Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Christiane JensdatterAge: 87 years18061893

Name
Christiane Jensdatter
Surname
Jensdatter
Birth
Type: BIRT
May 25, 1806
Shared note:
Sensitive:0 1805.05.25 Fødsel Hem sogns kirkebog 1800-1816 LAV C 201 - 05 !. Søndag efter Trinitatis fød og døbt d. 25. Maij: Christiane. Faderen Jens Andersen kom med hans Hustrue Ane Cathrine Pedersdaatter paa deres Omreise til Hem Bye sidste 24de Maij og fik Huus om Natten hos Christen Westergaard, men om Morgenen d. 25 Maij gjorde Koenen Barsel og fødte dette Pigebarn, som samme Dag blev døbt og 1ste Søndag efter Trinitatis Daaben bekiendtgjort. Faddere vare: Stephan Olesen af Vester Dølbye, Mads Andersen og Giøde Christensdaatter af Hem Bye. Peder Hendriksens Hustrue af Hem bar Barnet. Fornævnte Jens Andersen havde Afskeedspas fra Krigs[kirurg....] af Dato 23. Martii 1790. Havde Ægteskabsbevis fra Hr. Provst Høijland i Engberg af Dato 2den October 1804, havde siden Skudsmaal fra Hr Hiorth i Frøslev, fra Provst Morel i Tødsø og tilsidst fra Hr Meldahl i Almind af 18de Maij sidstl. Manden var og kiendt her i Egnen og tiente noget af sidste Vinter hos Stephan Olesen i Vester Dølbye.
Christening
Type: CHR
May 25, 1806
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Baptism
Type: BAPM
June 8, 1806 (Age 14 days) Age: 0 years 0 months 14 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
MarriageLars Nielsen SkjørbækView this family
Type: MARR
yes

Birth of a son
#1
Lars Christian Laursen
Type: BIRT
yes

Event February 19, 1827 (Age 20 years) Age: 20 years 8 months 25 days
Shared note:
Sensitive:0 1827.02.19 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreds politiprotokol 1821-1828 LAN B 81 - xxx - Mikrofilm nr. M-32.655 Aar 1826 den 19de Februar blev paa Bølling Herreds Contoir af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Vidner Vorgod og Lybecker optaget et Forhør i Følge Amtets Ordre af 7de hujus til Oplysning om det Forhold, hvori Fruentimmeret Christiane Jensdatter fra Deiberg, som er uconfirmeret og har født et uægte Barn, har staaet i til Barnets Fader. Amtets Skrivelse samt derved lagte Præsteattest bleve fremlagte, læste og indlemmede saalydende ## - Fol. ---. Den til i Dag udstædte Stævning blev ligeledes fremlagt, læst og indlemmet saalydende ## - Fol ---. Derefter var mødt Fruentimmeret Christiane Jensdatter fra Deiberg, som efterat være formanet at følge Sandhed afgav paa given Anledning følgende Deposition. Det Navn er som angivet Christiane Jensdatter, født af Forældre Jens Andersen og Cathrine Pedersdatter i Hem Sogn i Salling, hvoraf Faderen er død, men Moderen lever endnu og er til Huse hos Søren [Biufling] i Deiberg. Dep. troer at være 18 til 19 Aar gl. dog bestemt kan hun ikke opgive det, da hendes Døbeattest er hos Præsten i Hem og hun ikke husker Aarstallet hun er føed. Hensdes Barns Fader navn er som i Pastor Müllers Attest er opgivet Christen Bundesen, en Kræmmer, men ellers Gaardmand i Hammer Sogn, og ei som Præstens Attest viser fra Hammel Sogn, hvilket nok maae være en Skrivefejl eller foraarsaget ved Udtalen af Navnet paa Sognet. Og bemær- kede Dep. ligeledes i Anledning af den oplæste Præsteattest, at hun ikke er af Natmands Folket. Dep kom til denne Kræmmer i Gjellerup Lunds Marked for et Par Aar siden, og lejede han da hende til at rejse til Markeder for sig med noget Isenkram, hvormed han drev Handel, saaledes at Dep skulde have 6 Rbs af hver 1 Rbd hun solgte for. Han foregav at være fraskilt sin Hustru, som boer i Haderslev og besvangrede hende under Løvte om at ville ægte hende, men da hun var noget henne i Svangerskabet jagede han hende af sin Tjeneste og ville ikke vide mere af hende at sige. Dep. gik derefter hjemefter for at komme til sin Moder, som foranmeldt er til Huse hos en Mand navnlig Søren [Biufling] i Deiberg, men hun kom ikke længere end til Welling Sogn, hvor Fødselssmerterne kom over hende og lagde hun i Barselseng hos Morten Westergaard i W. Tarp og fødte der et Drengebarn, hvilket døde 9 Uger efter Fødselen. Dep har kun gaaet 2de Vintre i Skole da hendes Forældre var meget Fattige og ikke kunde ævne at betale for hende. Den ene Vinter tjente hun Præsten Kryssing i Meirup, og den anden Vinter tjente hun hos Skolelærer og Kirkesanger Christian Dej i Timsing, men hvor gammel hun da var eller hvor lang Tid det nu er siden hun tjente paa disse 2de Steder erindrer hun nu ikke. Deponentern er nu til Huse hos Gregers Gadgaard i Deiberg og ønskede meget at kunne komme til Konfirmation. Dep vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Forhøret Sluttet. J. Kolbye Til Vitterlighed: C. WorgodH. Ferslev Lybecker.
Event October 9, 1832 (Age 26 years) Age: 26 years 4 months 15 days
Shared note: Sensitive:0
Event November 10, 1832 (Age 26 years) Age: 26 years 5 months 16 days
Shared note:
Sensitive:0 dommen hænger muligvis sammen med forhøret dateret 9. okt. 1833, men i så fald er årstal-dateringen hos H.P.Hansen forkert for enten forhøret eller domsafsigelsen.
Event December 31, 1834 (Age 28 years) Age: 28 years 7 months 6 days
Shared note:
Sensitive:0 1834.12.31. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1834-1836 LAN B 79 - 68, RA mikrofilm rulle nr. M-32.767. Aar 1834 den 31. Decbr. blev Politieret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir paa Laulund i Overvæ- relse af Vidnerne Bay og Bertelsen, hvor da passerede som følger: 86/1834 Et Forhør blev optaget ifølge Skrivelse fra Amtet af 18de dennes til Oplysning i en Sag mod Arrestanterne Peder Christian Christophersen Skjerk og Christiane Jensdatter af Holstebro. Amtets Skrivelse med Bilag blev fremlagt. - Efter Indkaldelse mødte Poul Christian Falk af Lundbye i Avlum Sogn, en Søn af afdøde Degn ibidem, Jacob Falk, som forklarede, at den 28. Aug. d. A. om Eftermiddagen kom en Person, som kaldte sig Laust Skjørbæk eller Laurs Skjørbæk ind i Komps Huus tilligemed et Fruentimmer, som kaldte sig Christiane. Sidstnævnte foregav at hun var syg og bad om at hun maatte blive der i Huset den tilkommende Nat over, hvilket han tillode. Mandspersonen gik derimod og sagde at han ville til Holstebroe, men efter at Komp. og øvrige i Huuset var gaaede til Sengs, kom han igjen og gik ind af den ikke laasede Dør, hvorpaa han hilsede Komp. fra Peder Chr. Christophersen Skjerk af Sognets Fattig- huus med Begjæring, at Komp. ville komme til ham næste Morgen og affatte en Skrivelse for ham til Fattigcommis- sionen i Anledning af at hans Hustrue Regina Axelsdatter havde ham mistænkt for Omgang med et Fruentimmer Ane Sophie. Laust Skjørbæk eller Skjerbek opholdt sig derpaa den Nat i Komparentens Huus. Næste Morgen gik Komp. til Fattighuset og skrev Brevet for bemeldte Peder Chr. Christophersen Skjerk. Laust Skjørbæk eller Skjerbæk fulgte ham, men Fruentimmeret blev hjemme. Samme Aften kom Peder Chr. Skjerk til Komp og forlangte, at han vilde følge med til Fattighuset og skrive en Klage for hans Kone til Herredsfogden over at Fattigcommissionen ikke ville [....] Ane Sophie fra Fattighuset, hvilket Komp. ogsaa gjorde. men da Ane Sophie derpaa kom bort, blev Klagen tilbageholdt. Der var ikke andre tilstede, da han skrev Klagen end Regine Axelsdatter og hendes Mand, og der blev da ikke talt om andet end den Sag, men om Morgenen var Laust Skjørbæk eller Skjerbæk ogsaa tilstede, og naar undtages det, Komp. da skrev om, vidste han ikke at der blev talt andet end at Laust Skjørbæk eller Skjerbæk spurgte Peder C. C. Skjerk om han ville sælge ham en Blyvinde, og at Sidstnævnte dertil svarede Ja, når de kunne komme tilrette om Prisen. Komp havde hverken før eller siden, så vidt han vidste, seet Laust Skjørbæk eller Christiane, hvilken Sidstnævnte forlod hans Huus [...] Dagen medens Komp. var paa Arbejde. De tvende Sidstnævnte talte heller intet sammen, som Komp. lagde mærke til, uden at hun skjænte paa ham, da han kom om Aftenen, fordie han forstyrrede dem i Huset for deres Natteroe. Aftraadt. Derpaa fremstod efter Indkaldelse Peder Christian Christophersen Skjeks Hustrue, der navngav sig Ane Regine Axelsdatter og forklarede, at Laust Nielsen Skjørbæk og et Fruentimmer Christiane kom til Fattighuset engang i sidatafvigte Efteraar og har senere været der af og til, deels begge, deels hver for sig, og have lagt der i Huset 2 Nætter [.....] imellem hver Gang. Første Gang de var i Fattighuset var den Dag, da Datteren i Lundsgaard her i Sognet havde Bryllup. Skolelæreren havde optegnet, hvad Bryllupsdagen var paa en Seddel, denne foreviste hun, og der stod 21de October 1834 og Laust Nielsen Skjørbæk angav sit Ærinde at være, deels at ville kjøbe en Blyvinde af hendes Mand, deels at have ham med sig paa Arbejde, saa vidt hun vidste til Winding Sogn. Andet hørte hun ikke, at de talte sammen om. Engang fulgte hendes Mand med Laust Nielsen Skjørbæk for at gaae paa Arbejde, Men om Blyvinden kunde de ikke bleve accorderet. De gik i almindelighed, naar Laust Skjørbøk kom, uden for Huset ved en Tørvestak og var der alene, saa at Komparentinden ikke [........] hørte, hvad de havde at tale sammen om, og hun saaledes derom intet videre opgive end omforklaret. Af hvad Christiane kan have talt med nogen [......] hun sig intet [i ......... .... ..... ..... ......] naar de ville være alene. Poul Christian Falk skrev en Klage for hende til Herredsfogden over at Fattigcommissionen ikke ville skaffe et Fruentimmer Ane Sophie, som hun havde truffet i hendes Mands Seng, ud af Huset, og dette foregik et Par Dage efter, at Christiane og Laust Skjørbæk var ankommen. Poul Christian Falk blev confronteret med Kompa- rentinden i Henseende til Uoverensstemmelser i deres Forklaringer Tiden angaaende, og Poul Falk erklærede da, at det før af ham omforklarede foregik efter at Brylluppet var holdt i Lundgaard, og at han havde nævnet August i Stedet for October ved en Fejltagelse. - Aftraadt. Derpaa fremstod Gaardmand Jens Poulsen af Gaarden Taulberg i Aulum, som forklarede, at en Person som kaldte sig Laust og et Fruentimmer, hvis Navn han ikke mindes eller mueligen ikke har hørt, kom til hans Bopæl saavidt han nu kunde opgive kort efter sidste Mortensdag og begjærede at maatte blive der om Natten, som Komp. tillod. Komp. lagde ikke mærke til, hvad de talte sammen om, og han havde hverken seet dem før eller siden. Natten efter skal de have faaet Ophold hos Poul Christian Falk. Laust og Fruentimmeret var i Klammeri i Komps Huus og han slog hende uden at Komp. vidste hvorover de var uenige. - Aftraadt. En Skrivelse til Sognefogden i Aulum blev fremlagt. Da ingen flere mødte blev Forhøret udsat. Landt Som Vidner: Bay.P. Bertelsen
Event January 9, 1835 (Age 28 years) Age: 28 years 7 months 15 days
Shared note:
Sensitive:0 1835.01.09 Retsmøde Udskrift af Sallingland herreders politiprotokol 1832-1837. RA mikrofilm nr. 33093. Sag nr. 1835-01 1835, den 9de Januari blev Salling Herreders Politieret sat og administreret af Herredsfoged Cancellieraad Rosenstand i Overværelse af Vidnerne Niels Pedersen og Christopher Fix, for ifølge Stiftamtets Ordre af 24. f. M. at erhverve en deel af adskillige af Cancelliesecretair Bye- og Herredsfoged Nellemann i en medfulgt Skrivelse dat. 14de f. M. forlangte Oplysninger angaaende Lars Nielsen Skjørbæk og Christiane Jensdatter, hvilken sidste den 8de f. M. er anholdt i Landsbyen Winde og Dagen efter transporteret til Holstebroe. Stiftamtets Ordre blev fremlagt og acteret saalydende |: følger Protoc. som Bilag under No. 1/1835 :|. Cancelliesecretair Nellemanns Skrivelse fremlagdes ligeledes, men remitteres med Udskrivten af dette Forhør. Politiedommeren havde anstillet Undersøgelser i Landsbyen Egeriis om og hvorvidt de tvende ovennævnte Personer dèr havde tilbragt nogen Nat, men samtlige Beboere i denne Landsby havde forsikret, at dette ikke havde været Tilfældet, hvorimod Dommeren havde bragt i Erfaring, at Christiane Jensdatter ifølge med et Par andre en Dag skulde have været inde i et Huus, som beboes af Jørgen Mortensen, hvis Hustrue havde været alene hjemme. Denne Kone, navnlig Inger Marie Jensdatter var efter Tilsigelse mødt og forklarede paa given Anledning, at Fredagen den 21de Novbr. f. A. omtrent Kl. 11 om Formiddagen kom Christiane Jensdatter, hvem Comparentinden personlig kjender fra en Tid, hun tjente her i Skive, ind til hende ifølge med et andet Fruentimmer og 2de Mandspersoner, af hvilke den eene kaldtes Laust og den anden saavidt hun mindes blev benævnt Nis. Fruentimmeret kaldtes Kirsten. De anmodede Comparentinden om at forblive i hendes Stue, medens de fortærede noget Mad, som de medbragte, og opholdt de 2de Fruentimmere sig i Huset, medens de 2de Mandfolk gik til et Udflytterhuus uden for Egeriis for at kjøbe noget uldent Tøi hos Christen Idesens Enke, der tilvirker saadant Tøi og undertiden har det at sælge. Medens Mandspersonerne vare borte, spurgte Christiane Jensdatter Comparentinden, om hun ikke vilde kjøbe en grøn Fruentimmerkiole, som hun dog ikke havde med sig. Dette afslog Comparentinden, men hørte ved samme Leilighed Christiane og Kirsten samtale om 2de Fruentimmerkioler, en grøn og en blaae, hvilke Kioler de yttrede at skulle være i Højslev Sogn, dog uden at opgive Stedet. Saavidt Comparenten erindrer angav Christiane, at hun selv havde tilvirket Tøiet til begge Kioler. Da Mandspersonerne efter omtrent Times Fraværelse kom tilbage uden at have erholdt noget Tøi tilkjøbs, gik alle 4re Personer bort, uden at de omtalte, enten hvorfra de kom, eller hvorhen de begave sig. De betlede ikke hos hende og opførte sig upaaklageligt. Cptinden tilføier, at begge Mandspersonerne havde hver en Glarkiste, hvilke Glarkister begge vare blaamalede, og den Laust bar mindre end den anden, men ingen af disse Glarkister blev aabnet under deres Ophold hos hende. Klokken var omtrent 12 om Middagen, da de forlod Huset, og Cptinden har ingen Anledning til at troe, at de forbleve i Egeriis. Hun veed med Vished, at det var den 21de November f. A., at det nu omforklarede passerede, thi netop den Dag var hendes Mand gaaet ud for at indbyde Faddere til deres Skødebarns Daab, der fandt Sted Søndagen den 30. Novbr næstefter. Denne Forklaring ratificerede hun med Tilføiende, at hun ikke vidste videre til Oplysning og blev demitteret. Efter Tilsigelse var ligeledes mødt Kirsten Nielsdatter, Husmand Christen Idesens Enke af Egeriis, som forklarede, at det forholder sig rigtigt, at 2de hende ubekjendte Mandspersoner en Dag i sidstafvigte November Maaned, Datum kan hun ei opgive, havde været i hendes Huus og spurgt, om hun havde hvidt uldent Tøi at sælge, men da hun paa den Tid intet havde og sagde dem dette, gik de igien bort, uden at der blev talt videre, og uden at de vare inde i Huset. Deres Navne eller hvorfra de kom, veed Cptinden ikke. Hun ratihaberede sin Forklaring, og da hun intet videre vidste, blev hun demitteret. Fremdeles var efter Tilsigelse mødt ugivt Fruentimmer Mette Marie Christensdatter, der boer i et Huus i Winde By. Efterat være formanet til Sandheds Udsigende forklarede hun, at Christiane Jensdatter, saavidt hun troer 8 eller 10 Dage, forinden hun blev arresteret, kom ind til hende om Eftermiddagen med den samme blaaemalede Glarkiste, som ved Christianes Anholdelse blev funden i Huset, hvilken hun bad Comptinden om i nogen Tid at huse for hende. Cptinden giorde sig ingen Betænkeligheder herved, skjønt hun saae, at der i Kisten var 2de Fruentimmerkioler og de øvrige Sager, der ved Anholdelsen forefandtes i samme, ligesom hun eiheller spurgte Christiane om hendes Adkomst hertil, hvorom denne heller ikke udlod sig. Ikke heller falbød Christiane Jensdatter hende nogen af Kiolerne. Efterat Christiane Jensdatter havde opholdt sig en Times Td hos Cptinden, kom først Hans Mortensen og kort efter Lars Nielsen Skjørbæk ind i Huset. Sidstnævnte forlangte, at Christiane Jensdatter skulle udlevere Tøiet og Glarkisten, men Christiane Jensdatter sagde, at det ikke befandt sig i Huset, hvilket Cptinden ogsaa erklærede, og gik da Laust Skjørbæk uden at gjøre Christiane Jensdatter nogen fortræd bort igen. Cptinden saa ikke, at Hans Mortensen trak Christiane Jensdatter ud af Huset eller slog hende, men Christiane Jensd. beklagede sig over for Cptinden herover, dog uden at opgive Grunden, hvorfor dette var skeet. Dagen efter, der saavidt Cptinden troer var en Søndag, forlod Christiane Jensd. hendes Huus, hvor hun havde tilbragt Natten. Det er rigtigt, at Christiane Jensdatter om Aftenen klagede over at være slaaet, men hun fortalte tillige, at en Mand i Winde, navnlig Christen Juulsen om Eftermiddagen havde banket hende, hvortil hun dog ikke opgav Anledningen. Cptinden i hvis Bevaring Glarkisten forblev, saae nu ikke Christiane Jensdatter igien før Mandagen den 8de f. M. da hun i hendes Huus blev anholdt og Glarkisten der forefunden. Laust N Skjørbæk har foruden den nu omhandlede Aften, da han besøgte Christiane Jensdatter i hendes Huus, een Gang forhen for lang Tid siden været derinde, uden at hun kan opgive i hvilket Ærinde. Cptinden erklærede paa given Anledning, at da Christiane Jensdatter forlod hendes Huus, som hun troer om Søndagen, yttrede hun sig ikke om at have nogen Hensigt om at faae Laust Skjørbæk og Susanne Marie, hvem Cptinden ikke kjender, anholdt. Denne Forklaring forsikrer hun at være rigtig med Tilføiende, at hun intet videre har at oplyse. Efter Tilsigelse var mødt Anne Marie Hansdatter, der opholder sig hjemme hos sin Moder, Natmand Hans Mortensens Enke i det saakladte Natmandshus imellem Resen og Winde, hendes Søn Hans Mortensen, hendes Datter Anne Marie Jensdatter og hendes Søster Dorthe Kirstine Rasmusdatter, hvilke alle opholder sig i samme Huus. Førstnævnte meldte, at hendes 84-årige Moder ved Alderdom og Svagelighed var hindret i at møde, hvilket at være rigtigt er Dommeren bekjendt. Disse Cptinder forklarede ensstemmigen, at det forholder sig rigtigt, at Lars Nielsen Skjørbæk tilligemed et Fruentimmer, som kaldte sig Susanne Marie har tilbragt 3de Dage og Nætter hos dem i Natmandshuset, omtrent 8 eller 10 Dage før Christiane Jensdatter blev arresteret. De foretog dem intet, men kjøbte deres Føde for nogle faa Penge, hvoraf de vare i Besiddelse. De havde intet videre end de Klæder, de bare paa Kroppen, og navnlig hverken Glarkiste, Pose eller deslige. Comparenterne hørte dem ikke føre nogen mistænkelig Samtale, og om Fruentimmerklæder blev der ikke talt videre, end at Laust Skjørbæk yttredee sin Utilfredshed med, at Christiane Jensdatter have bemægtiget sig samme uden at ville udlevere dem, ligesom han ei heller udlod sig med nogen som helst Yttring, hvoraf de kunde slutte, at disse Klæder vare stiaalne. Ingen af Comparenterne have seet disse Klæder, naar undtages Dorthe Kirstine Rasmusdatter, som forklarer, kort Tid i Forveien, dog uden at kunne opgive naar, at have mødt Christiane Jensdatter og Lars Skjørbæk, ved hvilken Leilighed førstnævnte viste hende 2de Fruentimmer Kioler, en blaae og en grøn, men uden at udlade sig om, hvorledes hun havde faaet samme. Hans Mortensen erkjendte, at han just ikke ifølge med Lars Skjørbæk, men dog omtrent paa samme Tid som denne havde begivet sig til Mette Maries Huus i Winde, da Christiane Jensatter dér opholdt sig, og da han var fortrydelig paa hende, deels fordi hun havde slaaet hans Moster, Dorthe Kirstine, der er en Krøbling, og dels fordi hun havde udspredt, at han vilde ægte hende, havde han trukket hende uden for Huset og givet hende et eneste Slag over Ryggen med en tynd Stok, men han paastaaer, at han aldeles ikke indlod sig paa at forlange Tøiet udleveret, hvilken Begiering Lars Skjørbæk ene fremsatte, og langt mindre, fordi hun herved vægrede sig, eller af nogen anden Grund end den nys opgivne slog hende. Han tilføier, at det er ham bekjendt, at Christen Juulsen i Winde den samme Eftermiddag havde banket Christiane Jensdatter, fordi hun i hans Gaard sloges med Susanne Marie, hvilket denne hjemme i Natmandshuset fortalte og derhos foreviste et blødende Hul i Hovedet, som Christiane Jensdatter skulle have bibragt hende. Dorthe Kirstine Rasmusdatter erklærede paa given Anledning, at det forholdt sig rigtigt, at Christiane Jensdatter i sidstafvigte Sommer, navnlig i Byen Nørandrup, havde slaaet hende, og at hendes Ønske var, at hendes Søstersøn Hans Mortensen ville hævne denne Fornærmelse. Endelig vare efter Tilsigelse mødte Søren Wallebæk og Hustrue Dorthe Andersdatter, der beboe et paa Skive Kjøbstads Grund i en Afstand af omtrent 3 Bøsseskud fra Porten opført Huus. Formanet til Sandheds Udsigende forklarede disse Ægtefolk ensstemmigen, at Christiane Jensdatter var kommen til dem Løverdagen den 6. f. M. og havde anmodet om Huuslye, hvilket de havde tilstaaet hende, og havde hun da tilbragt Nætterne fra 6te til 7de og fra 7de til 8de f. M. hos dem, paa hvilken sidste Dag hun begav sig til Winde, hvor hun samme Dag blev anholdt. Hun havde aldeles intet Tøi med sig, men fortalte at en hende tilhørende Glarkiste og hendes Klæder befandt sig hos Mette Marie i Winde, hvorhos hun beskrev disse Klæder og tilføiede, at de havde tilhørt en velhavende Bondemands Datter, af hvem hun havde kjøbt dem, dog uden at opgive Prisen, eller hvor denne Bondemand var. Om Lars Nielsen Skjørbæk, hvem Comparenten en Gang havde seet, yttrede Christiane Jensdatter sig med megen Harme, fordi han havde indladt sig med et andet Fruentimmer, men brugte ingen Udladelser, hvoraf der kunne sluttes, at han havde stiaalet Klæderne eller begaaet andre Forbrydelser videre, end at han fortjente at anholdes. Christiane Jensdatter nød intet under hendes Ophold i deres Huus, og betalte intet for Natteleie. Samtlige afhørte Comparenter, der forsikrede, at de intet videre vidste at oplyse, bleve nu, efterat have ratihaberede deres Forklaringer, dimitterede. Da der samme Dag som Christiane Jensdatter var anholdt, tillige vare anholdte 3 pasløse Personer, som under det optagne Forhør have tilstaaet at have giort sig skyldige i Betlerie og omstreifende Levnet, nemlig Johan Burkart Peter, Anders Jensen Birk og Niels Simonsen, hvilke nu i Skive ere arresterede, bleve de af Arresten udladte og examinerede for at erfare, om de muligen kunne vide noget til Oplysning i denne Sag. De 2de førstnævnte forklarede, at de aldeles ikke kjender noget til Lars Nielsen Skjørbæk, og vel have de seet Christiane Jensdatter, nemlig den Dag de blev anholdt, men ikke havde hørt hende omtale enten Fruentimmer Klæder eller sit Forhold til Lars Skjørbæk. Niels Simonsen afgiver i Henseende til Christiane Jensdatter samme Forklaring og deponerer, at han for omtrent en Maaneds Tid siden paa Landeveien i Nærheden af Selde har mødt Lars Skjørbæk ifølge med 2de Fruentimmer, dog uden at tale med nogen af dem. De bleve igjen i Arresten indsatte. For at erhverve desiderende Oplysninger fra Selde Sogn, hvorom Sognefogeden var tilskrevet det fornødne, uden at Svar endnu var indløbet, samt for at afhøre Christen Julsen i Winde, blev Forhøret udsat og Politieretten hævet. Rosenstand. Vidner:N. Pedersen J Fix.
Event January 21, 1835 (Age 28 years) Age: 28 years 7 months 27 days
Shared note:
Sensitive:0 1835.01.21 Retsmøde Udskrift af Sallingland Herreders Politiprotokol 1832-1837. RA mokrofilm nr. 33093. Sag nr. 1835-01 1835, den 21. Januarii continuerede i Salling Herreders Politieret det fra 9. dennes udsatte Forhør til Erhvervelse af Oplysninger i Sagen mod Lars Nielsen Skjørbæk og Christiane Jensdatter. Da Dommeren ikke til den 14de dennes havde modtaget Svar fra Sognefogden i Selde, ligesom eiheller Skomageren fra Lindum i Selde Sogn havde indfunden sig, var hiin atter under 16de dennes paa det alvorligste tilskrevet , og var i Dag Svarskrivelse fra ham modtaget, der blev overbragt af Skomageren fra Lendum. Denne Skrivelse, hvori Sognefogden oplyser Aarsagen til det stedfundne Ophold, blev fremlagt og lyder saaledes |: følger Protokollen under Nr. 1/1835 :| Fornævnte Skomager Jens Jensen var mødt og næst at bemærke, at der ikke enten i Lindum eller i Selde Sogn ere flere Skomagere end ham, forklarede han paa given Anledning, at Christiane Jensdatter og Lars Nielsen Skjørbæk, til hvem han for øvrigt ikke har videre Bekjendtskab, en Aftenstund, saavidt erindres, i Slutningen af sidstafvigte November Maaned kom til ham og udbad sig Huuslye og Natteleie. Dette indvilgede Comparenten, og de laae begge paa hans Stuegulv om Natten paa noget Halm, og næste Morgen begave de sig atter bort. Han forlangte ikke og erholdt eiheller noget Vederlag for Natleie og den Spise, han rakte dem. De havde med sig en blaamalet Glarkiste, hvilken Mandspersonen bar, men denne var ikke aabnet under deres Ophold i Comparentens Huus, og han veed saaledes ikke, hvad den indeholdt, ligesom han eiheller saae, at Fruentimmer Klæder var bleven fremtaget. Christiane Jensdatter omtalte, at de ønskede at laane Penge, hvortil Comparenten svarede, at han ingen havde, men hverken Fruentimmer Klæde eller noget som helst andet anbudet som Pant. Comparenten hørte ikke, at Mandspersonen yttrede noget om Pengelaan. Paa given Anledning tilføier Cpten, at han ikke veed nogen Beskeed om at de tvende omhandlede Personer i Selde Sogn antraf Fruentimmeret Susanne Marie, ligesom han og forsikrer, at han ikke hørte dem føre nogen mistænkelige Samtaler eller bruge Yttringer, der hentydede paa begaaet Tyverie. Comparenten havde ikke videre at oplyse, ratificerede sin Forklaring og blev dimitteret. Boelsmand Christen Juulsen i Winde havde paa given Anledning for Dommeren anmeldt, at en Dag i Slutningen af sidstafvigte November Maaned var 2de omløbende Fruentimmere kommet i Slagsmaal uden for hans Huus. Det eene af disse, navnlig Christiane Jensdatter havde under dette Slagsmaal bibragt det andet, hvis Navn han senere hørte skulle være Susanne, et Hul i Hovedet med en Stok, saa Blodet flød. Cpten havde anseet det for sin Pligt at skille disse Qvinder fra hinanden og ved denne Leilighed havde han givet Christiane Jensdatter nogle Rap med sin Stok. Forhøret blev sluttet og Politieretten hævet. Rosenstand. Vidner: Blinkenberg N Knot.
