Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Sensitive:0 1767.01.09. Barnedåb Viborg Gråbrødre sogns kirkebog 1758-1812 LAN C 234 B - 2 Anno 1767 Fredagen d: 9de Januarji Christen Natmands Pigebarn døbt Christiane Baaret af Byfoged Damsgaards Hustrue Fadderne: Jomfru Woergaard hos Sr. Schaltz, Raadmand Giørup, Monsr. Haarlund, Monsr Helmich

Sensitive:0 1778.03.09 Forhør 1. Retsmøde Viborg købstads politiret 12. febr. 1770 Afskrevet efter Viborg købstads politiprotokol 1767-1784 LAN B 45 - 108, RA microfilm M-33.181 Tirsdagen dend 9de Martij 1778 Blef af Byefoged og Politie Mæster Damsgaard tilligemed Hr Borgemæster Høegs Fuldmægtig Christen Uhrholt i overværelse af Niels Flye og Anders Skree i følge [...] Hrr. Magistrats forlangende forretaget Forhør mod forrige Natmnd her paa steden Christen Nielsen og Hustru Mette Christophersdatter samt 2de deres Døttre Anne Christine Christensdatter og Christiane Christensdatter, hvilket [D...] Magistraten paa Grund af Hands Høy Velbaarenhed Hr. Cammer Junker Urne til [D......] afladt ordre under 14de passato. Ved dend dend 7de hujus i følge samme her paa steden holdte eftersøgelses og paagribelses Forretning over fremmede Betlere og Løsgiængere har seet sig foraarsagede at lade anholde og paagribe, [helst de tv.... ... Advarsel] da de forige Aar tilligemed dend Eene af [for.....] Deres Børn navnlig Anne Cathrine for et af hende begaaet Tyverie , hvorved de under Sagen var bleven oplyst og befunden i Gierningen med hende at have været medvidere [...] bleven afstraffet Aldeles af Magistraten tilligemed 5 andre af deres Børn og Svogre og deres havende Børn var bleven Byen og dends eyendomme forviist og forbuddet, sig dog bemte 7de hujus foruden fleere Tiider og Gange tilforn sig her paa steden har Indfunden. Hvilke alle 4re forbemte af deres Arrest for Retten blev fremstillet, og af Retten iblandt andet tilspurdte 1. Hvor de sig med Deres øvrige forbemte Familie 7 i Tallet har opholdt sig siden de som meldt forige Aar for Tyverie her paa steden blev Dømt og straffet og derefter af øvrigheden byen forviist og forbudden? Resp.: Paa ungefæhr 1 af 2 Miils Distantze her fra Byen har de stundom opholdt sig i Mønsted, Gammelstrup, Dagberg, Feldborg og Troelstrup, Non Mølle, Rind, [...holm, Straanum] Wium, Tattrup, Traneborg, Tougaard, Weirum, Rødding, Pederstrup, [Kistrup], Kølsen, [S..olt, ..ierbeck, Fisbech] og flere steder, dog har hands Hustrue og her ved Retten værende Børn ingensinde været fra ham uden en 5 Gange hand har været ved Hald og haft lidet at fortiene og i den tiid paa foranmeldte steder nægter de ingenlunde som aldeles intet Eiende til deres Underholdning og Udkomme at have bedet Gud og Got folk om en Almisse, siden saare lidet for ham har været at fortiene. Hvad sig deres 2de Svogre angaaer saasom Jørgen Nielsen og Jørgen Christensen med Deres Børn, da saa vidt han veed er Jørgen Christensen ved Natmanden i Hammel i Tjeneste tilligemed sin Familie, og Jørgen Nielsen med Hustrue og Familie saavit han veed opholder sig i Fjends Herred, og nægter de at have talt nogen af dem siden en 14 Dage før sidste Juul. 2. Hvad de har ernæret sig af ommeldede tiid? Resp.: Naar de ikke, hand ved at forrette Natmands Arbejde, har kunnet faae lidet at fortiene, og hun ved at binde lidet for Got folk har de bedet som meldt om en Almisse, hvor de kom. 3. Om de har været til Herrens Bord, siden de paa ommeldede Maade forlod Wiborg? Resp.: Ney [...] de ikke har kunnet formedelst de ingen Pas og skudsmål havde. 4. Om da De Kand Nægte meere end eegang af Magistraten at være tilbuddet Pas, dog med Indhold deri at berøres, hvad deres Forseelse her har været? Resp.: De kand ikke nægte paa omspurgte Maade af Magistraten at være tilbudden Passe mere end Eengang, naar de har søgt samme. Men som deres Svogger Jørgen Nielsen af stedets Sognepræst, Velærværdige Hr [Rogert] bekom et Skudsmaal hvilken de havde seet og hørt læse, hvori var mældet hands begaaede forseelse her paa steden, tillige hand var Byen forviist efter hvilken Skudsmaal han har sagt, han ingensteds kunne komme til Alters, hvilket altsaa har giort dem saadan Virkning og frygt, at det ville gaae dem ligeledes med saadan Pas, og desaarsag er det, de har undslaaet sig at tage imod saadan Pas. 5. Om De ikke imod dend Skeede Advarsel og Byens forviisning adskillige Gange har indfunden sig her i Byen, og hvad deres Ærinde saa har været? Resp.: Jo, de kand ikke sligt nægte, og har deres Ærinde da været for at kiøbe sig lidet til Under-holdning et eller andet. 