Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Sensitive:0 1786.09.03 Barnedåb Udskrift af Dejbjerg-Hanning sognes kirkebog 1717-1786 LAN C 539 - 1 Dejberg Sogn Døbte 1786 Søndagen den 10de Sept blev Nattmanden Jens Jørgensen og Hustrue Mette Andersdatter Deres Datters Daab confirmeret, som Søndagen den 3die Hujus var hjemmedøbt og kaldet Else, baaren af Stuepigen Zidsel [Gra....] fra Deiberglund. Faddere vare Niels Ladefoged, Lars Toft, Laust Jensen Sandager, Inger Sørensdatter og Laust Jensens Kone i Rabberg

Sensitive:0 Se fødselsnotatet

Sensitive:0 1787.07.01 Folketælling Udskrift fra folketællingsliste Optegnelse paa Folketallet m. v. i Deiberg Sogn i Bølling Herred, Ringkiøbing Amt den 1ste Juli 1787 Byernes og Stedernes Navne:Qvemberg1. Familie Personernes Navne:Familiepos.AlderStandErhverv, ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Jens JørgensenMand52} begge iNatmand Mette Andersdatterhans Kone41} 1ste Ægteskab Jørgen Jensenderes Søn19ugift Anders Jensendo17- - Christen Jensendo13- - Niels Jensendo 5- - Else Jensdatterderes Datter14- - Mette Marie Jensdatterdo10- - Sophie Jensdatterdo 7- - Else Jensdatterdo 1- -

Sensitive:0 1826,05,13 Retsmøde Afskrift efter Politiprotokollen. Anno 1826, den 13de Maj blev i Uglbjerghuus i Deiberg Sogn af undertegnede Politimester i Overværekse af Vitterligheds Vidner Sognefoged Jens Madsen og jens Laustsen optaget et Forhør ifølge Amtets Ordre af 27de f. M. hvorved Else Jensdatteraf Qvemberg her i Sognet skulle afhøres i Anledning af, at hun har begaaet forskjellige Leiermaal. Amtets Skrivelse med dermed fulgte Anmeldelse fra Sognepræsten Hr Pedersen blev fremlagt, æst og indlemmet saal. ## _ Fol. 180. Derefter var Forhøret bestemt atskulle være optaget i Ringkiøbing den 10de dennes, men det var Tilfældet som ved Stævnedagens Udstedelse formodedes, at bemeldte Else Jensdatter er forhindret fra at møde i Ringkiøbing, da hun har et lidet barn, som tillige er syg og svag, hvorfor Forhøret nu her optages. Den paagjældende Qvinde Else Jensdatter fremstod nu og efterat være formanet at forklare sig sandfærdig afgav paa given Anledning følgende Forklaring. Hendes navn er Else, i 40de Aar, fødr i Huset Qvemberg, som ligger paa Heden i Skiellet mellem Deiberg, Skiern og Stavning Sogne, af Nat- mandfolk, Faderen Jens Jørgensen og Moderen Mette Andersdatter, hvilke ere døde for mange Aar siden. Her var hun hos disse sine Forældre indtil hun var confirmeret, hvilket hun blev i Hanning Kirke af daværende Sognepræst Grove og hun var da omtrent 16 Aar gammel. Hun gik i Skole til forrige Sognedegn Aabye og til den nuværende Degn, hans Søn, Aaby. Efterat hun var confirmeret tiente hun i 2 Aar hos Christen larsen i Muldborg i Houer Sogn og i 4 Aar hos Ole Kirkegaard i samme Sogn, hvorfra hun kom til Gaarden Lille Sandbæk i Breining, hvor hun tiente i 2 Aar og i Begge disse Sogne sogte hun Altergang i disse 6 Aar. Imedens hun tjente sidstnævnte Sted, blev hun besvangret af Sønnen der i gaarden, Jens Olesen, og fødte et pigebarn, som nu er 15 Aar og for Tiden tiener i Skiern. Derefter var hun 2 Sommere med barnet hos sig i Gaarden Store Sandbæk i Breining og den ene Vinter til disse Sommere var hun hos Ole Smed og den anden Vinter hos Anders Kanderiis i samme Sogn, hvorfra hun kom hjem til Qvemberg Omtrent et Par Aar efter kom hun til Ramme Sogn ved Lemvig til