Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Sensitive:0 1850.05.25 Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogn kirkebog 1849-1861 LAN C 539 - 06 Fødte Mandkjøn Aar og Lbnr.:1850 - 3 Aar og Datum:25. Mai Barnets fulde Navn:Jørgen Christian Jensen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:i Kirken 7. Juli. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Moder: Christine Anders D., til Huse i Stampen Til Barnefader blev udlagt Jens Nielsen Qvemberg, ugift natmand Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Baaren af Ane Catrine Jens Datter, Hsmd. Niels Christensen af Deiberg, Hsmd. Jørgen Frederik af Rind, Kone Else Marie Niels Datter og Pige Else Marie Niels Datter af Deiberg. Anm.:- - -

Sensitive:0 se fødselsnotatet

Sensitive:0 1960.xx.xx Omtale Udskrift af Jens Laurids Jensen: "Barndomsminder" Harsyssels Årbog, 1960 side 59-66 ..... Niels Kvembergs Broder, Chr. Kvembierg var en stor Spilopmager, men meget godsindet og vistnok ikke til at fornærme. Der fortælles mange Historier om ham. Jeg skal nævne to. En sen Aften kom Chr. forbi en Ejendom i Vognbjerg. Mandens Navn var Niels Jensen, kaldet Vibe. Chr. bankede paa Ruden til Sovekammeret. Der blev spurgt, hvem det var. Jo, det var Christian! Saa gav Viben ondt af sig og bad om Nattero. Hertil svarede Chr., at da han lige gik forbi, vilde han foreslaa, at Niels Vibe holdt sig inden Døre Dagen efter, for det kunde godt ske, at han Christian tog ud paa Vibejagt. - Og saa forsvandt Chr. i Løb bort fra Huset. Christian var tit i Skjern. Det var ved den Tid, Byen voksede stærkt, og den første Politibetjent blev ansat. Saa en Dag, Christian var kommet til Byen, fik Betjenten Øje paa ham og tog ham i Forhør, og det endte med, at Betjenten erklærede Christian for anholdt og skulde gaa med paa Herredskontoret. Det var Christian meget ked af, og han græd og bad om at slippe, men det kunde ikke lade sig gøre. Til Kontoret var der ikke saa kort Stykke Vej at gaa, hvorfor Christian erklærede, at han umuligt kunde gaa saa langt. De kom lige uden for Byen, saa sagde Christian, at nu kunde han ikke gaa mere, men saa tog Betjenten ham under Armen og slæbte af med ham. Det tog lang Tid, inden de naaede Kontoret, men endelig naaede de derud. Det maa have været en drøj Tur for Betjenten. Da Herredsfogeden saa, hvem Arrestanten var, sagde han: Det er jo Jørgen Christian! Lad ham bare gaa, han gør ingen Fortræd! Saa løb Chr. paa Strømpefødder det bedste, han kunde, nu fejlede han intet. Da Betjenten kom tilbage til Byen, mødte Christian ham med den Bemærkning: "Jeg kom alligevel først tilbage!"