Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Niels Christian AndersenAlder: 20 år18221842

Navn
Niels Christian Andersen
Efternavn
Andersen
Født
Type: BIRT
14. maj 1822 50 41
Delt note:
Sensitive:0 1822.05.14 Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 03 Fødte Mandkjøn Lbnr.:4 Aar og Datum:1822, 14. Maj Barnets fulde Navn:Niels Kristian Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:hjemme 14de Maj i Kirken 7. Juli Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Boepæl:Hsmd. Anders Jensen og Mette Marie Jørgensdatter i Vogberg. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Gdmd. Niels Jensen Jens Kjærs hustru Peder Bindesbølls Hustrue Ungkarl Niels Nielsen Piger Mette Frandsdatter og Ane Pedersdatter Anm.:- - -
Dåb
Type: CHR
14. maj 1822
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Dåb
Type: BAPM
7. juli 1822 (Alder 54 dage) Alder: 0 år 1 måned 24 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
ÆgteskabMette Abelone Pedersdatter StrudalVis familie
Type: MARR
ja

Søsters fødselElse Cathrine Andersdatter
Type: BIRT
1. august 1824 (Alder 2 år)
Delt note:
Sensitive:0 1824.08.01. Fødsel Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 3 Fødte. Qvindekiøn Aar og Lbnr.:1824 - 6 Fødselsdagen1. August. Barnets Navn:Else Catrine Daabens Datum, Hjemme eller i KirkenHjemme 2. August i Kirken 5 Septbr. Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl:Hsmd. Anders Jensen og Mette Marie Jørgensdatter i Vognbjerg. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Hsmd. Johannes Kristensen Ungkarle Jens Andersen og Jørgen Andersen, Kone Mette Kjær og Pige [Uskild] Las Datter.
Søsters dåbElse Cathrine Andersdatter
Type: CHR
2. august 1824 (Alder 2 år) Alder: 0 år 0 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Søsters dåbElse Cathrine Andersdatter
Type: BAPM
5. september 1824 (Alder 2 år) Alder: 0 år 1 måned 4 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Morfars dødJørgen Nielsen
Type: DEAT
23. april 1825 (Alder 2 år) Alder: 82 år 3 måneder 22 dage
Delt note:
Sensitive:0 1825.04.23 Død Udskrift af Vroue sogns kirkebog 1813-1864 LAN C 225 - 3 Døde. Mandkjøn. Aar og Lbnr.:1825 - 2 Dødsdagen:d. 23de April Begravelsesdagen:d. 1ste Maj Afdødes NavnJørgen Nielsen Afdødes Stand, Haandtering og Opholsdssted:Natmand fra BBierget i Vroue Sogn Afdødes Alder:- - - Anm.:- - -
Folketælling
Type: CENS
18. februar 1834 (Alder 11 år) Alder: 11 år 9 måneder 4 dage
Delt note:
Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste: Optegnelse paa Folketallet n. v. i Deiberg Sogn i Bølling Herred, Ringkiøbing Amt den 18de Febr. 1834. Byernes og Stedernes Navne:Nørre WognbergEt Huus40. Husstand Personernes NavneAlderStandErhverv, Familiepos. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Anders Jensen Qvemberg66giftHuusmand og Almisselem} Mette Marie Jørgensdatter54gifthans Kone, ogsaa Almisselem} } Allesammen de såkaldte Mette Kirstine Andersdatter18ugift}} Natmandsfolk Mette Andersdatter15- -} deres Børn, der alle} Niels Christian Andersen12- -}ernæres af Fattigvæsenet} Else Kathrine Andersdatter10- -}} } Jens Andersen30giftInderste og foregivet Glarmester}} Mette Kirstine Christensdatter 30gifthans Kone}} Ogsaa denne }} Familie har nydt Anders Christian Jensen 8ugift} deres}} Almissehjælp Christen Jensen 6- -} Børn}}
Begivenhed 26. august 1837 (Alder 15 år) Alder: 15 år 3 måneder 12 dage
Delt note:
Sensitive:0 1837.08.26 Forhør. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - xxx - Mikrofilm nr. M-32.656 Aar 1837 den 26 August blev paa Bølling Nørre Herreders Contoir af den i Cancellieraad Herredsfoged Hertzs Fraværelse const. Fuldmægtig H. Ferslev Lybecker med Vidner Lange og Johan Pedersen optaget et Forhør i Anledning af en Forhørsdommeren tilhændkommen Skrivelse af 8de dennes fra Christian Lauridsen og Niels Christian Andersen af Nør Vognberg med paategnet Oplysning af Willads Sørensen Olesgaard. Den Forhørsdommeren meddelte Constitution, den nysmeldte Skrivelse samt den til idag udstædte Stævning acteres saalydende: ##. - For Forhøret fremstod: 1. Willads Sørensen Olesgaard af Andrup i Stauning Sogn, som efter Formaning til Sandheds Udsigende efter fornøden Anledning forklarede: Fredagen den 4de dennes ved Middagstider, da Christian Laursen og Niels Christian Andersen havde været hos Dep. m. fl. Stæder i Stauning for at betle ville gaae hjem efter, saa han, at de slog et Lam, der gik ved Veien, de passerede, og hvilket Lam tilhørte hans Tjenestekarl Laust Jeppesen. Dep. raabte efter dem, men da de derefter gav sig til at løbe, sagde Dep til