Event February 4, 1835 (Age 28 years) Age: 28 years 8 months 10 days
Shared note:
Sensitive:0 1835.02.04 Retsmøde Udskrift af Sallingland Herreders Politiprotokol 1832-1837. RA mokrofilm nr. 33093. Sag nr. 1835-01 1835, den 4. Februar blev i Salling Herreders Politieret ifølge Stiftamtets Ordre af 24de f. M. optaget Forhør til Oplysning i Sagen mod Arrestanten Lars Nielsen Skjørbæk og Arrestantinden Christiane Jensdatter. Stiftamtets Skrivelse fremlagdes og lyder saaledes |: følger som Bilag under No. 1/1835 :| hvorimod den deri ommeldte Gjenpart af en Skrivelse fra Cancelliesecretair Bye- og Herredsfoged Nellemann, der ligeledes blev fremlagt, remitteres. Efter den Anledning, som sidstmeldte Skrivelse giver, havde Dommeren anstillet Undersøgelse, hvorvidt de nævnte Arrestanter havde tilbragt nogen Nat i forrige Aars November Maaned i Skive Landsogns søndre Deel, der grændser til Dommerby i Fiends Herred, og havde da bragt i Erfaring, at disse Personer skulle have tilbragt en Nat i Gaardmand Peder Thomasens Huus i Svansøe. Bemeldte Peder Thomasen var nu efter Tilsigelse mødt og forklarede paa given Anledning: En Aftenstund i November Maaned f. A., Datum kan Comparenten ei opgive, kom 2de Mandspersoner og 2de Fruentimmere, af hvilke Comparenten kjendte det eene Mandfolk og det med ham ifølge værende Fruentimmer, fordi de flere Gange havde været i hans Huus og betlet, hvorimod han ikke kjendte det andet Par. Hine hjender han under Navnene Niss eller Niels og Kirsten Jørgensdatter. De udbade sig Nattelye hos Comparenten, hvilket han ei nægtede dem, og da de saaledes opholdte sig i Comparentens Stue om Aftenen, hørte han den ubekjendte Mandsperson blev kaldet Lars og det ifølge med ham værende Fruentimmer Christiane, men Tilnavnene hørte han ikke. De fik hos ham nogle Kartofler og Flæsk i en Pande opkogte, hvilke Fødevarer de selv medbragte og blev saaledes ikke af ham beværtede. Om Aftenen fremtog det ene Fruentimmer og navnligen, saavidt han bestemt troer, Christiane nogle aldeles nye Tørklæder, i det mindste 4 Stykker, hvoraf de 2de vare Silke Tørklæder og de andre Bomulds Tørklæder. Dette viste hun til det andet Fruentimmer og fortalte derhos, at hun for særdeles godt Kjøb havde faaet disse Tørklæder, uden dog at enten at opgive Prisen eller af hvem, hun havde kjøbt dem. Efter at Tørklæderne vare besete og omtalte, hvori han ikke troer, at Mandspersonerne deltoge, forvarede Christiane dem atter i en Pose, hun bar paa Ryggen. Komparenten hørte ikke nogen Samtale, hvoraf der kunde sluttes, at Tørklæderne vare solgte, og eiheller saae han eller hørte omtale Fruentimmer Kjoler eller andre Klædningsstykker, ligesom han eiheller saae, at Glarkisterne, hvoraf hver Mandsperson havde sin, blev aabnede. Natten tilbragte de paa Halm i hans Stue, og om Morgenen omtrent ved Solens Opgang forlode de alle hans Huus, uden at der blev talt om Tørklæderne. Hvorhen de fra hans Huus begave sig veed han ikke videre, end at de gik nord efter, og ved at foreholde Inger Marie Jensdatters Forklaring til Forhøret af. 9, f. M. om at de omhandlede 4re Personer havde været i hendes Huus i Jægeriis om Formiddagen den 21de Novbr. f. A., anseer denne Comparent det for meget rimeligt, at det var Natten til denne Dag, de som nu omforklaret havde tilbragt i hans Huus. Videre forsikrede Comparenten ei at kunne oplyse, tilføiende paa given Anledning, at de meerommeldte 4re Personer i hans Hus udviste ordentlige Forhold. - Han ratificerede sin Forklaring og blev dimitteret. Beboerne af de 2de andre i Nærheden af Dommerby liggende Gaarde, nemlig Poul Christensen af Aarberg og Peder Andersens Enkes Søn Anders Pedersen af Glattrup vare mødte og forklarer paa given Anledning, at ingen af de omspurgte Personer har tilbragt nogen Nat i deres Huus. De bleve dimitterede, Forhøret sluttet og Politieretten hævet. Rosenstand. Vidner:BlinkenbergN. Pedersen
Event March 7, 1835 (Age 28 years) Age: 28 years 9 months 13 days
Shared note:
Sensitive:0 1835.03.07. Retsmøde Udskrift af Sallingland herreders politiprorkol 1832-1837 LAN B43A - RA mikrofilm M-33093 Sag nr. 1/1835. 1835 , den 7de Martii blev Salling Herreders Politieret sat og administreret af By- og Herredsfoged Cancellieraad Rosenstand i Overværelse af de undertegnede Vidner, for ifølge Stiftamtets Ordre af 22de f. M. at see erhvervede de af Cancelliesecretair By- og Herredsfoged Nelleman til Brug under Sagen mod Lars Nielsen Skjørbæk i Skrivelse til Amtmanden over Ringkjøbing Amt af 19de f. M. forlangte Oplysninger. Stiftamtets Skrivelse fremlagdes til Indlemmelse og Lydrr saledes |: følger Pr. Som Bilag under No. 1/1835 :|, hvorimod Cancelliesecretair Nellemanns Skrivelse, der ligeledes frem-lagdes, remitteres. Efter Tilsigelse var mødt Dorthe Kirstine Rasmusdatter, der er tilhuse hos sin Moder, Natmand Hans Mortensens Enke i Resen Sogn. Hun vedgik paa given Anledning i forrige Sommer en Tid at have gaaet omkring med Lars Nielsen Skjørbæk, Christiane Jensdatter samt Peder Mogensen Palsberg. Hun erindrer ogsaa, at de paa deres Vandring, hvis Hensigt var at begjære Almisse, men hvori hun efter sin Forklaring neppe i 3 Uger deeltog, vare i Balling Sogn, men hun paastaaer, at hun aldeles ikke veed, hvorvidt Lars N. Skjørbæk i Balling har stiaalet en Serk, og forsikrer hun derhos, at Christiane Jensdatter ikke til hende har omtalt sig at være i Besiddelse af en stiaalen Serk. Vel erindrer hun, at det var hende paafaldende en Aften, da hun og Christane Jensdatter begave sig til Natteleie at se sidstnævnte iført en bedre Serk end den hun pleiede at bære, hvilket anledigede hende, Comparentinden, til at spørge, hvorledes hun var kommet til samme, hvopaa Christiane Jensdatter, at hun havde havt Serken i sin Pose. Hun bemærkede derhos, at Christiane fortalte, at hun havde afklippet endeel af Ermerne paa Serken for dermed at lappe Lars N Skjørbæks Skjorte. Fremdeles tilføier hun paa given Anledning, at de paa den ommeldte Vandring, der fandt Sted i Juli Maaned d. A. vare inde paa forskjellige Steder i Balling Sogn, i hvilken Bye der dog ikke findes nogen Gaard med Navn Mølgaard, - Dette sidste at være rigtigt bekræftede Dommeren. Efter Tilsigelse var fremdeles mødt Husmand Mads Nielsen Øxenvad ogsaa kaldet Mads Bødker af Harre tilligemed Fruentimmeret Anne Marie Jensdatter, der for ham holder Huus, og efter Dommerens Foranstaltning var hertil udbragt den i nysnævnte Fruentimmers Besiddelse forefundne Serk. Denne blev nu løst fra Sognefoedens Forsegling, under hvilken den var hidsendt, og taget i Øiesyn af Dorthe Kirstine Rasmusdatter, Mads Nielsen Øxenvad og Anne Marie Jensdatter. Førstnævnte erklærede, at hun ikke med Vished kunde kjende denne Særk for at være den samme, hvilken hun efte sin i Dag afgivne Forklaring havde seet Christiane Jensdatter at have været iført. Sidstnævnte forklarede, at hun har havt denne Serk siden Slutningen af forrige Aars November Maaned, da hun erholdt samme af her tilstedeværende Mads N. Øxenvad., der fortalte, at han havde faaet den af det ifølge med Lars Skjørbæk værende Fruentimmer Christiane Jensdatter. Mads N. Øxenvad, der som meldt ligeledes tog Særken i Øiesyn, erklærede, at han i Slutningen af November f. A. har modtaget denne Særk af Christiane Jensdatter, der var ifølge med Lars N. Skjørbæk. Han traf disse Personer i et Huus i Nærheden af Skive, og da han havde lovet Anne Marie Jensdatter at forlange Understøttelse af Lars Skjørbæk til hendes med denne avlede hos hende værende Aar gamle barn, opfyldte han dette Løfte ved at affordre Lars Skjørbæk nogen Hjelp til Klædningsstykker for Barnet, og var denne ei uvillig dertil, hvorpaa da Christiane Jensdatter afførte sig sin Særk og leverede ham. Cpt. forsikreede, at han ikke truede Lars Skjørbæk med nogen personlig Vold, men vel yttrede, at da han flakkede Landet rundt som Løsgjænger, fortiente han at angives for Herredsfogeden, hvormed Cpt. ogsaa truede ham, men udførte ikke Trudslen, da Lars Skjørbæk bad ham om at lade være. Anne Marie Jensdatter forklarer, at hun kun har een Særk, foruden den Særk, som hun af Mads N. Øxenvad har modtaget og som nu er tilstæde her i Retten. Fra Sognefogeden i Balling var modtaget Underretning om at der i Balling Sogn ikke gives nogen Gaard af Navn Mølgaard, samt en senere paa Dommerens Gjentagne Ordre til at anstille yderligere Underdsøgelse i Anledning af den angiventligen stiaalne Særk grundet Beretning, hvorefter der fra en Pige navnlig Mette Hensriksdatter , der sidste Sommer tiente i Westergaard , Balling Sogn, da skulde være bortstiaalet en Særk. Denne Pige var da tilsagt til at møde og var nu tilstæde, hvor hun tog den i Retten indleverede Særk i Øiesyn og erklærede, at hun vel fandt, at samme havde en særdeles Lighed med den af hende frakomne Særk, men er hun dog ikke saa vis paa Identifikationen, at hun med Eed tør bekræfte denne, hvorhos hun bemærker, at der i hendes Særk vare lange Ærmer. I Anledning heraf erklærede Dorthe Rasmusdatter paa Opfordring, at da hun først saa Særken i Chri-stiane Jensdatters Besiddelse, var den firsynet med lange Ærmer, hvilke denne siden som oven om-meldt afskar eller afklippede. Mette Henriksdatter forklarede endvidere, at hun ikke bestemt kunne sige naar den hende frakomne Særk er bortstiaalet, thi hun savnede først samme omtrent 3 Uger før Mikkelsdag, da der skulle anstilles Vask i Gaarden, men Særken tilligemed en deel andet smudsigt Linned havde længere end et Par Maaneder ligget i Bryggerset i ovennævnte Gaard, hvor hun tjente. Særken, der blev vurderet til 40 Skilling af Rettens Vidner forsynedes med Rettens Segl og sendes eter Cancelliesecretair Nellemanns begjæring til Holstebroe, og forklarede Mads N, Øxenvad, at der hverken fra Lars Skør-bæks eller Christiane Jensdatters Side blev lagt noget Dølgsmaal paa Særken, da den blev ham over-ladt, ligesom der eiheller undslap dem nogen Yttring, der kunde lede til Mistanke om, at Særken var stiaalet. Sognefogeden i Tøndering Morten Jepsen var under 24. f. M. tilskrevet om at anstille den fornødne Undersøgelse med hensyn til Susanne Marie Walters Forklaring om hendes og Las Skjørbæks Ophold i et Huus i bemeldte Sogn. Sognefogeden var mødt og tilbageleverede den til ham udstedte Ordre samt forklarede, at i Tøndering ligger ikke Kirken i den ene Ende af Byen, men ikke destomindre har han paa det nøieste undersøgt i Sognet, der kun er lidet, hvorvidt de ovennævnte Personer paa noget Sted er i samme i forrige Aars November Maaned eller senere maatte have logeret, ligesom han og, skjønt i Forveien nøie bekjendt med Localiteten, har underrettet sig om, hvorvidt Familien i noget Huus i Sognet foruden Mand og Kone bestaaer af 2 smaa Drenge og en confirmeret Pige. Ingen af Delene er imidlertid Tilfældet, lige-som han eiheller, sin med Omhu foretagne Undersøgelse uagtet, har kunnet bringe i Erfaring, at nogen i Sognet har faaet et Paar blaae Knæbukser, og derfor givet en Tobakspibe. Dorthe Kirstine Rasmusdatter blev foreholdt den i Requisitionsskrivelsen fremsatte Forklaring om de i Kiergaard i Lem Sogn ved Ringkjøbing stiaalne Skoe, og vedgik hun da at have været flere Steder i Lem Sogn ved Ringkjøbing ifølge med Lars Skjærbæk og Christiane Jensdatter, men om der blandt disse Steder befandt sig en Gaard, Kiergaard kaldet, veed hun ei, Hun forsikrer ligeledes ei at vide om Lars Skjørbæk eller Christiane Jensdatterpaa noget af Stederne stjal Skoe, men erindrer vel, at Christiane Jensdatter, der bar hendes, Cptindens, Tøi, med hendes Tilladelse benyttede et af hendes Tørklæder til deri at indpakke et Par Skoe.. I Velling blev Cptinden syg og forblev der i 3 Uger, men forinden de 2de meernævnte Personer forlod hende, fik hun sit Tørklæde tilbage. Naar eller hvorledes Lars Skjørbæk og Christiane Jensdatter, der vexelvis bare Skoene, af disse var komne i Besiddelse, veed Cptinden ikke,og eiheller spurgte hun derom, ligesom de ikke derom gjorde hende nogen Forklaring. Eieren af Øster Dølbygaard Jens Nielsen Ladefoged tilligemed hans Datter Dorthe Marie og Søn Christen, begge voxne, var mødt saavelsom hans Tjeneste Dreng Peder Christensen, 13 Aar gammel. De forklarede, at der om Natten mellem den 29de og 30te Juni f. Aar havde logeret i deres Huus en dem ubekjendt Mandsperson som tilligemed et ligeledes dem ubekjendt Fruentimmer, som bad om Almisse og Huuslye. Comparenterne bemærkede ikke ved deres Bortgang, at noet var forsvundet eller bortkommet af Huset, men omtrent 5 à 6 Dage efter savnedes en Fakke eller Overkiole af Lysegrønt uldent Tøi, eller saakaldet Serses, der tilhørte Drengen Peder Christensen og ikke siden er funden. Drengen, der som meldt var tilstæde, kan ikke oplyse, fra hvilket Sted i Gaarden, Frakken er borttaget, thi han kan ikke erindre, hvor han sidst havde lagt den, hvorom de øvrige Comparenter eiheller kunde give nogen Oplysning., ligesom eiheller nogen af dem bestemt kan opgive, hvorvidt Frakken just imedens de forommeldte Personer logerede i Gaarden er bleven borte. At Frakken ikke kunne passe paa nogen Voxen Person erkjender de alle. Værdien af denne Frakke, hvori der var 5 Alen, ansættes til 2 Rdl, 4 Mk. Samtlige Comparenter ratihaberede deres Forklaringer og bleve dimitteret. Forhøret blev udsat for at foranstalte Undersøgelse i Durup Sogn, der grændser til Tøndering, iværksat i Henseende til de om-handlede blaa Knæbuxer, og Politieretten hævet. Rosenstand. Vidner:N. PedersenN. Knot.
Event March 11, 1835 (Age 28 years) Age: 28 years 9 months 17 days
Shared note:
Sensitive:0 1835.03.11 Retsmøde Udskrift af Sallingland herreders politiprorkol 1832-1837 LAN B43A - RA mikrofilm M-33093 Sag nr. 1/1835. 1835, den 11 Martii continuerede det fra 7de dennes udsatte Forhør til Oplysning i Sagen mod Lars Skjørbæk og Christiane Jensdatter, Sognefogden i Durup, Gaardmand Hans Jensen, var under sidstnævnte Dato tillagt Ordre om hvert Sted i Durup Bye at forhøre sig paa det omhyggeligste, hvorvidt de ovennævnte Tiltalte fra efter Mikkelsdag og indtil Juul havde tilbragt nogen Nat i Durup Sogn, ligesom han og var paalagt at see Oplysning tilveiebragt, hvorvidt i betræffende Fald Lars Skjørbæk havde bortbyttet et Par blaae Knæbuxer for en Tobakspibe, samt endelig, i alt Fald saavidt muelig at bringe i Erfaring om nogen af Sognets Beboere i Slutningen af forrige Aar af saadanne Beenklæder. Bemeldte Hans Jensen var nu mødt og forklarede, at han havde foretaget den beordrede Undersøgelse paa ethvert Sted i Sognet, men havde ikke jkundet ringe i Erfaring, at de meernævnte Tiltalte dèr havde tilbragt nogen Nat, ligesom han ei heller havde været i Stand til at faa oplyst, at nogen i Sognet i forrige Aar havde anskaffet sig blaae Knæbukser. Derhos anmærkede han, at der ikke r noget Sted i Sognet, hvor der ere to smaa Drengebørn og en confirmeret Datter i Huset.I øvrigt ligger Durup Kirke ikke i den ene Ende af Byen. Han ratihaberede sin Forklaring og forsikrede, at han med særdeles Omhu havde udført det ham ovedragne Hverv, og blev dimitteret. Forhøret blev sluttet for i Udskrivt at tilstilles Amtet, og Politieretten hævet. Rosenstand. Vidner: BlinkenbergN. Pedersen.
Event April 9, 1835 (Age 28 years) Age: 28 years 10 months 15 days
Shared note:
Sensitive:0 1835.04.09 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41 Aar 1835 den 9. April blev paa Herredernes Thingsted nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester og Vidner Schou og Daniel Skaarup. Retten fremlagde en Amtsordre af 2. dennes med paategnet Stævning samt en Skrivelse fra Byfoged Nellemann af 7. dennes samt en Udskrift af Bølling og Nørre Herreders Politieprotocol samt en Forhørsudskrift af et i Holstebroe optaget Forhør. Udskrifterne til Vedheftelse, og det øvrige til Indlemmelse saalydende: ##. Arrestanterne Laust Nielsen Skjørbæk og Christiane Jensdatter var uden Baand og Fængsel tilstede. Ligeledes vare de Indstævnte Peder Jensen og Barbara Jensdatter mødte. Arrestanterne vedbleve deres inden Holstebroe afgivne Forklaringer betræffende de i Lemb Kjærgaard borttagne Skoe, idet Christiane Jensdatter paastaaer, at da Skoene blev afhændede til Christen Christensen var der foran paa samme en Sløjfe og en gul Knap. Peder Jensen vidste ikke af at have seet Arrestanterne før, hvorimod Barbara Jensdatter vedgik, at de vare de samme Personer, som engang i Høst f. A. tilligemed en tredje Person, et haltende Fruentimmer, var inde hos hende i Kjærgaard, og efter hvis Bortgang, dog først senere somforhen forklaret, Skoene blev savnede. Laust Nielsen Skjørbæk vilde ikke gjenkjende Konen, skjønt han ei heller vil nægte, at det kan være mueligt, at han med de omforklarede Personer har været inde hos hende forrige Høst, skjønt han Intet bestemt derom kan udsige, da han er ubekendt paa Egnen. Christiane Jensdatter gjenkjendte Barbara Jensdatter som den Kone, hos hvem de havde været inde sidste Høst, og ved Bortgang fra hvem enten Laust Nielsen Skjørbæk eller Dorthe Rasmusdatter havde borttaget de omspurgte Skoe, i hvilken Henseende hun henholder sig til sin forhen afgivne Forklaring. Laust Nielsen Skjørbæk, der blev confronteret med Foregaaende, vedbliver at benægte, at han veed noget af dette Tyveri, idet han først saa Skoene, da de blev solgt til Christen Christensen, og saavidt han kan erindre var der dengang Sløjfe og Knap paa Skoene. Da ingen vider Oplysning var at erholde, blev Vidnerne dimitterede, og Arrestanterne tilligemed Skoene overleverede Politibetjent [T..høi] for at føres tilbage til Holstebroe. En Udskrift af det Passerede vil blive tilstillet Amtet. Retten hævet. Hertz Som VidnerJ SchouD Skaarup.
Event June 5, 1835 (Age 29 years) Age: 29 years 0 months 11 days
Shared note:
Sensitive:0 1935.10.26. Landsretsdom Udskrift af Landsoverretten i Viborg: Domprotokol LAN B 24 A - 1835. Okt. 26. Sag nr 110/35 Loverrpkt. Lykke contra Arrestanterne Laust Nielsen Skjørbek, Peder Christian Christophersen Skjerk og Christiane Jensdatter. Dom. Under denne Sag tiltales Arrestanterne Laust Nielsen Skjørbek, Peder Christian Christophersen Skjerk og Arrestantinden Christiane Jensdatter, førstnævnte for Tyverie, Løsgængerie, Betlerie, Bedragerie og ulovlig Bortgang fra Lægdet, den anden for Tyverie, Løsgængerie og Omstreifen samt uberettiget Næringsbrug, og sidstnævnte for Hælerie, Løsgængerie og Betlerie. Anledningen til denne Action har været et hos Gaardmand Jens Laursen, Alstrup i Naur Sogn forøvet Tyverie, som Arrestanterne Skjørbæk og Skjerk sigtes for at have begaaet. Dette Tyverie, hvorved en stor Deel Klædningsstykker tilhørende Jens Laursen og Hustrue samt deres Datter Rebekke Jensdatter ere bortstjaalne, er efter de Bestiaalnes Forklaring udøvet Natten mellem 31te Oct. og 1ste Nov. f. A. paa den Maade, at Tyvene have udtaget 2de Søm, hvormed et Vindue indtil den saakaldte bedste Stue i Gaarden udvendig var fastsømmet og derpaa ituslaget en Rude, hvor igennem det maa antages, at der er stukket et Instrument, ved Hjælp af hvilket saaledes hele Vinduet maa være bleven oplukket. Adskillige af de stiaalne Koster er fundne i Arrestanten Skjerks Besiddelse, hvilken Arrestant ogsaa har tilstaaet at have deltaget i Tyveriet, og andre af de Bestiaalne vedkendte Koster er fundne i Arrestanten Skjørbeks Glarkiste, men da bemeldte Glarkiste er antruffen i Arrestantinden Christiane Jensdatters Besiddelse, og Skjørbek, der nægter at have forøvet Tyveriet, ligeledes benægter at vide, hvorledes disse Koster ere komne i hans Glarkiste, der havde været ude af hans Besiddelse og Christiane Jensdatter paa hendes Vandring med Arrestanten kort efterat Tyveriet var begaaet, paa forskjellige Steder efter det Oplyste har gereret sig som Eier af de i Glarkisten befundne og af de Bestiaalne vedkiendte Koster og andre Koster, som af Glarkisten før Anholdelsen vare udtagne og solgte, men komne tilstede og vedkjendte af de Bestiaalne, saa formener Overretten, at der ikke findes tilstrækkelig Anledning til af foranledige, at de Bestiaalne tilvejebringe Beviis for deres Ejendomsret til de benævnte Koster, da Anvendelsen med Hensyn til de foran- førte Ejendele af det indirecte Tyvsbeviis paa enten Christiane Jensdatter, der desuden kun er tiltalt for Hælerie, eller Skjørbek maae blive betænkelig, naar hensees til, at de, forsaavidt der skulle være Spørgsmaal om at dømme Christiane Jensdatter, hviler en betydelig Mistanke paa Skjørbek for virkeligen at have forøvet Tyveriet, og det paa den anden Side efter det ovenanførte dog altid bliver tvivlsomt, om Skjørbek kans ansees overbeviist Besiddelse af de nævnte Koster, hvilket og gjælder om det af ham faldbudne røde Dreiels Skjørt, somde Bestiaalne have vedkjendt sig, - cfr. Litra A pag. 39, 40 og 73 og Forhøret under Fjends og Nørlyng Herreders Ret begyndt den 24de Dec. pag. 2, 11, 17 og 20 - eftersom Christiane Jensdatter fandtes iført det omhandlede Skjørt, da Skjørbek faldbød det, og denne forøvrigt bestemt har paastaaet, at bemeldte Skjørt var iblandt de Koster, som Christiane bragte ham i Glarkisten. - Hvad det af Regine Axelsdatter indleverede røde Tørklæde, som Arrestanten har givet hende og som den bestiaalne Rebekka Jensdatter have vedkjendt sig - cfr. Lit. A pag. 49 og 61 - angaaer, da kan Arrestanten Skjørbek alene af den Grund ikke blive at dømme som Tyv for dette Tørklæde, som han siger at have faaet af Christiane Jensdatter, at nemlig den Bestiaalne ikke har kunnet tilvejebringe Beviis for sin Ejendomsret til Tørklædet ved andre Vidner end hendes Forældre og en Søster, og hendes Forældre, da de selv sigte Arrestanten for at have begaaet Tyveriet hos dem, ikke kunne ansees for gyldige Vidner i den omhandlede Henseende. De Tiltaltes Forhold vil nu hver for sig blive at behandle. Hvad nu Arrestanten Laust Nielsen Skjørbek angaaer, da er der foruden det foran Anførte angaaende hans Forhold til de stiaalne Koster meget der taler for at han har forøvet det hos Gaardmand Jens Laursen begaaede Tyverie, hvoriblandt kan mærkes, at han af Arrestanten Skjerk er sigtet som den, der som Hovedmand udøvede Tyveriet, og at Niels Peder Hansen af Dejbjerg edeligen har forklaret, at Arrestanten for ham havde tilstaaet, at han havde stiaalet de Klæder, han og Christiane Jensdatter førte med sig, i Naur Sogn. - cfr. Lit. A p. 59 m. v. - men imod Arrestantens stadige Benægtelse kan han dog ikke ansees overbeviist at have gjort sig skyldig i dette Tyverie. Ligeledes kan denne Arrestant heller ikke imod sin Benægtelse - Lit. A. pag. 63 og 80 - ansees overbeviist at have stiaalet en Særk, som den bestiaalne Mette Hansdatter heller ikke med Bestemthed har kunnet vedkjende sig - cfr. Litra N pag. 4. - Det samme gjælder om et Par Skoe, som Arrestanten Skjørbek af Christiane Jensdatter - Act. A pag. 62 - ogsaa er sigtet for at have stiaalet paa Gaarden Kiærgaard, da Arrestanten - A pag. 63 og 81 - har nægtet at have stiaalet disse Skoe, og det ligesaalidt er godtgjort, at han har været i Besiddelse af Skoene, hvilke Christiane Jensdatter, der paastaaer at have faaet dem af Arrestanten, har solgt til en 3die Mand, som den Bestiaalne med Bestemthed har kunnet vedkjende sig de tilstedekomne Skoe som dem der er frakommen hende - cfr. Act. R, S, T, U, W og X. Arrestanten Skjørbek blev i Aaret 1832 actioneret for et i Gaarden Broiengaard hos Selvejer Simon Jensen forøvet Tyverie, hvorfor han imidlertid ved Overrettens Dom af 24. Dec. 1832 blev frifunden for videre Tiltale, fremmeligen paa Grund af, at Ejerinden af en Tindaase, der ved det nævnte Tyverie blev stiaalet, Tjenestepigen Mette Marie Andersdatter Hjarbek, der endnu ikke havde opnaaet den Alder, at hun kunde aflægge Tilhjemlingseed med Hensyn tilk Daasen, hvis Besiddelse Arrestanten forøvrigt vedgik og med Hensyn til hvilken han opgav [forskillig] Hjemmel. - Da nu Mette Marie Andersdatter har opnaaet den Alder, at hun ifølge D. Lov. 1-13-18 kan aflægge Tilhjemlingseed, saa har hun - cfr. Act Lit. G - under 10de Febr. d. A. tilhjemlet sig som sin Ejendom den omhandlede Daase, der af Arrestanten - Act. A pag. 77 er vedkjendt, som den samme, som han under den mod ham i Aaret 1832 anlagte Sag vedgik at have besiddet, hvorhos der under 19de Maj d. A. er udfærdiget et Kongeligt Reskript, ifølge hvilket den Arrestanten ved den ovennævnte Overretsdom tillagte Frifindelse for videre Tiltale ikke skulde være til Hinder for nu at dømme Arrestanten for at have stjaalet bemeldte Daase, saafremt herfor maatte kunne tilveiebringes Beviis. Et saadant Beviis, der, da Arrestanten har vedblevet sin Benægtelse af at have stiaalet Daasen, skulde bestaae i det i D. Lov 6-17.10 og 11 indeholdte saakaldte indirecte Tyvsbeviis, kan Retten imidlertid ikke finde at være aldeles fuldstændigen tilveiebragt, thi hvor meget der end i Sagen taler for, at den omhandlede Daase har tilhørt Mette Marie Andersdatter, og at den af Arrestanten opgivne Hjemmel til sammes Besiddelse var urigtig, kan Mette Marie Andersdatters Ejendomsret til Daasen dog ikke ansees tilstrækkelig beviist. Vel have Kirsten Simonsdatter og Mariane Simonsdatter under Forhøret ved Salling Herreders Ret den 28 Maj 1832 bevidnet Mette Marie Andersdatters Ejendomsret, men da disse 2de Vidner selv ved det samme Tyverie, hvorved Tindaasen blev stjaalet, ere bestjaalne og sigter Arrestanten for at have begaaet dette Tyverie, saa kunne de ikke antages som aldeles fuldgyldige Vidner. - Arrestanten kan saaledes heller ikke blive at ansee som Tyv for hans uhjemlede Besiddelse af den omhandlede Daase. Derimod maa Arrestanten ansees overbeviist, at han har gjort sig skyldig i Løsgjængerie. Ved en under Sagen fremlagt Skrivelde fra Fattigcommissionen for Eidrup Sogn og fra Proprietær Kierulf til Lovisendahl - cfr. Act. A pag. 67 og 70 - af hvilke Skrivelsers Indhold, Arrestanten har vedgaaet Rigtigheden, er det nemlig i Forbindelse med Arrestantens egen Tilstaaelse oplyst, at han, der i Marts 1833 efter udstaaet Straf, fra Herredsfogden i Salling var bleven sendt til Hjemstedet Eidrup Sogn, er, efter deels at have været noget fraværende og deels at have opholdt sig nogen Tid i Sognet, blevet af Fattigcommissionen ansat i Tjeneste hos Proprietær Kierulf til Lovisendahl i Foråret 1834, men han har dernæsti Maj Maaned s. A. uden Huusbondens Tilladelse forladt denne Tjeneste og siden den Tid indtil han blev anholdt streifet omkring i Landet. Ligeledes maa Arrestanten ved egen Tilstaaelse ansees overbeviist at have gjort sig skyldig i Betlerie - cfr. det under Hammerum Herreds Ret den 20. Maj 1834 afholdte Forhør Lit. J - Vel har Arrestanten senere fragaaet denne Tilstaaelse- cfr. Lit. B pag 50 - men denne Fragaaelse kan ifølge 1-15-1 ikke komme ham tilgode, saa meget mindre som Tilstaaelsen er bestyrket ved andre Omstændigheder - cfr. Susanne Marie Volthers Forklaring - Litr. J pag 6. Denne Arrestant har endvidere gjort sig skyldig i den paatalte ulovlige Bortgang af Lægdet, idet han har forladt Districtet og begivet sig til et andet Amt uden dertil at være forsynet med Amtspas. Herfor vil han blive at ansee efter Forord. 22 Marts 1793 6 uden at der efter Omstændighederne findes Anledning til at lade de i Placat 24. Febr. 1826 indeholdende formildende Bestemmelser komme Arrestanten tilgode, da den af Arrestanten opgivne Omstændighed, at han har søgt Krigskommissairen at indlemmes i et Regiment ikke ved nogensomhelst Datum er bestyrket. Derimod findes det ikke, at Arrestanten under denne Sag kan blive at ansee med Straf for det Bedragerie, hvorfor han ligeledes sigtes, eftersom dette Bedragerie, der har bestaaet i, at Arrestanten, der af en 3die Mand var overdraget at bringe en Hund til Handelsbetjent Guldberg, ikke har gjort tilbørlig Rigtighed for de af sidstnævnte til ham for Hunden betalte Penge, efter Omstændighederne ikke kan ansees at egne sig til offentlig Paatale. Arrestanten vil saaledes blive at straffe for Løsgjængerie, Betlerie og ulovlig Bortgang af Lægdet, og da han tidligere er straffet for Løsgjængerie og Betlerie, første Gang begaaet, efter Forord. af 21 Aug. 1829 2 og 8, saa vil hans Straf i det hele, når han for Løsgjængeriet og Betleriet ansees efter den [cit....] Forordnings 3 og 8 og der tages Hensyn til det omstreifende Liv han har ført og til hans foregaaende slette Vandel passende kunne bestemmes til 1 Aars Forbedringshus Arbeide. Arrestanten Peder Christian Christophersen Skjerk har ifølge det Ovenanførte tilstaaet at have deeltaget i Udøvelsen af det hos Jens Laursen af Alstrup i Naur Sogn stedfundne Tyverie, hvorfor han har sigtet den foran nævnte Arrestant Skjørbek som Hovedmand. Hans Tilstaaelse, der er bestyrket ved den Omstændighed, at en Deel af de stjaalne Koster fandtes i hans Besiddelse, gaaer ud paa, at han, der i Begyndelsen vægrede sig ved at deeltage i Tyveriet, omsidder lod sig overtale dertil af Arrestanten Skjørbek, at denne, da de, efter at have om Dagen vandret omkring sammen, var ankomne til Bestjaalnes Gaard, gik ind i Gaarden gjennem et Led hen til det Vindue, som var nærmest ved Enden af Stuehuuset og et Dige ved hvilket Arrestanten opholdt sig, at Skjørbek dernæst ved hjælp af sin Kniv |: senere har Arrestanten imidlertid forklaret, at han ikke kunde paa Grund af Mørket see, med hvilket Instrument Skjørbek udtog Vinduet samt paa hvilken Maade det blev udtaget :| - cfr pag. 53 - udtog et Halvkarm Vindue eller en Slagbue og krøb derpaa ind gennem Vinduet. Kort efter kom Skjørbek til det aabne Vindue og lagde noget Tøi ud paa Diget, som Arrestanten tog imod og kunde føle, at det var Klædningsstykker. Dette blev gjentaget flere Gange. Ifølge den af Dommeren paa Gjerningsstedet i Arrestanternes Overværelse anstillede Undersøgelse, er det Dige, hvorved Arrestanten stod og tog imod de af Skjørbek fra Vinduet udrakte Koster saaledes situeret, at det stødte mod Husets søndre Side ved Enden af samme og ikkun omtrentlig et Qvarteer fra det Vindue, hvorigennem Indstigningen blev forøvet, og de stjaalne Koster udleverede. Arrestanten maa saaledes ifølge 6-17-3 ansees som den, der har været med i Gjerningen, og Spørgsmaalet bliver saaledes. om det omhandlede Tyverie kan ansees forøvet ved Indbrud om Natten. At Tyveriet er forøvet om Natten må antages efter Arrestantens Forklaring - cfr. blandt andet Litr. A pag 19 og det ifølge Rettens Kjendelse optagne forhør af 24de Septbr. 1835 - hvori Arrestanter forklarer, at det var bleven Dag eller at det begyndte at dages, da han i Forening med Skjørbek kom til den Mose, hvor det stjaalne Tøj blev henlagt, hvilken Vei efter hans Forklaring er tilbagelagt i 3 a 4 Timer, sammenholdt med de Bestjaalnes Forklaring, der gaar ud paa, at Tyveriet, der er begaaet mellem den 31te Octob. og 1ste Novbr. maa være forøvet efter Kl. 9 om Aftenen og førend Kl. 6 om Morgenen. At der er skeet Brud paa Husets sammenføiede Dele må ligeledes antages, da de bestiaalne Jens Laursen og Hustru - cfr. Lit. A. pag. 1 og 48 - have forklaret, at Sømmene, hvormed Vinduet udvendig var fasttømret, vare udtagne, og Tjenestekarl Thomas [.....] Christensen har udsagt, at bemeldte Søm Morgenen efter at Tyveriet var forøvet, fandtes at have været tilbagebøiede, ligesom de alle 3 have nævnt, at en Vinduesrude var ituslaget. Dette alt er og bestyrket ved den af Dommeren anstillede locale Undersøgelse, ligesom Arrestanten selv har vedgaaet, at Skjørbæk skaffede sig Indgang i Huset ved at udtage Vinduet og at dette af ham udførtes med et Instrument. Da nu derfor Tyveriet er forøvet i et beboet Huus, saa skjønnes det ikke rettere end at Arrestanten ifølge 6-17-3 vil blive at ansee med den for natlig Indbrud ved Forordningen af 20. Febr. 1789 4 fastsatte Straf. Derimod findes det ikke, at denne Arrestant kan ansees for skyldig i Løsgængerie, da han er gift og havde paa den Tid, han blev anholdt, fast Boepæl i Aulum Fattighuus, ligesom han tidligere havde havt saadant Ophold paa forskjillige Steder efter at han i Aaret 1825 havde udstaaet Straf for forøvet Hælerie. Betlerie er ikke imod Arrestantens Benægtelse ham overbeviist, og til at dømme ham for uberettiget Næringsbrug, fordi han, paa den Tid han saaledes har havt fast Bopæl, har ernæret sig ved at sætte Vinduesruder ind paa Landet m. v. findes der efter Omstændighederne ikke tilstrækkelig Anledning. Arrestanten Skjerk er tidligere dømt under Hasle m. fl. Herreders Ret i Aaret 1825 for Løsgjængerie og Betlerie - cfr Lit. K. pag 4 og 117 - samt under Holstebroe Byes Extraret ligeledes i Aaret 1824 for begaaet Hælerie og Løsgjængerie. Arrestantinden Christiane Jensdatter, der tidligere i Aaret 1832 hah været dømt for begaaet Løsgjængerie efter Forord. af 21. Aug. 1829 er ved egen Tilstaaelse og Sagens øvrige Omstændigheder overbeviist at have ggjort sig skyldig i Betlerie og Løsgjængerie. Hun har nemlig efter en Tid at have nydt Understøttelse ved at gaae paa Omgang i Hem Sogm siden St. Hansdag 1834 indtil hun i Decbr. Maaned s. A. blev anholdt, streifet omkring og da for det meste ernæret sig af Betlerie. Arrestantinden maa endvidere ansees skyldig i Hælerie, idet hun har vedgaaet af Arrestanten Skjørbek at have modtaget den Særk og de Par Skoe, som hun har angivet, at han har stjaalet, og at hun, da hun modtog disse Sager var vidende om, at begge Deele vare stjaalne.- cfr. Lit. A pag 62, 80 og 85 - Fremdeles bemærkes, at hun vel have nægtet at have været vidende om, at de af Jens Laursen, Hustru og Datter vedkjendte og i Arrestantindens Besiddelse antrufne Koster, som hun vel have modtaget af Arrestanten Skjørbek, men ligesom det ikke er rimeligt, at denne Nægtelse er rigtig, saaledes har hun og vedgaaet - Lit. A. pag. 19 - at hun havde tænkt, at de omhandlede Koster vare stjaalne. Arrestantinden vil saaledes blive at ansee med Straf for anden Gang begaaet Løsgjængerie efter Forord. af 21. Aug. 1829 3 - cfr. med Hensyn til Betleriet 8 - samt for første Gang begaaet Hælerie efter Forord. af 20. Febr. 1789 7 og findes hendes Straf ved Herredstingsdommen passende bestemt til 8 Maaneders Forbedringshuus Arbeide. Med Hensyn til denne Arrestantinde samt de til Actionens Omkostninger, hvilke samtlige Tiltalte ved Herredstingsdommen retteligen er tilpligtede at udreede in solidum, vil benævnte Dom blive at stadfæste. Actor for Overretten tillægges i Salarium 15 Rbd. Sølv, som udreedes af Tiltalte in solidum. Under Sagens Behandling i første Instants og Sagførelsen ved begge Retter har intet ulovligt Ophold fundet Sted. Thi kjendes for Ret: Arrestanten Laust Nielsen Skjørbæk bør hensættes til Forbedringshuus Arbeide i Voborg Tugt og Forbedringshuus i 1 Aar. Arrestanten Peter Christian Christophersen Skjerk bør stryges til Kagen og hensættes til Fæstnings Arbeide sin Livstid. Med Hensyn til den Arrestantinden Christiane Jensdatter idømte Straf og Actionens Omkostninger bør Herredstingsdommen ved Magt at stande. Actor for Overretten Prokurator Lykke tillægges i Salarium 15 Rbd. Sølv, som udreedes af samtlige Tiltalte en for alle og alle for een At efterkomme under Adfærd efter Loven.
