Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Mariane ChristensdatterAlder: 59 år17961855

Navn
Mariane Christensdatter
Efternavn
Christensdatter
Født
Type: BIRT
ja

Dåb
Type: CHR
13. marts 1796
Delt note:
Sensitive:0 1796.03.13 Barnedåb Udskrift af Hjørring, Sct Hans og Sct Olai sognes kirkebog 1780-1804 LAN C 057 A - 03 Barne-Daab og Barsel-Qvinder udi Ste Olai Sogn 1796 Martii d. 13de - Christen Jensen Brønderup og Hustrue Barbara Stephansdatter ved Højene Mariane QF. Ole Jensens Kone i Nørum, naunl. Johanne Sørensdatter, Helvig Nielsdatter i Præstegaarden MF. Niels Erichsen i Winstrup, Hans Michelsen i Schibsby, Lars Larsen ved Højene
Folketælling
Type: CENS
1. februar 1801 (Alder 4 år)
Delt note:
Sensitive:0 1801.02.01 Folketælling Udskrift af Sct Olai sogns folketællingsliste 1801 CD DDA DDD 1801 Byernes og Stedernes Navne:Høyene3. Familie NavnFamiliepos.AlderStandErhverv, Næringsvej ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Christen JensenMand43giftHusmand med Jord og Hjulmand Barbra Stephansdatterhans Kone40gift Mariane Christensdatter} deres 5ugift Jens Petter Christensen} Børn 1ugift
Konfirmeret
Type: CONF
21. april 1811 (Alder 15 år)
Delt note:
Sensitive:0 1811.04.21 Konfirmation Udskrift af Hjørring, Sct Hans og Sct Olai sognes kirkebog 1804-1814 LAN C 57 A - 04 Fortegnelse over den til 1ste Søndag efter Paaske i Aaret 1811 af Sognepræsten konfirmerede Ungdom i Hjørring, St. Hans og St Olai Menigheder Piger No.:11 Barnets NavnMariane Christensdatter Alder:14 Fødested:s. St <Højene> Faderens Navn:Christen Jensen
ÆgteskabMikkel OlesenVis familie
Type: MARR
5. januar 1821 (Alder 24 år)
Delt note:
Sensitive:0 1821.01.05 Vielse Bjergby sogns kirkebog 1814-1843 LAN C 61 - 04 Copulerede Brudgommens Navn, Alder, Stand, Håndtering og Opholdssted:Ungkarl Mikkel Olesen fra Harrekiær, Bjerbye Sogn, 22 Aar Brudens Navn, Alder, Stand, Håndtering og Opholdssted:Pige Mariane Christensdatter fra Høiene i Sct. Olai Sogn, 24 Aar. Hvem Forloverne ere:Selveiergaardmand Anders Poulsen og Olle Mickelsen Degn i Harrekiær. Vielsesdagen1821, d. 5. Januar Vielsesstedet:I Kirken Anm.- - -
Søns fødsel
1
Ole Christian Mikkelsen
Type: BIRT
20. april 1821 (Alder 25 år)
Delt note:
Sensitive:0 Det hævdes i flere dokumenter, at Ole Christian Mikkelsen er født i Bjergby sogn, men i så fald er hans fødsel/dåb forglemt indført i kontraministerialbogen. Se f. eks. hans konfirmationsnotat.
Datters fødsel
2
Mette Barbara Mikkelsdatter
Type: BIRT
27. juni 1824 (Alder 28 år)
Delt note:
Sensitive:0 1824.06.27 Fødsel Udskrift af Tårs sogns kirkebog 1814-1826 LAN C 59 A - 12 Fødte. Qvindekiøn. Lbnr.:10 Aar og Datum:den 27de Junii Barnets fulde Navn:Mette Barbara Michelsdatter Forældrenes Navn, Stand, Haandtering og Boepæl:Michel Olesen, Tjenestemand paa Fuglsig og Mariane Christensdatter, Indsidder i Taars. Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:Hjemme den 27de Junii i Kirken den 7de November. Fadderens Navne, Stand og opholdssted:Huusmand Thomas Jensens Hustrue Maren Christensdatter fra Taars og Pigen Dorthe Cathrine Pedersdatter fra Vester Kragdrup. Huusmand Anders Christian Jensen samt Karlene Jens Christian Jørgensen og Jens Christian Thomsen, alle fra Taars. Anm.:- - -
Datters dåbMette Barbara Mikkelsdatter
Type: CHR
27. juni 1824 (Alder 28 år)
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Datters dåbMette Barbara Mikkelsdatter
Type: BAPM
7. november 1824 (Alder 28 år) Alder: 0 år 4 måneder 10 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Begivenhed 15. november 1825 (Alder 29 år)
Delt note:
Sensitive:0 1825.11.15 Vidneafhøringer Udskrift af Hjørring købstads og Vennebjerg herreds politiprotokol 1824-1831 LAN B27A - 79. Anno 1825 den 15de Novbr. blev i Overværelse af Vitterlighedsvidner Anders Wenneberg og Niels Danielsen nedsat en Forhørsret paa Raadstuen i Hjørring for i Følge Amtets Skrivelse af 1ste i d. M. at modtage Oplysning angaaende formeentlig forøvet Tyverie af Mikkel Olesen Dahl af Taars Sogn. Amtets Skrivelse blev fremlagt og er saal.: ## Det deri nævnte Forhør fra Børglum-Jerslev Herreders Politieret blev paategnet til Vedfølge. Dommeren bemærkede foreløbig, at han har maattet anstille Undersøgelse om saavel Peder Krattets Opholdssted, som i Anledning af Hr Degners i det fremlagde Forhør indlemmede Skrivelse om hans da havende Karles nuværende Opholdssteder, hvilket er Aarsagen til at Forhøret ikke før nu har kundet foretages. Efter Indkaldelse fremstod da 1. Peder Krattet, nu tjenende Svend Westergaard i Tolstrup i Uggerbye Sogn, som forklarer: at han for 4 Aar siden til afvigte Sommer at regne opholdt sig hos Christen Madsens Enke i Boelet i Snevre Bye, Bierbye Sogn, hvilken Enkes Søn Christian nu forestaaer Gaarden, og samme Tid boede Mikkel Olesen der i Byen. Han byttede da en Trøje med Deponenten, og erholdt en lysseblaae Vadmels kort Trøje med opstaaende Krave, hvorimod Deponenten igien bekom en mørk Vadmels eller Klædes Trøje, Couleuren kan han ikke bestemt erindre, ligesom han ei heller kan erindre om han tillige erholdt en Barberkniv. Den hos Mikkel Olesen Dahl efter forberørte Forhør forefundne Trøje blev Deponenten forevist, men han erklærer ikke at kan bestemt sige, om det er den, Mikkel af ham bekom eller ikke, da den nu i første Fald er omfarvet, men ved her i Retten at prøve Trøjen forekommer det ham ikke at være den, han lod Mikkel faae, da denne var vel lille og snæver til Deponenten, men nærværende Trøje derimod er fuldkommen vid og stor, og endog for vid paa Ærmerne. - Paa Drættet kan han ikke heller kjende Trøjen. - Saavidt han erindrer var det inde i Mikkel Olesens da iboende Huus i Snevre, at Handelen foregik, men erindrer ikke om Konen da var tilstæde eller ikke. - Dimitteret med den Bemærkning af Dommeren, at der var modtaget Efterretning fra Sognefogden i Taars Sogn om at Mikkel Olesen, der reiser omkring for at feie Skorstene og tage Huden af Heste ikke har været at træffe siden Indkaldelsen, hvorefter han i Dag skulle tilligemed sin Hustrue have mødt, var kommet Sognefogden tilhænde, og da de saaledes ikke nu vare tilstæde kunne følgelig ingen Forklaring af dem eller Confrontation med de i Dag mødte Deponentere erholdes eller finde Sted. 2. Peder Pedersen, forhen paa Fuglsig, men nu i Lendum Sogn i Bødkerhuset, forklarede: at han i Forening med Christen Hansen, saaledes som Hr Degners Skrivelse ommelder, begav sig til Mikkel Dahls Huus og der fandt den nu omhandlede, ham Natten til den 20. Juli d. A. frastiaalne Trøje, der er den samme, som nu her er tilstæde, og som Deponenten med Eed kan bekræfte at være sig tilhørende, da den, uagtet at den, siden den blev ham frastiaalet, er farvet mørkere og har været opsprækket, dog er kjendelig nok, tillige paa Drættet, uagtet at der er sadt nogle andre Stykker i under Forstykket. Berørte Trøje har Dep. kjøbt at Christen Olesen, ogsaa paa Fuglsig, midt i Marts Maaned sidst, og denne kjender ogsaa Trøjen. - Da Dep var i Mikkel Dahls Huus, sagde desuden baade han og Kone, at hun, nemlig Konen, havde gjort Trøjen til ham, uden da at foregive at have bekommet den af Peder Krattet. - Da Dep. og Christen Hansen tog Trøjen forlangte Mikkel Dahl Mænd hentet for at være Vidner til, at de tog den, men dette sagde de behøvedes ikke, hvorimod de forlangte af ham at følge med til Sognefogden, som boede omtrent en halv Fjerdingvei derfra, men det ville han ikke. Samme Nat, som Trøjen blev stiaalen, blev Hr Degner og frastiaalet en Høelee med Drag og 1 Rive, den første hængende i Tærskeladen ved Trøjen og den anden hængende i Vognhuset tæt ved. Dørrene var ikke laasede, men kun lagde Stene udenfor, paa det Vinden ikke skulle blæse dem op-. - Høeleedraget fandtes Dagen efter strax uden for Fuglsig. Trøjen var af 1 Rbd. Værdie i det Mindste, da den blev Deponenten frastjaalen, men nu er den ringere, da den ikke er slidt saa lidet og i det Mindste 3 Mk. ringere, for hvilket Beløb Deponenten paastod Erstatning. - Dimitteret 3. Christen Hansen tjenende paa Fuglsig deponerer, at det er ham bekjendt som Medtjener med forrige Dep. at denne saaledes som han har forklaret, blev i afvigte Sommer frastiaalen en kort blaae Vadmels Trøje og da Christen Olesen, ogsaa paa Fuglsig, af hvem Peder Pedersen havde faaet Trøjen, berettede at have seet Mikkel Dahl gaae med samme, saa begav Dep. og Peder Pedersen sig til dennes, nemlig Mikkels, Huus i Taars, og der fandt Trøjen, der er den samme, som nu her i Retten er forevist, og hvorefter passerede og blev af Mikkel og Hustru foregivet saaledes som forrige Deponent har udsagt, med hvem Dep. forøvrigt var aldeles overensstemmende, ogsaa i Henseende til den fra Hr. Degner frastiaalne Høelee med Drag og Rive, samt at Draget Dagen efter blev fundet uden for Gaarden. - Da Trøjen er omfarvet saa kan Deponenten ikke med Vished sige, om det er den, der er Peder Pedersen frastiaalen. - Dimitteret. 4. Christen Olesen, nu boende paa Fuglsig Mark, veed ogsaa at Hr Degner blev som omforklaret frastiaalet en Høelee med Drag og en Rive, samt at Draget Dagen derpaa blev fundet uden for Gaarden, ligesom og at den afhørte Deponent Peder Pedersen samme Nat blev frastjaalet en kort blaae Trøje, hvilken han i Martii Maaned sidst afkjøbte Deponenten for 1 Rbd, det den og var fuldkommen værd, og det er bestemt den samme Trøje, som er fundet hos Mikkel Olesen og nu her i Retten er tilstæde, hvilket Deponenten tør med Eed bekræfte, da alene Drættet under Forstykkerne er noget andet end det der da var under Trøjen. Deponenten tjente paa Fuglsig samme Tid som Mikkel Olesen, og han gik da i en kort lyseblaae Trøie med opstaaende Krave, som maaske vel kan være den han har bekommet af Peder Krattet, men den var ikke som den nu omhandlede Trøje, blandt andet var den opslidt og lappet paa Underærmerne samt ogsaa mindre. Saaledes som Hr. Degners Skrivelse ommelder, saa Deponenten Mikkel Olesen gaae i Trøjen, og han kjendte den da strax. Peder Krattet, som endnu ved Forhøret var tilstæde, tilføier, at den Trøie, Mikkel fik af ham, da var temmelig meget slidt, og det er som meldt nu paa 5te Aar, siden Byttet skeede. 5. Proprietair Degner erklærer intet videre at vide, end hvad hans Skrivelse indeholder, og hvad der nu er forklaret af de trende sidst afhørte Deponenter. Den ham frakomne Høelee og Rive var af Værdi 2 Rbd. 1 Mk. Sedler og Tegn, Draget som er erholdt tilbage ikke indbefattet. Første Deponent forklarer, at han ikke erindrer, at Mikkel Olesen var berygtet for Tyverie, da han boede i Snevre, og Deponenterne Peder Pedersen og Christen Hansen tilkjendegav ikke at have kjendt noget til ham eller hans Rygte, hvorimod 4de og 5te Deponentere ansee ham mistænkt for et Hylster og en Spinder til en Fiilskrue samt en Fiil og en Koldmeisel, der blev borte strax efter at han havde forladt sin Tjeneste paa Fuglsig til 1. Novbr. f. Aar. Samtlige Deponentere bleve derpaa endelig dimitterede og Forhøret udsat til Tirsdagen den 22de i d. M. til hvilken Tid Mikkel Olesen og Hustru atter ere foranstaltede indkalte. S. Poulsen Anders WennebergNiels Danielsen M. f. P. M. f. P. - - - o o o - - - 1825.11.15. forhør Udskrift af Hjørring købstads og Vennebjerg herreds politiprotokol 1824-1831 LAN B 27 A - 79. Samme dag den 15de November om Eftermiddagen continuerede forberørte Forhør i Overværelse af de nævnte Vitterlighedsvidner, da Mikkel Olesen Dahl og Hustrue imidlertid ankom og fremstod da først Mikkel Olesen Dahl og blev foreholdt første Deponents Forklaring, hvorpaa han erklærer, at denne og, som det fremlagte Forhør ommelder, fik en Barberkniv i Bytte, hvilket Peder Krattet dog endnu ikke kan erindre efterat være med Mikkel Olesen confronteret. Han blev dernæst foreholdt de øvrige Deponenteres afgivne Forklaringer, men benægter at have stjaalet enten den meerommeldte Trøje eller den ligeledes meerommeldte Høelee og Rive, da Trøjen, som han ved nu at vorde den forevist, erkjender at være den samme som Peder Pedersen og Christen Hansen toge i hans Huus, er som omforklaret bekommet af Peder Krattet, og uagtet de forhen afhørte Deponentere Peder Pedersen og Christen Olesen vedblive deres Anbud om at kunne beedige deres Forklaringer og see Mikkel Olesen lige i Øjnene, som man kalder det, at Trøien er solgt af den sidste til den første, vedbliver dog Mikkel Olesen sin Benægtelse. - Mikkel Olesen er iøvrigt enig med Peder Krattet udi, at det var 4 Aar afvigte Sommer siden, de som omforklaret byttede Trøjer, hvorimod han ikke vil vedgaae at Trøjen da var mere end halvslidt, hvilket Peder Krattet dog paastaaer, eller i det mindste at var tyndslidt, men der var ikke Hul paa den. - Fremdeles benægter Mikkel Olesen at have sagt til Deponenterne Peder Pedersen og Christen Hansen, at hans Kone havde gjort Trøjen, men derimod at hun havde gjort Trøjen om, men disse Deponenterer erklærer bestemt, at han ikke sagde, at den, nemlig Trøjen, var gjort om, men alene at den var gjort af hans Kone, hvorved de forstode, at hun havde gjort Trøjen og de tilføie endnu, at de ved nøjere Eftertanke erindrer, at det af Konen blev sagt, at hun havde gjort til Trøjen og syet den til ham, men dette benægter Mikkel Olesen med Frækhed og siger at Deponenterne vil hjælpe sig med Spidsbubestræger. - Mikkel Olesen ansaae Trøjen i sin nærværende Tilstand for at være af Værdie 5 Mk. Tegn. - Foregiver ellers at have til Peder Pedersen og Christen Hansen sagt, at have bekommet Trøjen af Peder Krattet, men dette benægter disse med Bestemthed. Igien fremstod Mikkel Olesens Hustrue Mariane Christensdatter, som benægter at have sagt at have gjort den ommeldte Trøje, men alene at have omgjort den, ligesom hun og paastaaer at Trøjen er bekommet af Peder Krattet, og at dette blev sagt berørte Peder Pedersen og Christen Hansen, men de vedblive deres deres Forklaring som sandfærdig, og nøiere Overensstemmelse imellem dem var ikke at erholde. - Deponentinden erklærer, at hun vel hørte hendes Mand ikke ville gaae med til Sognefogden, men Aarsagen dertil var alene den, at han ikke kjendte Personerne eller turde gaae med dem. Hun kjender, at den her i Retten tilstædeværende Trøje er den samme, som af Peder Pedersen og Christen Hansen blev taget i hendes Huus, og hun erklærer ikke at forstaae sig paa, hvad Trøjen kan være værd, dog anseer hun den ikke at være af en Rbd. Værdie. Hun blev flere gange advaret af Dommeren om at indeholde med de mange Eder, hun under sin afgivne Forklaring lod falde, og blandt andet betydet, at hun maatte iagttage vedbørlig Sømmelighed og Ærbødighed saavel her som om hun var i Kirken, hvortil hun svarede, at dette kunne hun ikke troe, thi blev hun paa Grund af Lovens 1. Bog 12 Capt. 4. Art. mulkteret paa 1 Qvintin Sølv, som hun haver at præstere inden hun gaar her af Tinget eller i andet Fald endvidere være ifalden Mulkt efter allerhøjstbemeldte Lovsted. - Dernæst erklærede Deponentinden at kunne med Thomas Leedet og Hustrue i Taars bevise, at de, nemlig hun og Mand, havde omqvæstionerede Trøje førend Peder Pedersens Trøje blev bortstjaalet, og at de ikke havde nogen anden Trøje, da han, nemlig hendes Mand, maatte Laane en Kjol af Thomas Ledet, medens Trøjen blev omgjort. Den lyseblaae Trøje, hendes Mand gik i da han tjente paa Fuglsig var af en gammel Kjole, men da havde han og nærværende Trøje, men hun erindrer ikke, om han brugte den paa Fuglsig. - I Anledning heraf erklærede 4. Deponent Christen Olesen, at han ikke saae Mikkel Olesen bruge anden Trøje, medens han opholdt sig paa Fuglsig end den ommeldte lappede. Endelig benægter Deponentinden at hendes Mand hende vitterligt har stiaalet nogen Høelee eller River fra Degner. - Igien blev Manden, Mikkel Olesen fremstillet og forklarer, at han ikke kan erindre , om han har brugt den af Peder Pedersen bekomne Trøje det Aar, han tjente paa Fuglsig, og han havde da desuden ei anden Trøje end den af hans Kone ommeldte gamle blaae Trøje, der var af en Kjole. - Han erklærer, at han ikke ville følge med Peder Pedersen og Christen Hansen til Sognefogden, fordi det var om Aftenen og han ikke kjendte dem. Christen Hansen og Peder Pedersen tilkiendegav, at det er rigtigt, at det var om Aftenen strax der var tændt lys, at de vare hos Mikkel Olesen eller imellem Kl. 7 og 8, hvilket denne og troer at være rigtigt. Dernæst forklarer Mikkel Olesen være 26 Aar gammel 8 dage før næste Juul, født i Sønder Tornby paa Borrebak af Forældre Huusmand Ole Mikkelsen og hustru Mette Jørgensdatter, døbt i Tornby Kirke og konfirmeret sammesteds, da han var 16 Aar gammel af daværende Sognepræst Hr. Jensen, har siden tjent et Aar paa Kjærsgaard i Tornby Sogn hos daværende Proprietair Bergh, hvem han og har tjent et Aar forhen. Det Vinter han gik til Confirmation saavel som Sommeren derefter tjente han Svend Lund i Kjøbsted, derpaa Christen Eriksen i Vinstrup i Sct. Olai Sogn et Aar og derpaa afdøde Poul Iversen i Søndermølle i Skallerup Sogn et Aar, hvorpaa han blev givt med sin nuhavende Hustrue, og de have siden boet i Hverrekiær og Snevre i Bierbye Sogn samt i Dahl i Taars Sogn og boer nu i et Huus paa Taars Fælled. I deres Ægteskab have de avlet 3 Børn, af hvilke et er død, men tvende, nemlig en Søn Ole Christian i 5te Aar og en Datter Mette Barbara i 2det Aar, lever. Han er indført i Taars Sogns Lægdsrulle som Søelimit. Middel af Vext og Bygning, dog lav, kuns omtrent 60 Tommer, lysagtigt Haar, blaae Øjne. Erklærer iøvrigt ligesom hans Kone, at kunne med Thomas Leedet bevise at have havt meeromhandlede Trøje førend den Tid, at der skal være stiaalet en Trøje fra Peder Pedersen, og igjentager saaledes atter sin forhen gjorte Benægtelse. Tilføier iøvrigt ikke før at have være tiltalt eller straffet for nogen Forseelse. Derefter fremstod igien Mikkel Olesens Hustrue Mariane Christensdatter, som endvidere forklarer at være 31 eller 32 Aaar gammel ved Maidagstider sidst, født ved Højene i St. Olai Sogn af Forældre Christen Jensen og Hustru Barbara Stephansdatter, døbt i St. Olai Kirke og confirmeret i Hjørring Kirke da hun var 15 Aar gammel af Hr. Wulff, gik derpaa omkring med en Skræder, som syede paa flere Steder i Landet i noget nær 2 Aar, men søgte Altergaang i St. Olai Kirke, da hun havde Tilhold hos sine Forældre, havde derpaa som Skræderpige Tilhold hos Anders Jensen i Vellingshøj 2 à 3 Aar, tjente derefter Jens Bidstrup her i Hjørring et Aar og kom derefter til Søndermølle og var der et Aar, hvorpaa hun, som hendes Mand har forklaret, blev givt med ham. Har ikke før været tiltalt eller straffet for nogen Forseelse. Deponenten Christen Olesen fremfører endnu, at Søren Nielsen boende paa Dahls Mark i Taars Sogn, har sagt til Dep. at Mikkel Olesen har afvigte Høst lagt en stærk halvslidt Høelee ind i dennes Lade over Loen, da det regnede, og det ansees saaledes fornødent at erhverve Oplysning af bemeldte Søren Nielsen meddelt. Mikkel Olesen erklærer, at den ommeldte Høelee, som var gammel, siden er taget istykker til en Lynglee og en kniv, med samme arbeidede han i Høsten hos Søren Poulsen i Taars. For at erholde de Forklaringer indhentede, som Forhøret giver Anledning til, blev dette indtil videre udsat. S. Poulsen Anders Wenneberg Niels Danielsen, m.p. P.
Begivenhed 22. november 1825 (Alder 29 år)
Delt note:
Sensitive:0 1825.11.22. Retsmøde Udskrift af Hjørring købstads og Vennebjerg herreds politiprotokol 1824-1831 LAN B 27 A - 79. Anno 1825 den 22de November blev nedsat en Politieret paa Raadstuen i Hjørring i Overværelse af Vitterlighedsvidner Thomas Huus og Niels Danielsen, og da foretaget 1. Sagen indklaget af Tjenestekarl Christen Pedersen imod Sognepræsten Hr. Smidt i Sindal (ikke refereret her). 2. I Sagen indklaget af Jens Pedersen Hastrup på Bøgsted imod Lars Jensen [Knorbjerg] blev afsagt saalydende Dom (ikke refereret her) 3. Det den 15de i d. M. paabegyndte Forhør angaaende formeentlig forøvet Tyverie af Mikkel Olesen Dahl, og fremstod da efter Indkaldelse 6. Thomas Jensen Ledet, hos hvem Mikkel Olesens Hustrue har været tilhuse omtrent Aar, medens Manden for et Aarstid siden tjente paa Fuglsig, og de havde da en gammel kort mørkeblaae Trøje, som de sagde at have faaet af Peder Krattet, men om det var den her i Retten tilstædeværende, kan Deponenten ikke bestemme eller sige noget om, eller veed om Mikkel Olesen havde mere end een Trøje, men denne laante en Gang i afvigte Sommer en Kjole af Deponenten en Dags Tid, da det sagdes, at Konen var ved at omgjøre en Trøje til ham, og videre Oplysning kan Deponenten ikke afgive, da han ikke en Gang ved at have seet fornævnte her tilstædeværende og ham nu foreviste Trøje hos Mikkel Olesen eller dertil at have lagt Mærke. 7. Forrige Deponents Hustrue Maren Christensdatter, der var aldeles overensstemmende med hendes Mand og vidste intet mere til oplysning. 8. Søren Poulsen i Taars forklarer, at Mikkel Olesen i afvigte Høst var hos ham i Arbeide i 2 Dage og høstede da med sin egen Høelee, som var halvslidt efter hvad Deponenten observerede, men han havde den ikke i sine Hænder eller saa noget Mærke eller Stemp paa den og ville saaledes ikke nu være i Stand at sige, om det var samme Høelee om den endog blev ham forevist. Mikkel Olesen fremkaldtes og foreviste de Stykker, som han ved Forhøret sidst foregav, at den Høelee, han i Høst sidst har brugt hos Dep. Søren Poulsen er hugget i, men denne erklærede ikke at kunne sige om disse Stykker var af berørte Høelee eller ikke. Berørte Mikkel Olesen blev derpaa foreholdt 6. og 7. Deponenteres Thomas Ledets og Hustrues Forklaringer, der gaar ud paa, at de ikke som Inqvisiten og Hustrue have foregivet, kunne bekræfte, at den Trøje, Deponenten Peder Pedersen har vedkjendt sig, var i deres Besiddelse, førend Trøjen skal være ham frastiaalen, og hans Benægtelse maae saaledes ansees saameget mere urigtig, samt at vedgaae Sandhed, da det at fornægte samme ellers ogsaa vil vorde taget i Betragtning som en skærpende Omstændighed, men desuagtet vedblev han endnu sin Benægtelse. Igien fremstod 9. Søren Nielsen paa Dahls Mark, som forklarer, at Mikkel Olesen først i afvigte Høst en Aften, han gik hjem fra Arbeide og det regnede, lagde en Høelee ind i Deponentens Lade, da han ikke ville bringe den med sig, samt hentede den igjen Morgenen derpaa. Efter Deponentens Skjøn var det en omtrent halvslidt Høelee, men han lagde ellers ikke Mærke til hvorledes den saa ud, og kan saaledes ikke bestemme om de foran nævnte ham foreviste Stykker kunne være af berørte Høelee. - Vidste ellers intet til Oplysning, og saavel denne som de forhen afhørte trende Deponenter erklære, at Mikkel Olesen i den Tid han har opholdt sig i Sognet ikke har været berygtet for Tyverie. 10. Christen Sørensen Ledet af Taars forklarer, at en hos ham fundet Høelee, som nu i Retten blev forevist, har han erholdet af Mikkel Olesen efter Høsten sidst og gav ham derfor en nye Høelee og fik tilbyttet et stykke Saugblad, hvilken her tilstædeværende Høelee Hr. Degner har vedkjendt sig som sin. Bemeldte Hr Degner, som vat tilstæde, fremstillede sine Tjenestekarle Lars Christian Christensen og Christen Olesen, der har tjent ham til afvigte 1ste November, og disse erklære, at de bestemt kunne kjende berørte dem nu foreviste Høelee at være den, der som forhen omforklaret er Hr Degner i afvigte Sommer frastiaalet, og Hr Degner fremleverer desuden en Høelee af samme Beskaffenhed som denne, begge gjort af Peder Andersen Smed her i byen, hvis Stemp eller Mærke findes paa den fremleverede, men er paa den hos Søren Ledet fundne udhamret, dog er det kjendeligt, at der paa denne har været et rundt Mærke, ligesom paa hiin befindes. Mikkel Olesen blev foreholdt foranførte Forklaringer, men han benægter ogsaa disse og foregiver at have for 3 paa 4 Aar siden kjøbt den nu hos Christen Ledet fundne af Inqvisiten ham tilbyttede nu her tilstædeværende Høelee af Støv-Anders eller Anders Thomsen, da boende ved Wogdrup i Taars Sogn, uden at han erindrer at nogen ved denne Handel var tilstæde, men Lars Christian Christensen og Christen Olesen vedblive deres Forklaringer som rigtige og saa sandfærdige, at de samme med Eed kan bekræfte. Meerberørte hos Christen Ledet forefundne Høelee ansaae denne af Værdie 8 Mk. men Mikkel Olesen mener, at den kuns kan ansees af Værdie 1 Rbd. og samme Formeening er og Rettens Vidner af, hvilket Hr Degner som tilstæde og antager som passende, da han ellers troede som forhen forklaret, at den var af større Værdie, siden han ikke egentlig kjender den og altsaa antog den for at være bedre. Da saa priliminæriter ingen videre Oplysning var at erholde saa bleve samtlige Deponenter demitterede og Forhøret sluttet, samt Mikkel Olesen med Arrest belagt og overgivet Arrestforvareren ti Bevogtning. I øvrigt bliver den Thomas Olesens <Fejlskrivning i politiprotokollen- skulle være Mikkel Olesens> Hustru dicterede mulkt af Qvintin Sølv at indbetale til næste nemlig Sindal Hospital med 6 S. Sølv, da Dommeren naturligvis aldeles renuncerer paa, hvad Loven deraf tillægger ham. S. Poulsen Niels DanielsenThomas Huus m. p. P. m. p. P
Begivenhed 5. december 1825 (Alder 29 år)
Delt note:
Sensitive:0 1825.12.05. Retsmøde Udskrift af Hjørring købstads og Vennebjerg herreds politiprotokol 1824-1831 LAN B 27 A - 79. Anno 1825 den 5te December blev paa Raadstuen i Hiøring i Overværelse af Vitterlighedsvidner Niels Danielsen og Jens Mortensen nedsat en Forhørsret i Anledning af, at Mikkel Olesen Dahl af Taars Sogn, som den 22de i f. M. blev arresteret for Tyverie, i hvilken Henseende forhen er afholdt Forhør begyndt den 15de og sluttet den 22de i f. M. havde forlangt atter at maatte afgive Forklaring, og han blev da nu for Forhøret fremstillet uden Baand og Tvang og vedgik at havei Forening med sin Hustru Mariane Christensdatter en Nat før Høesletten afvigte Sommer paa Fuglsig bortstiaalet den under Forhøret omhandlede og ved samme foreviste Høelee, som er funden hos Christen Sørensen Ledet i Taars samt den ogsaa ommeldte Trøje, som Peder Pedersen, forhen paa Fuglsig, men nu i Lendum Sogn, har vedkjendt sig, og hvilken Trøje siden er omfarvet og omsyet. Saa blev og samme Tid af dem borttaget en Rive, hvoraf Hovedet er kommet i Stykker, men Skaftet er hjemme paa Inqvisitens Boepæl i Taars Sogn. De gik begge fra Hjemmet i den Hensigt at tage alene en Høelee, men Riven og Trøjen hængte paa samme Sted eller saaledes som under nævnte Forhør forklaret, nemlig i Tærskeloen og Vognhuset tæt ved, saa tog de ogsaa disse Dele med, men ikke mere, hvorefter han lagde Draget til Høeleen strax uden for Fuglsig, da han ikke behøvede det. Det var egentlig Inqvisiten, som tog Høeleen med Drag, men hans Kone tog Trøjen og Riven. Inqvisiten benægter, at have stiaalet eller borttaget det ved Forhøret den 15de i f. M. ommeldte Hylster og en Spindel til en Fiilskrue samt en Fiil og en Koldmeisel, der skal være bortkommet ved Fuglsig. Inqvisiten er iøvrigt forvisset om, at hans Kone vil gjøre samme Tilstaaelse som han. Da det var Dommeren bekjendt, at der var anordnet Action imod Mikkel Olesen, saa ansaae han det til Sagens hurtigere Fremme rigtigst nu at afslutte nærværende Forhør, for at det kan vorde Actor indhændiget, endogsaa med Hensyn til, at de under Sagen afhørte Deponentere efter hvad der nu er vedgaaet formentlig ikke behøver at beedige deres Forklaringer, og Sagen altsaa ikke vidtløftiggjøres ved at indstævne dem. Konens Mariane Christensdatters Forklaring kan da nærmere enten ved et særskilt Forhør eller under Hovedsagen modtages. Forhøret blev saaledes sluttet. S. Poulsen Niels Danielsen Jens Astrup m. p. P. m. p. P.
