1873. Men de levede kun sammen en kort tid - de fik en datter Madssine Marie Madsen, der blev gift i Silkeborg. Casper fik en ustyrlig lyst til An Vind, der efter sigende var af bown afstamning, idet det hed sig, at hun var en stor gårdmandsdatter fra Fjederholt. Måske var det gammel kærlighed, i hvert fald var det gammelt bekendtskab, thi mens Ane var hjemme, meddelte hun Casper, når de smed en kalv i åen, der løb neden for Gården, og så tog han sig af kadaveret. Dengang spiste mange bønder ikke kalvekød. Ane Christensdatter var født i Fjederholt d. 3. oktober 1824. Først blev hun gift med Kræ Jammersted i Vildbjerg, og ved ham fik hun 6-7 børn, og derefter blev hun gift med pjaltekræmmer Mads Vind. De fik en dreng, flyttede til Rind, og kort tid efter løb Casper på hende - eller omvendt. Man fortalte, at Mads og Ane boede i Rind fattighus, En dag så Casper ind til parret, og da han gik, fulgte Ane med, skønt hendes mand lå og var syg. Dette venskab varede - om just ikke uafbrudt - i 12 år, og Ane skænkede Casper en "Knævels", der døde i niårsalderen i Rind. Efter affæren i 1868 synes Caper at have skikket sig vel, men i 1877 fik ahan 3x5 dages vand og brød for betleri. Så gik der atter nogle år uden at øvrigheden generede ham, men en dag i 1884 gik han som så ofte før ad en ikke offentlig sti over Chr. Hamborgs mark i Rind. Manden, der gik og pløjede, sagde, at han ikke ville have det rend af kjæltringerne og at Caspers hund jog deres får løse. De to kom da op at skændes, så op at slås og det endte med, at Casper jog Kræ Hamborg på flugt. Stik imod almindelig skik ved krigsførelse måtte sejrherren her betale gildet, det kostede Casper 3x5 dages vand og brød. - i 1887 fik ahn 5 dages vand og brød for betleri. Ved denne lejlighed blev det oplyst, at han var separeret for sin endnu levende kone for 10-12 år siden, og at han nu levede sammen med Mette Kirstine Christensen, der var født uden for ægteskab i Snejbjerg den 28, juni 1866. Hendes moder var Christine Marie Pedersen, hende, der rejste til Australien med Jørgen Bjødstrup, og hendes fader var fader var Kræ Bjødstrup. Mette Kirstine havde tjent flere steder, blev lokket på Lydumgård og kom hjem til Skarrild, hvor hun var indtil Casper hentede hende. Casper kunne være udspekuleret. Sammen med sin dill kom han en dag ind til en mand i Rindum, hilste og spurgte om de kunne få lov at ligge i laden - Du hår val di Hye ind'? Manden svarede ja til den sidste bemærkning, og Casper var rask til at sige: -"Det mé'nt a nåk - så skal du hå'n blikpå't for gæstfrihed.!" Undertiden gik han rundt og tiggede se'row (sæderug) til sin moder, skønt hun ikke havde jord at så rugen i, men samlede han lidt, kunne han sælge det til en købmand. En markedsdag komhan ind til en købmand i Herning og forlangte en flaske brændevin, og da købmanden kom med den fyldte flaske, puttede Casper den i baglommen og bad om at få det "skrøwn". Nej, købmanden ville ikke give Casper kredit. Det var Casper naturligvis ked af, så måtte han jo af med brændevinen. Men Casper gik med to flasker, den ene fyldt med vand, så satte han denne flaske på disken og stak af med købmandens brændevin! I 1890'erne fandt han på at appellere til folks godgørenhed ved hjælp af bønskrifter. Et af disse - forfattet af en murer i Herning, lød: Efter at jeg i mange Aar har siddet til Leje og ofte tit har ønsket en egen bolig, men da jeg ikke har tilstrækkelig Penge at bygge for, saa beder jeg mine ærede Medborgere om et lille Laan efter som de kan, vel erindrende, at mange Bække små gør en stor Aa. Det er en Selvfølge, at skulle jeg dø, før gælden bliver betalt, saa ahr mine Kreditorer dog Huset og kan få deres Penge igen .... o. s. v. Ærbødigst Casper Madsen Sammen med en svensker og med bønskriftet i lommen drog Casper nu ud i egne, hvor han var mindre kendt. Nogle gav 50 øre, andre 75 eller en krone, og de to gavtyve fik indsamlet omtrent 100 Kroner. Casper var vigtig af sin opfindsomhed. Ingen kunne forbyde ham at låne penge, det var jo ikke at tigge. Men øvrigheden havde et andet syn på de to mænds virksomhed, og da de i 1894 var ude med et andet bønskrift, blev de arresteret. Casper oplyser i dokumentet, at han vil kunne holde to køer på sin ejendom, men han har kun en ko og "min Pekunierestilling begrundet paa min stadig Vogsende Familie setter mig ude af Stand til at anskaffe en Forøgelse af 2 Køer. . . Ærede Medborgere, Mand og Kvinde! Opfyld min og Families Bøn om et lille Laan og vi vil i Fremtiden glad mindes enhver, fjern og nær. Med megen Agtelse... Da de gjorde sig skyldig i betleri i Lem, blev de eftersøgt og arresteret, og så fik svenskeren 2x5 dages vand og brød, Casper fik 2x5 dage og Kræ Bjødtrup, der sammen med Ingeborg også var ude med et bønskrift fik 20 dages vand og brød. For mislig omgang med en gammel mands penge fik Casper ved Hammerum herreds ekstraret d. 9. maj 1899 3x5 dages vand og brød. I sommeren 1900 havde Casper faaet fat på en ny livsledsagerinde, Mette Cathrine Olesen, der var gift med Andreas Nielsen. Hun var født den 4. april 1863 og hendes fader var en husmand i Bjørnemose i Dejbjerg. De to, der levede sammen på Sandagerland i Herning blev idømt simpelt fængsel i 5 dage for forargeligt samliv, og så fortsatte deres tilværelse som forhen. Mette fik en søn, Ingvard Meinert Olsen. Da han som 4-årig en dag lå sammen med sine forældre ved et dige uden for en gård i Hoven, kom konen ud og blev så indtaget i drengen, som hun tog op i fanget og sagde -"Ham vil jeg beholde!" - Og det fik hun lov til. Drengen skikkede sig vel men som 17-årig døde han af spansk syge. Casper havde både kvinde- og hundetække. Han var, også som gammel, en smuk og velvoksen mand, og én af hans kærester havde måske ret, når hun hævdede, at han var den pæneste Karl i Rind sogn. Blev han ked af en ma'j, så havde han altid let ved at få fat på en ny, og mange kvinder trak sig forsigtigt tilbage, når Casper var i farvandene - de ville ikke risikere noget. -"Hvorledes kan du få kvinderne til at følge dig?" spurgte jeg ham engang. -"Det er let nåk!" svarede han, -"man ska bare være god ved dem!", men så