Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Johannes JohansenAlder: 49 år18191869

Navn
Johannes Johansen
Efternavn
Johansen
Født
Type: BIRT
1. marts 1819 23 24
Delt note:
Sensitive:0 1819.03.01. Fødsel Rind - Herning sognes kirkebog 1815-1827. LAN C 517 A - 2 Fødte Mandkjøn No:1819 - 4. Barnets fødselsdato:d. 1ste Marts 1819 Barnets navn:Johannes Daabens Datum, hjemme eller i kirken: d. 1. Marts hjemmed. Publ: i Kirken d. 14. Marts Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Faderen: den omvandrende Johannes Johansen og Moderen Else Caspersdatter af Møruphuus. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Kone Grethe Christensdatter af Møruphuus [Jens Skoldberg ........] Pigen Sidsel Marie Henrichsdatter af Sønderveien og Pige Margrethe Poulsdt. af Orneborg Anm.:uægte
Dåb
Type: CHR
1. marts 1819
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Dåb
Type: BAPM
14. marts 1819 (Alder 13 dage) Alder: 0 år 0 måneder 13 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
ÆgteskabBenneth Kirstine HansdatterVis familie
Type: MARR
ja

Farfars dødJohannes Hansen Smidt
Type: DEAT
1. marts 1821 (Alder 2 år) Alder: 57 år 2 måneder 0 dage
Delt note: Sensitive:0
Søsters fødselChristiane Johansdatter
Type: BIRT
21. januar 1823 (Alder 3 år)
Delt note:
Sensitive:0 1823.01.21 Fødsel Rind - Herning sognes kirkebog 1815-1827. LAN C 517 A - 2 Fødte Kvindekjøn Nr.1823 - 5 Barnets fødselsdato:d. 21. Jan. 1823 Barnets navn:Christiane Dåbens dato, Hjemme eller i Kirken:Hjemmedøbt d. 22. Jan. Publ. i Kirken d. 18. Maj. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og BopælDen omvandrense Johannes Johansen og Hustru Else Sophie Caspersdatter af Møruphuus Faddernes Nvne, Stand og HåndteringPigen Mette Kristine Christensdatter af Albek, Pigen Else Christensdatter af Mørup, Glarmester Christen Caspersen af Nørreveien, Grdmd . Christen Poulsen af Orneborg og Ungk. Peder Kristensen af Lind. Anm.:Barnet er født i Aarhus under Moderens Arrest sammesteds og hjemmedøbt af Præsten Brüchman efter hans Beviis.
Søsters dåbChristiane Johansdatter
Type: CHR
22. januar 1823 (Alder 3 år) Alder: 0 år 0 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søsters dåbChristiane Johansdatter
Type: BAPM
18. maj 1823 (Alder 4 år) Alder: 0 år 3 måneder 28 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Halvbrors fødselChristen Nielsen
Type: BIRT
8. juni 1830 (Alder 11 år)
Delt note:
Sensitive:0 1830.06.27 Barnedåb Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C517A - 3 Fødte kvindekøn. No.:1830 - 8 Barnets fødselsdato:d. 8de Juni. Barnets navn:Christen Nielsen Daabens Datum, Hjemme eller i Kirken27. Juni i Kirken Forældrenes Navne, Stand Håndtering og BopælElse Sophie Caspersdatters uægte Barn i Møruphuus Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Pigen Anne Katrine Pedersdatter fra Deiberg Sogn, Kone Mette Christensdatter fra Sneiberg, Kirsten Marie Nielsdatter i Mørup, og Ungk. Mads Christian Caspersen i Møruphuus, Anm.:Som Barnefader blev udlagt Christen Nielsen fra Varde --------------- Som barnefader er i kirkebogen nævnt Christen Nielsen, men der er muligvis tale om, at barnets navn er gentaget ved en fejltagelse. Se også efterfølgende "Omtale" under 16.-12.1835 og 11.-2.-1836
Halvbrors dåbChristen Nielsen
Type: CHR
27. juni 1830 (Alder 11 år) Alder: 0 år 0 måneder 19 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Halvbrors fødselCasper Abrahamsen Bastrup
Type: BIRT
11. februar 1833 (Alder 13 år)
Delt note:
Sensitive:0 1833.02.11 Fødsel Udskrift af Asp sogns kirkebog 1829-1844 LAN C 503 - 12 Fødte. Mandkjøn. Lbnr.:2 Fødselsdagen:1833, d. 11. Februar. Barnets fulde Navn:Casper Bastrup Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:d. 17. Februar i Kirken Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Moderen Else Sophie Caspersdatter, et omstreifende Fruentimmer fra Rind Sogn. til Barnefader blev udlagt Tjenestekarl Abraham Johansen af [Haunvig] Sogn Forældrene var uden Ægteskab. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Indsidder Maren Madsdatter i [Lundsmark] bar Barnet Sognefoged Mads Staugaard og Fattigforstander Poul Nielsen, begge af Linde Gaardb. Niels Bæk i Østerby. Anm.:Paa sin Omstreifen fødte Moderen Barnet i Bastrup i Asp. - - - o o o - - - Notat:: Haunvig sogn eksisterer ikke, måske Havrvig sogn på Holmsland, skønt kirken i i Havrvig først blev bygget i 1869.
Halvbrors dåbCasper Abrahamsen Bastrup
Type: CHR
17. februar 1833 (Alder 13 år) Alder: 0 år 0 måneder 6 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Begivenhed fra 1. januar 1834 til 1. januar 1835 (Alder 14 år) Alder: 14 år 10 måneder 0 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 22. april 1834 (Alder 15 år) Alder: 15 år 1 måned 21 dage
Delt note: Sensitive:0
Konfirmeret
Type: CONF
26. april 1835 (Alder 16 år) Alder: 16 år 1 måned 25 dage
Delt note:
Sensitive:0 1835.04.26 Konfirmation Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Konfirmerede drenge: Efterfølgende Børn bleve Confirmerede i Herning Kirke d. 26. April 1835. P. Tang. No.:1835 - 4 Confirmandens navn:Johannes Johansen, Indtinget af Fattigvæsenet i Gundrup. Forældre, plejeforældre eller husbond:Ugift Fruentimmer Else Caspersdatter, p.t. i Orneborghuus. Fader: den omvandrende Natmand Johannes Johansen i [.......] Moderen af Natmandsslægten Confirmandens alder:Fød og døbt d. 1. Marts 1819 Publ. d. 14de Marts s. A. Vidnesbyrd vedr. Kundskaber og Opførsel:mg - mg + Vaccineret:Vaccineret Anm.:- - -
Begivenhed 28. november 1835 (Alder 16 år) Alder: 16 år 8 måneder 27 dage
Delt note:
Sensitive:0 1835.11.28. Forhør Udskrift af Hjerm-Ginding herreders politiprotokol 1833-1842 RA microfilm M-32.843-844 Aar 1835, den 28 November blev af Cancelliesekretair, Bye og Herredsfoged Nellemann paa hans Contoir i Holstebroe i Overværelse af Vidner N. Rømer og R. Femhøi en Politieret sat, hvor da blev optaget Forhør over 2de i Gaar Aftes hertil Indbragte Drenge, som i Hierm Sogn er anholdte for Betlerie. Sognefogdens Indberetning fremlagdes og lyder saaledes # # Af de anholdte Drenge, som vare hensatte i Arresten blev løs og ledig fremstillet Johannes Johansen, som angav at være fra Rind Sogn og forøvrigt forklarede: Han er 16 Aar gl., fød i Rind Sogn i Møruphuus, hans Forældre er Johannes Johansen og Else Sophie Caspersdatter, som ere gifte sammen. Han har opholdt sig i Rind Sogn, naar han ikke har fulgt med sin Moder omkring i Landet paa Betlerie, Han er confirmeret sidstafvigte Paaske i Herning Kirke. Han forlod Rind Sogn for6 Uger siden og begav sig til Salling og derfra her til Jurisdictionen. Han har allene levet af Betlerie og blev i Gaar anholdt i Hierm Sogn. Han har for 2 Aar siden været arresteret i Ringkiøbing for Betlerie og Løsgiengerie, men blev efter 12 Ugers Forløb løsladt uden Straf og hiemsendt til Rind Sogn. Oftere har han ikke været tiltalt for nogen Forbrydelse. Han har ingensinde havt fast Tieneste, men var indaccorderet hos Jens Pedersen Riis i Lille Gunderup, hvor han forblev i 2 Aar indtil han som nævnt for 6 Uger siden forlod ham uden Tilladelse, fordi Arbeidet faldt ham for strængt. Fattigvæsenet havde [sat] ham til denne Mand. Bemeldte Johannes Johansen blev dernæst hensat i Arresten. Igien fremstilledes løs og ledig for Retten Morten Andersen, 18 Aar gl., som forklarede: Han er fød i Neufling Sogn under Hammerum Herred, hans Forældre er Anders Mortensen og Hustru Mette Kierstine Jørgensdatter af de saakaldede Natmandsfolk, som ere bosatte i Sahl Sogn og Bye. Han har bestandig opholdt sig hos sine Forældre, indtil han for 2 Aar siden kom til at tiene [Baarn Dieman] i Eising Sogn som Faarehyrde fra Maidag til Mikkelsdag. Han har af og til gaaet omkringi Landet og betlet, deels ene og deels i Følge med sine Forældre. Da han intet kunne faa til Føden hos Forældrene, begav han sig for 2 Dage siden paa Betlerie og har dermed ernæret sig, indtil han i Gaar blev anholdt i Hierm Sogn. Paa hvilke Steder han har betlet kunne han ikke opgive. Han er confirmeret i Eising Kirke for 3 Aar siden. Han har ikke tilforn været tiltalt, dømt eller straffet. Han har søgt Tieneste blandt andet hos [Baarn Dieman] og Peder Kiellerup i Eising Sogn, men ingen kunnet faae. Paa Grund af at Morten Andersen er hiemmehørende her under Jurisdictionen og hans Ungdom blev han af Arresten løsladt til videre. Forhøret udsat og Politieretten hævet. Nellemann Som Vidner: N. RømerR. Femhøi
Begivenhed 13. januar 1836 (Alder 16 år) Alder: 16 år 10 måneder 12 dage
Delt note:
Sensitive:0 1836.01.13. Underretsdom Udskrift af Hjerm-Ginding herreders politiprotokol 1833-1842 RA microfilm M-32.843-844 Aar 1836 den 13, Januar blev af Cancelliesekretair, Bye og Herredsfoged Nellemann paa hans Contoir i Holstebroe i Overværelse af Vidnerne N. Rømer og R. Femhøi en Politieret sat, hvor da blev foretaget Sagen anlagt af Dommeren som Politiemester contra Drengene Johannes Johansen af Rind Sogn og Morten Andersen af Sahl Sogn Dommeren fremlagde Amtets Skrivelser af 17 og 21 Decembr. forrige Aar og 7de dennes med derved fulgte Bielage, samt den udtagne og lovlig forkyndte Skrivelse som med Undtagelse af Forhørs Udskriften, der bliver at vedhefte, i deres Orden lyder saaledes # #. Arrestanten Johannes Johansen blev løs og ledig for Retten fremstillet og Morten Andersen, skiøndt indstevnet til igaar, gav Møde og erklærede, at alle ansees som lovlig varslet. Arrestanten Johannes Johansen blev foreholdt de fremlagte ham vedkommende Dokumenter, in specie Fattigcommissionens Erklæring og den deri værende Daabs og Confirmationsattest. Han vedgik Rigtigheden deraf i det Hele og forklarede, at han paa Veien fra hans Husbonde til Præsten tabte de ham leverede 8 S [.....] hvorfor han af Frygt for de Ube-hageligheder , som han befrygtede ville møde ham, naar han kom hiem til sin Husbonde og tilstod at have tabt Pengene, løb bort og begav sig paa Betlerie som forhen forklaret. De nævnte 8 S [pakkede] han i hans Vestelomme og da han kom i Nærheden af Præstegaarden, hvor han ville optage Pengene, savnede han disse og opdagede at der var Hul paa Lommen, hvoraf Pengene var tabt. Arrestanten vedgik at være straffet før. Morten Andersen blev forholdt den for ham fremlagte Daabs og Confirmations Attest, som han vedgik at være ham vedkommende. Efter indhentet Oplysning har Tiltalte havt og forlangt Tieneste, saaledes som af ham opgivet. Tiltalte vedgik at være arbeidsfør, dog har han Ansats til Brok. Dommeren attesterede herved, at ingen af de Tiltalte forhen her under Jurisdictionen har været tiltalte, dømt eller straffede for nogen offentlig Forseelse og skiønnede med Vidner, at begge Tiltalte var arbeidsføre. Da ingen af de Tiltalte havde videre at anbringe, og der ikke skiønnedes Anledning til videre undersøgelse optog Retten Sagen og afsagde strax deri følgende Dom: Arrestanterne Johannes Johansen, der er i sit 17de Aar, tiltales under nærværende Sag for Betlerie og Løsgiengerie. Det er oplyst, at han i Octobr. Maaned sidst uden sin Husbondes Vidende og Villie eller Tilladelse af Fattigvæsenet, under hvis Forsørgelse han stod, forlod sit Opholdssted og begav sig paa Vandring som Betler, indtil han blev anholdt i Hierm Sogn. Han maae saaledes ikke allene betragtes som Betler, men ogsaa som Løsgiænger, men paa Grund af hans Ungdom og det Vidnesbyrd Fattigcommissionen har givet ham, findes Straffen for disse Forseelser, hvorfor han ikke tilforn har været anseet, overensstemmende med Frd. 21 Aug. 1829 1 og 4 passende at kunne bestemmes til 2 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, som da Arrestanten er under 18 Aar gl. ifølge Frd. 12. Juni 1816 vil være at forandre til simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 40 Dage. Tiltalte Morten Andersen, som ogsaa tiltales for Løsgiengerie og Betlerie vil med Hensyn ti,l at han efter det Oplyste har søgt Tieneste, og da han kun i 2 Dage har vandret omkring som Betler, ikke kunne ansees som Løsgienger. Derimod findes det, at han som Betler bør straffes, og skiønnes Straffen herfor at kunne bestemmes ifølge den ovenciterede Frds 4de til 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, da han er over 18 Aar gl. Arrestanten og Tiltalte ville derhos være pligtige at udrede alle af Sagen og Straffens Execution flydende Omkostninger, hver for sit Vedkommende. Thi kiendes for Ret: Arrestanten Johannes Johansen bør hensættes i Fængsel paa simpel Fangekost i 40 Dage. Tiltalte Morten Andersen bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 5 Dage. Arrestanten og Tiltalte bør derhos hver for sit Vedkommende udrede alle af Sagen og Straffens Execution lovlig flydende Omkostninger. At efterkomme under Adfærd efter Loven. Arrestanten, som havde paahørt Dommens Aflæsning, blev bragt tilbage i Arresten og Tiltalte, som ogsaa har overværet Aflæsning af Dommen aftraadte. Politieretten hævet. Nellemann Som Vidner: N. RømerR. Femhøi
Morfars dødCasper Christensen
Type: DEAT
19. maj 1836 (Alder 17 år)
Delt note:
Sensitive:0 1836.05.19 Død. Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 03 Døde Mandkiøn No.:1836 - 5 Dødsdagen:d.: 19de Mai Begravelsesdagen:d. 25de Mai. Afdødes navn:Casper Christensen Afdødes stand:Almisselem i Møruphuus, død som Fød. Afdødes alder:77 Anm.:- - -
Begivenhed 28. april 1837 (Alder 18 år) Alder: 18 år 1 måned 27 dage
Delt note:
Sensitive:0 1837.04.15. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1836-1838. LAN B 79 - 69. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.767 Aar 1837 den 28. April blev Politiret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herningsholm i Cancelliraad Herredsfoged Landts Sygdoms Forfald af Exam. jur. Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Bjørn og Petersen, hvor da passerede som følger: No. 15/1837. Et Forhør blev foretaget ifølge Amtets Skrivelse af 20de dennes til Oplysning i en Sag mod Arrestanten Johannes Johannesen af Rind. Amtets Skrivelse med Bilag blev fremlagt. Efter Indkaldelse mødte Smed Iver Mikkelsen Nejs af Aulum hans Kone Maren Pedersdatter, som blev foreholdt at sige Sandhed, hvorpaa hun under Tilbud af Eed forklarede, at en Dag kort efter sidste Paaske kom 2de Drenge, hvoraf den ene foregav at være fra Rind og den anden fra Deiberg, ind i Komps Huus og forlangte Almisse, nemlig noget at spise. Komp gav dem derefter hver et lidet Stk. [fr...t] Brød, som de strax fortærede. Derpaa falbød de til Salg Jernet af et Algjer og noget Staaltraad, som var [sammenb....] i en Ring. Da Komp. nægtede at vilde kjøbe noget deraf, kastede de 8 Stk. Stumper af Staaltraaden fra den og sagde Komp skulde have samme og lod det forblive, uagtet Komp. tilkjendegav dem, at hun ikke vilde have det, hvorefter de forlod Huset. De 8 Stk af Staaltraaden blev afleveret. Oplæst og ratihaberet, hvorefter Komp aftraadte. Derpaa mødte efter Tilsigelse Ane Laustdatter, Gaardmand Peder Pedersens Hustru af Jersild i Aulum Sogn, der formanet til Sandhed under Tilbud om Eed forklarede, at ved Paasketid kom 2de Drenge, hvoraf den største foregav at være fra Rind, men den anden opgav ikke hvor han hørte hjemme, som vilde sælge 2de Knive, nemlig en hvidskaftet Foldekniv og en anden Kniv, hvis Skaft var [ombe....] med Traad, og da Komp. nægtede at ville kjøbe dem, tog de dem op af Lommen, og i det de foreviste dem spurgte, hvorfor Komp. ikke vilde kjøbe dem, hvorpaa hun svarede, at hun var bange for at de havde stjaalet dem, men da bandede begge paa flere Gange, at det ikke var Tilfældet, thi de havde tilbyttet dem berørte Knive af en Dreng i Lille Kilde. Da Komp. antog, at Drengenes Udsagn om at være komne i Besiddelse af Knivene paa den anførte Maade, men uagtet modtog hun dem og gav derfor til hver af Drengene 2 Snapse samt noget sur Ost og sød Mælk, hvorefter de gik bort. Knivene afleverede Komparentinden med Bemærkning, at Træskaftet, som den ene nu var forsynet med, havde en af hendes Børn sat paa. Komparentinden gjorde ingen Fordring paa Erstatning. Oplæst og ratihaberet, hvorefter hun blev demitteret. Derpaa mødte Ellen Mouritzdatter, en Datter af Mouritz Pedersen i Storekilde i Aulum Sogn, som forklarede, at hendes Fader, der var tilsagt, ikke kunde møde formedelst Sygdom, og at hendes Broder Peder Christian, som ogsaa var [....] til møde, var saa lille, at han ikke kunde gaa den lange Vej 3 Mile, hvornæst hun i given Anledning bemærkede, at noget før sidste Paaske kom en Aften 2de Drenge og forlangte at maatte blive Natten over. Den største foregav at være hjemmehørende i Rind, og den anden i Deiberg. Komps Fader gav Samtykke til at de kunde faae Huus om Natten. Om Morgenen efter bortbyttede den største Dreng med Komps Broder Peder Christian en sortskaftet Kniv for en hvidskaftet Foldekniv, og til en anden Broder af Komp. nemlig Anders for et Træpibehoved med noget Messing Beslag, noget af et Piberør, hvor alene var tilbage Spidsen, da det andet var forkommet. Komparentens Fader fik Jernet af en Algjer, hvilket Drengen foregav at han skulle have fordi de havde lagt der om Natten, og skjønt Komps Fader sagde, at han ingen Betaling vilde have derfor, lod han det dog forblive. Desuden lod han forblive, som han lagde fra sig paa Bordet, 4 Staalhægter, hvilke han foregav ej duede noget, ligesom han også efterlod sig 3 Dusker couleurt Uldgarn. Samtlige af disse nævnte Sager blev af Komparentinden afleveret, og tilkjendegav hun, at ingen Godtgiørelse herfor forlangtes. Om Aftenen, de ankom, fik de noget kold Mælk til Brød, de selv havde, men om Morgenen fik de kogt Grød og Mælk sammen at Spise, Oplæst og ratihaberet, hvorpaa Komparentinden aftraadte. Derpaa mødte efter Indkaldelse Fæstehuusmand Christen Pedersen af Vildberg, som forklarede, at for en Tid siden, saavidt erindres noget efter afvigte Paaske, kom 2de Drenge en Dag til hans Boepæl, hvoraf han vidste den ene hedte Johannes og var fra Rind, da han kjendte ham før, og den anden, som var den mindste, foregav at være fra Deiberg. De forlangte at laane en Algjer af Komp. til at tage Fisk med ude i Aaen, hvilket han føiede dem i, men forinden de forlod Stedet, gik Komp. til Aagaard og først paa Hjemvejen mødte han Drengene tæt udenfor Præstegaarden, hvor han sagde til dem, at de skulle [......] at komme tilbage med Algjeren, hvilket de lovede. Da komp kom hjem savnede han en sortskaftet Foldekniv og en anden Kniv, hvoraf Skaftet var omsvøbt med Læder og dette fastbundet med Traad, som laae paa Bordet inde i Stuen, samt noget af et Piberør, nemlig et Stk. af et [elastisk] Rør, hvilket laae i Vinduet. Om [.....] Drenge havde taget andre Ting fra Komparenten, og navnlig Staaltraad, konde Komp ikke sige, da han havde mange Smaating i hans Huus. Drengene kom imidlertid ikke tilbage med Algjeren, og Komp har ingen af de savnede Ting modtaget tilbage. Om Komps Hustru har givet Drengen Abraham Tilladelse til at tage Staaltraad til at bruge til Algjeren, vidste Komp. ikke. Af de tilstedeværende Koster vedkjendte Komp sig en sortskaftet Foldekniv, Jernet til Algjeren, Spidsen og Kniven med Træskaftet paa, hvilke er han frakommem imod hans Vidende og Vilje, men alt det øvrige Gods erklærede han at være ham uvedkommende. Kosterne forlangte han sig tilbageleverede. Komparentens Hustru kunde ikke møde formedelst Sygdom. Oplæst og ratihaberet, hvorefter Komp. aftraadte. Rettens Vidner vurderede de tilstedekomne Sager for 16 S. Courant eller 1 Mk. Sølv. - Førhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:BjørnPetersen.
Begivenhed 8. maj 1837 (Alder 18 år) Alder: 18 år 2 måneder 7 dage
Delt note:
Sensitive:0 1837.05.08. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1836-1838 LAN B 79 - 69. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.767. Aar 1837, den 8. Maj blev politiret sat og holdt paa Gaarden Store Kilde i Aulum Sogn i Cancelliraad Herreds- foged Landts Sygdoms Forfald af Exam. jur. Bertelsen som constitueret i Overværelse af Gaardmand Ole Møller paa Kongens Mark og Poul Pedersen af Lille Kilde, hvor da passerede som følger: No. 15/1837. Gaardmand Mouritz Pedersen, som formedelst Svaghed ikke kunde forlade sit Hjem fremstod og under Sandheds Løfte forklarede, at, saavidt han erindrer kort før eller efter Paaske sidst, kom 2de Drenge til Komparentens Bopæl om Aftenen omtrent Time før Solens Nedgang og forlangte at blive om Natten, som Komp. efter megen Overtalelse omsider føiede dem i, skjønt han ingen [Lejlighed] havde til dem. Den største af dem angav, at han var Caspers Datters Søn fra Rind, den anden opgav ogsaa sin Hjemstavn og hvis Søn han var, men dette erindrer Kom- parenten ikke. Jernet af en Algjer, det her tilstædeværende, som blev Komparenten forevist, erkjendte denne, at den største af Drengene havde ladet forblive i hans Huus og paanødte ham samme, fordi de maatte forblive der Natten over, uagtet han flere Gange sagde til ham, at han ikke vilde have noget for Natteopholdet. Andre Ting modtog Komp. ikke af bemeldte Drenge. Saavel om Aftenen, drengene ankom, som om Morgenen før de igien gik bort fik de Smørre- brød og Søvemad at spise, uden at Komparenten veed, hvad dette sidste var, thi han var syg og laae i Sengen. Oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Derefter fremstod den afhørte Mouritz Pedersens Søn Peder Christian, noget over 10 Aar gammel, som forklarede, at af den største af 2de Drenge, der laae i Komparentens Faders Huus en Nat for nogle Uger siden - de var ham ubekjendte - fik han for en liden hvidskaftet Foldekniv en sortskaftet Kniv uden at der paa nogen af Sidenre blev givet noget i Bytte. Knivene blev ham forevist, og han tilstod, at de var de samme, som Byttet angik. Oplæst og ratiha- beret. Aftraadt. Mourits Pedersen fremstod igien og bemærkede, at han Søn Anders, henved 15 Aar gammel, var fravæ- rende i Dag, men det forholder sig rigtigt, efter hvad Komp. erindrer, at den største Dreng gav Anders det her tilstede- værende Træpibehoved med Messingbeslag paa. Om Komparentens Søn fik andre Ting, navnlig noget henrørende til Piberør, eller de angjældende Drenge efterlod dem i Huset Hægter og Uldgarn, vidste Komparenten ikke, da han som forhen forklaret dengang bestandig maatte holde Sengen. Komparenten forlangte den hans Søn tilhørende Kniv tilbage- leveret, men ellers havde han ikke noget at fordre. Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Ole Møller |: m. f. P. :|Poul Pedersen |: m. f. P. :| - - - - - Aar 1837 blev Politiret sat og holdt i et Huus ved Vildberg Præstegaard, som beboes af P. Christian Peder- sen, i Cancelliraad Herredsfoged Landts Sygdoms Forfald af Exam. jur. Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Christen Jensen af [............] og Mads Andersen af Aagaard og hvor da passerede som følger: No. 15/1837. Bemeldte Huusmand Christen Pedersens Hustrue Maren Andersdatter, der paa Grund af Svaghed ikke kunde forlade sin Bopæl, fremstod og i given Anledning forklarede, at saavidt hun erindrer kom der Onsdagen efter afvigte Paaske 2de Drenge til Komparentens Bopæl, hvoraf hun kjendte den største at være en Søn af Caspers Datter Else i Rind, navnlig Johannes, hvorimod den anden, som var hende ubekjendt, paa hendes Forespørgsel angav at han var fra Deiberg, og at hans Fader hedte Anders Jensen. Drengenes Ærinde her i Huset var at laane en Algjer af kom- parentindens Mand til at fiske med nede i Aaen, og denne deres Forlangende blev ogsaa opfyldt, men Komparent- indens Mand gik derpaa bort til Aagaard, hvorimod Drengene forblev tilbage. Da Skaftet paa Algjeren vaar itu, forlangte Johannes af Komparentinfen at maatte tage noget Staaltraad, som hængte i en Krog ved Kakkelovenen for at svøbe der omkring, og hun tillod ham at tage omtrent en Alen deraf. At mere Staaltraad er taget kan gjerne være, skjønt Kom- parentinden er uvidende derom, da hun under Drengenes Ophold i Huset et par Gange var ude af Stuen i kjøkkenet, mens de alene opholdt sig paa førstnævnte Sted. Efter Drengenes Bortgang blev savnet 2 Knive, nemlig en sortskaftet og en anden, paa hvilken skaftet var omsvøbt med Læder og dette fastbunden med Traad samt noget af et Piberør, der alle Ting laae paa Bordet i Stuen. Algjeren som Drengene laante, lovede de at bringe tilbage samme Aften, men dette skete ikke. Aftraadt. Forhøret sluttet. Bertelsen. Som Vidner:C. [Fonnestrup]Mads Andersen
Mormors dødChristiane Christensdatter
Type: DEAT
17. april 1838 (Alder 19 år)
Delt note:
Sensitive:0 1838.04.17 Død. Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Døde Qvindekøn No.:1838 - 6 Dødsdagen:d. 17de April. Begravelsesdagen:d. 25de April. Afdødes navn:Christianna Christensdatter Afdødes stand:Almisselem Casper Christensens Enke i Møruphuus. Afdødes alder: 71 Anm.:- - -
Begivenhed 25. maj 1838 (Alder 19 år) Alder: 19 år 2 måneder 24 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 21. juni 1838 (Alder 19 år) Alder: 19 år 3 måneder 20 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 21. december 1839 (Alder 20 år) Alder: 20 år 9 måneder 20 dage
Delt note: Sensitive:0
Fars dødJohannes Johansen
Type: DEAT
1. januar 1840 (Alder 20 år) Alder: 44 år 9 måneder 18 dage

Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 15. februar 1840 (Alder 20 år) Alder: 20 år 11 måneder 14 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se referat af retsmødet 16.-2.-1840
Begivenhed 16. februar 1840 (Alder 20 år) Alder: 20 år 11 måneder 15 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.02.16. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71, RA mikrofilm, rulle nr. M.32.768. Aar 1840 den 16. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Skou, ibidem, hvor da passerede som følger: No. 13/1840. Et Forhør blev optaget i Anledning af en Skrivelse fra Sognefoged Jens Knudsen i Herning, hvormed fulgte de deri nævnte 4 Personer, der vare blevne anholdte her i Sognet. Skrivelsen datteret 15. ds blev fremlagt. Af de anholdte Personer, der ved Ankomsten igaar vare blevne indsatte i Arresten, fremstod løs og ledig Johannes Johansen, hjemmehørende i Rind, der har været efterlyst som derfra bortgaaet, og i given Anledning forklarede, at da han i afvigte December Maaned hjemkom fra Wiborg Tugthuus blev han af Fattigvæsenet hensat til Jørgen Frederik Caspersen, hvor han skulde forblive til Nytaar. Med Tilladelse af Præsten gik han 3. Juledag til Mørup- Huus, Rind og Herning Fatighuse, for der at besøge sin Familie, hvorpaa han gik videre uden dertil at være given nogen Tilladelse nør og vester paa i Egnen omkring ad Holstebroe og Ringkjøbing for at opspørge sig en Tjeneste, men de Steder han saaledes har været siger han, at han ej kan navngive. Han har ernæret sig paa sin Omvandring af at sætte Ruder ind hos Folk samt at Handel med Hægter og Strømpepinde. Til Indkjøb af Staaltraad og hvad han ellers behøvede, medbragte han 4 Mk Sølv, som han havde opsparet i Wiborg og af de ham hertil medgivne Reisepenge. Betleri nægter han nogen steder at have forøvet. Et Fruentimmer navnlig Benneth Kirstine Hansdatter, der også igaar blev arresteret, har gaaet omkring med Arrestanten og i Stavning stødte de sammen med de to andre anholdte, Arrestantens Moder Else Caspersdatter og en Johannes Pedersen fra Dejberg. Arrestanten har tilforn været straffet. nemlig først for Betlerie til Fængsel på simpel Fangekost i 40 Dage efter Dom afsagt ved Hjerm Ginding Herreders Politieret og dernæst for Løsgængerie ligeledes til Fængsel i 80 Dage ifølge Dom afsagt ved Ulfborg Hind Herreders Politieret, og endelig efter samme Rets Dom for Løsgængerie og uhjemlet Besiddelse af stiaalet Gods til Arbeide i Wiborg Tugt og Forbedringshuus i 1 Aar. Nu forklarer Arrestanten videre at han for en 3 Uger siden erindrer at have kjøbt Staaltraad af Peder Morre i Neufling, nemlig [..] û, hvorfor han gav 12 S. Cour. Tyverie nægter han ligeledes nogen Steder at have forøvet. Arrestanten blev igien i Arresten indsat. Derpaa fremstod løs og ledig Pigen Bennet, hvis fulde Navn er Benneth Hansdatter, der som bortløbet fra sin Tjeneste for Lauge Nørgaard i Herning har været efterlyst. Arrestantinden forklarede, at en 14 Dage efter November Skiftetid f. A. bortløb hun en Aften i Mørkningen af sin Tjeneste hos Lauge Nørgaard i Herning, hvor hun var fæstet til at blive 1 Aar eller til 1ste November d. A., fordi Konen i Huset, når hun drak sig fuld, var urimelig mod hende, idet hun forlangte, at Arrestantinden skulde bestille mere, end hun kunde overkomme, og dertil slog hende. Hun gik først til Madum for at besøge en Moster og efterat hun havde været videre omkring, stødte hun sammen med den arresterede Johannes Johansen i Svendlund, med hvem hun siden har fulgt, og hun foregiver at være hans Kjæreste. Hvad han har fortjent som Glarmester og Handel med Hægter og Staaltraad har de levet af. Betlerie og Tyverie nægter hun at have gjort sig skyldig i. De Steder, de har gaaet omkring, angiver hun at være norden Holstebroe og ved Ringkjøbings [....]. men da hun er ubekjendt, kan hun ikke opgive Sognenes Navne. Arrestanten nægter tilforn at have været tiltalt eller straffet.Arrestaantinden blev igien i Arresten indsat. Derpaa fremstod løs og ledig Fruentimmeret Else Caspersdatter, hjemmehørende i Rind, som forklarede, at hun et Aar eller saa omtrent har gaaet omkring paa forskjellige Steder, saavel her i Jurisdictionen som Bølling Herred i Selskab med Johannes Pedersen fra Himmelland, med hvem hun er forlovet, der tilligemed hende igaar blev anholdt her i Sognet. Betlerie og Tyverie nægter hun at have begaaet, thi vel er hun flere Steder paa sin Omvandring bleven givet et Stk Mad, men hun har aldrig forlangt eller bedet om noget. Johannes Pedersen giver sig af med at lodde og klinke og deraf saavelsom af hvad Arrestantinden kunne fortjene ved Strikning paastaaer hun, at de have ernæret dem. Tilforn har hun udstaaet Straf, nemlig i Aarhuus for Løsgngerie, Fængsel af simpel Fangekost i 14 Dage, og siden her i Jurisdictionen, nu paa 4de Aar, for Betlerie og Løsgængerie samt for at have udlagt en urigtig Barnefader, Fængsel ved Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage. Arrestantinden blev igien i Arresten indsat. Derpaa fremstod den anholdte ubekjendte Mandsperson, der navngav sig Johannes Pedersen og derhos forklarede, at han for et Aars tid siden blev bekjendt med Else Caspersdatter af Rind, med hvem han er forlovet, og de har i en saadan Tid fulgtes sammen omkring i Ringkjøbing Amt og ernæret dem af hvad han har fortjent ved at lodde og klinkefor Folk og hvad Else erhvervede ved Strikning. Betlerie eller nogen anden ulovlig Handling nægter Arrestanten at have forøvet eller giort sig skyldig i. Hvor de have været og spurgt om Arbejde, træffer det undertiden, at de blev givet noget at spise, men forlangt noget har de ingen Steder. Arrestanten er født i Deiberg, men i Thistrup paa Himmelland boer hans Moder, og der ansees han at være hjem- mehørende. I Hobroe var han anholdt i Sommeren 1838 et Par Dage, formentlig fordi han var hos sin Moder og ingen Tjeneste havde, men han blev derefter løsladt uden Straf og fik Tilladelse til at gaae hjem igien. Han har fortiden et daarligt Been og den venstre [.....] Tommelfinger er kroget og begge hans Hænder har lidt Skade, hvilket er kommen ved, at han har skaaret Hakkelse, og han paastaaer, at han paa Grund heraf ei kan udføre Bondearbejde eller taale at tjene. Arreatanten blev igien i Arresten indsat. Forhøret udsat.
