Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Sensitive:0 1817.12.13 Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogns kirebog 1815-1825 LAN C 539 - 3 Fødte mandkjøn. Lbnr.:0 Aar og Datum1817, 13. Decembr. Barnets fulde navn:Kristen Daabens Datum, hjemme eller i KirkenHjemme 13. Decbr. i Kirken 11. Janv. Forældrenes Navne, Stand Haandtering og Bipæl:Moder Sophie Jens Datter i Gl. Dejberg uægte Sæn til Barnefader blev udlagt Laust Kristensen i Bundsbæk Mølle Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Gdmd Mads kolle, Gdmd Niels Ladekjær, Ungk. Thue Pedersen Pige Mette Marie Mortensdatter Gdmd. Jens Kjærs Hstr., alle i Dejberg

Sensitive:0 Se fødselsnotatet

Sensitive:0 Se fødselsnotatet

Sensitive:0 1833. Konfirmation Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1834 LAN C 539 - 4 Confirmerede. Drenge. Aar 1834 Lbnr.:9 Confirmandens Navn og Opholdssted:Christen Lauridsen Confirmandens Forældre, Husbonde eller pleieforældre:Almisselem Laurids Christensen Tambour Vognberg Hede, udlagt som Barnefader Moderen Sophie Jens D., hvilke nu ere gift sammen Confirmandens Alder:15-31/4 f. 13. Decbr. 1817 Vidnesbyrd vedr. Kondskab og Opførsel:T. godt - m. godt Naar og af hvem vaccineret:vacc. d. 22de Novbr. 1831 af Gunst. Anm.:- - -

Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Folketællingen 1834 i Dejbjerg sogn Mikrofilm Fkr 1834, mikrokort nr 603 DDA CD DDD 2002:4 Optegnelse på Folketallet m. v. i Deiberg Sogn i Bølling Herred, Ringkjøbing Amt den 18de Februar 1834. Byernes og Stedernes Navne:Wognberg Hede et Huus 44. Familie NavnAlder StandErhverv, Næringsvei, Titel ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Laurits Christensen53giftHuusmand og Almisselem} Sophie Jensdatter55giftHans Kone ogsaa Almisselem} } Allesammem Christen Lauridsen17ugift} deres} de saakaldte Thrine Lauridsdatter13ugift}Børn} Natmandsfolk } Else Sophie Jensdatter64ugiftInderste og almisselem}

Sensitive:0 1835.11.30 Retsmøde Udskrift af Bølling og Nørre Horne herreders polititprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41 Aar 1835 den 30. November blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politimester med Vidner Lybecker og Lange, hvor da ifølge Amtets Ordre af 9de dennes blev optaget et Forhør over Christen Lauridsen fra Deiberg. Forannævnte Ordre tilligemed [....] Bilage bleve fremlagte, og Ordren til Indlemmelse saalydende: ##, det øvrige til Vedheftning. Retten bemærkede, at Forhøret først idag har kunnet optages, da Personen var opgivet i Ordren under forkert Nanvn, nemlig Christen Frandsen, og er derfor efter skeet Undersøgelse først idag bleven anholdt. Bemeldte Christen Lauridsen var uden Baand og Fængsel tilstede og paa given Anledning forklarede: Han er 17 Aar gammel, født af Forældrene Laurids Christensen Tambour og Sophie Jensdatter, Faderen død, og Moderen Fattiglem i Deiberg Sogn. Det forholder sig rigtigt, at han har tjent hos Hans Madsen i [Moltrup], nemlig fra noget efter Mikkelsdag 1834 til 8 Dage efter Mikkelsdag d. A. Da han forlod denne Tjeneste havde han opslidt sine Klæder og for at faae noget at gaa hjem i henvendte han sig til Thomas Iversen [Sk...s] Enke, ligeledes [Moltrup] og anmodede hende om at laane sig nogle Klæder, og hun udleverede ham da de i Bilagene ommeldte Klædningsstykker, som han lovede at levere tilbage, naar han havde fået sig en anden Tjeneste, hvortil hun imidlertid svarede, at han kunde beholde dem til de vare afbrugte, han ventede at erholde denne Tjeneste paa Slumstrup, men da han ikke vidste nogen Leilighed ud til Moltrup, veed ha ei heller om og hvorledes han vilde have faaet Klæderne tilbage, og det kunne i alle Tilfælde skee førend han havde fortjent sig saa meget, at han kunne anskaffe sig nye Klæder, da han ved at [......] dem han havde, saa vilde han være ganske nøgen. Paa Grund af det saaledes oplyste, fandt Retten det rigtigst, da det er den bekjendt at hverken Paagjældende eller hans Moder er istand til at skaffe fornødne Klæder, herved at indstille til Amtet, at det maatte blive Fattigcommissionen i Deiberg paalagt enten af forskaffe ham Klæderne eller i det mindste at give ham Forskud dertil, hvilket Forskud da kunne indeholdes i den ham i Fremtiden tilkommende Løn, hvorefter blev Christen Lauridsen givet Tilhold om, til Amtets Resolution i saa Henseende faldt, at forblive tilstede i Jurisdiktionen og beholde de tidt ommeldte Klæder til fornøden Afbenyttelse til sin Tid. Forhøret dernæst sluttet for beskreven at tilstilles Amtet. Hertz Som Vidner: H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.

