Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Peder Christian ChristensenAlder: 22 år18271850

Navn
Peder Christian Christensen
Efternavn
Christensen
Født
Type: BIRT
4. juli 1827 27 27
Delt note:
Sensitive:0 1827.07.04 Fødsel Udskrift af Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Fødte Mandkøn. No.:1827 - 6. Barnets fødselsdato:d. 4. Juli. Barnets navn:Peder Christian. Daabens Datum, Hjemme eller i kirken:Hjemmedøbt d. 4. Juli Forældrenes Navn, Stand, Haandtering og Bopæl:Glarmester Christen Caspersen og Hustru Else Sophie Pedersdatter af Nørreveienhuus. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Kone Mette Christensdatter og Mand Jørgen Caspersen i Herning Bye, Ungk. Mads Christian Caspersen og Else Caspersd. i Møruphuus og Pigen Maren Christensdatter i Orneborg Anm.:- - -
Dåb
Type: CHR
4. juli 1827
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søsters fødselChristiane Christensdatter
Type: BIRT
19. maj 1829 (Alder 22 måneder)
Delt note:
Sensitive:0 1829.05.19 Fødsel Udskrift af Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517A - 3 Fødte. Qvindekøn. No.:1829 - 5 Barnets fødselsdato:d. 19. Maj. Barnets navn:Christiane Daabens Datum, Hjemme eller i Kirken:8. Juni i Kirken Forældrenes Navne, Stand, Håndtering og Bopæl.Indsidder Christen Caspersen og Hustru Else Sophie Pedersdatter i Nørreveienhuus. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Pigen Anne Katrine Pedersdatter fra Qvemberg i Deiberg Sogn, Ungk. Mads Christian Caspersen fra Møruphuus, Manden Jens Kristensen fra Sønderbacken og konen Mette Christensdatter fra Herning Bye Anm.:- - -
Søsters dåbChristiane Christensdatter
Type: CHR
8. juni 1829 (Alder 23 måneder) Alder: 0 år 0 måneder 20 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnitatet
Søsters fødselGrethe Marie Christensdatter
Type: BIRT
5. september 1831 (Alder 4 år)
Delt note:
Sensitive:0 1831.09.05 Barnedåb. Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517A - 3 Fødte. Qvindekiøn Aar og Lbnr.:5 Aar og Datum:1831, d. 5. Sept. Barnets fulde Navn:Grethe Marie Christensen Forældrenes Navne, Stand, Håndtering og Bopæl:Indsidder Christen Caspersen og Hustru Else Sophie Pedersdatter paa Nørre veien Mark Daabens Datum, Hjemme eller i Kirken:Døbt i Kirken d. 16. September Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Pige Ane Cathrine Pedersdatter fra Deiberg Jørgen Caspersen og Hustrue Mette Christensdatter fra Sneiberg og Kone Mette Marie ........., ibd.
Søsters dåbGrethe Marie Christensdatter
Type: CHR
16. september 1831 (Alder 4 år) Alder: 0 år 0 måneder 11 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsudskrift
Søsters fødselAnne Kristine Christensen
Type: BIRT
28. september 1833 (Alder 6 år)

Delt note:
Sensitive:0 1833.09.28 Fødsel Udskrift af Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 03) Fødte. Qvindekøn.. No.:1833 - 7. Aar og Datum:1833, d. 28de Sept. Barnets fulde Navn:Anne Kirstine Christensen. Dåbens Datum hjemme eller i kirken:Døbt i kirken den 29de Decembr. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Boepæl:Indsidder Christen Caspersen og Hustru Else Sohhie Pedersdatter i Nørreveien Huus Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Pigen Maren Jensdatter og Niels Christian Jensen fra Nørreveien Ungkarl Poul Christensen og Pige [Mette] Christensdatter fra Orneborg Anm.:- - -
Søsters dåbAnne Kristine Christensen
Type: CHR
29. december 1833 (Alder 6 år) Alder: 0 år 3 måneder 1 dag

Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Folketælling
Type: CENS
18. februar 1834 (Alder 6 år) Alder: 6 år 7 måneder 14 dage
Delt note:
Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Udskrift af Rind sogns folketællingsliste 1834 DDA DDD CD 2004:6 Optegnelse paa Folketallet m. v. i Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt den 18de Februar 1834. Byernes og Stedernes Navne:Orneborget HuusHusstand nr. 77 Nr. NavnAlderStandErhverv, Næringsvej ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 658Christen Caspersen35giftGlarmester 659Else Sophie Pedersdatter34gifthans Kone 660Casper Christensen13ugift} 661Mette Christensdatter10ugift} 662Peder Christensen 7ugift} deres 663Christianne Christensdatter 5ugift} Børn 664Grethe Christensdatter 3ugift} 665Anna Kirstine Christensdatter 1ugift}
Brors fødselJohan Georg Schamer Christensen
Type: BIRT
7. november 1835 (Alder 8 år)
Delt note:
Sensitive:0 1835.11.07 Fødsel. Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Fødte Mandkøn. No.:1835 - 10 Barnets fødselsdato:1835, 7de November Barnets fulde Navn:Johan Georg Schamer Christensen Dåbens dato, hjemme eller i kirken:Hjemmedøbt d. 22 Nov., Publ.: i Kirken d. 3. Jan 1836. Forældrenes Navne Stand, Haandtering og Bopæl:Indsidder Christen Caspersen og Hustru Else Pedersdatter i Nørreveienhuus Fadderes Navne Stand og Opholdssted:Pige Anne Kirstine Pedersdatter, Grdmd. Lauritz Christen Jensen og Pige fra Nørreveien og Pige Kirsten Kristiansdatter fra Orneborg [= Pige Kirsten [Laustdttr. ....veien]. Anm.:Af de saakaldte Natmandsfolk.