Begivenhed 8. december 1825 (Alder 29 år)
Delt note:
Sensitive:0 1825.12.08 Forhør Afskrevet efter Horne Herreds provsteretsprotokol 1692-1801, Denne protokol er i perioden 1816-1840 benyttet som ekstraretsprotokol for Hjørring købstad og Vennebjerg herred. LAN C 5 - 01 Anno 1825, den 8de December .. .. .. .. ..... . . ...imod Michel Olesen Dahl igjen foretaget i Overværelse af Vitterlighedsvidner Kragh og Niels Danielsen, da Tiltaltes Hustrue Mariane Christensdatter nu var kommen til Stæde og hun fremstod og gjorde en aldeles lige Tilståelse, som hendes Mand under Forhøret den 5te i d. M., i Dag fremlagt , hvilket nu blev hende foreholdt, har afgivet. Hun var derhos overensstemmende i et og alt med hendes Mand udi den af ham i Dag inden Retten afgivne Forklaring om Anledningen til Tyveriet, og deres ringe Vilkaar samt at Porten paa Fuglsig Lade stod aaben, da Tyveriet begaaet m. v. som Manden har udsagt, dog har hun ikke seet, at hendes Mand har udhamret Stempet eller Mærket paa Høeleen eller erindrer der imellem dem derom har været talt. - Imod den paa Tingene satte Værdie har hun intet at erindre, ligesom ei heller imod at Høeleen og Trøjen udleveres deres Ejere. Iøvrigt vedgaaer hun de under Sagen fremlagde Præsteattester forsaavidt hende vedkommer som rigtige, og erklærer, at hun ikke nøjagtig vidste om hun var 30 Aar eller derover, men erfarer nu af Præsteattestenat hun først fylder sit 30te Aar i næstkommende Martii Maaned. Det i fornævnte Forhør omtalte Hylster og Spindel m. v. veed hun intet til Oplysning om, eller har seet disse Ting hos hendes Mand. Da saa ingen Anledning var til videre Oplysnings Erhvervelse, saa blev Mariane Christensdatter tilladt at bortgaae i Betragtning af, at hun har smaae Børn hjemme, hvorpaa Sagen henstaar til næstkommende Mandag den 12te i d. M. Kl. 10 Formiddag. S. Poulsen - - - o o o - - - O O O - - - o o o - - - Dokumenter fremlagt i Vennebjerg herreds ekstraret d. 8. dec. 1825 i sagen justitien vs. Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter af Tårs. Afskrevet efter dokumenter i arkivpakken Dokumenter til ekstra og gæsteretsprotokol for Hjørring Købstad og Vennebjerg Herred 1825-1831 LAN B 27 A - 70 A. Amtets beskikkelse af prokurator Holm som aktor i sagen. Til som Aktor at tiltale og erhverve Dom over Mikkel Olesen af Dahl eller Taars Fælled, som efter hoslagte 2de Forhører formeentligen har gjort sig skyldig i Tyverie, bliver Deres Velædelhed hermed beskikket, og har jeg som Defensor for Tiltalte under Dags Dato udnævnt Prokurator Westerbye. Hjørring. den 29. November 1825 Graah. Til Hr Prokurator Holm. Påtegning. Fremlagt i en Ekstraret paa Raadstuen i Hiøring den 8. December 1825. S. Poulsen. - - - o o o - - - B. Amtets beskikkelse af Prokurator Westerbye som defensor i Sagen. Da jeg under Dags Dator har beskikket Prokurator Holm til som Aktor at tiltale og erhverve Dom over Mikkel Olesen af Dahl eller Taars Fælled for Tyverie, saa bliver Deres Velædelhed hermed udnævnt til Defensor for den Tiltalte. Hjøring d. 29. November 1825 Graah. Til Hr. Prokurator Westerby. Påtegning: Fremlagt i en Ekstraret paa Raadstuen i Hjørring den 8de December 1825. S. Poulsen.. - - - o o o - - - C. Dommerens cirkulationsskrivelse til vedkommende sognepræster vedr. Mikkel Olesens og Mariane Christensdatters Vandel m.m. Michel Olesen og Hustru Mariane Christensdatter af Dahl i Taars Sogn have under et over dem for formeentlig forøvet Tyveri optaget Forør forklaret, nemlig: 1. Manden: at være 26 Aar gammel 8te Dage før næste Juul, født i Sønder Thornbye paa Borrebak af Forældre Huusmand Ole Michelsen og Hustru Mette Jørgensdatter, døbt i Thornbye Kirke og confirmeret sammested, da han var 16 Aar gammel af daværende Sognepræst Hr. Jensen, har siden tjent et Aar paa Kjersgaard i Thornbye Sogn hos daværende Proprietair Bergh, hvem han og tjente et Aar forhen. Det Vinter han gik til Confirmation saavelsom Sommeren derefter tjente han Svend Lund i Kiøbsted i samme Sogn, derpaa Christian Eriksen i Winstrup, Ste Olai Sogn et Aar, og derpaa afdøde Poul Iversen i Sønder Mølle i Skallerup Sogn et Aar, hvorpaa han der blev givt med sin nuhavende Hustrue Mariane Christensdatter, og de have siden boet i Hvirrekier og Snevre i Bierby Sogn samt i Dahl i Taars Sogn. - Har ikke været tiltalt eller straffet. 2. Konen: at være 31 eller 32 Aar gammel ved Mikkelsdagstider sidst, født i Høyene i Ste Olai Sogn af Forældre Huusmand Christen Jensen og Hustrue Barbara Stephensdatter, døbt i Ste Olai Kirke og confirmeret i Hjørring Kirke, da hun var af 15 Aar gammel af Hr Wulff, gik derpaa omkring med en Skræder, som syede paa flere Stæder i Landet i noget over 2 Aar, men søgte Altergang i Ste Olai Kirke, da hun havde Tilhold hos sine Forældre. Havde derpaa som Skræderpige Tilhold hos Anders Jensen i Wellingshøy 2 à 3 aAar, tjente derefter Jens Bidstrup her i Hiøring 1 Aar og kom derefter til Søndermølle og var der 1 Aar, hvorpaa hun, som hendes Mand har forklaret, blev gift med ham. Har ikke før været tiltalt eller straffet for nogen Forseelse. Og i Anledning af disse Forklaringer udbedes Dherrer Sognepræster for Bierbye, Thornbye, Skallerup samt Hjøring og Ste Olai Sogne Deres behagelige Attester her paategnet saasnart muelig meddeelt, hver for sit Vedkommende, om fornævnte Ægtefolks Alder, Daab, Confirmation og med hvilke Religionskundskaber, Vielse, Opførsel eller Forhold i enhver Menighed, og om det er bekjendt at nogen af dem har været tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse, og in specie Tyverie. Hjøring den 24de November 1825 S. Poulsen. S. T. Hr. Pastor Balling i Bierbye. Hr. Pastor Rostrup i Thornbye Hr. Pastor Gunst i Skallerup Hr. Provst Kabell i Hiøring. Bedes omsendt snarest mueligt ved Sognebud efter ovenanførte paa Convolutten antegnede Tour og fra Høyærværdige Hr. Provst Kabell mig behageligst tilstillet. S. Poulsen. 1. påtegning: Ao 1821 d. 5. Jan. er ovennævnte Michel Olesen ægteviet i Bierbye Kirke til Pigen Mariane Christensdatter af Højene i Ste Olai Sogn. De har boet i Hvirrekier og Sneure [siden v.....] og i samme Tid opført sig saa vel at ville give dem et godt Lov, det jeg og kan istemme. Hos mig var han i Foraaret og feiede Skorsten, gav mig Løfte at komme igjen til Efteraaret, og gid han var her. Bierbye Præstegaard d. 26. Novb. 1825. Balling. 2. påtegning: Anno 1799 den 27de January lod Ole Michelsen og Mette Jørgensdatter af Nørre Thornbye en Søn døbe i Thornbye Kirke som i Daaben erholdt det Navn Michel. Confirmeret i bemeldte Kirke i Aaret 1816 med temmelig god Kristendomskundskab. Mig er aldeles intet bekjendt om denne Persons Forhold. Dette attesteres paa Embeds Vegne af J. Rostrup, Sognets Præst. Thornbye Sogns Præstegrd. d. 27de Nov. 1825 3. påtegning: Om bemeldte Michel Olesen og Hustrue Mariane Christensdatter, som begge før deres Ægteskab tjente i Sønder Mølle i Schallerup Sogn veed jeg intet at anføre til Oplysning om deres Forhold, saasom de vare i Sognet før min Embeds Tid. Dette bevidnes paa Embeds Vegne af P. D. Gunst, Sognepræst. Scallerup Præstegaard d. 1ste Dec. 1825. NB! Dette Circulaire ankom d. 1ste Dec. 1825 Kl. 2 Eftermiddag. 4. påtegning: Mariane Christensdatter er døbt i St. Olai Sogn 13. Marts 1796, confirmeret 1811., findes sidste Gang til Alters i St. Olai Sogn 1819. Haver i Sognet intet ondt Rygte, ej heller, hvor hun har tient. Manden mindre bekjendt her. Hiøring Pstgd. D. 6. Decbr. 1825. S. Kabell. 5. påtegning: Fremlagt i en Extraret paa Raadstuen i Hiøring den 8de 1825 S. Poulsen. - - - o o o - - - D. Stævning til Michel Olesen Kaldseddel. Hvorefter Mikkel Olesen af Dahl eller Taars Fælled i Følge Amtets Ordre af 29de f. M. med lovligt Varsel indstevnes at møde for en Extraret paa Hjøring Raadstue den Tid Hr. Dommeren herpaategnet behagelig maatte bestemme for at være Tiltale og Dom undergiven i Anledning et af ham paa Fuglsig formeentlig forøvet Tyverie og under denne Sag at see Documenter og Beviisligheder fremlægge, være personlig Examination og Vidne-Confrontation underordnet, høre stævnte og ustævnte Vidner aflægge eedelig Forklaring samt Deduktion og Paastand til Strafs Lidelse efter Anordningerne samt at betale denne Actions foruden hans Arrest samt Omkostningerne paa Straffens Execution med hvad videre af et lovmedholdeligt justitaliter Søgsmaal dependerer. Til samme Tid og Sted indstævnes under Faldsmaalsstraf som Vidner for saavel at beedige deres under passeret Forhøer aflagte Forklaringer som at være yderligere Vidnesbyrd undergiven om hvad de maatte vide til Sagens Oplysning.: 1. Peder Krattet, tjenende Svend Vestergaard i Tolstrup i Uggerby Sogn. 2. Peder Pedersen i Bødkerhuuset i Lendum Sogn. 3. Christen Hansen, tjenende paa Fuglsig. 4. Christen Olesen, boende paa Fuglsig Mark. 5. Hr. Proprietair Degner paa Fuglsig. 6. Tiltaltes Hustru Mariane Christensdatter af Dahl i Taars Sogn 7. Thomas Jensen Ledet i Taars Sogn 8. Do.'s Hustrue Maren Christensdatter 9. Søren Poulsen, sammesteds. 10. Søren Nielsen paa Dahls Mark. 11. Christen Sørensen Ledet af Taars. Det anmærkes, at om forbemte Personer i Lendum og Taars Sogn ikke møder efter dette Stævnemaal, vil de blive indvarslet for deres Værneting i Frederikshavn og Sæbye ligesom at Tiltalte Mikkel Olesen bliver at stevne fra hans Arrest heri Byens Arresthuus. Saa anmeldes ogsaa dette Stevnemaal for samme Tiltaltes Defensor Hr. Prokurator Westerbye heri Byen. Forelæggelse og Lovdag er afskaffet ved Forord. 3. Juni 1796. Hjøring den 1ste Decbr. 1825, Holm, Actor i Sagen. 1. påtegning: Denne Kaldseddel er tilbageholdt ved det, at det mig senere bekjendt, at Hr. Dommeren har optaget Forhøer over Tiltalte, hvilket er mig i Dag tilstillet, dateret Gaars Dato, hvoraf erfares, at han har bekjendt de i det forrige Forhøer omtalte Tyverier; deraf følger altsaa, at forbenævnte Personers Forklaringer bliver overflødig og har altsaa ikkuns at anmode om Berammelse for Tiltalte med Defensor. Hjørring den 6te huius. Holm. 2. påtegning: Foranførte sag foretages ved en Extraret paa Raadstuen Torsdagenden 8de i denne Maaned Kl. 10. Formiddag Hiøring den 6te Dec. 1825. S. Poulsen. 3. påtegning: Anno 1825 den 6te December er forestaaende Kaldseddel af os som beskikkede Stævnevidner i Hjøring Kiøbstad lovlig forkyndet for Tiltalte Michel Olesen udi hans Arrest her i Byen samt for hans Defensor Hr. Procurator Westerbye, hvilket herved under den af os forhen aflagte Eed bekræftes med vore Hænders Underskrifter. Lars Kragh[. .] Østrup. 4. påtegning: Fremlagt i en Extraret paa Raadstuen i Hiøring den 8de December 1825. S. Poulsen. - - - o o o - - - E. Aktors anklageskrift. Til Extraretten paa Hjøring Raadstue den 8de Decbr. 1825 udi Justitssagen imod Mikkel Olesen af Dahl eller Taars Fælled. Herved har jeg den Ære at fremlægge A. Actionsordre af 29de f. M. B. Præliminærforhøer inden Børglum og Jerslev Herreders den 27. Okctr. sidst. C. Do. inden Wenneberg herred begyndt den 15de f. M. og D. Do. Do. af 5te dennes. Ingen vil kunde nægte mig, uden at fornægte Sandheden, efter at have læst Forhørerne Litra B og C sammenholdt med D, at Tiltalte jo er fuldkommen moden til en alvorlig Rævselse for om dette muelig kunde afholde ham i Fremtiden, ja! Hans elskede Kone og Medskyldige og Hælerske er det vist ikke mindre, men om hende faaer vi vel nærmere Anledning, naar Forhøer over hende paa nye er anstillet, til at tale et par Ord og derfor nedlægge Paastand ogsaa for hendes Vedkommende. Begges |: siger jeg imidlertid :| dumdristige Tyverie, at turde gaae til Fuglsig ind i sammes Lade og Vognhuus om Natten og herfra udtage: en blaa vadmels Trøje af Værdi 1 Rbd., Tjenestekarl Peder Pedersen tilhørende, og en Høelee med Drag, hvilket sidste blev slængt uden for Gaarden i en Eng, og en Rive af Værdi vel 8 Mk., Tiltaltes forrige Husbond Proprietair Degner tilhørende; at han herved afbenytter den Kjendskab til Localiteten sammesteds han havde erhvervet sig fra sin Tjenestetid af, som unægtelig forøger Farligheden. Begges under de trende første Forhører udviiste haarnakkede Nægtelse foreenet med Villie om at vildlede Retten ved saa fripostig at paastaa at have tilforhandlet sig Trøjen af Peder Krattet, fordi Tiltalte vidste for 4 à 5 Aar siden at have faaet en saadan af denne Mand. At Trøjen snildelig nok blev omformet, omsyet og nogle Klude paasadt for at gjøre den ukjendelig, ligesom Høeleen omtusket med en anden af Christen Sørensen Ledet, efter at Smeden, som havde gjort den, hans Mærke var udhamret, og da Tiltalte affordres Hjemmel til denne Høelee paaskyde en nu død Mand.. Alt dette med Meere røber største oplagt [Raads Raad] imellem dette særlige Ægtepar, og skjønt - efter hvad man endnu veed - første Gang antrufne i Tyverie, uagtet vel, som man seer af 4de og 5te Deponenteres Forklaring i Litra C., mistænkt for fleere, fuldkommen carakteriserer dem som Personer, det Offentlige maa kunde frygte alt af, ligesom ikkuns Arresten og det dermed forbundne Onde - jeg meener Samvittigheden og Eensomheden - har kundet bevæge Tiltalte til Sandheds Erkjendelse. Som Natmandsfolk er det bekjendt nok, at disse og enhver af dette Slags, har deres rigelige Udkomme, især ved det, at ikkuns saare Faae forretter slig Haandtering selv, skjønt ingen Vanære derved, saa langt fra Nøden kan præsummeres at have dreven dem til at blive Misdædere. Derimod beklagelig nok at som oftest ikkuns Afskum af Menneskeligheden befatter sig med sligt og derfor ikke sjælden hos Natmænd at spore slette Handlinger, men som netop ogsaa derfor maa anspore til at sætte Grænser for deres Havesyge og Ugjærninger. Thi paastaar jeg da Tiltalte Mikkel Olesen idømmes 1. Vand og Brødstraf af 6 gange 5 Dage og Nætter 2. tilpligtes at betale Igjæld og Skadeserstatning til Hr. Propt. Degner, Peder Pedersen og Christen Ledet 3. at betale denne Actions Omkostninger, indbefattet et passende Salair til mig og 4. hans Arrest og Straffens Executions Omkostninger hvormed Sagen under fornøden Reservation til Doms indlades. Hjøring ut supra ÆrbødigstHolm. Påtegning: Fremlagt i en Extraret paa Raadstuen i Hjøring den 8de December 1825 S. Poulsen.
Begivenhed 12. december 1825 (Alder 29 år)
Delt note:
Sensitive:0 1825.12.12 Forhør. Afskrevet efter Horne Herreds provsteretsprotokol 1692-1801, Denne protokol er i perioden 1816-1840 benyttet som ekstraretsprotokol for Hjørring købstad og Vennebjerg herred. LAN C 5 - 01 Anno 1825 den 12te December blev Justitssagen imod Michel Olesen Dahl af Taars Sogn for Tyverie igjen foretaget ved en Extraret paa Raadstuen i Hjøring i Overværelse af Vitterlighedsvidnerne Niels Danielsen og Christen Jensen. Actor Holm mødte og producerede Kaldseddel, hvorefter han tiltalte ogsaa Tiltaltes Kone Mariane Christensdatter som Deeltager i Mandens Tyverie, hvilken han ikke i Gaar, det var Søndag, kunne faa udsendt til Forkyndelse, men da saavel hun som den hende beskikkede Defensor Hr Prokurator Westerbye her i Retten er tilstæde bad Comparenten præliminæriter om deres Erklæring om de ville antage Forkyndelsen eller ikke, og i modsat Fald bad om Opsættelse i saadant Øiemed i passende Tid. Kaldsedlen toges til Indlemmelse og er saalydende: ##. Kaldsedlen blev derpaa oplæst, og derpaa erklærede Mariane Christensdatter, som i Retten tilstæde, at hun ikke forlangte anden Forkyndelse, hvilket ogsaa Defensor, der nu fremlagde sin Defensions-Extenssionsordre, tilkjendegav. Defensionsordren lyder saal. ## Holm fremleverede her næst det udlaante Præliminairforhør af 5te dennes, ligesom han og producerede Amtets Extensionsordre af 10de paafølgende, samt et Forhør over Tiltalte ogsaa af 8de dennes. - Ordren til Indlemmelse og Forhøret til Actens Vedfølge, hvorhos det bemærkes, at fornævnte tvende Forhører ere de som omtales i meerbemeldte Amtsordre. Og da nu samme Præliminairforhør af 8de dennes sammenholdt med Forhøret af 5te forud og Sagens øvrige Omstændigheder tilstrækkelig oplyser at Tiltalte Mariane Christensdatter i et og alt fuldkommen har deeltaget med hendes Mand i alt, hvad der mellem dem har været talt og udøvet, baade før, under og efter Tyveriets Udøvelse, saa hun vistnok maae ansees med ham lige skyldig, desaarsag Comparenten henholdt sig i et og alt til sit Actions-Indlæg for Michel Olesens Vedkommende, ogsaa nu her Konen betræffende, idet han paastod hende med lige Straf anseet. - Actionsordren tages til Indlemmelse og er saalydende: ## Forhøret af 5te dennes, der forhen er fremlagt, modtages tilbage, hvorhos det af Actor nu fremlagde Forhør af 8de dennes blev paategnet til Vedfølge, hvornæst Dommeren fremlagde sin Skrivelse til Sognepræsten Hr. Høegh af 24de i f. M. med bemeldte Hr. Høeghs paategnede Attest, begge Dele saal. ## Arrestanten Mikkel Olesen blev i Retten fremstillet, og han og Hustrue forelæst den fremlagde Attest, hvortil de erklære, at deres Fortjeneste ikke har været saa megen som der vel kan være antaget og ikke mere end det høit Nødtøftige til dem og trende Børn, hvoraf de to ere smaae og det tredie død for henved 2 Aar siden. Angaaende Anførslen om Altergangen, da vedgaaes samme som rigtig, og i Henhold til hvad forhen af Manden er forklaret tilføier end yderligere, at det er først i det sidste Aar, han har befattet sig med Skorstensfeining o.s.v. og var ikke dermed som meldt kommet i Gang før for Kort Tid siden. - Iøvrigt vedgaaer de begge deres Tilstaaelser under de fremlagde Forhører. Defensor begjærede en passende Anstand og Udlaan eller Beskrivelse af Sagens Dokumenter. Defensors Begjæring blev tilstaaet, og Sagen henstaaer altsaa til næstkommende Onsdag Kl. 10 Formiddag. S. Poulsen. - - - o o o - - - O O O - - - o o o - - - Dokumenter fremlagt i Vennebjerg herreds ekstraret d. 12. dec. 1825 i sagen justitien vs. Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter af Tårs. A. Amtets udvidede beskikkelse af prokurator Holm som Aktor i sagen Da det af hoslagt tilbagefølgende 2de Forhører erfares, at Mikkel Olesen Dahls Hustrue Mariane Christensdatter har deeltaget i det Tyverie, hvorfor han ved min Skrivelse til Deres Velædelhed af 29de f. M. er begjært tiltalt, saa extenderes den Dem derved givne Actions-Ordre herved til under samme Sag tillige at tiltale bemelte Mariane Christensdatter for Tyverie. Hjørring den 10' Decembr. 1825 Graah Til Hr Prokurator Holm Påtegning: Fremlagt i en Extraret paa Raadstuen i Hjøring d. 12te Dec. S. Poulsen. - - - o o o - - - B. Amtets udvidede beskikkelse af prokurator Westerbye som defensor i sagen Da jeg efter herom fremkommen Oplysning om, at Mikkel Olesen Dahls Hustrue Mariane Christensdatter har deeltaget i det Tyverie, hvorfor han er sat under Tiltale, under Dags Dato har tillagt Prokurator Holm som Aktor i Sagen Ordre om under samme Sag tillige at tiltale bemelte Mariane Christensdatter for Tyverie, saa bliver den Deres Velædelhed under 29' f. M. meddeelte Defensions-Ordre herved extenderet til tillige at gjælde for sammes Vedkommende. Hjøring den 10' December 1825 Graah Til Hr. Prokurator Westerbye Påtegning: Fremlagt i en Extraret paa Raadstuen i Hjøring 12te December 1825 S. Poulsen. - - - o o o - - - C. Dommerens forespørgsel til sognepræsten for Ugilt-Tårs Menigheder, pastor Høeg. Angaaende Michel Olesen af Dahl og Hustrue Mariane Christensdatter, sidst boende i et Huus paa Taars Fælled, deres Forhold og Opførsel i den Tid, de have boet eller opholdt sig i Taars Sogn, og naar de sidst have sægt Alterets Sacramente, samt om det er Deres Velærværdighed bekjendt, at de, eller nogen af dem, forhen har været tiltalte eller straffede for nogen Forbrydelse, og navnligen Tyverie, udbedes behageligst meddeelt Attest herpaaskrevet saasnart mueligt. Hjøring den 24de November 1825 S. Poulsen. S. T. Hr. Pastor Høeg. 1. paategning: Efter hvad jeg kan skjønne om foran omskrevne Michel Olesen og Hustrue Mariane Christensdatter, da have de ikke været saa vindskibelige og arbeidsomme, som de burde været og have havt Leilighed til at kunne været. Dette hører jeg ogsaa andre at sige om Dem. Han har vist ved Skorsteensfejeriet og anden dermed forbundne Forretninger, som han efter den bortvegne Hans Nielsen havde paataget sig, kunnet fortjene meget til hans egen og Families Underholdning, naar han flittigen havde passet dem og holdt sparsommeligen Hus med hvad de maae have indbragt. Iøvrigt har jeg ikke hørt eller veed noget at lægge dem til Last. De var sidste Gang til Herrens Bord i Taars Kirke d. 28de Novbr. 1824, og ikke vides de at have været forhen tiltalte eller straffede for nogen Forbrydelse. Ugilt Præstegaard d. 9de December 1825. A. L. HøegSognepræst. 2. påtegning. Fremlagt i en Extraret paa Raadstuen i Hjøring 12te December 1825 S. Poulsen. - - - o o o - - - D. Aktors indstævning af Mariane Christensdatter. Kaldseddel. Under den Action, som verserer for en Extraret paa Hjøring Raadstue imod Natmand Michel Olesen af Dahl, Tårs Sogn, for et paa Fuglsig forøvet Tyverie, er det oplyst og af hans Kone Mariane Christensdatter vedgaaet, at hun med ham herudi har deeltaget, thi bliver ernævnte Mariane Christensdatter da i Følge heraf og Amtets Extentionsordre af 10de dennes i Continuation af det ergangne Stevnemaal i Sagen imod hendes Mand indvarslet at møde for Extraretten i Sagen paa Hjøring Raadstue Mandagen den 12te dennes Formiddag Kl. 11. for der og da at modtage Sigtelse og Saggivelse i fornævnte Anledning, see Dokumenter og Bevisligheder fremlægge, være personlig Examination, om det ansees fornøden, undergiven, høre Deduktion og Paastand fremsadt saavel til vedbørlig Strafs Lidelse som til at betale Andeel af Actionens Omkostninger tillige med hvad der af Straffens Execution maatte flyde, og derefter Dom at lide med hvad siden et lovmedholdeligt justitialiter Søgsmaal dependerer. Saa anmodes ogsaa dette Stevnemaal for Tiltaltes Defensor Hr. Prokurator Westerbye forkyndet. Forelæggelse og Lovdag er afskaffet ved Forord. 3. Juni 1796. Høring den 11te Decbr. 1825. Holm.Actor i Sagen. Påtegning: Fremlagt i en Extraret paa Raadstuen i Hjøring 12te December 1825 S. Poulsen.
Begivenhed 19. december 1825 (Alder 29 år)
Delt note:
Sensitive:0 1825.12.19. Domsafsigelse Udskrift af Horne Herreds provsteretsprotokol 1692-1801, der i perioden 1816-1840 benyttedes som ekstraretsprotokol for Hjørring købstad og Vennebjerg herred. LAB C 5 - 01 Anno 1825 den 19de December blev nedsat en Extraret paa Raadstuen i Hjøring i Overværelse af Vitterlighedsvidner Lars Thomsen og Christen Jensen, hvorpaa der i Justitssagen imod Michel Olesen Dahl og Hustrue af Taars for Tyverie blev afsagt saalydende Dom: ##. S. Poulsen.
Begivenhed 19. december 1825 (Alder 29 år)
Delt note:
Sensitive:0 1825.12.19 Underretsdom Udskrift af Domprotokol for Hjørring købstad og Vennebjerg herred 1816-1842 LAN B 27 A - 114 Dom i sagen Actor Prokurator Holm contra Mikkel Olesen Dahl og Hustru Mariane Christensdatter for Tyverie Hvad de Bestiaalne, nemlig Proprietær Degner og Peder Pedersen have forklaret, om at en Høelee med Drag og en Rive er frastiaalen den første, og en kort blaae Trøje ligeledes den sidste frastiaalet, og hvilke Forklaringer ogsaa af de afhørte Deponentere Christen Hansen, Christen Olesen og Lars Christian Nielsen er bestyrket haver Tiltalte omsidder vedgaaet under Forhører den 5te og 8de i denne Maaned af dem at være forøvet, i det de en Nat før Høesletten afvigte Sommer have paa Fuglsig i Forening gaaet ind ad den aabne Port paa Laden og der borttaget forbemeldte Ting, som hængte i Tærskeloen og det derved værende Vognhuus, og af hvilke Dele Mikkel olesen tog Høeleen og Draget, men Konen Marianne Christensdatter Trøien og Riven, og at de gik hjemme fra med det Forsæt at stiæle en Høelee. Saaledes er der da ingen Tvivl om, at Gjerningen jo af dem er begaaet, og de have og vedgaaet, at de forud havde bestemt dem til at stjæle. Straf for første Gang begaaet simpelt Tyverie vil altsaa være at anvende, og i Betragtning af det stjaalnes ubetydelige Værdie, og at Høeleen og Trøjen ere tilbagekomne og Erstatning for Riven frafaldt, samt den gode Anledning, der var til at iværksætte Tyveriet, da det maa antages, at Porten til Laden har staaet aaben, og den var i al Fald ikke forsynet med Lukkelse, men kun sædvanligt lagt Steen uden for paa det at Porten ikke skulle blæse op, saa og med Hensyn til de Tiltaltes ringe Vilkaar, men tillige paa den anden Side ogsaa i Betragtning af deres Haardnakkenhed udi først at nægte Gjerningen, fastsættes saadan Straf for hver især til 3 Gange 5 Dages Fængselsstraf paa og Brød <saaledes i domprotokollen, men der skulle utvivlsomt have staaet "Vand og Brød">. Der haves intet, eller har kunnet erholdes, om, hvo af de Tiltalte, der have givet Anslag paa Tyveriet, saa at der fra den Side betragtet ingen Forskjel kan gjøres paa Straffen. Men ellers maatte Gjerningen vel meest tilregnes Manden, som den der maatte have den afgjørende Stemme ved Beslutningen om Udførelsen, og hans Straf altsaa retteligen blive større, hvilket og in casu finder Sted forsaavidt at han siden 22de i f. M. har været arresteret. Begge de Tiltalte bliver derhos pligtige in solidum at betale alle i Anledning af Actionen lovligen flydende Omkostninger, og deriblandt i Salair til Actor 4 Rbd og Defensor 3 Rbd. Sølv. Sagførelsen har været lovforsvarlig. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Mikkel Olesen Dahl og Hustrue Mariane Christensdatter bør hver for sig lide tre Gange fem Dages Fængselsstraf paa Vand og Brød, og in solidum betale alle i Anledning af Actionen lovligen flydende Omkostninger, hvoriblandt i Salar til Actor Prokurator Holm 4 Rbd. og Defensor Prokurator Westerbye 3 Rbd. Sølv. At efterkomme under Adfærd efter Loven. Til Stadfæstelse under min Haand og Segl. Extraretten for Wenneberg Herred paa Tingsted i Hjøring den 19de December 1825. S. Poulsen.