Event October 26, 1835 (Age 29 years) Age: 29 years 5 months 1 day
Shared note:
Sensitive:0 1935.10.26. Landsretsdom Udskrift af Landsoverretten i Viborg: Domprotokol LAN B 24 A - 1835. Okt. 26. Sag nr 110/35 Loverrpkt. Lykke contra Arrestanterne Laust Nielsen Skjørbek, Peder Christian Christophersen Skjerk og Christiane Jensdatter. Dom. Under denne Sag tiltales Arrestanterne Laust Nielsen Skjørbek, Peder Christian Christophersen Skjerk og Arrestantinden Christiane Jensdatter, førstnævnte for Tyverie, Løsgængerie, Betlerie, Bedragerie og ulovlig Bortgang fra Lægdet, den anden for Tyverie, Løsgængerie og Omstreifen samt uberettiget Næringsbrug, og sidstnævnte for Hælerie, Løsgængerie og Betlerie. Anledningen til denne Action har været et hos Gaardmand Jens Laursen, Alstrup i Naur Sogn forøvet Tyverie, som Arrestanterne Skjørbæk og Skjerk sigtes for at have begaaet. Dette Tyverie, hvorved en stor Deel Klædningsstykker tilhørende Jens Laursen og Hustrue samt deres Datter Rebekke Jensdatter ere bortstjaalne, er efter de Bestiaalnes Forklaring udøvet Natten mellem 31te Oct. og 1ste Nov. f. A. paa den Maade, at Tyvene have udtaget 2de Søm, hvormed et Vindue indtil den saakaldte bedste Stue i Gaarden udvendig var fastsømmet og derpaa ituslaget en Rude, hvor igennem det maa antages, at der er stukket et Instrument, ved Hjælp af hvilket saaledes hele Vinduet maa være bleven oplukket. Adskillige af de stiaalne Koster er fundne i Arrestanten Skjerks Besiddelse, hvilken Arrestant ogsaa har tilstaaet at have deltaget i Tyveriet, og andre af de Bestiaalne vedkendte Koster er fundne i Arrestanten Skjørbeks Glarkiste, men da bemeldte Glarkiste er antruffen i Arrestantinden Christiane Jensdatters Besiddelse, og Skjørbek, der nægter at have forøvet Tyveriet, ligeledes benægter at vide, hvorledes disse Koster ere komne i hans Glarkiste, der havde været ude af hans Besiddelse og Christiane Jensdatter paa hendes Vandring med Arrestanten kort efterat Tyveriet var begaaet, paa forskjellige Steder efter det Oplyste har gereret sig som Eier af de i Glarkisten befundne og af de Bestiaalne vedkiendte Koster og andre Koster, som af Glarkisten før Anholdelsen vare udtagne og solgte, men komne tilstede og vedkjendte af de Bestiaalne, saa formener Overretten, at der ikke findes tilstrækkelig Anledning til af foranledige, at de Bestiaalne tilvejebringe Beviis for deres Ejendomsret til de benævnte Koster, da Anvendelsen med Hensyn til de foran- førte Ejendele af det indirecte Tyvsbeviis paa enten Christiane Jensdatter, der desuden kun er tiltalt for Hælerie, eller Skjørbek maae blive betænkelig, naar hensees til, at de, forsaavidt der skulle være Spørgsmaal om at dømme Christiane Jensdatter, hviler en betydelig Mistanke paa Skjørbek for virkeligen at have forøvet Tyveriet, og det paa den anden Side efter det ovenanførte dog altid bliver tvivlsomt, om Skjørbek kans ansees overbeviist Besiddelse af de nævnte Koster, hvilket og gjælder om det af ham faldbudne røde Dreiels Skjørt, somde Bestiaalne have vedkjendt sig, - cfr. Litra A pag. 39, 40 og 73 og Forhøret under Fjends og Nørlyng Herreders Ret begyndt den 24de Dec. pag. 2, 11, 17 og 20 - eftersom Christiane Jensdatter fandtes iført det omhandlede Skjørt, da Skjørbek faldbød det, og denne forøvrigt bestemt har paastaaet, at bemeldte Skjørt var iblandt de Koster, som Christiane bragte ham i Glarkisten. - Hvad det af Regine Axelsdatter indleverede røde Tørklæde, som Arrestanten har givet hende og som den bestiaalne Rebekka Jensdatter have vedkjendt sig - cfr. Lit. A pag. 49 og 61 - angaaer, da kan Arrestanten Skjørbek alene af den Grund ikke blive at dømme som Tyv for dette Tørklæde, som han siger at have faaet af Christiane Jensdatter, at nemlig den Bestiaalne ikke har kunnet tilvejebringe Beviis for sin Ejendomsret til Tørklædet ved andre Vidner end hendes Forældre og en Søster, og hendes Forældre, da de selv sigte Arrestanten for at have begaaet Tyveriet hos dem, ikke kunne ansees for gyldige Vidner i den omhandlede Henseende. De Tiltaltes Forhold vil nu hver for sig blive at behandle. Hvad nu Arrestanten Laust Nielsen Skjørbek angaaer, da er der foruden det foran Anførte angaaende hans Forhold til de stiaalne Koster meget der taler for at han har forøvet det hos Gaardmand Jens Laursen begaaede Tyverie, hvoriblandt kan mærkes, at han af Arrestanten Skjerk er sigtet som den, der som Hovedmand udøvede Tyveriet, og at Niels Peder Hansen af Dejbjerg edeligen har forklaret, at Arrestanten for ham havde tilstaaet, at han havde stiaalet de Klæder, han og Christiane Jensdatter førte med sig, i Naur Sogn. - cfr. Lit. A p. 59 m. v. - men imod Arrestantens stadige Benægtelse kan han dog ikke ansees overbeviist at have gjort sig skyldig i dette Tyverie. Ligeledes kan denne Arrestant heller ikke imod sin Benægtelse - Lit. A. pag. 63 og 80 - ansees overbeviist at have stiaalet en Særk, som den bestiaalne Mette Hansdatter heller ikke med Bestemthed har kunnet vedkjende sig - cfr. Litra N pag. 4. - Det samme gjælder om et Par Skoe, som Arrestanten Skjørbek af Christiane Jensdatter - Act. A pag. 62 - ogsaa er sigtet for at have stiaalet paa Gaarden Kiærgaard, da Arrestanten - A pag. 63 og 81 - har nægtet at have stiaalet disse Skoe, og det ligesaalidt er godtgjort, at han har været i Besiddelse af Skoene, hvilke Christiane Jensdatter, der paastaaer at have faaet dem af Arrestanten, har solgt til en 3die Mand, som den Bestiaalne med Bestemthed har kunnet vedkjende sig de tilstedekomne Skoe som dem der er frakommen hende - cfr. Act. R, S, T, U, W og X. Arrestanten Skjørbek blev i Aaret 1832 actioneret for et i Gaarden Broiengaard hos Selvejer Simon Jensen forøvet Tyverie, hvorfor han imidlertid ved Overrettens Dom af 24. Dec. 1832 blev frifunden for videre Tiltale, fremmeligen paa Grund af, at Ejerinden af en Tindaase, der ved det nævnte Tyverie blev stiaalet, Tjenestepigen Mette Marie Andersdatter Hjarbek, der endnu ikke havde opnaaet den Alder, at hun kunde aflægge Tilhjemlingseed med Hensyn tilk Daasen, hvis Besiddelse Arrestanten forøvrigt vedgik og med Hensyn til hvilken han opgav [forskillig] Hjemmel. - Da nu Mette Marie Andersdatter har opnaaet den Alder, at hun ifølge D. Lov. 1-13-18 kan aflægge Tilhjemlingseed, saa har hun - cfr. Act Lit. G - under 10de Febr. d. A. tilhjemlet sig som sin Ejendom den omhandlede Daase, der af Arrestanten - Act. A pag. 77 er vedkjendt, som den samme, som han under den mod ham i Aaret 1832 anlagte Sag vedgik at have besiddet, hvorhos der under 19de Maj d. A. er udfærdiget et Kongeligt Reskript, ifølge hvilket den Arrestanten ved den ovennævnte Overretsdom tillagte Frifindelse for videre Tiltale ikke skulde være til Hinder for nu at dømme Arrestanten for at have stjaalet bemeldte Daase, saafremt herfor maatte kunne tilveiebringes Beviis. Et saadant Beviis, der, da Arrestanten har vedblevet sin Benægtelse af at have stiaalet Daasen, skulde bestaae i det i D. Lov 6-17.10 og 11 indeholdte saakaldte indirecte Tyvsbeviis, kan Retten imidlertid ikke finde at være aldeles fuldstændigen tilveiebragt, thi hvor meget der end i Sagen taler for, at den omhandlede Daase har tilhørt Mette Marie Andersdatter, og at den af Arrestanten opgivne Hjemmel til sammes Besiddelse var urigtig, kan Mette Marie Andersdatters Ejendomsret til Daasen dog ikke ansees tilstrækkelig beviist. Vel have Kirsten Simonsdatter og Mariane Simonsdatter under Forhøret ved Salling Herreders Ret den 28 Maj 1832 bevidnet Mette Marie Andersdatters Ejendomsret, men da disse 2de Vidner selv ved det samme Tyverie, hvorved Tindaasen blev stjaalet, ere bestjaalne og sigter Arrestanten for at have begaaet dette Tyverie, saa kunne de ikke antages som aldeles fuldgyldige Vidner. - Arrestanten kan saaledes heller ikke blive at ansee som Tyv for hans uhjemlede Besiddelse af den omhandlede Daase. Derimod maa Arrestanten ansees overbeviist, at han har gjort sig skyldig i Løsgjængerie. Ved en under Sagen fremlagt Skrivelde fra Fattigcommissionen for Eidrup Sogn og fra Proprietær Kierulf til Lovisendahl - cfr. Act. A pag. 67 og 70 - af hvilke Skrivelsers Indhold, Arrestanten har vedgaaet Rigtigheden, er det nemlig i Forbindelse med Arrestantens egen Tilstaaelse oplyst, at han, der i Marts 1833 efter udstaaet Straf, fra Herredsfogden i Salling var bleven sendt til Hjemstedet Eidrup Sogn, er, efter deels at have været noget fraværende og deels at have opholdt sig nogen Tid i Sognet, blevet af Fattigcommissionen ansat i Tjeneste hos Proprietær Kierulf til Lovisendahl i Foråret 1834, men han har dernæsti Maj Maaned s. A. uden Huusbondens Tilladelse forladt denne Tjeneste og siden den Tid indtil han blev anholdt streifet omkring i Landet. Ligeledes maa Arrestanten ved egen Tilstaaelse ansees overbeviist at have gjort sig skyldig i Betlerie - cfr. det under Hammerum Herreds Ret den 20. Maj 1834 afholdte Forhør Lit. J - Vel har Arrestanten senere fragaaet denne Tilstaaelse- cfr. Lit. B pag 50 - men denne Fragaaelse kan ifølge 1-15-1 ikke komme ham tilgode, saa meget mindre som Tilstaaelsen er bestyrket ved andre Omstændigheder - cfr. Susanne Marie Volthers Forklaring - Litr. J pag 6. Denne Arrestant har endvidere gjort sig skyldig i den paatalte ulovlige Bortgang af Lægdet, idet han har forladt Districtet og begivet sig til et andet Amt uden dertil at være forsynet med Amtspas. Herfor vil han blive at ansee efter Forord. 22 Marts 1793 6 uden at der efter Omstændighederne findes Anledning til at lade de i Placat 24. Febr. 1826 indeholdende formildende Bestemmelser komme Arrestanten tilgode, da den af Arrestanten opgivne Omstændighed, at han har søgt Krigskommissairen at indlemmes i et Regiment ikke ved nogensomhelst Datum er bestyrket. Derimod findes det ikke, at Arrestanten under denne Sag kan blive at ansee med Straf for det Bedragerie, hvorfor han ligeledes sigtes, eftersom dette Bedragerie, der har bestaaet i, at Arrestanten, der af en 3die Mand var overdraget at bringe en Hund til Handelsbetjent Guldberg, ikke har gjort tilbørlig Rigtighed for de af sidstnævnte til ham for Hunden betalte Penge, efter Omstændighederne ikke kan ansees at egne sig til offentlig Paatale. Arrestanten vil saaledes blive at straffe for Løsgjængerie, Betlerie og ulovlig Bortgang af Lægdet, og da han tidligere er straffet for Løsgjængerie og Betlerie, første Gang begaaet, efter Forord. af 21 Aug. 1829 2 og 8, saa vil hans Straf i det hele, når han for Løsgjængeriet og Betleriet ansees efter den [cit....] Forordnings 3 og 8 og der tages Hensyn til det omstreifende Liv han har ført og til hans foregaaende slette Vandel passende kunne bestemmes til 1 Aars Forbedringshus Arbeide. Arrestanten Peder Christian Christophersen Skjerk har ifølge det Ovenanførte tilstaaet at have deeltaget i Udøvelsen af det hos Jens Laursen af Alstrup i Naur Sogn stedfundne Tyverie, hvorfor han har sigtet den foran nævnte Arrestant Skjørbek som Hovedmand. Hans Tilstaaelse, der er bestyrket ved den Omstændighed, at en Deel af de stjaalne Koster fandtes i hans Besiddelse, gaaer ud paa, at han, der i Begyndelsen vægrede sig ved at deeltage i Tyveriet, omsidder lod sig overtale dertil af Arrestanten Skjørbek, at denne, da de, efter at have om Dagen vandret omkring sammen, var ankomne til Bestjaalnes Gaard, gik ind i Gaarden gjennem et Led hen til det Vindue, som var nærmest ved Enden af Stuehuuset og et Dige ved hvilket Arrestanten opholdt sig, at Skjørbek dernæst ved hjælp af sin Kniv |: senere har Arrestanten imidlertid forklaret, at han ikke kunde paa Grund af Mørket see, med hvilket Instrument Skjørbek udtog Vinduet samt paa hvilken Maade det blev udtaget :| - cfr pag. 53 - udtog et Halvkarm Vindue eller en Slagbue og krøb derpaa ind gennem Vinduet. Kort efter kom Skjørbek til det aabne Vindue og lagde noget Tøi ud paa Diget, som Arrestanten tog imod og kunde føle, at det var Klædningsstykker. Dette blev gjentaget flere Gange. Ifølge den af Dommeren paa Gjerningsstedet i Arrestanternes Overværelse anstillede Undersøgelse, er det Dige, hvorved Arrestanten stod og tog imod de af Skjørbek fra Vinduet udrakte Koster saaledes situeret, at det stødte mod Husets søndre Side ved Enden af samme og ikkun omtrentlig et Qvarteer fra det Vindue, hvorigennem Indstigningen blev forøvet, og de stjaalne Koster udleverede. Arrestanten maa saaledes ifølge 6-17-3 ansees som den, der har været med i Gjerningen, og Spørgsmaalet bliver saaledes. om det omhandlede Tyverie kan ansees forøvet ved Indbrud om Natten. At Tyveriet er forøvet om Natten må antages efter Arrestantens Forklaring - cfr. blandt andet Litr. A pag 19 og det ifølge Rettens Kjendelse optagne forhør af 24de Septbr. 1835 - hvori Arrestanter forklarer, at det var bleven Dag eller at det begyndte at dages, da han i Forening med Skjørbek kom til den Mose, hvor det stjaalne Tøj blev henlagt, hvilken Vei efter hans Forklaring er tilbagelagt i 3 a 4 Timer, sammenholdt med de Bestjaalnes Forklaring, der gaar ud paa, at Tyveriet, der er begaaet mellem den 31te Octob. og 1ste Novbr. maa være forøvet efter Kl. 9 om Aftenen og førend Kl. 6 om Morgenen. At der er skeet Brud paa Husets sammenføiede Dele må ligeledes antages, da de bestiaalne Jens Laursen og Hustru - cfr. Lit. A. pag. 1 og 48 - have forklaret, at Sømmene, hvormed Vinduet udvendig var fasttømret, vare udtagne, og Tjenestekarl Thomas [.....] Christensen har udsagt, at bemeldte Søm Morgenen efter at Tyveriet var forøvet, fandtes at have været tilbagebøiede, ligesom de alle 3 have nævnt, at en Vinduesrude var ituslaget. Dette alt er og bestyrket ved den af Dommeren anstillede locale Undersøgelse, ligesom Arrestanten selv har vedgaaet, at Skjørbæk skaffede sig Indgang i Huset ved at udtage Vinduet og at dette af ham udførtes med et Instrument. Da nu derfor Tyveriet er forøvet i et beboet Huus, saa skjønnes det ikke rettere end at Arrestanten ifølge 6-17-3 vil blive at ansee med den for natlig Indbrud ved Forordningen af 20. Febr. 1789 4 fastsatte Straf. Derimod findes det ikke, at denne Arrestant kan ansees for skyldig i Løsgængerie, da han er gift og havde paa den Tid, han blev anholdt, fast Boepæl i Aulum Fattighuus, ligesom han tidligere havde havt saadant Ophold paa forskjillige Steder efter at han i Aaret 1825 havde udstaaet Straf for forøvet Hælerie. Betlerie er ikke imod Arrestantens Benægtelse ham overbeviist, og til at dømme ham for uberettiget Næringsbrug, fordi han, paa den Tid han saaledes har havt fast Bopæl, har ernæret sig ved at sætte Vinduesruder ind paa Landet m. v. findes der efter Omstændighederne ikke tilstrækkelig Anledning. Arrestanten Skjerk er tidligere dømt under Hasle m. fl. Herreders Ret i Aaret 1825 for Løsgjængerie og Betlerie - cfr Lit. K. pag 4 og 117 - samt under Holstebroe Byes Extraret ligeledes i Aaret 1824 for begaaet Hælerie og Løsgjængerie. Arrestantinden Christiane Jensdatter, der tidligere i Aaret 1832 hah været dømt for begaaet Løsgjængerie efter Forord. af 21. Aug. 1829 er ved egen Tilstaaelse og Sagens øvrige Omstændigheder overbeviist at have ggjort sig skyldig i Betlerie og Løsgjængerie. Hun har nemlig efter en Tid at have nydt Understøttelse ved at gaae paa Omgang i Hem Sogm siden St. Hansdag 1834 indtil hun i Decbr. Maaned s. A. blev anholdt, streifet omkring og da for det meste ernæret sig af Betlerie. Arrestantinden maa endvidere ansees skyldig i Hælerie, idet hun har vedgaaet af Arrestanten Skjørbek at have modtaget den Særk og de Par Skoe, som hun har angivet, at han har stjaalet, og at hun, da hun modtog disse Sager var vidende om, at begge Deele vare stjaalne.- cfr. Lit. A pag 62, 80 og 85 - Fremdeles bemærkes, at hun vel have nægtet at have været vidende om, at de af Jens Laursen, Hustru og Datter vedkjendte og i Arrestantindens Besiddelse antrufne Koster, som hun vel have modtaget af Arrestanten Skjørbek, men ligesom det ikke er rimeligt, at denne Nægtelse er rigtig, saaledes har hun og vedgaaet - Lit. A. pag. 19 - at hun havde tænkt, at de omhandlede Koster vare stjaalne. Arrestantinden vil saaledes blive at ansee med Straf for anden Gang begaaet Løsgjængerie efter Forord. af 21. Aug. 1829 3 - cfr. med Hensyn til Betleriet 8 - samt for første Gang begaaet Hælerie efter Forord. af 20. Febr. 1789 7 og findes hendes Straf ved Herredstingsdommen passende bestemt til 8 Maaneders Forbedringshuus Arbeide. Med Hensyn til denne Arrestantinde samt de til Actionens Omkostninger, hvilke samtlige Tiltalte ved Herredstingsdommen retteligen er tilpligtede at udreede in solidum, vil benævnte Dom blive at stadfæste. Actor for Overretten tillægges i Salarium 15 Rbd. Sølv, som udreedes af Tiltalte in solidum. Under Sagens Behandling i første Instants og Sagførelsen ved begge Retter har intet ulovligt Ophold fundet Sted. Thi kjendes for Ret: Arrestanten Laust Nielsen Skjørbæk bør hensættes til Forbedringshuus Arbeide i Voborg Tugt og Forbedringshuus i 1 Aar. Arrestanten Peter Christian Christophersen Skjerk bør stryges til Kagen og hensættes til Fæstnings Arbeide sin Livstid. Med Hensyn til den Arrestantinden Christiane Jensdatter idømte Straf og Actionens Omkostninger bør Herredstingsdommen ved Magt at stande. Actor for Overretten Prokurator Lykke tillægges i Salarium 15 Rbd. Sølv, som udreedes af samtlige Tiltalte en for alle og alle for een At efterkomme under Adfærd efter Loven.
Event March 11, 1836 (Age 29 years) Age: 29 years 9 months 17 days
Shared note: Sensitive:0
Event April 26, 1836 (Age 29 years) Age: 29 years 11 months 1 day
Shared note:
Sensitive:0 1836.04.26 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.3755 Aarligt No:49 Rulle No.:106 See Barnet No. 30. Fangernes Navne:Christiane Jensdatter af Holstebroe Arrest Hvor født:Hem Sogn, Sallingland, Viborg Amt Sidste Opholdssted:Strøjfet om i Landet Naar indkommen.1836, d. 26de April. Hvorfor:Løsgjængeri og betleri Hvor længe:8 Maaneder Alder:29 Naar løsladt og Opførsel:1836, d. 26de Desember hjemsendt - Opførsel god Straffet før:Ja - 3885 Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Hem Sogn, Sallingland Viborg Amt Er givt?nej Hvor mange Børn:1 Søn Er Confirmeret:Angiver Skjern Kirke Religion:Lutters Profession:Bondearbeide Til hvilket Arbeide her BrugtNopring Anmærkning:dømt inden Hjerm og Ginding Herreders Ret d. 5te Juni 1835 i Landsoverretten d. 26de October s. A. i Høiesteret 11te Marts 1836 Hun medbragte barnet No. 30 Lars Christian Laursen
Event December 26, 1836 (Age 30 years) Age: 30 years 7 months 1 day
Shared note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 26.-04.-1836
Event July 20, 1837 (Age 31 years) Age: 31 years 1 month 26 days
Shared note: Sensitive:0
Event July 28, 1837 (Age 31 years) Age: 31 years 2 months 3 days
Shared note:
Sensitive:0 1837.07.28 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.3886 Aarligt No:67 Rulle No.:57 Fangernes Navne:Christiane Jensdatter af Viborg Arrest Hvor født:Hem Sogn, Sallingland Viborg Amt Sidste Opholdssted:Strøiffet om i Landet Naar indkommen.1837, den 28de Juli Formiddag Hvorfor:3dir Gang Løsgjængeri Hvor længe:1 Aar Naar løsladt og Opførsel:1838, den 28de Juli hjemsendt - Opførsel upaaklagelig Straffet før:No. 3753 Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Hem Sogn, Sallingland, Viborg Amt Er givt?- - - Hvor mange Børn:1 Søn Er Confirmeret:Skjern Religion:Lutters Profession:- - - Alder:30 Anmærkning:dømt inden Middelsom og Nørlyng Herreders Politiret den 20 Juli 1837 Approberet af Stiftamtmand Greve af Ahlefeldt Laurvig den 26de s. M.
