Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Søren JespersenAge: 67 years17941861

Name
Søren Jespersen
Surname
Jespersen
Birth
Type: BIRT
yes

Christening
Type: CHR
February 24, 1794
Shared note: Sensitive:0
MarriageAnne Kirstine JørgensdatterView this family
Type: MARR
April 9, 1825 (Age 31 years)
Shared note:
Sensitive:0 1825.04.09 Vielse Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 03 Copulerede Aar og Lbnr.:1825 - 2 Brudgommens Navn, Stand, Haandtering og Opholdssted:Søren Jespersen, Fraskilt fra forrige Kone i Ribe 35 Aar Brudens Navn, Stand Haandtering og Opholdssted:Ane Kjerstine Jørgensdatter ugift Qvinde, 42 Aar Forlovernes Navne:Niels Jensen Qvemberg Jens Kjær, begge bosatte Vielsesdagen:9. April Vielsesstedet:i Dejberg Kirke Anm.:- - -
MarriageInger MadsdatterView this family
Type: MARR
yes

Event February 7, 1826 (Age 31 years)
Shared note:
Sensitive:0 1826.02.07. Retsmøde Afskrift efter politiprotikollen Aar 1826, den 7de Februar blev paa Ringkiøbing Raadstue optaget et Forhør af Kongelig constitiueret Herredsfoged Kolbye i Overværelse af Vitterligheds Vidner Jesper Meistrup og Jens Jespersen ifølge Amtets Ordre af 26. f. M. i Anledning af det paa Kræmmer Hans Bojesen fra Jerne Sogn ved Warde den 8 Decbr. Sidstleden paa Heden mellem Hemmeth og Lønborg forøvede mordiske Overfald. Amtets Skrivelse af 26. f. M. blev fremlagt, læst og indlemmet saalydende: ## - Fol. 170. - De deri paabe- raabte og dermed fulgte Beskrivelser af de i Nørre Herred optagne Forhører bleve modtagne til Afbenyttelse og nær- værende Forhørs Følge. Endvidere blev fremlagt den udstedte og lovlig forkyndte Stævning og denne læst og indlem- met saalydende: ## - Fol. 170. De indkaldte 4re Mænd af Deiberg og Skjern Sogne, for hvem Stævningen er forkyndt, vare mødte og af disse fremstod nu Gaardmand Søren Fisbæk af Skjern Sogn, som efter at være formanet at forklare sig sandfærdigt og saaledes at han trøster sig til at bekræfte sit Udsagn med Eed, naar paafordres, afgav han paa given Anledning følgende Forklaring: Noget før sidste Juul, men Tiden kan han ikke nøiere angive, dog forekommer det ham, at det endog var før den Tid, at det omhandlede Overfald skal være passeret, men bestemt kan han ikke sige det, kom Fattigfogden der i Sognet Christen West ledsagende 2 Mands og 2 Qvindespersoner af hvilke sidste den ene havde et Barn, med disse ind i Deponentens Huus en Dag om Eftermiddagen, saavidt han erindrer og fik paa Forlangende noget at drikke, men enten de gav nogle Skillinger derfor eller ey ligesom eyheller om det var Øl allene eller brændevin allene eller begge Slags de fik. Men at de i al Fald kun havde lidt at betale med, slutter han deraf, at de ogsaa ville, at Christen West skulle have noget at drikke, som han ogsaa fik, men de sagde ikke, at de havde noget at betale med. Han saae saaledes ikke, at de havde Penge, undtagen at de, som foranmeldt og som han ikke kan sige bestemt, betalte nogle Skillinger for havd de bekom hos ham , men antog efter deres Udseende at slutte at de vare fattige Folk, hvilket tillige deres Ledsagning af Fattigfogden bestyrkede, og denne agtede at føre dem videre ud af Sognet. - De kom formodentlig øster og sønder fra til hans Gaard , hvilket han ikke kan sige bestemt, men slutter det deraf, at Fattigfogden var med dem og ar de, hvilket han saae, gik vester paa derfra igien Den ene af Mandspersonerne var meget højere en den anden, men hvorledes de forresten var af Udseende og Natur, derom kan han aldeles intet forklare. Ligeledes var den ene Qvinde noget mindre end den anden, og det var den mindstesom havde Barnet, men heller ikke om disses Udseende veed han videre at forklare. Han veed ikke om disse vare Natmandsfolk eller ei og kunne ikke skiønne at have seet dem før, men vare ham ubekiendte. Hvad de lige [....] for og reiste efter, derom veed han aldeles intet. Den ene Mandsperson talte om at være Broder til den ene af Qvinderne. - Hvad de, som allerede forklaret, nød i Deponentens Huus var naturligvis ikke andet end hvad de giærne kude have fornøden og ligesom de ikke forlange mere, saaledes var det ikke at spore, at de havde nydt noget til Uskikkelighed. Otte eller fiorten Dage efter, men bestemt kan ikke sige Tiden, kom de samme 2de Mandspersoner og den høieste af Qvinderne en Dag ind igien i Deponentens Huus, sigende at komme tilbage igien, som han formodede var vester fra, da de forrige Gang gik vester paa, men som han dog ikke saae noget til; imidlertid bestyrkedes deres Foregivende, at de da kom vester fra derved, at de sagde [..... .......] at have afsat den ene Qvinde i Ringkiøbing. Han veed bestemt, at de da fik noget Øl at drikke, men forlangte videre Brændeviin og Kaffe, hvilket han nægtede dem, hvortil han havde saa megen mere Grund, som han kunne mærke, at de havde faaet nok at drikke. De forlod derpaa hans Huus og foregav, at de ville sønder paa. Samme Tid var tillige en Mand ved Navn Jens Gertsen fra Leding i hans Huus. Naar undtages rejsende Haandværks- svende, som jævnlig passerer forbi Deponentens Huus, som ligger tæt ved Landeveien, og som giærne kommer ind for at bede om lidt, veed han ingen fremmede mistænkelige Personer, som have været i hans Huus eller været seet før eller efter det omhandlede Overfald passerede. Eiheller den sidste Gang disse Mandspersoner var i hans Huus saae han dem have Penge at regne eller som kunde vække Opmærksomhed , men maaske i det højeste 1 Mark. Glarme- ster og Blikkeslager Jens Christian, som reiser omkring i Herredet og altsaa er godt kiendt der i Egnen, logerede en Nat tilligened en Qvinde og Børn i Deponentens Huus, som var næste Søndag Nat før Juul sidst. Qvinden og Børnene kom nør fra om Aftenen, og hun foregav at han skulle komme sønder fra, og han kom ogsaa noget efter ud paa Aftenen, men hvorfra han kom veed Deponenten ikke at angive. Næste Dags Morgen forlod de Deponentens Huus og foregav at ville til Mikkel [Flask] i Lem at være i Juulen. Før den Tiid troer han ikke at have seet bemeldte Jens Christian siden sidste Sommer, men for omtrent 1 Uge siden kom han igien forbi Deponentens Huus med en Qvinde og Børn, men han var da inde og gik østerpaa derefter. Disse Gange saae Deponenten ikke, at han havde Pas, men han har nok forhen seet ham have Pas, saa vidt han erindrer fra Amtmanden. Herredsfogden bemærkede, at bemeldte Jens Christian i flere Aar har reist paa Politipas her fra Bølling Herredscontoir, mens han paa sin Profession har reist ud af Herredet og reiser for Tiden paa saadant Pas, men er allerede indkaldt og vil saa hastig han kan antræffes her blive fremstillet for Forhør. Af kiendte og bosiddende Folk har der heller ikke været 2 Mandspersoner i Følgeskab inde i Deponentens Huus før eller efter Overfaldet skete, altsaa ejheller de under Forhøret i Nørre Herred navngivne Mænd Anders Wrads og Søren Riber af Deiberg Sogn, hvoraf Anders Wrads ikke har været der i flere Aar, men maaske Søren Riber kan have været der, naar han har hentet lidt Mælk derned i Sognet. Deponebten blev forelæst sin nu afgivne Forklaring og efterat have erklæret denne rigtig tilført, blev han demitteret. Igien fremstod Huusmand Christen Bork af Skjern Sogn, der, efterat være formanet ligesom forrioge Depo- nent afgav paa given Anledning følgende Forklaring: Deponenten har nok hørt tale om det Overfald, som skal være skeet paa en Kræmmer paa Vejen mellem Lønborg og Hemmeth den 8de Dec. sidstl., men der har hverken dag eller senere været 2 Karle i Følgeskab inde hos Deponenten, enten af kiendte eller ukiendte Folk, ejheller nogen af udensogns Folk undtagen Glarmester og Blikken- slager Jens Christian, som var der 14 Dage eller 3 Uger før Juul, men Tiden kan han ikke nøiere angive, men han erindrer, at han da ikke vidste noget om at Kræmmeren skulle være overfaldet, men bemeldte Blikkenslager Jens Cghristian spurgte Dep. om han havde hørt noget om, at en Kræmmer skulle været overfaldet i Lønborg, hvortil Dep. svarede Nej, thi det var ogsaa da det første han hørte noget derom. Bemeldte Jens Christian kom der efter nogle smaaeStykker Glas, som Deponenten havde fra i Sommer han havde bygget og ladet indsætte nye Vinduer, og da han havde faaet disse Stykker Glas og derfor betalt 3 Mk 12 S [...], gik han igien. hvilke vare de eneste Penge han havde, som Deponenten veed deraf, at der blev noget Glas tilbage, og som han ogsaa giærne ville have kiøbt, men maatte lade være, da han sagde at han ingen flere Penge havde. Deponenten erindrer ikke, som allerede anført, Tiden nøiagtig, da han var der, men det blev fortalt af andre, at han havde lagt hos Søren Fisbæks Natten før, hvor han ellers kom fra eller drog hen, derom veed Deponenten intet at forklare. Han havde sin Kone eller en Qvinde og Børn med sig. Af de i de her fremlagte Beskrivelser ommeldte Mænd Anders Wrads og Søren Riber i Deiberg Sogn har den første ikke været i Deponentens Hus i de sidste 3 Aar og den sidste en Gang imellem efter lidt Mælk eller i andet Ærinde, men erindrer ikke, naar han var der sidst. Endnu tilføies, at da Jens Christian som allerede forklaret havde spurgte inde i Deponentens Stue om man havde hørt om Overfaldet paa Kræmmeren og han havde faaet Svar derpaa, blev der ikke videre talt derom. - Endelig paa yderligere given Anledning: at han ikke ved den Tiid det ommeldte Overfald skal være passeret har seet 2de Mandspersoner i Følgeskab gaae med Landevejen der giennem Sognet. Aftraadt efter at have vedstaaet sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel. Endvidere fremstod Husmand Søren Riber af Deiberg Hede, som, efterat være formanet ligesom forrige Deponenter, afgav paa given Anledning følgende Forklaring: Deponenten har liogesom andre hørt Tale om det overfald, som skal være passeret paa en Kræmmer paa Vejen mellem Lønborg og Hemmeth noget før Juul sidstl, men veed forresten intet derom. Deponenten var vedhol- dende hjemme i sit Huus i 5 Uger før Juul sidstl. beskæftiget med at reparere Solde, undtagen han en Gang imellem kan være gaaet ud paa nogle faa Timer i Sognet med sin Mælkekande efter lidt Mælk, og i Nørre Herred eller paa den anden Side af Skjern eller Lønborg Aaer har han ikke været siden14 dage efter sidste Pintsedag. Før Juul sidstl. har Deponenten ikke mærket til at der af omflakkende Natmandsfolk eller andre har været 2 Mandspersoner i Følgeskab der i Egnen og i Qvemberg i Deiberg , hvor slige Folk søge Logie og Tilhold har ingen været før Juul. - Endvidere tillagde Deponenten sin Forklaring, at han ingensinde har været i Følgeskab med Anders Vrads, saavidt han nu erindrer. Deponenten vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige tilførsel. Endelig fremstod Gaardmand Anders Wrads af Vesterager i Deiberg Sogn, der, efterat være formanet ligesom de forhen afhørte Deponenter, afgav paa given Anledning følgende Forklaring: Saavidt Deponenten nu erindrer var det først 2den Juledag sidstl., at han hørte tale om, at en Kræmmer skulle være overfaldet paa Vejen mellem Lønborg og Hemmeth, og han har ogsaa hørt sige, men veed dog ikke om det var samme Gang, at det skal have været 2de Karle, som overfaldt ham og at disse samme vare paagrebne , men ogsaa frikiendte af Dommeren og løsladte. Meere veed han ikke derom. Deponenten har saa at sig været hiemme bestandig i sin Gaard, fra Mortensdag til Juul sidst, da hans Kone har været syg, og da de ingen Tjenestefolk har , hvorover han har maattet holde sig hjemme. Kun allene har han været een Gang i Ringkiøbing og 3 Gange hos Forpagteren i Lem Præstegaard. Omtrent de sidste 5 Fierdingaar har han ikke været i Nørre Herred eller paa den anden Side af Skjern eller Lønborg Aaer. Deponenten har ikke før Juul seet 2de Mandspersoner af Natmandsfolk eller andre omflakkende Personer i Følgeskab der i Sognet. Siden i Fior Foraar har Deponenten ikke været i Skiern Sogn, og da var han i den nordre Deel af Sognet. Han har ingensinde været i Følgeskab med Simon Riber. Deponenten ved- stod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Samme Dag som den her i Dag fremlagte Stævning var udstædt havde Herredsfogeden tilskrevet Sognefog- derne i Borris og Stauning Sogne for at erholde fornøden Oplysning til deerefter at kunne indvarsle nogle fra disse Sogne, men hvorpaa endnu intet Svar er indløbet, men Forhøret bliver nu for i Dag at slutte, hvorefter det igien videre fremmes næste Tirsdag den 9, Feb. da Fattigfoged Christen West af Skjern er indvarslet at møde. Forhøret saaledes sluttet og med Underskrift bekræftet. J. Kolbye Til Vitterlighed: Jens JørgensenJ. C. Meistrup. - - - o o o - - - Dokumenter fremlagt under retsmødet: Afskrevet efter politiprotokollen. 1. Amtets ordre om optagelse af Forhør. Ved at tilstille Deres Velædelhed underlagte Beskrivelse af Forhøret optaget ad de constituerede Herredsfogd i Nørre Herred, Procurator Hansen, i Anledning af et skeet mordisk Overfald paa Hans Bojesen afJerne Sogn maae jeg tienstlig have Dem anmodet om behagelig som snaarest at anstille fornøden Undersøgelse med Hensyn til under Forhørene den 17de og 19de dennes omtalte mistænkelige Perseoner, der skal være i Skjern, Hanning, Dejberg og Borris Sogne, samt dernæst om Undersøgelsens Indhold art meddele mig Beretning ved det Indsluttedes Tilbagesendelse. Ringkiøbing Amthuus d. 26. Januar 1826. W Lorentz Hr Kongl. const. Herredsfoged Kolbye. Påtegning: Fremlagt , læst og indlemmet ved Forhøret paa Ringkiøbing Raadstue den 7. Feb. 1826. Kolbye - - - o o o - - - 2. Stævning I Følge Amtets Ordre af 26. dennes bliver et Forhør optaget her paa Byens Raadstue Tirsdagen den 7. Feb. næstk. Form. Kl 11. i Anledning af det paa Kræmmeren Hans Bojesen den 8. Decb. sidstl. paa Heden mellem Hemmet og Lønborg forøvede mordisk Overfald, hvor herved indvarsles at møde under Lovens Tvang for Forklaringa at afgive: Gaardmand Anders Wind i Westerager i Dejberg Sogn, Huusmand Søren Riber paa Dejberg Hede, Gaardmand Søren Fiskbæk i Skjern Sogn, Huusmand Christen Bork, ibidem, Dersom omrejsende Glarmester Jens Christian Jensenskulle antræffes deri Sognet indvasles han også til Møde. Ringkiøbing d. 30. Januar 1826 J Kolbye (L.S.) Påtegning: Aar 1826, 2. Febr. er denne Politistævning lovlig forkyndt Anders Wind og Søren Riber her i Deiberg Sogn, som selv var tilsted og modtog Forkyndelsen, hvilket herved bekræftes af os edsvorne Stævnevidner i Dejberg Sogn i Kraft af den af os som Stævnevidner aflagte Eedmed vore Hænder og Signeter. J. Madsen (L.S.)J. Lauridsen (L.S.) Aar 1826 den 3. Febr. har vi undertskrevne eedsvorne Stævnevidner i Skjern forkyndt denne Stævning for omstaaende Søren Fiskbæk og Christen Bork i deres Boepæl som selv var tilstede med Forkyndelsen, hvilket vi herved bekræfter i Kraft af den af os som Stævnevidner aflagte Eed under vore Hænder og Signeter (L.S.) Niels JacobsenMikkel Nielsen. Fremlagt, læst og indlemmet ved Forhøret paa Ringkjøbing Raadstue den 7. Feb. 1826 J Kolbye - - - o o o - - - 3. Sognefogden i Borris Sogn-e-f-o-g-d-e-n- herved enten efter havd der allerede er ham bekiendt eller hvad han vil kunne biærge sig til Kundskab nu ved at forhøre sig i Sognet meddele mig Oplysning, om der ikke i Begyndelsen eller noget hen i Decbr. Maaned sidst ere seete 2 rejsende Mandspersoner, der i Sognet og i saa Fald paa hvilke Steder de have været, hvad de have haft til Ærinde og foretaget sig, hvad de have haft med at fare eller blev seet hos dem. Herpaa ønsker jeg Svar inden Mandag Eftermid. d. 6. Febr. Ringkiøbing d. 31. Januar 1826 J. Kolbye Paategning: Da her stedse rejser mange ubekjendte Personer, saa kan jeg ikke give fuldkommen Oplysning om det Omspurgte. Dog erindrer jeg, Mikkel [Krusgaard], Jens [Huus], Søren Grønborg og mange flere, at enten sidst i Novb. eller først i Decb. f. A. var i vore Huse iblandt de mange her gaaer omkring 2 raske Mandspersoner, som angav at de var fra Outrup Sogn, havde været borte for at søge Tieneste, men fik ingen, og gik nu omkring for at bede om en Rejseskjilling.Den ene af disse var tyk og fyldig i Ansigtet, men ikke høy, han lod sig kalde Christen [.....hede]. Den anden var temmelig høj og magerog lod sig kalde Anders. Disse to Personern var saavidt vides næsten paa hvert Sted i Nørre Landeti Borris, og havde Logie en Nat hos Anders Christensen Dalager. I Søren Grønborgs Huus anstillede de sig liig de vare beskjænkede, ellers veed jeg intet uskikkeligt om disse, og de havde intet med at fare eller blev seet hos dem, som kan lede tilMistanke, ikke heller har faet Kundskab om at her ved denne Tiid andre Personer, som man kan fatte Mistanke om. De 2de her angivne havde 2 Fruentimmere og et Barn hos sig om Natten, men om Dagen, da de vare i mit og mine Naboers Huse, vare de allene Borris den 5. Febr. 1826, underdanig J. Huus P. S. Der faldt ingen Lejlighed at have Brevet til Deres Velædelhed til den ønskede Tiid, og da der ikke staaer, at det absolut skal komme den Tiid, saa sendte jeg directe Bud dermed, men sender det nu med Posten J. Huus Fremlagt ved Forhøret paa Bølling Herreds Kontoir den 1steMarts 1826 J. Kolbye - - - o o o - - -
Event March 20, 1828 (Age 34 years)
Shared note:
Sensitive:0 1828.03.20 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, den 20de Martii blev paa Ringkjøbing Raadstue af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Vidner Jens Jørgensen og Jørgen Pedersen fremmet Forhør i Anledning af, at der i Dag er bleven indbragt hertil fra Deiberg Sogn en Mand ved Navn Anders Mortensen af Rønberg, Glarmester og Blikkenslager, med Kone og 4re Børn samt Ungkarl Carl Pedersen fra Deiberg Sogn. Den indløbne Skrivelse fra Sognefogden i Deiberg samt en Skrivtlig Opfordring til ham fra Sognepræsten, saavelsom og den ved den af Sognefogden anstillede Undersøgelse afleverede skrivtlige Tilladelse fra Overøvrigheden for fornævnte Anders Mortensen blev fremlagt og indlemmet saal. ## - Fol. - - -. Dog vil det sidstnævnte Document formentlig igien til sin Tid være at udlevere. Af de indbragte Personer fremstod først den, som antages at være Anders Mortensen Rønberg, som efterat være formanet til at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Dep. Navn er som angivet Anders Mortensen, født i Rønberg Sogn ved Skive af Forældre Morten Hansen og Kirsten Andersdatter, hvilke var af den Tid kaldet Natmandsfolk, som boede i et lidet Huus paa Heden og er døde for mange Aar siden. Han var hjemme til han var 10 Aar, men derefter kom han til at tjene i Skive Sogn, i Borberg Sogn, hvor han vogtede Faar for 4re Mænd deri Byen en Sommer, hos Just Witterup i samme Bye et Aar, hvorfra han kom til Sahl Sogn og tjente der hos Christen Bederholm et Aar, hos Lars Haugaard et Aar, hos Mikkel Bendtsen et Aar, og medens han var hos den sidstnævnte Mand blev han confirmeret, atter til at tjene hos Christen Bederholm fra Mikkelsdag til Juul et Aar, hos Christen Haugaard fra Juul til Fastelavn. Derefter tog han hjem til sin Moder i Rønberg, som da var Enke og lærte Glarmester Professionen af sin Broder Abraham Mortensen , hvorpaa lejede sig Værelser i et Huus i Holstebroe og drev der sin Profession1 Aar, men da blev han udkommanderet til Krigstjenesten og har tjent sin Tid ved Citadel Jægerne. Da han kom hjem fra Krigstjenesten tjente han hos Søren Haugaard i Sahl en Vinter og da han igien havde været inde i Krigsaarene og kom hjem igjen, tjente han paa samme Sted fra Sct. Hans Dag til Mikkelsdag. Han blev nu forlovet med sin nuhavende Hustru Mette Kirstien Jørgensdatter fra Rind Sogn, som reiste omkring med ham paa hans Profession uden at de var ægteviet, men blot forlovede og som varede til for omtrent 5 Aar siden da de bleve ægteviede i Rønberg Kirke. De har 5 levende Børn og have siden formeldte Tid og indtil denne Dag ført et omvandrende Liv, hvorved han har søgt at ernære sig og Familie af sin Profession, og til saadam Omreise er ham meddeelt den foran fremlagte Tilladelse af 6te Julii 1826 af daværende Amtmand her i Amtet. Da saavidt var avanceret, forklarede Dep., at der forhen er falden Amts-Resolution for, at han med Familie skulde være forsørgelses- berettiget i Sahl Sogn. For omtrent 14 Dage siden reiste han med Familie fra Sahl Sogn, og det var hans Bestemmelse at reise herud for at tale med Amtmanden om, at han finder den Understøttelse er for liden, som dette Sogns Fattigvæsen tildeler ham, og forøvrigt var Hensigten med hans Reise, at han ville til Deiberg, hvor han hos Søren Riber har et Pigebarn, som han vilde see til, og kom der sidste Mandag Aften og tog Logie hos Søren Riber i et Huus paa Wognbjerg Hede. Hans og Families Ophold dèr i de nu forløbne Dage var bleven længere end ellers formedelst at hans mindste Barn lidet over et Aar var blevet syg. Fra Deiberg ville han have været til Amtmanden, men den af Sognefogden foretagne Undersøgelse foranledigede, at han kom herind. Det, der har givet Anledning til Sognepræ- stens Opfordring, formener han at være, at han havde faaet Udstaaende med Jens Andersens Kone i et Huus ved Qvemberg i Deiberg ved, at han krævede hende for 4 Rbd. Tegn, som hun var ham skyldig, hvorefter hun og hendes Mands Moder androg for Præsten, at han opholdt sig der. Dep. blev opfordret til at forklare sig i Anledning af hans Udtalelser, da han blev anholdt af Sognefogden om, hvad han maatte vide om Tyverier og Bedragerier, og opgav han da, at han forhen til Tider, han har været i Deiberg, har hørt nogle af de derboende Glarmester og Blikkenslager Folk udskjælde hinanden ved ikommende Klammerie for et og andet Tyverie. Saaledes har han hørt Lars Tambergs Kone Sophie skylde Anders Jensens Kone Mette Kirstine for Tyverie og igjen omvendt denne havde beskyldt den første. Det siges at disse Koner engang tilhobe skal have stiaalen nogle Gryn og Anders Jensen Kone ene et Tørklæde, hvilket siges at være bleven solgt i Siig i Houer Sogn. Efter Fortælling skal dette Tørklæde være stiaalet fra Christine Jørgensdatter, men han har ikke hørt, hvor Grynene skal være stjaalne Da det var langt ud paa Eftermiddagen, da dette Forhør begyndte, og det nu er Aften vil det være endt for i Dag men blive at continuere i Morgen. Dep. af- traadte, men der blev føiet Anstalt for hans og de Øvriges Tilstedeblivelse. Forhøret for i dag sluttet. J Kolbye Vidner:Jens JørgensenJørgen Pedersen
Event March 21, 1828 (Age 34 years)
Shared note:
Sensitive:0 1828.03.21 Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828 den 21de Martii continuerede foranstaaende Forhør paa Raadstuen i Overværelse af de samme Vitterlighedsvidner som i Gaar, hvor da Anders Mortensen igjen fremstillede sig og forklarede videre, at han ikke veed noget om Tyverier eller andet saaledes end hvad han har angivet i Gaar, og dette sidste er ejheller uden efter Fortælling og ikke noget, som han selv har erfaret. Dep. blev forelæst sin afgivne Forklaring, denne han vedgik at være rigtig tilført og aftraadte derpaa til videre. Igien fremstod den nu aftraadte Anders Mortensens Hustru Mette Kirstine som efter at være formanet til at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Deponentens Navn er som angivet Mette Kirstine Jørgensdatter, født i Rind Sogn, 32 Aar gl., og i Henseende til at hun blev forlovet og reiste omkring med sin nuhavende Mand, førend de blev ægteviet, og naar de derefter havde Bryllup samt deres sammenavlede Børn, endelig ogsaa med Hensigten af deres Reise herud saavelsom Aarsagen til, at deres Ophold i Deiberg blev noget længere end ellers, forklarede hun sig ligesom hendes Mand, Det samme gjorde hun om, at de blev henviste til Sahl Sogn og om det, som foranledigede, at der blev anstillet Undersøgelse af Sognefogden og de bragte herind. Paa Opfordring at forklare sig om, hvad der maatte være hende bekjendt om forøvede Tyverier eller andet saadant, angav hun, at hun har hørt det fortælle af Søren Ribers Kone, at Jens Andersen skal have sagt til Christen Kanbergs, formodentlig til Konen, at hans Moder, Anders Jensens Kone, skal, da han var en lille Dreng, have stjaalet 7 û Uld i Qvemberg Huus, og at hun, da hun var høi frugtsommelig, skal have løftet ham op paa Loftet for at trække en Pose med Uld hen til Hullet, for at hun kunde tage Ulden ud deraf, og at han ogsaa gjorde dette, og hans Moder ligeledes tog Ulden, men hvad Tid dette skete, enten ved Dag eller Nat, veed hun ikke. Den Tid boede Anders Christian Jensen, som var Enkemand í Qvemberg, men han er død for flere Aar siden. Ligeledes har hun hørt hendes Søster, Søren Ribers Kone sige, at Laust Tambergs Kone Sophie havde fortalt hende, at hun havde været med Anders Jensens Kone paa deres Omvandring, og at denne Sidste da skal paa et Sted, men dog veed hun ikke hvor det var, have sat sit Barn for Døren inde fra Stuen i Huset for at der ingenskulle komme hastig inde fra derud, og imidlertid derude taget Gryn af nogle Grynkurve. Endvidere har det tildraget, at Dep. Søster, Niels Qvembergs Kone gik en Dag for et eller 2 Aar siden fra Skindberg hjemad med et Tørklæde for Munden og var inde undervejs til Anders Jensen, men derimod, at hun havde det med sig, da hun kom hjem og gav sig til at give sine Børn noget at spise, imidlertid blev dette Tørklæde borte, og noget efter kom Konen fra Siig i Houer en Dag gaaende fra Anders Jensen, og ved at træffe sammen noget derfra med Søren Ribers Kone, fortalte at hun havde været hos Anders Jensen for at faae noget, blandt andet noget Garn, som hun havde leveret Anders Jensens Kone til deraf at strikke sig en Klokke og fremviste et Bomulds Tørklæde, som hun saaledes havde bekommet som Vederlag af A, Jensens Kone, men som denne havde forbuddet hende at sige til Nogen, for at hendes Mand ikke skulde have det at vide, da hun i saa Fald frygtede for, at han skulde blive vred, fordí hun havde skilt sig af dermed, hvilket Tørklæde Søren Ribers Kone gjenkjendte at tilhøre Niels Qvembergs Kone, da der var et lidet Hak deri. Men dette, som hun nu her har forklaret er som allerede angivet kun efter Fortællinger. Dep. erklærede ikke at vide mere at forklare, og da hun derpaa havde paahørt hendes Forklaring oplæst og vedstaaet, at den var rigtig tilført, blev hun demitteret. Endelig fremstod den indbragte Carl Pedersen, som i Gaar blev indsat i Arresten, men nu løs og ledig fremstillet, og efterat være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Hans Navn er som nysnævnt Carl Pedersen, i 28de Aar, fød af Forældre omvandrende Skorstensfeier Peder Carlsen og Mette Marie Jensdatter, med hvem han vandrede omkring til han var i 7de Aar, men som fra den Tid af har han havt følgende Tjenester [.....] hos Christian Giørtler, da i Aadum, nu i Skjern, en Sommer, om Vinteren med sine Forældre, hos Niels Rosendahl i Aadum en Sommer, og den næste Vinter ligesom den forrige med sine Forældre, hos Christen Barslund i Illerup i Grindsted Sogn en Sommer, om Vinteren med Forældrene, hos Christen Pedersen [Mejlgaard] i Lønborg 1 Aar, hvor han gik i Skole og blev confirmeret, næste Sommer hos Anders [.....] i Develmose i Borris, hos Hans Præst paa Østergaard i Lyhne Sogn i 2 Aar nær 6 Uger, den næste Vinter hos sin Søster, som er boesat i Rind Sogn, hvorfra han kom til S. Kastoft i Skarrild Sogn og var der en Sommer, kom igjen til Søsteren den paafølgende Vinter og atter til Nørre Kastoft en Sommer, hvilken sidste Tjeneste ophørte Mikkelsdag 1826. Siden har han ikke havt nogen fast Tjeneste, men har været hos Niels Qvemberg og Søren Riber og fulgt med dem paa deres Omreise, da han havde faaet Lyst til at lære Glarmester Professionen, hvori han ogsaa formener at have gjort Fremgang, da han kan tilskjære Ruder og støbe Bky. Han er anført som Optaget paa Egvad Sogns Lægdsrulle, i hvilket Sogn han er født, og i denne Lægdsrulle bestemte Overøvrigheden [. .....] at han skulle indføres. Han angiver at have søgt at faa Tjerneste til Bondearbejde, men har ingen kunnet opnaae eller faae opspurgt førend nu for nogle Dage siden Niels Qvemberg kom hjem sønder fra og fortalte, at der var en Tjeneste for en Karl hos Kroemanden og Degnen i Thistrup ved Warde, hvilken Tjeneste han gjerne ønskede sig, naar der intet skulle være derimod med Hensyn til hans Værnepligt, Han er arbeidsfør og erklærer at han kan baade høste og [slaae]. Han har været hos Søren Riber siden sidste Juul og været beskæftiget med Glarmester Arbeide, naar denne Mand havde noget at give ham at bestille, og til de Tider han ikke havde det, tog. Dep. sig andet for, saasom at sye ved hans Klæder. Endnu forklarer han, at han har søgt Altergang paa de Steder, han har tjent, og at hans Skudsmaalsbog ligger hos Sognepræsten i Deiberg. Paa Tilspørgsel om han veed noget om Tyverier eller sligt, svarede han, at der intet er ham bekjendt derom. Da han havde paahørt, at hans Forklaring blev oplæst og vedstaaet, at den var rigtig tilført, blev han demitteret og afgiven til Arrestforvareren, indtil Amtets Resolution indløber ham angaaende, hvorfor nærværende Forhør ogsaa nu vorder beskreven indsendt. Der bliver nu forskjellige indvarslede fra Deiberg Hede til Forhør, men hvilke først vil kunne møde næste Mandag som boende 2 Mile herfra. Forhøret for i Dag sluttet. J. Kolbye Vidner: Jens JørgensenJørgen Pedersen - - - o o o - - - Kommentar: Mette Kirstine Jørgendatter siger i forhøret, at "Den Tid boede Anders Chr. Jensen, som var enkemand i Qvemberg, men han er død for mange Aar siden". Dette kan ikke være rigtigt, da Anders Chr. Jensen først døde i 1854. og hans kone døde først i 1851. Hvem det er som Mette Kirstine Jørgensdatter eller tænker på, vides ikke
Event March 24, 1828 (Age 34 years)
Shared note:
Sensitive:0 1828.03.24. Retsmøde- Udskrift fra Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, den 24de Martii blev Forhøret i Anledniong af de hertil indbragte Folk fra Qvemberg i Deiberg continueret paa Raadstuen i Ringkjøbing af underskrevne Retsbetjent med Vitterligheds Vidner Jens Jørgensen og Jørgen Pedersen, hvor da til Afhørelse vare indvarslede og nu her mødte Niels Qvembergs Kone Christine, Søren Ribers Kone Ane Kirstine Jørgensdatter, Laust Tambours Kone Sophie Jensdatter og Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, alle fra Qvemberg og Vognbjerg Hedehuse. Derimod befandtes Jens Andersen, som ogsaa var indvarslet, ikke hjemme efter Stævnings Mændenes Paategning var bortreist og formodes ikke at komme hjem igjen førend Paasken. Indvarslingen blev fremlagt med Forkyndelses Paategning og indlemmet saal. ## - Fol. - - - Niels Qvembergs Kone Christine Jørgensdatter fremstod og efterat være formanet at følge Sandhed afgav paa given Anledning følgende Forklaring: Dep. veed ikke noget om de 7 û Uld, som der foregives, at Anders Jensens Kone skal have stjaalet i Qvemberg Huus, thi det skal i alt Fald have været før hun kom dertil, hvilket nu er 18 Aar siden, og den Tid var der mange Qvindfolk paa dette Sted, hvis Foretagender hun ikke veed noget om at forklare. Hun har til Tider, da Laust Tambours Kone og Anders Jensens Kone har været i Klammerie hørt den Første beskylde den Sidste for paa deres Omvandringer imedens deres Børn var smaae maaskee for 20 Aar siden at skulle have taget nogle Gryn, men som hun dog nok ikke fik efter hvad den Første ved samme Leilighed udlod sig med. Dette skal have været paa et Sted, hvor de logerede, men hvor dette Sted var eller hvad Tid, Nat eller Dag, at den ommeldte Kone vilde have forævet dette Tyverie, derom veed hun intet at forklare. Hun tillagde i Forbindelse dermed, at hun har flere Gange været med Anders Jensens Kone, men ikke befunden hende i Tyverie. En Dag for 5 eller 6 Aar siden, da hun gik fra Skindberg til sit Hjem, havde hun et blaat Bomulds Tørklæde med røde Striber i for sin Mund, men om hun havde dette Tørklæde endnu med sig, da hun kom hjem, kan hun ikke sige tilvisse, da hendes mindste Barn var meget urolig i samme Øjeblik hun kom hjem og hun derfor kastede alt fra sig i en Hast for at tage fat paa Barnetog see det tilgode, hvilket Tørklæde havde disse Kjendemærker, at de var et lidet Hak ind i en af Siderne og at der var skaaret ind i det fra et af Hjørnerne. Nogen Tid efter fortalte Dep. Søster, Søren Ribers Kone,at hun havde seet Konen fra Hover Siig have dette Tørklæde, som hun kjendte, uden for Jens [Kjærs] Huus paa Vognbjerg Hede, hvorefter Dep. gik til Anders Jensens Kone og spurgte hende, hvorledes kunne være tilgaaet med dette Tørklæde, som Dep. ikke veed tilvisse, enten hun havde med sig hjem eller havde tabt det undervejs paa hendes Gang fra Skindberg, men inde til Anders Jensen var hun ikke, og Anders Jensens Kone sagde, at hendes Mand havde fundet det. Dep. spurgte hende derpaa om hun vilde fornøje hebde for Tørklædet, hvortil hun svarede ja, og de blev enige om, at Dep skulde have 2 Skiæpper kartofler og 1 û Uld, hvilke Dele hun har bekommet. Om Anders Jensens Kone forud kjendte Tørklædet og vidste, at det tilhørte Dep., derom veed hun intet at oplyse. Hun veed ikke, at Anders Mortensen og Familie begik nogen Uorden nu da de vare hos Søren Riber i nogle Dage og vidste ikke af noget at sige, inden Sognefogden og medhavende Mænd kom ind i hendes og Mands Huus og anholdte disse Folk, som den Tid vare, da hun og Mand vilde give dem lidt at spise, da de vidste, at de havde lidt der hvor de vare. Dep vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igien fremstod Laust Tambours Kone Sophie Jensdatter som efter at være given Formaning og Anledning ligesom den først Afhørte afgav følgende Forklaring: Dep. veed intet om de omhandlede 7 û Uld som skal være stiaalet i Qvemberg for endeel Aar siden, men det Eneste hun veed er, at da hun for over 10 Aar siden og maaskee nærmere 20 Aar var paa deres Vandring med Anders Jensens Kone i et Sted i Østerbye i Stauning Sogn, og de Begge paa dette Sted var ude i Kjøkkenet for at lave Mad, saae hun, at Anders Jensens Kone havde et Fad og med dette tog ned i et Grynløb eller Grynfjerding af Husets, som stod der og hvori var Gryn, men hun tog i det samme sin Haand og Fadet op igjen uden at faae nogle Gryn i samme Øjeblik, som Konen i Huset kom derud, hvilken Kone var Bendts Enke. Dep. havde et af sine Børn hos sig der i Kjøkkenet, men hun erindrer ikke tilvisse om Anders Jensens Kone havde nogle af sine den Tid paa samme Sted, eller de var ude i Laden. Dette Dep. lille Barn stod hos hende, men idet Konen lukte Døren op indenfra faldt det, men hun strax tog det op igjen. Dep. veed intet om det forhen omhandlede Tørklæde, Ligesom hun ejheller veed noget om, at Anders Mortensen Rønberg og Familie har begaaet nogen Uorden nu da de vare i Deiberg. Dep. forsikrede, at hun selv ingensinde har giort sig skyldig i Tyverie. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endvidere fremstod Søren Ribers Kone Ane Kirstine Jørgensdatter, som efter at være formanet og given Anledning som de Øvrige afgav følgende Forklaring: Dep. har hørt den nu sidst Aftraadte Sophie Jensdatter sige, at hun ikke var for at følges med Anders Jensens Kone, da hun var bange for, at denne skulle stjæle noget, og hun derved kunne blive mistænkt. Til andre Tider har Dep. hørt Sophie Jensdatter det Modsatte, at hun ikke var bange for at følges med hende og at hun ikke troede noget Ondt om denne Kone, siden de fik Huus og Hjem. Dep har ikke hørt Anders Jensen Kone tale andet end Godt om Sophie Jensdatter. Hun hørte nok Anders Christian i Qvemberg for 18-19 Aar siden tale om at der var bleven 7 û Uld borte og som han antog at være stiaalen fra ham og han yttrede Mistanke mod [nærboende] Anders Jensens Kone, men han kunne ellers ikke beskylde hende eller nogen eller vidste Rede paa hvem tyven var. Da Sophie Jensdatter udlod sig som foran forklaret, sagde hun tillige at Anders Jensens Kone ville engang i deres Qvarteer paa deres Omvandring, men hvor eller naar det var veed Dep. ikke, have taget nogle Gryn eller ogsaa virkelig tog disse, men hvilke af Delene det var, kan Dep. ikke sige. Hun ved intet om, at Anders Jensens Kone har gjort nogen Beskyldning mod Sophie Jensdatter. Dep. var med sin Søster, Niels Qvembergs Kone paa sin ommeldte Gang fra Skiondberg hjem efter og saa hende endnu have Tørklædeti det Huus paa Wognberg Hede hvor Dep. og Mand da boede, men saa noget efter, at hun var kommet af dermed, uden at hun vidste hvorledes. Noget efter traf Dep. tilfældigvis Konen fra Hover Siig ved Jens Kiærs paa Deiberg Hede og ved at denne udlod sig med at have bekommet Tørklædet af Anders Jensens Kone i Anledning af deres Mellemværende, begjærte Dep. at faae dette Tørklæde at se, da det løb hende i Tankerne, at hendes Søster, Niels Qvembergs Kone havde mistet et, og da hun fik det at see gjenkjendte hun det at være det, som hendes Søster havde mistet. Denne Kone fra Hover Siig sagde da, at Anders Jensens Kone havde bedet hende ikke at nogen deroppe see Tørklædet for at hendes Mand ikke skulle faa at vide, at hun havde skilt sig af dermed, da han derover villde blive vred. da han havde fundet det, efter hvad hun udlod sig med, da Niels Qvembergs Kone kom til hende derom, men tikl Konen i Hover Siig havde hun sagt at hendes Mand havde givet hende det, uden at tale om, hvorledes han var kommet til det. - Dep veed ikke at de hertil indbragte Folk have begaaet nogen Uorden, medens de nu vare i Deiberg og i Dep. og Mands Huus eller forhen. Dep paahørte at hendes Forklaring blev oplæst, denne hun vedstod rigtig tilført og aftraadte. Endnu fremstod Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, som efter at være formanet og given Anledning som de Forrige afgav følgende Forklaring. Hun benægter at have stjaalet de omhandlede 7 û Uld i Qvemberg, altsaa pgsaa at have brugt sit Barn til at trække Posen frem, hvori Ulden var. Hun og Laust Tambours Kone Sophie har rigtignok fulgtes ad paa deres Omvandring, og det kan ogsaa gjerne være, at de have logeret hos Bendts Enke i Stauning, men er dog noget, hun ikke kan sige tilvisse, men hun nægter paa det Bestemteste nogensinde paa disse Omvandringer eller til andre Tider at have sat Forsøg på eller virkelig stjaalet Gryn eller Andet. De forommeldte Tørklæde havde hendes Mand en Dag for nogle Aar siden hun ikke var hjemme lagt ned i deres Kiste, hvor det lagde, da hun kom hjem, og sagde, at han havde fundet det paa Heden mellem deres Huus og Qvemberg Huus, og at hun ikke vidste, at det behøvede [at lyses op] og hendes Mand, saavidt hun nu erindrer, ejheller talte derom, blev Tørklædet liggende uden videre. Da nu Konen i Hover Siig noget efter kom til Dep. angl nogle Penge, som Dep. skyldte hende, af hvilken Kone hun ogsaa havde havt et Tørklæde tillaans og hvorfor hun saaledes tillige var i Gjæld til ddenne, overlod Dep. det omhandlede Tørklæde til hende for det hun havde laant, men hun bad hende ikke holde tilbage for nogen, af hvem hun havde faaet oftnævnte Tørklæde eller udlod sig med at hun var frygtsom for, at hendes Mand skulle faaw det at vide. Noget efter kom Niels Qvembergs Kone til Dep. og talte om Tørklædet, som Dep. havde overladt Konen af Hover Siig, og som hun havde seet og gjenkjendt at være hende tilhørende, men var bleven borte for hende og sidste Gang hun havde det, var en Gang hun gik fra Skindberg, hvorpaa Dep. strax var villig til at give Erstatning derfor og hvor de blev enige om at skulle være 1 û Uld og 2 Skpr Kartofler. Saavidt hun erindrer var det et blaat Bomulds Tørklæde med røde Striber. - Dep. veed ikke af at sige, at have været i Klammerie med Laust Tambours Kone Sophie eller deed noget at hun nogensinde har begaaet Tyverie eller andet saadant. Det som der forefaldt med den indbragte Anders Mortensen nu i Deiberg vat, at han kom og krævede Dep. Sønnekone for 4 Rbmk Tegn som hav foregav at hun havde lovet at betale for sin Fader for en Pibe, men hun deimod sagde, at hun ikke vilde betale ham nogen Pibe og at hendes Fader havde faaet Piben, hvorover han blev vred og sagde, at han vilde tage noget fra hende, som kunde gjælde disse 4 Rbmk og bankede i Bordet een Gang, og som nok ikke var oftere, og da dette var passeret, gik han bort. Hendes Sønnekone sagde da, at hun vilde til Præsten for at klage herover, hvorfor Dep. fulgte med for hvem blev andraget, at dette var passeret. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endelig fremstod Niels Siigs Kone Anne Pedersdatter af Houer Sogn, som formanet og given Anledning ligesom forhen Afhørte afgav følgende Forklaring: Dep havde nogle Penge tilgode for 3 Alen Lærred hos A. Jensens Kone og denne havde tillige laant et Tørklæde af hende, og for nu at faa begge Dele gik hun en Dag for omtrent 6 à 7 Aar siden over til denne Kone af hvem Dep. ingen Penge fik, men derimod et Tørklæde for det, som hun havde laant denne Kone, hvilket Tørklæde hun her afleverede og er som forhen angivet, men meget forslidt og med Huller. Anders Jensen Kone talte ikke om, hvorledes hun havde faaet dette Tørklæde og paa Dep.s Gang derfra havde hun rigtignok en Samtale med Søren Ribers Kone, som spurgte hende om, hvad hun havde faaet for hendes Tilgode- havende og hvortil hun svarede, at hun havde faaet dette her Tørklæde for et andet, som hun havde laant Anders Jensen Kone, og dette Tørklæde hun der bekom havde hun siddende aabenlyst i sin Barm, men om det blev udslaget og om Søren Ribers Kone talte om , at hun kjendte Tørklædet, kan hun ikke huske noget til. Eiheller kan Dep nu huske om Anders Jensen Kone ved den ommeldte Lejlighed talte om, at hun ikke skulde lade Nogen vide, at hun der havde bekommet dette Tørklæde eller at hun brød sig om, at hendes Mand fik at vide, at hun havde skilt sig af dermed eller ej. Dep blev foreholdt, hvad Søren Ribers Kone har forklaret om hvorledes deres Samtale faldt og denne Kone nu her fremkaldt [..] men enhver af dem vedblev sin Forklaring i den Deel [de.. ....]. Niels Qvembergs Kone og Anders Jensens Kone ligeledes fremkaldt og disse 3de Sidstnævnte tilspurgte, om de gjenkjender Tørklædet, som her er afleveret, hvortil de svarede: at de finde at de maae være det Rette, men er nu mere ukjendelig som gl. og forslidt. De aftraadte alle 4re efter at Konen fra Houer Siig slutteligen havde vedstaaet at hendes nu oplæste Forklaring var rigtig tilført Forsaavidt det kunne ansees at være noget udbragt mod Anders Jensens Kone bemærkes, at hin er boesiddende Kone og saaledes med de Øvrige tillades efter Omstændighederne at gaae tilbage til deres Hjem. Tørklædet blev taget i Bevaring. Forhøret for i Dag sluttet. J Kolbye Vidner Jens JørgensenJørgen Jensen
Event March 31, 1828 (Age 34 years)
Shared note:
Sensitive:0 1828.03.31 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, deb 31te Martii blev Forhøret i Anledning af den indbragte Familie fra Qvemberg continueret paa Herreds Contoiret i Overværelse af Vitterligheds Vidner Lautrup og Peder Tolder, hvilket Forhør har været afbrudt ved at det i Torsdags var den ordinaire Tingdag og ved en Politisags Behandling sat ved Reiser til forud betemte Skifter 4 Mile ude i Jurisdiktionen. Det bemærkes at Carl Pedersen efter Amtets Resolution i Onsdags blev udladt af Arresten. De som her i Dag vil vorde afhørte ere Anders Jensen og Laust Tambour, hvilk efter Indvarsling vare mødte og fremstod først Anders Jensen af Qvemberg Huus, som efter at være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: For nogle Aar siden, men han kan ikke nøjere naar det var, thi i Aar eller i Fjor var det ikke, fandt han en Dag et blaat tavlet Bomulds Tørklæde ude paa Heden mellem hans Huus og Niels Qvembergs Huus noget derfra, der løb en Gangstie. Han blev foreviist det her afleverede Tørklæde, og han syntes, at det var saadant et, han fandt, men han lyste ikke Tørklædet op, som noget han ikke vidste skulle ske, men gav sin Kone det. Alligevel kan han ikke sige om hans Kone brugte Tørklædet, og har dette været Tilfældet har det været ubetydeligt. Han var vidende om, at hans Kone for et Par Aar siden eller længere Tid overlod dette Tørklæde til Konen i Hover Siig. Han veed ikke, at Anders Mortensen Rønberg begik nogen Uskikkelighed nu da han var i Deiberg og han var ikke hjemme den Dag, da denne Mand var i Klammerie med Dep Sønnekone og hans Kone. Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igien fremstod Laust Tambour af Vognbjerg Huse, som blev formanet og givet Anledning som den nu Aftraadte og derpaa afgav følgende Forklaring: Han veed intet om at Anders Jensen har fundet det af ham ommeldte Tørklæder ligesom eiheller om at hans Kone og Anders Jensens Kone har været i Klammerie og ved saadan Leilighed ladet hinanden høre slette Handlinger, hvoraf blandt andet skulle være at Anders Jensens Kone skulle have stjaalet noget Uld i Qvemberg Huus og villet stjæle nogle Gryn paa et Sted, hvor de logerede, og er i alt Fald noget som maae være passeret, hvis det nogensinde har fundet Sted, førend han blev givt med sin Kone. Han veed ingen Uskikkelighed om Anders Mortensen Rønberg. Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Jens Andersen er endnu ikke kommet hjem og hans Kone ejheller og vil ikke skee før til Paaske. Forhøret sluttet. J Kolbye Vidner:LautruoPeder Tolder.
Event April 1, 1833 (Age 39 years)
Shared note: Sensitive:0
Event June 26, 1834 (Age 40 years)
Shared note: Sensitive:0
Event December 20, 1834 (Age 40 years)
Shared note:
Sensitive:0 1834.12.20 Vidneafhøring Udskrift af Bølling-Nørre herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, RA mikrofolm M-32.655-656. Aar 1834 den 20. December blev paa Bølling-Nørre Herreders Tingsted af den i Cancelieraad Herredsfoged Hertzes Fraværelse constituerede Fuldmægtig Lybecker i Overværelse af Vidnerne Schou og Jens Sørensen nedsat en Politieret for ifølge Amtets Ordre af 2 d ved et Forhør at søge tilveiebragt Oplysning angaaende de Personer, som herunder Jurisdiktionen have huset samt skaffet Klæder og Fødevarer til fire fra Ringkiøbing Arrest undvigte Arrestanter. Fornævnte Amtsordre, den dermed fulgte Skrivelse fra Byefogden i Ringkiøbing, en Extract Udskrift af Ringkiøbing Byes Politiprotokol samt den Forhørsdommerens meddelte Constitution og den til i Dag udstedte Stævning blev fremlagt, Skrivelsen fra Byefogeden og Extractudskriften til Forhørets Følge, de øvrige Documenter til Indlemmelse saalydende: ##. Dernæst fremstod Søren Riber af Deiberg, som efter given Formaning om Sandheds Udsigelse og paa given Anledning forklarede sig saaledes: Omtrent i Midten af forrige Maaned, nøiere kan Deponenten angive Tiden, om Morgenen omtrent Kl. 4 kom Jørgen Christian Christensen og Casper Christensen med tvende andre Personer, Deponenten ikke kjendte, til hans Huus paa Vognberg Hede og bankede ham op. Deponenten lukkede op og spurgte, hvem de var, hvorpaa de gav Svaret: "Kjendte Folk". Jørgen og Casper kjendte Dep., og af disse kom Casper ind tilligemed en af de ham Ubekjendte, og paa deres Forlangende fik de baade til dem og til de to udenfor hver et stykke Brød, hvorfor ingen Betaling blev forlangt eller erlagt. De forbleve omtrent et Qvarteerstid i Dep.s Huus og paa Spørgsmaal af Dep. hvorfor de kom saaledes næsten nøgne (thi de havde kun det bare Linned paa), svarede de, at de var kommet fra deres Klæder i Ringkiøbing. - Deponenten gjorde sig ingen tanker om, at de vare udbrudte af Arresten, ligesom han ei desaarsag eiheller senere derom gjorde Anmeldelse til Nogen om, at saadanne Personer havde været hos ham, og omend han havde vidst, at de vare undvigte, turde han som eene Person ikke have forsøgt anholde dem, ligesom han ejheller turde have gjort nogen Anmeldelse af Frygt for deres Hævn, naar de igjen skulde blive løsladte. Fra Deponentens Huus gik de østerpaa, uden at Deponenten veed hvorhen. Demitteret. 2. Niels Qvemberg, som forklarede sig saaledes: En Mandag i forrige Maaned i Morgenstunden, anden Angivelse af Tiden kan Deponenten ikke gjøre, kom ovenfor omtalte Personer, af hvem han kjendte Casper og Jørgen Christian, til Deponentens Huus og bankede paa, og blev Casper og en ham ubekjenst tydsk Person indladt af hans Søn Jens Nielsen og blev given hver en Mellemmad uden Betaling. Da Deponenten ikke var oppe af Sengen, da de nævnte Personer vare derinde, kan han ikke sige, hvorledes de vare paaklædte. Om Aarsagen til at Deponenten ikke anholdt de Undvigte og at han ikke gjorde angaaende deres Besøg hos ham senere gjorde nogen Anmeldelse, angiver han ar være samme som af forrige Deponent angivet. Casper Christensen erholdt af Deponentens Søn de for en denne solgt Tobakspibe tilgodehavende 20 S. Courant. Kun en kort Tid vare de Undvigte i Deponentens Huus, og derfra gik de, efter hvad Deponentens Søn har fortalt, øster paa. Demitteret. 3. Sidstes Søn Jens Nielsen, der forklarer sig saaledes som nysaftrådte med Tilføiende, at de Undvigte kun var i det bare Linned. Demitteret. 4. Møller Koed af Bundsbæk Mølle, der paa Anledning forklarede: En Onsdag Morgen omtrent Kl. 10 i forrige Maaned, nærmere kan Deponenten ikke angive Tiden, kom tvende ham ubekjendte Personer, hvoraf den eene agav dem for at være undvigte Arrestanter fra Ringkjøbing Arrest, hvorpaa Deponenten lod dem anholde og sende Bud efter Sognefogeden i Hanning, som derefter lod dem transportere til Ringkjøbing. Videre vidste Deponenten ikke at forklare og blev demitteret. 5. Enken Karen Sørensdatter af Smedegaard i Sjern, som forklarede: I forrige Maaned omttrent Kl. 5 kom nogle hende ubekjendte og bankede paa, hvorpaa Dep. lukkede dem ind, gav dem noget at spise og en Snaps hver dertil, hvorfor en af dem betalte noget, uden at Dep. dog veed hvormeget. De angave at være strandede Folk og spurgte efter Herredsfogedens Bopæl, hvilken hun sagde dem hvor var. De vare ikke fuldkommen paaklædte. Deponentinden, der var alene med sin Søn og som fæstede Liid til Personernes Angivende om, at de vare strandede Folk, turde deels af denne Grund og deels fordi Styrken var paa de Ubekjendtes Side, ikke anholde dem, ligesom hun af førstanførte Grund ikke troede nogen Anmeldelse om disse Personers Besøg til Politiet nødvendig. Fra Dep.s Huus gik de Ubekjendte øster paa. 6. Sidstes Søn Jakob Sørensen, der forklarede sig overensstemmende med Sidstaftrådte med Undtagelse af af, at han ikke veed, hvorvidt de vare fuldkomne paaklædte eller ikke, dog forekommer det ham at [..] af de Ubekjendte ikke havde Trøie eller Kjole paa. Demitteret 7. Maren Chirstine Mathiasdatter af [Snorom] i Skjern, der efter Formaning om Sandhed og fornøden Anledning forklarede: En Morgen i Forrige Maaned, Datoen erindrer hun ikke, kom 4 Personer og bankede paa, hvorpaa de bleve indladte af hendes Datter, et Barn paa 14 Aar. Deponenten var dengang ikke hjemme, men gaaet til Præstegaarden, og fandt hun ved sin Hjemkomst de 4 indladte siddende ved et Bord inde i hendes Stue. Af disse kjendte Dep. kun Casper Christensen. De vare ikke fuldkommen paaklædte, og da de angave sig som undvigte Arrestanter, turde og ville hun ikke logere dem, men da de paastode at ville blive, turde hun som eenligt Fruentimmer eiheller nægte dem saadant, hvorfor hun [ledte] dem ud i sin Høelade, hvor de blev til om Aftenen i Mørkniongen og erholdt imidlertid Spise og Drikke som af Casper Christensen i Extract Udskriften forklaret, hvorfor hun imidlertid ingen Betaling vilde have, men blev truet til at tage det i Casper Christensens Forklaring omtalte Halstørklæde og et Par Klosser *), hvilke Dele de kastede paa Bordet førend de kom i Høeladen, og hvor hun igjen bar det til dem, men da de vedbleve deres Trudsel turde hun ikke nægte at modtage disse Deele. For noget dem leveret Brændeviin erholdt hun paa samme Maade 6 eller 8 Skilling Courant, og det Barn som lukkede de Undvigte ind fik af Casper Christensen 2 Skilling Courant for at tie stille, da hun græd. Flere gange var Dep. på Landeveien for at tiltale Forbireisende og gjøre Anmeldelse om de Undvigtes Ophold hos hende, men idelig afskrækkede Frygten hende for saadan Anmeldelse, idet hun stedse [.........] at ville udsætte sig for deres fremtidige Hævn, og grundet paa denne Frygt efterlod hun også at gjøre nogen Anmeldelse til Politiet, de de Undvigte havde forladt hendes Bopæl. Dep gav dem en gammel Sæk, et gammelt Forklæde og 2 Par gamle Benklæder af hendes smaa Drenges, da de Undvigte bad om nogle Klædningsstykker, hvilket hun ikke turde nægte dem. Hun benægter af anden Grund end Frygt for deres fremtidige Hævn givet dem Logie, Spise, Drikke og Klæder. Dep.s Mand var fraværende og hun med de Børn alene hjemme. Demitteret. 8. Christe Hedegaard, der forklarede, at en Aften i forrige Maaned kom 4 ham ubekjendte Personer, to ad Gangen, ind til Deponenten, som med to Poger og Forvalter Hoffmann fra Breininggaard var hjemme. Forvalter Hoffmann gav dem en Pægl Brændeviin og de to Første desuden noget Øl at drikke af Deponenten. Af Spisevarer nød de intet i Deponentens Huus, og for Drikkevarer blev ingen Betaling fordret eller erlagt. De vare ikke fuldkommen paaklædte, men gik næsten i det bare Linned. De angav at være strandede Folk og havde ved Strandingen mistet deres Klæder. Da Deponenten ikke havde hørt, at nogen var undveget fra Ringkiøbing Arrest, gjorde han sig ingen Tanker om, at de Ubekjendte vare undvigte Personer, hvis Anholdelse var nødvendig, og selv om Deponenten havde været vidende om, at de Ubekjendte havde været Undvigte, turde han ikke, da disse vare for mandstærke, have anholdt dem eller senere have gjort nogen Anmeldelse om deres Besøg hos ham af Frygt for at naar de igjen skulle løslades skulde ville hævne sig. - Demitteret. 9. Anders Christensens Kone Ane Kirstine Laursdatter af Aarup i Hanning, der forklarede sig paa given Anledning saaledes: 4 hende ubekjendte Personer kom en Aften i f. M. ind til Dep., der var eene i sin Stue, og forlangte noget at drikke, hvorpaa Dep. gav dem noget Øl og et Stk. Smørrebrød, hvorpaa de strax forlode Stedet. De vare ikke fuldt paaklædte, og saavidt Deponentinden havde de kun Underklæder paa. Hun spurgte dem ikke hvorfra de vare eller hvor de vilde hen og gjorde sig ingen Tanker om, at devare undvigte Arrestanter. Aarsagen til, at hun ikke besørgede dem anholdt ved Anmeldelse derom til Sognefogden, angiver hun at være den samme, som af Forrige forklarede, nemlig Frygt for deres fremtidige Hævn. 10 Christen Green af Finderup, Hanning, der forklarede: En Tirsdag Morgen i forrige Maaned, nøiere kan Deponenten ikke angive Tiden, kom tvende ubekjendte Personer ind hos Deponenten og begjærede en Snaps, hvilken Deponenten uden Betaling gav dem. Da det ikke ved deres Ankomst endnu var rigtig Dag, kan Deponenten Intet sige om, hvorvidt de vare fuldkommen paaklædte eller ei, og han gjorde sig ingen Tanker om, at de vare undvigte Arrestanter, saameget desmindre som de angave sig for Rejsende, af hvilke især Haandværksburscher, hvilke disse ikke syntes ulige [.... f....des] forbi hans Sted, der ligger ved Landevejen til Holstebro. Videre vidste han ikke at forklare og blev demitteret. 11. Gravers Wanting af Hestkjær, Hanning, der forklarede: En Morgen i forrige Maaned, Datoen erindre Deponenten ikke, kom Jørgen Christian Christensen og en Deponenten ubekjendt Person, som Deponenten efter hans Udtale maa formode at være en Tydsker, ind til Deponenten, der var eene hjemme med en Pige, og fik, da de sagde at være sultne, hver et Stk. Smørrebrød uden Betaling. De forlangte, at de maate blive hos Deponenten Dagen over, hvilket han nægtede dem, hvorpaa de afreiste. Endskjønt de angave sig som undvigte Arrestanter, saae Dep. sig dog ikke istand til at anholde dem, da han som gammel Mand og eene var for afmægtig dertil, og ingen af Bymændene vare hjemme, samt han desuden var bange for, at de siden, naar de kom paa fri Fod, vilde hævne sig. Af sidstanførte Grund turde Dep. eiheller efter deres Afrejse, foretage noget Skridt, der kunde lede til deres Anholdelse. De havde kun nogle gamle Klæder paa sig, med Undtagelse af en ny Skjorte, som den Person, han formeener at have været Tydsker, havde paa, og hvilken denne vilde have solgt Deåponenten for 6 Skilling Courant og en gammel Skjorte i Bytte, hvorpaa Dep. ikke vilde indlade sig. - Demitteret. 12. Mads [Humle], som forklarede: En Aften i forrige Maaned Kl. 10, Datoen erindrer han ikke, Kom Casper Christensen, hvem Dep. kjender, tilligemed 3 ubekjendte Personer til Dep. og bade om at maate varme sig noget. To af de ubekjendte bleve om Natten siddende i Stuen ved Kakkelovnen og gik bort i Dagbrækningen. Medens de vare der erholdt de af Deponenten en gammel Trøie, et Par gamle sorte Knæbuxer og et Par Stkr. Brød, uden at derofr blev fordret eller erlagt nogen Betaling. Casper Christensen med den tredie Ubekjendte, der var skjævhalset, blev ikke om Natten i Stuen, men da Dep. havde sagt til dem, at de skulde gaae deres Vei, gik de ud og bleve borte. Deponenten veed ikke, hvor de overnattede. Casper Christensen kom anden Dags Morgen igjen og bad om at maatte sidde lidt bag Kakkelovnen i Stuen, og Dep. gav ham Lov dertil og forblev Dagen over og nød Føden hos dem, samt Casper Christensen kartede lidt for Deponentens Kone denne Dag, men gik om Aftenen bort en Times Tid og kom derpaa igjen til Vinduet, da Deponenten og Kone vare gaaede i Seng, og bad om at vorde indladte, men hvilket ikke blev ham tilladt, hvorpaa han gik bort igjen. Morgenen derpaa kom Casper igjen med den Ubekjendte, og da Deponenten spurgte om de vare der endnu uagtet hans Forbud derimod, svarede de ja. Deponenter sagde da, at de skulde med ham til Sognefogden, hvortil de ogsaa vare villige, men da Deponentens Kone ikke vilde tillade Dep. at følge med dem, blev der Intet af. Deponenten gik derpaa til Bundsbæk Mølle og talte med Koed om Sagen. Denne sagde, at Deponenten skulde see at faae Bud efter Sognefogden, hvorpaa han gik tilbage til sit Huus, hvor han endnu traf ovenmeldte tvende Personer, hvem han raadede til at gaae til Kod i Møllen, hvor han sagde, de kunde faa noget at leve af, og de forføiede sig derpaa bort. - Samtlige 4 Personer vare ved Ankomsten til Deponenten ikkun klædte i det bare Linned m,ed Halmbaand om Livet og ligesaadanne Baand viklede om Laarene. Af Frygt for at disse Personer mulig vilde paaføre Deponenten en Ulykke, om han nægtede dem at maatte logere hos ham samt nogle Levnetsmidler og nogle Klæder som de forlangte, gav han dem Tilladelsen til at blive samt de ommeldte Fødevarer og Klæder. Da de alle vare samlede torde han ikke foretage sig noget til deres Anholdelse, og saasnart han efter de tvende Førstes Bortreise saae Leilighed gjorde han Anmeldelse til Koed om de hos ham værende tvende Personer, som efterat af Deponenten at være viiste ned til Møllen ogsaa bleve anholdte samme Dag. - Demitteret. 13. Sidstaftraadtes Hustru Maren Kirstine Pedersdatter, der paa Anledning forklarede:sig overensstemmende med Sidstaftraadte, dog med det Tillæg, at Casper Christensen gav hende et sort Silkehalstørklæde, som var gammelt og for hvilket imidlertid Deponentinden gav ham et andet Tørklæde, som omtrent kunde have samme Værdi som det hun fik. Tørklædet paanødte Casper Deponentinden, og da hun saaledes ikke kunde bleve det qvit, vilde hun som Erstatning derfor overlade ham det ham givne Tørklæde. - Demitteret. 14. Anders Nielsen Nygaard i Breining, som forklarede: Dep har ikke seet nogen af de undbigte Personer, men en Aften i forrige Maaned kom Forvalter Hoffmann ind til Dep. og berettede, at tvende fra ringkjøbing undvigte Arrestanter var udenfor samt anmodede Deponenten om at eftersætte og paagribe dem. Deponenten med sine tvende Karle og Christen Randeris gik derpaa ud for at iværksætte Paagribelsen, men da de kom udenfor saae de Intet til Arrestanterne. De gik derpå et godt Stk. nordpaa efter Arrestanterne, hvor Hoffmann sagde de var gaaede hen, men traf dem ikke. Deponenten vidste Intet videre at oplyse og blev demitteret. Jeppe Aanum var tilstede i Retten og anmeldte, at hans Kone for Tiden er syg og desaarsag ikke her i dag har kunnet give Møde, hvorfor yderligere Forhør over hende vil være at optage, naar andre forud bestemte Forretninger tillader saadant. Fra den indstævnte Forvalter Hoffmann indløb til Retten en Skrivelse af gaars Dato, der indeholder hans Forklaring, og angiver han deri Aaarsagen til hans Udeblivelse at være Sygdom. - Skivelsen acteres. Forhøret for i Dag sluttet. Retten hævet. H Ferslev Lybecker. [..] const. Som Vidner:H. SchouJens Sørensen Note: "nogle Klosser" er nogle stykker tøj eller (vist nok relativt værdiløse) beklædningsgenstande.
Event May 25, 1835 (Age 41 years)
Shared note:
Sensitive:0 1835.05.25 Tilhold. Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41 Aar 1835 den 25de Maii blev paa Bølling og Nørre Herreders Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Lange for i Overensstemmelse med Amtets Ordre af 13de f. M. at give de saakaldte Natmandsfolk og andre, som dertil maatte qvalificere sig i Jurisdiktionen Tilhold om ikke at huuse og [....] omvankende Betlere og Løsgjængere samt ei at lade deres Børn henligge tjenesteløse. Efter indhentet Oplysning fra Sognene, vare følgende Personer, som Tilholdet skulle gives, til idag indkaldte og mødte, nemlig: Niels Nielsen og Kone fra Worgod, Niels Jensen Qvemberg, Søren Riber, Christen Kahnberg, Laust Tambours Enke, Jens Andersen, alle af Vognberg, tillige med Koner og Børn, hvilke bleve fremkaldte, hver Familie for sig og dernæst alvorligen givet det paabudne Tilhold med Betydning, at de i Overtrædelses Tilfælde vilde blive underkastet lovbefalet Straf. - Retten hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
Event August 28, 1835 (Age 41 years)
Shared note: Sensitive:0
Event December 16, 1835 (Age 41 years)
Shared note:
Sensitive:0 1835.12.16. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1834-1836, LAN B79 - 68. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.767 Aar 1835 den 16. December blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Overværelse af Niels Jensen og Wiig, hvor da passerede som følger: No. 84/1835. Dommeren bemærkede at Arrestforvareren havde meldt, at Arrestanten havde ønsket at tale med Domme- ren, at denne derfor havde ladet ham fremstille for sig, og at ghan da havde yttret, at hans aflagte Forklaring ikke indeholdt, hvad han om sin Vandel skulde have meddeelt, da han nemlig havde været dømt for Betlerie flere Steder. Han fremstod nu for Protokollen løs og ledig og forklarede: at han sidste Gang blev dømt i Horsens af Byefogden sammesteds til Fængsel paa Vand og Brød i 30 Dage for Betlerie, hvilken Straf han havde udstaaet den 2den November sidst, da han blev transporteret fra Horsens for at vorde afsendt til sit hjem i Hjerk Sogn, men da Forsen- delsen var foregaaet fra Sogn til Andet indtil nogle Miil, formeentlig 2 à 2, nær Wiborg, og der dèr fra Sognet blev afgivet en lille Pige paa 10-11 Aar til at transportere ham videre, leverede hun ham Papirerne og sagde, at han selv kunde afgøre Distancen. Hun vilde hen paa en Dam og [glide .....] paa Isen og derpaa aflægge et Besøg hos en Farbroder eller Morbroder. Komp. modtog derpaa Papirerne, som skulde følge med ham, af berørte lille Pige, men fortsatte, efterat hun havde forladt ham, ikke længere Veien hjemad, hvorimod han gik omkring og betlede til Livets Ophold. Han vidste hverken Navnet paa det Sogn, hvor han blev overladt til sig selv, eller paa det næstforegaaende eller paa det han skulle have været til, eller kunde give nogen Betegnelse til Oplysning derom videre end at han var kommen igjennem Skalderborg uden siden at have været hos nogen Retsbetjent, og at det var sønden for Wiborg. Næstforud har han været dømt i Aarhuus, ligeledes for Betlerie til 10 Dages Fængsel ved Vand og Brød. I Høebjerg- ningstiden 1834 og tidligere, nemlig for ikke fulde 3 Aar siden i Hobro i Hobroe til Fængsel ved Vand og Brød i 20 Dage for lignende Overtrædelse - Aftraadet. Arrestanten igien i Arresten indsat. Forhøret udsat. Landt Som Vidner:Niels JensenWiig.