6. Hvad der egentlig gav Anledning til, at disse 4re kom her til Byen dend 7de Martij, da Indbrud og saa Tyverie i Sønder Sogns Kirke her i Byen Skede og om Deres Øvrige Complot var hos Dem dend tiid, tillige om de kand dem frie for denne onde og Skadelig Gierning? Resp.: Anledningen til deres Komme her til Byen ommeldede Dag var i Haab af at erholde Resollution paa Deres til Cammer Junkeren indgivne Ansøgning. Dend 6te hujus eller sidste Fredag kom de fra Tattrup til Tranborg om Eftermiddagen Kl.3 Slet, hvor de forblev til om Løverdagen den 7de [....] Morgenen Kl. 8 à 9. I hvilken tiid de opholdt sig i Mandens Stue, hvorved hand og hands alle tiider kand være vidne, da de saa begav sig her til Byen, og var hverken i ommeldede tiid eller nogen tiid af denne vinter nogen i følgeskab med Dem. [Hvad] skeede Indbrud angl. Da kiender Gud, de aldeles derudi er uskyldige og om samme aldeles uvidende. Altsaa da intet videre fra Dennem var at Indhente og de deres ad Protocollen giordte Forklaring havde tilstod, blev de fra Retten igien i Deres Arrest Andbragt. Og derpaa igien fremkaldet Anna Christensdatter som af Retten blev tilspurdt: 1. Om hun ikke ofte af Øvrigheden er vorden erindret formædelst hendes lætfærdige lævnet med Soldaterne at skulle forlade Byen med hendes allerede i utugt aflede Barn? Resp.: Nej, sligt kand hun ikke nægte. 2. Om hun ikke des uagtet, efterat hun nogen tiid har været bortreist her fra Byen, er kommet igien og paa Nye blevet her formædelst hendes formuende Venner ved Lerkenfeld ikke har villet formædelst ommte hendes lætfærdige lævnet have eller lide hende hos Dem til stor Byrde med daglig Tiggerie af hende og Barn for Byen. Resp. Sidste Sommer nægter hun ikke dog en tiid at have været ved ommeldede sine Venner. Men som de som meldt for hendes begaaede Lejermaal vred paa hende og derfor declarerede, hverken at ville have hende eller Barn, begav hun sig med samme her til Byen, hvor hun sig siden som omspurgt tilligemed Dem ved Betlerie har søgt got Folk paa Haande. 3. Om hun ikke, naar Indvaahnerne her i Byen ikke har villet huuse hende, har om Nattetiider Indtrænget sig i Ind- og Udhuuse uden forlov af Huus Eieren. Resp.: Nej, sligt har hun ikke forretaget sig, thi hvad angl. At hun har lagt i Henrik Bøstrups Lade, da skal hand ikke kand nægte saadant er skeed med hands egen Tilladelse, og at hun siden nogen tiid laa i Major Friedenreichs forhen [ejede] sted i Graven, da havde Niels Aagaards Hustrue hende sligt tilladt under forregivende hun hertil af Hr Majoren havde Magt. 4. Hvis Huus hun nu opholder sig? Resp.: Udi No. 10 af Hr. Friedenreichs [Bragner i Brodpande] ] 5. Hvem det Qvinde Menneske er hun har taget Ind til sig og efter Rygte lever i samme onde lævnet som hun, og hvem hende dertil hart givet tilladelse? Resp.: Til den Skede Indtagelse har ingen givet hende tilladelse, men det omspurgte Qvinde Menneske hedder Anne Mogensdatter fra Eegeris Bye i Schive Sogn, der til sidste Nytaars Dag qvitterede Jens [Kolling] Skoemager her i Byen og siden nogen tiid har været til Friderick Springers, hvorfra hun formedelst Svaghed i et been for en 3 ugger siden tog Afskeed, og har hun af den tiid 14 Dage været til Peder [Nipgaards] og de sidste 8te Dage hos hende. 4. Om de begge kand og vil nægte at adskillige saavel af Regimentet som andre Mandfolk søger Deres Boepæll , og hvad de da der har at forrette? Resp.: Andre Mandfolk end en Soldat af Regimentet, der udgiver sig at have lært noget af Medicinen og desaarsag udgivet sig for at kunne Curere Anne Mogensdatters svage been, forsikrede ikke at gaae eller at have gaaet [.... ...] til Dem, Men [.....] [hender] [Begler] hvem de ikke kand nægte nogle Gange har været der. Altsaa da ingen nøiere forklaring fra dennem var at erholde blev de til videre under al tilbørlig Re-servation fra Retten demitteret og derpaa dette Forhør sluttet, hvilket vi bekræfter med vore hænders Underskrift. Datum Wiborg ut supra. Chr. Damsgaard Paa Hr. Politieskriverens Vegne som Fuldmægtig Chr. Urnholt. Som Politievidner Niels FlyeAnders Skre

