Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Jørgen Christian Christensen1810

Name
Jørgen Christian Christensen
Surname
Christensen
Birth
Type: BIRT
yes

Christening
Type: CHR
March 18, 1810
Shared note:
Sensitive:0 1810.03.18. Barnedåb Udskrift af Sunds sogns kirkebog 1758-1810 LAN C 515 B - 02 Døbte 1810 Den 18de Marts, 2 S. i Fasten lod Christen Jørgensen og Ingeborg Christensdatter af Mørup Heede, Rind Sogn inddøbe en Søn med Navn Jørgen Christian, hvis Daab samme Dag bekræftedes. Bæremoder var Præstens Datter Magrethe [...... ......] Faddere: Christen Nielsen og Poul Pedersen af Tværmoese, Poul Olesen [....dterholm] og [...... .....] af Thorup.
Birth of a sisterAnne Marie Christensdatter
Type: BIRT
February 12, 1813 (Age 2 years)
Shared note:
Sensitive:0 1813.12.02 Barnedåb Rind sogns kirkebog 1723-1813 LAN C 517A - 1 Kirkeåret 1813 regnet fra 1ste Advent Søndag 1812 til 1ste Advenr Søndag 1813 Fødte d, 12. fød og hiemmedøbt Christen Jørgensens Datter Anne Marie af Møruphuus, hvis Daab vlev confirmeret Søndaf Septuagesima d. 15 Februar Fadderne: Peder Langelund 's Datter Anne i Kollund bar det, Palle Fløe, Christen Svendsen, Christen Jensens Hustru og Niels Karup, alle af Kollund. Note. Fødselsmåneden er ikke angivet i kirkebogen. Foregående indførsel er dateret 31 januar. Fødselsmåneden formodes darfor af være februar.
Christening of a sisterAnne Marie Christensdatter
Type: CHR
February 12, 1813 (Age 2 years)
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Baptism of a sisterAnne Marie Christensdatter
Type: BAPM
February 15, 1813 (Age 2 years) Age: 0 years 0 months 3 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Birth of a sisterChristiane Christensdatter
Type: BIRT
December 30, 1815 (Age 5 years)
Shared note:
Sensitive:0 1815.12.30. Fødsel Udskrift af Rind - Herning sognes kirkebog 11815-1827. LAN C517A - 02: Fødte Mandkjøn Kirkeaaret 1816 No:2. Barnets Fødselsdato:d. 30te Dec. 1815 Barnets Navn:Christiane - (Er af Fejltagelse her anført) Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:Hjemmed. d. 31. Dec. 1815, Publiceret i Kirken d. 7. Jan. 1816. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Den omvandrende Christen Jørgensen og Ingeborg Christensdatter. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Pigen Grethe Marie Christensdatter af Møruphus, Peder Iversen og Søren Fløe, Grdmd. i Lind, [Hjulmand] Christen Madsen og Dorthea [Madsd.] i Lind. - - - o o o - - - Kommentar: Fejlagtigt indført i kirkebogen under "Fødte Mandkjøn".
Christening of a sisterChristiane Christensdatter
Type: CHR
December 31, 1815 (Age 5 years) Age: 0 years 0 months 1 day
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Baptism of a sisterChristiane Christensdatter
Type: BAPM
January 7, 1816 (Age 5 years) Age: 0 years 0 months 8 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet.
Birth of a brotherCasper Christensen
Type: BIRT
April 14, 1817 (Age 7 years)
Shared note:
Sensitive:0 1817.04.22. Barnedåb. Gjellerup sogns kirkebog 1816-1830 LAN C 515 A - 05 Fødte. Mandkiøn Aar og Lbnr.1817 - 6 Barnets Fødselsdatod. 14. April Barnets Navn:Casper Forældrenes Navne, Stand, Håndtering og Bopæl.Christen Jørgensen og Ingeborg Christensdatter omløbende Natmandsfolk. Dåbens Datum Hjemme eller i KirkenHjemmedøbt 22. April publiceret i Kirken den 27. April Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Konen Mariane Christensdatter Gmd. Jens Fonnesbæk Pigen Karen Pedersdatter alle af Kirkestederne Karlene Anders Christensen Meldgaard og Niels ChristensenØstergaard begge af Lind Anmærkninger:Barnet født på Forældrenes Omvandring i Gjellerup Kirkesteder. Forældrene forlode strax Sognet og medtoge Barnet.
Christening of a brotherCasper Christensen
Type: CHR
April 22, 1817 (Age 7 years) Age: 0 years 0 months 8 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Baptism of a brotherCasper Christensen
Type: BAPM
April 27, 1817 (Age 7 years) Age: 0 years 0 months 13 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Birth of a sisterAnne Kirstine Christensdatter
Type: BIRT
July 7, 1820 (Age 10 years)
Shared note:
Sensitive:0 1820.07.07. Fødsel Udskrift af Skarrild sogns kirkebog 1815-1846 LAN C Fødte. Qvindekjøn. Aar og Lbnr.:1820 - 2 Aar og Datum:1820, 7. Julji Barnets Navn:Ane Kirstine Christensdatter Daabens Dato, hjemme eller i Kirken:Hjemmedøbt 9. Julji Stadfæstet i Kirken 23. Julji Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Natmand Christen Jørgensen og Hustrue Ingeborg Christensdatter. uden fast Bopæl. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Husmand [O....] Pedersens Kone af Skarrild Grene Elisabeth Jensdatter Gaardmand Morten Pedersen Hesselvig, K. Ole Pedersen Skaue P. Bodild Cathrine Pedersdatter Rønnum og Jens Olesens Hustru i Grene Mette Marie Sørensdatter.
Marriage of parentsChristen JørgensenIngeborg ChristensdatterView this family
Type: MARR
from January 1, 1820 to January 1, 1821 (Age 9 years)

Shared note: Sensitive:0
Christening of a sisterAnne Kirstine Christensdatter
Type: CHR
July 9, 1820 (Age 10 years) Age: 0 years 0 months 2 days
Shared note:
Sensitive:0 Se foranstående fødselsnotat
Baptism of a sisterAnne Kirstine Christensdatter
Type: BAPM
July 23, 1820 (Age 10 years) Age: 0 years 0 months 16 days
Shared note:
Sensitive:0 Se foranstående fødselsnotat
Birth of a sisterChristine Christensdatter
Type: BIRT
July 22, 1823 (Age 13 years)
Shared note:
Sensitive:0 1823.07.22 Barnedåb Udskrift af Rind - Herning sognes kirkebog 1815-1827. LAN C 517 A - 2 Fødte Kvindekjøn Nr.1823 - 12 Barnets fødselsdato:d. 22. Juli 1823 Barnets navn:Christine Dåbens dato, hjemme eller i kirken:Hjemmedøbt d. 23. Juli Publ. i Kirken d. 31. Aug. Forældrenes Navne Stand og Bopæl:Natmand Christen Jørgensen og Hustru Ingeborg Christensdatter af Rind. Faddernes Navne, Stand og opholdssted:Madme Næblerød fra Rind Præstegrd. Huusmd. Lars Hagensen, Ungk. Jens Pedersen, begge af Lind, Pigerne Mette Kristine Kristensd. i Svendlund og Else Magdalene Kristensdatter af Mørup. Anm.:- - -
Christening of a sisterChristine Christensdatter
Type: CHR
July 23, 1823 (Age 13 years) Age: 0 years 0 months 1 day
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Baptism of a sisterChristine Christensdatter
Type: BAPM
August 31, 1823 (Age 13 years) Age: 0 years 1 month 9 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Birth of a brotherMads Christian Christensen
Type: BIRT
September 13, 1826 (Age 16 years)
Shared note:
Sensitive:0 1826.09.13. Barnedåb Rind - Herning sognes kirkebog 1815-1827. LAN C 517 A - 2 Fødte Mandkjøn. No.:1826 - 11 Barnets fødselsdato:d. 13. Sept. 1826 Barnets navn:Mads Christian. Daabens datum, hjemme eller i kirken:Hjemmedøbt 13. Sept. Publiceret i Kirken d. 15. October. Forældrenes Navne, Stand og Bopæl:Indsidder Christen Jørgensen og Hustru Ingeborg Christensdatter af Rind Fattighuus. Faddernes Navne Stand og Opholdssted:Jomfru Bruun fra Rind Prstegrd., Grd. Laust Kristensen fra Nørreveien, Ungk. Jacob Kristensen i Lind, Niels [Riiskjærs] Hustrue i Feierskovhuse og Pigen Lene Truelsd. af Lind Anm.:- - -
Christening of a brotherMads Christian Christensen
Type: CHR
September 13, 1826 (Age 16 years)
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Baptism of a brotherMads Christian Christensen
Type: BAPM
October 15, 1826 (Age 16 years) Age: 0 years 1 month 2 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Event December 1, 1828 (Age 18 years)
Shared note:
Sensitive:0 1828.12.01. Retsmøde: Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 LAN B 81 - xxx, Mikrofilm M-32.655 Aar 1828 den 1ste December blev paa Ringkjøbing Raadstue at undertegnede Retsbetjent i Overværelse af Vitterligheds Vidner Lautrup og Vægter peder Tolder optaget et Forhør efter Amtets Ordre af 24de f. M. og dermed fulgte Skrivelse fra Capitain, Bye og Herredsfoged Fugl i Holstebroe, hvorved begiæres adskillige Folk under Bølling Herreds Jurisdiction afhørte til Oplysning imod Tyvearrestanterne Jørgen Christian Christensen og Christian Andersen af Holstebroe Arrest. Amtets Skrivelse med Bielag blev fremlagt og indlemmet saalydende ## |: vide Folio --- :| De som saaledes skulde afhøres var den sidstnævnte Arrestant Christen Andersens Forældre og Broder Jens Andersen samt hans Hosbonde Niels Møller. Men da det her var bekjendt, at nysbenævnte Jens Andersen havde fra Herredscontoiret forsynet sig med Politiepas til en Reise i Omegnen af Warde paa sin Profession som Blikkenslager og Glarmester i denne Tid og altsaa er fraværende, kunde kuns med Nytte her til Førhøret indvarsles Forældrene og Hosbonden Niels Møller, til hvilke den udstædte Stævning blev fremlagt og indlemmet saalydende ## |: Folio --- :| Arrestantens Christian Andersens Forældre Huusmand Glarmester og Blikkenslager Anders Jensen og Hustru Mette Marie Jørgensdatter samt Aftægtsmand Niels Møller af Knudgaard i Stauning vare nu her mødte. Af disse fremstod først Aftægtsmand Niels Møller, som efter at være formanet at følge Sandhed afgav paa given Anledning følgende Forklaring: Det forholder sig rigtigt som Arrestanten Christian Andersen har angivet, at han har tient Comparenten en Sommer, imedens Comparenten var Gaardmand i Knudgaard for Vogter, og Comparenten var vel tilfreds med ham og har ikke noget paa ham at udsætte fra denne hans Tjeneste, ligesom Comparenten eiheller veed noget lastværdigt om ham andetsteds fra eller i andre Maader, før nu han hører, at han har giort sig skyldig i Tyverie. - Aftraadt. Arrestanten Christian Andersens Forældre, Husmand Glarmester Anders Jensen af Qvemberghuus i Deiberg Sogn, som efter at være formanet og given Anledning som den nu aftraadte, afgav følgende Forklaring: Comparentens Søn Arrestanten Christian Andersen fyldte sit 18. Aar 6 Uger efter sidste Sct. Hansdag og er følgelig nu i 19de Aar. Er rigtig nok som af ham angivet født og confirmeret i Deiberg Sogn. Ligeledes er det rigtigt, at han har havt de opgivne Tjenester og at han, fra han omtrent var 14 Aar gammel, har fulgt Comparenten paa sin Omreise paa sin Profession, dog ikke hele Tiden, men ogsaa løben omkring derimellem paa sin egen Haand og betlet. - Begge Arrestanterne kom til Comparentens Huus imellem Mikkelsdag og Mortensdag sidst medhavende de i Reqvisitionen anførte Koster, hvilke de foregav at have kiøbt i Hjortvadbek i Tviis Sogn. Disse solgte de rigtig nok derefter til Comparentens anden paa samme Tid hjemmeværende Søn Jørgen Andersen for de opgivne Penge og pibe, som de ogsaa delte imellem sig saaledes som de haver forklaret, hvorpaa Comparenten kiøbte Pibehovedet af Arrestanten Jørgen Christian Christensen til den angivne Pris og de bekom desuden et Par Træskoe, hvorimod han for de tilbageværende 24 S. Cour. blev af Comparentens Søn, Arrestanten Christen Andersen, hvem Comparenten endnu er disse skyldig, fyldestgjort i Klæder. Nogle Dage efter solgte Comparenten Pibehovedet til sin Søn Jens Andersen. Aarsagen til, at Comparentens Søn Jørgen Andersen ikke tog Gewehret og øvrige Dele var, at han ikke kunde føre saa meget med sig foruden sine Klæder. - Ved Handelens Afslutning om Gevehret m.m. blev det Hele anskuet til en Værdi af 5 Mark Cour., og da Arrestanterne foregav at de havde drevet med Creaturer fra Gjellerup Marked til Holsteen, fandt Comparenten det ikke ulovligt, at de paa den Maade havde samlet sig Penge dertil. - Naar undtages, at Comparentens her omhandlede Søn Christian Andersen ikke vel har villet tage Tieneste, har Comparenten ikke havt noget at udsætte paa ham i Henseende til hans Forhold til Comparenten og Kone som hans Forældre eller Opførsel hjemme hos dem. Copmparenten vidste aldeles intet om det begaaede Tyverie inde den bestiaalne Jørgen Abrahamsen fra Rønberg Sogn kom og fortaltehvorledes var tilgaaet og hvem han reiste efter, og eiheller før den Tid af Arrestanten hørt tale om at de tillige skal have havt de i Slutningen af Reqvisitionen ommeldte Klædningsstykker, men da talte den bestiaalne derom ved at nævnte alt, hvad der var han frastiaalet.. Comparenten vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige tilførsel, hvorefter han aftraadte. Endelig fremstod den sidst aftraadte Deponents Hustrue Mette Marie Jørgensdatter, som efter at være given Formaning og Anledning som de Øvrige afgav følgende Forklaring: Om Comparentindens Søns Christian Andersens Alder, FDødsel, Confirmation, havte Tienester og Omreise med hans Fader i de senere Aar paa dennes Profession forklarede hun sig som hendes Mand. Ligeledes om at han noget af Tiden i disse Aar tog ud paa sin egen Haand og kom hjem med. Endvidere om hvorledes Arrestanterne foregav at være komne til Gevehret og øvrige Jagttøi, som de bragte den angivne Tid til Comparentindens og Mands Huus. - Dagen efterat de vare komne dèr var Comparentindens Søn Jørgen Andersen ude i Sognet at Kiøbe noget Vadmel til et Par Buxer, og begge de nuværende Arrestanter med ham, og da de om Aftenen kom hjem, hørte hun, at de havde handlet og de Sidste solgte den Første Gevæhretog øvrige Skydetøi for 5 Mark Cour. eller derefter regnet, noget i Penge og et Pibehoved for Resten. Pibehovedet, som Arrestanten Jørgen Christian Christensen fik til sin Deel, kiøbte hendes Mand af ham for 2 Mark Cour., hvorpaa Jørgen Christian bekom et Par træskoe til 8 S. Cour. og for det tilbaeblivende blev han tilfredsstillet af hendes Søn Christian ved Handelen mellem dem. Comparentinden forklarede nu igjen ligesom sin Mand om, hvorledes Arrestanterne foregav at være komne til Pengene, som de gav for Gevæhret m. m., hans Forhold imod hende og Mand og Opførsel hjiemme, at hun ikke vidste noget om Tyveriet forinden den bestjaalne kom til Qvemberg, eiheller før den Tid hørt nævne,at han ogsaa havde mistet nogle Klædningsstykker, og endelig hvorfor Jørgen Andersen ikke tog Gevehret med sig. - Comporentinden vedstod denne sim Forklarings rigtige Tilførsel, hvolken hun erklærede sig villig til at beedige, naar forlanges, og derpaa aftraadte. Uagtet Dommeren i Hovedsagen havde foreslaaet, at de Personer som vorde afhørte undtagen Hosbonden maatte komme til at beedige deres Forklaringer og en Defensor ved en saadan Leilighed beskikket for Arrestanterne, indeholder Amtets Skrivelse intet om dette sidste, hvilket vel ogsaa retteligen først skeer. naar den nu bortreiste Jens Andersen er hjemkommen og afhørt og efterat det som nærværende Forhør indeholder om at Christian Andersen skal have gaaet ud at tigge, er ham foreholdt og han nærmere har forklaret sig i denne Anledning. Forhøret vorder nu sluttet for beskreven at indsendes til Amtet, men igien at continuere saa hastigt Jens Andersen hjemkommer og melder sig, hvortil er føiet fornøden Foranstaltning. J. Kolbye Til Vitterlighed:LautrupPeder Tolder.