Begivenhed 27. december 1825 (Alder 29 år)
Delt note:
Sensitive:0 1825.12.27. Fængsling Afsoning i Hjørring Arrest Afskrevet efter Arrestantbog over Arrestanter i Hjørring Arrest B27A-275 Mariane Christensdatter af Taars 1825 den 27. Dec. Kl. 12 Midd sat paa Vand og Brød 1ste Gang 1826 den 7de Januarii 1826 Kl. 2. Eftermiddag 2den Gang den 17de Januarii 1826 Kl. 10 Formiddag 3die Gang. Den 22de Januarii udladt paa frie Foed
Begivenhed 22. januar 1826 (Alder 29 år)
Delt note:
Sensitive:0 Se foranstående afsoningsnotat
BegivenhedMikkel OlesenVis familie
21. februar 1826 (Alder 29 år)
Delt note:
Sensitive:0 1826.02.21. Regning Afskrift af Regningsdokument i Lægget "Afgjorte Regninger for indgivne Arrestanter" LAN B 27 A - 275 Regning nr. 88. Regning over havte Udgivter i Sagen mod Michel Olsen Dahl og Hustru Mariane Christensdatter af Taars Sogn for Tyverie: Forpleining og Varetægtspenge for Manden i 40 Dage han var arresteret à 19 Sk.................................................................................. 7 Rbd.5 Mk.8 S. For 15 Dage, da han udholdt Fængselstraffen paa Vand og Brød a 13 Sk ............................. 2 Rbd. - Mk.3 S. For Konen ogsaa 15 Dage ................................................................................................. 2 Rbd.- Mk.3 S. Papir til Acterne ................................................................................................................ - Rbd.1 Mk.- S. I alt ......................................................................................................................................12 Rbd.- Mk14 S som ieg udbeder mig af Amtet gunstbehageligst foranstaltet anvist til Udbetaling.. Hjøring 21. Februar 1826. Påtegning: Betalt
Begivenhed 7. oktober 1826 (Alder 30 år)
Delt note:
Sensitive:0 1826.10.07 Forhør Udskrift af Børglum herreds politiprotokol 1826-1830 LAN B29 - 33 Aar 1826, den 7de October blev paa Hjørring Raadstue nedsat en Politieret af Politimesteren Krigsraad Spärck i Overvær af Vitterlighedsvidner Christian Mørck og Thomas Huus for at optage et Forhør i Anledning af at Thomas Jensen Ledet og Christen Christensen Tenterhuset har for Politiemesteren fremført Klage over Michel Olesen, der beboer det saakaldte Natmandshuus ved Taars Kirke, og skal mod disse og flere af Taars Sogns Beboere brugt Trudsler og Undsigelsesord samt voldsom Fremfærd. Dommeren fremlagde den til i Dag udstedte Indkaldelsesordre med Forkyndelsespaategning er saal. Indbemeldte Mikkel Olesen var i Retten tilstede. Derpaa fremstod 1. Thomas Jensen Ledet, som efterat være formanet til Sandheds Udsigende deponerede, at engang i denne Sommer, da Deponenten havde kjøbt en Koe, skal bemeldte Michel Olesen have yttret for Jens Molsen og dennes Hustru Maren Jensdatter, at Deponenten ingen Nytte skulde have af denne Koe. Ligeledes har han for samme Personer yttret, at Deponenten skulde faae et hovedløs Huus, ligesom ogsaa Deponentens lille Pleiedatter, 6 Aar gammel, skulde faae et Knæk, hun aldrig skulde forvinde. Deponenten veed ingen Grund, hvorfor Michel Olesen saaledes som anført kan have udtalt sig imod ham uden mueligen denne, at Deponentens Kone har i Sommer nægtet at give Michel et [....] Brød, som han bad hende skiænke sig. Dimitteret indtil videre efterat have hørt sin afgivne Forklaring forelæse og ratihaberet samme. 2. Christen Christensen i Tenterhuset der efter Løfte om Sandheds Udsigende deponerer at, efter hvad ham er fortalt af Jens Molsen og dennes Hustru, skal Michel Olesen for disse have yttret, at han vilde gjøre Deponenten huusvild, ligesom Michel har truet med, at han vilde nedrive og borttage en ved Deponentens Huus staaende Galge, som denne bruger, naar han slagter Kreature. Deponenten veed ingen Grund til de af Michel mod ham brugte Trudsler, da han oftere har giort Michel Tienester, ja endog i 5 Ugers Tid havt Michel og hans Hustru i Huuset hos sig. Forresten forklarer Deponenten, at Michels Vane er at bruge Trudsler, naar man ikke føier ham i hvad han vil. Aftraadt efter at have vedgaaet sin afgivne Forklaring. 3. Jens Molsen fra Natmandshuset i Taars Sogn, der efter lige Løfte om Sandheds Udsigende vedgik i eet og alt Rigtigheden af 1ste Deponents fremførte Forklaring, den han om paafordres med Eed vil stadfæste. Ligeledes vedgik denne Deponent foranførte 2den Deponents Forklaring som rigtig og sandfærdig. Denne Deponent forklarer fremdeles, at for omtrent 3 Ugers Tid siden, da Deponenten tillige med sin Kone, der begge beboer fælleds Værelse med Michel og hans Kone, ville i samme Værelse indbringe en Kiste, tog Michel en Bøsse, der dog ikke var ladt, og med samme slog saavel Deponenten som dennes Kone, tillige tog Michels Kone Mariane Christensdatter - som ogsaa her i Retten i Dag var tilstæde - en Ildtang og med samme slog paa Deponenten og Hustru. Fremdeles forklarer Deponenten, at den til Natmandshuset liggende Jord, som Deponenten fælleds med Michel har i Brug i Aar af dem begge fælleds besaaet med 2 Skp. Rug., hvoraf hver af dem tillagde Halvdelen, men Michel har ind i Høst bemægtiget sig hele Afgrøden. Efter at det ovenmeldte Slagsmaal var passeret, har Deponenten og Hustru af Frygt for Michel aldrig nogen Nat turdet opholde sig i Huset, hvilket dog af vedkommende Fattigkommission er anvist saavel dem som Michel og Hustru til fælleds Beboelse. Dimitteret efter at have hørt oplæse og vedgaaet sin afgivne Forklaring rigtig tilført. 4. Maren Jensdater, forrige Deponents Hustru, der efter lige Løfte om at sige Sandhed deponerede aldeles overensstemmende med forrige Deponent, hvis Forklaring hende blev forelæst. Hun forklarer fremdeles, at Michel har saavel i hendes som hendes Mands Paahør har sagt, at 1ste Deponent har stiaalet 6 Skpr Rug fra ham, den Tid Michel hos 1ste Deponent var i Huset. Fremdeles forklarer denne Deponentinde, at Michel flere Gange har i hendes og Søsters Paahør truet at ville slaae hendes lille Søn, der er 8 Aar gammel, fordærvet. Deponentinden forklarer videre, at Michel engang i Sommer har truet med at ville skyde nogle Lars Sørensen, Mojen, tilhørende Faar, saaledes at han ingen Nytte skulle faa af dem. Dimitteret indtil videre efterat have hørt sin afgivne Deposition forelæse. Igien fremstod 3die Deponent, der vedgik Rigtigheden i forrige Deponentindes Forklaring angaaende 6 Skpr. Rug, som Michel ogsaa i Deponentens Paahør har beskyldt Thomas Jensen Ledet for at have stiaalet fra sig. Dimitteret. 5. Anders Jensen i Kroghuset der efter lige Løfte om at sige Sandhed deponerer: at Michel aldrig mod ham har brugt Trudselsord, som han har hørt paa, eiheller mod andre, men Snese Gange har Michels Kone været hos Deponenten for at betle og har som oftest faaet hvad hun forlangte, men naar hun intet fik, blev hun vred. Deponenten forklarer videre, at Aarsagen hvorfor han saa ofte har givet Michels Kone Noget, naar hun kom at betle, var for ikke at have Uvenskab med Michel, som Deponenten erkjender at være en slem Naboe, som han viste Barmhiertighed imod mere af Frygt end af Godhed for ham. - Ogsaa forklarer han at engang i forrige Efteraar kom Michel en Dag ridende paa en Hest ind paa en Rugager Deponenten tilhørende, og da denne derefter gik hen til Michel for at bede ham at afholde sig fra hans Rugmark, skjældte Michels Kone Deponenten ud. Imidlertid giorde Deponenten siden ikke noget ved denne Sag. Dimitteret efterat have hørt sin afgivne Forklaring forelæst. 6. Karen Christensdatter, forrige Deponents Hustru, som efter lige Løfte om at sige Sandhed deponerer aldeles overensstemmende med forrige Vidne, hvis Forklaring blev hende forelæst, og da hun intet videre vidste at forklare, aftråd te hun indtil videre. 7. Lars Sørensen i Mojen som efter Løfte om at sige Sandhed deponerer, at engang i sidste Foraar da Michel tilligemed en Hund han havde kom hen til Deponenten, der stod uden for sit Huus, og da Deponenten da saae Michels Hund løbe ind imellem hans Faar og jagede disse omkring, tog Deponenten en Prygl for at jage Hunden bort fra Faarene, hvorpaa Michel kom imod Deponenten sigende, at han nok skulle træffe ham paa et Sted, hvor Deponenten ikke skulle løbe fra ham. (Det) var nemlig i Nærheden at det Sted, hvor Michel sagde de foranførte Ord [saavel] Jens Molsen som Deponentens Kones Søster - Da Michel siden kom hiem, skal han have sagt til Jens Molsen og dennes Hustru, at han skulle paa et andet Sted give Deponenten saa meget, at han aldrig skulle giøre godt mere. Dimitteret efterat have hørt sin afgivne Forklaring forelæst. Igien fremstod 3die og 4de Deponentere, der begge vedgik Rigtigheden i nysanførte 7de Deponents Forklaring. Aftraadte. 8. Niels Christensen Gaarden, Gaardmand i Taars, der efter lige Løfte om Sandheds Udsigende deponerer: at han ingensinde har hørt Michel bruge Trudselsord, hverken mod sig eller andre. Om Michels Kone veed Deponenten, at hun flere Gange har været i Deponentens Huus for at betle og har og som oftest da faaet af hans Kone, hvad hun forlangte. Deponenten veed iøvrigt nok, at Michel er ham fjendsk, fordi Deponenten i forrige Aar efter Fattigcommissionens Foranstaltning skulle i Natmandshuset skaffe Boelig for Jens Molsen og Hustru, ved hvilken Leilighed Michels Kone giorde mange Vanskeligheder og [....] brugte Skjældsord imod Deponenten. Michel var selv dengang ikke tilstæde, da han sad arresteret i Hjørring for Tyverie. Videre til oplysning vidste Deponenten ikke at Forklare og blev derpaa dimitteret. Atter fremstode 3die og 4de Deponentere som eenstemmig forklarede, at i dette Foraar, da Michels Kone i Heden traf et Faar med 2de nysfødte Lam, bragte hun samme hen til Thomas Jensen i Ledet, der kiendte Faaret med Lammene at tilhøre Niels Christensen Gaarden, til hvem de nu bleve bragt af Thomas Jensens Kone; men yttrede senere saavel Michel som hans Kone, at saafremt de havde vidst, at bemeldte Faar med Lam havde været Niels Gaarden tilhørende, skulle de have traadt dem ned i Jorden. Aftraadte. 9. Jens Nielsen, Sognefoged og Dannebrogsmand, der efter lige Løfte om Sandheds Udsigende deponerer: at han selv aldrig har hørt Michel at bruge Trudselsord mod sig eller andre, hvorimod han ofte har hørt fortælle om de Trudselsord, Michel skal have brugt mod de i Dag afhørte Deponentere, som for ham havde ført Klage herover. Videre vidste Deponenten ikke til Oplysning og blev derpaa dimitteret. Endelig fremstod Indklagede Michel Olesen, som hørte forelæse alle foranstaaende ham vedkommende Forklaringer, hvilke samtlige han erklærede aldeles usandfærdige med Undtagelse af 3die og 4de Deponenteres Forklaringer angaaende den fælleds med disse lagte Rugsæd, ved hvis Nedlæggelse Michel paastaaer tilligemed sin Kone at have havt alt Arbeidet, og da Michel desuden hos Jens Molsen har tilgode 7 Mark, forklarer han at have sagt til Jens Molsens Kone, da han meiede Rugen, at han ville tage denne i sin Forvaring, indtil bemeldte 7 Mark vare betalte. Angaaende 7de Deponents Forklaring om Hunden udsiger Michel at denne vel var med ham ved den omforklarede Leilighed, men benægter, at den jagede efter Faarene. Michel Olesen bad Dommeren foranstalte indkaldte Mads Laursen i Taars og Søren Nielsen i Iilbjerge for at bevidne, at Michel har paa den Mark, som Christen Christensen Tenterhuuset har i Besiddelse, opgravet endeel Tømmer, som denne havde bortstiaalet fra Dahls Lade, der tilhørte Michel. Dette af Comparenten opdagede Tyverie troer han er Grunden, hvorfor Christen Tenterhuset paa ham er fjendsk.og vil føre ham i Fortræd. Fremdeles begjærede Comparenten indkaldt Anders Thomsen Holmen i Graum for at bevidne, at Jens Molsen har fortalt om sig selv og Comparenten, at disse have i Forening stiaalet engang i Sommer et Aalegarn. Videre havde Comparenten ikke at anføre og aftraadte indtil videre. Derpaa fremstod 2den Deponent, som forklarer angaaende det forommeldte Tømmer, at det forholder sig rigtigt, at for et Par Aar siden var noget Tømmer nedgravet i Nærheden af Comparentens Havedige, dog af hvem veed han ikke. Dette Tømmer blev en Morgen tidlig af Michel Olesen opgravet og bortført, men Comparenten benægter forøvrigt at han selv bortstiaalet noget Tømmer fra Dahl. Aftraadte. Derpaa fremstod Jens Molsen, som forklarer i Anledning af det forommeldte Aalegarn, at Michel engang i dette Foraar ville overtale Comparenten til at følge med sig til Lie for sammesteds at borttage et i nogle Elletræer hængende Aalegarn, men Comparenten nægtede at deeltage med Michel i dette Tyverie, og har Comparenten senere fortalt Anders Holmen om dette Michels til ham giorte Forslag. Forøvrigt forklarer denne Comparent, at Michel flere Gange i forrige Aar har anmodet Comparenten om at følge med sig for at begaae Tyverier, men hvilket denne bestandig har vægret sig ved. Disse Anmodninger skete bestandig, naar Comparenten var ene med Michel. Aftrådt. Mikkel Olesen blev igien fremkaldt og vedbliver sin afgivne Forklaring angaaende Tømmeret, erklærende derhos Christen Tenterhuset for usandfærdig. Ligeledes bemærker Comparenten, at Jens Molsens sidst afgivne Forklaring for usand og urigtig. Comparenten bad endvidere Christen Nielsen Houstrup i Taars indkaldt for at vidne om et Tyverie af nogle Kartofler, som Jens Molsens Kone skal have frastiaalet bemeldte Christen Houstrup for nogle Aar siden. Aftraadt. Derpaa fremstod Michel Olesens Hustru Mariane Christensdatter, som blev foreholdt de om hende afgivne Depositioner, hvilke hun erklærer for tildeels usandfærdige, ikkun vedgaaer hun at have med en Ildtang slaget saavel paa Jens Molsen som dennes kone, dog først efter at disse havde slaget hende. Angaaende det Betlerie, hvorfor hun er beskyldt, forklarer hun, at hun vel oftere har begiært Mælk, men hvad andet hun har faaet er givet hende godvillig. Videre at tilføie eller oplyse havde Comparenten ikke, hvorfor hun aftraadte. Angaaende det til i Dag indvarslede Vidne Maren Christensdatter Ledet erklærede saavel Sognefoged Jens Nielsen som Christen Tenterhuset og Anders Jensen Kroghuset, at hun formedelst en tilføiet beskadigelse paa sin Haand var i Dag upasselig og derved hindret fra at møde. Mikkel Olesen fremstod atter og forklarede, at han er omtrent 27 Aar gammel, født i Bombak i Tornbye Sogn af Forældre Huusmand Ole Michelsen og Mette Jørgensdatter, der endnu begge lever og bor begge i Hverrekiær i Bjergbye Sogn. Han er konfirmeret i Tornbye Kirke af Pastor Jensen. Saa vidt han mindes tiente han først paa hovedgaarden Odden i Mygdahl Sogn i 2 Aar, derfra til Kiergaard i Tornbye Sogn ligeledes i 2 Aar, derfra til Sønder Mølle i Skallerup Sogn hvor han tiente i 1 Aar. Herfra kom han hiem til sine Forældre i Hverrekiær, hvor han blev gift med sin nuhavende Kone, og efter et halvt Aars Ophold der flyttede han til Snevre i samme Sogn, hvor han boede omtrent et Aars Tid, kom saa derfra til Dahl i Taars Sogn, hvor han boede 1 Aar. Efter den Tid boede han en kort Tid deels hos Christen i Tenterhuset og deels hos Thomas Jensen Ledet, og medens hans Kone blev boende paa sidste Sted tog han Tieneste paa Fuglsig og var der et Aar. Fra dette Sted kom han til at boe i Natmandshuset i Taars Sogn og imedens giorde sig skyldig i Tyverie paa Fuglsig, for hvilket han ved Vennebjerg Herreds Ret blev dømt og udholdt Straf af 15 dage paa Vand og Brød. Siden den Tid har han boet, hvor han endnu boer. Han er indrulleret som Søelimit i Hjørring Amts 39 Lægd og har ikke oftere end omforklaret været tiltalt eller straffet. Dommeren fandt efter Omstændighederne at maatte belægge Michel Olesen med Arrest og udsatte dette Forhør for at faae de Personer, afhørte, som det i Dag afholdte Forhør giver Anledning til. Politieretten hævet. Spärck. Christian Mørch Thomas Huus begge med ført Pen.
Begivenhed 30. oktober 1826 (Alder 30 år)
Delt note:
Sensitive:0 1826.10.30 Forhør Udskrift af Børglum herreds ekstraretsprotokol 1826-1848 LAN B29-28 Aar 1826 den 30te October blev paa Børglum Herreds Tingsted af den ordinaire Retsbetient og i Overværelse af Vidner Niels Danielsen og Christian Mørck nedsat en Extraret til en Justitssags Behandling. 1. mod Laurs Andersen og Hustru Pouline Poulsdatter af Stenum ...... (Denne sag vedrører ikke sagen mod Mikkel Olesen og Hustru, og refereres derfor ikke her). 2. mod Mikkel Olesen og Hustru Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn for Tyverie og andet lovstridigt Forhold. Den i Sagen beskikkede Actor Procurator Vesterby mødte og fremlagde sin Actionsordre, Kaldsseddel eller Stævning til i Dag, og Indlæg med deri paaberaabte Bilag, idet han til Retten indstillede om der hos vedkommende Embedsmænd skulle søges Oplysning om til hvilken Tid Gaarden Dahl i Taars Sogn er seqvestreret for Kongl. Skatter, og Tiltalte nøiere skulle examineres, om hvilken Tid Tømmeret fra Dahl er bortstiaalet, samt om hvor han imidlertid havde Boepæl ligesom og om herom kunne være nogen anden nøiagtigere Oplysning at søge for at udfinde Forbrydelsens rette art. Iøvrigt anmærkede Actor, at da de af Hr. Dommeren reqvirerede Oplysninger om Tiltaltes Vandel endnu ikke ere indløbne, saa kunne Comparenten ei heller af saadan Aarsag endnu fra sin Side indlade Sagen til Dom. De fremlagte Documenter indføres saaledes: ##. Bilaget følger Acten. - Som Defensor var Procurator Holm mødt og producerede Ordre af 20de dennes, han bad modtaget til Actens Indlemmelse. Den fremlagte Defensionsordre acteres sålydende: ## Tiltalte Mikkel Olesen var i Retten løs og ledig tilstede tilligemed hans Hustru Mariane Christensdatter. - Mikkel Olesen forklarede efter givet Løvte om at udsige Sandhed, at det var i April Maaned 1823, medens han boede i Tenterhuset, at af det nedfaldne Rollingshuus i Dahl, Tømmeret blev bortstiaalet, men Laden ved Dahl, forklarer han, stod endnu og nedfaldt først Natten mellem 1' og 2' November, imedens han og Kone opholdt sig paa Hovedgaarden Fuglsig, han som Dagleier, hun som Tyende. Tømmeret fra det nedfaldne Rollingshuus, forklarede Mikkel Olesen, at han i samme April Maaned bar bort fra Dahl og nedgrov det i Tenterhuuset, og foretog han dette Arbeide ved lys Dag ved Hjælp af Christen Tenterhuset og Thomas Ledet, og ikke søgte han at lægge Skjul paa denne sin Gjerning, da han ansaa Gaarden Dahl for sin Eiendom. Aarsagen til hans Ophold i Tenterhuuset var, at Rollingshuset i Dahl som forhen forklaret var falden. Senere end i den omforklarede April Maaned, forklarer han, at han ikke har bortført noget Tømmer fra Dahl, hverken af Rollingshuset eller Laden, og af hvem Tømmeret der hørte til Laden er bortført, erklærede han ikke at vide. Arrestanten forklarede videre, at foruden de 2 fornævnte Mænd ville Jens Horsevad, nu boende i Jerslev Sogn, kunne oplyse, at det vari den omforklarede April Maaned at Tømmeret fra Dahl blev bortført fra Tenterhuset, hvilket samme han og troede, at Peder Krarup i Taars Sogn kunne bevidne. Arrestanten blev atter i Dag foreholdt sine under Præliminærforhøret den 7de og 11te dennes afgivne Forklaringer, med vedblev endnu i Dag sin Paastand om ikke kunde erindre sig nogensinde mod Nogen at have brugt Trusler og Undsigelses Ord.. I Anledning af denne Arrestants vedblivende Nægtelse besluttede Dommeren, at have indkaldte for at beedige deres afgivne Forklaringer saavel Jens Molsen som Hustru som og Christen Tenterhuset, Thomas Ledet og Peder Krarup. Arrestanten bad Dommeren foranstalte indkaldt til afgivende Oplysning i Sagen Ane Kirstine Jensdatter i Natmandshuset i Taars Sogn. - Aftraadt. Igien fremstod Tiltalte Mariane Christensdatter, der efter at være formanet til at sige Sandhed afgav Forklaring aldeles overensstemmende med sin Mand med Hensyn til Tømmerets Bortførsel fra Dahl. Da hun intet videre vidste at forklare, aftrådte hun. Dommeren lovede at forskaffe fra Retten i Sæbye de fornødne Oplysninger angaaende den først foretagne Sekvestration af Gaarden Dahl, ligesom Dommeren derfor udsatte denne Sag til Foretagelse herpaa Raadstuen førstkommende Mandag den 6' Novbr. om Eftermiddagen Kl. 2. Arrestanten blev derefter overleveret til Arrestforvareren til Indsættelse i Arresten. Efterfølgende foretoges sagen 3. mod Jens Molsens Hustru Maren Jensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn for begaaet Tyverie. (Denne sag vedkommer ikke Mikkel Olesens og hustrus sag, og refereres derfor ikke her. Sagsbehandlingen findes derimod refereret under IRN 1088 Maren Jensdatter) Extraretten hævet: Spärck Niels Danielsen Christian Mørck begge med ført Pen. - - - o o o - - - O O O - - - o o o - - - Dokumenter, fremlagt i Børglum herreds ekstraret d. 30. okt. 1826 i sagen justitien ctr. Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter Afskrevet efter dokumenter i arkivpakken "Dokumenter til Ekstraretsprotokollen 1826-1831" LAN B29-29 A. Amtets beskikkelse af prokurator Westerby som anklager i sagen, sålydende: Til som Actor at tiltale og erhverve Dom over Mikkel Olesen og Hustrue Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars for brugte Trudsels- og Undsigelsesord mod flere af Taars Sogns Beboere samt for at have bortført og afhændet Tømmeret af Bygningerne på et dem tilhørende Sted, Dahl kaldet i Taars Sogn, efterat samme var seqvestreret for paadragne Skatte og Afgivts Restancer og senere den Kongelige Kasse adjudiceret, bliver Deres Velædelhed herved beskikket, og har jeg til Defensor i Sagen Dags Dato udnævnt Prokurator Holm. Præliminærforhøret følger hoslagt. Hjøring d. 20. Octobr. 1826. Paa Hr Amtmand Graahs Vegne. S. Poulsen. Til Hr. Prokurator Westerbye. Påtegning: Fremlagt i Extraretten den 30' October 1826. Spärck. - - - o o o - - - B. Prokurator Westerbys indstævning af Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter, sålydende: ifølge den mig af Amtet meddeelte Ordre bliver Mikkel Olesen, der nu hensidder i Byens Arresthuus og Hustrue af Natmandshuset i Taars Sogn, stævnede til at møde for Børglum Extraherredsret, som holdes paa Hjøring Raadstue den Tid, Herr Dommeren ved Paategning herpaa bestemmer, for Dokumenter at see irettelagte, Examination at undergives, Vidnesbyrd, Sigtelse og Paastand at anhøre samt Dom at lide, ikke alene for det af dem begge i Forening begaaede Tyverie, Ran eller bedrageligt Forhold, samt særdeles den Førstnævnte for Trudsel og Undsigelse, og den Sidstnævnte for Betleri, men og til Udredelse af de af Sagen lovligen flydende Omkostninger. Iøvrigt bliver dette Stævnemaal at anmelde for den i Sagen beskikkede Defensor Hr. Prokurator Holm. Ingen Forelæggelse eller Lovdag gives ifølge Forordningen 3. Juni 1796. Hjørring den 27' October 1826. Westerby. 1. påtegning: Indbemeldte Sag foretages ved en Extraret paa Hjøring Raadstue Mandagen den 30' Oktober først-kommende Kl. 2 Eftermiddag. Under min Haand og Segl. Børglum Herredskontor, Hjørring , 27de Oktober 1826 Spärck. 2. påtegning: Anno 1826 den 27de October er forestaaende Stævning af os som beskikkede Stævnevidner i Hiøring Kiøbstad lovlig forkyndt for Mikkel Olesen udi hans Arrest her i Byen ligesom og for Hr. Prokurator Holms Pige Bodild Marie Madsdatter i dennes Fraværelse, der lovede ved hans Hjemkomst at tilkiendegive ham Samme, hvilket herved under den af os forhen aflagte Eed bekræftes med vore Hænders Underskrifter og Forseglinger. Lars Kragh [J. J.] Østrup. 3. påtegning: Anno 1826, Den 28. Oktober er Forestaaende Stævning af Os som beskikkede Stævnevidner i Taars Sogn lovlig forkyndt for Mikkel Ollesens Koene Marie Anne Christensdatter i Eget Paahør, hvilket herved under Den af os Forhen af Lagde Eed bekræftes med vore Hænders Underskrifter og Forseglinger.' M. Laursen Søren Christensen 4. påtegning: Fremlagt i Extraretten den 30te October 1826. Spärck. - - - o o o - - - C: Prokurator Westerbys anklageskrift mod Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter sålydende: S. T. Børglum Extraherredsret. Af nærværende ved Politiretten optagne, den 7de dennes begyndte Forhør, som bedes modtaget til Actens Følge, vil det erfares, at tiltalte Mikkel Olesen har brugt en Mængde grove Trusler og Undsigelser, saasom at Thomas Jensen Ledet skulle faae et hovedløst Huus, hvilken Udtalelse vel er gaadefuld, men dog, naar hensees til det øvrige Udsagn, hentyder paa, at han ville afbrænde Huset, hvorfor Thomas i det mindste maatte svæve i Frygt, at dennes Pleiebarn skulde faae et Knæk, det aldrig skulde forvinde; at han ville gjøre Christen Christensen i Tenterhuset Huusvild, altsaa som berørt stifte Mordbrand; at han ville nedbryde en Galge eller et Stillads; at det er hans Vane eller sædvanlige Maneer at gjøre sig endmere frygtet ved at true; at han har mishandlet Jens Molsen og Kone saaledes at de end ikke kunne eller turde opholde dem udi deres lovlige Bopæl i Natmandshuset; at han ville slaae Jens Molsens lille Dreng fordærvet, skyde nogle Lars Sørensen tilhørende Faar, træffe denne paa et Sted, han ikke skulde løbe fra ham, gjøre denne saameget, at han aldrig skulde gjøre godt meer, følgeligen mishandle eller myrde ham; at han ville traadt eller begravet Niels Gaardens Faari Jorden; at han jevnligen har gjort Forsøg paa at ville beføre Christen Christensen i Tenterhuset, Anders Thomsen Holmen og venteligen mange flere til at deltage i Tyverier til hvis Udførelse han havde udskaste Planer. Iøvrigt sees af Acten, at bemeldte Tiltalte er, som en farlig Person, almindeligen frygtet af alle Omgivne, at Truslerne, som mange og gjentagne, ere overlagte; at han tillige forresten har ført en høist slet Vandel og har tilforn, som jeg senere skal vise, været dømt og straffet for Tyverie. Er det vist, at Retfærdighed kræver det omhandlede Forhold anseet, og, at Statssamfundet saavelsom enkelte af dets Lemmer, har Ret til at afværge og sikre sig imod Mordbrand og andre skammelige Misgjerninger og Angreb, saa er det og vist, at Mikkel Olesen er i det Tilfælde, at han ifølge Lovens 1-23-1 bør fængsles indtil han enten dør eller stiller Borgen for sig. Fremdeles viser den nævnte Act, at fornævnte Tiltalte i Forening med sin Kone Mariane Christensdatter har, deels hemmeligen, deels aabenlyst, nedrevet og bortført Bygningerne af Gaarden Dahl i Taars Sogn, samt efterat have skjult endeel af Tømmeret ved Nedgravning i Jorden, solgt dette. Selve Nedbrydelsen er ham af 2de Deponenter bevundet |: vide Acten Pg. 13 og 14 :| skete efter at Gaarden var seqvestreret for Skatterestancer, hvilket jeg formoder nærmere vil stadfæste sig ved Udskrivt af den afholdte Seqvestrationsforretning og andre Oplysninger, om hvis Tilveiebringelse jeg nærmere skal tillade mig at give Forslag, og deraf følger, at Handlingen er saameget mere forbryderisk. Men om endog Gaarden ikke var seqvestreret for Skatterestancer paa den Tid Nedrivelsen foregik, saa er det dog indlysende, at denne maae betragtes som Forbrydelse, thi der heftede dog Skatterestancer, venteligen mange, derpaa og sandsynligvis flere andre offentlige Tributter, for hvilket alt som er første prioriteret i Eiendommen, der jo skete Besvigelse, naar denne deels bortførtes og deels ødelagdes og bliver uden al Værd. - Ogsaa Michel og Kone har anseet Handlingen som Forbrydelse, thi ellers hafde de ikke ved Nedgravningen m.m. lagt Skjul derpaa, ligesom det jo og af samme Natur er klart, at den er besvigende, og ikke kan være foretaget i anden Hensigt end for at besvige. Iøvrigt kunde det maaske Synes, at Forbrydelsen er en Blanding af Tyveri, Ran og Svig, men jeg formener dog, at Analogien af Forordningerne af 28. Octbr. 1702 og 18. Novbr. 1757 nærmest er anvendelig her. Hvad angaaer det Betlerie, tiltalte Mariane Christensdatter skal have forøvet og hvorom Acten Pg 5,6,7,10 og 14 handler, da er jeg ikke beordret til derom tillige at ristituere nogen Tiltale, men jeg har blot paastaaet dette ogsaa for den Muligheds Skyld, at der kunde indløbe udvidet Ordre, hvilket dog ikke er skeet. Om der imidlertid angaaende dette vel blot sandsynlige Betlerie skal indhentes særlig Resolution fra Amtet ved jeg ikke, men indstiller saadant til Hr. Dommerens Bestemmelse. Forresten paastaaes i Henhold til Foranførte: at Tiltalte Michel Olesen og Hustru Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn bør som Forbedringshusfanger arbeide i Wiborg Tugt- og Forbedringshuus, den første i to, den sidstei eet Aar, samt at den Første derefter bør være fængslet i Hjøring eller anden Arrest, indtil han enten stiller antaglig Borgen for, at han ikke skal tilføie de ovenmeldte af ham undsagte Personer eller deres Familier og Eiendomme noget Ondt, eller ved Døden afgaaer. Saa paastaaer jeg mig og et billigt Salar tillagt. Hjøring den 30. Octbr. 1826. Ærbødigst. Westerby. Paategning: Fremlagt i Extraretten den 30te October 1826. Spärck. - - - o o o - - - D: Amtets beskikkelse af prokurator Holm som forsvarer i sagen sålydende: Da jeg Dags Dato har beskikket Prokurator Westerbye til at tiltale og erhverve Dom over Mikkel Olesen og Hustrue Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn for brugte Trudsler og Undsigelsesord mod flere af Taars Sogns Beboere samt for at have bortført og afhændet Tømmeret af Bygningerne paa et dem tilhørende Sted, Dahl kaldet, i Taars Sogn efterat samme var seqvestreret for paadragne Skatte og Afgivts Restancer og herved den Kongelige Kasse adjudiceret, saa bliver Deres Velædelhed herved udnævnt til Defensor for de Tiltalte. Hjøring den 20de October 1826. Paa Hr Amtmand Graahs Vegne S. Poulsen. Til Hr. Prokurator Holm Påtegning: Fremlagt i en Extraretten den 30te October 1826. Spärck
Begivenhed 6. november 1826 (Alder 30 år)
Delt note:
Sensitive:0 1826.11.06. Forhør Udskrift af Børglum herreds ekstraretsprotokol 1826-1848 LAN B29 - 28. Aar 1826, den 6te November blev en Extraret nedsat paa Hjøring Raadstue i Overvær af Vidner Niels Danielsen og Thomas Huus til Behandling af Justitssagen: 1. mod Laurs Andersen og Hustrue Pouline Poulsdatter af Stenum Sogn ...... (Denne sag vedr. ikke Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter og er derfor ikke refereret her) 2. mod Mikkel Olesen og Hustru Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn. Dommeren anmærkede, at det fra Dronninglunds Herreds Ret under 30. f. M. forlangte Extrarets Tingsvidne [....] Oplysninger Tiltalte betræffende endnu ikke er modtaget, at hvilken Aarsag Sagen blev udsat til atter at foretages her paa Raadstuen førstkommende Torsdag den 9de dennes Kl. 3. Eftermiddag. Actor var tilstæde ligesom og Tiltalte vare i Retten løse og ledige i Retten fremstillede. Mikkel Olesen blev igien overleveret Arrestforvareren til Indsættelse i Arresten. 3. mod Jens Molsens Hustrue Maren Jensdatter af Natmandshuset i Taars ..... (Denne sag vedr. ikke Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter og er derfor ikke refereret her) Extraretten hævet. Spärck Niels Danielsen Thomas Huus begge med ført Pen
Begivenhed 9. november 1826 (Alder 30 år)
Delt note:
Sensitive:0 1826.11.09. Forhør Udskrift Børglum herreds ekstraretsprotokol 1826-1848 LAN B29 - 28. Aar 1826, den 9de November blev en Extraret nedsat paa Hjøring Raadstue til Behandling af Justitssagen mod Mikkel Olesen og Hustrue Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars. Som Vidner var tilstæde Niels Danielsen og Thomas Huus. Tiltalte vare løse og ledige tilstæde i Retten, ligeledes mødte Aktor Procurator Vesterby og Defensor Procurator Holm ved Fuldmægtig Hunnerup. For at beedige de forhen under Præliminæairforhøret afgivne Forklaringer havde Dommeren foranstaltet indkaldt Thomas Jensen Ledet, Christen Christensen Tenterhuset, Jens Molsen og dennes Hustrue Maren Jensdatter. For disse Comparenter blev Eedens Forklaring af Lovbogen forelæst og Meen Eeds Straf dem betydet, hvorefter fremstod 1. Thomas Jensen Ledet, der blev forelæst saavel sine under Præliminairforhøret den 7de October og 14de næstefter afgivne Forklaringer ligesom og det af Tiltalte under Extrarets Forhøret Udsagte, at Comparenten tilligemed Christen Tenterhuset havde hiulpet Mikkel at bortføre Tømmeret fra Dahl til Tenterhuset. Han tilføier i Dag sine forhen afgivne Forklaringer dette, at han ikke med Vished erindrer sig, hvilket Aar det var, at Tømmeret blev bortført fra Dahl. Med Vished ved han kun, at det ikke var forrige Aar, men om det var i Aaret 1823 eller 1824 kan han nu slet ikke erindre sig. Paa disse Forklaringer, dem han i det hele vedgik, aflagde Comparenten dernæst Eed efter Lovens Forskrivt, hvorefter han aftraadte. 2. Christen Christensen Tenterhuset, der hørte sin under Præliminairforhøret den 7de f. M. og 14de næstefter afgivne Forklaringer forelæse ligesom og det af Mikkel Olesen under Extraretten den 30te f. M. forklarede ham og forrige Deponent vedkommende. Angaaende Tømmerets Bortførelse fra Dahl forklarede han aldeles overensstemmende med forrige Deponent, dog med Tilføiende, at Tømmeret, der hørte til Dahls Bygninger ikke blev borte paa engang, men efterhaanden, ligesom han og selv saae, at Mikkel og Kone vare de eneste, der bortførte Tømmeret. Disse hans Forklaringer, som han iøvrigt vedgik som sandfærdige, bekræftede han under sin Eed med oprakte Fingre efter Lovens Forskrivt og blev derefter dimiteret. 3. Jens Molsen, som blev forelæst hans under Præliminair Forhøret den 7de f. M. Pag. 4, 7 og 9 afgivne Forklaringer, hvilke han endnu vedstode, og derpaa under Eed med oprakte Fingre bekræftede, hvornæst han aftraadte. 4. Maren Jensdatter, der hørte sine under Forhøret den 7de f. M. Pag. 4 og 7 aflagte Forklaringer forelæst, og efter at have vedgaaet samme som sandfærdige bekræftede disse under Lovens Eed og derpaa aftraadte. Efter Indkaldelse mødte endvidere 5. Peder Krarup, som blev foreholdt det af Mikkel Olesen under Extraretten den 30te f. M. Udsagte om, at han vidste Besked om, at det var i April Maaned 1823, at Tømmeret blev bortført fra Dahl. Comparenten forklarede i denne Anledning, at det var ham umuligt at erindre, når det Omforklarede passerede, men derimod har han engang seet |: naar erindrer han nu ikke :| at Mikkel Olesen har brækket ned Tømmer af Rollingshuset i Dahl, men ikke saae han, hvor dette Tømmer blev bragt hen. At dette ikke passerede i forrige Aar veed han bestemt, men om det var i 1823 eller 1824 kan han aldeles ikke erindre. Denne saaledes afgivne Forklaring bekræftede han med Eed paa lovlig Maade og blev derpaa demitteret. Tiltale Mikkel Olesen fremstod derpaa og blev af Dommeren tilspurgt, i hvilken Anledning han havde begiært Ane Kirstine Jensdatter af Natmandshuset i Taars indkaldt for at afgive Forklaring i denne Sag. Mikkel erklærede nu, at han ønskede hende tilspurgt om hun, som nærværende hele denne Sommer i Natmandshuset, havde nogensinde der hørt han mod Nogen bruge de Trudselsord, hvorfor han nu tiltales, ligesom om hun ikke af Jens Molsens Kone har engang i Sommer været anmodet om at hente 3 Mænd af Sognet, der skulde give ham Prygl. I Anledning heraf fremstod 6. Ane Kirstine Jensdatter, som efter Dommerens Foranstaltning var mødt, og som efter Løvte om Sandheds Udsigende forklarede, at hun af Mikkel har hørt netop alle de samme Trudsels og Undsigelsesord brugte, som af Jens Molsen og dennes Hustrue under de afholdte Forhører ere angivne og hvilke Deponenteres Forklaringer nu her bleve hende forelæste. Hun tilføier endnu, at engang i Sommer, da hun med Mikkel Olesen var alene hjemme i Natmandshuset har Mikkel Olesen udsagt eller fortalt Comparentinden, at hvis ikke han fik Huuslye i Natmandshuset, skulle aldrig nogen anden faa Nytte deraf, og da Comparentinden derpaa spurgte ham, i hvad Betydning han havde sagt disse Ord, og at han vel ikke vilde sætte Ild paa Huset, svarede Mikkel hertil, at dette var han ikke bange for, thi hvad han var givet i Haand og Hævd, havde han Lov at giøre med, hvad han vilde. Heller ikke har Comparentinden nogensinde været anmodet om af hendes Søster Jens Molsens Kone at skulle hente 3 Mænd for at prygle Mikkel. Disse Forklaringer, der blev Komparentinden forelæst og af hende vedgaaet som rigtige, bekræftede hun derpaa under Eed med oprakte Fingre og aftraadte derpaa. Dommeren anmærkede efterat Mikkel Olesen havde erklæret, at han i Anledning af det i Dag passerede intet havde at erindre, at det fra Dronninglund Herreds Ret under 30te f. M. reqvirerede Extrarets Tingsvidne ikke endnu er modtaget, hvorfor denne Sag blev udsat til en nærmere bestemmende Tid. Arrestanten blev igien hensat i Forvaring og Extraretten hævet. Spärck Niels Danielsen Thomas Huus begge med ført Pen.