Brors dåbJohan Georg Schamer Christensen
Type: CHR
22. november 1835 (Alder 8 år) Alder: 0 år 0 måneder 15 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Brors dåbJohan Georg Schamer Christensen
Type: BAPM
3. januar 1836 (Alder 8 år) Alder: 0 år 1 måned 26 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Farfars dødCasper Christensen
Type: DEAT
19. maj 1836 (Alder 8 år)
Delt note:
Sensitive:0 1836.05.19 Død. Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 03 Døde Mandkiøn No.:1836 - 5 Dødsdagen:d.: 19de Mai Begravelsesdagen:d. 25de Mai. Afdødes navn:Casper Christensen Afdødes stand:Almisselem i Møruphuus, død som Fød. Afdødes alder:77 Anm.:- - -
Farmors dødChristiane Christensdatter
Type: DEAT
17. april 1838 (Alder 10 år)
Delt note:
Sensitive:0 1838.04.17 Død. Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Døde Qvindekøn No.:1838 - 6 Dødsdagen:d. 17de April. Begravelsesdagen:d. 25de April. Afdødes navn:Christianna Christensdatter Afdødes stand:Almisselem Casper Christensens Enke i Møruphuus. Afdødes alder: 71 Anm.:- - -
Morfars dødPeder Carlsen
Type: DEAT
21. april 1838 (Alder 10 år) Alder: 93 år 3 måneder 20 dage

Delt note: Sensitive:0
Søsters fødselAnne Cathrine Christensdatter
Type: BIRT
29. juli 1838 (Alder 11 år)
Delt note:
Sensitive:0 1838.09.16 Fadderskab Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Fødte Kvindekøn. No.:1838 - 12 Barnets fødselsdato:29. juli 1838 Barnets fulde Navn:Anne Cathrina Christensen. Dåbens dato, hjemme eller i kirken:den 16de September i Kirken. Forældrenes Navne, Stand og Bopæl::Glarmester Christen Caspersen og Hustru Else Pedersdatter i Fattighuset i Lind. Begge af Natmandsfolk.. Faddernes Navne Stand og Opholdssted:Pige Anne Cathrina Pedersen, Ungkarl Jens Jacobsen, Skorstensfeier Christen Jørgensen og Hustru Ingeborg Christensdatter samt Pige Else Sophie Caspersdatter, alle af Lind.. Anm.:Vacc 11/7 41 af Gunst
Søsters dåbAnne Cathrine Christensdatter
Type: CHR
16. september 1838 (Alder 11 år) Alder: 0 år 1 måned 18 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Brors fødselMads Jørgen Christensen
Type: BIRT
31. december 1840 (Alder 13 år)
Delt note:
Sensitive:0 1840.12.31. Fødsel Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Fødte Mandkøn No.:1840 - 19 Barnets fødselsdato:1840, 31te December Barnets fulde Navn:Mads Jørgen Christensen Dåbens dato, Hjemme eller i kirken:d. 14de Marts i Kirken. Forældrenes Navne Stand, Haandtering og Bopæl:Glarmester Christen Caspersen og Kone Else Pedersdatter i Lind, begge af Natmandsfolkene. Faddernes Navne Stand og Opholdssted:Kone Maren Jensdatter af Bellevue, Pige Johanne Pedersdatter, Fæster Peder Madsen og Ungkarl Mads Schou Nielsen, alle af Feyerskov Huse i Lind. .. Anm.:- - -
Brors dåbMads Jørgen Christensen
Type: CHR
14. marts 1841 (Alder 13 år) Alder: 0 år 2 måneder 14 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søsters dødsfaldAnne Cathrine Christensdatter
Type: DEAT
16. maj 1841 (Alder 13 år) Alder: 2 år 9 måneder 18 dage

Delt note:
Sensitive:0 1841.05.16 Død Udskrift af Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 03 Døde kvindekøn. No.:1841 - 9 Dødsdagen:d: 16de Mai. Begravelsesdagen:d: 24de Mai Afdødes Navn:Anna Catr. Christensen Afdødes stand:En datter af Glarmester Mads Chr. Caspersen i Lind Afdødes alder:1-3/4 Aar. Anm.:Død som Fød
Søsters begravelseAnne Cathrine Christensdatter
Type: BURI
24. maj 1841 (Alder 13 år) Alder: 2 år 9 måneder 26 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Søsters dødsfaldAnne Kristine Christensen
Type: DEAT
18. juni 1841 (Alder 13 år) Alder: 7 år 8 måneder 20 dage

Delt note:
Sensitive:0 1841.06.18 Død Udskrift af Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 03) Døde. Qvindekøn. No.:1841 - 10 Dødsdagen:d: 18de Juni Begravelsesdagen:d: 28de Juni Afdødes Navn:Anna Kirstine Christensen Afdødes Stand:En datter af Glarmester Christen Caspersen i Lind Afdødes Aalder:6-3/4 Aar. Anm.:Fød som Død
Søsters begravelseAnne Kristine Christensen
Type: BURI
28. juni 1841 (Alder 13 år) Alder: 7 år 9 måneder 0 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Konfirmeret
Type: CONF
3. april 1842 (Alder 14 år) Alder: 14 år 8 måneder 30 dage
Delt note:
Sensitive:0 1842.xx.xx. Konfirmation Udskrift af Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 03 Confirmerede. Drenge. 1842 No.:1842 - 3 Konfirmandens Navn:Peder Christian Christensen. Forældre:Indsidder, Glarmester Christen Caspersen og Kone Else Sophie Pedersdatter af Natmandsslægten i Feyerskov. Konfirmandens Alder:Født i Nørreveienhuus og hjemmedøbt 4 Juli 1827, Vidnesbyrd om Kundskab og Opførsel:god og meget sædelig Vaccineret:14 September 1835 af Gunst. Anm.:- - -
Søsters fødselAnne Kirstine Christensen
Type: BIRT
28. maj 1843 (Alder 15 år)
Delt note:
Sensitive:0 1843.005.28 Fødsel Udskrift af Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Fødte Qvindekøn No.:1843 - 1 Barnets fødselsdato:d. 28de Maij Barnets Navn:Anne Kirstine Christensen Dåbens dato, hjemme eller i kirken:d. 5te Juni i Kirken Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Glarmester Christen Caspersen og Kone Else Sophie Pedersdatter i Lind. Begge af Natmandsslægten. Faddernes Navne Stand og Opholdssted:Pige Mette Claudiane Christensdatter, Ungkarl Casper Christensen, Ungkarl Mads Christian Christensen og Pige Christine Christensdatter, alle af Lind. .. Anm.:- - -
Søsters dåbAnne Kirstine Christensen
Type: CHR
5. juni 1843 (Alder 15 år) Alder: 0 år 0 måneder 8 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødslesnottet
Søsters dødsfaldAnne Kirstine Christensen
Type: DEAT
29. august 1843 (Alder 16 år) Alder: 0 år 3 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 1843.08.29. Dødsfald Udskrift af Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 03 Døde. Qvindekjøn Aar og Lbnr.:1843 - 6 Dødsdagen:d. 29de August Begravelsesdagen:d. 5te September. Afdødes navn:Anne Kirstine Christensen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Faderen Glarmester Christen Caspersen i Lind, hvor hun er født og død. Afdødes Alder:13 Uger 2 Dage Anm.:[ i F..........]