Event July 28, 1838 (Age 32 years) Age: 32 years 2 months 3 days
Shared note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 28.-07.-1837
MarriageMads Christian ChristensenView this family
Type: MARR
from January 1, 1860 to January 1, 1861 (Age 53 years)

Shared note: Sensitive:0
Death
Type: DEAT
August 16, 1893 (Age 87 years) Age: 87 years 2 months 22 days
Shared note:
Sensitive:0 1893.10.16. Død Udskrift af Rind sogns kirkebog 1892-1899. LAN C 517 B - 02. Døde. Kvindekøn. Lbnr.:12 Dødsdagen:1893, 16. Oktober, Rind Begravelsesdagen:22. Okt. Rind Afdødes Navn:Christiane Jensdatter (Godt) Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Fattiglem Mads Kristen Kristensens Hustru paa Fattiggaarden, født i Hem, Datter af Arbejdsmand Jens Andersen og Hustru Anna Katrine Pedersdatter, da i Hem. Afdødes Alder:88 Aar Begravelsen forrettet afSognepræst J. Hansen Anmærkninger:Skifteretsattest fra Hammerum Herredskontor af 16.-10.-93
Burial
Type: BURI
October 22, 1893 (2 months after death) Age: 87 years 4 months 28 days
Shared note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Event from January 1, 1960 to January 1, 1961 (66 years after death)
Shared note:
Sensitive:0 Mads Kat og Snøwl-Krestjanne H. P. Hansen: Natmandsfolk og Kjæltringer Bind II, side 193-ff. Kræ Tænd og Ingeborg Mæsters yngste søn, Mads Christian Christensen blev født i Rind den 13. sept. 1826. Mads havde også arvet sit folks slette egenskaber og udtrykket "en rywkjæltring" passede udmærket på ham. Som dreng får han det skudsmål, at han var doven, og det var en skavank, der fulgte ham livet igennem. Han kom tidligt på omgang i Sognet, var da 1 eller 2 uger hvert sted. Sommetider prøvede man at få en fast plads til ham, men Mads havde en alt for urolig natur til, at han kunne finde sig i at være ret længe på samme sted. I 15-års alderen tjente han Grev Platen i Fjederholt i Rind som hyrde, og da kom han tit sammen med Jens Chr. Dinesen. Denne har fortalt mig, at Mads var grueligt doven, men ellers var han flink nok. En dag havde Jens Chr. plukket en kurvfuls krøsbør. Mads ville gerne have nogle bær, men han gad dog ikke selv plukke dem. Så tilbød han at ville bytte med en af sine blnke knapper og en håndfuld bær. Handelen kom i stand. Mads snittede en knap af sin grå trøje, tog en nævefuld bær, lagde sig ned og åd dem. Da de var fortærede, var Mads imidlertid lige hægen efter de røde bær, hvorfor han ofrede yderliger to knapper. I 1842 og 1843 havde han plads på Donneruplund ved Give, men i maj sidste år kom han hjem til Rind, og præsten bemærker i tilgangslisten "har opført sig slet (Løgn, Fraværelse fra sin Tjeneste 10 Dage)". Nu strejfer han om, bliver arresteret og den 14. okt. 1843 idømt 15 slag rotting for løsgængeri ved Hammerum herreds politiret. Han kommer ud i december, bliver indtinget hos Chr. Mørup i Rind og afgår så i april til Karstoft, hvorfra han atter vender hjem i december og får plads hos Carstens i Fjederholt, Rind sogn. I 1846 afgår han atter til Skarrild, og da bemærkes det på afgangslisten, at han ikke har et godt skudsmål Næste år bliver Mads soldat. Han lærte i Ålborg ved 8. batl. 1. comp. Den 93 åroge Jens Olesen i Rimmerhus, Vorgod sogn, har fortalt mig, at Mads oprindeligt fik tilnavnet "Fattighus" - det var på den tid sædvane, at soldaterne fik navn efter deres hjemsted, og Mads må vel have opgivet Rind fattighus. Men så en dag sagde kaptajn Holm til Mads -"Fremtidig skal du hedde "Rind", for vi vil intet "Fattighus" have her!" Mads deltog i treårskrigen og var bl. andre steder med i slaget ved Bov, og der kom han forbi en såret tysker, der hed Carstens, som et par år før havde ejet Fjederholt i Rind - hans fader var etatsråd Carstens i Rendsborg. Da Mads fik øje på Carstens, pegte han paa denne og sagde: -"Der ligger min husbond!" - Nogen eksemplarisk soldat var Mads ikke. Han gjorde sig skyldig i bedrageligt forhold, rømning og modsættelse, hvorfor han ved krigsretsdom af 12. juli 1850 blev nedsat til de meniges 2. klasse og fik 100 slag rotting i 2 dage samt 4x5 dages strængt fængsel på vand og brød., og en anden gang fik han ved samme batl. 25 slag rotting for uordentligt forhold med andres ejendom. Veteran Hans Chr. Madsen, forhen landpost i Rind, fortalte mig, at da han var soldat i København blev han sammen med 3 andre soldater beordret til ar overvære en fanges afstraffelse i fangetårn nr. 2. Afklædt og med skjorten fæstet op blev staklen hejset op i armene på en pæl og fik nu af en sergent (?) et betydeligt antal slag af den såkaldte "kat", d. v. s. 12 lædersnore med 3 knuder på hver, der var fæstet til et kort skaft. Fangen blev frygtelig mishandlet og våndede sig, så det uhyggelige optrin står i oldingens bevidsthed, som var det nylig hændt. Senere hørte han, at fangen var Mads Kat. Det var dog ikke blot lige i tiden, at Mads måtte bøde hårdt for sine forseelser som soldat, thi da der mange år efter blev bevilget understøttelse til veteranerne, og sognerådet i Rind skulle indsende oplysninger, kunne det jo ikke skjules, at Mads i sin ungdom havde forspildt chancerne for at komme i betragtning. Man spurgte ham, om han ikke var straffet i tjenesten. Jo, men det var nærmest en ubetydelighed, mente Mads, som der ingen grund var til at mindes nu. Han havde son andre soldater haft en madkærest, og hun var noget langfingret, stjal en silkevest til ham, hvad han kom til at lide for. Det var nok det hele. Tiden læger alle sår - ellers - men her kunne tiden dog ikke skule Mads's misgerninger. På hjemvejen fra afmønstringen i København gjorde Mads ophold på Fyn og da stjal han fra en husmand i Gjerslev et par benklæder, en vest og 50 rigsdaler samt nogle beklædningsdele fra en husmand på Ollerup marm og muligt også 9-10 daler fra en daglejer i Odense. Da Mads bliver arresteret i anledning af disse tyverier, vil han naturligvis helst, at han ikke hedder Mads, og derfor opgiver han i Sunds-Gudme ret, at han er dragon Niels Pedersen Thorstad. Det varede dog ikke længe, inden han gik til bekendelse og den 7. aug. 1851 faldet dommen: "Tiltalte arrestant Mads Christian Christensen, Rind fattighus, bør at hensættes i forbedringshusarbejde i Odens tugt- og forbedringshus i 4 år. - " Da Mads Kat slap ud i august 1855, blev han hjemsendt til Rind, hvor han fik tilhold om at søge fast erhverv og ikke forlade sognet uden tilladelse. Men Mads vidste, det ikke altid går så hårdt til som præsten prædiker, og gjorde derfor udflugter, under hvilke han gjorde sig skyldig i både tyveri og bedrageri. I Åstedbro Kro købte han af en dreng Andreas Clemmensen fra Ejstrup et sølvlommerur, en kasket og en opstanderpibe for 8 rdl.Han udgav sig for en kendt mands søn i Brande og fik på den måde 8 dages kredit. Kort efter solgte han atter sagerne, men drengen fik ingen penge. En dag gik Mads ind i et hus i Vrads, for at få sin Pibe tændt, men da der ingen var hjemme, tog han et par støvler, et kasteklæde [d. v. s. et stort tørklæde eller sjal] og et andet klæde samt en pibe. Piben gav Mads atter bort i en gård, hvor han overnattede efter tyveriet. Dernæst købte han en vadmels frakke af Hans Peder Pedersen fra Riis for 7 rdl. Pengene skulle Mads betale dagen efter. Næste dag ville han sælge frakken på Donneruplund, men der fattede man mistanke til ham. Frakkehandelen gik ved den lejlighed tilbage og Mads måtte give 2 mark og 8 skilling i omskifte. I Brande var mads inde hos Chr. Møllers i Flø, kaldte sig Peder Nielsen, avlskarl på Donneruplund, og udsendt for af fæste folk. Han lånte der en spanskrørsstok og en pibe, som han skulle tilbagelevere næste søndag, men stokken solgte han og piben gav han bort. Dernæst købte han af skomager Niels Christen i Brande et par sko for 1 rdl. at betale næste søndag,hvilket selvfølgelig ikke skete. For disse forseelser bliver han arresteret og dømt ved Hammerum herreds ret den 31. maj 1856 til 6 års tugthus. - Straffen blev dog nedsat til 3 år. I november 1859 kommer Mads ud og bliver henvist til Rind fattigvæsen, får foreløbig 1 rdl og skal, når han næste gang melder sig, atter på omgang. Men allerede i januar 1860 har man vrøvl med ham i den anledning. "Da Mads Chr. Christensen, som er på omgang, ikke finder sig tilfreds på den måde, og vel også er tilfældet, der ikke er mange, som er tilfreds med ham, så vedtoges, at man skulle forhøre sig i Herning sogn, ligesom hans tjeneste tilbydes i Rind, om der ikke skulle være en mand, der vil tage imod ham", hedder det i sognerådet forhandlingsprotokol. - Der skulle så forhandles med Niels Kjær på Gullestrup Mark, der efter Mads's udsagn nok ikke var uvillig til at tage ham. Men et par måneder efter kommer Mads i helt andre tanker. Han, der nu er en velvoksen karl på 33 år, søger forstanderskabets tilladelse til at gifte sig med et fruentimmer Christiane Jensdatter fra Henborg i Salling. Forinden forstanderskabet gav sit samtykke til ægteskabet, krævede man imidlertid papirer for, at Christianes alder, som angivet af Mads, var omkring 50 år, at hendes barn var voksent og at hendes eventuelle understøttelse kunne blive tilbagebetalt Hem kommune. Dertil kom, at Mads havde været Rind-Herning en ret dyr søn og at hans gæld først måtte afvikles. Nu viste det sig, at Christiane i stedet for 50 kun var 39 år. Hensigten helliger midlet. Men da hun ikke alene ikke alene ingen gæld stod i til sin kommune, men endog var i stand til at indløse Mads med 11 blanke specier, gav forstanderskabet sit samtukke til ægteskabet. - Når Christiane siden fortalte om, hvorledes hun havde betalt 11 specier for Mads, føjede hun gerne og meget træffende til: -"Det wa såmænd åsse åldt de, han wa wa'r!", eller også sagde hun til Mads: -"No æ dæ et jæn, dæ vil gi fi'r skjælling få æ huj' å den katsnu'r!" Christiane var gruelig snøvl, hvorfor hun altid gik under navnet "Snøwl Krestjanne". Pudsigt var det, når Mads og Christiane kom op at skændes, for da råbte Mads: -"Grisy'w - grisy'w!" en hentydning til Christianes små øjne, medens hun kvitterede med at råbe: "Kat - Kat - Kat!" - Allermorsomst var det dog, når hun råbte "Snøwlpand'!" til Mads - et tilråb, der ville have passet bedre på hende. Christiane bar også tilnavnet Godt. Hvorfra ved jeg ikke, men det var ret almindelig snak, at hun var i familie med Godt på Højris i Ikast, og Mads Kat søgte undertiden at forøge sin anseelse, der jo ikke var særlig stor i forvejen, ved at fortælle om Christianes adelige herkomst og udstødelse af familien fordi hun snøvlede. Hem sogns kirkebog og de justitsprotokoller, hvoraf jeg har søgt oplysninger om Christianes oprindelse og tidlige færd, bekræfter dog ikke Mads Kats smukke historie. Den 24. maj kom Jens Andersen og hustru Ane Cathrine Pedersdatter på deres omvandring til Hem by i Salling, hvor de om natten fik husly hos Chr. Vestergård. Næste Morgen den 25. fødte konen et pigebarn, der blev døbt Christiane. - Om faderen har præsten noteret følgende: Jens Andersen havde afskedspas fra krigstjenesten af 23. marts 1790, ægteskabsbrev fra provst Høyland i Engberg af 2. okt. 1804, havde siden skudsmål fra hr. Hiort i Frøslef, fra provst Morel i Tødsø og hr. mMeldal i Almind, sidste af 18. maj. Og det bemærkes samtidig, at manden også var kendt her i egnen, da han sidste vinter tjente hos Stephan Olsen i Dølby. Christiane blev henvist til fattigvæsenet og opholdt sig mest i Hem fattighus. Men så fik hun dog plads hos en købmand Bekmann i Skive, hvis pige var død af tyfus. Efter udstået tjeneste lejede hun sig ind i Skive og ernærede sig dels ved at spinde for folk og dels ved at gå i dagleje på landet i høslet. Medens hun tjente hos købmanden, blev hun kendt med en gørtlersvend, Johan Frederik Ertmann, hos gørtler Hasland. De blev også forlovede og ville have haft bryllup i Hem, hvilket fattigvæsenet sikkert ville have bekostet - NB! efter Christianes forklaring i politiretten i Ringkøbing d. 9. okt. 1833. Planen strandede imidlertid på, at Ertmann var fordringsfuld, han forlangte en seng af fattigvæsenet, og så meget ville man ikke ofre på Christianes udstyr. I august tog parret fra Skive til Middelfart, for at hans moder dér kunne holde deres bryllup, men hun havde ingen penge og der blev ikke holdt bryllup. Nogle dage senere drog de atter tilbage til Jylland gennem Kolding ad landevejen over Varde, Blaksmark, Uglbjerg kro og til Røgind i Velling sogn, hvortil de ankom sidst i September. De fik ophold hos en Anders Chr. Jespersen, og Ertmann fik en ansøgning skrevet til amtmanden i Ringkøbing om at måtte arbejde på landet som blikkenslager. Efter at have fået afslag på ansøgningen ville de have rejst til Skive, men de blev uheldigvis anholdte i Ringkøbing. Ertmanns forklaring afviger en del fra Christianes. Han kendte ikke til, at Hem fattigvæsen havde tænkt på at gøre parrets bryllup, og ligesålidt havde han hørt om Christianes brudeseng. Endelig var han rejst til Middelfart for at besøge sin familie, og ikke for at holde bryllup. Christiane blev for sin forseelse for første gang begaaet løsgængeri idømt 2x5 dages vand og brød ved Ringkøbing købstads politiret den 10. nov. 1832. I marts 1836 blev hun efter at være tiltalt ved Holstebro sammen med Peder Christoffersen Skjerk og Lars Skjørbæk, der begge blev dømt til slaveri, ved højesteretsdom af 11. marts 1836 idømt 8 måneders forberingshus for 2. gang begået løsgængeri og 1. gang hæleri. Ve juletid samme år slap hun ud af Viborghus og blev hjemsendt til Hem, hvor hun kom på omgang i sognet. "Men dette faldt hende så trykkende formedelst den foragt og uvilie, hvormed man begegnede hende, at hun ikke kunne udholde denne tilstand", og så stak hun af 4-5 uger før hun blev anholdt den 13. juni 1837 af sognefogden i Skjern, Middelsom herred sammen med Roland Chr. Hansen, Peder Pedersen Højslev og Zidel Marie Henriksdatter. Christiane fortæller, at hun en kort tid opholdt sig hos Grdmd. Niels Chr. Bønning i Dølby. Manden ville godt have taget hende i sin tjeneste, men opgav det fordi hun var så dårlig klædt og hun ikke så sig i stand til at få denne mangel afhjulpen. Da kom hendes befrier i form af Roland. Han "tilbød hende parti med sig på omvandring i landet og modtog hun dette tilbud", trods hun ikke havde set sin ledsager før. Christiane fortæller videre, at hun har født 3 uægte børn ved 2 fædre. De to ældste er døde, og det yngste, en dreng på 2 år er født under hendes arrestation i Holstebro og opfostret af fattigvæsenet i Hem. Hendes signalement lyder: "Middelmådig Væxt, blå Øjne, lige Næse, glat Ansigt. Påklædning: rødstribet Livstykke og Skjørt, grøn ulden Undertrøje og Ærmer, blåtavlet Halstørklæde, mørk Hvergarns-Forklæde, et rødt Bomulds-Klæde og et blommet do. paa Hovedet, sorte Strømper og Træsko. Men foruden de pjalter hun går i, ejer hun en brun Hvergarns-Kjole, et stribet Skjørt og en Trøje, der er syet sammen som Kjole, et Stykke Underlinned, et Forklæde og 4 Tørklæder, hvilke genstande er opbevarede hos Stine Josephsdatter i Jebjerg Fattighus". Ved et senere Forhør er de nævnte beklædnings- genstande bragt til veje, og hun forklarer da, at hendes klæder, med undtagelse af den nye Kjole til højtidsbrug "røbede Fattigdom og Usselhed, som måtte forøge den Ringeagt, man desuden var alt for tilbøjelig til at vise hende, og som endda medførte, at det ikke blev hende tilladt at gå tilbords med husets øvrige Folk, hvorimod hun måtte nyde sin Portion i en Krog for sig selv etc". - - - - [ Her er udeladt nogle biografiske oplysninger vedr. Roland Chr. Hansen, Sidsel Marie Henriksdatter og Peder Pedersen-Højslev. Se evt. under disse personer ]. - - - - Vi må nu forlade de øvrige og vende tilbage til Christiane. Hun fik ved sidstnævnte lejlighed, den 20. juli 1837, 1 års forbedringshus for 3 gange begået løsgængeri. I 1841 fik hun i følge kongelig rescript af 13. april s. å. 7 dages fængsel på vand og brød for qvalificeret lejermål, og ved Salling herreders erkstraret blev hun den 25. okt. idømt 6 x 5 dages vand og brød for hæleri. Hendes kæreste vatr nu en snedkersvend Jens Jensen Varmann, der ikke tidligere havde været i konflikt med lovene, men som nu fik 5 dages vand og brød for hæleri. Der var d. 2. august s. å. blevet frastjålet husmand Mads Peder Bonne i Harre 6 sølvtheskeer, og natten mellem den 5. og 6. august var der stjålet 24 alen hørlærred på blegen ved Vium Mølle og 10 alen lærred af hør og tvist, der tilhørte Møller Revsgaard, samt 3 lagener, som tilhørte hans tjenestepige. Nu bekendte Christiane Jensdatter, at hun den 8. august "afkøbte en ung hende ubekendt Person for 2 Rbd. 5 Mark 12 Sk.. 3 Lagener" og at omtalte person ved sin bortgang efterlod sig en del lærred og 6 sølvtheskeer, hvilke varer viste sig at være dem, der var stjålet kort før. I Domspræmisserne hedder det: "Uagtet Arrestantinden navnlig ved at høre, at der nylig var begået Tyveri af 6 Sølvtheskeer, fattede Mistanke om, at de hos hende beroende Skeer, såvel som Linnedet, kunde være ulovligt erhvervet har hun dog disponeret herover, idet hun har ladet en del af lærredet tilskære og sye, ligesom hun har tilstedet Varmann.for at sælge eller gemme dem, og hun må således antages ved dette Forhold at have gjort sig skyldig i Hæleri". - Et par gange var hun tiltalt for Tyveri. Ved Viborg overretsdom den 14. dec. 1846 og do. den 3. sept. 1859 frifunden for Actors tiltale. Så lykkedes det hende som nævnt at blive gift med Niels Kat i 1860. I foråret 1863 var Mads og Christiane samt en del andre kjæltringer taget til marked i Holstebro, Mads fik ved denne lejlighed på en nem måde fat på en pose uld, d. v. s. han tog den i Jens Jensens Vogn fra Helstrup. Nu var Mads god af sig, når han havde overflod, og derfor gav han Kjælle Caspers maj' Mette Kirstine Mortensen 1-1 pd., Inger marie "Glistrup" 3/4 pd. o. s. v. Men denne historie kostede ham nogle måneders frihed, og Christiane slap heller ikke. Hun blev ved Hammerum herreds ret den 14. sept. for 3 gange begået hæleri dømt til at tilbringe 2 Aar i Viborghus, men hendes straf blev dog ved overretten nedsat til 5x6 dages vand og brød. Den første sommer havde parret indtinget sig hos en af deres egne folk, Anders Bjødstrup, på Mørup Mark i Rind sogn, men allerede i oktober samme år henvendte de sig til forstanderskabet for at få anvist en lejlighed for den kommende vinter - foreløbig. Man svarede, at da han som ung stærk Mand, der selv kan forsørge sig og sine, samt at, da der var oprettet en skriftlig kontrakt mellem ham og Anders Bjødstrup, så måtte han holde sig dertil. Samme år forlanger mads td. rug tuil jul, men forstanderskabet er hårdhjertet og svarer: "da han og Kone er raske og unge folk, som paa,å en sømmelig Maade ansees for at kunne ernære sig" kan hans begæring ikke opfyldes. Anderledes stiller man sig, da Mads i 1863 kommer i konflikt med loven og bliver arresteret. Christiane henvender sig i februar til forstanderskabet om hjælp og opnår, at dette kautionerer for huslejen. Mens Mads sidder fast, tænker han naturligvis på sin ægtehalvdet, bliver bekymret for hendes skæbne og sender forstanderskabet en skrivelse af 5. marts 1863, hvori han beder om understøttelse, huslejehjælp og noget til fødemidler til konen. Man svarer, at der er kautioneret for huslejen, men hvad hjælp til føden angik, da mente man ikke, det var nødvendigt, "da hun egentlig er den, der har forsørget dem begge, og derfor nu lettere ville kunne forsørge sig selv", bemærker man lakonisk. Da Mads og Christiane var løsladte, henvendte de sig den 2. marts 1864 til kommunen om hjælp. De boede hos Povl Salling ved Brændgaard, da Mads blev arresteret, men da Povl havde fået 3 rdl tilgode "for husleje", der var ydet konen i nogen tid, efter at Mads ver arresteret og før hun blev det, ville Povl ikke udlevere deres bohave. -Nu fik de anvist det nødvendigste foruden 4 mk og 2 skp. rug, der alt var dem tilstået. I sommeren 1866 får de et brød og pd. smør ugentlig, og i februar 1867 ønsker Mads at få bygget til Søren Engelbreths hus, hvorpå han får afslag, men næste år får de lov til at blive boende i Sørens hus og Søren bliver da flyttet hen i fattighuset, men en anden kjæltring Ane Sophie skal samtidig hen til Mads og Christiane. Det synes som parret har fundet særlig behag i dette hus, thi i Juli s. å. stille Mads hos forstanderskabet og vil leje eller købe stedet. Han vil give 5 rdl i leje til maj 1869 eller en købesum af 20 rdl for huset og fæsterettigheden. Foreløbig får Mads lov til at blive boende, men da fattiggården bliver bygget dette år, må Mads flytte derind. En Tid boede Mads og Christiane hos Mikkel Ørskov på Skjoldborg Mark i Rind. Mikkel var ellers af god familie, men han var en slet person og især ond ved sine børn. Det hændte, at han satte børnene over sodstangen i den åbne skorsten og tændte ild under dem, og til andre tider slog han et reb om livet på den og hejsede dem ned i brønden. - Mikkel og Mads kunne naturligvis ikke forliges, hvad der var så meget mere uheldigt, som de havde fælles indgang. Men så en dag, det atter havde været galt, slæbte Mads en stor Dragkiste for Mikkels Stuedør, så denne måtte bryde hul i muren og siden sætte en dør ind for at komme til sin lejlighed. Andre folk syntes, det var godt gjort, "for æ kat hår jawet æ røw u'r." Sidst i 80'erne boede Mads og Christiane i fjerhandler Jensens hus over for Herning Spindefabrik, hvor jeg som dreng besøgte ham. Det var madam "Brown", det var galt med, og da så jeg for første gang, hvorledes det gik til at lodde. Bolten varmede Mads i deres Kakkelovn, Mads lavede en del bliktøj: kaffekander, tragte, potter, vandøser o. s. v., som parret gik rundt og solgte.. Han bar bliktøjet i en pose med en rem over skulderen, men når han førte meget bliktøj med sig, havde han gerne et bundt i hånden eller over armen. Christiane og en lille hund var hans trofaste følgesvende. - hun bjærgede sig gerne lidt tilmad eller "tow" til fælles bedste. Mads tiggede også undertiden, og da var han endnu mere "skre" end ellers. En dag han var inde for at tigge hos en ny konen i Lind, var han så lavmælet, at hun knap kunne høre ham - han kunne ikke tåle at snakke højt, da han havde "æ tærindsygen", sagde han. Men siden kunne han godt snakke, så man kunne høre ham. Jo, Mads var en "skre kåel". i øvrigt var han en lille klein Mand med et "skawn", spidst ovalt ansigt og lidt hældhovedet. Af et signalement fra 1868 fremgår det at han havde blondt hår og blå øjne. Når undtages, at han var "sjønsk", d. v. s. at at han kunne om natten se en del, almindelige mennesker ikke kunne . det påstod han da - så havde han næppe fremragende egenskaber. Christiane mente sig i besiddelse af evne til at se ind i andre folks fremtid - NB! mod en passende betaling og en god tår kaffe. En dag var frk Gram fra Herningsholm og enden frk. samt Jette Skak inde hos Christiane for at blive spået. Mads blev straks jaget ud, og så blev der trukket for vinduet. Skønt spåkonen helst ville behandle sine kunder enkeltvis og i enrum, fik de tre lov at være inde samtidig. i de år, Mads Kat og Christiane boede i Herning, fik de som tidligere forskellige små understøttelser, men klarede sig dog nogenlunde selv. Men så blev Christiane simpel - de måtte atter ud på Rind fattiggård, og her døde hun den 16. okt. 1893, 88 år gammel. Ægteskabet var barnløst. Da dødsbudskabet var sendt ud til sognerådet, mødte dets medlemmer in pleno på fattiggården. Det var dog ikke just for at kondolere, men sagen var, at man antog, Christiane havde samlet sig en del penge. Parret havde ikke formuefællesskab, og hun vågede nøje over, at Mads ikke rørte hendes kapital. - Da rådet nu henvendte sig til enkemanden med forespørgsel om, hvor den afdødes penge var, kom han beredvillig med hendes pung, der dog kun indeholdt ca. 7 kr. Dette resultat ville sognerådet ikke tage gyldigt, de hævdede, at hun måtte have haft mange flere penge - ja, det kendte enkemanden ikke det mindste til. - Da det viste sig umuligt at få noget at vide af Mads med hensyn til Christianes skat, sprættede man alt hendes tøj op, men pengene fandt man dog ikke. Så tog man atter fat på Mads. Han kom i forhør oppe i storstuen, og her bekendte han, at han havde gemt 4 sedler ude i loen i et neg. Penfgene kom frem, og man traf derefter den aftale med Mads, at han alligevel skulle være Christianes universalarving, men kapitalen skulle indsættes i Hammerum Herreds Spare og Lånekasse, og så skulle Mads have bogen. I sammenligning med sine standsfæller var Mads pludselig bleven kapitalist, og der er vel ingen tvivl om, at den brune bog ofte blev halet frem og studeret og således i nogen måde hjalp til at dulme enkemandens sorg. Men det varede ikke længe inden han kom i tanker om, at kapitalen i og for sig var ret værdiløs for ham, så længe den stod i sparekassen, og så en skønne dag stillede han med sin bog i Herning - han manglede nogle penge. Her mødte der ham imidlertid den højst ubehagelig overraskelse, at han ille kunne hæve penge uden særlig tilladelse fra sognerådet. Det kan nok være, at Mads var gal, da han stillede hos et af sognerådsmedlemmerne for at klage over sin umyndiggørelse, men det varede forresten ikke længe, inden han fik pengene pillet ud og sat til. Efter konens død flyttede han atter til Herning, hvor han fik et loftsværelse i nærheden af spindfabrikken. På den tid kom An Mari Grønning ud af tugthuset. En vinterdag 1897 traf Jette Skak inde hos Karen Damgaard en ældre kvinde iført en lys bomuldsdragt og med en stor kurv på armen. Det var den benådede tugthusfange. Hun var inde for at betale Karen 4 kr., som hun havde lånt, før hun blev sat fast, og så for at spørge efter gamle bekendte. Nu var Mads jo enkemand - An Mari havde nogle skillinger, var også enligt stillet, og derfor slog de to sig foreløbig sammen. Men da hverken Mads's eller An Mari's natur var særlig blid, varede idyllen kun kort. Hun ville slå Mads, og så flyttede han atter hjem til Rind, medens hun tog ophold hos et elendigt subjekt, der kaldtes Søren Hampen. Mads Kat døde på Herning sygehus den 29. november 1902, 76 år, men blev begravet i Rind. Skønt både faderen og dennes broder Niels var kendt under øgenavnet Kat, var det ikke nogen arv for Mads's vedkommende. Han var i skolen slem til at bruge sine lange negle som våben, og som straf måtte han resten af sit lange liv bære nævnte kendingsnavn. Det blev, son vi har hørt, ikke den eneste straf han fik, men vel nok den, der i længden generede ham mest. Jeg husker fra min drengetid, hvorledes han kraftigt pointerede, at han hed Mads Christian Christensen. Da en skriver på herredskontoret en gang på en stævning havde skrevet "Mads Kat" kunne Mads ingen hensyn tage til stævningen - sådan hed han ikke. Der blev skrevet en ny med Mads fulde navn, men også med tilføjelsen "også kaldet Kat", og denne gang turde Mads ikke udeblive. En gang ved et sognerådsmøde i Rind kom Mads listende ind. Pæ Skuel siger da: -"Nå du kommer på kattefjed, Mads!" Men meds blev snurre og svarede: -"Det vil a sæ'j de Pæjer, a er føj som en mennesk o et som en kat, Pæjer!" Ligeså harmfuld han kunne blive, når nogen lod sig forstå med, at han blev regnet til samfundets udskud, ligeså glad kunne han blive, når en gårdmand viste ham den ære at nyde en "swåt" eller en anden genstand i hans selskab. En markedsdag traf en gårdmand fra Herning landsogn Mads i et drikketelt. De hilste på hinanden, og gårdmanden gav en genstand. Mads takkede hjerteligt og sagde -"Det ska do endda ha manne tak for, Jens - nær a får min pi'f sold, vila gi en swåt!" Nogle andre mænd syntes, at det var sært, at Jens ville sidde og drikke med Mads Kat, men, bemærkede manden, da han fortalte mig dette træk: -"Det ræjnt a et - Mads vil liså gja'n ha æ brændvin, som a will!"