Begivenhed 21. november 1826 (Alder 30 år)
Delt note:
Sensitive:0 1826.11.21. Forhør Udskrift af Børglum herreds ekstraretsprotokol 1826-1848 LAN B29-28 Aar 1826, den 21de November blev paa Børglum Herredskontoir |: da Tingste- det i Hjørring Raadstue idag afbenyttes til Bytingrettens Holdelse :| af den ordinaire Retsbetjent, Krigsraad Spärck og i Overvær af Junge og Niels Danielsen som Vidner nedsat en Extraret for at behandle Justitssagen mod Mikkel Olsen og Hustru Mariane Kristensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn. Aktor og Defensor var tilstede ligesom og Tiltalte Mikkel Olesen var løs og ledig for Retten fremstillet. Aktor fremlagde den tiltalte Mikkel Olsen og Hustru overgåede under 19de December 1825 ved Vennebjerg Herreds Extraret afsagte Dom for begået Tyverie, hvilken Dom er forsynet med Paategning om, at Straffen er exekveret. Dernæst fremlagde Aktor det under Sagen omtalte ved Dronninglunds Herredsret under 11te dennes optagne Tingsvidne, der nyligen er indløbet, samt Udskrivt af Børglum Jerslev Herreders Fogedprotokol til Bevis om at Gaarden Dahl er sekvestreret for Skatterestancer den 25de Oktober 1823. Disse Dokumenter begjærede Komparenten medtagne, idet han anmærkede som Tillæg til hvad han har fremført udi sit i Sagen fremlagte Indlæg af 30te f. M., at den paatalte Undsigelse og Trudsel yderligere er brugt ved det senest i Sagen Passerede, og især ved Ane Kirsatine Jensdatters under 9de dennes afgivne Forklaring. Tillige Indstillede Aktor om Mikkel Olsens Erklæring om, hvorvidt han er istand til at kunne med Hensyn til den brugte Trudsel stille Borgen for sig. Endelig fremlagde Aktor Hr. Dommerens Skrivelse af 27de f.M. med paategnet Attest af Pastor Høegh angaaende Mikkel Olesens Vandel. Den af Aktor fremlagte ovenmeldte Domsakt samt Tingsvidnet og Udskrivten af Fogedprotokollen modtages til at følge nærværende Akt hvorimod den ommeldte Attest fra Pastor Høegh bliver Akten at indlemmes. Forbemeldte Mikkel Olesen overgangne Dom blev ham forelæst, og han erklærede, at samme var ham vedkommende og den deri bestemte Straf for Tyverie af ham udstået. Pastor Høeghs ovenberørte Attest blev ligeledes forelæst Mikkel, som i Anledning af samme intet havde at erindre, uden at ham af Andre maae for Præsten være bleven ilde omtalt. Forøvrigt erklærede Mikkel paa Dommerens Tilspørgende, om det var ham |: Mikkel :| muligt at stille Borgen for sig i Anledning af de Trudsels og Undsigelses Ord, han har brugt. Mikkel svarede hertil, at han agtede, naar han engang igien kom paa fri Fod, at forlade sit hidtil havde Opholdssted i Taars Sogn og flytte til Bjergby Sogn eller andetsteds hen, hvor han ikke tvivlede om at kunne forskaffe den fornødne Borgen for sig, naar han desangaaende kunne have Leilighed at tale med Vedkommende. I Anledning af den af Ane Kirstine Jensdatter sidstledne 9. November afgivne edelige Forklaring om, hvad hun af Trudsels- og Undsigelses Ord har hørt af Mikkel, da vedgik denne atter idag, at han rigtig nok forbemeldte 9de November erklærede for Dommeren at han ikke i Anledning af sidstnævnte Vidnes Forklaring havde noget at erindre, men nu idag beder han anmærke, at han aldeles ikke erindrer sig, at han nogensinde for Ane Kirstine Jensdatter har ytret sig saaledes, som hun ham angaaende har forklaret. Defensor bad om Udskrivt eller udlaan af hvad der i Sagen er passeret samt Anstand til sin Defensjons Affattelse til førstkommende Mandag Eftermiddag. Dommeren lovede Defensor den forlangte Udskrivt og udsatte Sagen til atter at foretages paa Hjørring Raadstue næstkommende Mandag Eftermiddag Kl. 2. Arrestanten blev igjen overleveret til Arrestforvareren til Bevaring og Extraretten hævet. Spärck Junge Niels Danielsen, med ført Pen. - - - o o o - - - O O O - - - o o o - - - Dokumenter, fremlagt d. 21. nov. 1826 i Børglum herreds ekstraret i sagen justitien ctr. Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter Afskrevet efter Dokumenter i arkivpakken "Dokumenter til Ekstraretsprotokollen 1826-1831" LAN B29-29 Dommerens rekvisition af Mikkel Olesens vitae hos sognepræsten i Tårs Mikkel Olesen af Natmandshuset i Taars Sogn, der, som Deres Velærværdighed bekiendt, er anholdt for Undsigelsesord og andet lovstridigt Forhold mod flere af Taars Sogns Beboere, er nu af Amtet derfor sat under Action, og da det til den mod ham anlagte Sags Fremme vil være fornødent at indhente Oplysning om, hvad han under det over ham afholdte Forhør har forklaret, nemlig: at han ved Wenneberg Herreds Ret afvigte Aars Efteraar har været dømt og straffet, og at han efter den Tid har været boesat i Natmandshuset i bemeldte Taars Sogn, saa anmodes Deres Velærværdighed hermed tienstligt om behageligen at meddele mig, om bemeldte Mikkel Olesens Udsagn forholder sig rigtigt og om, hvorledes hans Opførsel da har været i den Tid, han efter sin udstandne Straf har opholdt sig i Taars Sogn. Denne Underrretning udbeder jeg mig det allersnareste mueligt meddeelt for at afbenyttes under Sagen mod fornævnte Tiltalte. Børglum Herredscontoir i Hjøring den27de October 1826. Spärck. Velærværdige Hr Pastor Høeg. 1. påtegning.. Det er Sandhed, at indbemeldte Michel Olesen i afvigte Aar var tiltalt og dømt ved Wenneberg Herreds Ret, og efter den Tid opholdt han sig i det saakaldte Natmandshus i Taars. Han kunne ogsaa have beholdt en Deel af samme Huus til fremtidig Beboelse, dersom han havde opført sig ordentlig og skikkelig, thi kuns med denne udtrykkelige Betingelse var dette Hus blevet ham indrømmet til Beboelse, og at den saakaldte Natmandsfamilie tillige skulle have deres faste Opholdssted der. Han har altsaa ved sit uordentlige og last- værdige Forhold forspildt sig al Ret og paastand til at være med sin Familie i bemeldte Hus, der ogsaa efter den Tænkemaade, han saa klarligen har lagt for dagen, ville være meget betænkelig for de Andre, der skulle være der i Huset med ham. Jeg har forhen i Anledning af en skrivtlig Besværing at Husmændene Christen Christensen, Tenterhuset, og Thomas Jensen Led forklaret for Deres Velbyrdighed, hvorledes Michel Olesen kom til at faae sit Opholdssted i Natmandshuset. Hvad hans Opførsel angaaer fra den Tid han efter lidt Straf var kommet paa frie Fod, da har flere af Naboerne for mig klaget over hans Ufredelighed, hans Skjælden, Beskyldninger og Trudsler. og de i Huset værende Natmandsfolk have især beklaget sig over den Behandling, de baade ved Skjælden og Truen og Slag har maattet taale af ham. Dette er den Oplysning, jeg kan give om ham, og som herved attesteres. Ugilt Præstegaard den 4de November 1826. Ærbødigst Høeg. 2. påtegning. Fremlagt i en Extraret den 21. Novbr. 1826. Spärck.
Begivenhed 27. november 1826 (Alder 30 år)
Delt note:
Sensitive:0 1826.11.27 Forhør Udskrift af Børglum herreds ekstraretsprotokol 1826-1848 LAN B29-28 Aar 1826, dem 27de November blev paa Hjøring Raadstue af den ordinaire Retsbetient og i Overvær af Poulsen og Niels Danielsen som Tester indsat en Extraret til Behandling af den mof Mikkel Olesen og Hustru Mariane Christensdatter af Taars anlagte Justitssag. Tiltalte Mikkel Olesen var i Retten Løs og ledig tilstede, hvorimod hans Kone, skiøndt lovligen indvarslet, var ikke mødt. Den i saa Henseende udstedte Indkaldelse fremlagdes og er saalydende ##. Defensor var mødt og producerede sin Defension til Actens Indlemmelse, idet han tilbageleverede Sagens udlaante Dokumenter. Det fremlagte Defensions Indlæg acteredes saalydende ##. Aktor var mødt og fremlagde en af Dommeren erhvervet af Pastor Høeg under 26de dennes meddelt Attest angående Tiltalte Mariane Christensdatters Vandel. Denne Attest, der indføres saalydende ##, blev den nu tilstedekomne Mariane Christensdatter forelæst, og hun erklærede intet imod samme at have at erindre For Tiltalte Mikkel Olesen blev den af Jens Horsevad under 11te Dennes for Dronninglund Herreds Extraret afgivne eedelige Forklaring oplæst, og erklærede da Tiltalte, at samme var rigtig og derimod intet havdes at erindre. I Anledning af den Retten meddelte Udskrivt af Børglum-Jerslev Herreders Fogedprotokol fandt Dommeren sig foranlediget til paa Grund af den tilsyneladende Uoverensstemmelse med de forhen af Vidnerne og Tiltalte givne Oplysninger om Gaarden Dahls Bygninger og de i bemeldte Fogedforretning brugte Udtryk, at Vaaningshuset var næsten nedfalden og Ladebygningen brøstfældig eller næsten nedfalden, her at forlange Tiltalte Mikkel Olesens Oplysning i saa Henseende, og udsiger denne nu, at efter at Overdelen af Rollingshuset var nedfalden nedbrækkede Tiltalte den omforklarede Tid selv Nederdelen af samme Gaard, men at et med Rollingshuset i Forbindelse staaende Vognskuur stod endnu, dog uden Overdeel, og formener Tiltalte, at Fogden hertil har sigtet ved de brugte Udtryk at Rollingshuset næsten var nedfalden. Tiltalte forklarer endvidere, at Gaarden ikke var assureret i Brandkassen, ligesom han og forklarer, at Aarsagen hvorfor det fra Dahl bortførte Tømmer ikke alt blev indlagt i Tenterhuset, men Størstedelen nedgravet i en Sandbakke der i Nærheden var fordi det ikke skulle blive bortstiaalet, og i Tenterhuset selv var ikke Plads til samme. Aktor yttede, at det i al Fald maatte være lige saa lovstridigt at nedbryde Bygningerne som paa anden Maade at forvandske Nogens Pant, siden Kongen og Nationalbanken til enhver Tid er førstepanteberettigede i Eiendommen, og nu er her desuden andre Omstændigheder tilstede. Defensor henholdt sig til sit Foranførte. Da paa Dommerens Tilspørgende hverken Actor eller Defensor eller nogen af begge Tiltalte havde videre Sagen betræffende at fremføre eller erindre, blev samme til Kjendelse eller Dom optaget. Tiltalte Mikkel Olesen blev igien indbragt i Arresten og Extraretten hævet. Spärck Poulsen Niels Danielsen, med ført Pen. - - - o o o - - - O O O - - - o o o - - - Dokumenter, fremlagt d. 27. nov. 1826 i Børglum herreds ekstraret i sagen justitien ctr. Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter Afskrevet efter Dokumenter i arkivpakken "Dokumenter til Ekstraretsprotokollen 1826-1831" LAN B29-29 A. Indstævning af Mariane Christensdatter Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn indstævnes herved med Extrarets Varsel at møde paa Børglum Herreds Tingsted Mandagen den 27de November førstkommende Kl. 2. Eftermiddag for under den mod hende anlagte Justitssag at afgive Erklæring, om hun har noget videre at fremføre til sit Forsvar og at foreholdes de angaaende hendes Vandel fremkommende Attester. Lovdag eller forelæggelse gives ikke ifølge Forordningen af 3. Juni 1796. Under min Haand og Embedssegl. Børglum Herreds Kontor i Hjørring den 21. Nov. 1826. Spärck. 1. påtegning: Denne Tilsigelse er lovlig forkyndet den 23de November 1826 for Jens Moldtsen i Natmandshuset, da Mariane Christensdatter ei selv var tilstede lovede han at betyde hende indholden af samme ved hendes hiemkomst, det tilstaaes herved af os som beskikkede Stævne Vidner i Taars Sogn under vor forhen aflagte Eed med Underskrifter og Forseglinger. Datum ut supra. M. Laursen Søren Christensen 2. påtegning: Fremlagt i Extraretten den 27de November 1826 Spärck. - - - o o o - - - B. Sognepræst for Ugilt-Tårs meninger, pastor A. L. Høegs skrivelse vedr. Mariane Christensdatters vitae Ifølge Deres Velbyrdigheds Skrivelse af 21de dennes angaaende Michel Olesens Hustrue Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn har jeg om hendes Forhold alene at mælde, at, naar undtages det Klammerie, der for nogen Tid siden fandt Sted mellem hendes Mand og de i Huset med dem værende Natmandsfolk Jens Molsen og Hustru, i hvilket bemældte Michel Olesens Hustrue skal have deeltaget og assisteret sin Mand med at skælde og med Voldslag mishandle Jens Molsens Hustrue, saa veed jeg ikke noget lastværdigt om hende, siden hun efter udstanden Straf i Fjor for begaaet Tyverie i fjor Efteraar begav sig til Taars Sogn. Dette jeg herved under Haand og Segl attesterer. Ugilt Præstegaard d. 26de November 1826. Ærbødigst A. Høeg. Velbyrdige Hr Krigsraad Spärck. Påtegning. Fremlagt i Extraretten den 27de November 1826. Spärck - - - o o o - - - C. Defensors indlæg i sagen justitien ctr. Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter Defension udi Justitssagen imod Mikkel Olesen og Hustrue Mariane Christensdatter af Taars. den 27de Novbr. 1826. Ved at gjennemlæse Akterne seer man strax, at denne Sag har sin Oprindelse fra uforligelig Naboskab og Kjællingslader imellem Tiltalte og Kone paa den eene og Jens Molsen og Kone samt dennes Søster paa den anden Side. Men hvem af disse Personer først har kastet Stridshansken eller hvem der er Fornærmeren, skal man vist med lige saa stor Vanskelighed kunde udfinde, som man skal finde præsumtiv Garantie for, at hvad de 3de sidste Personer har vidnet om de 2de Første er overensstemmende med Sandhed, og saadan burde dog haves, før de skulle fælles. Jeg synes derfor i Overensstemmelse med 1-13-15, at bør paastaa, at der ej paa deres Vidnesbyrd som Avindsmænd agtes. Dette være nu først sagt om Undsigelserne, Aktor imputerer Mikkel Olesen. Den Kilde, hvoraf samtlige Vidner i saa Henseende har øst, er Jens Moltsens og Kones Slader, som dennes Syster Anne Kirstine Jensdatter siden har ratihaberet. Vel har Mikkel den 9de dennes, som er gjentaget den 21de paafølgende, erklæret intet at have imod fornævnte A. K. Jensdatters Vidnesbyrd, men synes mig dog saameget mindre heraf at kan udlede Tilstaaelse, fordi han sidstnævnte Dato gjorde det Tillæg, at han ikke erindrer nogensinde at have yttret sig for hende, saaledes som hun har omforklaret, ligesom han forhen også har benægtet Undsigelserne. - Vel sandt, som man siger, kunde Tyven sværge sig fra Galgen, blev ingen hængt, men Overbeviisning skulle man alligevel dog have om Brøden, før Manden fældes, men in casu heller ikke kan udlede af noget Tegn, han har ladet see, til Udførelse, hvoraf Hensigten var lagt for Dagen. Der falder og tit og ofte - især af mundkaade Personer - Ord efter et Glads Brændeviin eller 2, de aldrig har tænkt eller tænker at handle efter. Kunde nu imidlertid Tiltalte, som han formener, stille Borgen for sin fremtidige gode Opførsel, var dette ham jo intet Onde, men Noget man unægtelig maatte ønske under enhver Omstændighed for Borgersikkerheden, men antag nu, han ikke kan dette, Ingen vil indlade sig herpaa - som jo og er en saare betænkelig Ting - skulle han saa hensidde i Fængsel sin hele Livstid? Dette var dog alt for haardt. - Berøv Mennesket sin Friehed, sandelig! man kan da som oftest ligesaagodt tage Livet med - i saa Tilfælde vilde jeg hellere stemme for en taalelig Straf for de blotte Undsigelser, om de kunne ansees som beviiste og lovgivningen var herfor. - Man glemmer heller ikke, at her er Kone og Børn, som i saa Tilfælde ville komme til at lide, ikke at tale om den Ret de maatte have til at afkræve det Offentlige Forsørgelse. Hvad hernæst angaaer Nedbrydelsen og bortførelsen ved Tiltalte og Kone af Bygningerne fra deres forrige Gaard, Dahl kaldet, da kan jeg ikke imod deres Benægtelse finde, og tror jeg heller ikke man i Akterne skal opdage Beviis for, at saadant er skeet NB! efter den 25. Oct. 1823 Gaarden er seqvestreret for Kongl. Skatter m. v. - Før den Tid meener jeg med Tiltalte, at Ejendomsretten, som først ved Seqvestrationen afbrudt, vil forsvare alt. Som Ejer maa jeg sikkerlig have Tilladelse til at gjøre ved mine Ting, hvad jeg vil: være sig Nedbrydelse, Salg, Tilintetgjørelse eller hvad andet Opfindelsen kan nævne. Ellers er Ejendomsretten ikkuns et tomt Ord, intet Virkeligt. - Intet! naar anden Mand skal kunne gjøre Indgreb heri. Lad denne anden Mand nu være det Offentlige for Skatter, eller hvem det være vil. Loven er, som man siger, skreven for den [V...ende], derfor maa Statens Tjenere ligesaavel beobagte Statens Ret, som den Private sin Ret- derfor har Lovgiverne nedskrevet ikke faa Præcautioner til at forebygge Tab, hvoriblandt jeg her vil nævne selve Seqvestrationen . Har Nogen, som jeg og nærmere skal berøre og er meget troelig, nedbrudt eller bortstiaalen af Bygningerne efter at Sekvestrationen er afholdt, kan dette ikke gaa paa Tiltaltes Kappe, og det saameget mindre som de ikke har lovet at være ansvarlig derfo,r ligesom de fra hint Øjeblik ikke kunne exersere deres Eiendomsret længere. Fra den Omstændighed, at de Tiltalte har nedgravet noget af Tømmeret ved Tenterhuset, de maatte flytte til, da Dahls Rolling i Foråret 1823 nedfaldt, bør man ikke argumentere i Henseende til, at de herved skulde have erkjendt Bortførelsen som ulovmæssig. I Huuset var sandsynlig ingen Plads, og at lade det ligge uden for var jo at udsætte det alt for meget for Tyvshaand, altsaa en saare uskyldig Handling, siden Seqvestrationen ikke da var foregaaet, og man var i Trang for Penge, dels til Huuslye og vel tildels ogsaa til Brød og Klæder. - Hertil endnu at bemærke i hvad Forfatning man fandt Bygningerne ved Seqvestrationen. I Forretningen hedder det nemlig: "at Vaaningshuuset næsten var nedfalden og Ladehuset brøstfældig eller næsten |: for ikke og ligefrem at sige :| nedfalden, hvorfor Forretningen maatte holdes hos Sognefogeden, som lovede at tilkiendegive det passerede for Mikkel, som da havde maattet tage Tjeneste og Ophold paa Hovedgaarden Fuglsig" hvoraf man nu kan slutte sig til, at det Heele let kunde blive Gribsgods for Enhver, saa Mikkel Gjærne kan være uskyldig. Aktors Argumentationer om Straf efter de citerede Forord. af 1702 og 57 øiner jeg ingen Hjemmel for, da Mikkel ligesaalidt har gjord Opbud, som er erklæret falent. Efter dette troer jeg at bør paastaae de Tiltalte frifunden for Aktors videre Tiltale og mig derhos tilkjendt et passende Salair, hvormed jeg indlader sagen til Doms. Ærbødigst Holm Påtegning: Fremlagt i Extraretten den 27de November 1826. Spärck.
Begivenhed 2. december 1826 (Alder 30 år)
Delt note:
Sensitive:0 1826.12.02 Domsafsigelse Udskrift af Børglum Herreds Ekstraretsprotokol 1826-1848 LAN B29 - 28 Aar 1826 den 2den December blev en Extraret nedsat paa Børglum Herredscontoir i Hjørring af den ordinaire Retsbetjent Krigsraad Spärck i Overvær af Vidner Poulsen og Niels Danielsen, hvor da i Sagen procurator Vesterby som Actor contra Mikkel Olesen og hustru Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn blev afsagt Dom (Folio 8). Tiltalte Mikkel Olesen var i Retten tilstede løs og ledig og hørte foranførte Dom forelæst. Arrestanten blev igien overleveret Arrestforvareren til Indsættelse i Arresten og Extraretten hævet. Spärck. J. PoulsenNiels Danielsen med ført Pen
Begivenhed 2. december 1826 (Alder 30 år)
Delt note:
Sensitive:0 1826.12.02 Dom Udskrift af Børglum Herreds Domprotokol for Ordinære og Ekstraretsdomme 1826-1840 LAN B29 - 52 Dom i Sagen Prokurator Westerbye som Aktor contra Mikkel Olesen og Hustru Mariane Christensdatter for Undsigelse, Tyveri m.m. Ifølge Amtets Aksjons Ordre er Arrestanten Mikkel Olesen tilligemed sin Hustru Mariane Kristensdatter under nærværende Sag tiltalte 1) førstnævnte for brugte Trudsels og Undsigelsesord mod flere af Taars Sogns Beboere, 2) Begge Tiltalte for at have bortført og afhændet Tømmeret fra Bygningerne paa det dem tilhørende Sted, Dahl kaldet, efter at samme var sekvestreret for Skatterestancer og senere den Kongelige Kasse adjudiseret. Aktor har i Anledning heraf nedlagt Paastand om, at Mikkel Olesen tildømmes Arbejde som Forbedringshusfange i 2 Aar samt derefter Fængsel indtil han enten stiller antagelig Borgen for, at han ikke vil tilføie de af ham undsagte Personer eller deres Familier og Eiendomme noget Onde eller han ved Døden afgaaer. Ma-riane Kristensdatter vil Aktor have straffet med 1 Aars Arbeide som Forbedringshusfange. Defensorhar derimod paastaaet begge de Tiltalte for Aktors videre Tiltale frifundne. Forøvrigt har saavel Aktor som Defensor paastaaet sig passende Salaire tilkjendte. Af en under Sagen |: See Prælim. Forhøret Pag. 16 :| produceret Domsact erfares det, at de Tiltalte have begge for kort Tid siden været dømte og straffede hver med 15 Dages Fængsel paa Vand og Brød for forøvet Tyveri. Hvad nu angaaer de Trudsler og Undsigelser, som Tiltalte mikkel Olesen ved flere forskjellige Leiligheder imod flere Personer skal have brugt, da maa saadant - uagtet hans gjentagne Benægtelser i saa Henseende - antages tilstrækkelig godtgjorte ved 3de af de afhørte Vidners overensstemmede Forklaringer |: See Prælim. Forh. Pag. 3, 4 og 5 :| og hvilke deres Forklaringer de senere |: foran Pag. 11 og 13 :| har beediget. Vel har Defensor formeent, at der i Overensstemmelse med Lovens 1-13 og 15 ikke vil kunne agtes paa de Vidnesbyrd, der af de forberørte 3de Vidner ere afgivne, da de maa agtes at være Tiltaltes Avindsmænd, men at et saadant aabenbart Fiendskab har fundet Sted imellem Vidnerne og Tiltalte, som Loven maae antages at have havt Hensyn til med Bestemmelsen i det anførte Lovsted er hverken bevist eller antageligt, og hvad det ene af disse Vidner Ane Kirstine Jensdatter angaaer, da har endog Tiltalte selv forlangt hende afhørt |: foran Pag. 13 :| hvilket han vel næppe havde, naar han troede, at samme Vidne vilde af Avind eller Had aflægge falskt Vidnesbyrd imod ham. Naar nu disse Vidners Udsigende sammenholdes saavel med den |: foran Pag. 15 :| af Sognepræsten Hr. HøegTiltalte betræffende meddelte Attest, som og med de mange afhørte Deponenteres Forklaringer |: See Prælim. Forhøret Pag. 3, 4, 5, 6 og 7 :| af hvilken Act det er indlysende, at Tiltaltes hele Vandel og Fremfærd i den senere Tid har ikke uden Grund gjort ham almindeligen frygtet i hele Omegnen, saa finder Retten at maatte give denne Aktors Paastand Medhold, at Lovens Bud i 1-23-1 rettelig blive paa Tiltalte Mikkel Olesen at anvende. For den anden, begge de Tiltalte imputerede Forbrydelse, at de skal have bortført og afhændet Tømmeret af Gaarden Dahl efterat samme for Skatterestance var sekvestreret og senere adjudiseret den kongelige Kasse finder derimod Retten aldeles intet saadant Bevis er fremkommet, at nogen af dem derfor rettelig vil kunne ansees med Straf. Thi uagtet 2de af de afhørte Deponentere Mads Laursen og Søren Nielsen |: See prælim. Forh. Pag. 13 :| have udsagt at Gaarden Dahl allerede var sekvestreret for kongelige Skatter paa den Tid, da Mikkel Olesen nedrev og tilligemed sin Kone bortførte Tømmeret derfra, har derimod Vidnerne Thomas Jensen Ledet, Kristen Kristensen Tenterhuset og peder Krarup ikke med Vished kundet udsige om saadant er skeet i Aaret 1823 eller 1824, hvorimod Vidnet Jens Horsevad |: See Bilag Nr. 3 Pag. 5 :| har bevundet, at det skeete i April 1823, og naar hertil kommer at den fremlagte Udskrivt af Fogedprotokollen udviser, hvorledes Vaaningshuset ved Dahl allerede var næsten nedfaldet da Kongens Foged den 25. Oktober 1823 der indfandt sig for at sekvestrere Stedet , saa finder Retten efter alle de Oplysninger, der i saa Henseende have været at tilveiebringe, at der er mere for end imod de Tiltalte, og at det er sandsynligst, at Bortførelsen af Tømmeret fra Dahl er af de Tiltalte foretaget forinden Gaarden blev sekvestreret, hvisaarsag og de begge i saa Henseende ville for Aktors videre Tiltale være af frifinde. Hvad Aksjonens Omkostninger angaaer, sa burde vel - efter hvad der under nærværende Sag er oplyst - en større del af samme være at tilpligte Mikkel Olesen at udrede, men naar Hensyn tages til, at begge de Tiltalte leve i Ægteskab sammen, skjønnes det at være overflødigt her nøiere at fastsætte i hvilket Forhold hver af de Tiltalte bør udreede disse Omkostninger, og vil de derfor tildømmes in solidum at betale disse, og deriblandt Salair til Aktor 8 Rbd og til Defensor6 Rbd samt til Prokurator Hassing 1 Rbd, alt Sølv, hvilket i Uformuenheds Tilfælde ville være at udrede af det Offentlige efter Overøvrighedens Foranstaltning. Ved Sagførelsen saavel fra Aktors som Defensors Side vides Intet at erindre, men samme ansees forsvarlig. Thi kjendes for Ret Tiltalte Mikkel Olesen bør paa egen Bekostning være fængslet, indtil han enten stiller antagelig Borgen for, at han ikke skal tilføie nogen af de Personer, han har truet og undsagt samt deres Familier og Eiendomme noget Onde, eller han ved Døden afgaaer, men iøvrigt bør han for Aktors videre Tiltale i denne Sag fri at være. Tiltalte Mariane Kristensdatter bør for Aktors videre Tiltale i denne Sag fri at være. Alle af Aksjonen lovligt flydende Omkostninger bør af begge de Tiltalte in solidum at udredes og deriblandt Salair til Aktor Prokurator Westerbye 8 Rbd,, til Defensor Prokurator Holm 6 Rdb. samt til Prokurator Hassing 1 Rbd., alt Sølv, hvilke i Uformuenheds Tilfælde udreedes af det Offentlige efter Overøvrighedens Foranstaltning. At efterkomme under Adfærd efter Loven. Til Bekræftelse under min Haand og Segl Børglum Herreds Ekstraret den 2. December 1826. Spärck.
FolketællingMikkel OlesenVis familie
Type: CENS
18. februar 1834 (Alder 37 år)
Delt note:
Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Udskrift af Folketællingen i Tårs sogn 18. febr. 1834 FKT mikrofilm 1834, kort nr. 262 Byernes og Stedernes Navne:Taars Hede1 Huus2 Familier NavnAlderStandFamilieposition, Erhverv ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Mikkel Olesen36giftSkorstensfeier Mariane Christensdatter43do.hans Kone Ole Christian Mikkelsen13ugift} deres Mette Barbara Mikkelsdatter 9do.} Børn Jens Molsen46giftIndsidder, Skorstensfeier Maren Jensdatter50do.hans Kone Niels Christian Jensen15ugiftderes Barn Anne Kirstine Jensdatter34ugift Indsidder, ernærer sig af sine Hænders Gerning Jens Christian Nielsen 7ugift} Ane Johanne Madsdatter10do.} hendes Børn Christiane Petrine Christensdatter 1do.}
Begivenhed 14. december 1835 (Alder 39 år)
Delt note:
Sensitive:0 1825.12.14 Forhør Udskrift af Horne Herreds provsteretsprotokol 1692-1801, der i perioden 1816-1840 benyttedes som ekstraretsprotokol for Hjørring købstad og Vennebjerg herred. LAN C 5 - 01 Anno 1825, den 14de December blev holdt Extraret paa Raadstuen i Hiøring i Overværelse af Vitterlighedsvidner Østrup og Niels Danielsen og da foretaget Justitssagen imod Michel Olesen Dahl og Hustrue af Taars Sogn for Tyverie. Defensor Prokurator Westerbye tilbageleverede Sagens ham udlaante Documenter, hvornæst han fremlagde sit Indlæg af Dags Dato og indlod Sagen til Doms. Documenterne og Indlægget modtoges, og det sidste er saalydende: ##. De Tiltalte var i Retten tilstæde, og Dommeren bemærkede derpaa, at forbemeldte Høelee og Trøje vare Ejerne udleverede, hvornæst berørte Tiltalte erklærede, at de intet videre havde at fremføre. Actor var mødt og henholdt sig til sit Forrige. Sagen blev derpaa til Doms optagen. S. Poulsen. - - - o o o - - - O O O - - - o o o - - - Dokumenter fremlagt i Vennebjerg herreds ekstraret d. 14. dec. 1825 i sagen justitien vs. Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter af Tårs. A. Prokurator Westerbyes defensorat. S. T. Wenneberg Extra Herredsret. Skjønt der ikke hverken efter Lovgivningen eller Sagens Natur er noget vanærende eller aggravende i at høre til den Classe af Mennesker, som Fordomme og Tilfælde have givet den picante Benævnelse "Natmænd", saa maae jeg dog, da Actor endog blot derfra i sit Indlæg af 8de dennes argumenterer imod Tiltalte Michel Olesen og Hustrue bemærke, at disse aldeles ikke høre til det saakaldte Natmandsfolk. Alene i det sidste Aar har Manden paabegyndt den Haandtering at feie Skorsteene og tage Huden af Heste. Ikke Haandteringen, men Fødselsvilkaarene resulture til berørte Benævnelse. Iøvrigt sees det, at det paatalte Tyverie er af Ringe Betydenhed, end ikke 3 Rbdlers Værdi. Til samme var god Anledning, særdeles da Portene, som det maae antages, stod aabne paa Fuglsig Lade, den bestiaalne er Jorddrot eller Herremand, men de Tiltalte nødlidende Mennesker, og det i den Grad, at de end ikke eie de nødvandigste Gangklæder, hvilket og er naturligt nok, efterdi den ringe Løn, Manden som simpel Tjenestekarl har kunnet forhverve, var lidet til egne Fornødenheder, men Intet til Konens og 3 smaae Børns Underholdning. Om de Tiltaltes foregaaende Vandel haves gode Vidnesbyrd, ja om Manden udraaber Man endog "Gid han var her" Naar Præsten i Ugilt yttrer den Mening, at de Tiltalte ikke have været sparsomme Huusholdere, da sees det, at samme er grundet paa den feile Formodning, at Michel Olesen skulde haft god Fortjeneste ved berørte af ham tiltraadte Haandtering, men Acterne vise, at han nys har paabegyndt samme og først nu - ikke paa den Tid, Tyveriet blev begaaet - var kommet saa vidt at han var bleven noget kjendt af Egnens Beboere og kunne vente sig nogen Fortjeneste. Saaledes paastaaes, at de Tiltalte bør afsone den omhandlede Brøde med en langt kortere Fængselsstraf paa Vand og Brød end den af Actor paastaaede, og at mig tillægges et billigt Salair. Hjørring den 14. December 1825 ÆrbødigstWesterbye. Paategning: Fremlagt i en Extraret paa Raadstuen i Hjøring den 14de December 1825. S. Poulsen.
FolketællingMikkel OlesenVis familie
Type: CENS
1. februar 1840 (Alder 43 år)
Delt note:
Sensitive:0 1840.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen i Tårs sogn 1. febr. 1840 FKT mikrofilm 1840, kort nr. 344 Byernes og Stedernes Navne:Taars Hede1 Huus2 Familier NavnAlderStandFamilieposition, Erhverv ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Mikkel Olesen41giftSmed Mariane Christensdatter47do.hans Kone Ole Christian Mikkelsen19ugift} deres Mette Barbara Mikkelsdatter15do.} Børn Maren Jensdatter53EnkeInderste, lever af Hænders Gerning Anne Kirstine Jensdatter44ugift } hendes Søster, do Christiane Petrine Christensdatter 6do.} hendes Ane Johanne Madsdatter14do.} Børn
FolketællingMikkel OlesenVis familie
Type: CENS
1. februar 1845 (Alder 48 år)
Delt note:
Sensitive:0 1845.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen i Tårs sogn 1. febr. 1845 FKT mikrofilm 1845, kort nr. 435 Byernes og Stedernes Navne:Taars Hede1 Hus2 Familier NavnAlderStandFødestedFamilieposition, Erhverv ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Mikkel Olesen46giftThornby Sogn, Hjørring A.Smed Mariane Christensdatter52do.St. Olai Sogn, Hjørring A.hans Kone Ole Christian Mikkelsen24ugiftBjergby Sogn, Hjørring A} deres Mette Barbara Mikkelsdatter21do.her i Sognet} Børn Nielsine Caroline Jensen 1do.do.Datters Datter Maren Jensdatter53Enkedo.Indsidderske, som lever af ubestemtHænders Gerning Ane Johanne Madsdatter22ugiftLendum Sogn, Hjørring ASøsters Datter, lever af sine Hænders Gerning Marie Valentinsdatter44EnkeUgilt Sogn, Hjørring Alever af hendes Hænders Gerning
Barns ægteskabOle Christian MikkelsenMette Marie AndersdatterVis familie
Type: MARR
fra 1. januar 1849 til 1. januar 1850 (Alder 52 år)

Delt note: Sensitive:0
FolketællingMikkel OlesenVis familie
Type: CENS
1. februar 1850 (Alder 53 år)
Delt note:
Sensitive:0 1850.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen i Tårs sogn 1. fwbr. 1850 FKT mikrofilm 1850, kort nr. 449 Byernes og Stedernes Navne:Taars Hede1 Hus2 Familier NavnAlderStandFødestedFamilieposition, Erhverv ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Mikkel Olesen51giftThornby S., Hjørring A.Smed, Huusfader Mariane Christensdatter57giftSt. Olai S., Hjørring A.Hans Kone Henrik Jensen26giftSerritslev S., Hjørring AIndsidder, Dagleier Mette Barbara Mikkelsdatter26gifther i SognetHans Kone Nielsine Caroline Jensen 6- -do.} deres Jens Christian Henriksen 1- -Serritslev S., Hjørring A} Børn.