tilføjede han - "Ja, det forstår sæ, di ska åsse somti ha nowwer hog!" Og de fik de, dog ikke hans sidste "kone", for, som han sagde: "det behøwe hon et!". Hundene fulgte ham villig, og kunne han ikke handle sig til én, han fik lyst til, så fulgte den med ham alligevel, og solgte han en hund, så kom den kort efter tilbage til ham, hvis han ønskede det. Engang købte (?) han en dejlig jagthund af kromanden i Karup. Det var den bedste hund, der fandtes på Guds grønne jord, hævdede han, da han solgte den til en mand for 18 kr. Få dage efter kom den tilbage til Casper, der solgte den til en anden mand for 28 kr. Da han en gang havde solgt en hund til en mand, sagde den nye ejer: -"Én ka' vel et ste'l den?" -"Jo! sagde Casper, idet han daskede til hunden. Og den blev. De havde i Bjerregård i Arnborg en brun hund, der var så arrig og ville bide fremmede. men en dag gik Casper, der var advaret, hen til den, og så fulgte den med ham. Fortælleren, der var en lille purk den gang, var så ked af det, men lidt efter vendte hunden dog tilbage. August Dinesen i Lind gjorde mange hundehandeler med Casper og altid blev han snydt, men de var lige gode venner, og det morede August at handle med en ægte kjælting. Han kom en dag ind hos Thornvig Christensen i Harrskov, og da havde han en dejlig hønsehund med, og den var med hvalpe. -"Kan jeg ikke få en hvalp?" sporgte Thornvig, og det loved Casper. En tid efter kom han godt nok med to hvalpe, der stak hovedet ud af hver sit hjørne af tasken. Casper forlangte 5 kr. for en hvalp, men Thornvig svarede -"Det har jeg ikke råd til, jeg vil gi' en krone!" Da blev Casper vred, hvalpen var jo bestilt, og han havde gået langt med den. Da Thornvig undersøgte sin pung, og Casper kunne konstatere, at der kun var 2 kr. og 50 øre i den, så nøjedes han med denne betaling, hvolket han begrundede med, at Thornvig var fra en gård, hvor Casper havde "bjæt" d.v.s. fået mad så tit. Da Thornvig sagde -"Den hund får jeg vel ikke noget ud af, da der ingern er til at dressere dem!" svarede Casper: "Den ska F. håwleme nåk dressier sæ sjæl!" Det kom også til at passe, thi det blev en dygtig hund, der hver dag hentede avisen i Harreskov (ca. 1 km.) og når Thornvig havde læst avisen, så bar hunden den hen til Thornvigs fader Mads Peter Christensen. Var døren ikke åben så skrabede hunden på køkkenvinduet, man lukkede op, hunden fik et stykke brød og løb så hjem igen. Casper var stærk, både i hænder og tænder. Engang løftede han en beskidt møgbør i sone tænder på Linfbjerggård - det gjaldt en flaske brændevin. De hed sig, at Casper og den gamle sognefoged Pæ Fejerslov i Lind var de to stærkeste mændi Rind sogn. Kræ Pæjsen i Gjellerup havde engang fået læsset sin møgvogn så hårdt, at hverken han eller studene kunne trække vognen op fra møddingpladsen. Da kom Casper gående, og manden spurgte -"Ka du ikke hjælpe os?" -"Den ak a bandern o jænne ta!" sagde Casper. -"Det må koste en flaske brændevin!" sagde Kræ Pæjsen. Studene blev spændt fra, og Casper trak vognen op, men hans ene træsko blev smadret. - Da Casper engang observerede, at der stod et hus tomt i Nørre Vejen, fkyttede han derind med sine kvindfolk og sine hunde. Ejeren kom og sagde, at det kunne han ikke være tjent med, de måtte flytte ud, men det ville Casper ikke. Så gik manden til P. Fejerskov, der kom og traf Casper udenfor. Nej, Casper ville ikke derfra. -"Så kommer jeg til at sætte dig ud!" sagde Pæ Fejerskov. -"Trowr do, do ka det?" spurgte Casper. -"Jeg ka jo prøve", sagde sognefogden. Der lå en stor sten, som Casper undertiden øvede sig på at løfte. Denne gang pegede Casper på stenen og spurgte: -"Tror du, du kan løfte den?" -"Vil du gerne se det!" sagde Fejerskov og så skrævede han over stenen, løftede den og smed den til side. Da udbrød Casper overrasket: -"A fløtter - li' mæ det sa'm!" I et af de huse, der i ældre tid lå syd for Kæret, boede en kjæltringkvind. Da hun engang lå syg, kom gårrdmandskonerne med fødevarer til hende. Det rygtedes snart, at her var et godt madsted, og så samledes egnens kjæltinger dèr, hvad den syge naturligvis var ked af, og hun fik sendt bud hen til Præsten. En sommeraften ved nitiden kørte Pastor Jens Hansen derhen. Døren var låset, men da han havde banket på, blev den omsider åbnet, og ud trådte Casper i sin bare skjorte. Han havde ligget på gulvet sammen med 8 andre, og i sengen lå der fire - flere var der ikke plads til. Præsten talte nu donner til dem og henstillede, at de lod den syge kone have fred og lade hende beholde, hvad naboerne kom med, og det lovede de. Der går mange historier om, hvor udspekuleret Casper kunne være. Her er et par, som han selv har fortalt. Han havde engang fået fat på en ny kæreste, men da han opdagede, at hun var "hægen" efter skråtobak, besluttede han at skille sig af med hende, thi han havde ikke råd til at forsyne to med tobak. Så en dag, de var i Herning, sagde han -"Jeg skal lige ind til købmanden her, du kan blive udenfor så længe!" Men så smuttede Casper ud af en bagdør og lod pigen stå og vente forgæves på ham, thi han var langt borte, da hun tabte tålmodigheden. Da han en mørk og regnfuld aften var på farten mellem Ejstrup og Nørre Snede, gik han forgæves ind i to gårde for at få nattely, men han havde bestemt, at han ville i seng den nat, for det trængte han til. Så gik han ind i en større gård, hvor der sad en gammel kone og spandt. Han satte sig uden videre på en skammel og bad om at ligge der om natten. -Nej, de havde ingen plads. Så sank Casper, tilsyneladende besvimet, ned på gulvet. Man hældte nogle dråber i ham, og de hjalp ham i seng. Næste morgen var han heldigvis atter kommet "te kryldt" (til kræfter). Casper kom ofte til Wonneborg (Orneborg), hvor der også lå flere kjæltringhuse i ældre tid. En dag kom han med sin kvinde forbi Henrik Mortensens ejendom, og der tog han en skjorte, der hang til tørring. Henrik var ganske vist en småmand, men han var godsindet, og da konen kom og fortalte om tyveriet, sagde han blot: -"Casper mo wal træ'ng te'n!", og så fik Casper lov til at beholde den. En anden gang kom Casper ind til Henrik og spurgte: -"Hon' er