Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Mette Cathrine Jensdatter SvinAge: 73 years17941868

Name
Mette Cathrine Jensdatter Svin
Surname
Jensdatter Svin
Birth
Type: BIRT
yes

Christening
Type: CHR
November 30, 1794
Shared note:
Sensitive:0 1794.11.30 Barnedåb Rind - Herning sognes kirkebog 1723-1814. LAN C 517 A - 01 Kirke Aaret 1795 - Føde Dito Dato (Dom: 1. Adv. Xsti) en omvandrende Mand og Kone navnl: Jens Jensen og Kierstine Christophersdatter i Herning 1 Datter Mette Catrine. Susc: Mette Kierstine. Fideis: Jørgen Christensen, Casper Christensen og hustru Christiane - - - - Note. Kirkebogen anvender kirkelig datering. dåbsdagen iflg kalenderåret er derfor 30. nov. 1794.
MarriageHans Christian NielsenView this family
Type: MARR
yes

MarriageMorten AbrahamsenView this family
Type: MARR
yes

Birth of a son
#1
NN Hansen
Type: BIRT
yes

Birth of a son
#2
Jens Mortensen
Type: BIRT
yes

Christening of a sisterAne Cathrine Jensdatter Svin
Type: CHR
from January 1, 1795 to January 1, 1796 (Age 32 days)

Shared note: Sensitive:0
Christening of a sisterMette Marie Jensdatter Svin
Type: CHR
March 12, 1797 (Age 2 years)
Shared note:
Sensitive:0 1797. Barnedåb Udskrift af Sunds sogns kirkebog 1758-1810 LAN C 515 B - 2 Døbte udi Kierke Aaret 1797 Dom Reminiscere havde Jens Jensen Glarmester og Hustrue Kierstine Christophers Datter en Datter til Daab og blev kaldet ved Navn Mette Marie. Faderne vare Peder Poulsen, Peder Andreasen, Christen Svendsen, Degnen Sr. Rømers Datter navnlig Karen, Peder Madsens Hustrue Johanne Lauritzdatter, alle her af Sunds Bye. Johanne Niels Datter Grarup, tienedes Christen Christensen Dover her i Sunds Bye bar Barnet.
Death of a sisterMette Marie Jensdatter Svin
Type: DEAT
February 22, 1799 (Age 4 years)
Shared note:
Sensitive:0 1799.02.24 Begravelse Udsktift af Hanning sogns kirkebog 1794-1815 LAN C 539 - 02 1799 Hanning 3die Søndag i Faten, 24de Febr. blev Glarmester Jens Jensen og Hustrue Kiersten Christopherdatter Deres Datter Mette Marie begravet i sit Alders 2 Aar 2 Uger 4 Dage. De bemeldte Personer Reiste igjenne Sognet men formedelst den Haarde Vinter fik Lgemente hos Hans Lauridsen i [..ld.] Finderup, hvor Barnet den 22. Febr. Døde.
Burial of a sisterMette Marie Jensdatter Svin
Type: BURI
February 24, 1799 (Age 4 years)
Shared note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
Birth of a sisterJohanne Kirstine Jensdatter Svin
Type: BIRT
May 8, 1800 (Age 5 years)
Shared note:
Sensitive:0 1800.05.08 Fødsel. Madum sogns kirkebog 1774-1815 LAN C 534 A - 6 Anno 1800 Dom: 4. post Paschat blev Glarmesteren - - - - - - - og Hust. - - - - - - - - - - deres Pige barn kaldet Jehanne [hvorunder] disse Omløben Konen falt i Barselseng i en Mands Lade i Madum, fød d. 8. Maj - - - o o o - - - Navnene på barnets forældre er ikke indført i kirkebogen og barnets navn synes ufuldstændigt indført.
Christening of a sisterJohanne Kirstine Jensdatter Svin
Type: CHR
May 11, 1800 (Age 5 years) Age: 0 years 0 months 3 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Christening of a brotherChristopher Jensen-Bitzou
Type: CHR
July 11, 1802 (Age 7 years)
Shared note:
Sensitive:0 1802.07.11. Barnedåb Udskrift af Gjellerup sogns kirkrbog 1799-1815 LAN C 1802 Fjerde Søndag efter Trinitatis den 11te Julii blev døbt her i Giellerup Kierke en Reisende Glarmesters Søn, som blev kaldet Christopher. Fadderne vare Hr Smedegaard fra Frølund, Jens Larsen af Kragelund, Anders Bundgaard af Giellerup, Søren Tver Moses Hustrue af Biøstrup og Jens Krøygaarrds Datter af Giellerup Bye. Provstinde Høst holdt Barnet over Daaben. For Eldrenes Navne var Jens Jensen Glarmester og Kirsten Christophersdatter, som angave at være Ægte Folk. [....... ..... ....... ......] - - - - - Kommentar: Notatet sluttes med 4-5 ulæselige ord.
Birth of a sisterKaren Marie Jensdatter Svin
Type: BIRT
August 8, 1807 (Age 12 years)
Shared note:
Sensitive:0 1807.08.08 Fødsel Udskrift af Hanning sogns kirkebog 1717-1815 LAN C 539 - 01 1807 Hanning Sogn Aug. 9 døbt Karen marie. Forældre Ægtefolk Jens Jensen og Kirsten Kristofers D. fra Aulum Sogn. Moderen ankom svag til Tylvad i Hanning d. 7. August Aften Kl. 7 og Gjorde Barsel Morgenen derpaa Kl. 2. Faddere:Peder Skaarup, Laust [Pig], Jacob Tylvad, Niels Madsen, Else Jens Datter
Death of a sisterKaren Jensdatter Svin
Type: DEAT
from January 1, 1807 to January 1, 1808 (Age 12 years) Age: 24 years 0 months 0 days

Shared note: Sensitive:0
Christening of a sisterKaren Marie Jensdatter Svin
Type: CHR
August 9, 1807 (Age 12 years) Age: 0 years 0 months 1 day
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Death of a fatherJens Jensen Svin
Type: DEAT
May 2, 1813 (Age 18 years)
Shared note: Sensitive:0
Christening of a sonJens Mortensen
Type: CHR
February 14, 1815 (Age 20 years)
Shared note: Sensitive:0
Baptism of a sonJens Mortensen
Type: BAPM
March 5, 1815 (Age 20 years)
Shared note: Sensitive:0
Death of a sonJens Mortensen
Type: DEAT
April 14, 1815 (Age 20 years)
Shared note: Sensitive:0
Burial of a sonJens Mortensen
Type: BURI
April 21, 1815 (Age 20 years)
Shared note: Sensitive:0
Death of a sonNN Hansen
Type: DEAT
from July 1, 1819 to July 31, 1819 (Age 24 years)
Shared note: Sensitive:0
EventHans Christian NielsenView this family
December 29, 1819 (Age 25 years)
Shared note:
Sensitive:0 1819.12.29 Retsmøde Udskrift af Hammerum Herreds Politiprotokol 1815-1819 LAN B 79 -61, RA microfilm rulle nr. M-32.765 Aar 1819 den 29 December blev paa Hammerum Herreds Justits Contoir i Høyriis af Herredsfogden Landvæsens Kommissair Møller af Høyriis i Overværelse af hans Contoir Betiente Bondgaard og Skou som Testes optaget et Politieforhør i Anledening af, at Sognefogden Poul Andsberg i Ørre havde anholdt 2de omvan-drende pasløse Personer, en Mandsperson og et Fruentimmer, udi Nyegaard i samme Sogn og i Gaar hidsendt disse under Bevogtning til nærmere Undersøgelse. Den anholdte Mandsperson blev først fremkaldt og spurgt: 1. Hvad er Deponentens Navn? Sv.: Hans Christian Nielsen Rosenlund. 2. Hvor gammel er han? Sv.: I 22de Aar siden Paaske. 3. Hvor er han født og af hvilke Forældre? Sv.: Han er fød i Sognefoged Christen [Øegaards] Huus i Skinnerup Bye og Sogn tæt ved Thisted, og døbt i Skinnerup Kirke. Hans Forældre ere omvandrende Glarmester Niels Rosenlund, ogsaa kaldet Niels Fynboe, og dennes for 3 Aar siden døde Hustrue Benneth Christensdatter, som i mange Aar vandrede omkring i Landet uden at have fast Boelig eller Opholdssted. Paa saadan deres Omvandring var det, Deponenten, som forklaret, blev fød i Skinnerup Bye, hvilket Fødested han forlod med Moderen saa hastig, hun havde Helbred og Kræfter til at fortsætte Vandringen. 4. Har Deponenten lært af læse eller skrive, og er han confirmeret? Sv.: Nei! han har intet lært at læse, mindre at skrive og er ei confirmeret. 5. Hvor har Deponenten fra Barndommen af opholdt sig og hvorledes ernæret sig? Sv. Indtil sit 18de Aar, eller saa omtrent, fulgte Deponenten omkring med sine Forældre i Thy og Salling samt i Egnen vesten og norden Holstebroe, i Hammerum Herred og paa Himmeland, og han tilligemed Forældrene ernærede sig i Forening ved Betlerie. Siden har Deponenten vandret omkring i de nævnte Egne, deels i Selskab med sin Broder Simon Nielsen, der og kaldes Skeele Simon, og deels med sin Søster Anne Margrethe og en med hende vandrende Person, der navngiver sig Johann Meyer, men almindeligviis kaldes "den gale Studenter". Saa har han og i de sidste 2 Aar stadig fulgtes med det nu med ham anholdte Fruentimmer, navnlig Mette Kathrine Jensdatter, med hvem han har avlet et Barn, der døde i Hvidberg Sogni Salling noget før Mikkelsdag i dette Aar. Deponenten har i de sidste 3 a 4 Aar for en Deel ernæret sig som Glarmester og [derefter] har hans Kjæreste nysnævnte Mette Kathrine Jensdatter tigget det Fornødne til deres fælleds Underholdning. 6. Hvor har Deponenten og Mette Kathrine Jensdatter i den senere Tiid havt Ophold og Natteqvarteer? Sv.: Næstforrige Nat - nemlig imellem Mandag og Tiirsdag sidst - laae de i Jens Mortensens Huus i Nyegaard i Ørre Sogn, hvor de ankom Mandag Eftermiddag og strax efter anholdt som Løsgiængere efterat der fra Jens Mortensen var sendt Bud til Sognefogeden om deres ankomst. Natten mellem Søndag og Mandag sidst saavelsom de foregaaende Nætter og Dage siden Onsdag i forrige Uge opholdt de sig stadig hos Søren [Søeborg i ...borghuus] i Tviis Sogn. Natten mellem Tiirsdag og Onsdag næstfør laae de hos Laust Siigs Enke i et Huus østen for Moesgaard i Vinding Sogn, Natten mellem Mandag og Tiirsdag hos Christen Wognstrup i Winding Sogn, Natten mellem Søndag og Mandag i et Sted kaldet Dahl i Tviis Sogn, Mandens Navn viides ikke, Natten mellem Løverdag og Søndag hos Anders Wibholm i Tviis Sogn, Natten mellem Fredag og Løverdag hos Mads Humle i et Huus østen Wind Bye i Wind Sogn. Natten mellem Thorsdag og Fredag hos Poul Søndergaard i Wind Bye. Natten mellem Onsdag og Thorsdag hos Christen Tvevad i Rørkiær i Vind Sogn, Natten mellem Tiirsdag og Onsdag i Kiærbekhuus i Idom Sogn, Mandens Navn viides ikke, Natten mellem Mandag og Tiirsdag i den østerste Gaard i Sognstrup i Nørrefelding Sogn. Natten mellem Søndag og Mandag i Smedegaard i Tviis Sogn, Natten mellem Løverdag og Søndag hos Poul Bødker i Møeberg Sogn, Natten mellem Fredag og Løverdag i de norderste Gaard i Snødder i Hjerm Sogn, Natten mellem Thorsdag og Fredag hos Niels Brogaard i Raast i Eising Sogn, Natten næstfør hos en Enke østerst i Eising Bye, hvilken Aften de af en Karl, der kom ind, erfarede, at der var seet en Ildebrand i Sydøst, som, efter hvad Deponenten senere erfarede, skulle have været paa Høyriis. Ved at foreholde Deponenten, at Ildebranden på Højriis ikke var en Onsdag, men en Tiirsdag Aften, tilstod han at have forglemt at angive, at de logerede hos Jens Westergaard i Lund Bye i Aulum Sogn den næste Nat førend de, som forklaret, kom til Søren Søeborg i Tviis Sogn, altså Natten mellem Tiirsdag og Onsdag i forrige Uge, og denne Forandring og Rettelse i den forrige Deposition giør, at der i Henseende til alle de foregaaende Natteqvarterer rykkes en Nat frem, og da bliver det Natten mellem den 7de og 8de December - den samme Nat Høyriis Ladegaard brændte - Deponenten logerede hos Enken i Eising Bye, hvor han som sagt erfarede, at der saaes Ildebrand i Sydøst. Næste Nat før - følgelig mellem 6te og 7de December - laae de i Traberg i Borberg Sogn, og Natten forved hos en Enke, der boede i et lidet Huus paa Banken mellem Dahlgaard og Over Ylleberg i Hodsager Sogn, hvortil de kom fra Aulum Sogn 7. Med hvilke andre omvandrende Personer har Deponenten i omforklarede Tidsrum eller nyelig har været samlet? Sv.: I hele det nævnte Tidsmaal har Deponenten ikke seet eller været samlet med andre omvandrende Folk end Glarmester Jens Chr. Jensen og den saakaldte Snøvle Hans og dennes Kone, med hvilke han var samlet nogle Minutter ude paa Marken i Idom Sogn, da de tilfældigviis mødtes omtrent 8te eller 9 Dage før Juul, og hvor de blot talte om, hvor de hver for sig ventede at faae Qvarteer i Julehelligdage. Foruden de nysnævnte 3 Omløbere veed Deponenten ikke at have seet eller talt med nogen af saadanne Folk i de sidste 5 eller 6 Uger, undtagen en gammel Natmand navnlig Peder Grønning, som mødte Deponenten i Gjedahl i Eising Sogn Onsdagen den 8. December sidst i Følgeskab alene med 2de smaae Pigebørn. Hvor denne Peder Grønning kom fra, veed Deponenten ikke, men erfarede blot, at han den næstforegaaende Nat havde ligget i Gjedahl Bye og agtede sig til Salling. 8. Kjender Deponentern Johannes Axelsen, som før har boet i Ørre Sogn, og hvor længe har han kjendt denne? Sv.: Deponenten veed ikke at have seet omspurgte Johannes Axelsen meere end een Gang, og dette var forrige Aar mellem Juul og Nytaar, da de - uventet for Deponenten - stødte sammen i et eenligt Huus tæt [norden] Winde Bye ved Skive, hvor der boer en Natmand navnlig Hans Mortensen. Johannes Axelsen var nemlig uden Følgeskab i dette Huus, da Deponenten og Hans Kjæreste samt dennes Broder Jens Christian Jensen kom dertil en Aften for at overnatte. De logerede da sammen der om Natten, skildtes ad om Morgenen hver til sin Side, og videre Bekjendtskab havde Deponenten ikke til Johannes Axelsen. 9. Er det Deponenten bekjendt, at omtalte Johannes Axelsen undvigte som Arrestant her fra Hammerum herred. Sv.: Dette har Deponenten hørt sige baade af Omløbere og af Bønder, hvor han har loseret, men veed ej videre derom. 10. Har Deponenten nogen Kundskab om, hvor Johannes Axelsen opholdt sig siden de saaes og i hvis Selskab han har vandret omkring? Sv.: Al den Kundskab Deponenten har om det Omspurgte er: at han for 4 eller 5 Dage siden var i Sognstrup i Nørrefelding Sogn samlet med sin Kjærestes Søster Kirsten Jensdatter og blev da af denne fortalt, at hun siden Pintsedag sidst havde vandret omkring med Johannes Axelsen paa Himmeland, som hun kort forinden havde forladt, da han var reist til Rold for der at hente sig en Vogn, hvori de fremdeeles vilde kjøre omkring. Hun - Kirsten Jensdatter - berettede derhos, at hun var kommet til denne Egn for at formaae sin Moder, den gamle Kirsten Christophersdatter til at tage hendes ældste Datter, et barn paa 6 Aar til sig, hvilket hun ønskede, fordi Johannes Axelsen var for haard i Omgang imod Barnet, og Deponenten erfarede siden, at hun endnu samme Dag overgav omtalte Barn til hendes Søster Johanne for at leveres Moderen. Endelig berettede hun og, at hun efter faae Dages Forløb skulde samles med Johannes Axelsen i Wolstrup Bye norden Holstebroe. Om dette skeete veed Deponenten ikke, men han har hørt, at de siden har kjørt omkring i en Eenspændervogn i Wind, Idom og Gjellerup Sogne. Om Johannes Axelsens seenere eller nuhavende Opholdssted er Deponenten aldeles uvidende. 11. Kan Johannes Axelsen læse eller skrive Skrivt? Sv.: Det veed Deponenten ikke. 12. Kjender Deponenten nogen anden, og da hvem, af de omvandrende Personer, der kan skrive eller læse Skrivt? Sv.: Deponentens Fader, Niels Fynboe har før kunnet skrive og læse, men om han nu kan, da han er 82 Aar gl. veed Deponenten ikke. Ei heller veed Deponenten noget om, hvor hans Fader opholder sig, thi det er over 6 Uger siden han sidst saae ham. Andre af de omvandrende Folk er det ikke Deponenten bevidst, der kan skrive eller læse. 13. Kender Deponenten en omvandrende Person, der kalder sig Rasmus og hvordan er denne af Udseende og Klædedragt? Sv.: En omvandrende af omspurgte Navn - han kaldes undertiden Skraaddel Rasmus - var i Selskab med Johannes Axelsen og Deponenten samt Jens Christian Jensen, da de som forklaret loserede hos Natmanden i Winde ved Skirve i forrige Aars Juul, hvor denne Rasmus forblev, da Deponenten og de øvrige gik derfra om Morgenen. Han er en høi og før Karl, mørkladen af Haar og Udseende, var den omtalte Tiid klædt i en blaae Trøie, blaae korte Buxer og blaae Vest. - Deponenten har ikke siden seet denne Person eller hørt noget om, hvor han har opholdt sig, dog hørte han fortælle, at han kort efter Mikkelsdag sidst var arresteret i Lemvig for begaaet Tyverie og undvigte fra Arresten, ligesom han og hørt, at han forhen i flere Aar skal have været i Tugthuset. 14. Har Deponenten ingen Kundskab om, at Johannes Axelsen og omtalte Rasmus skal have begaaet Tyveri i Salling. Sv.: Deponenten har hørt forskjellige Steder i Salling - uden dog at kunne sige af hvem - at Johannes Axelsen og den saakaldte Skraaddel Rasmus ere mistænkte for at hos en Enke eller eenlig Qvinde i Lihme Sogn i Salling i sidste Foraar begaaet Tyveri af en betydelig Deel Klæder og Penge. - Han har ligeledes hørt at Johannes Axelsen og en vis Johannes Pedersen, som Deponenten ikke kiender, ere mistænkte for et i sidste Høst begaaet betydelig Tyveri hos en Sognefoged i Jegbjerg Bye i Salling, men veed ei videre end hvad Rygtet har sagt om nogen af Deelene. 