Død
Type: DEAT
6. december 1855 (Alder 59 år)
Delt note:
Sensitive:0 1855.12.06 Død Udskrift af Tårs sogns kirkebog 1846-1862 LAN C 59 A - 15 Døde. Qvindekjøn. Lbnr.:30 Dødsdagen:1855, 6te Decbr. Begravelsesdagen:17de Decbr. Afdødes Navn:Mariane Christensdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Hmd. Mikkel olesens Kone af Taarshede, født i Høien i Sct. olai Sogn, Faderen Christen Pedersen. Afdødes Alder:63 Aar. Anm.:- - -
Begravelse
Type: BURI
17. december 1855 (11 dage efter dødsfald)
Delt note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Familie med forældre - Vis familie
far
mor
Ægteskab:
hende selv
Familie med Mikkel Olesen - Vis familie
ægtemand
hende selv
Ægteskab: 5. januar 1821Bjergby kirke
3 måneder
søn
3 år
datter
Mikkel Olesen + Mariane Sørensdatter - Vis familie
ægtemand
ægtemand’s hustru
Ægteskab: 30. september 1864Tårs kirke
stedsøn
3 år
stedsøn
-5 måneder
stedsøn

Dåb
Sensitive:0 1796.03.13 Barnedåb Udskrift af Hjørring, Sct Hans og Sct Olai sognes kirkebog 1780-1804 LAN C 057 A - 03 Barne-Daab og Barsel-Qvinder udi Ste Olai Sogn 1796 Martii d. 13de - Christen Jensen Brønderup og Hustrue Barbara Stephansdatter ved Højene Mariane QF. Ole Jensens Kone i Nørum, naunl. Johanne Sørensdatter, Helvig Nielsdatter i Præstegaarden MF. Niels Erichsen i Winstrup, Hans Michelsen i Schibsby, Lars Larsen ved Højene
Folketælling
Sensitive:0 1801.02.01 Folketælling Udskrift af Sct Olai sogns folketællingsliste 1801 CD DDA DDD 1801 Byernes og Stedernes Navne:Høyene3. Familie NavnFamiliepos.AlderStandErhverv, Næringsvej ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Christen JensenMand43giftHusmand med Jord og Hjulmand Barbra Stephansdatterhans Kone40gift Mariane Christensdatter} deres 5ugift Jens Petter Christensen} Børn 1ugift
Konfirmeret
Sensitive:0 1811.04.21 Konfirmation Udskrift af Hjørring, Sct Hans og Sct Olai sognes kirkebog 1804-1814 LAN C 57 A - 04 Fortegnelse over den til 1ste Søndag efter Paaske i Aaret 1811 af Sognepræsten konfirmerede Ungdom i Hjørring, St. Hans og St Olai Menigheder Piger No.:11 Barnets NavnMariane Christensdatter Alder:14 Fødested:s. St <Højene> Faderens Navn:Christen Jensen
Ægteskab
Sensitive:0 1821.01.05 Vielse Bjergby sogns kirkebog 1814-1843 LAN C 61 - 04 Copulerede Brudgommens Navn, Alder, Stand, Håndtering og Opholdssted:Ungkarl Mikkel Olesen fra Harrekiær, Bjerbye Sogn, 22 Aar Brudens Navn, Alder, Stand, Håndtering og Opholdssted:Pige Mariane Christensdatter fra Høiene i Sct. Olai Sogn, 24 Aar. Hvem Forloverne ere:Selveiergaardmand Anders Poulsen og Olle Mickelsen Degn i Harrekiær. Vielsesdagen1821, d. 5. Januar Vielsesstedet:I Kirken Anm.- - -
EVEN
Sensitive:0 1825.11.15 Vidneafhøringer Udskrift af Hjørring købstads og Vennebjerg herreds politiprotokol 1824-1831 LAN B27A - 79. Anno 1825 den 15de Novbr. blev i Overværelse af Vitterlighedsvidner Anders Wenneberg og Niels Danielsen nedsat en Forhørsret paa Raadstuen i Hjørring for i Følge Amtets Skrivelse af 1ste i d. M. at modtage Oplysning angaaende formeentlig forøvet Tyverie af Mikkel Olesen Dahl af Taars Sogn. Amtets Skrivelse blev fremlagt og er saal.: ## Det deri nævnte Forhør fra Børglum-Jerslev Herreders Politieret blev paategnet til Vedfølge. Dommeren bemærkede foreløbig, at han har maattet anstille Undersøgelse om saavel Peder Krattets Opholdssted, som i Anledning af Hr Degners i det fremlagde Forhør indlemmede Skrivelse om hans da havende Karles nuværende Opholdssteder, hvilket er Aarsagen til at Forhøret ikke før nu har kundet foretages. Efter Indkaldelse fremstod da 1. Peder Krattet, nu tjenende Svend Westergaard i Tolstrup i Uggerbye Sogn, som forklarer: at han for 4 Aar siden til afvigte Sommer at regne opholdt sig hos Christen Madsens Enke i Boelet i Snevre Bye, Bierbye Sogn, hvilken Enkes Søn Christian nu forestaaer Gaarden, og samme Tid boede Mikkel Olesen der i Byen. Han byttede da en Trøje med Deponenten, og erholdt en lysseblaae Vadmels kort Trøje med opstaaende Krave, hvorimod Deponenten igien bekom en mørk Vadmels eller Klædes Trøje, Couleuren kan han ikke bestemt erindre, ligesom han ei heller kan erindre om han tillige erholdt en Barberkniv. Den hos Mikkel Olesen Dahl efter forberørte Forhør forefundne Trøje blev Deponenten forevist, men han erklærer ikke at kan bestemt sige, om det er den, Mikkel af ham bekom eller ikke, da den nu i første Fald er omfarvet, men ved her i Retten at prøve Trøjen forekommer det ham ikke at være den, han lod Mikkel faae, da denne var vel lille og snæver til Deponenten, men nærværende Trøje derimod er fuldkommen vid og stor, og endog for vid paa Ærmerne. - Paa Drættet kan han ikke heller kjende Trøjen. - Saavidt han erindrer var det inde i Mikkel Olesens da iboende Huus i Snevre, at Handelen foregik, men erindrer ikke om Konen da var tilstæde eller ikke. - Dimitteret med den Bemærkning af Dommeren, at der var modtaget Efterretning fra Sognefogden i Taars Sogn om at Mikkel Olesen, der reiser omkring for at feie Skorstene og tage Huden af Heste ikke har været at træffe siden Indkaldelsen, hvorefter han i Dag skulle tilligemed sin Hustrue have mødt, var kommet Sognefogden tilhænde, og da de saaledes ikke nu vare tilstæde kunne følgelig ingen Forklaring af dem eller Confrontation med de i Dag mødte Deponentere erholdes eller finde Sted. 2. Peder Pedersen, forhen paa Fuglsig, men nu i Lendum Sogn i Bødkerhuset, forklarede: at han i Forening med Christen Hansen, saaledes som Hr Degners Skrivelse ommelder, begav sig til Mikkel Dahls Huus og der fandt den nu omhandlede, ham Natten til den 20. Juli d. A. frastiaalne Trøje, der er den samme, som nu her er tilstæde, og som Deponenten med Eed kan bekræfte at være sig tilhørende, da den, uagtet at den, siden den blev ham frastiaalet, er farvet mørkere og har været opsprækket, dog er kjendelig nok, tillige paa Drættet, uagtet at der er sadt nogle andre Stykker i under Forstykket. Berørte Trøje har Dep. kjøbt at Christen Olesen, ogsaa paa Fuglsig, midt i Marts Maaned sidst, og denne kjender ogsaa Trøjen. - Da Dep var i Mikkel Dahls Huus, sagde desuden baade han og Kone, at hun, nemlig Konen, havde gjort Trøjen til ham, uden da at foregive at have bekommet den af Peder Krattet. - Da Dep. og Christen Hansen tog Trøjen forlangte Mikkel Dahl Mænd hentet for at være Vidner til, at de tog den, men dette sagde de behøvedes ikke, hvorimod de forlangte af ham at følge med til Sognefogden, som boede omtrent en halv Fjerdingvei derfra, men det ville han ikke. Samme Nat, som Trøjen blev stiaalen, blev Hr Degner og frastiaalet en Høelee med Drag og 1 Rive, den første hængende i Tærskeladen ved Trøjen og den anden hængende i Vognhuset tæt ved. Dørrene var ikke laasede, men kun lagde Stene udenfor, paa det Vinden ikke skulle blæse dem op-. - Høeleedraget fandtes Dagen efter strax uden for Fuglsig. Trøjen var af 1 Rbd. Værdie i det Mindste, da den blev Deponenten frastjaalen, men nu er den ringere, da den ikke er slidt saa lidet og i det Mindste 3 Mk. ringere, for hvilket Beløb Deponenten paastod Erstatning. - Dimitteret 3. Christen Hansen tjenende paa Fuglsig deponerer, at det er ham bekjendt som Medtjener med forrige Dep. at denne saaledes som han har forklaret, blev i afvigte Sommer frastiaalen en kort blaae Vadmels Trøje og da Christen Olesen, ogsaa paa Fuglsig, af hvem Peder Pedersen havde faaet Trøjen, berettede at have seet Mikkel Dahl gaae med samme, saa begav Dep. og Peder Pedersen sig til dennes, nemlig Mikkels, Huus i Taars, og der fandt Trøjen, der er den samme, som nu her i Retten er forevist, og hvorefter passerede og blev af Mikkel og Hustru foregivet saaledes som forrige Deponent har udsagt, med hvem Dep. forøvrigt var aldeles overensstemmende, ogsaa i Henseende til den fra Hr. Degner frastiaalne Høelee med Drag og Rive, samt at Draget Dagen efter blev fundet uden for Gaarden. - Da Trøjen er omfarvet saa kan Deponenten ikke med Vished sige, om det er den, der er Peder Pedersen frastiaalen. - Dimitteret. 4. Christen Olesen, nu boende paa Fuglsig Mark, veed ogsaa at Hr Degner blev som omforklaret frastiaalet en Høelee med Drag og en Rive, samt at Draget Dagen derpaa blev fundet uden for Gaarden, ligesom og at den afhørte Deponent Peder Pedersen samme Nat blev frastjaalet en kort blaae Trøje, hvilken han i Martii Maaned sidst afkjøbte Deponenten for 1 Rbd, det den og var fuldkommen værd, og det er bestemt den samme Trøje, som er fundet hos Mikkel Olesen og nu her i Retten er tilstæde, hvilket Deponenten tør med Eed bekræfte, da alene Drættet under Forstykkerne er noget andet end det der da var under Trøjen. Deponenten tjente paa Fuglsig samme Tid som Mikkel Olesen, og han gik da i en kort lyseblaae Trøie med opstaaende Krave, som maaske vel kan være den han har bekommet af Peder Krattet, men den var ikke som den nu omhandlede Trøje, blandt andet var den opslidt og lappet paa Underærmerne samt ogsaa mindre. Saaledes som Hr. Degners Skrivelse ommelder, saa Deponenten Mikkel Olesen gaae i Trøjen, og han kjendte den da strax. Peder Krattet, som endnu ved Forhøret var tilstæde, tilføier, at den Trøie, Mikkel fik af ham, da var temmelig meget slidt, og det er som meldt nu paa 5te Aar, siden Byttet skeede. 5. Proprietair Degner erklærer intet videre at vide, end hvad hans Skrivelse indeholder, og hvad der nu er forklaret af de trende sidst afhørte Deponenter. Den ham frakomne Høelee og Rive var af Værdi 2 Rbd. 1 Mk. Sedler og Tegn, Draget som er erholdt tilbage ikke indbefattet. Første Deponent forklarer, at han ikke erindrer, at Mikkel Olesen var berygtet for Tyverie, da han boede i Snevre, og Deponenterne Peder Pedersen og Christen Hansen tilkjendegav ikke at have kjendt noget til ham eller hans Rygte, hvorimod 4de og 5te Deponentere ansee ham mistænkt for et Hylster og en Spinder til en Fiilskrue samt en Fiil og en Koldmeisel, der blev borte strax efter at han havde forladt sin Tjeneste paa Fuglsig til 1. Novbr. f. Aar. Samtlige Deponentere bleve derpaa endelig dimitterede og Forhøret udsat til Tirsdagen den 22de i d. M. til hvilken Tid Mikkel Olesen og Hustru atter ere foranstaltede indkalte. S. Poulsen Anders WennebergNiels Danielsen M. f. P. M. f. P. - - - o o o - - - 1825.11.15. forhør Udskrift af Hjørring købstads og Vennebjerg herreds politiprotokol 1824-1831 LAN B 27 A - 79. Samme dag den 15de November om Eftermiddagen continuerede forberørte Forhør i Overværelse af de nævnte Vitterlighedsvidner, da Mikkel Olesen Dahl og Hustrue imidlertid ankom og fremstod da først Mikkel Olesen Dahl og blev foreholdt første Deponents Forklaring, hvorpaa han erklærer, at denne og, som det fremlagte Forhør ommelder, fik en Barberkniv i Bytte, hvilket Peder Krattet dog endnu ikke kan erindre efterat være med Mikkel Olesen confronteret. Han blev dernæst foreholdt de øvrige Deponenteres afgivne Forklaringer, men benægter at have stjaalet enten den meerommeldte Trøje eller den ligeledes meerommeldte Høelee og Rive, da Trøjen, som han ved nu at vorde den forevist, erkjender at være den samme som Peder Pedersen og Christen Hansen toge i hans Huus, er som omforklaret bekommet af Peder Krattet, og uagtet de forhen afhørte Deponentere Peder Pedersen og Christen Olesen vedblive deres Anbud om at kunne beedige deres Forklaringer og see Mikkel Olesen lige i Øjnene, som man kalder det, at Trøien er solgt af den sidste til den første, vedbliver dog Mikkel Olesen sin Benægtelse. - Mikkel Olesen er iøvrigt enig med Peder Krattet udi, at det var 4 Aar afvigte Sommer siden, de som omforklaret byttede Trøjer, hvorimod han ikke vil vedgaae at Trøjen da var mere end halvslidt, hvilket Peder Krattet dog paastaaer, eller i det mindste at var tyndslidt, men der var ikke Hul paa den. - Fremdeles benægter Mikkel Olesen at have sagt til Deponenterne Peder Pedersen og Christen Hansen, at hans Kone havde gjort Trøjen, men derimod at hun havde gjort Trøjen om, men disse Deponenterer erklærer bestemt, at han ikke sagde, at den, nemlig Trøjen, var gjort om, men alene at den var gjort af hans Kone, hvorved de forstode, at hun havde gjort Trøjen og de tilføie endnu, at de ved nøjere Eftertanke erindrer, at det af Konen blev sagt, at hun havde gjort til Trøjen og syet den til ham, men dette benægter Mikkel Olesen med Frækhed og siger at Deponenterne vil hjælpe sig med Spidsbubestræger. - Mikkel Olesen ansaae Trøjen i sin nærværende Tilstand for at være af Værdie 5 Mk. Tegn. - Foregiver ellers at have til Peder Pedersen og Christen Hansen sagt, at have bekommet Trøjen af Peder Krattet, men dette benægter disse med Bestemthed. Igien fremstod Mikkel Olesens Hustrue Mariane Christensdatter, som benægter at have sagt at have gjort den ommeldte Trøje, men alene at have omgjort den, ligesom hun og paastaaer at Trøjen er bekommet af Peder Krattet, og at dette blev sagt berørte Peder Pedersen og Christen Hansen, men de vedblive deres deres Forklaring som sandfærdig, og nøiere Overensstemmelse imellem dem var ikke at erholde. - Deponentinden erklærer, at hun vel hørte hendes Mand ikke ville gaae med til Sognefogden, men Aarsagen dertil var alene den, at han ikke kjendte Personerne eller turde gaae med dem. Hun kjender, at den her i Retten tilstædeværende Trøje er den samme, som af Peder Pedersen og Christen Hansen blev taget i hendes Huus, og hun erklærer ikke at forstaae sig paa, hvad Trøjen kan være værd, dog anseer hun den ikke at være af en Rbd. Værdie. Hun blev flere gange advaret af Dommeren om at indeholde med de mange Eder, hun under sin afgivne Forklaring lod falde, og blandt andet betydet, at hun maatte iagttage vedbørlig Sømmelighed og Ærbødighed saavel her som om hun var i Kirken, hvortil hun svarede, at dette kunne hun ikke troe, thi blev hun paa Grund af Lovens 1. Bog 12 Capt. 4. Art. mulkteret paa 1 Qvintin Sølv, som hun haver at præstere inden hun gaar her af Tinget eller i andet Fald endvidere være ifalden Mulkt efter allerhøjstbemeldte Lovsted. - Dernæst erklærede Deponentinden at kunne med Thomas Leedet og Hustrue i Taars bevise, at de, nemlig hun og Mand, havde omqvæstionerede Trøje førend Peder Pedersens Trøje blev bortstjaalet, og at de ikke havde nogen anden Trøje, da han, nemlig hendes Mand, maatte Laane en Kjol af Thomas Ledet, medens Trøjen blev omgjort. Den lyseblaae Trøje, hendes Mand gik i da han tjente paa Fuglsig var af en gammel Kjole, men da havde han og nærværende Trøje, men hun erindrer ikke, om han brugte den paa Fuglsig. - I Anledning heraf erklærede 4. Deponent Christen Olesen, at han ikke saae Mikkel Olesen bruge anden Trøje, medens han opholdt sig paa Fuglsig end den ommeldte lappede. Endelig benægter Deponentinden at hendes Mand hende vitterligt har stiaalet nogen Høelee eller River fra Degner. - Igien blev Manden, Mikkel Olesen fremstillet og forklarer, at han ikke kan erindre , om han har brugt den af Peder Pedersen bekomne Trøje det Aar, han tjente paa Fuglsig, og han havde da desuden ei anden Trøje end den af hans Kone ommeldte gamle blaae Trøje, der var af en Kjole. - Han erklærer, at han ikke ville følge med Peder Pedersen og Christen Hansen til Sognefogden, fordi det var om Aftenen og han ikke kjendte dem. Christen Hansen og Peder Pedersen tilkiendegav, at det er rigtigt, at det var om Aftenen strax der var tændt lys, at de vare hos Mikkel Olesen eller imellem Kl. 7 og 8, hvilket denne og troer at være rigtigt. Dernæst forklarer Mikkel Olesen være 26 Aar gammel 8 dage før næste Juul, født i Sønder Tornby paa Borrebak af Forældre Huusmand Ole Mikkelsen og hustru Mette Jørgensdatter, døbt i Tornby Kirke og konfirmeret sammesteds, da han var 16 Aar gammel af daværende Sognepræst Hr. Jensen, har siden tjent et Aar paa Kjærsgaard i Tornby Sogn hos daværende Proprietair Bergh, hvem han og har tjent et Aar forhen. Det Vinter han gik til Confirmation saavel som Sommeren derefter tjente han Svend Lund i Kjøbsted, derpaa Christen Eriksen i Vinstrup i Sct. Olai Sogn et Aar og derpaa afdøde Poul Iversen i Søndermølle i Skallerup Sogn et Aar, hvorpaa han blev givt med sin nuhavende Hustrue, og de have siden boet i Hverrekiær og Snevre i Bierbye Sogn samt i Dahl i Taars Sogn og boer nu i et Huus paa Taars Fælled. I deres Ægteskab have de avlet 3 Børn, af hvilke et er død, men tvende, nemlig en Søn Ole Christian i 5te Aar og en Datter Mette Barbara i 2det Aar, lever. Han er indført i Taars Sogns Lægdsrulle som Søelimit. Middel af Vext og Bygning, dog lav, kuns omtrent 60 Tommer, lysagtigt Haar, blaae Øjne. Erklærer iøvrigt ligesom hans Kone, at kunne med Thomas Leedet bevise at have havt meeromhandlede Trøje førend den Tid, at der skal være stiaalet en Trøje fra Peder Pedersen, og igjentager saaledes atter sin forhen gjorte Benægtelse. Tilføier iøvrigt ikke før at have være tiltalt eller straffet for nogen Forseelse. Derefter fremstod igien Mikkel Olesens Hustrue Mariane Christensdatter, som endvidere forklarer at være 31 eller 32 Aaar gammel ved Maidagstider sidst, født ved Højene i St. Olai Sogn af Forældre Christen Jensen og Hustru Barbara Stephansdatter, døbt i St. Olai Kirke og confirmeret i Hjørring Kirke da hun var 15 Aar gammel af Hr. Wulff, gik derpaa omkring med en Skræder, som syede paa flere Steder i Landet i noget nær 2 Aar, men søgte Altergaang i St. Olai Kirke, da hun havde Tilhold hos sine Forældre, havde derpaa som Skræderpige Tilhold hos Anders Jensen i Vellingshøj 2 à 3 Aar, tjente derefter Jens Bidstrup her i Hjørring et Aar og kom derefter til Søndermølle og var der et Aar, hvorpaa hun, som hendes Mand har forklaret, blev givt med ham. Har ikke før været tiltalt eller straffet for nogen Forseelse. Deponenten Christen Olesen fremfører endnu, at Søren Nielsen boende paa Dahls Mark i Taars Sogn, har sagt til Dep. at Mikkel Olesen har afvigte Høst lagt en stærk halvslidt Høelee ind i dennes Lade over Loen, da det regnede, og det ansees saaledes fornødent at erhverve Oplysning af bemeldte Søren Nielsen meddelt. Mikkel Olesen erklærer, at den ommeldte Høelee, som var gammel, siden er taget istykker til en Lynglee og en kniv, med samme arbeidede han i Høsten hos Søren Poulsen i Taars. For at erholde de Forklaringer indhentede, som Forhøret giver Anledning til, blev dette indtil videre udsat. S. Poulsen Anders Wenneberg Niels Danielsen, m.p. P.
EVEN
Sensitive:0 1825.11.22. Retsmøde Udskrift af Hjørring købstads og Vennebjerg herreds politiprotokol 1824-1831 LAN B 27 A - 79. Anno 1825 den 22de November blev nedsat en Politieret paa Raadstuen i Hjørring i Overværelse af Vitterlighedsvidner Thomas Huus og Niels Danielsen, og da foretaget 1. Sagen indklaget af Tjenestekarl Christen Pedersen imod Sognepræsten Hr. Smidt i Sindal (ikke refereret her). 2. I Sagen indklaget af Jens Pedersen Hastrup på Bøgsted imod Lars Jensen [Knorbjerg] blev afsagt saalydende Dom (ikke refereret her) 3. Det den 15de i d. M. paabegyndte Forhør angaaende formeentlig forøvet Tyverie af Mikkel Olesen Dahl, og fremstod da efter Indkaldelse 6. Thomas Jensen Ledet, hos hvem Mikkel Olesens Hustrue har været tilhuse omtrent Aar, medens Manden for et Aarstid siden tjente paa Fuglsig, og de havde da en gammel kort mørkeblaae Trøje, som de sagde at have faaet af Peder Krattet, men om det var den her i Retten tilstædeværende, kan Deponenten ikke bestemme eller sige noget om, eller veed om Mikkel Olesen havde mere end een Trøje, men denne laante en Gang i afvigte Sommer en Kjole af Deponenten en Dags Tid, da det sagdes, at Konen var ved at omgjøre en Trøje til ham, og videre Oplysning kan Deponenten ikke afgive, da han ikke en Gang ved at have seet fornævnte her tilstædeværende og ham nu foreviste Trøje hos Mikkel Olesen eller dertil at have lagt Mærke. 7. Forrige Deponents Hustrue Maren Christensdatter, der var aldeles overensstemmende med hendes Mand og vidste intet mere til oplysning. 8. Søren Poulsen i Taars forklarer, at Mikkel Olesen i afvigte Høst var hos ham i Arbeide i 2 Dage og høstede da med sin egen Høelee, som var halvslidt efter hvad Deponenten observerede, men han havde den ikke i sine Hænder eller saa noget Mærke eller Stemp paa den og ville saaledes ikke nu være i Stand at sige, om det var samme Høelee om den endog blev ham forevist. Mikkel Olesen fremkaldtes og foreviste de Stykker, som han ved Forhøret sidst foregav, at den Høelee, han i Høst sidst har brugt hos Dep. Søren Poulsen er hugget i, men denne erklærede ikke at kunne sige om disse Stykker var af berørte Høelee eller ikke. Berørte Mikkel Olesen blev derpaa foreholdt 6. og 7. Deponenteres Thomas Ledets og Hustrues Forklaringer, der gaar ud paa, at de ikke som Inqvisiten og Hustrue have foregivet, kunne bekræfte, at den Trøje, Deponenten Peder Pedersen har vedkjendt sig, var i deres Besiddelse, førend Trøjen skal være ham frastiaalen, og hans Benægtelse maae saaledes ansees saameget mere urigtig, samt at vedgaae Sandhed, da det at fornægte samme ellers ogsaa vil vorde taget i Betragtning som en skærpende Omstændighed, men desuagtet vedblev han endnu sin Benægtelse. Igien fremstod 9. Søren Nielsen paa Dahls Mark, som forklarer, at Mikkel Olesen først i afvigte Høst en Aften, han gik hjem fra Arbeide og det regnede, lagde en Høelee ind i Deponentens Lade, da han ikke ville bringe den med sig, samt hentede den igjen Morgenen derpaa. Efter Deponentens Skjøn var det en omtrent halvslidt Høelee, men han lagde ellers ikke Mærke til hvorledes den saa ud, og kan saaledes ikke bestemme om de foran nævnte ham foreviste Stykker kunne være af berørte Høelee. - Vidste ellers intet til Oplysning, og saavel denne som de forhen afhørte trende Deponenter erklære, at Mikkel Olesen i den Tid han har opholdt sig i Sognet ikke har været berygtet for Tyverie. 10. Christen Sørensen Ledet af Taars forklarer, at en hos ham fundet Høelee, som nu i Retten blev forevist, har han erholdet af Mikkel Olesen efter Høsten sidst og gav ham derfor en nye Høelee og fik tilbyttet et stykke Saugblad, hvilken her tilstædeværende Høelee Hr. Degner har vedkjendt sig som sin. Bemeldte Hr Degner, som vat tilstæde, fremstillede sine Tjenestekarle Lars Christian Christensen og Christen Olesen, der har tjent ham til afvigte 1ste November, og disse erklære, at de bestemt kunne kjende berørte dem nu foreviste Høelee at være den, der som forhen omforklaret er Hr Degner i afvigte Sommer frastiaalet, og Hr Degner fremleverer desuden en Høelee af samme Beskaffenhed som denne, begge gjort af Peder Andersen Smed her i byen, hvis Stemp eller Mærke findes paa den fremleverede, men er paa den hos Søren Ledet fundne udhamret, dog er det kjendeligt, at der paa denne har været et rundt Mærke, ligesom paa hiin befindes. Mikkel Olesen blev foreholdt foranførte Forklaringer, men han benægter ogsaa disse og foregiver at have for 3 paa 4 Aar siden kjøbt den nu hos Christen Ledet fundne af Inqvisiten ham tilbyttede nu her tilstædeværende Høelee af Støv-Anders eller Anders Thomsen, da boende ved Wogdrup i Taars Sogn, uden at han erindrer at nogen ved denne Handel var tilstæde, men Lars Christian Christensen og Christen Olesen vedblive deres Forklaringer som rigtige og saa sandfærdige, at de samme med Eed kan bekræfte. Meerberørte hos Christen Ledet forefundne Høelee ansaae denne af Værdie 8 Mk. men Mikkel Olesen mener, at den kuns kan ansees af Værdie 1 Rbd. og samme Formeening er og Rettens Vidner af, hvilket Hr Degner som tilstæde og antager som passende, da han ellers troede som forhen forklaret, at den var af større Værdie, siden han ikke egentlig kjender den og altsaa antog den for at være bedre. Da saa priliminæriter ingen videre Oplysning var at erholde saa bleve samtlige Deponenter demitterede og Forhøret sluttet, samt Mikkel Olesen med Arrest belagt og overgivet Arrestforvareren ti Bevogtning. I øvrigt bliver den Thomas Olesens <Fejlskrivning i politiprotokollen- skulle være Mikkel Olesens> Hustru dicterede mulkt af Qvintin Sølv at indbetale til næste nemlig Sindal Hospital med 6 S. Sølv, da Dommeren naturligvis aldeles renuncerer paa, hvad Loven deraf tillægger ham. S. Poulsen Niels DanielsenThomas Huus m. p. P. m. p. P
EVEN
Sensitive:0 1825.12.05. Retsmøde Udskrift af Hjørring købstads og Vennebjerg herreds politiprotokol 1824-1831 LAN B 27 A - 79. Anno 1825 den 5te December blev paa Raadstuen i Hiøring i Overværelse af Vitterlighedsvidner Niels Danielsen og Jens Mortensen nedsat en Forhørsret i Anledning af, at Mikkel Olesen Dahl af Taars Sogn, som den 22de i f. M. blev arresteret for Tyverie, i hvilken Henseende forhen er afholdt Forhør begyndt den 15de og sluttet den 22de i f. M. havde forlangt atter at maatte afgive Forklaring, og han blev da nu for Forhøret fremstillet uden Baand og Tvang og vedgik at havei Forening med sin Hustru Mariane Christensdatter en Nat før Høesletten afvigte Sommer paa Fuglsig bortstiaalet den under Forhøret omhandlede og ved samme foreviste Høelee, som er funden hos Christen Sørensen Ledet i Taars samt den ogsaa ommeldte Trøje, som Peder Pedersen, forhen paa Fuglsig, men nu i Lendum Sogn, har vedkjendt sig, og hvilken Trøje siden er omfarvet og omsyet. Saa blev og samme Tid af dem borttaget en Rive, hvoraf Hovedet er kommet i Stykker, men Skaftet er hjemme paa Inqvisitens Boepæl i Taars Sogn. De gik begge fra Hjemmet i den Hensigt at tage alene en Høelee, men Riven og Trøjen hængte paa samme Sted eller saaledes som under nævnte Forhør forklaret, nemlig i Tærskeloen og Vognhuset tæt ved, saa tog de ogsaa disse Dele med, men ikke mere, hvorefter han lagde Draget til Høeleen strax uden for Fuglsig, da han ikke behøvede det. Det var egentlig Inqvisiten, som tog Høeleen med Drag, men hans Kone tog Trøjen og Riven. Inqvisiten benægter, at have stiaalet eller borttaget det ved Forhøret den 15de i f. M. ommeldte Hylster og en Spindel til en Fiilskrue samt en Fiil og en Koldmeisel, der skal være bortkommet ved Fuglsig. Inqvisiten er iøvrigt forvisset om, at hans Kone vil gjøre samme Tilstaaelse som han. Da det var Dommeren bekjendt, at der var anordnet Action imod Mikkel Olesen, saa ansaae han det til Sagens hurtigere Fremme rigtigst nu at afslutte nærværende Forhør, for at det kan vorde Actor indhændiget, endogsaa med Hensyn til, at de under Sagen afhørte Deponentere efter hvad der nu er vedgaaet formentlig ikke behøver at beedige deres Forklaringer, og Sagen altsaa ikke vidtløftiggjøres ved at indstævne dem. Konens Mariane Christensdatters Forklaring kan da nærmere enten ved et særskilt Forhør eller under Hovedsagen modtages. Forhøret blev saaledes sluttet. S. Poulsen Niels Danielsen Jens Astrup m. p. P. m. p. P.