di katofler i or - få mi'n æ growe skidt te?" og så fik Casper en slant kartofler i sin pose. En dag først i maj 1914 traf jeg Casper. -"Jeg synes, du er så pæn!" sagde jeg. -Ja!" svarede Casper, -"Mi Kuen er dø!" -"Er hun død!" udbrød jeg. -"Ja de ver Gud, hun er!" sagde Casper, -"hun bløw begrawwe den 15. april , o ham pråwsten håldt en pæ tå'l øwwer hind - han tå'ld wes trej kwatier!". Efter "konens" død indskrænkede Casper sin lejlighed. Da jeg en sommerdag besøgte ham, lå han og sov ved siden af en stor brun hundehvalp. På bordet stod en tallerken med en halvsnes sild samt en pande med meldyppe. Over kakkelovnen hængte nogle sild smmenbundne to og to ved rumperne over en snor og henne på Mettes dragkiste stod et par ualmindelig tykke fedtemellemmadder med pøse på og ved siden af en tom brændevinsflaske. På en bræddevæg bag sengen hængte Caspers Klæder samt noget bliktøj m.m., og endelig var der en gammel kiste og tre armstole, hvoraf jeg efter Caspers død fik en til museet. Den havde i sin tid tilhørt Caspers moster Mette Kirstine i Dejbjerg. Da huset, som Casper sad til leje i, blev solgt, kom han kort efter på fattiggården i Rind, hvor mange af hans slægtninge før ham havde endt deres tilværelse, og her befandt den gamle skøjer sig godt. Han kunne gå, når han ville, og komme igen, når det passede ham. Under den første verdenskrig blev snapsen dyr, han måtte betale 3 kr. 60 øre for tre små punche, men da ulden gik op i hidtil ukendte højder, så gjorde det ikke så meget, at brændevinen blev dyr. I fire dage samlede Casper i Vester Hanning så megen uld, at han derved tjente 28 kr. 12 øre, fortalte han. I påsken 1919 besøgte jeg ham i fattiggården, det var længe siden, jeg havde set ham. Han "hunke i æ byldkes o wa lak", det var vist nok "spansk", mente han, men det varede ikke længe, før han kunde stampe ind til byen igen og besøge sine bekendte. Da vi den dag talte om de gamle forlængst afdøde skøjere sagde han - "a ska åsse snår te'n - det æ u'r o æ atermæje!". I sommeren 1923 opholdt malerinden frk. Marie Hatting sig en tid i Rind Præstegård, og hende fik jeg til at male Casper, hvad han ikke havde noget imod. Han syntes dengang at være karsk, men otte dage efter, at det vellignende maleri var færdigt, lå han lig. Det var den 19. august, og da var han godt 82 år gammel. Han blev jordet norøst for kirken, hvor hans forfædre ligger. Nu hænger det vellignende maleri i Herning museum som et værdifuldt dokument, der viser en raceren blåøjet kjæltring, hvis stamfader for over 200 år siden var rakker i sognet. På hans grav satte jeg en smuk natursten, en norsk rhombeprofyr, der var fundet i nærheden. I toppen af stenen blev hugget evighedens symbol, en ring med et kors, og herunder kun KASPER 1841-1923.
Familie med forældre - Vis familie
far
mor
Ægteskab: 16. maj 1834
7 år
ham selv
-6 år
storesøster
3 år
storesøster
2 år
storesøster
4 år
lillesøster
Christiane Madsen
Født: 26. september 1843 34 30Rind sogn - Møruphus
Død: 29. september 1843Rind sogn - Møruphus
2 år
lillebror
Mads Christian Madsen
Født: 2. november 1845 36 32Rind sogn - Møruphus
Død: 13. marts 1846Rind sogn - Møruphus
Moders familie med Jens Andersen - Vis familie
stedfar
mor
Ægteskab:
halvbror
Moders familie med Johannes Johansen - Vis familie
stedfar
mor
Ægteskab: 12. november 1852Rind kirke
Moders familie med Christen Nielsen - Vis familie
stedfar
mor
Ægteskab: 9. oktober 1874Rind kirke
Familie med Christine Marie Pedersdatter Strudal - Vis familie
ham selv
hustru
Ægteskab:
datter

Født
Sensitive:0 1841.02.04 Barnedåb Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Fødte Mandkøn No.:1841 - 1 Barnets fødselsdato:4. Febr. , Barnets NavnCasper Madsen Dåbens dato, hjemme eller i kirken:14de Marts i Kirken. Forældrenes Navne Stand og Bopæl:Glarmester Mads Christian Caspersen og Kone Anna Maria Christensdatter af Møruphuus. Faddernes Navne, Stand og OpholdsstedPige Anna Kirstine Christensen, Skorstensfeier Christen Jørgensen, Pige Christine Christensen, alle i Lind, og Fæster Jørgen Frederik Caspersen af [N]olsgaardhuus i Sneiberg. .. Anm.:- - -
Folketælling
Sensitive:0 1845.02.01 Folketælling Folketællingen 1. febr. 1845 i Rind sogn RA microfilm Fkt 1845 microkort xxx Optegnelse paa Folketallet m.v. i Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt den 1ste Februar 1845 Byernes og Stedernes Navne:Møruphuus26. Et Huus1 Familie NavnAlderStandFødesognErhverv, Familiepos. -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Mads Christian Caspersen36gifther i SognetGlarmester og Strømpestrikker Anne Marie Christensdatter32gifther i Sognethans Kone Ingeborg Madsdatter10ugifther i Sognetderes Barn Casper Madsen4ugifther i Sognetderes Barn Christen Jørgensen69Enkemandher i SognetAlmisselem Anne Kirstine Christensdatter25ugiftSkarrild SognAlmisselem Niels Christian Andersen2ugiftArnborg Sognhendes Søn
Folketælling
Sensitive:0 1850.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen 1850 i Rind Sogn Optegnelse paa Folketallet m. v. i Rind Sogn i Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt den 1ste Februar 1850 Stedernes og Byernes Navne: Feierskov HuuseFattighuset69. Familie NavnAlderStandFødestedErhverv, Næringsvej -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Mette Sørensen73giftHer i SognetAlmisselem Ane Marie Christensdatter37EnkeHer i SognetFattiglem Ingeborg Madsdatter15ugiftHer i Sognet} deres Casper Madsen 9ugift do.} Børn
Konfirmeret
Sensitive:0 1856.03.30 Konfirmation Udskrift af Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 4 Confirmerede. Drenge. Følgende 10 Drenge bleve confirmerede i Herning Kirke paa 1ste Søndag efter Paaske, den 30. Marti 1856 af falkenskiold. Lbnr.:10 Confirmandens Navn og Opholdssted:Casper Madsen hjemme Forældrenes eller Husbondens, Pleieforældrenes Navne og Bopæl:Glarmester Mads Christian Caspersen og Hust. Ane Marie Christensdatter i Møruphuus. Confirmandens Alder:født i Møruphuus den 4de Februar 1841, døbt i Rind Kirke 14. Marts s. A. Dom angaaende Kundskab og Opførsel:temmelig god - nogenledes sædelig. Naar og af Hvem vaccineret:den 22. August 1842 af Speyer.
