Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Christopher Jensen-BitzouAlder: 58 år18021861

Navn
Christopher Jensen-Bitzou
Efternavn
Jensen-Bitzou
Født
Type: BIRT
ja

Dåb
Type: CHR
11. juli 1802
Delt note:
Sensitive:0 1802.07.11. Barnedåb Udskrift af Gjellerup sogns kirkrbog 1799-1815 LAN C 1802 Fjerde Søndag efter Trinitatis den 11te Julii blev døbt her i Giellerup Kierke en Reisende Glarmesters Søn, som blev kaldet Christopher. Fadderne vare Hr Smedegaard fra Frølund, Jens Larsen af Kragelund, Anders Bundgaard af Giellerup, Søren Tver Moses Hustrue af Biøstrup og Jens Krøygaarrds Datter af Giellerup Bye. Provstinde Høst holdt Barnet over Daaben. For Eldrenes Navne var Jens Jensen Glarmester og Kirsten Christophersdatter, som angave at være Ægte Folk. [....... ..... ....... ......] - - - - - Kommentar: Notatet sluttes med 4-5 ulæselige ord.
ÆgteskabAnne Margrethe NielsdatterVis familie
Type: MARR
ja

ÆgteskabElse EbbesdatterVis familie
Type: MARR
ja

Søsters fødselKaren Marie Jensdatter Svin
Type: BIRT
8. august 1807 (Alder 5 år)
Delt note:
Sensitive:0 1807.08.08 Fødsel Udskrift af Hanning sogns kirkebog 1717-1815 LAN C 539 - 01 1807 Hanning Sogn Aug. 9 døbt Karen marie. Forældre Ægtefolk Jens Jensen og Kirsten Kristofers D. fra Aulum Sogn. Moderen ankom svag til Tylvad i Hanning d. 7. August Aften Kl. 7 og Gjorde Barsel Morgenen derpaa Kl. 2. Faddere:Peder Skaarup, Laust [Pig], Jacob Tylvad, Niels Madsen, Else Jens Datter
Søsters dødsfaldKaren Jensdatter Svin
Type: DEAT
fra 1. januar 1807 til 1. januar 1808 (Alder 4 år) Alder: 24 år 0 måneder 0 dage

Delt note: Sensitive:0
Søsters dåbKaren Marie Jensdatter Svin
Type: CHR
9. august 1807 (Alder 5 år) Alder: 0 år 0 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Fars dødJens Jensen Svin
Type: DEAT
2. maj 1813 (Alder 10 år)
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 6. juni 1818 (Alder 15 år)
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 13. december 1819 (Alder 17 år)
Delt note:
Sensitive:0 1819.12.13 Retsmøde Forhør over Christopher Jensen-Bitzou og Kirsten Christophersdatter i anledning af branden paa Højris i Ikast sogn. 1. Retsmøde. Hammerum Herreds politiret 13. dec. 1819. Afskrevet efter Hammerum Herreds politiprotokol 1815.1819 RA mikrofilm M-32.765 Aar 1819, Mandagen den 13de December blev af Landvæsens Kommissair og Herredsfoged Møller til Høyriis paa Hammerum herreds Justits Contoir, ibidem, i Overværelse af undertegnede Vitterligheds Vidner optaget et Politie- forhør over 3de af Sognefogden i Sunds sidste Fredag Eftermiddag Indbragte Personer, nemlig en gammel Kone, en ung, næppe fuldvoxen Mandsperson og et Pigebarn på 5 a 6 Aar. Anledningen til deres Anholdelse er, at Herredsfog- den ved Skrivelse af 8de dennes har paalagt saavel ommeldte Sognefoged som alle de øvrige Sognefogder under hans Jurisdiction at efterstræbe og paagribe alle sig der opholdende mistænkelige og pasløse Folk, for, om muligt, ved Saadannes Afhøring at komme paa Spor efter ham nederdrægtige Karl, der antændte den Ild sidste Tirsdag Aften, hvorved Herredsfogdens samtlige Ladegaards Bygninger med endeel Kreaturer og al anden Udbesætning da i faae Minutter gandske fortæredes. - At Forhøret først i Dag afholdes, er fordie det i Forgaars var Tingdag ved Hammerum Herreds Ret og det i Gaar var Helligdag, da man desuden paa Herredskontoiret var beskieftiget med at ordne endeel af Embedspapiererne, som alle i største Skynding og Forvirring blev udflyttede hiin ulykkelige Aften, fordi saavel Contoiret som alle øvrige Borgegaardens Bygninger øiensynlig var udsatte for heftig Antændelse og Ødelæggelse af de rasende Luer og Ildmasser, der ved den stærke Storm af nordost kastedes ind derpaa med frygtelig Hastighed. Ligesom den anholdte Mandsperson kiendes af Herredsfogden at være den samme Christopher Jensen, som den 27de Januar 1818 blev anholdt i Thiørring Bye som mistænkt for at have sat Ild paa Gaardmand Jens Larsens Stuehus, ibidem, der samme Dag afbrændte og som ved Dom fra Hammerum Herreds Ret den 6te Junii næstefter blev tilfunden - for begaaet Betlerie - at sidde 4re Uger i Fængsel paa simpel Fangekost, men iøvrigt frisattes for videre Tiltale, saaledes gjenkendes og den opbragte gamle Kone at være nysmeldte Christopher Jensens Moder Kirstine Christophersdatter, som tilligemed ham blev anholdt ved berørte Leilighed og over hvilke begge et Forhør blev afholdt her paa Herredskontoiret den 2den Martii 1818. Christopher Jensen er ifølge sin afgivne Forklaring under dette Forhør, der senere under den imod ham anlagte Justitssag er behørig stadfæstet, fød i Gaarden Bitse i Gjellerup Sogn i Januar Maaned 1802 af omvandrende Forældre Glarmester Jens Jensen - der almindelig kaldtes "Svinet", og Hustrue Kirstine Christophersdatter, med hvem han fra sin tidlige Barndom har vandret omkring i Landet uden nogensinde af have havt Tieneste eller fast Ophold. Han blev nu stillet for Forhør og efterat have vedgaaet Rigtigheden af denne sin forhen afgivne Forklaring blev han examineret som følger: 1. Er Deponenten endnu ikke konfirmeret? Sv.: Nei! 2. Hvor har Deponenten opholdt sig og hvorledes ernæret sig, siden han udstod sin Straf i Holstebroe Arrest efter Dommen af 6te Junii 1818? Sv.: Da Deponenten i August Maaned 1818 var frigivet af Holstebroe Arrest og havde udstået den idømte Straf, begav han sig til Aulum Sogn, hvor han mødtes med sin ældre Broder Jens Christian Jensen, Glarmester, af hvem han i nogle Dage, da de fulgtes ad i Ørre og Hodsagger Sogne, blev givet Underholdning og Undervisning i at lodde Blik og Kobbertøi. De skildtes derpaa ad i Dahlgaard i Hodsagger Sogn og Deponenten gik saa omkring i Aulum, Breining og Nør Omme Sogn, hvor han - for det meste paa Steder, hvor han før var kiendt, fik Føden for at lodde Tragter og Kiedeler etc. uden at betle i 3 a 4 Uger. Derefter samledes ham i Estrup Bye i Idom Sogn med forbemeldte sin Broder, som havde lovet at lære ham Glarmester-Professionen. Deponenten kiøbte da Glas hos denne sin Broder for 3 RBMark, men uden at blive videre undervist i Proffessionen skiltes de igien ad i Idumlund. Deponenten begav sig derpaa ad Aulum og Wiborg Sogne, hvor han af det som meldt sin Broder afkiøbte Glas indsatte Rudder for adskillige Beboere, af hvilke han nu erindrer at nævne Christen Raae i Jersild og Christen Soelgaard i Aulum Sogn, hos hvilken sidste han dog kuns giorde nogle Tværvinduer uden at sætte dem ind. Saaledes gik han aleene omkring og ernærede sig saa godt han kunde ved at lodde og reparere Vinduer omtrent i 8te Dage, efter hvilken Tids Forløb han samledes med sin Moder Kirstine Christophers Datter i Ole Kieldgaards Huus i Wraae Bye i Gjellerup Sogn, og fulgtes da med hende omkring i Hammerum Herred saavelsom i de tilstødende Sogne Worgod, Wind, Idom, Nørre Felding m. fl. næsten stadig indtil denne Dag. Han har for endeel ernæret baade sin Moder og sig selv ved at lodde og reparere gamle Vinduer og for resten har hans Moder tigget Føden til dem, ligesom han og enkelte Steder i sin Trang har begiæret Almisse til sig selv, naar han stundom en Dag har forladt Moderen og intet har kunnet fortiene eller har havt noget at kiøbe for 3. Hvorledes havde Deponenten erhvervet de 3 Mark, han som forklaret gav sin Broder Jens for det denne afkiøbte Glads? Sv.: Disse 3 Mark fik han saa vidt han erindrer af sin Moder, da han kort efterat være kommet ud af Arresten, var samlet med hende i Winding Sogn, Stædet erindrer han ikke. 4. Har Deponenten oftere faaet Penge af sin Moder, siden han i sommeren 1818 kom ud af Holstebroe Arrest? Sv.: Nei, han har ikke siden faaet Penge af hende uden engang da han til noget Blik fik 4re eller 6 Skilling. 5. Kan Depo. opgive de Stæder, hvor han og Moder almindeligviis og meest have havt Logie og Tilhold, siden de som forklaret kom til at vandre sammen? Sv.: De have oftest og meest almindelig i omspurgte Tidsrum loseret hos Laust Dahlgaard i Dahlgaard i Aulum Sogn, hvor de forrige Aar opholdt sig stadig fra 2 Dage før Juul og indtil Dagen efter Nytaarsdag, og hvor de siden af og til have loseret i 3 og 4 Dage ad Gangen. Forresten er, saavidt Deponentem kan erindre, de Steder hvor de have loseret følgende: I Aulum Sogn: hos Berthel Kronborg een Nat for omtrent 14 Dage siden, hos Christen Svendsen i Soelgaard adskillige Nætter til forskiellige Tider, og hos Søren Koldkiær i Tveed den Nat som var den sidste Nat, før de laae i Kronborg. I Ørre Sogn: Hos Peder Brændgaard i Ørre By een Nat, nemlig Natten imellem sidste Tirsdag og Onsdag, da Deponenten og Fleere saae Ildebranden her paa Højriis, [den] de dog antog at være i Sunds Sogn; og hos Aftægts Enken Bodil i Nyegaard og hos Palle i Neder Simmelkier, hvor de have loseret en Nat hos hver. I Sinding Sogn: hos Peder Blindkilde i Nyebye 2de Nætter med nogle Dages Mellemrum og hos Jesper Lassen i Skree Natten imellem sidste Onsdag og Torsdag. I Neufling Sogn: hos Anders Jensen paa Egbæk Mark een Nat for en Tidlang siden. I Wildberg Sogn: hos Mads Svenningsen paa Merrild Mark nogle Nætter til forskiellige Tider - hos Niels Jensen i Aaegaard ligeledes nogle Nætter - og hos Christen Knudsen i Merrild ligeledes og hos Christen Jen-sen i Pugdahl een Nat, alt sammen for rum Tiid siden. I Sneiberg Sogn: hos Peder Rytters Enke i Sneiberg Bye - en Nat, hos Niels Fonvad ibid. een Nat, hos Jens Jensen og Søren Laursen i Haunstrup nogle Nætter, hos Christen Andersen i Sneiberg Bye nogle Nætter og hos Jens Klitsgaard ibidem een Nat. I Thorning Sogn: hos Christen Laustsen i Dahlgaard nogle Nætter, hos Christen Nielsen paa Ømhoved mark een Nat og hos Peder Skinderholm paa Sivebæk Mark een Nat. I Rind Sogn: hos Christen Søerup i Kollund fleere Nætter, hos Niels Mørup i Mørup 2de Nætter. I Gjellerup Sogn: hos Ole Kieldsgaard i Wraae adskillige Nætter, hos Niels Wisgaard i Wraa een Nat, hos Svend Nielsen i Wraae fleere Nætter, hos Christen Møl-ler i Wraae ligeledes flere Nætter, hos Peder Huus paa Wraae Mark 3de Nætter for 3 a 4 Uger siden, hos Troels Bar i Aggeskou adskillige Nætter, hos Lars Baunehøy i Skovbye een nat, hos Mads Poulsen i Fastrup een Nat, og Hos Jens Christian i Lundgaard een Nat. I Sunds Sogn: hos Anders Skinderholm nogle Nætter, hos Christen Thomsen i Hallingholt nogle Nætter, hos Niels Sahlholt ibidem een Nat, hos Ole Mouritsen i Linaae een Nat. I Assing Sogn: hos Jacob Ibsen i Olling 2de Nætter og hos Rasmus Kibæk een eller 2 Nætter. I Worgod Sogn: hos Jacob Larsen i Fielstervang adskillige Nætter og hos dennes Svigersøn, der boer vesterude, men hvis Navn Deponenten ei erindrer, adskillige Nætter. I Wium Sogn: Nørrebjerslev 2de eller fleere Nætter - Fleere Steder erindrer Deponenten nu ikke at have havt Logie eller Tilholdssted i Hammerum Herred siden han udstod den omhandlede Straf i Holstebroe Arrest, thi hos Gaardmand Peder Nørrum i Hallingholt i Sunds Sogn, hvor Deponenten og hans Moder blev anholdte af Sognefogdens Søn sidste Torsdag havde de kuns opholdt sig nogle Minutter, da de blev forkyndte Arrest og under Vagt førte til Sunds Bye, hvor de til anden Dagen ved Middagstiid forbleve i Sognefogdens Huus. 6. Har der paa de Steder, hvor Deponenten og hans Moder som forklaret have loseret og opholdt sig tillige opholdt sig andre omvandrende Personer og da hvilke? Sv.: Hos Christen Soelgaard i Aulum Sogn var omløbende Glarmester Simon Nielsen - ogsaa Skeel Simon kaldet - tilligemed Deponentens Søster Anne, som med ham vandrer omkring og deres sammenavlede 3de Børn, hvoraf det ældste er i 6te Aar, samlet med Deponenten og hans Moder noget efter sidstafvigte Mikkelsdag eller Mortensdag sidst, men de opholdt sig ikke i Soelgaard længere end et Qvarterstid indtil de fik deres Almisse. - I Søvendahl i Sinding Sogn for omtrent 3 eller4 uger siden traf Deponentens Søster Mette Kathrine og hendes foregivne Mand Glarmester Hans Nielsen at støde sammen med Deponenten og hans Søster idet de sammesteds betlede paa een og samme Tiid. Deponenten og hans Moder gik derpaa ad Aulum Sogn og skiltes ved de andre, men hvor disse begav sig hen var Deponenten ubevidst. - Hos Laust Dahlgaard i Aulum Sogn medens de dèr loserede i sidstavigte Juul vare de ogsaa samlede med Nysnævnte Hans Nielsen og Mette Kathrine, som en Nat eller to loserede hos Naboen Jens Westergaard i Lundby. - Omtrent for 4 Uger siden var Depo. og hans Moder ogsaa samlet med foromtalte hans Broder Jens Christian Jensen, eller, som han ogsaa kaldes Jens Christian Gleerup, tilligemed hans saakaldte Kone Anne Margrethe Henriksdatter fra Thye og disses 3de Børn - 2 Piger og en Dreng - udi Christen Svendsens Huus i Soelgaard i Aulum Sogn, hvor Depo. og hans Moder da loserede og hvor hine kom til for at betle. - De var dèr samlede omtrent en halv Time, men hvor saa hans Broder med sin Familie gik hen og hvor de siden have opholdt sig, er Deponenten aldeles ubekiendt. Dog forekommer det Depo. hans Broder sagde, han vilde til Ringkiøbing for at faa sit Pas ombyttet, men om dette er skeet ved han ikke, da han ei siden har seet sin Broder eller nogen af dennes Familie. Med fleere eller andre omvandrende Personer end de her forklarede erindrer Deponenten ikke at have været samlet, siden han som meldt kom til at følges med sin Moder omkring i Landet. 7. Hvor mange Sødskende har Deponenten? Hvad hedder de? Og hvor opholder de sig? Sv.: Han har i alt 6 Sødskende, hvoraf kuns een Broder, den meeromtalte Jens Christian, der vandrer omkring som Glarmester og Blikkenslager. Han er omtrent 20 Aar ældre end Deponenten. Deres 5 Søstre ere a) Ingeborg Jensdatter, der løber omkring i Landet med Peder Grønnings Søn navnlig Jørgen, der bærer en Glarkiste og giver sig af med at sætte Rudder ind. b) Anne Jensdatter, der som forklaret vandrer omkring med Glarmester Simon Nielsen eller Skeele Simon. - c) Kirsten Jensdatter har løbet omkring med en Person, der kaldes Anders Axelsen eller Anders Funder, men skal nu - efter hvad Deponenten nyelig har hørt af Ole Kieldsgaards Kone og pige i Wraae - være i Følge med Johannes Axelsen, som forhen har boet i Ørre Sogn, og som nu - efter Rygte - skal kiøre omkring i en eenspænder Vogn. - d) Johanne Jensdatter har løbet omkring med Skorstensfeier navnlig Abraham, en Søn af Natmand Peder Grønning, men om hun endnu er hos denne Abraham veed Deponenten ikke, dog forekommer det ham, at der hos Ole Kieldsgaard i Wraae blev talt om, at ogsaa Johanne Kirstine nu skulde være i Følge med Johannes Axelsen. - og e) Mette Kathrine der som forhen sagt vandrer omkring med Glarmester Hans Nielsen. - Deponenten har iøvrigt slet ingen kundskab om, hvor nogen af hans Sødskende opholder sig. 8. Hvor og naar saae Deponenten sidst nogen af sine Sødskende? Sv.: Den af sine Sødskende Deponenten sidst har seet, var Mette Kathrine og hendes Ledsager Hans Nielsen, hvilke tilligemed ham og hans Moder var paa een Tid i Søvendahl i Sinding Sogn for omtrent 14 Dage siden, men hvor de da gik hen, veed Deponenten ikke. Hans Broder Jens Christian og hans Familie var Deponenten og Moder samlet med, som allerede forklaret , for omtrent 4 Uger siden i Soelgaard i Aulum Sogn, men har ei siden talt eller seet denne Broder. - Med Søsteren Anne og Simon Nielsen var han som før sagt samlet i Soelgaard omtrent ved samme Tiid som Broderen var der, men om det var nogle Dage før eller siden, erindres dog ikke. Søsteren Kirstine har Deponenten ikke seet siden 3 eller 4 Dage før Juul forrige Aar da han - uden sin Moders Nærværelse - nogle Øieblikke talte med hende i et Huus vesten for Lundby i Aulum sogn, hvor hun da loserede hos en gl. Mand navnlig Christian - nu i Fattighuset i Aulum - tilligemed 2de af hendes Børn. - Søsteren Johanne var for 4 a 5 Uger siden samlet med Deponenten og hans Moder i Soelgaard, hvor hun afleverede til sidstnævnte et Pigebarn, navnlig Mette Kathrine - der er en Datter af Søsteren Kirstine og omtrent 6 Aar gl., hvilket Barn siden har fulgt omkring med Deponenten og hans Moder og tilligemed disse anholdt i Hallingholdt sidste Torsdag. - Søsteren Ingeborg var han sidst samlet med, saa vidt han erindrer, hos Palle i Nedersimmelkiær i Ørre Sogn for 9 eller 10 Uger siden, hvor da denne Søster tilligemed den før omtalte Jørgen Pedersen, der følger hende, opholdt sig en kort Tiid tilligemed Deponenten og hans Moder. 9. Kiender Deponenten Johannes Axelsen, der før har boet i Ørre Sogn? Sv. Deponenten saae denne Johannes Axelsen, medens han boede i Ørre Sogn, nogle Gange hos Jesper Thalund i Ørre Sogn, hvor Deponenten og hans Moder af og til opholdt sig, og kiender ham derfra. Siden den Tiid har Deponenten kuns seet Johannes Axelsen een Gang og dette var omtrent for 5 eller 6 uger siden da han udi Mathiases Gaard i Wind Bye saa ham tage noget Glas af sin Glarkiste, der stod paa en lille Vogn i Garden indrettet til een Hest, med hvilket Glas han, efter hvad Depo. erfarede af sin Moder, som var inde hos Mathias for at betle en Almisse, ville reparere en Lygte. Deponenten talt ikke med Joh. Axelsen og var ham ikke nærmere end at Johannes stod i Garden med sin Vogn og Deponenten stod uden for Porten, imedens hans Moder var inde. Om der var noget Fruentimmer i hans Følge samme Tiid, veed Deponenten ikke, dog hørte Deponenten samme Dag en Kone navnlig Pernille i et Huus norden Wind Bye sige, at Deponentens Søstre Kirsten og Johanne samt et af den førstes Børn var i Følge med Johannes Axelsen. Deponentens Morbroder Jens Christensen, der er Skorstensfeier og har et Huus neden for Wind By, sagde ogsaa, at der var 2de Qvindfolk med den Mand, der kaldtes Johannes Axelsen, hvem han forresten ikke kiendte. Siden den Tid har Deponenten ikke seet enten Johannes Axelsen eller hans 2de Søstre Kirsten og Johanne. Men han har, som før berettet, erfaret hos Ole Kieldsgaard, Wraae, at de seenere skal have loseret der en Nat, ligesom han og af Andreas Skinderholm i Sunds Sogn har hørt, at de Dagen efterat de havde ligget i Wraae var forfaret nør paa. 10. Hvoraf veed Deponenten, at det var Johannes Axelsens egen Vogn, hvorpaa han havde sin Glarkiste staaende i Wind Bye. Sv.: Derom veed han ei videre end hvad han hørte af Uhrmageren - hvis Navn han ei veed - der boer lige over for Mathiases i Wind Bye. Denne Uhrmager sagde nemlig at Johannes Axelsen var kiørende i en Eenspændervogn med en rød Hest for og loserede hos Mathias. 11. Har Deponenten ingen Kundskab om hvem der foruden hans Søstre Kirsten og Johanne pleier at være i Johannes Axelsens Følge? Sv.: Nei! Derom ved han intet. 12. Hvor kom Deponenten og hans Moder samt den medfølgende lille Pige fra, førend de som forklaret loserede i Brændgaard i Ørre Sogn Natten imellem Tirsdag og Onsdag. Sv.: Natten før, nemlig Natten imellem Mandag og Tirsdag i sidste Uge laae de hos Christen Soelgaard i Aulum Sogn, hvor Deponentens Moder afleverede en til dennes Søn forfærdiget ulden Trøie, hvorfor hun skulle have nogle Fødevare i Juulen. - Natten imellem Søndag og Mandag loserede de hos Laurits Dahlgaard i Aulum for hvis Kone Deponentens Moder havde bundet et Par Ærmer, som hun skulle give tilligemed 3 Rigsbankmark for at losere der 8te Dage i anstundende Juul. - Natten imellem Løverdag og Søndag laae de i en Gaard Fladgaard kaldet i Nørrefelding Sogn. Mandens Navn erindrer han ikke. - Natten imellem Fredag og Løverdag laae de hos Poul i Idomlund og Natten imellem Torsdag og Fredag i den østerste af de 2de samlede Gaarde i Hestborg i Idom Sogn. I alle disse Nætter og Dage var Deponenten og hans Moder ingensteds samlede med andre Omløbere, uden for saavidt de om Løverdagen imellem Idomlund og Fladgaard paa Veien ved Sognstrup mødtes med foromtalte Simon Nielsen eller Skeele Simon der bar et lidet Barn paa sin Ryg og hvem de igien strax forlod, idet de fortsatte deres Vandring ad Fladgaard og han derimod gik til den modsatte Side. 13. Hvem ere det medfølgende Pigebarns Forældre, og hvad er Grunden til, at dette Barn er kommen i Følgeskab med Deponenten og hans Moder. Sv.: Moderen til omspurgte Pigebarn er Deponentens Søster Kirsten, og dets Fader skal være den føromtalte Anders Axelsen,med hvem hun forhen vandrede omkring i Landet. Det samme Barn har tilforn et halvt Aars Tid været i Følge med Deponenten og hans Moder, men kom da - omtrent for et Aar siden - igien til Moderen og Anders Axelsen, som da Fulgtes ad. Nu da Deponentens Søster Johanne ungefær for 6 Uger siden kom med Barnet til Soelgaard, hvor Depo-nenten og hans Moder var, blev der ikke - ham vitterligt - omtalt nogen Grund til, at det skulle være hos dem, eller derom engang giort nogen Begiæring, men da Johanne igien, efterat have overnattet i Soelgaard, gik sin Vei, kunne Deponenten og hans Moder ei andet end modtage Barnet, som desaarsag siden har fulgt dem. 14. Kan Deponentens Broder Jens Christian skrive eller læse Skrift? Sv.: Det veed Deponenten ikke, men han [læser [eller lærer]] det ei, thi saavidt Deponenten veed er han ikke konfirmeret. 15. Kan Deponenten skrive eller læse Skrivt? Sv.: Nei! Aldeles ikke. 16. Kiender Deponenten nogle af de saakaldte Natmandsfolk eller andre af de omvandrende Personer, der kan læse og skrive? Sv.: En gammel omvandrende Glarmester, der kaldes baade Niels Rosenlund og Niels Fimmer og han skal være Føed i Fyen, kan - som Deponenten har sagr - skrive og læse Skrivt. - Omvandrende Glarmester Anders Rønberg har Deponentne seet og hørt har læst Skrivt, men om han kan skrive ved Deponenten ikke. - Fleere eller andre af de omspurgte Folk veed Deponenten ikke der enten kan skrive eller læse Skrivt. 17. Har Deponenten nogen Kundskab om hvor berørte Niels Rosenlund eller Niels Fimmer og Anders Rønberg i denne Tiid opholder sig, og naar saae han dem sidst. Sv.: Niels Rosenlund har Deponenten ikke seet siden engang midt i afvigte Sommer i Neufling, saavidt han erindrer, og Anders Rønberg saa han sidst ved Mikkelsdagstider d. A. i Toppergaard i Hodsagger Sogn. - Hvor de nu opholder sig er ham aldeles ubekendt. 18. Er dat Depo. bekiendt om Johannes Axelsen kan skrive eller læse Srivt? Sv.: Depo. har for nogle Aar siden seet Johannes Aelsen skrive med Kridt paa Jesper Thalunds Bord i Ørre, men hvad han skrev, eller hvorvidt han forresten kan skrive eller læse Skrivt, veed Deponenten ikke. 19. Kan Anders Axelsen skrive eller læse Skrivt? Sv.: Det veed Deponentne ikke, ligesom han ei heller veed, hvor Anders Axelsen opholder sig, uden efter Rygtet, som siger han gaaer omkring i Himmeland. 20. Hvor agtede Deponenten og hans Moder at have begivet sig hen, hvis de ei var bleven anholdte? Sv. De agtede at have gaaet omkring i Giellerup, Rind, Sneiberg, Thiørring, Sinding og fleere Sogne i Hammerum Herred for at samle noget til Under-holdning i Julen, da de havde betinget Opholdssted i den Tiid hos Laurits Dahlgaard i Aulum sogn. 21. Hande fleere end Deponenten og hans Moder samt det medfølgende Pigebarn i Sinde at tage Logie hos Laurits Dahlgaard i Juulen, og da hvem? Sv.: Nei ikke ham bevidst fleere eller andre. 22. Har Deponenten ikke hørt nogle af de omvandrende Folk yttre Misfornøielse med den Behandling, der har været vist dem, naar de i Hammerum Herred have været arresterede og taget under Forhør? Sv.: Nei! Saadant har Deponenten aldrig hørt omtale. 23. Hvorledes er Deponenten kommen i Besiddelse af den medhavende blaae-malede Glarkiste? Sv.: Denne Glarkiste har Deponenten tiltysket sig af en omvandrende Glar-mester navnlih Niels Jensen fra Rye, som igien fik en anden Glarkiste af Deponenten og gav derpaa denne til Bytte 3 Mark i Penge - som Depo. dog i Forvejen skyldte ham. Den ommelddte Glarkiste blev oplukket og efterseet. I samme fandtes da: 1 liden Glarmester Hammer, 1 Tollekniv, 1 Syl, 1 liden Spærhage, 1 Stykke tyndt Messing og 1 Stump engelsk Tin, hvilket igien blev indlagt og forvaret i Kisten. Deponenten blev spurgt: 24. Hvor har han bekommet disse Redskaber og Ting, der som anført fandtes i Glarkisten. Sv.: Spærhagen har han faaet af Jens Jørgensen i Trælund for 3 a 4 Uger siden til Fordring. Hammeren har han faaet af Glarmester Hans Nielsen for en anden Hammer. Kniven har han faaet af Glarmester Jørgen Pedersen Grønning. Sylen erindrer han ikke, hvor han har faaet. - Messinget blev ham givet i Fladgaard i Nørrefelding Sogn forleeden Dag, og Tinnet har han faaet af nysnævnte Hans Nielsen for 2de Metalknapper. 25. Eier Deponenten noget meere end de her omhandlede Ting? Sv. Nei, aldeles intet uden de Gangklæder han har paa Kroppen, hvilke ere ham uundværlige. 26. Har Deponenten ikke for nogen Forbrydelse været mistænkt eller anholdt, siden han i Aaret 1818 var Saggivet og blev dømt ved Hammerun Herreds Ret. Sv.: Nei! Han har siden ingen Forbrydelse begaaet og har ei heller derfor været mistænkt eller anholdt. 