EVEN
Sensitive:0 1825.12.08 Forhør Afskrevet efter Horne Herreds provsteretsprotokol 1692-1801, Denne protokol er i perioden 1816-1840 benyttet som ekstraretsprotokol for Hjørring købstad og Vennebjerg herred. LAN C 5 - 01 Anno 1825, den 8de December .. .. .. .. ..... . . ...imod Michel Olesen Dahl igjen foretaget i Overværelse af Vitterlighedsvidner Kragh og Niels Danielsen, da Tiltaltes Hustrue Mariane Christensdatter nu var kommen til Stæde og hun fremstod og gjorde en aldeles lige Tilståelse, som hendes Mand under Forhøret den 5te i d. M., i Dag fremlagt , hvilket nu blev hende foreholdt, har afgivet. Hun var derhos overensstemmende i et og alt med hendes Mand udi den af ham i Dag inden Retten afgivne Forklaring om Anledningen til Tyveriet, og deres ringe Vilkaar samt at Porten paa Fuglsig Lade stod aaben, da Tyveriet begaaet m. v. som Manden har udsagt, dog har hun ikke seet, at hendes Mand har udhamret Stempet eller Mærket paa Høeleen eller erindrer der imellem dem derom har været talt. - Imod den paa Tingene satte Værdie har hun intet at erindre, ligesom ei heller imod at Høeleen og Trøjen udleveres deres Ejere. Iøvrigt vedgaaer hun de under Sagen fremlagde Præsteattester forsaavidt hende vedkommer som rigtige, og erklærer, at hun ikke nøjagtig vidste om hun var 30 Aar eller derover, men erfarer nu af Præsteattestenat hun først fylder sit 30te Aar i næstkommende Martii Maaned. Det i fornævnte Forhør omtalte Hylster og Spindel m. v. veed hun intet til Oplysning om, eller har seet disse Ting hos hendes Mand. Da saa ingen Anledning var til videre Oplysnings Erhvervelse, saa blev Mariane Christensdatter tilladt at bortgaae i Betragtning af, at hun har smaae Børn hjemme, hvorpaa Sagen henstaar til næstkommende Mandag den 12te i d. M. Kl. 10 Formiddag. S. Poulsen - - - o o o - - - O O O - - - o o o - - - Dokumenter fremlagt i Vennebjerg herreds ekstraret d. 8. dec. 1825 i sagen justitien vs. Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter af Tårs. Afskrevet efter dokumenter i arkivpakken Dokumenter til ekstra og gæsteretsprotokol for Hjørring Købstad og Vennebjerg Herred 1825-1831 LAN B 27 A - 70 A. Amtets beskikkelse af prokurator Holm som aktor i sagen. Til som Aktor at tiltale og erhverve Dom over Mikkel Olesen af Dahl eller Taars Fælled, som efter hoslagte 2de Forhører formeentligen har gjort sig skyldig i Tyverie, bliver Deres Velædelhed hermed beskikket, og har jeg som Defensor for Tiltalte under Dags Dato udnævnt Prokurator Westerbye. Hjørring. den 29. November 1825 Graah. Til Hr Prokurator Holm. Påtegning. Fremlagt i en Ekstraret paa Raadstuen i Hiøring den 8. December 1825. S. Poulsen. - - - o o o - - - B. Amtets beskikkelse af Prokurator Westerbye som defensor i Sagen. Da jeg under Dags Dator har beskikket Prokurator Holm til som Aktor at tiltale og erhverve Dom over Mikkel Olesen af Dahl eller Taars Fælled for Tyverie, saa bliver Deres Velædelhed hermed udnævnt til Defensor for den Tiltalte. Hjøring d. 29. November 1825 Graah. Til Hr. Prokurator Westerby. Påtegning: Fremlagt i en Ekstraret paa Raadstuen i Hjørring den 8de December 1825. S. Poulsen.. - - - o o o - - - C. Dommerens cirkulationsskrivelse til vedkommende sognepræster vedr. Mikkel Olesens og Mariane Christensdatters Vandel m.m. Michel Olesen og Hustru Mariane Christensdatter af Dahl i Taars Sogn have under et over dem for formeentlig forøvet Tyveri optaget Forør forklaret, nemlig: 1. Manden: at være 26 Aar gammel 8te Dage før næste Juul, født i Sønder Thornbye paa Borrebak af Forældre Huusmand Ole Michelsen og Hustru Mette Jørgensdatter, døbt i Thornbye Kirke og confirmeret sammested, da han var 16 Aar gammel af daværende Sognepræst Hr. Jensen, har siden tjent et Aar paa Kjersgaard i Thornbye Sogn hos daværende Proprietair Bergh, hvem han og tjente et Aar forhen. Det Vinter han gik til Confirmation saavelsom Sommeren derefter tjente han Svend Lund i Kiøbsted i samme Sogn, derpaa Christian Eriksen i Winstrup, Ste Olai Sogn et Aar, og derpaa afdøde Poul Iversen i Sønder Mølle i Skallerup Sogn et Aar, hvorpaa han der blev givt med sin nuhavende Hustrue Mariane Christensdatter, og de have siden boet i Hvirrekier og Snevre i Bierby Sogn samt i Dahl i Taars Sogn. - Har ikke været tiltalt eller straffet. 2. Konen: at være 31 eller 32 Aar gammel ved Mikkelsdagstider sidst, født i Høyene i Ste Olai Sogn af Forældre Huusmand Christen Jensen og Hustrue Barbara Stephensdatter, døbt i Ste Olai Kirke og confirmeret i Hjørring Kirke, da hun var af 15 Aar gammel af Hr Wulff, gik derpaa omkring med en Skræder, som syede paa flere Stæder i Landet i noget over 2 Aar, men søgte Altergang i Ste Olai Kirke, da hun havde Tilhold hos sine Forældre. Havde derpaa som Skræderpige Tilhold hos Anders Jensen i Wellingshøy 2 à 3 aAar, tjente derefter Jens Bidstrup her i Hiøring 1 Aar og kom derefter til Søndermølle og var der 1 Aar, hvorpaa hun, som hendes Mand har forklaret, blev gift med ham. Har ikke før været tiltalt eller straffet for nogen Forseelse. Og i Anledning af disse Forklaringer udbedes Dherrer Sognepræster for Bierbye, Thornbye, Skallerup samt Hjøring og Ste Olai Sogne Deres behagelige Attester her paategnet saasnart muelig meddeelt, hver for sit Vedkommende, om fornævnte Ægtefolks Alder, Daab, Confirmation og med hvilke Religionskundskaber, Vielse, Opførsel eller Forhold i enhver Menighed, og om det er bekjendt at nogen af dem har været tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse, og in specie Tyverie. Hjøring den 24de November 1825 S. Poulsen. S. T. Hr. Pastor Balling i Bierbye. Hr. Pastor Rostrup i Thornbye Hr. Pastor Gunst i Skallerup Hr. Provst Kabell i Hiøring. Bedes omsendt snarest mueligt ved Sognebud efter ovenanførte paa Convolutten antegnede Tour og fra Høyærværdige Hr. Provst Kabell mig behageligst tilstillet. S. Poulsen. 1. påtegning: Ao 1821 d. 5. Jan. er ovennævnte Michel Olesen ægteviet i Bierbye Kirke til Pigen Mariane Christensdatter af Højene i Ste Olai Sogn. De har boet i Hvirrekier og Sneure [siden v.....] og i samme Tid opført sig saa vel at ville give dem et godt Lov, det jeg og kan istemme. Hos mig var han i Foraaret og feiede Skorsten, gav mig Løfte at komme igjen til Efteraaret, og gid han var her. Bierbye Præstegaard d. 26. Novb. 1825. Balling. 2. påtegning: Anno 1799 den 27de January lod Ole Michelsen og Mette Jørgensdatter af Nørre Thornbye en Søn døbe i Thornbye Kirke som i Daaben erholdt det Navn Michel. Confirmeret i bemeldte Kirke i Aaret 1816 med temmelig god Kristendomskundskab. Mig er aldeles intet bekjendt om denne Persons Forhold. Dette attesteres paa Embeds Vegne af J. Rostrup, Sognets Præst. Thornbye Sogns Præstegrd. d. 27de Nov. 1825 3. påtegning: Om bemeldte Michel Olesen og Hustrue Mariane Christensdatter, som begge før deres Ægteskab tjente i Sønder Mølle i Schallerup Sogn veed jeg intet at anføre til Oplysning om deres Forhold, saasom de vare i Sognet før min Embeds Tid. Dette bevidnes paa Embeds Vegne af P. D. Gunst, Sognepræst. Scallerup Præstegaard d. 1ste Dec. 1825. NB! Dette Circulaire ankom d. 1ste Dec. 1825 Kl. 2 Eftermiddag. 4. påtegning: Mariane Christensdatter er døbt i St. Olai Sogn 13. Marts 1796, confirmeret 1811., findes sidste Gang til Alters i St. Olai Sogn 1819. Haver i Sognet intet ondt Rygte, ej heller, hvor hun har tient. Manden mindre bekjendt her. Hiøring Pstgd. D. 6. Decbr. 1825. S. Kabell. 5. påtegning: Fremlagt i en Extraret paa Raadstuen i Hiøring den 8de 1825 S. Poulsen. - - - o o o - - - D. Stævning til Michel Olesen Kaldseddel. Hvorefter Mikkel Olesen af Dahl eller Taars Fælled i Følge Amtets Ordre af 29de f. M. med lovligt Varsel indstevnes at møde for en Extraret paa Hjøring Raadstue den Tid Hr. Dommeren herpaategnet behagelig maatte bestemme for at være Tiltale og Dom undergiven i Anledning et af ham paa Fuglsig formeentlig forøvet Tyverie og under denne Sag at see Documenter og Beviisligheder fremlægge, være personlig Examination og Vidne-Confrontation underordnet, høre stævnte og ustævnte Vidner aflægge eedelig Forklaring samt Deduktion og Paastand til Strafs Lidelse efter Anordningerne samt at betale denne Actions foruden hans Arrest samt Omkostningerne paa Straffens Execution med hvad videre af et lovmedholdeligt justitaliter Søgsmaal dependerer. Til samme Tid og Sted indstævnes under Faldsmaalsstraf som Vidner for saavel at beedige deres under passeret Forhøer aflagte Forklaringer som at være yderligere Vidnesbyrd undergiven om hvad de maatte vide til Sagens Oplysning.: 1. Peder Krattet, tjenende Svend Vestergaard i Tolstrup i Uggerby Sogn. 2. Peder Pedersen i Bødkerhuuset i Lendum Sogn. 3. Christen Hansen, tjenende paa Fuglsig. 4. Christen Olesen, boende paa Fuglsig Mark. 5. Hr. Proprietair Degner paa Fuglsig. 6. Tiltaltes Hustru Mariane Christensdatter af Dahl i Taars Sogn 7. Thomas Jensen Ledet i Taars Sogn 8. Do.'s Hustrue Maren Christensdatter 9. Søren Poulsen, sammesteds. 10. Søren Nielsen paa Dahls Mark. 11. Christen Sørensen Ledet af Taars. Det anmærkes, at om forbemte Personer i Lendum og Taars Sogn ikke møder efter dette Stævnemaal, vil de blive indvarslet for deres Værneting i Frederikshavn og Sæbye ligesom at Tiltalte Mikkel Olesen bliver at stevne fra hans Arrest heri Byens Arresthuus. Saa anmeldes ogsaa dette Stevnemaal for samme Tiltaltes Defensor Hr. Prokurator Westerbye heri Byen. Forelæggelse og Lovdag er afskaffet ved Forord. 3. Juni 1796. Hjøring den 1ste Decbr. 1825, Holm, Actor i Sagen. 1. påtegning: Denne Kaldseddel er tilbageholdt ved det, at det mig senere bekjendt, at Hr. Dommeren har optaget Forhøer over Tiltalte, hvilket er mig i Dag tilstillet, dateret Gaars Dato, hvoraf erfares, at han har bekjendt de i det forrige Forhøer omtalte Tyverier; deraf følger altsaa, at forbenævnte Personers Forklaringer bliver overflødig og har altsaa ikkuns at anmode om Berammelse for Tiltalte med Defensor. Hjørring den 6te huius. Holm. 2. påtegning: Foranførte sag foretages ved en Extraret paa Raadstuen Torsdagenden 8de i denne Maaned Kl. 10. Formiddag Hiøring den 6te Dec. 1825. S. Poulsen. 3. påtegning: Anno 1825 den 6te December er forestaaende Kaldseddel af os som beskikkede Stævnevidner i Hjøring Kiøbstad lovlig forkyndet for Tiltalte Michel Olesen udi hans Arrest her i Byen samt for hans Defensor Hr. Procurator Westerbye, hvilket herved under den af os forhen aflagte Eed bekræftes med vore Hænders Underskrifter. Lars Kragh[. .] Østrup. 4. påtegning: Fremlagt i en Extraret paa Raadstuen i Hiøring den 8de December 1825. S. Poulsen. - - - o o o - - - E. Aktors anklageskrift. Til Extraretten paa Hjøring Raadstue den 8de Decbr. 1825 udi Justitssagen imod Mikkel Olesen af Dahl eller Taars Fælled. Herved har jeg den Ære at fremlægge A. Actionsordre af 29de f. M. B. Præliminærforhøer inden Børglum og Jerslev Herreders den 27. Okctr. sidst. C. Do. inden Wenneberg herred begyndt den 15de f. M. og D. Do. Do. af 5te dennes. Ingen vil kunde nægte mig, uden at fornægte Sandheden, efter at have læst Forhørerne Litra B og C sammenholdt med D, at Tiltalte jo er fuldkommen moden til en alvorlig Rævselse for om dette muelig kunde afholde ham i Fremtiden, ja! Hans elskede Kone og Medskyldige og Hælerske er det vist ikke mindre, men om hende faaer vi vel nærmere Anledning, naar Forhøer over hende paa nye er anstillet, til at tale et par Ord og derfor nedlægge Paastand ogsaa for hendes Vedkommende. Begges |: siger jeg imidlertid :| dumdristige Tyverie, at turde gaae til Fuglsig ind i sammes Lade og Vognhuus om Natten og herfra udtage: en blaa vadmels Trøje af Værdi 1 Rbd., Tjenestekarl Peder Pedersen tilhørende, og en Høelee med Drag, hvilket sidste blev slængt uden for Gaarden i en Eng, og en Rive af Værdi vel 8 Mk., Tiltaltes forrige Husbond Proprietair Degner tilhørende; at han herved afbenytter den Kjendskab til Localiteten sammesteds han havde erhvervet sig fra sin Tjenestetid af, som unægtelig forøger Farligheden. Begges under de trende første Forhører udviiste haarnakkede Nægtelse foreenet med Villie om at vildlede Retten ved saa fripostig at paastaa at have tilforhandlet sig Trøjen af Peder Krattet, fordi Tiltalte vidste for 4 à 5 Aar siden at have faaet en saadan af denne Mand. At Trøjen snildelig nok blev omformet, omsyet og nogle Klude paasadt for at gjøre den ukjendelig, ligesom Høeleen omtusket med en anden af Christen Sørensen Ledet, efter at Smeden, som havde gjort den, hans Mærke var udhamret, og da Tiltalte affordres Hjemmel til denne Høelee paaskyde en nu død Mand.. Alt dette med Meere røber største oplagt [Raads Raad] imellem dette særlige Ægtepar, og skjønt - efter hvad man endnu veed - første Gang antrufne i Tyverie, uagtet vel, som man seer af 4de og 5te Deponenteres Forklaring i Litra C., mistænkt for fleere, fuldkommen carakteriserer dem som Personer, det Offentlige maa kunde frygte alt af, ligesom ikkuns Arresten og det dermed forbundne Onde - jeg meener Samvittigheden og Eensomheden - har kundet bevæge Tiltalte til Sandheds Erkjendelse. Som Natmandsfolk er det bekjendt nok, at disse og enhver af dette Slags, har deres rigelige Udkomme, især ved det, at ikkuns saare Faae forretter slig Haandtering selv, skjønt ingen Vanære derved, saa langt fra Nøden kan præsummeres at have dreven dem til at blive Misdædere. Derimod beklagelig nok at som oftest ikkuns Afskum af Menneskeligheden befatter sig med sligt og derfor ikke sjælden hos Natmænd at spore slette Handlinger, men som netop ogsaa derfor maa anspore til at sætte Grænser for deres Havesyge og Ugjærninger. Thi paastaar jeg da Tiltalte Mikkel Olesen idømmes 1. Vand og Brødstraf af 6 gange 5 Dage og Nætter 2. tilpligtes at betale Igjæld og Skadeserstatning til Hr. Propt. Degner, Peder Pedersen og Christen Ledet 3. at betale denne Actions Omkostninger, indbefattet et passende Salair til mig og 4. hans Arrest og Straffens Executions Omkostninger hvormed Sagen under fornøden Reservation til Doms indlades. Hjøring ut supra ÆrbødigstHolm. Påtegning: Fremlagt i en Extraret paa Raadstuen i Hjøring den 8de December 1825 S. Poulsen.
EVEN
Sensitive:0 1825.12.12 Forhør. Afskrevet efter Horne Herreds provsteretsprotokol 1692-1801, Denne protokol er i perioden 1816-1840 benyttet som ekstraretsprotokol for Hjørring købstad og Vennebjerg herred. LAN C 5 - 01 Anno 1825 den 12te December blev Justitssagen imod Michel Olesen Dahl af Taars Sogn for Tyverie igjen foretaget ved en Extraret paa Raadstuen i Hjøring i Overværelse af Vitterlighedsvidnerne Niels Danielsen og Christen Jensen. Actor Holm mødte og producerede Kaldseddel, hvorefter han tiltalte ogsaa Tiltaltes Kone Mariane Christensdatter som Deeltager i Mandens Tyverie, hvilken han ikke i Gaar, det var Søndag, kunne faa udsendt til Forkyndelse, men da saavel hun som den hende beskikkede Defensor Hr Prokurator Westerbye her i Retten er tilstæde bad Comparenten præliminæriter om deres Erklæring om de ville antage Forkyndelsen eller ikke, og i modsat Fald bad om Opsættelse i saadant Øiemed i passende Tid. Kaldsedlen toges til Indlemmelse og er saalydende: ##. Kaldsedlen blev derpaa oplæst, og derpaa erklærede Mariane Christensdatter, som i Retten tilstæde, at hun ikke forlangte anden Forkyndelse, hvilket ogsaa Defensor, der nu fremlagde sin Defensions-Extenssionsordre, tilkjendegav. Defensionsordren lyder saal. ## Holm fremleverede her næst det udlaante Præliminairforhør af 5te dennes, ligesom han og producerede Amtets Extensionsordre af 10de paafølgende, samt et Forhør over Tiltalte ogsaa af 8de dennes. - Ordren til Indlemmelse og Forhøret til Actens Vedfølge, hvorhos det bemærkes, at fornævnte tvende Forhører ere de som omtales i meerbemeldte Amtsordre. Og da nu samme Præliminairforhør af 8de dennes sammenholdt med Forhøret af 5te forud og Sagens øvrige Omstændigheder tilstrækkelig oplyser at Tiltalte Mariane Christensdatter i et og alt fuldkommen har deeltaget med hendes Mand i alt, hvad der mellem dem har været talt og udøvet, baade før, under og efter Tyveriets Udøvelse, saa hun vistnok maae ansees med ham lige skyldig, desaarsag Comparenten henholdt sig i et og alt til sit Actions-Indlæg for Michel Olesens Vedkommende, ogsaa nu her Konen betræffende, idet han paastod hende med lige Straf anseet. - Actionsordren tages til Indlemmelse og er saalydende: ## Forhøret af 5te dennes, der forhen er fremlagt, modtages tilbage, hvorhos det af Actor nu fremlagde Forhør af 8de dennes blev paategnet til Vedfølge, hvornæst Dommeren fremlagde sin Skrivelse til Sognepræsten Hr. Høegh af 24de i f. M. med bemeldte Hr. Høeghs paategnede Attest, begge Dele saal. ## Arrestanten Mikkel Olesen blev i Retten fremstillet, og han og Hustrue forelæst den fremlagde Attest, hvortil de erklære, at deres Fortjeneste ikke har været saa megen som der vel kan være antaget og ikke mere end det høit Nødtøftige til dem og trende Børn, hvoraf de to ere smaae og det tredie død for henved 2 Aar siden. Angaaende Anførslen om Altergangen, da vedgaaes samme som rigtig, og i Henhold til hvad forhen af Manden er forklaret tilføier end yderligere, at det er først i det sidste Aar, han har befattet sig med Skorstensfeining o.s.v. og var ikke dermed som meldt kommet i Gang før for Kort Tid siden. - Iøvrigt vedgaaer de begge deres Tilstaaelser under de fremlagde Forhører. Defensor begjærede en passende Anstand og Udlaan eller Beskrivelse af Sagens Dokumenter. Defensors Begjæring blev tilstaaet, og Sagen henstaaer altsaa til næstkommende Onsdag Kl. 10 Formiddag. S. Poulsen. - - - o o o - - - O O O - - - o o o - - - Dokumenter fremlagt i Vennebjerg herreds ekstraret d. 12. dec. 1825 i sagen justitien vs. Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter af Tårs. A. Amtets udvidede beskikkelse af prokurator Holm som Aktor i sagen Da det af hoslagt tilbagefølgende 2de Forhører erfares, at Mikkel Olesen Dahls Hustrue Mariane Christensdatter har deeltaget i det Tyverie, hvorfor han ved min Skrivelse til Deres Velædelhed af 29de f. M. er begjært tiltalt, saa extenderes den Dem derved givne Actions-Ordre herved til under samme Sag tillige at tiltale bemelte Mariane Christensdatter for Tyverie. Hjørring den 10' Decembr. 1825 Graah Til Hr Prokurator Holm Påtegning: Fremlagt i en Extraret paa Raadstuen i Hjøring d. 12te Dec. S. Poulsen. - - - o o o - - - B. Amtets udvidede beskikkelse af prokurator Westerbye som defensor i sagen Da jeg efter herom fremkommen Oplysning om, at Mikkel Olesen Dahls Hustrue Mariane Christensdatter har deeltaget i det Tyverie, hvorfor han er sat under Tiltale, under Dags Dato har tillagt Prokurator Holm som Aktor i Sagen Ordre om under samme Sag tillige at tiltale bemelte Mariane Christensdatter for Tyverie, saa bliver den Deres Velædelhed under 29' f. M. meddeelte Defensions-Ordre herved extenderet til tillige at gjælde for sammes Vedkommende. Hjøring den 10' December 1825 Graah Til Hr. Prokurator Westerbye Påtegning: Fremlagt i en Extraret paa Raadstuen i Hjøring 12te December 1825 S. Poulsen. - - - o o o - - - C. Dommerens forespørgsel til sognepræsten for Ugilt-Tårs Menigheder, pastor Høeg. Angaaende Michel Olesen af Dahl og Hustrue Mariane Christensdatter, sidst boende i et Huus paa Taars Fælled, deres Forhold og Opførsel i den Tid, de have boet eller opholdt sig i Taars Sogn, og naar de sidst have sægt Alterets Sacramente, samt om det er Deres Velærværdighed bekjendt, at de, eller nogen af dem, forhen har været tiltalte eller straffede for nogen Forbrydelse, og navnligen Tyverie, udbedes behageligst meddeelt Attest herpaaskrevet saasnart mueligt. Hjøring den 24de November 1825 S. Poulsen. S. T. Hr. Pastor Høeg. 1. paategning: Efter hvad jeg kan skjønne om foran omskrevne Michel Olesen og Hustrue Mariane Christensdatter, da have de ikke været saa vindskibelige og arbeidsomme, som de burde været og have havt Leilighed til at kunne været. Dette hører jeg ogsaa andre at sige om Dem. Han har vist ved Skorsteensfejeriet og anden dermed forbundne Forretninger, som han efter den bortvegne Hans Nielsen havde paataget sig, kunnet fortjene meget til hans egen og Families Underholdning, naar han flittigen havde passet dem og holdt sparsommeligen Hus med hvad de maae have indbragt. Iøvrigt har jeg ikke hørt eller veed noget at lægge dem til Last. De var sidste Gang til Herrens Bord i Taars Kirke d. 28de Novbr. 1824, og ikke vides de at have været forhen tiltalte eller straffede for nogen Forbrydelse. Ugilt Præstegaard d. 9de December 1825. A. L. HøegSognepræst. 2. påtegning. Fremlagt i en Extraret paa Raadstuen i Hjøring 12te December 1825 S. Poulsen. - - - o o o - - - D. Aktors indstævning af Mariane Christensdatter. Kaldseddel. Under den Action, som verserer for en Extraret paa Hjøring Raadstue imod Natmand Michel Olesen af Dahl, Tårs Sogn, for et paa Fuglsig forøvet Tyverie, er det oplyst og af hans Kone Mariane Christensdatter vedgaaet, at hun med ham herudi har deeltaget, thi bliver ernævnte Mariane Christensdatter da i Følge heraf og Amtets Extentionsordre af 10de dennes i Continuation af det ergangne Stevnemaal i Sagen imod hendes Mand indvarslet at møde for Extraretten i Sagen paa Hjøring Raadstue Mandagen den 12te dennes Formiddag Kl. 11. for der og da at modtage Sigtelse og Saggivelse i fornævnte Anledning, see Dokumenter og Bevisligheder fremlægge, være personlig Examination, om det ansees fornøden, undergiven, høre Deduktion og Paastand fremsadt saavel til vedbørlig Strafs Lidelse som til at betale Andeel af Actionens Omkostninger tillige med hvad der af Straffens Execution maatte flyde, og derefter Dom at lide med hvad siden et lovmedholdeligt justitialiter Søgsmaal dependerer. Saa anmodes ogsaa dette Stevnemaal for Tiltaltes Defensor Hr. Prokurator Westerbye forkyndet. Forelæggelse og Lovdag er afskaffet ved Forord. 3. Juni 1796. Høring den 11te Decbr. 1825. Holm.Actor i Sagen. Påtegning: Fremlagt i en Extraret paa Raadstuen i Hjøring 12te December 1825 S. Poulsen.
EVEN
Sensitive:0 1825.12.19. Domsafsigelse Udskrift af Horne Herreds provsteretsprotokol 1692-1801, der i perioden 1816-1840 benyttedes som ekstraretsprotokol for Hjørring købstad og Vennebjerg herred. LAB C 5 - 01 Anno 1825 den 19de December blev nedsat en Extraret paa Raadstuen i Hjøring i Overværelse af Vitterlighedsvidner Lars Thomsen og Christen Jensen, hvorpaa der i Justitssagen imod Michel Olesen Dahl og Hustrue af Taars for Tyverie blev afsagt saalydende Dom: ##. S. Poulsen.
EVEN
Sensitive:0 1825.12.19 Underretsdom Udskrift af Domprotokol for Hjørring købstad og Vennebjerg herred 1816-1842 LAN B 27 A - 114 Dom i sagen Actor Prokurator Holm contra Mikkel Olesen Dahl og Hustru Mariane Christensdatter for Tyverie Hvad de Bestiaalne, nemlig Proprietær Degner og Peder Pedersen have forklaret, om at en Høelee med Drag og en Rive er frastiaalen den første, og en kort blaae Trøje ligeledes den sidste frastiaalet, og hvilke Forklaringer ogsaa af de afhørte Deponentere Christen Hansen, Christen Olesen og Lars Christian Nielsen er bestyrket haver Tiltalte omsidder vedgaaet under Forhører den 5te og 8de i denne Maaned af dem at være forøvet, i det de en Nat før Høesletten afvigte Sommer have paa Fuglsig i Forening gaaet ind ad den aabne Port paa Laden og der borttaget forbemeldte Ting, som hængte i Tærskeloen og det derved værende Vognhuus, og af hvilke Dele Mikkel olesen tog Høeleen og Draget, men Konen Marianne Christensdatter Trøien og Riven, og at de gik hjemme fra med det Forsæt at stiæle en Høelee. Saaledes er der da ingen Tvivl om, at Gjerningen jo af dem er begaaet, og de have og vedgaaet, at de forud havde bestemt dem til at stjæle. Straf for første Gang begaaet simpelt Tyverie vil altsaa være at anvende, og i Betragtning af det stjaalnes ubetydelige Værdie, og at Høeleen og Trøjen ere tilbagekomne og Erstatning for Riven frafaldt, samt den gode Anledning, der var til at iværksætte Tyveriet, da det maa antages, at Porten til Laden har staaet aaben, og den var i al Fald ikke forsynet med Lukkelse, men kun sædvanligt lagt Steen uden for paa det at Porten ikke skulle blæse op, saa og med Hensyn til de Tiltaltes ringe Vilkaar, men tillige paa den anden Side ogsaa i Betragtning af deres Haardnakkenhed udi først at nægte Gjerningen, fastsættes saadan Straf for hver især til 3 Gange 5 Dages Fængselsstraf paa og Brød <saaledes i domprotokollen, men der skulle utvivlsomt have staaet "Vand og Brød">. Der haves intet, eller har kunnet erholdes, om, hvo af de Tiltalte, der have givet Anslag paa Tyveriet, saa at der fra den Side betragtet ingen Forskjel kan gjøres paa Straffen. Men ellers maatte Gjerningen vel meest tilregnes Manden, som den der maatte have den afgjørende Stemme ved Beslutningen om Udførelsen, og hans Straf altsaa retteligen blive større, hvilket og in casu finder Sted forsaavidt at han siden 22de i f. M. har været arresteret. Begge de Tiltalte bliver derhos pligtige in solidum at betale alle i Anledning af Actionen lovligen flydende Omkostninger, og deriblandt i Salair til Actor 4 Rbd og Defensor 3 Rbd. Sølv. Sagførelsen har været lovforsvarlig. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Mikkel Olesen Dahl og Hustrue Mariane Christensdatter bør hver for sig lide tre Gange fem Dages Fængselsstraf paa Vand og Brød, og in solidum betale alle i Anledning af Actionen lovligen flydende Omkostninger, hvoriblandt i Salar til Actor Prokurator Holm 4 Rbd. og Defensor Prokurator Westerbye 3 Rbd. Sølv. At efterkomme under Adfærd efter Loven. Til Stadfæstelse under min Haand og Segl. Extraretten for Wenneberg Herred paa Tingsted i Hjøring den 19de December 1825. S. Poulsen.