Event December 6, 1828 (Age 18 years)
Shared note:
Sensitive:0 1828.12.06. Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 LAN B 81 - xxx | Mikrofilm, rulle nr. M-32.655 Aar 1828, den 6te December blev det den 1ste dennes begyndte Forhør til Oplysning mod Tyvsarrestanterne Jørgen Christian Christensen og Christian Andersen af Holstebroe Arrest continueret paa Bølling Herredscontoir af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Worgod og Lybecker nu da Glarmester og Blikkenslager Jens Andersen af Qvemberg eller Wognberg i Deiberg Sogn, som var fraværende, da Forhøret som meldt begyndte, er hjemkommen og har mødt. Bemeldte Jens Andersen fremstod saaledes her og efter at være formanet og given Anledning som de forhen Afhørte, afgav følgende Forklaring: Comparenten, som er Indsidder hos Søren Riber paa Wognbjerg Hede i Deiberg Sogn, var i hans Forældres Huus dagen efter at hans Broder Christian Andersen og Jørgen Christian Christensen var kommen der, skeete efter Mikkelsdag sidst, og der saa han det ommeldte Gevehr og øvrige Jagttøi, som de havde bragt med sig, og som de, da hans Forældre [pressede paa derom] foregav at have kiøbt i Hjortvadbæk i Tviis Sogn samt samlet sig Penge dertil ved at drive med Creaturer. Senere hørte han fortælle, men var ikke ved Handelen, at hans Broder Jørgen Andersen havde afkiøbt dem dette Gevehr og Jagttøi, og at de ved den Leilighed havde bekommet et Træ Pibehoved med Blikbeslag af **) ham foruden i Penge 2 Mark 8 S. Cour. i Bytte. Hans Fader kiøbte derpaa Piben, men han ved ikke om det var af dem begge eller den ene af dem, for 2 Mark Cour. saa vidt han veed, men det er ham ubekiendt om hans Fader da betalte eller har senere betalt disse Penge eller hvorledes er tilgaaet. Denne Pibe kiøbte Comparenten af sin Fader og gav et Par Læderbuxer for den. - Comparentens Broder lod Gevæhret blive hjemme, da han drog i Tieneste, for om deres Fader kunne sælge det, da han ingen Nytte havde deraf. Krudthornet og Hagelpungen kiøbte eller tilbyttede han sig med 2de [ligedan] Dele med Broderen Jørgen Andersen, hvem han tillige gav 2 S. Cour. i Bytte, hvorimod [Krudtraaden] forblev ved Gevehret. Comparenten fattede ingen Mistanke til de Paagjeldende om at de vare komne til de ommeldte Dele ved Tyverie og havde de bedste Tanker om dem, indtil Jørgen Abrahamsen fra Rønberg kom og berettede at være bleven bestiaalen, men da blev Krudthornet og Hagelpungen, som Comparenten havde tilbyttet sig igien tilbagegivet, og den bestiaalne tog Gevehret og det øvrige med sig. Den bestiaalne udlod sig ogsaa med, at han var bleven fraastiaalen nogle Klædningsstykke, hvilket de Paagjeldende tilstod at have taget, og endvidere nævnede den frastiaalnenoget mere, som var han frataget, men nu ikke erindrer hvad var, men dette sidste nægtede de Paagjældende at have taget, og den bestiaalne svarede dertil, at det gierne kunne være, at en Anden havde været der efterat de vare taget fra Huset. - Comparenten ved ikke, at der før nu har været noget at udsætte paa hans Broder heromhandlede Christian Andersen, hverken imedens han var hjemme eller ude at tiene eller paa Omreise. Han har havt de opgivne Tienester og senere fulgt sin Fade paa hans Reiser paa sin Profession, men har dog ikke været meget, da Comparenten veed, at den meste Tid dette har været var engang deres Fader og Comparenten reiste omkring tilhobe paa deres Profession paa Holmsland, thi da var ham med, men han har løbet noget omkring paa egen Haand om Vinteren, efter at have tient om Sommeren og samlet sig noget. - Comparenten tillagde endnu, at ligesom Arrestanterne tilstod, at de havde stiaalet de forannævnte Klædningsstykker, angav de med det samme, hvor de igjen havde solgt disse, men som Comparenten nu ikke veed, hvor var. - Comparenten vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadt. Forhøret sluttet. J. Kolbye Til Vitterlighed: H. Ferslev Lybecker. - - - o o o - - - Kommentar: **) På dette sted er der linieskift i originalteksten og før dette er der tilføjet mellem linierne "og hans Søn", hvilket formentlig skal indføjes i teksten, men der er ikke sat noget tegn for, hvor i teksten denne tilføjelse skal ske. Tilføjelsen burde nok have været anført efter linieskiftet, således at den samlede tekst ville lyde "og at de ved den Leilighed havde bekommet et Træ Pibehoved med Blikbeslag af ham og hans Søn foruden i Penge 2 Mark 8 S. Cour. i Bytte.
Event February 5, 1829 (Age 18 years)
Shared note: Sensitive:0
Event March 30, 1829 (Age 19 years)
Shared note: Sensitive:0
Event April 22, 1829 (Age 19 years)
Shared note:
Sensitive:0 1829.04.22 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 58 Nummer siden 1. Jan. 18123098 Aarligt No:21 Løbe No.:147 Navne paa Fangerne:Jørgen Christian Christensen Holstebroe Arrest Hvor født:Sunds Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt Sidste Opholdssted:løbet om i Landet Naar indkommen.1829, 22de April Hvorfor:2den Gang Tyverie og Betlerie Hvor længe:3 Aar Straffet før:Ja - 3391 Alder:19 Naar løsladt og Opførsel:1832, d. 22de April - hjemsendt Opførsel slet Svagelighed:- - - Hvor Værnepligtig:See Actern Hvor forsørgelsesberettiget:Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt. Er givt?- - - Hvor mange Børn:- - - Er Confirmeret:Rind Kirke, Hammerum Herred Religion:Lutters Profession:Af Natmandsfolkene Til hvilket Arbeide her BrugtMaskindreier Anmærkning:dømt ved Hjerm og Ginding Herreders Ret d, 5te Februari 1829. i Landsoverretten d. 30. Marts s. A approb. af Amtmand Neergaard i Ringkjøbing d. 20de April s. A.
Event April 22, 1832 (Age 22 years)
Shared note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet af 22.-04.-1822
Event September 17, 1832 (Age 22 years)
Shared note: Sensitive:0
Event September 28, 1832 (Age 22 years)
Shared note:
Sensitive:0 1832.09.28 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 58 Nummer siden 1. Jan. 18123390 Aarligt No:64 Løbe No.:179 Navne paa Fangerne:Jørgen Christian Jørgensen Hvor født:Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt. Sidste Opholdssted:løbet om i Landet Naar indkommen.1832, d. 28de September Hvorfor:1ste Gang Løsgjængerie og 3die Gang Betlerie Hvor længe:1 Aar Straffet før:See No. 3098 m. v. - 3540 Alder:22 Naar løsladt og Opførsel:1833 d. 28. September - hjemsendt Opførsel Ret god Hvor Værnepligtig:} } Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt Hvor forsørgelsesberettiget:} Er givt?- - - Hvor mange Børn:- - - Er Confirmeret:Rind Kirke, Hammerum herred. Religion:Rind Kirke Profession:- - - Til hvilket Arbeide her BrugtMaskindreier Anmærkning:dømt under Ulvborg og Hind Herreders Ret d. 17de Sept. 1832
Event September 28, 1833 (Age 23 years)
Shared note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 28.-09.-1832
Event April 15, 1834 (Age 24 years)
Shared note:
Sensitive:0 1834.04.15 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, Mikrofilm, rulle ne. M-32.655.656 Aar 1834. den 15. April blev paa Bølling og Nørre Herreders Contor nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Trappaud, hvor da blev optaget et Forhør i Anledning af at det var kommet til Politiemesterens Kendskab, at der Natten imellem 10de og 11te dennes var bortstiaalet noget Rug fra Gaardmand Jens Old i Skjern, for hvilket Tyverie man havde tvende omvankende Personer Jørgen og Casper Christensen fra Rind, som samme Nat havde været til Huuse hos Christen West her i Sognet. Til Forhøret var Indkaldt: 1. Inger Sørensdatter, Christen Wests Kone, som paa given Anledning forklarede, at ovenmeldte Aften efter at de alle var gaaede til Sengs, blev der banket paa deres Vindue, hvorpaa Sønnen Søren stod op, og da det vare de ovenfor anførte Personer, som han fra før af kjendte, lukkede han dem ind, men da de ingen Lys havde at tænde, gik Søren strax igjen i Seng og lod de andre sidde i Stuen for at overnatte. Deponentinden var staaet Øjeblik oppe i et naturligt Erinde, men gik ligeledes i Seng. men kort eftr, hvorlænge kan hun ei sige, forlod den ældste af de fremmede Jørgen Christensen, hvor længe eller hvad han bestilte, veed hun ikke. Retten bemærkede, at Deponentinden først benægtede, at Jørgen Christensen havde forladt Huuset om Natten, siden vedgik hun, at han havde været en halv Time borte og nu siger, hun ved ei hvorlænge, han var borte. Aarsagen til denne Forandring og Modsigelse, veed hun ei at opgive. Iøvrigt tilføier hun, at da Søren stod op for at lukke Personerne ind, snublede han og kom til at støde to Ruder ud i deres Stue. Paa Anledning og da det er Retten bekjendt, at Christen Wests Familie intet havde at leve af, vedgik iøvrigt Deponentinden at hun [ofte..] rundt om i Skjern Sogn har tigget Melk til deres daglige Føde. Aftraadt indtil videre. 2, Mette Cathrine Christensdatter, Christen Wests Datter, fremstod og efter given Anledning forklarede, at bemeldte Jørgen og Casper Christensen kom som meldt til deres Huus den 10de om Aftenen, da de alle var gaaede til Sengs. De bankede paa Vinduet og blev indlukkede af hendes Broder Søren, der stod op og lukkede dem ind, dog mærkede hun intet til, at han slog de af Moderen ommeldte Ruder itu. Da de vare komne ind tændte Deponentindens Søster Lys, og ved dette Lys spillede de ankomne Personer og hendes Broder Kort. Lidt efter at disse Personer vare ankomne stod Deponentindens Moder Inger Sørensdatter op, og blev nok et Par Timer oppe hos de spillende. Da der varspillet nogen Tid, gik Søren til Sengs, og kort derpaa gik Jørgen Christensen ud. Hvad Klokken var veed hun ikke. Kort erfter at Jørgen havde forladt Huuset gik Moderen ligeledes i Seng efter først at have slukket Lyset, [hvorpaa] frn anden af de fremmede, Casper, lagde sig til at sove paa Gulvet. Deponentinden faldt nu i søvn, inden Jørgen kom hjem igjen, og veed derfor ikke, hvor længe han har været borte. Da hun vaagnede om Morgenen var Jørgen igjen kommen tilstæde, men der blev ikke talt om, hvor han havde været henne. Retten bemærkede, at Deponentinden først nægtede, at Jørgen Christensen havde været ude om Natten og vedgik det først, efter at Moderens Forklaring var hende foreholdt. Iøvrigt benægter hun at viide noget om, at Moderen har tigget omkring i Sognet, og selv har hun ei heller tigget, men skjønt hun er arbeidsfør og stærk har hun dog ei siden sin Confirmation i Fjor Foraar søgt nogen fast Tjeneste, men opholdt sig tilligemed en voxen Broder og to voxne Søstre samt et lidet Barn af disses hjemme hos Forældrene i et jordløst Huus. Forældrene ere svagelige og Faderen forretter [..... noget] Arbejde *) Hun blev confronteret med Foregaaende angaaende Uoverensstemmelser mellem deres Forklaringer, men uagtet det Modstridende i Samme blev dem betydet, vedblev enhver, at hvad de havde anført var Sandhed. De tilføier, at om Formiddagen forlode Jørgen og Casper Huuset, og hverken ved deres Ankomst eller Bortgang førte de nogen Pose eller pakker med sig. - Aftraadt. 3. Christen West fremstod og forklarede, at ommeldte Aften, Klokkeslettet veed Deponenten ikke, kom ommeldte tvende Personer og bankede paa og blev indladte af Søren Christensen. Deponenten blev i sin Seng, men Søren oppe hos dem i nogen Tid, hvorpaa de Ankomne lagde sig ned ved Kakkelovnen for at sove, og derpaa Søren igjen gik til Sengs. Lys var der ikke tændt, saavidt Deponenten erindrer, og han troer ei heller at hans Kone var oppe, dog kan han ikke herom give nogen nøiagtig Forklaring, da han laa i Sengen hele Natten og snart sov, snart var vaagen. Op ad Formiddagen forlod Personerne igjen Huuset og havde intet [videre] med sig. Saavidt Dep. veed, slog Sønnen de ommeldte Ruder ud med sin Albue, da han snublede ved at gaa hen til Døren. Siden Deponenten kom hjem fra Wiborg Tugthuus [forrige Aar] har han og Konen ernæret sig og Familien ved at gaae om i Sognet og tigge Melk og Rug. Han har fire voxne Børn hjemme, hvoraf Sønnen har været hjemme siden Høst forrige Aar, den ældste Datter har været hjemme med et Barn siden Vinteren, den næstældste har været hjemme siden Mortensdag og den yngste har ikke været ude at tjene. Noget Føde, føier han til, har de erhvervet ved at strikke og binde. Aftraadt. Han blev confronteret med de Foregaaende, men de vedbleve hver sin Forklaring uden Forandring. 4. Søren Christensen fremstod og forklarede: at ommeldte Aften efter at de alle var gaaet til Sengs, bankede [....meldte] Personer paa Vinduerne, og da Deponenten hørte, hvem det var, stod han op for at lukke dem ind. Saasnart de vare komne ind, tændte Deponenten Lys, og nu sad de og passiarede en Tid og røg Tobak, hvorpaa de Fremmede gik hen og lagde sig til at sove ved Kakkelovnen, og derpaa slukkede Deponenten Lyset igjen og gik til Sengs. Ligesom han gik til Sengs, stod Moderen op for at gaa uden for i naturligt Ærinde og da dette var udført gik hun strax igien til Sengs. Deponenten benægter paa det Bestemteste, at Jørgen Christensen var ude fra Huuset ommeldte Nat, da han bestandig laae ved Kakkelovnen og sov. Om Natten blev der ingen Kort spillet, og først efter at deponenten var gaaet i Seng og de Fremmede kommet til Ro skulde han op igjen for at lade sit Vand, og da var det han snublede hjen imod Ruderne og slog dem itu. Videre Forklaring kunde han ikke afgive. Iøvrigt tilføier han at han har været hjemme uden Tjenenste siden sidste Efteraar, men skulle nui efter Foregivende hos Fridrich [Thormodsen] hvortil han vilde reise bort næstkommende Fredag. Han blev confronteret med de Foregaaende, men enhver vedblev sin Forklaring. - Aftraadt. 5. Nielsine Christensdatter fremstod og forklarede, at hun ovenmeldte Nat sov hjemme, men hørte slet ikke til, hvad der passerede og erfarede først om Morgenen, da hun vaagnede, at Jørgen og Casper Christensen vare der. Hun har været hjemme siden Mikkelsdag forrige Aar formedelst et daarligt Been, men nu har hun, efter at dette er cureret, faaet Tjeneste hos Christen Pedersen i Sønder Vium, hvilken Tjeneste hun skal tiltræde førstkommende Søndag. Iøvrigt tilføier hun, at saavel som hendes andre Sødskende i den Tid, de har været hjemme, har selv betalt deres Føde fra den Løn de havde i Behold og hvad de ved et eller andet Haandarbeide kunde fortiene, men Faderen har oftere tigget Fødevahrer omkring i Sognet. Demitteret. 6. Ane Cathrine Christensdatter foregav at hun ovenmeldte Aften hørte titnævnte Personer bankede paa Vinduerne og bleve indlukkede af hendes Broder Søren, men da hun kort efter faldt i Søbn, kan hun ikke forklare noget om, hvad der om Natten passerede. Saavidt hun veed, gik Broderen i Seng kort efter de vare komne ind, og de Fremmede lagde sig til at sove paa Gulvet. Lys var der tændt en liden Stund, men længe var det ikke, og kort blev der ikke spillet. Hun kom hjem fra sin forrige Tjeneste paa Lønborggaard, da hun skulde i Barselseng, og da det spæde Barn er sygeligt, har hun ei hidindteil kunnet søge Tjeneste. Demitteret. Samtlige Deponenter bleve confronteret, men enhver vedbleve sin afgivne Forklaring som sandfærdig. Da der saaledes Intet videre for Tiden var at opdage Tyveriet betræffende, ansaae Politimesteren det dog for rigtigst, at Sagen contimuerede forsaavidt det tilstaaede Betleri og Løsgængerie betræffende, i det Retten dog formeente at der ingen Grund var til at see de tvende sidste Deponentinder tiltalte, da den ene har forladt sin forrige Tjeneste for Sygdom, og tiltræder nu igjen, de hun er falbudet en ny Tjeneste, og den anden paa Grund af sit spæde Barn ei endnu har kunnet søge Tjeneste. Af de andre, som vare blevne tilstede, fremstod nu Inger Sørensdatter, som sit Vita angaaende forklarede, at siden hun sidst i Anledning at et af hendes Mand og Søn begaaet tyverie var tiltalt i Aaret 1831 forklarede sit Levnedsløb, har hun bestandig været og opholdt sig hjemme her i Skjern og ernæret sig dels ved at arbeide for Folk og dels ved Betlerie omkroing i Sognet, hvilket hun ei troede var utilladeligt. Stederne, hvor hun har betlet kan eller vil hun ikke opgive, ligesom ei heller hvor mange Aar hun har drevet dette Tiggeri, kun vedstaaer hun, at hun i flere Aar har tigget Melk. Da ingen videre Forklaring for Tiden var at erholde, blev hun demitteret og vil i Morgen blive ført til Arresten i Ringkjøbing for at være under Forvaring Betlerie Sagen kan blive paadømt og muligen nærmere og mere overensstemmede Forklaring om Tyveriet hos Jens Old kan erholdes. Christen West fremstod og forklarede sit levnet angaaende, at oplysning om hans Vita vil findes ved Høiesterets Acterne [..] han ved Dom den 13de April 1832 blev for Tyverie [og .. ...... Hittegods] inddømt i Viborg Tugthuus for et Aar. Denne Straf har han udstaaet og kom hjem herfra den 3die Maii f. A. Siden har han været bestandig her hjemme og har ernæret sig dels ved at arbeide og dels ved at tigge Melk omkring i Sognet. Korn har han intet tigget af, men ved Spinden og Binding fortient sig dette. Han har været de fleste Steder omkring i Sognet uden nu at kunnde opgive de enkelte Steder. Demitteret som foregaaende. Søren Christensen West forklarede, at siden han sidst blev straffet for hæleri ifølge Høiesteretsdom af 13 April 1832 med fem Dages Fængsel paa Vand og Brød, hvilken Straf han havde udstaaet den 6. Maii 1832, har hans Opholdssteder været følgende: Han begav sig her hjem til Skjern og forblev her til Sanct Hansdagstider, da han reiste til Ribe Marked for at leie sig bort. Her blev han strax fæstet hen indtil Mikkelsdag 1832 til en Mand der boede vesten for Ribe, dog foregiver han ikke at kunne erindre hverken Mandens eller Stedets Navn, hvor han dette halve Aar havde Tjeneste. Skudsmaal havde han ikke at fremvise fra denne Tjeneste. Til Mikkelsdat 1832 rejste han fra denne Tjeneste tilbage til sit hjem, for at møde ved den forestaaende Session i Ringkjøbing og blev nu hjemme i Vinteren imellem 1832 og 1833. Om Vinteren ernærede han sig ved at sætte Korder istand. Men paa denne Tid blev han leiet til Teglbrænding i Wonsyld ved Kolding hos Frederik Rasmussen og i denne Tjeneste var han indtil nogen Tid efter Mikkelsdag da han igjen skulle tilbage til Sessionen i Ringkjøbing i November Maaned. Siden den Tid har han været hjemme og levet af sin i forrige Halvaar fortjente Løn, men nu skulde han tiltræde samme Tjeneste igjen da han var fæstet for 11 rd Courant for tilstundne Sommer af forannævnte Husbond. Efter hans Bestemmelse skulde han reise førstkommende Fredag otte Dage, dog var der ingen Dag fastsat, naar han skulde møde i denne sin Tjeneste. Demitteret som de Foregaaende dog forklarede han først, at Søsteren Mette Cathrine, der havde faaet Tilladelse til at begive sig hjem, var bleven afhørt, var bleven upasselig og var gaaet til Sengs, saa at hun ikke personlig nu kunde indfinde sig og afgive Forklaring om hendes Levned. Dog tilføier Broderen nu til den forhen af hende afgivne Forklaring, at hun er født her i Sognet og er omtrent 16 a 17 Aar gammel, blev confirmeret i Fjor, men har aldrig søgt Tjeneste og har ikke før været tiltalt eller straffet. - Forhøret sluttet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerTrappaud - - - o o o - - - Kommentar: *) På dette sted er der foretaget en del rettelser i protokollen, dels ved overstregninger, dels ved at nye ord er indføiet mellem linierne, hvilket medfører at teksten er ret gnidret og vanskelig at få mening i. Den oprindelige tekst før rettelserne var følgende: ".... samt et lidet Barn af disses hjemme hos Forældrene, der ere svagelige og hvoraf Manden aldrig forretter noget Arbeide."