15. Naar saae Deponenten sidst sin Broder Simon Nielsen eller Skeele Simon, og hvor opholder han sig nu? Sv. Det er 5 eller 6 Uger siden Deponenten nogle Minutter var samlet med omspurgte Broder i Idom Sogn, og denne sagde da, at han agtede sig til Salling i Juulen, men Deponenten har ei siden erfaret om han er der eller hvor han er. 16. Har Deponenten nogensinde været arresteret, mistænkt eller anholdt for nogen Forbrydelse? Sv.: For 4 eller 5 Aar siden blev Deponenten og en anden Omløber navnlig Henrik Jensen anholdt i Holstebroe som Løsgængere og Betlere og sad 4 Uger i Arrest, men blev derpaa løsgivne og kjørte til Reesen Kirke hvorfra de gik til Salling og videre omkring. Meere end denne Gang har Deponenten ikke været anholdt, og han tilføier, det er ham ikke vitterlig, at der overgik ham nogen Dom. 17. Eier Deponenten noget, og hvori bestaaer det? Sv.: Nej! han eier aldeles intet videre end sine paahavende Klæder og sin medbragte Glaskiste, hvori ved Eftersyn befandtes 1 Kniv, 1 Syld, 1 Hammer. 1 Hugtang, 1 Fiil, 1 Cirkel, 1 Lodbolt og nogle smaae Stumper Glas. 18. Naar var Deponenten sidst i sit Fødesogn? Sv.: I Kornhøsten dette Aar, da han som andre Steder søgte Næring som Glarmester. 19. Har Deponenten ingen Kundskab om, at Glarmester Jens Christian Jensen eller Jens Christian Gleerup har havt Sammenkomst og Omgang med Johannes Axelsen eller andre omvandrende Personer. Sv.: Nej! derom veed han ej videre end forklaret. Deponenten blev, da ingen anledning fandtes til videre at qvestionere ham afskediget fra Forhøret. Igien fremkaldtes det anholdte Fruentimmer og blev spurgt: 1. Hvad hedder Deponenten? Sv.: Mette Kathrine Jensdatter 2. Hvor er hun født, af hvilke Forældre og hvor gammel er hun? Sv.: Hun er født i et nedbrækket Huus, der beboedes af Jørgen Natmand paa Mørup Heede i Rind Sogn. Hendes Forældre ere afdøde omvandrende Glarmester Jens Jensen, der ogsaa kaldes Svinet, og dennes efterlevende Enke Kirsten Christophersdatter. Hun er i sit 26de Aar siden sidstafvigte Mortensdag. 3. Har Deponentinden lært at læse og er hun confirmeret?. Sv.: Nej! hun har ikke lært synderlig at læse og er desaarsag ej heller confirmeret. 4. Hvor har Deponentinden fra Barndommen af opholdt sig og hvorledes ernæret sig. Sv.: Indtil sit 13de Aar fulgte Deponentinden omkring i Landet med sine Forældre, der ernærede sig ved Faderens Glarmesterarbeide og ved Moderens Strikkerie. Dernæst var Deponentinden i nogen Tiid i Følgeskab med sin ældre Søster Kirsten og sin Yngre Søster Johanne, med hvilken sidste hun i fleere Aar gik omkring og betlede, indtil deres Fader døde i Foråret 1813, fra den Tiid fulgtes Deponentinden med sin gamle Moder og sin Broder Christopher omkring og betlede, indtil for 2 Aar siden, da hun kom i Bekiendtskab med den her omhandlede Glarmester Hans Christian Nielsen, med hvem hun siden har vandret omkring og levet som hans Kone. De har avlet et Barn sammen, som i Julii Maaned sidst døde i Hvidberg Sogni Salling, og de have ernæret sig ved deels ved den Smule han som Glarmester har kunnet fortiene, deels ved Betlerie af hende paa deres Omvandringer i Thye og Salling samt i Hammerum Herred og i Egnen norden og vesten Holstebroe. Deponentinden tilføiede endelig, at hun for 7 eller 8 Aar siden tiente en Sommer hos Christen Laursen i Dahlgaard i Thjørring Sogn, men har dog ikke noget Beviis ved Skudsmaal desangaaende. 5. Hvor har Deponentinden og Hans Christian Nielsen havt Ophold og Natteqvarteer i den seenere Tiid?. Sv.: De laae Natten imellem Mandag og Tiirsdag i Nyegaard i Ørre Sogn, hvor de Mandag Eftermiddag bleve anholdte, fordi de intet Pas havde at fremviise. Dertil kom de fra Søren Søeborg i Søborghuus i Tviis, hvor de opholdt sig stadig siden Onsdag før Juul, da de dertil ankom fra Lund Bye i Aulum, hvor de Natten før, nemlig Natten mellem Tiirsdag og Onsdag, havde loseret hos Jens Westergaard. Natten mellem Mandag og Tiirsdag laae de hos Laust Siigs Enke i Winding, Natten mellem Søndag og Mandag hos Christen Wognstrup i Winding, Natten mellem Løverdag og Søndag i Stedet Dahl i Tviis Sogn, Natten mellem Fredag og Lørdag hos Anders Vibholm, ibidm, Natten mellem Thorsdag og Fredag hos Mads Humle i Wind, Natten mellem Onsdag og Thorsdag hos Poul Søndergaard i Wind, Natten mellem Tiirsdag og Onsdag hos Christen Tvevad i Røijkier, Natten mellem Mandag og Tiirsdag i Kierbekhuus i Idom Sogn. Natten mellem Søndag og Mandag hos Jens Sognstrup i Nørrefelding Sogn, Natten mellem Løverdag og Søndag i Smidegaard i Tviis Sogn, Natten mellem Fredag og Løverdag hos Poul Bødker i Maaberg, Natten mellem Torsdag og Fredag i Snødder i Hjerm Sogn, Natten mellem Onsdag og Torsdag hos Niels Broegaard i Raast i Eising Sogn, Natten mellem Tirsdag og Onsdag hos en Enke østerst i Eising Bye, hvor det den Aften blev sagt, at en stor Ildebrand saaes i sydøst, Natten mellem Mandag og Tirsdag i Traborg i Bording Sogn og Natten mellem Søndag og Mandag hos en Enke i et Huus mellem Dahlgaard og Overyllerberg i Hodsager Sogn. 6. Med hvilke andre omvandrende Personer har Deponentinden og Hans Chr. Nielsen i den omhandlede Tiid og nys før været samlet? Sv.: Deponentinden svarede herpaa aldeles overensstemmende med Hans Chr. Nielsens svar til 7de Qvestion. 7. Kjender Deponentinden Johannes Axelsen, som før har boet i Ørre Sogn, og hvor længe har hun kjendt denne? Sv.: Hun saae omspurgte Person første Gang for 4 eller 5 Aar siden i Jesper Thalunds Huus i Ørre, da han der kom ind og forlangte noget at drikke og snakkede noget med Jesper Thalund. Siden har Deponentinden seet ham en eneste Gang, nemlig forrige Aar imellem Juul og Nytaar, da de stødte sammen i Natmand Hans Mortensens Huus i Winde ved Skive, hvor han tilligemed en anden Omløber, der kaldtes Rasmus og dennes Søster Kirsten samt Deponentinden og Hans Chr. Nielsen loseret sammen om Natten. Deponentindens Broder Jens Christian Jensen loserede ogsaa samme Tiid og Sted. De gik derfra om Morgenen, hver sin Vej, undtagen omtalte Rasmus og hans Søster samt Deponentindens Søster Anne og dennes Ledsager Simon Nielsen eller Skeele Simon, som ogsaa var der. Disse 4re forbleve i Natmandens Huus. Deponentinden har ikke siden seet Johannes Axelsen og kjender ej videre til ham. 8. Veed Deponentinden, at Johannes Axelsen er undvigt som Arrestant fra Hammerum Herred? Sv.: Dette har Deponenten hørt adskillige Stæder. 9. Har Deponentinden nogen Kundskab om hvor Johannes Axelsen siden har opholdt sig og hvem der har været i hans Følge. Sv. Deponentinden svarede paa dette Spørgsmål ganske overensstemmende med Hans Chr. Nielsens Svar til 10de Qvestion. 10. Veed Deponentinden om Johannes Axelsen kan skrive eller læse Skrivt? Sv.: Ja, Deponentinden har hørt af Johannes Axelsens Kone, som endnu boer i Ørre Sogn, at han kan skrive. Saa har og Kirsten Abrahamsdatter - en Datter af Natmanden Abraham i Rønberg - fortalte Deponentinden engang, da de var samlede i Salling, at Johannes Axelsen for et Aars Tiid siden, eller længere, havde i hendes Faders Huus i Rønberg skrevet et Brev, som han først sagde var til hans Kone i Ørre, men siden, da hun ville viide hvad han havde at skrive til sin Kone om, tilkiendegav at være til Kammerraad Møller paa Høyriis. Hvad dette Brev indeholdt, blev dog ikke omtalt, og ej heller hørte Deponenten videre om enten dette Brev blev afsendt eller ikke. 11. Kjender Deponentinden ellers nogen af de omvandrende Personer, der kand skrive eller læse Skrivt? Sv. Den gamle omvandrende Niels Fynboe kan læse og skrive, men Deponentinden veed aldeles ingen anden af de omspurgte Folk, der kand skrive eller læse Skrivt. 12. Hvordan er den omforklarede Rasmus, der med Deponentinden og Flere loserede hos Natmanden i Winde af Udseende, og hvorledes var han klædt, da Deponentinden sidst saa ham? Sv.: Denne Rasmus, der ogsaa kaldes Skraaddel Rasmus, er en høi og føer Karl, er blegladen og mørk af Udseende. Han var, da Deponentinden saae ham, i en blaae Trøie, blaae korte Buxer og en blaae Vest, som han sagde, han havde faaet i Tugthuuset, hvorfra han nylig var kommen ud, da han som forklaret var samlet med Deponentinden og Flere i Natmandens Huus i Winde. 13. Har Deponentinden hørt eller veed, at Johannes Axelsen og den omtalte Rasmus har begaaet Tyverier i Salling? Sv. Deponentinden har fleere Stæder i Salling hørt fortælle, at det var de omspurgte 2de Personer, der i sidstafvigte Foraar stjal endeel Klæder og Penge hos en Pige i Lihme Sogn i Salling. Hun har ligeledes hørt, at Johannes Axelsen og en anden Omløber ved Navn Sorte Rasmus fra Himmeland skal ved Mikkelsdagstiider sidst have begaaet et meget betydeligt Tyverie hos en Sognefoged i Jebjerg i Salling. 14. Har Deponentinden nogensinde været arresteret eller tiltalt for nogen Forbrydelse? Sv.: Nej! aldrig førhen. 15. Eier Deponentinden noget, og hvori bestaaer det? Sv.: Nej! aldeeles intet uden sine nødvendige Gangklæder. 16. Har den med Deponentinden anholdte Hans Chr. Nielsen forhen været arresteret eller tiltalt? Sv.: Nej! ikke Deponentinden bevidst. 17. Har hendes Broder Jens Christian Jensen havt noget Samqvem eller Følgeskab med Johannes Axelsen, den saakaldte Skraaddel Rasmus eller andre omløbende Personer? Sv.: Med Johannes Axelsen veed Deponentinden ikke han havt nogen Sammenkomst eller Forbindelse, men Skraaddel Rasmus har hun hørt sige han fulgtes med nogle Dage sidste Sommer. Dog veed hun ikke hvor dette Følgeskab passerede. Ei heller veed hun hendes Broder har havt Samqvem med andre mistænkelige Personer. 18. Er Skraaddel Rasmus og Sorte Rasmus een og samme Person? Sv. Nej! Saa vidt Deponentinden veed skal de være to forskjellige. Deponentinden blev afskediget og hun tilligemed Hans Christian Nielsen hensattes under Bevogtning indtil videre. Han bliver uden Henstand at transportere til Amts-Øvrigheden i Thisted for ved Højsammes Foranstaltning at tildeeles fornøden Underholdning i sit Fødesogn Skinnerup. Hun derimod bliver hensiddende indtil Ringkjøbing Amts høie Øvrighed efter Modtagelse af dette Forhør, som i Afskrivt indsendes snarest muligt, har resolveret det fornødne angaaende hendes fremtidige Forsørgelse. - Forhøret, der følgelig er sluttet, stadfæstes med Underskrivt. Datum ut supra Møller Som Testes:BondgaardSkou
Birth of a daughter
#3
Benneth Kirstine Hansdatter
Type: BIRT
November 15, 1820 (Age 25 years)
Shared note: Sensitive:0
Birth of a daughter
#4
Karen Marie Hansdatter
Type: BIRT
September 1, 1824 (Age 29 years)
Shared note:
Sensitive:0 1824.09.01 Fødsel Gjellerup sogns kirkebog 1816-1830 LAN C 515 A - 5 Fødte. Kvindekjøn Aar og Lbnr.:1824 - 13 Fødselsdagen:d. 1ste September Barnets fulde Navn:Karen Marie Hansdatter vacc. 1835, den 23. Aug. af Doctor Gunst i Ringkjøbing ankom til Sognet d. 20de. October 1842. Daabens Datum, Hjemme eller i Kirken:Hjemmedøbt d. 1ste September publ. den 6. September i Kirken Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Moder Mette Cathrine Jensdatter, fød i Rind Sogn, og Hans Christian Nielsen, født i Skinderup i Thyeland Omløbende Natmandsfolk. Hun fødte Barnet i Lillegrd. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Kone Kirsten Christophersdatter fra Aulum Hendes Datter Johanne Kirstine Jensdatter, født i Madum Sogn Abraham Pedersen Grønning, fød i Sneiberg og Jens Christian Christensen [N...] fra Ryede Sogn Anm.:Uægte. Forældrene, der vare Omløbere og i Barselsengen opholdt sig hos Svend Lillegaard, forlode strax Sognet og medtoge Barnet.
Christening of a daughterKaren Marie Hansdatter
Type: CHR
September 1, 1824 (Age 29 years)
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Baptism of a daughterKaren Marie Hansdatter
Type: BAPM
September 6, 1824 (Age 29 years) Age: 0 years 0 months 5 days
Shared note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Event January 29, 1826 (Age 31 years)
Shared note:
Sensitive:0 1826.01.29 Retsmøde Afskrevet efter Hammerum herreds politiprotokol 1823-1826 LAN B 79 - 63 - microfilm M-32.765 Aar 1826 dfen 29de Januarii blev politieret sat og holdt paa Politie Dommerens Contoir paa Herningholm i Overværelse at Vidnerne Christensen af bemeldte Herningholm og Wederrsøe sammesteds. Nr. 1/1826. Hvor da et Forhør blev optaget i følge eb Skrivelse fra Sognefoged Poul Andberg i Ørre af Gaars Dato, som viser at han har anholdt 5 personer, nemlig 3 Voxne og 2 Børn, fordi de 3de førstnævnte ei vare forsynede med Pas eller Beskeed. Skrivelsen, som i Dag er modtaget, blev fremlagt. Først fremstod den anholdte Hans Christian Nielsen, som forklarede, at han intet Sted har noget Hjem, men er født i Skinnerup Sogn og Bye i Tisted Amt af Forældrene Faderen Niels Hansen, der ernærede sig af Glarmester Professionen og Moderen Bente Christensdatter, ligesom han og skal være døbt i Skinnerup Kirke. Bemeldte Comparentes Forældre ere begge døde for endeel Aar siden. Comp. er 28 Aar gammel og ikke confirmeret. Han erkiendte at være arbeidsfør, men har aldrig havt eller søgt fast Tjeneste, ejheller opholdt sig i noget Sogn i over 8 Dage ad Gangen, men vanket omkring i Landet fra et Sted til et andet, saa længe han mindes. I de sidste 7 Aar har Comp. ført et fruentimmer navnlig Mette Kathrinen Jensdatter med sig og levet med hende i et naturligt Ægteskab samt avlet 4re Børn med hende af hvilke de 2de ere døde. Det ældste af de levende Børn, hvilke begge Comparenten og Moder fører med sig , er en Pige, 4 til 5 Aar gl., født i Houe Sogn og ved Ringkjøbing og døbt i samme Sogns Kirke samt i Daaben kaldet Benthe. Det yngste barn er ligeledes en Datter, født i Gjellerup Sogni September 1824 og døbt i samme Sogns Kirke samt i Daaben kaldet Karen Marie. Sig selv, Mette Kathrine Jensdatter og Børnene har han ernæret ved Glarmester og Blikkenslager Aarbeide med mere som han for Folk, hvor han kom frem, har påtaget sig. Betlet har han aldrig, eiheller har han nogensinde været tiltalt. dømt eller straffet for nogen criminal Overtrædelse. Vidnerne skjønnede, at Comparenten er arbeidsfør, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn. - Aftraadt. Dernæst fremstod bemeldte Mette Kathrine Jensdatter, som forklarede: at hun er 29 aar gl., fød i Møruphus i Rind sogn af Forældrene Jens Jensen, der ernærede sig af Glarmesterprofessionen og Hustrue Kjersten Kjerstine. Comparentinden er ikke confirmeret. Hun har hvat fast Tjeneste hos Huusmand Svend i Hollingholt i Sunds Sogn for omtrent 15-16 Aar siden i en Sommer. Bemeldte Svend er ved Døden afgåaaet. Derpaa vandrede hun omkring i Landet med sin Moder omtrent i 5 Aar, og fik derpaa Tjeneste i en Sommer hos Christen Trintoft i Dahlgaard i Thjørring Sogn, hvilken Christen Trintóft nu boer i Næstholthuus. Siden den Tid har Comp. ingen Tjeneste havt, hvorimod hun i de sidstomtalte sidste omtrent 7 Aar har vandret omkring med forrige Deponent, levet i et naturligt Ægteskab og avlet 4re Børn med ham, af hvilke de to ere levende fødte og døbte saaledes som af bemeldte forrige Dep. er forklaret. Comp.s Fader er død men hendes Moder lever og opholder sig i Fattighuset i Aulum. I de sidste 7 Aar har Comp. ingen fast Tjeneste søgt eller havt stadigt Ophold i noget Sogn i 3 Aar. Hun erkjender at være arbeidsfør. Comp. er med sine Børn ernæret af Hans Christian Nielsen paa den af ham omforklarede maade i den Tid, de har levet sammen, og Comp. har ikke tilladt sig at betle, undtagen forsaavidt, at hun eneklte Steder har bedet om Mælk til sit Barn. Comp har ingensinde været tiltalt, dømt eller straffet for nogen criminal Overtrædelse. Et Fruentimmer Abbellone Jensdatter har været i Hans Christian Nielsens og Comparentindens Selskab i de sidste Par Dage for at hjælpe dem at bære deres Børn. Vidnerne skjønnede, at Comp. er arbeidsfør, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn.. Derpaa fremstod bemeldte Abbellone Jensdatter, som forklarede at hun - saa vidt hun veed - er 46 Aar gl. og at hun er føs i Resen Bye og Sogn i Viborg Amt af Forældrene Jens - hans Tilnavn vidste hun ikke - og Christiane Jensdatter, der begge er døde. Comparenten er ikke confirmeret. Hun har aldrig havt eller søgt fast Tjeneste, men ernæret sig ved at gaa e omkring og binde Strømper til Salg. Hun har intet Sted opholdt sig 3 Aar uafbrudt. Comparentinden har avlet 7 Børn ved en Person navnlig Hans Christensen, som nu er død, med hvem hun levede et naturligt Ægteskab. Hun nægtede at have tilladt sig at betle. Ligeledes nægtede hun at have været anholdt, straffet, dømt eller tiltalt for nogen Overtrædelse. Comparentinden erkiendte at være arbeidsfør. Vidnerne skjønnede, at dette forholdt sig rigtigt, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn. Samtlige Comparenter nægtede ogsaa at have begaaet Tyverie eller anden Forbrydelse. Bemeldte Comparenter bleve overførte til Gjellerup for der som Arrestanter indtil videre at bevogtes. - Forhøret udsat. [Janz] Som Vidner:WedersøeChristensen.