Sensitive:0 1835.12.17. Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN C 81 - 41 Aar 1835 den 17de December blev paa Bølling og Nørre Herreders Contoir nedsat en politieret af undertegnede Politiemester med Vidner Lange og Kjeld Thomsen, hvor da continuerede det under 30te. f. M paabegyndte Forhør over Christen Lauridsen af Deiberg. Paagjældende var tilstede. Retten fremlagde forannævnte Forhør i Udskrivt og en Amts Ordre af 4de dennes, det Første til Vedheftning, og Ordren til Indlemmelse saalydende ##. I Henhold til bemeldte Ordre afleverede Christen Lauridsen, der af Deiberg Fattigcommission var bleven forsynet med Klæder, følgende Klædningsstykker, som af Retten blev modtagne, nemlig: en graae Klædes Trøie med Hornknapper, et Pr blaae Klædes Beenklæder, en Rød Vest med Metalknapper, en Grøn Kaskjet og [.......] et Pr Støvler som Deps. [....] Broder Anders Christian Frandsen havde laant i Moltrup Bye af Christen Smed, tjenende Laust Nissen, sammesteds, og hvilke Støvler han anmodede Retten om maatte blive afleveret til Eiermanden, naar det øvrige Tøi afsendtes. I øvrigt vedblev Dep. med Hensyn til den Uoverensstemmelse, der fandtes mellem hans forrige Forklaring og Thomas Iversen Ravns Enkes Skrivelse, at det af ham udsagte var overensstemmende med Sandhed. Iøvrigt tilføier han, at han ikke staar i videre Forhold til denne Enke, men at han kjendte hende fra sin Tjenestetid der i Byen og da manglede ordentlige Klæder til at gaa hjem i. [ ...... ... ..... .... ... .......] han havde vel den Gang gammel Vadmels Trøie og Benklæder, men de vare gamle og opslidte og blev derfor efterladte som Ubrugelige hos hans Husbonde Hans Madsen, han skulde havt 5 Rd [. C.] i Løn, men ved Bortreisen nægtede Husbonden ham disse og leverede ham blot 16 Alen Lærred til 10 S [. C.] Alen, hvilket Lærred han brugte til et Pr. Beenklæder, som blev syet hos [....] og som han endnu har hjemme hos Moderen i Deiberg, og af det øvrige Lærred blev ham ligeledes syet en Skjorte, der ligeledes er hjemme hos Moderen tilligemed 8 Alen Lærred, han havde til overs fra Skjorten og Benklæderne. Ved Bortgangen fra Tjenesten erholdt han ingen Penge af sin Husbonde, men blot [med] 4 a 6 S h. C. af ommeldte Stifbroder til at komme hjem for, ligesom han og ved Bortgangen modtog oven omforklarede Støvler af Stifbroderen, der nu tjener i Sommersted Sogn 2 Miil fra Haderslev for Poul Thorkildsen. For Tiden har Dep ingen Tjeneste, men har hørt om Tjeneste paa Slumstrup og paa Holmgaard i Lemb [h.. Buck], dog uden der at være bleven antaget, men han ønsker intet hellere end at de maatte blive ham anviist en fast Tjeneste, da han gjerne vil modtage samme, ligesom han og selv skal gjøre sig al Umage for at opspørge een. - Retten betydede ham, at han vilde blive anseet og straffet som Løsgjænger, saafremt han ei uopholdeligt sørgede for at faa fast Arbeide. Forhøret sluttet for beskreven at tilstilles Amtet. Retten hævet. Hertz Som Vidner:J. W LangeKjeld Thomsen.