Event December 19, 1835 (Age 41 years)
Shared note:
Sensitive:0 1835.12.10. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1834-1836, LAN B79 - 68. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.767 Aar 1835 den 10. December blev Politiret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir paa Herningsholm i Overværelse af Vidnerne Bertelsen og Wiig, hvor da passerede som følger: No. 84/1835. Gaardmand Niels Chr. Jensen af Gjelleruplund mødte og overbragte en ham til Transport hertil en af Sognefogden overgivet Person, hvem han havde anholdt som mistænkelig. Den løs og ledig fremstillede Person navngav sig Søren Jespersen og tilstod, at han havde gjort sig skyldig i Betlerie i Gjellerup Sogn. Han forklarede iøvrigt at han i Februar Maaned sidstleden var 44 Aar og at han er hjemmehørende i Hjerk Sogn i Salling udi Bailum Bye, 2 Mile norden for Skive. Mellem Mikkelsdat og Mortensdag i Aaret 1834 blev han anholdt for Betlerie i Grenaae, men var kun arresteret en Nat og blev derpaa uden Straf transporteret til Hjerk Sogn. Iøvrigt nægter han at have været arresteret eller tiltalt. Han er født i Bailum Bye, hvor hans Moder Ane Nielsdatter sidder til Huse. Hans Fader Jesper Sørensen er Død for 24-25 år siden. Han var [..] kun et Barn, uden at han veed i hvad Alder, han fik sin første Tjeneste hos Gaardmand Niels Sørensen i Bailum, hos hvem han var indtil han var henved 30 Aar Det er endeel Aar siden at han var i et halvt Aar i Tjeneste paa [Kjeldgaard] hos en [Nyeholm], der ni er død. Ellers har han ingen Tjeneste havt eller kunnet paatage sig formedelst en indtruffen Rørelse i hans venstre Side, hvorimod han er gaaet omkring og betlet og iøvrigt havt Tilhold hos sin Moder. Han har flere Gange været berøvet Fornuftens Brug om Sommeren i Korte Tidsrum, om Vinteren har derimod ikke havt nogen Svaghed i saa Henseende og heller ikke sidste Sommer. Haqn blev i Arresten indsat. Forhøret udsat. Landt Som VidnerBertelsen Wiig
Event January 16, 1836 (Age 41 years)
Shared note:
Sensitive:0 1836.01.16. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1834-1836, LAN B 79 - 68, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.767 Aar 1836 den 16 Januar blev politieret sat og holdt paa Politiedømmerens Contoir paa Herningsholm i Over- værelse af Vidnerne Wiig og Bertelsen, hvor da passerede som følger: No. 84/1835. En Skrivelse fra Amtet af 8. og en Do fra Ditto af 12te d. M. blev fremlagt. Arrestanten fremstod løs og ledig og blev foreholdt 1) Dommen afsagt ved Rinds Gislum Herreders Politieret de 1ste April 1833. 2) Dommen afsagt ved Hasle, Wester Liisberg og Framlev Herreders politieret den 28. Juni 1834. 3) Dommen afsagt i Horsens den 28. August f. A. og han erkjendte, at han er den, som disse Domme er overgaaet. Retsvidnerne blev opfordret til at afgive Skjøn angaa- ende hvorvidt de fandt Arrestanten arbeidsfør eller ikke., i hvilken Anledning de erklærede, at han har en kjendelig Rørelse eller Lamhed i den venstre Arm, at han desformedelst ikke kan henregnes til den arbeidsføre Klasse. Dommeren fandt intet imod dette Skjøn at erindre. Arrestanten kunde ikke navngive Nogen som han har betlet hos videre end at Mandeni en Gaard i Gjelleruplund, hvor han bad om Natteleje, formeentlig heed Niels. Paa flere Steder i samme Sogn havde han betlet om Penge, nemlig hos Præsten, men han mindes ikke at der blev givet ham Penge paa andre Steder end i Præstegaarden, hvor en Jomfru eller Stuepige leverede ham en Rigsbankskilling og en gammel Kobber Skilling, som her i Egnen gaar for 1 Skilling Couirant. Han erkjender at Sognepræst Clods Skrivelse om at han er født i Bailum Bye den 24. Febr. 1794 maatte være rigtig, skjønt Komparenten, efter hvad der har været ham sagt, hidindtil har anseet den 23. Febr. for sin Døbedag. Det var Dagen førend hans Anholdelse her, at han bad om Natteleje hos en Gaardmand og betlede i Præstegaardeni Gjelleruplund som anført. En Rapport fra Arrestforvarer Niels Jensen blev fremlagt. Bemeldte Niels Jensen mødte og blev forelæst Rapporten, som han vedkjendte sig. Arrestanten blev foreholdt at han efter vedkommende Præsts Skrivelse hverken har tjent hos en Gaardmand Niels Sørensen i Bailum indtil hans 30te Aar, eller at man vidste at sige af, at nogen Gaardmand af det Navn har været der. I Anledning deraf anmærkede han, at han ikke erindrede at have forklaret sig som anført. Forsaavidt som hans Moder og andre efter samme Skrivelse har sagt, at de ingen Slags Sindssvaghed har bemærket hos Arrestanten, erindrede han at det var paa hans Omvandringer, at han havde havt den Sygdom, af hvilken han ikke har lidt i det sidste Aarsid. Arrestforvareren forklarede, at der slet intet Spor fo ham har vist sig til at Arrestenten til nogen Tid manglede Fornuftens Brug siden han ankom her i Arresten, og før har Komparenten ikke kjendt ham. Dommeren bemærkede, at han heller ikke havde mærket til en saadan Mangel hos Arrestanten. Denne erkjendte at en saadan Dom som Cancellieraad Herredsfoged Rosenstands Skrivelse af 17. Marts 1833 omhandler er ham overgaaet. Sagen blev nu optaget til Kjendelse eller Dom, og Tiltalte indsat i Arresten. Landt Som Vidner:WiigBertelsen. - - - - - Afskrift af dokumenter fremlagt under ovennævnte retsmøde: LAN B79 - 85. Dokumenter til Hammerum herreds politiprotokol 1835 A. En her for Betlerie Anholdt Person navnlig Søren Jespersen har under Førhør forklaret, at han er 41 Aar gam- mel, født i Bailum Bye i Hjerk Sogn i Salling, 2 Miile norden for Skive. hvor hans Moder Ane Nielsdatter sidder tilhuse. Hans Fader Jesper Sørensen er død for endeel Aar siden. Mellem Mikkelsdag og Mortensdag i Aaret 1834 blev han anholdt for Betlerie i Grenaae, men var kuns arre- steret en Nat, og blev derpaa uden Straf transporteret til Hjerk Sogn. I Anledning heraf beder jeg allerærbødigst at Deres Højvelbaarenhed gunstbehageligst vilde bevirke oplyst fra Grenaae om den Arrestanten afgivne Forklaring er overensstemmende med Sandhed.for saa vidt Anholdelsen angaaer. Hammerum Herred den 10de December 1835 Landt. Til Højvelbaarne Hr Amtmand, Kammerherre de Neergaard. Påtegning: Fremlagt i Hammerum herreds politieret d. 16. Januar 1836. - - - - - B. En her for Betlerie Anholdt Person navnlig Søren Jespersen har under Førhør forklaret, at han er 41 Aar gam- mel, født i Bailum Bye i Hjerk Sogn i Salling, 2 Miile norden for Skive. hvor hans Moder Ane Nielsdatter sidder tilhuse. Hans Fader Jesper Sørensen er død for 24 - 25 Aar siden. Som Barn kom han i Tjeneste hos Gaardmand Niels Sørensen i Bailum, hos hvem han blev indtil han var henved 30 Aar. Derefter tjente han for endeel Aar siden hos afdøde Nyssum paa Kjeldgaard i Salling. Ellers har han ingen Tjeneste havt eller kunnet paatage sig formedelst en indtruffen Rørelse i sin venstre Side, hvorimod han har gaaet rundt og betlet og forøvrigt hant Tilhold hos sin Moder. Om Sommeren har han flere Gange været berøvet Fornuftens Brug i Korte Tidsrum. Om Vinteren har han derimod ikke havt nogen Svaghed i saa Henseende, og heller ikke sidste Sommer. I Anledning heraf beder jeg allerærbødigst, at Deres Højvelbaarenhed gunstbehageligst vilde bevirke oplyst i Salling Herred, om den af Arrestanten afgivne Forklaring medfører Sandhed, i saa Fald hvorledes hans Forhold i de anførte Tjenester har været, og i Særdeleshed om han har gjort sig skyldig og er dømt for nogen offentlig Overtrædelse og om han er forsørgelsesberettiget i Hjerk Sogn. Hammerum Herred, d. 10. December 1835. Landt. Til Højvelbaarne Hr Amtmand, Kammerherre de Neergaard. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret den 16. Januar 1836. - - - - - C. Vedlagt tilstilles Deres Velærværdighed tjenstlig følgende efter Deres herhos tilbagefølgende tvende Reqvisitionsskrivelser af 10de December f. A. erhvervede Oplysninger til Brug i Sagen mod Arrestanten Søren Jespersen, nemlig: 1. en Skrivelse fra Bye og Herredsfoged Aagaardi Grenaae. 2. en do. fra Stiftamtmanden i Viborg med 2 Bilage hvorhos bemærkes, at jeg under Dags Dato har tilskrevet Stiftamtet i Aalborg om at hidsende Acterne i den Sag der i Aaret 1833 skal være behandlet ved Rinds Gislum Herreders Ret. Ringkjøbing Amtshuus d. 8. Januar 1836. de Neergaard. Til Herr Herredsfoged Landt. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret, d. 16. Januar 1836. - - - - - D. Ved herhos at tilbagesende den mig fra Amtet under 21de dennes tilstillede Skrivelse fra Herredsfoged Landt undlader jeg ikke tillige at meddele: at den i samme omhandlede Person, navnlig Søren Jespersen, virkelig er antruffen heri Byen den 4. Oktober 1834, og da han ikke var i Besiddelse af Pas, uden Næringsvei og fandtes røst paa den eene Arm, saa blev han, siden han her ikke havde giort sig skyldig i nogen Forseelse, afsendt til sit foregivne Hjemsted, Bailum Bye i Hjerk Sogn. Sluttelig tilføies, at under Navnet Søren Jespersen findes ingen i den mig anbetroede Grenaae Bye og Nørre Herreds Jurisdiction at være criminaliter tiltalt eller straffet. Grenaae den 27de December 1835. Aagaard. Til Højvelbaarne Hr Kammerherre Amtmand v. Lorentz. Paategning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret d. 16. Januar 1835. - - - - - E. I Anledning af Deres Højvelbaarenheds behagelige Skrivelse af 14de f. M. fremsendes tjenstskyldigen en Skrivelse med Bilag fra Cancelliraad By og Herredsfoged Rosenstand til Brug i Sagen mod Arrestanten Søren Jespersen. - Det skal bemærkes, at Stiftamtmanden over Aalborg Stift under 4. Marts 1833 forlangte Oplysninger indhentede om bemeldte Søren Jespersen, hvilke Oplysninger den 20. s. M blev afsendte herfra. - Viborg Stiftamthuus 4de Januar 1836. Ahlefeldt Laurvig. Til Højvelbaarne Herr Amtmand Neergaard. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret d. 16. Januar 1836. - - - - - F. Ved at remittere den med Deres Høyvelbaarenheds gunstige af 17. f. M. modtagne Skrivelse fra Herreds- foged Landt betræffende den i Hammerum Herred for Betlerie anholdte Søren Jespersen giver jeg med den Ære at fremsende en Skrivelse fra Sognepræsten for Hjerk og Harre Menigheder, Pastor Clod, der indeholder de forlangte Oplysninger, hvorhos jeg tillader mig at lade følge Gjenpart af en Skrivelse herfra dateret 17. Marts 1833, hvoraf vil erfares, da har været anholdt under Rind Gislum Herreders Jurisdiction. Siden den Tid har han ikke været ved Hjemmet eller saavidt bekjendt i Salling, og saaledes vides der fra min Side ikke yderligere Oplysninger ham vedkom- mende at meddele. Skive, d. 3. Januar 1836. Rosenstand. Til Højvelbaarne Hr. Kammerherre og Stiftamtmand Greve af Ahlefeldt Laurvig. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds politiret d. 16. Januar 1836. - - - - - G. I henhold til Deres Velbaarenheds ærede Skrivelse af 22de. Decbr. d. A. har jeg hermed den Ære at meddele de forlangte Oplysninger betræffende Arrestanten Søren Jespersen for saa vidt det har været mig mueligt at erholde samme. Bemeldte Søren Jespersen er ifølge Hjerk Sogns Ministerialbogs Udvisende født i Bailum Bye i Hjerk Sogn den 24de Februar 1794. Hans Forældre er afdøde Gaardmand Jesper Sørensen, sammesteds, og dennes efterle- vende Hustrue Ane Niels Datter, som nu sidder paa Aftægt i Bailum. Han opholdt sig hjemme hos Moderen indtil hun i 1819 indtraadte i et nyt Ægteskab, da han tog Tjeneste hos Sognefoged Christen Primdahl i Harre et Aars Tid. Dette er den eneste Tjeneste, han har havt i Hjerk og Harre Sogne, thi den i Bilaget anførte Tjeneste i Bailum hos Gaarmand Niels Sørensen indtil hans 30te Aar er en aabenbar Usandhed, ligesom man heller ikke veed at sige af nogen Gaard- mand i Bailum, der har ført dette Navn.I ovenanførte Tjeneste viste i Harre han sig som en dygtig Arbeider til visse Tider, men saa hengiven til Drukkenskab og Udsvævelser, at ingen Husbonde kunde være tjent med at have ham i sin Tjeneste. I Aaret 1820 findes han i Hjerk Kirkebog som Afgaaen til Astrup, og i de følgende Aar skal han hve tient paa forskjellige Steder i fremmede Sogne. I 1827 kom han tilbage til Hjerk Sogn for en kort Tid, og i dette Aar er han anført som Afgaaen til Kjeldgaard, hvor han skal have tient i 1 Aar. For 4 Aar siden var han atter hjemme hos Moderen, men forlod hende atter efter et kort Ophold. Iøvrigt vides, at han har tient paa Aagersholm hos Proprietær Arøe, og i Selde Sogn, hvor det formeenes, at han har opholdt sig længst. Angaaende den Rørelse, han har foregivet t have i sin venstre Side vides intet, ligesom og efter hans Moders og Beboernes Vidnesbyrd ingen Slags Sindssvaghed har været bemærket hos ham. Derimod er alle enige i, at han ikke manglede Dygtighed til Arbeide, men at Dovenskab og Drikfældighed vare Hovedaarsagen til hans Elendighed. Hvorvidt han er forsørgelsesberettiget her i Sognene kan ikke siges med Vished, da hans Skudsmaalsbog ikke er beroende her, dog formoder jeg, at, at han siden 1820 har, naar korte Mellemrum undtages, har opholdt sig udenfor Hjerk og Harre Sogne, Forpligtelsen til at forsørge ham ikke kan tilkomme disse Sogne og han desuden ikke kan ansees for udygtig til at ernære sig, naar han kun selv vil det. Hjerk Præstegaard den 30te December 1835. Med megen højagtelse Deres Velbaarenheds Allerærbødigste Clod. Til Velbaarne Hr. Cancelliraad og Herredsfoged Rosenstand i Skive. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret d. 16. Januar 1836. - - - - - H. Gjenpart. Ved ar remittere Deres Højvelbaarenheds gunstige af 6te dennes tilstillede Skrivelse fra Bye og Herredsfoged Jansen og medfulgte Udskrivt af Gislum-Rind Herreders Politiprotokol betræffende den under bemeldte Jurisdiction for Betlerie anholdte Søren Jespersen har jeg den Ære at melde, at der næppe kan være nogen Tvivl om, at denne An- holdte jo er den han udgiver sig for, nemlig en Søn af afdøde Jesper Sørensen Skov og efterlevende Enke Ane Niels- datter i Bailum, Hjerk Sogn, hvilken sidste ikke har været vidende om, hvor Sønnen i den seneste Tid opholdt sig. - Ved hans afgivne Forklaring ved jeg Intet at erindre videre, en at det er mig bekjendt, at han af en Tjeneste hos Gaardmand Joseph Mikkelsen i Wile formedelst slet Opførsel blev bortjaget. - Det forholder sig rigtigt, at han i Begyndelsen af denne Vinter har havt Arbeide som Dagleier hos Guldsmed Harder i Skive. - For nogen offentlig Forbrydelse har han ikke under denne Jurisdiction været tiltalt, dømt eller straffet, men ved Politiretsdom af 20. Marts 1829 er han for Forsømmelighed og Ulydighed i sin Tjeneste hos Proprietær Qvistgaard paa Nørgaard dømt til at have Tjenesten forbrudt og bøde 4 Rbd. Sølv. Skive, den 17de Martii 1833. Rosenstand. Til Højvelbaarne Hr. Kammerherre og Stiftamtmand Greve af Ahlefeldt Laurvig. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret d. 16. Januar 1836. - - - - - I. En her for Betlerie anholdt Person, der navngiver sig Søren Jespersen, som skal være hjemmehørende i Hjerk Sogn i Salling, har under Forhør forklaret, at han, efterat have udholdt Straf af Fængsel paa Vand og Brød i 30 Dage for Betleriei Horsens, blev den 2den November sidstleden transporteret derfra Byen for at blive afsendt til sit Hjem i bemeldte Hjerk Sogn, men da Forsendelsen, som foregik fra Sogn til andet, var naaet indtil nogle, formentlig 2 eller 2 Miile nær Viborg, og da der da fra et Sogn blev afgivet en lille Pige paa 10 - 11 Aar til at transportere ham videre, leverede hun ham de medhavende Papirer med Bemærkning, at nu kunde han selv afgive disse, da hun vilde glide paa Iis og siden aflægge Besøg hos en Farbroder eller Morbroder, saa at de derpaa skiltes ad. Han vidste hverken Navnet paa det Sogn, hvor han blev overladt til sig selv, eller paa det næstforegaaende eller paa det, han skulle have været til, eller var istand til at gjøre nogen Betegnelse til Oplysning derom videre end at han var kommen igjennem Skanderborg uden siden at have været hos nogen Retsbetjent, og at det vat sønden for Viborg. I Anledning heraf beder jeg allerærbødigst at Deres Højvelbaarenhed gunstbehageligst vilde foranledige un- dersøgt om og hvorvidt Arrestantens Foregivende er overensstemmende med Sandhed, eller hvorledes Sammen- hænget er med at Transporten ikke blev fortsat til Hans Hjemstavn. Hammerim Herred, den 17de December 1835. Landt. Til Højvelbaarne Amtmand Kammerjunker de Neergaard. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret d. 16. Januar 1836. - - - - - J. En her for Betlerie anholdt Person, navnlig Søren Jespersen, som skal være hjemmehørende i Hjerk Sogn i Salling, har blandt andet forklaret, at han for omtrent 3 Aar siden har været dømt i Hobro til Fængsel ved Vand og Brød i 20 Dage for Betlerie og derefter i Aarhuus i Høebjergningstiden 1834 for lignende Overtrædelse til 10 Dages Fængsel ved Vand og Brød, samt endvidere i Horsens af Byefogden sammesteds, ligeledes for Betlerie, til Fængsel ved Vand og Brød i 30 Dage, hvilken Straf han havde udstaaet den 2den November sidstleden. Da Acterne i de angjældende Sager formentlig alle ere beroende i Skanderborg Amt, siden Arrestanten ifølge sit Opgivende sidst er dømt i Horsens, saa beder jeg allerærbødigst Deres Højvelbaarenhed gunstbehageligst vilde bevirke mig samme derfra udlaante. Hammerum Herred, d. 17. December 1835. Landt. Til Højvelbaarne Hr Amtmand og Kammerjunker de Neergaard. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret d. 16. Januar 1836. - - - - - K. I Forbindelse med min Skrivelse af 8de dennes skulde jeg ved at remittere Deres Velærværdigheds tvende Reqvisitionsskrivelser at 17de f. M. tjenstskyldigen tilstille Dem følgende til Brug i Sagen mod Søren Jespersen erhver- vede Oplysninger, nemlig 1. tvende Domsacter i de foregaaende mod Tiltalte behandlede Sager. 2. en Skrivelse fra Justitsraad Herredsfoged Holm. Ringkjøbing Amtshuus, den 12te Januar 1836. Neergaard Til Hr. Herredsfoged Landt. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret d. 16. Januar 1836. - - - - - L. Ved hoslagt at remittere Bilaget til det Kongelige Stiftamts behagelige Skrivelse af 26de December f. A. giver jeg mig den Ære at indmelde, at den omhandlede ved Hammerum Herreds Jurisdiction anholdte Søren Jespersen ikke efter anstillet Undersøgelse, er passeret igjennem denne Jurisdiction, da han i November Maaned blev transporteret fra Horsens til hans Hjem i Hjerk Sogn. Lysgaard og Hids Herreders Contoir, Dalsgaard, den 5te Januar 1836. I Herr Justitsraad og Herredsfoged Holms Fraværelse. Chr. [Trachmann]. Til Det kongelige Stiftamthuus i Viborg. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politieret d. 16. Januar 1836. - - - - - M. I Følge Herr Herredsfogdens Ordre har jeg idag fremstillet Arrestanten Søren Jespersen paa følgende Steder i Gjellerup Sogn, nemlig: 1. Gjellerup Præstegaard, hvor Provst Hübertz var tilstæde og anmærkede, at han ikke havde seet Personen før, men efter Provstens Opfordring erklærede en af hans Døtre, at Arrestanten rigtignok havde været der før, og at hun havde givet ham 1 gl. Kobber Skilling og 1 Rigsbankskilling. 2. hos Gaarmand Niels Chr. Jensen, der angav, at Arrestanten kom der for nogen Tid siden og forlangte at blive Natten over til om Morgenen, som blev ham tilladt. Arreastanten fik, hvad han behøvede til Livets Ophold, men han forlangte ikke noget, og man havde Intet paa ham at klage. 3. hos Sognefoged Niels Christian Abildterp, som foregav, at han var bleven underrettet om, at en Person havde vandret omkring i Byen, som ikke burde gaae paa fri Fod, hvisaarsag han, da han hørte at bemeldte Person var hos Niels Chr. Jensens at han lod ham anholde uden at han iøvrigt havde nogen videre Anledning dertil. Sognefogden gjenkendte Arrestanten som den Person, han havde ladet anholde. Herning, d. 16. Januar 1836. Niels Jensen. Til S. T. Hr Herredsfoged Landt. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret d. 16. Januar 1836. - - - - -
Event January 18, 1836 (Age 41 years)
Shared note:
Sensitive:0 1836.01.18. Underretsdom. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1834-1836. LAN B 79 - 68, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.767 Aar 1836 den 18de Januar blev politiret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir paa Herningsholm i Overværelse af Vidnerne Wiig og Bertelsen, hvor da Passerede som følger: No. 84/1835. I denne Sag blev afsagt sadan Dom: Arrestanten Søren Jespersen, som ved Rinds Gislum Herreders Politieretsdom af 1ste April 1833 er anseet for Løsgængerie og Betlerie med Fængsel paa Vand og Brød i 20 Dage, ved Hasle, Wester Liisberg og Framlev Herre- ders Politieretsdom for 2den Gang begaaet Betlerie med Fængsel paa lige Maade i 10 Dage og ved Horsens Byes Politieretsdom af 28. August f. A. for 3die Gang begaaet Betlerie med lignende Fængsel i 6 Gange 5 Dage, har atter gjort sig skyldig i Betlerie overensstemmende med hans egen Tilstaaelse og de ellers erholdte Oplysninger. Han vil derfor nu være at straffefor denne Overtrædelse som fierde Gang forøvet, og Straffen synes efter Omstændighederne i Medfør af den 4de i Frd. af 21. August 1829 at kunne bestemmes til Forbedringshusarbejde i et Aar. Han vil derhos være pligtig at udrede alle af Sagen lovlig flydende Omkostninger. Efter udstanden Straf vil han være at henføre til Hjerk Sogn. Thi kjendes for Ret: Arrestanten Søren Jespersen bør at hensættes til Forbrdringshusarbeide i Wiborg Tugt og Forberingshuus i et Aar. Saa bør han og at udrede alle af Sagen lovlig flydende Omkostninger og efter udstanden Straf henføres til Hjerk Sogn. - At erfterkomme under Adfærd efter Loven. Landt. Som Vidner:Wiig Bertelsen
Event December 23, 1837 (Age 43 years)
Shared note:
Sensitive:0 1837.12.23. Bøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - xxx , Mikrofilm, rulle nr. M-32.655-656 Aar 1837 den 23de Decbr blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da continuerede Sagen mod Anders Christian Nielsen og Jens Nielsen Vognberg paa Grund af at Søren Jespersen skulde have huset dem mod Bestemmelserne i Frd. 24de Juli 1822. Søren Jespersen var mødt. Retten fremlagde den til idag udtagne Stævning, der acteres saalydende: ## - Paa Anledning erklærede Søren Jespersen, at det forholdt sig rigtigt, at de ommeldte Personer een ad Gangen havde logeret hos ham, nemlig Jens Nielsen i en 3 Ugers Tid for 4 s.[H] Cour. om Dagen, og Anders Christian Nielsen paa samme Vilkaar i fjorten Dage. Selv har han ikke været hos Præsten for at melde disse Personers Ankomst, og da han kjendte dem fra før afsom Barnefødt i Deiberg og som Børn af hans Kones Søster troede han ei heller at heri var noget ulovligt, saa meget mer som han kort efter Anders Christian Nielsens Ankomst paalagde ham at aflevere sit Skudsmaal til Præsten. Da Retten betydede ham, at de tvende Personer som løse og ledige ikke kunde kaldes aldeles umistænkelige, især da de har hørt til de saakaldte Natmandsfolk, og at han følgelig om sine Tilsigtagelser burde have gjort ordentlig Anmeldelse inden 24 Timer til vedkommende Præst for at de i Pl. 24 Octbr. 1822 1 Forsigtigheds Regler kunde blive iagttagede, vedgik han skjønt af Uvidenhed at have overtraadt Frd. Bydende og tilbød sig derfor i Henhold til Frd. 3 under Forudsætning af Amtets Approbation at erlægge en Mulct til Amtets Fattigkasse af 1 Rbd. Sølv inden 3 Solemærker efter Approbationens Forkyndelse. - Det saaledes gjorte Tilbud Antog Retten. - Politieretten Hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
Event December 27, 1837 (Age 43 years)
Shared note:
Sensitive:0 1837.12 27. Forhør. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotocol 1832-1840 LAN B 81 - xxx, Mikrofolm M-32.656 Aar 1837 den 27de Decbr. blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da blev optaget Forhør i Anledning af, at politiemesteren var kommet til Kundskab om, at de for Løsgængerie hos Niels Pedersen Hedebye her i Sognet arresterede tvende Personer Anders Christian Nielsen og Jens Nielsen havde vandret omkring efter deres Arrestation den 17. dennes i Deiberg Sogn. For Retten fremstod ovenmeldte Niels Pedersen Hedebye og forklarede paa Anledning at han modtog benævnte Arrestanter Søndagen den 17de dennes. Samme Dag om Aftenen forlangte Jens Nielsen Tilladelse af ham til at gaar Hjem til Qvemberg om Aftenen for at hente en Violin og noget stribet Tøi hjemmegjort, hvoraf han vilde have syet sig en Trøie..Hertil svarede Dep. at han kunde ingen Forlov yde ham, men vilde han gaae maatte han selv staae til Ansvar derfor, og herpaa forlod han, Arrestanten Jens Nielsen, Dep. Bopæl omtrent Kl. henimod 5 om Aftenen, uden at Dep. lagde ham videre Hindring iveien. Kl. omtrent 1 om Natten kom Arrestanten tilbage igjen og foregav at have været hos Christen Jespersen i Vognberg for at faae denne til at gaae i Caution for sig i Anledning af sin Arrest og hos Søren Jespersen Riber, hvorfra han havde medbragt ommeldte Violin og stribet Tøi, der omtrent var 3 Alen. Desuden medbragte han en lille Pose, hvori var Gafler og Knive samt Kryderiesager, som han efter [fremsendt] Regning forhen havde kjøbt hos Moses Cohn i Ringkjøbing. Violinen hænger endnu hos Dep. men det øvrige blev af Dep. udleveret Søren Jespersen den 23de dennes. Næste Dag den 18de Decbr. forlangte Anders Christian Nielsen om han maatte gaae hjem til Søren Riber for at hente sin Glarmesterkiste, og da Dep. ei troede at kunde lade ham gaae allene, tillod han ham det dog imod at han selv fulgte med. De fulgtes ad hjemme fra om Eftermiddagen og gik forbi Ganer Mølle, hvor Dep. indsatte en Pose Rug til Maling, til Søren Jespersen, hvor Arrestanten modtog den ommeldte Glarkiste, Hvori var noget Glas og noget Bindtøi. De begav sig strax paa Tilbageveien, men da de kom til Ganer Mølle var Dep. Kerne ei færdig, og han forblev derfor der, idet han lod Arrestanten gaa forud hjem. Da Dep i [Mørkningen] kom til sit Huus, var Arrestanten der tilstede. Glarkisten med Indhold blev udleveret Søren Jespersen den ovenmeldte 23de denne Maaned. Videre Oplysning kunde han ei give. - Demitteret. Søren Jespersen Riber fremstod og forklarede sig for sit Vedkommende betræffende Hens Nielsen overensstemmende med Foregaaende, tilføiende at. Kl var omtrent 8 om Aftenen da han ankom, og Arrestanten foregav at han derfra vilde til Christen Jespersen. Omtrent Kl 10 kom Arrestanten tilbage derfra, og var da indenfor Døren hos Dep., men da han var ved at gaae i Seng, gik Arrestanten strax igjen. Glarkisten, hvori Tøiet og den ommeldte [Pose] var, har Dep. senere modtaget hos Niels Hedebye. Retten paalagde Dep. at beholde disse Effecter tilstæde indtil nærmere Ordre. - Betræffende Anders Christian Nielsen forklarer dep. sig overensstemmende med Foregaaende, dog tilføier han, at han ikke selv var hjemme, da Niels Hedebye var i hans Huus, men Dep. Kone var tilstæde og udleverede Glarkisten. Videre Oplysning kunde han ei give. - Demitteret. Retten bemærkede, at da Herredernes nærmeste Arrest er Ringkjøbing, omtrent 3 Miile fra Herredscontoiret, er den nødsaget til ved Anholdelse og Præliminair Forhører at have Paagjældende arresterede hos Bønder i Sognet, og af disse er slet ingen villige tilat modtage slige Arrestanter uden ovenmeldte Niels Pedersen Hedebye, og Retten er derfor nødt til at afbenytte hans Huus, uagtet han er en temmelig mistænkelig Person, hos hvem omvankende Folk ofte har Tilhold og somi disse Dage er tiltalt for ulovlig Kroehold. Forhøret sluttet. Politieretten hævet. Hertz. Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.
