Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Johannes JohansenAlder: 44 år17951840

Navn
Johannes Johansen
Efternavn
Johansen
Født
Type: BIRT
14. marts 1795 31 32
Delt note:
Sensitive:0 1795.03.14 Fødsel Udskrift af Horne (Vestj.) sogns kirkebog 1775-1814 LAN C 556 - 02 Anno 1795 Fødde og Føbte i Horne Sogn Johannes. Løverdagen d. 14de Marts føddes Johannes Johansen og Hustrue Els Abrahams D. i Fruer en Søn, der hiemmedøbtes Navnl. Johannes. Dets Daab publicertes i Paa Skiærtorsdag den 2den April. Baaren af Karen Thomas Datter af Fruerlund. Faddere: Niels [Thomsen] af Fruerlund - NielsLauridsen, ibid. - Laurids Pedersen af Kirkevad - Giertrud Thomas D. af Fruerlund - Mette Mads D. af Linderup Mølle.
Dåb
Type: BAPM
2. april 1795 (Alder 19 dage) Alder: 0 år 0 måneder 19 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
ÆgteskabElse Sophie CaspersdatterVis familie
Type: MARR
ja

Brors fødselAbraham Johansen
Type: BIRT
3. juni 1797 (Alder 2 år)
Delt note:
Sensitive:0 1797.06.03 Fødsel Udskrift af Horne (Vestj.) sogns kirkebog 1775-1814 LAN C 556 - 02 Anno 1797 Fødde og Døbte i Horne Sogn Abraham Løverdagen d. 3die Junii føddes Johannes Hansen Natmand og Hustru Else Sophie Abrahams Datter paa Transbøl Hede en Søn der hjemmedøbtes Navnl.: Abraham. Dets Daab publicertes Trinitatis Søndag d. 11 Junii. Baaren af Else Cathrine Jeps Datter af Hindsig. Faddere: Niels Christensen af Outrup Teilgaard, Niels Lassen af Fruerlund, Christen Lauridsen af Stonsig, [....] og Giertrud Jens Datter af Frøstrup Hede
Brors dåbAbraham Johansen
Type: BAPM
11. juni 1797 (Alder 2 år) Alder: 0 år 0 måneder 8 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Mors dødElse Abrahamsdatter
Type: DEAT
fra 1. januar 1804 til 1. januar 1805 (Alder 8 år) Alder: 41 år 0 måneder 0 dage

Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 10. januar 1813 (Alder 17 år) Alder: 17 år 9 måneder 27 dage
Delt note:
Sensitive:0 1813.01.10 Retsmøde Justitien vs. Johannes Johansen 1. retsmøde Sunds-Gudme herreders politiret 10. januar 1813 Afskrevet efter Sunds-Gudme herreders politiprotokol 1809-1813, LAO. Anno 1813 den 10. Januar blev foretaget et præliminært Forhør ved Fuldmægtig Feilberg i Herredsfoged Ratenburgs Sygdoms Forfald i Overværelse af Vidnerne A. Tørslew og H. Pedersen i Anledning af en hertil indbragt Person i Gaar Aftes, som for at have stiaalet en Læggekniv fra Gaardmand Peder Andersen i Rynkeby er bleven anholdt; thi fremstod bemeldte Person, som navngiver sig Johannes Johansen og forklarer, at han er 19 Aar gl., uconfirmeret, født i Fraulund, en Landsby beliggende 1Miil fra Warde i Jylland i Horne Sogn af Forældrene Johannes Johansen Smith og Moderen Ane Else, hvis tilnavn han ikke ved. Hans Fader er Skoeflikker og endnu levende, men Moderen døde for omtrent 9 Aar siden. Da han var 9 Aar gl., kom han fra sin Fader og gik derefter omkring paa Landet og betlede omtrent et Aar og kom siden til Byen Waansee, hvor hans Søster Kirstine Sophie tiente hos Niss Finne, Gaardmand sammesteds, og var han der Aar. Siden kom han igien til at gaae omkring paa Landet og betlede saavel i Holsteen som i Jylland, hvilket varede i omtrent 6 Aar, da han med en Skibsleilighed kom over fra Fredericia til Strib; derfra gik han i Følge med en Smørpranger til Landsbyen Haarbye og laae der om Natten og gik derefter omkring i Omegnen og videre hen ved Faaborg, i hvilken Bye han kom ind til Guldsmed Matthias Arentzen og ville tilbetle sig nogle gamle Klæder, ved hvilken Leilighed bemeldte Arentzen spurgte ham, om han havde Lyst til at komme i Lære, hvortil Dep. svarede Ja. Og forblev derpaa hos Guldsmeden, hvor han nu i omtrent 2 Aar har været, indtil for omtrent 8 a 10 Dage siden, da Dep. efter sin Mesters egen Anmodning gik fra ham og havde siden i den Tanke at ville søge en anden Mester gaaet omkring for først at tilbetle sig lidet til nogle Klædningsstykker, hvortil han trængte. Dep forklarede endvidere, at Anledningen til, at han gik fra sin Mester var, at der om Natten, førend Dep. gik, var slaaet et Skandskrift paa Skoemager Niels Odenses Dør i Faaborg, hvortil Dep. var mistænkt at være Forfatteren, og at hans Mester derfor havde raadet ham saavel af denne Aarsag som og at han ei længere havde Ævne til at underholde ham, at gaae hen og søge sig en anden Mester og derhos havde sagt til Dep., at han skulle foregive, hvor han kom , at han havde været paa Kanonbaadene i Norge, da man ellers formodentlig ville opbringe ham af Mangel paa Pas. Deponenten forklarede i øvrigt, at han ikke har noget Pas eller andre Bevisligheder i sit Værge og ikke har været indskrevet i Lære hos sin forrige Mester. I henseende til paaklagede Gierning, hvorfor han er bleven anholdt, da forklarer han, at han paa sin Vandring omkring paa Landet i Gaar kom ind til Gaardmand Peder Knudsen i Rynkebye og begiæerede et Stykke Brød,.og da der ingen var i Stuen, hvor der paa Bordet laae en Læggekniv, tog Arrestanten samme til sig for, som han foregiver, dermed at ville skiære sig en Skive. Efterat Arrestanten var gaaet og havde medtaget Kniven kom Eieren løbende efter ham, som han var i Færd med at ville sælge den til en Mand i Søllinge, hvis Navn han ikke veed, og spurgte, om han ikke havde taget samme /:Kniven:/ hos ham, hvilket [...] Arrestanten tilstod, og anholdt da bemeldte Peder Knudsen Arrestanten, da han havde tilbageleveret Kniven; i øvrigt havde Arrestanten ogsaa hos sig et Par [sa....] Sølv Hægter og en Sølv Hageknap, hvilke han foregav at have tiltusket sig, nemlig Hægterne af en Kone ved Navn Johanne Snedker i Brangstrup istæden for en sort Filtehat, Arrestanten havde. Knappen havde han tiltusket sig af en Mand i Brangstrup ved Navn Hans, som flikker paa Skoe, ellers kaldet den rødhaarede Hans, hvilken han derfor havde givet et par gl. Skoe. Arrestanten forklarede i øvrigt, at han ikke nogensteds tilforn er bleven tiltalt eller straffet for, ei heller har begaaet hverken Tyverie eller anden Forbrydelse, det ommeldte Betlerie undtagen. Den omforklarede Kniv, som var forsynet med et hvidt Skaft tilligemed Sølv Hagerne og Sølv Hageknappen bleve taget i Rettens Forvaring under Forsegling, og da Arrestanten intet videre kunne forklare til Oplysning, blev han dem. og nedbragt i Arrestanten. Igien fremstod Gaardmand Peder Knudsen af Rynkebye som forklarede, at han havde anholdt Arrestanten for begaaet Tyverie hos ham af en liden Læggekniv, som Arrestanten i Gaar, da han kom for at begjære et Stk. Brød, havde medtaget. Efterat Dep. havde savnet Kniven, og Arrestanten var bortgaaet, havde han mistænkt ham for Tyveriet og derpaa gik efter ham til Søllinge og traf ham der hos en Gaardmand, hvis Navn han ikke veed, som var i Handel med Arrestanten om Kniven. Da Dep spurgte Arrestanten, om han ikke havde medtaget Kniven, nægtede han i Førstningen saadant, men da Dep. forestillede ham, at det ikke [ikke] ) kunde hielpe, tilstod Arrestanten ogsaa, at han havde borttaget den og da strax tilbageleveret samme. Dep. forklarede i øvrigt, at der laae adskillige Ting, saavel Knive som andet, men Arrestanten havde ei borttaget mere end den omhandlede Kniv fra ham. Dep. kunde i øvrigt ikke give nogen Op-lysning om, hvorvidt Arrestantens Forklaring i Henseende til de Ting, han skal have tiltusket sig, forholder sig rigtig eller ikke, men saa meget veed Dep., at der i Brangstrup ere 2de Personer af de Navne, som Arrestanten har opgivet. Da saaledes ingen videre Oplysning var at erholde, blev Forhøret sluttet for beskreven at tilstilles Amtet. Ratenburg Som Vidner Tørsløw H. Pedersen
Begivenhed 7. april 1813 (Alder 18 år) Alder: 18 år 0 måneder 24 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 24. april 1813 (Alder 18 år) Alder: 18 år 1 måned 10 dage
Delt note:
Sensitive:0 1813.04.24 Afsoning Udskrift af Bog over Fangerne 1798-1865 LAF Odense Tugthus' arkiv Anno 1813, 24. April 1879 Johannes Johansen Fraulund er for Tyveri efter Sunds-Gudme Herredstings Dom tildømt at arbeode i Tugthuset eet Aar. Se nr. 1983 Løsladt 8 Maj 1814 Doven og utro Dommen blev udleveret til Stiftet efter Ordre af 11. Juni 1815.
Begivenhed fra 1. januar 1814 til 1. august 1814 (Alder 18 år) Alder: 18 år 9 måneder 18 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 8. maj 1814 (Alder 19 år) Alder: 19 år 1 måned 25 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet
Begivenhed 6. september 1814 (Alder 19 år) Alder: 19 år 5 måneder 23 dage
Delt note:
Sensitive:0 1814.09.06. Forhør Udskrift af Vends herreds politiprotokol 1804-1817 LAF, Vends herreds retsbjentarkiv Aar 1814 Tiirsdagen den 6te September blev Politi Retten sadt og holdt paa Wends Herreds sædvanlige Tingsted af underskrevne Rettens Betjent i Overværelse af Testes Lars Møller og Mads [........], begge af Middelfarth. For Retten blev løs og ledig fremstillet den af nye Odense Amts 108. Lægd undvigte, men igien paagrebne Reserve Johannes Johansen Fruerlund. Derefter blev fremlagt Stiftets Skrivelse af 28. f. M. med Bielag, hvorved et Forhør over den fremstillede befales optaget, til hvilken Ende han blev taget i Examination og derunder forklarede saaledes: Efter at være bortløbet fra Causlunde søgte han til Kiøbstaden Odense, hvor han hos nogle Haandværkere og andre Borgere sammenbetlede [20] rd D. C., forloed Odense efter en Dags Ophold sammesteds for at betle paa Landet i sammes Omegn. Han kan ikke opgive de Sogne og Byer, hvor han har betlet, men han tog Touren rundt fra Odense til Egnen af Kjerteminde og derfra til Egnen af Bogense, hvorfra han af sig selv gik tilbage til Lægdet, dog igjennem Odense. Hvor mange Penge han paa denne Tour sammenbetlede kan han ei opgive, men han brugte dem til at kjøbe de Klæder, han nu er iført, nemlig et Par Læderskoe uden Spænder, Kjøbte af en Landsbye Skomager i Egnen af Nyborg for 12 rd D. C., men han veed ikke hverken Mandens Navn eller Byen han iboer. Et par lyseblaae uldne Strømper, et Par gamle grønlige stribede Manschester korte Buxer, et Par guule Nankins lange Buxer, et uldent Brystdug, bruunt med gule Striber, en gl. sort Vadmels kort Kiole med gule Knapper, hvilke [....] Klædningsstykker han har kjøbt af en Marskandiserkone, hvis Navn han ei veed, men hun boer i et lidet Stræde i Nærheden af et Sted, hvor der er Markententerie, dog forandrer han dette derhen, at Brystdugen, at Brystdugen er blevet ham givet førend han gik bort fra Causlunde, samt at de Manschesters Buxer er blevet ham givne paa hans sidstye Omvandring paa en Gaard ligesom en liden Herregaard, der ligger ved en Landsbye omtrent 3 a 4 Miil nordost fra Faaborg og nøjere kunde han ikke forklare om Gaarden eller dem, der gav ham Buxerne. Strømperne, de Nankins Buxer og Kiolen har han betalt Marskandiserkonen i Odense 28 rd D. C. for i alt. Endvidere en sort Fiiltehat, nye, og fabriqveret af Hattemager Dorch i Odense, hvilken sidste han foregav at være ham foræret af hans Broder Abraham, som han traf paa Landet paa en Reise fra Lunde Præstegaard til Kjøbenhavn, hvor han nu agtede sig hen. Broderen betalte hos Hattemageren 24 wllwe 30 rd D. C. for Hatten og var desuden selv forsynet med gode Klæder som ogsaa med nogle fleere Penge. I øvrigt er Comparentens Signalement saaledes: 58 Tommer høi, 20 a 22 Aar gl., lyst Haar, blaae Øine, smal af Skuldre og af Been. Aarsagen hvorfor han løb bort fra Causlunde var, at han manglede Klæder, da han alleene var bedækket af nogle gamle Pialter, der ei tilstrækkelig kunde skiule hans Nøgenhed. Af disse efterloed han nogle i Causlunde, hvor de endnu ligger, og de han var iført ved Undvigelsen var ikkuns lidet bedre end de efterladte. Videre Oplysning var ikke at erholde af den Fremstillede, som i Følge det passerede bliver at hensætte under Bevogtning i Stedets Arresthuus, indtil Overøvrighedens nærmere Resolution ham angaaende kan vorde indhentet. Forhøret sluttet og Retten hævet. Hartmann Sommer
Begivenhed 3. oktober 1814 (Alder 19 år) Alder: 19 år 6 måneder 20 dage
Delt note:
Sensitive:0 1814.10.03. Forhør Udskrift af Vends Herreds politiprotokol 1804-1817 LAF, Vends herreds retsbetjentarkiv. Aar 1814 den 3. October blev Extra Ret sadt og holdt paa sædvanligt Tingsted af underskrevne Rettens Betient i Overværelse af Vidnerne Jørgen Bassing og Mads Johannessen. For Retten blev løs og ledig fremstillet Arrestanten Johannes Johansen Fruerlund og derefter fremlagt Stiftamtmandskabets Skrivelse af 29de f. M.med Bielag, hvorefter den fremstillede blev examineret og derunder forklarede: Han har selv kjøbt Hatten hos Hattemager Dorch og betalte den angivne Priis, men hans Broder var tilstæde og havde forud givet ham de Penge, som han betalte for Hatten, at han ej erindrer med Bestemthed, om han har kjøbt de blaae Strømper hos den samme Marskandiser Kone, hvor han kjøbte Kiolen og Buxerne, eller hos en anden Marskandiser Kone i Odense, og i sidste Fald er det ham ikke mueligt at opgive, hvor denne Marskandiser Kone har været eller hvor hun boer i Odense, men at han har kiøbt Strømperne paa et saadant Sted, vedbliver han. Han vedgik at have afkjøbt Kleinsmedem i Odense, hvis Navn han ei veed, et Par Jernskoe til Støvlehæle for 6 rd D. C. men bekom tillige en Deel [......] Søm, og foreviiste han sine Skoe, der fandtes beslaaede paa Hælen og Sollen med deslige Jernskoe og smaae Jern Navler. Ogsaa vedgik han at have, som Forhøret fra Odense ommelder, udgivet sig for Guldsmed Dreng fra Middelfart, som skeete fordie man spurgte ham, hvorfra han var, og han da i den Anledning skulde svare noget. Han vedbliver at have faaet alle de efter det første Forhør anvendte Penge, saaledees som forhen forklaret, deels ved Tiggeri og deels af sin Broder. Angaaende den Gaard, hvor han har faaet de Manschesters Buxer, da kan han ej om samme oplyse videre end forhen skeet er. Han vedbliver sin Benægtelse om enten at have stiaalet eller gegaaet nogen anden Forbrydelse paa den omqvæstionerede Udvandring men vedgik derimod at have udstaaet et Aars tugthusstraf efter en Svendborg Bytings Dom for et Tyveri af en Kniv og et Sølvspænde hvilken Straf udløb sidstafvigte Foraar. Demitteret og Forhøret sluttet, efterat han iøvrigt var vedblevet sin Forklaring udi det her først optagne Forhør. Hartmann Sommer.
