Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Sirena KnudsdatterAge: 79 years17901869

Name
Sirena Knudsdatter
Surname
Knudsdatter
Birth
Type: BIRT
yes

Christening
Type: CHR
January 20, 1790
Shared note:
Sensitive:0 1790.01.20. Barnedaab. Udskrift af Grurup sogns kirkebog 1764-1814 LAN C 119 - 22 Døbte 1790 No. 1. 20. Jan. hiemmedøbt 1 Par omløbende Egtefolk Nafnl: Knud Xstensen og Hustru Rebecca Xstensdaatter deres Barn Sirena. Dom Sexuagesima proclameret. Anna Jensdaatter bar Barnet. Faddere Mads Perssen, Anders Guldsmed, Søren Ditto, Helvig Friderichsdaatter, Maren Xstensdaatter. eod dis Konen introduceret.
Baptism
Type: BAPM
February 7, 1790 (Age 18 days)
Shared note:
Sensitive:0 Se dåbsnotatet
Christening of a sisterKaren Knudsdatter
Type: CHR
from January 1, 1793 to January 1, 1794 (Age 2 years)
Shared note: Sensitive:0
Event from January 1, 1809 to January 31, 1809 (Age 18 years)
Shared note: Sensitive:0
Event February 9, 1809 (Age 19 years)
Shared note:
Sensitive:0 1809.02.09 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 58 No.1502 Arrestanternes Navne:Serene Knudsdatter Datter af Rebecka No. 1500 og 2466 Hvorfra:Hassing-Refs Herreders Dom og Amtets Brev Naar indkom.1809, d. 9de Febr. Hvorfor:Betlerie og Lediggang Hvor længe:Eet Aar Alder:17 Aar Naar løslandt:1810, d. 10. Febr. løsladt
Event February 10, 1810 (Age 20 years)
Shared note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 09.-02.-1809
Event December 1, 1820 (Age 30 years)
Shared note: Sensitive:0
Event December 8, 1820 (Age 30 years)
Shared note:
Sensitive:0 1820.12.08 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 58 Nummer siden 1. Jan. 18122466 Aarligt No:68 Løbe No.:139 Navne paa Fangerne:Sirena Knudsdatter Hvor født:Grurup Sogn i Thisted Amt Sidste Opholdssted:Løbet om i Landet Naar indkommen.1820, d. 8de December Hvorfor:Løsgængerie Hvor længe:8 Maaneder Straffet før:See No. 1502 m. m. og 2569 Alder:30 Naar løsladt og Opførsel:1821, d. 8de Aug. hjemsendt til Gruerup Sogn i Thisted Amt Opførsel upaaklag. Svagelighed og Signalement:57 T: høi Lyseblaae Øine, brunt Haar, klein af Skuldre og Lemmer har et Ar midt i Panden i Form af et Es S Er givt?Nej Hvor mange Børn:3 Drenge Er Confirmeret:1821, d. 27de Maij i Wiborg Tugthuus Religion:Lutter Profession:- - - Til hvilket Arbeide her Brugt[..opper Klæde] Anmærkning:dømt ved Hasle, Westerlisberg, Framlev og Sabroe Herreders Politiret d. 1ste Desember 1820 og apb. af Stiftamtmand Rosenørn i Aarhuus d. 5te s. M.
Confirmation
Type: CONF
May 27, 1821 (Age 31 years)
Shared note: Sensitive:0
Event August 8, 1821 (Age 31 years)
Shared note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 08.-12.-1820
Event April 30, 1822 (Age 32 years)
Shared note: Sensitive:0
Event July 11, 1822 (Age 32 years)
Shared note:
Sensitive:0 1822.07.11 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 58 Nummer siden 1. Jan. 18122569 Aarligt No:36 Løbe No.:44 Navne paa Fangerne:Sarine Knudsdatter Hvor født:Grurup Sogn i Thisted Amt Sidste Opholdssted:Løbet om i Landet Naar indkommen.1822, d. 11te Juli Hvorfor:Løsgjængerie og Betlerie Hvor længe:2 Aar Straffet før:See No. 1502 og 2466 Alder:32 Naar løsladt og Opførsel:1824, d. 11te Juli hjemsendt til Grurup Sogn Opførsel upaaklagelig Svagelighed:- - - Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Grurup Sogn i Thisted Amt Er givt?ney Hvor mange Børn:3 Drenge Er Confirmeret:1821, d. 27de Maij i Wiborg Tugthuus Religion:Lutters Profession:- - - Til hvilket Arbeide her BrugtSpundet paa Skotterok m.m. Anmærkning:dømt ved Tørsting-Vrads herreders Politiret d. 30te April 1822 og ved Aarhus Amts Overpolitiret den 20de Maij, apb. af Stiftamtmand Rosenørn i Aarhus d. 2.Juli s. A.
Event July 11, 1824 (Age 34 years)
Shared note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 11.-7.-1822
Death
Type: DEAT
November 21, 1869 (Age 79 years)
Shared note:
Sensitive:0 1869.11.21. Død. Udskrift af Grurup sogns kirkebog 1848-1873 LAN C 119 - 24 Døde. Kvindekjøn. Lbnr.:3. Dødsdagen:1869, 21de November Begravelsesdagen:28de November Afdødes Navn:Sarina Knudsdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Ugift Almisselem i Grurup født i Grurup. Afdødes Alder:79 Aar Anm.:Attest fra Skifteretten af 24. November Ligsynsattest 26. November.
Burial
Type: BURI
November 28, 1869 (7 days after death)
Shared note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Event from January 1, 1926 to January 1, 1927 (56 years after death)

Shared note:
Sensitive:0 Taterkvinden Sirene fra Grurup Et Blad af taterfolkets historie i Thy P. C. Knudsen Thisted Amts Årbøger 1926-27 Det er snart en lang række skribenter, der har givet bidrag til taterfolkets historie. Ikke blot har St. St. Blicher og Carit Etlar behandlet adskillige Emner angående taterfolket, men i den senere tid har også Mylius Eriksen, Kon-servator Hansen og postmester Klitgaard ydet betydelige bidrag til dette folks historie. Men mere og mere gaar man i vore dage over til at supplere de mundtlige beretninger med oplysninger fra vore arkiver, som dog, når alt skal være grundigt, er de pålideligste kilder. Under mine hyppige besøg i Bedsted præstegård i tiden 1911-20 hos den elskværdige og historisk interesserede pastor M. Kuhlman (død d. 6. juli 1925 som sognepræst til Vejerslev, Thorup og Aidt menigheder) fik jeg lejlighed til at gennemgå præstegårdsarkivet og fandt der adskillige interessante aktstykker angående ta-terkvinden Sirena og hendes Børn, som ved en tilfældighed fik hjemsted i Grurup, annexsogn til Bedsted. Midt- og Vestjyllands øde egne har for taterfolket været et sandt Eldorado. De søgte med forkærlighed de afsides steder. Der var der ofte langt til øvrigheden, og befolkningen var godgørende og hjælpsom, og den stedlige øv-righed lagde sig kun nødigt ud med dem. Det var en gammel indgroet forestilling, at man gjorde klogest i at stå sig godt med dem for at unddrage sig ubehageligheder fra dette mystiske folk. Øvrigheden på landet var således i kontakt med bønderne, når den lukkede øjnene i for mindre forseelser og lod "pakket" løbe. Thi hvem havde vel lyst til at få den "røde Hane" til at gale over sig, når man i stråtækt hus lå i sin sødeste søvn. Eller hvem havde vel lyst til at få lagt gift for kreaturerne på marken eller i stalden - sikkert ingen. Og man må også huske på, at man tiltroede disse mennesker evne til at påføre andre visse mystiske sygdomme. Intet under derfor, at man helst stod sig godt med dem, selv om man hvert år måtte rykke ud med adskillige snese æg og et par pund uld, foruden at man måtte bespise dem - og undertiden deres hunde. Natlogi turde man aldeles ikke nægte dem. Det var det farligste af alt. De tog jo hellere end gerne til takke med laden. På grund af bøndernes ængstelse og landøvrighedens overbærenhed forløb livet for de omflakkende tatere som oftest i fred og ro, men fik byøvrigheden først fat i dem, så tog den ikke på