Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Mette Marie JørgensdatterAlder: 70 år17801851

Navn
Mette Marie Jørgensdatter
Efternavn
Jørgensdatter
Født
Type: BIRT
ja

Dåb
Type: CHR
15. maj 1780
Delt note:
Sensitive:0 Ryde sogns kirkebog 1750-1802 / LA C499A - 15 / FVD Ryde Sogns Føde 1780 Fer: 2da Pentecost: Jørgen Nielsen Natmand og Else Catrine Kristensdatter deres Datternavl. Mette Marie Susc: Jens Bek Natmands Hustrue Test: Jens Bek, Kristen Nielsens Hustrue, Jørgen Kristian og Hustrue ========================================================
ÆgteskabAnders Christian JensenVis familie
Type: MARR
ja

Datters fødsel
1
Else Cathrine Andersdatter
Type: BIRT
ja

Datters fødsel
2
Else Cathrine Andersdatter
Type: BIRT
ja

Søns fødsel
3
Jens Andersen
Type: BIRT
ja

Søns fødsel
4
Christian Andersen
Type: BIRT
ja

Søns fødsel
5
Jørgen Andersen
Type: BIRT
ja

Søsters dåbElse Marie Jørgensdatter
Type: CHR
fra 1. februar 1783 til 28. februar 1783 (Alder 2 år)
Delt note:
Sensitive:0 1783 Barnedåb Udskrift af Resen (Hindborg) sogns kirkebog 1782-1813 LAN C 200 A - 66 1783 Dom. 5ta post Epiphan havde Jørgen Nielsen Natmand fra Dauberg 1 Datter i Kirke navnlig Else Marie . Mandsfaddere vare Jens Nør, Christen Christensen, Else Marie Mogensdatr. Maren Jensdtr.
Søsters begravelseElse Marie Jørgensdatter
Type: BURI
1. januar 1785 (Alder 4 år)
Delt note:
Sensitive:0 1785.01.01 Begravelse Daugbjerg-Mønsted-Smollerup sognes kirkebog 1742-1810 LAN C 223 - 2 Mønsted Sogns Døde Bog Anno 1785 Festo Novi Anni Else Marie, Jørgen Natmands og Hustrues, som døde i Mønsted, 3 Aar gl. begraven-
Søsters dåbChristiane Jørgensdatter
Type: CHR
1. september 1785 (Alder 5 år)
Delt note:
Sensitive:0 1785.09.01 Barnedåb. Vroue-Resen sognes kirkebog 1760-1812 LAN C 225-2 Fødte udi Wroue Sogn 1785 6) d. 1ste Sept. blev et Pige-Barn hiemdøbt for den sig nu her opholdende Nat-Mand Jørgen Andersen, og blev kaldet Christiane. d. 2den oct. var det i Kirke baaren af Kirsten Christensdatter Faddere vare Sogne Folket.
Søsters dåbChristiane Jørgensdatter
Type: BAPM
2. oktober 1785 (Alder 5 år)
Delt note:
Sensitive:0 Se dåbsnotatet
Morfars dødChristen Nielsen Natmand
Type: DEAT
31. december 1787 (Alder 7 år) Alder: 63 år 11 måneder 30 dage

Delt note: Sensitive:0
Søsters dåbAnne Cathrine Jørgensdatter
Type: CHR
15. februar 1789 (Alder 8 år)
Delt note:
Sensitive:0 1789.02.15. Barnedåb. Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 02 Fødte udi Vroue Sogn 1789 d. 15 Febr. blev Jørgen Andersen Natmand boende paa Bjerget ved Vroue hans Datter hiemdøbt og kaldet Ane Cathrine. d. 26. Apr. var samme i Kirke baaren af Jens Smeds, Sognefogdens Kone i Siørup. Faddere: Søren Hinge, Thomas Madsen, Peder Magnusen, Birthe i Præstegaarden.
Forældres ægteskabJørgen NielsenElse Kirstine HansdatterVis familie
Type: MARR
13. maj 1791 (Alder 10 år)
Delt note:
Sensitive:0 Se trolovelsesnotatet
Halvsøsters dåbSidsel Marie Jørgensdatter
Type: CHR
2. januar 1792 (Alder 11 år)
Delt note:
Sensitive:0 1792.01.02 Barnedåb. Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 2 Fødte i Vroue sogn 1792 1.) d. 2den Jan. blev en Datter inddøbt for Natmanden Jørgen Nielsen, Bjerget, som blev kalet Zidsel Marie
Halvsøsters begravelseSidsel Marie Jørgensdatter
Type: BURI
18. januar 1792 (Alder 11 år)
Delt note:
Sensitive:0 1792.01.18 Begravelse Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 2 Døde i Vroue sogn 1792 d. 18de ej <Jan.> Natmandens Barn Zidsel Marie, gl nogle Dage
Halvbrors fødselDødfødt Jørgensen
Type: BIRT
25. november 1792 (Alder 12 år)
Delt note:
Sensitive:0 1792.11.25 Dødfødt Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 2 Fødte i Vroue sogn 1792 12). d. 25de Nov. blev Natmandens Jørgen Nielsens Kone forløst med et dødt Drenge Barn.
Halvbrors begravelseDødfødt Jørgensen
Type: BURI
1. december 1792 (Alder 12 år) Alder: 0 år 0 måneder 6 dage
Delt note:
Sensitive:0 1792.12.21. Begravelse Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 2 Døde i Vroue sogn 1792 d. 1ste Dec. blev natmandens dødfødte Drenge Barn begr.
Halvsøsters dåbElse Cathrine Jørgensdatter
Type: CHR
9. maj 1794 (Alder 13 år)
Delt note:
Sensitive:0 1794.05.09 Barnedåb Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 2 Fødte i Vroue Sogn 1794 5). d. 9de Maij blev en Datter hiemdøbt for Natmanden Jørgen Nelsen og kaldet Else Cathrine. den 18de Maij var samme i Kirke, baaren af Ole Vistisens Kone. Faddere vare Jens Pedersen, Kristen Jøssen, Esper Jensens og Niels Pedersens Koner.
Halvsøsters dåbElse Cathrine Jørgensdatter
Type: BAPM
18. maj 1794 (Alder 14 år)
Delt note:
Sensitive:0 se dåbsnotatet
Halvsøsters dåbAnne Marie Jørgensdatter
Type: CHR
23. februar 1796 (Alder 15 år)
Delt note:
Sensitive:0 1796.02.23 Barnedåb. Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 2 Fødte i Vroue sogn 1796 d. 23de Febr. blev en Datter hiemdøbt for Natmanden Jørgen Nielsen og kaldet Anne Marie, d. 28de Martii var samme i Kirke, baaren af Peder Dahlgaards Kone. Faddere: Mette Marie og Marie Cathrine i Vestergrd.
Halvsøsters dåbAnne Marie Jørgensdatter
Type: BAPM
28. marts 1796 (Alder 15 år)
Delt note:
Sensitive:0 se dåbsnotatet
Halvsøsters begravelseAnne Marie Jørgensdatter
Type: BURI
16. maj 1796 (Alder 16 år)
Delt note:
Sensitive:0 1796.05.16. Begravelse Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 2 Døde i Vroue sogn 1796 d. 16de Maij blev Jørgen Natmands yngste Datter Ane Marie begravet, gl en 10 Uger.
Halvsøsters fødselDødfødt Jørgensdatter
Type: BIRT
15. marts 1797 (Alder 16 år)
Delt note:
Sensitive:0 Se begravelsesnotatet
Halvsøsters begravelseDødfødt Jørgensdatter
Type: BURI
15. marts 1797 (Alder 16 år)
Delt note:
Sensitive:0 1797.03.15 Begravelse Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225-2 Døde i Vroue Sogn. 1797 d. 15 Martii blev natmand Jørgen Nielsens søsfødte Pigebarn begravet.
Halvbrors dåbHans Jørgensen
Type: CHR
9. februar 1798 (Alder 17 år)
Delt note:
Sensitive:0 1798.02.09 Barnedåb. Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 2 Fødte i Vroue sogn 1798. 1). d. 9de Febr. blev en Søn hiemdøbtfor Natmanden Jørgen Nielsen her paa Bierget og kaldet Hans. Døde inden den kom i Kirke.
Halvbrors begravelseHans Jørgensen
Type: BURI
21. marts 1798 (Alder 17 år)
Delt note:
Sensitive:0 1798.01.21 Begravelse Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 2 Døde i Vroue sogn 1798 d. 21de Marti Jørgen Natmands yngste Barn Hans, gl. 5 Uger
Halvsøsters dåbSidsel Jørgensdatter
Type: CHR
14. april 1799 (Alder 18 år)
Delt note:
Sensitive:0 1799.04.14. Barnedåb. Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 02 Fødte i Vroue Sogn 1799 6) d. 14de April blev en Datter hiemdøbt for Natmanden Jørgen Nielsen og kaldet Sidsel. d. 13. Maij var samme i Kirke baaren af Jens Overgrds Kone. Faddere: Niels Thomasens, Jørgen Christensen, Anders Østergrds kone.
Halvsøsters dåbSidsel Jørgensdatter
Type: BAPM
13. maj 1799 (Alder 18 år)
Delt note:
Sensitive:0 Se dåbsnotatet
Halvsøsters dødsfaldElse Cathrine Jørgensdatter
Type: DEAT
1. januar 1801 (Alder 20 år)

Delt note: Sensitive:0
Halvbrors fødselDødfødt Jørgensen
Type: BIRT
fra 1. februar 1802 til 28. februar 1802 (Alder 21 år)
Delt note:
Sensitive:0 Se begravelsesnotatet
Halvbrors begravelseDødfødt Jørgensen
Type: BURI
14. februar 1802 (Alder 21 år) Alder: 0 år 0 måneder 13 dage
Delt note:
Sensitive:0 1802.02.14 Begravelse Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 2 Døde i Vroue sogn 1802 d. 14de blev Jørgen Natmands dødfødte Drenge Barn begravet.
Datters dåbElse Cathrine Andersdatter
Type: CHR
8. oktober 1802 (Alder 22 år)
Delt note:
Sensitive:0 1802.10.08 Barnedaab Dejberg-Hanning sognes kirkebog 1717-1815 LAN C 539 - 1 Dejberg 1802 Dom 19. post Trin: d. 24de October blev Anders Christian Jensen og Mette Marie Jørgens Datter i Qvemberg, deres Datters Daab confirmeret i Deiberg Kirke, som forhen d. 8de Octobr. bar Hiemdøbt kaldet Else Cathrine. Faddere vare: Mads Lyagger, Kield Toft. Kiersten Anders Datter. Kiersten Frands Datter og Mette Laurids Datteri Præstegaarden, som bar hende,
Datters dåbElse Cathrine Andersdatter
Type: BAPM
24. oktober 1802 (Alder 22 år)
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Halvbrors dåbNiels Jørgensen
Type: CHR
20. januar 1803 (Alder 22 år)
Delt note:
Sensitive:0 1803.01.20. Barnedåb. Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 2 Fødte i Vroue sogn 1803 d. 20de Jan. blev en Søn hiemdøbt for Natmand Jørgen Nielsen i Vroue og kaldet Niels. d. 16de Marts var samme i Kirke, baaren af casper Jensen Kone i Vroue. Faddere Laurs Xstensen, Xsten Daugbjerg, Jens Olesen, Peder Jøssens Ane.
Halvbrors dåbNiels Jørgensen
Type: BAPM
16. marts 1803 (Alder 22 år)
Delt note:
Sensitive:0 se dåbsnotatet
Halvbrors begravelseNiels Jørgensen
Type: BURI
20. april 1803 (Alder 22 år)
Delt note:
Sensitive:0 1803.04.20 Begravelse Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 2 Døde i Vroue sogn 1803 d. 20. April blev Jørgen Natmands Søn Niels begravet.
Halvsøsters dåbAnne Marie Jørgensdatter
Type: CHR
12. marts 1804 (Alder 23 år)
Delt note:
Sensitive:0 1804.03.12 Barnedåb. Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 2 Fødte i Vroue sogn 1804. d.12te Marts blev en Datter hiemdøbt forNatmanden Jørgen Nielsen paa Bjerget og kaldet Ane Marie. d. 22 de Aril var samme i Kirke, baaren af Laurs Xstensens Kone i Vroue. Faddere: Jens [......] Niels Thomsen, Peder Xstensens Kone
Søns dåbJens Andersen
Type: CHR
8. april 1804 (Alder 23 år)
Delt note:
Sensitive:0 1804.04.06 Barnedåb Dejbjerg-Hanning sognes kirkebog 1717-1815 KAN C 539 - 1 1804 4de Fredag efter Paaske, den 27de April var Anders Christian Jensenog Mette Marie Jørgens Datter i Qvemberg deres Søn til Daabs Confirmation i Deiberg Kirke, som forhen var hiemdøbt d. 8de April kaldet Jens. Faddere vare Niels Bendtsen i Vognbjerg, Jens Lauridsen, ibidem, Christen Vibe paa Deiberglund, Mads Leddings hustrue og Degnens Pige Anne Kierstine Anders Datter, som bar ham.
Halvsøsters dåbAnne Marie Jørgensdatter
Type: BAPM
22. april 1804 (Alder 23 år)
Delt note:
Sensitive:0 se dåbsnotatet
Søns dåbJens Andersen
Type: BAPM
27. april 1804 (Alder 23 år)
Delt note:
Sensitive:0 Se daabsnotatet
Halvbrors dåbJørgen Jørgensen
Type: CHR
21. september 1806 (Alder 26 år)
Delt note:
Sensitive:0 1806.09.21 Barnedåb. Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 2 Fødte i Vroue sogn 1806 d. 21de Sept. havde Natmand Jørgen Nielsen paa Bierget en Søn ved Daaben, som blev kaldet Jørgen. d. 9de Nov. var samme i Kirke, baaren af Jens Olesens Kone i Vroue. Fadderne: Niels Thomsens Maren, Jens Nedergaards Marie, Jørgen Xstensens Else.
Halvbrors dåbJørgen Jørgensen
Type: BAPM
9. november 1806 (Alder 26 år)
Delt note:
Sensitive:0 se dåbsnotatet
Søns dåbJørgen Andersen
Type: CHR
fra 1. januar 1807 til 1. januar 1808 (Alder 26 år)
Delt note: Sensitive:0
Halvbrors dåbHans Jørgensen
Type: CHR
15. april 1809 (Alder 28 år)
Delt note:
Sensitive:0 1809.04.15 Barnedåb. Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 2 Fødte i Vroue sogn 1809 d. 15de Aprilblev en Søn hiemdøbt for Natmanden Jørgen Nielsen og kaldet Hans d. 7de Maij var samme i Kirke,baaren af Jomfru Clausen i Præstegrd. Faddere Kristen Lausen, Kristen Johansen , Frederik Nielsen, Marie Jensdatter.
Halvbrors dåbHans Jørgensen
Type: BAPM
7. maj 1809 (Alder 28 år)
Delt note:
Sensitive:0 se dåbsnotatet
Forældres ægteskabJørgen NielsenIngeborg MortensdatterVis familie
Type: MARR
14. juli 1809 (Alder 29 år)
Delt note: Sensitive:0
Halvbrors begravelseHans Jørgensen
Type: BURI
27. august 1809 (Alder 29 år)
Delt note:
Sensitive:0 1809.08.27 Begravelse Udskrift ag Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 02 Døde i Vroue sogn 1809 d. 27de August blev Jørgen Natmands yngste søn Hans begr. æt 1
Søns dåbChristian Andersen
Type: CHR
25. juli 1810 (Alder 30 år)
Delt note:
Sensitive:0 1810.07.25 Barnedåb Dejbjerg-Hanning sognes kirkebog 1717-1815 LAN C 539 - 1 1810. Juli 25 hjemmedøbt Anders Jensen og Mette Marie Jørgens Datter ved Qvemberg deres Søn kaldet Christian. Stadfæstet i Kirken den 19. August.
Søns dåbChristian Andersen
Type: BAPM
19. august 1810 (Alder 30 år)
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Halvbrors dåbMorten Jørgensen
Type: CHR
13. september 1810 (Alder 30 år)
Delt note:
Sensitive:0 1810.09.13 Barnedåb. Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1760-1812 LAN C 225 - 2 Fødte i Vroue sogn 1810 d, 13de Sept blev en Søn hiemdøbt for Jørgen Natmand og kaldet Morten. d. 7de Oct. var samme i Kirke baaren af Visti Olesens Kone Faddere: Maren Nielsd.
Halvbrors dåbMorten Jørgensen
Type: BAPM
7. oktober 1810 (Alder 30 år)
Delt note:
Sensitive:0 se dåbsnotatet
Halvbrors fødselAbraham Jørgensen
Type: BIRT
17. april 1814 (Alder 33 år)
Delt note:
Sensitive:0 1814.04.17 Fødsel Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1813 LAN C 225 - 3 Fødte Mandkjøn Aar og Lbnr.:1814 - 17 Fødselsdagen:d. 17de April Barnets Navn:Abraham Daabens Datum, hiemme eller i Kirken:d. 17de April hiemmedøbt og d. 15de Maj bragt i Kirke Forældrenes Navne, Haandtering og Bopæl:Jørgen Nielsen og Ingeborg Mortensdatter Natmandsfolk i Vroue. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Christen Daugborg og Magrethe Pedersdatter af Siørup, Hr. Ditlef Jensen fra kieldberggrd, Thomas Madsen, Simon Hansen Ingeborg Christensdatter af Siørup, Bønderfolk Anm.:d. 15de Maj holdt moderen sin Kirkegang.
Datters dåbElse Cathrine Andersdatter
Type: CHR
15. august 1814 (Alder 34 år)
Delt note:
Sensitive:0 1814.08.15 Barnedåb Udskrift af Rind sogns kirkebog 1723-1814 LAN C 517 A - 1 Fødte 1814 Samme Dag <Søndagen d. 15. Aug.>havde den omløbende Glarmester Anders Christian Jensen en Datter Else Cathrine til Daaben i Rind kirke. Hun blev baaret af Madame Næblerød fra Rind Præstegaard. Fadderne: Bodild Marie Jensdatter i Svendlund og Magrethe Poulsdatter af Orneborg.
Halvbrors dødsfaldMorten Jørgensen
Type: DEAT
11. marts 1816 (Alder 35 år)
Delt note:
Sensitive:0 1816.03.11 Død Udskrift af Ørslev Kloster sogns kirkebog 1813-1821 LAN C 220 A - 3 Døde, Mandkjøn. Aar og Lbnr.:1816 - 4 Dødsdagen:Marts 11te Begravelsesdagen20. Marts Afdødes Navn:Morten Jørgensen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Jørgen Natmands Søn fra Vroue Afdødes Alder:5 Aar Anm.:- - -
Halvbrors begravelseMorten Jørgensen
Type: BURI
20. marts 1816 (Alder 35 år)
Delt note:
Sensitive:0 se dødsnotatet
Datters fødsel
6
Mette Kirstine Andersdatter
Type: BIRT
13. juli 1816 (Alder 36 år)
Delt note:
Sensitive:0 1816.07.13 Fødsel Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 3 Fødte. Qvindekiøn Aar og Lbnr.1816 - 4 Fødselsdagen:1816, 13.Juli Barnets Navn:Mette Kirstine Daabens datum, Hjemme eller i Kirken:Hjemme 14de Julj i Kirken 4. Aug. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Hsmd. Anders Jensen og Mette Marie Jørgensdatter i Vognbjerg. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Gdmd. Peder Kristensen og H. Gdmd Gjøde Sørensen Gdmd. Hans Laustsen og Ane Pedersdatter, alle i Dejberg. Anm:Konens kirkegang d. 4. August.