EVEN
Sensitive:0 1825.12.27. Fængsling Afsoning i Hjørring Arrest Afskrevet efter Arrestantbog over Arrestanter i Hjørring Arrest B27A-275 Mariane Christensdatter af Taars 1825 den 27. Dec. Kl. 12 Midd sat paa Vand og Brød 1ste Gang 1826 den 7de Januarii 1826 Kl. 2. Eftermiddag 2den Gang den 17de Januarii 1826 Kl. 10 Formiddag 3die Gang. Den 22de Januarii udladt paa frie Foed
EVEN
Sensitive:0 Se foranstående afsoningsnotat
EVEN
Sensitive:0 1826.02.21. Regning Afskrift af Regningsdokument i Lægget "Afgjorte Regninger for indgivne Arrestanter" LAN B 27 A - 275 Regning nr. 88. Regning over havte Udgivter i Sagen mod Michel Olsen Dahl og Hustru Mariane Christensdatter af Taars Sogn for Tyverie: Forpleining og Varetægtspenge for Manden i 40 Dage han var arresteret à 19 Sk.................................................................................. 7 Rbd.5 Mk.8 S. For 15 Dage, da han udholdt Fængselstraffen paa Vand og Brød a 13 Sk ............................. 2 Rbd. - Mk.3 S. For Konen ogsaa 15 Dage ................................................................................................. 2 Rbd.- Mk.3 S. Papir til Acterne ................................................................................................................ - Rbd.1 Mk.- S. I alt ......................................................................................................................................12 Rbd.- Mk14 S som ieg udbeder mig af Amtet gunstbehageligst foranstaltet anvist til Udbetaling.. Hjøring 21. Februar 1826. Påtegning: Betalt
EVEN
Sensitive:0 1826.10.07 Forhør Udskrift af Børglum herreds politiprotokol 1826-1830 LAN B29 - 33 Aar 1826, den 7de October blev paa Hjørring Raadstue nedsat en Politieret af Politimesteren Krigsraad Spärck i Overvær af Vitterlighedsvidner Christian Mørck og Thomas Huus for at optage et Forhør i Anledning af at Thomas Jensen Ledet og Christen Christensen Tenterhuset har for Politiemesteren fremført Klage over Michel Olesen, der beboer det saakaldte Natmandshuus ved Taars Kirke, og skal mod disse og flere af Taars Sogns Beboere brugt Trudsler og Undsigelsesord samt voldsom Fremfærd. Dommeren fremlagde den til i Dag udstedte Indkaldelsesordre med Forkyndelsespaategning er saal. Indbemeldte Mikkel Olesen var i Retten tilstede. Derpaa fremstod 1. Thomas Jensen Ledet, som efterat være formanet til Sandheds Udsigende deponerede, at engang i denne Sommer, da Deponenten havde kjøbt en Koe, skal bemeldte Michel Olesen have yttret for Jens Molsen og dennes Hustru Maren Jensdatter, at Deponenten ingen Nytte skulde have af denne Koe. Ligeledes har han for samme Personer yttret, at Deponenten skulde faae et hovedløs Huus, ligesom ogsaa Deponentens lille Pleiedatter, 6 Aar gammel, skulde faae et Knæk, hun aldrig skulde forvinde. Deponenten veed ingen Grund, hvorfor Michel Olesen saaledes som anført kan have udtalt sig imod ham uden mueligen denne, at Deponentens Kone har i Sommer nægtet at give Michel et [....] Brød, som han bad hende skiænke sig. Dimitteret indtil videre efterat have hørt sin afgivne Forklaring forelæse og ratihaberet samme. 2. Christen Christensen i Tenterhuset der efter Løfte om Sandheds Udsigende deponerer at, efter hvad ham er fortalt af Jens Molsen og dennes Hustru, skal Michel Olesen for disse have yttret, at han vilde gjøre Deponenten huusvild, ligesom Michel har truet med, at han vilde nedrive og borttage en ved Deponentens Huus staaende Galge, som denne bruger, naar han slagter Kreature. Deponenten veed ingen Grund til de af Michel mod ham brugte Trudsler, da han oftere har giort Michel Tienester, ja endog i 5 Ugers Tid havt Michel og hans Hustru i Huuset hos sig. Forresten forklarer Deponenten, at Michels Vane er at bruge Trudsler, naar man ikke føier ham i hvad han vil. Aftraadt efter at have vedgaaet sin afgivne Forklaring. 3. Jens Molsen fra Natmandshuset i Taars Sogn, der efter lige Løfte om Sandheds Udsigende vedgik i eet og alt Rigtigheden af 1ste Deponents fremførte Forklaring, den han om paafordres med Eed vil stadfæste. Ligeledes vedgik denne Deponent foranførte 2den Deponents Forklaring som rigtig og sandfærdig. Denne Deponent forklarer fremdeles, at for omtrent 3 Ugers Tid siden, da Deponenten tillige med sin Kone, der begge beboer fælleds Værelse med Michel og hans Kone, ville i samme Værelse indbringe en Kiste, tog Michel en Bøsse, der dog ikke var ladt, og med samme slog saavel Deponenten som dennes Kone, tillige tog Michels Kone Mariane Christensdatter - som ogsaa her i Retten i Dag var tilstæde - en Ildtang og med samme slog paa Deponenten og Hustru. Fremdeles forklarer Deponenten, at den til Natmandshuset liggende Jord, som Deponenten fælleds med Michel har i Brug i Aar af dem begge fælleds besaaet med 2 Skp. Rug., hvoraf hver af dem tillagde Halvdelen, men Michel har ind i Høst bemægtiget sig hele Afgrøden. Efter at det ovenmeldte Slagsmaal var passeret, har Deponenten og Hustru af Frygt for Michel aldrig nogen Nat turdet opholde sig i Huset, hvilket dog af vedkommende Fattigkommission er anvist saavel dem som Michel og Hustru til fælleds Beboelse. Dimitteret efter at have hørt oplæse og vedgaaet sin afgivne Forklaring rigtig tilført. 4. Maren Jensdater, forrige Deponents Hustru, der efter lige Løfte om at sige Sandhed deponerede aldeles overensstemmende med forrige Deponent, hvis Forklaring hende blev forelæst. Hun forklarer fremdeles, at Michel har saavel i hendes som hendes Mands Paahør har sagt, at 1ste Deponent har stiaalet 6 Skpr Rug fra ham, den Tid Michel hos 1ste Deponent var i Huset. Fremdeles forklarer denne Deponentinde, at Michel flere Gange har i hendes og Søsters Paahør truet at ville slaae hendes lille Søn, der er 8 Aar gammel, fordærvet. Deponentinden forklarer videre, at Michel engang i Sommer har truet med at ville skyde nogle Lars Sørensen, Mojen, tilhørende Faar, saaledes at han ingen Nytte skulle faa af dem. Dimitteret indtil videre efterat have hørt sin afgivne Deposition forelæse. Igien fremstod 3die Deponent, der vedgik Rigtigheden i forrige Deponentindes Forklaring angaaende 6 Skpr. Rug, som Michel ogsaa i Deponentens Paahør har beskyldt Thomas Jensen Ledet for at have stiaalet fra sig. Dimitteret. 5. Anders Jensen i Kroghuset der efter lige Løfte om at sige Sandhed deponerer: at Michel aldrig mod ham har brugt Trudselsord, som han har hørt paa, eiheller mod andre, men Snese Gange har Michels Kone været hos Deponenten for at betle og har som oftest faaet hvad hun forlangte, men naar hun intet fik, blev hun vred. Deponenten forklarer videre, at Aarsagen hvorfor han saa ofte har givet Michels Kone Noget, naar hun kom at betle, var for ikke at have Uvenskab med Michel, som Deponenten erkjender at være en slem Naboe, som han viste Barmhiertighed imod mere af Frygt end af Godhed for ham. - Ogsaa forklarer han at engang i forrige Efteraar kom Michel en Dag ridende paa en Hest ind paa en Rugager Deponenten tilhørende, og da denne derefter gik hen til Michel for at bede ham at afholde sig fra hans Rugmark, skjældte Michels Kone Deponenten ud. Imidlertid giorde Deponenten siden ikke noget ved denne Sag. Dimitteret efterat have hørt sin afgivne Forklaring forelæst. 6. Karen Christensdatter, forrige Deponents Hustru, som efter lige Løfte om at sige Sandhed deponerer aldeles overensstemmende med forrige Vidne, hvis Forklaring blev hende forelæst, og da hun intet videre vidste at forklare, aftråd te hun indtil videre. 7. Lars Sørensen i Mojen som efter Løfte om at sige Sandhed deponerer, at engang i sidste Foraar da Michel tilligemed en Hund han havde kom hen til Deponenten, der stod uden for sit Huus, og da Deponenten da saae Michels Hund løbe ind imellem hans Faar og jagede disse omkring, tog Deponenten en Prygl for at jage Hunden bort fra Faarene, hvorpaa Michel kom imod Deponenten sigende, at han nok skulle træffe ham paa et Sted, hvor Deponenten ikke skulle løbe fra ham. (Det) var nemlig i Nærheden at det Sted, hvor Michel sagde de foranførte Ord [saavel] Jens Molsen som Deponentens Kones Søster - Da Michel siden kom hiem, skal han have sagt til Jens Molsen og dennes Hustru, at han skulle paa et andet Sted give Deponenten saa meget, at han aldrig skulle giøre godt mere. Dimitteret efterat have hørt sin afgivne Forklaring forelæst. Igien fremstod 3die og 4de Deponentere, der begge vedgik Rigtigheden i nysanførte 7de Deponents Forklaring. Aftraadte. 8. Niels Christensen Gaarden, Gaardmand i Taars, der efter lige Løfte om Sandheds Udsigende deponerer: at han ingensinde har hørt Michel bruge Trudselsord, hverken mod sig eller andre. Om Michels Kone veed Deponenten, at hun flere Gange har været i Deponentens Huus for at betle og har og som oftest da faaet af hans Kone, hvad hun forlangte. Deponenten veed iøvrigt nok, at Michel er ham fjendsk, fordi Deponenten i forrige Aar efter Fattigcommissionens Foranstaltning skulle i Natmandshuset skaffe Boelig for Jens Molsen og Hustru, ved hvilken Leilighed Michels Kone giorde mange Vanskeligheder og [....] brugte Skjældsord imod Deponenten. Michel var selv dengang ikke tilstæde, da han sad arresteret i Hjørring for Tyverie. Videre til oplysning vidste Deponenten ikke at Forklare og blev derpaa dimitteret. Atter fremstode 3die og 4de Deponentere som eenstemmig forklarede, at i dette Foraar, da Michels Kone i Heden traf et Faar med 2de nysfødte Lam, bragte hun samme hen til Thomas Jensen i Ledet, der kiendte Faaret med Lammene at tilhøre Niels Christensen Gaarden, til hvem de nu bleve bragt af Thomas Jensens Kone; men yttrede senere saavel Michel som hans Kone, at saafremt de havde vidst, at bemeldte Faar med Lam havde været Niels Gaarden tilhørende, skulle de have traadt dem ned i Jorden. Aftraadte. 9. Jens Nielsen, Sognefoged og Dannebrogsmand, der efter lige Løfte om Sandheds Udsigende deponerer: at han selv aldrig har hørt Michel at bruge Trudselsord mod sig eller andre, hvorimod han ofte har hørt fortælle om de Trudselsord, Michel skal have brugt mod de i Dag afhørte Deponentere, som for ham havde ført Klage herover. Videre vidste Deponenten ikke til Oplysning og blev derpaa dimitteret. Endelig fremstod Indklagede Michel Olesen, som hørte forelæse alle foranstaaende ham vedkommende Forklaringer, hvilke samtlige han erklærede aldeles usandfærdige med Undtagelse af 3die og 4de Deponenteres Forklaringer angaaende den fælleds med disse lagte Rugsæd, ved hvis Nedlæggelse Michel paastaaer tilligemed sin Kone at have havt alt Arbeidet, og da Michel desuden hos Jens Molsen har tilgode 7 Mark, forklarer han at have sagt til Jens Molsens Kone, da han meiede Rugen, at han ville tage denne i sin Forvaring, indtil bemeldte 7 Mark vare betalte. Angaaende 7de Deponents Forklaring om Hunden udsiger Michel at denne vel var med ham ved den omforklarede Leilighed, men benægter, at den jagede efter Faarene. Michel Olesen bad Dommeren foranstalte indkaldte Mads Laursen i Taars og Søren Nielsen i Iilbjerge for at bevidne, at Michel har paa den Mark, som Christen Christensen Tenterhuuset har i Besiddelse, opgravet endeel Tømmer, som denne havde bortstiaalet fra Dahls Lade, der tilhørte Michel. Dette af Comparenten opdagede Tyverie troer han er Grunden, hvorfor Christen Tenterhuset paa ham er fjendsk.og vil føre ham i Fortræd. Fremdeles begjærede Comparenten indkaldt Anders Thomsen Holmen i Graum for at bevidne, at Jens Molsen har fortalt om sig selv og Comparenten, at disse have i Forening stiaalet engang i Sommer et Aalegarn. Videre havde Comparenten ikke at anføre og aftraadte indtil videre. Derpaa fremstod 2den Deponent, som forklarer angaaende det forommeldte Tømmer, at det forholder sig rigtigt, at for et Par Aar siden var noget Tømmer nedgravet i Nærheden af Comparentens Havedige, dog af hvem veed han ikke. Dette Tømmer blev en Morgen tidlig af Michel Olesen opgravet og bortført, men Comparenten benægter forøvrigt at han selv bortstiaalet noget Tømmer fra Dahl. Aftraadte. Derpaa fremstod Jens Molsen, som forklarer i Anledning af det forommeldte Aalegarn, at Michel engang i dette Foraar ville overtale Comparenten til at følge med sig til Lie for sammesteds at borttage et i nogle Elletræer hængende Aalegarn, men Comparenten nægtede at deeltage med Michel i dette Tyverie, og har Comparenten senere fortalt Anders Holmen om dette Michels til ham giorte Forslag. Forøvrigt forklarer denne Comparent, at Michel flere Gange i forrige Aar har anmodet Comparenten om at følge med sig for at begaae Tyverier, men hvilket denne bestandig har vægret sig ved. Disse Anmodninger skete bestandig, naar Comparenten var ene med Michel. Aftrådt. Mikkel Olesen blev igien fremkaldt og vedbliver sin afgivne Forklaring angaaende Tømmeret, erklærende derhos Christen Tenterhuset for usandfærdig. Ligeledes bemærker Comparenten, at Jens Molsens sidst afgivne Forklaring for usand og urigtig. Comparenten bad endvidere Christen Nielsen Houstrup i Taars indkaldt for at vidne om et Tyverie af nogle Kartofler, som Jens Molsens Kone skal have frastiaalet bemeldte Christen Houstrup for nogle Aar siden. Aftraadt. Derpaa fremstod Michel Olesens Hustru Mariane Christensdatter, som blev foreholdt de om hende afgivne Depositioner, hvilke hun erklærer for tildeels usandfærdige, ikkun vedgaaer hun at have med en Ildtang slaget saavel paa Jens Molsen som dennes kone, dog først efter at disse havde slaget hende. Angaaende det Betlerie, hvorfor hun er beskyldt, forklarer hun, at hun vel oftere har begiært Mælk, men hvad andet hun har faaet er givet hende godvillig. Videre at tilføie eller oplyse havde Comparenten ikke, hvorfor hun aftraadte. Angaaende det til i Dag indvarslede Vidne Maren Christensdatter Ledet erklærede saavel Sognefoged Jens Nielsen som Christen Tenterhuset og Anders Jensen Kroghuset, at hun formedelst en tilføiet beskadigelse paa sin Haand var i Dag upasselig og derved hindret fra at møde. Mikkel Olesen fremstod atter og forklarede, at han er omtrent 27 Aar gammel, født i Bombak i Tornbye Sogn af Forældre Huusmand Ole Michelsen og Mette Jørgensdatter, der endnu begge lever og bor begge i Hverrekiær i Bjergbye Sogn. Han er konfirmeret i Tornbye Kirke af Pastor Jensen. Saa vidt han mindes tiente han først paa hovedgaarden Odden i Mygdahl Sogn i 2 Aar, derfra til Kiergaard i Tornbye Sogn ligeledes i 2 Aar, derfra til Sønder Mølle i Skallerup Sogn hvor han tiente i 1 Aar. Herfra kom han hiem til sine Forældre i Hverrekiær, hvor han blev gift med sin nuhavende Kone, og efter et halvt Aars Ophold der flyttede han til Snevre i samme Sogn, hvor han boede omtrent et Aars Tid, kom saa derfra til Dahl i Taars Sogn, hvor han boede 1 Aar. Efter den Tid boede han en kort Tid deels hos Christen i Tenterhuset og deels hos Thomas Jensen Ledet, og medens hans Kone blev boende paa sidste Sted tog han Tieneste paa Fuglsig og var der et Aar. Fra dette Sted kom han til at boe i Natmandshuset i Taars Sogn og imedens giorde sig skyldig i Tyverie paa Fuglsig, for hvilket han ved Vennebjerg Herreds Ret blev dømt og udholdt Straf af 15 dage paa Vand og Brød. Siden den Tid har han boet, hvor han endnu boer. Han er indrulleret som Søelimit i Hjørring Amts 39 Lægd og har ikke oftere end omforklaret været tiltalt eller straffet. Dommeren fandt efter Omstændighederne at maatte belægge Michel Olesen med Arrest og udsatte dette Forhør for at faae de Personer, afhørte, som det i Dag afholdte Forhør giver Anledning til. Politieretten hævet. Spärck. Christian Mørch Thomas Huus begge med ført Pen.
EVEN
Sensitive:0 1826.10.30 Forhør Udskrift af Børglum herreds ekstraretsprotokol 1826-1848 LAN B29-28 Aar 1826 den 30te October blev paa Børglum Herreds Tingsted af den ordinaire Retsbetient og i Overværelse af Vidner Niels Danielsen og Christian Mørck nedsat en Extraret til en Justitssags Behandling. 1. mod Laurs Andersen og Hustru Pouline Poulsdatter af Stenum ...... (Denne sag vedrører ikke sagen mod Mikkel Olesen og Hustru, og refereres derfor ikke her). 2. mod Mikkel Olesen og Hustru Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn for Tyverie og andet lovstridigt Forhold. Den i Sagen beskikkede Actor Procurator Vesterby mødte og fremlagde sin Actionsordre, Kaldsseddel eller Stævning til i Dag, og Indlæg med deri paaberaabte Bilag, idet han til Retten indstillede om der hos vedkommende Embedsmænd skulle søges Oplysning om til hvilken Tid Gaarden Dahl i Taars Sogn er seqvestreret for Kongl. Skatter, og Tiltalte nøiere skulle examineres, om hvilken Tid Tømmeret fra Dahl er bortstiaalet, samt om hvor han imidlertid havde Boepæl ligesom og om herom kunne være nogen anden nøiagtigere Oplysning at søge for at udfinde Forbrydelsens rette art. Iøvrigt anmærkede Actor, at da de af Hr. Dommeren reqvirerede Oplysninger om Tiltaltes Vandel endnu ikke ere indløbne, saa kunne Comparenten ei heller af saadan Aarsag endnu fra sin Side indlade Sagen til Dom. De fremlagte Documenter indføres saaledes: ##. Bilaget følger Acten. - Som Defensor var Procurator Holm mødt og producerede Ordre af 20de dennes, han bad modtaget til Actens Indlemmelse. Den fremlagte Defensionsordre acteres sålydende: ## Tiltalte Mikkel Olesen var i Retten løs og ledig tilstede tilligemed hans Hustru Mariane Christensdatter. - Mikkel Olesen forklarede efter givet Løvte om at udsige Sandhed, at det var i April Maaned 1823, medens han boede i Tenterhuset, at af det nedfaldne Rollingshuus i Dahl, Tømmeret blev bortstiaalet, men Laden ved Dahl, forklarer han, stod endnu og nedfaldt først Natten mellem 1' og 2' November, imedens han og Kone opholdt sig paa Hovedgaarden Fuglsig, han som Dagleier, hun som Tyende. Tømmeret fra det nedfaldne Rollingshuus, forklarede Mikkel Olesen, at han i samme April Maaned bar bort fra Dahl og nedgrov det i Tenterhuuset, og foretog han dette Arbeide ved lys Dag ved Hjælp af Christen Tenterhuset og Thomas Ledet, og ikke søgte han at lægge Skjul paa denne sin Gjerning, da han ansaa Gaarden Dahl for sin Eiendom. Aarsagen til hans Ophold i Tenterhuuset var, at Rollingshuset i Dahl som forhen forklaret var falden. Senere end i den omforklarede April Maaned, forklarer han, at han ikke har bortført noget Tømmer fra Dahl, hverken af Rollingshuset eller Laden, og af hvem Tømmeret der hørte til Laden er bortført, erklærede han ikke at vide. Arrestanten forklarede videre, at foruden de 2 fornævnte Mænd ville Jens Horsevad, nu boende i Jerslev Sogn, kunne oplyse, at det vari den omforklarede April Maaned at Tømmeret fra Dahl blev bortført fra Tenterhuset, hvilket samme han og troede, at Peder Krarup i Taars Sogn kunne bevidne. Arrestanten blev atter i Dag foreholdt sine under Præliminærforhøret den 7de og 11te dennes afgivne Forklaringer, med vedblev endnu i Dag sin Paastand om ikke kunde erindre sig nogensinde mod Nogen at have brugt Trusler og Undsigelses Ord.. I Anledning af denne Arrestants vedblivende Nægtelse besluttede Dommeren, at have indkaldte for at beedige deres afgivne Forklaringer saavel Jens Molsen som Hustru som og Christen Tenterhuset, Thomas Ledet og Peder Krarup. Arrestanten bad Dommeren foranstalte indkaldt til afgivende Oplysning i Sagen Ane Kirstine Jensdatter i Natmandshuset i Taars Sogn. - Aftraadt. Igien fremstod Tiltalte Mariane Christensdatter, der efter at være formanet til at sige Sandhed afgav Forklaring aldeles overensstemmende med sin Mand med Hensyn til Tømmerets Bortførsel fra Dahl. Da hun intet videre vidste at forklare, aftrådte hun. Dommeren lovede at forskaffe fra Retten i Sæbye de fornødne Oplysninger angaaende den først foretagne Sekvestration af Gaarden Dahl, ligesom Dommeren derfor udsatte denne Sag til Foretagelse herpaa Raadstuen førstkommende Mandag den 6' Novbr. om Eftermiddagen Kl. 2. Arrestanten blev derefter overleveret til Arrestforvareren til Indsættelse i Arresten. Efterfølgende foretoges sagen 3. mod Jens Molsens Hustru Maren Jensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn for begaaet Tyverie. (Denne sag vedkommer ikke Mikkel Olesens og hustrus sag, og refereres derfor ikke her. Sagsbehandlingen findes derimod refereret under IRN 1088 Maren Jensdatter) Extraretten hævet: Spärck Niels Danielsen Christian Mørck begge med ført Pen. - - - o o o - - - O O O - - - o o o - - - Dokumenter, fremlagt i Børglum herreds ekstraret d. 30. okt. 1826 i sagen justitien ctr. Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter Afskrevet efter dokumenter i arkivpakken "Dokumenter til Ekstraretsprotokollen 1826-1831" LAN B29-29 A. Amtets beskikkelse af prokurator Westerby som anklager i sagen, sålydende: Til som Actor at tiltale og erhverve Dom over Mikkel Olesen og Hustrue Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars for brugte Trudsels- og Undsigelsesord mod flere af Taars Sogns Beboere samt for at have bortført og afhændet Tømmeret af Bygningerne på et dem tilhørende Sted, Dahl kaldet i Taars Sogn, efterat samme var seqvestreret for paadragne Skatte og Afgivts Restancer og senere den Kongelige Kasse adjudiceret, bliver Deres Velædelhed herved beskikket, og har jeg til Defensor i Sagen Dags Dato udnævnt Prokurator Holm. Præliminærforhøret følger hoslagt. Hjøring d. 20. Octobr. 1826. Paa Hr Amtmand Graahs Vegne. S. Poulsen. Til Hr. Prokurator Westerbye. Påtegning: Fremlagt i Extraretten den 30' October 1826. Spärck. - - - o o o - - - B. Prokurator Westerbys indstævning af Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter, sålydende: ifølge den mig af Amtet meddeelte Ordre bliver Mikkel Olesen, der nu hensidder i Byens Arresthuus og Hustrue af Natmandshuset i Taars Sogn, stævnede til at møde for Børglum Extraherredsret, som holdes paa Hjøring Raadstue den Tid, Herr Dommeren ved Paategning herpaa bestemmer, for Dokumenter at see irettelagte, Examination at undergives, Vidnesbyrd, Sigtelse og Paastand at anhøre samt Dom at lide, ikke alene for det af dem begge i Forening begaaede Tyverie, Ran eller bedrageligt Forhold, samt særdeles den Førstnævnte for Trudsel og Undsigelse, og den Sidstnævnte for Betleri, men og til Udredelse af de af Sagen lovligen flydende Omkostninger. Iøvrigt bliver dette Stævnemaal at anmelde for den i Sagen beskikkede Defensor Hr. Prokurator Holm. Ingen Forelæggelse eller Lovdag gives ifølge Forordningen 3. Juni 1796. Hjørring den 27' October 1826. Westerby. 1. påtegning: Indbemeldte Sag foretages ved en Extraret paa Hjøring Raadstue Mandagen den 30' Oktober først-kommende Kl. 2 Eftermiddag. Under min Haand og Segl. Børglum Herredskontor, Hjørring , 27de Oktober 1826 Spärck. 2. påtegning: Anno 1826 den 27de October er forestaaende Stævning af os som beskikkede Stævnevidner i Hiøring Kiøbstad lovlig forkyndt for Mikkel Olesen udi hans Arrest her i Byen ligesom og for Hr. Prokurator Holms Pige Bodild Marie Madsdatter i dennes Fraværelse, der lovede ved hans Hjemkomst at tilkiendegive ham Samme, hvilket herved under den af os forhen aflagte Eed bekræftes med vore Hænders Underskrifter og Forseglinger. Lars Kragh [J. J.] Østrup. 3. påtegning: Anno 1826, Den 28. Oktober er Forestaaende Stævning af Os som beskikkede Stævnevidner i Taars Sogn lovlig forkyndt for Mikkel Ollesens Koene Marie Anne Christensdatter i Eget Paahør, hvilket herved under Den af os Forhen af Lagde Eed bekræftes med vore Hænders Underskrifter og Forseglinger.' M. Laursen Søren Christensen 4. påtegning: Fremlagt i Extraretten den 30te October 1826. Spärck. - - - o o o - - - C: Prokurator Westerbys anklageskrift mod Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter sålydende: S. T. Børglum Extraherredsret. Af nærværende ved Politiretten optagne, den 7de dennes begyndte Forhør, som bedes modtaget til Actens Følge, vil det erfares, at tiltalte Mikkel Olesen har brugt en Mængde grove Trusler og Undsigelser, saasom at Thomas Jensen Ledet skulle faae et hovedløst Huus, hvilken Udtalelse vel er gaadefuld, men dog, naar hensees til det øvrige Udsagn, hentyder paa, at han ville afbrænde Huset, hvorfor Thomas i det mindste maatte svæve i Frygt, at dennes Pleiebarn skulde faae et Knæk, det aldrig skulde forvinde; at han ville gjøre Christen Christensen i Tenterhuset Huusvild, altsaa som berørt stifte Mordbrand; at han ville nedbryde en Galge eller et Stillads; at det er hans Vane eller sædvanlige Maneer at gjøre sig endmere frygtet ved at true; at han har mishandlet Jens Molsen og Kone saaledes at de end ikke kunne eller turde opholde dem udi deres lovlige Bopæl i Natmandshuset; at han ville slaae Jens Molsens lille Dreng fordærvet, skyde nogle Lars Sørensen tilhørende Faar, træffe denne paa et Sted, han ikke skulde løbe fra ham, gjøre denne saameget, at han aldrig skulde gjøre godt meer, følgeligen mishandle eller myrde ham; at han ville traadt eller begravet Niels Gaardens Faari Jorden; at han jevnligen har gjort Forsøg paa at ville beføre Christen Christensen i Tenterhuset, Anders Thomsen Holmen og venteligen mange flere til at deltage i Tyverier til hvis Udførelse han havde udskaste Planer. Iøvrigt sees af Acten, at bemeldte Tiltalte er, som en farlig Person, almindeligen frygtet af alle Omgivne, at Truslerne, som mange og gjentagne, ere overlagte; at han tillige forresten har ført en høist slet Vandel og har tilforn, som jeg senere skal vise, været dømt og straffet for Tyverie. Er det vist, at Retfærdighed kræver det omhandlede Forhold anseet, og, at Statssamfundet saavelsom enkelte af dets Lemmer, har Ret til at afværge og sikre sig imod Mordbrand og andre skammelige Misgjerninger og Angreb, saa er det og vist, at Mikkel Olesen er i det Tilfælde, at han ifølge Lovens 1-23-1 bør fængsles indtil han enten dør eller stiller Borgen for sig. Fremdeles viser den nævnte Act, at fornævnte Tiltalte i Forening med sin Kone Mariane Christensdatter har, deels hemmeligen, deels aabenlyst, nedrevet og bortført Bygningerne af Gaarden Dahl i Taars Sogn, samt efterat have skjult endeel af Tømmeret ved Nedgravning i Jorden, solgt dette. Selve Nedbrydelsen er ham af 2de Deponenter bevundet |: vide Acten Pg. 13 og 14 :| skete efter at Gaarden var seqvestreret for Skatterestancer, hvilket jeg formoder nærmere vil stadfæste sig ved Udskrivt af den afholdte Seqvestrationsforretning og andre Oplysninger, om hvis Tilveiebringelse jeg nærmere skal tillade mig at give Forslag, og deraf følger, at Handlingen er saameget mere forbryderisk. Men om endog Gaarden ikke var seqvestreret for Skatterestancer paa den Tid Nedrivelsen foregik, saa er det dog indlysende, at denne maae betragtes som Forbrydelse, thi der heftede dog Skatterestancer, venteligen mange, derpaa og sandsynligvis flere andre offentlige Tributter, for hvilket alt som er første prioriteret i Eiendommen, der jo skete Besvigelse, naar denne deels bortførtes og deels ødelagdes og bliver uden al Værd. - Ogsaa Michel og Kone har anseet Handlingen som Forbrydelse, thi ellers hafde de ikke ved Nedgravningen m.m. lagt Skjul derpaa, ligesom det jo og af samme Natur er klart, at den er besvigende, og ikke kan være foretaget i anden Hensigt end for at besvige. Iøvrigt kunde det maaske Synes, at Forbrydelsen er en Blanding af Tyveri, Ran og Svig, men jeg formener dog, at Analogien af Forordningerne af 28. Octbr. 1702 og 18. Novbr. 1757 nærmest er anvendelig her. Hvad angaaer det Betlerie, tiltalte Mariane Christensdatter skal have forøvet og hvorom Acten Pg 5,6,7,10 og 14 handler, da er jeg ikke beordret til derom tillige at ristituere nogen Tiltale, men jeg har blot paastaaet dette ogsaa for den Muligheds Skyld, at der kunde indløbe udvidet Ordre, hvilket dog ikke er skeet. Om der imidlertid angaaende dette vel blot sandsynlige Betlerie skal indhentes særlig Resolution fra Amtet ved jeg ikke, men indstiller saadant til Hr. Dommerens Bestemmelse. Forresten paastaaes i Henhold til Foranførte: at Tiltalte Michel Olesen og Hustru Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn bør som Forbedringshusfanger arbeide i Wiborg Tugt- og Forbedringshuus, den første i to, den sidstei eet Aar, samt at den Første derefter bør være fængslet i Hjøring eller anden Arrest, indtil han enten stiller antaglig Borgen for, at han ikke skal tilføie de ovenmeldte af ham undsagte Personer eller deres Familier og Eiendomme noget Ondt, eller ved Døden afgaaer. Saa paastaaer jeg mig og et billigt Salar tillagt. Hjøring den 30. Octbr. 1826. Ærbødigst. Westerby. Paategning: Fremlagt i Extraretten den 30te October 1826. Spärck. - - - o o o - - - D: Amtets beskikkelse af prokurator Holm som forsvarer i sagen sålydende: Da jeg Dags Dato har beskikket Prokurator Westerbye til at tiltale og erhverve Dom over Mikkel Olesen og Hustrue Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn for brugte Trudsler og Undsigelsesord mod flere af Taars Sogns Beboere samt for at have bortført og afhændet Tømmeret af Bygningerne paa et dem tilhørende Sted, Dahl kaldet, i Taars Sogn efterat samme var seqvestreret for paadragne Skatte og Afgivts Restancer og herved den Kongelige Kasse adjudiceret, saa bliver Deres Velædelhed herved udnævnt til Defensor for de Tiltalte. Hjøring den 20de October 1826. Paa Hr Amtmand Graahs Vegne S. Poulsen. Til Hr. Prokurator Holm Påtegning: Fremlagt i en Extraretten den 30te October 1826. Spärck
EVEN
Sensitive:0 1826.11.06. Forhør Udskrift af Børglum herreds ekstraretsprotokol 1826-1848 LAN B29 - 28. Aar 1826, den 6te November blev en Extraret nedsat paa Hjøring Raadstue i Overvær af Vidner Niels Danielsen og Thomas Huus til Behandling af Justitssagen: 1. mod Laurs Andersen og Hustrue Pouline Poulsdatter af Stenum Sogn ...... (Denne sag vedr. ikke Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter og er derfor ikke refereret her) 2. mod Mikkel Olesen og Hustru Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn. Dommeren anmærkede, at det fra Dronninglunds Herreds Ret under 30. f. M. forlangte Extrarets Tingsvidne [....] Oplysninger Tiltalte betræffende endnu ikke er modtaget, at hvilken Aarsag Sagen blev udsat til atter at foretages her paa Raadstuen førstkommende Torsdag den 9de dennes Kl. 3. Eftermiddag. Actor var tilstæde ligesom og Tiltalte vare i Retten løse og ledige i Retten fremstillede. Mikkel Olesen blev igien overleveret Arrestforvareren til Indsættelse i Arresten. 3. mod Jens Molsens Hustrue Maren Jensdatter af Natmandshuset i Taars ..... (Denne sag vedr. ikke Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter og er derfor ikke refereret her) Extraretten hævet. Spärck Niels Danielsen Thomas Huus begge med ført Pen
EVEN
Sensitive:0 1826.11.09. Forhør Udskrift Børglum herreds ekstraretsprotokol 1826-1848 LAN B29 - 28. Aar 1826, den 9de November blev en Extraret nedsat paa Hjøring Raadstue til Behandling af Justitssagen mod Mikkel Olesen og Hustrue Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars. Som Vidner var tilstæde Niels Danielsen og Thomas Huus. Tiltalte vare løse og ledige tilstæde i Retten, ligeledes mødte Aktor Procurator Vesterby og Defensor Procurator Holm ved Fuldmægtig Hunnerup. For at beedige de forhen under Præliminæairforhøret afgivne Forklaringer havde Dommeren foranstaltet indkaldt Thomas Jensen Ledet, Christen Christensen Tenterhuset, Jens Molsen og dennes Hustrue Maren Jensdatter. For disse Comparenter blev Eedens Forklaring af Lovbogen forelæst og Meen Eeds Straf dem betydet, hvorefter fremstod 1. Thomas Jensen Ledet, der blev forelæst saavel sine under Præliminairforhøret den 7de October og 14de næstefter afgivne Forklaringer ligesom og det af Tiltalte under Extrarets Forhøret Udsagte, at Comparenten tilligemed Christen Tenterhuset havde hiulpet Mikkel at bortføre Tømmeret fra Dahl til Tenterhuset. Han tilføier i Dag sine forhen afgivne Forklaringer dette, at han ikke med Vished erindrer sig, hvilket Aar det var, at Tømmeret blev bortført fra Dahl. Med Vished ved han kun, at det ikke var forrige Aar, men om det var i Aaret 1823 eller 1824 kan han nu slet ikke erindre sig. Paa disse Forklaringer, dem han i det hele vedgik, aflagde Comparenten dernæst Eed efter Lovens Forskrivt, hvorefter han aftraadte. 2. Christen Christensen Tenterhuset, der hørte sin under Præliminairforhøret den 7de f. M. og 14de næstefter afgivne Forklaringer forelæse ligesom og det af Mikkel Olesen under Extraretten den 30te f. M. forklarede ham og forrige Deponent vedkommende. Angaaende Tømmerets Bortførelse fra Dahl forklarede han aldeles overensstemmende med forrige Deponent, dog med Tilføiende, at Tømmeret, der hørte til Dahls Bygninger ikke blev borte paa engang, men efterhaanden, ligesom han og selv saae, at Mikkel og Kone vare de eneste, der bortførte Tømmeret. Disse hans Forklaringer, som han iøvrigt vedgik som sandfærdige, bekræftede han under sin Eed med oprakte Fingre efter Lovens Forskrivt og blev derefter dimiteret. 3. Jens Molsen, som blev forelæst hans under Præliminair Forhøret den 7de f. M. Pag. 4, 7 og 9 afgivne Forklaringer, hvilke han endnu vedstode, og derpaa under Eed med oprakte Fingre bekræftede, hvornæst han aftraadte. 4. Maren Jensdatter, der hørte sine under Forhøret den 7de f. M. Pag. 4 og 7 aflagte Forklaringer forelæst, og efter at have vedgaaet samme som sandfærdige bekræftede disse under Lovens Eed og derpaa aftraadte. Efter Indkaldelse mødte endvidere 5. Peder Krarup, som blev foreholdt det af Mikkel Olesen under Extraretten den 30te f. M. Udsagte om, at han vidste Besked om, at det var i April Maaned 1823, at Tømmeret blev bortført fra Dahl. Comparenten forklarede i denne Anledning, at det var ham umuligt at erindre, når det Omforklarede passerede, men derimod har han engang seet |: naar erindrer han nu ikke :| at Mikkel Olesen har brækket ned Tømmer af Rollingshuset i Dahl, men ikke saae han, hvor dette Tømmer blev bragt hen. At dette ikke passerede i forrige Aar veed han bestemt, men om det var i 1823 eller 1824 kan han aldeles ikke erindre. Denne saaledes afgivne Forklaring bekræftede han med Eed paa lovlig Maade og blev derpaa demitteret. Tiltale Mikkel Olesen fremstod derpaa og blev af Dommeren tilspurgt, i hvilken Anledning han havde begiært Ane Kirstine Jensdatter af Natmandshuset i Taars indkaldt for at afgive Forklaring i denne Sag. Mikkel erklærede nu, at han ønskede hende tilspurgt om hun, som nærværende hele denne Sommer i Natmandshuset, havde nogensinde der hørt han mod Nogen bruge de Trudselsord, hvorfor han nu tiltales, ligesom om hun ikke af Jens Molsens Kone har engang i Sommer været anmodet om at hente 3 Mænd af Sognet, der skulde give ham Prygl. I Anledning heraf fremstod 6. Ane Kirstine Jensdatter, som efter Dommerens Foranstaltning var mødt, og som efter Løvte om Sandheds Udsigende forklarede, at hun af Mikkel har hørt netop alle de samme Trudsels og Undsigelsesord brugte, som af Jens Molsen og dennes Hustrue under de afholdte Forhører ere angivne og hvilke Deponenteres Forklaringer nu her bleve hende forelæste. Hun tilføier endnu, at engang i Sommer, da hun med Mikkel Olesen var alene hjemme i Natmandshuset har Mikkel Olesen udsagt eller fortalt Comparentinden, at hvis ikke han fik Huuslye i Natmandshuset, skulle aldrig nogen anden faa Nytte deraf, og da Comparentinden derpaa spurgte ham, i hvad Betydning han havde sagt disse Ord, og at han vel ikke vilde sætte Ild paa Huset, svarede Mikkel hertil, at dette var han ikke bange for, thi hvad han var givet i Haand og Hævd, havde han Lov at giøre med, hvad han vilde. Heller ikke har Comparentinden nogensinde været anmodet om af hendes Søster Jens Molsens Kone at skulle hente 3 Mænd for at prygle Mikkel. Disse Forklaringer, der blev Komparentinden forelæst og af hende vedgaaet som rigtige, bekræftede hun derpaa under Eed med oprakte Fingre og aftraadte derpaa. Dommeren anmærkede efterat Mikkel Olesen havde erklæret, at han i Anledning af det i Dag passerede intet havde at erindre, at det fra Dronninglund Herreds Ret under 30te f. M. reqvirerede Extrarets Tingsvidne ikke endnu er modtaget, hvorfor denne Sag blev udsat til en nærmere bestemmende Tid. Arrestanten blev igien hensat i Forvaring og Extraretten hævet. Spärck Niels Danielsen Thomas Huus begge med ført Pen.