Event January 10, 1838 (Age 43 years)
Shared note:
Sensitive:0 1838.01.10. Vidne Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655-656 Aar 1838 den 10. Januar blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Forhøret continuerede i Anledning af det hos Peder Lunde i Stauning forøvede Tyverie. For Forhøret var fremkaldt og fremstod 1. Søren Jespersen Riber af Wognberg, der paa Anledning forklarede, at Løverdagen den 16de f. M. om Formiddagen Kl. 9 kom Casper Christensen af Rind, der Natten forud havde logeret hos Jens Andersen, Wognberg, ind til Dep. dog opholdt han sig ei længere end medens han tændte sin Pibe, hvorpaa han igjen i Forening med Jens Nielsen, der -o-p-h-o-l-d-t- -s-i-g- -h-o-s- -D-e-p-.- kort før var ankommet til Dep., forlod Huuset og foregav at ville følges ad til Skjern. Videre saae Dep. ikke til Casper Christensen og Jens Nielsen den Dag før henimod Aftenen i Mørkningen, da Jens Nielsen ene kom tilbage og foregav, at de havde været i Skjern, hvorfra de var fulgtes tilbage ad Ringkjøbing Veien over Ganer Broe, hvor Casper Christensen havde forladt ham og fortsat sin Vei nordpaa ad Ringkjøbing Landevei, medens han selv gik tilbage til Dep. Her forblev han en Times Tid, hvorpaa han foregav, at han vilde hen til Christen Jespersen, Nørre Wognberg for at blive der om Natten, men da han havde været borte omtrent en Time kom han igjen tilbage og udelod sig med, at de vare gaaede i Seng hos Christen Jespersen, saa at han ei der kunde faae Natlogie [.....], hvorfor han bad at maatte blive Natten over hos Dep. Og da Jens Nielsens Broder Anders Christian Nielsen logerede i de Dage hos Dep., tillod Dep. Jens Nielsen at blive og at sove hos Broderen om Natten. Klokken omtrent 10 gik de alle tilsengs. Midt om Natten omtrent Kl. 1 a 2 vaagnede Dep ved en Udvendig Allarm ved Vinduet, men da han i det samme saa, at Jens Nielsen stod op og gik ud af Døren, dog i bar Linned, brød Dep. sig øieblikkelig ej videre derom, men da Jens Nielsen efter faae Minutters Forløb kom tilbage, og Dep. inde i Stuen havde hørt, at Jens Nielsen talte med nogen udenfor, spurgte han ham, hvem det havde været, hvortil Jens Nielsen svarede, at det havde været Casper Christensen, der var kommet for at forlange sin Pibe af Jens Nielsen, hvilken denne havde beholdt i Pant for 6 s., som Jens Nielsen havde udlagt for ham paa deres Vandring Dagen før i Skjern, men da Casper ingen Penge havde havt til at indløse Piben, ville han ikke udlevere den, hvorfor Casper igjen var gaaet sin Vej. Jens Nielsen gik derpaa igjen i Seng og forblev roelig hjemme, indtil han næste Dag tilligemed Broderen blev arresteret som Løsgænger. - Forhørsdommeren adspurgte Dep., om ikke Jens Nielsen, før han gik i Seng, havde anmodet Dep. eller Broderen om, saafremt der blev banket paa Vinduet om Natten, da at kalde paa ham, men Dep. nægter at kunne erindre dette. Den Pibe, som Jens Nielsen havde i Pant fra Casper Christensen, er endnu hjemme hos Dep. Videre Oplysning kunne han ikke give. Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 2. Jens Andersen, som forklarede, at Fredagen den 15de f. M. henimod Aften kom Casper Christensen, en Broder til Dep. Kone, i Følge med Ane Cathrine Pedersdatter, og denne sidste spurgte da, om de kunde forblive der om Natten, hvilket Dep. tillod. Kort efter disses Ankomst, saavidt Dep erindrer, kom ligeledes Jens Nielsen, der paa samme Maade fik Lov til at forblive Natten over. Omtrent Kl. 9 a 10 gik de alle til Senge og forblev saaledes Natten over. Næste Morgen Kl. 8a 9 forlode de igjen Huset, Jens Nielsen og Casper Christensen i Forening, for at gaae sammen til Skjern, og Ane Cathrine Pedersdatter kort efter, uden at Dep. veed, hvor hun gik hen, dog traf han hende henad Aften samme Dag hos Jeppe Søegaard i Stauning, og han formoder, hun var der Natten mellem den 16de og 17de, da hun forblev der om Aftenen, efter at han var gaaet derfra. Til Casper Christensen og Jens Nielsen saae han intet den Dag eller paafølgende Nat mellem 16de og 17de. Derimod mødte han henad Eftermiddagen den 17de Jens Nielsen, idet han som Arrestant blev ført til Herredscontoiret, og idet Jens Nielsen blev lidt tilbage for sin Vagt, udelod han sig i Samtale med Dep. og da faldt paa det hos Peder Lunde sidste Nat skeete Tyverie, udelod Jens Nielsen sig med, at Casper Christensen havde om Natten været udenfor Søren Ribers og da havde Jens Nielsen ude og fortalt denne, at han havde udøvet Tyveriet hos Peder Lunde, ligesom og Jens Nielsen trode, at Casper Christensen bar en Deel af Kosterne hos sig, da han talte med Jens Nielsen. Dep havde ligeledes af et Rygte hørt, uden at han dog kan opgive sin Hjemmel, at Jens Nielsen skal have anmodet Søren Riber om, forsaavidt nogen om Natten bankede paa Vinduet, da at kalde paa sig, dog hvorvidt det virkelig forholder sig saa, veed Dep. ikke. Videre Oplysning kunde han ikke give, og efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 3. Niels Nielsen, Vester Herreborg Hede, fremstod og forklarede, at Søndagen den 17de f. M. om Formiddagen kom Casper Christensen af Rind, der er Broder til hans Kone, til ham i hans Boepæl og havde blot en lille Pakke med noget i i Haanden, men hvad der var i Pakken, saae Dep. ikke. Han foregav at komme fra Deiberg og vilde hjem til Rind og opholdt sig kun en Times Tid i Dep. Huus, hvorpaa han spurgte om Dep ikke vilde følge med ham hen til Jacob Mogensens, hvor han ville hente et Par Støvler, som han havde kjøbt af Jacob Mogensens Søn. Heri indvilgede Dep., og da de kom hen til Jacob Mogensens, traf de der Jacob Mogensens Kone og Sønnen Lars samt Søren Larsen, hvor Casper Christensen fremtog et Tørklæde, han havde om Halsen, en Klædebørste og en Tin eller Blikdaase, som han falbød, uden at det dog blev ham afkjøbte. Tørklædet var rødt med en bred Bort om, og Casper foregav, at han havde faaet det af Ane Cathrine Pedersdatter, og Dep. hørte og saae, at de tilstedeværende, der ved at see Tørklædet udelod dem om, at der var et Bogstav isyet samme, men hvad det var for et Bogstav eller hvorledes Talen faldt, erindrer han ikke. Børsten og Daasen tog Casper op af Lommerne uden at udelade sig om, hvor han havde Børsten fra, hvorimod han fortalte, at han havde vundet Daasen i Kortspil fra en Mand Sønderfra hos Niels Hedebye i Skjern, men Navnet paa Karlen angav han ikke. De opholdt dem ganske kort hos Jacob Mogensens, hvorpaa de igjen gik tilbage til Dep. Her forblev Casper en Times Tid eller halvanden hos Dep. og gik derefter hjem ad Rind til, hvorhos han tog alt med sig, hvad han havde bragt til Huset. Casper Christensen talte ikke til Dep. om Tyveriet hos Peder Lunde, hvorom han saaledes ingen Oplysning kan give. Om Formiddagen, da Casper Christensen kom til Dep., foregav han, at han om Løverdagen den 16de havde siddet og sviret og spillet Kort hos Niels Hedebye, indtil det var blevet mørkt, derfra var han gaaet til Deiberg, men da Folk her vare i Seng, havde han tilbragt Natten paa Heden. Hvem han havde været hos i Deiberg for at faae Nattelogi udelod han sig ikke med. Dagen efter at Casper Christensen havde forladt hans Huus, kom Ane Cathrine Pedersdatter dertil og foregav at have været hos Jens Andersen sidste Nat. Hun havde aldeles intet med sig, da hun kom til Stedet, ligesom hun eiheller omtalte at have truffet sammen med Casper Christensen. Han vedgik det Tilførtes Rigtighed blev derpaa demitteret. 5. Niels Nielsens Kone Else Malene Christensdatter, Casper Christensens Søster, som for sit Vedkommende forklarede sig aldeles overensstemmende med sin Mand, hvorpaa hun blev demitteret. 6. Ane Cathrine Pedersdatter fremstod og forklarede, at hun om Aftenen den 15de f. M. kom fra Worgod af og indlogerede sig hos Jens Andersen, hvor hun traf Casper Christensen og Jens Nielsen, men næste Morgen forlod hun ogsaa Stedet og har ei siden været sammen eller talt med sidste Personer. Lørdag Nat den 16de logerede hun hos Jeppe Søegaard i Stauning, Søndag Nat den 17de hos Jens Andersen, hvorfra hun gik Mandag Morgen til Worgod. Det forholder sig rigtigt, at hun i Septbr. Maaned f. A. har foræret Casper Christensen et rødt Tørklæde med Bort om, men her var intet Bogstav indsyet, da hun gav ham det. Videre Oplysning kunde hun ikke give, og efterat have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev hun demitteret. - Forhøret for i Dag sluttet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange. - - - o o o - - - Kommentar: Ord, som er indført og derpaa overstreget i originaldokumentet er her skrevet med bindestreg mellem de enkelte bogstaver i ordet, f. eks. -o-v-e-r-s-t-r-e-g-e-t-
Event April 17, 1838 (Age 44 years)
Shared note:
Sensitive:0 1838.04.17. Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Aar 1838 den 17. April blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen samt Jacob Sørensen Fisbæk blev foretaget. Retten bemærkede, at denne Sag først ved Amtets Ordre af 6te dennes er bleven adskilt fra den mod Casper Christensen anlæggende Justitsaction, og da [-----] Udskrivter som Følge heraf maatte forskaffes til Fremlæggelse under denne Sag, da de andre Udskrivter forblive ved Casper Christensens, har det ei været muelig før til idag at fremme [noget]. Samtlige Paagjældende var uden Baand og Fængsel tilstæde, og af disse renoncerede Jens Nielsen og Anders Chr. Nielsen paa videre Stævning til Doms Afsigelse. Retten fremlagde Amtets ovennævnte Ordre af 6te dennes, en til idag udtagen Stævning , et Brev fra Byefogedcontoiret i Ringkjøbing af Dags Dato samt en [------] Udskrivt agf Bølling og Nørre Herreders Politieprotokol og en Do. af Ringkjøbing Kjøbstads Politiprotokol, Udskrivterne til Følge, det øvrige til Indlemmelse saalydende: ##. Og da ingen af Paagjældende havde videre i Sagen at fremføre blev Sagen optaget og deri afsagt saadan Dom |: vide Domprotocollen Folio - - - :| Ligeledes var Søren Riber mødt, der blev bekjendtgjort med Amtets ivennævnte Skrivelse, hvorefter Sag mod ham maatte bortfalde, naar han erlagde 1 Rbd. Sølv til Amtsfattigkassen. Han betalte Mulcten. Samtlige Paagjældende demitteret. - Politieretten hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.
Event July 2, 1838 (Age 44 years)
Shared note:
Sensitive:0 1838.07.02 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41 - Mikrofilm, rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 2den Juli blev paa Heredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da et Forhør blev optaget i Anledning af en Skrivelse fra Pastor Langøe af 25de f. M. saalydende: ##.- For Forhøret var fremkaldt og fremstod Søren Riber, som paa Anledning forklarede: at siden den i Skrivelsen omhandlede Jens Nielsen blev løsladt af Ringkjøbing Arrest omtrent midt i Maii Maaned har han af og til indfundet sig hos Dep. og undertiden opholdt sig der en enkelt Nat, dog uden Deps. Tilladelse, blot for at faa sit Tøi efterset af Deps Kone, der er Moster til Jens Nielsen. Hvor han iøvrigt har opholdt sig er Deb. ubekjendt, dog formoder han, at han den meeste Tid har havt Dagarbeide i Deiberg Sogn, hvor han blandt andet før gravede Tørv for en Deel Beboere, og nu har han faaet Tjeneste fra Mikkelsdag hos Christen Jespersen i Nørre Vognberg, hvor han de sidste otte Dage har været dem behjælpelig med at brænde Steen. Da Jens Nielsen er forsørgelsesberettiget i Deiberg Sogn, og med Hensyn til den Tid han kom ud af Arresten for det første maatte erhverve sit Underhold ved Dagarbeide troede Dep. ikke der var noget lovstridigt i paa de Dage han ei kunde erholde Arbeide, at modtage Jens Nielsen, der ellers ville falde Sognet til Byrde. I den Tid Jens Nielsen saaledes har opholdt sig hos Dep. har han ikke - ham vitterligt - begaaet noget ulovligt, kun oplyser han, at Jens Nielsen har havt med sig en af de Gange, han var hos Dep., omtrent 2 til 3 Karduser Tobak samt en Flaske med omtrent 2 til 2 û Sirup, men hvor han har havt det fra eller hvor det er bleven af, vidste Dep. ikke. Ligeledes benægter han, at det har været ham vitterligt, at Jens Nielsen har havt [Skind] hjem med sig. Omtrent for en Maaneds Tid siden var Dep. med Jens Nielsen hos Enevold Madsen Handrup i Faster for at spørge om Tjeneste til Jens Nielsen og derfra til Fastergaard, hvor Dep. istandsatte Vinduer til Gjordemoderhuuset. Her gik de fra omtrent Kl. 2. Eftermiddag til Jan [Aae] i Fasterkjær, hvor han indsatte et Vindue. Derfra gik de til Slumstrup Mølle, hvor de ankom omtrent Kl. 4, hvor Dep falbød noget Vinduesglas. Herfra gik de til Eske Wiig i Forsom Kjærgaard, hvor Dep. tilskjar noget Vindiesglas og derfra gik de hjem til Dejberg, hvor de ankom ved Solens Nedgang. Jens Nielsen forblev den Nat hos Dep., der iøvrigt ei kan erindre, om det var enten før eller efter denne Tid, at Jens Nielsen medbragte det ommeldte Tobak og Sirup. Videre Oplysning kunde Dep. ikke give og efterat have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. Jens Nielsen fremstod og forklarede at han den 11te Maii d. A. kom ud af Ringkjøbing Arrest. Strax efter Hjemkomsten til Deiberg Sogn henvendte han sig til Fattigcommissionen sammesteds for at denne kunne anvise ham Arbeide, men da denne, skjønt Fattigcommissionen lod det bekjendtgøre ved Kirkestævne, ei kunne forskaffe ham noget, opspurgte han selv Dagarbejde omkring i Sognet, og erholdt saaledes Arbeide hos Anders Jensen, Jens Andersen, Sophie Jensdatter, Mette Kjær, Søren Riber og Christen Jespersen, hos hvem han nu har erholdt fast Tjeneste. Iøvrigt har han af og til opholdt sig hos Søren Riber som af denne forklaret for at erholde sine Klæder efterset, ude af Sognet har han ingen Nat opholdt sig. Det forholder sig rigtigt, at han har hjembragt til Søren Riber 4 û Tobak og noget Sirup, men Dagen da dette skete kan han ei erindre, men han foregiver at have kjøbt det en Formiddag da han vilde need til Niels Hedebye for at kaste Klyne af en af ham ubekjendt Person, der kom kjørende paa Ringkjøbing Landevei neden for Ganer Broe. Han tilbyttede sig disse Vare for et gl. Sølvuhr, som han havde liggende hos Søren Riber, dog fik han endnu nogle Penge til Bytte, uden at han kan erindre hvor mange. Det blev Dep. betydet, at det ikke var muligt, at nogen skulde kjøre ud med Sirup til Salg, men han paastaar, at det forholder sig som udsagt, idet den, han handlede med, kjørte med Contreband Vare, og da de kom i Handel om Uhret tilbød han Dep. dette i Bytte og tappede Siruppen ud af et paa Vognen værende |Træe] i en Steendunk, som Dep. havde med sig og som han ville bringe til Niels Hedebye for derfra at erholde Brændeviin i stedet for Løn for det Arbeide, han skulde forrette. Efter denne Handel gik han hjem til Søren Riber og aflagde Varene, hvorpaa han igjen begav sig til Niels Hedebye, men kom for seent til at erholde noget Arbeide. Paa Forespørgsel nægter han at have falholdt Skind hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing eller solgt saadanne til nogen i Stavning. Med Hensyn til Gangen i Faster forklarer han sig overensstemmende med Foregaaende med Tilføiende, at han ei kan erindre om det var enten før eller efter den Tid han hjembragte Tobakken og Siruppen til Søren Ribers. Iøvrigt har han af og til kjøbt enkelte Urtekramvarer efter sin Løsladelse hos Kjøbmændene Sand, Kastberg og Moses Cohn i Ringkjøbing, noget af det paa Kredit, og har dermed handlet i Deiberg Sogn, navnligen med Sophie Jensdatter, Christen Jespersen og Anders Jensen. Af Tobakken har han solgt 1 Kardus til Christen Jespersen og een til Anders Jensen, og af Siruppen, som han senere havde hældt om paa en Flaske, har han solgt noget til Christen Jespersen og til Pigen Henriette Christensdatter, der boer mellem Sortekroe og Alkjærsig. Det øvrige Tobak og det meeste af Siruppen har han selv forbrugt. Da det var Retten bekjendt af Rygte, at Tyverie var begaaet og en Deel Vare af det Slags, hvorom Dep. har afgivet Forklaring, og denne Forklaring deels er ei tilfredsstillende og deels viser, at Paagjældende har gjort sig skyldig i ulovlig Handel, blev han arresteret til Sagens Nærmere Undersøgelse. Søren Riber blev fremkaldt og adspurgt, hvorvidt Arrestanten havde havt noget Sølvuhr liggende hos Dep. medens han sidst sad arresteret i Ringkjøbing, hvortil han svarede, at da Arrestanten forrige Gang blev arresteret havde han vel et Sølvuhr, som han havde borget af Dep. men som blev af Arrestanten afleveret til Dep inden Arrestationen. Saavidt Dep. vitterligt havde Arrestanten intet andet Uhr, ligesom han eiheller ved foregaaende Arrestation havde ladet noget Uhr blive tilbage i Deps [Be..gelse]. Dep. har ei efter Arrestantens Løsladelse seet, at denne har været i Besiddelse af noget Uhr. Om hans foregivne Gang til Niels Hedebye og hvad paa denne passerede veed Dep intet. - Aftraadt. Arrestanten derpaa fremkaldt vedblev sin forrige Forklaring om Uhret med Tilføiende, at da han forrige Gang blev arresteret havde han to Uhre, hvoraf det eene, som var borget af Søren Riber, blev ham tilbageleveret, men det andet, som han frygtede for skulle blive taget til at udrede Omkostningerne for sin Arrest, gjemte han hos Søren Riber med andre Sager som Kaffebønner, Sukker og andet Urtekram, uden dog at kunne opgive hvor hos Søren Riber han gjemte det. Saasnart han blev løsladt af Arresten satte han sig igjen i Besiddelse af Uhret og disse Varer uden nu at erindre hvor de henlaa. Om Søren Riber har seet, han har havt et Uhr eller ei, veed Arrestaantennikke, - Aftraadt. Søren Riber fremkaldt vedblev sin forrige Forklaring med Tilføiende. at han aldeles intet veed af dette Uhr at sige eller dette Gjemmested. Jens Nielsen fremkaldt for at confronteres med Søren Riber, men enhver vedblec din Forklaring. S'ren Riber demitteret og Arrestanten overført til Arresten i Ringkjøbing. Forhøret udsat indtil videre. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
Event July 17, 1838 (Age 44 years)
Shared note:
Sensitive:0 1838.07.17 Forhør. Udsskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41. Mikrofilm rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 17 Juli blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen Qvemberg continuerede. ettn fremlagde den til idag udstædte Indkaldelse saalydende: ##. hvorved bemærkes, at Peder Gartner af Handerup allerede forud vat afhørt. Af de øvrige Instævnte fremstod: 1. Søren Riber, som paa Anledning under Formaning til Sandhed forklarede, at Arrestantens Broder Anders Christian logerede hos Dep. Dagen og Natten før han gik til sin Tjeneste i Hostrup Bye i Øsse Sogn, men under Opholdet i Huset og ved Bortgangen havde han intet andet med sig end nogle i en Skjorte indsvøbte Klædningsstykker. Hvad Dag det var, han saaledes gik Sønder paa, erindrer Dep ikke, men saavidt han husker var det enten Onsdagen før eller Onsdagen efter Pintse. At Arrestanten har havt Sirup staaende i den af Christen Jespersen laante Dunk, der omtrent kunne være som 6 Potter, har Dep ei seet, kun veed han, at Arrestanten havde Sirup paa en simpel Viinflaske og en Pæglflaske, og efterhaanden, som disse blev tomme, blev de igjen af Arrestanten fyldte, uden at Dep veed, hvor han fik denne Sirup fra eller hvor han havde den staaende. Angaaende Sølvuhret, som Arrestanten paastaaer at have havt gjemt paa Deps Loft, da vedbliver denne sin foregaaende Forklaring og siger, at han intet videre derom kan oplyse. Endnu tilføier Dep., at før Anders Christian som omforklaret kom til ham, logerede han hos Niels Hedebye i Skjern. Om han der har havt noget Tøi staaende eller ei, veed Dep. ikke. Ratihaberet og aftraadt. 2. Jens Andersens Kone Mette Kirstine Christensdatter, der paa Anledning forklarede, at hun Tirsdagen før Pintse den 29de Maii d. A. - ikke Onsdag - var hun nede hos Søren Riber og afkjøbte da Arrestanten û Sirup, û bruun Sukker, û Kaffebønner og for 1 s. Rosiner. Senere, Dagen kan hun ei erindre, var hun dernede igjen og kjøbte û Sirup. Begge Gange blev Siruppen taget af en 3 Pæglflaske og hun saa ikke flere Flasker med Sirup paa. For Siruppen gav hun første Gang 4 s. og sidste Gang 5 s. Cour., for Sukkeret 5 s. Cour., for Kaffebønnenrne 5 s. Tilligemed Siruppen sidste Gang kjøbte hun Kardus Tobak for 4 s. Arrestanten foregav ved denne Leilighed at have kjøbt Varene af Christen Holm i Stauning. Hun tilføier at hun ved de ommeldte Leiligheder kun saae at Arrestanten havde en 4 til 5 Karduser Tobak. - Ratihaberet, aftraadt. 3. Christen Jespersens Kone Birthe Kirstine Poulsdatter, der paa Anledning forklarede, at hun en Dag - naar kan hun ei erindre - indfandt sig hos Søren Riber, hvor hun afkjøbte Arrestanten 1 û Sirup, som denne havde staaende paa en Flaske, der omtrent kunde holde 1 Pægl. Hun saae ikke mere Sirup i Huset ved denne Leilighed, ligesom Arrestanten ei heller udelod sig med, hvor han havde det fra. For Siruppen gav hun 9 s. Cour. Derimod har hun ikke kjøbt Kaffebønner, Sukker og [......], men det har hendes Mand selv kjøbt. Rat. Hun foreviste den Dunk, som Arrestanten havde havt tillaaans hos dem. Den kunde holde henimod 6 Potter, men ikke over. Naar det vat at Arrestanten laante den, kan hun ei erindre, men den blev tilbageleveret kort før hans Arrestation, og da kunde hun mærke, der havde været Brændeviin paa den, men af Sirup var der intet Spor. Hvad han ville bruge Dunken til, da han laante den foregav han ikke. Ratihaberet. Aftraadte. 4. Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, som forklarede, at jhun i Ugen før Pintse kjøbte for 4 s. Sirup af Arrestanten hos Søren Riber.. Siruppen stod paa en Flaske, og hun saa ikke mere ved denne Leilighed. SArrestanten forgav at have kjøbt det haf Christen Holm i Stauning. Noget efter Pintse, Dagen kan hun ei opgive, var hun tilligemed Ane Cathrine Peders Datter i Boel i Hostrup i Øsse Sogn for at besøge sin Søn, der tjener sammesteds, og ved denne Leilighed fortalte hende Søn Jørgen Andersen, at han havde faaet en Kardus Tobak af Anders Christian, der tjener to Steder i Hostrup Bye i Øsse Sogn, og saavel Jørgen Andersen som Folkene i Huset hvor han tjener, nemlig hos Jesper Boel fortalte, at Anders Christian var kommet til Sognet med omtrent en Snees Karduser Tobak. Ratihaberet. Aftraadt, 5. Niels Hedebye, der godvilligen var mødt, forklarede,,at Anders Christian kort før sin Afreise logerede hos Dep., da han arbeidede for ham, men han havde intet der staaende i denne Tid undtagen sine Klæder. Den Morgen han forlod Sognet for at reise sønder paa, kom han fra Deiberg af med en Pose paa Ryggen og var inde hos Dep. for at sige Farvel. Hvad der var i Posen veed Dep. ikke, men Anders Christian foregav at have sine Klæder deri. Ratihaberet. Aftraadt. 6. Ane Cathrine Pedersdatter, som forklarede, at hun en Dag efter Pintse har af Arrestanten hos Søren Riber kjøbt 1 û Sirup for 10 s. Cour. Siruppen tog Arrestanten af en Flaske, der omtrent kunde rumme 2 Pægle. Hvor han havde Siruppen fra veed hun ikke, ligesom hun ejheller ved denne Leilighed saa mere Sirup i Huset. - Angaaen Besøget i Øsse Sogn hos Jørgen Andersen forklarer hun sig overensstemmende med Mette Marie Jørgensdatter. Ratihaberet. Aftraadt. 7. Christen Kahnbergs Kone Johanne Jeppesdatter fremstod og forklarede, at saavidt hun erindrer kjøbte hun Fredagen før Pintse û Sirup af Arrestanten for 5 s. Cour. Hun var ikke selv hos Søren Riber for at hente den, men Arrestanten bragte den til hende paa hende Boepæl i en liden Krukke af hendes egen, som hun til den Hensigt havde givet ham Dagen før. - Ratihaberet og aftraadt. 8. Hans Simonsens Kone, Gl. Deiberg, Karen Sophie Jacobsdatter fremstod og forklarede, at en Dag kort før Anders Christian tog sønder paa indfandt han sig paa hendes Boepæl medhavende en Pose paa Ryggen, hvilken Pose han lagde uden for Døren, medens han selv gik ind. Han spurgte derpaa Dep. om hun villde kjøbe Kalveskind, men da hun benægtede dette, gik han igjen og tog Posen med sig. HUn kunde skjønne der var noget i Posen, men om det var Skindene elle hvad det var, veed hun ikke. Han angav ingen Pris paa Skindene, men spurgte hos Dep. om, hvad de selv fik for Skind, hvilket hun imidlertid ikke vidste. Ratihaberet og demitteret. 9.Christen Jespersen fremstod og forklarede angaaende Dunken overensstemmende med sin Kone, ligesom han og retter sin tidligere afgivne Forklaring derhen, at det var han selv og ikke hans Kone, der kjøbte 1 û Kaffebønner, 1 û Sukker og 1 û Cikorie af Arrestanten, hvilket denne hjembragte på Deps Boepæl. Hvor Arrestanten havde det fra veed Dep. ikke, men det hele blev betalt med 2 Mk. 4 s. Cour. - Ratihaberet og aftraadte. Arrestanten Jens Nielsen fremstod og vedblev sin forhen afgivne Forklaring med Tilføiende at >Dunken, hvorpaa han havde sin Sirop stod ude i Søren Ribers Loe, og han erindrer ikke at have havt andet derpaa end Sirup. Om han skyllede den af, inden han leverede den tilbage, erindrer han ei., og den har saalænge han har havt den tillaans staaet paa det samme Sted i Loen tildækket med noget Lyng og Halm for at Creaturerne ikke skulde beskadige den eller besøle den. Søren Riber blev fremkaldt, Dunken ham forevist, og han erklærede, at det forekommer ham at være den samme som Arrestanten foregav at have laant af Christen Jespersen, men hvor den havde staaet i Huset veed han ikke da han arbeidede meget ude. At den har staaet i Loen, hvor der rigtig nok ligger noget Lyng og Halm, er ham ei bekjendt. Med Hensyn til Anders Christians Bortgang fra Huset, tilføier han, at Skjorten, han bar sit Tøi væk i, var bundet sammen som en Pose og hængt over Ryggen. Iøvrigt tilføier han, at han hjemme kun har 3 hele Flasker og 2 mindre Dito og paa disse har der ikke paa een Gang været Sirup, man kun paa en af de store og en af de smaae. Demitteret. Arrestanten tilføiede i Anledning af denne Forklaring, at han ogsaa selv eiede en 1 Pæglflaske som han ogsaa havde brugt til Sirup. Mette Kirstine Christensdatter fremkaldt. Hun vedblev sin Forklarein. Arrestanten derimod tilstod vel at det kunde være muligt, at han har solgt Sirup og Sukker til hende, hvorimod han benægter at have udeladt sig for hende med at Varene var kjøbt af Christen Holm, uagtet Confrontation bragtes ei videre Overensstemmelse tilveie. Jens Andersens Kone demitteret. Christen Jespersen fremkaldt , confronteret med Arrestanten, der vedgik at have solgt Kaffebønner, Sukker og Cikorie til ham uden at kunne erindre for hvor meget. Med hensyn til Dunken siger Arrestanten, at det vel kan være mueligt, han har havt Brændeviin derpaa, før han tilbageleverede den, men erindre det kan han ikke. Dunken udleveret Christen Jespersen, som blev demitteret. Arrestanten vedgik endvidere at have solgt Sirup til Christen Jespersens Kone uden at kunne erindre hvor meget. Mette Marie Jørgensdatter fremkaldt, som vedblev sit Anbragte, confronteret med Arrestanten, der vedgaar mueligen at kunne have solgt Sirup til hende uden at kunne erindre hvor meget, men derimod benægter uagtet Confrontation at han ved denne Lejlighed har foregivet at have kjøbt det af Christen Holm, hvilket hun derimod vedblever. Mette Marie Jørgensdatter demitteret. Ane Cathrine Pedersdatter fremkaldt, vedblev sit Udsagn, confronteret med Arrestanten, der siger, at han ei kan huske at have solgt Sirup til hende, dog siger han at det vel kan have været mueligt, at det har været Tilfældet. Ane Cathrine Pedersdatter demitteret. Arrestanten vedgaaer at have solgt Sirup til Christen Kahnbergs Kone. Da ingen videre Oplysning var at erholde, blev Forhøret sluttet og Arrestanten overført til Arresten i Ringkjøbing. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.
Event August 17, 1838 (Age 44 years)
Shared note:
Sensitive:0 1838.08.17 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiret 1832-1840 LAN B 81 - 41. Mikrofilm, rulle nr. 32-656 Aar 1838 den 17de August blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Polirtiemester i Overværelse af Vidner Lange og Peder Danielsen. hvor da Sagen mod Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen blev foretaget. Retten fremlagde den til idag udtagne Stævning, en Skrivelse fra Byfogedcontoiret i Ringkjøbing af 16de f. M. med deri paaberaabte Udskrivt af Ringkjøbing Kjøbstads Politie Protokol, en Dito Skrivelse fra Dito af 23de f. M. med ligeledes vedlagt Udskrivt, en Skrivelse fra Skads Herredscontoir af 9de dennes med vedlagt Forhørs-Udskrivt og Skudsmaal, Udskrivterne til Følge, det øvrige til Indlemmelse saalydende: ##. - For Forhøret fremstod uden Baand og Fængsel 1. Anders Christian Nielsen og vedblev sin under Forhøret ved Skads Herreds Politieret givne Forklaring med Tilføiende, at han ikke har seet, at Broderen Jens Nielsen havde noget Forraad af Sirup hos Søren Riber. Fra 1ste Maii da han kom ud af Ringkjøbing Arrest og indtil 30te Maii, da han gik til sin Tjeneste sønder paa, har han i Mangel af fast Arbeide taget Dagarbeide omkring i Deiberg og Skjern Sogne, for Ex. hos Niels Hedebye og Søren Riber uden at han nu kan opgive de bestemte Dage hos hvem han saaledes har havt Arbeide. Skindene, som han falholdt i Gl. Deiberg, var 3 Stk. Kalveskind, som han samme Dag havde kjøbt af en veifarende Mand, han ikke kjendte. Han solgte dem senere samme Dag til Christen Holm i Stauning, men nægter ved denne Leilighed at have udeladt sig med, at Skindene var hans Broder tilhørende. Christen Holm blev fremkaldt, confronteret med Arrestanten, men begge vedbliver deres Udsagn betræffende Skindhandelen. Arrestanten aftrådte, Christen Holm demitteret. Søren Jespersen Riber fremstod og forklarede at Anders Christian Nielsen havde gravet Tørv for ham i flere Dage efter sin Løsladelse af Ringkjøbing Arrest den 1ste Maii d. A. og saavidt han erindrer, logerede begge Arrestanter hos ham de sidste Nætter før sidste Maii, og han kan eiheller erindre, at de nogen af disse Nætter var borte fra Huset eller tidligt ude. Iøvrigt vedbliver han sin forhen afgivne Forklaring i Sagen. Demitteret. Niels Hedebye fremstod og forklarede, at det forholder sig rigtigt, at Anders Christian Nielsen har arbeidet for ham i Maii Maaned i en 3 til 4 Dage. Iøvrigt henholdt han sig til sin forhen afgivne Forklaring. Demitteret. Arrestanten Jens Nielsen fremstod uden Baand og Fængsel og vedblev sin forhen i Sagen afgivne Forklaring ligesom og de tvende idag fremlagte Forhørsudskrivter ere ham betræffende. Saavidt han erindrer logerede han og Broder hos Søren Riber Natten mellem den 28de og 29de Maii d. A. Den fra Warde oversendte Tobaksprøve, der laae i blaat Papier med Kjøbmand Knud Christensens Stempel, blev ham forevist, og han vedgik, at den Tobak han herhjemme havde solgt, ligeledes var i blaat Papier og fra Warde, men om det var Knud Christensens eller ei, veed han ikke. Den bestiaalne Jan Aas blev fremkaldt og forevist Tobakken med omværende Kardus, og erklærede i den Anledning, at den ham frastiaalne Tobak var kjøbt hos Knud Christensen i Warde og havde været i blaa Karduser og forsynet med samme Stempel som den tilstædeværende Kardus. Denne den Bestiaalnes Erklæring blev foreholdt begge Arrestanter, som blev fremkaldte, men de vedblev desuagtet at benægte Tyveriet. Den Bestiaalne tilføiede, at Tobakken var kjøbt først i Maii Maaned eller sidst i April Maaned hos Knud Christensen. Demitteret. Med Hensyn til sin Forklaring ved Skads Herreds Politieret tilføier Anders Christian, at det ikke var i Sedding Sogn, hvor han skulde samle Korn til Barnet hos Søren Riber, men i Hanning Sogn, hvilket Sogn er et Fattigdistrikt med Deiberg, hvorfra skulde udredes noget Korn til Ane Cathrine Pedersdatters Barn. Christen Jespersen fremstod. Retten foreviste ham den fra Skads Herred modtagne Tobak og Kardus, og han erklærede, at den Tobak, han havde kjøbt af Jens Nielsen, var i blaa Papier og forsynet med samme Stempel som den her foreviste. - Demitteret. Forhøret for idag sluttet. Arrestanterne overført til Ringkjøbing Arrest og Tobaksprøverne igjen forsynet med Rettens Segl. Hertz Som Vidner:J. W. LangePeder Danielsen
Death of a wifeAnne Kirstine Jørgensdatter
Type: DEAT
June 1, 1840 (Age 46 years)
Shared note:
Sensitive:0 1840.06.01 Død Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1834-1850 LAN C 539 - 05 Døde. Qvindekjøn Aar og Lbnr.:1840 - 4 Dødsdagen:1, Juni Begravelsesdagen:8. Juni Afdødes Navn:Ane Kirstine Jørgensdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Hsmd. Søren Jespersens Kone paa Vognbergheede Faderen Jørgen af Sneiberg Afdødes Alder:59 Anm.:- - -
Burial of a wifeAnne Kirstine Jørgensdatter
Type: BURI
June 8, 1840 (Age 46 years)
Shared note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
CensusInger MadsdatterView this family
Type: CENS
February 1, 1845 (Age 50 years)
Shared note:
Sensitive:0 1845.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen 1845 i Dejbjerg sogn Mikrofoto fkt 1845, kort nr. 885 Optegnelse paa Folketallet m. v. i Dejberg Sogn, Bølling herred i Ringkjøbing Amt den 1ste Februar 1845 Byernes og Stedernes Navne:Wognberg HedeEt huus23. Familie NavnAlderStandFødestedErhverv, Familiepos. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Søren Jespersen54giftHvidberg S., Viborg AGlarmester Inger Madsdatter35giftStauning S.hans Kone Ane Marie Gregersen 7-do.Pleiedatter
MarriageMette Margrethe NielsdatterView this family
Type: MARR
January 7, 1855 (Age 60 years)
Shared note:
Sensitive:0 1855.01.07 Vielse Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1849-1861 LAN C 539 - 6 Copulerede: Aar og Lbnr.:1855 - 1 Brudgommens Navn, Alder, Stand og OpholdsstedEnkemand Søren Jespersen Riber Huusmand paa Vognbjerg Hede 63 Aar, har havt de naturlige Kopper 4de Ægteskab. Skiftebrev efter den sidst afdøde Hustru forevist. Brudens Navn, Alder, Stand og Opholdssted:Pige Mette Margrethe Niels Datter 38 Aar, vacc. d. 22de Juni 1822 af Chr. Nysogn opholdende sig hos Brudgommen. Hvem Forloverne ere:Jens Christian Andreasen, Gaardmand i Vognberg Christian Jensen Huusmand paa S. Vognberg Vielsesdagen:1855, 7. Janv. Vielsesstedet;i Kirken Anm.:Tillysning 1. Gang 3. Søndag i Advent.