Begivenhed 15. oktober 1814 (Alder 19 år) Alder: 19 år 7 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 1814.10.15. Dom Udskrift af Vends herreds politiprotokol 1804-1817 LAF, Vends herreds retsbetjentarkiv. 1814, den 15. Oktober blev Politi Ret sadt og holdt paa sædvanligt Tingsted af undertegnede Rettens Betjent. Testes Niels Rasmussen og Lauritz [Nützhorn]. For Retten blev løs og ledig fremstillet Johannes Johannesen Fruerlund, for Tiden af dette Steds Arrest. Dommeren fremlagde Stiftsøvrighedens Skrivelse af 9de dennes med Bielage, nemlig de passerede Forhører over bemeldte Arrestant. Han blev tilspurgt, 1) om han endnu vedbliver at have, som Forhørerne indeholde, gjort sig skyldig i Betleri, og dertil svarede han Ja, 2) om det er ham bekjendt, at det er forbudt at betle, og at der er sadt Straf for denne Handling, hvortil han ogsaa svarede Ja. Derefter blev angaaende denne Person eragtet saaledes: Arrestanten Johannes Johansen Fruerlund bør for det af ham, efter egen Tilstaaelse, forøvede Betlerie hensættes i Følge Reglementet af 5te Juli 1803 64 udi Fængsel i fire Uger at regne fra i Dag den 15. Oktober indtil Fredagen den 11te November næstkommende, da Straffetiden udløber. At efterkomme strax ved Øvrighedens Foranstaltning og Rettens Tvang. Da denne Kjendelse var oplæst, blev Retten hævet. Hartmann Sommer.
Begivenhed 15. oktober 1814 (Alder 19 år) Alder: 19 år 7 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 Se notatet vedr. underretsdommen af 15. okt. 1814
Begivenhed 11. november 1814 (Alder 19 år) Alder: 19 år 7 måneder 28 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se notatet vedr. underretsdommen af 14. okt. 1814
Begivenhed 25. marts 1815 (Alder 20 år) Alder: 20 år 0 måneder 11 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se retsmødenotatet af 25.-3.-1815.
Begivenhed 25. marts 1815 (Alder 20 år) Alder: 20 år 0 måneder 11 dage
Delt note:
Sensitive:0 1815.03.25 Forhør: Udskrift af Lunde-Skam-Skovby herreders politiprotokol LAF Lunde-Skam-Skovby hrdrs retsbetj. - Politiprot. Nr. 12/1815 Anno 1815, den 35de Martii blev en Politie Ret sadt paa Herredernes Tingsted i Odense i Oveværelse af Vidnerne Peder Nielsen og Peder Hansen i Anledning af, at en Pasløs Person var bleven anholdt i Norup og hertil indbragt i Dag ved Tjenestekarlene Niels Simonsen og Niels Knudsen af Norup med samt en Promemoria fra Sognefoged Christian Michelsen af Dags Dato, som blev acteret. Den Paagjældende blev nu for Retten fremstillet og navngav sig Friderich Linds, samt at være født i Kiel, at hans Faders Navn var Johan Linds , at han skal have været Bonde, men han kan hverken nævne Stedet eller Størrelsen af den Gaard, som han dengang beboede. Hans Moder nævnede han at hede Lise, men vidste ikke hendes Fadernavn. Derhos foregiver han, at han fra sit 5te Aar af skal have opholdt sig hos sin Søster Kiersten Sophie, der skal have været gift med en Gaardmand Niels Andersen, der er boesadt i ]Wondsel] [... ....] Fornævnte, siger han, skal være døde, og endskiønt han foregiver at være Confirmeret i [Wondsel] Sogn kan han dog hverken nævne Præsten af hvem han er confirmeret eller viste videre af hans Skolelærer, end at han heder Johan Pedersen og at han havde Skolestue ved Kirken. Hans Fader siger han at være levende og boesadt ved Warde Egnen i [Wonner] Sogn i Nærheden af Nørholm og han beboer en Gaard, hvorpaa holdes 8te Heste, dog ved han ikke dens Hartkorn. Og han forsikrede, at han ei tilforn haver været tiltalt [..] eller dømt ved nogen Ret.Han siger at være 30 Aar gl., hvilket Udsagen Retten efter Udseende langt fra ikke turde ansee at være rigtig. Han siger at være opdraget ved Søefarten og at have seilet fra Kolding og Fladstrand med Skippere, som han ikke veed hvor ere boesadte eller hvor de ere at findes. I en elleve Aar siger han at have været her i Landet, at han har en Søter ved Navn Anne Kirstine, der tjener i Assens hos en Bødker [J....] der boer strax inden for Nørre Port. I øvrigt kjender han ikke, ei heller har haft Tieneste hos nogle af Kiøbmændene i Assens, hvorimod han foregiver at have været hos Brandt og Hansen i Middelfarth o hos Hr Ploug i Faaborg. Den sidste Tieneste han havde var hos Hr. Brandt i Middelfarth, hvem han tog fra i Efteraaret 1814. I dette sidste halve Aar siger han fra Nyborg af at have gjort en Reise til Kiøbenhavn og efter et kort Ophold sammesteds at være gaaet med en anden Skipper til Faaborg, derefter har han drevet omkring i Landet for at vilde kiøbe Rug, og da Dommeren foreholdt ham hvorfra Pængene skulde komme, svarede han, at han nok kunde faa dem, maar han skrev hjem. Reisen fra Faaborg siger han at have giort over Kierteminde, og at han fra Munkeboe vat bleven sadt over til Ølund. Paa Tilspørgende tilstaaer han at have udgivet sig i Norup for en Skipper fra Svendborg og at han havde [.........] liggende i Stiige, som er Usanhed, samt at han henvendte sig til Huusmand Rasmus Andersen om at faa noget Tøi til dennes Søn i Kjøbenhavn, fordie en Skrædder havde sagt ham, at han havde en Søn i Kiøbenhavn og vilde have noget Tøi derover. Denne Rasmus Andersen leverede ham ogsaa 10 Alen Lærred og noget Hvergarn som han skulde føre med over, ligesom han ogsaa lovede bemeldte Rasmus Andersen, at han vilde skienke hans Søn en halv Otting Smør, den han dog ikke eier, og uagtet bemeldte Rasmus Andersen forhørte sig hos Sognepræsten i Norup, om han kunde sende Tøiet med dette Menneske og blev advaret at afholde sig derfra, saa overleverede han ham dog Tøiet, hvormed han begav sig bort og blev anholdt i anden Bye, hvorfra han blev bragt tilbage og Tøiet sin Eier overleveret. Tienestekarlene Niels Knudsen og Niels Simonsen tilkiendegave, at den indbragte Person allerede havde forladt Norup Bye i Gaar efter at Tøiet var bleven ham overleveret, og havde begivet sig til Brandsby, hvorfra han med ridende Bud blev indhentet og bragt tilbage til Norup. I øvrigt forsikrede begge, at de ikke vidste noget om hans foregaaende Vandel, ligesom de heller ikke har hørt at han har beskuppet eller bedraget andre. Efter Omstændighederne blev Frederik Lends belagt med Arrest og til den Ende henbragt til Odense Arresthuus, hvorefter de Mødende blev demitteret og Forhøret til videre udsat. M. Knudtzen.
Begivenhed 18. april 1815 (Alder 20 år) Alder: 20 år 1 måned 4 dage
Delt note:
Sensitive:0 1815.04.18 Forhør Udskrift af Lunde-Skam-Skovby herreders politiprotokol LAF Lunde-Skam-Skovby hrdrs retsbetj. - Politiprot. 1791-1815. Aar 1815, den 18 Apr. blev en Politie Ret sadt og betient af Dommer og Skriver Justitsraad Knudtzen i Overvær af Vidnerne J. Madsen og P. Hansen, hvor da blev foretaget Sagen Nr. 12/1815 betræffende Arrestanten frederich Lends i hvilken Dommeren fremlagde Gienpart af hans Skrivelse til Cancellieraad Nellemann i Assens af 4. d. M. tilligemed sammes Svar af 8. nestefter og et ved Middelfart optaget Forhør af 11 d. M. Arrestanten F. Lends var af sin Arrest henbragt og blev for Retten fremstillet. Han blev bekjendtgjort saavel Cancelliraad Nellemands Skrivelse som det i Middelfarth afholte Forhør, men vedblev som forhen, at han skulde have talt Sandhed her for Retten, og anden Forklaring var af ham ikke at erholde. Desaarsag han igien blev henbragt i sin Arrest, hvorefter Forhøret videre blev udsat. M. Knudtzen.