Begivenhed 14. marts 1840 (Alder 21 år) Alder: 21 år 0 måneder 13 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.03.14 Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71, RA mikrofilm, rulle nr. M.32.768. Aar 1840 den 14. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger: ..... No. 13/1840. Peder Morre i Neufling var indkaldt til idag, men han mødte ikke. 2de Skrivelser fra Sognepræst Tang i Rind af 7de og en ditto fra Cancellie- secretær Finsen i Ringkjøbing af 6te dennes med Bilag blev fremlagt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner: Niels JensenJens Andersen.
Begivenhed 19. marts 1840 (Alder 21 år) Alder: 21 år 0 måneder 18 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.03.19 Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71, RA mikrofilm, rulle nr. M.32.768. Aar 1840 den 19. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Anders Christensen, hvor da passerede som følger: ..... No. 13/1840. En Skrivelse fra Amtet af 16de ds. med Bilag blev fremlagt. Forhøret sluttet. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenJens Andersen - - - - - Kommentar. Ifølge referatets indledning skulle Niels Jensen og Anders Christensen være tingsvidner ved det nævnte retsmøde, men det er Niels Jensen og Jens Andersen, der underskriver protokollen som vidner.
Begivenhed 21. marts 1840 (Alder 21 år) Alder: 21 år 0 måneder 20 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.03.21. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768-769. Aar 1840 den 21 Marts blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exami- natus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passertede som følger: ...... No. 13/1840 En Skrivelse fra Peder Pedersen Morre i Neufling af 20de dennes vedkommende Arrestanten Johannes Johansen blev fremlagt. Arrestantinden Benneth Hansdatter fremstod løs og ledig og blev forelæst den den 14de dennes fremlagte Daabsattest. Hvorefter hun erkjendte den var hende angaaende. Hun blev derpaa igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod løs og ledig Arrestanten Johannes Johansen og blev foreholdt, at han ifølge Dom afsagt ved Hjerm Ginding Herreders Politieret den 13de Janv. 1836 er straffet for Løsgængerie og Betlerie med simpel Fængsel ved sædvanlig Fangekost i 40 Dage, og dernæst atter for de samme Forseelser med 80 Dage efter Ringkjøbing Kjøbstads Extrarets Dom af 18 Juli s. A. samt efter Ulfborg Hind Herreders Ekstraretsdom af 28. Maj 1838 for 3die Gang begaaet Løsgængerie og Betlerie og tillige for første Gang forøvet simpelt Tyverie til Forbedringshuus Arbeide i 1 Aar, og han tilstod, at han Tid efter anden har udstaaet de anførte Straffe. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Forhøret udsat. Beertelsen Som Vidner:Niels JensenJens Andersen.
Begivenhed 15. april 1840 (Alder 21 år) Alder: 21 år 1 måned 14 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.04.15. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politieprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. 32.768. Aar 1840 den 15de April blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exami- natus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Mads Dam. hvor da passerede som følger: No. 13/1840. Arrestanten Johannes Johansen fremstod løs og ledig og blev forelæst Sognepræst Tangs ham vedkommende Skrivelse af 7de f. M. hvormed han nu forklarede sig overensstemmende. Han blev derpaa forespurgt, om han havde henvendt sig om Tjeneste til nogen Sognefoged, og han svarede, at han havde meldt sig til 3 eller 4 saadanne Personer, men navngive dem eller sige, hvor de boer, kunde han ikke. Arrestanten blev dernæst spurgt om, hvor og hvornaar han traf sammen med Benned Kirstine Hansdatter og naar i Stauning med de 2 andre, Else Caspersdatter og Johannes Pedersen, og han svarede dertil, at 2den Juledag sidstleden stødte han sammen med Benned hos Johan Fred. Caspersen i Svendlund, og til de andre kom han saavel som Benned i Stauning 8de eller 9de Febr. d. A. Efter Opfordring skjønnede Vidnerne, at Arrestanten var arbejdsfør, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn. Dernæst fremstod Arrestantinden Benned Kirstine Hansdatter løs og ledig og blev spurgt ,om hun mødtes med Johannes Johansen i Svendlund og hvoraf hun ernærede sig indtil hun kom til ham. Hertil svarede hun at hun kom til ham 2den Juledag, og fra hun løb bort og indtil den Tid levede hun af hvad Folk vilde give hende og hvad hun kunde fortjene ved at strikke, hvor hun kom. Enkelte Steder paa sine Omvandringer er kommen, har hun bedet om en drik Øl, men Mad nægter hun vedblivende at have forlangt og siger, at Folk har været gode imod hende og alletider har givet hende Spise, navnlig Smørrebrød uden at have begjæret det. Hos hendes Moster i Madum var hun i 14 Dage bestandig og fik, hvad hun behøvede. Arrestantinden erkjendte, at hun ei siden hun løb bort har søgt om nogen Tjeneste. Hun blev derefter endvidere spurgt om naar og hvor hun trtaf sammen med Else caspersdatter og Johannes Pedersen, og dertil svarede hun, at saavel hun som Johannes kom til dem i Stauning, men Tiden dette skete, kunde hun ikke anderledes erindre, end at det var samme Maaned, som de bleve arresterede her, og hun tilføiede, at de kun havde været sammen en [3] Dage. Arrestantinden tilstod at være arbejdsfør, hvilket Vidnerne efter Opfordring ogsaa skjønnede, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn. Derpaa fremstod løs og ledig Arrestanten Johannes Pedersen, som i given Anledning indrømmede, at han foruden den Tid han har angivet at have gaaet omkring med Else Caspersdatter, desuden har været uden Tjeneste fra [Midten] i April 1838 og indtil noget efter Pintse s. A., da han kom hjem til sin Moder i Thistrup og blev derefter anholdt i Hobroe. Arrestanten erkjender paa Spørgsmaal derom, at han ikke har henvendt sig om Tjeneste til nogen Sognefoged. Han blev derefter spurgt naar og hvor han og Else Caspersdatter kom til Johannes Johansen og Pigen Benned, og dertil svarede han, i Stauning kom de til den om Mandag efter Kyndelse *) og nemlig Mandagen før de her bleve arresterede. Derpaa fremstod løs og ledig Arrestantinden Else Sophie Caspersdatter og blev forelæst Sognepræst Tangs Skrivelse af 7de f. M, fremlagt 14de næstefter, hvorimod hun intet havde at bemærke. Arrestantinden blev derefter spurgt, om hun havde henvendt sig om Tjeneste til nogen Sognefoged og hun gav da hertil et benægtende Svar med Tilføiende, at hun ei kan taale at tage fast Tjeneste, formedelst hun er begavet med den Svaghed, at hun næsten daglig lider af Hovedpine, hvilket hun foregiver at have fundet Sted, siden hun sidst her var paa Vand og Brød. Hun blev ifølge heraf tilspurgt, hvor- for hun ikke tilforn havde anmeldt dette, og dertil svarede hun, at det var af den Grund, at hun ei troede, at det kunde nytte hende noget. Efter Opfordring skjønnede Vidnerne, at hun, saa viddt de kunde see, var fuldkommmen [......] til Bondearbejde, og Dommeren fandt ingen Anledning til at fravige dette Skjøn. Arrestantinden blev derpaa fremdeles spurgt, naar og hvor hun og Johannes Pedersen stødte sammen med Johannes Johansen og Benned Kristine og hun svarede herpaa, at bemeldte Personer kom til dem i Stauning en 3 Dage før de samlige her bleve anholdte. Arrestantinden blev dernæst foreholdt de hende den 7. Marts i Skanderborg og herunder Jurisdictionen den 9. April 1836 overgaaede Domme, hvilke hun erkjender at være hende angaaende og Attester paa førstnævnte Dom om at hun har udstaaet Straf af Fængsel paa 4 Uger, men hun vedblev som forhen, at det ikke er hende mulig at erindre, at hun har lidt Fængsel paa simpel Fangekost i længere Tid end 14 Dage. En Straffeattest vedkommende denne Tiltalte saavelsom Johannes Johansen og Benned Kirstine Hansdatter af Dags Dato blev fremlagt. Samtlige Tiltalte blev derpaa igjen i Arresten indsat. Det bemærkes, at der siden Forhørets sidste Foretagelse har en Mængde andre Sager og Forretninger været at foretage og behandle, men at Tiden ogsaa har været benyttet af den ordinaire Dommer saa vidt mueligt tillige til Gennemgang af Sagen for at erfare hvilke Oplysninger der endvidere maatte være fornødne og til Arbejde udi samme saaledes, at der, naar den nu bliver optaget, formentlig ogsaa i Dag vil kunde paadømmes. Sagen blev saaledes optaget til Kjendelse eller Dom. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenMads Larsen Dam. - - - - - 1840.04.15. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politieprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. 32.768. Aar 1840 den 15de ASpril blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Mads Larsen Dam. hvor da passerede som følger: No. 13/1840. I Sagen blev nu afsagt Dom - vide Fol. 52 i Domprotokollen - Samtlige Tiltalte fremstod løse og ledige og paahørte Dommen, hvorpaa de igjen bleve indsatte i Arresten. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenMads Larsen Dam
Begivenhed 15. april 1840 (Alder 21 år) Alder: 21 år 1 måned 14 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 25. april 1840 (Alder 21 år) Alder: 21 år 1 måned 24 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.04.25 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.4226 Aarligt No:35 Rulle No.:386 Fangernes Navne:Johannes Johansen af Hammerum Herreds Arrest Hvor født:Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt Sidste Opholdssted:Strøifet om i Landet Naar indkommen.1840, d. 25. April Hvorfor:4de Gang Løsgjængeri Hvor længe:1 Aar Naar løsladt og Opførsel:1841, d. 25de April hjemsendt. Opførsel god See Straffeprotocollen Straffet før:Ja Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Rind Sogn, Hammerum Herred Ringkjøbing Amt Er givt?- - - Hvor mange Børn:- - - Er Confirmeret:Rind Pastoret Religion:Lutter Profession:Natmand Alder: 21 Anmærkning:Dømt inden Hammerum Herreds Politiret d. 15de April 1840 Approberet af Amtmand Tillisch i Ringkjøbing d. 22de s. M.
Begivenhed 25. april 1841 (Alder 22 år) Alder: 22 år 1 måned 24 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 25.-04.-1840
Datters fødsel
1
Mette Cathrine Johansen
Type: BIRT
fra 1. januar 1843 til 1. januar 1844 (Alder 23 år)

Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 8. juli 1843 (Alder 24 år) Alder: 24 år 4 måneder 7 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 14. juli 1843 (Alder 24 år) Alder: 24 år 4 måneder 13 dage
Delt note:
Sensitive:0 1843.07.14 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.4741 Aarligt No:120 Rulle No.:325 Fangernes Navne:Johannes Johansen af Bølling Herreds Arrest Hvor født:Rind Sogn, Ringkiøbing Amt Sidste Opholdssted:Strøifet Naar indkommen.1843, den 14. Juli Form. Hvorfor:5te Gang løsgjængeri og Betleri Hvor længe:1 Aar Naar løsladt og Opførsel:Overført 14. Juli 1847 til en ny Straf ad, No 5303 Straffet før:4 Gange, See No. 4017, 4226, cfr. 5303 1844, den 28. Januar Aften undveg denne Fange i Forening med No. 4538, men paagrebet samme Nat. See Dagbogen d. 3. Februar s.A. Hvor Værnepligtig:Ringkiøbing Amt 29 - 54 Rind Sogn. Hvor Forsørgelsesberettiget:Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkiøbing Amt Er givt?- - - Hvor mange Børn:- - - Er Confirmeret:I Rind Pastorat Religion:Luthersk Profession:Omreisende Klinker, Natmand Alder: 24 Anmærkning:Dømt ved Bølling og Nørre Herreders Politiret den 8de Juli 1843 Approberet af Ringkiøbing Amt d. 11.s. M.