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
Død
Sensitive:0 1923.08.19 Død Udskrift af Rind sogns kirkebog 1923-1931 LAN C 517 B - 6 Døde Mandkøn Lbnr.: 5 Dødsdagen:1923 - 19. August Dødsstedet:Rind Fattiggaard, Rind Begravelsesdagen:1923 - 21. August. Begravelsesstedet:Rind Kirkegaard. Afdødes Navn:Casper Madsen. Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Handelsmand af Rind Fattiggaard i Rind, Født 1841, 4. Februar i Møruphus, Forældre: Glarmester Mads Christian Caspersen, og Hustru Anna Maria Christensdatter. Afdødes Alder:82 Aar Begravelsen forrettet afSognepræsten Anmærkninger:Den sidste omvandrende af Natmandsslægten. Attester af 20/8 og 25/8
Begravelse
Sensitive:0 Se dødsnotatet
EVEN
Sensitive:0 Kjælle Casper H. P. Hansen: Natmandsfolk og Kjæltringer Bind II, side 193-ff. Vi kommer nu til Danmarks sidste omstrejfende "ægte" kjæltring Casper Madsen eller Kjælle Casper, som man kaldte ham. Naturligvis er der mange efterkommere efter omtalte folk, og jeg kender adskillige brave folk, der nedstammer fra skøjerne; men Casper var faktisk den sidste af disse, der blev ved at strejfe om og samle "tow" (uld), når hans "snævert hålkes o hans du'bæls wa lak", d. v. s. når hans brændevinsflaske og pung var tom. Kræ Tænds og An Mari Mæsters fjerde barn, Casper, [Note: dette er en fejl - Kræ Tænd er den samme som Christen Jørgensen = An Mari's far - Kjælle Caspers forældre var Mads Christian Caspersen og An Mari Tænd] blev født den 4. februar 1841i Møruphus. Det var en tung prygl at slæbe rundt med, når moderen var ude at tigge, og dertil kom, at drengen var urolig. An Mari beklagede sig over, at hun ikke kunne lære ham at drikke brændevin, skønt hun kom sukker i, en sådan drik havde ellers - erfaringsmæssigt - en beroligende indflydelse på urolige pattebørn. Som voksen voldte Casper i hvert fald ikke moderen sorg i den retning. Allerede som syv års dreng kom han ud at tjene i Borris, hvor han på heden skulle vogte et halvthundrede får. Det var ikke altid så let, da dyrene strejfede vidt om efter skorrehat (svampe), som de var helt tossede efter. Også som 10-11 årig knægt tjente han i Borris. En dag, han havde besøg af sin moder, blev han bidt af en hund. Men An Mari vidste råd, hun rykkede nogle hår af hunden, og lagde på såret., i overensstemmelse med et gammelt mundheld. Hundhår kan kurere hundsår. En anden gang havde han det uheld at blive håw'wormslawn (bidt af en hugorm) i en storetå. Benet svulmede op, blev så tykt som låret og smertede meget. Han fik finistriak og måtte i seks uger stavre om ved hjælp af en kæp, inden han kom sig. Betegnelsen kjælle brugte man om en, der var kunster i eller var kåd, og denne egenskab havde Casper rigelig af. Varhan hjemme, så gik han i Skole til degnen Sønderby, og da stiftede han ofte kendskab med spanskrøret. En dag, læreren løb bag efter Casper rundt om det lange bord, rykkede Casper en skammelende ud, så Sønderby slog en kuldbøtte. -"Jeg skal, Vorherre død, gi' dig, di slemme knægt!" råbte Sønderby, idet Casper fik det ene slag efter det andet. Casper råbte pligtskyldigt "aw!". Nok et slag, og drengen skreg "Aw for Fanden!", men da han fik endnu et slag, vendte han sig om og slog til degnen, så denne trimlede, og så sagde han "No wil a et ha mier!" - Så fortsatte man den afbrudte undervisning. Flittig var Casper naturligvis ikke i skolen, og han måtte gå til præst i to vintre, inden præsten fandt ham moden til at blive confirmeret. At der ikke var noget at råbe hurra for, kan ses deraf, at Casper kun opnåede at få "temmelig godt" for kundskaber og "nogenledes sædelig" for opførsel. Han blev confirmeret af Falkenberg i Herning Kirke den 30. marts 1856, og samme dag var han til alters. Det lød meget morsomt, da jeg en dag spurgte ham, om han havde været til alters siden. Svaret lød "Jåw, Jøses i hemlen - jåw a hår endda, men go så tit i kjærk som så manne, de gyer at et - em ka jo lø's æ præjken!" Da jeg så spurgtre, om han havde en prædikenbog, svarede han: "Nej -men mi nåbo hår jen!" - det var tænkeligt,men utænkeligt, at Casper skulle og låne den og sætte sig til at læse dagens tekst. Men man skal ikke skue hunden på hårene! En dag spurgte jeg ham, om han ikke kunne nogle gamle remser, som hans mor eller andre havde lært ham, og da svarede han -"Et andet end awtnbønner". -"Hvilke?" fortsatte jeg, og nu remsede Casper med færdighed bønnen: Bed, o Jesus, bed for mig, bed mig ind i himmerig-. I denne forbindelse kan også nævnes, at præsten en dag, da han havde samlet en del gamle i præstegården, spurgte, om der ikke var en, der ville foreslå en salme, da foreslog Casper en, og han kunne den også. Caspers sang. Casper sang godt, men af hans sange fik jeg kun optenet nedenstående, der skal være forfattet af en anden kjæltring Chr. Rasmussen Møller fra Salling. Under et besøg her, fik jeg arkivar Grüner Nielsen til at optegne melodien. En aftenstund jeg sad så eneUdi min umgdoms blide dageMen så fandt jeg dig, du rosenkrans og vuggen drømte om min venda var jeg munter glad og frotil dig jeg gav mit hjerte bort da fugles sang i træets greneda ingen tårers suk og klage mig vækked op af slummerenforstyrred nattens søvn og rodit vendskab var kun koldt og kort jeg tændte lys og greb min penmit hjerte slog så fromt og ømtDerfor så svandt min munterhed og skrev en sang til dig, min ven!og ej af elskovs sorg beklemtmin ungdoms glæde og plaser Så til, når aftenstjernen blinkerJeg tit udi dit elskovs arme hist på fjerne himmel blåi natten slumred rolig ind vi hen ad ensom stier vankertil for andres sorg og harme når andre trygt i søvnen låhaver dig til fryd og munterhed da gav du mig dit uhr og håndHvor kunne jeg da tænke på og kjærlig knytted elskovs båndat svig udi dit hjerte lå Tit viger søvnen fra mit lejeNej, intet har mit hjerte krænketSom træets frugter kan du springe og tårer strømmer fra min kindså meget som dit falske ordsom rosens blomster dejlig står dit billed svæver for mit øjeog intet mig så dybt nedsænketsom liljerne i mark og enge og følger mig i drømme indi sorg som da du mig forlodnår alt står udi pragt og flor og når jeg til mit arbejd gårJeg går hver dag i suk og grådSå dejlig var jeg og en stund du også mig i tanker stårog tit i