Event February 7, 1826 (Age 31 years)
Shared note:
Sensitive:0 1826.02.07 Retsmøde Afskrevet efter Hammerum herreds politiprotokol 1823-1826 LAN B 79 - 63 - microfilm M-32.765 Aar 1826 den 7 Februarii blev Politiret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir paa Herningholm i Overværelse af Vidner Wedersøe og Lassen. No. 1/1826. Arrestantinden Mette Kathrine Jensdatter fremstod løs og ledig. Dommeren fremlagde en Skrivelse af 1ste denne Maaned fra Sognepræsten til Herning og Rind Sogne Næblerød, hvilken Skrivelse indeholder Oplysning om den nærværende Arrerstantindes Daab m.m. Efter at denne Skrivelse var bleven oplæst for Arrestantinden, erkjendte hun at være den i samme nævnte Mette Kathrine. Arrestantinden anmærkede på given Anledning, at, uagtet hun er arbeidsfør, kunne hun dog umueligen fortjene det Fornødne formedelst hendes smaae Børn. Sagen for hendes Vedkommende blev nu til Doms optaget. - Iøvrigt blev Sagen udsat. [Janz] Som Vidner:WedersøeLassen.
Event March 15, 1826 (Age 31 years)
Shared note:
Sensitive:0 1826.03.15 Dom Afskrevet efter Hammerum herreds politiprotokol 1823-1826 LAN B 79 - 63 - microfilm M-32.765 Aar 1826, den 15. Marts blev Politiret sat og Holdt paa Politiedommerens Contoir paa herningholm i Overværelse af Vidnerne Wedersøe og Christensen. No. 1/1826 Arrestanten Hans Christian Nielsen og Arrestantinden Abellone Jensdatter fremstode løse og ledige. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Amtmandskabet af 12te denne Maaned med 2de Bielage indeholdende Oplysninger om fornævnte nærværende Tiltaltes Alder, og enhver for sig vedkjendte sig for sit Vedkommende de [...] bemeldte Bielage. Derpaa blev fremlagt en Skrivelse fra Amtmandskabet af 10de dennes. Sagen blev nu optaget og deri afsagt følgende Dom. Det er under denne Sag ved egen Tilstaaelse oplyst at Arrestanten Hans Christian Nielsen og Arrestantinderne Mette Kathrine Jensdatter og Abellone Jensdatter have giort sig skyldig i Løsgiængerie ligesom det er oplyst, at Mette Kathrine Jensdatter har tilladt sig at betle. Da Betleriet er forøvet paa en Tid, da meerbemeldte Mette Kathrine Jensdatter som Moder til et Spædbarn ikke klarligen kunne ansees for at være arbeidsfør og til offentlig Forsørgelse uberettiget vil hun for denne Overtrædelse være at ansee efter den 64 i Reglementet for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet af 5 juli 1803, men for det forøvede Løsgiængerie vil hun ligesom de øvrige Tiltalte være at ansee efter den 3 i Forordningen om Politievæsenet paa Landet af 25. Marts 1791. - Efter udstanden Straf ville de Tiltalte være at henføre til deres Hiemstavn, Saasom Hans Christian Nielsen til Skinderup Sogn, Abellone Jensdatter til Resen Sogn og Mette Kathrine Jensdatter til Herning Sogn. Saa bør de og at betale alle af deres Arrest og Sagen lovlig flydende Omkostninger. Thi kjendes for ret: Arrestanten Hans Christian Nielsen samt Arrestantinderne Abellone Jensdatter og Mette Kathrine Jensdatter bør hver at hensættes i Fængsel ved Vand og Brød i 8te Dage og sidstnævnte endvidere i Fængsel ved simpel Fangekost i 14 Dage. Saa bør de og at udrede alle af deres Arrest og Sagen lovlig flydende Omkostninger og efter udstanden Straf henføres til deres Hjemstavn saasom: Den Første til Skinderup Sogn, den anden til Resen Sogn og den Sidste til Herning Sogn. At efterkomme under Adfærd efter Loven Hammerum Herred den 15. marts 1826. [Janz] Som Vidner: WedersøeChristensen
Death of a sisterIngeborg Jensdatter Svin
Type: DEAT
June 5, 1827 (Age 32 years) Age: 40 years 5 months 4 days
Shared note:
Sensitive:0 1827.06.05 Død Brøndum (Hindborg h.)sogns kirkebog 1813-1848 LAN C 203 - 4 Fødte Qvindekjøn. Aar og Lbnr.:1827 - 2 Dødsdagen:1827, 5te Juni Begravelsesdagen1827, 10de Juni Afdødes Navn:Ingeborg Jensdatter Afdødes Stand, Håndtering og Opholdssted:Et løst Natmandsqvinde født i Tistrup pr. Varde Afdødes Alder40 Aar Anmærkning:Vide Pag. 26. - - - o o o - - - Kommentar: Død i barselseng. Henvisningen i anm.-rubrikken refererer til sønnen Morten Jørgensens fødsel
Death of a motherKirsten Christophersdatter
Type: DEAT
October 8, 1829 (Age 34 years)
Shared note:
Sensitive:0 1829.10.08. Død. Aulum sogns kirkebog 1825-1842 LAN C 512 B - 01 | Døde. Qvindekjøn Lbnr.9 Dødsdagen:d. 8de October 1829 Begravelsesdagen:d. 11te October 1829 Afdødes Navn:Kirsten Christoffers Datter Afdødes Stand, H Håndtering og Opholdssted.Almisselem i Fattighuset Afdødes Alder:71 Aar. Anm.:- - - -
Death of a husbandHans Christian Nielsen
Type: DEAT
January 1, 1836 (Age 41 years)

Shared note: Sensitive:0
Confirmation
Type: CONF
October 24, 1836 (Age 41 years)
Shared note:
Sensitive:0 1836.10.24. Konfirmation. Udskrift af Herning sogns kirkebog 1826-1844 LAN C Confirkerede. Piger Den 24de October 1836 confirmeredes i Herning Kirke af P. Tang. Lbnr.:- Confirmandens Navn og Opholdssted:Mette Kathrine Jensdatter i Herning Fattighuus, af de saakaldte Natmandsfolk. Confirmandens Forældre:En omvandrende Natmand Jens Jensen og Kone Kirsten Christoffersdatter. Confirmandens Alder:Døbt den 1ste Søndag i Advent Aar 1795, om i Rind eller Herning Kirke vides ikke. Altsaa var hun 45 Aar, da hun confirmeredes. Dom vedr. Kundskab og Opførsel:Taalelig for Kundskab, ligesaa for Opførsel. Naar og af Hvem vaccineret.Efter 2de Sogneforstanderes Udsagn har hun Ar efter de naturlige Kopper, og efter et Udsagn meget syg deraf. Anm.:Mette Kathrine Jernsdatter kunde hverken læse eller skriv, men hun confirmeredes med de 10 Bud og de 3 Troes Artikler foruden flere mundtlige Samtaler iflg. Cancelliereschript. At fornte Fruentimmer af de saakaldte Natmandsfolk Mette Kathrine Jensdatter er i Dag confirmeret eller bekræftet i sin Daabs Pagt, dette bevidnes herved af Undertegnede som tilstedeværenden Vidner. Herning Kirkegaard, d. 24. Okt. 1836 P. Pedersen, Skolelærer.Chr. Nyboe, Gaardmand. Det maa endnu tilføies, at Mette Kathrine Jens Datter blev under Cancelliereschript af 26de Septbr. 1835 tilladt at maatte confireres paa en extra Dag efter Leilighed og at hun, der ei engang kunde læse, maatte antages til Confir- mation med den hende mundtligen [især] af Sognepræsten bibragte Kundskab. Testerer P. Tang.
Census
Type: CENS
February 1, 1840 (Age 45 years)
Shared note:
Sensitive:0 1840.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste for Herning sogn 1840 CD DDA DDD 2004:6 Optegnelse paa Folketallet m. v. i Herning Sogn, Hammerum Herred. Ringkøbing Amt den 1ste Februarii 1840. Byernes og Stedernes Navne:Fattighuset5 familier NavnAlderStandErhverv, Næringsvej ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Mette Katrine Jensdatter40UgiftAlmisselem Karen Maria Hansdatter17Ugifthendes Datter
Event September 8, 1841 (Age 46 years)
Shared note:
Sensitive:0 1841.09.08. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1840-1841. LAN B 79 - 72. RA mikrofilm, rulle nr M-32.769. Samme Dag < Aar 1841 den 8 September> blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Biørn og Niels Pedersen, hvor da ...... Nyt Forhør No. 83/1841 blev optaget i Anledning af en Skrivelse fra Justitsraad Hertz, Herredsfoged i Bølling Nørre Herreder, hvori han forlanger nogle yderligere Oplysninger i en Sag mod Fruentimmeret Benneth Kierstine Hansdatter for Løsgjængerie og Betlerie. Bemeldte Skrivelse blev fremlagt og lyder saaledes ##. Efter Tilsigelse var mødt Mette Kathrine Jensdatter, Kone af Herning Fattighus, som efter Formaning til Sandhed paa given Anledning forklarede: Deponentinden kan ikke erindre, hvad Tid det var, at hendes Datter kom til hende, men det var først i Sommer, 14 Dage eller 3 Uger efter Pindse. Hun foregav for hende, at hun kom fra Houer, og hendes Ærinde var at raadføre sig med Deponentinden angaaende hendes Barn, som skrantede. Deponentinden svarede, at hendes Barn [skadte] ikke andet end at det fordrede Pleie og Føde. Hun kom til hende om Eftermiddagen, hun blev hos hende om Natten og forlod hende om Morgenen. Deponentinden paalagde hende ved Bortgangen, at hun skulde gaae tilbage til Houer, hvilket hun lovede. Depo- nentinden tilføier paa Anledning, at hendes datter ved den Leilighed havde 24 Par Hoser, som hun Tid efter anden selv havde strikket. Hun anmodede Deponentinden om at tage imod dem og sælge dem for hende, og kjøbe for Pengene Tøi til en Kjole og et Skjørt, hvilket hun lovede. Deponentinden har ikke seet hende senere, men har hørt af de andre Lemmer, at hun en Dag havde været ved hendes Dør, medens hun var fraværende for at ville tale med hende. Deponentinden har selv besørget de 24 Par Hoser Vasket og solgt til Hosekræmmer Trols Gravesen, som gav hende 9 Mk Courant for dem. For Pengene har hun kjøbt et Skjørt og en Kjole, men da disse 2 Klædningsstykker i det hele kostede 4 Rd. 8 Sk. har hun selv tillagt, hvad der manglede. Skjørtet fik hendes Datter efter hun var anholdt , medens hun sad her arresteret. Kiolen har hun derimod endnu i sin Forvaring. Dommeren paalagde hende at aflevere Kiolen paa Herredscontoiret imorgen Formiddag, hvilket hun lovede. Det tilførte blev oplæst og ratihaberet. Forhøret udsat. ..... Hunderup Som Vidner:Niels PedersenBiørn
Event September 9, 1841 (Age 46 years)
Shared note:
Sensitive:0 1841.09.09. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1840-1841, LAN B79 - 72. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1841 den 9. September blev en Politieret sat paa Herredscontoiret af Politiedommeren i Overværelse af Vidner Biørn og Bindesbøll, hvor da Forhørssagen no. 82/1841 blev continueret. For Retten mødte Mette Kathrine Jensdatter, som ifølge det hende af Dommeren igaar givne Tilhold afleverede den omhandlede Kiole, som blev modtaget. Hun tilføier, at dersom hendes Datter faaer Kiolen, saaledes at hun beholder den og har Nytte af den, forlanger hun ingen Godtgjørelse for det, hun har udlagt. Skulle den derimod blive solgt til Dækning af de Omkostninger, hendes Sag måtte foranledige, forlangte hun hendes udlagte Penge tilbage, som udgjør 1 Rd. 5 Mk. Courant, da kiolen kostede 3 Rd. 2 Mk. Courant, og Salget af Hoserne indbragte 9 Mk. Courant. Hvad Skjørtet har kostet forlanger hun ingen godtgjørelse for, da hendes Datter allerede har samme i Brug. Forhøret sluttet. Hunderup. Som Vidner:BiørnBindesbøll
Census
Type: CENS
February 1, 1845 (Age 50 years)
Shared note:
Sensitive:0 1845.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste for Herning sogn 1845 CD DDA DDD 2004:6 Optegnelse på Folketallet i Herning Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt den 1ste Februar 1845 Byernes og Stedernes Navne:Herning ByEt Hus50. Husstand NavnAlderStandFødestedErhverv, Næringsvej -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Johannes Pedersen28UgiftDeibjerg sognHuusfæster, Dagleier Mette Katrine Jensdatter47UgiftHer i Sognethans Husholderske.
MarriageAnders Christian NielsenView this family
Type: MARR
from January 1, 1850 to January 1, 1851 (Age 55 years)
Shared note: Sensitive:0
Census
Type: CENS
February 1, 1850 (Age 55 years)
Shared note:
Sensitive:0 1850.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste for Herning sogn 1850 CD DDA DDD 2004:6 Optegnelse på Folketallet i Herning Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt den 1ste Februar 1850 Byernes og Stedernes Navne:Herning ByEt Hus72. Familie NavnAlderStandFødestedErhverv, Næringsvej -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Mette Katrine Jensdatter57UgiftRind SognBeboer et jordløst Huus, ernærer sig tildels af Strikning.
Death of a daughterBenneth Kirstine Hansdatter
Type: DEAT
April 15, 1850 (Age 55 years) Age: 29 years 5 months 0 days
Shared note:
Sensitive:0 1850.04.14 Død Viborg tugthuskirkes kirkebog 1828-1873 LAN C 235 - 1 Døde Qvindekjøn Aar og Lbnr.:1850-2 Dødsdagen14. April 1850 Begravelsesdagen:19. April 1850 Afdødes Navn:Benned Hansdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Fange, født og hjemmehørende i Hover Sogn ugift Afdødes Alder:30 Aar Anmørkning:14/4-50 Møller 19/4-50 Hoff - Tæring.
Death of a sisterAnne Kirstine Jensdatter Svin
Type: DEAT
April 17, 1852 (Age 57 years) Age: 63 years 3 months 16 days
Shared note:
Sensitive:0 1852.04.17 Død Håsum sogns kirkebog 1842-1854 LAN C 216 - 3 Døde. Qvindekiøn. Aar og Lbnr.1852 - 1 Dødsdato:1852, d. 17de Apil Begravelsesdato:1852, d. 25. April Afdødes Navn:Ane Kirstine Jensdatter Afdødes Stand Haandtering og Opholdssted:Almisselem. Glarmester Simon Nielsens Hustrue i Haasum. Brystsyge Afdødes Alder:62 Aar Anmærkninger:Skifterettens Attest af 20de April.