Sensitive:0 1837.08.26 Forhør. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - xxx - Mikrofilm nr. M-32.656 Aar 1837 den 26 August blev paa Bølling Nørre Herreders Contoir af den i Cancellieraad Herredsfoged Hertzs Fraværelse const. Fuldmægtig H. Ferslev Lybecker med Vidner Lange og Johan Pedersen optaget et Forhør i Anledning af en Forhørsdommeren tilhændkommen Skrivelse af 8de dennes fra Christian Lauridsen og Niels Christian Andersen af Nør Vognberg med paategnet Oplysning af Willads Sørensen Olesgaard. Den Forhørsdommeren meddelte Constitution, den nysmeldte Skrivelse samt den til idag udstædte Stævning acteres saalydende: ##. - For Forhøret fremstod: 1. Willads Sørensen Olesgaard af Andrup i Stauning Sogn, som efter Formaning til Sandheds Udsigende efter fornøden Anledning forklarede: Fredagen den 4de dennes ved Middagstider, da Christian Laursen og Niels Christian Andersen havde været hos Dep. m. fl. Stæder i Stauning for at betle ville gaae hjem efter, saa han, at de slog et Lam, der gik ved Veien, de passerede, og hvilket Lam tilhørte hans Tjenestekarl Laust Jeppesen. Dep. raabte efter dem, men da de derefter gav sig til at løbe, sagde Dep til Tjenestekarlen, at han skulde løbe efter dem, dog da Dep. saae, at Karlen ikke kunde opløbe dem, tog Dep en af sine Heste og satte efter dem, og da Chr. Laursen og Niels Chr. Andersen saae Dep komme ridende, sagtnede de deres Løb og Dep. og Karlen kom derfor paa næsten een Tid til dem. Dep spurgte dem, hvad de havde gjort ved Lammet, som lagde og som rigtignok sprang op, da de samtlige vare komne til det, men strax igjen faldt om, hvortil de svarede, at de havde slaget Lammet, og da Dep. videre spurgte dem, om de vilde sætte noget i Pant for den Skade, de havde gjort eller de ville med til Sognefogden, hvorpaa de godvilligen leverede Christian Laursen en Skjorte og Niels Chr. Andersen en blaae Trøie. Skaden vurderede Dep. og Karlen til 3 Mk. Cour. Dep. bad Personerne om at hente deres Forældre for at erfare, om det var med disses Villie, at de skulle gaae i Sognet at tigge og gjøre Fortræd, naar de gik derfra. Mødrene til Begge kom om Eftermiddagen med Sønnerne og spurgte Dep. hvad han havde paa sin Samvittighed, hvorefter han fortalte Tildragelsen, og da Mødrene [...] derefter sagde, at Sønnerne intet vilde tilstaae om at have gjort Lammet nogen Skade, sagde Dep. at derfor var der gode Raad, thi saa vilde han føre bemeldte Sønner til Sognefogden, hvorpaa Niels Chr. Andersen tilstod at have slaget Lammet. Derpaa gik Dep. med Chr. Laursen og Niels Chr. Andersen samt disses Mødre ned i Engen, hvor Karlen Laust Jeppesen var og tog de pantsatte Klæder med sig. Dep. sagde derpaa, at nu kunde de selv afgjøre Sagen med Karlen, hvorefter Mødrene lovede at betale Laust Jeppesen hans 24 s. Cour. inden 3 Uger, og imidlertid skulle Klæderne forblive i Pant. Mødrene havde ikke senere indløst Pantet, men Sønnerne har rigtignok en Gang været hos Karlen for at faa Klæderne, som de imidlertid ikke erholdt, da de ingen Penge eller den lovede Erstatning havde med sig. Lammet er senere bleven noget bedre, saa at hvis den vedbliver at bedres Dep. ikke troer, at Skaden kan ansættes høiere end til 24 s. Cour. - Demitteret 2. Tjenestekarlen Laust Jeppesen, som efter Formaning og Anledning som til Forrige forklarede sig for sit vedkommende overensstemmende med sin Huusbonde, og ansætter Dep. i Tilfælde af at Lammet vedbliver at bedres ikkun Skaden til 24 s. Cour., hvilken Erstatning han paastod sig tillagt hos Christian Laursen og Niels Chr. Andersen og indeholdt, om Erstatningen ikke contant betales ham, i de ham pantsatte Klæder, som han derhos afleverede i Retten og af den blev tageti Bevaring. - Demitteret. 