Event May 31, 1834 (Age 24 years)
Shared note: Sensitive:0
Event May 31, 1834 (Age 24 years)
Shared note: Sensitive:0
Event June 11, 1834 (Age 24 years)
Shared note:
Sensitive:0 1834.06.11 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 58 Nummer siden 1. Jan. 18123540 Aarligt No:39 Løbe No.:259 Navne paa Fangerne:Jørgen Christian Christensen af Ringkjøbing Arrest Hvor født:Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt. Sidste Opholdssted:Løbet om i Landet Naar indkommen.1834. d. 11te juni Hvorfor:Løsgjængerie m.v. Hvor længe:2 Aar Alder:24 Naar løsladt og Opførsel:1834, d. 14de October udleveret til Bølling-Nørre Herreders Jurisdiction Straffet før:See No. 3098, 3391 m. v. - 3589. Hvor Værnepligtig:Ringkjøbing Amt 29-198 Hvor forsørgelsesberettiget:Hammerum Herred, Rind Sogn Er givt?- - - Hvor mange Børn:- - - Er Confirmeret:Rind Sogn Religion:Lutters Profession:- - - Til hvilket Arbeide her BrugtMaskindreier Anmærkning:Dømt under Ringkjøbing Byes Politiret d. 31te Maij 1834 approberet af Amtmand Neergaars i Ringkjøbing d. 6Juni s. A. See No. 3616.
Event October 14, 1834 (Age 24 years)
Shared note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 11.-06.-1834
Event December 20, 1834 (Age 24 years)
Shared note:
Sensitive:0 1834-12-20 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, RA mikrofolm M-32.655-656. Aar 1834 den 20. December blev paa Bølling-Nørre Herreders Tingsted af den i Cancelieraad Herredsfoged Hertzes Fraværelse constituerede Fuldmægtig Lybecker i Overværelse af Vidnerne Schou og Jens Sørensen nedsat en Politieret for ifølge Amtets Ordre af 2 d ved et Forhør at søge tilveiebragt Oplysning angaaende de Personer, som herunder Jurisdiktionen have huset samt skaffet Klæder og Fødevarer til fire fra Ringkiøbing Arrest undvigte Arrestanter. Fornævnte Amtsordre, den dermed fulgte Skrivelse fra Byefogden i Ringkiøbing, en Extract Udskrift af Ringkiøbing Byes Politiprotokol samt den Forhørsdommerens meddelte Constitution og den til i Dag udstedte Stævning blev fremlagt, Skrivelsen fra Byefogeden og Extractudskriften til Forhørets Følge, de øvrige Documenter til Indlemmelse saalydende: ##. Dernæst fremstod Søren Riber af Deiberg, som efter given Formaning om Sandheds Udsigelse og paa given Anledning forklarede sig saaledes: Omtrent i Midten af forrige Maaned, nøiere kan Deponenten angive Tiden, om Morgenen omtrent Kl. 4 kom Jørgen Christian Christensen og Casper Christensen med tvende andre Personer, Deponenten ikke kjendte, til hans Huus paa Vognberg Hede og bankede ham op. Deponenten lukkede op og spurgte, hvem de var, hvorpaa de gav Svaret: "Kjendte Folk". Jørgen og Casper kjendte Dep., og af disse kom Casper ind tilligemed en af de ham Ubekjendte, og paa deres Forlangende fik de baade til dem og til de to udenfor hver et stykke Brød, hvorfor ingen Betaling blev forlangt eller erlagt. De forbleve omtrent et Qvarteerstid i Dep.s Huus og paa Spørgsmaal af Dep. hvorfor de kom saaledes næsten nøgne (thi de havde kun det bare Linned paa), svarede de, at de var kommet fra deres Klæder i Ringkiøbing. - Deponenten gjorde sig ingen tanker om, at de vare udbrudte af Arresten, ligesom han ei desaarsag eiheller senere derom gjorde Anmeldelse til Nogen om, at saadanne Personer havde været hos ham, og omend han havde vidst, at de vare undvigte, turde han som eene Person ikke have forsøgt anholde dem, ligesom han ejheller turde have gjort nogen Anmeldelse af Frygt for deres Hævn, naar de igjen skulde blive løsladte. Fra Deponentens Huus gik de østerpaa, uden at Deponenten veed hvorhen. Demitteret. 2. Niels Qvemberg, som forklarede sig saaledes: En Mandag i forrige Maaned i Morgenstunden, anden Angivelse af Tiden kan Deponenten ikke gjøre, kom ovenfor omtalte Personer, af hvem han kjendte Casper og Jørgen Christian, til Deponentens Huus og bankede paa, og blev Casper og en ham ubekjenst tydsk Person indladt af hans Søn Jens Nielsen og blev given hver en Mellemmad uden Betaling. Da Deponenten ikke var oppe af Sengen, da de nævnte Personer vare derinde, kan han ikke sige, hvorledes de vare paaklædte. Om Aarsagen til at Deponenten ikke anholdt de Undvigte og at han ikke gjorde angaaende deres Besøg hos ham senere gjorde nogen Anmeldelse, angiver han ar være samme som af forrige Deponent angivet. Casper Christensen erholdt af Deponentens Søn de for en denne solgt Tobakspibe tilgodehavende 20 S. Courant. Kun en kort Tid vare de Undvigte i Deponentens Huus, og derfra gik de, efter hvad Deponentens Søn har fortalt, øster paa. Demitteret. 3. Sidstes Søn Jens Nielsen, der forklarer sig saaledes som nysaftrådte med Tilføiende, at de Undvigte kun var i det bare Linned. Demitteret. 4. Møller Koed af Bundsbæk Mølle, der paa Anledning forklarede: En Onsdag Morgen omtrent Kl. 10 i forrige Maaned, nærmere kan Deponenten ikke angive Tiden, kom tvende ham ubekjendte Personer, hvoraf den eene agav dem for at være undvigte Arrestanter fra Ringkjøbing Arrest, hvorpaa Deponenten lod dem anholde og sende Bud efter Sognefogeden i Hanning, som derefter lod dem transportere til Ringkjøbing. Videre vidste Deponenten ikke at forklare og blev demitteret. 5. Enken Karen Sørensdatter af Smedegaard i Sjern, som forklarede: I forrige Maaned omttrent Kl. 5 kom nogle hende ubekjendte og bankede paa, hvorpaa Dep. lukkede dem ind, gav dem noget at spise og en Snaps hver dertil, hvorfor en af dem betalte noget, uden at Dep. dog veed hvormeget. De angave at være strandede Folk og spurgte efter Herredsfogedens Bopæl, hvilken hun sagde dem hvor var. De vare ikke fuldkommen paaklædte. Deponentinden, der var alene med sin Søn og som fæstede Liid til Personernes Angivende om, at de vare strandede Folk, turde deels af denne Grund og deels fordi Styrken var paa de Ubekjendtes Side, ikke anholde dem, ligesom hun af førstanførte Grund ikke troede nogen Anmeldelse om disse Personers Besøg til Politiet nødvendig. Fra Dep.s Huus gik de Ubekjendte øster paa. 6. Sidstes Søn Jakob Sørensen, der forklarede sig overensstemmende med Sidstaftrådte med Undtagelse af af, at han ikke veed, hvorvidt de vare fuldkomne paaklædte eller ikke, dog forekommer det ham at [..] af de Ubekjendte ikke havde Trøie eller Kjole paa. Demitteret 7. Maren Chirstine Mathiasdatter af [Snorom] i Skjern, der efter Formaning om Sandhed og fornøden Anledning forklarede: En Morgen i Forrige Maaned, Datoen erindrer hun ikke, kom 4 Personer og bankede paa, hvorpaa de bleve indladte af hendes Datter, et Barn paa 14 Aar. Deponenten var dengang ikke hjemme, men gaaet til Præstegaarden, og fandt hun ved sin Hjemkomst de 4 indladte siddende ved et Bord inde i hendes Stue. Af disse kjendte Dep. kun Casper Christensen. De vare ikke fuldkommen paaklædte, og da de angave sig som undvigte Arrestanter, turde og ville hun ikke logere dem, men da de paastode at ville blive, turde hun som eenligt Fruentimmer eiheller nægte dem saadant, hvorfor hun [ledte] dem ud i sin Høelade, hvor de blev til om Aftenen i Mørkniongen og erholdt imidlertid Spise og Drikke som af Casper Christensen i Extract Udskriften forklaret, hvorfor hun imidlertid ingen Betaling vilde have, men blev truet til at tage det i Casper Christensens Forklaring omtalte Halstørklæde og et Par Klosser *), hvilke Dele de kastede paa Bordet førend de kom i Høeladen, og hvor hun igjen bar det til dem, men da de vedbleve deres Trudsel turde hun ikke nægte at modtage disse Deele. For noget dem leveret Brændeviin erholdt hun paa samme Maade 6 eller 8 Skilling Courant, og det Barn som lukkede de Undvigte ind fik af Casper Christensen 2 Skilling Courant for at tie stille, da hun græd. Flere gange var Dep. på Landeveien for at tiltale Forbireisende og gjøre Anmeldelse om de Undvigtes Ophold hos hende, men idelig afskrækkede Frygten hende for saadan Anmeldelse, idet hun stedse [.........] at ville udsætte sig for deres fremtidige Hævn, og grundet paa denne Frygt efterlod hun også at gjøre nogen Anmeldelse til Politiet, de de Undvigte havde forladt hendes Bopæl. Dep gav dem en gammel Sæk, et gammelt Forklæde og 2 Par gamle Benklæder af hendes smaa Drenges, da de Undvigte bad om nogle Klædningsstykker, hvilket hun ikke turde nægte dem. Hun benægter af anden Grund end Frygt for deres fremtidige Hævn givet dem Logie, Spise, Drikke og Klæder. Dep.s Mand var fraværende og hun med de Børn alene hjemme. Demitteret. 8. Christe Hedegaard, der forklarede, at en Aften i forrige Maaned kom 4 ham ubekjendte Personer, to ad Gangen, ind til Deponenten, som med to Poger og Forvalter Hoffmann fra Breininggaard var hjemme. Forvalter Hoffmann gav dem en Pægl Brændeviin og de to Første desuden noget Øl at drikke af Deponenten. Af Spisevarer nød de intet i Deponentens Huus, og for Drikkevarer blev ingen Betaling fordret eller erlagt. De vare ikke fuldkommen paaklædte, men gik næsten i det bare Linned. De angav at være strandede Folk og havde ved Strandingen mistet deres Klæder. Da Deponenten ikke havde hørt, at nogen var undveget fra Ringkiøbing Arrest, gjorde han sig ingen Tanker om, at de Ubekjendte vare undvigte Personer, hvis Anholdelse var nødvendig, og selv om Deponenten havde været vidende om, at de Ubekjendte havde været Undvigte, turde han ikke, da disse vare for mandstærke, have anholdt dem eller senere have gjort nogen Anmeldelse om deres Besøg hos ham af Frygt for at naar de igjen skulle løslades skulde ville hævne sig. - Demitteret. 9. Anders Christensens Kone Ane Kirstine Laursdatter af Aarup i Hanning, der forklarede sig paa given Anledning saaledes: 4 hende ubekjendte Personer kom en Aften i f. M. ind til Dep., der var eene i sin Stue, og forlangte noget at drikke, hvorpaa Dep. gav dem noget Øl og et Stk. Smørrebrød, hvorpaa de strax forlode Stedet. De vare ikke fuldt paaklædte, og saavidt Deponentinden havde de kun Underklæder paa. Hun spurgte dem ikke hvorfra de vare eller hvor de vilde hen og gjorde sig ingen Tanker om, at devare undvigte Arrestanter. Aarsagen til, at hun ikke besørgede dem anholdt ved Anmeldelse derom til Sognefogden, angiver hun at være den samme, som af Forrige forklarede, nemlig Frygt for deres fremtidige Hævn. 10 Christen Green af Finderup, Hanning, der forklarede: En Tirsdag Morgen i forrige Maaned, nøiere kan Deponenten ikke angive Tiden, kom tvende ubekjendte Personer ind hos Deponenten og begjærede en Snaps, hvilken Deponenten uden Betaling gav dem. Da det ikke ved deres Ankomst endnu var rigtig Dag, kan Deponenten Intet sige om, hvorvidt de vare fuldkommen paaklædte eller ei, og han gjorde sig ingen Tanker om, at de vare undvigte Arrestanter, saameget desmindre som de angave sig for Rejsende, af hvilke især Haandværksburscher, hvilke disse ikke syntes ulige [.... f....des] forbi hans Sted, der ligger ved Landevejen til Holstebro. Videre vidste han ikke at forklare og blev demitteret. 11. Gravers Wanting af Hestkjær, Hanning, der forklarede: En Morgen i forrige Maaned, Datoen erindre Deponenten ikke, kom Jørgen Christian Christensen og en Deponenten ubekjendt Person, som Deponenten efter hans Udtale maa formode at være en Tydsker, ind til Deponenten, der var eene hjemme med en Pige, og fik, da de sagde at være sultne, hver et Stk. Smørrebrød uden Betaling. De forlangte, at de maate blive hos Deponenten Dagen over, hvilket han nægtede dem, hvorpaa de afreiste. Endskjønt de angave sig som undvigte Arrestanter, saae Dep. sig dog ikke istand til at anholde dem, da han som gammel Mand og eene var for afmægtig dertil, og ingen af Bymændene vare hjemme, samt han desuden var bange for, at de siden, naar de kom paa fri Fod, vilde hævne sig. Af sidstanførte Grund turde Dep. eiheller efter deres Afrejse, foretage noget Skridt, der kunde lede til deres Anholdelse. De havde kun nogle gamle Klæder paa sig, med Undtagelse af en ny Skjorte, som den Person, han formeener at have været Tydsker, havde paa, og hvilken denne vilde have solgt Deåponenten for 6 Skilling Courant og en gammel Skjorte i Bytte, hvorpaa Dep. ikke vilde indlade sig. - Demitteret. 12. Mads [Humle], som forklarede: En Aften i forrige Maaned Kl. 10, Datoen erindrer han ikke, Kom Casper Christensen, hvem Dep. kjender, tilligemed 3 ubekjendte Personer til Dep. og bade om at maate varme sig noget. To af de ubekjendte bleve om Natten siddende i Stuen ved Kakkelovnen og gik bort i Dagbrækningen. Medens de vare der erholdt de af Deponenten en gammel Trøie, et Par gamle sorte Knæbuxer og et Par Stkr. Brød, uden at derofr blev fordret eller erlagt nogen Betaling. Casper Christensen med den tredie Ubekjendte, der var skjævhalset, blev ikke om Natten i Stuen, men da Dep. havde sagt til dem, at de skulde gaae deres Vei, gik de ud og bleve borte. Deponenten veed ikke, hvor de overnattede. Casper Christensen kom anden Dags Morgen igjen og bad om at maatte sidde lidt bag Kakkelovnen i Stuen, og Dep. gav ham Lov dertil og forblev Dagen over og nød Føden hos dem, samt Casper Christensen kartede lidt for Deponentens Kone denne Dag, men gik om Aftenen bort en Times Tid og kom derpaa igjen til Vinduet, da Deponenten og Kone vare gaaede i Seng, og bad om at vorde indladte, men hvilket ikke blev ham tilladt, hvorpaa han gik bort igjen. Morgenen derpaa kom Casper igjen med den Ubekjendte, og da Deponenten spurgte om de vare der endnu uagtet hans Forbud derimod, svarede de ja. Deponenter sagde da, at de skulde med ham til Sognefogden, hvortil de ogsaa vare villige, men da Deponentens Kone ikke vilde tillade Dep. at følge med dem, blev der Intet af. Deponenten gik derpaa til Bundsbæk Mølle og talte med Koed om Sagen. Denne sagde, at Deponenten skulde see at faae Bud efter Sognefogden, hvorpaa han gik tilbage til sit Huus, hvor han endnu traf ovenmeldte tvende Personer, hvem han raadede til at gaae til Kod i Møllen, hvor han sagde, de kunde faa noget at leve af, og de forføiede sig derpaa bort. - Samtlige 4 Personer vare ved Ankomsten til Deponenten ikkun klædte i det bare Linned m,ed Halmbaand om Livet og ligesaadanne Baand viklede om Laarene. Af Frygt for at disse Personer mulig vilde paaføre Deponenten en Ulykke, om han nægtede dem at maatte logere hos ham samt nogle Levnetsmidler og nogle Klæder som de forlangte, gav han dem Tilladelsen til at blive samt de ommeldte Fødevarer og Klæder. Da de alle vare samlede torde han ikke foretage sig noget til deres Anholdelse, og saasnart han efter de tvende Førstes Bortreise saae Leilighed gjorde han Anmeldelse til Koed om de hos ham værende tvende Personer, som efterat af Deponenten at være viiste ned til Møllen ogsaa bleve anholdte samme Dag. - Demitteret. 13. Sidstaftraadtes Hustru Maren Kirstine Pedersdatter, der paa Anledning forklarede:sig overensstemmende med Sidstaftraadte, dog med det Tillæg, at Casper Christensen gav hende et sort Silkehalstørklæde, som var gammelt og for hvilket imidlertid Deponentinden gav ham et andet Tørklæde, som omtrent kunde have samme Værdi som det hun fik. Tørklædet paanødte Casper Deponentinden, og da hun saaledes ikke kunde bleve det qvit, vilde hun som Erstatning derfor overlade ham det ham givne Tørklæde. - Demitteret. 14. Anders Nielsen Nygaard i Breining, som forklarede: Dep har ikke seet nogen af de undbigte Personer, men en Aften i forrige Maaned kom Forvalter Hoffmann ind til Dep. og berettede, at tvende fra ringkjøbing undvigte Arrestanter var udenfor samt anmodede Deponenten om at eftersætte og paagribe dem. Deponenten med sine tvende Karle og Christen Randeris gik derpaa ud for at iværksætte Paagribelsen, men da de kom udenfor saae de Intet til Arrestanterne. De gik derpå et godt Stk. nordpaa efter Arrestanterne, hvor Hoffmann sagde de var gaaede hen, men traf dem ikke. Deponenten vidste Intet videre at oplyse og blev demitteret. Jeppe Aanum var tilstede i Retten og anmeldte, at hans Kone for Tiden er syg og desaarsag ikke her i dag har kunnet give Møde, hvorfor yderligere Forhør over hende vil være at optage, naar andre forud bestemte Forretninger tillader saadant. Fra den indstævnte Forvalter Hoffmann indløb til Retten en Skrivelse af gaars Dato, der indeholder hans Forklaring, og angiver han deri Aaarsagen til hans Udeblivelse at være Sygdom. - Skivelsen acteres. Forhøret for i Dag sluttet. Retten hævet. H Ferslev Lybecker. [..] const. Som Vidner:H. SchouJens Sørensen