hendes Broder Jørgen og var der en Vinter og bandt Strømper, hvorfra hun kom til Struer og var der paa mange Steder at binde Strømper, men der blev hun besvangret af en Fisker ved Navn Daniel [S...sen] og ved ham fødte Tvillinger i Jens Kiærs Hus i Gammel Deiberg her i Sognet, en Dreng og en Pige, hvilke døde, den første da han var 2 Uger, og den sidste, da hun var 7 Uger gammel. Drengen døde hos Anders Qvemberg her i Sognet, og Pigen døde hos Peder Smalhals i Lem Sogn. Da disse Børn var døde tjente hun en Sommer i Bundsbæk Mølle her i Sognet, men har forresten ingen fast Tieneste haft , men hendes Opholdssted har været hos hendes Broder Niels Jensen i Qvemberg og ernæret sig ved at spinde og binde uden offentlig Understøttelse.eller nogen til Byrde. For omtrent 5 Aar siden blev hun besvangret af Ungkarl Niels Madsen Alminde, og fødte et Pigebarn, som nu er 4 Aar gammel og hvis Navn er Mette, født i Qvemberg og døbr i Deiberg Kirke. Et Aar efter blev hun igien besvangret af bemeldte Niels Madsen og derefter fødte et Drengebarn i Johannes's Huus her paa Deiberg Hede, men døde da det var 3 Aar gammel. Endelig har hun avlet det 6te uægte Barn, et Drengebarn ved Navn Laust Christian, nu 17 Uger gammelt ved Frands Baltsersen, der forhen har været givt med hendes Søster. Dette barn er ogsaa født i Johannes's Huus og døbt her i Sognet. Alle de, af hvem hun som foranført er blevet besvangret havde lovet hende Ægteskab, og hun havde især ventet, at dette var bleven opfyldt af Hans Baltsersen, hvis første Beslutning hun ogsaa troer det var, men det blev ham desværre nægtet formedelst han forhen havde forseet sig i den Grad at det vel ingensteds maae blive ham tilladt at indgaae Ægteskab. Nu har ham forladt hende og Egnen. Dersom hun var bleven givt med ham ville hun troe at hun derved havde opnaaet mere Tilfredshed i hendes Stilling og Forfatning og vel mere over havende Dom efter Andres Anskuelse og i Andres Øjne efter hendes begangne Fejltrin, end nu, dog kan maaske tale for hende den Samqvem der var af omreisende Natmandsfolk i hendes Hiem i Qvemberg i hndes yngre Alder og senere. Endelig forklarede hun , som forhen omtalt, at da hun tiente i Houer og Breining søgte hun Altergang der, men har eller bestandig søgt Altergang her i deiberg. - Hun vedstod sin oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. - Forhøret sluttet. J Kolbye Til VitterlighedJ MadsenJ.Lauridsen. - - - o o o - - - Dokumenter fremlagt i Retten Afskrevet efter politiprotokollen. 1. Amtets procesordre. Ved at tilstille Deres Velædelhed underlagte Anmeldelse fra Sognepræsten Petersen i Deiberg maae jeg tienstlig have Dem anmodet om behagelig at optage Forhør over den deri ommeldte Qvinde Else Jensdatter til nærmere Oplysning om de af hende begaaede forskjellige Leiermaal og dernæst af samme meddele mig Beskrivelse. Ringkiøbing Amthuus den 27de April 1826 Lorentx Til den Kongl const. Herredsfoged Kolbye Paategning: Fremlagt læst og indlemmet ved Forhøret i Deiberg den 13de Maj 1826. J. Kolbye. 