Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Mariane Pedersdatter Junker

Name
Mariane Pedersdatter Junker
Surname
Pedersdatter Junker
Birth
Type: BIRT
yes

MarriageJens Pedersen MusView this family
Type: MARR
yes

Event May 18, 1830
Shared note: Sensitive:0
Event June 22, 1830

Shared note:
Description: 7 Dages Fængsel på Vand og Brød for Leiermaal. Sensitive:0
Event September 22, 1831
Shared note: Sensitive:0
Event October 8, 1831
Shared note: Sensitive:0
Event September 10, 1834
Shared note: Sensitive:0
Event August 22, 1836
Shared note:
Sensitive:0 1836.08.22 Retsmøde Afskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832.1840. LAN B 81 - 41, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.655-656. Aar 1836 d. 22. August blev paa Herredernes Contoir af undertegnede Politiemester med Vidnerne Lybecker og Lange nedsat en Politieret , hvor da Sagen mod Mariane Pedersdatter Junker blev foretaget. Arrestantinden var uden Baand og Fængsel tilstede, hvornæst blev afsagt og oplæst saadan Dom |: vide Domprotocollen Folio 60 :|. Arrestant- inden overført igien til Arresten i Ringkjøbing. Politieretten hævet. Hertz. Vidner:H. Ferslew LybeckerJ. M. Lange.
Event August 22, 1836
Shared note:
Sensitive:0 1836.08.22 Underretsdom. Udskrift af Bølling og Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1844. LAN B 81 - 58. Aar 1836, den 22de August blev i Sagen mod Mariane Pedersdatter af Houen anlagt af det Offentlige afsagt saadan Dom. Paagjældende Mariane Pedersdatter er ved egen Tilstaaelse og Sagens øvrige Oplysninger overbevist om, forhen at have været straffet 1) efter Underretsdom af 30te Maii 1830 med 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød for første Gang begaaet Løsgængerie. 2) efter Ringkjøbing Amts Overpolitie- retsdom af 8de October 1831 med 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød for første Gang begaaet Betlerie og 2den Gang Løsgængerie, hvorunder dog var indbefattet Straf af 7 Dages Fængsel paa Vand og Brød efter Kongelig Resolution af 20de Maii s. A. for Løsagtighed. 3) efter Vandfuld og Skodborg Herreders Politieretsdom af 3. Septbr. 1834 med 1 Aars Forbedringshuusarbeide for 2den Gang Betlerie og 3die Gang Løsgængerie, hvorhos om hendes foregaaende Liv bemærkes, at hun skjønt ugivt som Yngre har født Børn med forskjellige Barnefædre. Efterat have udstaaet den sidste Straf i December Maaned 1835 blev hun sendt tilbage til sit Forsørgelsessted i Houen Sogn, hvor hun blev sat paa Omgang, men da hun blev Kjed af denne Omgang, især fordi hun, som hun selv opgiver, men hvilket dog af Vedkommende er benægtet, blev ilde behandlet, forlod hun Sognet 14 Dage før Pintse d. A. At imidlertid den foregivne slette Behandling, hvorover hun iøvrigt havde havt at henvende sig til vedkommende Fattigcommission eller Politiemester, hvilket ei er skeet, har foranlediget Bortgangen kan ei antages, naar sees hen til, at hun først bortgik omtrent4 Uger efter, at den ilde Medfart havde fundet Sted. Efter Bortgangen vandrede hun med sit spæde Barn omkring i Landet uden at søge eller tage fast Tjeneste og ernærede sig ved deels at spinde og binde og deels ved Tiggerie, indtil hun, da Barnet blev sygt, begav sig tilbage til Houen Sogn den 10de Juli d. A. blev hun, efter forud som bortrømt at være efterlyst, arresteret og sat under Tiltale for Løsgængerie og Betlerie, hvorom hum efter det Foranførte maa antages fuldkommen overbeviist. Hun vil saaledes blive at ansee for tredie Gang Betlerie og fjerde Gang Løsgjængerie efter Fr. 21de August 1829 3 sammenholdt med 8 og findes Straffen passende med Hensyn til den korte Tid løsgjængeriet er drevet og det ubetydelige Betlerie der er udøvet, at kunne fastsættes til 2 Aars Forbedringshuus- arbeide i Wiborg Tugt og Forbedringshuus. Thi kjendes for Ret: Arrestantinden Mariane Pedersdatter bør som Forbedringshuusfange hensættes til Arbeide i Wiborg Tugt og Forbedringshuus i 2 Aar samt bestride de med hendes Arrest og Forpleining forbundne Omkostninger. At efterkomme under Adfærd efter Loven. Hertz.
Event September 21, 1836
Shared note: Sensitive:0
Event December 2, 1836
Shared note: Sensitive:0
Event December 30, 1841
Shared note:
Sensitive:0 1841.12.30. Retsmøde. Udskrift af Hammerun herreds politiprotokol 1841-1842 LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769- Aar 1841 den 30. Decber blev Politieret sat og holdt paa Herreds Contoiret paa Herninglund af politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schubert og Biørn. No. 120/1841. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Sognefoged Birkebæk i Arnborg af 28de dennes, hvorved han fremsender 2de i bemeldte Sogn anholdte mistænkelige og omstreifende Personer, en Mandsperson, som navngiver sig Jens Peter Pedersen og et Fruentimmer, som kalder sig Mariane Peders- datter eller Mariane Junker, hvilke Personer skal have stiaalet en særk fra Huusmand Jens Jacobsens Tjenestepige af Holte. Ved Anholdelsen fandtes de i Besiddelse af en Glarmesterkiste og en gammel Pose hvori foruden forskjellige Smaating af Fødevare tillige fandtes den ommeldte Særk. De Anholdte, som ankom her til Kontoret igaar Formiddag, men paa Grund af andre Dommeren paahvilende uopsættelige Forretninger, ikke igaar kunne fremstilles for Forhør, have midlertidigen været indsatte i Arresthuset. Sognefogdens Skrivelse acteredes og lyder saaledes ##. For Retten blev fremstillet løs og ledig Mariane Pedersdatter eller Mariane Junker, som navngiver sig som anført. Hun angiver hendes Hjemsted at være Hoven Sogn, hvor hun er forsørgelsesberettiget. Hun tilstaaer, at hun har været straffet 3 Gange for Løsgængerie, første Gang ved Ulfborg-Hinds herreders Ret med saavidt hun erindrer med 10 Dages Vand og Brød, 2den Gang ved Nørre Bølling Herreders Ret, ligeledes med Vand og Brød, men i hvor lang Tid erindrer hun ikke, 3die Gang i Lemvig med 2 Aars Arbeide i Viborg Tugt og Forbedringshuus. Desuden har hun ved sidstnævnte Ret for Barnefødsel i Dølgsmål været hendømt til Arbejde i samme Straffeanstalt, og det er såvidt hun erindrer 2 Aar siden hun blev løsladt fra denne Straffe- anstalt, hvorpaa hun blev afgivet til Hoven Sogn som sit Forsørgelsessted. Ifior kom Jens Peter Pedersen, som ogsaa kaldes Jens Muus til Hoven Sogn, hvor hun først giorde Bekjendtskab med ham. Han hører til Natmandsslægten og ernærer sig som Glarmester og Blikkenslager. Ved Juletid i forrige Aar forlod de begge Hoven, som er Annex til Sørderomme, og de have siden den Tid flakket omkring i Landet i hinandes Selskab, i hvilken Tid han har ernæret hende ved den Fortjeneste, han har havt som Blikkenslager og Glarmester. Hun er ikke i Stand til at navngive nogle af de Steder, hvor hun har været med Jens Peter Pedersen, men de har kun opholdt sig kort Tid paa hvert Sted. Hun nægter at have betlet eller for øvrigt giort sig skyldig i noget lovstridigt på sin Omvandring. Hun nægter ligeledes at have havt nogen Deel i eller Kundskab om det af Jens Peter Pedersen forøvede Tyverie. Hun forklarer med Hensyn hertil, at da dei Mandags Aftes kom til Vesterhøgild, gik hun ind et Sted, hvor hun saae Lys, for at bede om Nattelogie og Jens Peter blev imidlertid staaende udenfor, men da de paa dette Sted havde Julebesøg kunde de ingen Logie have der. Da hun kom