Burial of a sisterAnne Kirstine Jensdatter Svin
Type: BURI
April 25, 1852 (Age 57 years) Age: 63 years 3 months 24 days
Shared note:
Sensitive:0 Se dødsnotatet
CensusAnders Christian NielsenView this family
Type: CENS
February 1, 1860 (Age 65 years)
Shared note:
Sensitive:0 1860.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste for Snejbjerg sogn 1860 CD DDA DDD 2004:6 Optegnelse paa Folketallet i Snejbjerg Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, den 1ste Februar 1860 Byernes og Stedernes Navne:LundmølleEt Hus NavnAlderStandFødestedErhverv, NæringsvejReligion -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Anders Christian Nielsen28giftSahl sognLhmd og DagleierLutheran Mette Cathrine Jensdatter66giftDeibjerghans HustruLutheran
Death of a brotherChristopher Jensen-Bitzou
Type: DEAT
April 6, 1861 (Age 66 years)
Shared note: Sensitive:0
Burial of a brotherChristopher Jensen-Bitzou
Type: BURI
April 14, 1861 (Age 66 years)
Shared note: Sensitive:0
Event from January 1, 1867 to January 1, 1868 (Age 72 years)
Shared note: Sensitive:0
Death
Type: DEAT
March 9, 1868 (Age 73 years)
Shared note: Sensitive:0
Event from April 1, 1959 to April 30, 1959 (91 years after death)
Shared note:
Sensitive:0 1959.04.xx. Omtale Uddrag af H. P. Hansen: "Natmændsfolk og Kjæltringer, bd. 1. Rosenkilde og Baggers forlag. Svinelægten. Jens <Jensen Svin> og Kirsten <Christophersdatter> fik 12 Børn, hvoeaf de 7 levede i 1819. Men da Børnene blev født rundt om, og nogle døde som små, kan jeg kun gøre rede for følgende: ...... Mæt Katrin Swin. Medens Jens Jensen og Kirsten Christophersdatter var på vandring, fødte sidste en Datter hos Jørgen Natmand i Mørup. Barnet blev døbt Mette Cathrine i advent 1795 i Rind Kirke. Indtil sit 13. år vandrede hun med sine forældre, siden dels med sin ældre søster Kirstine og en yngre Johanne, og dels med moderen og sin yngste broder Christopher. En kort tid tjente hun i Sahl. Dér blev hun kærest med Morten Abrahamsen og fødte hos dennes Fader Abraham Mortensen, Natmand i Rønbjerg, en søn der døde kort efter. Kirkebogen fortæller: "1815 d. 14. April døde hos Abraham Mortensen i Rønbjerg en fremmed Qvinde, som af og til opholdt sig hos ham, ved Navn Mette Cathrine Jensdatters uægte Drengebarn Jens, 8 Uger 3 Dage. Megen alvor synes der ikke at have været i forbindelsen med Morten Abrahamsem, thi i 1817 er hun "kwant venner med Hans Chr. Nielsen "Rosenlund", og med ham drog hun nu rundt i flere År. Hun tiggede, og han drev glarmesterprofessionen. Om Hans Chr. "Rosenlund" er efterretningerne sparsomme, men oplysningerne i Skinnerup kirkebog i anledning af hans dåb er dog både udførlige og interessante: "Ao. 1797 d. 23. April blev døbt et Barn med det Navn Hans Christian, hvis Forældre, i Følge et paa behørig stemplet Papir forevist Skudsmål, som var udstædet af Provst Højer i Roesholm (Harrild) er Ægtefolk, og var Manden Niels Rosenlund og Konen Benned Christensdatter *). Manden skal være en paa Pension afskediget Rytter, er Glarmester af Profession og vandrer omkring paa samme fra Sted til Andet tilligemed Kone og Børn, da de ingen vis Opholdssted have. Da de var komne til Schinderuo (nord for Thisted) kom Konen Natten mellem den 20. April i Barselseng. Benævnte Barns Daab blev derpaa den 30. April offentlig bekræftet i Schinnerup Kirke, og vare Fadderne Degne Poul Thilsteds Kona bar det, Anders Nielsens Kone fulgte med - - -" Af et forhør ved Hammerum herreds politiret 29/12 1819 fremgår det, at Niels Rosenlund, også kaldet "Fynbo" eller "Fimmer" var 82 år dette år, og at Hans Chr. havde vandret medsine forældre og tigget i Thy, Himmerland, Salling, n. og. v. for Holstebro og i Hammerum herred. Senere havde han vandret med broderen Simon Nielsen, kaldet Skele Simon, eller søsteren Ane Margrethe Nielsdatter, der løb med en, man kaldte "æ gal studenter", men som ellers hed Johannes Meyer. Endelig slog Hans Chr. Rosenlund sine pjalter sammen med Mæt Katrin Swin i 1817. I December 1819 brændte Højris i Ikast, hvor Herredsfog Casper Møller residerede. Det lå nær for herredsfogden at fæste sin Opmærksomhed på de mange kjæltringer, der strejfede om i hans udstrakte jurisdiktion, og da der havde været slået et truselsbrev op på en af hans postdøre kort før gården brændte, var han endnu mere sikker på at gerningsmanden skulle søges blandt disse folk, navnlig havde han Johannes Axelsen mistænkt, og han gav derfor sine sognefogder ordre til at anholde alle mistænkelige personer. Det var i den anledning, at sognefogden i Ørre havde anholdt Hans Chr. Rosenlund og Mæt Katrin som pasløse personer i Nygård i Ørre og bragt disse til herredskontoret. Fluks ved anholdelsen spurgte Casper Møller, om Hans Chr. havde lært at læse og skrive. Det havde manden, heldigvis for ham, ikke. Han vidste heller ikke, om Johannes Axelsen kunne skrive, men derimod vidste han, at hans egen Fader, Niels Fynbo, havde kunnet skrive. Mæt Katrin Swin var lige så uskyldig i branden, som Hans Chr. Rosenlund var. Hun kunne hverken læse eller skrive og var lige så lidt som manden confirmeret. Johannes Axelsen kendte hun nok. Hun havde truffet ham for 5 år siden hos Jesper Thalunds i Ørre, og forleden år, da hun logerede hos Natmand Hans Mortensen, der boede i et enligt hus tæt norden for Vinde ved Skive, havde hun været sammen med ham der. Af fremmede havde der desuden været Skråddel Rasmus og dennes søster Kirsten, Hans Chr. Rosenlund, Jens Chr. Swin og dennes søster Ane Jensdatter samt Skele Simon.. Mette havde af Johannes Axelsens kone hørt, at Johannes kunne skrive, og "Kirsten Abrahamsdatter, en Datter af Natmand Abraham i Rønberg, fortalte Deponentinden engang, da de var samlede i Salling, at Johannes Axelsen for et Aars tid siden eller længere havde i hendes Faders Hus i Rønberg skrevet et Brev, som han først sagde var til sin Kone i Ørre, men siden, da hun ville vide, hvad han havde at skrive til sin Kone om, tilkjendegav, at være til Kammerherre Møller paa Høyriis". På deres omvandring havde Hans Chr. Rosenlund tjent lidt ved sin glarmesterprofession, men Mette Katrine havde nok "tjent" mere ved tiggeriet. Hans Chr. ejede kun de Klæder, han gik i, og så sin glarmesterkiste, der indeholdt 1 kniv, 1 hugtang, 1 fil, 1 cirkel, 1 lodbolt og nogle små stumper glas. For 4-5 år siden havde han været arresteret i Holstebro samme med en anden omløber Henrik Jensen, men efter 4 Ugers forløb blev de løslandt og kørt til Resen kirke, hvorfra de drog videre til Salling. Hans Chr. og Mette havde fået et Barn, der døde og blev begravet i Hvidbjerg noget før mikkelsdag 1819. Parret slap for straf, men Mette blev sendt til Rind, hvor pastor Næblerød fik hende indtinget hos en mand i Svendlund. En ældre pige skulle dér undervise hende i begyndelsesgrundene af læsning, så Mette kunne komme så vidt, at hun kunne blive konfirmeret. Meningen var god nok, men så stak hun af igen en nat kort efter. Det varede ikke længe, inden hun atter fandt Hans Chr., og ved ham blev hun "grumslinglak" og fødte en datter den 15/11 1820 i Hover. Barnet blev hjemmedøbt og kaldet Bennet Kirstine Hansdatter. Bennet var i 1843 kærest med Johannes Guldsmed i Rind og fik med ham datteren Mette Kathrine Johansen, men senere løb hun med Severin Kat. Hun var flere gange i Viborghus, og der døde hun 15/4 1850, 30 år gammel. På dette sted findes nogle oplysninger vedr. Hans Chr. Rosenlunds forældre Niels Rosenlund og Benned Christensdatter. Se dette afsnit under disse personer > Hvor mange børn, Mette fik, ved jeg ikke, men efter overleveringen at dømme slæbte hun i mange år rundt med småbørn på ryggen, hvorfra hun havde en ejendommelig "roltende" gang. Foruden Bennet (eller Benned) og en udtalelese i et forhør i 1819, hvor Mette opgiver, at deres eneste Barn er død, har jeg kun fundet datteren Karen Mari, om hvis fødsel og dåb Gjellerup kirkebog beretter: "1824 den 1. September født Karen Marie Hansdatter. Moderen Mette Cathrine Jensdatter, født i Rind sogn og Hans Christian Nielsen, f. i Skinnerup i Thyland. Omløbende Natmandsfolk. Hun fødte Barnet i Lillegaard. Faddere Konen Kirsten Christophersdatter fra Aulum, hendes datter Johanne Jensdatter, født i Madom, Abraham Pedersen Grønning f. i Snejbjerg og Jens Christian Christiansen Nør fra Ryde sogn. Uægte. Forældrene var omløbere og i Barsel Affæren opholdt de sig hos Svend Lillegaard, forlod strax Sognet og medtog Barnet." Ved folketællingen i 1840 opholdt Karen sig hos sin moder i Herning fattighus og senere blev hun gift eller levede sammen med Morten Rønbjerg. En søn Hans Chr. kaldet Greven opholdt sig først i 1900-årene på Gjellerup fattiggård. Hvor eller når Mæt Katrin Svins livsledsager Hans Chr. Rosenlund gav slip på hende, ved jeg ikke, men ved Bennets konfirmation 1836 er han i hvert fald død. Skønt Mette hele sit liv strejfede medget om og betlede, har jeg dog kun fundet hende en gang blandt de mange kjæltringer, der blev idømt straf for løsgængeri og betleri. den 15. marts 1826 fik hun ved Hammerum herrede ret 8 dages vand og brød for sin omløben og betlen. Sammen med Hans Chr. Nielsen og Abelone Jensdatter, der nærmere omtales under P. Chr. Strudal, blev hun pågrebet hos en gaardmand Peder Christensen i Ørregaard i januar 1826. Det oplyses ved denne lejlighed (Politisag ved Hammerum herred nr. 1 1826), at den 29-årige Mette Cathrine er uconfirmeret og at hun efter eget sigende ikke har betlet undtagen når hun da har bedt om lidt mælk til sine børn. Hendes fader Jens Jensen ernærede sig, sin hustru "Kjersten Kjerstine" og børnene ved sin glarmesterprofession. En somme havde Mette tjent hos en mand i Hollingholt, vandrede så rundt i landet med sin moder i 5 år, var et par dage hos en mand i Tjørring, hvor hun skulde vogte kreaturer, men løb der fra og har så iøvrigt levet sammen med Hans Chr. Nielsen. Sidstnævnte forklarer, at han er 28 år gammel, er uconfirmeret og har lige så lidt som Mette været straffet. Han har aldrig haft, ej heller søgt nogen tjeneste, og ikke opholdt sig i noget sogn ud over 8 dage ad gangen. I de sidste 7 år havde han rejst og levet sammen med Mette Cathrine Jensdatter og med hende avlet fire børn, af hvilke 2 er døde - de to andre følger forældrene. Den ældste "Benthe" på 4-5 år er født og døbt i Hover ved Ringkøbing og den yngste Karen Mari er født og døbt i Gjellerup i september 1824. Hans Chr. opgiver at have ernæret sig og sine ved glarmester- og blikkenslagerprofessionen m.m. Abelone Jensdatter, der er 46 Aar, har de sidste par dage været i ovennævntes selskab "for at hjælpe dem med at bære deres børn" Under 6te marts samme år meddeler amtet, at de tre personer skal tiltales for løsgængeri, men ikke for, skønt ukonfirmerede, at have begået lejermål. Mette boede, som nævnt, i 1840 i Herning fattighus og her er hun i 1843 genstand for Johannes "Mus"s opmærksomhed. I et par skrivelser mellem Hammerum herreds kontor og pastor P Sveistrup i Rind oplyses, at Johannes Pedersen fra Dejbjergi 1840 var straffet ved Hammerum herreds ret med 10 dages vand og brød for løsgængeri, i 1841 ved Bølling-Nørre herred med 30 Dages vand og brød for løsgængeri og svigagtig omgang med hittegods og at han efter sidste straf i aug. s. å. blev afleveret til Dejbjerg fattigvæsen, hvorfra han fik tjeneste på Margrethelund. Siden arbejdede han som daglejer eller rejste omkring og søgte arbejde, og da det ikke ville lykkes "for at fæste sig en plet jord, hvor han ville bygge på". Det sidste var for så vidt lykkedes for ham, som han "i forening med Mette Cathrine Jensdatter - med hvem han er gode venner- har fæstet sig en kålhauge og en plet hedejord af Jens Nielsen i Thorsted." En skønne dag stiller Johannes med sin tilkommende svoger Christopher Jensen "Bitzou" fra Gjellerup - sidste fremviser en bevilling på at lodde - for præsten i Rind og spørger, om han må ægte Mette Cathrine, hvad præsten ikke mener kan lade sig gøre, dernæst om hun da må følge med og føre husholdning for ham, hvortil præsten svarer, at det er der ikke noget i vejen for, "når han blot ville have hende som husholderske!" Men hvorvidt de to kom til at leve i idyllen i Thorsted eller ej, melder historien intet om. I 1850'erne boede Matte i et lille Hus på Lundmølle mark, Snejbjerg sogn. Huset er brudt ned for få år siden. En gammel mand har fortalt mig, hvorledes hans Fader og tre andre Karle en søndag formiddagvar henne og grave hedetørn for hende, mens hun boede der. De skulle jo ind og have noget at styrke dem på og fik da en vældig ægkage i et "boldkår". Karlene gjorde godt indhug i ægkagen, men da Mette kom ind i stuen igen, sagde hun: -"Ta æ skie - I foer jo et!" De spiste halvdelen - resten åd datteren. På den tid hun boede ved Lundmølle, blev hun gift, rigtig lovformigt ægteviet, med Anders "Ravn". Denne var ikke just "å æ slaw" men passede ellers godt nok ind i familien. Faderen Niels "Ravn" boede først i Sahl, hvor han var gift med den bekendte vækkelsesprædikant Jens Havs søster, men da han samtidig lå i med "Kjæsten Mari Bak" blev de skilt. Niels flyttede til Herning, levede der i mange år til sin død. Det fortælles at Kirsten Marie og Niels engang havde overfaldet og skamslået en mand, hvorfor de fik en større straf - det var nok på den tid, da de boede i Brændgård ved Herning. Da Mæt Katrin Swin netop også har boet i et lille hus ved Brændgaard, er det muligt, bekendtskabet med sønnen Anders Christian Nielsen eller Anders Ravn stammede fra den tid. Om Anders Ravn er der ellers ikke stort at fortælle. Han gik undertiden i dagleje forskellige steder, men folk, der mindes ham fra den tid, mener, han var bedst som dagdriver. Den nu (1920) 84-årige Jens Mikkelsen fra Snejbjerg var i sin ungdom sommetider nede at gøre et plovbed for Mæt katrin Swin, medens de boede på Lundmølle mark. Ved sådan lejlighed blev der jo opvartet med det bedste, Mettes spisekammer rimmede af fødemidler - sikken ægkage med lange stykker flækket pølse i - "en ordenlig skronni" - og kaffe og fløde i overflødighed. Men det hændte dog også, at de næsten intet havde i huset, thi de frådsede jo gruligt, når de havde tigget en del sammen. Således havde Mæt Katrin en dag ingen fløde til Jens Mikkelsens kaffe - i stedet kom hun en æggeblomme i, hvad der nok ikke smagte ham ret godt. I krigen 1864 måtte Anders Ravn med og han var med ved Dannevirkes rømning, hvor han forresten havde det besynderlige uheld at løbe vild, komme fra sin afdeling og lande hos Mæt Katrin Swin - held i uheld! Han var borte i 14 dage, men blev så opdaget og måtte tilbage til fronten igen. I 1866 boede Mæt Katrin atter i Brændgård i et lille hus, der tilhørte Per Tamsen i Holing. Dette år fik hun 4 mark af Rind-Herning kommune - den eneste gang, jeg har fundet hendes navn på de bevarede fattigregnskaber. I 1867 bor hun ligeledes i Brændgård, hvad der fremgår af et forhør i Hammerum herreds ret, ved hvilket det oplyses, at hun har spundet garn for en knægt på Herningsholm, men næste år flytter hun til Sahl og ender sit rastløse liv 9/3 1868 i fattighuset dér, 73 år gammel. Manden står ved denne lejlighed opført i kirkebogen som tjenestekarl. Dette er i hovedtrækkene Mæt Katrin Swins levned, men gennem ældre folks fortællinger får man desuden en hel del gode træk frem, der viser, at hun foruden at være omløbende betlerske også havde gode egenskaber, der har bevaret hendes navn længere i traditionen end mange samtidige kjæltringer. Noget af det mest iøjnefaldende hos Mæt Katrin Swin var, at hun svarede dårligt til sit øgenavn - hun var netop det modsatte af et svin. Der var overordentligt probert hos hende, og da hun boede i Brændgård, havde hun gardiner for vinduerne og et hvidt sengetæppe på sin seng, hvad man ellers ikke så hos bønderne på den tid. Hun sagde også, at hun nok skulde holde skidtet fra sine negle. Hun vidste jo godt, at folk kaldte hende ved Svine navnet. Da herredsfogden engang spurgte hende, hvorfra hun havde navnet, svarede hun, at de rige købte dem titlen, men de fattige får en sådan gratis. Engang kom hun ind i Trøstrups hjem i Timring, hvor familien netop sad og åd kål, spurgte hun, om hun ikke kunne få lidt med. -"I ver jo nok, æ Swin gjaen vil ha koel o kartofler!" føjede hun til. Et steds i Gjellerup stod hun og fortalte en bondekone om hendes afstamning, men konen afbrød hende med: -"A ver missel nok, hwa læk do er å!" Den 85-årige Mariane Kjeldsdatter i Ørre mindes Mæt katrin Swin fra 1840-50'erne, når denne på sine vandringer kom til Aulum. Hun var altid så pæn: stribet skjørt med rød kant forneden, nedringet rødkantet livsstykke med røde længdestriber og højrøde bundne ærmer, der var rynkede oppe i skuldrene. På brystet under livsstykket havde hun et blomstret tørklæde. Så havde hun et tørklæde om hovedet, en tværsæk med et barn på ryggen, en stok hængende i en snor på armen- og så "jaw'bond" hun, medens hun roltede hen ad vejen. Efter en anden gammel fortællerske gik Mette om sommeren med "stomper" eller bare fødder, skørtet heftet op, som skik var, så hun deri kunne bære en del af sine almisser, og endelig havde hun en mælkekande i hånden. Men, hvad der særlig gjorde hendes navn kendt var, at hun optrådte som klog kone og gav mødrene gode råd, når deres børn fejlede et eller andet. Ofte lød hendes diagnose på "løwergøø" og det bedste råd der imod var, at man en onsdag aften efter solnedgang skulle skære en grøn tørv, lave et rundt hul deri og putte barnet der igennem, stiltiende, 3 gange imod solen. Tørven skulle atter lægges på sin plads og trampes til, og så skulle det første, der kom fra barnet, brændes. Når tørven var groet fast igen, ville barnet være "kie". Der var mange kvinder, der med godt resultat fulgte Mettes råd, og hendes almisse fik selvfølgelig på disse steder et passende tillæg Følgende kostelige historie fortalte Sine Bjerregaard i Hammerum mig: Sine tjente i 1864 hos Lars Søndergaard i Grøderis, Gullestrup ved Herning. Deres nabo havde ved den tid en stor tyk pige på tre år, der ikke kunne gå. Lars snakkede med sin kone om, at der burde gøres noget ved den sølle pige, og galt var det, at konen snart skulle have et barn igen. Da blev man enige om at sende fortælleren over til Mæt Katrin Swin, der boede i Brændgaard. -"En ka wal gi hind en låf tow", d. v. s. lidt uld, mente de, for penge var det småt med. Men Sine måtte ikke sige, at hun var gået direkte til Mette, da man så var ræd for, at kællingen ville tage et større honorar. Pigen skulle sige, at hun var gået til Herning for at se tyskerne. Mette boede i den østre ende af et lille hus. Hun sad ved bordenden, og Sine lagde forbavset mærke til, at der var så rent og pænt hos kjæltringen. Der var strøet med sand på gulvet -"Hwa ska do, mi bå'en?" spurgte Mette, og Signe svarede, at hun skulle bede Mette om at komme op til Lars og kurere deres Barn. Det var Søndag, og Mette ville komme om tirsdagen. -"Hwa foer du i løn?" spurgte Mette, og pigen svarede -"A fo'er tyw' dåler!" Gik du efter mig, fortsatte Mette og Sine svarede, at hun ville op og se Tyskerne i Herning. Men så snart Sine var kommet udenfor, satte hun Kursen mod hjemmet. Imidlertid var Mette gået udenfor Huset, og da hun så, at Sine stak af til Gullestrup, blev hun gal og bandede over den løgnagtige tøs. Heldigvis var Sine i tørvemosen, da Mette kom, men de traf hinaden ved middagstid, og da skældte Mette løgnhalsen ud. Over middag skulle omtalte barn puttes nøgen igennem en grøn tørv, hvori der var skåret et rundt hul. -"Hvæm ska hjælp' mæ?" spurgte Mette. Både Lars's kone og Sines madmoder var frugtsommelige, så de måtte ikke. -"Ka Sine et?" -spurgte Lars, men Mette vrissede -"Hun æ jo fuld af løwn, så det dower et!" Men der var ikke andre, og nu kommanderede Mette: -"No hår do å ta æ bå'rn, næra stekke den igjæmmel, o do må ver, te do hålder ve'en. Å do må ingenting sej!" Så blev barnet putte tre gange igennem hullet, mens Mette mumlede noget, og tørven blev lagt på plads, og når den var groet til, så ville Barnet være kureret. Mettes honorar var pund uld. Om en anden mærkelig kur har Mikkel Helstrup, født i Snejbjerg 1841, fortalt mig følgende: Som ungt menneske led han af ufrivillig vandladning. Lægen havde sagt, at det var der ikke noget at gøre ved. Men en dag spurgte Moderen Mæt Katrin Swin, der dengang boede på Lundmølle Mark, om hun vidste råd. Jo, drengen kunne kom hen til hende en dag. En søndag gik den 15-årige Mikkel over til Mette, der sagde, at han skulle følge med hende ud i køkkenet. Mikkel var ked af det, så skulle han vel have bukserne ned, og man kunne aldrig vide, hvad kællingen kunne finde på. Da sagde Mette: -"Du skal tage tre helbrændte mursten, uden at nogen ser det, et sted, hvor man er ved at bygge. Stenene skal varmes godt op i Ilden, og så skal du pisse tre stræntpå disse tre torsdag aftener i træk, hvorefter du skal lægge stenene tilbage. Men det skal ske stiltiende!" Mikkel tog stenene ved Thomas Helstrups gaaard og bar stenene tilbage, men i de 75 år, der var gået siden, havde han ikke mærket det mindste til den nævnte skavank, og nu var han 90 år. Den 85-årige Christiane i Ørre fattighus fortalte mig, at da hun som ung boede hos sine forældre i Sammelsted by, boede hendes søster øst for "o æ lå'ng bak". Sidstnævntes lille barn var syg og lå og skreg voldsomt en dag, Mæt Katrin på sin vandring kom der til. Mette rådede hende til at smøre barnet med regnormeolie, som hun selv kunne lave ved "o pot mierwå'rm i en kruk" og bage det ind i et brød i ovnen.. Moderen gjorde, som kjæltringen havde tilrådet hende og barnet kom sig også kort efter. Samme fortæller havde en broder, der i mange år led af "æ koeld" og forgæves havde søgt råd der imod mange steder. Da rådede Mæt Katrin dem til at sætte roden af en bestemt plante i brændevin og lave en stærk punch til patienten, og deraf skulle han drikke så meget, at han blev helt beruset. Under kuren skulle han gå hele tiden - kunne han ikke selv, måtte man støtte ham. Han gennemgik også kuren. Konen og søsteren støttede ham, så længe de kunne, så kastede han voldsomt op, kom i seng og svedte ganske grueligt. Men siden fejlede han intet. En anden har fortalt mig, at da hun i 1859 gik til præst, havde hun en dårlig næse. Faderen søgte råd der for hos Mæt Katrin Swin, der vist nok boede i Rind på den tid. Mette kom så en dag, så på næsen og ordinerede en salve, som de selv skulle lave. De skulle skrabe det grønne af undersiden af hyldebark og koge det sammen med tyk fløde til en salve (hyldesmør), og dermed skulle den dårlige næse smøres. Mette sagde, at de skulle tage den fløde, der sad på undersiden af skumskeen, når de skummede fløden af mælk. Men efter at vær behandlet med denne salve nogle gange, kom næsen sig. I andre tilfælde anvendte Mæt Katrin Swin, og det synes med samme held, magiske midler. Medens hun boede i Brændgård, gik nabokonen en dag om til hende og bad hende sætte nogle vorter bort. Kællingen bandede, hvad hun var slem til, på, at det kunne hun nemt gøre. Så tog hun pind, skar en skure deri for hver vorte og stillede pinden hen i vinduet. Et øjeblik efter kom en anden kone ind til Mette. Hun tog pinden og strøg på den -"Ja", siger Mette, "no ka do fo dem!" I Høgild i Rind var der en mand, hvis køer undertiden blev malkede om natten. Man tiltroede Else Kusk på Fjederholt Mark skarnstregerne, og konen, der var meget overtroisk, kørte en dag sammen med sin pige over til Mæt Katrin for at søge råd. Mette bandede, at det kunne hun nemt få ændret - hun skulle bare tage og binde sin mand om natten. Hemmeligheden var nok, at manden ofte besøgte Else Kusk of enten selv medtog mælken på sine natlige besøg, eller også tillod han kvinden at hente mælk der. Et sted i Ørskov kunne de ikke kærne smør. Mæt Katrin kom der og hjalp dem i deres nød. Hun gil ud på "æ kalgordi'g", skar en pind (antagelig af røn) og satte denne i kærnestaven. Undertiden kom hun også noget i kærnen. Engang hun kom ind i Nørgård ved Herning, lå et af børnene syg i gården. Da Mette så det, trak hun en blå tråd op af sin lomme og ville til at måle barnet, men sådanne kunster ville den unge kone ikke have brugt. Når undtages, at hun engang "Keg ind ad æ hø'nhwål" hos sognefoged Kræ Moustsen i Tjørring, hvoraf følgen selvfølgelig blev, ar "se'n fæk di ålder en æk", ved jeg ikke af, at hun skal have gjort fortræd noget steds. I nævnte tilfælde var hun kommet i gården og havde bedt om et par æg, men så havde man sagt nej, deres høns gjorde ingen. Passede det ikke helt ud før, så sørgede hun for, at det kom til sæde. Mæt katrin fik mange kopper kaffe for at spå. Når hun fik kaffe, kunne hun sige folk, hvad det skulle være. Den gamle Lars Græjsen har fortalt mig, hvorledes Mette en gang kom ud og bød ham ind, da han gik og pløjede i nærheden af hendes hus i Brændgård. Lars fik først noget at spise og blev derpå spået af hende. Noget passede. Han skulle komme til at holde bryllup, hvor der var to skorstene på huset, og der skulle snart komme en pige til ham - andet mindes han ikke. Pigen kom også knap efter - det var hans søster, men hun kom uventet. Ligesom Mette holdt af en tår kaffe, således satte hun også pris på en dram, uden at hun dog var hengiven til spiritus. En ældre mand mindes, at hun sommetider kom til Agerskov i Bording, og at hun en gang sagde, at hun var så syg, så syg - havde hun dog bare haft en kamferdram, bare en halv pægl, troede hun nok, det kunne hjælpe. Da hun så fik den ønskede dram, kom hun sig også straks. - - - o o o - - - Noter: *)Benned, der var født ca. 1750 og døde i 1816, var en datter af Christen Jensen Nellik og landets mest berygtede skøjerkvind "Lång Greth", hvis rette navn var Anna Margrethe Sørensdatter (f. ca. 1720 og d. i Viborghus 1794) Om "Lång Greth" se Jeppe Aakjær: Blichers Livstragedie II 124-ff og do Skive Aarbog 1918 5-ff.
