Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Jens NielsenAlder: 59 år18171876

Navn
Jens Nielsen
Efternavn
Nielsen
Født
Type: BIRT
16. marts 1817 34 29
Delt note:
Sensitive:0 1817.03.16 Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 03 Fødte. Mandkjøn. Lbnr.5 Aar og Datum:1817, 16. Marti Barnets fulde Navn:Jens Daabens Datum, hjemme eller i kirkenHjemme 17. Marti i Kirken 27. April Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Hmd. Niels Jensen og Kristine Jørgensdatter i Qvemberg Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Gdmd. Anders Pedersen og Hustru Hmd. Anders Jensen og Hustru Ane Pedersdatter, alle i Dejberg Anm.:Konens Kirkegang d. 27. April
Dåb
Type: CHR
17. marts 1817 (Alder 1 dag) Alder: 0 år 0 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Dåb
Type: BAPM
27. april 1817 (Alder 42 dage) Alder: 0 år 1 måned 11 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
ÆgteskabAnne Cathrine PedersdatterVis familie
Type: MARR
ja

Søsters fødselMette Nielsdatter
Type: BIRT
8. september 1819 (Alder 2 år)
Delt note:
Sensitive:0 1819.09.08 Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 03 Fødte. Qvindekjøn Lbnr.7 Aar og Datum:1819 - 8. Sept. Barnets fulde Navn:Mette Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:hjemme 17. Septbr. i Kirken 17. Octbr. Forældrenes Navne, Stand Haandtering og Boepæl:Hsmd. Niels Jensen og Kristine Jørgensdatter i Qvemberg Faddernes Navn, Stand og Opholdssted:Gdmd Las Jensen og Hustrue i Stauning Gdmd. Jacob Jensen og Søn Jens Jacobsen Pige Ane Pedersdatter i Vognberg. Anm.:Konens Kirkegang d. 17. October.
Søsters dåbMette Nielsdatter
Type: CHR
17. september 1819 (Alder 2 år) Alder: 0 år 0 måneder 9 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søsters dåbMette Nielsdatter
Type: BAPM
17. oktober 1819 (Alder 2 år) Alder: 0 år 1 måned 9 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søsters fødselMette Kirstine Nielsdatter
Type: BIRT
5. december 1821 (Alder 4 år)
Delt note:
Sensitive:0 1821.12.05 Fødsel Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 3 Fødte. Qvindekiøn Aar og Lbnr.:1821 - 8 Fødselsdagen:5. Decbr. Barnets Navn:Mette Kjerstine Daabens Datun, Hjemme eller i Kirken::Hjemme 6. Decbr. i Kirken 13. Jamv. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Hsmd. Niels Jensen og Kristine Jørgensdatter i Qvemberg Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Gdmd. Gjøde Sørensen, Gdmd. Kristen Jespersen Hsmd. Jens Kjærs Hustru Ungkarl Jens Lunde Piger Ane Ravnsberg og Karen Kristensdatter alle af Deiberg.
Søsters dåbMette Kirstine Nielsdatter
Type: CHR
6. december 1821 (Alder 4 år) Alder: 0 år 0 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søsters dåbMette Kirstine Nielsdatter
Type: BAPM
13. januar 1822 (Alder 4 år) Alder: 0 år 1 måned 8 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Brors fødselCasper Nielsen
Type: BIRT
7. august 1825 (Alder 8 år)
Delt note:
Sensitive:0 1825.08.07 Fødsel Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1834 LAN C 539 - 4 Fødte Mandkjøn Aaar og Lbnr.:1825 - 2 Aaarog Darum:7. August Barnets Navn:Caper Daabens Datum, hjemme eller i kirken:hjemme 7. August Forældrenes Navne Stand, Håndtering og Bopæl:Hsmd Niels Jensen og Christine Jørgensdatter'i Qvemberg. Faddernes Navne Stand og Opholdsssted:- - - Anm.:- - -
Brors dåbCasper Nielsen
Type: CHR
7. august 1825 (Alder 8 år)
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Brors dødsfaldCasper Nielsen
Type: DEAT
13. august 1825 (Alder 8 år) Alder: 0 år 0 måneder 6 dage
Delt note:
Sensitive:0 1825.08.18 Død. Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1834 LAN C 539 - 4 Døde. Mandkjøn. Aar og Lbnr.:1825 -1 Dødsdagen:13. August. Begravelsesdagen;18. August Afdødes Navn:Casper Nielsen Afdødes Stand Haandtering og Opholdssted:Barn i Qvemberg Afdødes Alder:7 Dage Anm.:- - -
Brors begravelseCasper Nielsen
Type: BURI
18. august 1825 (Alder 8 år) Alder: 0 år 0 måneder 11 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Brors fødselCasper Nielsen
Type: BIRT
5. november 1826 (Alder 9 år)
Delt note:
Sensitive:0 1826.11.05 Fødsel Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1834 LAN C 539 - 4 Fødte. Mandkjøn. Aar og Lbnr.:1826 - 10. Fødselsdagen:5. Novbr. Barnets Navn:Casper Daabens Datum hjemme eller i Kirken:hjemme 6 Novbr. i Kirken 14. Janv. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Hsmd Niels Jensen og Christine Jørgensdatter i Qvemberg Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Baaren af Maren Kjerstine Jensd. Gdmd. Christen Jespersen Ungk. Laust Gjødesen Kone Karen Pedersdatter og Pigen Uskild Lars Datter fr. Stauning. Anm.:
Brors dåbCasper Nielsen
Type: CHR
6. november 1826 (Alder 9 år) Alder: 0 år 0 måneder 1 dag
Delt note: Sensitive:0
Brors dåbCasper Nielsen
Type: BAPM
14. januar 1827 (Alder 9 år) Alder: 0 år 2 måneder 9 dage
Delt note: Sensitive:0
Brors dødsfaldCasper Nielsen
Type: DEAT
18. oktober 1827 (Alder 10 år) Alder: 0 år 11 måneder 13 dage
Delt note:
Sensitive:0 1825.08.18 Død. Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1834 LAN C 539 - 4 Døde. Mandkjøn. Aar og Lbnr.:1827 -3 Dødsdagen:18. Octobr. Begravelsesdagen;22. Octobr. Afdødes Navn:Casper Nielsen Afdødes Stand Haandtering og Opholdssted:Barn i Qvemberg Afdødes Alder:1 Aar Anm.:- - -
Brors begravelseCasper Nielsen
Type: BURI
22. oktober 1827 (Alder 10 år) Alder: 0 år 11 måneder 17 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Søsters fødselElse Sophie Nielsdatter
Type: BIRT
30. september 1828 (Alder 11 år)
Delt note:
Sensitive:0 1828.09.30 Fødsel Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1834 LAN C 539 - 4 Fødte. Qvindekiøn Aar og Lbnr.:1828 - 9 Fødselsdagen:30. Septbr. Barnets Navn: Else Sophie Daabens Datum, hjemme eller i KirkenI Kirken 2. Octbr. Forældrenes navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Hsmd. Niels Jensen og Cristine Jørgensdatter'i Qvemberg. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:baaren af Pige Uskild Las D. Hsmd. Peder Jensen Ungkarl Jens Peder Lassen Pige Bodil Pedersdt. fra Stavning. Anm.:- - -
Søsters dåbElse Sophie Nielsdatter
Type: CHR
2. oktober 1828 (Alder 11 år) Alder: 0 år 0 måneder 2 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søsters dødsfaldElse Sophie Nielsdatter
Type: DEAT
18. februar 1829 (Alder 11 år) Alder: 0 år 4 måneder 18 dage
Delt note:
Sensitive:0 1829.02.18 Død 1825.08.18 Død. Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1834 LAN C 539 - 4 Døde. Qvindekjøn Aar og Lbnr.:1829 - 1 Dødsdagen:18. Februar Begravelsesdagen;1. Marts Afdødes Navn:Else Sophie Nielsdatter Afdødes Stand Haandtering og Opholdssted:Barn i Qvemberg Afdødes Alder:20 Uger Anm.:- - -
Søsters begravelseElse Sophie Nielsdatter
Type: BURI
1. marts 1829 (Alder 11 år) Alder: 0 år 5 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Folketælling
Type: CENS
18. februar 1834 (Alder 16 år) Alder: 16 år 11 måneder 2 dage
Delt note:
Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste: Optegnelse paa Folketallet n. v. i Deiberg Sogn i Bølling Herred, Ringkiøbing Amt den 18de Febr. 1834. Byernes og Stedernes Navne:QvembergEt Huus42. Husstand Personernes NavneAlderStandErhverv, Familiepos. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Niels Jensen54giftHuusmand og Glarmester} Dette Huus ligger halv Christine Jørgensdatter47gifthans Kone} paa Skjern Sogn Grund } paa Ganer Bys Mark Jens Jensen17ugift}} Mette Nielsdatter15- -} deres Børn} Allesammen de saakaldte Mette Kirstin Nielsdatter13- -}} Natmandsfolk
Begivenhed 20. december 1834 (Alder 17 år) Alder: 17 år 9 måneder 4 dage
Delt note:
Sensitive:0 1834.12.20 Vidneafhøring Udskrift af Bølling-Nørre herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, RA mikrofolm M-32.655-656. Aar 1834 den 20. December blev paa Bølling-Nørre Herreders Tingsted af den i Cancelieraad Herredsfoged Hertzes Fraværelse constituerede Fuldmægtig Lybecker i Overværelse af Vidnerne Schou og Jens Sørensen nedsat en Politieret for ifølge Amtets Ordre af 2 d ved et Forhør at søge tilveiebragt Oplysning angaaende de Personer, som herunder Jurisdiktionen have huset samt skaffet Klæder og Fødevarer til fire fra Ringkiøbing Arrest undvigte Arrestanter. Fornævnte Amtsordre, den dermed fulgte Skrivelse fra Byefogden i Ringkiøbing, en Extract Udskrift af Ringkiøbing Byes Politiprotokol samt den Forhørsdommerens meddelte Constitution og den til i Dag udstedte Stævning blev fremlagt, Skrivelsen fra Byefogeden og Extractudskriften til Forhørets Følge, de øvrige Documenter til Indlemmelse saalydende: ##. Dernæst fremstod Søren Riber af Deiberg, som efter given Formaning om Sandheds Udsigelse og paa given Anledning forklarede sig saaledes: Omtrent i Midten af forrige Maaned, nøiere kan Deponenten angive Tiden, om Morgenen omtrent Kl. 4 kom Jørgen Christian Christensen og Casper Christensen med tvende andre Personer, Deponenten ikke kjendte, til hans Huus paa Vognberg Hede og bankede ham op. Deponenten lukkede op og spurgte, hvem de var, hvorpaa de gav Svaret: "Kjendte Folk". Jørgen og Casper kjendte Dep., og af disse kom Casper ind tilligemed en af de ham Ubekjendte, og paa deres Forlangende fik de baade til dem og til de to udenfor hver et stykke Brød, hvorfor ingen Betaling blev forlangt eller erlagt. De forbleve omtrent et Qvarteerstid i Dep.s Huus og paa Spørgsmaal af Dep. hvorfor de kom saaledes næsten nøgne (thi de havde kun det bare Linned paa), svarede de, at de var kommet fra deres Klæder i Ringkiøbing. - Deponenten gjorde sig ingen tanker om, at de vare udbrudte af Arresten, ligesom han ei desaarsag eiheller senere derom gjorde Anmeldelse til Nogen om, at saadanne Personer havde været hos ham, og omend han havde vidst, at de vare undvigte, turde han som eene Person ikke have forsøgt anholde dem, ligesom han ejheller turde have gjort nogen Anmeldelse af Frygt for deres Hævn, naar de igjen skulde blive løsladte. Fra Deponentens Huus gik de østerpaa, uden at Deponenten veed hvorhen. Demitteret. 2. Niels Qvemberg, som forklarede sig saaledes: En Mandag i forrige Maaned i Morgenstunden, anden Angivelse af Tiden kan Deponenten ikke gjøre, kom ovenfor omtalte Personer, af hvem han kjendte Casper og Jørgen Christian, til Deponentens Huus og bankede paa, og blev Casper og en ham ubekjenst tydsk Person indladt af hans Søn Jens Nielsen og blev given hver en Mellemmad uden Betaling. Da Deponenten ikke var oppe af Sengen, da de nævnte Personer vare derinde, kan han ikke sige, hvorledes de vare paaklædte. Om Aarsagen til at Deponenten ikke anholdt de Undvigte og at han ikke gjorde angaaende deres Besøg hos ham senere gjorde nogen Anmeldelse, angiver han ar være samme som af forrige Deponent angivet. Casper Christensen erholdt af Deponentens Søn de for en denne solgt Tobakspibe tilgodehavende 20 S. Courant. Kun en kort Tid vare de Undvigte i Deponentens Huus, og derfra gik de, efter hvad Deponentens Søn har fortalt, øster paa. Demitteret. 3. Sidstes Søn Jens Nielsen, der forklarer sig saaledes som nysaftrådte med Tilføiende, at de Undvigte kun var i det bare Linned. Demitteret. 4. Møller Koed af Bundsbæk Mølle, der paa Anledning forklarede: En Onsdag Morgen omtrent Kl. 10 i forrige Maaned, nærmere kan Deponenten ikke angive Tiden, kom tvende ham ubekjendte Personer, hvoraf den eene agav dem for at være undvigte Arrestanter fra Ringkjøbing Arrest, hvorpaa Deponenten lod dem anholde og sende Bud efter Sognefogeden i Hanning, som derefter lod dem transportere til Ringkjøbing. Videre vidste Deponenten ikke at forklare og blev demitteret. 5. Enken Karen Sørensdatter af Smedegaard i Sjern, som forklarede: I forrige Maaned omttrent Kl. 5 kom nogle hende ubekjendte og bankede paa, hvorpaa Dep. lukkede dem ind, gav dem noget at spise og en Snaps hver dertil, hvorfor en af dem betalte noget, uden at Dep. dog veed hvormeget. De angave at være strandede Folk og spurgte efter Herredsfogedens Bopæl, hvilken hun sagde dem hvor var. De vare ikke fuldkommen paaklædte. Deponentinden, der var alene med sin Søn og som fæstede Liid til Personernes Angivende om, at de vare strandede Folk, turde deels af denne Grund og deels fordi Styrken var paa de Ubekjendtes Side, ikke anholde dem, ligesom hun af førstanførte Grund ikke troede nogen Anmeldelse om disse Personers Besøg til Politiet nødvendig. Fra Dep.s Huus gik de Ubekjendte øster paa. 6. Sidstes Søn Jakob Sørensen, der forklarede sig overensstemmende med Sidstaftrådte med Undtagelse af af, at han ikke veed, hvorvidt de vare fuldkomne paaklædte eller ikke, dog forekommer det ham at [..] af de Ubekjendte ikke havde Trøie eller Kjole paa. Demitteret 7. Maren Chirstine Mathiasdatter af [Snorom] i Skjern, der efter Formaning om Sandhed og fornøden Anledning forklarede: En Morgen i Forrige Maaned, Datoen erindrer hun ikke, kom 4 Personer og bankede paa, hvorpaa de bleve indladte af hendes Datter, et Barn paa 14 Aar. Deponenten var dengang ikke hjemme, men gaaet til Præstegaarden, og fandt hun ved sin Hjemkomst de 4 indladte siddende ved et Bord inde i hendes Stue. Af disse kjendte Dep. kun Casper Christensen. De vare ikke fuldkommen paaklædte, og da de angave sig som undvigte Arrestanter, turde og ville hun ikke logere dem, men da de paastode at ville blive, turde hun som eenligt Fruentimmer eiheller nægte dem saadant, hvorfor hun [ledte] dem ud i sin Høelade, hvor de blev til om Aftenen i Mørkniongen og erholdt imidlertid Spise og Drikke som af Casper Christensen i Extract Udskriften forklaret, hvorfor hun imidlertid ingen Betaling vilde have, men blev truet til at tage det i Casper Christensens Forklaring omtalte Halstørklæde og et Par Klosser *), hvilke Dele de kastede paa Bordet førend de kom i Høeladen, og hvor hun igjen bar det til dem, men da de vedbleve deres Trudsel turde hun ikke nægte at modtage disse Deele. For noget dem leveret Brændeviin erholdt hun paa samme Maade 6 eller 8 Skilling Courant, og det Barn som lukkede de Undvigte ind fik af Casper Christensen 2 Skilling Courant for at tie stille, da hun græd. Flere gange var Dep. på Landeveien for at tiltale Forbireisende og gjøre Anmeldelse om de Undvigtes Ophold hos hende, men idelig afskrækkede Frygten hende for saadan Anmeldelse, idet hun stedse [.........] at ville udsætte sig for deres fremtidige Hævn, og grundet paa denne Frygt efterlod hun også at gjøre nogen Anmeldelse til Politiet, de de Undvigte havde forladt hendes Bopæl. Dep gav dem en gammel Sæk, et gammelt Forklæde og 2 Par gamle Benklæder af hendes smaa Drenges, da de Undvigte bad om nogle Klædningsstykker, hvilket hun ikke turde nægte dem. Hun benægter af anden Grund end Frygt for deres fremtidige Hævn givet dem Logie, Spise, Drikke og Klæder. Dep.s Mand var fraværende og hun med de Børn alene hjemme. Demitteret. 8. Christe Hedegaard, der forklarede, at en Aften i forrige Maaned kom 4 ham ubekjendte Personer, to ad Gangen, ind til Deponenten, som med to Poger og Forvalter Hoffmann fra Breininggaard var hjemme. Forvalter Hoffmann gav dem en Pægl Brændeviin og de to Første desuden noget Øl at drikke af Deponenten. Af Spisevarer nød de intet i Deponentens Huus, og for Drikkevarer blev ingen Betaling fordret eller erlagt. De vare ikke fuldkommen paaklædte, men gik næsten i det bare Linned. De angav at være strandede Folk og havde ved Strandingen mistet deres Klæder. Da Deponenten ikke havde hørt, at nogen var undveget fra Ringkiøbing Arrest, gjorde han sig ingen Tanker om, at de Ubekjendte vare undvigte Personer, hvis Anholdelse var nødvendig, og selv om Deponenten havde været vidende om, at de Ubekjendte havde været Undvigte, turde han ikke, da disse vare for mandstærke, have anholdt dem eller senere have gjort nogen Anmeldelse om deres Besøg hos ham af Frygt for at naar de igjen skulle løslades skulde ville hævne sig. - Demitteret. 9. Anders Christensens Kone Ane Kirstine Laursdatter af Aarup i Hanning, der forklarede sig paa given Anledning saaledes: 4 hende ubekjendte Personer kom en Aften i f. M. ind til Dep., der var eene i sin Stue, og forlangte noget at drikke, hvorpaa Dep. gav dem noget Øl og et Stk. Smørrebrød, hvorpaa de strax forlode Stedet. De vare ikke fuldt paaklædte, og saavidt Deponentinden havde de kun Underklæder paa. Hun spurgte dem ikke hvorfra de vare eller hvor de vilde hen og gjorde sig ingen Tanker om, at devare undvigte Arrestanter. Aarsagen til, at hun ikke besørgede dem anholdt ved Anmeldelse derom til Sognefogden, angiver hun at være den samme, som af Forrige forklarede, nemlig Frygt for deres fremtidige Hævn. 10 Christen Green af Finderup, Hanning, der forklarede: En Tirsdag Morgen i forrige Maaned, nøiere kan Deponenten ikke angive Tiden, kom tvende ubekjendte Personer ind hos Deponenten og begjærede en Snaps, hvilken Deponenten uden Betaling gav dem. Da det ikke ved deres Ankomst endnu var rigtig Dag, kan Deponenten Intet sige om, hvorvidt de vare fuldkommen paaklædte eller ei, og han gjorde sig ingen Tanker om, at de vare undvigte Arrestanter, saameget desmindre som de angave sig for Rejsende, af hvilke især Haandværksburscher, hvilke disse ikke syntes ulige [.... f....des] forbi hans Sted, der ligger ved Landevejen til Holstebro. Videre vidste han ikke at forklare og blev demitteret. 11. Gravers Wanting af Hestkjær, Hanning, der forklarede: En Morgen i forrige Maaned, Datoen erindre Deponenten ikke, kom Jørgen Christian Christensen og en Deponenten ubekjendt Person, som Deponenten efter hans Udtale maa formode at være en Tydsker, ind til Deponenten, der var eene hjemme med en Pige, og fik, da de sagde at være sultne, hver et Stk. Smørrebrød uden Betaling. De forlangte, at de maate blive hos Deponenten Dagen over, hvilket han nægtede dem, hvorpaa de afreiste. Endskjønt de angave sig som undvigte Arrestanter, saae Dep. sig dog ikke istand til at anholde dem, da han som gammel Mand og eene var for afmægtig dertil, og ingen af Bymændene vare hjemme, samt han desuden var bange for, at de siden, naar de kom paa fri Fod, vilde hævne sig. Af sidstanførte Grund turde Dep. eiheller efter deres Afrejse, foretage noget Skridt, der kunde lede til deres Anholdelse. De havde kun nogle gamle Klæder paa sig, med Undtagelse af en ny Skjorte, som den Person, han formeener at have været Tydsker, havde paa, og hvilken denne vilde have solgt Deåponenten for 6 Skilling Courant og en gammel Skjorte i Bytte, hvorpaa Dep. ikke vilde indlade sig. - Demitteret. 12. Mads [Humle], som forklarede: En Aften i forrige Maaned Kl. 10, Datoen erindrer han ikke, Kom Casper Christensen, hvem Dep. kjender, tilligemed 3 ubekjendte Personer til Dep. og bade om at maate varme sig noget. To af de ubekjendte bleve om Natten siddende i Stuen ved Kakkelovnen og gik bort i Dagbrækningen. Medens de vare der erholdt de af Deponenten en gammel Trøie, et Par gamle sorte Knæbuxer og et Par Stkr. Brød, uden at derofr blev fordret eller erlagt nogen Betaling. Casper Christensen med den tredie Ubekjendte, der var skjævhalset, blev ikke om Natten i Stuen, men da Dep. havde sagt til dem, at de skulde gaae deres Vei, gik de ud og bleve borte. Deponenten veed ikke, hvor de overnattede. Casper Christensen kom anden Dags Morgen igjen og bad om at maatte sidde lidt bag Kakkelovnen i Stuen, og Dep. gav ham Lov dertil og forblev Dagen over og nød Føden hos dem, samt Casper Christensen kartede lidt for Deponentens Kone denne Dag, men gik om Aftenen bort en Times Tid og kom derpaa igjen til Vinduet, da Deponenten og Kone vare gaaede i Seng, og bad om at vorde indladte, men hvilket ikke blev ham tilladt, hvorpaa han gik bort igjen. Morgenen derpaa kom Casper igjen med den Ubekjendte, og da Deponenten spurgte om de vare der endnu uagtet hans Forbud derimod, svarede de ja. Deponenter sagde da, at de skulde med ham til Sognefogden, hvortil de ogsaa vare villige, men da Deponentens Kone ikke vilde tillade Dep. at følge med dem, blev der Intet af. Deponenten gik derpaa til Bundsbæk Mølle og talte med Koed om Sagen. Denne sagde, at Deponenten skulde see at faae Bud efter Sognefogden, hvorpaa han gik tilbage til sit Huus, hvor han endnu traf ovenmeldte tvende Personer, hvem han raadede til at gaae til Kod i Møllen, hvor han sagde, de kunde faa noget at leve af, og de forføiede sig derpaa bort. - Samtlige 4 Personer vare ved Ankomsten til Deponenten ikkun klædte i det bare Linned m,ed Halmbaand om Livet og ligesaadanne Baand viklede om Laarene. Af Frygt for at disse Personer mulig vilde paaføre Deponenten en Ulykke, om han nægtede dem at maatte logere hos ham samt nogle Levnetsmidler og nogle Klæder som de forlangte, gav han dem Tilladelsen til at blive samt de ommeldte Fødevarer og Klæder. Da de alle vare samlede torde han ikke foretage sig noget til deres Anholdelse, og saasnart han efter de tvende Førstes Bortreise saae Leilighed gjorde han Anmeldelse til Koed om de hos ham værende tvende Personer, som efterat af Deponenten at være viiste ned til Møllen ogsaa bleve anholdte samme Dag. - Demitteret. 13. Sidstaftraadtes Hustru Maren Kirstine Pedersdatter, der paa Anledning forklarede:sig overensstemmende med Sidstaftraadte, dog med det Tillæg, at Casper Christensen gav hende et sort Silkehalstørklæde, som var gammelt og for hvilket imidlertid Deponentinden gav ham et andet Tørklæde, som omtrent kunde have samme Værdi som det hun fik. Tørklædet paanødte Casper Deponentinden, og da hun saaledes ikke kunde bleve det qvit, vilde hun som Erstatning derfor overlade ham det ham givne Tørklæde. - Demitteret. 14. Anders Nielsen Nygaard i Breining, som forklarede: Dep har ikke seet nogen af de undbigte Personer, men en Aften i forrige Maaned kom Forvalter Hoffmann ind til Dep. og berettede, at tvende fra ringkjøbing undvigte Arrestanter var udenfor samt anmodede Deponenten om at eftersætte og paagribe dem. Deponenten med sine tvende Karle og Christen Randeris gik derpaa ud for at iværksætte Paagribelsen, men da de kom udenfor saae de Intet til Arrestanterne. De gik derpå et godt Stk. nordpaa efter Arrestanterne, hvor Hoffmann sagde de var gaaede hen, men traf dem ikke. Deponenten vidste Intet videre at oplyse og blev demitteret. Jeppe Aanum var tilstede i Retten og anmeldte, at hans Kone for Tiden er syg og desaarsag ikke her i dag har kunnet give Møde, hvorfor yderligere Forhør over hende vil være at optage, naar andre forud bestemte Forretninger tillader saadant. Fra den indstævnte Forvalter Hoffmann indløb til Retten en Skrivelse af gaars Dato, der indeholder hans Forklaring, og angiver han deri Aaarsagen til hans Udeblivelse at være Sygdom. - Skivelsen acteres. Forhøret for i Dag sluttet. Retten hævet. H Ferslev Lybecker. [..] const. Som Vidner:H. SchouJens Sørensen Note: "nogle Klosser" er nogle stykker tøj eller (vist nok relativt værdiløse) beklædningsgenstande.
Datters fødsel
1
Christine Qvemberg
Type: BIRT
10. marts 1836 (Alder 18 år)
Delt note:
Sensitive:0 1836.03.10. Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1834-1850 LAN C 539 - 05 Fødte. Qvindekjøn Aar og Lbnr.1836 - 1 Aar og Datum:1936, 10. Marts Barnets fulde Navn:Christine Qvemberg Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:i Kirken 16de Marts. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Moder: Ane Catrine Pedersdatter, til Huse paa Vognbjerg Hede Til Barnefader blev udlagt Jens Nielsen af Qvemberg Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Baaren af Kone Johanne Jepsdatter Hsmd. Søren Riber Ungk. Anders Christian Nielsen og Pige Christine Andersdatter i Deiberg. Anm._- - -
Datters dødsfaldChristine Qvemberg
Type: DEAT
20. august 1836 (Alder 19 år) Alder: 0 år 5 måneder 10 dage
Delt note:
Sensitive:0 1836.08.20 Død Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1834-1850 LAN C 539 - 05 Døde. Qvindekjøn Aar og Lbnr.:1836 - 6 Dødsdagen:20. August. Begravelsesdagen:28. August Afdødes Navn:Christine Qvemberg Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Ane Catrine Peders D. uægte Barn i Qvemberg Afdødes Alder: Aar Anm.:- - -
Mors dødChristine Jørgensdatter
Type: DEAT
18. februar 1837 (Alder 19 år)
Delt note:
Sensitive:0 1837.02.18 Død Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1834-1850 LAN C 539 - 05 Døde. Qvindekjøn Aar og Lbnr.:1837 - 2 Dødsdagen:24. Marts Begravelsesdagen:31. Marts Afdødes Navn:Christine Jørgensdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Hmdskone i Qvemberg, Faderen Jørgen Jensen. Afdødes Alder:50 Aar Anm.:- - -
Begivenhed 18. december 1837 (Alder 20 år) Alder: 20 år 9 måneder 2 dage
Delt note:
Sensitive:0 1837.12.18 Førhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840, LAN B 81 - 41, Mikrofilm, rulle M-32655-656 Aar 1837. den 18de Decembr. blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lange og Niels Hedebye, hvor da blev optaget et Forhør foranlediget af, at Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen hertil under Gaars Dato var indbragte som Løsgjængere. Paagjældende, der var arresterede her i Sognet, var uden Baand og Fængsel tilstede og af disse fremstod Jens Nielsen, der paa Anledning forklarede: Han har ei før været tiltalt eller straffet, er 20 Aar gammel, født af Forældrene Niels Jensen i Gjellerup og Christine Jørgensdatter, der er død. Han er født i Deiberg Sogn, hvor hans Forældre dengang boede. Han var hjemme hos Forældrene til sin Confirmation i sit 14de Aar, men da han havde et daarligt Been, forblev han endnu 2 eller 3 Aar hjemme hos sine Forældre, hvorpaa han fik Tjeneste i Thistrup Sogn saavidt han erindrer i Aaret 1835 hos Niels Sørensen ved Kirken. Han kom i denne Tjeneste ved Mikkelsdagstider og forblev der til Sommeren 1836, da han for sit daarlige Beens Skyld igien maatte tage hjem til Forældrene i Deiberg. Hos disse forblev han indtil [.........] Foraar, da Faderen flyttede til Gjellerup, da han saa erholdt Tjeneste hos Christen Jespersen, N. Vognberg, hvor han var indtil en fjorten Dage efter Mikkelsdag, og da han kom herfra leiede han sig ind til Søren Riber i Deiberg for 4 s. Cour om Dagen, men Tjeneste har han ikke haft siden, hvorimod han haaber, saafremt Vejrliget bliver dertil, igien at kunne faa Arbejde hos Christen Jespersen, med [..... Been og andet Arbeide]. Af den Grund har han heller ikke søgt nogen fast Tjeneste. I den Tid, han har opholdt sig hos Søren Riber, har han levet af dels hvad han havde tilovers af sin Løn, dels af sin Arvelod omtreent 10 rd. Cour, som han fik udbetalt efter sin Moder og dels ved at spinde, binde og slibe Rageknive for Folk. - Da han ikke havde videre at oplyse og Retten havde betydet ham den Forpligtelse der paalaae ham at søge fast Tjeneste, aftraadte han. Anders Christian Nielsen, en Broder til Foregaaende forklarede, at han er 22 Aar gl., født af de samme Forældre som Foregaaende i Dejberg Sogn. Han var hjemme hos Forældre til sit 12 Aar, da han som Faarehyrde fik Tjeneste hos Niels Mikkelsen Skrædder i Skjern, derfra var han hjemme igen 1 Aar eller halvandet, nærmere kan han ei opgive, kom derfra i to Somre som Hyrdedreng hos Jens Peter Larsen, Sønder Vognberg, i den mellemværende Vinter var han hjemme og blev confirmeret. Fra Sønder Vognberg var han igjen hjemme om Vinteren. Herpaa havde han 5 Somre Tjeneste hos afdøde Gaardmand [.......] i Torning. De mellemværende Vintre var han hjemme. Da han forlod Torning kom han ved Mikkelsdag saavidt han erindrer 1832 til Thomas Mikkelsen Weisig, Ansager. Her forblev han til Mikkelsdag 1833, derfra kom han til Søren Pedersen i Aarre Sogn i Skads Herred, Jyllerup Bye i to Aar til Mikkelsdag 1835. Derfra var han hjemme hos Forældrene et halvt Aar. Derpaa Sommeren 1836 til Jens Houborg i Andsager Sogn, herfra Mikkelsdag 1836 til Peder Staarup i Hostrup i Øse Sogn, Skads Herred. Her forblev han til Mikkelsdag 1837, da han tog hjem til sin Fader i Gjellerup en 4 a 5 Uger og har senere opholdt sig hos Søren Riber i Deiberg, hvor han har indleiet sig paa samme Vilkaar som Broderen, ligesom han og har skaffet Penge til Veie paa samme Maade som af sin Broder anført. Han har ei søgt fast Tjeneste, men Grunden hertil opgiver han at være, at han ikke kan stille nogen Caution og saaledes ei erholde Arbeide, der er nødvendig for at reise ud og søge Tjeneste. Da han ei kunde give videre Oplysning, idet han blot tilføiede, at saavel hans som Broderens Skudsmaal vare leveret hos Pastor Langøe i Deiberg, blev han under samme Paamindelse som Foregaaende tilligemed Broderen igjen overleveret til Arresten her i Sognet. Retten bemærkede, at det er den bekjendt, at de Paagjældende i denne Tid har erholdt deres Mødrenearv udbetalt, saaledes som af dem anført. Førhøret udsat indtil videre. Hertz Som Vidner: J. W. LangeNiels Hedebyer, med ført Pen.
Begivenhed 23. december 1837 (Alder 20 år) Alder: 20 år 9 måneder 7 dage
Delt note:
Sensitive:0 1837.12.23. Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - xxx , Mikrofilm, rulle nr. M-32.655-656 Aar 1837 den 23de Decbr blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da continuerede Sagen mod Anders Christian Nielsen og Jens Nielsen Vognberg paa Grund af at Søren Jespersen skulde have huset dem mod Bestemmelserne i Frd. 24de Juli 1822. Søren Jespersen var mødt. Retten fremlagde den til idag udtagne Stævning, der acteres saalydende: ## - Paa Anledning erklærede Søren Jespersen, at det forholdt sig rigtigt, at de ommeldte Personer een ad Gangen havde logeret hos ham, nemlig Jens Nielsen i en 3 Ugers Tid for 4 s.[H] Cour. om Dagen, og Anders Christian Nielsen paa samme Vilkaar i fjorten Dage. Selv har han ikke været hos Præsten for at melde disse Personers Ankomst, og da han kjendte dem fra før afsom Barnefødt i Deiberg og som Børn af hans Kones Søster troede han ei heller at heri var noget ulovligt, saa meget mer som han kort efter Anders Christian Nielsens Ankomst paalagde ham at aflevere sit Skudsmaal til Præsten. Da Retten betydede ham, at de tvende Personer som løse og ledige ikke kunde kaldes aldeles umistænkelige, især da de har hørt til de saakaldte Natmandsfolk, og at han følgelig om sine Tilsigtagelser burde have gjort ordentlig Anmeldelse inden 24 Timer til vedkommende Præst for at de i Pl. 24 Octbr. 1822 1 Forsigtigheds Regler kunde blive iagttagede, vedgik han skjønt af Uvidenhed at have overtraadt Frd. Bydende og tilbød sig derfor i Henhold til Frd. 3 under Forudsætning af Amtets Approbation at erlægge en Mulct til Amtets Fattigkasse af 1 Rbd. Sølv inden 3 Solemærker efter Approbationens Forkyndelse. - Det saaledes gjorte Tilbud Antog Retten. - Politieretten Hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
Begivenhed 27. december 1837 (Alder 20 år) Alder: 20 år 9 måneder 11 dage
Delt note:
Sensitive:0 1837.12 27. Forhør. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotocol 1832-1840 LAN B 81 - xxx, Mikrofolm M-32.656 Aar 1837 den 27de Decbr. blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da blev optaget Forhør i Anledning af, at politiemesteren var kommet til Kundskab om, at de for Løsgængerie hos Niels Pedersen Hedebye her i Sognet arresterede tvende Personer Anders Christian Nielsen og Jens Nielsen havde vandret omkring efter deres Arrestation den 17. dennes i Deiberg Sogn. For Retten fremstod ovenmeldte Niels Pedersen Hedebye og forklarede paa Anledning at han modtog benævnte Arrestanter Søndagen den 17de dennes. Samme Dag om Aftenen forlangte Jens Nielsen Tilladelse af ham til at gaar Hjem til Qvemberg om Aftenen for at hente en Violin og noget stribet Tøi hjemmegjort, hvoraf han vilde have syet sig en Trøie..Hertil svarede Dep. at han kunde ingen Forlov yde ham, men vilde han gaae maatte han selv staae til Ansvar derfor, og herpaa forlod han, Arrestanten Jens Nielsen, Dep. Bopæl omtrent Kl. henimod 5 om Aftenen, uden at Dep. lagde ham videre Hindring iveien. Kl. omtrent 1 om Natten kom Arrestanten tilbage igjen og foregav at have været hos Christen Jespersen i Vognberg for at faae denne til at gaae i Caution for sig i Anledning af sin Arrest og hos Søren Jespersen Riber, hvorfra han havde medbragt ommeldte Violin og stribet Tøi, der omtrent var 3 Alen. Desuden medbragte han en lille Pose, hvori var Gafler og Knive samt Kryderiesager, som han efter [fremsendt] Regning forhen havde kjøbt hos Moses Cohn i Ringkjøbing. Violinen hænger endnu hos Dep. men det øvrige blev af Dep. udleveret Søren Jespersen den 23de dennes. Næste Dag den 18de Decbr. forlangte Anders Christian Nielsen om han maatte gaae hjem til Søren Riber for at hente sin Glarmesterkiste, og da Dep. ei troede at kunde lade ham gaae allene, tillod han ham det dog imod at han selv fulgte med. De fulgtes ad hjemme fra om Eftermiddagen og gik forbi Ganer Mølle, hvor Dep. indsatte en Pose Rug til Maling, til Søren Jespersen, hvor Arrestanten modtog den ommeldte Glarkiste, Hvori var noget Glas og noget Bindtøi. De begav sig strax paa Tilbageveien, men da de kom til Ganer Mølle var Dep. Kerne ei færdig, og han forblev derfor der, idet han lod Arrestanten gaa forud hjem. Da Dep i [Mørkningen] kom til sit Huus, var Arrestanten der tilstede. Glarkisten med Indhold blev udleveret Søren Jespersen den ovenmeldte 23de denne Maaned. Videre Oplysning kunde han ei give. - Demitteret. Søren Jespersen Riber fremstod og forklarede sig for sit Vedkommende betræffende Hens Nielsen overensstemmende med Foregaaende, tilføiende at. Kl var omtrent 8 om Aftenen da han ankom, og Arrestanten foregav at han derfra vilde til Christen Jespersen. Omtrent Kl 10 kom Arrestanten tilbage derfra, og var da indenfor Døren hos Dep., men da han var ved at gaae i Seng, gik Arrestanten strax igjen. Glarkisten, hvori Tøiet og den ommeldte [Pose] var, har Dep. senere modtaget hos Niels Hedebye. Retten paalagde Dep. at beholde disse Effecter tilstæde indtil nærmere Ordre. - Betræffende Anders Christian Nielsen forklarer dep. sig overensstemmende med Foregaaende, dog tilføier han, at han ikke selv var hjemme, da Niels Hedebye var i hans Huus, men Dep. Kone var tilstæde og udleverede Glarkisten. Videre Oplysning kunde han ei give. - Demitteret. Retten bemærkede, at da Herredernes nærmeste Arrest er Ringkjøbing, omtrent 3 Miile fra Herredscontoiret, er den nødsaget til ved Anholdelse og Præliminair Forhører at have Paagjældende arresterede hos Bønder i Sognet, og af disse er slet ingen villige tilat modtage slige Arrestanter uden ovenmeldte Niels Pedersen Hedebye, og Retten er derfor nødt til at afbenytte hans Huus, uagtet han er en temmelig mistænkelig Person, hos hvem omvankende Folk ofte har Tilhold og somi disse Dage er tiltalt for ulovlig Kroehold. Forhøret sluttet. Politieretten hævet. Hertz. Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.
Begivenhed 10. januar 1838 (Alder 20 år) Alder: 20 år 9 måneder 25 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.01.10. Omtale Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655-656 Aar 1838 den 10. Januar blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Forhøret continuerede i Anledning af det hos Peder Lunde i Stauning forøvede Tyverie. For Forhøret var fremkaldt og fremstod 1. Søren Jespersen Riber af Wognberg, der paa Anledning forklarede, at Løverdagen den 16de f. M. om Formiddagen Kl. 9 kom Casper Christensen af Rind, der Natten forud havde logeret hos Jens Andersen, Wognberg, ind til Dep. dog opholdt han sig ei længere end medens han tændte sin Pibe, hvorpaa han igjen i Forening med Jens Nielsen, der -o-p-h-o-l-d-t- -s-i-g- -h-o-s- -D-e-p-.- kort før var ankommet til Dep., forlod Huuset og foregav at ville følges ad til Skjern. Videre saae Dep. ikke til Casper Christensen og Jens Nielsen den Dag før henimod Aftenen i Mørkningen, da Jens Nielsen ene kom tilbage og foregav, at de havde været i Skjern, hvorfra de var fulgtes tilbage ad Ringkjøbing Veien over Ganer Broe, hvor Casper Christensen havde forladt ham og fortsat sin Vei nordpaa ad Ringkjøbing Landevei, medens han selv gik tilbage til Dep. Her forblev han en Times Tid, hvorpaa han foregav, at han vilde hen til Christen Jespersen, Nørre Wognberg for at blive der om Natten, men da han havde været borte omtrent en Time kom han igjen tilbage og udelod sig med, at de vare gaaede i Seng hos Christen Jespersen, saa at han ei der kunde faae Natlogie [.....], hvorfor han bad at maatte blive Natten over hos Dep. Og da Jens Nielsens Broder Anders Christian Nielsen logerede i de Dage hos Dep., tillod Dep. Jens Nielsen at blive og at sove hos Broderen om Natten. Klokken omtrent 10 gik de alle tilsengs. Midt om Natten omtrent Kl. 1 a 2 vaagnede Dep ved en Udvendig Allarm ved Vinduet, men da han i det samme saa, at Jens Nielsen stod op og gik ud af Døren, dog i bar Linned, brød Dep. sig øieblikkelig ej videre derom, men da Jens Nielsen efter faae Minutters Forløb kom tilbage, og Dep. inde i Stuen havde hørt, at Jens Nielsen talte med nogen udenfor, spurgte han ham, hvem det havde været, hvortil Jens Nielsen svarede, at det havde været Casper Christensen, der var kommet for at forlange sin Pibe af Jens Nielsen, hvilken denne havde beholdt i Pant for 6 s., som Jens Nielsen havde udlagt for ham paa deres Vandring Dagen før i Skjern, men da Casper ingen Penge havde havt til at indløse Piben, ville han ikke udlevere den, hvorfor Casper igjen var gaaet sin Vej. Jens Nielsen gik derpaa igjen i Seng og forblev roelig hjemme, indtil han næste Dag tilligemed Broderen blev arresteret som Løsgænger. - Forhørsdommeren adspurgte Dep., om ikke Jens Nielsen, før han gik i Seng, havde anmodet Dep. eller Broderen om, saafremt der blev banket paa Vinduet om Natten, da at kalde paa ham, men Dep. nægter at kunne erindre dette. Den Pibe, som Jens Nielsen havde i Pant fra Casper Christensen, er endnu hjemme hos Dep. Videre Oplysning kunne han ikke give. Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 2. Jens Andersen, som forklarede, at Fredagen den 15de f. M. henimod Aften kom Casper Christensen, en Broder til Dep. Kone, i Følge med Ane Cathrine Pedersdatter, og denne sidste spurgte da, om de kunde forblive der om Natten, hvilket Dep. tillod. Kort efter disses Ankomst, saavidt Dep erindrer, kom ligeledes Jens Nielsen, der paa samme Maade fik Lov til at forblive Natten over. Omtrent Kl. 9 a 10 gik de alle til Senge og forblev saaledes Natten over. Næste Morgen Kl. 8a 9 forlode de igjen Huset, Jens Nielsen og Casper Christensen i Forening, for at gaae sammen til Skjern, og Ane Cathrine Pedersdatter kort efter, uden at Dep. veed, hvor hun gik hen, dog traf han hende henad Aften samme Dag hos Jeppe Søegaard i Stauning, og han formoder, hun var der Natten mellem den 16de og 17de, da hun forblev der om Aftenen, efter at han var gaaet derfra. Til Casper Christensen og Jens Nielsen saae han intet den Dag eller paafølgende Nat mellem 16de og 17de. Derimod mødte han henad Eftermiddagen den 17de Jens Nielsen, idet han som Arrestant blev ført til Herredscontoiret, og idet Jens Nielsen blev lidt tilbage for sin Vagt, udelod han sig i Samtale med Dep. og da faldt paa det hos Peder Lunde sidste Nat skeete Tyverie, udelod Jens Nielsen sig med, at Casper Christensen havde om Natten været udenfor Søren Ribers og da havde Jens Nielsen ude og fortalt denne, at han havde udøvet Tyveriet hos Peder Lunde, ligesom og Jens Nielsen trode, at Casper Christensen bar en Deel af Kosterne hos sig, da han talte med Jens Nielsen. Dep havde ligeledes af et Rygte hørt, uden at han dog kan opgive sin Hjemmel, at Jens Nielsen skal have anmodet Søren Riber om, forsaavidt nogen om Natten bankede paa Vinduet, da at kalde paa sig, dog hvorvidt det virkelig forholder sig saa, veed Dep. ikke. Videre Oplysning kunde han ikke give, og efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 3. Niels Nielsen, Vester Herreborg Hede, fremstod og forklarede, at Søndagen den 17de f. M. om Formiddagen kom Casper Christensen af Rind, der er Broder til hans Kone, til ham i hans Boepæl og havde blot en lille Pakke med noget i i Haanden, men hvad der var i Pakken, saae Dep. ikke. Han foregav at komme fra Deiberg og vilde hjem til Rind og opholdt sig kun en Times Tid i Dep. Huus, hvorpaa han spurgte om Dep ikke vilde følge med ham hen til Jacob Mogensens, hvor han ville hente et Par Støvler, som han havde kjøbt af Jacob Mogensens Søn. Heri indvilgede Dep., og da de kom hen til Jacob Mogensens, traf de der Jacob Mogensens Kone og Sønnen Lars samt Søren Larsen, hvor Casper Christensen fremtog et Tørklæde, han havde om Halsen, en Klædebørste og en Tin eller Blikdaase, som han falbød, uden at det dog blev ham afkjøbte. Tørklædet var rødt med en bred Bort om, og Casper foregav, at han havde faaet det af Ane Cathrine Pedersdatter, og Dep. hørte og saae, at de tilstedeværende, der ved at see Tørklædet udelod dem om, at der var et Bogstav isyet samme, men hvad det var for et Bogstav eller hvorledes Talen faldt, erindrer han ikke. Børsten og Daasen tog Casper op af Lommerne uden at udelade sig om, hvor han havde Børsten fra, hvorimod han fortalte, at han havde vundet Daasen i Kortspil fra en Mand Sønderfra hos Niels Hedebye i Skjern, men Navnet paa Karlen angav han ikke. De opholdt dem ganske kort hos Jacob Mogensens, hvorpaa de igjen gik tilbage til Dep. Her forblev Casper en Times Tid eller halvanden hos Dep. og gik derefter hjem ad Rind til, hvorhos han tog alt med sig, hvad han havde bragt til Huset. Casper Christensen talte ikke til Dep. om Tyveriet hos Peder Lunde, hvorom han saaledes ingen Oplysning kan give. Om Formiddagen, da Casper Christensen kom til Dep., foregav han, at han om Løverdagen den 16de havde siddet og sviret og spillet Kort hos Niels Hedebye, indtil det var blevet mørkt, derfra var han gaaet til Deiberg, men da Folk her vare i Seng, havde han tilbragt Natten paa Heden. Hvem han havde været hos i Deiberg for at faae Nattelogi udelod han sig ikke med. Dagen efter at Casper Christensen havde forladt hans Huus, kom Ane Cathrine Pedersdatter dertil og foregav at have været hos Jens Andersen sidste Nat. Hun havde aldeles intet med sig, da hun kom til Stedet, ligesom hun eiheller omtalte at have truffet sammen med Casper Christensen. Han vedgik det Tilførtes Rigtighed blev derpaa demitteret. 5. Niels Nielsens Kone Else Malene Christensdatter, Casper Christensens Søster, som for sit Vedkommende forklarede sig aldeles overensstemmende med sin Mand, hvorpaa hun blev demitteret. 6. Ane Cathrine Pedersdatter fremstod og forklarede, at hun om Aftenen den 15de f. M. kom fra Worgod af og indlogerede sig hos Jens Andersen, hvor hun traf Casper Christensen og Jens Nielsen, men næste Morgen forlod hun ogsaa Stedet og har ei siden været sammen eller talt med sidste Personer. Lørdag Nat den 16de logerede hun hos Jeppe Søegaard i Stauning, Søndag Nat den 17de hos Jens Andersen, hvorfra hun gik Mandag Morgen til Worgod. Det forholder sig rigtigt, at hun i Septbr. Maaned f. A. har foræret Casper Christensen et rødt Tørklæde med Bort om, men her var intet Bogstav indsyet, da hun gav ham det. Videre Oplysning kunde hun ikke give, og efterat have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev hun demitteret. - Forhøret for i Dag sluttet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange. - - - o o o - - - Kommentar: Ord, som er indført og derpaa overstreget i originaldokumentet er her skrevet med bindestreg mellem de enkelte bogstaver i ordet, f. eks. -o-v-e-r-s-t-r-e-g-e-t-
Begivenhed 15. januar 1838 (Alder 20 år) Alder: 20 år 9 måneder 30 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.01.15 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - xxx , Mikrofilm, rulle nr. M-32.655-656 Aar 1838 den 15. Januar blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lange og Morten Mikkelsen, hvor da blev foretaget Sagen Anders Christian Nielsen og Jens Andersen af Wognberg. Arrestanterne var uden Baand og Fængsel tilstæde. Retten fremlagde 1. en Skrivelse fra Pastor Langøe af [21de] f. M. 2. Gjenpart af Anders Chr. Nielsens Skudsmaal. 3. Paagjældendes Døbeattester 4. en Reqvisitions Skrivelse af 18. f. M. med Paategning af Jens Madsen af 26de næstefter. 5. en do. af do med trende Paategninger 6. en Skrivelse fra Amtet af 1ste dennes 7. en Skrivelse fra Cancellieraad Herredsfoged Landt af [1ste] dennes. 8. en do. fra Skrivercontoiret i Herning af 23de f. M. med paategning. 9. en Reqvisitions Skrivelse af 18de f. M. 10. en Skrivelse fra Kammerjunker Wedel Heinen af [..] dennes 11. en Reqvisitions Skrivelse af 18de f. M. med Paategning. 12. en Ditto af 22de. f. M. fra Herredscontoiret i Warde med Paategning. 13. en Straffeattest fre Herredscontoiret i Warde 14. en Reqvisitions Skrivelse af 18de f. M. med Paategning 15. en Attest fra Jens Nielsen, Lildbæk Mølle af 28de f. M. 16. en Attest fra Herredsskrivercontoiret i Warde af 28. f. M. 17. en Reqvisitions Skrivelse af 18de f. M. med tvende Paategninger 18. en Skrivelse fra Herredscontoiret paa Gjellerupholm af 22de f. M. med Paategninh. 19. en Straffeattest fra Herredsskriverne Muhle og Bruun. 20. en Skrivelse fra Herredscontoiret paa Gjellerupholm af 25de f. M. med Paategning 21. en do. fra do. s. D. med Paategning, hvilket alt acteres saalydende: ## Samtlige fremlagte Dokumenter blev foreholdt Arrestanterne, og de vedgik at være dem betræffende. Med Hensyn til Pastor Langøes Skrivelse af [21de] f. M. samt Niels Christian Abildstrups Paategning af 29de f. M., at Anders Chr. Nielsen kun har været 4 til 5 Dage hjemme hos Faderen, da udsiger Jens Nielsen at hans Skudsmaal er afleveret til Pastor Langøe uden at han dog kan opgive af hvem det er afleveret, ligesom og Anders Chr. Nielsen paastaaer, at han har opholdt sig mere end 4 à 5 Dage hos Faderen uden at han dog nøie kan bestemme Tidsrummet, da han af og til under sit Ophold der var [.. .... ... ] i Ringkjøbing ved [Session], dels til Herreborgbek Marked, deels gik omkring med Glarmesterkisten, som han hjalp andre at bære. [.. ....] Jens Nielsen bad endvidere tilført, at det ei forholder sig aldeles rigtigt, hvad han sidst udsagde, at han ikke havde søgt om nogen fast Tjeneste, siden han blev tjenesteledig, thi han har paa efternævnte Steder søgt Tjeneste, nemlig hos Christen Nielsen Engsig i Sortekroe, hos Pastor Langøe, Deiberg Præstegaard og hos Jens Peter Lassen i Sønder Wognberg, det første Sted forhørte han sig selv derom, det andet Sted skeete det ved Søren Riber og det 3die Sted ved Christen Jespersen Wognberg, men kun i Sortekroe var det muligt han kunde faa Tjeneste til Foraaret, dog var det ei sikkert, det skulle beroe paa om Christen Nielsens Søn kom hjem eller ei. Videre havde de ikke at tilføie. Sagen derfor udsat indtil dette var oplyst. Arrestanterne ført tilbage til Arresten. - Politieretten hævet. Hertz Som Vidner. J. W. LangeMorten Madsen
Begivenhed 15. januar 1838 (Alder 20 år) Alder: 20 år 9 måneder 30 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.01.15. Forhør. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655-656 Aar 1838 den 15de Januar blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Lange og Morten Madsen, hvor da continuerede Forhøret angaaende Tyveriet og Indbruddet hos Peder Lunde i Stauning. For Forhøret fremstod uden Baand og Fængsel: Anders Christian Nielsen, som paa Anledning forklarede: at Natten mellem Fredag og Løverdag den 15de og 16de f. M. logerede han hos Søren Riber og Broderen Jens -N-i-e-l-s-e-n- hos Jens Andersen. Den 16de om Morgenen Kl. omtrent 8 a 9 kom Broderen Jens Nielsen i Følgeskab med Casper Christensen ind til Søren Ribers og efter et kort Ophold da forlode de igjen Stedet under Foregivende af at de vilde følges ad til Skjern. Henimod Aften samme Dag, omtrent Kl. 9, kom broderen Jens Nielsen tilbage og udelod sig med, at de havde været i Skjern og at Casper havde forladt ham paa Landevejen til Ringkjøbing da de var passerede Ganer Broe. Kort efter Jens Nielsen saaledes var kommen tilbage gik han igjen ud for at faae Nattelogie hos Christen Jespersen, Nørre Vognberg, men kom hjem henimod Kl. 10 med Foregivende, at Christen Jespersen var i Seng, saa at han ei der havde talt med nogen, hvorfor han nu forblev Natten over hos Søren Ribers og laaei Seng med Dep. Han benægter at have bemærket det mindste til at Broderen om Natten var oppe, da han foregav at have sovet hele Natten. Ligeledes hørte han eiheller at der bemeldte Nat var nogen ved Søren Ribers Vinduer. Dagen efter var det, de bleve arresterede for Løsgængerie og paa Vejen til Skjern mødte de Jens Andersen, men Dep. talte ikke med Jens Andersen og veed eiheller om Broderen gjorde det, for Dep. gik foran. Dernæst tilføier Dep. at det forholder sig rigtigt, at Broderen, da han kom tilbage fra Skjern, havde en Tobakspibe med sig, som Casper Christensen skulle have pantsat til ham for 4 eller 6 s. Courant, men om Casper siden havde [tilbagefor...et] denne, derom vidste Dep. intet. - Demitteret. Jens Nielsen fremstod og paa Anledning forklarede, at natten mellem fredag og Løverdag den 15de eller 16de f. M. logerede han i Forening med Casper Christensen hos Jens Andersen, og om Morgenen den 16de fulgtes de sammen til Søren Rober, hvorfra de efter et kort Ophold gik til Skjern, hvor de ankom til Niels Hedebye omtrent Kl. 10 eller 11. Her opholdt de dem til henimod Kl. 2 og i den Tid nød de noget Mad og Brændeviin samt talte om ligegyldige Ting. Kort spillede de ikke. Fra Niels Hedebye gik de hen til Jacob Fiskers, hvor de opholdt dem til henimod Kl. 8 og drak her en Deel Brændeviin og Mjød for Betaling, saa at de blev heel svirende. Derfra fulgtes de ad over Ganer Broe, og da de var kommet et lidet Stykke her forbi, bød Casper Christensen Farvel, hvorpaa Dep gik til Søren Riber, idet Casper Christensen fortsatte Veien nordpaa. Fra Søren Riber gik han samme Aften hen til Christen Jespersen for at faae Nattelogie, men da de her var i Seng og han ingen fik i Tale vente han igjen tilbage til Søren Riber, hvor han derpaa fik Logie og laae om Natten hos Broderen i samme Værelse, hvor Søren Riber og Kone sove. Han paastaaer paa det Bestemteste ei at have været oppe bemeldte Nat for at tale med nogen, skjønt det vel kan være, han har været ude for at lade sit Vand, dog kan han ei erindre dette sidste. Han paastaaer ei at have seet Casper Christensen siden de forlode hinanden om Aftenen den 16de f. M. og indtil Casper kom som Arrestant til Ringkjøbing. Angaaende Piben, som Casper har pantsat til ham, hvilket skeete for udlagte Penge [....] ved Niels Hedebye, forklarer han sig iøvrigt overensstemmende med Broderen. Efter at have vedgaaet Tilførselens Rigtighed blev han demitteret. Casper Christensen fremstod uden Baand og Fængsel og forklarede, at en Dag i forrige Maaned, Dagen kan han ei angive, saavidt han husker var det en Fredag, kom han til Jens Andersen i Deiberg der er givt med Arrestantens Søster, hvor han traf Arrestanten Jens Nielsen og forblev her om Natten tilligemed Jens Nielsen og Ane Cathrine Pedersdatter, der senere paa Aftenen ankom til samme Sted. Næste Morgen forlod han og Jens Nielsen i Forening Stedet og efter at have været en kort Tid inde hos Søren Riber, fulgtes de ad til Niels Hedebye i Skjern, hvor ligesom og hos Jacob Fisbæk passerede som af Foregaaende forklaret. Kl. 8 a 9 [....] om Aftenen forlod de Jacob Fisbek, fulgtes ad over Ganer Broe, hvorpaa Dep. kort efter forlod Jens Nielsen, der gik til Søren Riber. Dep var dengang temmelig beskjænket saa at han ei kan erindre rigtig hvad han tog sig til, dog veed han, dog veed han, at han efter at have gaaet noget satte sig need paa Heden hvor han faldt i Søvn. Efter nogen Tid, dog inden det blev Morgen vaagnede han igjen, men var ganske fortumlet i Hovedet uden at vide rigtig hvor han var. Klokkeslettet kan han ei give, dog var det ikke Dag men blot maanelyst og han formodede at klokken var omtrent 5 eller 5. Efter at have gaaet lidt omkring fandt han til Søren Riber, hvor han bankede flere Gange paa Vinduet med sin Finger, indtil Jens Nielsen, som han vilde spørge om han ikke snart kom op til Gjellerup eller om han vilde have Bud til sin Fader, kom op og ud til ham,og medens Jens Nielsen lod sit Vand, talte han med ham, idet Dep. nemlig spurgte ham om han snart kom til Gjellerup. Han nægter at han ved denne Leilighed havde nogensomhelst Pakke eller Byldt med sig, ligesom han og tilføier, at Jns Nielsen efter denne korte Samtale strax gik ind igjen til Søren Ribers. Dep fortsatte nu sin Vei hjem efter og kom efter Solens Opgang til Svogeren Niels Nielsen paa Herreborg Hede, ogsaa her paastaaer han, at han ingen Pakke havde med sig, saavidt han erindrer ikke, undtagen det skulle være hans Trøie og Vest, han havde indpakket. Med Svogeren Niels Nielsen gik han hen til Jacob Mogensens Enke, hvor ha Falholdt et Forklæde, et Tørklæde, en Klædesbørste og en Tindaase, men de kjøbte intet deraf. Forklædet havde han faaet foræret af hans Søster, givt med Niels Nielsen og har det nu i Ærmer til sin Undertrøie. Tørklædet var et stort rødt Tørklæde med Bort om og indsyet af ham selv i det ene Hjørne med Bogstavet I. Han havde kjøbt Tørklædet af en ham ubekjendt Bissekræmmer den Dag han gik ned til Jens Andersen og Bogstavet havde han snittet paa Vejen og paasyet. Han gav det bort samme Dag til et Fruentimmer ved Navn Marie Jensen fra Holsteen, som han traf paa Veien og som han kjendte fra før af, hvor hun nu er veed han ikke. Den samme Kræmmer, som solgte ham Tørklædet havde foræret ham Børsten og Daasen fordi han bar hans Pose et Stykke Vei, men han solgte det igjen den Dag han gik tilbage til en omreisende Kræmmer mellem Worgod og Sneiberg, som han ei videre kjender. Efter Opfordring paastaaer han, at han ei kan erindre hvorledes han har udtalt sig hos Jacob Mogensens i Worgod angaaende Maaden hvorpaa han havde erholdt de falbudte Varer. At han havde foregivet at have vundet dem i Spil kan han ei erindre. - Med Hensyn til sit vita forklarer han, at han er 21 Aar gl., født af Forældre ne Christen Jørgensen og Ingeborg Christensdatter i Rind Sogn. Han har førhen været straffet for Betlerie ved Bølling og Nørre Herreders Politieret efter Dom af 16de Juni 1832 med 20 Dages Fængsel paa simpel Fangekost, for Løsgængerie ved Overpolitieretsdom i Aaret 1833 til 40 Dages simpel Fangekost, for ditto ved Ulfborg Hind Herreders Politieret i Aaret 1834 til et Aars Arbeide i Wiborg Tugthuus for Løsgængerie, da han imidlertid Sagen stod paa undveg af Arresten blev han først indsat i Tugthuset den 30te Martz 1835 og kom derfra ud i Martz 1836. Han kom hjem til Forældrene i Rind hvor Sognet betalte for ham, men i Juli Maaned samme Aar blev han arresteret i Ringkjøbing og ved Underretsdom for Betlerie dømt til 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Den 11te Octbr. 1836 kom han herfra hjem til Forældrene i Rind efter at have været der i 5 Uger indtil han den 16de Novbr. 1836 blev arresteret paa Tanderup i Hammerum Herred som mistænkt for Tyverie, dog blev han som uskyldig løsladt efter 9 Ugers Arresteret og bortliciteret til Frands Eriksen i Rind. Her var han indtil først i Januar 1838, dog med Undtagelse af de Dage i Decbr. f. A. da han var i Besøg hos Familien i Deiberg. Fra Frands Eriksen kom han til Niels Nørre Søebye i Rind Sogn, hvor han skulde være et Aar, saafremt han ei forinden kunde faae fast Tjeneste. Reisen til Deiberg eller rettere til Egnen omkring Ringkjøbing skeete med Husbondens og Præstens Tilladelse for at søge om Condition Ligeledes har han fra Niels Nørre Søebye været hjemme hos Forældrene for at faa sine Klæder syede. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed aftraadte han. Jens Nielsen blev fremkaldt og igjen adspurgt og alvorlig formanet til at udsige hvorvidt han den omforklarede Nat havde været oppe og talt med Casper Christensen, men han vedblev sin benægtelse uagtet at andre Dep. Forklaring blev ham foreholdt. Ligeledes nægter han paa Forespørgsel at have talt med Jens Andersen om Tyveriet hos Peder Lunde, i det mindste kan han ei erindre det eller at have udeladt sig med hvem Gjerningsmanden var eller at han havde talt med Casper Christensen om Natten. Retten fremkaldte derefter Casper Christensen for at confrontere ham med Jens Nielsen, men desuagtet vedbliver han sin Benægtelse, hvorimod nu Casper Christensen siger at da den Person, der kom ud til ham [i kun Linned] kan han ikke med Bestemthed sige om det var Jens Nielsen eller broderen, Søren Riber var det ikke saavidt han kunne skjønne. Retten lod dem begge aftræde og fremkaldte Anders Christian Nielsen, der vedblev sit Forrige. Casper Christensen dernæst fremkaldt for at confronteres med ham, men han vedblev sin Benægtelse ligesom Casper sit Udsagn, Jens Nielsen derfor fremkaldt, men Alle vedblev uagtet al Formaning deres Udsagn. Da intet videre i Dag var at foretage blev Forhøret udsat indtil videre og Arrestanterne igjen ført tilbage til Arresten. Retten hævet. Hertz Som Vidner:J. W. LangeMorten Madsen.
Begivenhed 17. april 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 1 måned 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 1838.04.17. Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Aar 1838 den 17. April blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen samt Jacob Sørensen Fisbæk blev foretaget. Retten bemærkede, at denne Sag først ved Amtets Ordre af 6te dennes er bleven adskilt fra den mod Casper Christensen anlæggende Justitsaction, og da [-----] Udskrivter som Følge heraf maatte forskaffes til Fremlæggelse under denne Sag, da de andre Udskrivter forblive ved Casper Christensens, har det ei været muelig før til idag at fremme [noget]. Samtlige Paagjældende var uden Baand og Fængsel tilstæde, og af disse renoncerede Jens Nielsen og Anders Chr. Nielsen paa videre Stævning til Doms Afsigelse. Retten fremlagde Amtets ovennævnte Ordre af 6te dennes, en til idag udtagen Stævning , et Brev fra Byefogedcontoiret i Ringkjøbing af Dags Dato samt en [------] Udskrivt agf Bølling og Nørre Herreders Politieprotokol og en Do. af Ringkjøbing Kjøbstads Politiprotokol, Udskrivterne til Følge, det øvrige til Indlemmelse saalydende: ##. Og da ingen af Paagjældende havde videre i Sagen at fremføre blev Sagen optaget og deri afsagt saadan Dom |: vide Domprotocollen Folio - - - :| Ligeledes var Søren Riber mødt, der blev bekjendtgjort med Amtets ivennævnte Skrivelse, hvorefter Sag mod ham maatte bortfalde, naar han erlagde 1 Rbd. Sølv til Amtsfattigkassen. Han betalte Mulcten. Samtlige Paagjældende demitteret. - Politieretten hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.