dem med fløjlshandsker, og datidens love havde hårde straffe for den slags "ukrudt" i samfundet. Men - som også Sirenas liv bekræfter - det var såre vanskeligt for lovens håndhævere at kue deres vandrelyst. Den lå dem i blodet og de opgav den ikke godvillig. Thi friheden var for dem det kæreste i livet. At være stedbunden betragtedes af taterne som en forbandelse, som et liv i slaveri. De elskede at færdes på hedens øde stier og sandede veje, at gå langs hedebækkens bredder, hvor de undertiden fandt fugleæg, som de gerne spiste, og hvor de ofte fangede gedder med levende frøer som madding. Om sommeren kom naturen dem til hjælp med mange forskellige fødemidler, men om vinteren måtte man tit tigge sig igennem. Og denne ulovlige "håndtering" udsatte dem for øvrighedens efterstræbelse. Efter denne introduktion går vi over til de arkivalier, som giver os et billede af Sirena og hendes børns liv. Til Det høje kgl. danske Cancellie Underdanigst Forestilling Under d. 6. d. m. erholdt Fattigkommissionen en Skrivelse fra Amtet i Thisted, som vedlagt følger denne vores underdanigste Forestilling, under Bilag Litr. A, hvorved os pålægges at lade afhente et i Randers Byes Arrest værende Fruen-timmer, navnlig Sarine Knudsdatter og hendes 5 Aar gamle Barn og forsørge samme, ligesom det endvidere betydes os, at vi have fremdeles ogsaa at forsørge dette Fruentimmer selv, der i Randers for Betlerie er bleven anholdt, saasnart hendes Straffetid samme Steds er udløben, at paa Grund af, at dette Fruentimmer ikke haver opholdt sig noget sted saa længe, at hun derved har vundet Ret til at fordre Understøttelse, og Grurup Sogn er befunden at være hendes Fødested. Vi undertegnede tillade os underdanigst at være af den Formening, at den Kgl. allernaadigste Placat af 20. Febr. 1817, som her er taget til Følge, dog ikke synes i alle Maader at være anvendelig her, da Sagen har følgende særegne Beskaffenhed: I Grurup Sogns ældre Kirkebog, Fol. 51b findes anført, at Aar 1790 d. 20 Januar blev hjemmedøbt et Par omvandrende Ægtefolk, navnlig Knud Christensen og Hustru Rebecca Christensdatter, deres Barn, navnlig Sirena. Her ses nu allerede at være en Forskjel i Henseende til Navnet, da bemeldte Fruentimmer kalder sig Sarine, og det i kirkebogen findes ganske tydelig skrevet, og det paa tvende steder, Sirena. Imidlertid kan denne Forskjellighed vel næppe være tilstrækkelig til at tilintetgøre Rigtigheden af Fruentimmerets Udsagn, at hun, nemlig efter sine Forældres Sigende er født i Grurup Sogn, da Forældrenes Navn, som findes anført i Kirkebogen, stemmer overens med de af hende angivne. - Men da ingen her paa Stedet vidste noget om dette Fruentimmer, saa erfarede vi ved at hente Oplysning hos de i Kirkebogen opførte Faddere, hvoraf tvende endnu lever, følgende: For henved 30 Aar siden kom denne Sirenas Forældre som omløbende Betlere til en Gaard i Grurup Sogn, udenfor hvilken Konen lagde sig ned paa Jorden, fordi hun blev overfaldet af Fødselsveer og ikke kunne gaa længere. Den der boende Mand, som just er den ene af de tvende Faddere, der have afgivet denne Forklaring, tog hende af Medlidenhed ind i Huset, og da Konen efter en 8 til 14 Dags Tid igen var nogenlunde frisk, kom Barnet i Kirke, hvorpaa Forældrene straks den paafølgende Dag rejste videre fort med deres nyfødte Barn, og efter den Tid har ingen her paa Egnen hørt noget til disse Folk siden, enten Forældrene eller Barnet. Paa Grund af disse Omstændigheder synes det ikke. at Plakaten af 20. Febr. 1817 her passeligen kan anvendes. Thi naar denne Placat henviser til Fattige, som ikke haver haft fast Ophold paa noget Sted i 3 Aar, til deres Fødesogn, da kan det vel med Rimelighed antages, at der ved Fødesognet bør forstås, hvor Forældrene havde fast Ophold, da Barnet blev født, og ikke det Sted, hvor Moderen hændelsesvis kom til at føde. Dersom den Mand, som tog imod den fødende Qvinde, havde, istedetfor at tage hende ind i sit Hus, hastigen kjørt hende over til det nærliggende Nabosogn, da kunne samme vel ikke derved blive forpligtet til siden at ernære dette Barn, om det end paa saadan Maade var blevet født inden for dets Grænser. Men endnu mindre synes det nu at burde falde Grurup Sogn til Byrde, alene af den Grund, at Manden opfyldte en af Menneskekjærlighedens første Pligter. For det andet: Hvad det 5 Aar gl. Barn er angaaende, da haaber vi underdanigst, at dersom Placaten bogstaveligen skal følges, og Moderen af os skal forsørges, dette Barn dog i al Fald maa blive det Sogn paalagt, hvor det er født. Thi Barnet synes os i al Fald at være vort Distrikt ganske uvedkommende. Vel er det en in praxi antaget Regel, hvad Fattiges Forsørgelse angaar, at Barnet skal følge Moderen, men dette maa dog rimeligvis kun være at forstaa om Børn, der er saa smaa, at de ikke kan eller bør skilles fra Moderen. Dette er ikke saaledes her, da Barnet er 5 Aar gammelt, og Moderen, der al sin Tid har været Omløberske, ikke kan haabes at have enten Evner eller Villie til at give det en fornuftsmæssig Opdragelse, maa samme alligevel overgives til fremmede. - Vi tror derfor at opfylde en os som Fattigkommission paaliggende Pligt, idet vi paa Bedsted og Grurup Sognes Vegne, hvilke i sig selv fattige Sogne allerede er haardt bebyrdede med Almisselemmer, herved underdanigst fordrister os til at ansøge det høje Collegium om: a) at bemeldte Fruentimmer Sarine Knudsdatter maa blive forsørget, ikke af Grurup, men paa Amtets offentlige Bekostning, saafrent det ikke ved nøjere Undersøgelse kan opdages, hvor hendes Forældre egentlig havde hjemme - og b) at hendes 5 Aar gl. Barn i alle Tilfælde maa blive paalagt det Distrikt at forsørge, hvor samme bevisligen er født. - Fattigkommission for Bedsted og Grurup, Hassing Herred, Thisted Amt, d. 23. Novbr. 1819. J. Krarup, Sognepræst P. Tøfting, største lodsejer, Chr. Pedersen Koch, Lars Christensen Ginderup, Søren Andersen Korsgaard, Søren Sørensen, Sognefoged Der blev selvsagt stor opstandelse i det fattige Grurup sogn, da denne skrivelse indløb, og ganske naturligt! Thi for en mands barmhjertighed og medfølelse med en stakkels taterkvinde i barnsnød skulle samme sogn nu straffes med svære byrder. Intet under derfor, at man forsøgte at sno sig fra det. Gode råd var dyre, og sognets kloge hoveder maa nu søge at klare skærene. Først forsøger man forsigtigt at antyde, at der muligvis foreligger en fejltagelse, da navnet i kirkebogen ikke staves som angivet i skrivelsen. Men da forældrenes navne stemmer med kirkebogen, tør man dog ikke fastholde fejltagelsen. Man gransker loven og synes at få en art medhold - en lille chance. Dog, man forstår at læse mellem linierne, at fattigkommissionen selv nærer tvivl om et heldigt resultat. Men skal man forsørge taterkvinden Sirena, må man dog bede sig fritaget for sammes barn, der alt er 5 år gammelt, og som derfor kan undvære sin moder, der ikke må egne sig til barnets opdragelse. Saadanne betragtninger