Family with parents - View this family
father
mother
Marriage: October 2, 1804QK Engberg sogns kbg
20 months
herself
Mother’s family with Hans Pedersen Godt - View this family
step-father
mother
Marriage:
half-brother
Family with Lars Nielsen Skjørbæk - View this family
husband
herself
Marriage:
son
Family with Mads Christian Christensen - View this family
husband
herself
Marriage: from January 1, 1860 to January 1, 1861
Lars Nielsen Skjørbæk + Anne Marie Jensdatter - View this family
husband
husband’s wife
Marriage:
step-daughter
Mads Christian Christensen + Anne Marie Nielsdatter Grønning - View this family
husband
husband’s wife
Marriage:

Birth
Sensitive:0 1805.05.25 Fødsel Hem sogns kirkebog 1800-1816 LAV C 201 - 05 !. Søndag efter Trinitatis fød og døbt d. 25. Maij: Christiane. Faderen Jens Andersen kom med hans Hustrue Ane Cathrine Pedersdaatter paa deres Omreise til Hem Bye sidste 24de Maij og fik Huus om Natten hos Christen Westergaard, men om Morgenen d. 25 Maij gjorde Koenen Barsel og fødte dette Pigebarn, som samme Dag blev døbt og 1ste Søndag efter Trinitatis Daaben bekiendtgjort. Faddere vare: Stephan Olesen af Vester Dølbye, Mads Andersen og Giøde Christensdaatter af Hem Bye. Peder Hendriksens Hustrue af Hem bar Barnet. Fornævnte Jens Andersen havde Afskeedspas fra Krigs[kirurg....] af Dato 23. Martii 1790. Havde Ægteskabsbevis fra Hr. Provst Høijland i Engberg af Dato 2den October 1804, havde siden Skudsmaal fra Hr Hiorth i Frøslev, fra Provst Morel i Tødsø og tilsidst fra Hr Meldahl i Almind af 18de Maij sidstl. Manden var og kiendt her i Egnen og tiente noget af sidste Vinter hos Stephan Olesen i Vester Dølbye.
Christening
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Baptism
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
EVEN
Sensitive:0 1827.02.19 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreds politiprotokol 1821-1828 LAN B 81 - xxx - Mikrofilm nr. M-32.655 Aar 1826 den 19de Februar blev paa Bølling Herreds Contoir af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Vidner Vorgod og Lybecker optaget et Forhør i Følge Amtets Ordre af 7de hujus til Oplysning om det Forhold, hvori Fruentimmeret Christiane Jensdatter fra Deiberg, som er uconfirmeret og har født et uægte Barn, har staaet i til Barnets Fader. Amtets Skrivelse samt derved lagte Præsteattest bleve fremlagte, læste og indlemmede saalydende ## - Fol. ---. Den til i Dag udstædte Stævning blev ligeledes fremlagt, læst og indlemmet saalydende ## - Fol ---. Derefter var mødt Fruentimmeret Christiane Jensdatter fra Deiberg, som efterat være formanet at følge Sandhed afgav paa given Anledning følgende Deposition. Det Navn er som angivet Christiane Jensdatter, født af Forældre Jens Andersen og Cathrine Pedersdatter i Hem Sogn i Salling, hvoraf Faderen er død, men Moderen lever endnu og er til Huse hos Søren [Biufling] i Deiberg. Dep. troer at være 18 til 19 Aar gl. dog bestemt kan hun ikke opgive det, da hendes Døbeattest er hos Præsten i Hem og hun ikke husker Aarstallet hun er føed. Hensdes Barns Fader navn er som i Pastor Müllers Attest er opgivet Christen Bundesen, en Kræmmer, men ellers Gaardmand i Hammer Sogn, og ei som Præstens Attest viser fra Hammel Sogn, hvilket nok maae være en Skrivefejl eller foraarsaget ved Udtalen af Navnet paa Sognet. Og bemær- kede Dep. ligeledes i Anledning af den oplæste Præsteattest, at hun ikke er af Natmands Folket. Dep kom til denne Kræmmer i Gjellerup Lunds Marked for et Par Aar siden, og lejede han da hende til at rejse til Markeder for sig med noget Isenkram, hvormed han drev Handel, saaledes at Dep skulde have 6 Rbs af hver 1 Rbd hun solgte for. Han foregav at være fraskilt sin Hustru, som boer i Haderslev og besvangrede hende under Løvte om at ville ægte hende, men da hun var noget henne i Svangerskabet jagede han hende af sin Tjeneste og ville ikke vide mere af hende at sige. Dep. gik derefter hjemefter for at komme til sin Moder, som foranmeldt er til Huse hos en Mand navnlig Søren [Biufling] i Deiberg, men hun kom ikke længere end til Welling Sogn, hvor Fødselssmerterne kom over hende og lagde hun i Barselseng hos Morten Westergaard i W. Tarp og fødte der et Drengebarn, hvilket døde 9 Uger efter Fødselen. Dep har kun gaaet 2de Vintre i Skole da hendes Forældre var meget Fattige og ikke kunde ævne at betale for hende. Den ene Vinter tjente hun Præsten Kryssing i Meirup, og den anden Vinter tjente hun hos Skolelærer og Kirkesanger Christian Dej i Timsing, men hvor gammel hun da var eller hvor lang Tid det nu er siden hun tjente paa disse 2de Steder erindrer hun nu ikke. Deponentern er nu til Huse hos Gregers Gadgaard i Deiberg og ønskede meget at kunne komme til Konfirmation. Dep vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Forhøret Sluttet. J. Kolbye Til Vitterlighed: C. WorgodH. Ferslev Lybecker.
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 dommen hænger muligvis sammen med forhøret dateret 9. okt. 1833, men i så fald er årstal-dateringen hos H.P.Hansen forkert for enten forhøret eller domsafsigelsen.
EVEN
Sensitive:0 1834.12.31. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1834-1836 LAN B 79 - 68, RA mikrofilm rulle nr. M-32.767. Aar 1834 den 31. Decbr. blev Politieret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir paa Laulund i Overvæ- relse af Vidnerne Bay og Bertelsen, hvor da passerede som følger: 86/1834 Et Forhør blev optaget ifølge Skrivelse fra Amtet af 18de dennes til Oplysning i en Sag mod Arrestanterne Peder Christian Christophersen Skjerk og Christiane Jensdatter af Holstebro. Amtets Skrivelse med Bilag blev fremlagt. - Efter Indkaldelse mødte Poul Christian Falk af Lundbye i Avlum Sogn, en Søn af afdøde Degn ibidem, Jacob Falk, som forklarede, at den 28. Aug. d. A. om Eftermiddagen kom en Person, som kaldte sig Laust Skjørbæk eller Laurs Skjørbæk ind i Komps Huus tilligemed et Fruentimmer, som kaldte sig Christiane. Sidstnævnte foregav at hun var syg og bad om at hun maatte blive der i Huset den tilkommende Nat over, hvilket han tillode. Mandspersonen gik derimod og sagde at han ville til Holstebroe, men efter at Komp. og øvrige i Huuset var gaaede til Sengs, kom han igjen og gik ind af den ikke laasede Dør, hvorpaa han hilsede Komp. fra Peder Chr. Christophersen Skjerk af Sognets Fattig- huus med Begjæring, at Komp. ville komme til ham næste Morgen og affatte en Skrivelse for ham til Fattigcommis- sionen i Anledning af at hans Hustrue Regina Axelsdatter havde ham mistænkt for Omgang med et Fruentimmer Ane Sophie. Laust Skjørbæk eller Skjerbek opholdt sig derpaa den Nat i Komparentens Huus. Næste Morgen gik Komp. til Fattighuset og skrev Brevet for bemeldte Peder Chr. Christophersen Skjerk. Laust Skjørbæk eller Skjerbæk fulgte ham, men Fruentimmeret blev hjemme. Samme Aften kom Peder Chr. Skjerk til Komp og forlangte, at han vilde følge med til Fattighuset og skrive en Klage for hans Kone til Herredsfogden over at Fattigcommissionen ikke ville [....] Ane Sophie fra Fattighuset, hvilket Komp. ogsaa gjorde. men da Ane Sophie derpaa kom bort, blev Klagen tilbageholdt. Der var ikke andre tilstede, da han skrev Klagen end Regine Axelsdatter og hendes Mand, og der blev da ikke talt om andet end den Sag, men om Morgenen var Laust Skjørbæk eller Skjerbæk ogsaa tilstede, og naar undtages det, Komp. da skrev om, vidste han ikke at der blev talt andet end at Laust Skjørbæk eller Skjerbæk spurgte Peder C. C. Skjerk om han ville sælge ham en Blyvinde, og at Sidstnævnte dertil svarede Ja, når de kunne komme tilrette om Prisen. Komp havde hverken før eller siden, så vidt han vidste, seet Laust Skjørbæk eller Christiane, hvilken Sidstnævnte forlod hans Huus [...] Dagen medens Komp. var paa Arbejde. De tvende Sidstnævnte talte heller intet sammen, som Komp. lagde mærke til, uden at hun skjænte paa ham, da han kom om Aftenen, fordie han forstyrrede dem i Huset for deres Natteroe. Aftraadt. Derpaa fremstod efter Indkaldelse Peder Christian Christophersen Skjeks Hustrue, der navngav sig Ane Regine Axelsdatter og forklarede, at Laust Nielsen Skjørbæk og et Fruentimmer Christiane kom til Fattighuset engang i sidatafvigte Efteraar og har senere været der af og til, deels begge, deels hver for sig, og have lagt der i Huset 2 Nætter [.....] imellem hver Gang. Første Gang de var i Fattighuset var den Dag, da Datteren i Lundsgaard her i Sognet havde Bryllup. Skolelæreren havde optegnet, hvad Bryllupsdagen var paa en Seddel, denne foreviste hun, og der stod 21de October 1834 og Laust Nielsen Skjørbæk angav sit Ærinde at være, deels at ville kjøbe en Blyvinde af hendes Mand, deels at have ham med sig paa Arbejde, saa vidt hun vidste til Winding Sogn. Andet hørte hun ikke, at de talte sammen om. Engang fulgte hendes Mand med Laust Nielsen Skjørbæk for at gaae paa Arbejde, Men om Blyvinden kunde de ikke bleve accorderet. De gik i almindelighed, naar Laust Skjørbøk kom, uden for Huset ved en Tørvestak og var der alene, saa at Komparentinden ikke [........] hørte, hvad de havde at tale sammen om, og hun saaledes derom intet videre opgive end omforklaret. Af hvad Christiane kan have talt med nogen [......] hun sig intet [i ......... .... ..... ..... ......] naar de ville være alene. Poul Christian Falk skrev en Klage for hende til Herredsfogden over at Fattigcommissionen ikke ville skaffe et Fruentimmer Ane Sophie, som hun havde truffet i hendes Mands Seng, ud af Huset, og dette foregik et Par Dage efter, at Christiane og Laust Skjørbæk var ankommen. Poul Christian Falk blev confronteret med Kompa- rentinden i Henseende til Uoverensstemmelser i deres Forklaringer Tiden angaaende, og Poul Falk erklærede da, at det før af ham omforklarede foregik efter at Brylluppet var holdt i Lundgaard, og at han havde nævnet August i Stedet for October ved en Fejltagelse. - Aftraadt. Derpaa fremstod Gaardmand Jens Poulsen af Gaarden Taulberg i Aulum, som forklarede, at en Person som kaldte sig Laust og et Fruentimmer, hvis Navn han ikke mindes eller mueligen ikke har hørt, kom til hans Bopæl saavidt han nu kunde opgive kort efter sidste Mortensdag og begjærede at maatte blive der om Natten, som Komp. tillod. Komp. lagde ikke mærke til, hvad de talte sammen om, og han havde hverken seet dem før eller siden. Natten efter skal de have faaet Ophold hos Poul Christian Falk. Laust og Fruentimmeret var i Klammeri i Komps Huus og han slog hende uden at Komp. vidste hvorover de var uenige. - Aftraadt. En Skrivelse til Sognefogden i Aulum blev fremlagt. Da ingen flere mødte blev Forhøret udsat. Landt Som Vidner: Bay.P. Bertelsen
EVEN
Sensitive:0 1835.01.09 Retsmøde Udskrift af Sallingland herreders politiprotokol 1832-1837. RA mikrofilm nr. 33093. Sag nr. 1835-01 1835, den 9de Januari blev Salling Herreders Politieret sat og administreret af Herredsfoged Cancellieraad Rosenstand i Overværelse af Vidnerne Niels Pedersen og Christopher Fix, for ifølge Stiftamtets Ordre af 24. f. M. at erhverve en deel af adskillige af Cancelliesecretair Bye- og Herredsfoged Nellemann i en medfulgt Skrivelse dat. 14de f. M. forlangte Oplysninger angaaende Lars Nielsen Skjørbæk og Christiane Jensdatter, hvilken sidste den 8de f. M. er anholdt i Landsbyen Winde og Dagen efter transporteret til Holstebroe. Stiftamtets Ordre blev fremlagt og acteret saalydende |: følger Protoc. som Bilag under No. 1/1835 :|. Cancelliesecretair Nellemanns Skrivelse fremlagdes ligeledes, men remitteres med Udskrivten af dette Forhør. Politiedommeren havde anstillet Undersøgelser i Landsbyen Egeriis om og hvorvidt de tvende ovennævnte Personer dèr havde tilbragt nogen Nat, men samtlige Beboere i denne Landsby havde forsikret, at dette ikke havde været Tilfældet, hvorimod Dommeren havde bragt i Erfaring, at Christiane Jensdatter ifølge med et Par andre en Dag skulde have været inde i et Huus, som beboes af Jørgen Mortensen, hvis Hustrue havde været alene hjemme. Denne Kone, navnlig Inger Marie Jensdatter var efter Tilsigelse mødt og forklarede paa given Anledning, at Fredagen den 21de Novbr. f. A. omtrent Kl. 11 om Formiddagen kom Christiane Jensdatter, hvem Comparentinden personlig kjender fra en Tid, hun tjente her i Skive, ind til hende ifølge med et andet Fruentimmer og 2de Mandspersoner, af hvilke den eene kaldtes Laust og den anden saavidt hun mindes blev benævnt Nis. Fruentimmeret kaldtes Kirsten. De anmodede Comparentinden om at forblive i hendes Stue, medens de fortærede noget Mad, som de medbragte, og opholdt de 2de Fruentimmere sig i Huset, medens de 2de Mandfolk gik til et Udflytterhuus uden for Egeriis for at kjøbe noget uldent Tøi hos Christen Idesens Enke, der tilvirker saadant Tøi og undertiden har det at sælge. Medens Mandspersonerne vare borte, spurgte Christiane Jensdatter Comparentinden, om hun ikke vilde kjøbe en grøn Fruentimmerkiole, som hun dog ikke havde med sig. Dette afslog Comparentinden, men hørte ved samme Leilighed Christiane og Kirsten samtale om 2de Fruentimmerkioler, en grøn og en blaae, hvilke Kioler de yttrede at skulle være i Højslev Sogn, dog uden at opgive Stedet. Saavidt Comparenten erindrer angav Christiane, at hun selv havde tilvirket Tøiet til begge Kioler. Da Mandspersonerne efter omtrent Times Fraværelse kom tilbage uden at have erholdt noget Tøi tilkjøbs, gik alle 4re Personer bort, uden at de omtalte, enten hvorfra de kom, eller hvorhen de begave sig. De betlede ikke hos hende og opførte sig upaaklageligt. Cptinden tilføier, at begge Mandspersonerne havde hver en Glarkiste, hvilke Glarkister begge vare blaamalede, og den Laust bar mindre end den anden, men ingen af disse Glarkister blev aabnet under deres Ophold hos hende. Klokken var omtrent 12 om Middagen, da de forlod Huset, og Cptinden har ingen Anledning til at troe, at de forbleve i Egeriis. Hun veed med Vished, at det var den 21de November f. A., at det nu omforklarede passerede, thi netop den Dag var hendes Mand gaaet ud for at indbyde Faddere til deres Skødebarns Daab, der fandt Sted Søndagen den 30. Novbr næstefter. Denne Forklaring ratificerede hun med Tilføiende, at hun ikke vidste videre til Oplysning og blev demitteret. Efter Tilsigelse var ligeledes mødt Kirsten Nielsdatter, Husmand Christen Idesens Enke af Egeriis, som forklarede, at det forholder sig rigtigt, at 2de hende ubekjendte Mandspersoner en Dag i sidstafvigte November Maaned, Datum kan hun ei opgive, havde været i hendes Huus og spurgt, om hun havde hvidt uldent Tøi at sælge, men da hun paa den Tid intet havde og sagde dem dette, gik de igien bort, uden at der blev talt videre, og uden at de vare inde i Huset. Deres Navne eller hvorfra de kom, veed Cptinden ikke. Hun ratihaberede sin Forklaring, og da hun intet videre vidste, blev hun demitteret. Fremdeles var efter Tilsigelse mødt ugivt Fruentimmer Mette Marie Christensdatter, der boer i et Huus i Winde By. Efterat være formanet til Sandheds Udsigende forklarede hun, at Christiane Jensdatter, saavidt hun troer 8 eller 10 Dage, forinden hun blev arresteret, kom ind til hende om Eftermiddagen med den samme blaaemalede Glarkiste, som ved Christianes Anholdelse blev funden i Huset, hvilken hun bad Comptinden om i nogen Tid at huse for hende. Cptinden giorde sig ingen Betænkeligheder herved, skjønt hun saae, at der i Kisten var 2de Fruentimmerkioler og de øvrige Sager, der ved Anholdelsen forefandtes i samme, ligesom hun eiheller spurgte Christiane om hendes Adkomst hertil, hvorom denne heller ikke udlod sig. Ikke heller falbød Christiane Jensdatter hende nogen af Kiolerne. Efterat Christiane Jensdatter havde opholdt sig en Times Td hos Cptinden, kom først Hans Mortensen og kort efter Lars Nielsen Skjørbæk ind i Huset. Sidstnævnte forlangte, at Christiane Jensdatter skulle udlevere Tøiet og Glarkisten, men Christiane Jensdatter sagde, at det ikke befandt sig i Huset, hvilket Cptinden ogsaa erklærede, og gik da Laust Skjørbæk uden at gjøre Christiane Jensdatter nogen fortræd bort igen. Cptinden saa ikke, at Hans Mortensen trak Christiane Jensdatter ud af Huset eller slog hende, men Christiane Jensd. beklagede sig over for Cptinden herover, dog uden at opgive Grunden, hvorfor dette var skeet. Dagen efter, der saavidt Cptinden troer var en Søndag, forlod Christiane Jensd. hendes Huus, hvor hun havde tilbragt Natten. Det er rigtigt, at Christiane Jensdatter om Aftenen klagede over at være slaaet, men hun fortalte tillige, at en Mand i Winde, navnlig Christen Juulsen om Eftermiddagen havde banket hende, hvortil hun dog ikke opgav Anledningen. Cptinden i hvis Bevaring Glarkisten forblev, saae nu ikke Christiane Jensdatter igien før Mandagen den 8de f. M. da hun i hendes Huus blev anholdt og Glarkisten der forefunden. Laust N Skjørbæk har foruden den nu omhandlede Aften, da han besøgte Christiane Jensdatter i hendes Huus, een Gang forhen for lang Tid siden været derinde, uden at hun kan opgive i hvilket Ærinde. Cptinden erklærede paa given Anledning, at da Christiane Jensdatter forlod hendes Huus, som hun troer om Søndagen, yttrede hun sig ikke om at have nogen Hensigt om at faae Laust Skjørbæk og Susanne Marie, hvem Cptinden ikke kjender, anholdt. Denne Forklaring forsikrer hun at være rigtig med Tilføiende, at hun intet videre har at oplyse. Efter Tilsigelse var mødt Anne Marie Hansdatter, der opholder sig hjemme hos sin Moder, Natmand Hans Mortensens Enke i det saakladte Natmandshus imellem Resen og Winde, hendes Søn Hans Mortensen, hendes Datter Anne Marie Jensdatter og hendes Søster Dorthe Kirstine Rasmusdatter, hvilke alle opholder sig i samme Huus. Førstnævnte meldte, at hendes 84-årige Moder ved Alderdom og Svagelighed var hindret i at møde, hvilket at være rigtigt er Dommeren bekjendt. Disse Cptinder forklarede ensstemmigen, at det forholder sig rigtigt, at Lars Nielsen Skjørbæk tilligemed et Fruentimmer, som kaldte sig Susanne Marie har tilbragt 3de Dage og Nætter hos dem i Natmandshuset, omtrent 8 eller 10 Dage før Christiane Jensdatter blev arresteret. De foretog dem intet, men kjøbte deres Føde for nogle faa Penge, hvoraf de vare i Besiddelse. De havde intet videre end de Klæder, de bare paa Kroppen, og navnlig hverken Glarkiste, Pose eller deslige. Comparenterne hørte dem ikke føre nogen mistænkelig Samtale, og om Fruentimmerklæder blev der ikke talt videre, end at Laust Skjørbæk yttredee sin Utilfredshed med, at Christiane Jensdatter have bemægtiget sig samme uden at ville udlevere dem, ligesom han ei heller udlod sig med nogen som helst Yttring, hvoraf de kunde slutte, at disse Klæder vare stiaalne. Ingen af Comparenterne have seet disse Klæder, naar undtages Dorthe Kirstine Rasmusdatter, som forklarer, kort Tid i Forveien, dog uden at kunne opgive naar, at have mødt Christiane Jensdatter og Lars Skjørbæk, ved hvilken Leilighed førstnævnte viste hende 2de Fruentimmer Kioler, en blaae og en grøn, men uden at udlade sig om, hvorledes hun havde faaet samme. Hans Mortensen erkjendte, at han just ikke ifølge med Lars Skjørbæk, men dog omtrent paa samme Tid som denne havde begivet sig til Mette Maries Huus i Winde, da Christiane Jensatter dér opholdt sig, og da han var fortrydelig paa hende, deels fordi hun havde slaaet hans Moster, Dorthe Kirstine, der er en Krøbling, og dels fordi hun havde udspredt, at han vilde ægte hende, havde han trukket hende uden for Huset og givet hende et eneste Slag over Ryggen med en tynd Stok, men han paastaaer, at han aldeles ikke indlod sig paa at forlange Tøiet udleveret, hvilken Begiering Lars Skjørbæk ene fremsatte, og langt mindre, fordi hun herved vægrede sig, eller af nogen anden Grund end den nys opgivne slog hende. Han tilføier, at det er ham bekjendt, at Christen Juulsen i Winde den samme Eftermiddag havde banket Christiane Jensdatter, fordi hun i hans Gaard sloges med Susanne Marie, hvilket denne hjemme i Natmandshuset fortalte og derhos foreviste et blødende Hul i Hovedet, som Christiane Jensdatter skulle have bibragt hende. Dorthe Kirstine Rasmusdatter erklærede paa given Anledning, at det forholdt sig rigtigt, at Christiane Jensdatter i sidstafvigte Sommer, navnlig i Byen Nørandrup, havde slaaet hende, og at hendes Ønske var, at hendes Søstersøn Hans Mortensen ville hævne denne Fornærmelse. Endelig vare efter Tilsigelse mødte Søren Wallebæk og Hustrue Dorthe Andersdatter, der beboe et paa Skive Kjøbstads Grund i en Afstand af omtrent 3 Bøsseskud fra Porten opført Huus. Formanet til Sandheds Udsigende forklarede disse Ægtefolk ensstemmigen, at Christiane Jensdatter var kommen til dem Løverdagen den 6. f. M. og havde anmodet om Huuslye, hvilket de havde tilstaaet hende, og havde hun da tilbragt Nætterne fra 6te til 7de og fra 7de til 8de f. M. hos dem, paa hvilken sidste Dag hun begav sig til Winde, hvor hun samme Dag blev anholdt. Hun havde aldeles intet Tøi med sig, men fortalte at en hende tilhørende Glarkiste og hendes Klæder befandt sig hos Mette Marie i Winde, hvorhos hun beskrev disse Klæder og tilføiede, at de havde tilhørt en velhavende Bondemands Datter, af hvem hun havde kjøbt dem, dog uden at opgive Prisen, eller hvor denne Bondemand var. Om Lars Nielsen Skjørbæk, hvem Comparenten en Gang havde seet, yttrede Christiane Jensdatter sig med megen Harme, fordi han havde indladt sig med et andet Fruentimmer, men brugte ingen Udladelser, hvoraf der kunne sluttes, at han havde stiaalet Klæderne eller begaaet andre Forbrydelser videre, end at han fortjente at anholdes. Christiane Jensdatter nød intet under hendes Ophold i deres Huus, og betalte intet for Natteleie. Samtlige afhørte Comparenter, der forsikrede, at de intet videre vidste at oplyse, bleve nu, efterat have ratihaberede deres Forklaringer, dimitterede. Da der samme Dag som Christiane Jensdatter var anholdt, tillige vare anholdte 3 pasløse Personer, som under det optagne Forhør have tilstaaet at have giort sig skyldige i Betlerie og omstreifende Levnet, nemlig Johan Burkart Peter, Anders Jensen Birk og Niels Simonsen, hvilke nu i Skive ere arresterede, bleve de af Arresten udladte og examinerede for at erfare, om de muligen kunne vide noget til Oplysning i denne Sag. De 2de førstnævnte forklarede, at de aldeles ikke kjender noget til Lars Nielsen Skjørbæk, og vel have de seet Christiane Jensdatter, nemlig den Dag de blev anholdt, men ikke havde hørt hende omtale enten Fruentimmer Klæder eller sit Forhold til Lars Skjørbæk. Niels Simonsen afgiver i Henseende til Christiane Jensdatter samme Forklaring og deponerer, at han for omtrent en Maaneds Tid siden paa Landeveien i Nærheden af Selde har mødt Lars Skjørbæk ifølge med 2de Fruentimmer, dog uden at tale med nogen af dem. De bleve igjen i Arresten indsatte. For at erhverve desiderende Oplysninger fra Selde Sogn, hvorom Sognefogeden var tilskrevet det fornødne, uden at Svar endnu var indløbet, samt for at afhøre Christen Julsen i Winde, blev Forhøret udsat og Politieretten hævet. Rosenstand. Vidner:N. Pedersen J Fix.
EVEN
Sensitive:0 1835.01.21 Retsmøde Udskrift af Sallingland Herreders Politiprotokol 1832-1837. RA mokrofilm nr. 33093. Sag nr. 1835-01 1835, den 21. Januarii continuerede i Salling Herreders Politieret det fra 9. dennes udsatte Forhør til Erhvervelse af Oplysninger i Sagen mod Lars Nielsen Skjørbæk og Christiane Jensdatter. Da Dommeren ikke til den 14de dennes havde modtaget Svar fra Sognefogden i Selde, ligesom eiheller Skomageren fra Lindum i Selde Sogn havde indfunden sig, var hiin atter under 16de dennes paa det alvorligste tilskrevet , og var i Dag Svarskrivelse fra ham modtaget, der blev overbragt af Skomageren fra Lendum. Denne Skrivelse, hvori Sognefogden oplyser Aarsagen til det stedfundne Ophold, blev fremlagt og lyder saaledes |: følger Protokollen under Nr. 1/1835 :| Fornævnte Skomager Jens Jensen var mødt og næst at bemærke, at der ikke enten i Lindum eller i Selde Sogn ere flere Skomagere end ham, forklarede han paa given Anledning, at Christiane Jensdatter og Lars Nielsen Skjørbæk, til hvem han for øvrigt ikke har videre Bekjendtskab, en Aftenstund, saavidt erindres, i Slutningen af sidstafvigte November Maaned kom til ham og udbad sig Huuslye og Natteleie. Dette indvilgede Comparenten, og de laae begge paa hans Stuegulv om Natten paa noget Halm, og næste Morgen begave de sig atter bort. Han forlangte ikke og erholdt eiheller noget Vederlag for Natleie og den Spise, han rakte dem. De havde med sig en blaamalet Glarkiste, hvilken Mandspersonen bar, men denne var ikke aabnet under deres Ophold i Comparentens Huus, og han veed saaledes ikke, hvad den indeholdt, ligesom han eiheller saae, at Fruentimmer Klæder var bleven fremtaget. Christiane Jensdatter omtalte, at de ønskede at laane Penge, hvortil Comparenten svarede, at han ingen havde, men hverken Fruentimmer Klæde eller noget som helst andet anbudet som Pant. Comparenten hørte ikke, at Mandspersonen yttrede noget om Pengelaan. Paa given Anledning tilføier Cpten, at han ikke veed nogen Beskeed om at de tvende omhandlede Personer i Selde Sogn antraf Fruentimmeret Susanne Marie, ligesom han og forsikrer, at han ikke hørte dem føre nogen mistænkelige Samtaler eller bruge Yttringer, der hentydede paa begaaet Tyverie. Comparenten havde ikke videre at oplyse, ratificerede sin Forklaring og blev dimitteret. Boelsmand Christen Juulsen i Winde havde paa given Anledning for Dommeren anmeldt, at en Dag i Slutningen af sidstafvigte November Maaned var 2de omløbende Fruentimmere kommet i Slagsmaal uden for hans Huus. Det eene af disse, navnlig Christiane Jensdatter havde under dette Slagsmaal bibragt det andet, hvis Navn han senere hørte skulle være Susanne, et Hul i Hovedet med en Stok, saa Blodet flød. Cpten havde anseet det for sin Pligt at skille disse Qvinder fra hinanden og ved denne Leilighed havde han givet Christiane Jensdatter nogle Rap med sin Stok. Forhøret blev sluttet og Politieretten hævet. Rosenstand. Vidner: Blinkenberg N Knot.