Begivenhed 28. januar 1844 (Alder 24 år) Alder: 24 år 10 måneder 27 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 14.-07.-1843
Begivenhed 29. januar 1844 (Alder 24 år) Alder: 24 år 10 måneder 28 dage
Delt note:
Sensitive:0 Afsoningen påbegyndt 14.-7.-1843 fortsættes efter kortvarig undbigelse. Se afsoningsnotatet af nævnte dato
Begivenhed 12. april 1844 (Alder 25 år) Alder: 25 år 1 måned 11 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 13. maj 1844 (Alder 25 år) Alder: 25 år 2 måneder 12 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 29. oktober 1844 (Alder 25 år) Alder: 25 år 7 måneder 28 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 14. juli 1847 (Alder 28 år) Alder: 28 år 4 måneder 13 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 14.-07.-1843
Begivenhed 14. juli 1847 (Alder 28 år) Alder: 28 år 4 måneder 13 dage
Delt note:
Sensitive:0 1847.07.14 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.5303 Aarligt No:73 Rulle No.:325 Fangernes Navne:Johannes Johannessen Overført tilen ny Straf fra 4741 Hvor født:Rind S., Ringkiøbing A. Sidste Opholdssted:Cfr. 4741 Naar indkommen.1847, 14. juli overført fra 4741 Hvorfor:Tyveri Hvor længe:5 Aar Naar løsladt og Opførsel:1852, d. 14. Juli hjemsendt, Opførsel God Straffet før:ad. No. 4017, 4226, 4741. I alt 7 Gange. Hvor Værnepligtig:Ringkiøbing Amt 29 - 54 Rind sogn Hvor Forsørgelsesberettiget:Rind S. Hammerum H. Ringkiøbing A. Er givt?- - - Hvor mange Børn:- - - Er Confirmeret:I Rind Pastorat Religion:Lutherske Profession:Omreisende Klinker, Natmand Alder: 28 Anmærkning:Middelsom og Sønderlyng Hrdrs Extraret 12. April 1844 LORetten 13. Mai 1847 HRet 29. Octbr. s. A.
Hustrus dødsfaldBenneth Kirstine Hansdatter
Type: DEAT
15. april 1850 (Alder 31 år) Alder: 29 år 5 måneder 0 dage
Delt note:
Sensitive:0 1850.04.14 Død Viborg tugthuskirkes kirkebog 1828-1873 LAN C 235 - 1 Døde Qvindekjøn Aar og Lbnr.:1850-2 Dødsdagen14. April 1850 Begravelsesdagen:19. April 1850 Afdødes Navn:Benned Hansdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Fange, født og hjemmehørende i Hover Sogn ugift Afdødes Alder:30 Aar Anmørkning:14/4-50 Møller 19/4-50 Hoff - Tæring.
Mors dødElse Sophie Caspersdatter
Type: DEAT
10. marts 1852 (Alder 33 år)
Delt note:
Sensitive:0 1852.03.10 Død Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 4 Døde. Qvindekiøn. Aar og Lbnr.:1852 - 3 Dødsdagen:1852, 10de Marts. Begravelsesdagen:1852, 14de Marts Afdødes Navn:Else Sophie Caspersdatter Afdødes Stand Haandtering og Opholdssted:Almisselem og ugift Fruentimmer i Fattighuset født her i Sognet. Faderen Casper Christensen. Afdødes Alder:58 Aar Anm.:Død af Svindsot.
Begivenhed fra 1. juli 1852 til 31. juli 1852 (Alder 33 år) Alder: 33 år 4 måneder 0 dage
Delt note: Sensitive:0
ÆgteskabAnne Marie ChristensdatterVis familie
Type: MARR
12. november 1852 (Alder 33 år)
Delt note:
Sensitive:0 1852.11.12 Bryllup Udskrift af Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 04 Copulerede. Lbnr.:1852 - 7 Brudgommens Navn, Alder, Stand, Haandtering og Opholdssted:Ungk. Johannes Johansen af Feierskovhuse 33 Aar gl., f. 1ste Marts 1819, vacc. 23. August af Gunst, conf. 26de Aoril 1835 med meget god for Kudsk og Opførsel i Herning Kirke Brudens Navn, Alder, Stand, Haandtering og Opholdssted:Enke efter Mads Caspersen Ane Marie Christensdatter, 39 Aar gl., født 12te Febr. 1813. vacc. 16de Juli 1820 af Gunst, conf. 13de April 1828 i Rind Kirke med g+ for Kdsk og Opførsel Hvem Forloverne ere:Huusmand Mads Schou Nielsen Hmd. Christian Michelsen begge af Feierskovhuse. Vielsesdagen:12te November 1852 Vielsesstedet:i Rind Kirke Anm.:Tillysning skeete fra Prædikestolen 17., 18. og 19. Søndag efter Trin.
Begivenhed 1. november 1857 (Alder 38 år) Alder: 38 år 8 måneder 0 dage
Delt note:
Sensitive:0 1857.10.04 Fødsel Udskrift af Rind sogns kirkebog 1857-1872 LAN C 517 A - 05 Fødte. Mandkiøn Aar og lbnr.1857 - 20 Fødselsdagen:4de October Narnets fulde Navn:Jens Qvemborg Christensen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:døbt i Kirken 1ste November Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Huusmd, Christen Caspersen af Gunnerup Mark og Hust. Mette Kirstine Andersdatter 41 Aar gl. Faddernes Navne, Stand og opholdssted:Indsidder Casper Christensens Hustru Christiane Jonannesen Fattiglem Johannes Johannesen, begge i Herning Separeret Hust. Mette Claudiane Christensdtr. i Mørup Anm.:Død 16de April 1859
Begivenhed 18. juni 1859 (Alder 40 år) Alder: 40 år 3 måneder 17 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 22. august 1859 (Alder 40 år) Alder: 40 år 5 måneder 21 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 2. februar 1867 (Alder 47 år) Alder: 47 år 11 måneder 1 dag

Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 30. januar 1869 (Alder 49 år) Alder: 49 år 10 måneder 29 dage
Delt note:
Sensitive:0 Johannes Guldsmed blev dømt in absentia. H. P. Hansen nævner i "Jyske skøjere og rakkere" 2 steder - side 84 og 88 - at Johannes Johansen fik denne dom, men fortæller umiddelbart derefter, at han 5. nov. 1868 var til marked i Kollund, og der blev så fuld, at han faldt i en mergelgrav, hvor hans lig først blev fundet et halvt år efter.
Død
Type: DEAT
27. februar 1869 (Alder 49 år) Alder: 49 år 11 måneder 26 dage
Delt note:
Sensitive:0 1869.02.27 Død. Udskrift af Rind sogns kirkebog 1857-1872 LAN C 517 A - 5 Døde. Mandkjøn. Aar og Lbnr.:1869 - 6. Dødsdagen5. November 1868 Begravelsesdagen:28. Marts Afdødes Navn:Johannes Johannesen Afdødes Stabd, Haandtering og Opholdssted:gift Fattiglem af Fattighuset i Feierskov, født i Møruphuus, Faderen Johannes Johansen Afdødes Alder:49 Aar Anm.:druknet i en Mergelgrav ved Kaallund, først fundet den 27 Marts 1869.
Begravelse
Type: BURI
28. marts 1869 (29 dage efter dødsfald) Alder: 50 år 0 måneder 27 dage
Delt note:
Sensitive:0 se dødsnotatet
BegivenhedAnne Marie ChristensdatterVis familie
31. december 1927 (58 år efter dødsfald)
Delt note:
Sensitive:0 1927.xx.xx Omtale Uddrag af Oluf Nielsen: "Herning 1827-1927 og Rind Sogn" ..... I Rind var der følgende Keltringhuse, som Folk populært kaldte dem: En paa Fejerskovgaards Mark paa Td. Land Fæstejord; der boede Johannes Guldsmed og An Mari Mester. Johannes Guldsmed, der druknede paa Vejen hjem fra Kollund Marked og først blev fundet en Tid efter, er jo ham, efter hvem Talemaaden: "Skal vi saa mindes Johannes", stammer. Det kan gerne være, at dette Udtryk, som H. P. Hansen mener, har en anden Oprindelse, har været brugt før Johannes Guldsmeds Tid, men naar det saa tit blev brugt her paa Egnen, stammer det sikkert fra Johannes. Han var nemlig, da han druknede, forsynet med 2 Flasker Brændevin, og de havde jo ingen Skade taget af at ligge i Vandet. Da man fandt ham, var det, at de lugtede til og smagte paa Brændevinen med det Udbrud: "Skal vi saa mindes Johannes". Betænker man, paa hvilket Kulturtrin disse Mennesker stod, kan dette jo i Grunden ikke forbavse. Der blev end ogsaa digtet en Vise om denne Tildragelse. Den var vist paa flere Vers, men jeg har kun faaet fat paa dette ene (Forfatteren var vist Dyrlæge Brockdoorff) : ,Ja, hans Valgsprog var hver Morgen : Vil det blive Aften god. Vi vil hermed slukke Sorgen i det, han os efterlod. Brændevin maa aldrig bandes, leve Mindet om Johannes'' .....
Begivenhed fra 1. januar 1960 til 1. januar 1961 (90 år efter dødsfald)
Delt note:
Sensitive:0 Man vil forstå, at enkestanden ikke passede for An Mari, og hun indgik da også 11. dec. 1852 i ægteskab med den 33-årige ungkarl Johannes Johansen, kaldet Johannes Guldsmed. Fattighuset, hvor deres "kalos" stod, lå dengang ved Fejerskov, og det var delt i 4 lejligheder, d. v. s. stuer. I den østre ende boede An Mari, Kort forinden brylluppet havde stormen flået taget af den ene gavl. Sognerådet havde taget lovning på Jens Jørgensen til at lægge nyt lyngtag på og Søren Frandsen, dengang en uconfirmeret dreng, havde lovet "o stek åp få æ tækkemand". Naturligvis var knægten så udspekuleret at få aftalt med tækkemanden, at de skulle tage fat på arbejdet netop den dag, da An Mari's og Johannes's bryllup skulle stå, og de stillede så, til stor forundring for parret og de tilstrømmende gæster, om morgenen med deres remedier og gav sig til at tække. Der var tre vogne til kirke og bag i den forreste sad spillemanden, Jens Wollesen fra Herning, og blæste klarinet. Da folkene var kørt, kom tækkemanden ned og fik sig en kop kaffe, og så kravlede de på huset igen. Det varede jo ikke længe, inden An Mari og Johannes var smedet sammen, og brudeskaren kom tilbage. Straks de havde fået deres "onden", tog de fat på at danse - ja Herre Jøsses hu di ku dands, æ gammel kjælling hvermt om som nåwe søsselkuen. De, der kørte for kjæltringerne, var jo med til gildet bagefter, og blandt disse var også Chr. Merrild. Det var en Mand, der var kunsdter i, og han fandt især stor fornøjelse i at drille Mads Kats hund. Han smed hunden op på loftet , så Mads nær aldrig havde fået den ned igen. Siden bandt han hunden ude, og det endte med, at Mads blev så vred, at han stak af fra gildeshuset, gæsterne satte bag efter Mads og det lykkedes først efter megenovertalelse at få den fortørnede gæst med tilbage. Derefter drak man kaffe, og så dansese de løs igen. At der under festen ikke blev sparet på brændevinen er kun en selvfølge. Forbindelsen var ikke nogen mesalliance. Johannes var lige vendt hjem fra straffeanstalten, og An Mari var heller kke ukendt med "Nøsselokkes" . Johannes's moder var Else Sophie Caspersdatter, en søster til An Mari's første mand. Som fader angiver traditionen undertiden en guldsmed, men officielt fik omvandrende Johannes Johansen skylden, og begge angivelser passer. Johannes, der var født i Møruphus, fulgte moderen på dennes vandringer, indtil han blev så gammel, at gan kunne strejfe rundt på egen hånd. I 1834 var den 15-årige mand anholdt som omstrejfer i Ulfborg-Hind herred. Pastor Tang i Rind får i den anledning en forespørgsel fra by- og herredsfoged J. Finsen i Ringkøbing angående Johannes. Svaret lyder: Ærbødigst pro memoria! Deres Velbyrdigheds ærede Skrivelse af 8. ds. modtog jeg d. 13. Eftermd., hin ældre Skrivelse fra Februari Md, som de omtaler, har jeg ikke modtaget, og må den altsaa være paa en eller anden Maade forkommet. Johannes Johansen er iflg. Rind Kbg fød og døbt d. 1ste Marts Aar 1819, Daaben publiceredes den 14. Marts s. A, altsaa er han virkelig over 15 Aar. Hans Forældre var ifølge samme Kbg.: den omvandrende Natmand Johannes Johansen og Else Caspersdatter af Møruphus i Rind, ligeledes af de saakaldte Natmands-folk. Faderen kender jeg intet til, og vel muligt, at han er landet i Slaveriet. Moderen kjender vi derimod alt for vel. Hun udmærker sig ingenlunde ved sin Kydskhed, men har, skjønt ugift, allerede sat flere uægte Børn i Verden, som det af Fattigvæsen og navnlig af Natmandsfolket haardt trykkede Rind Sogn maa forsørge. Hiin Johannes var ogsaa for dette Aar indtinget til en Mand her i Sognet (Jens Riis i Gunnerup), men løb sin Vej fra ham, saa vidt jeg husker i Midten af Januari d. A, og siden have vi intet egentligen hørt om ham, skjønt Rygtet allerede længe har forkyndet, at han var fængslet i Ringkøbing. Hvad videre angaar hin Johannes Johansen Jun., da er hans Sindelag ingenlunde at rose. Vel er han endnu ung, men synes at have arvet alt for meget af sine Forældres og sin Stammes Naturel, dog erindrer jeg ikke, at han nogensinde har begaaet Tyverie. Derimod kunde vist hans Sandruhed være større. Ogsaa har han i Fjor Vinter, omtrent til samme Tid, spillet os det Puds at løbe bort, og han var vel neppe saa snart, maasle aldrig kommet tilbage, hvis jeg ikke havde uformodentligen truffet ham paa en Rejse i Navr Præstegaard ved Holstebro. Jeg satte ham da i Rette, lovede imidlertid, at jeg for den gang ville forglemme det og ikke lade ham arrestere, hvis han vilde vende tilbage til Rind, hvilket han ogsaa lovede og holdt, efter at han havde aflagt et Besøg hos sin dydige Moder, som til samme Tid havde foraarsaget vort Fattigvæsen en ikke ubetydelig Udgift ved sin 4de Barselseng (i Ølby Pastorat, ogsaa ved Holstebroe). Da han nu denne Gang løb bort, havde han bedet Manden, hos hvem han var indtinget, at gaa hen og besøge sin Morfader i Møruphuus, der efter Sigende var syg. Manden, der ikke havde Mistanke, tillod ham dette. Derpaa kom han til sin Moder, der er indtinget paa et andet sted i Sognet i Lind By, foregav, at han havde faaet Forlov paa 2 Dage, hvorpaa hun (efter Sigende til en Mand) sendte ham ud at bede om lidt Mælk; men han blev saa borte. Vistnok er hverken Moderens eller Sønnens Udsagn (mindst den sidstes) meget at fidere paa: at han denne Gang saa vel som forrige Gang da han løb bort, er at betragte som en Rømningsmand, efterdi han begge Gange løb bort fra de Steder, hvor Fattigvæsenet havde indtinget ham, dette er vist! Hvad der kunde ene synes at undskylde ham er vistnok hans Ungdom (han er endnu ukonfirmeret), de ringe Exempler han har seet, i den i hans Stamme almindelig Hang til Omflakken og Betleri. - Man maa vel frygte, at han vil synke mere i det Onde! Saaledes haaber jeg at have besvaret Deres Velbyrdigheds Skrivelse. Rind Præstegaard, den 16. April 1834. Ærbødigst.P. Tang. Af dokumenterne i Sagen vedr. Joh. Johansen fremlagt i Ulfborg-Hind herreders ret den 22. april 1834. Præstens anelse slog, som vi nu skal se, til. Ved ovennævnte ret blev den 19-årige Natmand idømt 1 års tugthus for tyveri og betleri 25. maj 1838. Han kommer i Viborg Tugthus den 21. juni og slipperud i december 1839. Efter sin løsladelse bliver han indtinget hos Frederik Caspersen i Rind, hvor han skulle blive til Nytaar. I halvhelligdagene får han lov til at besøge sin familie i Rind-Herning fattighuse samt i Mørup, men han glemmer rent at vende tilbage. Han træffer sammen med Bennet Hansdatter, der havde fået plads hos Lauge Nørgård i Herning til november, og disse to vandrer så om i Holstebro- og Ringkøbingegnen og ernærer sig ved at handle med hægter, strikkepinde og ved at sætte vinduer ind. I februar 1840 er parret vendt tilbage til deres hjemegn, og da bliver de arresteret under en ransagning i Herning Fattighus den 15. februar. Ved samme lejlighed tager politiet også Johannes "Mus", født Pedersen fra Dejbjerg og Else Sophie Caspersdatter. Johannes Guldsmed påstår til sin undskyldning, at han, desværre forgæves - har søgt plads hos flere sognefogder. Rigtigheden bliver naturligvis ikke bekræftet. og da der ellers ingen formildende omstændigheder findes, så dømmes han ved Hammerum herreds politiret 15. april 1840 til et toårigt Ophold i Viborghus for løsgængeri. Året efter, at han er kommet ud, bliver han for 5te gang begået løsgængeri og betleri dømt ved Bølling-Nørre herreders politiret 8. juli 1843 til 4 års tugthusarbejde. I tugthusprotokollen er han indført som omstrejfende klinker og natmand. Om aftenen den 28. januar 1844 ser han og en anden fange deres snit til at flygte, men de blev grebne samme nat og den 14. juli 1847, da han ellers var færdig med sin 4ireårige straf, bliver han overført til en ny Straf - han var nemlig ved Middelsom-Synderlyng herreders ekstraret den 12. april 1844 (landsoverretten 13. maj og højesteret den 29. okt. s. å.) idømt 5 års tugthusstraf, som han nu måtte afsone, før han kunne nyde friheden. Johannes's signalement på den Tid lyder: "63 tommer - smekker af Bygning - blondt hår og blå øjne". Efter at han er færdig med sin sidste straf, kommer han hjem og bliver gift med An Mari Mæster. I nogle år undgik han øvrigheden, men den 18. juni 1859 idømtes han ved Hammerum herreds ret 8 års for-bedringshus for ran, løsgængeri og betleri. Straffen blev dog ved overretten nedsat til 4 år- Den 2. febr. 1867 får han 5 dages vand og brød for betleri, og endelig idømmes han ved smme ret den 30. jan. 1869 6x5 dages vand og brød for meddelagtighed i tyveri. Denne straf slap han dog for - han var nemlig død tre måneder i forvejen. Den 5. nov. 1868 var der marked i Kollund i Rind. Egnens kjæltringer var naturligvis samlede ved denne lejlighed, og der blev ikke sparet på brændevinen. Johannes Guldsmed var om aftenen stærkt beruset og tiggede da gode folk for en fireskilling til mere brændevin. Ved at love ikke at drikke mere den dag fik han samlet ind til 2 flasker af den eftertragtede drik, og med denne beholdning i sine baglommer stumlede han af sted, og ingen så ham siden. Næste forår, 27. marts 1869, fandt en hyrdedreng Johannes's afsjælede legeme i en mergelgrav ved Kollund. Der blev sendt bud efter An Mari, og da hun kom, sagde hun: "De æ endda stræng o ta si mand i sårn stelling", hvad hun jo havde ret i. Så ljædt An Mari i hans Lo'm - å Guj, a glemmer'et ålder - tuk æ tåld å æ flask, låwt te'et o så': "Småg te et Engeborre - de hår såmænd ingen skå' tawn!". Det fortælles også, at An Mari ved denne lejlighed skulle have sagt "Ska vi så mindes Johannes?" Og fag-mænd påstår, at folk i Herningegnen endnu hilser på hinanden, når de får en genstand, ved at sige ""Ska vi så et mindes Johannes?", men dette mundheld er dog ikke opstået ved denne lejlighed, det er meget ældre. Johannes Guldsmed skildres som en begavet fyr, dygtig blikkenslager og glarmester, men en durkdreven gavtyv var han jo. En gammel mand, der sidst i 1850'erne tjente i Neder Amdrup i Snejbjerg sogn, har fortalt mig, at Johannes en nat lå der i gården, og da fortalte han rask op om sine skarnsstreger - hvorlede han havde stjålet sønder på. Hn blev da skarpt forfulgt, løb ind i en gård og på "æ Lal" over kostalden, skar et par bånd over og smuttede så ud gennem taget. En anden gammel mand sagde, at Johannes kunne være ret fordringsfuld og ubehagelig, når der ingen mandfolk var hjemme. Da man et sted så, johannes var i kom, gik manden ind i et sideværelse, og Johannes antog derfor, at konen var ene hjemme. Kjæltringens fordringer blev derfor større og større - da pludselig gik dødren op, og væbnet med en trævindser trådte manden nu ind i stuen. Kjæltringen retirerede, men fik diog et godt nakkedrag af vægten, inden han kunne smutte bort. Johannes Guldsmed var fålæ bow'n i æ snak o så jæ te sæ sjæl. Han sagde også, at han havde været på de steder, hvor man af hensyn til omgangskredsen var nødt til at sige "Jeg" - men folk var jo nok klar over, at det fine sted var tugthuset.