Sensitive:0 Viborg Tugthus's fangeprotokol 1763-1779 LAN B 204 - 57 No.1160 Arrestanternes Nafne:Christiane Christensdatter Hvorfra:af Wiborg Naar de er indsatte:d. 31te Marti 1778 Hvorfor:For Bættlerie og Lædiggang Hvorlænge:1 Aar Alder:- - - Expireres:d. 1. April 1779 Alle 3de Nattmandsfolk under Een Dom - - - Note. Bemærkningen "Alle 3de Nattmandsfolk under Een Dom" er indklammet over fangerne nr. 1158 Mette Christophersdatter, nr. 1159 Anne Cathrine Christensdatter og nr. 1160 Christiane Christensdatter

Sensitive:0 1778.03.09 Retsmøde Justitien vs. Christen Nielsen Natmand og hustru Mette Christophersdatter samt deres døtre Anne Christine og Christiane Christensdatter 1. Retsmøde Viborg købstads politiret 9 marts 1778 Afskrevet efter Viborg byfogeds politiprotokol 1767-1784 LAN B45-108 - Mikrofilm M-32765 Tirsdagen dend 9de Martij 1778 Blef af Byefoged og Politie Mæster Damsgaard tilligemed Hr Borgemæster Høegs Fuldmægtig Christen Uhrholt i overværelse af Niels Flye og Anders Skree i følge [...] Hrr. Magistrats forlangende forretaget Forhør mod forrige Natmnd her paa steden Christen Nielsen og Hustru Mette Christophersdatter samt 2de deres Døttre Anne Christine Christensdatter og Christiane Christensdatter, hvilket [D...] Magistraten paa Grund af Hands Høy Velbaarenhed Hr. Cammer Junker Urne til [D......] afladt ordre under 14de passato. Ved dend dend 7de hujus i følge samme her paa steden holdte eftersøgelses og paagribelses Forretning over fremmede Betlere og Løsgiængere har seet sig foraarsagede at lade anholde og paagribe, [helst de tv.... ... Advarsel] da de forige Aar tilligemed dend Eene af [for.....] Deres Børn navnlig Anne Cathrine for et af hende begaaet Tyverie , hvorved de under Sagen var bleven oplyst og befunden i Gierningen med hende at have været medvidere [...] bleven afstraffet Aldeles af Magistraten tilligemed 5 andre af deres Børn og Svogre og deres havende Børn var bleven Byen og dends eyendomme forviist og forbuddet, sig dog bemte 7de hujus foruden fleere Tiider og Gange tilforn sig her paa steden har Indfunden. Hvilke alle 4re forbemte af deres Arrest for Retten blev fremstillet, og af Retten iblandt andet tilspurdte 1. Hvor de sig med Deres øvrige forbemte Familie 7 i Tallet har opholdt sig siden de som meldt forige Aar for Tyverie her paa steden blev Dømt og straffet og derefter af øvrigheden byen forviist og forbudden? Resp.: Paa ungefæhr 1 af 2 Miils Distantze her fra Byen har de stundom opholdt sig i Mønsted, Gammelstrup, Dagberg, Feldborg og Troelstrup, Non Mølle, Rind, [...holm, Straanum] Wium, Tattrup, Traneborg, Tougaard, Weirum, Rødding, Pederstrup, [Kistrup], Kølsen, [S..olt, ..ierbeck, Fisbech] og flere steder, dog har hands Hustrue og her ved Retten værende Børn ingensinde været fra ham uden en 5 Gange hand har været ved Hald og haft lidet at fortiene og i den tiid paa foranmeldte steder nægter de ingenlunde som aldeles intet Eiende til deres Underholdning og Udkomme