gør man gældende, men kancelliet synes ikke at have taget hensyn dertil, og sognet må bide i det sure æble. Mens det kgl. danske kancelli overvejer sagen, faar Grurup sogn tilstillet en efter disse tiders forhold meget stor regning for "Sarins" og hendes tvende Børns ophold i Randers, saa den stakkels fattigkommission faar nok at bestille. Regningen indgår gennem amtet, og man afsender da til Amtmanden i Thisted følgende skrivelse: Ærbødigst Pro Memoria Efterat jeg i Dag 8te Dage havde modtaget Deres Højvelbaarenheds Brev om at udbetale til Randers Amts Deliqventkasse paa Fattigvæsenets Vegne medfølgende Regning paa Sarine Knudsdatters Børns Underholdning i Randers, stor 113 Rbd. 87 Sk., saa confererede jeg straks med Commissionens øvrige Medlemmer og fornem- meligen med største Lodsejer S. T. Hr. Proprietær Tøfting om, hvorledes denne Sum kunde være at ordne. Alle var de af den Mening, at det ville blive alt for byrdefuldt, ja fast umuligt for dette fattige Distrikt at udrede saa betydelig en Sum, men at vi for det første måtte henvende os til Deres Velbaarenhed med ydmyg Begjering om at erholde Hjælp af Amtets Fattigkasse... ...Vi kunne ikke undlade at bemærke den Besynderlighed, at Regningen er givet paa tvende Børns Under- holdning i Randers, skønt der i tidligere Skrivelser kun har været talt om Sarine Knudsdatter og hendes 5 Aar gl. Barn. Bedsted Pr. 1820, d. 11. Febr. Fattigkommissionen Krarup Sognepræst En regning på 113 Rbd. 87 Sk var mange penge i hine tider, da man gennemgik en hårdnakket landbrugs- og handelskrise, som varede næsten til 1830. 1 td. byg kostede således i 1820 kun 3 Rbd, mens den i 1818 kostede 6 Rbd. Man går derfor atter til kancelliet og afsender følgende skrivelse: Til Det høje kgl. dansk Cancelli Under 6te November f. A. blev det ved Amtsskrivelse undertegnede Fattigcommission paalagt at afhente et i Randers Bys Arrest værende Fruentimmer, navnlig Sarina Knudsdatter tilligemed hendes 5 Aar gl. Barn og i Fremtiden forsørge dem. Da dette Fruentimmer aldrig havde opholdt sig her i disse Menigheder, men blot var blevet født her af omløbende Betlerfolk hos en Mand, der af Medlidenhed tog Moderen i Huus, da hendes Fødselstime kom, og man siden den Tid 1790, altså 30 Aar siden, ikke havde hørt det mindste enten til Forældrene eller til Barnet, saa ansaa vi undertegnede det for vores Pligt, at indgaa med en underdanig Forestilling til det Højkongelige Danske Cancellie om, at denne Byrde ikke maatte falde på dette Distrikt alene... Det høje Collegium fandt, at vi ifølge Lovgivningen ikke kunne fritages derfor, hvorom vi med anden Skrivelse af 18. Januar d. A. bleve underretede. Paa Grund heraf lejede vi en Mand, men i Febr. Maaned, saa snart Vejene var fremkommelig, rejste en Mand til Randers - 18 Mil herfra foruden tvende Sundsteder - for at bringe os ovennævnte Fruentimmer tillige med Barn her tilbage med sig. Men ved hans Ankomst til Randers vare de undvegne, uden at man siden haver hørt noget til dem, og han kom derfor alene tilbage. Imidlertid var vedlagte Regning paa 113 Rbd. 87 Sk. tilstillet os at betale til Randers Amts Deliqventkasse.... Fattigkommission for Bedsted-Grurup Menigheder d. 18. Maj 1820. J. Krarup, Sognepræst, P. Tøfting, Proprietær, Søren Søndergaard. Hvor mange Skrivelser, der er udvekslet imellem fattigkommissionen og kancelliet i denne sag, er det ikke godt at vide, men det var dog ikke spildt ulejlighed, at fattigkommissionen søgte kancelliets bistand, thi d. 9. April 1821 afsendte amtmand Faye i Thisted til pator Krarup følgende skrivelse: Indesluttet har jeg den Ære at tilstille Deres Velærværdighed en Anvisning paa 43 Rbd. 72 Sk. fra Amtets Fattigkasse, hvilken Sum efter det kgl. Cancellies Skrivelse af 24. Februar d. A. er, hvad Randers Amt tilkommer for Sarine Knudsdatters tvende Børns Underholdning. Faye Men endnu før denne glædelige efterretning nåede til Grurup sogn, havde man der modtaget mindre behagelige tidender fra Sarine. Da hun undveg fra Randers, satte hun Kursen sydpå, og da hun ernærede sig og sine tvende børn ved betleri, faldt hun tilsidst i øvrighedens hænder. Og den strenge straf, hun idømtes, var ganske i overensstemmelse med tidens tankegang: Sarine gav ved sin lediggang et slet eksempel, og der måtte skrappe midler til at få hende ud af denne Vane, der var gammel og derfor havde dybe rødder. Og atter sker der fra Thisted amt en hen-vendelse til fattigkommissionen sålydende: Til Fattigkommissionen i Grurup Det kgl. Stiftamthus i Aarhus har tilskrevet mig saaledes: Under Sagen mod et for Løsgængeri her i Amtet anholdt og senere til Viborg Tugthus paa 8 Mndr. hendømt Fruentimmer Sarine Knudsdatter er det oplyst, at Grurup sogn i Thisted Amt er det Sted, hvor hun efter udstanden Straffetid maa blive at henvise til fornøden Forsørgelse, og paa Grund heraf har jeg under Dags Dato tilskrevet den vedkommende Herredsfoged Dr. juris Seidelin i Aarhus, at foranstalte, at tvende bemeldte Sarina Sørensdatter ved hendes der efterladte uægte Børn, af hvilket det ældste er en Dreng paa 8 Aar og det yngste en Dito paa 3 Aar, under en paalidelig Ledagers Opsigt vorder transporteret og afleveret til Deres Højvelbaarenhed for at vorde overgiven til Moderens Fødested, Grurup Sogn. Thisted Amtstue, den 15. December 1820. Faye Først måtte det betrængte sogn betale et klækkeligt beløb i kontanter, nu får sognet Sirenas tvende børn til forplejning og efterfølgende skrivelser meddeler kort og godt, at det nu maa modtage Sirena. Da nærværende Tugthusfange Sirena Knudsdatter, som efter Dom afsagt ved Hasle, Vester-Lisborg m. fl. Herreder af 1ste Decbr. f. A. var afleveret her paa 8 Maaneder, nu har udstaaet denne hendes Straffetid, saa løslades hun herved af Straffeanstalten. men da hun har gjort sig skyldig i Løsgjængerie, vil hun blive at behandle efter Plakaten af 14. Decbr. 1810 og bliver desaarsag hjemsendt til hendes Fødestæd i Grurup Sogn i Thisted Amt, da hun ikke senere ved Ophold an-det Steds har vundet Ret til Forsørgelse. - Hendes Opførsel her har været upaaklagelig. Den 27. Maj d. A. blev hun konfirmeret i Viborg Tugthuskirke. Viborg Tugt- og Manufakturhuus, d. 8. August 1821 Undall Capt. og Inspecteur NB. Har medgivet hende Rejsepenge til 13 Hvil. Til Sognefoged Lars Enggaard i Grurup Efter medfølgende Dokumenter oversendes herved det af Viborg Tugthus efter udstaaet Straf løsladte Fruentimmer Sirene Knudsdatter til Grurup Sogn, der er forpligtet til at sørge for hendes Forsørgelse. Sognefogden vil for det første skaffe hende Huuslye, og om hun ikke kan faa Tjeneste og ernære sig selv henvise hende til Fattigcom- missionen. Vestervig Kloster, d. 11. Aug, 1821. Så blev Sirena endelig sendt til fattigkommissionen i Grurup. I Viborg tugthus havde man søgt at bibringe hende nogen sjælelig stimulans, idet man fik hende konfirmeret - i en alder af ca. 31 Aar. Der hengår nu nogle Aar, hvori man ikke hører noget om hende. Men