Tjenestekarlen, at han skulde løbe efter dem, dog da Dep. saae, at Karlen ikke kunde opløbe dem, tog Dep en af sine Heste og satte efter dem, og da Chr. Laursen og Niels Chr. Andersen saae Dep komme ridende, sagtnede de deres Løb og Dep. og Karlen kom derfor paa næsten een Tid til dem. Dep spurgte dem, hvad de havde gjort ved Lammet, som lagde og som rigtignok sprang op, da de samtlige vare komne til det, men strax igjen faldt om, hvortil de svarede, at de havde slaget Lammet, og da Dep. videre spurgte dem, om de vilde sætte noget i Pant for den Skade, de havde gjort eller de ville med til Sognefogden, hvorpaa de godvilligen leverede Christian Laursen en Skjorte og Niels Chr. Andersen en blaae Trøie. Skaden vurderede Dep. og Karlen til 3 Mk. Cour. Dep. bad Personerne om at hente deres Forældre for at erfare, om det var med disses Villie, at de skulle gaae i Sognet at tigge og gjøre Fortræd, naar de gik derfra. Mødrene til Begge kom om Eftermiddagen med Sønnerne og spurgte Dep. hvad han havde paa sin Samvittighed, hvorefter han fortalte Tildragelsen, og da Mødrene [...] derefter sagde, at Sønnerne intet vilde tilstaae om at have gjort Lammet nogen Skade, sagde Dep. at derfor var der gode Raad, thi saa vilde han føre bemeldte Sønner til Sognefogden, hvorpaa Niels Chr. Andersen tilstod at have slaget Lammet. Derpaa gik Dep. med Chr. Laursen og Niels Chr. Andersen samt disses Mødre ned i Engen, hvor Karlen Laust Jeppesen var og tog de pantsatte Klæder med sig. Dep. sagde derpaa, at nu kunde de selv afgjøre Sagen med Karlen, hvorefter Mødrene lovede at betale Laust Jeppesen hans 24 s. Cour. inden 3 Uger, og imidlertid skulle Klæderne forblive i Pant. Mødrene havde ikke senere indløst Pantet, men Sønnerne har rigtignok en Gang været hos Karlen for at faa Klæderne, som de imidlertid ikke erholdt, da de ingen Penge eller den lovede Erstatning havde med sig. Lammet er senere bleven noget bedre, saa at hvis den vedbliver at bedres Dep. ikke troer, at Skaden kan ansættes høiere end til 24 s. Cour. - Demitteret 2. Tjenestekarlen Laust Jeppesen, som efter Formaning og Anledning som til Forrige forklarede sig for sit vedkommende overensstemmende med sin Huusbonde, og ansætter Dep. i Tilfælde af at Lammet vedbliver at bedres ikkun Skaden til 24 s. Cour., hvilken Erstatning han paastod sig tillagt hos Christian Laursen og Niels Chr. Andersen og indeholdt, om Erstatningen ikke contant betales ham, i de ham pantsatte Klæder, som han derhos afleverede i Retten og af den blev tageti Bevaring. - Demitteret. 3. Christen Laursen, som efter Formaning til Sandheds Udsigende forklarede paa Anledning [........]: Den af Willads Sørensen omforklarede Dag var Comp. tilligemed Niels Chr. Andersen i Stauning for at tigge og vare de i denne Anledning saavel hos Willads Sørensen som hos Jeppe Andrup, Jens Olesgaard, Søren Skoemager, Iver Andrup, Niels Bjerregaard, Iver Bjerregaards, Peder Strangesen, Pastor Schaarup og Forpagter Christen Miltersen, hvilke Stæder de fik noget Mælk samt saa meget Brød, som de kunne spise samme Dag, og da de gik hjem efter traf de ved Veien, de passerede, et Lam, som Comp. gav et Slag af en Kjæp, han havde i Haanden og Niels Chr. Andersen nogle Slag af en ligeledes havende Kjæp. Grunden til, at Comp. slog Lammet, siger han at være den, at Niels Chr. Andersen sagde 'skal vi ikke slaae dette Lam', hvorpaa sidstnævnte ogsaa gav sig til at slaae det og hvorefter Comp. saaledes forført af Niels Chr. Andersen gav det et Rap. Comp nægter at have hørt Willads Sørensen raabe og siger, at han |: Comp :| samt Niels Chr. Andersen først løb, da Sidste saae, at Willads Sørensen og Laust Jeppesen satte efter dem. Dep. og Niels Chr. Andersen fulgtes med Willads Sørensen og Laust Jeppesen tilbage til Lammet, som sprang op, da de kom til det, men strax derpaa igjen faldt. Comp. siger, at Willads Sørensen, da han forlangte Pant for Skaden, som han formeente var skeet, tilbød Niels Chr. Andersen sin gl. Hat, var dermed ikke fornøiet, sagde han, at Niels Chr. Andersen skulde trække af sin Trøie og Comp. af sin Skjorte, som derpaa ogsaa skete. Forøvrigt passerede som af Willads Sørensen forklaret med den Forandring, at Comp. ikke veed at hans Moder gjorde noget Tilbud om Betaling eller tillod, at hans Skjorte maatte blive i Pant, videre end at hun taug, da Niels Christian Andersens Moder gjorde fornævnte Tilbud og gav Tilladelsen for hendes Søns Vedkommende. Niels Chr. Andersens Moder sagde ved samme Leilighed, at når de betalte de 3 Mk. Cour., maatte Lammet vel være deres, men dette vilde Karlen ikke indvilge [for] og