Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Niels FrederiksenAge: 67 years18081875

Name
Niels Frederiksen
Surname
Frederiksen
Birth
Type: BIRT
May 15, 1808 27
Shared note:
Sensitive:0 1808.05.11 Fødsel Udsskrift af Veggerby sogns kirkebog 1740-1811 LAN C 168 - 01 Føde. 1808 Dca Cantate, den 15de Maii Omløbende Natmands Qvinde Anne Sophie Clemensdaatter, indkommen til Løngsøe, en Søn Niels, født den 11te Maii og Døbt ommeldte 15de Maii. Udlagt til Barnefader Natmand Friderick Fridericksen. Fruent. Faddere: Caroline Margrethe Hansen, Stuepige udi Kicheterp Præstegaard, som bar barnet, og maren Moustdaatter, ibidem, som gik med, Mands Faddere: Niels Sørensen Aulskarl i Kircketerp Præstegaard, Lars Nielsen ibidem og Anders Nielsen i Bradsted.
Christening
Type: CHR
May 15, 1808
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
MarriageIngeborg ClemmensdatterView this family
Type: MARR
yes

Birth of a sisterMarie Frederiksdatter
Type: BIRT
from January 1, 1814 to January 1, 1815 (Age 5 years)
Shared note: Sensitive:0
Birth of a brotherFrederik Frederiksen
Type: BIRT
January 11, 1817 (Age 8 years)
Shared note:
Sensitive:0 1817.01.11 Fødsel Udskrift af Kornum sogns kirkebog 1814-1844 LAN C 182 A - 04 Fødte mandkiøn. Aar og Lbnr.:1817 - 1 Aar og Datum:1817. 11. Januarij Barnets fulde navn:Friderik Daabs datum, hjemme eller i Kirken:12te Januarij Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og bopæl:Omvandrende Natmand Friderik Frideriksen og Kone Ane Sophie Klemensdatter Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Konen Mette Jensdatter Konen Ane Marie Jensdatter Ungkarle Krestian Laursen Laues Povelsen og Kresten Krestensen, alle af Kornum.
Christening of a brotherFrederik Frederiksen
Type: CHR
January 22, 1817 (Age 8 years) Age: 0 years 0 months 11 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Birth of a brotherPeder Carlsen Frederiksen
Type: BIRT
May 13, 1821 (Age 12 years)
Shared note:
Sensitive:0 1821.05.13. Fødsel Udskrift at Bjørnsholm sogns kirkebog 1813-1832 LAN C 194 A - 07. Fødte. Mandkjøn. Aar og Lbnr.:1821 - 5 Fødselsdagen:13. Maj 1821 Barnets fulde Navn:Peder Carsen Frederiksen Daabens Datum, Hjemme eller i Kirken:Hjemdøbt 14. Maj, Publ. 20. Maj. Forældrenes Navn, Stand Haandtering og Bopæl:Gaardmand Frederik Frederiksen og Anne Sofie Clemmensdatter, Natmandsfolk. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Grdm. Poul Jensen Thomas Nielsen Husm. Chr. Nør. Anm.- - -
Christening of a brotherPeder Carlsen Frederiksen
Type: CHR
May 14, 1821 (Age 12 years) Age: 0 years 0 months 1 day
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Baptism of a brotherPeder Carlsen Frederiksen
Type: BAPM
May 20, 1821 (Age 13 years) Age: 0 years 0 months 7 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Birth of a sisterSophie Frederikke Frederiksdatter
Type: BIRT
July 4, 1822 (Age 14 years)
Shared note:
Sensitive:0 1822.07.04 Fødsel Udskrift af Løgsted sogns kirkebog 1813-1825 LAN C 182 A - 11 Fødte. Qvindekjøn. Lbnr.:14 Fødselsdagen:1822, 4. Juli. Barnets fulde Navn:Sophie Frideriche Daabens Datum hjemme eller i Kirken:d. 8. Juli Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Opholdssted:Omvandrende Natmand Frederich og Ane Sophie Clemensdatter gjorde Barsel i Wormstrup. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Mette Olufsdatter Karen Laursdatter Christen Laursen Peder Sørensen alle i Wormstrup Jens Christensen af Tollerup.
Death of a maternal grandfatherClemmen Frederiksen
Type: DEAT
January 18, 1826 (Age 17 years)

Shared note: Sensitive:0
Birth of a son
#1
Niels Frederik Nielsen
Type: BIRT
August 8, 1829 (Age 21 years)
Shared note:
Sensitive:0 1829.08.08 Fødsel Udskrift af Albæk Drl. Sogns kirkebog 1826-1839 LAN C 73 - 05 Fødte Mandkiøn Lbnr.:11 Fødselsdagen:1829, 8de August. Barnets fulde Navn:Niels Frederik Nielsen uægte Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Uægte, ved et omreisende Selskab under navn af Taskenspillerne Ingeborg Klemensdatter. Faderen angives at være Njels Friderichsen ved samme Selskab: Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:i Kirken 16de August. Faddernes Navne Stand og opholdssted:Tjenestpigerne Ingeborg Johanne Madsd. Karen Christensd, Tjenestekarlene Jens Xstensen Christen Laursen og Anders Laursen alle af Lyngsaae Anm.:- - -
Event from January 1, 1829 to January 1, 1830 (Age 20 years) Age: 20 years 7 months 17 days
Shared note: Sensitive:0
Birth of a daughter
#2
Sophie Frederikke Nielsen
Type: BIRT
April 21, 1838 (Age 29 years)
Shared note:
Sensitive:0 1838.04.21 Fødsel: Udskrift af Jetsmark sogns kirkebog 1830-1843 LAN C 088 A - 07 Fødte. Qvindekjøn. Lbnr.:1838 - 9 Aar og Datum:1838, den 21. April. Barnets fulde Navn:Sophie Frederikke Nielsdatte Forældrenes navne, Stand, Haandtering og Boepæl:Qvinden Ingeborg Clemmensdtter fra Hornum Sogn, hvor hun angives at være født, som ved Omløb barslede i Kaas, udlagde som Barnefader ugifte Niels Frederiksen, Blikkenslager og Glarmester af Proffession, af Veggerby Sogn. Daabens Datum, enten i Kirken eller Hjemme:døbt i Kirken den 29. April. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Huusmand Niels Andersens Kone Maren Jensdatter Pigen Mette Marie Pedersdatter Ungkarl Jens Christensen, Huusmand Jens Thomsen Hasen og Niels Pedersen, alle af Kaas. Anm.:Uægte
Christening of a daughterSophie Frederikke Nielsen
Type: CHR
April 29, 1838 (Age 29 years) Age: 0 years 0 months 8 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Event May 18, 1839 (Age 31 years) Age: 31 years 0 months 3 days
Shared note: Sensitive:0
Event August 6, 1839 (Age 31 years) Age: 31 years 2 months 22 days
Shared note:
Sensitive:0 1839.08.06 Landsretsdom Udskrift af Landsoverretten i Viborg: Domprotokol 1838-1839, LAN B 24 A - 96 Aar 1839, Tirsdagen den 6te August blev ved denne Extraret afsagt følgende Dom: No. 160/1839. Ldsovpktr. Jespersen som Actor ctr. Arrestanterne Frederik Clemmensen, Nissen Peter Rasmussen, Niels Frederiksen og Hans Rasmus Pedersen. Ifølge de i denne Sag udstedte Actionsordrer sigtes Arrestanterne Frederik Clemmensen og Niels Frederiksen for voldeligen at have overfaldet Peder Wilhelm Gjødebach paa Landeveien ved Aalborg og frarøvet han sit medhavende Tøi, samt for Løsgjængerie, og Arrestanterne Nissen Peder Rasmussen, ogsaa kaldet Nissen Pedersen og Hans Rasmus Pedersen eller Hansen, også kaldet Hans Rasmussen for Deelagtighed i det nævnte Overfald, samt ligeledes for Løsgjængerie. Efter de af samtlige Arrestanter afgivne Forklaringer have de med Overfaldet paa Peder Wilhelm Gjødebach forbundne Omstændigheder i det Væsentlige været følgende. Arrestanterne havde indfundet sig ved det i Aalborg den 26de Febr. d. A. holdte Marked, hvor ogsaa Gjødebach var tilstede, og da Frederik Clemmensen, Niels Frederiksen og Nissen Peder Rasmussen bemærkede ham der, og da de alle tre troede sig tidligere forurettede af ham, meddeelte de hinanden, hvad hver især havde imod ham og traf derpaa Aftale om at hævne dem paa ham, i hvilket Øiemed de blev enige om at holde Øie med ham, hvor han gik hen og naar han forlod Byen og befandt sig paa et afsondret Sted , hvor Ingen kunde komme ham til Hjælp eller være Vidner til, hvad der foregik, da at prygle ham. Arrestanten Hans Rasmus Pedersen var vel Vidne til, at denne Aftale blev truffen mellem de andre 3 Arrestanter, men han vægrede sig ved at deeltage i Overfaldet, idet han paaberaabte sig, at han nyligt havde været i Tugthuset og ikke igen vilde paadrage sig Tiltale. Overensstemmende med Aftalen holdt de førstnævnte 3 Arrestanter Øie med Gjødebach, indtil denne om Eftermiddagen omtrent Kl. 3 gik ud af Aalborg Byes Østerport, da saa alle 4 Arrestanter gik bagefter ham i nogen Afstand. Frederik Clemmensen gik imidlertid strax hen til Gjødebach for desto bedre at være ved Haanden, naar Overfaldet skulde forøves, og saaledes fulgtes de ad hen af Landeveien, efterfulgt af de andre 3, indtil de vare komne henimod det saakaldte Sandhuus, hvor ingen Andre paa den Tid var nærværende. Der syntes Nissen Peder Rasmussen, at det kunde være beleiligt at give Gjødebach de ham tiltænkte Prygl. og han løb desaarsag hen til Gjødebach og greb fat i Trøien oppe ved Kraven for at holde ham fast, men i det samme eller umiddelbart forinden havde Frederik Clemmensen givet Gjødebach et Slag i Ansigtet eller Hovedet med den Stok, han havde i Haanden, og medens Nissen Peder Rasmussen holdt Gjødebach, gav Frederik Clemmensen ham endnu flere Slag, ligeledes i Ansigtet eller Hovedet med Dopskoen paa Stokken, saa at denne sprang over og den nederste Ende, hvorpaa Dopsken sad, tabtes paa Veien. Det maa antages, at Frederik Clemmensen paa den anførte Maade har bibragt Gjødebach i alt tre Slag, og at han ophørte at slaa ham, da Stokken, der tilhørte Niels Frederiksen, var gaaet i Stykker, men Nissen Peder Rasmussen , der, da Gjødebach ved eet af de Slag, som Frederik Clemmensen gav ham, var ved at synke i Knæerne, havde holdt ham opreist til Stokken sprang over, trak ham ned mod Jorden og bidrog saaledes til, at Gjødebach faldt omkuld og hans Hat faldt af paa Landeveien, hvorefter Nissen Peder Rasmussen med sin knyttede Næve gav ham 2 Slag i Hovedet eller Ansigtet. Da der nu kom en Vogn til kjørende fra Byen, frygtede Angriberne for at blive opdagede og paagrebne, hvorfor alle 4 Arrestanter bortfjernede sig fra Stedet. Frederik Clemmensen tog da med sig tre smaae Kræmmerhuse eller Pakker med forskjellige Ting tilhørende Gjødebach, men han foregiver at have troet, at det var nogle ham selv tilhørende Smaapakker med forskjellige Ting han havde kjøbt i Aalborg, og at de under Angrebet vare faldne ud af hans Lomme, og skjønt der kan være nogen Tvivl om dette Udsagns Rigtighed, er der dog imod bemeldte Arrestants stadige Benægtelse at have villet berøve Gjødebach sine Ting, hvoraf Clemmensen ved Anholdelsen fandtes i Besiddelse, eller overhovedet at have havt til Hensigt at berøve Gjødebach noget af hans Gods, ikke tilstrækkelig Anledning til at antage saadant. At nogen af de andre Arrestanter skulde have havt saadan Hensigt er der heller ikke tilstrækkelig Føie til at antage, i hvilken Henseende bemærkes, at Gjødebach vel ved samme Leilighed mistede et Tørklæde, hvori han havde nogle Ærter, men at nogen af Arrestanterne skulde have sat sig i Besiddelse deraf er ikke under Sagen oplyst. Gjødebach troer heller ikke selv, at Overfaldet skete for at berøve ham hans Eiendele. Efter de af Frederik Clemmensen og Niels Frederiksen afgivne Forklaringer var den paa Enden af Stokken anbragte Dopskoe af Jern og omtrent 1 Tommer Lang, og den var forsynet med en meget spids Jernpig af omtrent en Tommes Længde. Nissen Peder Rasmussen vil derimod ikke nøie have lagt Mærke til Beskaffenheden af Dopskoen, men efter hans Forklaring vidste han dog, at Stokken var forsynet med en Jerndopskoe, og hans Udsagn stemmer ogsaa overens med Frederik Clemmensens deri, at Slagene netop blev bibragt med den nederste Deel af Stokken, hvor Dopsken befandtes. Den øvrige Deel af Stokken er kommen tilstede og den er befunden at være af Egetræe, omtrent 2 Tommer i Omkreds i den nederste Ende, hvoe Dopskoen havde siddet, og noget tykkere foroven. De Læsioner, der ved den omhandlede Leilighed tilføiedes Gjødebach, der efter hans Forklaring kom i en bevidstløs Tilstand ved de ham med Stokken bibragte Slag, saa at han ikke med Bestemthed har kunnet forklare om Alt, hvad der passerede, befandtes efter vedkommende Læge Attest af 3die Marts at bestaae i 1) et revet Saar paa den højre Side af Overkæben af 1 Tommes Længde og som aldeles adskilte Læben, 2) et Saar i den venstre Tinding af 1 Tommes Længde og Tommes Dybde og 3) et Saar på den øverste og midterste Deel af Hovedet af 1 Tommes Længde og Tommes Dybde, hvilke tvende sidste Saar dog ikke var forbundne med Blottelse eller Bekadigelse af de underliggende Been. Foruden de nævnte Saar havde Patienten faaet en betydelig Contusion i sin høire Tinding og flere mindre