27. Kan Deponenten opgive de Steder, hvor han har betlet siden han blev løsladt af Fængselet i Holstebroe i August 1818? Sv.: Kort efter sin Løsladelse tiggede og fik Deponenten en Sætte suur Mælk hos Willum Kirkegaard af dennes nu afdøde Kone Else Kirkegaard i Hodsager Sogn, hvilken Mælk han strax fortærede. Siden tiggede han og strax fortærede hos Mikkel Bak paa Sindinggaards Mark i Sinding Sogn et Smørrebrød. Der efter tiggede han hos Mads Sivebæk i Birk en Skraa Tobak. Han har hos Niels Brixen i Damgaard i Aulum Sogn tigget en Sætte Mælk i sidstafvigte Høst, hvilken han ogsaa strax fortærede. Han har desforuden kuns et Sted, som han ei erindrer, tilbetlet sig enten Fødevare eller andre Ting. De Steder, hvor han tilligemed sin Moder har loseret har han ingensinde betlet, men enten har han givet dem Vederlag for Logie og Fortæring ved at lodde for dem eller reparere Vinduer eller ogsaa har hans Moder strikket Strømpebaand og foræret dem, saa de overalt uden Betlerie har tilfredsstillet Vedkommende, som de have havt ophold hos. 28. Hvorvidt har Deponenten lært Glar-mester og Blikkeslager Professionen, saaledes at han deraf kan ernære sig? Sv.: Deponenten har lært saa meget at han kan giøre Tragte, Potte og Pæle-Maal, Lysest........., Sier, Lamper og Fyrkedler af Blik, ligesom han af Glas kan forfærdige Lygter og Vinduer. Men hvorvidt han derved fremdeles vil være i Stand til at ernære sig ved han ikke.. Ingen anledning fandtes nu til ar examinere Christoffer Jensen videre desaarsag han indtil videre afskediges. Igien fremstod Moderen Kirstine Christophersdatter, der efter Forhøret af 2den Marti 1818 er 62 Aar gl, er født i Skierk Bye i Aulum Sogn af Forældre Glarmester og Soldesætter Christopher Jensen og Hustrue, er confirmeret paa Morsøe og er Enke efter afdøde Glarmester Jens Jensen, der ogsaa kaldes Svinet, som døde i Borris Sogn i Foraaret 1813. Om denne Qvindes øvrige Levnetsløb findes omstændelig Forklaring i nysnævnte Forhør, og hun blev efterat samme var optaget ved Amtets Øvrigheds Resolution henvist til Forsørgelse af Aulum Sognedistrict. Bemeldte Kirsten Christophersdatter blev nu spurgt: 1. Hvad Anstalt blev der af Fattigkommissionen i Aulum føiet for Deponentindens Forsørgelse da hun dertil i Marti Maaned f. A. var hjemsendt? Sv.: Deponentinden blev omspurgte Tid af Fattigkommissionen indtinget hos Huusmand Christen Jensen i Wahrhede i Aulum Sogn for 3 Mark Daglig. Hun var der omtrent 3 Uger, men blev da af Sognefoged Søren Willadsen i Forening med de 2de Fattigkommissions Medlemmer Christen Mortensen af Rugborg og Peder Hessel af Wahrhede bedet om at ernære sig selv som forhen ved at gaae omkring i omliggende Sogne og derved saa længe som muligt at skaane Aulum Sogn for den med hendes Forflegning forbundne svære Byrde. Denne Begiæring skeete en Tirsdag og den følgende Onsdag eller Torsdag begyndte Deponentinden [saa] da var kommet sig i sit Par svage Been fra forrige Omvandring, den hun siden har fortsat overalt i Hammerum Herred og tilstødende Sogne udenfor, saasom Woergoed, Nørrevium, Breining, Nørre-Omme, Winding, Wind, Idom, Nørre Felding, Tviis, Mejrup, Maaberg, Hjerm, Weirum, Ølbye, Fousing og Asp., hvor hun dels har tilbetlet sig Føden og deels har erholdt samme for hvad hun kunne tjene ved at strikke uldne Trøier og væve Strømpebaand, saavel som for hvad hendes Søn Christopher, der kom til hende kort efterat han forrige Sommer kom ud af Holstebroe Arrest og siden stadig har ledsaget hende. 2. Hvor kom Deponentinden og hendes Søn først sammen, da denne var løsladt af Holstebroe Arrest i Sommeren 1818? Sv.: Deponentinden kan ei med Vished erindre hvor Sammenkomsten skeete. Kuns mindes hun, at det var enten hos Jesper Malurt i Ørre Sogn eller hos Ole Kieldsgaard i Wraae Bye, Gjellerup Sogn. 3. Har Deponentinden givet sin Søn Penge til at kiøbe Glas for? I saa Fald hvor mange og hvor ofte? Sv.: Ja, hun har engang givet ham 2 eller 3 Mark, hvorfor han kiøbte Glas og han har engang siden faaet nogle Skillinger af hende til samme Brug, men hun erindrer ikke nøie hvor mange og erindrer ei heller at have givet ham Penge mere end to Gange i alt. 4. Hvilke Stæder og hos hvilke Beboere har Deponentinden og hendes Søn meest havt Logie og Tilhold paa deres Vandring her i Hammerum Herred? Sv.: I Aulum Sogn har de meest havt Tilhold, siden hun blev tilkiendt dette District som Almisselem. Hun har saaledes i længere Tid af og til opholdt sig , tilligemed sin Søn, hos Laurits Dahlgaard og Christen Soelgaard, ligesom de og enkelte Nætter har loseret hos Berthel Kronborg og Søren Koldkiær i samme Sogn.- I Ørre Sogn have de loseret hos Peder Brændgaard i Ørre Bye, Peder Christensen i Ørre Gaard, Aftægts Enken Bodil i Nyegaard og Palle Jensen i Nedersimmelkiær forskiellige Nætter og hos den første i Særdeleshed Natten imellem sidstafvigte Tirsdag og Onsdag. I Sinding Sogn hos Peder Bredkilde i Nyebye 2de Nætter og Jesper Larsen i Skree Natten mellem sidste Onsdag og Torsdag. - I Neufling Sogn hos Mads Svenningsen paa Merrild Mark nogle Nætter, hos Niels Jensen i Aaegaard 2de Nætter, hos Christen Knudsen i Merrild ligeledes og hos Christen Jensen i Pugdahl een Nat. I Sneiberg Sogn hos Peder Rytters Enke i Sneiberg Bye, hos Mads Fonvad, ibidem, hos Christen Andersen, ibidem , hos Jens Klitsgaard, ibdm.,og hos Jens Jensen og Søren Laursen i Haunstrup til forskiellige Tiider. I Thiørring Sogn hos Christen Laursen i Dahlgaard, hos Christen Nielsen paa Ørnhoved Mark og hos Peder Skinderholm paa Sivebæk Mark. I Rind Sogn hos Christen Særup i Kollund og hos Niels Mørup i Mørup. - I Gjellerup Sogn hos Ole Kieldsgaard i Wraae, hos Niels Wisgaard, ibidem, og hos Christian Møller, ibdm., hos Peder Huus paa Wraae Mark, hos Troels Bak i Aggerskov, hos Lars Baunehøj, hos Mads Poulsen i Fastrup og hos Peder Iversen i Lundgaard. I Sunds Sogn hos Andreas i Skinderholm, hos Christen Thomsen i Hallingholdt, hos Niels Sahlholdt, ibidem, og hos Ole Mouritsen i Linaae. I Assing sogn hos Jacob Schou i Olling, hos Rasmus Riber og et Sted i Welhusted, hvor Mandens Navn ikke erindres, I Woergaard Sogn hos Jacob Larsen i Fjelstervang og hos Niels Jacobsen, ibidem. - Nørre Wium Sogn i Nørre Bjerslef. Disse og nogle andre Steder, som Deponentinden nu ikke kan erindre at opgive, ere de meeste i Hammerum Herred hun har havt Logie og Tilhold paa sin omforklarede Vandring. 5. Hvor blev Deponentinden og hendes Søn anholdt? Sv.: Dette skeete sidste Torsdag i Peder Nørrums Huus i Hallingholdt, hvor de da Nyelig var ankomne. 6. Hvilke andre omvandrende Personer have havt tTilhold og Sammenkomst med Deponentinden paa de Steder hun har loseret og opholdt sig? Sv.: Dette kan Deponentinden slet ikke erindre. 7. Hvor mange Børn har Deponentinden? Hvad hedder de? Og hvor opholder sig? Sv. Deponentinden har i alt avlet 12 Børn med sin afdøde Mand. - deraf er saa vidt hun ved 7 levende, nemlig 2 Sønner og 5 Døttre. Af Sønnerne hedder den ældste Jens Christian Jensen, men kalder sig ogsaa Jens Christian Gleerup, han er 35 eller 36 Aar gammel, har læst Glarmester og Blikkenslager Professionen, vandrer omkring i Landet med et Fruentimmer navnlig Anne Margrethe Henriksdatter, som han har avlet 3 Børn med og udgiver for sin Kone. Den Yngste Søn er Christopher, som tilligemend Deponentinden her er anholdt. - Døttrene ere a) Ingeborg Jensdatter, 32 Aar gl. Vandrer omkring med Glarmester Jørgen Pedersen Grønning, med hvem hun har 3levende Børn. Et Barn har hun desuden med en afdød Omløber navnlig Peder Fyrst. - b) Anne Jensdatter, 30 eller 31 Aar, vandrer omkring med Glarmester Simon Nielsen ogsaa kaldet Skeele-Simon, med hvem hun har 3 Børn levende. - c) Kirsten Jensdatter omtrent 28 Aar , har avlet 4re Børn med Blikkenslager Anders Axelsen, som hun før har vandret omkring med. Af disse Børn ere 2 levende. Hun skal nu efter hvad Deponentinden har hørt hos Niels Wisgaard og Ole Kieldsgaard i Wraae, være i Følge med en Glarmester navnlig Johannes Axelsen, der før har boet i Ørre Sogn, og nu kiører omkring i en Enspæder Vogn. - d) Mette Kathrine Jensdatter, omtrent 25 Aar gl., vandrer omkring med Glarnester Hans Nielsen, har ingen Børn - og e) Johanne Jensdatter, 19 Aar gl., har løbet omkring med en dreng navnlig Abraham, en Søn af Natmand Peder Grønning, men skulle nu efter hvad Deponentinden har hørt sige i Wraae være i Følgeskab med sin Søster Kirsten og Johannes Axelsen. Deponentinden veed forresten ikke, hvor nogen af bemeldte hendes Børn nu opholder sig undtagen Sønnen Christopher, som med hende er anholdt. 8. Naar og hvor saa Deponentinden sidst sin Søn Jens Christian, og hvem var da i hans Følge? Sv.: Omtrent for 6 Uger siden - eller maaske kortere Tiid, var hendes Søn Jens Christian med hans saakaldte Kone og 3de Børn samlet med Deponentinden i Soelgaard i Aulum Sogn omtrent et Qvarters Tid. Han - Jens Christian - med Kone og Børn gik derefter ad Ørre, men hvor de videre gik hen, veed Deponenten ikke. - Deponentindens Datter Anne og hendes Ledsager Skeele Simon var i Soelgaard samme Tid som Jens Christian Gleerup, de gik derfra lidt før han gik og i hans Følge var forresten ingen til eller fra Soelgaard. Siden har Deponentinden ikke seet sin Søn Jens Christian eller sin Datter Anne, men Skeele Simon saae hun ved Sognstrup i Nørre Felding Sogn i Løverdags 8te Dage, da han mødte hende bærende et Barn paa sin Ryg og gaaende til de modsatte Side uden andet Følge. 9) Naar og hvor har Deponenten sidst det sin Datter Ingeborg og Jørgen Pedersen, der udgiver sig for hendes Mand? Sv.: Sin Datter Ingeborg har Deponentinden ikke set siden noget før Mikkelsdag d. A. da de vare samlede i Eising Sogn ved Holstebroe tilligemed omspurgte Jørgen Pedersen, men hun har hørt at de for omtrent 3 Uger siden skal have gaaet omkring i Giellerup og fleere Sogne i Hammerum Herred. 10. Naar og hvor saae Deponentinden sidst sin Datter Kirsten? Sv.: Hende har hun ikke seet siden Foraaret 1818 medens hun opholdt sig for Aulum Fattigkasses Regning hos Christen Jensen i Wahrhede. Dèr var da bemeldte hendes Datter Kirsten og hendes daværende Ledsager Anders Axelsen tilligemed begge deres Børn et Øieblik inde hos Deponentinden, som de igien forlod uden at hun veed hvorhen. 11. Naar og hvor saae Deponentinden sidst sin Datter Mette Kathrine? Sv.: Saavidt Deponentinden erindrer er det 3 eller 4 uger siden hun sidst saae omspurgte Datter i Søvendahl i Sinding Sogn, hvor de da tilfældigvis traf sammen tilligemed Glarmester Hans Nielsen. - De skildtes srax ad og gik tik hver sin Side og har ikke siden seet hinanden. 12. Naar og hvor saa Deponentinden sidst sin Datter Johanne? Sv.: Denne Deponentens Datter saae hun sidst for 6 Uger siden, eller saa omtrent, da hun tilligened Søsteren Anne kom til Deponentinden i Soelgaard i Aulum Sogn og overleverede hende Pigebarnet Mette Kathrine, omtrent 6 Aar gl: som af sin Moder, Deponentindens Datter Kirsten var forladt et Sted i Idom Sogn, og som siden med Deponentinden har vandret omkring og nu med hende blev anholdt. 13. Kiender Deponentinden Johannes Axelsen, som før har boet i Ørre Sogn, og hvor længe har hun kiendt denne Person? Sv.: Det er omtrent 3 eller 4 Aar siden Deponentinden første Gang saa Johannes Axelsen i Jesper Thalunds Huus i Ørre, hvor hun siden saae ham nogle Gange, hvilket er alt, hvad hun kiender til ham. 14. Naar og hvor har Deponentinden seet Johannes Axelsen, siden han forlod sin Boepæl i Ørre? Sv.: I Sommeren 1818 engang saae Deponentinden Johannes Axelsen og hans Kone Stine sidde ved et Dige ved Trandum Bye i Sevel Sogn. Deponentinden spurgte ham da, om han nu var kommen til sin Kone igien og han svarede dertil Ja! Ligesom han og sagde, at han vilde hjem med hende. Kort Tiid derefter saae Deponentinden ham i Gildahl Bye i Eising Sogn i Følge med en Natmandsdatter fra Rønberg, men da talte Deponentinden slet ikke med ham. - For omtrent 6 Uger siden, kort før Deponentinden modtog formeldte sin Datterdatter Mette Kathrine, saae Deponentinden meerbemeldte Johannes Axelsen inde hos Gaardmand Mathias i Wind Bye, hvor han stod og reparerede en Lygte. Han spurgte da Deponentinden, om hun ikke saa Presten, dertil hun svarede Nei! og gik saa sin Vei, uden at tale videre med ham. - At Johannes Axelsen da var kiørende i en Enspændervogn hørte Deponentinden adskillige sige og hun saae en saadan Vogn med en Glarkiste udi staae i Mathiases Gaard i Wind Bye, ligesom hun og hørte fortælle, at skulle have byttet Hest med en Mand navnlig Laust Knudsen i Løvhuuset i Wind Sogn. - Hvor Johannes Axelsen og Deponentindens Datter Kirsten siden har reist omkring veed Deponentinden ikke, uden forsaavidt hun har hørt, som forhen sagt, at han skal seenere have loseret hos Ole Kieldsgaard i Wraae og være Kiørt Nør paa. 15. Veed Deponentinden ingen andre at opgive der har været i Johannes Axelsens Selskab eller med ham har staaet i Forbindelse? Sv.: Nei! Sket ingen. 16 Veed Deponentinden om Johannes Axelsen kan skrive eller læse Skrivt? Sv.: Jesper Thalund har sagt, at han var god til at læse Skrivt, men videre veed Deponentinden ikke, 17. Kan Deponentindens Søn Jens Christian Skrive eller Læse Skrivt? Sv.: Nei, han kan neppe læse Skrivt og han er desaarsag ikke confirmeret. 18. Kiender Deponentinden nogen af de omvandrende Natmandsfolk eller Glar-mestere eller andre saadanne Folk, der kan læse og skrive? Sv.: En gammel vandrende Glarmester, der kaldes deels Niels Fyenboe, deels Niels Rosenlund, kan, efter hvad Deponentinden har hørt, godt skrive og hun har seet ham læse Skrivt. Men hun veed aldeles ingen andre af de omspurgte Folk, der kan læse eller skrive. 19. Har Deponentinden nogen Kund-skab om, hvor benævnte Niels Fyenboe eller Niels Rosenlund nu opholder sig? Sv.: Nei, men da Deponentinden for 3 Dage siden var i Idom Sogn, hørte hun at han kort tilforn havde været der. 20. Kiender Deponentinden en omvandrende Natmand navnlig Anders Rønberg eller veed, hvor han for Tiiden opholder sig? Sv. Deponentinden kiender omspurgte Person, men har i Lang Tiide ikke seet ham og veed ei hvor han nu er. 21. Hvorfra kom Deponentinden og hendes Søn Christopher, da de sidste Tirsdag kom til Brændgaard i Ørre og hvor loserede de nærmest foregaaende Nætter? Sv.: Sidste Nat før - nemlig imellem Mandag og Tirsdag - laae de hos Christen Soelgaard i Aulum, Natten imellemm Søn-dag og Mandag hos Laurs Dakgaard i Aulum. - Natten imellem Løverdag og Søndag i Fladgaard i Nørre Felding Sogn. Natten mellen Fredag og Løverdag hos Poul i Idumlund, og Natten mellem Tors-dag og Fredag i den østerste Gaard i Hestborg i Idom Sogn. - I hvilket Tidsrum hun slet ingen andre Omløbere var samlet med eller saae, andre end Skeele Simon, som hun mødte ved Sognstrup. 22. Hvem er det medfølgende Pigebarns Forældre, og hvad er Grunden til, at dette Barn følges med Deponentinden? Sv.: Dette Barn har Deponentindens Datter Kirsten avlet med Anders Axelsen. - Da det var mindre var det nogle Uger hos Deponentinden, men blev derpaa af Moderen tilbagehentet. Nu veed Deponentinden ingen Grund til Overleveringen, der som forklaret skeete af hendes Døttre Johanne og Anne for omtrent 6 Uger siden, men da Barnet nu engang var kommet til hende, kan hun ei jage det fra sig. 23. Har Deponentinden ikke enten af Johannes Axelsen, Anders Axelsen eller andre omvandrende Personer hørt yttre nogen Med den Omgang der har været vist dem, naar de i Hammerum Herred have været arresterede eller tagne under Forhør. Sv. Nei! Derom har Deponentinden aldrig hørt tale et Ord. 24. Hvorledes er Deponentindens Søn Christopher kommet i Besiddelse af sin medhavende Glarkiste og øvrige Sager. Sv.: Glarkisten har han faaet af en Glarmester fra Rye Sogn, navnlig Niels Jensen, som han byttede med i Soelgaard i Aulum Sogn sidste Sommer. De andre Smaaeting har han tilforhandlet sig af een og anden, uden at Deponentinden kan erindre af hvem. 25. Eier Deponentinden eller hendes Søn Christopher noget videre end nysomtalte Glarkiste med deriværende ubetydelige Redskaber og deres Gangklæder. Sv.Nei, aldeles intet. 26. Har hverken Deponentinden eller hendes Søn Christopher begaaet nogen Forbrydelse eller derfor været mistænkt og anholdt siden Forhør over dem blev afholdt den 2den Martii forrige Aar. Sv. Nei! Paa ingen Maade. 27. Kan Deponentinden opgive hvem hun og hendes Søn Christopher har betlet paa disse Omvandringer? Sv.: Deponentinden har betlet mange forskiellige Steder i de Sogne, som hun foran sagt har gjennemvandret,men hendes Søn Christopher har ikke, hende bevidst, nogetsteds betlet siden han udstod sin idømte Straf i Holstebroe Arrest. Deponentinden blive nu indtil videre at afskedige og Forhøret at udsætte indtil forrige Sognefoged Søren Willadsen i Aulum tilligemed Fattigkommissions Medlemmerne Christen Mortensen og Peder Hessel kunde vorde indkaldte for at confronteres med Kiersten Christophersdatter. Det i Dag Passerede stadfæstes imidlertid med Underskrift. Datum ut Supra. Møller
Begivenhed 17. december 1819 (Alder 17 år)
Delt note:
Sensitive:0 1819.12.17. Retsmøde Forhør over Christopher Jensen-Bitzou og Kirsten Christophersdatter i anledning af branden paa Højris i Ikast sogn. 2. Retsmøde. Hammerum Herreds politiret 17. dec. 1819. Afskrevet efter Hammerum Herreds politiprotokol 1815.1819 RA mikrofilm M-32.765 Fredagen den 17de December 1819 blev Forhøret over den anholdte Kirsten Christophersdatter og hendes Søn Christopher Jensen igien foretaget og fortsat paa Høyriis af Landvæsens Kommissair og Herredsfoged Møller med undertegnede Testes. De til Forhørets Fremme af Herredsfogden under 14de sidstleden udstedte Indvarslinger bleve med Forkyndelses-Paategninger fremlagte og ere saalydende: # # De indvarslede Paagieldende vare mødte. Skrivtlige Spørgsmaal til dem hver især ere foreløbigen affattede efter den Anledning, det forhen passerede dertil gav, og saadanne Spørgsmaale indlemmes Forhørs-Acten lydende saaledes: # # Som første Deponent fremkaldtes forrige Sognefoged Gaardmand Søren Willadsen af Wahrhede i Aulum Sogn, der til de under Litr. A fremsatte skrivtlige Spørgsmål afgav Føgende Svar: Til 1ste: Da Kirsten Christophersdatter i Martij Maaned 1818 var ankommen til Aulum Sogn, blev hun af Fattig kommissionen indtinget hos Boelsmand Christen Jensen i Wahrhede i Aulum Sogn for 3 Rbmark daglig, indtil videre for logie og Underholdning. Til 2det. Ved hendes Opførsel veed Deponenten intet at laste, og det er ham ei heller bekiendt, at nogen mistænkelig Person var hos hende, medens hun opholdt sig i Wahrhede. Til 3die. Deponenten veed ikke Aarsagen til, at hun forlod Sognet. Rigtignok var han og Kommissions Medlemmerne Christen Mortensen og Peder Hessel hos hende i hendes Opholdssted hos Christen Jensen Wahrhede omtrent 3 Uger efter at hun var kommet til Sognet og talte med hende om, at Sognemændene klagede over den Byrde, hendes Indtingning for 3 Mark daglig medførte, samt desaarsag anmodede hende om at tage Føden ved at gaae omkring fra Mand til Mand i Sognedistrictet, hvortil hun erklærede sig villig, men de anholdt ingenlunde om, at hun igien skulle forlade Sognet, saaledes som hun efter Indkaldelsens Formelding har forklaret under Forhøret den 13de dennes. Imidlertid erfarede Deponenten, at hun en Dags Tid eller to derefter forlod sit Opholdssted i Wahrhede og gav sig paa Omvandring uden for Sognet, og siden har hun ikke dèr, saavidt han veed, meldt sig om Understyttelse, anderleedes end forsaavidt hun hos Deponenten og Fleere har tigget noget til Føden. Til 4de. Derom veed Deponenten ei videre end forklaret i Svar paa 3die, at hun nemlig ved Betlerie i Aulum og omliggende Sogne har samlet Føden. Til 5te. Deponenten veed ikke, hvorlænge Christopher har fulgt med sin Moder omkring, men han har i et halvt Aar eller længere seet ham [af] og til hos hende. Ved hans Opførsel veed han ikke noget at udsætte. Til 6te. Derom har Deponenten ingen Kundskab. Til 7de. Deponenten veed ei hvorlænge omspurgte Pigebarn har været i Selskab med Kirsten Chri-stophersdatter og hendes Søn, men for omtrent 14 Dage siden saae han det hos dem, de gik omkring i hans Naboelag, og han hørte hende da sige, at det var hendes Datters Barn, men veed derom ei videre. Til 8de. Nei! Den omspurgte Person veed Deponenten ikke at have seet. Til 9de. Ja! omspurgte Person Jens Christian, eller som han og kaldes Svine Jens, har Deponenten kiendt i adskillige Aar som omvandrende Glarmester og Blikkenslager. Han saae ham sidst ved Mikkelsdagstider dette Aar og afkiøbte ham da en Lygte for 2 Mk. 8 S. og [en] gl. ubrugelig Lygte. Den Tiid fulgtes med ham et Fruentimmer, som udgav sig for hans Kone samt 2 eller 3 Børn. Til 10de. Nei! det veed Deponenten ikke. Til 11te. Nei! det veed han ikke. I Anledning af Deponentens Svar til 3die spurgtes han: 12. Blev der ikke af Deponenten eller de medfulgte Kommissions Medlemmer yttret noget om til Kirsten Christophersdatter, at de ønskede hun ville forlade Sognet og tage Underholdning andetsteds ved Betlerie som forhen. Sv.: Deponenten erindrer ikke, at saadant blev talt. 13. Hvorfor er den gamle Kirsten Christophersdatter ikke seenere af Fattigkommissionen i Aulum antaget til Forsørgelse, da hun dog, som forklaret, har gaaet omkring og betlet i Sognet? Sv. Deponenten veed ikke nogen anden Grund hertil end den, at saa mange andre - endog arbeidsføre Folk - fra andre Sogne hjemsøger Sognet ved Betlerie, og der er i Aulum Sogn fleere faste Almisselemmer, end Sognebeboerne næsten ere i Stand til at forsørge. 14. Hvad er Anledningen til, at Depo. og Kommissions Medlemmerne - som forklaret - henvendte sig til Kirsten Christophersdatter om at forandre hendes Opholdssted? Sv.: Det blev af Kommissions Medlemmerne Christen Mortensen og Peder Hessel forlangt, at Deponenten vilde følge med dem i omhandlede Anledning, nemlig at formaae den Gamle Kirsten Christophersdatter til at Samtykke at gaae omkring i Sognet, og han opfyldte da saadan Begiæring, der iøvrigt var foranlediget ved Sognemændenes Klageover at [hun fik] Underholdning paa et enkelt Sted efter den skeete Accord var for trykkende. Søren Willadsen aftraadt. Som 2det Deponent fremstod Gaardmand Christen Mortensen i Rugberg i Aulum Sogn, der svarede til Spørgsmaal litr. A saaledes: Til 1ste. Ligesom første Deponent. Til 2det. Gandske som første Deponent. Til 3die. Deponenten veed ingen Grund [end] Fattigkommissionen saavelsom Sognemændene fandt det for byrdefuldt at underholde Kirsten Christophersdatter paa den Maade, der var begyndt, nemlig at betale 3 Mk. daglig for hendes Forflegning, og derfor anmodede Deponenten og Peder Hessel samt forrige Sognefoged Søren Willadsen hende om at tage Føden ved Omgang i Sognet, saaledes som Skik var mange Steder, og dertil erklærede hun sig villig. - Isteden for at iværksætte saadan Omgang, forlod hun Sognet strax efter og har siden vandret omkring, deels i dette og deels i Naboesognene og ernæret sig ved Betlerie, uden at kræve Understyttelse af Fattigvæsenet. Til 4de. Hun har som sagt opholdt sig deels i Aulum Sogn og deels i andre Sogne og tilbetlet sig Føden. Til 5te. Ligesom første Deponent. Til 6te. Nei! det veed han ikke noget om. Til 7de. Deponenten veed ikke hvorlænge omspurgte Pigebarn har været med dem, men det er omtrent 3 Uger siden hun i deres Følge var hos Deponenten, og da sagde den gamle Kirsten Christophersdatter, det var hendes Datters Barn. Til 8de. Nei! han veed ikke at have seet denne Person. Til 9de. Omspurgte Jens Christian, der ogsaa kaldes Jens Svin eller Svine Jens har Deponenten kiendt i endeel Aar, da han har vandret omkring som Glarmester og Blikkenslager. Deponenten saae ham sidst ved Mikkelsdagstiider d. A. i Selskab med hans saakaldte Kone og 3de Børn. Til 10de. Det veed Deponenten ikke. Til 11te. Depo. kiender ingen af de omvandrende, der kan skrive eller læse Skrivt. Til 12te. Nei, der blev ikke talt til Kirsten Christophersdatter om at forlade Sognet, men da hun dog strax efter forlod samme, har hun maaske forstaaet Anmodningen om at gaae omkring saadan, at det skulle være udensogns, hvilket dog ikke var Deponentens og de medfulgte Mænds Mening. Til 13de. Deponenten har nu et Aar været entlediget fra sin Bestilling som Medlem af Fattigkommissionen, og kan desaarsag ikke sige noget om Kommissionens Gjøren og Laden i den Tiid, men da Sognet er hiemsøgt af mangfoldige andre Betlere og har et stort Antal falske Almisselemmer, mener han, at dette er Grunden til, at Kirsten Christophersdatter ikke uden nye Begiæring derom er tildeelt nogen Understøttelse af Fattig-væsenet. Til 14de. Anledningen hertil var Sognemændenes Klage og Kommissionens Skjøn, at Kirsten Christophersdat-ters Forflegning paa enkelt Sted var for kostbar. Christen Mortensen aftraadte. Som 3die Deponent fremstod Gaardmand Peder Nielsen Hessel af Wahrhede, der svarede til Spørgs-maalene Litr. A saaledes: Til 1ste. Ligesom forrige Deponenter. Til 2det. Ligesom forrige Deponenter. Til 3die. Deponenten henholder sig gandske til det af 2den Deponent givne Svar. Til 4de. Ligesom 2dn Deponent. Til 5te. Ligeledes. Til 6te. Nei! derom veed Deponenten intet. Til 7de. Deponenten veed hverken hvor længe omspurgte Pigebarn har været i Følgeskab med Kirsten Christophersdatter og hendes Søn, eller hvem dette barn ellers tilhører. Til 8de. Deponenten veed ingensinde at have seet omspurgte Person. Til 9de. Deponenten har maaske engang seet omspurgte Jens Christian, men kiender ham dog ikke med Wished. Til 10de. Nei! det veed han ikke. Til 11te. Derom har Depo ingen Kundskab. Til 12te. Ligesom 2den Deponent. Til 13de. Grunden hertil er, saavidt han ved, saaledes som af forrige Deponent forklaret. Til 14de. Som forrige Deponent. Deponenten Peder Hessel aftraadt. Den anholdte Kirsten Christophersdatter blev fremkaldt og confronteret med Søren Willadsen, Christen Mortensen og Peder Hessel, forsaavidt disse i Dag have forsikkret, at de ei anmodede hende om at forlade Sognet, men kuns at forandre sit Opholdssted og tage Føden ved Omgang hos Sognets Beboere, og hun derimod under Forhøret den 13de dennes forklarede, at de anmodede hende om at ernære sig som forhen ved at omkring i omliggende Sogne.