2. Sognepræstens Anmeldelse til Amtet. Da den ugivte Qvindesperson Else Jensdatter af natmandsslægten , der for det meste har opholdt sig i Deibeg, har havt til Daaben det 6te uægte Barn og desuden udlagt til det sidste barns Fader den for Bigamie afstraffede Frands Baltersen, som føst var givt med bemeldte Qvindes Søster Sophie Jensdatter Qvemberg, saa har jeg efter at have raadført mig med vedkommende Provst formeent ikke at kunne undlade ærbødigst dette for det høje Amt, da dette Tilfælde synes i høj Grad at opvække Forargelse iblandt Menigheden og saaledes overlade til Amtets Hørelse og bedste Foranstaltning. Deiberg Præstegaard den 22de April 1826 Ærbødigst Petersen. Til det Kongl. Amthuus i Ringkiøbing. Paategning: Fremlagt, læst og indlemmet ved Forhøret i Deiberg den 13de Maj 1826. 3. Indstævningen af Else Jensdatter. Da Amtet under 27de f. M. har anmodet mig om at optage Forhør og derved afhøre Else Jensdatter paa Deiberg Hede, saa indvarsles hun herved under Tvang efter Loven at møde her paa Kontoiret Onsdagen den 10de Maj næstk. Form. Kl. 10. for saaledes at afgive Forklaring. Bølling Herreds Kontoir i Ringkiøbing den 2den Maj 1826 J. kolbye. Dersom hun ikke skulle kunne møde, fordi hun har et lille Barn, kunne Sognefogden derom underrette mig, da jeg i saa Fald vil optage Forhøret i hendes Boepæl. Paategning: Aar 1826 den 4de Maj have vi undertegnede lovlig forkybdt denne Stævning for Niels Qvemberg, hvor ovenmeldte Else Jensdatters opholdssted nu er, da hun ej var hjemme, som lovede at underrette hende derom ved hendes Hiemkomst, hvilket herved bekræftes i Kraft af den af os som Stævne Vidner forhen aflagte Eed med vore Hænder og Signeter. J. Madsen (L.S.)C. Sandager (L.S.) Paategning: Fremlagt, læst og indlemmet ved Forhøret i Deiberg, den 13. Maj 1826. J. Kolbye. - - - o o o - - -

Sensitive:0 1829.10.21. Vidne Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 Aar 1829, den 21de October blev paa Ringkjøbing Raadstue af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Vidner Peder Tolder og Jens Jørgensen fremmet Forhør i Continuation af det den 27de og 29de Julii d. A. begyndte Forhøri Anledning af nogle forøvede Tyverier Natten mellem den 24de og 25de s. M. i nogle Haver i Stauning Sogn. Da Undersøgelse saaledes den Tid var begyndt, kunne ikke andet efter hvad derved var udkommen end falde Mistanke paa en Person, som almindelig benævnes Niels Gott og øvrige Personer, som var i Følge med ham, hvorfor der ogsaa gjentagne Gange var udsendt Folk til at eftersætte, og om mueligt at paagribe disse, men som ikke lykkedes. Det blev derfor stillet i Bero med at foretage videre indtil man saae om de ikke skulle blive at opspørge og anholde ved at der søgtes Oplysning om ad hvilke Veje de vare dragne her fra Jurisdictionen, og der indløb ogsaa nu for kort Tid siden gjennem Amtet en Skrivelse fra Justitsraad og Herredsfoged Branth i Horsens, hvorved forlangtes Oplysning om en der anholdt Person Niels Peder Hansen, som havde forklaret, at han var født i Sommersted ved Haderslev, men opdragen i Deiberg Sogn, og da Sognefogden i Deiberg ved at han derom blev tilskrevet angav, at denne anholdte Person skal være fornævnte Niels Godt ved hvilket Navn han her i Egnen almindelig angives, blev dette foreløbigen tilbagemeldt. Men nu er indløben en Skrivelse fra Amtet af 16de dennes med deri paaberaabte Skrivelse fra Justitsraad og Herredsfoged Brandt, efter hvilken sidste Skrivelse den Anholdte nægter at være den, som Sognefogden har udgivet ham for eller at have forøvet de ommeldte Tyverier i Stauning eller nogensinde at have begaaet Tyverie. Disse 2de Skrivelser indlemmes saalydende ## - Fol ---. Derefter blev nu udstædt Stævninger til i