Event December 27, 1834 (Age 24 years)
Shared note:
Sensitive:0 1834.12.27. Forhør. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, RA mikrofilm M-32.655-656 Aar 1834, Løverdagen den 27de December blev paa Bølling-Nørre Herreders Comptoir af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Schou nedsat en Politieret, hvor da continuerede det under 20de paabegyndte Forhør i Anledning af Arrestanterne Jørgen Christian Christensen m. Fl.s Udvigelse af Ringkjøbing Arrest. De til idag udtagne Stævning blev fremalgt og acteres saalydende: ##. For Forhøret fremstod Jeppe Aanums Kone i Breining, som efter Formaning til Sandhed og under Eeds Anbud forklarede: Hun navngav sig Woldborg Marie Madsdatter, gift med Jeppe Onum i Aapsund. Engang i November Maaned, Datoen kan hun ei erindre, men det var Dagen før Arrestanterne bleve paagrebne i Breining Sogn omtrent lidt før Middag kom tvende hende ubekjendte Personer, hvoraf den eene havde Træskoe paa, men den anden bare Hosesokker og iøvrigt saavidt Konen erindrer paaklædte, ind i hendes Stue, hvor hun var eene hjemme, og bade at de der maatte opholde sig noget, da de vare trætte og havde reist siden tidlig om Morgenen. De opholdt sig der en Times Tid, i hvilken den Eene fik et Stykke Skraatobak, og den anden noget at drikke. Dep. fattede ingen Mistanke til de Ankomne, som hun ansaae for Reisende. Efter den ovennævnte Times Ophold forlode de igjen Stedet uden at Konen siden har seet dem eller seet, hvor de gik hen. Hun benægter ssaledes for sit Vedkommende aldeles den af Jørgen Christian Christensen givne Forklaring, idet at Arrestanterne forlode hendes Huus omtrent ved Middagstider og ei erholdt Noget hos hende at spise, ligesom hun eiheller har overladt dem de omforklarede Klædningsstykker eller af dem modtaget nogen ny Skjorte. Formodentlig mener Dep. at det af Arrestanterne opgivne Sted maae tilhøre en af de mange smaae Beboere sønden for Breining Kirke, hvortil hun finder saa meget mere Anledning som hendes Bopæl ligger mere østen end sønden for Kirken. Iøvrigt kan hun ei nærmere opgive, hvilket af disse Steder, det har været. Da hun ei kunde give videre Oplysning, blev hun demitteret. Retten bemærkede, at den i Anledning af [...staaende] vil søge nærmere Oplysning erhvervet gjennem Sognefogden. Retten hævet. Hertz. Som Vidner: SchouH. Ferslev Lybecker.
Event January 2, 1835 (Age 24 years)
Shared note:
Sensitive:0 1835.01.02 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, RA mikrofilm M-32.655-656 Aar 1835, d. 2. Januar blev paa Bølling og Nørre Herreders Tingsted nedsat en Politiret af undertegnede Politimester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Schou, hvor da continuerede Førhøret i Anledning af Arrestanten Jørgen Christian Christensen med Flere undvegne af Ringkiøbing Arrest. Den til idag udtagne Stævning blev fremlagt og acteret saalydende ##. - For Forhøret fremstod Kirsten Christensdatter Klein, som paa Anledning forklarede: En Tirsdag Eftermiddag, Datoen kan hun ei erindre, omtrent mellem Kl. 1 og 2, da hendes Mand var fraværende, kom tvende hende ubekjendte Personer til hendes Huus, og passerede da som af Jørgen Christian Christensen forklaret ved Ringkjøbing Politiret d. 29. November f. A., kun med den Forandring, at paastaaer, at hun ei kan erindre, at Henrich Trede før har været inde i hendes Huus, og hun veed eiheller noget af, at den Sidstmeldte [g...] har udeladet sig med, at de vare deserterede fra Rinkjøbing Arrest, hvorimod de begge foregav at være reisende, som kom fra Skjernbro, hvor de ikke kunde komme over, da de ingen Pas havde at foreviise. Iøvrigt saa de begge mistænkelige ud, saa at hun var bange for dem, men hun havde ingen Mistanke til, at de vare Arrestanter. Af Frygt for deres Udseende tilstod hun dem Ophold hos sig til Kl. henimod 5 om Aftenen, ligesom hun og af Frygt overleverede dem de af Jørgen Christian Christensen omforklarede Klædningsstykker og Penge. Skjorten modtog hun ikke som Betaling, men fordi Arrestanterne paanødte hende samme, idet Henrich Trede smed samme paa en Kiste uden at ville tage de med sig. Det passerede har hun anmeldt for Sognefogden i Breining, men først efterat de andre Personer derfra Sognet vare stævnede i nærværende Sag, da hun ei før havde nogen Tanke om denne Anmeldelses Nødvendighed. Skjorten havde hun medført og overleverede den til Retten, som igjen vilde sende den til Ringkjøbing Arrest. Den fandtes foran mærket Ringkjøbing. - Da hun ei kunde gove mere Oplysning blev hun demitteret. - Forhøret sluttet- Hertz Som Vidner: H. Ferslev Lybecker[N] Schou
Event January 17, 1835 (Age 24 years)
Shared note:
Sensitive:0 1835.01.17 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 58 Nummer siden 1. Jan. 18123589 Aarligt No:6 Løbe No.:259 Navne paa Fangerne:Jørgen Christian Christensen af Ringkjøbing Arrest Hvor født:Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt Sidste Opholdssted:See. No. 3540 Naar indkommen.1835. d. 17. Januari Hvorfor:Løsgjængeri Hvor længe:2 Aar Alder:25 Naar løsladt og Opførsel:1835, d. 25 October afgaaet til Kjøbenhavns Slaveri paa Livstid Opførsel slet Straffet før:See No. 3098, 3391, 3540 NB! m. v. Hvor Værnepligtig:Ringkjøbing Amt 29 - 198 Hvor forsørgelsesberettiget:Hammerum Herred, Rind Sogn Er givt?- - - Hvor mange Børn:- - - Er Confirmeret:Rind Sogn Religion:Lutters Profession:- - - Til hvilket Arbeide her Brugtdømt under Ringkjøbing Byes Politiret d. 31te Maij 1834 approb. af Amtmand Neergaard I Ringkjøbing d. 6. Juni s. A. See No. 3540. Anmærkning:
Event January 21, 1835 (Age 24 years)
Shared note:
Sensitive:0 1835.01.21 Underretsdom Udskrift af Bølling og Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1844 LAN B 81 - XX | Mikrofilm, rulle no. M-32.660-661 Aar 1835 den 21. Januar blev i Justitssagen mod Jørgen Christian Christensen afsagt saadan DOM. Under nærværende Sag er det af Arrestanten Jørgen Christian Christensen, uden videre Anledning, og efter først selv at have forlangt at stædes til Forhør for at give Oplysning om flere af ham begåede, men ustraffede Tyverier, forklaret under et ved Viborg Straffeanstalt, hvor han var indsat, den 11te Juni f. A., optaget Forhør, at han i Maj f. A. ved at opbryde en Dør paa et Huus i Wester Herberg i Worgod Sogn borttaget fra Huuset tvende Tørklæder og nogle Dage senere bortstjaalet et Par Skoe fra en Mand ved Navn Niels ved Welling Kirke. Vel har han igjen senere fragået denne Bekjendelse som sagt i Vildelse, men da Bekjendelsen har været aldeles frivillig, foranlediget af ham selv uden Retten, findes der i Henhold til Lovens 1-15-1,2 ingen Anledning til at påtvivle dens Rigtighed, saa meget mere som Sagens øvrige Omstændigheder i nærværende Tilfælde aldeles bekræfter det første Udsagn. Det er nemlig oplyst, at paa den først omforklarede Tid, dog ikke i Maj Maaned og om Natten som af Arrestanten udsagt, men i April Maaned og om Dagen, Arrestanten og Broder Casper Christensen trufne dels udenfor og dels i Ellen Pedersdatters Huus paa Wester Herberg Mark, hvorpaa Laasen for Døren var afbrækket, og ved Konen Kirsten Jensdatters Ankomst forlode de samme og blev anholdt i Sædding, uden at dog to Tørklæder, som Ellen Pedersdatter savnede, hos dem blev forefundne. ligesom og et Par nye Mandsskoe tilligemed en Hat er bleven borte af Niels Nielsens Huus i Welling den Nat, kort efter at foregaaende passerede, Arrestanten og Broder hos ham logerte, samt at Arrestanten har ombyttet et Par Skoe med Christen Green. Skjønt de paagjældende Bestjaalne ei har kunnet aflægge nogen Tilhjemlinger, da de under Sagen foreviste Tørklæder og Skoe ved Brug og Forandring vare blevne ukjendelige, have de dog beediget, at de ommeldte Effekter paa den omforklarede Tiid var dem frakomne, og at derved er tilgaaet, saaledes som af dem forklaret, og naar dette beedigede Udsagn tilligemed de afhørte Vidners overensstemmende Forklaring sammenholdes med den først meddelte egne frivillige Tilstaaelse, formeener Retten, at tilstrækkeligt Beviis er tilveiebragt for Tyveriet af Tørklæderne og Skoene, hvorimod egen Tilstaaelse for at Hatten er stjaalen fra Niels Nielsen mangler. Ved Ford. 21. Mai 1751 2 bestemmes, at der ikke maae fældes Dom efter egen Bekjendelse, men al mulig Oplysning skal søges [reqvireret], men heraf kan vist ikke drages anden Følgeslutning end, naar Oplysniger er indhentet og disse ikke modsiger, men tvertimod bestyrker Bekjendelsen, da må denne kunde begrunde Domfæl- delsen. Ligeledes kan ei heller Vedkjendelsen af de bortstjaalne Koster antages efter Placaten [23.] Marts 1800 at være en Nødvendighed for at kunne afsige Tyvsdom, men det er blot en Oplysning, der bør søges tilveiebragt, hvor det er muligt. I nærværende Tilfælde er denne Vedkjendelse gjort umulig ved Tyvekosternes Brug og Forandring, ligesom ofte lignende Tilfælde maae indtræffe, f. Ex. ved Pengetyverier, hvor [det] saare sjælden dette Beviis kunde bringes til Veie. De optagne Forhører gjøre det sandsynligt, at Broder Casper Christensen har været deelagtig i Tyverierne, men da denne ikke under nærværende Sag er tiltalt, og Forhørerne viise, at også Tiltalte maae have været behjælpelig ved deres Udøvelse, finder Retten, at han for ovennævnte Forbrydelser bliver at dømme som Tyv. Endvidere har Tiltalte i Ringkjøbing ved sin Undvigelse fra Arresten sammesteds medtaget en Arresten tilhørende Trøie, men da det var den Trøie, han havde paa ved Undvigelsen, og denne, som han havde afhændet, siden er kommet tilstæde, har han herved kun gjort sig skyldig i et Bedrageri, for hvilken Straffen bliver at indbefatte under den efter foregaaende idømmende Straf. Endelig har Tiltalte under sin Arrest i Ringkjøbing voldelig overfaldet Arrestforvareren Christen Smedegaard ved at slaae ham i Ansigtet enten med Haanden eller med Haandjernet den 10. Dec. f. A. saaledes at der endnu den 15. i f. M. efter fremlagt Lægeattest fandtes Saar og tydelige Spor deraf paa Paagjeldende, hvilket man antager tilstrækkeligt oplyst ved de andre Arrestanters Udsagn, ligesom Tiltalte ved denne Leilighed truede med at ville slaae Arrestanten for Panden, så han skulle ligge død på Stedet, men den for denne Forbrydelse idømmende Straf vil ligeledes blive at indbefatte under Tyvsstraffen. Tiltalte er efter de under Sagen fremlagte Acter over criminel Lavalder, er forhen straffet 1) for første Gang Tyverie med 40 Dages Arrest paa simpel Fangekost efter Underrets Dom af 27. Sept. 1827, 2) for 2den Gang begaaet Tyverie og 1ste Gang Betlerie efter Overretsdom 30 Marts 1829 med to Aars Arbejde som Forbedringshusfange i Wiborg Tugt og Forbedringshuus 3) for 2den Gang begaaet Betlerie med Fængsel paa Vand og Brød i fire Gange 5 Dage efter Underretsdom af 16, Juni 1832 4) for 1ste Gang Løsgjængerie og 3die Gang Betlerie med eet Aars Arbeide i Viborg Tugthuus efter Underrets Dom af 17. Sept, 1832, hvilken sidste Straf vel er paabegyndt, men ei tilfulde udstået. Efter det Foranførte vil han nu saaledes blive at ansee for 3die Gang begaaet Tyverie efter Ford. 20. Febr. 1789 3, sammenholdt med Placaten 19. April 1826, med Fæstningsarbeide paa Livstiid, hvormed Straffen for de andre Lovovertrædelser tillige er afsonet. Denne Straf bliver imidlertid føst at exeqvere, naar han har udstaaet den ved Dommen af 17. Sept. 1832 idømte Tugthuusstraf. Desuden vil Tiltalte blive at tilpligte at erstatte Ellen Pedersdatter for Tørklæderne og en itubrukken Laas 2 Mk 8 S [.Cour] eller 4 rbmk r Sølv, og Niels Nielsen Skoenes Værdi 3 Mk [.Cour] eller 4 rbmk 12-4/5 S r Sølv. Ligeledes har han at udrede alle af Sagen og hans Arrest medgaaede Omkostninger, hvorunder i Sallair til Actor Søekrigskommissair Bagge 6 rbd r S og til Defensor Kammerraad Lütken 5 rbd r S samt Diætpenge efter nærmere af Amtet approberet Regning. Sagførelsen har været forsvarlig. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Jørgen Christian Christensen bør hensættes i Fæstningsarbeide paa Livstiid. Desuden har han at udreede 4 mk. r. S. til Ellen Pedersdatter i Wester Herborg samt 4 mk. 12-4/5 S r. S. til Niels Nielsen i Welling og tillige betale alle af nærværende Sag og hans Arrest medgaaede Omkostninger, hvorunder Sallair til Søekrigskommissair Bagge 6 rbd. r. S. og til Defensor Kammerraad Lütken 5 rbd. r. S. samt Diæter efter nærmere af Overøvrigheden approberede Regninger - At efterkomme under Adfærd efter Loven. Hertz.