Event March 14, 1858 (Age 64 years)
Shared note:
Sensitive:0 1858.03.14 Fadderskab Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1849-1861 LAN C 539 - 6 Fødte. Kvindekjøn Aar og Lbnr.:1858 - 1 Aar og Datum1858, 8 Februar Barnets fulde NavnSeverine Kirstine Jensen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken14. Marts Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Husfæster Jens Nielsen Qvemberg og Christine Andersdatter, 38 Aar, paa Stampe Mark Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Baaren af Huusfæster Søren Jespersen Ribers Hustru Huusfæster Søren Søren Jespersen Riber Huusfæster Johannes Pedersen Muus og Hustru Anm.:- - -
Death
Type: DEAT
August 22, 1861 (Age 67 years)
Shared note:
Sensitive:0 1861.08.22 Død Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1856-1879 LAN C 539 - 07 Døde. Mandkiøn. Aar og Lbnr.:1861 - 5 Dødsdagen:22. August. Begravelsesdagen28. August Afdødes Navn:Søren Jespersen Riber Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Huusfæster paa Vognbjerg Heede Født i Hvidbjerg Sogn i Salling Afdødes Alder:70 Anm.:Alderdom og Brystsyge.
Burial
Type: BURI
August 28, 1861 (6 days after death)
Shared note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Family with Anne Kirstine Jørgensdatter - View this family
himself
wife
Marriage: April 9, 1825Dejbjerg kirke
Family with Mette Margrethe Nielsdatter - View this family
himself
wife
Marriage: January 7, 1855Dejbjerg kirke
Family with Inger Madsdatter - View this family
himself
wife
Marriage:
Christen Jørgensen + Anne Kirstine Jørgensdatter - View this family
wife’s husband
wife
Marriage:

Christening
Sensitive:0
Marriage
Sensitive:0 1825.04.09 Vielse Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 03 Copulerede Aar og Lbnr.:1825 - 2 Brudgommens Navn, Stand, Haandtering og Opholdssted:Søren Jespersen, Fraskilt fra forrige Kone i Ribe 35 Aar Brudens Navn, Stand Haandtering og Opholdssted:Ane Kjerstine Jørgensdatter ugift Qvinde, 42 Aar Forlovernes Navne:Niels Jensen Qvemberg Jens Kjær, begge bosatte Vielsesdagen:9. April Vielsesstedet:i Dejberg Kirke Anm.:- - -
EVEN
Sensitive:0 1826.02.07. Retsmøde Afskrift efter politiprotikollen Aar 1826, den 7de Februar blev paa Ringkiøbing Raadstue optaget et Forhør af Kongelig constitiueret Herredsfoged Kolbye i Overværelse af Vitterligheds Vidner Jesper Meistrup og Jens Jespersen ifølge Amtets Ordre af 26. f. M. i Anledning af det paa Kræmmer Hans Bojesen fra Jerne Sogn ved Warde den 8 Decbr. Sidstleden paa Heden mellem Hemmeth og Lønborg forøvede mordiske Overfald. Amtets Skrivelse af 26. f. M. blev fremlagt, læst og indlemmet saalydende: ## - Fol. 170. - De deri paabe- raabte og dermed fulgte Beskrivelser af de i Nørre Herred optagne Forhører bleve modtagne til Afbenyttelse og nær- værende Forhørs Følge. Endvidere blev fremlagt den udstedte og lovlig forkyndte Stævning og denne læst og indlem- met saalydende: ## - Fol. 170. De indkaldte 4re Mænd af Deiberg og Skjern Sogne, for hvem Stævningen er forkyndt, vare mødte og af disse fremstod nu Gaardmand Søren Fisbæk af Skjern Sogn, som efter at være formanet at forklare sig sandfærdigt og saaledes at han trøster sig til at bekræfte sit Udsagn med Eed, naar paafordres, afgav han paa given Anledning følgende Forklaring: Noget før sidste Juul, men Tiden kan han ikke nøiere angive, dog forekommer det ham, at det endog var før den Tid, at det omhandlede Overfald skal være passeret, men bestemt kan han ikke sige det, kom Fattigfogden der i Sognet Christen West ledsagende 2 Mands og 2 Qvindespersoner af hvilke sidste den ene havde et Barn, med disse ind i Deponentens Huus en Dag om Eftermiddagen, saavidt han erindrer og fik paa Forlangende noget at drikke, men enten de gav nogle Skillinger derfor eller ey ligesom eyheller om det var Øl allene eller brændevin allene eller begge Slags de fik. Men at de i al Fald kun havde lidt at betale med, slutter han deraf, at de ogsaa ville, at Christen West skulle have noget at drikke, som han ogsaa fik, men de sagde ikke, at de havde noget at betale med. Han saae saaledes ikke, at de havde Penge, undtagen at de, som foranmeldt og som han ikke kan sige bestemt, betalte nogle Skillinger for havd de bekom hos ham , men antog efter deres Udseende at slutte at de vare fattige Folk, hvilket tillige deres Ledsagning af Fattigfogden bestyrkede, og denne agtede at føre dem videre ud af Sognet. - De kom formodentlig øster og sønder fra til hans Gaard , hvilket han ikke kan sige bestemt, men slutter det deraf, at Fattigfogden var med dem og ar de, hvilket han saae, gik vester paa derfra igien Den ene af Mandspersonerne var meget højere en den anden, men hvorledes de forresten var af Udseende og Natur, derom kan han aldeles intet forklare. Ligeledes var den ene Qvinde noget mindre end den anden, og det var den mindstesom havde Barnet, men heller ikke om disses Udseende veed han videre at forklare. Han veed ikke om disse vare Natmandsfolk eller ei og kunne ikke skiønne at have seet dem før, men vare ham ubekiendte. Hvad de lige [....] for og reiste efter, derom veed han aldeles intet. Den ene Mandsperson talte om at være Broder til den ene af Qvinderne. - Hvad de, som allerede forklaret, nød i Deponentens Huus var naturligvis ikke andet end hvad de giærne kude have fornøden og ligesom de ikke forlange mere, saaledes var det ikke at spore, at de havde nydt noget til Uskikkelighed. Otte eller fiorten Dage efter, men bestemt kan ikke sige Tiden, kom de samme 2de Mandspersoner og den høieste af Qvinderne en Dag ind igien i Deponentens Huus, sigende at komme tilbage igien, som han formodede var vester fra, da de forrige Gang gik vester paa, men som han dog ikke saae noget til; imidlertid bestyrkedes deres Foregivende, at de da kom vester fra derved, at de sagde [..... .......] at have afsat den ene Qvinde i Ringkiøbing. Han veed bestemt, at de da fik noget Øl at drikke, men forlangte videre Brændeviin og Kaffe, hvilket han nægtede dem, hvortil han havde saa megen mere Grund, som han kunne mærke, at de havde faaet nok at drikke. De forlod derpaa hans Huus og foregav, at de ville sønder paa. Samme Tid var tillige en Mand ved Navn Jens Gertsen fra Leding i hans Huus. Naar undtages rejsende Haandværks- svende, som jævnlig passerer forbi Deponentens Huus, som ligger tæt ved Landeveien, og som giærne kommer ind for at bede om lidt, veed han ingen fremmede mistænkelige Personer, som have været i hans Huus eller været seet før eller efter det omhandlede Overfald passerede. Eiheller den sidste Gang disse Mandspersoner var i hans Huus saae han dem have Penge at regne eller som kunde vække Opmærksomhed , men maaske i det højeste 1 Mark. Glarme- ster og Blikkeslager Jens Christian, som reiser omkring i Herredet og altsaa er godt kiendt der i Egnen, logerede en Nat tilligened en Qvinde og Børn i Deponentens Huus, som var næste Søndag Nat før Juul sidst. Qvinden og Børnene kom nør fra om Aftenen, og hun foregav at han skulle komme sønder fra, og han kom ogsaa noget efter ud paa Aftenen, men hvorfra han kom veed Deponenten ikke at angive. Næste Dags Morgen forlod de Deponentens Huus og foregav at ville til Mikkel [Flask] i Lem at være i Juulen. Før den Tiid troer han ikke at have seet bemeldte Jens Christian siden sidste Sommer, men for omtrent 1 Uge siden kom han igien forbi Deponentens Huus med en Qvinde og Børn, men han var da inde og gik østerpaa derefter. Disse Gange saae Deponenten ikke, at han havde Pas, men han har nok forhen seet ham have Pas, saa vidt han erindrer fra Amtmanden. Herredsfogden bemærkede, at bemeldte Jens Christian i flere Aar har reist paa Politipas her fra Bølling Herredscontoir, mens han paa sin Profession har reist ud af Herredet og reiser for Tiden paa saadant Pas, men er allerede indkaldt og vil saa hastig han kan antræffes her blive fremstillet for Forhør. Af kiendte og bosiddende Folk har der heller ikke været 2 Mandspersoner i Følgeskab inde i Deponentens Huus før eller efter Overfaldet skete, altsaa ejheller de under Forhøret i Nørre Herred navngivne Mænd Anders Wrads og Søren Riber af Deiberg Sogn, hvoraf Anders Wrads ikke har været der i flere Aar, men maaske Søren Riber kan have været der, naar han har hentet lidt Mælk derned i Sognet. Deponebten blev forelæst sin nu afgivne Forklaring og efterat have erklæret denne rigtig tilført, blev han demitteret. Igien fremstod Huusmand Christen Bork af Skjern Sogn, der, efterat være formanet ligesom forrioge Depo- nent afgav paa given Anledning følgende Forklaring: Deponenten har nok hørt tale om det Overfald, som skal være skeet paa en Kræmmer paa Vejen mellem Lønborg og Hemmeth den 8de Dec. sidstl., men der har hverken dag eller senere været 2 Karle i Følgeskab inde hos Deponenten, enten af kiendte eller ukiendte Folk, ejheller nogen af udensogns Folk undtagen Glarmester og Blikken- slager Jens Christian, som var der 14 Dage eller 3 Uger før Juul, men Tiden kan han ikke nøiere angive, men han erindrer, at han da ikke vidste noget om at Kræmmeren skulle være overfaldet, men bemeldte Blikkenslager Jens Cghristian spurgte Dep. om han havde hørt noget om, at en Kræmmer skulle været overfaldet i Lønborg, hvortil Dep. svarede Nej, thi det var ogsaa da det første han hørte noget derom. Bemeldte Jens Christian kom der efter nogle smaaeStykker Glas, som Deponenten havde fra i Sommer han havde bygget og ladet indsætte nye Vinduer, og da han havde faaet disse Stykker Glas og derfor betalt 3 Mk 12 S [...], gik han igien. hvilke vare de eneste Penge han havde, som Deponenten veed deraf, at der blev noget Glas tilbage, og som han ogsaa giærne ville have kiøbt, men maatte lade være, da han sagde at han ingen flere Penge havde. Deponenten erindrer ikke, som allerede anført, Tiden nøiagtig, da han var der, men det blev fortalt af andre, at han havde lagt hos Søren Fisbæks Natten før, hvor han ellers kom fra eller drog hen, derom veed Deponenten intet at forklare. Han havde sin Kone eller en Qvinde og Børn med sig. Af de i de her fremlagte Beskrivelser ommeldte Mænd Anders Wrads og Søren Riber i Deiberg Sogn har den første ikke været i Deponentens Hus i de sidste 3 Aar og den sidste en Gang imellem efter lidt Mælk eller i andet Ærinde, men erindrer ikke, naar han var der sidst. Endnu tilføies, at da Jens Christian som allerede forklaret havde spurgte inde i Deponentens Stue om man havde hørt om Overfaldet paa Kræmmeren og han havde faaet Svar derpaa, blev der ikke videre talt derom. - Endelig paa yderligere given Anledning: at han ikke ved den Tiid det ommeldte Overfald skal være passeret har seet 2de Mandspersoner i Følgeskab gaae med Landevejen der giennem Sognet. Aftraadt efter at have vedstaaet sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel. Endvidere fremstod Husmand Søren Riber af Deiberg Hede, som, efterat være formanet ligesom forrige Deponenter, afgav paa given Anledning følgende Forklaring: Deponenten har liogesom andre hørt Tale om det overfald, som skal være passeret paa en Kræmmer paa Vejen mellem Lønborg og Hemmeth noget før Juul sidstl, men veed forresten intet derom. Deponenten var vedhol- dende hjemme i sit Huus i 5 Uger før Juul sidstl. beskæftiget med at reparere Solde, undtagen han en Gang imellem kan være gaaet ud paa nogle faa Timer i Sognet med sin Mælkekande efter lidt Mælk, og i Nørre Herred eller paa den anden Side af Skjern eller Lønborg Aaer har han ikke været siden14 dage efter sidste Pintsedag. Før Juul sidstl. har Deponenten ikke mærket til at der af omflakkende Natmandsfolk eller andre har været 2 Mandspersoner i Følgeskab der i Egnen og i Qvemberg i Deiberg , hvor slige Folk søge Logie og Tilhold har ingen været før Juul. - Endvidere tillagde Deponenten sin Forklaring, at han ingensinde har været i Følgeskab med Anders Vrads, saavidt han nu erindrer. Deponenten vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige tilførsel. Endelig fremstod Gaardmand Anders Wrads af Vesterager i Deiberg Sogn, der, efterat være formanet ligesom de forhen afhørte Deponenter, afgav paa given Anledning følgende Forklaring: Saavidt Deponenten nu erindrer var det først 2den Juledag sidstl., at han hørte tale om, at en Kræmmer skulle være overfaldet paa Vejen mellem Lønborg og Hemmeth, og han har ogsaa hørt sige, men veed dog ikke om det var samme Gang, at det skal have været 2de Karle, som overfaldt ham og at disse samme vare paagrebne , men ogsaa frikiendte af Dommeren og løsladte. Meere veed han ikke derom. Deponenten har saa at sig været hiemme bestandig i sin Gaard, fra Mortensdag til Juul sidst, da hans Kone har været syg, og da de ingen Tjenestefolk har , hvorover han har maattet holde sig hjemme. Kun allene har han været een Gang i Ringkiøbing og 3 Gange hos Forpagteren i Lem Præstegaard. Omtrent de sidste 5 Fierdingaar har han ikke været i Nørre Herred eller paa den anden Side af Skjern eller Lønborg Aaer. Deponenten har ikke før Juul seet 2de Mandspersoner af Natmandsfolk eller andre omflakkende Personer i Følgeskab der i Sognet. Siden i Fior Foraar har Deponenten ikke været i Skiern Sogn, og da var han i den nordre Deel af Sognet. Han har ingensinde været i Følgeskab med Simon Riber. Deponenten ved- stod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Samme Dag som den her i Dag fremlagte Stævning var udstædt havde Herredsfogeden tilskrevet Sognefog- derne i Borris og Stauning Sogne for at erholde fornøden Oplysning til deerefter at kunne indvarsle nogle fra disse Sogne, men hvorpaa endnu intet Svar er indløbet, men Forhøret bliver nu for i Dag at slutte, hvorefter det igien videre fremmes næste Tirsdag den 9, Feb. da Fattigfoged Christen West af Skjern er indvarslet at møde. Forhøret saaledes sluttet og med Underskrift bekræftet. J. Kolbye Til Vitterlighed: Jens JørgensenJ. C. Meistrup. - - - o o o - - - Dokumenter fremlagt under retsmødet: Afskrevet efter politiprotokollen. 1. Amtets ordre om optagelse af Forhør. Ved at tilstille Deres Velædelhed underlagte Beskrivelse af Forhøret optaget ad de constituerede Herredsfogd i Nørre Herred, Procurator Hansen, i Anledning af et skeet mordisk Overfald paa Hans Bojesen afJerne Sogn maae jeg tienstlig have Dem anmodet om behagelig som snaarest at anstille fornøden Undersøgelse med Hensyn til under Forhørene den 17de og 19de dennes omtalte mistænkelige Perseoner, der skal være i Skjern, Hanning, Dejberg og Borris Sogne, samt dernæst om Undersøgelsens Indhold art meddele mig Beretning ved det Indsluttedes Tilbagesendelse. Ringkiøbing Amthuus d. 26. Januar 1826. W Lorentz Hr Kongl. const. Herredsfoged Kolbye. Påtegning: Fremlagt , læst og indlemmet ved Forhøret paa Ringkiøbing Raadstue den 7. Feb. 1826. Kolbye - - - o o o - - - 2. Stævning I Følge Amtets Ordre af 26. dennes bliver et Forhør optaget her paa Byens Raadstue Tirsdagen den 7. Feb. næstk. Form. Kl 11. i Anledning af det paa Kræmmeren Hans Bojesen den 8. Decb. sidstl. paa Heden mellem Hemmet og Lønborg forøvede mordisk Overfald, hvor herved indvarsles at møde under Lovens Tvang for Forklaringa at afgive: Gaardmand Anders Wind i Westerager i Dejberg Sogn, Huusmand Søren Riber paa Dejberg Hede, Gaardmand Søren Fiskbæk i Skjern Sogn, Huusmand Christen Bork, ibidem, Dersom omrejsende Glarmester Jens Christian Jensenskulle antræffes deri Sognet indvasles han også til Møde. Ringkiøbing d. 30. Januar 1826 J Kolbye (L.S.) Påtegning: Aar 1826, 2. Febr. er denne Politistævning lovlig forkyndt Anders Wind og Søren Riber her i Deiberg Sogn, som selv var tilsted og modtog Forkyndelsen, hvilket herved bekræftes af os edsvorne Stævnevidner i Dejberg Sogn i Kraft af den af os som Stævnevidner aflagte Eedmed vore Hænder og Signeter. J. Madsen (L.S.)J. Lauridsen (L.S.) Aar 1826 den 3. Febr. har vi undertskrevne eedsvorne Stævnevidner i Skjern forkyndt denne Stævning for omstaaende Søren Fiskbæk og Christen Bork i deres Boepæl som selv var tilstede med Forkyndelsen, hvilket vi herved bekræfter i Kraft af den af os som Stævnevidner aflagte Eed under vore Hænder og Signeter (L.S.) Niels JacobsenMikkel Nielsen. Fremlagt, læst og indlemmet ved Forhøret paa Ringkjøbing Raadstue den 7. Feb. 1826 J Kolbye - - - o o o - - - 3. Sognefogden i Borris Sogn-e-f-o-g-d-e-n- herved enten efter havd der allerede er ham bekiendt eller hvad han vil kunne biærge sig til Kundskab nu ved at forhøre sig i Sognet meddele mig Oplysning, om der ikke i Begyndelsen eller noget hen i Decbr. Maaned sidst ere seete 2 rejsende Mandspersoner, der i Sognet og i saa Fald paa hvilke Steder de have været, hvad de have haft til Ærinde og foretaget sig, hvad de have haft med at fare eller blev seet hos dem. Herpaa ønsker jeg Svar inden Mandag Eftermid. d. 6. Febr. Ringkiøbing d. 31. Januar 1826 J. Kolbye Paategning: Da her stedse rejser mange ubekjendte Personer, saa kan jeg ikke give fuldkommen Oplysning om det Omspurgte. Dog erindrer jeg, Mikkel [Krusgaard], Jens [Huus], Søren Grønborg og mange flere, at enten sidst i Novb. eller først i Decb. f. A. var i vore Huse iblandt de mange her gaaer omkring 2 raske Mandspersoner, som angav at de var fra Outrup Sogn, havde været borte for at søge Tieneste, men fik ingen, og gik nu omkring for at bede om en Rejseskjilling.Den ene af disse var tyk og fyldig i Ansigtet, men ikke høy, han lod sig kalde Christen [.....hede]. Den anden var temmelig høj og magerog lod sig kalde Anders. Disse to Personern var saavidt vides næsten paa hvert Sted i Nørre Landeti Borris, og havde Logie en Nat hos Anders Christensen Dalager. I Søren Grønborgs Huus anstillede de sig liig de vare beskjænkede, ellers veed jeg intet uskikkeligt om disse, og de havde intet med at fare eller blev seet hos dem, som kan lede tilMistanke, ikke heller har faet Kundskab om at her ved denne Tiid andre Personer, som man kan fatte Mistanke om. De 2de her angivne havde 2 Fruentimmere og et Barn hos sig om Natten, men om Dagen, da de vare i mit og mine Naboers Huse, vare de allene Borris den 5. Febr. 1826, underdanig J. Huus P. S. Der faldt ingen Lejlighed at have Brevet til Deres Velædelhed til den ønskede Tiid, og da der ikke staaer, at det absolut skal komme den Tiid, saa sendte jeg directe Bud dermed, men sender det nu med Posten J. Huus Fremlagt ved Forhøret paa Bølling Herreds Kontoir den 1steMarts 1826 J. Kolbye - - - o o o - - -
EVEN
Sensitive:0 1828.03.20 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, den 20de Martii blev paa Ringkjøbing Raadstue af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Vidner Jens Jørgensen og Jørgen Pedersen fremmet Forhør i Anledning af, at der i Dag er bleven indbragt hertil fra Deiberg Sogn en Mand ved Navn Anders Mortensen af Rønberg, Glarmester og Blikkenslager, med Kone og 4re Børn samt Ungkarl Carl Pedersen fra Deiberg Sogn. Den indløbne Skrivelse fra Sognefogden i Deiberg samt en Skrivtlig Opfordring til ham fra Sognepræsten, saavelsom og den ved den af Sognefogden anstillede Undersøgelse afleverede skrivtlige Tilladelse fra Overøvrigheden for fornævnte Anders Mortensen blev fremlagt og indlemmet saal. ## - Fol. - - -. Dog vil det sidstnævnte Document formentlig igien til sin Tid være at udlevere. Af de indbragte Personer fremstod først den, som antages at være Anders Mortensen Rønberg, som efterat være formanet til at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Dep. Navn er som angivet Anders Mortensen, født i Rønberg Sogn ved Skive af Forældre Morten Hansen og Kirsten Andersdatter, hvilke var af den Tid kaldet Natmandsfolk, som boede i et lidet Huus paa Heden og er døde for mange Aar siden. Han var hjemme til han var 10 Aar, men derefter kom han til at tjene i Skive Sogn, i Borberg Sogn, hvor han vogtede Faar for 4re Mænd deri Byen en Sommer, hos Just Witterup i samme Bye et Aar, hvorfra han kom til Sahl Sogn og tjente der hos Christen Bederholm et Aar, hos Lars Haugaard et Aar, hos Mikkel Bendtsen et Aar, og medens han var hos den sidstnævnte Mand blev han confirmeret, atter til at tjene hos Christen Bederholm fra Mikkelsdag til Juul et Aar, hos Christen Haugaard fra Juul til Fastelavn. Derefter tog han hjem til sin Moder i Rønberg, som da var Enke og lærte Glarmester Professionen af sin Broder Abraham Mortensen , hvorpaa lejede sig Værelser i et Huus i Holstebroe og drev der sin Profession1 Aar, men da blev han udkommanderet til Krigstjenesten og har tjent sin Tid ved Citadel Jægerne. Da han kom hjem fra Krigstjenesten tjente han hos Søren Haugaard i Sahl en Vinter og da han igien havde været inde i Krigsaarene og kom hjem igjen, tjente han paa samme Sted fra Sct. Hans Dag til Mikkelsdag. Han blev nu forlovet med sin nuhavende Hustru Mette Kirstien Jørgensdatter fra Rind Sogn, som reiste omkring med ham paa hans Profession uden at de var ægteviet, men blot forlovede og som varede til for omtrent 5 Aar siden da de bleve ægteviede i Rønberg Kirke. De har 5 levende Børn og have siden formeldte Tid og indtil denne Dag ført et omvandrende Liv, hvorved han har søgt at ernære sig og Familie af sin Profession, og til saadam Omreise er ham meddeelt den foran fremlagte Tilladelse af 6te Julii 1826 af daværende Amtmand her i Amtet. Da saavidt var avanceret, forklarede Dep., at der forhen er falden Amts-Resolution for, at han med Familie skulde være forsørgelses- berettiget i Sahl Sogn. For omtrent 14 Dage siden reiste han med Familie fra Sahl Sogn, og det var hans Bestemmelse at reise herud for at tale med Amtmanden om, at han finder den Understøttelse er for liden, som dette Sogns Fattigvæsen tildeler ham, og forøvrigt var Hensigten med hans Reise, at han ville til Deiberg, hvor han hos Søren Riber har et Pigebarn, som han vilde see til, og kom der sidste Mandag Aften og tog Logie hos Søren Riber i et Huus paa Wognbjerg Hede. Hans og Families Ophold dèr i de nu forløbne Dage var bleven længere end ellers formedelst at hans mindste Barn lidet over et Aar var blevet syg. Fra Deiberg ville han have været til Amtmanden, men den af Sognefogden foretagne Undersøgelse foranledigede, at han kom herind. Det, der har givet Anledning til Sognepræ- stens Opfordring, formener han at være, at han havde faaet Udstaaende med Jens Andersens Kone i et Huus ved Qvemberg i Deiberg ved, at han krævede hende for 4 Rbd. Tegn, som hun var ham skyldig, hvorefter hun og hendes Mands Moder androg for Præsten, at han opholdt sig der. Dep. blev opfordret til at forklare sig i Anledning af hans Udtalelser, da han blev anholdt af Sognefogden om, hvad han maatte vide om Tyverier og Bedragerier, og opgav han da, at han forhen til Tider, han har været i Deiberg, har hørt nogle af de derboende Glarmester og Blikkenslager Folk udskjælde hinanden ved ikommende Klammerie for et og andet Tyverie. Saaledes har han hørt Lars Tambergs Kone Sophie skylde Anders Jensens Kone Mette Kirstine for Tyverie og igjen omvendt denne havde beskyldt den første. Det siges at disse Koner engang tilhobe skal have stiaalen nogle Gryn og Anders Jensen Kone ene et Tørklæde, hvilket siges at være bleven solgt i Siig i Houer Sogn. Efter Fortælling skal dette Tørklæde være stiaalet fra Christine Jørgensdatter, men han har ikke hørt, hvor Grynene skal være stjaalne Da det var langt ud paa Eftermiddagen, da dette Forhør begyndte, og det nu er Aften vil det være endt for i Dag men blive at continuere i Morgen. Dep. af- traadte, men der blev føiet Anstalt for hans og de Øvriges Tilstedeblivelse. Forhøret for i dag sluttet. J Kolbye Vidner:Jens JørgensenJørgen Pedersen
EVEN
Sensitive:0 1828.03.21 Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828 den 21de Martii continuerede foranstaaende Forhør paa Raadstuen i Overværelse af de samme Vitterlighedsvidner som i Gaar, hvor da Anders Mortensen igjen fremstillede sig og forklarede videre, at han ikke veed noget om Tyverier eller andet saaledes end hvad han har angivet i Gaar, og dette sidste er ejheller uden efter Fortælling og ikke noget, som han selv har erfaret. Dep. blev forelæst sin afgivne Forklaring, denne han vedgik at være rigtig tilført og aftraadte derpaa til videre. Igien fremstod den nu aftraadte Anders Mortensens Hustru Mette Kirstine som efter at være formanet til at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Deponentens Navn er som angivet Mette Kirstine Jørgensdatter, født i Rind Sogn, 32 Aar gl., og i Henseende til at hun blev forlovet og reiste omkring med sin nuhavende Mand, førend de blev ægteviet, og naar de derefter havde Bryllup samt deres sammenavlede Børn, endelig ogsaa med Hensigten af deres Reise herud saavelsom Aarsagen til, at deres Ophold i Deiberg blev noget længere end ellers, forklarede hun sig ligesom hendes Mand, Det samme gjorde hun om, at de blev henviste til Sahl Sogn og om det, som foranledigede, at der blev anstillet Undersøgelse af Sognefogden og de bragte herind. Paa Opfordring at forklare sig om, hvad der maatte være hende bekjendt om forøvede Tyverier eller andet saadant, angav hun, at hun har hørt det fortælle af Søren Ribers Kone, at Jens Andersen skal have sagt til Christen Kanbergs, formodentlig til Konen, at hans Moder, Anders Jensens Kone, skal, da han var en lille Dreng, have stjaalet 7 û Uld i Qvemberg Huus, og at hun, da hun var høi frugtsommelig, skal have løftet ham op paa Loftet for at trække en Pose med Uld hen til Hullet, for at hun kunde tage Ulden ud deraf, og at han ogsaa gjorde dette, og hans Moder ligeledes tog Ulden, men hvad Tid dette skete, enten ved Dag eller Nat, veed hun ikke. Den Tid boede Anders Christian Jensen, som var Enkemand í Qvemberg, men han er død for flere Aar siden. Ligeledes har hun hørt hendes Søster, Søren Ribers Kone sige, at Laust Tambergs Kone Sophie havde fortalt hende, at hun havde været med Anders Jensens Kone paa deres Omvandring, og at denne Sidste da skal paa et Sted, men dog veed hun ikke hvor det var, have sat sit Barn for Døren inde fra Stuen i Huset for at der ingenskulle komme hastig inde fra derud, og imidlertid derude taget Gryn af nogle Grynkurve. Endvidere har det tildraget, at Dep. Søster, Niels Qvembergs Kone gik en Dag for et eller 2 Aar siden fra Skindberg hjemad med et Tørklæde for Munden og var inde undervejs til Anders Jensen, men derimod, at hun havde det med sig, da hun kom hjem og gav sig til at give sine Børn noget at spise, imidlertid blev dette Tørklæde borte, og noget efter kom Konen fra Siig i Houer en Dag gaaende fra Anders Jensen, og ved at træffe sammen noget derfra med Søren Ribers Kone, fortalte at hun havde været hos Anders Jensen for at faae noget, blandt andet noget Garn, som hun havde leveret Anders Jensens Kone til deraf at strikke sig en Klokke og fremviste et Bomulds Tørklæde, som hun saaledes havde bekommet som Vederlag af A, Jensens Kone, men som denne havde forbuddet hende at sige til Nogen, for at hendes Mand ikke skulde have det at vide, da hun i saa Fald frygtede for, at han skulde blive vred, fordí hun havde skilt sig af dermed, hvilket Tørklæde Søren Ribers Kone gjenkjendte at tilhøre Niels Qvembergs Kone, da der var et lidet Hak deri. Men dette, som hun nu her har forklaret er som allerede angivet kun efter Fortællinger. Dep. erklærede ikke at vide mere at forklare, og da hun derpaa havde paahørt hendes Forklaring oplæst og vedstaaet, at den var rigtig tilført, blev hun demitteret. Endelig fremstod den indbragte Carl Pedersen, som i Gaar blev indsat i Arresten, men nu løs og ledig fremstillet, og efterat være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Hans Navn er som nysnævnt Carl Pedersen, i 28de Aar, fød af Forældre omvandrende Skorstensfeier Peder Carlsen og Mette Marie Jensdatter, med hvem han vandrede omkring til han var i 7de Aar, men som fra den Tid af har han havt følgende Tjenester [.....] hos Christian Giørtler, da i Aadum, nu i Skjern, en Sommer, om Vinteren med sine Forældre, hos Niels Rosendahl i Aadum en Sommer, og den næste Vinter ligesom den forrige med sine Forældre, hos Christen Barslund i Illerup i Grindsted Sogn en Sommer, om Vinteren med Forældrene, hos Christen Pedersen [Mejlgaard] i Lønborg 1 Aar, hvor han gik i Skole og blev confirmeret, næste Sommer hos Anders [.....] i Develmose i Borris, hos Hans Præst paa Østergaard i Lyhne Sogn i 2 Aar nær 6 Uger, den næste Vinter hos sin Søster, som er boesat i Rind Sogn, hvorfra han kom til S. Kastoft i Skarrild Sogn og var der en Sommer, kom igjen til Søsteren den paafølgende Vinter og atter til Nørre Kastoft en Sommer, hvilken sidste Tjeneste ophørte Mikkelsdag 1826. Siden har han ikke havt nogen fast Tjeneste, men har været hos Niels Qvemberg og Søren Riber og fulgt med dem paa deres Omreise, da han havde faaet Lyst til at lære Glarmester Professionen, hvori han ogsaa formener at have gjort Fremgang, da han kan tilskjære Ruder og støbe Bky. Han er anført som Optaget paa Egvad Sogns Lægdsrulle, i hvilket Sogn han er født, og i denne Lægdsrulle bestemte Overøvrigheden [. .....] at han skulle indføres. Han angiver at have søgt at faa Tjerneste til Bondearbejde, men har ingen kunnet opnaae eller faae opspurgt førend nu for nogle Dage siden Niels Qvemberg kom hjem sønder fra og fortalte, at der var en Tjeneste for en Karl hos Kroemanden og Degnen i Thistrup ved Warde, hvilken Tjeneste han gjerne ønskede sig, naar der intet skulle være derimod med Hensyn til hans Værnepligt, Han er arbeidsfør og erklærer at han kan baade høste og [slaae]. Han har været hos Søren Riber siden sidste Juul og været beskæftiget med Glarmester Arbeide, naar denne Mand havde noget at give ham at bestille, og til de Tider han ikke havde det, tog. Dep. sig andet for, saasom at sye ved hans Klæder. Endnu forklarer han, at han har søgt Altergang paa de Steder, han har tjent, og at hans Skudsmaalsbog ligger hos Sognepræsten i Deiberg. Paa Tilspørgsel om han veed noget om Tyverier eller sligt, svarede han, at der intet er ham bekjendt derom. Da han havde paahørt, at hans Forklaring blev oplæst og vedstaaet, at den var rigtig tilført, blev han demitteret og afgiven til Arrestforvareren, indtil Amtets Resolution indløber ham angaaende, hvorfor nærværende Forhør ogsaa nu vorder beskreven indsendt. Der bliver nu forskjellige indvarslede fra Deiberg Hede til Forhør, men hvilke først vil kunne møde næste Mandag som boende 2 Mile herfra. Forhøret for i Dag sluttet. J. Kolbye Vidner: Jens JørgensenJørgen Pedersen - - - o o o - - - Kommentar: Mette Kirstine Jørgendatter siger i forhøret, at "Den Tid boede Anders Chr. Jensen, som var enkemand i Qvemberg, men han er død for mange Aar siden". Dette kan ikke være rigtigt, da Anders Chr. Jensen først døde i 1854. og hans kone døde først i 1851. Hvem det er som Mette Kirstine Jørgensdatter eller tænker på, vides ikke
EVEN