Datters dåbMette Kirstine Andersdatter
Type: CHR
14. juli 1816 (Alder 36 år) Alder: 0 år 0 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Datters dåbMette Kirstine Andersdatter
Type: BAPM
4. august 1816 (Alder 36 år) Alder: 0 år 0 måneder 22 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Begivenhed 27. april 1817 (Alder 36 år)
Delt note:
Sensitive:0 1817.04.27 Fadderskab Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 03 Fødte. Mandkjøn. Lbnr.5 Aar og Datum:1817, 16. Marti Barnets fulde Navn:Jens Daabens Datum, hjemme eller i kirkenHjemme 17. Marti i Kirken 27. April Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Hmd. Niels Jensen og Kristine Jørgensdatter i Qvemberg Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Gdmd. Anders Pedersen og Hustru Hmd. Anders Jensen og Hustru Ane Pedersdatter, alle i Dejberg Anm.:Konens Kirkegang d. 27. April
Datters fødsel
7
Mette Andersdatter
Type: BIRT
13. september 1819 (Alder 39 år)
Delt note:
Sensitive:0 1891.09.13 Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1835 LAN C 539 - 3 Fødte. Kvindekjøn Lbnr.:9 Aar og Datum:1819, 13. September Barnets fulde Navn:Mette Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:hjemme 17de Septbr. i Kirken 7. Novemb. Forældrenes, Navne, Stand, Handtering og Bopæl:Hsmd. Anders Jensen og Mette Jørgens Datter i Vognberg Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Forpagter Jacob Iversen, Hsmd. Johannes Christensen og Maren Ledager Ungkarl Niels Nielsen Piger Mette Peders Datter og Mette Frands Datter i Dejberg Anm.:Konens Kirkeg. d. 7. Novembr.
Datters dåbMette Andersdatter
Type: CHR
17. september 1819 (Alder 39 år) Alder: 0 år 0 måneder 4 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Datters dåbMette Andersdatter
Type: BAPM
7. november 1819 (Alder 39 år) Alder: 0 år 1 måned 24 dage
Delt note:
Sensitive:0 Sefødselsnotatet
Søns fødsel
8
Niels Christian Andersen
Type: BIRT
14. maj 1822 (Alder 41 år)
Delt note:
Sensitive:0 1822.05.14 Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 03 Fødte Mandkjøn Lbnr.:4 Aar og Datum:1822, 14. Maj Barnets fulde Navn:Niels Kristian Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:hjemme 14de Maj i Kirken 7. Juli Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Boepæl:Hsmd. Anders Jensen og Mette Marie Jørgensdatter i Vogberg. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Gdmd. Niels Jensen Jens Kjærs hustru Peder Bindesbølls Hustrue Ungkarl Niels Nielsen Piger Mette Frandsdatter og Ane Pedersdatter Anm.:- - -
Søns dåbNiels Christian Andersen
Type: CHR
14. maj 1822 (Alder 41 år)
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søns dåbNiels Christian Andersen
Type: BAPM
7. juli 1822 (Alder 42 år) Alder: 0 år 1 måned 24 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Datters fødsel
9
Else Cathrine Andersdatter
Type: BIRT
1. august 1824 (Alder 44 år)
Delt note:
Sensitive:0 1824.08.01. Fødsel Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 3 Fødte. Qvindekiøn Aar og Lbnr.:1824 - 6 Fødselsdagen1. August. Barnets Navn:Else Catrine Daabens Datum, Hjemme eller i KirkenHjemme 2. August i Kirken 5 Septbr. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Hsmd. Anders Jensen og Mette Marie Jørgensdatter i Vognbjerg. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Hsmd. Johannes Kristensen Ungkarle Jens Andersen og Jørgen Andersen, Kone Mette Kjær og Pige [Uskild] Las Datter.
Datters dåbElse Cathrine Andersdatter
Type: CHR
2. august 1824 (Alder 44 år) Alder: 0 år 0 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Datters dåbElse Cathrine Andersdatter
Type: BAPM
5. september 1824 (Alder 44 år) Alder: 0 år 1 måned 4 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Fars dødJørgen Nielsen
Type: DEAT
23. april 1825 (Alder 44 år) Alder: 82 år 3 måneder 22 dage
Delt note:
Sensitive:0 1825.04.23 Død Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1813-1864 LAN C 225 - 3 Døde. Mandkjøn. Aar og Lbnr.:1825 - 2 Dødsdagen:d. 23de April Begravelsesdagen:d. 1ste Maj Afdødes NavnJørgen Nielsen Afdødes Stand, Haandtering og Opholsdssted:Natmand fra BBierget i Vroue Sogn Afdødes Alder:- - - Anm.:- - -
Barns ægteskabJens AndersenMette Kirstine ChristensdatterVis familie
Type: MARR
24. juni 1826 (Alder 46 år)
Delt note:
Sensitive:0 1826.06.24. Vielse: Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1834 LAN C 539 - 4 Copulerede Aar og Lbnr.:1826 - 3 Brudgommens Navn, Stand, Alder og Opholdssted:Jens Andersen fød 8. April 1804, vacc.: 12. Aug. 1820. Brudens Navn, Stand, Alder og Opholdssted:Pige Mette Kjerstine Kristens D. Døbt 11. Novbr 1804. vacc. i følge forevist Attest. Hvem Forloverne ere:Brudgommens Fader Anders Jensen Qvemberg Jordløs Huusmd. Johannes Kristensen paa Vognbjerghede Vielsesdagen:24 juni Vielsesstedet: i Dejberg Kirke Anm.:- - -
Begivenhed 20. marts 1828 (Alder 47 år)
Delt note:
Sensitive:0 1828.03.20 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, den 20de Martii blev paa Ringkjøbing Raadstue af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Vidner Jens Jørgensen og Jørgen Pedersen fremmet Forhør i Anledning af, at der i Dag er bleven indbragt hertil fra Deiberg Sogn en Mand ved Navn Anders Mortensen af Rønberg, Glarmester og Blikkenslager, med Kone og 4re Børn samt Ungkarl Carl Pedersen fra Deiberg Sogn. Den indløbne Skrivelse fra Sognefogden i Deiberg samt en Skrivtlig Opfordring til ham fra Sognepræsten, saavelsom og den ved den af Sognefogden anstillede Undersøgelse afleverede skrivtlige Tilladelse fra Overøvrigheden for fornævnte Anders Mortensen blev fremlagt og indlemmet saal. ## - Fol. - - -. Dog vil det sidstnævnte Document formentlig igien til sin Tid være at udlevere. Af de indbragte Personer fremstod først den, som antages at være Anders Mortensen Rønberg, som efterat være formanet til at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Dep. Navn er som angivet Anders Mortensen, født i Rønberg Sogn ved Skive af Forældre Morten Hansen og Kirsten Andersdatter, hvilke var af den Tid kaldet Natmandsfolk, som boede i et lidet Huus paa Heden og er døde for mange Aar siden. Han var hjemme til han var 10 Aar, men derefter kom han til at tjene i Skive Sogn, i Borberg Sogn, hvor han vogtede Faar for 4re Mænd deri Byen en Sommer, hos Just Witterup i samme Bye et Aar, hvorfra han kom til Sahl Sogn og tjente der hos Christen Bederholm et Aar, hos Lars Haugaard et Aar, hos Mikkel Bendtsen et Aar, og medens han var hos den sidstnævnte Mand blev han confirmeret, atter til at tjene hos Christen Bederholm fra Mikkelsdag til Juul et Aar, hos Christen Haugaard fra Juul til Fastelavn. Derefter tog han hjem til sin Moder i Rønberg, som da var Enke og lærte Glarmester Professionen af sin Broder Abraham Mortensen , hvorpaa lejede sig Værelser i et Huus i Holstebroe og drev der sin Profession1 Aar, men da blev han udkommanderet til Krigstjenesten og har tjent sin Tid ved Citadel Jægerne. Da han kom hjem fra Krigstjenesten tjente han hos Søren Haugaard i Sahl en Vinter og da han igien havde været inde i Krigsaarene og kom hjem igjen, tjente han paa samme Sted fra Sct. Hans Dag til Mikkelsdag. Han blev nu forlovet med sin nuhavende Hustru Mette Kirstien Jørgensdatter fra Rind Sogn, som reiste omkring med ham paa hans Profession uden at de var ægteviet, men blot forlovede og som varede til for omtrent 5 Aar siden da de bleve ægteviede i Rønberg Kirke. De har 5 levende Børn og have siden formeldte Tid og indtil denne Dag ført et omvandrende Liv, hvorved han har søgt at ernære sig og Familie af sin Profession, og til saadam Omreise er ham meddeelt den foran fremlagte Tilladelse af 6te Julii 1826 af daværende Amtmand her i Amtet. Da saavidt var avanceret, forklarede Dep., at der forhen er falden Amts-Resolution for, at han med Familie skulde være forsørgelses- berettiget i Sahl Sogn. For omtrent 14 Dage siden reiste han med Familie fra Sahl Sogn, og det var hans Bestemmelse at reise herud for at tale med Amtmanden om, at han finder den Understøttelse er for liden, som dette Sogns Fattigvæsen tildeler ham, og forøvrigt var Hensigten med hans Reise, at han ville til Deiberg, hvor han hos Søren Riber har et Pigebarn, som han vilde see til, og kom der sidste Mandag Aften og tog Logie hos Søren Riber i et Huus paa Wognbjerg Hede. Hans og Families Ophold dèr i de nu forløbne Dage var bleven længere end ellers formedelst at hans mindste Barn lidet over et Aar var blevet syg. Fra Deiberg ville han have været til Amtmanden, men den af Sognefogden foretagne Undersøgelse foranledigede, at han kom herind. Det, der har givet Anledning til Sognepræ- stens Opfordring, formener han at være, at han havde faaet Udstaaende med Jens Andersens Kone i et Huus ved Qvemberg i Deiberg ved, at han krævede hende for 4 Rbd. Tegn, som hun var ham skyldig, hvorefter hun og hendes Mands Moder androg for Præsten, at han opholdt sig der. Dep. blev opfordret til at forklare sig i Anledning af hans Udtalelser, da han blev anholdt af Sognefogden om, hvad han maatte vide om Tyverier og Bedragerier, og opgav han da, at han forhen til Tider, han har været i Deiberg, har hørt nogle af de derboende Glarmester og Blikkenslager Folk udskjælde hinanden ved ikommende Klammerie for et og andet Tyverie. Saaledes har han hørt Lars Tambergs Kone Sophie skylde Anders Jensens Kone Mette Kirstine for Tyverie og igjen omvendt denne havde beskyldt den første. Det siges at disse Koner engang tilhobe skal have stiaalen nogle Gryn og Anders Jensen Kone ene et Tørklæde, hvilket siges at være bleven solgt i Siig i Houer Sogn. Efter Fortælling skal dette Tørklæde være stiaalet fra Christine Jørgensdatter, men han har ikke hørt, hvor Grynene skal være stjaalne Da det var langt ud paa Eftermiddagen, da dette Forhør begyndte, og det nu er Aften vil det være endt for i Dag men blive at continuere i Morgen. Dep. af- traadte, men der blev føiet Anstalt for hans og de Øvriges Tilstedeblivelse. Forhøret for i dag sluttet. J Kolbye Vidner:Jens JørgensenJørgen Pedersen
Begivenhed 21. marts 1828 (Alder 47 år)
Delt note:
Sensitive:0 1828.03.21 Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828 den 21de Martii continuerede foranstaaende Forhør paa Raadstuen i Overværelse af de samme Vitterlighedsvidner som i Gaar, hvor da Anders Mortensen igjen fremstillede sig og forklarede videre, at han ikke veed noget om Tyverier eller andet saaledes end hvad han har angivet i Gaar, og dette sidste er ejheller uden efter Fortælling og ikke noget, som han selv har erfaret. Dep. blev forelæst sin afgivne Forklaring, denne han vedgik at være rigtig tilført og aftraadte derpaa til videre. Igien fremstod den nu aftraadte Anders Mortensens Hustru Mette Kirstine som efter at være formanet til at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Deponentens Navn er som angivet Mette Kirstine Jørgensdatter, født i Rind Sogn, 32 Aar gl., og i Henseende til at hun blev forlovet og reiste omkring med sin nuhavende Mand, førend de blev ægteviet, og naar de derefter havde Bryllup samt deres sammenavlede Børn, endelig ogsaa med Hensigten af deres Reise herud saavelsom Aarsagen til, at deres Ophold i Deiberg blev noget længere end ellers, forklarede hun sig ligesom hendes Mand, Det samme gjorde hun om, at de blev henviste til Sahl Sogn og om det, som foranledigede, at der blev anstillet Undersøgelse af Sognefogden og de bragte herind. Paa Opfordring at forklare sig om, hvad der maatte være hende bekjendt om forøvede Tyverier eller andet saadant, angav hun, at hun har hørt det fortælle af Søren Ribers Kone, at Jens Andersen skal have sagt til Christen Kanbergs, formodentlig til Konen, at hans Moder, Anders Jensens Kone, skal, da han var en lille Dreng, have stjaalet 7 û Uld i Qvemberg Huus, og at hun, da hun var høi frugtsommelig, skal have løftet ham op paa Loftet for at trække en Pose med Uld hen til Hullet, for at hun kunde tage Ulden ud deraf, og at han ogsaa gjorde dette, og hans Moder ligeledes tog Ulden, men hvad Tid dette skete, enten ved Dag eller Nat, veed hun ikke. Den Tid boede Anders Christian Jensen, som var Enkemand í Qvemberg, men han er død for flere Aar siden. Ligeledes har hun hørt hendes Søster, Søren Ribers Kone sige, at Laust Tambergs Kone Sophie havde fortalt hende, at hun havde været med Anders Jensens Kone paa deres Omvandring, og at denne Sidste da skal paa et Sted, men dog veed hun ikke hvor det var, have sat sit Barn for Døren inde fra Stuen i Huset for at der ingenskulle komme hastig inde fra derud, og imidlertid derude taget Gryn af nogle Grynkurve. Endvidere har det tildraget, at Dep. Søster, Niels Qvembergs Kone gik en Dag for et eller 2 Aar siden fra Skindberg hjemad med et Tørklæde for Munden og var inde undervejs til Anders Jensen, men derimod, at hun havde det med sig, da hun kom hjem og gav sig til at give sine Børn noget at spise, imidlertid blev dette Tørklæde borte, og noget efter kom Konen fra Siig i Houer en Dag gaaende fra Anders Jensen, og ved at træffe sammen noget derfra med Søren Ribers Kone, fortalte at hun havde været hos Anders Jensen for at faae noget, blandt andet noget Garn, som hun havde leveret Anders Jensens Kone til deraf at strikke sig en Klokke og fremviste et Bomulds Tørklæde, som hun saaledes havde bekommet som Vederlag af A, Jensens Kone, men som denne havde forbuddet hende at sige til Nogen, for at hendes Mand ikke skulde have det at vide, da hun i saa Fald frygtede for, at han skulde blive vred, fordí hun havde skilt sig af dermed, hvilket Tørklæde Søren Ribers Kone gjenkjendte at tilhøre Niels Qvembergs Kone, da der var et lidet Hak deri. Men dette, som hun nu her har forklaret er som allerede angivet kun efter Fortællinger. Dep. erklærede ikke at vide mere at forklare, og da hun derpaa havde paahørt hendes Forklaring oplæst og vedstaaet, at den var rigtig tilført, blev hun demitteret. Endelig fremstod den indbragte Carl Pedersen, som i Gaar blev indsat i Arresten, men nu løs og ledig fremstillet, og efterat være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Hans Navn er som nysnævnt Carl Pedersen, i 28de Aar, fød af Forældre omvandrende Skorstensfeier Peder Carlsen og Mette Marie Jensdatter, med hvem han vandrede omkring til han var i 7de Aar, men som fra den Tid af har han havt følgende Tjenester [.....] hos Christian Giørtler, da i Aadum, nu i Skjern, en Sommer, om Vinteren med sine Forældre, hos Niels Rosendahl i Aadum en Sommer, og den næste Vinter ligesom den forrige med sine Forældre, hos Christen Barslund i Illerup i Grindsted Sogn en Sommer, om Vinteren med Forældrene, hos Christen Pedersen [Mejlgaard] i Lønborg 1 Aar, hvor han gik i Skole og blev confirmeret, næste Sommer hos Anders [.....] i Develmose i Borris, hos Hans Præst paa Østergaard i Lyhne Sogn i 2 Aar nær 6 Uger, den næste Vinter hos sin Søster, som er boesat i Rind Sogn, hvorfra han kom til S. Kastoft i Skarrild Sogn og var der en Sommer, kom igjen til Søsteren den paafølgende Vinter og atter til Nørre Kastoft en Sommer, hvilken sidste Tjeneste ophørte Mikkelsdag 1826. Siden har han ikke havt nogen fast Tjeneste, men har været hos Niels Qvemberg og Søren Riber og fulgt med dem paa deres Omreise, da han havde faaet Lyst til at lære Glarmester Professionen, hvori han ogsaa formener at have gjort Fremgang, da han kan tilskjære Ruder og støbe Bky. Han er anført som Optaget paa Egvad Sogns Lægdsrulle, i hvilket Sogn han er født, og i denne Lægdsrulle bestemte Overøvrigheden [. .....] at han skulle indføres. Han angiver at have søgt at faa Tjerneste til Bondearbejde, men har ingen kunnet opnaae eller faae opspurgt førend nu for nogle Dage siden Niels Qvemberg kom hjem sønder fra og fortalte, at der var en Tjeneste for en Karl hos Kroemanden og Degnen i Thistrup ved Warde, hvilken Tjeneste han gjerne ønskede sig, naar der intet skulle være derimod med Hensyn til hans Værnepligt, Han er arbeidsfør og erklærer at han kan baade høste og [slaae]. Han har været hos Søren Riber siden sidste Juul og været beskæftiget med Glarmester Arbeide, naar denne Mand havde noget at give ham at bestille, og til de Tider han ikke havde det, tog. Dep. sig andet for, saasom at sye ved hans Klæder. Endnu forklarer han, at han har søgt Altergang paa de Steder, han har tjent, og at hans Skudsmaalsbog ligger hos Sognepræsten i Deiberg. Paa Tilspørgsel om han veed noget om Tyverier eller sligt, svarede han, at der intet er ham bekjendt derom. Da han havde paahørt, at hans Forklaring blev oplæst og vedstaaet, at den var rigtig tilført, blev han demitteret og afgiven til Arrestforvareren, indtil Amtets Resolution indløber ham angaaende, hvorfor nærværende Forhør ogsaa nu vorder beskreven indsendt. Der bliver nu forskjellige indvarslede fra Deiberg Hede til Forhør, men hvilke først vil kunne møde næste Mandag som boende 2 Mile herfra. Forhøret for i Dag sluttet. J. Kolbye Vidner: Jens JørgensenJørgen Pedersen - - - o o o - - - Kommentar: Mette Kirstine Jørgendatter siger i forhøret, at "Den Tid boede Anders Chr. Jensen, som var enkemand i Qvemberg, men han er død for mange Aar siden". Dette kan ikke være rigtigt, da Anders Chr. Jensen først døde i 1854. og hans kone døde først i 1851. Hvem det er som Mette Kirstine Jørgensdatter eller tænker på, vides ikke
Begivenhed 24. marts 1828 (Alder 47 år)
Delt note:
Sensitive:0 1828.03.24. Retsmøde- Udskrift fra Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, den 24de Martii blev Forhøret i Anledniong af de hertil indbragte Folk fra Qvemberg i Deiberg continueret paa Raadstuen i Ringkjøbing af underskrevne Retsbetjent med Vitterligheds Vidner Jens Jørgensen og Jørgen Pedersen, hvor da til Afhørelse vare indvarslede og nu her mødte Niels Qvembergs Kone Christine, Søren Ribers Kone Ane Kirstine Jørgensdatter, Laust Tambours Kone Sophie Jensdatter og Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, alle fra Qvemberg og Vognbjerg Hedehuse. Derimod befandtes Jens Andersen, som ogsaa var indvarslet, ikke hjemme efter Stævnings Mændenes Paategning var bortreist og formodes ikke at komme hjem igjen førend Paasken. Indvarslingen blev fremlagt med Forkyndelses Paategning og indlemmet saal. ## - Fol. - - - Niels Qvembergs Kone Christine Jørgensdatter fremstod og efterat være formanet at følge Sandhed afgav paa given Anledning følgende Forklaring: Dep. veed ikke noget om de 7 û Uld, som der foregives, at Anders Jensens Kone skal have stjaalet i Qvemberg Huus, thi det skal i alt Fald have været før hun kom dertil, hvilket nu er 18 Aar siden, og den Tid var der mange Qvindfolk paa dette Sted, hvis Foretagender hun ikke veed noget om at forklare. Hun har til Tider, da Laust Tambours Kone og Anders Jensens Kone har været i Klammerie hørt den Første beskylde den Sidste for paa deres Omvandringer imedens deres Børn var smaae maaskee for 20 Aar siden at skulle have taget nogle Gryn, men som hun dog nok ikke fik efter hvad den Første ved samme Leilighed udlod sig med. Dette skal have været paa et Sted, hvor de logerede, men hvor dette Sted var eller hvad Tid, Nat eller Dag, at den ommeldte Kone vilde have forævet dette Tyverie, derom veed hun intet at forklare. Hun tillagde i Forbindelse dermed, at hun har flere Gange været med Anders Jensens Kone, men ikke befunden hende i Tyverie. En Dag for 5 eller 6 Aar siden, da hun gik fra Skindberg til sit Hjem, havde hun et blaat Bomulds Tørklæde med røde Striber i for sin Mund, men om hun havde dette Tørklæde endnu med sig, da hun kom hjem, kan hun ikke sige tilvisse, da hendes mindste Barn var meget urolig i samme Øjeblik hun kom hjem og hun derfor kastede alt fra sig i en Hast for at tage fat paa Barnetog see det tilgode, hvilket Tørklæde havde disse Kjendemærker, at de var et lidet Hak ind i en af Siderne og at der var skaaret ind i det fra et af Hjørnerne. Nogen Tid efter fortalte Dep. Søster, Søren Ribers Kone,at hun havde seet Konen fra Hover Siig have dette Tørklæde, som hun kjendte, uden for Jens [Kjærs] Huus paa Vognbjerg Hede, hvorefter Dep. gik til Anders Jensens Kone og spurgte hende, hvorledes kunne være tilgaaet med dette Tørklæde, som Dep. ikke veed tilvisse, enten hun havde med sig hjem eller havde tabt det undervejs paa hendes Gang fra Skindberg, men inde til Anders Jensen var hun ikke, og Anders Jensens Kone sagde, at hendes Mand havde fundet det. Dep. spurgte hende derpaa om hun vilde fornøje hebde for Tørklædet, hvortil hun svarede ja, og de blev enige om, at Dep skulde have 2 Skiæpper kartofler og 1 û Uld, hvilke Dele hun har bekommet. Om Anders Jensens Kone forud kjendte Tørklædet og vidste, at det tilhørte Dep., derom veed hun intet at oplyse. Hun veed ikke, at Anders Mortensen og Familie begik nogen Uorden nu da de vare hos Søren Riber i nogle Dage og vidste ikke af noget at sige, inden Sognefogden og medhavende Mænd kom ind i hendes og Mands Huus og anholdte disse Folk, som den Tid vare, da hun og Mand vilde give dem lidt at spise, da de vidste, at de havde lidt der hvor de vare. Dep vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igien fremstod Laust Tambours Kone Sophie Jensdatter som efter at være given Formaning og Anledning ligesom den først Afhørte afgav følgende Forklaring: Dep. veed intet om de omhandlede 7 û Uld som skal være stiaalet i Qvemberg for endeel Aar siden, men det Eneste hun veed er, at da hun for over 10 Aar siden og maaskee nærmere 20 Aar var paa deres Vandring med Anders Jensens Kone i et Sted i Østerbye i Stauning Sogn, og de Begge paa dette Sted var ude i Kjøkkenet for at lave Mad, saae hun, at Anders Jensens Kone havde et Fad og med dette tog ned i et Grynløb eller Grynfjerding af Husets, som stod der og hvori var Gryn, men hun tog i det samme sin Haand og Fadet op igjen uden at faae nogle Gryn i samme Øjeblik, som Konen i Huset kom derud, hvilken Kone var Bendts Enke. Dep. havde et af sine Børn hos sig der i Kjøkkenet, men hun erindrer ikke tilvisse om Anders Jensens Kone havde nogle af sine den Tid paa samme Sted, eller de var ude i Laden. Dette Dep. lille Barn stod hos hende, men idet Konen lukte Døren op indenfra faldt det, men hun strax tog det op igjen. Dep. veed intet om det forhen omhandlede Tørklæde, Ligesom hun ejheller veed noget om, at Anders Mortensen Rønberg og Familie har begaaet nogen Uorden nu da de vare i Deiberg. Dep. forsikrede, at hun selv ingensinde har giort sig skyldig i Tyverie. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endvidere fremstod Søren Ribers Kone Ane Kirstine Jørgensdatter, som efter at være formanet og given Anledning som de Øvrige afgav følgende Forklaring: Dep. har hørt den nu sidst Aftraadte Sophie Jensdatter sige, at hun ikke var for at følges med Anders Jensens Kone, da hun var bange for, at denne skulle stjæle noget, og hun derved kunne blive mistænkt. Til andre Tider har Dep. hørt Sophie Jensdatter det Modsatte, at hun ikke var bange for at følges med hende og at hun ikke troede noget Ondt om denne Kone, siden de fik Huus og Hjem. Dep har ikke hørt Anders Jensen Kone tale andet end Godt om Sophie Jensdatter. Hun hørte nok Anders Christian i Qvemberg for 18-19 Aar siden tale om at der var bleven 7 û Uld borte og som han antog at være stiaalen fra ham og han yttrede Mistanke mod [nærboende] Anders Jensens Kone, men han kunne ellers ikke beskylde hende eller nogen eller vidste Rede paa hvem tyven var. Da Sophie Jensdatter udlod sig som foran forklaret, sagde hun tillige at Anders Jensens Kone ville engang i deres Qvarteer paa deres Omvandring, men hvor eller naar det var veed Dep. ikke, have taget nogle Gryn eller ogsaa virkelig tog disse, men hvilke af Delene det var, kan Dep. ikke sige. Hun ved intet om, at Anders Jensens Kone har gjort nogen Beskyldning mod Sophie Jensdatter. Dep. var med sin Søster, Niels Qvembergs Kone paa sin ommeldte Gang fra Skiondberg hjem efter og saa hende endnu have Tørklædeti det Huus paa Wognberg Hede hvor Dep. og Mand da boede, men saa noget efter, at hun var kommet af dermed, uden at hun vidste hvorledes. Noget efter traf Dep. tilfældigvis Konen fra Hover Siig ved Jens Kiærs paa Deiberg Hede og ved at denne udlod sig med at have bekommet Tørklædet af Anders Jensens Kone i Anledning af deres Mellemværende, begjærte Dep. at faae dette Tørklæde at se, da det løb hende i Tankerne, at hendes Søster, Niels Qvembergs Kone havde mistet et, og da hun fik det at see gjenkjendte hun det at være det, som hendes Søster havde mistet. Denne Kone fra Hover Siig sagde da, at Anders Jensens Kone havde bedet hende ikke at nogen deroppe see Tørklædet for at hendes Mand ikke skulle faa at vide, at hun havde skilt sig af dermed, da han derover villde blive vred. da han havde fundet det, efter hvad hun udlod sig med, da Niels Qvembergs Kone kom til hende derom, men tikl Konen i Hover Siig havde hun sagt at hendes Mand havde givet hende det, uden at tale om, hvorledes han var kommet til det. - Dep veed ikke at de hertil indbragte Folk have begaaet nogen Uorden, medens de nu vare i Deiberg og i Dep. og Mands Huus eller forhen. Dep paahørte at hendes Forklaring blev oplæst, denne hun vedstod rigtig tilført og aftraadte. Endnu fremstod Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, som efter at være formanet og given Anledning som de Forrige afgav følgende Forklaring. Hun benægter at have stjaalet de omhandlede 7 û Uld i Qvemberg, altsaa pgsaa at have brugt sit Barn til at trække Posen frem, hvori Ulden var. Hun og Laust Tambours Kone Sophie har rigtignok fulgtes ad paa deres Omvandring, og det kan ogsaa gjerne være, at de have logeret hos Bendts Enke i Stauning, men er dog noget, hun ikke kan sige tilvisse, men hun nægter paa det Bestemteste nogensinde paa disse Omvandringer eller til andre Tider at have sat Forsøg på eller virkelig stjaalet Gryn eller Andet. De forommeldte Tørklæde havde hendes Mand en Dag for nogle Aar siden hun ikke var hjemme lagt ned i deres Kiste, hvor det lagde, da hun kom hjem, og sagde, at han havde fundet det paa Heden mellem deres Huus og Qvemberg Huus, og at hun ikke vidste, at det behøvede [at lyses op] og hendes Mand, saavidt hun nu erindrer, ejheller talte derom, blev Tørklædet liggende uden videre. Da nu Konen i Hover Siig noget efter kom til Dep. angl nogle Penge, som Dep. skyldte hende, af hvilken Kone hun ogsaa havde havt et Tørklæde tillaans og hvorfor hun saaledes tillige var i Gjæld til ddenne, overlod Dep. det omhandlede Tørklæde til hende for det hun havde laant, men hun bad hende ikke holde tilbage for nogen, af hvem hun havde faaet oftnævnte Tørklæde eller udlod sig med at hun var frygtsom for, at hendes Mand skulle faaw det at vide. Noget efter kom Niels Qvembergs Kone til Dep. og talte om Tørklædet, som Dep. havde overladt Konen af Hover Siig, og som hun havde seet og gjenkjendt at være hende tilhørende, men var bleven borte for hende og sidste Gang hun havde det, var en Gang hun gik fra Skindberg, hvorpaa Dep. strax var villig til at give Erstatning derfor og hvor de blev enige om at skulle være 1 û Uld og 2 Skpr Kartofler. Saavidt hun erindrer var det et blaat Bomulds Tørklæde med røde Striber. - Dep. veed ikke af at sige, at have været i Klammerie med Laust Tambours Kone Sophie eller deed noget at hun nogensinde har begaaet Tyverie eller andet saadant. Det som der forefaldt med den indbragte Anders Mortensen nu i Deiberg vat, at han kom og krævede Dep. Sønnekone for 4 Rbmk Tegn som hav foregav at hun havde lovet at betale for sin Fader for en Pibe, men hun deimod sagde, at hun ikke vilde betale ham nogen Pibe og at hendes Fader havde faaet Piben, hvorover han blev vred og sagde, at han vilde tage noget fra hende, som kunde gjælde disse 4 Rbmk og bankede i Bordet een Gang, og som nok ikke var oftere, og da dette var passeret, gik han bort. Hendes Sønnekone sagde da, at hun vilde til Præsten for at klage herover, hvorfor Dep. fulgte med for hvem blev andraget, at dette var passeret. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endelig fremstod Niels Siigs Kone Anne Pedersdatter af Houer Sogn, som formanet og given Anledning ligesom forhen Afhørte afgav følgende Forklaring: Dep havde nogle Penge tilgode for 3 Alen Lærred hos A. Jensens Kone og denne havde tillige laant et Tørklæde af hende, og for nu at faa begge Dele gik hun en Dag for omtrent 6 à 7 Aar siden over til denne Kone af hvem Dep. ingen Penge fik, men derimod et Tørklæde for det, som hun havde laant denne Kone, hvilket Tørklæde hun her afleverede og er som forhen angivet, men meget forslidt og med Huller. Anders Jensen Kone talte ikke om, hvorledes hun havde faaet dette Tørklæde og paa Dep.s Gang derfra havde hun rigtignok en Samtale med Søren Ribers Kone, som spurgte hende om, hvad hun havde faaet for hendes Tilgode- havende og hvortil hun svarede, at hun havde faaet dette her Tørklæde for et andet, som hun havde laant Anders Jensen Kone, og dette Tørklæde hun der bekom havde hun siddende aabenlyst i sin Barm, men om det blev udslaget og om Søren Ribers Kone talte om , at hun kjendte Tørklædet, kan hun ikke huske noget til. Eiheller kan Dep nu huske om Anders Jensen Kone ved den ommeldte Lejlighed talte om, at hun ikke skulde lade Nogen vide, at hun der havde bekommet dette Tørklæde eller at hun brød sig om, at hendes Mand fik at vide, at hun havde skilt sig af dermed eller ej. Dep blev foreholdt, hvad Søren Ribers Kone har forklaret om hvorledes deres Samtale faldt og denne Kone nu her fremkaldt [..] men enhver af dem vedblev sin Forklaring i den Deel [de.. ....]. Niels Qvembergs Kone og Anders Jensens Kone ligeledes fremkaldt og disse 3de Sidstnævnte tilspurgte, om de gjenkjender Tørklædet, som her er afleveret, hvortil de svarede: at de finde at de maae være det Rette, men er nu mere ukjendelig som gl. og forslidt. De aftraadte alle 4re efter at Konen fra Houer Siig slutteligen havde vedstaaet at hendes nu oplæste Forklaring var rigtig tilført Forsaavidt det kunne ansees at være noget udbragt mod Anders Jensens Kone bemærkes, at hin er boesiddende Kone og saaledes med de Øvrige tillades efter Omstændighederne at gaae tilbage til deres Hjem. Tørklædet blev taget i Bevaring. Forhøret for i Dag sluttet. J Kolbye Vidner Jens JørgensenJørgen Jensen
Begivenhed 1. december 1828 (Alder 48 år)
Delt note:
Sensitive:0 1828.12.01. Retsmøde: Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 LAN B 81 - xxx, Mikrofilm M-32.655 Aar 1828 den 1ste December blev paa Ringkjøbing Raadstue at undertegnede Retsbetjent i Overværelse af Vitterligheds Vidner Lautrup og Vægter peder Tolder optaget et Forhør efter Amtets Ordre af 24de f. M. og dermed fulgte Skrivelse fra Capitain, Bye og Herredsfoged Fugl i Holstebroe, hvorved begiæres adskillige Folk under Bølling Herreds Jurisdiction afhørte til Oplysning imod Tyvearrestanterne Jørgen Christian Christensen og Christian Andersen af Holstebroe Arrest. Amtets Skrivelse med Bielag blev fremlagt og indlemmet saalydende ## |: vide Folio --- :| De som saaledes skulde afhøres var den sidstnævnte Arrestant Christen Andersens Forældre og Broder Jens Andersen samt hans Hosbonde Niels Møller. Men da det her var bekjendt, at nysbenævnte Jens Andersen havde fra Herredscontoiret forsynet sig med Politiepas til en Reise i Omegnen af Warde paa sin Profession som Blikkenslager og Glarmester i denne Tid og altsaa er fraværende, kunde kuns med Nytte her til Førhøret indvarsles Forældrene og Hosbonden Niels Møller, til hvilke den udstædte Stævning blev fremlagt og indlemmet saalydende ## |: Folio --- :| Arrestantens Christian Andersens Forældre Huusmand Glarmester og Blikkenslager Anders Jensen og Hustru Mette Marie Jørgensdatter samt Aftægtsmand Niels Møller af Knudgaard i Stauning vare nu her mødte. Af disse fremstod først Aftægtsmand Niels Møller, som efter at være formanet at følge Sandhed afgav paa given Anledning følgende Forklaring: Det forholder sig rigtigt som Arrestanten Christian Andersen har angivet, at han har tient Comparenten en Sommer, imedens Comparenten var Gaardmand i Knudgaard for Vogter, og Comparenten var vel tilfreds med ham og har ikke noget paa ham at udsætte fra denne hans Tjeneste, ligesom Comparenten eiheller veed noget lastværdigt om ham andetsteds fra eller i andre Maader, før nu han hører, at han har giort sig skyldig i Tyverie. - Aftraadt. Arrestanten Christian Andersens Forældre, Husmand Glarmester Anders Jensen af Qvemberghuus i Deiberg Sogn, som efter at være formanet og given Anledning som den nu aftraadte, afgav følgende Forklaring: Comparentens Søn Arrestanten Christian Andersen fyldte sit 18. Aar 6 Uger efter sidste Sct. Hansdag og er følgelig nu i 19de Aar. Er rigtig nok som af ham angivet født og confirmeret i Deiberg Sogn. Ligeledes er det rigtigt, at han har havt de opgivne Tjenester og at han, fra han omtrent var 14 Aar gammel, har fulgt Comparenten paa sin Omreise paa sin Profession, dog ikke hele Tiden, men ogsaa løben omkring derimellem paa sin egen Haand og betlet. - Begge Arrestanterne kom til Comparentens Huus imellem Mikkelsdag og Mortensdag sidst medhavende de i Reqvisitionen anførte Koster, hvilke de foregav at have kiøbt i Hjortvadbek i Tviis Sogn. Disse solgte de rigtig nok derefter til Comparentens anden paa samme Tid hjemmeværende Søn Jørgen Andersen for de opgivne Penge og pibe, som de ogsaa delte imellem sig saaledes som de haver forklaret, hvorpaa Comparenten kiøbte Pibehovedet af Arrestanten Jørgen Christian Christensen til den angivne Pris og de bekom desuden et Par Træskoe, hvorimod han for de tilbageværende 24 S. Cour. blev af Comparentens Søn, Arrestanten Christen Andersen, hvem Comparenten endnu er disse skyldig, fyldestgjort i Klæder. Nogle Dage efter solgte Comparenten Pibehovedet til sin Søn Jens Andersen. Aarsagen til, at Comparentens Søn Jørgen Andersen ikke tog Gewehret og øvrige Dele var, at han ikke kunde føre saa meget med sig foruden sine Klæder. - Ved Handelens Afslutning om Gevehret m.m. blev det Hele anskuet til en Værdi af 5 Mark Cour., og da Arrestanterne foregav at de havde drevet med Creaturer fra Gjellerup Marked til Holsteen, fandt Comparenten det ikke ulovligt, at de paa den Maade havde samlet sig Penge dertil. - Naar undtages, at Comparentens her omhandlede Søn Christian Andersen ikke vel har villet tage Tieneste, har Comparenten ikke havt noget at udsætte paa ham i Henseende til hans Forhold til Comparenten og Kone som hans Forældre eller Opførsel hjemme hos dem. Copmparenten vidste aldeles intet om det begaaede Tyverie inde den bestiaalne Jørgen Abrahamsen fra Rønberg Sogn kom og fortaltehvorledes var tilgaaet og hvem han reiste efter, og eiheller før den Tid af Arrestanten hørt tale om at de tillige skal have havt de i Slutningen af Reqvisitionen ommeldte Klædningsstykker, men da talte den bestiaalne derom ved at nævnte alt, hvad der var han frastiaalet.. Comparenten vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige tilførsel, hvorefter han aftraadte. Endelig fremstod den sidst aftraadte Deponents Hustrue Mette Marie Jørgensdatter, som efter at være given Formaning og Anledning som de Øvrige afgav følgende Forklaring: Om Comparentindens Søns Christian Andersens Alder, FDødsel, Confirmation, havte Tienester og Omreise med hans Fader i de senere Aar paa dennes Profession forklarede hun sig som hendes Mand. Ligeledes om at han noget af Tiden i disse Aar tog ud paa sin egen Haand og kom hjem med. Endvidere om hvorledes Arrestanterne foregav at være komne til Gevehret og øvrige Jagttøi, som de bragte den angivne Tid til Comparentindens og Mands Huus. - Dagen efterat de vare komne dèr var Comparentindens Søn Jørgen Andersen ude i Sognet at Kiøbe noget Vadmel til et Par Buxer, og begge de nuværende Arrestanter med ham, og da de om Aftenen kom hjem, hørte hun, at de havde handlet og de Sidste solgte den Første Gevæhretog øvrige Skydetøi for 5 Mark Cour. eller derefter regnet, noget i Penge og et Pibehoved for Resten. Pibehovedet, som Arrestanten Jørgen Christian Christensen fik til sin Deel, kiøbte hendes Mand af ham for 2 Mark Cour., hvorpaa Jørgen Christian bekom et Par træskoe til 8 S. Cour. og for det tilbaeblivende blev han tilfredsstillet af hendes Søn Christian ved Handelen mellem dem. Comparentinden forklarede nu igjen ligesom sin Mand om, hvorledes Arrestanterne foregav at være komne til Pengene, som de gav for Gevæhret m. m., hans Forhold imod hende og Mand og Opførsel hjiemme, at hun ikke vidste noget om Tyveriet forinden den bestjaalne kom til Qvemberg, eiheller før den Tid hørt nævne,at han ogsaa havde mistet nogle Klædningsstykker, og endelig hvorfor Jørgen Andersen ikke tog Gevehret med sig. - Comporentinden vedstod denne sim Forklarings rigtige Tilførsel, hvolken hun erklærede sig villig til at beedige, naar forlanges, og derpaa aftraadte. Uagtet Dommeren i Hovedsagen havde foreslaaet, at de Personer som vorde afhørte undtagen Hosbonden maatte komme til at beedige deres Forklaringer og en Defensor ved en saadan Leilighed beskikket for Arrestanterne, indeholder Amtets Skrivelse intet om dette sidste, hvilket vel ogsaa retteligen først skeer. naar den nu bortreiste Jens Andersen er hjemkommen og afhørt og efterat det som nærværende Forhør indeholder om at Christian Andersen skal have gaaet ud at tigge, er ham foreholdt og han nærmere har forklaret sig i denne Anledning. Forhøret vorder nu sluttet for beskreven at indsendes til Amtet, men igien at continuere saa hastigt Jens Andersen hjemkommer og melder sig, hvortil er føiet fornøden Foranstaltning. J. Kolbye Til Vitterlighed:LautrupPeder Tolder.