Family with parents - View this family
father
mother
Marriage:
herself
8 years
younger brother
-17 years
elder brother
5 years
elder sister
-1 years
elder sister
7 years
elder sister
7 years
younger sister
-16 years
elder sister
14 years
younger sister
10 years
younger sister
-16 years
elder sister
5 years
younger sister
Family with Hans Christian Nielsen - View this family
husband
herself
Marriage:
daughter
son
NN Hansen
Birth:
Death: from July 1, 1819 to July 31, 1819QK Hvidbjerg (Hindborg) sogns kbg
daughter
Family with Morten Abrahamsen - View this family
husband
herself
Marriage:
son
Family with Anders Christian Nielsen - View this family
husband
herself
Marriage: from January 1, 1850 to January 1, 1851QK Snejbjerg sogns kbg
Morten Abrahamsen + Anne Kirstine Pedersdatter Grønning - View this family
husband
husband’s wife
Marriage: October 12, 1827Rønbjerg sogn
-11 years
step-daughter
20 months
step-son
3 years
step-son
13 years
step-daughter
3 years
step-daughter
-6 years
step-daughter
-7 years
step-son
Peter Mortensen
Birth: February 8, 1825 29 28Rønbjerg sogn
Death: March 19, 1825Rønbjerg sogn
6 years
step-son
-20 months
step-daughter
-5 years
step-son
Anders Mortensen
Birth: January 30, 1824 28 27Rønbjerg sogn
Death: February 17, 1824Rønbjerg sogn

Christening
Sensitive:0 1794.11.30 Barnedåb Rind - Herning sognes kirkebog 1723-1814. LAN C 517 A - 01 Kirke Aaret 1795 - Føde Dito Dato (Dom: 1. Adv. Xsti) en omvandrende Mand og Kone navnl: Jens Jensen og Kierstine Christophersdatter i Herning 1 Datter Mette Catrine. Susc: Mette Kierstine. Fideis: Jørgen Christensen, Casper Christensen og hustru Christiane - - - - Note. Kirkebogen anvender kirkelig datering. dåbsdagen iflg kalenderåret er derfor 30. nov. 1794.
EVEN
Sensitive:0 1819.12.29 Retsmøde Udskrift af Hammerum Herreds Politiprotokol 1815-1819 LAN B 79 -61, RA microfilm rulle nr. M-32.765 Aar 1819 den 29 December blev paa Hammerum Herreds Justits Contoir i Høyriis af Herredsfogden Landvæsens Kommissair Møller af Høyriis i Overværelse af hans Contoir Betiente Bondgaard og Skou som Testes optaget et Politieforhør i Anledening af, at Sognefogden Poul Andsberg i Ørre havde anholdt 2de omvan-drende pasløse Personer, en Mandsperson og et Fruentimmer, udi Nyegaard i samme Sogn og i Gaar hidsendt disse under Bevogtning til nærmere Undersøgelse. Den anholdte Mandsperson blev først fremkaldt og spurgt: 1. Hvad er Deponentens Navn? Sv.: Hans Christian Nielsen Rosenlund. 2. Hvor gammel er han? Sv.: I 22de Aar siden Paaske. 3. Hvor er han født og af hvilke Forældre? Sv.: Han er fød i Sognefoged Christen [Øegaards] Huus i Skinnerup Bye og Sogn tæt ved Thisted, og døbt i Skinnerup Kirke. Hans Forældre ere omvandrende Glarmester Niels Rosenlund, ogsaa kaldet Niels Fynboe, og dennes for 3 Aar siden døde Hustrue Benneth Christensdatter, som i mange Aar vandrede omkring i Landet uden at have fast Boelig eller Opholdssted. Paa saadan deres Omvandring var det, Deponenten, som forklaret, blev fød i Skinnerup Bye, hvilket Fødested han forlod med Moderen saa hastig, hun havde Helbred og Kræfter til at fortsætte Vandringen. 4. Har Deponenten lært af læse eller skrive, og er han confirmeret? Sv.: Nei! han har intet lært at læse, mindre at skrive og er ei confirmeret. 5. Hvor har Deponenten fra Barndommen af opholdt sig og hvorledes ernæret sig? Sv. Indtil sit 18de Aar, eller saa omtrent, fulgte Deponenten omkring med sine Forældre i Thy og Salling samt i Egnen vesten og norden Holstebroe, i Hammerum Herred og paa Himmeland, og han tilligemed Forældrene ernærede sig i Forening ved Betlerie. Siden har Deponenten vandret omkring i de nævnte Egne, deels i Selskab med sin Broder Simon Nielsen, der og kaldes Skeele Simon, og deels med sin Søster Anne Margrethe og en med hende vandrende Person, der navngiver sig Johann Meyer, men almindeligviis kaldes "den gale Studenter". Saa har han og i de sidste 2 Aar stadig fulgtes med det nu med ham anholdte Fruentimmer, navnlig Mette Kathrine Jensdatter, med hvem han har avlet et Barn, der døde i Hvidberg Sogni Salling noget før Mikkelsdag i dette Aar. Deponenten har i de sidste 3 a 4 Aar for en Deel ernæret sig som Glarmester og [derefter] har hans Kjæreste nysnævnte Mette Kathrine Jensdatter tigget det Fornødne til deres fælleds Underholdning. 6. Hvor har Deponenten og Mette Kathrine Jensdatter i den senere Tiid havt Ophold og Natteqvarteer? Sv.: Næstforrige Nat - nemlig imellem Mandag og Tiirsdag sidst - laae de i Jens Mortensens Huus i Nyegaard i Ørre Sogn, hvor de ankom Mandag Eftermiddag og strax efter anholdt som Løsgiængere efterat der fra Jens Mortensen var sendt Bud til Sognefogeden om deres ankomst. Natten mellem Søndag og Mandag sidst saavelsom de foregaaende Nætter og Dage siden Onsdag i forrige Uge opholdt de sig stadig hos Søren [Søeborg i ...borghuus] i Tviis Sogn. Natten mellem Tiirsdag og Onsdag næstfør laae de hos Laust Siigs Enke i et Huus østen for Moesgaard i Vinding Sogn, Natten mellem Mandag og Tiirsdag hos Christen Wognstrup i Winding Sogn, Natten mellem Søndag og Mandag i et Sted kaldet Dahl i Tviis Sogn, Mandens Navn viides ikke, Natten mellem Løverdag og Søndag hos Anders Wibholm i Tviis Sogn, Natten mellem Fredag og Løverdag hos Mads Humle i et Huus østen Wind Bye i Wind Sogn. Natten mellem Thorsdag og Fredag hos Poul Søndergaard i Wind Bye. Natten mellem Onsdag og Thorsdag hos Christen Tvevad i Rørkiær i Vind Sogn, Natten mellem Tiirsdag og Onsdag i Kiærbekhuus i Idom Sogn, Mandens Navn viides ikke, Natten mellem Mandag og Tiirsdag i den østerste Gaard i Sognstrup i Nørrefelding Sogn. Natten mellem Søndag og Mandag i Smedegaard i Tviis Sogn, Natten mellem Løverdag og Søndag hos Poul Bødker i Møeberg Sogn, Natten mellem Fredag og Løverdag i de norderste Gaard i Snødder i Hjerm Sogn, Natten mellem Thorsdag og Fredag hos Niels Brogaard i Raast i Eising Sogn, Natten næstfør hos en Enke østerst i Eising Bye, hvilken Aften de af en Karl, der kom ind, erfarede, at der var seet en Ildebrand i Sydøst, som, efter hvad Deponenten senere erfarede, skulle have været paa Høyriis. Ved at foreholde Deponenten, at Ildebranden på Højriis ikke var en Onsdag, men en Tiirsdag Aften, tilstod han at have forglemt at angive, at de logerede hos Jens Westergaard i Lund Bye i Aulum Sogn den næste Nat førend de, som forklaret, kom til Søren Søeborg i Tviis Sogn, altså Natten mellem Tiirsdag og Onsdag i forrige Uge, og denne Forandring og Rettelse i den forrige Deposition giør, at der i Henseende til alle de foregaaende Natteqvarterer rykkes en Nat frem, og da bliver det Natten mellem den 7de og 8de December - den samme Nat Høyriis Ladegaard brændte - Deponenten logerede hos Enken i Eising Bye, hvor han som sagt erfarede, at der saaes Ildebrand i Sydøst. Næste Nat før - følgelig mellem 6te og 7de December - laae de i Traberg i Borberg Sogn, og Natten forved hos en Enke, der boede i et lidet Huus paa Banken mellem Dahlgaard og Over Ylleberg i Hodsager Sogn, hvortil de kom fra Aulum Sogn 7. Med hvilke andre omvandrende Personer har Deponenten i omforklarede Tidsrum eller nyelig har været samlet? Sv.: I hele det nævnte Tidsmaal har Deponenten ikke seet eller været samlet med andre omvandrende Folk end Glarmester Jens Chr. Jensen og den saakaldte Snøvle Hans og dennes Kone, med hvilke han var samlet nogle Minutter ude paa Marken i Idom Sogn, da de tilfældigviis mødtes omtrent 8te eller 9 Dage før Juul, og hvor de blot talte om, hvor de hver for sig ventede at faae Qvarteer i Julehelligdage. Foruden de nysnævnte 3 Omløbere veed Deponenten ikke at have seet eller talt med nogen af saadanne Folk i de sidste 5 eller 6 Uger, undtagen en gammel Natmand navnlig Peder Grønning, som mødte Deponenten i Gjedahl i Eising Sogn Onsdagen den 8. December sidst i Følgeskab alene med 2de smaae Pigebørn. Hvor denne Peder Grønning kom fra, veed Deponenten ikke, men erfarede blot, at han den næstforegaaende Nat havde ligget i Gjedahl Bye og agtede sig til Salling. 8. Kjender Deponentern Johannes Axelsen, som før har boet i Ørre Sogn, og hvor længe har han kjendt denne? Sv.: Deponenten veed ikke at have seet omspurgte Johannes Axelsen meere end een Gang, og dette var forrige Aar mellem Juul og Nytaar, da de - uventet for Deponenten - stødte sammen i et eenligt Huus tæt [norden] Winde Bye ved Skive, hvor der boer en Natmand navnlig Hans Mortensen. Johannes Axelsen var nemlig uden Følgeskab i dette Huus, da Deponenten og Hans Kjæreste samt dennes Broder Jens Christian Jensen kom dertil en Aften for at overnatte. De logerede da sammen der om Natten, skildtes ad om Morgenen hver til sin Side, og videre Bekjendtskab havde Deponenten ikke til Johannes Axelsen. 9. Er det Deponenten bekjendt, at omtalte Johannes Axelsen undvigte som Arrestant her fra Hammerum herred. Sv.: Dette har Deponenten hørt sige baade af Omløbere og af Bønder, hvor han har loseret, men veed ej videre derom. 10. Har Deponenten nogen Kundskab om, hvor Johannes Axelsen opholdt sig siden de saaes og i hvis Selskab han har vandret omkring? Sv.: Al den Kundskab Deponenten har om det Omspurgte er: at han for 4 eller 5 Dage siden var i Sognstrup i Nørrefelding Sogn samlet med sin Kjærestes Søster Kirsten Jensdatter og blev da af denne fortalt, at hun siden Pintsedag sidst havde vandret omkring med Johannes Axelsen paa Himmeland, som hun kort forinden havde forladt, da han var reist til Rold for der at hente sig en Vogn, hvori de fremdeeles vilde kjøre omkring. Hun - Kirsten Jensdatter - berettede derhos, at hun var kommet til denne Egn for at formaae sin Moder, den gamle Kirsten Christophersdatter til at tage hendes ældste Datter, et barn paa 6 Aar til sig, hvilket hun ønskede, fordi Johannes Axelsen var for haard i Omgang imod Barnet, og Deponenten erfarede siden, at hun endnu samme Dag overgav omtalte Barn til hendes Søster Johanne for at leveres Moderen. Endelig berettede hun og, at hun efter faae Dages Forløb skulde samles med Johannes Axelsen i Wolstrup Bye norden Holstebroe. Om dette skeete veed Deponenten ikke, men han har hørt, at de siden har kjørt omkring i en Eenspændervogn i Wind, Idom og Gjellerup Sogne. Om Johannes Axelsens seenere eller nuhavende Opholdssted er Deponenten aldeles uvidende. 11. Kan Johannes Axelsen læse eller skrive Skrivt? Sv.: Det veed Deponenten ikke. 12. Kjender Deponenten nogen anden, og da hvem, af de omvandrende Personer, der kan skrive eller læse Skrivt? Sv.: Deponentens Fader, Niels Fynboe har før kunnet skrive og læse, men om han nu kan, da han er 82 Aar gl. veed Deponenten ikke. Ei heller veed Deponenten noget om, hvor hans Fader opholder sig, thi det er over 6 Uger siden han sidst saae ham. Andre af de omvandrende Folk er det ikke Deponenten bevidst, der kan skrive eller læse. 13. Kender Deponenten en omvandrende Person, der kalder sig Rasmus og hvordan er denne af Udseende og Klædedragt? Sv.: En omvandrende af omspurgte Navn - han kaldes undertiden Skraaddel Rasmus - var i Selskab med Johannes Axelsen og Deponenten samt Jens Christian Jensen, da de som forklaret loserede hos Natmanden i Winde ved Skirve i forrige Aars Juul, hvor denne Rasmus forblev, da Deponenten og de øvrige gik derfra om Morgenen. Han er en høi og før Karl, mørkladen af Haar og Udseende, var den omtalte Tiid klædt i en blaae Trøie, blaae korte Buxer og blaae Vest. - Deponenten har ikke siden seet denne Person eller hørt noget om, hvor han har opholdt sig, dog hørte han fortælle, at han kort efter Mikkelsdag sidst var arresteret i Lemvig for begaaet Tyverie og undvigte fra Arresten, ligesom han og hørt, at han forhen i flere Aar skal have været i Tugthuset. 14. Har Deponenten ingen Kundskab om, at Johannes Axelsen og omtalte Rasmus skal have begaaet Tyveri i Salling. Sv.: Deponenten har hørt forskjellige Steder i Salling - uden dog at kunne sige af hvem - at Johannes Axelsen og den saakaldte Skraaddel Rasmus ere mistænkte for at hos en Enke eller eenlig Qvinde i Lihme Sogn i Salling i sidste Foraar begaaet Tyveri af en betydelig Deel Klæder og Penge. - Han har ligeledes hørt at Johannes Axelsen og en vis Johannes Pedersen, som Deponenten ikke kiender, ere mistænkte for et i sidste Høst begaaet betydelig Tyveri hos en Sognefoged i Jegbjerg Bye i Salling, men veed ei videre end hvad Rygtet har sagt om nogen af Deelene. 15. Naar saae Deponenten sidst sin Broder Simon Nielsen eller Skeele Simon, og hvor opholder han sig nu? Sv. Det er 5 eller 6 Uger siden Deponenten nogle Minutter var samlet med omspurgte Broder i Idom Sogn, og denne sagde da, at han agtede sig til Salling i Juulen, men Deponenten har ei siden erfaret om han er der eller hvor han er. 16. Har Deponenten nogensinde været arresteret, mistænkt eller anholdt for nogen Forbrydelse? Sv.: For 4 eller 5 Aar siden blev Deponenten og en anden Omløber navnlig Henrik Jensen anholdt i Holstebroe som Løsgængere og Betlere og sad 4 Uger i Arrest, men blev derpaa løsgivne og kjørte til Reesen Kirke hvorfra de gik til Salling og videre omkring. Meere end denne Gang har Deponenten ikke været anholdt, og han tilføier, det er ham ikke vitterlig, at der overgik ham nogen Dom. 17. Eier Deponenten noget, og hvori bestaaer det? Sv.: Nej! han eier aldeles intet videre end sine paahavende Klæder og sin medbragte Glaskiste, hvori ved Eftersyn befandtes 1 Kniv, 1 Syld, 1 Hammer. 1 Hugtang, 1 Fiil, 1 Cirkel, 1 Lodbolt og nogle smaae Stumper Glas. 18. Naar var Deponenten sidst i sit Fødesogn? Sv.: I Kornhøsten dette Aar, da han som andre Steder søgte Næring som Glarmester. 