Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Jens Pedersen Mus1814

Navn
Jens Pedersen Mus
Efternavn
Pedersen Mus
Født
Type: BIRT
ja

Dåb
Type: CHR
30. maj 1814
Delt note: Sensitive:0
ÆgteskabMariane Pedersdatter JunkerVis familie
Type: MARR
ja

Brors fødselJohannes Pedersen Mus
Type: BIRT
6. januar 1818 (Alder 3 år)
Delt note:
Sensitive:0 1818.01.06. Fødsel Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 3 Fødte Mandkiøn Aar og Lbnr.:1818 - 1 Fødselsdagen;1818, 6. Janv. Barnets Navn:Johannes Daabens Datum, Hjemme eller i KirkenHjemme 8. Janv, i Kirken 25. Janv. Forældrenes Navne Stand, Haandtering og Bopæl:Ægtefolk Peder Karlsen og mette Marie Jensdatter, som med Pas fra Amtmanden gaar omkring og feier Skorstene. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Hsmd. Anders Jensen og Hustr. Hsmd. Niels Jensen og Hustr. Pige Else Jens Datter, alle i djberg Anm.:Konens Kirkegang d. 25. Janv. - død.
Begivenhed
Delt note: Sensitive:0
Brors dåbJohannes Pedersen Mus
Type: CHR
8. januar 1818 (Alder 3 år) Alder: 0 år 0 måneder 2 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Brors dåbJohannes Pedersen Mus
Type: BAPM
25. januar 1818 (Alder 3 år) Alder: 0 år 0 måneder 19 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Konfirmeret
Type: CONF
fra 1. januar 1829 til 1. januar 1830 (Alder 14 år)
Delt note: Sensitive:0
Søsters dødsfaldMette Marie Pedersdatter
Type: DEAT
13. marts 1835 (Alder 20 år)

Delt note: Sensitive:0
Fars dødPeder Carlsen
Type: DEAT
21. april 1838 (Alder 23 år) Alder: 93 år 3 måneder 20 dage

Delt note: Sensitive:0
Begivenhed fra 1. januar 1839 til 1. januar 1840 (Alder 24 år)
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 30. december 1841 (Alder 27 år)
Delt note:
Sensitive:0 1841.12.30. Retsmøde. Udskrift af Hammerun herreds politiprotokol 1841-1842 LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769- Aar 1841 den 30. Decber blev Politieret sat og holdt paa Herreds Contoiret paa Herninglund af politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schubert og Biørn. No. 120/1841. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Sognefoged Birkebæk i Arnborg af 28de dennes, hvorved han fremsender 2de i bemeldte Sogn anholdte mistænkelige og omstreifende Personer, en Mandsperson, som navngiver sig Jens Peter Pedersen og et Fruentimmer, som kalder sig Mariane Peders- datter eller Mariane Junker, hvilke Personer skal have stiaalet en særk fra Huusmand Jens Jacobsens Tjenestepige af Holte. Ved Anholdelsen fandtes de i Besiddelse af en Glarmesterkiste og en gammel Pose hvori foruden forskjellige Smaating af Fødevare tillige fandtes den ommeldte Særk. De Anholdte, som ankom her til Kontoret igaar Formiddag, men paa Grund af andre Dommeren paahvilende uopsættelige Forretninger, ikke igaar kunne fremstilles for Forhør, have midlertidigen været indsatte i Arresthuset. Sognefogdens Skrivelse acteredes og lyder saaledes ##. For Retten blev fremstillet løs og ledig Mariane Pedersdatter eller Mariane Junker, som navngiver sig som anført. hun angiver hendes Hjemsted at bære Hoven Sogn, hvor hun er forsørgelsesberettiget. Hun tilstaaer, at hun har været straffet 3 Gange for Løsgængerie, første Gang ved Ulfborg-Hinds herreders Ret med saavidt hun erindrer med 10 Dages Vand og Brød, 2den Gang ved Nørre Bølling Herreders Ret, ligeledes med Vand og Brød, men i hvor lang Tid erindrer hun ikke, 3die Gang i Lemvig med 2 Aars Arbeide i Viborg Tugt og Forbedringshuus. Desuden har hun ved sidstnævnte Ret for Barnefødsel i Dølgsmål været hendømt til Arbejde i samme Straffeanstalt, og det er såvidt hun erindrer 2 Aar siden hun blev løsladt fra denne Straffe- anstalt, hvorpaa hun blev afgivet til Hoven Sogn som sit Forsørgelsessted. Ifior kom Jens Peter Pedersen, som ogsaa kaldes Jens Muus til Hoven Sogn, hvor hun først giorde Bekjendtskab med ham. Han hører til Natmandsslægten og ernærer sig som Glarmester og Blikkenslager. Ved Juletid i forrige Aar forlod de begge Hoven, som er Annex til Sørderomme, og de have siden den Tid flakket omkring i Landet i hinandes Selskab, i hvilken Tid han har ernæret hende ved den Fortjeneste, han har havt som Blikkenslager og Glarmester. Hun er ikke i Stand til at navngive nogle af de Steder, hvor hun har været med Jens Peter Pedersen, men de har kun opholdt sig kort Tid paa hvert Sted. Hun nægter at have betlet eller for øvrigt giort sig skyldig i noget lovstridigt på sin Omvandring. Hun nægter ligeledes at have havt nogen Deel i eller Kundskab om det af Jens Peter Pedersen forøvede Tyverie. Hun forklarer med Hensyn hertil, at da dei Mandags Aftes kom til Vesterhøgild, gik hun ind et Sted, hvor hun saae Lys, for at bede om Nattelogie og Jens Peter blev imidlertid staaende udenfor, men da de paa dette Sted havde Julebesøg kunde de ingen Logie have der. Da hun kom ud igjen var Jens Peter borte, hvorfor hun fortsatte Veien omtrent Fjerdingvei, og hun naaede da atter Jens Peter, som sad ved Veien og ventede paa hende. De fortsatte nu Veien til Hjøllund, hvor de fik Nattelogie hos en Enke, som boeri et Huus tæt norden for Byen. Enkens Navn erindrer hun ikke, men hun har en Søn, som er vanvittig. Da det sneede den følgende Dag, forblev de hos Enken, og Jens Peter beskæftigede sig med at gjøre en Bliklampe. Om Aftenen kom 2 Mænd, som hun ikke kjendte, og spurgte hende, om hun ikke havde faaet en Særk for meget, hvilket hun benægtede med Tilføiende, at de gjerne maatte undersøge hende og hendes Tøi, da hin vidste sig fri for at have taget nogen Særk. Da de ikke fandt noget hos hende, undersøgte de Jens Peter, hos hvem de fandt en Særk, som han sad paa. Han tilstoed strax, at han havde taget den udenfor et Huus, hvor den laae udbredt paa Lyngen, og at han havde forøvet dette Tyverie Aftenen forud, forinden hun som allerede forklaret naaede ham paa Veien. Hun vedbliver at forsikre, at hun var aldeles uvidende, indtil han for Mændene tilstoed Tyveriet, uagtet Dommeren foreholdt hende det usandsynlige i, at skulle have fortiet dette for hende. Det tilførte oplæst og ratihaberet, hvorpaa hun atter blev afgivet til Arresten. Fra Arresten blev derpaa afhentet og fremstillet løs og ledig for Retten Mandspersonen som i Sognefogdens Indberetning er kaldet Jens Peter Pedersen, som paa given Anledning forklarede, at hans Navn ikke er Jens Peter Pedersen, men Jens Pedersen. Han angiver sit Hjemste at være Hemme Sogn under Nørre Herred. Han tilstaaer, at han har været tiltalt og straffet 2 Gange, første Gang under denne Jurisdiction for at have revet Haar af en Mands Hæst og for Løsgjængerie med 15 Dages Fængsel paa Vand og Brød, 2den Gang i Hobroe for Løsgængerie med 4 Gange 5 Dage. Da han havde udstaaet den sidste Straf, som er omtrent 2 Aar siden, blev han afgiven til Wester Taastrup i Himmelland, hvorhen han som Barn var ankommen med sine Forældre og hvor han var bleven confirmeret. Her fik han ieneste hos Anders Christensen i Taastrup Bye, hvor han forblev en Sommer, men siden den Tid har han ingen fast Tieneste havt, hvorimod han har reist omkring og ernæret sig ved Glarmester og Blikkenslager Arbeide. For et Aars Tid siden traf han sammen med Mariane Pedersdatter i Sønderfelding paa Vei til sit hjem i Houen, hvorhen han fulgte med hende, og de have siden den Tid for det meste vandret sammen. Han har ernæret sig og hende ved sin Haandtering, dog har han ogsaa undertiden givet hende Penge til at kiøbe Uld for, hvoraf hun har bundet Strømper til Salg. Han nægter at have betlet, hvor han er kommen frem, og Mariane Pedersdatter har ei heller giort sig skyldig heri saalænge hun har været med ham. Han foregiver ikke at kunde erindre Navnene paa nogen af de Steder, hvor han paa sin Vandring med Mariane Pedersdatter har været eller har opholdt sig. Det eneste Sted, han kan navngive, er Stedet, hvor han blev anholdt. Angående Tyveriet afgav han følgende Forklaring. I Mandags Aftes gik mariane ind for at bede om Nattelogie, men medens hun var inde, gik han videre frem ad Veien, skjøndt han havde lovet at blive, til hun kom igjen. Han veed ikke at opgive nogen Grund, hvorfor han gjorde dette. Da han havde gaaet et Stykke, kom han til et Huus, som ligger i Nærheden af Hiøllund Bye. Navnet paa Huset veed han ikke, men det ligger tæt ved Veien . Hans Agt var at gaae ind i Huset for at forlange Nattelye, men da han kom derhen saae han en Særk udbredt paa Lyngen, hvilken han bemægtigede sig og forvarede i sin Glarmesterkiste. Han forsikrede, at han slet ikke havde tænkt paa at ville forøve noget Tyverie, da han gik hen til Huset og at Beslutningen herom først opstoed hos ham i det Øieblik, han saae Særken. Saasnart han havde bemægtiget sig Særken, forlod han atter Huset og fortsatte Veien fremad, indtil han kom i Nærheden af Sognefogdens Gaard, hvor han satte sig ned, og lidt efter naaede Mariane Pedersdatter ham. Han talte slet ikke til hende om at han havde taget Særken og han forsikrer paa det bestemteste, at hun var aldeles uvidende herom, indtil Mændene ved Anholdeldelsen forefandt den hos ham og han for dem tilstoed Gjerningen. Forøvrigt stemmer hans Forklaring med Hensyn til deres Ophold hos Enken den Nat og den følgende Dag med Mariane Pedersdatters Forklaring. Enkens navn angiver han at være Birthe [Sundgaard], og der boer en Familie til i Samme Huus, hvis Navn er ham ubekjendt. Om Aftenen i Mørkningen kom 2de Mænd til Huset , og da han førend de kom ind hørte dem tale i Forstuen om, at de søgte efter Særken, tog han Særken ud af Kisten, for at de ikke skulde finde den der, og lagde den paa en Seng og satte sig paa den. Da de havde visiteret Kisten og Mariane Pedersdattes Pose ikke fandt, hvad de søgte, sagde de til ham, at han skulde rejse sig op, for at de kunde undersøge Sengen, og paa den Maade fandt de Særken. Han tilstoed strax for Mændene, at han havde taget den og tilføiede, at han allerede om Morgenen, da han var kommet til Eftertanke havde fortrydt Gjerningen. Han foregav nemlig, at da han om Aftenen, da han forøvede Tyveriet, var beskjænket. Dagen forud havde han kjøbt en Pægl Brændeviin, og af denne havde han beruset sig den Aften han forøvede Tyveriet. Den hos ham forefundne Glarmesterkiste blev bragt til Stede i Retten og undersøgt. I denne forefandtes foruden nogle til Glarme- ster og Blikkenslager Haandteringen hørende Redskaber 2 smaae Stykker Kjød, et do. Stykke Flæsk, en Brødpølse, 5 Stykker Æg, et Par Karter, en Pægelflaske, en hvid dyb Tallerken, en lille glasseret Potte og en do rød Leerkop samt 2de smaae Kræmmerhuse, det ene med Allehånde, det andet med Annis. Glarmester og Blikkenslager Redskaberne foregiver han at have lånt af en Person, men han veed ikke, hvad han hedder.Fødevarerne og [..grene] foregiver han at have kjøbt paa Holstebroe Kanten, men Stedets Navn kjender han ikke. Tallerkenen har han kjøbt hos peder Morre i Neufling og Koppen paa Holstebroe Marked. Flaske har han eiet længe og er ligeledes kjøbt af Peder Morre. Endvidere var bragt tilstede Mariane Pedersdatters Pose, som ligeledes blev undersøgt. I samme forefandtes en liden Linned Pose med omtrent û Uld, nogle faae brændte Kaffebønner indbundet i en Klud og nogle Strikkepinde, en gammel Fruentimmerhue og en Vindpind. De anførte Gjenstande foregiver Arrestanten at være Mariane Pedersdatter tilhørende. Endelig var bragt tistede den af Inqvisitten stiaalne Særk, som var af Blaarlærred uden Navn eller Mærke og blev at Retsvidnerne vurderet til 4 rbs., mod hvilken vurdering Inqvisitten intet havde at erindre, i det han tillige vedgik denne at være den, som han ifølge sin Tilståelse havde stjaalet. Endnu blev bragt tilstede en Leerkrukke med Bliklaag, som Inqvisitten ligeledes erklærede at være hans og at han har kjøbt den paa Holstebroe Marked. Efterat det Tilførte var bleven Inqvisitten forelæst, berigtiger han samme saaledes, at det Huus, hvorved han tog Særken, ikke som anført ligger i Hiøllund, men i Holte i Rind Sogn. Forøvrigt vedgik han det Tilførte som rigtigt i Et og Alt. Inqvisitten blev igjen afgivet til Arresten og Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup. Som Vidner: SchubertBiørn.