betydelige Excontusioner i Ansigtet, ligesom og en Tand var aldeles udslaaet af Munden og tvende andre vare trykkede ud af deres naturlige Stilling. Attesten indeholder dernæst, at det endnu dengang ikke med Vished kunne bedømmes, om Læsionerne vilde have stadelig Indflydelse paa den Saaredes fremtidige Helbred. Fra en senere Lægeattest af 13de Marts yttres, at Gjødebach nu var helbredet og at Læsionerne ikke længer med Rimelighed kunde antages at vilde blive til Skade for hans Helbred eller Førlighed. At den Aftale, der blev truffen imellem de ovennævnte 3 Arrestanter om at overfalde Gjødebach, skulde have gaaet ud paa at tilføie ham et større Onde end der virkelig tilføiedes ham eller paa at bibringe ham en Legemsbeskadigelse af en bestemt Beskaffenhed kan efter Oplysningerne i Sagen ikke antages. Det er derimod en Selvfølge, at da Overfaldet grundede sig paa en planmæssig Overenskomst uden nogen dertil af Gjødebach dertil given rimelig Anledning - hvorved bemærkes, at de af de Paagjældende omtalte formentlige Forurettelser fra en tidligere Tid ikke her kunde komme i Betragtning, og at Gjødebach mener at deres Uvillie imod ham hidrørte fra, at han, efter forhen at have hørt til Natmandsstammen eller den Klasse af Omløbere, hvortil Arrestanterne alle henhører, nu har afsondret sig fra den og er bleven Fattigfoged i Gunderup Sogn, og saaledes, da han kjender en deel af hiin Klasse, kan holde dem borte fra Sognet, saa bliver der ved Bedømmelsen af de Paagjældendes Forhold efter Forordningen af 3de Octbr 1833 at tage Hensyn til de heri for overlagte Voldsgjerninger givne Bestemmelser. Med Hensyn hertil og til Beskaffenheden af Saarene vil altsaa hvad først Frederik Clemmensens Strafskyld betræffer, hans Forhold være at henføre under Forskrifterne i Forordningens 9 sammenholdt med 3 sidste [Membrum], og naar det derhos tages i Betragtning, at Læsionerne ved at bibringes med et Redskab af den ovenbeskrevne Beskaffenhed i Hovedet, navnligen i Tindingerne og med saadan Magt, som Tilfældet har været, maa antages, hvad og Lægeattesten af 3die Marts bestyrker, fra først af have været forenede med nogen Fare for den Angrebnes Helbred, saa maa der og ved Bestemmelsen af Frederik Clemmensens Straf tages Hensyn til Forskrifterne i Forordningens 12. Efter sammes 13 og 19 maa det og være at ansee som skærpende Momenter, at Overfaldet udførtes imod enkelt Mand af Flere i Forening og paa et ensomt Sted paa Landeveien, og det skjønnes saaledes ikke at Straffen for bemeldte Arrestants Deelagtighed i det omhandlede Factum kan efter hine Lovbestemmelser fastsættes ringere end til 2 Aars Forbedringshuusarbeide. Frederik Clemmensen har med Hensyn til det ham imputerede Løsgjængerie vedgaaet, at han, siden han i 1833 blev straffet for Løsgjængerie, har ført et omflakkende Levnet uden fast Ophold noget Sted og uden at have havt eller søgt nogen fast Tjeneste, hvorimod han har ernæret sig ved Glarmester og Blikkenslager Arbeide. Han er saaledes skyldig til Straf for Løsgjængerie og da han tidligere har været dømt for denne Forseelse første og anden Gang begaaet, bliver han nu at ansee med Straf efter Forordningen 21. August 1829 3 for tredje Gang begaaet Løsgjængerie, hvilken Starf bestemmes til 1 Aars Forbedringshuusarbeide. Straffen for bemeldte Arrestant, der ved Bytingsdommen er bestemt til 4 Aars Forbedringshuusarbeide, vil saaledes i det hele blive Forbedringshuusarbeide i 3 Aar. Hvad Nissen Peder Rasmussens Deelagtighed i Overfaldet paa Gjødebach betræffer, da vil han derfor, om hans Virksomhed end ikke har gaaet videre end han selv efter det Foranførte har vedgaaet, ikke kunde blive at ansee med en lempeligere Straf end den Frederik Clemmensen for hiint Angreb tilkjendte, nemlig 2 Aars Forbedringshuusarbeide ifl. Forordningen 1833 25. At nemlig Nissen Peder Rasmussen ikke nøie havde iagttaget Stokkens Beskaffenhed, og at det, som han siger, ikke var aftalt, at nogen Stok med Dopskoe eller andet Instrument skulle benyttes, vil ikke kunne komme i Betragtning, da bemeldte Arrestant dog selv vedgaaer, at han, efterat Gjødebach havde faaet det første Slag i Ansigt eller Hoved med den jernbeslaaede Ende af Stokken, greb og holdt ham fast, medens de øvrige Slag med Stokken tilføiedes, indtil denne sprang over, hvorefter han endog selv, som han siger, med Næverne fortsatte Mishandlingen. Den Indflydelse, som ved Straffens Bestemmelse for Frederik Clemmensen er tillagt Saarenes Beskaffenhed og Angrebets Farlighed i Forbindelse med, at det var overlagt, maa derfor og finde Sted med Hensyn til Nissen Peder Rasmussen, der ikke mindre end hiin maa antages at have villet, hvad der skete, og ligeledes ere de øvrige skærpende Momenter med Hensyn til Nissen Peder Rasmussen tilstede. Denne Arrestant, der i 1835 er dømt for første Gang begaaet Løsgjængerie og Betlerie, har under nærværende Sag vedgaaet, at han , siden han udstod den ham da tilkjendte Straf af 10 Dages Fængsel paa Vand og Brød, har, ligesom forhen, streifet Landet omkring uden at have søgt fast Tjeneste og ernærende sig med Glarmester og Blikkenslager Arbeide. Han skal saaledes nu dømmes for anden Gang begaaet Løsgjængerie efter Forordniongen 21 August 1829 3, og findes den Straf, han herfor har forskyldt at kunne bestemmes til et saadant Tillæg til den Straf, der for Overfaldet efter det Anførte bliver at tilkjende ham i det Heele ansees med 3 Aars Forbedringshuusarbeide. Arrestanten Niels Frederiksen maa antages at have været uvirksom under Overfaldet, ligesom det ikke imod hans Benægtelse er oplyst, at han havde laant Frederik Clemmensen den Stok, hvormed denne slog Gjødebach, i det Øiemed, at den skulle benyttes under Overfaldet. Da Niels Frederiksen imidlertid efter sin egen Vedgaaelse havde deeltaget i den herom trufne Aftale og ved sine Yttringer bidraget til, at Planen hertil blev lagt, ligesom han og maa antages at være medfulgti det Øiemed at deeltage i Udførelsen, hvori han, som han selv siger, forhindredes ved den