dybe tanker stårmen nu er jeg nedstødt i grung Kan det dog ej dit hjerte krænkeMen nu kan jeg ej længre skrive den hjertens sog du gjorfr migthi suk og gråd forstyrrer mig når du dig ellers ret betænkerderfor så må jeg pennen lægge har du mig gjort ulykkeligog sige må farvel til dig thi sorg vil følge mig hver stund men syng min sang og tænk på den indtil jeg slumrer dødens blunddig elsker som en trofast ven. Casper var gammel, da han sang for mig, og han var usikker, derfor er enkelte strofer næppe korrekte. - - - Efter sin confirmation tjente Casper en sommer i Lem og siden et sted i Fastrup, hvor han sultede. Næste år fik han plads hos Straadtmann i Birk, og dér fik han forandring. Glædesstrålende fortalte han en bekendt, at de hver aften fik en fadfuld grød ind, så stor, at den næsten kunne nå loftet! I denne plads havde de en ondskabsfuld remonte hest, der ville klemme folk, der gik op til den i båsen. Casper var den eneste, der ugenert kunne gå op til den, når han sagde "Det er Casper!", så var hesten skikkelig. Hemmeligheden var, at Casper tig en syl med, da han første gang gik op til dyret, og da dette havde fået sylen i maven den ene gang, så kendte de to hinanden. Endelig blev han røgter på Lindbjerggård i Gjellerup, menm siden havde han ingen - eller rettere: blev han ikke i nogen fast plds, men foretrak at strejfe om på kjæltringvis. Medens han tjente på Lindbjerggård blev han på Lund marked kærest med Kirsten marie Pedersen, en datter af Pæ Chr. Strudal i Snejbjerg fattiggård. Dette venskab varede et par år, så levede hun en tid sammen med Kræ Bjødstrup i Dejbjerg og fik ved ham datteren Mette Kirstine Christensen, , der som voksen en tid var "kwant venner" med Casper, men så blev hun på kommunens regning sendt til Australien sammen med Kræ Bjødstrups broder Jørgen. I vinteren 1860-61 meldte Casper sig til forstanderskabet for Rind-Herning for at blive forsørget, da han ingen tjeneste havde. Kunne man ikke finde en sådan, så skulle han på omgang. De bønder, der havde td. harkron, skulle have han en dag, og derefter én dag for hver tønde over. Men Casper foretrak at strejfe om med sin hund og bjerge føden, hvor han bedst kunne. På en sådan tur tog hunden en dag i december 1860 en hare på smed Jensens mark i Lundgård. Smeden tog haren fra hunden og hængte den op i smedjen. Nu kom Casper og forlangte sig haren udleveret, hvad man nægtede ham. Så bad Casper om en tår vand, og medens man hentede vandet, tog Casper og forsvandt med haren. Det blev meldt, og da Casper havde gjort sig skyldig i betleri, blev han ved Hammerum herreds ekstraret den 2 marts 1861 idømt 3x5 dages vand og brød for ran og betleri. Det var hans første dom, men blev ikke den sidste. Sammen med en tysk hjulmagersvend strejfede han en månedstid efter om og betlede. Dette bekendtskab kostede Casper 2x4 Dages Vand og brød. - Først på sommeren 1862 drev Casper rundt sammen med moderen og søsteren Ingeborg, og senere strejfede han om, handlede med bliktøj, byttede hund med Jens Carl Severin i Røgind, var derefter en tur i Dejbjerg, men så blev han anholdt, og da det blev oplyst, at han havde taget en pung, der tilhørte en fuld mand, og at han havde brugt pengene, så blev han ved hanmmerum herreds ekstraret den 7 Juli 1862 dømt for tyveri, løsgængeri og betleri. Det kostede ham et års forbedringshusarbejde - uden at han dog blev bedre. Da han kom hjem fra Vridsløselille, fik han vejarbejde i Rind, men stak af 2 dage efter. Så fik han plads på Tanderup, hvor han holdt ud en måned, og derefter tog han vejarbejde igen, men holdt kun ud i 4 dage, men derefter drev han om, og "levede af, hvad han havde tjent" oplyste han i et forhør. Under sin omstrejfen kommer han nu og da til Salling, hvor hanfinder erstatning for tabet af sin første kærlighed i Mette Kirstine Mortensen, der var datter af Morten Jensen og Else Sophie i Durup født 16. dec. 1840. Disse to trasker nu rundt med hinanden så længe, at Mette bliver grumslingslak (gravid). Da man på grund af hendes tilstand ikke turde sende hende hjem, blev hun afleveret til fattigforsørgelse i Rind. En tid efter sin nedkomst stak hun af med sit barn, og da tog hun et hylsklæde og en pude med, som tilhørte fattighuset. I vinteren 1865-1866 træffes Casper i selskb med Morten Rønbjerg (Andersen), og de to blev tiltalt og dømt ved Bølling-Nørre herreders politiret d. 24. maj 1866 for løsgængeri og betleri. Morten fik 2x5 dages vand og brød og Casper 4x5 dage med samme opvartning. På den tid boede Casper, Mette, Morten og Ingeborg til leje hos Niels Rahbæk i Lind. Casper skulle give 8 rdl. i husleje, men pengene skulle blive afbetalt ved at kaste mergel. Da mændene sidst drog ud, havde de en del bliktøj med, og hvor de logerede, loddede de utæt bliktøj som betaling. Morten var født i Nøvling. og han var en søn af Anders Rønbjerg (Mortensen) og moderen Mette Kirstine Jørgensdatter. Anders's signalement lød i 1839: -Liden af Væxt, lysebrun og blå Øjne, iført en gammel brun Trøje med hvide Knapper og Hat paa Hovedet, Halvstrømper, rødt uldent Halstørklæde og Skjorte paa Kroppen. I 1843 tjente Morten hos en gårdmand i Nøvling. En lørdag aften fulgte han med gårdens øvrige folk til legestue hos Erik Justesen i Egebækken og gik derfra søndag morgen til Herning for at besøge fasteren Mæt Katrin Swin i fattighuset, og her traf han Johannes Muus fra Dejbjerg, der påden tid gjorde kur til fa- steren. Ved denne lejlighed blev begge mandfolk anholdt. Senere levede Morten sammen med Swine Mær Katrin, en datter af Mæt Katrin Swin, og ved hende fik ahn to sønneer, der som ældre opholdt sig på Gjellerup fattiggård. Den ene, Hans Christian, kaldte man Baronen, den anden gik under betegnelsen Greven eller Landsens Fader. Under Caspers og Mette Kirstines omstrejfen kom de en dag i april 1867 ind hos Glarmester Daniel Axelsen i Rogenstrup. Casper tilbød at ville grave Daniels Kålgård for en halv flaske brændevin, et tilbud, der af hensyn til at Casper ellers ikke holdt af legemlige anstrængelser, må kaldes ædelmodigt. Daniel slog til, og Casper gravede så kålgården i sit ansigts sved. Dagen efter drog Mette Kirstine og Daniels fruentimmer ud på handel med bliktøj for Daniel, men Casper blev hjemme, han var "lak", men om det var af anstrengelse eller af brændevin, det oplyses ikke. Mens vore folk opholdt sig på denne egn, blev der fra en husmand i Finderup stjålet noget tøj og nogle penge. Mistanken faldt på Casper og Mette, og der blev udsendt følgende signalement: -Mandsperson, hvis fornavn er Casper og som skal være 27 Aar gammel og hjemmehørende i Herning. Han er høj, smækker, mørk og har formentligen tidligere været straffet. Han ledsages på sin Omflakken af et Fruentimmer ved navn Stine, med hvem han dog ikke er gift, som bærer et lille barn i en vugge på rygge. Desuden har han med sig en stor, sort og hvidbroget hundehvalp. Fruentimmeret er liden af vækst, samme alder som mandspersonen, og er kjendelig ved "kjertelsvulsten" på højre side af Halsen. Da parret kort efter blev anholdt, fortalte Daniel i retten, at han havde slået en større handel af med Casper, der havde fået en lodbolt, en hammer, en saks og en cirkel af ham, men da Casper ingen Penge havde, så havde de byttet skjorte - Caspers var af finere tvistlærred og derfor af højere værdi - den fine skjorte var dog ikke stjålet. Mette Kirstine fandtes i besiddelse af nogle penge, som hun havde fået ved at sælge hosepinde i Skals, men da Daniel som fagmand blev afæsket en kendelse i den anledning, fandt han det ikke sandsynligt, at Mette skulle have solgt strikkepinde for 4-5 mark på én dag. De anholdte blev derefter den 25. juni dømt i Fjends-Nørrelyng herreders ekstraret for tyveri og betleri. I Januar 1868 har Casper sammen med sin stedfader Johannes Guldsmed en mindre bataille. Stærkt berusede var de først inde et par steder, men havnede om aftenen i Herning i arrestforvarer Iversens private lejlighed, som Casper fandt så hyggelig, at han erklærede, at han ville overnatte dèr. Disse spilopper blev vurderet til 5 dages vand og brød. Så blev Casper indviklet i denstore tyverisag fra Skals, der er omtalt under Casper Bastrup, og da fik han for sin ulejlighed 4 års tugthus. Medens han sad i Herning arrest, før han den 13. august 1869 blev sendt til Viborg, morede han sig med at drille arrestforvareren. I arrestantprotokollen hedder det, at Ingeborg og Casper havde klaget over kålen, de fik - den var for tynd, det var nærmest ene vand. Sognerådsformanden, distriktslægen og en tredje mand undersøgte maden, og de fandt, at kålen var udmærket, og så blev klagerne flyttet over i mindre komfortable celler kom ind ovenfra.Men et par måneder efter klagede arrestforvareren over at Casper kravlede op i sit vindue og underholdt sig med de andre arrestanter. Så kvitterede Casper med at beskylde arrestforvareren for noget så grueligt - efter ældre tiders opfattelse - som at have serveret hestekød for fangerne! Klagen viste sig at være ugrundet, og kasper og Ingeborg fik en kraftig advarsel af herredsfogeden. Efter at Casper havde udtjent i Viborghus, kom han hjem til Rind og fik da at vide, at hans forrige "ma'j" Mette Kirstine var rejst til Australien sammen med Jens Chr. Nielsen fra Sahl - de blev, efter sigende viet paa skibet, Ved Casper havde Mette Kirstine to piger, hvoraf den ene døde som lille, medens dan anden fulgte med moderen. Så fik han fat på Mette Kathrine Abrahamsdatter af de Grønninger og Swins æt. Hun tjente på Herningholm og var da kærest med en svensker, der gik i dagleje på Gården. Casper fik kig på den smukke skøjerpige, og han sejrede i konkurrencen, men svenskeren var gruelig gal. - Mette Kathrine eller Trine, som hun blev kaldt, var født i hem i Salling d. 9. april 1829 og konfirmeret i Madum 1845. Da Casper kunne betale sin Gæld til kommunen 3 rdl. og 3 mark, kunne de to blive gift den 23. maj 1873. Men de levede kun sammen en kort tid - de fik en datter Madssine Marie Madsen, der blev gift i Silkeborg. Casper fik en ustyrlig lyst til An Vind, der efter sigende var af bown afstamning, idet det hed sig, at hun var en stor gårdmandsdatter fra Fjederholt. Måske var det gammel kærlighed, i hvert fald var det gammelt bekendtskab, thi mens Ane var hjemme, meddelte hun Casper, når de smed en kalv i åen, der løb neden for Gården, og så tog han sig af kadaveret. Dengang spiste mange bønder ikke kalvekød. Ane Christensdatter var født i Fjederholt d. 3. oktober 1824. Først blev hun gift med Kræ Jammersted i Vildbjerg, og ved ham fik hun 6-7 børn, og derefter blev hun gift med pjaltekræmmer Mads Vind. De fik en dreng, flyttede til Rind, og kort tid efter løb Casper på hende - eller omvendt. Man fortalte, at Mads og Ane boede i Rind fattighus, En dag så Casper ind til parret, og da han gik, fulgte Ane med, skønt hendes mand lå og var syg. Dette venskab varede - om just ikke uafbrudt - i 12 år, og Ane skænkede Casper en "Knævels", der døde i niårsalderen i Rind. Efter affæren i 1868 synes Caper at have skikket sig vel, men i 1877 fik ahan 3x5 dages vand og brød for betleri. Så gik der atter nogle år uden at øvrigheden generede ham, men en dag i 1884 gik han som så ofte før ad en ikke offentlig sti over Chr. Hamborgs mark i Rind. Manden, der gik og pløjede, sagde, at han ikke ville have det rend af kjæltringerne og at Caspers hund jog deres får løse. De to kom da op at skændes, så op at slås og det endte med, at Casper jog Kræ Hamborg på flugt. Stik imod almindelig skik ved krigsførelse måtte sejrherren her betale gildet, det kostede Casper 3x5 dages vand og brød. - i 1887 fik ahn 5 dages vand og brød for betleri. Ved denne lejlighed blev det oplyst, at han var separeret for sin endnu levende kone for 10-12 år siden, og at han nu levede sammen med Mette Kirstine Christensen, der var født uden for ægteskab i Snejbjerg den 28, juni 1866. Hendes moder var Christine Marie Pedersen, hende, der rejste til Australien med Jørgen Bjødstrup, og hendes fader var fader var Kræ Bjødstrup. Mette Kirstine havde tjent flere steder, blev lokket på Lydumgård og kom hjem til Skarrild, hvor hun var indtil Casper hentede hende. Casper kunne være udspekuleret. Sammen med sin dill kom han en dag ind til en mand i Rindum, hilste og spurgte om de kunne få lov at ligge i laden - Du hår val di Hye ind'? Manden svarede ja til den sidste bemærkning, og Casper var rask til at sige: -"Det mé'nt a nåk - så skal du hå'n blikpå't for gæstfrihed.!" Undertiden gik han rundt