Begivenhed 14. januar 1842 (Alder 27 år)
Delt note:
Sensitive:0 1842.01.14 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1841 den 14. Januar blev Politieret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herninglund af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schou og Bjørn hvor da Forhøret No. 120/1840 continuerede. Efter Tilsigelse var mødt Tjenestepige Ane Margrethe Jensdatter af holte, som paa given Anledning forklarede: I siddstafvigte Juul mistede Deponentinden en hende tilhørende Særk. Hun havde vasket den og bredt den ud til Tørre paa noget Lyng, som laae tæt ved Huset. Det faldt hende ikke ind at tage Særken ind om Aftenen, hvorimod hun lod den blive ude om Natten, hvilket hun saa ofte har gjort uden at miste noget, men næste Dags Morgen var Særken borte. Hun havde ikke bestemt Mistanke til nogen, men da hun erfarede, at der Dagen forud i Naboelauget havde været 2 af de saakaldte Kjæltringer eller Natmandsfolk, ansaae hun det mueligt, at disse kunde have taget den. Hendes Husbonde og Indsidder Jens Broegaard gik strax ud for at komme paa Spor efter dem, og efter hvad de har fortalt hende, traf de dem hos Birthe Sandgaard og fandt Særken i den Eenes Besid- delse. Det Tilførte oplæst og ratihaberet, hvorpaa hun aftraadte indtil videre. Ligeledes var mødt efter Tilsigelse Husmand Jens Jacobsen af Holte, som fremstoed og efter Formaning til Sandhed forklarede: I afvigte Juul mistede hans Tjenestepige Ane margrethe Jensdatter en Særk. Hun havde hængt den ud til Tørre, og uden for Huset og ladet den blive ude Natten over og savnede den om Morgenen. Da de spurgte, at 2 af de saakaldte Natmandsfolk havde væreti deres Naboelaug om Aftenen mellem Kl. 8 og 9. fattede de Mistanke til dem, og Deponenten i Forening med Jens Broegaard gik derfor ud for at komme paa Spor efter dem. Samme dags Aften traf de dem in de hos Enken Birthe Sandgaard, som bor i et Huus ved Hjøllund i Ahrnborg. Jens Broegaard var først inde og havde udspurgt dem og havde udspurgt dem om Sørken, førend Deponenten kom ind i Sturen. Da Deponenten kom ind i Stuen var Jens Broegaars ifærd med at randsage Mandspersonens Kiste og Fruentimmerets Pose blev undersøgt uden at Særken fandtes der. 1 Seng i Stuen blev ligeledes undersøgt, i hvilken vel fandtes en Særk [.....] som Birthe Sandgaard erklærede at være hendesDa Mandspersonen havde sat sig på en [......] Plads imellem Sengen og Kakkelovnen sagde Jens Broegaard til ham, han skulde reise sig, hvilket han strax gjorde, og paa det Sted, hvor han havde siddet, fandtes Særken under nogle Pialter som sagdes at tilhøre Birthe Sandgaard. Mandspersonen vedgik strax, at han havde stiaalet Særken uden for et Huus, men forsikrede tillige, at Fruentimmeret, som var i Følge med ham, ikke havde havt nogen Deel heri, ligesom ogsaa denne sidste paastoed at være uvidende herom. Han forklarede derhos, at de om Aftenen forud var blevne skilte ad paa Veien og at han, medens han var ene, havde bemægtiget sig Særken. Senere paa Aftenen var han og Fruentimmeret atter kommen sammen på Veien, og de havde derpaa begivet sig til Birthe Sandgaard for at overnatte der. Birthe Sangaard er ikke bekjendt for noget uskik- keligt, og han antager derfor ikke, at hun kavde nogen Kundskab om, at der i hendes Huus var Tyvekoster, ligesom hendes Opførsel under Randsag- ningen gav Anledning til at formode saadant. Det tilførte blev oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Endelig var mødt efter Tilsigelse Indsidder Jens Broegaard, som efter Formaning paa given Anledning forklarede, at han efter Jens Jacobsens Anmodning en Dag i Juulen gik ud med denne for at komme paa Spor efter en Særk, dennes Tjenestepige havde mistet, og som de havde Mistanke om, at denne Særk var bleven stiaalet af nogle Natmandsfolk, som Aftenen forud havde viist sig i Naboelauget. Inde hos Birthe Sandgaard i Hjøllund traf de 2 Personer, en Mandsperson og et Fruentimmer. Depeonenten, som først kom ind i Stuen, spurgte dem om de ikke havde været inde i Høgild Aftenen forud, hvilket de bejaede. Han spurgte dem dernæst om de ikke også havde været inde i Damsholt og Holte, men dette benægtede de. Efterat han derpaa havde yttret, at der var bleven en Særk bortstiaalet, erklærede Fruentimmeret strax, at hun var uskyldig og tilbød uden Opfordring at lade sig og sit Tøi visitere. Mandspersonen svarede derimod intet hertil. Efter at begges Tøi og Sengen i Stuen var bleven undersøgt, sagde Deponenten til Mandspersonen, som havde sat sig i en Krog mellem Sengen og Kakkelovnen, at han skulle reise sig, og da denne gjorde dette, fandt Deponenten Særken paa det Sted, hvor hvor han havde siddet, skjult under nogle Pialter. Han tilstoed strax at have stiaalet den, men forsikrede derhos, at Fruentimmeret ikke havde nogen Kundskab eller Deel heri, i hvilken Henseende Deponentens stemmer med foregaaende Deponents Udsagn. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Arrestanterne Jens Pedersen og Mariane Junker, som vare foranstaltede afhentede fra Arresten, blev løse og ledige fremstillede. De blev foreholdte forrige Deponenteres Forklaringer, hvis Indhold de vedgik og Jens Pedersen vedgik i Særdeleshed, at Særken blev funden paa det Sted og paa den Maade som af Deponenterne er udsagt, i hvilken Henseende han derfor berigtigede sin tidligere afgivne Forklaring. Igien fremstoed Tjenestepigen Ane Margrethe Jensdatter, som blev foreviist den i Arrestanternes Besiddelse antrufne Særk, der nu var bragt tilstede i Retten. Hun erklærede strax, at hun med Vished kunde kjende den nærværende Særk at være hende tilhørende og at være den som ved den omforklarede Leilighed blev hende berøvet. Hun begjærede derhos , at Særken maatte blive hende tilbageleveret, og da Arrestanterne erklærede ikke at have noget herimod ar erindre, blev denne hendes Begiæring opfyldt, hvorpaa hun atter aftraadte. Dommeren fremlagde en Skrivelse her fra Kontpiret til Sognefogden i Ahrnborg om at tilsige Birthe Sundgaard til Møde. Af den af Sognefogden Skrivelsen givne Paategning ses at Birthe Sundgaard er et gammelt og svagt Fruentimmer, som med Nød og Næppe kan gaae, og da de allerede oplyste Omstændigheder ikke giver Anledning til at at antage at hendes Forklaring ville kunne bidrage til Sagens fuldstændige Oplysning, ansaae Dommeren det ufornødent at foretage noget videre Skridt til denne Forklarings Modtagelse. Skrivelsen acteredes og lyder saaledes ##. Dommeren bemærkede, at han under 31. Decbr. f. A. har tilskrevet Ringkjøbing og Randers Amter samt Justitsraad Hertz og Bye og Herredsfogden i Hobroe angaaende de til Sagen hørende Acter og nærmere Oplysninger, men at herpaa ei er modtaget Svar med Undtagelse af en Skrivelse fra Ringkjøbing Amt af 5te d. M. hvori meldes, at de Mariane Pedersdatter vedkommende Acter fortiden beroe i Høiesteret, men at de derfra af Amtet ere reqvirerede. Arrestanterne bleve igien overgivet til deres Bevogter, og Forhøret udsat. Hunderup. Som Vidner:SchouBiørn.
Begivenhed 22. februar 1842 (Alder 27 år)
Delt note:
Sensitive:0 1842.02.22 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1842 den 22 Februar blev Politieret sat og holdt paa Herredets Tingsted af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Bindesbøll, hvor da ...... Sagen No. 120/1840 blev foretaget. Dommeren bemærkede af flere uopsættelige Forretninger, navnlig med aflæggelse af de befalede Regnskaber og Indberetninger i Forbindelse med Embedsprotocollernes Foreviisning, som havde fundet Sted 18de ds., hidtil har forhindret Fortsættelsen af nærværende Forhør. Arrestantinden Mariane Pedersdatter eller Junker blev fremstillet løs og ledig for Retten. Dommeren fremlagde a) Skrivelse fra Justitsraad Hertz af 22de f. M., hvorved framsendes Straffeattest for Arrestantindens Vedk. samt en Skrivelse fra Præsten i S. Omme af 17. f. M. indeholdende Oplysninger om Arrestantindens Opførsel siden hendes sidste Løsladelse af Straffeanstalten - b) Skrivelse fra Amtet af 24de f. M., hvormed fremsendes adskjillige Arrestantinden vedkommende Documenter. De fremlagte Skrivelser og Straffe- attesten acteredes og lyder saaledes ##. De fremlagte Acter tages til Medfølge. Arrestantinden blev foreholdt Straffeattesten fra Bølling og Nørre Herred og Skrivelsen fra Sognepræsten i Sønderomme, hvis Indhold hun vedgik som sig betræffende. Hun blev fremdeles foreholdt Acterne til de hende overgaaede Domme, nemlig Nørre og Bølling Herreders Politiretsdom af 18. Mai 1830, hvorved hun er straffetfor første Gang begået Løsgjængerie med 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, samme Rets Dom af 27. Septbr. 1831 og Overpolitirettens Dom af 8. Octbr. s. A., hvorved hun er straffet for 2den Gang begaaet Løsgjængerie og første Gang begaaet Betlerie med 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Skodborg og Vandfuld Herreders Politieretsdom af 10. Sepbr 1834, hvorved hun er straffet for 3. Gang begaaet Løsgjængerie 2den Gang forøvet Betlerie med 1 Aars Forbedringshuusarbeide, Nørre og Bølling Herreders Politieretsdom af 22. Aug. 1836 stadfæstet i Overpolitieretten 21. Septbr og i Høiesteret den 2den Decbr. s. A. hvorved hun er straffet for 4. Gang begaaet Løsgjængerie og 3. Gang forøvet Betlerie med 2 Aars Forbedringshusarbeide, hvilke samtlige Acter hun vedgik at være sig betræffende saavel som at hun har udstaaet de ved fornævnte Domme hende idømte Straffe, ligesom hun og vedgaaer at have været anseet med 7 Dages Fængsel paa Vand og Brød for qvalificeret Leiermaal ifølge Kongl. Resolution af af 22. Juni 1830. Forøvrigt vedbliver hun hendes tidligere Forklaring og Benægtelse af at have havt nogen Kundskab om eller Deelagtighed i det af Jens Pedersen forøvede Tyverie. Hun nægter vedblivende paa hendes Omvandring at have betlet eller giort sig skyldig i noget andet ulovligt. Jens Pedersen har ernæret hende ved hans Fortjeneste og han har kjøbt uld til hende, som hun har bearbeidet og derpaa har solgt. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Arrestantinden blev atter afgivet til Arresten. Dernæst blev afhentet og for Retten fremstillet løs og ledig Arrestanten Jens Pedersen. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Bye og Herreds- fogden i Hobroe af 24. f. M. denne Arrestant betræffende, hvorved tillige fremsendes en Skrivelse fra Pastor Funk i Thostrup med et Skudsmaal lydende paa Jens Pedersen og en Do fra samme Embedsmand af 14. s. M. hvorved [frem....des] en Arrestanten overgaaet Høiesteretsdom af 18 Juli 1839. De fremlagte Skrifvelser acteredes og lyder saaledes ##. Skudsmaalet samt Byefogdens [......... .. af 14 ...... ..] *) Domsacten tages til Medfølge. Med Hensyn til de fremlagte [documenter], som blev foreholdt Arrestanten, afgav han følgende Forklaring. Arrestanten kan ikke benægte, at han under sit Ophold hos Anders Christensen undertiden kan have viist [T.....hed] i sin Tjeneste, men han tilføier, at Anders Christensen var vanskelig at komme til Rette med, da han undertiden drak sig fuld, ligesom han og flere Gange truede med at slaae ham og en enkelt Gang ogsaa forsøgte paa at udføre sin Trudsel, men som Arrestanten forhindrede derved, at han holdt ham fra sig med sine Hænder. Under sit Ophold hos Anders Christensen gjorde han Bekjendtskab med dennes Sødskendebarn Mariane Fæster, som med sin Mand havde Ophold i Laastrup Fattighuus, med hvem han tilstaaer at have pleiet legemlig Omgang, dog nægter han, at dette fandt Stæd i Fattighuuset, og han paastaaer, at det er en urigtig Anførsel i Pastor Funks Skrivelse, at Degnen og Pastor [Raadum] skulle have truffet ham i Sengen hos Maren Fæster i Fattighuset. Degnen og Præsten traf ham vel i Fattighuset, men han sad paa en Stoel og havde ikke dengang havt omgang med Konen. Degnen og Præsten havde ham imidlertid mistænkt derfor og lod ham paa den Grund anholde og transportere til Hobroe, hvor han sad 5 Dage i Arrest, men efter at han havde været i Forhør gav Byefogden ham Frihed at gaae hjem. Han vendte dog ikke tilbage til Anders Christensen, da han var misfornøjet med den Behandling han nød hos ham, hvorimod han begav sig ud i Landet uden at have nogen bestemt Plan. Maren Fæster, som samme Gang havde været i Forhør i Hobroe, indhentede ham paa Veien og fulgtes med ham til Viborg, men da han ikke [skøttede] om at være i hendes Selskab, smuttede han fra hende i Byen og har ikke seet hende siden. Det anførte passerede i Januar Maaned 1840. Fra den Tid indtil Juli Maaned, da han som tidligere forklaret traf Mariane Junker, vandrede han omkring i Landet ene og ernærede sig som Blikkenslager og Glarmester. Det foran fremlagte Skudsmaal vedgik han at være sig betræffende, hvilket han ogsaa vedgik at være Tilfældet med den fremlagte Høie- steretsdomsact. Dommeren bemærkede at han under 27. f. M. gennem Amtet har reqvireret de øvrige Arrestanten vedkommende Acter ........ < her mangler en enkelt eller to linier af protokollens side 154b > ...... se ad 14de f. M. skulle beroe i Høiesteret, men at disse Acter endnu ikke er kommet ham tilhænde. Efter at Arrestanten havde ratihaberet den Tilførte Forklaring blev han igjen afgivet til Arresten. Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup Som Vidner:Niels JensenBindesbøll. - - - - - - Kommentar: *) Parantesens indhold er efterfølgende tilføjet som en rettelse i protokollen.
Begivenhed 2. marts 1842 (Alder 27 år)
Delt note:
Sensitive:0 1842.03.02. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 2. Marts blev en Politeret sat og holdt paa Herreds Kontoiret af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Biørn og Bindesbøll, hvor da ........ Forhøret 120/1841 blev foretaget. Efter Tilsigelse var mødt Peder Morre af Neufling, som efterat være foreholddt Arrestanten Jens Pedersens under Forhøret afgivne Forklaring paa det bestemteste benægter at have solgt en Tallerken, noget Annis eller Allehaande til ham. Han kjender Ingen af Navnet Jens Pedersen Muus, mindes heller ikke, at nogen med et saadan Navn har været i hans Huus. Han befatter sig desuden ikke med Udsalg af slige Gjenstande, og ved det [..... .... Vished] at Arrestantens Udsagn er urigtigt. Fra Arresten blev afhentet Arrestanterne Jens Pedersen og Mariane Junker, som efter given Anledning i Peder Morres Overværelse gjentager Jens Pedersens tidligere Forklaring, at de begge var inde i Peder Morres Huus og kjøbte de anførte Gjenstande, dog fik de dem ikke af Peder Morre selv, men af Peder Morres Kone, som modtog Betalingen derfor. Peder Morre saa de derimod ikke noget til. Peder Morre bemærkede i den Anledning gjentagende, at det er ham aldeles urokkeligt, at de nærværende Personer har været i hans Huus, og har hans Kone overladt dem disse Gjenstande, da er dette sket uden hans Vidende. - Peder Morre aftraadte. Dommeren fremlagde Skrivelse fra Amtet af 26de f. M. hvoraf sees, at Amtet ved Skrivelse fra Høiesterets Justitskontoir af [..] f.M. er meddeelt Underretning om, at de Arrestanten Jens Pedersen vedkommende Retsacter under 4. Septbr 1840 fra Justitskontoiret ere tilstillede Birkefogden for Lygumkloster, hos hvem de af Amtet inder 17de f. M. ere reqvirerede. Endelig fremlagdes Amtets Skrivelse af s. D., hvormed Dommerens Indstilling i Skrivelse af 24de forrige Maaned om at Arrestantinden Mariane Junker her skulde tiltales for en Politieret for Løsgjængerie bifaldes. De fremlagte Skrivelser acteredes og lyder saaledes ##. Arrestanterne blev igjen afgivet til Arresten. Forhøret udsat. Hunderup. Som Vidner:BindesbøllBiørn
Begivenhed 2. april 1842 (Alder 27 år)
Delt note:
Sensitive:0 1842.04.02 Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842 LAN B 79 - 73, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769 Aar 1842 den 2den April blev Politieret sat paa Tingstedet i Herning og betient af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne [Jens] Chr. Laustsen Støvl og Peder Jepsen, hvor da Forhøret No. 120/1841 blev continueret. Dommeren fremlagde Skrivelse fra Amtet af 29. f. M. hvorved fremsendes de fra [..] Lygumkloster reqvirerede Acter. Disse Acter blev ligeledes fremlagte. Skrivelsen acteredes og lyder saaledes ##. Acterne toges til Medfølge. Fra Arresten blev afhentet og fremstillet løs og ledig Arrestanten Jens Pedersen, som blev foreholdt de foran fremlagte Acter, der ere ham vedkommende, og vedgik han disse at være sig betræffende, in specie vedgaaer han at have udstaaet de ved de framlagte Domme ham idømte Straffe. Arrestanten blev igjen afgivet til Arresten og Forhøret sluttet for i Udskrift at tilstilles Amtet. Politiretten hævet. Hunderup Som Vidner:J. C. L. StøvlPeder Jepsen
Begivenhed 12. april 1842 (Alder 27 år)
Delt note:
Sensitive:0 1842.04.12. Undvigelse. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843. LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, ruklle nr. M-32.769. No 45/1842 Aar 1842, den 12te April blev Politieret sat på Tingstedet i Herning for at optage Forhør i Anledning af at en Arrestant Jens Peder Jørgensen Natten mellem Fredag og Lørdag sidst er brudt ud af sin Arrest og saaledes undvegen. Dommeren bemærkede, at han har taget Arresten, hvorfra Udbruddet var skeet, i Øjesyn og fundet, at Ud- bruddet var bleven iværksat derved, at 2de Brædder af Sidepanelet nærmest Loftet er afbrudte, hvorved er tilveiebragt en Aabning, hvorigjennem den Undvegne maae antages at have banet sig Vei til Loftet over den og den ved Siden af samme værende Arrest, men da Aabningen har været for snæver er der giort nogle Indsnit i Loftet, efter Udseende med en Kniv. Paa Tagets søndre Side findes der et Hul i Taget mellem 2de Lægter, igjennme hvilket den Undvegne maae formodes at være kommen ud paa Taget fra hvilket han sandsynligviis har ladet sig glide ned paa Grundmuren og saaledes sat sig i Frihed. For Forhøret fremstod Arrestforvarer Schubert, som paa given Anledning afgav følgende Forklaring: Arre- stanten Niels Christian Andersen hensad i samme Arrest som den Undvegne, og i Arresten ved Siden af sad Arrestan- terne Hendrik Nicolai Fyrst og Jens Pedersen Muus. Aftenen forud omtrent Kl. 7 var Deponenten hos Arrestanterne med deres Brød. Deponenten var ikke inde i Arresten, men leverede dem Brødet igjennem Lemmen, som er anbragt paa Arrestdøren. Deponenten saae ved samme Leilighed ind i Arresten og bemærkede, at den ene af Arrestanterne var gaaet i Seng, og den anden tog imod Brødet, men hvem af dem det var, erindrer han ikke. Samme Dag ved Middagstid havde Deponenten giort sin sædvanlige Rundei Arresterne for at inspicere disse, og han havde saaledes til samme Tid ogsaa været i nærværende Arrest, uden at han havde kunnet bemærke nogetsomhelsst mistænkeligt. Det er vel Reglen ligeledes at inspicere Arresterne om Aftenen, men Grunden til at dette ikke var skeet hiin Aften hidrører fra at den ved Arresten værende Løgte ved Modtagelsen af Arresthusets Reqvisition den 1ste April var funden i ubrugbar Stand og saaledes at Manglerne ved samme ikke kunde afhjælpes ved nogen Reparation, hvisaarsag en ny var bleven bestilt. Dommeren attesterede Rigtigheden af det sidstnævnte. Forøvrigt tilføiede Deponenten, at han midlertidigen har giort Anstalt til den gamle Løgtes Istandsættelse, indtil den nye kan erholdes. Deponenten var oppe indtil Kl. 12, og der var til den Tid fuldkommen Rolighed i Arresterne. Om Natten mellem Kl. 2 og 3 blev Deponenten vækket ved en Banken paa Loftet fra den ene af de øverste Arrester, hvilket han formoder var Fyrst, da han tillige hørte dennes Stemme, dog uden at kunne skjønne, hvad det var han sagde. Deponenten sprang strax op og hans Tienestepige, som ligeledes var blevetn vækket ved Tummelen, kom ind i det samme med Lys. Deponenten ilede strax med Lyset til Arresten, og han hørte nu Fyrst raabe, at een af Arrestanterne i Sidearresten var brudt ud, dog uden at han nævnede hvem det var. Deponenten aabnede derpaa Sidearresten, hvor han først bemærkede de løsbrudte Brædder paa Gulvet, oven paa hvilke var stillet Natspanden og han bemærkede derpaa Aabningen i Sidepanelet samt at Arrestanten Jens Peder Jørgensen var borte. Den anden Arrestant Niels Christian Andersen laae til Sengs og sov eller lod i hvert Fald som han sov. Deponenten kaldte paa ham og spurgte ham, hvor den anden Arrestant var bleven af, men denne lod til at være aldeles uvidende om, at han var undveget. Det første Deponenten derpaa giorde var at sikre sig Arrestanten Niels Christian Andersen, hvem han fløttede ind til Arrestanten Niels Knuden i en af de underste Arrester, og da Skillerummet mellem de øverste Arrester ikke var paalideligt turde han ikke lade Fyrst og Jens Pedersen Muus blive i Sidearresten men fløttede dem nedenunder i Mariane Jensdatters Arrest, hvem han derimod satte op i deres Arrest. Saasnart denne Omfløtning var skeet, gik Deponenten uden for i den Tanke, at han muligen kunde komme paa Spor af den Undvegne. Han laante en Løgte hos Naboen Jens Andersen, og efter at have sat en Stige til Muren udvendig, deels for at see over Muren ned i Gaarden, deels for at undersøge Taget, opdagede han at der var brudt Hul i dette, og saaledes fik han Vished for at Arrestanten var undveget. Deponenten lyttede efter om han ikke kunde høre den Undvigtes Fodtrin, da Natten var stille og Jorden var frossen, men intet kunne høres. Deponenten undersøgte derpaa med Løgten Loftet, og fandt foruden det foranførte gjennembrudte Hul i Taget Forsøg paa Gjen- nembrud 2 andre Steder, et i Gavlen, et andet i den nordre Side. Deponenten forklarede fremdelses, at Arrestanten Hendrik Nicolai Fyrst ligeledes i Aften imellem Kl. 11 og 12 havde giort Forsøg paa at bryde ud. Komparenten sad oppe og skrev og blev under sit Arbejde opmærksom paa en Tummel paa Loftet. Da Arrestanten Fyrst er en urolig og traadsig Person, som han derfor snarest kunne fatte Mistanke til, gik han først til dennes Arrest for at undersøge samme og ved at aabne Lemmen opdagede han at Sengen var skubbet op paa Enden i Arresten og et Sengeklæde om og de øvrige Sengetøier laa udspredte paa Gulvet.i Uorden. Da han tillige kunde høre nogen tumle paa Loftet ovenover fattede han strax Mistanke til, at Fyrst ved at bryde Hul paa Loftet var kommen ud af Arresten og uden at undersøge denne videre ilede han efter at have tillukket Lemmen strax ud, i det han befalede Pigen om at kalde Naboerne til samt at bringe ham sin Bøsse, med hvilken han posterede sig ved Grundmuren saaledes at han kunne [see] i Fald nogen kom frem paa Skraaningen af Taget, og da Deponenten maatte formode, at Fyrst endnu ikke var kommen ud, hvori han desuden bestyrkedes derved, at han endnu kunde høre Tummel paa Loftet, raabte han saa høit han kunde til Fyrst, at han skulde vogte sig for at komme ud paa Taget, da han var forsynet med Gevær og skulde skyde efter ham, ifald han viste sig. Imidlertid ankom Naboerne Anders Muurmester og Jens Andersen, hvem han posterede paa passende Steder udenfor og han gik derpaa selv hen for at hente flere Folk til sin Assistance. Efter at han havde faaet den fornødne Assistance, undersøgte han Loftet ved Hjælp af den Løgte han havde laant, og efter nogen Søgen fandt han Fyrst liggende paa Maven med sine Klæder i en Bylt under Hovedet inde under Taget nærmest ved [Remmen], hvorpaa han blev grebet og indsat i en anden Arrest, efterat Herredsfoden, til hvem Anmeldelse strax blev giort, var kommen til Arresthuset. Dommeren bemærkede, at han efter sin Ankomst til Arresten fandt Fyrstes Arrest, hvorfra Udbruddet var sket, i den Tilstand, som af Deponenten foran er forklaret, samt at der i Loftet var skaaret - som det synes med en Kniv - en Aabning, hvorigennem Arrestanten maae antages, ved at stige op paa den paa Enden satte Seng, at være kommen op paa Loftet. Deponenten forklarer fremdeles, at han ved at undersøge Fyrstes Klæder, hvilke Arrestanten som forklaret havde sammenbundet i en Bylt og taget med sig paa Loftet, har fundet i Bylten en Foldekniv indsvøbt i en Klud og nogle Breve, hvilke Gjenstande han herved afleverede. Af Brevene vare 2de fra Ane Pedersdatter, som nu hensidder i Viborg Tugt og Forbedringshuus som addresserede til Herredscontoiret, derfra leverede Arrestanten, 2de ere derimod skreven af Arrestanten selv, det ene til en Søster i Holstebroe, det andet uden Underskrivt, men efter sit Indhold stilet til Amtet og gaaer ud paa en Klage over den Behandling han har nydt i Arresten. I den Anledning blev af Dommeren bemærket, at Fyrst havde bedet om Tilladelse til at skrive et Brev til Ane Peders- datter, hvilken Tilladelse var bleven ham meddeelt, og Arrestforvareren i den Henseende underrettet om, at han maatte forsyne ham med Skrivematerialer. Af de fremkomne Breve blev Klagen til Amtet fremlagt for at medfølge Forhøret. Brevet til Arrestantens Søster fandtes derimod at være af ligegyldigt Indhold. - Den tilførte Forklaring blev oplæst for Deponenten og af ham ratihaberet. Dommeren bemærkede, at det allerede var silde paa Aftenen, hvilket hidrører fra at Forhøret paa Grund af andre uopsættelige Forretninger først kunde paabegyndes Eftermiddag. Forhøret blev derpaa udsat til imorgen. Sluttelig bemærkes at Sognefoged Jens Knudsen og Contorist Bjørn havde været til Stede ved nærværende Forhør. Retten hævet. Hunderup Som Vidner:Jens KnudsenBjørn.
Begivenhed 15. april 1842 (Alder 27 år)
Delt note:
Sensitive:0 1842.04.15 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843 LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769 No. 45/1842. Aar 1842, den 15. April blev Politiret sat paa Tingstedet i Herning og betjent af Politiedommeren i Overvæ- relse af Vidnerne Bjørn og Jørgen Pedersen hvor da Forgøret No. 45/1842 blev continueret. For Forhøret blev fremstillet Arrestanten Niels Christian Andersen løs og ledig. Efter Formaning til Sandhed afgav han følgende Forklaring: Han sad i Arrest med Arrestanten Jens Peder Jørgensen, men han forsikrer, at han ikke har havt mindste Kundskab om dennes Undvigelse. Han gik tidligt til Sengs den Aften, og han havde allerede lagt sig, da Arrestforvareren bragte dem deres Brød, dog var han endnu vaagen. Jens Peder Jørgensen var derimod oppe og tog imod Brødet gjennem Lemmen, men kort efter gik han ligeledes til Sengs. Han sov strax ind og mærkede fra den Tid af ikke til det allermindste, men blev ved at sove, indtil Arrestforvareren ud paa Natten kom ind i Arresten og kaldte paa ham, ved hvilken Leilighed han først erfarede, at Jens Peder Jørgensen var undveget. Han har slet ikke hørt Jens Peder Jørgensen forud udlade sig med, at han havde sligt i Sinde, og han har ligesaalidet seet ham foretage sig noget, som kunde have vakt Mistanke hos ham i saa Henseende. At der var Brædder løse i Sidepanelet i Arresten har han ikke mærket noget til. Han har ei heller seet hverken Jens Peder Jørgensen eller nogan anden af Arrestanterne i Be- siddelse af Knive eller andre Redskaber. Han nægter fremdeles at have havt nogen Kundskab om at Fyrst havde til Hensigt at bryde ud. Han har ikke mærket til, at Fyrst eller nogen anden har skaaren Hul paa Loftet og han er aldeles uvidende om, at Fyrst forleden Aften giorde Forsøg paa at undvige. Det første han mærkede, at der var noget paafærde var da Dommeren selv kom ind i Arresten, hvorved han vaagnede. Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet, hvorpaa han igen blev afgivet til Arresten. Derefter blev fremstillet Arrestanten Niels Kieldsen løs og ledig. Han blev formanet til Sandhed og forsikrede derefter, at han ikke har havt nogensomhelst Kundskab enten om Jens Peder Jørgensens Undvigelse eller Fyrsts Forsøg herpaa. Førend Jens Peder Jørgensens Undvigelse sad han i den af de underste Arrester, som er under den Arrest, hvori Fyrst og Jens Peder Muus sad. Han mærkede nok dengang, at der var en liden Aabning i Loftet, hvor gjennem de kunde tale ned til ham, men da han især i den senere Tid er blevet meget tunghør, har han ikke kunnet høre, hvad der blev sagt. Dette Hul var langagtigt og saa stort, at en Finger kunde stikkes der ned igjennem, men hvorledes det er kommen der, veed han ikke, da det allerede var der, da han kom ind i Arresten. Det tilførte blev oplæst og ratihaberet. Igjen afgivet til Arresten. Fra Arresten blev dernæst afhentet Arrestanten Jens Pedersen Muus og fremstillet for Retten løs og ledig. Han blev formanet til Sandhed og forklarede derpaa følgende: Han sad tilligemed Fyrst i den ene af de øvre Arrester, og ved Siden af dem sad Niels Christian Andersen og Jens Peder Jørgensen. Den Nat Jens Peder Jørgensen undveg, blev de vækket af en Tummel oven over dem paa Loftet. Fyrst vaagnede først og kaldte paa ham. I Begyndelsen faldt det dem ikke ind, hvad det kunde være, men da de derpaa tydeligt kunde høre, at der blev revet i Taget, formodede de strax, at det maatte være nogen, som vilde bryde ud. De raabte gjentagne Gange saa høit de kunde paa Niels Christian Andersen og Jens Peder Jørgensen, og da de ikke fik noget Svar, antoge de, at det var dem begge, som var i Færd med at bryde ud. Fyrst tog derpaa sin eene Træeskoe og slog med paa Døren for derved at vække Arrestforvareren, som ligger underneden. Pigen, som har sit Værelse ligeledes underneden, men nærmere deres Arrest, blev først vækket, da de hørte hende reise sig og gaae ud af Døren, formodentlig for at kalde paa Arrestforvareren, og strax efter kom Arrestforvareren derop. Imidlertid hørte de det vedblivende at rive løs paa Taget, og i det Øjeblik de hørte Arrestforvareren komme gaaende underneden hørte de tillige et Dump, som de formodede var den Undvigende, som sprang ned fra Grundmuren. Arrestforvareren satte derpaa Niels Christian Andersen ind i en af de underste Arrester, hvorefter han og Fyrst ligeledes blev fløttede ned. Han nægter paa det bestemteste at have havt nogen Kundskab om, at Jens Peder Jørgensen havde i Sinde at undvige, og han veed ikke mere herom end hvad han nu har forklaret. Han har aldrig seet nogen af Arrestanterne i besiddelse af Knive eller andre Redskaber ligesaalidet som han selv har været i Besiddelse af saadanne. Han nægter ligeledes at have havt nogen Kundskab om Fyrsts Forsøg paa at undvige. Hullet i Loftet, hvorigjennem Fyrst skal være krøbet, saae han nok Dagen efter, da han hjalp Arrestforvareren med at giøre reent i Arresten, men hvorledes dette Hul er kommet der, veed han slet ikke. Saa længe han sad med Fyrst oven over, var det der ikke, derimod var der et lidet Hul i Loftet saa stor at omtrent en Finger kunde stikkes ned derigjennem, men dette Hul var der allerede, da han blev sat ind i denne Arrest. Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet, hvorpaa han igjen blev afgivet til Arresten. Fra Arresten blev afhentet Arrestanten Fyrst og fremstillet for Retten løs og ledig. Han blev formanet til Sandhed og forklarede derpaa følgende: Han benægter paa det bestemteste at have havt nogen Kundskab om at Jens Peder Jørgensen vilde undvige. Hiin Nat, da Undvigelsen fandt Sted vaagnede han ved en Tummel paa Loftet oven- over, hvorpaa han kaldte paa sin Medarrestant Jens Pedersen Muus, og da de derefter kunde høre, at der blev revet i Taget oven over dem, formodede de strax, at det var nogen der vilde bryde ud. De raabte derpaa paa de 2 Arrestanter, som sad ved Siden af, Niels Christian Andersen og Jens Peder Jørgensen, men de fik intet Svar. Han tog derpaa sin ene Træeskoe og bankede paa Døren for at giøre Allarm, hvorved Arrestforvarerens Pige, som ligger underneden, vaagnede, og denne kaldte derpaa paa Arrestforvareren. Just som de hørte Arrestforvareren komme op til dem, hørte de tillige et Dump, som de formodede som de formodede var den Undvigende, der sprang ned paa Jorden. Da Arrestforvareren kom op, blev de fløttede underneden, først Niels Chr. Andersen og senere Jens Pedersen Muus og Komparenten. Med Hensyn til hans eget forsøg paa at undvige afgav han følgende Forklaring: Det var først efterat han var bleven fløttet til en af de nederste Arrester, at Tanken om at bryde ud faldt ham ind, og da han under Sengen i Arresten fandt en Foldekniv, beskuttede han at bane sig Vej gjennm Loftet med denne. Mandag Eftermiddag begjyndte han at overskiere et af Loftsbrædderne og efter at have arbejdet derpaa omtrent i 3 Timer havde han udskaaren en saa stor Aabning, at han kunne krybe derigjennem. For at naae op til Loftet, stablede han Sengeklæderne op i Sengen og satte Natspanden oven paa disse, og ved at staa paa denne kunde han naae op til Loftet. Forøvrigt foregiver han, at det slet ikke var hans Hensigt at undvige, hvorimod han blot agtede at gaae til Ringkjøbing for at afgive en Klage til Amtmanden over den Behandling han havde nydt i Arresten. Efter at have røgtet dette Ærinde var det hans Agt at vende tilbage igien. Den af Arrestforvareren afleverede Kniv blev Arrestanten foreviist og han vedgaaer at det var den han fandt under Sengen i sin Arrest og hvormed han skar Hul i Loftet. Han blev fremdeles foreholdt den i hans Klæder fundne skrivtlige Klage, hvilken han vedgaaer at have skreven. Da han havde faet Tilladelse til at skrive et Brev til Ane Pedersdatter, hvortil Arrestforvareren forsynede ham med Skrivematerialerne og et Ark Papir, brugte han det halve Ark heraf til Klagen. Denne skrev han Mandag Formiddag, samtidig med Brevet til Ane Pedersdatter. Brevet afleverede han til Arrestforvareren, men Klagen beholdt han tilbage, dog foregivende han at have underrettet Arrestforvareren om, at han havde skrevet Klagen og at have forlangt af denne at han skulde adspørge Dommeren om den maatte afgaae til Amtmanden, hvilket Arestforvareren ogsaa lovede, men da han derpaa tilføiede, at det vel ikke hastede saameget, da Posten først afgik Kl. 7 om Aftenen, faldt det ham ind, at Arrestforvareren mueligvis slet ikke vilde udføre hans Ærinde, og han besluttede derfor ved Hjælp af Kniven, som han havde fundet under Sengen om Formiddagen at skiære Hul p0aa Loftet for derigjennem at undvige og selv overbringe sin Klage. Hvad klagens Indhold angaaer, da indrømmer han vel at Maden er upaaklagelig, men han mener Portionerne ere for smaae. De faaer kun een Potte Formad foruden Eftermaden, men i andre Arrester faaer de to Potter Formad. Ligeledes mener han, at de burde have Smør paa deres Brød, i det mindste om Formiddagen. Endelig troer han ogsaa at være beføiet at besvære sig over, at Arrestforvareren har givet ham Prygl. Dette skete Løverdagen forud paa den Dag de havde ført Klage over Middagsmaden, i hvilken Anledning Dommerens Fuldmægtig havde været tilstæde for at see paa Maden. Da de efter Middag som sædvanlig skulde ud i Gaarden lod Arrestforvareren ham først [komme] ud, men ene, og da han havde været udei det høieste et Qvarteers Tid befalede Arrestforvareren ham atter at gaae ind, hvortil han indvendte, at han syntes det var for kort Tid, han havde været ude, men derpaa trak Arrestforvareren en Tamp frem, som han havde i sin Lomme og gav sig til at prygle ham og slog ham om paa Gulvet, da de var kommen ind Gangen, hvorved han slog sit Ansigt til Blods, og da Fuldmægtigen derpaa kom tilstæde gav han Befaling til, at han skulle lægges i Jern. Han nægter at have viist nogen Trodsighed eller Opsætsighed mod Arrestforvareren eller imod Dommerens Fuldmægtig ved den anførte Leilighed, og derfor mener han, at han har Grund til at beklage sig over den Behandling, som han har nydt. Det Tilførte blev oplæst og af Arrestanten vedgaaet som rigtigt, hvorefter han blev afgivet til Arresten. Dommeren maatte bemærke, at Aarsagen til, at Forhøret ikke blev continueret den 13de var, at Dommeren paa den Dag blev afhentet for at optage et Brandforhør i Tved i Aulum Sogn, hvorfra han først retournerede igaaraftes. Da der idag er Marked i Gjelleruplund, hvor Dommerens Nærværelse som Politiemester er nødvendig, blev Forhøret udsat til imorgen. Hunderup. Som Vidner:Jørgen Pedersen, m. f. P. Biørn.