stadighed har ikke været hendes stærke side, og hun har sikkert ikke kunnet holde sig i stilhed inden for sognets grænser. Man må også forudsætte, at hun ikke har kunnet tage plads som tjenestetyende, thi hun kunne selvsagt ikke gøre sin tur på noget område, da hun aldrig har deltaget i planmæssigt arbejde. Frihedstrangen må atter have antaget en sådan styrke, at hun har givet efter for den. Hun begyndte igen på sin gamle profession, og d. 13. Juni 1824 skriver amtmand Faye i Thisted til pastor Krarup i Bedsted følgende brev: Overbringersken Sirena Knudsdatter, som nu har udstået sin Fangenskab i Viborg Tugthus, fremsendes herved til Deres Velærværdigheds videre Besørgelse. - Hun har lovet at være stadig og forblive i Sognet. Ved Straffeanstalten har hendes Opførsel været upaaklagelig, men dog finder jeg det rigtigst saa meget som muligt af afsondre hende fra hendes Børn. Men allerede i 1822 havde Sirena gjort en lille afstikker til Horsens-egnen, hvor hun også blev straffet, og hvor hun på sygehuset fødte en søn, som blev døbt Niels Christian. Da Sirena var mellem 50 og 60 Ar bliver hun mere stadig og forbliver i Sognet, hvor hun hører hjemme. Hun døde den 21. novbr. 1869 og blev begraven den 28. novbr. s. A i Grurup - 79 Aar gl. Nogen slet kvinde har Sirena næppe været. Hun har haft stærke tilbøjeligheder, der var vanskelige at kue. Hendes trang til at føre det fri og ubundne liv må man se på med forståelse, når man mindes den Opdragelse, hun har fået. I virkeligheen giver fængselsvæsenet hende et godt skudsmål. Sirenas børn I Grurup sogns kirkebog 1814-1859 findes anført, at Sirenas datter Karen er født d. 17. maj 1825. På dette tidspunkt sad hun i Grurup sogns fattighus, og hun udlagde som barnefader gift mand Peder Christian Wibek, boende i Grurup sogns ældre fattighus. Sirena erkener ved denne lejlighed at have født 7 børn før Karens Fødsel. Hun var paa dette tidspunkt 35 Aar gammel. Om Karens livsskæbne foreligger der ingen oplysninger. I Bedsted sogns kirkebog oplyses følgende: Johannes Sirenesøn blev konfirmeret 1829. Hans moder er ugift kvinde Sirena Knudsdatter, almisselem i Grurup.Som barnefader angives omløber Johannes Nielsen. Johannes Sirenesøn er født d. 4. Febr. 1814 efter attest fra hr. pastor Ove i Langaae. Ved konfirmationen får Johannes følgende vedtegning: Temmelig gode kundskaber og god opførsel. I Bedsted præstegårds arkiv findes en del kvitteringer for småbeløb til Sirenas børn. En af kvitteringerne er sålydende: Lærred til Sirenas Dreng JoHand Pæter 8 Alen à 10 Sk. og for at sy samme i Skjorter har kostet 1 Mark 4 Sk. Courant, som jeg har udlagt og er mig given igen af Fattigkassen, hvorfor kvitteres. Grurup, den 5. Juli 1829 Søren Christian. Om sønnen Niels Christian Nielsen har man ret fyldige oplysninger. Det kneb noget med at få hans papirer i orden, da han skulle begraves, men det lykkedes dog omsider at få hans fødsel konstateret. Niels Christian Nielsen døde d. 1. Septbr. 1912, 90 år gl. i Grurup by og sogn, blev begravet på Grurup kirkegård d. 8. septbr. 1912. Han var veteran fra treårskrigen, fattigunderstøttet i Grurup sogn. Han var født d. 21. maj 1822, søn af ugift kvinde Sarina Knudsdatter, udlagt barnefader landstryger og ungkarl Niels Christian, således anført i Grurup kirkebog ved hans konfirmation 1840. Han var enkemand, da han døde. Hans afdøde hustru hed Ane Pedersdatter. Han boede sidst på Grurup Hede. Fra Landsarkivet i Viborg har man følgende oplysninger: Da den af Sognepræsten begærede Daabsattest ikke kan udstedes p. G. a., at kirkebogen for Viborg tugthus først begynder 1828, sender Landsarkivet Dem i stedet for hoslagte Udskrift af en af Tugthusets protokoller. Det bemærkes, at N. Chr. Nielsens Fødsel ikke er noteret i Horsens Købstads Kirkebog. N. Chr. Nielsens er født i Horsens Sygehus d. 21. Maj 1821 af Moderen, ugift Fange Nr. 2569 Sarine Knudsdatter, som udlagde Landstryger Niels Christian som Barne-fader. N. Chr. Nielsen hjemmedøbtes i Horsens, men Daaben publiceredes i Tugthuskirken d. 18. August 1822, hvorved Fangerne nr. 2446, 2562, 2521 og 2547 vare Faddere. Den 8. September 1822 afsendtes dette Barn til Forsørgelse i Bedsted-Grurup Sogn, Thisted Amt. I Grurup skolejournal kaldes N. Chr. Nielsen "Omgangsdrengen. Han fik sin kost på omgang. Han konfirme- redes 1ste søndag efter påske 1840 og får i journalen vedtegningen: Meget gode kundskaber, noget letsindig i sin opførsel. Da N. Chr. Nielsen er født i 1822 og blev konfirmeret 1840. må han ved sin konfirmation have været 18 år gammel. Forklaringen herpå får vi i Grurup skoleprotokol for 1839, hvori der findes anført om ham: Efter at have været bortløbet og borte i 2 år indfandt omgangsdrengen Niels Christian Nielsen sig - 16 år gammel - i Skolen d. 22. Juli. - Det var dog ikke således at forstå, at han nu frivillig vendte tilbage. Nej, han har uden tvivl haft til hensigt ikke mere at vende tilbage til livet som omgangsdreng, men ved en tilfældighed fandt man ham på et teglværk i nærheden af Nørresundby, og han var allerede godt på vej til at skabe sig en stilling, da man hentede ham tilbage og satte ham på skolebænken igen. Grurup sogn har næppe været særlig henrykt over hans tilbagevenden, der betød yderligere udgifter. - Samme Niels Chr. Nielsen får det bedste skudsmål - i hvert fald på sine ældre dage. Da han var 88 år gl. mødte han en dag hos sognepræsten i Bedsted og anmodede præsten om at måtte stille med fanen på kirkegården, da en af hans kammerater, der havde været med i krigen, skulle begraves. Sognepræsten gav naturligvis sit minde dertil, og dagen efter stillede Niels Chr. Nielsen med Fanen, d.v.s. han havde fået fat i et flag, som han havde bundet fast i en fork. Hensigten var god nok, og der blev heller ikke gjort bemærkninger i den anledning. Grurup Sogns kirkebog 1814-1859 giver en oplysning om endnu en søn af Sirena. Den 23 maj 1830 fødte ugift Qvinde Sirena Knuds-datter, almisselem i Grurup, sønnen Laust Chri-stian (barnefader Christian Laustsen af Abild-gårds Mølle). Han blev formedelst sygdom hjemmedøbt af skolelæreren i Grurup d. 11. Juli. Små kvitteringer I Bedsted præstegård arkiv er der fundet følgende kvitteringer: 1. For Tøj og Lærred til en trøje til Sirenas dreng er mig betalt 3 Mark og 8 Skilling af Fattigkommissionen, hvorfor herved kvitteres. Grurup d. 4. Marts 1829. Søren Christian 2. For Spinden og Binden og Vasketøj til den Omgangsdreng har vi betalt 4 Mark og 8 Skilling Courant, hvilket er os igen af Fattigvæsenet betalt, tilstaaes af Søren Christian og Christian Nielsen Grurup d. 25. Dec.br. 1829. 3 For at sy en Kiole til Sirenas ældste Dreng har jeg betalt 2 Mark, for en Vest 8 Skilling, og Knapper 2 Skilling, som er mig af Fattigvæsenet betalt. Bedsted, den 27. Marts 1829. Christian Hansen 4. En ny Dør til "Sarine" 2 Mark 6 Skilling, For Omgangsdrengen 1 Mark, alt i Courant, er mig betalt. Grurup, den 24 Marts 1840. Jens Jensen Mørk.