beskjænkede Tilstand, hvori han befandt sig, saa maa han efter Bestemmelserne i Forordningen 4 Octbr 1833 26 og 27 cfr. 25 blive at ansee med en arbitrair Straf, ved hvis Udmaaling der, skjønt Aftalen kun skal have gaaet ud paa at prygle Gjødebach, dog tillige maa tages Hensyntil den virkelig skete Skade. Derfor bliver bemeldte Arrestant, der, efter tidligere at være dømt for Betlerie i Aaret 1836, har været anseet med Straf for første Gang begaaet Løsgjængerie og nu har vedgaaet i de siden forløbne Aar at have streifet Landet rundt uden fast Ophold nogetsteds og uden at have søgt fast Tjeneste, idet han ernærede sig paa samme Maade som de 2 forommeldte Arrestanter, at dømme for anden Gang begaaet Løsgjængerie efter Forordingen af 21. August 1829 3, og findes den Straf, der for det første ommeldte Forhold maa paalægges ham, i det Hele at kunne bestemmes til 1 Aars Forbedringshuusarbeide. Underretsdommen, hvorved han er anseet med 2 Aars Strafarbeide, bliver saaledes for hans Vedkommende at formilde. Arrestanten Hans Rasmus Pedersen eller Hansen eller som han ogsaa kaldes Hans Rasmussen skjønnes efter Sagens Omstændigheder, navnligen med Hensyn til, at han ikke kan antages at have vidst, at de Andre ved Overfaldet vilde gaa til nogen Yderlighed, ikke at kunne paalægges Strafansvar for ikke at have stræbt at forebygge Angrebet. Bemeldte Arrestant maa derimod blive at dømme for Løsgjængerie, idet han har vedgaaet at han efter midt i Februar Maaned d. A. at have udstaaet den ham ved Høiesteretsdom af 10. Mai f. A tilkjendte Straf af 8te Maaneders Forbedringshuusarbeide, hvorfra han blev sendt til sit Hjemsted, faa Dage efter forlod dette for atter at begive sig paa Vandring og, ligesom forhen, at ernære sig ved Glarmesterarbeide og ved at forfærdige Bliktøi, uden at søge nogen fast Tjeneste. Efter at Arrestanten saaledes i nogle Uger havde vandret omkring i forskjellige Jurisdictioner, blev han den 18de Marts sidstleden anholdt. I det Tidsrum, hvori Arrestanten saaledes har streifet om, faldt vel ikke nogen ordinair Skiftetid, men han vil desuagtet , da det efter hans egen Forklaring var hans Hensigt paany at føre det samme omstreifende Liv, som han tidligere havde ført, og som han nu igjen havde paabegyndt, og da han af de tidligere overgaaede Domme vidste, at dette var et strafbart Forhold, ikke kunne undgaae at dømmes for gjentaget Løsgjængerie, og da det maa antages, at han ved foranførte Høiesteretsdom er dømt for den nævnte Forseelse anden Gang begaaet, saa bliver der nu at tilkjende ham Straf for samme Forseelse tredje Gang begaaet efter Forordningen 21 August 1829 3, hvilken Straf findes at kunde bestemmes til 1 Aars Forbedringshuusarbeide. I Udredelsen af den Gunderup Sogns Fattigvæsen tilkommende Erstatning for de paa Gjødebachs Kuur anvendte Bekostninger til Beløb af 6 Rbd. 3 Mk 9 S. [Repræsentativer], hvilken Erstatning ved Underretsdommen kun er paalagt Frederik Clemmensen og Nissen Peder Rasmussen, maa Niels Frederiksen med Hensyn til den Deel, han har havt i at fremkalde Overfaldet , komme til at deeltage. Arrestanten Hans Rasmus Pedersen eller Hansen Rasmussen bliver at paalægge at udreede Actionens Omkostninger for hans eget vedkommende, hvorimod de øvrige 3 Arrestanter Een for Alle og Alle for Een ville have at udreede samtlige af denne Action for deres Vedkommende flydende Omkostninger, derunder indbefattede de Actor og Defensor i første Instants tilkjendte Salarier samt Salarium til Actor for Overretten , der bestemmes til 10 Rbd. Sølv, i hvilke Salariers Udredelse Hans Rasmus Pedersen bør deeltage for en Fjerdedeel. Under Sagens Behandling i første Instants og den befalede Sagførelse ved begge Retter har intet ulovligt Ophold fundet Sted. Thi kjendes for Ret: Arrestanterne Frederik Clemmensen, Nissen Peder Rasmussen |: ogsaa kaldet Nissen Pedersen :|, Niels Frederiksen og Hans Rasnus Pedersen eller Hansen |: ogsaa kal det Hans Rasmussen :| bør hensættes til Forbedringshusarbeide i Viborg Tugt og Forbedringshuus, den Første i 3, den Anden i 3, den Tredje i 1 og den Fjerde i 1 Aar. Saa bør og de 3 førstnævnte Arrestanter en for alle og alle for een udrede den i Underretsdommen ommeldte Erstatning til Gunderup Pastorats Fattigvæsen samt paa lige Maade alle af denne Action for deres Vedkommende lovligt flydende Omkostninger, derunder indbefattet de i bemeldte Dom fastsatte Salarier saavel som Salarium til Actor for Overretten, Prokurator Jespersen, der bestemmes til 10 Rbd. Sølv. Arrestanten Hans Rasmus Pedersen bør udrede Actionens Omkostninger for sit eget Vedkommende og derhos for en Fjerdedeel deeltage med de øvrige Arrestanter i Udredelsen af Salarierne.. Den idømte Erstatning udredes inden 8te Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse og iøvrigt at efterkomme under Adfærd efter Loven. - - - - - Ordforklaring: Contusion: en beskadigelse af blødvæv (muskulatur), som er fremkaldt ved slag eller lign. Excontusion: en blodansamling, som er fremkaldt ved slag eller lign.
Event October 31, 1839 (Age 31 years) Age: 31 years 5 months 16 days
Shared note: Sensitive:0
Event November 18, 1839 (Age 31 years) Age: 31 years 6 months 3 days
Shared note:
Sensitive:0 1839.11.18 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.4178 Aarligt No:103 Rulle No.:364 Fangernes Navne:Niels Frederichsen af Aalborg Arrest Hvor født:Veggerby Sogn, Aalborg Amt Sidste Opholdssted:Strøifet om i Landet Naar indkommen.1839, d. 11te November Hvorfor:Voldeligt Overfald og gjentaget Løsgjængeri Hvor længe:1 Aar Naar løsladt og Opførsel:1841, d. 18de Mai hjemsendt, Opførsel god Straffet før:Ja Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Veggerby Sogn, Hornum Herred Aalborg Amt Er givt?- - - Hvor mange Børn:2 Døttre Er Confirmeret:1842 d. 13de Marts i Viborg Tugthuus Religion:Lutter Profession:Omstrøifende Glarmester Alder: 31 Anmærkning:dømt inden Aalborg Byetingsret d. 18de Maij 1839, I Landsoverretten d. 6te August s. A. I Høiesteret d. 31te October 1839.