Halvbrors dødsfaldJørgen Jørgensen
Type: DEAT
24. marts 1830 (Alder 49 år)
Delt note:
Sensitive:0 1830.03.24 Død Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1813-1864 LAN C 225 - 3 Døde. Mandk:jøn. Aar og Lbnr.:1830 - 3 Dødsdagen:d. 24de Marts Begravelsesdagend. 4. April Afdødes Navn:Jørgen Jørgensen. Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:af Natmands Familien i Vroue. Afdødes Alder:23 Anm.:- - -
Begivenhed 24. maj 1831 (Alder 51 år)
Delt note:
Sensitive:0 1831.05.24. Forhør. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 Mikrofilm M-32.655 Aar 1831 den 24de Maii blev paa Bølling og Nørre Herreders Contoir af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Trappaud nedsat en politieret for at undersøge, hvorvidt flere Personer i Deiberg Sogn havde overtraadt et forhen givet Forbud imod at have Samqvem med de Steder i Sognet, der var befængt med smitsom Syge eller forsaavidt de selv var syge derimod at gaae omkring. Den til iDag udtagne Stævning og en Skrivelse fra Amtet af 4de Mai d. A. [fremlagdes ...... .. .... .... ....] acteres saalydende: ## Derefter fremstod: 1. Jens Kjærs Enke Mette Pedersdatter fremstod og forklarede, at hun, saalænge der har været Smitteseddel paa hendes Dør og det af Doctoren har været hende forbudt at have Omgang med andre, ogsaa har holdt sig denne Befaling efterrettelig. Kun var hendes Søn Jens Christian Jensen, inden Sygdommen blev af Lægen erklæret for smitsom, hjemme for at følge Faderen, der døde i Januar Maaned d. A., til Jorden, og da han derfra reiste hjem til sin Tjeneste hos Nis Pedersen i Nissum Sogn, blev han syg i Tjenesten, og blev derfor, uden at Mette Pedersdatter vidste det mindste deraf, sendt hjem til hende først i Marts Maaned, og skjønt Smitteseddel dengang var slaaet paa hendes Huus, troede hun dog ei at burde nægte Sønnen, der ankom dertil ved Nattetide og selv var syg, at komme ind, men tog imod ham og forpleiede ham, indtil han af Doktoren blev sikkret Hielp. Hun troer derfor ei at have giort sig skyldig i nogen Forseelse og bad sig frifundet for Straf. Dog tilføiede hun, at Pigen Kirsten Andersdatter, som ligeledes laae syg af den smitsomme Sygdom hjemme i Jens Kjærs Huus, gik ud i Sognet, efter at hun for sin Person var kommet sig, men dog inden Huuset var erklæret frie for Smitte. Saavidt Deponentinden bekjendt havde denne Kirsten Andersdatter været inde i et Huus paa Wognbwerg Mark, som beboes af Ane Vestergaard, hvor hun havdefaaet noget Melk. Videre Oplysning kunde Mette Pedersdatter ei afgive og blev derfor demitteret. 2. Anders Jensen, Vognberg, fremstod og vedgik at, efterat Smitteseddel var slaaet paa Hans Huus, efterdi flere af hans Børn vare blevne Syge, har han for sin egen Person flere Gange været ude i andre Sogne, dels engang i Skjern hos Thomas Oldager, for at skjære nogle Kalve, da der havde været Bud efter ham, og dels i Stauning Sogn for at erholde noget Melk, hvor kan han ei angive. Hans Kone har, medens der var erklæret smitsom Sygdom i Huuset, kun eengang været ude, nemlig hos Niels Sandager for at hente et Pund Smør, dog var hun ikke inde hos Niels Sandager, men modtog Smørret, som af Fattigvæsenet var hende tilstaaet, udenfor Huuset. Konen var selv nødt til at hente dette Smør, fordi der endnu ikke dengang var gjort Anstalt til, at nogen burde have Tilsyn med de besmittede Huuse, og Beboerne altsaa selv maatte hente det dem af Fattigvæsenet tilstaaede Fødemidler. Af hans Børn eller af andre i Huuset har kun Sønnen Christian Andersen, omtrent 21 Aar gammel , været ude medens Smitten var i Huuset. Denne Søn var ofte to til tre Dage borte ad Gangen, men hvor han opholdt sig saaledes under sin Fraværelse, veed Deponenten ikke, iøvrigt formener han, at Sønnen paa disse Vandringer har tigget Føde sammen i de omliggende Sogne, da de ikke [......] havde tilstrækkelig Føde. Anders Jensen, der udgiver sig for at være 62 Aar gammel, paastaaer iøvrigt ikke forhen at være tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse. 3.Anders Jensens Hustru Mette Marie Jørgensdatter fremstod og forklarede sig aldeles overensstemmende med foregående Deponent. Aftraadt. 4. Jørgen Andersen, en Søn af Anders Jensen, fremstod og forklarede sig overensstemmende med foregaaende Deponenter. Aftraadt. 5. Christian Andersen, ligeledes en Søn af Anders Jensen, fremstod og forklarede, at den Dag Doktor Gunst i Foraaret var i hans Forældres Huus og erklærede Sygdommen sammesteds for smitsom samt opslog Smitseddel paa Stedet var Deponenten ikke hjemme, men ude i Sognet , og da han erfarede, hvad der var skeet, vilde han ikke gaae hjem, men forføiede sig til Worgod Sogn, hvor han gik Sted for Sted i hele Sognet og fik sig Levnedsmidler, dels til Bytte for nogle Knappenaale og Hægter og dels ved Betlerie. Han gik saaledes en Dags Tiid eller to om i Worgod Sogn, og Skjønt han mærkede han blev syg gik han dog videre til Timring Sogn, hvor han var inde et Par Steder, som han ei nærmere kan opgive, for at faae nogle Fødemidler, gik derfra til Vildbjerg Sogn, hvor han laae en Nat i Rødding Bye uden han kan navngive hos hvem, men ogsaa her tiggede han sig Fødemidler til, hvorpaa han gik hjem til Deiberg, hvor Sygdommen tog til saa at han maatte holde sig inde, dog har han senere været een Dag ude i Rakbek i Skjern, hvor han var inde hos Mikkel Rakbek for at laane en Algier til at stange Aal med i Aaen, ligeledes var han een Dag under sin Sygdom nede i Qvemberg Huusene, dog paastaaer han at han denne sidste Gang ei var ved sin Samling, og at det var ved Forsømmelse af hans smaae Sødskende hjemme, at han slap bort. Oftere end angivet har han ikke forladt sine Forældres Huus, medens det var smittet.. Med Hensyn til sit forhen førte Levnet forklarer han at være 21 Aar gammel. er født i Qvemberg i Deiberg Sogn af Forældre Anders Jensen og Hustrue Mette Marie Jørgensdatter. Han er for omtrent to eller tre Aar siden straffet i Holstebroe for Betleri og Hæleri med omtrent 20 eller 25 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Efterat have udstaaet denne Straf, hvorved han dog bemærker, at han kun sad de første fem Dage paa Vand og Brød, men udsonede den øvrige Straf ved simpel Fangekost, fordi han blev syg. Efterat være kommet ud af Holstebroe Arrest begav han sig igjen hjem og gik omkring i Landet med Faderens Glarmesterkiste og fortjente sig dels ved Glarmester Arbejde, dels ved Betleri, sit Udkomme indtil han i Sommeren 1830 i Hammerum Herred for Betleri og udstod sammesteds Straf af 20 dages Fængsel paa Vand og Brød. Omtrent i Julii Maaned forrige Aar havde han udstaaet sin Straf og begav sig nu igjen hjem til Deiberg, hvorfra han som hidindtil ernærede sig ved Glarmesterarbeide indtil Mikkelsdag, da han omtrent i to Maaneder erholdt Arbeide for Ugeløn hos Jens Poulsen Thorstrup i Aadum Sogn. Derfra har han begivet sig hjem og har ernæret sig ved at gaae omkring og betle sig Føden hos Folk, uden han nærmere kan opgive hos hvem han saaledes har været. - Aftraadt. 6. Sophie Jensdatter, Laust Tambours Kone, fremstod og erklærede, at der ikke i hendes Huus havde været nogen smitsom Sygdom, vel havde to af hendes Børn været syge, men Doktoren havde ikke erklæret Sygdommen for smitsom eller slaaet Smitseddel op paa Huuset, ei heller havde hun havt Samqvem med de smittede Steder. - Dimitteret. 7- Kirsten Andersdatter fremstod og forklarede, at hun saaledes som af Jens Kjærs Folk opgivet uagtet hun havde været syg og endnu ei af Doctoren erklæret frie for Smitte, dog var gaaet ud af det med Smitseddel betegnede Huus, da hun syntes hun ei havde tilstrækkelig Føde, og var gaaet til Ane Vestergaard i Wognberg , hvor hun havde erholdt noget Melk. Smitten var imidlertid ei herved bleven mere udbredt og da hun ei før havde forseet sig eller var straffet og nu var 52 Aar gl. bad hun om mildeste Behandling for denne sin Forseelse - dimitteret. 8. Abelone Olesdatter fremstod og forklarede, at hun har lagt Syg af den smitsomme Sygdom i Letager, men efter at hun var kommet sig og Doctoren havde erklæret hende rask, og det Huus, hvor hun var, var erklæret frie for Smitte var hun gaaet over til Laust Gjødesen i Wognberg, hvis Gaard hende bekendt var betegnet med Smitseddel, og her var hun gaaet ind, dog ei længere end i Forstuen, for at høre om hun kunde erholde Tjeneste, da hun var uden Condition til Sanct Hansdag. Her i Forstuen talte hun med Datteren Mette Lene og blev fæstet for indeværende Sommer.. Videre har hun ikke forseet sig, og da hun aldrig før har været tiltalt eller straffet og nu er 40 Aar gammel bad hun sig behandlet saa skaansomt som muligt - dimitteret. Dernæst fremstod igjen Anders Jensens og Kone og erklærede at Sønnen Christian Andersen var een Nat hjemme efterat Doctoren havde opslaaet Smitseddel paa deres Huus og begav sig først næste Dag derfra paa Touren til Worgod og de andre Sogne, saaledes som angivet, og efterat han herfra kom syg tilbage har han kun været ude de to Gange, nemlig i Rakbek og Qvemberg, hvilket sidste dog skete, medens han var uden Samling, iøvrigt har Sønnenm ofte gaaet med Faderens Glarmesterkiste for at fortiene sig noget til Ophold. Christen Andersen, der paahørte denne Forklaring, vedgik hu at han havde været hjemme den første Nat Smitsedlen havde været paa Stedet, og at han derpaa var gaaet til Worgod som omforklaret, men dette havde han ikke erindret før, og havde derfor opgivet at være gaaet til Worgod uden først at have været hjemme. Efterat Christian Andersen var bleven overleveret til en Mand her i Sognet for at transporteres til Ringkjøbing Arrest, hvor han vil blive hensat i Forvaring, indtil denne Sag bliver tilendebragt, blev Forhøret her i Dag sluttet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerTrappaud.
Begivenhed 20. juli 1831 (Alder 51 år)
Delt note:
Sensitive:0 1831.07.20. Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 Mikrofilm M-32.655 Aar 1831 den 20 Julii blev at undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Trappaud og Daniel Skaarup nedsat en Politiret paa Herredernes Contoir i Petersmin, hvor Sagen mod Christian Andersen m. flere af Deiberg igien blev foretaget. Den til i Dag udstædte Stævning blev fremlagt og acteres saaledes: ## Samtlige Indstævnte vare mødte og ligeledes vare Arrestanterne Christian og Jørgen Andersen løse og uden Baand eller Fængsel tilstæde. De siden sidste Forhør indløbne Skrivelser og Oplysninger i Sagen vare følgende: 1) en Skrivelse fra Herredscontoiret af 3die dennes paategnet Oplysning af Sognefogden angaaende det fra Niels Sandager til Mette Marie Jørgensdatter udleverede Smør, 2) en Skrivelse fra Amtet af 3die dennes om den Jørgen Andersen ved Skads Herreds Ret overgaaede Dom, 3) en Skrivelse fra Amtet af 9de dennes og vedlagt Udskrift af Ulfborg og Hind Herreders Politie Protocol. Hovedskr. acteres saalydende ## og Udkrivten vedhæftes. Da Daabs Attester for Anders Jensen Wognberg, Kirsten Andersdatter og Abelone Olesdatter formedelst Præstens Fraværelse ei endnu vare indløbne og Dommeren troede ei for denne Sags Skyld at burde udsætte Sagens Paadømmelse for at to af de tiltalte var arresterede, saameget mere som det kunde skjønnes at de vare over criminel Lavalder og Rettens Vidner, for hvem de bleve fremstillede afgav ligeledes Skjøn for at disse Personer samtlige vare over criminel Lavalder og at navnlig Anders Jensen Wognberg, som var Daniel Skaarup personligen bekjendt, var over 60 Aar, saa blev Sagen optaget til Doms og deri afsagt følgende Dom |: vide Dom Protocollen folio 113 :|. Den blev oplæst for de Tilstædeværende, som dernæst bleve dimitterede med Undtagelse af Christen og Jørgen Andersen, som igien bleve førte tilbage til Ringkjøbing Arrest. Sagen sluttet for at beskrives og efter Forkyndelse at tilstilles Amtet. Hertz Som Vidner:TrappaudD. Schaarup.