Event June 9, 1835 (Age 25 years)
Shared note:
Sensitive:0 1835.06.09 Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41 Aar 1835, den 9. Juni blev paa Bølling og Nørre Herreders Contoir af undertegnede Politimester I Overværelse af Vidner Lybecker og lange nedsat en Politiret foranlediget af Amtets Ordre af 22de. f. M. og dermed fulgte Gjenpart af en i den Kongelige Lands Overret i Wiborg i Justitssagen mod Jørgen Christian Christensen under 4de f. M. afsagt Kjendelse betræffende yderliger Oplysning i denne Sag. Retten bemærkede at den under 23de f. M. havde tilskrevet Amtet om at beskikke en Defensor for at overvære dette yderligere Forhør, samt at give ham Tilhold om at møde i dag for en Extraret paa Herredernes Contoir, ligesom og Dommeren ved samme Leilighed har anmodet Amtet at skaffe den i Kjendelsens 1ste Post omtalte Act tilstede, hvorefter Tiltalte skulle være indsat 11te Juni f. A. i Wiborg Straffeanstalt, men hverken var denne [Act.....] oversendt eller Underretning givet om Defensors Udmeldelse , og da der efterat have ventet halvanden Time over den til Sagens foretagelse bestemte Tid ingen gav Møde som Defensor, ansaa Retten det rigtigst, da de indstævnte Vidner vare mødte, saavidt mueligt ved et Politieforhør at bringe de fornødne Oplysninger tilveie. Retten fremlagde dernæst ovennævnte Kjendelse til Forhørets Følge samt Amtets Ordre og Stævning til Indlemmelse saalydende ##. I Anledning af Kjendelsens 3die Post blev dernæst Ellen Pedersdatter fremkaldt og adspurgt om et af de [tvende eller trende] Tørklæder, som hun havde mistet, var ganske rødt? Hvortil hun svarede, at det ene Tørklæde var rødternet, nemlig rødt med hvide Striber over, og det andet hvidternet, nemlig hvidt med røde Striber over Med hensyn til Kjendelsens 4de Post forklarede Ellen Pedersdatter, dat Tiltalte, da Tørklæderne bleve eftersøgte, vedblivende saavel for hende som de øvrige til i dag Indstævnte Mads Jensen, Anders Steengaard og Jens Gammelgaard benægtede dem ommeldte Gang med sin Broder at have været inde i hendes Huus eller der udøvet noget somhelst Tyveri eller Vold. Øvrige Vidner blev derefter fremkaldt og efter Formaning til Sandhed forklarede de enkelte under Eeds Tilbud, at Tiltalte ommeldte Gang stadigen nægtede at have været inde i Ellen Pedersdattersd Huus eller at have begaaet det ham paasagte Tyverie eller Vold. Da ingen videre Oplysning kunde erholdes blev de samtlig demitterede og Forhøret dernæst sluttet for at tilstilles Amtet med Anmodning om at bringe tilveiede efter Kjendelsen fra andre Jurisdiktioner manglende Oplysninger. - Retten hævet. Hertz Som Vidner: H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.
Event October 25, 1835 (Age 25 years)
Shared note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 17 .-01.-1835
Death of a motherIngeborg Christensdatter
Type: DEAT
April 3, 1844 (Age 34 years)
Shared note:
Sensitive:0 1844.04.03 Død. Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517A - 4 Døde. Qvindekiøn. Aar og Lbnr.1844 - 3 Dødsdagen:1844, 3. April Begravelsesdagen1844, 21. April Afdødes Navn:Ingeborg Christensdatter Afdødes Stand, Haandtering og opholdssted:Almisselem, Natmand Christen Jørgensens K. i Fattighuset. Født i Føvling. Moderen Ane Marie Carlsdatter. Afdødes Alder64 Ar Anmærkning:Død af Brokskade.
Death of a sisterMette Kirstine Christensdatter
Type: DEAT
May 1, 1848 (Age 38 years)

Shared note: Sensitive:0
Death of a fatherChristen Jørgensen
Type: DEAT
October 13, 1849 (Age 39 years)

Shared note: Sensitive:0
Death of a sisterElse Magdalene Christensdatter
Type: DEAT
March 23, 1860 (Age 50 years)
Shared note: Sensitive:0
Death of a sisterAnne Kirstine Christensdatter
Type: DEAT
August 21, 1870 (Age 60 years) Age: 50 years 1 month 14 days
Shared note:
Sensitive:0 1870.08.21 Død Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1856-1879 LAN C 539 - 07 Døde. Qvindekiøn Aar og Lbnr.:1870 - 6 Dødsdagen:21 August Begravelsesdagen:28. August Afdødes Navn:Ane Kirstine Christensdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Fattiglem Anders Christian Qvembergs Hustru i Bjørnemose Fattighuus Født i Skarrild, Faderen afdøde fattiglem Christen Jørgensen i Rind. Afdødes Alder:50 Anm.:Tæring
Burial of a sisterAnne Kirstine Christensdatter
Type: BURI
August 28, 1870 (Age 60 years) Age: 50 years 1 month 21 days
Shared note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Death of a sisterAnne Marie Christensdatter
Type: DEAT
October 17, 1890 (Age 80 years) Age: 77 years 8 months 5 days
Shared note:
Sensitive:0 1890.10.17 Død Udskrift af Rind sogns kirkebog 1873-1891 LAN C 517 B - 1 Døde. Qvindekjøn. Aar og Lbnr.:1890 - 9 Dødsdagen:17. Oktober. Begravelsesdagen:23. October. Afdødes Navn:Ane Marie Kristensen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Enke efter Indsidder Kristian Nielsen Abrahamsen af Feierskov. Afdødes Alder:77 Aar Anm.:Skifteattest af 17/10-90.
Burial of a sisterAnne Marie Christensdatter
Type: BURI
October 23, 1890 (Age 80 years) Age: 77 years 8 months 11 days
Shared note:
Sensitive:0 se dødsnotatet
Death
Type: DEAT

Shared note: Sensitive:0
Family with parents - View this family
father
mother
Marriage: from January 1, 1820 to January 1, 1821
-7 years
younger sister
14 years
younger brother
-17 years
himself
7 years
younger brother
-15 months
younger sister
8 years
younger sister
-3 years
younger sister
-16 years
elder sister
3 years
elder sister

Christening
Sensitive:0 1810.03.18. Barnedåb Udskrift af Sunds sogns kirkebog 1758-1810 LAN C 515 B - 02 Døbte 1810 Den 18de Marts, 2 S. i Fasten lod Christen Jørgensen og Ingeborg Christensdatter af Mørup Heede, Rind Sogn inddøbe en Søn med Navn Jørgen Christian, hvis Daab samme Dag bekræftedes. Bæremoder var Præstens Datter Magrethe [...... ......] Faddere: Christen Nielsen og Poul Pedersen af Tværmoese, Poul Olesen [....dterholm] og [...... .....] af Thorup.
EVEN
Sensitive:0 1828.12.01. Retsmøde: Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 LAN B 81 - xxx, Mikrofilm M-32.655 Aar 1828 den 1ste December blev paa Ringkjøbing Raadstue at undertegnede Retsbetjent i Overværelse af Vitterligheds Vidner Lautrup og Vægter peder Tolder optaget et Forhør efter Amtets Ordre af 24de f. M. og dermed fulgte Skrivelse fra Capitain, Bye og Herredsfoged Fugl i Holstebroe, hvorved begiæres adskillige Folk under Bølling Herreds Jurisdiction afhørte til Oplysning imod Tyvearrestanterne Jørgen Christian Christensen og Christian Andersen af Holstebroe Arrest. Amtets Skrivelse med Bielag blev fremlagt og indlemmet saalydende ## |: vide Folio --- :| De som saaledes skulde afhøres var den sidstnævnte Arrestant Christen Andersens Forældre og Broder Jens Andersen samt hans Hosbonde Niels Møller. Men da det her var bekjendt, at nysbenævnte Jens Andersen havde fra Herredscontoiret forsynet sig med Politiepas til en Reise i Omegnen af Warde paa sin Profession som Blikkenslager og Glarmester i denne Tid og altsaa er fraværende, kunde kuns med Nytte her til Førhøret indvarsles Forældrene og Hosbonden Niels Møller, til hvilke den udstædte Stævning blev fremlagt og indlemmet saalydende ## |: Folio --- :| Arrestantens Christian Andersens Forældre Huusmand Glarmester og Blikkenslager Anders Jensen og Hustru Mette Marie Jørgensdatter samt Aftægtsmand Niels Møller af Knudgaard i Stauning vare nu her mødte. Af disse fremstod først Aftægtsmand Niels Møller, som efter at være formanet at følge Sandhed afgav paa given Anledning følgende Forklaring: Det forholder sig rigtigt som Arrestanten Christian Andersen har angivet, at han har tient Comparenten en Sommer, imedens Comparenten var Gaardmand i Knudgaard for Vogter, og Comparenten var vel tilfreds med ham og har ikke noget paa ham at udsætte fra denne hans Tjeneste, ligesom Comparenten eiheller veed noget lastværdigt om ham andetsteds fra eller i andre Maader, før nu han hører, at han har giort sig skyldig i Tyverie. - Aftraadt. Arrestanten Christian Andersens Forældre, Husmand Glarmester Anders Jensen af Qvemberghuus i Deiberg Sogn, som efter at være formanet og given Anledning som den nu aftraadte, afgav følgende Forklaring: Comparentens Søn Arrestanten Christian Andersen fyldte sit 18. Aar 6 Uger efter sidste Sct. Hansdag og er følgelig nu i 19de Aar. Er rigtig nok som af ham angivet født og confirmeret i Deiberg Sogn. Ligeledes er det rigtigt, at han har havt de opgivne Tjenester og at han, fra han omtrent var 14 Aar gammel, har fulgt Comparenten paa sin Omreise paa sin Profession, dog ikke hele Tiden, men ogsaa løben omkring derimellem paa sin egen Haand og betlet. - Begge Arrestanterne kom til Comparentens Huus imellem Mikkelsdag og Mortensdag sidst medhavende de i Reqvisitionen anførte Koster, hvilke de foregav at have kiøbt i Hjortvadbek i Tviis Sogn. Disse solgte de rigtig nok derefter til Comparentens anden paa samme Tid hjemmeværende Søn Jørgen Andersen for de opgivne Penge og pibe, som de ogsaa delte imellem sig saaledes som de haver forklaret, hvorpaa Comparenten kiøbte Pibehovedet af Arrestanten Jørgen Christian Christensen til den angivne Pris og de bekom desuden et Par Træskoe, hvorimod han for de tilbageværende 24 S. Cour. blev af Comparentens Søn, Arrestanten Christen Andersen, hvem Comparenten endnu er disse skyldig, fyldestgjort i Klæder. Nogle Dage efter solgte Comparenten Pibehovedet til sin Søn Jens Andersen. Aarsagen til, at Comparentens Søn Jørgen Andersen ikke tog Gewehret og øvrige Dele var, at han ikke kunde føre saa meget med sig foruden sine Klæder. - Ved Handelens Afslutning om Gevehret m.m. blev det Hele anskuet til en Værdi af 5 Mark Cour., og da Arrestanterne foregav at de havde drevet med Creaturer fra Gjellerup Marked til Holsteen, fandt Comparenten det ikke ulovligt, at de paa den Maade havde samlet sig Penge dertil. - Naar undtages, at Comparentens her omhandlede Søn Christian Andersen ikke vel har villet tage Tieneste, har Comparenten ikke havt noget at udsætte paa ham i Henseende til hans Forhold til Comparenten og Kone som hans Forældre eller Opførsel hjemme hos dem. Copmparenten vidste aldeles intet om det begaaede Tyverie inde den bestiaalne Jørgen Abrahamsen fra Rønberg Sogn kom og fortaltehvorledes var tilgaaet og hvem han reiste efter, og eiheller før den Tid af Arrestanten hørt tale om at de tillige skal have havt de i Slutningen af Reqvisitionen ommeldte Klædningsstykker, men da talte den bestiaalne derom ved at nævnte alt, hvad der var han frastiaalet.. Comparenten vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige tilførsel, hvorefter han aftraadte. Endelig fremstod den sidst aftraadte Deponents Hustrue Mette Marie Jørgensdatter, som efter at være given Formaning og Anledning som de Øvrige afgav følgende Forklaring: Om Comparentindens Søns Christian Andersens Alder, FDødsel, Confirmation, havte Tienester og Omreise med hans Fader i de senere Aar paa dennes Profession forklarede hun sig som hendes Mand. Ligeledes om at han noget af Tiden i disse Aar tog ud paa sin egen Haand og kom hjem med. Endvidere om hvorledes Arrestanterne foregav at være komne til Gevehret og øvrige Jagttøi, som de bragte den angivne Tid til Comparentindens og Mands Huus. - Dagen efterat de vare komne dèr var Comparentindens Søn Jørgen Andersen ude i Sognet at Kiøbe noget Vadmel til et Par Buxer, og begge de nuværende Arrestanter med ham, og da de om Aftenen kom hjem, hørte hun, at de havde handlet og de Sidste solgte den Første Gevæhretog øvrige Skydetøi for 5 Mark Cour. eller derefter regnet, noget i Penge og et Pibehoved for Resten. Pibehovedet, som Arrestanten Jørgen Christian Christensen fik til sin Deel, kiøbte hendes Mand af ham for 2 Mark Cour., hvorpaa Jørgen Christian bekom et Par træskoe til 8 S. Cour. og for det tilbaeblivende blev han tilfredsstillet af hendes Søn Christian ved Handelen mellem dem. Comparentinden forklarede nu igjen ligesom sin Mand om, hvorledes Arrestanterne foregav at være komne til Pengene, som de gav for Gevæhret m. m., hans Forhold imod hende og Mand og Opførsel hjiemme, at hun ikke vidste noget om Tyveriet forinden den bestjaalne kom til Qvemberg, eiheller før den Tid hørt nævne,at han ogsaa havde mistet nogle Klædningsstykker, og endelig hvorfor Jørgen Andersen ikke tog Gevehret med sig. - Comporentinden vedstod denne sim Forklarings rigtige Tilførsel, hvolken hun erklærede sig villig til at beedige, naar forlanges, og derpaa aftraadte. Uagtet Dommeren i Hovedsagen havde foreslaaet, at de Personer som vorde afhørte undtagen Hosbonden maatte komme til at beedige deres Forklaringer og en Defensor ved en saadan Leilighed beskikket for Arrestanterne, indeholder Amtets Skrivelse intet om dette sidste, hvilket vel ogsaa retteligen først skeer. naar den nu bortreiste Jens Andersen er hjemkommen og afhørt og efterat det som nærværende Forhør indeholder om at Christian Andersen skal have gaaet ud at tigge, er ham foreholdt og han nærmere har forklaret sig i denne Anledning. Forhøret vorder nu sluttet for beskreven at indsendes til Amtet, men igien at continuere saa hastigt Jens Andersen hjemkommer og melder sig, hvortil er føiet fornøden Foranstaltning. J. Kolbye Til Vitterlighed:LautrupPeder Tolder.
EVEN
Sensitive:0 1828.12.06. Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 LAN B 81 - xxx | Mikrofilm, rulle nr. M-32.655 Aar 1828, den 6te December blev det den 1ste dennes begyndte Forhør til Oplysning mod Tyvsarrestanterne Jørgen Christian Christensen og Christian Andersen af Holstebroe Arrest continueret paa Bølling Herredscontoir af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Worgod og Lybecker nu da Glarmester og Blikkenslager Jens Andersen af Qvemberg eller Wognberg i Deiberg Sogn, som var fraværende, da Forhøret som meldt begyndte, er hjemkommen og har mødt. Bemeldte Jens Andersen fremstod saaledes her og efter at være formanet og given Anledning som de forhen Afhørte, afgav følgende Forklaring: Comparenten, som er Indsidder hos Søren Riber paa Wognbjerg Hede i Deiberg Sogn, var i hans Forældres Huus dagen efter at hans Broder Christian Andersen og Jørgen Christian Christensen var kommen der, skeete efter Mikkelsdag sidst, og der saa han det ommeldte Gevehr og øvrige Jagttøi, som de havde bragt med sig, og som de, da hans Forældre [pressede paa derom] foregav at have kiøbt i Hjortvadbæk i Tviis Sogn samt samlet sig Penge dertil ved at drive med Creaturer. Senere hørte han fortælle, men var ikke ved Handelen, at hans Broder Jørgen Andersen havde afkiøbt dem dette Gevehr og Jagttøi, og at de ved den Leilighed havde bekommet et Træ Pibehoved med Blikbeslag af **) ham foruden i Penge 2 Mark 8 S. Cour. i Bytte. Hans Fader kiøbte derpaa Piben, men han ved ikke om det var af dem begge eller den ene af dem, for 2 Mark Cour. saa vidt han veed, men det er ham ubekiendt om hans Fader da betalte eller har senere betalt disse Penge eller hvorledes er tilgaaet. Denne Pibe kiøbte Comparenten af sin Fader og gav et Par Læderbuxer for den. - Comparentens Broder lod Gevæhret blive hjemme, da han drog i Tieneste, for om deres Fader kunne sælge det, da han ingen Nytte havde deraf. Krudthornet og Hagelpungen kiøbte eller tilbyttede han sig med 2de [ligedan] Dele med Broderen Jørgen Andersen, hvem han tillige gav 2 S. Cour. i Bytte, hvorimod [Krudtraaden] forblev ved Gevehret. Comparenten fattede ingen Mistanke til de Paagjeldende om at de vare komne til de ommeldte Dele ved Tyverie og havde de bedste Tanker om dem, indtil Jørgen Abrahamsen fra Rønberg kom og berettede at være bleven bestiaalen, men da blev Krudthornet og Hagelpungen, som Comparenten havde tilbyttet sig igien tilbagegivet, og den bestiaalne tog Gevehret og det øvrige med sig. Den bestiaalne udlod sig ogsaa med, at han var bleven fraastiaalen nogle Klædningsstykke, hvilket de Paagjeldende tilstod at have taget, og endvidere nævnede den frastiaalnenoget mere, som var han frataget, men nu ikke erindrer hvad var, men dette sidste nægtede de Paagjældende at have taget, og den bestiaalne svarede dertil, at det gierne kunne være, at en Anden havde været der efterat de vare taget fra Huset. - Comparenten ved ikke, at der før nu har været noget at udsætte paa hans Broder heromhandlede Christian Andersen, hverken imedens han var hjemme eller ude at tiene eller paa Omreise. Han har havt de opgivne Tienester og senere fulgt sin Fade paa hans Reiser paa sin Profession, men har dog ikke været meget, da Comparenten veed, at den meste Tid dette har været var engang deres Fader og Comparenten reiste omkring tilhobe paa deres Profession paa Holmsland, thi da var ham med, men han har løbet noget omkring paa egen Haand om Vinteren, efter at have tient om Sommeren og samlet sig noget. - Comparenten tillagde endnu, at ligesom Arrestanterne tilstod, at de havde stiaalet de forannævnte Klædningsstykker, angav de med det samme, hvor de igjen havde solgt disse, men som Comparenten nu ikke veed, hvor var. - Comparenten vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadt. Forhøret sluttet. J. Kolbye Til Vitterlighed: H. Ferslev Lybecker. - - - o o o - - - Kommentar: **) På dette sted er der linieskift i originalteksten og før dette er der tilføjet mellem linierne "og hans Søn", hvilket formentlig skal indføjes i teksten, men der er ikke sat noget tegn for, hvor i teksten denne tilføjelse skal ske. Tilføjelsen burde nok have været anført efter linieskiftet, således at den samlede tekst ville lyde "og at de ved den Leilighed havde bekommet et Træ Pibehoved med Blikbeslag af ham og hans Søn foruden i Penge 2 Mark 8 S. Cour. i Bytte.