sagde, at Lammet kunne maaske til næste Mikkelsdag være 1 rd. Cour. værd. - Comp har ikke betlet oftere end fornævnte Dag i Stauning, naar undtages, at han, naar han har været ude at høre om Tjeneste, kan have gaaet ind et eller andet Sted paa Veien for at bede om et Mellemmad og noget at drikke, men kan iøvrigt ikke her opgive Stederne, hvor han saaledes har betlet om noget. - Comp er 19 Aar gl., født i Aaret 1817 i Gl. Deiberg i Deiberg Sogn af Forældrene Laust Christensen og Sophie Jensdatter, af hvilke Faderen er død. Han var hjemme hos Forældrene tili sit [11] Aar, tjente derpaa nogle Uger i Sommeren 1828 hos Christian Gade i Tarm, var derpaa hjemme noget som syg, og tjente derpaa nogle Uger til Mikkelsdag 1828 hos Thyge Krolling i Borris, var derpaa hjemme Vinteren 1828 og 1829. tjente fra Paaske til Mikkelsdag hos Morten [.....] i Foersom, var derpaa hjemme i Vinteren 1829-1830, tjente derpaa fra Paaske 1830 til Mikkelsdag s. A. for Peder Meldgaard i Lemb Præstegaard, var hjemme i Vinteren 1830-1831, kom Paasken 1831 atter til Peder Meldgaard og var her til 14 Dage efter Mikkelsdag s. A., derpaa hjemme Vinteren 1831-1832, tjente fra Paaske til Mikkelsdag 1832 Boile Thomsen i Lille Skindberg, derfra til Niels Pedersen [...] Skindberg, hvor han forblev til Mortensdag 1832, var derpaa nogen Tid hjemme til omtrent 14ten Dage før Paaske 1833, kom saa igjen til Niels Pedersen Skindbjerg og var der til Mikkelsdag s. A. Medens han havde sidstnævnte Tjeneste blev han Confirmeret i Deiberg Kirke af Pastor Nielsen, var fra Mikkelsdag 1833 til Kyndelmissetider 1834 i Tjeneste hos Niels Peder Jeppesen Langkjær i Stauning, derpaa en kort Tid hjemme, kom saa til Mads Madsen i Øster Bjerregaard til Mikkelsdag 1834, derfra et Aar til Mikkelsdag 1835 hos Hans Madsen i Moltrup Bye, Bramdrup Sogn pr. Haderslev, derpaa hjemme til noget før Paasken 1836, til hvilken Tid han kom i Tjeneste hos Forpagter Steen paa Lønborggård, hvor han blev til November s. A., derpaa til Peder Knudsen i Hedebye i Skjern til 14 Dage à 3 Uger før St. Hansdag d. A. da han som syg ikke kunne blive i Tjenesten længere, tog derfra hjem, hvor han, med Undtagelse af 3 Uger han har havt Dagleie hos Pastor Langøe i Deiberg Præstegaard, har været eller havt Ophold. Comp. har søgt Tjeneste siden han blev rask - 8 a 14 Dage efter St Hansdag - paa forskellige Steder, hvoraf han allene kan nævne Slumstrup hos Proprietair Møller, thi de øvrige Steder, han har været om Tjeneste kjender Comp. ikke, men det var i Sønder Omme Sogn. Comp har ikke forhen været tiltalt, dømt eller straffet for nogen Forseelse eller Forbrydelse, naar undtages at han fra sin Tjeneste i Moltrup havde medtaget nogle Klæder [...] Andre tilhørende, hvisaarsag Forhører blev optagne i November og December Maaned 1835 og Klæderne tilbagegivne, men Comp. leed ingen Straf eller overgik i nysanførte Anledning nogen Dom. Han Signalement er: Liden af Vext, har brune Øjne og blondt Haar, er iført et Par mørkegrønne lange Buxer, en mørkeblaae Trøie med Hornknapper, 1 stribet Hvergarns Vest med blanke Knapper, 1 hvid og rød Halstørklæde, 1 hvid ulden Undertrøie, 1 Hørgarns Skjorte, hvide Stumphoser [.....] samt Hat paa Hovedet. Willads Sørensen og Laust Jeppesen fremkaldt for at confronteres med Christen Laursen, men hver for sig vedbliver uforandret deres Forklaringer, de 2de Første dog med det Tillæg eller Formodning, at Niels Chr. Andersen tilbød sin Hat, da Willads Sørensen krævede Pant og da Sidste ikke var fornøiet med Hatten forlangte han Trøien og Skjorten saalænge til han talt med Forældrene til Christian Laursen og Niels Chr. Andersen, hvilke derpaa som af ham forklaret godvilligen afleverede samme. Grunden hvorfor Laust Jeppesen ikke ville af med Lammet for de 3 Mk Cour. siger han at være den, at Lammet var mere værd, og at de 3 Mk. ikkun var hvad han formeente at burde have erstattet for den Skade Lammet var tilføiet. - Willads Sørensen og Laust Jeppesen demitterede. Christian Laursen erklærede de afleverede Klæder for de af ham og Niels Chr. Andersen til Willads Sørensen overleverede. Forhørsdammeren tillod Christian Lauriden at begive sig til sit hjem, men betydede ham der at forblive til Uddraget af Sagen mod ham, som vil vorde reist for det af ham forøvede Betlerie. Chr. Lauridsen demitteret. Niels Chr. Andersen, som ikke var tilstede ved Stævningens Forkyndelse, var ikke senere hjemkommen og derfor ikke idag mødt, desaarsag Forhøret over ham vil være at udsætte til hans Hjemkomme. Forhøret for idag sluttet. H. Ferslev Lybecker Som Vidner:J. W. LangeJohan Pedersen.