Begivenhed 23. februar 1832 (Alder 51 år)
Delt note:
Sensitive:0 1834.02.13. Fødsel Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1834 LAN C 539 - 4 Fødte. Qvindekiøn Aar og Lbnr.:1834 - 2 Fødselsdagen:13. Febr. Barnets Navn. Else Sophie Qvemberg Andreasen Daabens Datum, hjemme eller i kirkenI kirken 23. Febr. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl.Moder Ane Catrine Peders D., Almisselem af Skjern og Dejbg Fattigdidistrikter. Til Barnefader blev udlagt en Karl ved Navn Andreas -Efternavnet vidst hun ikke - tjenende for Købamnd Mulvads Enke i Varde. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:baaren af Else Sophie Jens D. Anders Jensen og Kone Mette Marie Jørgens D. Laust Tambour og kone Sophie Jens D. i Deiberg, hører alle under Fattigvæsenet Anm.;- - -
FolketællingAnders Christian JensenVis familie
Type: CENS
18. februar 1834 (Alder 53 år)
Delt note:
Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste: Optegnelse paa Folketallet n. v. i Deiberg Sogn i Bølling Herred, Ringkiøbing Amt den 18de Febr. 1834. Byernes og Stedernes Navne:Nørre WognbergEt Huus40. Husstand Personernes NavneAlderStandErhverv, Familiepos. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Anders Jensen Qvemberg66giftHuusmand og Almisselem} Mette Marie Jørgensdatter54gifthans Kone, ogsaa Almisselem} } Allesammen de såkaldte Mette Kirstine Andersdatter18ugift}} Natmandsfolk Mette Andersdatter15- -} deres Børn, der alle} Niels Christian Andersen12- -}ernæres af Fattigvæsenet} Else Kathrine Andersdatter10- -}} } Jens Andersen30giftInderste og foregivet Glarmester}} Mette Kirstine Christensdatter 30gifthans Kone}} Ogsaa denne }} Familie har nydt Anders Christian Jensen 8ugift} deres}} Almissehjælp Christen Jensen 6- -} Børn}}
Begivenhed 17. juli 1838 (Alder 58 år)
Delt note:
Sensitive:0 1838.07.17 Forhør. Udsskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41. Mikrofilm rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 17 Juli blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen Qvemberg continuerede. ettn fremlagde den til idag udstædte Indkaldelse saalydende: ##. hvorved bemærkes, at Peder Gartner af Handerup allerede forud vat afhørt. Af de øvrige Instævnte fremstod: 1. Søren Riber, som paa Anledning under Formaning til Sandhed forklarede, at Arrestantens Broder Anders Christian logerede hos Dep. Dagen og Natten før han gik til sin Tjeneste i Hostrup Bye i Øsse Sogn, men under Opholdet i Huset og ved Bortgangen havde han intet andet med sig end nogle i en Skjorte indsvøbte Klædningsstykker. Hvad Dag det var, han saaledes gik Sønder paa, erindrer Dep ikke, men saavidt han husker var det enten Onsdagen før eller Onsdagen efter Pintse. At Arrestanten har havt Sirup staaende i den af Christen Jespersen laante Dunk, der omtrent kunne være som 6 Potter, har Dep ei seet, kun veed han, at Arrestanten havde Sirup paa en simpel Viinflaske og en Pæglflaske, og efterhaanden, som disse blev tomme, blev de igjen af Arrestanten fyldte, uden at Dep veed, hvor han fik denne Sirup fra eller hvor han havde den staaende. Angaaende Sølvuhret, som Arrestanten paastaaer at have havt gjemt paa Deps Loft, da vedbliver denne sin foregaaende Forklaring og siger, at han intet videre derom kan oplyse. Endnu tilføier Dep., at før Anders Christian som omforklaret kom til ham, logerede han hos Niels Hedebye i Skjern. Om han der har havt noget Tøi staaende eller ei, veed Dep. ikke. Ratihaberet og aftraadt. 2. Jens Andersens Kone Mette Kirstine Christensdatter, der paa Anledning forklarede, at hun Tirsdagen før Pintse den 29de Maii d. A. - ikke Onsdag - var hun nede hos Søren Riber og afkjøbte da Arrestanten û Sirup, û bruun Sukker, û Kaffebønner og for 1 s. Rosiner. Senere, Dagen kan hun ei erindre, var hun dernede igjen og kjøbte û Sirup. Begge Gange blev Siruppen taget af en 3 Pæglflaske og hun saa ikke flere Flasker med Sirup paa. For Siruppen gav hun første Gang 4 s. og sidste Gang 5 s. Cour., for Sukkeret 5 s. Cour., for Kaffebønnenrne 5 s. Tilligemed Siruppen sidste Gang kjøbte hun Kardus Tobak for 4 s. Arrestanten foregav ved denne Leilighed at have kjøbt Varene af Christen Holm i Stauning. Hun tilføier at hun ved de ommeldte Leiligheder kun saae at Arrestanten havde en 4 til 5 Karduser Tobak. - Ratihaberet, aftraadt. 3. Christen Jespersens Kone Birthe Kirstine Poulsdatter, der paa Anledning forklarede, at hun en Dag - naar kan hun ei erindre - indfandt sig hos Søren Riber, hvor hun afkjøbte Arrestanten 1 û Sirup, som denne havde staaende paa en Flaske, der omtrent kunde holde 1 Pægl. Hun saae ikke mere Sirup i Huset ved denne Leilighed, ligesom Arrestanten ei heller udelod sig med, hvor han havde det fra. For Siruppen gav hun 9 s. Cour. Derimod har hun ikke kjøbt Kaffebønner, Sukker og [......], men det har hendes Mand selv kjøbt. Rat. Hun foreviste den Dunk, som Arrestanten havde havt tillaaans hos dem. Den kunde holde henimod 6 Potter, men ikke over. Naar det vat at Arrestanten laante den, kan hun ei erindre, men den blev tilbageleveret kort før hans Arrestation, og da kunde hun mærke, der havde været Brændeviin paa den, men af Sirup var der intet Spor. Hvad han ville bruge Dunken til, da han laante den foregav han ikke. Ratihaberet. Aftraadte. 4. Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, som forklarede, at jhun i Ugen før Pintse kjøbte for 4 s. Sirup af Arrestanten hos Søren Riber.. Siruppen stod paa en Flaske, og hun saa ikke mere ved denne Leilighed. SArrestanten forgav at have kjøbt det haf Christen Holm i Stauning. Noget efter Pintse, Dagen kan hun ei opgive, var hun tilligemed Ane Cathrine Peders Datter i Boel i Hostrup i Øsse Sogn for at besøge sin Søn, der tjener sammesteds, og ved denne Leilighed fortalte hende Søn Jørgen Andersen, at han havde faaet en Kardus Tobak af Anders Christian, der tjener to Steder i Hostrup Bye i Øsse Sogn, og saavel Jørgen Andersen som Folkene i Huset hvor han tjener, nemlig hos Jesper Boel fortalte, at Anders Christian var kommet til Sognet med omtrent en Snees Karduser Tobak. Ratihaberet. Aftraadt, 5. Niels Hedebye, der godvilligen var mødt, forklarede,,at Anders Christian kort før sin Afreise logerede hos Dep., da han arbeidede for ham, men han havde intet der staaende i denne Tid undtagen sine Klæder. Den Morgen han forlod Sognet for at reise sønder paa, kom han fra Deiberg af med en Pose paa Ryggen og var inde hos Dep. for at sige Farvel. Hvad der var i Posen veed Dep. ikke, men Anders Christian foregav at have sine Klæder deri. Ratihaberet. Aftraadt. 6. Ane Cathrine Pedersdatter, som forklarede, at hun en Dag efter Pintse har af Arrestanten hos Søren Riber kjøbt 1 û Sirup for 10 s. Cour. Siruppen tog Arrestanten af en Flaske, der omtrent kunde rumme 2 Pægle. Hvor han havde Siruppen fra veed hun ikke, ligesom hun ejheller ved denne Leilighed saa mere Sirup i Huset. - Angaaen Besøget i Øsse Sogn hos Jørgen Andersen forklarer hun sig overensstemmende med Mette Marie Jørgensdatter. Ratihaberet. Aftraadt. 7. Christen Kahnbergs Kone Johanne Jeppesdatter fremstod og forklarede, at saavidt hun erindrer kjøbte hun Fredagen før Pintse û Sirup af Arrestanten for 5 s. Cour. Hun var ikke selv hos Søren Riber for at hente den, men Arrestanten bragte den til hende paa hende Boepæl i en liden Krukke af hendes egen, som hun til den Hensigt havde givet ham Dagen før. - Ratihaberet og aftraadt. 8. Hans Simonsens Kone, Gl. Deiberg, Karen Sophie Jacobsdatter fremstod og forklarede, at en Dag kort før Anders Christian tog sønder paa indfandt han sig paa hendes Boepæl medhavende en Pose paa Ryggen, hvilken Pose han lagde uden for Døren, medens han selv gik ind. Han spurgte derpaa Dep. om hun villde kjøbe Kalveskind, men da hun benægtede dette, gik han igjen og tog Posen med sig. HUn kunde skjønne der var noget i Posen, men om det var Skindene elle hvad det var, veed hun ikke. Han angav ingen Pris paa Skindene, men spurgte hos Dep. om, hvad de selv fik for Skind, hvilket hun imidlertid ikke vidste. Ratihaberet og demitteret. 9.Christen Jespersen fremstod og forklarede angaaende Dunken overensstemmende med sin Kone, ligesom han og retter sin tidligere afgivne Forklaring derhen, at det var han selv og ikke hans Kone, der kjøbte 1 û Kaffebønner, 1 û Sukker og 1 û Cikorie af Arrestanten, hvilket denne hjembragte på Deps Boepæl. Hvor Arrestanten havde det fra veed Dep. ikke, men det hele blev betalt med 2 Mk. 4 s. Cour. - Ratihaberet og aftraadte. Arrestanten Jens Nielsen fremstod og vedblev sin forhen afgivne Forklaring med Tilføiende at >Dunken, hvorpaa han havde sin Sirop stod ude i Søren Ribers Loe, og han erindrer ikke at have havt andet derpaa end Sirup. Om han skyllede den af, inden han leverede den tilbage, erindrer han ei., og den har saalænge han har havt den tillaans staaet paa det samme Sted i Loen tildækket med noget Lyng og Halm for at Creaturerne ikke skulde beskadige den eller besøle den. Søren Riber blev fremkaldt, Dunken ham forevist, og han erklærede, at det forekommer ham at være den samme som Arrestanten foregav at have laant af Christen Jespersen, men hvor den havde staaet i Huset veed han ikke da han arbeidede meget ude. At den har staaet i Loen, hvor der rigtig nok ligger noget Lyng og Halm, er ham ei bekjendt. Med Hensyn til Anders Christians Bortgang fra Huset, tilføier han, at Skjorten, han bar sit Tøi væk i, var bundet sammen som en Pose og hængt over Ryggen. Iøvrigt tilføier han, at han hjemme kun har 3 hele Flasker og 2 mindre Dito og paa disse har der ikke paa een Gang været Sirup, man kun paa en af de store og en af de smaae. Demitteret. Arrestanten tilføiede i Anledning af denne Forklaring, at han ogsaa selv eiede en 1 Pæglflaske som han ogsaa havde brugt til Sirup. Mette Kirstine Christensdatter fremkaldt. Hun vedblev sin Forklarein. Arrestanten derimod tilstod vel at det kunde være muligt, at han har solgt Sirup og Sukker til hende, hvorimod han benægter at have udeladt sig for hende med at Varene var kjøbt af Christen Holm, uagtet Confrontation bragtes ei videre Overensstemmelse tilveie. Jens Andersens Kone demitteret. Christen Jespersen fremkaldt , confronteret med Arrestanten, der vedgik at have solgt Kaffebønner, Sukker og Cikorie til ham uden at kunne erindre for hvor meget. Med hensyn til Dunken siger Arrestanten, at det vel kan være mueligt, han har havt Brændeviin derpaa, før han tilbageleverede den, men erindre det kan han ikke. Dunken udleveret Christen Jespersen, som blev demitteret. Arrestanten vedgik endvidere at have solgt Sirup til Christen Jespersens Kone uden at kunne erindre hvor meget. Mette Marie Jørgensdatter fremkaldt, som vedblev sit Anbragte, confronteret med Arrestanten, der vedgaar mueligen at kunne have solgt Sirup til hende uden at kunne erindre hvor meget, men derimod benægter uagtet Confrontation at han ved denne Lejlighed har foregivet at have kjøbt det af Christen Holm, hvilket hun derimod vedblever. Mette Marie Jørgensdatter demitteret. Ane Cathrine Pedersdatter fremkaldt, vedblev sit Udsagn, confronteret med Arrestanten, der siger, at han ei kan huske at have solgt Sirup til hende, dog siger han at det vel kan have været mueligt, at det har været Tilfældet. Ane Cathrine Pedersdatter demitteret. Arrestanten vedgaaer at have solgt Sirup til Christen Kahnbergs Kone. Da ingen videre Oplysning var at erholde, blev Forhøret sluttet og Arrestanten overført til Arresten i Ringkjøbing. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.
Søns dødsfaldChristian Andersen
Type: DEAT
3. november 1838 (Alder 58 år)
Delt note:
Sensitive:0 1838.11.03 Død. Udskrift af Viborg tugthuskirkes kirkebog 1828-1873 LAN C 235 - 1 Døde. Mandkjøn' Aar og Lbnr.:1838 - 7 Dødsdagen:3die Novbr. Begravelsesdagen13. Novbr. Afdøddes Navn:Christen Andersen Qvemberg AfdødesStand, Haandtering og Opholdssted:[F...fange] af Deiberg Sogn, ugift - Lutheraner Afdødes Alder:28 Aar Anm:Selmers, Hoffs 8. Novbr.
Søns begravelseChristian Andersen
Type: BURI
13. november 1838 (Alder 58 år)

Delt note:
Sensitive:0 se dødsnotatet
Halvbrors dødsfaldAbraham Jørgensen
Type: DEAT
16. november 1840 (Alder 60 år) Alder: 26 år 6 måneder 29 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.11.16 Død Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1813-1864 LAN C 225 - 3 Døde. Mandkjøn. Aar og Lbnr.:18140 - 3 Dødsdagen:16. Novbr. Begravelsesdagen:22. Novbr. Afdødes Navn:Abraham Jørgensen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Fattiglem i Vroue Afdødes Alder:26 Aar Anm.:- - -
Halvbrors begravelseAbraham Jørgensen
Type: BURI
22. november 1840 (Alder 60 år) Alder: 26 år 7 måneder 5 dage
Delt note:
Sensitive:0 se dødsnotatet
Søns dødsfaldNiels Christian Andersen
Type: DEAT
27. juli 1842 (Alder 62 år) Alder: 20 år 2 måneder 13 dage
Delt note:
Sensitive:0 1842.07.27 Død Udskrift af Herning sogns kirkebog 1826-1844 LAN C 515 A - 09 Døde. Mandkjøn. Aar og lbnr:1842 - 14 Dødsdagen:d. 27. Julii Begravelsesdagen:d. 5te August. Afdødes Navn:Niels Christian Andersen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Arrestant i Herning Arresthuus, Hvor han er født hvem hans Fader er ei anmeldt Afdødes Alder_- Anm.:Som Selvmorder begravet i Stilhed uden for Kirkegaarden
Søns begravelseNiels Christian Andersen
Type: BURI
5. august 1842 (Alder 62 år) Alder: 20 år 2 måneder 22 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se foranstående dødsnotat
FolketællingAnders Christian JensenVis familie
Type: CENS
1. februar 1845 (Alder 64 år)
Delt note:
Sensitive:0 1845.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen 1845 i Dejbjerg sogn Mikrofoto fkt 1845, kort nr. 885 Optegnelse paa Folketallet m. v. i Dejberg Sogn, Bølling herred i Ringkjøbing Amt den 1ste Februar 1845 Byernes og Stedernes Navne:Wognberg HedeEt huus23. Familie NavnAlderStandFødestedErhverv, Familiepos. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Anders Jensen78giftHeri i SognetAlmisselem Mette marie Jørgensdatter67giftRye S. Viborg A.hans Kone
Begivenhed 21. marts 1847 (Alder 66 år)
Delt note:
Sensitive:0 1847.02.08 Gudmor Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1834-1850, LAN C 539 - 5 Fødte. Mandkjøn. Aar og Lbnr.:1847 - 2 Fødselsdagen:8. Febr. Barnets Navn:Anders Christian Pedersen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:i Kirk. 21. Marts Forældrenes Navne, Haandtering og Bopæl:Moder: Mette Kirstine Anders D,, Anders Jensens D. Som Barnefader udlagt Tienestekarl Peder Pedersen, forhen tienende i Haurlund Bye i Lydom Sogn hos Gdmd Laust Gyrth, nu tienende paa Grønnebæk Gaard. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:baaren af Kone Mette Marie Jørgensd., Hmd Niels Larsen, Indsidder Johannes Christensen., Kone Mariane Hansd. og Pige Else Catrine Andersd., alle i Deiberg. Anm:Anmeldt til Pastor Prahl i Lydum d. 8. April 1847. Vacc 14 Juli1848 Blicher.
Død
Type: DEAT
17. marts 1851 (Alder 70 år)
Delt note:
Sensitive:0 1851.03.17. Død Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1849-1861 LAN C 539 - 06 Døde Qvindekjøn Aar og Lbnr.:1851 - 3 Dødsdagen:17. marts Begravelsesdagen23. Marts Afdødes Navn:Mette Marie Jørgensdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Almisselem Andersn Jensens Hustru i Vognberg Faderen Jørgen Jense i Ryde Jørgen Jensen Afdødes Alder71 Anm.:Alderdom
Begravelse
Type: BURI
23. marts 1851 (6 dage efter dødsfald)
Delt note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Familie med forældre - Vis familie
far
mor
Ægteskab:
storesøster
-5 år
storebror
22 måneder
storesøster
13 år
lillesøster
-7 år
storesøster
2 år
hende selv
3 år
lillesøster
6 år
lillesøster
Faders familie med Else Kirstine Hansdatter - Vis familie
far
stedmor
Ægteskab: 13. maj 1791Viborg Gråbrødre kirke
18 måneder
halvbror
-11 måneder
halvsøster
2 år
halvsøster
22 måneder
halvsøster
13 måneder
halvsøster
11 måneder
halvbror
14 måneder
halvsøster
3 år
halvbror
1 år
halvbror
14 måneder
halvsøster
3 år
halvbror
3 år
halvbror
Faders familie med Ingeborg Mortensdatter - Vis familie
far
stedmor
Ægteskab: 14. juli 1809QK Rønbjerg sogns kbg
14 måneder
halvbror
4 år
halvbror
Familie med Anders Christian Jensen - Vis familie
ægtemand
hende selv
Ægteskab:
datter
8 år
søn
-20 år
datter
18 måneder
søn
6 år
søn
6 år
datter
8 år
datter
-5 år
datter
-12 år
søn

Dåb
Sensitive:0 Ryde sogns kirkebog 1750-1802 / LA C499A - 15 / FVD Ryde Sogns Føde 1780 Fer: 2da Pentecost: Jørgen Nielsen Natmand og Else Catrine Kristensdatter deres Datternavl. Mette Marie Susc: Jens Bek Natmands Hustrue Test: Jens Bek, Kristen Nielsens Hustrue, Jørgen Kristian og Hustrue ========================================================
EVEN
Sensitive:0 1817.04.27 Fadderskab Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 03 Fødte. Mandkjøn. Lbnr.5 Aar og Datum:1817, 16. Marti Barnets fulde Navn:Jens Daabens Datum, hjemme eller i kirkenHjemme 17. Marti i Kirken 27. April Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Hmd. Niels Jensen og Kristine Jørgensdatter i Qvemberg Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Gdmd. Anders Pedersen og Hustru Hmd. Anders Jensen og Hustru Ane Pedersdatter, alle i Dejberg Anm.:Konens Kirkegang d. 27. April
EVEN