ud igjen var Jens Peter borte, hvorfor hun fortsatte Veien omtrent Fjerdingvei, og hun naaede da atter Jens Peter, som sad ved Veien og ventede paa hende. De fortsatte nu Veien til Hjøllund, hvor de fik Nattelogie hos en Enke, som boeri et Huus tæt norden for Byen. Enkens Navn erindrer hun ikke, men hun har en Søn, som er vanvittig. Da det sneede den følgende Dag, forblev de hos Enken, og Jens Peter beskæftigede sig med at gjøre en Bliklampe. Om Aftenen kom 2 Mænd, som hun ikke kjendte, og spurgte hende, om hun ikke havde faaet en Særk for meget, hvilket hun benægtede med Tilføiende, at de gjerne maatte undersøge hende og hendes Tøi, da hin vidste sig fri for at have taget nogen Særk. Da de ikke fandt noget hos hende, undersøgte de Jens Peter, hos hvem de fandt en Særk, som han sad paa. Han tilstoed strax, at han havde taget den udenfor et Huus, hvor den laae udbredt paa Lyngen, og at han havde forøvet dette Tyverie Aftenen forud, forinden hun som allerede forklaret naaede ham paa Veien. Hun vedbliver at forsikre, at hun var aldeles uvidende, indtil han for Mændene tilstoed Tyveriet, uagtet Dommeren foreholdt hende det usandsynlige i, at skulle have fortiet dette for hende. Det tilførte oplæst og ratihaberet, hvorpaa hun atter blev afgivet til Arresten. Fra Arresten blev derpaa afhentet og fremstillet løs og ledig for Retten Mandspersonen som i Sognefogdens Indberetning er kaldet Jens Peter Pedersen, som paa given Anledning forklarede, at hans Navn ikke er Jens Peter Pedersen, men Jens Pedersen. Han angiver sit Hjemste at være Hemme Sogn under Nørre Herred. Han tilstaaer, at han har været tiltalt og straffet 2 Gange, første Gang under denne Jurisdiction for at have revet Haar af en Mands Hæst og for Løsgjængerie med 15 Dages Fængsel paa Vand og Brød, 2den Gang i Hobroe for Løsgængerie med 4 Gange 5 Dage. Da han havde udstaaet den sidste Straf, som er omtrent 2 Aar siden, blev han afgiven til Wester Taastrup i Himmelland, hvorhen han som Barn var ankommen med sine Forældre og hvor han var bleven confirmeret. Her fik han ieneste hos Anders Christensen i Taastrup Bye, hvor han forblev en Sommer, men siden den Tid har han ingen fast Tieneste havt, hvorimod han har reist omkring og ernæret sig ved Glarmester og Blikkenslager Arbeide. For et Aars Tid siden traf han sammen med Mariane Pedersdatter i Sønderfelding paa Vei til sit hjem i Houen, hvorhen han fulgte med hende, og de have siden den Tid for det meste vandret sammen. Han har ernæret sig og hende ved sin Haandtering, dog har han ogsaa undertiden givet hende Penge til at kiøbe Uld for, hvoraf hun har bundet Strømper til Salg. Han nægter at have betlet, hvor han er kommen frem, og Mariane Pedersdatter har ei heller giort sig skyldig heri saalænge hun har været med ham. Han foregiver ikke at kunde erindre Navnene paa nogen af de Steder, hvor han paa sin Vandring med Mariane Pedersdatter har været eller har opholdt sig. Det eneste Sted, han kan navngive, er Stedet, hvor han blev anholdt. Angående Tyveriet afgav han følgende Forklaring. I Mandags Aftes gik mariane ind for at bede om Nattelogie, men medens hun var inde, gik han videre frem ad Veien, skjøndt han havde lovet at blive, til hun kom igjen. Han veed ikke at opgive nogen Grund, hvorfor han gjorde dette. Da han havde gaaet et Stykke, kom han til et Huus, som ligger i Nærheden af Hiøllund Bye. Navnet paa Huset veed han ikke, men det ligger tæt ved Veien . Hans Agt var at gaae ind i Huset for at forlange Nattelye, men da han kom derhen saae han en Særk udbredt paa Lyngen, hvilken han bemægtigede sig og forvarede i sin Glarmesterkiste. Han forsikrede, at han slet ikke havde tænkt paa at ville forøve noget Tyverie, da han gik hen til Huset og at Beslutningen herom først opstoed hos ham i det Øieblik, han saae Særken. Saasnart han havde bemægtiget sig Særken, forlod han atter Huset og fortsatte Veien fremad, indtil han kom i Nærheden af Sognefogdens Gaard, hvor han satte sig ned, og lidt efter naaede Mariane Pedersdatter ham. Han talte slet ikke til hende om at han havde taget Særken og han forsikrer paa det bestemteste, at hun var aldeles uvidende herom, indtil Mændene ved Anholdeldelsen forefandt den hos ham og han for dem tilstoed Gjerningen. Forøvrigt stemmer hans Forklaring med Hensyn til deres Ophold hos Enken den Nat og den følgende Dag med Mariane Pedersdatters Forklaring. Enkens navn angiver han at være Birthe [Sundgaard], og der boer en Familie til i Samme Huus, hvis Navn er ham ubekjendt. Om Aftenen i Mørkningen kom 2de Mænd til Huset , og da han førend de kom ind hørte dem tale i Forstuen om, at de søgte efter Særken, tog han Særken ud af Kisten, for at de ikke skulde finde den der, og lagde den paa en Seng og satte sig paa den. Da de havde visiteret Kisten og Mariane Pedersdattes Pose ikke fandt, hvad de søgte, sagde de til ham, at han skulde rejse sig op, for at de kunde undersøge Sengen, og paa den Maade fandt de Særken. Han tilstoed strax for Mændene, at han havde taget den og tilføiede, at han allerede om Morgenen, da han var kommet til Eftertanke havde fortrydt Gjerningen. Han foregav nemlig, at da han om Aftenen, da han forøvede Tyveriet, var beskjænket. Dagen forud havde han kjøbt en Pægl Brændeviin, og af denne havde han beruset sig den Aften han forøvede Tyveriet. Den hos ham forefundne Glarmesterkiste blev bragt til Stede i Retten og undersøgt. I denne forefandtes foruden nogle til Glarme- ster og Blikkenslager Haandteringen hørende Redskaber 2 smaae Stykker Kjød, et do. Stykke Flæsk, en Brødpølse, 5 Stykker Æg, et Par Karter, en Pægelflaske, en hvid dyb Tallerken, en lille glasseret Potte og en do rød Leerkop samt 2de smaae Kræmmerhuse, det ene med Allehånde, det andet med Annis. Glarmester og Blikkenslager Redskaberne foregiver han at have lånt af en Person, men han veed ikke, hvad han hedder.Fødevarerne og [..grene] foregiver han at have kjøbt paa Holstebroe Kanten, men Stedets Navn kjender han ikke. Tallerkenen har han kjøbt hos peder Morre i Neufling og Koppen paa Holstebroe Marked. Flaske har han eiet længe og er ligeledes kjøbt af Peder Morre. Endvidere var bragt tilstede Mariane Pedersdatters Pose, som ligeledes blev undersøgt. I samme forefandtes en liden Linned Pose med omtrent û Uld, nogle faae brændte Kaffebønner indbundet i en Klud og nogle Strikkepinde, en gammel Fruentimmerhue og en Vindpind. De anførte Gjenstande foregiver Arrestanten at være Mariane Pedersdatter tilhørende. Endelig var bragt tistede den af Inqvisitten stiaalne Særk, som var af Blaarlærred uden Navn eller Mærke og blev at Retsvidnerne vurderet til 4 rbs., mod hvilken vurdering Inqvisitten intet havde at erindre, i det han tillige vedgik denne at være den, som han ifølge sin Tilståelse havde stjaalet. Endnu blev bragt tilstede en Leerkrukke med Bliklaag, som Inqvisitten ligeledes erklærede at være hans og at han har kjøbt den paa Holstebroe Marked. Efterat det Tilførte var bleven Inqvisitten forelæst, berigtiger han samme saaledes, at det Huus, hvorved han tog Særken, ikke som anført ligger i Hiøllund, men i Holte i Rind Sogn. Forøvrigt vedgik han det Tilførte som rigtigt i Et og Alt. Inqvisitten blev igjen afgivet til Arresten og Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup. Som Vidner: SchubertBiørn.