Søsters begravelseAnne Kirstine Christensen
Type: BURI
5. september 1843 (Alder 16 år) Alder: 0 år 3 måneder 8 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Brors fødselDødfødt Christensen
Type: BIRT
12. november 1844 (Alder 17 år)
Delt note:
Sensitive:0 1844.11.12 Fødsel Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517A - 4 Fødte Mandkiøn Aar og Lbnr.:1844 - 16 Aar og Datum:12. Nov. Barnets Navn:Dødfødt Drenf Forældrenes Navne, Stand Haandteriong og BopælAlmisselem Natmand Christen Caspersen og Kone Else Sophie Pedersdatter i Feierskouhuus Daabens Datum Hjemme eller i Kirken- - - - Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:- - - - Anmærkning:Moderen døde under Fødselen af Barnet.
Mors dødElse Sophie Pedersdatter
Type: DEAT
12. november 1844 (Alder 17 år) Alder: 44 år 5 måneder 18 dage
Delt note:
Sensitive:0 1844.11.12 Død. Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 4 Døde. Kvindekjøn. Aar og Lbnr.1844 - 8 Dødsdagen:12. November. Begravelsesdagen:19. November Afdødes Navn:Else Sophie Pedersdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Gift med Natmand Christen Caspersen i Feierskovhuset i Gunnerup Faderen Peder Carlsen, Natmand Afdødes Alder:44 Aar Anmærkninger:Død i Barnsnød
Brors begravelseDødfødt Christensen
Type: BURI
19. november 1844 (Alder 17 år) Alder: 0 år 0 måneder 7 dage
Delt note:
Sensitive:0 1844.11.19 Begravelse Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517A - 4 Døde. Mandkiøn Aar og Lbnr.1844 - 5 Dødsdagen- - - - Begravelsesdagen:19. November Afdødes Navn:Dødfødt Dreng Afdødes Stand, Håndtering og Opholdssted;Søn af Natmand Christen Caspersen i Feierskouhus, født dèr. Afdødes Alder:- - - - Anmærkninger:- - - -
Halvsøsters fødselElse Sophie Christensdatter
Type: BIRT
5. september 1849 (Alder 22 år)
Delt note:
Sensitive:0 1849.09.05 Barnedåb Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517A - 4 Fødte. Qvindekiøn. Aar og Lbnr.1849 - 11 Aar og Datum:1849, 5. September Barnets fulde Navn:Else Sophie Christensen Forældrenes Navne, Stand Haandtering og Bopæl:Glarmester Christen Caspersen og Hustr. Mette kirstine Andersdatter paa Gunnerup Mark Daabens Datum, Hjemme eller i Kirken:30. September, døbt i Kirken Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Gmd. Peder Thomsens Hustru Mette Johanne Nielsdatter og Peder Thomsen selv af .....huse i Sneiberg Sogn Gmd. Peder Jørgensen Kaallund Anm.:død 31. marts 1851.
Halvsøsters dåbElse Sophie Christensdatter
Type: CHR
30. september 1849 (Alder 22 år) Alder: 0 år 0 måneder 25 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Folketælling
Type: CENS
1. februar 1850 (Alder 22 år) Alder: 22 år 6 måneder 28 dage
Delt note:
Sensitive:0 1850.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste 1850 for Rind Sogn Fkt. 1850, Mikrofoto, mikrokort nr. 861. Optegnelse paa Folketallet m.v. i Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkiøbing Amt den 1ste Febr. 1850 Byernes og Stedernes Navne:Gunderup1 Huus1 Familie: Personernes NavneAlderStandFødestedErhverv, Næringsvej, Familiepos. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Christen Caspersen51 gifther i SognetFæster og Glarmester Mette Kirstine Andersdatter37giftDejbjerg S. Ringkjøbing A.hans Kone Casper Christensen29ugifther i Sognetfraværende, indkaldt til Krigstjeneste Peder Chr. Christensen23ugifther i Sognetligeså Johan Georg } Schamer Christensen15ugifther i Sognet} hans Børn - har Stedmoder Mads Jørgen Christensen10ugifther i Sognet} Inger Marie Andersen 7ugiftDejbjerg S. Ringkjøbing A} hendes Børn - Anders Christian Pedersen 3 ugiftdo.} har Stedfader. Else Sophie Christensen 1 ugifther i Sognetderes Datter
Død
Type: DEAT
fra 1. juli 1850 til 31. juli 1850 (Alder 22 år) Alder: 22 år 11 måneder 28 dage
Delt note:
Description: Muligvis faldet i slaget ved Isted - men dødsfaldet kan ikke bevises, da det ikke er anført i hærens arkiver Sensitive:0 Se omtalen i Hardsyssels årbog
Begivenhed fra 1. januar 1961 til 1. januar 1962 (110 år efter dødsfald)
Delt note:
Sensitive:0 Omtale Udskrift af H. P. Hansen: "Natmændsforl og Kjæltringer" 2. bind, side 177. 3. Peder Christian Christensen, kaldet Pæ Mus, blev født den 4/7 1824 i Nørrevejenhus og confirmeret i 1842. Han var et skikkeligt menneske og tjente en halvsnes aar i Skarrild. Da kronprinsen - senere Frederik d. VII - besøgte Clasonsborg, var Peder kusk hos Glæsel. Kronprinsen ytrede ønske om at se én af natmandsfolket, og han blev nok meget forbavset, da Glæsel pegede paa sin Kusk, der saa ud som andre mennesker. Pæ Mus var med i treaarskrigen og faldt i slaget ved Isted. Han er nævnt på en mindetavle i Rind Kirke.