Begivenhed 17. april 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 1 måned 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 1838.04.17 Underretsdom. Udskrift af Bølling og Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1844 LAN B 81 - xx, Mikrofilm rulle M-32.660-661 Aar 1838 den 17de April blev i Politisagen det Offentlige contra Jens Nielsen, Anders Christian Nielsen og Jacob Sørensen Fisbeck afsagt saadan Dom: Ifølge Amtets Ordre af 6te April dette Aar skulle under nærværende Politierets Sag Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen tiltales for Løsgængerie og Jacob Sørensen Fisbeck for ulovligt Kroehold. Det bemærkes derfor blot, at de tvende første under 18de Decbr. f. A. som Løsgængere arresterede, men kort efter deres Anholdelse blev de ved nogle i en anden Sag optagne Forgører ansete for at være implicerede i et her i Jurisdictionen tidligere begaaet Tyverie, hvorfor nærværende Sag ei af Retten kunne tages under Behandling, før det som ovennævnt ved Amtets Resolution af 6te April blev bestemt, hvorvidt de skulle drages ind med under den for Tyverie anlæggende Justitsaction. Hvad de Paagjeldendes Lovovertrædelse angaaer, da antager Retten det ved egen Tilstaaelse og øvrige Omstændigheder er godtgjort, at saavel Jens Nielsen som Broder Anders Christian Nielsen har henligget tjeneste- ledige omtrent fra Mikkelsdag forrige Aar til Anholdelsen skete og i dette Tidsrum deels vanket om med andre mistæn- kelige og løse Personer, deels indlogeret dem uden at sørge for noget egentligt fast Erhverv, hvortil kommer Jens Nielsens høist mistænkelige Forhold med Hensyn til det i Stauning Dagen før Anholdelsen forøvede Tyverie. Disse Tiltalte, der ei forhen har været tiltalte eller straffede og ere over criminel Lavalder, anseer Retten derfor for skyldige i Løsgængerie. Med Hensyn saaledes til deres langvarige Arrest, der taler for dem Begge til Formindskelse af Straffen samt overensstemmede med Frd 21. August 1829 2 blever de at ansee med Straf for første Gang begaaet Løsgængerie, der for Anders Christian Nielsen fastsættes til 5 Dages, og for Jens Nielsen, hvis Forhold har været mere mistænkelige til2 Gang 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, ligesom de udrede de af deres Arrest og Dommens Execution medgaaede Omkostninger. Jacob Sørensen Fisbeck, der efter de under Sagen oplyste Omstændigheder har gjort sig skyldig i ulovligt Kroehold og ei før har været tiltalt eller straffet for lignende Forseelse, kan ei undgaae i Overensstennelse med Placaten 20de Maii 1835 2 at blive anseet med Mulct, der fastsættes til 10 rbd. r. S. til Herredernes Politiekasse. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen bør på egen Bekostning at hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, den første i 2 Gange 5 Dage og Nætter med befalet Mellemfrist, og den sidste i 5 Dage og Nætter, samt udered hver for sig de af deres Arrest m.m. flydende Omkostninger. Tiltalte Jacob Sørensen Fisbeck bør at bøde 10 rbd. r. S. til Bølling og Nørre Herreders Politiekasse. Det Idømte udredes inden 3 Solemærker fra denne Doms lovlige Forkyndelse og iøvrigt efterkommes Dommen under Adfærd efter Loven. Hertz
Halvbrors fødselJørgen Christian Nielsen
Type: BIRT
25. maj 1838 (Alder 21 år)

Delt note: Sensitive:0
Halvbrors fødselNiels Christian Nielsen
Type: BIRT
25. maj 1838 (Alder 21 år)

Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 2. juli 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 3 måneder 17 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.07.02 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41 - Mikrofilm, rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 2den Juli blev paa Heredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da et Forhør blev optaget i Anledning af en Skrivelse fra Pastor Langøe af 25de f. M. saalydende: ##.- For Forhøret var fremkaldt og fremstod Søren Riber, som paa Anledning forklarede: at siden den i Skrivelsen omhandlede Jens Nielsen blev løsladt af Ringkjøbing Arrest omtrent midt i Maii Maaned har han af og til indfundet sig hos Dep. og undertiden opholdt sig der en enkelt Nat, dog uden Deps. Tilladelse, blot for at faa sit Tøi efterset af Deps Kone, der er Moster til Jens Nielsen. Hvor han iøvrigt har opholdt sig er Deb. ubekjendt, dog formoder han, at han den meeste Tid har havt Dagarbeide i Deiberg Sogn, hvor han blandt andet før gravede Tørv for en Deel Beboere, og nu har han faaet Tjeneste fra Mikkelsdag hos Christen Jespersen i Nørre Vognberg, hvor han de sidste otte Dage har været dem behjælpelig med at brænde Steen. Da Jens Nielsen er forsørgelsesberettiget i Deiberg Sogn, og med Hensyn til den Tid han kom ud af Arresten for det første maatte erhverve sit Underhold ved Dagarbeide troede Dep. ikke der var noget lovstridigt i paa de Dage han ei kunde erholde Arbeide, at modtage Jens Nielsen, der ellers ville falde Sognet til Byrde. I den Tid Jens Nielsen saaledes har opholdt sig hos Dep. har han ikke - ham vitterligt - begaaet noget ulovligt, kun oplyser han, at Jens Nielsen har havt med sig en af de Gange, han var hos Dep., omtrent 2 til 3 Karduser Tobak samt en Flaske med omtrent 2 til 2 û Sirup, men hvor han har havt det fra eller hvor det er bleven af, vidste Dep. ikke. Ligeledes benægter han, at det har været ham vitterligt, at Jens Nielsen har havt [Skind] hjem med sig. Omtrent for en Maaneds Tid siden var Dep. med Jens Nielsen hos Enevold Madsen Handrup i Faster for at spørge om Tjeneste til Jens Nielsen og derfra til Fastergaard, hvor Dep. istandsatte Vinduer til Gjordemoderhuuset. Her gik de fra omtrent Kl. 2. Eftermiddag til Jan [Aae] i Fasterkjær, hvor han indsatte et Vindue. Derfra gik de til Slumstrup Mølle, hvor de ankom omtrent Kl. 4, hvor Dep falbød noget Vinduesglas. Herfra gik de til Eske Wiig i Forsom Kjærgaard, hvor Dep. tilskjar noget Vindiesglas og derfra gik de hjem til Dejberg, hvor de ankom ved Solens Nedgang. Jens Nielsen forblev den Nat hos Dep., der iøvrigt ei kan erindre, om det var enten før eller efter denne Tid, at Jens Nielsen medbragte det ommeldte Tobak og Sirup. Videre Oplysning kunde Dep. ikke give og efterat have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. Jens Nielsen fremstod og forklarede at han den 11te Maii d. A. kom ud af Ringkjøbing Arrest. Strax efter Hjemkomsten til Deiberg Sogn henvendte han sig til Fattigcommissionen sammesteds for at denne kunne anvise ham Arbeide, men da denne, skjønt Fattigcommissionen lod det bekjendtgøre ved Kirkestævne, ei kunne forskaffe ham noget, opspurgte han selv Dagarbejde omkring i Sognet, og erholdt saaledes Arbeide hos Anders Jensen, Jens Andersen, Sophie Jensdatter, Mette Kjær, Søren Riber og Christen Jespersen, hos hvem han nu har erholdt fast Tjeneste. Iøvrigt har han af og til opholdt sig hos Søren Riber som af denne forklaret for at erholde sine Klæder efterset, ude af Sognet har han ingen Nat opholdt sig. Det forholder sig rigtigt, at han har hjembragt til Søren Riber 4 û Tobak og noget Sirup, men Dagen da dette skete kan han ei erindre, men han foregiver at have kjøbt det en Formiddag da han vilde need til Niels Hedebye for at kaste Klyne af en af ham ubekjendt Person, der kom kjørende paa Ringkjøbing Landevei neden for Ganer Broe. Han tilbyttede sig disse Vare for et gl. Sølvuhr, som han havde liggende hos Søren Riber, dog fik han endnu nogle Penge til Bytte, uden at han kan erindre hvor mange. Det blev Dep. betydet, at det ikke var muligt, at nogen skulde kjøre ud med Sirup til Salg, men han paastaar, at det forholder sig som udsagt, idet den, han handlede med, kjørte med Contreband Vare, og da de kom i Handel om Uhret tilbød han Dep. dette i Bytte og tappede Siruppen ud af et paa Vognen værende |Træe] i en Steendunk, som Dep. havde med sig og som han ville bringe til Niels Hedebye for derfra at erholde Brændeviin i stedet for Løn for det Arbeide, han skulde forrette. Efter denne Handel gik han hjem til Søren Riber og aflagde Varene, hvorpaa han igjen begav sig til Niels Hedebye, men kom for seent til at erholde noget Arbeide. Paa Forespørgsel nægter han at have falholdt Skind hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing eller solgt saadanne til nogen i Stavning. Med Hensyn til Gangen i Faster forklarer han sig overensstemmende med Foregaaende med Tilføiende, at han ei kan erindre om det var enten før eller efter den Tid han hjembragte Tobakken og Siruppen til Søren Ribers. Iøvrigt har han af og til kjøbt enkelte Urtekramvarer efter sin Løsladelse hos Kjøbmændene Sand, Kastberg og Moses Cohn i Ringkjøbing, noget af det paa Kredit, og har dermed handlet i Deiberg Sogn, navnligen med Sophie Jensdatter, Christen Jespersen og Anders Jensen. Af Tobakken har han solgt 1 Kardus til Christen Jespersen og een til Anders Jensen, og af Siruppen, som han senere havde hældt om paa en Flaske, har han solgt noget til Christen Jespersen og til Pigen Henriette Christensdatter, der boer mellem Sortekroe og Alkjærsig. Det øvrige Tobak og det meeste af Siruppen har han selv forbrugt. Da det var Retten bekjendt af Rygte, at Tyverie var begaaet og en Deel Vare af det Slags, hvorom Dep. har afgivet Forklaring, og denne Forklaring deels er ei tilfredsstillende og deels viser, at Paagjældende har gjort sig skyldig i ulovlig Handel, blev han arresteret til Sagens Nærmere Undersøgelse. Søren Riber blev fremkaldt og adspurgt, hvorvidt Arrestanten havde havt noget Sølvuhr liggende hos Dep. medens han sidst sad arresteret i Ringkjøbing, hvortil han svarede, at da Arrestanten forrige Gang blev arresteret havde han vel et Sølvuhr, som han havde borget af Dep. men som blev af Arrestanten afleveret til Dep inden Arrestationen. Saavidt Dep. vitterligt havde Arrestanten intet andet Uhr, ligesom han eiheller ved foregaaende Arrestation havde ladet noget Uhr blive tilbage i Deps [Be..gelse]. Dep. har ei efter Arrestantens Løsladelse seet, at denne har været i Besiddelse af noget Uhr. Om hans foregivne Gang til Niels Hedebye og hvad paa denne passerede veed Dep intet. - Aftraadt. Arrestanten derpaa fremkaldt vedblev sin forrige Forklaring om Uhret med Tilføiende, at da han forrige Gang blev arresteret havde han to Uhre, hvoraf det eene, som var borget af Søren Riber, blev ham tilbageleveret, men det andet, som han frygtede for skulle blive taget til at udrede Omkostningerne for sin Arrest, gjemte han hos Søren Riber med andre Sager som Kaffebønner, Sukker og andet Urtekram, uden dog at kunne opgive hvor hos Søren Riber han gjemte det. Saasnart han blev løsladt af Arresten satte han sig igjen i Besiddelse af Uhret og disse Varer uden nu at erindre hvor de henlaa. Om Søren Riber har seet, han har havt et Uhr eller ei, veed Arrestaantennikke, - Aftraadt. Søren Riber fremkaldt vedblev sin forrige Forklaring med Tilføiende. at han aldeles intet veed af dette Uhr at sige eller dette Gjemmested. Jens Nielsen fremkaldt for at confronteres med Søren Riber, men enhver vedblec din Forklaring. S'ren Riber demitteret og Arrestanten overført til Arresten i Ringkjøbing. Forhøret udsat indtil videre. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
Begivenhed 10. juli 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 3 måneder 25 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.07.10. Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, Mikrofolm rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 10. Juli blev paa Herredernes Kontor nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen af Qvemberg i Deiberg blev foretaget. Retten fremlagde den udtagne Stævning, der acteres saalydende. ## - , [den . ...... ...... havde Retten modtaget .... Skrivelser saalydende] *) For Forhøret fremstod 1. Eske Houlesen Wiig af Kjærgaard, der paa Anledning forklarede, at det forholder sig rigtigt, at Søren Riber og Jens Nielsen, hvilken sidste han iøvrigt blot kjender af Udseende omtrent 3 a 4 Uger efter Maidag var inde hos Dep. hen paa Eftermiddagen og tilskjar noget Vinduesglas. Hvor de kom fra eller hvor de gik hen fra Dep., veed han ikke, eiheller saa han, at de ved denne Leilighed havde andet end deres Glarkiste med sig, ligesom han eiheller kan give nogen Oplysning om, hvorvidt de ommeldte Personer have gjort sig Skyldig i noget Tyverie, skjønt han vel af Rygte har hørt, at der skal være begaaet Tyverie hos Jan Aas i Faster uden at Gjerningsmanden for ham er nævnt. Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. [2] Niels Hedebye [f. L] 2. Milter Madsen af Faster, som paa Anledning forklarede sig for sit Vedkommende aldeles overensstemmende med den af Søren Riber og Jens Nielsen med Tiføiende, at Paagjældende kun dengang førte deres Glarmesterkiste med sig. Saavidt Dep. kan erindre, dog med Vished kan han ei sige det, var det en Torsdag, de arbeidede hos ham, og saa vidt han veed, var det Natten mellem Søndag og Mandag derefter, at Jan Aas var ovre hos Dep. og fortalte, at der om Natten var skeet Indbrud hos ham igjennem et Vindue og bortstiaalet en Deel Tobak, Smør, Sukker og Kalveskind. Hvor meget, der var stiaalet, opgav han ikke, ligesom han ogsaa dengang ønskede Tyveriet fortiet, da han saaledes haabede bedre at komme efter det. Nogle Dage efter denne Anmeldelse yttrede Jan Aas igjen for Dep. at han havde Mistanke til at Jens Nielsen er Gjerningsmanden, hvilken Mistanke han iøvrigt blot grundede paa det Besøg, han havde havt af Søren Riber og Jens Nielsen kort forud. Af løst Rygte har Dep.nok hørt, at Jens Nielsen, senere skal have solgt baade Tobak, Sirup og Skind, men Hjemmelen til dette Rygte kan han ei videre opgive. Efterat have vedgaaet det tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 3. Enevold Madsen af Faster, som paa Anledning forklarede sig for sit vedkommende overensstemmende med Søren Riber og Jens Nielsen, dog kan han ei opgive Dagen, de saaledes var hos ham, men saavidt han erindrer var det et Par Dage før Tyveriet skeete hos Jan Aas, om hvilket Tyverie han iøvrigt ingen Oplysninger kan give. Demitteret efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed. 4. Jan Aas af Faster, der paa Anledning forklarede, at engang sidst i Maii Maaned var Søren Riber og Jens Nielsen som af disse forklaret hos Dep. for at sætte nogle Ruder i et Vindue, og nogle Dage efter var det, saavidt Dep. erindrer Natten mellem Mandag og Tirsdag den 28de og 29de Maii, at der skeete Indbrud i et Slags Værelse i den Vestre Længde af hans Bopæl i Faster Sogn, hvor et Vindue udvendig fra var brudt op, og Tyvene derigennem havde bortført af Værelset [Balle] Tobak eller [..] Karduser, Anker med omtrent 18 Potter Sirup, omtrent [.....] Lû bruunt Sukker, 7 a 8 Kalveskind samt 1 Lû Smør. Da der var mere end een kunde bære væk, formeener Dep, at der maa have været flere om Tyveriet, dog var der intet Spoer udvendig ved Gaarden, der kunde lede til nogen Oplysning. Vinduet, hvor igjennem Indbruddet var sket var et enkelt Blyevindue med 4 Ruder, der var sømmet udvendig fast ind i en indmuret Karm, og Tyvene havde skaffet sig Indgang der igjennem ved at skjære Blyet løs fra Sømmene i Karmen og derpaa taget hele Vinduet ud, som om Morgenen fandtes nedsat paa Jorden udenfor. Vinduet er omtrent anbragt 10 Steen over Jorden. Værelset, hvori Indbruddet skeete ligger afsides, begrænset til Sønder af Porten, hvorfra Indgangen til Værelset er, og til nør af en Lade. Kort efter at Indbruddet var begaaet har den Bestiaalne fattet Mistanke til, at Jens Nielsen maate være deelagtig deri, deels fordi han ved det tidligere Besøg kunde have udseet Leiligheden, og deels fordi Jens Andersens Kone i Deiberg har udeladt sig med, at Jens Nielsen havde solgt Sirup og Sukker til hende eller Mand og Andre i Sognet, ligesom og Kjøbmand Sand i Ringkjøbing for Dep havde udsagt kort efter at Tyveriet var skeet hos ham havde falholdt 7 Kalveskind, ligesom Dep. ogsaa havde hørt af Peder Gartner i Handrup, at Jens Nielsen skal have solgt nogle Skind til Christen Holm i Stauning. Ligeledes har Jens Andersen i Deiberg for Dep. udeladt sig med, at Dagen efter at Tyveriet var skeet, reiste Jens Nielsens Broder Anders Christian, der i denne Tid opholdt sig hos Søren Riber, sønder paa for at erholde Tjeneste og medførte da en Deel Tobak, ligesom og Anders Christian efter Christen Jespersens Udsagn skal have falholdt nogle Skind i Deiberg Sogn den Dag, han drog sønder paa. Videre Oplysning om Tyveriet kunde Dep. ei give og vurderede dernæst de bortkomne Vare saaledes: 25 û Tobak3 Rbd3 Mk.10 s. S. Siruppen6 Rbd.- Mk. - - s. S. Sukkeren9 Rbd3 Mk.10 s. S. Kalveskindene3 Rbd.4 Mk. 8 s. S. Smørret3 Rbd1 Mk. 3 s. S. Kjendetegn og Kjendmærker på det saaledes bortstjaalne kan han ei opgive, ligesom han vanskelig troer at kunde gjenkende noget af det. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed aftraadte han indtil videre. 5. Niels Hedebye af Skjern, der paa Anledning forklarede, at det forholder sig rigtig, at Jens Nielsen en Dag, hvilken kan han ei opgive, skulde arbeide for ham med at skjære Tørv, dog saavidt Dep. erindrer var det nogle Dage efter af Jens Nielsens Broder Anders Christian var reist sønder paa, men istedet for at indfinde sig om Morgenen til Arbeide kom Jens Nielsen først midt op paa Formiddagen, hvorfor Dep. eiheller vilde afbenytte ham. Ved sin Ankomst førte Jens Nielsen 1 Flaske Sirup, 1 û Kaffebønner og 2 û bruunt sukker med sig og falbød dette til Dep. der ogsaa afkjøbte ham samme, idet Jens Nielsen foregav, at det alt var kjøbt hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing. For Siruppen betalte han 1 Mk. Cour., for Kaffebønnerne 1 Mk. 2 s. Cour. og for Sukkeret 9 s. Cour. Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed og uden at kunne give videre Oplysning om Tyveriet hos Jan Aas, blev han demitteret. 6. Christen Jespersen af [Nedre] Wognberg i Deiberg Sogn, der forklarede, at Jens Nielsen har arbeidet for ham med at brænde Steen og var leiet til ham 2 Dage om Ugen til Mikkelsdag. Ligeledes er det rigtigt, at hans Kone har afkøbt Jens Nielsen 1 û Sirup og nogle Kaffebønner, Sukker og Cikorie. Ligeledes har Dep. selv afkjøbt Jens Nielsen 1 Kardus Tobak uden at han iøvrigt veed, hvorfra Jens Nielsen havde det. Endvidere har Dep. af Rygtet hørt, at Anders Christian Nielsen skal have falholdt nogle Skind hos Hans Simonsens Kone i Gl. Deiberg den Dag, da han drog sønder paa for at faa Tjeneste. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtigted aftraadte han. 7. Anders Jensen Qvemberg, der forklarede, at Jens Nielsen 2 Dage har [....... ....] hos ham, og Dep. har afkjøbt ham 2 Karduser Tobak til 9 s. Kardusen, den ene Kardus for omtrent en Maanedstid, den anden for omtrent 14 Dage siden. Ligeledes har Deps Kone kjøbt for 4 s. Sirup af Jens Nielsen, men hvor denne havde det fra, veed han ikke. Videre Oplysning kunde han ei give. Demitteret efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed, 8. Jens Andersen Qvemberg, der forklarede: at Jens Nielsen har arbeidet for ham 2 halve Dage. Lige kort før Pintsedag har Jens Andersen afkjøbt Jens Nielsen û Tobak for 5 s. Cour., 1 û Sirup for 9 s. Cour., û bruun Sukker for 5 s. Cour., Rosiner for 4 s., og foregav Jens Nielsen ved denne Lejlighed at han havde disse Vare fra Christen Holm i Stauning. Iøvrigt forholder det sig rigtigt, at Dep. har udeladt sig for Jens Aas med at Jens Nielsens Broder Anders Christian, der tjener i Øsse Sogn, Skads Herred, har bragt en Deel Tobak med sig derhen, hvilket Udsagn han grunder derpaa, at Jens Nielsens Moder Mette Marie Jørgensdatter og Ane Cathrine Pedersdatter havde været i Øsse Sogn for at besøge Deps Broder Jørgen Andersen, og da havde denne udeladt sig med, at han havde faaet eller kjøbt 1 û Tobak af Anders Christian, der efter Jørgen Andersens og Fleeres Udsigende i Øsse Sogn havde omtrent havt en Snees Karduser Tobak med sig derud. - Efterat have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed aftraadte han. 9. Mette Pedersdatter Kjær, der forklarede, at Jens Nielsen arbejdede hos hende 1 Dag med at grave Tørv. Hun har ikke handlet med ham, men har hørt, at han skal have solgt Sirup og Sukker til Christen Kahnbergs Kone og til Ane Cathrine Pedersdatter. Ligeledes har Hans Simonsens Kone udeladt sig med for Dep, at Anders Christian Nielsen Dagen før han reiste sønder paa falbød nogle Skind til hende, men da hun ikke ville have dem og han førte disse Skind i en Pose, saa hun dem ikke. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed, blev hun demitteret, idet hun dog først tilføiede, at hun havde hørt Ane Cathrine Pedersdatter udelade sig om Tobakken hos Anders Christian, saaledes som af foregaaende Dep. forklaret. 10. Sophie Jensdatter, der forklarede, at Jens Nielsen havde arbeidet for hende 1 Dag med at grave Tørv, ligesom og, at hun har kjøbt û Sirup af ham for 5 s. Cour. strax efter Pintsedag. Hun vedgik det Tilførtes Rigtighed og blev derpaa demitteret. 11. Henriette Christensdatter, der forklarede, at hun noget efter Pintsedag har afkjøbt [...] Jens Nielsen noget over Pægl Sirup. Hvor han havde det fra, veed hun ei. Hun gav 11 s. Cour. for det. Efter et have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev hun demitteret. 12. Christen Holm af Stauning, der forklarede, at enten kort før eller strax efter Pintse kom Anders Christian Nielsen til Dep., der var ene hjemme og falbød 3 Stk. Kalveskind, hvilke Dep derpaa afkjøbte ham for 28 s. Cour Stk. Anders Christian Nielsen angav ikke, hvor han havde Skindene fra, men sagde blot, at det var for Broderen Jens Nielsen, han solgte dem. Hvorvidt dette Foregivende var sandt eller ikke, veed Dep. ikke. For øvrigt paastaaer Dep. ei at have solgt Tobak, Sirup, Sukker eller Rosiner til Jens Nielsen. Derimod har Dep. kjøbt omtrent 12 til 14 û Sirup af Jens Nielsen noget efter Pintsedag og betalt denne Sirup med 7 Mk. Cour. og ligeledes Lû Sukker til 17 s. Cour û. Hvor Jens Nielsen havde Sukkeret fra spurgte Dep ham ikke om, derimod foregav Arrestanten, at Siruppen var kjøbt af Kjøbmand Christen Husted, Ringkjøbing. Siruppen var i en Krukke og Sukkeret i en Pose. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed aftraadte han. Arrestanten Jens Nielsen fremstod uden Baand og Fængsel og paa Anledning forklarede, at han nu kan erindre, at det Uhr han sidst omtalte og som han ei kunne huske, hvor han havde gjemt, var henlagt i et Stykke Papier paa Søren Ribers Loft, hvorfra han efter sin Løsladelse tog det need. Betræffende den Sirup, han foregiver at have kjøbt af den reisende Kræmmer udsiger han, at det omtrent kunne være 6 Potter, som han modtog i den omforklarede Dunk og siden hældte han den af ikke paa een, men paa fleere Flasker hos Søren Riber, og senere har han afleveret Dunken tilbage til Christen Jespersen, hvor han havde laant den af. Retten gjorde ham opmærksom pa det Urimelige i, at han som i sidste Forhør forklaret skulle have taget en Dunk til 6 Potter med sig for at tage Brændeviin hjem med i hos Niels Hedebye, hvor han den Dag skulde arbeide, især da der var Flasker i Søren Ribers Huus, men des uagtet vedbliver han sit Udsagn. Arrestanten benægter at have falholdt Skind hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing, ligesom han ei heller veed, om slig Falholdelse har fundet Sted af Broderen Anders Christian enten i Ringkjøbing eller andre Steder. Han kan ei erindre, naar Broderen gik sønder paa, men Natten før han gik, logerede han hos Søren Riber og forlod dennes Huus om Morgenen efter Solens Opgang. Om han havde videre med sig end sine Klæder, veed Arrestanten ikke. At Broderen har solgt Skind for ham til Christen Holm, benægter han, ligeledes benægter han selv at have solgt Sirup eller Sukker til bemeldte Christen Holm. Han erindrer nu, at det forholder sig rigtigt, at han har solgt til Niels Hedebye det af denne idag Omforklarede, men at han havde sagt, at han havde kjøbt det hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing, erindrer han ikke. Ligeledes nægter han nogensinde at have foregivet at have kjøbt Sirup hos Christen Husted, da han ei har handlet med denne Kjøbmand. Han vedgaaer at have solgt 2 Karduser Tobak til Anders Jensen Qvemberg og omtrent û Sirup til Konen, hvilken Sirup var af den han havde kjøbt af Kræmmeren. Han benægter at have udeladt sig med at have kjøbt Sirup, Sukker eller sligt af Christen Holm. Han kan ei erindre at have solgt Sirup eller Sukker til Christen Kahnbergs Kone eller Ane Cathrine Pedersdatter. Retten fremkaldte derpaa Niels Hedebye, og da denne efter Confrontation vedblev, at Arrestanten havde foregivet at Varene vare kjøbte hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing, indrømmer Arrestanten at det vel kan være mueligt, at han har sagt det, uden at det forholdt sig saaledes, men blot fordi Niels Hedebye ved sit Spørgsmål havde vist sig nysgjerrig. Niels Hedebye demitteret. Jens Andersen fremkladt og vedbliver efter sin Confrontation at Arrestanten havde foregivet at have kjøbt sine Vare hos Christen Holm, hvorimod Arrestanten paa det Bestemteste benægter dette. Da ingen Overensstemmelse var at erholde blev Jens Andersen demitteret. Christen Holm fremkaldt og efter Confrontation vedblev sit Udsagn, hvilket Arrestanten dog benægtede. Da ingen Overensstemmelse var at erholde, blev Christen Holm demitteret. Forhøret for idag sluttet. Arrestanten sendt tilbage til Ringkjøbing Arrest. Hertz. Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange. - - - o o o - - - Kommentarer *) Denne linie er indskudt mellem to andre linier, efter at disse er skrevet, og derfor noget gnidret og navnlig er de første 3-4 ord ulæselige.
Begivenhed 13. juli 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 3 måneder 28 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.07.13. Forhør. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41. Mikrofilm, rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 13. Juli blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret at undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen imod Jenms Nielsen Qvemberg continuerede, hvor da fremstod. Peder Gartner Handerup, som paa Anledning forklarede, at han af Christen Holm selv har hørt, at denne havde kjøbt Skind af enten Anders Christian eller Jens Nielsen, hvilken af dem mindes Dep. ikke, og dette har Dep. selv fortalt til den bestiaalne Jan Aas. - Endvidere har Dep. af Rygte hørt, at Jens Nielsen selv skal have udeladt sig for Kjøbmand Sand i Ringkjøbing med, at han havde solgt nogle af Skindene til Christen Holm. - Videre Oplysning kunde han ikke give. Demitteret. Politieretten hævet. Hertz. Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ, W. Lange
Begivenhed 17. juli 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 4 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 1838.07.17 Forhør. Udsskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41. Mikrofilm rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 17 Juli blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen Qvemberg continuerede. ettn fremlagde den til idag udstædte Indkaldelse saalydende: ##. hvorved bemærkes, at Peder Gartner af Handerup allerede forud vat afhørt. Af de øvrige Instævnte fremstod: 1. Søren Riber, som paa Anledning under Formaning til Sandhed forklarede, at Arrestantens Broder Anders Christian logerede hos Dep. Dagen og Natten før han gik til sin Tjeneste i Hostrup Bye i Øsse Sogn, men under Opholdet i Huset og ved Bortgangen havde han intet andet med sig end nogle i en Skjorte indsvøbte Klædningsstykker. Hvad Dag det var, han saaledes gik Sønder paa, erindrer Dep ikke, men saavidt han husker var det enten Onsdagen før eller Onsdagen efter Pintse. At Arrestanten har havt Sirup staaende i den af Christen Jespersen laante Dunk, der omtrent kunne være som 6 Potter, har Dep ei seet, kun veed han, at Arrestanten havde Sirup paa en simpel Viinflaske og en Pæglflaske, og efterhaanden, som disse blev tomme, blev de igjen af Arrestanten fyldte, uden at Dep veed, hvor han fik denne Sirup fra eller hvor han havde den staaende. Angaaende Sølvuhret, som Arrestanten paastaaer at have havt gjemt paa Deps Loft, da vedbliver denne sin foregaaende Forklaring og siger, at han intet videre derom kan oplyse. Endnu tilføier Dep., at før Anders Christian som omforklaret kom til ham, logerede han hos Niels Hedebye i Skjern. Om han der har havt noget Tøi staaende eller ei, veed Dep. ikke. Ratihaberet og aftraadt. 2. Jens Andersens Kone Mette Kirstine Christensdatter, der paa Anledning forklarede, at hun Tirsdagen før Pintse den 29de Maii d. A. - ikke Onsdag - var hun nede hos Søren Riber og afkjøbte da Arrestanten û Sirup, û bruun Sukker, û Kaffebønner og for 1 s. Rosiner. Senere, Dagen kan hun ei erindre, var hun dernede igjen og kjøbte û Sirup. Begge Gange blev Siruppen taget af en 3 Pæglflaske og hun saa ikke flere Flasker med Sirup paa. For Siruppen gav hun første Gang 4 s. og sidste Gang 5 s. Cour., for Sukkeret 5 s. Cour., for Kaffebønnenrne 5 s. Tilligemed Siruppen sidste Gang kjøbte hun Kardus Tobak for 4 s. Arrestanten foregav ved denne Leilighed at have kjøbt Varene af Christen Holm i Stauning. Hun tilføier at hun ved de ommeldte Leiligheder kun saae at Arrestanten havde en 4 til 5 Karduser Tobak. - Ratihaberet, aftraadt. 3. Christen Jespersens Kone Birthe Kirstine Poulsdatter, der paa Anledning forklarede, at hun en Dag - naar kan hun ei erindre - indfandt sig hos Søren Riber, hvor hun afkjøbte Arrestanten 1 û Sirup, som denne havde staaende paa en Flaske, der omtrent kunde holde 1 Pægl. Hun saae ikke mere Sirup i Huset ved denne Leilighed, ligesom Arrestanten ei heller udelod sig med, hvor han havde det fra. For Siruppen gav hun 9 s. Cour. Derimod har hun ikke kjøbt Kaffebønner, Sukker og [......], men det har hendes Mand selv kjøbt. Rat. Hun foreviste den Dunk, som Arrestanten havde havt tillaaans hos dem. Den kunde holde henimod 6 Potter, men ikke over. Naar det vat at Arrestanten laante den, kan hun ei erindre, men den blev tilbageleveret kort før hans Arrestation, og da kunde hun mærke, der havde været Brændeviin paa den, men af Sirup var der intet Spor. Hvad han ville bruge Dunken til, da han laante den foregav han ikke. Ratihaberet. Aftraadte. 4. Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, som forklarede, at jhun i Ugen før Pintse kjøbte for 4 s. Sirup af Arrestanten hos Søren Riber.. Siruppen stod paa en Flaske, og hun saa ikke mere ved denne Leilighed. SArrestanten forgav at have kjøbt det haf Christen Holm i Stauning. Noget efter Pintse, Dagen kan hun ei opgive, var hun tilligemed Ane Cathrine Peders Datter i Boel i Hostrup i Øsse Sogn for at besøge sin Søn, der tjener sammesteds, og ved denne Leilighed fortalte hende Søn Jørgen Andersen, at han havde faaet en Kardus Tobak af Anders Christian, der tjener to Steder i Hostrup Bye i Øsse Sogn, og saavel Jørgen Andersen som Folkene i Huset hvor han tjener, nemlig hos Jesper Boel fortalte, at Anders Christian var kommet til Sognet med omtrent en Snees Karduser Tobak. Ratihaberet. Aftraadt, 5. Niels Hedebye, der godvilligen var mødt, forklarede,,at Anders Christian kort før sin Afreise logerede hos Dep., da han arbeidede for ham, men han havde intet der staaende i denne Tid undtagen sine Klæder. Den Morgen han forlod Sognet for at reise sønder paa, kom han fra Deiberg af med en Pose paa Ryggen og var inde hos Dep. for at sige Farvel. Hvad der var i Posen veed Dep. ikke, men Anders Christian foregav at have sine Klæder deri. Ratihaberet. Aftraadt. 6. Ane Cathrine Pedersdatter, som forklarede, at hun en Dag efter Pintse har af Arrestanten hos Søren Riber kjøbt 1 û Sirup for 10 s. Cour. Siruppen tog Arrestanten af en Flaske, der omtrent kunde rumme 2 Pægle. Hvor han havde Siruppen fra veed hun ikke, ligesom hun ejheller ved denne Leilighed saa mere Sirup i Huset. - Angaaen Besøget i Øsse Sogn hos Jørgen Andersen forklarer hun sig overensstemmende med Mette Marie Jørgensdatter. Ratihaberet. Aftraadt. 7. Christen Kahnbergs Kone Johanne Jeppesdatter fremstod og forklarede, at saavidt hun erindrer kjøbte hun Fredagen før Pintse û Sirup af Arrestanten for 5 s. Cour. Hun var ikke selv hos Søren Riber for at hente den, men Arrestanten bragte den til hende paa hende Boepæl i en liden Krukke af hendes egen, som hun til den Hensigt havde givet ham Dagen før. - Ratihaberet og aftraadt. 8. Hans Simonsens Kone, Gl. Deiberg, Karen Sophie Jacobsdatter fremstod og forklarede, at en Dag kort før Anders Christian tog sønder paa indfandt han sig paa hendes Boepæl medhavende en Pose paa Ryggen, hvilken Pose han lagde uden for Døren, medens han selv gik ind. Han spurgte derpaa Dep. om hun villde kjøbe Kalveskind, men da hun benægtede dette, gik han igjen og tog Posen med sig. HUn kunde skjønne der var noget i Posen, men om det var Skindene elle hvad det var, veed hun ikke. Han angav ingen Pris paa Skindene, men spurgte hos Dep. om, hvad de selv fik for Skind, hvilket hun imidlertid ikke vidste. Ratihaberet og demitteret. 9.Christen Jespersen fremstod og forklarede angaaende Dunken overensstemmende med sin Kone, ligesom han og retter sin tidligere afgivne Forklaring derhen, at det var han selv og ikke hans Kone, der kjøbte 1 û Kaffebønner, 1 û Sukker og 1 û Cikorie af Arrestanten, hvilket denne hjembragte på Deps Boepæl. Hvor Arrestanten havde det fra veed Dep. ikke, men det hele blev betalt med 2 Mk. 4 s. Cour. - Ratihaberet og aftraadte. Arrestanten Jens Nielsen fremstod og vedblev sin forhen afgivne Forklaring med Tilføiende at >Dunken, hvorpaa han havde sin Sirop stod ude i Søren Ribers Loe, og han erindrer ikke at have havt andet derpaa end Sirup. Om han skyllede den af, inden han leverede den tilbage, erindrer han ei., og den har saalænge han har havt den tillaans staaet paa det samme Sted i Loen tildækket med noget Lyng og Halm for at Creaturerne ikke skulde beskadige den eller besøle den. Søren Riber blev fremkaldt, Dunken ham forevist, og han erklærede, at det forekommer ham at være den samme som Arrestanten foregav at have laant af Christen Jespersen, men hvor den havde staaet i Huset veed han ikke da han arbeidede meget ude. At den har staaet i Loen, hvor der rigtig nok ligger noget Lyng og Halm, er ham ei bekjendt. Med Hensyn til Anders Christians Bortgang fra Huset, tilføier han, at Skjorten, han bar sit Tøi væk i, var bundet sammen som en Pose og hængt over Ryggen. Iøvrigt tilføier han, at han hjemme kun har 3 hele Flasker og 2 mindre Dito og paa disse har der ikke paa een Gang været Sirup, man kun paa en af de store og en af de smaae. Demitteret. Arrestanten tilføiede i Anledning af denne Forklaring, at han ogsaa selv eiede en 1 Pæglflaske som han ogsaa havde brugt til Sirup. Mette Kirstine Christensdatter fremkaldt. Hun vedblev sin Forklarein. Arrestanten derimod tilstod vel at det kunde være muligt, at han har solgt Sirup og Sukker til hende, hvorimod han benægter at have udeladt sig for hende med at Varene var kjøbt af Christen Holm, uagtet Confrontation bragtes ei videre Overensstemmelse tilveie. Jens Andersens Kone demitteret. Christen Jespersen fremkaldt , confronteret med Arrestanten, der vedgik at have solgt Kaffebønner, Sukker og Cikorie til ham uden at kunne erindre for hvor meget. Med hensyn til Dunken siger Arrestanten, at det vel kan være mueligt, han har havt Brændeviin derpaa, før han tilbageleverede den, men erindre det kan han ikke. Dunken udleveret Christen Jespersen, som blev demitteret. Arrestanten vedgik endvidere at have solgt Sirup til Christen Jespersens Kone uden at kunne erindre hvor meget. Mette Marie Jørgensdatter fremkaldt, som vedblev sit Anbragte, confronteret med Arrestanten, der vedgaar mueligen at kunne have solgt Sirup til hende uden at kunne erindre hvor meget, men derimod benægter uagtet Confrontation at han ved denne Lejlighed har foregivet at have kjøbt det af Christen Holm, hvilket hun derimod vedblever. Mette Marie Jørgensdatter demitteret. Ane Cathrine Pedersdatter fremkaldt, vedblev sit Udsagn, confronteret med Arrestanten, der siger, at han ei kan huske at have solgt Sirup til hende, dog siger han at det vel kan have været mueligt, at det har været Tilfældet. Ane Cathrine Pedersdatter demitteret. Arrestanten vedgaaer at have solgt Sirup til Christen Kahnbergs Kone. Da ingen videre Oplysning var at erholde, blev Forhøret sluttet og Arrestanten overført til Arresten i Ringkjøbing. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.
Begivenhed 17. august 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 5 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 1838.08.17 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiret 1832-1840 LAN B 81 - 41. Mikrofilm, rulle nr. 32-656 Aar 1838 den 17de August blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Polirtiemester i Overværelse af Vidner Lange og Peder Danielsen. hvor da Sagen mod Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen blev foretaget. Retten fremlagde den til idag udtagne Stævning, en Skrivelse fra Byfogedcontoiret i Ringkjøbing af 16de f. M. med deri paaberaabte Udskrivt af Ringkjøbing Kjøbstads Politie Protokol, en Dito Skrivelse fra Dito af 23de f. M. med ligeledes vedlagt Udskrivt, en Skrivelse fra Skads Herredscontoir af 9de dennes med vedlagt Forhørs-Udskrivt og Skudsmaal, Udskrivterne til Følge, det øvrige til Indlemmelse saalydende: ##. - For Forhøret fremstod uden Baand og Fængsel 1. Anders Christian Nielsen og vedblev sin under Forhøret ved Skads Herreds Politieret givne Forklaring med Tilføiende, at han ikke har seet, at Broderen Jens Nielsen havde noget Forraad af Sirup hos Søren Riber. Fra 1ste Maii da han kom ud af Ringkjøbing Arrest og indtil 30te Maii, da han gik til sin Tjeneste sønder paa, har han i Mangel af fast Arbeide taget Dagarbeide omkring i Deiberg og Skjern Sogne, for Ex. hos Niels Hedebye og Søren Riber uden at han nu kan opgive de bestemte Dage hos hvem han saaledes har havt Arbeide. Skindene, som han falholdt i Gl. Deiberg, var 3 Stk. Kalveskind, som han samme Dag havde kjøbt af en veifarende Mand, han ikke kjendte. Han solgte dem senere samme Dag til Christen Holm i Stauning, men nægter ved denne Leilighed at have udeladt sig med, at Skindene var hans Broder tilhørende. Christen Holm blev fremkaldt, confronteret med Arrestanten, men begge vedbliver deres Udsagn betræffende Skindhandelen. Arrestanten aftrådte, Christen Holm demitteret. Søren Jespersen Riber fremstod og forklarede at Anders Christian Nielsen havde gravet Tørv for ham i flere Dage efter sin Løsladelse af Ringkjøbing Arrest den 1ste Maii d. A. og saavidt han erindrer, logerede begge Arrestanter hos ham de sidste Nætter før sidste Maii, og han kan eiheller erindre, at de nogen af disse Nætter var borte fra Huset eller tidligt ude. Iøvrigt vedbliver han sin forhen afgivne Forklaring i Sagen. Demitteret. Niels Hedebye fremstod og forklarede, at det forholder sig rigtigt, at Anders Christian Nielsen har arbeidet for ham i Maii Maaned i en 3 til 4 Dage. Iøvrigt henholdt han sig til sin forhen afgivne Forklaring. Demitteret. Arrestanten Jens Nielsen fremstod uden Baand og Fængsel og vedblev sin forhen i Sagen afgivne Forklaring ligesom og de tvende idag fremlagte Forhørsudskrivter ere ham betræffende. Saavidt han erindrer logerede han og Broder hos Søren Riber Natten mellem den 28de og 29de Maii d. A. Den fra Warde oversendte Tobaksprøve, der laae i blaat Papier med Kjøbmand Knud Christensens Stempel, blev ham forevist, og han vedgik, at den Tobak han herhjemme havde solgt, ligeledes var i blaat Papier og fra Warde, men om det var Knud Christensens eller ei, veed han ikke. Den bestiaalne Jan Aas blev fremkaldt og forevist Tobakken med omværende Kardus, og erklærede i den Anledning, at den ham frastiaalne Tobak var kjøbt hos Knud Christensen i Warde og havde været i blaa Karduser og forsynet med samme Stempel som den tilstædeværende Kardus. Denne den Bestiaalnes Erklæring blev foreholdt begge Arrestanter, som blev fremkaldte, men de vedblev desuagtet at benægte Tyveriet. Den Bestiaalne tilføiede, at Tobakken var kjøbt først i Maii Maaned eller sidst i April Maaned hos Knud Christensen. Demitteret. Med Hensyn til sin Forklaring ved Skads Herreds Politieret tilføier Anders Christian, at det ikke var i Sedding Sogn, hvor han skulde samle Korn til Barnet hos Søren Riber, men i Hanning Sogn, hvilket Sogn er et Fattigdistrikt med Deiberg, hvorfra skulde udredes noget Korn til Ane Cathrine Pedersdatters Barn. Christen Jespersen fremstod. Retten foreviste ham den fra Skads Herred modtagne Tobak og Kardus, og han erklærede, at den Tobak, han havde kjøbt af Jens Nielsen, var i blaa Papier og forsynet med samme Stempel som den her foreviste. - Demitteret. Forhøret for idag sluttet. Arrestanterne overført til Ringkjøbing Arrest og Tobaksprøverne igjen forsynet med Rettens Segl. Hertz Som Vidner:J. W. LangePeder Danielsen
Begivenhed 24. august 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 5 måneder 8 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.08.24. Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders poltitprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41 Aar 1838 den 24de August blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen blev foretaget. Retten fremlagde en Skrivelse fra Amtet af 21de dennes med deri paaberaabte Domsact samt en Dito fra Wedel Heinen af Dags Dato, hvilke Skrivelser Acteres saalydende: ##. De med Wedel Heinens Skrivelse fulgte Karduser og Tobaksprøver blev sammenlignede med de fra Skads Herred oversendte Tobak, og Retten fandt, at Karduserne var af samme Papier og forsynede med samme Stempel og Tobakken var af samme Sort som den hos Anders Christian Nielsen anholdte, hvornæst det idag fra Warde modtagne blev forsynet med Rettens Segl, hvilket ligeledes blev iagttaget med det oversendte. Iøvrigt bemærkede Retten, at Paagjældende ei vare førte ud til Forhøret idag, da det idag Fremkomne under Sagens videre Behandling kan blive dem foreholdt og [at ......] unødvendige Omkostninger og Tidsspilde undgaaes. Paagjældende er ei her under Jurisdictionen tiltalte eller straffede for nogen Lovovertrædelse, siden de i Foraaret d. A. blev udeladte af Ringkjøbing Arrest, og det samme maa antages at være Tilfældet med Anders Chr. Nielsen, for saa vidt han en kort Tid har opholdt sig i Skads Herred, hvilket ellers maatte være omtalt i den derfra oversendte Forhørs-Udskrivt. Undersøgelsen saaledes sluttet for at tilstilles Amtet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
Begivenhed 31. august 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 5 måneder 15 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.08.31 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.656 Aar 1838, den 31te August blev paa herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Danielsen og Lange, hvor da ifølge Amtets Ordre af 28de dennes Sagen mod Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen for begaaet [---------] blev foretaget. Retten fremlagde ovennævnte Ordre samt Udskrift af det i Sagen forhen passerede med tilhørende Bilag og den til i Dag udstædte Stævning. Acterne og Udskrivterne til Følge, Ordren og Stævningen til Indlemmelse saalydende ##. Tiltalte vare uden Baand og Fængsel tilstede, og efterat være gjort bekjendt med det Fremkomne erklærede de i Anledning af den med Stævningen givne korte Varsel, at de ansaa det for fuldkommen gyldig og forlangte ikke længere Varsel til at modtage deres Dom, og da de ikke havde videre i Sagen at anføre, blev deri afsagt og oplæst saadan Dom |: vide Domprotokollen Fol. - - - :|. Begge Paagjældende erklærede dem tilfredse med den afsagte Dom, hvilken de ei forlangte appelleret og renoncerede paa Dommens Forkyndelse, i det de tilføiede, at det var dem umuelig at udrede Boden eller Omkostningerne, men de ere villige til at afsone Boden med saamange Dages Fængsel, som Amtet maatte bestemme. Retten attesterer, at det er den bekjendt, at Domfældte, der er forsørgelsesberettigede i Deiberg intet eier uden deres høist nødvendige Klæder i hvilke næppe Udlæg kan gjøres til det Offentliges Tilfredsstillelse. Retten paalagde dernæst Domfældte, hvilke den ei længere troede at kunne eller burde fastholde arresterede, at begive sig til deres Forsørgelsessted Deiberg Sogn og forblive der, indtil nærmere Bestemmelse fra Amtet, hvorvidt Dommen skulde appelleres eller exeqveres. Politieretten hævet. Hertz. Som Vidner:J. W. LangePeder Danielsen
Begivenhed 31. august 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 5 måneder 15 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.08.31 Underretsdom Udskrift af Bølling og Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1844. LAN B 81 - 58 Aar 1838 den 31te August blev i Politiesagen Det Offentlige contra Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen af Qvemberg afsagt saadan Dom: Brødrene Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen, der var arresteret som mistænkelige i et Natten mellem den 28de og 29. Maii d. A. hos Jan Aas begaaet Indbrud, skulle ifølge Amtets Ordre af 28de dennes, da der ei var fundet tilstrækkelig Anledning til at anlægge Justitsaction imod dem for Tyveriet, tiltales for begaaet Landprang, hvorved Retten foreløbig maa bemærke, at da Paagjeldende ei ere anholdte med de Vare, de førte med sig, kan der ei blive Tale om den i Frd. 25. Aug. 1741 sammenholdt med Frd. 13. Februar 1775 4 bestemte Straf af Varenes Confiskation. Derimod ville de ei kunde undgaae Mulct efter førstnævnte Anordning, da det deels under Sagen er oplyst og deels af dem selv tilstaaet, at Jens Nielsen har paa Landet uden dertil at være berettiget har handlet med Urtekramvare, Tobak og Sirup, og Anders Christian Nielsen med Skind og Tobak, skjønt begge kun i smaae Portioner. De have vel ei forhen været straffede for denne Forseelse, men da deres hele Forhold har været saare mistænkelige og de forhen har været anseet med Vand og Brød Straf for begaaet Løsgjængerie, finder Retten, at den nu paatalte Forseelse ei bør afsones med en mindre Bod end 10 Rd. r. S. for hver, hvilken Mulct i Medfør af Placaten 19de Februar 1829 bliver at tillægge Bølling og Nørre Herreders Politiekasse. Saa ville og Tiltalte hver for sit Vedkommende have at betale alle af deres Arrest og Dommens Execution flydende Omkostninger. Thi kjendes for Ret: Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen bør til Bølling og Nørre Herreders Politiekasse bøde hver 10 Rd. r. Sølv, samt udrede hver for sit Vedkommende de paa deres Arrest og Dommens Execution medgaaede Omkostninger. Den idømte Mulct udredes inden trende Solemærker efter denne Doms lovlige Forkyndelse. Det øvrige efterkommes under Adfærd efter Loven. Hertz.
Begivenhed 24. oktober 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 7 måneder 8 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.10.24. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839 LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1838 den 24de October blev Politiret sat og holdt paa Herredscontoiret i Herning i Cancelliraad Herreds- foged Landts Sygdoms Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Bjørn og Skov, hvor da passerede som følger: Nr. 75/1838 Et Forhør blev optaget ifølge Skrivelse fra Sognefoged L. Mouritzen af Tjørring af 20de dennes, hvorefter der Natten forud skal være forøvet Tyverie hos Gaardmans Niels Sørensen Kragelund i bemeldte Tjørring. Skrivelsen blev fremlagt. Efter Indkaldelse mødte Niels Sørensen Kragelund, som forklarede, at sidste Løverdag Morgen meget tidlig observerede hans Tjenestepige Inger idet hun gik ud for at malke Køerne, at et Vindue var udtaget af Komparentens [F...stue] i den østre Ende og sat ned paa Jorden op til Muren. Da Komparenten herom blev underrettet gik saavel han som hans Kone ind i Stuen. Af nogle der henlagte Varer skjønnede Komp.var borttaget 6 Stk. tosels hjemmegiort Tøj, saavidt erindres 4 Stk. smalstribet og 2 Stk. bredstribet i forskjellige Culeurer, 7 a 8 Stk vrangstikkede Uldtrøier, to Par uldstrikkede Buxer, det ene Par [glatte], det andet Par stribede, en Lærreds Sæk, hvori var nogle Kaffebønner, formeentlig 5 eller 6 û. Flere Ting savner Komp ikke, men der kan godt være taget mere enten af Strømper eller Lærreder, som ogsaa laae i Stuen. Vinduet, som var frataget, var hæftet med Søm, og der igjennem var det borttagne udført. Komp kan ikke meddele noget til Oplysning om, hvem der havde forøvet Tyveriet, og han erklærede, at han ei heller havde Mistanke til nogen. De med Skrivelsen afleverede 2de Poser laae ude i Komparentens Have om Morgenen som Tyveriet Natten forud var begaaet. Af det bortstjaalne Tøi var et Stk. omtrent paa 16 Alen men de andre noget mindre. - Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:BjørnSkov
Begivenhed 25. oktober 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 7 måneder 9 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.10.25 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839, LAM B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768- Aar 1838 den 25de October blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancelliraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret, i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens [........] Andersen, hvor da passerede som følger. Et Forhør blev optaget i Anledning af at der Natten mellem den 15de og 16de dennes er skeet Indbrud hos Husmand Jens Pedersen i Krogstrup i Sneiberg Sogn og endeel Klædningsstykker ham frastiaalen. Den herom fra Sognefoged L. Medom i Albæk af 16de f. M. modtagne Anmeldelse blev fremlagt. Bemeldte Jens Pedersen var bleven tilsagt, men han udeblev formedelst Alderdom og Svaghed, hvorimod hans kone Mette Johanne Nielsdatter mødte og forklarede, at der sidste Mandag otte Dage om Natten var foretaget Indbrud hos dem, idet at et Vindue i deres Spisekammer, som var sømmet fast, fandtes frataget og en Rude i samme ituslaaet. Hverken Komp. eller Mand har Mistanke til nogen, og de4 kunne saalede ikke meddele det allermindste til Oplysning om, hvem Gjerningsmændene kunne være. Tirsdag Morgen kl. 4 var komp oppe for at give sin Mand noget at drikke og da hun igjen var kommen i sin Seng, hørte hun en Mangelstok, som var i Spisestuen, hvilket Værelse støder til Stuen, hvori de laae, falde ned paa Gulvet. Komp sagde i Anledning heraf til deres Pige Ane M arie, der laae i samme Stue som Komp. og Mand "Sover du? jeg syntes, der var noget som skramlede", men Pigen sov og svarede ikke noget. Nogle Øjeblikke efter hørte Komparentinden tydeligt Een sige God Nat, og da hun troede at det var Pigen, som drømmede i Søvne, yttrede hun sig saaledes til hende uden at faae noget Svar. Siden den Tid mærkede Komp. ikke det allermindste. Da det blev Dag sod Komparentinden op, og efter at hun havde været ude i sit Kykken, gik hun ind i Spisekammeret, hvor et Vindue var taget ud og laa ude i Haven. Idet hun gik tilbage observerede hun, at nogle Gangklæder, som deels laa paa en Kiste, dèr var hensat, og deels var hængte op, var borte. Derefter kaldte hun paa Pigen Ane Marie og deres Karl Christen, der var ude i Gaarden, at de skulle følge med hende ud i Haven, og der fandtes et sortstribet tosels Skjørt og noget gl. Linned, hvorpaa de observerede, at der ved den østre Side af en Høj paa Marken tæt Norden Gaarden laae noget Tøi, nemlig en graae Mandskjole, et tosels Skjørt, en ulden Skjorte, et par Uldstrømper, et brunt uldent Tørklæde, en firfarvet uden Trøie og en Steenkrukke af Størrelse paa 3 Potter, hvori var noget Sirup. Endvidere laae i Haven op til Diget 2 Flasker med korsbærsaft i, og ved den forhen omforklarede Høj en sort tosels Kavai. Op paa Dagen kom Jens Nygaard i Sneiberg Bye hans Datter Ane Marie hen til Komp. og Mand, og efter at Komp havde fortalt hende det passerede, udlod hun sig med at hun paa Gaardmand Peder Jørgensens Mark saae henligge en Freuentimmer Kavaj, en blaae Mands Trøie, en stribet Fruentimmer Trøie, en blaae Klædes Vest samt en Hørgarns Skjorte. Strax derpaa gik Komparenten og Pigen Ane Marie ud til det Sted i Marken, hvor Jens Nygaards Datter havde angivet Tøiet laa, men før de kom saa langt, havde Christen Svenningsens Folk optaget Klæd- ningsstykkerne, hvoraf de kjendte Komps Kavai og Skjorte, og ført hjem til hans Bopæl, hvor Komp. igjen fik samme udleveret. Nogle dage senere kom Iver Nielsens Kone i Sneiberg med en ny Særk, hvilken hun foregav at hendes Søn havde fundet i en Grøvt ved deres Haugedige. Endnu savnes en [manschesters] Vest og et Par Uldstrømper, men ellers ved Komp. ikke at mere er borttaget, dog foregav hun, at der paa Spisekammerbordet laae 2 Stk. Brød, som var borte, og noget Smør [.......] stod i en Skaal. Da ingen anden Oplysning var at erholde, aftraadte hun. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenJens [.......] Andersen, m.f.P.
Begivenhed 27. oktober 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 7 måneder 11 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.10.27. Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.656 Aar 1838, den 27de October, blev paa Herredernes Comtoir af undertegnede i Hr. Cancellieraad Herredsfoged Hertz's Fraværelse const. Fuldmægtig H. Ferslev Lybecker med Vidner Boisen og Christen Pedersen optaget et Forhør til Oplysning om Anders Christian Nielsen Qvembergs udviste Forhold ved Markedet i Karsbæk den 12te dennes. Sognefogden i Worgod, hvis Anmelselse samt derpaa udstedte Stævning med Forkyndelses-Paategning acteres saalydende: ##. For Forhøret fremstod dernæst 1. Sognefoged Eskild Mortensen af Worgod, som paa Anledning forklarede: Henimod Aften den 12te dennes gik Sogne Dep. omkring paa Markedspladsen ved Herreborgbæk for at eftersee at Alt var ordentlig eller paasee, at ingen [-----] skeete. Kommen til Mikkel Waads Lade saae Dep. nu en stor Deel Folk samlede om en Person, som stod og svingede med en udtrukken eller oplukket temmelig stor Foldekniv somt derhos var noget høirøstet og efter hosværendes Udsigende havde Personen [forud] truet ligesom og ved Dep.s Tilkomst har truet med Kniven, uden at Dep. erindrer Ordene han brugte. Personen, som Dep. kjendte var Anders Christian Nielsen Qvemberg fra Deiberg, og da Dep. fandt hans Adfærd og Trudsler foruroligende for den almindelige Sikkerhed samt ville forebygge videre Sammenstimlen og derved muelig vordende Uorden, saa tog Dep. Anders Chr, Nielsen og arresterede ham og [-----] visiterede ham samt lod dernæst sætte Vagt ved ham til han Dagen derpaa kunde transporteres hertil. Under visitationen, der foregik i et Kammer i Mikkel Vaads Huus i Overværelse af Christian Toft fra Dalager i Borris og Mads Andersen i Ravnsberg i Breining m. Fl. bød Anders Chr. Nielsen Dep. Specie for at slippe fri, men da Dep. ikke ville indlade sig derpaa, lod Anders Christian Nielsen ikke heller til at bryde sig meget om Arrestationen og udlod sig med, at han vel havde Lov til at bruge sin Kniv til at skære sine Negle med. Dep. kjender intet til Aarsagen, hvorfor Anders Chr. Nielsen havde oplukket Kniven eller truede dermed. Kniven var vendt med Odden bagud af Haanden og kunde i denne Stilling naturligvis ikke bruges til at skjære Negle. Ratihaberet efter af være Dep. forelæst, og Dep. dernæst demitteret. efter dog at være forevist den i Rettens Værge værende Kniv, som Dep. gjenkjendte at være den som den 12te dennes havde været i Anders Chr. Nielsens Besiddelse. 2. Lars Clemmensen af Worgod, som forklarede at den 12te dennes henimod Aften befandt sig paa Markedspladen i Herreborgbæk ved Mikkel Waads Lade kom Anders Chr. Nielsen af Qvemberg med Broderen Jens Nielsen samt en tredie Person, hvem Dep. ikke kjender, gaaende forbi hvor Dep. stod, og idet de passerede forbi, skubbede Anders Chr. Nielsen til Dep. og spurgte derpaa, hvorfor Dep. skubbede til ham, hvortil Dep. svarede: Det var ikke mig, men dig, som skubbede, hvorpaa Anders Chr. Nielsen og Broder Jens Nielsen greb fat i Dep., men som dog strax sleed sig fra dem med Hjælp af nogle tilkomne Personer, og videre veed Dep. ikke om disse Personer, thi Dep saae ikke, at Anders Chr. Nielsen havde en Kniv oplukket eller truede dermed, ligesom Dep. eiheller saae, at han blev arresteret eller senere med ham passerede. - Oplæst, ratihaberet og demitteret. Oldenborg var ikke ikke *) mødt, men fra ham var Dags Dato modtaget et Brev, hvorefter han er syg. Brevet fremlagt og lyser saal.: ##. Anders Chr. Nielsen var eiheller mødt, uden at han havde anmeldt noget Forfald. 3. Svend Lauridsen af Vester Herreborg, som forklarede, at Dep. var tilstæde ved Herreborgbæk Marked den 12te dennes og saa der henimod Aften, 2de Personer have fat i Lars Clemmensen, hvilken Sidste imidlertid snart kom fra dem ved det, at Karlene Bekker Tagmose paa Bekkergaard og Anders Lauridsen Nørgaard i Sedding kom ham til Hjælp. Dep hørte at Anders Lauridsen Nørgaard udlod sig med, at den ene af Personerne, som havde havt fat i Lars Clemmensen, og hvilken Person Dep. hørte nævne Anders Christian Nielsen fra Qvemberg i Deiberg, var ikke at spøge med, han vil bruge Knive til Folk. Imidlertid saae Dep. ikke, at Anders Chr. Nielsen havde Kniv i Haanden, eiheller hørte Dep. at han brugte Trudsler, men Dep. var noget fjernet fra ham med flere mellemværende Personer, og det maae være Aarsagen til, at Dep. ikke har set Kniven eller hørt Trudslerne, som Flere havde bemærket eller hørt. Dep. saae at Anders Christian Nielsen blev af Sognefogden bragt ind til Mikkel Waads, men veed iøvrigt intet videre at forklare. - Oplæst, ratihaberet og demitteret. - Forhøret for idag sluttet. Hertz Som Vidner:BorgenChristen Pedersen - - - o o o - - - *) Ordet "ikke" er skrevet 2 gange i protokollen.