Begivenhed 26. april 1815 (Alder 20 år) Alder: 20 år 1 måned 12 dage
Delt note:
Sensitive:0 1815.04.26 Udskrift af Lunde-Skam-Skovby herreders politiprotokol LAF Lunde-Skam-Skovby hrdrs retsbetj. - Politiprot. 1791-1815. Anno 1815 den 26. April blev en Politie Ret sadt og betient af Dommer og Skriver Justitsr. Knudtzen i Overvær af Vidnerne P. Nielsen og P. Hansen, hvor da blev foretaget Sagen No. 12/1815 betræf. Arrestanten Friderich Lentz, hvor da blev fremlagt en til i Dag udstedt Indkaldelse, i hvis Følge nu mødte Fæstehuusmand og Skrædder Rasmus Sørensen af Norup, som forklarede, at sidstafvigte Langfredag ved Middagstider kom den her i Retten værende Friderich Lentz, hvem han ikke veed tilforn at have seet ind paa hans Boepæl, det første Huus fra Sønden af, naar man kommer ind i Norup, og foregav, at han var en Skipper, der havde sit Skib liggende ved Stie, at han var kommet fra Ølunde, hvor han til Maidag agtede at ægte Peder Eriksens Datter, og spurgte, om der ikke var en Mand i Norup, som havde en Søn i Kjøbenhavn ved de Militaire, hvis Navn han havde glemt, men som han havde talt med ved sit sidste Ophold i Kjøbenhavn, hvorfra han var kommet. I Førstningen vidste Arrestanten ikke hvad Regiment det omspurgte stod ved, men sagde derpaa, at det skulle være ved Kongens Regmt. hvilket Deponenten tilkiendegav ham ikke kunde være saa, og at Rasmussen *) der boede [midt.....] i Byen havde en Søn ved Husarerne. Arrestanten forlangte intet at leve af og fik heller intet, og efter at have opholdt sig i hans Huus omtrent et Qvarteer, i hvilken Tid de talte om Kjøbenhavn, hvor Deklarenten [....] har været, gik han bort fra ham og kom ikke mere igien i hans Huus, hvorimod han saa Arrest. da han gik bort med det Tøi, han havde faaet.til Rasm. Andersen, og som denne gik forbie Smedden hørte Arrestanten sige til Deklarenten, at han rigtig nok havde fundet Manden, og han takkede ham for hams Anvisning. I øvrigt vidste han ikke videre til Oplysning. Arrestanten, som havde hørt forn. Rasmus Sørensens Udsige, tilstod at medføre Sandhed, og at han heller ikke forlangte, at han skulle beedige sit Udsige i saa Henseende. Demitteret. Igien fremstod Huusmand Rasmus Andersen af Norup, som udsagde, at Langfredag noget over Middag indfandt Arrestanten sig paa hans Bopæl, hvor hans Hustru dengang laae syg og senere er Død, og foregav, at han havde en Hilsen fra hendes Søni Kiøbenhavn, der sammesteds laae syg, at han i hans Sygdom havde forskaffet ham [Viinsuppe] og anden Føde, samt at han havde lovet [....] at bringe Deklarenten og Moder som Forældre Sønnens Hilsen og Underretning om, athan manglede Klæder. Arrestanten foregav derhos, at han havde en Gaard i Kiøbenh., at han hørte hjemme i Svendborg, og at han havde sit Skib liggende i Søen og skuld gaae [..] med det strax. Hn lovede tillige, at naar han kom til Kiøbenh. igien, skulle han skienke Declarentens Søn Otting Smør, og for at giøre Declarenten selv mere Godtroende sagde han ham, at han til Maidag kom tilbage of skulde Æate Peder Eriksens Datter i Ølund, og at om han selv [........] for [......] kunde han henvende sig til Peder Eriksen og faae der en Tønde Rug, enten Dansk eller Tydsk, da han havde kiøbt 100 Tønder, dsom laae for hans Regning. Declarentens Hustru, som nu er død, vilde derfor have at Arrestanten, skulde modtage det Tøi, som hun havde for sin Søn, og han overleverede ham da 10 Al. Lærred, 2 Al. [Vergarn], 3 Al. Vadmel, 1 pr. Strømper, noget Garn og Traad til Syening, som Arrestenten imodtog og derpaa gik bort. Arrestanten sagde ikke havd Sted, Declarentens Søn laae syg paa, eller hvad hans Navn var. Arrestanten var iført de samme Klæder og havde desuden en Pibe med Sølv Beslag hos sig, hvilken sidste han sagde at have bekommet af hans Svigerfader, fornnævnte Peder Eriksen. Efter Bortgangen fattede han Mistanke til Arrestantens Foregivende og fik desaarsag et par Karle til at indhente ham og Tøiet tilbage. Tøiet bragte han nu med her i Retten, her ved Rettens Vidner og Arrestforvahrer [.....gaard] saaledes vurderet Lærredet til 7 Rbmk Alen, [Vergarnet] a 2 Rbdl Alen og Vadmetet til 8 Rbmk Alen, Strømperne til 3 Rbmk og Garnet til 1 bs. Arrestanten, som blev forevist det her i Retten værende Tøi, erklærede, at det var det samme, som han havde bekommet af Ras. Andersen, at sammes Udsagn her i Retten medførte Sandhed, og at den paa Tøiet sadte Værdi var passende, og at han ei havde derimod at erindre eller forlangte Rasmus Andersen [.......... ........]. Dommeren foreholdt ham derpaa. at det var aabenbare Usandheder, som han saaledes havde forebragt Rasmus Andersen, hvortil Arrestanten svarede, at det var rigtig, at han hverken havde Gaard i Kiøbenhavn [som Eier] eller Skib at føre, men at det var ikke altid, man skulse [tale] Sandhed. Igien fremstod Tienestekarlen Jens Jørgensen, tienende Gaardmand Anders Hansen i Norup. [Han] udsagde, at Langfredag kom en Huskone og spurgte om det var rigtig, at peder Eriksens Søster i Øland skulde giftes med en Skipper og fortalte tillige, hvad der var foregaaet hos Rasmus Andersen og at denne havde udleveret bemeldte Skipper adskilligt Gods. Han sagde da strax, at det var Usandhed, hvad den fremmede Person havde foregivet og gik selv hen til Rasmus Andersen og betydede Rasmus Andersen, at han straks maatte giøre Anstalter for at faae Tøiet tilbage, da han ellers kom af med det. Rasmus Hansen giorde da Anstalter for at faa [et Karl] til Hest, og derefter ved den ommeldte Huskone anmodede Declarentens Husbonde Anders Hansen om, at han ogsaa ville tillade Declarenten at følge Arrestanten til Hest, som denne tillod. I Byen og udenfor samme bemærkede Deklarenten [Sporet] siden det var Regnveir samme Dag og ved Hjelp af samme erfaredes, at Arrestanten var gaaet igiennem Emmelef til Brandsby. Paa sidste Sted lod han undersøge ved et Par Børn, hvor han opholdt sig og fandt Arrestanten i Huusmand Niels Nielsens Boepæl, hvor [........] gik ind og spurgte Arrestenten, hvem han var og hvorfra han kom. Arrestanten svarede da strax at han kom fra Schaarup, men da han betydede ham, at det vel maatte være Norup, svarede Arrestanten ogsaa Ja hertil. Han betydede derpaa Arrestanten, at det Tøihan havde medtaget, maatte han bringe tilbage, og at det han havde foregragt var Usandhed, da han hverken kjendte Esqvadronen, hvorved Rasmus Andersens Søn stod eller kunde sige Stedet, hvor Tøiet skulde afleveres. Arrestanten paastod, at hvad han havde sagt skulde være Sandhed, men var villig til at følge med tilbage og bar selv Tøiet tilbage til Norup. Undervejs kom den anden udsendte Tjenestekarl til Dem, og de fulgtes alle 3 tilbage til Norup, hvor Rasmus Andersen noget efter kom tilbage fra Eftersøgningen. Arrestanten blev derefter overleveret til Sognefogeden, som foranstaltede [hans] videre Befordring. Under opholdet i Rasmus Andersens Huus hørte de, at Arrestanten udgav sig at være Skipper, og at hans Skib laae i Stige ved Canalen. Videre vidste ingen af dem til Oplysning. Arrestanten, som havde hørt Deponenternes Forklaring , tilstod, at samme medførte Rigtighed, hvorefter samtlige blev demitterede, Tøiet Rasmus Andersen tilbageleveret og dette Forhør sluttet for i Udskrift at tilstilles Stiftsbefalingsmanden. M Knutzen.
Begivenhed 11. november 1815 (Alder 20 år) Alder: 20 år 7 måneder 28 dage
Delt note:
Sensitive:0 1815.11.11. Dom Justitien vs. Johannes Johansen Guldsmed Afskrevet efter Lunde-Skam-Skovby herreders domprotokol 1802-1819 LAO No. 17/1815 Dom Udi Sagen No 17/1815 Proc. Rasmussen som befalet Actor cont. Arrestanten Johannes Johansen, Fraude- lund, der ogsaa har ladet sig kalde Friderich Lentz eller Lends, for Bedragerie m.m. afsagt den 11. November 1815 Den 25. Marti i A. blev fornævnte Arrestant fra Norup Sogn indbragt her til Odense, fordi han under det Foregivende, at han var en Skipper fra Svendborg, hvis Skib laae ved Stiige, havde overtalt Husmand Rasmus Andersen i Norup at levere sig noget Tøi af Linned og Ulden, som han lovede at skulle bringe til dennes Søn, hvem han havde faaet at vide skulle staa i Tjeneste ved Husar Regimentet og foregav at kiende. Arrestanten betjente sig da af Navnet Frederik Lentz, og efter at have bekommet af fornævnte Husmand Rasmus Andersen, som var en fattig Mand, 10 Alen Lærred, 2 Alen Vergarn, 3 Alen Vadmel, et Par Strømper og noget Garn og Traad, begav sig til Byerne Emmelev og Brandsbye, hvorfra han, da man imidlertid havde fattet Mistanke til hans Redelighed, blev indhentet og det bekomne Tøi, som fandtes i hans Værge, den forurettede tilbageleveret, hvorefter samme her i Retten er bleven vurderet til 21 Rbdl. N. V. saa at ingen Erstatning i denne Henseende finder Sted. Foruden ovennævnte Handling er det under Sagen godgiort at Arrestanten desuden har giort sig skyldig i følgende: 1: hos Peder Eriksen Ølund har Arrestanten, efterat være blevet sat over Vandet fra Hindsholmen fik Natteleie, har han ved Bortgangen medtaget et Pibehoved med Messingbeslag, hvilket han af fornævntes Søster begiærte Tilladelse at ryge af, men gik bort med samme imod hendes Vidende og Villie, har derefter borttusket Piben med en anden Mand, af hvem den er overleveret i Retten, vurderet til 2 Rbdl. og den forurettede tilbageleveret med Arrest. Samtykke [uden ..... Eed] Ersstat. finder altsaa ikke Sted. 2. Fra Husmand Anders Christensen i Hessum, for hvem Arrestanten navngav sig Frederik Skipper, har han under Foregivende af, at han kiendte dennes Broder Hans Christensen som Soldat ved Kongens Regiment, og at samme ved en ulovlig Handel var kommet i Fortræd, formaaet denne til at levere sig nye Lærreds Munderings Buxer, 2 Rdl i Penge og et blaat og hvidt Tørklæde, hvoraf de første igien er kommet tilstede og den forurettede tilbageleveret, i hvis Følge han fordrer Erstatning for de reede Penge og Tørklædet med 3 Rbdl. 3. Karen Jens Datter, Kirkebye under Baroniet Lehn, har han ligeledes fravendt et Par Blaae Buxer, 1 Par hvide uldne Strømper, prikker, Hvergarn til en Vest, en blaae Kofte, et broget Tørklæde, 1 Par Sølv Knæespænder, en 5 Rbd-Sædel, en blaae Vadmelds Kiodle og 2 smaae Stykker Lærred under Foregivende at han kiendte hendes Søn, som var i Kiøbenhavn, og samme var kommet i Fortræd og arresteret og kunde indløses for Penge, hvorfore hun overleverede Arrestanten de ovenbenævnte Ting, hvoraf nogle af Kosterne er kommen tilstede, vurderet for 5 Rbdl 16 S., og den forurettede tilbageleverede, hvorimod samme har under Eed bestemt Værdien af det, hun savner, til 16 Rbdl. 4 Mk. Foruden disse Arrestanten overbeviiste Handlinger er han af sidstnævnte Karen Jens Datter sigtet for at have frataget hende en 24 S og nogle 2-Skillinger af en Kiste imod hendes Vidende og Villie, men Arrestanten har nægtet Beskyldningen, og Beviser for samme har ei været at tilveiebringe, desaarsag han ikke med Straf herfor kan blive at ansee. Actor har i Indlæg af 17de October paastaaet Arrestanten anseet med 5 Aars Arbeide i Nyborg Fæstning og tilpligtet at betale den ovennævnte Erstatning samt alle af Sagen flydende Omkostninger, hvorunder han har paastaaet Commissionair Mølmann i Diæt og Salair 13 Rbd 45 S og sig selv 45 Rbd S. V. Defensor Procurator Bang har derimod ved Indlæg af 30. October indstillet om ikke nogle Maaneders Tugthusarbeide paa Arrestanten kunde synes passende, da han ikke egentlig kan synes ved det oven recenserede at have fortjent Tyvstraf, hvorhos han har paastaaet sig Diæt og Salair 35 Rbd. S. V. Hvad nu Bestemmelsen af Arrestantens Straf angaaer, da kan det ikke nægtes, at de oven recenserede Handlinger næsten grænser til Tyverie, thi vel er Besiddelsestagelsen ikke mod Eiernes Vidende og Villie, men Arrestanten har vist ved opdigtede Foregivender at tilvende sig Godtroenhed og Tillid, og har saasnart det har været ham muuligt uden Eiernes Samtykke afhændet og bortbyttet det ham betroede som til at afhjelpe den foregivende Nødlidendes Trang og har saaledes giort Misbrug af den ham forundte Tillid imod hans givne Løfter og Tilsagn om Understøttelse. Det maae tillige komme i Betragtning, at Arrestanten, som ved for første Gang begaaet Tyverie har været anseet med et Aars Tugthusarbejde, har nydt godt af Almuevæsenets Forsorg og i Causlunde Sogn er bleven antaget til Forsørgelse paa Omgang, indtil han kunde confirmeres, hvilket efter Sognepræsten Hr. Melbyes Attest ville have fundet Stæd til sidstafvigte Paaske, hvis ikke Arrestanten forinden havde forladt Sognet. Men han har saa lidet agtet dette Gode, at han i dets Sted har flakket Landet omkring og ernæret sig deels ved Betlerie og deels ved de oven recenserede Bedragerier; Straffetiiden bliver desaarsag med Hensyn herpaa og i det Haab, at han i Tugthususet ved Øvrighedens gode Forsorg vil kunne bringes til at blive confirmeret, at bestemme i Annalogie af ovennævnte Lovbud til 2 Aars Arbeide, under hvilken Straf ogsaa den han {som} Løsgænger og Betler har fortient ansees indbefattet, hvorhos han bliver at tilpligtes at give de forurettede den Fordrede Erstatning, og at betale de af Søgsmaalet og hans Anholdelse flydende Omkostninger. Hvad Sagførelsen angaaer, da kan der efter Sagens Beskaffenhed og med Hensyn til, at Arrestanten ikke har været at formaae til at følge Sandheden, ikke lægges Actor og Defensor til Last for, at de ikke haver fremmet Sagen hurtigere end skeet er, da de til Oplysningen fornødne Forhører ved fleere Jurisdictioner have maattet tilveiebringes, men derimod drister denne Rett sig ikke til at billige de fremlagde Regninger for Diæt og Salair, hvoraf første med Hensyn paa, at 4 Mile hen og hjem ikkun bør ansees for een Dags Reise og Reisen til Svendborg, som er 6 Miile for 2 Dage, bliver at bestemme for Actor og Defensor for 3 Rbd. S. V. for hver af dem, og Salairet efter Sagens Beskaffenhed til Actor til 20 Rbd og for Defensor Procurator Bang til 12 Rbd. S. V. Efter et lige Forhold blever Commisionair Mølmann og Sagfører Bekker af Svendborg, som have ført et Tingsvidne ved Baroniet Lehns Birketing at tillægges Diæt 2 Rbd, S. V. og som Salair den første som Actor 5 Rbd., den sidste som De-fensor 3 Rbd, S. V., hvilke i Mangel af Formue hos Arrestanten bliver at udreede af det Offentlige efter Overøvrighedens Foranstaltning paa hvis nærmere Bestemmelse ved Revision det ogsaa maae beroe, om de af Her Mølman for Budleie til Stævningens Forkyndelse anførte 1 Rbd. S. V. kan passere til Udgift. Thi kiendes for Ret: Arrestanten Johannes Johansen Fraugdelund, som ogsaa har betient sig af Navnet Friderick Lents eller Lind og fleere Navne, bør hensættes til Arbeide i Odense Tugt- og Manufactourhuus i 2 Aar, i hvilken Tiid det ventes at han nyder godt af Stiftelsens Indretning og Forsorg til at kunne blive confirmeret, saa betaler han og i Erstatning til Huusmand Anders Christensen Hessum 3 Rbd, og til Enken Karen Jens Datter Kirkebye 16 Rbd 4 Mk i S. V. samt de paa hans Arrest, Underholdning og Vahretægt samt til Sagens Forfølgning medgaaede Omkostninger skadesløs, hvorunder Actor Procurator Rasmussen bliver at tillægge i Diæt og Salair 23 Rbd., Defensor Procurator Bang 15 Rbd., Commissionair Mølman 7 Rbd, og Sagfører Bekker 5 Rbd. Alt S. V., hvilket i Mangel af Formue hos Arrestanten bliver at udreede af det Offentlige efter Overøvrighedens nærmere Foranstaltning. Det idømte udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven. M. Knutzen.