Begivenhed fra 1. januar 1962 til 1. januar 1963 (111 år efter dødsfald)
Delt note:
Sensitive:0 En uløst Gaade. N. C. Søby Hardsyssels Aarbog 1962 Side 102-108 I Rind Kirke, Hammerum herred, findes der en mindetavle over de 6 soldater fra Rind sogn, der faldt i de to slesvigske krige. Navnene på de seks unge mennesker, som gav deres liv for fædrelandet, nævnes her i den rækkefølge, de står på tavlen. 1. Thomas Olesen, Kølkjær, 1849. 2. Jens Nielsen, Koustrup, 1850. 3. Peder Christen Christensen, Nør Vejen. 1850. 4. Peder Pedersen, Gunnerup, 1864. 5. Nieæls Christian Jensen, Fjederholt, 1864. 6. Nicolaj Pedersen, Skjoldborg, 1864 Beretninger om de faldnes liv og virke har været offentliggjort, dels i dagblade og dels her i årbogen, med undtagelse af nr. 3, Peder Christian Christensen, hvis endelige skæbne endnu den dag i dag henligger i mørke. Jeg vil i det følgende berette, hvor langt jeg er kommet i mit arbejde med at kaste lys over denne soldats mystiske endeligt. Peder Christian Christensen, Nør Vejen, er født i 1827 i Nør Vejenhus ved Orneborg i Rind sogn. Han er søn af glarmester og blikkenslager Christen Caspersen og hustru Else Sophie Pedersdatter. Ved folketællingen i 1834 var der følgende personer i husstanden i Nør Vejenhus: 1. Christen Caspersen, 35 år, husfader, glarmester. 2. Else Sophie Pedersdatter, 34 år, husmoder, hans kone. 3. Casper Christensen, 13 år. 4. Mette Christensdatter, 10 år. 5. Peder Christen Christensen, 7 år. 6. Christiane Christernsdatter, 5 år. 7. Grethe Christensdatter, 3 år. 8. Anna Kirstine Christensdatter, 1 år. Husfaderens navn og håndtering kunne tyde på, at han hørte til de såkaldte keltringer eller natmændsfolk, uden at jeg dog kan bevise det. I 1840 er familien flyttet til Fejerskovhuse i Rind sogn, og der er kommet to børn til husstanden. Her finder vi også familien i 1845, men Christen Caspersen er nu blevet enkemand. Han opgiver, at han ernærer sig ved en liden jordlod og ved strømpebinding samt ved nogen understøttelse af fattigvæsenet. Peder Christen Christensen bor ikke hjemme, men han kom ud at tjene, så snart han var fyldt 14 år. I 1850 er familien flyttet til et hus i Gunnerup i Rind sogn. Christen Caspersen har giftet sig igen. Hans nye kone hedder Mette Kirstine Andersdatter. Hun er 37 år og er født i Dejbjerg sogn. Sønnerne Casper og Peder Christen angives at være borte i krigen. Casper, der var 29 år gammel, har uden tvivl gjort hele krigen med, men Peder Christen blev først 22 år i 1849 og mødte derfor på session for dette år. Han tjente da i Øster Høgild. Ved sessionen målte han 67år, ikke så lidt over middelhøjde. Da han ingen skavanker have med undtagelse af en ubetydelig blodårebrok, og da han ellers var rask, stærk og sund, så blev han udskrevet til infanteriet og mødte den 5. januar 1850 ved ekscercerskolen i Ålborg, hvor han gennemgik en kort og hastig uddannelse. Krigen truede jo med at blusse op igen. I slutningen af April 1850 er uddannelsen endt, og han afgår til sin afdeling, det vil sige 9. bataillon' 4. kompagni, der lå i Viborg. Han fik nr. 61, men som det var skik den gang, så blev hans fødested knyttet til hans nummer. I tjenesten blev han derfor som regel kaldt Nørvejenhus. Det kan vi se i 9. batl.' stabsrapportbog, der går fra 1. april 1850 til 31. marts 1851. Der står her følgende under den 23. april 1850: Fra eksercerskolen i Aalborg er rekrut Nørrevejenhus tildelt kompagniet (4) og er indført i det nnævnte som nr. 61. Han er forplejet ved eksercerskolen med lønning og bespisning til den 25. ds. incl. samt med brød til den 20. ds. incl. Peder Christen Christensen, Nør Vejenhus, er altså nu optaget blandt de kampklare tropper som menig nr. 61 af 9. batl. 4. kompagni, og vi kan se af ovennævnte rapportbog, at han opfører sig godt, idet der ikke findes nogen vedtegning ved hans nummer. I juli måned 1850 trækker 9. batl. ned i egnen omkring Flensborg. Tiden for Istedslaget nærmer sig. I dette slag engageres 9. batl. allerede den 24 juli i og ved Stenderup Skov, hvor bataillonen lider meget følelige tab. Hvordan gik det nu Peder Christen på denne blodige dag? Han kom sandsynligvis slet ikke til at deltage i slaget. I ovennævnte rapportbog står der nemlig følgende under 20. juli 1850: Nr. 61, 4. Kompagni, menig Nørrevejenhus, er sygemeldt og indlagt paa lazarettet i Flensborg. Han er forplejet med alt indtil den 19. ds. incl. Vor soldat er altså afgået til Flensborg den 20. juli 1850, men er han ankommet til lazarettet? Ja, det er han. Han har i hvert fald meldt sig. Flensborg Lazaret var lige blevet indrettet med hovedafdeling i borgerforeningens store sal, og i lazarettets sygeprotokol, der går fra 20. juli 50 til 11. januar 51 , står der under 20. juli: "9. bataillon, 4. kompagni, nr. 61, Nørreve.....", hvorefter hele linien er overstreget. Hvordan skal nu det forstås? Man må her huske på, at man hver dag kunne vente et stort slag med mange sårede, og derfor havde man oprettet filialsygestuer rundt om i byen, f. eks. på Harmonien og flere andre steder. Det må derfor sikkert forstås således, at den syge soldat har stået med sin indlæggelsesseddel i hånden og er lige blevet skrevet ind i protokollen af sygepasserne. Så er en læge kommet til og har sagt, at han ikke vil have ham på hovedafdelingen, men henvist ham til en af filialerne. Soldaten er så trasket videre til den angivne filial, men hvilken får vi intet at vide om. Ved gennemsyn af de endnu eksisterende protokoller fra disse filiasler finder vi ham nemlig ikke. Denne sygeprotokol bringer det sidste livstegn, vi har af soldaten. Hvad der er hændt ham efter den 20. juli 1850, er en gåde, som indtil nu ikke er blevet opklaret. I rapportbogen kan vi se, at han aldrig er vendt tilbage til sit kompagni, ligesom han heller ikke er meldt død eller savnet. Han er pludselig forsvundet dra jordens overflade. 