Begivenhed 10. november 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 7 måneder 25 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.11.10. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32-768. Aar 1838 den 10 November blev Politiret sat og holdt i Snejberg Kro i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Søren Michelsen og Jens Nielsen, hvor da passerede som følger: No. 75/1838. En under gaars Dato fra Gaardmand Niels Sørensen Kragelund i Bording af 8de dennes modtagen Skrivelse blev fremlagt. Efter Tilsigelse mødte bemeldte Niels Kragelund, som forklarede, at en 3 eller 4 Dage efter at der var stiaalet hos ham, henvendte han sig til en Peder Christian, som har Ophold i Sneiberg Fattighuus, der forhen havde været en omvandrende Person og lovede ham en Duseur,saafremt ham i nogen Maade kunde bidrage til at Oplysning kunde erholdes om hvem der havde forøvet Tyveriet. I Holstebroe Marked sidst kom Peder Christian til Komparenten og udelod sig med, at han i Laden hos Beboeren af Troyelborghuus skulle søge efter det ham frastiaalne Tøi. Paa Grund af denne Underretning rejste Komparenten ned til Troyelborghuus sidste Torsdag og tog Jens Troelsen i Sneiberg med sig. Ved Ankomsten dertil fandtes Stedets Beboer Christen Nielsen og Kone hjemme og Jens Sivebæk af Tjørring var der. Komp. krævede en Snaps til sig selv og de andre samt fik Smørrebrød til, hvilket han betalte uden at derfor fordredes noget. Christen Nielsen gik derpaa ud af Stuen og gav Jens Sivebæks Hest et Stk Brød og Komp. bag efter. Komp spurgte dernæst Christen Nielsen, om han maatte gjøre Undersøgelse hos ham, da der efter Rygte skulle være indlagt noget Tøi i hans Lade, som Komp. var bleven frastiaalet. Herpaa svarte Christen Nielsen ikke strax, men betænkte sig noget, hvorpaa han yttrede, at Komp gjerne maatte lede hos ham. Komp., Jens Troelsen, Christen Nielsen og Jens Sivebæk gik derpaa ind i Laden og oppe i en Gulv med Rug, hvorover laae aftorsken Halm, fandt Komp. i et Fag [... til ] et Stk stribet Tøj paa 6 Alen og 3 Qvarteer, som var iblandt det som han har opgivet at være ham frastiaalet. Dette Stk. Tøi kastede Komp. fra Gulvet ned til Jens Sivebæk, som stod neden for, og sagde derefter til Christen Nielsen, at han ikke vilde lede længere, nu da han havde Beviis for, at Tøiet var her hos ham, og Komp. antog som rimelig, at der maatte være mere. Christen Nielsen og Jens Troelsen søgte derpaa videre omkring i Laden, men fandt intet. Jens Sivebæk red derefter sin Vej, hvorimod Komp. og de andre 2 gik ind i Stuen. Da de kom ind, sagde Komp. til Christen Nielsen og hans Kone, at de gjorde bedst i at komme frem med, hvad mere Tøi de havde, thi ellers reqvirerede han Assistance fra Øvrigheden til at lade Huset undersøge. Medens Komp. talte herom, kom Christen Nielsens Kone frem med 2 Stk. Tøi, et Stk paa omkring 3 Alen og et Do. paa 3, hvilket Komp. vedkendte sig, men hvor hun tog Tøiet fra, observerede Komp. ikke. Derefter bandede Konen paa, at nu var der ikke mere Tøi i Huset, som tilhørte andre. Paa Komps Spørgsmaal om, af hvem Tøiet var ført hertil, eller hvorfra det var kommen, blev der svaret, at det en Nat var indbragt af Casper fra Rind og to af Niels Qvembergs Sønner, hvilke samme foregav, at de havde stiaalet samme paa Christianshede Marked. Husets Beboere erkjendte, at de nævnte Personer havde mere Tøi saasom en Sæk med Kaffebønner, nogle vrangstrikkede Uldtrøier og Buxer samt nogle beredte Skind, men alt dette sagde de, at de havde taget med dem igjen. Komp sagde nu, at han ogsaa havde mistet Skind, men det er en Forglemmelse, at han ei derom har giort Anmeldelse. Chr. Nielsen og hans Kone angav, at de Personer, af hvem de havde modtaget Tøiet, havde faaet Fødevarer under deres Ophold hos dem og endvidere skulle have Kartøfler af dem forsaavidt deres Fortæring ikke kunde udgiøre Tøiets Værdi. - Aftraadt. Forhøret udsat, men bestemtes til nu idag at continueres i Trøyelborghuus. Bertelsen. Som Vidner:S. MikkelsenJens Nielsen. - - - - - 1838.11.10. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32-768. Aar 1838 den 10 November blev Politiret sat og holdt i Troyelborghuus i Vorgod Sogn i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne og Jens Nielsen og Jens ....... af Herning, hvor da passerede som følger: No. 75/1838. Husets Beboer Christen Nielsen fandtes tilstede og blev spurgt om han var i Besiddelse af stribede Tøier, hvortil han svarede ja, og derefter fremkom hans Kone med 3de Stykker, 1 smalstribet, der indeholdt 3Alen, et Do med brede Striber6 Alen og et Do smalstribet 3 Alen, hvilket Tøi han har afkjøbt 3de Personer, nemlig Casper af Rind og 2de andre, som vare med ham, hjemmehørende i Qvemberg i Dejberg Sogn og hvoraf den ene hedte Jens. Efter hvad Komp. erindrer er det 14 Dage eller 3 Uger siden de angjældende Personer en Nat kom til hans Bopæl og kaldte ham op og forlangte at komme ind for at faae noget at leve af. De nød kogte Kartofler og stegt Pølse, og efter et Ophold af en Timestid forlode de igjen Huset. De angav, at de kom fra Salten Marked og drog vester paa, men hvorhen ved Komparenten ikke. For Tøiet betalte Komp., foruden hvad Personerne fik at leve af, 2 [Rd]. Tøiet blev ikke [....maalt] og han siger, at han var ganske uvidende om, hvor meget der var. Pengene deelte Personerne imellem sig. Komp. blev spurgt, om de fremmede Personer ikke for ham havde opgivet, hvor fra de havde det Komp. solgte Tøi, og han svarede først dertil, at de havde sagt, det var kjøbt paa Salten Marked, men derefter forandrede han sit Svar og yttrede, at det var Knudstrup Marked. Derefter blev Komp. spurgt, om han troer, at de fremmede Personer virkelig var kommet til Tøiet paa den af dem forklarede Maade, og han svarede dertil, at han maatte tilstaa, at han drog dette i Tvivl. da han erkjendte, at han ikke gav fuld Værdi for samme, men tog desuagtet ikke i Betænkning at modtage Tøiet, thi han var fattig og trængte haardt dertil. Fremdeles blev han spurgt, hvor han siden Modtagelsen havde havt Tøiet i Forvaring og hertil bemærkede han, at de 2de Stk. blev henlagte i hans Chatol, men et Stk. lagde han og hans Kone ud i Laden. Aarsagen, til at de ikke gjemte alt Tøiet paa et Sted, men som angivet forvarede et Stk. i Laden, siger han, var, at han og hans Kone antog, at Personerne, de havde faaet det af, ei var kommen ærlige dertil. Niels Kragelund, som overværede Forhøret, blev det forefundne Tøi forevist, og han vedkjendte sig de 2de førstnævnte Stykker som ham tilhørende, derimod forekom det ham, at det 3die Stykke ikke var hans, da det var Aften, og han kun ved Lys seer det, kunde ham imidlertid ikke med Vished erklære sig derom. Tøiet blev [nemlig] hver Stk. for sig forsynet med Rettens Segl og taget i Forvaring. Christen Nielsen nægtede at have faaet mere eller andet Tøi af nogen som helst Slags af de opgivne Personer, og han forsikrede, at det er det samme som Niels Kragelund blev forevist, da han forleden Dag var i hans Huus. Komparenten nægtede, at han til Niels Kragelund havde udeladt sig med, at Personerne, af hvem han havde faaet Tøiet, for ham havde angivet, at det var stiaalet paa Markedet i Christianshede; uagtet Niels Kragelunds herimod stridende Forklaring blev ham foreholdt vedblev han dog hvad han har udsagt. Derefter fremstod den afhørte Christen Nielsens Kone Ane Kirstine Pedersdatter, der havde været afsondret medens hendes Mand blev afhørt. Det forefundne Tøi erklærede hun at havde afkjøbt Casper fra Rind og 2de Sønner af Niels Qvemberg, nemlig Anders og Jens fra Deiberg for en 3 Ugers Tid siden; efterat komp og Mand var gaaet til Sengs kom bemte Personer til Vinduerne og begjærede at blive lukket ind for at faa noget at spise. De fik derpaa [noget] Øl med Brød i og kogte Kartofler, og da de havde nydt samme droge de vester paa. De angave at havde været paa Knudstrup Marked og kom derfra. Efter at de saaledes havde faaet noget at leve af, tilkjendegav Casper, at de ville give det mindste Stk af det afleverede Tøi som Betaling for, hvad de havde faaet, hvilket Komp. modtog af dem.. Derimod falbød han de 2de andre Stykker, [som] Komp. afkjøbte ham og betalte med 1 Mk Courant for hver Alen, eller som hun nu siger, at de giorde Regningen saaledes, at de skulle have et Par Daler derfor. Tøiet foregav de at havde kjøbt i Knudstrup Marked, men hun maatte indrømme, at hun betvivlede, at det var rigtigt, thi Prisen, hun betalte derfor, var under det man plejer at give for slige Varer. Hun blev spurgt, hvorfor hun vilde handle med de opgivne Personer, eftersom hun følte sig overbevist om, at de ikke havde erhvervet Tøiet paa en ærlig Maade, og dertil svarede hun, at hun ikke troede, at der skulde blive videre Spørgsmaal derom, og i hvert Fald syntes hun det var rigtigst at tage det bedste Kjøb, man kunde faae. Dernæst blev hun spurgt, om Personerne ikke lode dem forstaa med, at de havde stiaalet Tøiet, hvortil hun svarede jo, efterat de først havde sagt, at det var kjøbt. De førte et Stk. Tøj med dem til, men hvorledes det saa ud, [betragtede] hun ikke. Desuden havde de Kaffebønner i en Pose og nogle beredte Skind, men Komp. og Mand fik ikke mere af dem end det afleverede Tøi, og hun paastaar, at det ere de samme Stk. som Niels Kragelund ved sin Nærværelse her i Huset forleden Dag blev forevist. Komp. blev derpaa spurgt om, hvor Tøiet de fik af Personerne har været gjemt, og dertil svarede hun, at de 2de Stk. havde lagt i et Chatol, men et Stk ude i Laden. Hvorfor de saaledes henlagde det paa forskjellige Steder, siger hun, skete fordi de havde hørt, at der i den senere Tid vat stiaalet flere Steder her i Egnen, og deriblandt hos Niels Kragelund, og de var saaledes bange for, at der skulde blive foretaget Undersøgelse hos dem og Tøiet blive dem frataget, hvilket de [endog] vilde nægte, eftersom de havde betalt det. Christen Nielsen blev fremstillet igjen og paa nye tilspurgt, om han endnu kunde nægte at Personerne udlode dem med at Tøiet var stiaalet, og han tilstod da, at de rigtig nok sagde det, men da han fik det i godt Kjøb og han og Familie dertil vare trængende, tog han desuagtet ikke i Betænkning at beholde det, endskjønt han meget vel indsaae, at det var fejl giort. Caper og Mads Christian Caspersen var her en Aften for en 8 Dage siden, men de gik strax bort øster paa. Saavidt det var gjørligt blev der ransaget i Huset, men der fandtes ikke noget, der som mistænkeligt kunne ansees. Der var ikke flere Folk i Huset end Komp. og hans Kone foruden deres 4 Børn, hvoraf det ældste kun er 8 Aar og det yngste [et] Aar gammel. Efter hvad der under Forhøret er oplyst, blev den afhørte Christen Nielsen belagt med Arrest og strax under Bevogtning afsendt til Tingstedet. De øvrige afhørte aftraadte. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Jens NielsenJens [.......]
Begivenhed 15. november 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 7 måneder 30 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.11.15. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839 LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1838 den 15. November blev Politieret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir i Herning i Overværelse af Vidnerne Schou og Bjørn, hvor da passerede som følger: No. 75/1838. Dommeren bemærkede at have virderet det aldeles fornødent også at arrestere Christen Nielsens Hustrue Ane Kierstine Pedersdatter saavel efter Omstændighederne i Almindelighed som for at foregygge Konferense imellem hende og de Personer, igjennem hvilke de angieldende Koster skulle være erholdte i Særdeleshed. Hun var derfor Mandagen den 12te d. M. bleven indsat i Arresten. Arrestantinden fremstod nu løs og ledig og forklarede: Hun er en Slegfreddatter af afdøde Kirsten Jensdatter af Visgaardhuus i Sinding Sogn, som siden blev gift med en Mand navnlig Anders, hans Binavn erindrer hun ikke, at hun er omtrent 36 Aar gl., at hun var hjemme hos Moderen til hun var i sit 4de Aar, at hun derpaa var hos afdøde Lars Nielsen og ligeledes afdøde Hustrue i Nyborghuus til hub var 17 Aar og blev imedens confirmeret, tjente saa hos daværende Gaardmand Christen Jensen i Pugdal i en Sommer og var i Nyborghuus Vinteren derpaa, tjente dernæst Christen Larsen i Egebæk i 2 Aar, men var dog stundom under denne Tjeneste i Nyborghuus, og dernæst hos Ole [Skibild] i Neufling i 4 Aar. Der blev hun gift og beboede med sin Mand Christen Nielsen først Nyborghuus i 6 paa 7 Aar og siden Trøgelborghuus paa 6te Aar. Hun har ikke før været under Tiltale. Derpaa fremstod Arrestanten Christen Nielsen løs og ledig, som forklarede: Han er 40 Aar gammel, hans Forældre er afdøde Niels Christensen og Hustru Maren Pedersdatter, som have boet i Brande Præstegaard og i Uhre, Brande Sogn. Hos dem var han til sit 3die 4de Aar, kom dernæst til sin Halvbroder Christen Nielsen i Abildstrup i 20 Aar og tjente saa den daværende Forpagter paa Maltrup [Svend] Jacobsen, nu i Rærup ved Warde i 3 Aar. Derpaa blev han gift med sin Kone Ane Kirstine Pedersdatter og beboede med hende først Stedet Nyborghus i Neufling Sogn i 6-7 Aar og siden Trøyelborghuus paa 6te Aar. De have 4 Børn sammen. Han har ikke før været under oggentlig Tiltale. Arrestanterne blev igjen i Arresten Indsat. Forhøret udsat. Landt Som Vidner:SchouBjørn
Begivenhed 25. november 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 8 måneder 9 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.11.25 Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839 LAN B 79 - 70, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1838 den 25de November blev politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancelliraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger. No. 75/1838. Dommeren bemærkede at alle de Oplysninger, som Arrestanternes Forklaring gav Anledning til andetsteds at søge ved Skrivelser til Vedkommende ere reqvirerede, at Casper Christensen alt førend denne Sags Begyndelse ved Skrivelse til Amtet var foranstaltet efterlyst, og at der siden ved Skrivelse til Cancelliraad Herredsfoged Hertz var bleven forlangt Underretning om Jens Nielsens og Anders Jensens Signalement, saaledes at deres Efterlysning ogsaa kunde foranstaltes. Sognefogderne her i Jurisdictionen var ligeledes tilskreven det fornødne. I Forgaars den 23de d. M. om Aftenen modtoges en Skrivelse fra Sognefoged Niels Birkebæk i Arnborg tilligemed bemeldte Casper Christensen, Jens Nielsen og Anders Nielsen, som nu ere anholdte og bleve ved Ankomsten indsatte i Arresten. En Skrivelse af 24de September sidst fra Cancelliraad Herredsfoged Hertz, en Ditto fra Sognepræst Tang af 25de Ditto, en Ditto fra Amtet af 28de Ditto med Bilage, en Ditto fra Niels Christensen af Nørresøbye af 1ste forrige Maaned, en Ditto fra Casper Christensen Gjellerup af 14de d. M., en Ditto fra Sognefoged Niels Birkebæk af 23de dennes, en Ditto fra Peder Elmholt af Ditto Dato, en Ditto fra Cancelliraad Herredsfoged Hertz af 21de Ditto og en Ditto fra N. Birkebæk af 24de Ditto samt en Rapport fra Contoirbetjent Bjørn af Gaars Dato om, hvad benævnte Casper Christensen, Jens Nielsen og Anders Nielsen hver for sig for ham har udsagt om deres Vandringer m. v. blev fremlagt. Arrestanten Jens Nielsen fremstod nu løs og ledig og blev sin for Contoirbetjent Bjørn i den fremlagte Rapport forelæst, hvilken han erklærede var overensstemmende med Sandhed. Arrestanten blev derpaa spurgt om han eller de andre anholdte, hans Broder og Casper Christensen, ikke under deres Ophold hos Sognefogden i Arnborg efterlod dem noget Tøi, og han svarede dertil, at han havde en [..] Fiol eller Violin med sig, hvilken han bad Sognefogden om at gjemme [...] men denne var hertil uvillig under foregivende af, at han ikke maatte tage imod den. Da Arrestanten derefter yttede til Sognefogden, at han vel kunde hænge Violinen et Sted, da han ikke var for at bringe den med sig, svarede han. at han ikke havde noget derimod, hvorpaa Komp. løb ud og heængte den paa en Væg i en Kostald. Paa samme Tid var en af Sognefogdens Folk i Stalden, som saae, at Arrestanten hængte Violinen fra sig. At Arrestanten [.... valgte] et saadant Sted, siger han, var fordi, at Sognefogden siden kunde sige, at han ikke vidste, hvor den var kommet fra. Andre Ting havde Arrestanten ikke hos Sognefogden, og han nægtede at vide noget om, at de andre anholdte dér havde efterladt dem Gods. Arrestanten blev derpaa spurgt om han paa sin Vandring ikke har været andre Steder end de i Rapporten angivne og han bemærkede i Anledning heraf, at han i Forening med Casper, hans Broder og en anden Person, som foregav at være fra Lemb, men hvem Arrestanten iøvrigt ikke kjendte noget til ved Markedet i Knudstrup sidst. Arrestanten var der for at søge Tjeneste og tillige for at tale med sin Fader, men hvad de andre [reiste] efter vidste han ikke. En Mand her i Herredet, som de vare samlede hos, hans Navn eller Bopæl er Arrestanten ubekjendt, men han boer ikke langt øster og sønder herfor, lejede Casper til at kjøre for dem, og han betalte ogsaa Vognlejen, der saavidt erindres var 20 eller 24 Sk. for hver. Personen fra Lemb fulgte ikke med tilbage, men Arre- stanten hørte fra Manden, der kjørte med dem, at han var bleven arresteret paa Markedet, fordi han skulle have stiaalet. I Remmerhuus i Vorgod har Arrestanten ogsaa været flere Gange, men ikke siden han reiste til det anførte Marked i Knudstrup og ifjor engang laae han der en Nat. Om hans Broder fulgte med, naar han saaledes var i Remmerhuus, erindrer han ikke, men Casper vidste han ingensinde har været i Selskab med ham der. Komparentens Ærinde der i Huset har alene været for at faa noget at leve af, og han nægtede at han aldrig der har solgt noget uden end et Par gamle Støvler, Manden fik for et Aars Tid siden, dog tilføiede han, da Forklaringen blev ham forelæst, at han også engang til Konen i Remmerhuus har solgt et Pibetøi ifjor Sommer og fik derfor noget at leve af. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod Arrestanten Anders Nielsen løs og ledig og blev hans i den fremlagte Rapport aflagte Forklaring forelæst, som han erklærede var rigtig. Arrestanten blev derefter spurgt, om han ikke efterlod sig noget Tøi inder sit Ophold hos Sognefogden, hvortil han svarede nej, hvorimod han ikke vidste, om der blev noget af Caspers eller hans Broder Jens tilhørende. Arresten forklarede dernæst i given Anledning, at han i dette Efteraar har reist til flere Markeder, nemlig Winde, Ryde og Knudstrup for at søge Tjeneste. Til det sidste drog han med sin Broder, Casper og 2de andre ham ubekjendte Personer fra en Gaard i Ikast, han ikke kjendte, hvor de vare samlede. Manden i denne Gaard lejede de til at kjøre med dem og de betalte 1 Rd Courant for Hentouren, hvorimod han kun fik 1 [..] for at tage dem tilbage. Den ene af de fremmede Personer, sagde Manden som kjørte for dem, blev anholdt paa Markedet uden at Komp ved hvorfor. Arrestanten blev derpaa spurgt, om han ikke har været andre Steder omkring paa sine Vandringer og navnligen i Trøyelborg eller Rimmerhuus og de handlede med Tøi eller noget som helst, og han svarede at han har været i Remmerhuus mange Gange, men blot for at faae noget at leve af, og han nægtede, at han der enten har kjøbt eller solgt nogen Ting. Ogsaa med hans Broder Jens og Casper har han været der, og saavidt erindre siden Mikkels- dag sidst. Andre Steder erindrer Komp ikke han har været, hvorhos han tilføiede, at han var ganske ubekjendt her i Egnen og spurgte aldrig, hvor han saaledes kom. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod løs og ledig Arrestanten Casper Christensen, som ligeledes blev foreholdt hans i den fremlagte Rapport afgivne Forklaring, hvilken han forsikkrede i enhver Henseende at være sandfærdig. Komparenten forlod Nørresøbye, fordi Manden Niels Christensen satte ham til et saadant Arbejde, han ikke kunde udholde. Han blev tilspurgt, om han ikke under hans Ophold i Sognefogdens Huus i Arnborg der efterlod noget Gods eller de andre Personer Jens og Anders, som bleve anholdte med ham, og han svarede, at han ikke erindrede sig at være frakom- men noget Tøi sammesteds, dog turde han heller ikke bestemt nægte det, thi det kunde være muligt, at han havde forglemt en ubetydelig Ting. Om Jens og Anders havde noget med dem, lagde han ikke mærke til. I given Anledning forklarede Ko0mparenten videre, at han i afvigte Efteraar havde været til flere Markeder omkring i Jylland, men han kunde ikke erindre andre Steder end Skive, hvor han alene var for at se sig om og fordrive Tiden. Anders kom, efter hvad han erindrer, til ham en Dag i Forvejen og var samlet med ham ved Markedet. Hvor Komp. ellers har søgt Markeder, har dette været for at faa Plads til at drive med Kreaturer. Komp blev derpaa spurgt, om han paa sine Vandringer ikke har været i Trøyelborghuus eller Remmerhuus og havt Tøi at handle med. Dertil svarede han, at han saavel alene som i Forening med Jens og Anders har bæret i dette Huus, navnligen siden Mikkelsdag, naar hans Vej er falden der forbi, for at faae noget at leve af, men noget at handle med har han aldrig havt. Arrestanten blev derefter spurgt, om han ikke paa sine Markedsreiser undertiden har Følge med andre Personer lejet Befordring, og Navnlig fra Ikat til Knudstrup. Hertil svarede han, at han vel saaledes imellem stunder har kjørt til Markeder, men han kan ikke opgive af hvem Kjørselen er sket, hvorfra eller til hvilket Sted, selv om Personen kom frem, der havde kjørt for ham, vilde han ikke kunde sige, om det var ham; thi [siger] han, at han ikke kan kjende alle Mennesker. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Det blev derefter bemærket, at formedelst den ordinaire Dommers Sygdom, og der igjen af den i hans Forfald constituerede blev afhold Forhør, og Arresten i Bording 3 Mile herfra, kunde nærværende Forhør umuelig begynde før skeet er. Ikke desto mindre viser Forestaaende, at Dommeren alt igjen ved Rapport havde ladet sig med-dele Forklaring af enhver af Arrestanterne. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenJens Andersen.
Begivenhed 29. november 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 8 måneder 13 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.11.29. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1838 den 29. November blev Politeret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancelliraad Landts Svag- heds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Moels Jensn og Jens Andersen, hvor da passerede som følger: No. 75/1838 En Skrivelse fra Sognefoged E. Mortensen i Worgod uden Dato, modtaget 24de dennes blev fremlagt. Saa blev og fremalgt en Daabsattest datteret [20de] denne Maaned vedkommende Arrestanten Ane Kirstine Pedersdatter. Arrestanten Christen Nielsen fremstod løs og ledig og blev examineret i Henhold til den fremlagte Skrivelse fra Sognefogden i Worgod, men han nægtede at enten han eller Kone har faaet andre Ting af Arrestanterne Casper, Niels og Anders end det afleverede Tøi, eller at de havde gjemt noget Gods andre tilhørende nogen Steder i deres Huus. Arrestanten blev derpaa foreholdt, at der var funden 3 beredte Faareskind indbunden i en [Halmknip] i hans Huus, hvortil han svarede, at han er aldeles uvidende om hvorledes disse Skind dér ere blevne henlagte, idet han for- sikkrede, at hverken han eller hans Kone har taget imod dem af nogen. Den Nat, de bleve opkaldt af Casper Christen- sen og de med ham følgende Personer, laae disse under deres Ophold hos Komparenten ude i Laden, og da de, som han siger nu, førte Skind med dem, antager han det for afgiort, at det er dem, der har henlagt disse Skind i Halmen. Arrestanten blev spurgt, om der var nogen tilstede i Huset hos ham, da han kjøbte det afleverede Tøi eller veed Besked derom, og han svarede, at da han og Kone kjøbte Tøiet var der ingen andre nærværende end Casper og de med ham fulgte Personer, men nogle Dage efter Casper var hos ham og havde Mads Christian Caspersen med sig, fik de dengang noget at spise, og Casper tillige nogle Penge uden at Komparenten erindrer hvor mange, men der blev alt ansat til 2 Mk. 8 Sk. Courant, hvilket Beløb Comp skyldte Casper paa det modtagne Tøi. Om Komp. da han i Mads Chr. Caspersens Overværelse leverede Casper Pengene udelod sig med, at det var for Tøiet han havde faaet, mindes han ikke bestemt, men det troer han nok, og paa gjentaget Spørgsmaal om han nøjagtig erindrer, hvorledes han [yttrede, tilføier] han nu, at saavel han som hans Kone sagde ved den omforklarede Lejlihed, af Pengen var for det bekomne Tøi. Aftraadt. Derpaa fremstod løs og ledig Arrestantinden Ane Kirstine Pedersdatter, som blev spurgt, om hun vedblev, at hverken hun eller Mand har faaet andre Ting af nogen end det Tøi, der har afleveret eller har noget saadant paa noget Sted henlagti deres Huus, og hertil gav hun et bekræftende Svar. Arrestantinden blev derefter foreholdt, hvorledes der i en Halmknip var fundet 3 beredte Faareskind, men hun nægtede ligeledes at være vidende om, hvorledes de der ere blevne henlagte, imidlertid maa hun bemærke, at da Casper og de andre to, som var i Følgeskab med ham, den Nat, de kaldt Komp. og Mand op. laae alle en kort Tid ude i Laden, og berørte Personer efter hendes alt afgivne Forklaring førte Skind med dem, uden at hun vidste hvormange eller hvad Slags, saa antog hun, at de havde efterladt disse Skind der, og hun tilføiede, at ingen fremmede Personer havde lagt i Laden, siden de fornævnte som opgivet laae der. Arre- stantinden blev derpaa tilspurgt, om der var nogen nærværende, dengang hun og Mand fik Tøiet af Casper Christensen og de med ham fulgte Anders og Jens, hvortil hun svarede nej, men hun tillagde, at bemeldte Casper og Mads Chr. Caspersen kom en Aften samlede omtrent 14 Dage efter, og til sidstnævnte betalte Komp. Mand dengang 2 Mk og 8 Sk. Courant, som Casper havde tilgode for et Stk. Tøi, dog gik der 14 Sk. af, som Mads Chr.Caspersen var skyldig for [L.......nde] han og Kone engang havde faaet. At det ved Betalingen af disse Penge udtrykkelig blev sagt, saavel af Komp. som Mand, at det var en Rest, de skyldte for Tøiet, mindes Komp. nøjagtig. Den fremlagte Daabsattest blev dernæst Arrestantinden forelæst, og hun erkjendte, at den angik hende. - Aftraadt. Derpaa fremstod Arrestanten Jens Nielsen løs og ledig, som blev spurgt, hvor han havde faaet den Violin, som her angivet forblev hos Sognefogden i Arnborg, og han svarede hertil, at han hos en Mand i Skads Herred, som boede i et lidet Sted, men som han iøvrigt ikke kjendte noget til, tilbyttede sig den for et par Buxer uden at der paa nogen af Siderne, efter hvad han erindrer, blev givet noget i Bytte [eller ikke]. Arrestanten blev derefter spurgt, om han endnu ikke vilde tilstaae, at han har været i Remmerhuus i Forening med Casper og hans Broder Anders en Nat i dette Efteraar, ved hvilken Leilighed førstnævnte solgte Tøi til Huusets Beboere Christen Nielsen og Hustrue, men han nægtede at kunde erindre dette og vilde kun erkjende, at han kan have været der med sin Broder, dog bemærkede han tillige, at Casper maaske nok kan have været i Remmerhuus en eller anden Gang, naar Komp. tilfældigvis er kommen der, men fulgtes med ham enten fra eller til Huset, siger Komp., aldrig har fundet Sted. Denne Forklaring vedblev Komp. uagtet hvad Casper Christensen saavelsom Arrestanterne Christen Nielsen og Hustru som stridende herimod har opgivet gjentagne Gange blev ham foreholdt. - Aftraadt. Derpå fremstod Arrestanten Anders Nielsen og forklarede i given Anledning, at det nok kunde være muligt, at han i dette Efteraar er kommet til Trøyelborg eller Remmerhuus i Følge med Casper Christensen og hans Broder Jens, og efter hvad han mindes, en Aften, men lagt der noget om Natten erklærede han ej at have giort, og han erindrer heller ikke om han var fulgtes med dem derfra. At der ved Komps Nærværelse i Remmerhuus er bleven solgt Tøi af Casper til Husets Beboere, nægter han at have seet eller at være vidende om. Arrestanten blev derefter foreholdt, hvad Chri- sten Nielsen og Kone har forklaret, nemlig at han og hans Broder Jens og Casper en Nat skulde være komne til Remmerhuus og kaldt dem op og forlangt noget at leve af og at de dengang afhændede 3 Stk. Strikke Tøj til ham. Hertil bemærkede han, at det vel kunde være sandt, at han og de angjeldende Personer en Nat i afvigte Efteraar kan samlede være kommen til Remmerhuus og kaldt Beboerne op, men at han paa den Tid har solgt noget slags Tøj til dem, vidste han ikke var Tilfældet og paastod tillige ej ved den Leilighed at have observeret at dette skete enten af Casper eller hans Broder. - Aftraadt. Derpaa fremstod Arrestanten Casper Christensen løs og ledig. Han blev atter tilspurgt, om der ikke blev noget af hans Gods eller Tøi hos Sognefogden i Arnborg, hvorefter han svarede jo, et lidet merskums Pibehoved med Sølvbeslag [og Rør .... .......]. Spørgsmaal: Til hvem leverede han dette Pibetøj? Sv.: Til Ingen, men han lagde det fra sig ude i et Hønsehuus. Spørgsmaal: Hvorfor gjemte han det dér? Sv.:Fordi han vilde have det i Behold, naar han engang igjen kom paa fri Fod. Spørgsmaal.: Var der Ingen som saae at han lagde Pibetøiet fra sig paa det angivne Sted? Svar: Nej, ikke til ham vitterligt er. Spørgsmaal: Hvorfra havde han faaet bemte Pibetøj? Sv.: Han havde tilbyttet sig det af en ubekjendt Person paa et Folkemarked i Colding i afvigte Efteraar for en anden Pibe. Spørgsmaal: Havde han ikke efterladt sig andre Ting hos bemeldte Sognefoged ved sin Nærværelse dér? Sv.: nej, men saa forandrede Komp sit Udsagn og sagde jo, en Pægelflaske, hvilken han tog op af sin Lomme inde i Stuen, medens han sad ved Bordet og spiste, og derefter glemte han at faa den med sig igjen. Arrestanten blev derefter foreholdt om han endnu turde nægte, at han havde solgt Tøj til Beboerne i Remmerhuus, og dette besvarede han fremdeles benægtende. Han blevderefter forelæst, hvorledes Arrestanterne Christen Nielsen og Hustru havde angivet, at Komp. tilligemed Anders og Jens en Nat i Efteraaret kom til deres Huus, og kaldte dem op og fik noget at spise, og at de ved den Leilighed solgte noget stribet Tøi til dem, og at Komp. tillige med de andre deelte Pengene imellem hinanden paa nogle faa nær, som senere blev udbetalt engang Komp. i Forening med en anden Person var der i Huset, og han svarede dertil, at han vel i Selskab med Anders og Jens en Nat for en Tid siden ere komne til Remmerhuus og kaldt Folkene op, men paa det bestemteste nægter han at nogen af dem ved deres Nærværelse dengang afhændede nogen Slags Tøi og derfor modtog Penge. Om han tidligere har været i Huset i Selskab med nogen, husker han ikke, og i al Fald er der ingensinde udbetalt Penge til nogen i Komps Overværelse, hvorhos han derpaa tilføiede, at Mads Christian Caspersen rigtig nok en Gang forleden kom til ham paa Vejen ved Worgod Bye, og at de begge var inde i Remmerhuus for at nyde Forfriskning, som blev betalt, efter hvad Komp mindes af ham ved Liquidation af 13 Sk. Cour., hvilke han engang havde laant Manden der. Iøvrigt modtog hverken Mads Chr. Caspersen eller Komp. Penge af Manden i det nævnte Huus dengang. - Aftraadt. Samtlig Arrestanter bleve nu igjen i Arresten indsatte. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenJens Andersen.
Begivenhed 1. december 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 8 måneder 16 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.12.01. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B79 - 70. RA mikrofilm rulle nr. M-32.768. Aar 1838 den 1ste December blev Politieret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir paa Herninglund i Cancelliraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen i Overværelse af Vidnerne Skou og Jens Nielsen, hvor da passerede som følger. No. 75/1838. En Skrivelse til Sognefogden i Neufling med Paategning blev fremlagt. Saa blev og fremlagt en Skrivelse fra Sognepræst Glud i Wildberg ad 25de f. M. og en Ditto fra Cancellisecretair Bye og Herredsfoged Finsen i Ringkjøbing med Bilag af 26de Ditto. Efter Indkaldelse Mødte Søren Eriksen, Gaardmand i Tornvig i Arnborg Sogn, som forklarede, at igaar 8te Dage om Morgenen medens Komp. endnu laae i Sengen, kom 3de ubekjendte Personer ind i Stuen og forlangte om der kunde faae noget at spise, hvortil Komp. svarede ja, det troede han nok de kunde. Foruden Maden begjærede de ogsaa Brændeviin, men da Komp. i Anledning heraf tilkjendegav dem, at han ei havde noget, og saaledes ei kunde hjælpe dem dermed, gik de strax bort igjen. Komp spurgte de fremmede Personer, hvorfra de var, hvor de kom fra og hvor de agtede dem hen, og hertil blev svaret at de hørte hjemme i Gjellerup, at de kom Øster fra og vilde til [...lund] i Brande Sogn. Da de saaledes kom Øster fra og igjen vilde Sønder paa, hvorhen Brande ligger fra Komps. Bopæl, syntes han ikke dette kunde have nogen Rimelighed, og tilmed var deres Klædedragt efter Komps Formeening anderledes end Bøndernes, især den ene af Personernes, saa han fandt dem mistænkelige og antog, at Caper Christensen fra Rind, som efterlystes, muligen var iblandt dem. Komp stod derfor strax op og gik til sin Naboe Ane Kristine Tornvig [hvorhen] han observerede de Fremmede forføiede dem, og spurgte hende og Søn Christen Sørensen om de ikke kjendte de nævnte Personer og troede, at Casper fra Rind var den eene af dem. De tilkjendegav dernæst begge, at det forekom dem paa hans Tale, at han maatte være den Person, hvorpaa Komp og bemeldte Christen Sørensen gik op paa en [Banke] eller Høj paa marken for at vilde see, hvor de fremmede Personer bleve af, og de observerede da at den eene gik med Landeveien ad Brande til, og at de andre to fulgte Veien som gaaer til Holtum. Dette at Personerne, nemlig 2de af dem droge en anden Vej end de for Komp. opgav, forøgede hans Mistanke til dem, hvisaarsag han og Christen Sørensen og Christen Tornvig alle bestemte dem til at gaae til Holtum for at blive flere samlede og siden eftersætte Personerne, Da de kom til Holtum lode Beboerne Søren Hauge og Niels Iversen deres Karle gaae Komp og Medfølge til Hjælp. Komp. Christen Tornvig og Niels Iversens Karl tog efter Skinberg, hvorhen de kunde spore, da det var Rimfrost, hvorhen 2de af de fremmede Personer var taget, og Christen Sørensen samt Niels Iversens Karl skulle eftersætte ham, der var gaaet sønder paa. Ved Ankomsten til Skinberg var Personerne kommen over Aaen og længere nør paa forbi Tornvig, og for strax at kunne faa fat paa dem formaaede Komp Christen Skinberg til at sætte sig paa en Hest og overlade Komp. een. De indhentede derpaa de berørte 2de Personer, og tilligemed de andre, som Komp. har forklaret, han havde med sig, førte de derpaa de fremmede Personer hen til Sognefogden i Arnborg, og da de kom der var Casper Christensen anholdt. Den mindste af de 2de Personer, som Komp. var med at paagribe, og som bar en Chasket paa Hovedet, havde en Violin, og den anden et Pibetøj bestaaende af Porcslains- hoved i en [...kjede} med Rør ved. Casper, saae Komp. ligeledes, var i Besiddelse af et Pibetøl, nemlig er Pibehoved med Sølv Beslag paa og Rør i. Andre Ting lagde Komp. ikke mærke til de havde. Christen Skinberg spurgte Perso- nerne, han og Komp. kom til, om de havde Passe, og da de dertil svarede nej, tilkjendegav han dem, at de skulle til Sognefogden, hvortil de ogsaa vare villige, og samme Gang erklærede de paa Spørgsmaal derom, at det var Casper, som før paa Dagen havde forladt dem. - Aftraadt. Den omforklarede Violin kom Niels Birkebæks Karl Jens og en Dreng, hvis Navn Komp. ikke veed, ind i Stuen med, medens Komp. var der, og foreav, at de havde funden den ude i Faarehuset tillige med Piben, Casper havde, og Komp. kunde godt see, at det var det samme Gods, han før havde angivet, der fremmede Personer havde hos dem. - Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:SkouJens Nielsen
Begivenhed 8. december 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 8 måneder 23 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.12.08. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839 LAN B 79 - 70, RA mikrofilm rulle no. M-32.768. Aar 1838 den 8de December blev Politiret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herningsholm i Cancellie- raad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Skou og Niels Pedersen, hvor da passerede som følger: No. 75/1838. En Skrivelse til Sognefogden i Vildberg af 22de f. M. med Paategning blev fremlagt. Derpaa blev fremlagt en Skrivelse fra Kammerherre Bye og Herredsfoged Wedell Heinen af 29de f. M. med Bilag, en Ditto fra Christen Søren- sen i Tornvig af 3die og en ditto fra Christen Christensen Tornvig, ibidem af 7de dennes. Efter Indkaldelse mødte Poul Nielsen, tjenende gaardmand Søren Nielsen i Holtum, som forklarede, at efter hans Husbondes Ordre fulgte han med Christen Sørensen af Tornvig saavidt erindres for en 14 Dage siden for at anholde Arrestanten Casper Christensen, der gik efter Fløe til i Brande Sogn. Da Arrestanten bemærkede, de efter- satte ham, kom ham Komp og Christen Sørensen imøde og gjorde dem det Spørgsmaal, om det var ham de gik efter. Han fulgte derpaa med Komp. og Christen Sørensen tilbage til Holtum, og siden derfra til Sognefogdens Bopæl Birkebæk. Casper var i Besiddelse af et sølvbeslagen Pibetøi, men ingen andre Ting, Komp. veed. Medens Komp. var hos Sognefoged Niels Birkebæk, kom denne frem med bberørte Pibetøi, som han foregav at have funden ude i Faarehuset, men Casper og 2de andre Personer, hvem Komp. ikke kjendte, der som Arrestanten blev transporterede til Birkebæk, vare dengang sendte til Herredscontoiret. Komp siger nu, at han ikke saae, Casper havde noget Pibetøi, og at han ikke har set andet end det Niels Birkebæk kom med, hvilket han formodede var enten Caspers eller en af de 2de andre Personers. - Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen. Som Vidner:SchouNiels Pedersen, m. f. P.
Begivenhed 9. december 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 8 måneder 24 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.12.09. Undvigelse. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN C 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aaar 1838 den 9. Decber blev Politieret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir paa Herninglund i Overværelse af Vidnerne Schou og Bjørn. No. 83/1838. Et Forhør blev optaget i Anledning af, at 2de Arrestanter i Aftes var undløben fra Herredets Arresthuus. Arrestforvareren Niels Jensen mødte og forklarede, at det var Arrestanterne Anders Nielsen og Jens Nielsen, der varr bortløbne. De sad begge arresterede ovenpaa, den Førstnævnte paa Qvistværelset ud til Vejen, den anden i den vestre Gavl. Anders var kommen ud gjennem Vinduet paa et Sted, hvor Jernstængerne var itu og havde derfra ladet sig falde ned. Komparenten, som var inde paa Tingstuen med en anden Arrestant, hørte Faldet uden da at kunde begribe, hvad det var, hvilket, da han straks derpaa savnede Arrestanterne, derimod blev ham indlysende. Hos samme Anders havde Komparenten ikke været siden igaar Middags. Han havde [Halskjæde] paa ved Undvigelsen. - Da Komparenten i Aftes skulle fremstille en anden Arrestant Christen Rasmussen, som ogsaa sad ovenpaa, til Forhør, gik han med det samme og forinden ind til Arrestanten Jens Nielsen, gav hans Sengeklæder ind til ham, aftog ham [F....kjæden] samt paalagde ham at afdrage sig Klæderne medens Komparenten gik ned paa Tingstuen med Christen Rasmussen, for at Komparenten, naar han Bragte Christen Rasmussen tilbage kunde faa Gangklæderne fra ham og paalægge ham Natjernet, som er fast i Gulvet. Komparenten lukkede paa sædvanlig Maade for Jens Nielsen og bragte da Christen Rasmussen med paa Tingstuen. Omtrent et Qvarteer efter var det at Faldet af Anders Nielsen hørtes og gav Anledning til at efterse Arresterne, hvori da de 2de Arrestanter savnedes. Døren til Jens Nielsens Arrest fandt han aaben og Hængelaasen, som sluttede en tvers for Døren anbragt Jernstang siddende aabnet i [S.........]. Der var ingen Bræk eller Brøst at se, hverken paa Laasen eller Jernstangen eller Døren. Komparenten kan ikke forklare sig, hvorledes Arrestanten har faaet Laasen aabnet. Han maa være undvigt ad den sædvanlige Opgang til de øverste Arrester, gjennem Gangen til Gaarden og fra denne igjennem Portdøren, som vel var lukket, men ikke laaset, hvilket sidste vanskelig lader sig gjøre. Komparenten blev spurgt: Var det ikke specielt paalagt ham, omhyggelig at passe paa de 2de anførte og en 3die med dem anholdt Person Casper Christensen, at de ikke skulde undløbe? Svar: Jo. Spm: Hvilke særdeles Forholdsregler var der paalagt ham i saa Henseende. Sv.: At Arrestanternes Gangklæder skulde fratages dem hver Aften, naar Sengeklæderne blev indbragte, og deres Sengeklæder fratages dem hver Morgen, naar de modtog Gangklæderne, at de skulde have [.....kjæde] paa om Dagen og om Natten eni Gulvet med den ene Ende fastgjort Kjæde, som i de 2de Arrester, hvori de undløbne Arrestantere vare, strax efter deres Anholdelse og for deres Skyld var anskaffede. Spm.: Hvorfor lod han da Arrestanten Jens Nielsen være uden Jern, medens Komparenten bragte Christen Rasmussen til Forhør. Sv.: Komp. troede, at Jens Nielsen nok skulle, som han bad om, afdrage sig Gangklæderne imidlertid. Spm.: Var Komparenten beskiænket igaar og navnligen ved den Tid Undvigelsen foregik. Sv.: Ja, han var ikke fri derfor. Spm.: Overgaaer det stundom eller ofte eller sjælden Komparenten, at han er beskjænket. Sv.: Det har vel hændet før, men sjælden. Spm.: Lukkede han virkelig Arrestdøren for Jens Nielsen, da han forlod ham uden Jern, eller erindrer han det blot ikke nøje |: hvortil blev føjet, det rimeligste syntes at være at Lukningen var undladt :|. Sv.: Han erkjender at det syntes rimeligst at antage, at han ikke har lukket Døren, men det forekommer ham bestemt, at han lukkede den. Spm.: Hvorlænge har der været Brøst ved Jernstængerne for Vinduet i Qvistværelset? Sv.: I et Par Aar. Spm.: Hvorfor har han ikke meldt det? Sv.: Fordi Arresten ikke har været brugt i den Tid. Spm.: Har han meldt det det, da Arresten kom i Brug for Anders Nielsen? Sv.: Nej. Spm.: Hvad Vanskelighed var der ved at laase Portdøren? Sv.: I fugtigt Vejr slaaer Fielen sig, saaledes at Laasen ikke godt kan vrides for. Aftraadt. Forhøret udsat. Landt Som Vidner:BjørnSkou
Begivenhed 11. december 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 8 måneder 26 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.12.11. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839 LAN B 79 - 70, RA mikrofilm rulle nr. M-32.768. Anno 1838 den 11te December blev Politiret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herninglind i Cancelliraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. jur. Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Bjørn og Skou, hvor da passerede som følger: No. 75/1838. Efter Indkaldelse mødte Gaardmand Christen Pedersen af Skinberg i Arnborg Sogn, som forklarede, at saavidt han kunde erindre kom sidste Fredag for 14 Dage siden Søren Eriksen i Tornvig og Christen Christensen, ibidem, og Tjenestekarl Peder Jensen i Holtum til Komps Bopæl og forlangte, at han vilde være dem behjælpelig at paagribe 2de Personer, som havde været i Selskab med Casper Christensen og nu vare komne hen paa Gaarden Tornvigs Agre. Komp. og Søren Eriksen satte sig hver paa en Hest, hvorimod de andre forbleve i Tornvig. De 2de fremmede Personer naaede Komp. og Søren Eriksen paa Tornvig Mark, hvor Komp. da gjorde dem det Spørgsmaal om de havde Passe, hvortil de svarede nej, og dernæst hvorfra de vare, i hvilket Anledning de tilkjendegav at de hørte hjemme i Gjellerup. Da de var givet Ordre til at anholde mistænkelige Personer, som i denne Tid gik omkring, sagde Komp til de fremmede Personer, at de skulle føres til Sognefogden. Hertil erklærede de sig strax villige, og ved Ankomsten med dem til Sognefogdens Gaard i Birkebæk var Casper der. De anholdte, nemlig den mindste, som var iført en kort Trøie, havde en Violin, og den anden et Pibetøi, hvilket de førte med dem til Birkebæk. Casper saae Komp. [gaa] at ryge af en Pibe, hvis Hoved var forsynet med Sølvbeslag og en Tobakspung. Andre Ting saa Komp. ikke at de angjeldende Personer vare i Besiddelse af. - Aftraadt. En Skrivelse fra Justitsraad, By og Herredsfoged Hersleb i Weile af 1ste dennes med Bilag og en Ditto fra Cancelliraad Herredsfoged Hertz af 3die samme Maaned med Bilag blev fremlagt. - Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:SchouBjørn.
Begivenhed 12. december 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 8 måneder 27 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.12.12. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839 LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32-768. Aar 1838 den 12te December blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herreds- foged Landts Svagheds Forfald af Exam. jur. Bertelsen som cinst. i Overværelse af Vidnerne Anders Christensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger: No 75/1838. Dommeren anmærkede, at Arrestanterne Jens Nielsen og Anders Nielsen Løverdagen den 8. dennes om Aftenen Kl. omtrent 8 var undvigte, men derpaa igjen var bleven paagreben og igaar Eftermiddag Kl. 4 á 5 hertil ind- bragte. Sidstnævnte blev løs og ledig fremstillet og forklarede i given Anledning, at han, siden han sidste Løverdag undveg af Arresten, har han vandret saaledes omkring. Strax efter han kom paa fri Fod gik han over Marken efter Nederkiær og videre vester paa og tog Landeveien, som gaaer til Ringkjøbing i Nærheden af Krogstrup med hvilken han fulgte forbi Worgod til hans Morbroders Søren Jespersen i Dejberg, hvor han kom Søndag Morgen Kl. efter 6. Paa Vejen dertil var han ingen Steder inde. Noget før Komp. naaede Landevejen og nemlig i Nærheden af Nederkjær, kom hans Broder Arrestanten Jens til ham, og de gik derpaa begge sammen til Deiberg. Strax ved Ankomsten der foregav de at være undvigte af Arresten her og forlangte man ville foranstalte de igjen bleve anholdte, og noget efter kom der en Vogn og 4 Karle med som Vagt, der førte dem til Skjernbroe. Da de kom dèr, opholdt de dem dér til Mandagen efter i en Gaard i Ornom Bye en Fjerdingvej fra Skjernbroe, hvor de blev bevogtede. Derfra bleve de tyransporterede om Mandagen og tilbragte den næste Nat i Egeriis, hvorfra de igen bleve hertil indbragte. Arrestanten nægtede af have foretaget noget ulovligt, medens han har været borløben. Han kom ud af Arresten imellem Jaernstængerne for Vinduet saaledes: Et af Stængerne, som gaaer tvers over, fandtes aftaget, da Komp. kom i Arresten, og han kunde paa den Maade ved først at faae Benene ud og siden den øvrige Krop holde sig fast med Hænderne, saalænge han var ganske udenfor, hvorpaa han lod sig falde ned paa Jorden. Han siger, at han efterat være kommen ud, observerede et Menneske, som kom gaaende, og han [maatte] imidlertid holde sig fast med Hænderne saalænge han kom forbi. Da han havde hørt Arrestforvareren tale om, at den Manglende Stænger skulle indsættes, vilde han imedens Lejlighed gaves, benytte denne til at undvige. Han nægtede at vide noget om, at hans Broder Jens paa samme Tid bortløb, ihvorvel han erkjender, at han hørte noget rørte sig uden for hans Arrest paa samme Tid, som han var ifærd med at gaa bort. Han havde Jern paa, da han undvigte, hvilket han slog itu med en Steen han tog paa Marken oppe ved Chr. Thyggesens Huus i Sneiberg. Jernet har han idag paavist hvor laae og det er saaledes kommen tilbage. Arrest igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod løs og ledig Arrestanten Jens Nielsen, som forklarede, at han sidste Løverdag Aften efter at det var bleven mørkt, rendte han imod Døren for sin Arrest, hvorved Laasen sprang op, og han løb derefter ned af Trappen gjennem Gangen paa Hosesokker ud i Gaarden og igjennem Porten. Da han gik sagde han til sin Broder Arrestanten Anders Nielsen, hvis Arrest han kom forbi, at nu løb han, og Anders Nielsen svarede da, hvorledes han kom her, men Komp. turde ikke blive ret længe da han var bange for, at Arrestforvareren skulde komme med en Arrestant der var i Forhør. Da Komp var kommen ud, satte han over Marken til Nederkjær, og noget vester derfor kom hans Broder til ham og havde endnu Jern paa. Der paa Marken fandt han 2 Steen, og da han havde slaaet et Par Gange dermed, gik Laasen itu. Siden fulgtes de med hinanden og tog Landevejen sønden for Iver Holgaards Huus og gik med den forbi Worgod Bye, hvorpaa de satte fra den og gik nærmeste Vej til hans Morbroder Søren Jespersen i Deiberg. Omkring Kl. 6 kom de der Søndag Morgen og lod dem forstaa med, at de Aftenen før var undvigte her af Arresten. Komparenten [forlangte derpaa] af hans Morbroder, at han vilde gaae til Herredsfogden ved Skjernbroe og melde dem som undvegne, men han svarede, at han ikke behøvede at gaa andre Steder end til Sognefogden, og samme Dag omtrent ved Middagstid kom der en Vogn med 4 Karle og førte dem til Skjernbroe. Hos Sognefogden i Skjern var de derpaa til Mandag og Natten efter i Eggeriis Mølle, hvorfra de bleve transporterede igjen hertil. Andre Steder, siger Arrestanten, han ikke har været siden han undveg, og han nægtede at have fprøvet noget ulovligt. Han foregiver, at han alene gik bort for at faae et Par Benklæder, han havde hos sin Morbroder, da han ikke kunde hjælpe sig for Kulde med de han havde.Arrestanten blev igjen i Arresten Indsat. Forhøret udsat. Bertelsen. Som Vidner:Anders ChristensenJens Andersen.
Begivenhed 17. december 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 9 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 1838.12.17. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar a838 den 17de December blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herreds- foged Landts Fraværelse af Exam. jur, Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Brun Jensen, hvor da passerede som følger. No. 75/1838. Efter Indkaldelse mødte Gaardmand Thomas Steendorph af Lægdsgaard i Ikast Sogn, som forklarede, at Markedsdagen i Knudstrup sidst om Formiddagen kom 5 Komp. ubekjendte Mandspersoner til hans Gaard og forlangte om han mod Betaling ville kjøre meddem til Knudstrup. Komp. blev derpaa enig med dem herom, saaledes ahn skulle have 10 Rigsbankmark for Turen, hvilke Penge den ene af dem, og som Komp. nu veed var Casper Christensen fra Rind betalte ham paa Markedet. De 4 kjørte med Komp tilbage til Lægdsgaard, hvorimod den 5te Person blev i Knudstrup tilbage. De som kjørte hjem med ham gav han noget at spise, og de to af dem forlangte at blive Natten over og de andre to sagde, at de havde Qvarteer hos Komps Naboe.Jens Mortensen. De gik derpaa bort alle 4 samme Aften uden at betale, hvad de havde fortæret, og siden har Komp. ikke seet dem. Komp antager, at hvad de fortærede kunde være 2 Mk. Rigsbank værd men han krævede ikke noget herfor. - Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen. Som Vidner:Niels JensenJens Brun Jensen, m. f. P.
Begivenhed 22. december 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 9 måneder 6 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.12.22. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839 LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1838 den 22de December blev Politiret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herninglund i Cancelli- raad Herredsfoged Landts Forfald af Exam. jur. Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Skou og Niels Peter Andersen, hvor da passerede som følger. No. 75/1838 Efter Indkaldelse mødte Sognefoged Niels Birkebæk af Arnborg, som i given Anledning forklarede, at Arre- stanten Casper Christensen under sit Ophold i Komps Gaard var i Besiddelse af en Tobakspibe og en liden Flaske, og den ene af de 2de andre paa samme Tid anholdte Personer, nemlig den mindste, der saavidt vides hedder Jens en Violin. Straks efter, at bemeldte Personer var bortrejst fandtes Flasken hensat i et Vindue inde i Stuen, Violen i Faare- stien og Piben henlagt i et Hønsehuus. Hvorledes Arrestanterne havde faaet Leilighed til at henlægge Sagerne paa de opgivne Steder vidste Komp. ikke, men han antog, det matte hidrøre fra, at de med dem fulgte Vagter ikke stadig har havt dem i Øjesyn. - Aftraadt. Forhøret udsat Bertelsen Som Vidner: SkovN. P. Andersen.
Begivenhed 22. december 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 9 måneder 6 dage
Delt note:
Sensitive:0 1839.12.22 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840. Mokrofilm M-32.656 Aar 1838 den 22. December blev paa Herredernes Contoir af undertegnede Politiemester nedsat en Politieret i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da blev optaget et Forhør i Anledning af en Skrivelse af 15de dennes fra Hammerum Herredscontoir betræffende den dèr som mistænkt for Tyveri arresterede Jens Nielsen af Qveemberg. Retten fremlagde benævnte Skrivelse med Stævning saalydende: ##. Af de Indstævnte fremstod 1. Bendt Knudsen Skaarup, der paa Anledning forklarede, at han har fæstet Jens Nielsen fra 1ste Arpil næste Aar indtil Mikkelsdag, men paa det Vilkaar, at da bemeldte Jens Nielsen fortiden er tjenesteledig, skulde han være forpligtet til at indfinde sig hos Dep. i Dagleie saa ofte han vilde have det før 1ste April, og da Jens Nielsen ikke havde opfyldt denne Betingelse, men endogsaa havde forladt Sognet, saa at Dep. ikke kunde faae ham i Dagleie, naar han vilde, maatte han paastaa at Hoved Contracten hermed fra Jens Nielsens Side var hævet, og Dep. var derfor ikke villig til at andtage ham til foranførte Tid. Ligeledes er det rigtiht, at Dep. først i October Maaned d. A. solgte en Hest med Sadel og Bidsel til Jens Nielsen og erholdt derfor et [---stet] Sølvuhr, et Pibetøi med Sølv Beslag og senere 4 Mk., nemlig 3 Mk. Liqvidatum og 1 Mk. i Herreborgbæk Marked. Endnu har Dep. 1 Mk. Cour. tilgode paa denne Handel, foruden en Fodersæk, som han laante Jens Nielsen, da Handelen foregik. - Paa Markedet i Ringkjøbing tilbyttede Dep. sig igjen den saaledes solgte Hest for en anden Hest paa den af Jens Nielsen forklarede Maade. Dep. tilføier, At Uhret og Piben har han igjen solgt, Uhret til Anders Korsholm i Deiberg og Piben til Jens [--------] i Breining. Hvor [saa] Jens Nielsen havde Piben fra, veed han ikke, men Uhret, troer han, havde tilhørt Jens Nielsen Fader Niels Jensen i Sneiberg. - Ratihaberet og demitteret. 2. Niels Mortensen, som erklærede, at Jens Nielsens Forklaring han betræffende var overensstemmende med Sandhed, hvorhos han dog tilføier, at foruden de 2 Specier skulle Jens Nielsen have forrettet 2 Dages Høstarbeide for ham, hvilket han ikke har gjort, og desuden laante Jens Nielsen ved denne Leilighed et [T---], som han endnu ikke har bragt tilbage. - Ratihaberet, demitteret. - Forhøret sluttet. Hertz Som Vidner: H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
Begivenhed 28. december 1838 (Alder 21 år) Alder: 21 år 9 måneder 12 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.12.22. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839 LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1838 den 28de December blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancelliraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. jur. Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Simon Iversen, hvor da passerede som følger. No. 75/1838 En Skrivelse fra Amtet af 1ste dennes med Bilag, en Ditto fra Cancellieraad Herredsfoged Hertz af 9de med Bilag, en Ditto fra Niels Christensen i Nørresøbye af 14de, en ditto fra Cancelliraad Herredsfoged Bruun af 17de med Bilag, og en Ditto fra Cancellieraad Herredsfoged Hertz af 24de denne Maaned med Bilag blev fremlagt. Arrestanten Christen Nielsen og Hustru Ane Kirstine Pedersdatter blev løse og ledige fremstillet. Ligeledes fremstod Arrestanten Anders Nielsen løs og ledig og blev spurgt, om han stadig ville nægte, at han har været samlet i Remmerhuus med han Broder Jens og Casper paa en Tid, den Sidstnævnte har solgt Tøi til Beboerne, hvortil han svarede, at det med Hensyn hertil forholdt sig saaledes som han forhen har forklaret, nemlig at han aldrig har seet eller været tilstede, naar Casper har solgt Tøi eller andre Ting paa det opgivne Sted. Han blev derefter confronteret med Christen Nielsen og Kone, der begge eenstemmigen paasagde ham, at det forholdt sig ganske som de har udlader dem, at han en Nat for en Tid siden i Selskab med hans Broder Jens og Casper kom til Huset og kaldte dem op, ved hvilken Leilighed Casper solgte dem Stribet Tøi, som deels blev betalt med Penge og hvorfor de deels fik noget at spise, og Ane Kirstine føjede til, at efterat de alle 3 havde været inde i Huset, gik de ud efter Tøiet samtlige og kom frem dermed, hvoriblandt ogsaa var stribede Uldtrøier og Buxer. Dette uagtet vedblev Anders Nielsen sin Benægtelse om at det er ham bekjendt, at Casper har solgt noget i Remmerhuus eller han, saaledes som det foregives, har været behjælpelig i at fremkomme der med nogen Slags enten stribet Tøi eller uldne Vare. En 4 Dage før de angjældende 3 Personer havde været i Remmerhuus kom de dertil med 2 andre ubekjendte og bleve beværtede med Spise, men dangang, siger Ane Kirstine, blev en Brødkniv borte, hvilken Casper den anførte Nat leverede Casper Komp. med den Forklaring, at han havde kjøbt den af den ene af de to ubekjendte. Anders Nielsen blev spurgt, hvem de Personer vare, som fulgtes med ham, hans Broder og Casper, og han svarede, at den ene blev arresteret i Knudstrup ved Markedet der, men hans Navn erindrer han ikke. Den anden var en Jens Wognberg fra [......] i Dejberg. Komp saae imidlertid ingen af dem have nogen Ting, eller vidste noget af, at Casper nogen saadan i Remmerhuus. Derpaa fremstod Arrestanten Jens Nielsen løs og ledig, som vedblev at han ikke har været nærværende i Remmerhus, naar Casper har solgt Tøi eller andet til Husets Beboere og han nægtede paa det bestemteste at være vidende om eller har seet, at noget saadant Salg nogensinde dèr er foregaaet af nogen i hans Nærværelse. Christen Nielsen og hans Kone blev derefter confronteret med ham og endskjønt begge paastaaer, at han - Jens Nielsen - en Nat i Efteraaret kom til Huset med Casper og hans Broder Anders og kaldte dem op og da saae at Casper solgte dem Stribet Tøi, hvorfor de fik noget at leve af og Casper desuden Penge, var dog ingen Tilstaaelse herom at erholde hos ham. Ane Kirstine paasagde desuden Arrestanten Jens Nielsen, at de samme Gang førte andre Ting med dem saasom Kaffebønner og Uldvare, men det nægtede han ligeledes var Sandhed. Derpaa fremstod Arrestanten Casper Christensen løs og ledig og blev confrontreret med Christen Nielsen og Kone angaaende det dem afkjøbte Tøj, men uagtet de begge paasagde ham, at han en Nat nu i afvigte Efteraar kom i Selskab med Arrestanterne Anders og Jens, og kaldte dem op og solgte Tøi til dem, hvorpaa de betalte ham nogle Penge contant samt gav ham og Følge Spise, vedblev han alligevel sin Benægtelse og påstod, at deres Foregivende var usandfærdig. Han erkjendte at have havt Penge tilgode hos Christen Nielsen og Kone, men det hidrørte fra Laan, og ikke derfra at han havde solgt noget til dem. Saavel Christen Nielsen som Kone siger, at de bleve skyldig paa Tøiet 2 Mk. 8 S. Cour. hvilket Beløb er blevet betalt til Mads Chr. Caspersen, dog saaledes at deri afgik 14 S., som denne var dem skyldig. Casper nægtede fremdeles at Chr. Nielsen og Kone har havt anden Gjeld til ham end for laante Penge, dog mindes han ikke hvormeget han kan have forstrakt dem med, men det er rigtig nok, at i hans Togodehavende er disconteret 14 S. Mads Chr. Caspersen skyldte dem. Arrestanten Casper Christensen blev spurgt, om han til Christen Nielsen eller Kone har afleveret en Brødkniv den Nat, han og de andre var der i Huset med Foregivende om, at han havde kjøbt den, men ogsaa dette nægtede han som en Usandhed. Arrestanterne Casper, Anders og Jens bleve derefter igjen i Arresten indsatte, og Arrestanterne Christen Nielsen og Kone overgivet til deres Bevogter. - Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenSimon Iversen |: m. f. P. :|
Begivenhed 4. januar 1839 (Alder 21 år) Alder: 21 år 9 måneder 19 dage
Delt note:
Sensitive:0 1839.01.04. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1839 den 4de Januar blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger: 75/1838. Efter Tilsigelse mødte Husmand Mads Christian Caspersen af Møruphuus i Rind, som forklarede, at engang i afvigte Efteraar, formentlig ved Mortensdagstid, gik han en Dag ud til Worgod for at ville besøge hans Kones Søster, som boer dèr. Noget før han naaede Worgod Bye mødte han Arrestanten Casper Christensen paa Landeveien , som fortalte ham, at der var ingen hjemme i Huset, hvisaarsag Komparenten besluttede at vende tilbage, og han fulgtes så med Casper henimod Sneiberg Bye, hvor de skiltes ad. Paa Vejen var de inde i Remmerhus, hvor de uopfordret bleve beværtede med Smørrebrød og Kaffe, efter havd Komp. erindrer. De betalte intet herfor, ligesom Komp heller ikke troer noget blev dem affordret. Husets Beboer Christen Nielsen falbød Komp. en liden Hammer for 8 S. Cour. men Komp. afkjøbte ham den ikke. Under Opholdet hørte Comp, at Christen Nielsen tilstod at skylde Casper 14 S. Courant uden at det blev omtalt, hvorfra Fordringen reiste sig. Disse Penge mindede Casper Christen Nielsen om at betale til Komp, og dette lovede han ogsaa, dog kunde det ikke skee strax. Derpaa forlod Komp. og Casper Huset, men da de var kommet omtrent et Bøsseskud derfra havde en af dem glemt sin Pibe eller en Stok eller som Komp. siger, en ubetydelig Ting, og Komp gik da tilbage derefter. Ved den Leilighed sagde han til Christen Nielsen, om han ville lade ham faa Hammeren for de 8 S. Courant, som han havde buden og dertil svarede Christen Nielsen ja, idet han tillige betalte Komp 6 S. saa deres Mellemværende dermed blev afgjort. Komp nægtede dengang eller nogensinde at have modtaget Penge af Christen Nielsen eller Hustru, som Casper skulle have havt tilgode hos dem hidrørende fra Tøi, han skulle have afhændet til dem, og han tilføjer, at da de 14 S. blev ham betalte, veed han ikke, at enten han eller hans Kone skyldte dem noget, ihvorvel de undertiden kan have været i Huset og faaet Spise, som ikke strax er bleven betalt, men først kort efter. Ikke i et heelt Aar før den Tid har Komp. været i Følgeskab med Casper, og han nægtede at vide noget om, at Casper nogensinde havde afhændet Tøi til Beboerne i Remmerhuus, og navnligen at saadant blev omtalt, da han som forklaret var der i Selskab med ham. - Aftrådt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenJens Andersen
Begivenhed 13. januar 1839 (Alder 21 år) Alder: 21 år 9 måneder 28 dage
Delt note:
Sensitive:0 1839.01.13. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aaar 1839, den 13. Januar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Breining Jensen, hvor da passerede som følger: 75/1838. Arrestanten Casper Christensen fremstod løs og ledig. Han blev spurgt, hvor han opholdt sig Natten mellem den 20. og 21. Sept. forrige Aar, og han svarede dertil, at han ingen Forklaring herom kunne give. Sa han forlod det ham anviste Opholdssted Søby i Rind Sogn en Søndag 14 Dage før Mikkelsdag, reiste han til sin Søster, som boer i Vester Herborg i Worgod Sogn, med hvem han vilde tale, men ellers ikke havde noget Ærinde til. Der opholdt han sig et Par Dage og Nætter, saavidt han mindes, hvorpaa han fortsatte sin Tour ad Dejberg til, og var inde hos Søren Riber. Hos denne Mand havde han ikke noget Ærinde og var der kun et Par Timer, fordi han hørte, at et Tyverie var forøvet Natten før i Borris og Sognefogden med 3 andre Mænd kom og gik ind i Huset til hans Søster, som boer tæt ved Søren Ribers, for at søge om Kosterne eller det Stiaalne, og desuden ogsaa tillige af den Grund, at han var bange for at blive anholdt, da han uden Tilladelse var gaaet bort. At han frygtede for at blive arresteret for Tyverie nægtede han, da han siger, at han ikke ved, hvor Borris er, og at han hverken der eller noget andet Sted har stiaalet. Det havde været hans Hensigt at tilbringe en Nat hos Søren Riber, men da han som anført mærkede Sognefogden i Nærheden, undløb han. Fra Søren Riber drog han nør paa og siden den Tid har han vandret omkring paa forskjellige Steder. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod Arrestanten Jens Nielsen løs og ledig, som erkjendte, at han ifølge Dom afsagt ved Bølling Nørre Herreders Ret den 17. April 1838 har for Løsgængerie udstaaet Straf af Fængsel ved Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage. Ligeledes tilstod han efter samme Ret og Dom af 31. August næst derpaa at have afsomet en Mulct paa 10 Rdl. i Sølv, som han blev idømt for ulovlig Handel med 5 Dages Fængsel ved Vand og Brød. Arrestanten igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod Arrestanten Anders Chr. Nielsen løs og ledig. Han tilstod ligeledes, at have overensstem- mende med fornævnte ved Bølling Nørre Herreders Ret afsagte Domme udstaaet Straf for Løsgængerie med Fængsel ved Vand og Brød i 5 Dage og været idømt en Mulct af 10 Rdl. Sølv for ulovlig Handel, som han i Mangel af Formue afsonede med Fængsel ved Vand og Brød i 5 Dage. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. - Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenJens Breining Jensen
Begivenhed 19. januar 1839 (Alder 21 år) Alder: 21 år 10 måneder 3 dage
Delt note:
Sensitive:0 1839.01.19. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1839 den 19. Januar blev politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. jur. Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Knud Jensen og Niels Pedersen af Gjellerup, hvor da passerede som følger: No. 75/1838. Arrestforvarer Niels Jensen fremstod og forklarede, at nogle Dage efter at Arrestanten Jens Nielsen siden hans Undvigelse var kommen tilbage havde han en Dag Komp. kom op til ham i Arresten faaet Jernet af sig og var det nemlig en Times Tid efter at Komp. om Morgenen havde spændt det paa ham. Da Komp . sagde til Arrestanten, hvorledes det var at han havde Jernet af sig, svarede denne, at det ei var værd at gaa og bære paa. Denne Samtale med Arrestanten foregik uden for Arrestdøren da nemlig Komp. saae ind igjennem den derpaa værende Klap. Komp gik derpaa ind og spændte Jernet paa Arrestanten igjen, og han sagde da til ham, at han maaskee nu ville sige at Laasen ikke var rigtig lukket, men Arrestanten bemærkede hertil, at det kunde være det samme, enten Laasen var lukket eller ei. Komp kunne komme med saamange han ville, saa skulle han - Arrestanten - nok faa dem op. Saavidt erindres samme Dag, Komp. atter kom op tikl Arrestanten havde han igjen kastet Jernet af sig, og Komp tog da en anden Laas og satte for. Formentlig Dagen efter om Formiddagen havde Arrestanten 3 Gange taget Jernet af sig. Herover blev Komp. fortrydelig og truede ham med sidste Gang, at hvis han nu ikke lod det sidde, skulde han faa Prygl, og Arrestanten svarede da, at han nok skulde beholde Jernet paa. Senere har han ikke havt Jernet af sig, naar Komp er kommen til ham. Komp meldte derefter det passerede til Politimesteren, og denne foranstaltede derpaa strax, at nye Laase bleve anskaffede. Før Arrestanten undveg bemærkede Komp en Morgenstund, han spændte Jernet paa ham at den derved værende Laas var af den Beskaffenhed, at den kunde lukkes i uden Nøgle, og da han tillige saae, at der i Nøglehullet var krasset med et Søm, omskiftede Komp. Laasen med en anden. Hvorledes Arrestenten har taget Jernet af sig, vidste Komp. ikke, men han har sagt til Komp. at det er skeet med et Søm, som han har stukket ind i Laasen, hvilket Søm han havde pillet ud af Beklædningen i Arresten. En [Sømstump] har Arrestanten leveret Komp., men Komp. har selv fundet 2 Søm, der var indsat imellem Brædderne og en liden Krog i Vindueskarmen, der befandtes løs, har Komp. taget til sig. En lang Krog til at fæste Vinduet med, naar det er oplukket, var ubeskadiget, da Arrestanten kom i Arresten, men nu befadtes den [......] saaledes at den kunde tages af, og derfor tog Komp. den til sig. Denne Krog har Arrestanten foregivet, at han havde afbenyttet til at tage Søm ud med. Aftraadt. Arrestanten Jens Nielsen fremstod løs og ledig og forklarede i given Anledning at han flere Gange har taget Jernet af sig, uden at han mindes hvor ofte, hvilket er sket paa den Maade, at komp. har bøjet et Søm krum og stukket det ind i Nøglehullet paa Laasen, hvorved han har faaet denne oplukket. Før han bortgik fra Arresten ved han ikke om Arrestforvareren vidste, at han kunne tage Jernet af sig, endskjønt dette fandt Sted, da han kunde lukke Laasen i uden Nøgle, men da han igjen blev paagrebet, har Arrestforvareren truffet ham at have Jernet af sig, hvilket han ej heller brød sig noget om, da han ikke har i Sinde, at han oftere vil undvige. Naar Arrestforvareren er kommen til ham og seet, at han havde Jernet af sig, har han spændt det paa Komp igjen, og da sat en anden Laas for, men Komp. har desuagtet kundet faa Laasen op, dog har han nu en Laas, som han ikke har proberet at oplukke, og han ved ei heller om han kan lukke den op. Arrestanten siger, at Grunden til at han saaledes har gjort sig Umage for at faa Jernet af sig er alene skeet fordi han vilde være fri for at gaae og bære paa det, og imgenlunde i den Hensigt, at han paa nye vilde løbe bort. Han erkjender at have sagt til Arrestforvareren, at det var det samme, hvad Laas man satte for Jernet, thi han skulle mok faa den op. En lang Krog, som bruges til at holde Vinduet fast med, når det er oplukket, har Komp. aabnet paa den Maade, at han kunde faa den fra Vinduet, og den har han igjen trukket Stumper Træ løs i Panelet med og taget de Søm, som deri sad, hvilket er sket flere Gange. Ogsaa en af de smaae Vindues Kroge har Komp. ved Hjælp af den omfor- klarede store Krog faaet løs og benyttet til at lukke Laasen for Jernet op med. Da Arrestforvareren var bleven opmærksom paa, at Komp. havde benyttet de anførte Kroge, har han taget dem bort, og han har ogsaa, dog uden at Komp, alletider har set det, taget de Søm bort, Komp. havde udtaget og forvaret i Aabningen, som er imellem Bræd- derne i Arresten. Komp. mindes ikke, at han har afleveret Søm til Arrestforvareren, dog er det nok muligt, og er dette da skeet fot at skaane [ham for herom at lede] eller, som han nu siger, for at forebygge, at hvis Komp. havde flere Søm, at han da ikke skulde finde dem. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. ....... Bertelsen Som Vidner:Knud Jensen, m. f. P.Niels Pedersen, m. f. P.