- Kirsten Christophersdatter erklærede nu i den Anledning, at saavidt hun erindrer, skeete Anmodningen til hende saaledes som hun har forklaret, men med bestemt Vished tør hun dog ikke paastaae, at der blev lagt til, at hun skulle gaae omkring uden for Aulum Sogn, thi det er muligt hun i saa Henseende kan have misforstaaet Vedkommende. Søren Willadsen, Christen Mortensen og Peder Hessel vedblev gandske bestemt deres afgivne Forklaring, og da Confrontationen ei kan lede til nogen mere overensstemmende Deposition, blev den hævet og de paagiældende demitteret. Igien fremstod som 4de Deponent Gaardmand Laurits Christensen af Dahlgaard i Aulum Sogn, som blev forelagt Spørgsmaalene Litra B svarede Til 1ste. Deponenten har kiendt Kirsten Christophersdatter omtrent i 30 Aar og hendes Søn Christopher har han kiendt fra Barndommen af. Til 2det. De har ofte loseret i Deponentens Huus, han kan ikke opgive hvor tit, men sidste Gang de var i hans Huus var Natten imellem 5te og 6te December sidst eller Nattren mellem Søndag og Mandag 8te Dage. Til 3die. Deponenten har ingensinde faaet eller forlangt noget for de omhandlede Personers Logie. Til 4de. Ja, de har betinget Ophold hos Deponenten i anstundende Juul og har sagt, de vilde komme den 23de December næst, men det er ikke omtalt, hvor længe de skulle forblive hos ham, og Deponenten ved ikke, hvad Vederlag der skulle gives, videre end at Kirsten Christophersdatter har strikket et Par Ærmer til Deponentens Kone. Til 5te. Nei! Aldeles ingen andre. Til 6te. Nei! Han loserer ellers ingen saadanne Folk. Til 7de. Depo. Veed ikke hvor længe Samme som omspurgt har fulgt Moderen, og han veed ikke noget latværdigt ved eller om ham. Til 8de. Nei! Det er ikke Depo. Bekjendt, at Christiopher nogensinde har betlet, men Moderen har tigget til dem begge. Til 9de. Nei. Derom har Depo. Ingen Kundskab, thi under Kirsten Christophersdatters og hendes Søns Ophold hos Deponenten har aldeles ingen andre af de omvandrende Personer været samlet med dem. Til 10de. Depo. veed ikke, hvorlænge omspurgte Pigebarn har været med Kirsten Christophersdatter og hendes Søn, og Depo. erindrer ikke at have set det i deres Følgeskab før nu den 5te December, de fik Logie hos ham. Efter Kirsten Christophersdatters Udsagn er det hendes Datter, men hvilken Datter blev ei omtalt. Til 11te. Deponenten har seet Johannes Axelsen i sit Huus een Gang, mens han endnu boede i Ørre sogn, og hans Kone var da med ham. Dette er omtrent 3 Aar eller længere siden, og siden har Depo. ikke seet ham og kiender ham forresten ikke videre. Til 12te. Deponenten kiender omspurgte Jens Christian, der ogsaa kaldes Jens Sviin eller Sviine Jens, men det er mere end et Aar siden Depo. saae ham og erindrer ikke, hvem der da fulgte ham. Til 13de. Derom veed Depo intet. Til 14de. Depo veed ikke, om nogen af de omspurgte Personer kan skrive eller læse Skrivt. Til 15de. De kom vester fra og gik østerpaa, foregivende at de vilde til Soelgaard i Aulum sogn. Til 16de. Jens Christian Gleeruper en temmelig høj og føer Karl, er fyldig og bleeg af Ansigt og pleier at være godt klædt. Deponenten aftraadte. Som 5te Deponent fremstod Gaardmand Christen Svendsen af Soelgaard i Aulum Sogn, som svarede til Spørgsmaalene i Litra C: saaledes: Til 1ste. Ja han Kiender begge de omspurgte Personer. Kirsten Christophersdatter har han kiendt i 30 Aar og længere, og Sønnen Christoper har han kiendt fra Barndommen af. Til 2det. De har ofte loseret hos Deponenten, han kan ei opgive hvor tidt, men sidste Gang var Natten mellem Mandag og Tirsdag 8te Dage, da de angav at komme fra Dahlgaard i Aulum Sogn og gav tilkiende, at de vilde øster paa derfra. Til 3die. For Logie har Deponenten aldrig faaet eller forlangt noget, men naar de imellemstunder har faaet noget til Føden, har hun for saadant givet et billigt Vederlag, deels med Penge, deels med Strømpebaand og andre uldne Vahre, som hun forarbejder. Til 4de. Det er stundom hændet, at adskillige af de omvandrende Personer ere ankommen om Aftenen til Deponentens Boepæl, saa han ei har kunnet nægte dem Logie. - Saaledes har en gammel Omløber kaldet Niels Fynboe eller Niels Fimmer for nogen Tid siden aleene havt Logie hos Deponenten en Nat og tilforn har adskillige andre, som han ei ved at nævnr, ligeledes loseret der. Til 5te. Nej! Christopher har ikke betlet Deponenten bevidst. Til 6te. Der har ikke hos Deponenten - eller andetsteds ham bekendt - været andre Omløbere samlede med Kirsten Christophersdatter og hendes Søn end 2de af hendes hendes Døtre, nemlig Anne og Johanne, som for omtrent 4 Uger siden vare samlede med hende i Deponentens Huus, hvor de da medbragte og til Moderen afleverede et Pigebarn, navnlig Mette Cathrine, som siden blev hos Moderen og med hende vandrede bort fra Deponentens Boepæl. Til 7de. Efter Kirsten Christophersdatters Sige er hendes Datter Kirsten og en Omløber navmlig Anders Axelsen eller Anders Funder det omspurgte Barns Forældre, men hvor Barnet er født vides ikke. Til 8de. Nei! Deponenten kiender ikke omspurgte Person eller veed at have seet ham uden een Gang, de de mødtes mellem Thalund og Ørredal i Ørre Sogn. Til 9de. Omspurgete Person Jens Christian, der kaldes også Jens Svin eller Svine Jens har deponenten kiendt i mange Aar, baade da han fulgte med sine Forældre omkring og siden, da han kom til at gaaer paa egen Haand som Glarmester. - Sidste Gang Depo. saae ham var i dennes Huus omtrent for 3 Uger siden, da han i Selskab med et Fruentimmer, der passer for hans Kone og deres 3de Børn kom nør fra og gik vester paa. Til 10de. Det veed Depo. ikke. Til 11te. Nei! Deponenten veed ikke at nogen af de omvandrende Personer kan skrive eller læse Skrivt, dog har han hørt, at føromtalte Niels Fyenbo eller Niels Fimer skulle kunne skrive. Til 12te. Er besvaret ved 2det. Til 13de. Ligesom 4de Deponent til 16de. Deponeten aftraadt, og som 6te Deponent fremstod Gaardmand Peder Nielsen Brændgaard af Ørre Sogn, der til Spørgsmålene Litr. D. afgav følgende Svar. Til 1ste. Deponenten har kiendt de omspurgte Personer i adskillige Aar. Til 2det. For nogle Aar siden loserede de hos Deponenten, men i de sidste 10 Aar har de ikke der havt logie eller Tilhold førend Natten imellem Tirsdag og Onsdag i forrige Uge, da de kom om Aftenen, laae der om Natten og gik næste Dag øster paa, uden at Deponenten veed hvorhen. Til 3die. For Logie gav de intet Vederlag hos Deponenten, og Fødenhar de selv med. Til 4 de. Nei! Deponenten har ikke ellers huset andre omvandrende, men stundom nogle af Natmandsfolkene fra Sneiberg her i Herredet. Til 5te. Christopher Jensen har ikke, Deponenten bevidst, nogetsteds betlet. Til 6te. Det veed deponenten ikke. Til 7de. Det veed Depo. ikke, dog har Depo. hørt Kirsten Christophersdatter sige, at det medfulgte Pigebarn tilhører en af hendes Døtre. Til 8de. Ja, Deponenten kiender omspurgte Joh. Axelsen, men har ikke seet ham, siden han for 3 Aar siden blev arresteret og undvigte. Til 9de. Omspurgte Jens Christian, ogsaa kaldet Jens Svin eller Svine Jens, Kiender Deponenten. Sidst denne saae ham var i Fjor ved Juletiid, da han mødte ham i Houen Sogn ved Ringkjøbing i Følge med en Qvinde og 2de Børn. Til 10de. Det veed Depo. ikke Til 11te. Nei! Derom har Depo. aldeles ingen Kundskab. 12te er besvaret ved 2det. 13de. Omspurgte Jens Christian Gleerup er høi og føer, ser fyldig og bleeg ud i Ansigtet og er almindeligvis godt klædt. Deponenten blev afskediget. Endelig fremstod som 6te Deponent Gaardmand Jesper Larsen af Skree i Sinding Sogn, som blev forelagt Spørgsmaalene Litra E og svarede: Til 1ste. Ja han kiender dem og har kiendt dem begge i endeel Aar. Til 2det. De loserede hos Deponenten Natten imellem Onsdat og Torsdag i Næstforrige Uge, har og forhen enkelte Gange loseret i Deponentens Huus, men den gl. Kirsten Christophersdatter har dog ikke været der det sidste Aars Tiid. Sønnen Christopher tillige med dennes Broder Jens Christian, ogsaa kaldet Jens Gleerup eller Jens Svin og en anden føer Mandsperson, der lod sig kalde Rasmus loserede derimod [..... .... sidst] en nat i Deponentens Huus uden at have noget Fruentimmer med, saa har og Christopher een Nat - om det var før eller siden erindres ikke - loseret i Deponentens Huus med en næppe fuldvoksen Mandsperson navnlig Abraham og Christophers yngste Søster. Til 3die. Deponenten har intet faaet eller forlangt af de omforklarede Personer for logie i hans Huus, og ei heller for havde de har fortæret der. Til 4 de. En omvandrende Glarmester, der kaldes Skeele Simon med et og stundom 2 voxne Fruentimmer samt nogle Børn saavelsom en anden Omløber og Glarmester, Jørgen Grønning kaldet, med et Fruentimmer og nogle Børn har enkelte Gange, men ei i de sidste 6 Uger, loseret i Deponentens Huus, men andre saadanne Folk har han ikke huset. Til 5te. Christopher har ikke betlet i hans Huus, og ei heller andetsteds ham bevidst. Til 6te. Saavidt Depo. veed har Kirsten Christophersdatter og hendes Søn Christopher meest gaaet omkring i Landet uden at være i Følgeskab med andre Omløbere, og han ei med de med Saadanne har havt Omgang videre end forklaret i Svar paa 2det. Til 7de. Omspurgte Pigebarn, som efter den gl. Kirsten Christophersdatters Beretning er en Datter af hendes Datter Kirsten og en Omløber, navnlig Anders Axelsen, var i Kirsten Christophersdatters og hendes Søns Følge, da de forrige Onsdag Nat loserede hos Deponenten, men hvor længe det har været med dem, veed han ikke. Til 8de. Nej! Deponenten kiender ikke omspurgte Johannes Axelsen, men har dog, saavidt han veed, seet ham leilighedsviis engang han gik ved Aaen og for at fiske. Til 9de. Jens Christian Gleerup saa Depo. sidst omtrent for 4 Uger siden i Sinding Mølle, hvor han loddede noget Bliktøy, og da var ingen i Følgeskab med ham. Til 10de. Nei! Dert ved Deponenten ikke. Til 11te. Deponenten har slet ingen Kundskab om, at nogen af de ham bekiendte Omløbere kan skrive eller læse Skrivt. Til 12te . De kom fra Ørre og gik næste Dag til Sunds Sogn. Til 13de. Ligesom næstforrige Deponent. Deponenten Jesper Larsen aftraadte. Den anholdte Kirsten Christophersdatter fremkaldtes og blev spurgt: 28. Var Deponentinden og hendes Søn Christopher sidste Sommer stadig med og hos hinanden paa deres Omvandring, eller gik de stundom hver sin Vej, og hvad var Aarsagen hertil. Sv. De fulgtes ad for det meeste, men var dog adskilte ved Sct. Hansdags Tiider omtrent 10 a 12 Dage, hvilken Tid Christopher efter sit Ønske blev ved at gaae omkring i Hammerum Herred, hvor han var kiendt, og Deponentinden derimod søgte Føden i Maaberg, Hjerm, Weirum, Sir og Fousing Sogne ved Holstebroe, fordi hun troede bedre at kunne samle noget der i Egnen, når hun var alene, end når hun havde Sønnen med. 29.Hvor skiltes Depo. og hendes Søn ad, da hun alene tiltrådte den omforklarede Vandring i Egnen ved Holstebroe, og hvor blev de igien samlede? Sv. Deponentinden kan nu ikke mindes, enten hvor de forlod hinanden eller hvor de igien kom sammen. 30. Er det Deponentinden bevidst, hvilke Personer hendes Søn var i Selskab med, medens han som sagt gik aleene omkring? SV. Derom har Deponentinden ingen Kundskab og mindes ei heller, at Christopher ved Sammenkomsten eller seenere har fortalt hende noget om, hvem han havde været i Selskab med. 31. Kiender Deponentinden en omvandrende Person, der hedder Rasmus eller saaledes lader sig kalde? Sv. Nei! hun Kiender ham ikke, men har hørt tale om, at en saadan Person har været i Selskab med hendes Søn Christopher, dog mindes hun ikke naar og hvor, og erindrer ei heller af hvem hun har hørt det. 32. Hvor er med Deponentinden her anholdte Pigebarn, som hun kalder Mette Kathrine og udgiver for en Datter af hendes Datter Kirsten og en Omløber Anders Axelsen født og døbt? Sv. Hun er født hos Gaardmand Jens Mogensen i Hindborg Sogn og By i Salling og døbt af Sognepræsten i Hem i September Maaned 1813. 33. Hvor længe agtede Deponentinden at have beholdt dette Barn hos sig til Forsørgelse, hvis hun ei var bleven anholdt, og hvorledes skulle det igien komme tilbage til Forældrene? Sv. Deponentinden ventede hendes Datter, enten den ene eller den anden, skulle igien med første have taget Barnet tilbage til sin Moder, og indtil saadant var sket, ville Deponentinden have beholdt det hos sig og ernæret det saa godt hun kunne. 34. Hvorledes pleier Deponentindens Søn Jens Christian at være klædt, og hvorledes var Johannes Axelsen klædt, da Deponentinden som forklaret saae ham sidst i Wind Bye. Sv. Deponentindens Søn Jens Christian pleier at gaae i blaae Klæder, nemlig Trøje og lange buxer. Hvor-dan Johannes Axelsen var klædt, da hun saae ham hos Mathias i Wind, kan hun slet ikke erindre, saasom hun ei lagde Mærke dertil. Deponentinden Kirsten Christophersdatter aftraadte her fra Forhøret, og hendes Søn den anholdte Christopher Jensen blev endelig spurgt for det 29. Var Deponenten sidste Sommer i nogen Tiid adskilt fra sin Moder, og i så fald hvor længe? Sv. Ja, de skiltes ved Sct. Hansdags Tiider henimod 14 Dage, fordi Deponentens Moder helst vilde gaae alene omkring i Egnen norden og vesten for Holstebroe. Deponenten blev i den Tid ved at gaae i Hammerum Herreds vesterste Sogne, hvor han var bedst kiendt og hvor han imidlertid ernærede sig ved at reparere gamle Vinduer og Lygter samt lodde noget Bliktøi. 30. Var Deponenten i omforklarede Tiid, da han var skilt fra Moderen, i Selskab med andre omvandrende Personer og da hvilke? Sv. Han var en Dags Tid eog en Nat eller to i Selskab med sin Broder Jens Christian og en anden høi og føer Karl, der lod sig kalde Rasmus, og da han forlod disse, som skeete i Skree i Sinding Sogn, hvor de havde havt fælles Ophold om Natten, blev han tilfældigvis samlet med sin Søster Johanne og dennes [Kjæreste], en Omløber navnlig Abraham Pedersen, med hvem han gik omkring et par Dage. Flere eller andre Personer var han i omspurgte Tidsrum ikke samlet med. 31. Kiender Deponenten den omtalte Person, der fulgte med hans Broder og veed, hvad han hedte meere end Rasmus eller hvorfra han var? Sv. Nei! Deponenten har hverken før eller siden seet denne Person, hørte ham ikke kaldes andet end Rasmus og veed slet intet om, hvor han var fra, kuns hørte Deponenten sin Broder leilighedsvis sige, at denne Rasmus havde forhen været i Tugthuset, dog uden at omtale for hvad Forbrydelse. 32. Hvorledes var meerbemeldte Rasmuses Udseende og Klædedragt? Sv. Han var som sagt en temmelig høi og svær Karl, var fyldig og mørkladen af Ansigt,mørk af Haar og var iklædt en mørk Trøie og hvide Lerreds Buxer. 33. Hvorledes gaaer Deponentens Broder Jens Christian almindeligvis klædt, og hvorledes er hans Statur og øvrige Udseende? Sv. Han er før af Vext og før af Lemmer, har et fyldigt Ansigt, men er bleegagtig og [....] af Udssende. Sædvanligvis gaaer han klædt i en blaae Trøie, et par bæaae lange Benklæder og en rød Vest. 34. Hvorledes var Johannes Axelsens Klædedragt og øvrige Udseende, da Deponenten som forklaret saae ham sidst i Wind Bye? Sv. Han var den Tiid i mørke Klæder, men det er og alt, hvad Deponenten kan sige om hans Udseende, da han blot saae ham nogle Øjeblikke og i nogen Afstand. 35. Hvorfor dulgte Deponenten, at han, som nu tilstaaet, var adskilt fra sin Moder i 14 Dage og i Selskab med andre Omløbere? Sv. Deponenten erindrede ikke forhen denne Skilsmisse og det øvrige, som imidlertid passerede, thi han vilde ellers ikke have fortiet saadant. Der sjønnedes ikke at være nogen directe Anledning til videre Examination. Deponenten blev desaarsag afskediget og hensat under Bevogtning, indtil Amtets Øvrighed har resolveret, hvorledes videre med ham bør forholdes. Den gamle Kirsten Christophersdatter vil derimod blive at transportere til Aulum Sogn for fremtidig at tildeles den fornødne Underholdning og Boepæl af dette Districts Fattigvæsen, hvorhen ogsaa det opbragte Pigebarn følger hende for at nyde interimistisk Forsørgelse, indtil anden Anstalt kan vorde føiet for samme. Forhøret er hermed tilendebragt og Beskrivelse deraf udfærdiges og indsendes snarest mueligt. Datum ut Supra. Møller.
Konfirmeret
Type: CONF
fra 1. januar 1820 til 1. januar 1821 (Alder 17 år)

Delt note: Sensitive:0
Søsters dødsfaldIngeborg Jensdatter Svin
Type: DEAT
5. juni 1827 (Alder 24 år) Alder: 40 år 5 måneder 4 dage
Delt note:
Sensitive:0 1827.06.05 Død Brøndum (Hindborg h.)sogns kirkebog 1813-1848 LAN C 203 - 4 Fødte Qvindekjøn. Aar og Lbnr.:1827 - 2 Dødsdagen:1827, 5te Juni Begravelsesdagen1827, 10de Juni Afdødes Navn:Ingeborg Jensdatter Afdødes Stand, Håndtering og Opholdssted:Et løst Natmandsqvinde født i Tistrup pr. Varde Afdødes Alder40 Aar Anmærkning:Vide Pag. 26. - - - o o o - - - Kommentar: Død i barselseng. Henvisningen i anm.-rubrikken refererer til sønnen Morten Jørgensens fødsel
Mors dødKirsten Christophersdatter
Type: DEAT
8. oktober 1829 (Alder 27 år)
Delt note:
Sensitive:0 1829.10.08. Død. Aulum sogns kirkebog 1825-1842 LAN C 512 B - 01 | Døde. Qvindekjøn Lbnr.9 Dødsdagen:d. 8de October 1829 Begravelsesdagen:d. 11te October 1829 Afdødes Navn:Kirsten Christoffers Datter Afdødes Stand, H Håndtering og Opholdssted.Almisselem i Fattighuset Afdødes Alder:71 Aar. Anm.:- - - -
Søns fødsel
1
Jens Christophersen
Type: BIRT
fra 1. april 1831 til 30. april 1831 (Alder 28 år)
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 13. februar 1835 (Alder 32 år)
Delt note:
Sensitive:0 1813.02.13 Retssag Afskrevet efter Sallingland herreders politiprotokol 1832-1837 RA mikrofilm nr. M-33093 Sag nr. 5/1835. 1835 den 13. Februari blev Salling Herreders Politieret sat og administreret af Herredsfogeden Cancelliieraad Rosenstand i Overværelse af undertegnede Tingmænd til Optagelse af Forhør om adskillige i Jurisdictionen den 11te dennes anholdte pasløse Personer og Omstreifere. Det anmærkedes, at en forud berammet Auctiun i Gaar havde hindret Dommeren i at paabegynde Forhør. Og fremstod da 1. Simon Nielsen, se dér. 2. Anne Jensdatter, se dér. 3. Kirsten Simonsdatter, se dér. 4. Hans Christian Simonsen, se dér. Derefter fremstod 5. Christopher Jensen Bitzou, der næst at forklare, at han bærer Navnet Bitzou efter en saaledes kaldet Gaard i Gjellerup Sogn, Hammerum Herred, angiver sig at være 32 Aar gammel og født af omvandrende Natmandsfolk Jens Jensen og Kirsten Christophersdatter, der begge forlængst er døde, sidstnævnte i Fattighuset i Aulum Sogn, Hammerum Herred. Med disse sine Forældre drog han fra Barnsbeen omkring i Ringkøbing Amt og lærte derhos af Faderen at forfærdige Bliktøi og Glarmesterarbeide, ligesom han og, saavidt han erindrer. deeltog i Forældrenes Betlerier. I sit 14 Aar blev han confirmeret i Gjellerup Kirke af den daværende Sognepræst Hegeler, og tjente Sommeren efter hos nu afdøde Truels Serkiær, Gjellerup Bye. Defter tjente han hos Brødrene Peder og Anders Uhre i Ikast Sogn, hvor han var i 2 Aar, indtil han blev udskreven til Jydske Regiments lette Dragoner i Randers, hvortil han afgik i Sommeren 1823 og blev ansat ved 4de Esquadron under Nr. 67. Efter 2 Aars stadigt Ophold ved Esquadronen blev han permitteret til Gjellerup Sogn, hvortil han ogsaa begav sig, men efter et kort Ophold fik Tjeneste i Aulum Sogn hos Christian Bekkers, hvor han var til paafølgende October Maaned, da han blev indkaldt til Esquadronen, men igjen efter 8te a 10 Dages Forløb permitteret. Siden den Tid har han ikke havt nogen fast Tjeneste eller stadigt Opholdssted, naar undtages, at han undertiden har havt faae Dages Høstarbeide eller Grøvtegravning, hvorimod han har ført et omflakkende Liv, der dog har indskrænket sig til Ringkjøbing Amt, og har han ernæret sig ved Blikkenslager og Glarmesterarbeíde. Dog har han imidlertid ogsaa været i Viborg Amt. Han paastaar ikke paa noget Sted at have betlet, men erkjender, at dette muligvis kan have været Tilfældet med Fruentimmeret Anne Margrethe Nielsdatter med hvem han i en Tid af 5 Aar har været i Følge og da ved ham uden for Ægteskab har et Barn,4 Aar gammelt, Jens Christophersen kaldet, der saavelsom Moderen tilligemed ham i Ramsing er anholdt. Han paastaaer ingensinde at have været dømt eller straffet, og ikke heller at have været anholdt, naar undtages engang i Hammerum Herred i hans tidligste Ungdom, da han og samtlige derværende Natmandsfolk i Anledning af Gaarden Høiriis Brand bleve anholdt, men strax efter satte paa fri Fod igjen. Han staaer i Ringkjøbing Amts 22de Lægd efter foreviist Pas fra Landmilice Sessionen for 2det Jydske District for 1832 og henhører nu som udtjent Dragon til Forstærkningsbataillonernes Mandskab. Han vedgaar ikke at have havt nogen fast Tjeneste siden han sidste Gang blev permitteret, men paastaaer forgjæves at have søgt samme, skjønt ei paa den ved Forordningen 25 Marts 1791 foreskrevne Maade, hvorhos han bemærker, at det er forbunden med Vanskelighed for de saakaldte Natmandsfolk at erholde Tjeneste. Han ratihaberede sin Forklaring, og blev hans Signalement saaledes optaget: 64 Tom. høi, lyst kruset Haar, blaae Øine, har høie [--ester], et Ar paa venstre Kind, iført graae Trøie og Buxer, grønstribet Vest, et rød Halstørklæde, en gammel Skjorte, hvide uldne Strømper, Hat paa Hovedet og Træskoe paa Fødderne.Han blev derefter til sin Bevogtning overgivet. 6. Dernæst fremstod Anne Margrethe Nielsdatter, der i Følge med forrige Comparent Christopher Jensen Bitzou var anholdt i Ramsing den 11te dennes. Hun forklarede paa given Anledning, at hun 2de Gange forhen har været tiltalt, dømt og straffet, nemlig for henved en Snes Aar siden i Nykjøbing paa Morsøe for Løsgjængerie og Betlerie med nogen Tids Fængsel og for 6 a 7 Aar siden med et Aars Tugthuusarbeide efter Dom afsagt af Herredsfogeden for Fiends og Nørlyng Herreder for som uconfirmeret at have giort sig skyldig i Leiermaal, hvorhos det er muligt, at hun ved samme Dom blev straffet for Betlerie og Løsgjængerie, hvilket hun dog ikke med Vished veed. Efter at have udstaaet bemeldte Straf i Tugthuset, hvor hun blev confirmeret og tillige gik til Alters, blev hun transporteret til sit Hjemsted Hillerslev Sogn i Thisted Amt, hvor 2de Børn som hun har avlet uden for Ægteshab med en Omløber ved Navn Johannes Nielsen i Forveien var under Forsørgelse. I dette sit Fødesogn blev hun nu ogsaa antaget til Forsørgelse og blev der i Rolighed omtrent 3/4 Aar, da hun uden Sognepræstens eller Fattigkommissionens [Forvidende] forlod Hillerslev Sogn og begav sig til Salling, hvor hun antraf sin Broder Simon Nielsen, der også er arresteret, og Christopher Jensen Bitzou, der nu er i samme Tilfælde. Med Sidstnævnte har hun siden den Tid uafbrudt ført et omstreifende Levnet, deels i Ringkjøbing Amt og deels i Viborg Amt, og naar han har sysselsat sig med Blikkenslager og Glarmester Arbeide, har hun overalt, hvor de har været, betlet, dog forsikrer hun ikke at have viist nogen uforskammet eller paatrængende Adfærd, og er Antallet af de Steder, hvor hun saaledes har betlet saa betydeligt, at hun ikke veed navnligen at opgive dem alle. Under dette Følgeskab med Christopher Jensen Bitzou har hun uden for Ægteskab avlet et Barn med ham, der er født i Sahl Sogn, Ringkjøbing Amt, og i April Maaned førstkommende bliver 4 Aar gammelt. Dette, kaldet Jens Christophersen, befinder sig nu hos hende i Fængselet. Hun paastaaer, at hun ikke kan erindre paa noget Sted, saaledes som Dommeren efter hvad han hende først nu foreholdt hende, har viist sig paatrængende eller uforskammet, men tør dog ikke bestemt nægte dette at have været Tilfældet. At hun, der er 41 Aar gammel og følgelig arbeidsfør kunde have undgaaet nu igjen at føre et omflakkende Betlerliv, da hun i Rolighed kunde have forblevet i Hillerslev Sogn, erkjender hun fuldkommen. Hun ratihaberede sin Forklaring og blev til sin Bevogtning overgivet efter at hendes Signalement var optaget saaledes: 41 Aar, middel af Vext, bruunt Haar, blaae Øine,klein af Ansigt og Lemmer, er iført en Sort og rødstribet Kjole, et gl. sort Tørklæde, 1 gl. stribet Forklæde, Hovedtøi, nemlig en rødternet Kappe og et bruunt Tørklæde om Hovedet, 1 Par uldne Strømper, en Særk og Træskoe paa Fødderne. - Denne Arrestantinde tilføiede forinden hun blev dimitteret, at hun og Christopher J. Bitzou sidstafvigte Søndag i Haderup Sogn, Ringkjøbing Amt havde hørt som vist sige, at der saavel i dette Amt som i Viborg Amt den 11te dennes skulde anstilles Eftersøgning efter omstreifende Personer, og dette havde bevæget dem til at forlade Hadderup Sogn, da de ligesaavel kunde paagribes det eene som det andet Sted. 7. blev fremstillet Nissen Petersen, se dér. 8. fremstod Kirsten Jørgensdatter, se dér. Forhøret sluttedes for i Aften og Politieretten blev hævet. Rosenstand. Vidner: N. Pedersen C. Fix.
Begivenhed 3. april 1835 (Alder 32 år)
Delt note:
Sensitive:0 1835.04.03 Domsafsigelse Justitien vs. Christopher Jensen Bitzou, der er pågrebet under kjæltringejagten d. 11. febr. 1835 Afskrevet efter Sallingland herreders politiprotokol 1832-1837 RA mikrofilm nr. M-33093 Sag nr. 5/1835. 1835, d. 3. April blev i Salling Herreders Politiret afsagt Dom i Sagen mod Arrestanten Christopher Jensen Bitzou. Dommen blev lydelig oplæst |: se denne Folio 249 :|. Arrestanten der uden Tvang var fremstillet i Retten paahørte Dommen og erklærede sig at være tilfreds med samm, tilføiende at han ikke forlangte videre Forkyndelse. Han blev til sin Bevogtning overgivet og Retten hævet. RosenstandVidner: N. Pedersen C. Fix. Dom i Sagen mod Arrestanten Christopher Jensen Bitzou, som ifølge Stiftamtets Ordre af 23de Februari sidstl. Tiltales for Løsgjængerie og Betlerie, ikke imod sin Benægtelse kan ansees tilstrækkeligen overbeviist om at have begaaet sidstnævnte Forseelse, ihvorvel der efter Omstændighederne, navnligen hans fleraarige Med-følge med Anne Margrethe Nielsdatter, som er overbeviist om at have betlet, er høi Grad af Formodning om, at han og deri har deeltaget, vil han blot være at dømme for Løsgjængerie, hvori det, saavel efter egen Tilstaaelse som efter hvad der iøvrigt er oplyst, er tilstrækkeligen godtgiort, at han har giort sig skyldig, i det han med Afbrydelse af nogle faae Dages Arbeide i Høsten eller ved Grøftegravning, i 5 Aar har ført et omflakkende Levnet ifølge med fornævnte Fruentimmer, med hvem han i samme Tid her avlet et nu 4 Aar gammelt Barn. Arrestanten, der er over criminel Lavalder og ikke har været tiltalt eller dømt oftere end efter den fremlagte Dom af 6te Juni 1818, ved hvilken han for Betlerie er dømt til 4 Ugers Fængsel paa sædvanlig Fangekost, vil nu være at ansee efter Frdn. 21de Aug. 1829, og da nysnævnte for Betlerie ham overgangne Dom ifølge Anord-ningens 8 ikke kan tillægges Virkning til at paadrage ham Straf for gjentaget Løsgjængerie, vil han være at straffe efter 1, og skjønnes da, naar den lange Tid, i hvilken han har ført et omstreifende Liv, tages i Be-tragtning, men derhos tillige hensees til, at han ikke aldeles har tilsidesat lovligt Erhverv, at 15 Dages Fængsel paa Vand og Brød maae kunne ansees som den forskyldte Straf. Actionens Omkostninger vil han derhos have at udrede. Thi kjendes for Ret: Arrestanten Christopher Jensen Bitzou bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i femten Dage, samt derhos betale samtlige af Sagen lovligt flydende Omkostninger. At efterkomme under Adfærd efter Loven Salling Herreders Politieret den 3die April 1835. Rosenstand.