3. Christen Laursen, som efter Formaning til Sandheds Udsigende forklarede paa Anledning [........]: Den af Willads Sørensen omforklarede Dag var Comp. tilligemed Niels Chr. Andersen i Stauning for at tigge og vare de i denne Anledning saavel hos Willads Sørensen som hos Jeppe Andrup, Jens Olesgaard, Søren Skoemager, Iver Andrup, Niels Bjerregaard, Iver Bjerregaards, Peder Strangesen, Pastor Schaarup og Forpagter Christen Miltersen, hvilke Stæder de fik noget Mælk samt saa meget Brød, som de kunne spise samme Dag, og da de gik hjem efter traf de ved Veien, de passerede, et Lam, som Comp. gav et Slag af en Kjæp, han havde i Haanden og Niels Chr. Andersen nogle Slag af en ligeledes havende Kjæp. Grunden til, at Comp. slog Lammet, siger han at være den, at Niels Chr. Andersen sagde 'skal vi ikke slaae dette Lam', hvorpaa sidstnævnte ogsaa gav sig til at slaae det og hvorefter Comp. saaledes forført af Niels Chr. Andersen gav det et Rap. Comp nægter at have hørt Willads Sørensen raabe og siger, at han |: Comp :| samt Niels Chr. Andersen først løb, da Sidste saae, at Willads Sørensen og Laust Jeppesen satte efter dem. Dep. og Niels Chr. Andersen fulgtes med Willads Sørensen og Laust Jeppesen tilbage til Lammet, som sprang op, da de kom til det, men strax derpaa igjen faldt. Comp. siger, at Willads Sørensen, da han forlangte Pant for Skaden, som han formeente var skeet, tilbød Niels Chr. Andersen sin gl. Hat, var dermed ikke fornøiet, sagde han, at Niels Chr. Andersen skulde trække af sin Trøie og Comp. af sin Skjorte, som derpaa ogsaa skete. Forøvrigt passerede som af Willads Sørensen forklaret med den Forandring, at Comp. ikke veed at hans Moder gjorde noget Tilbud om Betaling eller tillod, at hans Skjorte maatte blive i Pant, videre end at hun taug, da Niels Christian Andersens Moder gjorde fornævnte Tilbud og gav Tilladelsen for hendes Søns Vedkommende. Niels Chr. Andersens Moder sagde ved samme Leilighed, at når de betalte de 3 Mk. Cour., maatte Lammet vel være deres, men dette vilde Karlen ikke indvilge [for] og sagde, at Lammet kunne maaske til næste Mikkelsdag være 1 rd. Cour. værd. - Comp har ikke betlet oftere end fornævnte Dag i Stauning, naar undtages, at han, naar han har været ude at høre om Tjeneste, kan have gaaet ind et eller andet Sted paa Veien for at bede om et Mellemmad og noget at drikke, men kan iøvrigt ikke her opgive Stederne, hvor han saaledes har betlet om noget. - Comp er 19 Aar gl., født i Aaret 1817 i Gl. Deiberg i Deiberg Sogn af Forældrene Laust Christensen og Sophie Jensdatter, af hvilke Faderen er død. Han var hjemme hos Forældrene tili sit [11] Aar, tjente derpaa nogle Uger i Sommeren 1828 hos Christian Gade i Tarm, var derpaa hjemme noget som syg, og tjente derpaa nogle Uger til Mikkelsdag 1828 hos Thyge Krolling i Borris, var derpaa hjemme Vinteren 1828 og 1829. tjente fra Paaske til Mikkelsdag hos Morten [.....] i Foersom, var derpaa hjemme i Vinteren 1829-1830, tjente derpaa fra Paaske 1830 til Mikkelsdag s. A. for Peder Meldgaard i Lemb Præstegaard, var hjemme i Vinteren 1830-1831, kom Paasken 1831 atter til Peder Meldgaard og var her til 14 Dage efter Mikkelsdag s. A., derpaa hjemme Vinteren 1831-1832, tjente fra Paaske til Mikkelsdag 1832 Boile Thomsen i Lille Skindberg, derfra til Niels Pedersen [...] Skindberg, hvor han forblev til Mortensdag 1832, var derpaa nogen Tid hjemme til omtrent 14ten Dage før Paaske 1833, kom saa igjen til Niels Pedersen Skindbjerg og var der til Mikkelsdag s. A. Medens han havde sidstnævnte Tjeneste blev han Confirmeret i Deiberg Kirke af Pastor Nielsen, var fra Mikkelsdag 1833 til Kyndelmissetider 1834 i Tjeneste hos Niels Peder Jeppesen Langkjær i Stauning, derpaa en kort Tid hjemme, kom saa til Mads Madsen i Øster Bjerregaard til Mikkelsdag 1834, derfra et Aar til Mikkelsdag 1835 hos Hans Madsen i Moltrup Bye, Bramdrup Sogn pr. Haderslev, derpaa hjemme til noget før Paasken 1836, til hvilken Tid han kom i Tjeneste hos Forpagter Steen paa Lønborggård, hvor han blev til November s. A., derpaa til Peder Knudsen i Hedebye i Skjern til 14 Dage à 3 Uger før St. Hansdag d. A. da han som syg ikke kunne blive i Tjenesten længere, tog derfra hjem, hvor han, med Undtagelse af 3 Uger han har havt Dagleie hos Pastor Langøe i Deiberg Præstegaard, har været eller havt Ophold. Comp. har søgt Tjeneste siden han blev