Begivenhed 12. december 1815 (Alder 20 år) Alder: 20 år 8 måneder 29 dage
Delt note:
Sensitive:0 1815.12.12 Afsoning Udskrift af Bog over Fangerne 1798-1865 LAF Odense Tugthus' arkiv Anno 1815, den 12te Decbr. 1983 Johannes Johansen Fraugdelund som ogsaa har betjent sig af Navnet Frederick Lentz eller Lindtz er for Bedragerie efter en Lunde-Skam-Skovby Herreders Rets Dom af 11te Nov. 1815 sat i Tugthuset paa 2 Aar. Se nr. 1879 Løsladt 28. Nov. 1817 Dommen udlev. til Stiftet den 11. Oct. 1822.
Begivenhed 28. november 1817 (Alder 22 år) Alder: 22 år 8 måneder 14 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet
Begivenhed 2. december 1817 (Alder 22 år) Alder: 22 år 8 måneder 19 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed fra 1. januar 1818 til 31. januar 1818 (Alder 22 år) Alder: 22 år 9 måneder 18 dage
Delt note: Sensitive:0
Konfirmeret
Type: CONF
29. marts 1818 (Alder 23 år) Alder: 23 år 0 måneder 15 dage
Delt note: Sensitive:0
Søns fødsel
1
Johannes Johansen
Type: BIRT
1. marts 1819 (Alder 23 år)
Delt note:
Sensitive:0 1819.03.01. Fødsel Rind - Herning sognes kirkebog 1815-1827. LAN C 517 A - 2 Fødte Mandkjøn No:1819 - 4. Barnets fødselsdato:d. 1ste Marts 1819 Barnets navn:Johannes Daabens Datum, hjemme eller i kirken: d. 1. Marts hjemmed. Publ: i Kirken d. 14. Marts Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Faderen: den omvandrende Johannes Johansen og Moderen Else Caspersdatter af Møruphuus. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Kone Grethe Christensdatter af Møruphuus [Jens Skoldberg ........] Pigen Sidsel Marie Henrichsdatter af Sønderveien og Pige Margrethe Poulsdt. af Orneborg Anm.:uægte
Søns dåbJohannes Johansen
Type: CHR
1. marts 1819 (Alder 23 år)
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søns dåbJohannes Johansen
Type: BAPM
14. marts 1819 (Alder 24 år) Alder: 0 år 0 måneder 13 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Fars dødJohannes Hansen Smidt
Type: DEAT
1. marts 1821 (Alder 25 år) Alder: 57 år 2 måneder 0 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 9. januar 1823 (Alder 27 år) Alder: 27 år 9 måneder 26 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 14. januar 1823 (Alder 27 år) Alder: 27 år 10 måneder 0 dage
Delt note: Sensitive:0
Datters fødsel
2
Christiane Johansdatter
Type: BIRT
21. januar 1823 (Alder 27 år)
Delt note:
Sensitive:0 1823.01.21 Fødsel Rind - Herning sognes kirkebog 1815-1827. LAN C 517 A - 2 Fødte Kvindekjøn Nr.1823 - 5 Barnets fødselsdato:d. 21. Jan. 1823 Barnets navn:Christiane Dåbens dato, Hjemme eller i Kirken:Hjemmedøbt d. 22. Jan. Publ. i Kirken d. 18. Maj. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og BopælDen omvandrense Johannes Johansen og Hustru Else Sophie Caspersdatter af Møruphuus Faddernes Nvne, Stand og HåndteringPigen Mette Kristine Christensdatter af Albek, Pigen Else Christensdatter af Mørup, Glarmester Christen Caspersen af Nørreveien, Grdmd . Christen Poulsen af Orneborg og Ungk. Peder Kristensen af Lind. Anm.:Barnet er født i Aarhus under Moderens Arrest sammesteds og hjemmedøbt af Præsten Brüchman efter hans Beviis.
Datters dåbChristiane Johansdatter
Type: CHR
22. januar 1823 (Alder 27 år) Alder: 0 år 0 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Datters dåbChristiane Johansdatter
Type: BAPM
18. maj 1823 (Alder 28 år) Alder: 0 år 3 måneder 28 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Død
Type: DEAT
1. januar 1840 (Alder 44 år) Alder: 44 år 9 måneder 18 dage

Delt note: Sensitive:0
Begivenhed fra 1. januar 1960 til 1. januar 1961 (120 år efter dødsfald)
Delt note:
Sensitive:0 Johannes Johansen H. P. Hansen Natmændsfolk og Kjæltringer Bind I side 163-ff Om sønnen, Johannes Johansen junior, giver forskellige politprotokoller en del oplysninger. I Forhør, der blev afholdt ved Sunds-Gudme Herreders politiret i 1813 over arrestanten Johannes Johansen, der var anholdt og sigtet for at have stjålet en "kæppekniv" fra en gårdmand i Rynkeby, oplyser sigtede, at han er 19 år, født i "Froulund, <Fruer- lund> Horne Sogn ved Varde og ukonfirmeret. Hans Fader var Johannes Johansen Smidt og moder (Ane) Else, hvis efternavn er ham ubekendt - hun er død for godt 9 år siden. Arrestanten fortæller, at faderen var Skoflikker (nok så fornem en profession som kedelflikker eller natmand). Da Johannes (jun.) var 9 år gammel kom han fra sin Fader og drog ud på Betleri. Han drog dels om i Holsteen, hvor hans søster Kirstine Sophie tjente, og dels i Jylland i et tidsrum af ca. 6 år.Så kom han med en skibslejlighed over fra Fredericia til Strib. derfra fulgtes han med en smørpranger til lands- byen Staurby og omegn. Siden kom han til Faaborg, hvor han kom ind hos en guldsmed Mathias Arentzen. Han var kommen ind til guldsmeden for at tilbetle sig nogle klæder, men Arentzen spurgte fyren, om han ikke havde lyst til at komme i lære. Johannes slog straks til og nu var han hos guldsmeden i omtrent 2 år.Så en dag var der slået "et skam- skrift" op på en skomagers dør i byen. Johannes blev mistænkt for at være skriftets forfatter og mester Arentzen anbefalede sin lærling at reise. Samtidig rådede han Johannes til at fortælle, at denne havde været på kanonbåden Norge. Nu havde Johannes strejfet om nogen tid, var i Rynkeby kommen ind hos en mand, havde bedt om og fået et stykke brød og samtidig "lånt" en kniv uden at spørge ejeren. Ved sin anholdelse fandtes han desuden i besiddelse af et par sølvhægter, som han opgav , at han havde tiltusket sig hos en kone for en sort filthat, samt en sølvknap. den sidste havde han ved bytte med et par Sko fået af den rødhårede Hans i Brangstrup. Den 7/4 1813 blev han for ovennævnte "lån", d. v. s. tyveri, dømt til at sidde i Odense tugthus et år. Efter at være sluppet ud får han plads på Hindsgaul, men allerede den 28/8 1814 meldte forvalter Betzer til Vends herredskontor, at "Reserve Johannes Johansen Buerlund var undveget fra lægdet den 1. august og nu vandrede om på landet som betler". I Vends herreds politiret d. 6/9 s. å. forklarede Johannes, at han var løbet fra Kauslunde til Odense, hvor han havde tilbetlet sig 2 rdl. Så drog han rundt på landet, samlede sig en del penge, købte sig et par sko i Nyborg-egnen for 12 rdl. Endvidere havde han købt - eller dog fået fat på - et par uldne lyseblå strømper, et par gamle grønlige stribede Manchesters korte bukser, et uldent brystdug, brunt med gule striber, en gammel sort vadmels kort kjole med hvide knapper, hvolke klædningsstykker han havde købt af en marskandisers kone. Desværre ved han hverken hvad konen hed eller hvor hun boede, men da retten er meget interesseret i at få at vide, hvor hans klæder stammer fra, så fortæller han videre, at brystduget blev han foræret i Kauslunde, og at bukserne blev ham givet på en gård, ligesom en liden herregård, der ligger ved en bondeby omtrent 3-4 mil nordøst for Faaborg. Han havde en flunkende ny filthat på, der var fabrikeret af hattemager Dorich i Odense. Hatten var han kommen ærlig nok til, eftersom hans broder Abraham, der i parentes bemærket var mere velhavende, havde foræret ham samme. Hvad Abraham angik, da var han på rejse fra Lunde Præstegaard til København truffet på Johannes og havde da givet sin trængende broder hatten, der havde kostet 29-30 rdl. I et senere forhør kommer Johannes i tanker om, at han selv har købt hatten hos Dorich, men broder Abraham, der var med, havde forstrakt ham med penge til købet. Iøvrigt er Johannes's hukommelse ret svag, dog kan han huske, at han i sidste forår kom ud af tugthuset efter at være straffet for tyveri. Grunden til at han løb bort var, at han ikke havde klæder nok til at dække sin nøgenhed i, fortalte han. Ved denne lejlighed får man følgende signalement af Johannes Johansen: 58 tommer høj, 20-22 år, lyst hår blå øjne, almindelige men med dannede ansigts deele, dog noget ubetydeligt skiælende med øinene, smal af skuldre og been. Den 15/10 1814 faldt dommen. Han blev idømt 4 ugers fængsel for betleri - andet kunne man ikke overbevise ham om, at han havde gjort sig skyldig i. Endelig blev Johannes Johansen tiltalt og dømt ved Lunde-Skam-Skovby politiret i 1815. Af domprotokollen (i landsarkivet i Odense) fremgår det, at arrestanten den 25. marts var indbragt til Odense fra Norup sogn, hvor han havde udgivet sig for at være en Skipper fra Svendborg og under dette paaskud havde overtalt en husmand Rasmus Andersen i Norup til at levere sig noget tøj af linned og ulden, som han skulle bringe til husmandens søn, der var ved husar-regimentet. Han fik 10 alen lærred og 3 alen vadmel, et par strømper samt noget garn og tråd og drog dermed til Emmelev og Brandsby. Imidlertid havde man fattet mistanke til "skipperen", man lod ham indhente og fik også tøjet fra ham igen. Under sin omflakken på Hindsholmen fik Johannes nattely hos Peder Eriksen Ølund. Der lånte han et "pibehoved" at ryge af. Piben tog han med sig og borttuskede den til en anden mand, Hos en husmand Anders Christensen i Husum navngav han sig for Frederik Skipper og fortalte, at han var godt kendt med husmandens broder Hans Christensen ved Kongens regiment, og at samme desværre ved en ulovlig handel var kommet i fortræd. Nu skulle "Frederik Skipper" naturligvis være mellemmand og hjælpe Hans Christensen, hvorfor han af Anders fik overladt et par nye lærreds-munderingsbukser, et blåt og et hvidt forklæde samt 2 rdl i rede penge. Johannes havde også besøgt en Karen Jensdatter i Kiærby, bildt hende ind, at hendes søn i København var kommen i fortræd og var bleven arresteret- Forseelsen var dog ikke værre, end at penge kunne bøde derpå, og nu overlod Karen i den anledning Johannes et par blå bukser og et par hvide uldne strømper, prikket hvergarn til en vest, en blå kofte et par sølvspænder, en blå vadmels kjole, 2 små stykker lærred samt en 5 rdl. seddel - så skulle Johannes få sønnen fri. Desuden var Johannes sigtet for at have frastjålet Karen Jensdatter en 24 skilling samt nogle 2 skillinger fra en kiste, men da han benægtede at have gjort det, og beviser ikke lod sig fremskaffe, slap han for tiltale på dette punkt. Af præmisserne fremgår det, at Johannes "har nydt godt af Almuevæsnets Forsorg og i Causlunde Sogn er bleven antaget til Forsørgelse paa Omgang, indtil han kunne confirmeres, hvilket efter Sognepræsten Hr Meelbyes Attest ville have fundet Sted til sidstafvigte Paaske - hvis ikke arrestanten forinden havde forladt Sognet". Dommen, der faldt den 11/11 1815 lød: Thi kiemdes for ret: Arrestanten Johannes Johansen, som også har betegnet sig af Navnet Friderich Lentz eller Lind og flere Navne, bør hensættes til Arbeide i Odense Tugt og Manufactour-Huus i 2 Aar, hvilken Tid det ventes, at han nyder godt af Stiftelsens Indretning oh Forsorg til at kunne blive confirmeret, saa betaler han og i Erstatning o. s. v. Den 28. novbr. 1817 slap han ud af Odense tugthuus og samme dag blev broderen Abraham Johansen ud- skrevet fra hospitalet i Odense, hvor han var blevet kureret for skab. Begge skulle have begivet sig til Kauslunde, men de drog i stedet til Catrineberg i Vejlby sogn, hvor de ville besøge en pige, som de kendte, og der blev de anholdte. I Forhøret i Vends herreds ret den 2/12 1817 tilstår Abraham at have været straffet med 14 dages fængsel for betleri. "Iøvrigt forlangte begge, at de dog endeligen eengang maatte blive førte tilbage til deres rette Hjem og Fødested Horne Sogn i Scads Herred ved Varde, hvor de har ikke aleeneste Fader i Live, men ogsaa Bekiendtere, ved hvis Hielp og Understøttelse de bedre kunne blive fremholdte til Confirmation og ordentlig Levnit end her paa et fremmed Sted .... " I Henseende til disse Comparenter blev derefter af Retten kiendt saaledes: At de anholdte Abraham Johan- sen og Johannes Johansen ikke have fulgt den rette Vei fra Odense til Kauslunde efter det givne Tilhold er en Forseelse lige ved ulovlig Omstreifen, der paadrager samme Straf som Betlerie; thi bør de begge hver for sig at hen- sættes udi Fængsel, nemlig Abraham Johansen udi 4 Uger og Johannes Johansen udi 14 Dage, hvilken Straf exe- qveres strax efter Øvrighedens Foranstaltning. (Vends herreds forhørsprotokol, Landsark. Odense). Ifølge Kauslunde kirkebog konfirmeredes 29 Marts 191 "Johannes Johansen Fauerlund og Abraham Johansen Heden, begge reserver af 108. Lægd, Sønner af Natmand Johan .... i Horne Sogn ved Varde, komne fra hospitalet og tugthuset i Odense med Anbefalingsbrev fra Stiftamtmanden af 29. Marts 1817 at konfirmeres; Johannes var født i Fasten 1795, Abraham ved Pintzedag 1792, begge i Horne Sogn. Begge var maadelige af Kundskab, men af god Opførsel, og begge havde haft de naturlige Kopper i 1801." Mellem påske og pinse 1818 drog Johannes (og Abraham) til Jylland, hvor han straks stiftede intimt bekendtskab med Else Sophie Caspersdatter fra Rind. Den første frugt af venskabet blev Johannes Johansen, senere kaldet Johannes Guldsmed, der blev døbt i Rind d. 1/9 1819. Parret strejfede iøvrigt rundt i Jylland - han loddede og hun betlede,og når hun lå i barselseng, betlede han også. Den 9/1 1823 træffer vi vore folk i Hjelmslev-Gjern herreders politiret på tingstedet i Skanderborg. De sad ellers i Aarhus arrest, og der fødte Else Sophie et pigebarn, der den 21/4 1823 blev døbt i Rind kirke og kaldt Christiane Johansen. Da byfogden søgte oplysninger om arrestanten, svarede Pastor Hjort d. 16/10 s. å.: "Til tjenstskyldigst Oplysning angående den arresterede Johannes Johannesen meldes herved: Horne Sogns Ministerialbog udviser, at løverdagen d. 14. Marty 1795 fødtes Johannes Hansens Natmand og Hustru Else Abrahams Datter i Fruerlund en Søn, der hjemmedøbtes navnlig Johannes, hvis Daab publiceredes paa Skjærtorsdag d. 2. April s. A. Han findes ikke her confirmeret, men eftersom der er mig sagt, skal dette være sket i Causlunde Kirke Annexet til Middelfart af Sognepræst Hr. Melbye, da han en Tid lang skal have været i Fyen. Om hans Levnet er mig intet bekjendt, saasom han ei i min Embeds Tid har opholdt sig her i Sognene, men Lægdsmanden for 59. Lægd siger, at han i 1820 er udskreven til Artillerie Kudsk, men rømte fra Lægdet og har vedtegning 1822, ei kommet tilstede". Ved den nævnte ret fik Johannes Johansen d. 14/1 8 ugers fængsel for løsgængeri og betleri, medens Else Sophie fik 6x5 Dages vand og brød d. 7/3 s. å. Denne Johannes Johansen har jeg ikke truffet senere, så det er muligt, at han er landet i slaveriet, hvad jeg har fundet en antydning af et steds.