Begivenhed 31. januar 1839 (Alder 21 år) Alder: 21 år 10 måneder 15 dage
Delt note:
Sensitive:0 1839.01.31. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1839 den 31. Janv. blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Anders Jensen, hvor da passerede som følger: No. 75/1838. Gjenpart af Skrivelse til Cancellieraad Herredsfoged Hertz af 28de og dennes depaa modtagne Svar af 30te denne maaned blev fremlagt. Arrestanten Christen Nielsen fremstod løs og ledig. Ligeledes var hans Kone Ane Kirstine Pedersdatter, der er paa fri Fod foranstaltet tilsagt, og hun mødte. Førstnævnte blev forelagt den under 11te December f. A. fremlagte Daabsattest, som han derpaa tilstod var ham angaaende. Efter Opfordring vurderede Vidnerne det hos de Tiltalte fore- fundne i Rettens Værge værende Tøi saaledes: 1 smalstribet Stk. til 1 Mk 12 S. pr. Alen, Et Do med brede Striber til 1 Mk 8 S, og et Do. smalstribet til 2 Mk, alt i Rigsbankpenge Sølv. Ligeledes blev de 3 afleverede beredte Faareskind af dem taxeret til 2 Mk. Sølv pr. Stykke. Imod den anførte Vurdering erklærede de Tiltalte ej at have noget at erindre, Christen Nielsen blev igen hensat i Forvaring, og hans Kone aftraadte. - Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenAnders Jensen.
Begivenhed 6. februar 1839 (Alder 21 år) Alder: 21 år 10 måneder 21 dage
Delt note:
Sensitive:0 1839.02.06 Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1839 den 6te Febr. blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Madsen, hvor da passerede som følger: No. 75/1838. Gaardmand Niels Sørensen Kragelund af Tjørring mødte efter Indkaldelse og blev atter forevist det Forhøret vedkommende Tøi, og han erklærede derpaa, at de 2de Stykker, nemlig et paa 6 Alen rødstribet, et Do paa 3 Alen smalstribet er ham tilhørende og imod hans Vidende og Villie ham frastiaalet, hvilket han med Eed trøster sig til at bekræfte. Det 3die Stykke, ligeledes smalstribet, som indeholder 3 Alen angav Komp, at han vel syntes var ham tilhørende, men han turde dog alligevel ikke med Eed bekræfte Rigtigheden deraf. Derefter blev Komparenten ogsaa forevist de afleverede Skind, og i den Anledning bemærkede han, at han vel er blevet frastiaalet 10 beredte Skind af [.............] og antager det for rimeligt, at de ham foreviste ernogen af dem, dog kunde han ei heller med hel Vished sige dette. - Aftraadt. Forhøret udsat: Bertelsen Som Vidner: Niels JensenJens Madsen
Begivenhed 28. februar 1839 (Alder 21 år) Alder: 21 år 11 måneder 12 dage
Delt note:
Sensitive:0 1839.02.28. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M.32.768. Aar 1829, den 28. Febr. blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus Juris Bertelsen i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Simon Iversen, hvor da passerede som følger. No. 75/1838. Dommeren bemærked foreløbigen, at denne Protokol den 22de dennes blev indsendt til Amtet til befalet eftersy og modtagen derpaa igjen tilbage den 25de næstefter om Aftenen. En Skrivelse fra Cancellieraad Herredsfoged Hertz af 14de denne Maaned med de deri paabemeldte Forhørs Udskrifter blev fremlagt. Arrestanten Christen Nielsen fremstod løs og ledig og bleve paa nye confronteret med Arrestanten Jens Nielsen, som ligeledes løs og ledig blev fremstillet, men ingen Overensstemmelse i deres Forklaringer var at erholde uagtet det alvorlige Forhold, navnligen til Jens Nielsen, der blev betydet, at han jutvivlagtigen afveeg fra Sandhed. Christen Nielsen forsikkrede, at hvad han har udsagt om Jens Nielsens Nærværelse i Remmerhuus i Forening med hans Broder Anders og Casper paa en Tid, sidstnævnte solgte Tøi til ham og Kone, var sandfærdig. men Jens Nielsen vedblev at benægte Rigtigheden heraf, idet han tilføjede, at det forholdt sig som han forhen har forklaret. Jens Nielsen blev igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod Arrestanten Anders Nielsen løs og ledig og blev ligeledes paa nye confronteret med Christen Nielsen. Ej heller mellem dem var nogen Harmoni i deres Forklaringer at erholde, enhver vedblev, hvad han forhen har udsagt, Anders Nielsen, at han aldrig har været i Remmerhuus og seet Casper sælge Tøi dèr eller andre Ting, og Christen Nielsen, at det var saaledes, som han har opgivet, at Anders tillige med hans Broder Jens har været i Selskab med Casper engang i Remmerhuus og saae da, at Sidstnævnte afhændede noget Stribet Tøi til ham og Kone. Da saaledes ingen Overensstemmelse var at erholde, blev Anders Nielsen igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod Arrestanten Casper Christensen løs og ledig og blev gjentagende confronteret med Christen Nielsen, men han vedblev som tilforn at nægte, at han nogensinde har solgt stribet Tøi til Christen Nielsen eller hans Kone i Remmerhuus. Christen Nielsen paastod vedblivende, at det var rigtig, hvad han i saa Henseende har opgivet. Casper blev alvorlig foreholdt, at det ikke kunde være troligt, at han ikke har afhændet Tøi paa det opgivne Sted, eftersom saavel Christen Nielsen som hans Kone eenstemmigen herom har forklaret dem. Dette Forhold uagtet vedblev han sin Nægtelse. Han blev dernæst examineret i den Anledning, som de i Dag fremlagte Forhører fra Bølling Nørre herreds Jurisdiction dertil giver, hvortil han bemærkede at da han forlod Søby i Rind en 14 Dages Tid før Mikkelsdag, datoen kunne han ikke opgive, fortsatte han Vejen til sin Søster i Worgod, hvor han ankom Tirsdagen efter om Morgenen og forblev til næste Dag da han derpaa gik til sin Søster i Deiberg. De Klæder han bar paa Kroppen, da han kom til sin Søster i Worgod var en Undertrøie af blaastr. Bomuldstøi syet som en Skjorte med Rynker for Haanden og over Skuldrene, en graastribet Bomulds Vest med Blanke Knapper, et Par gamle blaa Buxer og en nye Uldhat paa Hovedet, men bare Fødder. Paa Vejen til Deiberg var han ingen steder inde, men da han gik tilbage var han inde i Felding hos en Mand, saavidt han mindes Thomas Kirk, hvor hans Svoger Niels Nielsen var paa Arbeide, og med denne fulgtes han til Worgod, hvorfra han saavidt han mindes, bortgik samme Aften. Noget efter Mikkelsdag var Komp. igjen hos sin Søster i Worgod, og da han havde faaet noget at spise og tændt sin Pibe gik han igen. Den gang var hans Paaklædning en sort Klædes [Trøje] og en do. Vest, et par blaa [melerede] Buxer en Klædes Kasket og Støvler paa Benene. Den med Forhørene fulgte [Lomme] blev Arrestanten forevist, men han vidste ikke at have seet den før. - Aftraadt. Casper Christensen blev igjen i Arresten indsat. Derimod blev Arrestanten Christen Nielsen nu efter Omstændighederne sat paa fri Fod. Forhøret udsat. Bertelsen. Som Vidner:Jens NielsenSøren Iversen m. f. P.
Begivenhed 6. marts 1839 (Alder 21 år) Alder: 21 år 11 måneder 21 dage
Delt note:
Sensitive:0 1839.03.06 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1839 den 6te Marts blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Forfald af Examinatus Juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Chr. Laustsen Støvl, hvor da passerede som følger: No. 75/1839. Efter Indkaldelse mødte Gaardmand Niels Sørensen Kragelund, som i given Anledning erklærede, at det var ham umueligt at godtgjøre sin Eiendomsret til det under Forhøret fremkomne ham tilhørende Tøi, da han dels har havt det i lang Tid, noget af det, nemlig det største Stykke tilvisse i 2 Aar, deels har kjøbt det paa offentlige Markeder uden at han vidste af hvem, men han bemærkede nu, at det Stykke smalstribet, som indeholder 3 Alen, hvilket han tilforn har angivet, at han ikke med Vished turde vedkjende sig, har han fundet en Prøve af og ved at sammenholde denne med Stykket sees det fuldkommen at ligne hinanden, og saaledes kan Komp. altsaa med Hensyn til dette bekræfte med Eed, at det er hans og imod hans Vidende og Villie berøvet. Med Hensyn til Skindene var det samme Tilfældet, at Komp ikke kunne oplyse, de var hans. - Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen. Som Vidner: Niels JensenJens Chr. Støvl.
Begivenhed 13. april 1839 (Alder 22 år) Alder: 22 år 0 måneder 28 dage
Delt note:
Sensitive:0 1839.04.13. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1839 den 13. April blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger: - - - - - No. 75/1838. Efterat have gjennemgaaet Forhøret skjønnes der vel at være Anledning til end engang at gjøre Forsøg med passende Forehold til Arrestanterne af de [mod] deres Nægtelser [talende ......] at forsøge om Bekjendelse endnu ikke vilde kunde [forventes, men at der i modsat Fald efter Omstændighederne ikke var tilstrækkelig Anledning til videre Ud- sættelse eller til at vente bedre Oplysninger. Først fremstod løs og ledig Arrestanten Casper Christensen, som atter og med alle saadanne Forehold, som Dommeren fandt Beføjelse til, affordredes en sandfærdig Forklaring, men han vedblev uforandret sit forrige. Indsat i Arresten. Ligeledes fremstod løs og ledig Arrestanten Anders Nielsen, der paa samme Maade blev examineret iden at noget forandret Resultat derved var at bevirke. Indsat i Arresten. Endelig fremstod løs og ledig Arrestanten Jens Nielsen, som fremdeles paa lige Maade blev examineret ogsaa uden at han fraveg sit forrige. Indsat i Arresten. Dommeren anmærkede, at Tiden under Forhørets Udsættelser hidindtil ogsaa saavidt muligt var bleven benyttet til Beskrivelsen af det passerede, saa at alt, hvad der er foregaaet til idag, også er beskreven, hvisaarsag Forhøret, sin Vidtløftighed uagtet, strax kan indsendes til Amtet. Forhøret sluttet. Bertelsen. Som Vidner:Niels JensenJens Andersen m. f. P.
Begivenhed 4. februar 1840 (Alder 22 år) Alder: 22 år 10 måneder 19 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.02.04 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 4. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jeppe Andersen, hvor da passerede som følger No. 8/1841. Et Forhør blev optaget ifølge Skrivelse fra Sognefoged C. Medom i Sneiberg af Dags Dato, hvori det meldes, at en Niels Qvemberg og dennes Søn Jens Nielsen samt Peder Chr. Struerdahl af Sneiberg Fattighuus skal have truet og slaaet Fruentimmeret Else Randeriis i bemeldte Sneiberg. Først- nævnte 2de Personer, som her medfulgte, blev ved Ankomsten indsatte i Arresten. Den ligeledes i Skrivelsen nævnte Peder Bødker, hvis Navn er Peder Jensen, hjemmehørende i Ørnstrup i Thorsted Sogn, omtrent Miil sønden Horsens i Hatting Herred fremstod og forklarede, at igaar Eftermiddag noget efter Middag kom Komp. [fra Ringkjøbing] ad Landeveien, som han ville følge ad Horsens til. Idet han vilde gaae forbi et Huus liggende tæt ved Landeveien paa højre Haand [i Heden ... ...... ...] Sneiberg Sogn og [....lig] lige over for et andet Huus paa den anden side af Landeveien, hørte Komp. nogle Personer tale ualmindeligt højt. Han tog sig til [....] til at gaae derind for at faae sin Pibe tændt, og han fandt der i Stuen en gammel Kone af Navnet Else, efter hvad han siden fik at vide, som skulle være Husets Beboer og 3 fremmede Mandspersoner, nemlig de 2 idag arresterede Niels og Jens, hvoraf Førstnævnte skal være Fader til Sidstnævnte og en Peder Christian, der skal boe i Sneiberg Fattighuus. Ligesom Komp. traadte ind i Stuen, stod Jens og [....] til side, [havde] et Silketørklæde i Haanden, hvilket Else sagde var hendes og at Jens havde taget af hendes Dragkiste, hvilken hun af ham og Peder Christian var bleven tvungen til at lukke op. Da Komp hørte, at Tørklædet tilhørte Else, sagde Komp. til Jens, at det var bedst, at han lod hende faae det, og dette gjorde han da. Else var blodig i Ansigtet, og dette foregav hun hidrørte fra Slag, Jens havde tilføiet hende. Else yttrede dernæst, at baade Jens og Peder Christian under Trusel forlangte af hende, at hun skulde levere dem hver en Specie, og da hun dertil sagde, at hun ei havde saamange Penge, bandede de og vedblev at paastaa, at hun havde dem nok, hvorefter hun lukkede en Skuffe op i en Dragkiste og bad dem der tage en halv Specie, som de deelte. Derefter klagede Else over, at der var frataget hende et Faarelaar og 1 Ost, af hvem vidste hun ikke, men Osten saaes derefter ligge under et Bord og Faarelaaret fandtes i Jenses Buxer, hvilket saaes ved det, at han som skjønnedes beskjænket, ville aftrække sig sine Klæder. Dette var Laust Rytter tilstede og saae, og Komp siger, at det egentlig var ham, som tog Faarelaaret af Jenses Buxer. 1 Flaske og Glas laae ituslaaet, og desforuden 2 Par Thekopper, hvilket Else sagde, Jens havde gjort. Peder Christian stod med en Dunk paa Nakken, da Komp. ankom, som Else sagde hun havde leveret ham. I Huset havde Jens og Peder Christian fundet Brændeviin, som de ogsaa efter Elses Foregivende havde truet hende til at komme frem med, hvorefterhun som nødsaget dertil lode dem faae det. Jens og peder Christian gav ikke noget for hvad de fik, hvorimod Niels betalte hvad han drak. I Dunken, Peder Christian stod med paa Nakken, var det Brændeviin, Else havde, hvormed han vilde have bortgaaet, men da Komp. i den henseende tiltalte ham, satte ham Dunken fra sig paa Bordet, hvorefter han forlod Huset uden at komme igjen. Den gamle Niels, siger Komp. opførte sig ordentlig i enhver Henseende og formanede de andre til at være rolig, uden at det imidlertid nyttede noget, og Else lod sig ogsaa forstaa med, at han ingen Fornærmelse havde foretaget sig imod hende. Komp. foreslog derpaa Jens, at han skulde erstatte Konen, hvad han havde slaget itu og ellers berøvet hende. Dertil svarede han vel ja, men han havde blot 7 lybske Skillinger, og det blev saaledes ei til noget. Laust Rytter, som var gaaet hjem, kom dernæst igjen, og Komp sagde de til ham, at det var bedst at faae dem til Sognefogden. I Anledning heraf bemærkede Laust Rytter, at han hellere vilde hente Sognefogden, og denne kom da og arresterede saavel Jens som Niels. Sluttelig tilføier Komp., at ogsaa ham var Jens [....] imod, idet han pludselig og uden nogen given Anledning slog ham i Næse og Mund med sine knyttede Næver, men da Komp tog alvorlig fat paa ham, blev han rolig. Jens [.....] ogsaa Forsøg paa at vilde have undløbet, idet han var uden for Huset i et naturligt Ærinde, ved det samme tog Flugten ud i Heden, hvor Komp. indhentede ham. Aftraadt. Forhøret udsat.
Begivenhed 5. februar 1840 (Alder 22 år) Alder: 22 år 10 måneder 20 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.02.05 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 5. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger ...... No. 8/1840. Det anmærkes, at der er skrevet til Sognefogden i Sneiberg at transportere Peder Christian Struerdahl til Herredscontoiret, saa snart skee kan. Den igaar arresterede Niels Qvemberg, hvis rette Navn er Niels Jensen, fremstod løs og ledig og forklarede, at sidste Mandag gik han og hans Søn til Sneiberg Fattighuus og fik der en Peder Christian Struerdahl med dem til Laust Rytter, boende paa Albæk Hede ved Landeveien, i den Hensigt, at Komp vilde fæste det Sted han iboede, hvilket han havde hørt han vilde afstaae. Laust rytter var ikke hjemme, da de ankom om Formiddagen Kl. omtrent 10. Komp og Peder Christian gik derpaa om til Else Randeriis, der boer tæt sønden for, hvorimod Jens forblev tilbage. Da de kom til Else Randeriis, forlangte Komp. en Pægl Brændeviin, som han fik og derfor betalte 4 Sk. Courant, dog fik de hver et Stk. Brød til. Medens de stod og drak samme, kom Jens og fik noget deraf. Han indkrævede derpaa ogsaa en Pægl, som han fik, men om han gav noget derfor ved Komp ikke. Efterat de havde fortæret dette Brændeviin, bad Peder Christian om nok en Pægl, hvilken de ligeledes bekom og nød, men Peder Christian yttrede, at han ei vilde betale samme, fordi Else var i [hans Gjeld] for Vinduer, han havde giort i Stand. Hermed var Else ikke fornøjet, thi hun angav at hun havde betalt samme. Komp, efter at den sidste Pægl Brændeviin var drukken, gik dernæst om til Laust Rytter, men da han endnu ei var kommen, gik han tilbage til Else Randeriis, og ved hans Ankomst var jens og Peder Christian ved at [slaaes] og Else klagede over, at de havde gjort Spektakkel. For at Klammeriet kunde ophøre gjorde Komp. sig [umage] for at faa dem ud, og det lykkedes ham ogsaa, men han kunde derpaa ikke forebygge, at de gik ind igjen. Peder Christian udlod sig derpaa med til Else, at han havde Ordre paa fra Bertelsen, at han skulde see efter om hun havde noget Brændeviin at sælge, og at han nu vilde have Specie for sin Ulejlighed. En Skjæggemand eller en saakaldet Graamand, som stod paa Gulvet i Stuen og heri var Brændeviin, tog Peder Christian derpaa op paa Ryggen af sig, men i det samme kom en fremmed Person ind, der kaldtes Peder Bødker, og han forhindrede ham i at gaae med den, og strax efter satte han den fra sig og gik bort. Else klagede over at Jens og Peder Christian havde været slemme imod hende, komp. saa ogsaa, at hun havde et blaat Øje, som hun foregav, Jens havde tilføjet hende, samt at de begge havde truet hende til at lade dem faae mere Brændeviin, og at jens desuden havde taget et Tørklæde fra hende, dog uden at komp ved paa hvad Maade. Alt dette skulde Komp. kuns hørt af Else, men ikke selv seet, da det var skeet, medens han var hos Laust Rytter. Denne kom derefter ogsaa ind til Else Randeriis, og ved Eftersyn paa Gulvet fandtes der en Ost og paa Jens, der var saa fuld efter Komp. Sigende, at han [...... ...... ....] idet han stod og vilde afføre sig sine Klæder, et [Laar] eller et faarelaar, som han havde ned i Beenklæ- derne. Else vedkjendte sig samme. Hun foregav endvidere, at baade Jens og Peder Christian havde truet hende til at levere dem hver en halv Specie, men om der fik nogen, vidste han ikke. Komp. nægter, at han i nogen Maade viste sig uordentlig i Huset hos Else Randeriis eller fornærmede hende. Hun erklærede omsider, at naar komp. og hans Søn Jens tilsammen 8vilde have givet] 1 Specie, maatte de gjerne have gaaet. Under Uenigheden emllem Jens og Peder Christian foregav Else, at en Flaske eller maaske mere var bleven ituslaget. Derpaa fremstod løs og ledig den ligeledes igaar afleverede og arresterede Jens Nielsen, som forklarede, at afvigte Løverdag Aften kom Komp. til Fattighuset i Sneiberg, hvor han forblev til Mandag Aften. Komp Fader, som ogsaa var der, vilde derpaa have i Fæste et Sted af Laust Rytter, der boede norden for Landeveien til Ringkjøbing, og saavel Komp. som en Peder Christian i Fattighuset fulgte med. Laust Rytter fandtes ikke hjemme, men Komp forblev alligevel der, hvorimod Komps Fader og Peder Christian gik hen til Else Randeriis, boende strax derved. Omsider gik Komp. ogsaa derti, og da han havde været der noget, forlangte hans Fader en Pægl Brændeviin af Else, hvilket han fik og betalte med 4 S. Courant. Derefter forlangte Peder Christian en pægl, som han også bekom uden at betale, og siden derpaa Komp en Pægl. som han betalte med 4 S. Cour. Da de havde drukket disse 3 Pægle, gik Komps Fader hen til Laust Rytter, og da han havde været borte en Tid, kom han igjen. Else krævede derefter Peder Christian Betaling for den bekomne Pægl Brændeviin, men han svarede, at han havde tilgode hos hende for Vinduesarbejde, og derfor vilde han ej give hende noget. Komp. sagde dernæst til Peder Christian, at han skulde betale hvad han havde faaet, men denne blev herved vred og slog paa Komp., saa de kom til at slaaes, ved hvilken Leilighed Bordet blev væltet og en Flaske m. m. ituslaget. Peder Christian krævede derpaa Else for sit Tilgodehavende, og da Else vedblev at hun ei vilde betale ham noget, lod han sig forstaa med, at han var udsendt af Bertelsen for at see, om hun havde Brændeviin at sælge, og da Else svarede, at det troede hun ei, yttrede Peder Christian, at hun kunde tro, hvad hun vilde [han ...tede ei at gaa] Veien for intet, han vilde have en halv Specie for sin Uleilighed. Herom trættedes Else og Peder Christian, Komp. og Sidstnævnte [....] Komp, ogsaa omsider i Besiddelse af Penge, men paa hvad Maade han havde faaet dem, nemlig om Else godvillig lod ham faa den, eller om han selv tog dem fra hende, paastaaer Komp., han er uvidende. Imidlertid sagde Peder Christian, at han ingen Penge havde, da han kom der i Huset. At Peder Christian iøvrigt fornærmede Else, mærkede Komp. ikke, dog siger han, at han observerede, at de stod og [....] til hinanden ved Elses Dragkiste, og maaskee Peder Christian ogsaa har villet see i Dragkisten, da han bandede paa, at han vilde have flere Penge og hun skulde give ham dem. Da han saaledes ikke opnaaede dette, tog han en Dunk staaende paa Gulvet med Brændeviin i paa sin Skulder og vilde have gaaet bort dermed, og Else sagde da, et hun skulde lære ham til at lade det staae, men Peder Christian vedblev, at han beholdt samme, til han fik hvad hun skyldte ham. Else udlod sig dernæst med, at han ei maatte tro, han kunde gjøre hende Skade derved, da hun havde kjøbt det af Hans Chr. Bank, og han havde lovet hende, at han nok skulde [...... .....det]. Meden denne Samtale foregik, kom der en fremmed Person ind i Huset, som Komp. ei har siden seet, og strax derpaa satte peder Christian Dunken fra sig og gik udenfor og blev borte [... .. .....]. Komp nægtede derimod paa det bestemteste, at han i nogen Henseende fornærmede Else Randeriis, [navnlig] at have brugt Trusler imod hende, slog hende eller berøvede hende nogen Ting. Foruden de angivne 3 Pægle, siger Komp. at han desuden betalte for 2 Pægle 8 S. og for 2 Snapse 2 S. Cour., og han tilføjer, at baade han og Peder Christian var [i .... hos] Komp. Under Opholdet hos Else Randeriis bekom Komp. et Stk Ost, et [Faare.....] et [.. ...... ....... ... ] ved et Hul i det ene Hjørne og en liden Sax, [som han brugte at klippe Blæk og messing Ting med] Da Forklaringen blev Arrestanten forelæst, bemærkede han ved samme, at Else udlod sig saaledes, at Hans Chr. Bank havde sagt, at hun gjerne maatte sige, at hun havde kjøbt Brændeviinen hos ham. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Forhøret udsat. Bertelsen. Som Vidner:Niels JensenJens Andersen - - - - - Kommentar: Ovenstående er i politiprotokollen indført med en meget gnidret skrift, hvori flere rettelser og blækklatter, som gør tydningen særdeles vanskelig.
Begivenhed 6. februar 1840 (Alder 22 år) Alder: 22 år 10 måneder 21 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.02.06 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 6. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Chr. Lindberg Christensen, hvor da passerede som følger No. 8/1840 Peder Christian Christensen Struerdahl, der i Aftes ankom hertil og blev indsat i Arresten, fremstod nu løs og ledig, og forklarede, at sidste Mandag Formiddag fulgte han med Niels Qvemberg og dennes Søn Jens fra Snejberg Fattighuus ud til Laust Rytter, hvem Førstnævnte vilde fæste et Sted af. Laust Rytter var ei hjemme, da de kom der, men Jens forblev der alligevel, hvorimod Komp. og niels gik hen til Else Randeriis, der boer tæt sønden for. Niels spurgte hende om han kunde faa en Pægl Brændeviin, hvortil Else svarede ja, og han betalte samme med 4 S. Cour. Jens kom derpaa tilstede, og fik en Pægl, men derfor betalte han intet, saavidt Komp. saae. Siden efter krævede Komp. en Pægel paa Vilkaar, at Else vilde creditere ham den, og dertil sagde hun ja. Derefter gjorde Jens Mine til at vilde slaaes, da han nemlig trak af sin Trøie. Komp., der intet vilde indlade sig med ham, løb ud af Huset, men Jens indhentede ham igjen ude paa Veien og trak ham ind. Derpå gik Komp. om til Laust Rytter for at ville have havt ham ind at holde Styr paa Jens, men han var endnu ei kommen hjem. Komp gik dernæst ind til Elses igjen, og der saae han, at hun var slaaet i Ansigtet ved venstre Øje. Under Opholdet hos Else Randeriis krævede Komp. hende for noget han havde tilgode hos hende for Vinduesarbejde, men hun mente, at hun ei skyldte noget og imidlertid kom hun med nogle Sølvpenge, som hun lagde paa Bordet og sagde, at Komp. kunde tage dem, men da der var for mange, vilde Komp. blot have taget 8 eller 10 S. Cour. deraf, men i det samme kom Jens med sin Haand og strøg den til sig, saa hverken Else eller Komp. fik nogen af dem. At Komp truede Else til at give sig Penge eller i nogen Maade opførte sig uordentlig i hendes Huus nægter han paa det bestemteste. En dunk, som stod paa Gulvet med Brændeviin i, tog Komp., da Jens stod og spilte saa meget deraf, og satte op paa Bordet, og stod med [ ... Rygge .....], men det skete alene for at Brændeviinen kunde blive i Behold, og ingenlunde var det Komps Hensigt at gaae bort med samme. I det Øjeblik dette foregik, kom en fremmed Person derind, og da han strax tog sig af Jens, der var fuld, og sagde, han skulde være ordentlig, gik komp. hans Vei og kom hjem inden Aften. Det blev foreholdt Komp. om han ikke til Else Randeriis havde ladet sig forstaae med, at han af den const. Dommer havde Ordre til at eftersee om hun havde Brændeviin, men dette benægtede han som en Usandhed. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenChristen Lindberg Christensen.
Begivenhed 8. februar 1840 (Alder 22 år) Alder: 22 år 10 måneder 23 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.02.08. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1840 den 8. Febr. blev Politieret sat og holddt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exaninatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Pedersen og Knud Jensen af Lundbye, hvor da passerede som følger ...... No. 8/1840 Fruentimmeret Else Andersdatter, ogsaa Else Randeriis kaldet, af Sneiberg mødte og forklarede, at afvigte Mandag Formiddag kom til hendes Bopæl Niels Qvemberg og Peder Christian i Fattighuset og spurgte om hun havde [..........] og dertil svarede hun da "nej". Strax efter kom Niels Qvem- bergs Søn Jens ind, og alle 3 gjentog de derpaa om de kunde faa Brændeviin. Komp. svarede som første Gang "nej", hvorpaa Peder Christian og Jens gav dem til at lede derefter, idet de foregav, at Komp. ej maatte have det, og at de af den const. Dommer var udsendt til at se derefter. Komp havde noget Brændeviin staaende i en Dunk, formeentlig et Par Potter, hvoraf de skjænkede noget op i en Flaske uden Forlov og drak, og Jens slog noget i Ansigtet paa Komparentinden. Jens og Peder Christian forlangte dernæst, at Komp. skulde betale dem hver Specie, fordi de var gaaet herud, hvilken Reise de ej vilde gjøre for Intet, men da hun i Anledning heraf foregav, at hun ingen Penge havde, svarede de, at det ej var sandt, og Komp. skulde lukke sin Dragkiste op, ellers vilde den blive brækket, saaledes sagde Jens. Da Komp. imidlertid vedblev, at hun ikke vilde oplukke, sagde Jens, at han skulde slaa noget [.......] ig Glasvare, som stod oven paa Dragkisten itu, og denne hans Trudsel blev ogsaa udført, da han nemlig tog en Flaske, to Glasse og to Par Thekopper og kastede paa Jorden, saa samme gik i Stykker. Forskrækket herover og Jenses Udladelser paa nye om, at Komp. skulde komme med Penge, lukkede hun Dragkisten op, og nogle derværende Penge, i det mindste 1 Rbd. i 2 eller 5 og 10 Skillings Courant Stykker, lagde hun saa paa Bordet og Peder Christian, som sad der, talte dem, hvorpaa Jens løb til og deelte dem med ham. Hermed foregav de at de ej var fornøjede, men at de vilde have havt Specie mere, men da Komp. med Hensyn hertil forsikkrede, at hun ingen flere Penge havde, blev Jens gal og slog hende i Ansigtet saa Blodet flød af hende, og hun faldt omkuld derved, og efterat hun igjen var kommet op, slog Jens hende atter i Ansigtet med sin Trøie, som han havde aftrukket sig, og det saa voldsomt, at hun paa nye faldt overende derved. Jens foregav derpaa, at han skulde ud, og han gik ogsaa bort, men kom strax igjen, og Komp. blev da vaer, at han havde en Ost indenfor sin Brystdug, idet noget stak frem af samme, og da hun derefter udlod sig [...] til ham. om han vilde tage hendes Ost, blev han vred og sagde om Komp. turde sige, at det var hendes, hvorpaa han slog hende nok engang. Dunken, som stod paa Gulvet og hvori endnu var noget Brændeviin, tog Peder Christian og satte paa Bordet, hvornæst han stak sin Kjæp ind i Øret paa Dunken og vilde have gået bort med den under Foregivende af at den tilhørte ham. I samme Øjeblik kom en Mandsperson ind af Døren, som foregav at være fra Horsens Kanten for at hvile sig, og da han saae, at Komp. var blodig, spurgte han hende om nogen havde mishandlet hende, og hun fortalte ham da det passerede. Den fremmede tiltalte dem dernæst for deres Forhold og lod dem forstaa med, at de skulle arresteres. Peder Christian lod derpaa Dunken [...... ....] fra sig, og løb ud af Døren under Foregivende, at han skulde i et naturligt Ærinde, hvorpaa han blev borte. Laust Rytter, som boer tæt norden for Komp., indfandt sig dernæst også, og da han havde været noget i Huset observerede han, at Skanken af et Faarelaar sad uden for Jenses Buxersmæk. Jens trak derefter Faarelaaret frem og yttrede, at det nok var komps, og dette bejaede Komp., men Jens nægtede Rigtigheden heraf med Tilføjende, at han havde havt det med sig hertil. Komp. modtog derpaa Faarelaaret. Laust Rytter saae derefter en Ost, som laae paa Gulvet under Bordet og angav, at han ogsaa troede, at det var Komps. Dertil svarede hun ligeledes "ja" og bebreidede Jens, at han havde kastet den fra sig. Dengang Komp. tog Pengene i Dragkisten, kom Jens og fratog Komp. 3 Tørklæder, som laae i en Skuffe, men da den fremmede Person kom, kastede Jens de 2 fra sig, [hvorved] det ene laae i hans Chasket. Af en Æske, som stod oven paa Dragkisten tog Jens samme Gang et Fingerbøll, 2 smaae Bomulds Nøgler, nogle Hægter og 2 Syenaale, hvilke Dele Komp. ei erholdt tilbage. Desuden berøvede han Komp. en Theske, som hun ei heller har faaet igjen. Komp nægter paa det allerbestemteste, at hun til nogen af de nævnte Personer har solgt Brændeviin, medens de var i hendes Huus, thi hvad de drak, tog de selv. Da de havde drukket noget Brændeviin, forlangte Jens Brød til, og Komp. lagde ogsaa noget paa Bordet, hvoraf de alle spiste. Derefter kom Niels Qvemberg frem med 4 S. Courant, da Komp. sagde, at det skulde koste Penge. Det Brød de fik var vel 2 eller 3 Stk. Nogen Betaling for Brændeviin, siger Komp., hun hverken forlangte, modtog eller krævede. Den anførte Dag var Peder Christian slem til at Kræve Komp. for Vinduesarbejde, han formeente at have tilgode, men da Komp. [.....], at den Sag forlængst var afgjort, lod han sig berolige. Den Dag da Peder Christian blev arresteret, nemlig om Formiddagen kom han og forlangte af Komp., at hun skulde sige, at han ej havde giort hende nogen Fortræd, men Komp. svarede ham, at hun ei herpaa kunde indlade sig, da han jo havde taget hendes Penge, da hun lagde dem paa Bordet og sagt, hvad hun troede var urigtigt, at han af Bertelsen var udsendt for at see, om hun havde Brændeviin. Peder Christian gik derpaa fra Alt, idet han nægtede hverken at havde taget Pengene eller udladt sig som anført. Brændeviinen, komp havde, siger hun at have kjøbt af Hans Christian Bank, og derfor skal give 11 S Courant for Potten, og hun skylder ham endnu Pengene. Hun nægter at sælge Brændeviin for Betaling, men foregiver at hun faaer det for at skjænke een eller anden en Snaps, som maatte gjøre hende en Tjeneste. Niels Qvemberg klagede over, at han ei kunde holde Styr paa sin Søn, da Komp. anmodede ham derom, og Komp. siger, at han i ingen [...eles] Henseende selv fornærmede hende eller viste sig uordentlig i hendes Huus. Aftraadt. Derpaa fremstod Arrestanten Niels Qvemberg løs og ledig. Komp. paastaaer, at han ej lagde Mærke til, at hans Søn Jens og Peder Christian uden Tilladelse tog Brændeviin fra Else Randeriis, men at hun, indtil den fremmede Person kom, selv skjænkede, hvad de fik. Ud paa Natten efter at de var belagt med Arrest, og 3 Karle, navnlig Søren, Peder og Thomas ansatte som Vagt hos dem, fæstede Komp. et Sted af Laust Rytter, og i den Anledning blev der drukket Lidkjøb, hvoraf Komp. betalte for Brændeviinen 4 S. Courant, og Laust Rytter skulde give ligesaameget. Ogsaa de nævnte Karle, saae komp., drak Brændeviin og derfor gav Penge til Else, men hvor meget de fik, vidste han ikke. Da det hidtil passerede viser, at Komp. ikke har foretaget sig noget ulovligt i Huset hos Else Randeriis, blev Arrestanten løsladt af Arresten. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels PedersenKnud Jensen, m. f. P.
Begivenhed 10. februar 1840 (Alder 22 år) Alder: 22 år 10 måneder 25 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.02.10. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1840 den 10. Februar blev Politieret sat og holddt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exaninatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Chr. Christensen, hvor da passerede som følger ...... No. 8/1840. En Person Laust Rytter kaldet af Sneiberg var indkaldt til i Dag, men han mødte ikke. Forhøret udsat. Bertelsen. Som Vidner:Niels JensenChr. Christensen, m. f. P.
Begivenhed 11. februar 1840 (Alder 22 år) Alder: 22 år 10 måneder 26 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.02.11. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1840 den 11. Februar blev Politieret sat og holddt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exaninatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Mads Larsen, hvor da passerede som følger ...... No. 8/1840. Laust Rytter, hvis rette Navn er Laust Madsen af Snejberg, mødte og forklarede, at igaar 8te Dage kom til hans Bopæl Niels Qvemberg og dennes Søn Jens i komps Fraværelse i den Hensigt efter Førstnævntes Foregivende til Komps. Kone at han vilde [.....] Komp. fra sit Sted. Da Komp. kom hjem var bemeldte Personer hos Else Randeriis, hvor han gik hen til dem. Ved hans Ankomst til Huset beklagede Else Randeriis over, at hun var mishandlet, hvilket Komp. ogsaa kunde see, af Arrestanten Jens [....] Peder Christian fra Fattighuset, hvilken sidste var gaaet bort. En Ost, som laae paa Gulvet, tog han op og leverede Else Randeriis, der da sagde, at den havde de taget fra hende tilligemed et Faarelaar. Komp gik derpaa hjem for at spise Middagsmad, men gik dernæst tilbage til Else Randeriis igjen. Jens stod da paa Gulvet og Skanken af et Faarelaar stak op fra hans Buxesmæk, som Komp. tog fra ham og leverede Else, der sagde, at det var hendes. Det nævnte Faarelaar, som nu var tilstede i Retten, blev Komp. forevist, og han erklærede da at kunde kjende Osten som Else Randeriis tilhørende, da han nemlig havde kjøbt den for 14 Dage siden af Niels Andersens Kone i Havnstrup og der da ligesom nu var et Hul i samme foraarsaget af Krogen paa Bismeren, hvormed den er vejet. Faarelaaret kunne han vel ikke sige var Else Randeriises, men Komp. kjender det for at være det samme, som han tog fra Arrestanten Jens i Elses Randeriises Hus, uagtet det nu er i 2 Stk. Da Komp af det passerede maatte antage, at Else Randeriis var fornærmet, løb han efter Sognefogden, for at de angjældende Personer kunde blive arresterede. Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenMads Larsen
Begivenhed 16. februar 1840 (Alder 22 år) Alder: 22 år 11 måneder 0 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.02.16. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1840 den 16. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exaninatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Schou, ibd., hvor da passerede som følger ...... No. 8/1840. Arrestanten Jens Nielsen fremstod løs og ledig og blev adspurgt, hvor og hvorledes han har tilbragt Tiden siden han ifjor Sommer herfra blev løsladt, og han svarede, at da han ankom til sit Hjemsted Dejberg, udbad han sig Tilladelse af Præsten der, til at reise til Gjellerup for at fæste et hans Fader tilhørende Sted i Bjerregaarde, som denne vilde afstaa. Præsten meddeelte ham derpaa en Seddel, der indeholdt, at han maatte reise, men at han skulde komme igjen om 8 Dage. Da Komp havde fæstet Stedet af sin Fader reiste han til Dejberg, deels for at vise Præsten Contracten derom, og deels for at hente sit Skudsmaal og tage Følgeseddel til Gjellerup, men Præsten vilde ikke lade ham faa sit Skudsmaal, hvorimod han skrev [...] Komparenten til Herredsfogden i Skjernbroe, og efter det Svar, som derpaa erholdtes, fik han siden sit Skudsmaal paategnet af Præsten til Gjellerup, ligesom han ogsaa tog Følgeseddel til dette Sogn, og saaledes reiste han da tilbage fra Dejberg til Gjellerup efter nogle Dages Ophold i forbemeldte Sogn til Berigtigelse af hans Papirer. I Bjerregaarde har Komp. stadigen været indtil omtrent 14 Dage før han blev arresteret, da hans Fader solgte Stedet, dog har han et Par Gange været i Dejberg, nemlig første Gang kort før juul i Anledning af, at han vilde indgaae Ægteskab og senere for at hente hans Skudsmaal, som første Gang blev leveret Præsten. Stedet havde fæstet af sin Fader for 10 Aar, men da hans Giftermaal ikke gik i Opfyldelse og han paa grund heraf ej havde brug for Stedet, blev han enig med hans Fader om at hæve Fæstemaalet, og Stedet er nu af sidstnævnte solgt til Christen Thomsen i Bjerregaarde. I Anledning af, hvad arrestenten har forregivet, at han frakom et Stk. Ost og en Faarebov blandt andet i Huset hos Else Randeriis, blev han forevist de afleverede Fødevarer, nemlig Ost og Faarelaar, med Spørgsmaal, om det var noget af det han blev berøvet, men dertil gav han et benægtende Svar med tilføiende,at Osten var ikke hans, og det samme troede han var Tilfældet med Faarelaaret. Arrestanten bemærkede at Stedet i Bjerregaard havde Jorder til ca. 5 Skpr Hartkorn, og hans Fader havde formedelst sin Alder 60 Aar og hans svagelige Helbred fæstet ham samme Huus, fordi han ej selv havde Kræfter til at forestaa dets Drivt. Af sidstnævnte Grund havde hans Fader for et Aarstid siden bortfæstet det til en Fremmed paa et Aar, hvorefter han selv tiltraadte Stedet igjen. Det var efter at Komps Fader havde solgt Stedet, at han var i Dejberg for at hente sit Skudsmaal, hvilket han vilde have paategnet fra Gjellerup til Dejberg, hvor han agtede at tage Ophold, og var det paa Touren fra Dejberg til Gjellerup ham kom til hans Fader i Snejberg Fattighuus. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod Arrestanten Peder Chr. Jensen Struerdahl, som paa nye alvorlig blev foreholdt, om han endnu ej vilde nægte, at han havde truet Else Randeriis til at give sig Penge eller til hende udladt sig om, at han var udsendt for at eftersee, om hun havde Brændeviin, men han vedblev at han i ingen Henseende saaledes saaledes havde forholdt sig. Arrestanten blev derefter spurgt om han havde været i Huuset hos Else Randeriis siden han som forklaret var der med Niels Qvemberg og dennes Søn Jens og i saa Fald i hvad Anledning, hvortil han svarede, at Dagen efter var han derinde for at see, hvorledes det gik til, men det var ingenlunde i den Hensigt, at han vilde [af....] sig med Else, thi han vedbliver, at han paa ingen Maade har fornærmet hende. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Forhøret udsat Bertelsen Som Vidner:Niels JensenSchou.
Begivenhed 5. marts 1840 (Alder 22 år) Alder: 22 år 11 måneder 20 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.03.05. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M- 32-768. Aar 1840 den 5. Marts blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger: ..... No. 8/1840. Fruentimmeret Else Christensdatter, ogsaa Else Randeriis kaldet, var indkaldt til i Dag, men hun mødte ikke. Det anmærkes forøvrigt, at denne Protokol den 28de f. M. blev indsendt til Amtet til anordnet Eftersyn og modtoges først tilbage under Gaars Dato. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenJens Andersen.
Begivenhed 7. marts 1840 (Alder 22 år) Alder: 22 år 11 måneder 22 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.03.07 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1840 den 7. Marts blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Berthelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Peder Jensen, hvor da passerede som følger: ...... Arrestanten Peder Christian Christensen Struerdahl fremstoed løs og ledig og blev forelæst Else Randeriises og Peder Jensens Forklaringer, men han vedblev at han i ingen Henseende havde fornærmet Førstnævnte, saa at alt, hvad de nævnte Personer har udsagt, som stridende imod hans Opgivende var urigtigt. Else Randeriis, som var foranstaltet indkaldt, fremstod dernæst og blev confronteret med Arrestanten, og skjønt hun paasagde ham, at han havde sagt, at han ei var i hendes Huus for intet, men at han vilde have Betaling for sin Gang, i det midste Specie, samt at han var udsendt for at see om hun havde Brændeviin, [......] dette dog ingen Forandring i Arrestantens Forklaring. Da saaledes ingen Overenssstemmelse var at opnaae, blev Arrestanten indsat i Arresten. Derpaa fremstoed Arrestanten Jens Nielsen løs og ledig. Han blev ligeledes forlæst, hvad bemeldte Personer og Laust Rytter havde opgivet, men han var ikke til at formaa at tilstaae andet, end hvad han alt har udsagt, kuns erkjender han, at have havt en Faarebov i sin Lomme, nemlig i Buxerne tilligemed en Ost, da han kom til Else Randeriis Huus. Denne blev ogsaa confronteret med Arrestanten uden at dette paa nogen Maade bevirkede nogen Forandring i Sidstnævntes Forklaring. Med Hensyn til, at intet ved den stedfundne Confrontation var at opnaae blev Else Randeriis demitteret og Arre- stanten igjen i Arresten indsat. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenJens Peder Jensen
Begivenhed 10. marts 1840 (Alder 22 år) Alder: 22 år 11 måneder 25 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.03.10 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 10. Marts blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Anders Mikkelsen, hvor da passerede som følger No. 8/1840. Niels Qvemberg, der var sat paa fri Fod, mødte og i given Anledning yttrede, at han ikke lagde Mærke til, at hans Søn Jens Nielsen havde Fødevare, navnlig enten Ost eller Faarelaar, da de ankom til Else Randeriises Huus, og han tilføier, at han ei troer, at han havde noget, thi de havde ei været andre Steder inden, siden de forlod Fattighuset end hos Laust Rytters. Arrestanten Peder Chr. Christensen Struerdahl fremstod løs og ledig og blev forelæst hvad Niels Qvemberg saavelsom Arrestanten Jens Nielsen har foregivet, at han var udsendt for at eftersee, om Else Randeriis havde Udsalg af Brændeviin, og at han vilde have Specie for sin Gang, og Arrestanten svarede dertil, at han ikke kunne erindre at have brugt saadan Talemaade, imidlertid kunde det nok være, at han alligevel havde gjort det, thi han havde faaet endeel Brændeviin den Dag, og da saamange har hørt det, vilde Arrestanten nu ikke længere nægte, at han virkelig har udtalt sig imod Else Randeriis som anført. Derpaa fremstod løs og ledig Arrestanten Jens Nielsen, som foregav, at Osten og Faareboven, han førte med sig til Else Randeriis, havde han faaet Løverdagen forud af en Mand, der sagde at han var fra Lysgaard Herred, hvem Arrestanten ei kjendte, paa Vejen mellem Vorgod og Snejberg, hvor han Mødte ham. Varene afkjøbte Arrestanten den Ubekjendte, som foregav at være i Trang for Penge, og betalte Osten med 6 Sk. og Boven med 4 Sk. alt Courant. Der blev Arrestanten foreholdt, hvorledes dette hans Foregivende ingen Rimelighed havde for sig og hvad hans Fader havde opgivet om ei at have seet ham i Besiddelse af de nævnte Ting, den Dag de fulgtes ad til Else Randeriises Huus, hvilket Arrestantne Peder Chr. Christensen Struerdahl ogsaa paasiger Arrestanten Jens Nielsen ei at have lagt Mærke til, men denne vedblev deuagtet, at han paa den omforklarede Maade har erhvervet bemeldte Fødevare. Niels Qvemberg forklarede dernæst videre, at Stedet han ejede i Gjellerup havde han bortfæstet til sin Søn Jens Nielsen paa 10 Aar, og derom blev ogsaa oprettet Kontract imellem dem, som sidstnævnte har i sin Besiddelse. Stedet afstod Komp. til sin Søn formedelst han med Hensyn til sin Alder og [Førlighed] ikke selv kunne forestaa dets Drivt, men da hans Søn derefter foregav at vilde gifte sig, fandt Komp. det rigtigst at sælge Stedet, der var for lidet til at føde saamange, og saaledes blev han da enig med sin Søn om at hæve Kontracten, hvorefter han solgte Eiendommen til Christen Thomsen, Udflytter fra Bjerregaarde, og er alt fraflyttet samme. Niels Qvemberg aftraadte, og Arrestanterne bleve igjen i Arresten indsatte. Forhøret udsat. Berthelsen Som Vidner:Niels JensenAnders Mikkelsen |: m. f. P. :|
Begivenhed 28. juni 1841 (Alder 24 år) Alder: 24 år 3 måneder 12 dage
Delt note:
Sensitive:0 1841.06.28. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politieprotokol 1840-1941. LAN B 79 - 72. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1841 den 28. Juni blev en Politieret sat paa Herredets Tingsted og betjent af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Bindesbøll, hvor da passerede som følger: No. 55/1841. Dommeren havde bragt i Erfaring, at en mistænkelig Person ved Navn Jens Qvemberg, som 2de Gange havde været straffet for Løsgængerie, samt en Søn af en berygtet Person ved Navn Johannes Axelsen i disse dage skulde have Tilhold hos Mads Caspersen, boende i et Huus paa Mørup Mark i Rind Sogn. Paa Grund heraf blev Sognefogden beordret til igaar at indfinde sig hos Sidstnævnte og forsaavidt de Paagjældende maatte antræffes, da at anholde dem og under Bevogtning ladet dem transportere hertil. Ifølge Sognepræstens Raport af Gaars Dato blev kun Jens Qvemberg antruffen, hvor- imod den anden efter dennes Foregivende for længst havde forladt hans Selskab, uden at han vidste, hvor han var gaaet hen. Derimod blev i Jens Qvembergs Selskab forefundet et Fruentimmer, som kalder sig Christine Andersdatter og foregiver at være Jens Qvembergs Kjæreste. Disse 2de Personer bleve igaar transporteret hertil under Bevogtning og foreløbigen indsatte i Arresten. Den Sognefogden meddeelte ordre samt dennes Rapport fremlagdes. Derefter blev fremstillet løs og ledig for Retten Jens Qvemberg, som forklarede quaad generalia, at hans fulde Navn er Jens Nielsen Qvemberg. Han er ugift og er fra Deiberg Sogn i Bølling Herred, hvor han sidst har havt stadig Ophold. Hans sidste faste Tjeneste var hos Bent Skaarup i Vester Hanning, som er Annexet til Deiberg, hvilken Tjeneste han forlod sidste Michelsdag. Grunden, hvorfor han forlod denne Tjeneste, foregiver han at være, at han agtede at indtræde i Ægteskab med Christine Andersdatter fra Deiberg, men at Præsten vægrede sig ved at vie dem, hvis Aarsag han og hun forlod Sognet for at opsøge et Sted, hvor de kunde komme til at tjene sammen. De have stadigen været sammen siden den Tid, dog uden at det hidtil har lykkedes dem at opnaae den attraaede Tjeneste. De have ikke havt noget fast eller stadigt Opholdssted siden, men have flakket om fra et Sted til et andet for at spørge om den omtalte Tjeneste. Han foregiver, at det er umulig for ham at erindre eller navnligen at opgive ethvert Sted, han med sin Kjæreste saaledes har været for at spørge om Tjeneste. Han erindrer for Tiden Vennergaard i Velling Sogn hos Søren Nielsen, Kroemanden i Bagge i Vorgod Sogn, Storealle i samme Sogn, Mandens Navn erindrer han ikke., den østre gaard i Freuck i Moberg Sogn og hos Christen nielsen i Birket i Asp Sogn. Han tilføier, at han har været mange flere Steder end de anførte for at søge Tjeneste for sig og Kjæreste, men han erindrer paa Tiden ikke Navne på flere. Forøvrigt har han tilligemed Kjæresten i Tidsrummet fra Michelsdag til nu til forskjellige Tider havt Tilhold og længere Ophold deels hos hans Kjærestes Fader Anders Mortensen i Sahl Bye og Sogn under Holstedbroe, hos hvem han endeel af Vinteren opholdt sig for at lære Blikkenslagerprofessionen, og deels hos Mads Caspersen hos hvem han igaar blev anholdt, ligesom de og i afvigte Høst og en kort Tid i Foraaret have opholdt dem hos hans Kjærestes Pleiefader Søren Riber i Deigberg. Han og Kjæresten have i den Tid, de have været sammen, ernæret sig ved, at han har forfærdiget Bliktøj, som han har afhændet imod Uld, hvilket han og Kjæreste derefter har bearbejdet til Nattrøjer og Strømper, hvilket de har solgt til Niels [Kramboesvend] hos Christen Bank i Rind Sogn. Han tilstaaer at han 4re Gange har været arresteret og sat under Tiltale, 1ste Gang under Justitsraad Hertz's Jurisdiction for Løsgængerie, hvorfor han blev dømt og straffet med Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage, 2den Gang for Landprang i samme Jurisdiction, hvorfor ham blev idømt en Mulct paa 10 Rdl., som han afsonede, 3die Gang for Løsgængerie under denne Jurisdiction, hvorfor han blev anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage og 4de Gang for Drukkenskab og Uorden under denne Jurisdiction, hvorfra han dog ved Dom blev frifunden. Oftere end anført har han ikke været under Tiltale, ligesom han og forsikrede, at han forøvrigt ikke har gjort sig skyldig i noget som helst ulovligt. Endelig bemærker han, at det var i 2de Mænds Paahør, Søren Riber og Christen Kanberg, der skulle være hans Forlovere, at han forlangte Vielse hos Pastor Langøe, men som denne nægtede. Dette skete for 2 Aar siden, hvorefter Inqvisiten henvendte sig til Amtmanden, som i den Anledning skrev til Præsten, hvad ved Inqvisiten ikke, men da han senere atter med 2de Mand, nemlig Søren Riber og Niels Andersen af Deigberg forlange Vielse, blev samme ligeledes nægtet, og det var efter denne Nægtelse at han som foran forklaret med sin Kjæreste forlod Sognet for at søge Tjeneste. Efterat hans tilførte Forklaring blev ham forelæst, vedgik han samme. Aftraadt og igien afgivet til Arresten. Derefter blev tillige for Retten fremstillet fri for Baand og Fængsel Arrestantinden Christine Andersdatter fra Deigberg, som paa given Anledning forklarede quaad generalia: Hendes Navn er som anført, hun er 21 Aar gammel, er født i Deigberg og er uægte Barn af Moderen Mette Kirstine Jørgensdatter og Fader Anders Jørgensen af Sahl, men hendes Forældre er senere sammenviede og bor i Sahl. Hun har siden sit 3die Aar været opfostret hos sin Morbroder Søren Riber eller Jespersen i Deigberg, hos hvem hun forblev indtil hun for 6 Aar siden skulde confirmeres, da hun atter kom hjem for at gaa til Præsten. Efter sin Confirmation tjente hun Aar hos Jens Laursen i Sahl, som nu er død, men hvis Enke saa vidt hun veed boer u Skjern. Men da hendes Moster eller Pleiemoder i Deigberg var sygelig og behøvede Pleie, forlod hun denne Tjeneste og vendte tilbage til sine Pleieforældre. - Medens hun opholdt sig hos sine Pleieforældre gjorde hun Bekjendtskab med Jens Qvemberg, hvilket Bekjendtskab gaaer saa langt tilbage, som hun har nogen Erindring, da de have omgaaes hverandre, siden de var Børn. Hun tilstaaer at hun i Selskab med sin Kjæreste forlod Deigberg f. A. Michelsdag. Aarsagen hertil var, at Præsten ikke vilde vie dem, og de derfor besluttede i Forening at opsøge dem en Tjeneste, hvor de kunde være sammen. Hendes Forklaring med Hensyn til deres Omflakken stemmer i det Væsentligste overens med Jens Qvembergs Udsagn, dog [nævner] hun [tillige] Jørgen Frederik Caspersen i Sneiberg, som et Sted, hvor de i længere Tid har havt Ophold.