EVEN
Sensitive:0 1835.02.04 Retsmøde Udskrift af Sallingland Herreders Politiprotokol 1832-1837. RA mokrofilm nr. 33093. Sag nr. 1835-01 1835, den 4. Februar blev i Salling Herreders Politieret ifølge Stiftamtets Ordre af 24de f. M. optaget Forhør til Oplysning i Sagen mod Arrestanten Lars Nielsen Skjørbæk og Arrestantinden Christiane Jensdatter. Stiftamtets Skrivelse fremlagdes og lyder saaledes |: følger som Bilag under No. 1/1835 :| hvorimod den deri ommeldte Gjenpart af en Skrivelse fra Cancelliesecretair Bye- og Herredsfoged Nellemann, der ligeledes blev fremlagt, remitteres. Efter den Anledning, som sidstmeldte Skrivelse giver, havde Dommeren anstillet Undersøgelse, hvorvidt de nævnte Arrestanter havde tilbragt nogen Nat i forrige Aars November Maaned i Skive Landsogns søndre Deel, der grændser til Dommerby i Fiends Herred, og havde da bragt i Erfaring, at disse Personer skulle have tilbragt en Nat i Gaardmand Peder Thomasens Huus i Svansøe. Bemeldte Peder Thomasen var nu efter Tilsigelse mødt og forklarede paa given Anledning: En Aftenstund i November Maaned f. A., Datum kan Comparenten ei opgive, kom 2de Mandspersoner og 2de Fruentimmere, af hvilke Comparenten kjendte det eene Mandfolk og det med ham ifølge værende Fruentimmer, fordi de flere Gange havde været i hans Huus og betlet, hvorimod han ikke kjendte det andet Par. Hine hjender han under Navnene Niss eller Niels og Kirsten Jørgensdatter. De udbade sig Nattelye hos Comparenten, hvilket han ei nægtede dem, og da de saaledes opholdte sig i Comparentens Stue om Aftenen, hørte han den ubekjendte Mandsperson blev kaldet Lars og det ifølge med ham værende Fruentimmer Christiane, men Tilnavnene hørte han ikke. De fik hos ham nogle Kartofler og Flæsk i en Pande opkogte, hvilke Fødevarer de selv medbragte og blev saaledes ikke af ham beværtede. Om Aftenen fremtog det ene Fruentimmer og navnligen, saavidt han bestemt troer, Christiane nogle aldeles nye Tørklæder, i det mindste 4 Stykker, hvoraf de 2de vare Silke Tørklæder og de andre Bomulds Tørklæder. Dette viste hun til det andet Fruentimmer og fortalte derhos, at hun for særdeles godt Kjøb havde faaet disse Tørklæder, uden dog at enten at opgive Prisen eller af hvem, hun havde kjøbt dem. Efter at Tørklæderne vare besete og omtalte, hvori han ikke troer, at Mandspersonerne deltoge, forvarede Christiane dem atter i en Pose, hun bar paa Ryggen. Komparenten hørte ikke nogen Samtale, hvoraf der kunde sluttes, at Tørklæderne vare solgte, og eiheller saae han eller hørte omtale Fruentimmer Kjoler eller andre Klædningsstykker, ligesom han eiheller saae, at Glarkisterne, hvoraf hver Mandsperson havde sin, blev aabnede. Natten tilbragte de paa Halm i hans Stue, og om Morgenen omtrent ved Solens Opgang forlode de alle hans Huus, uden at der blev talt om Tørklæderne. Hvorhen de fra hans Huus begave sig veed han ikke videre, end at de gik nord efter, og ved at foreholde Inger Marie Jensdatters Forklaring til Forhøret af. 9, f. M. om at de omhandlede 4re Personer havde været i hendes Huus i Jægeriis om Formiddagen den 21de Novbr. f. A., anseer denne Comparent det for meget rimeligt, at det var Natten til denne Dag, de som nu omforklaret havde tilbragt i hans Huus. Videre forsikrede Comparenten ei at kunne oplyse, tilføiende paa given Anledning, at de meerommeldte 4re Personer i hans Hus udviste ordentlige Forhold. - Han ratificerede sin Forklaring og blev dimitteret. Beboerne af de 2de andre i Nærheden af Dommerby liggende Gaarde, nemlig Poul Christensen af Aarberg og Peder Andersens Enkes Søn Anders Pedersen af Glattrup vare mødte og forklarer paa given Anledning, at ingen af de omspurgte Personer har tilbragt nogen Nat i deres Huus. De bleve dimitterede, Forhøret sluttet og Politieretten hævet. Rosenstand. Vidner:BlinkenbergN. Pedersen
EVEN
Sensitive:0 1835.03.07. Retsmøde Udskrift af Sallingland herreders politiprorkol 1832-1837 LAN B43A - RA mikrofilm M-33093 Sag nr. 1/1835. 1835 , den 7de Martii blev Salling Herreders Politieret sat og administreret af By- og Herredsfoged Cancellieraad Rosenstand i Overværelse af de undertegnede Vidner, for ifølge Stiftamtets Ordre af 22de f. M. at see erhvervede de af Cancelliesecretair By- og Herredsfoged Nelleman til Brug under Sagen mod Lars Nielsen Skjørbæk i Skrivelse til Amtmanden over Ringkjøbing Amt af 19de f. M. forlangte Oplysninger. Stiftamtets Skrivelse fremlagdes til Indlemmelse og Lydrr saledes |: følger Pr. Som Bilag under No. 1/1835 :|, hvorimod Cancelliesecretair Nellemanns Skrivelse, der ligeledes frem-lagdes, remitteres. Efter Tilsigelse var mødt Dorthe Kirstine Rasmusdatter, der er tilhuse hos sin Moder, Natmand Hans Mortensens Enke i Resen Sogn. Hun vedgik paa given Anledning i forrige Sommer en Tid at have gaaet omkring med Lars Nielsen Skjørbæk, Christiane Jensdatter samt Peder Mogensen Palsberg. Hun erindrer ogsaa, at de paa deres Vandring, hvis Hensigt var at begjære Almisse, men hvori hun efter sin Forklaring neppe i 3 Uger deeltog, vare i Balling Sogn, men hun paastaaer, at hun aldeles ikke veed, hvorvidt Lars N. Skjørbæk i Balling har stiaalet en Serk, og forsikrer hun derhos, at Christiane Jensdatter ikke til hende har omtalt sig at være i Besiddelse af en stiaalen Serk. Vel erindrer hun, at det var hende paafaldende en Aften, da hun og Christane Jensdatter begave sig til Natteleie at se sidstnævnte iført en bedre Serk end den hun pleiede at bære, hvilket anledigede hende, Comparentinden, til at spørge, hvorledes hun var kommet til samme, hvopaa Christiane Jensdatter, at hun havde havt Serken i sin Pose. Hun bemærkede derhos, at Christiane fortalte, at hun havde afklippet endeel af Ermerne paa Serken for dermed at lappe Lars N Skjørbæks Skjorte. Fremdeles tilføier hun paa given Anledning, at de paa den ommeldte Vandring, der fandt Sted i Juli Maaned d. A. vare inde paa forskjellige Steder i Balling Sogn, i hvilken Bye der dog ikke findes nogen Gaard med Navn Mølgaard, - Dette sidste at være rigtigt bekræftede Dommeren. Efter Tilsigelse var fremdeles mødt Husmand Mads Nielsen Øxenvad ogsaa kaldet Mads Bødker af Harre tilligemed Fruentimmeret Anne Marie Jensdatter, der for ham holder Huus, og efter Dommerens Foranstaltning var hertil udbragt den i nysnævnte Fruentimmers Besiddelse forefundne Serk. Denne blev nu løst fra Sognefoedens Forsegling, under hvilken den var hidsendt, og taget i Øiesyn af Dorthe Kirstine Rasmusdatter, Mads Nielsen Øxenvad og Anne Marie Jensdatter. Førstnævnte erklærede, at hun ikke med Vished kunde kjende denne Særk for at være den samme, hvilken hun efte sin i Dag afgivne Forklaring havde seet Christiane Jensdatter at have været iført. Sidstnævnte forklarede, at hun har havt denne Serk siden Slutningen af forrige Aars November Maaned, da hun erholdt samme af her tilstedeværende Mads N. Øxenvad., der fortalte, at han havde faaet den af det ifølge med Lars Skjørbæk værende Fruentimmer Christiane Jensdatter. Mads N. Øxenvad, der som meldt ligeledes tog Særken i Øiesyn, erklærede, at han i Slutningen af November f. A. har modtaget denne Særk af Christiane Jensdatter, der var ifølge med Lars N. Skjørbæk. Han traf disse Personer i et Huus i Nærheden af Skive, og da han havde lovet Anne Marie Jensdatter at forlange Understøttelse af Lars Skjørbæk til hendes med denne avlede hos hende værende Aar gamle barn, opfyldte han dette Løfte ved at affordre Lars Skjørbæk nogen Hjelp til Klædningsstykker for Barnet, og var denne ei uvillig dertil, hvorpaa da Christiane Jensdatter afførte sig sin Særk og leverede ham. Cpt. forsikreede, at han ikke truede Lars Skjørbæk med nogen personlig Vold, men vel yttrede, at da han flakkede Landet rundt som Løsgjænger, fortiente han at angives for Herredsfogeden, hvormed Cpt. ogsaa truede ham, men udførte ikke Trudslen, da Lars Skjørbæk bad ham om at lade være. Anne Marie Jensdatter forklarer, at hun kun har een Særk, foruden den Særk, som hun af Mads N. Øxenvad har modtaget og som nu er tilstæde her i Retten. Fra Sognefogeden i Balling var modtaget Underretning om at der i Balling Sogn ikke gives nogen Gaard af Navn Mølgaard, samt en senere paa Dommerens Gjentagne Ordre til at anstille yderligere Underdsøgelse i Anledning af den angiventligen stiaalne Særk grundet Beretning, hvorefter der fra en Pige navnlig Mette Hensriksdatter , der sidste Sommer tiente i Westergaard , Balling Sogn, da skulde være bortstiaalet en Særk. Denne Pige var da tilsagt til at møde og var nu tilstæde, hvor hun tog den i Retten indleverede Særk i Øiesyn og erklærede, at hun vel fandt, at samme havde en særdeles Lighed med den af hende frakomne Særk, men er hun dog ikke saa vis paa Identifikationen, at hun med Eed tør bekræfte denne, hvorhos hun bemærker, at der i hendes Særk vare lange Ærmer. I Anledning heraf erklærede Dorthe Rasmusdatter paa Opfordring, at da hun først saa Særken i Chri-stiane Jensdatters Besiddelse, var den firsynet med lange Ærmer, hvilke denne siden som oven om-meldt afskar eller afklippede. Mette Henriksdatter forklarede endvidere, at hun ikke bestemt kunne sige naar den hende frakomne Særk er bortstiaalet, thi hun savnede først samme omtrent 3 Uger før Mikkelsdag, da der skulle anstilles Vask i Gaarden, men Særken tilligemed en deel andet smudsigt Linned havde længere end et Par Maaneder ligget i Bryggerset i ovennævnte Gaard, hvor hun tjente. Særken, der blev vurderet til 40 Skilling af Rettens Vidner forsynedes med Rettens Segl og sendes eter Cancelliesecretair Nellemanns begjæring til Holstebroe, og forklarede Mads N, Øxenvad, at der hverken fra Lars Skør-bæks eller Christiane Jensdatters Side blev lagt noget Dølgsmaal paa Særken, da den blev ham over-ladt, ligesom der eiheller undslap dem nogen Yttring, der kunde lede til Mistanke om, at Særken var stiaalet. Sognefogeden i Tøndering Morten Jepsen var under 24. f. M. tilskrevet om at anstille den fornødne Undersøgelse med hensyn til Susanne Marie Walters Forklaring om hendes og Las Skjørbæks Ophold i et Huus i bemeldte Sogn. Sognefogeden var mødt og tilbageleverede den til ham udstedte Ordre samt forklarede, at i Tøndering ligger ikke Kirken i den ene Ende af Byen, men ikke destomindre har han paa det nøieste undersøgt i Sognet, der kun er lidet, hvorvidt de ovennævnte Personer paa noget Sted er i samme i forrige Aars November Maaned eller senere maatte have logeret, ligesom han og, skjønt i Forveien nøie bekjendt med Localiteten, har underrettet sig om, hvorvidt Familien i noget Huus i Sognet foruden Mand og Kone bestaaer af 2 smaa Drenge og en confirmeret Pige. Ingen af Delene er imidlertid Tilfældet, lige-som han eiheller, sin med Omhu foretagne Undersøgelse uagtet, har kunnet bringe i Erfaring, at nogen i Sognet har faaet et Paar blaae Knæbukser, og derfor givet en Tobakspibe. Dorthe Kirstine Rasmusdatter blev foreholdt den i Requisitionsskrivelsen fremsatte Forklaring om de i Kiergaard i Lem Sogn ved Ringkjøbing stiaalne Skoe, og vedgik hun da at have været flere Steder i Lem Sogn ved Ringkjøbing ifølge med Lars Skjærbæk og Christiane Jensdatter, men om der blandt disse Steder befandt sig en Gaard, Kiergaard kaldet, veed hun ei, Hun forsikrer ligeledes ei at vide om Lars Skjørbæk eller Christiane Jensdatterpaa noget af Stederne stjal Skoe, men erindrer vel, at Christiane Jensdatter, der bar hendes, Cptindens, Tøi, med hendes Tilladelse benyttede et af hendes Tørklæder til deri at indpakke et Par Skoe.. I Velling blev Cptinden syg og forblev der i 3 Uger, men forinden de 2de meernævnte Personer forlod hende, fik hun sit Tørklæde tilbage. Naar eller hvorledes Lars Skjørbæk og Christiane Jensdatter, der vexelvis bare Skoene, af disse var komne i Besiddelse, veed Cptinden ikke,og eiheller spurgte hun derom, ligesom de ikke derom gjorde hende nogen Forklaring. Eieren af Øster Dølbygaard Jens Nielsen Ladefoged tilligemed hans Datter Dorthe Marie og Søn Christen, begge voxne, var mødt saavelsom hans Tjeneste Dreng Peder Christensen, 13 Aar gammel. De forklarede, at der om Natten mellem den 29de og 30te Juni f. Aar havde logeret i deres Huus en dem ubekjendt Mandsperson som tilligemed et ligeledes dem ubekjendt Fruentimmer, som bad om Almisse og Huuslye. Comparenterne bemærkede ikke ved deres Bortgang, at noet var forsvundet eller bortkommet af Huset, men omtrent 5 à 6 Dage efter savnedes en Fakke eller Overkiole af Lysegrønt uldent Tøi, eller saakaldet Serses, der tilhørte Drengen Peder Christensen og ikke siden er funden. Drengen, der som meldt var tilstæde, kan ikke oplyse, fra hvilket Sted i Gaarden, Frakken er borttaget, thi han kan ikke erindre, hvor han sidst havde lagt den, hvorom de øvrige Comparenter eiheller kunde give nogen Oplysning., ligesom eiheller nogen af dem bestemt kan opgive, hvorvidt Frakken just imedens de forommeldte Personer logerede i Gaarden er bleven borte. At Frakken ikke kunne passe paa nogen Voxen Person erkjender de alle. Værdien af denne Frakke, hvori der var 5 Alen, ansættes til 2 Rdl, 4 Mk. Samtlige Comparenter ratihaberede deres Forklaringer og bleve dimitteret. Forhøret blev udsat for at foranstalte Undersøgelse i Durup Sogn, der grændser til Tøndering, iværksat i Henseende til de om-handlede blaa Knæbuxer, og Politieretten hævet. Rosenstand. Vidner:N. PedersenN. Knot.
EVEN
Sensitive:0 1835.03.11 Retsmøde Udskrift af Sallingland herreders politiprorkol 1832-1837 LAN B43A - RA mikrofilm M-33093 Sag nr. 1/1835. 1835, den 11 Martii continuerede det fra 7de dennes udsatte Forhør til Oplysning i Sagen mod Lars Skjørbæk og Christiane Jensdatter, Sognefogden i Durup, Gaardmand Hans Jensen, var under sidstnævnte Dato tillagt Ordre om hvert Sted i Durup Bye at forhøre sig paa det omhyggeligste, hvorvidt de ovennævnte Tiltalte fra efter Mikkelsdag og indtil Juul havde tilbragt nogen Nat i Durup Sogn, ligesom han og var paalagt at see Oplysning tilveiebragt, hvorvidt i betræffende Fald Lars Skjørbæk havde bortbyttet et Par blaae Knæbuxer for en Tobakspibe, samt endelig, i alt Fald saavidt muelig at bringe i Erfaring om nogen af Sognets Beboere i Slutningen af forrige Aar af saadanne Beenklæder. Bemeldte Hans Jensen var nu mødt og forklarede, at han havde foretaget den beordrede Undersøgelse paa ethvert Sted i Sognet, men havde ikke jkundet ringe i Erfaring, at de meernævnte Tiltalte dèr havde tilbragt nogen Nat, ligesom han ei heller havde været i Stand til at faa oplyst, at nogen i Sognet i forrige Aar havde anskaffet sig blaae Knæbukser. Derhos anmærkede han, at der ikke r noget Sted i Sognet, hvor der ere to smaa Drengebørn og en confirmeret Datter i Huset.I øvrigt ligger Durup Kirke ikke i den ene Ende af Byen. Han ratihaberede sin Forklaring og forsikrede, at han med særdeles Omhu havde udført det ham ovedragne Hverv, og blev dimitteret. Forhøret blev sluttet for i Udskrivt at tilstilles Amtet, og Politieretten hævet. Rosenstand. Vidner: BlinkenbergN. Pedersen.
EVEN
Sensitive:0 1835.04.09 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41 Aar 1835 den 9. April blev paa Herredernes Thingsted nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester og Vidner Schou og Daniel Skaarup. Retten fremlagde en Amtsordre af 2. dennes med paategnet Stævning samt en Skrivelse fra Byfoged Nellemann af 7. dennes samt en Udskrift af Bølling og Nørre Herreders Politieprotocol samt en Forhørsudskrift af et i Holstebroe optaget Forhør. Udskrifterne til Vedheftelse, og det øvrige til Indlemmelse saalydende: ##. Arrestanterne Laust Nielsen Skjørbæk og Christiane Jensdatter var uden Baand og Fængsel tilstede. Ligeledes vare de Indstævnte Peder Jensen og Barbara Jensdatter mødte. Arrestanterne vedbleve deres inden Holstebroe afgivne Forklaringer betræffende de i Lemb Kjærgaard borttagne Skoe, idet Christiane Jensdatter paastaaer, at da Skoene blev afhændede til Christen Christensen var der foran paa samme en Sløjfe og en gul Knap. Peder Jensen vidste ikke af at have seet Arrestanterne før, hvorimod Barbara Jensdatter vedgik, at de vare de samme Personer, som engang i Høst f. A. tilligemed en tredje Person, et haltende Fruentimmer, var inde hos hende i Kjærgaard, og efter hvis Bortgang, dog først senere somforhen forklaret, Skoene blev savnede. Laust Nielsen Skjørbæk vilde ikke gjenkjende Konen, skjønt han ei heller vil nægte, at det kan være mueligt, at han med de omforklarede Personer har været inde hos hende forrige Høst, skjønt han Intet bestemt derom kan udsige, da han er ubekendt paa Egnen. Christiane Jensdatter gjenkjendte Barbara Jensdatter som den Kone, hos hvem de havde været inde sidste Høst, og ved Bortgang fra hvem enten Laust Nielsen Skjørbæk eller Dorthe Rasmusdatter havde borttaget de omspurgte Skoe, i hvilken Henseende hun henholder sig til sin forhen afgivne Forklaring. Laust Nielsen Skjørbæk, der blev confronteret med Foregaaende, vedbliver at benægte, at han veed noget af dette Tyveri, idet han først saa Skoene, da de blev solgt til Christen Christensen, og saavidt han kan erindre var der dengang Sløjfe og Knap paa Skoene. Da ingen vider Oplysning var at erholde, blev Vidnerne dimitterede, og Arrestanterne tilligemed Skoene overleverede Politibetjent [T..høi] for at føres tilbage til Holstebroe. En Udskrift af det Passerede vil blive tilstillet Amtet. Retten hævet. Hertz Som VidnerJ SchouD Skaarup.
EVEN
Sensitive:0 1935.10.26. Landsretsdom Udskrift af Landsoverretten i Viborg: Domprotokol LAN B 24 A - 1835. Okt. 26. Sag nr 110/35 Loverrpkt. Lykke contra Arrestanterne Laust Nielsen Skjørbek, Peder Christian Christophersen Skjerk og Christiane Jensdatter. Dom. Under denne Sag tiltales Arrestanterne Laust Nielsen Skjørbek, Peder Christian Christophersen Skjerk og Arrestantinden Christiane Jensdatter, førstnævnte for Tyverie, Løsgængerie, Betlerie, Bedragerie og ulovlig Bortgang fra Lægdet, den anden for Tyverie, Løsgængerie og Omstreifen samt uberettiget Næringsbrug, og sidstnævnte for Hælerie, Løsgængerie og Betlerie. Anledningen til denne Action har været et hos Gaardmand Jens Laursen, Alstrup i Naur Sogn forøvet Tyverie, som Arrestanterne Skjørbæk og Skjerk sigtes for at have begaaet. Dette Tyverie, hvorved en stor Deel Klædningsstykker tilhørende Jens Laursen og Hustrue samt deres Datter Rebekke Jensdatter ere bortstjaalne, er efter de Bestiaalnes Forklaring udøvet Natten mellem 31te Oct. og 1ste Nov. f. A. paa den Maade, at Tyvene have udtaget 2de Søm, hvormed et Vindue indtil den saakaldte bedste Stue i Gaarden udvendig var fastsømmet og derpaa ituslaget en Rude, hvor igennem det maa antages, at der er stukket et Instrument, ved Hjælp af hvilket saaledes hele Vinduet maa være bleven oplukket. Adskillige af de stiaalne Koster er fundne i Arrestanten Skjerks Besiddelse, hvilken Arrestant ogsaa har tilstaaet at have deltaget i Tyveriet, og andre af de Bestiaalne vedkendte Koster er fundne i Arrestanten Skjørbeks Glarkiste, men da bemeldte Glarkiste er antruffen i Arrestantinden Christiane Jensdatters Besiddelse, og Skjørbek, der nægter at have forøvet Tyveriet, ligeledes benægter at vide, hvorledes disse Koster ere komne i hans Glarkiste, der havde været ude af hans Besiddelse og Christiane Jensdatter paa hendes Vandring med Arrestanten kort efterat Tyveriet var begaaet, paa forskjellige Steder efter det Oplyste har gereret sig som Eier af de i Glarkisten befundne og af de Bestiaalne vedkiendte Koster og andre Koster, som af Glarkisten før Anholdelsen vare udtagne og solgte, men komne tilstede og vedkjendte af de Bestiaalne, saa formener Overretten, at der ikke findes tilstrækkelig Anledning til af foranledige, at de Bestiaalne tilvejebringe Beviis for deres Ejendomsret til de benævnte Koster, da Anvendelsen med Hensyn til de foran- førte Ejendele af det indirecte Tyvsbeviis paa enten Christiane Jensdatter, der desuden kun er tiltalt for Hælerie, eller Skjørbek maae blive betænkelig, naar hensees til, at de, forsaavidt der skulle være Spørgsmaal om at dømme Christiane Jensdatter, hviler en betydelig Mistanke paa Skjørbek for virkeligen at have forøvet Tyveriet, og det paa den anden Side efter det ovenanførte dog altid bliver tvivlsomt, om Skjørbek kans ansees overbeviist Besiddelse af de nævnte Koster, hvilket og gjælder om det af ham faldbudne røde Dreiels Skjørt, somde Bestiaalne have vedkjendt sig, - cfr. Litra A pag. 39, 40 og 73 og Forhøret under Fjends og Nørlyng Herreders Ret begyndt den 24de Dec. pag. 2, 11, 17 og 20 - eftersom Christiane Jensdatter fandtes iført det omhandlede Skjørt, da Skjørbek faldbød det, og denne forøvrigt bestemt har paastaaet, at bemeldte Skjørt var iblandt de Koster, som Christiane bragte ham i Glarkisten. - Hvad det af Regine Axelsdatter indleverede røde Tørklæde, som Arrestanten har givet hende og som den bestiaalne Rebekka Jensdatter have vedkjendt sig - cfr. Lit. A pag. 49 og 61 - angaaer, da kan Arrestanten Skjørbek alene af den Grund ikke blive at dømme som Tyv for dette Tørklæde, som han siger at have faaet af Christiane Jensdatter, at nemlig den Bestiaalne ikke har kunnet tilvejebringe Beviis for sin Ejendomsret til Tørklædet ved andre Vidner end hendes Forældre og en Søster, og hendes Forældre, da de selv sigte Arrestanten for at have begaaet Tyveriet hos dem, ikke kunne ansees for gyldige Vidner i den omhandlede Henseende. De Tiltaltes Forhold vil nu hver for sig blive at behandle. Hvad nu Arrestanten Laust Nielsen Skjørbek angaaer, da er der foruden det foran Anførte angaaende hans Forhold til de stiaalne Koster meget der taler for at han har forøvet det hos Gaardmand Jens Laursen begaaede Tyverie, hvoriblandt kan mærkes, at han af Arrestanten Skjerk er sigtet som den, der som Hovedmand udøvede Tyveriet, og at Niels Peder Hansen af Dejbjerg edeligen har forklaret, at Arrestanten for ham havde tilstaaet, at han havde stiaalet de Klæder, han og Christiane Jensdatter førte med sig, i Naur Sogn. - cfr. Lit. A p. 59 m. v. - men imod Arrestantens stadige Benægtelse kan han dog ikke ansees overbeviist at have gjort sig skyldig i dette Tyverie. Ligeledes kan denne Arrestant heller ikke imod sin Benægtelse - Lit. A. pag. 63 og 80 - ansees overbeviist at have stiaalet en Særk, som den bestiaalne Mette Hansdatter heller ikke med Bestemthed har kunnet vedkjende sig - cfr. Litra N pag. 4. - Det samme gjælder om et Par Skoe, som Arrestanten Skjørbek af Christiane Jensdatter - Act. A pag. 62 - ogsaa er sigtet for at have stiaalet paa Gaarden Kiærgaard, da Arrestanten - A pag. 63 og 81 - har nægtet at have stiaalet disse Skoe, og det ligesaalidt er godtgjort, at han har været i Besiddelse af Skoene, hvilke Christiane Jensdatter, der paastaaer at have faaet dem af Arrestanten, har solgt til en 3die Mand, som den Bestiaalne med Bestemthed har kunnet vedkjende sig de tilstedekomne Skoe som dem der er frakommen hende - cfr. Act. R, S, T, U, W og X. Arrestanten Skjørbek blev i Aaret 1832 actioneret for et i Gaarden Broiengaard hos Selvejer Simon Jensen forøvet Tyverie, hvorfor han imidlertid ved Overrettens Dom af 24. Dec. 1832 blev frifunden for videre Tiltale, fremmeligen paa Grund af, at Ejerinden af en Tindaase, der ved det nævnte Tyverie blev stiaalet, Tjenestepigen Mette Marie Andersdatter Hjarbek, der endnu ikke havde opnaaet den Alder, at hun kunde aflægge Tilhjemlingseed med Hensyn tilk Daasen, hvis Besiddelse Arrestanten forøvrigt vedgik og med Hensyn til hvilken han opgav [forskillig] Hjemmel. - Da nu Mette Marie Andersdatter har opnaaet den Alder, at hun ifølge D. Lov. 1-13-18 kan aflægge Tilhjemlingseed, saa har hun - cfr. Act Lit. G - under 10de Febr. d. A. tilhjemlet sig som sin Ejendom den omhandlede Daase, der af Arrestanten - Act. A pag. 77 er vedkjendt, som den samme, som han under den mod ham i Aaret 1832 anlagte Sag vedgik at have besiddet, hvorhos der under 19de Maj d. A. er udfærdiget et Kongeligt Reskript, ifølge hvilket den Arrestanten ved den ovennævnte Overretsdom tillagte Frifindelse for videre Tiltale ikke skulde være til Hinder for nu at dømme Arrestanten for at have stjaalet bemeldte Daase, saafremt herfor maatte kunne tilveiebringes Beviis. Et saadant Beviis, der, da Arrestanten har vedblevet sin Benægtelse af at have stiaalet Daasen, skulde bestaae i det i D. Lov 6-17.10 og 11 indeholdte saakaldte indirecte Tyvsbeviis, kan Retten imidlertid ikke finde at være aldeles fuldstændigen tilveiebragt, thi hvor meget der end i Sagen taler for, at den omhandlede Daase har tilhørt Mette Marie Andersdatter, og at den af Arrestanten opgivne Hjemmel til sammes Besiddelse var urigtig, kan Mette Marie Andersdatters Ejendomsret til Daasen dog ikke ansees tilstrækkelig beviist. Vel have Kirsten Simonsdatter og Mariane Simonsdatter under Forhøret ved Salling Herreders Ret den 28 Maj 1832 bevidnet Mette Marie Andersdatters Ejendomsret, men da disse 2de Vidner selv ved det samme Tyverie, hvorved Tindaasen blev stjaalet, ere bestjaalne og sigter Arrestanten for at have begaaet dette Tyverie, saa kunne de ikke antages som aldeles fuldgyldige Vidner. - Arrestanten kan saaledes heller ikke blive at ansee som Tyv for hans uhjemlede Besiddelse af den omhandlede Daase. Derimod maa Arrestanten ansees overbeviist, at han har gjort sig skyldig i Løsgjængerie. Ved en under Sagen fremlagt Skrivelde fra Fattigcommissionen for Eidrup Sogn og fra Proprietær Kierulf til Lovisendahl - cfr. Act. A pag. 67 og 70 - af hvilke Skrivelsers Indhold, Arrestanten har vedgaaet Rigtigheden, er det nemlig i Forbindelse med Arrestantens egen Tilstaaelse oplyst, at han, der i Marts 1833 efter udstaaet Straf, fra Herredsfogden i Salling var bleven sendt til Hjemstedet Eidrup Sogn, er, efter deels at have været noget fraværende og deels at have opholdt sig nogen Tid i Sognet, blevet af Fattigcommissionen ansat i Tjeneste hos Proprietær Kierulf til Lovisendahl i Foråret 1834, men han har dernæsti Maj Maaned s. A. uden Huusbondens Tilladelse forladt denne Tjeneste og siden den Tid indtil han blev anholdt streifet omkring i Landet. Ligeledes maa Arrestanten ved egen Tilstaaelse ansees overbeviist at have gjort sig skyldig i Betlerie - cfr. det under Hammerum Herreds Ret den 20. Maj 1834 afholdte Forhør Lit. J - Vel har Arrestanten senere fragaaet denne Tilstaaelse- cfr. Lit. B pag 50 - men denne Fragaaelse kan ifølge 1-15-1 ikke komme ham tilgode, saa meget mindre som Tilstaaelsen er bestyrket ved andre Omstændigheder - cfr. Susanne Marie Volthers Forklaring - Litr. J pag 6. Denne Arrestant har endvidere gjort sig skyldig i den paatalte ulovlige Bortgang af Lægdet, idet han har forladt Districtet og begivet sig til et andet Amt uden dertil at være forsynet med Amtspas. Herfor vil han blive at ansee efter Forord. 22 Marts 1793 6 uden at der efter Omstændighederne findes Anledning til at lade de i Placat 24. Febr. 1826 indeholdende formildende Bestemmelser komme Arrestanten tilgode, da den af Arrestanten opgivne Omstændighed, at han har søgt Krigskommissairen at indlemmes i et Regiment ikke ved nogensomhelst Datum er bestyrket. Derimod findes det ikke, at Arrestanten under denne Sag kan blive at ansee med Straf for det Bedragerie, hvorfor han ligeledes sigtes, eftersom dette Bedragerie, der har bestaaet i, at Arrestanten, der af en 3die Mand var overdraget at bringe en Hund til Handelsbetjent Guldberg, ikke har gjort tilbørlig Rigtighed for de af sidstnævnte til ham for Hunden betalte Penge, efter Omstændighederne ikke kan ansees at egne sig til offentlig Paatale. Arrestanten vil saaledes blive at straffe for Løsgjængerie, Betlerie og ulovlig Bortgang af Lægdet, og da han tidligere er straffet for Løsgjængerie og Betlerie, første Gang begaaet, efter Forord. af 21 Aug. 1829 2 og 8, saa vil hans Straf i det hele, når han for Løsgjængeriet og Betleriet ansees efter den [cit....] Forordnings 3 og 8 og der tages Hensyn til det omstreifende Liv han har ført og til hans foregaaende slette Vandel passende kunne bestemmes til 1 Aars Forbedringshus Arbeide. Arrestanten Peder Christian Christophersen Skjerk har ifølge det Ovenanførte tilstaaet at have deeltaget i Udøvelsen af det hos Jens Laursen af Alstrup i Naur Sogn stedfundne Tyverie, hvorfor han har sigtet den foran nævnte Arrestant Skjørbek som Hovedmand. Hans Tilstaaelse, der er bestyrket ved den Omstændighed, at en Deel af de stjaalne Koster fandtes i hans Besiddelse, gaaer ud paa, at han, der i Begyndelsen vægrede sig ved at deeltage i Tyveriet, omsidder lod sig overtale dertil af Arrestanten Skjørbek, at denne, da de, efter at have om Dagen vandret omkring sammen, var ankomne til Bestjaalnes Gaard, gik ind i Gaarden gjennem et Led hen til det Vindue, som var nærmest ved Enden af Stuehuuset og et Dige ved hvilket Arrestanten opholdt sig, at Skjørbek dernæst ved hjælp af sin Kniv |: senere har Arrestanten imidlertid forklaret, at han ikke kunde paa Grund af Mørket see, med hvilket Instrument Skjørbek udtog Vinduet samt paa hvilken Maade det blev udtaget :| - cfr pag. 53 - udtog et Halvkarm Vindue eller en Slagbue og krøb derpaa ind gennem Vinduet. Kort efter kom Skjørbek til det aabne Vindue og lagde noget Tøi ud paa Diget, som Arrestanten tog imod og kunde føle, at det var Klædningsstykker. Dette blev gjentaget flere Gange. Ifølge den af Dommeren paa Gjerningsstedet i Arrestanternes Overværelse anstillede Undersøgelse, er det Dige, hvorved Arrestanten stod og tog imod de af Skjørbek fra Vinduet udrakte Koster saaledes situeret, at det stødte mod Husets søndre Side ved Enden af samme og ikkun omtrentlig et Qvarteer fra det Vindue, hvorigennem Indstigningen blev forøvet, og de stjaalne Koster udleverede. Arrestanten maa saaledes ifølge 6-17-3 ansees som den, der har været med i Gjerningen, og Spørgsmaalet bliver saaledes. om det omhandlede Tyverie kan ansees forøvet ved Indbrud om Natten. At Tyveriet er forøvet om Natten må antages efter Arrestantens Forklaring - cfr. blandt andet Litr. A pag 19 og det ifølge Rettens Kjendelse optagne forhør af 24de Septbr. 1835 - hvori Arrestanter forklarer, at det var bleven Dag eller at det begyndte at dages, da han i Forening med Skjørbek kom til den Mose, hvor det stjaalne Tøj blev henlagt, hvilken Vei efter hans Forklaring er tilbagelagt i 3 a 4 Timer, sammenholdt med de Bestjaalnes Forklaring, der gaar ud paa, at Tyveriet, der er begaaet mellem den 31te Octob. og 1ste Novbr. maa være forøvet efter Kl. 9 om Aftenen og førend Kl. 6 om Morgenen. At der er skeet Brud paa Husets sammenføiede Dele må ligeledes antages, da de bestiaalne Jens Laursen og Hustru - cfr. Lit. A. pag. 1 og 48 - have forklaret, at Sømmene, hvormed Vinduet udvendig var fasttømret, vare udtagne, og Tjenestekarl Thomas [.....] Christensen har udsagt, at bemeldte Søm Morgenen efter at Tyveriet var forøvet, fandtes at have været tilbagebøiede, ligesom de alle 3 have nævnt, at en Vinduesrude var ituslaget. Dette alt er og bestyrket ved den af Dommeren anstillede locale Undersøgelse, ligesom Arrestanten selv har vedgaaet, at Skjørbæk skaffede sig Indgang i Huset ved at udtage Vinduet og at dette af ham udførtes med et Instrument. Da nu derfor Tyveriet er forøvet i et beboet Huus, saa skjønnes det ikke rettere end at Arrestanten ifølge 6-17-3 vil blive at ansee med den for natlig Indbrud ved Forordningen af 20. Febr. 1789 4 fastsatte Straf. Derimod findes det ikke, at denne Arrestant kan ansees for skyldig i Løsgængerie, da han er gift og havde paa den Tid, han blev anholdt, fast Boepæl i Aulum Fattighuus, ligesom han tidligere havde havt saadant Ophold paa forskjillige Steder efter at han i Aaret 1825 havde udstaaet Straf for forøvet Hælerie. Betlerie er ikke imod Arrestantens Benægtelse ham overbeviist, og til at dømme ham for uberettiget Næringsbrug, fordi han, paa den Tid han saaledes har havt fast Bopæl, har ernæret sig ved at sætte Vinduesruder ind paa Landet m. v. findes der efter Omstændighederne ikke tilstrækkelig Anledning. Arrestanten Skjerk er tidligere dømt under Hasle m. fl. Herreders Ret i Aaret 1825 for Løsgjængerie og Betlerie - cfr Lit. K. pag 4 og 117 - samt under Holstebroe Byes Extraret ligeledes i Aaret 1824 for begaaet Hælerie og Løsgjængerie. Arrestantinden Christiane Jensdatter, der tidligere i Aaret 1832 hah været dømt for begaaet Løsgjængerie efter Forord. af 21. Aug. 1829 er ved egen Tilstaaelse og Sagens øvrige Omstændigheder overbeviist at have ggjort sig skyldig i Betlerie og Løsgjængerie. Hun har nemlig efter en Tid at have nydt Understøttelse ved at gaae paa Omgang i Hem Sogm siden St. Hansdag 1834 indtil hun i Decbr. Maaned s. A. blev anholdt, streifet omkring og da for det meste ernæret sig af Betlerie. Arrestantinden maa endvidere ansees skyldig i Hælerie, idet hun har vedgaaet af Arrestanten Skjørbek at have modtaget den Særk og de Par Skoe, som hun har angivet, at han har stjaalet, og at hun, da hun modtog disse Sager var vidende om, at begge Deele vare stjaalne.- cfr. Lit. A pag 62, 80 og 85 - Fremdeles bemærkes, at hun vel have nægtet at have været vidende om, at de af Jens Laursen, Hustru og Datter vedkjendte og i Arrestantindens Besiddelse antrufne Koster, som hun vel have modtaget af Arrestanten Skjørbek, men ligesom det ikke er rimeligt, at denne Nægtelse er rigtig, saaledes har hun og vedgaaet - Lit. A. pag. 19 - at hun havde tænkt, at de omhandlede Koster vare stjaalne. Arrestantinden vil saaledes blive at ansee med Straf for anden Gang begaaet Løsgjængerie efter Forord. af 21. Aug. 1829 3 - cfr. med Hensyn til Betleriet 8 - samt for første Gang begaaet Hælerie efter Forord. af 20. Febr. 1789 7 og findes hendes Straf ved Herredstingsdommen passende bestemt til 8 Maaneders Forbedringshuus Arbeide. Med Hensyn til denne Arrestantinde samt de til Actionens Omkostninger, hvilke samtlige Tiltalte ved Herredstingsdommen retteligen er tilpligtede at udreede in solidum, vil benævnte Dom blive at stadfæste. Actor for Overretten tillægges i Salarium 15 Rbd. Sølv, som udreedes af Tiltalte in solidum. Under Sagens Behandling i første Instants og Sagførelsen ved begge Retter har intet ulovligt Ophold fundet Sted. Thi kjendes for Ret: Arrestanten Laust Nielsen Skjørbæk bør hensættes til Forbedringshuus Arbeide i Voborg Tugt og Forbedringshuus i 1 Aar. Arrestanten Peter Christian Christophersen Skjerk bør stryges til Kagen og hensættes til Fæstnings Arbeide sin Livstid. Med Hensyn til den Arrestantinden Christiane Jensdatter idømte Straf og Actionens Omkostninger bør Herredstingsdommen ved Magt at stande. Actor for Overretten Prokurator Lykke tillægges i Salarium 15 Rbd. Sølv, som udreedes af samtlige Tiltalte en for alle og alle for een At efterkomme under Adfærd efter Loven.