Event January 14, 1842
Shared note:
Sensitive:0 1842.01.14 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1842 den 14. Januar blev Politieret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herninglund af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schou og Bjørn hvor da Forhøret No. 120/1840 continuerede. Efter Tilsigelse var mødt Tjenestepige Ane Margrethe Jensdatter af holte, som paa given Anledning forklarede: I siddstafvigte Juul mistede Deponentinden en hende tilhørende Særk. Hun havde vasket den og bredt den ud til Tørre paa noget Lyng, som laae tæt ved Huset. Det faldt hende ikke ind at tage Særken ind om Aftenen, hvorimod hun lod den blive ude om Natten, hvilket hun saa ofte har gjort uden at miste noget, men næste Dags Morgen var Særken borte. Hun havde ikke bestemt Mistanke til nogen, men da hun erfarede, at der Dagen forud i Naboelauget havde været 2 af de saakaldte Kjæltringer eller Natmandsfolk, ansaae hun det mueligt, at disse kunde have taget den. Hendes Husbonde og Indsidder Jens Broegaard gik strax ud for at komme paa Spor efter dem, og efter hvad de har fortalt hende, traf de dem hos Birthe Sandgaard og fandt Særken i den Eenes Besid- delse. Det Tilførte oplæst og ratihaberet, hvorpaa hun aftraadte indtil videre. Ligeledes var mødt efter Tilsigelse Husmand Jens Jacobsen af Holte, som fremstoed og efter Formaning til Sandhed forklarede: I afvigte Juul mistede hans Tjenestepige Ane margrethe Jensdatter en Særk. Hun havde hængt den ud til Tørre, og uden for Huset og ladet den blive ude Natten over og savnede den om Morgenen. Da de spurgte, at 2 af de saakaldte Natmandsfolk havde væreti deres Naboelaug om Aftenen mellem Kl. 8 og 9. fattede de Mistanke til dem, og Deponenten i Forening med Jens Broegaard gik derfor ud for at komme paa Spor efter dem. Samme dags Aften traf de dem in de hos Enken Birthe Sandgaard, som bor i et Huus ved Hjøllund i Ahrnborg. Jens Broegaard var først inde og havde udspurgt dem og havde udspurgt dem om Sørken, førend Deponenten kom ind i Sturen. Da Deponenten kom ind i Stuen var Jens Broegaars ifærd med at randsage Mandspersonens Kiste og Fruentimmerets Pose blev undersøgt uden at Særken fandtes der. 1 Seng i Stuen blev ligeledes undersøgt, i hvilken vel fandtes en Særk [.....] som Birthe Sandgaard erklærede at være hendesDa Mandspersonen havde sat sig på en [......] Plads imellem Sengen og Kakkelovnen sagde Jens Broegaard til ham, han skulde reise sig, hvilket han strax gjorde, og paa det Sted, hvor han havde siddet, fandtes Særken under nogle Pialter som sagdes at tilhøre Birthe Sandgaard. Mandspersonen vedgik strax, at han havde stiaalet Særken uden for et Huus, men forsikrede tillige, at Fruentimmeret, som var i Følge med ham, ikke havde havt nogen Deel heri, ligesom ogsaa denne sidste paastoed at være uvidende herom. Han forklarede derhos, at de om Aftenen forud var blevne skilte ad paa Veien og at han, medens han var ene, havde bemægtiget sig Særken. Senere paa Aftenen var han og Fruentimmeret atter kommen sammen på Veien, og de havde derpaa begivet sig til Birthe Sandgaard for at overnatte der. Birthe Sangaard er ikke bekjendt for noget uskik- keligt, og han antager derfor ikke, at hun kavde nogen Kundskab om, at der i hendes Huus var Tyvekoster, ligesom hendes Opførsel under Randsag- ningen gav Anledning til at formode saadant. Det tilførte blev oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Endelig var mødt efter Tilsigelse Indsidder Jens Broegaard, som efter Formaning paa given Anledning forklarede, at han efter Jens Jacobsens Anmodning en Dag i Juulen gik ud med denne for at komme paa Spor efter en Særk, dennes Tjenestepige havde mistet, og som de havde Mistanke om, at denne Særk var bleven stiaalet af nogle Natmandsfolk, som Aftenen forud havde viist sig i Naboelauget. Inde hos Birthe Sandgaard i Hjøllund traf de 2 Personer, en Mandsperson og et Fruentimmer. Depeonenten, som først kom ind i Stuen, spurgte dem om de ikke havde været inde i Høgild Aftenen forud, hvilket de bejaede. Han spurgte dem dernæst om de ikke også havde været inde i Damsholt og Holte, men dette benægtede de. Efterat han derpaa havde yttret, at der var bleven en Særk bortstiaalet, erklærede Fruentimmeret strax, at hun var uskyldig og tilbød uden Opfordring at lade sig og sit Tøi visitere. Mandspersonen svarede derimod intet hertil. Efter at begges Tøi og Sengen i Stuen var bleven undersøgt, sagde Deponenten til Mandspersonen, som havde sat sig i en Krog mellem Sengen og Kakkelovnen, at han skulle reise sig, og da denne gjorde dette, fandt Deponenten Særken paa det Sted, hvor hvor han havde siddet, skjult under nogle Pialter. Han tilstoed strax at have stiaalet den, men forsikrede derhos, at Fruentimmeret ikke havde nogen Kundskab eller Deel heri, i hvilken Henseende Deponentens stemmer med foregaaende Deponents Udsagn. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Arrestanterne Jens Pedersen og Mariane Junker, som vare foranstaltede afhentede fra Arresten, blev løse og ledige fremstillede. De blev foreholdte forrige Deponenteres Forklaringer, hvis Indhold de vedgik og Jens Pedersen vedgik i Særdeleshed, at Særken blev funden paa det Sted og paa den Maade som af Deponenterne er udsagt, i hvilken Henseende han derfor berigtigede sin tidligere afgivne Forklaring. Igien fremstoed Tjenestepigen Ane Margrethe Jensdatter, som blev foreviist den i Arrestanternes Besiddelse antrufne Særk, der nu var bragt tilstede i Retten. Hun erklærede strax, at hun med Vished kunde kjende den nærværende Særk at være hende tilhørende og at være den som ved den omforklarede Leilighed blev hende berøvet. Hun begjærede derhos , at Særken maatte blive hende tilbageleveret, og da Arrestanterne erklærede ikke at have noget herimod ar erindre, blev denne hendes Begiæring opfyldt, hvorpaa hun atter aftraadte. Dommeren fremlagde en Skrivelse her fra Kontpiret til Sognefogden i Ahrnborg om at tilsige Birthe Sundgaard til Møde. Af den af Sognefogden Skrivelsen givne Paategning ses at Birthe Sundgaard er et gammelt og svagt Fruentimmer, som med Nød og Næppe kan gaae, og da de allerede oplyste Omstændigheder ikke giver Anledning til at at antage at hendes Forklaring ville kunne bidrage til Sagens fuldstændige Oplysning, ansaae Dommeren det ufornødent at foretage noget videre Skridt til denne Forklarings Modtagelse. Skrivelsen acteredes og lyder saaledes ##. Dommeren bemærkede, at han under 31. Decbr. f. A. har tilskrevet Ringkjøbing og Randers Amter samt Justitsraad Hertz og Bye og Herredsfogden i Hobroe angaaende de til Sagen hørende Acter og nærmere Oplysninger, men at herpaa ei er modtaget Svar med Undtagelse af en Skrivelse fra Ringkjøbing Amt af 5te d. M. hvori meldes, at de Mariane Pedersdatter vedkommende Acter fortiden beroe i Høiesteret, men at de derfra af Amtet ere reqvirerede. Arrestanterne bleve igien overgivet til deres Bevogter, og Forhøret udsat. Hunderup. Som Vidner:SchouBiørn.