19. Har Deponenten ingen Kundskab om, at Glarmester Jens Christian Jensen eller Jens Christian Gleerup har havt Sammenkomst og Omgang med Johannes Axelsen eller andre omvandrende Personer. Sv.: Nej! derom veed han ej videre end forklaret. Deponenten blev, da ingen anledning fandtes til videre at qvestionere ham afskediget fra Forhøret. Igien fremkaldtes det anholdte Fruentimmer og blev spurgt: 1. Hvad hedder Deponenten? Sv.: Mette Kathrine Jensdatter 2. Hvor er hun født, af hvilke Forældre og hvor gammel er hun? Sv.: Hun er født i et nedbrækket Huus, der beboedes af Jørgen Natmand paa Mørup Heede i Rind Sogn. Hendes Forældre ere afdøde omvandrende Glarmester Jens Jensen, der ogsaa kaldes Svinet, og dennes efterlevende Enke Kirsten Christophersdatter. Hun er i sit 26de Aar siden sidstafvigte Mortensdag. 3. Har Deponentinden lært at læse og er hun confirmeret?. Sv.: Nej! hun har ikke lært synderlig at læse og er desaarsag ej heller confirmeret. 4. Hvor har Deponentinden fra Barndommen af opholdt sig og hvorledes ernæret sig. Sv.: Indtil sit 13de Aar fulgte Deponentinden omkring i Landet med sine Forældre, der ernærede sig ved Faderens Glarmesterarbeide og ved Moderens Strikkerie. Dernæst var Deponentinden i nogen Tiid i Følgeskab med sin ældre Søster Kirsten og sin Yngre Søster Johanne, med hvilken sidste hun i fleere Aar gik omkring og betlede, indtil deres Fader døde i Foråret 1813, fra den Tiid fulgtes Deponentinden med sin gamle Moder og sin Broder Christopher omkring og betlede, indtil for 2 Aar siden, da hun kom i Bekiendtskab med den her omhandlede Glarmester Hans Christian Nielsen, med hvem hun siden har vandret omkring og levet som hans Kone. De har avlet et Barn sammen, som i Julii Maaned sidst døde i Hvidberg Sogni Salling, og de have ernæret sig ved deels ved den Smule han som Glarmester har kunnet fortiene, deels ved Betlerie af hende paa deres Omvandringer i Thye og Salling samt i Hammerum Herred og i Egnen norden og vesten Holstebroe. Deponentinden tilføiede endelig, at hun for 7 eller 8 Aar siden tiente en Sommer hos Christen Laursen i Dahlgaard i Thjørring Sogn, men har dog ikke noget Beviis ved Skudsmaal desangaaende. 5. Hvor har Deponentinden og Hans Christian Nielsen havt Ophold og Natteqvarteer i den seenere Tiid?. Sv.: De laae Natten imellem Mandag og Tiirsdag i Nyegaard i Ørre Sogn, hvor de Mandag Eftermiddag bleve anholdte, fordi de intet Pas havde at fremviise. Dertil kom de fra Søren Søeborg i Søborghuus i Tviis, hvor de opholdt sig stadig siden Onsdag før Juul, da de dertil ankom fra Lund Bye i Aulum, hvor de Natten før, nemlig Natten mellem Tiirsdag og Onsdag, havde loseret hos Jens Westergaard. Natten mellem Mandag og Tiirsdag laae de hos Laust Siigs Enke i Winding, Natten mellem Søndag og Mandag hos Christen Wognstrup i Winding, Natten mellem Løverdag og Søndag i Stedet Dahl i Tviis Sogn, Natten mellem Fredag og Lørdag hos Anders Vibholm, ibidm, Natten mellem Thorsdag og Fredag hos Mads Humle i Wind, Natten mellem Onsdag og Thorsdag hos Poul Søndergaard i Wind, Natten mellem Tiirsdag og Onsdag hos Christen Tvevad i Røijkier, Natten mellem Mandag og Tiirsdag i Kierbekhuus i Idom Sogn. Natten mellem Søndag og Mandag hos Jens Sognstrup i Nørrefelding Sogn, Natten mellem Løverdag og Søndag i Smidegaard i Tviis Sogn, Natten mellem Fredag og Løverdag hos Poul Bødker i Maaberg, Natten mellem Torsdag og Fredag i Snødder i Hjerm Sogn, Natten mellem Onsdag og Torsdag hos Niels Broegaard i Raast i Eising Sogn, Natten mellem Tirsdag og Onsdag hos en Enke østerst i Eising Bye, hvor det den Aften blev sagt, at en stor Ildebrand saaes i sydøst, Natten mellem Mandag og Tirsdag i Traborg i Bording Sogn og Natten mellem Søndag og Mandag hos en Enke i et Huus mellem Dahlgaard og Overyllerberg i Hodsager Sogn. 6. Med hvilke andre omvandrende Personer har Deponentinden og Hans Chr. Nielsen i den omhandlede Tiid og nys før været samlet? Sv.: Deponentinden svarede herpaa aldeles overensstemmende med Hans Chr. Nielsens svar til 7de Qvestion. 7. Kjender Deponentinden Johannes Axelsen, som før har boet i Ørre Sogn, og hvor længe har hun kjendt denne? Sv.: Hun saae omspurgte Person første Gang for 4 eller 5 Aar siden i Jesper Thalunds Huus i Ørre, da han der kom ind og forlangte noget at drikke og snakkede noget med Jesper Thalund. Siden har Deponentinden seet ham en eneste Gang, nemlig forrige Aar imellem Juul og Nytaar, da de stødte sammen i Natmand Hans Mortensens Huus i Winde ved Skive, hvor han tilligemed en anden Omløber, der kaldtes Rasmus og dennes Søster Kirsten samt Deponentinden og Hans Chr. Nielsen loseret sammen om Natten. Deponentindens Broder Jens Christian Jensen loserede ogsaa samme Tiid og Sted. De gik derfra om Morgenen, hver sin Vej, undtagen omtalte Rasmus og hans Søster samt Deponentindens Søster Anne og dennes Ledsager Simon Nielsen eller Skeele Simon, som ogsaa var der. Disse 4re forbleve i Natmandens Huus. Deponentinden har ikke siden seet Johannes Axelsen og kjender ej videre til ham. 8. Veed Deponentinden, at Johannes Axelsen er undvigt som Arrestant fra Hammerum Herred? Sv.: Dette har Deponenten hørt adskillige Stæder. 9. Har Deponentinden nogen Kundskab om hvor Johannes Axelsen siden har opholdt sig og hvem der har været i hans Følge. Sv. Deponentinden svarede paa dette Spørgsmål ganske overensstemmende med Hans Chr. Nielsens Svar til 10de Qvestion. 10. Veed Deponentinden om Johannes Axelsen kan skrive eller læse Skrivt? Sv.: Ja, Deponentinden har hørt af Johannes Axelsens Kone, som endnu boer i Ørre Sogn, at han kan skrive. Saa har og Kirsten Abrahamsdatter - en Datter af Natmanden Abraham i Rønberg - fortalte Deponentinden engang, da de var samlede i Salling, at Johannes Axelsen for et Aars Tiid siden, eller længere, havde i hendes Faders Huus i Rønberg skrevet et Brev, som han først sagde var til hans Kone i Ørre, men siden, da hun ville viide hvad han havde at skrive til sin Kone om, tilkiendegav at være til Kammerraad Møller paa Høyriis. Hvad dette Brev indeholdt, blev dog ikke omtalt, og ej heller hørte Deponenten videre om enten dette Brev blev afsendt eller ikke. 11. Kjender Deponentinden ellers nogen af de omvandrende Personer, der kand skrive eller læse Skrivt? Sv. Den gamle omvandrende Niels Fynboe kan læse og skrive, men Deponentinden veed aldeles ingen anden af de omspurgte Folk, der kand skrive eller læse Skrivt. 12. Hvordan er den omforklarede Rasmus, der med Deponentinden og Flere loserede hos Natmanden i Winde af Udseende, og hvorledes var han klædt, da Deponentinden sidst saa ham? Sv.: Denne Rasmus, der ogsaa kaldes Skraaddel Rasmus, er en høi og føer Karl, er blegladen og mørk af Udseende. Han var, da Deponentinden saae ham, i en blaae Trøie, blaae korte Buxer og en blaae Vest, som han sagde, han havde faaet i Tugthuuset, hvorfra han nylig var kommen ud, da han som forklaret var samlet med Deponentinden og Flere i Natmandens Huus i Winde. 13. Har Deponentinden hørt eller veed, at Johannes Axelsen og den omtalte Rasmus har begaaet Tyverier i Salling? Sv. Deponentinden har fleere Stæder i Salling hørt fortælle, at det var de omspurgte 2de Personer, der i sidstafvigte Foraar stjal endeel Klæder og Penge hos en Pige i Lihme Sogn i Salling. Hun har ligeledes hørt, at Johannes Axelsen og en anden Omløber ved Navn Sorte Rasmus fra Himmeland skal ved Mikkelsdagstiider sidst have begaaet et meget betydeligt Tyverie hos en Sognefoged i Jebjerg i Salling. 14. Har Deponentinden nogensinde været arresteret eller tiltalt for nogen Forbrydelse? Sv.: Nej! aldrig førhen. 15. Eier Deponentinden noget, og hvori bestaaer det? Sv.: Nej! aldeeles intet uden sine nødvendige Gangklæder. 16. Har den med Deponentinden anholdte Hans Chr. Nielsen forhen været arresteret eller tiltalt? Sv.: Nej! ikke Deponentinden bevidst. 17. Har hendes Broder Jens Christian Jensen havt noget Samqvem eller Følgeskab med Johannes Axelsen, den saakaldte Skraaddel Rasmus eller andre omløbende Personer? Sv.: Med Johannes Axelsen veed Deponentinden ikke han havt nogen Sammenkomst eller Forbindelse, men Skraaddel Rasmus har hun hørt sige han fulgtes med nogle Dage sidste Sommer. Dog veed hun ikke hvor dette Følgeskab passerede. Ei heller veed hun hendes Broder har havt Samqvem med andre mistænkelige Personer. 18. Er Skraaddel Rasmus og Sorte Rasmus een og samme Person? Sv. Nej! Saa vidt Deponentinden veed skal de være to forskjellige. Deponentinden blev afskediget og hun tilligemed Hans Christian Nielsen hensattes under Bevogtning indtil videre. Han bliver uden Henstand at transportere til Amts-Øvrigheden i Thisted for ved Højsammes Foranstaltning at tildeeles fornøden Underholdning i sit Fødesogn Skinnerup. Hun derimod bliver hensiddende indtil Ringkjøbing Amts høie Øvrighed efter Modtagelse af dette Forhør, som i Afskrivt indsendes snarest muligt, har resolveret det fornødne angaaende hendes fremtidige Forsørgelse. - Forhøret, der følgelig er sluttet, stadfæstes med Underskrivt. Datum ut supra Møller Som Testes:BondgaardSkou
EVEN
Sensitive:0 1826.01.29 Retsmøde Afskrevet efter Hammerum herreds politiprotokol 1823-1826 LAN B 79 - 63 - microfilm M-32.765 Aar 1826 dfen 29de Januarii blev politieret sat og holdt paa Politie Dommerens Contoir paa Herningholm i Overværelse at Vidnerne Christensen af bemeldte Herningholm og Wederrsøe sammesteds. Nr. 1/1826. Hvor da et Forhør blev optaget i følge eb Skrivelse fra Sognefoged Poul Andberg i Ørre af Gaars Dato, som viser at han har anholdt 5 personer, nemlig 3 Voxne og 2 Børn, fordi de 3de førstnævnte ei vare forsynede med Pas eller Beskeed. Skrivelsen, som i Dag er modtaget, blev fremlagt. Først fremstod den anholdte Hans Christian Nielsen, som forklarede, at han intet Sted har noget Hjem, men er født i Skinnerup Sogn og Bye i Tisted Amt af Forældrene Faderen Niels Hansen, der ernærede sig af Glarmester Professionen og Moderen Bente Christensdatter, ligesom han og skal være døbt i Skinnerup Kirke. Bemeldte Comparentes Forældre ere begge døde for endeel Aar siden. Comp. er 28 Aar gammel og ikke confirmeret. Han erkiendte at være arbeidsfør, men har aldrig havt eller søgt fast Tjeneste, ejheller opholdt sig i noget Sogn i over 8 Dage ad Gangen, men vanket omkring i Landet fra et Sted til et andet, saa længe han mindes. I de sidste 7 Aar har Comp. ført et fruentimmer navnlig Mette Kathrinen Jensdatter med sig og levet med hende i et naturligt Ægteskab samt avlet 4re Børn med hende af hvilke de 2de ere døde. Det ældste af de levende Børn, hvilke begge Comparenten og Moder fører med sig , er en Pige, 4 til 5 Aar gl., født i Houe Sogn og ved Ringkjøbing og døbt i samme Sogns Kirke samt i Daaben kaldet Benthe. Det yngste barn er ligeledes en Datter, født i Gjellerup Sogni September 1824 og døbt i samme Sogns Kirke samt i Daaben kaldet Karen Marie. Sig selv, Mette Kathrine Jensdatter og Børnene har han ernæret ved Glarmester og Blikkenslager Aarbeide med mere som han for Folk, hvor han kom frem, har påtaget sig. Betlet har han aldrig, eiheller har han nogensinde været tiltalt. dømt eller straffet for nogen criminal Overtrædelse. Vidnerne skjønnede, at Comparenten er arbeidsfør, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn. - Aftraadt. Dernæst fremstod bemeldte Mette Kathrine Jensdatter, som forklarede: at hun er 29 aar gl., fød i Møruphus i Rind sogn af Forældrene Jens Jensen, der ernærede sig af Glarmesterprofessionen og Hustrue Kjersten Kjerstine. Comparentinden er ikke confirmeret. Hun har hvat fast Tjeneste hos Huusmand Svend i Hollingholt i Sunds Sogn for omtrent 15-16 Aar siden i en Sommer. Bemeldte Svend er ved Døden afgåaaet. Derpaa vandrede hun omkring i Landet med sin Moder omtrent i 5 Aar, og fik derpaa Tjeneste i en Sommer hos Christen Trintoft i Dahlgaard i Thjørring Sogn, hvilken Christen Trintóft nu boer i Næstholthuus. Siden den Tid har Comp. ingen Tjeneste havt, hvorimod hun i de sidstomtalte sidste omtrent 7 Aar har vandret omkring med forrige Deponent, levet i et naturligt Ægteskab og avlet 4re Børn med ham, af hvilke de to ere levende fødte og døbte saaledes som af bemeldte forrige Dep. er forklaret. Comp.s Fader er død men hendes Moder lever og opholder sig i Fattighuset i Aulum. I de sidste 7 Aar har Comp. ingen fast Tjeneste søgt eller havt stadigt Ophold i noget Sogn i 3 Aar. Hun erkjender at være arbeidsfør. Comp. er med sine Børn ernæret af Hans Christian Nielsen paa den af ham omforklarede maade i den Tid, de har levet sammen, og Comp. har ikke tilladt sig at betle, undtagen forsaavidt, at hun eneklte Steder har bedet om Mælk til sit Barn. Comp har ingensinde været tiltalt, dømt eller straffet for nogen criminal Overtrædelse. Et Fruentimmer Abbellone Jensdatter har været i Hans Christian Nielsens og Comparentindens Selskab i de sidste Par Dage for at hjælpe dem at bære deres Børn. Vidnerne skjønnede, at Comp. er arbeidsfør, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn.. Derpaa fremstod bemeldte Abbellone Jensdatter, som forklarede at hun - saa vidt hun veed - er 46 Aar gl. og at hun er føs i Resen Bye og Sogn i Viborg Amt af Forældrene Jens - hans Tilnavn vidste hun ikke - og Christiane Jensdatter, der begge er døde. Comparenten er ikke confirmeret. Hun har aldrig havt eller søgt fast Tjeneste, men ernæret sig ved at gaa e omkring og binde Strømper til Salg. Hun har intet Sted opholdt sig 3 Aar uafbrudt. Comparentinden har avlet 7 Børn ved en Person navnlig Hans Christensen, som nu er død, med hvem hun levede et naturligt Ægteskab. Hun nægtede at have tilladt sig at betle. Ligeledes nægtede hun at have været anholdt, straffet, dømt eller tiltalt for nogen Overtrædelse. Comparentinden erkiendte at være arbeidsfør. Vidnerne skjønnede, at dette forholdt sig rigtigt, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn. Samtlige Comparenter nægtede ogsaa at have begaaet Tyverie eller anden Forbrydelse. Bemeldte Comparenter bleve overførte til Gjellerup for der som Arrestanter indtil videre at bevogtes. - Forhøret udsat. [Janz] Som Vidner:WedersøeChristensen.