EVEN
Sensitive:0 1935.10.26. Landsretsdom Udskrift af Landsoverretten i Viborg: Domprotokol LAN B 24 A - 1835. Okt. 26. Sag nr 110/35 Loverrpkt. Lykke contra Arrestanterne Laust Nielsen Skjørbek, Peder Christian Christophersen Skjerk og Christiane Jensdatter. Dom. Under denne Sag tiltales Arrestanterne Laust Nielsen Skjørbek, Peder Christian Christophersen Skjerk og Arrestantinden Christiane Jensdatter, førstnævnte for Tyverie, Løsgængerie, Betlerie, Bedragerie og ulovlig Bortgang fra Lægdet, den anden for Tyverie, Løsgængerie og Omstreifen samt uberettiget Næringsbrug, og sidstnævnte for Hælerie, Løsgængerie og Betlerie. Anledningen til denne Action har været et hos Gaardmand Jens Laursen, Alstrup i Naur Sogn forøvet Tyverie, som Arrestanterne Skjørbæk og Skjerk sigtes for at have begaaet. Dette Tyverie, hvorved en stor Deel Klædningsstykker tilhørende Jens Laursen og Hustrue samt deres Datter Rebekke Jensdatter ere bortstjaalne, er efter de Bestiaalnes Forklaring udøvet Natten mellem 31te Oct. og 1ste Nov. f. A. paa den Maade, at Tyvene have udtaget 2de Søm, hvormed et Vindue indtil den saakaldte bedste Stue i Gaarden udvendig var fastsømmet og derpaa ituslaget en Rude, hvor igennem det maa antages, at der er stukket et Instrument, ved Hjælp af hvilket saaledes hele Vinduet maa være bleven oplukket. Adskillige af de stiaalne Koster er fundne i Arrestanten Skjerks Besiddelse, hvilken Arrestant ogsaa har tilstaaet at have deltaget i Tyveriet, og andre af de Bestiaalne vedkendte Koster er fundne i Arrestanten Skjørbeks Glarkiste, men da bemeldte Glarkiste er antruffen i Arrestantinden Christiane Jensdatters Besiddelse, og Skjørbek, der nægter at have forøvet Tyveriet, ligeledes benægter at vide, hvorledes disse Koster ere komne i hans Glarkiste, der havde været ude af hans Besiddelse og Christiane Jensdatter paa hendes Vandring med Arrestanten kort efterat Tyveriet var begaaet, paa forskjellige Steder efter det Oplyste har gereret sig som Eier af de i Glarkisten befundne og af de Bestiaalne vedkiendte Koster og andre Koster, som af Glarkisten før Anholdelsen vare udtagne og solgte, men komne tilstede og vedkjendte af de Bestiaalne, saa formener Overretten, at der ikke findes tilstrækkelig Anledning til af foranledige, at de Bestiaalne tilvejebringe Beviis for deres Ejendomsret til de benævnte Koster, da Anvendelsen med Hensyn til de foran- førte Ejendele af det indirecte Tyvsbeviis paa enten Christiane Jensdatter, der desuden kun er tiltalt for Hælerie, eller Skjørbek maae blive betænkelig, naar hensees til, at de, forsaavidt der skulle være Spørgsmaal om at dømme Christiane Jensdatter, hviler en betydelig Mistanke paa Skjørbek for virkeligen at have forøvet Tyveriet, og det paa den anden Side efter det ovenanførte dog altid bliver tvivlsomt, om Skjørbek kans ansees overbeviist Besiddelse af de nævnte Koster, hvilket og gjælder om det af ham faldbudne røde Dreiels Skjørt, somde Bestiaalne have vedkjendt sig, - cfr. Litra A pag. 39, 40 og 73 og Forhøret under Fjends og Nørlyng Herreders Ret begyndt den 24de Dec. pag. 2, 11, 17 og 20 - eftersom Christiane Jensdatter fandtes iført det omhandlede Skjørt, da Skjørbek faldbød det, og denne forøvrigt bestemt har paastaaet, at bemeldte Skjørt var iblandt de Koster, som Christiane bragte ham i Glarkisten. - Hvad det af Regine Axelsdatter indleverede røde Tørklæde, som Arrestanten har givet hende og som den bestiaalne Rebekka Jensdatter have vedkjendt sig - cfr. Lit. A pag. 49 og 61 - angaaer, da kan Arrestanten Skjørbek alene af den Grund ikke blive at dømme som Tyv for dette Tørklæde, som han siger at have faaet af Christiane Jensdatter, at nemlig den Bestiaalne ikke har kunnet tilvejebringe Beviis for sin Ejendomsret til Tørklædet ved andre Vidner end hendes Forældre og en Søster, og hendes Forældre, da de selv sigte Arrestanten for at have begaaet Tyveriet hos dem, ikke kunne ansees for gyldige Vidner i den omhandlede Henseende. De Tiltaltes Forhold vil nu hver for sig blive at behandle. Hvad nu Arrestanten Laust Nielsen Skjørbek angaaer, da er der foruden det foran Anførte angaaende hans Forhold til de stiaalne Koster meget der taler for at han har forøvet det hos Gaardmand Jens Laursen begaaede Tyverie, hvoriblandt kan mærkes, at han af Arrestanten Skjerk er sigtet som den, der som Hovedmand udøvede Tyveriet, og at Niels Peder Hansen af Dejbjerg edeligen har forklaret, at Arrestanten for ham havde tilstaaet, at han havde stiaalet de Klæder, han og Christiane Jensdatter førte med sig, i Naur Sogn. - cfr. Lit. A p. 59 m. v. - men imod Arrestantens stadige Benægtelse kan han dog ikke ansees overbeviist at have gjort sig skyldig i dette Tyverie. Ligeledes kan denne Arrestant heller ikke imod sin Benægtelse - Lit. A. pag. 63 og 80 - ansees overbeviist at have stiaalet en Særk, som den bestiaalne Mette Hansdatter heller ikke med Bestemthed har kunnet vedkjende sig - cfr. Litra N pag. 4. - Det samme gjælder om et Par Skoe, som Arrestanten Skjørbek af Christiane Jensdatter - Act. A pag. 62 - ogsaa er sigtet for at have stiaalet paa Gaarden Kiærgaard, da Arrestanten - A pag. 63 og 81 - har nægtet at have stiaalet disse Skoe, og det ligesaalidt er godtgjort, at han har været i Besiddelse af Skoene, hvilke Christiane Jensdatter, der paastaaer at have faaet dem af Arrestanten, har solgt til en 3die Mand, som den Bestiaalne med Bestemthed har kunnet vedkjende sig de tilstedekomne Skoe som dem der er frakommen hende - cfr. Act. R, S, T, U, W og X. Arrestanten Skjørbek blev i Aaret 1832 actioneret for et i Gaarden Broiengaard hos Selvejer Simon Jensen forøvet Tyverie, hvorfor han imidlertid ved Overrettens Dom af 24. Dec. 1832 blev frifunden for videre Tiltale, fremmeligen paa Grund af, at Ejerinden af en Tindaase, der ved det nævnte Tyverie blev stiaalet, Tjenestepigen Mette Marie Andersdatter Hjarbek, der endnu ikke havde opnaaet den Alder, at hun kunde aflægge Tilhjemlingseed med Hensyn tilk Daasen, hvis Besiddelse Arrestanten forøvrigt vedgik og med Hensyn til hvilken han opgav [forskillig] Hjemmel. - Da nu Mette Marie Andersdatter har opnaaet den Alder, at hun ifølge D. Lov. 1-13-18 kan aflægge Tilhjemlingseed, saa har hun - cfr. Act Lit. G - under 10de Febr. d. A. tilhjemlet sig som sin Ejendom den omhandlede Daase, der af Arrestanten - Act. A pag. 77 er vedkjendt, som den samme, som han under den mod ham i Aaret 1832 anlagte Sag vedgik at have besiddet, hvorhos der under 19de Maj d. A. er udfærdiget et Kongeligt Reskript, ifølge hvilket den Arrestanten ved den ovennævnte Overretsdom tillagte Frifindelse for videre Tiltale ikke skulde være til Hinder for nu at dømme Arrestanten for at have stjaalet bemeldte Daase, saafremt herfor maatte kunne tilveiebringes Beviis. Et saadant Beviis, der, da Arrestanten har vedblevet sin Benægtelse af at have stiaalet Daasen, skulde bestaae i det i D. Lov 6-17.10 og 11 indeholdte saakaldte indirecte Tyvsbeviis, kan Retten imidlertid ikke finde at være aldeles fuldstændigen tilveiebragt, thi hvor meget der end i Sagen taler for, at den omhandlede Daase har tilhørt Mette Marie Andersdatter, og at den af Arrestanten opgivne Hjemmel til sammes Besiddelse var urigtig, kan Mette Marie Andersdatters Ejendomsret til Daasen dog ikke ansees tilstrækkelig beviist. Vel have Kirsten Simonsdatter og Mariane Simonsdatter under Forhøret ved Salling Herreders Ret den 28 Maj 1832 bevidnet Mette Marie Andersdatters Ejendomsret, men da disse 2de Vidner selv ved det samme Tyverie, hvorved Tindaasen blev stjaalet, ere bestjaalne og sigter Arrestanten for at have begaaet dette Tyverie, saa kunne de ikke antages som aldeles fuldgyldige Vidner. - Arrestanten kan saaledes heller ikke blive at ansee som Tyv for hans uhjemlede Besiddelse af den omhandlede Daase. Derimod maa Arrestanten ansees overbeviist, at han har gjort sig skyldig i Løsgjængerie. Ved en under Sagen fremlagt Skrivelde fra Fattigcommissionen for Eidrup Sogn og fra Proprietær Kierulf til Lovisendahl - cfr. Act. A pag. 67 og 70 - af hvilke Skrivelsers Indhold, Arrestanten har vedgaaet Rigtigheden, er det nemlig i Forbindelse med Arrestantens egen Tilstaaelse oplyst, at han, der i Marts 1833 efter udstaaet Straf, fra Herredsfogden i Salling var bleven sendt til Hjemstedet Eidrup Sogn, er, efter deels at have været noget fraværende og deels at have opholdt sig nogen Tid i Sognet, blevet af Fattigcommissionen ansat i Tjeneste hos Proprietær Kierulf til Lovisendahl i Foråret 1834, men han har dernæsti Maj Maaned s. A. uden Huusbondens Tilladelse forladt denne Tjeneste og siden den Tid indtil han blev anholdt streifet omkring i Landet. Ligeledes maa Arrestanten ved egen Tilstaaelse ansees overbeviist at have gjort sig skyldig i Betlerie - cfr. det under Hammerum Herreds Ret den 20. Maj 1834 afholdte Forhør Lit. J - Vel har Arrestanten senere fragaaet denne Tilstaaelse- cfr. Lit. B pag 50 - men denne Fragaaelse kan ifølge 1-15-1 ikke komme ham tilgode, saa meget mindre som Tilstaaelsen er bestyrket ved andre Omstændigheder - cfr. Susanne Marie Volthers Forklaring - Litr. J pag 6. Denne Arrestant har endvidere gjort sig skyldig i den paatalte ulovlige Bortgang af Lægdet, idet han har forladt Districtet og begivet sig til et andet Amt uden dertil at være forsynet med Amtspas. Herfor vil han blive at ansee efter Forord. 22 Marts 1793 6 uden at der efter Omstændighederne findes Anledning til at lade de i Placat 24. Febr. 1826 indeholdende formildende Bestemmelser komme Arrestanten tilgode, da den af Arrestanten opgivne Omstændighed, at han har søgt Krigskommissairen at indlemmes i et Regiment ikke ved nogensomhelst Datum er bestyrket. Derimod findes det ikke, at Arrestanten under denne Sag kan blive at ansee med Straf for det Bedragerie, hvorfor han ligeledes sigtes, eftersom dette Bedragerie, der har bestaaet i, at Arrestanten, der af en 3die Mand var overdraget at bringe en Hund til Handelsbetjent Guldberg, ikke har gjort tilbørlig Rigtighed for de af sidstnævnte til ham for Hunden betalte Penge, efter Omstændighederne ikke kan ansees at egne sig til offentlig Paatale. Arrestanten vil saaledes blive at straffe for Løsgjængerie, Betlerie og ulovlig Bortgang af Lægdet, og da han tidligere er straffet for Løsgjængerie og Betlerie, første Gang begaaet, efter Forord. af 21 Aug. 1829 2 og 8, saa vil hans Straf i det hele, når han for Løsgjængeriet og Betleriet ansees efter den [cit....] Forordnings 3 og 8 og der tages Hensyn til det omstreifende Liv han har ført og til hans foregaaende slette Vandel passende kunne bestemmes til 1 Aars Forbedringshus Arbeide. Arrestanten Peder Christian Christophersen Skjerk har ifølge det Ovenanførte tilstaaet at have deeltaget i Udøvelsen af det hos Jens Laursen af Alstrup i Naur Sogn stedfundne Tyverie, hvorfor han har sigtet den foran nævnte Arrestant Skjørbek som Hovedmand. Hans Tilstaaelse, der er bestyrket ved den Omstændighed, at en Deel af de stjaalne Koster fandtes i hans Besiddelse, gaaer ud paa, at han, der i Begyndelsen vægrede sig ved at deeltage i Tyveriet, omsidder lod sig overtale dertil af Arrestanten Skjørbek, at denne, da de, efter at have om Dagen vandret omkring sammen, var ankomne til Bestjaalnes Gaard, gik ind i Gaarden gjennem et Led hen til det Vindue, som var nærmest ved Enden af Stuehuuset og et Dige ved hvilket Arrestanten opholdt sig, at Skjørbek dernæst ved hjælp af sin Kniv |: senere har Arrestanten imidlertid forklaret, at han ikke kunde paa Grund af Mørket see, med hvilket Instrument Skjørbek udtog Vinduet samt paa hvilken Maade det blev udtaget :| - cfr pag. 53 - udtog et Halvkarm Vindue eller en Slagbue og krøb derpaa ind gennem Vinduet. Kort efter kom Skjørbek til det aabne Vindue og lagde noget Tøi ud paa Diget, som Arrestanten tog imod og kunde føle, at det var Klædningsstykker. Dette blev gjentaget flere Gange. Ifølge den af Dommeren paa Gjerningsstedet i Arrestanternes Overværelse anstillede Undersøgelse, er det Dige, hvorved Arrestanten stod og tog imod de af Skjørbek fra Vinduet udrakte Koster saaledes situeret, at det stødte mod Husets søndre Side ved Enden af samme og ikkun omtrentlig et Qvarteer fra det Vindue, hvorigennem Indstigningen blev forøvet, og de stjaalne Koster udleverede. Arrestanten maa saaledes ifølge 6-17-3 ansees som den, der har været med i Gjerningen, og Spørgsmaalet bliver saaledes. om det omhandlede Tyverie kan ansees forøvet ved Indbrud om Natten. At Tyveriet er forøvet om Natten må antages efter Arrestantens Forklaring - cfr. blandt andet Litr. A pag 19 og det ifølge Rettens Kjendelse optagne forhør af 24de Septbr. 1835 - hvori Arrestanter forklarer, at det var bleven Dag eller at det begyndte at dages, da han i Forening med Skjørbek kom til den Mose, hvor det stjaalne Tøj blev henlagt, hvilken Vei efter hans Forklaring er tilbagelagt i 3 a 4 Timer, sammenholdt med de Bestjaalnes Forklaring, der gaar ud paa, at Tyveriet, der er begaaet mellem den 31te Octob. og 1ste Novbr. maa være forøvet efter Kl. 9 om Aftenen og førend Kl. 6 om Morgenen. At der er skeet Brud paa Husets sammenføiede Dele må ligeledes antages, da de bestiaalne Jens Laursen og Hustru - cfr. Lit. A. pag. 1 og 48 - have forklaret, at Sømmene, hvormed Vinduet udvendig var fasttømret, vare udtagne, og Tjenestekarl Thomas [.....] Christensen har udsagt, at bemeldte Søm Morgenen efter at Tyveriet var forøvet, fandtes at have været tilbagebøiede, ligesom de alle 3 have nævnt, at en Vinduesrude var ituslaget. Dette alt er og bestyrket ved den af Dommeren anstillede locale Undersøgelse, ligesom Arrestanten selv har vedgaaet, at Skjørbæk skaffede sig Indgang i Huset ved at udtage Vinduet og at dette af ham udførtes med et Instrument. Da nu derfor Tyveriet er forøvet i et beboet Huus, saa skjønnes det ikke rettere end at Arrestanten ifølge 6-17-3 vil blive at ansee med den for natlig Indbrud ved Forordningen af 20. Febr. 1789 4 fastsatte Straf. Derimod findes det ikke, at denne Arrestant kan ansees for skyldig i Løsgængerie, da han er gift og havde paa den Tid, han blev anholdt, fast Boepæl i Aulum Fattighuus, ligesom han tidligere havde havt saadant Ophold paa forskjillige Steder efter at han i Aaret 1825 havde udstaaet Straf for forøvet Hælerie. Betlerie er ikke imod Arrestantens Benægtelse ham overbeviist, og til at dømme ham for uberettiget Næringsbrug, fordi han, paa den Tid han saaledes har havt fast Bopæl, har ernæret sig ved at sætte Vinduesruder ind paa Landet m. v. findes der efter Omstændighederne ikke tilstrækkelig Anledning. Arrestanten Skjerk er tidligere dømt under Hasle m. fl. Herreders Ret i Aaret 1825 for Løsgjængerie og Betlerie - cfr Lit. K. pag 4 og 117 - samt under Holstebroe Byes Extraret ligeledes i Aaret 1824 for begaaet Hælerie og Løsgjængerie. Arrestantinden Christiane Jensdatter, der tidligere i Aaret 1832 hah været dømt for begaaet Løsgjængerie efter Forord. af 21. Aug. 1829 er ved egen Tilstaaelse og Sagens øvrige Omstændigheder overbeviist at have ggjort sig skyldig i Betlerie og Løsgjængerie. Hun har nemlig efter en Tid at have nydt Understøttelse ved at gaae paa Omgang i Hem Sogm siden St. Hansdag 1834 indtil hun i Decbr. Maaned s. A. blev anholdt, streifet omkring og da for det meste ernæret sig af Betlerie. Arrestantinden maa endvidere ansees skyldig i Hælerie, idet hun har vedgaaet af Arrestanten Skjørbek at have modtaget den Særk og de Par Skoe, som hun har angivet, at han har stjaalet, og at hun, da hun modtog disse Sager var vidende om, at begge Deele vare stjaalne.- cfr. Lit. A pag 62, 80 og 85 - Fremdeles bemærkes, at hun vel have nægtet at have været vidende om, at de af Jens Laursen, Hustru og Datter vedkjendte og i Arrestantindens Besiddelse antrufne Koster, som hun vel have modtaget af Arrestanten Skjørbek, men ligesom det ikke er rimeligt, at denne Nægtelse er rigtig, saaledes har hun og vedgaaet - Lit. A. pag. 19 - at hun havde tænkt, at de omhandlede Koster vare stjaalne. Arrestantinden vil saaledes blive at ansee med Straf for anden Gang begaaet Løsgjængerie efter Forord. af 21. Aug. 1829 3 - cfr. med Hensyn til Betleriet 8 - samt for første Gang begaaet Hælerie efter Forord. af 20. Febr. 1789 7 og findes hendes Straf ved Herredstingsdommen passende bestemt til 8 Maaneders Forbedringshuus Arbeide. Med Hensyn til denne Arrestantinde samt de til Actionens Omkostninger, hvilke samtlige Tiltalte ved Herredstingsdommen retteligen er tilpligtede at udreede in solidum, vil benævnte Dom blive at stadfæste. Actor for Overretten tillægges i Salarium 15 Rbd. Sølv, som udreedes af Tiltalte in solidum. Under Sagens Behandling i første Instants og Sagførelsen ved begge Retter har intet ulovligt Ophold fundet Sted. Thi kjendes for Ret: Arrestanten Laust Nielsen Skjørbæk bør hensættes til Forbedringshuus Arbeide i Voborg Tugt og Forbedringshuus i 1 Aar. Arrestanten Peter Christian Christophersen Skjerk bør stryges til Kagen og hensættes til Fæstnings Arbeide sin Livstid. Med Hensyn til den Arrestantinden Christiane Jensdatter idømte Straf og Actionens Omkostninger bør Herredstingsdommen ved Magt at stande. Actor for Overretten Prokurator Lykke tillægges i Salarium 15 Rbd. Sølv, som udreedes af samtlige Tiltalte en for alle og alle for een At efterkomme under Adfærd efter Loven.
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1836.04.26 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.3755 Aarligt No:49 Rulle No.:106 See Barnet No. 30. Fangernes Navne:Christiane Jensdatter af Holstebroe Arrest Hvor født:Hem Sogn, Sallingland, Viborg Amt Sidste Opholdssted:Strøjfet om i Landet Naar indkommen.1836, d. 26de April. Hvorfor:Løsgjængeri og betleri Hvor længe:8 Maaneder Alder:29 Naar løsladt og Opførsel:1836, d. 26de Desember hjemsendt - Opførsel god Straffet før:Ja - 3885 Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Hem Sogn, Sallingland Viborg Amt Er givt?nej Hvor mange Børn:1 Søn Er Confirmeret:Angiver Skjern Kirke Religion:Lutters Profession:Bondearbeide Til hvilket Arbeide her BrugtNopring Anmærkning:dømt inden Hjerm og Ginding Herreders Ret d. 5te Juni 1835 i Landsoverretten d. 26de October s. A. i Høiesteret 11te Marts 1836 Hun medbragte barnet No. 30 Lars Christian Laursen
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 26.-04.-1836
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1837.07.28 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.3886 Aarligt No:67 Rulle No.:57 Fangernes Navne:Christiane Jensdatter af Viborg Arrest Hvor født:Hem Sogn, Sallingland Viborg Amt Sidste Opholdssted:Strøiffet om i Landet Naar indkommen.1837, den 28de Juli Formiddag Hvorfor:3dir Gang Løsgjængeri Hvor længe:1 Aar Naar løsladt og Opførsel:1838, den 28de Juli hjemsendt - Opførsel upaaklagelig Straffet før:No. 3753 Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Hem Sogn, Sallingland, Viborg Amt Er givt?- - - Hvor mange Børn:1 Søn Er Confirmeret:Skjern Religion:Lutters Profession:- - - Alder:30 Anmærkning:dømt inden Middelsom og Nørlyng Herreders Politiret den 20 Juli 1837 Approberet af Stiftamtmand Greve af Ahlefeldt Laurvig den 26de s. M.