Event February 22, 1842
Shared note:
Sensitive:0 1842.01.14 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1842 den 22 Februar blev Politieret sat og holdt paa Herredets Tingsted af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Bindesbøll, hvor da ...... Sagen No. 120/1840 blev foretaget. Dommeren bemærkede af flere uopsættelige Forretninger, navnlig med aflæggelse af de befalede Regnskaber og Indberetninger i Forbindelse med Embedsprotocollernes Foreviisning, som havde fundet Sted 18de ds., hidtil har forhindret Fortsættelsen af nærværende Forhør. Arrestantinden Mariane Pedersdatter eller Junker blev fremstillet løs og ledig for Retten. Dommeren fremlagde a) Skrivelse fra Justitsraad Hertz af 22de f. M., hvorved framsendes Straffeattest for Arrestantindens Vedk. samt en Skrivelse fra Præsten i S. Omme af 17. f. M. indeholdende Oplysninger om Arrestantindens Opførsel siden hendes sidste Løsladelse af Straffeanstalten - b) Skrivelse fra Amtet af 24de f. M., hvormed fremsendes adskjillige Arrestantinden vedkommende Documenter. De fremlagte Skrivelser og Straffe- attesten acteredes og lyder saaledes ##. De fremlagte Acter tages til Medfølge. Arrestantinden blev foreholdt Straffeattesten fra Bølling og Nørre Herred og Skrivelsen fra Sognepræsten i Sønderomme, hvis Indhold hun vedgik som sig betræffende. Hun blev fremdeles foreholdt Acterne til de hende overgaaede Domme, nemlig Nørre og Bølling Herreders Politiretsdom af 18. Mai 1830, hvorved hun er straffetfor første Gang begået Løsgjængerie med 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, samme Rets Dom af 27. Septbr. 1831 og Overpolitirettens Dom af 8. Octbr. s. A., hvorved hun er straffet for 2den Gang begaaet Løsgjængerie og første Gang begaaet Betlerie med 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Skodborg og Vandfuld Herreders Politieretsdom af 10. Sepbr 1834, hvorved hun er straffet for 3. Gang begaaet Løsgjængerie 2den Gang forøvet Betlerie med 1 Aars Forbedringshuusarbeide, Nørre og Bølling Herreders Politieretsdom af 22. Aug. 1836 stadfæstet i Overpolitieretten 21. Septbr og i Høiesteret den 2den Decbr. s. A. hvorved hun er straffet for 4. Gang begaaet Løsgjængerie og 3. Gang forøvet Betlerie med 2 Aars Forbedringshusarbeide, hvilke samtlige Acter hun vedgik at være sig betræffende saavel som at hun har udstaaet de ved fornævnte Domme hende idømte Straffe, ligesom hun og vedgaaer at have været anseet med 7 Dages Fængsel paa Vand og Brød for qvalificeret Leiermaal ifølge Kongl. Resolution af af 22. Juni 1830. Forøvrigt vedbliver hun hendes tidligere Forklaring og Benægtelse af at have havt nogen Kundskab om eller Deelagtighed i det af Jens Pedersen forøvede Tyverie. Hun nægter vedblivende paa hendes Omvandring at have betlet eller giort sig skyldig i noget andet ulovligt. Jens Pedersen har ernæret hende ved hans Fortjeneste og han har kjøbt uld til hende, som hun har bearbeidet og derpaa har solgt. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Arrestantinden blev atter afgivet til Arresten. Dernæst blev afhentet og for Retten fremstillet løs og ledig Arrestanten Jens Pedersen. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Bye og Herreds- fogden i Hobroe af 24. f. M. denne Arrestant betræffende, hvorved tillige fremsendes en Skrivelse fra Pastor Funk i Thostrup med et Skudsmaal lydende paa Jens Pedersen og en Do fra samme Embedsmand af 14. s. M. hvorved [frem....des] en Arrestanten overgaaet Høiesteretsdom af 18 Juli 1839. De fremlagte Skrifvelser acteredes og lyder saaledes ##. Skudsmaalet samt Byefogdens [......... .. af 14 ...... ..] *) Domsacten tages til Medfølge. Med Hensyn til de fremlagte [documenter], som blev foreholdt Arrestanten, afgav han følgende Forklaring. Arrestanten kan ikke benægte, at han under sit Ophold hos Anders Christensen undertiden kan have viist [T.....hed] i sin Tjeneste, men han tilføier, at Anders Christensen var vanskelig at komme til Rette med, da han undertiden drak sig fuld, ligesom han og flere Gange truede med at slaae ham og en enkelt Gang ogsaa forsøgte paa at udføre sin Trudsel, men som Arrestanten forhindrede derved, at han holdt ham fra sig med sine Hænder. Under sit Ophold hos Anders Christensen gjorde han Bekjendtskab med dennes Sødskendebarn Mariane Fæster, som med sin Mand havde Ophold i Laastrup Fattighuus, med hvem han tilstaaer at have pleiet legemlig Omgang, dog nægter han, at dette fandt Stæd i Fattighuuset, og han paastaaer, at det er en urigtig Anførsel i Pastor Funks Skrivelse, at Degnen og Pastor [Raadum] skulle have truffet ham i Sengen hos Maren Fæster i Fattighuset. Degnen og Præsten traf ham vel i Fattighuset, men han sad paa en Stoel og havde ikke dengang havt omgang med Konen. Degnen og Præsten havde ham imidlertid mistænkt derfor og lod ham paa den Grund anholde og transportere til Hobroe, hvor han sad 5 Dage i Arrest, men efter at han havde været i Forhør gav Byefogden ham Frihed at gaae hjem. Han vendte dog ikke tilbage til Anders Christensen, da han var misfornøjet med den Behandling han nød hos ham, hvorimod han begav sig ud i Landet uden at have nogen bestemt Plan. Maren Fæster, som samme Gang havde været i Forhør i Hobroe, indhentede ham paa Veien og fulgtes med ham til Viborg, men da han ikke [skøttede] om at være i hendes Selskab, smuttede han fra hende i Byen og har ikke seet hende siden. Det anførte passerede i Januar Maaned 1840. Fra den Tid indtil Juli Maaned, da han som tidligere forklaret traf Mariane Junker, vandrede han omkring i Landet ene og ernærede sig som Blikkenslager og Glarmester. Det foran fremlagte Skudsmaal vedgik han at være sig betræffende, hvilket han ogsaa vedgik at være Tilfældet med den fremlagte Høie- steretsdomsact. Dommeren bemærkede at han under 27. f. M. gennem Amtet har reqvireret de øvrige Arrestanten vedkommende Acter ........ < her mangler en enkelt eller to linier af protokollens side 154b > ...... se ad 14de f. M. skulle beroe i Høiesteret, men at disse Acter endnu ikke er kommet ham tilhænde. Efter at Arrestanten havde ratihaberet den Tilførte Forklaring blev han igjen afgivet til Arresten. Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup Som Vidner:Niels JensenBindesbøll. - - - - - - Kommentar: *) Parantesens indhold er efterfølgende tilføjet som en rettelse i protokollen.
Event March 2, 1842
Shared note:
Sensitive:0 1842.03.02. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 2. Marts blev en Politeret sat og holdt paa Herreds Kontoiret af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Biørn og Bindesbøll, hvor da ........ Forhøret 120/1841 blev foretaget. Efter Tilsigelse var mødt Peder Morre af Neufling, som efterat være foreholddt Arrestanten Jens Pedersens under Forhøret afgivne Forklaring paa det bestemteste benægter at have solgt en Tallerken, noget Annis eller Allehaande til ham. Han kjender Ingen af Navnet Jens Pedersen Muus, mindes heller ikke, at nogen med et saadan Navn har været i hans Huus. Han befatter sig desuden ikke med Udsalg af slige Gjenstande, og ved det [..... .... Vished] at Arrestantens Udsagn er urigtigt. Fra Arresten blev afhentet Arrestanterne Jens Pedersen og Mariane Junker, som efter given Anledning i Peder Morres Overværelse gjentager Jens Pedersens tidligere Forklaring, at de begge var inde i Peder Morres Huus og kjøbte de anførte Gjenstande, dog fik de dem ikke af Peder Morre selv, men af Peder Morres Kone, som modtog Betalingen derfor. Peder Morre saa de derimod ikke noget til. Peder Morre bemærkede i den Anledning gjentagende, at det er ham aldeles urokkeligt, at de nærværende Personer har været i hans Huus, og har hans Kone overladt dem disse Gjenstande, da er dette sket uden hans Vidende. - Peder Morre aftraadte. Dommeren fremlagde Skrivelse fra Amtet af 26de f. M. hvoraf sees, at Amtet ved Skrivelse fra Høiesterets Justitskontoir af [..] f.M. er meddeelt Underretning om, at de Arrestanten Jens Pedersen vedkommende Retsacter under 4. Septbr 1840 fra Justitskontoiret ere tilstillede Birkefogden for Lygumkloster, hos hvem de af Amtet inder 17de f. M. ere reqvirerede. Endelig fremlagdes Amtets Skrivelse af s. D., hvormed Dommerens Indstilling i Skrivelse af 24de forrige Maaned om at Arrestantinden Mariane Junker her skulde tiltales for en Politieret for Løsgjængerie bifaldes. De fremlagte Skrivelser acteredes og lyder saaledes ##. Arrestanterne blev igjen afgivet til Arresten. Forhøret udsat. Hunderup. Som Vidner:BindesbøllBiørn
Death
Type: DEAT
yes

EVEN
Sensitive:0
EVEN
Description: 7 Dages Fængsel på Vand og Brød for Leiermaal. Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1836.08.22 Retsmøde Afskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832.1840. LAN B 81 - 41, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.655-656. Aar 1836 d. 22. August blev paa Herredernes Contoir af undertegnede Politiemester med Vidnerne Lybecker og Lange nedsat en Politieret , hvor da Sagen mod Mariane Pedersdatter Junker blev foretaget. Arrestantinden var uden Baand og Fængsel tilstede, hvornæst blev afsagt og oplæst saadan Dom |: vide Domprotocollen Folio 60 :|. Arrestant- inden overført igien til Arresten i Ringkjøbing. Politieretten hævet. Hertz. Vidner:H. Ferslew LybeckerJ. M. Lange.