Begivenhed 16. april 1842 (Alder 27 år)
Delt note:
Sensitive:0 1842.04.16. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843, LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 16de April blev Polietieret sat paa Tingstedet i Herning og betjent af Politiemesteren i Overværelse af Vidnerne Niels Pedersen af Lundbye og Bjørn, hvor da Forhøret No. 45/1842 blev continueret. For Forhøret fremstoed Arrestforvarer Schubert, som paa given Anledning afgav følgende yderligere Forklaring: Deponenten ansser det ikke for usandsynligt, at Fyrst kan have udskaaret Hullet i Loftet Mandag Efter- middag, thi om Middagen, da Deponenten var i Arresten var det ikke skeet. Deponenten gav ham om Aftenen Vand Kl. mellem 7 og 8, men dette rakte han ham igjennem Lemmen. Han saae vel ved samme Leilighed ind i Arresten, og fandt intet i Uorden, men Hullet i Loftet kunde han ikke have bemærket derfra, og selv inde i Arresten vilde dette ligesaalidet have været Tilfældet, da det udskaarne Stykke naturligviis passede i Hullet og saaledes kunde dække samme. At der tidligere har været et lidet Hul i Loftet op til den øvre Arrest opdagede han nu ved den nærværende Leilighed ved at fløtte Sengen ud, men han antager ikke, at dette er giort af Fangerne, da Brættet er Vandret paa dette Sted, hvorved han formoder at Aabningen er fremkommet. Forøvrigt har han nu ogsaa opdaget et Hul i Loftet i den nedre Arrest ved Siden af den foranførte, men dette kan tydeligt sees at være giort med et skarpt Instrument, dog kan det sees af Snittet, at dette ikke er giort gandske nylig. Forhørsdommeren bemærkede med Hensyn hertil, at samlige Arrester nu paa det nøieste ere blevne eftersete, saavel ned Hensyn til Panelerne som Lofterne, og at alle de Mangler ere blevne afhjulpne. som consideres fornødne for Sikkerheden. Med Hensyn til Fyrsts Klage over de ham tildeelte Portioner Formad vare for smaae, da anseer han denne Klage for aldeles ugrundet, og det bedste Beviis herfor, meener han er, at Arrestanterne ofte ikke kunde fortære deres Middagsmad, men levner en Deel, hvilket især gjælder naar de faaer Mælkemad. Hver Arrestant faaer e 1 Potte Søbemad og dertil som Eftermad û Suul af Kiød eller Flæsk, og naar de faaer Fisk, hvilket de altid nyder, naar de faar Melkemad, erholde de vel ikke Fisken efter Vægt, men Deponenten [tildeler] dem en saa stor Portion heraf, som han efter sin Erfaring veed, at voxne Mennesker kan være tient med, og hertil desuden 1 Potte Kartofler foruden Dyppelse. Forøvrigt forsikrer han, at han nøjagtig holder sig det ham meddeelte Spisereglement efterretteligt, Af dette Reglement blev fremlagt en Gienpart til Medfølge. Dommeren bemærkede, at han har undersøgt de Potter, hvori Arrestanterne erholder deres Søbemad, og ved Maal funden at de kunne modtage omtrent 1 Potte. At Arrestanterne ikke har Smør paa deres Brød, men dette er ogsaa uden for Reglementet. Imidlertid gives hver dem dog hver et Stk. Rugbrød til Middagsmaden uden for det reglementerede 1 û Brød. Med Hensyn til Fyrsts Klage over at have faaet Prygl af Deponenten forklarer han Sammenhængen hermed at være følgende: I Lørdags klagede Arrestanterne over Maden, hvilket gav Anledning til, at Deponenten anmodede Dom- merens Fuldmægtig, da Dommeren var fraværende, om at komme hen for at see paa Maden. Denne kom strax og erklærede, at Maden var aldeles upaaklagelig. Da denne Affaire imidlertid havde sat Arrestanterne i en urolig Stemning, hvilket dog kun tydeligen yttrede sig at være Tilfældet med Arrestanterne Fyrst og Jens Pedersen Muus, og da især Fyrst er en traadsig og voldsom Person, turde Depeonenten ikke lukke dem ud i Gaarden samlede, men lod dem komme ud hver for sig. Fyrst var den første, der kom ud, og Deponenten blev hos ham i Gaarden en god halv Time. De pleie vel ellers at blive i Gaarden omtrent 3 Qvarteer hver Afdeling, men for at forkorte Tiden noget, som ellers vilde have medgaaet, befalede han Fyrst at gaae ind igjen som meldt Time tidligere end sædvanligt. Fyrst stillede sig med Ryggen op mod Muren og svarede traadsigt, men han gik ikke ind. Deponenten gientog derefter sin Befaling i en strengere Tone, men uden at han vilde adlyde. Deponenten greb derfor i hans Klæder for at trække ham ind med Magt, men Fyrst satte sig til Modværge og tog Deponenten i Brøstet, hvorved et Knaphul i hans Frakke blev næsten udrevet, og han hævede derhos den ene Arm, saa at det tydeligen kunde sees, at han havde til Hensigt at slaae. Medens Deponenten holdt ham ud fra sig med den ene Haand, greb han derpaa en Tamp, han havde i Lommen, med den anden og gav ham 2de Slag paa Ryggen, men da Fyrst desuagtet vedblev at holde ham i Brøstet, stak han atter Tampen i Lommen og ved Hjælp af begge Hænder fik han ham med Magt ført hen til Døren, hvor han stødte ham fra sig med en saadan Kraft ind i Gangen, at han tumlede om, og saaledes maatte han, efterat Fyrst var kommen op, paa samme Maade ved Magt føre ham ind i sin Arrest. Efter at dette var passeret sendte Deponenten Bud til Fuldmægtigen paa Contoiret, da Dommeren som meldt var fraværende, Mod denne, som strax indfandt sig, var Fyrst ligeledes studsig og brugte flere injurierende Udtryk, og Fuldmægtigen befalede derfor, at han skulle lægges i Jern, hvilken Befaling blev efterkommet, skiønt ogsaa dette maatte udføres med Magt, da Fyrst ligeledes her satte sig til Modværge. Forøvrigt forsikrer Deponenten, at han aldrig paa egen Haand har tilladt sig at revse nogen af Arrestanterne uden i dette enkelte Tilfælde, men her [ansaae [ham ........ ..... saa presserende] at han selv for sin egen Sikkerhed maatte gribe til dette Middel, som han vidstevar det eneste, der kunde imponere Fyrst. Han gaar heller aldrig med Tampen i Lommen, men han gjorde dette ved denne Leilighed for at have et Tvangsmiddel mod Fyrst, der hele Dagen havde ved flere [......] har viist at han var opsat paa at giøre Spektakel. Forøvrigt forholder det sig rigtigt, at Fyrst, da han afleverede Brevet til Ane Pedersdatter, yttrede at han havd skrevet noget, som han vilde have sendt med Posten, men som han ikke vilde udlevere til Deponenten, hvorimod han forlangte selv at aflevere det til Herredsfogden, dog kan Deponenten ikke erindre, at han angav, at det var en Klage, i alt Fald har Deponenten ikke lagt Mærke til disse Yttringer. Deponenten meldte det ogsaa til Herredsfogden, men denne kunne paa Grund af andre Forretninger ikke faae Leilighed til at gaae hen til Arresthuset den Dag. Forhørsdammeren attesterede Rigtigheden af det sidst anførte. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Forhøret udsat til i Eftermiddag. Hunderup Som Vidner:Niels Pedersen, m. f. P.Bjørn. - - - - - 1842.04.16. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843, LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 16de April blev Politieret sat paa Tingstedet i Herning og betjent af Politiemesteren i Overværelse af Vidnerne Niels Pedersen af Lundby og Bjørn, hvor da Forhøret No.45/1842 blev continueret. For Forhøret fremstod Arrestforvarerens Tjenestepige Anne Margrethe Christensdatter, som efter at være formanet til Sandheds Udsagn afgav følgende Forklaring: Natten mellem Fredag og Lørdag blev hun vækket ved en stærk Banken oppe fra en af de øvre Arrester. Hun raabte op til dem, hvad der var paa Færde, og een af den, hun kunde paa Stemmen høre, det var Fyrst, svarede, at der var Een i Færd med at bryde ud, samt bad hende om at kalde paa Arrestforvareren. Hun stoed øjeblikkelig op og tændte Lys og gik derpaa ind for at kalde paa Arrestforvareren. Denne var allerede blevet vækket ved Tummelen og var ifærd med at staae op, da hun kom ind. Hun fortalte ham, hvad hun havde erfaret, og han ilede strax op til Arrestanterne. Hun gik imidlertid efter Arrestforvarerens Befaling hen til en af Naboerne for at laane en Løgte og tillige for at kalde Folk sammen til Assistance. Da hun var kommen tilbage med Løgten, var Arrestforvareren atter kommen ned og han undersøgte derefter ved Hjælp af Løgten over Grundmuren Arrestgaarden, ved hvilken Undersøgelse han erfarede at den Undvegne havde brudt Hul paa Taget, hvorigjennem han altsaa maatte være flygtet. Den paafølgende Mandag mellem Kl. 11 og 12, medens Arrestforvareren endnu var oppe, og hun sad inde hos ham i Stuen, hørte de en Tummel paa Loftet. Arrestforvareren sprang strax op og undersøgte med Lyset Fyrsts Arrest og opdagede da at Fyrst var sluppen op paa Loftet. Han ilede derpaa strax udenfor og posterede sig ved den østligste Ende af Arresthuset for at passe paa, at Fyrst ikke skulde slippe ud igjennem Hullet paa Taget, hvorfor han befalede hende at bringe ham hans Bøsse og hwente Naboerne Jens Andersen og Anders Muurmester til hans Assistance. Da den fornødne Assistance var kommen tilstede blev Loftet undersøgt og Fyrst grebet der, hvorpaa han blev sat ind i en anden Arrest. Hun forklarede fremdeles, at i Mandags efter Middag, da hun stoed inde i Arrestforvarerens Stue, hvor Vinduer vender ud til Arrestgaarden, hørte hun, at Arrestforvareren, som var ude i Gaarden med Fyrst, sagde til denne at han skulle gaa ind igjen. Hun blev herved opmærksom og saae ud af Vinduet. Hun saa da, at Fyrst greb Arrestforvareren i Brøstet, hvorefter denne trak en Tamp frem af sin Lomme, hvormed han gav ham et Par Slag paa Ryggen, men Fyrst vedblev alligevel at holde Arrestforvareren i Brøstet, og denne greb derpaa fat paa Fyrst med begge Hænder og stødte ham ind i Gangen. Hun hørte derhos Fyrst skjældte og brugte Mund. Hun kunde vel ikke høre alt, hvad han sagde, men hun hørte dog, at han sagde du til Arrestforvareren og skjældte ham ud for en Dreng. Efterat de var kommen ind i Gangen saae hun ikke, hvad der videre passerede. Efterat det Tilførte var bleven oplæst for Deponentinden, berigtiger samme, at hun ikke dengang hun laante Løgten tilkaldte Folk til Assistance, da hun ikke dertil var bleven befalet. Dette var derimod kun Tilfældet den Aften, da Fyrst ville indvige. Forøvrigt ratihaberede hun det Tilførte, og erklærede derhos, at hun var villig til at bekræfte samme med sin Eed, hvorpaa hun aftraadte. Fra Arresten blev afhentet Arrestanten Fyrst og fremstillet for Retten løs og ledig. Han blev med Hensyn til sit Forhold i Arrestgaarden i Mandags Eftermiddag foreholdt Arrestforvarerens og hans Piges afgivne Forklaringer, men han erklærede disse for aldeles usandfærdige. Han vedbliver at benægte at have viist nogensomhelst Traadsighed eller Opsætsighed enten i Ord eller Gjerning, og han vedblev med denne Benægtelse, uagtet at saavel Arrestforvareren som hans Tjenestepige i hans Paahør gjentoge Forsikringen om, at deres Forklaring var aldeles overensstemmende med Sandheden og at de derfor baade kunde og vilde bekræfte samme med deres Eed. Arrestanten blev derpaa atter afgivet til Arresten. Derpaa blev fremstillet Arrestanten Jens Pedersen Muus løs og ledig, som efter Formaning til Sandhed for- klarede: I Mandags Eftermiddag hørte han fra siin Arrest, som vender ud mod Gaarden, at Fyrst forlangte af Arrest- forvareren at maatte blive længere ude, hvilket Forlangende blev fremsat som en Bøn, og ikke paa nogen traadsig Maade. Dette gav Anledning til, at han stillede sin Natspand under Vinduet og steeg op paa den for at see ud i Gaarden. Han saae da, at Arrestforvareren trak en Tamp ud af sin Lomme, hvormed han gav Fyrst 2 Slag over Ryggen, men han saae ikke at Fyrst tog Arrestforvareren i Brøstet, derimod hørte han, at Fyrst sagde til Arrestforvareren, at han ikke maatte slaae ham, da han nok vilde gaae ind godvilligt. Han hørte ikke, at Fyrst brugte Mund eller Skjældsord mod Arrestforvareren, navnligen ikke, at han sagde Du til ham eller skjældte ham ud for en Dreng. Hvad der ellers videre passerede, ved han ikke, da han derpaa steeg ned af Spanden igien, hvilket han efter Foregivende giorde, fordi han ikke vilde se meere af hvad der passerede. Det tilførte oplæst og ratihaberet. Igien afgivet til Arresten. Derpaa blev afhenten og fremstillet løs og ledig Arrestanten Niels Christian Andersen, som afgav Forklaring Ord til Andet overensstemmende med foregaaende Arrestant, kun med den Forandring, at han nok kunde høre Fyrst bruge Mund og talte i Vrede, men han kunde slet ikke høre, hvad det var han sagde. Han blev derpaa atter afgivet il Arresten. Endelig fremstod Arrestforvarer Schubart, som paa Anledning yderligere forklarede, at det forholder sig rigtigt, som hans Pige har udsagt, at Fyrst under Affairen i Gaarden sagde Du til ham og skjældte ham ud for en Dreng. Aarsagen hvorfor han ikke har angivet dette under sin Forklaring var fordi han ansaae dette for noget reent personligt, der ikke egentlig vedkom Sagen. - Han aftraadte og Forhøret blev derpaa sluttet for i Udskrivt at tilstilles Amtet. Hunderup Som Vidner:Niels Pedersen m. f. P. Biørn.
Begivenhed 24. maj 1842 (Alder 27 år)
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 2. juni 1842 (Alder 28 år)
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 8. juni 1842 (Alder 28 år)
Delt note:
Sensitive:0 1842.06.08 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.4521 Aarligt No:89 Rulle No.:433 Fangernes Navne:Jens Pedersen Muus af Hammerum Herreds Arrest. Hvor født:Hemmet Sogn, Nørre Herred, Ringkiøbing Amt Sidste Opholdssted:Taastrup Sogn Naar indkommen.1842, d. 8de Juni Hvorfor:2den Gang Tyveri, 3die G. Løsgjængeri Hvor længe:2 Aar Naar løsladt og Opførsel:1844, d. 8de Juni hjemsendt Opførsel god. Straffet før:2 Gange - See No. 5262 Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:- - - Er givt?- - - Hvor mange Børn:- - - Er Confirmeret:Taastrup Religion:Luthersk Profession:Omstreifende Glarmester Alder: 29 Anmærkning:Dømt ved Hammerum Herreds Extraret d. 24. Mai 1842 approberet af Amtmand Tillisch i Ringkiøbing d. 2. juni s. A.