Confirmation
Type: CONF
March 28, 1841 (Age 32 years) Age: 32 years 10 months 13 days
Shared note:
Sensitive:0 1841.03.28 Konfirmation Viborg tugthuskirkes kirkebog 1828-1873 Lan C 235 - 1 Confirmerede Drenge. 1841, 5te Søndag i Fasten, den 28de Marts 1841. Aar og Lbnr.:1841 - 2 Confirmandens Navn og Opholdssted:Niels Frederiksen Forældrenes, Huusbondens eller Pleieforældrenes Navne:Søn af qvinden Ane Sophie Clemensdatter og udlagt Barnefader Frederik Frederiksen, født og hjemmehørende i Veggerby Sogn, Aalborg Amt inddømt på 1 Aar for voldeligt Overfald og gjentaget Løsgængerie Confirmandens Alder:32 Aar gl. Vidnesbyrd vedr. Kundskab og Opførsel:Kdskb. god Opførsel god Naar og af Hvem vaccineret:vaccineret af hoff d. 26 Marts 1841.
Event May 18, 1841 (Age 33 years) Age: 33 years 0 months 3 days
Shared note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 18.-11.-1839
CensusIngeborg ClemmensdatterView this family
Type: CENS
February 1, 1870 (Age 61 years)
Shared note:
Sensitive:0 1870.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste 1870 for Biersted Sogn Mikrofilm Fkt. 1870, mikrokort nr. 2463-2465 Opgørelse paa Folketallet m. v. i Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt den 1ste Februar 1870 Byernes og Stedernes Navne:Biersted distrikt22. Familie NavnAlderStandFødestedErhvervFamiliepos. Religion --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Niels Frederiksen61giftVeggerby S.Glarmester Tilskud af FattigvæsenetHusfader Lutheraner Ingeborg Klemmensen61giftVester Hornum S- - -Husmoder do. Sofie Frederikke Nielsen31ugiftJetsmark S.- - -Datter do. Ingeborg Nielsen 5ugiftBiersted S- - -Barn do. Maren Frederiksen 1ugiftBiersted S- - -Barn do.
Death of a sisterMarie Frederiksdatter
Type: DEAT
May 4, 1870 (Age 61 years) Age: 56 years 4 months 3 days
Shared note:
Sensitive:0 1870.05.04 Død Udskrift af Kornum sogns kirkebog 1865-1879 LAN C 182 A - 06 Døde. Qvindekiøn Aar og Lbnr.:1870 - 3 Dødsdagen:1870, 4. maj Begravelsesdagen:1870, 11. Maj Afdødes Navn:Maria Frederiksdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Indsidder Anders Eliasens Hust. o Kornum Fattig-Hus Afdødes Alder:56 Aar Anm.:- - -
Burial of a sisterMarie Frederiksdatter
Type: BURI
May 11, 1870 (Age 61 years) Age: 56 years 4 months 10 days
Shared note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Marriage of a childJens Peter OlesenSophie Frederikke NielsenView this family
Type: MARR
October 30, 1870 (Age 62 years)
Shared note:
Sensitive:0 1870.10.30 Vielse Udskrift af Biersted sogns kirkebog 1848-1891 LAN C144 - 19 Copulederede Lbnr.:1870 - 10 Brudgommens Navn, Stand, Alder, Haandtering og Opholdssted:Ungkarl, Tjenestekarl i ÅlborgJens Peter Olesen (Abraham) 22 Aar, vacc. 4. Juli [1851] af Münster, som har forevist fornødne Attester fra Sognepræst og Sogneraad i Sønderholm og fra Broust Sogneraad. Brudens Navn, Stand, Alder, Haandtering og Boepæl:Ugift Sophie Frederikke Nielsdtr. af Biersted, Datter af Glarmester Niels Frederiksen i Biersted, 32 Aar, vacc. 24. Aug. 1843 Hvem Forloverne ere:Indsidderen Niels Frederiksen, Glarmester i Biersted og Christian Olesen, (Nørreøxe) af Aaby ere Forlovere for dem Begge. Vielsesdagen:30. Octbr. Vielsesstedet:I Aaby Kirke Anm..1 Peder 3-10-14
Death
Type: DEAT
June 2, 1875 (Age 67 years) Age: 67 years 0 months 18 days
Shared note:
Sensitive:0 1875.06.02 Død Udskrift af Biersted sogns kirkebog 1862-1891 LAN C 144 - 21 Døde. Mandkjøn. Lbnr.:1875 - 15 Dødsdagen:2den Juni Begravelsesdagen:8de Juni Afdødes navn:Niels Frederiksen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Hmd og Almisselem paa Biersted Enge Afdødes Alder:69 Aar Anm.:Apoplexi
Family with parents - View this family
father
mother
Marriage:
himself
7 years
younger sister
9 years
younger sister
-6 years
younger brother
4 years
younger brother
Family with Ingeborg Clemmensdatter - View this family
himself
wife
Marriage:
son
9 years
daughter

Birth
Sensitive:0 1808.05.11 Fødsel Udsskrift af Veggerby sogns kirkebog 1740-1811 LAN C 168 - 01 Føde. 1808 Dca Cantate, den 15de Maii Omløbende Natmands Qvinde Anne Sophie Clemensdaatter, indkommen til Løngsøe, en Søn Niels, født den 11te Maii og Døbt ommeldte 15de Maii. Udlagt til Barnefader Natmand Friderick Fridericksen. Fruent. Faddere: Caroline Margrethe Hansen, Stuepige udi Kicheterp Præstegaard, som bar barnet, og maren Moustdaatter, ibidem, som gik med, Mands Faddere: Niels Sørensen Aulskarl i Kircketerp Præstegaard, Lars Nielsen ibidem og Anders Nielsen i Bradsted.