Sensitive:0 1828.03.24. Retsmøde- Udskrift fra Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, den 24de Martii blev Forhøret i Anledniong af de hertil indbragte Folk fra Qvemberg i Deiberg continueret paa Raadstuen i Ringkjøbing af underskrevne Retsbetjent med Vitterligheds Vidner Jens Jørgensen og Jørgen Pedersen, hvor da til Afhørelse vare indvarslede og nu her mødte Niels Qvembergs Kone Christine, Søren Ribers Kone Ane Kirstine Jørgensdatter, Laust Tambours Kone Sophie Jensdatter og Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, alle fra Qvemberg og Vognbjerg Hedehuse. Derimod befandtes Jens Andersen, som ogsaa var indvarslet, ikke hjemme efter Stævnings Mændenes Paategning var bortreist og formodes ikke at komme hjem igjen førend Paasken. Indvarslingen blev fremlagt med Forkyndelses Paategning og indlemmet saal. ## - Fol. - - - Niels Qvembergs Kone Christine Jørgensdatter fremstod og efterat være formanet at følge Sandhed afgav paa given Anledning følgende Forklaring: Dep. veed ikke noget om de 7 û Uld, som der foregives, at Anders Jensens Kone skal have stjaalet i Qvemberg Huus, thi det skal i alt Fald have været før hun kom dertil, hvilket nu er 18 Aar siden, og den Tid var der mange Qvindfolk paa dette Sted, hvis Foretagender hun ikke veed noget om at forklare. Hun har til Tider, da Laust Tambours Kone og Anders Jensens Kone har været i Klammerie hørt den Første beskylde den Sidste for paa deres Omvandringer imedens deres Børn var smaae maaskee for 20 Aar siden at skulle have taget nogle Gryn, men som hun dog nok ikke fik efter hvad den Første ved samme Leilighed udlod sig med. Dette skal have været paa et Sted, hvor de logerede, men hvor dette Sted var eller hvad Tid, Nat eller Dag, at den ommeldte Kone vilde have forævet dette Tyverie, derom veed hun intet at forklare. Hun tillagde i Forbindelse dermed, at hun har flere Gange været med Anders Jensens Kone, men ikke befunden hende i Tyverie. En Dag for 5 eller 6 Aar siden, da hun gik fra Skindberg til sit Hjem, havde hun et blaat Bomulds Tørklæde med røde Striber i for sin Mund, men om hun havde dette Tørklæde endnu med sig, da hun kom hjem, kan hun ikke sige tilvisse, da hendes mindste Barn var meget urolig i samme Øjeblik hun kom hjem og hun derfor kastede alt fra sig i en Hast for at tage fat paa Barnetog see det tilgode, hvilket Tørklæde havde disse Kjendemærker, at de var et lidet Hak ind i en af Siderne og at der var skaaret ind i det fra et af Hjørnerne. Nogen Tid efter fortalte Dep. Søster, Søren Ribers Kone,at hun havde seet Konen fra Hover Siig have dette Tørklæde, som hun kjendte, uden for Jens [Kjærs] Huus paa Vognbjerg Hede, hvorefter Dep. gik til Anders Jensens Kone og spurgte hende, hvorledes kunne være tilgaaet med dette Tørklæde, som Dep. ikke veed tilvisse, enten hun havde med sig hjem eller havde tabt det undervejs paa hendes Gang fra Skindberg, men inde til Anders Jensen var hun ikke, og Anders Jensens Kone sagde, at hendes Mand havde fundet det. Dep. spurgte hende derpaa om hun vilde fornøje hebde for Tørklædet, hvortil hun svarede ja, og de blev enige om, at Dep skulde have 2 Skiæpper kartofler og 1 û Uld, hvilke Dele hun har bekommet. Om Anders Jensens Kone forud kjendte Tørklædet og vidste, at det tilhørte Dep., derom veed hun intet at oplyse. Hun veed ikke, at Anders Mortensen og Familie begik nogen Uorden nu da de vare hos Søren Riber i nogle Dage og vidste ikke af noget at sige, inden Sognefogden og medhavende Mænd kom ind i hendes og Mands Huus og anholdte disse Folk, som den Tid vare, da hun og Mand vilde give dem lidt at spise, da de vidste, at de havde lidt der hvor de vare. Dep vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igien fremstod Laust Tambours Kone Sophie Jensdatter som efter at være given Formaning og Anledning ligesom den først Afhørte afgav følgende Forklaring: Dep. veed intet om de omhandlede 7 û Uld som skal være stiaalet i Qvemberg for endeel Aar siden, men det Eneste hun veed er, at da hun for over 10 Aar siden og maaskee nærmere 20 Aar var paa deres Vandring med Anders Jensens Kone i et Sted i Østerbye i Stauning Sogn, og de Begge paa dette Sted var ude i Kjøkkenet for at lave Mad, saae hun, at Anders Jensens Kone havde et Fad og med dette tog ned i et Grynløb eller Grynfjerding af Husets, som stod der og hvori var Gryn, men hun tog i det samme sin Haand og Fadet op igjen uden at faae nogle Gryn i samme Øjeblik, som Konen i Huset kom derud, hvilken Kone var Bendts Enke. Dep. havde et af sine Børn hos sig der i Kjøkkenet, men hun erindrer ikke tilvisse om Anders Jensens Kone havde nogle af sine den Tid paa samme Sted, eller de var ude i Laden. Dette Dep. lille Barn stod hos hende, men idet Konen lukte Døren op indenfra faldt det, men hun strax tog det op igjen. Dep. veed intet om det forhen omhandlede Tørklæde, Ligesom hun ejheller veed noget om, at Anders Mortensen Rønberg og Familie har begaaet nogen Uorden nu da de vare i Deiberg. Dep. forsikrede, at hun selv ingensinde har giort sig skyldig i Tyverie. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endvidere fremstod Søren Ribers Kone Ane Kirstine Jørgensdatter, som efter at være formanet og given Anledning som de Øvrige afgav følgende Forklaring: Dep. har hørt den nu sidst Aftraadte Sophie Jensdatter sige, at hun ikke var for at følges med Anders Jensens Kone, da hun var bange for, at denne skulle stjæle noget, og hun derved kunne blive mistænkt. Til andre Tider har Dep. hørt Sophie Jensdatter det Modsatte, at hun ikke var bange for at følges med hende og at hun ikke troede noget Ondt om denne Kone, siden de fik Huus og Hjem. Dep har ikke hørt Anders Jensen Kone tale andet end Godt om Sophie Jensdatter. Hun hørte nok Anders Christian i Qvemberg for 18-19 Aar siden tale om at der var bleven 7 û Uld borte og som han antog at være stiaalen fra ham og han yttrede Mistanke mod [nærboende] Anders Jensens Kone, men han kunne ellers ikke beskylde hende eller nogen eller vidste Rede paa hvem tyven var. Da Sophie Jensdatter udlod sig som foran forklaret, sagde hun tillige at Anders Jensens Kone ville engang i deres Qvarteer paa deres Omvandring, men hvor eller naar det var veed Dep. ikke, have taget nogle Gryn eller ogsaa virkelig tog disse, men hvilke af Delene det var, kan Dep. ikke sige. Hun ved intet om, at Anders Jensens Kone har gjort nogen Beskyldning mod Sophie Jensdatter. Dep. var med sin Søster, Niels Qvembergs Kone paa sin ommeldte Gang fra Skiondberg hjem efter og saa hende endnu have Tørklædeti det Huus paa Wognberg Hede hvor Dep. og Mand da boede, men saa noget efter, at hun var kommet af dermed, uden at hun vidste hvorledes. Noget efter traf Dep. tilfældigvis Konen fra Hover Siig ved Jens Kiærs paa Deiberg Hede og ved at denne udlod sig med at have bekommet Tørklædet af Anders Jensens Kone i Anledning af deres Mellemværende, begjærte Dep. at faae dette Tørklæde at se, da det løb hende i Tankerne, at hendes Søster, Niels Qvembergs Kone havde mistet et, og da hun fik det at see gjenkjendte hun det at være det, som hendes Søster havde mistet. Denne Kone fra Hover Siig sagde da, at Anders Jensens Kone havde bedet hende ikke at nogen deroppe see Tørklædet for at hendes Mand ikke skulle faa at vide, at hun havde skilt sig af dermed, da han derover villde blive vred. da han havde fundet det, efter hvad hun udlod sig med, da Niels Qvembergs Kone kom til hende derom, men tikl Konen i Hover Siig havde hun sagt at hendes Mand havde givet hende det, uden at tale om, hvorledes han var kommet til det. - Dep veed ikke at de hertil indbragte Folk have begaaet nogen Uorden, medens de nu vare i Deiberg og i Dep. og Mands Huus eller forhen. Dep paahørte at hendes Forklaring blev oplæst, denne hun vedstod rigtig tilført og aftraadte. Endnu fremstod Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, som efter at være formanet og given Anledning som de Forrige afgav følgende Forklaring. Hun benægter at have stjaalet de omhandlede 7 û Uld i Qvemberg, altsaa pgsaa at have brugt sit Barn til at trække Posen frem, hvori Ulden var. Hun og Laust Tambours Kone Sophie har rigtignok fulgtes ad paa deres Omvandring, og det kan ogsaa gjerne være, at de have logeret hos Bendts Enke i Stauning, men er dog noget, hun ikke kan sige tilvisse, men hun nægter paa det Bestemteste nogensinde paa disse Omvandringer eller til andre Tider at have sat Forsøg på eller virkelig stjaalet Gryn eller Andet. De forommeldte Tørklæde havde hendes Mand en Dag for nogle Aar siden hun ikke var hjemme lagt ned i deres Kiste, hvor det lagde, da hun kom hjem, og sagde, at han havde fundet det paa Heden mellem deres Huus og Qvemberg Huus, og at hun ikke vidste, at det behøvede [at lyses op] og hendes Mand, saavidt hun nu erindrer, ejheller talte derom, blev Tørklædet liggende uden videre. Da nu Konen i Hover Siig noget efter kom til Dep. angl nogle Penge, som Dep. skyldte hende, af hvilken Kone hun ogsaa havde havt et Tørklæde tillaans og hvorfor hun saaledes tillige var i Gjæld til ddenne, overlod Dep. det omhandlede Tørklæde til hende for det hun havde laant, men hun bad hende ikke holde tilbage for nogen, af hvem hun havde faaet oftnævnte Tørklæde eller udlod sig med at hun var frygtsom for, at hendes Mand skulle faaw det at vide. Noget efter kom Niels Qvembergs Kone til Dep. og talte om Tørklædet, som Dep. havde overladt Konen af Hover Siig, og som hun havde seet og gjenkjendt at være hende tilhørende, men var bleven borte for hende og sidste Gang hun havde det, var en Gang hun gik fra Skindberg, hvorpaa Dep. strax var villig til at give Erstatning derfor og hvor de blev enige om at skulle være 1 û Uld og 2 Skpr Kartofler. Saavidt hun erindrer var det et blaat Bomulds Tørklæde med røde Striber. - Dep. veed ikke af at sige, at have været i Klammerie med Laust Tambours Kone Sophie eller deed noget at hun nogensinde har begaaet Tyverie eller andet saadant. Det som der forefaldt med den indbragte Anders Mortensen nu i Deiberg vat, at han kom og krævede Dep. Sønnekone for 4 Rbmk Tegn som hav foregav at hun havde lovet at betale for sin Fader for en Pibe, men hun deimod sagde, at hun ikke vilde betale ham nogen Pibe og at hendes Fader havde faaet Piben, hvorover han blev vred og sagde, at han vilde tage noget fra hende, som kunde gjælde disse 4 Rbmk og bankede i Bordet een Gang, og som nok ikke var oftere, og da dette var passeret, gik han bort. Hendes Sønnekone sagde da, at hun vilde til Præsten for at klage herover, hvorfor Dep. fulgte med for hvem blev andraget, at dette var passeret. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endelig fremstod Niels Siigs Kone Anne Pedersdatter af Houer Sogn, som formanet og given Anledning ligesom forhen Afhørte afgav følgende Forklaring: Dep havde nogle Penge tilgode for 3 Alen Lærred hos A. Jensens Kone og denne havde tillige laant et Tørklæde af hende, og for nu at faa begge Dele gik hun en Dag for omtrent 6 à 7 Aar siden over til denne Kone af hvem Dep. ingen Penge fik, men derimod et Tørklæde for det, som hun havde laant denne Kone, hvilket Tørklæde hun her afleverede og er som forhen angivet, men meget forslidt og med Huller. Anders Jensen Kone talte ikke om, hvorledes hun havde faaet dette Tørklæde og paa Dep.s Gang derfra havde hun rigtignok en Samtale med Søren Ribers Kone, som spurgte hende om, hvad hun havde faaet for hendes Tilgode- havende og hvortil hun svarede, at hun havde faaet dette her Tørklæde for et andet, som hun havde laant Anders Jensen Kone, og dette Tørklæde hun der bekom havde hun siddende aabenlyst i sin Barm, men om det blev udslaget og om Søren Ribers Kone talte om , at hun kjendte Tørklædet, kan hun ikke huske noget til. Eiheller kan Dep nu huske om Anders Jensen Kone ved den ommeldte Lejlighed talte om, at hun ikke skulde lade Nogen vide, at hun der havde bekommet dette Tørklæde eller at hun brød sig om, at hendes Mand fik at vide, at hun havde skilt sig af dermed eller ej. Dep blev foreholdt, hvad Søren Ribers Kone har forklaret om hvorledes deres Samtale faldt og denne Kone nu her fremkaldt [..] men enhver af dem vedblev sin Forklaring i den Deel [de.. ....]. Niels Qvembergs Kone og Anders Jensens Kone ligeledes fremkaldt og disse 3de Sidstnævnte tilspurgte, om de gjenkjender Tørklædet, som her er afleveret, hvortil de svarede: at de finde at de maae være det Rette, men er nu mere ukjendelig som gl. og forslidt. De aftraadte alle 4re efter at Konen fra Houer Siig slutteligen havde vedstaaet at hendes nu oplæste Forklaring var rigtig tilført Forsaavidt det kunne ansees at være noget udbragt mod Anders Jensens Kone bemærkes, at hin er boesiddende Kone og saaledes med de Øvrige tillades efter Omstændighederne at gaae tilbage til deres Hjem. Tørklædet blev taget i Bevaring. Forhøret for i Dag sluttet. J Kolbye Vidner Jens JørgensenJørgen Jensen
EVEN
Sensitive:0 1828.03.31 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, deb 31te Martii blev Forhøret i Anledning af den indbragte Familie fra Qvemberg continueret paa Herreds Contoiret i Overværelse af Vitterligheds Vidner Lautrup og Peder Tolder, hvilket Forhør har været afbrudt ved at det i Torsdags var den ordinaire Tingdag og ved en Politisags Behandling sat ved Reiser til forud betemte Skifter 4 Mile ude i Jurisdiktionen. Det bemærkes at Carl Pedersen efter Amtets Resolution i Onsdags blev udladt af Arresten. De som her i Dag vil vorde afhørte ere Anders Jensen og Laust Tambour, hvilk efter Indvarsling vare mødte og fremstod først Anders Jensen af Qvemberg Huus, som efter at være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: For nogle Aar siden, men han kan ikke nøjere naar det var, thi i Aar eller i Fjor var det ikke, fandt han en Dag et blaat tavlet Bomulds Tørklæde ude paa Heden mellem hans Huus og Niels Qvembergs Huus noget derfra, der løb en Gangstie. Han blev foreviist det her afleverede Tørklæde, og han syntes, at det var saadant et, han fandt, men han lyste ikke Tørklædet op, som noget han ikke vidste skulle ske, men gav sin Kone det. Alligevel kan han ikke sige om hans Kone brugte Tørklædet, og har dette været Tilfældet har det været ubetydeligt. Han var vidende om, at hans Kone for et Par Aar siden eller længere Tid overlod dette Tørklæde til Konen i Hover Siig. Han veed ikke, at Anders Mortensen Rønberg begik nogen Uskikkelighed nu da han var i Deiberg og han var ikke hjemme den Dag, da denne Mand var i Klammerie med Dep Sønnekone og hans Kone. Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igien fremstod Laust Tambour af Vognbjerg Huse, som blev formanet og givet Anledning som den nu Aftraadte og derpaa afgav følgende Forklaring: Han veed intet om at Anders Jensen har fundet det af ham ommeldte Tørklæder ligesom eiheller om at hans Kone og Anders Jensens Kone har været i Klammerie og ved saadan Leilighed ladet hinanden høre slette Handlinger, hvoraf blandt andet skulle være at Anders Jensens Kone skulle have stjaalet noget Uld i Qvemberg Huus og villet stjæle nogle Gryn paa et Sted, hvor de logerede, og er i alt Fald noget som maae være passeret, hvis det nogensinde har fundet Sted, førend han blev givt med sin Kone. Han veed ingen Uskikkelighed om Anders Mortensen Rønberg. Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Jens Andersen er endnu ikke kommet hjem og hans Kone ejheller og vil ikke skee før til Paaske. Forhøret sluttet. J Kolbye Vidner:LautruoPeder Tolder.
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1834.12.20 Vidneafhøring Udskrift af Bølling-Nørre herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41, RA mikrofolm M-32.655-656. Aar 1834 den 20. December blev paa Bølling-Nørre Herreders Tingsted af den i Cancelieraad Herredsfoged Hertzes Fraværelse constituerede Fuldmægtig Lybecker i Overværelse af Vidnerne Schou og Jens Sørensen nedsat en Politieret for ifølge Amtets Ordre af 2 d ved et Forhør at søge tilveiebragt Oplysning angaaende de Personer, som herunder Jurisdiktionen have huset samt skaffet Klæder og Fødevarer til fire fra Ringkiøbing Arrest undvigte Arrestanter. Fornævnte Amtsordre, den dermed fulgte Skrivelse fra Byefogden i Ringkiøbing, en Extract Udskrift af Ringkiøbing Byes Politiprotokol samt den Forhørsdommerens meddelte Constitution og den til i Dag udstedte Stævning blev fremlagt, Skrivelsen fra Byefogeden og Extractudskriften til Forhørets Følge, de øvrige Documenter til Indlemmelse saalydende: ##. Dernæst fremstod Søren Riber af Deiberg, som efter given Formaning om Sandheds Udsigelse og paa given Anledning forklarede sig saaledes: Omtrent i Midten af forrige Maaned, nøiere kan Deponenten angive Tiden, om Morgenen omtrent Kl. 4 kom Jørgen Christian Christensen og Casper Christensen med tvende andre Personer, Deponenten ikke kjendte, til hans Huus paa Vognberg Hede og bankede ham op. Deponenten lukkede op og spurgte, hvem de var, hvorpaa de gav Svaret: "Kjendte Folk". Jørgen og Casper kjendte Dep., og af disse kom Casper ind tilligemed en af de ham Ubekjendte, og paa deres Forlangende fik de baade til dem og til de to udenfor hver et stykke Brød, hvorfor ingen Betaling blev forlangt eller erlagt. De forbleve omtrent et Qvarteerstid i Dep.s Huus og paa Spørgsmaal af Dep. hvorfor de kom saaledes næsten nøgne (thi de havde kun det bare Linned paa), svarede de, at de var kommet fra deres Klæder i Ringkiøbing. - Deponenten gjorde sig ingen tanker om, at de vare udbrudte af Arresten, ligesom han ei desaarsag eiheller senere derom gjorde Anmeldelse til Nogen om, at saadanne Personer havde været hos ham, og omend han havde vidst, at de vare undvigte, turde han som eene Person ikke have forsøgt anholde dem, ligesom han ejheller turde have gjort nogen Anmeldelse af Frygt for deres Hævn, naar de igjen skulde blive løsladte. Fra Deponentens Huus gik de østerpaa, uden at Deponenten veed hvorhen. Demitteret. 2. Niels Qvemberg, som forklarede sig saaledes: En Mandag i forrige Maaned i Morgenstunden, anden Angivelse af Tiden kan Deponenten ikke gjøre, kom ovenfor omtalte Personer, af hvem han kjendte Casper og Jørgen Christian, til Deponentens Huus og bankede paa, og blev Casper og en ham ubekjenst tydsk Person indladt af hans Søn Jens Nielsen og blev given hver en Mellemmad uden Betaling. Da Deponenten ikke var oppe af Sengen, da de nævnte Personer vare derinde, kan han ikke sige, hvorledes de vare paaklædte. Om Aarsagen til at Deponenten ikke anholdt de Undvigte og at han ikke gjorde angaaende deres Besøg hos ham senere gjorde nogen Anmeldelse, angiver han ar være samme som af forrige Deponent angivet. Casper Christensen erholdt af Deponentens Søn de for en denne solgt Tobakspibe tilgodehavende 20 S. Courant. Kun en kort Tid vare de Undvigte i Deponentens Huus, og derfra gik de, efter hvad Deponentens Søn har fortalt, øster paa. Demitteret. 3. Sidstes Søn Jens Nielsen, der forklarer sig saaledes som nysaftrådte med Tilføiende, at de Undvigte kun var i det bare Linned. Demitteret. 4. Møller Koed af Bundsbæk Mølle, der paa Anledning forklarede: En Onsdag Morgen omtrent Kl. 10 i forrige Maaned, nærmere kan Deponenten ikke angive Tiden, kom tvende ham ubekjendte Personer, hvoraf den eene agav dem for at være undvigte Arrestanter fra Ringkjøbing Arrest, hvorpaa Deponenten lod dem anholde og sende Bud efter Sognefogeden i Hanning, som derefter lod dem transportere til Ringkjøbing. Videre vidste Deponenten ikke at forklare og blev demitteret. 5. Enken Karen Sørensdatter af Smedegaard i Sjern, som forklarede: I forrige Maaned omttrent Kl. 5 kom nogle hende ubekjendte og bankede paa, hvorpaa Dep. lukkede dem ind, gav dem noget at spise og en Snaps hver dertil, hvorfor en af dem betalte noget, uden at Dep. dog veed hvormeget. De angave at være strandede Folk og spurgte efter Herredsfogedens Bopæl, hvilken hun sagde dem hvor var. De vare ikke fuldkommen paaklædte. Deponentinden, der var alene med sin Søn og som fæstede Liid til Personernes Angivende om, at de vare strandede Folk, turde deels af denne Grund og deels fordi Styrken var paa de Ubekjendtes Side, ikke anholde dem, ligesom hun af førstanførte Grund ikke troede nogen Anmeldelse om disse Personers Besøg til Politiet nødvendig. Fra Dep.s Huus gik de Ubekjendte øster paa. 6. Sidstes Søn Jakob Sørensen, der forklarede sig overensstemmende med Sidstaftrådte med Undtagelse af af, at han ikke veed, hvorvidt de vare fuldkomne paaklædte eller ikke, dog forekommer det ham at [..] af de Ubekjendte ikke havde Trøie eller Kjole paa. Demitteret 7. Maren Chirstine Mathiasdatter af [Snorom] i Skjern, der efter Formaning om Sandhed og fornøden Anledning forklarede: En Morgen i Forrige Maaned, Datoen erindrer hun ikke, kom 4 Personer og bankede paa, hvorpaa de bleve indladte af hendes Datter, et Barn paa 14 Aar. Deponenten var dengang ikke hjemme, men gaaet til Præstegaarden, og fandt hun ved sin Hjemkomst de 4 indladte siddende ved et Bord inde i hendes Stue. Af disse kjendte Dep. kun Casper Christensen. De vare ikke fuldkommen paaklædte, og da de angave sig som undvigte Arrestanter, turde og ville hun ikke logere dem, men da de paastode at ville blive, turde hun som eenligt Fruentimmer eiheller nægte dem saadant, hvorfor hun [ledte] dem ud i sin Høelade, hvor de blev til om Aftenen i Mørkniongen og erholdt imidlertid Spise og Drikke som af Casper Christensen i Extract Udskriften forklaret, hvorfor hun imidlertid ingen Betaling vilde have, men blev truet til at tage det i Casper Christensens Forklaring omtalte Halstørklæde og et Par Klosser *), hvilke Dele de kastede paa Bordet førend de kom i Høeladen, og hvor hun igjen bar det til dem, men da de vedbleve deres Trudsel turde hun ikke nægte at modtage disse Deele. For noget dem leveret Brændeviin erholdt hun paa samme Maade 6 eller 8 Skilling Courant, og det Barn som lukkede de Undvigte ind fik af Casper Christensen 2 Skilling Courant for at tie stille, da hun græd. Flere gange var Dep. på Landeveien for at tiltale Forbireisende og gjøre Anmeldelse om de Undvigtes Ophold hos hende, men idelig afskrækkede Frygten hende for saadan Anmeldelse, idet hun stedse [.........] at ville udsætte sig for deres fremtidige Hævn, og grundet paa denne Frygt efterlod hun også at gjøre nogen Anmeldelse til Politiet, de de Undvigte havde forladt hendes Bopæl. Dep gav dem en gammel Sæk, et gammelt Forklæde og 2 Par gamle Benklæder af hendes smaa Drenges, da de Undvigte bad om nogle Klædningsstykker, hvilket hun ikke turde nægte dem. Hun benægter af anden Grund end Frygt for deres fremtidige Hævn givet dem Logie, Spise, Drikke og Klæder. Dep.s Mand var fraværende og hun med de Børn alene hjemme. Demitteret. 8. Christe Hedegaard, der forklarede, at en Aften i forrige Maaned kom 4 ham ubekjendte Personer, to ad Gangen, ind til Deponenten, som med to Poger og Forvalter Hoffmann fra Breininggaard var hjemme. Forvalter Hoffmann gav dem en Pægl Brændeviin og de to Første desuden noget Øl at drikke af Deponenten. Af Spisevarer nød de intet i Deponentens Huus, og for Drikkevarer blev ingen Betaling fordret eller erlagt. De vare ikke fuldkommen paaklædte, men gik næsten i det bare Linned. De angav at være strandede Folk og havde ved Strandingen mistet deres Klæder. Da Deponenten ikke havde hørt, at nogen var undveget fra Ringkiøbing Arrest, gjorde han sig ingen Tanker om, at de Ubekjendte vare undvigte Personer, hvis Anholdelse var nødvendig, og selv om Deponenten havde været vidende om, at de Ubekjendte havde været Undvigte, turde han ikke, da disse vare for mandstærke, have anholdt dem eller senere have gjort nogen Anmeldelse om deres Besøg hos ham af Frygt for at naar de igjen skulle løslades skulde ville hævne sig. - Demitteret. 9. Anders Christensens Kone Ane Kirstine Laursdatter af Aarup i Hanning, der forklarede sig paa given Anledning saaledes: 4 hende ubekjendte Personer kom en Aften i f. M. ind til Dep., der var eene i sin Stue, og forlangte noget at drikke, hvorpaa Dep. gav dem noget Øl og et Stk. Smørrebrød, hvorpaa de strax forlode Stedet. De vare ikke fuldt paaklædte, og saavidt Deponentinden havde de kun Underklæder paa. Hun spurgte dem ikke hvorfra de vare eller hvor de vilde hen og gjorde sig ingen Tanker om, at devare undvigte Arrestanter. Aarsagen til, at hun ikke besørgede dem anholdt ved Anmeldelse derom til Sognefogden, angiver hun at være den samme, som af Forrige forklarede, nemlig Frygt for deres fremtidige Hævn. 10 Christen Green af Finderup, Hanning, der forklarede: En Tirsdag Morgen i forrige Maaned, nøiere kan Deponenten ikke angive Tiden, kom tvende ubekjendte Personer ind hos Deponenten og begjærede en Snaps, hvilken Deponenten uden Betaling gav dem. Da det ikke ved deres Ankomst endnu var rigtig Dag, kan Deponenten Intet sige om, hvorvidt de vare fuldkommen paaklædte eller ei, og han gjorde sig ingen Tanker om, at de vare undvigte Arrestanter, saameget desmindre som de angave sig for Rejsende, af hvilke især Haandværksburscher, hvilke disse ikke syntes ulige [.... f....des] forbi hans Sted, der ligger ved Landevejen til Holstebro. Videre vidste han ikke at forklare og blev demitteret. 11. Gravers Wanting af Hestkjær, Hanning, der forklarede: En Morgen i forrige Maaned, Datoen erindre Deponenten ikke, kom Jørgen Christian Christensen og en Deponenten ubekjendt Person, som Deponenten efter hans Udtale maa formode at være en Tydsker, ind til Deponenten, der var eene hjemme med en Pige, og fik, da de sagde at være sultne, hver et Stk. Smørrebrød uden Betaling. De forlangte, at de maate blive hos Deponenten Dagen over, hvilket han nægtede dem, hvorpaa de afreiste. Endskjønt de angave sig som undvigte Arrestanter, saae Dep. sig dog ikke istand til at anholde dem, da han som gammel Mand og eene var for afmægtig dertil, og ingen af Bymændene vare hjemme, samt han desuden var bange for, at de siden, naar de kom paa fri Fod, vilde hævne sig. Af sidstanførte Grund turde Dep. eiheller efter deres Afrejse, foretage noget Skridt, der kunde lede til deres Anholdelse. De havde kun nogle gamle Klæder paa sig, med Undtagelse af en ny Skjorte, som den Person, han formeener at have været Tydsker, havde paa, og hvilken denne vilde have solgt Deåponenten for 6 Skilling Courant og en gammel Skjorte i Bytte, hvorpaa Dep. ikke vilde indlade sig. - Demitteret. 12. Mads [Humle], som forklarede: En Aften i forrige Maaned Kl. 10, Datoen erindrer han ikke, Kom Casper Christensen, hvem Dep. kjender, tilligemed 3 ubekjendte Personer til Dep. og bade om at maate varme sig noget. To af de ubekjendte bleve om Natten siddende i Stuen ved Kakkelovnen og gik bort i Dagbrækningen. Medens de vare der erholdt de af Deponenten en gammel Trøie, et Par gamle sorte Knæbuxer og et Par Stkr. Brød, uden at derofr blev fordret eller erlagt nogen Betaling. Casper Christensen med den tredie Ubekjendte, der var skjævhalset, blev ikke om Natten i Stuen, men da Dep. havde sagt til dem, at de skulde gaae deres Vei, gik de ud og bleve borte. Deponenten veed ikke, hvor de overnattede. Casper Christensen kom anden Dags Morgen igjen og bad om at maatte sidde lidt bag Kakkelovnen i Stuen, og Dep. gav ham Lov dertil og forblev Dagen over og nød Føden hos dem, samt Casper Christensen kartede lidt for Deponentens Kone denne Dag, men gik om Aftenen bort en Times Tid og kom derpaa igjen til Vinduet, da Deponenten og Kone vare gaaede i Seng, og bad om at vorde indladte, men hvilket ikke blev ham tilladt, hvorpaa han gik bort igjen. Morgenen derpaa kom Casper igjen med den Ubekjendte, og da Deponenten spurgte om de vare der endnu uagtet hans Forbud derimod, svarede de ja. Deponenter sagde da, at de skulde med ham til Sognefogden, hvortil de ogsaa vare villige, men da Deponentens Kone ikke vilde tillade Dep. at følge med dem, blev der Intet af. Deponenten gik derpaa til Bundsbæk Mølle og talte med Koed om Sagen. Denne sagde, at Deponenten skulde see at faae Bud efter Sognefogden, hvorpaa han gik tilbage til sit Huus, hvor han endnu traf ovenmeldte tvende Personer, hvem han raadede til at gaae til Kod i Møllen, hvor han sagde, de kunde faa noget at leve af, og de forføiede sig derpaa bort. - Samtlige 4 Personer vare ved Ankomsten til Deponenten ikkun klædte i det bare Linned m,ed Halmbaand om Livet og ligesaadanne Baand viklede om Laarene. Af Frygt for at disse Personer mulig vilde paaføre Deponenten en Ulykke, om han nægtede dem at maatte logere hos ham samt nogle Levnetsmidler og nogle Klæder som de forlangte, gav han dem Tilladelsen til at blive samt de ommeldte Fødevarer og Klæder. Da de alle vare samlede torde han ikke foretage sig noget til deres Anholdelse, og saasnart han efter de tvende Førstes Bortreise saae Leilighed gjorde han Anmeldelse til Koed om de hos ham værende tvende Personer, som efterat af Deponenten at være viiste ned til Møllen ogsaa bleve anholdte samme Dag. - Demitteret. 13. Sidstaftraadtes Hustru Maren Kirstine Pedersdatter, der paa Anledning forklarede:sig overensstemmende med Sidstaftraadte, dog med det Tillæg, at Casper Christensen gav hende et sort Silkehalstørklæde, som var gammelt og for hvilket imidlertid Deponentinden gav ham et andet Tørklæde, som omtrent kunde have samme Værdi som det hun fik. Tørklædet paanødte Casper Deponentinden, og da hun saaledes ikke kunde bleve det qvit, vilde hun som Erstatning derfor overlade ham det ham givne Tørklæde. - Demitteret. 14. Anders Nielsen Nygaard i Breining, som forklarede: Dep har ikke seet nogen af de undbigte Personer, men en Aften i forrige Maaned kom Forvalter Hoffmann ind til Dep. og berettede, at tvende fra ringkjøbing undvigte Arrestanter var udenfor samt anmodede Deponenten om at eftersætte og paagribe dem. Deponenten med sine tvende Karle og Christen Randeris gik derpaa ud for at iværksætte Paagribelsen, men da de kom udenfor saae de Intet til Arrestanterne. De gik derpå et godt Stk. nordpaa efter Arrestanterne, hvor Hoffmann sagde de var gaaede hen, men traf dem ikke. Deponenten vidste Intet videre at oplyse og blev demitteret. Jeppe Aanum var tilstede i Retten og anmeldte, at hans Kone for Tiden er syg og desaarsag ikke her i dag har kunnet give Møde, hvorfor yderligere Forhør over hende vil være at optage, naar andre forud bestemte Forretninger tillader saadant. Fra den indstævnte Forvalter Hoffmann indløb til Retten en Skrivelse af gaars Dato, der indeholder hans Forklaring, og angiver han deri Aaarsagen til hans Udeblivelse at være Sygdom. - Skivelsen acteres. Forhøret for i Dag sluttet. Retten hævet. H Ferslev Lybecker. [..] const. Som Vidner:H. SchouJens Sørensen Note: "nogle Klosser" er nogle stykker tøj eller (vist nok relativt værdiløse) beklædningsgenstande.
EVEN
Sensitive:0 1835.05.25 Tilhold. Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41 Aar 1835 den 25de Maii blev paa Bølling og Nørre Herreders Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Lange for i Overensstemmelse med Amtets Ordre af 13de f. M. at give de saakaldte Natmandsfolk og andre, som dertil maatte qvalificere sig i Jurisdiktionen Tilhold om ikke at huuse og [....] omvankende Betlere og Løsgjængere samt ei at lade deres Børn henligge tjenesteløse. Efter indhentet Oplysning fra Sognene, vare følgende Personer, som Tilholdet skulle gives, til idag indkaldte og mødte, nemlig: Niels Nielsen og Kone fra Worgod, Niels Jensen Qvemberg, Søren Riber, Christen Kahnberg, Laust Tambours Enke, Jens Andersen, alle af Vognberg, tillige med Koner og Børn, hvilke bleve fremkaldte, hver Familie for sig og dernæst alvorligen givet det paabudne Tilhold med Betydning, at de i Overtrædelses Tilfælde vilde blive underkastet lovbefalet Straf. - Retten hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1835.12.16. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1834-1836, LAN B79 - 68. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.767 Aar 1835 den 16. December blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Overværelse af Niels Jensen og Wiig, hvor da passerede som følger: No. 84/1835. Dommeren bemærkede at Arrestforvareren havde meldt, at Arrestanten havde ønsket at tale med Domme- ren, at denne derfor havde ladet ham fremstille for sig, og at ghan da havde yttret, at hans aflagte Forklaring ikke indeholdt, hvad han om sin Vandel skulde have meddeelt, da han nemlig havde været dømt for Betlerie flere Steder. Han fremstod nu for Protokollen løs og ledig og forklarede: at han sidste Gang blev dømt i Horsens af Byefogden sammesteds til Fængsel paa Vand og Brød i 30 Dage for Betlerie, hvilken Straf han havde udstaaet den 2den November sidst, da han blev transporteret fra Horsens for at vorde afsendt til sit hjem i Hjerk Sogn, men da Forsen- delsen var foregaaet fra Sogn til Andet indtil nogle Miil, formeentlig 2 à 2, nær Wiborg, og der dèr fra Sognet blev afgivet en lille Pige paa 10-11 Aar til at transportere ham videre, leverede hun ham Papirerne og sagde, at han selv kunde afgøre Distancen. Hun vilde hen paa en Dam og [glide .....] paa Isen og derpaa aflægge et Besøg hos en Farbroder eller Morbroder. Komp. modtog derpaa Papirerne, som skulde følge med ham, af berørte lille Pige, men fortsatte, efterat hun havde forladt ham, ikke længere Veien hjemad, hvorimod han gik omkring og betlede til Livets Ophold. Han vidste hverken Navnet paa det Sogn, hvor han blev overladt til sig selv, eller paa det næstforegaaende eller paa det han skulle have været til, eller kunde give nogen Betegnelse til Oplysning derom videre end at han var kommen igjennem Skalderborg uden siden at have været hos nogen Retsbetjent, og at det var sønden for Wiborg. Næstforud har han været dømt i Aarhuus, ligeledes for Betlerie til 10 Dages Fængsel ved Vand og Brød. I Høebjerg- ningstiden 1834 og tidligere, nemlig for ikke fulde 3 Aar siden i Hobro i Hobroe til Fængsel ved Vand og Brød i 20 Dage for lignende Overtrædelse - Aftraadet. Arrestanten igien i Arresten indsat. Forhøret udsat. Landt Som Vidner:Niels JensenWiig.