Christening
Sensitive:0 1790.01.20. Barnedaab. Udskrift af Grurup sogns kirkebog 1764-1814 LAN C 119 - 22 Døbte 1790 No. 1. 20. Jan. hiemmedøbt 1 Par omløbende Egtefolk Nafnl: Knud Xstensen og Hustru Rebecca Xstensdaatter deres Barn Sirena. Dom Sexuagesima proclameret. Anna Jensdaatter bar Barnet. Faddere Mads Perssen, Anders Guldsmed, Søren Ditto, Helvig Friderichsdaatter, Maren Xstensdaatter. eod dis Konen introduceret.
Baptism
Sensitive:0 Se dåbsnotatet
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1809.02.09 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 58 No.1502 Arrestanternes Navne:Serene Knudsdatter Datter af Rebecka No. 1500 og 2466 Hvorfra:Hassing-Refs Herreders Dom og Amtets Brev Naar indkom.1809, d. 9de Febr. Hvorfor:Betlerie og Lediggang Hvor længe:Eet Aar Alder:17 Aar Naar løslandt:1810, d. 10. Febr. løsladt
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 09.-02.-1809
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1820.12.08 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 58 Nummer siden 1. Jan. 18122466 Aarligt No:68 Løbe No.:139 Navne paa Fangerne:Sirena Knudsdatter Hvor født:Grurup Sogn i Thisted Amt Sidste Opholdssted:Løbet om i Landet Naar indkommen.1820, d. 8de December Hvorfor:Løsgængerie Hvor længe:8 Maaneder Straffet før:See No. 1502 m. m. og 2569 Alder:30 Naar løsladt og Opførsel:1821, d. 8de Aug. hjemsendt til Gruerup Sogn i Thisted Amt Opførsel upaaklag. Svagelighed og Signalement:57 T: høi Lyseblaae Øine, brunt Haar, klein af Skuldre og Lemmer har et Ar midt i Panden i Form af et Es S Er givt?Nej Hvor mange Børn:3 Drenge Er Confirmeret:1821, d. 27de Maij i Wiborg Tugthuus Religion:Lutter Profession:- - - Til hvilket Arbeide her Brugt[..opper Klæde] Anmærkning:dømt ved Hasle, Westerlisberg, Framlev og Sabroe Herreders Politiret d. 1ste Desember 1820 og apb. af Stiftamtmand Rosenørn i Aarhuus d. 5te s. M.
Confirmation
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 08.-12.-1820
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1822.07.11 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 58 Nummer siden 1. Jan. 18122569 Aarligt No:36 Løbe No.:44 Navne paa Fangerne:Sarine Knudsdatter Hvor født:Grurup Sogn i Thisted Amt Sidste Opholdssted:Løbet om i Landet Naar indkommen.1822, d. 11te Juli Hvorfor:Løsgjængerie og Betlerie Hvor længe:2 Aar Straffet før:See No. 1502 og 2466 Alder:32 Naar løsladt og Opførsel:1824, d. 11te Juli hjemsendt til Grurup Sogn Opførsel upaaklagelig Svagelighed:- - - Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Grurup Sogn i Thisted Amt Er givt?ney Hvor mange Børn:3 Drenge Er Confirmeret:1821, d. 27de Maij i Wiborg Tugthuus Religion:Lutters Profession:- - - Til hvilket Arbeide her BrugtSpundet paa Skotterok m.m. Anmærkning:dømt ved Tørsting-Vrads herreders Politiret d. 30te April 1822 og ved Aarhus Amts Overpolitiret den 20de Maij, apb. af Stiftamtmand Rosenørn i Aarhus d. 2.Juli s. A.
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 11.-7.-1822
Death
Sensitive:0 1869.11.21. Død. Udskrift af Grurup sogns kirkebog 1848-1873 LAN C 119 - 24 Døde. Kvindekjøn. Lbnr.:3. Dødsdagen:1869, 21de November Begravelsesdagen:28de November Afdødes Navn:Sarina Knudsdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Ugift Almisselem i Grurup født i Grurup. Afdødes Alder:79 Aar Anm.:Attest fra Skifteretten af 24. November Ligsynsattest 26. November.
Burial
Sensitive:0 Se dødsnotatet
EVEN
Sensitive:0 Taterkvinden Sirene fra Grurup Et Blad af taterfolkets historie i Thy P. C. Knudsen Thisted Amts Årbøger 1926-27 Det er snart en lang række skribenter, der har givet bidrag til taterfolkets historie. Ikke blot har St. St. Blicher og Carit Etlar behandlet adskillige Emner angående taterfolket, men i den senere tid har også Mylius Eriksen, Kon-servator Hansen og postmester Klitgaard ydet betydelige bidrag til dette folks historie. Men mere og mere gaar man i vore dage over til at supplere de mundtlige beretninger med oplysninger fra vore arkiver, som dog, når alt skal være grundigt, er de pålideligste kilder. Under mine hyppige besøg i Bedsted præstegård i tiden 1911-20 hos den elskværdige og historisk interesserede pastor M. Kuhlman (død d. 6. juli 1925 som sognepræst til Vejerslev, Thorup og Aidt menigheder) fik jeg lejlighed til at gennemgå præstegårdsarkivet og fandt der adskillige interessante aktstykker angående ta-terkvinden Sirena og hendes Børn, som ved en tilfældighed fik hjemsted i Grurup, annexsogn til Bedsted. Midt- og Vestjyllands øde egne har for taterfolket været et sandt Eldorado. De søgte med forkærlighed de afsides steder. Der var der ofte langt til øvrigheden, og befolkningen var godgørende og hjælpsom, og den stedlige øv-righed lagde sig kun nødigt ud med dem. Det var en gammel indgroet forestilling, at man gjorde klogest i at stå sig godt med dem for at unddrage sig ubehageligheder fra dette mystiske folk. Øvrigheden på landet var således i kontakt med bønderne, når den lukkede øjnene i for mindre forseelser og lod "pakket" løbe. Thi hvem havde vel lyst til at få den "røde Hane" til at gale over sig, når man i stråtækt hus lå i sin sødeste søvn. Eller hvem havde vel lyst til at få lagt gift for kreaturerne på marken eller i stalden - sikkert ingen. Og man må også huske på, at man tiltroede disse mennesker evne til at påføre andre visse mystiske sygdomme. Intet under derfor, at man helst stod sig godt med dem, selv om man hvert år måtte rykke ud med adskillige snese æg og et par pund uld, foruden at man måtte bespise dem - og undertiden deres hunde. Natlogi turde man aldeles ikke nægte dem. Det var det farligste af alt. De tog jo hellere end gerne til takke med laden. På grund af bøndernes ængstelse og landøvrighedens overbærenhed forløb livet for de omflakkende tatere som oftest i fred og ro, men fik byøvrigheden først fat i dem, så tog den ikke på dem med fløjlshandsker, og datidens love havde hårde straffe for den slags "ukrudt" i samfundet. Men - som også Sirenas liv bekræfter - det var såre vanskeligt for lovens håndhævere at kue deres vandrelyst. Den lå dem i blodet og de opgav den ikke godvillig. Thi friheden var for dem det kæreste i livet. At være stedbunden betragtedes af taterne som en forbandelse, som et liv i slaveri. De elskede at færdes på hedens øde stier og sandede veje, at gå langs hedebækkens bredder, hvor de undertiden fandt fugleæg, som de gerne spiste, og hvor de ofte fangede gedder med levende frøer som madding. Om sommeren kom naturen dem til hjælp med mange forskellige fødemidler, men om vinteren måtte man tit tigge sig igennem. Og denne ulovlige "håndtering" udsatte dem for øvrighedens efterstræbelse. Efter