at have bedet Gud og Got folk om en Almisse, siden saare lidet for ham har været at fortiene. Hvad sig deres 2de Svogre angaaer saasom Jørgen Nielsen og Jørgen Christensen med Deres Børn, da saa vidt han veed er Jørgen Christensen ved Natmanden i Hammel i Tjeneste tilligemed sin Familie, og Jørgen Nielsen med Hustrue og Familie saavit han veed opholder sig i Fjends Herred, og nægter de at have talt nogen af dem siden en 14 Dage før sidste Juul. 2. Hvad de har ernæret sig af ommeldede tiid? Resp.: Naar de ikke, hand ved at forrette Natmands Arbejde, har kunnet faae lidet at fortiene, og hun ved at binde lidet for Got folk har de bedet som meldt om en Almisse, hvor de kom. 3. Om de har været til Herrens Bord, siden de paa ommeldede Maade forlod Wiborg? Resp.: Ney [...] de ikke har kunnet formedelst de ingen Pas og skudsmål havde. 4. Om da De Kand Nægte meere end eegang af Magistraten at være tilbuddet Pas, dog med Indhold deri at berøres, hvad deres Forseelse her har været? Resp.: De kand ikke nægte paa omspurgte Maade af Magistraten at være tilbudden Passe mere end Eengang, naar de har søgt samme. Men som deres Svogger Jørgen Nielsen af stedets Sognepræst, Velærværdige Hr [Rogert] bekom et Skudsmaal hvilken de havde seet og hørt læse, hvori var mældet hands begaaede forseelse her paa steden, tillige hand var Byen forviist efter hvilken Skudsmaal han har sagt, han ingensteds kunne komme til Alters, hvilket altsaa har giort dem saadan Virkning og frygt, at det ville gaae dem ligeledes med saadan Pas, og desaarsag er det, de har undslaaet sig at tage imod saadan Pas. 5. Om De ikke imod dend Skeede Advarsel og Byens forviisning adskillige Gange har indfunden sig her i Byen, og hvad deres Ærinde saa har været? Resp.: Jo, de kand ikke sligt nægte, og har deres Ærinde da været for at kiøbe sig lidet til Under-holdning et eller andet. 6. Hvad der egentlig gav Anledning til, at disse 4re kom her til Byen dend 7de Martij, da Indbrud og saa Tyverie i Sønder Sogns Kirke her i Byen Skede og om Deres Øvrige Complot var hos Dem dend tiid, tillige om de kand dem frie for denne onde og Skadelig Gierning? Resp.: Anledningen til deres Komme her til Byen ommeldede Dag var i Haab af at erholde Resollution paa Deres til Cammer Junkeren indgivne Ansøgning. Dend 6te hujus eller sidste Fredag kom de fra Tattrup til Tranborg om Eftermiddagen Kl.3 Slet, hvor de forblev til om Løverdagen den 7de [....] Morgenen Kl. 8 à 9. I hvilken tiid de opholdt sig i Mandens Stue, hvorved hand og hands alle tiider kand være vidne, da de saa begav sig her til Byen, og var hverken i ommeldede tiid eller nogen tiid af denne vinter nogen i følgeskab med Dem. [Hvad] skeede Indbrud angl. Da kiender Gud, de aldeles derudi er uskyldige og om samme aldeles uvidende. Altsaa da intet videre fra Dennem var at Indhente og de deres ad Protocollen giordte Forklaring havde tilstod, blev de fra Retten igien i Deres Arrest Andbragt. Og derpaa igien fremkaldet Anna Christensdatter som af Retten blev tilspurdt: 1. Om hun ikke ofte af Øvrigheden er vorden erindret formædelst hendes lætfærdige lævnet med Soldaterne at skulle forlade Byen med hendes allerede i utugt aflede Barn? Resp.: Nej, sligt kand hun ikke nægte. 