EVEN
Sensitive:0 1826.02.07 Retsmøde Afskrevet efter Hammerum herreds politiprotokol 1823-1826 LAN B 79 - 63 - microfilm M-32.765 Aar 1826 den 7 Februarii blev Politiret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir paa Herningholm i Overværelse af Vidner Wedersøe og Lassen. No. 1/1826. Arrestantinden Mette Kathrine Jensdatter fremstod løs og ledig. Dommeren fremlagde en Skrivelse af 1ste denne Maaned fra Sognepræsten til Herning og Rind Sogne Næblerød, hvilken Skrivelse indeholder Oplysning om den nærværende Arrerstantindes Daab m.m. Efter at denne Skrivelse var bleven oplæst for Arrestantinden, erkjendte hun at være den i samme nævnte Mette Kathrine. Arrestantinden anmærkede på given Anledning, at, uagtet hun er arbeidsfør, kunne hun dog umueligen fortjene det Fornødne formedelst hendes smaae Børn. Sagen for hendes Vedkommende blev nu til Doms optaget. - Iøvrigt blev Sagen udsat. [Janz] Som Vidner:WedersøeLassen.
EVEN
Sensitive:0 1826.03.15 Dom Afskrevet efter Hammerum herreds politiprotokol 1823-1826 LAN B 79 - 63 - microfilm M-32.765 Aar 1826, den 15. Marts blev Politiret sat og Holdt paa Politiedommerens Contoir paa herningholm i Overværelse af Vidnerne Wedersøe og Christensen. No. 1/1826 Arrestanten Hans Christian Nielsen og Arrestantinden Abellone Jensdatter fremstode løse og ledige. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Amtmandskabet af 12te denne Maaned med 2de Bielage indeholdende Oplysninger om fornævnte nærværende Tiltaltes Alder, og enhver for sig vedkjendte sig for sit Vedkommende de [...] bemeldte Bielage. Derpaa blev fremlagt en Skrivelse fra Amtmandskabet af 10de dennes. Sagen blev nu optaget og deri afsagt følgende Dom. Det er under denne Sag ved egen Tilstaaelse oplyst at Arrestanten Hans Christian Nielsen og Arrestantinderne Mette Kathrine Jensdatter og Abellone Jensdatter have giort sig skyldig i Løsgiængerie ligesom det er oplyst, at Mette Kathrine Jensdatter har tilladt sig at betle. Da Betleriet er forøvet paa en Tid, da meerbemeldte Mette Kathrine Jensdatter som Moder til et Spædbarn ikke klarligen kunne ansees for at være arbeidsfør og til offentlig Forsørgelse uberettiget vil hun for denne Overtrædelse være at ansee efter den 64 i Reglementet for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet af 5 juli 1803, men for det forøvede Løsgiængerie vil hun ligesom de øvrige Tiltalte være at ansee efter den 3 i Forordningen om Politievæsenet paa Landet af 25. Marts 1791. - Efter udstanden Straf ville de Tiltalte være at henføre til deres Hiemstavn, Saasom Hans Christian Nielsen til Skinderup Sogn, Abellone Jensdatter til Resen Sogn og Mette Kathrine Jensdatter til Herning Sogn. Saa bør de og at betale alle af deres Arrest og Sagen lovlig flydende Omkostninger. Thi kjendes for ret: Arrestanten Hans Christian Nielsen samt Arrestantinderne Abellone Jensdatter og Mette Kathrine Jensdatter bør hver at hensættes i Fængsel ved Vand og Brød i 8te Dage og sidstnævnte endvidere i Fængsel ved simpel Fangekost i 14 Dage. Saa bør de og at udrede alle af deres Arrest og Sagen lovlig flydende Omkostninger og efter udstanden Straf henføres til deres Hjemstavn saasom: Den Første til Skinderup Sogn, den anden til Resen Sogn og den Sidste til Herning Sogn. At efterkomme under Adfærd efter Loven Hammerum Herred den 15. marts 1826. [Janz] Som Vidner: WedersøeChristensen
Confirmation
Sensitive:0 1836.10.24. Konfirmation. Udskrift af Herning sogns kirkebog 1826-1844 LAN C Confirkerede. Piger Den 24de October 1836 confirmeredes i Herning Kirke af P. Tang. Lbnr.:- Confirmandens Navn og Opholdssted:Mette Kathrine Jensdatter i Herning Fattighuus, af de saakaldte Natmandsfolk. Confirmandens Forældre:En omvandrende Natmand Jens Jensen og Kone Kirsten Christoffersdatter. Confirmandens Alder:Døbt den 1ste Søndag i Advent Aar 1795, om i Rind eller Herning Kirke vides ikke. Altsaa var hun 45 Aar, da hun confirmeredes. Dom vedr. Kundskab og Opførsel:Taalelig for Kundskab, ligesaa for Opførsel. Naar og af Hvem vaccineret.Efter 2de Sogneforstanderes Udsagn har hun Ar efter de naturlige Kopper, og efter et Udsagn meget syg deraf. Anm.:Mette Kathrine Jernsdatter kunde hverken læse eller skriv, men hun confirmeredes med de 10 Bud og de 3 Troes Artikler foruden flere mundtlige Samtaler iflg. Cancelliereschript. At fornte Fruentimmer af de saakaldte Natmandsfolk Mette Kathrine Jensdatter er i Dag confirmeret eller bekræftet i sin Daabs Pagt, dette bevidnes herved af Undertegnede som tilstedeværenden Vidner. Herning Kirkegaard, d. 24. Okt. 1836 P. Pedersen, Skolelærer.Chr. Nyboe, Gaardmand. Det maa endnu tilføies, at Mette Kathrine Jens Datter blev under Cancelliereschript af 26de Septbr. 1835 tilladt at maatte confireres paa en extra Dag efter Leilighed og at hun, der ei engang kunde læse, maatte antages til Confir- mation med den hende mundtligen [især] af Sognepræsten bibragte Kundskab. Testerer P. Tang.
Census
Sensitive:0 1840.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste for Herning sogn 1840 CD DDA DDD 2004:6 Optegnelse paa Folketallet m. v. i Herning Sogn, Hammerum Herred. Ringkøbing Amt den 1ste Februarii 1840. Byernes og Stedernes Navne:Fattighuset5 familier NavnAlderStandErhverv, Næringsvej ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Mette Katrine Jensdatter40UgiftAlmisselem Karen Maria Hansdatter17Ugifthendes Datter
EVEN
Sensitive:0 1841.09.08. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1840-1841. LAN B 79 - 72. RA mikrofilm, rulle nr M-32.769. Samme Dag < Aar 1841 den 8 September> blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Biørn og Niels Pedersen, hvor da ...... Nyt Forhør No. 83/1841 blev optaget i Anledning af en Skrivelse fra Justitsraad Hertz, Herredsfoged i Bølling Nørre Herreder, hvori han forlanger nogle yderligere Oplysninger i en Sag mod Fruentimmeret Benneth Kierstine Hansdatter for Løsgjængerie og Betlerie. Bemeldte Skrivelse blev fremlagt og lyder saaledes ##. Efter Tilsigelse var mødt Mette Kathrine Jensdatter, Kone af Herning Fattighus, som efter Formaning til Sandhed paa given Anledning forklarede: Deponentinden kan ikke erindre, hvad Tid det var, at hendes Datter kom til hende, men det var først i Sommer, 14 Dage eller 3 Uger efter Pindse. Hun foregav for hende, at hun kom fra Houer, og hendes Ærinde var at raadføre sig med Deponentinden angaaende hendes Barn, som skrantede. Deponentinden svarede, at hendes Barn [skadte] ikke andet end at det fordrede Pleie og Føde. Hun kom til hende om Eftermiddagen, hun blev hos hende om Natten og forlod hende om Morgenen. Deponentinden paalagde hende ved Bortgangen, at hun skulde gaae tilbage til Houer, hvilket hun lovede. Depo- nentinden tilføier paa Anledning, at hendes datter ved den Leilighed havde 24 Par Hoser, som hun Tid efter anden selv havde strikket. Hun anmodede Deponentinden om at tage imod dem og sælge dem for hende, og kjøbe for Pengene Tøi til en Kjole og et Skjørt, hvilket hun lovede. Deponentinden har ikke seet hende senere, men har hørt af de andre Lemmer, at hun en Dag havde været ved hendes Dør, medens hun var fraværende for at ville tale med hende. Deponentinden har selv besørget de 24 Par Hoser Vasket og solgt til Hosekræmmer Trols Gravesen, som gav hende 9 Mk Courant for dem. For Pengene har hun kjøbt et Skjørt og en Kjole, men da disse 2 Klædningsstykker i det hele kostede 4 Rd. 8 Sk. har hun selv tillagt, hvad der manglede. Skjørtet fik hendes Datter efter hun var anholdt , medens hun sad her arresteret. Kiolen har hun derimod endnu i sin Forvaring. Dommeren paalagde hende at aflevere Kiolen paa Herredscontoiret imorgen Formiddag, hvilket hun lovede. Det tilførte blev oplæst og ratihaberet. Forhøret udsat. ..... Hunderup Som Vidner:Niels PedersenBiørn
EVEN
Sensitive:0 1841.09.09. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1840-1841, LAN B79 - 72. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1841 den 9. September blev en Politieret sat paa Herredscontoiret af Politiedommeren i Overværelse af Vidner Biørn og Bindesbøll, hvor da Forhørssagen no. 82/1841 blev continueret. For Retten mødte Mette Kathrine Jensdatter, som ifølge det hende af Dommeren igaar givne Tilhold afleverede den omhandlede Kiole, som blev modtaget. Hun tilføier, at dersom hendes Datter faaer Kiolen, saaledes at hun beholder den og har Nytte af den, forlanger hun ingen Godtgjørelse for det, hun har udlagt. Skulle den derimod blive solgt til Dækning af de Omkostninger, hendes Sag måtte foranledige, forlangte hun hendes udlagte Penge tilbage, som udgjør 1 Rd. 5 Mk. Courant, da kiolen kostede 3 Rd. 2 Mk. Courant, og Salget af Hoserne indbragte 9 Mk. Courant. Hvad Skjørtet har kostet forlanger hun ingen godtgjørelse for, da hendes Datter allerede har samme i Brug. Forhøret sluttet. Hunderup. Som Vidner:BiørnBindesbøll
Census
Sensitive:0 1845.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste for Herning sogn 1845 CD DDA DDD 2004:6 Optegnelse på Folketallet i Herning Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt den 1ste Februar 1845 Byernes og Stedernes Navne:Herning ByEt Hus50. Husstand NavnAlderStandFødestedErhverv, Næringsvej -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Johannes Pedersen28UgiftDeibjerg sognHuusfæster, Dagleier Mette Katrine Jensdatter47UgiftHer i Sognethans Husholderske.
Marriage
Sensitive:0
Census
Sensitive:0 1850.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste for Herning sogn 1850 CD DDA DDD 2004:6 Optegnelse på Folketallet i Herning Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt den 1ste Februar 1850 Byernes og Stedernes Navne:Herning ByEt Hus72. Familie NavnAlderStandFødestedErhverv, Næringsvej -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Mette Katrine Jensdatter57UgiftRind SognBeboer et jordløst Huus, ernærer sig tildels af Strikning.
Census
Sensitive:0 1860.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste for Snejbjerg sogn 1860 CD DDA DDD 2004:6 Optegnelse paa Folketallet i Snejbjerg Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, den 1ste Februar 1860 Byernes og Stedernes Navne:LundmølleEt Hus NavnAlderStandFødestedErhverv, NæringsvejReligion -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Anders Christian Nielsen28giftSahl sognLhmd og DagleierLutheran Mette Cathrine Jensdatter66giftDeibjerghans HustruLutheran
EVEN
Sensitive:0
Death
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1959.04.xx. Omtale Uddrag af H. P. Hansen: "Natmændsfolk og Kjæltringer, bd. 1. Rosenkilde og Baggers forlag. Svinelægten. Jens <Jensen Svin> og Kirsten <Christophersdatter> fik 12 Børn, hvoeaf de 7 levede i 1819. Men da Børnene blev født rundt om, og nogle døde som små, kan jeg kun gøre rede for følgende: ...... Mæt Katrin Swin. Medens Jens Jensen og Kirsten Christophersdatter var på vandring, fødte sidste en Datter hos Jørgen Natmand i Mørup. Barnet blev døbt Mette Cathrine i advent 1795 i Rind Kirke. Indtil sit 13. år vandrede hun med sine forældre, siden dels med sin ældre søster Kirstine og en yngre Johanne, og dels med moderen og sin yngste broder Christopher. En kort tid tjente hun i Sahl. Dér blev hun kærest med Morten Abrahamsen og fødte hos dennes Fader Abraham Mortensen, Natmand i Rønbjerg, en søn der døde kort efter. Kirkebogen fortæller: "1815 d. 14. April døde hos Abraham Mortensen i Rønbjerg en fremmed Qvinde, som af og til opholdt sig hos ham, ved Navn Mette Cathrine Jensdatters uægte Drengebarn Jens, 8 Uger 3 Dage. Megen alvor synes der ikke at have været i forbindelsen med Morten Abrahamsem, thi i 1817 er hun "kwant venner med Hans Chr. Nielsen "Rosenlund", og med ham drog hun nu rundt i flere År. Hun tiggede, og han drev glarmesterprofessionen. Om Hans Chr. "Rosenlund" er efterretningerne sparsomme, men oplysningerne i Skinnerup kirkebog i anledning af hans dåb er dog både udførlige og interessante: "Ao. 1797 d. 23. April blev døbt et Barn med det Navn Hans Christian, hvis Forældre, i Følge et paa behørig stemplet Papir forevist Skudsmål, som var udstædet af Provst Højer i Roesholm (Harrild) er Ægtefolk, og var Manden Niels Rosenlund og Konen Benned Christensdatter *). Manden skal være en paa Pension afskediget Rytter, er Glarmester af Profession og vandrer omkring paa samme fra Sted til Andet tilligemed Kone og Børn, da de ingen vis Opholdssted have. Da de var komne til Schinderuo (nord for Thisted) kom Konen Natten mellem den 20. April i Barselseng. Benævnte Barns Daab blev derpaa den 30. April offentlig bekræftet i Schinnerup Kirke, og vare Fadderne Degne Poul Thilsteds Kona bar det, Anders Nielsens Kone fulgte med - - -" Af et forhør ved Hammerum herreds politiret 29/12 1819 fremgår det, at Niels Rosenlund, også kaldet "Fynbo" eller "Fimmer" var 82 år dette år, og at Hans Chr. havde vandret medsine forældre og tigget i Thy, Himmerland, Salling, n. og. v. for Holstebro og i Hammerum herred. Senere havde han vandret med broderen Simon Nielsen, kaldet Skele Simon, eller søsteren Ane Margrethe Nielsdatter, der løb med en, man kaldte "æ gal studenter", men som ellers hed Johannes Meyer. Endelig slog Hans Chr. Rosenlund sine pjalter sammen med Mæt Katrin Swin i 1817. I December 1819 brændte Højris i Ikast, hvor Herredsfog Casper Møller residerede. Det lå nær for herredsfogden at fæste sin Opmærksomhed på de mange kjæltringer, der strejfede om i hans udstrakte jurisdiktion, og da der havde været slået et truselsbrev op på en af hans postdøre kort før gården brændte, var han endnu mere sikker på at gerningsmanden skulle søges blandt disse folk, navnlig havde han Johannes Axelsen mistænkt, og han gav derfor sine sognefogder ordre til at anholde alle mistænkelige personer. Det var i den anledning, at sognefogden i Ørre havde anholdt Hans Chr. Rosenlund og Mæt Katrin som pasløse personer i Nygård i Ørre og bragt disse til herredskontoret. Fluks ved anholdelsen spurgte Casper Møller, om Hans Chr. havde lært at læse og skrive. Det havde manden, heldigvis for ham, ikke. Han vidste heller ikke, om Johannes Axelsen kunne skrive, men derimod vidste han, at hans egen Fader, Niels Fynbo, havde kunnet skrive. Mæt Katrin Swin var lige så uskyldig i branden, som Hans Chr. Rosenlund var. Hun kunne hverken læse eller skrive og var lige så lidt som manden confirmeret. Johannes Axelsen kendte hun nok. Hun havde truffet ham for 5 år siden hos Jesper Thalunds i Ørre, og forleden år, da hun logerede hos Natmand Hans Mortensen, der boede i et enligt hus tæt norden for Vinde ved Skive, havde hun været sammen med ham der. Af fremmede havde der desuden været Skråddel Rasmus og dennes søster Kirsten, Hans Chr. Rosenlund, Jens Chr. Swin og dennes søster Ane Jensdatter samt Skele Simon.. Mette havde af Johannes Axelsens kone hørt, at Johannes kunne skrive, og "Kirsten Abrahamsdatter, en Datter af Natmand Abraham i Rønberg, fortalte Deponentinden engang, da de var samlede i Salling, at Johannes Axelsen for et Aars tid siden eller længere havde i hendes Faders Hus i Rønberg skrevet et Brev, som han først sagde var til sin Kone i Ørre, men siden, da hun ville vide, hvad han havde at skrive til sin Kone om, tilkjendegav, at være til Kammerherre Møller paa Høyriis". På deres omvandring havde Hans Chr. Rosenlund tjent lidt ved sin glarmesterprofession, men Mette Katrine havde nok "tjent" mere ved tiggeriet. Hans Chr. ejede kun de Klæder, han gik i, og så sin glarmesterkiste, der indeholdt 1 kniv, 1 hugtang, 1 fil, 1 cirkel, 1 lodbolt og nogle små stumper glas. For 4-5 år siden havde han været arresteret i Holstebro samme med en anden omløber Henrik Jensen, men efter 4 Ugers forløb blev de løslandt og kørt til Resen kirke, hvorfra de drog videre til Salling. Hans Chr. og Mette havde fået et Barn, der døde og blev begravet i Hvidbjerg noget før mikkelsdag 1819. Parret slap for straf, men Mette blev sendt til Rind, hvor pastor Næblerød fik hende indtinget hos en mand i Svendlund. En ældre pige skulle dér undervise hende i begyndelsesgrundene af læsning, så Mette kunne komme så vidt, at hun kunne blive konfirmeret. Meningen var god nok, men så stak hun af igen en nat kort efter. Det varede ikke længe, inden hun atter fandt Hans Chr., og ved ham blev hun "grumslinglak" og fødte en datter den 15/11 1820 i Hover. Barnet blev hjemmedøbt og kaldet Bennet Kirstine Hansdatter. Bennet var i 1843 kærest med Johannes Guldsmed i Rind og fik med ham datteren Mette Kathrine Johansen, men senere løb hun med Severin Kat. Hun var flere gange i Viborghus, og der døde hun 15/4 1850, 30 år gammel. På dette sted findes nogle oplysninger vedr. Hans Chr. Rosenlunds forældre Niels Rosenlund og Benned Christensdatter. Se dette afsnit under disse personer > Hvor mange børn, Mette fik, ved jeg ikke, men efter overleveringen at dømme slæbte hun i mange år rundt med småbørn på ryggen, hvorfra hun havde en ejendommelig "roltende" gang. Foruden Bennet (eller Benned) og en udtalelese i et forhør i 1819, hvor Mette opgiver, at deres eneste Barn er død, har jeg kun fundet datteren Karen Mari, om hvis fødsel og dåb Gjellerup kirkebog beretter: "1824 den 1. September født Karen Marie Hansdatter. Moderen Mette Cathrine Jensdatter, født i Rind sogn og Hans Christian Nielsen, f. i Skinnerup i Thyland. Omløbende Natmandsfolk. Hun fødte Barnet i Lillegaard. Faddere Konen Kirsten Christophersdatter fra Aulum, hendes datter Johanne Jensdatter, født i Madom, Abraham Pedersen Grønning f. i Snejbjerg og Jens Christian Christiansen Nør fra Ryde sogn. Uægte. Forældrene