Familie med forældre - Vis familie
far
mor
Ægteskab:
ham selv
4 år
lillesøster
Moders familie med Abraham Johansen - Vis familie
farbror
mor
Ægteskab:
halvbror
-3 år
halvbror
Moders familie med Johannes Pedersen Mus - Vis familie
stedfar
mor
Ægteskab:
Familie med Benneth Kirstine Hansdatter - Vis familie
ham selv
hustru
Ægteskab:
datter
Familie med Anne Marie Christensdatter - Vis familie
ham selv
hustru
Ægteskab: 12. november 1852Rind kirke
Mads Christian Caspersen + Anne Marie Christensdatter - Vis familie
morbror
hustru
Ægteskab: 16. maj 1834
7 år
stedsøn
-6 år
steddatter
3 år
steddatter
2 år
steddatter
4 år
steddatter
Christiane Madsen
Født: 26. september 1843 34 30Rind sogn - Møruphus
Død: 29. september 1843Rind sogn - Møruphus
2 år
stedsøn
Mads Christian Madsen
Født: 2. november 1845 36 32Rind sogn - Møruphus
Død: 13. marts 1846Rind sogn - Møruphus
Jens Andersen + Anne Marie Christensdatter - Vis familie
hustru’s ægtemand
hustru
Ægteskab:
stedsøn
Christen Nielsen + Anne Marie Christensdatter - Vis familie
halvbror
hustru
Ægteskab: 9. oktober 1874Rind kirke

Født
Sensitive:0 1819.03.01. Fødsel Rind - Herning sognes kirkebog 1815-1827. LAN C 517 A - 2 Fødte Mandkjøn No:1819 - 4. Barnets fødselsdato:d. 1ste Marts 1819 Barnets navn:Johannes Daabens Datum, hjemme eller i kirken: d. 1. Marts hjemmed. Publ: i Kirken d. 14. Marts Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Faderen: den omvandrende Johannes Johansen og Moderen Else Caspersdatter af Møruphuus. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Kone Grethe Christensdatter af Møruphuus [Jens Skoldberg ........] Pigen Sidsel Marie Henrichsdatter af Sønderveien og Pige Margrethe Poulsdt. af Orneborg Anm.:uægte
Dåb
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Dåb
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
Konfirmeret
Sensitive:0 1835.04.26 Konfirmation Rind sogns kirkebog 1827-1843 LAN C 517 A - 3 Konfirmerede drenge: Efterfølgende Børn bleve Confirmerede i Herning Kirke d. 26. April 1835. P. Tang. No.:1835 - 4 Confirmandens navn:Johannes Johansen, Indtinget af Fattigvæsenet i Gundrup. Forældre, plejeforældre eller husbond:Ugift Fruentimmer Else Caspersdatter, p.t. i Orneborghuus. Fader: den omvandrende Natmand Johannes Johansen i [.......] Moderen af Natmandsslægten Confirmandens alder:Fød og døbt d. 1. Marts 1819 Publ. d. 14de Marts s. A. Vidnesbyrd vedr. Kundskaber og Opførsel:mg - mg + Vaccineret:Vaccineret Anm.:- - -
EVEN
Sensitive:0 1835.11.28. Forhør Udskrift af Hjerm-Ginding herreders politiprotokol 1833-1842 RA microfilm M-32.843-844 Aar 1835, den 28 November blev af Cancelliesekretair, Bye og Herredsfoged Nellemann paa hans Contoir i Holstebroe i Overværelse af Vidner N. Rømer og R. Femhøi en Politieret sat, hvor da blev optaget Forhør over 2de i Gaar Aftes hertil Indbragte Drenge, som i Hierm Sogn er anholdte for Betlerie. Sognefogdens Indberetning fremlagdes og lyder saaledes # # Af de anholdte Drenge, som vare hensatte i Arresten blev løs og ledig fremstillet Johannes Johansen, som angav at være fra Rind Sogn og forøvrigt forklarede: Han er 16 Aar gl., fød i Rind Sogn i Møruphuus, hans Forældre er Johannes Johansen og Else Sophie Caspersdatter, som ere gifte sammen. Han har opholdt sig i Rind Sogn, naar han ikke har fulgt med sin Moder omkring i Landet paa Betlerie, Han er confirmeret sidstafvigte Paaske i Herning Kirke. Han forlod Rind Sogn for6 Uger siden og begav sig til Salling og derfra her til Jurisdictionen. Han har allene levet af Betlerie og blev i Gaar anholdt i Hierm Sogn. Han har for 2 Aar siden været arresteret i Ringkiøbing for Betlerie og Løsgiengerie, men blev efter 12 Ugers Forløb løsladt uden Straf og hiemsendt til Rind Sogn. Oftere har han ikke været tiltalt for nogen Forbrydelse. Han har ingensinde havt fast Tieneste, men var indaccorderet hos Jens Pedersen Riis i Lille Gunderup, hvor han forblev i 2 Aar indtil han som nævnt for 6 Uger siden forlod ham uden Tilladelse, fordi Arbeidet faldt ham for strængt. Fattigvæsenet havde [sat] ham til denne Mand. Bemeldte Johannes Johansen blev dernæst hensat i Arresten. Igien fremstilledes løs og ledig for Retten Morten Andersen, 18 Aar gl., som forklarede: Han er fød i Neufling Sogn under Hammerum Herred, hans Forældre er Anders Mortensen og Hustru Mette Kierstine Jørgensdatter af de saakaldede Natmandsfolk, som ere bosatte i Sahl Sogn og Bye. Han har bestandig opholdt sig hos sine Forældre, indtil han for 2 Aar siden kom til at tiene [Baarn Dieman] i Eising Sogn som Faarehyrde fra Maidag til Mikkelsdag. Han har af og til gaaet omkringi Landet og betlet, deels ene og deels i Følge med sine Forældre. Da han intet kunne faa til Føden hos Forældrene, begav han sig for 2 Dage siden paa Betlerie og har dermed ernæret sig, indtil han i Gaar blev anholdt i Hierm Sogn. Paa hvilke Steder han har betlet kunne han ikke opgive. Han er confirmeret i Eising Kirke for 3 Aar siden. Han har ikke tilforn været tiltalt, dømt eller straffet. Han har søgt Tieneste blandt andet hos [Baarn Dieman] og Peder Kiellerup i Eising Sogn, men ingen kunnet faae. Paa Grund af at Morten Andersen er hiemmehørende her under Jurisdictionen og hans Ungdom blev han af Arresten løsladt til videre. Forhøret udsat og Politieretten hævet. Nellemann Som Vidner: N. RømerR. Femhøi
EVEN
Sensitive:0 1836.01.13. Underretsdom Udskrift af Hjerm-Ginding herreders politiprotokol 1833-1842 RA microfilm M-32.843-844 Aar 1836 den 13, Januar blev af Cancelliesekretair, Bye og Herredsfoged Nellemann paa hans Contoir i Holstebroe i Overværelse af Vidnerne N. Rømer og R. Femhøi en Politieret sat, hvor da blev foretaget Sagen anlagt af Dommeren som Politiemester contra Drengene Johannes Johansen af Rind Sogn og Morten Andersen af Sahl Sogn Dommeren fremlagde Amtets Skrivelser af 17 og 21 Decembr. forrige Aar og 7de dennes med derved fulgte Bielage, samt den udtagne og lovlig forkyndte Skrivelse som med Undtagelse af Forhørs Udskriften, der bliver at vedhefte, i deres Orden lyder saaledes # #. Arrestanten Johannes Johansen blev løs og ledig for Retten fremstillet og Morten Andersen, skiøndt indstevnet til igaar, gav Møde og erklærede, at alle ansees som lovlig varslet. Arrestanten Johannes Johansen blev foreholdt de fremlagte ham vedkommende Dokumenter, in specie Fattigcommissionens Erklæring og den deri værende Daabs og Confirmationsattest. Han vedgik Rigtigheden deraf i det Hele og forklarede, at han paa Veien fra hans Husbonde til Præsten tabte de ham leverede 8 S [.....] hvorfor han af Frygt for de Ube-hageligheder , som han befrygtede ville møde ham, naar han kom hiem til sin Husbonde og tilstod at have tabt Pengene, løb bort og begav sig paa Betlerie som forhen forklaret. De nævnte 8 S [pakkede] han i hans Vestelomme og da han kom i Nærheden af Præstegaarden, hvor han ville optage Pengene, savnede han disse og opdagede at der var Hul paa Lommen, hvoraf Pengene var tabt. Arrestanten vedgik at være straffet før. Morten Andersen blev forholdt den for ham fremlagte Daabs og Confirmations Attest, som han vedgik at være ham vedkommende. Efter indhentet Oplysning har Tiltalte havt og forlangt Tieneste, saaledes som af ham opgivet. Tiltalte vedgik at være arbeidsfør, dog har han Ansats til Brok. Dommeren attesterede herved, at ingen af de Tiltalte forhen her under Jurisdictionen har været tiltalte, dømt eller straffede for nogen offentlig Forseelse og skiønnede med Vidner, at begge Tiltalte var arbeidsføre. Da ingen af de Tiltalte havde videre at anbringe, og der ikke skiønnedes Anledning til videre undersøgelse optog Retten Sagen og afsagde strax deri følgende Dom: Arrestanterne Johannes Johansen, der er i sit 17de Aar, tiltales under nærværende Sag for Betlerie og Løsgiengerie. Det er oplyst, at han i Octobr. Maaned sidst uden sin Husbondes Vidende og Villie eller Tilladelse af Fattigvæsenet, under hvis Forsørgelse han stod, forlod sit Opholdssted og begav sig paa Vandring som Betler, indtil han blev anholdt i Hierm Sogn. Han maae saaledes ikke allene betragtes som Betler, men ogsaa som Løsgiænger, men paa Grund af hans Ungdom og det Vidnesbyrd Fattigcommissionen har givet ham, findes Straffen for disse Forseelser, hvorfor han ikke tilforn har været anseet, overensstemmende med Frd. 21 Aug. 1829 1 og 4 passende at kunne bestemmes til 2 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, som da Arrestanten er under 18 Aar gl. ifølge Frd. 12. Juni 1816 vil være at forandre til simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 40 Dage. Tiltalte Morten Andersen, som ogsaa tiltales for Løsgiengerie og Betlerie vil med Hensyn ti,l at han efter det Oplyste har søgt Tieneste, og da han kun i 2 Dage har vandret omkring som Betler, ikke kunne ansees som Løsgienger. Derimod findes det, at han som Betler bør straffes, og skiønnes Straffen herfor at kunne bestemmes ifølge den ovenciterede Frds 4de til 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, da han er over 18 Aar gl. Arrestanten og Tiltalte ville derhos være pligtige at udrede alle af Sagen og Straffens Execution flydende Omkostninger, hver for sit Vedkommende. Thi kiendes for Ret: Arrestanten Johannes Johansen bør hensættes i Fængsel paa simpel Fangekost i 40 Dage. Tiltalte Morten Andersen bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 5 Dage. Arrestanten og Tiltalte bør derhos hver for sit Vedkommende udrede alle af Sagen og Straffens Execution lovlig flydende Omkostninger. At efterkomme under Adfærd efter Loven. Arrestanten, som havde paahørt Dommens Aflæsning, blev bragt tilbage i Arresten og Tiltalte, som ogsaa har overværet Aflæsning af Dommen aftraadte. Politieretten hævet. Nellemann Som Vidner: N. RømerR. Femhøi
EVEN
Sensitive:0 1837.04.15. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1836-1838. LAN B 79 - 69. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.767 Aar 1837 den 28. April blev Politiret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herningsholm i Cancelliraad Herredsfoged Landts Sygdoms Forfald af Exam. jur. Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Bjørn og Petersen, hvor da passerede som følger: No. 15/1837. Et Forhør blev foretaget ifølge Amtets Skrivelse af 20de dennes til Oplysning i en Sag mod Arrestanten Johannes Johannesen af Rind. Amtets Skrivelse med Bilag blev fremlagt. Efter Indkaldelse mødte Smed Iver Mikkelsen Nejs af Aulum hans Kone Maren Pedersdatter, som blev foreholdt at sige Sandhed, hvorpaa hun under Tilbud af Eed forklarede, at en Dag kort efter sidste Paaske kom 2de Drenge, hvoraf den ene foregav at være fra Rind og den anden fra Deiberg, ind i Komps Huus og forlangte Almisse, nemlig noget at spise. Komp gav dem derefter hver et lidet Stk. [fr...t] Brød, som de strax fortærede. Derpaa falbød de til Salg Jernet af et Algjer og noget Staaltraad, som var [sammenb....] i en Ring. Da Komp. nægtede at vilde kjøbe noget deraf, kastede de 8 Stk. Stumper af Staaltraaden fra den og sagde Komp skulde have samme og lod det forblive, uagtet Komp. tilkjendegav dem, at hun ikke vilde have det, hvorefter de forlod Huset. De 8 Stk af Staaltraaden blev afleveret. Oplæst og ratihaberet, hvorefter Komp aftraadte. Derpaa mødte efter Tilsigelse Ane Laustdatter, Gaardmand Peder Pedersens Hustru af Jersild i Aulum Sogn, der formanet til Sandhed under Tilbud om Eed forklarede, at ved Paasketid kom 2de Drenge, hvoraf den største foregav at være fra Rind, men den anden opgav ikke hvor han hørte hjemme, som vilde sælge 2de Knive, nemlig en hvidskaftet Foldekniv og en anden Kniv, hvis Skaft var [ombe....] med Traad, og da Komp. nægtede at ville kjøbe dem, tog de dem op af Lommen, og i det de foreviste dem spurgte, hvorfor Komp. ikke vilde kjøbe dem, hvorpaa hun svarede, at hun var bange for at de havde stjaalet dem, men da bandede begge paa flere Gange, at det ikke var Tilfældet, thi de havde tilbyttet dem berørte Knive af en Dreng i Lille Kilde. Da Komp. antog, at Drengenes Udsagn om at være komne i Besiddelse af Knivene paa den anførte Maade, men uagtet modtog hun dem og gav derfor til hver af Drengene 2 Snapse samt noget sur Ost og sød Mælk, hvorefter de gik bort. Knivene afleverede Komparentinden med Bemærkning, at Træskaftet, som den ene nu var forsynet med, havde en af hendes Børn sat paa. Komparentinden gjorde ingen Fordring paa Erstatning. Oplæst og ratihaberet, hvorefter hun blev demitteret. Derpaa mødte Ellen Mouritzdatter, en Datter af Mouritz Pedersen i Storekilde i Aulum Sogn, som forklarede, at hendes Fader, der var tilsagt, ikke kunde møde formedelst Sygdom, og at hendes Broder Peder Christian, som ogsaa var [....] til møde, var saa lille, at han ikke kunde gaa den lange Vej 3 Mile, hvornæst hun i given Anledning bemærkede, at noget før sidste Paaske kom en Aften 2de Drenge og forlangte at maatte blive Natten over. Den største foregav at være hjemmehørende i Rind, og den anden i Deiberg. Komps Fader gav Samtykke til at de kunde faae Huus om Natten. Om Morgenen efter bortbyttede den største Dreng med Komps Broder Peder Christian en sortskaftet Kniv for en hvidskaftet Foldekniv, og til en anden Broder af Komp. nemlig Anders for et Træpibehoved med noget Messing Beslag, noget af et Piberør, hvor alene var tilbage Spidsen, da det andet var forkommet. Komparentens Fader fik Jernet af en Algjer, hvilket Drengen