Hustrus dødsfaldAnne Margrethe Nielsdatter
Type: DEAT
22. november 1837 (Alder 35 år) Alder: 43 år 10 måneder 21 dage
Delt note:
Sensitive:0 1837.11.22 Død Udskrift af Viborg tugthuskirkes kirkebog 1828-1873 LAN C 235 - 1 Døde. Qvindekjøn. Aar og Lbnr.:1837 - 3 Dødsdagen22de Novbr. Begravelsesdagen1. Decbr. Afdødes Navn:Ane Margrethe Nielsdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Fangeaf hillerslev Sogn, Thisted Amt, ugift - luthersk. Afdøddes Alder:44 Aar Anm.:- - -
Hustrus begravelseAnne Margrethe Nielsdatter
Type: BURI
1. december 1837 (Alder 35 år) Alder: 43 år 11 måneder 0 dage
Delt note:
Sensitive:0 se dødsnotatet
Søns fødsel
2
Inger Kirstine Ebbesdatter
Type: BIRT
3. maj 1838 (Alder 35 år)
Delt note: Sensitive:0
Søns fødsel
3
Hans Christian Christoffersen
Type: BIRT
9. september 1838 (Alder 36 år)
Delt note: Sensitive:0
Søns dåbInger Kirstine Ebbesdatter
Type: CHR
fra 1. januar 1838 til 1. januar 1839 (Alder 35 år)
Delt note: Sensitive:0
Søns dødsfaldInger Kirstine Ebbesdatter
Type: DEAT
1. januar 1841 (Alder 38 år) Alder: 2 år 7 måneder 29 dage

Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 5. oktober 1841 (Alder 39 år)
Delt note:
Sensitive:0 1841.10.05. Retssag. Justitien contra Christopher Jensen-Bitzou og Else Ebbesdatter tiltalt for løsgængeri 1. retsmøde. Fjends-Nørlyng hrdrs politiret 5. okt. 1841 Afskrevet efter Fjends-Nørlyng hrdrs politiprotokol 1839-1842 RA microfilm M-32.701. Aar 1841 d. 5. October Kl. 10 Formidd. blev en Politiret sat paa Tingstedet af Exam. Jur. Thorgersen som constitueret i Overværelse af undertegnede 2de Testes. Der blev foretaget Forhør No 61/41 over 2de af Sognefogden for Resen Sogn igaar Eftermiddag afleverede Løsgjængere. Derefter fremstod anholdte Christopher Jensen Bitzou af Gjellerup, der formanet til Sandhed forklarede, at han sidstafvigte Løverdag Middag forlod sit Hjemsted i Gjellerup, hvor han har indlogeret sig hos en Mand Niels Christian i Gjelleruplund for at begive sig til Resen Sogn og der besøge sin Kjæreste Else, som han havde faaet Underretning om opholdt sig hos sin Moder i Fattighuset i Resen.. Han ankom dertil i Søndags Aftes, hvor han ogsaa traf sin Kjæreste Else. Efter et kort Ophold der i Fattighuset blev Anholdte uenig med sin Kjærestes Moder Ingeborg Pedersdatter over, at hun yttrede, da han kom, at der kom den fordrukne Hund, og da Anholdte var noget beskjænket, blev han endmeere fornærmet over denne Udladelse og slog i Bordet for hende. Inge-borg Pedersdatter tog deraf Anledning til at sende Bud efter Sognefogden, der om Natten lod Anholdte bevogte og igaar med Kjæreste hertil aflevere. Anholdte paastaaer, at det var hans Hensigt igien at have begivet sig tilbage til Gjellerup Sogn, hvis han ei var bleven paagreben. Han foreviste en Communication af et allernaadigst Rescript af 24. April d. A., hvorved det er ham tilladt at drive Glarmester og Blikkenslager Haandværket i Hammerum Herred og paastaaer, at han deraf ernærer sig. - Denne Communication, dat. 14. Mai d. A. følger Forhøret. Quaad generalia forklarer han, at han er født i Bytzou og confirmeret i Gjellerup Kirke. Han har været straffet ved Salling Herreders Politiret for Løsgængeri med 14 Dages Fængsel paa Vand og Brød, men nægter oftere at have været under Forfølgning. - Forelæst og vedgaaet. Dernæst fremstod anholdte Else Ebbesdatter, der med Paalæg om at sige Sandhed forklarede, at hun er hjemmehørende i Brøndum Sogn i Salling, men ikke har været der i de sidstforløbne 3 Aar, i hvilken Tid hun stadig har omvanket med hendes Kjæreste, medanholdte Christopher Jensen Bytzou, med hvem hun har 2de Børn, hvoraf det ene er død, og har hun det nulevende med sig. Efter at have gjort Barsel med det første Barn i Brøndum for omtrent 3 Aar siden begav hun sig igjen paa Vandring med sin Kjæreste, der forlod hende for omtrent 14 Dage siden, og gik han da hjem til Gjellerup Sogn. Da de forlod hinanden skete ingen Aftale imellem dem om paany at træffes, men var Medanholdte dog vidende om, at hun tog Ophold hos Moderen Ingeborg Pedersdatter i Resen Fattighuus. Der indtraf han ogsaa i Søndags Aftens, og da hendes Moder var fortrydelig over, at Arrestantinden fortsatte dette omvankende Liv med ham, yttrede hun sin Vrede over hans Ankomst, og da han var noget beskjænket og slog i Bordet for hende, sendte hun Bud til Sognefogden som arresterede dem. Quaad generalia forklarer Anholdte at være 22 Aar gl. født i Hvidberg i Brøndum Sogn af Forældre Ebbe Nielsen, som er død og endnu levende Moder Inger Pedersdatter., døbt i Hvidberg og confirmeret i Resen Kirke i Fjends Herred. Hun har været hjemme hos sine Forældre indtil hun var 18 Aar gl. og har siden ført et omvan-kende Liv i Selskab med Christopher Jensen, naar undtages de 14 Dage, hun som omforklaret opholdt sig hos Moderen. Hun nægter nogensinde at have været under offentlig Forfølgning eller gjort sig skyldig i Betleri. Derefter fremstod Christopher Jensen, der vedgaaer at have vandret i Hammerum herred med Medan-holdte Else Ebbesdatter, med hvem han nu på 3die Aar har været Kjæreste og i den Tid har avlet 2de Børn med hende, hvoraf det ældste Barn er død. Han har ernæret dem og Barnet, som nu er 2 Aar gammel, af sit Haandværk og har aldrig gjort sig skyldig i Betleri, ligesom han eihelle har arbeidet uden for Hammerum Herred. De Anholdte blev derefter igjen til Arresten afgivne og Forhøret udsat. O. M. Thorgersen Vidner: J. O. Hegelund Skou.
Begivenhed 19. oktober 1841 (Alder 39 år)
Delt note:
Sensitive:0 1841.10.19 Retssag. Justitien contra Christopher Jensen-Bitzou og Else Ebbesdatter tiltalt for løsgængeri 2. retsmøde. Fjends-Nørlyng hrdrs politiret 19. okt. 1841 Afskrevet efter Fjends-Nørlyng hrdrs politiprotokol 1839-1842 RA microfilm M-32.701. D. u. s. < Tirsdagen den 19de October 1841 > continuerede Forhøret No 61/41 ctr. Arrestanterne Christopher Jensen Bytzou og Else Ebbesdatter. Herredscontoirets Skrivelse af 5te ds. med By og Herredsfoged Horns Paategning af 15de næstefter fremlagdes tilligemed Straffeattest og tidligere Domsact. Ligeledes fremlagdes Herredscontoirets Skrivelse af 6te med By og Herredsfoged Horns Paategning af 15de samt 3 Bilag. Endelig fremlagdes tvende Skrivelser fra Pastor Schiødte i Vroue , en af 8de ds. med eet Bilag og en do. af 10de ds. Arrestanten Else Ebbesdatter fremstilledes og vedblev sit tidligere Udsagn. Hun nægter paa det bestemteste at have betlet medens hun drev om med Christopher Jensen Bytzou og levede blot af dennes Fortjeneste som Glarmester samt af det lidet hun kunne fortjene ved [ .... 9 og for at spinde for Folk uden nogensinde at søge fast tjeneste. De fremlagte Skrivelser og Attster blev Arrestantinden foreholdt og af hende vedgaaede. Med Hensyn til hvad der er passeret paa Ongeborg Pedersdatters Boepæl siger Arrestantinden, at Christopher var beskjænket, da han paa sin Reise til Viborg efter Glas gjorde en liden Omvej til hendes Moders Boepæl, hvor han, da denne gav sig til at skjælde, ogsaa blev vred og slog i Bordet, men hun har ei seet, at han slog hendes Moder. Derefter fremstilledes Arrestanten Christopher Jensen Bytzou, der henholder sig til sin sidst afgivne Forklaring, kun med Tilføiende, at det var paa Veien til Viborg efter Glas, at han gik ind til Ingeborg. Han var vel noget beskjænket, men han nægter at have slaaet hende. Salling Herreders Dom af 3. April 1835 blev ham foreholdt og af han vedgaaet. - Han blev igien til Arresten afgivet og Forhøret udsat. Eberlin. Vidner. J. O. Hegelund Schou.
Begivenhed 22. oktober 1841 (Alder 39 år)
Delt note:
Sensitive:0 1841.10.22. Retsmøde. Justitien vs. Christopher Jensen Bitzow og Else Ebbesdatter tiltatl for løsgængeri. 3. retsmøde Fjends-Nørlyng hrdrs politiret 22. okt. 1841 Afskrevet efter Fjends-Nørlyng hrdrs politiprotokol 1836-1842 RA microfilm M-32.701. Fredagen den 22de October 1841 indfandt sig paa Herredscontoiret Ingeborg Pedersdatter for at afgive Forklaring ang. de af Arrestanten Christopher Jensen Bytzou i Høgild Fattighuus begaaede Uordener, hvor da blev nedsat en Politiret og Forhøret No 61/41 igjen foretaget. Der fremstoed Fattiglem Ingeborg Pedersdatter, der forklarer, at Arrestanten 3 Gange har indfundet sig i Fattighuset, naar Comptindens Datter for at undflye ham har indfundet sig hos hende i Fattighuset, og har han da hver Gang gjort Uorden og Spectakler, naar han kom i Huset uden at Comptinden har kunnet paa nogen Maade hindre ham, da Huset ligger afsides og al hendes Raaben om Hjælp vilde være til ingen Nytte. Enden har de 2 Gange været, at han har tvunget Datteren til at følge med sig paa Vandring, men da han nu tredie Gang d. 3. October om Aftenen Kl. 8-9 indfandt sig i Fattighuset var det saa heldigt at Hans Eriksen Gaardmand Christen Pedersen, begge af Røgild sadte inde hos hende, da han kom. - Efter at være kommet ind begyndte han strax at gøre Spectakler, foer om paa Gulvet og Knipsede med Fingrene samt slog med begge Hænder i Bordet, saaat det nær var gaaet i Stykker samt bandede og tordnede fordi Comptinden havde faaet Else tilbage. Da nu Else begyndte at ville gjøre ham Forestillinger for hans Adfærd og in specie spurgte, hvorfor han slog i Bordet, vendte han sig mod hende og ville med Haanden give hende et Slag, som dog Christen Pedersen hindrede ved at gribe ham i Armen, idet han sagde, han skulle ikke forhaste sig, men herved traf Slaget Comptinden lige i Ansigtet, saaat hun i 14 Dage gik med et blaat Øje. Da han yttrede, at om de endog samlede alle Høgild Folk skullde de dog ikke styre ham, blev de 2 Mænd, der var tilstede rædde og hentede flere af Sognets Beboere og en af dem hentede derpaa Fattigforstander Christen Jacobsen, som igjen reqvirerede Sognefogdens Assistance midt ud paa Natten, hvorpaa de tilstedeværende toge ham under Bevogtning og Sognefogden lod ham om Morgenen bringe til Viborg. Hun forsikkrer, at hun aldeles ikke i mindste Maade fornærmede Arrestanten eller bebreidede ham, at han var beskjænket, skjønt hun efter hans Opførsel maatte antage, at dette var Tilfældet. Derefter fremstoed Christen Pedersen, til huse hos sin Moder Gaardmands Enke Karen Christensdatter i Høgild, der forklarer under Eeds Tilbud, at han den ommeldte Aften var tilstede, da Arrestanten indfandt <sig> og bemærkede da, at denne staae og bandede mod Ingeborg, fordi han vilde have Else med sig samt slog i Bordet og truede med at slaae Else, som Compt. ved at gribe ham i Armen dog hindrede. Om han ved denne Leilighed gav Ingeborg et Slag, lagde Compt. ikke Mærke til, skjønt det forekommer ham, at han senere har seet Tegn på hendes Ansigt af et Slag. Da Ingeborg forlangte det, blev Fattigforstnderen hentetn og Sognefogden lod ham senere anholde og bringe til Viborg. Ligeledes fremstoed Johan Georg Johansen i Tjeneste hos Jens Ottesen i Høgild. Han var ligeledes tilstede i Fattighuset ved den omhandlede Leilighed og afgive en med forestaaende overensstemmende Forklaring, dog lagde han ei Mærke til , at Arrestanten vilde slaae Else, men hørte at han yttrede, naar han ei kunde faae Else med, vilde han arresteres, og hun skulde da med. Dog tillægger han ved at blive forelæst forestaaende Forklaring, at han nok saa, at han gjorde Mine til at slaa Else, men ei at han gjorde det. - Ratih., dem. og Forhøret udsat. Eberlin Vidner: Thorgersen H, Schmidt
Begivenhed 22. oktober 1841 (Alder 39 år)
Delt note:
Sensitive:0 1841.10.22. Retsmøde. Justitien vs. Christopher Jensen Bitzou og Else Ebbesdatter tiltalt for løsgængeri 4. retsmøde Fjends-Nørlyng hrdrs politiret 22. okt. 1841 Afskrevet efter Fjends-Nørlyng hrdrs politiprotokol 1836-1842 RA microfilm M-32.701. Samme Dag < Fredagen den 22de October 1841 > blev Politiretten sat paa Tingstedet hvor da Forhøret No 61/41 igjen blev foretaget.. Arrestantinden Else Ebbesdatter fremstilledes og vedblev sin tidligere Forklaring med Tilføiende, at Arrestanten, fordi hun spurgte ham om Aarsagen til at han kom ind i Huset og støiede, ville slaa til hende, hvilket dog af en af de Tilstedværende hindrede, men om han traf hendes Moder ved Arrestantinden ikke, hvorhos hun tilføier, at han var i saa beskjænket Tilstand, at man ikke kunde regne, hvad han foretog sig. Iøv-rigt tilføier hun , at det forholder sig rigtigt, at han to Gange tilforn, naar hun for at undgaae hans Urimeligheder er tyet hjem til Moderen, der har indfundet sig og gjort Spectakler samt tvunget hende til paa ny at begive sig paa Vandring. Hun hørte vel at hendes Moder sagde noget til Arrestanten under hans sidste Ophold i Fattighuset, men da hun er noget tunghør, kunde hun ligesaalidt høre det som hvad Christopher Jensen sagde. Derefter fremstilledes Arrestanten Christopher Jensen, som vel vedgaaer, at han flere Gange har indfundet sig i Høgild Fattighuus, og ogsaa derfra nogle Gange har medtaget Else, men han nægter da at have gjort sig skyldig i nogen Uordener, og hun har da godvillig fulgt med ham, hvilket Else Ebbesdatter ogsaa vedgaaer, endskjønt Ingeborg Pedersdatter vedbliver at paastaae, at det kun var tvunget, at hun medfulgte ham. Derefter blev Christen Pedersens og Johan Georg Johansens Forklaringer, hvis Rigtighed han vedgaaer, foreholdt ham, dog med den Bemærkning, at det ikke var hans Hensigt at slaae Else, da Christen Pedersen tog ham ved Armen, ligesom han undskylder sin Adfærd med, at han dengang det omforklarede passerede, var i beskjænket Tilstand , i hvilken Anledning dog de to anførte Deponente, der nu fremstode, bemærke, at det vel kan være muligt, at han kan have faaet noget mere Brændeviin, end han kunde taale, men han kunde godt staae og gaae. Han paastaaer at Grunden til at han indfandt sig var fordi Else havde sagt, han kunde hente hende, men at han gjorde Spectakkler da hun ikke vilde følge med ham blev foranlediget ved det Brændeviin, han havde nydt. Arrestanterne blev igjen til Arresten Afgivne, de Mødende dem. og Forhøret udsat. Eberlin Vidner: H. Schmidt Therkild Sørensen (m. F. P.)
Begivenhed 2. november 1841 (Alder 39 år)
Delt note:
Sensitive:0 1841.11.02. Retsmøde Justitien vs. Christopher Jensen Bitzou og Else Ebbesdatter tiltalt for løsgængeri 5. retsmøde Fjends-Nørlyng hrdrs politiret 02. nov. 1841 Afskrevet efter Fjends-Nørlyng hrdrs politiprotokol 1836-1842 RA microfilm M-32.701. D.u. s.< Aar 1841, d, 2. November > hvor der igjen belv foretaget Sagen No 61/41 ctr. Arrestanterne Christopher Jensen Bytzou og Else Ebbesdatter. En skrivelse fra herredsfoged Hunderup af 28de f. M. med 2 Bilag blev fremlagt og Arrestanten Christopher Jensen Bitzou, som var fremstillet, foreholdt. Han vedgik da af og til at drikke sig beskjænket, men nægter, siden Dommen i Salling overgik ham, at have gjort sig skyldig i noget ulovligt. Hammerum Herreds Dom af 6. Jan. 1818 hvorved han er for Betlerie er dømt til 4 Ugers Fængsel paa simpel Fangekost blev foreholdt ham og af ham vedgaaet. - Ratih. Igjen til Arresten afgivet og Sagen til Dom optaget. Eberlin.
Begivenhed 9. november 1841 (Alder 39 år)
Delt note:
Sensitive:0 1841.11.09. Domsafsigelse Justitien vs. Christopher Jensen og Else Ebbesdatter tiltalt for løsgængeri 6. retsmøde Fjends-Nørlyng hrdrs politiret 09. nov. 1841 Afskrevet efter Fjends-Nørlyng hrdrs politiprotokol 1836-1842 RA microfilm M-32.701. Aar 184, d. 9. Novbr. Kl 11. Formidd. blev en Politiret sat paa Herredernes tingsted. Der blev foretaget Sagen No 61/41 Det Offentlige contra Arrestanterne Christopher Jensen Bytzou og Else Ebbesdatter. Der blev afsagt saadan Dom (see Domprotocollen Fol 283) Eberlin Vidner: C. Lund J. O. Hegelund.
Begivenhed 9. november 1841 (Alder 39 år)
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 13. december 1842 (Alder 40 år)
Delt note:
Sensitive:0 1842.12.13. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843 LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 13. December blev en Politieret sat paa Herreds Contoiret af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Biørn og Bindesbøll, hvor da passerede som følger: No. 136/1842. Efterat Dommeren var bleven underrettet om, at et omvandrende Fruentimmer var ankommen til Gjellerup Fattighuus tilskrev han Sognefogden i aftes at undersøge Sagen og i Bekræftelsestilfælde at anholde hende. Sognefogdens Inberetning paategnet Dooerens Skrivelse blev fremlagt, acteret og lyder saaledes ##. Det af Sognefogden anholdte Fruentimmer ankom under Vagt hertil i Dag og blev nu fremstillet for Forhør. Hun navngiver sig Else Eppesdatter, er født i Hvidberg Sogn i Salling, hvor hun er forsørgelsesberettiget. I 6 Aar har hun levet i naturligt Ægteskab med Christiopher Jensen Bytzou og har født 4 Børn med ham, hvoraf de 2 vare dødfødte, den 3die, en Dreng underholdes af Fattigvæsenet i Hvidberg Sogn, og den 4de døde i Bording Sogn, da han var 11 Uger gammel. Hun forlod Hvidberg Sogn den 4de Fredag efter Paaske d. A. Anledningen hertil forklarer hun at være følgende; Da hun gik paa Omgang i Sognet og Turen til at modtage hende var falden paa Niels Mølgaard i Rettrup, erklærede denne, at han ikke vilde modtage hende. Hun gik derpaatil Præsten og besværede sig herover, men denne var syg og henviste hende til Sognefogden, som derpaa skrev et Brev til Niels Mølgaard, at han skulde tage imod hende. Niels Mølgaard vedblev alligevel sin Vægring, og da hun bragte Sognefogden den Beskeed, sagde Sognefogden, at han ikke vilde have videre med hende at gjøre, og hun kunde gaae hvor hen hun vilde. Hun forlod derpaa Sognet og begav sig til Herning Fattighuus, hvor en Søster til Christopher Jensen opholder sig, og hvor hun ventede at træffe sammen med sidstnævnte. Efter 3 Dages Ophold ankom Christopher Jensen, og hun fulgte nu med denne omkring paa Vandring. Hun har siden den Tid stadigen været i hans Selskab og han har ernæret hende med sit Haandværk. Hun nægter at have betlet eller foretaget sig noget andet ulovligt i Christopher Jensens Selskab. Deres Omvandring i Sommer har indskrænket sig til Hammerum Herred, og skjønt hun ikke kjender alle de Sogne ved Navn, hvor de have havt Ophold, kan hun dog navngive Bording, Ikast, Gjellerup, Sunds, Ørre, Aulum, Wildberg og Neufling Sogne, De enkelte Steder, hvor hun har logeret, kan hun derimod ikke angive, da Beboerne og Stederne er hende ubekjendte med undtagelse af Sognefoged Lars Larsen [S..dgaard i Ørre, hvem hun kjendte, hvor de logerede en Nat midt i Sommers. I fjor Sommer blev hun og Christopher Jensen anholdte i Resen Sogn under Fjends Herred, hvor hun blev straffet med 10 Dages Fængsel paa Vand og Brød, dels for Løsgjængerie, dels for gjentaget Leiermaal. Oftere har hun ikke været tiltalt, dømt eller straffet. Sluttelig tilføier hun, at hun nu atter er frugtsommelig ved Christopher Jensen og hun venter at gjøre Barsel 14 dage før Maidag - Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet. Dommeren decreterede Arrest paa hendes Person, hvorefter hun blev afgivet til Arrestforvarer Schubert. Retten hævet. Hunderup Som Vidner: Biørn Bindesbøll.
Begivenhed 31. december 1842 (Alder 40 år)
Delt note:
Sensitive:0 1842.12.31. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843. LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842, den 31. December blev en Politieret sat på Herredscontoiret, Herninglund og betient af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schou og Biørn, hvor da Forhøret No. 136/1842 blev foretaget. For Forhøret mødte Christopher Jensen Bitzou, som efter Formaning til Sandhed på given Anledning forklarede: Det forholder sig rigtigt, at han forhen har levet i naturligt Ægteskab med Else Ebbesdatter og med hende avlet 4 Børn, hvoraf de 3 ere døde og det 4de under Fattigforsørgelse i Hvid- berg Sogn, som er hendes Hjemsted. Hun er for Tiden frugtsommelig ved ham med det 5te Barn. Han vedgaaer i det Hele Rigtigheden af Else Ebbes- datters under Forhøret afgivne Forklaring med Hensyn til deres [......] Samliv, som har vedvaret fra Fredagen efter Paaske sidst og indtil nu ved hendes Anholdelse. Han forsikrer at han i hele denne Tid har ernæret hende, og at hun hverken ved Betlerie eller paa anden Maade har forseet sig. Else Ebbes- datter angav for ham ved sin Ankomst i Foraaret, at hun var bleven forviist Sognet, idet Fattigvæsenet i dette Sogn ikke vilde antage hende. og hun havde saaledes seet sig nødsaget til at tye til ham. Samme Dag, som hun ankom , indgav han et skrivtligt Andragende til Provst Hüberts, hvori han anholdt om Tilladelse til at beholde hende hos sig, da han som en eenlig Person behøvede et Tyende. Provsten svarede ham mundtlig, at han derpaa skulde have nærmere Beskeed, men paa denne Beskeed har han hidtil forgjæves ventet, og han troede i alt Fald, at der ikke var noget urigtigt i, at hun forblev hos ham indtil Beskeeden kom. Denne kom imidlertid ikke, og det var først ved hendes Anholdelse, at han erfarede, at Provsten ikke havde indrømmet hans Begjæring. Dommeren foreholdt ham, at den ham meddeelte kongelige Bevilling til at reise omkring her i Herredet for at ernære sig ved sin Haandtering, udtrykkelig er bunden til den Betingelse, at han ikke maae have nogen hos sig eller i sit Følge, hvilket Forbud han med sit nu udviste Forhold har over- traadt. Han indrømmede vel dette, men anførte til sin Undskyldning, at han umuelig kunde undvære et Fruentimmer til at føre hans Huusholdning. Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Forhøret udsat. Hunderup Som Vidner:BiørnSchou.
Begivenhed 10. januar 1843 (Alder 40 år)
Delt note:
Sensitive:0 1843.01.10. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politieprotokol 1842-1843 LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1843 den 10 Januar blev Politieret sat og holdt paa Herredscontoiret, Herninglund, i Overværelse af Vidnerne Schou og Biørn, hvor da ....... Forhøret No. 136/1842 blev continueret. For Forhøret mødte Sognefoged Lars Larsen af Ørre, som blev foreholdt Arrestantindens og Christopher Jensens afgivne Forklaringer. Han vedgaaer Rigtigheden af, at Christiopher Jenden i Selskab med i Selskab med et ubekjendt Fruentimmer havde overnattet i hans Huus engang i Sommer. Han var ved den Tid fraværende paa en Reise, og da han om Natten sildig kom hjem, erfarede han af sin Kone, at hun havde givet den Logie. Næste Morgen tidlig forlode de hans Huus igjen. Han erkjender forøvrigt at have forseet sig ved ikke at anholde dem, da det er ham bekjendt, at Christopher Jensen ikke er berettiget til vandre omkring i Selskab med nogen. Deponenten erindrer ikke med Vished om Christopher Jensen foreviste ham den af Politiemesteren meddeelte vandrebog, dog forekommer det ham, at Bogen blev ham forevist og derom af ham forsynet med Paategning. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup Som Vidner:Biørn Schou.
Begivenhed 13. januar 1843 (Alder 40 år)
Delt note:
Sensitive:0 1843.01.13. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843 LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1843 den 13. Januar blev en Politieret sat paa Herredets Tingsted af politiedommeren i Overværelse af Vidner Jørgen Pedersen og Bindesbøll, hvor da ...... Forhøret No. 136/1842 blev continueret. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Asessor Eberlin af 24. December f. A. hvorved fremsendes en Udskrivt af Fjends Nørlyng Herreders Politieprotocoll, som viser, at Arrestantinden ved Politieretsdom af 9. November 1841 for første Gang begaaet Løsgjængerie er anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 4 gange 5 Dage. Endvidere blev fremlagt Skrivelse fra Salling Herreders Contoir, hvorved fremsendes Skrivelse fra Pastor [M....man] i Brøndum Præstegaard samt en Straffeattest Arrestantinden vedkommende. Den fremlagte Udskrivt tages til Medfølge, de øvrige Documenter til Indlemmelse saalydende ##. Arrestantinden blev fremstillet for Retten løs og ledig. Hun blev foreholdt den fremlagte Udskrivt og vedgaaer at have udstaaet den ved dommen hende idømte Straf. Ligeledes blev hende foreholdt den fremlagte Skrivelse fra Salling Herreders Contoir med Bilage, hvis Indhold hun vedgik. med Tilføiende, at hun hørte nok at Niels Mølgaard yttrede at han havde hende mistænkt for at vandre om med en Løsgjænger, som var befængt med smitsom Sygdom, og at han derfor ikke vilde modtage hende i sit Huus, men denne Mistanke var aldeles uden Grund. Hun havde rigtignok været borte i nogen Tid paa et Besøg hos sin Moder, men hun havde slet ikke havt Omgang med nogen, og hun ved hellerikke hvad det var for en Person, hvortil Niels Mølgaard sigtede. Forøvrigt vedbliver hun sin tidligere Forklaring uforandret, navnligen at hun, da Niels Mølgaard ikke vilde modtage hende, gik tilPræsten som vidste hende til Sognefogden, og at denne, da Niels Mølgaard gjentagende havde vægret sig ved at modtage hende, havde affærdiget hende med den Beskeed, at han ikke vilde have mere med hende <at gøre 1)> og at hun kunde gaae hvorhen hun vilde. - Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet. Arrestantinden afgivet til sin Bevogter. Da Dommeren ikke fandt de fra Salling Herred modtagne Oplysninger tilfredsstillende, da der nemlig ikke indeholdes noget om, hvorvidt Sognefogdens Forhold ved den omforklarede Leilighed har været saaledes som at Arrestantinden er forklaret, [ansaaes] det derfor fornødent at reqvirere yderligere Oplysninger i foranførte Henseende. - Forhøret udsat.
Begivenhed 3. marts 1843 (Alder 40 år)
Delt note:
Sensitive:0 1843.03.03. Retsmøde: Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843. LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769 Aar 1833 den 3 Marts blev Politieret sat paa Herredscontoiret paa Herninglund og betjent af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schou og Biørn, hvor da No. 24/1843 Sag blev foretaget paa det Offentliges Vegne mod Arrestantinden Else Ebbesdatter og Christopher Jensen Bitzou, Førstnævnte for Løsgjæn- gerie og sidstnævnte for at have huset hiin som Løsgjængerske. I den Anledning blev fremlagt en under 25de f. M. udtaget Stævning forsynet med Paategning om lovlig Forkyndelse, saavel som Udskrivt af et her ved Retten optaget Politieforhør med Bilage. Stævningen acteredes saalydende ##. Udskrivten med Bilage toges til Medfølge. Arrestantinden Else Ebbesdatter var fremstillet løs og ledig for Retten. Tiltalte Christopher Jensen blev paaraabt, men var ikke mødt. Arrestant- inden erklærede paa Opfordring, at hun ikke til sit Tarv havde videre at anbringe. - Retten optog Sagen til Dom. Arrestantinden igjen afgivet til Arresten. Retten hævet. Hunderup. Som Vidner: SchouBiørn
Begivenhed 9. marts 1843 (Alder 40 år)
Delt note:
Sensitive:0 1843.03.09. Retsmøde. Udskrivt af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843. LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1843 den 9. Marts blev en Politieret sat paa Herredscontoiret, Herninglund, af Politiedommeren i Overværelse af Vidner Schou og Bindesbøll, hvor da Sag nr. 24/1843 blev foretaget og reassumeret. Arrestantinden Else Ebbesdatter blev fremstillet løs og ledig. Tiltalte Christopher Jensen Bytzou var ligeledes var mødt. Sidstnævnte blev foreholdt [...] Provst Hüberts Skrivelse af 15de f. M. hvis Indhold han vedgik med den bemærkning, at han flere Gange talte med Provsten om at faae Beskeed paa sit Andragende, uden at han dog havde erholdt dette. Fremdeles blev fremlagt verificeret Afsckrivt af det allernaadigste Reschript af 27. April 1831, hvorved Christopher Jensen under nogle Betingelser er meddeelt Tilladelse til at drive Glarmester og Blikkenslagerprofessionen i Hammerum Herred. Den fremlagte Gjenpart blev acteret og lyder saaledes ##. Og blev derpaa i Sagen afsagt saalydende Dom |: vide Dom Pr. Fol. 208 :| Begge de Tiltalte erklærede sig tilfredse med Dommen, hvorpaa de bleve demitterede. Retten hævet. Hunderup. Som Vidner:BindesbøllSchou
Datters fødsel
4
Ingeborg Christophersdatter
Type: BIRT
14. april 1843 (Alder 40 år)
Delt note:
Sensitive:0 1843.04.14. Fødsel Udskrift af Snejbjerg sogns kirkebog 1836-1851, LAN C 519 - 05 Fødte. Qvindekjøn. Aar og Lbnr.:1843 - Fødselsdagen:14. April Barnets fulde Navn:Ingeborg Christoffersen Daabsdagen. hjemme eller i Kirken:Paa Herredsfogedens Forlangende hjemmedøbt af Præsten den 27. April Forældrenes Navne, Haandtering og Bopæl:Moderen ugivte Fruentimmer Else Ebbesdatter fra Bryndum i Salling. Udlagt Barnefader Glarmester Christoffer Jensen Bitzov af Gjellerup Fattighus. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:- - - Anm.:Uægte Barn. Moderen, der som Løsgjængerske hensad i Herning Arresthus indtingedes hos Niels Jensen Karsbert paa Langvadbjerg for at holde sin Barselseng der. Daaben er af Præsten anmeldt for Herredsfogeden til videre Bekjendtgørelse for vedkommende Sognepræst.