EVEN
Sensitive:0 1836.08.22 Underretsdom. Udskrift af Bølling og Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1844. LAN B 81 - 58. Aar 1836, den 22de August blev i Sagen mod Mariane Pedersdatter af Houen anlagt af det Offentlige afsagt saadan Dom. Paagjældende Mariane Pedersdatter er ved egen Tilstaaelse og Sagens øvrige Oplysninger overbevist om, forhen at have været straffet 1) efter Underretsdom af 30te Maii 1830 med 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød for første Gang begaaet Løsgængerie. 2) efter Ringkjøbing Amts Overpolitie- retsdom af 8de October 1831 med 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød for første Gang begaaet Betlerie og 2den Gang Løsgængerie, hvorunder dog var indbefattet Straf af 7 Dages Fængsel paa Vand og Brød efter Kongelig Resolution af 20de Maii s. A. for Løsagtighed. 3) efter Vandfuld og Skodborg Herreders Politieretsdom af 3. Septbr. 1834 med 1 Aars Forbedringshuusarbeide for 2den Gang Betlerie og 3die Gang Løsgængerie, hvorhos om hendes foregaaende Liv bemærkes, at hun skjønt ugivt som Yngre har født Børn med forskjellige Barnefædre. Efterat have udstaaet den sidste Straf i December Maaned 1835 blev hun sendt tilbage til sit Forsørgelsessted i Houen Sogn, hvor hun blev sat paa Omgang, men da hun blev Kjed af denne Omgang, især fordi hun, som hun selv opgiver, men hvilket dog af Vedkommende er benægtet, blev ilde behandlet, forlod hun Sognet 14 Dage før Pintse d. A. At imidlertid den foregivne slette Behandling, hvorover hun iøvrigt havde havt at henvende sig til vedkommende Fattigcommission eller Politiemester, hvilket ei er skeet, har foranlediget Bortgangen kan ei antages, naar sees hen til, at hun først bortgik omtrent4 Uger efter, at den ilde Medfart havde fundet Sted. Efter Bortgangen vandrede hun med sit spæde Barn omkring i Landet uden at søge eller tage fast Tjeneste og ernærede sig ved deels at spinde og binde og deels ved Tiggerie, indtil hun, da Barnet blev sygt, begav sig tilbage til Houen Sogn den 10de Juli d. A. blev hun, efter forud som bortrømt at være efterlyst, arresteret og sat under Tiltale for Løsgængerie og Betlerie, hvorom hum efter det Foranførte maa antages fuldkommen overbeviist. Hun vil saaledes blive at ansee for tredie Gang Betlerie og fjerde Gang Løsgjængerie efter Fr. 21de August 1829 3 sammenholdt med 8 og findes Straffen passende med Hensyn til den korte Tid løsgjængeriet er drevet og det ubetydelige Betlerie der er udøvet, at kunne fastsættes til 2 Aars Forbedringshuus- arbeide i Wiborg Tugt og Forbedringshuus. Thi kjendes for Ret: Arrestantinden Mariane Pedersdatter bør som Forbedringshuusfange hensættes til Arbeide i Wiborg Tugt og Forbedringshuus i 2 Aar samt bestride de med hendes Arrest og Forpleining forbundne Omkostninger. At efterkomme under Adfærd efter Loven. Hertz.
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1841.12.30. Retsmøde. Udskrift af Hammerun herreds politiprotokol 1841-1842 LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769- Aar 1841 den 30. Decber blev Politieret sat og holdt paa Herreds Contoiret paa Herninglund af politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schubert og Biørn. No. 120/1841. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Sognefoged Birkebæk i Arnborg af 28de dennes, hvorved han fremsender 2de i bemeldte Sogn anholdte mistænkelige og omstreifende Personer, en Mandsperson, som navngiver sig Jens Peter Pedersen og et Fruentimmer, som kalder sig Mariane Peders- datter eller Mariane Junker, hvilke Personer skal have stiaalet en særk fra Huusmand Jens Jacobsens Tjenestepige af Holte. Ved Anholdelsen fandtes de i Besiddelse af en Glarmesterkiste og en gammel Pose hvori foruden forskjellige Smaating af Fødevare tillige fandtes den ommeldte Særk. De Anholdte, som ankom her til Kontoret igaar Formiddag, men paa Grund af andre Dommeren paahvilende uopsættelige Forretninger, ikke igaar kunne fremstilles for Forhør, have midlertidigen været indsatte i Arresthuset. Sognefogdens Skrivelse acteredes og lyder saaledes ##. For Retten blev fremstillet løs og ledig Mariane Pedersdatter eller Mariane Junker, som navngiver sig som anført. Hun angiver hendes Hjemsted at være Hoven Sogn, hvor hun er forsørgelsesberettiget. Hun tilstaaer, at hun har været straffet 3 Gange for Løsgængerie, første Gang ved Ulfborg-Hinds herreders Ret med saavidt hun erindrer med 10 Dages Vand og Brød, 2den Gang ved Nørre Bølling Herreders Ret, ligeledes med Vand og Brød, men i hvor lang Tid erindrer hun ikke, 3die Gang i Lemvig med 2 Aars Arbeide i Viborg Tugt og Forbedringshuus. Desuden har hun ved sidstnævnte Ret for Barnefødsel i Dølgsmål været hendømt til Arbejde i samme Straffeanstalt, og det er såvidt hun erindrer 2 Aar siden hun blev løsladt fra denne Straffe- anstalt, hvorpaa hun blev afgivet til Hoven Sogn som sit Forsørgelsessted. Ifior kom Jens Peter Pedersen, som ogsaa kaldes Jens Muus til Hoven Sogn, hvor hun først giorde Bekjendtskab med ham. Han hører til Natmandsslægten og ernærer sig som Glarmester og Blikkenslager. Ved Juletid i forrige Aar forlod de begge Hoven, som er Annex til Sørderomme, og de have siden den Tid flakket omkring i Landet i hinandes Selskab, i hvilken Tid han har ernæret hende ved den Fortjeneste, han har havt som Blikkenslager og Glarmester. Hun er ikke i Stand til at navngive nogle af de Steder, hvor hun har været med Jens Peter Pedersen, men de har kun opholdt sig kort Tid paa hvert Sted. Hun nægter at have betlet eller for øvrigt giort sig skyldig i noget lovstridigt på sin Omvandring. Hun nægter ligeledes at have havt nogen Deel i eller Kundskab om det af Jens Peter Pedersen forøvede Tyverie. Hun forklarer med Hensyn hertil, at da dei Mandags Aftes kom til Vesterhøgild, gik hun ind et Sted, hvor hun saae Lys, for at bede om Nattelogie og Jens Peter blev imidlertid staaende udenfor, men da de paa dette Sted havde Julebesøg kunde de ingen Logie have der. Da hun kom ud igjen var Jens Peter borte, hvorfor hun fortsatte Veien omtrent Fjerdingvei, og hun naaede da atter Jens Peter, som sad ved Veien og ventede paa hende. De fortsatte nu Veien til Hjøllund, hvor de fik Nattelogie hos en Enke, som boeri et Huus tæt norden for Byen. Enkens Navn erindrer hun ikke, men hun har en Søn, som er vanvittig. Da det sneede den følgende Dag, forblev de hos Enken, og Jens Peter beskæftigede sig med at gjøre en Bliklampe. Om Aftenen kom 2 Mænd, som hun ikke kjendte, og spurgte hende, om hun ikke havde faaet en Særk for meget, hvilket hun benægtede med Tilføiende, at de gjerne maatte undersøge hende og hendes Tøi, da hin vidste