denne introduktion går vi over til de arkivalier, som giver os et billede af Sirena og hendes børns liv. Til Det høje kgl. danske Cancellie Underdanigst Forestilling Under d. 6. d. m. erholdt Fattigkommissionen en Skrivelse fra Amtet i Thisted, som vedlagt følger denne vores underdanigste Forestilling, under Bilag Litr. A, hvorved os pålægges at lade afhente et i Randers Byes Arrest værende Fruen-timmer, navnlig Sarine Knudsdatter og hendes 5 Aar gamle Barn og forsørge samme, ligesom det endvidere betydes os, at vi have fremdeles ogsaa at forsørge dette Fruentimmer selv, der i Randers for Betlerie er bleven anholdt, saasnart hendes Straffetid samme Steds er udløben, at paa Grund af, at dette Fruentimmer ikke haver opholdt sig noget sted saa længe, at hun derved har vundet Ret til at fordre Understøttelse, og Grurup Sogn er befunden at være hendes Fødested. Vi undertegnede tillade os underdanigst at være af den Formening, at den Kgl. allernaadigste Placat af 20. Febr. 1817, som her er taget til Følge, dog ikke synes i alle Maader at være anvendelig her, da Sagen har følgende særegne Beskaffenhed: I Grurup Sogns ældre Kirkebog, Fol. 51b findes anført, at Aar 1790 d. 20 Januar blev hjemmedøbt et Par omvandrende Ægtefolk, navnlig Knud Christensen og Hustru Rebecca Christensdatter, deres Barn, navnlig Sirena. Her ses nu allerede at være en Forskjel i Henseende til Navnet, da bemeldte Fruentimmer kalder sig Sarine, og det i kirkebogen findes ganske tydelig skrevet, og det paa tvende steder, Sirena. Imidlertid kan denne Forskjellighed vel næppe være tilstrækkelig til at tilintetgøre Rigtigheden af Fruentimmerets Udsagn, at hun, nemlig efter sine Forældres Sigende er født i Grurup Sogn, da Forældrenes Navn, som findes anført i Kirkebogen, stemmer overens med de af hende angivne. - Men da ingen her paa Stedet vidste noget om dette Fruentimmer, saa erfarede vi ved at hente Oplysning hos de i Kirkebogen opførte Faddere, hvoraf tvende endnu lever, følgende: For henved 30 Aar siden kom denne Sirenas Forældre som omløbende Betlere til en Gaard i Grurup Sogn, udenfor hvilken Konen lagde sig ned paa Jorden, fordi hun blev overfaldet af Fødselsveer og ikke kunne gaa længere. Den der boende Mand, som just er den ene af de tvende Faddere, der have afgivet denne Forklaring, tog hende af Medlidenhed ind i Huset, og da Konen efter en 8 til 14 Dags Tid igen var nogenlunde frisk, kom Barnet i Kirke, hvorpaa Forældrene straks den paafølgende Dag rejste videre fort med deres nyfødte Barn, og efter den Tid har ingen her paa Egnen hørt noget til disse Folk siden, enten Forældrene eller Barnet. Paa Grund af disse Omstændigheder synes det ikke. at Plakaten af 20. Febr. 1817 her passeligen kan anvendes. Thi naar denne Placat henviser til Fattige, som ikke haver haft fast Ophold paa noget Sted i 3 Aar, til deres Fødesogn, da kan det vel med Rimelighed antages, at der ved Fødesognet bør forstås, hvor Forældrene havde fast Ophold, da Barnet blev født, og ikke det Sted, hvor Moderen hændelsesvis kom til at føde. Dersom den Mand, som tog imod den fødende Qvinde, havde, istedetfor at tage hende ind i sit Hus, hastigen kjørt hende over til det nærliggende Nabosogn, da kunne samme vel ikke derved blive forpligtet til siden at ernære dette Barn, om det end paa saadan Maade var blevet født inden for dets Grænser. Men endnu mindre synes det nu at burde falde Grurup Sogn til Byrde, alene af den Grund, at Manden opfyldte en af Menneskekjærlighedens første Pligter. For det andet: Hvad det 5 Aar gl. Barn er angaaende, da haaber vi underdanigst, at dersom Placaten bogstaveligen skal følges, og Moderen af os skal forsørges, dette Barn dog i al Fald maa blive det Sogn paalagt, hvor det er født. Thi Barnet synes os i al Fald at være vort Distrikt ganske uvedkommende. Vel er det en in praxi antaget Regel, hvad Fattiges Forsørgelse angaar, at Barnet skal følge Moderen, men dette maa dog rimeligvis kun være at forstaa om Børn, der er saa smaa, at de ikke kan eller bør skilles fra Moderen. Dette er ikke saaledes her, da Barnet er 5 Aar gammelt, og Moderen, der al sin Tid har været Omløberske, ikke kan haabes at have enten Evner eller Villie til at give det en fornuftsmæssig Opdragelse, maa samme alligevel overgives til fremmede. - Vi tror derfor at opfylde en os som Fattigkommission paaliggende Pligt, idet vi paa Bedsted og Grurup Sognes Vegne, hvilke i sig selv fattige Sogne allerede er haardt bebyrdede med Almisselemmer, herved underdanigst fordrister os til at ansøge det høje Collegium om: a) at bemeldte Fruentimmer Sarine Knudsdatter maa blive forsørget, ikke af Grurup, men paa Amtets offentlige Bekostning, saafrent det ikke ved nøjere Undersøgelse kan opdages, hvor hendes Forældre egentlig havde hjemme - og b) at hendes 5 Aar gl. Barn i alle Tilfælde maa blive paalagt det Distrikt at forsørge, hvor samme bevisligen er født. - Fattigkommission for Bedsted og Grurup, Hassing Herred, Thisted Amt, d. 23. Novbr. 1819. J. Krarup, Sognepræst P. Tøfting, største lodsejer, Chr. Pedersen Koch, Lars Christensen Ginderup, Søren Andersen Korsgaard, Søren Sørensen, Sognefoged Der blev selvsagt stor opstandelse i det fattige Grurup sogn, da denne skrivelse indløb, og ganske naturligt! Thi for en mands barmhjertighed og medfølelse med en stakkels taterkvinde i barnsnød skulle samme sogn nu straffes med svære byrder. Intet under derfor, at man forsøgte at sno sig fra det. Gode råd var dyre, og sognets kloge hoveder maa nu søge at klare skærene. Først forsøger man forsigtigt at antyde, at der muligvis foreligger en fejltagelse, da navnet i kirkebogen ikke staves som angivet i skrivelsen. Men da forældrenes navne stemmer med kirkebogen, tør man dog ikke fastholde fejltagelsen. Man gransker loven og synes at få en art medhold - en lille chance. Dog, man forstår at læse mellem linierne, at fattigkommissionen selv nærer tvivl om et heldigt resultat. Men skal man forsørge taterkvinden Sirena, må man dog bede sig fritaget for sammes barn, der alt er 5 år gammelt, og som derfor kan undvære sin moder, der ikke må egne sig til barnets opdragelse. Saadanne betragtninger gør man gældende, men kancelliet synes ikke at have taget hensyn dertil, og sognet må bide i det sure æble. Mens det kgl. danske kancelli overvejer sagen, faar Grurup sogn tilstillet en efter disse tiders forhold meget stor regning for "Sarins" og hendes tvende Børns ophold i Randers, saa den stakkels fattigkommission faar nok at bestille. Regningen indgår gennem amtet, og man afsender da til Amtmanden i Thisted følgende skrivelse: Ærbødigst Pro Memoria Efterat jeg i Dag 8te Dage havde modtaget Deres Højvelbaarenheds Brev om at udbetale til