rask - 8 a 14 Dage efter St Hansdag - paa forskellige Steder, hvoraf han allene kan nævne Slumstrup hos Proprietair Møller, thi de øvrige Steder, han har været om Tjeneste kjender Comp. ikke, men det var i Sønder Omme Sogn. Comp har ikke forhen været tiltalt, dømt eller straffet for nogen Forseelse eller Forbrydelse, naar undtages at han fra sin Tjeneste i Moltrup havde medtaget nogle Klæder [...] Andre tilhørende, hvisaarsag Forhører blev optagne i November og December Maaned 1835 og Klæderne tilbagegivne, men Comp. leed ingen Straf eller overgik i nysanførte Anledning nogen Dom. Han Signalement er: Liden af Vext, har brune Øjne og blondt Haar, er iført et Par mørkegrønne lange Buxer, en mørkeblaae Trøie med Hornknapper, 1 stribet Hvergarns Vest med blanke Knapper, 1 hvid og rød Halstørklæde, 1 hvid ulden Undertrøie, 1 Hørgarns Skjorte, hvide Stumphoser [.....] samt Hat paa Hovedet. Willads Sørensen og Laust Jeppesen fremkaldt for at confronteres med Christen Laursen, men hver for sig vedbliver uforandret deres Forklaringer, de 2de Første dog med det Tillæg eller Formodning, at Niels Chr. Andersen tilbød sin Hat, da Willads Sørensen krævede Pant og da Sidste ikke var fornøiet med Hatten forlangte han Trøien og Skjorten saalænge til han talt med Forældrene til Christian Laursen og Niels Chr. Andersen, hvilke derpaa som af ham forklaret godvilligen afleverede samme. Grunden hvorfor Laust Jeppesen ikke ville af med Lammet for de 3 Mk Cour. siger han at være den, at Lammet var mere værd, og at de 3 Mk. ikkun var hvad han formeente at burde have erstattet for den Skade Lammet var tilføiet. - Willads Sørensen og Laust Jeppesen demitterede. Christian Laursen erklærede de afleverede Klæder for de af ham og Niels Chr. Andersen til Willads Sørensen overleverede. Forhørsdammeren tillod Christian Lauriden at begive sig til sit hjem, men betydede ham der at forblive til Uddraget af Sagen mod ham, som vil vorde reist for det af ham forøvede Betlerie. Chr. Lauridsen demitteret. Niels Chr. Andersen, som ikke var tilstede ved Stævningens Forkyndelse, var ikke senere hjemkommen og derfor ikke idag mødt, desaarsag Forhøret over ham vil være at udsætte til hans Hjemkomme. Forhøret for idag sluttet. H. Ferslev Lybecker Som Vidner:J. W. LangeJohan Pedersen.

Sensitive:0 1837.08.30 Forhør Udskrift fra Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 B 81 - xxx, Mikrofolm M-32.655 Aar 1837 den 30te August blev paa Bølling-Nørre Herreders Contoir nedsat en Politieret af den i Cancellieraad Herredsfoged Hertz's Fraværelse const. Fuldmægtig H. Ferslev Lybecker med Vidner Sognefoged Daniel Schaarup og Lange, hvor da continuerede Forhøret angaaende Betleriet i Stauning Sogn af Christian Lauridsen og Niels Christian Andersen. Sidstnævnte, der forrige Dag ikke var mødt, var idag uden Baand og Fængsel tilstæde og afgav paa Anledning efter Formaning til Sandheds Udsigende saadan Forklaring: Comp., som fulgtes med Christian Lauridsen den af ham opgivne Dag til Stauning for at betle paa de af Christian Lauridsen opgivne Steder, kom, da de gik hjem efter, til et Lam, der lagde ved Veien, som Comp aflivet. Christen Lauridsen forudgaaende havde sagt 'skal vi ikke slaa Lammet' og havde givet dette et Slag, gav Comp. det ogsaa et Slag med sin Stok og ikke mere. Iøvrigt er Comps Forklaring overensstemmende med Christen Lauridsens, hvad Bandringen til Stauning og Betleriet der betræffer. Oftere end ovenmeldte Gang i Stauning har Comp. ikke betlet. Om sit foregaaende Liv og Levnet forklarer han sig saaledes: Han er i sit 16de Aar, født af Forældrene Anders Jensen og Mette Marie Jørgensdatter, der begge boer i et Huus paa Wognberg Hede i Deiberg Sogn, er ikke confirmeret. Han har, med Undtagelse af en 3 Ugers Tid haft Tjeneste paa Slumstrup hos Proprietær Samuelsen i Foraaret 1835, ikke havt nogen Tjeneste, men opholdt sig hjemme hos Forældrene. Af Tjenesten paa Slumstrup gik han i Utide, og, som han siger, af den Grund, at han skulde ligge i Koestalden i en Koebaas med et Dækkenunder og et