EVEN
Sensitive:0 1826.11.21. Forhør Udskrift af Børglum herreds ekstraretsprotokol 1826-1848 LAN B29-28 Aar 1826, den 21de November blev paa Børglum Herredskontoir |: da Tingste- det i Hjørring Raadstue idag afbenyttes til Bytingrettens Holdelse :| af den ordinaire Retsbetjent, Krigsraad Spärck og i Overvær af Junge og Niels Danielsen som Vidner nedsat en Extraret for at behandle Justitssagen mod Mikkel Olsen og Hustru Mariane Kristensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn. Aktor og Defensor var tilstede ligesom og Tiltalte Mikkel Olesen var løs og ledig for Retten fremstillet. Aktor fremlagde den tiltalte Mikkel Olsen og Hustru overgåede under 19de December 1825 ved Vennebjerg Herreds Extraret afsagte Dom for begået Tyverie, hvilken Dom er forsynet med Paategning om, at Straffen er exekveret. Dernæst fremlagde Aktor det under Sagen omtalte ved Dronninglunds Herredsret under 11te dennes optagne Tingsvidne, der nyligen er indløbet, samt Udskrivt af Børglum Jerslev Herreders Fogedprotokol til Bevis om at Gaarden Dahl er sekvestreret for Skatterestancer den 25de Oktober 1823. Disse Dokumenter begjærede Komparenten medtagne, idet han anmærkede som Tillæg til hvad han har fremført udi sit i Sagen fremlagte Indlæg af 30te f. M., at den paatalte Undsigelse og Trudsel yderligere er brugt ved det senest i Sagen Passerede, og især ved Ane Kirsatine Jensdatters under 9de dennes afgivne Forklaring. Tillige Indstillede Aktor om Mikkel Olsens Erklæring om, hvorvidt han er istand til at kunne med Hensyn til den brugte Trudsel stille Borgen for sig. Endelig fremlagde Aktor Hr. Dommerens Skrivelse af 27de f.M. med paategnet Attest af Pastor Høegh angaaende Mikkel Olesens Vandel. Den af Aktor fremlagte ovenmeldte Domsakt samt Tingsvidnet og Udskrivten af Fogedprotokollen modtages til at følge nærværende Akt hvorimod den ommeldte Attest fra Pastor Høegh bliver Akten at indlemmes. Forbemeldte Mikkel Olesen overgangne Dom blev ham forelæst, og han erklærede, at samme var ham vedkommende og den deri bestemte Straf for Tyverie af ham udstået. Pastor Høeghs ovenberørte Attest blev ligeledes forelæst Mikkel, som i Anledning af samme intet havde at erindre, uden at ham af Andre maae for Præsten være bleven ilde omtalt. Forøvrigt erklærede Mikkel paa Dommerens Tilspørgende, om det var ham |: Mikkel :| muligt at stille Borgen for sig i Anledning af de Trudsels og Undsigelses Ord, han har brugt. Mikkel svarede hertil, at han agtede, naar han engang igien kom paa fri Fod, at forlade sit hidtil havde Opholdssted i Taars Sogn og flytte til Bjergby Sogn eller andetsteds hen, hvor han ikke tvivlede om at kunne forskaffe den fornødne Borgen for sig, naar han desangaaende kunne have Leilighed at tale med Vedkommende. I Anledning af den af Ane Kirstine Jensdatter sidstledne 9. November afgivne edelige Forklaring om, hvad hun af Trudsels- og Undsigelses Ord har hørt af Mikkel, da vedgik denne atter idag, at han rigtig nok forbemeldte 9de November erklærede for Dommeren at han ikke i Anledning af sidstnævnte Vidnes Forklaring havde noget at erindre, men nu idag beder han anmærke, at han aldeles ikke erindrer sig, at han nogensinde for Ane Kirstine Jensdatter har ytret sig saaledes, som hun ham angaaende har forklaret. Defensor bad om Udskrivt eller udlaan af hvad der i Sagen er passeret samt Anstand til sin Defensjons Affattelse til førstkommende Mandag Eftermiddag. Dommeren lovede Defensor den forlangte Udskrivt og udsatte Sagen til atter at foretages paa Hjørring Raadstue næstkommende Mandag Eftermiddag Kl. 2. Arrestanten blev igjen overleveret til Arrestforvareren til Bevaring og Extraretten hævet. Spärck Junge Niels Danielsen, med ført Pen. - - - o o o - - - O O O - - - o o o - - - Dokumenter, fremlagt d. 21. nov. 1826 i Børglum herreds ekstraret i sagen justitien ctr. Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter Afskrevet efter Dokumenter i arkivpakken "Dokumenter til Ekstraretsprotokollen 1826-1831" LAN B29-29 Dommerens rekvisition af Mikkel Olesens vitae hos sognepræsten i Tårs Mikkel Olesen af Natmandshuset i Taars Sogn, der, som Deres Velærværdighed bekiendt, er anholdt for Undsigelsesord og andet lovstridigt Forhold mod flere af Taars Sogns Beboere, er nu af Amtet derfor sat under Action, og da det til den mod ham anlagte Sags Fremme vil være fornødent at indhente Oplysning om, hvad han under det over ham afholdte Forhør har forklaret, nemlig: at han ved Wenneberg Herreds Ret afvigte Aars Efteraar har været dømt og straffet, og at han efter den Tid har været boesat i Natmandshuset i bemeldte Taars Sogn, saa anmodes Deres Velærværdighed hermed tienstligt om behageligen at meddele mig, om bemeldte Mikkel Olesens Udsagn forholder sig rigtigt og om, hvorledes hans Opførsel da har været i den Tid, han efter sin udstandne Straf har opholdt sig i Taars Sogn. Denne Underrretning udbeder jeg mig det allersnareste mueligt meddeelt for at afbenyttes under Sagen mod fornævnte Tiltalte. Børglum Herredscontoir i Hjøring den27de October 1826. Spärck. Velærværdige Hr Pastor Høeg. 1. påtegning.. Det er Sandhed, at indbemeldte Michel Olesen i afvigte Aar var tiltalt og dømt ved Wenneberg Herreds Ret, og efter den Tid opholdt han sig i det saakaldte Natmandshus i Taars. Han kunne ogsaa have beholdt en Deel af samme Huus til fremtidig Beboelse, dersom han havde opført sig ordentlig og skikkelig, thi kuns med denne udtrykkelige Betingelse var dette Hus blevet ham indrømmet til Beboelse, og at den saakaldte Natmandsfamilie tillige skulle have deres faste Opholdssted der. Han har altsaa ved sit uordentlige og last- værdige Forhold forspildt sig al Ret og paastand til at være med sin Familie i bemeldte Hus, der ogsaa efter den Tænkemaade, han saa klarligen har lagt for dagen, ville være meget betænkelig for de Andre, der skulle være der i Huset med ham. Jeg har forhen i Anledning af en skrivtlig Besværing at Husmændene Christen Christensen, Tenterhuset, og Thomas Jensen Led forklaret for Deres Velbyrdighed, hvorledes Michel Olesen kom til at faae sit Opholdssted i Natmandshuset. Hvad hans Opførsel angaaer fra den Tid han efter lidt Straf var kommet paa frie Fod, da har flere af Naboerne for mig klaget over hans Ufredelighed, hans Skjælden, Beskyldninger og Trudsler. og de i Huset værende Natmandsfolk have især beklaget sig over den Behandling, de baade ved Skjælden og Truen og Slag har maattet taale af ham. Dette er den Oplysning, jeg kan give om ham, og som herved attesteres. Ugilt Præstegaard den 4de November 1826. Ærbødigst Høeg. 2. påtegning. Fremlagt i en Extraret den 21. Novbr. 1826. Spärck.
EVEN
Sensitive:0 1826.11.27 Forhør Udskrift af Børglum herreds ekstraretsprotokol 1826-1848 LAN B29-28 Aar 1826, dem 27de November blev paa Hjøring Raadstue af den ordinaire Retsbetient og i Overvær af Poulsen og Niels Danielsen som Tester indsat en Extraret til Behandling af den mof Mikkel Olesen og Hustru Mariane Christensdatter af Taars anlagte Justitssag. Tiltalte Mikkel Olesen var i Retten Løs og ledig tilstede, hvorimod hans Kone, skiøndt lovligen indvarslet, var ikke mødt. Den i saa Henseende udstedte Indkaldelse fremlagdes og er saalydende ##. Defensor var mødt og producerede sin Defension til Actens Indlemmelse, idet han tilbageleverede Sagens udlaante Dokumenter. Det fremlagte Defensions Indlæg acteredes saalydende ##. Aktor var mødt og fremlagde en af Dommeren erhvervet af Pastor Høeg under 26de dennes meddelt Attest angående Tiltalte Mariane Christensdatters Vandel. Denne Attest, der indføres saalydende ##, blev den nu tilstedekomne Mariane Christensdatter forelæst, og hun erklærede intet imod samme at have at erindre For Tiltalte Mikkel Olesen blev den af Jens Horsevad under 11te Dennes for Dronninglund Herreds Extraret afgivne eedelige Forklaring oplæst, og erklærede da Tiltalte, at samme var rigtig og derimod intet havdes at erindre. I Anledning af den Retten meddelte Udskrivt af Børglum-Jerslev Herreders Fogedprotokol fandt Dommeren sig foranlediget til paa Grund af den tilsyneladende Uoverensstemmelse med de forhen af Vidnerne og Tiltalte givne Oplysninger om Gaarden Dahls Bygninger og de i bemeldte Fogedforretning brugte Udtryk, at Vaaningshuset var næsten nedfalden og Ladebygningen brøstfældig eller næsten nedfalden, her at forlange Tiltalte Mikkel Olesens Oplysning i saa Henseende, og udsiger denne nu, at efter at Overdelen af Rollingshuset var nedfalden nedbrækkede Tiltalte den omforklarede Tid selv Nederdelen af samme Gaard, men at et med Rollingshuset i Forbindelse staaende Vognskuur stod endnu, dog uden Overdeel, og formener Tiltalte, at Fogden hertil har sigtet ved de brugte Udtryk at Rollingshuset næsten var nedfalden. Tiltalte forklarer endvidere, at Gaarden ikke var assureret i Brandkassen, ligesom han og forklarer, at Aarsagen hvorfor det fra Dahl bortførte Tømmer ikke alt blev indlagt i Tenterhuset, men Størstedelen nedgravet i en Sandbakke der i Nærheden var fordi det ikke skulle blive bortstiaalet, og i Tenterhuset selv var ikke Plads til samme. Aktor yttede, at det i al Fald maatte være lige saa lovstridigt at nedbryde Bygningerne som paa anden Maade at forvandske Nogens Pant, siden Kongen og Nationalbanken til enhver Tid er førstepanteberettigede i Eiendommen, og nu er her desuden andre Omstændigheder tilstede. Defensor henholdt sig til sit Foranførte. Da paa Dommerens Tilspørgende hverken Actor eller Defensor eller nogen af begge Tiltalte havde videre Sagen betræffende at fremføre eller erindre, blev samme til Kjendelse eller Dom optaget. Tiltalte Mikkel Olesen blev igien indbragt i Arresten og Extraretten hævet. Spärck Poulsen Niels Danielsen, med ført Pen. - - - o o o - - - O O O - - - o o o - - - Dokumenter, fremlagt d. 27. nov. 1826 i Børglum herreds ekstraret i sagen justitien ctr. Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter Afskrevet efter Dokumenter i arkivpakken "Dokumenter til Ekstraretsprotokollen 1826-1831" LAN B29-29 A. Indstævning af Mariane Christensdatter Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn indstævnes herved med Extrarets Varsel at møde paa Børglum Herreds Tingsted Mandagen den 27de November førstkommende Kl. 2. Eftermiddag for under den mod hende anlagte Justitssag at afgive Erklæring, om hun har noget videre at fremføre til sit Forsvar og at foreholdes de angaaende hendes Vandel fremkommende Attester. Lovdag eller forelæggelse gives ikke ifølge Forordningen af 3. Juni 1796. Under min Haand og Embedssegl. Børglum Herreds Kontor i Hjørring den 21. Nov. 1826. Spärck. 1. påtegning: Denne Tilsigelse er lovlig forkyndet den 23de November 1826 for Jens Moldtsen i Natmandshuset, da Mariane Christensdatter ei selv var tilstede lovede han at betyde hende indholden af samme ved hendes hiemkomst, det tilstaaes herved af os som beskikkede Stævne Vidner i Taars Sogn under vor forhen aflagte Eed med Underskrifter og Forseglinger. Datum ut supra. M. Laursen Søren Christensen 2. påtegning: Fremlagt i Extraretten den 27de November 1826 Spärck. - - - o o o - - - B. Sognepræst for Ugilt-Tårs meninger, pastor A. L. Høegs skrivelse vedr. Mariane Christensdatters vitae Ifølge Deres Velbyrdigheds Skrivelse af 21de dennes angaaende Michel Olesens Hustrue Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn har jeg om hendes Forhold alene at mælde, at, naar undtages det Klammerie, der for nogen Tid siden fandt Sted mellem hendes Mand og de i Huset med dem værende Natmandsfolk Jens Molsen og Hustru, i hvilket bemældte Michel Olesens Hustrue skal have deeltaget og assisteret sin Mand med at skælde og med Voldslag mishandle Jens Molsens Hustrue, saa veed jeg ikke noget lastværdigt om hende, siden hun efter udstanden Straf i Fjor for begaaet Tyverie i fjor Efteraar begav sig til Taars Sogn. Dette jeg herved under Haand og Segl attesterer. Ugilt Præstegaard d. 26de November 1826. Ærbødigst A. Høeg. Velbyrdige Hr Krigsraad Spärck. Påtegning. Fremlagt i Extraretten den 27de November 1826. Spärck - - - o o o - - - C. Defensors indlæg i sagen justitien ctr. Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter Defension udi Justitssagen imod Mikkel Olesen og Hustrue Mariane Christensdatter af Taars. den 27de Novbr. 1826. Ved at gjennemlæse Akterne seer man strax, at denne Sag har sin Oprindelse fra uforligelig Naboskab og Kjællingslader imellem Tiltalte og Kone paa den eene og Jens Molsen og Kone samt dennes Søster paa den anden Side. Men hvem af disse Personer først har kastet Stridshansken eller hvem der er Fornærmeren, skal man vist med lige saa stor Vanskelighed kunde udfinde, som man skal finde præsumtiv Garantie for, at hvad de 3de sidste Personer har vidnet om de 2de Første er overensstemmende med Sandhed, og saadan burde dog haves, før de skulle fælles. Jeg synes derfor i Overensstemmelse med 1-13-15, at bør paastaa, at der ej paa deres Vidnesbyrd som Avindsmænd agtes. Dette være nu først sagt om Undsigelserne, Aktor imputerer Mikkel Olesen. Den Kilde, hvoraf samtlige Vidner i saa Henseende har øst, er Jens Moltsens og Kones Slader, som dennes Syster Anne Kirstine Jensdatter siden har ratihaberet. Vel har Mikkel den 9de dennes, som er gjentaget den 21de paafølgende, erklæret intet at have imod fornævnte A. K. Jensdatters Vidnesbyrd, men synes mig dog saameget mindre heraf at kan udlede Tilstaaelse, fordi han sidstnævnte Dato gjorde det Tillæg, at han ikke erindrer nogensinde at have yttret sig for hende, saaledes som hun har omforklaret, ligesom han forhen også har benægtet Undsigelserne. - Vel sandt, som man siger, kunde Tyven sværge sig fra Galgen, blev ingen hængt, men Overbeviisning skulle man alligevel dog have om Brøden, før Manden fældes, men in casu heller ikke kan udlede af noget Tegn, han har ladet see, til Udførelse, hvoraf Hensigten var lagt for Dagen. Der falder og tit og ofte - især af mundkaade Personer - Ord efter et Glads Brændeviin eller 2, de aldrig har tænkt eller tænker at handle efter. Kunde nu imidlertid Tiltalte, som han formener, stille Borgen for sin fremtidige gode Opførsel, var dette ham jo intet Onde, men Noget man unægtelig maatte ønske under enhver Omstændighed for Borgersikkerheden, men antag nu, han ikke kan dette, Ingen vil indlade sig herpaa - som jo og er en saare betænkelig Ting - skulle han saa hensidde i Fængsel sin hele Livstid? Dette var dog alt for haardt. - Berøv Mennesket sin Friehed, sandelig! man kan da som oftest ligesaagodt tage Livet med - i saa Tilfælde vilde jeg hellere stemme for en taalelig Straf for de blotte Undsigelser, om de kunne ansees som beviiste og lovgivningen var herfor. - Man glemmer heller ikke, at her er Kone og Børn, som i saa Tilfælde ville komme til at lide, ikke at tale om den Ret de maatte have til at afkræve det Offentlige Forsørgelse. Hvad hernæst angaaer Nedbrydelsen og bortførelsen ved Tiltalte og Kone af Bygningerne fra deres forrige Gaard, Dahl kaldet, da kan jeg ikke imod deres Benægtelse finde, og tror jeg heller ikke man i Akterne skal opdage Beviis for, at saadant er skeet NB! efter den 25. Oct. 1823 Gaarden er seqvestreret for Kongl. Skatter m. v. - Før den Tid meener jeg med Tiltalte, at Ejendomsretten, som først ved Seqvestrationen afbrudt, vil forsvare alt. Som Ejer maa jeg sikkerlig have Tilladelse til at gjøre ved mine Ting, hvad jeg vil: være sig Nedbrydelse, Salg, Tilintetgjørelse eller hvad andet Opfindelsen kan nævne. Ellers er Ejendomsretten ikkuns et tomt Ord, intet Virkeligt. - Intet! naar anden Mand skal kunne gjøre Indgreb heri. Lad denne anden Mand nu være det Offentlige for Skatter, eller hvem det være vil. Loven er, som man siger, skreven for den [V...ende], derfor maa Statens Tjenere ligesaavel beobagte Statens Ret, som den Private sin Ret- derfor har Lovgiverne nedskrevet ikke faa Præcautioner til at forebygge Tab, hvoriblandt jeg her vil nævne selve Seqvestrationen . Har Nogen, som jeg og nærmere skal berøre og er meget troelig, nedbrudt eller bortstiaalen af Bygningerne efter at Sekvestrationen er afholdt, kan dette ikke gaa paa Tiltaltes Kappe, og det saameget mindre som de ikke har lovet at være ansvarlig derfo,r ligesom de fra hint Øjeblik ikke kunne exersere deres Eiendomsret længere. Fra den Omstændighed, at de Tiltalte har nedgravet noget af Tømmeret ved Tenterhuset, de maatte flytte til, da Dahls Rolling i Foråret 1823 nedfaldt, bør man ikke argumentere i Henseende til, at de herved skulde have erkjendt Bortførelsen som ulovmæssig. I Huuset var sandsynlig ingen Plads, og at lade det ligge uden for var jo at udsætte det alt for meget for Tyvshaand, altsaa en saare uskyldig Handling, siden Seqvestrationen ikke da var foregaaet, og man var i Trang for Penge, dels til Huuslye og vel tildels ogsaa til Brød og Klæder. - Hertil endnu at bemærke i hvad Forfatning man fandt Bygningerne ved Seqvestrationen. I Forretningen hedder det nemlig: "at Vaaningshuuset næsten var nedfalden og Ladehuset brøstfældig eller næsten |: for ikke og ligefrem at sige :| nedfalden, hvorfor Forretningen maatte holdes hos Sognefogeden, som lovede at tilkiendegive det passerede for Mikkel, som da havde maattet tage Tjeneste og Ophold paa Hovedgaarden Fuglsig" hvoraf man nu kan slutte sig til, at det Heele let kunde blive Gribsgods for Enhver, saa Mikkel Gjærne kan være uskyldig. Aktors Argumentationer om Straf efter de citerede Forord. af 1702 og 57 øiner jeg ingen Hjemmel for, da Mikkel ligesaalidt har gjord Opbud, som er erklæret falent. Efter dette troer jeg at bør paastaae de Tiltalte frifunden for Aktors videre Tiltale og mig derhos tilkjendt et passende Salair, hvormed jeg indlader sagen til Doms. Ærbødigst Holm Påtegning: Fremlagt i Extraretten den 27de November 1826. Spärck.
EVEN
Sensitive:0 1826.12.02 Domsafsigelse Udskrift af Børglum Herreds Ekstraretsprotokol 1826-1848 LAN B29 - 28 Aar 1826 den 2den December blev en Extraret nedsat paa Børglum Herredscontoir i Hjørring af den ordinaire Retsbetjent Krigsraad Spärck i Overvær af Vidner Poulsen og Niels Danielsen, hvor da i Sagen procurator Vesterby som Actor contra Mikkel Olesen og hustru Mariane Christensdatter af Natmandshuset i Taars Sogn blev afsagt Dom (Folio 8). Tiltalte Mikkel Olesen var i Retten tilstede løs og ledig og hørte foranførte Dom forelæst. Arrestanten blev igien overleveret Arrestforvareren til Indsættelse i Arresten og Extraretten hævet. Spärck. J. PoulsenNiels Danielsen med ført Pen
EVEN
Sensitive:0 1826.12.02 Dom Udskrift af Børglum Herreds Domprotokol for Ordinære og Ekstraretsdomme 1826-1840 LAN B29 - 52 Dom i Sagen Prokurator Westerbye som Aktor contra Mikkel Olesen og Hustru Mariane Christensdatter for Undsigelse, Tyveri m.m. Ifølge Amtets Aksjons Ordre er Arrestanten Mikkel Olesen tilligemed sin Hustru Mariane Kristensdatter under nærværende Sag tiltalte 1) førstnævnte for brugte Trudsels og Undsigelsesord mod flere af Taars Sogns Beboere, 2) Begge Tiltalte for at have bortført og afhændet Tømmeret fra Bygningerne paa det dem tilhørende Sted, Dahl kaldet, efter at samme var sekvestreret for Skatterestancer og senere den Kongelige Kasse adjudiseret. Aktor har i Anledning heraf nedlagt Paastand om, at Mikkel Olesen tildømmes Arbejde som Forbedringshusfange i 2 Aar samt derefter Fængsel indtil han enten stiller antagelig Borgen for, at han ikke vil tilføie de af ham undsagte Personer eller deres Familier og Eiendomme noget Onde eller han ved Døden afgaaer. Ma-riane Kristensdatter vil Aktor have straffet med 1 Aars Arbeide som Forbedringshusfange. Defensorhar derimod paastaaet begge de Tiltalte for Aktors videre Tiltale frifundne. Forøvrigt har saavel Aktor som Defensor paastaaet sig passende Salaire tilkjendte. Af en under Sagen |: See Prælim. Forhøret Pag. 16 :| produceret Domsact erfares det, at de Tiltalte have begge for kort Tid siden været dømte og straffede hver med 15 Dages Fængsel paa Vand og Brød for forøvet Tyveri. Hvad nu angaaer de Trudsler og Undsigelser, som Tiltalte mikkel Olesen ved flere forskjellige Leiligheder imod flere Personer skal have brugt, da maa saadant - uagtet hans gjentagne Benægtelser i saa Henseende - antages tilstrækkelig godtgjorte ved 3de af de afhørte Vidners overensstemmede Forklaringer |: See Prælim. Forh. Pag. 3, 4 og 5 :| og hvilke deres Forklaringer de senere |: foran Pag. 11 og 13 :| har beediget. Vel har Defensor formeent, at der i Overensstemmelse med Lovens 1-13 og 15 ikke vil kunne agtes paa de Vidnesbyrd, der af de forberørte 3de Vidner ere afgivne, da de maa agtes at være Tiltaltes Avindsmænd, men at et saadant aabenbart Fiendskab har fundet Sted imellem Vidnerne og Tiltalte, som Loven maae antages at have havt Hensyn til med Bestemmelsen i det anførte Lovsted er hverken bevist eller antageligt, og hvad det ene af disse Vidner Ane Kirstine Jensdatter angaaer, da har endog Tiltalte selv forlangt hende afhørt |: foran Pag. 13 :| hvilket han vel næppe havde, naar han troede, at samme Vidne vilde af Avind eller Had aflægge falskt Vidnesbyrd imod ham. Naar nu disse Vidners Udsigende sammenholdes saavel med den |: foran Pag. 15 :| af Sognepræsten Hr. HøegTiltalte betræffende meddelte Attest, som og med de mange afhørte Deponenteres Forklaringer |: See Prælim. Forhøret Pag. 3, 4, 5, 6 og 7 :| af hvilken Act det er indlysende, at Tiltaltes hele Vandel og Fremfærd i den senere Tid har ikke uden Grund gjort ham almindeligen frygtet i hele Omegnen, saa finder Retten at maatte give denne Aktors Paastand Medhold, at Lovens Bud i 1-23-1 rettelig blive paa Tiltalte Mikkel Olesen at anvende. For den anden, begge de Tiltalte imputerede Forbrydelse, at de skal have bortført og afhændet Tømmeret af Gaarden Dahl efterat samme for Skatterestance var sekvestreret og senere adjudiseret den kongelige Kasse finder derimod Retten aldeles intet saadant Bevis er fremkommet, at nogen af dem derfor rettelig vil kunne ansees med Straf. Thi uagtet 2de af de afhørte Deponentere Mads Laursen og Søren Nielsen |: See prælim. Forh. Pag. 13 :| have udsagt at Gaarden Dahl allerede var sekvestreret for kongelige Skatter paa den Tid, da Mikkel Olesen nedrev og tilligemed sin Kone bortførte Tømmeret derfra, har derimod Vidnerne Thomas Jensen Ledet, Kristen Kristensen Tenterhuset og peder Krarup ikke med Vished kundet udsige om saadant er skeet i Aaret 1823 eller 1824, hvorimod Vidnet Jens Horsevad |: See Bilag Nr. 3 Pag. 5 :| har bevundet, at det skeete i April 1823, og naar hertil kommer at den fremlagte Udskrivt af Fogedprotokollen udviser, hvorledes Vaaningshuset ved Dahl allerede var næsten nedfaldet da Kongens Foged den 25. Oktober 1823 der indfandt sig for at sekvestrere Stedet , saa finder Retten efter alle de Oplysninger, der i saa Henseende have været at tilveiebringe, at der er mere for end imod de Tiltalte, og at det er sandsynligst, at Bortførelsen af Tømmeret fra Dahl er af de Tiltalte foretaget forinden Gaarden blev sekvestreret, hvisaarsag og de begge i saa Henseende ville for Aktors videre Tiltale være af frifinde. Hvad Aksjonens Omkostninger angaaer, sa burde vel - efter hvad der under nærværende Sag er oplyst - en større del af samme være at tilpligte Mikkel Olesen at udrede, men naar Hensyn tages til, at begge de Tiltalte leve i Ægteskab sammen, skjønnes det at være overflødigt her nøiere at fastsætte i hvilket Forhold hver af de Tiltalte bør udreede disse Omkostninger, og vil de derfor tildømmes in solidum at betale disse, og deriblandt Salair til Aktor 8 Rbd og til Defensor6 Rbd samt til Prokurator Hassing 1 Rbd, alt Sølv, hvilket i Uformuenheds Tilfælde ville være at udrede af det Offentlige efter Overøvrighedens Foranstaltning. Ved Sagførelsen saavel fra Aktors som Defensors Side vides Intet at erindre, men samme ansees forsvarlig. Thi kjendes for Ret Tiltalte Mikkel Olesen bør paa egen Bekostning være fængslet, indtil han enten stiller antagelig Borgen for, at han ikke skal tilføie nogen af de Personer, han har truet og undsagt samt deres Familier og Eiendomme noget Onde, eller han ved Døden afgaaer, men iøvrigt bør han for Aktors videre Tiltale i denne Sag fri at være. Tiltalte Mariane Kristensdatter bør for Aktors videre Tiltale i denne Sag fri at være. Alle af Aksjonen lovligt flydende Omkostninger bør af begge de Tiltalte in solidum at udredes og deriblandt Salair til Aktor Prokurator Westerbye 8 Rbd,, til Defensor Prokurator Holm 6 Rdb. samt til Prokurator Hassing 1 Rbd., alt Sølv, hvilke i Uformuenheds Tilfælde udreedes af det Offentlige efter Overøvrighedens Foranstaltning. At efterkomme under Adfærd efter Loven. Til Bekræftelse under min Haand og Segl Børglum Herreds Ekstraret den 2. December 1826. Spärck.
Folketælling
Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Udskrift af Folketællingen i Tårs sogn 18. febr. 1834 FKT mikrofilm 1834, kort nr. 262 Byernes og Stedernes Navne:Taars Hede1 Huus2 Familier NavnAlderStandFamilieposition, Erhverv ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Mikkel Olesen36giftSkorstensfeier Mariane Christensdatter43do.hans Kone Ole Christian Mikkelsen13ugift} deres Mette Barbara Mikkelsdatter 9do.} Børn Jens Molsen46giftIndsidder, Skorstensfeier Maren Jensdatter50do.hans Kone Niels Christian Jensen15ugiftderes Barn Anne Kirstine Jensdatter34ugift Indsidder, ernærer sig af sine Hænders Gerning Jens Christian Nielsen 7ugift} Ane Johanne Madsdatter10do.} hendes Børn Christiane Petrine Christensdatter 1do.}
EVEN
Sensitive:0 1825.12.14 Forhør Udskrift af Horne Herreds provsteretsprotokol 1692-1801, der i perioden 1816-1840 benyttedes som ekstraretsprotokol for Hjørring købstad og Vennebjerg herred. LAN C 5 - 01 Anno 1825, den 14de December blev holdt Extraret paa Raadstuen i Hiøring i Overværelse af Vitterlighedsvidner Østrup og Niels Danielsen og da foretaget Justitssagen imod Michel Olesen Dahl og Hustrue af Taars Sogn for Tyverie. Defensor Prokurator Westerbye tilbageleverede Sagens ham udlaante Documenter, hvornæst han fremlagde sit Indlæg af Dags Dato og indlod Sagen til Doms. Documenterne og Indlægget modtoges, og det sidste er saalydende: ##. De Tiltalte var i Retten tilstæde, og Dommeren bemærkede derpaa, at forbemeldte Høelee og Trøje vare Ejerne udleverede, hvornæst berørte Tiltalte erklærede, at de intet videre havde at fremføre. Actor var mødt og henholdt sig til sit Forrige. Sagen blev derpaa til Doms optagen. S. Poulsen. - - - o o o - - - O O O - - - o o o - - - Dokumenter fremlagt i Vennebjerg herreds ekstraret d. 14. dec. 1825 i sagen justitien vs. Mikkel Olesen og Mariane Christensdatter af Tårs. A. Prokurator Westerbyes defensorat. S. T. Wenneberg Extra Herredsret. Skjønt der ikke hverken efter Lovgivningen eller Sagens Natur er noget vanærende eller aggravende i at høre til den Classe af Mennesker, som Fordomme og Tilfælde have givet den picante Benævnelse "Natmænd", saa maae jeg dog, da Actor endog blot derfra i sit Indlæg af 8de dennes argumenterer imod Tiltalte Michel Olesen og Hustrue bemærke, at disse aldeles ikke høre til det saakaldte Natmandsfolk. Alene i det sidste Aar har Manden paabegyndt den Haandtering at feie Skorsteene og tage Huden af Heste. Ikke Haandteringen, men Fødselsvilkaarene resulture til berørte Benævnelse. Iøvrigt sees det, at det paatalte Tyverie er af Ringe Betydenhed, end ikke 3 Rbdlers Værdi. Til samme var god Anledning, særdeles da Portene, som det maae antages, stod aabne paa Fuglsig Lade, den bestiaalne er Jorddrot eller Herremand, men de Tiltalte nødlidende Mennesker, og det i den Grad, at de end ikke eie de nødvandigste Gangklæder, hvilket og er naturligt nok, efterdi den ringe Løn, Manden som simpel Tjenestekarl har kunnet forhverve, var lidet til egne Fornødenheder, men Intet til Konens og 3 smaae Børns Underholdning. Om de Tiltaltes foregaaende Vandel haves gode Vidnesbyrd, ja om Manden udraaber Man endog "Gid han var her" Naar Præsten i Ugilt yttrer den Mening, at de Tiltalte ikke have været sparsomme Huusholdere, da sees det, at samme er grundet paa den feile Formodning, at Michel Olesen skulde haft god Fortjeneste ved berørte af ham tiltraadte Haandtering, men Acterne vise, at han nys har paabegyndt samme og først nu - ikke paa den Tid, Tyveriet blev begaaet - var kommet saa vidt at han var bleven noget kjendt af Egnens Beboere og kunne vente sig nogen Fortjeneste. Saaledes paastaaes, at de Tiltalte bør afsone den omhandlede Brøde med en langt kortere Fængselsstraf paa Vand og Brød end den af Actor paastaaede, og at mig tillægges et billigt Salair. Hjørring den 14. December 1825 ÆrbødigstWesterbye. Paategning: Fremlagt i en Extraret paa Raadstuen i Hjøring den 14de December 1825. S. Poulsen.
Folketælling
Sensitive:0 1840.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen i Tårs sogn 1. febr. 1840 FKT mikrofilm 1840, kort nr. 344 Byernes og Stedernes Navne:Taars Hede1 Huus2 Familier NavnAlderStandFamilieposition, Erhverv ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Mikkel Olesen41giftSmed Mariane Christensdatter47do.hans Kone Ole Christian Mikkelsen19ugift} deres Mette Barbara Mikkelsdatter15do.} Børn Maren Jensdatter53EnkeInderste, lever af Hænders Gerning Anne Kirstine Jensdatter44ugift } hendes Søster, do Christiane Petrine Christensdatter 6do.} hendes Ane Johanne Madsdatter14do.} Børn
Folketælling
Sensitive:0 1845.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen i Tårs sogn 1. febr. 1845 FKT mikrofilm 1845, kort nr. 435 Byernes og Stedernes Navne:Taars Hede1 Hus2 Familier NavnAlderStandFødestedFamilieposition, Erhverv ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Mikkel Olesen46giftThornby Sogn, Hjørring A.Smed Mariane Christensdatter52do.St. Olai Sogn, Hjørring A.hans Kone Ole Christian Mikkelsen24ugiftBjergby Sogn, Hjørring A} deres Mette Barbara Mikkelsdatter21do.her i Sognet} Børn Nielsine Caroline Jensen 1do.do.Datters Datter Maren Jensdatter53Enkedo.Indsidderske, som lever af ubestemtHænders Gerning Ane Johanne Madsdatter22ugiftLendum Sogn, Hjørring ASøsters Datter, lever af sine Hænders Gerning Marie Valentinsdatter44EnkeUgilt Sogn, Hjørring Alever af hendes Hænders Gerning
Folketælling
Sensitive:0 1850.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen i Tårs sogn 1. fwbr. 1850 FKT mikrofilm 1850, kort nr. 449 Byernes og Stedernes Navne:Taars Hede1 Hus2 Familier NavnAlderStandFødestedFamilieposition, Erhverv ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Mikkel Olesen51giftThornby S., Hjørring A.Smed, Huusfader Mariane Christensdatter57giftSt. Olai S., Hjørring A.Hans Kone Henrik Jensen26giftSerritslev S., Hjørring AIndsidder, Dagleier Mette Barbara Mikkelsdatter26gifther i SognetHans Kone Nielsine Caroline Jensen 6- -do.} deres Jens Christian Henriksen 1- -Serritslev S., Hjørring A} Børn.
Død
Sensitive:0 1855.12.06 Død Udskrift af Tårs sogns kirkebog 1846-1862 LAN C 59 A - 15 Døde. Qvindekjøn. Lbnr.:30 Dødsdagen:1855, 6te Decbr. Begravelsesdagen:17de Decbr. Afdødes Navn:Mariane Christensdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Hmd. Mikkel olesens Kone af Taarshede, født i Høien i Sct. olai Sogn, Faderen Christen Pedersen. Afdødes Alder:63 Aar. Anm.:- - -
Begravelse
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Delt note
gså kaldet Svak-Mariane Øgenavnet Svak-Mariane skyldes af Marianes næse var deform efter at hun i et slagsmål var blevet ramt af et stokkeslag, der brækkede næseryggen på hende, og aldrig groede rigtigt sammen. Et "svak" er en utilsigtet frembragt fordybningi et eller andet, f. eks. kan en tagryg få et svak, hvis den et sted buler utilsigtet nedad, eller en planke kan få et svak under høvlingen, hvis høvlen trækker en flis træ op.