Randers Amts Deliqventkasse paa Fattigvæsenets Vegne medfølgende Regning paa Sarine Knudsdatters Børns Underholdning i Randers, stor 113 Rbd. 87 Sk., saa confererede jeg straks med Commissionens øvrige Medlemmer og fornem- meligen med største Lodsejer S. T. Hr. Proprietær Tøfting om, hvorledes denne Sum kunde være at ordne. Alle var de af den Mening, at det ville blive alt for byrdefuldt, ja fast umuligt for dette fattige Distrikt at udrede saa betydelig en Sum, men at vi for det første måtte henvende os til Deres Velbaarenhed med ydmyg Begjering om at erholde Hjælp af Amtets Fattigkasse... ...Vi kunne ikke undlade at bemærke den Besynderlighed, at Regningen er givet paa tvende Børns Under- holdning i Randers, skønt der i tidligere Skrivelser kun har været talt om Sarine Knudsdatter og hendes 5 Aar gl. Barn. Bedsted Pr. 1820, d. 11. Febr. Fattigkommissionen Krarup Sognepræst En regning på 113 Rbd. 87 Sk var mange penge i hine tider, da man gennemgik en hårdnakket landbrugs- og handelskrise, som varede næsten til 1830. 1 td. byg kostede således i 1820 kun 3 Rbd, mens den i 1818 kostede 6 Rbd. Man går derfor atter til kancelliet og afsender følgende skrivelse: Til Det høje kgl. dansk Cancelli Under 6te November f. A. blev det ved Amtsskrivelse undertegnede Fattigcommission paalagt at afhente et i Randers Bys Arrest værende Fruentimmer, navnlig Sarina Knudsdatter tilligemed hendes 5 Aar gl. Barn og i Fremtiden forsørge dem. Da dette Fruentimmer aldrig havde opholdt sig her i disse Menigheder, men blot var blevet født her af omløbende Betlerfolk hos en Mand, der af Medlidenhed tog Moderen i Huus, da hendes Fødselstime kom, og man siden den Tid 1790, altså 30 Aar siden, ikke havde hørt det mindste enten til Forældrene eller til Barnet, saa ansaa vi undertegnede det for vores Pligt, at indgaa med en underdanig Forestilling til det Højkongelige Danske Cancellie om, at denne Byrde ikke maatte falde på dette Distrikt alene... Det høje Collegium fandt, at vi ifølge Lovgivningen ikke kunne fritages derfor, hvorom vi med anden Skrivelse af 18. Januar d. A. bleve underretede. Paa Grund heraf lejede vi en Mand, men i Febr. Maaned, saa snart Vejene var fremkommelig, rejste en Mand til Randers - 18 Mil herfra foruden tvende Sundsteder - for at bringe os ovennævnte Fruentimmer tillige med Barn her tilbage med sig. Men ved hans Ankomst til Randers vare de undvegne, uden at man siden haver hørt noget til dem, og han kom derfor alene tilbage. Imidlertid var vedlagte Regning paa 113 Rbd. 87 Sk. tilstillet os at betale til Randers Amts Deliqventkasse.... Fattigkommission for Bedsted-Grurup Menigheder d. 18. Maj 1820. J. Krarup, Sognepræst, P. Tøfting, Proprietær, Søren Søndergaard. Hvor mange Skrivelser, der er udvekslet imellem fattigkommissionen og kancelliet i denne sag, er det ikke godt at vide, men det var dog ikke spildt ulejlighed, at fattigkommissionen søgte kancelliets bistand, thi d. 9. April 1821 afsendte amtmand Faye i Thisted til pator Krarup følgende skrivelse: Indesluttet har jeg den Ære at tilstille Deres Velærværdighed en Anvisning paa 43 Rbd. 72 Sk. fra Amtets Fattigkasse, hvilken Sum efter det kgl. Cancellies Skrivelse af 24. Februar d. A. er, hvad Randers Amt tilkommer for Sarine Knudsdatters tvende Børns Underholdning. Faye Men endnu før denne glædelige efterretning nåede til Grurup sogn, havde man der modtaget mindre behagelige tidender fra Sarine. Da hun undveg fra Randers, satte hun Kursen sydpå, og da hun ernærede sig og sine tvende børn ved betleri, faldt hun tilsidst i øvrighedens hænder. Og den strenge straf, hun idømtes, var ganske i overensstemmelse med tidens tankegang: Sarine gav ved sin lediggang et slet eksempel, og der måtte skrappe midler til at få hende ud af denne Vane, der var gammel og derfor havde dybe rødder. Og atter sker der fra Thisted amt en hen-vendelse til fattigkommissionen sålydende: Til Fattigkommissionen i Grurup Det kgl. Stiftamthus i Aarhus har tilskrevet mig saaledes: Under Sagen mod et for Løsgængeri her i Amtet anholdt og senere til Viborg Tugthus paa 8 Mndr. hendømt Fruentimmer Sarine Knudsdatter er det oplyst, at Grurup sogn i Thisted Amt er det Sted, hvor hun efter udstanden Straffetid maa blive at henvise til fornøden Forsørgelse, og paa Grund heraf har jeg under Dags Dato tilskrevet den vedkommende Herredsfoged Dr. juris Seidelin i Aarhus, at foranstalte, at tvende bemeldte Sarina Sørensdatter ved hendes der efterladte uægte Børn, af hvilket det ældste er en Dreng paa 8 Aar og det yngste en Dito paa 3 Aar, under en paalidelig Ledagers Opsigt vorder transporteret og afleveret til Deres Højvelbaarenhed for at vorde overgiven til Moderens Fødested, Grurup Sogn. Thisted Amtstue, den 15. December 1820. Faye Først måtte det betrængte sogn betale et klækkeligt beløb i kontanter, nu får sognet Sirenas tvende børn til forplejning og efterfølgende skrivelser meddeler kort og godt, at det nu maa modtage Sirena. Da nærværende Tugthusfange Sirena Knudsdatter, som efter Dom afsagt ved Hasle, Vester-Lisborg m. fl. Herreder af 1ste Decbr. f. A. var afleveret her paa 8 Maaneder, nu har udstaaet denne hendes Straffetid, saa løslades hun herved af Straffeanstalten. men da hun har gjort sig skyldig i Løsgjængerie, vil hun blive at behandle efter Plakaten af 14. Decbr. 1810 og bliver desaarsag hjemsendt til hendes Fødestæd i Grurup Sogn i Thisted Amt, da hun ikke senere ved Ophold an-det Steds har vundet Ret til Forsørgelse. - Hendes Opførsel her har været upaaklagelig. Den 27. Maj d. A. blev hun konfirmeret i Viborg Tugthuskirke. Viborg Tugt- og Manufakturhuus, d. 8. August 1821 Undall Capt. og Inspecteur NB. Har medgivet hende Rejsepenge til 13 Hvil. Til Sognefoged Lars Enggaard i Grurup Efter medfølgende Dokumenter oversendes herved det af Viborg Tugthus efter udstaaet Straf løsladte Fruentimmer Sirene Knudsdatter til Grurup Sogn, der er forpligtet til at sørge for hendes Forsørgelse. Sognefogden vil for det første skaffe hende Huuslye, og om hun ikke kan faa Tjeneste og ernære sig selv henvise hende til Fattigcom- missionen. Vestervig Kloster, d. 11. Aug, 1821. Så blev Sirena endelig sendt til fattigkommissionen i Grurup. I Viborg tugthus havde man søgt at bibringe hende nogen sjælelig stimulans, idet man fik hende konfirmeret - i en alder af ca. 31 Aar. Der hengår nu nogle Aar, hvori man ikke hører noget om hende. Men stadighed har ikke været hendes stærke side, og hun har sikkert ikke kunnet holde sig i stilhed inden for sognets grænser. Man må også forudsætte, at hun ikke har kunnet tage plads som tjenestetyende, thi hun kunne selvsagt ikke gøre sin tur på noget område, da hun aldrig har deltaget i planmæssigt arbejde. Frihedstrangen må atter have antaget en sådan styrke, at hun har givet efter for den. Hun begyndte igen på sin gamle profession, og d. 13. Juni 1824 skriver amtmand Faye i Thisted til pastor Krarup i Bedsted følgende brev: Overbringersken Sirena Knudsdatter, som nu har udstået sin Fangenskab i Viborg Tugthus, fremsendes herved til Deres Velærværdigheds videre Besørgelse. - Hun har lovet at være stadig og forblive i Sognet. Ved Straffeanstalten har hendes Opførsel været upaaklagelig, men dog finder jeg det rigtigst saa meget som muligt af afsondre hende fra hendes Børn. Men allerede i 1822 havde Sirena gjort en lille afstikker til Horsens-egnen, hvor hun også blev straffet, og hvor hun på sygehuset fødte en søn, som blev døbt Niels Christian. Da Sirena var mellem 50 og 60 Ar bliver hun mere stadig og forbliver i Sognet, hvor hun hører hjemme. Hun døde den 21. novbr. 