Christening
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1839.08.06 Landsretsdom Udskrift af Landsoverretten i Viborg: Domprotokol 1838-1839, LAN B 24 A - 96 Aar 1839, Tirsdagen den 6te August blev ved denne Extraret afsagt følgende Dom: No. 160/1839. Ldsovpktr. Jespersen som Actor ctr. Arrestanterne Frederik Clemmensen, Nissen Peter Rasmussen, Niels Frederiksen og Hans Rasmus Pedersen. Ifølge de i denne Sag udstedte Actionsordrer sigtes Arrestanterne Frederik Clemmensen og Niels Frederiksen for voldeligen at have overfaldet Peder Wilhelm Gjødebach paa Landeveien ved Aalborg og frarøvet han sit medhavende Tøi, samt for Løsgjængerie, og Arrestanterne Nissen Peder Rasmussen, ogsaa kaldet Nissen Pedersen og Hans Rasmus Pedersen eller Hansen, også kaldet Hans Rasmussen for Deelagtighed i det nævnte Overfald, samt ligeledes for Løsgjængerie. Efter de af samtlige Arrestanter afgivne Forklaringer have de med Overfaldet paa Peder Wilhelm Gjødebach forbundne Omstændigheder i det Væsentlige været følgende. Arrestanterne havde indfundet sig ved det i Aalborg den 26de Febr. d. A. holdte Marked, hvor ogsaa Gjødebach var tilstede, og da Frederik Clemmensen, Niels Frederiksen og Nissen Peder Rasmussen bemærkede ham der, og da de alle tre troede sig tidligere forurettede af ham, meddeelte de hinanden, hvad hver især havde imod ham og traf derpaa Aftale om at hævne dem paa ham, i hvilket Øiemed de blev enige om at holde Øie med ham, hvor han gik hen og naar han forlod Byen og befandt sig paa et afsondret Sted , hvor Ingen kunde komme ham til Hjælp eller være Vidner til, hvad der foregik, da at prygle ham. Arrestanten Hans Rasmus Pedersen var vel Vidne til, at denne Aftale blev truffen mellem de andre 3 Arrestanter, men han vægrede sig ved at deeltage i Overfaldet, idet han paaberaabte sig, at han nyligt havde været i Tugthuset og ikke igen vilde paadrage sig Tiltale. Overensstemmende med Aftalen holdt de førstnævnte 3 Arrestanter Øie med Gjødebach, indtil denne om Eftermiddagen omtrent Kl. 3 gik ud af Aalborg Byes Østerport, da saa alle 4 Arrestanter gik bagefter ham i nogen Afstand. Frederik Clemmensen gik imidlertid strax hen til Gjødebach for desto bedre at være ved Haanden, naar Overfaldet skulde forøves, og saaledes fulgtes de ad hen af Landeveien, efterfulgt af de andre 3, indtil de vare komne henimod det saakaldte Sandhuus, hvor ingen Andre paa den Tid var nærværende. Der syntes Nissen Peder Rasmussen, at det kunde være beleiligt at give Gjødebach de ham tiltænkte Prygl. og han løb desaarsag hen til Gjødebach og greb fat i Trøien oppe ved Kraven for at holde ham fast, men i det samme eller umiddelbart forinden havde Frederik Clemmensen givet Gjødebach et Slag i Ansigtet eller Hovedet med den Stok, han havde i Haanden, og medens Nissen Peder Rasmussen holdt Gjødebach, gav Frederik Clemmensen ham endnu flere Slag, ligeledes i Ansigtet eller Hovedet med Dopskoen paa Stokken, saa at denne sprang over og den nederste Ende, hvorpaa Dopsken sad, tabtes paa Veien. Det maa antages, at Frederik Clemmensen paa den anførte Maade har bibragt Gjødebach i alt tre Slag, og at han ophørte at slaa ham, da Stokken, der tilhørte Niels Frederiksen, var gaaet i Stykker, men Nissen Peder Rasmussen , der, da Gjødebach ved eet af de Slag, som Frederik Clemmensen gav ham, var ved at synke i Knæerne, havde holdt ham opreist til Stokken sprang over, trak ham ned mod Jorden og bidrog saaledes til, at Gjødebach faldt omkuld og hans Hat faldt af paa Landeveien, hvorefter Nissen Peder Rasmussen med sin knyttede Næve gav ham 2 Slag i Hovedet eller Ansigtet. Da der nu kom en Vogn til kjørende fra Byen, frygtede Angriberne for at blive opdagede og paagrebne, hvorfor alle 4 Arrestanter bortfjernede sig fra Stedet. Frederik Clemmensen tog da med sig tre smaae Kræmmerhuse eller Pakker med forskjellige Ting tilhørende Gjødebach, men han foregiver at have troet, at det var nogle ham selv tilhørende Smaapakker med forskjellige Ting han havde kjøbt i Aalborg, og at de under Angrebet vare faldne ud af hans Lomme, og skjønt der kan være nogen Tvivl om dette Udsagns Rigtighed, er der dog imod bemeldte Arrestants stadige Benægtelse at have villet berøve Gjødebach sine Ting, hvoraf Clemmensen ved Anholdelsen fandtes i Besiddelse, eller overhovedet at have havt til Hensigt at berøve Gjødebach noget af hans Gods, ikke tilstrækkelig Anledning til at antage saadant. At nogen af de andre Arrestanter skulde have havt saadan Hensigt er der heller ikke tilstrækkelig Føie til at antage, i hvilken Henseende bemærkes, at Gjødebach vel ved samme Leilighed mistede et Tørklæde, hvori han havde nogle Ærter, men at nogen af Arrestanterne skulde have sat sig i Besiddelse deraf er ikke under Sagen oplyst. Gjødebach troer heller ikke selv, at Overfaldet skete for at berøve ham hans Eiendele. Efter de af Frederik Clemmensen og Niels Frederiksen afgivne Forklaringer var den paa Enden af Stokken anbragte Dopskoe af Jern og omtrent 1 Tommer Lang, og den var forsynet med en meget spids Jernpig af omtrent en Tommes Længde. Nissen Peder Rasmussen vil derimod ikke nøie have lagt Mærke til Beskaffenheden af Dopskoen, men efter hans Forklaring vidste han dog, at Stokken var forsynet med en Jerndopskoe, og hans Udsagn stemmer ogsaa overens med Frederik Clemmensens deri, at Slagene netop blev bibragt med den nederste Deel af Stokken, hvor Dopsken befandtes. Den øvrige Deel af Stokken er kommen tilstede og den er befunden at være af Egetræe, omtrent 2 Tommer i Omkreds i den nederste Ende, hvoe Dopskoen havde siddet, og noget tykkere foroven. De Læsioner, der ved den omhandlede Leilighed tilføiedes Gjødebach, der efter hans Forklaring kom i en bevidstløs Tilstand ved de ham med Stokken bibragte Slag, saa at han ikke med Bestemthed har kunnet forklare om Alt, hvad der passerede, befandtes efter vedkommende Læge Attest af 3die Marts at bestaae i 1) et revet Saar paa den højre Side af Overkæben af 1 Tommes Længde og som aldeles adskilte Læben, 2) et Saar i den venstre Tinding af 1 Tommes Længde og Tommes Dybde og 3) et Saar på den øverste og midterste Deel af Hovedet af 1 Tommes Længde og Tommes Dybde, hvilke tvende sidste Saar dog ikke var forbundne med Blottelse eller Bekadigelse af de underliggende Been. Foruden de nævnte Saar havde Patienten faaet en betydelig Contusion i sin høire Tinding og flere mindre betydelige Excontusioner i Ansigtet, ligesom og en Tand var aldeles udslaaet af Munden og tvende andre vare trykkede ud af deres naturlige Stilling. Attesten indeholder dernæst, at det endnu dengang ikke med Vished kunne bedømmes, om Læsionerne vilde have stadelig Indflydelse paa den Saaredes