Datters dåbIngeborg Christophersdatter
Type: CHR
27. april 1843 (Alder 40 år) Alder: 0 år 0 måneder 13 dage
Delt note:
Sensitive:0 se fødselsnotatet
Datters dåbIngeborg Christophersdatter
Type: BAPM
27. april 1843 (Alder 40 år) Alder: 0 år 0 måneder 13 dage
Delt note: Sensitive:0
Søns fødsel
5
Christoffer Jensen
Type: BIRT
8. november 1845 (Alder 43 år)
Delt note: Sensitive:0
Søns dåbChristoffer Jensen
Type: BAPM
18. januar 1846 (Alder 43 år) Alder: 0 år 2 måneder 10 dage
Delt note: Sensitive:0
Søns fødsel
6
Ebbe Christian Christoffersen
Type: BIRT
15. marts 1849 (Alder 46 år)
Delt note: Sensitive:0
Søns dåbEbbe Christian Christoffersen
Type: BAPM
15. marts 1849 (Alder 46 år)
Delt note: Sensitive:0
Datters fødsel
7
Ane Kirstine Bitzau
Type: BIRT
18. juni 1851 (Alder 48 år)
Delt note: Sensitive:0
Søsters dødsfaldAnne Kirstine Jensdatter Svin
Type: DEAT
17. april 1852 (Alder 49 år) Alder: 63 år 3 måneder 16 dage
Delt note:
Sensitive:0 1852.04.17 Død Håsum sogns kirkebog 1842-1854 LAN C 216 - 3 Døde. Qvindekiøn. Aar og Lbnr.1852 - 1 Dødsdato:1852, d. 17de Apil Begravelsesdato:1852, d. 25. April Afdødes Navn:Ane Kirstine Jensdatter Afdødes Stand Haandtering og Opholdssted:Almisselem. Glarmester Simon Nielsens Hustrue i Haasum. Brystsyge Afdødes Alder:62 Aar Anmærkninger:Skifterettens Attest af 20de April.
Søsters begravelseAnne Kirstine Jensdatter Svin
Type: BURI
25. april 1852 (Alder 49 år) Alder: 63 år 3 måneder 24 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Datters dødsfaldAne Kirstine Bitzau
Type: DEAT
12. februar 1853 (Alder 50 år) Alder: 1 år 7 måneder 24 dage
Delt note: Sensitive:0
Søns fødsel
8
Augustinus Christoffersen
Type: BIRT
3. december 1853 (Alder 51 år)
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed fra 1. januar 1855 til 1. januar 1856 (Alder 52 år)
Delt note: Sensitive:0
Død
Type: DEAT
6. april 1861 (Alder 58 år)
Delt note: Sensitive:0
Begravelse
Type: BURI
14. april 1861 (8 dage efter dødsfald)
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed fra 1. januar 1902 til 1. januar 1903 (40 år efter dødsfald)
Delt note:
Sensitive:0 1902. Omtale Udskrift af Evald Tang Kristensen "Det jyske Almueliv" Tillægsbind V nr. 323. Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst en, der hed Kristoffer Betzer. Han kom tit ned kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem husly, og der blev da lagt sengeklæder på stuegulvet, og der lå de om natten. Kristoffer var god til at fiske. Når han gik ned til åen, kunne han komme tilbage med alle de gedder, han kunne bære. Han holdt meget af at fortælle historier om sig selv, men løgn og digt var det vist nok det hele. Jeg husker således , at han engang fortalte, at han forhen havde været gårdmand i Gjellerup ved Herning, og her havde han 300 kaniner. Men en dag brændte gaarden, og alle 300 kaniner løb ind i kirkegårdsdiget og blev der. En anden gang havde han slagtet et fedt svin. Else ville have hovedet kogt til juleaften, men Kristoffer sagde -"Nej, det giver vi til de fattige!" -"Det halve af svinet bar vi så omkring og delte dette ud til fattigfolk" føjede han så til. Af den slags historier fortalte han mange, og de gik alle ud på, hvor stor han egentlig var. Men sandheden var vel, at han aldrig havde ejet et hus, endsige et svin i hans dage. En vinterdag med frost og snestorm kom Betzer til klode Mølle. Madam Tørslev ønskede at se børnene, og da hun nu fik dem at se, sagde hun: -"Men min gud, de ser jo stærkere og sundere ud en mine egne børn, som har en lun stue og en varm kakkelovn, det havde jeg aldrig troet!" En dag fandt man Kristoffer Betzer liggende død ude på Feldborg hede med en brændevinsflaske i hånden.
Familie med forældre - Vis familie
far
mor
Ægteskab:
storesøster
8 år
ham selv
-17 år
storebror
5 år
storesøster
-1 år
storesøster
7 år
storesøster
7 år
storesøster
-16 år
storesøster
14 år
storesøster
10 år
lillesøster
-16 år
storesøster
5 år
storesøster
Familie med Anne Margrethe Nielsdatter - Vis familie
ham selv
hustru
Ægteskab:
søn
Familie med Else Ebbesdatter - Vis familie
ham selv
hustru
Ægteskab:
søn
5 år
søn
-11 år
datter
-5 år
søn
4 måneder
søn
7 år
søn
6 år
datter
Ane Kirstine Bitzau
Født: 18. juni 1851 48 32QK Gjellerup sogns kbg
Død: 12. februar 1853QK Gjellerup sogns kbg
Johannes Meyer + Anne Margrethe Nielsdatter - Vis familie
hustru’s ægtemand
hustru
Ægteskab:
Frederik Christensen + Else Ebbesdatter - Vis familie
hustru’s ægtemand
hustru
Ægteskab: fra 1. januar 1859 til 1. januar 1860QK Brøndum (Hindborg) sogns kbg
1 år
stedsøn
Niels Nielsen + Else Ebbesdatter - Vis familie
hustru’s ægtemand
hustru
Ægteskab: 1. december 1861QK Ryde kirke

Dåb
Sensitive:0 1802.07.11. Barnedåb Udskrift af Gjellerup sogns kirkrbog 1799-1815 LAN C 1802 Fjerde Søndag efter Trinitatis den 11te Julii blev døbt her i Giellerup Kierke en Reisende Glarmesters Søn, som blev kaldet Christopher. Fadderne vare Hr Smedegaard fra Frølund, Jens Larsen af Kragelund, Anders Bundgaard af Giellerup, Søren Tver Moses Hustrue af Biøstrup og Jens Krøygaarrds Datter af Giellerup Bye. Provstinde Høst holdt Barnet over Daaben. For Eldrenes Navne var Jens Jensen Glarmester og Kirsten Christophersdatter, som angave at være Ægte Folk. [....... ..... ....... ......] - - - - - Kommentar: Notatet sluttes med 4-5 ulæselige ord.
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1819.12.13 Retsmøde Forhør over Christopher Jensen-Bitzou og Kirsten Christophersdatter i anledning af branden paa Højris i Ikast sogn. 1. Retsmøde. Hammerum Herreds politiret 13. dec. 1819. Afskrevet efter Hammerum Herreds politiprotokol 1815.1819 RA mikrofilm M-32.765 Aar 1819, Mandagen den 13de December blev af Landvæsens Kommissair og Herredsfoged Møller til Høyriis paa Hammerum herreds Justits Contoir, ibidem, i Overværelse af undertegnede Vitterligheds Vidner optaget et Politie- forhør over 3de af Sognefogden i Sunds sidste Fredag Eftermiddag Indbragte Personer, nemlig en gammel Kone, en ung, næppe fuldvoxen Mandsperson og et Pigebarn på 5 a 6 Aar. Anledningen til deres Anholdelse er, at Herredsfog- den ved Skrivelse af 8de dennes har paalagt saavel ommeldte Sognefoged som alle de øvrige Sognefogder under hans Jurisdiction at efterstræbe og paagribe alle sig der opholdende mistænkelige og pasløse Folk, for, om muligt, ved Saadannes Afhøring at komme paa Spor efter ham nederdrægtige Karl, der antændte den Ild sidste Tirsdag Aften, hvorved Herredsfogdens samtlige Ladegaards Bygninger med endeel Kreaturer og al anden Udbesætning da i faae Minutter gandske fortæredes. - At Forhøret først i Dag afholdes, er fordie det i Forgaars var Tingdag ved Hammerum Herreds Ret og det i Gaar var Helligdag, da man desuden paa Herredskontoiret var beskieftiget med at ordne endeel af Embedspapiererne, som alle i største Skynding og Forvirring blev udflyttede hiin ulykkelige Aften, fordi saavel Contoiret som alle øvrige Borgegaardens Bygninger øiensynlig var udsatte for heftig Antændelse og Ødelæggelse af de rasende Luer og Ildmasser, der ved den stærke Storm af nordost kastedes ind derpaa med frygtelig Hastighed. Ligesom den anholdte Mandsperson kiendes af Herredsfogden at være den samme Christopher Jensen, som den 27de Januar 1818 blev anholdt i Thiørring Bye som mistænkt for at have sat Ild paa Gaardmand Jens Larsens Stuehus, ibidem, der samme Dag afbrændte og som ved Dom fra Hammerum Herreds Ret den 6te Junii næstefter blev tilfunden - for begaaet Betlerie - at sidde 4re Uger i Fængsel paa simpel Fangekost, men iøvrigt frisattes for videre Tiltale, saaledes gjenkendes og den opbragte gamle Kone at være nysmeldte Christopher Jensens Moder Kirstine Christophersdatter, som tilligemed ham blev anholdt ved berørte Leilighed og over hvilke begge et Forhør blev afholdt her paa Herredskontoiret den 2den Martii 1818. Christopher Jensen er ifølge sin afgivne Forklaring under dette Forhør, der senere under den imod ham anlagte Justitssag er behørig stadfæstet, fød i Gaarden Bitse i Gjellerup Sogn i Januar Maaned 1802 af omvandrende Forældre Glarmester Jens Jensen - der almindelig kaldtes "Svinet", og Hustrue Kirstine Christophersdatter, med hvem han fra sin tidlige Barndom har vandret omkring i Landet uden nogensinde af have havt Tieneste eller fast Ophold. Han blev nu stillet for Forhør og efterat have vedgaaet Rigtigheden af denne sin forhen afgivne Forklaring blev han examineret som følger: 1. Er Deponenten endnu ikke konfirmeret? Sv.: Nei! 2. Hvor har Deponenten opholdt sig og hvorledes ernæret sig, siden han udstod sin Straf i Holstebroe Arrest efter Dommen af 6te Junii 1818? Sv.: Da Deponenten i August Maaned 1818 var frigivet af Holstebroe Arrest og havde udstået den idømte Straf, begav han sig til Aulum Sogn, hvor han mødtes med sin ældre Broder Jens Christian Jensen, Glarmester, af hvem han i nogle Dage, da de fulgtes ad i Ørre og Hodsagger Sogne, blev givet Underholdning og Undervisning i at lodde Blik og Kobbertøi. De skildtes derpaa ad i Dahlgaard i Hodsagger Sogn og Deponenten gik saa omkring i Aulum, Breining og Nør Omme Sogn, hvor han - for det meste paa Steder, hvor han før var kiendt, fik Føden for at lodde Tragter og Kiedeler etc. uden at betle i 3 a 4 Uger. Derefter samledes ham i Estrup Bye i Idom Sogn med forbemeldte sin Broder, som havde lovet at lære ham Glarmester-Professionen. Deponenten kiøbte da Glas hos denne sin Broder for 3 RBMark, men uden at blive videre undervist i Proffessionen skiltes de igien ad i Idumlund. Deponenten begav sig derpaa ad Aulum og Wiborg Sogne, hvor han af det som meldt sin Broder afkiøbte Glas indsatte Rudder for adskillige Beboere, af hvilke han nu erindrer at nævne Christen Raae i Jersild og Christen Soelgaard i Aulum Sogn, hos hvilken sidste han dog kuns giorde nogle Tværvinduer uden at sætte dem ind. Saaledes gik han aleene omkring og ernærede sig saa godt han kunde ved at lodde og reparere Vinduer omtrent i 8te Dage, efter hvilken Tids Forløb han samledes med sin Moder Kirstine Christophers Datter i Ole Kieldgaards Huus i Wraae Bye i Gjellerup Sogn, og fulgtes da med hende omkring i Hammerum Herred saavelsom i de tilstødende Sogne Worgod, Wind, Idom, Nørre Felding m. fl. næsten stadig indtil denne Dag. Han har for endeel ernæret baade sin Moder og sig selv ved at lodde og reparere gamle Vinduer og for resten har hans Moder tigget Føden til dem, ligesom han og enkelte Steder i sin Trang har begiæret Almisse til sig selv, naar han stundom en Dag har forladt Moderen og intet har kunnet fortiene eller har havt noget at kiøbe for 3. Hvorledes havde Deponenten erhvervet de 3 Mark, han som forklaret gav sin Broder Jens for det denne afkiøbte Glads? Sv.: Disse 3 Mark fik han saa vidt han erindrer af sin Moder, da han kort efterat være kommet ud af Arresten, var samlet med hende i Winding Sogn, Stædet erindrer han ikke. 4. Har Deponenten oftere faaet Penge af sin Moder, siden han i sommeren 1818 kom ud af Holstebroe Arrest? Sv.: Nei, han har ikke siden faaet Penge af hende uden engang da han til noget Blik fik 4re eller 6 Skilling. 5. Kan Depo. opgive de Stæder, hvor han og Moder almindeligviis og meest have havt Logie og Tilhold, siden de som forklaret kom til at vandre sammen? Sv.: De have oftest og meest almindelig i omspurgte Tidsrum loseret hos Laust Dahlgaard i Dahlgaard i Aulum Sogn, hvor de forrige Aar opholdt sig stadig fra 2 Dage før Juul og indtil Dagen efter Nytaarsdag, og hvor de siden af og til have loseret i 3 og 4 Dage ad Gangen. Forresten er, saavidt Deponentem kan erindre, de Steder hvor de have loseret følgende: I Aulum Sogn: hos Berthel Kronborg een Nat for omtrent 14 Dage siden, hos Christen Svendsen i Soelgaard adskillige Nætter til forskiellige Tider, og hos Søren Koldkiær i Tveed den Nat som var den sidste Nat, før de laae i Kronborg. I Ørre Sogn: Hos Peder Brændgaard i Ørre By een Nat, nemlig Natten imellem sidste Tirsdag og Onsdag, da Deponenten og Fleere saae Ildebranden her paa Højriis, [den] de dog antog at være i Sunds Sogn; og hos Aftægts Enken Bodil i Nyegaard og hos Palle i Neder Simmelkier, hvor de have loseret en Nat hos hver. I Sinding Sogn: hos Peder Blindkilde i Nyebye 2de Nætter med nogle Dages Mellemrum og hos Jesper Lassen i Skree Natten imellem sidste Onsdag og Torsdag. I Neufling Sogn: hos Anders Jensen paa Egbæk Mark een Nat for en Tidlang siden. I Wildberg Sogn: hos Mads Svenningsen paa Merrild Mark nogle Nætter til forskiellige Tider - hos Niels Jensen i Aaegaard ligeledes nogle Nætter - og hos Christen Knudsen i Merrild ligeledes og hos Christen Jen-sen i Pugdahl een Nat, alt sammen for rum Tiid siden. I Sneiberg Sogn: hos Peder Rytters Enke i Sneiberg Bye - en Nat, hos Niels Fonvad ibid. een Nat, hos Jens Jensen og Søren Laursen i Haunstrup nogle Nætter, hos Christen Andersen i Sneiberg Bye nogle Nætter og hos Jens Klitsgaard ibidem een Nat. I Thorning Sogn: hos Christen Laustsen i Dahlgaard nogle Nætter, hos Christen Nielsen paa Ømhoved mark een Nat og hos Peder Skinderholm paa Sivebæk Mark een Nat. I Rind Sogn: hos Christen Søerup i Kollund fleere Nætter, hos Niels Mørup i Mørup 2de Nætter. I Gjellerup Sogn: hos Ole Kieldsgaard i Wraae adskillige Nætter, hos Niels Wisgaard i Wraa een Nat, hos Svend Nielsen i Wraae fleere Nætter, hos Christen Møl-ler i Wraae ligeledes flere Nætter, hos Peder Huus paa Wraae Mark 3de Nætter for 3 a 4 Uger siden, hos Troels Bar i Aggeskou adskillige Nætter, hos Lars Baunehøy i Skovbye een nat, hos Mads Poulsen i Fastrup een Nat, og Hos Jens Christian i Lundgaard een Nat. I Sunds Sogn: hos Anders Skinderholm nogle Nætter, hos Christen Thomsen i Hallingholt nogle Nætter, hos Niels Sahlholt ibidem een Nat, hos Ole Mouritsen i Linaae een Nat. I Assing Sogn: hos Jacob Ibsen i Olling 2de Nætter og hos Rasmus Kibæk een eller 2 Nætter. I Worgod Sogn: hos Jacob Larsen i Fielstervang adskillige Nætter og hos dennes Svigersøn, der boer vesterude, men hvis Navn Deponenten ei erindrer, adskillige Nætter. I Wium Sogn: Nørrebjerslev 2de eller fleere Nætter - Fleere Steder erindrer Deponenten nu ikke at have havt Logie eller Tilholdssted i Hammerum Herred siden han udstod den omhandlede Straf i Holstebroe Arrest, thi hos Gaardmand Peder Nørrum i Hallingholt i Sunds Sogn, hvor Deponenten og hans Moder blev anholdte af Sognefogdens Søn sidste Torsdag havde de kuns opholdt sig nogle Minutter, da de blev forkyndte Arrest og under Vagt førte til Sunds Bye, hvor de til anden Dagen ved Middagstiid forbleve i Sognefogdens Huus. 6. Har der paa de Steder, hvor Deponenten og hans Moder som forklaret have loseret og opholdt sig tillige opholdt sig andre omvandrende Personer og da hvilke? Sv.: Hos Christen Soelgaard i Aulum Sogn var omløbende Glarmester Simon Nielsen - ogsaa Skeel Simon kaldet - tilligemed Deponentens Søster Anne, som med ham vandrer omkring og deres sammenavlede 3de Børn, hvoraf det ældste er i 6te Aar, samlet med Deponenten og hans Moder noget efter sidstafvigte Mikkelsdag eller Mortensdag sidst, men de opholdt sig ikke i Soelgaard længere end et Qvarterstid indtil de fik deres Almisse. - I Søvendahl i Sinding Sogn for omtrent 3 eller4 uger siden traf Deponentens Søster Mette Kathrine og hendes foregivne Mand Glarmester Hans Nielsen at støde sammen med Deponenten og hans Søster idet de sammesteds betlede paa een og samme Tiid. Deponenten og hans Moder gik derpaa ad Aulum Sogn og skiltes ved de andre, men hvor disse begav sig hen var Deponenten ubevidst. - Hos Laust Dahlgaard i Aulum Sogn medens de dèr loserede i sidstavigte Juul vare de ogsaa samlede med Nysnævnte Hans Nielsen og Mette Kathrine, som en Nat eller to loserede hos Naboen Jens Westergaard i Lundby. - Omtrent for 4 Uger siden var Depo. og hans Moder ogsaa samlet med foromtalte hans Broder Jens Christian Jensen, eller, som han ogsaa kaldes Jens Christian Gleerup, tilligemed hans saakaldte Kone Anne Margrethe Henriksdatter fra Thye og disses 3de Børn - 2 Piger og en Dreng - udi Christen Svendsens Huus i Soelgaard i Aulum Sogn, hvor Depo. og hans Moder da loserede og hvor hine kom til for at betle. - De var dèr samlede omtrent en halv Time, men hvor saa hans Broder med sin Familie gik hen og hvor de siden have opholdt sig, er Deponenten aldeles ubekiendt. Dog forekommer det Depo. hans Broder sagde, han vilde til Ringkiøbing for at faa sit Pas ombyttet, men om dette er skeet ved han ikke, da han ei siden har seet sin Broder eller nogen af dennes Familie. Med fleere eller andre omvandrende Personer end de her forklarede erindrer Deponenten ikke at have været samlet, siden han som meldt kom til at følges med sin Moder omkring i Landet. 7. Hvor mange Sødskende har Deponenten? Hvad hedder de? Og hvor opholder de sig? Sv.: Han har i alt 6 Sødskende, hvoraf kuns een Broder, den meeromtalte Jens Christian, der vandrer omkring som Glarmester og Blikkenslager. Han er omtrent 20 Aar ældre end Deponenten. Deres 5 Søstre ere a) Ingeborg Jensdatter, der løber omkring i Landet med Peder Grønnings Søn navnlig Jørgen, der bærer en Glarkiste og giver sig af med at sætte Rudder ind. b) Anne Jensdatter, der som forklaret vandrer omkring med Glarmester Simon Nielsen eller Skeele Simon. - c) Kirsten Jensdatter har løbet omkring med en Person, der kaldes Anders Axelsen eller Anders Funder, men skal nu - efter hvad Deponenten nyelig har hørt af Ole Kieldsgaards Kone og pige i Wraae - være i Følge med Johannes Axelsen, som forhen har boet i Ørre Sogn, og som nu - efter Rygte - skal kiøre omkring i en eenspænder Vogn. - d) Johanne Jensdatter har løbet omkring med Skorstensfeier navnlig Abraham, en Søn af Natmand Peder Grønning, men om hun endnu er hos denne Abraham veed Deponenten ikke, dog forekommer det ham, at der hos Ole Kieldsgaard i Wraae blev talt om, at ogsaa Johanne Kirstine nu skulde være i Følge med Johannes Axelsen. - og e) Mette Kathrine der som forhen sagt vandrer omkring med Glarmester Hans Nielsen. - Deponenten har iøvrigt slet ingen kundskab om, hvor nogen af hans Sødskende opholder sig. 8. Hvor og naar saae Deponenten sidst nogen af sine Sødskende? Sv.: Den af sine Sødskende Deponenten sidst har seet, var Mette Kathrine og hendes Ledsager Hans Nielsen, hvilke tilligemed ham og hans Moder var paa een Tid i Søvendahl i Sinding Sogn for omtrent 14 Dage siden, men hvor de da gik hen, veed Deponenten ikke. Hans Broder Jens Christian og hans Familie var Deponenten og Moder samlet med, som allerede forklaret , for omtrent 4 Uger siden i Soelgaard i Aulum Sogn, men har ei siden talt eller seet denne Broder. - Med Søsteren Anne og Simon Nielsen var han som før sagt samlet i Soelgaard omtrent ved samme Tiid som Broderen var der, men om det var nogle Dage før eller siden, erindres dog ikke. Søsteren Kirstine har Deponenten ikke seet siden 3 eller 4 Dage før Juul forrige Aar da han - uden sin Moders Nærværelse - nogle Øieblikke talte med hende i et Huus vesten for Lundby i Aulum sogn, hvor hun da loserede hos en gl. Mand navnlig Christian - nu i Fattighuset i Aulum - tilligemed 2de af hendes Børn. - Søsteren Johanne var for 4 a 5 Uger siden samlet med Deponenten og hans Moder i Soelgaard, hvor hun afleverede til sidstnævnte et Pigebarn, navnlig Mette Kathrine - der er en Datter af Søsteren Kirstine og omtrent 6 Aar gl., hvilket Barn siden har fulgt omkring med Deponenten og hans Moder og tilligemed disse anholdt i Hallingholdt sidste Torsdag. - Søsteren Ingeborg var han sidst samlet med, saa vidt han erindrer, hos Palle i Nedersimmelkiær i Ørre Sogn for 9 eller 10 Uger siden, hvor da denne Søster tilligemed den før omtalte Jørgen Pedersen, der følger hende, opholdt sig en kort Tiid tilligemed Deponenten og hans Moder. 9. Kiender Deponenten Johannes Axelsen, der før har boet i Ørre Sogn? Sv. Deponenten saae denne Johannes Axelsen, medens han boede i Ørre Sogn, nogle Gange hos Jesper Thalund i Ørre Sogn, hvor Deponenten og hans Moder af og til opholdt sig, og kiender ham derfra. Siden den Tiid har Deponenten kuns seet Johannes Axelsen een Gang og dette var omtrent for 5 eller 6 uger siden da han udi Mathiases Gaard i Wind Bye saa ham tage noget Glas af sin Glarkiste, der stod paa en lille Vogn i Garden indrettet til een Hest, med hvilket Glas han, efter hvad Depo. erfarede af sin Moder, som var inde hos Mathias for at betle en Almisse, ville reparere en Lygte. Deponenten talt ikke med Joh. Axelsen og var ham ikke nærmere end at Johannes stod i Garden med sin Vogn og Deponenten stod uden for Porten, imedens hans Moder var inde. Om der var noget Fruentimmer i hans Følge samme Tiid, veed Deponenten ikke, dog hørte Deponenten samme Dag en Kone navnlig Pernille i et Huus norden Wind Bye sige, at Deponentens Søstre Kirsten og Johanne samt et af den førstes Børn var i Følge med Johannes Axelsen. Deponentens Morbroder Jens Christensen, der er Skorstensfeier og har et Huus neden for Wind By, sagde ogsaa, at der var 2de Qvindfolk med den Mand, der kaldtes Johannes Axelsen, hvem han forresten ikke kiendte. Siden den Tid har Deponenten ikke seet enten Johannes Axelsen eller hans 2de Søstre Kirsten og Johanne. Men han har, som før berettet, erfaret hos Ole Kieldsgaard, Wraae, at de seenere skal have loseret der en Nat, ligesom han og af Andreas Skinderholm i Sunds Sogn har hørt, at de Dagen efterat de havde ligget i Wraae var forfaret nør paa. 10. Hvoraf veed Deponenten, at det var Johannes Axelsens egen Vogn, hvorpaa han havde sin Glarkiste staaende i Wind Bye. Sv.: Derom veed han ei videre end hvad han hørte af Uhrmageren - hvis Navn han ei veed - der boer lige over for Mathiases i Wind Bye. Denne Uhrmager sagde nemlig at Johannes Axelsen var kiørende i en Eenspændervogn med en rød Hest for og loserede hos Mathias. 11. Har Deponenten ingen Kundskab om hvem der foruden hans Søstre Kirsten og Johanne pleier at være i Johannes Axelsens Følge? Sv.: Nei! Derom ved han intet. 12. Hvor kom Deponenten og hans Moder samt den medfølgende lille Pige fra, førend de som forklaret loserede i Brændgaard i Ørre Sogn Natten imellem Tirsdag og Onsdag. Sv.: Natten før, nemlig Natten imellem Mandag og Tirsdag i sidste Uge laae de hos Christen Soelgaard i Aulum Sogn, hvor Deponentens Moder afleverede en til dennes Søn forfærdiget ulden Trøie, hvorfor hun skulle have nogle Fødevare i Juulen. - Natten imellem Søndag og Mandag loserede de hos Laurits Dahlgaard i Aulum for hvis Kone Deponentens Moder havde bundet et Par Ærmer, som hun skulle give tilligemed 3 Rigsbankmark for at losere der 8te Dage i anstundende Juul. - Natten imellem Løverdag og Søndag laae de i en Gaard Fladgaard kaldet i Nørrefelding Sogn. Mandens Navn erindrer han ikke. - Natten imellem Fredag og Løverdag laae de hos Poul i Idomlund og Natten imellem Torsdag og Fredag i den østerste af de 2de samlede Gaarde i Hestborg i Idom Sogn. I alle disse Nætter og Dage var Deponenten og hans Moder ingensteds samlede med andre Omløbere, uden for saavidt de om Løverdagen imellem Idomlund og Fladgaard paa Veien ved Sognstrup mødtes med foromtalte Simon Nielsen eller Skeele Simon der bar et lidet Barn paa sin Ryg og hvem de igien strax forlod, idet de fortsatte deres Vandring ad Fladgaard og han derimod gik til den modsatte Side. 13. Hvem ere det medfølgende Pigebarns Forældre, og hvad er Grunden til, at dette Barn er kommen i Følgeskab med Deponenten og hans Moder. Sv.: Moderen til omspurgte Pigebarn er Deponentens Søster Kirsten, og dets Fader skal være den føromtalte Anders Axelsen,med hvem hun forhen vandrede omkring i Landet. Det samme Barn har tilforn et halvt Aars Tid været i Følge med Deponenten og hans Moder, men kom da - omtrent for et Aar siden - igien til Moderen og Anders Axelsen, som da Fulgtes ad. Nu da Deponentens Søster Johanne ungefær for 6 Uger siden kom med Barnet til Soelgaard, hvor Depo-nenten og hans Moder var, blev der ikke - ham vitterligt - omtalt nogen Grund til, at det skulle være hos dem, eller derom engang giort nogen Begiæring, men da Johanne igien, efterat have overnattet i Soelgaard, gik sin Vei, kunne Deponenten og hans Moder ei andet end modtage Barnet, som desaarsag siden har fulgt dem. 14. Kan Deponentens Broder Jens Christian skrive eller læse Skrift? Sv.: Det veed Deponenten ikke, men han [læser [eller lærer]] det ei, thi saavidt Deponenten veed er han ikke konfirmeret. 15. Kan Deponenten skrive eller læse Skrivt? Sv.: Nei! Aldeles ikke. 16. Kiender Deponenten nogle af de saakaldte Natmandsfolk eller andre af de omvandrende Personer, der kan læse og skrive? Sv.: En gammel omvandrende Glarmester, der kaldes baade Niels Rosenlund og Niels Fimmer og han skal være Føed i Fyen, kan - som Deponenten har sagr - skrive og læse Skrivt. - Omvandrende Glarmester Anders Rønberg har Deponentne seet og hørt har læst Skrivt, men om han kan skrive ved Deponenten ikke. - Fleere eller andre af de omspurgte Folk veed Deponenten ikke der enten kan skrive eller læse Skrivt. 17. Har Deponenten nogen Kundskab om hvor berørte Niels Rosenlund eller Niels Fimmer og Anders Rønberg i denne Tiid opholder sig, og naar saae han dem sidst. Sv.: Niels Rosenlund har Deponenten ikke seet siden engang midt i afvigte Sommer i Neufling, saavidt han erindrer, og Anders Rønberg saa han sidst ved Mikkelsdagstider d. A. i Toppergaard i Hodsagger Sogn. - Hvor de nu opholder sig er ham aldeles ubekendt. 18. Er dat Depo. bekiendt om Johannes Axelsen kan skrive eller læse Srivt? Sv.: Depo. har for nogle Aar siden seet Johannes Aelsen skrive med Kridt paa Jesper Thalunds Bord i Ørre, men hvad han skrev, eller hvorvidt han forresten kan skrive eller læse Skrivt, veed Deponenten ikke. 19. Kan Anders Axelsen skrive eller læse Skrivt? Sv.: Det veed Deponentne ikke, ligesom han ei heller veed, hvor Anders Axelsen opholder sig, uden efter Rygtet, som siger han gaaer omkring i Himmeland. 20. Hvor agtede Deponenten og hans Moder at have begivet sig hen, hvis de ei var bleven anholdte? Sv. De agtede at have gaaet omkring i Giellerup, Rind, Sneiberg, Thiørring, Sinding og fleere Sogne i Hammerum Herred for at samle noget til Under-holdning i Julen, da de havde betinget Opholdssted i den Tiid hos Laurits Dahlgaard i Aulum sogn. 21. Hande fleere end Deponenten og hans Moder samt det medfølgende Pigebarn i Sinde at tage Logie hos Laurits Dahlgaard i Juulen, og da hvem? Sv.: Nei ikke ham bevidst fleere eller andre. 22. Har Deponenten ikke hørt nogle af de omvandrende Folk yttre Misfornøielse med den Behandling, der har været vist dem, naar de i Hammerum Herred have været arresterede og taget under Forhør? Sv.: Nei! Saadant har Deponenten aldrig hørt omtale. 