1869 og blev begraven den 28. novbr. s. A i Grurup - 79 Aar gl. Nogen slet kvinde har Sirena næppe været. Hun har haft stærke tilbøjeligheder, der var vanskelige at kue. Hendes trang til at føre det fri og ubundne liv må man se på med forståelse, når man mindes den Opdragelse, hun har fået. I virkeligheen giver fængselsvæsenet hende et godt skudsmål. Sirenas børn I Grurup sogns kirkebog 1814-1859 findes anført, at Sirenas datter Karen er født d. 17. maj 1825. På dette tidspunkt sad hun i Grurup sogns fattighus, og hun udlagde som barnefader gift mand Peder Christian Wibek, boende i Grurup sogns ældre fattighus. Sirena erkener ved denne lejlighed at have født 7 børn før Karens Fødsel. Hun var paa dette tidspunkt 35 Aar gammel. Om Karens livsskæbne foreligger der ingen oplysninger. I Bedsted sogns kirkebog oplyses følgende: Johannes Sirenesøn blev konfirmeret 1829. Hans moder er ugift kvinde Sirena Knudsdatter, almisselem i Grurup.Som barnefader angives omløber Johannes Nielsen. Johannes Sirenesøn er født d. 4. Febr. 1814 efter attest fra hr. pastor Ove i Langaae. Ved konfirmationen får Johannes følgende vedtegning: Temmelig gode kundskaber og god opførsel. I Bedsted præstegårds arkiv findes en del kvitteringer for småbeløb til Sirenas børn. En af kvitteringerne er sålydende: Lærred til Sirenas Dreng JoHand Pæter 8 Alen à 10 Sk. og for at sy samme i Skjorter har kostet 1 Mark 4 Sk. Courant, som jeg har udlagt og er mig given igen af Fattigkassen, hvorfor kvitteres. Grurup, den 5. Juli 1829 Søren Christian. Om sønnen Niels Christian Nielsen har man ret fyldige oplysninger. Det kneb noget med at få hans papirer i orden, da han skulle begraves, men det lykkedes dog omsider at få hans fødsel konstateret. Niels Christian Nielsen døde d. 1. Septbr. 1912, 90 år gl. i Grurup by og sogn, blev begravet på Grurup kirkegård d. 8. septbr. 1912. Han var veteran fra treårskrigen, fattigunderstøttet i Grurup sogn. Han var født d. 21. maj 1822, søn af ugift kvinde Sarina Knudsdatter, udlagt barnefader landstryger og ungkarl Niels Christian, således anført i Grurup kirkebog ved hans konfirmation 1840. Han var enkemand, da han døde. Hans afdøde hustru hed Ane Pedersdatter. Han boede sidst på Grurup Hede. Fra Landsarkivet i Viborg har man følgende oplysninger: Da den af Sognepræsten begærede Daabsattest ikke kan udstedes p. G. a., at kirkebogen for Viborg tugthus først begynder 1828, sender Landsarkivet Dem i stedet for hoslagte Udskrift af en af Tugthusets protokoller. Det bemærkes, at N. Chr. Nielsens Fødsel ikke er noteret i Horsens Købstads Kirkebog. N. Chr. Nielsens er født i Horsens Sygehus d. 21. Maj 1821 af Moderen, ugift Fange Nr. 2569 Sarine Knudsdatter, som udlagde Landstryger Niels Christian som Barne-fader. N. Chr. Nielsen hjemmedøbtes i Horsens, men Daaben publiceredes i Tugthuskirken d. 18. August 1822, hvorved Fangerne nr. 2446, 2562, 2521 og 2547 vare Faddere. Den 8. September 1822 afsendtes dette Barn til Forsørgelse i Bedsted-Grurup Sogn, Thisted Amt. I Grurup skolejournal kaldes N. Chr. Nielsen "Omgangsdrengen. Han fik sin kost på omgang. Han konfirme- redes 1ste søndag efter påske 1840 og får i journalen vedtegningen: Meget gode kundskaber, noget letsindig i sin opførsel. Da N. Chr. Nielsen er født i 1822 og blev konfirmeret 1840. må han ved sin konfirmation have været 18 år gammel. Forklaringen herpå får vi i Grurup skoleprotokol for 1839, hvori der findes anført om ham: Efter at have været bortløbet og borte i 2 år indfandt omgangsdrengen Niels Christian Nielsen sig - 16 år gammel - i Skolen d. 22. Juli. - Det var dog ikke således at forstå, at han nu frivillig vendte tilbage. Nej, han har uden tvivl haft til hensigt ikke mere at vende tilbage til livet som omgangsdreng, men ved en tilfældighed fandt man ham på et teglværk i nærheden af Nørresundby, og han var allerede godt på vej til at skabe sig en stilling, da man hentede ham tilbage og satte ham på skolebænken igen. Grurup sogn har næppe været særlig henrykt over hans tilbagevenden, der betød yderligere udgifter. - Samme Niels Chr. Nielsen får det bedste skudsmål - i hvert fald på sine ældre dage. Da han var 88 år gl. mødte han en dag hos sognepræsten i Bedsted og anmodede præsten om at måtte stille med fanen på kirkegården, da en af hans kammerater, der havde været med i krigen, skulle begraves. Sognepræsten gav naturligvis sit minde dertil, og dagen efter stillede Niels Chr. Nielsen med Fanen, d.v.s. han havde fået fat i et flag, som han havde bundet fast i en fork. Hensigten var god nok, og der blev heller ikke gjort bemærkninger i den anledning. Grurup Sogns kirkebog 1814-1859 giver en oplysning om endnu en søn af Sirena. Den 23 maj 1830 fødte ugift Qvinde Sirena Knuds-datter, almisselem i Grurup, sønnen Laust Chri-stian (barnefader Christian Laustsen af Abild-gårds Mølle). Han blev formedelst sygdom hjemmedøbt af skolelæreren i Grurup d. 11. Juli. Små kvitteringer I Bedsted præstegård arkiv er der fundet følgende kvitteringer: 1. For Tøj og Lærred til en trøje til Sirenas dreng er mig betalt 3 Mark og 8 Skilling af Fattigkommissionen, hvorfor herved kvitteres. Grurup d. 4. Marts 1829. Søren Christian 2. For Spinden og Binden og Vasketøj til den Omgangsdreng har vi betalt 4 Mark og 8 Skilling Courant, hvilket er os igen af Fattigvæsenet betalt, tilstaaes af Søren Christian og Christian Nielsen Grurup d. 25. Dec.br. 1829. 3 For at sy en Kiole til Sirenas ældste Dreng har jeg betalt 2 Mark, for en Vest 8 Skilling, og Knapper 2 Skilling, som er mig af Fattigvæsenet betalt. Bedsted, den 27. Marts 1829. Christian Hansen 4. En ny Dør til "Sarine" 2 Mark 6 Skilling, For Omgangsdrengen 1 Mark, alt i Courant, er mig betalt. Grurup, den 24 Marts 1840. Jens Jensen Mørk.
Shared note
gså kaldet Sarina Knudsdatter