og tiggede se'row (sæderug) til sin moder, skønt hun ikke havde jord at så rugen i, men samlede han lidt, kunne han sælge det til en købmand. En markedsdag komhan ind til en købmand i Herning og forlangte en flaske brændevin, og da købmanden kom med den fyldte flaske, puttede Casper den i baglommen og bad om at få det "skrøwn". Nej, købmanden ville ikke give Casper kredit. Det var Casper naturligvis ked af, så måtte han jo af med brændevinen. Men Casper gik med to flasker, den ene fyldt med vand, så satte han denne flaske på disken og stak af med købmandens brændevin! I 1890'erne fandt han på at appellere til folks godgørenhed ved hjælp af bønskrifter. Et af disse - forfattet af en murer i Herning, lød: Efter at jeg i mange Aar har siddet til Leje og ofte tit har ønsket en egen bolig, men da jeg ikke har tilstrækkelig Penge at bygge for, saa beder jeg mine ærede Medborgere om et lille Laan efter som de kan, vel erindrende, at mange Bække små gør en stor Aa. Det er en Selvfølge, at skulle jeg dø, før gælden bliver betalt, saa ahr mine Kreditorer dog Huset og kan få deres Penge igen .... o. s. v. Ærbødigst Casper Madsen Sammen med en svensker og med bønskriftet i lommen drog Casper nu ud i egne, hvor han var mindre kendt. Nogle gav 50 øre, andre 75 eller en krone, og de to gavtyve fik indsamlet omtrent 100 Kroner. Casper var vigtig af sin opfindsomhed. Ingen kunne forbyde ham at låne penge, det var jo ikke at tigge. Men øvrigheden havde et andet syn på de to mænds virksomhed, og da de i 1894 var ude med et andet bønskrift, blev de arresteret. Casper oplyser i dokumentet, at han vil kunne holde to køer på sin ejendom, men han har kun en ko og "min Pekunierestilling begrundet paa min stadig Vogsende Familie setter mig ude af Stand til at anskaffe en Forøgelse af 2 Køer. . . Ærede Medborgere, Mand og Kvinde! Opfyld min og Families Bøn om et lille Laan og vi vil i Fremtiden glad mindes enhver, fjern og nær. Med megen Agtelse... Da de gjorde sig skyldig i betleri i Lem, blev de eftersøgt og arresteret, og så fik svenskeren 2x5 dages vand og brød, Casper fik 2x5 dage og Kræ Bjødtrup, der sammen med Ingeborg også var ude med et bønskrift fik 20 dages vand og brød. For mislig omgang med en gammel mands penge fik Casper ved Hammerum herreds ekstraret d. 9. maj 1899 3x5 dages vand og brød. I sommeren 1900 havde Casper faaet fat på en ny livsledsagerinde, Mette Cathrine Olesen, der var gift med Andreas Nielsen. Hun var født den 4. april 1863 og hendes fader var en husmand i Bjørnemose i Dejbjerg. De to, der levede sammen på Sandagerland i Herning blev idømt simpelt fængsel i 5 dage for forargeligt samliv, og så fortsatte deres tilværelse som forhen. Mette fik en søn, Ingvard Meinert Olsen. Da han som 4-årig en dag lå sammen med sine forældre ved et dige uden for en gård i Hoven, kom konen ud og blev så indtaget i drengen, som hun tog op i fanget og sagde -"Ham vil jeg beholde!" - Og det fik hun lov til. Drengen skikkede sig vel men som 17-årig døde han af spansk syge. Casper havde både kvinde- og hundetække. Han var, også som gammel, en smuk og velvoksen mand, og én af hans kærester havde måske ret, når hun hævdede, at han var den pæneste Karl i Rind sogn. Blev han ked af en ma'j, så havde han altid let ved at få fat på en ny, og mange kvinder trak sig forsigtigt tilbage, når Casper var i farvandene - de ville ikke risikere noget. -"Hvorledes kan du få kvinderne til at følge dig?" spurgte jeg ham engang. -"Det er let nåk!" svarede han, -"man ska bare være god ved dem!", men så tilføjede han - "Ja, det forstår sæ, di ska åsse somti ha nowwer hog!" Og de fik de, dog ikke hans sidste "kone", for, som han sagde: "det behøwe hon et!". Hundene fulgte ham villig, og kunne han ikke handle sig til én, han fik lyst til, så fulgte den med ham alligevel, og solgte han en hund, så kom den kort efter tilbage til ham, hvis han ønskede det. Engang købte (?) han en dejlig jagthund af kromanden i Karup. Det var den bedste hund, der fandtes på Guds grønne jord, hævdede han, da han solgte den til en mand for 18 kr. Få dage efter kom den tilbage til Casper, der solgte den til en anden mand for 28 kr. Da han en gang havde solgt en hund til en mand, sagde den nye ejer: -"Én ka' vel et ste'l den?" -"Jo! sagde Casper, idet han daskede til hunden. Og den blev. De havde i Bjerregård i Arnborg en brun hund, der var så arrig og ville bide fremmede. men en dag gik Casper, der var advaret, hen til den, og så fulgte den med ham. Fortælleren, der var en lille purk den gang, var så ked af det, men lidt efter vendte hunden dog tilbage. August Dinesen i Lind gjorde mange hundehandeler med Casper og altid blev han snydt, men de var lige gode venner, og det morede August at handle med en ægte kjælting. Han kom en dag ind hos Thornvig Christensen i Harrskov, og da havde han en dejlig hønsehund med, og den var med hvalpe. -"Kan jeg ikke få en hvalp?" sporgte Thornvig, og det loved Casper. En tid efter kom han godt nok med to hvalpe, der stak hovedet ud af hver sit hjørne af tasken. Casper forlangte 5 kr. for en hvalp, men Thornvig svarede -"Det har jeg ikke råd til, jeg vil gi' en krone!" Da blev Casper vred, hvalpen var jo bestilt, og han havde gået langt med den. Da Thornvig undersøgte sin pung, og Casper kunne konstatere, at der kun var 2 kr. og 50 øre i den, så nøjedes han med denne betaling, hvolket han begrundede med, at Thornvig var fra en gård, hvor Casper havde "bjæt" d.v.s. fået mad så tit. Da Thornvig sagde -"Den hund får jeg vel ikke noget ud af, da der ingern er til at dressere dem!" svarede Casper: "Den ska F. håwleme nåk dressier sæ sjæl!" Det kom også til at passe, thi det blev en dygtig hund, der hver dag hentede avisen i Harreskov (ca. 1 km.) og når Thornvig havde læst avisen, så bar hunden den hen til Thornvigs fader Mads Peter Christensen. Var døren ikke åben så skrabede hunden på køkkenvinduet, man lukkede op, hunden fik et stykke brød og løb så hjem igen. Casper var stærk, både i hænder og tænder. Engang løftede han en beskidt møgbør i sone tænder på Linfbjerggård - det gjaldt en flaske brændevin. De hed sig, at Casper og den gamle sognefoged Pæ Fejerslov i Lind var de to stærkeste mændi Rind sogn. Kræ Pæjsen i Gjellerup havde