Sensitive:0 1828.03.20 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, den 20de Martii blev paa Ringkjøbing Raadstue af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Vidner Jens Jørgensen og Jørgen Pedersen fremmet Forhør i Anledning af, at der i Dag er bleven indbragt hertil fra Deiberg Sogn en Mand ved Navn Anders Mortensen af Rønberg, Glarmester og Blikkenslager, med Kone og 4re Børn samt Ungkarl Carl Pedersen fra Deiberg Sogn. Den indløbne Skrivelse fra Sognefogden i Deiberg samt en Skrivtlig Opfordring til ham fra Sognepræsten, saavelsom og den ved den af Sognefogden anstillede Undersøgelse afleverede skrivtlige Tilladelse fra Overøvrigheden for fornævnte Anders Mortensen blev fremlagt og indlemmet saal. ## - Fol. - - -. Dog vil det sidstnævnte Document formentlig igien til sin Tid være at udlevere. Af de indbragte Personer fremstod først den, som antages at være Anders Mortensen Rønberg, som efterat være formanet til at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Dep. Navn er som angivet Anders Mortensen, født i Rønberg Sogn ved Skive af Forældre Morten Hansen og Kirsten Andersdatter, hvilke var af den Tid kaldet Natmandsfolk, som boede i et lidet Huus paa Heden og er døde for mange Aar siden. Han var hjemme til han var 10 Aar, men derefter kom han til at tjene i Skive Sogn, i Borberg Sogn, hvor han vogtede Faar for 4re Mænd deri Byen en Sommer, hos Just Witterup i samme Bye et Aar, hvorfra han kom til Sahl Sogn og tjente der hos Christen Bederholm et Aar, hos Lars Haugaard et Aar, hos Mikkel Bendtsen et Aar, og medens han var hos den sidstnævnte Mand blev han confirmeret, atter til at tjene hos Christen Bederholm fra Mikkelsdag til Juul et Aar, hos Christen Haugaard fra Juul til Fastelavn. Derefter tog han hjem til sin Moder i Rønberg, som da var Enke og lærte Glarmester Professionen af sin Broder Abraham Mortensen , hvorpaa lejede sig Værelser i et Huus i Holstebroe og drev der sin Profession1 Aar, men da blev han udkommanderet til Krigstjenesten og har tjent sin Tid ved Citadel Jægerne. Da han kom hjem fra Krigstjenesten tjente han hos Søren Haugaard i Sahl en Vinter og da han igien havde været inde i Krigsaarene og kom hjem igjen, tjente han paa samme Sted fra Sct. Hans Dag til Mikkelsdag. Han blev nu forlovet med sin nuhavende Hustru Mette Kirstien Jørgensdatter fra Rind Sogn, som reiste omkring med ham paa hans Profession uden at de var ægteviet, men blot forlovede og som varede til for omtrent 5 Aar siden da de bleve ægteviede i Rønberg Kirke. De har 5 levende Børn og have siden formeldte Tid og indtil denne Dag ført et omvandrende Liv, hvorved han har søgt at ernære sig og Familie af sin Profession, og til saadam Omreise er ham meddeelt den foran fremlagte Tilladelse af 6te Julii 1826 af daværende Amtmand her i Amtet. Da saavidt var avanceret, forklarede Dep., at der forhen er falden Amts-Resolution for, at han med Familie skulde være forsørgelses- berettiget i Sahl Sogn. For omtrent 14 Dage siden reiste han med Familie fra Sahl Sogn, og det var hans Bestemmelse at reise herud for at tale med Amtmanden om, at han finder den Understøttelse er for liden, som dette Sogns Fattigvæsen tildeler ham, og forøvrigt var Hensigten med hans Reise, at han ville til Deiberg, hvor han hos Søren Riber har et Pigebarn, som han vilde see til, og kom der sidste Mandag Aften og tog Logie hos Søren Riber i et Huus paa Wognbjerg Hede. Hans og Families Ophold dèr i de nu forløbne Dage var bleven længere end ellers formedelst at hans mindste Barn lidet over et Aar var blevet syg. Fra Deiberg ville han have været til Amtmanden, men den af Sognefogden foretagne Undersøgelse foranledigede, at han kom herind. Det, der har givet Anledning til Sognepræ- stens Opfordring, formener han at være, at han havde faaet Udstaaende med Jens Andersens Kone i et Huus ved Qvemberg i Deiberg ved, at han krævede hende for 4 Rbd. Tegn, som hun var ham skyldig, hvorefter hun og hendes Mands Moder androg for Præsten, at han opholdt sig der. Dep. blev opfordret til at forklare sig i Anledning af hans Udtalelser, da han blev anholdt af Sognefogden om, hvad han maatte vide om Tyverier og Bedragerier, og opgav han da, at han forhen til Tider, han har været i Deiberg, har hørt nogle af de derboende Glarmester og Blikkenslager Folk udskjælde hinanden ved ikommende Klammerie for et og andet Tyverie. Saaledes har han hørt Lars Tambergs Kone Sophie skylde Anders Jensens Kone Mette Kirstine for Tyverie og igjen omvendt denne havde beskyldt den første. Det siges at disse Koner engang tilhobe skal have stiaalen nogle Gryn og Anders Jensen Kone ene et Tørklæde, hvilket siges at være bleven solgt i Siig i Houer Sogn. Efter Fortælling skal dette Tørklæde være stiaalet fra Christine Jørgensdatter, men han har ikke hørt, hvor Grynene skal være stjaalne Da det var langt ud paa Eftermiddagen, da dette Forhør begyndte, og det nu er Aften vil det være endt for i Dag men blive at continuere i Morgen. Dep. af- traadte, men der blev føiet Anstalt for hans og de Øvriges Tilstedeblivelse. Forhøret for i dag sluttet. J Kolbye Vidner:Jens JørgensenJørgen Pedersen
EVEN
Sensitive:0 1828.03.21 Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828 den 21de Martii continuerede foranstaaende Forhør paa Raadstuen i Overværelse af de samme Vitterlighedsvidner som i Gaar, hvor da Anders Mortensen igjen fremstillede sig og forklarede videre, at han ikke veed noget om Tyverier eller andet saaledes end hvad han har angivet i Gaar, og dette sidste er ejheller uden efter Fortælling og ikke noget, som han selv har erfaret. Dep. blev forelæst sin afgivne Forklaring, denne han vedgik at være rigtig tilført og aftraadte derpaa til videre. Igien fremstod den nu aftraadte Anders Mortensens Hustru Mette Kirstine som efter at være formanet til at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Deponentens Navn er som angivet Mette Kirstine Jørgensdatter, født i Rind Sogn, 32 Aar gl., og i Henseende til at hun blev forlovet og reiste omkring med sin nuhavende Mand, førend de blev ægteviet, og naar de derefter havde Bryllup samt deres sammenavlede Børn, endelig ogsaa med Hensigten af deres Reise herud saavelsom Aarsagen til, at deres Ophold i Deiberg blev noget længere end ellers, forklarede hun sig ligesom hendes Mand, Det samme gjorde hun om, at de blev henviste til Sahl Sogn og om det, som foranledigede, at der blev anstillet Undersøgelse af Sognefogden og de bragte herind. Paa Opfordring at forklare sig om, hvad der maatte være hende bekjendt om forøvede Tyverier eller andet saadant, angav hun, at hun har hørt det fortælle af Søren Ribers Kone, at Jens Andersen skal have sagt til Christen Kanbergs, formodentlig til Konen, at hans Moder, Anders Jensens Kone, skal, da han var en lille Dreng, have stjaalet 7 û Uld i Qvemberg Huus, og at hun, da hun var høi frugtsommelig, skal have løftet ham op paa Loftet for at trække en Pose med Uld hen til Hullet, for at hun kunde tage Ulden ud deraf, og at han ogsaa gjorde dette, og hans Moder ligeledes tog Ulden, men hvad Tid dette skete, enten ved Dag eller Nat, veed hun ikke. Den Tid boede Anders Christian Jensen, som var Enkemand í Qvemberg, men han er død for flere Aar siden. Ligeledes har hun hørt hendes Søster, Søren Ribers Kone sige, at Laust Tambergs Kone Sophie havde fortalt hende, at hun havde været med Anders Jensens Kone paa deres Omvandring, og at denne Sidste da skal paa et Sted, men dog veed hun ikke hvor det var, have sat sit Barn for Døren inde fra Stuen i Huset for at der ingenskulle komme hastig inde fra derud, og imidlertid derude taget Gryn af nogle Grynkurve. Endvidere har det tildraget, at Dep. Søster, Niels Qvembergs Kone gik en Dag for et eller 2 Aar siden fra Skindberg hjemad med et Tørklæde for Munden og var inde undervejs til Anders Jensen, men derimod, at hun havde det med sig, da hun kom hjem og gav sig til at give sine Børn noget at spise, imidlertid blev dette Tørklæde borte, og noget efter kom Konen fra Siig i Houer en Dag gaaende fra Anders Jensen, og ved at træffe sammen noget derfra med Søren Ribers Kone, fortalte at hun havde været hos Anders Jensen for at faae noget, blandt andet noget Garn, som hun havde leveret Anders Jensens Kone til deraf at strikke sig en Klokke og fremviste et Bomulds Tørklæde, som hun saaledes havde bekommet som Vederlag af A, Jensens Kone, men som denne havde forbuddet hende at sige til Nogen, for at hendes Mand ikke skulde have det at vide, da hun i saa Fald frygtede for, at han skulde blive vred, fordí hun havde skilt sig af dermed, hvilket Tørklæde Søren Ribers Kone gjenkjendte at tilhøre Niels Qvembergs Kone, da der var et lidet Hak deri. Men dette, som hun nu her har forklaret er som allerede angivet kun efter Fortællinger. Dep. erklærede ikke at vide mere at forklare, og da hun derpaa havde paahørt hendes Forklaring oplæst og vedstaaet, at den var rigtig tilført, blev hun demitteret. Endelig fremstod den indbragte Carl Pedersen, som i Gaar blev indsat i Arresten, men nu løs og ledig fremstillet, og efterat være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: Hans Navn er som nysnævnt Carl Pedersen, i 28de Aar, fød af Forældre omvandrende Skorstensfeier Peder Carlsen og Mette Marie Jensdatter, med hvem han vandrede omkring til han var i 7de Aar, men som fra den Tid af har han havt følgende Tjenester [.....] hos Christian Giørtler, da i Aadum, nu i Skjern, en Sommer, om Vinteren med sine Forældre, hos Niels Rosendahl i Aadum en Sommer, og den næste Vinter ligesom den forrige med sine Forældre, hos Christen Barslund i Illerup i Grindsted Sogn en Sommer, om Vinteren med Forældrene, hos Christen Pedersen [Mejlgaard] i Lønborg 1 Aar, hvor han gik i Skole og blev confirmeret, næste Sommer hos Anders [.....] i Develmose i Borris, hos Hans Præst paa Østergaard i Lyhne Sogn i 2 Aar nær 6 Uger, den næste Vinter hos sin Søster, som er boesat i Rind Sogn, hvorfra han kom til S. Kastoft i Skarrild Sogn og var der en Sommer, kom igjen til Søsteren den paafølgende Vinter og atter til Nørre Kastoft en Sommer, hvilken sidste Tjeneste ophørte Mikkelsdag 1826. Siden har han ikke havt nogen fast Tjeneste, men har været hos Niels Qvemberg og Søren Riber og fulgt med dem paa deres Omreise, da han havde faaet Lyst til at lære Glarmester Professionen, hvori han ogsaa formener at have gjort Fremgang, da han kan tilskjære Ruder og støbe Bky. Han er anført som Optaget paa Egvad Sogns Lægdsrulle, i hvilket Sogn han er født, og i denne Lægdsrulle bestemte Overøvrigheden [. .....] at han skulle indføres. Han angiver at have søgt at faa Tjerneste til Bondearbejde, men har ingen kunnet opnaae eller faae opspurgt førend nu for nogle Dage siden Niels Qvemberg kom hjem sønder fra og fortalte, at der var en Tjeneste for en Karl hos Kroemanden og Degnen i Thistrup ved Warde, hvilken Tjeneste han gjerne ønskede sig, naar der intet skulle være derimod med Hensyn til hans Værnepligt, Han er arbeidsfør og erklærer at han kan baade høste og [slaae]. Han har været hos Søren Riber siden sidste Juul og været beskæftiget med Glarmester Arbeide, naar denne Mand havde noget at give ham at bestille, og til de Tider han ikke havde det, tog. Dep. sig andet for, saasom at sye ved hans Klæder. Endnu forklarer han, at han har søgt Altergang paa de Steder, han har tjent, og at hans Skudsmaalsbog ligger hos Sognepræsten i Deiberg. Paa Tilspørgsel om han veed noget om Tyverier eller sligt, svarede han, at der intet er ham bekjendt derom. Da han havde paahørt, at hans Forklaring blev oplæst og vedstaaet, at den var rigtig tilført, blev han demitteret og afgiven til Arrestforvareren, indtil Amtets Resolution indløber ham angaaende, hvorfor nærværende Forhør ogsaa nu vorder beskreven indsendt. Der bliver nu forskjellige indvarslede fra Deiberg Hede til Forhør, men hvilke først vil kunne møde næste Mandag som boende 2 Mile herfra. Forhøret for i Dag sluttet. J. Kolbye Vidner: Jens JørgensenJørgen Pedersen - - - o o o - - - Kommentar: Mette Kirstine Jørgendatter siger i forhøret, at "Den Tid boede Anders Chr. Jensen, som var enkemand i Qvemberg, men han er død for mange Aar siden". Dette kan ikke være rigtigt, da Anders Chr. Jensen først døde i 1854. og hans kone døde først i 1851. Hvem det er som Mette Kirstine Jørgensdatter eller tænker på, vides ikke
EVEN
Sensitive:0 1828.03.24. Retsmøde- Udskrift fra Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1821-1828 Aar 1828, den 24de Martii blev Forhøret i Anledniong af de hertil indbragte Folk fra Qvemberg i Deiberg continueret paa Raadstuen i Ringkjøbing af underskrevne Retsbetjent med Vitterligheds Vidner Jens Jørgensen og Jørgen Pedersen, hvor da til Afhørelse vare indvarslede og nu her mødte Niels Qvembergs Kone Christine, Søren Ribers Kone Ane Kirstine Jørgensdatter, Laust Tambours Kone Sophie Jensdatter og Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, alle fra Qvemberg og Vognbjerg Hedehuse. Derimod befandtes Jens Andersen, som ogsaa var indvarslet, ikke hjemme efter Stævnings Mændenes Paategning var bortreist og formodes ikke at komme hjem igjen førend Paasken. Indvarslingen blev fremlagt med Forkyndelses Paategning og indlemmet saal. ## - Fol. - - - Niels Qvembergs Kone Christine Jørgensdatter fremstod og efterat være formanet at følge Sandhed afgav paa given Anledning følgende Forklaring: Dep. veed ikke noget om de 7 û Uld, som der foregives, at Anders Jensens Kone skal have stjaalet i Qvemberg Huus, thi det skal i alt Fald have været før hun kom dertil, hvilket nu er 18 Aar siden, og den Tid var der mange Qvindfolk paa dette Sted, hvis Foretagender hun ikke veed noget om at forklare. Hun har til Tider, da Laust Tambours Kone og Anders Jensens Kone har været i Klammerie hørt den Første beskylde den Sidste for paa deres Omvandringer imedens deres Børn var smaae maaskee for 20 Aar siden at skulle have taget nogle Gryn, men som hun dog nok ikke fik efter hvad den Første ved samme Leilighed udlod sig med. Dette skal have været paa et Sted, hvor de logerede, men hvor dette Sted var eller hvad Tid, Nat eller Dag, at den ommeldte Kone vilde have forævet dette Tyverie, derom veed hun intet at forklare. Hun tillagde i Forbindelse dermed, at hun har flere Gange været med Anders Jensens Kone, men ikke befunden hende i Tyverie. En Dag for 5 eller 6 Aar siden, da hun gik fra Skindberg til sit Hjem, havde hun et blaat Bomulds Tørklæde med røde Striber i for sin Mund, men om hun havde dette Tørklæde endnu med sig, da hun kom hjem, kan hun ikke sige tilvisse, da hendes mindste Barn var meget urolig i samme Øjeblik hun kom hjem og hun derfor kastede alt fra sig i en Hast for at tage fat paa Barnetog see det tilgode, hvilket Tørklæde havde disse Kjendemærker, at de var et lidet Hak ind i en af Siderne og at der var skaaret ind i det fra et af Hjørnerne. Nogen Tid efter fortalte Dep. Søster, Søren Ribers Kone,at hun havde seet Konen fra Hover Siig have dette Tørklæde, som hun kjendte, uden for Jens [Kjærs] Huus paa Vognbjerg Hede, hvorefter Dep. gik til Anders Jensens Kone og spurgte hende, hvorledes kunne være tilgaaet med dette Tørklæde, som Dep. ikke veed tilvisse, enten hun havde med sig hjem eller havde tabt det undervejs paa hendes Gang fra Skindberg, men inde til Anders Jensen var hun ikke, og Anders Jensens Kone sagde, at hendes Mand havde fundet det. Dep. spurgte hende derpaa om hun vilde fornøje hebde for Tørklædet, hvortil hun svarede ja, og de blev enige om, at Dep skulde have 2 Skiæpper kartofler og 1 û Uld, hvilke Dele hun har bekommet. Om Anders Jensens Kone forud kjendte Tørklædet og vidste, at det tilhørte Dep., derom veed hun intet at oplyse. Hun veed ikke, at Anders Mortensen og Familie begik nogen Uorden nu da de vare hos Søren Riber i nogle Dage og vidste ikke af noget at sige, inden Sognefogden og medhavende Mænd kom ind i hendes og Mands Huus og anholdte disse Folk, som den Tid vare, da hun og Mand vilde give dem lidt at spise, da de vidste, at de havde lidt der hvor de vare. Dep vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igien fremstod Laust Tambours Kone Sophie Jensdatter som efter at være given Formaning og Anledning ligesom den først Afhørte afgav følgende Forklaring: Dep. veed intet om de omhandlede 7 û Uld som skal være stiaalet i Qvemberg for endeel Aar siden, men det Eneste hun veed er, at da hun for over 10 Aar siden og maaskee nærmere 20 Aar var paa deres Vandring med Anders Jensens Kone i et Sted i Østerbye i Stauning Sogn, og de Begge paa dette Sted var ude i Kjøkkenet for at lave Mad, saae hun, at Anders Jensens Kone havde et Fad og med dette tog ned i et Grynløb eller Grynfjerding af Husets, som stod der og hvori var Gryn, men hun tog i det samme sin Haand og Fadet op igjen uden at faae nogle Gryn i samme Øjeblik, som Konen i Huset kom derud, hvilken Kone var Bendts Enke. Dep. havde et af sine Børn hos sig der i Kjøkkenet, men hun erindrer ikke tilvisse om Anders Jensens Kone havde nogle af sine den Tid paa samme Sted, eller de var ude i Laden. Dette Dep. lille Barn stod hos hende, men idet Konen lukte Døren op indenfra faldt det, men hun strax tog det op igjen. Dep. veed intet om det forhen omhandlede Tørklæde, Ligesom hun ejheller veed noget om, at Anders Mortensen Rønberg og Familie har begaaet nogen Uorden nu da de vare i Deiberg. Dep. forsikrede, at hun selv ingensinde har giort sig skyldig i Tyverie. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endvidere fremstod Søren Ribers Kone Ane Kirstine Jørgensdatter, som efter at være formanet og given Anledning som de Øvrige afgav følgende Forklaring: Dep. har hørt den nu sidst Aftraadte Sophie Jensdatter sige, at hun ikke var for at følges med Anders Jensens Kone, da hun var bange for, at denne skulle stjæle noget, og hun derved kunne blive mistænkt. Til andre Tider har Dep. hørt Sophie Jensdatter det Modsatte, at hun ikke var bange for at følges med hende og at hun ikke troede noget Ondt om denne Kone, siden de fik Huus og Hjem. Dep har ikke hørt Anders Jensen Kone tale andet end Godt om Sophie Jensdatter. Hun hørte nok Anders Christian i Qvemberg for 18-19 Aar siden tale om at der var bleven 7 û Uld borte og som han antog at være stiaalen fra ham og han yttrede Mistanke mod [nærboende] Anders Jensens Kone, men han kunne ellers ikke beskylde hende eller nogen eller vidste Rede paa hvem tyven var. Da Sophie Jensdatter udlod sig som foran forklaret, sagde hun tillige at Anders Jensens Kone ville engang i deres Qvarteer paa deres Omvandring, men hvor eller naar det var veed Dep. ikke, have taget nogle Gryn eller ogsaa virkelig tog disse, men hvilke af Delene det var, kan Dep. ikke sige. Hun ved intet om, at Anders Jensens Kone har gjort nogen Beskyldning mod Sophie Jensdatter. Dep. var med sin Søster, Niels Qvembergs Kone paa sin ommeldte Gang fra Skiondberg hjem efter og saa hende endnu have Tørklædeti det Huus paa Wognberg Hede hvor Dep. og Mand da boede, men saa noget efter, at hun var kommet af dermed, uden at hun vidste hvorledes. Noget efter traf Dep. tilfældigvis Konen fra Hover Siig ved Jens Kiærs paa Deiberg Hede og ved at denne udlod sig med at have bekommet Tørklædet af Anders Jensens Kone i Anledning af deres Mellemværende, begjærte Dep. at faae dette Tørklæde at se, da det løb hende i Tankerne, at hendes Søster, Niels Qvembergs Kone havde mistet et, og da hun fik det at see gjenkjendte hun det at være det, som hendes Søster havde mistet. Denne Kone fra Hover Siig sagde da, at Anders Jensens Kone havde bedet hende ikke at nogen deroppe see Tørklædet for at hendes Mand ikke skulle faa at vide, at hun havde skilt sig af dermed, da han derover villde blive vred. da han havde fundet det, efter hvad hun udlod sig med, da Niels Qvembergs Kone kom til hende derom, men tikl Konen i Hover Siig havde hun sagt at hendes Mand havde givet hende det, uden at tale om, hvorledes han var kommet til det. - Dep veed ikke at de hertil indbragte Folk have begaaet nogen Uorden, medens de nu vare i Deiberg og i Dep. og Mands Huus eller forhen. Dep paahørte at hendes Forklaring blev oplæst, denne hun vedstod rigtig tilført og aftraadte. Endnu fremstod Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, som efter at være formanet og given Anledning som de Forrige afgav følgende Forklaring. Hun benægter at have stjaalet de omhandlede 7 û Uld i Qvemberg, altsaa pgsaa at have brugt sit Barn til at trække Posen frem, hvori Ulden var. Hun og Laust Tambours Kone Sophie har rigtignok fulgtes ad paa deres Omvandring, og det kan ogsaa gjerne være, at de have logeret hos Bendts Enke i Stauning, men er dog noget, hun ikke kan sige tilvisse, men hun nægter paa det Bestemteste nogensinde paa disse Omvandringer eller til andre Tider at have sat Forsøg på eller virkelig stjaalet Gryn eller Andet. De forommeldte Tørklæde havde hendes Mand en Dag for nogle Aar siden hun ikke var hjemme lagt ned i deres Kiste, hvor det lagde, da hun kom hjem, og sagde, at han havde fundet det paa Heden mellem deres Huus og Qvemberg Huus, og at hun ikke vidste, at det behøvede [at lyses op] og hendes Mand, saavidt hun nu erindrer, ejheller talte derom, blev Tørklædet liggende uden videre. Da nu Konen i Hover Siig noget efter kom til Dep. angl nogle Penge, som Dep. skyldte hende, af hvilken Kone hun ogsaa havde havt et Tørklæde tillaans og hvorfor hun saaledes tillige var i Gjæld til ddenne, overlod Dep. det omhandlede Tørklæde til hende for det hun havde laant, men hun bad hende ikke holde tilbage for nogen, af hvem hun havde faaet oftnævnte Tørklæde eller udlod sig med at hun var frygtsom for, at hendes Mand skulle faaw det at vide. Noget efter kom Niels Qvembergs Kone til Dep. og talte om Tørklædet, som Dep. havde overladt Konen af Hover Siig, og som hun havde seet og gjenkjendt at være hende tilhørende, men var bleven borte for hende og sidste Gang hun havde det, var en Gang hun gik fra Skindberg, hvorpaa Dep. strax var villig til at give Erstatning derfor og hvor de blev enige om at skulle være 1 û Uld og 2 Skpr Kartofler. Saavidt hun erindrer var det et blaat Bomulds Tørklæde med røde Striber. - Dep. veed ikke af at sige, at have været i Klammerie med Laust Tambours Kone Sophie eller deed noget at hun nogensinde har begaaet Tyverie eller andet saadant. Det som der forefaldt med den indbragte Anders Mortensen nu i Deiberg vat, at han kom og krævede Dep. Sønnekone for 4 Rbmk Tegn som hav foregav at hun havde lovet at betale for sin Fader for en Pibe, men hun deimod sagde, at hun ikke vilde betale ham nogen Pibe og at hendes Fader havde faaet Piben, hvorover han blev vred og sagde, at han vilde tage noget fra hende, som kunde gjælde disse 4 Rbmk og bankede i Bordet een Gang, og som nok ikke var oftere, og da dette var passeret, gik han bort. Hendes Sønnekone sagde da, at hun vilde til Præsten for at klage herover, hvorfor Dep. fulgte med for hvem blev andraget, at dette var passeret. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endelig fremstod Niels Siigs Kone Anne Pedersdatter af Houer Sogn, som formanet og given Anledning ligesom forhen Afhørte afgav følgende Forklaring: Dep havde nogle Penge tilgode for 3 Alen Lærred hos A. Jensens Kone og denne havde tillige laant et Tørklæde af hende, og for nu at faa begge Dele gik hun en Dag for omtrent 6 à 7 Aar siden over til denne Kone af hvem Dep. ingen Penge fik, men derimod et Tørklæde for det, som hun havde laant denne Kone, hvilket Tørklæde hun her afleverede og er som forhen angivet, men meget forslidt og med Huller. Anders Jensen Kone talte ikke om, hvorledes hun havde faaet dette Tørklæde og paa Dep.s Gang derfra havde hun rigtignok en Samtale med Søren Ribers Kone, som spurgte hende om, hvad hun havde faaet for hendes Tilgode- havende og hvortil hun svarede, at hun havde faaet dette her Tørklæde for et andet, som hun havde laant Anders Jensen Kone, og dette Tørklæde hun der bekom havde hun siddende aabenlyst i sin Barm, men om det blev udslaget og om Søren Ribers Kone talte om , at hun kjendte Tørklædet, kan hun ikke huske noget til. Eiheller kan Dep nu huske om Anders Jensen Kone ved den ommeldte Lejlighed talte om, at hun ikke skulde lade Nogen vide, at hun der havde bekommet dette Tørklæde eller at hun brød sig om, at hendes Mand fik at vide, at hun havde skilt sig af dermed eller ej. Dep blev foreholdt, hvad Søren Ribers Kone har forklaret om hvorledes deres Samtale faldt og denne Kone nu her fremkaldt [..] men enhver af dem vedblev sin Forklaring i den Deel [de.. ....]. Niels Qvembergs Kone og Anders Jensens Kone ligeledes fremkaldt og disse 3de Sidstnævnte tilspurgte, om de gjenkjender Tørklædet, som her er afleveret, hvortil de svarede: at de finde at de maae være det Rette, men er nu mere ukjendelig som gl. og forslidt. De aftraadte alle 4re efter at Konen fra Houer Siig slutteligen havde vedstaaet at hendes nu oplæste Forklaring var rigtig tilført Forsaavidt det kunne ansees at være noget udbragt mod Anders Jensens Kone bemærkes, at hin er boesiddende Kone og saaledes med de Øvrige tillades efter Omstændighederne at gaae tilbage til deres Hjem. Tørklædet blev taget i Bevaring. Forhøret for i Dag sluttet. J Kolbye Vidner Jens JørgensenJørgen Jensen
EVEN
Sensitive:0 1828.12.01. Retsmøde: Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 LAN B 81 - xxx, Mikrofilm M-32.655 Aar 1828 den 1ste December blev paa Ringkjøbing Raadstue at undertegnede Retsbetjent i Overværelse af Vitterligheds Vidner Lautrup og Vægter peder Tolder optaget et Forhør efter Amtets Ordre af 24de f. M. og dermed fulgte Skrivelse fra Capitain, Bye og Herredsfoged Fugl i Holstebroe, hvorved begiæres adskillige Folk under Bølling Herreds Jurisdiction afhørte til Oplysning imod Tyvearrestanterne Jørgen Christian Christensen og Christian Andersen af Holstebroe Arrest. Amtets Skrivelse med Bielag blev fremlagt og indlemmet saalydende ## |: vide Folio --- :| De som saaledes skulde afhøres var den sidstnævnte Arrestant Christen Andersens Forældre og Broder Jens Andersen samt hans Hosbonde Niels Møller. Men da det her var bekjendt, at nysbenævnte Jens Andersen havde fra Herredscontoiret forsynet sig med Politiepas til en Reise i Omegnen af Warde paa sin Profession som Blikkenslager og Glarmester i denne Tid og altsaa er fraværende, kunde kuns med Nytte her til Førhøret indvarsles Forældrene og Hosbonden Niels Møller, til hvilke den udstædte Stævning blev fremlagt og indlemmet saalydende ## |: Folio --- :| Arrestantens Christian Andersens Forældre Huusmand Glarmester og Blikkenslager Anders Jensen og Hustru Mette Marie Jørgensdatter samt Aftægtsmand Niels Møller af Knudgaard i Stauning vare nu her mødte. Af disse fremstod først Aftægtsmand Niels Møller, som efter at være formanet at følge Sandhed afgav paa given Anledning følgende Forklaring: Det forholder sig rigtigt som Arrestanten Christian Andersen har angivet, at han har tient Comparenten en Sommer, imedens Comparenten var Gaardmand i Knudgaard for Vogter, og Comparenten var vel tilfreds med ham og har ikke noget paa ham at udsætte fra denne hans Tjeneste, ligesom Comparenten eiheller veed noget lastværdigt om ham andetsteds fra eller i andre Maader, før nu han hører, at han har giort sig skyldig i Tyverie. - Aftraadt. Arrestanten Christian Andersens Forældre, Husmand Glarmester Anders Jensen af Qvemberghuus i Deiberg Sogn, som efter at være formanet og given Anledning som den nu aftraadte, afgav følgende Forklaring: Comparentens Søn Arrestanten Christian Andersen fyldte sit 18. Aar 6 Uger efter sidste Sct. Hansdag og er følgelig nu i 19de Aar. Er rigtig nok som af ham angivet født og confirmeret i Deiberg Sogn. Ligeledes er det rigtigt, at han har havt de opgivne Tjenester og at han, fra han omtrent var 14 Aar gammel, har fulgt Comparenten paa sin Omreise paa sin Profession, dog ikke hele Tiden, men ogsaa løben omkring derimellem paa sin egen Haand og betlet. - Begge Arrestanterne kom til Comparentens Huus imellem Mikkelsdag og Mortensdag sidst medhavende de i Reqvisitionen anførte Koster, hvilke de foregav at have kiøbt i Hjortvadbek i Tviis Sogn. Disse solgte de rigtig nok derefter til Comparentens anden paa samme Tid hjemmeværende Søn Jørgen Andersen for de opgivne Penge og pibe, som de ogsaa delte imellem sig saaledes som de haver forklaret, hvorpaa Comparenten kiøbte Pibehovedet af Arrestanten Jørgen Christian Christensen til den angivne Pris og de bekom desuden et Par Træskoe, hvorimod han for de tilbageværende 24 S. Cour. blev af Comparentens Søn, Arrestanten Christen Andersen, hvem Comparenten endnu er disse skyldig, fyldestgjort i Klæder. Nogle Dage efter solgte Comparenten Pibehovedet til sin Søn Jens Andersen. Aarsagen til, at Comparentens Søn Jørgen Andersen ikke tog Gewehret og øvrige Dele var, at han ikke kunde føre saa meget med sig foruden sine Klæder. - Ved Handelens Afslutning om Gevehret m.m. blev det Hele anskuet til en Værdi af 5 Mark Cour., og da Arrestanterne foregav at de havde drevet med Creaturer fra Gjellerup Marked til Holsteen, fandt Comparenten det ikke ulovligt, at de paa den Maade havde samlet sig Penge dertil. - Naar undtages, at Comparentens her omhandlede Søn Christian Andersen ikke vel har villet tage Tieneste, har Comparenten ikke havt noget at udsætte paa ham i Henseende til hans Forhold til Comparenten og Kone som hans Forældre eller Opførsel hjemme hos dem. Copmparenten vidste aldeles intet om det begaaede Tyverie inde den bestiaalne Jørgen Abrahamsen fra Rønberg Sogn kom og fortaltehvorledes var tilgaaet og hvem han reiste efter, og eiheller før den Tid af Arrestanten hørt tale om at de tillige skal have havt de i Slutningen af Reqvisitionen ommeldte Klædningsstykker, men da talte den bestiaalne derom ved at nævnte alt, hvad der var han frastiaalet.. Comparenten vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige tilførsel, hvorefter han aftraadte. Endelig fremstod den sidst aftraadte Deponents Hustrue Mette Marie Jørgensdatter, som efter at være given Formaning og Anledning som de Øvrige afgav følgende Forklaring: Om Comparentindens Søns Christian Andersens Alder, FDødsel, Confirmation, havte Tienester og Omreise med hans Fader i de senere Aar paa dennes Profession forklarede hun sig som hendes Mand. Ligeledes om at han noget af Tiden i disse Aar tog ud paa sin egen Haand og kom hjem med. Endvidere om hvorledes Arrestanterne foregav at være komne til Gevehret og øvrige Jagttøi, som de bragte den angivne Tid til Comparentindens og Mands Huus. - Dagen efterat de vare komne dèr var Comparentindens Søn Jørgen Andersen ude i Sognet at Kiøbe noget Vadmel til et Par Buxer, og begge de nuværende Arrestanter med ham, og da de om Aftenen kom hjem, hørte hun, at de havde handlet og de Sidste solgte den Første Gevæhretog øvrige Skydetøi for 5 Mark Cour. eller derefter regnet, noget i Penge og et Pibehoved for Resten. Pibehovedet, som Arrestanten Jørgen Christian Christensen fik til sin Deel, kiøbte hendes Mand af ham for 2 Mark Cour., hvorpaa Jørgen Christian bekom et Par træskoe til 8 S. Cour. og for det tilbaeblivende blev han tilfredsstillet af hendes Søn Christian ved Handelen mellem dem. Comparentinden forklarede nu igjen ligesom sin Mand om, hvorledes Arrestanterne foregav at være komne til Pengene, som de gav for Gevæhret m. m., hans Forhold imod hende og Mand og Opførsel hjiemme, at hun ikke vidste noget om Tyveriet forinden den bestjaalne kom til Qvemberg, eiheller før den Tid hørt nævne,at han ogsaa havde mistet nogle Klædningsstykker, og endelig hvorfor Jørgen Andersen ikke tog Gevehret med sig. - Comporentinden vedstod denne sim Forklarings rigtige Tilførsel, hvolken hun erklærede sig villig til at beedige, naar forlanges, og derpaa aftraadte. Uagtet Dommeren i Hovedsagen havde foreslaaet, at de Personer som vorde afhørte undtagen Hosbonden maatte komme til at beedige deres Forklaringer og en Defensor ved en saadan Leilighed beskikket for Arrestanterne, indeholder Amtets Skrivelse intet om dette sidste, hvilket vel ogsaa retteligen først skeer. naar den nu bortreiste Jens Andersen er hjemkommen og afhørt og efterat det som nærværende Forhør indeholder om at Christian Andersen skal have gaaet ud at tigge, er ham foreholdt og han nærmere har forklaret sig i denne Anledning. Forhøret vorder nu sluttet for beskreven at indsendes til Amtet, men igien at continuere saa hastigt Jens Andersen hjemkommer og melder sig, hvortil er føiet fornøden Foranstaltning. J. Kolbye Til Vitterlighed:LautrupPeder Tolder.
EVEN
Sensitive:0 1831.05.24. Forhør. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 Mikrofilm M-32.655 Aar 1831 den 24de Maii blev paa Bølling og Nørre Herreders Contoir af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Trappaud nedsat en politieret for at undersøge, hvorvidt flere Personer i Deiberg Sogn havde overtraadt et forhen givet Forbud imod at have Samqvem med de Steder i Sognet, der var befængt med smitsom Syge eller forsaavidt de selv var syge derimod at gaae omkring. Den til iDag udtagne Stævning og en Skrivelse fra Amtet af 4de Mai d. A. [fremlagdes ...... .. .... .... ....] acteres saalydende: ## Derefter fremstod: 1. Jens Kjærs Enke Mette Pedersdatter fremstod og forklarede, at hun, saalænge der har været Smitteseddel paa hendes Dør og det af Doctoren har været hende forbudt at have Omgang med andre, ogsaa har holdt sig denne Befaling efterrettelig. Kun var hendes Søn Jens Christian Jensen, inden Sygdommen blev af Lægen erklæret for smitsom, hjemme for at følge Faderen, der døde i Januar Maaned d. A., til Jorden, og da han derfra reiste hjem til sin Tjeneste hos Nis Pedersen i Nissum Sogn, blev han syg i Tjenesten, og blev derfor, uden at Mette Pedersdatter vidste det mindste deraf, sendt hjem til hende først i Marts Maaned, og skjønt Smitteseddel dengang var slaaet paa hendes Huus, troede hun dog ei at burde nægte Sønnen, der ankom dertil ved Nattetide og selv var syg, at komme ind, men tog imod ham og forpleiede ham, indtil han af Doktoren blev sikkret Hielp. Hun troer derfor ei at have giort sig skyldig i nogen Forseelse og bad sig frifundet for Straf. Dog tilføiede hun, at Pigen Kirsten Andersdatter, som ligeledes laae syg af den smitsomme Sygdom hjemme i Jens Kjærs Huus, gik ud i Sognet, efter at hun for sin Person var kommet sig, men dog inden Huuset var erklæret frie for Smitte. Saavidt Deponentinden bekjendt havde denne Kirsten Andersdatter været inde i et Huus paa Wognbwerg Mark, som beboes af Ane Vestergaard, hvor hun havdefaaet noget Melk. Videre Oplysning kunde Mette Pedersdatter ei afgive og blev derfor demitteret. 2. Anders Jensen, Vognberg, fremstod og vedgik at, efterat Smitteseddel var slaaet paa Hans Huus, efterdi flere af hans Børn vare blevne Syge, har han for sin egen Person flere Gange været ude i andre Sogne, dels engang i Skjern hos Thomas Oldager, for at skjære nogle Kalve, da der havde været Bud efter ham, og dels i Stauning Sogn for at erholde noget Melk, hvor kan han ei angive. Hans Kone har, medens der var erklæret smitsom Sygdom i Huuset, kun eengang været ude, nemlig hos Niels Sandager for at hente et Pund Smør, dog var hun ikke inde hos Niels Sandager, men modtog Smørret, som af Fattigvæsenet var hende tilstaaet, udenfor Huuset. Konen var selv nødt til at hente dette Smør, fordi der endnu ikke dengang var gjort Anstalt til, at nogen burde have Tilsyn med de besmittede Huuse, og Beboerne altsaa selv maatte hente det dem af Fattigvæsenet tilstaaede Fødemidler. Af hans Børn eller af andre i Huuset har kun Sønnen Christian Andersen, omtrent 21 Aar gammel , været ude medens Smitten var i Huuset. Denne Søn var ofte to til tre Dage borte ad Gangen, men hvor han opholdt sig saaledes under sin Fraværelse, veed Deponenten ikke, iøvrigt formener han, at Sønnen paa disse Vandringer har tigget Føde sammen i de omliggende Sogne, da de ikke [......] havde tilstrækkelig Føde. Anders Jensen, der udgiver sig for at være 62 Aar gammel, paastaaer iøvrigt ikke forhen at være tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse. 3.Anders Jensens Hustru Mette Marie Jørgensdatter fremstod og forklarede sig aldeles overensstemmende med foregående Deponent. Aftraadt. 4. Jørgen Andersen, en Søn af Anders Jensen, fremstod og forklarede sig overensstemmende med foregaaende Deponenter. Aftraadt. 5. Christian Andersen, ligeledes en Søn af Anders Jensen, fremstod og forklarede, at den Dag Doktor Gunst i Foraaret var i hans Forældres Huus og erklærede Sygdommen sammesteds for smitsom samt opslog Smitseddel paa Stedet var Deponenten ikke hjemme, men ude i Sognet , og da han erfarede, hvad der var skeet, vilde han ikke gaae hjem, men forføiede sig til Worgod Sogn, hvor han gik Sted for Sted i hele Sognet og fik sig Levnedsmidler, dels til Bytte for nogle Knappenaale og Hægter og dels ved Betlerie. Han gik saaledes en Dags Tiid eller to om i Worgod Sogn, og Skjønt han mærkede han blev syg gik han dog videre til Timring Sogn, hvor han var inde et Par Steder, som han ei nærmere kan opgive, for at faae nogle Fødemidler, gik derfra til Vildbjerg Sogn, hvor han laae en Nat i Rødding Bye uden han kan navngive hos hvem, men ogsaa her tiggede han sig Fødemidler til, hvorpaa han gik hjem til Deiberg, hvor Sygdommen tog til saa at han maatte holde sig inde, dog har han senere været een Dag ude i Rakbek i Skjern, hvor han var inde hos Mikkel Rakbek for at laane en Algier til at stange Aal med i Aaen, ligeledes var han een Dag under sin Sygdom nede i Qvemberg Huusene, dog paastaaer han at han denne sidste Gang ei var ved sin Samling, og at det var ved Forsømmelse af hans smaae Sødskende hjemme, at han slap bort. Oftere end angivet har han ikke forladt sine Forældres Huus, medens det var smittet.. Med Hensyn til sit forhen førte Levnet forklarer han at være 21 Aar gammel. er født i Qvemberg i Deiberg Sogn af Forældre Anders Jensen og Hustrue Mette Marie Jørgensdatter. Han er for omtrent to eller tre Aar siden straffet i Holstebroe for Betleri og Hæleri med omtrent 20 eller 25 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Efterat have udstaaet denne Straf, hvorved han dog bemærker, at han kun sad de første fem Dage paa Vand og Brød, men udsonede den øvrige Straf ved simpel Fangekost, fordi han blev syg. Efterat være kommet ud af Holstebroe Arrest begav han sig igjen hjem og gik omkring i Landet med Faderens Glarmesterkiste og fortjente sig dels ved Glarmester Arbejde, dels ved Betleri, sit Udkomme indtil han i Sommeren 1830 i Hammerum Herred for Betleri og udstod sammesteds Straf af 20 dages Fængsel paa Vand og Brød. Omtrent i Julii Maaned forrige Aar havde han udstaaet sin Straf og begav sig nu igjen hjem til Deiberg, hvorfra han som hidindtil ernærede sig ved Glarmesterarbeide indtil Mikkelsdag, da han omtrent i to Maaneder erholdt Arbeide for Ugeløn hos Jens Poulsen Thorstrup i Aadum Sogn. Derfra har han begivet sig hjem og har ernæret sig ved at gaae omkring og betle sig Føden hos Folk, uden han nærmere kan opgive hos hvem han saaledes har været. - Aftraadt. 6. Sophie Jensdatter, Laust Tambours Kone, fremstod og erklærede, at der ikke i hendes Huus havde været nogen smitsom Sygdom, vel havde to af hendes Børn været syge, men Doktoren havde ikke erklæret Sygdommen for smitsom eller slaaet Smitseddel op paa Huuset, ei heller havde hun havt Samqvem med de smittede Steder. - Dimitteret. 7- Kirsten Andersdatter fremstod og forklarede, at hun saaledes som af Jens Kjærs Folk opgivet uagtet hun havde været syg og endnu ei af Doctoren erklæret frie for Smitte, dog var gaaet ud af det med Smitseddel betegnede Huus, da hun syntes hun ei havde tilstrækkelig Føde, og var gaaet til Ane Vestergaard i Wognberg , hvor hun havde erholdt noget Melk. Smitten var imidlertid ei herved bleven mere udbredt og da hun ei før havde forseet sig eller var straffet og nu var 52 Aar gl. bad hun om mildeste Behandling for denne sin Forseelse - dimitteret. 8. Abelone Olesdatter fremstod og forklarede, at hun har lagt Syg af den smitsomme Sygdom i Letager, men efter at hun var kommet sig og Doctoren havde erklæret hende rask, og det Huus, hvor hun var, var erklæret frie for Smitte var hun gaaet over til Laust Gjødesen i Wognberg, hvis Gaard hende bekendt var betegnet med Smitseddel, og her var hun gaaet ind, dog ei længere end i Forstuen, for at høre om hun kunde erholde Tjeneste, da hun var uden Condition til Sanct Hansdag. Her i Forstuen talte hun med Datteren Mette Lene og blev fæstet for indeværende Sommer.. Videre har hun ikke forseet sig, og da hun aldrig før har været tiltalt eller straffet og nu er 40 Aar gammel bad hun sig behandlet saa skaansomt som muligt - dimitteret. Dernæst fremstod igjen Anders Jensens og Kone og erklærede at Sønnen Christian Andersen var een Nat hjemme efterat Doctoren havde opslaaet Smitseddel paa deres Huus og begav sig først næste Dag derfra paa Touren til Worgod og de andre Sogne, saaledes som angivet, og efterat han herfra kom syg tilbage har han kun været ude de to Gange, nemlig i Rakbek og Qvemberg, hvilket sidste dog skete, medens han var uden Samling, iøvrigt har Sønnenm ofte gaaet med Faderens Glarmesterkiste for at fortiene sig noget til Ophold. Christen Andersen, der paahørte denne Forklaring, vedgik hu at han havde været hjemme den første Nat Smitsedlen havde været paa Stedet, og at han derpaa var gaaet til Worgod som omforklaret, men dette havde han ikke erindret før, og havde derfor opgivet at være gaaet til Worgod uden først at have været hjemme. Efterat Christian Andersen var bleven overleveret til en Mand her i Sognet for at transporteres til Ringkjøbing Arrest, hvor han vil blive hensat i Forvaring, indtil denne Sag bliver tilendebragt, blev Forhøret her i Dag sluttet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerTrappaud.