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1829.04.22 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 58 Nummer siden 1. Jan. 18123098 Aarligt No:21 Løbe No.:147 Navne paa Fangerne:Jørgen Christian Christensen Holstebroe Arrest Hvor født:Sunds Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt Sidste Opholdssted:løbet om i Landet Naar indkommen.1829, 22de April Hvorfor:2den Gang Tyverie og Betlerie Hvor længe:3 Aar Straffet før:Ja - 3391 Alder:19 Naar løsladt og Opførsel:1832, d. 22de April - hjemsendt Opførsel slet Svagelighed:- - - Hvor Værnepligtig:See Actern Hvor forsørgelsesberettiget:Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt. Er givt?- - - Hvor mange Børn:- - - Er Confirmeret:Rind Kirke, Hammerum Herred Religion:Lutters Profession:Af Natmandsfolkene Til hvilket Arbeide her BrugtMaskindreier Anmærkning:dømt ved Hjerm og Ginding Herreders Ret d, 5te Februari 1829. i Landsoverretten d. 30. Marts s. A approb. af Amtmand Neergaard i Ringkjøbing d. 20de April s. A.
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet af 22.-04.-1822
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1832.09.28 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 58 Nummer siden 1. Jan. 18123390 Aarligt No:64 Løbe No.:179 Navne paa Fangerne:Jørgen Christian Jørgensen Hvor født:Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt. Sidste Opholdssted:løbet om i Landet Naar indkommen.1832, d. 28de September Hvorfor:1ste Gang Løsgjængerie og 3die Gang Betlerie Hvor længe:1 Aar Straffet før:See No. 3098 m. v. - 3540 Alder:22 Naar løsladt og Opførsel:1833 d. 28. September - hjemsendt Opførsel Ret god Hvor Værnepligtig:} } Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt Hvor forsørgelsesberettiget:} Er givt?- - - Hvor mange Børn:- - - Er Confirmeret:Rind Kirke, Hammerum herred. Religion:Rind Kirke Profession:- - - Til hvilket Arbeide her BrugtMaskindreier Anmærkning:dømt under Ulvborg og Hind Herreders Ret d. 17de Sept. 1832
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 28.-09.-1832
EVEN
Sensitive:0 1834.04.15 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, Mikrofilm, rulle ne. M-32.655.656 Aar 1834. den 15. April blev paa Bølling og Nørre Herreders Contor nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Trappaud, hvor da blev optaget et Forhør i Anledning af at det var kommet til Politiemesterens Kendskab, at der Natten imellem 10de og 11te dennes var bortstiaalet noget Rug fra Gaardmand Jens Old i Skjern, for hvilket Tyverie man havde tvende omvankende Personer Jørgen og Casper Christensen fra Rind, som samme Nat havde været til Huuse hos Christen West her i Sognet. Til Forhøret var Indkaldt: 1. Inger Sørensdatter, Christen Wests Kone, som paa given Anledning forklarede, at ovenmeldte Aften efter at de alle var gaaede til Sengs, blev der banket paa deres Vindue, hvorpaa Sønnen Søren stod op, og da det vare de ovenfor anførte Personer, som han fra før af kjendte, lukkede han dem ind, men da de ingen Lys havde at tænde, gik Søren strax igjen i Seng og lod de andre sidde i Stuen for at overnatte. Deponentinden var staaet Øjeblik oppe i et naturligt Erinde, men gik ligeledes i Seng. men kort eftr, hvorlænge kan hun ei sige, forlod den ældste af de fremmede Jørgen Christensen, hvor længe eller hvad han bestilte, veed hun ikke. Retten bemærkede, at Deponentinden først benægtede, at Jørgen Christensen havde forladt Huuset om Natten, siden vedgik hun, at han havde været en halv Time borte og nu siger, hun ved ei hvorlænge, han var borte. Aarsagen til denne Forandring og Modsigelse, veed hun ei at opgive. Iøvrigt tilføier hun, at da Søren stod op for at lukke Personerne ind, snublede han og kom til at støde to Ruder ud i deres Stue. Paa Anledning og da det er Retten bekjendt, at Christen Wests Familie intet havde at leve af, vedgik iøvrigt Deponentinden at hun [ofte..] rundt om i Skjern Sogn har tigget Melk til deres daglige Føde. Aftraadt indtil videre. 2, Mette Cathrine Christensdatter, Christen Wests Datter, fremstod og efter given Anledning forklarede, at bemeldte Jørgen og Casper Christensen kom som meldt til deres Huus den 10de om Aftenen, da de alle var gaaede til Sengs. De bankede paa Vinduet og blev indlukkede af hendes Broder Søren, der stod op og lukkede dem ind, dog mærkede hun intet til, at han slog de af Moderen ommeldte Ruder itu. Da de vare komne ind tændte Deponentindens Søster Lys, og ved dette Lys spillede de ankomne Personer og hendes Broder Kort. Lidt efter at disse Personer vare ankomne stod Deponentindens Moder Inger Sørensdatter op, og blev nok et Par Timer oppe hos de spillende. Da der varspillet nogen Tid, gik Søren til Sengs, og kort derpaa gik Jørgen Christensen ud. Hvad Klokken var veed hun ikke. Kort erfter at Jørgen havde forladt Huuset gik Moderen ligeledes i Seng efter først at have slukket Lyset, [hvorpaa] frn anden af de fremmede, Casper, lagde sig til at sove paa Gulvet. Deponentinden faldt nu i søvn, inden Jørgen kom hjem igjen, og veed derfor ikke, hvor længe han har været borte. Da hun vaagnede om Morgenen var Jørgen igjen kommen tilstæde, men der blev ikke talt om, hvor han havde været henne. Retten bemærkede, at Deponentinden først nægtede, at Jørgen Christensen havde været ude om Natten og vedgik det først, efter at Moderens Forklaring var hende foreholdt. Iøvrigt benægter hun at viide noget om, at Moderen har tigget omkring i Sognet, og selv har hun ei heller tigget, men skjønt hun er arbeidsfør og stærk har hun dog ei siden sin Confirmation i Fjor Foraar søgt nogen fast Tjeneste, men opholdt sig tilligemed en voxen Broder og to voxne Søstre samt et lidet Barn af disses hjemme hos Forældrene i et jordløst Huus. Forældrene ere svagelige og Faderen forretter [..... noget] Arbejde *) Hun blev confronteret med Foregaaende angaaende Uoverensstemmelser mellem deres Forklaringer, men uagtet det Modstridende i Samme blev dem betydet, vedblev enhver, at hvad de havde anført var Sandhed. De tilføier, at om Formiddagen forlode Jørgen og Casper Huuset, og hverken ved deres Ankomst eller Bortgang førte de nogen Pose eller pakker med sig. - Aftraadt. 3. Christen West fremstod og forklarede, at ommeldte Aften, Klokkeslettet veed Deponenten ikke, kom ommeldte tvende Personer og bankede paa og blev indladte af Søren Christensen. Deponenten blev i sin Seng, men Søren oppe hos dem i nogen Tid, hvorpaa de Ankomne lagde sig ned ved Kakkelovnen for at sove, og derpaa Søren igjen gik til Sengs. Lys var der ikke tændt, saavidt Deponenten erindrer, og han troer ei heller at hans Kone var oppe, dog kan han ikke herom give nogen nøiagtig Forklaring, da han laa i Sengen hele Natten og snart sov, snart var vaagen. Op ad Formiddagen forlod Personerne igjen Huuset og havde intet [videre] med sig. Saavidt Dep. veed, slog Sønnen de ommeldte Ruder ud med sin Albue, da han snublede ved at gaa hen til Døren. Siden Deponenten kom hjem fra Wiborg Tugthuus [forrige Aar] har han og Konen ernæret sig og Familien ved at gaae om i Sognet og tigge Melk og Rug. Han har fire voxne Børn hjemme, hvoraf Sønnen har været hjemme siden Høst forrige Aar, den ældste Datter har været hjemme med et Barn siden Vinteren, den næstældste har været hjemme siden Mortensdag og den yngste har ikke været ude at tjene. Noget Føde, føier han til, har de erhvervet ved at strikke og binde. Aftraadt. Han blev confronteret med de Foregaaende, men de vedbleve hver sin Forklaring uden Forandring. 4. Søren Christensen fremstod og forklarede: at ommeldte Aften efter at de alle var gaaet til Sengs, bankede [....meldte] Personer paa Vinduerne, og da Deponenten hørte, hvem det var, stod han op for at lukke dem ind. Saasnart de vare komne ind, tændte Deponenten Lys, og nu sad de og passiarede en Tid og røg Tobak, hvorpaa de Fremmede gik hen og lagde sig til at sove ved Kakkelovnen, og derpaa slukkede Deponenten Lyset igjen og gik til Sengs. Ligesom han gik til Sengs, stod Moderen op for at gaa uden for i naturligt Ærinde og da dette var udført gik hun strax igien til Sengs. Deponenten benægter paa det Bestemteste, at Jørgen Christensen var ude fra Huuset ommeldte Nat, da han bestandig laae ved Kakkelovnen og sov. Om Natten blev der ingen Kort spillet, og først efter at deponenten var gaaet i Seng og de Fremmede kommet til Ro skulde han op igjen for at lade sit Vand, og da var det han snublede hjen imod Ruderne og slog dem itu. Videre Forklaring kunde han ikke afgive. Iøvrigt tilføier han at han har været hjemme uden Tjenenste siden sidste Efteraar, men skulle nui efter Foregivende hos Fridrich [Thormodsen] hvortil han vilde reise bort næstkommende Fredag. Han blev confronteret med de Foregaaende, men enhver vedblev sin Forklaring. - Aftraadt. 5. Nielsine Christensdatter fremstod og forklarede, at hun ovenmeldte Nat sov hjemme, men hørte slet ikke til, hvad der passerede og erfarede først om Morgenen, da hun vaagnede, at Jørgen og Casper Christensen vare der. Hun har været hjemme siden Mikkelsdag forrige Aar formedelst et daarligt Been, men nu har hun, efter at dette er cureret, faaet Tjeneste hos Christen Pedersen i Sønder Vium, hvilken Tjeneste hun skal tiltræde førstkommende Søndag. Iøvrigt tilføier hun, at saavel som hendes andre Sødskende i den Tid, de har været hjemme, har selv betalt deres Føde fra den Løn de havde i Behold og hvad de ved et eller andet Haandarbeide kunde fortiene, men Faderen har oftere tigget Fødevahrer omkring i Sognet. Demitteret. 6. Ane Cathrine Christensdatter foregav at hun ovenmeldte Aften hørte titnævnte Personer bankede paa Vinduerne og bleve indlukkede af hendes Broder Søren, men da hun kort efter faldt i Søbn, kan hun ikke forklare noget om, hvad der om Natten passerede. Saavidt hun veed, gik Broderen i Seng kort efter de vare komne ind, og de Fremmede lagde sig til at sove paa Gulvet. Lys var der tændt en liden Stund, men længe var det ikke, og kort blev der ikke spillet. Hun kom hjem fra sin forrige Tjeneste paa Lønborggaard, da hun skulde i Barselseng, og da det spæde Barn er sygeligt, har hun ei hidindteil kunnet søge Tjeneste. Demitteret. Samtlige Deponenter bleve confronteret, men enhver vedbleve sin afgivne Forklaring som sandfærdig. Da der saaledes Intet videre for Tiden var at opdage Tyveriet betræffende, ansaae Politimesteren det dog for rigtigst, at Sagen contimuerede forsaavidt det tilstaaede Betleri og Løsgængerie betræffende, i det Retten dog formeente at der ingen Grund var til at see de tvende sidste Deponentinder tiltalte, da den ene har forladt sin forrige Tjeneste for Sygdom, og tiltræder nu igjen, de hun er falbudet en ny Tjeneste, og den anden paa Grund af sit spæde Barn ei endnu har kunnet søge Tjeneste. Af de andre, som vare blevne tilstede, fremstod nu Inger Sørensdatter, som sit Vita angaaende forklarede, at siden hun sidst i Anledning at et af hendes Mand og Søn begaaet tyverie var tiltalt i Aaret 1831 forklarede sit Levnedsløb, har hun bestandig været og opholdt sig hjemme her i Skjern og ernæret sig dels ved at arbeide for Folk og dels ved Betlerie omkroing i Sognet, hvilket hun ei troede var utilladeligt. Stederne, hvor hun har betlet kan eller vil hun ikke opgive, ligesom ei heller hvor mange Aar hun har drevet dette Tiggeri, kun vedstaaer hun, at hun i flere Aar har tigget Melk. Da ingen videre Forklaring for Tiden var at erholde, blev hun demitteret og vil i Morgen blive ført til Arresten i Ringkjøbing for at være under Forvaring Betlerie Sagen kan blive paadømt og muligen nærmere og mere overensstemmede Forklaring om Tyveriet hos Jens Old kan erholdes. Christen West fremstod og forklarede sit levnet angaaende, at oplysning om hans Vita vil findes ved Høiesterets Acterne [..] han ved Dom den 13de April 1832 blev for Tyverie [og .. ...... Hittegods] inddømt i Viborg Tugthuus for et Aar. Denne Straf har han udstaaet og kom hjem herfra den 3die Maii f. A. Siden har han været bestandig her hjemme og har ernæret sig dels ved at arbeide og dels ved at tigge Melk omkring i Sognet. Korn har han intet tigget af, men ved Spinden og Binding fortient sig dette. Han har været de fleste Steder omkring i Sognet uden nu at kunnde opgive de enkelte Steder. Demitteret som foregaaende. Søren Christensen West forklarede, at siden han sidst blev straffet for hæleri ifølge Høiesteretsdom af 13 April 1832 med fem Dages Fængsel paa Vand og Brød, hvilken Straf han havde udstaaet den 6. Maii 1832, har hans Opholdssteder været følgende: Han begav sig her hjem til Skjern og forblev her til Sanct Hansdagstider, da han reiste til Ribe Marked for at leie sig bort. Her blev han strax fæstet hen indtil Mikkelsdag 1832 til en Mand der boede vesten for Ribe, dog foregiver han ikke at kunne erindre hverken Mandens eller Stedets Navn, hvor han dette halve Aar havde Tjeneste. Skudsmaal havde han ikke at fremvise fra denne Tjeneste. Til Mikkelsdat 1832 rejste han fra denne Tjeneste tilbage til sit hjem, for at møde ved den forestaaende Session i Ringkjøbing og blev nu hjemme i Vinteren imellem 1832 og 1833. Om Vinteren ernærede han sig ved at sætte Korder istand. Men paa denne Tid blev han leiet til Teglbrænding i Wonsyld ved Kolding hos Frederik Rasmussen og i denne Tjeneste var han indtil nogen Tid efter Mikkelsdag da han igjen skulle tilbage til Sessionen i Ringkjøbing i November Maaned. Siden den Tid har han været hjemme og levet af sin i forrige Halvaar fortjente Løn, men nu skulde han tiltræde samme Tjeneste igjen da han var fæstet for 11 rd Courant for tilstundne Sommer af forannævnte Husbond. Efter hans Bestemmelse skulde han reise førstkommende Fredag otte Dage, dog var der ingen Dag fastsat, naar han skulde møde i denne sin Tjeneste. Demitteret som de Foregaaende dog forklarede han først, at Søsteren Mette Cathrine, der havde faaet Tilladelse til at begive sig hjem, var bleven afhørt, var bleven upasselig og var gaaet til Sengs, saa at hun ikke personlig nu kunde indfinde sig og afgive Forklaring om hendes Levned. Dog tilføier Broderen nu til den forhen af hende afgivne Forklaring, at hun er født her i Sognet og er omtrent 16 a 17 Aar gammel, blev confirmeret i Fjor, men har aldrig søgt Tjeneste og har ikke før været tiltalt eller straffet. - Forhøret sluttet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerTrappaud - - - o o o - - - Kommentar: *) På dette sted er der foretaget en del rettelser i protokollen, dels ved overstregninger, dels ved at nye ord er indføiet mellem linierne, hvilket medfører at teksten er ret gnidret og vanskelig at få mening i. Den oprindelige tekst før rettelserne var følgende: ".... samt et lidet Barn af disses hjemme hos Forældrene, der ere svagelige og hvoraf Manden aldrig forretter noget Arbeide."