over sig, hvilket han ikke kunde udholde for Kuldens Skyld. Han har ikke forhen været tiltalt, dømt eller straffet for nogen Forseelse eller Forbrydelse. Hans Signalement er: Liden af Vext, har blaae Øjne, blondt Haar, er iført en gl. Graae Trøie, en Hverggarns stribet Vest med blanke Knapper, et rødprikket Bomulds Halstørklæde, et Par lyseblaae vadmels Buxer, en [hvidgrøn] Undertrøie med strikkede Ærmer, en Blaargarns Skjorte, sort Hat paa Hovedet. Comp. blev paalagt at holde sig hjemme til Sagens Udgang og blev dernæst efter at have tilstaaet sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel demitteret efter dog først at have vedgaaet, at den i Rettens Bevaring tagne Trøie er den, Willads Olesgaard som han siger kommet fra ham. Forhøret for i Dag sluttet, Politieretten hævet. H. Ferslev Lybecker, pt. Const. Son Vidner:D. SchaarupJ. W. Lange

Sensitive:0 1837.10.16 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655-656 Aar 1837 den 16de Octbr. blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Christian Lauridsen og Niels Christian Andersen cintinuerede. Paagjældende vare tilstæde uden Baand og Fængsel. FRetten fremlagde 1. den til idag udtagne Stævning 2. Reqvisitionsskrivelse af 26de August d. A. med Paategninger 3. en Do under 3. Octbr d. A. med Paategning af Proprietair Møller 4. en Amtsskrivelse af 19de Septbr. d. A. 5. en Dito fra Haderslev Amt af 16de f. M. 6. Reqvisitionsskrivelse af 26de August d. A. med Paaategning af Haderslev Amt af 2. Septbr. d. A 7. en Attest fra Pastor Weinholdt Mottrup af 13de Septbr. d. A. 8. en Amtsskrivelse af 26de Septbr. d. A. 9. en Reqvisitionsskrivelse af 31 August d. A. 10. en Skrivelse fra Justitsraad Schouv af 20. Septbr. d. A. 11. en Ditto fra Ditto af 28de Septbr. d. A. 12. en Skrivelse fra Elboe etc. Herreders Skrivercontoir af 16de Septbr. d. A. 13. en Reqvisitionsskrivelse af 2den Septbr. d. A. med Paategning af Sognefogden i Deiberg 14. Christian Lauridsens Daabs Attest. 15. Niels Christian Andersens Ditto 16. en Reqvisitionsskrivelse af 26de August d. A. med Paategning af Sognefoged Mads Hansen 17. en Ditto af 25de Septbr. med Paategning. Disse Bilage acteres saalydende: ##. - De blev de Paagjældende foreholdt, og i Anledning af Justitsraad Bruns Skrivelse af 7 Septbr. d. A. erklærede Niels Christian Andersen, at han forlod Tjenesten paa Slumstrup af den af ham i Forhøret angivne Grund, ligesom han og i Anledning af Sognefoged J. Madsens Paategning af 5 Septbr. d. A. paa Reqvisitionsskrivelsen af [2den Junii] at han havde været arresteret i Hammerum Herred og derfra under Vagt transporteret hertil erkalærede, at han var kommet i Slagsmaal i Sneiberg Sogn of derfra uden videre Tiltale og Straf hertil hjemsendt, hvilket ogsaa er Retten bekjendt at forholde sig saaledes, saa at den i den Henseende anseer det unødvendigt at udsætte Sagen. Iøvrigt attesterede Retten at Paagjældende ei før her under Jurisdictionen har været tiltalte eller straffede for nogen Forbrydelse. - Den i Retten værende Skjorte og Trøie blev udleveret den Paagjældende, og Sagen derefter optaget til Dom med Betydning for Vedkommende, at saadan vil blive afsagt Onsdag den 18de dennes om Eftermiddagen Kl. 3 slet, til hvilken Tid de atter have at give Møde. - Politieretten atter hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange

Sensitive:0 1837.10.18. Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655 Aar 1837, den 18de October blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen imod Christian Lauridsen og Niels Christian Andersen blev foretaget. Arrestanterne vare uden Baand og Fængsel tilstæde. Retten fremlagde Udskrivt af det i Retten passerede til Følge, hvornæst blev afsagt saadan Dom |: vide Domprotokollen Folio 57 :|. Paagjældende demitteret. Politiretten hævet. Herts. Som Vidner:H. Ferslev Lybecker[J. ..] Lange