Begivenhed 30. august 1837 (Alder 15 år) Alder: 15 år 3 måneder 16 dage
Delt note:
Sensitive:0 1837.08.30 Forhør Udskrift fra Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 B 81 - xxx, Mikrofolm M-32.655 Aar 1837 den 30te August blev paa Bølling-Nørre Herreders Contoir nedsat en Politieret af den i Cancellieraad Herredsfoged Hertz's Fraværelse const. Fuldmægtig H. Ferslev Lybecker med Vidner Sognefoged Daniel Schaarup og Lange, hvor da continuerede Forhøret angaaende Betleriet i Stauning Sogn af Christian Lauridsen og Niels Christian Andersen. Sidstnævnte, der forrige Dag ikke var mødt, var idag uden Baand og Fængsel tilstæde og afgav paa Anledning efter Formaning til Sandheds Udsigende saadan Forklaring: Comp., som fulgtes med Christian Lauridsen den af ham opgivne Dag til Stauning for at betle paa de af Christian Lauridsen opgivne Steder, kom, da de gik hjem efter, til et Lam, der lagde ved Veien, som Comp aflivet. Christen Lauridsen forudgaaende havde sagt 'skal vi ikke slaa Lammet' og havde givet dette et Slag, gav Comp. det ogsaa et Slag med sin Stok og ikke mere. Iøvrigt er Comps Forklaring overensstemmende med Christen Lauridsens, hvad Bandringen til Stauning og Betleriet der betræffer. Oftere end ovenmeldte Gang i Stauning har Comp. ikke betlet. Om sit foregaaende Liv og Levnet forklarer han sig saaledes: Han er i sit 16de Aar, født af Forældrene Anders Jensen og Mette Marie Jørgensdatter, der begge boer i et Huus paa Wognberg Hede i Deiberg Sogn, er ikke confirmeret. Han har, med Undtagelse af en 3 Ugers Tid haft Tjeneste paa Slumstrup hos Proprietær Samuelsen i Foraaret 1835, ikke havt nogen Tjeneste, men opholdt sig hjemme hos Forældrene. Af Tjenesten paa Slumstrup gik han i Utide, og, som han siger, af den Grund, at han skulde ligge i Koestalden i en Koebaas med et Dækkenunder og et over sig, hvilket han ikke kunde udholde for Kuldens Skyld. Han har ikke forhen været tiltalt, dømt eller straffet for nogen Forseelse eller Forbrydelse. Hans Signalement er: Liden af Vext, har blaae Øjne, blondt Haar, er iført en gl. Graae Trøie, en Hverggarns stribet Vest med blanke Knapper, et rødprikket Bomulds Halstørklæde, et Par lyseblaae vadmels Buxer, en [hvidgrøn] Undertrøie med strikkede Ærmer, en Blaargarns Skjorte, sort Hat paa Hovedet. Comp. blev paalagt at holde sig hjemme til Sagens Udgang og blev dernæst efter at have tilstaaet sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel demitteret efter dog først at have vedgaaet, at den i Rettens Bevaring tagne Trøie er den, Willads Olesgaard som han siger kommet fra ham. Forhøret for i Dag sluttet, Politieretten hævet. H. Ferslev Lybecker, pt. Const. Son Vidner:D. SchaarupJ. W. Lange
Begivenhed 16. oktober 1837 (Alder 15 år) Alder: 15 år 5 måneder 2 dage
Delt note:
Sensitive:0 1837.10.16 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655-656 Aar 1837 den 16de Octbr. blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Christian Lauridsen og Niels Christian Andersen cintinuerede. Paagjældende vare tilstæde uden Baand og Fængsel. FRetten fremlagde 1. den til idag udtagne Stævning 2. Reqvisitionsskrivelse af 26de August d. A. med Paategninger 3. en Do under 3. Octbr d. A. med Paategning af Proprietair Møller 4. en Amtsskrivelse af 19de Septbr. d. A. 5. en Dito fra Haderslev Amt af 16de f. M. 6. Reqvisitionsskrivelse af 26de August d. A. med Paaategning af Haderslev Amt af 2. Septbr. d. A 7. en Attest fra Pastor Weinholdt Mottrup af 13de Septbr. d. A. 8. en Amtsskrivelse af 26de Septbr. d. A. 9. en Reqvisitionsskrivelse af 31 August d. A. 10. en Skrivelse fra Justitsraad Schouv af 20. Septbr. d. A. 11. en Ditto fra Ditto af 28de Septbr. d. A. 12. en Skrivelse fra Elboe etc. Herreders Skrivercontoir af 16de Septbr. d. A. 13. en Reqvisitionsskrivelse af 2den Septbr. d. A. med Paategning af Sognefogden i Deiberg 14. Christian Lauridsens Daabs Attest. 15. Niels Christian Andersens Ditto 16. en Reqvisitionsskrivelse af 26de August d. A. med Paategning af Sognefoged Mads Hansen 17. en Ditto af 25de Septbr. med Paategning. Disse Bilage acteres saalydende: ##. - De blev de Paagjældende foreholdt, og i Anledning af Justitsraad Bruns Skrivelse af 7 Septbr. d. A. erklærede Niels Christian Andersen, at han forlod Tjenesten paa Slumstrup af den af ham i Forhøret angivne Grund, ligesom han og i Anledning af Sognefoged J. Madsens Paategning af 5 Septbr. d. A. paa Reqvisitionsskrivelsen af [2den Junii] at han havde været arresteret i Hammerum Herred og derfra under Vagt transporteret hertil erkalærede, at han var kommet i Slagsmaal i Sneiberg Sogn of derfra uden videre Tiltale og Straf hertil hjemsendt, hvilket ogsaa er Retten bekjendt at forholde sig saaledes, saa at den i den Henseende anseer det unødvendigt at udsætte Sagen. Iøvrigt attesterede Retten at Paagjældende ei før her under Jurisdictionen har været tiltalte eller straffede for nogen Forbrydelse. - Den i Retten værende Skjorte og Trøie blev udleveret den Paagjældende, og Sagen derefter optaget til Dom med Betydning for Vedkommende, at saadan vil blive afsagt Onsdag den 18de dennes om Eftermiddagen Kl. 3 slet, tilhvilken Tid de atter have at give Møde. - Politieretten atter hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
Begivenhed 18. oktober 1837 (Alder 15 år) Alder: 15 år 5 måneder 4 dage
Delt note:
Sensitive:0 1837.10.18. Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655 Aar 1837, den 18de October blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen imod Christian Lauridsen og Niels Christian Andersen blev foretaget. Arrestanterne vare uden Baand og Fængsel tilstæde. Retten fremlagde Udskrivt af det i Retten passerede til Følge, hvornæst blev afsagt saadan Dom |: vide Domprotokollen Folio 57 :|. Paagjældende demitteret. Politiretten hævet. Herts. Som Vidner:H. Ferslev Lybecker[J. ..] Lange
Begivenhed 18. oktober 1837 (Alder 15 år) Alder: 15 år 5 måneder 4 dage
Delt note:
Sensitive:0 1837.10.18 Underretsdom Udskrift af Bølling og Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1844 LAN B 81 - xx, Mikrofolm, rulle nr. M-32.660-661 Aar 1837, den 18de October blev i Sagen mod tiltalte Christian Laursen og Niels Christian Andersen afsagt saadan DOM De under nærværende Sag Tiltalte Christian Laursen og Niels Christian Andersen ere ved egen Tilstaaelse og frembragte Bevisligheder overbeviist om at have udøvet Betleri i Stauning m. fl. Sogne og paa denne deres Betlervandring med Slag at have mishandlet et Lam, der tilhørte Tjenestekarl Laust Jeppesen, hvilket Lam senere er kommet sig. Lammets Ejer har vel under Sagens Drft paastaaet sig tillagt 24 s Cour for den Forringelse ved Mishandlingen skulle have lidt, men da denne Forringelse er ubeviist og sikkert ei kan være stor, eftersom Lammet igjen er kommet til Kræfter, skjønner Retten ikke, at her kan blive tale om nogen Godtgjørelse. Den første af de Tiltalte, Christian Laursen, er 19 Aar gl., har ei før været tiltalt eller straffet og kan ei siges nu at have gjort sig skyldig i Løsgængerie, da han jævnligen har haft Tjeneste og for Tiden har Arbeide paa Slumstrup. Hans Straf fastsættede derfor med Hensyn til den med Betleriet forbundne Ondskab eller Kaadhed imod det ommeldte Lam samt på den anden Side til hans unge Alder efter Frd. 21de Aug. 1829 4 til 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Den anden Tiltalte, Niels Christian Andersen, er kun 15 Aar gl., uconfirmeret, har hidindtil ikke haft fast Tjeneste med Undtagelse af i Foraaret paa Slumstrup, hvilken Tjeneste han i Utide forlod, fordi han, som han siger, skulle ligge i Kostalden i en Koebaas i Dækkener, hvilket var ham for koldt, og skjønt han vel som den der er uconfirmeret og under 18 Aar næppe kan betragtes som Løsgænger, viiser dog hans Forhold et vist Hang til Løsgængerie, der i en ældre Alder kunne have bidraget til Betlerie Straffens Skjærpelse, men da Retten i nærvæerende Tilfælde ei hertil finder Anledning, vil hans Straf, da han ei før har været tiltalt eller straffet, efter Reglementet forLandet 5te Juli 1803 68 og Frd. 21de August 1829 være lig med den for foregaaende Tiltalte bestemte, og fastsættes efter Frd. 12te Januar 1816 7 da han er under 18 Aar til 20 Dages simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost. Omkost- ningerne til Staffens Execution udredes af de Tiltalte selv, eller i Uformuenheds Tilfælde af det Offentlige. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Christen Laursen og Niels Christian Andersen hensættes paa egen Bekostning, den første i fem Dages Fængsel paa Vand og Brød, og den sidste i 20 Dages simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost. - At efterkomme under Adfærd efter Loven. Hertz.
Brors dødsfaldChristian Andersen
Type: DEAT
3. november 1838 (Alder 16 år)
Delt note:
Sensitive:0 1838.11.03 Død. Udskrift af Viborg tugthuskirkes kirkebog 1828-1873 LAN C 235 - 1 Døde. Mandkjøn' Aar og Lbnr.:1838 - 7 Dødsdagen:3die Novbr. Begravelsesdagen13. Novbr. Afdøddes Navn:Christen Andersen Qvemberg AfdødesStand, Haandtering og Opholdssted:[F...fange] af Deiberg Sogn, ugift - Lutheraner Afdødes Alder:28 Aar Anm:Selmers, Hoffs 8. Novbr.
Brors begravelseChristian Andersen
Type: BURI
13. november 1838 (Alder 16 år)

Delt note:
Sensitive:0 se dødsnotatet
Søns fødsel
1
Anders Christian Nielsen
Type: BIRT
fra 1. januar 1840 til 1. januar 1841 (Alder 17 år)
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed fra 1. januar 1840 til 1. januar 1841 (Alder 17 år) Alder: 17 år 7 måneder 18 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 7. juli 1840 (Alder 18 år) Alder: 18 år 1 måned 24 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.07.07. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 7. Juli blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Chr. Larsen, hvor da passerede som følger: No. 53/1940. Et Forhørblev optaget ifølge Skrivelse fra Cancellieraad Herredsfoged Hertz at 29de f. M. angaaende 2de arresterede personer Niels Chr. Andersen og Mette Abelone Pedersdatter. Skrivelsen blev fremlagt. Efter Indkaldelse mødte Johanne Marie Andersdatter af Fattighuset i Snejberg, som forklarede i given Anledning, at Niels Chr. Andersen og Mette Abelone Pedersdatter, som er hendes Datter, kom til hendes Bopæl i April Maaned sidst om Eftermiddagen og forblev til Kl. omtrent 11 eller 12 om Aftenen, da de drog bort, men hvorhen vidste Komparentinden ikke. Siden den Tid have de ikke været i Fattighuset, men vel før, og nemlig kort efter Kyndelmisse dette Aar, dog har bemeldte hendes datter Mette Abelone Pedersdatter været hos hende tilforn for et Par Aar siden nogle faae Nætter, efter hun kom fra Sahl Sogn, men Tiden kan hun ei nøjere opgive. Derpaa fremstod Else Christensdatter, ogsaa Else Randeriis kaldet, af Sneiberg, som forklarede, at for noget over 14 Dage siden kom Niels QWvemberg og en anden Mandsperson samt 2de Fruentimmere til hendes Bopæl, hvem hun ej kjendte. De forlangte at blive lukket ind for at faa noget at drikke, men Komp. [svarede] dem, at hun ej havde noget, og de gik derpaa deres Vej. Det var om Natten, de var hos hende. Hvor de gik hen ved Komp. ikke, ligesom hun ej heller ved, om de førte noget med dem. Derpaa fremstod Laust Madsen, ogsaa Laust Rytter kaldet, af Sneiberg, som forklarede, at sidste Løverdag 14 Dage om Aftenen kom 4 Personer til hans Bopæl, nemlig Niels Qvemberg, som han kjendte, og en anden Mandsperson samt 2de Fruentimmere, som var komp ubekjendte. De forlangte at blive om Natten. Komp svarede dem at han ei [......] saadanne Personer, hvorpaa de gik bort, men Niels Qvemberg kom igjen og forlangte at blive til om Morgen, hvilket Komp. indrømmede ham. Hvorhen de andre i hans Selskab værende Personer gik, vidste Komp. ikke. Niels Qvemberg medførte en [........ .. .....] *), men andre Ting saa Komp ham [ei i] Besiddelse af under hans ophold. Aftraadt. Forhøret udsat. - - - - - Kommentar: *) her er foretaget rettelse i protokollen, som gør tydningen vanskelig eller umulig.