foregav at han skulle have fordi de havde lagt der om Natten, og skjønt Komps Fader sagde, at han ingen Betaling vilde have derfor, lod han det dog forblive. Desuden lod han forblive, som han lagde fra sig paa Bordet, 4 Staalhægter, hvilke han foregav ej duede noget, ligesom han også efterlod sig 3 Dusker couleurt Uldgarn. Samtlige af disse nævnte Sager blev af Komparentinden afleveret, og tilkjendegav hun, at ingen Godtgiørelse herfor forlangtes. Om Aftenen, de ankom, fik de noget kold Mælk til Brød, de selv havde, men om Morgenen fik de kogt Grød og Mælk sammen at Spise, Oplæst og ratihaberet, hvorpaa Komparentinden aftraadte. Derpaa mødte efter Indkaldelse Fæstehuusmand Christen Pedersen af Vildberg, som forklarede, at for en Tid siden, saavidt erindres noget efter afvigte Paaske, kom 2de Drenge en Dag til hans Boepæl, hvoraf han vidste den ene hedte Johannes og var fra Rind, da han kjendte ham før, og den anden, som var den mindste, foregav at være fra Deiberg. De forlangte at laane en Algjer af Komp. til at tage Fisk med ude i Aaen, hvilket han føiede dem i, men forinden de forlod Stedet, gik Komp. til Aagaard og først paa Hjemvejen mødte han Drengene tæt udenfor Præstegaarden, hvor han sagde til dem, at de skulle [......] at komme tilbage med Algjeren, hvilket de lovede. Da komp kom hjem savnede han en sortskaftet Foldekniv og en anden Kniv, hvoraf Skaftet var omsvøbt med Læder og dette fastbundet med Traad, som laae paa Bordet inde i Stuen, samt noget af et Piberør, nemlig et Stk. af et [elastisk] Rør, hvilket laae i Vinduet. Om [.....] Drenge havde taget andre Ting fra Komparenten, og navnlig Staaltraad, konde Komp ikke sige, da han havde mange Smaating i hans Huus. Drengene kom imidlertid ikke tilbage med Algjeren, og Komp har ingen af de savnede Ting modtaget tilbage. Om Komps Hustru har givet Drengen Abraham Tilladelse til at tage Staaltraad til at bruge til Algjeren, vidste Komp. ikke. Af de tilstedeværende Koster vedkjendte Komp sig en sortskaftet Foldekniv, Jernet til Algjeren, Spidsen og Kniven med Træskaftet paa, hvilke er han frakommem imod hans Vidende og Vilje, men alt det øvrige Gods erklærede han at være ham uvedkommende. Kosterne forlangte han sig tilbageleverede. Komparentens Hustru kunde ikke møde formedelst Sygdom. Oplæst og ratihaberet, hvorefter Komp. aftraadte. Rettens Vidner vurderede de tilstedekomne Sager for 16 S. Courant eller 1 Mk. Sølv. - Førhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:BjørnPetersen.
EVEN
Sensitive:0 1837.05.08. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1836-1838 LAN B 79 - 69. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.767. Aar 1837, den 8. Maj blev politiret sat og holdt paa Gaarden Store Kilde i Aulum Sogn i Cancelliraad Herreds- foged Landts Sygdoms Forfald af Exam. jur. Bertelsen som constitueret i Overværelse af Gaardmand Ole Møller paa Kongens Mark og Poul Pedersen af Lille Kilde, hvor da passerede som følger: No. 15/1837. Gaardmand Mouritz Pedersen, som formedelst Svaghed ikke kunde forlade sit Hjem fremstod og under Sandheds Løfte forklarede, at, saavidt han erindrer kort før eller efter Paaske sidst, kom 2de Drenge til Komparentens Bopæl om Aftenen omtrent Time før Solens Nedgang og forlangte at blive om Natten, som Komp. efter megen Overtalelse omsider føiede dem i, skjønt han ingen [Lejlighed] havde til dem. Den største af dem angav, at han var Caspers Datters Søn fra Rind, den anden opgav ogsaa sin Hjemstavn og hvis Søn han var, men dette erindrer Kom- parenten ikke. Jernet af en Algjer, det her tilstædeværende, som blev Komparenten forevist, erkjendte denne, at den største af Drengene havde ladet forblive i hans Huus og paanødte ham samme, fordi de maatte forblive der Natten over, uagtet han flere Gange sagde til ham, at han ikke vilde have noget for Natteopholdet. Andre Ting modtog Komp. ikke af bemeldte Drenge. Saavel om Aftenen, drengene ankom, som om Morgenen før de igien gik bort fik de Smørre- brød og Søvemad at spise, uden at Komparenten veed, hvad dette sidste var, thi han var syg og laae i Sengen. Oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Derefter fremstod den afhørte Mouritz Pedersens Søn Peder Christian, noget over 10 Aar gammel, som forklarede, at af den største af 2de Drenge, der laae i Komparentens Faders Huus en Nat for nogle Uger siden - de var ham ubekjendte - fik han for en liden hvidskaftet Foldekniv en sortskaftet Kniv uden at der paa nogen af Sidenre blev givet noget i Bytte. Knivene blev ham forevist, og han tilstod, at de var de samme, som Byttet angik. Oplæst og ratiha- beret. Aftraadt. Mourits Pedersen fremstod igien og bemærkede, at han Søn Anders, henved 15 Aar gammel, var fravæ- rende i Dag, men det forholder sig rigtigt, efter hvad Komp. erindrer, at den største Dreng gav Anders det her tilstede- værende Træpibehoved med Messingbeslag paa. Om Komparentens Søn fik andre Ting, navnlig noget henrørende til Piberør, eller de angjældende Drenge efterlod dem i Huset Hægter og Uldgarn, vidste Komparenten ikke, da han som forhen forklaret dengang bestandig maatte holde Sengen. Komparenten forlangte den hans Søn tilhørende Kniv tilbage- leveret, men ellers havde han ikke noget at fordre. Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Ole Møller |: m. f. P. :|Poul Pedersen |: m. f. P. :| - - - - - Aar 1837 blev Politiret sat og holdt i et Huus ved Vildberg Præstegaard, som beboes af P. Christian Peder- sen, i Cancelliraad Herredsfoged Landts Sygdoms Forfald af Exam. jur. Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Christen Jensen af [............] og Mads Andersen af Aagaard og hvor da passerede som følger: No. 15/1837. Bemeldte Huusmand Christen Pedersens Hustrue Maren Andersdatter, der paa Grund af Svaghed ikke kunde forlade sin Bopæl, fremstod og i given Anledning forklarede, at saavidt hun erindrer kom der Onsdagen efter afvigte Paaske 2de Drenge til Komparentens Bopæl, hvoraf hun kjendte den største at være en Søn af Caspers Datter Else i Rind, navnlig Johannes, hvorimod den anden, som var hende ubekjendt, paa hendes Forespørgsel angav at han var fra Deiberg, og at hans Fader hedte Anders Jensen. Drengenes Ærinde her i Huset var at laane en Algjer af kom- parentindens Mand til at fiske med nede i Aaen, og denne deres Forlangende blev ogsaa opfyldt, men Komparent- indens Mand gik derpaa bort til Aagaard, hvorimod Drengene forblev tilbage. Da Skaftet paa Algjeren vaar itu, forlangte Johannes af Komparentinfen at maatte tage noget Staaltraad, som hængte i en Krog ved Kakkelovenen for at svøbe der omkring, og hun tillod ham at tage omtrent en Alen deraf. At mere Staaltraad er taget kan gjerne være, skjønt Kom- parentinden er uvidende derom, da hun under Drengenes Ophold i Huset et par Gange var ude af Stuen i kjøkkenet, mens de alene opholdt sig paa førstnævnte Sted. Efter Drengenes Bortgang blev savnet 2 Knive, nemlig en sortskaftet og en anden, paa hvilken skaftet var omsvøbt med Læder og dette fastbunden med Traad samt noget af et Piberør, der alle Ting laae paa Bordet i Stuen. Algjeren som Drengene laante, lovede de at bringe tilbage samme Aften, men dette skete ikke. Aftraadt. Forhøret sluttet. Bertelsen. Som Vidner:C. [Fonnestrup]Mads Andersen
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 Se referat af retsmødet 16.-2.-1840
EVEN
Sensitive:0 1840.02.16. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71, RA mikrofilm, rulle nr. M.32.768. Aar 1840 den 16. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Skou, ibidem, hvor da passerede som følger: No. 13/1840. Et Forhør blev optaget i Anledning af en Skrivelse fra Sognefoged Jens Knudsen i Herning, hvormed fulgte de deri nævnte 4 Personer, der vare blevne anholdte her i Sognet. Skrivelsen datteret 15. ds blev fremlagt. Af de anholdte Personer, der ved Ankomsten igaar vare blevne indsatte i Arresten, fremstod løs og ledig Johannes Johansen, hjemmehørende i Rind, der har været efterlyst som derfra bortgaaet, og i given Anledning forklarede, at da han i afvigte December Maaned hjemkom fra Wiborg Tugthuus blev han af Fattigvæsenet hensat til Jørgen Frederik Caspersen, hvor han skulde forblive til Nytaar. Med Tilladelse af Præsten gik han 3. Juledag til Mørup- Huus, Rind og Herning Fatighuse, for der at besøge sin Familie, hvorpaa han gik videre uden dertil at være given nogen Tilladelse nør og vester paa i Egnen omkring ad Holstebroe og Ringkjøbing for at opspørge sig en Tjeneste, men de Steder han saaledes har været siger han, at han ej kan navngive. Han har ernæret sig paa sin Omvandring af at sætte Ruder ind hos Folk samt at Handel med Hægter og Strømpepinde. Til Indkjøb af Staaltraad og hvad han ellers behøvede, medbragte han 4 Mk Sølv, som han havde opsparet i Wiborg og af de ham hertil medgivne Reisepenge. Betleri nægter han nogen steder at have forøvet. Et Fruentimmer navnlig Benneth Kirstine Hansdatter, der også igaar blev arresteret, har gaaet omkring med Arrestanten og i Stavning stødte de sammen med de to andre anholdte, Arrestantens Moder Else Caspersdatter og en Johannes Pedersen fra Dejberg. Arrestanten har tilforn været straffet. nemlig først for Betlerie til Fængsel på simpel Fangekost i 40 Dage efter Dom afsagt ved Hjerm Ginding Herreders Politieret og dernæst for Løsgængerie ligeledes til Fængsel i 80 Dage ifølge Dom afsagt ved Ulfborg Hind Herreders Politieret, og endelig efter samme Rets Dom for Løsgængerie og uhjemlet Besiddelse af stiaalet Gods til Arbeide i Wiborg Tugt og Forbedringshuus i 1 Aar. Nu forklarer Arrestanten videre at han for en 3 Uger siden erindrer at have kjøbt Staaltraad af Peder Morre i Neufling, nemlig [..] û, hvorfor han gav 12 S. Cour. Tyverie nægter han ligeledes nogen Steder at have forøvet. Arrestanten blev igien i Arresten indsat. Derpaa fremstod løs og ledig Pigen Bennet, hvis fulde Navn er Benneth Hansdatter, der som bortløbet fra sin Tjeneste for Lauge Nørgaard i Herning har været efterlyst. Arrestantinden forklarede, at en 14 Dage efter November Skiftetid f. A. bortløb hun en Aften i Mørkningen af sin Tjeneste hos Lauge Nørgaard i Herning, hvor hun var fæstet til at blive 1 Aar eller til 1ste November d. A., fordi Konen i Huset, når hun drak sig fuld, var urimelig mod hende, idet hun forlangte, at Arrestantinden skulde bestille mere, end hun kunde overkomme, og dertil slog hende. Hun gik først til Madum for at besøge en Moster og efterat hun havde været videre omkring, stødte hun sammen med den arresterede Johannes Johansen i Svendlund, med hvem hun siden har fulgt, og hun foregiver at være hans Kjæreste. Hvad han har fortjent som Glarmester og Handel med Hægter og Staaltraad har de levet af. Betlerie og Tyverie nægter hun at have gjort sig skyldig i. De Steder, de har gaaet omkring, angiver hun at være norden Holstebroe og ved Ringkjøbings [....]. men da hun er ubekjendt, kan hun ikke opgive Sognenes Navne. Arrestanten nægter tilforn at have været tiltalt eller straffet.Arrestaantinden blev igien i Arresten indsat. Derpaa fremstod løs og ledig Fruentimmeret Else Caspersdatter, hjemmehørende i Rind, som forklarede, at hun et Aar eller saa omtrent har gaaet omkring paa forskjellige Steder, saavel her i Jurisdictionen som Bølling Herred i Selskab med Johannes Pedersen fra Himmelland, med hvem hun er forlovet, der tilligemed hende igaar blev anholdt her i Sognet. Betlerie og Tyverie nægter hun at have begaaet, thi vel er hun flere Steder paa sin Omvandring bleven givet et Stk Mad, men hun har aldrig forlangt eller bedet om noget. Johannes Pedersen giver sig af med at lodde og klinke og deraf saavelsom af hvad Arrestantinden kunne fortjene ved Strikning paastaaer hun, at de have ernæret dem. Tilforn har hun udstaaet Straf, nemlig i Aarhuus for Løsgngerie, Fængsel af simpel Fangekost i 14 Dage, og siden her i Jurisdictionen, nu paa 4de Aar, for Betlerie og Løsgængerie samt for at have udlagt en urigtig Barnefader, Fængsel ved Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage. Arrestantinden blev igien i Arresten indsat. Derpaa fremstod den anholdte ubekjendte Mandsperson, der navngav sig Johannes Pedersen og derhos forklarede, at han for et Aars tid siden blev bekjendt med Else Caspersdatter af Rind, med hvem han er forlovet, og de har i en saadan Tid fulgtes sammen omkring i Ringkjøbing Amt og ernæret dem af hvad han har fortjent ved at lodde og klinkefor Folk og hvad Else erhvervede ved Strikning. Betlerie eller nogen anden ulovlig Handling nægter Arrestanten at have forøvet eller giort sig skyldig i. Hvor de have været og spurgt om Arbejde, træffer det undertiden, at de blev givet noget at spise, men forlangt noget har de ingen Steder. Arrestanten er født i Deiberg, men i Thistrup paa Himmelland boer hans Moder, og der ansees han at være hjem- mehørende. I Hobroe var han anholdt i Sommeren 1838 et Par Dage, formentlig fordi han var hos sin Moder og ingen Tjeneste havde, men han blev derefter løsladt uden Straf og fik Tilladelse til at gaae hjem igien. Han har fortiden et daarligt Been og den venstre [.....] Tommelfinger er kroget og begge hans Hænder har lidt Skade, hvilket er kommen ved, at han har skaaret Hakkelse, og han paastaaer, at han paa Grund heraf ei kan udføre Bondearbejde eller taale at tjene. Arreatanten blev igien i Arresten indsat. Forhøret udsat.