Sensitive:0 1837.10.18 Underretsdom Udskrift af Bølling og Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1844 LAN B 81 - xx, Mikrofolm, rulle nr. M-32.660-661 Aar 1837, den 18de October blev i Sagen mod tiltalte Christian Laursen og Niels Christian Andersen afsagt saadan DOM De under nærværende Sag Tiltalte Christian Laursen og Niels Christian Andersen ere ved egen Tilstaaelse og frembragte Bevisligheder overbeviist om at have udøvet Betleri i Stauning m. fl. Sogne og paa denne deres Betlervandring med Slag at have mishandlet et Lam, der tilhørte Tjenestekarl Laust Jeppesen, hvilket Lam senere er kommet sig. Lammets Ejer har vel under Sagens Drft paastaaet sig tillagt 24 s Cour for den Forringelse ved Mishandlingen skulle have lidt, men da denne Forringelse er ubeviist og sikkert ei kan være stor, eftersom Lammet igjen er kommet til Kræfter, skjønner Retten ikke, at her kan blive tale om nogen Godtgjørelse. Den første af de Tiltalte, Christian Laursen, er 19 Aar gl., har ei før været tiltalt eller straffet og kan ei siges nu at have gjort sig skyldig i Løsgængerie, da han jævnligen har haft Tjeneste og for Tiden har Arbeide paa Slumstrup. Hans Straf fastsættede derfor med Hensyn til den med Betleriet forbundne Ondskab eller Kaadhed imod det ommeldte Lam samt på den anden Side til hans unge Alder efter Frd. 21de Aug. 1829 4 til 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Den anden Tiltalte, Niels Christian Andersen, er kun 15 Aar gl., uconfirmeret, har hidindtil ikke haft fast Tjeneste med Undtagelse af i Foraaret paa Slumstrup, hvilken Tjeneste han i Utide forlod, fordi han, som han siger, skulle ligge i Kostalden i en Koebaas i Dækkener, hvilket var ham for koldt, og skjønt han vel som den der er uconfirmeret og under 18 Aar næppe kan betragtes som Løsgænger, viiser dog hans Forhold et vist Hang til Løsgængerie, der i en ældre Alder kunne have bidraget til Betlerie Straffens Skjærpelse, men da Retten i nærvæerende Tilfælde ei hertil finder Anledning, vil hans Straf, da han ei før har været tiltalt eller straffet, efter Reglementet forLandet 5te Juli 1803 68 og Frd. 21de August 1829 være lig med den for foregaaende Tiltalte bestemte, og fastsættes efter Frd. 12te Januar 1816 7 da han er under 18 Aar til 20 Dages simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost. Omkost- ningerne til Staffens Execution udredes af de Tiltalte selv, eller i Uformuenheds Tilfælde af det Offentlige. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Christen Laursen og Niels Christian Andersen hensættes paa egen Bekostning, den første i fem Dages Fængsel paa Vand og Brød, og den sidste i 20 Dages simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost. - At efterkomme under Adfærd efter Loven. Hertz.

Sensitive:0 1838.11.01 Tilhold Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders Politiprotokol 1832-1840, Mikrofilm M-32.656. Aar 1838 den 1ste November ble paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lange og Christen pedersen, hvor da overensstemmende med Frdn. 21de August 1829 1 Christian Lauridsen af Deiberg er indkaldt at give Møde for at gives fornøden Tilhold om at [søge at faae] fast Arbeide eller Tjeneste, da han for tiden laae tjenesteledig. Christian Lauridsen var mødt, foregav at være 21 Aar gl. og ikke have nogen legemlig Sygdom. Han havde sidst fast Tjeneste paa Slumstrup, men kom derfra i dette Efteraar, og da han ikke har kunnet faaet Tjeneste nogensteds, har han været hjemme hos Moderen i Deiberg, hvor han dog tillige har meldt sig for vedkommende Fattigvæsen for at dette skulle forskaffe han Arbeíde, men dette var ei hidindtil lykkedes. Politiemesteren vidste for tiden ikke noget Arbeide at anvise ham, men for at forhindre hans [----] Omvanken, blev det hampaalagt gjentagende at henvende sig til Fattigvæsenet ligesom selv at [v---] en fast Tjeneste, og indtil han erholder denne maae han ikke nogen Nat forlade Forsørgelsesdistrictet Deiberg Sogn, men har hver Morgen at melde sig hos den at Fattigcommissionens Medlemmer, som Commissionen dertil maatte udnævne og for denne godtgjøre hvormed og hvorledes han vil tilbringe Dagen, og kun med dennes Tilladelse maae han gaae udenfor Sognet. Dette saaledes til Protocollen givne Tilhold blev ham forelæst og ham betydet, at han i Overtrædelses Tilfælde ville blive behandlet som Løsgænger. Af det saaledes passerede meddeler Retten Fattigcommissionen i Deiberg Udskrift.. Christian Lauridsen demitteret. Politieretten hævet. Hertz Som Vidner:J. W. LangeChristen Pedersen