Begivenhed 9. juli 1840 (Alder 18 år) Alder: 18 år 1 måned 26 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.07.09. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 9. Juli blev Politieret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herninglund i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Bjørn og Broust, hvor da passerede som følger: No. 53/1840. Jørgen Frederiksen, hvis rette Navn er Jørgen Frederik Caspersen af Sandhuus, ogsaa Woldgaardshuus kaldet, i Sneiberg Sogn mødte efter tilsigelse og paa Formaning til Sandhed forklarede han, at Niels Christian Andersen og Mette Abelone Pedersdatter tillige med førstnævntes Søster Else Catrine Andersdatter, hvem han ikke kjendte, kom en Dag ved middagstid, saavidt han erindrer en Løverdag for en 14 Dage siden, nøjere kunde han ikke erindre sig Tiden, til hans Bopæl, og formedelst det slette Regnveir opholdt dem hos ham saameget som en Times Tid, hvorefter de gik med Vejen efter Lille Fjelstervang. Niels Qvemberg var hos Komparenten, da de angjældende Personer indtraf og havde været hos ham siden Dag i Forveien, men da de som anført gik bort, fulgte han med dem. Om Niels Qvemberg førte nogen Ting med sig, nemlig [Skydebøsse] eller andet med sig ved Komparenten ikke, thi nu foregiver han, at han var fraværende i den Tid ovenbemeldte Personer opholdt dem i hans Huus, saa han hverken saae eller talte med nogen af dem, og hvad han saaledes har forklaret er alleene efter hvad hans Kone har fortalt ham. Komp. bemærkede endvidere, at hans Kone formedelst fore-staaende Barselfærd ikke kan forlade sit Hjem. Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:BiørnA. Broust.
Begivenhed 12. juli 1840 (Alder 18 år) Alder: 18 år 1 måned 29 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.07.12. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 12. Juli indfandt Cancellieraad Herredsfoged Landt sig i Svagheds Forfald ved Examinatus juris Bertelsen i Woldgaardhuus i Snejberg Sogn, hvor Politieret blev sat og holdt i Overværelse af Vidnerne Christian Buur Thuesen og Niels Pedersen. No. 53/1840. Mette Christensdatter, den afhørte Jørgen Frederik Caspersens Kone, der ei kumde forlade sit Hjem, fremstod og forklarede, at Niels Chr. Andersen og hans Søster Else Catrine Andersdatter samt Mette Abelone Pedersdatter kom alle 3 her til Huset igaar saavidt erindres for 2 Uger siden ved middagstid og opholdt dem omtrent en Time, fordi det regnede stærkt. De gik derpaa bort, efter Foregivende til Fjelstervang, og niels Qvemberg, som var kommen her Dagen i Forvejen, fulgte med dem. Sidstnævnte saae Komp. i Besiddelse af en Medestage med en Krog paa og en aflang Trææske med nogle [.......] i, men ingen andre Ting, navnlig enten [Skydetaske] eller nogen Slags Effecter, og hun troer ei heller, han havde noget i den. Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Christen Buur ThuesenNiels Pedersen m. f. P.
Begivenhed 21. juli 1840 (Alder 18 år) Alder: 18 år 2 måneder 7 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.07.21. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 21. Juli blev Politieret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herninglund i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Biørn og Brovst, hvor da passerede som følger; No. 53/1840. En Skrivelse fra Sognefoged Hansen i Tjørring af 14de dennes med Bilag blev fremlagt. Forhøret sluttet. Bertelsen. Som Vidner:BiørnA. Broust.