sig fri for at have taget nogen Særk. Da de ikke fandt noget hos hende, undersøgte de Jens Peter, hos hvem de fandt en Særk, som han sad paa. Han tilstoed strax, at han havde taget den udenfor et Huus, hvor den laae udbredt paa Lyngen, og at han havde forøvet dette Tyverie Aftenen forud, forinden hun som allerede forklaret naaede ham paa Veien. Hun vedbliver at forsikre, at hun var aldeles uvidende, indtil han for Mændene tilstoed Tyveriet, uagtet Dommeren foreholdt hende det usandsynlige i, at skulle have fortiet dette for hende. Det tilførte oplæst og ratihaberet, hvorpaa hun atter blev afgivet til Arresten. Fra Arresten blev derpaa afhentet og fremstillet løs og ledig for Retten Mandspersonen som i Sognefogdens Indberetning er kaldet Jens Peter Pedersen, som paa given Anledning forklarede, at hans Navn ikke er Jens Peter Pedersen, men Jens Pedersen. Han angiver sit Hjemste at være Hemme Sogn under Nørre Herred. Han tilstaaer, at han har været tiltalt og straffet 2 Gange, første Gang under denne Jurisdiction for at have revet Haar af en Mands Hæst og for Løsgjængerie med 15 Dages Fængsel paa Vand og Brød, 2den Gang i Hobroe for Løsgængerie med 4 Gange 5 Dage. Da han havde udstaaet den sidste Straf, som er omtrent 2 Aar siden, blev han afgiven til Wester Taastrup i Himmelland, hvorhen han som Barn var ankommen med sine Forældre og hvor han var bleven confirmeret. Her fik han ieneste hos Anders Christensen i Taastrup Bye, hvor han forblev en Sommer, men siden den Tid har han ingen fast Tieneste havt, hvorimod han har reist omkring og ernæret sig ved Glarmester og Blikkenslager Arbeide. For et Aars Tid siden traf han sammen med Mariane Pedersdatter i Sønderfelding paa Vei til sit hjem i Houen, hvorhen han fulgte med hende, og de have siden den Tid for det meste vandret sammen. Han har ernæret sig og hende ved sin Haandtering, dog har han ogsaa undertiden givet hende Penge til at kiøbe Uld for, hvoraf hun har bundet Strømper til Salg. Han nægter at have betlet, hvor han er kommen frem, og Mariane Pedersdatter har ei heller giort sig skyldig heri saalænge hun har været med ham. Han foregiver ikke at kunde erindre Navnene paa nogen af de Steder, hvor han paa sin Vandring med Mariane Pedersdatter har været eller har opholdt sig. Det eneste Sted, han kan navngive, er Stedet, hvor han blev anholdt. Angående Tyveriet afgav han følgende Forklaring. I Mandags Aftes gik mariane ind for at bede om Nattelogie, men medens hun var inde, gik han videre frem ad Veien, skjøndt han havde lovet at blive, til hun kom igjen. Han veed ikke at opgive nogen Grund, hvorfor han gjorde dette. Da han havde gaaet et Stykke, kom han til et Huus, som ligger i Nærheden af Hiøllund Bye. Navnet paa Huset veed han ikke, men det ligger tæt ved Veien . Hans Agt var at gaae ind i Huset for at forlange Nattelye, men da han kom derhen saae han en Særk udbredt paa Lyngen, hvilken han bemægtigede sig og forvarede i sin Glarmesterkiste. Han forsikrede, at han slet ikke havde tænkt paa at ville forøve noget Tyverie, da han gik hen til Huset og at Beslutningen herom først opstoed hos ham i det Øieblik, han saae Særken. Saasnart han havde bemægtiget sig Særken, forlod han atter Huset og fortsatte Veien fremad, indtil han kom i Nærheden af Sognefogdens Gaard, hvor han satte sig ned, og lidt efter naaede Mariane Pedersdatter ham. Han talte slet ikke til hende om at han havde taget Særken og han forsikrer paa det bestemteste, at hun var aldeles uvidende herom, indtil Mændene ved Anholdeldelsen forefandt den hos ham og han for dem tilstoed Gjerningen. Forøvrigt stemmer hans Forklaring med Hensyn til deres Ophold hos Enken den Nat og den følgende Dag med Mariane Pedersdatters Forklaring. Enkens navn angiver han at være Birthe [Sundgaard], og der boer en Familie til i Samme Huus, hvis Navn er ham ubekjendt. Om Aftenen i Mørkningen kom 2de Mænd til Huset , og da han førend de kom ind hørte dem tale i Forstuen om, at de søgte efter Særken, tog han Særken ud af Kisten, for at de ikke skulde finde den der, og lagde den paa en Seng og satte sig paa den. Da de havde visiteret Kisten og Mariane Pedersdattes Pose ikke fandt, hvad de søgte, sagde de til ham, at han skulde rejse sig op, for at de kunde undersøge Sengen, og paa den Maade fandt de Særken. Han tilstoed strax for Mændene, at han havde taget den og tilføiede, at han allerede om Morgenen, da han var kommet til Eftertanke havde fortrydt Gjerningen. Han foregav nemlig, at da han om Aftenen, da han forøvede Tyveriet, var beskjænket. Dagen forud havde han kjøbt en Pægl Brændeviin, og af denne havde han beruset sig den Aften han forøvede Tyveriet. Den hos ham forefundne Glarmesterkiste blev bragt til Stede i Retten og undersøgt. I denne forefandtes foruden nogle til Glarme- ster og Blikkenslager Haandteringen hørende Redskaber 2 smaae Stykker Kjød, et do. Stykke Flæsk, en Brødpølse, 5 Stykker Æg, et Par Karter, en Pægelflaske, en hvid dyb Tallerken, en lille glasseret Potte og en do rød Leerkop samt 2de smaae Kræmmerhuse, det ene med Allehånde, det andet med Annis. Glarmester og Blikkenslager Redskaberne foregiver han at have lånt af en Person, men han veed ikke, hvad han hedder.Fødevarerne og [..grene] foregiver han at have kjøbt paa Holstebroe Kanten, men Stedets Navn kjender han ikke. Tallerkenen har han kjøbt hos peder Morre i Neufling og Koppen paa Holstebroe Marked. Flaske har han eiet længe og er ligeledes kjøbt af Peder Morre. Endvidere var bragt tilstede Mariane Pedersdatters Pose, som ligeledes blev undersøgt. I samme forefandtes en liden Linned Pose med omtrent û Uld, nogle faae brændte Kaffebønner indbundet i en Klud og nogle Strikkepinde, en gammel Fruentimmerhue og en Vindpind. De anførte Gjenstande foregiver Arrestanten at være Mariane Pedersdatter tilhørende. Endelig var bragt tistede den af Inqvisitten stiaalne Særk, som var af Blaarlærred uden Navn eller Mærke og blev at Retsvidnerne vurderet til 4 rbs., mod hvilken vurdering Inqvisitten intet havde at erindre, i det han tillige vedgik denne at være den, som han ifølge sin Tilståelse havde stjaalet. Endnu blev bragt tilstede en Leerkrukke med Bliklaag, som Inqvisitten ligeledes erklærede at være hans og at han har kjøbt den paa Holstebroe Marked. Efterat det Tilførte var bleven Inqvisitten forelæst, berigtiger han samme saaledes, at det Huus, hvorved han tog Særken, ikke som anført ligger i Hiøllund, men i Holte i Rind Sogn. Forøvrigt vedgik han det Tilførte som rigtigt i Et og Alt. Inqvisitten blev igjen afgivet til Arresten og Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup. Som Vidner: SchubertBiørn.