Sensitive:0 1839.05.23 Underretsdom Udskrift af Bølling og Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1844 LAN B 81 - xx. Mikrofil, rulle nr. M-32.660-661. Aar 1839 den 23de Maii blev i Justitssagen imod Christian Laursen af Deiberg afsagt saadan Dom: Ifølge Amtets Ordre af 3die dennes er Christian Laursen af Deiberg i nærværende Sag tiltalt for Bedragerie, Løsgængerie og Betlerie. Tiltalte, der har haft fast Tjeneste paa Slumstrup, blev af Karlen Peder Jensen paa samme Gaard den 12te Martii d. A. oversendt til Skjern Sogn for at hente nogle Klædningsstykker, nemlig et par Buxer, en Vest og et Halstør- klæde vurderede til 1 rbd. r. S., ligesom Peder Jensen ved denne Leilighed laante ham et Par Skoe, men istedetfor at vende tilbage til Slumstrup vandrede han til Warhede i Lemb Sogn hvor ham bortbyttede de ham saaledes betroede Klæder med Undtagelse af Skoene med andre Klæder og efter at have opholdt sig her en fjorten Dages Tiid uden Arbeide eller uden at lade høre fra sig paa Slumstrup, fortsatte han sin Vandring og ernærede sig ved at tilbetle sig Føde, ligesom han og paa Vandringen bortbyttede Skoene, der vare slidte i Stykker, med et Par Træskoe. Senere kom han tilbage til Warhede, hvor han blev anholdt og opbragt som Løsgænger. Klæderne med Undtagelse af Skoene, paa hvilke Eieren har renonceret, ere senere under Sagen komne tilstæde og udleveret Eieren, saa at der ikke kan blive Spørgsmaal om Erstatning, men Retten skjønner ei rettere, end at Paagjeldende har gjort sig skyldig i Betlerie, Løsgængerie og et grovt Bedragerie. Han har forhen ved Bølling og Nørre Herreders Politieretsdom af 18de October 1837 været anseet med 5 dages Fængsel paa Vand og Brød for første Gang Betlerie, ligesom han ved Politieretten 1ste November 1838 er givet Tilhold om at søge fast Tjeneste, og da han nu igjen har gjort sig skyldig i 2den Gang Betlerie og første Gang Løsgængerie vil han overensstemmende med Frd. 21de August 1829 2 og 8 bliver han at Straffe for første Gang Løsgængerie, saaledes at der i Straffen tages Hensyn til de med Løsgængeriet forbundne Betlerie og den tidligere Betlerie Straf samt det ham givne Tilhold, og findes Straffen derfor passende at ansættes for disse Forseelser til 30 Dages Fængsel på Vand og Brød, men da han tillige maae være undergivet Straf for sit Bedragerie, og dette efter Omstændighederne, naar det havde været begaaet uden noget Betlerie eller Løsgængerie, i Analogie med vor Tyvslovgivning retteligen burde afsones med 10 Dages Fængsel paa Vand og Brød, finder Retten, at disse forskjellige Straffe bør sammenlægges. der veil udgjøre 40 Dages Fængsel paa Vand og Brød, eller overensstemmende med Frd. 12te Junii 1816 Forbedringshusarbeide i 8 Maaneder i Wiborg Tugt og Forbedringshuus. Iøvrigt udreder Tiltalte samtlige af hans Arrest, Forpleining, Actionen og Dommens Execution flydende Om- kostninger, derunder i Sallair til Actor Procurator Guldager i Ringkjøbing 3 rbd. r. S. og til Defensor Procurator Kruse af Bundsbæk Mølle 3 rbd. r. S. og Diæter efter nærmere indgivende og af Amtet approberede Regninger. - Sagførelsen har været forsvarlig. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Christian Laursen bør at hensættes til Forberingshusarbeide i Wiborg Tugt og Forbedringshuus i 8te Maaneder. Desuden udreder han samtlige af habs Arrest, Forpleining, Executionen og Dommens Execution flydende Omkostninger, derunder i Sallair til Actor Procurator Guldager i Ringkjøbing 3 rbd. r. S. og til Defensor Procurator Kruse af Bundbæk Mølle 3 rbd. r. S. [...lig] Diæter til Sagførerne efter nærmere af Amtet approberede Regninger. - At efterkomme under Adfærd efter Loven. Til Bekræftelse under min Haand H. Ferslev Lybecker, const.