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1834.06.11 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 58 Nummer siden 1. Jan. 18123540 Aarligt No:39 Løbe No.:259 Navne paa Fangerne:Jørgen Christian Christensen af Ringkjøbing Arrest Hvor født:Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt. Sidste Opholdssted:Løbet om i Landet Naar indkommen.1834. d. 11te juni Hvorfor:Løsgjængerie m.v. Hvor længe:2 Aar Alder:24 Naar løsladt og Opførsel:1834, d. 14de October udleveret til Bølling-Nørre Herreders Jurisdiction Straffet før:See No. 3098, 3391 m. v. - 3589. Hvor Værnepligtig:Ringkjøbing Amt 29-198 Hvor forsørgelsesberettiget:Hammerum Herred, Rind Sogn Er givt?- - - Hvor mange Børn:- - - Er Confirmeret:Rind Sogn Religion:Lutters Profession:- - - Til hvilket Arbeide her BrugtMaskindreier Anmærkning:Dømt under Ringkjøbing Byes Politiret d. 31te Maij 1834 approberet af Amtmand Neergaars i Ringkjøbing d. 6Juni s. A. See No. 3616.
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 11.-06.-1834
EVEN
Sensitive:0 1834-12-20 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, RA mikrofolm M-32.655-656. Aar 1834 den 20. December blev paa Bølling-Nørre Herreders Tingsted af den i Cancelieraad Herredsfoged Hertzes Fraværelse constituerede Fuldmægtig Lybecker i Overværelse af Vidnerne Schou og Jens Sørensen nedsat en Politieret for ifølge Amtets Ordre af 2 d ved et Forhør at søge tilveiebragt Oplysning angaaende de Personer, som herunder Jurisdiktionen have huset samt skaffet Klæder og Fødevarer til fire fra Ringkiøbing Arrest undvigte Arrestanter. Fornævnte Amtsordre, den dermed fulgte Skrivelse fra Byefogden i Ringkiøbing, en Extract Udskrift af Ringkiøbing Byes Politiprotokol samt den Forhørsdommerens meddelte Constitution og den til i Dag udstedte Stævning blev fremlagt, Skrivelsen fra Byefogeden og Extractudskriften til Forhørets Følge, de øvrige Documenter til Indlemmelse saalydende: ##. Dernæst fremstod Søren Riber af Deiberg, som efter given Formaning om Sandheds Udsigelse og paa given Anledning forklarede sig saaledes: Omtrent i Midten af forrige Maaned, nøiere kan Deponenten angive Tiden, om Morgenen omtrent Kl. 4 kom Jørgen Christian Christensen og Casper Christensen med tvende andre Personer, Deponenten ikke kjendte, til hans Huus paa Vognberg Hede og bankede ham op. Deponenten lukkede op og spurgte, hvem de var, hvorpaa de gav Svaret: "Kjendte Folk". Jørgen og Casper kjendte Dep., og af disse kom Casper ind tilligemed en af de ham Ubekjendte, og paa deres Forlangende fik de baade til dem og til de to udenfor hver et stykke Brød, hvorfor ingen Betaling blev forlangt eller erlagt. De forbleve omtrent et Qvarteerstid i Dep.s Huus og paa Spørgsmaal af Dep. hvorfor de kom saaledes næsten nøgne (thi de havde kun det bare Linned paa), svarede de, at de var kommet fra deres Klæder i Ringkiøbing. - Deponenten gjorde sig ingen tanker om, at de vare udbrudte af Arresten, ligesom han ei desaarsag eiheller senere derom gjorde Anmeldelse til Nogen om, at saadanne Personer havde været hos ham, og omend han havde vidst, at de vare undvigte, turde han som eene Person ikke have forsøgt anholde dem, ligesom han ejheller turde have gjort nogen Anmeldelse af Frygt for deres Hævn, naar de igjen skulde blive løsladte. Fra Deponentens Huus gik de østerpaa, uden at Deponenten veed hvorhen. Demitteret. 2. Niels Qvemberg, som forklarede sig saaledes: En Mandag i forrige Maaned i Morgenstunden, anden Angivelse af Tiden kan Deponenten ikke gjøre, kom ovenfor omtalte Personer, af hvem han kjendte Casper og Jørgen Christian, til Deponentens Huus og bankede paa, og blev Casper og en ham ubekjenst tydsk Person indladt af hans Søn Jens Nielsen og blev given hver en Mellemmad uden Betaling. Da Deponenten ikke var oppe af Sengen, da de nævnte Personer vare derinde, kan han ikke sige, hvorledes de vare paaklædte. Om Aarsagen til at Deponenten ikke anholdt de Undvigte og at han ikke gjorde angaaende deres Besøg hos ham senere gjorde nogen Anmeldelse, angiver han ar være samme som af forrige Deponent angivet. Casper Christensen erholdt af Deponentens Søn de for en denne solgt Tobakspibe tilgodehavende 20 S. Courant. Kun en kort Tid vare de Undvigte i Deponentens Huus, og derfra gik de, efter hvad Deponentens Søn har fortalt, øster paa. Demitteret. 3. Sidstes Søn Jens Nielsen, der forklarer sig saaledes som nysaftrådte med Tilføiende, at de Undvigte kun var i det bare Linned. Demitteret. 4. Møller Koed af Bundsbæk Mølle, der paa Anledning forklarede: En Onsdag Morgen omtrent Kl. 10 i forrige Maaned, nærmere kan Deponenten ikke angive Tiden, kom tvende ham ubekjendte Personer, hvoraf den eene agav dem for at være undvigte Arrestanter fra Ringkjøbing Arrest, hvorpaa Deponenten lod dem anholde og sende Bud efter Sognefogeden i Hanning, som derefter lod dem transportere til Ringkjøbing. Videre vidste Deponenten ikke at forklare og blev demitteret. 5. Enken Karen Sørensdatter af Smedegaard i Sjern, som forklarede: I forrige Maaned omttrent Kl. 5 kom nogle hende ubekjendte og bankede paa, hvorpaa Dep. lukkede dem ind, gav dem noget at spise og en Snaps hver dertil, hvorfor en af dem betalte noget, uden at Dep. dog veed hvormeget. De angave at være strandede Folk og spurgte efter Herredsfogedens Bopæl, hvilken hun sagde dem hvor var. De vare ikke fuldkommen paaklædte. Deponentinden, der var alene med sin Søn og som fæstede Liid til Personernes Angivende om, at de vare strandede Folk, turde deels af denne Grund og deels fordi Styrken var paa de Ubekjendtes Side, ikke anholde dem, ligesom hun af førstanførte Grund ikke troede nogen Anmeldelse om disse Personers Besøg til Politiet nødvendig. Fra Dep.s Huus gik de Ubekjendte øster paa. 6. Sidstes Søn Jakob Sørensen, der forklarede sig overensstemmende med Sidstaftrådte med Undtagelse af af, at han ikke veed, hvorvidt de vare fuldkomne paaklædte eller ikke, dog forekommer det ham at [..] af de Ubekjendte ikke havde Trøie eller Kjole paa. Demitteret 7. Maren Chirstine Mathiasdatter af [Snorom] i Skjern, der efter Formaning om Sandhed og fornøden Anledning forklarede: En Morgen i Forrige Maaned, Datoen erindrer hun ikke, kom 4 Personer og bankede paa, hvorpaa de bleve indladte af hendes Datter, et Barn paa 14 Aar. Deponenten var dengang ikke hjemme, men gaaet til Præstegaarden, og fandt hun ved sin Hjemkomst de 4 indladte siddende ved et Bord inde i hendes Stue. Af disse kjendte Dep. kun Casper Christensen. De vare ikke fuldkommen paaklædte, og da de angave sig som undvigte Arrestanter, turde og ville hun ikke logere dem, men da de paastode at ville blive, turde hun som eenligt Fruentimmer eiheller nægte dem saadant, hvorfor hun [ledte] dem ud i sin Høelade, hvor de blev til om Aftenen i Mørkniongen og erholdt imidlertid Spise og Drikke som af Casper Christensen i Extract Udskriften forklaret, hvorfor hun imidlertid ingen Betaling vilde have, men blev truet til at tage det i Casper Christensens Forklaring omtalte Halstørklæde og et Par Klosser *), hvilke Dele de kastede paa Bordet førend de kom i Høeladen, og hvor hun igjen bar det til dem, men da de vedbleve deres Trudsel turde hun ikke nægte at modtage disse Deele. For noget dem leveret Brændeviin erholdt hun paa samme Maade 6 eller 8 Skilling Courant, og det Barn som lukkede de Undvigte ind fik af Casper Christensen 2 Skilling Courant for at tie stille, da hun græd. Flere gange var Dep. på Landeveien for at tiltale Forbireisende og gjøre Anmeldelse om de Undvigtes Ophold hos hende, men idelig afskrækkede Frygten hende for saadan Anmeldelse, idet hun stedse [.........] at ville udsætte sig for deres fremtidige Hævn, og grundet paa denne Frygt efterlod hun også at gjøre nogen Anmeldelse til Politiet, de de Undvigte havde forladt hendes Bopæl. Dep gav dem en gammel Sæk, et gammelt Forklæde og 2 Par gamle Benklæder af hendes smaa Drenges, da de Undvigte bad om nogle Klædningsstykker, hvilket hun ikke turde nægte dem. Hun benægter af anden Grund end Frygt for deres fremtidige Hævn givet dem Logie, Spise, Drikke og Klæder. Dep.s Mand var fraværende og hun med de Børn alene hjemme. Demitteret. 8. Christe Hedegaard, der forklarede, at en Aften i forrige Maaned kom 4 ham ubekjendte Personer, to ad Gangen, ind til Deponenten, som med to Poger og Forvalter Hoffmann fra Breininggaard var hjemme. Forvalter Hoffmann gav dem en Pægl Brændeviin og de to Første desuden noget Øl at drikke af Deponenten. Af Spisevarer nød de intet i Deponentens Huus, og for Drikkevarer blev ingen Betaling fordret eller erlagt. De vare ikke fuldkommen paaklædte, men gik næsten i det bare Linned. De angav at være strandede Folk og havde ved Strandingen mistet deres Klæder. Da Deponenten ikke havde hørt, at nogen var undveget fra Ringkiøbing Arrest, gjorde han sig ingen Tanker om, at de Ubekjendte vare undvigte Personer, hvis Anholdelse var nødvendig, og selv om Deponenten havde været vidende om, at de Ubekjendte havde været Undvigte, turde han ikke, da disse vare for mandstærke, have anholdt dem eller senere have gjort nogen Anmeldelse om deres Besøg hos ham af Frygt for at naar de igjen skulle løslades skulde ville hævne sig. - Demitteret. 9. Anders Christensens Kone Ane Kirstine Laursdatter af Aarup i Hanning, der forklarede sig paa given Anledning saaledes: 4 hende ubekjendte Personer kom en Aften i f. M. ind til Dep., der var eene i sin Stue, og forlangte noget at drikke, hvorpaa Dep. gav dem noget Øl og et Stk. Smørrebrød, hvorpaa de strax forlode Stedet. De vare ikke fuldt paaklædte, og saavidt Deponentinden havde de kun Underklæder paa. Hun spurgte dem ikke hvorfra de vare eller hvor de vilde hen og gjorde sig ingen Tanker om, at devare undvigte Arrestanter. Aarsagen til, at hun ikke besørgede dem anholdt ved Anmeldelse derom til Sognefogden, angiver hun at være den samme, som af Forrige forklarede, nemlig Frygt for deres fremtidige Hævn. 10 Christen Green af Finderup, Hanning, der forklarede: En Tirsdag Morgen i forrige Maaned, nøiere kan Deponenten ikke angive Tiden, kom tvende ubekjendte Personer ind hos Deponenten og begjærede en Snaps, hvilken Deponenten uden Betaling gav dem. Da det ikke ved deres Ankomst endnu var rigtig Dag, kan Deponenten Intet sige om, hvorvidt de vare fuldkommen paaklædte eller ei, og han gjorde sig ingen Tanker om, at de vare undvigte Arrestanter, saameget desmindre som de angave sig for Rejsende, af hvilke især Haandværksburscher, hvilke disse ikke syntes ulige [.... f....des] forbi hans Sted, der ligger ved Landevejen til Holstebro. Videre vidste han ikke at forklare og blev demitteret. 11. Gravers Wanting af Hestkjær, Hanning, der forklarede: En Morgen i forrige Maaned, Datoen erindre Deponenten ikke, kom Jørgen Christian Christensen og en Deponenten ubekjendt Person, som Deponenten efter hans Udtale maa formode at være en Tydsker, ind til Deponenten, der var eene hjemme med en Pige, og fik, da de sagde at være sultne, hver et Stk. Smørrebrød uden Betaling. De forlangte, at de maate blive hos Deponenten Dagen over, hvilket han nægtede dem, hvorpaa de afreiste. Endskjønt de angave sig som undvigte Arrestanter, saae Dep. sig dog ikke istand til at anholde dem, da han som gammel Mand og eene var for afmægtig dertil, og ingen af Bymændene vare hjemme, samt han desuden var bange for, at de siden, naar de kom paa fri Fod, vilde hævne sig. Af sidstanførte Grund turde Dep. eiheller efter deres Afrejse, foretage noget Skridt, der kunde lede til deres Anholdelse. De havde kun nogle gamle Klæder paa sig, med Undtagelse af en ny Skjorte, som den Person, han formeener at have været Tydsker, havde paa, og hvilken denne vilde have solgt Deåponenten for 6 Skilling Courant og en gammel Skjorte i Bytte, hvorpaa Dep. ikke vilde indlade sig. - Demitteret. 12. Mads [Humle], som forklarede: En Aften i forrige Maaned Kl. 10, Datoen erindrer han ikke, Kom Casper Christensen, hvem Dep. kjender, tilligemed 3 ubekjendte Personer til Dep. og bade om at maate varme sig noget. To af de ubekjendte bleve om Natten siddende i Stuen ved Kakkelovnen og gik bort i Dagbrækningen. Medens de vare der erholdt de af Deponenten en gammel Trøie, et Par gamle sorte Knæbuxer og et Par Stkr. Brød, uden at derofr blev fordret eller erlagt nogen Betaling. Casper Christensen med den tredie Ubekjendte, der var skjævhalset, blev ikke om Natten i Stuen, men da Dep. havde sagt til dem, at de skulde gaae deres Vei, gik de ud og bleve borte. Deponenten veed ikke, hvor de overnattede. Casper Christensen kom anden Dags Morgen igjen og bad om at maatte sidde lidt bag Kakkelovnen i Stuen, og Dep. gav ham Lov dertil og forblev Dagen over og nød Føden hos dem, samt Casper Christensen kartede lidt for Deponentens Kone denne Dag, men gik om Aftenen bort en Times Tid og kom derpaa igjen til Vinduet, da Deponenten og Kone vare gaaede i Seng, og bad om at vorde indladte, men hvilket ikke blev ham tilladt, hvorpaa han gik bort igjen. Morgenen derpaa kom Casper igjen med den Ubekjendte, og da Deponenten spurgte om de vare der endnu uagtet hans Forbud derimod, svarede de ja. Deponenter sagde da, at de skulde med ham til Sognefogden, hvortil de ogsaa vare villige, men da Deponentens Kone ikke vilde tillade Dep. at følge med dem, blev der Intet af. Deponenten gik derpaa til Bundsbæk Mølle og talte med Koed om Sagen. Denne sagde, at Deponenten skulde see at faae Bud efter Sognefogden, hvorpaa han gik tilbage til sit Huus, hvor han endnu traf ovenmeldte tvende Personer, hvem han raadede til at gaae til Kod i Møllen, hvor han sagde, de kunde faa noget at leve af, og de forføiede sig derpaa bort. - Samtlige 4 Personer vare ved Ankomsten til Deponenten ikkun klædte i det bare Linned m,ed Halmbaand om Livet og ligesaadanne Baand viklede om Laarene. Af Frygt for at disse Personer mulig vilde paaføre Deponenten en Ulykke, om han nægtede dem at maatte logere hos ham samt nogle Levnetsmidler og nogle Klæder som de forlangte, gav han dem Tilladelsen til at blive samt de ommeldte Fødevarer og Klæder. Da de alle vare samlede torde han ikke foretage sig noget til deres Anholdelse, og saasnart han efter de tvende Førstes Bortreise saae Leilighed gjorde han Anmeldelse til Koed om de hos ham værende tvende Personer, som efterat af Deponenten at være viiste ned til Møllen ogsaa bleve anholdte samme Dag. - Demitteret. 13. Sidstaftraadtes Hustru Maren Kirstine Pedersdatter, der paa Anledning forklarede:sig overensstemmende med Sidstaftraadte, dog med det Tillæg, at Casper Christensen gav hende et sort Silkehalstørklæde, som var gammelt og for hvilket imidlertid Deponentinden gav ham et andet Tørklæde, som omtrent kunde have samme Værdi som det hun fik. Tørklædet paanødte Casper Deponentinden, og da hun saaledes ikke kunde bleve det qvit, vilde hun som Erstatning derfor overlade ham det ham givne Tørklæde. - Demitteret. 14. Anders Nielsen Nygaard i Breining, som forklarede: Dep har ikke seet nogen af de undbigte Personer, men en Aften i forrige Maaned kom Forvalter Hoffmann ind til Dep. og berettede, at tvende fra ringkjøbing undvigte Arrestanter var udenfor samt anmodede Deponenten om at eftersætte og paagribe dem. Deponenten med sine tvende Karle og Christen Randeris gik derpaa ud for at iværksætte Paagribelsen, men da de kom udenfor saae de Intet til Arrestanterne. De gik derpå et godt Stk. nordpaa efter Arrestanterne, hvor Hoffmann sagde de var gaaede hen, men traf dem ikke. Deponenten vidste Intet videre at oplyse og blev demitteret. Jeppe Aanum var tilstede i Retten og anmeldte, at hans Kone for Tiden er syg og desaarsag ikke her i dag har kunnet give Møde, hvorfor yderligere Forhør over hende vil være at optage, naar andre forud bestemte Forretninger tillader saadant. Fra den indstævnte Forvalter Hoffmann indløb til Retten en Skrivelse af gaars Dato, der indeholder hans Forklaring, og angiver han deri Aaarsagen til hans Udeblivelse at være Sygdom. - Skivelsen acteres. Forhøret for i Dag sluttet. Retten hævet. H Ferslev Lybecker. [..] const. Som Vidner:H. SchouJens Sørensen
EVEN
Sensitive:0 1834.12.27. Forhør. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, RA mikrofilm M-32.655-656 Aar 1834, Løverdagen den 27de December blev paa Bølling-Nørre Herreders Comptoir af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Schou nedsat en Politieret, hvor da continuerede det under 20de paabegyndte Forhør i Anledning af Arrestanterne Jørgen Christian Christensen m. Fl.s Udvigelse af Ringkjøbing Arrest. De til idag udtagne Stævning blev fremalgt og acteres saalydende: ##. For Forhøret fremstod Jeppe Aanums Kone i Breining, som efter Formaning til Sandhed og under Eeds Anbud forklarede: Hun navngav sig Woldborg Marie Madsdatter, gift med Jeppe Onum i Aapsund. Engang i November Maaned, Datoen kan hun ei erindre, men det var Dagen før Arrestanterne bleve paagrebne i Breining Sogn omtrent lidt før Middag kom tvende hende ubekjendte Personer, hvoraf den eene havde Træskoe paa, men den anden bare Hosesokker og iøvrigt saavidt Konen erindrer paaklædte, ind i hendes Stue, hvor hun var eene hjemme, og bade at de der maatte opholde sig noget, da de vare trætte og havde reist siden tidlig om Morgenen. De opholdt sig der en Times Tid, i hvilken den Eene fik et Stykke Skraatobak, og den anden noget at drikke. Dep. fattede ingen Mistanke til de Ankomne, som hun ansaae for Reisende. Efter den ovennævnte Times Ophold forlode de igjen Stedet uden at Konen siden har seet dem eller seet, hvor de gik hen. Hun benægter ssaledes for sit Vedkommende aldeles den af Jørgen Christian Christensen givne Forklaring, idet at Arrestanterne forlode hendes Huus omtrent ved Middagstider og ei erholdt Noget hos hende at spise, ligesom hun eiheller har overladt dem de omforklarede Klædningsstykker eller af dem modtaget nogen ny Skjorte. Formodentlig mener Dep. at det af Arrestanterne opgivne Sted maae tilhøre en af de mange smaae Beboere sønden for Breining Kirke, hvortil hun finder saa meget mere Anledning som hendes Bopæl ligger mere østen end sønden for Kirken. Iøvrigt kan hun ei nærmere opgive, hvilket af disse Steder, det har været. Da hun ei kunde give videre Oplysning, blev hun demitteret. Retten bemærkede, at den i Anledning af [...staaende] vil søge nærmere Oplysning erhvervet gjennem Sognefogden. Retten hævet. Hertz. Som Vidner: SchouH. Ferslev Lybecker.