Fars dødNiels Jensen Kvembjerg
Type: DEAT
18. oktober 1841 (Alder 24 år)
Delt note: Sensitive:0
Hustrus dødsfaldAnne Cathrine Pedersdatter
Type: DEAT
1. august 1842 (Alder 25 år)
Delt note: Sensitive:0
Søns fødsel
2
Niels Christian Jensen
Type: BIRT
15. februar 1844 (Alder 26 år)
Delt note:
Sensitive:0 1844.02.15 Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1834-1850 LAN C 539 - 05 Fødte. Mandkjøn Aar og Lbnr.:1844 - 4 Aar og Datum:15. Febr. Barnets fulde Navn:Niels Christian Jensen Daabens Datum, hjemme eller i KirkenI Kirken 10. Marts Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Moder Christine Andersdatter Til Barnefader udlagt af samme Folkeslag Jens Nielsen Qvemberg. Barnets Forsørgelse deles med Skjern. Faddernes Navne:Baaren af Else Catrine Anders D. Hsmd. Anders Jensen Hsmd. Anders Frandsen Kone Maren Hans datter og Pige Mette Kirstine Anders Datter alle af Deiberg. Anm.:- - -
Søns dåbNiels Christian Jensen
Type: CHR
10. marts 1844 (Alder 26 år) Alder: 0 år 0 måneder 24 dage
Delt note:
Sensitive:0 se fødselsnotatet
Søns fødsel
3
Jørgen Christian Jensen
Type: BIRT
25. maj 1850 (Alder 33 år)
Delt note:
Sensitive:0 1850.05.25 Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogn kirkebog 1849-1861 LAN C 539 - 06 Fødte Mandkjøn Aar og Lbnr.:1850 - 3 Aar og Datum:25. Mai Barnets fulde Navn:Jørgen Christian Jensen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:i Kirken 7. Juli. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Moder: Christine Anders D., til Huse i Stampen Til Barnefader blev udlagt Jens Nielsen Qvemberg, ugift natmand Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Baaren af Ane Catrine Jens Datter, Hsmd. Niels Christensen af Deiberg, Hsmd. Jørgen Frederik af Rind, Kone Else Marie Niels Datter og Pige Else Marie Niels Datter af Deiberg. Anm.:- - -
Søns dåbJørgen Christian Jensen
Type: CHR
7. juli 1850 (Alder 33 år) Alder: 0 år 1 måned 13 dage
Delt note:
Sensitive:0 se fødselsnotatet
ÆgteskabChristine AndersdatterVis familie
Type: MARR
9. januar 1853 (Alder 35 år)
Delt note:
Sensitive:0 1853.01.09. Vielse Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1849-1853 LAN C 539 - 6 Copulerede: Brudgommens Navn, Alder, Stand og Opholdssted:Ungk. Jens Nielsen Qvemberg Husfæster paa Stampe Mark 35-3/4 Aar, Vacc. d. 29. Septbr 1822, af Christen Nysogn. Brudens Navn, Alder, Stand og OpholdsstedPige Christine Andersdatter til Huse hos Brudgommen 32 Aar, vacc. d. 17 Marti 1835 af Distriktslægen i Holstebro Hvem Forloverne ere:Niels Christensen Christen Jespersen Vielsesdagen:1853, 9. Janv. Vielsesstedet:i Kirken Anm.:Tillysning 1Gang 4. Søndag i Advent
Begivenhed 26. december 1853 (Alder 36 år) Alder: 36 år 9 måneder 10 dage
Delt note:
Sensitive:0 1853.12.26. Fadderskab Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1849-1861 LAN C 539 - 6 Fødte. Qvindekjøn Aar og Lbnr.:1853 - 11 Aar og Datum:14. Novbr. Barnets fulde Navn:Ane Catrine Johannesen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken: i Kirken 26. Decbr. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Moder Else Catrine Anders Datter paa Vognberg Heede til Barnefader blev udlagt Ungk. Johannes Pedersen, sammesteds. Faddernes Navne, Stand og OpholdsstedBaaren af Hsmds Jens Qvembergs Kone Hsmd. Jens Qvemberg Hsmd. Jens Andersen, Ungk. Anders Jensen Pige Maren Johannesen, alle af Dejberg Anm.:- - -
Datters fødsel
4
Severine Kirstine Jensen
Type: BIRT
8. februar 1858 (Alder 40 år)
Delt note:
Sensitive:0 1858.02.08 Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1849-1861 LAN C 539 - 6 Fødte. Kvindekjøn Aar og Lbnr.:1858 - 1 Aar og Datum1858, 8 Februar Barnets fulde NavnSeverine Kirkstine Jensen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken14. Marts Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Husfæster Jens Nielsen Qvemberg og Christine Andersdatter, 38 Aar, paa Stampe Mark Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Baaren af Huusfæster Søren Jespersen Ribers Hustru Huusfæster Søren Søren Jespersen Riber Huusfæster Johannes Pedersen Muus og Hustru Anm.:- - -
Søsters dødsfaldMette Kirstine Nielsdatter
Type: DEAT
1. april 1860 (Alder 43 år) Alder: 38 år 3 måneder 27 dage
Delt note: Sensitive:0
Død
Type: DEAT
3. oktober 1876 (Alder 59 år) Alder: 59 år 6 måneder 18 dage
Delt note:
Sensitive:0 1876.10.03. Død Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1856-1879 LAN C 539 - 07 Døde Mandkiøn Aar og Lbnr.:1876-5 Dødsdagen:3. Oktober Begravelsesdagen:10. Oktober Afdødes Navn:Jens Nielsen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Gift Fæstehusmand i Vognbjerg Faderen afdøde husmand Niels Jensen i Qvembjerg Født i Deibjerg Afdødes Alder:59 Anm.:- - -
Begravelse
Type: BURI
10. oktober 1876 (7 dage efter dødsfald) Alder: 59 år 6 måneder 25 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
BegivenhedChristine AndersdatterVis familie
fra 1. januar 1919 til 1. januar 1920 (42 år efter dødsfald)
Delt note:
Sensitive:0 1919.xx.xx Omtale Udskrift af Johannes Faurschou: "Barndomsminder fra Ringkøbing-egnen" Hardsyssels årbog. 1919 side 8-10 Som bekendt, hvad jeg ogsaa har dvælet ved i mine Optegnelser om gamle Laurids Korsholm, havde de saakaldte Rakkere" et af deres Tilholdssteder i Dejbjerg, hvilket er behandlet andetsteds af kyndigere Forfattere. Jeg skal derfor blot indskrænke mig til enkelte personlige Minder om dem, jeg kom i Berøring med. Af den kendte Kvemberg-Slægt var der i min Tid to Brødre i Sognet, Jens og Anders. Jens med Hustru Stine og Børn boede i en ussel lerklinet Hytte ved Kanten af en bred Grøft, ikke langt fra Præstegaarden, ved Vejen øst paa til Vognbjerg Bakker. Jens var langtfra nogen sympatetisk Mand, lille og uanselig med et ondt Udtryk, maaske hidrørende fra Svir og Sværm. Som de fleste af hans Stammefæller, levede han af ulovlig Jagt og Fiskeri, lidt Blikkenslagerarbejde, og hvad der ellers kunde falde for. Hans Kone og de andre Taterkvinder kom ofte i Præstegaarden for at betle, og hun var meget talende. Beskedne i deres Fordringer var disse Damer ikke, og de drog gerne afsted med en god Forsyning fra Spisekammer og Kælder. Deres Tiggeri blev Egnen saa paagaaende, at der i Sognene udnævntes en Stodderkonge", der skulde bremse for dette Uvæsen og imellem anholde dem, der overskred det tilladeliges Grænser; at rapse veg Rakkerne heller ej tilbage for. Jeg var engang i et Ærinde sendt ned til Jens Kvembergs; hyggelig til Mode var jeg ikke, thi der stod nu engang en vis Respekt for at komme dette Folkefærd paa nært Hold. Saa vidt jeg husker, bestod Lejligheden af et stort Rum, hvor Renlighed og Hygge var fremmede Begreber. Jens Iaa i en snavset Alkove, fuld var han og brummede vredt, saa jeg følte mig betydelig lettet, da jeg vel var ude af Døren; man havde en Fornemmelse af, at der kunde vanke Ubehageligheder.
BegivenhedChristine AndersdatterVis familie
fra 1. januar 1960 til 1. januar 1961 (83 år efter dødsfald)
Delt note:
Sensitive:0 1960.xx.xx Omtale Udskrift af Jens Laurids Jensen: "Barndomsminder" Hardsyssel Årbog, 1960 side 59-66 ..... En anden Rakkerfamilie, Jens Kvembjerg og Konen, Kristine, har jeg ogsaa kendt, de boede paa Stampemark syd for Dejbjerg Station. De blev anset for ikke at være af de gode Børn. Der var mange Rakkersammenkomster i deres Hjem, det var ikke sjældent, de fik Besøg af Rakkere fra Herning, Rind og Snejbjerg, og saa blev der drukket meget Brændevin, der satte Humøret for højt op, saa det endte med vildt Slagsmaal. Det skete engang ved en saadan Lejlighed, der blev sendt Bud efter Sognefogden. Han var en ung Mand i Tjenesten, og han har selv fortalt mig, at han ikke var glad ved dette Bud, men han maatte jo afsted og tog en god tyk Stok i Haanden og tænkte paa, hvordan han skulde optræde, naar han kom ind til disse halvt vilde Mennesker. Han gik ind ad Bagdøren, hvor Kvinderne var samlede, gik hen og gav Kristine Haanden og sagde: Kan du lave en god Puns til os med det samme!, hvortil hun sagde ja. Nu gik Sognefogden indenfor, hvor de sloges med Stokke, og hvad der ellers kunde bruges til dette Foretagende. Saa snart Sognefogden var i Døren, holdt de inde med Slagsmaalet, men alles Øjne var rettede paa ham. Saa siger han: "Hør, Folkens! Skal vi ikke sætte os roligt ned, for Kristine vil give os en god Puns nu om et Øjeblik!" Alle satte sig roligt ned, og den ønskede Drik kom paa Bordet. Da den var sat til Livs, sagde Sognefogden: Nu foreslaar jeg, vi holder os fremdeles rolige! Det blev der sagt ja til, og saa forlod Øvrigheden Selskabet, glad over at være sluppet saa godt fra det. .....
Familie med forældre - Vis familie
far
mor
Ægteskab:
storebror
7 år
lillesøster
4 år
lillebror
Casper Nielsen
Født: 7. august 1825 43 38Dejbjerg sogn - Kvembjerg
Død: 13. august 1825Dejbjerg sogn - Kvembjerg
15 måneder
lillebror
Casper Nielsen
Født: 5. november 1826 44 39Dejbjerg sogn - Kvembjerg
Død: 18. oktober 1827Dejbjerg sogn - Kvembjerg
23 måneder
lillesøster
Else Sophie Nielsdatter
Født: 30. september 1828 46 41Dejbjerg sogn - Kvembjerg
Død: 18. februar 1829Dejbjerg sogn - Kvembjerg
-12 år
ham selv
3 år
lillesøster
Faders familie med Mette Nielsdatter - Vis familie
far
stedmor
Ægteskab:
halvbror
halvbror
Faders familie med Gertrud Marie Pedersdatter - Vis familie
far
stedmor
Ægteskab:
halvsøster
Moders familie med Anders Christian Andersen - Vis familie
stedfar
mor
Ægteskab:
halvbror
20 måneder
halvbror
Familie med Christine Andersdatter - Vis familie
ham selv
hustru
Ægteskab: 9. januar 1853Dejbjerg kirke
-9 år
søn
6 år
søn
8 år
datter
Familie med Anne Cathrine Pedersdatter - Vis familie
ham selv
hustru
Ægteskab:
datter
Christine Qvemberg
Født: 10. marts 1836 18 30Dejbjerg sogn - Vognbjerg Hede
Død: 20. august 1836Dejbjerg sogn - Kvembjerg
Hans Pedersen Kartoft + Anne Cathrine Pedersdatter - Vis familie
hustru’s ægtemand
hustru
Ægteskab:
steddatter
Andreas Jensen + Anne Cathrine Pedersdatter - Vis familie
hustru’s ægtemand
hustru
Ægteskab:
steddatter
Niels Poulsen + Anne Cathrine Pedersdatter - Vis familie
hustru’s ægtemand
hustru
Ægteskab:
steddatter
Johannes Christensen + Anne Cathrine Pedersdatter - Vis familie
hustru’s ægtemand
hustru
Ægteskab:
steddatter

Født
Sensitive:0 1817.03.16 Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 03 Fødte. Mandkjøn. Lbnr.5 Aar og Datum:1817, 16. Marti Barnets fulde Navn:Jens Daabens Datum, hjemme eller i kirkenHjemme 17. Marti i Kirken 27. April Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Hmd. Niels Jensen og Kristine Jørgensdatter i Qvemberg Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Gdmd. Anders Pedersen og Hustru Hmd. Anders Jensen og Hustru Ane Pedersdatter, alle i Dejberg Anm.:Konens Kirkegang d. 27. April
Dåb
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Dåb
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Folketælling
Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste: Optegnelse paa Folketallet n. v. i Deiberg Sogn i Bølling Herred, Ringkiøbing Amt den 18de Febr. 1834. Byernes og Stedernes Navne:QvembergEt Huus42. Husstand Personernes NavneAlderStandErhverv, Familiepos. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Niels Jensen54giftHuusmand og Glarmester} Dette Huus ligger halv Christine Jørgensdatter47gifthans Kone} paa Skjern Sogn Grund } paa Ganer Bys Mark Jens Jensen17ugift}} Mette Nielsdatter15- -} deres Børn} Allesammen de saakaldte Mette Kirstin Nielsdatter13- -}} Natmandsfolk
EVEN
Sensitive:0 1834.12.20 Vidneafhøring Udskrift af Bølling-Nørre herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, RA mikrofolm M-32.655-656. Aar 1834 den 20. December blev paa Bølling-Nørre Herreders Tingsted af den i Cancelieraad Herredsfoged Hertzes Fraværelse constituerede Fuldmægtig Lybecker i Overværelse af Vidnerne Schou og Jens Sørensen nedsat en Politieret for ifølge Amtets Ordre af 2 d ved et Forhør at søge tilveiebragt Oplysning angaaende de Personer, som herunder Jurisdiktionen have huset samt skaffet Klæder og Fødevarer til fire fra Ringkiøbing Arrest undvigte Arrestanter. Fornævnte Amtsordre, den dermed fulgte Skrivelse fra Byefogden i Ringkiøbing, en Extract Udskrift af Ringkiøbing Byes Politiprotokol samt den Forhørsdommerens meddelte Constitution og den til i Dag udstedte Stævning blev fremlagt, Skrivelsen fra Byefogeden og Extractudskriften til Forhørets Følge, de øvrige Documenter til Indlemmelse saalydende: ##. Dernæst fremstod Søren Riber af Deiberg, som efter given Formaning om Sandheds Udsigelse og paa given Anledning forklarede sig saaledes: Omtrent i Midten af forrige Maaned, nøiere kan Deponenten angive Tiden, om Morgenen omtrent Kl. 4 kom Jørgen Christian Christensen og Casper Christensen med tvende andre Personer, Deponenten ikke kjendte, til hans Huus paa Vognberg Hede og bankede ham op. Deponenten lukkede op og spurgte, hvem de var, hvorpaa de gav Svaret: "Kjendte Folk". Jørgen og Casper kjendte Dep., og af disse kom Casper ind tilligemed en af de ham Ubekjendte, og paa deres Forlangende fik de baade til dem og til de to udenfor hver et stykke Brød, hvorfor ingen Betaling blev forlangt eller erlagt. De forbleve omtrent et Qvarteerstid i Dep.s Huus og paa Spørgsmaal af Dep. hvorfor de kom saaledes næsten nøgne (thi de havde kun det bare Linned paa), svarede de, at de var kommet fra deres Klæder i Ringkiøbing. - Deponenten gjorde sig ingen tanker om, at de vare udbrudte af Arresten, ligesom han ei desaarsag eiheller senere derom gjorde Anmeldelse til Nogen om, at saadanne Personer havde været hos ham, og omend han havde vidst, at de vare undvigte, turde han som eene Person ikke have forsøgt anholde dem, ligesom han ejheller turde have gjort nogen Anmeldelse af Frygt for deres Hævn, naar de igjen skulde blive løsladte. Fra Deponentens Huus gik de østerpaa, uden at Deponenten veed hvorhen. Demitteret. 2. Niels Qvemberg, som forklarede sig saaledes: En Mandag i forrige Maaned i Morgenstunden, anden Angivelse af Tiden kan Deponenten ikke gjøre, kom ovenfor omtalte Personer, af hvem han kjendte Casper og Jørgen Christian, til Deponentens Huus og bankede paa, og blev Casper og en ham ubekjenst tydsk Person indladt af hans Søn Jens Nielsen og blev given hver en Mellemmad uden Betaling. Da Deponenten ikke var oppe af Sengen, da de nævnte Personer vare derinde, kan han ikke sige, hvorledes de vare paaklædte. Om Aarsagen til at Deponenten ikke anholdt de Undvigte og at han ikke gjorde angaaende deres Besøg hos ham senere gjorde nogen Anmeldelse, angiver han ar være samme som af forrige Deponent angivet. Casper Christensen erholdt af Deponentens Søn de for en denne solgt Tobakspibe tilgodehavende 20 S. Courant. Kun en kort Tid vare de Undvigte i Deponentens Huus, og derfra gik de, efter hvad Deponentens Søn har fortalt, øster paa. Demitteret. 3. Sidstes Søn Jens Nielsen, der forklarer sig saaledes som nysaftrådte med Tilføiende, at de Undvigte kun var i det bare Linned. Demitteret. 4. Møller Koed af Bundsbæk Mølle, der paa Anledning forklarede: En Onsdag Morgen omtrent Kl. 10 i forrige Maaned, nærmere kan Deponenten ikke angive Tiden, kom tvende ham ubekjendte Personer, hvoraf den eene agav dem for at være undvigte Arrestanter fra Ringkjøbing Arrest, hvorpaa Deponenten lod dem anholde og sende Bud efter Sognefogeden i Hanning, som derefter lod dem transportere til Ringkjøbing. Videre vidste Deponenten ikke at forklare og blev demitteret. 5. Enken Karen Sørensdatter af Smedegaard i Sjern, som forklarede: I forrige Maaned omttrent Kl. 5 kom nogle hende ubekjendte og bankede paa, hvorpaa Dep. lukkede dem ind, gav dem noget at spise og en Snaps hver dertil, hvorfor en af dem betalte noget, uden at Dep. dog veed hvormeget. De angave at være strandede Folk og spurgte efter Herredsfogedens Bopæl, hvilken hun sagde dem hvor var. De vare ikke fuldkommen paaklædte. Deponentinden, der var alene med sin Søn og som fæstede Liid til Personernes Angivende om, at de vare strandede Folk, turde deels af denne Grund og deels fordi Styrken var paa de Ubekjendtes Side, ikke anholde dem, ligesom hun af førstanførte Grund ikke troede nogen Anmeldelse om disse Personers Besøg til Politiet nødvendig. Fra Dep.s Huus gik de Ubekjendte øster paa. 6. Sidstes Søn Jakob Sørensen, der forklarede sig overensstemmende med Sidstaftrådte med Undtagelse af af, at han ikke veed, hvorvidt de vare fuldkomne paaklædte eller ikke, dog forekommer det ham at [..] af de Ubekjendte ikke havde Trøie eller Kjole paa. Demitteret 7. Maren Chirstine Mathiasdatter af [Snorom] i Skjern, der efter Formaning om Sandhed og fornøden Anledning forklarede: En Morgen i Forrige Maaned, Datoen erindrer hun ikke, kom 4 Personer og bankede paa, hvorpaa de bleve indladte af hendes Datter, et Barn paa 14 Aar. Deponenten var dengang ikke hjemme, men gaaet til Præstegaarden, og fandt hun ved sin Hjemkomst de 4 indladte siddende ved et Bord inde i hendes Stue. Af disse kjendte Dep. kun Casper Christensen. De vare ikke fuldkommen paaklædte, og da de angave sig som undvigte Arrestanter, turde og ville hun ikke logere dem, men da de paastode at ville blive, turde hun som eenligt Fruentimmer eiheller nægte dem saadant, hvorfor hun [ledte] dem ud i sin Høelade, hvor de blev til om Aftenen i Mørkniongen og erholdt imidlertid Spise og Drikke som af Casper Christensen i Extract Udskriften forklaret, hvorfor hun imidlertid ingen Betaling vilde have, men blev truet til at tage det i Casper Christensens Forklaring omtalte Halstørklæde og et Par Klosser *), hvilke Dele de kastede paa Bordet førend de kom i Høeladen, og hvor hun igjen bar det til dem, men da de vedbleve deres Trudsel turde hun ikke nægte at modtage disse Deele. For noget dem leveret Brændeviin erholdt hun paa samme Maade 6 eller 8 Skilling Courant, og det Barn som lukkede de Undvigte ind fik af Casper Christensen 2 Skilling Courant for at tie stille, da hun græd. Flere gange var Dep. på Landeveien for at tiltale Forbireisende og gjøre Anmeldelse om de Undvigtes Ophold hos hende, men idelig afskrækkede Frygten hende for saadan Anmeldelse, idet hun stedse [.........] at ville udsætte sig for deres fremtidige Hævn, og grundet paa denne Frygt efterlod hun også at gjøre nogen Anmeldelse til Politiet, de de Undvigte havde forladt hendes Bopæl. Dep gav dem en gammel Sæk, et gammelt Forklæde og 2 Par gamle Benklæder af hendes smaa Drenges, da de Undvigte bad om nogle Klædningsstykker, hvilket hun ikke turde nægte dem. Hun benægter af anden Grund end Frygt for deres fremtidige Hævn givet dem Logie, Spise, Drikke og Klæder. Dep.s Mand var fraværende og hun med de Børn alene hjemme. Demitteret. 8. Christe Hedegaard, der forklarede, at en Aften i forrige Maaned kom 4 ham ubekjendte Personer, to ad Gangen, ind til Deponenten, som med to Poger og Forvalter Hoffmann fra Breininggaard var hjemme. Forvalter Hoffmann gav dem en Pægl Brændeviin og de to Første desuden noget Øl at drikke af Deponenten. Af Spisevarer nød de intet i Deponentens Huus, og for Drikkevarer blev ingen Betaling fordret eller erlagt. De vare ikke fuldkommen paaklædte, men gik næsten i det bare Linned. De angav at være strandede Folk og havde ved Strandingen mistet deres Klæder. Da Deponenten ikke havde hørt, at nogen var undveget fra Ringkiøbing Arrest, gjorde han sig ingen Tanker om, at de Ubekjendte vare undvigte Personer, hvis Anholdelse var nødvendig, og selv om Deponenten havde været vidende om, at de Ubekjendte havde været Undvigte, turde han ikke, da disse vare for mandstærke, have anholdt dem eller senere have gjort nogen Anmeldelse om deres Besøg hos ham af Frygt for at naar de igjen skulle løslades skulde ville hævne sig. - Demitteret. 9. Anders Christensens Kone Ane Kirstine Laursdatter af Aarup i Hanning, der forklarede sig paa given Anledning saaledes: 4 hende ubekjendte Personer kom en Aften i f. M. ind til Dep., der var eene i sin Stue, og forlangte noget at drikke, hvorpaa Dep. gav dem noget Øl og et Stk. Smørrebrød, hvorpaa de strax forlode Stedet. De vare ikke fuldt paaklædte, og saavidt Deponentinden havde de kun Underklæder paa. Hun spurgte dem ikke hvorfra de vare eller hvor de vilde hen og gjorde sig ingen Tanker om, at devare undvigte Arrestanter. Aarsagen til, at hun ikke besørgede dem anholdt ved Anmeldelse derom til Sognefogden, angiver hun at være den samme, som af Forrige forklarede, nemlig Frygt for deres fremtidige Hævn. 10 Christen Green af Finderup, Hanning, der forklarede: En Tirsdag Morgen i forrige Maaned, nøiere kan Deponenten ikke angive Tiden, kom tvende ubekjendte Personer ind hos Deponenten og begjærede en Snaps, hvilken Deponenten uden Betaling gav dem. Da det ikke ved deres Ankomst endnu var rigtig Dag, kan Deponenten Intet sige om, hvorvidt de vare fuldkommen paaklædte eller ei, og han gjorde sig ingen Tanker om, at de vare undvigte Arrestanter, saameget desmindre som de angave sig for Rejsende, af hvilke især Haandværksburscher, hvilke disse ikke syntes ulige [.... f....des] forbi hans Sted, der ligger ved Landevejen til Holstebro. Videre vidste han ikke at forklare og blev demitteret. 11. Gravers Wanting af Hestkjær, Hanning, der forklarede: En Morgen i forrige Maaned, Datoen erindre Deponenten ikke, kom Jørgen Christian Christensen og en Deponenten ubekjendt Person, som Deponenten efter hans Udtale maa formode at være en Tydsker, ind til Deponenten, der var eene hjemme med en Pige, og fik, da de sagde at være sultne, hver et Stk. Smørrebrød uden Betaling. De forlangte, at de maate blive hos Deponenten Dagen over, hvilket han nægtede dem, hvorpaa de afreiste. Endskjønt de angave sig som undvigte Arrestanter, saae Dep. sig dog ikke istand til at anholde dem, da han som gammel Mand og eene var for afmægtig dertil, og ingen af Bymændene vare hjemme, samt han desuden var bange for, at de siden, naar de kom paa fri Fod, vilde hævne sig. Af sidstanførte Grund turde Dep. eiheller efter deres Afrejse, foretage noget Skridt, der kunde lede til deres Anholdelse. De havde kun nogle gamle Klæder paa sig, med Undtagelse af en ny Skjorte, som den Person, han formeener at have været Tydsker, havde paa, og hvilken denne vilde have solgt Deåponenten for 6 Skilling Courant og en gammel Skjorte i Bytte, hvorpaa Dep. ikke vilde indlade sig. - Demitteret. 12. Mads [Humle], som forklarede: En Aften i forrige Maaned Kl. 10, Datoen erindrer han ikke, Kom Casper Christensen, hvem Dep. kjender, tilligemed 3 ubekjendte Personer til Dep. og bade om at maate varme sig noget. To af de ubekjendte bleve om Natten siddende i Stuen ved Kakkelovnen og gik bort i Dagbrækningen. Medens de vare der erholdt de af Deponenten en gammel Trøie, et Par gamle sorte Knæbuxer og et Par Stkr. Brød, uden at derofr blev fordret eller erlagt nogen Betaling. Casper Christensen med den tredie Ubekjendte, der var skjævhalset, blev ikke om Natten i Stuen, men da Dep. havde sagt til dem, at de skulde gaae deres Vei, gik de ud og bleve borte. Deponenten veed ikke, hvor de overnattede. Casper Christensen kom anden Dags Morgen igjen og bad om at maatte sidde lidt bag Kakkelovnen i Stuen, og Dep. gav ham Lov dertil og forblev Dagen over og nød Føden hos dem, samt Casper Christensen kartede lidt for Deponentens Kone denne Dag, men gik om Aftenen bort en Times Tid og kom derpaa igjen til Vinduet, da Deponenten og Kone vare gaaede i Seng, og bad om at vorde indladte, men hvilket ikke blev ham tilladt, hvorpaa han gik bort igjen. Morgenen derpaa kom Casper igjen med den Ubekjendte, og da Deponenten spurgte om de vare der endnu uagtet hans Forbud derimod, svarede de ja. Deponenter sagde da, at de skulde med ham til Sognefogden, hvortil de ogsaa vare villige, men da Deponentens Kone ikke vilde tillade Dep. at følge med dem, blev der Intet af. Deponenten gik derpaa til Bundsbæk Mølle og talte med Koed om Sagen. Denne sagde, at Deponenten skulde see at faae Bud efter Sognefogden, hvorpaa han gik tilbage til sit Huus, hvor han endnu traf ovenmeldte tvende Personer, hvem han raadede til at gaae til Kod i Møllen, hvor han sagde, de kunde faa noget at leve af, og de forføiede sig derpaa bort. - Samtlige 4 Personer vare ved Ankomsten til Deponenten ikkun klædte i det bare Linned m,ed Halmbaand om Livet og ligesaadanne Baand viklede om Laarene. Af Frygt for at disse Personer mulig vilde paaføre Deponenten en Ulykke, om han nægtede dem at maatte logere hos ham samt nogle Levnetsmidler og nogle Klæder som de forlangte, gav han dem Tilladelsen til at blive samt de ommeldte Fødevarer og Klæder. Da de alle vare samlede torde han ikke foretage sig noget til deres Anholdelse, og saasnart han efter de tvende Førstes Bortreise saae Leilighed gjorde han Anmeldelse til Koed om de hos ham værende tvende Personer, som efterat af Deponenten at være viiste ned til Møllen ogsaa bleve anholdte samme Dag. - Demitteret. 13. Sidstaftraadtes Hustru Maren Kirstine Pedersdatter, der paa Anledning forklarede:sig overensstemmende med Sidstaftraadte, dog med det Tillæg, at Casper Christensen gav hende et sort Silkehalstørklæde, som var gammelt og for hvilket imidlertid Deponentinden gav ham et andet Tørklæde, som omtrent kunde have samme Værdi som det hun fik. Tørklædet paanødte Casper Deponentinden, og da hun saaledes ikke kunde bleve det qvit, vilde hun som Erstatning derfor overlade ham det ham givne Tørklæde. - Demitteret. 14. Anders Nielsen Nygaard i Breining, som forklarede: Dep har ikke seet nogen af de undbigte Personer, men en Aften i forrige Maaned kom Forvalter Hoffmann ind til Dep. og berettede, at tvende fra ringkjøbing undvigte Arrestanter var udenfor samt anmodede Deponenten om at eftersætte og paagribe dem. Deponenten med sine tvende Karle og Christen Randeris gik derpaa ud for at iværksætte Paagribelsen, men da de kom udenfor saae de Intet til Arrestanterne. De gik derpå et godt Stk. nordpaa efter Arrestanterne, hvor Hoffmann sagde de var gaaede hen, men traf dem ikke. Deponenten vidste Intet videre at oplyse og blev demitteret. Jeppe Aanum var tilstede i Retten og anmeldte, at hans Kone for Tiden er syg og desaarsag ikke her i dag har kunnet give Møde, hvorfor yderligere Forhør over hende vil være at optage, naar andre forud bestemte Forretninger tillader saadant. Fra den indstævnte Forvalter Hoffmann indløb til Retten en Skrivelse af gaars Dato, der indeholder hans Forklaring, og angiver han deri Aaarsagen til hans Udeblivelse at være Sygdom. - Skivelsen acteres. Forhøret for i Dag sluttet. Retten hævet. H Ferslev Lybecker. [..] const. Som Vidner:H. SchouJens Sørensen Note: "nogle Klosser" er nogle stykker tøj eller (vist nok relativt værdiløse) beklædningsgenstande.
EVEN
Sensitive:0 1837.12.18 Førhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840, LAN B 81 - 41, Mikrofilm, rulle M-32655-656 Aar 1837. den 18de Decembr. blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lange og Niels Hedebye, hvor da blev optaget et Forhør foranlediget af, at Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen hertil under Gaars Dato var indbragte som Løsgjængere. Paagjældende, der var arresterede her i Sognet, var uden Baand og Fængsel tilstede og af disse fremstod Jens Nielsen, der paa Anledning forklarede: Han har ei før været tiltalt eller straffet, er 20 Aar gammel, født af Forældrene Niels Jensen i Gjellerup og Christine Jørgensdatter, der er død. Han er født i Deiberg Sogn, hvor hans Forældre dengang boede. Han var hjemme hos Forældrene til sin Confirmation i sit 14de Aar, men da han havde et daarligt Been, forblev han endnu 2 eller 3 Aar hjemme hos sine Forældre, hvorpaa han fik Tjeneste i Thistrup Sogn saavidt han erindrer i Aaret 1835 hos Niels Sørensen ved Kirken. Han kom i denne Tjeneste ved Mikkelsdagstider og forblev der til Sommeren 1836, da han for sit daarlige Beens Skyld igien maatte tage hjem til Forældrene i Deiberg. Hos disse forblev han indtil [.........] Foraar, da Faderen flyttede til Gjellerup, da han saa erholdt Tjeneste hos Christen Jespersen, N. Vognberg, hvor han var indtil en fjorten Dage efter Mikkelsdag, og da han kom herfra leiede han sig ind til Søren Riber i Deiberg for 4 s. Cour om Dagen, men Tjeneste har han ikke haft siden, hvorimod han haaber, saafremt Vejrliget bliver dertil, igien at kunne faa Arbejde hos Christen Jespersen, med [..... Been og andet Arbeide]. Af den Grund har han heller ikke søgt nogen fast Tjeneste. I den Tid, han har opholdt sig hos Søren Riber, har han levet af dels hvad han havde tilovers af sin Løn, dels af sin Arvelod omtreent 10 rd. Cour, som han fik udbetalt efter sin Moder og dels ved at spinde, binde og slibe Rageknive for Folk. - Da han ikke havde videre at oplyse og Retten havde betydet ham den Forpligtelse der paalaae ham at søge fast Tjeneste, aftraadte han. Anders Christian Nielsen, en Broder til Foregaaende forklarede, at han er 22 Aar gl., født af de samme Forældre som Foregaaende i Dejberg Sogn. Han var hjemme hos Forældre til sit 12 Aar, da han som Faarehyrde fik Tjeneste hos Niels Mikkelsen Skrædder i Skjern, derfra var han hjemme igen 1 Aar eller halvandet, nærmere kan han ei opgive, kom derfra i to Somre som Hyrdedreng hos Jens Peter Larsen, Sønder Vognberg, i den mellemværende Vinter var han hjemme og blev confirmeret. Fra Sønder Vognberg var han igjen hjemme om Vinteren. Herpaa havde han 5 Somre Tjeneste hos afdøde Gaardmand [.......] i Torning. De mellemværende Vintre var han hjemme. Da han forlod Torning kom han ved Mikkelsdag saavidt han erindrer 1832 til Thomas Mikkelsen Weisig, Ansager. Her forblev han til Mikkelsdag 1833, derfra kom han til Søren Pedersen i Aarre Sogn i Skads Herred, Jyllerup Bye i to Aar til Mikkelsdag 1835. Derfra var han hjemme hos Forældrene et halvt Aar. Derpaa Sommeren 1836 til Jens Houborg i Andsager Sogn, herfra Mikkelsdag 1836 til Peder Staarup i Hostrup i Øse Sogn, Skads Herred. Her forblev han til Mikkelsdag 1837, da han tog hjem til sin Fader i Gjellerup en 4 a 5 Uger og har senere opholdt sig hos Søren Riber i Deiberg, hvor han har indleiet sig paa samme Vilkaar som Broderen, ligesom han og har skaffet Penge til Veie paa samme Maade som af sin Broder anført. Han har ei søgt fast Tjeneste, men Grunden hertil opgiver han at være, at han ikke kan stille nogen Caution og saaledes ei erholde Arbeide, der er nødvendig for at reise ud og søge Tjeneste. Da han ei kunde give videre Oplysning, idet han blot tilføiede, at saavel hans som Broderens Skudsmaal vare leveret hos Pastor Langøe i Deiberg, blev han under samme Paamindelse som Foregaaende tilligemed Broderen igjen overleveret til Arresten her i Sognet. Retten bemærkede, at det er den bekjendt, at de Paagjældende i denne Tid har erholdt deres Mødrenearv udbetalt, saaledes som af dem anført. Førhøret udsat indtil videre. Hertz Som Vidner: J. W. LangeNiels Hedebyer, med ført Pen.
EVEN
Sensitive:0 1837.12.23. Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - xxx , Mikrofilm, rulle nr. M-32.655-656 Aar 1837 den 23de Decbr blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da continuerede Sagen mod Anders Christian Nielsen og Jens Nielsen Vognberg paa Grund af at Søren Jespersen skulde have huset dem mod Bestemmelserne i Frd. 24de Juli 1822. Søren Jespersen var mødt. Retten fremlagde den til idag udtagne Stævning, der acteres saalydende: ## - Paa Anledning erklærede Søren Jespersen, at det forholdt sig rigtigt, at de ommeldte Personer een ad Gangen havde logeret hos ham, nemlig Jens Nielsen i en 3 Ugers Tid for 4 s.[H] Cour. om Dagen, og Anders Christian Nielsen paa samme Vilkaar i fjorten Dage. Selv har han ikke været hos Præsten for at melde disse Personers Ankomst, og da han kjendte dem fra før afsom Barnefødt i Deiberg og som Børn af hans Kones Søster troede han ei heller at heri var noget ulovligt, saa meget mer som han kort efter Anders Christian Nielsens Ankomst paalagde ham at aflevere sit Skudsmaal til Præsten. Da Retten betydede ham, at de tvende Personer som løse og ledige ikke kunde kaldes aldeles umistænkelige, især da de har hørt til de saakaldte Natmandsfolk, og at han følgelig om sine Tilsigtagelser burde have gjort ordentlig Anmeldelse inden 24 Timer til vedkommende Præst for at de i Pl. 24 Octbr. 1822 1 Forsigtigheds Regler kunde blive iagttagede, vedgik han skjønt af Uvidenhed at have overtraadt Frd. Bydende og tilbød sig derfor i Henhold til Frd. 3 under Forudsætning af Amtets Approbation at erlægge en Mulct til Amtets Fattigkasse af 1 Rbd. Sølv inden 3 Solemærker efter Approbationens Forkyndelse. - Det saaledes gjorte Tilbud Antog Retten. - Politieretten Hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
EVEN
Sensitive:0 1837.12 27. Forhør. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotocol 1832-1840 LAN B 81 - xxx, Mikrofolm M-32.656 Aar 1837 den 27de Decbr. blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da blev optaget Forhør i Anledning af, at politiemesteren var kommet til Kundskab om, at de for Løsgængerie hos Niels Pedersen Hedebye her i Sognet arresterede tvende Personer Anders Christian Nielsen og Jens Nielsen havde vandret omkring efter deres Arrestation den 17. dennes i Deiberg Sogn. For Retten fremstod ovenmeldte Niels Pedersen Hedebye og forklarede paa Anledning at han modtog benævnte Arrestanter Søndagen den 17de dennes. Samme Dag om Aftenen forlangte Jens Nielsen Tilladelse af ham til at gaar Hjem til Qvemberg om Aftenen for at hente en Violin og noget stribet Tøi hjemmegjort, hvoraf han vilde have syet sig en Trøie..Hertil svarede Dep. at han kunde ingen Forlov yde ham, men vilde han gaae maatte han selv staae til Ansvar derfor, og herpaa forlod han, Arrestanten Jens Nielsen, Dep. Bopæl omtrent Kl. henimod 5 om Aftenen, uden at Dep. lagde ham videre Hindring iveien. Kl. omtrent 1 om Natten kom Arrestanten tilbage igjen og foregav at have været hos Christen Jespersen i Vognberg for at faae denne til at gaae i Caution for sig i Anledning af sin Arrest og hos Søren Jespersen Riber, hvorfra han havde medbragt ommeldte Violin og stribet Tøi, der omtrent var 3 Alen. Desuden medbragte han en lille Pose, hvori var Gafler og Knive samt Kryderiesager, som han efter [fremsendt] Regning forhen havde kjøbt hos Moses Cohn i Ringkjøbing. Violinen hænger endnu hos Dep. men det øvrige blev af Dep. udleveret Søren Jespersen den 23de dennes. Næste Dag den 18de Decbr. forlangte Anders Christian Nielsen om han maatte gaae hjem til Søren Riber for at hente sin Glarmesterkiste, og da Dep. ei troede at kunde lade ham gaae allene, tillod han ham det dog imod at han selv fulgte med. De fulgtes ad hjemme fra om Eftermiddagen og gik forbi Ganer Mølle, hvor Dep. indsatte en Pose Rug til Maling, til Søren Jespersen, hvor Arrestanten modtog den ommeldte Glarkiste, Hvori var noget Glas og noget Bindtøi. De begav sig strax paa Tilbageveien, men da de kom til Ganer Mølle var Dep. Kerne ei færdig, og han forblev derfor der, idet han lod Arrestanten gaa forud hjem. Da Dep i [Mørkningen] kom til sit Huus, var Arrestanten der tilstede. Glarkisten med Indhold blev udleveret Søren Jespersen den ovenmeldte 23de denne Maaned. Videre Oplysning kunde han ei give. - Demitteret. Søren Jespersen Riber fremstod og forklarede sig for sit Vedkommende betræffende Hens Nielsen overensstemmende med Foregaaende, tilføiende at. Kl var omtrent 8 om Aftenen da han ankom, og Arrestanten foregav at han derfra vilde til Christen Jespersen. Omtrent Kl 10 kom Arrestanten tilbage derfra, og var da indenfor Døren hos Dep., men da han var ved at gaae i Seng, gik Arrestanten strax igjen. Glarkisten, hvori Tøiet og den ommeldte [Pose] var, har Dep. senere modtaget hos Niels Hedebye. Retten paalagde Dep. at beholde disse Effecter tilstæde indtil nærmere Ordre. - Betræffende Anders Christian Nielsen forklarer dep. sig overensstemmende med Foregaaende, dog tilføier han, at han ikke selv var hjemme, da Niels Hedebye var i hans Huus, men Dep. Kone var tilstæde og udleverede Glarkisten. Videre Oplysning kunde han ei give. - Demitteret. Retten bemærkede, at da Herredernes nærmeste Arrest er Ringkjøbing, omtrent 3 Miile fra Herredscontoiret, er den nødsaget til ved Anholdelse og Præliminair Forhører at have Paagjældende arresterede hos Bønder i Sognet, og af disse er slet ingen villige tilat modtage slige Arrestanter uden ovenmeldte Niels Pedersen Hedebye, og Retten er derfor nødt til at afbenytte hans Huus, uagtet han er en temmelig mistænkelig Person, hos hvem omvankende Folk ofte har Tilhold og somi disse Dage er tiltalt for ulovlig Kroehold. Forhøret sluttet. Politieretten hævet. Hertz. Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.
EVEN
Sensitive:0 1838.01.10. Omtale Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655-656 Aar 1838 den 10. Januar blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Forhøret continuerede i Anledning af det hos Peder Lunde i Stauning forøvede Tyverie. For Forhøret var fremkaldt og fremstod 1. Søren Jespersen Riber af Wognberg, der paa Anledning forklarede, at Løverdagen den 16de f. M. om Formiddagen Kl. 9 kom Casper Christensen af Rind, der Natten forud havde logeret hos Jens Andersen, Wognberg, ind til Dep. dog opholdt han sig ei længere end medens han tændte sin Pibe, hvorpaa han igjen i Forening med Jens Nielsen, der -o-p-h-o-l-d-t- -s-i-g- -h-o-s- -D-e-p-.- kort før var ankommet til Dep., forlod Huuset og foregav at ville følges ad til Skjern. Videre saae Dep. ikke til Casper Christensen og Jens Nielsen den Dag før henimod Aftenen i Mørkningen, da Jens Nielsen ene kom tilbage og foregav, at de havde været i Skjern, hvorfra de var fulgtes tilbage ad Ringkjøbing Veien over Ganer Broe, hvor Casper Christensen havde forladt ham og fortsat sin Vei nordpaa ad Ringkjøbing Landevei, medens han selv gik tilbage til Dep. Her forblev han en Times Tid, hvorpaa han foregav, at han vilde hen til Christen Jespersen, Nørre Wognberg for at blive der om Natten, men da han havde været borte omtrent en Time kom han igjen tilbage og udelod sig med, at de vare gaaede i Seng hos Christen Jespersen, saa at han ei der kunde faae Natlogie [.....], hvorfor han bad at maatte blive Natten over hos Dep. Og da Jens Nielsens Broder Anders Christian Nielsen logerede i de Dage hos Dep., tillod Dep. Jens Nielsen at blive og at sove hos Broderen om Natten. Klokken omtrent 10 gik de alle tilsengs. Midt om Natten omtrent Kl. 1 a 2 vaagnede Dep ved en Udvendig Allarm ved Vinduet, men da han i det samme saa, at Jens Nielsen stod op og gik ud af Døren, dog i bar Linned, brød Dep. sig øieblikkelig ej videre derom, men da Jens Nielsen efter faae Minutters Forløb kom tilbage, og Dep. inde i Stuen havde hørt, at Jens Nielsen talte med nogen udenfor, spurgte han ham, hvem det havde været, hvortil Jens Nielsen svarede, at det havde været Casper Christensen, der var kommet for at forlange sin Pibe af Jens Nielsen, hvilken denne havde beholdt i Pant for 6 s., som Jens Nielsen havde udlagt for ham paa deres Vandring Dagen før i Skjern, men da Casper ingen Penge havde havt til at indløse Piben, ville han ikke udlevere den, hvorfor Casper igjen var gaaet sin Vej. Jens Nielsen gik derpaa igjen i Seng og forblev roelig hjemme, indtil han næste Dag tilligemed Broderen blev arresteret som Løsgænger. - Forhørsdommeren adspurgte Dep., om ikke Jens Nielsen, før han gik i Seng, havde anmodet Dep. eller Broderen om, saafremt der blev banket paa Vinduet om Natten, da at kalde paa ham, men Dep. nægter at kunne erindre dette. Den Pibe, som Jens Nielsen havde i Pant fra Casper Christensen, er endnu hjemme hos Dep. Videre Oplysning kunne han ikke give. Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 2. Jens Andersen, som forklarede, at Fredagen den 15de f. M. henimod Aften kom Casper Christensen, en Broder til Dep. Kone, i Følge med Ane Cathrine Pedersdatter, og denne sidste spurgte da, om de kunde forblive der om Natten, hvilket Dep. tillod. Kort efter disses Ankomst, saavidt Dep erindrer, kom ligeledes Jens Nielsen, der paa samme Maade fik Lov til at forblive Natten over. Omtrent Kl. 9 a 10 gik de alle til Senge og forblev saaledes Natten over. Næste Morgen Kl. 8a 9 forlode de igjen Huset, Jens Nielsen og Casper Christensen i Forening, for at gaae sammen til Skjern, og Ane Cathrine Pedersdatter kort efter, uden at Dep. veed, hvor hun gik hen, dog traf han hende henad Aften samme Dag hos Jeppe Søegaard i Stauning, og han formoder, hun var der Natten mellem den 16de og 17de, da hun forblev der om Aftenen, efter at han var gaaet derfra. Til Casper Christensen og Jens Nielsen saae han intet den Dag eller paafølgende Nat mellem 16de og 17de. Derimod mødte han henad Eftermiddagen den 17de Jens Nielsen, idet han som Arrestant blev ført til Herredscontoiret, og idet Jens Nielsen blev lidt tilbage for sin Vagt, udelod han sig i Samtale med Dep. og da faldt paa det hos Peder Lunde sidste Nat skeete Tyverie, udelod Jens Nielsen sig med, at Casper Christensen havde om Natten været udenfor Søren Ribers og da havde Jens Nielsen ude og fortalt denne, at han havde udøvet Tyveriet hos Peder Lunde, ligesom og Jens Nielsen trode, at Casper Christensen bar en Deel af Kosterne hos sig, da han talte med Jens Nielsen. Dep havde ligeledes af et Rygte hørt, uden at han dog kan opgive sin Hjemmel, at Jens Nielsen skal have anmodet Søren Riber om, forsaavidt nogen om Natten bankede paa Vinduet, da at kalde paa sig, dog hvorvidt det virkelig forholder sig saa, veed Dep. ikke. Videre Oplysning kunde han ikke give, og efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 3. Niels Nielsen, Vester Herreborg Hede, fremstod og forklarede, at Søndagen den 17de f. M. om Formiddagen kom Casper Christensen af Rind, der er Broder til hans Kone, til ham i hans Boepæl og havde blot en lille Pakke med noget i i Haanden, men hvad der var i Pakken, saae Dep. ikke. Han foregav at komme fra Deiberg og vilde hjem til Rind og opholdt sig kun en Times Tid i Dep. Huus, hvorpaa han spurgte om Dep ikke vilde følge med ham hen til Jacob Mogensens, hvor han ville hente et Par Støvler, som han havde kjøbt af Jacob Mogensens Søn. Heri indvilgede Dep., og da de kom hen til Jacob Mogensens, traf de der Jacob Mogensens Kone og Sønnen Lars samt Søren Larsen, hvor Casper Christensen fremtog et Tørklæde, han havde om Halsen, en Klædebørste og en Tin eller Blikdaase, som han falbød, uden at det dog blev ham afkjøbte. Tørklædet var rødt med en bred Bort om, og Casper foregav, at han havde faaet det af Ane Cathrine Pedersdatter, og Dep. hørte og saae, at de tilstedeværende, der ved at see Tørklædet udelod dem om, at der var et Bogstav isyet samme, men hvad det var for et Bogstav eller hvorledes Talen faldt, erindrer han ikke. Børsten og Daasen tog Casper op af Lommerne uden at udelade sig om, hvor han havde Børsten fra, hvorimod han fortalte, at han havde vundet Daasen i Kortspil fra en Mand Sønderfra hos Niels Hedebye i Skjern, men Navnet paa Karlen angav han ikke. De opholdt dem ganske kort hos Jacob Mogensens, hvorpaa de igjen gik tilbage til Dep. Her forblev Casper en Times Tid eller halvanden hos Dep. og gik derefter hjem ad Rind til, hvorhos han tog alt med sig, hvad han havde bragt til Huset. Casper Christensen talte ikke til Dep. om Tyveriet hos Peder Lunde, hvorom han saaledes ingen Oplysning kan give. Om Formiddagen, da Casper Christensen kom til Dep., foregav han, at han om Løverdagen den 16de havde siddet og sviret og spillet Kort hos Niels Hedebye, indtil det var blevet mørkt, derfra var han gaaet til Deiberg, men da Folk her vare i Seng, havde han tilbragt Natten paa Heden. Hvem han havde været hos i Deiberg for at faae Nattelogi udelod han sig ikke med. Dagen efter at Casper Christensen havde forladt hans Huus, kom Ane Cathrine Pedersdatter dertil og foregav at have været hos Jens Andersen sidste Nat. Hun havde aldeles intet med sig, da hun kom til Stedet, ligesom hun eiheller omtalte at have truffet sammen med Casper Christensen. Han vedgik det Tilførtes Rigtighed blev derpaa demitteret. 5. Niels Nielsens Kone Else Malene Christensdatter, Casper Christensens Søster, som for sit Vedkommende forklarede sig aldeles overensstemmende med sin Mand, hvorpaa hun blev demitteret. 6. Ane Cathrine Pedersdatter fremstod og forklarede, at hun om Aftenen den 15de f. M. kom fra Worgod af og indlogerede sig hos Jens Andersen, hvor hun traf Casper Christensen og Jens Nielsen, men næste Morgen forlod hun ogsaa Stedet og har ei siden været sammen eller talt med sidste Personer. Lørdag Nat den 16de logerede hun hos Jeppe Søegaard i Stauning, Søndag Nat den 17de hos Jens Andersen, hvorfra hun gik Mandag Morgen til Worgod. Det forholder sig rigtigt, at hun i Septbr. Maaned f. A. har foræret Casper Christensen et rødt Tørklæde med Bort om, men her var intet Bogstav indsyet, da hun gav ham det. Videre Oplysning kunde hun ikke give, og efterat have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev hun demitteret. - Forhøret for i Dag sluttet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange. - - - o o o - - - Kommentar: Ord, som er indført og derpaa overstreget i originaldokumentet er her skrevet med bindestreg mellem de enkelte bogstaver i ordet, f. eks. -o-v-e-r-s-t-r-e-g-e-t-
EVEN
Sensitive:0 1838.01.15 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - xxx , Mikrofilm, rulle nr. M-32.655-656 Aar 1838 den 15. Januar blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lange og Morten Mikkelsen, hvor da blev foretaget Sagen Anders Christian Nielsen og Jens Andersen af Wognberg. Arrestanterne var uden Baand og Fængsel tilstæde. Retten fremlagde 1. en Skrivelse fra Pastor Langøe af [21de] f. M. 2. Gjenpart af Anders Chr. Nielsens Skudsmaal. 3. Paagjældendes Døbeattester 4. en Reqvisitions Skrivelse af 18. f. M. med Paategning af Jens Madsen af 26de næstefter. 5. en do. af do med trende Paategninger 6. en Skrivelse fra Amtet af 1ste dennes 7. en Skrivelse fra Cancellieraad Herredsfoged Landt af [1ste] dennes. 8. en do. fra Skrivercontoiret i Herning af 23de f. M. med paategning. 9. en Reqvisitions Skrivelse af 18de f. M. 10. en Skrivelse fra Kammerjunker Wedel Heinen af [..] dennes 11. en Reqvisitions Skrivelse af 18de f. M. med Paategning. 12. en Ditto af 22de. f. M. fra Herredscontoiret i Warde med Paategning. 13. en Straffeattest fre Herredscontoiret i Warde 14. en Reqvisitions Skrivelse af 18de f. M. med Paategning 15. en Attest fra Jens Nielsen, Lildbæk Mølle af 28de f. M. 16. en Attest fra Herredsskrivercontoiret i Warde af 28. f. M. 17. en Reqvisitions Skrivelse af 18de f. M. med tvende Paategninger 18. en Skrivelse fra Herredscontoiret paa Gjellerupholm af 22de f. M. med Paategninh. 19. en Straffeattest fra Herredsskriverne Muhle og Bruun. 20. en Skrivelse fra Herredscontoiret paa Gjellerupholm af 25de f. M. med Paategning 21. en do. fra do. s. D. med Paategning, hvilket alt acteres saalydende: ## Samtlige fremlagte Dokumenter blev foreholdt Arrestanterne, og de vedgik at være dem betræffende. Med Hensyn til Pastor Langøes Skrivelse af [21de] f. M. samt Niels Christian Abildstrups Paategning af 29de f. M., at Anders Chr. Nielsen kun har været 4 til 5 Dage hjemme hos Faderen, da udsiger Jens Nielsen at hans Skudsmaal er afleveret til Pastor Langøe uden at han dog kan opgive af hvem det er afleveret, ligesom og Anders Chr. Nielsen paastaaer, at han har opholdt sig mere end 4 à 5 Dage hos Faderen uden at han dog nøie kan bestemme Tidsrummet, da han af og til under sit Ophold der var [.. .... ... ] i Ringkjøbing ved [Session], dels til Herreborgbek Marked, deels gik omkring med Glarmesterkisten, som han hjalp andre at bære. [.. ....] Jens Nielsen bad endvidere tilført, at det ei forholder sig aldeles rigtigt, hvad han sidst udsagde, at han ikke havde søgt om nogen fast Tjeneste, siden han blev tjenesteledig, thi han har paa efternævnte Steder søgt Tjeneste, nemlig hos Christen Nielsen Engsig i Sortekroe, hos Pastor Langøe, Deiberg Præstegaard og hos Jens Peter Lassen i Sønder Wognberg, det første Sted forhørte han sig selv derom, det andet Sted skeete det ved Søren Riber og det 3die Sted ved Christen Jespersen Wognberg, men kun i Sortekroe var det muligt han kunde faa Tjeneste til Foraaret, dog var det ei sikkert, det skulle beroe paa om Christen Nielsens Søn kom hjem eller ei. Videre havde de ikke at tilføie. Sagen derfor udsat indtil dette var oplyst. Arrestanterne ført tilbage til Arresten. - Politieretten hævet. Hertz Som Vidner. J. W. LangeMorten Madsen
EVEN
Sensitive:0 1838.01.15. Forhør. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655-656 Aar 1838 den 15de Januar blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Lange og Morten Madsen, hvor da continuerede Forhøret angaaende Tyveriet og Indbruddet hos Peder Lunde i Stauning. For Forhøret fremstod uden Baand og Fængsel: Anders Christian Nielsen, som paa Anledning forklarede: at Natten mellem Fredag og Løverdag den 15de og 16de f. M. logerede han hos Søren Riber og Broderen Jens -N-i-e-l-s-e-n- hos Jens Andersen. Den 16de om Morgenen Kl. omtrent 8 a 9 kom Broderen Jens Nielsen i Følgeskab med Casper Christensen ind til Søren Ribers og efter et kort Ophold da forlode de igjen Stedet under Foregivende af at de vilde følges ad til Skjern. Henimod Aften samme Dag, omtrent Kl. 9, kom broderen Jens Nielsen tilbage og udelod sig med, at de havde været i Skjern og at Casper havde forladt ham paa Landevejen til Ringkjøbing da de var passerede Ganer Broe. Kort efter Jens Nielsen saaledes var kommen tilbage gik han igjen ud for at faae Nattelogie hos Christen Jespersen, Nørre Vognberg, men kom hjem henimod Kl. 10 med Foregivende, at Christen Jespersen var i Seng, saa at han ei der havde talt med nogen, hvorfor han nu forblev Natten over hos Søren Ribers og laaei Seng med Dep. Han benægter at have bemærket det mindste til at Broderen om Natten var oppe, da han foregav at have sovet hele Natten. Ligeledes hørte han eiheller at der bemeldte Nat var nogen ved Søren Ribers Vinduer. Dagen efter var det, de bleve arresterede for Løsgængerie og paa Vejen til Skjern mødte de Jens Andersen, men Dep. talte ikke med Jens Andersen og veed eiheller om Broderen gjorde det, for Dep. gik foran. Dernæst tilføier Dep. at det forholder sig rigtigt, at Broderen, da han kom tilbage fra Skjern, havde en Tobakspibe med sig, som Casper Christensen skulle have pantsat til ham for 4 eller 6 s. Courant, men om Casper siden havde [tilbagefor...et] denne, derom vidste Dep. intet. - Demitteret. Jens Nielsen fremstod og paa Anledning forklarede, at natten mellem fredag og Løverdag den 15de eller 16de f. M. logerede han i Forening med Casper Christensen hos Jens Andersen, og om Morgenen den 16de fulgtes de sammen til Søren Rober, hvorfra de efter et kort Ophold gik til Skjern, hvor de ankom til Niels Hedebye omtrent Kl. 10 eller 11. Her opholdt de dem til henimod Kl. 2 og i den Tid nød de noget Mad og Brændeviin samt talte om ligegyldige Ting. Kort spillede de ikke. Fra Niels Hedebye gik de hen til Jacob Fiskers, hvor de opholdt dem til henimod Kl. 8 og drak her en Deel Brændeviin og Mjød for Betaling, saa at de blev heel svirende. Derfra fulgtes de ad over Ganer Broe, og da de var kommet et lidet Stykke her forbi, bød Casper Christensen Farvel, hvorpaa Dep gik til Søren Riber, idet Casper Christensen fortsatte Veien nordpaa. Fra Søren Riber gik han samme Aften hen til Christen Jespersen for at faae Nattelogie, men da de her var i Seng og han ingen fik i Tale vente han igjen tilbage til Søren Riber, hvor han derpaa fik Logie og laae om Natten hos Broderen i samme Værelse, hvor Søren Riber og Kone sove. Han paastaaer paa det Bestemteste ei at have været oppe bemeldte Nat for at tale med nogen, skjønt det vel kan være, han har været ude for at lade sit Vand, dog kan han ei erindre dette sidste. Han paastaaer ei at have seet Casper Christensen siden de forlode hinanden om Aftenen den 16de f. M. og indtil Casper kom som Arrestant til Ringkjøbing. Angaaende Piben, som Casper har pantsat til ham, hvilket skeete for udlagte Penge [....] ved Niels Hedebye, forklarer han sig iøvrigt overensstemmende med Broderen. Efter at have vedgaaet Tilførselens Rigtighed blev han demitteret. Casper Christensen fremstod uden Baand og Fængsel og forklarede, at en Dag i forrige Maaned, Dagen kan han ei angive, saavidt han husker var det en Fredag, kom han til Jens Andersen i Deiberg der er givt med Arrestantens Søster, hvor han traf Arrestanten Jens Nielsen og forblev her om Natten tilligemed Jens Nielsen og Ane Cathrine Pedersdatter, der senere paa Aftenen ankom til samme Sted. Næste Morgen forlod han og Jens Nielsen i Forening Stedet og efter at have været en kort Tid inde hos Søren Riber, fulgtes de ad til Niels Hedebye i Skjern, hvor ligesom og hos Jacob Fisbæk passerede som af Foregaaende forklaret. Kl. 8 a 9 [....] om Aftenen forlod de Jacob Fisbek, fulgtes ad over Ganer Broe, hvorpaa Dep. kort efter forlod Jens Nielsen, der gik til Søren Riber. Dep var dengang temmelig beskjænket saa at han ei kan erindre rigtig hvad han tog sig til, dog veed han, dog veed han, at han efter at have gaaet noget satte sig need paa Heden hvor han faldt i Søvn. Efter nogen Tid, dog inden det blev Morgen vaagnede han igjen, men var ganske fortumlet i Hovedet uden at vide rigtig hvor han var. Klokkeslettet kan han ei give, dog var det ikke Dag men blot maanelyst og han formodede at klokken var omtrent 5 eller 5. Efter at have gaaet lidt omkring fandt han til Søren Riber, hvor han bankede flere Gange paa Vinduet med sin Finger, indtil Jens Nielsen, som han vilde spørge om han ikke snart kom op til Gjellerup eller om han vilde have Bud til sin Fader, kom op og ud til ham,og medens Jens Nielsen lod sit Vand, talte han med ham, idet Dep. nemlig spurgte ham om han snart kom til Gjellerup. Han nægter at han ved denne Leilighed havde nogensomhelst Pakke eller Byldt med sig, ligesom han og tilføier, at Jns Nielsen efter denne korte Samtale strax gik ind igjen til Søren Ribers. Dep fortsatte nu sin Vei hjem efter og kom efter Solens Opgang til Svogeren Niels Nielsen paa Herreborg Hede, ogsaa her paastaaer han, at han ingen Pakke havde med sig, saavidt han erindrer ikke, undtagen det skulle være hans Trøie og Vest, han havde indpakket. Med Svogeren Niels Nielsen gik han hen til Jacob Mogensens Enke, hvor ha Falholdt et Forklæde, et Tørklæde, en Klædesbørste og en Tindaase, men de kjøbte intet deraf. Forklædet havde han faaet foræret af hans Søster, givt med Niels Nielsen og har det nu i Ærmer til sin Undertrøie. Tørklædet var et stort rødt Tørklæde med Bort om og indsyet af ham selv i det ene Hjørne med Bogstavet I. Han havde kjøbt Tørklædet af en ham ubekjendt Bissekræmmer den Dag han gik ned til Jens Andersen og Bogstavet havde han snittet paa Vejen og paasyet. Han gav det bort samme Dag til et Fruentimmer ved Navn Marie Jensen fra Holsteen, som han traf paa Veien og som han kjendte fra før af, hvor hun nu er veed han ikke. Den samme Kræmmer, som solgte ham Tørklædet havde foræret ham Børsten og Daasen fordi han bar hans Pose et Stykke Vei, men han solgte det igjen den Dag han gik tilbage til en omreisende Kræmmer mellem Worgod og Sneiberg, som han ei videre kjender. Efter Opfordring paastaaer han, at han ei kan erindre hvorledes han har udtalt sig hos Jacob Mogensens i Worgod angaaende Maaden hvorpaa han havde erholdt de falbudte Varer. At han havde foregivet at have vundet dem i Spil kan han ei erindre. - Med Hensyn til sit vita forklarer han, at han er 21 Aar gl., født af Forældre ne Christen Jørgensen og Ingeborg Christensdatter i Rind Sogn. Han har førhen været straffet for Betlerie ved Bølling og Nørre Herreders Politieret efter Dom af 16de Juni 1832 med 20 Dages Fængsel paa simpel Fangekost, for Løsgængerie ved Overpolitieretsdom i Aaret 1833 til 40 Dages simpel Fangekost, for ditto ved Ulfborg Hind Herreders Politieret i Aaret 1834 til et Aars Arbeide i Wiborg Tugthuus for Løsgængerie, da han imidlertid Sagen stod paa undveg af Arresten blev han først indsat i Tugthuset den 30te Martz 1835 og kom derfra ud i Martz 1836. Han kom hjem til Forældrene i Rind hvor Sognet betalte for ham, men i Juli Maaned samme Aar blev han arresteret i Ringkjøbing og ved Underretsdom for Betlerie dømt til 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Den 11te Octbr. 1836 kom han herfra hjem til Forældrene i Rind efter at have været der i 5 Uger indtil han den 16de Novbr. 1836 blev arresteret paa Tanderup i Hammerum Herred som mistænkt for Tyverie, dog blev han som uskyldig løsladt efter 9 Ugers Arresteret og bortliciteret til Frands Eriksen i Rind. Her var han indtil først i Januar 1838, dog med Undtagelse af de Dage i Decbr. f. A. da han var i Besøg hos Familien i Deiberg. Fra Frands Eriksen kom han til Niels Nørre Søebye i Rind Sogn, hvor han skulde være et Aar, saafremt han ei forinden kunde faae fast Tjeneste. Reisen til Deiberg eller rettere til Egnen omkring Ringkjøbing skeete med Husbondens og Præstens Tilladelse for at søge om Condition Ligeledes har han fra Niels Nørre Søebye været hjemme hos Forældrene for at faa sine Klæder syede. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed aftraadte han. Jens Nielsen blev fremkaldt og igjen adspurgt og alvorlig formanet til at udsige hvorvidt han den omforklarede Nat havde været oppe og talt med Casper Christensen, men han vedblev sin benægtelse uagtet at andre Dep. Forklaring blev ham foreholdt. Ligeledes nægter han paa Forespørgsel at have talt med Jens Andersen om Tyveriet hos Peder Lunde, i det mindste kan han ei erindre det eller at have udeladt sig med hvem Gjerningsmanden var eller at han havde talt med Casper Christensen om Natten. Retten fremkaldte derefter Casper Christensen for at confrontere ham med Jens Nielsen, men desuagtet vedbliver han sin Benægtelse, hvorimod nu Casper Christensen siger at da den Person, der kom ud til ham [i kun Linned] kan han ikke med Bestemthed sige om det var Jens Nielsen eller broderen, Søren Riber var det ikke saavidt han kunne skjønne. Retten lod dem begge aftræde og fremkaldte Anders Christian Nielsen, der vedblev sit Forrige. Casper Christensen dernæst fremkaldt for at confronteres med ham, men han vedblev sin Benægtelse ligesom Casper sit Udsagn, Jens Nielsen derfor fremkaldt, men Alle vedblev uagtet al Formaning deres Udsagn. Da intet videre i Dag var at foretage blev Forhøret udsat indtil videre og Arrestanterne igjen ført tilbage til Arresten. Retten hævet. Hertz Som Vidner:J. W. LangeMorten Madsen.
EVEN
Sensitive:0 1838.04.17. Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Aar 1838 den 17. April blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen samt Jacob Sørensen Fisbæk blev foretaget. Retten bemærkede, at denne Sag først ved Amtets Ordre af 6te dennes er bleven adskilt fra den mod Casper Christensen anlæggende Justitsaction, og da [-----] Udskrivter som Følge heraf maatte forskaffes til Fremlæggelse under denne Sag, da de andre Udskrivter forblive ved Casper Christensens, har det ei været muelig før til idag at fremme [noget]. Samtlige Paagjældende var uden Baand og Fængsel tilstæde, og af disse renoncerede Jens Nielsen og Anders Chr. Nielsen paa videre Stævning til Doms Afsigelse. Retten fremlagde Amtets ovennævnte Ordre af 6te dennes, en til idag udtagen Stævning , et Brev fra Byefogedcontoiret i Ringkjøbing af Dags Dato samt en [------] Udskrivt agf Bølling og Nørre Herreders Politieprotokol og en Do. af Ringkjøbing Kjøbstads Politiprotokol, Udskrivterne til Følge, det øvrige til Indlemmelse saalydende: ##. Og da ingen af Paagjældende havde videre i Sagen at fremføre blev Sagen optaget og deri afsagt saadan Dom |: vide Domprotocollen Folio - - - :| Ligeledes var Søren Riber mødt, der blev bekjendtgjort med Amtets ivennævnte Skrivelse, hvorefter Sag mod ham maatte bortfalde, naar han erlagde 1 Rbd. Sølv til Amtsfattigkassen. Han betalte Mulcten. Samtlige Paagjældende demitteret. - Politieretten hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.