EVEN
Sensitive:0 1840.03.14 Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71, RA mikrofilm, rulle nr. M.32.768. Aar 1840 den 14. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger: ..... No. 13/1840. Peder Morre i Neufling var indkaldt til idag, men han mødte ikke. 2de Skrivelser fra Sognepræst Tang i Rind af 7de og en ditto fra Cancellie- secretær Finsen i Ringkjøbing af 6te dennes med Bilag blev fremlagt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner: Niels JensenJens Andersen.
EVEN
Sensitive:0 1840.03.19 Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71, RA mikrofilm, rulle nr. M.32.768. Aar 1840 den 19. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Anders Christensen, hvor da passerede som følger: ..... No. 13/1840. En Skrivelse fra Amtet af 16de ds. med Bilag blev fremlagt. Forhøret sluttet. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenJens Andersen - - - - - Kommentar. Ifølge referatets indledning skulle Niels Jensen og Anders Christensen være tingsvidner ved det nævnte retsmøde, men det er Niels Jensen og Jens Andersen, der underskriver protokollen som vidner.
EVEN
Sensitive:0 1840.03.21. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768-769. Aar 1840 den 21 Marts blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exami- natus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passertede som følger: ...... No. 13/1840 En Skrivelse fra Peder Pedersen Morre i Neufling af 20de dennes vedkommende Arrestanten Johannes Johansen blev fremlagt. Arrestantinden Benneth Hansdatter fremstod løs og ledig og blev forelæst den den 14de dennes fremlagte Daabsattest. Hvorefter hun erkjendte den var hende angaaende. Hun blev derpaa igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod løs og ledig Arrestanten Johannes Johansen og blev foreholdt, at han ifølge Dom afsagt ved Hjerm Ginding Herreders Politieret den 13de Janv. 1836 er straffet for Løsgængerie og Betlerie med simpel Fængsel ved sædvanlig Fangekost i 40 Dage, og dernæst atter for de samme Forseelser med 80 Dage efter Ringkjøbing Kjøbstads Extrarets Dom af 18 Juli s. A. samt efter Ulfborg Hind Herreders Ekstraretsdom af 28. Maj 1838 for 3die Gang begaaet Løsgængerie og Betlerie og tillige for første Gang forøvet simpelt Tyverie til Forbedringshuus Arbeide i 1 Aar, og han tilstod, at han Tid efter anden har udstaaet de anførte Straffe. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Forhøret udsat. Beertelsen Som Vidner:Niels JensenJens Andersen.
EVEN
Sensitive:0 1840.04.15. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politieprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. 32.768. Aar 1840 den 15de April blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exami- natus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Mads Dam. hvor da passerede som følger: No. 13/1840. Arrestanten Johannes Johansen fremstod løs og ledig og blev forelæst Sognepræst Tangs ham vedkommende Skrivelse af 7de f. M. hvormed han nu forklarede sig overensstemmende. Han blev derpaa forespurgt, om han havde henvendt sig om Tjeneste til nogen Sognefoged, og han svarede, at han havde meldt sig til 3 eller 4 saadanne Personer, men navngive dem eller sige, hvor de boer, kunde han ikke. Arrestanten blev dernæst spurgt om, hvor og hvornaar han traf sammen med Benned Kirstine Hansdatter og naar i Stauning med de 2 andre, Else Caspersdatter og Johannes Pedersen, og han svarede dertil, at 2den Juledag sidstleden stødte han sammen med Benned hos Johan Fred. Caspersen i Svendlund, og til de andre kom han saavel som Benned i Stauning 8de eller 9de Febr. d. A. Efter Opfordring skjønnede Vidnerne, at Arrestanten var arbejdsfør, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn. Dernæst fremstod Arrestantinden Benned Kirstine Hansdatter løs og ledig og blev spurgt ,om hun mødtes med Johannes Johansen i Svendlund og hvoraf hun ernærede sig indtil hun kom til ham. Hertil svarede hun at hun kom til ham 2den Juledag, og fra hun løb bort og indtil den Tid levede hun af hvad Folk vilde give hende og hvad hun kunde fortjene ved at strikke, hvor hun kom. Enkelte Steder paa sine Omvandringer er kommen, har hun bedet om en drik Øl, men Mad nægter hun vedblivende at have forlangt og siger, at Folk har været gode imod hende og alletider har givet hende Spise, navnlig Smørrebrød uden at have begjæret det. Hos hendes Moster i Madum var hun i 14 Dage bestandig og fik, hvad hun behøvede. Arrestantinden erkjendte, at hun ei siden hun løb bort har søgt om nogen Tjeneste. Hun blev derefter endvidere spurgt om naar og hvor hun trtaf sammen med Else caspersdatter og Johannes Pedersen, og dertil svarede hun, at saavel hun som Johannes kom til dem i Stauning, men Tiden dette skete, kunde hun ikke anderledes erindre, end at det var samme Maaned, som de bleve arresterede her, og hun tilføiede, at de kun havde været sammen en [3] Dage. Arrestantinden tilstod at være arbejdsfør, hvilket Vidnerne efter Opfordring ogsaa skjønnede, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn. Derpaa fremstod løs og ledig Arrestanten Johannes Pedersen, som i given Anledning indrømmede, at han foruden den Tid han har angivet at have gaaet omkring med Else Caspersdatter, desuden har været uden Tjeneste fra [Midten] i April 1838 og indtil noget efter Pintse s. A., da han kom hjem til sin Moder i Thistrup og blev derefter anholdt i Hobroe. Arrestanten erkjender paa Spørgsmaal derom, at han ikke har henvendt sig om Tjeneste til nogen Sognefoged. Han blev derefter spurgt naar og hvor han og Else Caspersdatter kom til Johannes Johansen og Pigen Benned, og dertil svarede han, i Stauning kom de til den om Mandag efter Kyndelse *) og nemlig Mandagen før de her bleve arresterede. Derpaa fremstod løs og ledig Arrestantinden Else Sophie Caspersdatter og blev forelæst Sognepræst Tangs Skrivelse af 7de f. M, fremlagt 14de næstefter, hvorimod hun intet havde at bemærke. Arrestantinden blev derefter spurgt, om hun havde henvendt sig om Tjeneste til nogen Sognefoged og hun gav da hertil et benægtende Svar med Tilføiende, at hun ei kan taale at tage fast Tjeneste, formedelst hun er begavet med den Svaghed, at hun næsten daglig lider af Hovedpine, hvilket hun foregiver at have fundet Sted, siden hun sidst her var paa Vand og Brød. Hun blev ifølge heraf tilspurgt, hvor- for hun ikke tilforn havde anmeldt dette, og dertil svarede hun, at det var af den Grund, at hun ei troede, at det kunde nytte hende noget. Efter Opfordring skjønnede Vidnerne, at hun, saa viddt de kunde see, var fuldkommmen [......] til Bondearbejde, og Dommeren fandt ingen Anledning til at fravige dette Skjøn. Arrestantinden blev derpaa fremdeles spurgt, naar og hvor hun og Johannes Pedersen stødte sammen med Johannes Johansen og Benned Kristine og hun svarede herpaa, at bemeldte Personer kom til dem i Stauning en 3 Dage før de samlige her bleve anholdte. Arrestantinden blev dernæst foreholdt de hende den 7. Marts i Skanderborg og herunder Jurisdictionen den 9. April 1836 overgaaede Domme, hvilke hun erkjender at være hende angaaende og Attester paa førstnævnte Dom om at hun har udstaaet Straf af Fængsel paa 4 Uger, men hun vedblev som forhen, at det ikke er hende mulig at erindre, at hun har lidt Fængsel paa simpel Fangekost i længere Tid end 14 Dage. En Straffeattest vedkommende denne Tiltalte saavelsom Johannes Johansen og Benned Kirstine Hansdatter af Dags Dato blev fremlagt. Samtlige Tiltalte blev derpaa igjen i Arresten indsat. Det bemærkes, at der siden Forhørets sidste Foretagelse har en Mængde andre Sager og Forretninger været at foretage og behandle, men at Tiden ogsaa har været benyttet af den ordinaire Dommer saa vidt mueligt tillige til Gennemgang af Sagen for at erfare hvilke Oplysninger der endvidere maatte være fornødne og til Arbejde udi samme saaledes, at der, naar den nu bliver optaget, formentlig ogsaa i Dag vil kunde paadømmes. Sagen blev saaledes optaget til Kjendelse eller Dom. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenMads Larsen Dam. - - - - - 1840.04.15. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politieprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. 32.768. Aar 1840 den 15de ASpril blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Mads Larsen Dam. hvor da passerede som følger: No. 13/1840. I Sagen blev nu afsagt Dom - vide Fol. 52 i Domprotokollen - Samtlige Tiltalte fremstod løse og ledige og paahørte Dommen, hvorpaa de igjen bleve indsatte i Arresten. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenMads Larsen Dam
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1840.04.25 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.4226 Aarligt No:35 Rulle No.:386 Fangernes Navne:Johannes Johansen af Hammerum Herreds Arrest Hvor født:Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt Sidste Opholdssted:Strøifet om i Landet Naar indkommen.1840, d. 25. April Hvorfor:4de Gang Løsgjængeri Hvor længe:1 Aar Naar løsladt og Opførsel:1841, d. 25de April hjemsendt. Opførsel god See Straffeprotocollen Straffet før:Ja Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Rind Sogn, Hammerum Herred Ringkjøbing Amt Er givt?- - - Hvor mange Børn:- - - Er Confirmeret:Rind Pastoret Religion:Lutter Profession:Natmand Alder: 21 Anmærkning:Dømt inden Hammerum Herreds Politiret d. 15de April 1840 Approberet af Amtmand Tillisch i Ringkjøbing d. 22de s. M.
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 25.-04.-1840
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1843.07.14 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.4741 Aarligt No:120 Rulle No.:325 Fangernes Navne:Johannes Johansen af Bølling Herreds Arrest Hvor født:Rind Sogn, Ringkiøbing Amt Sidste Opholdssted:Strøifet Naar indkommen.1843, den 14. Juli Form. Hvorfor:5te Gang løsgjængeri og Betleri Hvor længe:1 Aar Naar løsladt og Opførsel:Overført 14. Juli 1847 til en ny Straf ad, No 5303 Straffet før:4 Gange, See No. 4017, 4226, cfr. 5303 1844, den 28. Januar Aften undveg denne Fange i Forening med No. 4538, men paagrebet samme Nat. See Dagbogen d. 3. Februar s.A. Hvor Værnepligtig:Ringkiøbing Amt 29 - 54 Rind Sogn. Hvor Forsørgelsesberettiget:Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkiøbing Amt Er givt?- - - Hvor mange Børn:- - - Er Confirmeret:I Rind Pastorat Religion:Luthersk Profession:Omreisende Klinker, Natmand Alder: 24 Anmærkning:Dømt ved Bølling og Nørre Herreders Politiret den 8de Juli 1843 Approberet af Ringkiøbing Amt d. 11.s. M.
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 14.-07.-1843
EVEN
Sensitive:0 Afsoningen påbegyndt 14.-7.-1843 fortsættes efter kortvarig undbigelse. Se afsoningsnotatet af nævnte dato
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet 14.-07.-1843
EVEN
Sensitive:0 1847.07.14 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.5303 Aarligt No:73 Rulle No.:325 Fangernes Navne:Johannes Johannessen Overført tilen ny Straf fra 4741 Hvor født:Rind S., Ringkiøbing A. Sidste Opholdssted:Cfr. 4741 Naar indkommen.1847, 14. juli overført fra 4741 Hvorfor:Tyveri Hvor længe:5 Aar Naar løsladt og Opførsel:1852, d. 14. Juli hjemsendt, Opførsel God Straffet før:ad. No. 4017, 4226, 4741. I alt 7 Gange. Hvor Værnepligtig:Ringkiøbing Amt 29 - 54 Rind sogn Hvor Forsørgelsesberettiget:Rind S. Hammerum H. Ringkiøbing A. Er givt?- - - Hvor mange Børn:- - - Er Confirmeret:I Rind Pastorat Religion:Lutherske Profession:Omreisende Klinker, Natmand Alder: 28 Anmærkning:Middelsom og Sønderlyng Hrdrs Extraret 12. April 1844 LORetten 13. Mai 1847 HRet 29. Octbr. s. A.
EVEN
Sensitive:0
Ægteskab
Sensitive:0 1852.11.12 Bryllup Udskrift af Rind sogns kirkebog 1843-1856 LAN C 517 A - 04 Copulerede. Lbnr.:1852 - 7 Brudgommens Navn, Alder, Stand, Haandtering og Opholdssted:Ungk. Johannes Johansen af Feierskovhuse 33 Aar gl., f. 1ste Marts 1819, vacc. 23. August af Gunst, conf. 26de Aoril 1835 med meget god for Kudsk og Opførsel i Herning Kirke Brudens Navn, Alder, Stand, Haandtering og Opholdssted:Enke efter Mads Caspersen Ane Marie Christensdatter, 39 Aar gl., født 12te Febr. 1813. vacc. 16de Juli 1820 af Gunst, conf. 13de April 1828 i Rind Kirke med g+ for Kdsk og Opførsel Hvem Forloverne ere:Huusmand Mads Schou Nielsen Hmd. Christian Michelsen begge af Feierskovhuse. Vielsesdagen:12te November 1852 Vielsesstedet:i Rind Kirke Anm.:Tillysning skeete fra Prædikestolen 17., 18. og 19. Søndag efter Trin.