2. Om hun ikke des uagtet, efterat hun nogen tiid har været bortreist her fra Byen, er kommet igien og paa Nye blevet her formædelst hendes formuende Venner ved Lerkenfeld ikke har villet formædelst ommte hendes lætfærdige lævnet have eller lide hende hos Dem til stor Byrde med daglig Tiggerie af hende og Barn for Byen. Resp. Sidste Sommer nægter hun ikke dog en tiid at have været ved ommeldede sine Venner. Men som de som meldt for hendes begaaede Lejermaal vred paa hende og derfor declarerede, hverken at ville have hende eller Barn, begav hun sig med samme her til Byen, hvor hun sig siden som omspurgt tilligemed Dem ved Betlerie har søgt got Folk paa Haande. 3. Om hun ikke, naar Indvaahnerne her i Byen ikke har villet huuse hende, har om Nattetiider Indtrænget sig i Ind- og Udhuuse uden forlov af Huus Eieren. Resp.: Nej, sligt har hun ikke forretaget sig, thi hvad angl. At hun har lagt i Henrik Bøstrups Lade, da skal hand ikke kand nægte saadant er skeed med hands egen Tilladelse, og at hun siden nogen tiid laa i Major Friedenreichs forhen [ejede] sted i Graven, da havde Niels Aagaards Hustrue hende sligt tilladt under forregivende hun hertil af Hr Majoren havde Magt. 4. Hvis Huus hun nu opholder sig? Resp.: Udi No. 10 af Hr. Friedenreichs [Bragner i Brodpande] ] 5. Hvem det Qvinde Menneske er hun har taget Ind til sig og efter Rygte lever i samme onde lævnet som hun, og hvem hende dertil hart givet tilladelse? Resp.: Til den Skede Indtagelse har ingen givet hende tilladelse, men det omspurgte Qvinde Menneske hedder Anne Mogensdatter fra Eegeris Bye i Schive Sogn, der til sidste Nytaars Dag qvitterede Jens [Kolling] Skoemager her i Byen og siden nogen tiid har været til Friderick Springers, hvorfra hun formedelst Svaghed i et been for en 3 ugger siden tog Afskeed, og har hun af den tiid 14 Dage været til Peder [Nipgaards] og de sidste 8te Dage hos hende. 4. Om de begge kand og vil nægte at adskillige saavel af Regimentet som andre Mandfolk søger Deres Boepæll , og hvad de da der har at forrette? Resp.: Andre Mandfolk end en Soldat af Regimentet, der udgiver sig at have lært noget af Medicinen og desaarsag udgivet sig for at kunne Curere Anne Mogensdatters svage been, forsikrede ikke at gaae eller at have gaaet [.... ...] til Dem, Men [.....] [hender] [Begler] hvem de ikke kand nægte nogle Gange har været der. Altsaa da ingen nøiere forklaring fra dennem var at erholde blev de til videre under al tilbørlig Reservation fra Retten demitteret og derpaa dette Forhør sluttet, hvilket vi bekræfter med vore hænders Underskrift. Datum Wiborg ut supra. Chr. Damsgaard Paa Hr. Politieskriverens Vegne som Fuldmægtig Chr. Urnholt. Som Politievidner Niels FlyeAnders Skre