var omløbere og i Barsel Affæren opholdt de sig hos Svend Lillegaard, forlod strax Sognet og medtog Barnet." Ved folketællingen i 1840 opholdt Karen sig hos sin moder i Herning fattighus og senere blev hun gift eller levede sammen med Morten Rønbjerg. En søn Hans Chr. kaldet Greven opholdt sig først i 1900-årene på Gjellerup fattiggård. Hvor eller når Mæt Katrin Svins livsledsager Hans Chr. Rosenlund gav slip på hende, ved jeg ikke, men ved Bennets konfirmation 1836 er han i hvert fald død. Skønt Mette hele sit liv strejfede medget om og betlede, har jeg dog kun fundet hende en gang blandt de mange kjæltringer, der blev idømt straf for løsgængeri og betleri. den 15. marts 1826 fik hun ved Hammerum herrede ret 8 dages vand og brød for sin omløben og betlen. Sammen med Hans Chr. Nielsen og Abelone Jensdatter, der nærmere omtales under P. Chr. Strudal, blev hun pågrebet hos en gaardmand Peder Christensen i Ørregaard i januar 1826. Det oplyses ved denne lejlighed (Politisag ved Hammerum herred nr. 1 1826), at den 29-årige Mette Cathrine er uconfirmeret og at hun efter eget sigende ikke har betlet undtagen når hun da har bedt om lidt mælk til sine børn. Hendes fader Jens Jensen ernærede sig, sin hustru "Kjersten Kjerstine" og børnene ved sin glarmesterprofession. En somme havde Mette tjent hos en mand i Hollingholt, vandrede så rundt i landet med sin moder i 5 år, var et par dage hos en mand i Tjørring, hvor hun skulde vogte kreaturer, men løb der fra og har så iøvrigt levet sammen med Hans Chr. Nielsen. Sidstnævnte forklarer, at han er 28 år gammel, er uconfirmeret og har lige så lidt som Mette været straffet. Han har aldrig haft, ej heller søgt nogen tjeneste, og ikke opholdt sig i noget sogn ud over 8 dage ad gangen. I de sidste 7 år havde han rejst og levet sammen med Mette Cathrine Jensdatter og med hende avlet fire børn, af hvilke 2 er døde - de to andre følger forældrene. Den ældste "Benthe" på 4-5 år er født og døbt i Hover ved Ringkøbing og den yngste Karen Mari er født og døbt i Gjellerup i september 1824. Hans Chr. opgiver at have ernæret sig og sine ved glarmester- og blikkenslagerprofessionen m.m. Abelone Jensdatter, der er 46 Aar, har de sidste par dage været i ovennævntes selskab "for at hjælpe dem med at bære deres børn" Under 6te marts samme år meddeler amtet, at de tre personer skal tiltales for løsgængeri, men ikke for, skønt ukonfirmerede, at have begået lejermål. Mette boede, som nævnt, i 1840 i Herning fattighus og her er hun i 1843 genstand for Johannes "Mus"s opmærksomhed. I et par skrivelser mellem Hammerum herreds kontor og pastor P Sveistrup i Rind oplyses, at Johannes Pedersen fra Dejbjergi 1840 var straffet ved Hammerum herreds ret med 10 dages vand og brød for løsgængeri, i 1841 ved Bølling-Nørre herred med 30 Dages vand og brød for løsgængeri og svigagtig omgang med hittegods og at han efter sidste straf i aug. s. å. blev afleveret til Dejbjerg fattigvæsen, hvorfra han fik tjeneste på Margrethelund. Siden arbejdede han som daglejer eller rejste omkring og søgte arbejde, og da det ikke ville lykkes "for at fæste sig en plet jord, hvor han ville bygge på". Det sidste var for så vidt lykkedes for ham, som han "i forening med Mette Cathrine Jensdatter - med hvem han er gode venner- har fæstet sig en kålhauge og en plet hedejord af Jens Nielsen i Thorsted." En skønne dag stiller Johannes med sin tilkommende svoger Christopher Jensen "Bitzou" fra Gjellerup - sidste fremviser en bevilling på at lodde - for præsten i Rind og spørger, om han må ægte Mette Cathrine, hvad præsten ikke mener kan lade sig gøre, dernæst om hun da må følge med og føre husholdning for ham, hvortil præsten svarer, at det er der ikke noget i vejen for, "når han blot ville have hende som husholderske!" Men hvorvidt de to kom til at leve i idyllen i Thorsted eller ej, melder historien intet om. I 1850'erne boede Matte i et lille Hus på Lundmølle mark, Snejbjerg sogn. Huset er brudt ned for få år siden. En gammel mand har fortalt mig, hvorledes hans Fader og tre andre Karle en søndag formiddagvar henne og grave hedetørn for hende, mens hun boede der. De skulle jo ind og have noget at styrke dem på og fik da en vældig ægkage i et "boldkår". Karlene gjorde godt indhug i ægkagen, men da Mette kom ind i stuen igen, sagde hun: -"Ta æ skie - I foer jo et!" De spiste halvdelen - resten åd datteren. På den tid hun boede ved Lundmølle, blev hun gift, rigtig lovformigt ægteviet, med Anders "Ravn". Denne var ikke just "å æ slaw" men passede ellers godt nok ind i familien. Faderen Niels "Ravn" boede først i Sahl, hvor han var gift med den bekendte vækkelsesprædikant Jens Havs søster, men da han samtidig lå i med "Kjæsten Mari Bak" blev de skilt. Niels flyttede til Herning, levede der i mange år til sin død. Det fortælles at Kirsten Marie og Niels engang havde overfaldet og skamslået en mand, hvorfor de fik en større straf - det var nok på den tid, da de boede i Brændgård ved Herning. Da Mæt Katrin Swin netop også har boet i et lille hus ved Brændgaard, er det muligt, bekendtskabet med sønnen Anders Christian Nielsen eller Anders Ravn stammede fra den tid. Om Anders Ravn er der ellers ikke stort at fortælle. Han gik undertiden i dagleje forskellige steder, men folk, der mindes ham fra den tid, mener, han var bedst som dagdriver. Den nu (1920) 84-årige Jens Mikkelsen fra Snejbjerg var i sin ungdom sommetider nede at gøre et plovbed for Mæt katrin Swin, medens de boede på Lundmølle mark. Ved sådan lejlighed blev der jo opvartet med det bedste, Mettes spisekammer rimmede af fødemidler - sikken ægkage med lange stykker flækket pølse i - "en ordenlig skronni" - og kaffe og fløde i overflødighed. Men det hændte dog også, at de næsten intet havde i huset, thi de frådsede jo gruligt, når de havde tigget en del sammen. Således havde Mæt Katrin en dag ingen fløde til Jens Mikkelsens kaffe - i stedet kom hun en æggeblomme i, hvad der nok ikke smagte ham ret godt. I krigen 1864 måtte Anders Ravn med og han var med ved Dannevirkes rømning, hvor han forresten havde det besynderlige uheld at løbe vild, komme fra sin afdeling og lande hos Mæt Katrin Swin - held i uheld! Han var borte i 14 dage, men blev så opdaget og måtte tilbage til fronten igen. I 1866 boede Mæt Katrin atter i Brændgård i et lille hus, der tilhørte Per Tamsen i Holing. Dette år fik hun 4 mark af Rind-Herning kommune - den eneste gang, jeg har fundet hendes navn på de bevarede fattigregnskaber. I 1867 bor hun ligeledes i Brændgård, hvad der fremgår af et forhør i Hammerum herreds ret, ved hvilket det oplyses, at hun har spundet garn for en knægt på Herningsholm, men næste år flytter hun til Sahl og ender sit rastløse liv 9/3 1868 i fattighuset dér, 73 år gammel. Manden står ved denne lejlighed opført i kirkebogen som tjenestekarl. Dette er i hovedtrækkene Mæt Katrin Swins levned, men gennem ældre folks fortællinger får man desuden en hel del gode træk frem, der viser, at hun foruden at være omløbende betlerske også havde gode egenskaber, der har bevaret hendes navn længere i traditionen end mange samtidige kjæltringer. Noget af det mest iøjnefaldende hos Mæt Katrin Swin var, at hun svarede dårligt til sit øgenavn - hun var netop det modsatte af et svin. Der var overordentligt probert hos hende, og da hun boede i Brændgård, havde hun gardiner for vinduerne og et hvidt sengetæppe på sin seng, hvad man ellers ikke så hos bønderne på den tid. Hun sagde også, at hun nok skulde holde skidtet fra sine negle. Hun vidste jo godt, at folk kaldte hende ved Svine navnet. Da herredsfogden engang spurgte hende, hvorfra hun havde navnet, svarede hun, at de rige købte dem titlen, men de fattige får en sådan gratis. Engang kom hun ind i Trøstrups hjem i Timring, hvor familien netop sad og åd kål, spurgte hun, om hun ikke kunne få lidt med. -"I ver jo nok, æ Swin gjaen vil ha koel o kartofler!" føjede hun til. Et steds i Gjellerup stod hun og fortalte en bondekone om hendes afstamning, men konen afbrød hende med: -"A ver missel nok, hwa læk do er å!" Den 85-årige Mariane Kjeldsdatter i Ørre mindes Mæt katrin Swin fra 1840-50'erne, når denne på sine vandringer kom til Aulum. Hun var altid så pæn: stribet skjørt med rød kant forneden, nedringet rødkantet livsstykke med røde længdestriber og højrøde bundne ærmer, der var rynkede oppe i skuldrene. På brystet under livsstykket havde hun et blomstret tørklæde. Så havde hun et tørklæde om hovedet, en tværsæk med et barn på ryggen, en stok hængende i en snor på armen- og så "jaw'bond" hun, medens hun roltede hen ad vejen. Efter en anden gammel fortællerske gik Mette om sommeren med "stomper" eller bare fødder, skørtet heftet op, som skik var, så hun deri kunne bære en del af sine almisser, og endelig havde hun en mælkekande i hånden. Men, hvad der særlig gjorde hendes navn kendt var, at hun optrådte som klog kone og gav mødrene gode råd, når deres børn fejlede et eller andet. Ofte lød hendes diagnose på "løwergøø" og det bedste råd der imod var, at man en onsdag aften efter solnedgang skulle skære en grøn tørv, lave et rundt hul deri og putte barnet der igennem, stiltiende, 3 gange imod solen. Tørven skulle atter lægges på sin plads og trampes til, og så skulle det første, der kom fra barnet, brændes. Når tørven var groet fast igen, ville barnet være "kie". Der var mange kvinder, der med godt resultat fulgte Mettes råd, og hendes almisse fik selvfølgelig på disse steder et passende tillæg Følgende kostelige historie fortalte Sine Bjerregaard i Hammerum mig: Sine tjente i 1864 hos Lars Søndergaard i Grøderis, Gullestrup ved Herning. Deres nabo havde ved den tid en stor tyk pige på tre år, der ikke kunne gå. Lars snakkede med sin kone om, at der burde gøres noget ved den sølle pige, og galt var det, at konen snart skulle have et barn igen. Da blev man enige om at sende fortælleren over til Mæt Katrin Swin, der boede i Brændgaard. -"En ka wal gi hind en låf tow", d. v. s. lidt uld, mente de, for penge var det småt med. Men Sine måtte ikke sige, at hun var gået direkte til Mette, da man så var ræd for, at kællingen ville tage et større honorar. Pigen skulle sige, at hun var gået til Herning for at se tyskerne. Mette boede i den østre ende af et lille hus. Hun sad ved bordenden, og Sine lagde forbavset mærke til, at der var så rent og pænt hos kjæltringen. Der var strøet med sand på gulvet -"Hwa ska do, mi bå'en?" spurgte Mette, og Signe svarede, at hun skulle bede Mette om at komme op til Lars og kurere deres Barn. Det var Søndag, og Mette ville komme om tirsdagen. -"Hwa foer du i løn?" spurgte Mette, og pigen svarede -"A fo'er tyw' dåler!" Gik du efter mig, fortsatte Mette og Sine svarede, at hun ville op og se Tyskerne i Herning. Men så snart Sine var kommet udenfor, satte hun Kursen mod hjemmet. Imidlertid var Mette gået udenfor Huset, og da hun så, at Sine stak af til Gullestrup, blev hun gal og bandede over den løgnagtige tøs. Heldigvis var Sine i tørvemosen, da Mette kom, men de traf hinaden ved middagstid, og da skældte Mette løgnhalsen ud. Over middag skulle omtalte barn puttes nøgen igennem en grøn tørv, hvori der var skåret et rundt hul. -"Hvæm ska hjælp' mæ?" spurgte Mette. Både Lars's kone og Sines madmoder var frugtsommelige, så de måtte ikke. -"Ka Sine et?" -spurgte Lars, men Mette vrissede -"Hun æ jo fuld af løwn, så det dower et!" Men der var ikke andre, og nu kommanderede Mette: -"No hår do å ta æ bå'rn, næra stekke den igjæmmel, o do må ver, te do hålder ve'en. Å do må ingenting sej!" Så blev barnet putte tre gange igennem hullet, mens Mette mumlede noget, og tørven blev lagt på plads, og når den var groet til, så ville Barnet være kureret. Mettes honorar var pund uld. Om en anden mærkelig kur har Mikkel Helstrup, født i Snejbjerg 1841, fortalt mig følgende: Som ungt menneske led han af ufrivillig vandladning. Lægen havde sagt, at det var der ikke noget at gøre ved. Men en dag spurgte Moderen Mæt Katrin Swin, der dengang boede på Lundmølle Mark, om hun vidste råd. Jo, drengen kunne kom hen til hende en dag. En søndag gik den 15-årige Mikkel over til Mette, der sagde, at han skulle følge med hende ud i køkkenet. Mikkel var ked af det, så skulle han vel have bukserne ned, og man kunne aldrig vide, hvad kællingen kunne finde på. Da sagde Mette: -"Du skal tage tre helbrændte mursten, uden at nogen ser det, et sted, hvor man er ved at bygge. Stenene skal varmes godt op i Ilden, og så skal du pisse tre stræntpå disse tre torsdag aftener i træk, hvorefter du skal lægge stenene tilbage. Men det skal ske stiltiende!" Mikkel tog stenene ved Thomas Helstrups gaaard og bar stenene tilbage, men i de 75 år, der var gået siden, havde han ikke mærket det mindste til den nævnte skavank, og nu var han 90 år. Den 85-årige Christiane i Ørre fattighus fortalte mig, at da hun som ung boede hos sine forældre i Sammelsted by, boede hendes søster øst for "o æ lå'ng bak". Sidstnævntes lille barn var syg og lå og skreg voldsomt en dag, Mæt Katrin på sin vandring kom der til. Mette rådede hende til at smøre barnet med regnormeolie, som hun selv kunne lave ved "o pot mierwå'rm i en kruk" og bage det ind i et brød i ovnen.. Moderen gjorde, som kjæltringen havde tilrådet hende og barnet kom sig også kort efter. Samme fortæller havde en broder, der i mange år led af "æ koeld" og forgæves havde søgt råd der imod mange steder. Da rådede Mæt Katrin dem til at sætte roden af en bestemt plante i brændevin og lave en stærk punch til patienten, og deraf skulle han drikke så meget, at han blev helt beruset. Under kuren skulle han gå hele tiden - kunne han ikke selv, måtte man støtte ham. Han gennemgik også kuren. Konen og søsteren støttede ham, så længe de kunne, så kastede han voldsomt op, kom i seng og svedte ganske grueligt. Men siden fejlede han intet. En anden har fortalt mig, at da hun i 1859 gik til præst, havde hun en dårlig næse. Faderen søgte råd der for hos Mæt Katrin Swin, der vist nok boede i Rind på den tid. Mette kom så en dag, så på næsen og ordinerede en salve, som de selv skulle lave. De skulle skrabe det grønne af undersiden af hyldebark og koge det sammen med tyk fløde til en salve (hyldesmør), og dermed skulle den dårlige næse smøres. Mette sagde, at de skulle tage den fløde, der sad på undersiden af skumskeen, når de skummede fløden af mælk. Men efter at vær behandlet med denne salve nogle gange, kom næsen sig. I andre tilfælde anvendte Mæt Katrin Swin, og det synes med samme held, magiske midler. Medens hun boede i Brændgård, gik nabokonen en dag om til hende og bad hende sætte nogle vorter bort. Kællingen bandede, hvad hun var slem til, på, at det kunne hun nemt gøre. Så tog hun pind, skar en skure deri for hver vorte og stillede pinden hen i vinduet. Et øjeblik efter kom en anden kone ind til Mette. Hun tog pinden og strøg på den -"Ja", siger Mette, "no ka do fo dem!" I Høgild i Rind var der en mand, hvis køer undertiden blev malkede om natten. Man tiltroede Else Kusk på Fjederholt Mark skarnstregerne, og konen, der var meget overtroisk, kørte en dag sammen med sin pige over til Mæt Katrin for at søge råd. Mette bandede, at det kunne hun nemt få ændret - hun skulle bare tage og binde sin mand om natten. Hemmeligheden var nok, at manden ofte besøgte Else Kusk of enten selv medtog mælken på sine natlige besøg, eller også tillod han kvinden at hente mælk der. Et sted i Ørskov kunne de ikke kærne smør. Mæt Katrin kom der og hjalp dem i deres nød. Hun gil ud på "æ kalgordi'g", skar en pind (antagelig af røn) og satte denne i kærnestaven. Undertiden kom hun også noget i kærnen. Engang hun kom ind i Nørgård ved Herning, lå et af børnene syg i gården. Da Mette så det, trak hun en blå tråd op af sin lomme og ville til at måle barnet, men sådanne kunster ville den unge kone ikke have brugt. Når undtages, at hun engang "Keg ind ad æ hø'nhwål" hos sognefoged Kræ Moustsen i Tjørring, hvoraf følgen selvfølgelig blev, ar "se'n fæk di ålder en æk", ved jeg ikke af, at hun skal have gjort fortræd noget steds. I nævnte tilfælde var hun kommet i gården og havde bedt om et par æg, men så havde man sagt nej, deres høns gjorde ingen. Passede det ikke helt ud før, så sørgede hun for, at det kom til sæde. Mæt katrin fik mange kopper kaffe for at spå. Når hun fik kaffe, kunne hun sige folk, hvad det skulle være. Den gamle Lars Græjsen har fortalt mig, hvorledes Mette en gang kom ud og bød ham ind, da han gik og pløjede i nærheden af hendes hus i Brændgård. Lars fik først noget at spise og blev derpå spået af hende. Noget passede. Han skulle komme til at holde bryllup, hvor der var to skorstene på huset, og der skulle snart komme en pige til ham - andet mindes han ikke. Pigen kom også knap efter - det var hans søster, men hun kom uventet. Ligesom Mette holdt af en tår kaffe, således satte hun også pris på en dram, uden at hun dog var hengiven til spiritus. En ældre mand mindes, at hun sommetider kom til Agerskov i Bording, og at hun en gang sagde, at hun var så syg, så syg - havde hun dog bare haft en kamferdram, bare en halv pægl, troede hun nok, det kunne hjælpe. Da hun så fik den ønskede dram, kom hun sig også straks. - - - o o o - - - Noter: *)Benned, der var født ca. 1750 og døde i 1816, var en datter af Christen Jensen Nellik og landets mest berygtede skøjerkvind "Lång Greth", hvis rette navn var Anna Margrethe Sørensdatter (f. ca. 1720 og d. i Viborghus 1794) Om "Lång Greth" se Jeppe Aakjær: Blichers Livstragedie II 124-ff og do Skive Aarbog 1918 5-ff.