9. batl. opgiver snart at finde ham. I 4. kompagnis stambog (1949-1958) står der: Nr. 61, Peder Christen Christensen, Nørrevejenhus, indrulleret 5. januar 1850. Ud for hans navn er der senere tilføjet med blyant "Udført", det vil sige udgåert af kompagniets styrke, men hvad der er blevet af ham, melder bataillonen intet om. Naturligvis pintes soldatens pårørende i Rind sogn af uvisheden om hans skæbne, og lægdsmanden (sognefogden) rykker derfor 9de batl. for nærmere oplysninger om den forsvundne. 9. batl's svar kan vi se i lægdsrullen for Rind sogn, 29de lægd. Her står der følgende under sessionen for 1852: Peder christen christense4n, Nørrevejenhus, soldat 1850, mødt 5. januar, er ifølge 9. batls skrivelse udført af nr. ved samme. Han er formentlig død. Dødsfaldet ubevist. Ved sessionerne fra 1853-1860 incl. står der stadigvæk ved hans navn: Dødsfald ubevist. Endelig i 1861 er alt håb om hans tilbagevenden ude, og han slettes helt af rullem. I Rind sogn tog man derefter skrivelsen fra 9. batl. til efterretning og betragtede ham som død, og han kom derfor naturligvis med på mindepladen over de faldne, der blev opsat i kirken nogle år efter 1864. Da jeg heller ikke trods arkivstudier har kunnet føre bevis for soldatens død, må det vel være tilladt at forsøge ved fantasiens hjælp at kaste lys over denne pålidelige og trofaste meniges soldats sidste dage. Den berømte 9. bataillon var oprettet af Frederik III i 1658 under navn af Feltherrens Regiment, som med hæder forsvarede København under svenskernes storm på byen den 10.-11. februar 1659. I 1848 lå 9. bat. på Sølvgades kaserne. En af bataillonens smukkeste dage var den 3. april 1848, da den under befolkningens endeløse jubel afgik til Sønderjylland for at tage kampen op mod oprørerne. Den kom til at deltage i alle de store slag: ved Slesvig 23. april 1848, ved Fredericia 6. juli 1849 og ved Isted 24.-25. juli 1850. Under våbenstilstanden 1849-1850 var den garnisoneret i Viborg, hvor den havde trænet hårdt for at lære at eksercere som en jægerbataillon og derved opnå større hastighed i terrænet. Sidt i april 1850, da krigen truede med at blusse op igen, gik marchen sydpå. Først til Vejle, hvor der blev et langt ophold. Endelig den 16. juli blev det alvor. Marchen ind i Sønderjylland begyndte. Det foreløbige mål var egnen syd for Flensborg. Det blev en lang tur, hvor de marcherede ca. 120 km på 3 dage. Vejret var trykkende og kvælende hedt. Under den brændende juli-sol gik den lange kolonne frem, indhyllet i en tæt støvsky. Mange segnede under byrden af den tunge oppakning. Ofte måtte lægerne i virksomhed for at tage sig af de besvimede. En mængde efternølere kastede sig i grøfterne, men under nattens kølighed indhentede de fleste deres afdeling igen. Den 19de juli ankom 9. batl.s hårde kerne frisk og kampdygtig til sit bestemmelsessted og lagde sig i bivuak syd for Flensburg. De fleste efternølere nåede først frem den 20. juli. Man kan let tænke sig, at denne march har været for hård for vor soldat, så han har været så medtaget, at han har måttet på lazarettet. Han havde jo kun været soldat i få måneder og havde slet ikke nået den træning, som de gamle besad, folk, derhavde været soldater i både 3, 4 og 5 år. Han kan naturligvis også have fået en eller anden sygdom, f. eks. tyfus, den mest almindelige soldatersygdom dengang. Men 3 dage efter hans indlæggelse begyndte det blodige Istedslag, og en mængde sårede strømmede til lazarettet, hvor de døde snart hobede sig op. Det er derfor min opfattelse, at Peder Christen Christensen er afgået ved døden i disse hektiske dage. På filialsygestuen, hvor ingen kendte ham, har man på grund af den umenneskelige travlhed og personalets træthed ikke nået at få hans død registreret. Det ligger endvidere nær at antage, at han den 28. juli er blevet begravet sammen med de øvrige faldne i kæmpegraven på Flensbor gamle kirkegård. Lad mig her til slut citere, hvad Otto Vaupel i sin bog "Kampen for Sønderjylland" skriver om denne begravelse: De faldne bragtes til Flensborg. Den gribende ligfærd fandt sted den 28. juli. I og rundt om Flensborg gravkapel lå side om side de 48 faldne officerer, 47 underofficerer og 750 menige, der havde flettet hæderens krans om Danmarks pande. Klokken 4 om eftermiddagen bevægede toget sig med de faldne til kæmpegraven. Såvel købstad- som landbefolkning fra hele Nordslesvig havde indfundet sig og sluttede sig til det militære følge. Forrest gik livgardens musikkorps, så kom et matroskorps med sænkede flag, derpå de faldne, båret af deres kammerater i flåden og hæren gennem en firedobbelt række af kvinder, der som et stort sørgeflor dryssede en blomsterregn ove de dyrebare ofte. N. C. Søby, viceskoleinspektør. Tiføjelse: Jkan meddele, at min farfar, Niels Nielsen Kaa af Toustrup i Dallerup sogn, tjenende i 2 jægerhær, var med blandt de udkommanderede ved denne store begravelse på Flensborg kirkegård. Han havde været med i kampene ved Isted, og bagefter var han med til at samle de døde og sårede, både danskere og oprørere. Om begravelsen fortalte han, at feltpræsten først kastede jord på de faldne oprørssoldater. Og før han forrettede den egentlige jordpåkastelse her sagde han: "Her ligger I nu, alle i Skurke, som har svoret, at I ville tjene den danske konge, men som har sveget Eders ed." så fik de tre skovlfulde jord og ordene: "Af jord er I kommen, til jord skal i blive, af jorden skal I igen opstå. Amen." Derefter holdt han en smuk tale over de danske faldne. Min farfar fortalte tit om den begivenhed, når han kom ind på krigen. Han tilføjede altid, at han syntes, det var en lovlig hård ligtale; for nu var de jo død, og så skulle vi ikke hade dem. Alfred Kaa. Kilder: 1. 9. batl.s protokoller. Hærens arkiv. 2. Flensborg lazarets sygejournal. Hærens arkiv. 3. Folketællinger og lægdsruller. Rigsarkivet. 4. Soldaterlæsning. 9. batl.s historie. Kgl. Bibliotek. 5. Niels Overgaard: En hedeopdyrkers skæbne. Hardsyssels Aarbog 1932, pag. 24-ff. 6. N. C. Søby: To brødre fra Rind. Herning Folkeblad, 23. apr. 1955. 7. N. C. Søby: Constabel Peder Pedersen, Gunnerup. Herning Folkeblad, 9. apr. 1957. 8. N. C. Søby: Korporal Niels Christen Jensen. Herning Avis, 7. apr. 1959. 9. N. C. Søby: Infanterist Nicolaj Pedersen. Herning Folkeblad, 12 april 1958