23. Hvorledes er Deponenten kommen i Besiddelse af den medhavende blaae-malede Glarkiste? Sv.: Denne Glarkiste har Deponenten tiltysket sig af en omvandrende Glar-mester navnlih Niels Jensen fra Rye, som igien fik en anden Glarkiste af Deponenten og gav derpaa denne til Bytte 3 Mark i Penge - som Depo. dog i Forvejen skyldte ham. Den ommelddte Glarkiste blev oplukket og efterseet. I samme fandtes da: 1 liden Glarmester Hammer, 1 Tollekniv, 1 Syl, 1 liden Spærhage, 1 Stykke tyndt Messing og 1 Stump engelsk Tin, hvilket igien blev indlagt og forvaret i Kisten. Deponenten blev spurgt: 24. Hvor har han bekommet disse Redskaber og Ting, der som anført fandtes i Glarkisten. Sv.: Spærhagen har han faaet af Jens Jørgensen i Trælund for 3 a 4 Uger siden til Fordring. Hammeren har han faaet af Glarmester Hans Nielsen for en anden Hammer. Kniven har han faaet af Glarmester Jørgen Pedersen Grønning. Sylen erindrer han ikke, hvor han har faaet. - Messinget blev ham givet i Fladgaard i Nørrefelding Sogn forleeden Dag, og Tinnet har han faaet af nysnævnte Hans Nielsen for 2de Metalknapper. 25. Eier Deponenten noget meere end de her omhandlede Ting? Sv. Nei, aldeles intet uden de Gangklæder han har paa Kroppen, hvilke ere ham uundværlige. 26. Har Deponenten ikke for nogen Forbrydelse været mistænkt eller anholdt, siden han i Aaret 1818 var Saggivet og blev dømt ved Hammerun Herreds Ret. Sv.: Nei! Han har siden ingen Forbrydelse begaaet og har ei heller derfor været mistænkt eller anholdt. 27. Kan Deponenten opgive de Steder, hvor han har betlet siden han blev løsladt af Fængselet i Holstebroe i August 1818? Sv.: Kort efter sin Løsladelse tiggede og fik Deponenten en Sætte suur Mælk hos Willum Kirkegaard af dennes nu afdøde Kone Else Kirkegaard i Hodsager Sogn, hvilken Mælk han strax fortærede. Siden tiggede han og strax fortærede hos Mikkel Bak paa Sindinggaards Mark i Sinding Sogn et Smørrebrød. Der efter tiggede han hos Mads Sivebæk i Birk en Skraa Tobak. Han har hos Niels Brixen i Damgaard i Aulum Sogn tigget en Sætte Mælk i sidstafvigte Høst, hvilken han ogsaa strax fortærede. Han har desforuden kuns et Sted, som han ei erindrer, tilbetlet sig enten Fødevare eller andre Ting. De Steder, hvor han tilligemed sin Moder har loseret har han ingensinde betlet, men enten har han givet dem Vederlag for Logie og Fortæring ved at lodde for dem eller reparere Vinduer eller ogsaa har hans Moder strikket Strømpebaand og foræret dem, saa de overalt uden Betlerie har tilfredsstillet Vedkommende, som de have havt ophold hos. 28. Hvorvidt har Deponenten lært Glar-mester og Blikkeslager Professionen, saaledes at han deraf kan ernære sig? Sv.: Deponenten har lært saa meget at han kan giøre Tragte, Potte og Pæle-Maal, Lysest........., Sier, Lamper og Fyrkedler af Blik, ligesom han af Glas kan forfærdige Lygter og Vinduer. Men hvorvidt han derved fremdeles vil være i Stand til at ernære sig ved han ikke.. Ingen anledning fandtes nu til ar examinere Christoffer Jensen videre desaarsag han indtil videre afskediges. Igien fremstod Moderen Kirstine Christophersdatter, der efter Forhøret af 2den Marti 1818 er 62 Aar gl, er født i Skierk Bye i Aulum Sogn af Forældre Glarmester og Soldesætter Christopher Jensen og Hustrue, er confirmeret paa Morsøe og er Enke efter afdøde Glarmester Jens Jensen, der ogsaa kaldes Svinet, som døde i Borris Sogn i Foraaret 1813. Om denne Qvindes øvrige Levnetsløb findes omstændelig Forklaring i nysnævnte Forhør, og hun blev efterat samme var optaget ved Amtets Øvrigheds Resolution henvist til Forsørgelse af Aulum Sognedistrict. Bemeldte Kirsten Christophersdatter blev nu spurgt: 1. Hvad Anstalt blev der af Fattigkommissionen i Aulum føiet for Deponentindens Forsørgelse da hun dertil i Marti Maaned f. A. var hjemsendt? Sv.: Deponentinden blev omspurgte Tid af Fattigkommissionen indtinget hos Huusmand Christen Jensen i Wahrhede i Aulum Sogn for 3 Mark Daglig. Hun var der omtrent 3 Uger, men blev da af Sognefoged Søren Willadsen i Forening med de 2de Fattigkommissions Medlemmer Christen Mortensen af Rugborg og Peder Hessel af Wahrhede bedet om at ernære sig selv som forhen ved at gaae omkring i omliggende Sogne og derved saa længe som muligt at skaane Aulum Sogn for den med hendes Forflegning forbundne svære Byrde. Denne Begiæring skeete en Tirsdag og den følgende Onsdag eller Torsdag begyndte Deponentinden [saa] da var kommet sig i sit Par svage Been fra forrige Omvandring, den hun siden har fortsat overalt i Hammerum Herred og tilstødende Sogne udenfor, saasom Woergoed, Nørrevium, Breining, Nørre-Omme, Winding, Wind, Idom, Nørre Felding, Tviis, Mejrup, Maaberg, Hjerm, Weirum, Ølbye, Fousing og Asp., hvor hun dels har tilbetlet sig Føden og deels har erholdt samme for hvad hun kunne tjene ved at strikke uldne Trøier og væve Strømpebaand, saavel som for hvad hendes Søn Christopher, der kom til hende kort efterat han forrige Sommer kom ud af Holstebroe Arrest og siden stadig har ledsaget hende. 2. Hvor kom Deponentinden og hendes Søn først sammen, da denne var løsladt af Holstebroe Arrest i Sommeren 1818? Sv.: Deponentinden kan ei med Vished erindre hvor Sammenkomsten skeete. Kuns mindes hun, at det var enten hos Jesper Malurt i Ørre Sogn eller hos Ole Kieldsgaard i Wraae Bye, Gjellerup Sogn. 3. Har Deponentinden givet sin Søn Penge til at kiøbe Glas for? I saa Fald hvor mange og hvor ofte? Sv.: Ja, hun har engang givet ham 2 eller 3 Mark, hvorfor han kiøbte Glas og han har engang siden faaet nogle Skillinger af hende til samme Brug, men hun erindrer ikke nøie hvor mange og erindrer ei heller at have givet ham Penge mere end to Gange i alt. 4. Hvilke Stæder og hos hvilke Beboere har Deponentinden og hendes Søn meest havt Logie og Tilhold paa deres Vandring her i Hammerum Herred? Sv.: I Aulum Sogn har de meest havt Tilhold, siden hun blev tilkiendt dette District som Almisselem. Hun har saaledes i længere Tid af og til opholdt sig , tilligemed sin Søn, hos Laurits Dahlgaard og Christen Soelgaard, ligesom de og enkelte Nætter har loseret hos Berthel Kronborg og Søren Koldkiær i samme Sogn.- I Ørre Sogn have de loseret hos Peder Brændgaard i Ørre Bye, Peder Christensen i Ørre Gaard, Aftægts Enken Bodil i Nyegaard og Palle Jensen i Nedersimmelkiær forskiellige Nætter og hos den første i Særdeleshed Natten imellem sidstafvigte Tirsdag og Onsdag. I Sinding Sogn hos Peder Bredkilde i Nyebye 2de Nætter og Jesper Larsen i Skree Natten mellem sidste Onsdag og Torsdag. - I Neufling Sogn hos Mads Svenningsen paa Merrild Mark nogle Nætter, hos Niels Jensen i Aaegaard 2de Nætter, hos Christen Knudsen i Merrild ligeledes og hos Christen Jensen i Pugdahl een Nat. I Sneiberg Sogn hos Peder Rytters Enke i Sneiberg Bye, hos Mads Fonvad, ibidem, hos Christen Andersen, ibidem , hos Jens Klitsgaard, ibdm.,og hos Jens Jensen og Søren Laursen i Haunstrup til forskiellige Tiider. I Thiørring Sogn hos Christen Laursen i Dahlgaard, hos Christen Nielsen paa Ørnhoved Mark og hos Peder Skinderholm paa Sivebæk Mark. I Rind Sogn hos Christen Særup i Kollund og hos Niels Mørup i Mørup. - I Gjellerup Sogn hos Ole Kieldsgaard i Wraae, hos Niels Wisgaard, ibidem, og hos Christian Møller, ibdm., hos Peder Huus paa Wraae Mark, hos Troels Bak i Aggerskov, hos Lars Baunehøj, hos Mads Poulsen i Fastrup og hos Peder Iversen i Lundgaard. I Sunds Sogn hos Andreas i Skinderholm, hos Christen Thomsen i Hallingholdt, hos Niels Sahlholdt, ibidem, og hos Ole Mouritsen i Linaae. I Assing sogn hos Jacob Schou i Olling, hos Rasmus Riber og et Sted i Welhusted, hvor Mandens Navn ikke erindres, I Woergaard Sogn hos Jacob Larsen i Fjelstervang og hos Niels Jacobsen, ibidem. - Nørre Wium Sogn i Nørre Bjerslef. Disse og nogle andre Steder, som Deponentinden nu ikke kan erindre at opgive, ere de meeste i Hammerum Herred hun har havt Logie og Tilhold paa sin omforklarede Vandring. 5. Hvor blev Deponentinden og hendes Søn anholdt? Sv.: Dette skeete sidste Torsdag i Peder Nørrums Huus i Hallingholdt, hvor de da Nyelig var ankomne. 6. Hvilke andre omvandrende Personer have havt tTilhold og Sammenkomst med Deponentinden paa de Steder hun har loseret og opholdt sig? Sv.: Dette kan Deponentinden slet ikke erindre. 7. Hvor mange Børn har Deponentinden? Hvad hedder de? Og hvor opholder sig? Sv. Deponentinden har i alt avlet 12 Børn med sin afdøde Mand. - deraf er saa vidt hun ved 7 levende, nemlig 2 Sønner og 5 Døttre. Af Sønnerne hedder den ældste Jens Christian Jensen, men kalder sig ogsaa Jens Christian Gleerup, han er 35 eller 36 Aar gammel, har læst Glarmester og Blikkenslager Professionen, vandrer omkring i Landet med et Fruentimmer navnlig Anne Margrethe Henriksdatter, som han har avlet 3 Børn med og udgiver for sin Kone. Den Yngste Søn er Christopher, som tilligemend Deponentinden her er anholdt. - Døttrene ere a) Ingeborg Jensdatter, 32 Aar gl. Vandrer omkring med Glarmester Jørgen Pedersen Grønning, med hvem hun har 3levende Børn. Et Barn har hun desuden med en afdød Omløber navnlig Peder Fyrst. - b) Anne Jensdatter, 30 eller 31 Aar, vandrer omkring med Glarmester Simon Nielsen ogsaa kaldet Skeele-Simon, med hvem hun har 3 Børn levende. - c) Kirsten Jensdatter omtrent 28 Aar , har avlet 4re Børn med Blikkenslager Anders Axelsen, som hun før har vandret omkring med. Af disse Børn ere 2 levende. Hun skal nu efter hvad Deponentinden har hørt hos Niels Wisgaard og Ole Kieldsgaard i Wraae, være i Følge med en Glarmester navnlig Johannes Axelsen, der før har boet i Ørre Sogn, og nu kiører omkring i en Enspæder Vogn. - d) Mette Kathrine Jensdatter, omtrent 25 Aar gl., vandrer omkring med Glarnester Hans Nielsen, har ingen Børn - og e) Johanne Jensdatter, 19 Aar gl., har løbet omkring med en dreng navnlig Abraham, en Søn af Natmand Peder Grønning, men skulle nu efter hvad Deponentinden har hørt sige i Wraae være i Følgeskab med sin Søster Kirsten og Johannes Axelsen. Deponentinden veed forresten ikke, hvor nogen af bemeldte hendes Børn nu opholder sig undtagen Sønnen Christopher, som med hende er anholdt. 8. Naar og hvor saa Deponentinden sidst sin Søn Jens Christian, og hvem var da i hans Følge? Sv.: Omtrent for 6 Uger siden - eller maaske kortere Tiid, var hendes Søn Jens Christian med hans saakaldte Kone og 3de Børn samlet med Deponentinden i Soelgaard i Aulum Sogn omtrent et Qvarters Tid. Han - Jens Christian - med Kone og Børn gik derefter ad Ørre, men hvor de videre gik hen, veed Deponenten ikke. - Deponentindens Datter Anne og hendes Ledsager Skeele Simon var i Soelgaard samme Tid som Jens Christian Gleerup, de gik derfra lidt før han gik og i hans Følge var forresten ingen til eller fra Soelgaard. Siden har Deponentinden ikke seet sin Søn Jens Christian eller sin Datter Anne, men Skeele Simon saae hun ved Sognstrup i Nørre Felding Sogn i Løverdags 8te Dage, da han mødte hende bærende et Barn paa sin Ryg og gaaende til de modsatte Side uden andet Følge. 9) Naar og hvor har Deponenten sidst det sin Datter Ingeborg og Jørgen Pedersen, der udgiver sig for hendes Mand? Sv.: Sin Datter Ingeborg har Deponentinden ikke set siden noget før Mikkelsdag d. A. da de vare samlede i Eising Sogn ved Holstebroe tilligemed omspurgte Jørgen Pedersen, men hun har hørt at de for omtrent 3 Uger siden skal have gaaet omkring i Giellerup og fleere Sogne i Hammerum Herred. 10. Naar og hvor saae Deponentinden sidst sin Datter Kirsten? Sv.: Hende har hun ikke seet siden Foraaret 1818 medens hun opholdt sig for Aulum Fattigkasses Regning hos Christen Jensen i Wahrhede. Dèr var da bemeldte hendes Datter Kirsten og hendes daværende Ledsager Anders Axelsen tilligemed begge deres Børn et Øieblik inde hos Deponentinden, som de igien forlod uden at hun veed hvorhen. 11. Naar og hvor saae Deponentinden sidst sin Datter Mette Kathrine? Sv.: Saavidt Deponentinden erindrer er det 3 eller 4 uger siden hun sidst saae omspurgte Datter i Søvendahl i Sinding Sogn, hvor de da tilfældigvis traf sammen tilligemed Glarmester Hans Nielsen. - De skildtes srax ad og gik tik hver sin Side og har ikke siden seet hinanden. 12. Naar og hvor saa Deponentinden sidst sin Datter Johanne? Sv.: Denne Deponentens Datter saae hun sidst for 6 Uger siden, eller saa omtrent, da hun tilligened Søsteren Anne kom til Deponentinden i Soelgaard i Aulum Sogn og overleverede hende Pigebarnet Mette Kathrine, omtrent 6 Aar gl: som af sin Moder, Deponentindens Datter Kirsten var forladt et Sted i Idom Sogn, og som siden med Deponentinden har vandret omkring og nu med hende blev anholdt. 13. Kiender Deponentinden Johannes Axelsen, som før har boet i Ørre Sogn, og hvor længe har hun kiendt denne Person? Sv.: Det er omtrent 3 eller 4 Aar siden Deponentinden første Gang saa Johannes Axelsen i Jesper Thalunds Huus i Ørre, hvor hun siden saae ham nogle Gange, hvilket er alt, hvad hun kiender til ham. 14. Naar og hvor har Deponentinden seet Johannes Axelsen, siden han forlod sin Boepæl i Ørre? Sv.: I Sommeren 1818 engang saae Deponentinden Johannes Axelsen og hans Kone Stine sidde ved et Dige ved Trandum Bye i Sevel Sogn. Deponentinden spurgte ham da, om han nu var kommen til sin Kone igien og han svarede dertil Ja! Ligesom han og sagde, at han vilde hjem med hende. Kort Tiid derefter saae Deponentinden ham i Gildahl Bye i Eising Sogn i Følge med en Natmandsdatter fra Rønberg, men da talte Deponentinden slet ikke med ham. - For omtrent 6 Uger siden, kort før Deponentinden modtog formeldte sin Datterdatter Mette Kathrine, saae Deponentinden meerbemeldte Johannes Axelsen inde hos Gaardmand Mathias i Wind Bye, hvor han stod og reparerede en Lygte. Han spurgte da Deponentinden, om hun ikke saa Presten, dertil hun svarede Nei! og gik saa sin Vei, uden at tale videre med ham. - At Johannes Axelsen da var kiørende i en Enspændervogn hørte Deponentinden adskillige sige og hun saae en saadan Vogn med en Glarkiste udi staae i Mathiases Gaard i Wind Bye, ligesom hun og hørte fortælle, at skulle have byttet Hest med en Mand navnlig Laust Knudsen i Løvhuuset i Wind Sogn. - Hvor Johannes Axelsen og Deponentindens Datter Kirsten siden har reist omkring veed Deponentinden ikke, uden forsaavidt hun har hørt, som forhen sagt, at han skal seenere have loseret hos Ole Kieldsgaard i Wraae og være Kiørt Nør paa. 15. Veed Deponentinden ingen andre at opgive der har været i Johannes Axelsens Selskab eller med ham har staaet i Forbindelse? Sv.: Nei! Sket ingen. 16 Veed Deponentinden om Johannes Axelsen kan skrive eller læse Skrivt? Sv.: Jesper Thalund har sagt, at han var god til at læse Skrivt, men videre veed Deponentinden ikke, 17. Kan Deponentindens Søn Jens Christian Skrive eller Læse Skrivt? Sv.: Nei, han kan neppe læse Skrivt og han er desaarsag ikke confirmeret. 18. Kiender Deponentinden nogen af de omvandrende Natmandsfolk eller Glar-mestere eller andre saadanne Folk, der kan læse og skrive? Sv.: En gammel vandrende Glarmester, der kaldes deels Niels Fyenboe, deels Niels Rosenlund, kan, efter hvad Deponentinden har hørt, godt skrive og hun har seet ham læse Skrivt. Men hun veed aldeles ingen andre af de omspurgte Folk, der kan læse eller skrive. 19. Har Deponentinden nogen Kund-skab om, hvor benævnte Niels Fyenboe eller Niels Rosenlund nu opholder sig? Sv.: Nei, men da Deponentinden for 3 Dage siden var i Idom Sogn, hørte hun at han kort tilforn havde været der. 20. Kiender Deponentinden en omvandrende Natmand navnlig Anders Rønberg eller veed, hvor han for Tiiden opholder sig? Sv. Deponentinden kiender omspurgte Person, men har i Lang Tiide ikke seet ham og veed ei hvor han nu er. 21. Hvorfra kom Deponentinden og hendes Søn Christopher, da de sidste Tirsdag kom til Brændgaard i Ørre og hvor loserede de nærmest foregaaende Nætter? Sv.: Sidste Nat før - nemlig imellem Mandag og Tirsdag - laae de hos Christen Soelgaard i Aulum, Natten imellemm Søn-dag og Mandag hos Laurs Dakgaard i Aulum. - Natten imellem Løverdag og Søndag i Fladgaard i Nørre Felding Sogn. Natten mellen Fredag og Løverdag hos Poul i Idumlund, og Natten mellem Tors-dag og Fredag i den østerste Gaard i Hestborg i Idom Sogn. - I hvilket Tidsrum hun slet ingen andre Omløbere var samlet med eller saae, andre end Skeele Simon, som hun mødte ved Sognstrup. 22. Hvem er det medfølgende Pigebarns Forældre, og hvad er Grunden til, at dette Barn følges med Deponentinden? Sv.: Dette Barn har Deponentindens Datter Kirsten avlet med Anders Axelsen. - Da det var mindre var det nogle Uger hos Deponentinden, men blev derpaa af Moderen tilbagehentet. Nu veed Deponentinden ingen Grund til Overleveringen, der som forklaret skeete af hendes Døttre Johanne og Anne for omtrent 6 Uger siden, men da Barnet nu engang var kommet til hende, kan hun ei jage det fra sig. 23. Har Deponentinden ikke enten af Johannes Axelsen, Anders Axelsen eller andre omvandrende Personer hørt yttre nogen Med den Omgang der har været vist dem, naar de i Hammerum Herred have været arresterede eller tagne under Forhør. Sv. Nei! Derom har Deponentinden aldrig hørt tale et Ord. 24. Hvorledes er Deponentindens Søn Christopher kommet i Besiddelse af sin medhavende Glarkiste og øvrige Sager. Sv.: Glarkisten har han faaet af en Glarmester fra Rye Sogn, navnlig Niels Jensen, som han byttede med i Soelgaard i Aulum Sogn sidste Sommer. De andre Smaaeting har han tilforhandlet sig af een og anden, uden at Deponentinden kan erindre af hvem. 25. Eier Deponentinden eller hendes Søn Christopher noget videre end nysomtalte Glarkiste med deriværende ubetydelige Redskaber og deres Gangklæder. Sv.Nei, aldeles intet. 26. Har hverken Deponentinden eller hendes Søn Christopher begaaet nogen Forbrydelse eller derfor været mistænkt og anholdt siden Forhør over dem blev afholdt den 2den Martii forrige Aar. Sv. Nei! Paa ingen Maade. 27. Kan Deponentinden opgive hvem hun og hendes Søn Christopher har betlet paa disse Omvandringer? Sv.: Deponentinden har betlet mange forskiellige Steder i de Sogne, som hun foran sagt har gjennemvandret,men hendes Søn Christopher har ikke, hende bevidst, nogetsteds betlet siden han udstod sin idømte Straf i Holstebroe Arrest. Deponentinden blive nu indtil videre at afskedige og Forhøret at udsætte indtil forrige Sognefoged Søren Willadsen i Aulum tilligemed Fattigkommissions Medlemmerne Christen Mortensen og Peder Hessel kunde vorde indkaldte for at confronteres med Kiersten Christophersdatter. Det i Dag Passerede stadfæstes imidlertid med Underskrift. Datum ut Supra. Møller
EVEN
Sensitive:0 1819.12.17. Retsmøde Forhør over Christopher Jensen-Bitzou og Kirsten Christophersdatter i anledning af branden paa Højris i Ikast sogn. 2. Retsmøde. Hammerum Herreds politiret 17. dec. 1819. Afskrevet efter Hammerum Herreds politiprotokol 1815.1819 RA mikrofilm M-32.765 Fredagen den 17de December 1819 blev Forhøret over den anholdte Kirsten Christophersdatter og hendes Søn Christopher Jensen igien foretaget og fortsat paa Høyriis af Landvæsens Kommissair og Herredsfoged Møller med undertegnede Testes. De til Forhørets Fremme af Herredsfogden under 14de sidstleden udstedte Indvarslinger bleve med Forkyndelses-Paategninger fremlagte og ere saalydende: # # De indvarslede Paagieldende vare mødte. Skrivtlige Spørgsmaal til dem hver især ere foreløbigen affattede efter den Anledning, det forhen passerede dertil gav, og saadanne Spørgsmaale indlemmes Forhørs-Acten lydende saaledes: # # Som første Deponent fremkaldtes forrige Sognefoged Gaardmand Søren Willadsen af Wahrhede i Aulum Sogn, der til de under Litr. A fremsatte skrivtlige Spørgsmål afgav Føgende Svar: Til 1ste: Da Kirsten Christophersdatter i Martij Maaned 1818 var ankommen til Aulum Sogn, blev hun af Fattig kommissionen indtinget hos Boelsmand Christen Jensen i Wahrhede i Aulum Sogn for 3 Rbmark daglig, indtil videre for logie og Underholdning. Til 2det. Ved hendes Opførsel veed Deponenten intet at laste, og det er ham ei heller bekiendt, at nogen mistænkelig Person var hos hende, medens hun opholdt sig i Wahrhede. Til 3die. Deponenten veed ikke Aarsagen til, at hun forlod Sognet. Rigtignok var han og Kommissions Medlemmerne Christen Mortensen og Peder Hessel hos hende i hendes Opholdssted hos Christen Jensen Wahrhede omtrent 3 Uger efter at hun var kommet til Sognet og talte med hende om, at Sognemændene klagede over den Byrde, hendes Indtingning for 3 Mark daglig medførte, samt desaarsag anmodede hende om at tage Føden ved at gaae omkring fra Mand til Mand i Sognedistrictet, hvortil hun erklærede sig villig, men de anholdt ingenlunde om, at hun igien skulle forlade Sognet, saaledes som hun efter Indkaldelsens Formelding har forklaret under Forhøret den 13de dennes. Imidlertid erfarede Deponenten, at hun en Dags Tid eller to derefter forlod sit Opholdssted i Wahrhede og gav sig paa Omvandring uden for Sognet, og siden har hun ikke dèr, saavidt han veed, meldt sig om Understyttelse, anderleedes end forsaavidt hun hos Deponenten og Fleere har tigget noget til Føden. Til 4de. Derom veed Deponenten ei videre end forklaret i Svar paa 3die, at hun nemlig ved Betlerie i Aulum og omliggende Sogne har samlet Føden. Til 5te. Deponenten veed ikke, hvorlænge Christopher har fulgt med sin Moder omkring, men han har i et halvt Aar eller længere seet ham [af] og til hos hende. Ved hans Opførsel veed han ikke noget at udsætte. Til 6te. Derom har Deponenten ingen Kundskab. Til 7de. Deponenten veed ei hvorlænge omspurgte Pigebarn har været i Selskab med Kirsten Chri-stophersdatter og hendes Søn, men for omtrent 14 Dage siden saae han det hos dem, de gik omkring i hans Naboelag, og han hørte hende da sige, at det var hendes Datters Barn, men veed derom ei videre. Til 8de. Nei! Den omspurgte Person veed Deponenten ikke at have seet. Til 9de. Ja! omspurgte Person Jens Christian, eller som han og kaldes Svine Jens, har Deponenten kiendt i adskillige Aar som omvandrende Glarmester og Blikkenslager. Han saae ham sidst ved Mikkelsdagstider dette Aar og afkiøbte ham da en Lygte for 2 Mk. 8 S. og [en] gl. ubrugelig Lygte. Den Tiid fulgtes med ham et Fruentimmer, som udgav sig for hans Kone samt 2 eller 3 Børn. Til 10de. Nei! det veed Deponenten ikke. Til 11te. Nei! det veed han ikke. I Anledning af Deponentens Svar til 3die spurgtes han: 12. Blev der ikke af Deponenten eller de medfulgte Kommissions Medlemmer yttret noget om til Kirsten Christophersdatter, at de ønskede hun ville forlade Sognet og tage Underholdning andetsteds ved Betlerie som forhen. Sv.: Deponenten erindrer ikke, at saadant blev talt. 13. Hvorfor er den gamle Kirsten Christophersdatter ikke seenere af Fattigkommissionen i Aulum antaget til Forsørgelse, da hun dog, som forklaret, har gaaet omkring og betlet i Sognet? Sv. Deponenten veed ikke nogen anden Grund hertil end den, at saa mange andre - endog arbeidsføre Folk - fra andre Sogne hjemsøger Sognet ved Betlerie, og der er i Aulum Sogn fleere faste Almisselemmer, end Sognebeboerne næsten ere i Stand til at forsørge. 14. Hvad er Anledningen til, at Depo. og Kommissions Medlemmerne - som forklaret - henvendte sig til Kirsten Christophersdatter om at forandre hendes Opholdssted? Sv.: Det blev af Kommissions Medlemmerne Christen Mortensen og Peder Hessel forlangt, at Deponenten vilde følge med dem i omhandlede Anledning, nemlig at formaae den Gamle Kirsten Christophersdatter til at Samtykke at gaae omkring i Sognet, og han opfyldte da saadan Begiæring, der iøvrigt var foranlediget ved Sognemændenes Klageover at [hun fik] Underholdning paa et enkelt Sted efter den skeete Accord var for trykkende. Søren Willadsen aftraadt. Som 2det Deponent fremstod Gaardmand Christen Mortensen i Rugberg i Aulum Sogn, der svarede til Spørgsmaal litr. A saaledes: Til 1ste. Ligesom første Deponent. Til 2det. Gandske som første Deponent. Til 3die. Deponenten veed ingen Grund [end] Fattigkommissionen saavelsom Sognemændene fandt det for byrdefuldt at underholde Kirsten Christophersdatter paa den Maade, der var begyndt, nemlig at betale 3 Mk. daglig for hendes Forflegning, og derfor anmodede Deponenten og Peder Hessel samt forrige Sognefoged Søren Willadsen hende om at tage Føden ved Omgang i Sognet, saaledes som Skik var mange Steder, og dertil erklærede hun sig villig. - Isteden for at iværksætte saadan Omgang, forlod hun Sognet strax efter og har siden vandret omkring, deels i dette og deels i Naboesognene og ernæret sig ved Betlerie, uden at kræve Understyttelse af Fattigvæsenet. Til 4de. Hun har som sagt opholdt sig deels i Aulum Sogn og deels i andre Sogne og tilbetlet sig Føden. Til 5te. Ligesom første Deponent. Til 6te. Nei! det veed han ikke noget om. Til 7de. Deponenten veed ikke hvorlænge omspurgte Pigebarn har været med dem, men det er omtrent 3 Uger siden hun i deres Følge var hos Deponenten, og da sagde den gamle Kirsten Christophersdatter, det var hendes Datters Barn. Til 8de. Nei! han veed ikke at have seet denne Person. Til 9de. Omspurgte Jens Christian, der ogsaa kaldes Jens Svin eller Svine Jens har Deponenten kiendt i endeel Aar, da han har vandret omkring som Glarmester og Blikkenslager. Deponenten saae ham sidst ved Mikkelsdagstiider d. A. i Selskab med hans saakaldte Kone og 3de Børn. Til 10de. Det veed Deponenten ikke. Til 11te. Depo. kiender ingen af de omvandrende, der kan skrive eller læse Skrivt. Til 12te. Nei, der blev ikke talt til Kirsten Christophersdatter om at forlade Sognet, men da hun dog strax efter forlod samme, har hun maaske forstaaet Anmodningen om at gaae omkring saadan, at det skulle være udensogns, hvilket dog ikke var Deponentens og de medfulgte Mænds Mening. Til 13de. Deponenten har nu et Aar været entlediget fra sin Bestilling som Medlem af Fattigkommissionen, og kan desaarsag ikke sige noget om Kommissionens Gjøren og Laden i den Tiid, men da Sognet er hiemsøgt af mangfoldige andre Betlere og har et stort Antal falske Almisselemmer, mener han, at dette er Grunden til, at Kirsten Christophersdatter ikke uden nye Begiæring derom er tildeelt nogen Understøttelse af Fattig-væsenet. Til 14de. Anledningen hertil var Sognemændenes Klage og Kommissionens Skjøn, at Kirsten Christophersdat-ters Forflegning paa enkelt Sted var for kostbar. Christen Mortensen aftraadte. Som 3die Deponent fremstod Gaardmand Peder Nielsen Hessel af Wahrhede, der svarede til Spørgs-maalene Litr. A saaledes: Til 1ste. Ligesom forrige Deponenter. Til 2det. Ligesom forrige Deponenter. Til 3die. Deponenten henholder sig gandske til det af 2den Deponent givne Svar. Til 4de. Ligesom 2dn Deponent. Til 5te. Ligeledes. Til 6te. Nei! derom veed Deponenten intet. Til 7de. Deponenten veed hverken hvor længe omspurgte Pigebarn har været i Følgeskab med Kirsten Christophersdatter og hendes Søn, eller hvem dette barn ellers tilhører. Til 8de. Deponenten veed ingensinde at have seet omspurgte Person. Til 9de. Deponenten har maaske engang seet omspurgte Jens Christian, men kiender ham dog ikke med Wished. Til 10de. Nei! det veed han ikke. Til 11te. Derom har Depo ingen Kundskab. Til 12te. Ligesom 2den Deponent. Til 13de. Grunden hertil er, saavidt han ved, saaledes som af forrige Deponent forklaret. Til 14de. Som forrige Deponent. Deponenten Peder Hessel aftraadt. Den anholdte Kirsten Christophersdatter blev fremkaldt og confronteret med Søren Willadsen, Christen Mortensen og Peder Hessel, forsaavidt disse i Dag have forsikkret, at de ei anmodede hende om at forlade Sognet, men kuns at forandre sit Opholdssted og tage Føden ved Omgang hos Sognets Beboere, og hun derimod under Forhøret den 13de dennes forklarede, at de anmodede hende om at ernære sig som forhen ved at omkring i omliggende Sogne.