EVEN
Sensitive:0 1831.07.20. Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 Mikrofilm M-32.655 Aar 1831 den 20 Julii blev at undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Trappaud og Daniel Skaarup nedsat en Politiret paa Herredernes Contoir i Petersmin, hvor Sagen mod Christian Andersen m. flere af Deiberg igien blev foretaget. Den til i Dag udstædte Stævning blev fremlagt og acteres saaledes: ## Samtlige Indstævnte vare mødte og ligeledes vare Arrestanterne Christian og Jørgen Andersen løse og uden Baand eller Fængsel tilstæde. De siden sidste Forhør indløbne Skrivelser og Oplysninger i Sagen vare følgende: 1) en Skrivelse fra Herredscontoiret af 3die dennes paategnet Oplysning af Sognefogden angaaende det fra Niels Sandager til Mette Marie Jørgensdatter udleverede Smør, 2) en Skrivelse fra Amtet af 3die dennes om den Jørgen Andersen ved Skads Herreds Ret overgaaede Dom, 3) en Skrivelse fra Amtet af 9de dennes og vedlagt Udskrift af Ulfborg og Hind Herreders Politie Protocol. Hovedskr. acteres saalydende ## og Udkrivten vedhæftes. Da Daabs Attester for Anders Jensen Wognberg, Kirsten Andersdatter og Abelone Olesdatter formedelst Præstens Fraværelse ei endnu vare indløbne og Dommeren troede ei for denne Sags Skyld at burde udsætte Sagens Paadømmelse for at to af de tiltalte var arresterede, saameget mere som det kunde skjønnes at de vare over criminel Lavalder og Rettens Vidner, for hvem de bleve fremstillede afgav ligeledes Skjøn for at disse Personer samtlige vare over criminel Lavalder og at navnlig Anders Jensen Wognberg, som var Daniel Skaarup personligen bekjendt, var over 60 Aar, saa blev Sagen optaget til Doms og deri afsagt følgende Dom |: vide Dom Protocollen folio 113 :|. Den blev oplæst for de Tilstædeværende, som dernæst bleve dimitterede med Undtagelse af Christen og Jørgen Andersen, som igien bleve førte tilbage til Ringkjøbing Arrest. Sagen sluttet for at beskrives og efter Forkyndelse at tilstilles Amtet. Hertz Som Vidner:TrappaudD. Schaarup.
EVEN
Sensitive:0 1834.02.13. Fødsel Dejbjerg sogns kirkebog 1825-1834 LAN C 539 - 4 Fødte. Qvindekiøn Aar og Lbnr.:1834 - 2 Fødselsdagen:13. Febr. Barnets Navn. Else Sophie Qvemberg Andreasen Daabens Datum, hjemme eller i kirkenI kirken 23. Febr. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl.Moder Ane Catrine Peders D., Almisselem af Skjern og Dejbg Fattigdidistrikter. Til Barnefader blev udlagt en Karl ved Navn Andreas -Efternavnet vidst hun ikke - tjenende for Købamnd Mulvads Enke i Varde. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:baaren af Else Sophie Jens D. Anders Jensen og Kone Mette Marie Jørgens D. Laust Tambour og kone Sophie Jens D. i Deiberg, hører alle under Fattigvæsenet Anm.;- - -
Folketælling
Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste: Optegnelse paa Folketallet n. v. i Deiberg Sogn i Bølling Herred, Ringkiøbing Amt den 18de Febr. 1834. Byernes og Stedernes Navne:Nørre WognbergEt Huus40. Husstand Personernes NavneAlderStandErhverv, Familiepos. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Anders Jensen Qvemberg66giftHuusmand og Almisselem} Mette Marie Jørgensdatter54gifthans Kone, ogsaa Almisselem} } Allesammen de såkaldte Mette Kirstine Andersdatter18ugift}} Natmandsfolk Mette Andersdatter15- -} deres Børn, der alle} Niels Christian Andersen12- -}ernæres af Fattigvæsenet} Else Kathrine Andersdatter10- -}} } Jens Andersen30giftInderste og foregivet Glarmester}} Mette Kirstine Christensdatter 30gifthans Kone}} Ogsaa denne }} Familie har nydt Anders Christian Jensen 8ugift} deres}} Almissehjælp Christen Jensen 6- -} Børn}}
EVEN
Sensitive:0 1838.07.17 Forhør. Udsskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41. Mikrofilm rulle nr. M-32.656 Aar 1838 den 17 Juli blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Jens Nielsen Qvemberg continuerede. ettn fremlagde den til idag udstædte Indkaldelse saalydende: ##. hvorved bemærkes, at Peder Gartner af Handerup allerede forud vat afhørt. Af de øvrige Instævnte fremstod: 1. Søren Riber, som paa Anledning under Formaning til Sandhed forklarede, at Arrestantens Broder Anders Christian logerede hos Dep. Dagen og Natten før han gik til sin Tjeneste i Hostrup Bye i Øsse Sogn, men under Opholdet i Huset og ved Bortgangen havde han intet andet med sig end nogle i en Skjorte indsvøbte Klædningsstykker. Hvad Dag det var, han saaledes gik Sønder paa, erindrer Dep ikke, men saavidt han husker var det enten Onsdagen før eller Onsdagen efter Pintse. At Arrestanten har havt Sirup staaende i den af Christen Jespersen laante Dunk, der omtrent kunne være som 6 Potter, har Dep ei seet, kun veed han, at Arrestanten havde Sirup paa en simpel Viinflaske og en Pæglflaske, og efterhaanden, som disse blev tomme, blev de igjen af Arrestanten fyldte, uden at Dep veed, hvor han fik denne Sirup fra eller hvor han havde den staaende. Angaaende Sølvuhret, som Arrestanten paastaaer at have havt gjemt paa Deps Loft, da vedbliver denne sin foregaaende Forklaring og siger, at han intet videre derom kan oplyse. Endnu tilføier Dep., at før Anders Christian som omforklaret kom til ham, logerede han hos Niels Hedebye i Skjern. Om han der har havt noget Tøi staaende eller ei, veed Dep. ikke. Ratihaberet og aftraadt. 2. Jens Andersens Kone Mette Kirstine Christensdatter, der paa Anledning forklarede, at hun Tirsdagen før Pintse den 29de Maii d. A. - ikke Onsdag - var hun nede hos Søren Riber og afkjøbte da Arrestanten û Sirup, û bruun Sukker, û Kaffebønner og for 1 s. Rosiner. Senere, Dagen kan hun ei erindre, var hun dernede igjen og kjøbte û Sirup. Begge Gange blev Siruppen taget af en 3 Pæglflaske og hun saa ikke flere Flasker med Sirup paa. For Siruppen gav hun første Gang 4 s. og sidste Gang 5 s. Cour., for Sukkeret 5 s. Cour., for Kaffebønnenrne 5 s. Tilligemed Siruppen sidste Gang kjøbte hun Kardus Tobak for 4 s. Arrestanten foregav ved denne Leilighed at have kjøbt Varene af Christen Holm i Stauning. Hun tilføier at hun ved de ommeldte Leiligheder kun saae at Arrestanten havde en 4 til 5 Karduser Tobak. - Ratihaberet, aftraadt. 3. Christen Jespersens Kone Birthe Kirstine Poulsdatter, der paa Anledning forklarede, at hun en Dag - naar kan hun ei erindre - indfandt sig hos Søren Riber, hvor hun afkjøbte Arrestanten 1 û Sirup, som denne havde staaende paa en Flaske, der omtrent kunde holde 1 Pægl. Hun saae ikke mere Sirup i Huset ved denne Leilighed, ligesom Arrestanten ei heller udelod sig med, hvor han havde det fra. For Siruppen gav hun 9 s. Cour. Derimod har hun ikke kjøbt Kaffebønner, Sukker og [......], men det har hendes Mand selv kjøbt. Rat. Hun foreviste den Dunk, som Arrestanten havde havt tillaaans hos dem. Den kunde holde henimod 6 Potter, men ikke over. Naar det vat at Arrestanten laante den, kan hun ei erindre, men den blev tilbageleveret kort før hans Arrestation, og da kunde hun mærke, der havde været Brændeviin paa den, men af Sirup var der intet Spor. Hvad han ville bruge Dunken til, da han laante den foregav han ikke. Ratihaberet. Aftraadte. 4. Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, som forklarede, at jhun i Ugen før Pintse kjøbte for 4 s. Sirup af Arrestanten hos Søren Riber.. Siruppen stod paa en Flaske, og hun saa ikke mere ved denne Leilighed. SArrestanten forgav at have kjøbt det haf Christen Holm i Stauning. Noget efter Pintse, Dagen kan hun ei opgive, var hun tilligemed Ane Cathrine Peders Datter i Boel i Hostrup i Øsse Sogn for at besøge sin Søn, der tjener sammesteds, og ved denne Leilighed fortalte hende Søn Jørgen Andersen, at han havde faaet en Kardus Tobak af Anders Christian, der tjener to Steder i Hostrup Bye i Øsse Sogn, og saavel Jørgen Andersen som Folkene i Huset hvor han tjener, nemlig hos Jesper Boel fortalte, at Anders Christian var kommet til Sognet med omtrent en Snees Karduser Tobak. Ratihaberet. Aftraadt, 5. Niels Hedebye, der godvilligen var mødt, forklarede,,at Anders Christian kort før sin Afreise logerede hos Dep., da han arbeidede for ham, men han havde intet der staaende i denne Tid undtagen sine Klæder. Den Morgen han forlod Sognet for at reise sønder paa, kom han fra Deiberg af med en Pose paa Ryggen og var inde hos Dep. for at sige Farvel. Hvad der var i Posen veed Dep. ikke, men Anders Christian foregav at have sine Klæder deri. Ratihaberet. Aftraadt. 6. Ane Cathrine Pedersdatter, som forklarede, at hun en Dag efter Pintse har af Arrestanten hos Søren Riber kjøbt 1 û Sirup for 10 s. Cour. Siruppen tog Arrestanten af en Flaske, der omtrent kunde rumme 2 Pægle. Hvor han havde Siruppen fra veed hun ikke, ligesom hun ejheller ved denne Leilighed saa mere Sirup i Huset. - Angaaen Besøget i Øsse Sogn hos Jørgen Andersen forklarer hun sig overensstemmende med Mette Marie Jørgensdatter. Ratihaberet. Aftraadt. 7. Christen Kahnbergs Kone Johanne Jeppesdatter fremstod og forklarede, at saavidt hun erindrer kjøbte hun Fredagen før Pintse û Sirup af Arrestanten for 5 s. Cour. Hun var ikke selv hos Søren Riber for at hente den, men Arrestanten bragte den til hende paa hende Boepæl i en liden Krukke af hendes egen, som hun til den Hensigt havde givet ham Dagen før. - Ratihaberet og aftraadt. 8. Hans Simonsens Kone, Gl. Deiberg, Karen Sophie Jacobsdatter fremstod og forklarede, at en Dag kort før Anders Christian tog sønder paa indfandt han sig paa hendes Boepæl medhavende en Pose paa Ryggen, hvilken Pose han lagde uden for Døren, medens han selv gik ind. Han spurgte derpaa Dep. om hun villde kjøbe Kalveskind, men da hun benægtede dette, gik han igjen og tog Posen med sig. HUn kunde skjønne der var noget i Posen, men om det var Skindene elle hvad det var, veed hun ikke. Han angav ingen Pris paa Skindene, men spurgte hos Dep. om, hvad de selv fik for Skind, hvilket hun imidlertid ikke vidste. Ratihaberet og demitteret. 9.Christen Jespersen fremstod og forklarede angaaende Dunken overensstemmende med sin Kone, ligesom han og retter sin tidligere afgivne Forklaring derhen, at det var han selv og ikke hans Kone, der kjøbte 1 û Kaffebønner, 1 û Sukker og 1 û Cikorie af Arrestanten, hvilket denne hjembragte på Deps Boepæl. Hvor Arrestanten havde det fra veed Dep. ikke, men det hele blev betalt med 2 Mk. 4 s. Cour. - Ratihaberet og aftraadte. Arrestanten Jens Nielsen fremstod og vedblev sin forhen afgivne Forklaring med Tilføiende at >Dunken, hvorpaa han havde sin Sirop stod ude i Søren Ribers Loe, og han erindrer ikke at have havt andet derpaa end Sirup. Om han skyllede den af, inden han leverede den tilbage, erindrer han ei., og den har saalænge han har havt den tillaans staaet paa det samme Sted i Loen tildækket med noget Lyng og Halm for at Creaturerne ikke skulde beskadige den eller besøle den. Søren Riber blev fremkaldt, Dunken ham forevist, og han erklærede, at det forekommer ham at være den samme som Arrestanten foregav at have laant af Christen Jespersen, men hvor den havde staaet i Huset veed han ikke da han arbeidede meget ude. At den har staaet i Loen, hvor der rigtig nok ligger noget Lyng og Halm, er ham ei bekjendt. Med Hensyn til Anders Christians Bortgang fra Huset, tilføier han, at Skjorten, han bar sit Tøi væk i, var bundet sammen som en Pose og hængt over Ryggen. Iøvrigt tilføier han, at han hjemme kun har 3 hele Flasker og 2 mindre Dito og paa disse har der ikke paa een Gang været Sirup, man kun paa en af de store og en af de smaae. Demitteret. Arrestanten tilføiede i Anledning af denne Forklaring, at han ogsaa selv eiede en 1 Pæglflaske som han ogsaa havde brugt til Sirup. Mette Kirstine Christensdatter fremkaldt. Hun vedblev sin Forklarein. Arrestanten derimod tilstod vel at det kunde være muligt, at han har solgt Sirup og Sukker til hende, hvorimod han benægter at have udeladt sig for hende med at Varene var kjøbt af Christen Holm, uagtet Confrontation bragtes ei videre Overensstemmelse tilveie. Jens Andersens Kone demitteret. Christen Jespersen fremkaldt , confronteret med Arrestanten, der vedgik at have solgt Kaffebønner, Sukker og Cikorie til ham uden at kunne erindre for hvor meget. Med hensyn til Dunken siger Arrestanten, at det vel kan være mueligt, han har havt Brændeviin derpaa, før han tilbageleverede den, men erindre det kan han ikke. Dunken udleveret Christen Jespersen, som blev demitteret. Arrestanten vedgik endvidere at have solgt Sirup til Christen Jespersens Kone uden at kunne erindre hvor meget. Mette Marie Jørgensdatter fremkaldt, som vedblev sit Anbragte, confronteret med Arrestanten, der vedgaar mueligen at kunne have solgt Sirup til hende uden at kunne erindre hvor meget, men derimod benægter uagtet Confrontation at han ved denne Lejlighed har foregivet at have kjøbt det af Christen Holm, hvilket hun derimod vedblever. Mette Marie Jørgensdatter demitteret. Ane Cathrine Pedersdatter fremkaldt, vedblev sit Udsagn, confronteret med Arrestanten, der siger, at han ei kan huske at have solgt Sirup til hende, dog siger han at det vel kan have været mueligt, at det har været Tilfældet. Ane Cathrine Pedersdatter demitteret. Arrestanten vedgaaer at have solgt Sirup til Christen Kahnbergs Kone. Da ingen videre Oplysning var at erholde, blev Forhøret sluttet og Arrestanten overført til Arresten i Ringkjøbing. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange.
Folketælling
Sensitive:0 1845.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen 1845 i Dejbjerg sogn Mikrofoto fkt 1845, kort nr. 885 Optegnelse paa Folketallet m. v. i Dejberg Sogn, Bølling herred i Ringkjøbing Amt den 1ste Februar 1845 Byernes og Stedernes Navne:Wognberg HedeEt huus23. Familie NavnAlderStandFødestedErhverv, Familiepos. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Anders Jensen78giftHeri i SognetAlmisselem Mette marie Jørgensdatter67giftRye S. Viborg A.hans Kone
EVEN
Sensitive:0 1847.02.08 Gudmor Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1834-1850, LAN C 539 - 5 Fødte. Mandkjøn. Aar og Lbnr.:1847 - 2 Fødselsdagen:8. Febr. Barnets Navn:Anders Christian Pedersen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:i Kirk. 21. Marts Forældrenes Navne, Haandtering og Bopæl:Moder: Mette Kirstine Anders D,, Anders Jensens D. Som Barnefader udlagt Tienestekarl Peder Pedersen, forhen tienende i Haurlund Bye i Lydom Sogn hos Gdmd Laust Gyrth, nu tienende paa Grønnebæk Gaard. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:baaren af Kone Mette Marie Jørgensd., Hmd Niels Larsen, Indsidder Johannes Christensen., Kone Mariane Hansd. og Pige Else Catrine Andersd., alle i Deiberg. Anm:Anmeldt til Pastor Prahl i Lydum d. 8. April 1847. Vacc 14 Juli1848 Blicher.
Død
Sensitive:0 1851.03.17. Død Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1849-1861 LAN C 539 - 06 Døde Qvindekjøn Aar og Lbnr.:1851 - 3 Dødsdagen:17. marts Begravelsesdagen23. Marts Afdødes Navn:Mette Marie Jørgensdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Almisselem Andersn Jensens Hustru i Vognberg Faderen Jørgen Jense i Ryde Jørgen Jensen Afdødes Alder71 Anm.:Alderdom
Begravelse
Sensitive:0 Se dødsnotatet