Familie med forældre - Vis familie
far
mor
Ægteskab: fra 1. januar 1820 til 1. januar 1821
3 år
storesøster
4 år
ham selv
Peder Christian Christensen
Født: 4. juli 1827 27 27Rind sogn - Nørreveienhuus
Død: fra 1. juli 1850 til 31. juli 1850Flensborg - feltlazarettet
23 måneder
lillesøster
4 år
lillesøster
2 år
lillebror
3 år
lillesøster
2 år
lillebror
Mads Jørgen Christensen
Født: 31. december 1840 41 40Rind sogn
Død: fra 1. april 1922 til 30. april 1922Herning sogn
2 år
lillesøster
-12 år
lillesøster
-10 år
storebror
23 år
lillebror
Faders familie med Mette Kirstine Andersdatter - Vis familie
far
stedmor
Ægteskab:
halvsøster
Else Sophie Christensdatter
Født: 5. september 1849 49 33Rind sogn - Gunnerup Mark
Død: 14. marts 1851Rind sogn - Gunnerup Mark
2 år
halvsøster
Else Sophie Christensdatter
Født: 16. februar 1852 52 35Rind sogn - Gunnerup Mark
Død: 23. juni 1858Rind sogn - Gunnerup Mark
halvbror
halvbror
Peder Christian Christensen
Født: fra 1. januar 1854 til 1. januar 1855 54 37Rind sogn - Gunnerup Mark
Død: 31. december 1921
4 år
halvbror
Jens Qvemborg-Christensen
Født: 4. oktober 1857 57 41Rind sogn - Gunnerup Mark
Død: 17. april 1858Rind sogn - Gunnerup Mark
3 år
halvsøster
Else Sophie Christensdatter
Født: 31. december 1860 61 44Rind sogn - Gunnerup Mark
Død: 4. januar 1863Rind sogn - Gunnerup Mark

Født
Sensitive:0 1827.07.04 Fødsel Udskrift af Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Fødte Mandkøn. No.:1827 - 6. Barnets fødselsdato:d. 4. Juli. Barnets navn:Peder Christian. Daabens Datum, Hjemme eller i kirken:Hjemmedøbt d. 4. Juli Forældrenes Navn, Stand, Haandtering og Bopæl:Glarmester Christen Caspersen og Hustru Else Sophie Pedersdatter af Nørreveienhuus. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Kone Mette Christensdatter og Mand Jørgen Caspersen i Herning Bye, Ungk. Mads Christian Caspersen og Else Caspersd. i Møruphuus og Pigen Maren Christensdatter i Orneborg Anm.:- - -
Dåb
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Folketælling
Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Udskrift af Rind sogns folketællingsliste 1834 DDA DDD CD 2004:6 Optegnelse paa Folketallet m. v. i Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt den 18de Februar 1834. Byernes og Stedernes Navne:Orneborget HuusHusstand nr. 77 Nr. NavnAlderStandErhverv, Næringsvej ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 658Christen Caspersen35giftGlarmester 659Else Sophie Pedersdatter34gifthans Kone 660Casper Christensen13ugift} 661Mette Christensdatter10ugift} 662Peder Christensen 7ugift} deres 663Christianne Christensdatter 5ugift} Børn 664Grethe Christensdatter 3ugift} 665Anna Kirstine Christensdatter 1ugift}
Konfirmeret
Sensitive:0 1842.xx.xx. Konfirmation Udskrift af Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 03 Confirmerede. Drenge. 1842 No.:1842 - 3 Konfirmandens Navn:Peder Christian Christensen. Forældre:Indsidder, Glarmester Christen Caspersen og Kone Else Sophie Pedersdatter af Natmandsslægten i Feyerskov. Konfirmandens Alder:Født i Nørreveienhuus og hjemmedøbt 4 Juli 1827, Vidnesbyrd om Kundskab og Opførsel:god og meget sædelig Vaccineret:14 September 1835 af Gunst. Anm.:- - -
Folketælling
Sensitive:0 1850.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste 1850 for Rind Sogn Fkt. 1850, Mikrofoto, mikrokort nr. 861. Optegnelse paa Folketallet m.v. i Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkiøbing Amt den 1ste Febr. 1850 Byernes og Stedernes Navne:Gunderup1 Huus1 Familie: Personernes NavneAlderStandFødestedErhverv, Næringsvej, Familiepos. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Christen Caspersen51 gifther i SognetFæster og Glarmester Mette Kirstine Andersdatter37giftDejbjerg S. Ringkjøbing A.hans Kone Casper Christensen29ugifther i Sognetfraværende, indkaldt til Krigstjeneste Peder Chr. Christensen23ugifther i Sognetligeså Johan Georg } Schamer Christensen15ugifther i Sognet} hans Børn - har Stedmoder Mads Jørgen Christensen10ugifther i Sognet} Inger Marie Andersen 7ugiftDejbjerg S. Ringkjøbing A} hendes Børn - Anders Christian Pedersen 3 ugiftdo.} har Stedfader. Else Sophie Christensen 1 ugifther i Sognetderes Datter
Død
Description: Muligvis faldet i slaget ved Isted - men dødsfaldet kan ikke bevises, da det ikke er anført i hærens arkiver Sensitive:0 Se omtalen i Hardsyssels årbog
EVEN
Sensitive:0 Omtale Udskrift af H. P. Hansen: "Natmændsforl og Kjæltringer" 2. bind, side 177. 3. Peder Christian Christensen, kaldet Pæ Mus, blev født den 4/7 1824 i Nørrevejenhus og confirmeret i 1842. Han var et skikkeligt menneske og tjente en halvsnes aar i Skarrild. Da kronprinsen - senere Frederik d. VII - besøgte Clasonsborg, var Peder kusk hos Glæsel. Kronprinsen ytrede ønske om at se én af natmandsfolket, og han blev nok meget forbavset, da Glæsel pegede paa sin Kusk, der saa ud som andre mennesker. Pæ Mus var med i treaarskrigen og faldt i slaget ved Isted. Han er nævnt på en mindetavle i Rind Kirke.