engang fået læsset sin møgvogn så hårdt, at hverken han eller studene kunne trække vognen op fra møddingpladsen. Da kom Casper gående, og manden spurgte -"Ka du ikke hjælpe os?" -"Den ak a bandern o jænne ta!" sagde Casper. -"Det må koste en flaske brændevin!" sagde Kræ Pæjsen. Studene blev spændt fra, og Casper trak vognen op, men hans ene træsko blev smadret. - Da Casper engang observerede, at der stod et hus tomt i Nørre Vejen, fkyttede han derind med sine kvindfolk og sine hunde. Ejeren kom og sagde, at det kunne han ikke være tjent med, de måtte flytte ud, men det ville Casper ikke. Så gik manden til P. Fejerskov, der kom og traf Casper udenfor. Nej, Casper ville ikke derfra. -"Så kommer jeg til at sætte dig ud!" sagde Pæ Fejerskov. -"Trowr do, do ka det?" spurgte Casper. -"Jeg ka jo prøve", sagde sognefogden. Der lå en stor sten, som Casper undertiden øvede sig på at løfte. Denne gang pegede Casper på stenen og spurgte: -"Tror du, du kan løfte den?" -"Vil du gerne se det!" sagde Fejerskov og så skrævede han over stenen, løftede den og smed den til side. Da udbrød Casper overrasket: -"A fløtter - li' mæ det sa'm!" I et af de huse, der i ældre tid lå syd for Kæret, boede en kjæltringkvind. Da hun engang lå syg, kom gårrdmandskonerne med fødevarer til hende. Det rygtedes snart, at her var et godt madsted, og så samledes egnens kjæltinger dèr, hvad den syge naturligvis var ked af, og hun fik sendt bud hen til Præsten. En sommeraften ved nitiden kørte Pastor Jens Hansen derhen. Døren var låset, men da han havde banket på, blev den omsider åbnet, og ud trådte Casper i sin bare skjorte. Han havde ligget på gulvet sammen med 8 andre, og i sengen lå der fire - flere var der ikke plads til. Præsten talte nu donner til dem og henstillede, at de lod den syge kone have fred og lade hende beholde, hvad naboerne kom med, og det lovede de. Der går mange historier om, hvor udspekuleret Casper kunne være. Her er et par, som han selv har fortalt. Han havde engang fået fat på en ny kæreste, men da han opdagede, at hun var "hægen" efter skråtobak, besluttede han at skille sig af med hende, thi han havde ikke råd til at forsyne to med tobak. Så en dag, de var i Herning, sagde han -"Jeg skal lige ind til købmanden her, du kan blive udenfor så længe!" Men så smuttede Casper ud af en bagdør og lod pigen stå og vente forgæves på ham, thi han var langt borte, da hun tabte tålmodigheden. Da han en mørk og regnfuld aften var på farten mellem Ejstrup og Nørre Snede, gik han forgæves ind i to gårde for at få nattely, men han havde bestemt, at han ville i seng den nat, for det trængte han til. Så gik han ind i en større gård, hvor der sad en gammel kone og spandt. Han satte sig uden videre på en skammel og bad om at ligge der om natten. -Nej, de havde ingen plads. Så sank Casper, tilsyneladende besvimet, ned på gulvet. Man hældte nogle dråber i ham, og de hjalp ham i seng. Næste morgen var han heldigvis atter kommet "te kryldt" (til kræfter). Casper kom ofte til Wonneborg (Orneborg), hvor der også lå flere kjæltringhuse i ældre tid. En dag kom han med sin kvinde forbi Henrik Mortensens ejendom, og der tog han en skjorte, der hang til tørring. Henrik var ganske vist en småmand, men han var godsindet, og da konen kom og fortalte om tyveriet, sagde han blot: -"Casper mo wal træ'ng te'n!", og så fik Casper lov til at beholde den. En anden gang kom Casper ind til Henrik og spurgte: -"Hon' er di katofler i or - få mi'n æ growe skidt te?" og så fik Casper en slant kartofler i sin pose. En dag først i maj 1914 traf jeg Casper. -"Jeg synes, du er så pæn!" sagde jeg. -Ja!" svarede Casper, -"Mi Kuen er dø!" -"Er hun død!" udbrød jeg. -"Ja de ver Gud, hun er!" sagde Casper, -"hun bløw begrawwe den 15. april , o ham pråwsten håldt en pæ tå'l øwwer hind - han tå'ld wes trej kwatier!". Efter "konens" død indskrænkede Casper sin lejlighed. Da jeg en sommerdag besøgte ham, lå han og sov ved siden af en stor brun hundehvalp. På bordet stod en tallerken med en halvsnes sild samt en pande med meldyppe. Over kakkelovnen hængte nogle sild smmenbundne to og to ved rumperne over en snor og henne på Mettes dragkiste stod et par ualmindelig tykke fedtemellemmadder med pøse på og ved siden af en tom brændevinsflaske. På en bræddevæg bag sengen hængte Caspers Klæder samt noget bliktøj m.m., og endelig var der en gammel kiste og tre armstole, hvoraf jeg efter Caspers død fik en til museet. Den havde i sin tid tilhørt Caspers moster Mette Kirstine i Dejbjerg. Da huset, som Casper sad til leje i, blev solgt, kom han kort efter på fattiggården i Rind, hvor mange af hans slægtninge før ham havde endt deres tilværelse, og her befandt den gamle skøjer sig godt. Han kunne gå, når han ville, og komme igen, når det passede ham. Under den første verdenskrig blev snapsen dyr, han måtte betale 3 kr. 60 øre for tre små punche, men da ulden gik op i hidtil ukendte højder, så gjorde det ikke så meget, at brændevinen blev dyr. I fire dage samlede Casper i Vester Hanning så megen uld, at han derved tjente 28 kr. 12 øre, fortalte han. I påsken 1919 besøgte jeg ham i fattiggården, det var længe siden, jeg havde set ham. Han "hunke i æ byldkes o wa lak", det var vist nok "spansk", mente han, men det varede ikke længe, før han kunde stampe ind til byen igen og besøge sine bekendte. Da vi den dag talte om de gamle forlængst afdøde skøjere sagde han - "a ska åsse snår te'n - det æ u'r o æ atermæje!". I sommeren 1923 opholdt malerinden frk. Marie Hatting sig en tid i Rind Præstegård, og hende fik jeg til at male Casper, hvad han ikke havde noget imod. Han syntes dengang at være karsk, men otte dage efter, at det vellignende maleri var færdigt, lå han lig. Det var den 19. august, og da var han godt 82 år gammel. Han blev jordet norøst for kirken, hvor hans forfædre ligger. Nu hænger det vellignende maleri i Herning museum som et værdifuldt dokument, der viser en raceren blåøjet kjæltring, hvis stamfader for over 200 år siden var rakker i sognet. På hans grav satte jeg en smuk natursten, en norsk rhombeprofyr, der var fundet i nærheden. I toppen af stenen blev hugget evighedens symbol, en ring med et kors, og herunder kun KASPER 1841-1923.
Delt note
gså kaldet Kjælle-Casper