EVEN
Sensitive:0 1842.01.14 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1842 den 14. Januar blev Politieret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herninglund af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schou og Bjørn hvor da Forhøret No. 120/1840 continuerede. Efter Tilsigelse var mødt Tjenestepige Ane Margrethe Jensdatter af holte, som paa given Anledning forklarede: I siddstafvigte Juul mistede Deponentinden en hende tilhørende Særk. Hun havde vasket den og bredt den ud til Tørre paa noget Lyng, som laae tæt ved Huset. Det faldt hende ikke ind at tage Særken ind om Aftenen, hvorimod hun lod den blive ude om Natten, hvilket hun saa ofte har gjort uden at miste noget, men næste Dags Morgen var Særken borte. Hun havde ikke bestemt Mistanke til nogen, men da hun erfarede, at der Dagen forud i Naboelauget havde været 2 af de saakaldte Kjæltringer eller Natmandsfolk, ansaae hun det mueligt, at disse kunde have taget den. Hendes Husbonde og Indsidder Jens Broegaard gik strax ud for at komme paa Spor efter dem, og efter hvad de har fortalt hende, traf de dem hos Birthe Sandgaard og fandt Særken i den Eenes Besid- delse. Det Tilførte oplæst og ratihaberet, hvorpaa hun aftraadte indtil videre. Ligeledes var mødt efter Tilsigelse Husmand Jens Jacobsen af Holte, som fremstoed og efter Formaning til Sandhed forklarede: I afvigte Juul mistede hans Tjenestepige Ane margrethe Jensdatter en Særk. Hun havde hængt den ud til Tørre, og uden for Huset og ladet den blive ude Natten over og savnede den om Morgenen. Da de spurgte, at 2 af de saakaldte Natmandsfolk havde væreti deres Naboelaug om Aftenen mellem Kl. 8 og 9. fattede de Mistanke til dem, og Deponenten i Forening med Jens Broegaard gik derfor ud for at komme paa Spor efter dem. Samme dags Aften traf de dem in de hos Enken Birthe Sandgaard, som bor i et Huus ved Hjøllund i Ahrnborg. Jens Broegaard var først inde og havde udspurgt dem og havde udspurgt dem om Sørken, førend Deponenten kom ind i Sturen. Da Deponenten kom ind i Stuen var Jens Broegaars ifærd med at randsage Mandspersonens Kiste og Fruentimmerets Pose blev undersøgt uden at Særken fandtes der. 1 Seng i Stuen blev ligeledes undersøgt, i hvilken vel fandtes en Særk [.....] som Birthe Sandgaard erklærede at være hendesDa Mandspersonen havde sat sig på en [......] Plads imellem Sengen og Kakkelovnen sagde Jens Broegaard til ham, han skulde reise sig, hvilket han strax gjorde, og paa det Sted, hvor han havde siddet, fandtes Særken under nogle Pialter som sagdes at tilhøre Birthe Sandgaard. Mandspersonen vedgik strax, at han havde stiaalet Særken uden for et Huus, men forsikrede tillige, at Fruentimmeret, som var i Følge med ham, ikke havde havt nogen Deel heri, ligesom ogsaa denne sidste paastoed at være uvidende herom. Han forklarede derhos, at de om Aftenen forud var blevne skilte ad paa Veien og at han, medens han var ene, havde bemægtiget sig Særken. Senere paa Aftenen var han og Fruentimmeret atter kommen sammen på Veien, og de havde derpaa begivet sig til Birthe Sandgaard for at overnatte der. Birthe Sangaard er ikke bekjendt for noget uskik- keligt, og han antager derfor ikke, at hun kavde nogen Kundskab om, at der i hendes Huus var Tyvekoster, ligesom hendes Opførsel under Randsag- ningen gav Anledning til at formode saadant. Det tilførte blev oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Endelig var mødt efter Tilsigelse Indsidder Jens Broegaard, som efter Formaning paa given Anledning forklarede, at han efter Jens Jacobsens Anmodning en Dag i Juulen gik ud med denne for at komme paa Spor efter en Særk, dennes Tjenestepige havde mistet, og som de havde Mistanke om, at denne Særk var bleven stiaalet af nogle Natmandsfolk, som Aftenen forud havde viist sig i Naboelauget. Inde hos Birthe Sandgaard i Hjøllund traf de 2 Personer, en Mandsperson og et Fruentimmer. Depeonenten, som først kom ind i Stuen, spurgte dem om de ikke havde været inde i Høgild Aftenen forud, hvilket de bejaede. Han spurgte dem dernæst om de ikke også havde været inde i Damsholt og Holte, men dette benægtede de. Efterat han derpaa havde yttret, at der var bleven en Særk bortstiaalet, erklærede Fruentimmeret strax, at hun var uskyldig og tilbød uden Opfordring at lade sig og sit Tøi visitere. Mandspersonen svarede derimod intet hertil. Efter at begges Tøi og Sengen i Stuen var bleven undersøgt, sagde Deponenten til Mandspersonen, som havde sat sig i en Krog mellem Sengen og Kakkelovnen, at han skulle reise sig, og da denne gjorde dette, fandt Deponenten Særken paa det Sted, hvor hvor han havde siddet, skjult under nogle Pialter. Han tilstoed strax at have stiaalet den, men forsikrede derhos, at Fruentimmeret ikke havde nogen Kundskab eller Deel heri, i hvilken Henseende Deponentens stemmer med foregaaende Deponents Udsagn. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Arrestanterne Jens Pedersen og Mariane Junker, som vare foranstaltede afhentede fra Arresten, blev løse og ledige fremstillede. De blev foreholdte forrige Deponenteres Forklaringer, hvis Indhold de vedgik og Jens Pedersen vedgik i Særdeleshed, at Særken blev funden paa det Sted og paa den Maade som af Deponenterne er udsagt, i hvilken Henseende han derfor berigtigede sin tidligere afgivne Forklaring. Igien fremstoed Tjenestepigen Ane Margrethe Jensdatter, som blev foreviist den i Arrestanternes Besiddelse antrufne Særk, der nu var bragt tilstede i Retten. Hun erklærede strax, at hun med Vished kunde kjende den nærværende Særk at være hende tilhørende og at være den som ved den omforklarede Leilighed blev hende berøvet. Hun begjærede derhos , at Særken maatte blive hende tilbageleveret, og da Arrestanterne erklærede ikke at have noget herimod ar erindre, blev denne hendes Begiæring opfyldt, hvorpaa hun atter aftraadte. Dommeren fremlagde en Skrivelse her fra Kontpiret til Sognefogden i Ahrnborg om at tilsige Birthe Sundgaard til Møde. Af den af Sognefogden Skrivelsen givne Paategning ses at Birthe Sundgaard er et gammelt og svagt Fruentimmer, som med Nød og Næppe kan gaae, og da de allerede oplyste Omstændigheder ikke giver Anledning til at at antage at hendes Forklaring ville kunne bidrage til Sagens fuldstændige Oplysning, ansaae Dommeren det ufornødent at foretage noget videre Skridt til denne Forklarings Modtagelse. Skrivelsen acteredes og lyder saaledes ##. Dommeren bemærkede, at han under 31. Decbr. f. A. har tilskrevet Ringkjøbing og Randers Amter samt Justitsraad Hertz og Bye og Herredsfogden i Hobroe angaaende de til Sagen hørende Acter og nærmere Oplysninger, men at herpaa ei er modtaget Svar med Undtagelse af en Skrivelse fra Ringkjøbing Amt af 5te d. M. hvori meldes, at de Mariane Pedersdatter vedkommende Acter fortiden beroe i Høiesteret, men at de derfra af Amtet ere reqvirerede. Arrestanterne bleve igien overgivet til deres Bevogter, og Forhøret udsat. Hunderup. Som Vidner:SchouBiørn.