fremtidige Helbred. Fra en senere Lægeattest af 13de Marts yttres, at Gjødebach nu var helbredet og at Læsionerne ikke længer med Rimelighed kunde antages at vilde blive til Skade for hans Helbred eller Førlighed. At den Aftale, der blev truffen imellem de ovennævnte 3 Arrestanter om at overfalde Gjødebach, skulde have gaaet ud paa at tilføie ham et større Onde end der virkelig tilføiedes ham eller paa at bibringe ham en Legemsbeskadigelse af en bestemt Beskaffenhed kan efter Oplysningerne i Sagen ikke antages. Det er derimod en Selvfølge, at da Overfaldet grundede sig paa en planmæssig Overenskomst uden nogen dertil af Gjødebach dertil given rimelig Anledning - hvorved bemærkes, at de af de Paagjældende omtalte formentlige Forurettelser fra en tidligere Tid ikke her kunde komme i Betragtning, og at Gjødebach mener at deres Uvillie imod ham hidrørte fra, at han, efter forhen at have hørt til Natmandsstammen eller den Klasse af Omløbere, hvortil Arrestanterne alle henhører, nu har afsondret sig fra den og er bleven Fattigfoged i Gunderup Sogn, og saaledes, da han kjender en deel af hiin Klasse, kan holde dem borte fra Sognet, saa bliver der ved Bedømmelsen af de Paagjældendes Forhold efter Forordningen af 3de Octbr 1833 at tage Hensyn til de heri for overlagte Voldsgjerninger givne Bestemmelser. Med Hensyn hertil og til Beskaffenheden af Saarene vil altsaa hvad først Frederik Clemmensens Strafskyld betræffer, hans Forhold være at henføre under Forskrifterne i Forordningens 9 sammenholdt med 3 sidste [Membrum], og naar det derhos tages i Betragtning, at Læsionerne ved at bibringes med et Redskab af den ovenbeskrevne Beskaffenhed i Hovedet, navnligen i Tindingerne og med saadan Magt, som Tilfældet har været, maa antages, hvad og Lægeattesten af 3die Marts bestyrker, fra først af have været forenede med nogen Fare for den Angrebnes Helbred, saa maa der og ved Bestemmelsen af Frederik Clemmensens Straf tages Hensyn til Forskrifterne i Forordningens 12. Efter sammes 13 og 19 maa det og være at ansee som skærpende Momenter, at Overfaldet udførtes imod enkelt Mand af Flere i Forening og paa et ensomt Sted paa Landeveien, og det skjønnes saaledes ikke at Straffen for bemeldte Arrestants Deelagtighed i det omhandlede Factum kan efter hine Lovbestemmelser fastsættes ringere end til 2 Aars Forbedringshuusarbeide. Frederik Clemmensen har med Hensyn til det ham imputerede Løsgjængerie vedgaaet, at han, siden han i 1833 blev straffet for Løsgjængerie, har ført et omflakkende Levnet uden fast Ophold noget Sted og uden at have havt eller søgt nogen fast Tjeneste, hvorimod han har ernæret sig ved Glarmester og Blikkenslager Arbeide. Han er saaledes skyldig til Straf for Løsgjængerie og da han tidligere har været dømt for denne Forseelse første og anden Gang begaaet, bliver han nu at ansee med Straf efter Forordningen 21. August 1829 3 for tredje Gang begaaet Løsgjængerie, hvilken Starf bestemmes til 1 Aars Forbedringshuusarbeide. Straffen for bemeldte Arrestant, der ved Bytingsdommen er bestemt til 4 Aars Forbedringshuusarbeide, vil saaledes i det hele blive Forbedringshuusarbeide i 3 Aar. Hvad Nissen Peder Rasmussens Deelagtighed i Overfaldet paa Gjødebach betræffer, da vil han derfor, om hans Virksomhed end ikke har gaaet videre end han selv efter det Foranførte har vedgaaet, ikke kunde blive at ansee med en lempeligere Straf end den Frederik Clemmensen for hiint Angreb tilkjendte, nemlig 2 Aars Forbedringshuusarbeide ifl. Forordningen 1833 25. At nemlig Nissen Peder Rasmussen ikke nøie havde iagttaget Stokkens Beskaffenhed, og at det, som han siger, ikke var aftalt, at nogen Stok med Dopskoe eller andet Instrument skulle benyttes, vil ikke kunne komme i Betragtning, da bemeldte Arrestant dog selv vedgaaer, at han, efterat Gjødebach havde faaet det første Slag i Ansigt eller Hoved med den jernbeslaaede Ende af Stokken, greb og holdt ham fast, medens de øvrige Slag med Stokken tilføiedes, indtil denne sprang over, hvorefter han endog selv, som han siger, med Næverne fortsatte Mishandlingen. Den Indflydelse, som ved Straffens Bestemmelse for Frederik Clemmensen er tillagt Saarenes Beskaffenhed og Angrebets Farlighed i Forbindelse med, at det var overlagt, maa derfor og finde Sted med Hensyn til Nissen Peder Rasmussen, der ikke mindre end hiin maa antages at have villet, hvad der skete, og ligeledes ere de øvrige skærpende Momenter med Hensyn til Nissen Peder Rasmussen tilstede. Denne Arrestant, der i 1835 er dømt for første Gang begaaet Løsgjængerie og Betlerie, har under nærværende Sag vedgaaet, at han , siden han udstod den ham da tilkjendte Straf af 10 Dages Fængsel paa Vand og Brød, har, ligesom forhen, streifet Landet omkring uden at have søgt fast Tjeneste og ernærende sig med Glarmester og Blikkenslager Arbeide. Han skal saaledes nu dømmes for anden Gang begaaet Løsgjængerie efter Forordniongen 21 August 1829 3, og findes den Straf, han herfor har forskyldt at kunne bestemmes til et saadant Tillæg til den Straf, der for Overfaldet efter det Anførte bliver at tilkjende ham i det Heele ansees med 3 Aars Forbedringshuusarbeide. Arrestanten Niels Frederiksen maa antages at have været uvirksom under Overfaldet, ligesom det ikke imod hans Benægtelse er oplyst, at han havde laant Frederik Clemmensen den Stok, hvormed denne slog Gjødebach, i det Øiemed, at den skulle benyttes under Overfaldet. Da Niels Frederiksen imidlertid efter sin egen Vedgaaelse havde deeltaget i den herom trufne Aftale og ved sine Yttringer bidraget til, at Planen hertil blev lagt, ligesom han og maa antages at være medfulgti det Øiemed at deeltage i Udførelsen, hvori han, som han selv siger, forhindredes ved den beskjænkede Tilstand, hvori han befandt sig, saa maa han efter Bestemmelserne i Forordningen 4 Octbr 1833 26 og 27 cfr. 25 blive at ansee med en arbitrair Straf, ved hvis Udmaaling der, skjønt Aftalen kun skal have gaaet ud paa at prygle Gjødebach, dog tillige maa tages Hensyntil den virkelig skete Skade. Derfor bliver bemeldte Arrestant, der, efter tidligere at være dømt for Betlerie i Aaret 1836, har været anseet med Straf for første Gang begaaet Løsgjængerie og nu har vedgaaet i de siden forløbne Aar at have streifet Landet rundt uden fast Ophold nogetsteds og uden at have søgt fast Tjeneste, idet han ernærede sig paa samme Maade som de 2 forommeldte Arrestanter, at dømme for anden Gang begaaet Løsgjængerie efter Forordingen af 21. August 1829 3, og findes den Straf, der for det første ommeldte Forhold maa paalægges ham, i det Hele at kunne bestemmes til 1 Aars Forbedringshuusarbeide. Underretsdommen, hvorved han er anseet med 2 Aars Strafarbeide, bliver