Familie med forældre - Vis familie
far
mor
Ægteskab:
ham selv
2 år
lillebror
-14 år
storesøster
8 år
storebror
-6 år
storesøster
5 år
storebror
-3 år
storesøster
Faders familie med Anne Sophie Jørgensdatter - Vis familie
far
stedmor
Ægteskab:
Familie med Else Sophie Caspersdatter - Vis familie
ham selv
hustru
Ægteskab:
søn
4 år
datter
Abraham Johansen + Else Sophie Caspersdatter - Vis familie
lillebror
hustru
Ægteskab:
nevø
-3 år
nevø
Johannes Pedersen Mus + Else Sophie Caspersdatter - Vis familie
hustru’s ægtemand
hustru
Ægteskab:

Født
Sensitive:0 1795.03.14 Fødsel Udskrift af Horne (Vestj.) sogns kirkebog 1775-1814 LAN C 556 - 02 Anno 1795 Fødde og Føbte i Horne Sogn Johannes. Løverdagen d. 14de Marts føddes Johannes Johansen og Hustrue Els Abrahams D. i Fruer en Søn, der hiemmedøbtes Navnl. Johannes. Dets Daab publicertes i Paa Skiærtorsdag den 2den April. Baaren af Karen Thomas Datter af Fruerlund. Faddere: Niels [Thomsen] af Fruerlund - NielsLauridsen, ibid. - Laurids Pedersen af Kirkevad - Giertrud Thomas D. af Fruerlund - Mette Mads D. af Linderup Mølle.
Dåb
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
EVEN
Sensitive:0 1813.01.10 Retsmøde Justitien vs. Johannes Johansen 1. retsmøde Sunds-Gudme herreders politiret 10. januar 1813 Afskrevet efter Sunds-Gudme herreders politiprotokol 1809-1813, LAO. Anno 1813 den 10. Januar blev foretaget et præliminært Forhør ved Fuldmægtig Feilberg i Herredsfoged Ratenburgs Sygdoms Forfald i Overværelse af Vidnerne A. Tørslew og H. Pedersen i Anledning af en hertil indbragt Person i Gaar Aftes, som for at have stiaalet en Læggekniv fra Gaardmand Peder Andersen i Rynkeby er bleven anholdt; thi fremstod bemeldte Person, som navngiver sig Johannes Johansen og forklarer, at han er 19 Aar gl., uconfirmeret, født i Fraulund, en Landsby beliggende 1Miil fra Warde i Jylland i Horne Sogn af Forældrene Johannes Johansen Smith og Moderen Ane Else, hvis tilnavn han ikke ved. Hans Fader er Skoeflikker og endnu levende, men Moderen døde for omtrent 9 Aar siden. Da han var 9 Aar gl., kom han fra sin Fader og gik derefter omkring paa Landet og betlede omtrent et Aar og kom siden til Byen Waansee, hvor hans Søster Kirstine Sophie tiente hos Niss Finne, Gaardmand sammesteds, og var han der Aar. Siden kom han igien til at gaae omkring paa Landet og betlede saavel i Holsteen som i Jylland, hvilket varede i omtrent 6 Aar, da han med en Skibsleilighed kom over fra Fredericia til Strib; derfra gik han i Følge med en Smørpranger til Landsbyen Haarbye og laae der om Natten og gik derefter omkring i Omegnen og videre hen ved Faaborg, i hvilken Bye han kom ind til Guldsmed Matthias Arentzen og ville tilbetle sig nogle gamle Klæder, ved hvilken Leilighed bemeldte Arentzen spurgte ham, om han havde Lyst til at komme i Lære, hvortil Dep. svarede Ja. Og forblev derpaa hos Guldsmeden, hvor han nu i omtrent 2 Aar har været, indtil for omtrent 8 a 10 Dage siden, da Dep. efter sin Mesters egen Anmodning gik fra ham og havde siden i den Tanke at ville søge en anden Mester gaaet omkring for først at tilbetle sig lidet til nogle Klædningsstykker, hvortil han trængte. Dep forklarede endvidere, at Anledningen til, at han gik fra sin Mester var, at der om Natten, førend Dep. gik, var slaaet et Skandskrift paa Skoemager Niels Odenses Dør i Faaborg, hvortil Dep. var mistænkt at være Forfatteren, og at hans Mester derfor havde raadet ham saavel af denne Aarsag som og at han ei længere havde Ævne til at underholde ham, at gaae hen og søge sig en anden Mester og derhos havde sagt til Dep., at han skulle foregive, hvor han kom , at han havde været paa Kanonbaadene i Norge, da man ellers formodentlig ville opbringe ham af Mangel paa Pas. Deponenten forklarede i øvrigt, at han ikke har noget Pas eller andre Bevisligheder i sit Værge og ikke har været indskrevet i Lære hos sin forrige Mester. I henseende til paaklagede Gierning, hvorfor han er bleven anholdt, da forklarer han, at han paa sin Vandring omkring paa Landet i Gaar kom ind til Gaardmand Peder Knudsen i Rynkebye og begiæerede et Stykke Brød,.og da der ingen var i Stuen, hvor der paa Bordet laae en Læggekniv, tog Arrestanten samme til sig for, som han foregiver, dermed at ville skiære sig en Skive. Efterat Arrestanten var gaaet og havde medtaget Kniven kom Eieren løbende efter ham, som han var i Færd med at ville sælge den til en Mand i Søllinge, hvis Navn han ikke veed, og spurgte, om han ikke havde taget samme /:Kniven:/ hos ham, hvilket [...] Arrestanten tilstod, og anholdt da bemeldte Peder Knudsen Arrestanten, da han havde tilbageleveret Kniven; i øvrigt havde Arrestanten ogsaa hos sig et Par [sa....] Sølv Hægter og en Sølv Hageknap, hvilke han foregav at have tiltusket sig, nemlig Hægterne af en Kone ved Navn Johanne Snedker i Brangstrup istæden for en sort Filtehat, Arrestanten havde. Knappen havde han tiltusket sig af en Mand i Brangstrup ved Navn Hans, som flikker paa Skoe, ellers kaldet den rødhaarede Hans, hvilken han derfor havde givet et par gl. Skoe. Arrestanten forklarede i øvrigt, at han ikke nogensteds tilforn er bleven tiltalt eller straffet for, ei heller har begaaet hverken Tyverie eller anden Forbrydelse, det ommeldte Betlerie undtagen. Den omforklarede Kniv, som var forsynet med et hvidt Skaft tilligemed Sølv Hagerne og Sølv Hageknappen bleve taget i Rettens Forvaring under Forsegling, og da Arrestanten intet videre kunne forklare til Oplysning, blev han dem. og nedbragt i Arrestanten. Igien fremstod Gaardmand Peder Knudsen af Rynkebye som forklarede, at han havde anholdt Arrestanten for begaaet Tyverie hos ham af en liden Læggekniv, som Arrestanten i Gaar, da han kom for at begjære et Stk. Brød, havde medtaget. Efterat Dep. havde savnet Kniven, og Arrestanten var bortgaaet, havde han mistænkt ham for Tyveriet og derpaa gik efter ham til Søllinge og traf ham der hos en Gaardmand, hvis Navn han ikke veed, som var i Handel med Arrestanten om Kniven. Da Dep spurgte Arrestanten, om han ikke havde medtaget Kniven, nægtede han i Førstningen saadant, men da Dep. forestillede ham, at det ikke [ikke] ) kunde hielpe, tilstod Arrestanten ogsaa, at han havde borttaget den og da strax tilbageleveret samme. Dep. forklarede i øvrigt, at der laae adskillige Ting, saavel Knive som andet, men Arrestanten havde ei borttaget mere end den omhandlede Kniv fra ham. Dep. kunde i øvrigt ikke give nogen Op-lysning om, hvorvidt Arrestantens Forklaring i Henseende til de Ting, han skal have tiltusket sig, forholder sig rigtig eller ikke, men saa meget veed Dep., at der i Brangstrup ere 2de Personer af de Navne, som Arrestanten har opgivet. Da saaledes ingen videre Oplysning var at erholde, blev Forhøret sluttet for beskreven at tilstilles Amtet. Ratenburg Som Vidner Tørsløw H. Pedersen
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1813.04.24 Afsoning Udskrift af Bog over Fangerne 1798-1865 LAF Odense Tugthus' arkiv Anno 1813, 24. April 1879 Johannes Johansen Fraulund er for Tyveri efter Sunds-Gudme Herredstings Dom tildømt at arbeode i Tugthuset eet Aar. Se nr. 1983 Løsladt 8 Maj 1814 Doven og utro Dommen blev udleveret til Stiftet efter Ordre af 11. Juni 1815.