EVEN
Sensitive:0 En uløst Gaade. N. C. Søby Hardsyssels Aarbog 1962 Side 102-108 I Rind Kirke, Hammerum herred, findes der en mindetavle over de 6 soldater fra Rind sogn, der faldt i de to slesvigske krige. Navnene på de seks unge mennesker, som gav deres liv for fædrelandet, nævnes her i den rækkefølge, de står på tavlen. 1. Thomas Olesen, Kølkjær, 1849. 2. Jens Nielsen, Koustrup, 1850. 3. Peder Christen Christensen, Nør Vejen. 1850. 4. Peder Pedersen, Gunnerup, 1864. 5. Nieæls Christian Jensen, Fjederholt, 1864. 6. Nicolaj Pedersen, Skjoldborg, 1864 Beretninger om de faldnes liv og virke har været offentliggjort, dels i dagblade og dels her i årbogen, med undtagelse af nr. 3, Peder Christian Christensen, hvis endelige skæbne endnu den dag i dag henligger i mørke. Jeg vil i det følgende berette, hvor langt jeg er kommet i mit arbejde med at kaste lys over denne soldats mystiske endeligt. Peder Christian Christensen, Nør Vejen, er født i 1827 i Nør Vejenhus ved Orneborg i Rind sogn. Han er søn af glarmester og blikkenslager Christen Caspersen og hustru Else Sophie Pedersdatter. Ved folketællingen i 1834 var der følgende personer i husstanden i Nør Vejenhus: 1. Christen Caspersen, 35 år, husfader, glarmester. 2. Else Sophie Pedersdatter, 34 år, husmoder, hans kone. 3. Casper Christensen, 13 år. 4. Mette Christensdatter, 10 år. 5. Peder Christen Christensen, 7 år. 6. Christiane Christernsdatter, 5 år. 7. Grethe Christensdatter, 3 år. 8. Anna Kirstine Christensdatter, 1 år. Husfaderens navn og håndtering kunne tyde på, at han hørte til de såkaldte keltringer eller natmændsfolk, uden at jeg dog kan bevise det. I 1840 er familien flyttet til Fejerskovhuse i Rind sogn, og der er kommet to børn til husstanden. Her finder vi også familien i 1845, men Christen Caspersen er nu blevet enkemand. Han opgiver, at han ernærer sig ved en liden jordlod og ved strømpebinding samt ved nogen understøttelse af fattigvæsenet. Peder Christen Christensen bor ikke hjemme, men han kom ud at tjene, så snart han var fyldt 14 år. I 1850 er familien flyttet til et hus i Gunnerup i Rind sogn. Christen Caspersen har giftet sig igen. Hans nye kone hedder Mette Kirstine Andersdatter. Hun er 37 år og er født i Dejbjerg sogn. Sønnerne Casper og Peder Christen angives at være borte i krigen. Casper, der var 29 år gammel, har uden tvivl gjort hele krigen med, men Peder Christen blev først 22 år i 1849 og mødte derfor på session for dette år. Han tjente da i Øster Høgild. Ved sessionen målte han 67år, ikke så lidt over middelhøjde. Da han ingen skavanker have med undtagelse af en ubetydelig blodårebrok, og da han ellers var rask, stærk og sund, så blev han udskrevet til infanteriet og mødte den 5. januar 1850 ved ekscercerskolen i Ålborg, hvor han gennemgik en kort og hastig uddannelse. Krigen truede jo med at blusse op igen. I slutningen af April 1850 er uddannelsen endt, og han afgår til sin afdeling, det vil sige 9. bataillon' 4. kompagni, der lå i Viborg. Han fik nr. 61, men som det var skik den gang, så blev hans fødested knyttet til hans nummer. I tjenesten blev han derfor som regel kaldt Nørvejenhus. Det kan vi se i 9. batl.' stabsrapportbog, der går fra 1. april 1850 til 31. marts 1851. Der står her følgende under den 23. april 1850: Fra eksercerskolen i Aalborg er rekrut Nørrevejenhus tildelt kompagniet (4) og er indført i det nnævnte som nr. 61. Han er forplejet ved eksercerskolen med lønning og bespisning til den 25. ds. incl. samt med brød til den 20. ds. incl. Peder Christen Christensen, Nør Vejenhus, er altså nu optaget blandt de kampklare tropper som menig nr. 61 af 9. batl. 4. kompagni, og vi kan se af ovennævnte rapportbog, at han opfører sig godt, idet der ikke findes nogen vedtegning ved hans nummer. I juli måned 1850 trækker 9. batl. ned i egnen omkring Flensborg. Tiden for Istedslaget nærmer sig. I dette slag engageres 9. batl. allerede den 24 juli i og ved Stenderup Skov, hvor bataillonen lider meget følelige tab. Hvordan gik det nu Peder Christen på denne blodige dag? Han kom sandsynligvis slet ikke til at deltage i slaget. I ovennævnte rapportbog står der nemlig følgende under 20. juli 1850: Nr. 61, 4. Kompagni, menig Nørrevejenhus, er sygemeldt og indlagt paa lazarettet i Flensborg. Han er forplejet med alt indtil den 19. ds. incl. Vor soldat er altså afgået til Flensborg den 20. juli 1850, men er han ankommet til lazarettet? Ja, det er han. Han har i hvert fald meldt sig. Flensborg Lazaret var lige blevet indrettet med hovedafdeling i borgerforeningens store sal, og i lazarettets sygeprotokol, der går fra 20. juli 50 til 11. januar 51 , står der under 20. juli: "9. bataillon, 4. kompagni, nr. 61, Nørreve.....", hvorefter hele linien er overstreget. Hvordan skal nu det forstås? Man må her huske på, at man hver dag kunne vente et stort slag med mange sårede, og derfor havde man oprettet filialsygestuer rundt om i byen, f. eks. på Harmonien og flere andre steder. Det må derfor sikkert forstås således, at den syge soldat har stået med sin indlæggelsesseddel i hånden og er lige blevet skrevet ind i protokollen af sygepasserne. Så er en læge kommet til og har sagt, at han ikke vil have ham på hovedafdelingen, men henvist ham til en af filialerne. Soldaten er så trasket videre til den angivne filial, men hvilken får vi intet at vide om. Ved gennemsyn af de endnu eksisterende protokoller fra disse filiasler finder vi ham nemlig ikke. Denne sygeprotokol bringer det sidste livstegn, vi har af soldaten. Hvad der er hændt ham efter den 20. juli 1850, er en gåde, som indtil nu ikke er blevet opklaret. I rapportbogen kan vi se, at han aldrig er vendt tilbage til sit kompagni, ligesom han heller ikke er meldt død eller savnet. Han er pludselig forsvundet dra jordens overflade. 9. batl. opgiver snart at finde ham. I 4. kompagnis stambog (1949-1958) står der: Nr. 61, Peder Christen Christensen, Nørrevejenhus, indrulleret 5. januar 1850. Ud for hans navn er der senere tilføjet med blyant "Udført", det vil sige udgåert af kompagniets styrke, men hvad der er blevet af ham, melder bataillonen intet om. Naturligvis pintes soldatens pårørende i Rind sogn af uvisheden om hans skæbne, og lægdsmanden (sognefogden) rykker derfor 9de batl. for nærmere oplysninger om den forsvundne. 