Søsters dødsfaldAnne Cathrine Pedersdatter
Type: DEAT
1. august 1842 (Alder 28 år)
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 8. juni 1844 (Alder 30 år)
Delt note:
Sensitive:0 se afsoningsnotatet 8.-6.-1842
Søsters dødsfaldElse Sophie Pedersdatter
Type: DEAT
12. november 1844 (Alder 30 år) Alder: 44 år 5 måneder 18 dage
Delt note:
Sensitive:0 1844.11.12 Død. Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 4 Døde. Kvindekjøn. Aar og Lbnr.1844 - 8 Dødsdagen:12. November. Begravelsesdagen:19. November Afdødes Navn:Else Sophie Pedersdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Gift med Natmand Christen Caspersen i Feierskovhuset i Gunnerup Faderen Peder Carlsen, Natmand Afdødes Alder:44 Aar Anmærkninger:Død i Barnsnød
Søsters begravelseElse Sophie Pedersdatter
Type: BURI
19. november 1844 (Alder 30 år) Alder: 44 år 5 måneder 25 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Brors dødsfaldJohannes Pedersen Mus
Type: DEAT
4. marts 1905 (Alder 90 år) Alder: 87 år 1 måned 29 dage
Delt note: Sensitive:0
Død
Type: DEAT
ja

Familie med forældre - Vis familie
far
mor
Ægteskab:
storesøster
5 år
storesøster
12 år
lillebror
-22 år
storebror
6 år
storebror
11 år
storesøster
3 år
ham selv
-9 år
storesøster
-5 år
storesøster
Familie med Mariane Pedersdatter Junker - Vis familie
ham selv
hustru
Ægteskab:

Dåb
Sensitive:0
Konfirmeret
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1841.12.30. Retsmøde. Udskrift af Hammerun herreds politiprotokol 1841-1842 LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769- Aar 1841 den 30. Decber blev Politieret sat og holdt paa Herreds Contoiret paa Herninglund af politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schubert og Biørn. No. 120/1841. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Sognefoged Birkebæk i Arnborg af 28de dennes, hvorved han fremsender 2de i bemeldte Sogn anholdte mistænkelige og omstreifende Personer, en Mandsperson, som navngiver sig Jens Peter Pedersen og et Fruentimmer, som kalder sig Mariane Peders- datter eller Mariane Junker, hvilke Personer skal have stiaalet en særk fra Huusmand Jens Jacobsens Tjenestepige af Holte. Ved Anholdelsen fandtes de i Besiddelse af en Glarmesterkiste og en gammel Pose hvori foruden forskjellige Smaating af Fødevare tillige fandtes den ommeldte Særk. De Anholdte, som ankom her til Kontoret igaar Formiddag, men paa Grund af andre Dommeren paahvilende uopsættelige Forretninger, ikke igaar kunne fremstilles for Forhør, have midlertidigen været indsatte i Arresthuset. Sognefogdens Skrivelse acteredes og lyder saaledes ##. For Retten blev fremstillet løs og ledig Mariane Pedersdatter eller Mariane Junker, som navngiver sig som anført. hun angiver hendes Hjemsted at bære Hoven Sogn, hvor hun er forsørgelsesberettiget. Hun tilstaaer, at hun har været straffet 3 Gange for Løsgængerie, første Gang ved Ulfborg-Hinds herreders Ret med saavidt hun erindrer med 10 Dages Vand og Brød, 2den Gang ved Nørre Bølling Herreders Ret, ligeledes med Vand og Brød, men i hvor lang Tid erindrer hun ikke, 3die Gang i Lemvig med 2 Aars Arbeide i Viborg Tugt og Forbedringshuus. Desuden har hun ved sidstnævnte Ret for Barnefødsel i Dølgsmål været hendømt til Arbejde i samme Straffeanstalt, og det er såvidt hun erindrer 2 Aar siden hun blev løsladt fra denne Straffe- anstalt, hvorpaa hun blev afgivet til Hoven Sogn som sit Forsørgelsessted. Ifior kom Jens Peter Pedersen, som ogsaa kaldes Jens Muus til Hoven Sogn, hvor hun først giorde Bekjendtskab med ham. Han hører til Natmandsslægten og ernærer sig som Glarmester og Blikkenslager. Ved Juletid i forrige Aar forlod de begge Hoven, som er Annex til Sørderomme, og de have siden den Tid flakket omkring i Landet i hinandes Selskab, i hvilken Tid han har ernæret hende ved den Fortjeneste, han har havt som Blikkenslager og Glarmester. Hun er ikke i Stand til at navngive nogle af de Steder, hvor hun har været med Jens Peter Pedersen, men de har kun opholdt sig kort Tid paa hvert Sted. Hun nægter at have betlet eller for øvrigt giort sig skyldig i noget lovstridigt på sin Omvandring. Hun nægter ligeledes at have havt nogen Deel i eller Kundskab om det af Jens Peter Pedersen forøvede Tyverie. Hun forklarer med Hensyn hertil, at da dei Mandags Aftes kom til Vesterhøgild, gik hun ind et Sted, hvor hun saae Lys, for at bede om Nattelogie og Jens Peter blev imidlertid staaende udenfor, men da de paa dette Sted havde Julebesøg kunde de ingen Logie have der. Da hun kom ud igjen var Jens Peter borte, hvorfor hun fortsatte Veien omtrent Fjerdingvei, og hun naaede da atter Jens Peter, som sad ved Veien og ventede paa hende. De fortsatte nu Veien til Hjøllund, hvor de fik Nattelogie hos en Enke, som boeri et Huus tæt norden for Byen. Enkens Navn erindrer hun ikke, men hun har en Søn, som er vanvittig. Da det sneede den følgende Dag, forblev de hos Enken, og Jens Peter beskæftigede sig med at gjøre en Bliklampe. Om Aftenen kom 2 Mænd, som hun ikke kjendte, og spurgte hende, om hun ikke havde faaet en Særk for meget, hvilket hun benægtede med Tilføiende, at de gjerne maatte undersøge hende og hendes Tøi, da hin vidste sig fri for at have taget nogen Særk. Da de ikke fandt noget hos hende, undersøgte de Jens Peter, hos hvem de fandt en Særk, som han sad paa. Han tilstoed strax, at han havde taget den udenfor et Huus, hvor den laae udbredt paa Lyngen, og at han havde forøvet dette Tyverie Aftenen forud, forinden hun som allerede forklaret naaede ham paa Veien. Hun vedbliver at forsikre, at hun var aldeles uvidende, indtil han for Mændene tilstoed Tyveriet, uagtet Dommeren foreholdt hende det usandsynlige i, at skulle have fortiet dette for hende. Det tilførte oplæst og ratihaberet, hvorpaa hun atter blev afgivet til Arresten. Fra Arresten blev derpaa afhentet og fremstillet løs og ledig for Retten Mandspersonen som i Sognefogdens Indberetning er kaldet Jens Peter Pedersen, som paa given Anledning forklarede, at hans Navn ikke er Jens Peter Pedersen, men Jens Pedersen. Han angiver sit Hjemste at være Hemme Sogn under Nørre Herred. Han tilstaaer, at han har været tiltalt og straffet 2 Gange, første Gang under denne Jurisdiction for at have revet Haar af en Mands Hæst og for Løsgjængerie med 15 Dages Fængsel paa Vand og Brød, 2den Gang i Hobroe for Løsgængerie med 4 Gange 5 Dage. Da han havde udstaaet den sidste Straf, som er omtrent 2 Aar siden, blev han afgiven til Wester Taastrup i Himmelland, hvorhen han som Barn var ankommen med sine Forældre og hvor han var bleven confirmeret. Her fik han ieneste hos Anders Christensen i Taastrup Bye, hvor han forblev en Sommer, men siden den Tid har han ingen fast Tieneste havt, hvorimod han har reist omkring og ernæret sig ved Glarmester og Blikkenslager Arbeide. For et Aars Tid siden traf han sammen med Mariane Pedersdatter i Sønderfelding paa Vei til sit hjem i Houen, hvorhen han fulgte med hende, og de have siden den Tid for det meste vandret sammen. Han har ernæret sig og hende ved sin Haandtering, dog har han ogsaa undertiden givet hende Penge til at kiøbe Uld for, hvoraf hun har bundet Strømper til Salg. Han nægter at have betlet, hvor han er kommen frem, og Mariane Pedersdatter har ei heller giort sig skyldig heri saalænge hun har været med ham. Han foregiver ikke at kunde erindre Navnene paa nogen af de Steder, hvor han paa sin Vandring med Mariane Pedersdatter har været eller har opholdt sig. Det eneste Sted, han kan navngive, er Stedet, hvor han blev anholdt. Angående Tyveriet afgav han følgende Forklaring. I Mandags Aftes gik mariane ind for at bede om Nattelogie, men medens hun var inde, gik han videre frem ad Veien, skjøndt han havde lovet at blive, til hun kom igjen. Han veed ikke at opgive nogen Grund, hvorfor han gjorde dette. Da han havde gaaet et Stykke, kom han til et Huus, som ligger i Nærheden af Hiøllund Bye. Navnet paa Huset veed han ikke, men det ligger tæt ved Veien . Hans Agt var at gaae ind i Huset for at forlange Nattelye, men da han kom derhen saae han en Særk udbredt paa Lyngen, hvilken han bemægtigede sig og forvarede i sin Glarmesterkiste. Han forsikrede, at han slet ikke havde tænkt paa at ville forøve noget Tyverie, da han gik hen til Huset og at Beslutningen herom først opstoed hos ham i det Øieblik, han saae Særken. Saasnart han havde bemægtiget sig Særken, forlod han atter Huset og fortsatte Veien fremad, indtil han kom i Nærheden af Sognefogdens Gaard, hvor han satte sig ned, og lidt efter naaede Mariane Pedersdatter ham. Han talte slet ikke til hende om at han havde taget Særken og han forsikrer paa det bestemteste, at hun var aldeles uvidende herom, indtil Mændene ved Anholdeldelsen forefandt den hos ham og han for dem tilstoed Gjerningen. Forøvrigt stemmer hans Forklaring med Hensyn til deres Ophold hos Enken den Nat og den følgende Dag med Mariane Pedersdatters Forklaring. Enkens navn angiver han at være Birthe [Sundgaard], og der boer en Familie til i Samme Huus, hvis Navn er ham ubekjendt. Om Aftenen i Mørkningen kom 2de Mænd til Huset , og da han førend de kom ind hørte dem tale i Forstuen om, at de søgte efter Særken, tog han Særken ud af Kisten, for at de ikke skulde finde den der, og lagde den paa en Seng og satte sig paa den. Da de havde visiteret Kisten og Mariane Pedersdattes Pose ikke fandt, hvad de søgte, sagde de til ham, at han skulde rejse sig op, for at de kunde undersøge Sengen, og paa den Maade fandt de Særken. Han tilstoed strax for Mændene, at han havde taget den og tilføiede, at han allerede om Morgenen, da han var kommet til Eftertanke havde fortrydt Gjerningen. Han foregav nemlig, at da han om Aftenen, da han forøvede Tyveriet, var beskjænket. Dagen forud havde han kjøbt en Pægl Brændeviin, og af denne havde han beruset sig den Aften han forøvede Tyveriet. Den hos ham forefundne Glarmesterkiste blev bragt til Stede i Retten og undersøgt. I denne forefandtes foruden nogle til Glarme- ster og Blikkenslager Haandteringen hørende Redskaber 2 smaae Stykker Kjød, et do. Stykke Flæsk, en Brødpølse, 5 Stykker Æg, et Par Karter, en Pægelflaske, en hvid dyb Tallerken, en lille glasseret Potte og en do rød Leerkop samt 2de smaae Kræmmerhuse, det ene med Allehånde, det andet med Annis. Glarmester og Blikkenslager Redskaberne foregiver han at have lånt af en Person, men han veed ikke, hvad han hedder.Fødevarerne og [..grene] foregiver han at have kjøbt paa Holstebroe Kanten, men Stedets Navn kjender han ikke. Tallerkenen har han kjøbt hos peder Morre i Neufling og Koppen paa Holstebroe Marked. Flaske har han eiet længe og er ligeledes kjøbt af Peder Morre. Endvidere var bragt tilstede Mariane Pedersdatters Pose, som ligeledes blev undersøgt. I samme forefandtes en liden Linned Pose med omtrent û Uld, nogle faae brændte Kaffebønner indbundet i en Klud og nogle Strikkepinde, en gammel Fruentimmerhue og en Vindpind. De anførte Gjenstande foregiver Arrestanten at være Mariane Pedersdatter tilhørende. Endelig var bragt tistede den af Inqvisitten stiaalne Særk, som var af Blaarlærred uden Navn eller Mærke og blev at Retsvidnerne vurderet til 4 rbs., mod hvilken vurdering Inqvisitten intet havde at erindre, i det han tillige vedgik denne at være den, som han ifølge sin Tilståelse havde stjaalet. Endnu blev bragt tilstede en Leerkrukke med Bliklaag, som Inqvisitten ligeledes erklærede at være hans og at han har kjøbt den paa Holstebroe Marked. Efterat det Tilførte var bleven Inqvisitten forelæst, berigtiger han samme saaledes, at det Huus, hvorved han tog Særken, ikke som anført ligger i Hiøllund, men i Holte i Rind Sogn. Forøvrigt vedgik han det Tilførte som rigtigt i Et og Alt. Inqvisitten blev igjen afgivet til Arresten og Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup. Som Vidner: SchubertBiørn.