EVEN
Sensitive:0 1838.04.17 Underretsdom. Udskrift af Bølling og Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1844 LAN B 81 - xx, Mikrofilm rulle M-32.660-661 Aar 1838 den 17de April blev i Politisagen det Offentlige contra Jens Nielsen, Anders Christian Nielsen og Jacob Sørensen Fisbeck afsagt saadan Dom: Ifølge Amtets Ordre af 6te April dette Aar skulle under nærværende Politierets Sag Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen tiltales for Løsgængerie og Jacob Sørensen Fisbeck for ulovligt Kroehold. Det bemærkes derfor blot, at de tvende første under 18de Decbr. f. A. som Løsgængere arresterede, men kort efter deres Anholdelse blev de ved nogle i en anden Sag optagne Forgører ansete for at være implicerede i et her i Jurisdictionen tidligere begaaet Tyverie, hvorfor nærværende Sag ei af Retten kunne tages under Behandling, før det som ovennævnt ved Amtets Resolution af 6te April blev bestemt, hvorvidt de skulle drages ind med under den for Tyverie anlæggende Justitsaction. Hvad de Paagjeldendes Lovovertrædelse angaaer, da antager Retten det ved egen Tilstaaelse og øvrige Omstændigheder er godtgjort, at saavel Jens Nielsen som Broder Anders Christian Nielsen har henligget tjeneste- ledige omtrent fra Mikkelsdag forrige Aar til Anholdelsen skete og i dette Tidsrum deels vanket om med andre mistæn- kelige og løse Personer, deels indlogeret dem uden at sørge for noget egentligt fast Erhverv, hvortil kommer Jens Nielsens høist mistænkelige Forhold med Hensyn til det i Stauning Dagen før Anholdelsen forøvede Tyverie. Disse Tiltalte, der ei forhen har været tiltalte eller straffede og ere over criminel Lavalder, anseer Retten derfor for skyldige i Løsgængerie. Med Hensyn saaledes til deres langvarige Arrest, der taler for dem Begge til Formindskelse af Straffen samt overensstemmede med Frd 21. August 1829 2 blever de at ansee med Straf for første Gang begaaet Løsgængerie, der for Anders Christian Nielsen fastsættes til 5 Dages, og for Jens Nielsen, hvis Forhold har været mere mistænkelige til2 Gang 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, ligesom de udrede de af deres Arrest og Dommens Execution medgaaede Omkostninger. Jacob Sørensen Fisbeck, der efter de under Sagen oplyste Omstændigheder har gjort sig skyldig i ulovligt Kroehold og ei før har været tiltalt eller straffet for lignende Forseelse, kan ei undgaae i Overensstennelse med Placaten 20de Maii 1835 2 at blive anseet med Mulct, der fastsættes til 10 rbd. r. S. til Herredernes Politiekasse. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen bør på egen Bekostning at hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, den første i 2 Gange 5 Dage og Nætter med befalet Mellemfrist, og den sidste i 5 Dage og Nætter, samt udered hver for sig de af deres Arrest m.m. flydende Omkostninger. Tiltalte Jacob Sørensen Fisbeck bør at bøde 10 rbd. r. S. til Bølling og Nørre Herreders Politiekasse. Det Idømte udredes inden 3 Solemærker fra denne Doms lovlige Forkyndelse og iøvrigt efterkommes Dommen under Adfærd efter Loven. Hertz
EVEN
Sensitive:0 1838.07.02 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41 - Mikrofilm, rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 2den Juli blev paa Heredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da et Forhør blev optaget i Anledning af en Skrivelse fra Pastor Langøe af 25de f. M. saalydende: ##.- For Forhøret var fremkaldt og fremstod Søren Riber, som paa Anledning forklarede: at siden den i Skrivelsen omhandlede Jens Nielsen blev løsladt af Ringkjøbing Arrest omtrent midt i Maii Maaned har han af og til indfundet sig hos Dep. og undertiden opholdt sig der en enkelt Nat, dog uden Deps. Tilladelse, blot for at faa sit Tøi efterset af Deps Kone, der er Moster til Jens Nielsen. Hvor han iøvrigt har opholdt sig er Deb. ubekjendt, dog formoder han, at han den meeste Tid har havt Dagarbeide i Deiberg Sogn, hvor han blandt andet før gravede Tørv for en Deel Beboere, og nu har han faaet Tjeneste fra Mikkelsdag hos Christen Jespersen i Nørre Vognberg, hvor han de sidste otte Dage har været dem behjælpelig med at brænde Steen. Da Jens Nielsen er forsørgelsesberettiget i Deiberg Sogn, og med Hensyn til den Tid han kom ud af Arresten for det første maatte erhverve sit Underhold ved Dagarbeide troede Dep. ikke der var noget lovstridigt i paa de Dage han ei kunde erholde Arbeide, at modtage Jens Nielsen, der ellers ville falde Sognet til Byrde. I den Tid Jens Nielsen saaledes har opholdt sig hos Dep. har han ikke - ham vitterligt - begaaet noget ulovligt, kun oplyser han, at Jens Nielsen har havt med sig en af de Gange, han var hos Dep., omtrent 2 til 3 Karduser Tobak samt en Flaske med omtrent 2 til 2 û Sirup, men hvor han har havt det fra eller hvor det er bleven af, vidste Dep. ikke. Ligeledes benægter han, at det har været ham vitterligt, at Jens Nielsen har havt [Skind] hjem med sig. Omtrent for en Maaneds Tid siden var Dep. med Jens Nielsen hos Enevold Madsen Handrup i Faster for at spørge om Tjeneste til Jens Nielsen og derfra til Fastergaard, hvor Dep. istandsatte Vinduer til Gjordemoderhuuset. Her gik de fra omtrent Kl. 2. Eftermiddag til Jan [Aae] i Fasterkjær, hvor han indsatte et Vindue. Derfra gik de til Slumstrup Mølle, hvor de ankom omtrent Kl. 4, hvor Dep falbød noget Vinduesglas. Herfra gik de til Eske Wiig i Forsom Kjærgaard, hvor Dep. tilskjar noget Vindiesglas og derfra gik de hjem til Dejberg, hvor de ankom ved Solens Nedgang. Jens Nielsen forblev den Nat hos Dep., der iøvrigt ei kan erindre, om det var enten før eller efter denne Tid, at Jens Nielsen medbragte det ommeldte Tobak og Sirup. Videre Oplysning kunde Dep. ikke give og efterat have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. Jens Nielsen fremstod og forklarede at han den 11te Maii d. A. kom ud af Ringkjøbing Arrest. Strax efter Hjemkomsten til Deiberg Sogn henvendte han sig til Fattigcommissionen sammesteds for at denne kunne anvise ham Arbeide, men da denne, skjønt Fattigcommissionen lod det bekjendtgøre ved Kirkestævne, ei kunne forskaffe ham noget, opspurgte han selv Dagarbejde omkring i Sognet, og erholdt saaledes Arbeide hos Anders Jensen, Jens Andersen, Sophie Jensdatter, Mette Kjær, Søren Riber og Christen Jespersen, hos hvem han nu har erholdt fast Tjeneste. Iøvrigt har han af og til opholdt sig hos Søren Riber som af denne forklaret for at erholde sine Klæder efterset, ude af Sognet har han ingen Nat opholdt sig. Det forholder sig rigtigt, at han har hjembragt til Søren Riber 4 û Tobak og noget Sirup, men Dagen da dette skete kan han ei erindre, men han foregiver at have kjøbt det en Formiddag da han vilde need til Niels Hedebye for at kaste Klyne af en af ham ubekjendt Person, der kom kjørende paa Ringkjøbing Landevei neden for Ganer Broe. Han tilbyttede sig disse Vare for et gl. Sølvuhr, som han havde liggende hos Søren Riber, dog fik han endnu nogle Penge til Bytte, uden at han kan erindre hvor mange. Det blev Dep. betydet, at det ikke var muligt, at nogen skulde kjøre ud med Sirup til Salg, men han paastaar, at det forholder sig som udsagt, idet den, han handlede med, kjørte med Contreband Vare, og da de kom i Handel om Uhret tilbød han Dep. dette i Bytte og tappede Siruppen ud af et paa Vognen værende |Træe] i en Steendunk, som Dep. havde med sig og som han ville bringe til Niels Hedebye for derfra at erholde Brændeviin i stedet for Løn for det Arbeide, han skulde forrette. Efter denne Handel gik han hjem til Søren Riber og aflagde Varene, hvorpaa han igjen begav sig til Niels Hedebye, men kom for seent til at erholde noget Arbeide. Paa Forespørgsel nægter han at have falholdt Skind hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing eller solgt saadanne til nogen i Stavning. Med Hensyn til Gangen i Faster forklarer han sig overensstemmende med Foregaaende med Tilføiende, at han ei kan erindre om det var enten før eller efter den Tid han hjembragte Tobakken og Siruppen til Søren Ribers. Iøvrigt har han af og til kjøbt enkelte Urtekramvarer efter sin Løsladelse hos Kjøbmændene Sand, Kastberg og Moses Cohn i Ringkjøbing, noget af det paa Kredit, og har dermed handlet i Deiberg Sogn, navnligen med Sophie Jensdatter, Christen Jespersen og Anders Jensen. Af Tobakken har han solgt 1 Kardus til Christen Jespersen og een til Anders Jensen, og af Siruppen, som han senere havde hældt om paa en Flaske, har han solgt noget til Christen Jespersen og til Pigen Henriette Christensdatter, der boer mellem Sortekroe og Alkjærsig. Det øvrige Tobak og det meeste af Siruppen har han selv forbrugt. Da det var Retten bekjendt af Rygte, at Tyverie var begaaet og en Deel Vare af det Slags, hvorom Dep. har afgivet Forklaring, og denne Forklaring deels er ei tilfredsstillende og deels viser, at Paagjældende har gjort sig skyldig i ulovlig Handel, blev han arresteret til Sagens Nærmere Undersøgelse. Søren Riber blev fremkaldt og adspurgt, hvorvidt Arrestanten havde havt noget Sølvuhr liggende hos Dep. medens han sidst sad arresteret i Ringkjøbing, hvortil han svarede, at da Arrestanten forrige Gang blev arresteret havde han vel et Sølvuhr, som han havde borget af Dep. men som blev af Arrestanten afleveret til Dep inden Arrestationen. Saavidt Dep. vitterligt havde Arrestanten intet andet Uhr, ligesom han eiheller ved foregaaende Arrestation havde ladet noget Uhr blive tilbage i Deps [Be..gelse]. Dep. har ei efter Arrestantens Løsladelse seet, at denne har været i Besiddelse af noget Uhr. Om hans foregivne Gang til Niels Hedebye og hvad paa denne passerede veed Dep intet. - Aftraadt. Arrestanten derpaa fremkaldt vedblev sin forrige Forklaring om Uhret med Tilføiende, at da han forrige Gang blev arresteret havde han to Uhre, hvoraf det eene, som var borget af Søren Riber, blev ham tilbageleveret, men det andet, som han frygtede for skulle blive taget til at udrede Omkostningerne for sin Arrest, gjemte han hos Søren Riber med andre Sager som Kaffebønner, Sukker og andet Urtekram, uden dog at kunne opgive hvor hos Søren Riber han gjemte det. Saasnart han blev løsladt af Arresten satte han sig igjen i Besiddelse af Uhret og disse Varer uden nu at erindre hvor de henlaa. Om Søren Riber har seet, han har havt et Uhr eller ei, veed Arrestaantennikke, - Aftraadt. Søren Riber fremkaldt vedblev sin forrige Forklaring med Tilføiende. at han aldeles intet veed af dette Uhr at sige eller dette Gjemmested. Jens Nielsen fremkaldt for at confronteres med Søren Riber, men enhver vedblec din Forklaring. S'ren Riber demitteret og Arrestanten overført til Arresten i Ringkjøbing. Forhøret udsat indtil videre. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
EVEN
Sensitive:0 1838.07.10. Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, Mikrofolm rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 10. Juli blev paa Herredernes Kontor nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen af Qvemberg i Deiberg blev foretaget. Retten fremlagde den udtagne Stævning, der acteres saalydende. ## - , [den . ...... ...... havde Retten modtaget .... Skrivelser saalydende] *) For Forhøret fremstod 1. Eske Houlesen Wiig af Kjærgaard, der paa Anledning forklarede, at det forholder sig rigtigt, at Søren Riber og Jens Nielsen, hvilken sidste han iøvrigt blot kjender af Udseende omtrent 3 a 4 Uger efter Maidag var inde hos Dep. hen paa Eftermiddagen og tilskjar noget Vinduesglas. Hvor de kom fra eller hvor de gik hen fra Dep., veed han ikke, eiheller saa han, at de ved denne Leilighed havde andet end deres Glarkiste med sig, ligesom han eiheller kan give nogen Oplysning om, hvorvidt de ommeldte Personer have gjort sig Skyldig i noget Tyverie, skjønt han vel af Rygte har hørt, at der skal være begaaet Tyverie hos Jan Aas i Faster uden at Gjerningsmanden for ham er nævnt. Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. [2] Niels Hedebye [f. L] 2. Milter Madsen af Faster, som paa Anledning forklarede sig for sit Vedkommende aldeles overensstemmende med den af Søren Riber og Jens Nielsen med Tiføiende, at Paagjældende kun dengang førte deres Glarmesterkiste med sig. Saavidt Dep. kan erindre, dog med Vished kan han ei sige det, var det en Torsdag, de arbeidede hos ham, og saa vidt han veed, var det Natten mellem Søndag og Mandag derefter, at Jan Aas var ovre hos Dep. og fortalte, at der om Natten var skeet Indbrud hos ham igjennem et Vindue og bortstiaalet en Deel Tobak, Smør, Sukker og Kalveskind. Hvor meget, der var stiaalet, opgav han ikke, ligesom han ogsaa dengang ønskede Tyveriet fortiet, da han saaledes haabede bedre at komme efter det. Nogle Dage efter denne Anmeldelse yttrede Jan Aas igjen for Dep. at han havde Mistanke til at Jens Nielsen er Gjerningsmanden, hvilken Mistanke han iøvrigt blot grundede paa det Besøg, han havde havt af Søren Riber og Jens Nielsen kort forud. Af løst Rygte har Dep.nok hørt, at Jens Nielsen, senere skal have solgt baade Tobak, Sirup og Skind, men Hjemmelen til dette Rygte kan han ei videre opgive. Efterat have vedgaaet det tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 3. Enevold Madsen af Faster, som paa Anledning forklarede sig for sit vedkommende overensstemmende med Søren Riber og Jens Nielsen, dog kan han ei opgive Dagen, de saaledes var hos ham, men saavidt han erindrer var det et Par Dage før Tyveriet skeete hos Jan Aas, om hvilket Tyverie han iøvrigt ingen Oplysninger kan give. Demitteret efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed. 4. Jan Aas af Faster, der paa Anledning forklarede, at engang sidst i Maii Maaned var Søren Riber og Jens Nielsen som af disse forklaret hos Dep. for at sætte nogle Ruder i et Vindue, og nogle Dage efter var det, saavidt Dep. erindrer Natten mellem Mandag og Tirsdag den 28de og 29de Maii, at der skeete Indbrud i et Slags Værelse i den Vestre Længde af hans Bopæl i Faster Sogn, hvor et Vindue udvendig fra var brudt op, og Tyvene derigennem havde bortført af Værelset [Balle] Tobak eller [..] Karduser, Anker med omtrent 18 Potter Sirup, omtrent [.....] Lû bruunt Sukker, 7 a 8 Kalveskind samt 1 Lû Smør. Da der var mere end een kunde bære væk, formeener Dep, at der maa have været flere om Tyveriet, dog var der intet Spoer udvendig ved Gaarden, der kunde lede til nogen Oplysning. Vinduet, hvor igjennem Indbruddet var sket var et enkelt Blyevindue med 4 Ruder, der var sømmet udvendig fast ind i en indmuret Karm, og Tyvene havde skaffet sig Indgang der igjennem ved at skjære Blyet løs fra Sømmene i Karmen og derpaa taget hele Vinduet ud, som om Morgenen fandtes nedsat paa Jorden udenfor. Vinduet er omtrent anbragt 10 Steen over Jorden. Værelset, hvori Indbruddet skeete ligger afsides, begrænset til Sønder af Porten, hvorfra Indgangen til Værelset er, og til nør af en Lade. Kort efter at Indbruddet var begaaet har den Bestiaalne fattet Mistanke til, at Jens Nielsen maate være deelagtig deri, deels fordi han ved det tidligere Besøg kunde have udseet Leiligheden, og deels fordi Jens Andersens Kone i Deiberg har udeladt sig med, at Jens Nielsen havde solgt Sirup og Sukker til hende eller Mand og Andre i Sognet, ligesom og Kjøbmand Sand i Ringkjøbing for Dep havde udsagt kort efter at Tyveriet var skeet hos ham havde falholdt 7 Kalveskind, ligesom Dep. ogsaa havde hørt af Peder Gartner i Handrup, at Jens Nielsen skal have solgt nogle Skind til Christen Holm i Stauning. Ligeledes har Jens Andersen i Deiberg for Dep. udeladt sig med, at Dagen efter at Tyveriet var skeet, reiste Jens Nielsens Broder Anders Christian, der i denne Tid opholdt sig hos Søren Riber, sønder paa for at erholde Tjeneste og medførte da en Deel Tobak, ligesom og Anders Christian efter Christen Jespersens Udsagn skal have falholdt nogle Skind i Deiberg Sogn den Dag, han drog sønder paa. Videre Oplysning om Tyveriet kunde Dep. ei give og vurderede dernæst de bortkomne Vare saaledes: 25 û Tobak3 Rbd3 Mk.10 s. S. Siruppen6 Rbd.- Mk. - - s. S. Sukkeren9 Rbd3 Mk.10 s. S. Kalveskindene3 Rbd.4 Mk. 8 s. S. Smørret3 Rbd1 Mk. 3 s. S. Kjendetegn og Kjendmærker på det saaledes bortstjaalne kan han ei opgive, ligesom han vanskelig troer at kunde gjenkende noget af det. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed aftraadte han indtil videre. 5. Niels Hedebye af Skjern, der paa Anledning forklarede, at det forholder sig rigtig, at Jens Nielsen en Dag, hvilken kan han ei opgive, skulde arbeide for ham med at skjære Tørv, dog saavidt Dep. erindrer var det nogle Dage efter af Jens Nielsens Broder Anders Christian var reist sønder paa, men istedet for at indfinde sig om Morgenen til Arbeide kom Jens Nielsen først midt op paa Formiddagen, hvorfor Dep. eiheller vilde afbenytte ham. Ved sin Ankomst førte Jens Nielsen 1 Flaske Sirup, 1 û Kaffebønner og 2 û bruunt sukker med sig og falbød dette til Dep. der ogsaa afkjøbte ham samme, idet Jens Nielsen foregav, at det alt var kjøbt hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing. For Siruppen betalte han 1 Mk. Cour., for Kaffebønnerne 1 Mk. 2 s. Cour. og for Sukkeret 9 s. Cour. Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed og uden at kunne give videre Oplysning om Tyveriet hos Jan Aas, blev han demitteret. 6. Christen Jespersen af [Nedre] Wognberg i Deiberg Sogn, der forklarede, at Jens Nielsen har arbeidet for ham med at brænde Steen og var leiet til ham 2 Dage om Ugen til Mikkelsdag. Ligeledes er det rigtigt, at hans Kone har afkøbt Jens Nielsen 1 û Sirup og nogle Kaffebønner, Sukker og Cikorie. Ligeledes har Dep. selv afkjøbt Jens Nielsen 1 Kardus Tobak uden at han iøvrigt veed, hvorfra Jens Nielsen havde det. Endvidere har Dep. af Rygtet hørt, at Anders Christian Nielsen skal have falholdt nogle Skind hos Hans Simonsens Kone i Gl. Deiberg den Dag, da han drog sønder paa for at faa Tjeneste. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtigted aftraadte han. 7. Anders Jensen Qvemberg, der forklarede, at Jens Nielsen 2 Dage har [....... ....] hos ham, og Dep. har afkjøbt ham 2 Karduser Tobak til 9 s. Kardusen, den ene Kardus for omtrent en Maanedstid, den anden for omtrent 14 Dage siden. Ligeledes har Deps Kone kjøbt for 4 s. Sirup af Jens Nielsen, men hvor denne havde det fra, veed han ikke. Videre Oplysning kunde han ei give. Demitteret efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed, 8. Jens Andersen Qvemberg, der forklarede: at Jens Nielsen har arbeidet for ham 2 halve Dage. Lige kort før Pintsedag har Jens Andersen afkjøbt Jens Nielsen û Tobak for 5 s. Cour., 1 û Sirup for 9 s. Cour., û bruun Sukker for 5 s. Cour., Rosiner for 4 s., og foregav Jens Nielsen ved denne Lejlighed at han havde disse Vare fra Christen Holm i Stauning. Iøvrigt forholder det sig rigtigt, at Dep. har udeladt sig for Jens Aas med at Jens Nielsens Broder Anders Christian, der tjener i Øsse Sogn, Skads Herred, har bragt en Deel Tobak med sig derhen, hvilket Udsagn han grunder derpaa, at Jens Nielsens Moder Mette Marie Jørgensdatter og Ane Cathrine Pedersdatter havde været i Øsse Sogn for at besøge Deps Broder Jørgen Andersen, og da havde denne udeladt sig med, at han havde faaet eller kjøbt 1 û Tobak af Anders Christian, der efter Jørgen Andersens og Fleeres Udsigende i Øsse Sogn havde omtrent havt en Snees Karduser Tobak med sig derud. - Efterat have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed aftraadte han. 9. Mette Pedersdatter Kjær, der forklarede, at Jens Nielsen arbejdede hos hende 1 Dag med at grave Tørv. Hun har ikke handlet med ham, men har hørt, at han skal have solgt Sirup og Sukker til Christen Kahnbergs Kone og til Ane Cathrine Pedersdatter. Ligeledes har Hans Simonsens Kone udeladt sig med for Dep, at Anders Christian Nielsen Dagen før han reiste sønder paa falbød nogle Skind til hende, men da hun ikke ville have dem og han førte disse Skind i en Pose, saa hun dem ikke. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed, blev hun demitteret, idet hun dog først tilføiede, at hun havde hørt Ane Cathrine Pedersdatter udelade sig om Tobakken hos Anders Christian, saaledes som af foregaaende Dep. forklaret. 10. Sophie Jensdatter, der forklarede, at Jens Nielsen havde arbeidet for hende 1 Dag med at grave Tørv, ligesom og, at hun har kjøbt û Sirup af ham for 5 s. Cour. strax efter Pintsedag. Hun vedgik det Tilførtes Rigtighed og blev derpaa demitteret. 11. Henriette Christensdatter, der forklarede, at hun noget efter Pintsedag har afkjøbt [...] Jens Nielsen noget over Pægl Sirup. Hvor han havde det fra, veed hun ei. Hun gav 11 s. Cour. for det. Efter et have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev hun demitteret. 12. Christen Holm af Stauning, der forklarede, at enten kort før eller strax efter Pintse kom Anders Christian Nielsen til Dep., der var ene hjemme og falbød 3 Stk. Kalveskind, hvilke Dep derpaa afkjøbte ham for 28 s. Cour Stk. Anders Christian Nielsen angav ikke, hvor han havde Skindene fra, men sagde blot, at det var for Broderen Jens Nielsen, han solgte dem. Hvorvidt dette Foregivende var sandt eller ikke, veed Dep. ikke. For øvrigt paastaaer Dep. ei at have solgt Tobak, Sirup, Sukker eller Rosiner til Jens Nielsen. Derimod har Dep. kjøbt omtrent 12 til 14 û Sirup af Jens Nielsen noget efter Pintsedag og betalt denne Sirup med 7 Mk. Cour. og ligeledes Lû Sukker til 17 s. Cour û. Hvor Jens Nielsen havde Sukkeret fra spurgte Dep ham ikke om, derimod foregav Arrestanten, at Siruppen var kjøbt af Kjøbmand Christen Husted, Ringkjøbing. Siruppen var i en Krukke og Sukkeret i en Pose. - Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed aftraadte han. Arrestanten Jens Nielsen fremstod uden Baand og Fængsel og paa Anledning forklarede, at han nu kan erindre, at det Uhr han sidst omtalte og som han ei kunne huske, hvor han havde gjemt, var henlagt i et Stykke Papier paa Søren Ribers Loft, hvorfra han efter sin Løsladelse tog det need. Betræffende den Sirup, han foregiver at have kjøbt af den reisende Kræmmer udsiger han, at det omtrent kunne være 6 Potter, som han modtog i den omforklarede Dunk og siden hældte han den af ikke paa een, men paa fleere Flasker hos Søren Riber, og senere har han afleveret Dunken tilbage til Christen Jespersen, hvor han havde laant den af. Retten gjorde ham opmærksom pa det Urimelige i, at han som i sidste Forhør forklaret skulle have taget en Dunk til 6 Potter med sig for at tage Brændeviin hjem med i hos Niels Hedebye, hvor han den Dag skulde arbeide, især da der var Flasker i Søren Ribers Huus, men des uagtet vedbliver han sit Udsagn. Arrestanten benægter at have falholdt Skind hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing, ligesom han ei heller veed, om slig Falholdelse har fundet Sted af Broderen Anders Christian enten i Ringkjøbing eller andre Steder. Han kan ei erindre, naar Broderen gik sønder paa, men Natten før han gik, logerede han hos Søren Riber og forlod dennes Huus om Morgenen efter Solens Opgang. Om han havde videre med sig end sine Klæder, veed Arrestanten ikke. At Broderen har solgt Skind for ham til Christen Holm, benægter han, ligeledes benægter han selv at have solgt Sirup eller Sukker til bemeldte Christen Holm. Han erindrer nu, at det forholder sig rigtigt, at han har solgt til Niels Hedebye det af denne idag Omforklarede, men at han havde sagt, at han havde kjøbt det hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing, erindrer han ikke. Ligeledes nægter han nogensinde at have foregivet at have kjøbt Sirup hos Christen Husted, da han ei har handlet med denne Kjøbmand. Han vedgaaer at have solgt 2 Karduser Tobak til Anders Jensen Qvemberg og omtrent û Sirup til Konen, hvilken Sirup var af den han havde kjøbt af Kræmmeren. Han benægter at have udeladt sig med at have kjøbt Sirup, Sukker eller sligt af Christen Holm. Han kan ei erindre at have solgt Sirup eller Sukker til Christen Kahnbergs Kone eller Ane Cathrine Pedersdatter. Retten fremkaldte derpaa Niels Hedebye, og da denne efter Confrontation vedblev, at Arrestanten havde foregivet at Varene vare kjøbte hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing, indrømmer Arrestanten at det vel kan være mueligt, at han har sagt det, uden at det forholdt sig saaledes, men blot fordi Niels Hedebye ved sit Spørgsmål havde vist sig nysgjerrig. Niels Hedebye demitteret. Jens Andersen fremkladt og vedbliver efter sin Confrontation at Arrestanten havde foregivet at have kjøbt sine Vare hos Christen Holm, hvorimod Arrestanten paa det Bestemteste benægter dette. Da ingen Overensstemmelse var at erholde blev Jens Andersen demitteret. Christen Holm fremkaldt og efter Confrontation vedblev sit Udsagn, hvilket Arrestanten dog benægtede. Da ingen Overensstemmelse var at erholde, blev Christen Holm demitteret. Forhøret for idag sluttet. Arrestanten sendt tilbage til Ringkjøbing Arrest. Hertz. Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange. - - - o o o - - - Kommentarer *) Denne linie er indskudt mellem to andre linier, efter at disse er skrevet, og derfor noget gnidret og navnlig er de første 3-4 ord ulæselige.
EVEN
Sensitive:0 1838.07.13. Forhør. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41. Mikrofilm, rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 13. Juli blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret at undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen imod Jenms Nielsen Qvemberg continuerede, hvor da fremstod. Peder Gartner Handerup, som paa Anledning forklarede, at han af Christen Holm selv har hørt, at denne havde kjøbt Skind af enten Anders Christian eller Jens Nielsen, hvilken af dem mindes Dep. ikke, og dette har Dep. selv fortalt til den bestiaalne Jan Aas. - Endvidere har Dep. af Rygte hørt, at Jens Nielsen selv skal have udeladt sig for Kjøbmand Sand i Ringkjøbing med, at han havde solgt nogle af Skindene til Christen Holm. - Videre Oplysning kunde han ikke give. Demitteret. Politieretten hævet. Hertz. Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ, W. Lange
EVEN
Sensitive:0 1838.07.17 Forhør. Udsskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41. Mikrofilm rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 17 Juli blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen Qvemberg continuerede. ettn fremlagde den til idag udstædte Indkaldelse saalydende: ##. hvorved bemærkes, at Peder Gartner af Handerup allerede forud vat afhørt. Af de øvrige Instævnte fremstod: 1. Søren Riber, som paa Anledning under Formaning til Sandhed forklarede, at Arrestantens Broder Anders Christian logerede hos Dep. Dagen og Natten før han gik til sin Tjeneste i Hostrup Bye i Øsse Sogn, men under Opholdet i Huset og ved Bortgangen havde han intet andet med sig end nogle i en Skjorte indsvøbte Klædningsstykker. Hvad Dag det var, han saaledes gik Sønder paa, erindrer Dep ikke, men saavidt han husker var det enten Onsdagen før eller Onsdagen efter Pintse. At Arrestanten har havt Sirup staaende i den af Christen Jespersen laante Dunk, der omtrent kunne være som 6 Potter, har Dep ei seet, kun veed han, at Arrestanten havde Sirup paa en simpel Viinflaske og en Pæglflaske, og efterhaanden, som disse blev tomme, blev de igjen af Arrestanten fyldte, uden at Dep veed, hvor han fik denne Sirup fra eller hvor han havde den staaende. Angaaende Sølvuhret, som Arrestanten paastaaer at have havt gjemt paa Deps Loft, da vedbliver denne sin foregaaende Forklaring og siger, at han intet videre derom kan oplyse. Endnu tilføier Dep., at før Anders Christian som omforklaret kom til ham, logerede han hos Niels Hedebye i Skjern. Om han der har havt noget Tøi staaende eller ei, veed Dep. ikke. Ratihaberet og aftraadt. 2. Jens Andersens Kone Mette Kirstine Christensdatter, der paa Anledning forklarede, at hun Tirsdagen før Pintse den 29de Maii d. A. - ikke Onsdag - var hun nede hos Søren Riber og afkjøbte da Arrestanten û Sirup, û bruun Sukker, û Kaffebønner og for 1 s. Rosiner. Senere, Dagen kan hun ei erindre, var hun dernede igjen og kjøbte û Sirup. Begge Gange blev Siruppen taget af en 3 Pæglflaske og hun saa ikke flere Flasker med Sirup paa. For Siruppen gav hun første Gang 4 s. og sidste Gang 5 s. Cour., for Sukkeret 5 s. Cour., for Kaffebønnenrne 5 s. Tilligemed Siruppen sidste Gang kjøbte hun Kardus Tobak for 4 s. Arrestanten foregav ved denne Leilighed at have kjøbt Varene af Christen Holm i Stauning. Hun tilføier at hun ved de ommeldte Leiligheder kun saae at Arrestanten havde en 4 til 5 Karduser Tobak. - Ratihaberet, aftraadt. 3. Christen Jespersens Kone Birthe Kirstine Poulsdatter, der paa Anledning forklarede, at hun en Dag - naar kan hun ei erindre - indfandt sig hos Søren Riber, hvor hun afkjøbte Arrestanten 1 û Sirup, som denne havde staaende paa en Flaske, der omtrent kunde holde 1 Pægl. Hun saae ikke mere Sirup i Huset ved denne Leilighed, ligesom Arrestanten ei heller udelod sig med, hvor han havde det fra. For Siruppen gav hun 9 s. Cour. Derimod har hun ikke kjøbt Kaffebønner, Sukker og [......], men det har hendes Mand selv kjøbt. Rat. Hun foreviste den Dunk, som Arrestanten havde havt tillaaans hos dem. Den kunde holde henimod 6 Potter, men ikke over. Naar det vat at Arrestanten laante den, kan hun ei erindre, men den blev tilbageleveret kort før hans Arrestation, og da kunde hun mærke, der havde været Brændeviin paa den, men af Sirup var der intet Spor. Hvad han ville bruge Dunken til, da han laante den foregav han ikke. Ratihaberet. Aftraadte. 4. Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, som forklarede, at jhun i Ugen før Pintse kjøbte for 4 s. Sirup af Arrestanten hos Søren Riber.. Siruppen stod paa en Flaske, og hun saa ikke mere ved denne Leilighed. SArrestanten forgav at have kjøbt det haf Christen Holm i Stauning. Noget efter Pintse, Dagen kan hun ei opgive, var hun tilligemed Ane Cathrine Peders Datter i Boel i Hostrup i Øsse Sogn for at besøge sin Søn, der tjener sammesteds, og ved denne Leilighed fortalte hende Søn Jørgen Andersen, at han havde faaet en Kardus Tobak af Anders Christian, der tjener to Steder i Hostrup Bye i Øsse Sogn, og saavel Jørgen Andersen som Folkene i Huset hvor han tjener, nemlig hos Jesper Boel fortalte, at Anders Christian var kommet til Sognet med omtrent en Snees Karduser Tobak. Ratihaberet. Aftraadt, 5. Niels Hedebye, der godvilligen var mødt, forklarede,,at Anders Christian kort før sin Afreise logerede hos Dep., da han arbeidede for ham, men han havde intet der staaende i denne Tid undtagen sine Klæder. Den Morgen han forlod Sognet for at reise sønder paa, kom han fra Deiberg af med en Pose paa Ryggen og var inde hos Dep. for at sige Farvel. Hvad der var i Posen veed Dep. ikke, men Anders Christian foregav at have sine Klæder deri. Ratihaberet. Aftraadt. 6. Ane Cathrine Pedersdatter, som forklarede, at hun en Dag efter Pintse har af Arrestanten hos Søren Riber kjøbt 1 û Sirup for 10 s. Cour. Siruppen tog Arrestanten af en Flaske, der omtrent kunde rumme 2 Pægle. Hvor han havde Siruppen fra veed hun ikke, ligesom hun ejheller ved denne Leilighed saa mere Sirup i Huset. - Angaaen Besøget i Øsse Sogn hos Jørgen Andersen forklarer hun sig overensstemmende med Mette Marie Jørgensdatter. Ratihaberet. Aftraadt. 7. Christen Kahnbergs Kone Johanne Jeppesdatter fremstod og forklarede, at saavidt hun erindrer kjøbte hun Fredagen før Pintse û Sirup af Arrestanten for 5 s. Cour. Hun var ikke selv hos Søren Riber for at hente den, men Arrestanten bragte den til hende paa hende Boepæl i en liden Krukke af hendes egen, som hun til den Hensigt havde givet ham Dagen før. - Ratihaberet og aftraadt. 8. Hans Simonsens Kone, Gl. Deiberg, Karen Sophie Jacobsdatter fremstod og forklarede, at en Dag kort før Anders Christian tog sønder paa indfandt han sig paa hendes Boepæl medhavende en Pose paa Ryggen, hvilken Pose han lagde uden for Døren, medens han selv gik ind. Han spurgte derpaa Dep. om hun villde kjøbe Kalveskind, men da hun benægtede dette, gik han igjen og tog Posen med sig. HUn kunde skjønne der var noget i Posen, men om det var Skindene elle hvad det var, veed hun ikke. Han angav ingen Pris paa Skindene, men spurgte hos Dep. om, hvad de selv fik for Skind, hvilket hun imidlertid ikke vidste. Ratihaberet og demitteret. 9.Christen Jespersen fremstod og forklarede angaaende Dunken overensstemmende med sin Kone, ligesom han og retter sin tidligere afgivne Forklaring derhen, at det var han selv og ikke hans Kone, der kjøbte 1 û Kaffebønner, 1 û Sukker og 1 û Cikorie af Arrestanten, hvilket denne hjembragte på Deps Boepæl. Hvor Arrestanten havde det fra veed Dep. ikke, men det hele blev betalt med 2 Mk. 4 s. Cour. - Ratihaberet og aftraadte. Arrestanten Jens Nielsen fremstod og vedblev sin forhen afgivne Forklaring med Tilføiende at >Dunken, hvorpaa han havde sin Sirop stod ude i Søren Ribers Loe, og han erindrer ikke at have havt andet derpaa end Sirup. Om han skyllede den af, inden han leverede den tilbage, erindrer han ei., og den har saalænge han har havt den tillaans staaet paa det samme Sted i Loen tildækket med noget Lyng og Halm for at Creaturerne ikke skulde beskadige den eller besøle den. Søren Riber blev fremkaldt, Dunken ham forevist, og han erklærede, at det forekommer ham at være den samme som Arrestanten foregav at have laant af Christen Jespersen, men hvor den havde staaet i Huset veed han ikke da han arbeidede meget ude. At den har staaet i Loen, hvor der rigtig nok ligger noget Lyng og Halm, er ham ei bekjendt. Med Hensyn til Anders Christians Bortgang fra Huset, tilføier han, at Skjorten, han bar sit Tøi væk i, var bundet sammen som en Pose og hængt over Ryggen. Iøvrigt tilføier han, at han hjemme kun har 3 hele Flasker og 2 mindre Dito og paa disse har der ikke paa een Gang været Sirup, man kun paa en af de store og en af de smaae. Demitteret. Arrestanten tilføiede i Anledning af denne Forklaring, at han ogsaa selv eiede en 1 Pæglflaske som han ogsaa havde brugt til Sirup. Mette Kirstine Christensdatter fremkaldt. Hun vedblev sin Forklarein. Arrestanten derimod tilstod vel at det kunde være muligt, at han har solgt Sirup og Sukker til hende, hvorimod han benægter at have udeladt sig for hende med at Varene var kjøbt af Christen Holm, uagtet Confrontation bragtes ei videre Overensstemmelse tilveie. Jens Andersens Kone demitteret. Christen Jespersen fremkaldt , confronteret med Arrestanten, der vedgik at have solgt Kaffebønner, Sukker og Cikorie til ham uden at kunne erindre for hvor meget. Med hensyn til Dunken siger Arrestanten, at det vel kan være mueligt, han har havt Brændeviin derpaa, før han tilbageleverede den, men erindre det kan han ikke. Dunken udleveret Christen Jespersen, som blev demitteret. Arrestanten vedgik endvidere at have solgt Sirup til Christen Jespersens Kone uden at kunne erindre hvor meget. Mette Marie Jørgensdatter fremkaldt, som vedblev sit Anbragte, confronteret med Arrestanten, der vedgaar mueligen at kunne have solgt Sirup til hende uden at kunne erindre hvor meget, men derimod benægter uagtet Confrontation at han ved denne Lejlighed har foregivet at have kjøbt det af Christen Holm, hvilket hun derimod vedblever. Mette Marie Jørgensdatter demitteret. Ane Cathrine Pedersdatter fremkaldt, vedblev sit Udsagn, confronteret med Arrestanten, der siger, at han ei kan huske at have solgt Sirup til hende, dog siger han at det vel kan have været mueligt, at det har været Tilfældet. Ane Cathrine Pedersdatter demitteret. Arrestanten vedgaaer at have solgt Sirup til Christen Kahnbergs Kone. Da ingen videre Oplysning var at erholde, blev Forhøret sluttet og Arrestanten overført til Arresten i Ringkjøbing. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.
EVEN
Sensitive:0 1838.08.17 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiret 1832-1840 LAN B 81 - 41. Mikrofilm, rulle nr. 32-656 Aar 1838 den 17de August blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Polirtiemester i Overværelse af Vidner Lange og Peder Danielsen. hvor da Sagen mod Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen blev foretaget. Retten fremlagde den til idag udtagne Stævning, en Skrivelse fra Byfogedcontoiret i Ringkjøbing af 16de f. M. med deri paaberaabte Udskrivt af Ringkjøbing Kjøbstads Politie Protokol, en Dito Skrivelse fra Dito af 23de f. M. med ligeledes vedlagt Udskrivt, en Skrivelse fra Skads Herredscontoir af 9de dennes med vedlagt Forhørs-Udskrivt og Skudsmaal, Udskrivterne til Følge, det øvrige til Indlemmelse saalydende: ##. - For Forhøret fremstod uden Baand og Fængsel 1. Anders Christian Nielsen og vedblev sin under Forhøret ved Skads Herreds Politieret givne Forklaring med Tilføiende, at han ikke har seet, at Broderen Jens Nielsen havde noget Forraad af Sirup hos Søren Riber. Fra 1ste Maii da han kom ud af Ringkjøbing Arrest og indtil 30te Maii, da han gik til sin Tjeneste sønder paa, har han i Mangel af fast Arbeide taget Dagarbeide omkring i Deiberg og Skjern Sogne, for Ex. hos Niels Hedebye og Søren Riber uden at han nu kan opgive de bestemte Dage hos hvem han saaledes har havt Arbeide. Skindene, som han falholdt i Gl. Deiberg, var 3 Stk. Kalveskind, som han samme Dag havde kjøbt af en veifarende Mand, han ikke kjendte. Han solgte dem senere samme Dag til Christen Holm i Stauning, men nægter ved denne Leilighed at have udeladt sig med, at Skindene var hans Broder tilhørende. Christen Holm blev fremkaldt, confronteret med Arrestanten, men begge vedbliver deres Udsagn betræffende Skindhandelen. Arrestanten aftrådte, Christen Holm demitteret. Søren Jespersen Riber fremstod og forklarede at Anders Christian Nielsen havde gravet Tørv for ham i flere Dage efter sin Løsladelse af Ringkjøbing Arrest den 1ste Maii d. A. og saavidt han erindrer, logerede begge Arrestanter hos ham de sidste Nætter før sidste Maii, og han kan eiheller erindre, at de nogen af disse Nætter var borte fra Huset eller tidligt ude. Iøvrigt vedbliver han sin forhen afgivne Forklaring i Sagen. Demitteret. Niels Hedebye fremstod og forklarede, at det forholder sig rigtigt, at Anders Christian Nielsen har arbeidet for ham i Maii Maaned i en 3 til 4 Dage. Iøvrigt henholdt han sig til sin forhen afgivne Forklaring. Demitteret. Arrestanten Jens Nielsen fremstod uden Baand og Fængsel og vedblev sin forhen i Sagen afgivne Forklaring ligesom og de tvende idag fremlagte Forhørsudskrivter ere ham betræffende. Saavidt han erindrer logerede han og Broder hos Søren Riber Natten mellem den 28de og 29de Maii d. A. Den fra Warde oversendte Tobaksprøve, der laae i blaat Papier med Kjøbmand Knud Christensens Stempel, blev ham forevist, og han vedgik, at den Tobak han herhjemme havde solgt, ligeledes var i blaat Papier og fra Warde, men om det var Knud Christensens eller ei, veed han ikke. Den bestiaalne Jan Aas blev fremkaldt og forevist Tobakken med omværende Kardus, og erklærede i den Anledning, at den ham frastiaalne Tobak var kjøbt hos Knud Christensen i Warde og havde været i blaa Karduser og forsynet med samme Stempel som den tilstædeværende Kardus. Denne den Bestiaalnes Erklæring blev foreholdt begge Arrestanter, som blev fremkaldte, men de vedblev desuagtet at benægte Tyveriet. Den Bestiaalne tilføiede, at Tobakken var kjøbt først i Maii Maaned eller sidst i April Maaned hos Knud Christensen. Demitteret. Med Hensyn til sin Forklaring ved Skads Herreds Politieret tilføier Anders Christian, at det ikke var i Sedding Sogn, hvor han skulde samle Korn til Barnet hos Søren Riber, men i Hanning Sogn, hvilket Sogn er et Fattigdistrikt med Deiberg, hvorfra skulde udredes noget Korn til Ane Cathrine Pedersdatters Barn. Christen Jespersen fremstod. Retten foreviste ham den fra Skads Herred modtagne Tobak og Kardus, og han erklærede, at den Tobak, han havde kjøbt af Jens Nielsen, var i blaa Papier og forsynet med samme Stempel som den her foreviste. - Demitteret. Forhøret for idag sluttet. Arrestanterne overført til Ringkjøbing Arrest og Tobaksprøverne igjen forsynet med Rettens Segl. Hertz Som Vidner:J. W. LangePeder Danielsen
EVEN
Sensitive:0 1838.08.24. Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders poltitprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41 Aar 1838 den 24de August blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen blev foretaget. Retten fremlagde en Skrivelse fra Amtet af 21de dennes med deri paaberaabte Domsact samt en Dito fra Wedel Heinen af Dags Dato, hvilke Skrivelser Acteres saalydende: ##. De med Wedel Heinens Skrivelse fulgte Karduser og Tobaksprøver blev sammenlignede med de fra Skads Herred oversendte Tobak, og Retten fandt, at Karduserne var af samme Papier og forsynede med samme Stempel og Tobakken var af samme Sort som den hos Anders Christian Nielsen anholdte, hvornæst det idag fra Warde modtagne blev forsynet med Rettens Segl, hvilket ligeledes blev iagttaget med det oversendte. Iøvrigt bemærkede Retten, at Paagjældende ei vare førte ud til Forhøret idag, da det idag Fremkomne under Sagens videre Behandling kan blive dem foreholdt og [at ......] unødvendige Omkostninger og Tidsspilde undgaaes. Paagjældende er ei her under Jurisdictionen tiltalte eller straffede for nogen Lovovertrædelse, siden de i Foraaret d. A. blev udeladte af Ringkjøbing Arrest, og det samme maa antages at være Tilfældet med Anders Chr. Nielsen, for saa vidt han en kort Tid har opholdt sig i Skads Herred, hvilket ellers maatte være omtalt i den derfra oversendte Forhørs-Udskrivt. Undersøgelsen saaledes sluttet for at tilstilles Amtet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
EVEN
Sensitive:0 1838.08.31 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.656 Aar 1838, den 31te August blev paa herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Danielsen og Lange, hvor da ifølge Amtets Ordre af 28de dennes Sagen mod Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen for begaaet [---------] blev foretaget. Retten fremlagde ovennævnte Ordre samt Udskrift af det i Sagen forhen passerede med tilhørende Bilag og den til i Dag udstædte Stævning. Acterne og Udskrivterne til Følge, Ordren og Stævningen til Indlemmelse saalydende ##. Tiltalte vare uden Baand og Fængsel tilstede, og efterat være gjort bekjendt med det Fremkomne erklærede de i Anledning af den med Stævningen givne korte Varsel, at de ansaa det for fuldkommen gyldig og forlangte ikke længere Varsel til at modtage deres Dom, og da de ikke havde videre i Sagen at anføre, blev deri afsagt og oplæst saadan Dom |: vide Domprotokollen Fol. - - - :|. Begge Paagjældende erklærede dem tilfredse med den afsagte Dom, hvilken de ei forlangte appelleret og renoncerede paa Dommens Forkyndelse, i det de tilføiede, at det var dem umuelig at udrede Boden eller Omkostningerne, men de ere villige til at afsone Boden med saamange Dages Fængsel, som Amtet maatte bestemme. Retten attesterer, at det er den bekjendt, at Domfældte, der er forsørgelsesberettigede i Deiberg intet eier uden deres høist nødvendige Klæder i hvilke næppe Udlæg kan gjøres til det Offentliges Tilfredsstillelse. Retten paalagde dernæst Domfældte, hvilke den ei længere troede at kunne eller burde fastholde arresterede, at begive sig til deres Forsørgelsessted Deiberg Sogn og forblive der, indtil nærmere Bestemmelse fra Amtet, hvorvidt Dommen skulde appelleres eller exeqveres. Politieretten hævet. Hertz. Som Vidner:J. W. LangePeder Danielsen
EVEN
Sensitive:0 1838.08.31 Underretsdom Udskrift af Bølling og Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1844. LAN B 81 - 58 Aar 1838 den 31te August blev i Politiesagen Det Offentlige contra Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen af Qvemberg afsagt saadan Dom: Brødrene Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen, der var arresteret som mistænkelige i et Natten mellem den 28de og 29. Maii d. A. hos Jan Aas begaaet Indbrud, skulle ifølge Amtets Ordre af 28de dennes, da der ei var fundet tilstrækkelig Anledning til at anlægge Justitsaction imod dem for Tyveriet, tiltales for begaaet Landprang, hvorved Retten foreløbig maa bemærke, at da Paagjeldende ei ere anholdte med de Vare, de førte med sig, kan der ei blive Tale om den i Frd. 25. Aug. 1741 sammenholdt med Frd. 13. Februar 1775 4 bestemte Straf af Varenes Confiskation. Derimod ville de ei kunde undgaae Mulct efter førstnævnte Anordning, da det deels under Sagen er oplyst og deels af dem selv tilstaaet, at Jens Nielsen har paa Landet uden dertil at være berettiget har handlet med Urtekramvare, Tobak og Sirup, og Anders Christian Nielsen med Skind og Tobak, skjønt begge kun i smaae Portioner. De have vel ei forhen været straffede for denne Forseelse, men da deres hele Forhold har været saare mistænkelige og de forhen har været anseet med Vand og Brød Straf for begaaet Løsgjængerie, finder Retten, at den nu paatalte Forseelse ei bør afsones med en mindre Bod end 10 Rd. r. S. for hver, hvilken Mulct i Medfør af Placaten 19de Februar 1829 bliver at tillægge Bølling og Nørre Herreders Politiekasse. Saa ville og Tiltalte hver for sit Vedkommende have at betale alle af deres Arrest og Dommens Execution flydende Omkostninger. Thi kjendes for Ret: Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen bør til Bølling og Nørre Herreders Politiekasse bøde hver 10 Rd. r. Sølv, samt udrede hver for sit Vedkommende de paa deres Arrest og Dommens Execution medgaaede Omkostninger. Den idømte Mulct udredes inden trende Solemærker efter denne Doms lovlige Forkyndelse. Det øvrige efterkommes under Adfærd efter Loven. Hertz.
EVEN
Sensitive:0 1838.10.24. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839 LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1838 den 24de October blev Politiret sat og holdt paa Herredscontoiret i Herning i Cancelliraad Herreds- foged Landts Sygdoms Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Bjørn og Skov, hvor da passerede som følger: Nr. 75/1838 Et Forhør blev optaget ifølge Skrivelse fra Sognefoged L. Mouritzen af Tjørring af 20de dennes, hvorefter der Natten forud skal være forøvet Tyverie hos Gaardmans Niels Sørensen Kragelund i bemeldte Tjørring. Skrivelsen blev fremlagt. Efter Indkaldelse mødte Niels Sørensen Kragelund, som forklarede, at sidste Løverdag Morgen meget tidlig observerede hans Tjenestepige Inger idet hun gik ud for at malke Køerne, at et Vindue var udtaget af Komparentens [F...stue] i den østre Ende og sat ned paa Jorden op til Muren. Da Komparenten herom blev underrettet gik saavel han som hans Kone ind i Stuen. Af nogle der henlagte Varer skjønnede Komp.var borttaget 6 Stk. tosels hjemmegiort Tøj, saavidt erindres 4 Stk. smalstribet og 2 Stk. bredstribet i forskjellige Culeurer, 7 a 8 Stk vrangstikkede Uldtrøier, to Par uldstrikkede Buxer, det ene Par [glatte], det andet Par stribede, en Lærreds Sæk, hvori var nogle Kaffebønner, formeentlig 5 eller 6 û. Flere Ting savner Komp ikke, men der kan godt være taget mere enten af Strømper eller Lærreder, som ogsaa laae i Stuen. Vinduet, som var frataget, var hæftet med Søm, og der igjennem var det borttagne udført. Komp kan ikke meddele noget til Oplysning om, hvem der havde forøvet Tyveriet, og han erklærede, at han ei heller havde Mistanke til nogen. De med Skrivelsen afleverede 2de Poser laae ude i Komparentens Have om Morgenen som Tyveriet Natten forud var begaaet. Af det bortstjaalne Tøi var et Stk. omtrent paa 16 Alen men de andre noget mindre. - Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:BjørnSkov
EVEN
Sensitive:0 1838.10.25 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839, LAM B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768- Aar 1838 den 25de October blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancelliraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret, i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens [........] Andersen, hvor da passerede som følger. Et Forhør blev optaget i Anledning af at der Natten mellem den 15de og 16de dennes er skeet Indbrud hos Husmand Jens Pedersen i Krogstrup i Sneiberg Sogn og endeel Klædningsstykker ham frastiaalen. Den herom fra Sognefoged L. Medom i Albæk af 16de f. M. modtagne Anmeldelse blev fremlagt. Bemeldte Jens Pedersen var bleven tilsagt, men han udeblev formedelst Alderdom og Svaghed, hvorimod hans kone Mette Johanne Nielsdatter mødte og forklarede, at der sidste Mandag otte Dage om Natten var foretaget Indbrud hos dem, idet at et Vindue i deres Spisekammer, som var sømmet fast, fandtes frataget og en Rude i samme ituslaaet. Hverken Komp. eller Mand har Mistanke til nogen, og de4 kunne saalede ikke meddele det allermindste til Oplysning om, hvem Gjerningsmændene kunne være. Tirsdag Morgen kl. 4 var komp oppe for at give sin Mand noget at drikke og da hun igjen var kommen i sin Seng, hørte hun en Mangelstok, som var i Spisestuen, hvilket Værelse støder til Stuen, hvori de laae, falde ned paa Gulvet. Komp sagde i Anledning heraf til deres Pige Ane M arie, der laae i samme Stue som Komp. og Mand "Sover du? jeg syntes, der var noget som skramlede", men Pigen sov og svarede ikke noget. Nogle Øjeblikke efter hørte Komparentinden tydeligt Een sige God Nat, og da hun troede at det var Pigen, som drømmede i Søvne, yttrede hun sig saaledes til hende uden at faae noget Svar. Siden den Tid mærkede Komp. ikke det allermindste. Da det blev Dag sod Komparentinden op, og efter at hun havde været ude i sit Kykken, gik hun ind i Spisekammeret, hvor et Vindue var taget ud og laa ude i Haven. Idet hun gik tilbage observerede hun, at nogle Gangklæder, som deels laa paa en Kiste, dèr var hensat, og deels var hængte op, var borte. Derefter kaldte hun paa Pigen Ane Marie og deres Karl Christen, der var ude i Gaarden, at de skulle følge med hende ud i Haven, og der fandtes et sortstribet tosels Skjørt og noget gl. Linned, hvorpaa de observerede, at der ved den østre Side af en Høj paa Marken tæt Norden Gaarden laae noget Tøi, nemlig en graae Mandskjole, et tosels Skjørt, en ulden Skjorte, et par Uldstrømper, et brunt uldent Tørklæde, en firfarvet uden Trøie og en Steenkrukke af Størrelse paa 3 Potter, hvori var noget Sirup. Endvidere laae i Haven op til Diget 2 Flasker med korsbærsaft i, og ved den forhen omforklarede Høj en sort tosels Kavai. Op paa Dagen kom Jens Nygaard i Sneiberg Bye hans Datter Ane Marie hen til Komp. og Mand, og efter at Komp havde fortalt hende det passerede, udlod hun sig med at hun paa Gaardmand Peder Jørgensens Mark saae henligge en Freuentimmer Kavaj, en blaae Mands Trøie, en stribet Fruentimmer Trøie, en blaae Klædes Vest samt en Hørgarns Skjorte. Strax derpaa gik Komparenten og Pigen Ane Marie ud til det Sted i Marken, hvor Jens Nygaards Datter havde angivet Tøiet laa, men før de kom saa langt, havde Christen Svenningsens Folk optaget Klæd- ningsstykkerne, hvoraf de kjendte Komps Kavai og Skjorte, og ført hjem til hans Bopæl, hvor Komp. igjen fik samme udleveret. Nogle dage senere kom Iver Nielsens Kone i Sneiberg med en ny Særk, hvilken hun foregav at hendes Søn havde fundet i en Grøvt ved deres Haugedige. Endnu savnes en [manschesters] Vest og et Par Uldstrømper, men ellers ved Komp. ikke at mere er borttaget, dog foregav hun, at der paa Spisekammerbordet laae 2 Stk. Brød, som var borte, og noget Smør [.......] stod i en Skaal. Da ingen anden Oplysning var at erholde, aftraadte hun. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenJens [.......] Andersen, m.f.P.
EVEN
Sensitive:0 1838.10.27. Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.656 Aar 1838, den 27de October, blev paa Herredernes Comtoir af undertegnede i Hr. Cancellieraad Herredsfoged Hertz's Fraværelse const. Fuldmægtig H. Ferslev Lybecker med Vidner Boisen og Christen Pedersen optaget et Forhør til Oplysning om Anders Christian Nielsen Qvembergs udviste Forhold ved Markedet i Karsbæk den 12te dennes. Sognefogden i Worgod, hvis Anmelselse samt derpaa udstedte Stævning med Forkyndelses-Paategning acteres saalydende: ##. For Forhøret fremstod dernæst 1. Sognefoged Eskild Mortensen af Worgod, som paa Anledning forklarede: Henimod Aften den 12te dennes gik Sogne Dep. omkring paa Markedspladsen ved Herreborgbæk for at eftersee at Alt var ordentlig eller paasee, at ingen [-----] skeete. Kommen til Mikkel Waads Lade saae Dep. nu en stor Deel Folk samlede om en Person, som stod og svingede med en udtrukken eller oplukket temmelig stor Foldekniv somt derhos var noget høirøstet og efter hosværendes Udsigende havde Personen [forud] truet ligesom og ved Dep.s Tilkomst har truet med Kniven, uden at Dep. erindrer Ordene han brugte. Personen, som Dep. kjendte var Anders Christian Nielsen Qvemberg fra Deiberg, og da Dep. fandt hans Adfærd og Trudsler foruroligende for den almindelige Sikkerhed samt ville forebygge videre Sammenstimlen og derved muelig vordende Uorden, saa tog Dep. Anders Chr, Nielsen og arresterede ham og [-----] visiterede ham samt lod dernæst sætte Vagt ved ham til han Dagen derpaa kunde transporteres hertil. Under visitationen, der foregik i et Kammer i Mikkel Vaads Huus i Overværelse af Christian Toft fra Dalager i Borris og Mads Andersen i Ravnsberg i Breining m. Fl. bød Anders Chr. Nielsen Dep. Specie for at slippe fri, men da Dep. ikke ville indlade sig derpaa, lod Anders Christian Nielsen ikke heller til at bryde sig meget om Arrestationen og udlod sig med, at han vel havde Lov til at bruge sin Kniv til at skære sine Negle med. Dep. kjender intet til Aarsagen, hvorfor Anders Chr. Nielsen havde oplukket Kniven eller truede dermed. Kniven var vendt med Odden bagud af Haanden og kunde i denne Stilling naturligvis ikke bruges til at skjære Negle. Ratihaberet efter af være Dep. forelæst, og Dep. dernæst demitteret. efter dog at være forevist den i Rettens Værge værende Kniv, som Dep. gjenkjendte at være den som den 12te dennes havde været i Anders Chr. Nielsens Besiddelse. 2. Lars Clemmensen af Worgod, som forklarede at den 12te dennes henimod Aften befandt sig paa Markedspladen i Herreborgbæk ved Mikkel Waads Lade kom Anders Chr. Nielsen af Qvemberg med Broderen Jens Nielsen samt en tredie Person, hvem Dep. ikke kjender, gaaende forbi hvor Dep. stod, og idet de passerede forbi, skubbede Anders Chr. Nielsen til Dep. og spurgte derpaa, hvorfor Dep. skubbede til ham, hvortil Dep. svarede: Det var ikke mig, men dig, som skubbede, hvorpaa Anders Chr. Nielsen og Broder Jens Nielsen greb fat i Dep., men som dog strax sleed sig fra dem med Hjælp af nogle tilkomne Personer, og videre veed Dep. ikke om disse Personer, thi Dep saae ikke, at Anders Chr. Nielsen havde en Kniv oplukket eller truede dermed, ligesom Dep. eiheller saae, at han blev arresteret eller senere med ham passerede. - Oplæst, ratihaberet og demitteret. Oldenborg var ikke ikke *) mødt, men fra ham var Dags Dato modtaget et Brev, hvorefter han er syg. Brevet fremlagt og lyser saal.: ##. Anders Chr. Nielsen var eiheller mødt, uden at han havde anmeldt noget Forfald. 3. Svend Lauridsen af Vester Herreborg, som forklarede, at Dep. var tilstæde ved Herreborgbæk Marked den 12te dennes og saa der henimod Aften, 2de Personer have fat i Lars Clemmensen, hvilken Sidste imidlertid snart kom fra dem ved det, at Karlene Bekker Tagmose paa Bekkergaard og Anders Lauridsen Nørgaard i Sedding kom ham til Hjælp. Dep hørte at Anders Lauridsen Nørgaard udlod sig med, at den ene af Personerne, som havde havt fat i Lars Clemmensen, og hvilken Person Dep. hørte nævne Anders Christian Nielsen fra Qvemberg i Deiberg, var ikke at spøge med, han vil bruge Knive til Folk. Imidlertid saae Dep. ikke, at Anders Chr. Nielsen havde Kniv i Haanden, eiheller hørte Dep. at han brugte Trudsler, men Dep. var noget fjernet fra ham med flere mellemværende Personer, og det maae være Aarsagen til, at Dep. ikke har set Kniven eller hørt Trudslerne, som Flere havde bemærket eller hørt. Dep. saae at Anders Christian Nielsen blev af Sognefogden bragt ind til Mikkel Waads, men veed iøvrigt intet videre at forklare. - Oplæst, ratihaberet og demitteret. - Forhøret for idag sluttet. Hertz Som Vidner:BorgenChristen Pedersen - - - o o o - - - *) Ordet "ikke" er skrevet 2 gange i protokollen.