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 28.-07.-1837
Marriage
Sensitive:0
Death
Sensitive:0 1893.10.16. Død Udskrift af Rind sogns kirkebog 1892-1899. LAN C 517 B - 02. Døde. Kvindekøn. Lbnr.:12 Dødsdagen:1893, 16. Oktober, Rind Begravelsesdagen:22. Okt. Rind Afdødes Navn:Christiane Jensdatter (Godt) Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Fattiglem Mads Kristen Kristensens Hustru paa Fattiggaarden, født i Hem, Datter af Arbejdsmand Jens Andersen og Hustru Anna Katrine Pedersdatter, da i Hem. Afdødes Alder:88 Aar Begravelsen forrettet afSognepræst J. Hansen Anmærkninger:Skifteretsattest fra Hammerum Herredskontor af 16.-10.-93
Burial
Sensitive:0 Se dødsnotatet
EVEN
Sensitive:0 Mads Kat og Snøwl-Krestjanne H. P. Hansen: Natmandsfolk og Kjæltringer Bind II, side 193-ff. Kræ Tænd og Ingeborg Mæsters yngste søn, Mads Christian Christensen blev født i Rind den 13. sept. 1826. Mads havde også arvet sit folks slette egenskaber og udtrykket "en rywkjæltring" passede udmærket på ham. Som dreng får han det skudsmål, at han var doven, og det var en skavank, der fulgte ham livet igennem. Han kom tidligt på omgang i Sognet, var da 1 eller 2 uger hvert sted. Sommetider prøvede man at få en fast plads til ham, men Mads havde en alt for urolig natur til, at han kunne finde sig i at være ret længe på samme sted. I 15-års alderen tjente han Grev Platen i Fjederholt i Rind som hyrde, og da kom han tit sammen med Jens Chr. Dinesen. Denne har fortalt mig, at Mads var grueligt doven, men ellers var han flink nok. En dag havde Jens Chr. plukket en kurvfuls krøsbør. Mads ville gerne have nogle bær, men han gad dog ikke selv plukke dem. Så tilbød han at ville bytte med en af sine blnke knapper og en håndfuld bær. Handelen kom i stand. Mads snittede en knap af sin grå trøje, tog en nævefuld bær, lagde sig ned og åd dem. Da de var fortærede, var Mads imidlertid lige hægen efter de røde bær, hvorfor han ofrede yderliger to knapper. I 1842 og 1843 havde han plads på Donneruplund ved Give, men i maj sidste år kom han hjem til Rind, og præsten bemærker i tilgangslisten "har opført sig slet (Løgn, Fraværelse fra sin Tjeneste 10 Dage)". Nu strejfer han om, bliver arresteret og den 14. okt. 1843 idømt 15 slag rotting for løsgængeri ved Hammerum herreds politiret. Han kommer ud i december, bliver indtinget hos Chr. Mørup i Rind og afgår så i april til Karstoft, hvorfra han atter vender hjem i december og får plads hos Carstens i Fjederholt, Rind sogn. I 1846 afgår han atter til Skarrild, og da bemærkes det på afgangslisten, at han ikke har et godt skudsmål Næste år bliver Mads soldat. Han lærte i Ålborg ved 8. batl. 1. comp. Den 93 åroge Jens Olesen i Rimmerhus, Vorgod sogn, har fortalt mig, at Mads oprindeligt fik tilnavnet "Fattighus" - det var på den tid sædvane, at soldaterne fik navn efter deres hjemsted, og Mads må vel have opgivet Rind fattighus. Men så en dag sagde kaptajn Holm til Mads -"Fremtidig skal du hedde "Rind", for vi vil intet "Fattighus" have her!" Mads deltog i treårskrigen og var bl. andre steder med i slaget ved Bov, og der kom han forbi en såret tysker, der hed Carstens, som et par år før havde ejet Fjederholt i Rind - hans fader var etatsråd Carstens i Rendsborg. Da Mads fik øje på Carstens, pegte han paa denne og sagde: -"Der ligger min husbond!" - Nogen eksemplarisk soldat var Mads ikke. Han gjorde sig skyldig i bedrageligt forhold, rømning og modsættelse, hvorfor han ved krigsretsdom af 12. juli 1850 blev nedsat til de meniges 2. klasse og fik 100 slag rotting i 2 dage samt 4x5 dages strængt fængsel på vand og brød., og en anden gang fik han ved samme batl. 25 slag rotting for uordentligt forhold med andres ejendom. Veteran Hans Chr. Madsen, forhen landpost i Rind, fortalte mig, at da han var soldat i København blev han sammen med 3 andre soldater beordret til ar overvære en fanges afstraffelse i fangetårn nr. 2. Afklædt og med skjorten fæstet op blev staklen hejset op i armene på en pæl og fik nu af en sergent (?) et betydeligt antal slag af den såkaldte "kat", d. v. s. 12 lædersnore med 3 knuder på hver, der var fæstet til et kort skaft. Fangen blev frygtelig mishandlet og våndede sig, så det uhyggelige optrin står i oldingens bevidsthed, som var det nylig hændt. Senere hørte han, at fangen var Mads Kat. Det var dog ikke blot lige i tiden, at Mads måtte bøde hårdt for sine forseelser som soldat, thi da der mange år efter blev bevilget understøttelse til veteranerne, og sognerådet i Rind skulle indsende oplysninger, kunne det jo ikke skjules, at Mads i sin ungdom havde forspildt chancerne for at komme i betragtning. Man spurgte ham, om han ikke var straffet i tjenesten. Jo, men det var nærmest en ubetydelighed, mente Mads, som der ingen grund var til at mindes nu. Han havde son andre soldater haft en madkærest, og hun var noget langfingret, stjal en silkevest til ham, hvad han kom til at lide for. Det var nok det hele. Tiden læger alle sår - ellers - men her kunne tiden dog ikke skule Mads's misgerninger. På hjemvejen fra afmønstringen i København gjorde Mads ophold på Fyn og da stjal han fra en husmand i Gjerslev et par benklæder, en vest og 50 rigsdaler samt nogle beklædningsdele fra en husmand på Ollerup marm og muligt også 9-10 daler fra en daglejer i Odense. Da Mads bliver arresteret i anledning af disse tyverier, vil han naturligvis helst, at han ikke hedder Mads, og derfor opgiver han i Sunds-Gudme ret, at han er dragon Niels Pedersen Thorstad. Det varede dog ikke længe, inden han gik til bekendelse og den 7. aug. 1851 faldet dommen: "Tiltalte arrestant Mads Christian Christensen, Rind fattighus, bør at hensættes i forbedringshusarbejde i Odens tugt- og forbedringshus i 4 år. - " Da Mads Kat slap ud i august 1855, blev han hjemsendt til Rind, hvor han fik tilhold om at søge fast erhverv og ikke forlade sognet uden tilladelse. Men Mads vidste, det ikke altid går så hårdt til som præsten prædiker, og gjorde derfor udflugter, under hvilke han gjorde sig skyldig i både tyveri og bedrageri. I Åstedbro Kro købte han af en dreng Andreas Clemmensen fra Ejstrup et sølvlommerur, en kasket og en opstanderpibe for 8 rdl.Han udgav sig for en kendt mands søn i Brande og fik på den måde 8 dages kredit. Kort efter solgte han atter sagerne, men drengen fik ingen penge. En dag gik Mads ind i et hus i Vrads, for at få sin Pibe tændt, men da der ingen var hjemme, tog han et par støvler, et kasteklæde [d. v. s. et stort tørklæde eller sjal] og et andet klæde samt en pibe. Piben gav Mads atter bort i en gård, hvor han overnattede efter tyveriet. Dernæst købte han en vadmels frakke af Hans Peder Pedersen fra Riis for 7 rdl. Pengene skulle Mads betale dagen efter. Næste dag ville han sælge frakken på Donneruplund, men der fattede man mistanke til ham. Frakkehandelen gik ved den lejlighed tilbage og Mads måtte give 2 mark og 8 skilling i omskifte. I Brande var mads inde hos Chr. Møllers i Flø, kaldte sig Peder Nielsen, avlskarl på Donneruplund, og udsendt for af fæste folk. Han lånte der en spanskrørsstok og en pibe, som han skulle tilbagelevere næste søndag, men stokken solgte han og piben gav han bort. Dernæst købte han af skomager Niels Christen i Brande et par sko for 1 rdl. at betale næste søndag,hvilket selvfølgelig ikke skete. For disse forseelser bliver han arresteret og dømt ved Hammerum herreds ret den 31. maj 1856 til 6 års tugthus. - Straffen blev dog nedsat til 3 år. I november 1859 kommer Mads ud og bliver henvist til Rind fattigvæsen, får foreløbig 1 rdl og skal, når han næste gang melder sig, atter på omgang. Men allerede i januar 1860 har man vrøvl med ham i den anledning. "Da Mads Chr. Christensen, som er på omgang, ikke finder sig tilfreds på den måde, og vel også er tilfældet, der ikke er mange, som er tilfreds med ham, så vedtoges, at man skulle forhøre sig i Herning sogn, ligesom hans tjeneste tilbydes i Rind, om der ikke skulle være en mand, der vil tage imod ham", hedder det i sognerådet forhandlingsprotokol. - Der skulle så forhandles med Niels Kjær på Gullestrup Mark, der efter Mads's udsagn nok ikke var uvillig til at tage ham. Men et par måneder efter kommer Mads i helt andre tanker. Han, der nu er en velvoksen karl på 33 år, søger forstanderskabets tilladelse til at gifte sig med et fruentimmer Christiane Jensdatter fra Henborg i Salling. Forinden forstanderskabet gav sit samtykke til ægteskabet, krævede man imidlertid papirer for, at Christianes alder, som angivet af Mads, var omkring 50 år, at hendes barn var voksent og at hendes eventuelle understøttelse kunne blive tilbagebetalt Hem kommune. Dertil kom, at Mads havde været Rind-Herning en ret dyr søn og at hans gæld først måtte afvikles. Nu viste det sig, at Christiane i stedet for 50 kun var 39 år. Hensigten helliger midlet. Men da hun ikke alene ikke alene ingen gæld stod i til sin kommune, men endog var i stand til at indløse Mads med 11 blanke specier, gav forstanderskabet sit samtukke til ægteskabet. - Når Christiane siden fortalte om, hvorledes hun havde betalt 11 specier for Mads, føjede hun gerne og meget træffende til: -"Det wa såmænd åsse åldt de, han wa wa'r!", eller også sagde hun til Mads: -"No æ dæ et jæn, dæ vil gi fi'r skjælling få æ huj' å den katsnu'r!" Christiane var gruelig snøvl, hvorfor hun altid gik under navnet "Snøwl Krestjanne". Pudsigt var det, når Mads og Christiane kom op at skændes, for da råbte Mads: -"Grisy'w - grisy'w!" en hentydning til Christianes små øjne, medens hun kvitterede med at råbe: "Kat - Kat - Kat!" - Allermorsomst var det dog, når hun råbte "Snøwlpand'!" til Mads - et tilråb, der ville have passet bedre på hende. Christiane bar også tilnavnet Godt. Hvorfra ved jeg ikke, men det var ret almindelig snak, at hun var i familie med Godt på Højris i Ikast, og Mads Kat søgte undertiden at forøge sin anseelse, der jo ikke var særlig stor i forvejen, ved at fortælle om Christianes adelige herkomst og udstødelse af familien fordi hun snøvlede. Hem sogns kirkebog og de justitsprotokoller, hvoraf jeg har søgt oplysninger om Christianes oprindelse og tidlige færd, bekræfter dog ikke Mads Kats smukke historie. Den 24. maj kom Jens Andersen og hustru Ane Cathrine Pedersdatter på deres omvandring til Hem by i Salling, hvor de om natten fik husly hos Chr. Vestergård. Næste Morgen den 25. fødte konen et pigebarn, der blev døbt Christiane. - Om faderen har præsten noteret følgende: Jens Andersen havde afskedspas fra krigstjenesten af 23. marts 1790, ægteskabsbrev fra provst Høyland i Engberg af 2. okt. 1804, havde siden skudsmål fra hr. Hiort i Frøslef, fra provst Morel i Tødsø og hr. mMeldal i Almind, sidste af 18. maj. Og det bemærkes samtidig, at manden også var kendt her i egnen, da han sidste vinter tjente hos Stephan Olsen i Dølby. Christiane blev henvist til fattigvæsenet og opholdt sig mest i Hem fattighus. Men så fik hun dog plads hos en købmand Bekmann i Skive, hvis pige var død af tyfus. Efter udstået tjeneste lejede hun sig ind i Skive og ernærede sig dels ved at spinde for folk og dels ved at gå i dagleje på landet i høslet. Medens hun tjente hos købmanden, blev hun kendt med en gørtlersvend, Johan Frederik Ertmann, hos gørtler Hasland. De blev også forlovede og ville have haft bryllup i Hem, hvilket fattigvæsenet sikkert ville have bekostet - NB! efter Christianes forklaring i politiretten i Ringkøbing d. 9. okt. 1833. Planen strandede imidlertid på, at Ertmann var fordringsfuld, han forlangte en seng af fattigvæsenet, og så meget ville man ikke ofre på Christianes udstyr. I august tog parret fra Skive til Middelfart, for at hans moder dér kunne holde deres bryllup, men hun havde ingen penge og der blev ikke holdt bryllup. Nogle dage senere drog de atter tilbage til Jylland gennem Kolding ad landevejen over Varde, Blaksmark, Uglbjerg kro og til Røgind i Velling sogn, hvortil de ankom sidst i September. De fik ophold hos en Anders Chr. Jespersen, og Ertmann fik en ansøgning skrevet til amtmanden i Ringkøbing om at måtte arbejde på landet som blikkenslager. Efter at have fået afslag på ansøgningen ville de have rejst til Skive, men de blev uheldigvis anholdte i Ringkøbing. Ertmanns forklaring afviger en del fra Christianes. Han kendte ikke til, at Hem fattigvæsen havde tænkt på at gøre parrets bryllup, og ligesålidt havde han hørt om Christianes brudeseng. Endelig var han rejst til Middelfart for at besøge sin familie, og ikke for at holde bryllup. Christiane blev for sin forseelse for første gang begaaet løsgængeri idømt 2x5 dages vand og brød ved Ringkøbing købstads politiret den 10. nov. 1832. I marts 1836 blev hun efter at være tiltalt ved Holstebro sammen med Peder Christoffersen Skjerk og Lars Skjørbæk, der begge blev dømt til slaveri, ved højesteretsdom af 11. marts 1836 idømt 8 måneders forberingshus for 2. gang begået løsgængeri og 1. gang hæleri. Ve juletid samme år slap hun ud af Viborghus og blev hjemsendt til Hem, hvor hun kom på omgang i sognet. "Men dette faldt hende så trykkende formedelst den foragt og uvilie, hvormed man begegnede hende, at hun ikke kunne udholde denne tilstand", og så stak hun af 4-5 uger før hun blev anholdt den 13. juni 1837 af sognefogden i Skjern, Middelsom herred sammen med Roland Chr. Hansen, Peder Pedersen Højslev og Zidel Marie Henriksdatter. Christiane fortæller, at hun en kort tid opholdt sig hos Grdmd. Niels Chr. Bønning i Dølby. Manden ville godt have taget hende i sin tjeneste, men opgav det fordi hun var så dårlig klædt og hun ikke så sig i stand til at få denne mangel afhjulpen. Da kom hendes befrier i form af Roland. Han "tilbød hende parti med sig på omvandring i landet og modtog hun dette tilbud", trods hun ikke havde set sin ledsager før. Christiane fortæller videre, at hun har født 3 uægte børn ved 2 fædre. De to ældste er døde, og det yngste, en dreng på 2 år er født under hendes arrestation i Holstebro og opfostret af fattigvæsenet i Hem. Hendes signalement lyder: "Middelmådig Væxt, blå Øjne, lige Næse, glat Ansigt. Påklædning: rødstribet Livstykke og Skjørt, grøn ulden Undertrøje og Ærmer, blåtavlet Halstørklæde, mørk Hvergarns-Forklæde, et rødt Bomulds-Klæde og et blommet do. paa Hovedet, sorte Strømper og Træsko. Men foruden de pjalter hun går i, ejer hun en brun Hvergarns-Kjole, et stribet Skjørt og en Trøje, der er syet sammen som Kjole, et Stykke Underlinned, et Forklæde og 4 Tørklæder, hvilke genstande er opbevarede hos Stine Josephsdatter i Jebjerg Fattighus". Ved et senere Forhør er de nævnte beklædnings- genstande bragt til veje, og hun forklarer da, at hendes klæder, med undtagelse af den nye Kjole til højtidsbrug "røbede Fattigdom og Usselhed, som måtte forøge den Ringeagt, man desuden var alt for tilbøjelig til at vise hende, og som endda medførte, at det ikke blev hende tilladt at gå tilbords med husets øvrige Folk, hvorimod hun måtte nyde sin Portion i en Krog for sig selv etc". - - - - [ Her er udeladt nogle biografiske oplysninger vedr. Roland Chr. Hansen, Sidsel Marie Henriksdatter og Peder Pedersen-Højslev. Se evt. under disse personer ]. - - - - Vi må nu forlade de øvrige og vende tilbage til Christiane. Hun fik ved sidstnævnte lejlighed, den 20. juli 1837, 1 års forbedringshus for 3 gange begået løsgængeri. I 1841 fik hun i følge kongelig rescript af 13. april s. å. 7 dages fængsel på vand og brød for qvalificeret lejermål, og ved Salling herreders erkstraret blev hun den 25. okt. idømt 6 x 5 dages vand og brød for hæleri. Hendes kæreste vatr nu en snedkersvend Jens Jensen Varmann, der ikke tidligere havde været i konflikt med lovene, men som nu fik 5 dages vand og brød for hæleri. Der var d. 2. august s. å. blevet frastjålet husmand Mads Peder Bonne i Harre 6 sølvtheskeer, og natten mellem den 5. og 6. august var der stjålet 24 alen hørlærred på blegen ved Vium Mølle og 10 alen lærred af hør og tvist, der tilhørte Møller Revsgaard, samt 3 lagener, som tilhørte hans tjenestepige. Nu bekendte Christiane Jensdatter, at hun den 8. august "afkøbte en ung hende ubekendt Person for 2 Rbd. 5 Mark 12 Sk.. 3 Lagener" og at omtalte person ved sin bortgang efterlod sig en del lærred og 6 sølvtheskeer, hvilke varer viste sig at være dem, der var stjålet kort før. I Domspræmisserne hedder det: "Uagtet Arrestantinden navnlig ved at høre, at der nylig var begået Tyveri af 6 Sølvtheskeer, fattede Mistanke om, at de hos hende beroende Skeer, såvel som Linnedet, kunde være ulovligt erhvervet har hun dog disponeret herover, idet hun har ladet en del af lærredet tilskære og sye, ligesom hun har tilstedet Varmann.for at sælge eller gemme dem, og hun må således antages ved dette Forhold at have gjort sig skyldig i Hæleri". - Et par gange var hun tiltalt for Tyveri. Ved Viborg overretsdom den 14. dec. 1846 og do. den 3. sept. 1859 frifunden for Actors tiltale. Så lykkedes det hende som nævnt at blive gift med Niels Kat i 1860. I foråret 1863 var Mads og Christiane samt en del andre kjæltringer taget til marked i Holstebro, Mads fik ved denne lejlighed på en nem måde fat på en pose uld, d. v. s. han tog den i Jens Jensens Vogn fra Helstrup. Nu var Mads god af sig, når han havde overflod, og derfor gav han Kjælle Caspers maj' Mette Kirstine Mortensen 1-1 pd., Inger marie "Glistrup" 3/4 pd. o. s. v. Men denne historie kostede ham nogle måneders frihed, og Christiane slap heller ikke. Hun blev ved Hammerum herreds ret den 14. sept. for 3 gange begået hæleri dømt til at tilbringe 2 Aar i Viborghus, men hendes straf blev dog ved overretten nedsat til 5x6 dages vand og brød. Den første sommer havde parret indtinget sig hos en af deres egne folk, Anders Bjødstrup, på Mørup Mark i Rind sogn, men allerede i oktober samme år henvendte de sig til forstanderskabet for at få anvist en lejlighed for den kommende vinter - foreløbig. Man svarede, at da han som ung stærk Mand, der selv kan forsørge sig og sine, samt at, da der var oprettet en skriftlig kontrakt mellem ham og Anders Bjødstrup, så måtte han holde sig dertil. Samme år forlanger mads td. rug tuil jul, men forstanderskabet er hårdhjertet og svarer: "da han og Kone er raske og unge folk, som paa,å en sømmelig Maade ansees for at kunne ernære sig" kan hans begæring ikke opfyldes. Anderledes stiller man sig, da Mads i 1863 kommer i konflikt med loven og bliver arresteret. Christiane henvender sig i februar til forstanderskabet om hjælp og opnår, at dette kautionerer for huslejen. Mens Mads sidder fast, tænker han naturligvis på sin ægtehalvdet, bliver bekymret for hendes skæbne og sender forstanderskabet en skrivelse af 5. marts 1863, hvori han beder om understøttelse, huslejehjælp og noget til fødemidler til konen. Man svarer, at der er kautioneret for huslejen, men hvad hjælp til føden angik, da mente man ikke, det var nødvendigt, "da hun egentlig er den, der har forsørget dem begge, og derfor nu lettere ville kunne forsørge sig selv", bemærker man lakonisk. Da Mads og Christiane var løsladte, henvendte de sig den 2. marts 1864 til kommunen om hjælp. De boede hos Povl Salling ved Brændgaard, da Mads blev arresteret, men da Povl havde fået 3 rdl tilgode "for husleje", der var ydet konen i nogen tid, efter at Mads ver arresteret og før hun blev det, ville Povl ikke udlevere deres bohave. -Nu fik de anvist det nødvendigste foruden 4 mk og 2 skp. rug, der alt var dem tilstået. I sommeren 1866 får de et brød og pd. smør ugentlig, og i februar 1867 ønsker Mads at få bygget til Søren Engelbreths hus, hvorpå han får afslag, men næste år får de lov til at blive boende i Sørens hus og Søren bliver da flyttet hen i fattighuset, men en anden kjæltring Ane Sophie skal samtidig hen til Mads og Christiane. Det synes som parret har fundet særlig behag i dette hus, thi i Juli s. å. stille Mads hos forstanderskabet og vil leje eller købe stedet. Han vil give 5 rdl i leje til maj 1869 eller en købesum af 20 rdl for huset og fæsterettigheden. Foreløbig får Mads lov til at blive boende, men da fattiggården bliver bygget dette år, må Mads flytte derind. En Tid boede Mads og Christiane hos Mikkel Ørskov på Skjoldborg Mark i Rind. Mikkel var ellers af god familie, men han var en slet person og især ond ved sine børn. Det hændte, at han satte børnene over sodstangen i den åbne skorsten og tændte ild under dem, og til andre tider slog han et reb om livet på den og hejsede dem ned i brønden. - Mikkel og Mads kunne naturligvis ikke forliges, hvad der var så meget mere uheldigt, som de havde fælles indgang. Men så en dag, det atter havde været galt, slæbte Mads en stor Dragkiste for Mikkels Stuedør, så denne måtte bryde hul i muren og siden sætte en dør ind for at komme til sin lejlighed. Andre folk syntes, det var godt gjort, "for æ kat hår jawet æ røw u'r." Sidst i 80'erne boede Mads og Christiane i fjerhandler Jensens hus over for Herning Spindefabrik, hvor jeg som dreng besøgte ham. Det var madam "Brown", det var galt med, og da så jeg for første gang, hvorledes det gik til at lodde. Bolten varmede Mads i deres Kakkelovn, Mads lavede en del bliktøj: kaffekander, tragte, potter, vandøser o. s. v., som parret gik rundt og solgte.. Han bar bliktøjet i en pose med en rem over skulderen, men når han førte meget bliktøj med sig, havde han gerne et bundt i hånden eller over armen. Christiane og en lille hund var hans trofaste følgesvende. - hun bjærgede sig gerne lidt tilmad eller "tow" til fælles bedste. Mads tiggede også undertiden, og da var han endnu mere "skre" end ellers. En dag han var inde for at tigge hos en ny konen i Lind, var han så lavmælet, at hun knap kunne høre ham - han kunne ikke tåle at snakke højt, da han havde "æ tærindsygen", sagde han. Men siden kunne han godt snakke, så man kunne høre ham. Jo, Mads var en "skre kåel". i øvrigt var han en lille klein Mand med et "skawn", spidst ovalt ansigt og lidt hældhovedet. Af et signalement fra 1868 fremgår det at han havde blondt hår og blå øjne. Når undtages, at han var "sjønsk", d. v. s. at at han kunne om natten se en del, almindelige mennesker ikke kunne . det påstod han da - så havde han næppe fremragende egenskaber. Christiane mente sig i besiddelse af evne til at se ind i andre folks fremtid - NB! mod en passende betaling og en god tår kaffe. En dag var frk Gram fra Herningsholm og enden frk. samt Jette Skak inde hos Christiane for at blive spået. Mads blev straks jaget ud, og så blev der trukket for vinduet. Skønt spåkonen helst ville behandle sine kunder enkeltvis og i enrum, fik de tre lov at være inde samtidig. i de år, Mads Kat og Christiane boede i Herning, fik de som tidligere forskellige små understøttelser, men klarede sig dog nogenlunde selv. Men så blev Christiane simpel - de måtte atter ud på Rind fattiggård, og her døde hun den 16. okt. 1893, 88 år gammel. Ægteskabet var barnløst. Da dødsbudskabet var sendt ud til sognerådet, mødte dets medlemmer in pleno på fattiggården. Det var dog ikke just for at kondolere, men sagen var, at man antog, Christiane havde samlet sig en del penge. Parret havde ikke formuefællesskab, og hun vågede nøje over, at Mads ikke rørte hendes kapital. - Da rådet nu henvendte sig til enkemanden med forespørgsel om, hvor den afdødes penge var, kom han beredvillig med hendes pung, der dog kun indeholdt ca. 7 kr. Dette resultat ville sognerådet ikke tage gyldigt, de hævdede, at hun måtte have haft mange flere penge - ja, det kendte enkemanden ikke det mindste til. - Da det viste sig umuligt at få noget at vide af Mads med hensyn til Christianes skat, sprættede man alt hendes tøj op, men pengene fandt man dog ikke. Så tog man atter fat på Mads. Han kom i forhør oppe i storstuen, og her bekendte han, at han havde gemt 4 sedler ude i loen i et neg. Penfgene kom frem, og man traf derefter den aftale med Mads, at han alligevel skulle være Christianes universalarving, men kapitalen skulle indsættes i Hammerum Herreds Spare og Lånekasse, og så skulle Mads have bogen. I sammenligning med sine standsfæller var Mads pludselig bleven kapitalist, og der er vel ingen tvivl om, at den brune bog ofte blev halet frem og studeret og således i nogen måde hjalp til at dulme enkemandens sorg. Men det varede ikke længe inden han kom i tanker om, at kapitalen i og for sig var ret værdiløs for ham, så længe den stod i sparekassen, og så en skønne dag stillede han med sin bog i Herning - han manglede nogle penge. Her mødte der ham imidlertid den højst ubehagelig overraskelse, at han ille kunne hæve penge uden særlig tilladelse fra sognerådet. Det kan nok være, at Mads var gal, da han stillede hos et af sognerådsmedlemmerne for at klage over sin umyndiggørelse, men det varede forresten ikke længe, inden han fik pengene pillet ud og sat til. Efter konens død flyttede han atter til Herning, hvor han fik et loftsværelse i nærheden af spindfabrikken. På den tid kom An Mari Grønning ud af tugthuset. En vinterdag 1897 traf Jette Skak inde hos Karen Damgaard en ældre kvinde iført en lys bomuldsdragt og med en stor kurv på armen. Det var den benådede tugthusfange. Hun var inde for at betale Karen 4 kr., som hun havde lånt, før hun blev sat fast, og så for at spørge efter gamle bekendte. Nu var Mads jo enkemand - An Mari havde nogle skillinger, var også enligt stillet, og derfor slog de to sig foreløbig sammen. Men da hverken Mads's eller An Mari's natur var særlig blid, varede idyllen kun kort. Hun ville slå Mads, og så flyttede han atter hjem til Rind, medens hun tog ophold hos et elendigt subjekt, der kaldtes Søren Hampen. Mads Kat døde på Herning sygehus den 29. november 1902, 76 år, men blev begravet i Rind. Skønt både faderen og dennes broder Niels var kendt under øgenavnet Kat, var det ikke nogen arv for Mads's vedkommende. Han var i skolen slem til at bruge sine lange negle som våben, og som straf måtte han resten af sit lange liv bære nævnte kendingsnavn. Det blev, son vi har hørt, ikke den eneste straf han fik, men vel nok den, der i længden generede ham mest. Jeg husker fra min drengetid, hvorledes han kraftigt pointerede, at han hed Mads Christian Christensen. Da en skriver på herredskontoret en gang på en stævning havde skrevet "Mads Kat" kunne Mads ingen hensyn tage til stævningen - sådan hed han ikke. Der blev skrevet en ny med Mads fulde navn, men også med tilføjelsen "også kaldet Kat", og denne gang turde Mads ikke udeblive. En gang ved et sognerådsmøde i Rind kom Mads listende ind. Pæ Skuel siger da: -"Nå du kommer på kattefjed, Mads!" Men meds blev snurre og svarede: -"Det vil a sæ'j de Pæjer, a er føj som en mennesk o et som en kat, Pæjer!" Ligeså harmfuld han kunne blive, når nogen lod sig forstå med, at han blev regnet til samfundets udskud, ligeså glad kunne han blive, når en gårdmand viste ham den ære at nyde en "swåt" eller en anden genstand i hans selskab. En markedsdag traf en gårdmand fra Herning landsogn Mads i et drikketelt. De hilste på hinanden, og gårdmanden gav en genstand. Mads takkede hjerteligt og sagde -"Det ska do endda ha manne tak for, Jens - nær a får min pi'f sold, vila gi en swåt!" Nogle andre mænd syntes, at det var sært, at Jens ville sidde og drikke med Mads Kat, men, bemærkede manden, da han fortalte mig dette træk: -"Det ræjnt a et - Mads vil liså gja'n ha æ brændvin, som a will!"