Dag og endeel Beboere af Deiberg og Stauning Sogne indvarslede at møde, hvilke nu vare mødte. Stævningerne bleve fremlagte og indlemmede saalydende. ## - Folio ---. Af de indstævnede fremstod nu Gaardmand Christen Marcussens Kone Inger Marie Christensdatter af W. Raberg i Deiberg Sogn, som efter af være formanet at følge Sandhed og given fornøden Anledning efter hvad som af en Deponentinde ved Forhøret den 29 Juli sidstl. er angivet, forklarede: At Niels Godt, som han skal have angivet for Christen Engsigs Kone i Sortekroe deri Sognet, har bekommet Lærret af Dep. til en Rygpose og ventede sig tillige mere af hende, er ganske urigtig og aldeles ikke noget derved. Dep. veed, at den Person, som hun kalder Niels Godt, hvilket Navn han egentligt kjendes under her i Egnen, hedder med fulde Navn Niels Peder Hansen, hvorpaa hun veed saameget bedre Rede, som hans Forældre, som nu ere døde, boede i endeel Aar i et Huus i Nærheden af hendes Hjem og hvor han var hjemme hos Forældrene. Hun har nok hørt, at han har løbet omkring i Følgeskab med Omløbere, men hun troer ikke det har været det sidste Par Aar, men forresten er der ikke hende noget bekjendt om ham. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igjen fremstod Jens Madsen, Sognefoged i Deiberg, som efter at være formanet at følge Sandhed og paa given Anledning afgav følgende Forklaring: Efter hvad Dep. har hørt fortælle strax efter, at de ommeldte Tyverier i nogle Haver i Stauning var begaaet samt hørt forklare ved de Forhør han i den Anledning forhen har overværet, skal der være kommet 2 Mands- og 2 Qvindespersoner i Følgeskab samme Morgenen meget tidlig som Tyverierne skulde være forøvet om Natten, ind i Niels Qvembergs Huus paa Deiberg Hede, hvoriblandt Niels Godt eller med fulde Navn Niels Peder Hansen skal have været. Ligeledes senere været seet i Jens Kiærs Huus deri Nærheden samme Dag, saavelsom og i Gaarden Sortekroe der er dèr i Nabolaget og skal have været samme Dag. Den Paagjældende Niels Peder Hansen eller her kaldte Niels Godt skal, hvilket han nok ogsaa selv har angivet, være født i Sommersted ved Haderslev og det er Dep. bekjendt at han kom som Barn med Forældrene til et huus paa Kongensholm Mark i Deiberg Sogn, hvor han blev opdragen, men da Faderen for endeel Aar siden døde, gav Moderen, som ogsaa nu sidste Aar er død, sig til at løbe i Landet og tog Sønnen med sig. Det sidste Dep. veed om ham er, at han Nytaar 1828 blev transporteret til Deiberg Sogn fra Hammerum Herred, hvor han nok var behandlet som Omløber og Betler. Sognet var ham nu til Hjelp, forsaavidt han ikke var i Stand til at ernære sig selv, og Deponenten veed, at han flere Gange i mindste 2 Gange fik Penge Understøttelse hos Præsten, men da han skulle være kommen der igjen i samme Hensigt, blev han borte, hvorfor han blev efterlyst i Deiberg og Lemb Sogne, men man hørte ikke siden til ham før nu, han er anholdt i Horsens. Dep tillagde, at det som gjorde Niels Godt og øvrige Medvandrende mistænkelige, da de bleve sete efter Tyverierne i Stauning, var, at de, efter hvad der blev fortalt, skal have bragt noget Lærred med sig, og der blandt andet var stiaalet Lærred i Stauning. - Dep. vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endvidere fremstod Niels Qvembergs Kone Christine Jørgensdatter af Deiberg, som efter at være given Gormaning og Anledning som de allerede