EVEN
Sensitive:0 1835.01.02 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, RA mikrofilm M-32.655-656 Aar 1835, d. 2. Januar blev paa Bølling og Nørre Herreders Tingsted nedsat en Politiret af undertegnede Politimester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Schou, hvor da continuerede Førhøret i Anledning af Arrestanten Jørgen Christian Christensen med Flere undvegne af Ringkiøbing Arrest. Den til idag udtagne Stævning blev fremlagt og acteret saalydende ##. - For Forhøret fremstod Kirsten Christensdatter Klein, som paa Anledning forklarede: En Tirsdag Eftermiddag, Datoen kan hun ei erindre, omtrent mellem Kl. 1 og 2, da hendes Mand var fraværende, kom tvende hende ubekjendte Personer til hendes Huus, og passerede da som af Jørgen Christian Christensen forklaret ved Ringkjøbing Politiret d. 29. November f. A., kun med den Forandring, at paastaaer, at hun ei kan erindre, at Henrich Trede før har været inde i hendes Huus, og hun veed eiheller noget af, at den Sidstmeldte [g...] har udeladet sig med, at de vare deserterede fra Rinkjøbing Arrest, hvorimod de begge foregav at være reisende, som kom fra Skjernbro, hvor de ikke kunde komme over, da de ingen Pas havde at foreviise. Iøvrigt saa de begge mistænkelige ud, saa at hun var bange for dem, men hun havde ingen Mistanke til, at de vare Arrestanter. Af Frygt for deres Udseende tilstod hun dem Ophold hos sig til Kl. henimod 5 om Aftenen, ligesom hun og af Frygt overleverede dem de af Jørgen Christian Christensen omforklarede Klædningsstykker og Penge. Skjorten modtog hun ikke som Betaling, men fordi Arrestanterne paanødte hende samme, idet Henrich Trede smed samme paa en Kiste uden at ville tage de med sig. Det passerede har hun anmeldt for Sognefogden i Breining, men først efterat de andre Personer derfra Sognet vare stævnede i nærværende Sag, da hun ei før havde nogen Tanke om denne Anmeldelses Nødvendighed. Skjorten havde hun medført og overleverede den til Retten, som igjen vilde sende den til Ringkjøbing Arrest. Den fandtes foran mærket Ringkjøbing. - Da hun ei kunde gove mere Oplysning blev hun demitteret. - Forhøret sluttet- Hertz Som Vidner: H. Ferslev Lybecker[N] Schou
EVEN
Sensitive:0 1835.01.17 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 58 Nummer siden 1. Jan. 18123589 Aarligt No:6 Løbe No.:259 Navne paa Fangerne:Jørgen Christian Christensen af Ringkjøbing Arrest Hvor født:Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt Sidste Opholdssted:See. No. 3540 Naar indkommen.1835. d. 17. Januari Hvorfor:Løsgjængeri Hvor længe:2 Aar Alder:25 Naar løsladt og Opførsel:1835, d. 25 October afgaaet til Kjøbenhavns Slaveri paa Livstid Opførsel slet Straffet før:See No. 3098, 3391, 3540 NB! m. v. Hvor Værnepligtig:Ringkjøbing Amt 29 - 198 Hvor forsørgelsesberettiget:Hammerum Herred, Rind Sogn Er givt?- - - Hvor mange Børn:- - - Er Confirmeret:Rind Sogn Religion:Lutters Profession:- - - Til hvilket Arbeide her Brugtdømt under Ringkjøbing Byes Politiret d. 31te Maij 1834 approb. af Amtmand Neergaard I Ringkjøbing d. 6. Juni s. A. See No. 3540. Anmærkning:
EVEN
Sensitive:0 1835.01.21 Underretsdom Udskrift af Bølling og Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1844 LAN B 81 - XX | Mikrofilm, rulle no. M-32.660-661 Aar 1835 den 21. Januar blev i Justitssagen mod Jørgen Christian Christensen afsagt saadan DOM. Under nærværende Sag er det af Arrestanten Jørgen Christian Christensen, uden videre Anledning, og efter først selv at have forlangt at stædes til Forhør for at give Oplysning om flere af ham begåede, men ustraffede Tyverier, forklaret under et ved Viborg Straffeanstalt, hvor han var indsat, den 11te Juni f. A., optaget Forhør, at han i Maj f. A. ved at opbryde en Dør paa et Huus i Wester Herberg i Worgod Sogn borttaget fra Huuset tvende Tørklæder og nogle Dage senere bortstjaalet et Par Skoe fra en Mand ved Navn Niels ved Welling Kirke. Vel har han igjen senere fragået denne Bekjendelse som sagt i Vildelse, men da Bekjendelsen har været aldeles frivillig, foranlediget af ham selv uden Retten, findes der i Henhold til Lovens 1-15-1,2 ingen Anledning til at påtvivle dens Rigtighed, saa meget mere som Sagens øvrige Omstændigheder i nærværende Tilfælde aldeles bekræfter det første Udsagn. Det er nemlig oplyst, at paa den først omforklarede Tid, dog ikke i Maj Maaned og om Natten som af Arrestanten udsagt, men i April Maaned og om Dagen, Arrestanten og Broder Casper Christensen trufne dels udenfor og dels i Ellen Pedersdatters Huus paa Wester Herberg Mark, hvorpaa Laasen for Døren var afbrækket, og ved Konen Kirsten Jensdatters Ankomst forlode de samme og blev anholdt i Sædding, uden at dog to Tørklæder, som Ellen Pedersdatter savnede, hos dem blev forefundne. ligesom og et Par nye Mandsskoe tilligemed en Hat er bleven borte af Niels Nielsens Huus i Welling den Nat, kort efter at foregaaende passerede, Arrestanten og Broder hos ham logerte, samt at Arrestanten har ombyttet et Par Skoe med Christen Green. Skjønt de paagjældende Bestjaalne ei har kunnet aflægge nogen Tilhjemlinger, da de under Sagen foreviste Tørklæder og Skoe ved Brug og Forandring vare blevne ukjendelige, have de dog beediget, at de ommeldte Effekter paa den omforklarede Tiid var dem frakomne, og at derved er tilgaaet, saaledes som af dem forklaret, og naar dette beedigede Udsagn tilligemed de afhørte Vidners overensstemmende Forklaring sammenholdes med den først meddelte egne frivillige Tilstaaelse, formeener Retten, at tilstrækkeligt Beviis er tilveiebragt for Tyveriet af Tørklæderne og Skoene, hvorimod egen Tilstaaelse for at Hatten er stjaalen fra Niels Nielsen mangler. Ved Ford. 21. Mai 1751 2 bestemmes, at der ikke maae fældes Dom efter egen Bekjendelse, men al mulig Oplysning skal søges [reqvireret], men heraf kan vist ikke drages anden Følgeslutning end, naar Oplysniger er indhentet og disse ikke modsiger, men tvertimod bestyrker Bekjendelsen, da må denne kunde begrunde Domfæl- delsen. Ligeledes kan ei heller Vedkjendelsen af de bortstjaalne Koster antages efter Placaten [23.] Marts 1800 at være en Nødvendighed for at kunne afsige Tyvsdom, men det er blot en Oplysning, der bør søges tilveiebragt, hvor det er muligt. I nærværende Tilfælde er denne Vedkjendelse gjort umulig ved Tyvekosternes Brug og Forandring, ligesom ofte lignende Tilfælde maae indtræffe, f. Ex. ved Pengetyverier, hvor [det] saare sjælden dette Beviis kunde bringes til Veie. De optagne Forhører gjøre det sandsynligt, at Broder Casper Christensen har været deelagtig i Tyverierne, men da denne ikke under nærværende Sag er tiltalt, og Forhørerne viise, at også Tiltalte maae have været behjælpelig ved deres Udøvelse, finder Retten, at han for ovennævnte Forbrydelser bliver at dømme som Tyv. Endvidere har Tiltalte i Ringkjøbing ved sin Undvigelse fra Arresten sammesteds medtaget en Arresten tilhørende Trøie, men da det var den Trøie, han havde paa ved Undvigelsen, og denne, som han havde afhændet, siden er kommet tilstæde, har han herved kun gjort sig skyldig i et Bedrageri, for hvilken Straffen bliver at indbefatte under den efter foregaaende idømmende Straf. Endelig har Tiltalte under sin Arrest i Ringkjøbing voldelig overfaldet Arrestforvareren Christen Smedegaard ved at slaae ham i Ansigtet enten med Haanden eller med Haandjernet den 10. Dec. f. A. saaledes at der endnu den 15. i f. M. efter fremlagt Lægeattest fandtes Saar og tydelige Spor deraf paa Paagjeldende, hvilket man antager tilstrækkeligt oplyst ved de andre Arrestanters Udsagn, ligesom Tiltalte ved denne Leilighed truede med at ville slaae Arrestanten for Panden, så han skulle ligge død på Stedet, men den for denne Forbrydelse idømmende Straf vil ligeledes blive at indbefatte under Tyvsstraffen. Tiltalte er efter de under Sagen fremlagte Acter over criminel Lavalder, er forhen straffet 1) for første Gang Tyverie med 40 Dages Arrest paa simpel Fangekost efter Underrets Dom af 27. Sept. 1827, 2) for 2den Gang begaaet Tyverie og 1ste Gang Betlerie efter Overretsdom 30 Marts 1829 med to Aars Arbejde som Forbedringshusfange i Wiborg Tugt og Forbedringshuus 3) for 2den Gang begaaet Betlerie med Fængsel paa Vand og Brød i fire Gange 5 Dage efter Underretsdom af 16, Juni 1832 4) for 1ste Gang Løsgjængerie og 3die Gang Betlerie med eet Aars Arbeide i Viborg Tugthuus efter Underrets Dom af 17. Sept, 1832, hvilken sidste Straf vel er paabegyndt, men ei tilfulde udstået. Efter det Foranførte vil han nu saaledes blive at ansee for 3die Gang begaaet Tyverie efter Ford. 20. Febr. 1789 3, sammenholdt med Placaten 19. April 1826, med Fæstningsarbeide paa Livstiid, hvormed Straffen for de andre Lovovertrædelser tillige er afsonet. Denne Straf bliver imidlertid føst at exeqvere, naar han har udstaaet den ved Dommen af 17. Sept. 1832 idømte Tugthuusstraf. Desuden vil Tiltalte blive at tilpligte at erstatte Ellen Pedersdatter for Tørklæderne og en itubrukken Laas 2 Mk 8 S [.Cour] eller 4 rbmk r Sølv, og Niels Nielsen Skoenes Værdi 3 Mk [.Cour] eller 4 rbmk 12-4/5 S r Sølv. Ligeledes har han at udrede alle af Sagen og hans Arrest medgaaede Omkostninger, hvorunder i Sallair til Actor Søekrigskommissair Bagge 6 rbd r S og til Defensor Kammerraad Lütken 5 rbd r S samt Diætpenge efter nærmere af Amtet approberet Regning. Sagførelsen har været forsvarlig. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Jørgen Christian Christensen bør hensættes i Fæstningsarbeide paa Livstiid. Desuden har han at udreede 4 mk. r. S. til Ellen Pedersdatter i Wester Herborg samt 4 mk. 12-4/5 S r. S. til Niels Nielsen i Welling og tillige betale alle af nærværende Sag og hans Arrest medgaaede Omkostninger, hvorunder Sallair til Søekrigskommissair Bagge 6 rbd. r. S. og til Defensor Kammerraad Lütken 5 rbd. r. S. samt Diæter efter nærmere af Overøvrigheden approberede Regninger - At efterkomme under Adfærd efter Loven. Hertz.
EVEN
Sensitive:0 1835.06.09 Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41 Aar 1835, den 9. Juni blev paa Bølling og Nørre Herreders Contoir af undertegnede Politimester I Overværelse af Vidner Lybecker og lange nedsat en Politiret foranlediget af Amtets Ordre af 22de. f. M. og dermed fulgte Gjenpart af en i den Kongelige Lands Overret i Wiborg i Justitssagen mod Jørgen Christian Christensen under 4de f. M. afsagt Kjendelse betræffende yderliger Oplysning i denne Sag. Retten bemærkede at den under 23de f. M. havde tilskrevet Amtet om at beskikke en Defensor for at overvære dette yderligere Forhør, samt at give ham Tilhold om at møde i dag for en Extraret paa Herredernes Contoir, ligesom og Dommeren ved samme Leilighed har anmodet Amtet at skaffe den i Kjendelsens 1ste Post omtalte Act tilstede, hvorefter Tiltalte skulle være indsat 11te Juni f. A. i Wiborg Straffeanstalt, men hverken var denne [Act.....] oversendt eller Underretning givet om Defensors Udmeldelse , og da der efterat have ventet halvanden Time over den til Sagens foretagelse bestemte Tid ingen gav Møde som Defensor, ansaa Retten det rigtigst, da de indstævnte Vidner vare mødte, saavidt mueligt ved et Politieforhør at bringe de fornødne Oplysninger tilveie. Retten fremlagde dernæst ovennævnte Kjendelse til Forhørets Følge samt Amtets Ordre og Stævning til Indlemmelse saalydende ##. I Anledning af Kjendelsens 3die Post blev dernæst Ellen Pedersdatter fremkaldt og adspurgt om et af de [tvende eller trende] Tørklæder, som hun havde mistet, var ganske rødt? Hvortil hun svarede, at det ene Tørklæde var rødternet, nemlig rødt med hvide Striber over, og det andet hvidternet, nemlig hvidt med røde Striber over Med hensyn til Kjendelsens 4de Post forklarede Ellen Pedersdatter, dat Tiltalte, da Tørklæderne bleve eftersøgte, vedblivende saavel for hende som de øvrige til i dag Indstævnte Mads Jensen, Anders Steengaard og Jens Gammelgaard benægtede dem ommeldte Gang med sin Broder at have været inde i hendes Huus eller der udøvet noget somhelst Tyveri eller Vold. Øvrige Vidner blev derefter fremkaldt og efter Formaning til Sandhed forklarede de enkelte under Eeds Tilbud, at Tiltalte ommeldte Gang stadigen nægtede at have været inde i Ellen Pedersdattersd Huus eller at have begaaet det ham paasagte Tyverie eller Vold. Da ingen videre Oplysning kunde erholdes blev de samtlig demitterede og Forhøret dernæst sluttet for at tilstilles Amtet med Anmodning om at bringe tilveiede efter Kjendelsen fra andre Jurisdiktioner manglende Oplysninger. - Retten hævet. Hertz Som Vidner: H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 17 .-01.-1835
Death
Sensitive:0
Shared note
gså kaldet Jørgen Kat