saaledes for hans Vedkommende at formilde. Arrestanten Hans Rasmus Pedersen eller Hansen eller som han ogsaa kaldes Hans Rasmussen skjønnes efter Sagens Omstændigheder, navnligen med Hensyn til, at han ikke kan antages at have vidst, at de Andre ved Overfaldet vilde gaa til nogen Yderlighed, ikke at kunne paalægges Strafansvar for ikke at have stræbt at forebygge Angrebet. Bemeldte Arrestant maa derimod blive at dømme for Løsgjængerie, idet han har vedgaaet at han efter midt i Februar Maaned d. A. at have udstaaet den ham ved Høiesteretsdom af 10. Mai f. A tilkjendte Straf af 8te Maaneders Forbedringshuusarbeide, hvorfra han blev sendt til sit Hjemsted, faa Dage efter forlod dette for atter at begive sig paa Vandring og, ligesom forhen, at ernære sig ved Glarmesterarbeide og ved at forfærdige Bliktøi, uden at søge nogen fast Tjeneste. Efter at Arrestanten saaledes i nogle Uger havde vandret omkring i forskjellige Jurisdictioner, blev han den 18de Marts sidstleden anholdt. I det Tidsrum, hvori Arrestanten saaledes har streifet om, faldt vel ikke nogen ordinair Skiftetid, men han vil desuagtet , da det efter hans egen Forklaring var hans Hensigt paany at føre det samme omstreifende Liv, som han tidligere havde ført, og som han nu igjen havde paabegyndt, og da han af de tidligere overgaaede Domme vidste, at dette var et strafbart Forhold, ikke kunne undgaae at dømmes for gjentaget Løsgjængerie, og da det maa antages, at han ved foranførte Høiesteretsdom er dømt for den nævnte Forseelse anden Gang begaaet, saa bliver der nu at tilkjende ham Straf for samme Forseelse tredje Gang begaaet efter Forordningen 21 August 1829 3, hvilken Straf findes at kunde bestemmes til 1 Aars Forbedringshuusarbeide. I Udredelsen af den Gunderup Sogns Fattigvæsen tilkommende Erstatning for de paa Gjødebachs Kuur anvendte Bekostninger til Beløb af 6 Rbd. 3 Mk 9 S. [Repræsentativer], hvilken Erstatning ved Underretsdommen kun er paalagt Frederik Clemmensen og Nissen Peder Rasmussen, maa Niels Frederiksen med Hensyn til den Deel, han har havt i at fremkalde Overfaldet , komme til at deeltage. Arrestanten Hans Rasmus Pedersen eller Hansen Rasmussen bliver at paalægge at udreede Actionens Omkostninger for hans eget vedkommende, hvorimod de øvrige 3 Arrestanter Een for Alle og Alle for Een ville have at udreede samtlige af denne Action for deres Vedkommende flydende Omkostninger, derunder indbefattede de Actor og Defensor i første Instants tilkjendte Salarier samt Salarium til Actor for Overretten , der bestemmes til 10 Rbd. Sølv, i hvilke Salariers Udredelse Hans Rasmus Pedersen bør deeltage for en Fjerdedeel. Under Sagens Behandling i første Instants og den befalede Sagførelse ved begge Retter har intet ulovligt Ophold fundet Sted. Thi kjendes for Ret: Arrestanterne Frederik Clemmensen, Nissen Peder Rasmussen |: ogsaa kaldet Nissen Pedersen :|, Niels Frederiksen og Hans Rasnus Pedersen eller Hansen |: ogsaa kal det Hans Rasmussen :| bør hensættes til Forbedringshusarbeide i Viborg Tugt og Forbedringshuus, den Første i 3, den Anden i 3, den Tredje i 1 og den Fjerde i 1 Aar. Saa bør og de 3 førstnævnte Arrestanter en for alle og alle for een udrede den i Underretsdommen ommeldte Erstatning til Gunderup Pastorats Fattigvæsen samt paa lige Maade alle af denne Action for deres Vedkommende lovligt flydende Omkostninger, derunder indbefattet de i bemeldte Dom fastsatte Salarier saavel som Salarium til Actor for Overretten, Prokurator Jespersen, der bestemmes til 10 Rbd. Sølv. Arrestanten Hans Rasmus Pedersen bør udrede Actionens Omkostninger for sit eget Vedkommende og derhos for en Fjerdedeel deeltage med de øvrige Arrestanter i Udredelsen af Salarierne.. Den idømte Erstatning udredes inden 8te Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse og iøvrigt at efterkomme under Adfærd efter Loven. - - - - - Ordforklaring: Contusion: en beskadigelse af blødvæv (muskulatur), som er fremkaldt ved slag eller lign. Excontusion: en blodansamling, som er fremkaldt ved slag eller lign.
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1839.11.18 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.4178 Aarligt No:103 Rulle No.:364 Fangernes Navne:Niels Frederichsen af Aalborg Arrest Hvor født:Veggerby Sogn, Aalborg Amt Sidste Opholdssted:Strøifet om i Landet Naar indkommen.1839, d. 11te November Hvorfor:Voldeligt Overfald og gjentaget Løsgjængeri Hvor længe:1 Aar Naar løsladt og Opførsel:1841, d. 18de Mai hjemsendt, Opførsel god Straffet før:Ja Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Veggerby Sogn, Hornum Herred Aalborg Amt Er givt?- - - Hvor mange Børn:2 Døttre Er Confirmeret:1842 d. 13de Marts i Viborg Tugthuus Religion:Lutter Profession:Omstrøifende Glarmester Alder: 31 Anmærkning:dømt inden Aalborg Byetingsret d. 18de Maij 1839, I Landsoverretten d. 6te August s. A. I Høiesteret d. 31te October 1839.
Confirmation
Sensitive:0 1841.03.28 Konfirmation Viborg tugthuskirkes kirkebog 1828-1873 Lan C 235 - 1 Confirmerede Drenge. 1841, 5te Søndag i Fasten, den 28de Marts 1841. Aar og Lbnr.:1841 - 2 Confirmandens Navn og Opholdssted:Niels Frederiksen Forældrenes, Huusbondens eller Pleieforældrenes Navne:Søn af qvinden Ane Sophie Clemensdatter og udlagt Barnefader Frederik Frederiksen, født og hjemmehørende i Veggerby Sogn, Aalborg Amt inddømt på 1 Aar for voldeligt Overfald og gjentaget Løsgængerie Confirmandens Alder:32 Aar gl. Vidnesbyrd vedr. Kundskab og Opførsel:Kdskb. god Opførsel god Naar og af Hvem vaccineret:vaccineret af hoff d. 26 Marts 1841.
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 18.-11.-1839
Census
Sensitive:0 1870.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste 1870 for Biersted Sogn Mikrofilm Fkt. 1870, mikrokort nr. 2463-2465 Opgørelse paa Folketallet m. v. i Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt den 1ste Februar 1870 Byernes og Stedernes Navne:Biersted distrikt22. Familie NavnAlderStandFødestedErhvervFamiliepos. Religion --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Niels Frederiksen61giftVeggerby S.Glarmester Tilskud af FattigvæsenetHusfader Lutheraner Ingeborg Klemmensen61giftVester Hornum S- - -Husmoder do. Sofie Frederikke Nielsen31ugiftJetsmark S.- - -Datter do. Ingeborg Nielsen 5ugiftBiersted S- - -Barn do. Maren Frederiksen 1ugiftBiersted S- - -Barn do.
Death
Sensitive:0 1875.06.02 Død Udskrift af Biersted sogns kirkebog 1862-1891 LAN C 144 - 21 Døde. Mandkjøn. Lbnr.:1875 - 15 Dødsdagen:2den Juni Begravelsesdagen:8de Juni Afdødes navn:Niels Frederiksen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Hmd og Almisselem paa Biersted Enge Afdødes Alder:69 Aar Anm.:Apoplexi