Afhørte afgav følgende Forklaring: En Morgen iSommer og som efter havd Dep. senere har sluttet sig til, da hun havde faaet at vide, at der en Nat var begaaet Tyverier i nogle Haver i Stauning, maae have været Morgenen derpaa, og hun ved at det var en Løverdag Morgen, kom2 Mands- og 2 Qvindespersoner og et lille Barn førend det endnu var rigtig lyst og kaldfte ved Vinduet om de kunde komme ind, hvorpaa hun stod op og lukkede dem ind. Da de vare komne ind, spurgte hun dem om, hvorfor de kom ved den Tid, hvortil de svarede, at de kom fra Breining Sogn og at det der var forbuden at huse nogen og de derfor ikke kunde faae Huus. Dep. gjorde dem den Bemærkning hertil, at kunde de ikke faaet huus i Breining, kunde de vel blevne hjulpne dermed i Hanning Sogn, hvor hun sagde at de vel vare komne igjennem, men de svarede at da de kom til Hanning vare Folk i Seng. Hun spurgte om hvorfra de vare? hvorpaa den ene af Mandspersonerne, som var en høj Karl tog Ordet og svarede, at dersom hun hun ikke kjendte andre af dem, kjendte hun vel Niels Godt, som her staaer, idet han pegede paa denne. Niels Godt sagde nu, at han havde været der i Qvemberg engang før, at hun nok havde seet ham engang, ikke sidste, men forrige Vinteri Deiberg Præstegaard. Begge dele hun ogsaa erindrede og saaledes fandt at have seet ham før. Niels Godt er middelmaadig af Vext, rødladen af Ansigt, har mørkt Haar og middelmaadig af Legemsbygning. Hvem den høje Mandsperson var, veed hun ikke. Denne var som nysmeldt høj, blegagtig af Ansigt, havde en krum Næse og saae halvaldrende ud, men kan forresten ikke angive flere Kjendemærker paa ham. De 2de Qvindespersoner var hende ogsaa ubekjendte, den ene saae ud til at være aldrende, men den Anden at være ung. Denne Sidste var det som havde Barnet. Hun saae ikke, hvorfra de komeller hvorhen de gik, thi da de vare komne ind af Døren igien skuddede hun for denne og gik i sin Seng. De vare nogenm Timer der i Huset og gjorde ingen Begjæring enten om at faa Huus eller noget at leve af, men de spurgte hende, og hun troer det var den høje Mandsperson, men kan ikke sige det tilvisse, om hun ville kjøbe noget, og da de videre indbyrdes havde talt sammen, kunde hun høre at det var Lærred, hvortil hun svarede nej. Det kommer hende for, at de havde 2 Poser med noget i, og hun kan bestemt sige Een, men de åbnede ikke for dem derinde og fik derfor ikke at se, hvad de indeholdt, og Andet saae hun ikke, at de havde med sig derinde, men om de havde noget udenfor veed hun ikke. De talte ikke om, hvor de ville hen derfra, men spurgte om Søren Riber, som boer der i Nærheden var hjemme, hvortil hun gav det Svar, at hun ikke troede han var hjemme, med mindre han var kommet hjem Aftenen før. Samme Dag spurgte Dep. sin Søster, Søren Ribers Kone, om de havde været der, men hun sagde nej. Hendes Mand var ikke hjemme den omhandlede Morgen, men hans Broder Christen Kahnberg fra Herning Bue og Sogn i Hammerum Herred var der den Nat eller Morgen paa sin Rejse til sin Søn i Bork Sogn. Forresten var Ingen i Huset uden hendes og hendes Mands smaae Børn. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endelig fremstod Huusmand Jens Kiers Hustru Mette Pedersdatter af Vognberg i Deiberg Sogn, som blev forelæst Anne Cathrine Pedersdatters og sin egen Forklaring i Forbindelse dermed ved Forhøret den 27. Juli som hun for sit Vedkommende vedblev uforandret, hvornæst hun paa given Anledning ced yderligere forklarede Følgende: At Niels Godt gav hende de i Slutningen af hendes forrige Forklaring ommeldte 3de Dele, nemlig 1 prikket Tørklæde, 1 lille Krave og nogle Haghatte, af de sidste saavidt hun husker 5 Stykker, kom deraf, at hun sagde til ham og Medvandrende, at hun syntes at have faaet for lidt for det dem overladte Brændeviin mod hvad Anne Cathrine Pedersdatter havde faaet for Vuggen, of den høje af Mandspersonerne, altsaa egentlig ikke Niels Godt, men som blev nævnet ved forrige Forhør som den der saa at sige var Formanden blandt dem og man paa en Maade betegnede dem alle ved at nævne ham, gav hende derpaa disse 3de Dele. Niels Godt, hvis Signalement hun angiver ligesom forrige Deponent , har hun kjendt i flere Aar, baade derfra at han forhen har været i hendes Huus og fra at han har været hos sine Forældre i et Huus paa Kongensholm Mark for endeel Aar siden. Hun veed, at hans Fader hedte Hans, men hun kjender ikke Sønnen under andet Navn end Niels Godt, de andre vare de som hun ikke kjendte noget til eller veed hvem var. Slutteligen tillagde hun, at da hun ikke kunde blive frie for at overlade disse Folk det ommeldte til Forfriskning maatte hun igjen tage de ligeledes angivne Dele til Vederlag derfor, men hun anseer ikke de sidste mere værd end det Første. Da de kom der om Morgenen og de bleve udspurgte , hvorfor de kom saa tidlig, svarede de, at de havde godt ved at komme tidlig, som ingen Seng havde været i og fortalte videre at de havde faaet Logie et Sted i Breining paa en Tid da Manden dèr ikke var hjemme, men da han kom hjem, jagede han dem bort efterdi de ikke kunne betale Bøde han efter Bestemmelse i Sognet var ifalden for at husse dem. Efter hvad Dep. har hørt tale om de forøvede Tyverier i nogle Haver i Stauning, skal det have været Morgenen efter at dette var skeet, at disse Folk var i hendes Huus. Hun vedstod sin oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endnu fremstillede sig Else Qvemberg af Deiberg Sogn, som efterat være formanet og givet Anledning som de forrige afhørte afgav følgende Forklaring: Dep. var en Dag i Sommer, og nemlig den Dag, da endeel af Hans Kragsigs Gaards Bygninger i Skjern Sogn afbrændte af Lynild, hvilket udfandtes at være Løverdagen den 25de Juli d. A., i Jens Kiærs Huus paa Vognbjerg om Eftermiddagen, paa hvilken Tid 2de Mands- og 2de Qvindespersoner kom derind medhavende et lidet Barn, som det ene af Fruentimmerne Bar. Af Mandspersonerne kjendte hun den Ene, so var Niels Godt, hvis Signalement hun angav ligesom de forhen i Dag Afhørte have angivet, eller hans fulde Navn Niels Peder Hansen, hvis Fader hedte Hans og tilligemed Moderen boede i et Huus på Kongensholm Mark, men er begge døde, og kjender hun ham saaledes fra hans Ophold i Deiberg Sogn. Den anden Mandsperson var højere end Niels Godt, og hun angav hans Udseende og Statur ligesom forhen her i Dag er angivet, men han var fremmed for hende som en Person hun ikke kjendte Ligesom hun ejheller kjendte Fruentimmerne, hvilke vare lave af Vext og saae ikke ud til at være aldrende, men hun bemærker, at hun ikke saae meget til dem, da hun gik derfra lidt efter at de vare komne ind. Hun saae ikke, at de havde noget med undtagen en lille Pose med noget i, som Niels Godt bar under sin ene Arm. - Det eneste hun hørte af dem, medens hun