- Kirsten Christophersdatter erklærede nu i den Anledning, at saavidt hun erindrer, skeete Anmodningen til hende saaledes som hun har forklaret, men med bestemt Vished tør hun dog ikke paastaae, at der blev lagt til, at hun skulle gaae omkring uden for Aulum Sogn, thi det er muligt hun i saa Henseende kan have misforstaaet Vedkommende. Søren Willadsen, Christen Mortensen og Peder Hessel vedblev gandske bestemt deres afgivne Forklaring, og da Confrontationen ei kan lede til nogen mere overensstemmende Deposition, blev den hævet og de paagiældende demitteret. Igien fremstod som 4de Deponent Gaardmand Laurits Christensen af Dahlgaard i Aulum Sogn, som blev forelagt Spørgsmaalene Litra B svarede Til 1ste. Deponenten har kiendt Kirsten Christophersdatter omtrent i 30 Aar og hendes Søn Christopher har han kiendt fra Barndommen af. Til 2det. De har ofte loseret i Deponentens Huus, han kan ikke opgive hvor tit, men sidste Gang de var i hans Huus var Natten imellem 5te og 6te December sidst eller Nattren mellem Søndag og Mandag 8te Dage. Til 3die. Deponenten har ingensinde faaet eller forlangt noget for de omhandlede Personers Logie. Til 4de. Ja, de har betinget Ophold hos Deponenten i anstundende Juul og har sagt, de vilde komme den 23de December næst, men det er ikke omtalt, hvor længe de skulle forblive hos ham, og Deponenten ved ikke, hvad Vederlag der skulle gives, videre end at Kirsten Christophersdatter har strikket et Par Ærmer til Deponentens Kone. Til 5te. Nei! Aldeles ingen andre. Til 6te. Nei! Han loserer ellers ingen saadanne Folk. Til 7de. Depo. Veed ikke hvor længe Samme som omspurgt har fulgt Moderen, og han veed ikke noget latværdigt ved eller om ham. Til 8de. Nei! Det er ikke Depo. Bekjendt, at Christiopher nogensinde har betlet, men Moderen har tigget til dem begge. Til 9de. Nei. Derom har Depo. Ingen Kundskab, thi under Kirsten Christophersdatters og hendes Søns Ophold hos Deponenten har aldeles ingen andre af de omvandrende Personer været samlet med dem. Til 10de. Depo. veed ikke, hvorlænge omspurgte Pigebarn har været med Kirsten Christophersdatter og hendes Søn, og Depo. erindrer ikke at have set det i deres Følgeskab før nu den 5te December, de fik Logie hos ham. Efter Kirsten Christophersdatters Udsagn er det hendes Datter, men hvilken Datter blev ei omtalt. Til 11te. Deponenten har seet Johannes Axelsen i sit Huus een Gang, mens han endnu boede i Ørre sogn, og hans Kone var da med ham. Dette er omtrent 3 Aar eller længere siden, og siden har Depo. ikke seet ham og kiender ham forresten ikke videre. Til 12te. Deponenten kiender omspurgte Jens Christian, der ogsaa kaldes Jens Sviin eller Sviine Jens, men det er mere end et Aar siden Depo. saae ham og erindrer ikke, hvem der da fulgte ham. Til 13de. Derom veed Depo intet. Til 14de. Depo veed ikke, om nogen af de omspurgte Personer kan skrive eller læse Skrivt. Til 15de. De kom vester fra og gik østerpaa, foregivende at de vilde til Soelgaard i Aulum sogn. Til 16de. Jens Christian Gleeruper en temmelig høj og føer Karl, er fyldig og bleeg af Ansigt og pleier at være godt klædt. Deponenten aftraadte. Som 5te Deponent fremstod Gaardmand Christen Svendsen af Soelgaard i Aulum Sogn, som svarede til Spørgsmaalene i Litra C: saaledes: Til 1ste. Ja han Kiender begge de omspurgte Personer. Kirsten Christophersdatter har han kiendt i 30 Aar og længere, og Sønnen Christoper har han kiendt fra Barndommen af. Til 2det. De har ofte loseret hos Deponenten, han kan ei opgive hvor tidt, men sidste Gang var Natten mellem Mandag og Tirsdag 8te Dage, da de angav at komme fra Dahlgaard i Aulum Sogn og gav tilkiende, at de vilde øster paa derfra. Til 3die. For Logie har Deponenten aldrig faaet eller forlangt noget, men naar de imellemstunder har faaet noget til Føden, har hun for saadant givet et billigt Vederlag, deels med Penge, deels med Strømpebaand og andre uldne Vahre, som hun forarbejder. Til 4de. Det er stundom hændet, at adskillige af de omvandrende Personer ere ankommen om Aftenen til Deponentens Boepæl, saa han ei har kunnet nægte dem Logie. - Saaledes har en gammel Omløber kaldet Niels Fynboe eller Niels Fimmer for nogen Tid siden aleene havt Logie hos Deponenten en Nat og tilforn har adskillige andre, som han ei ved at nævnr, ligeledes loseret der. Til 5te. Nej! Christopher har ikke betlet Deponenten bevidst. Til 6te. Der har ikke hos Deponenten - eller andetsteds ham bekendt - været andre Omløbere samlede med Kirsten Christophersdatter og hendes Søn end 2de af hendes hendes Døtre, nemlig Anne og Johanne, som for omtrent 4 Uger siden vare samlede med hende i Deponentens Huus, hvor de da medbragte og til Moderen afleverede et Pigebarn, navnlig Mette Cathrine, som siden blev hos Moderen og med hende vandrede bort fra Deponentens Boepæl. Til 7de. Efter Kirsten Christophersdatters Sige er hendes Datter Kirsten og en Omløber navmlig Anders Axelsen eller Anders Funder det omspurgte Barns Forældre, men hvor Barnet er født vides ikke. Til 8de. Nei! Deponenten kiender ikke omspurgte Person eller veed at have seet ham uden een Gang, de de mødtes mellem Thalund og Ørredal i Ørre Sogn. Til 9de. Omspurgete Person Jens Christian, der kaldes også Jens Svin eller Svine Jens har deponenten kiendt i mange Aar, baade da han fulgte med sine Forældre omkring og siden, da han kom til at gaaer paa egen Haand som Glarmester. - Sidste Gang Depo. saae ham var i dennes Huus omtrent for 3 Uger siden, da han i Selskab med et Fruentimmer, der passer for hans Kone og deres 3de Børn kom nør fra og gik vester paa. Til 10de. Det veed Depo. ikke. Til 11te. Nei! Deponenten veed ikke at nogen af de omvandrende Personer kan skrive eller læse Skrivt, dog har han hørt, at føromtalte Niels Fyenbo eller Niels Fimer skulle kunne skrive. Til 12te. Er besvaret ved 2det. Til 13de. Ligesom 4de Deponent til 16de. Deponeten aftraadt, og som 6te Deponent fremstod Gaardmand Peder Nielsen Brændgaard af Ørre Sogn, der til Spørgsmålene Litr. D. afgav følgende Svar. Til 1ste. Deponenten har kiendt de omspurgte Personer i adskillige Aar. Til 2det. For nogle Aar siden loserede de hos Deponenten, men i de sidste 10 Aar har de ikke der havt logie eller Tilhold førend Natten imellem Tirsdag og Onsdag i forrige Uge, da de kom om Aftenen, laae der om Natten og gik næste Dag øster paa, uden at Deponenten veed hvorhen. Til 3die. For Logie gav de intet Vederlag hos Deponenten, og Fødenhar de selv med. Til 4 de. Nei! Deponenten har ikke ellers huset andre omvandrende, men stundom nogle af Natmandsfolkene fra Sneiberg her i Herredet. Til 5te. Christopher Jensen har ikke, Deponenten bevidst, nogetsteds betlet. Til 6te. Det veed deponenten ikke. Til 7de. Det veed Depo. ikke, dog har Depo. hørt Kirsten Christophersdatter sige, at det medfulgte Pigebarn tilhører en af hendes Døtre. Til 8de. Ja, Deponenten kiender omspurgte Joh. Axelsen, men har ikke seet ham, siden han for 3 Aar siden blev arresteret og undvigte. Til 9de. Omspurgte Jens Christian, ogsaa kaldet Jens Svin eller Svine Jens, Kiender Deponenten. Sidst denne saae ham var i Fjor ved Juletiid, da han mødte ham i Houen Sogn ved Ringkjøbing i Følge med en Qvinde og 2de Børn. Til 10de. Det veed Depo. ikke Til 11te. Nei! Derom har Depo. aldeles ingen Kundskab. 12te er besvaret ved 2det. 13de. Omspurgte Jens Christian Gleerup er høi og føer, ser fyldig og bleeg ud i Ansigtet og er almindeligvis godt klædt. Deponenten blev afskediget. Endelig fremstod som 6te Deponent Gaardmand Jesper Larsen af Skree i Sinding Sogn, som blev forelagt Spørgsmaalene Litra E og svarede: Til 1ste. Ja han kiender dem og har kiendt dem begge i endeel Aar. Til 2det. De loserede hos Deponenten Natten imellem Onsdat og Torsdag i Næstforrige Uge, har og forhen enkelte Gange loseret i Deponentens Huus, men den gl. Kirsten Christophersdatter har dog ikke været der det sidste Aars Tiid. Sønnen Christopher tillige med dennes Broder Jens Christian, ogsaa kaldet Jens Gleerup eller Jens Svin og en anden føer Mandsperson, der lod sig kalde Rasmus loserede derimod [..... .... sidst] en nat i Deponentens Huus uden at have noget Fruentimmer med, saa har og Christopher een Nat - om det var før eller siden erindres ikke - loseret i Deponentens Huus med en næppe fuldvoksen Mandsperson navnlig Abraham og Christophers yngste Søster. Til 3die. Deponenten har intet faaet eller forlangt af de omforklarede Personer for logie i hans Huus, og ei heller for havde de har fortæret der. Til 4 de. En omvandrende Glarmester, der kaldes Skeele Simon med et og stundom 2 voxne Fruentimmer samt nogle Børn saavelsom en anden Omløber og Glarmester, Jørgen Grønning kaldet, med et Fruentimmer og nogle Børn har enkelte Gange, men ei i de sidste 6 Uger, loseret i Deponentens Huus, men andre saadanne Folk har han ikke huset. Til 5te. Christopher har ikke betlet i hans Huus, og ei heller andetsteds ham bevidst. Til 6te. Saavidt Depo. veed har Kirsten Christophersdatter og hendes Søn Christopher meest gaaet omkring i Landet uden at være i Følgeskab med andre Omløbere, og han ei med de med Saadanne har havt Omgang videre end forklaret i Svar paa 2det. Til 7de. Omspurgte Pigebarn, som efter den gl. Kirsten Christophersdatters Beretning er en Datter af hendes Datter Kirsten og en Omløber, navnlig Anders Axelsen, var i Kirsten Christophersdatters og hendes Søns Følge, da de forrige Onsdag Nat loserede hos Deponenten, men hvor længe det har været med dem, veed han ikke. Til 8de. Nej! Deponenten kiender ikke omspurgte Johannes Axelsen, men har dog, saavidt han veed, seet ham leilighedsviis engang han gik ved Aaen og for at fiske. Til 9de. Jens Christian Gleerup saa Depo. sidst omtrent for 4 Uger siden i Sinding Mølle, hvor han loddede noget Bliktøy, og da var ingen i Følgeskab med ham. Til 10de. Nei! Dert ved Deponenten ikke. Til 11te. Deponenten har slet ingen Kundskab om, at nogen af de ham bekiendte Omløbere kan skrive eller læse Skrivt. Til 12te . De kom fra Ørre og gik næste Dag til Sunds Sogn. Til 13de. Ligesom næstforrige Deponent. Deponenten Jesper Larsen aftraadte. Den anholdte Kirsten Christophersdatter fremkaldtes og blev spurgt: 28. Var Deponentinden og hendes Søn Christopher sidste Sommer stadig med og hos hinanden paa deres Omvandring, eller gik de stundom hver sin Vej, og hvad var Aarsagen hertil. Sv. De fulgtes ad for det meeste, men var dog adskilte ved Sct. Hansdags Tiider omtrent 10 a 12 Dage, hvilken Tid Christopher efter sit Ønske blev ved at gaae omkring i Hammerum Herred, hvor han var kiendt, og Deponentinden derimod søgte Føden i Maaberg, Hjerm, Weirum, Sir og Fousing Sogne ved Holstebroe, fordi hun troede bedre at kunne samle noget der i Egnen, når hun var alene, end når hun havde Sønnen med. 29.Hvor skiltes Depo. og hendes Søn ad, da hun alene tiltrådte den omforklarede Vandring i Egnen ved Holstebroe, og hvor blev de igien samlede? Sv. Deponentinden kan nu ikke mindes, enten hvor de forlod hinanden eller hvor de igien kom sammen. 30. Er det Deponentinden bevidst, hvilke Personer hendes Søn var i Selskab med, medens han som sagt gik aleene omkring? SV. Derom har Deponentinden ingen Kundskab og mindes ei heller, at Christopher ved Sammenkomsten eller seenere har fortalt hende noget om, hvem han havde været i Selskab med. 31. Kiender Deponentinden en omvandrende Person, der hedder Rasmus eller saaledes lader sig kalde? Sv. Nei! hun Kiender ham ikke, men har hørt tale om, at en saadan Person har været i Selskab med hendes Søn Christopher, dog mindes hun ikke naar og hvor, og erindrer ei heller af hvem hun har hørt det. 32. Hvor er med Deponentinden her anholdte Pigebarn, som hun kalder Mette Kathrine og udgiver for en Datter af hendes Datter Kirsten og en Omløber Anders Axelsen født og døbt? Sv. Hun er født hos Gaardmand Jens Mogensen i Hindborg Sogn og By i Salling og døbt af Sognepræsten i Hem i September Maaned 1813. 33. Hvor længe agtede Deponentinden at have beholdt dette Barn hos sig til Forsørgelse, hvis hun ei var bleven anholdt, og hvorledes skulle det igien komme tilbage til Forældrene? Sv. Deponentinden ventede hendes Datter, enten den ene eller den anden, skulle igien med første have taget Barnet tilbage til sin Moder, og indtil saadant var sket, ville Deponentinden have beholdt det hos sig og ernæret det saa godt hun kunne. 34. Hvorledes pleier Deponentindens Søn Jens Christian at være klædt, og hvorledes var Johannes Axelsen klædt, da Deponentinden som forklaret saae ham sidst i Wind Bye. Sv. Deponentindens Søn Jens Christian pleier at gaae i blaae Klæder, nemlig Trøje og lange buxer. Hvor-dan Johannes Axelsen var klædt, da hun saae ham hos Mathias i Wind, kan hun slet ikke erindre, saasom hun ei lagde Mærke dertil. Deponentinden Kirsten Christophersdatter aftraadte her fra Forhøret, og hendes Søn den anholdte Christopher Jensen blev endelig spurgt for det 29. Var Deponenten sidste Sommer i nogen Tiid adskilt fra sin Moder, og i så fald hvor længe? Sv. Ja, de skiltes ved Sct. Hansdags Tiider henimod 14 Dage, fordi Deponentens Moder helst vilde gaae alene omkring i Egnen norden og vesten for Holstebroe. Deponenten blev i den Tid ved at gaae i Hammerum Herreds vesterste Sogne, hvor han var bedst kiendt og hvor han imidlertid ernærede sig ved at reparere gamle Vinduer og Lygter samt lodde noget Bliktøi. 30. Var Deponenten i omforklarede Tiid, da han var skilt fra Moderen, i Selskab med andre omvandrende Personer og da hvilke? Sv. Han var en Dags Tid eog en Nat eller to i Selskab med sin Broder Jens Christian og en anden høi og føer Karl, der lod sig kalde Rasmus, og da han forlod disse, som skeete i Skree i Sinding Sogn, hvor de havde havt fælles Ophold om Natten, blev han tilfældigvis samlet med sin Søster Johanne og dennes [Kjæreste], en Omløber navnlig Abraham Pedersen, med hvem han gik omkring et par Dage. Flere eller andre Personer var han i omspurgte Tidsrum ikke samlet med. 31. Kiender Deponenten den omtalte Person, der fulgte med hans Broder og veed, hvad han hedte meere end Rasmus eller hvorfra han var? Sv. Nei! Deponenten har hverken før eller siden seet denne Person, hørte ham ikke kaldes andet end Rasmus og veed slet intet om, hvor han var fra, kuns hørte Deponenten sin Broder leilighedsvis sige, at denne Rasmus havde forhen været i Tugthuset, dog uden at omtale for hvad Forbrydelse. 32. Hvorledes var meerbemeldte Rasmuses Udseende og Klædedragt? Sv. Han var som sagt en temmelig høi og svær Karl, var fyldig og mørkladen af Ansigt,mørk af Haar og var iklædt en mørk Trøie og hvide Lerreds Buxer. 33. Hvorledes gaaer Deponentens Broder Jens Christian almindeligvis klædt, og hvorledes er hans Statur og øvrige Udseende? Sv. Han er før af Vext og før af Lemmer, har et fyldigt Ansigt, men er bleegagtig og [....] af Udssende. Sædvanligvis gaaer han klædt i en blaae Trøie, et par bæaae lange Benklæder og en rød Vest. 34. Hvorledes var Johannes Axelsens Klædedragt og øvrige Udseende, da Deponenten som forklaret saae ham sidst i Wind Bye? Sv. Han var den Tiid i mørke Klæder, men det er og alt, hvad Deponenten kan sige om hans Udseende, da han blot saae ham nogle Øjeblikke og i nogen Afstand. 35. Hvorfor dulgte Deponenten, at han, som nu tilstaaet, var adskilt fra sin Moder i 14 Dage og i Selskab med andre Omløbere? Sv. Deponenten erindrede ikke forhen denne Skilsmisse og det øvrige, som imidlertid passerede, thi han vilde ellers ikke have fortiet saadant. Der sjønnedes ikke at være nogen directe Anledning til videre Examination. Deponenten blev desaarsag afskediget og hensat under Bevogtning, indtil Amtets Øvrighed har resolveret, hvorledes videre med ham bør forholdes. Den gamle Kirsten Christophersdatter vil derimod blive at transportere til Aulum Sogn for fremtidig at tildeles den fornødne Underholdning og Boepæl af dette Districts Fattigvæsen, hvorhen ogsaa det opbragte Pigebarn følger hende for at nyde interimistisk Forsørgelse, indtil anden Anstalt kan vorde føiet for samme. Forhøret er hermed tilendebragt og Beskrivelse deraf udfærdiges og indsendes snarest mueligt. Datum ut Supra. Møller.
Konfirmeret
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1813.02.13 Retssag Afskrevet efter Sallingland herreders politiprotokol 1832-1837 RA mikrofilm nr. M-33093 Sag nr. 5/1835. 1835 den 13. Februari blev Salling Herreders Politieret sat og administreret af Herredsfogeden Cancelliieraad Rosenstand i Overværelse af undertegnede Tingmænd til Optagelse af Forhør om adskillige i Jurisdictionen den 11te dennes anholdte pasløse Personer og Omstreifere. Det anmærkedes, at en forud berammet Auctiun i Gaar havde hindret Dommeren i at paabegynde Forhør. Og fremstod da 1. Simon Nielsen, se dér. 2. Anne Jensdatter, se dér. 3. Kirsten Simonsdatter, se dér. 4. Hans Christian Simonsen, se dér. Derefter fremstod 5. Christopher Jensen Bitzou, der næst at forklare, at han bærer Navnet Bitzou efter en saaledes kaldet Gaard i Gjellerup Sogn, Hammerum Herred, angiver sig at være 32 Aar gammel og født af omvandrende Natmandsfolk Jens Jensen og Kirsten Christophersdatter, der begge forlængst er døde, sidstnævnte i Fattighuset i Aulum Sogn, Hammerum Herred. Med disse sine Forældre drog han fra Barnsbeen omkring i Ringkøbing Amt og lærte derhos af Faderen at forfærdige Bliktøi og Glarmesterarbeide, ligesom han og, saavidt han erindrer. deeltog i Forældrenes Betlerier. I sit 14 Aar blev han confirmeret i Gjellerup Kirke af den daværende Sognepræst Hegeler, og tjente Sommeren efter hos nu afdøde Truels Serkiær, Gjellerup Bye. Defter tjente han hos Brødrene Peder og Anders Uhre i Ikast Sogn, hvor han var i 2 Aar, indtil han blev udskreven til Jydske Regiments lette Dragoner i Randers, hvortil han afgik i Sommeren 1823 og blev ansat ved 4de Esquadron under Nr. 67. Efter 2 Aars stadigt Ophold ved Esquadronen blev han permitteret til Gjellerup Sogn, hvortil han ogsaa begav sig, men efter et kort Ophold fik Tjeneste i Aulum Sogn hos Christian Bekkers, hvor han var til paafølgende October Maaned, da han blev indkaldt til Esquadronen, men igjen efter 8te a 10 Dages Forløb permitteret. Siden den Tid har han ikke havt nogen fast Tjeneste eller stadigt Opholdssted, naar undtages, at han undertiden har havt faae Dages Høstarbeide eller Grøvtegravning, hvorimod han har ført et omflakkende Liv, der dog har indskrænket sig til Ringkjøbing Amt, og har han ernæret sig ved Blikkenslager og Glarmesterarbeíde. Dog har han imidlertid ogsaa været i Viborg Amt. Han paastaar ikke paa noget Sted at have betlet, men erkjender, at dette muligvis kan have været Tilfældet med Fruentimmeret Anne Margrethe Nielsdatter med hvem han i en Tid af 5 Aar har været i Følge og da ved ham uden for Ægteskab har et Barn,4 Aar gammelt, Jens Christophersen kaldet, der saavelsom Moderen tilligemed ham i Ramsing er anholdt. Han paastaaer ingensinde at have været dømt eller straffet, og ikke heller at have været anholdt, naar undtages engang i Hammerum Herred i hans tidligste Ungdom, da han og samtlige derværende Natmandsfolk i Anledning af Gaarden Høiriis Brand bleve anholdt, men strax efter satte paa fri Fod igjen. Han staaer i Ringkjøbing Amts 22de Lægd efter foreviist Pas fra Landmilice Sessionen for 2det Jydske District for 1832 og henhører nu som udtjent Dragon til Forstærkningsbataillonernes Mandskab. Han vedgaar ikke at have havt nogen fast Tjeneste siden han sidste Gang blev permitteret, men paastaaer forgjæves at have søgt samme, skjønt ei paa den ved Forordningen 25 Marts 1791 foreskrevne Maade, hvorhos han bemærker, at det er forbunden med Vanskelighed for de saakaldte Natmandsfolk at erholde Tjeneste. Han ratihaberede sin Forklaring, og blev hans Signalement saaledes optaget: 64 Tom. høi, lyst kruset Haar, blaae Øine, har høie [--ester], et Ar paa venstre Kind, iført graae Trøie og Buxer, grønstribet Vest, et rød Halstørklæde, en gammel Skjorte, hvide uldne Strømper, Hat paa Hovedet og Træskoe paa Fødderne.Han blev derefter til sin Bevogtning overgivet. 6. Dernæst fremstod Anne Margrethe Nielsdatter, der i Følge med forrige Comparent Christopher Jensen Bitzou var anholdt i Ramsing den 11te dennes. Hun forklarede paa given Anledning, at hun 2de Gange forhen har været tiltalt, dømt og straffet, nemlig for henved en Snes Aar siden i Nykjøbing paa Morsøe for Løsgjængerie og Betlerie med nogen Tids Fængsel og for 6 a 7 Aar siden med et Aars Tugthuusarbeide efter Dom afsagt af Herredsfogeden for Fiends og Nørlyng Herreder for som uconfirmeret at have giort sig skyldig i Leiermaal, hvorhos det er muligt, at hun ved samme Dom blev straffet for Betlerie og Løsgjængerie, hvilket hun dog ikke med Vished veed. Efter at have udstaaet bemeldte Straf i Tugthuset, hvor hun blev confirmeret og tillige gik til Alters, blev hun transporteret til sit Hjemsted Hillerslev Sogn i Thisted Amt, hvor 2de Børn som hun har avlet uden for Ægteshab med en Omløber ved Navn Johannes Nielsen i Forveien var under Forsørgelse. I dette sit Fødesogn blev hun nu ogsaa antaget til Forsørgelse og blev der i Rolighed omtrent 3/4 Aar, da hun uden Sognepræstens eller Fattigkommissionens [Forvidende] forlod Hillerslev Sogn og begav sig til Salling, hvor hun antraf sin Broder Simon Nielsen, der også er arresteret, og Christopher Jensen Bitzou, der nu er i samme Tilfælde. Med Sidstnævnte har hun siden den Tid uafbrudt ført et omstreifende Levnet, deels i Ringkjøbing Amt og deels i Viborg Amt, og naar han har sysselsat sig med Blikkenslager og Glarmester Arbeide, har hun overalt, hvor de har været, betlet, dog forsikrer hun ikke at have viist nogen uforskammet eller paatrængende Adfærd, og er Antallet af de Steder, hvor hun saaledes har betlet saa betydeligt, at hun ikke veed navnligen at opgive dem alle. Under dette Følgeskab med Christopher Jensen Bitzou har hun uden for Ægteskab avlet et Barn med ham, der er født i Sahl Sogn, Ringkjøbing Amt, og i April Maaned førstkommende bliver 4 Aar gammelt. Dette, kaldet Jens Christophersen, befinder sig nu hos hende i Fængselet. Hun paastaaer, at hun ikke kan erindre paa noget Sted, saaledes som Dommeren efter hvad han hende først nu foreholdt hende, har viist sig paatrængende eller uforskammet, men tør dog ikke bestemt nægte dette at have været Tilfældet. At hun, der er 41 Aar gammel og følgelig arbeidsfør kunde have undgaaet nu igjen at føre et omflakkende Betlerliv, da hun i Rolighed kunde have forblevet i Hillerslev Sogn, erkjender hun fuldkommen. Hun ratihaberede sin Forklaring og blev til sin Bevogtning overgivet efter at hendes Signalement var optaget saaledes: 41 Aar, middel af Vext, bruunt Haar, blaae Øine,klein af Ansigt og Lemmer, er iført en Sort og rødstribet Kjole, et gl. sort Tørklæde, 1 gl. stribet Forklæde, Hovedtøi, nemlig en rødternet Kappe og et bruunt Tørklæde om Hovedet, 1 Par uldne Strømper, en Særk og Træskoe paa Fødderne. - Denne Arrestantinde tilføiede forinden hun blev dimitteret, at hun og Christopher J. Bitzou sidstafvigte Søndag i Haderup Sogn, Ringkjøbing Amt havde hørt som vist sige, at der saavel i dette Amt som i Viborg Amt den 11te dennes skulde anstilles Eftersøgning efter omstreifende Personer, og dette havde bevæget dem til at forlade Hadderup Sogn, da de ligesaavel kunde paagribes det eene som det andet Sted. 7. blev fremstillet Nissen Petersen, se dér. 8. fremstod Kirsten Jørgensdatter, se dér. Forhøret sluttedes for i Aften og Politieretten blev hævet. Rosenstand. Vidner: N. Pedersen C. Fix.
EVEN
Sensitive:0 1835.04.03 Domsafsigelse Justitien vs. Christopher Jensen Bitzou, der er pågrebet under kjæltringejagten d. 11. febr. 1835 Afskrevet efter Sallingland herreders politiprotokol 1832-1837 RA mikrofilm nr. M-33093 Sag nr. 5/1835. 1835, d. 3. April blev i Salling Herreders Politiret afsagt Dom i Sagen mod Arrestanten Christopher Jensen Bitzou. Dommen blev lydelig oplæst |: se denne Folio 249 :|. Arrestanten der uden Tvang var fremstillet i Retten paahørte Dommen og erklærede sig at være tilfreds med samm, tilføiende at han ikke forlangte videre Forkyndelse. Han blev til sin Bevogtning overgivet og Retten hævet. RosenstandVidner: N. Pedersen C. Fix. Dom i Sagen mod Arrestanten Christopher Jensen Bitzou, som ifølge Stiftamtets Ordre af 23de Februari sidstl. Tiltales for Løsgjængerie og Betlerie, ikke imod sin Benægtelse kan ansees tilstrækkeligen overbeviist om at have begaaet sidstnævnte Forseelse, ihvorvel der efter Omstændighederne, navnligen hans fleraarige Med-følge med Anne Margrethe Nielsdatter, som er overbeviist om at have betlet, er høi Grad af Formodning om, at han og deri har deeltaget, vil han blot være at dømme for Løsgjængerie, hvori det, saavel efter egen Tilstaaelse som efter hvad der iøvrigt er oplyst, er tilstrækkeligen godtgiort, at han har giort sig skyldig, i det han med Afbrydelse af nogle faae Dages Arbeide i Høsten eller ved Grøftegravning, i 5 Aar har ført et omflakkende Levnet ifølge med fornævnte Fruentimmer, med hvem han i samme Tid her avlet et nu 4 Aar gammelt Barn. Arrestanten, der er over criminel Lavalder og ikke har været tiltalt eller dømt oftere end efter den fremlagte Dom af 6te Juni 1818, ved hvilken han for Betlerie er dømt til 4 Ugers Fængsel paa sædvanlig Fangekost, vil nu være at ansee efter Frdn. 21de Aug. 1829, og da nysnævnte for Betlerie ham overgangne Dom ifølge Anord-ningens 8 ikke kan tillægges Virkning til at paadrage ham Straf for gjentaget Løsgjængerie, vil han være at straffe efter 1, og skjønnes da, naar den lange Tid, i hvilken han har ført et omstreifende Liv, tages i Be-tragtning, men derhos tillige hensees til, at han ikke aldeles har tilsidesat lovligt Erhverv, at 15 Dages Fængsel paa Vand og Brød maae kunne ansees som den forskyldte Straf. Actionens Omkostninger vil han derhos have at udrede. Thi kjendes for Ret: Arrestanten Christopher Jensen Bitzou bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i femten Dage, samt derhos betale samtlige af Sagen lovligt flydende Omkostninger. At efterkomme under Adfærd efter Loven Salling Herreders Politieret den 3die April 1835. Rosenstand.