EVEN
Sensitive:0 1842.01.14 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1841 den 14. Januar blev Politieret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herninglund af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schou og Bjørn hvor da Forhøret No. 120/1840 continuerede. Efter Tilsigelse var mødt Tjenestepige Ane Margrethe Jensdatter af holte, som paa given Anledning forklarede: I siddstafvigte Juul mistede Deponentinden en hende tilhørende Særk. Hun havde vasket den og bredt den ud til Tørre paa noget Lyng, som laae tæt ved Huset. Det faldt hende ikke ind at tage Særken ind om Aftenen, hvorimod hun lod den blive ude om Natten, hvilket hun saa ofte har gjort uden at miste noget, men næste Dags Morgen var Særken borte. Hun havde ikke bestemt Mistanke til nogen, men da hun erfarede, at der Dagen forud i Naboelauget havde været 2 af de saakaldte Kjæltringer eller Natmandsfolk, ansaae hun det mueligt, at disse kunde have taget den. Hendes Husbonde og Indsidder Jens Broegaard gik strax ud for at komme paa Spor efter dem, og efter hvad de har fortalt hende, traf de dem hos Birthe Sandgaard og fandt Særken i den Eenes Besid- delse. Det Tilførte oplæst og ratihaberet, hvorpaa hun aftraadte indtil videre. Ligeledes var mødt efter Tilsigelse Husmand Jens Jacobsen af Holte, som fremstoed og efter Formaning til Sandhed forklarede: I afvigte Juul mistede hans Tjenestepige Ane margrethe Jensdatter en Særk. Hun havde hængt den ud til Tørre, og uden for Huset og ladet den blive ude Natten over og savnede den om Morgenen. Da de spurgte, at 2 af de saakaldte Natmandsfolk havde væreti deres Naboelaug om Aftenen mellem Kl. 8 og 9. fattede de Mistanke til dem, og Deponenten i Forening med Jens Broegaard gik derfor ud for at komme paa Spor efter dem. Samme dags Aften traf de dem in de hos Enken Birthe Sandgaard, som bor i et Huus ved Hjøllund i Ahrnborg. Jens Broegaard var først inde og havde udspurgt dem og havde udspurgt dem om Sørken, førend Deponenten kom ind i Sturen. Da Deponenten kom ind i Stuen var Jens Broegaars ifærd med at randsage Mandspersonens Kiste og Fruentimmerets Pose blev undersøgt uden at Særken fandtes der. 1 Seng i Stuen blev ligeledes undersøgt, i hvilken vel fandtes en Særk [.....] som Birthe Sandgaard erklærede at være hendesDa Mandspersonen havde sat sig på en [......] Plads imellem Sengen og Kakkelovnen sagde Jens Broegaard til ham, han skulde reise sig, hvilket han strax gjorde, og paa det Sted, hvor han havde siddet, fandtes Særken under nogle Pialter som sagdes at tilhøre Birthe Sandgaard. Mandspersonen vedgik strax, at han havde stiaalet Særken uden for et Huus, men forsikrede tillige, at Fruentimmeret, som var i Følge med ham, ikke havde havt nogen Deel heri, ligesom ogsaa denne sidste paastoed at være uvidende herom. Han forklarede derhos, at de om Aftenen forud var blevne skilte ad paa Veien og at han, medens han var ene, havde bemægtiget sig Særken. Senere paa Aftenen var han og Fruentimmeret atter kommen sammen på Veien, og de havde derpaa begivet sig til Birthe Sandgaard for at overnatte der. Birthe Sangaard er ikke bekjendt for noget uskik- keligt, og han antager derfor ikke, at hun kavde nogen Kundskab om, at der i hendes Huus var Tyvekoster, ligesom hendes Opførsel under Randsag- ningen gav Anledning til at formode saadant. Det tilførte blev oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Endelig var mødt efter Tilsigelse Indsidder Jens Broegaard, som efter Formaning paa given Anledning forklarede, at han efter Jens Jacobsens Anmodning en Dag i Juulen gik ud med denne for at komme paa Spor efter en Særk, dennes Tjenestepige havde mistet, og som de havde Mistanke om, at denne Særk var bleven stiaalet af nogle Natmandsfolk, som Aftenen forud havde viist sig i Naboelauget. Inde hos Birthe Sandgaard i Hjøllund traf de 2 Personer, en Mandsperson og et Fruentimmer. Depeonenten, som først kom ind i Stuen, spurgte dem om de ikke havde været inde i Høgild Aftenen forud, hvilket de bejaede. Han spurgte dem dernæst om de ikke også havde været inde i Damsholt og Holte, men dette benægtede de. Efterat han derpaa havde yttret, at der var bleven en Særk bortstiaalet, erklærede Fruentimmeret strax, at hun var uskyldig og tilbød uden Opfordring at lade sig og sit Tøi visitere. Mandspersonen svarede derimod intet hertil. Efter at begges Tøi og Sengen i Stuen var bleven undersøgt, sagde Deponenten til Mandspersonen, som havde sat sig i en Krog mellem Sengen og Kakkelovnen, at han skulle reise sig, og da denne gjorde dette, fandt Deponenten Særken paa det Sted, hvor hvor han havde siddet, skjult under nogle Pialter. Han tilstoed strax at have stiaalet den, men forsikrede derhos, at Fruentimmeret ikke havde nogen Kundskab eller Deel heri, i hvilken Henseende Deponentens stemmer med foregaaende Deponents Udsagn. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Arrestanterne Jens Pedersen og Mariane Junker, som vare foranstaltede afhentede fra Arresten, blev løse og ledige fremstillede. De blev foreholdte forrige Deponenteres Forklaringer, hvis Indhold de vedgik og Jens Pedersen vedgik i Særdeleshed, at Særken blev funden paa det Sted og paa den Maade som af Deponenterne er udsagt, i hvilken Henseende han derfor berigtigede sin tidligere afgivne Forklaring. Igien fremstoed Tjenestepigen Ane Margrethe Jensdatter, som blev foreviist den i Arrestanternes Besiddelse antrufne Særk, der nu var bragt tilstede i Retten. Hun erklærede strax, at hun med Vished kunde kjende den nærværende Særk at være hende tilhørende og at være den som ved den omforklarede Leilighed blev hende berøvet. Hun begjærede derhos , at Særken maatte blive hende tilbageleveret, og da Arrestanterne erklærede ikke at have noget herimod ar erindre, blev denne hendes Begiæring opfyldt, hvorpaa hun atter aftraadte. Dommeren fremlagde en Skrivelse her fra Kontpiret til Sognefogden i Ahrnborg om at tilsige Birthe Sundgaard til Møde. Af den af Sognefogden Skrivelsen givne Paategning ses at Birthe Sundgaard er et gammelt og svagt Fruentimmer, som med Nød og Næppe kan gaae, og da de allerede oplyste Omstændigheder ikke giver Anledning til at at antage at hendes Forklaring ville kunne bidrage til Sagens fuldstændige Oplysning, ansaae Dommeren det ufornødent at foretage noget videre Skridt til denne Forklarings Modtagelse. Skrivelsen acteredes og lyder saaledes ##. Dommeren bemærkede, at han under 31. Decbr. f. A. har tilskrevet Ringkjøbing og Randers Amter samt Justitsraad Hertz og Bye og Herredsfogden i Hobroe angaaende de til Sagen hørende Acter og nærmere Oplysninger, men at herpaa ei er modtaget Svar med Undtagelse af en Skrivelse fra Ringkjøbing Amt af 5te d. M. hvori meldes, at de Mariane Pedersdatter vedkommende Acter fortiden beroe i Høiesteret, men at de derfra af Amtet ere reqvirerede. Arrestanterne bleve igien overgivet til deres Bevogter, og Forhøret udsat. Hunderup. Som Vidner:SchouBiørn.
EVEN
Sensitive:0 1842.02.22 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1842 den 22 Februar blev Politieret sat og holdt paa Herredets Tingsted af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Bindesbøll, hvor da ...... Sagen No. 120/1840 blev foretaget. Dommeren bemærkede af flere uopsættelige Forretninger, navnlig med aflæggelse af de befalede Regnskaber og Indberetninger i Forbindelse med Embedsprotocollernes Foreviisning, som havde fundet Sted 18de ds., hidtil har forhindret Fortsættelsen af nærværende Forhør. Arrestantinden Mariane Pedersdatter eller Junker blev fremstillet løs og ledig for Retten. Dommeren fremlagde a) Skrivelse fra Justitsraad Hertz af 22de f. M., hvorved framsendes Straffeattest for Arrestantindens Vedk. samt en Skrivelse fra Præsten i S. Omme af 17. f. M. indeholdende Oplysninger om Arrestantindens Opførsel siden hendes sidste Løsladelse af Straffeanstalten - b) Skrivelse fra Amtet af 24de f. M., hvormed fremsendes adskjillige Arrestantinden vedkommende Documenter. De fremlagte Skrivelser og Straffe- attesten acteredes og lyder saaledes ##. De fremlagte Acter tages til Medfølge. Arrestantinden blev foreholdt Straffeattesten fra Bølling og Nørre Herred og Skrivelsen fra Sognepræsten i Sønderomme, hvis Indhold hun vedgik som sig betræffende. Hun blev fremdeles foreholdt Acterne til de hende overgaaede Domme, nemlig Nørre og Bølling Herreders Politiretsdom af 18. Mai 1830, hvorved hun er straffetfor første Gang begået Løsgjængerie med 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, samme Rets Dom af 27. Septbr. 1831 og Overpolitirettens Dom af 8. Octbr. s. A., hvorved hun er straffet for 2den Gang begaaet Løsgjængerie og første Gang begaaet Betlerie med 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Skodborg og Vandfuld Herreders Politieretsdom af 10. Sepbr 1834, hvorved hun er straffet for 3. Gang begaaet Løsgjængerie 2den Gang forøvet Betlerie med 1 Aars Forbedringshuusarbeide, Nørre og Bølling Herreders Politieretsdom af 22. Aug. 1836 stadfæstet i Overpolitieretten 21. Septbr og i Høiesteret den 2den Decbr. s. A. hvorved hun er straffet for 4. Gang begaaet Løsgjængerie og 3. Gang forøvet Betlerie med 2 Aars Forbedringshusarbeide, hvilke samtlige Acter hun vedgik at være sig betræffende saavel som at hun har udstaaet de ved fornævnte Domme hende idømte Straffe, ligesom hun og vedgaaer at have været anseet med 7 Dages Fængsel paa Vand og Brød for qvalificeret Leiermaal ifølge Kongl. Resolution af af 22. Juni 1830. Forøvrigt vedbliver hun hendes tidligere Forklaring og Benægtelse af at have havt nogen Kundskab om eller Deelagtighed i det af Jens Pedersen forøvede Tyverie. Hun nægter vedblivende paa hendes Omvandring at have betlet eller giort sig skyldig i noget andet ulovligt. Jens Pedersen har ernæret hende ved hans Fortjeneste og han har kjøbt uld til hende, som hun har bearbeidet og derpaa har solgt. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Arrestantinden blev atter afgivet til Arresten. Dernæst blev afhentet og for Retten fremstillet løs og ledig Arrestanten Jens Pedersen. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Bye og Herreds- fogden i Hobroe af 24. f. M. denne Arrestant betræffende, hvorved tillige fremsendes en Skrivelse fra Pastor Funk i Thostrup med et Skudsmaal lydende paa Jens Pedersen og en Do fra samme Embedsmand af 14. s. M. hvorved [frem....des] en Arrestanten overgaaet Høiesteretsdom af 18 Juli 1839. De fremlagte Skrifvelser acteredes og lyder saaledes ##. Skudsmaalet samt Byefogdens [......... .. af 14 ...... ..] *) Domsacten tages til Medfølge. Med Hensyn til de fremlagte [documenter], som blev foreholdt Arrestanten, afgav han følgende Forklaring. Arrestanten kan ikke benægte, at han under sit Ophold hos Anders Christensen undertiden kan have viist [T.....hed] i sin Tjeneste, men han tilføier, at Anders Christensen var vanskelig at komme til Rette med, da han undertiden drak sig fuld, ligesom han og flere Gange truede med at slaae ham og en enkelt Gang ogsaa forsøgte paa at udføre sin Trudsel, men som Arrestanten forhindrede derved, at han holdt ham fra sig med sine Hænder. Under sit Ophold hos Anders Christensen gjorde han Bekjendtskab med dennes Sødskendebarn Mariane Fæster, som med sin Mand havde Ophold i Laastrup Fattighuus, med hvem han tilstaaer at have pleiet legemlig Omgang, dog nægter han, at dette fandt Stæd i Fattighuuset, og han paastaaer, at det er en urigtig Anførsel i Pastor Funks Skrivelse, at Degnen og Pastor [Raadum] skulle have truffet ham i Sengen hos Maren Fæster i Fattighuset. Degnen og Præsten traf ham vel i Fattighuset, men han sad paa en Stoel og havde ikke dengang havt omgang med Konen. Degnen og Præsten havde ham imidlertid mistænkt derfor og lod ham paa den Grund anholde og transportere til Hobroe, hvor han sad 5 Dage i Arrest, men efter at han havde været i Forhør gav Byefogden ham Frihed at gaae hjem. Han vendte dog ikke tilbage til Anders Christensen, da han var misfornøjet med den Behandling han nød hos ham, hvorimod han begav sig ud i Landet uden at have nogen bestemt Plan. Maren Fæster, som samme Gang havde været i Forhør i Hobroe, indhentede ham paa Veien og fulgtes med ham til Viborg, men da han ikke [skøttede] om at være i hendes Selskab, smuttede han fra hende i Byen og har ikke seet hende siden. Det anførte passerede i Januar Maaned 1840. Fra den Tid indtil Juli Maaned, da han som tidligere forklaret traf Mariane Junker, vandrede han omkring i Landet ene og ernærede sig som Blikkenslager og Glarmester. Det foran fremlagte Skudsmaal vedgik han at være sig betræffende, hvilket han ogsaa vedgik at være Tilfældet med den fremlagte Høie- steretsdomsact. Dommeren bemærkede at han under 27. f. M. gennem Amtet har reqvireret de øvrige Arrestanten vedkommende Acter ........ < her mangler en enkelt eller to linier af protokollens side 154b > ...... se ad 14de f. M. skulle beroe i Høiesteret, men at disse Acter endnu ikke er kommet ham tilhænde. Efter at Arrestanten havde ratihaberet den Tilførte Forklaring blev han igjen afgivet til Arresten. Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup Som Vidner:Niels JensenBindesbøll. - - - - - - Kommentar: *) Parantesens indhold er efterfølgende tilføjet som en rettelse i protokollen.
EVEN
Sensitive:0 1842.03.02. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 2. Marts blev en Politeret sat og holdt paa Herreds Kontoiret af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Biørn og Bindesbøll, hvor da ........ Forhøret 120/1841 blev foretaget. Efter Tilsigelse var mødt Peder Morre af Neufling, som efterat være foreholddt Arrestanten Jens Pedersens under Forhøret afgivne Forklaring paa det bestemteste benægter at have solgt en Tallerken, noget Annis eller Allehaande til ham. Han kjender Ingen af Navnet Jens Pedersen Muus, mindes heller ikke, at nogen med et saadan Navn har været i hans Huus. Han befatter sig desuden ikke med Udsalg af slige Gjenstande, og ved det [..... .... Vished] at Arrestantens Udsagn er urigtigt. Fra Arresten blev afhentet Arrestanterne Jens Pedersen og Mariane Junker, som efter given Anledning i Peder Morres Overværelse gjentager Jens Pedersens tidligere Forklaring, at de begge var inde i Peder Morres Huus og kjøbte de anførte Gjenstande, dog fik de dem ikke af Peder Morre selv, men af Peder Morres Kone, som modtog Betalingen derfor. Peder Morre saa de derimod ikke noget til. Peder Morre bemærkede i den Anledning gjentagende, at det er ham aldeles urokkeligt, at de nærværende Personer har været i hans Huus, og har hans Kone overladt dem disse Gjenstande, da er dette sket uden hans Vidende. - Peder Morre aftraadte. Dommeren fremlagde Skrivelse fra Amtet af 26de f. M. hvoraf sees, at Amtet ved Skrivelse fra Høiesterets Justitskontoir af [..] f.M. er meddeelt Underretning om, at de Arrestanten Jens Pedersen vedkommende Retsacter under 4. Septbr 1840 fra Justitskontoiret ere tilstillede Birkefogden for Lygumkloster, hos hvem de af Amtet inder 17de f. M. ere reqvirerede. Endelig fremlagdes Amtets Skrivelse af s. D., hvormed Dommerens Indstilling i Skrivelse af 24de forrige Maaned om at Arrestantinden Mariane Junker her skulde tiltales for en Politieret for Løsgjængerie bifaldes. De fremlagte Skrivelser acteredes og lyder saaledes ##. Arrestanterne blev igjen afgivet til Arresten. Forhøret udsat. Hunderup. Som Vidner:BindesbøllBiørn
EVEN
Sensitive:0 1842.04.02 Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842 LAN B 79 - 73, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769 Aar 1842 den 2den April blev Politieret sat paa Tingstedet i Herning og betient af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne [Jens] Chr. Laustsen Støvl og Peder Jepsen, hvor da Forhøret No. 120/1841 blev continueret. Dommeren fremlagde Skrivelse fra Amtet af 29. f. M. hvorved fremsendes de fra [..] Lygumkloster reqvirerede Acter. Disse Acter blev ligeledes fremlagte. Skrivelsen acteredes og lyder saaledes ##. Acterne toges til Medfølge. Fra Arresten blev afhentet og fremstillet løs og ledig Arrestanten Jens Pedersen, som blev foreholdt de foran fremlagte Acter, der ere ham vedkommende, og vedgik han disse at være sig betræffende, in specie vedgaaer han at have udstaaet de ved de framlagte Domme ham idømte Straffe. Arrestanten blev igjen afgivet til Arresten og Forhøret sluttet for i Udskrift at tilstilles Amtet. Politiretten hævet. Hunderup Som Vidner:J. C. L. StøvlPeder Jepsen
EVEN