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet
EVEN
Sensitive:0 1814.09.06. Forhør Udskrift af Vends herreds politiprotokol 1804-1817 LAF, Vends herreds retsbjentarkiv Aar 1814 Tiirsdagen den 6te September blev Politi Retten sadt og holdt paa Wends Herreds sædvanlige Tingsted af underskrevne Rettens Betjent i Overværelse af Testes Lars Møller og Mads [........], begge af Middelfarth. For Retten blev løs og ledig fremstillet den af nye Odense Amts 108. Lægd undvigte, men igien paagrebne Reserve Johannes Johansen Fruerlund. Derefter blev fremlagt Stiftets Skrivelse af 28. f. M. med Bielag, hvorved et Forhør over den fremstillede befales optaget, til hvilken Ende han blev taget i Examination og derunder forklarede saaledes: Efter at være bortløbet fra Causlunde søgte han til Kiøbstaden Odense, hvor han hos nogle Haandværkere og andre Borgere sammenbetlede [20] rd D. C., forloed Odense efter en Dags Ophold sammesteds for at betle paa Landet i sammes Omegn. Han kan ikke opgive de Sogne og Byer, hvor han har betlet, men han tog Touren rundt fra Odense til Egnen af Kjerteminde og derfra til Egnen af Bogense, hvorfra han af sig selv gik tilbage til Lægdet, dog igjennem Odense. Hvor mange Penge han paa denne Tour sammenbetlede kan han ei opgive, men han brugte dem til at kjøbe de Klæder, han nu er iført, nemlig et Par Læderskoe uden Spænder, Kjøbte af en Landsbye Skomager i Egnen af Nyborg for 12 rd D. C., men han veed ikke hverken Mandens Navn eller Byen han iboer. Et par lyseblaae uldne Strømper, et Par gamle grønlige stribede Manschester korte Buxer, et Par guule Nankins lange Buxer, et uldent Brystdug, bruunt med gule Striber, en gl. sort Vadmels kort Kiole med gule Knapper, hvilke [....] Klædningsstykker han har kjøbt af en Marskandiserkone, hvis Navn han ei veed, men hun boer i et lidet Stræde i Nærheden af et Sted, hvor der er Markententerie, dog forandrer han dette derhen, at Brystdugen, at Brystdugen er blevet ham givet førend han gik bort fra Causlunde, samt at de Manschesters Buxer er blevet ham givne paa hans sidstye Omvandring paa en Gaard ligesom en liden Herregaard, der ligger ved en Landsbye omtrent 3 a 4 Miil nordost fra Faaborg og nøjere kunde han ikke forklare om Gaarden eller dem, der gav ham Buxerne. Strømperne, de Nankins Buxer og Kiolen har han betalt Marskandiserkonen i Odense 28 rd D. C. for i alt. Endvidere en sort Fiiltehat, nye, og fabriqveret af Hattemager Dorch i Odense, hvilken sidste han foregav at være ham foræret af hans Broder Abraham, som han traf paa Landet paa en Reise fra Lunde Præstegaard til Kjøbenhavn, hvor han nu agtede sig hen. Broderen betalte hos Hattemageren 24 wllwe 30 rd D. C. for Hatten og var desuden selv forsynet med gode Klæder som ogsaa med nogle fleere Penge. I øvrigt er Comparentens Signalement saaledes: 58 Tommer høi, 20 a 22 Aar gl., lyst Haar, blaae Øine, smal af Skuldre og af Been. Aarsagen hvorfor han løb bort fra Causlunde var, at han manglede Klæder, da han alleene var bedækket af nogle gamle Pialter, der ei tilstrækkelig kunde skiule hans Nøgenhed. Af disse efterloed han nogle i Causlunde, hvor de endnu ligger, og de han var iført ved Undvigelsen var ikkuns lidet bedre end de efterladte. Videre Oplysning var ikke at erholde af den Fremstillede, som i Følge det passerede bliver at hensætte under Bevogtning i Stedets Arresthuus, indtil Overøvrighedens nærmere Resolution ham angaaende kan vorde indhentet. Forhøret sluttet og Retten hævet. Hartmann Sommer
EVEN
Sensitive:0 1814.10.03. Forhør Udskrift af Vends Herreds politiprotokol 1804-1817 LAF, Vends herreds retsbetjentarkiv. Aar 1814 den 3. October blev Extra Ret sadt og holdt paa sædvanligt Tingsted af underskrevne Rettens Betient i Overværelse af Vidnerne Jørgen Bassing og Mads Johannessen. For Retten blev løs og ledig fremstillet Arrestanten Johannes Johansen Fruerlund og derefter fremlagt Stiftamtmandskabets Skrivelse af 29de f. M.med Bielag, hvorefter den fremstillede blev examineret og derunder forklarede: Han har selv kjøbt Hatten hos Hattemager Dorch og betalte den angivne Priis, men hans Broder var tilstæde og havde forud givet ham de Penge, som han betalte for Hatten, at han ej erindrer med Bestemthed, om han har kjøbt de blaae Strømper hos den samme Marskandiser Kone, hvor han kjøbte Kiolen og Buxerne, eller hos en anden Marskandiser Kone i Odense, og i sidste Fald er det ham ikke mueligt at opgive, hvor denne Marskandiser Kone har været eller hvor hun boer i Odense, men at han har kiøbt Strømperne paa et saadant Sted, vedbliver han. Han vedgik at have afkjøbt Kleinsmedem i Odense, hvis Navn han ei veed, et Par Jernskoe til Støvlehæle for 6 rd D. C. men bekom tillige en Deel [......] Søm, og foreviiste han sine Skoe, der fandtes beslaaede paa Hælen og Sollen med deslige Jernskoe og smaae Jern Navler. Ogsaa vedgik han at have, som Forhøret fra Odense ommelder, udgivet sig for Guldsmed Dreng fra Middelfart, som skeete fordie man spurgte ham, hvorfra han var, og han da i den Anledning skulde svare noget. Han vedbliver at have faaet alle de efter det første Forhør anvendte Penge, saaledees som forhen forklaret, deels ved Tiggeri og deels af sin Broder. Angaaende den Gaard, hvor han har faaet de Manschesters Buxer, da kan han ej om samme oplyse videre end forhen skeet er. Han vedbliver sin Benægtelse om enten at have stiaalet eller gegaaet nogen anden Forbrydelse paa den omqvæstionerede Udvandring men vedgik derimod at have udstaaet et Aars tugthusstraf efter en Svendborg Bytings Dom for et Tyveri af en Kniv og et Sølvspænde hvilken Straf udløb sidstafvigte Foraar. Demitteret og Forhøret sluttet, efterat han iøvrigt var vedblevet sin Forklaring udi det her først optagne Forhør. Hartmann Sommer.
EVEN
Sensitive:0 1814.10.15. Dom Udskrift af Vends herreds politiprotokol 1804-1817 LAF, Vends herreds retsbetjentarkiv. 1814, den 15. Oktober blev Politi Ret sadt og holdt paa sædvanligt Tingsted af undertegnede Rettens Betjent. Testes Niels Rasmussen og Lauritz [Nützhorn]. For Retten blev løs og ledig fremstillet Johannes Johannesen Fruerlund, for Tiden af dette Steds Arrest. Dommeren fremlagde Stiftsøvrighedens Skrivelse af 9de dennes med Bielage, nemlig de passerede Forhører over bemeldte Arrestant. Han blev tilspurgt, 1) om han endnu vedbliver at have, som Forhørerne indeholde, gjort sig skyldig i Betleri, og dertil svarede han Ja, 2) om det er ham bekjendt, at det er forbudt at betle, og at der er sadt Straf for denne Handling, hvortil han ogsaa svarede Ja. Derefter blev angaaende denne Person eragtet saaledes: Arrestanten Johannes Johansen Fruerlund bør for det af ham, efter egen Tilstaaelse, forøvede Betlerie hensættes i Følge Reglementet af 5te Juli 1803 64 udi Fængsel i fire Uger at regne fra i Dag den 15. Oktober indtil Fredagen den 11te November næstkommende, da Straffetiden udløber. At efterkomme strax ved Øvrighedens Foranstaltning og Rettens Tvang. Da denne Kjendelse var oplæst, blev Retten hævet. Hartmann Sommer.
EVEN
Sensitive:0 Se notatet vedr. underretsdommen af 15. okt. 1814
EVEN
Sensitive:0 Se notatet vedr. underretsdommen af 14. okt. 1814
EVEN
Sensitive:0 Se retsmødenotatet af 25.-3.-1815.
EVEN
Sensitive:0 1815.03.25 Forhør: Udskrift af Lunde-Skam-Skovby herreders politiprotokol LAF Lunde-Skam-Skovby hrdrs retsbetj. - Politiprot. Nr. 12/1815 Anno 1815, den 35de Martii blev en Politie Ret sadt paa Herredernes Tingsted i Odense i Oveværelse af Vidnerne Peder Nielsen og Peder Hansen i Anledning af, at en Pasløs Person var bleven anholdt i Norup og hertil indbragt i Dag ved Tjenestekarlene Niels Simonsen og Niels Knudsen af Norup med samt en Promemoria fra Sognefoged Christian Michelsen af Dags Dato, som blev acteret. Den Paagjældende blev nu for Retten fremstillet og navngav sig Friderich Linds, samt at være født i Kiel, at hans Faders Navn var Johan Linds , at han skal have været Bonde, men han kan hverken nævne Stedet eller Størrelsen af den Gaard, som han dengang beboede. Hans Moder nævnede han at hede Lise, men vidste ikke hendes Fadernavn. Derhos foregiver han, at han fra sit 5te Aar af skal have opholdt sig hos sin Søster Kiersten Sophie, der skal have været gift med en Gaardmand Niels Andersen, der er boesadt i ]Wondsel] [... ....] Fornævnte, siger han, skal være døde, og endskiønt han foregiver at være Confirmeret i [Wondsel] Sogn kan han dog hverken nævne Præsten af hvem han er confirmeret eller viste videre af hans Skolelærer, end at han heder Johan Pedersen og at han havde Skolestue ved Kirken. Hans Fader siger han at være levende og boesadt ved Warde Egnen i [Wonner] Sogn i Nærheden af Nørholm og han beboer en Gaard, hvorpaa holdes 8te Heste, dog ved han ikke dens Hartkorn. Og han forsikrede, at han ei tilforn haver været tiltalt [..] eller dømt ved nogen Ret.Han siger at være 30 Aar gl., hvilket Udsagen Retten efter Udseende langt fra ikke turde ansee at være rigtig. Han siger at være opdraget ved Søefarten og at have seilet fra Kolding og Fladstrand med Skippere, som han ikke veed hvor ere boesadte eller hvor de ere at findes. I en elleve Aar siger han at have været her i Landet, at han har en Søter ved Navn Anne Kirstine, der tjener i Assens hos en Bødker [J....] der boer strax inden for Nørre Port. I øvrigt kjender han ikke, ei heller har haft Tieneste hos nogle af Kiøbmændene i Assens, hvorimod han foregiver at have været hos Brandt og Hansen i Middelfarth o hos Hr Ploug i Faaborg. Den sidste Tieneste han havde var hos Hr. Brandt i Middelfarth, hvem han tog fra i Efteraaret 1814. I dette sidste halve Aar siger han fra Nyborg af at have gjort en Reise til Kiøbenhavn og efter et kort Ophold sammesteds at være gaaet med en anden Skipper til Faaborg, derefter har han drevet omkring i Landet for at vilde kiøbe Rug, og da Dommeren foreholdt ham hvorfra Pængene skulde komme, svarede han, at han nok kunde faa dem, maar han skrev hjem. Reisen fra Faaborg siger han at have giort over Kierteminde, og at han fra Munkeboe vat bleven sadt over til Ølund. Paa Tilspørgende tilstaaer han at have udgivet sig i Norup for en Skipper fra Svendborg og at han havde [.........] liggende i Stiige, som er Usanhed, samt at han henvendte sig til Huusmand Rasmus Andersen om at faa noget Tøi til dennes Søn i Kjøbenhavn, fordie en Skrædder havde sagt ham, at han havde en Søn i Kiøbenhavn og vilde have noget Tøi derover. Denne Rasmus Andersen leverede ham ogsaa 10 Alen Lærred og noget Hvergarn som han skulde føre med over, ligesom han ogsaa lovede bemeldte Rasmus Andersen, at han vilde skienke hans Søn en halv Otting Smør, den han dog ikke eier, og uagtet bemeldte Rasmus Andersen forhørte sig hos Sognepræsten i Norup, om han kunde sende Tøiet med dette Menneske og blev advaret at afholde sig derfra, saa overleverede han ham dog Tøiet, hvormed han begav sig bort og blev anholdt i anden Bye, hvorfra han blev bragt tilbage og Tøiet sin Eier overleveret. Tienestekarlene Niels Knudsen og Niels Simonsen tilkiendegave, at den indbragte Person allerede havde forladt Norup Bye i Gaar efter at Tøiet var bleven ham overleveret, og havde begivet sig til Brandsby, hvorfra han med ridende Bud blev indhentet og bragt tilbage til Norup. I øvrigt forsikrede begge, at de ikke vidste noget om hans foregaaende Vandel, ligesom de heller ikke har hørt at han har beskuppet eller bedraget andre. Efter Omstændighederne blev Frederik Lends belagt med Arrest og til den Ende henbragt til Odense Arresthuus, hvorefter de Mødende blev demitteret og Forhøret til videre udsat. M. Knudtzen.
EVEN
Sensitive:0 1815.04.18 Forhør Udskrift af Lunde-Skam-Skovby herreders politiprotokol LAF Lunde-Skam-Skovby hrdrs retsbetj. - Politiprot. 1791-1815. Aar 1815, den 18 Apr. blev en Politie Ret sadt og betient af Dommer og Skriver Justitsraad Knudtzen i Overvær af Vidnerne J. Madsen og P. Hansen, hvor da blev foretaget Sagen Nr. 12/1815 betræffende Arrestanten frederich Lends i hvilken Dommeren fremlagde Gienpart af hans Skrivelse til Cancellieraad Nellemann i Assens af 4. d. M. tilligemed sammes Svar af 8. nestefter og et ved Middelfart optaget Forhør af 11 d. M. Arrestanten F. Lends var af sin Arrest henbragt og blev for Retten fremstillet. Han blev bekjendtgjort saavel Cancelliraad Nellemands Skrivelse som det i Middelfarth afholte Forhør, men vedblev som forhen, at han skulde have talt Sandhed her for Retten, og anden Forklaring var af ham ikke at erholde. Desaarsag han igien blev henbragt i sin Arrest, hvorefter Forhøret videre blev udsat. M. Knudtzen.