EVEN
Sensitive:0 1857.10.04 Fødsel Udskrift af Rind sogns kirkebog 1857-1872 LAN C 517 A - 05 Fødte. Mandkiøn Aar og lbnr.1857 - 20 Fødselsdagen:4de October Narnets fulde Navn:Jens Qvemborg Christensen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:døbt i Kirken 1ste November Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Huusmd, Christen Caspersen af Gunnerup Mark og Hust. Mette Kirstine Andersdatter 41 Aar gl. Faddernes Navne, Stand og opholdssted:Indsidder Casper Christensens Hustru Christiane Jonannesen Fattiglem Johannes Johannesen, begge i Herning Separeret Hust. Mette Claudiane Christensdtr. i Mørup Anm.:Død 16de April 1859
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 Johannes Guldsmed blev dømt in absentia. H. P. Hansen nævner i "Jyske skøjere og rakkere" 2 steder - side 84 og 88 - at Johannes Johansen fik denne dom, men fortæller umiddelbart derefter, at han 5. nov. 1868 var til marked i Kollund, og der blev så fuld, at han faldt i en mergelgrav, hvor hans lig først blev fundet et halvt år efter.
Død
Sensitive:0 1869.02.27 Død. Udskrift af Rind sogns kirkebog 1857-1872 LAN C 517 A - 5 Døde. Mandkjøn. Aar og Lbnr.:1869 - 6. Dødsdagen5. November 1868 Begravelsesdagen:28. Marts Afdødes Navn:Johannes Johannesen Afdødes Stabd, Haandtering og Opholdssted:gift Fattiglem af Fattighuset i Feierskov, født i Møruphuus, Faderen Johannes Johansen Afdødes Alder:49 Aar Anm.:druknet i en Mergelgrav ved Kaallund, først fundet den 27 Marts 1869.
Begravelse
Sensitive:0 se dødsnotatet
EVEN
Sensitive:0 1927.xx.xx Omtale Uddrag af Oluf Nielsen: "Herning 1827-1927 og Rind Sogn" ..... I Rind var der følgende Keltringhuse, som Folk populært kaldte dem: En paa Fejerskovgaards Mark paa Td. Land Fæstejord; der boede Johannes Guldsmed og An Mari Mester. Johannes Guldsmed, der druknede paa Vejen hjem fra Kollund Marked og først blev fundet en Tid efter, er jo ham, efter hvem Talemaaden: "Skal vi saa mindes Johannes", stammer. Det kan gerne være, at dette Udtryk, som H. P. Hansen mener, har en anden Oprindelse, har været brugt før Johannes Guldsmeds Tid, men naar det saa tit blev brugt her paa Egnen, stammer det sikkert fra Johannes. Han var nemlig, da han druknede, forsynet med 2 Flasker Brændevin, og de havde jo ingen Skade taget af at ligge i Vandet. Da man fandt ham, var det, at de lugtede til og smagte paa Brændevinen med det Udbrud: "Skal vi saa mindes Johannes". Betænker man, paa hvilket Kulturtrin disse Mennesker stod, kan dette jo i Grunden ikke forbavse. Der blev end ogsaa digtet en Vise om denne Tildragelse. Den var vist paa flere Vers, men jeg har kun faaet fat paa dette ene (Forfatteren var vist Dyrlæge Brockdoorff) : ,Ja, hans Valgsprog var hver Morgen : Vil det blive Aften god. Vi vil hermed slukke Sorgen i det, han os efterlod. Brændevin maa aldrig bandes, leve Mindet om Johannes'' .....
EVEN
Sensitive:0 Man vil forstå, at enkestanden ikke passede for An Mari, og hun indgik da også 11. dec. 1852 i ægteskab med den 33-årige ungkarl Johannes Johansen, kaldet Johannes Guldsmed. Fattighuset, hvor deres "kalos" stod, lå dengang ved Fejerskov, og det var delt i 4 lejligheder, d. v. s. stuer. I den østre ende boede An Mari, Kort forinden brylluppet havde stormen flået taget af den ene gavl. Sognerådet havde taget lovning på Jens Jørgensen til at lægge nyt lyngtag på og Søren Frandsen, dengang en uconfirmeret dreng, havde lovet "o stek åp få æ tækkemand". Naturligvis var knægten så udspekuleret at få aftalt med tækkemanden, at de skulle tage fat på arbejdet netop den dag, da An Mari's og Johannes's bryllup skulle stå, og de stillede så, til stor forundring for parret og de tilstrømmende gæster, om morgenen med deres remedier og gav sig til at tække. Der var tre vogne til kirke og bag i den forreste sad spillemanden, Jens Wollesen fra Herning, og blæste klarinet. Da folkene var kørt, kom tækkemanden ned og fik sig en kop kaffe, og så kravlede de på huset igen. Det varede jo ikke længe, inden An Mari og Johannes var smedet sammen, og brudeskaren kom tilbage. Straks de havde fået deres "onden", tog de fat på at danse - ja Herre Jøsses hu di ku dands, æ gammel kjælling hvermt om som nåwe søsselkuen. De, der kørte for kjæltringerne, var jo med til gildet bagefter, og blandt disse var også Chr. Merrild. Det var en Mand, der var kunsdter i, og han fandt især stor fornøjelse i at drille Mads Kats hund. Han smed hunden op på loftet , så Mads nær aldrig havde fået den ned igen. Siden bandt han hunden ude, og det endte med, at Mads blev så vred, at han stak af fra gildeshuset, gæsterne satte bag efter Mads og det lykkedes først efter megenovertalelse at få den fortørnede gæst med tilbage. Derefter drak man kaffe, og så dansese de løs igen. At der under festen ikke blev sparet på brændevinen er kun en selvfølge. Forbindelsen var ikke nogen mesalliance. Johannes var lige vendt hjem fra straffeanstalten, og An Mari var heller kke ukendt med "Nøsselokkes" . Johannes's moder var Else Sophie Caspersdatter, en søster til An Mari's første mand. Som fader angiver traditionen undertiden en guldsmed, men officielt fik omvandrende Johannes Johansen skylden, og begge angivelser passer. Johannes, der var født i Møruphus, fulgte moderen på dennes vandringer, indtil han blev så gammel, at gan kunne strejfe rundt på egen hånd. I 1834 var den 15-årige mand anholdt som omstrejfer i Ulfborg-Hind herred. Pastor Tang i Rind får i den anledning en forespørgsel fra by- og herredsfoged J. Finsen i Ringkøbing angående Johannes. Svaret lyder: Ærbødigst pro memoria! Deres Velbyrdigheds ærede Skrivelse af 8. ds. modtog jeg d. 13. Eftermd., hin ældre Skrivelse fra Februari Md, som de omtaler, har jeg ikke modtaget, og må den altsaa være paa en eller anden Maade forkommet. Johannes Johansen er iflg. Rind Kbg fød og døbt d. 1ste Marts Aar 1819, Daaben publiceredes den 14. Marts s. A, altsaa er han virkelig over 15 Aar. Hans Forældre var ifølge samme Kbg.: den omvandrende Natmand Johannes Johansen og Else Caspersdatter af Møruphus i Rind, ligeledes af de saakaldte Natmands-folk. Faderen kender jeg intet til, og vel muligt, at han er landet i Slaveriet. Moderen kjender vi derimod alt for vel. Hun udmærker sig ingenlunde ved sin Kydskhed, men har, skjønt ugift, allerede sat flere uægte Børn i Verden, som det af Fattigvæsen og navnlig af Natmandsfolket haardt trykkede Rind Sogn maa forsørge. Hiin Johannes var ogsaa for dette Aar indtinget til en Mand her i Sognet (Jens Riis i Gunnerup), men løb sin Vej fra ham, saa vidt jeg husker i Midten af Januari d. A, og siden have vi intet egentligen hørt om ham, skjønt Rygtet allerede længe har forkyndet, at han var fængslet i Ringkøbing. Hvad videre angaar hin Johannes Johansen Jun., da er hans Sindelag ingenlunde at rose. Vel er han endnu ung, men synes at have arvet alt for meget af sine Forældres og sin Stammes Naturel, dog erindrer jeg ikke, at han nogensinde har begaaet Tyverie. Derimod kunde vist hans Sandruhed være større. Ogsaa har han i Fjor Vinter, omtrent til samme Tid, spillet os det Puds at løbe bort, og han var vel neppe saa snart, maasle aldrig kommet tilbage, hvis jeg ikke havde uformodentligen truffet ham paa en Rejse i Navr Præstegaard ved Holstebro. Jeg satte ham da i Rette, lovede imidlertid, at jeg for den gang ville forglemme det og ikke lade ham arrestere, hvis han vilde vende tilbage til Rind, hvilket han ogsaa lovede og holdt, efter at han havde aflagt et Besøg hos sin dydige Moder, som til samme Tid havde foraarsaget vort Fattigvæsen en ikke ubetydelig Udgift ved sin 4de Barselseng (i Ølby Pastorat, ogsaa ved Holstebroe). Da han nu denne Gang løb bort, havde han bedet Manden, hos hvem han var indtinget, at gaa hen og besøge sin Morfader i Møruphuus, der efter Sigende var syg. Manden, der ikke havde Mistanke, tillod ham dette. Derpaa kom han til sin Moder, der er indtinget paa et andet sted i Sognet i Lind By, foregav, at han havde faaet Forlov paa 2 Dage, hvorpaa hun (efter Sigende til en Mand) sendte ham ud at bede om lidt Mælk; men han blev saa borte. Vistnok er hverken Moderens eller Sønnens Udsagn (mindst den sidstes) meget at fidere paa: at han denne Gang saa vel som forrige Gang da han løb bort, er at betragte som en Rømningsmand, efterdi han begge Gange løb bort fra de Steder, hvor Fattigvæsenet havde indtinget ham, dette er vist! Hvad der kunde ene synes at undskylde ham er vistnok hans Ungdom (han er endnu ukonfirmeret), de ringe Exempler han har seet, i den i hans Stamme almindelig Hang til Omflakken og Betleri. - Man maa vel frygte, at han vil synke mere i det Onde! Saaledes haaber jeg at have besvaret Deres Velbyrdigheds Skrivelse. Rind Præstegaard, den 16. April 1834. Ærbødigst.P. Tang. Af dokumenterne i Sagen vedr. Joh. Johansen fremlagt i Ulfborg-Hind herreders ret den 22. april 1834. Præstens anelse slog, som vi nu skal se, til. Ved ovennævnte ret blev den 19-årige Natmand idømt 1 års tugthus for tyveri og betleri 25. maj 1838. Han kommer i Viborg Tugthus den 21. juni og slipperud i december 1839. Efter sin løsladelse bliver han indtinget hos Frederik Caspersen i Rind, hvor han skulle blive til Nytaar. I halvhelligdagene får han lov til at besøge sin familie i Rind-Herning fattighuse samt i Mørup, men han glemmer rent at vende tilbage. Han træffer sammen med Bennet Hansdatter, der havde fået plads hos Lauge Nørgård i Herning til november, og disse to vandrer så om i Holstebro- og Ringkøbingegnen og ernærer sig ved at handle med hægter, strikkepinde og ved at sætte vinduer ind. I februar 1840 er parret vendt tilbage til deres hjemegn, og da bliver de arresteret under en ransagning i Herning Fattighus den 15. februar. Ved samme lejlighed tager politiet også Johannes "Mus", født Pedersen fra Dejbjerg og Else Sophie Caspersdatter. Johannes Guldsmed påstår til sin undskyldning, at han, desværre forgæves - har søgt plads hos flere sognefogder. Rigtigheden bliver naturligvis ikke bekræftet. og da der ellers ingen formildende omstændigheder findes, så dømmes han ved Hammerum herreds politiret 15. april 1840 til et toårigt Ophold i Viborghus for løsgængeri. Året efter, at han er kommet ud, bliver han for 5te gang begået løsgængeri og betleri dømt ved Bølling-Nørre herreders politiret 8. juli 1843 til 4 års tugthusarbejde. I tugthusprotokollen er han indført som omstrejfende klinker og natmand. Om aftenen den 28. januar 1844 ser han og en anden fange deres snit til at flygte, men de blev grebne samme nat og den 14. juli 1847, da han ellers var færdig med sin 4ireårige straf, bliver han overført til en ny Straf - han var nemlig ved Middelsom-Synderlyng herreders ekstraret den 12. april 1844 (landsoverretten 13. maj og højesteret den 29. okt. s. å.) idømt 5 års tugthusstraf, som han nu måtte afsone, før han kunne nyde friheden. Johannes's signalement på den Tid lyder: "63 tommer - smekker af Bygning - blondt hår og blå øjne". Efter at han er færdig med sin sidste straf, kommer han hjem og bliver gift med An Mari Mæster. I nogle år undgik han øvrigheden, men den 18. juni 1859 idømtes han ved Hammerum herreds ret 8 års for-bedringshus for ran, løsgængeri og betleri. Straffen blev dog ved overretten nedsat til 4 år- Den 2. febr. 1867 får han 5 dages vand og brød for betleri, og endelig idømmes han ved smme ret den 30. jan. 1869 6x5 dages vand og brød for meddelagtighed i tyveri. Denne straf slap han dog for - han var nemlig død tre måneder i forvejen. Den 5. nov. 1868 var der marked i Kollund i Rind. Egnens kjæltringer var naturligvis samlede ved denne lejlighed, og der blev ikke sparet på brændevinen. Johannes Guldsmed var om aftenen stærkt beruset og tiggede da gode folk for en fireskilling til mere brændevin. Ved at love ikke at drikke mere den dag fik han samlet ind til 2 flasker af den eftertragtede drik, og med denne beholdning i sine baglommer stumlede han af sted, og ingen så ham siden. Næste forår, 27. marts 1869, fandt en hyrdedreng Johannes's afsjælede legeme i en mergelgrav ved Kollund. Der blev sendt bud efter An Mari, og da hun kom, sagde hun: "De æ endda stræng o ta si mand i sårn stelling", hvad hun jo havde ret i. Så ljædt An Mari i hans Lo'm - å Guj, a glemmer'et ålder - tuk æ tåld å æ flask, låwt te'et o så': "Småg te et Engeborre - de hår såmænd ingen skå' tawn!". Det fortælles også, at An Mari ved denne lejlighed skulle have sagt "Ska vi så mindes Johannes?" Og fag-mænd påstår, at folk i Herningegnen endnu hilser på hinanden, når de får en genstand, ved at sige ""Ska vi så et mindes Johannes?", men dette mundheld er dog ikke opstået ved denne lejlighed, det er meget ældre. Johannes Guldsmed skildres som en begavet fyr, dygtig blikkenslager og glarmester, men en durkdreven gavtyv var han jo. En gammel mand, der sidst i 1850'erne tjente i Neder Amdrup i Snejbjerg sogn, har fortalt mig, at Johannes en nat lå der i gården, og da fortalte han rask op om sine skarnsstreger - hvorlede han havde stjålet sønder på. Hn blev da skarpt forfulgt, løb ind i en gård og på "æ Lal" over kostalden, skar et par bånd over og smuttede så ud gennem taget. En anden gammel mand sagde, at Johannes kunne være ret fordringsfuld og ubehagelig, når der ingen mandfolk var hjemme. Da man et sted så, johannes var i kom, gik manden ind i et sideværelse, og Johannes antog derfor, at konen var ene hjemme. Kjæltringens fordringer blev derfor større og større - da pludselig gik dødren op, og væbnet med en trævindser trådte manden nu ind i stuen. Kjæltringen retirerede, men fik diog et godt nakkedrag af vægten, inden han kunne smutte bort. Johannes Guldsmed var fålæ bow'n i æ snak o så jæ te sæ sjæl. Han sagde også, at han havde været på de steder, hvor man af hensyn til omgangskredsen var nødt til at sige "Jeg" - men folk var jo nok klar over, at det fine sted var tugthuset.