EVEN
Sensitive:0 1838.11.10. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32-768. Aar 1838 den 10 November blev Politiret sat og holdt i Snejberg Kro i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Søren Michelsen og Jens Nielsen, hvor da passerede som følger: No. 75/1838. En under gaars Dato fra Gaardmand Niels Sørensen Kragelund i Bording af 8de dennes modtagen Skrivelse blev fremlagt. Efter Tilsigelse mødte bemeldte Niels Kragelund, som forklarede, at en 3 eller 4 Dage efter at der var stiaalet hos ham, henvendte han sig til en Peder Christian, som har Ophold i Sneiberg Fattighuus, der forhen havde været en omvandrende Person og lovede ham en Duseur,saafremt ham i nogen Maade kunde bidrage til at Oplysning kunde erholdes om hvem der havde forøvet Tyveriet. I Holstebroe Marked sidst kom Peder Christian til Komparenten og udelod sig med, at han i Laden hos Beboeren af Troyelborghuus skulle søge efter det ham frastiaalne Tøi. Paa Grund af denne Underretning rejste Komparenten ned til Troyelborghuus sidste Torsdag og tog Jens Troelsen i Sneiberg med sig. Ved Ankomsten dertil fandtes Stedets Beboer Christen Nielsen og Kone hjemme og Jens Sivebæk af Tjørring var der. Komp. krævede en Snaps til sig selv og de andre samt fik Smørrebrød til, hvilket han betalte uden at derfor fordredes noget. Christen Nielsen gik derpaa ud af Stuen og gav Jens Sivebæks Hest et Stk Brød og Komp. bag efter. Komp spurgte dernæst Christen Nielsen, om han maatte gjøre Undersøgelse hos ham, da der efter Rygte skulle være indlagt noget Tøi i hans Lade, som Komp. var bleven frastiaalet. Herpaa svarte Christen Nielsen ikke strax, men betænkte sig noget, hvorpaa han yttrede, at Komp gjerne maatte lede hos ham. Komp., Jens Troelsen, Christen Nielsen og Jens Sivebæk gik derpaa ind i Laden og oppe i en Gulv med Rug, hvorover laae aftorsken Halm, fandt Komp. i et Fag [... til ] et Stk stribet Tøj paa 6 Alen og 3 Qvarteer, som var iblandt det som han har opgivet at være ham frastiaalet. Dette Stk. Tøi kastede Komp. fra Gulvet ned til Jens Sivebæk, som stod neden for, og sagde derefter til Christen Nielsen, at han ikke vilde lede længere, nu da han havde Beviis for, at Tøiet var her hos ham, og Komp. antog som rimelig, at der maatte være mere. Christen Nielsen og Jens Troelsen søgte derpaa videre omkring i Laden, men fandt intet. Jens Sivebæk red derefter sin Vej, hvorimod Komp. og de andre 2 gik ind i Stuen. Da de kom ind, sagde Komp. til Christen Nielsen og hans Kone, at de gjorde bedst i at komme frem med, hvad mere Tøi de havde, thi ellers reqvirerede han Assistance fra Øvrigheden til at lade Huset undersøge. Medens Komp. talte herom, kom Christen Nielsens Kone frem med 2 Stk. Tøi, et Stk paa omkring 3 Alen og et Do. paa 3, hvilket Komp. vedkendte sig, men hvor hun tog Tøiet fra, observerede Komp. ikke. Derefter bandede Konen paa, at nu var der ikke mere Tøi i Huset, som tilhørte andre. Paa Komps Spørgsmaal om, af hvem Tøiet var ført hertil, eller hvorfra det var kommen, blev der svaret, at det en Nat var indbragt af Casper fra Rind og to af Niels Qvembergs Sønner, hvilke samme foregav, at de havde stiaalet samme paa Christianshede Marked. Husets Beboere erkjendte, at de nævnte Personer havde mere Tøi saasom en Sæk med Kaffebønner, nogle vrangstrikkede Uldtrøier og Buxer samt nogle beredte Skind, men alt dette sagde de, at de havde taget med dem igjen. Komp sagde nu, at han ogsaa havde mistet Skind, men det er en Forglemmelse, at han ei derom har giort Anmeldelse. Chr. Nielsen og hans Kone angav, at de Personer, af hvem de havde modtaget Tøiet, havde faaet Fødevarer under deres Ophold hos dem og endvidere skulle have Kartøfler af dem forsaavidt deres Fortæring ikke kunde udgiøre Tøiets Værdi. - Aftraadt. Forhøret udsat, men bestemtes til nu idag at continueres i Trøyelborghuus. Bertelsen. Som Vidner:S. MikkelsenJens Nielsen. - - - - - 1838.11.10. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32-768. Aar 1838 den 10 November blev Politiret sat og holdt i Troyelborghuus i Vorgod Sogn i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne og Jens Nielsen og Jens ....... af Herning, hvor da passerede som følger: No. 75/1838. Husets Beboer Christen Nielsen fandtes tilstede og blev spurgt om han var i Besiddelse af stribede Tøier, hvortil han svarede ja, og derefter fremkom hans Kone med 3de Stykker, 1 smalstribet, der indeholdt 3Alen, et Do med brede Striber6 Alen og et Do smalstribet 3 Alen, hvilket Tøi han har afkjøbt 3de Personer, nemlig Casper af Rind og 2de andre, som vare med ham, hjemmehørende i Qvemberg i Dejberg Sogn og hvoraf den ene hedte Jens. Efter hvad Komp. erindrer er det 14 Dage eller 3 Uger siden de angjældende Personer en Nat kom til hans Bopæl og kaldte ham op og forlangte at komme ind for at faae noget at leve af. De nød kogte Kartofler og stegt Pølse, og efter et Ophold af en Timestid forlode de igjen Huset. De angav, at de kom fra Salten Marked og drog vester paa, men hvorhen ved Komparenten ikke. For Tøiet betalte Komp., foruden hvad Personerne fik at leve af, 2 [Rd]. Tøiet blev ikke [....maalt] og han siger, at han var ganske uvidende om, hvor meget der var. Pengene deelte Personerne imellem sig. Komp. blev spurgt, om de fremmede Personer ikke for ham havde opgivet, hvor fra de havde det Komp. solgte Tøi, og han svarede først dertil, at de havde sagt, det var kjøbt paa Salten Marked, men derefter forandrede han sit Svar og yttrede, at det var Knudstrup Marked. Derefter blev Komp. spurgt, om han troer, at de fremmede Personer virkelig var kommet til Tøiet paa den af dem forklarede Maade, og han svarede dertil, at han maatte tilstaa, at han drog dette i Tvivl. da han erkjendte, at han ikke gav fuld Værdi for samme, men tog desuagtet ikke i Betænkning at modtage Tøiet, thi han var fattig og trængte haardt dertil. Fremdeles blev han spurgt, hvor han siden Modtagelsen havde havt Tøiet i Forvaring og hertil bemærkede han, at de 2de Stk. blev henlagte i hans Chatol, men et Stk. lagde han og hans Kone ud i Laden. Aarsagen, til at de ikke gjemte alt Tøiet paa et Sted, men som angivet forvarede et Stk. i Laden, siger han, var, at han og hans Kone antog, at Personerne, de havde faaet det af, ei var kommen ærlige dertil. Niels Kragelund, som overværede Forhøret, blev det forefundne Tøi forevist, og han vedkjendte sig de 2de førstnævnte Stykker som ham tilhørende, derimod forekom det ham, at det 3die Stykke ikke var hans, da det var Aften, og han kun ved Lys seer det, kunde ham imidlertid ikke med Vished erklære sig derom. Tøiet blev [nemlig] hver Stk. for sig forsynet med Rettens Segl og taget i Forvaring. Christen Nielsen nægtede at have faaet mere eller andet Tøi af nogen som helst Slags af de opgivne Personer, og han forsikrede, at det er det samme som Niels Kragelund blev forevist, da han forleden Dag var i hans Huus. Komparenten nægtede, at han til Niels Kragelund havde udeladt sig med, at Personerne, af hvem han havde faaet Tøiet, for ham havde angivet, at det var stiaalet paa Markedet i Christianshede; uagtet Niels Kragelunds herimod stridende Forklaring blev ham foreholdt vedblev han dog hvad han har udsagt. Derefter fremstod den afhørte Christen Nielsens Kone Ane Kirstine Pedersdatter, der havde været afsondret medens hendes Mand blev afhørt. Det forefundne Tøi erklærede hun at havde afkjøbt Casper fra Rind og 2de Sønner af Niels Qvemberg, nemlig Anders og Jens fra Deiberg for en 3 Ugers Tid siden; efterat komp og Mand var gaaet til Sengs kom bemte Personer til Vinduerne og begjærede at blive lukket ind for at faa noget at spise. De fik derpaa [noget] Øl med Brød i og kogte Kartofler, og da de havde nydt samme droge de vester paa. De angave at havde været paa Knudstrup Marked og kom derfra. Efter at de saaledes havde faaet noget at leve af, tilkjendegav Casper, at de ville give det mindste Stk af det afleverede Tøi som Betaling for, hvad de havde faaet, hvilket Komp. modtog af dem.. Derimod falbød han de 2de andre Stykker, [som] Komp. afkjøbte ham og betalte med 1 Mk Courant for hver Alen, eller som hun nu siger, at de giorde Regningen saaledes, at de skulle have et Par Daler derfor. Tøiet foregav de at havde kjøbt i Knudstrup Marked, men hun maatte indrømme, at hun betvivlede, at det var rigtigt, thi Prisen, hun betalte derfor, var under det man plejer at give for slige Varer. Hun blev spurgt, hvorfor hun vilde handle med de opgivne Personer, eftersom hun følte sig overbevist om, at de ikke havde erhvervet Tøiet paa en ærlig Maade, og dertil svarede hun, at hun ikke troede, at der skulde blive videre Spørgsmaal derom, og i hvert Fald syntes hun det var rigtigst at tage det bedste Kjøb, man kunde faae. Dernæst blev hun spurgt, om Personerne ikke lode dem forstaa med, at de havde stiaalet Tøiet, hvortil hun svarede jo, efterat de først havde sagt, at det var kjøbt. De førte et Stk. Tøj med dem til, men hvorledes det saa ud, [betragtede] hun ikke. Desuden havde de Kaffebønner i en Pose og nogle beredte Skind, men Komp. og Mand fik ikke mere af dem end det afleverede Tøi, og hun paastaar, at det ere de samme Stk. som Niels Kragelund ved sin Nærværelse her i Huset forleden Dag blev forevist. Komp. blev derpaa spurgt om, hvor Tøiet de fik af Personerne har været gjemt, og dertil svarede hun, at de 2de Stk. havde lagt i et Chatol, men et Stk ude i Laden. Hvorfor de saaledes henlagde det paa forskjellige Steder, siger hun, skete fordi de havde hørt, at der i den senere Tid vat stiaalet flere Steder her i Egnen, og deriblandt hos Niels Kragelund, og de var saaledes bange for, at der skulde blive foretaget Undersøgelse hos dem og Tøiet blive dem frataget, hvilket de [endog] vilde nægte, eftersom de havde betalt det. Christen Nielsen blev fremstillet igjen og paa nye tilspurgt, om han endnu kunde nægte at Personerne udlode dem med at Tøiet var stiaalet, og han tilstod da, at de rigtig nok sagde det, men da han fik det i godt Kjøb og han og Familie dertil vare trængende, tog han desuagtet ikke i Betænkning at beholde det, endskjønt han meget vel indsaae, at det var fejl giort. Caper og Mads Christian Caspersen var her en Aften for en 8 Dage siden, men de gik strax bort øster paa. Saavidt det var gjørligt blev der ransaget i Huset, men der fandtes ikke noget, der som mistænkeligt kunne ansees. Der var ikke flere Folk i Huset end Komp. og hans Kone foruden deres 4 Børn, hvoraf det ældste kun er 8 Aar og det yngste [et] Aar gammel. Efter hvad der under Forhøret er oplyst, blev den afhørte Christen Nielsen belagt med Arrest og strax under Bevogtning afsendt til Tingstedet. De øvrige afhørte aftraadte. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Jens NielsenJens [.......]
EVEN
Sensitive:0 1838.11.15. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839 LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1838 den 15. November blev Politieret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir i Herning i Overværelse af Vidnerne Schou og Bjørn, hvor da passerede som følger: No. 75/1838. Dommeren bemærkede at have virderet det aldeles fornødent også at arrestere Christen Nielsens Hustrue Ane Kierstine Pedersdatter saavel efter Omstændighederne i Almindelighed som for at foregygge Konferense imellem hende og de Personer, igjennem hvilke de angieldende Koster skulle være erholdte i Særdeleshed. Hun var derfor Mandagen den 12te d. M. bleven indsat i Arresten. Arrestantinden fremstod nu løs og ledig og forklarede: Hun er en Slegfreddatter af afdøde Kirsten Jensdatter af Visgaardhuus i Sinding Sogn, som siden blev gift med en Mand navnlig Anders, hans Binavn erindrer hun ikke, at hun er omtrent 36 Aar gl., at hun var hjemme hos Moderen til hun var i sit 4de Aar, at hun derpaa var hos afdøde Lars Nielsen og ligeledes afdøde Hustrue i Nyborghuus til hub var 17 Aar og blev imedens confirmeret, tjente saa hos daværende Gaardmand Christen Jensen i Pugdal i en Sommer og var i Nyborghuus Vinteren derpaa, tjente dernæst Christen Larsen i Egebæk i 2 Aar, men var dog stundom under denne Tjeneste i Nyborghuus, og dernæst hos Ole [Skibild] i Neufling i 4 Aar. Der blev hun gift og beboede med sin Mand Christen Nielsen først Nyborghuus i 6 paa 7 Aar og siden Trøgelborghuus paa 6te Aar. Hun har ikke før været under Tiltale. Derpaa fremstod Arrestanten Christen Nielsen løs og ledig, som forklarede: Han er 40 Aar gammel, hans Forældre er afdøde Niels Christensen og Hustru Maren Pedersdatter, som have boet i Brande Præstegaard og i Uhre, Brande Sogn. Hos dem var han til sit 3die 4de Aar, kom dernæst til sin Halvbroder Christen Nielsen i Abildstrup i 20 Aar og tjente saa den daværende Forpagter paa Maltrup [Svend] Jacobsen, nu i Rærup ved Warde i 3 Aar. Derpaa blev han gift med sin Kone Ane Kirstine Pedersdatter og beboede med hende først Stedet Nyborghus i Neufling Sogn i 6-7 Aar og siden Trøyelborghuus paa 6te Aar. De have 4 Børn sammen. Han har ikke før været under oggentlig Tiltale. Arrestanterne blev igjen i Arresten Indsat. Forhøret udsat. Landt Som Vidner:SchouBjørn
EVEN
Sensitive:0 1838.11.25 Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839 LAN B 79 - 70, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1838 den 25de November blev politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancelliraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger. No. 75/1838. Dommeren bemærkede at alle de Oplysninger, som Arrestanternes Forklaring gav Anledning til andetsteds at søge ved Skrivelser til Vedkommende ere reqvirerede, at Casper Christensen alt førend denne Sags Begyndelse ved Skrivelse til Amtet var foranstaltet efterlyst, og at der siden ved Skrivelse til Cancelliraad Herredsfoged Hertz var bleven forlangt Underretning om Jens Nielsens og Anders Jensens Signalement, saaledes at deres Efterlysning ogsaa kunde foranstaltes. Sognefogderne her i Jurisdictionen var ligeledes tilskreven det fornødne. I Forgaars den 23de d. M. om Aftenen modtoges en Skrivelse fra Sognefoged Niels Birkebæk i Arnborg tilligemed bemeldte Casper Christensen, Jens Nielsen og Anders Nielsen, som nu ere anholdte og bleve ved Ankomsten indsatte i Arresten. En Skrivelse af 24de September sidst fra Cancelliraad Herredsfoged Hertz, en Ditto fra Sognepræst Tang af 25de Ditto, en Ditto fra Amtet af 28de Ditto med Bilage, en Ditto fra Niels Christensen af Nørresøbye af 1ste forrige Maaned, en Ditto fra Casper Christensen Gjellerup af 14de d. M., en Ditto fra Sognefoged Niels Birkebæk af 23de dennes, en Ditto fra Peder Elmholt af Ditto Dato, en Ditto fra Cancelliraad Herredsfoged Hertz af 21de Ditto og en Ditto fra N. Birkebæk af 24de Ditto samt en Rapport fra Contoirbetjent Bjørn af Gaars Dato om, hvad benævnte Casper Christensen, Jens Nielsen og Anders Nielsen hver for sig for ham har udsagt om deres Vandringer m. v. blev fremlagt. Arrestanten Jens Nielsen fremstod nu løs og ledig og blev sin for Contoirbetjent Bjørn i den fremlagte Rapport forelæst, hvilken han erklærede var overensstemmende med Sandhed. Arrestanten blev derpaa spurgt om han eller de andre anholdte, hans Broder og Casper Christensen, ikke under deres Ophold hos Sognefogden i Arnborg efterlod dem noget Tøi, og han svarede dertil, at han havde en [..] Fiol eller Violin med sig, hvilken han bad Sognefogden om at gjemme [...] men denne var hertil uvillig under foregivende af, at han ikke maatte tage imod den. Da Arrestanten derefter yttede til Sognefogden, at han vel kunde hænge Violinen et Sted, da han ikke var for at bringe den med sig, svarede han. at han ikke havde noget derimod, hvorpaa Komp. løb ud og heængte den paa en Væg i en Kostald. Paa samme Tid var en af Sognefogdens Folk i Stalden, som saae, at Arrestanten hængte Violinen fra sig. At Arrestanten [.... valgte] et saadant Sted, siger han, var fordi, at Sognefogden siden kunde sige, at han ikke vidste, hvor den var kommet fra. Andre Ting havde Arrestanten ikke hos Sognefogden, og han nægtede at vide noget om, at de andre anholdte dér havde efterladt dem Gods. Arrestanten blev derpaa spurgt om han paa sin Vandring ikke har været andre Steder end de i Rapporten angivne og han bemærkede i Anledning heraf, at han i Forening med Casper, hans Broder og en anden Person, som foregav at være fra Lemb, men hvem Arrestanten iøvrigt ikke kjendte noget til ved Markedet i Knudstrup sidst. Arrestanten var der for at søge Tjeneste og tillige for at tale med sin Fader, men hvad de andre [reiste] efter vidste han ikke. En Mand her i Herredet, som de vare samlede hos, hans Navn eller Bopæl er Arrestanten ubekjendt, men han boer ikke langt øster og sønder herfor, lejede Casper til at kjøre for dem, og han betalte ogsaa Vognlejen, der saavidt erindres var 20 eller 24 Sk. for hver. Personen fra Lemb fulgte ikke med tilbage, men Arre- stanten hørte fra Manden, der kjørte med dem, at han var bleven arresteret paa Markedet, fordi han skulle have stiaalet. I Remmerhuus i Vorgod har Arrestanten ogsaa været flere Gange, men ikke siden han reiste til det anførte Marked i Knudstrup og ifjor engang laae han der en Nat. Om hans Broder fulgte med, naar han saaledes var i Remmerhuus, erindrer han ikke, men Casper vidste han ingensinde har været i Selskab med ham der. Komparentens Ærinde der i Huset har alene været for at faa noget at leve af, og han nægtede at han aldrig der har solgt noget uden end et Par gamle Støvler, Manden fik for et Aars Tid siden, dog tilføiede han, da Forklaringen blev ham forelæst, at han også engang til Konen i Remmerhuus har solgt et Pibetøi ifjor Sommer og fik derfor noget at leve af. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod Arrestanten Anders Nielsen løs og ledig og blev hans i den fremlagte Rapport aflagte Forklaring forelæst, som han erklærede var rigtig. Arrestanten blev derefter spurgt, om han ikke efterlod sig noget Tøi inder sit Ophold hos Sognefogden, hvortil han svarede nej, hvorimod han ikke vidste, om der blev noget af Caspers eller hans Broder Jens tilhørende. Arresten forklarede dernæst i given Anledning, at han i dette Efteraar har reist til flere Markeder, nemlig Winde, Ryde og Knudstrup for at søge Tjeneste. Til det sidste drog han med sin Broder, Casper og 2de andre ham ubekjendte Personer fra en Gaard i Ikast, han ikke kjendte, hvor de vare samlede. Manden i denne Gaard lejede de til at kjøre med dem og de betalte 1 Rd Courant for Hentouren, hvorimod han kun fik 1 [..] for at tage dem tilbage. Den ene af de fremmede Personer, sagde Manden som kjørte for dem, blev anholdt paa Markedet uden at Komp ved hvorfor. Arrestanten blev derpaa spurgt, om han ikke har været andre Steder omkring paa sine Vandringer og navnligen i Trøyelborg eller Rimmerhuus og de handlede med Tøi eller noget som helst, og han svarede at han har været i Remmerhuus mange Gange, men blot for at faae noget at leve af, og han nægtede, at han der enten har kjøbt eller solgt nogen Ting. Ogsaa med hans Broder Jens og Casper har han været der, og saavidt erindre siden Mikkels- dag sidst. Andre Steder erindrer Komp ikke han har været, hvorhos han tilføiede, at han var ganske ubekjendt her i Egnen og spurgte aldrig, hvor han saaledes kom. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod løs og ledig Arrestanten Casper Christensen, som ligeledes blev foreholdt hans i den fremlagte Rapport afgivne Forklaring, hvilken han forsikkrede i enhver Henseende at være sandfærdig. Komparenten forlod Nørresøbye, fordi Manden Niels Christensen satte ham til et saadant Arbejde, han ikke kunde udholde. Han blev tilspurgt, om han ikke under hans Ophold i Sognefogdens Huus i Arnborg der efterlod noget Gods eller de andre Personer Jens og Anders, som bleve anholdte med ham, og han svarede, at han ikke erindrede sig at være frakom- men noget Tøi sammesteds, dog turde han heller ikke bestemt nægte det, thi det kunde være muligt, at han havde forglemt en ubetydelig Ting. Om Jens og Anders havde noget med dem, lagde han ikke mærke til. I given Anledning forklarede Ko0mparenten videre, at han i afvigte Efteraar havde været til flere Markeder omkring i Jylland, men han kunde ikke erindre andre Steder end Skive, hvor han alene var for at se sig om og fordrive Tiden. Anders kom, efter hvad han erindrer, til ham en Dag i Forvejen og var samlet med ham ved Markedet. Hvor Komp. ellers har søgt Markeder, har dette været for at faa Plads til at drive med Kreaturer. Komp blev derpaa spurgt, om han paa sine Vandringer ikke har været i Trøyelborghuus eller Remmerhuus og havt Tøi at handle med. Dertil svarede han, at han saavel alene som i Forening med Jens og Anders har bæret i dette Huus, navnligen siden Mikkelsdag, naar hans Vej er falden der forbi, for at faae noget at leve af, men noget at handle med har han aldrig havt. Arrestanten blev derefter spurgt, om han ikke paa sine Markedsreiser undertiden har Følge med andre Personer lejet Befordring, og Navnlig fra Ikat til Knudstrup. Hertil svarede han, at han vel saaledes imellem stunder har kjørt til Markeder, men han kan ikke opgive af hvem Kjørselen er sket, hvorfra eller til hvilket Sted, selv om Personen kom frem, der havde kjørt for ham, vilde han ikke kunde sige, om det var ham; thi [siger] han, at han ikke kan kjende alle Mennesker. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Det blev derefter bemærket, at formedelst den ordinaire Dommers Sygdom, og der igjen af den i hans Forfald constituerede blev afhold Forhør, og Arresten i Bording 3 Mile herfra, kunde nærværende Forhør umuelig begynde før skeet er. Ikke desto mindre viser Forestaaende, at Dommeren alt igjen ved Rapport havde ladet sig med-dele Forklaring af enhver af Arrestanterne. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenJens Andersen.
EVEN
Sensitive:0 1838.11.29. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1838 den 29. November blev Politeret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancelliraad Landts Svag- heds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Moels Jensn og Jens Andersen, hvor da passerede som følger: No. 75/1838 En Skrivelse fra Sognefoged E. Mortensen i Worgod uden Dato, modtaget 24de dennes blev fremlagt. Saa blev og fremalgt en Daabsattest datteret [20de] denne Maaned vedkommende Arrestanten Ane Kirstine Pedersdatter. Arrestanten Christen Nielsen fremstod løs og ledig og blev examineret i Henhold til den fremlagte Skrivelse fra Sognefogden i Worgod, men han nægtede at enten han eller Kone har faaet andre Ting af Arrestanterne Casper, Niels og Anders end det afleverede Tøi, eller at de havde gjemt noget Gods andre tilhørende nogen Steder i deres Huus. Arrestanten blev derpaa foreholdt, at der var funden 3 beredte Faareskind indbunden i en [Halmknip] i hans Huus, hvortil han svarede, at han er aldeles uvidende om hvorledes disse Skind dér ere blevne henlagte, idet han for- sikkrede, at hverken han eller hans Kone har taget imod dem af nogen. Den Nat, de bleve opkaldt af Casper Christen- sen og de med ham følgende Personer, laae disse under deres Ophold hos Komparenten ude i Laden, og da de, som han siger nu, førte Skind med dem, antager han det for afgiort, at det er dem, der har henlagt disse Skind i Halmen. Arrestanten blev spurgt, om der var nogen tilstede i Huset hos ham, da han kjøbte det afleverede Tøi eller veed Besked derom, og han svarede, at da han og Kone kjøbte Tøiet var der ingen andre nærværende end Casper og de med ham fulgte Personer, men nogle Dage efter Casper var hos ham og havde Mads Christian Caspersen med sig, fik de dengang noget at spise, og Casper tillige nogle Penge uden at Komparenten erindrer hvor mange, men der blev alt ansat til 2 Mk. 8 Sk. Courant, hvilket Beløb Comp skyldte Casper paa det modtagne Tøi. Om Komp. da han i Mads Chr. Caspersens Overværelse leverede Casper Pengene udelod sig med, at det var for Tøiet han havde faaet, mindes han ikke bestemt, men det troer han nok, og paa gjentaget Spørgsmaal om han nøjagtig erindrer, hvorledes han [yttrede, tilføier] han nu, at saavel han som hans Kone sagde ved den omforklarede Lejlihed, af Pengen var for det bekomne Tøi. Aftraadt. Derpaa fremstod løs og ledig Arrestantinden Ane Kirstine Pedersdatter, som blev spurgt, om hun vedblev, at hverken hun eller Mand har faaet andre Ting af nogen end det Tøi, der har afleveret eller har noget saadant paa noget Sted henlagti deres Huus, og hertil gav hun et bekræftende Svar. Arrestantinden blev derefter foreholdt, hvorledes der i en Halmknip var fundet 3 beredte Faareskind, men hun nægtede ligeledes at være vidende om, hvorledes de der ere blevne henlagte, imidlertid maa hun bemærke, at da Casper og de andre to, som var i Følgeskab med ham, den Nat, de kaldt Komp. og Mand op. laae alle en kort Tid ude i Laden, og berørte Personer efter hendes alt afgivne Forklaring førte Skind med dem, uden at hun vidste hvormange eller hvad Slags, saa antog hun, at de havde efterladt disse Skind der, og hun tilføiede, at ingen fremmede Personer havde lagt i Laden, siden de fornævnte som opgivet laae der. Arre- stantinden blev derpaa tilspurgt, om der var nogen nærværende, dengang hun og Mand fik Tøiet af Casper Christensen og de med ham fulgte Anders og Jens, hvortil hun svarede nej, men hun tillagde, at bemeldte Casper og Mads Chr. Caspersen kom en Aften samlede omtrent 14 Dage efter, og til sidstnævnte betalte Komp. Mand dengang 2 Mk og 8 Sk. Courant, som Casper havde tilgode for et Stk. Tøi, dog gik der 14 Sk. af, som Mads Chr.Caspersen var skyldig for [L.......nde] han og Kone engang havde faaet. At det ved Betalingen af disse Penge udtrykkelig blev sagt, saavel af Komp. som Mand, at det var en Rest, de skyldte for Tøiet, mindes Komp. nøjagtig. Den fremlagte Daabsattest blev dernæst Arrestantinden forelæst, og hun erkjendte, at den angik hende. - Aftraadt. Derpaa fremstod Arrestanten Jens Nielsen løs og ledig, som blev spurgt, hvor han havde faaet den Violin, som her angivet forblev hos Sognefogden i Arnborg, og han svarede hertil, at han hos en Mand i Skads Herred, som boede i et lidet Sted, men som han iøvrigt ikke kjendte noget til, tilbyttede sig den for et par Buxer uden at der paa nogen af Siderne, efter hvad han erindrer, blev givet noget i Bytte [eller ikke]. Arrestanten blev derefter spurgt, om han endnu ikke vilde tilstaae, at han har været i Remmerhuus i Forening med Casper og hans Broder Anders en Nat i dette Efteraar, ved hvilken Leilighed førstnævnte solgte Tøi til Huusets Beboere Christen Nielsen og Hustrue, men han nægtede at kunde erindre dette og vilde kun erkjende, at han kan have været der med sin Broder, dog bemærkede han tillige, at Casper maaske nok kan have været i Remmerhuus en eller anden Gang, naar Komp. tilfældigvis er kommen der, men fulgtes med ham enten fra eller til Huset, siger Komp., aldrig har fundet Sted. Denne Forklaring vedblev Komp. uagtet hvad Casper Christensen saavelsom Arrestanterne Christen Nielsen og Hustru som stridende herimod har opgivet gjentagne Gange blev ham foreholdt. - Aftraadt. Derpå fremstod Arrestanten Anders Nielsen og forklarede i given Anledning, at det nok kunde være muligt, at han i dette Efteraar er kommet til Trøyelborg eller Remmerhuus i Følge med Casper Christensen og hans Broder Jens, og efter hvad han mindes, en Aften, men lagt der noget om Natten erklærede han ej at have giort, og han erindrer heller ikke om han var fulgtes med dem derfra. At der ved Komps Nærværelse i Remmerhuus er bleven solgt Tøi af Casper til Husets Beboere, nægter han at have seet eller at være vidende om. Arrestanten blev derefter foreholdt, hvad Chri- sten Nielsen og Kone har forklaret, nemlig at han og hans Broder Jens og Casper en Nat skulde være komne til Remmerhuus og kaldt dem op og forlangt noget at leve af og at de dengang afhændede 3 Stk. Strikke Tøj til ham. Hertil bemærkede han, at det vel kunde være sandt, at han og de angjeldende Personer en Nat i afvigte Efteraar kan samlede være kommen til Remmerhuus og kaldt Beboerne op, men at han paa den Tid har solgt noget slags Tøj til dem, vidste han ikke var Tilfældet og paastod tillige ej ved den Leilighed at have observeret at dette skete enten af Casper eller hans Broder. - Aftraadt. Derpaa fremstod Arrestanten Casper Christensen løs og ledig. Han blev atter tilspurgt, om der ikke blev noget af hans Gods eller Tøi hos Sognefogden i Arnborg, hvorefter han svarede jo, et lidet merskums Pibehoved med Sølvbeslag [og Rør .... .......]. Spørgsmaal: Til hvem leverede han dette Pibetøj? Sv.: Til Ingen, men han lagde det fra sig ude i et Hønsehuus. Spørgsmaal: Hvorfor gjemte han det dér? Sv.:Fordi han vilde have det i Behold, naar han engang igjen kom paa fri Fod. Spørgsmaal.: Var der Ingen som saae at han lagde Pibetøiet fra sig paa det angivne Sted? Svar: Nej, ikke til ham vitterligt er. Spørgsmaal: Hvorfra havde han faaet bemte Pibetøj? Sv.: Han havde tilbyttet sig det af en ubekjendt Person paa et Folkemarked i Colding i afvigte Efteraar for en anden Pibe. Spørgsmaal: Havde han ikke efterladt sig andre Ting hos bemeldte Sognefoged ved sin Nærværelse dér? Sv.: nej, men saa forandrede Komp sit Udsagn og sagde jo, en Pægelflaske, hvilken han tog op af sin Lomme inde i Stuen, medens han sad ved Bordet og spiste, og derefter glemte han at faa den med sig igjen. Arrestanten blev derefter foreholdt om han endnu turde nægte, at han havde solgt Tøj til Beboerne i Remmerhuus, og dette besvarede han fremdeles benægtende. Han blevderefter forelæst, hvorledes Arrestanterne Christen Nielsen og Hustru havde angivet, at Komp. tilligemed Anders og Jens en Nat i Efteraaret kom til deres Huus, og kaldte dem op og fik noget at spise, og at de ved den Leilighed solgte noget stribet Tøi til dem, og at Komp. tillige med de andre deelte Pengene imellem hinanden paa nogle faa nær, som senere blev udbetalt engang Komp. i Forening med en anden Person var der i Huset, og han svarede dertil, at han vel i Selskab med Anders og Jens en Nat for en Tid siden ere komne til Remmerhuus og kaldt Folkene op, men paa det bestemteste nægter han at nogen af dem ved deres Nærværelse dengang afhændede nogen Slags Tøi og derfor modtog Penge. Om han tidligere har været i Huset i Selskab med nogen, husker han ikke, og i al Fald er der ingensinde udbetalt Penge til nogen i Komps Overværelse, hvorhos han derpaa tilføiede, at Mads Christian Caspersen rigtig nok en Gang forleden kom til ham paa Vejen ved Worgod Bye, og at de begge var inde i Remmerhuus for at nyde Forfriskning, som blev betalt, efter hvad Komp mindes af ham ved Liquidation af 13 Sk. Cour., hvilke han engang havde laant Manden der. Iøvrigt modtog hverken Mads Chr. Caspersen eller Komp. Penge af Manden i det nævnte Huus dengang. - Aftraadt. Samtlig Arrestanter bleve nu igjen i Arresten indsatte. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenJens Andersen.
EVEN
Sensitive:0 1838.12.01. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B79 - 70. RA mikrofilm rulle nr. M-32.768. Aar 1838 den 1ste December blev Politieret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir paa Herninglund i Cancelliraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen i Overværelse af Vidnerne Skou og Jens Nielsen, hvor da passerede som følger. No. 75/1838. En Skrivelse til Sognefogden i Neufling med Paategning blev fremlagt. Saa blev og fremlagt en Skrivelse fra Sognepræst Glud i Wildberg ad 25de f. M. og en Ditto fra Cancellisecretair Bye og Herredsfoged Finsen i Ringkjøbing med Bilag af 26de Ditto. Efter Indkaldelse Mødte Søren Eriksen, Gaardmand i Tornvig i Arnborg Sogn, som forklarede, at igaar 8te Dage om Morgenen medens Komp. endnu laae i Sengen, kom 3de ubekjendte Personer ind i Stuen og forlangte om der kunde faae noget at spise, hvortil Komp. svarede ja, det troede han nok de kunde. Foruden Maden begjærede de ogsaa Brændeviin, men da Komp. i Anledning heraf tilkjendegav dem, at han ei havde noget, og saaledes ei kunde hjælpe dem dermed, gik de strax bort igjen. Komp spurgte de fremmede Personer, hvorfra de var, hvor de kom fra og hvor de agtede dem hen, og hertil blev svaret at de hørte hjemme i Gjellerup, at de kom Øster fra og vilde til [...lund] i Brande Sogn. Da de saaledes kom Øster fra og igjen vilde Sønder paa, hvorhen Brande ligger fra Komps. Bopæl, syntes han ikke dette kunde have nogen Rimelighed, og tilmed var deres Klædedragt efter Komps Formeening anderledes end Bøndernes, især den ene af Personernes, saa han fandt dem mistænkelige og antog, at Caper Christensen fra Rind, som efterlystes, muligen var iblandt dem. Komp stod derfor strax op og gik til sin Naboe Ane Kristine Tornvig [hvorhen] han observerede de Fremmede forføiede dem, og spurgte hende og Søn Christen Sørensen om de ikke kjendte de nævnte Personer og troede, at Casper fra Rind var den eene af dem. De tilkjendegav dernæst begge, at det forekom dem paa hans Tale, at han maatte være den Person, hvorpaa Komp og bemeldte Christen Sørensen gik op paa en [Banke] eller Høj paa marken for at vilde see, hvor de fremmede Personer bleve af, og de observerede da at den eene gik med Landeveien ad Brande til, og at de andre to fulgte Veien som gaaer til Holtum. Dette at Personerne, nemlig 2de af dem droge en anden Vej end de for Komp. opgav, forøgede hans Mistanke til dem, hvisaarsag han og Christen Sørensen og Christen Tornvig alle bestemte dem til at gaae til Holtum for at blive flere samlede og siden eftersætte Personerne, Da de kom til Holtum lode Beboerne Søren Hauge og Niels Iversen deres Karle gaae Komp og Medfølge til Hjælp. Komp. Christen Tornvig og Niels Iversens Karl tog efter Skinberg, hvorhen de kunde spore, da det var Rimfrost, hvorhen 2de af de fremmede Personer var taget, og Christen Sørensen samt Niels Iversens Karl skulle eftersætte ham, der var gaaet sønder paa. Ved Ankomsten til Skinberg var Personerne kommen over Aaen og længere nør paa forbi Tornvig, og for strax at kunne faa fat paa dem formaaede Komp Christen Skinberg til at sætte sig paa en Hest og overlade Komp. een. De indhentede derpaa de berørte 2de Personer, og tilligemed de andre, som Komp. har forklaret, han havde med sig, førte de derpaa de fremmede Personer hen til Sognefogden i Arnborg, og da de kom der var Casper Christensen anholdt. Den mindste af de 2de Personer, som Komp. var med at paagribe, og som bar en Chasket paa Hovedet, havde en Violin, og den anden et Pibetøj bestaaende af Porcslains- hoved i en [...kjede} med Rør ved. Casper, saae Komp. ligeledes, var i Besiddelse af et Pibetøl, nemlig er Pibehoved med Sølv Beslag paa og Rør i. Andre Ting lagde Komp. ikke mærke til de havde. Christen Skinberg spurgte Perso- nerne, han og Komp. kom til, om de havde Passe, og da de dertil svarede nej, tilkjendegav han dem, at de skulle til Sognefogden, hvortil de ogsaa vare villige, og samme Gang erklærede de paa Spørgsmaal derom, at det var Casper, som før paa Dagen havde forladt dem. - Aftraadt. Den omforklarede Violin kom Niels Birkebæks Karl Jens og en Dreng, hvis Navn Komp. ikke veed, ind i Stuen med, medens Komp. var der, og foreav, at de havde funden den ude i Faarehuset tillige med Piben, Casper havde, og Komp. kunde godt see, at det var det samme Gods, han før havde angivet, der fremmede Personer havde hos dem. - Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:SkouJens Nielsen
EVEN
Sensitive:0 1838.12.08. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839 LAN B 79 - 70, RA mikrofilm rulle no. M-32.768. Aar 1838 den 8de December blev Politiret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herningsholm i Cancellie- raad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Skou og Niels Pedersen, hvor da passerede som følger: No. 75/1838. En Skrivelse til Sognefogden i Vildberg af 22de f. M. med Paategning blev fremlagt. Derpaa blev fremlagt en Skrivelse fra Kammerherre Bye og Herredsfoged Wedell Heinen af 29de f. M. med Bilag, en Ditto fra Christen Søren- sen i Tornvig af 3die og en ditto fra Christen Christensen Tornvig, ibidem af 7de dennes. Efter Indkaldelse mødte Poul Nielsen, tjenende gaardmand Søren Nielsen i Holtum, som forklarede, at efter hans Husbondes Ordre fulgte han med Christen Sørensen af Tornvig saavidt erindres for en 14 Dage siden for at anholde Arrestanten Casper Christensen, der gik efter Fløe til i Brande Sogn. Da Arrestanten bemærkede, de efter- satte ham, kom ham Komp og Christen Sørensen imøde og gjorde dem det Spørgsmaal, om det var ham de gik efter. Han fulgte derpaa med Komp. og Christen Sørensen tilbage til Holtum, og siden derfra til Sognefogdens Bopæl Birkebæk. Casper var i Besiddelse af et sølvbeslagen Pibetøi, men ingen andre Ting, Komp. veed. Medens Komp. var hos Sognefoged Niels Birkebæk, kom denne frem med bberørte Pibetøi, som han foregav at have funden ude i Faarehuset, men Casper og 2de andre Personer, hvem Komp. ikke kjendte, der som Arrestanten blev transporterede til Birkebæk, vare dengang sendte til Herredscontoiret. Komp siger nu, at han ikke saae, Casper havde noget Pibetøi, og at han ikke har set andet end det Niels Birkebæk kom med, hvilket han formodede var enten Caspers eller en af de 2de andre Personers. - Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen. Som Vidner:SchouNiels Pedersen, m. f. P.
EVEN
Sensitive:0 1838.12.09. Undvigelse. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN C 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aaar 1838 den 9. Decber blev Politieret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir paa Herninglund i Overværelse af Vidnerne Schou og Bjørn. No. 83/1838. Et Forhør blev optaget i Anledning af, at 2de Arrestanter i Aftes var undløben fra Herredets Arresthuus. Arrestforvareren Niels Jensen mødte og forklarede, at det var Arrestanterne Anders Nielsen og Jens Nielsen, der varr bortløbne. De sad begge arresterede ovenpaa, den Førstnævnte paa Qvistværelset ud til Vejen, den anden i den vestre Gavl. Anders var kommen ud gjennem Vinduet paa et Sted, hvor Jernstængerne var itu og havde derfra ladet sig falde ned. Komparenten, som var inde paa Tingstuen med en anden Arrestant, hørte Faldet uden da at kunde begribe, hvad det var, hvilket, da han straks derpaa savnede Arrestanterne, derimod blev ham indlysende. Hos samme Anders havde Komparenten ikke været siden igaar Middags. Han havde [Halskjæde] paa ved Undvigelsen. - Da Komparenten i Aftes skulle fremstille en anden Arrestant Christen Rasmussen, som ogsaa sad ovenpaa, til Forhør, gik han med det samme og forinden ind til Arrestanten Jens Nielsen, gav hans Sengeklæder ind til ham, aftog ham [F....kjæden] samt paalagde ham at afdrage sig Klæderne medens Komparenten gik ned paa Tingstuen med Christen Rasmussen, for at Komparenten, naar han Bragte Christen Rasmussen tilbage kunde faa Gangklæderne fra ham og paalægge ham Natjernet, som er fast i Gulvet. Komparenten lukkede paa sædvanlig Maade for Jens Nielsen og bragte da Christen Rasmussen med paa Tingstuen. Omtrent et Qvarteer efter var det at Faldet af Anders Nielsen hørtes og gav Anledning til at efterse Arresterne, hvori da de 2de Arrestanter savnedes. Døren til Jens Nielsens Arrest fandt han aaben og Hængelaasen, som sluttede en tvers for Døren anbragt Jernstang siddende aabnet i [S.........]. Der var ingen Bræk eller Brøst at se, hverken paa Laasen eller Jernstangen eller Døren. Komparenten kan ikke forklare sig, hvorledes Arrestanten har faaet Laasen aabnet. Han maa være undvigt ad den sædvanlige Opgang til de øverste Arrester, gjennem Gangen til Gaarden og fra denne igjennem Portdøren, som vel var lukket, men ikke laaset, hvilket sidste vanskelig lader sig gjøre. Komparenten blev spurgt: Var det ikke specielt paalagt ham, omhyggelig at passe paa de 2de anførte og en 3die med dem anholdt Person Casper Christensen, at de ikke skulde undløbe? Svar: Jo. Spm: Hvilke særdeles Forholdsregler var der paalagt ham i saa Henseende. Sv.: At Arrestanternes Gangklæder skulde fratages dem hver Aften, naar Sengeklæderne blev indbragte, og deres Sengeklæder fratages dem hver Morgen, naar de modtog Gangklæderne, at de skulde have [.....kjæde] paa om Dagen og om Natten eni Gulvet med den ene Ende fastgjort Kjæde, som i de 2de Arrester, hvori de undløbne Arrestantere vare, strax efter deres Anholdelse og for deres Skyld var anskaffede. Spm.: Hvorfor lod han da Arrestanten Jens Nielsen være uden Jern, medens Komparenten bragte Christen Rasmussen til Forhør. Sv.: Komp. troede, at Jens Nielsen nok skulle, som han bad om, afdrage sig Gangklæderne imidlertid. Spm.: Var Komparenten beskiænket igaar og navnligen ved den Tid Undvigelsen foregik. Sv.: Ja, han var ikke fri derfor. Spm.: Overgaaer det stundom eller ofte eller sjælden Komparenten, at han er beskjænket. Sv.: Det har vel hændet før, men sjælden. Spm.: Lukkede han virkelig Arrestdøren for Jens Nielsen, da han forlod ham uden Jern, eller erindrer han det blot ikke nøje |: hvortil blev føjet, det rimeligste syntes at være at Lukningen var undladt :|. Sv.: Han erkjender at det syntes rimeligst at antage, at han ikke har lukket Døren, men det forekommer ham bestemt, at han lukkede den. Spm.: Hvorlænge har der været Brøst ved Jernstængerne for Vinduet i Qvistværelset? Sv.: I et Par Aar. Spm.: Hvorfor har han ikke meldt det? Sv.: Fordi Arresten ikke har været brugt i den Tid. Spm.: Har han meldt det det, da Arresten kom i Brug for Anders Nielsen? Sv.: Nej. Spm.: Hvad Vanskelighed var der ved at laase Portdøren? Sv.: I fugtigt Vejr slaaer Fielen sig, saaledes at Laasen ikke godt kan vrides for. Aftraadt. Forhøret udsat. Landt Som Vidner:BjørnSkou
EVEN
Sensitive:0 1838.12.11. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839 LAN B 79 - 70, RA mikrofilm rulle nr. M-32.768. Anno 1838 den 11te December blev Politiret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herninglind i Cancelliraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. jur. Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Bjørn og Skou, hvor da passerede som følger: No. 75/1838. Efter Indkaldelse mødte Gaardmand Christen Pedersen af Skinberg i Arnborg Sogn, som forklarede, at saavidt han kunde erindre kom sidste Fredag for 14 Dage siden Søren Eriksen i Tornvig og Christen Christensen, ibidem, og Tjenestekarl Peder Jensen i Holtum til Komps Bopæl og forlangte, at han vilde være dem behjælpelig at paagribe 2de Personer, som havde været i Selskab med Casper Christensen og nu vare komne hen paa Gaarden Tornvigs Agre. Komp. og Søren Eriksen satte sig hver paa en Hest, hvorimod de andre forbleve i Tornvig. De 2de fremmede Personer naaede Komp. og Søren Eriksen paa Tornvig Mark, hvor Komp. da gjorde dem det Spørgsmaal om de havde Passe, hvortil de svarede nej, og dernæst hvorfra de vare, i hvilket Anledning de tilkjendegav at de hørte hjemme i Gjellerup. Da de var givet Ordre til at anholde mistænkelige Personer, som i denne Tid gik omkring, sagde Komp til de fremmede Personer, at de skulle føres til Sognefogden. Hertil erklærede de sig strax villige, og ved Ankomsten med dem til Sognefogdens Gaard i Birkebæk var Casper der. De anholdte, nemlig den mindste, som var iført en kort Trøie, havde en Violin, og den anden et Pibetøi, hvilket de førte med dem til Birkebæk. Casper saae Komp. [gaa] at ryge af en Pibe, hvis Hoved var forsynet med Sølvbeslag og en Tobakspung. Andre Ting saa Komp. ikke at de angjeldende Personer vare i Besiddelse af. - Aftraadt. En Skrivelse fra Justitsraad, By og Herredsfoged Hersleb i Weile af 1ste dennes med Bilag og en Ditto fra Cancelliraad Herredsfoged Hertz af 3die samme Maaned med Bilag blev fremlagt. - Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:SchouBjørn.
EVEN
Sensitive:0 1838.12.12. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839 LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32-768. Aar 1838 den 12te December blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herreds- foged Landts Svagheds Forfald af Exam. jur. Bertelsen som cinst. i Overværelse af Vidnerne Anders Christensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger: No 75/1838. Dommeren anmærkede, at Arrestanterne Jens Nielsen og Anders Nielsen Løverdagen den 8. dennes om Aftenen Kl. omtrent 8 var undvigte, men derpaa igjen var bleven paagreben og igaar Eftermiddag Kl. 4 á 5 hertil ind- bragte. Sidstnævnte blev løs og ledig fremstillet og forklarede i given Anledning, at han, siden han sidste Løverdag undveg af Arresten, har han vandret saaledes omkring. Strax efter han kom paa fri Fod gik han over Marken efter Nederkiær og videre vester paa og tog Landeveien, som gaaer til Ringkjøbing i Nærheden af Krogstrup med hvilken han fulgte forbi Worgod til hans Morbroders Søren Jespersen i Dejberg, hvor han kom Søndag Morgen Kl. efter 6. Paa Vejen dertil var han ingen Steder inde. Noget før Komp. naaede Landevejen og nemlig i Nærheden af Nederkjær, kom hans Broder Arrestanten Jens til ham, og de gik derpaa begge sammen til Deiberg. Strax ved Ankomsten der foregav de at være undvigte af Arresten her og forlangte man ville foranstalte de igjen bleve anholdte, og noget efter kom der en Vogn og 4 Karle med som Vagt, der førte dem til Skjernbroe. Da de kom dèr, opholdt de dem dér til Mandagen efter i en Gaard i Ornom Bye en Fjerdingvej fra Skjernbroe, hvor de blev bevogtede. Derfra bleve de tyransporterede om Mandagen og tilbragte den næste Nat i Egeriis, hvorfra de igen bleve hertil indbragte. Arrestanten nægtede af have foretaget noget ulovligt, medens han har været borløben. Han kom ud af Arresten imellem Jaernstængerne for Vinduet saaledes: Et af Stængerne, som gaaer tvers over, fandtes aftaget, da Komp. kom i Arresten, og han kunde paa den Maade ved først at faae Benene ud og siden den øvrige Krop holde sig fast med Hænderne, saalænge han var ganske udenfor, hvorpaa han lod sig falde ned paa Jorden. Han siger, at han efterat være kommen ud, observerede et Menneske, som kom gaaende, og han [maatte] imidlertid holde sig fast med Hænderne saalænge han kom forbi. Da han havde hørt Arrestforvareren tale om, at den Manglende Stænger skulle indsættes, vilde han imedens Lejlighed gaves, benytte denne til at undvige. Han nægtede at vide noget om, at hans Broder Jens paa samme Tid bortløb, ihvorvel han erkjender, at han hørte noget rørte sig uden for hans Arrest paa samme Tid, som han var ifærd med at gaa bort. Han havde Jern paa, da han undvigte, hvilket han slog itu med en Steen han tog paa Marken oppe ved Chr. Thyggesens Huus i Sneiberg. Jernet har han idag paavist hvor laae og det er saaledes kommen tilbage. Arrest igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod løs og ledig Arrestanten Jens Nielsen, som forklarede, at han sidste Løverdag Aften efter at det var bleven mørkt, rendte han imod Døren for sin Arrest, hvorved Laasen sprang op, og han løb derefter ned af Trappen gjennem Gangen paa Hosesokker ud i Gaarden og igjennem Porten. Da han gik sagde han til sin Broder Arrestanten Anders Nielsen, hvis Arrest han kom forbi, at nu løb han, og Anders Nielsen svarede da, hvorledes han kom her, men Komp. turde ikke blive ret længe da han var bange for, at Arrestforvareren skulde komme med en Arrestant der var i Forhør. Da Komp var kommen ud, satte han over Marken til Nederkjær, og noget vester derfor kom hans Broder til ham og havde endnu Jern paa. Der paa Marken fandt han 2 Steen, og da han havde slaaet et Par Gange dermed, gik Laasen itu. Siden fulgtes de med hinanden og tog Landevejen sønden for Iver Holgaards Huus og gik med den forbi Worgod Bye, hvorpaa de satte fra den og gik nærmeste Vej til hans Morbroder Søren Jespersen i Deiberg. Omkring Kl. 6 kom de der Søndag Morgen og lod dem forstaa med, at de Aftenen før var undvigte her af Arresten. Komparenten [forlangte derpaa] af hans Morbroder, at han vilde gaae til Herredsfogden ved Skjernbroe og melde dem som undvegne, men han svarede, at han ikke behøvede at gaa andre Steder end til Sognefogden, og samme Dag omtrent ved Middagstid kom der en Vogn med 4 Karle og førte dem til Skjernbroe. Hos Sognefogden i Skjern var de derpaa til Mandag og Natten efter i Eggeriis Mølle, hvorfra de bleve transporterede igjen hertil. Andre Steder, siger Arrestanten, han ikke har været siden han undveg, og han nægtede at have fprøvet noget ulovligt. Han foregiver, at han alene gik bort for at faae et Par Benklæder, han havde hos sin Morbroder, da han ikke kunde hjælpe sig for Kulde med de han havde.Arrestanten blev igjen i Arresten Indsat. Forhøret udsat. Bertelsen. Som Vidner:Anders ChristensenJens Andersen.
EVEN
Sensitive:0 1838.12.17. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar a838 den 17de December blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herreds- foged Landts Fraværelse af Exam. jur, Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Brun Jensen, hvor da passerede som følger. No. 75/1838. Efter Indkaldelse mødte Gaardmand Thomas Steendorph af Lægdsgaard i Ikast Sogn, som forklarede, at Markedsdagen i Knudstrup sidst om Formiddagen kom 5 Komp. ubekjendte Mandspersoner til hans Gaard og forlangte om han mod Betaling ville kjøre meddem til Knudstrup. Komp. blev derpaa enig med dem herom, saaledes ahn skulle have 10 Rigsbankmark for Turen, hvilke Penge den ene af dem, og som Komp. nu veed var Casper Christensen fra Rind betalte ham paa Markedet. De 4 kjørte med Komp tilbage til Lægdsgaard, hvorimod den 5te Person blev i Knudstrup tilbage. De som kjørte hjem med ham gav han noget at spise, og de to af dem forlangte at blive Natten over og de andre to sagde, at de havde Qvarteer hos Komps Naboe.Jens Mortensen. De gik derpaa bort alle 4 samme Aften uden at betale, hvad de havde fortæret, og siden har Komp. ikke seet dem. Komp antager, at hvad de fortærede kunde være 2 Mk. Rigsbank værd men han krævede ikke noget herfor. - Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen. Som Vidner:Niels JensenJens Brun Jensen, m. f. P.
EVEN
Sensitive:0 1838.12.22. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839 LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1838 den 22de December blev Politiret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herninglund i Cancelli- raad Herredsfoged Landts Forfald af Exam. jur. Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Skou og Niels Peter Andersen, hvor da passerede som følger. No. 75/1838 Efter Indkaldelse mødte Sognefoged Niels Birkebæk af Arnborg, som i given Anledning forklarede, at Arre- stanten Casper Christensen under sit Ophold i Komps Gaard var i Besiddelse af en Tobakspibe og en liden Flaske, og den ene af de 2de andre paa samme Tid anholdte Personer, nemlig den mindste, der saavidt vides hedder Jens en Violin. Straks efter, at bemeldte Personer var bortrejst fandtes Flasken hensat i et Vindue inde i Stuen, Violen i Faare- stien og Piben henlagt i et Hønsehuus. Hvorledes Arrestanterne havde faaet Leilighed til at henlægge Sagerne paa de opgivne Steder vidste Komp. ikke, men han antog, det matte hidrøre fra, at de med dem fulgte Vagter ikke stadig har havt dem i Øjesyn. - Aftraadt. Forhøret udsat Bertelsen Som Vidner: SkovN. P. Andersen.
EVEN
Sensitive:0 1839.12.22 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840. Mokrofilm M-32.656 Aar 1838 den 22. December blev paa Herredernes Contoir af undertegnede Politiemester nedsat en Politieret i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da blev optaget et Forhør i Anledning af en Skrivelse af 15de dennes fra Hammerum Herredscontoir betræffende den dèr som mistænkt for Tyveri arresterede Jens Nielsen af Qveemberg. Retten fremlagde benævnte Skrivelse med Stævning saalydende: ##. Af de Indstævnte fremstod 1. Bendt Knudsen Skaarup, der paa Anledning forklarede, at han har fæstet Jens Nielsen fra 1ste Arpil næste Aar indtil Mikkelsdag, men paa det Vilkaar, at da bemeldte Jens Nielsen fortiden er tjenesteledig, skulde han være forpligtet til at indfinde sig hos Dep. i Dagleie saa ofte han vilde have det før 1ste April, og da Jens Nielsen ikke havde opfyldt denne Betingelse, men endogsaa havde forladt Sognet, saa at Dep. ikke kunde faae ham i Dagleie, naar han vilde, maatte han paastaa at Hoved Contracten hermed fra Jens Nielsens Side var hævet, og Dep. var derfor ikke villig til at andtage ham til foranførte Tid. Ligeledes er det rigtiht, at Dep. først i October Maaned d. A. solgte en Hest med Sadel og Bidsel til Jens Nielsen og erholdt derfor et [---stet] Sølvuhr, et Pibetøi med Sølv Beslag og senere 4 Mk., nemlig 3 Mk. Liqvidatum og 1 Mk. i Herreborgbæk Marked. Endnu har Dep. 1 Mk. Cour. tilgode paa denne Handel, foruden en Fodersæk, som han laante Jens Nielsen, da Handelen foregik. - Paa Markedet i Ringkjøbing tilbyttede Dep. sig igjen den saaledes solgte Hest for en anden Hest paa den af Jens Nielsen forklarede Maade. Dep. tilføier, At Uhret og Piben har han igjen solgt, Uhret til Anders Korsholm i Deiberg og Piben til Jens [--------] i Breining. Hvor [saa] Jens Nielsen havde Piben fra, veed han ikke, men Uhret, troer han, havde tilhørt Jens Nielsen Fader Niels Jensen i Sneiberg. - Ratihaberet og demitteret. 2. Niels Mortensen, som erklærede, at Jens Nielsens Forklaring han betræffende var overensstemmende med Sandhed, hvorhos han dog tilføier, at foruden de 2 Specier skulle Jens Nielsen have forrettet 2 Dages Høstarbeide for ham, hvilket han ikke har gjort, og desuden laante Jens Nielsen ved denne Leilighed et [T---], som han endnu ikke har bragt tilbage. - Ratihaberet, demitteret. - Forhøret sluttet. Hertz Som Vidner: H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
EVEN
Sensitive:0 1838.12.22. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839 LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1838 den 28de December blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancelliraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. jur. Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Simon Iversen, hvor da passerede som følger. No. 75/1838 En Skrivelse fra Amtet af 1ste dennes med Bilag, en Ditto fra Cancellieraad Herredsfoged Hertz af 9de med Bilag, en Ditto fra Niels Christensen i Nørresøbye af 14de, en ditto fra Cancelliraad Herredsfoged Bruun af 17de med Bilag, og en Ditto fra Cancellieraad Herredsfoged Hertz af 24de denne Maaned med Bilag blev fremlagt. Arrestanten Christen Nielsen og Hustru Ane Kirstine Pedersdatter blev løse og ledige fremstillet. Ligeledes fremstod Arrestanten Anders Nielsen løs og ledig og blev spurgt, om han stadig ville nægte, at han har været samlet i Remmerhuus med han Broder Jens og Casper paa en Tid, den Sidstnævnte har solgt Tøi til Beboerne, hvortil han svarede, at det med Hensyn hertil forholdt sig saaledes som han forhen har forklaret, nemlig at han aldrig har seet eller været tilstede, naar Casper har solgt Tøi eller andre Ting paa det opgivne Sted. Han blev derefter confronteret med Christen Nielsen og Kone, der begge eenstemmigen paasagde ham, at det forholdt sig ganske som de har udlader dem, at han en Nat for en Tid siden i Selskab med hans Broder Jens og Casper kom til Huset og kaldte dem op, ved hvilken Leilighed Casper solgte dem Stribet Tøi, som deels blev betalt med Penge og hvorfor de deels fik noget at spise, og Ane Kirstine føjede til, at efterat de alle 3 havde været inde i Huset, gik de ud efter Tøiet samtlige og kom frem dermed, hvoriblandt ogsaa var stribede Uldtrøier og Buxer. Dette uagtet vedblev Anders Nielsen sin Benægtelse om at det er ham bekjendt, at Casper har solgt noget i Remmerhuus eller han, saaledes som det foregives, har været behjælpelig i at fremkomme der med nogen Slags enten stribet Tøi eller uldne Vare. En 4 Dage før de angjældende 3 Personer havde været i Remmerhuus kom de dertil med 2 andre ubekjendte og bleve beværtede med Spise, men dangang, siger Ane Kirstine, blev en Brødkniv borte, hvilken Casper den anførte Nat leverede Casper Komp. med den Forklaring, at han havde kjøbt den af den ene af de to ubekjendte. Anders Nielsen blev spurgt, hvem de Personer vare, som fulgtes med ham, hans Broder og Casper, og han svarede, at den ene blev arresteret i Knudstrup ved Markedet der, men hans Navn erindrer han ikke. Den anden var en Jens Wognberg fra [......] i Dejberg. Komp saae imidlertid ingen af dem have nogen Ting, eller vidste noget af, at Casper nogen saadan i Remmerhuus. Derpaa fremstod Arrestanten Jens Nielsen løs og ledig, som vedblev at han ikke har været nærværende i Remmerhus, naar Casper har solgt Tøi eller andet til Husets Beboere og han nægtede paa det bestemteste at være vidende om eller har seet, at noget saadant Salg nogensinde dèr er foregaaet af nogen i hans Nærværelse. Christen Nielsen og hans Kone blev derefter confronteret med ham og endskjønt begge paastaaer, at han - Jens Nielsen - en Nat i Efteraaret kom til Huset med Casper og hans Broder Anders og kaldte dem op og da saae at Casper solgte dem Stribet Tøi, hvorfor de fik noget at leve af og Casper desuden Penge, var dog ingen Tilstaaelse herom at erholde hos ham. Ane Kirstine paasagde desuden Arrestanten Jens Nielsen, at de samme Gang førte andre Ting med dem saasom Kaffebønner og Uldvare, men det nægtede han ligeledes var Sandhed. Derpaa fremstod Arrestanten Casper Christensen løs og ledig og blev confrontreret med Christen Nielsen og Kone angaaende det dem afkjøbte Tøj, men uagtet de begge paasagde ham, at han en Nat nu i afvigte Efteraar kom i Selskab med Arrestanterne Anders og Jens, og kaldte dem op og solgte Tøi til dem, hvorpaa de betalte ham nogle Penge contant samt gav ham og Følge Spise, vedblev han alligevel sin Benægtelse og påstod, at deres Foregivende var usandfærdig. Han erkjendte at have havt Penge tilgode hos Christen Nielsen og Kone, men det hidrørte fra Laan, og ikke derfra at han havde solgt noget til dem. Saavel Christen Nielsen som Kone siger, at de bleve skyldig paa Tøiet 2 Mk. 8 S. Cour. hvilket Beløb er blevet betalt til Mads Chr. Caspersen, dog saaledes at deri afgik 14 S., som denne var dem skyldig. Casper nægtede fremdeles at Chr. Nielsen og Kone har havt anden Gjeld til ham end for laante Penge, dog mindes han ikke hvormeget han kan have forstrakt dem med, men det er rigtig nok, at i hans Togodehavende er disconteret 14 S. Mads Chr. Caspersen skyldte dem. Arrestanten Casper Christensen blev spurgt, om han til Christen Nielsen eller Kone har afleveret en Brødkniv den Nat, han og de andre var der i Huset med Foregivende om, at han havde kjøbt den, men ogsaa dette nægtede han som en Usandhed. Arrestanterne Casper, Anders og Jens bleve derefter igjen i Arresten indsatte, og Arrestanterne Christen Nielsen og Kone overgivet til deres Bevogter. - Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenSimon Iversen |: m. f. P. :|
EVEN
Sensitive:0 1839.01.04. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1839 den 4de Januar blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger: 75/1838. Efter Tilsigelse mødte Husmand Mads Christian Caspersen af Møruphuus i Rind, som forklarede, at engang i afvigte Efteraar, formentlig ved Mortensdagstid, gik han en Dag ud til Worgod for at ville besøge hans Kones Søster, som boer dèr. Noget før han naaede Worgod Bye mødte han Arrestanten Casper Christensen paa Landeveien , som fortalte ham, at der var ingen hjemme i Huset, hvisaarsag Komparenten besluttede at vende tilbage, og han fulgtes så med Casper henimod Sneiberg Bye, hvor de skiltes ad. Paa Vejen var de inde i Remmerhus, hvor de uopfordret bleve beværtede med Smørrebrød og Kaffe, efter havd Komp. erindrer. De betalte intet herfor, ligesom Komp heller ikke troer noget blev dem affordret. Husets Beboer Christen Nielsen falbød Komp. en liden Hammer for 8 S. Cour. men Komp. afkjøbte ham den ikke. Under Opholdet hørte Comp, at Christen Nielsen tilstod at skylde Casper 14 S. Courant uden at det blev omtalt, hvorfra Fordringen reiste sig. Disse Penge mindede Casper Christen Nielsen om at betale til Komp, og dette lovede han ogsaa, dog kunde det ikke skee strax. Derpaa forlod Komp. og Casper Huset, men da de var kommet omtrent et Bøsseskud derfra havde en af dem glemt sin Pibe eller en Stok eller som Komp. siger, en ubetydelig Ting, og Komp gik da tilbage derefter. Ved den Leilighed sagde han til Christen Nielsen, om han ville lade ham faa Hammeren for de 8 S. Courant, som han havde buden og dertil svarede Christen Nielsen ja, idet han tillige betalte Komp 6 S. saa deres Mellemværende dermed blev afgjort. Komp nægtede dengang eller nogensinde at have modtaget Penge af Christen Nielsen eller Hustru, som Casper skulle have havt tilgode hos dem hidrørende fra Tøi, han skulle have afhændet til dem, og han tilføjer, at da de 14 S. blev ham betalte, veed han ikke, at enten han eller hans Kone skyldte dem noget, ihvorvel de undertiden kan have været i Huset og faaet Spise, som ikke strax er bleven betalt, men først kort efter. Ikke i et heelt Aar før den Tid har Komp. været i Følgeskab med Casper, og han nægtede at vide noget om, at Casper nogensinde havde afhændet Tøi til Beboerne i Remmerhuus, og navnligen at saadant blev omtalt, da han som forklaret var der i Selskab med ham. - Aftrådt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenJens Andersen
EVEN
Sensitive:0 1839.01.13. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aaar 1839, den 13. Januar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Breining Jensen, hvor da passerede som følger: 75/1838. Arrestanten Casper Christensen fremstod løs og ledig. Han blev spurgt, hvor han opholdt sig Natten mellem den 20. og 21. Sept. forrige Aar, og han svarede dertil, at han ingen Forklaring herom kunne give. Sa han forlod det ham anviste Opholdssted Søby i Rind Sogn en Søndag 14 Dage før Mikkelsdag, reiste han til sin Søster, som boer i Vester Herborg i Worgod Sogn, med hvem han vilde tale, men ellers ikke havde noget Ærinde til. Der opholdt han sig et Par Dage og Nætter, saavidt han mindes, hvorpaa han fortsatte sin Tour ad Dejberg til, og var inde hos Søren Riber. Hos denne Mand havde han ikke noget Ærinde og var der kun et Par Timer, fordi han hørte, at et Tyverie var forøvet Natten før i Borris og Sognefogden med 3 andre Mænd kom og gik ind i Huset til hans Søster, som boer tæt ved Søren Ribers, for at søge om Kosterne eller det Stiaalne, og desuden ogsaa tillige af den Grund, at han var bange for at blive anholdt, da han uden Tilladelse var gaaet bort. At han frygtede for at blive arresteret for Tyverie nægtede han, da han siger, at han ikke ved, hvor Borris er, og at han hverken der eller noget andet Sted har stiaalet. Det havde været hans Hensigt at tilbringe en Nat hos Søren Riber, men da han som anført mærkede Sognefogden i Nærheden, undløb han. Fra Søren Riber drog han nør paa og siden den Tid har han vandret omkring paa forskjellige Steder. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod Arrestanten Jens Nielsen løs og ledig, som erkjendte, at han ifølge Dom afsagt ved Bølling Nørre Herreders Ret den 17. April 1838 har for Løsgængerie udstaaet Straf af Fængsel ved Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage. Ligeledes tilstod han efter samme Ret og Dom af 31. August næst derpaa at have afsomet en Mulct paa 10 Rdl. i Sølv, som han blev idømt for ulovlig Handel med 5 Dages Fængsel ved Vand og Brød. Arrestanten igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod Arrestanten Anders Chr. Nielsen løs og ledig. Han tilstod ligeledes, at have overensstem- mende med fornævnte ved Bølling Nørre Herreders Ret afsagte Domme udstaaet Straf for Løsgængerie med Fængsel ved Vand og Brød i 5 Dage og været idømt en Mulct af 10 Rdl. Sølv for ulovlig Handel, som han i Mangel af Formue afsonede med Fængsel ved Vand og Brød i 5 Dage. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. - Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenJens Breining Jensen
EVEN
Sensitive:0 1839.01.19. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1839 den 19. Januar blev politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. jur. Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Knud Jensen og Niels Pedersen af Gjellerup, hvor da passerede som følger: No. 75/1838. Arrestforvarer Niels Jensen fremstod og forklarede, at nogle Dage efter at Arrestanten Jens Nielsen siden hans Undvigelse var kommen tilbage havde han en Dag Komp. kom op til ham i Arresten faaet Jernet af sig og var det nemlig en Times Tid efter at Komp. om Morgenen havde spændt det paa ham. Da Komp . sagde til Arrestanten, hvorledes det var at han havde Jernet af sig, svarede denne, at det ei var værd at gaa og bære paa. Denne Samtale med Arrestanten foregik uden for Arrestdøren da nemlig Komp. saae ind igjennem den derpaa værende Klap. Komp gik derpaa ind og spændte Jernet paa Arrestanten igjen, og han sagde da til ham, at han maaskee nu ville sige at Laasen ikke var rigtig lukket, men Arrestanten bemærkede hertil, at det kunde være det samme, enten Laasen var lukket eller ei. Komp kunne komme med saamange han ville, saa skulle han - Arrestanten - nok faa dem op. Saavidt erindres samme Dag, Komp. atter kom op tikl Arrestanten havde han igjen kastet Jernet af sig, og Komp tog da en anden Laas og satte for. Formentlig Dagen efter om Formiddagen havde Arrestanten 3 Gange taget Jernet af sig. Herover blev Komp. fortrydelig og truede ham med sidste Gang, at hvis han nu ikke lod det sidde, skulde han faa Prygl, og Arrestanten svarede da, at han nok skulde beholde Jernet paa. Senere har han ikke havt Jernet af sig, naar Komp er kommen til ham. Komp meldte derefter det passerede til Politimesteren, og denne foranstaltede derpaa strax, at nye Laase bleve anskaffede. Før Arrestanten undveg bemærkede Komp en Morgenstund, han spændte Jernet paa ham at den derved værende Laas var af den Beskaffenhed, at den kunde lukkes i uden Nøgle, og da han tillige saae, at der i Nøglehullet var krasset med et Søm, omskiftede Komp. Laasen med en anden. Hvorledes Arrestenten har taget Jernet af sig, vidste Komp. ikke, men han har sagt til Komp. at det er skeet med et Søm, som han har stukket ind i Laasen, hvilket Søm han havde pillet ud af Beklædningen i Arresten. En [Sømstump] har Arrestanten leveret Komp., men Komp. har selv fundet 2 Søm, der var indsat imellem Brædderne og en liden Krog i Vindueskarmen, der befandtes løs, har Komp. taget til sig. En lang Krog til at fæste Vinduet med, naar det er oplukket, var ubeskadiget, da Arrestanten kom i Arresten, men nu befadtes den [......] saaledes at den kunde tages af, og derfor tog Komp. den til sig. Denne Krog har Arrestanten foregivet, at han havde afbenyttet til at tage Søm ud med. Aftraadt. Arrestanten Jens Nielsen fremstod løs og ledig og forklarede i given Anledning at han flere Gange har taget Jernet af sig, uden at han mindes hvor ofte, hvilket er sket paa den Maade, at komp. har bøjet et Søm krum og stukket det ind i Nøglehullet paa Laasen, hvorved han har faaet denne oplukket. Før han bortgik fra Arresten ved han ikke om Arrestforvareren vidste, at han kunne tage Jernet af sig, endskjønt dette fandt Sted, da han kunde lukke Laasen i uden Nøgle, men da han igjen blev paagrebet, har Arrestforvareren truffet ham at have Jernet af sig, hvilket han ej heller brød sig noget om, da han ikke har i Sinde, at han oftere vil undvige. Naar Arrestforvareren er kommen til ham og seet, at han havde Jernet af sig, har han spændt det paa Komp igjen, og da sat en anden Laas for, men Komp. har desuagtet kundet faa Laasen op, dog har han nu en Laas, som han ikke har proberet at oplukke, og han ved ei heller om han kan lukke den op. Arrestanten siger, at Grunden til at han saaledes har gjort sig Umage for at faa Jernet af sig er alene skeet fordi han vilde være fri for at gaae og bære paa det, og imgenlunde i den Hensigt, at han paa nye vilde løbe bort. Han erkjender at have sagt til Arrestforvareren, at det var det samme, hvad Laas man satte for Jernet, thi han skulle mok faa den op. En lang Krog, som bruges til at holde Vinduet fast med, når det er oplukket, har Komp. aabnet paa den Maade, at han kunde faa den fra Vinduet, og den har han igjen trukket Stumper Træ løs i Panelet med og taget de Søm, som deri sad, hvilket er sket flere Gange. Ogsaa en af de smaae Vindues Kroge har Komp. ved Hjælp af den omfor- klarede store Krog faaet løs og benyttet til at lukke Laasen for Jernet op med. Da Arrestforvareren var bleven opmærksom paa, at Komp. havde benyttet de anførte Kroge, har han taget dem bort, og han har ogsaa, dog uden at Komp, alletider har set det, taget de Søm bort, Komp. havde udtaget og forvaret i Aabningen, som er imellem Bræd- derne i Arresten. Komp. mindes ikke, at han har afleveret Søm til Arrestforvareren, dog er det nok muligt, og er dette da skeet fot at skaane [ham for herom at lede] eller, som han nu siger, for at forebygge, at hvis Komp. havde flere Søm, at han da ikke skulde finde dem. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. ....... Bertelsen Som Vidner:Knud Jensen, m. f. P.Niels Pedersen, m. f. P.