EVEN
Sensitive:0 1815.04.26 Udskrift af Lunde-Skam-Skovby herreders politiprotokol LAF Lunde-Skam-Skovby hrdrs retsbetj. - Politiprot. 1791-1815. Anno 1815 den 26. April blev en Politie Ret sadt og betient af Dommer og Skriver Justitsr. Knudtzen i Overvær af Vidnerne P. Nielsen og P. Hansen, hvor da blev foretaget Sagen No. 12/1815 betræf. Arrestanten Friderich Lentz, hvor da blev fremlagt en til i Dag udstedt Indkaldelse, i hvis Følge nu mødte Fæstehuusmand og Skrædder Rasmus Sørensen af Norup, som forklarede, at sidstafvigte Langfredag ved Middagstider kom den her i Retten værende Friderich Lentz, hvem han ikke veed tilforn at have seet ind paa hans Boepæl, det første Huus fra Sønden af, naar man kommer ind i Norup, og foregav, at han var en Skipper, der havde sit Skib liggende ved Stie, at han var kommet fra Ølunde, hvor han til Maidag agtede at ægte Peder Eriksens Datter, og spurgte, om der ikke var en Mand i Norup, som havde en Søn i Kjøbenhavn ved de Militaire, hvis Navn han havde glemt, men som han havde talt med ved sit sidste Ophold i Kjøbenhavn, hvorfra han var kommet. I Førstningen vidste Arrestanten ikke hvad Regiment det omspurgte stod ved, men sagde derpaa, at det skulle være ved Kongens Regmt. hvilket Deponenten tilkiendegav ham ikke kunde være saa, og at Rasmussen *) der boede [midt.....] i Byen havde en Søn ved Husarerne. Arrestanten forlangte intet at leve af og fik heller intet, og efter at have opholdt sig i hans Huus omtrent et Qvarteer, i hvilken Tid de talte om Kjøbenhavn, hvor Deklarenten [....] har været, gik han bort fra ham og kom ikke mere igien i hans Huus, hvorimod han saa Arrest. da han gik bort med det Tøi, han havde faaet.til Rasm. Andersen, og som denne gik forbie Smedden hørte Arrestanten sige til Deklarenten, at han rigtig nok havde fundet Manden, og han takkede ham for hams Anvisning. I øvrigt vidste han ikke videre til Oplysning. Arrestanten, som havde hørt forn. Rasmus Sørensens Udsige, tilstod at medføre Sandhed, og at han heller ikke forlangte, at han skulle beedige sit Udsige i saa Henseende. Demitteret. Igien fremstod Huusmand Rasmus Andersen af Norup, som udsagde, at Langfredag noget over Middag indfandt Arrestanten sig paa hans Bopæl, hvor hans Hustru dengang laae syg og senere er Død, og foregav, at han havde en Hilsen fra hendes Søni Kiøbenhavn, der sammesteds laae syg, at han i hans Sygdom havde forskaffet ham [Viinsuppe] og anden Føde, samt at han havde lovet [....] at bringe Deklarenten og Moder som Forældre Sønnens Hilsen og Underretning om, athan manglede Klæder. Arrestanten foregav derhos, at han havde en Gaard i Kiøbenh., at han hørte hjemme i Svendborg, og at han havde sit Skib liggende i Søen og skuld gaae [..] med det strax. Hn lovede tillige, at naar han kom til Kiøbenh. igien, skulle han skienke Declarentens Søn Otting Smør, og for at giøre Declarenten selv mere Godtroende sagde han ham, at han til Maidag kom tilbage of skulde Æate Peder Eriksens Datter i Ølund, og at om han selv [........] for [......] kunde han henvende sig til Peder Eriksen og faae der en Tønde Rug, enten Dansk eller Tydsk, da han havde kiøbt 100 Tønder, dsom laae for hans Regning. Declarentens Hustru, som nu er død, vilde derfor have at Arrestanten, skulde modtage det Tøi, som hun havde for sin Søn, og han overleverede ham da 10 Al. Lærred, 2 Al. [Vergarn], 3 Al. Vadmel, 1 pr. Strømper, noget Garn og Traad til Syening, som Arrestenten imodtog og derpaa gik bort. Arrestanten sagde ikke havd Sted, Declarentens Søn laae syg paa, eller hvad hans Navn var. Arrestanten var iført de samme Klæder og havde desuden en Pibe med Sølv Beslag hos sig, hvilken sidste han sagde at have bekommet af hans Svigerfader, fornnævnte Peder Eriksen. Efter Bortgangen fattede han Mistanke til Arrestantens Foregivende og fik desaarsag et par Karle til at indhente ham og Tøiet tilbage. Tøiet bragte han nu med her i Retten, her ved Rettens Vidner og Arrestforvahrer [.....gaard] saaledes vurderet Lærredet til 7 Rbmk Alen, [Vergarnet] a 2 Rbdl Alen og Vadmetet til 8 Rbmk Alen, Strømperne til 3 Rbmk og Garnet til 1 bs. Arrestanten, som blev forevist det her i Retten værende Tøi, erklærede, at det var det samme, som han havde bekommet af Ras. Andersen, at sammes Udsagn her i Retten medførte Sandhed, og at den paa Tøiet sadte Værdi var passende, og at han ei havde derimod at erindre eller forlangte Rasmus Andersen [.......... ........]. Dommeren foreholdt ham derpaa. at det var aabenbare Usandheder, som han saaledes havde forebragt Rasmus Andersen, hvortil Arrestanten svarede, at det var rigtig, at han hverken havde Gaard i Kiøbenhavn [som Eier] eller Skib at føre, men at det var ikke altid, man skulse [tale] Sandhed. Igien fremstod Tienestekarlen Jens Jørgensen, tienende Gaardmand Anders Hansen i Norup. [Han] udsagde, at Langfredag kom en Huskone og spurgte om det var rigtig, at peder Eriksens Søster i Øland skulde giftes med en Skipper og fortalte tillige, hvad der var foregaaet hos Rasmus Andersen og at denne havde udleveret bemeldte Skipper adskilligt Gods. Han sagde da strax, at det var Usandhed, hvad den fremmede Person havde foregivet og gik selv hen til Rasmus Andersen og betydede Rasmus Andersen, at han straks maatte giøre Anstalter for at faae Tøiet tilbage, da han ellers kom af med det. Rasmus Hansen giorde da Anstalter for at faa [et Karl] til Hest, og derefter ved den ommeldte Huskone anmodede Declarentens Husbonde Anders Hansen om, at han ogsaa ville tillade Declarenten at følge Arrestanten til Hest, som denne tillod. I Byen og udenfor samme bemærkede Deklarenten [Sporet] siden det var Regnveir samme Dag og ved Hjelp af samme erfaredes, at Arrestanten var gaaet igiennem Emmelef til Brandsby. Paa sidste Sted lod han undersøge ved et Par Børn, hvor han opholdt sig og fandt Arrestanten i Huusmand Niels Nielsens Boepæl, hvor [........] gik ind og spurgte Arrestenten, hvem han var og hvorfra han kom. Arrestanten svarede da strax at han kom fra Schaarup, men da han betydede ham, at det vel maatte være Norup, svarede Arrestanten ogsaa Ja hertil. Han betydede derpaa Arrestanten, at det Tøihan havde medtaget, maatte han bringe tilbage, og at det han havde foregragt var Usandhed, da han hverken kjendte Esqvadronen, hvorved Rasmus Andersens Søn stod eller kunde sige Stedet, hvor Tøiet skulde afleveres. Arrestanten paastod, at hvad han havde sagt skulde være Sandhed, men var villig til at følge med tilbage og bar selv Tøiet tilbage til Norup. Undervejs kom den anden udsendte Tjenestekarl til Dem, og de fulgtes alle 3 tilbage til Norup, hvor Rasmus Andersen noget efter kom tilbage fra Eftersøgningen. Arrestanten blev derefter overleveret til Sognefogeden, som foranstaltede [hans] videre Befordring. Under opholdet i Rasmus Andersens Huus hørte de, at Arrestanten udgav sig at være Skipper, og at hans Skib laae i Stige ved Canalen. Videre vidste ingen af dem til Oplysning. Arrestanten, som havde hørt Deponenternes Forklaring , tilstod, at samme medførte Rigtighed, hvorefter samtlige blev demitterede, Tøiet Rasmus Andersen tilbageleveret og dette Forhør sluttet for i Udskrift at tilstilles Stiftsbefalingsmanden. M Knutzen.
EVEN
Sensitive:0 1815.11.11. Dom Justitien vs. Johannes Johansen Guldsmed Afskrevet efter Lunde-Skam-Skovby herreders domprotokol 1802-1819 LAO No. 17/1815 Dom Udi Sagen No 17/1815 Proc. Rasmussen som befalet Actor cont. Arrestanten Johannes Johansen, Fraude- lund, der ogsaa har ladet sig kalde Friderich Lentz eller Lends, for Bedragerie m.m. afsagt den 11. November 1815 Den 25. Marti i A. blev fornævnte Arrestant fra Norup Sogn indbragt her til Odense, fordi han under det Foregivende, at han var en Skipper fra Svendborg, hvis Skib laae ved Stiige, havde overtalt Husmand Rasmus Andersen i Norup at levere sig noget Tøi af Linned og Ulden, som han lovede at skulle bringe til dennes Søn, hvem han havde faaet at vide skulle staa i Tjeneste ved Husar Regimentet og foregav at kiende. Arrestanten betjente sig da af Navnet Frederik Lentz, og efter at have bekommet af fornævnte Husmand Rasmus Andersen, som var en fattig Mand, 10 Alen Lærred, 2 Alen Vergarn, 3 Alen Vadmel, et Par Strømper og noget Garn og Traad, begav sig til Byerne Emmelev og Brandsbye, hvorfra han, da man imidlertid havde fattet Mistanke til hans Redelighed, blev indhentet og det bekomne Tøi, som fandtes i hans Værge, den forurettede tilbageleveret, hvorefter samme her i Retten er bleven vurderet til 21 Rbdl. N. V. saa at ingen Erstatning i denne Henseende finder Sted. Foruden ovennævnte Handling er det under Sagen godgiort at Arrestanten desuden har giort sig skyldig i følgende: 1: hos Peder Eriksen Ølund har Arrestanten, efterat være blevet sat over Vandet fra Hindsholmen fik Natteleie, har han ved Bortgangen medtaget et Pibehoved med Messingbeslag, hvilket han af fornævntes Søster begiærte Tilladelse at ryge af, men gik bort med samme imod hendes Vidende og Villie, har derefter borttusket Piben med en anden Mand, af hvem den er overleveret i Retten, vurderet til 2 Rbdl. og den forurettede tilbageleveret med Arrest. Samtykke [uden ..... Eed] Ersstat. finder altsaa ikke Sted. 2. Fra Husmand Anders Christensen i Hessum, for hvem Arrestanten navngav sig Frederik Skipper, har han under Foregivende af, at han kiendte dennes Broder Hans Christensen som Soldat ved Kongens Regiment, og at samme ved en ulovlig Handel var kommet i Fortræd, formaaet denne til at levere sig nye Lærreds Munderings Buxer, 2 Rdl i Penge og et blaat og hvidt Tørklæde, hvoraf de første igien er kommet tilstede og den forurettede tilbageleveret, i hvis Følge han fordrer Erstatning for de reede Penge og Tørklædet med 3 Rbdl. 3. Karen Jens Datter, Kirkebye under Baroniet Lehn, har han ligeledes fravendt et Par Blaae Buxer, 1 Par hvide uldne Strømper, prikker, Hvergarn til en Vest, en blaae Kofte, et broget Tørklæde, 1 Par Sølv Knæespænder, en 5 Rbd-Sædel, en blaae Vadmelds Kiodle og 2 smaae Stykker Lærred under Foregivende at han kiendte hendes Søn, som var i Kiøbenhavn, og samme var kommet i Fortræd og arresteret og kunde indløses for Penge, hvorfore hun overleverede Arrestanten de ovenbenævnte Ting, hvoraf nogle af Kosterne er kommen tilstede, vurderet for 5 Rbdl 16 S., og den forurettede tilbageleverede, hvorimod samme har under Eed bestemt Værdien af det, hun savner, til 16 Rbdl. 4 Mk. Foruden disse Arrestanten overbeviiste Handlinger er han af sidstnævnte Karen Jens Datter sigtet for at have frataget hende en 24 S og nogle 2-Skillinger af en Kiste imod hendes Vidende og Villie, men Arrestanten har nægtet Beskyldningen, og Beviser for samme har ei været at tilveiebringe, desaarsag han ikke med Straf herfor kan blive at ansee. Actor har i Indlæg af 17de October paastaaet Arrestanten anseet med 5 Aars Arbeide i Nyborg Fæstning og tilpligtet at betale den ovennævnte Erstatning samt alle af Sagen flydende Omkostninger, hvorunder han har paastaaet Commissionair Mølmann i Diæt og Salair 13 Rbd 45 S og sig selv 45 Rbd S. V. Defensor Procurator Bang har derimod ved Indlæg af 30. October indstillet om ikke nogle Maaneders Tugthusarbeide paa Arrestanten kunde synes passende, da han ikke egentlig kan synes ved det oven recenserede at have fortjent Tyvstraf, hvorhos han har paastaaet sig Diæt og Salair 35 Rbd. S. V. Hvad nu Bestemmelsen af Arrestantens Straf angaaer, da kan det ikke nægtes, at de oven recenserede Handlinger næsten grænser til Tyverie, thi vel er Besiddelsestagelsen ikke mod Eiernes Vidende og Villie, men Arrestanten har vist ved opdigtede Foregivender at tilvende sig Godtroenhed og Tillid, og har saasnart det har været ham muuligt uden Eiernes Samtykke afhændet og bortbyttet det ham betroede som til at afhjelpe den foregivende Nødlidendes Trang og har saaledes giort Misbrug af den ham forundte Tillid imod hans givne Løfter og Tilsagn om Understøttelse. Det maae tillige komme i Betragtning, at Arrestanten, som ved for første Gang begaaet Tyverie har været anseet med et Aars Tugthusarbejde, har nydt godt af Almuevæsenets Forsorg og i Causlunde Sogn er bleven antaget til Forsørgelse paa Omgang, indtil han kunde confirmeres, hvilket efter Sognepræsten Hr. Melbyes Attest ville have fundet Stæd til sidstafvigte Paaske, hvis ikke Arrestanten forinden havde forladt Sognet. Men han har saa lidet agtet dette Gode, at han i dets Sted har flakket Landet omkring og ernæret sig deels ved Betlerie og deels ved de oven recenserede Bedragerier; Straffetiiden bliver desaarsag med Hensyn herpaa og i det Haab, at han i Tugthususet ved Øvrighedens gode Forsorg vil kunne bringes til at blive confirmeret, at bestemme i Annalogie af ovennævnte Lovbud til 2 Aars Arbeide, under hvilken Straf ogsaa den han {som} Løsgænger og Betler har fortient ansees indbefattet, hvorhos han bliver at tilpligtes at give de forurettede den Fordrede Erstatning, og at betale de af Søgsmaalet og hans Anholdelse flydende Omkostninger. Hvad Sagførelsen angaaer, da kan der efter Sagens Beskaffenhed og med Hensyn til, at Arrestanten ikke har været at formaae til at følge Sandheden, ikke lægges Actor og Defensor til Last for, at de ikke haver fremmet Sagen hurtigere end skeet er, da de til Oplysningen fornødne Forhører ved fleere Jurisdictioner have maattet tilveiebringes, men derimod drister denne Rett sig ikke til at billige de fremlagde Regninger for Diæt og Salair, hvoraf første med Hensyn paa, at 4 Mile hen og hjem ikkun bør ansees for een Dags Reise og Reisen til Svendborg, som er 6 Miile for 2 Dage, bliver at bestemme for Actor og Defensor for 3 Rbd. S. V. for hver af dem, og Salairet efter Sagens Beskaffenhed til Actor til 20 Rbd og for Defensor Procurator Bang til 12 Rbd. S. V. Efter et lige Forhold blever Commisionair Mølmann og Sagfører Bekker af Svendborg, som have ført et Tingsvidne ved Baroniet Lehns Birketing at tillægges Diæt 2 Rbd, S. V. og som Salair den første som Actor 5 Rbd., den sidste som De-fensor 3 Rbd, S. V., hvilke i Mangel af Formue hos Arrestanten bliver at udreede af det Offentlige efter Overøvrighedens Foranstaltning paa hvis nærmere Bestemmelse ved Revision det ogsaa maae beroe, om de af Her Mølman for Budleie til Stævningens Forkyndelse anførte 1 Rbd. S. V. kan passere til Udgift. Thi kiendes for Ret: Arrestanten Johannes Johansen Fraugdelund, som ogsaa har betient sig af Navnet Friderick Lents eller Lind og fleere Navne, bør hensættes til Arbeide i Odense Tugt- og Manufactourhuus i 2 Aar, i hvilken Tiid det ventes at han nyder godt af Stiftelsens Indretning og Forsorg til at kunne blive confirmeret, saa betaler han og i Erstatning til Huusmand Anders Christensen Hessum 3 Rbd, og til Enken Karen Jens Datter Kirkebye 16 Rbd 4 Mk i S. V. samt de paa hans Arrest, Underholdning og Vahretægt samt til Sagens Forfølgning medgaaede Omkostninger skadesløs, hvorunder Actor Procurator Rasmussen bliver at tillægge i Diæt og Salair 23 Rbd., Defensor Procurator Bang 15 Rbd., Commissionair Mølman 7 Rbd, og Sagfører Bekker 5 Rbd. Alt S. V., hvilket i Mangel af Formue hos Arrestanten bliver at udreede af det Offentlige efter Overøvrighedens nærmere Foranstaltning. Det idømte udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven. M. Knutzen.