EVEN
Sensitive:0 1841.10.05. Retssag. Justitien contra Christopher Jensen-Bitzou og Else Ebbesdatter tiltalt for løsgængeri 1. retsmøde. Fjends-Nørlyng hrdrs politiret 5. okt. 1841 Afskrevet efter Fjends-Nørlyng hrdrs politiprotokol 1839-1842 RA microfilm M-32.701. Aar 1841 d. 5. October Kl. 10 Formidd. blev en Politiret sat paa Tingstedet af Exam. Jur. Thorgersen som constitueret i Overværelse af undertegnede 2de Testes. Der blev foretaget Forhør No 61/41 over 2de af Sognefogden for Resen Sogn igaar Eftermiddag afleverede Løsgjængere. Derefter fremstod anholdte Christopher Jensen Bitzou af Gjellerup, der formanet til Sandhed forklarede, at han sidstafvigte Løverdag Middag forlod sit Hjemsted i Gjellerup, hvor han har indlogeret sig hos en Mand Niels Christian i Gjelleruplund for at begive sig til Resen Sogn og der besøge sin Kjæreste Else, som han havde faaet Underretning om opholdt sig hos sin Moder i Fattighuset i Resen.. Han ankom dertil i Søndags Aftes, hvor han ogsaa traf sin Kjæreste Else. Efter et kort Ophold der i Fattighuset blev Anholdte uenig med sin Kjærestes Moder Ingeborg Pedersdatter over, at hun yttrede, da han kom, at der kom den fordrukne Hund, og da Anholdte var noget beskjænket, blev han endmeere fornærmet over denne Udladelse og slog i Bordet for hende. Inge-borg Pedersdatter tog deraf Anledning til at sende Bud efter Sognefogden, der om Natten lod Anholdte bevogte og igaar med Kjæreste hertil aflevere. Anholdte paastaaer, at det var hans Hensigt igien at have begivet sig tilbage til Gjellerup Sogn, hvis han ei var bleven paagreben. Han foreviste en Communication af et allernaadigst Rescript af 24. April d. A., hvorved det er ham tilladt at drive Glarmester og Blikkenslager Haandværket i Hammerum Herred og paastaaer, at han deraf ernærer sig. - Denne Communication, dat. 14. Mai d. A. følger Forhøret. Quaad generalia forklarer han, at han er født i Bytzou og confirmeret i Gjellerup Kirke. Han har været straffet ved Salling Herreders Politiret for Løsgængeri med 14 Dages Fængsel paa Vand og Brød, men nægter oftere at have været under Forfølgning. - Forelæst og vedgaaet. Dernæst fremstod anholdte Else Ebbesdatter, der med Paalæg om at sige Sandhed forklarede, at hun er hjemmehørende i Brøndum Sogn i Salling, men ikke har været der i de sidstforløbne 3 Aar, i hvilken Tid hun stadig har omvanket med hendes Kjæreste, medanholdte Christopher Jensen Bytzou, med hvem hun har 2de Børn, hvoraf det ene er død, og har hun det nulevende med sig. Efter at have gjort Barsel med det første Barn i Brøndum for omtrent 3 Aar siden begav hun sig igjen paa Vandring med sin Kjæreste, der forlod hende for omtrent 14 Dage siden, og gik han da hjem til Gjellerup Sogn. Da de forlod hinanden skete ingen Aftale imellem dem om paany at træffes, men var Medanholdte dog vidende om, at hun tog Ophold hos Moderen Ingeborg Pedersdatter i Resen Fattighuus. Der indtraf han ogsaa i Søndags Aftens, og da hendes Moder var fortrydelig over, at Arrestantinden fortsatte dette omvankende Liv med ham, yttrede hun sin Vrede over hans Ankomst, og da han var noget beskjænket og slog i Bordet for hende, sendte hun Bud til Sognefogden som arresterede dem. Quaad generalia forklarer Anholdte at være 22 Aar gl. født i Hvidberg i Brøndum Sogn af Forældre Ebbe Nielsen, som er død og endnu levende Moder Inger Pedersdatter., døbt i Hvidberg og confirmeret i Resen Kirke i Fjends Herred. Hun har været hjemme hos sine Forældre indtil hun var 18 Aar gl. og har siden ført et omvan-kende Liv i Selskab med Christopher Jensen, naar undtages de 14 Dage, hun som omforklaret opholdt sig hos Moderen. Hun nægter nogensinde at have været under offentlig Forfølgning eller gjort sig skyldig i Betleri. Derefter fremstod Christopher Jensen, der vedgaaer at have vandret i Hammerum herred med Medan-holdte Else Ebbesdatter, med hvem han nu på 3die Aar har været Kjæreste og i den Tid har avlet 2de Børn med hende, hvoraf det ældste Barn er død. Han har ernæret dem og Barnet, som nu er 2 Aar gammel, af sit Haandværk og har aldrig gjort sig skyldig i Betleri, ligesom han eihelle har arbeidet uden for Hammerum Herred. De Anholdte blev derefter igjen til Arresten afgivne og Forhøret udsat. O. M. Thorgersen Vidner: J. O. Hegelund Skou.
EVEN
Sensitive:0 1841.10.19 Retssag. Justitien contra Christopher Jensen-Bitzou og Else Ebbesdatter tiltalt for løsgængeri 2. retsmøde. Fjends-Nørlyng hrdrs politiret 19. okt. 1841 Afskrevet efter Fjends-Nørlyng hrdrs politiprotokol 1839-1842 RA microfilm M-32.701. D. u. s. < Tirsdagen den 19de October 1841 > continuerede Forhøret No 61/41 ctr. Arrestanterne Christopher Jensen Bytzou og Else Ebbesdatter. Herredscontoirets Skrivelse af 5te ds. med By og Herredsfoged Horns Paategning af 15de næstefter fremlagdes tilligemed Straffeattest og tidligere Domsact. Ligeledes fremlagdes Herredscontoirets Skrivelse af 6te med By og Herredsfoged Horns Paategning af 15de samt 3 Bilag. Endelig fremlagdes tvende Skrivelser fra Pastor Schiødte i Vroue , en af 8de ds. med eet Bilag og en do. af 10de ds. Arrestanten Else Ebbesdatter fremstilledes og vedblev sit tidligere Udsagn. Hun nægter paa det bestemteste at have betlet medens hun drev om med Christopher Jensen Bytzou og levede blot af dennes Fortjeneste som Glarmester samt af det lidet hun kunne fortjene ved [ .... 9 og for at spinde for Folk uden nogensinde at søge fast tjeneste. De fremlagte Skrivelser og Attster blev Arrestantinden foreholdt og af hende vedgaaede. Med Hensyn til hvad der er passeret paa Ongeborg Pedersdatters Boepæl siger Arrestantinden, at Christopher var beskjænket, da han paa sin Reise til Viborg efter Glas gjorde en liden Omvej til hendes Moders Boepæl, hvor han, da denne gav sig til at skjælde, ogsaa blev vred og slog i Bordet, men hun har ei seet, at han slog hendes Moder. Derefter fremstilledes Arrestanten Christopher Jensen Bytzou, der henholder sig til sin sidst afgivne Forklaring, kun med Tilføiende, at det var paa Veien til Viborg efter Glas, at han gik ind til Ingeborg. Han var vel noget beskjænket, men han nægter at have slaaet hende. Salling Herreders Dom af 3. April 1835 blev ham foreholdt og af han vedgaaet. - Han blev igien til Arresten afgivet og Forhøret udsat. Eberlin. Vidner. J. O. Hegelund Schou.
EVEN
Sensitive:0 1841.10.22. Retsmøde. Justitien vs. Christopher Jensen Bitzow og Else Ebbesdatter tiltatl for løsgængeri. 3. retsmøde Fjends-Nørlyng hrdrs politiret 22. okt. 1841 Afskrevet efter Fjends-Nørlyng hrdrs politiprotokol 1836-1842 RA microfilm M-32.701. Fredagen den 22de October 1841 indfandt sig paa Herredscontoiret Ingeborg Pedersdatter for at afgive Forklaring ang. de af Arrestanten Christopher Jensen Bytzou i Høgild Fattighuus begaaede Uordener, hvor da blev nedsat en Politiret og Forhøret No 61/41 igjen foretaget. Der fremstoed Fattiglem Ingeborg Pedersdatter, der forklarer, at Arrestanten 3 Gange har indfundet sig i Fattighuset, naar Comptindens Datter for at undflye ham har indfundet sig hos hende i Fattighuset, og har han da hver Gang gjort Uorden og Spectakler, naar han kom i Huset uden at Comptinden har kunnet paa nogen Maade hindre ham, da Huset ligger afsides og al hendes Raaben om Hjælp vilde være til ingen Nytte. Enden har de 2 Gange været, at han har tvunget Datteren til at følge med sig paa Vandring, men da han nu tredie Gang d. 3. October om Aftenen Kl. 8-9 indfandt sig i Fattighuset var det saa heldigt at Hans Eriksen Gaardmand Christen Pedersen, begge af Røgild sadte inde hos hende, da han kom. - Efter at være kommet ind begyndte han strax at gøre Spectakler, foer om paa Gulvet og Knipsede med Fingrene samt slog med begge Hænder i Bordet, saaat det nær var gaaet i Stykker samt bandede og tordnede fordi Comptinden havde faaet Else tilbage. Da nu Else begyndte at ville gjøre ham Forestillinger for hans Adfærd og in specie spurgte, hvorfor han slog i Bordet, vendte han sig mod hende og ville med Haanden give hende et Slag, som dog Christen Pedersen hindrede ved at gribe ham i Armen, idet han sagde, han skulle ikke forhaste sig, men herved traf Slaget Comptinden lige i Ansigtet, saaat hun i 14 Dage gik med et blaat Øje. Da han yttrede, at om de endog samlede alle Høgild Folk skullde de dog ikke styre ham, blev de 2 Mænd, der var tilstede rædde og hentede flere af Sognets Beboere og en af dem hentede derpaa Fattigforstander Christen Jacobsen, som igjen reqvirerede Sognefogdens Assistance midt ud paa Natten, hvorpaa de tilstedeværende toge ham under Bevogtning og Sognefogden lod ham om Morgenen bringe til Viborg. Hun forsikkrer, at hun aldeles ikke i mindste Maade fornærmede Arrestanten eller bebreidede ham, at han var beskjænket, skjønt hun efter hans Opførsel maatte antage, at dette var Tilfældet. Derefter fremstoed Christen Pedersen, til huse hos sin Moder Gaardmands Enke Karen Christensdatter i Høgild, der forklarer under Eeds Tilbud, at han den ommeldte Aften var tilstede, da Arrestanten indfandt <sig> og bemærkede da, at denne staae og bandede mod Ingeborg, fordi han vilde have Else med sig samt slog i Bordet og truede med at slaae Else, som Compt. ved at gribe ham i Armen dog hindrede. Om han ved denne Leilighed gav Ingeborg et Slag, lagde Compt. ikke Mærke til, skjønt det forekommer ham, at han senere har seet Tegn på hendes Ansigt af et Slag. Da Ingeborg forlangte det, blev Fattigforstnderen hentetn og Sognefogden lod ham senere anholde og bringe til Viborg. Ligeledes fremstoed Johan Georg Johansen i Tjeneste hos Jens Ottesen i Høgild. Han var ligeledes tilstede i Fattighuset ved den omhandlede Leilighed og afgive en med forestaaende overensstemmende Forklaring, dog lagde han ei Mærke til , at Arrestanten vilde slaae Else, men hørte at han yttrede, naar han ei kunde faae Else med, vilde han arresteres, og hun skulde da med. Dog tillægger han ved at blive forelæst forestaaende Forklaring, at han nok saa, at han gjorde Mine til at slaa Else, men ei at han gjorde det. - Ratih., dem. og Forhøret udsat. Eberlin Vidner: Thorgersen H, Schmidt
EVEN
Sensitive:0 1841.10.22. Retsmøde. Justitien vs. Christopher Jensen Bitzou og Else Ebbesdatter tiltalt for løsgængeri 4. retsmøde Fjends-Nørlyng hrdrs politiret 22. okt. 1841 Afskrevet efter Fjends-Nørlyng hrdrs politiprotokol 1836-1842 RA microfilm M-32.701. Samme Dag < Fredagen den 22de October 1841 > blev Politiretten sat paa Tingstedet hvor da Forhøret No 61/41 igjen blev foretaget.. Arrestantinden Else Ebbesdatter fremstilledes og vedblev sin tidligere Forklaring med Tilføiende, at Arrestanten, fordi hun spurgte ham om Aarsagen til at han kom ind i Huset og støiede, ville slaa til hende, hvilket dog af en af de Tilstedværende hindrede, men om han traf hendes Moder ved Arrestantinden ikke, hvorhos hun tilføier, at han var i saa beskjænket Tilstand, at man ikke kunde regne, hvad han foretog sig. Iøv-rigt tilføier hun , at det forholder sig rigtigt, at han to Gange tilforn, naar hun for at undgaae hans Urimeligheder er tyet hjem til Moderen, der har indfundet sig og gjort Spectakler samt tvunget hende til paa ny at begive sig paa Vandring. Hun hørte vel at hendes Moder sagde noget til Arrestanten under hans sidste Ophold i Fattighuset, men da hun er noget tunghør, kunde hun ligesaalidt høre det som hvad Christopher Jensen sagde. Derefter fremstilledes Arrestanten Christopher Jensen, som vel vedgaaer, at han flere Gange har indfundet sig i Høgild Fattighuus, og ogsaa derfra nogle Gange har medtaget Else, men han nægter da at have gjort sig skyldig i nogen Uordener, og hun har da godvillig fulgt med ham, hvilket Else Ebbesdatter ogsaa vedgaaer, endskjønt Ingeborg Pedersdatter vedbliver at paastaae, at det kun var tvunget, at hun medfulgte ham. Derefter blev Christen Pedersens og Johan Georg Johansens Forklaringer, hvis Rigtighed han vedgaaer, foreholdt ham, dog med den Bemærkning, at det ikke var hans Hensigt at slaae Else, da Christen Pedersen tog ham ved Armen, ligesom han undskylder sin Adfærd med, at han dengang det omforklarede passerede, var i beskjænket Tilstand , i hvilken Anledning dog de to anførte Deponente, der nu fremstode, bemærke, at det vel kan være muligt, at han kan have faaet noget mere Brændeviin, end han kunde taale, men han kunde godt staae og gaae. Han paastaaer at Grunden til at han indfandt sig var fordi Else havde sagt, han kunde hente hende, men at han gjorde Spectakkler da hun ikke vilde følge med ham blev foranlediget ved det Brændeviin, han havde nydt. Arrestanterne blev igjen til Arresten Afgivne, de Mødende dem. og Forhøret udsat. Eberlin Vidner: H. Schmidt Therkild Sørensen (m. F. P.)
EVEN
Sensitive:0 1841.11.02. Retsmøde Justitien vs. Christopher Jensen Bitzou og Else Ebbesdatter tiltalt for løsgængeri 5. retsmøde Fjends-Nørlyng hrdrs politiret 02. nov. 1841 Afskrevet efter Fjends-Nørlyng hrdrs politiprotokol 1836-1842 RA microfilm M-32.701. D.u. s.< Aar 1841, d, 2. November > hvor der igjen belv foretaget Sagen No 61/41 ctr. Arrestanterne Christopher Jensen Bytzou og Else Ebbesdatter. En skrivelse fra herredsfoged Hunderup af 28de f. M. med 2 Bilag blev fremlagt og Arrestanten Christopher Jensen Bitzou, som var fremstillet, foreholdt. Han vedgik da af og til at drikke sig beskjænket, men nægter, siden Dommen i Salling overgik ham, at have gjort sig skyldig i noget ulovligt. Hammerum Herreds Dom af 6. Jan. 1818 hvorved han er for Betlerie er dømt til 4 Ugers Fængsel paa simpel Fangekost blev foreholdt ham og af ham vedgaaet. - Ratih. Igjen til Arresten afgivet og Sagen til Dom optaget. Eberlin.
EVEN
Sensitive:0 1841.11.09. Domsafsigelse Justitien vs. Christopher Jensen og Else Ebbesdatter tiltalt for løsgængeri 6. retsmøde Fjends-Nørlyng hrdrs politiret 09. nov. 1841 Afskrevet efter Fjends-Nørlyng hrdrs politiprotokol 1836-1842 RA microfilm M-32.701. Aar 184, d. 9. Novbr. Kl 11. Formidd. blev en Politiret sat paa Herredernes tingsted. Der blev foretaget Sagen No 61/41 Det Offentlige contra Arrestanterne Christopher Jensen Bytzou og Else Ebbesdatter. Der blev afsagt saadan Dom (see Domprotocollen Fol 283) Eberlin Vidner: C. Lund J. O. Hegelund.
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1842.12.13. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843 LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 13. December blev en Politieret sat paa Herreds Contoiret af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Biørn og Bindesbøll, hvor da passerede som følger: No. 136/1842. Efterat Dommeren var bleven underrettet om, at et omvandrende Fruentimmer var ankommen til Gjellerup Fattighuus tilskrev han Sognefogden i aftes at undersøge Sagen og i Bekræftelsestilfælde at anholde hende. Sognefogdens Inberetning paategnet Dooerens Skrivelse blev fremlagt, acteret og lyder saaledes ##. Det af Sognefogden anholdte Fruentimmer ankom under Vagt hertil i Dag og blev nu fremstillet for Forhør. Hun navngiver sig Else Eppesdatter, er født i Hvidberg Sogn i Salling, hvor hun er forsørgelsesberettiget. I 6 Aar har hun levet i naturligt Ægteskab med Christiopher Jensen Bytzou og har født 4 Børn med ham, hvoraf de 2 vare dødfødte, den 3die, en Dreng underholdes af Fattigvæsenet i Hvidberg Sogn, og den 4de døde i Bording Sogn, da han var 11 Uger gammel. Hun forlod Hvidberg Sogn den 4de Fredag efter Paaske d. A. Anledningen hertil forklarer hun at være følgende; Da hun gik paa Omgang i Sognet og Turen til at modtage hende var falden paa Niels Mølgaard i Rettrup, erklærede denne, at han ikke vilde modtage hende. Hun gik derpaatil Præsten og besværede sig herover, men denne var syg og henviste hende til Sognefogden, som derpaa skrev et Brev til Niels Mølgaard, at han skulde tage imod hende. Niels Mølgaard vedblev alligevel sin Vægring, og da hun bragte Sognefogden den Beskeed, sagde Sognefogden, at han ikke vilde have videre med hende at gjøre, og hun kunde gaae hvor hen hun vilde. Hun forlod derpaa Sognet og begav sig til Herning Fattighuus, hvor en Søster til Christopher Jensen opholder sig, og hvor hun ventede at træffe sammen med sidstnævnte. Efter 3 Dages Ophold ankom Christopher Jensen, og hun fulgte nu med denne omkring paa Vandring. Hun har siden den Tid stadigen været i hans Selskab og han har ernæret hende med sit Haandværk. Hun nægter at have betlet eller foretaget sig noget andet ulovligt i Christopher Jensens Selskab. Deres Omvandring i Sommer har indskrænket sig til Hammerum Herred, og skjønt hun ikke kjender alle de Sogne ved Navn, hvor de have havt Ophold, kan hun dog navngive Bording, Ikast, Gjellerup, Sunds, Ørre, Aulum, Wildberg og Neufling Sogne, De enkelte Steder, hvor hun har logeret, kan hun derimod ikke angive, da Beboerne og Stederne er hende ubekjendte med undtagelse af Sognefoged Lars Larsen [S..dgaard i Ørre, hvem hun kjendte, hvor de logerede en Nat midt i Sommers. I fjor Sommer blev hun og Christopher Jensen anholdte i Resen Sogn under Fjends Herred, hvor hun blev straffet med 10 Dages Fængsel paa Vand og Brød, dels for Løsgjængerie, dels for gjentaget Leiermaal. Oftere har hun ikke været tiltalt, dømt eller straffet. Sluttelig tilføier hun, at hun nu atter er frugtsommelig ved Christopher Jensen og hun venter at gjøre Barsel 14 dage før Maidag - Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet. Dommeren decreterede Arrest paa hendes Person, hvorefter hun blev afgivet til Arrestforvarer Schubert. Retten hævet. Hunderup Som Vidner: Biørn Bindesbøll.
EVEN
Sensitive:0 1842.12.31. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843. LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842, den 31. December blev en Politieret sat på Herredscontoiret, Herninglund og betient af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schou og Biørn, hvor da Forhøret No. 136/1842 blev foretaget. For Forhøret mødte Christopher Jensen Bitzou, som efter Formaning til Sandhed på given Anledning forklarede: Det forholder sig rigtigt, at han forhen har levet i naturligt Ægteskab med Else Ebbesdatter og med hende avlet 4 Børn, hvoraf de 3 ere døde og det 4de under Fattigforsørgelse i Hvid- berg Sogn, som er hendes Hjemsted. Hun er for Tiden frugtsommelig ved ham med det 5te Barn. Han vedgaaer i det Hele Rigtigheden af Else Ebbes- datters under Forhøret afgivne Forklaring med Hensyn til deres [......] Samliv, som har vedvaret fra Fredagen efter Paaske sidst og indtil nu ved hendes Anholdelse. Han forsikrer at han i hele denne Tid har ernæret hende, og at hun hverken ved Betlerie eller paa anden Maade har forseet sig. Else Ebbes- datter angav for ham ved sin Ankomst i Foraaret, at hun var bleven forviist Sognet, idet Fattigvæsenet i dette Sogn ikke vilde antage hende. og hun havde saaledes seet sig nødsaget til at tye til ham. Samme Dag, som hun ankom , indgav han et skrivtligt Andragende til Provst Hüberts, hvori han anholdt om Tilladelse til at beholde hende hos sig, da han som en eenlig Person behøvede et Tyende. Provsten svarede ham mundtlig, at han derpaa skulde have nærmere Beskeed, men paa denne Beskeed har han hidtil forgjæves ventet, og han troede i alt Fald, at der ikke var noget urigtigt i, at hun forblev hos ham indtil Beskeeden kom. Denne kom imidlertid ikke, og det var først ved hendes Anholdelse, at han erfarede, at Provsten ikke havde indrømmet hans Begjæring. Dommeren foreholdt ham, at den ham meddeelte kongelige Bevilling til at reise omkring her i Herredet for at ernære sig ved sin Haandtering, udtrykkelig er bunden til den Betingelse, at han ikke maae have nogen hos sig eller i sit Følge, hvilket Forbud han med sit nu udviste Forhold har over- traadt. Han indrømmede vel dette, men anførte til sin Undskyldning, at han umuelig kunde undvære et Fruentimmer til at føre hans Huusholdning. Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Forhøret udsat. Hunderup Som Vidner:BiørnSchou.
EVEN
Sensitive:0 1843.01.10. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politieprotokol 1842-1843 LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1843 den 10 Januar blev Politieret sat og holdt paa Herredscontoiret, Herninglund, i Overværelse af Vidnerne Schou og Biørn, hvor da ....... Forhøret No. 136/1842 blev continueret. For Forhøret mødte Sognefoged Lars Larsen af Ørre, som blev foreholdt Arrestantindens og Christopher Jensens afgivne Forklaringer. Han vedgaaer Rigtigheden af, at Christiopher Jenden i Selskab med i Selskab med et ubekjendt Fruentimmer havde overnattet i hans Huus engang i Sommer. Han var ved den Tid fraværende paa en Reise, og da han om Natten sildig kom hjem, erfarede han af sin Kone, at hun havde givet den Logie. Næste Morgen tidlig forlode de hans Huus igjen. Han erkjender forøvrigt at have forseet sig ved ikke at anholde dem, da det er ham bekjendt, at Christopher Jensen ikke er berettiget til vandre omkring i Selskab med nogen. Deponenten erindrer ikke med Vished om Christopher Jensen foreviste ham den af Politiemesteren meddeelte vandrebog, dog forekommer det ham, at Bogen blev ham forevist og derom af ham forsynet med Paategning. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup Som Vidner:Biørn Schou.
EVEN
Sensitive:0 1843.01.13. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843 LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1843 den 13. Januar blev en Politieret sat paa Herredets Tingsted af politiedommeren i Overværelse af Vidner Jørgen Pedersen og Bindesbøll, hvor da ...... Forhøret No. 136/1842 blev continueret. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Asessor Eberlin af 24. December f. A. hvorved fremsendes en Udskrivt af Fjends Nørlyng Herreders Politieprotocoll, som viser, at Arrestantinden ved Politieretsdom af 9. November 1841 for første Gang begaaet Løsgjængerie er anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 4 gange 5 Dage. Endvidere blev fremlagt Skrivelse fra Salling Herreders Contoir, hvorved fremsendes Skrivelse fra Pastor [M....man] i Brøndum Præstegaard samt en Straffeattest Arrestantinden vedkommende. Den fremlagte Udskrivt tages til Medfølge, de øvrige Documenter til Indlemmelse saalydende ##. Arrestantinden blev fremstillet for Retten løs og ledig. Hun blev foreholdt den fremlagte Udskrivt og vedgaaer at have udstaaet den ved dommen hende idømte Straf. Ligeledes blev hende foreholdt den fremlagte Skrivelse fra Salling Herreders Contoir med Bilage, hvis Indhold hun vedgik. med Tilføiende, at hun hørte nok at Niels Mølgaard yttrede at han havde hende mistænkt for at vandre om med en Løsgjænger, som var befængt med smitsom Sygdom, og at han derfor ikke vilde modtage hende i sit Huus, men denne Mistanke var aldeles uden Grund. Hun havde rigtignok været borte i nogen Tid paa et Besøg hos sin Moder, men hun havde slet ikke havt Omgang med nogen, og hun ved hellerikke hvad det var for en Person, hvortil Niels Mølgaard sigtede. Forøvrigt vedbliver hun sin tidligere Forklaring uforandret, navnligen at hun, da Niels Mølgaard ikke vilde modtage hende, gik tilPræsten som vidste hende til Sognefogden, og at denne, da Niels Mølgaard gjentagende havde vægret sig ved at modtage hende, havde affærdiget hende med den Beskeed, at han ikke vilde have mere med hende <at gøre 1)> og at hun kunde gaae hvorhen hun vilde. - Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet. Arrestantinden afgivet til sin Bevogter. Da Dommeren ikke fandt de fra Salling Herred modtagne Oplysninger tilfredsstillende, da der nemlig ikke indeholdes noget om, hvorvidt Sognefogdens Forhold ved den omforklarede Leilighed har været saaledes som at Arrestantinden er forklaret, [ansaaes] det derfor fornødent at reqvirere yderligere Oplysninger i foranførte Henseende. - Forhøret udsat.
EVEN
Sensitive:0 1843.03.03. Retsmøde: Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843. LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769 Aar 1833 den 3 Marts blev Politieret sat paa Herredscontoiret paa Herninglund og betjent af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schou og Biørn, hvor da No. 24/1843 Sag blev foretaget paa det Offentliges Vegne mod Arrestantinden Else Ebbesdatter og Christopher Jensen Bitzou, Førstnævnte for Løsgjæn- gerie og sidstnævnte for at have huset hiin som Løsgjængerske. I den Anledning blev fremlagt en under 25de f. M. udtaget Stævning forsynet med Paategning om lovlig Forkyndelse, saavel som Udskrivt af et her ved Retten optaget Politieforhør med Bilage. Stævningen acteredes saalydende ##. Udskrivten med Bilage toges til Medfølge. Arrestantinden Else Ebbesdatter var fremstillet løs og ledig for Retten. Tiltalte Christopher Jensen blev paaraabt, men var ikke mødt. Arrestant- inden erklærede paa Opfordring, at hun ikke til sit Tarv havde videre at anbringe. - Retten optog Sagen til Dom. Arrestantinden igjen afgivet til Arresten. Retten hævet. Hunderup. Som Vidner: SchouBiørn
EVEN
Sensitive:0 1843.03.09. Retsmøde. Udskrivt af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843. LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1843 den 9. Marts blev en Politieret sat paa Herredscontoiret, Herninglund, af Politiedommeren i Overværelse af Vidner Schou og Bindesbøll, hvor da Sag nr. 24/1843 blev foretaget og reassumeret. Arrestantinden Else Ebbesdatter blev fremstillet løs og ledig. Tiltalte Christopher Jensen Bytzou var ligeledes var mødt. Sidstnævnte blev foreholdt [...] Provst Hüberts Skrivelse af 15de f. M. hvis Indhold han vedgik med den bemærkning, at han flere Gange talte med Provsten om at faae Beskeed paa sit Andragende, uden at han dog havde erholdt dette. Fremdeles blev fremlagt verificeret Afsckrivt af det allernaadigste Reschript af 27. April 1831, hvorved Christopher Jensen under nogle Betingelser er meddeelt Tilladelse til at drive Glarmester og Blikkenslagerprofessionen i Hammerum Herred. Den fremlagte Gjenpart blev acteret og lyder saaledes ##. Og blev derpaa i Sagen afsagt saalydende Dom |: vide Dom Pr. Fol. 208 :| Begge de Tiltalte erklærede sig tilfredse med Dommen, hvorpaa de bleve demitterede. Retten hævet. Hunderup. Som Vidner:BindesbøllSchou
EVEN
Sensitive:0
Død
Sensitive:0
Begravelse
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1902. Omtale Udskrift af Evald Tang Kristensen "Det jyske Almueliv" Tillægsbind V nr. 323. Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst en, der hed Kristoffer Betzer. Han kom tit ned kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem husly, og der blev da lagt sengeklæder på stuegulvet, og der lå de om natten. Kristoffer var god til at fiske. Når han gik ned til åen, kunne han komme tilbage med alle de gedder, han kunne bære. Han holdt meget af at fortælle historier om sig selv, men løgn og digt var det vist nok det hele. Jeg husker således , at han engang fortalte, at han forhen havde været gårdmand i Gjellerup ved Herning, og her havde han 300 kaniner. Men en dag brændte gaarden, og alle 300 kaniner løb ind i kirkegårdsdiget og blev der. En anden gang havde han slagtet et fedt svin. Else ville have hovedet kogt til juleaften, men Kristoffer sagde -"Nej, det giver vi til de fattige!" -"Det halve af svinet bar vi så omkring og delte dette ud til fattigfolk" føjede han så til. Af den slags historier fortalte han mange, og de gik alle ud på, hvor stor han egentlig var. Men sandheden var vel, at han aldrig havde ejet et hus, endsige et svin i hans dage. En vinterdag med frost og snestorm kom Betzer til klode Mølle. Madam Tørslev ønskede at se børnene, og da hun nu fik dem at se, sagde hun: -"Men min gud, de ser jo stærkere og sundere ud en mine egne børn, som har en lun stue og en varm kakkelovn, det havde jeg aldrig troet!" En dag fandt man Kristoffer Betzer liggende død ude på Feldborg hede med en brændevinsflaske i hånden.