9. batl's svar kan vi se i lægdsrullen for Rind sogn, 29de lægd. Her står der følgende under sessionen for 1852: Peder christen christense4n, Nørrevejenhus, soldat 1850, mødt 5. januar, er ifølge 9. batls skrivelse udført af nr. ved samme. Han er formentlig død. Dødsfaldet ubevist. Ved sessionerne fra 1853-1860 incl. står der stadigvæk ved hans navn: Dødsfald ubevist. Endelig i 1861 er alt håb om hans tilbagevenden ude, og han slettes helt af rullem. I Rind sogn tog man derefter skrivelsen fra 9. batl. til efterretning og betragtede ham som død, og han kom derfor naturligvis med på mindepladen over de faldne, der blev opsat i kirken nogle år efter 1864. Da jeg heller ikke trods arkivstudier har kunnet føre bevis for soldatens død, må det vel være tilladt at forsøge ved fantasiens hjælp at kaste lys over denne pålidelige og trofaste meniges soldats sidste dage. Den berømte 9. bataillon var oprettet af Frederik III i 1658 under navn af Feltherrens Regiment, som med hæder forsvarede København under svenskernes storm på byen den 10.-11. februar 1659. I 1848 lå 9. bat. på Sølvgades kaserne. En af bataillonens smukkeste dage var den 3. april 1848, da den under befolkningens endeløse jubel afgik til Sønderjylland for at tage kampen op mod oprørerne. Den kom til at deltage i alle de store slag: ved Slesvig 23. april 1848, ved Fredericia 6. juli 1849 og ved Isted 24.-25. juli 1850. Under våbenstilstanden 1849-1850 var den garnisoneret i Viborg, hvor den havde trænet hårdt for at lære at eksercere som en jægerbataillon og derved opnå større hastighed i terrænet. Sidt i april 1850, da krigen truede med at blusse op igen, gik marchen sydpå. Først til Vejle, hvor der blev et langt ophold. Endelig den 16. juli blev det alvor. Marchen ind i Sønderjylland begyndte. Det foreløbige mål var egnen syd for Flensborg. Det blev en lang tur, hvor de marcherede ca. 120 km på 3 dage. Vejret var trykkende og kvælende hedt. Under den brændende juli-sol gik den lange kolonne frem, indhyllet i en tæt støvsky. Mange segnede under byrden af den tunge oppakning. Ofte måtte lægerne i virksomhed for at tage sig af de besvimede. En mængde efternølere kastede sig i grøfterne, men under nattens kølighed indhentede de fleste deres afdeling igen. Den 19de juli ankom 9. batl.s hårde kerne frisk og kampdygtig til sit bestemmelsessted og lagde sig i bivuak syd for Flensburg. De fleste efternølere nåede først frem den 20. juli. Man kan let tænke sig, at denne march har været for hård for vor soldat, så han har været så medtaget, at han har måttet på lazarettet. Han havde jo kun været soldat i få måneder og havde slet ikke nået den træning, som de gamle besad, folk, derhavde været soldater i både 3, 4 og 5 år. Han kan naturligvis også have fået en eller anden sygdom, f. eks. tyfus, den mest almindelige soldatersygdom dengang. Men 3 dage efter hans indlæggelse begyndte det blodige Istedslag, og en mængde sårede strømmede til lazarettet, hvor de døde snart hobede sig op. Det er derfor min opfattelse, at Peder Christen Christensen er afgået ved døden i disse hektiske dage. På filialsygestuen, hvor ingen kendte ham, har man på grund af den umenneskelige travlhed og personalets træthed ikke nået at få hans død registreret. Det ligger endvidere nær at antage, at han den 28. juli er blevet begravet sammen med de øvrige faldne i kæmpegraven på Flensbor gamle kirkegård. Lad mig her til slut citere, hvad Otto Vaupel i sin bog "Kampen for Sønderjylland" skriver om denne begravelse: De faldne bragtes til Flensborg. Den gribende ligfærd fandt sted den 28. juli. I og rundt om Flensborg gravkapel lå side om side de 48 faldne officerer, 47 underofficerer og 750 menige, der havde flettet hæderens krans om Danmarks pande. Klokken 4 om eftermiddagen bevægede toget sig med de faldne til kæmpegraven. Såvel købstad- som landbefolkning fra hele Nordslesvig havde indfundet sig og sluttede sig til det militære følge. Forrest gik livgardens musikkorps, så kom et matroskorps med sænkede flag, derpå de faldne, båret af deres kammerater i flåden og hæren gennem en firedobbelt række af kvinder, der som et stort sørgeflor dryssede en blomsterregn ove de dyrebare ofte. N. C. Søby, viceskoleinspektør. Tiføjelse: Jkan meddele, at min farfar, Niels Nielsen Kaa af Toustrup i Dallerup sogn, tjenende i 2 jægerhær, var med blandt de udkommanderede ved denne store begravelse på Flensborg kirkegård. Han havde været med i kampene ved Isted, og bagefter var han med til at samle de døde og sårede, både danskere og oprørere. Om begravelsen fortalte han, at feltpræsten først kastede jord på de faldne oprørssoldater. Og før han forrettede den egentlige jordpåkastelse her sagde han: "Her ligger I nu, alle i Skurke, som har svoret, at I ville tjene den danske konge, men som har sveget Eders ed." så fik de tre skovlfulde jord og ordene: "Af jord er I kommen, til jord skal i blive, af jorden skal I igen opstå. Amen." Derefter holdt han en smuk tale over de danske faldne. Min farfar fortalte tit om den begivenhed, når han kom ind på krigen. Han tilføjede altid, at han syntes, det var en lovlig hård ligtale; for nu var de jo død, og så skulle vi ikke hade dem. Alfred Kaa. Kilder: 1. 9. batl.s protokoller. Hærens arkiv. 2. Flensborg lazarets sygejournal. Hærens arkiv. 3. Folketællinger og lægdsruller. Rigsarkivet. 4. Soldaterlæsning. 9. batl.s historie. Kgl. Bibliotek. 5. Niels Overgaard: En hedeopdyrkers skæbne. Hardsyssels Aarbog 1932, pag. 24-ff. 6. N. C. Søby: To brødre fra Rind. Herning Folkeblad, 23. apr. 1955. 7. N. C. Søby: Constabel Peder Pedersen, Gunnerup. Herning Folkeblad, 9. apr. 1957. 8. N. C. Søby: Korporal Niels Christen Jensen. Herning Avis, 7. apr. 1959. 9. N. C. Søby: Infanterist Nicolaj Pedersen. Herning Folkeblad, 12 april 1958