EVEN
Sensitive:0 1839.01.31. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1839 den 31. Janv. blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Anders Jensen, hvor da passerede som følger: No. 75/1838. Gjenpart af Skrivelse til Cancellieraad Herredsfoged Hertz af 28de og dennes depaa modtagne Svar af 30te denne maaned blev fremlagt. Arrestanten Christen Nielsen fremstod løs og ledig. Ligeledes var hans Kone Ane Kirstine Pedersdatter, der er paa fri Fod foranstaltet tilsagt, og hun mødte. Førstnævnte blev forelagt den under 11te December f. A. fremlagte Daabsattest, som han derpaa tilstod var ham angaaende. Efter Opfordring vurderede Vidnerne det hos de Tiltalte fore- fundne i Rettens Værge værende Tøi saaledes: 1 smalstribet Stk. til 1 Mk 12 S. pr. Alen, Et Do med brede Striber til 1 Mk 8 S, og et Do. smalstribet til 2 Mk, alt i Rigsbankpenge Sølv. Ligeledes blev de 3 afleverede beredte Faareskind af dem taxeret til 2 Mk. Sølv pr. Stykke. Imod den anførte Vurdering erklærede de Tiltalte ej at have noget at erindre, Christen Nielsen blev igen hensat i Forvaring, og hans Kone aftraadte. - Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenAnders Jensen.
EVEN
Sensitive:0 1839.02.06 Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1839 den 6te Febr. blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Madsen, hvor da passerede som følger: No. 75/1838. Gaardmand Niels Sørensen Kragelund af Tjørring mødte efter Indkaldelse og blev atter forevist det Forhøret vedkommende Tøi, og han erklærede derpaa, at de 2de Stykker, nemlig et paa 6 Alen rødstribet, et Do paa 3 Alen smalstribet er ham tilhørende og imod hans Vidende og Villie ham frastiaalet, hvilket han med Eed trøster sig til at bekræfte. Det 3die Stykke, ligeledes smalstribet, som indeholder 3 Alen angav Komp, at han vel syntes var ham tilhørende, men han turde dog alligevel ikke med Eed bekræfte Rigtigheden deraf. Derefter blev Komparenten ogsaa forevist de afleverede Skind, og i den Anledning bemærkede han, at han vel er blevet frastiaalet 10 beredte Skind af [.............] og antager det for rimeligt, at de ham foreviste ernogen af dem, dog kunde han ei heller med hel Vished sige dette. - Aftraadt. Forhøret udsat: Bertelsen Som Vidner: Niels JensenJens Madsen
EVEN
Sensitive:0 1839.02.28. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M.32.768. Aar 1829, den 28. Febr. blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus Juris Bertelsen i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Simon Iversen, hvor da passerede som følger. No. 75/1838. Dommeren bemærked foreløbigen, at denne Protokol den 22de dennes blev indsendt til Amtet til befalet eftersy og modtagen derpaa igjen tilbage den 25de næstefter om Aftenen. En Skrivelse fra Cancellieraad Herredsfoged Hertz af 14de denne Maaned med de deri paabemeldte Forhørs Udskrifter blev fremlagt. Arrestanten Christen Nielsen fremstod løs og ledig og bleve paa nye confronteret med Arrestanten Jens Nielsen, som ligeledes løs og ledig blev fremstillet, men ingen Overensstemmelse i deres Forklaringer var at erholde uagtet det alvorlige Forhold, navnligen til Jens Nielsen, der blev betydet, at han jutvivlagtigen afveeg fra Sandhed. Christen Nielsen forsikkrede, at hvad han har udsagt om Jens Nielsens Nærværelse i Remmerhuus i Forening med hans Broder Anders og Casper paa en Tid, sidstnævnte solgte Tøi til ham og Kone, var sandfærdig. men Jens Nielsen vedblev at benægte Rigtigheden heraf, idet han tilføjede, at det forholdt sig som han forhen har forklaret. Jens Nielsen blev igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod Arrestanten Anders Nielsen løs og ledig og blev ligeledes paa nye confronteret med Christen Nielsen. Ej heller mellem dem var nogen Harmoni i deres Forklaringer at erholde, enhver vedblev, hvad han forhen har udsagt, Anders Nielsen, at han aldrig har været i Remmerhuus og seet Casper sælge Tøi dèr eller andre Ting, og Christen Nielsen, at det var saaledes, som han har opgivet, at Anders tillige med hans Broder Jens har været i Selskab med Casper engang i Remmerhuus og saae da, at Sidstnævnte afhændede noget Stribet Tøi til ham og Kone. Da saaledes ingen Overensstemmelse var at erholde, blev Anders Nielsen igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod Arrestanten Casper Christensen løs og ledig og blev gjentagende confronteret med Christen Nielsen, men han vedblev som tilforn at nægte, at han nogensinde har solgt stribet Tøi til Christen Nielsen eller hans Kone i Remmerhuus. Christen Nielsen paastod vedblivende, at det var rigtig, hvad han i saa Henseende har opgivet. Casper blev alvorlig foreholdt, at det ikke kunde være troligt, at han ikke har afhændet Tøi paa det opgivne Sted, eftersom saavel Christen Nielsen som hans Kone eenstemmigen herom har forklaret dem. Dette Forhold uagtet vedblev han sin Nægtelse. Han blev dernæst examineret i den Anledning, som de i Dag fremlagte Forhører fra Bølling Nørre herreds Jurisdiction dertil giver, hvortil han bemærkede at da han forlod Søby i Rind en 14 Dages Tid før Mikkelsdag, datoen kunne han ikke opgive, fortsatte han Vejen til sin Søster i Worgod, hvor han ankom Tirsdagen efter om Morgenen og forblev til næste Dag da han derpaa gik til sin Søster i Deiberg. De Klæder han bar paa Kroppen, da han kom til sin Søster i Worgod var en Undertrøie af blaastr. Bomuldstøi syet som en Skjorte med Rynker for Haanden og over Skuldrene, en graastribet Bomulds Vest med Blanke Knapper, et Par gamle blaa Buxer og en nye Uldhat paa Hovedet, men bare Fødder. Paa Vejen til Deiberg var han ingen steder inde, men da han gik tilbage var han inde i Felding hos en Mand, saavidt han mindes Thomas Kirk, hvor hans Svoger Niels Nielsen var paa Arbeide, og med denne fulgtes han til Worgod, hvorfra han saavidt han mindes, bortgik samme Aften. Noget efter Mikkelsdag var Komp. igjen hos sin Søster i Worgod, og da han havde faaet noget at spise og tændt sin Pibe gik han igen. Den gang var hans Paaklædning en sort Klædes [Trøje] og en do. Vest, et par blaa [melerede] Buxer en Klædes Kasket og Støvler paa Benene. Den med Forhørene fulgte [Lomme] blev Arrestanten forevist, men han vidste ikke at have seet den før. - Aftraadt. Casper Christensen blev igjen i Arresten indsat. Derimod blev Arrestanten Christen Nielsen nu efter Omstændighederne sat paa fri Fod. Forhøret udsat. Bertelsen. Som Vidner:Jens NielsenSøren Iversen m. f. P.
EVEN
Sensitive:0 1839.03.06 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1839 den 6te Marts blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Forfald af Examinatus Juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Chr. Laustsen Støvl, hvor da passerede som følger: No. 75/1839. Efter Indkaldelse mødte Gaardmand Niels Sørensen Kragelund, som i given Anledning erklærede, at det var ham umueligt at godtgjøre sin Eiendomsret til det under Forhøret fremkomne ham tilhørende Tøi, da han dels har havt det i lang Tid, noget af det, nemlig det største Stykke tilvisse i 2 Aar, deels har kjøbt det paa offentlige Markeder uden at han vidste af hvem, men han bemærkede nu, at det Stykke smalstribet, som indeholder 3 Alen, hvilket han tilforn har angivet, at han ikke med Vished turde vedkjende sig, har han fundet en Prøve af og ved at sammenholde denne med Stykket sees det fuldkommen at ligne hinanden, og saaledes kan Komp. altsaa med Hensyn til dette bekræfte med Eed, at det er hans og imod hans Vidende og Villie berøvet. Med Hensyn til Skindene var det samme Tilfældet, at Komp ikke kunne oplyse, de var hans. - Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen. Som Vidner: Niels JensenJens Chr. Støvl.
EVEN
Sensitive:0 1839.04.13. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839. LAN B 79 - 70. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1839 den 13. April blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger: - - - - - No. 75/1838. Efterat have gjennemgaaet Forhøret skjønnes der vel at være Anledning til end engang at gjøre Forsøg med passende Forehold til Arrestanterne af de [mod] deres Nægtelser [talende ......] at forsøge om Bekjendelse endnu ikke vilde kunde [forventes, men at der i modsat Fald efter Omstændighederne ikke var tilstrækkelig Anledning til videre Ud- sættelse eller til at vente bedre Oplysninger. Først fremstod løs og ledig Arrestanten Casper Christensen, som atter og med alle saadanne Forehold, som Dommeren fandt Beføjelse til, affordredes en sandfærdig Forklaring, men han vedblev uforandret sit forrige. Indsat i Arresten. Ligeledes fremstod løs og ledig Arrestanten Anders Nielsen, der paa samme Maade blev examineret iden at noget forandret Resultat derved var at bevirke. Indsat i Arresten. Endelig fremstod løs og ledig Arrestanten Jens Nielsen, som fremdeles paa lige Maade blev examineret ogsaa uden at han fraveg sit forrige. Indsat i Arresten. Dommeren anmærkede, at Tiden under Forhørets Udsættelser hidindtil ogsaa saavidt muligt var bleven benyttet til Beskrivelsen af det passerede, saa at alt, hvad der er foregaaet til idag, også er beskreven, hvisaarsag Forhøret, sin Vidtløftighed uagtet, strax kan indsendes til Amtet. Forhøret sluttet. Bertelsen. Som Vidner:Niels JensenJens Andersen m. f. P.
EVEN
Sensitive:0 1840.02.04 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 4. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jeppe Andersen, hvor da passerede som følger No. 8/1841. Et Forhør blev optaget ifølge Skrivelse fra Sognefoged C. Medom i Sneiberg af Dags Dato, hvori det meldes, at en Niels Qvemberg og dennes Søn Jens Nielsen samt Peder Chr. Struerdahl af Sneiberg Fattighuus skal have truet og slaaet Fruentimmeret Else Randeriis i bemeldte Sneiberg. Først- nævnte 2de Personer, som her medfulgte, blev ved Ankomsten indsatte i Arresten. Den ligeledes i Skrivelsen nævnte Peder Bødker, hvis Navn er Peder Jensen, hjemmehørende i Ørnstrup i Thorsted Sogn, omtrent Miil sønden Horsens i Hatting Herred fremstod og forklarede, at igaar Eftermiddag noget efter Middag kom Komp. [fra Ringkjøbing] ad Landeveien, som han ville følge ad Horsens til. Idet han vilde gaae forbi et Huus liggende tæt ved Landeveien paa højre Haand [i Heden ... ...... ...] Sneiberg Sogn og [....lig] lige over for et andet Huus paa den anden side af Landeveien, hørte Komp. nogle Personer tale ualmindeligt højt. Han tog sig til [....] til at gaae derind for at faae sin Pibe tændt, og han fandt der i Stuen en gammel Kone af Navnet Else, efter hvad han siden fik at vide, som skulle være Husets Beboer og 3 fremmede Mandspersoner, nemlig de 2 idag arresterede Niels og Jens, hvoraf Førstnævnte skal være Fader til Sidstnævnte og en Peder Christian, der skal boe i Sneiberg Fattighuus. Ligesom Komp. traadte ind i Stuen, stod Jens og [....] til side, [havde] et Silketørklæde i Haanden, hvilket Else sagde var hendes og at Jens havde taget af hendes Dragkiste, hvilken hun af ham og Peder Christian var bleven tvungen til at lukke op. Da Komp hørte, at Tørklædet tilhørte Else, sagde Komp. til Jens, at det var bedst, at han lod hende faae det, og dette gjorde han da. Else var blodig i Ansigtet, og dette foregav hun hidrørte fra Slag, Jens havde tilføiet hende. Else yttrede dernæst, at baade Jens og Peder Christian under Trusel forlangte af hende, at hun skulde levere dem hver en Specie, og da hun dertil sagde, at hun ei havde saamange Penge, bandede de og vedblev at paastaa, at hun havde dem nok, hvorefter hun lukkede en Skuffe op i en Dragkiste og bad dem der tage en halv Specie, som de deelte. Derefter klagede Else over, at der var frataget hende et Faarelaar og 1 Ost, af hvem vidste hun ikke, men Osten saaes derefter ligge under et Bord og Faarelaaret fandtes i Jenses Buxer, hvilket saaes ved det, at han som skjønnedes beskjænket, ville aftrække sig sine Klæder. Dette var Laust Rytter tilstede og saae, og Komp siger, at det egentlig var ham, som tog Faarelaaret af Jenses Buxer. 1 Flaske og Glas laae ituslaaet, og desforuden 2 Par Thekopper, hvilket Else sagde, Jens havde gjort. Peder Christian stod med en Dunk paa Nakken, da Komp. ankom, som Else sagde hun havde leveret ham. I Huset havde Jens og Peder Christian fundet Brændeviin, som de ogsaa efter Elses Foregivende havde truet hende til at komme frem med, hvorefterhun som nødsaget dertil lode dem faae det. Jens og peder Christian gav ikke noget for hvad de fik, hvorimod Niels betalte hvad han drak. I Dunken, Peder Christian stod med paa Nakken, var det Brændeviin, Else havde, hvormed han vilde have bortgaaet, men da Komp. i den henseende tiltalte ham, satte ham Dunken fra sig paa Bordet, hvorefter han forlod Huset uden at komme igjen. Den gamle Niels, siger Komp. opførte sig ordentlig i enhver Henseende og formanede de andre til at være rolig, uden at det imidlertid nyttede noget, og Else lod sig ogsaa forstaa med, at han ingen Fornærmelse havde foretaget sig imod hende. Komp. foreslog derpaa Jens, at han skulde erstatte Konen, hvad han havde slaget itu og ellers berøvet hende. Dertil svarede han vel ja, men han havde blot 7 lybske Skillinger, og det blev saaledes ei til noget. Laust Rytter, som var gaaet hjem, kom dernæst igjen, og Komp sagde de til ham, at det var bedst at faae dem til Sognefogden. I Anledning heraf bemærkede Laust Rytter, at han hellere vilde hente Sognefogden, og denne kom da og arresterede saavel Jens som Niels. Sluttelig tilføier Komp., at ogsaa ham var Jens [....] imod, idet han pludselig og uden nogen given Anledning slog ham i Næse og Mund med sine knyttede Næver, men da Komp tog alvorlig fat paa ham, blev han rolig. Jens [.....] ogsaa Forsøg paa at vilde have undløbet, idet han var uden for Huset i et naturligt Ærinde, ved det samme tog Flugten ud i Heden, hvor Komp. indhentede ham. Aftraadt. Forhøret udsat.
EVEN
Sensitive:0 1840.02.05 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 5. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger ...... No. 8/1840. Det anmærkes, at der er skrevet til Sognefogden i Sneiberg at transportere Peder Christian Struerdahl til Herredscontoiret, saa snart skee kan. Den igaar arresterede Niels Qvemberg, hvis rette Navn er Niels Jensen, fremstod løs og ledig og forklarede, at sidste Mandag gik han og hans Søn til Sneiberg Fattighuus og fik der en Peder Christian Struerdahl med dem til Laust Rytter, boende paa Albæk Hede ved Landeveien, i den Hensigt, at Komp vilde fæste det Sted han iboede, hvilket han havde hørt han vilde afstaae. Laust rytter var ikke hjemme, da de ankom om Formiddagen Kl. omtrent 10. Komp og Peder Christian gik derpaa om til Else Randeriis, der boer tæt sønden for, hvorimod Jens forblev tilbage. Da de kom til Else Randeriis, forlangte Komp. en Pægl Brændeviin, som han fik og derfor betalte 4 Sk. Courant, dog fik de hver et Stk. Brød til. Medens de stod og drak samme, kom Jens og fik noget deraf. Han indkrævede derpaa ogsaa en Pægl, som han fik, men om han gav noget derfor ved Komp ikke. Efterat de havde fortæret dette Brændeviin, bad Peder Christian om nok en Pægl, hvilken de ligeledes bekom og nød, men Peder Christian yttrede, at han ei vilde betale samme, fordi Else var i [hans Gjeld] for Vinduer, han havde giort i Stand. Hermed var Else ikke fornøjet, thi hun angav at hun havde betalt samme. Komp, efter at den sidste Pægl Brændeviin var drukken, gik dernæst om til Laust Rytter, men da han endnu ei var kommen, gik han tilbage til Else Randeriis, og ved hans Ankomst var jens og Peder Christian ved at [slaaes] og Else klagede over, at de havde gjort Spektakkel. For at Klammeriet kunde ophøre gjorde Komp. sig [umage] for at faa dem ud, og det lykkedes ham ogsaa, men han kunde derpaa ikke forebygge, at de gik ind igjen. Peder Christian udlod sig derpaa med til Else, at han havde Ordre paa fra Bertelsen, at han skulde see efter om hun havde noget Brændeviin at sælge, og at han nu vilde have Specie for sin Ulejlighed. En Skjæggemand eller en saakaldet Graamand, som stod paa Gulvet i Stuen og heri var Brændeviin, tog Peder Christian derpaa op paa Ryggen af sig, men i det samme kom en fremmed Person ind, der kaldtes Peder Bødker, og han forhindrede ham i at gaae med den, og strax efter satte han den fra sig og gik bort. Else klagede over at Jens og Peder Christian havde været slemme imod hende, komp. saa ogsaa, at hun havde et blaat Øje, som hun foregav, Jens havde tilføjet hende, samt at de begge havde truet hende til at lade dem faae mere Brændeviin, og at jens desuden havde taget et Tørklæde fra hende, dog uden at komp ved paa hvad Maade. Alt dette skulde Komp. kuns hørt af Else, men ikke selv seet, da det var skeet, medens han var hos Laust Rytter. Denne kom derefter ogsaa ind til Else Randeriis, og ved Eftersyn paa Gulvet fandtes der en Ost og paa Jens, der var saa fuld efter Komp. Sigende, at han [...... ...... ....] idet han stod og vilde afføre sig sine Klæder, et [Laar] eller et faarelaar, som han havde ned i Beenklæ- derne. Else vedkjendte sig samme. Hun foregav endvidere, at baade Jens og Peder Christian havde truet hende til at levere dem hver en halv Specie, men om der fik nogen, vidste han ikke. Komp. nægter, at han i nogen Maade viste sig uordentlig i Huset hos Else Randeriis eller fornærmede hende. Hun erklærede omsider, at naar komp. og hans Søn Jens tilsammen 8vilde have givet] 1 Specie, maatte de gjerne have gaaet. Under Uenigheden emllem Jens og Peder Christian foregav Else, at en Flaske eller maaske mere var bleven ituslaget. Derpaa fremstod løs og ledig den ligeledes igaar afleverede og arresterede Jens Nielsen, som forklarede, at afvigte Løverdag Aften kom Komp. til Fattighuset i Sneiberg, hvor han forblev til Mandag Aften. Komp Fader, som ogsaa var der, vilde derpaa have i Fæste et Sted af Laust Rytter, der boede norden for Landeveien til Ringkjøbing, og saavel Komp. som en Peder Christian i Fattighuset fulgte med. Laust Rytter fandtes ikke hjemme, men Komp forblev alligevel der, hvorimod Komps Fader og Peder Christian gik hen til Else Randeriis, boende strax derved. Omsider gik Komp. ogsaa derti, og da han havde været der noget, forlangte hans Fader en Pægl Brændeviin af Else, hvilket han fik og betalte med 4 S. Courant. Derefter forlangte Peder Christian en pægl, som han også bekom uden at betale, og siden derpaa Komp en Pægl. som han betalte med 4 S. Cour. Da de havde drukket disse 3 Pægle, gik Komps Fader hen til Laust Rytter, og da han havde været borte en Tid, kom han igjen. Else krævede derefter Peder Christian Betaling for den bekomne Pægl Brændeviin, men han svarede, at han havde tilgode hos hende for Vinduesarbejde, og derfor vilde han ej give hende noget. Komp. sagde dernæst til Peder Christian, at han skulde betale hvad han havde faaet, men denne blev herved vred og slog paa Komp., saa de kom til at slaaes, ved hvilken Leilighed Bordet blev væltet og en Flaske m. m. ituslaget. Peder Christian krævede derpaa Else for sit Tilgodehavende, og da Else vedblev at hun ei vilde betale ham noget, lod han sig forstaa med, at han var udsendt af Bertelsen for at see, om hun havde Brændeviin at sælge, og da Else svarede, at det troede hun ei, yttrede Peder Christian, at hun kunde tro, hvad hun vilde [han ...tede ei at gaa] Veien for intet, han vilde have en halv Specie for sin Uleilighed. Herom trættedes Else og Peder Christian, Komp. og Sidstnævnte [....] Komp, ogsaa omsider i Besiddelse af Penge, men paa hvad Maade han havde faaet dem, nemlig om Else godvillig lod ham faa den, eller om han selv tog dem fra hende, paastaaer Komp., han er uvidende. Imidlertid sagde Peder Christian, at han ingen Penge havde, da han kom der i Huset. At Peder Christian iøvrigt fornærmede Else, mærkede Komp. ikke, dog siger han, at han observerede, at de stod og [....] til hinanden ved Elses Dragkiste, og maaskee Peder Christian ogsaa har villet see i Dragkisten, da han bandede paa, at han vilde have flere Penge og hun skulde give ham dem. Da han saaledes ikke opnaaede dette, tog han en Dunk staaende paa Gulvet med Brændeviin i paa sin Skulder og vilde have gaaet bort dermed, og Else sagde da, et hun skulde lære ham til at lade det staae, men Peder Christian vedblev, at han beholdt samme, til han fik hvad hun skyldte ham. Else udlod sig dernæst med, at han ei maatte tro, han kunde gjøre hende Skade derved, da hun havde kjøbt det af Hans Chr. Bank, og han havde lovet hende, at han nok skulde [...... .....det]. Meden denne Samtale foregik, kom der en fremmed Person ind i Huset, som Komp. ei har siden seet, og strax derpaa satte peder Christian Dunken fra sig og gik udenfor og blev borte [... .. .....]. Komp nægtede derimod paa det bestemteste, at han i nogen Henseende fornærmede Else Randeriis, [navnlig] at have brugt Trusler imod hende, slog hende eller berøvede hende nogen Ting. Foruden de angivne 3 Pægle, siger Komp. at han desuden betalte for 2 Pægle 8 S. og for 2 Snapse 2 S. Cour., og han tilføjer, at baade han og Peder Christian var [i .... hos] Komp. Under Opholdet hos Else Randeriis bekom Komp. et Stk Ost, et [Faare.....] et [.. ...... ....... ... ] ved et Hul i det ene Hjørne og en liden Sax, [som han brugte at klippe Blæk og messing Ting med] Da Forklaringen blev Arrestanten forelæst, bemærkede han ved samme, at Else udlod sig saaledes, at Hans Chr. Bank havde sagt, at hun gjerne maatte sige, at hun havde kjøbt Brændeviinen hos ham. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Forhøret udsat. Bertelsen. Som Vidner:Niels JensenJens Andersen - - - - - Kommentar: Ovenstående er i politiprotokollen indført med en meget gnidret skrift, hvori flere rettelser og blækklatter, som gør tydningen særdeles vanskelig.
EVEN
Sensitive:0 1840.02.06 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 6. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Chr. Lindberg Christensen, hvor da passerede som følger No. 8/1840 Peder Christian Christensen Struerdahl, der i Aftes ankom hertil og blev indsat i Arresten, fremstod nu løs og ledig, og forklarede, at sidste Mandag Formiddag fulgte han med Niels Qvemberg og dennes Søn Jens fra Snejberg Fattighuus ud til Laust Rytter, hvem Førstnævnte vilde fæste et Sted af. Laust Rytter var ei hjemme, da de kom der, men Jens forblev der alligevel, hvorimod Komp. og niels gik hen til Else Randeriis, der boer tæt sønden for. Niels spurgte hende om han kunde faa en Pægl Brændeviin, hvortil Else svarede ja, og han betalte samme med 4 S. Cour. Jens kom derpaa tilstede, og fik en Pægl, men derfor betalte han intet, saavidt Komp. saae. Siden efter krævede Komp. en Pægel paa Vilkaar, at Else vilde creditere ham den, og dertil sagde hun ja. Derefter gjorde Jens Mine til at vilde slaaes, da han nemlig trak af sin Trøie. Komp., der intet vilde indlade sig med ham, løb ud af Huset, men Jens indhentede ham igjen ude paa Veien og trak ham ind. Derpå gik Komp. om til Laust Rytter for at ville have havt ham ind at holde Styr paa Jens, men han var endnu ei kommen hjem. Komp gik dernæst ind til Elses igjen, og der saae han, at hun var slaaet i Ansigtet ved venstre Øje. Under Opholdet hos Else Randeriis krævede Komp. hende for noget han havde tilgode hos hende for Vinduesarbejde, men hun mente, at hun ei skyldte noget og imidlertid kom hun med nogle Sølvpenge, som hun lagde paa Bordet og sagde, at Komp. kunde tage dem, men da der var for mange, vilde Komp. blot have taget 8 eller 10 S. Cour. deraf, men i det samme kom Jens med sin Haand og strøg den til sig, saa hverken Else eller Komp. fik nogen af dem. At Komp truede Else til at give sig Penge eller i nogen Maade opførte sig uordentlig i hendes Huus nægter han paa det bestemteste. En dunk, som stod paa Gulvet med Brændeviin i, tog Komp., da Jens stod og spilte saa meget deraf, og satte op paa Bordet, og stod med [ ... Rygge .....], men det skete alene for at Brændeviinen kunde blive i Behold, og ingenlunde var det Komps Hensigt at gaae bort med samme. I det Øjeblik dette foregik, kom en fremmed Person derind, og da han strax tog sig af Jens, der var fuld, og sagde, han skulde være ordentlig, gik komp. hans Vei og kom hjem inden Aften. Det blev foreholdt Komp. om han ikke til Else Randeriis havde ladet sig forstaae med, at han af den const. Dommer havde Ordre til at eftersee om hun havde Brændeviin, men dette benægtede han som en Usandhed. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenChristen Lindberg Christensen.
EVEN
Sensitive:0 1840.02.08. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1840 den 8. Febr. blev Politieret sat og holddt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exaninatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Pedersen og Knud Jensen af Lundbye, hvor da passerede som følger ...... No. 8/1840 Fruentimmeret Else Andersdatter, ogsaa Else Randeriis kaldet, af Sneiberg mødte og forklarede, at afvigte Mandag Formiddag kom til hendes Bopæl Niels Qvemberg og Peder Christian i Fattighuset og spurgte om hun havde [..........] og dertil svarede hun da "nej". Strax efter kom Niels Qvem- bergs Søn Jens ind, og alle 3 gjentog de derpaa om de kunde faa Brændeviin. Komp. svarede som første Gang "nej", hvorpaa Peder Christian og Jens gav dem til at lede derefter, idet de foregav, at Komp. ej maatte have det, og at de af den const. Dommer var udsendt til at se derefter. Komp havde noget Brændeviin staaende i en Dunk, formeentlig et Par Potter, hvoraf de skjænkede noget op i en Flaske uden Forlov og drak, og Jens slog noget i Ansigtet paa Komparentinden. Jens og Peder Christian forlangte dernæst, at Komp. skulde betale dem hver Specie, fordi de var gaaet herud, hvilken Reise de ej vilde gjøre for Intet, men da hun i Anledning heraf foregav, at hun ingen Penge havde, svarede de, at det ej var sandt, og Komp. skulde lukke sin Dragkiste op, ellers vilde den blive brækket, saaledes sagde Jens. Da Komp. imidlertid vedblev, at hun ikke vilde oplukke, sagde Jens, at han skulde slaa noget [.......] ig Glasvare, som stod oven paa Dragkisten itu, og denne hans Trudsel blev ogsaa udført, da han nemlig tog en Flaske, to Glasse og to Par Thekopper og kastede paa Jorden, saa samme gik i Stykker. Forskrækket herover og Jenses Udladelser paa nye om, at Komp. skulde komme med Penge, lukkede hun Dragkisten op, og nogle derværende Penge, i det mindste 1 Rbd. i 2 eller 5 og 10 Skillings Courant Stykker, lagde hun saa paa Bordet og Peder Christian, som sad der, talte dem, hvorpaa Jens løb til og deelte dem med ham. Hermed foregav de at de ej var fornøjede, men at de vilde have havt Specie mere, men da Komp. med Hensyn hertil forsikkrede, at hun ingen flere Penge havde, blev Jens gal og slog hende i Ansigtet saa Blodet flød af hende, og hun faldt omkuld derved, og efterat hun igjen var kommet op, slog Jens hende atter i Ansigtet med sin Trøie, som han havde aftrukket sig, og det saa voldsomt, at hun paa nye faldt overende derved. Jens foregav derpaa, at han skulde ud, og han gik ogsaa bort, men kom strax igjen, og Komp. blev da vaer, at han havde en Ost indenfor sin Brystdug, idet noget stak frem af samme, og da hun derefter udlod sig [...] til ham. om han vilde tage hendes Ost, blev han vred og sagde om Komp. turde sige, at det var hendes, hvorpaa han slog hende nok engang. Dunken, som stod paa Gulvet og hvori endnu var noget Brændeviin, tog Peder Christian og satte paa Bordet, hvornæst han stak sin Kjæp ind i Øret paa Dunken og vilde have gået bort med den under Foregivende af at den tilhørte ham. I samme Øjeblik kom en Mandsperson ind af Døren, som foregav at være fra Horsens Kanten for at hvile sig, og da han saae, at Komp. var blodig, spurgte han hende om nogen havde mishandlet hende, og hun fortalte ham da det passerede. Den fremmede tiltalte dem dernæst for deres Forhold og lod dem forstaa med, at de skulle arresteres. Peder Christian lod derpaa Dunken [...... ....] fra sig, og løb ud af Døren under Foregivende, at han skulde i et naturligt Ærinde, hvorpaa han blev borte. Laust Rytter, som boer tæt norden for Komp., indfandt sig dernæst også, og da han havde været noget i Huset observerede han, at Skanken af et Faarelaar sad uden for Jenses Buxersmæk. Jens trak derefter Faarelaaret frem og yttrede, at det nok var komps, og dette bejaede Komp., men Jens nægtede Rigtigheden heraf med Tilføjende, at han havde havt det med sig hertil. Komp. modtog derpaa Faarelaaret. Laust Rytter saae derefter en Ost, som laae paa Gulvet under Bordet og angav, at han ogsaa troede, at det var Komps. Dertil svarede hun ligeledes "ja" og bebreidede Jens, at han havde kastet den fra sig. Dengang Komp. tog Pengene i Dragkisten, kom Jens og fratog Komp. 3 Tørklæder, som laae i en Skuffe, men da den fremmede Person kom, kastede Jens de 2 fra sig, [hvorved] det ene laae i hans Chasket. Af en Æske, som stod oven paa Dragkisten tog Jens samme Gang et Fingerbøll, 2 smaae Bomulds Nøgler, nogle Hægter og 2 Syenaale, hvilke Dele Komp. ei erholdt tilbage. Desuden berøvede han Komp. en Theske, som hun ei heller har faaet igjen. Komp nægter paa det allerbestemteste, at hun til nogen af de nævnte Personer har solgt Brændeviin, medens de var i hendes Huus, thi hvad de drak, tog de selv. Da de havde drukket noget Brændeviin, forlangte Jens Brød til, og Komp. lagde ogsaa noget paa Bordet, hvoraf de alle spiste. Derefter kom Niels Qvemberg frem med 4 S. Courant, da Komp. sagde, at det skulde koste Penge. Det Brød de fik var vel 2 eller 3 Stk. Nogen Betaling for Brændeviin, siger Komp., hun hverken forlangte, modtog eller krævede. Den anførte Dag var Peder Christian slem til at Kræve Komp. for Vinduesarbejde, han formeente at have tilgode, men da Komp. [.....], at den Sag forlængst var afgjort, lod han sig berolige. Den Dag da Peder Christian blev arresteret, nemlig om Formiddagen kom han og forlangte af Komp., at hun skulde sige, at han ej havde giort hende nogen Fortræd, men Komp. svarede ham, at hun ei herpaa kunde indlade sig, da han jo havde taget hendes Penge, da hun lagde dem paa Bordet og sagt, hvad hun troede var urigtigt, at han af Bertelsen var udsendt for at see, om hun havde Brændeviin. Peder Christian gik derpaa fra Alt, idet han nægtede hverken at havde taget Pengene eller udladt sig som anført. Brændeviinen, komp havde, siger hun at have kjøbt af Hans Christian Bank, og derfor skal give 11 S Courant for Potten, og hun skylder ham endnu Pengene. Hun nægter at sælge Brændeviin for Betaling, men foregiver at hun faaer det for at skjænke een eller anden en Snaps, som maatte gjøre hende en Tjeneste. Niels Qvemberg klagede over, at han ei kunde holde Styr paa sin Søn, da Komp. anmodede ham derom, og Komp. siger, at han i ingen [...eles] Henseende selv fornærmede hende eller viste sig uordentlig i hendes Huus. Aftraadt. Derpaa fremstod Arrestanten Niels Qvemberg løs og ledig. Komp. paastaaer, at han ej lagde Mærke til, at hans Søn Jens og Peder Christian uden Tilladelse tog Brændeviin fra Else Randeriis, men at hun, indtil den fremmede Person kom, selv skjænkede, hvad de fik. Ud paa Natten efter at de var belagt med Arrest, og 3 Karle, navnlig Søren, Peder og Thomas ansatte som Vagt hos dem, fæstede Komp. et Sted af Laust Rytter, og i den Anledning blev der drukket Lidkjøb, hvoraf Komp. betalte for Brændeviinen 4 S. Courant, og Laust Rytter skulde give ligesaameget. Ogsaa de nævnte Karle, saae komp., drak Brændeviin og derfor gav Penge til Else, men hvor meget de fik, vidste han ikke. Da det hidtil passerede viser, at Komp. ikke har foretaget sig noget ulovligt i Huset hos Else Randeriis, blev Arrestanten løsladt af Arresten. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels PedersenKnud Jensen, m. f. P.
EVEN
Sensitive:0 1840.02.10. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1840 den 10. Februar blev Politieret sat og holddt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exaninatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Chr. Christensen, hvor da passerede som følger ...... No. 8/1840. En Person Laust Rytter kaldet af Sneiberg var indkaldt til i Dag, men han mødte ikke. Forhøret udsat. Bertelsen. Som Vidner:Niels JensenChr. Christensen, m. f. P.
EVEN
Sensitive:0 1840.02.11. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1840 den 11. Februar blev Politieret sat og holddt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exaninatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Mads Larsen, hvor da passerede som følger ...... No. 8/1840. Laust Rytter, hvis rette Navn er Laust Madsen af Snejberg, mødte og forklarede, at igaar 8te Dage kom til hans Bopæl Niels Qvemberg og dennes Søn Jens i komps Fraværelse i den Hensigt efter Førstnævntes Foregivende til Komps. Kone at han vilde [.....] Komp. fra sit Sted. Da Komp. kom hjem var bemeldte Personer hos Else Randeriis, hvor han gik hen til dem. Ved hans Ankomst til Huset beklagede Else Randeriis over, at hun var mishandlet, hvilket Komp. ogsaa kunde see, af Arrestanten Jens [....] Peder Christian fra Fattighuset, hvilken sidste var gaaet bort. En Ost, som laae paa Gulvet, tog han op og leverede Else Randeriis, der da sagde, at den havde de taget fra hende tilligemed et Faarelaar. Komp gik derpaa hjem for at spise Middagsmad, men gik dernæst tilbage til Else Randeriis igjen. Jens stod da paa Gulvet og Skanken af et Faarelaar stak op fra hans Buxesmæk, som Komp. tog fra ham og leverede Else, der sagde, at det var hendes. Det nævnte Faarelaar, som nu var tilstede i Retten, blev Komp. forevist, og han erklærede da at kunde kjende Osten som Else Randeriis tilhørende, da han nemlig havde kjøbt den for 14 Dage siden af Niels Andersens Kone i Havnstrup og der da ligesom nu var et Hul i samme foraarsaget af Krogen paa Bismeren, hvormed den er vejet. Faarelaaret kunne han vel ikke sige var Else Randeriises, men Komp. kjender det for at være det samme, som han tog fra Arrestanten Jens i Elses Randeriises Hus, uagtet det nu er i 2 Stk. Da Komp af det passerede maatte antage, at Else Randeriis var fornærmet, løb han efter Sognefogden, for at de angjældende Personer kunde blive arresterede. Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenMads Larsen
EVEN
Sensitive:0 1840.02.16. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1840 den 16. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exaninatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Schou, ibd., hvor da passerede som følger ...... No. 8/1840. Arrestanten Jens Nielsen fremstod løs og ledig og blev adspurgt, hvor og hvorledes han har tilbragt Tiden siden han ifjor Sommer herfra blev løsladt, og han svarede, at da han ankom til sit Hjemsted Dejberg, udbad han sig Tilladelse af Præsten der, til at reise til Gjellerup for at fæste et hans Fader tilhørende Sted i Bjerregaarde, som denne vilde afstaa. Præsten meddeelte ham derpaa en Seddel, der indeholdt, at han maatte reise, men at han skulde komme igjen om 8 Dage. Da Komp havde fæstet Stedet af sin Fader reiste han til Dejberg, deels for at vise Præsten Contracten derom, og deels for at hente sit Skudsmaal og tage Følgeseddel til Gjellerup, men Præsten vilde ikke lade ham faa sit Skudsmaal, hvorimod han skrev [...] Komparenten til Herredsfogden i Skjernbroe, og efter det Svar, som derpaa erholdtes, fik han siden sit Skudsmaal paategnet af Præsten til Gjellerup, ligesom han ogsaa tog Følgeseddel til dette Sogn, og saaledes reiste han da tilbage fra Dejberg til Gjellerup efter nogle Dages Ophold i forbemeldte Sogn til Berigtigelse af hans Papirer. I Bjerregaarde har Komp. stadigen været indtil omtrent 14 Dage før han blev arresteret, da hans Fader solgte Stedet, dog har han et Par Gange været i Dejberg, nemlig første Gang kort før juul i Anledning af, at han vilde indgaae Ægteskab og senere for at hente hans Skudsmaal, som første Gang blev leveret Præsten. Stedet havde fæstet af sin Fader for 10 Aar, men da hans Giftermaal ikke gik i Opfyldelse og han paa grund heraf ej havde brug for Stedet, blev han enig med hans Fader om at hæve Fæstemaalet, og Stedet er nu af sidstnævnte solgt til Christen Thomsen i Bjerregaarde. I Anledning af, hvad arrestenten har forregivet, at han frakom et Stk. Ost og en Faarebov blandt andet i Huset hos Else Randeriis, blev han forevist de afleverede Fødevarer, nemlig Ost og Faarelaar, med Spørgsmaal, om det var noget af det han blev berøvet, men dertil gav han et benægtende Svar med tilføiende,at Osten var ikke hans, og det samme troede han var Tilfældet med Faarelaaret. Arrestanten bemærkede at Stedet i Bjerregaard havde Jorder til ca. 5 Skpr Hartkorn, og hans Fader havde formedelst sin Alder 60 Aar og hans svagelige Helbred fæstet ham samme Huus, fordi han ej selv havde Kræfter til at forestaa dets Drivt. Af sidstnævnte Grund havde hans Fader for et Aarstid siden bortfæstet det til en Fremmed paa et Aar, hvorefter han selv tiltraadte Stedet igjen. Det var efter at Komps Fader havde solgt Stedet, at han var i Dejberg for at hente sit Skudsmaal, hvilket han vilde have paategnet fra Gjellerup til Dejberg, hvor han agtede at tage Ophold, og var det paa Touren fra Dejberg til Gjellerup ham kom til hans Fader i Snejberg Fattighuus. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod Arrestanten Peder Chr. Jensen Struerdahl, som paa nye alvorlig blev foreholdt, om han endnu ej vilde nægte, at han havde truet Else Randeriis til at give sig Penge eller til hende udladt sig om, at han var udsendt for at eftersee, om hun havde Brændeviin, men han vedblev at han i ingen Henseende saaledes saaledes havde forholdt sig. Arrestanten blev derefter spurgt om han havde været i Huuset hos Else Randeriis siden han som forklaret var der med Niels Qvemberg og dennes Søn Jens og i saa Fald i hvad Anledning, hvortil han svarede, at Dagen efter var han derinde for at see, hvorledes det gik til, men det var ingenlunde i den Hensigt, at han vilde [af....] sig med Else, thi han vedbliver, at han paa ingen Maade har fornærmet hende. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Forhøret udsat Bertelsen Som Vidner:Niels JensenSchou.
EVEN
Sensitive:0 1840.03.05. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M- 32-768. Aar 1840 den 5. Marts blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger: ..... No. 8/1840. Fruentimmeret Else Christensdatter, ogsaa Else Randeriis kaldet, var indkaldt til i Dag, men hun mødte ikke. Det anmærkes forøvrigt, at denne Protokol den 28de f. M. blev indsendt til Amtet til anordnet Eftersyn og modtoges først tilbage under Gaars Dato. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenJens Andersen.
EVEN
Sensitive:0 1840.03.07 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1840 den 7. Marts blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Berthelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Peder Jensen, hvor da passerede som følger: ...... Arrestanten Peder Christian Christensen Struerdahl fremstoed løs og ledig og blev forelæst Else Randeriises og Peder Jensens Forklaringer, men han vedblev at han i ingen Henseende havde fornærmet Førstnævnte, saa at alt, hvad de nævnte Personer har udsagt, som stridende imod hans Opgivende var urigtigt. Else Randeriis, som var foranstaltet indkaldt, fremstod dernæst og blev confronteret med Arrestanten, og skjønt hun paasagde ham, at han havde sagt, at han ei var i hendes Huus for intet, men at han vilde have Betaling for sin Gang, i det midste Specie, samt at han var udsendt for at see om hun havde Brændeviin, [......] dette dog ingen Forandring i Arrestantens Forklaring. Da saaledes ingen Overenssstemmelse var at opnaae, blev Arrestanten indsat i Arresten. Derpaa fremstoed Arrestanten Jens Nielsen løs og ledig. Han blev ligeledes forlæst, hvad bemeldte Personer og Laust Rytter havde opgivet, men han var ikke til at formaa at tilstaae andet, end hvad han alt har udsagt, kuns erkjender han, at have havt en Faarebov i sin Lomme, nemlig i Buxerne tilligemed en Ost, da han kom til Else Randeriis Huus. Denne blev ogsaa confronteret med Arrestanten uden at dette paa nogen Maade bevirkede nogen Forandring i Sidstnævntes Forklaring. Med Hensyn til, at intet ved den stedfundne Confrontation var at opnaae blev Else Randeriis demitteret og Arre- stanten igjen i Arresten indsat. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenJens Peder Jensen
EVEN
Sensitive:0 1840.03.10 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 10. Marts blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Anders Mikkelsen, hvor da passerede som følger No. 8/1840. Niels Qvemberg, der var sat paa fri Fod, mødte og i given Anledning yttrede, at han ikke lagde Mærke til, at hans Søn Jens Nielsen havde Fødevare, navnlig enten Ost eller Faarelaar, da de ankom til Else Randeriises Huus, og han tilføier, at han ei troer, at han havde noget, thi de havde ei været andre Steder inden, siden de forlod Fattighuset end hos Laust Rytters. Arrestanten Peder Chr. Christensen Struerdahl fremstod løs og ledig og blev forelæst hvad Niels Qvemberg saavelsom Arrestanten Jens Nielsen har foregivet, at han var udsendt for at eftersee, om Else Randeriis havde Udsalg af Brændeviin, og at han vilde have Specie for sin Gang, og Arrestanten svarede dertil, at han ikke kunne erindre at have brugt saadan Talemaade, imidlertid kunde det nok være, at han alligevel havde gjort det, thi han havde faaet endeel Brændeviin den Dag, og da saamange har hørt det, vilde Arrestanten nu ikke længere nægte, at han virkelig har udtalt sig imod Else Randeriis som anført. Derpaa fremstod løs og ledig Arrestanten Jens Nielsen, som foregav, at Osten og Faareboven, han førte med sig til Else Randeriis, havde han faaet Løverdagen forud af en Mand, der sagde at han var fra Lysgaard Herred, hvem Arrestanten ei kjendte, paa Vejen mellem Vorgod og Snejberg, hvor han Mødte ham. Varene afkjøbte Arrestanten den Ubekjendte, som foregav at være i Trang for Penge, og betalte Osten med 6 Sk. og Boven med 4 Sk. alt Courant. Der blev Arrestanten foreholdt, hvorledes dette hans Foregivende ingen Rimelighed havde for sig og hvad hans Fader havde opgivet om ei at have seet ham i Besiddelse af de nævnte Ting, den Dag de fulgtes ad til Else Randeriises Huus, hvilket Arrestantne Peder Chr. Christensen Struerdahl ogsaa paasiger Arrestanten Jens Nielsen ei at have lagt Mærke til, men denne vedblev deuagtet, at han paa den omforklarede Maade har erhvervet bemeldte Fødevare. Niels Qvemberg forklarede dernæst videre, at Stedet han ejede i Gjellerup havde han bortfæstet til sin Søn Jens Nielsen paa 10 Aar, og derom blev ogsaa oprettet Kontract imellem dem, som sidstnævnte har i sin Besiddelse. Stedet afstod Komp. til sin Søn formedelst han med Hensyn til sin Alder og [Førlighed] ikke selv kunne forestaa dets Drivt, men da hans Søn derefter foregav at vilde gifte sig, fandt Komp. det rigtigst at sælge Stedet, der var for lidet til at føde saamange, og saaledes blev han da enig med sin Søn om at hæve Kontracten, hvorefter han solgte Eiendommen til Christen Thomsen, Udflytter fra Bjerregaarde, og er alt fraflyttet samme. Niels Qvemberg aftraadte, og Arrestanterne bleve igjen i Arresten indsatte. Forhøret udsat. Berthelsen Som Vidner:Niels JensenAnders Mikkelsen |: m. f. P. :|
EVEN
Sensitive:0 1841.06.28. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politieprotokol 1840-1941. LAN B 79 - 72. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1841 den 28. Juni blev en Politieret sat paa Herredets Tingsted og betjent af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Bindesbøll, hvor da passerede som følger: No. 55/1841. Dommeren havde bragt i Erfaring, at en mistænkelig Person ved Navn Jens Qvemberg, som 2de Gange havde været straffet for Løsgængerie, samt en Søn af en berygtet Person ved Navn Johannes Axelsen i disse dage skulde have Tilhold hos Mads Caspersen, boende i et Huus paa Mørup Mark i Rind Sogn. Paa Grund heraf blev Sognefogden beordret til igaar at indfinde sig hos Sidstnævnte og forsaavidt de Paagjældende maatte antræffes, da at anholde dem og under Bevogtning ladet dem transportere hertil. Ifølge Sognepræstens Raport af Gaars Dato blev kun Jens Qvemberg antruffen, hvor- imod den anden efter dennes Foregivende for længst havde forladt hans Selskab, uden at han vidste, hvor han var gaaet hen. Derimod blev i Jens Qvembergs Selskab forefundet et Fruentimmer, som kalder sig Christine Andersdatter og foregiver at være Jens Qvembergs Kjæreste. Disse 2de Personer bleve igaar transporteret hertil under Bevogtning og foreløbigen indsatte i Arresten. Den Sognefogden meddeelte ordre samt dennes Rapport fremlagdes. Derefter blev fremstillet løs og ledig for Retten Jens Qvemberg, som forklarede quaad generalia, at hans fulde Navn er Jens Nielsen Qvemberg. Han er ugift og er fra Deiberg Sogn i Bølling Herred, hvor han sidst har havt stadig Ophold. Hans sidste faste Tjeneste var hos Bent Skaarup i Vester Hanning, som er Annexet til Deiberg, hvilken Tjeneste han forlod sidste Michelsdag. Grunden, hvorfor han forlod denne Tjeneste, foregiver han at være, at han agtede at indtræde i Ægteskab med Christine Andersdatter fra Deiberg, men at Præsten vægrede sig ved at vie dem, hvis Aarsag han og hun forlod Sognet for at opsøge et Sted, hvor de kunde komme til at tjene sammen. De have stadigen været sammen siden den Tid, dog uden at det hidtil har lykkedes dem at opnaae den attraaede Tjeneste. De have ikke havt noget fast eller stadigt Opholdssted siden, men have flakket om fra et Sted til et andet for at spørge om den omtalte Tjeneste. Han foregiver, at det er umulig for ham at erindre eller navnligen at opgive ethvert Sted, han med sin Kjæreste saaledes har været for at spørge om Tjeneste. Han erindrer for Tiden Vennergaard i Velling Sogn hos Søren Nielsen, Kroemanden i Bagge i Vorgod Sogn, Storealle i samme Sogn, Mandens Navn erindrer han ikke., den østre gaard i Freuck i Moberg Sogn og hos Christen nielsen i Birket i Asp Sogn. Han tilføier, at han har været mange flere Steder end de anførte for at søge Tjeneste for sig og Kjæreste, men han erindrer paa Tiden ikke Navne på flere. Forøvrigt har han tilligemed Kjæresten i Tidsrummet fra Michelsdag til nu til forskjellige Tider havt Tilhold og længere Ophold deels hos hans Kjærestes Fader Anders Mortensen i Sahl Bye og Sogn under Holstedbroe, hos hvem han endeel af Vinteren opholdt sig for at lære Blikkenslagerprofessionen, og deels hos Mads Caspersen hos hvem han igaar blev anholdt, ligesom de og i afvigte Høst og en kort Tid i Foraaret have opholdt dem hos hans Kjærestes Pleiefader Søren Riber i Deigberg. Han og Kjæresten have i den Tid, de have været sammen, ernæret sig ved, at han har forfærdiget Bliktøj, som han har afhændet imod Uld, hvilket han og Kjæreste derefter har bearbejdet til Nattrøjer og Strømper, hvilket de har solgt til Niels [Kramboesvend] hos Christen Bank i Rind Sogn. Han tilstaaer at han 4re Gange har været arresteret og sat under Tiltale, 1ste Gang under Justitsraad Hertz's Jurisdiction for Løsgængerie, hvorfor han blev dømt og straffet med Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage, 2den Gang for Landprang i samme Jurisdiction, hvorfor ham blev idømt en Mulct paa 10 Rdl., som han afsonede, 3die Gang for Løsgængerie under denne Jurisdiction, hvorfor han blev anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage og 4de Gang for Drukkenskab og Uorden under denne Jurisdiction, hvorfra han dog ved Dom blev frifunden. Oftere end anført har han ikke været under Tiltale, ligesom han og forsikrede, at han forøvrigt ikke har gjort sig skyldig i noget som helst ulovligt. Endelig bemærker han, at det var i 2de Mænds Paahør, Søren Riber og Christen Kanberg, der skulle være hans Forlovere, at han forlangte Vielse hos Pastor Langøe, men som denne nægtede. Dette skete for 2 Aar siden, hvorefter Inqvisiten henvendte sig til Amtmanden, som i den Anledning skrev til Præsten, hvad ved Inqvisiten ikke, men da han senere atter med 2de Mand, nemlig Søren Riber og Niels Andersen af Deigberg forlange Vielse, blev samme ligeledes nægtet, og det var efter denne Nægtelse at han som foran forklaret med sin Kjæreste forlod Sognet for at søge Tjeneste. Efterat hans tilførte Forklaring blev ham forelæst, vedgik han samme. Aftraadt og igien afgivet til Arresten. Derefter blev tillige for Retten fremstillet fri for Baand og Fængsel Arrestantinden Christine Andersdatter fra Deigberg, som paa given Anledning forklarede quaad generalia: Hendes Navn er som anført, hun er 21 Aar gammel, er født i Deigberg og er uægte Barn af Moderen Mette Kirstine Jørgensdatter og Fader Anders Jørgensen af Sahl, men hendes Forældre er senere sammenviede og bor i Sahl. Hun har siden sit 3die Aar været opfostret hos sin Morbroder Søren Riber eller Jespersen i Deigberg, hos hvem hun forblev indtil hun for 6 Aar siden skulde confirmeres, da hun atter kom hjem for at gaa til Præsten. Efter sin Confirmation tjente hun Aar hos Jens Laursen i Sahl, som nu er død, men hvis Enke saa vidt hun veed boer u Skjern. Men da hendes Moster eller Pleiemoder i Deigberg var sygelig og behøvede Pleie, forlod hun denne Tjeneste og vendte tilbage til sine Pleieforældre. - Medens hun opholdt sig hos sine Pleieforældre gjorde hun Bekjendtskab med Jens Qvemberg, hvilket Bekjendtskab gaaer saa langt tilbage, som hun har nogen Erindring, da de have omgaaes hverandre, siden de var Børn. Hun tilstaaer at hun i Selskab med sin Kjæreste forlod Deigberg f. A. Michelsdag. Aarsagen hertil var, at Præsten ikke vilde vie dem, og de derfor besluttede i Forening at opsøge dem en Tjeneste, hvor de kunde være sammen. Hendes Forklaring med Hensyn til deres Omflakken stemmer i det Væsentligste overens med Jens Qvembergs Udsagn, dog [nævner] hun [tillige] Jørgen Frederik Caspersen i Sneiberg, som et Sted, hvor de i længere Tid har havt Ophold.
Ægteskab
Sensitive:0 1853.01.09. Vielse Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1849-1853 LAN C 539 - 6 Copulerede: Brudgommens Navn, Alder, Stand og Opholdssted:Ungk. Jens Nielsen Qvemberg Husfæster paa Stampe Mark 35-3/4 Aar, Vacc. d. 29. Septbr 1822, af Christen Nysogn. Brudens Navn, Alder, Stand og OpholdsstedPige Christine Andersdatter til Huse hos Brudgommen 32 Aar, vacc. d. 17 Marti 1835 af Distriktslægen i Holstebro Hvem Forloverne ere:Niels Christensen Christen Jespersen Vielsesdagen:1853, 9. Janv. Vielsesstedet:i Kirken Anm.:Tillysning 1Gang 4. Søndag i Advent
EVEN
Sensitive:0 1853.12.26. Fadderskab Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1849-1861 LAN C 539 - 6 Fødte. Qvindekjøn Aar og Lbnr.:1853 - 11 Aar og Datum:14. Novbr. Barnets fulde Navn:Ane Catrine Johannesen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken: i Kirken 26. Decbr. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Moder Else Catrine Anders Datter paa Vognberg Heede til Barnefader blev udlagt Ungk. Johannes Pedersen, sammesteds. Faddernes Navne, Stand og OpholdsstedBaaren af Hsmds Jens Qvembergs Kone Hsmd. Jens Qvemberg Hsmd. Jens Andersen, Ungk. Anders Jensen Pige Maren Johannesen, alle af Dejberg Anm.:- - -
Død
Sensitive:0 1876.10.03. Død Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1856-1879 LAN C 539 - 07 Døde Mandkiøn Aar og Lbnr.:1876-5 Dødsdagen:3. Oktober Begravelsesdagen:10. Oktober Afdødes Navn:Jens Nielsen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Gift Fæstehusmand i Vognbjerg Faderen afdøde husmand Niels Jensen i Qvembjerg Født i Deibjerg Afdødes Alder:59 Anm.:- - -
Begravelse
Sensitive:0 Se dødsnotatet
EVEN
Sensitive:0 1919.xx.xx Omtale Udskrift af Johannes Faurschou: "Barndomsminder fra Ringkøbing-egnen" Hardsyssels årbog. 1919 side 8-10 Som bekendt, hvad jeg ogsaa har dvælet ved i mine Optegnelser om gamle Laurids Korsholm, havde de saakaldte Rakkere" et af deres Tilholdssteder i Dejbjerg, hvilket er behandlet andetsteds af kyndigere Forfattere. Jeg skal derfor blot indskrænke mig til enkelte personlige Minder om dem, jeg kom i Berøring med. Af den kendte Kvemberg-Slægt var der i min Tid to Brødre i Sognet, Jens og Anders. Jens med Hustru Stine og Børn boede i en ussel lerklinet Hytte ved Kanten af en bred Grøft, ikke langt fra Præstegaarden, ved Vejen øst paa til Vognbjerg Bakker. Jens var langtfra nogen sympatetisk Mand, lille og uanselig med et ondt Udtryk, maaske hidrørende fra Svir og Sværm. Som de fleste af hans Stammefæller, levede han af ulovlig Jagt og Fiskeri, lidt Blikkenslagerarbejde, og hvad der ellers kunde falde for. Hans Kone og de andre Taterkvinder kom ofte i Præstegaarden for at betle, og hun var meget talende. Beskedne i deres Fordringer var disse Damer ikke, og de drog gerne afsted med en god Forsyning fra Spisekammer og Kælder. Deres Tiggeri blev Egnen saa paagaaende, at der i Sognene udnævntes en Stodderkonge", der skulde bremse for dette Uvæsen og imellem anholde dem, der overskred det tilladeliges Grænser; at rapse veg Rakkerne heller ej tilbage for. Jeg var engang i et Ærinde sendt ned til Jens Kvembergs; hyggelig til Mode var jeg ikke, thi der stod nu engang en vis Respekt for at komme dette Folkefærd paa nært Hold. Saa vidt jeg husker, bestod Lejligheden af et stort Rum, hvor Renlighed og Hygge var fremmede Begreber. Jens Iaa i en snavset Alkove, fuld var han og brummede vredt, saa jeg følte mig betydelig lettet, da jeg vel var ude af Døren; man havde en Fornemmelse af, at der kunde vanke Ubehageligheder.
EVEN
Sensitive:0 1960.xx.xx Omtale Udskrift af Jens Laurids Jensen: "Barndomsminder" Hardsyssel Årbog, 1960 side 59-66 ..... En anden Rakkerfamilie, Jens Kvembjerg og Konen, Kristine, har jeg ogsaa kendt, de boede paa Stampemark syd for Dejbjerg Station. De blev anset for ikke at være af de gode Børn. Der var mange Rakkersammenkomster i deres Hjem, det var ikke sjældent, de fik Besøg af Rakkere fra Herning, Rind og Snejbjerg, og saa blev der drukket meget Brændevin, der satte Humøret for højt op, saa det endte med vildt Slagsmaal. Det skete engang ved en saadan Lejlighed, der blev sendt Bud efter Sognefogden. Han var en ung Mand i Tjenesten, og han har selv fortalt mig, at han ikke var glad ved dette Bud, men han maatte jo afsted og tog en god tyk Stok i Haanden og tænkte paa, hvordan han skulde optræde, naar han kom ind til disse halvt vilde Mennesker. Han gik ind ad Bagdøren, hvor Kvinderne var samlede, gik hen og gav Kristine Haanden og sagde: Kan du lave en god Puns til os med det samme!, hvortil hun sagde ja. Nu gik Sognefogden indenfor, hvor de sloges med Stokke, og hvad der ellers kunde bruges til dette Foretagende. Saa snart Sognefogden var i Døren, holdt de inde med Slagsmaalet, men alles Øjne var rettede paa ham. Saa siger han: "Hør, Folkens! Skal vi ikke sætte os roligt ned, for Kristine vil give os en god Puns nu om et Øjeblik!" Alle satte sig roligt ned, og den ønskede Drik kom paa Bordet. Da den var sat til Livs, sagde Sognefogden: Nu foreslaar jeg, vi holder os fremdeles rolige! Det blev der sagt ja til, og saa forlod Øvrigheden Selskabet, glad over at være sluppet saa godt fra det. .....