EVEN
Sensitive:0 1842.01.14 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1842 den 22 Februar blev Politieret sat og holdt paa Herredets Tingsted af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Bindesbøll, hvor da ...... Sagen No. 120/1840 blev foretaget. Dommeren bemærkede af flere uopsættelige Forretninger, navnlig med aflæggelse af de befalede Regnskaber og Indberetninger i Forbindelse med Embedsprotocollernes Foreviisning, som havde fundet Sted 18de ds., hidtil har forhindret Fortsættelsen af nærværende Forhør. Arrestantinden Mariane Pedersdatter eller Junker blev fremstillet løs og ledig for Retten. Dommeren fremlagde a) Skrivelse fra Justitsraad Hertz af 22de f. M., hvorved framsendes Straffeattest for Arrestantindens Vedk. samt en Skrivelse fra Præsten i S. Omme af 17. f. M. indeholdende Oplysninger om Arrestantindens Opførsel siden hendes sidste Løsladelse af Straffeanstalten - b) Skrivelse fra Amtet af 24de f. M., hvormed fremsendes adskjillige Arrestantinden vedkommende Documenter. De fremlagte Skrivelser og Straffe- attesten acteredes og lyder saaledes ##. De fremlagte Acter tages til Medfølge. Arrestantinden blev foreholdt Straffeattesten fra Bølling og Nørre Herred og Skrivelsen fra Sognepræsten i Sønderomme, hvis Indhold hun vedgik som sig betræffende. Hun blev fremdeles foreholdt Acterne til de hende overgaaede Domme, nemlig Nørre og Bølling Herreders Politiretsdom af 18. Mai 1830, hvorved hun er straffetfor første Gang begået Løsgjængerie med 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, samme Rets Dom af 27. Septbr. 1831 og Overpolitirettens Dom af 8. Octbr. s. A., hvorved hun er straffet for 2den Gang begaaet Løsgjængerie og første Gang begaaet Betlerie med 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Skodborg og Vandfuld Herreders Politieretsdom af 10. Sepbr 1834, hvorved hun er straffet for 3. Gang begaaet Løsgjængerie 2den Gang forøvet Betlerie med 1 Aars Forbedringshuusarbeide, Nørre og Bølling Herreders Politieretsdom af 22. Aug. 1836 stadfæstet i Overpolitieretten 21. Septbr og i Høiesteret den 2den Decbr. s. A. hvorved hun er straffet for 4. Gang begaaet Løsgjængerie og 3. Gang forøvet Betlerie med 2 Aars Forbedringshusarbeide, hvilke samtlige Acter hun vedgik at være sig betræffende saavel som at hun har udstaaet de ved fornævnte Domme hende idømte Straffe, ligesom hun og vedgaaer at have været anseet med 7 Dages Fængsel paa Vand og Brød for qvalificeret Leiermaal ifølge Kongl. Resolution af af 22. Juni 1830. Forøvrigt vedbliver hun hendes tidligere Forklaring og Benægtelse af at have havt nogen Kundskab om eller Deelagtighed i det af Jens Pedersen forøvede Tyverie. Hun nægter vedblivende paa hendes Omvandring at have betlet eller giort sig skyldig i noget andet ulovligt. Jens Pedersen har ernæret hende ved hans Fortjeneste og han har kjøbt uld til hende, som hun har bearbeidet og derpaa har solgt. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Arrestantinden blev atter afgivet til Arresten. Dernæst blev afhentet og for Retten fremstillet løs og ledig Arrestanten Jens Pedersen. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Bye og Herreds- fogden i Hobroe af 24. f. M. denne Arrestant betræffende, hvorved tillige fremsendes en Skrivelse fra Pastor Funk i Thostrup med et Skudsmaal lydende paa Jens Pedersen og en Do fra samme Embedsmand af 14. s. M. hvorved [frem....des] en Arrestanten overgaaet Høiesteretsdom af 18 Juli 1839. De fremlagte Skrifvelser acteredes og lyder saaledes ##. Skudsmaalet samt Byefogdens [......... .. af 14 ...... ..] *) Domsacten tages til Medfølge. Med Hensyn til de fremlagte [documenter], som blev foreholdt Arrestanten, afgav han følgende Forklaring. Arrestanten kan ikke benægte, at han under sit Ophold hos Anders Christensen undertiden kan have viist [T.....hed] i sin Tjeneste, men han tilføier, at Anders Christensen var vanskelig at komme til Rette med, da han undertiden drak sig fuld, ligesom han og flere Gange truede med at slaae ham og en enkelt Gang ogsaa forsøgte paa at udføre sin Trudsel, men som Arrestanten forhindrede derved, at han holdt ham fra sig med sine Hænder. Under sit Ophold hos Anders Christensen gjorde han Bekjendtskab med dennes Sødskendebarn Mariane Fæster, som med sin Mand havde Ophold i Laastrup Fattighuus, med hvem han tilstaaer at have pleiet legemlig Omgang, dog nægter han, at dette fandt Stæd i Fattighuuset, og han paastaaer, at det er en urigtig Anførsel i Pastor Funks Skrivelse, at Degnen og Pastor [Raadum] skulle have truffet ham i Sengen hos Maren Fæster i Fattighuset. Degnen og Præsten traf ham vel i Fattighuset, men han sad paa en Stoel og havde ikke dengang havt omgang med Konen. Degnen og Præsten havde ham imidlertid mistænkt derfor og lod ham paa den Grund anholde og transportere til Hobroe, hvor han sad 5 Dage i Arrest, men efter at han havde været i Forhør gav Byefogden ham Frihed at gaae hjem. Han vendte dog ikke tilbage til Anders Christensen, da han var misfornøjet med den Behandling han nød hos ham, hvorimod han begav sig ud i Landet uden at have nogen bestemt Plan. Maren Fæster, som samme Gang havde været i Forhør i Hobroe, indhentede ham paa Veien og fulgtes med ham til Viborg, men da han ikke [skøttede] om at være i hendes Selskab, smuttede han fra hende i Byen og har ikke seet hende siden. Det anførte passerede i Januar Maaned 1840. Fra den Tid indtil Juli Maaned, da han som tidligere forklaret traf Mariane Junker, vandrede han omkring i Landet ene og ernærede sig som Blikkenslager og Glarmester. Det foran fremlagte Skudsmaal vedgik han at være sig betræffende, hvilket han ogsaa vedgik at være Tilfældet med den fremlagte Høie- steretsdomsact. Dommeren bemærkede at han under 27. f. M. gennem Amtet har reqvireret de øvrige Arrestanten vedkommende Acter ........ < her mangler en enkelt eller to linier af protokollens side 154b > ...... se ad 14de f. M. skulle beroe i Høiesteret, men at disse Acter endnu ikke er kommet ham tilhænde. Efter at Arrestanten havde ratihaberet den Tilførte Forklaring blev han igjen afgivet til Arresten. Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup Som Vidner:Niels JensenBindesbøll. - - - - - - Kommentar: *) Parantesens indhold er efterfølgende tilføjet som en rettelse i protokollen.
EVEN
Sensitive:0 1842.03.02. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 2. Marts blev en Politeret sat og holdt paa Herreds Kontoiret af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Biørn og Bindesbøll, hvor da ........ Forhøret 120/1841 blev foretaget. Efter Tilsigelse var mødt Peder Morre af Neufling, som efterat være foreholddt Arrestanten Jens Pedersens under Forhøret afgivne Forklaring paa det bestemteste benægter at have solgt en Tallerken, noget Annis eller Allehaande til ham. Han kjender Ingen af Navnet Jens Pedersen Muus, mindes heller ikke, at nogen med et saadan Navn har været i hans Huus. Han befatter sig desuden ikke med Udsalg af slige Gjenstande, og ved det [..... .... Vished] at Arrestantens Udsagn er urigtigt. Fra Arresten blev afhentet Arrestanterne Jens Pedersen og Mariane Junker, som efter given Anledning i Peder Morres Overværelse gjentager Jens Pedersens tidligere Forklaring, at de begge var inde i Peder Morres Huus og kjøbte de anførte Gjenstande, dog fik de dem ikke af Peder Morre selv, men af Peder Morres Kone, som modtog Betalingen derfor. Peder Morre saa de derimod ikke noget til. Peder Morre bemærkede i den Anledning gjentagende, at det er ham aldeles urokkeligt, at de nærværende Personer har været i hans Huus, og har hans Kone overladt dem disse Gjenstande, da er dette sket uden hans Vidende. - Peder Morre aftraadte. Dommeren fremlagde Skrivelse fra Amtet af 26de f. M. hvoraf sees, at Amtet ved Skrivelse fra Høiesterets Justitskontoir af [..] f.M. er meddeelt Underretning om, at de Arrestanten Jens Pedersen vedkommende Retsacter under 4. Septbr 1840 fra Justitskontoiret ere tilstillede Birkefogden for Lygumkloster, hos hvem de af Amtet inder 17de f. M. ere reqvirerede. Endelig fremlagdes Amtets Skrivelse af s. D., hvormed Dommerens Indstilling i Skrivelse af 24de forrige Maaned om at Arrestantinden Mariane Junker her skulde tiltales for en Politieret for Løsgjængerie bifaldes. De fremlagte Skrivelser acteredes og lyder saaledes ##. Arrestanterne blev igjen afgivet til Arresten. Forhøret udsat. Hunderup. Som Vidner:BindesbøllBiørn