EVEN
Sensitive:0 1835.12.10. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1834-1836, LAN B79 - 68. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.767 Aar 1835 den 10. December blev Politiret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir paa Herningsholm i Overværelse af Vidnerne Bertelsen og Wiig, hvor da passerede som følger: No. 84/1835. Gaardmand Niels Chr. Jensen af Gjelleruplund mødte og overbragte en ham til Transport hertil en af Sognefogden overgivet Person, hvem han havde anholdt som mistænkelig. Den løs og ledig fremstillede Person navngav sig Søren Jespersen og tilstod, at han havde gjort sig skyldig i Betlerie i Gjellerup Sogn. Han forklarede iøvrigt at han i Februar Maaned sidstleden var 44 Aar og at han er hjemmehørende i Hjerk Sogn i Salling udi Bailum Bye, 2 Mile norden for Skive. Mellem Mikkelsdat og Mortensdag i Aaret 1834 blev han anholdt for Betlerie i Grenaae, men var kun arresteret en Nat og blev derpaa uden Straf transporteret til Hjerk Sogn. Iøvrigt nægter han at have været arresteret eller tiltalt. Han er født i Bailum Bye, hvor hans Moder Ane Nielsdatter sidder til Huse. Hans Fader Jesper Sørensen er Død for 24-25 år siden. Han var [..] kun et Barn, uden at han veed i hvad Alder, han fik sin første Tjeneste hos Gaardmand Niels Sørensen i Bailum, hos hvem han var indtil han var henved 30 Aar Det er endeel Aar siden at han var i et halvt Aar i Tjeneste paa [Kjeldgaard] hos en [Nyeholm], der ni er død. Ellers har han ingen Tjeneste havt eller kunnet paatage sig formedelst en indtruffen Rørelse i hans venstre Side, hvorimod han er gaaet omkring og betlet og iøvrigt havt Tilhold hos sin Moder. Han har flere Gange været berøvet Fornuftens Brug om Sommeren i Korte Tidsrum, om Vinteren har derimod ikke havt nogen Svaghed i saa Henseende og heller ikke sidste Sommer. Haqn blev i Arresten indsat. Forhøret udsat. Landt Som VidnerBertelsen Wiig
EVEN
Sensitive:0 1836.01.16. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1834-1836, LAN B 79 - 68, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.767 Aar 1836 den 16 Januar blev politieret sat og holdt paa Politiedømmerens Contoir paa Herningsholm i Over- værelse af Vidnerne Wiig og Bertelsen, hvor da passerede som følger: No. 84/1835. En Skrivelse fra Amtet af 8. og en Do fra Ditto af 12te d. M. blev fremlagt. Arrestanten fremstod løs og ledig og blev foreholdt 1) Dommen afsagt ved Rinds Gislum Herreders Politieret de 1ste April 1833. 2) Dommen afsagt ved Hasle, Wester Liisberg og Framlev Herreders politieret den 28. Juni 1834. 3) Dommen afsagt i Horsens den 28. August f. A. og han erkjendte, at han er den, som disse Domme er overgaaet. Retsvidnerne blev opfordret til at afgive Skjøn angaa- ende hvorvidt de fandt Arrestanten arbeidsfør eller ikke., i hvilken Anledning de erklærede, at han har en kjendelig Rørelse eller Lamhed i den venstre Arm, at han desformedelst ikke kan henregnes til den arbeidsføre Klasse. Dommeren fandt intet imod dette Skjøn at erindre. Arrestanten kunde ikke navngive Nogen som han har betlet hos videre end at Mandeni en Gaard i Gjelleruplund, hvor han bad om Natteleje, formeentlig heed Niels. Paa flere Steder i samme Sogn havde han betlet om Penge, nemlig hos Præsten, men han mindes ikke at der blev givet ham Penge paa andre Steder end i Præstegaarden, hvor en Jomfru eller Stuepige leverede ham en Rigsbankskilling og en gammel Kobber Skilling, som her i Egnen gaar for 1 Skilling Couirant. Han erkjender at Sognepræst Clods Skrivelse om at han er født i Bailum Bye den 24. Febr. 1794 maatte være rigtig, skjønt Komparenten, efter hvad der har været ham sagt, hidindtil har anseet den 23. Febr. for sin Døbedag. Det var Dagen førend hans Anholdelse her, at han bad om Natteleje hos en Gaardmand og betlede i Præstegaardeni Gjelleruplund som anført. En Rapport fra Arrestforvarer Niels Jensen blev fremlagt. Bemeldte Niels Jensen mødte og blev forelæst Rapporten, som han vedkjendte sig. Arrestanten blev foreholdt at han efter vedkommende Præsts Skrivelse hverken har tjent hos en Gaardmand Niels Sørensen i Bailum indtil hans 30te Aar, eller at man vidste at sige af, at nogen Gaardmand af det Navn har været der. I Anledning deraf anmærkede han, at han ikke erindrede at have forklaret sig som anført. Forsaavidt som hans Moder og andre efter samme Skrivelse har sagt, at de ingen Slags Sindssvaghed har bemærket hos Arrestanten, erindrede han at det var paa hans Omvandringer, at han havde havt den Sygdom, af hvilken han ikke har lidt i det sidste Aarsid. Arrestforvareren forklarede, at der slet intet Spor fo ham har vist sig til at Arrestenten til nogen Tid manglede Fornuftens Brug siden han ankom her i Arresten, og før har Komparenten ikke kjendt ham. Dommeren bemærkede, at han heller ikke havde mærket til en saadan Mangel hos Arrestanten. Denne erkjendte at en saadan Dom som Cancellieraad Herredsfoged Rosenstands Skrivelse af 17. Marts 1833 omhandler er ham overgaaet. Sagen blev nu optaget til Kjendelse eller Dom, og Tiltalte indsat i Arresten. Landt Som Vidner:WiigBertelsen. - - - - - Afskrift af dokumenter fremlagt under ovennævnte retsmøde: LAN B79 - 85. Dokumenter til Hammerum herreds politiprotokol 1835 A. En her for Betlerie Anholdt Person navnlig Søren Jespersen har under Førhør forklaret, at han er 41 Aar gam- mel, født i Bailum Bye i Hjerk Sogn i Salling, 2 Miile norden for Skive. hvor hans Moder Ane Nielsdatter sidder tilhuse. Hans Fader Jesper Sørensen er død for endeel Aar siden. Mellem Mikkelsdag og Mortensdag i Aaret 1834 blev han anholdt for Betlerie i Grenaae, men var kuns arre- steret en Nat, og blev derpaa uden Straf transporteret til Hjerk Sogn. I Anledning heraf beder jeg allerærbødigst at Deres Højvelbaarenhed gunstbehageligst vilde bevirke oplyst fra Grenaae om den Arrestanten afgivne Forklaring er overensstemmende med Sandhed.for saa vidt Anholdelsen angaaer. Hammerum Herred den 10de December 1835 Landt. Til Højvelbaarne Hr Amtmand, Kammerherre de Neergaard. Påtegning: Fremlagt i Hammerum herreds politieret d. 16. Januar 1836. - - - - - B. En her for Betlerie Anholdt Person navnlig Søren Jespersen har under Førhør forklaret, at han er 41 Aar gam- mel, født i Bailum Bye i Hjerk Sogn i Salling, 2 Miile norden for Skive. hvor hans Moder Ane Nielsdatter sidder tilhuse. Hans Fader Jesper Sørensen er død for 24 - 25 Aar siden. Som Barn kom han i Tjeneste hos Gaardmand Niels Sørensen i Bailum, hos hvem han blev indtil han var henved 30 Aar. Derefter tjente han for endeel Aar siden hos afdøde Nyssum paa Kjeldgaard i Salling. Ellers har han ingen Tjeneste havt eller kunnet paatage sig formedelst en indtruffen Rørelse i sin venstre Side, hvorimod han har gaaet rundt og betlet og forøvrigt hant Tilhold hos sin Moder. Om Sommeren har han flere Gange været berøvet Fornuftens Brug i Korte Tidsrum. Om Vinteren har han derimod ikke havt nogen Svaghed i saa Henseende, og heller ikke sidste Sommer. I Anledning heraf beder jeg allerærbødigst, at Deres Højvelbaarenhed gunstbehageligst vilde bevirke oplyst i Salling Herred, om den af Arrestanten afgivne Forklaring medfører Sandhed, i saa Fald hvorledes hans Forhold i de anførte Tjenester har været, og i Særdeleshed om han har gjort sig skyldig og er dømt for nogen offentlig Overtrædelse og om han er forsørgelsesberettiget i Hjerk Sogn. Hammerum Herred, d. 10. December 1835. Landt. Til Højvelbaarne Hr Amtmand, Kammerherre de Neergaard. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret den 16. Januar 1836. - - - - - C. Vedlagt tilstilles Deres Velærværdighed tjenstlig følgende efter Deres herhos tilbagefølgende tvende Reqvisitionsskrivelser af 10de December f. A. erhvervede Oplysninger til Brug i Sagen mod Arrestanten Søren Jespersen, nemlig: 1. en Skrivelse fra Bye og Herredsfoged Aagaardi Grenaae. 2. en do. fra Stiftamtmanden i Viborg med 2 Bilage hvorhos bemærkes, at jeg under Dags Dato har tilskrevet Stiftamtet i Aalborg om at hidsende Acterne i den Sag der i Aaret 1833 skal være behandlet ved Rinds Gislum Herreders Ret. Ringkjøbing Amtshuus d. 8. Januar 1836. de Neergaard. Til Herr Herredsfoged Landt. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret, d. 16. Januar 1836. - - - - - D. Ved herhos at tilbagesende den mig fra Amtet under 21de dennes tilstillede Skrivelse fra Herredsfoged Landt undlader jeg ikke tillige at meddele: at den i samme omhandlede Person, navnlig Søren Jespersen, virkelig er antruffen heri Byen den 4. Oktober 1834, og da han ikke var i Besiddelse af Pas, uden Næringsvei og fandtes røst paa den eene Arm, saa blev han, siden han her ikke havde giort sig skyldig i nogen Forseelse, afsendt til sit foregivne Hjemsted, Bailum Bye i Hjerk Sogn. Sluttelig tilføies, at under Navnet Søren Jespersen findes ingen i den mig anbetroede Grenaae Bye og Nørre Herreds Jurisdiction at være criminaliter tiltalt eller straffet. Grenaae den 27de December 1835. Aagaard. Til Højvelbaarne Hr Kammerherre Amtmand v. Lorentz. Paategning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret d. 16. Januar 1835. - - - - - E. I Anledning af Deres Højvelbaarenheds behagelige Skrivelse af 14de f. M. fremsendes tjenstskyldigen en Skrivelse med Bilag fra Cancelliraad By og Herredsfoged Rosenstand til Brug i Sagen mod Arrestanten Søren Jespersen. - Det skal bemærkes, at Stiftamtmanden over Aalborg Stift under 4. Marts 1833 forlangte Oplysninger indhentede om bemeldte Søren Jespersen, hvilke Oplysninger den 20. s. M blev afsendte herfra. - Viborg Stiftamthuus 4de Januar 1836. Ahlefeldt Laurvig. Til Højvelbaarne Herr Amtmand Neergaard. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret d. 16. Januar 1836. - - - - - F. Ved at remittere den med Deres Høyvelbaarenheds gunstige af 17. f. M. modtagne Skrivelse fra Herreds- foged Landt betræffende den i Hammerum Herred for Betlerie anholdte Søren Jespersen giver jeg med den Ære at fremsende en Skrivelse fra Sognepræsten for Hjerk og Harre Menigheder, Pastor Clod, der indeholder de forlangte Oplysninger, hvorhos jeg tillader mig at lade følge Gjenpart af en Skrivelse herfra dateret 17. Marts 1833, hvoraf vil erfares, da har været anholdt under Rind Gislum Herreders Jurisdiction. Siden den Tid har han ikke været ved Hjemmet eller saavidt bekjendt i Salling, og saaledes vides der fra min Side ikke yderligere Oplysninger ham vedkom- mende at meddele. Skive, d. 3. Januar 1836. Rosenstand. Til Højvelbaarne Hr. Kammerherre og Stiftamtmand Greve af Ahlefeldt Laurvig. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds politiret d. 16. Januar 1836. - - - - - G. I henhold til Deres Velbaarenheds ærede Skrivelse af 22de. Decbr. d. A. har jeg hermed den Ære at meddele de forlangte Oplysninger betræffende Arrestanten Søren Jespersen for saa vidt det har været mig mueligt at erholde samme. Bemeldte Søren Jespersen er ifølge Hjerk Sogns Ministerialbogs Udvisende født i Bailum Bye i Hjerk Sogn den 24de Februar 1794. Hans Forældre er afdøde Gaardmand Jesper Sørensen, sammesteds, og dennes efterle- vende Hustrue Ane Niels Datter, som nu sidder paa Aftægt i Bailum. Han opholdt sig hjemme hos Moderen indtil hun i 1819 indtraadte i et nyt Ægteskab, da han tog Tjeneste hos Sognefoged Christen Primdahl i Harre et Aars Tid. Dette er den eneste Tjeneste, han har havt i Hjerk og Harre Sogne, thi den i Bilaget anførte Tjeneste i Bailum hos Gaarmand Niels Sørensen indtil hans 30te Aar er en aabenbar Usandhed, ligesom man heller ikke veed at sige af nogen Gaard- mand i Bailum, der har ført dette Navn.I ovenanførte Tjeneste viste i Harre han sig som en dygtig Arbeider til visse Tider, men saa hengiven til Drukkenskab og Udsvævelser, at ingen Husbonde kunde være tjent med at have ham i sin Tjeneste. I Aaret 1820 findes han i Hjerk Kirkebog som Afgaaen til Astrup, og i de følgende Aar skal han hve tient paa forskjellige Steder i fremmede Sogne. I 1827 kom han tilbage til Hjerk Sogn for en kort Tid, og i dette Aar er han anført som Afgaaen til Kjeldgaard, hvor han skal have tient i 1 Aar. For 4 Aar siden var han atter hjemme hos Moderen, men forlod hende atter efter et kort Ophold. Iøvrigt vides, at han har tient paa Aagersholm hos Proprietær Arøe, og i Selde Sogn, hvor det formeenes, at han har opholdt sig længst. Angaaende den Rørelse, han har foregivet t have i sin venstre Side vides intet, ligesom og efter hans Moders og Beboernes Vidnesbyrd ingen Slags Sindssvaghed har været bemærket hos ham. Derimod er alle enige i, at han ikke manglede Dygtighed til Arbeide, men at Dovenskab og Drikfældighed vare Hovedaarsagen til hans Elendighed. Hvorvidt han er forsørgelsesberettiget her i Sognene kan ikke siges med Vished, da hans Skudsmaalsbog ikke er beroende her, dog formoder jeg, at, at han siden 1820 har, naar korte Mellemrum undtages, har opholdt sig udenfor Hjerk og Harre Sogne, Forpligtelsen til at forsørge ham ikke kan tilkomme disse Sogne og han desuden ikke kan ansees for udygtig til at ernære sig, naar han kun selv vil det. Hjerk Præstegaard den 30te December 1835. Med megen højagtelse Deres Velbaarenheds Allerærbødigste Clod. Til Velbaarne Hr. Cancelliraad og Herredsfoged Rosenstand i Skive. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret d. 16. Januar 1836. - - - - - H. Gjenpart. Ved ar remittere Deres Højvelbaarenheds gunstige af 6te dennes tilstillede Skrivelse fra Bye og Herredsfoged Jansen og medfulgte Udskrivt af Gislum-Rind Herreders Politiprotokol betræffende den under bemeldte Jurisdiction for Betlerie anholdte Søren Jespersen har jeg den Ære at melde, at der næppe kan være nogen Tvivl om, at denne An- holdte jo er den han udgiver sig for, nemlig en Søn af afdøde Jesper Sørensen Skov og efterlevende Enke Ane Niels- datter i Bailum, Hjerk Sogn, hvilken sidste ikke har været vidende om, hvor Sønnen i den seneste Tid opholdt sig. - Ved hans afgivne Forklaring ved jeg Intet at erindre videre, en at det er mig bekjendt, at han af en Tjeneste hos Gaardmand Joseph Mikkelsen i Wile formedelst slet Opførsel blev bortjaget. - Det forholder sig rigtigt, at han i Begyndelsen af denne Vinter har havt Arbeide som Dagleier hos Guldsmed Harder i Skive. - For nogen offentlig Forbrydelse har han ikke under denne Jurisdiction været tiltalt, dømt eller straffet, men ved Politiretsdom af 20. Marts 1829 er han for Forsømmelighed og Ulydighed i sin Tjeneste hos Proprietær Qvistgaard paa Nørgaard dømt til at have Tjenesten forbrudt og bøde 4 Rbd. Sølv. Skive, den 17de Martii 1833. Rosenstand. Til Højvelbaarne Hr. Kammerherre og Stiftamtmand Greve af Ahlefeldt Laurvig. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret d. 16. Januar 1836. - - - - - I. En her for Betlerie anholdt Person, der navngiver sig Søren Jespersen, som skal være hjemmehørende i Hjerk Sogn i Salling, har under Forhør forklaret, at han, efterat have udholdt Straf af Fængsel paa Vand og Brød i 30 Dage for Betleriei Horsens, blev den 2den November sidstleden transporteret derfra Byen for at blive afsendt til sit Hjem i bemeldte Hjerk Sogn, men da Forsendelsen, som foregik fra Sogn til andet, var naaet indtil nogle, formentlig 2 eller 2 Miile nær Viborg, og da der da fra et Sogn blev afgivet en lille Pige paa 10 - 11 Aar til at transportere ham videre, leverede hun ham de medhavende Papirer med Bemærkning, at nu kunde han selv afgive disse, da hun vilde glide paa Iis og siden aflægge Besøg hos en Farbroder eller Morbroder, saa at de derpaa skiltes ad. Han vidste hverken Navnet paa det Sogn, hvor han blev overladt til sig selv, eller paa det næstforegaaende eller paa det, han skulle have været til, eller var istand til at gjøre nogen Betegnelse til Oplysning derom videre end at han var kommen igjennem Skanderborg uden siden at have været hos nogen Retsbetjent, og at det vat sønden for Viborg. I Anledning heraf beder jeg allerærbødigst at Deres Højvelbaarenhed gunstbehageligst vilde foranledige un- dersøgt om og hvorvidt Arrestantens Foregivende er overensstemmende med Sandhed, eller hvorledes Sammen- hænget er med at Transporten ikke blev fortsat til Hans Hjemstavn. Hammerim Herred, den 17de December 1835. Landt. Til Højvelbaarne Amtmand Kammerjunker de Neergaard. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret d. 16. Januar 1836. - - - - - J. En her for Betlerie anholdt Person, navnlig Søren Jespersen, som skal være hjemmehørende i Hjerk Sogn i Salling, har blandt andet forklaret, at han for omtrent 3 Aar siden har været dømt i Hobro til Fængsel ved Vand og Brød i 20 Dage for Betlerie og derefter i Aarhuus i Høebjergningstiden 1834 for lignende Overtrædelse til 10 Dages Fængsel ved Vand og Brød, samt endvidere i Horsens af Byefogden sammesteds, ligeledes for Betlerie, til Fængsel ved Vand og Brød i 30 Dage, hvilken Straf han havde udstaaet den 2den November sidstleden. Da Acterne i de angjældende Sager formentlig alle ere beroende i Skanderborg Amt, siden Arrestanten ifølge sit Opgivende sidst er dømt i Horsens, saa beder jeg allerærbødigst Deres Højvelbaarenhed gunstbehageligst vilde bevirke mig samme derfra udlaante. Hammerum Herred, d. 17. December 1835. Landt. Til Højvelbaarne Hr Amtmand og Kammerjunker de Neergaard. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret d. 16. Januar 1836. - - - - - K. I Forbindelse med min Skrivelse af 8de dennes skulde jeg ved at remittere Deres Velærværdigheds tvende Reqvisitionsskrivelser at 17de f. M. tjenstskyldigen tilstille Dem følgende til Brug i Sagen mod Søren Jespersen erhver- vede Oplysninger, nemlig 1. tvende Domsacter i de foregaaende mod Tiltalte behandlede Sager. 2. en Skrivelse fra Justitsraad Herredsfoged Holm. Ringkjøbing Amtshuus, den 12te Januar 1836. Neergaard Til Hr. Herredsfoged Landt. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret d. 16. Januar 1836. - - - - - L. Ved hoslagt at remittere Bilaget til det Kongelige Stiftamts behagelige Skrivelse af 26de December f. A. giver jeg mig den Ære at indmelde, at den omhandlede ved Hammerum Herreds Jurisdiction anholdte Søren Jespersen ikke efter anstillet Undersøgelse, er passeret igjennem denne Jurisdiction, da han i November Maaned blev transporteret fra Horsens til hans Hjem i Hjerk Sogn. Lysgaard og Hids Herreders Contoir, Dalsgaard, den 5te Januar 1836. I Herr Justitsraad og Herredsfoged Holms Fraværelse. Chr. [Trachmann]. Til Det kongelige Stiftamthuus i Viborg. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politieret d. 16. Januar 1836. - - - - - M. I Følge Herr Herredsfogdens Ordre har jeg idag fremstillet Arrestanten Søren Jespersen paa følgende Steder i Gjellerup Sogn, nemlig: 1. Gjellerup Præstegaard, hvor Provst Hübertz var tilstæde og anmærkede, at han ikke havde seet Personen før, men efter Provstens Opfordring erklærede en af hans Døtre, at Arrestanten rigtignok havde været der før, og at hun havde givet ham 1 gl. Kobber Skilling og 1 Rigsbankskilling. 2. hos Gaarmand Niels Chr. Jensen, der angav, at Arrestanten kom der for nogen Tid siden og forlangte at blive Natten over til om Morgenen, som blev ham tilladt. Arreastanten fik, hvad han behøvede til Livets Ophold, men han forlangte ikke noget, og man havde Intet paa ham at klage. 3. hos Sognefoged Niels Christian Abildterp, som foregav, at han var bleven underrettet om, at en Person havde vandret omkring i Byen, som ikke burde gaae paa fri Fod, hvisaarsag han, da han hørte at bemeldte Person var hos Niels Chr. Jensens at han lod ham anholde uden at han iøvrigt havde nogen videre Anledning dertil. Sognefogden gjenkendte Arrestanten som den Person, han havde ladet anholde. Herning, d. 16. Januar 1836. Niels Jensen. Til S. T. Hr Herredsfoged Landt. Påtegning: Fremlagt i Hammerum Herreds Politiret d. 16. Januar 1836. - - - - -
EVEN
Sensitive:0 1836.01.18. Underretsdom. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1834-1836. LAN B 79 - 68, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.767 Aar 1836 den 18de Januar blev politiret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir paa Herningsholm i Overværelse af Vidnerne Wiig og Bertelsen, hvor da Passerede som følger: No. 84/1835. I denne Sag blev afsagt sadan Dom: Arrestanten Søren Jespersen, som ved Rinds Gislum Herreders Politieretsdom af 1ste April 1833 er anseet for Løsgængerie og Betlerie med Fængsel paa Vand og Brød i 20 Dage, ved Hasle, Wester Liisberg og Framlev Herre- ders Politieretsdom for 2den Gang begaaet Betlerie med Fængsel paa lige Maade i 10 Dage og ved Horsens Byes Politieretsdom af 28. August f. A. for 3die Gang begaaet Betlerie med lignende Fængsel i 6 Gange 5 Dage, har atter gjort sig skyldig i Betlerie overensstemmende med hans egen Tilstaaelse og de ellers erholdte Oplysninger. Han vil derfor nu være at straffefor denne Overtrædelse som fierde Gang forøvet, og Straffen synes efter Omstændighederne i Medfør af den 4de i Frd. af 21. August 1829 at kunne bestemmes til Forbedringshusarbejde i et Aar. Han vil derhos være pligtig at udrede alle af Sagen lovlig flydende Omkostninger. Efter udstanden Straf vil han være at henføre til Hjerk Sogn. Thi kjendes for Ret: Arrestanten Søren Jespersen bør at hensættes til Forbrdringshusarbeide i Wiborg Tugt og Forberingshuus i et Aar. Saa bør han og at udrede alle af Sagen lovlig flydende Omkostninger og efter udstanden Straf henføres til Hjerk Sogn. - At erfterkomme under Adfærd efter Loven. Landt. Som Vidner:Wiig Bertelsen
EVEN
Sensitive:0 1837.12.23. Bøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - xxx , Mikrofilm, rulle nr. M-32.655-656 Aar 1837 den 23de Decbr blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da continuerede Sagen mod Anders Christian Nielsen og Jens Nielsen Vognberg paa Grund af at Søren Jespersen skulde have huset dem mod Bestemmelserne i Frd. 24de Juli 1822. Søren Jespersen var mødt. Retten fremlagde den til idag udtagne Stævning, der acteres saalydende: ## - Paa Anledning erklærede Søren Jespersen, at det forholdt sig rigtigt, at de ommeldte Personer een ad Gangen havde logeret hos ham, nemlig Jens Nielsen i en 3 Ugers Tid for 4 s.[H] Cour. om Dagen, og Anders Christian Nielsen paa samme Vilkaar i fjorten Dage. Selv har han ikke været hos Præsten for at melde disse Personers Ankomst, og da han kjendte dem fra før afsom Barnefødt i Deiberg og som Børn af hans Kones Søster troede han ei heller at heri var noget ulovligt, saa meget mer som han kort efter Anders Christian Nielsens Ankomst paalagde ham at aflevere sit Skudsmaal til Præsten. Da Retten betydede ham, at de tvende Personer som løse og ledige ikke kunde kaldes aldeles umistænkelige, især da de har hørt til de saakaldte Natmandsfolk, og at han følgelig om sine Tilsigtagelser burde have gjort ordentlig Anmeldelse inden 24 Timer til vedkommende Præst for at de i Pl. 24 Octbr. 1822 1 Forsigtigheds Regler kunde blive iagttagede, vedgik han skjønt af Uvidenhed at have overtraadt Frd. Bydende og tilbød sig derfor i Henhold til Frd. 3 under Forudsætning af Amtets Approbation at erlægge en Mulct til Amtets Fattigkasse af 1 Rbd. Sølv inden 3 Solemærker efter Approbationens Forkyndelse. - Det saaledes gjorte Tilbud Antog Retten. - Politieretten Hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
EVEN
Sensitive:0 1837.12 27. Forhør. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotocol 1832-1840 LAN B 81 - xxx, Mikrofolm M-32.656 Aar 1837 den 27de Decbr. blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da blev optaget Forhør i Anledning af, at politiemesteren var kommet til Kundskab om, at de for Løsgængerie hos Niels Pedersen Hedebye her i Sognet arresterede tvende Personer Anders Christian Nielsen og Jens Nielsen havde vandret omkring efter deres Arrestation den 17. dennes i Deiberg Sogn. For Retten fremstod ovenmeldte Niels Pedersen Hedebye og forklarede paa Anledning at han modtog benævnte Arrestanter Søndagen den 17de dennes. Samme Dag om Aftenen forlangte Jens Nielsen Tilladelse af ham til at gaar Hjem til Qvemberg om Aftenen for at hente en Violin og noget stribet Tøi hjemmegjort, hvoraf han vilde have syet sig en Trøie..Hertil svarede Dep. at han kunde ingen Forlov yde ham, men vilde han gaae maatte han selv staae til Ansvar derfor, og herpaa forlod han, Arrestanten Jens Nielsen, Dep. Bopæl omtrent Kl. henimod 5 om Aftenen, uden at Dep. lagde ham videre Hindring iveien. Kl. omtrent 1 om Natten kom Arrestanten tilbage igjen og foregav at have været hos Christen Jespersen i Vognberg for at faae denne til at gaae i Caution for sig i Anledning af sin Arrest og hos Søren Jespersen Riber, hvorfra han havde medbragt ommeldte Violin og stribet Tøi, der omtrent var 3 Alen. Desuden medbragte han en lille Pose, hvori var Gafler og Knive samt Kryderiesager, som han efter [fremsendt] Regning forhen havde kjøbt hos Moses Cohn i Ringkjøbing. Violinen hænger endnu hos Dep. men det øvrige blev af Dep. udleveret Søren Jespersen den 23de dennes. Næste Dag den 18de Decbr. forlangte Anders Christian Nielsen om han maatte gaae hjem til Søren Riber for at hente sin Glarmesterkiste, og da Dep. ei troede at kunde lade ham gaae allene, tillod han ham det dog imod at han selv fulgte med. De fulgtes ad hjemme fra om Eftermiddagen og gik forbi Ganer Mølle, hvor Dep. indsatte en Pose Rug til Maling, til Søren Jespersen, hvor Arrestanten modtog den ommeldte Glarkiste, Hvori var noget Glas og noget Bindtøi. De begav sig strax paa Tilbageveien, men da de kom til Ganer Mølle var Dep. Kerne ei færdig, og han forblev derfor der, idet han lod Arrestanten gaa forud hjem. Da Dep i [Mørkningen] kom til sit Huus, var Arrestanten der tilstede. Glarkisten med Indhold blev udleveret Søren Jespersen den ovenmeldte 23de denne Maaned. Videre Oplysning kunde han ei give. - Demitteret. Søren Jespersen Riber fremstod og forklarede sig for sit Vedkommende betræffende Hens Nielsen overensstemmende med Foregaaende, tilføiende at. Kl var omtrent 8 om Aftenen da han ankom, og Arrestanten foregav at han derfra vilde til Christen Jespersen. Omtrent Kl 10 kom Arrestanten tilbage derfra, og var da indenfor Døren hos Dep., men da han var ved at gaae i Seng, gik Arrestanten strax igjen. Glarkisten, hvori Tøiet og den ommeldte [Pose] var, har Dep. senere modtaget hos Niels Hedebye. Retten paalagde Dep. at beholde disse Effecter tilstæde indtil nærmere Ordre. - Betræffende Anders Christian Nielsen forklarer dep. sig overensstemmende med Foregaaende, dog tilføier han, at han ikke selv var hjemme, da Niels Hedebye var i hans Huus, men Dep. Kone var tilstæde og udleverede Glarkisten. Videre Oplysning kunde han ei give. - Demitteret. Retten bemærkede, at da Herredernes nærmeste Arrest er Ringkjøbing, omtrent 3 Miile fra Herredscontoiret, er den nødsaget til ved Anholdelse og Præliminair Forhører at have Paagjældende arresterede hos Bønder i Sognet, og af disse er slet ingen villige tilat modtage slige Arrestanter uden ovenmeldte Niels Pedersen Hedebye, og Retten er derfor nødt til at afbenytte hans Huus, uagtet han er en temmelig mistænkelig Person, hos hvem omvankende Folk ofte har Tilhold og somi disse Dage er tiltalt for ulovlig Kroehold. Forhøret sluttet. Politieretten hævet. Hertz. Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.