Begivenhed 8. oktober 1840 (Alder 18 år) Alder: 18 år 4 måneder 25 dage
Delt note:
Sensitive:0 1840.10.08 Underretsdom Udskrift asf Bølling-Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1840 LAN B 81 - xx, mikrofilm nr. M-32.660-661. Aar 1840, den 8de October blev i Justitssagen contra Niels Christian Andersen Qvemberg, Else Cathrine Andersdatter, Mette Abellone Pedersdatter og Niels Jensen Qvemberg afsagt saadan DOM Ifølge Amtets Ordre af 14de August og 3die September d. A. er nærværende Sag anlagt imod 1. Niels Christian Andersen Qvemberg forTyverier eller uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster, Løsgængerie, Betlerie og Hælerie, 2. Else Cathrne Andersdatter og 3. Mette Abellone Pedersdatter for Løsgængerie, Betlerie samt uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster og 4. Niels Jensen Qvemberg for Tyverier eller uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster. Med Hensyn til det begaaede Tyverie, der har givet Anledning til Søgsmaalets Anlæggelse, da ere Onstæn- dighederne følgende: Mikkel Sørensen og Kone, der eene bebor et enligt liggende Sted paa Heeden i Worgod Sogn, havde været borte fra deres Hjem fra 3die Pintsedag til 21de Juni d. A., og ved Hjemkomsten fandt de et Fag Muur i Laden nedbrudt og af deres Stue borttaget en Deel Klædningsstykker og Effecter. - Mistanken om det forøvede Tyverie faldt paa samtlige Tiltalte, der Aftenen før Tyveriet blev opdaget havde opholdt sig i Nærheden af Stedet, og ved at forfølge Sporene af disse Personer blev Else Cathrine Andersdatter, Mette Abellone Pedersdatter og Niels Christian Andersen Qvemberg funden deels i Besiddelse af en Deel af de borteblevne Koster og deels at have afhændet enkelte Stykker deraf, som under Sagen ere komne tilstede. hvorhos disse tre paaskylder Niels Jensen Qvemberg, der iøvrigt nægter al Deeltagelse, som deres Hjemmelsmand. Efter hvad der under Sagen maae antages oplyst, haver de alle fire i Samling været i Nærheden af det bestjaalne Sted den ommeldte Aften, men angaaende Vandringen forbi Stedet og hvad derefter passerede, finder Uoverensstemmelse Sted mellem de Tiltaltes Udsagn, hvilken Uoverensstemmelse ei har været at hæve, idet nemlig Niels Qvemberg paastaaer, at de hele Tiden forblev samlede, vare ikke inde i Stedet, men kom samlede til Else Randeriis Bopæl, hvor de andre forlode ham uden at han veed noget af det begaaede Tyverie eller have seet eller havt noget at bestille med de fremkomne Koster, hvorimod de andre paastaaer, at Niels Qvemberg og Niels Christian Andersen forlode Fruentimmerne i Nærheden af Stedet og kom først til dem igjen en halv Times Tid efter med de omtalte Koster, der af Niels Qvemberg blev uddeelte og [solgt] imellem dem, dog vil Niels Christian Andersen Qvemberg efter sit eget Udsagn, uden at være fulgt med Niels Qvemberg være stødt til Fruentimmerne noget før uden at have medbragt noget, hvilket først skete med Niels Qvemberg. De tilstedekomne Koster ere gjenkjendt af de Bestjaalne, Tilhjemlingsvidne aflagt og Eiendomsretten saa vidt muligt beviist til enkelte af Delene, idet nemlig angaaende et bortstjaalet Skjørt, der blev funden i Else Cathrine Andersdatters Værge haves tre lovfaste Vidner, og angående en bortstjaalen [..mmerdugs Kappe med Strimler] samt et Been Hovedvandsæg, der er funden i Niels Christian Andersens og Mette Abellone Pedersdatters Værge, haves to Vidner, og endelig om en Fruentimmerhat, en Kaskjet, et guulblommet Tørklæde og en rød og hvidblomstret Kappe, hvoraf de to Sidsrnævnte ligeledes havde været i Besiddelse, have eet Vidne, der eedeligen have bekræftet, at disse Deele ere de Bestiaalne tilhørende, og der er saaledes overensstemmende med Lovens 6-17-10,11 tilveiebragt indirecte Tyvebeviis for Tyveriet af i det mindste de trende førstnævnte Deele. Efter det saaledes fremførte finder Retten med Hensyn til Tiltaltes formeentlige Deelagtighed i Gjerningen, at Niels Christian Andersen Qvemberg og begge Fruentimmerne, der ere fundne at være i Besiddelse af forannævnte Effecter, og for hvem Hjemmelen ved Niels Qvembergs Benægtelse er bristet, maae ansees deels som skyldige i Tyveriet efter 6-17-10,11, deels som dem, der have været i uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster, har den ei taget i Betænkning, uagtet Actionsordren imod begge Fruentimmerne kun nævner uhjemlet Besiddelse og ei Tyverie, dog at antage, at dette herunder indbefattes, og at saaledes Udvidelse af Actionsordren forsaavidt var unødvendig. Mod Niels Qvemberg, der ei er fundet i Besiddelse af Kosterne, findes derimod intet Beviis, men skjønt Mueligheden vel kan tænkes, at Tyveriet kunne vøre begaaet, efterat de andre havde forladt ham hos Else Randeriis, taler dog alle Omstændigheder for det Modsatte, hvorfor han kun vil blive at frifinde for Actors videre Tiltale. De Bestjaalne have selv opgivet deres Tab i Anledning af de ei først tilstedekomne Koster til 4 Rbd. 3 Mk. - Skl., men senere er der af disse Koster tilveiebragt nogle, der at Retten er vurderet til 1 Rbd. 3. Mk. - Skl. Tabet er saaledes kun 3 Rbd., hvilket Niels Christian Andersen, Else Cathrine Andersdatter og Mette Abellone Pedersdatter ville blive tilpligtet at erstatte. Forsaavidt de trende først Tiltalte tillige er actioneret for Løsgjængerie og Betlerie, da findes det efter de oplyste Omstændigheder og egen Tilstaaelse beviist at 1. Niels Christian Andersen Qvemberg har vanket om i Landet uden fast Arbeide fra Juletider 1837 til Januari Maaned 1840. Før sin Udvandring var han arresteret nogen Tid i Ringkiøbing som mistænkt for Deelagtighed i et Tyverie, men blev løsladt som uskyldig. Under Vandringen blev han anholdt i Faaborg, hvorfra han blev hjemsendt, men forlod Vagten undervejs, fortsatte saa sit Løsgænger Liv, indtil han i ovennævnte Januari Maaned her blev anholdt og arresteret. Han undveg imidlertid af Arresten den 18de Februar 1840, og vankede derpaa omkring igjen, ernærede sig ved at lodde og klinke for Folk samt ved at betle Fødemidler, indtil han under nærværnde Sag blev anholdt. Han har saaledes baade begaaet Løsgjængerie og Betlerie. 