Sensitive:0 1842.04.12. Undvigelse. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843. LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, ruklle nr. M-32.769. No 45/1842 Aar 1842, den 12te April blev Politieret sat på Tingstedet i Herning for at optage Forhør i Anledning af at en Arrestant Jens Peder Jørgensen Natten mellem Fredag og Lørdag sidst er brudt ud af sin Arrest og saaledes undvegen. Dommeren bemærkede, at han har taget Arresten, hvorfra Udbruddet var skeet, i Øjesyn og fundet, at Ud- bruddet var bleven iværksat derved, at 2de Brædder af Sidepanelet nærmest Loftet er afbrudte, hvorved er tilveiebragt en Aabning, hvorigjennem den Undvegne maae antages at have banet sig Vei til Loftet over den og den ved Siden af samme værende Arrest, men da Aabningen har været for snæver er der giort nogle Indsnit i Loftet, efter Udseende med en Kniv. Paa Tagets søndre Side findes der et Hul i Taget mellem 2de Lægter, igjennme hvilket den Undvegne maae formodes at være kommen ud paa Taget fra hvilket han sandsynligviis har ladet sig glide ned paa Grundmuren og saaledes sat sig i Frihed. For Forhøret fremstod Arrestforvarer Schubert, som paa given Anledning afgav følgende Forklaring: Arre- stanten Niels Christian Andersen hensad i samme Arrest som den Undvegne, og i Arresten ved Siden af sad Arrestan- terne Hendrik Nicolai Fyrst og Jens Pedersen Muus. Aftenen forud omtrent Kl. 7 var Deponenten hos Arrestanterne med deres Brød. Deponenten var ikke inde i Arresten, men leverede dem Brødet igjennem Lemmen, som er anbragt paa Arrestdøren. Deponenten saae ved samme Leilighed ind i Arresten og bemærkede, at den ene af Arrestanterne var gaaet i Seng, og den anden tog imod Brødet, men hvem af dem det var, erindrer han ikke. Samme Dag ved Middagstid havde Deponenten giort sin sædvanlige Rundei Arresterne for at inspicere disse, og han havde saaledes til samme Tid ogsaa været i nærværende Arrest, uden at han havde kunnet bemærke nogetsomhelsst mistænkeligt. Det er vel Reglen ligeledes at inspicere Arresterne om Aftenen, men Grunden til at dette ikke var skeet hiin Aften hidrører fra at den ved Arresten værende Løgte ved Modtagelsen af Arresthusets Reqvisition den 1ste April var funden i ubrugbar Stand og saaledes at Manglerne ved samme ikke kunde afhjælpes ved nogen Reparation, hvisaarsag en ny var bleven bestilt. Dommeren attesterede Rigtigheden af det sidstnævnte. Forøvrigt tilføiede Deponenten, at han midlertidigen har giort Anstalt til den gamle Løgtes Istandsættelse, indtil den nye kan erholdes. Deponenten var oppe indtil Kl. 12, og der var til den Tid fuldkommen Rolighed i Arresterne. Om Natten mellem Kl. 2 og 3 blev Deponenten vækket ved en Banken paa Loftet fra den ene af de øverste Arrester, hvilket han formoder var Fyrst, da han tillige hørte dennes Stemme, dog uden at kunne skjønne, hvad det var han sagde. Deponenten sprang strax op og hans Tienestepige, som ligeledes var blevetn vækket ved Tummelen, kom ind i det samme med Lys. Deponenten ilede strax med Lyset til Arresten, og han hørte nu Fyrst raabe, at een af Arrestanterne i Sidearresten var brudt ud, dog uden at han nævnede hvem det var. Deponenten aabnede derpaa Sidearresten, hvor han først bemærkede de løsbrudte Brædder paa Gulvet, oven paa hvilke var stillet Natspanden og han bemærkede derpaa Aabningen i Sidepanelet samt at Arrestanten Jens Peder Jørgensen var borte. Den anden Arrestant Niels Christian Andersen laae til Sengs og sov eller lod i hvert Fald som han sov. Deponenten kaldte paa ham og spurgte ham, hvor den anden Arrestant var bleven af, men denne lod til at være aldeles uvidende om, at han var undveget. Det første Deponenten derpaa giorde var at sikre sig Arrestanten Niels Christian Andersen, hvem han fløttede ind til Arrestanten Niels Knuden i en af de underste Arrester, og da Skillerummet mellem de øverste Arrester ikke var paalideligt turde han ikke lade Fyrst og Jens Pedersen Muus blive i Sidearresten men fløttede dem nedenunder i Mariane Jensdatters Arrest, hvem han derimod satte op i deres Arrest. Saasnart denne Omfløtning var skeet, gik Deponenten uden for i den Tanke, at han muligen kunde komme paa Spor af den Undvegne. Han laante en Løgte hos Naboen Jens Andersen, og efter at have sat en Stige til Muren udvendig, deels for at see over Muren ned i Gaarden, deels for at undersøge Taget, opdagede han at der var brudt Hul i dette, og saaledes fik han Vished for at Arrestanten var undveget. Deponenten lyttede efter om han ikke kunde høre den Undvigtes Fodtrin, da Natten var stille og Jorden var frossen, men intet kunne høres. Deponenten undersøgte derpaa med Løgten Loftet, og fandt foruden det foranførte gjennembrudte Hul i Taget Forsøg paa Gjen- nembrud 2 andre Steder, et i Gavlen, et andet i den nordre Side. Deponenten forklarede fremdelses, at Arrestanten Hendrik Nicolai Fyrst ligeledes i Aften imellem Kl. 11 og 12 havde giort Forsøg paa at bryde ud. Komparenten sad oppe og skrev og blev under sit Arbejde opmærksom paa en Tummel paa Loftet. Da Arrestanten Fyrst er en urolig og traadsig Person, som han derfor snarest kunne fatte Mistanke til, gik han først til dennes Arrest for at undersøge samme og ved at aabne Lemmen opdagede han at Sengen var skubbet op paa Enden i Arresten og et Sengeklæde om og de øvrige Sengetøier laa udspredte paa Gulvet.i Uorden. Da han tillige kunde høre nogen tumle paa Loftet ovenover fattede han strax Mistanke til, at Fyrst ved at bryde Hul paa Loftet var kommen ud af Arresten og uden at undersøge denne videre ilede han efter at have tillukket Lemmen strax ud, i det han befalede Pigen om at kalde Naboerne til samt at bringe ham sin Bøsse, med hvilken han posterede sig ved Grundmuren saaledes at han kunne [see] i Fald nogen kom frem paa Skraaningen af Taget, og da Deponenten maatte formode, at Fyrst endnu ikke var kommen ud, hvori han desuden bestyrkedes derved, at han endnu kunde høre Tummel paa Loftet, raabte han saa høit han kunde til Fyrst, at han skulde vogte sig for at komme ud paa Taget, da han var forsynet med Gevær og skulde skyde efter ham, ifald han viste sig. Imidlertid ankom Naboerne Anders Muurmester og Jens Andersen, hvem han posterede paa passende Steder udenfor og han gik derpaa selv hen for at hente flere Folk til sin Assistance. Efter at han havde faaet den fornødne Assistance, undersøgte han Loftet ved Hjælp af den Løgte han havde laant, og efter nogen Søgen fandt han Fyrst liggende paa Maven med sine Klæder i en Bylt under Hovedet inde under Taget nærmest ved [Remmen], hvorpaa han blev grebet og indsat i en anden Arrest, efterat Herredsfoden, til hvem Anmeldelse strax blev giort, var kommen til Arresthuset. Dommeren bemærkede, at han efter sin Ankomst til Arresten fandt Fyrstes Arrest, hvorfra Udbruddet var sket, i den Tilstand, som af Deponenten foran er forklaret, samt at der i Loftet var skaaret - som det synes med en Kniv - en Aabning, hvorigennem Arrestanten maae antages, ved at stige op paa den paa Enden satte Seng, at være kommen op paa Loftet. Deponenten forklarer fremdeles, at han ved at undersøge Fyrstes Klæder, hvilke Arrestanten som forklaret havde sammenbundet i en Bylt og taget med sig paa Loftet, har fundet i Bylten en Foldekniv indsvøbt i en Klud og nogle Breve, hvilke Gjenstande han herved afleverede. Af Brevene vare 2de fra Ane Pedersdatter, som nu hensidder i Viborg Tugt og Forbedringshuus som addresserede til Herredscontoiret, derfra leverede Arrestanten, 2de ere derimod skreven af Arrestanten selv, det ene til en Søster i Holstebroe, det andet uden Underskrivt, men efter sit Indhold stilet til Amtet og gaaer ud paa en Klage over den Behandling han har nydt i Arresten. I den Anledning blev af Dommeren bemærket, at Fyrst havde bedet om Tilladelse til at skrive et Brev til Ane Peders- datter, hvilken Tilladelse var bleven ham meddeelt, og Arrestforvareren i den Henseende underrettet om, at han maatte forsyne ham med Skrivematerialer. Af de fremkomne Breve blev Klagen til Amtet fremlagt for at medfølge Forhøret. Brevet til Arrestantens Søster fandtes derimod at være af ligegyldigt Indhold. - Den tilførte Forklaring blev oplæst for Deponenten og af ham ratihaberet. Dommeren bemærkede, at det allerede var silde paa Aftenen, hvilket hidrører fra at Forhøret paa Grund af andre uopsættelige Forretninger først kunde paabegyndes Eftermiddag. Forhøret blev derpaa udsat til imorgen. Sluttelig bemærkes at Sognefoged Jens Knudsen og Contorist Bjørn havde været til Stede ved nærværende Forhør. Retten hævet. Hunderup Som Vidner:Jens KnudsenBjørn.
EVEN
Sensitive:0 1842.04.15 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843 LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769 No. 45/1842. Aar 1842, den 15. April blev Politiret sat paa Tingstedet i Herning og betjent af Politiedommeren i Overvæ- relse af Vidnerne Bjørn og Jørgen Pedersen hvor da Forgøret No. 45/1842 blev continueret. For Forhøret blev fremstillet Arrestanten Niels Christian Andersen løs og ledig. Efter Formaning til Sandhed afgav han følgende Forklaring: Han sad i Arrest med Arrestanten Jens Peder Jørgensen, men han forsikrer, at han ikke har havt mindste Kundskab om dennes Undvigelse. Han gik tidligt til Sengs den Aften, og han havde allerede lagt sig, da Arrestforvareren bragte dem deres Brød, dog var han endnu vaagen. Jens Peder Jørgensen var derimod oppe og tog imod Brødet gjennem Lemmen, men kort efter gik han ligeledes til Sengs. Han sov strax ind og mærkede fra den Tid af ikke til det allermindste, men blev ved at sove, indtil Arrestforvareren ud paa Natten kom ind i Arresten og kaldte paa ham, ved hvilken Leilighed han først erfarede, at Jens Peder Jørgensen var undveget. Han har slet ikke hørt Jens Peder Jørgensen forud udlade sig med, at han havde sligt i Sinde, og han har ligesaalidet seet ham foretage sig noget, som kunde have vakt Mistanke hos ham i saa Henseende. At der var Brædder løse i Sidepanelet i Arresten har han ikke mærket noget til. Han har ei heller seet hverken Jens Peder Jørgensen eller nogan anden af Arrestanterne i Be- siddelse af Knive eller andre Redskaber. Han nægter fremdeles at have havt nogen Kundskab om at Fyrst havde til Hensigt at bryde ud. Han har ikke mærket til, at Fyrst eller nogen anden har skaaren Hul paa Loftet og han er aldeles uvidende om, at Fyrst forleden Aften giorde Forsøg paa at undvige. Det første han mærkede, at der var noget paafærde var da Dommeren selv kom ind i Arresten, hvorved han vaagnede. Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet, hvorpaa han igen blev afgivet til Arresten. Derefter blev fremstillet Arrestanten Niels Kieldsen løs og ledig. Han blev formanet til Sandhed og forsikrede derefter, at han ikke har havt nogensomhelst Kundskab enten om Jens Peder Jørgensens Undvigelse eller Fyrsts Forsøg herpaa. Førend Jens Peder Jørgensens Undvigelse sad han i den af de underste Arrester, som er under den Arrest, hvori Fyrst og Jens Peder Muus sad. Han mærkede nok dengang, at der var en liden Aabning i Loftet, hvor gjennem de kunde tale ned til ham, men da han især i den senere Tid er blevet meget tunghør, har han ikke kunnet høre, hvad der blev sagt. Dette Hul var langagtigt og saa stort, at en Finger kunde stikkes der ned igjennem, men hvorledes det er kommen der, veed han ikke, da det allerede var der, da han kom ind i Arresten. Det tilførte blev oplæst og ratihaberet. Igjen afgivet til Arresten. Fra Arresten blev dernæst afhentet Arrestanten Jens Pedersen Muus og fremstillet for Retten løs og ledig. Han blev formanet til Sandhed og forklarede derpaa følgende: Han sad tilligemed Fyrst i den ene af de øvre Arrester, og ved Siden af dem sad Niels Christian Andersen og Jens Peder Jørgensen. Den Nat Jens Peder Jørgensen undveg, blev de vækket af en Tummel oven over dem paa Loftet. Fyrst vaagnede først og kaldte paa ham. I Begyndelsen faldt det dem ikke ind, hvad det kunde være, men da de derpaa tydeligt kunde høre, at der blev revet i Taget, formodede de strax, at det maatte være nogen, som vilde bryde ud. De raabte gjentagne Gange saa høit de kunde paa Niels Christian Andersen og Jens Peder Jørgensen, og da de ikke fik noget Svar, antoge de, at det var dem begge, som var i Færd med at bryde ud. Fyrst tog derpaa sin eene Træeskoe og slog med paa Døren for derved at vække Arrestforvareren, som ligger underneden. Pigen, som har sit Værelse ligeledes underneden, men nærmere deres Arrest, blev først vækket, da de hørte hende reise sig og gaae ud af Døren, formodentlig for at kalde paa Arrestforvareren, og strax efter kom Arrestforvareren derop. Imidlertid hørte de det vedblivende at rive løs paa Taget, og i det Øjeblik de hørte Arrestforvareren komme gaaende underneden hørte de tillige et Dump, som de formodede var den Undvigende, som sprang ned fra Grundmuren. Arrestforvareren satte derpaa Niels Christian Andersen ind i en af de underste Arrester, hvorefter han og Fyrst ligeledes blev fløttede ned. Han nægter paa det bestemteste at have havt nogen Kundskab om, at Jens Peder Jørgensen havde i Sinde at undvige, og han veed ikke mere herom end hvad han nu har forklaret. Han har aldrig seet nogen af Arrestanterne i besiddelse af Knive eller andre Redskaber ligesaalidet som han selv har været i Besiddelse af saadanne. Han nægter ligeledes at have havt nogen Kundskab om Fyrsts Forsøg paa at undvige. Hullet i Loftet, hvorigjennem Fyrst skal være krøbet, saae han nok Dagen efter, da han hjalp Arrestforvareren med at giøre reent i Arresten, men hvorledes dette Hul er kommet der, veed han slet ikke. Saa længe han sad med Fyrst oven over, var det der ikke, derimod var der et lidet Hul i Loftet saa stor at omtrent en Finger kunde stikkes ned derigjennem, men dette Hul var der allerede, da han blev sat ind i denne Arrest. Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet, hvorpaa han igjen blev afgivet til Arresten. Fra Arresten blev afhentet Arrestanten Fyrst og fremstillet for Retten løs og ledig. Han blev formanet til Sandhed og forklarede derpaa følgende: Han benægter paa det bestemteste at have havt nogen Kundskab om at Jens Peder Jørgensen vilde undvige. Hiin Nat, da Undvigelsen fandt Sted vaagnede han ved en Tummel paa Loftet oven- over, hvorpaa han kaldte paa sin Medarrestant Jens Pedersen Muus, og da de derefter kunde høre, at der blev revet i Taget oven over dem, formodede de strax, at det var nogen der vilde bryde ud. De raabte derpaa paa de 2 Arrestanter, som sad ved Siden af, Niels Christian Andersen og Jens Peder Jørgensen, men de fik intet Svar. Han tog derpaa sin ene Træeskoe og bankede paa Døren for at giøre Allarm, hvorved Arrestforvarerens Pige, som ligger underneden, vaagnede, og denne kaldte derpaa paa Arrestforvareren. Just som de hørte Arrestforvareren komme op til dem, hørte de tillige et Dump, som de formodede som de formodede var den Undvigende, der sprang ned paa Jorden. Da Arrestforvareren kom op, blev de fløttede underneden, først Niels Chr. Andersen og senere Jens Pedersen Muus og Komparenten. Med Hensyn til hans eget forsøg paa at undvige afgav han følgende Forklaring: Det var først efterat han var bleven fløttet til en af de nederste Arrester, at Tanken om at bryde ud faldt ham ind, og da han under Sengen i Arresten fandt en Foldekniv, beskuttede han at bane sig Vej gjennm Loftet med denne. Mandag Eftermiddag begjyndte han at overskiere et af Loftsbrædderne og efter at have arbejdet derpaa omtrent i 3 Timer havde han udskaaren en saa stor Aabning, at han kunne krybe derigjennem. For at naae op til Loftet, stablede han Sengeklæderne op i Sengen og satte Natspanden oven paa disse, og ved at staa paa denne kunde han naae op til Loftet. Forøvrigt foregiver han, at det slet ikke var hans Hensigt at undvige, hvorimod han blot agtede at gaae til Ringkjøbing for at afgive en Klage til Amtmanden over den Behandling han havde nydt i Arresten. Efter at have røgtet dette Ærinde var det hans Agt at vende tilbage igien. Den af Arrestforvareren afleverede Kniv blev Arrestanten foreviist og han vedgaaer at det var den han fandt under Sengen i sin Arrest og hvormed han skar Hul i Loftet. Han blev fremdeles foreholdt den i hans Klæder fundne skrivtlige Klage, hvilken han vedgaaer at have skreven. Da han havde faet Tilladelse til at skrive et Brev til Ane Pedersdatter, hvortil Arrestforvareren forsynede ham med Skrivematerialerne og et Ark Papir, brugte han det halve Ark heraf til Klagen. Denne skrev han Mandag Formiddag, samtidig med Brevet til Ane Pedersdatter. Brevet afleverede han til Arrestforvareren, men Klagen beholdt han tilbage, dog foregivende han at have underrettet Arrestforvareren om, at han havde skrevet Klagen og at have forlangt af denne at han skulde adspørge Dommeren om den maatte afgaae til Amtmanden, hvilket Arestforvareren ogsaa lovede, men da han derpaa tilføiede, at det vel ikke hastede saameget, da Posten først afgik Kl. 7 om Aftenen, faldt det ham ind, at Arrestforvareren mueligvis slet ikke vilde udføre hans Ærinde, og han besluttede derfor ved Hjælp af Kniven, som han havde fundet under Sengen om Formiddagen at skiære Hul p0aa Loftet for derigjennem at undvige og selv overbringe sin Klage. Hvad klagens Indhold angaaer, da indrømmer han vel at Maden er upaaklagelig, men han mener Portionerne ere for smaae. De faaer kun een Potte Formad foruden Eftermaden, men i andre Arrester faaer de to Potter Formad. Ligeledes mener han, at de burde have Smør paa deres Brød, i det mindste om Formiddagen. Endelig troer han ogsaa at være beføiet at besvære sig over, at Arrestforvareren har givet ham Prygl. Dette skete Løverdagen forud paa den Dag de havde ført Klage over Middagsmaden, i hvilken Anledning Dommerens Fuldmægtig havde været tilstæde for at see paa Maden. Da de efter Middag som sædvanlig skulde ud i Gaarden lod Arrestforvareren ham først [komme] ud, men ene, og da han havde været udei det høieste et Qvarteers Tid befalede Arrestforvareren ham atter at gaae ind, hvortil han indvendte, at han syntes det var for kort Tid, han havde været ude, men derpaa trak Arrestforvareren en Tamp frem, som han havde i sin Lomme og gav sig til at prygle ham og slog ham om paa Gulvet, da de var kommen ind Gangen, hvorved han slog sit Ansigt til Blods, og da Fuldmægtigen derpaa kom tilstæde gav han Befaling til, at han skulle lægges i Jern. Han nægter at have viist nogen Trodsighed eller Opsætsighed mod Arrestforvareren eller imod Dommerens Fuldmægtig ved den anførte Leilighed, og derfor mener han, at han har Grund til at beklage sig over den Behandling, som han har nydt. Det Tilførte blev oplæst og af Arrestanten vedgaaet som rigtigt, hvorefter han blev afgivet til Arresten. Dommeren maatte bemærke, at Aarsagen til, at Forhøret ikke blev continueret den 13de var, at Dommeren paa den Dag blev afhentet for at optage et Brandforhør i Tved i Aulum Sogn, hvorfra han først retournerede igaaraftes. Da der idag er Marked i Gjelleruplund, hvor Dommerens Nærværelse som Politiemester er nødvendig, blev Forhøret udsat til imorgen. Hunderup. Som Vidner:Jørgen Pedersen, m. f. P. Biørn.