EVEN
Sensitive:0 1838.01.10. Vidne Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655-656 Aar 1838 den 10. Januar blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Forhøret continuerede i Anledning af det hos Peder Lunde i Stauning forøvede Tyverie. For Forhøret var fremkaldt og fremstod 1. Søren Jespersen Riber af Wognberg, der paa Anledning forklarede, at Løverdagen den 16de f. M. om Formiddagen Kl. 9 kom Casper Christensen af Rind, der Natten forud havde logeret hos Jens Andersen, Wognberg, ind til Dep. dog opholdt han sig ei længere end medens han tændte sin Pibe, hvorpaa han igjen i Forening med Jens Nielsen, der -o-p-h-o-l-d-t- -s-i-g- -h-o-s- -D-e-p-.- kort før var ankommet til Dep., forlod Huuset og foregav at ville følges ad til Skjern. Videre saae Dep. ikke til Casper Christensen og Jens Nielsen den Dag før henimod Aftenen i Mørkningen, da Jens Nielsen ene kom tilbage og foregav, at de havde været i Skjern, hvorfra de var fulgtes tilbage ad Ringkjøbing Veien over Ganer Broe, hvor Casper Christensen havde forladt ham og fortsat sin Vei nordpaa ad Ringkjøbing Landevei, medens han selv gik tilbage til Dep. Her forblev han en Times Tid, hvorpaa han foregav, at han vilde hen til Christen Jespersen, Nørre Wognberg for at blive der om Natten, men da han havde været borte omtrent en Time kom han igjen tilbage og udelod sig med, at de vare gaaede i Seng hos Christen Jespersen, saa at han ei der kunde faae Natlogie [.....], hvorfor han bad at maatte blive Natten over hos Dep. Og da Jens Nielsens Broder Anders Christian Nielsen logerede i de Dage hos Dep., tillod Dep. Jens Nielsen at blive og at sove hos Broderen om Natten. Klokken omtrent 10 gik de alle tilsengs. Midt om Natten omtrent Kl. 1 a 2 vaagnede Dep ved en Udvendig Allarm ved Vinduet, men da han i det samme saa, at Jens Nielsen stod op og gik ud af Døren, dog i bar Linned, brød Dep. sig øieblikkelig ej videre derom, men da Jens Nielsen efter faae Minutters Forløb kom tilbage, og Dep. inde i Stuen havde hørt, at Jens Nielsen talte med nogen udenfor, spurgte han ham, hvem det havde været, hvortil Jens Nielsen svarede, at det havde været Casper Christensen, der var kommet for at forlange sin Pibe af Jens Nielsen, hvilken denne havde beholdt i Pant for 6 s., som Jens Nielsen havde udlagt for ham paa deres Vandring Dagen før i Skjern, men da Casper ingen Penge havde havt til at indløse Piben, ville han ikke udlevere den, hvorfor Casper igjen var gaaet sin Vej. Jens Nielsen gik derpaa igjen i Seng og forblev roelig hjemme, indtil han næste Dag tilligemed Broderen blev arresteret som Løsgænger. - Forhørsdommeren adspurgte Dep., om ikke Jens Nielsen, før han gik i Seng, havde anmodet Dep. eller Broderen om, saafremt der blev banket paa Vinduet om Natten, da at kalde paa ham, men Dep. nægter at kunne erindre dette. Den Pibe, som Jens Nielsen havde i Pant fra Casper Christensen, er endnu hjemme hos Dep. Videre Oplysning kunne han ikke give. Efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 2. Jens Andersen, som forklarede, at Fredagen den 15de f. M. henimod Aften kom Casper Christensen, en Broder til Dep. Kone, i Følge med Ane Cathrine Pedersdatter, og denne sidste spurgte da, om de kunde forblive der om Natten, hvilket Dep. tillod. Kort efter disses Ankomst, saavidt Dep erindrer, kom ligeledes Jens Nielsen, der paa samme Maade fik Lov til at forblive Natten over. Omtrent Kl. 9 a 10 gik de alle til Senge og forblev saaledes Natten over. Næste Morgen Kl. 8a 9 forlode de igjen Huset, Jens Nielsen og Casper Christensen i Forening, for at gaae sammen til Skjern, og Ane Cathrine Pedersdatter kort efter, uden at Dep. veed, hvor hun gik hen, dog traf han hende henad Aften samme Dag hos Jeppe Søegaard i Stauning, og han formoder, hun var der Natten mellem den 16de og 17de, da hun forblev der om Aftenen, efter at han var gaaet derfra. Til Casper Christensen og Jens Nielsen saae han intet den Dag eller paafølgende Nat mellem 16de og 17de. Derimod mødte han henad Eftermiddagen den 17de Jens Nielsen, idet han som Arrestant blev ført til Herredscontoiret, og idet Jens Nielsen blev lidt tilbage for sin Vagt, udelod han sig i Samtale med Dep. og da faldt paa det hos Peder Lunde sidste Nat skeete Tyverie, udelod Jens Nielsen sig med, at Casper Christensen havde om Natten været udenfor Søren Ribers og da havde Jens Nielsen ude og fortalt denne, at han havde udøvet Tyveriet hos Peder Lunde, ligesom og Jens Nielsen trode, at Casper Christensen bar en Deel af Kosterne hos sig, da han talte med Jens Nielsen. Dep havde ligeledes af et Rygte hørt, uden at han dog kan opgive sin Hjemmel, at Jens Nielsen skal have anmodet Søren Riber om, forsaavidt nogen om Natten bankede paa Vinduet, da at kalde paa sig, dog hvorvidt det virkelig forholder sig saa, veed Dep. ikke. Videre Oplysning kunde han ikke give, og efter at have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. 3. Niels Nielsen, Vester Herreborg Hede, fremstod og forklarede, at Søndagen den 17de f. M. om Formiddagen kom Casper Christensen af Rind, der er Broder til hans Kone, til ham i hans Boepæl og havde blot en lille Pakke med noget i i Haanden, men hvad der var i Pakken, saae Dep. ikke. Han foregav at komme fra Deiberg og vilde hjem til Rind og opholdt sig kun en Times Tid i Dep. Huus, hvorpaa han spurgte om Dep ikke vilde følge med ham hen til Jacob Mogensens, hvor han ville hente et Par Støvler, som han havde kjøbt af Jacob Mogensens Søn. Heri indvilgede Dep., og da de kom hen til Jacob Mogensens, traf de der Jacob Mogensens Kone og Sønnen Lars samt Søren Larsen, hvor Casper Christensen fremtog et Tørklæde, han havde om Halsen, en Klædebørste og en Tin eller Blikdaase, som han falbød, uden at det dog blev ham afkjøbte. Tørklædet var rødt med en bred Bort om, og Casper foregav, at han havde faaet det af Ane Cathrine Pedersdatter, og Dep. hørte og saae, at de tilstedeværende, der ved at see Tørklædet udelod dem om, at der var et Bogstav isyet samme, men hvad det var for et Bogstav eller hvorledes Talen faldt, erindrer han ikke. Børsten og Daasen tog Casper op af Lommerne uden at udelade sig om, hvor han havde Børsten fra, hvorimod han fortalte, at han havde vundet Daasen i Kortspil fra en Mand Sønderfra hos Niels Hedebye i Skjern, men Navnet paa Karlen angav han ikke. De opholdt dem ganske kort hos Jacob Mogensens, hvorpaa de igjen gik tilbage til Dep. Her forblev Casper en Times Tid eller halvanden hos Dep. og gik derefter hjem ad Rind til, hvorhos han tog alt med sig, hvad han havde bragt til Huset. Casper Christensen talte ikke til Dep. om Tyveriet hos Peder Lunde, hvorom han saaledes ingen Oplysning kan give. Om Formiddagen, da Casper Christensen kom til Dep., foregav han, at han om Løverdagen den 16de havde siddet og sviret og spillet Kort hos Niels Hedebye, indtil det var blevet mørkt, derfra var han gaaet til Deiberg, men da Folk her vare i Seng, havde han tilbragt Natten paa Heden. Hvem han havde været hos i Deiberg for at faae Nattelogi udelod han sig ikke med. Dagen efter at Casper Christensen havde forladt hans Huus, kom Ane Cathrine Pedersdatter dertil og foregav at have været hos Jens Andersen sidste Nat. Hun havde aldeles intet med sig, da hun kom til Stedet, ligesom hun eiheller omtalte at have truffet sammen med Casper Christensen. Han vedgik det Tilførtes Rigtighed blev derpaa demitteret. 5. Niels Nielsens Kone Else Malene Christensdatter, Casper Christensens Søster, som for sit Vedkommende forklarede sig aldeles overensstemmende med sin Mand, hvorpaa hun blev demitteret. 6. Ane Cathrine Pedersdatter fremstod og forklarede, at hun om Aftenen den 15de f. M. kom fra Worgod af og indlogerede sig hos Jens Andersen, hvor hun traf Casper Christensen og Jens Nielsen, men næste Morgen forlod hun ogsaa Stedet og har ei siden været sammen eller talt med sidste Personer. Lørdag Nat den 16de logerede hun hos Jeppe Søegaard i Stauning, Søndag Nat den 17de hos Jens Andersen, hvorfra hun gik Mandag Morgen til Worgod. Det forholder sig rigtigt, at hun i Septbr. Maaned f. A. har foræret Casper Christensen et rødt Tørklæde med Bort om, men her var intet Bogstav indsyet, da hun gav ham det. Videre Oplysning kunde hun ikke give, og efterat have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev hun demitteret. - Forhøret for i Dag sluttet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange. - - - o o o - - - Kommentar: Ord, som er indført og derpaa overstreget i originaldokumentet er her skrevet med bindestreg mellem de enkelte bogstaver i ordet, f. eks. -o-v-e-r-s-t-r-e-g-e-t-
EVEN
Sensitive:0 1838.04.17. Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Aar 1838 den 17. April blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen samt Jacob Sørensen Fisbæk blev foretaget. Retten bemærkede, at denne Sag først ved Amtets Ordre af 6te dennes er bleven adskilt fra den mod Casper Christensen anlæggende Justitsaction, og da [-----] Udskrivter som Følge heraf maatte forskaffes til Fremlæggelse under denne Sag, da de andre Udskrivter forblive ved Casper Christensens, har det ei været muelig før til idag at fremme [noget]. Samtlige Paagjældende var uden Baand og Fængsel tilstæde, og af disse renoncerede Jens Nielsen og Anders Chr. Nielsen paa videre Stævning til Doms Afsigelse. Retten fremlagde Amtets ovennævnte Ordre af 6te dennes, en til idag udtagen Stævning , et Brev fra Byefogedcontoiret i Ringkjøbing af Dags Dato samt en [------] Udskrivt agf Bølling og Nørre Herreders Politieprotokol og en Do. af Ringkjøbing Kjøbstads Politiprotokol, Udskrivterne til Følge, det øvrige til Indlemmelse saalydende: ##. Og da ingen af Paagjældende havde videre i Sagen at fremføre blev Sagen optaget og deri afsagt saadan Dom |: vide Domprotocollen Folio - - - :| Ligeledes var Søren Riber mødt, der blev bekjendtgjort med Amtets ivennævnte Skrivelse, hvorefter Sag mod ham maatte bortfalde, naar han erlagde 1 Rbd. Sølv til Amtsfattigkassen. Han betalte Mulcten. Samtlige Paagjældende demitteret. - Politieretten hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.
EVEN
Sensitive:0 1838.07.02 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41 - Mikrofilm, rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 2den Juli blev paa Heredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da et Forhør blev optaget i Anledning af en Skrivelse fra Pastor Langøe af 25de f. M. saalydende: ##.- For Forhøret var fremkaldt og fremstod Søren Riber, som paa Anledning forklarede: at siden den i Skrivelsen omhandlede Jens Nielsen blev løsladt af Ringkjøbing Arrest omtrent midt i Maii Maaned har han af og til indfundet sig hos Dep. og undertiden opholdt sig der en enkelt Nat, dog uden Deps. Tilladelse, blot for at faa sit Tøi efterset af Deps Kone, der er Moster til Jens Nielsen. Hvor han iøvrigt har opholdt sig er Deb. ubekjendt, dog formoder han, at han den meeste Tid har havt Dagarbeide i Deiberg Sogn, hvor han blandt andet før gravede Tørv for en Deel Beboere, og nu har han faaet Tjeneste fra Mikkelsdag hos Christen Jespersen i Nørre Vognberg, hvor han de sidste otte Dage har været dem behjælpelig med at brænde Steen. Da Jens Nielsen er forsørgelsesberettiget i Deiberg Sogn, og med Hensyn til den Tid han kom ud af Arresten for det første maatte erhverve sit Underhold ved Dagarbeide troede Dep. ikke der var noget lovstridigt i paa de Dage han ei kunde erholde Arbeide, at modtage Jens Nielsen, der ellers ville falde Sognet til Byrde. I den Tid Jens Nielsen saaledes har opholdt sig hos Dep. har han ikke - ham vitterligt - begaaet noget ulovligt, kun oplyser han, at Jens Nielsen har havt med sig en af de Gange, han var hos Dep., omtrent 2 til 3 Karduser Tobak samt en Flaske med omtrent 2 til 2 û Sirup, men hvor han har havt det fra eller hvor det er bleven af, vidste Dep. ikke. Ligeledes benægter han, at det har været ham vitterligt, at Jens Nielsen har havt [Skind] hjem med sig. Omtrent for en Maaneds Tid siden var Dep. med Jens Nielsen hos Enevold Madsen Handrup i Faster for at spørge om Tjeneste til Jens Nielsen og derfra til Fastergaard, hvor Dep. istandsatte Vinduer til Gjordemoderhuuset. Her gik de fra omtrent Kl. 2. Eftermiddag til Jan [Aae] i Fasterkjær, hvor han indsatte et Vindue. Derfra gik de til Slumstrup Mølle, hvor de ankom omtrent Kl. 4, hvor Dep falbød noget Vinduesglas. Herfra gik de til Eske Wiig i Forsom Kjærgaard, hvor Dep. tilskjar noget Vindiesglas og derfra gik de hjem til Dejberg, hvor de ankom ved Solens Nedgang. Jens Nielsen forblev den Nat hos Dep., der iøvrigt ei kan erindre, om det var enten før eller efter denne Tid, at Jens Nielsen medbragte det ommeldte Tobak og Sirup. Videre Oplysning kunde Dep. ikke give og efterat have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed blev han demitteret. Jens Nielsen fremstod og forklarede at han den 11te Maii d. A. kom ud af Ringkjøbing Arrest. Strax efter Hjemkomsten til Deiberg Sogn henvendte han sig til Fattigcommissionen sammesteds for at denne kunne anvise ham Arbeide, men da denne, skjønt Fattigcommissionen lod det bekjendtgøre ved Kirkestævne, ei kunne forskaffe ham noget, opspurgte han selv Dagarbejde omkring i Sognet, og erholdt saaledes Arbeide hos Anders Jensen, Jens Andersen, Sophie Jensdatter, Mette Kjær, Søren Riber og Christen Jespersen, hos hvem han nu har erholdt fast Tjeneste. Iøvrigt har han af og til opholdt sig hos Søren Riber som af denne forklaret for at erholde sine Klæder efterset, ude af Sognet har han ingen Nat opholdt sig. Det forholder sig rigtigt, at han har hjembragt til Søren Riber 4 û Tobak og noget Sirup, men Dagen da dette skete kan han ei erindre, men han foregiver at have kjøbt det en Formiddag da han vilde need til Niels Hedebye for at kaste Klyne af en af ham ubekjendt Person, der kom kjørende paa Ringkjøbing Landevei neden for Ganer Broe. Han tilbyttede sig disse Vare for et gl. Sølvuhr, som han havde liggende hos Søren Riber, dog fik han endnu nogle Penge til Bytte, uden at han kan erindre hvor mange. Det blev Dep. betydet, at det ikke var muligt, at nogen skulde kjøre ud med Sirup til Salg, men han paastaar, at det forholder sig som udsagt, idet den, han handlede med, kjørte med Contreband Vare, og da de kom i Handel om Uhret tilbød han Dep. dette i Bytte og tappede Siruppen ud af et paa Vognen værende |Træe] i en Steendunk, som Dep. havde med sig og som han ville bringe til Niels Hedebye for derfra at erholde Brændeviin i stedet for Løn for det Arbeide, han skulde forrette. Efter denne Handel gik han hjem til Søren Riber og aflagde Varene, hvorpaa han igjen begav sig til Niels Hedebye, men kom for seent til at erholde noget Arbeide. Paa Forespørgsel nægter han at have falholdt Skind hos Kjøbmand Sand i Ringkjøbing eller solgt saadanne til nogen i Stavning. Med Hensyn til Gangen i Faster forklarer han sig overensstemmende med Foregaaende med Tilføiende, at han ei kan erindre om det var enten før eller efter den Tid han hjembragte Tobakken og Siruppen til Søren Ribers. Iøvrigt har han af og til kjøbt enkelte Urtekramvarer efter sin Løsladelse hos Kjøbmændene Sand, Kastberg og Moses Cohn i Ringkjøbing, noget af det paa Kredit, og har dermed handlet i Deiberg Sogn, navnligen med Sophie Jensdatter, Christen Jespersen og Anders Jensen. Af Tobakken har han solgt 1 Kardus til Christen Jespersen og een til Anders Jensen, og af Siruppen, som han senere havde hældt om paa en Flaske, har han solgt noget til Christen Jespersen og til Pigen Henriette Christensdatter, der boer mellem Sortekroe og Alkjærsig. Det øvrige Tobak og det meeste af Siruppen har han selv forbrugt. Da det var Retten bekjendt af Rygte, at Tyverie var begaaet og en Deel Vare af det Slags, hvorom Dep. har afgivet Forklaring, og denne Forklaring deels er ei tilfredsstillende og deels viser, at Paagjældende har gjort sig skyldig i ulovlig Handel, blev han arresteret til Sagens Nærmere Undersøgelse. Søren Riber blev fremkaldt og adspurgt, hvorvidt Arrestanten havde havt noget Sølvuhr liggende hos Dep. medens han sidst sad arresteret i Ringkjøbing, hvortil han svarede, at da Arrestanten forrige Gang blev arresteret havde han vel et Sølvuhr, som han havde borget af Dep. men som blev af Arrestanten afleveret til Dep inden Arrestationen. Saavidt Dep. vitterligt havde Arrestanten intet andet Uhr, ligesom han eiheller ved foregaaende Arrestation havde ladet noget Uhr blive tilbage i Deps [Be..gelse]. Dep. har ei efter Arrestantens Løsladelse seet, at denne har været i Besiddelse af noget Uhr. Om hans foregivne Gang til Niels Hedebye og hvad paa denne passerede veed Dep intet. - Aftraadt. Arrestanten derpaa fremkaldt vedblev sin forrige Forklaring om Uhret med Tilføiende, at da han forrige Gang blev arresteret havde han to Uhre, hvoraf det eene, som var borget af Søren Riber, blev ham tilbageleveret, men det andet, som han frygtede for skulle blive taget til at udrede Omkostningerne for sin Arrest, gjemte han hos Søren Riber med andre Sager som Kaffebønner, Sukker og andet Urtekram, uden dog at kunne opgive hvor hos Søren Riber han gjemte det. Saasnart han blev løsladt af Arresten satte han sig igjen i Besiddelse af Uhret og disse Varer uden nu at erindre hvor de henlaa. Om Søren Riber har seet, han har havt et Uhr eller ei, veed Arrestaantennikke, - Aftraadt. Søren Riber fremkaldt vedblev sin forrige Forklaring med Tilføiende. at han aldeles intet veed af dette Uhr at sige eller dette Gjemmested. Jens Nielsen fremkaldt for at confronteres med Søren Riber, men enhver vedblec din Forklaring. S'ren Riber demitteret og Arrestanten overført til Arresten i Ringkjøbing. Forhøret udsat indtil videre. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
EVEN
Sensitive:0 1838.07.17 Forhør. Udsskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41. Mikrofilm rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 17 Juli blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen Qvemberg continuerede. ettn fremlagde den til idag udstædte Indkaldelse saalydende: ##. hvorved bemærkes, at Peder Gartner af Handerup allerede forud vat afhørt. Af de øvrige Instævnte fremstod: 1. Søren Riber, som paa Anledning under Formaning til Sandhed forklarede, at Arrestantens Broder Anders Christian logerede hos Dep. Dagen og Natten før han gik til sin Tjeneste i Hostrup Bye i Øsse Sogn, men under Opholdet i Huset og ved Bortgangen havde han intet andet med sig end nogle i en Skjorte indsvøbte Klædningsstykker. Hvad Dag det var, han saaledes gik Sønder paa, erindrer Dep ikke, men saavidt han husker var det enten Onsdagen før eller Onsdagen efter Pintse. At Arrestanten har havt Sirup staaende i den af Christen Jespersen laante Dunk, der omtrent kunne være som 6 Potter, har Dep ei seet, kun veed han, at Arrestanten havde Sirup paa en simpel Viinflaske og en Pæglflaske, og efterhaanden, som disse blev tomme, blev de igjen af Arrestanten fyldte, uden at Dep veed, hvor han fik denne Sirup fra eller hvor han havde den staaende. Angaaende Sølvuhret, som Arrestanten paastaaer at have havt gjemt paa Deps Loft, da vedbliver denne sin foregaaende Forklaring og siger, at han intet videre derom kan oplyse. Endnu tilføier Dep., at før Anders Christian som omforklaret kom til ham, logerede han hos Niels Hedebye i Skjern. Om han der har havt noget Tøi staaende eller ei, veed Dep. ikke. Ratihaberet og aftraadt. 2. Jens Andersens Kone Mette Kirstine Christensdatter, der paa Anledning forklarede, at hun Tirsdagen før Pintse den 29de Maii d. A. - ikke Onsdag - var hun nede hos Søren Riber og afkjøbte da Arrestanten û Sirup, û bruun Sukker, û Kaffebønner og for 1 s. Rosiner. Senere, Dagen kan hun ei erindre, var hun dernede igjen og kjøbte û Sirup. Begge Gange blev Siruppen taget af en 3 Pæglflaske og hun saa ikke flere Flasker med Sirup paa. For Siruppen gav hun første Gang 4 s. og sidste Gang 5 s. Cour., for Sukkeret 5 s. Cour., for Kaffebønnenrne 5 s. Tilligemed Siruppen sidste Gang kjøbte hun Kardus Tobak for 4 s. Arrestanten foregav ved denne Leilighed at have kjøbt Varene af Christen Holm i Stauning. Hun tilføier at hun ved de ommeldte Leiligheder kun saae at Arrestanten havde en 4 til 5 Karduser Tobak. - Ratihaberet, aftraadt. 3. Christen Jespersens Kone Birthe Kirstine Poulsdatter, der paa Anledning forklarede, at hun en Dag - naar kan hun ei erindre - indfandt sig hos Søren Riber, hvor hun afkjøbte Arrestanten 1 û Sirup, som denne havde staaende paa en Flaske, der omtrent kunde holde 1 Pægl. Hun saae ikke mere Sirup i Huset ved denne Leilighed, ligesom Arrestanten ei heller udelod sig med, hvor han havde det fra. For Siruppen gav hun 9 s. Cour. Derimod har hun ikke kjøbt Kaffebønner, Sukker og [......], men det har hendes Mand selv kjøbt. Rat. Hun foreviste den Dunk, som Arrestanten havde havt tillaaans hos dem. Den kunde holde henimod 6 Potter, men ikke over. Naar det vat at Arrestanten laante den, kan hun ei erindre, men den blev tilbageleveret kort før hans Arrestation, og da kunde hun mærke, der havde været Brændeviin paa den, men af Sirup var der intet Spor. Hvad han ville bruge Dunken til, da han laante den foregav han ikke. Ratihaberet. Aftraadte. 4. Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, som forklarede, at jhun i Ugen før Pintse kjøbte for 4 s. Sirup af Arrestanten hos Søren Riber.. Siruppen stod paa en Flaske, og hun saa ikke mere ved denne Leilighed. SArrestanten forgav at have kjøbt det haf Christen Holm i Stauning. Noget efter Pintse, Dagen kan hun ei opgive, var hun tilligemed Ane Cathrine Peders Datter i Boel i Hostrup i Øsse Sogn for at besøge sin Søn, der tjener sammesteds, og ved denne Leilighed fortalte hende Søn Jørgen Andersen, at han havde faaet en Kardus Tobak af Anders Christian, der tjener to Steder i Hostrup Bye i Øsse Sogn, og saavel Jørgen Andersen som Folkene i Huset hvor han tjener, nemlig hos Jesper Boel fortalte, at Anders Christian var kommet til Sognet med omtrent en Snees Karduser Tobak. Ratihaberet. Aftraadt, 5. Niels Hedebye, der godvilligen var mødt, forklarede,,at Anders Christian kort før sin Afreise logerede hos Dep., da han arbeidede for ham, men han havde intet der staaende i denne Tid undtagen sine Klæder. Den Morgen han forlod Sognet for at reise sønder paa, kom han fra Deiberg af med en Pose paa Ryggen og var inde hos Dep. for at sige Farvel. Hvad der var i Posen veed Dep. ikke, men Anders Christian foregav at have sine Klæder deri. Ratihaberet. Aftraadt. 6. Ane Cathrine Pedersdatter, som forklarede, at hun en Dag efter Pintse har af Arrestanten hos Søren Riber kjøbt 1 û Sirup for 10 s. Cour. Siruppen tog Arrestanten af en Flaske, der omtrent kunde rumme 2 Pægle. Hvor han havde Siruppen fra veed hun ikke, ligesom hun ejheller ved denne Leilighed saa mere Sirup i Huset. - Angaaen Besøget i Øsse Sogn hos Jørgen Andersen forklarer hun sig overensstemmende med Mette Marie Jørgensdatter. Ratihaberet. Aftraadt. 7. Christen Kahnbergs Kone Johanne Jeppesdatter fremstod og forklarede, at saavidt hun erindrer kjøbte hun Fredagen før Pintse û Sirup af Arrestanten for 5 s. Cour. Hun var ikke selv hos Søren Riber for at hente den, men Arrestanten bragte den til hende paa hende Boepæl i en liden Krukke af hendes egen, som hun til den Hensigt havde givet ham Dagen før. - Ratihaberet og aftraadt. 8. Hans Simonsens Kone, Gl. Deiberg, Karen Sophie Jacobsdatter fremstod og forklarede, at en Dag kort før Anders Christian tog sønder paa indfandt han sig paa hendes Boepæl medhavende en Pose paa Ryggen, hvilken Pose han lagde uden for Døren, medens han selv gik ind. Han spurgte derpaa Dep. om hun villde kjøbe Kalveskind, men da hun benægtede dette, gik han igjen og tog Posen med sig. HUn kunde skjønne der var noget i Posen, men om det var Skindene elle hvad det var, veed hun ikke. Han angav ingen Pris paa Skindene, men spurgte hos Dep. om, hvad de selv fik for Skind, hvilket hun imidlertid ikke vidste. Ratihaberet og demitteret. 9.Christen Jespersen fremstod og forklarede angaaende Dunken overensstemmende med sin Kone, ligesom han og retter sin tidligere afgivne Forklaring derhen, at det var han selv og ikke hans Kone, der kjøbte 1 û Kaffebønner, 1 û Sukker og 1 û Cikorie af Arrestanten, hvilket denne hjembragte på Deps Boepæl. Hvor Arrestanten havde det fra veed Dep. ikke, men det hele blev betalt med 2 Mk. 4 s. Cour. - Ratihaberet og aftraadte. Arrestanten Jens Nielsen fremstod og vedblev sin forhen afgivne Forklaring med Tilføiende at >Dunken, hvorpaa han havde sin Sirop stod ude i Søren Ribers Loe, og han erindrer ikke at have havt andet derpaa end Sirup. Om han skyllede den af, inden han leverede den tilbage, erindrer han ei., og den har saalænge han har havt den tillaans staaet paa det samme Sted i Loen tildækket med noget Lyng og Halm for at Creaturerne ikke skulde beskadige den eller besøle den. Søren Riber blev fremkaldt, Dunken ham forevist, og han erklærede, at det forekommer ham at være den samme som Arrestanten foregav at have laant af Christen Jespersen, men hvor den havde staaet i Huset veed han ikke da han arbeidede meget ude. At den har staaet i Loen, hvor der rigtig nok ligger noget Lyng og Halm, er ham ei bekjendt. Med Hensyn til Anders Christians Bortgang fra Huset, tilføier han, at Skjorten, han bar sit Tøi væk i, var bundet sammen som en Pose og hængt over Ryggen. Iøvrigt tilføier han, at han hjemme kun har 3 hele Flasker og 2 mindre Dito og paa disse har der ikke paa een Gang været Sirup, man kun paa en af de store og en af de smaae. Demitteret. Arrestanten tilføiede i Anledning af denne Forklaring, at han ogsaa selv eiede en 1 Pæglflaske som han ogsaa havde brugt til Sirup. Mette Kirstine Christensdatter fremkaldt. Hun vedblev sin Forklarein. Arrestanten derimod tilstod vel at det kunde være muligt, at han har solgt Sirup og Sukker til hende, hvorimod han benægter at have udeladt sig for hende med at Varene var kjøbt af Christen Holm, uagtet Confrontation bragtes ei videre Overensstemmelse tilveie. Jens Andersens Kone demitteret. Christen Jespersen fremkaldt , confronteret med Arrestanten, der vedgik at have solgt Kaffebønner, Sukker og Cikorie til ham uden at kunne erindre for hvor meget. Med hensyn til Dunken siger Arrestanten, at det vel kan være mueligt, han har havt Brændeviin derpaa, før han tilbageleverede den, men erindre det kan han ikke. Dunken udleveret Christen Jespersen, som blev demitteret. Arrestanten vedgik endvidere at have solgt Sirup til Christen Jespersens Kone uden at kunne erindre hvor meget. Mette Marie Jørgensdatter fremkaldt, som vedblev sit Anbragte, confronteret med Arrestanten, der vedgaar mueligen at kunne have solgt Sirup til hende uden at kunne erindre hvor meget, men derimod benægter uagtet Confrontation at han ved denne Lejlighed har foregivet at have kjøbt det af Christen Holm, hvilket hun derimod vedblever. Mette Marie Jørgensdatter demitteret. Ane Cathrine Pedersdatter fremkaldt, vedblev sit Udsagn, confronteret med Arrestanten, der siger, at han ei kan huske at have solgt Sirup til hende, dog siger han at det vel kan have været mueligt, at det har været Tilfældet. Ane Cathrine Pedersdatter demitteret. Arrestanten vedgaaer at have solgt Sirup til Christen Kahnbergs Kone. Da ingen videre Oplysning var at erholde, blev Forhøret sluttet og Arrestanten overført til Arresten i Ringkjøbing. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.
EVEN
Sensitive:0 1838.08.17 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiret 1832-1840 LAN B 81 - 41. Mikrofilm, rulle nr. 32-656 Aar 1838 den 17de August blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Polirtiemester i Overværelse af Vidner Lange og Peder Danielsen. hvor da Sagen mod Jens Nielsen og Anders Christian Nielsen blev foretaget. Retten fremlagde den til idag udtagne Stævning, en Skrivelse fra Byfogedcontoiret i Ringkjøbing af 16de f. M. med deri paaberaabte Udskrivt af Ringkjøbing Kjøbstads Politie Protokol, en Dito Skrivelse fra Dito af 23de f. M. med ligeledes vedlagt Udskrivt, en Skrivelse fra Skads Herredscontoir af 9de dennes med vedlagt Forhørs-Udskrivt og Skudsmaal, Udskrivterne til Følge, det øvrige til Indlemmelse saalydende: ##. - For Forhøret fremstod uden Baand og Fængsel 1. Anders Christian Nielsen og vedblev sin under Forhøret ved Skads Herreds Politieret givne Forklaring med Tilføiende, at han ikke har seet, at Broderen Jens Nielsen havde noget Forraad af Sirup hos Søren Riber. Fra 1ste Maii da han kom ud af Ringkjøbing Arrest og indtil 30te Maii, da han gik til sin Tjeneste sønder paa, har han i Mangel af fast Arbeide taget Dagarbeide omkring i Deiberg og Skjern Sogne, for Ex. hos Niels Hedebye og Søren Riber uden at han nu kan opgive de bestemte Dage hos hvem han saaledes har havt Arbeide. Skindene, som han falholdt i Gl. Deiberg, var 3 Stk. Kalveskind, som han samme Dag havde kjøbt af en veifarende Mand, han ikke kjendte. Han solgte dem senere samme Dag til Christen Holm i Stauning, men nægter ved denne Leilighed at have udeladt sig med, at Skindene var hans Broder tilhørende. Christen Holm blev fremkaldt, confronteret med Arrestanten, men begge vedbliver deres Udsagn betræffende Skindhandelen. Arrestanten aftrådte, Christen Holm demitteret. Søren Jespersen Riber fremstod og forklarede at Anders Christian Nielsen havde gravet Tørv for ham i flere Dage efter sin Løsladelse af Ringkjøbing Arrest den 1ste Maii d. A. og saavidt han erindrer, logerede begge Arrestanter hos ham de sidste Nætter før sidste Maii, og han kan eiheller erindre, at de nogen af disse Nætter var borte fra Huset eller tidligt ude. Iøvrigt vedbliver han sin forhen afgivne Forklaring i Sagen. Demitteret. Niels Hedebye fremstod og forklarede, at det forholder sig rigtigt, at Anders Christian Nielsen har arbeidet for ham i Maii Maaned i en 3 til 4 Dage. Iøvrigt henholdt han sig til sin forhen afgivne Forklaring. Demitteret. Arrestanten Jens Nielsen fremstod uden Baand og Fængsel og vedblev sin forhen i Sagen afgivne Forklaring ligesom og de tvende idag fremlagte Forhørsudskrivter ere ham betræffende. Saavidt han erindrer logerede han og Broder hos Søren Riber Natten mellem den 28de og 29de Maii d. A. Den fra Warde oversendte Tobaksprøve, der laae i blaat Papier med Kjøbmand Knud Christensens Stempel, blev ham forevist, og han vedgik, at den Tobak han herhjemme havde solgt, ligeledes var i blaat Papier og fra Warde, men om det var Knud Christensens eller ei, veed han ikke. Den bestiaalne Jan Aas blev fremkaldt og forevist Tobakken med omværende Kardus, og erklærede i den Anledning, at den ham frastiaalne Tobak var kjøbt hos Knud Christensen i Warde og havde været i blaa Karduser og forsynet med samme Stempel som den tilstædeværende Kardus. Denne den Bestiaalnes Erklæring blev foreholdt begge Arrestanter, som blev fremkaldte, men de vedblev desuagtet at benægte Tyveriet. Den Bestiaalne tilføiede, at Tobakken var kjøbt først i Maii Maaned eller sidst i April Maaned hos Knud Christensen. Demitteret. Med Hensyn til sin Forklaring ved Skads Herreds Politieret tilføier Anders Christian, at det ikke var i Sedding Sogn, hvor han skulde samle Korn til Barnet hos Søren Riber, men i Hanning Sogn, hvilket Sogn er et Fattigdistrikt med Deiberg, hvorfra skulde udredes noget Korn til Ane Cathrine Pedersdatters Barn. Christen Jespersen fremstod. Retten foreviste ham den fra Skads Herred modtagne Tobak og Kardus, og han erklærede, at den Tobak, han havde kjøbt af Jens Nielsen, var i blaa Papier og forsynet med samme Stempel som den her foreviste. - Demitteret. Forhøret for idag sluttet. Arrestanterne overført til Ringkjøbing Arrest og Tobaksprøverne igjen forsynet med Rettens Segl. Hertz Som Vidner:J. W. LangePeder Danielsen
Census
Sensitive:0 1845.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen 1845 i Dejbjerg sogn Mikrofoto fkt 1845, kort nr. 885 Optegnelse paa Folketallet m. v. i Dejberg Sogn, Bølling herred i Ringkjøbing Amt den 1ste Februar 1845 Byernes og Stedernes Navne:Wognberg HedeEt huus23. Familie NavnAlderStandFødestedErhverv, Familiepos. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Søren Jespersen54giftHvidberg S., Viborg AGlarmester Inger Madsdatter35giftStauning S.hans Kone Ane Marie Gregersen 7-do.Pleiedatter
Marriage
Sensitive:0 1855.01.07 Vielse Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1849-1861 LAN C 539 - 6 Copulerede: Aar og Lbnr.:1855 - 1 Brudgommens Navn, Alder, Stand og OpholdsstedEnkemand Søren Jespersen Riber Huusmand paa Vognbjerg Hede 63 Aar, har havt de naturlige Kopper 4de Ægteskab. Skiftebrev efter den sidst afdøde Hustru forevist. Brudens Navn, Alder, Stand og Opholdssted:Pige Mette Margrethe Niels Datter 38 Aar, vacc. d. 22de Juni 1822 af Chr. Nysogn opholdende sig hos Brudgommen. Hvem Forloverne ere:Jens Christian Andreasen, Gaardmand i Vognberg Christian Jensen Huusmand paa S. Vognberg Vielsesdagen:1855, 7. Janv. Vielsesstedet;i Kirken Anm.:Tillysning 1. Gang 3. Søndag i Advent.
EVEN
Sensitive:0 1858.03.14 Fadderskab Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1849-1861 LAN C 539 - 6 Fødte. Kvindekjøn Aar og Lbnr.:1858 - 1 Aar og Datum1858, 8 Februar Barnets fulde NavnSeverine Kirstine Jensen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken14. Marts Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Husfæster Jens Nielsen Qvemberg og Christine Andersdatter, 38 Aar, paa Stampe Mark Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Baaren af Huusfæster Søren Jespersen Ribers Hustru Huusfæster Søren Søren Jespersen Riber Huusfæster Johannes Pedersen Muus og Hustru Anm.:- - -
Death
Sensitive:0 1861.08.22 Død Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1856-1879 LAN C 539 - 07 Døde. Mandkiøn. Aar og Lbnr.:1861 - 5 Dødsdagen:22. August. Begravelsesdagen28. August Afdødes Navn:Søren Jespersen Riber Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Huusfæster paa Vognbjerg Heede Født i Hvidbjerg Sogn i Salling Afdødes Alder:70 Anm.:Alderdom og Brystsyge.
Burial
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Shared note
gså kaldet Søren Riber.