Sensitive:0 Se afsoningsnotatet

Sensitive:0 1780.01.01 Fadderskab Udskrift af Resen sogns kirkebog 1755-1782 LAN C 200 A - 65 1780 Nye Ars Dag havde Christen Jensen Natmand og hustru Elisabeth en Datter til Kirke Næfnet Frederiche, Inddøbt af Hr Wind. Baaren af Maren Christensdatter. Fadre: Xsten Nielsen, Mads Xstensen, Niels Nielsen, Ane Cathrine og Christiane.

Sensitive:0 1788.10.02. Trolovelse og vielse Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 02 Trolovede og Copulerede 1788 d. 2den Oct. 1788 havde Natmandskarl Caspar Christensen af Rind Sogn Trolovelse med Natmands Pige Christiane Christens Datter, som opholdt sig paa Bjerget hos Natmanden Jørgen Andersen. Han foreviste behørig Egteskabs Seddel fra sin Præst Hr. Lassen til Rind og Herning. Forloverne vare Jørgen Andersen og Proclam: Dom 20, 21 et 22. p. Trinit: Copul. d. 21. Nov. s A. - - - o o o - - - Note: Der er kun indført 1 forlover i kirkebogen selv om der står "Jørgen Andersen og"

Sensitive:0 Se trolovelsesnotatet

Sensitive:0 1792.11.18 Fadderskab Rind - Herning sognes kirkebog 1723-1814 LAN C 51 7A - 1 Kirke Aaret 1792 - Fødde Dom: 24. post Trin: en ugift Qvinde af Mæster Mands Folk, navnlig Else Marie, fik sit Barn døbt i Rind Kirke, der i Daaben blev kaldet Anne Kierstine. Susc: Mette Kierstine. Fideis: Jørgen Natmand, Casper og Christiane og Friderica af Møruphuus. Barnefaderen bleve udlagt at være Christopher Jensen Solsetter

Sensitive:0 1794.11.30 Fadderskab Rind - Herning sognes kirkebog 1723-1814. LAN C 517 A - 1) Kirke Aaret 1795 - Føde Dito Dato (Dom: 1. Adv. Xsti) en omvandrende Mand og Kone navnl: Jens Jensen og Kierstine Christophersdatter i Herning 1 Datter Mette Catrine. Susc: Mette Kierstine. Fideis: Jørgen Christensen, Casper Christensen og hustru Christiane