EVEN
Sensitive:0 1815.12.12 Afsoning Udskrift af Bog over Fangerne 1798-1865 LAF Odense Tugthus' arkiv Anno 1815, den 12te Decbr. 1983 Johannes Johansen Fraugdelund som ogsaa har betjent sig af Navnet Frederick Lentz eller Lindtz er for Bedragerie efter en Lunde-Skam-Skovby Herreders Rets Dom af 11te Nov. 1815 sat i Tugthuset paa 2 Aar. Se nr. 1879 Løsladt 28. Nov. 1817 Dommen udlev. til Stiftet den 11. Oct. 1822.
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
Konfirmeret
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
Død
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 Johannes Johansen H. P. Hansen Natmændsfolk og Kjæltringer Bind I side 163-ff Om sønnen, Johannes Johansen junior, giver forskellige politprotokoller en del oplysninger. I Forhør, der blev afholdt ved Sunds-Gudme Herreders politiret i 1813 over arrestanten Johannes Johansen, der var anholdt og sigtet for at have stjålet en "kæppekniv" fra en gårdmand i Rynkeby, oplyser sigtede, at han er 19 år, født i "Froulund, <Fruer- lund> Horne Sogn ved Varde og ukonfirmeret. Hans Fader var Johannes Johansen Smidt og moder (Ane) Else, hvis efternavn er ham ubekendt - hun er død for godt 9 år siden. Arrestanten fortæller, at faderen var Skoflikker (nok så fornem en profession som kedelflikker eller natmand). Da Johannes (jun.) var 9 år gammel kom han fra sin Fader og drog ud på Betleri. Han drog dels om i Holsteen, hvor hans søster Kirstine Sophie tjente, og dels i Jylland i et tidsrum af ca. 6 år.Så kom han med en skibslejlighed over fra Fredericia til Strib. derfra fulgtes han med en smørpranger til lands- byen Staurby og omegn. Siden kom han til Faaborg, hvor han kom ind hos en guldsmed Mathias Arentzen. Han var kommen ind til guldsmeden for at tilbetle sig nogle klæder, men Arentzen spurgte fyren, om han ikke havde lyst til at komme i lære. Johannes slog straks til og nu var han hos guldsmeden i omtrent 2 år.Så en dag var der slået "et skam- skrift" op på en skomagers dør i byen. Johannes blev mistænkt for at være skriftets forfatter og mester Arentzen anbefalede sin lærling at reise. Samtidig rådede han Johannes til at fortælle, at denne havde været på kanonbåden Norge. Nu havde Johannes strejfet om nogen tid, var i Rynkeby kommen ind hos en mand, havde bedt om og fået et stykke brød og samtidig "lånt" en kniv uden at spørge ejeren. Ved sin anholdelse fandtes han desuden i besiddelse af et par sølvhægter, som han opgav , at han havde tiltusket sig hos en kone for en sort filthat, samt en sølvknap. den sidste havde han ved bytte med et par Sko fået af den rødhårede Hans i Brangstrup. Den 7/4 1813 blev han for ovennævnte "lån", d. v. s. tyveri, dømt til at sidde i Odense tugthus et år. Efter at være sluppet ud får han plads på Hindsgaul, men allerede den 28/8 1814 meldte forvalter Betzer til Vends herredskontor, at "Reserve Johannes Johansen Buerlund var undveget fra lægdet den 1. august og nu vandrede om på landet som betler". I Vends herreds politiret d. 6/9 s. å. forklarede Johannes, at han var løbet fra Kauslunde til Odense, hvor han havde tilbetlet sig 2 rdl. Så drog han rundt på landet, samlede sig en del penge, købte sig et par sko i Nyborg-egnen for 12 rdl. Endvidere havde han købt - eller dog fået fat på - et par uldne lyseblå strømper, et par gamle grønlige stribede Manchesters korte bukser, et uldent brystdug, brunt med gule striber, en gammel sort vadmels kort kjole med hvide knapper, hvolke klædningsstykker han havde købt af en marskandisers kone. Desværre ved han hverken hvad konen hed eller hvor hun boede, men da retten er meget interesseret i at få at vide, hvor hans klæder stammer fra, så fortæller han videre, at brystduget blev han foræret i Kauslunde, og at bukserne blev ham givet på en gård, ligesom en liden herregård, der ligger ved en bondeby omtrent 3-4 mil nordøst for Faaborg. Han havde en flunkende ny filthat på, der var fabrikeret af hattemager Dorich i Odense. Hatten var han kommen ærlig nok til, eftersom hans broder Abraham, der i parentes bemærket var mere velhavende, havde foræret ham samme. Hvad Abraham angik, da var han på rejse fra Lunde Præstegaard til København truffet på Johannes og havde da givet sin trængende broder hatten, der havde kostet 29-30 rdl. I et senere forhør kommer Johannes i tanker om, at han selv har købt hatten hos Dorich, men broder Abraham, der var med, havde forstrakt ham med penge til købet. Iøvrigt er Johannes's hukommelse ret svag, dog kan han huske, at han i sidste forår kom ud af tugthuset efter at være straffet for tyveri. Grunden til at han løb bort var, at han ikke havde klæder nok til at dække sin nøgenhed i, fortalte han. Ved denne lejlighed får man følgende signalement af Johannes Johansen: 58 tommer høj, 20-22 år, lyst hår blå øjne, almindelige men med dannede ansigts deele, dog noget ubetydeligt skiælende med øinene, smal af skuldre og been. Den 15/10 1814 faldt dommen. Han blev idømt 4 ugers fængsel for betleri - andet kunne man ikke overbevise ham om, at han havde gjort sig skyldig i. Endelig blev Johannes Johansen tiltalt og dømt ved Lunde-Skam-Skovby politiret i 1815. Af domprotokollen (i landsarkivet i Odense) fremgår det, at arrestanten den 25. marts var indbragt til Odense fra Norup sogn, hvor han havde udgivet sig for at være en Skipper fra Svendborg og under dette paaskud havde overtalt en husmand Rasmus Andersen i Norup til at levere sig noget tøj af linned og ulden, som han skulle bringe til husmandens søn, der var ved husar-regimentet. Han fik 10 alen lærred og 3 alen vadmel, et par strømper samt noget garn og tråd og drog dermed til Emmelev og Brandsby. Imidlertid havde man fattet mistanke til "skipperen", man lod ham indhente og fik også tøjet fra ham igen. Under sin omflakken på Hindsholmen fik Johannes nattely hos Peder Eriksen Ølund. Der lånte han et "pibehoved" at ryge af. Piben tog han med sig og borttuskede den til en anden mand, Hos en husmand Anders Christensen i Husum navngav han sig for Frederik Skipper og fortalte, at han var godt kendt med husmandens broder Hans Christensen ved Kongens regiment, og at samme desværre ved en ulovlig handel var kommet i fortræd. Nu skulle "Frederik Skipper" naturligvis være mellemmand og hjælpe Hans Christensen, hvorfor han af Anders fik overladt et par nye lærreds-munderingsbukser, et blåt og et hvidt forklæde samt 2 rdl i rede penge. Johannes havde også besøgt en Karen Jensdatter i Kiærby, bildt hende ind, at hendes søn i København var kommen i fortræd og var bleven arresteret- Forseelsen var dog ikke værre, end at penge kunne bøde derpå, og nu overlod Karen i den anledning Johannes et par blå bukser og et par hvide uldne strømper, prikket hvergarn til en vest, en blå kofte et par sølvspænder, en blå vadmels kjole, 2 små stykker lærred samt en 5 rdl. seddel - så skulle Johannes få sønnen fri. Desuden var Johannes sigtet for at have frastjålet Karen Jensdatter en 24 skilling samt nogle 2 skillinger fra en kiste, men da han benægtede at have gjort det, og beviser ikke lod sig fremskaffe, slap han for tiltale på dette punkt. Af præmisserne fremgår det, at Johannes "har nydt godt af Almuevæsnets Forsorg og i Causlunde Sogn er bleven antaget til Forsørgelse paa Omgang, indtil han kunne confirmeres, hvilket efter Sognepræsten Hr Meelbyes Attest ville have fundet Sted til sidstafvigte Paaske - hvis ikke arrestanten forinden havde forladt Sognet". Dommen, der faldt den 11/11 1815 lød: Thi kiemdes for ret: Arrestanten Johannes Johansen, som også har betegnet sig af Navnet Friderich Lentz eller Lind og flere Navne, bør hensættes til Arbeide i Odense Tugt og Manufactour-Huus i 2 Aar, hvilken Tid det ventes, at han nyder godt af Stiftelsens Indretning oh Forsorg til at kunne blive confirmeret, saa betaler han og i Erstatning o. s. v. Den 28. novbr. 1817 slap han ud af Odense tugthuus og samme dag blev broderen Abraham Johansen ud- skrevet fra hospitalet i Odense, hvor han var blevet kureret for skab. Begge skulle have begivet sig til Kauslunde, men de drog i stedet til Catrineberg i Vejlby sogn, hvor de ville besøge en pige, som de kendte, og der blev de anholdte. I Forhøret i Vends herreds ret den 2/12 1817 tilstår Abraham at have været straffet med 14 dages fængsel for betleri. "Iøvrigt forlangte begge, at de dog endeligen eengang maatte blive førte tilbage til deres rette Hjem og Fødested Horne Sogn i Scads Herred ved Varde, hvor de har ikke aleeneste Fader i Live, men ogsaa Bekiendtere, ved hvis Hielp og Understøttelse de bedre kunne blive fremholdte til Confirmation og ordentlig Levnit end her paa et fremmed Sted .... " I Henseende til disse Comparenter blev derefter af Retten kiendt saaledes: At de anholdte Abraham Johan- sen og Johannes Johansen ikke have fulgt den rette Vei fra Odense til Kauslunde efter det givne Tilhold er en Forseelse lige ved ulovlig Omstreifen, der paadrager samme Straf som Betlerie; thi bør de begge hver for sig at hen- sættes udi Fængsel, nemlig Abraham Johansen udi 4 Uger og Johannes Johansen udi 14 Dage, hvilken Straf exe- qveres strax efter Øvrighedens Foranstaltning. (Vends herreds forhørsprotokol, Landsark. Odense). Ifølge Kauslunde kirkebog konfirmeredes 29 Marts 191 "Johannes Johansen Fauerlund og Abraham Johansen Heden, begge reserver af 108. Lægd, Sønner af Natmand Johan .... i Horne Sogn ved Varde, komne fra hospitalet og tugthuset i Odense med Anbefalingsbrev fra Stiftamtmanden af 29. Marts 1817 at konfirmeres; Johannes var født i Fasten 1795, Abraham ved Pintzedag 1792, begge i Horne Sogn. Begge var maadelige af Kundskab, men af god Opførsel, og begge havde haft de naturlige Kopper i 1801." Mellem påske og pinse 1818 drog Johannes (og Abraham) til Jylland, hvor han straks stiftede intimt bekendtskab med Else Sophie Caspersdatter fra Rind. Den første frugt af venskabet blev Johannes Johansen, senere kaldet Johannes Guldsmed, der blev døbt i Rind d. 1/9 1819. Parret strejfede iøvrigt rundt i Jylland - han loddede og hun betlede,og når hun lå i barselseng, betlede han også. Den 9/1 1823 træffer vi vore folk i Hjelmslev-Gjern herreders politiret på tingstedet i Skanderborg. De sad ellers i Aarhus arrest, og der fødte Else Sophie et pigebarn, der den 21/4 1823 blev døbt i Rind kirke og kaldt Christiane Johansen. Da byfogden søgte oplysninger om arrestanten, svarede Pastor Hjort d. 16/10 s. å.: "Til tjenstskyldigst Oplysning angående den arresterede Johannes Johannesen meldes herved: Horne Sogns Ministerialbog udviser, at løverdagen d. 14. Marty 1795 fødtes Johannes Hansens Natmand og Hustru Else Abrahams Datter i Fruerlund en Søn, der hjemmedøbtes navnlig Johannes, hvis Daab publiceredes paa Skjærtorsdag d. 2. April s. A. Han findes ikke her confirmeret, men eftersom der er mig sagt, skal dette være sket i Causlunde Kirke Annexet til Middelfart af Sognepræst Hr. Melbye, da han en Tid lang skal have været i Fyen. Om hans Levnet er mig intet bekjendt, saasom han ei i min Embeds Tid har opholdt sig her i Sognene, men Lægdsmanden for 59. Lægd siger, at han i 1820 er udskreven til Artillerie Kudsk, men rømte fra Lægdet og har vedtegning 1822, ei kommet tilstede". Ved den nævnte ret fik Johannes Johansen d. 14/1 8 ugers fængsel for løsgængeri og betleri, medens Else Sophie fik 6x5 Dages vand og brød d. 7/3 s. å. Denne Johannes Johansen har jeg ikke truffet senere, så det er muligt, at han er landet i slaveriet, hvad jeg har fundet en antydning af et steds.