var der, var at de begiærte af Jens Kiærs Kone at blive der om Natten, men hvortil denne svarede nej, at hun ikke kunde have dem. Siden saae hun ikke noget til denm eller veed hvor hen de bleve af. Dep. aftraadte efter at have vedstaaet sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel. Nu bleve de Indvarslede fra Stauning Sogn, hvilke vare de, som bleve bestiaalne den oftommeldte Nat nemlig Natten mellem 24de og 25de Julii d. A., fremstillede til Afhørelse hver for sig i følgende Orden, først fremstod Gaardmand niels Nielsen Halbye. som efterat være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: En nat nu i sidste Sommer 14dage til 3 Uger efter Ste Hansdag blev der et Par Hestedækkener borte fra hans Gaard, hvortil Porten stod aaben og desuden var en aaben Indkjørsel mellem Vaaningshuset og Nørre Huus. Det ene, et halvslidt Dækken stribet ved Siderne og Enderne med hans Navn paasyet med Bogstaverne N. N. og nok ogsaa tillige H. B. Det Andet var et gammelt Hølsklæde, som var i Stykker og havde nu været brugt til at svøbe om Høeleerne. Han formoder at disse Dele saaledes ere stiaalne, men er noget, hvorom han ikke kan give videre Oplysning.De kunne være af Værdi 4 Rbs. Der havde ikke nyelig været seet omreisende Folk der og veed ikke Nogen, som han kunde have mistænkt. - Aftraadt. De Øvrige, nemlig Christen Mortensen, Niels Jensen og Hans Christensen mødte ikke, men for den Første mødte hans Fader Morten Østerbye og for den Anden hans Pleiesøn, men som ikke kunde træde istedet for de egentlig Bestiaalne, og den 3die lod melde Forfald, hvorfor der saaledes vil blive føjet anordningsmæssig Foranstaltning til de egentlig Paagjældendes Afhørelse, af hvilke det endnu bemærkes, at Niels Jensen lod anmelde, at han var syg. Slutteligen tilføjes, at der desuden ere til Afhørelse Sognepræsten Schaarup eller dennes Kone, men som forud vides ikke kunde møde og endelig Gjordemoder Trine Holbæk, hvem det blev tilladt at vorde afhørt paa samme Sted som Vedkommende i Præstegaarden, da hun ikke vel kan forlade Sognet. Forhøret for i Dag sluttet. J Kolbye Vidner: Peder TolderJens Jørgensen.

Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Folketællingen 1834 i Dejbjerg sogn Mikrofilm Fkr 1834, mikrokort nr 603 DDA CD DDD 2002:4 Optegnelse på Folketallet m. v. i Deiberg Sogn i Bølling Herred, Ringkjøbing Amt den 18de Februar 1834. Byernes og Stedernes Navne:Wognberg Hede et Huus 46. Familie NavnAlder StandErhverv, Næringsvei, Titel ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Ane Marie Nielsdatter66EnkeAftægtskone Niels Nielsen34ugiftHendes Søn, Muurmester Niels Bendsen10ugiftHendes Barnebarn Else Jensdatter49ugiftInderste, Almisselem} Ogsaa af } de saakaldte Mette Nielsdatter12ugift} hendes Børn,} Natmands- Laust Christian Farandsen 8ugift} forsørges af Fattigvæsenet} folk

Sensitive:0 1837.05.27 Vielse Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1834-1850 LAN C 539 - 05 Copulerede. Lbnr.:4 Brudgommens Navn, Stand, Haandtering og Bopæl:Enkemand Frands Baltsersen af Vildberg Sogn, 54 Aar har havt de naturlige Kopper. Brudens Navn, Stand, Haandtering og opholdssted:Pige Else Jens datter i Qvemberg, 51 Aar, har havt de naturlige Kopper Forlovernes NavneGdmd. Christen Elkjær af Deiberg Gdmd. Anders Vrads af Do. Vielsesdagen:1837, 27. Mai Vielsesstedet;i Kirken Anm.: Tillysning fandt Sted.