Sensitive:0 1801.02.01. Folketælling Folketællingen 1.febr. 1801 i Rind sogn DDA CD Folketællingen 1801. Optegnelse paa Folketallet m. v. i Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt den 1ste Febr. 1801. Byernes og Stedernes Navne:Mørup2. Familie NavnFamiliepos.AlderStandErhverv ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Casper ChristensenHusbond42} begge Husmand uden Jord, } i 1ste Skorstensfejer, nyder almisse Kristiane Christensdatterhans Kone34} Ægteskab- - - Frederike Christensdatterhans Søster34ugift- - - Anne Kirstine}12ugift- - - Grethe Marie} hans9ugift- - - Else Caspersdatter} Børn7ugift- - - Christen Caspersen}1ugift- - -

Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Udskrift af Rind sogns folketællingsliste 1834 DDA DDD CD 2004:6 Optegnelse paa Folketallet m. v. i Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt den 18de Februar 1834. Byernes og Stedernes Navne:Mørupet HuusHusstand nr. 5. Nr. NavnAlderStandErhverv, Næringsvej ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 27Casper Christensen75giftIndsidder, Natmand, Almisselem 28Christiane Christensdatter68gifthans Kone 29Mads Christian Caspersen25ugiftderes Søn, Soldat. 30Anna Marie Christensdatter22ugiften Pige af Familien

Sensitive:0 1836.02.11. Vidne Udskrift af Hammerum herreds politiptotokol 1834-1836, LAN B 79 - 68. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.767. Aar 1836 den 11. Februar indfandt Herredsfoged Landt sig i sit Forfald formedelst Arbejde i Anledning af Justitssagen imod Samuel Cohn og Medtiltalte m. m., i Møruphuus udi Rind Sogn ved Exam. Jur. Bertelsen som constitieret, med Vidner Jens Christian Christensen [......] og [Gravers ......] dem, hvor Politieret blev sat og holdt fordi Casper Christensen og Hustru, som 2de Gange havde været kaldt til Forhør, havde ladet anmelde Sygdoms Forfald. No. 88/1835. Bemeldte Casper Christensen fandtes sengeliggende, men iøvrigt ved Fornuftens fulde Brug. Han forklarede i given Anledning, at han aldrig selv har sagt eller hørt, at enten hans Kone eller Arrestantinden har udladt sig med til Fruentimmeret Ane Cathrine Pedersdatter, at hun, som holdt Arrestantindens Søn Christen over Daaben, ikke skulle udlægge Abraham Johansen som Fader til Barnet, eller veed noget om, at det iøvrigt blev bemeldte Ane Catrine Pedersdatter overladt at udlægge hvem hun ville. Paa Komparentens Spørgsmaal til sin Datter - Arrestantinden - om hvem der var Fader til hendes Søn Christen har hun angivet en Person navnlig Niels fra Egnen ved Varde, som Komparenten veed ogsaa i Kirken blev udlagt. Om Abraham Johansen var gift, da Arrestantinden fødte Christen erindrer Komparenten ikke, ligesom han ogsaa forsikrer at vær aldeles uvidende om, at han skulde være Fader til Barnet. - Aftraadt. Derpaa fremstod bemeldte Casper Christensen Hustru Christiane Christensdatter, som i alle Henseender forklarede sig overensstemmende med hendes Mand, dog tilføiede hun, at det forekom hende, at Abraham Johansen var gift paa den Tid, Arrestantinden, som er hendes Datter, fødte Barnet Christen. Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Jens Christian ChristensenGravers Lauridsen

Sensitive:0 1838.04.17 Død. Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Døde Qvindekøn No.:1838 - 6 Dødsdagen:d. 17de April. Begravelsesdagen:d. 25de April. Afdødes navn:Christianna Christensdatter Afdødes stand:Almisselem Casper Christensens Enke i Møruphuus. Afdødes alder: 71 Anm.:- - -

Sensitive:0 Se dødsnotatet