EVEN
Sensitive:0 1842.04.16. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843, LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 16de April blev Polietieret sat paa Tingstedet i Herning og betjent af Politiemesteren i Overværelse af Vidnerne Niels Pedersen af Lundbye og Bjørn, hvor da Forhøret No. 45/1842 blev continueret. For Forhøret fremstoed Arrestforvarer Schubert, som paa given Anledning afgav følgende yderligere Forklaring: Deponenten ansser det ikke for usandsynligt, at Fyrst kan have udskaaret Hullet i Loftet Mandag Efter- middag, thi om Middagen, da Deponenten var i Arresten var det ikke skeet. Deponenten gav ham om Aftenen Vand Kl. mellem 7 og 8, men dette rakte han ham igjennem Lemmen. Han saae vel ved samme Leilighed ind i Arresten, og fandt intet i Uorden, men Hullet i Loftet kunde han ikke have bemærket derfra, og selv inde i Arresten vilde dette ligesaalidet have været Tilfældet, da det udskaarne Stykke naturligviis passede i Hullet og saaledes kunde dække samme. At der tidligere har været et lidet Hul i Loftet op til den øvre Arrest opdagede han nu ved den nærværende Leilighed ved at fløtte Sengen ud, men han antager ikke, at dette er giort af Fangerne, da Brættet er Vandret paa dette Sted, hvorved han formoder at Aabningen er fremkommet. Forøvrigt har han nu ogsaa opdaget et Hul i Loftet i den nedre Arrest ved Siden af den foranførte, men dette kan tydeligt sees at være giort med et skarpt Instrument, dog kan det sees af Snittet, at dette ikke er giort gandske nylig. Forhørsdommeren bemærkede med Hensyn hertil, at samlige Arrester nu paa det nøieste ere blevne eftersete, saavel ned Hensyn til Panelerne som Lofterne, og at alle de Mangler ere blevne afhjulpne. som consideres fornødne for Sikkerheden. Med Hensyn til Fyrsts Klage over de ham tildeelte Portioner Formad vare for smaae, da anseer han denne Klage for aldeles ugrundet, og det bedste Beviis herfor, meener han er, at Arrestanterne ofte ikke kunde fortære deres Middagsmad, men levner en Deel, hvilket især gjælder naar de faaer Mælkemad. Hver Arrestant faaer e 1 Potte Søbemad og dertil som Eftermad û Suul af Kiød eller Flæsk, og naar de faaer Fisk, hvilket de altid nyder, naar de faar Melkemad, erholde de vel ikke Fisken efter Vægt, men Deponenten [tildeler] dem en saa stor Portion heraf, som han efter sin Erfaring veed, at voxne Mennesker kan være tient med, og hertil desuden 1 Potte Kartofler foruden Dyppelse. Forøvrigt forsikrer han, at han nøjagtig holder sig det ham meddeelte Spisereglement efterretteligt, Af dette Reglement blev fremlagt en Gienpart til Medfølge. Dommeren bemærkede, at han har undersøgt de Potter, hvori Arrestanterne erholder deres Søbemad, og ved Maal funden at de kunne modtage omtrent 1 Potte. At Arrestanterne ikke har Smør paa deres Brød, men dette er ogsaa uden for Reglementet. Imidlertid gives hver dem dog hver et Stk. Rugbrød til Middagsmaden uden for det reglementerede 1 û Brød. Med Hensyn til Fyrsts Klage over at have faaet Prygl af Deponenten forklarer han Sammenhængen hermed at være følgende: I Lørdags klagede Arrestanterne over Maden, hvilket gav Anledning til, at Deponenten anmodede Dom- merens Fuldmægtig, da Dommeren var fraværende, om at komme hen for at see paa Maden. Denne kom strax og erklærede, at Maden var aldeles upaaklagelig. Da denne Affaire imidlertid havde sat Arrestanterne i en urolig Stemning, hvilket dog kun tydeligen yttrede sig at være Tilfældet med Arrestanterne Fyrst og Jens Pedersen Muus, og da især Fyrst er en traadsig og voldsom Person, turde Depeonenten ikke lukke dem ud i Gaarden samlede, men lod dem komme ud hver for sig. Fyrst var den første, der kom ud, og Deponenten blev hos ham i Gaarden en god halv Time. De pleie vel ellers at blive i Gaarden omtrent 3 Qvarteer hver Afdeling, men for at forkorte Tiden noget, som ellers vilde have medgaaet, befalede han Fyrst at gaae ind igjen som meldt Time tidligere end sædvanligt. Fyrst stillede sig med Ryggen op mod Muren og svarede traadsigt, men han gik ikke ind. Deponenten gientog derefter sin Befaling i en strengere Tone, men uden at han vilde adlyde. Deponenten greb derfor i hans Klæder for at trække ham ind med Magt, men Fyrst satte sig til Modværge og tog Deponenten i Brøstet, hvorved et Knaphul i hans Frakke blev næsten udrevet, og han hævede derhos den ene Arm, saa at det tydeligen kunde sees, at han havde til Hensigt at slaae. Medens Deponenten holdt ham ud fra sig med den ene Haand, greb han derpaa en Tamp, han havde i Lommen, med den anden og gav ham 2de Slag paa Ryggen, men da Fyrst desuagtet vedblev at holde ham i Brøstet, stak han atter Tampen i Lommen og ved Hjælp af begge Hænder fik han ham med Magt ført hen til Døren, hvor han stødte ham fra sig med en saadan Kraft ind i Gangen, at han tumlede om, og saaledes maatte han, efterat Fyrst var kommen op, paa samme Maade ved Magt føre ham ind i sin Arrest. Efter at dette var passeret sendte Deponenten Bud til Fuldmægtigen paa Contoiret, da Dommeren som meldt var fraværende, Mod denne, som strax indfandt sig, var Fyrst ligeledes studsig og brugte flere injurierende Udtryk, og Fuldmægtigen befalede derfor, at han skulle lægges i Jern, hvilken Befaling blev efterkommet, skiønt ogsaa dette maatte udføres med Magt, da Fyrst ligeledes her satte sig til Modværge. Forøvrigt forsikrer Deponenten, at han aldrig paa egen Haand har tilladt sig at revse nogen af Arrestanterne uden i dette enkelte Tilfælde, men her [ansaae [ham ........ ..... saa presserende] at han selv for sin egen Sikkerhed maatte gribe til dette Middel, som han vidstevar det eneste, der kunde imponere Fyrst. Han gaar heller aldrig med Tampen i Lommen, men han gjorde dette ved denne Leilighed for at have et Tvangsmiddel mod Fyrst, der hele Dagen havde ved flere [......] har viist at han var opsat paa at giøre Spektakel. Forøvrigt forholder det sig rigtigt, at Fyrst, da han afleverede Brevet til Ane Pedersdatter, yttrede at han havd skrevet noget, som han vilde have sendt med Posten, men som han ikke vilde udlevere til Deponenten, hvorimod han forlangte selv at aflevere det til Herredsfogden, dog kan Deponenten ikke erindre, at han angav, at det var en Klage, i alt Fald har Deponenten ikke lagt Mærke til disse Yttringer. Deponenten meldte det ogsaa til Herredsfogden, men denne kunne paa Grund af andre Forretninger ikke faae Leilighed til at gaae hen til Arresthuset den Dag. Forhørsdammeren attesterede Rigtigheden af det sidst anførte. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Forhøret udsat til i Eftermiddag. Hunderup Som Vidner:Niels Pedersen, m. f. P.Bjørn. - - - - - 1842.04.16. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843, LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 16de April blev Politieret sat paa Tingstedet i Herning og betjent af Politiemesteren i Overværelse af Vidnerne Niels Pedersen af Lundby og Bjørn, hvor da Forhøret No.45/1842 blev continueret. For Forhøret fremstod Arrestforvarerens Tjenestepige Anne Margrethe Christensdatter, som efter at være formanet til Sandheds Udsagn afgav følgende Forklaring: Natten mellem Fredag og Lørdag blev hun vækket ved en stærk Banken oppe fra en af de øvre Arrester. Hun raabte op til dem, hvad der var paa Færde, og een af den, hun kunde paa Stemmen høre, det var Fyrst, svarede, at der var Een i Færd med at bryde ud, samt bad hende om at kalde paa Arrestforvareren. Hun stoed øjeblikkelig op og tændte Lys og gik derpaa ind for at kalde paa Arrestforvareren. Denne var allerede blevet vækket ved Tummelen og var ifærd med at staae op, da hun kom ind. Hun fortalte ham, hvad hun havde erfaret, og han ilede strax op til Arrestanterne. Hun gik imidlertid efter Arrestforvarerens Befaling hen til en af Naboerne for at laane en Løgte og tillige for at kalde Folk sammen til Assistance. Da hun var kommen tilbage med Løgten, var Arrestforvareren atter kommen ned og han undersøgte derefter ved Hjælp af Løgten over Grundmuren Arrestgaarden, ved hvilken Undersøgelse han erfarede at den Undvegne havde brudt Hul paa Taget, hvorigjennem han altsaa maatte være flygtet. Den paafølgende Mandag mellem Kl. 11 og 12, medens Arrestforvareren endnu var oppe, og hun sad inde hos ham i Stuen, hørte de en Tummel paa Loftet. Arrestforvareren sprang strax op og undersøgte med Lyset Fyrsts Arrest og opdagede da at Fyrst var sluppen op paa Loftet. Han ilede derpaa strax udenfor og posterede sig ved den østligste Ende af Arresthuset for at passe paa, at Fyrst ikke skulde slippe ud igjennem Hullet paa Taget, hvorfor han befalede hende at bringe ham hans Bøsse og hwente Naboerne Jens Andersen og Anders Muurmester til hans Assistance. Da den fornødne Assistance var kommen tilstede blev Loftet undersøgt og Fyrst grebet der, hvorpaa han blev sat ind i en anden Arrest. Hun forklarede fremdeles, at i Mandags efter Middag, da hun stoed inde i Arrestforvarerens Stue, hvor Vinduer vender ud til Arrestgaarden, hørte hun, at Arrestforvareren, som var ude i Gaarden med Fyrst, sagde til denne at han skulle gaa ind igjen. Hun blev herved opmærksom og saae ud af Vinduet. Hun saa da, at Fyrst greb Arrestforvareren i Brøstet, hvorefter denne trak en Tamp frem af sin Lomme, hvormed han gav ham et Par Slag paa Ryggen, men Fyrst vedblev alligevel at holde Arrestforvareren i Brøstet, og denne greb derpaa fat paa Fyrst med begge Hænder og stødte ham ind i Gangen. Hun hørte derhos Fyrst skjældte og brugte Mund. Hun kunde vel ikke høre alt, hvad han sagde, men hun hørte dog, at han sagde du til Arrestforvareren og skjældte ham ud for en Dreng. Efterat de var kommen ind i Gangen saae hun ikke, hvad der videre passerede. Efterat det Tilførte var bleven oplæst for Deponentinden, berigtiger samme, at hun ikke dengang hun laante Løgten tilkaldte Folk til Assistance, da hun ikke dertil var bleven befalet. Dette var derimod kun Tilfældet den Aften, da Fyrst ville indvige. Forøvrigt ratihaberede hun det Tilførte, og erklærede derhos, at hun var villig til at bekræfte samme med sin Eed, hvorpaa hun aftraadte. Fra Arresten blev afhentet Arrestanten Fyrst og fremstillet for Retten løs og ledig. Han blev med Hensyn til sit Forhold i Arrestgaarden i Mandags Eftermiddag foreholdt Arrestforvarerens og hans Piges afgivne Forklaringer, men han erklærede disse for aldeles usandfærdige. Han vedbliver at benægte at have viist nogensomhelst Traadsighed eller Opsætsighed enten i Ord eller Gjerning, og han vedblev med denne Benægtelse, uagtet at saavel Arrestforvareren som hans Tjenestepige i hans Paahør gjentoge Forsikringen om, at deres Forklaring var aldeles overensstemmende med Sandheden og at de derfor baade kunde og vilde bekræfte samme med deres Eed. Arrestanten blev derpaa atter afgivet til Arresten. Derpaa blev fremstillet Arrestanten Jens Pedersen Muus løs og ledig, som efter Formaning til Sandhed for- klarede: I Mandags Eftermiddag hørte han fra siin Arrest, som vender ud mod Gaarden, at Fyrst forlangte af Arrest- forvareren at maatte blive længere ude, hvilket Forlangende blev fremsat som en Bøn, og ikke paa nogen traadsig Maade. Dette gav Anledning til, at han stillede sin Natspand under Vinduet og steeg op paa den for at see ud i Gaarden. Han saae da, at Arrestforvareren trak en Tamp ud af sin Lomme, hvormed han gav Fyrst 2 Slag over Ryggen, men han saae ikke at Fyrst tog Arrestforvareren i Brøstet, derimod hørte han, at Fyrst sagde til Arrestforvareren, at han ikke maatte slaae ham, da han nok vilde gaae ind godvilligt. Han hørte ikke, at Fyrst brugte Mund eller Skjældsord mod Arrestforvareren, navnligen ikke, at han sagde Du til ham eller skjældte ham ud for en Dreng. Hvad der ellers videre passerede, ved han ikke, da han derpaa steeg ned af Spanden igien, hvilket han efter Foregivende giorde, fordi han ikke vilde se meere af hvad der passerede. Det tilførte oplæst og ratihaberet. Igien afgivet til Arresten. Derpaa blev afhenten og fremstillet løs og ledig Arrestanten Niels Christian Andersen, som afgav Forklaring Ord til Andet overensstemmende med foregaaende Arrestant, kun med den Forandring, at han nok kunde høre Fyrst bruge Mund og talte i Vrede, men han kunde slet ikke høre, hvad det var han sagde. Han blev derpaa atter afgivet il Arresten. Endelig fremstod Arrestforvarer Schubart, som paa Anledning yderligere forklarede, at det forholder sig rigtigt, som hans Pige har udsagt, at Fyrst under Affairen i Gaarden sagde Du til ham og skjældte ham ud for en Dreng. Aarsagen hvorfor han ikke har angivet dette under sin Forklaring var fordi han ansaae dette for noget reent personligt, der ikke egentlig vedkom Sagen. - Han aftraadte og Forhøret blev derpaa sluttet for i Udskrivt at tilstilles Amtet. Hunderup Som Vidner:Niels Pedersen m. f. P. Biørn.
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1842.06.08 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.4521 Aarligt No:89 Rulle No.:433 Fangernes Navne:Jens Pedersen Muus af Hammerum Herreds Arrest. Hvor født:Hemmet Sogn, Nørre Herred, Ringkiøbing Amt Sidste Opholdssted:Taastrup Sogn Naar indkommen.1842, d. 8de Juni Hvorfor:2den Gang Tyveri, 3die G. Løsgjængeri Hvor længe:2 Aar Naar løsladt og Opførsel:1844, d. 8de Juni hjemsendt Opførsel god. Straffet før:2 Gange - See No. 5262 Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:- - - Er givt?- - - Hvor mange Børn:- - - Er Confirmeret:Taastrup Religion:Luthersk Profession:Omstreifende Glarmester Alder: 29 Anmærkning:Dømt ved Hammerum Herreds Extraret d. 24. Mai 1842 approberet af Amtmand Tillisch i Ringkiøbing d. 2. juni s. A.
EVEN
Sensitive:0 se afsoningsnotatet 8.-6.-1842
EVEN
Sensitive:0