2. Mette Abellone Pedersdatter har siden Sommeren 1838 indtil Anholdelsen vanket om i Landet med Niels Christian Andersen, ved hvem hun nu anden Gang er frugtsommelig, og paa denne sin Vandring ernæret sig ved at binde for Folk samt ved at tilbetle sig Føde. Hun har saaledes gjort sig skyldig i saavel Løsgjængerie som Betlerie. 3. Else Cathrine Andersdatter har siden 3. Maii d. A. indtil Anholdelsen vanket om i Landet og ernæret sig ved Betlerie, og har saaledes gjort sig skyldig i saavel Løsgjængerie som Betlerie. Efter saaledes at have gjennemgaaet de under nærværende Sag oplyste af Tiltalte begaaede Lovovertræ- delser og Forbrydelser bliver deres Straffeskyld at fastsætte: 1. Niels Chrisdtian Andersen Qvemberg er fundet skyldig i Tyverie, uhjemlet Besiddelse af stiaalne Koster, Løsgjængerie og Betlerie, er fyldt 18 Aar den 14de Maii 1840, har forhen været straffet for 1ste Gang begaaet Betlerie med 20 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost og vil nu saaledes blive at ansee efter 6-17-10,11, Frd. 21de Aug. 1828 2, 4 og 8, Frd. 11. April 1840 1 og 4 samt Analogie med 22 med Straf, der med Hensyn til Arrestantens Ungdom og til at han er uconfirmeret, men tillige til hans Samliv med Mette Abellone Pedersdatter og hans Undvigelse saavel fra Vagten som fra Arresten fastsættes til 6 Gang 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød med befalet Mellemfrist. 2. Mette Abellone Pedersdatter er befundet skyldig i samme Forbrydelser som Foergaaende, har tidligere været straffet for 1ste Gang Betlerie med 20 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost og skulle derfor efter foranførte Lovbestemmelser ansees med Straf, der efter Omstændighederne og med Hensyn til hendes Løsagtighed passende kunne ansættes til 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, men da hun er frugtsommelig, vil Straffen efter Pl. 10. Maii 1840 4 blive at fastsætte til 120 Dages simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost, dog med det i Anordnin- gen bestemte Tillæg i Brød og Penge. 3. Else Cathrine Andersdatter er befundet skyldig i de samme Forbrydelser som de tvende Foregaaende, men har ei før været straffet eller tiltalt, og da hun først nyelig har fyldt sit 16de Aar bliver hun overensstemmende med 6-17-10,11, Frd. 12te Jan 1840 7, Do. 21de Aug. 1829 2 og 8, Frd. 11. April 1840 1, 4, 29 samt Pl . 23de Maii 1840 1 at straffe med 20 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost. 4. Niels Jensen Qvemberg frifindes for Actors videre Tiltale. Sagens Omkostninger foruden Sallair til Actor Søekrigscommissair Procurator Bagge 8 Rbd., til Defensor Procurator Kruse 6 Rbd. og til Hjælpedefensorerne Procurator Ølgaard og Guldager hver 2 Rbd. Sølv tillige med Diæter efter nærmere af Amtet approberede Regninger udredes af samtlige Tiltalte Een for Alle og Alle for Een, dog at de hver for sig bærer de af Dommens Execution for deres Vedkommende flydende Omkostninger. - Sagførelsen har været forsvarlig. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Niels Qvemberg bør for Actors videre Tiltale i nærværende Sag frie at være. Niels Christian Andersen Qvemberg hensættes i Fængsel paa Vand og Brød 1 6 Gange 5 Dage og Nætter med befalet Mellemfrist. Mette Abel- lone Pedersdatter hensættes i 120 Dage i Fængsel på sædvanlig Fangekost med Tillæg af [h....] Brød og Penge og Else Cathrine Andersdatter hensættes i 20 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost, alle paa egen Bekostning. Sagens Omkostninger, herunder Sallair til Actor Søekrigscommissair Procurator Bagge 8 Rdl., og til Defensor Procurator Kruse 6 Rdl. r. S., Procuratorerne Ællgaard og Guldager hver 2 Rdl. r. S. samt Diæter efter nærmere af Amtet approberede Regninger, udredes af samtlige Tiltalte Een for Alle og Alle for Een. Den idømte Erstatning udredes inden 15 Solemærker efter denne Doms lovlige Forkyndelse, i øvrogt at efterkomme under Afdærd efter Loven. Hertz.
Begivenhed 14. december 1841 (Alder 19 år) Alder: 19 år 7 måneder 0 dage
Delt note:
Sensitive:0 1841.12.14. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M 32-769. Aar 1841 den 14. December blev Politieret sat paa Tingstedet i Herning og betient af Politiedommeren i Overværelse af Vidner Niels Jensen og Biørn. No. 111/1841 Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Sognefogden i Tjørring af 12te dennes, hvormed fremsendes under Bevogtning 2de i Tjørring Sogn som pasløse anholdte Personer med et Barn, som for ham har navngivet sig en Mandsperson Niels Christian Andersen og et Fruentimmer Mette Abelone Pedersdatter. Barnet, omtrent 1 Aar gammel, er navngivet Anders Nielsen. Skrivelsen acteredes og lyder saaledes ##. Dommeren bemærkede endvidere, at han paa Grund af en betydelig Postexpedition igaar ikke før idag kunne afholde Forhør over de Anholdte, som midlertidigen have været indsat i Arresthuset For Retten fremstod fri for Baand og Fængsel den anholdte Mandsperson, som navngiver sig Niels Christian Andersen. Han er født i Deiberg Sogn af Forældre Anders Jensen Qvemberg og Hustru Mette Marie Jørgensdatter, som høre til Natmandsslægten og ere boesatte i bemeldte Deiberg Sogn. Siden hans 13de Aar har han ikke været stadig hjemme hos Forældrene, men har reist omkring. For en Deel Aar tilbage, han erindrer ikke naar, blev han anholdt o straffet med 20 Dages Fængseli Fangekost ved Nørre Bølling Herreders Ret, og i forrige Aar blev han ved samme Ret for uhjemlet Besiddelse straffet med Fængsel paa Vand og Brød i 30 Dage. Efter at have udstaaet sidstnævnte Straf blev han afgivet til Deiberg Sogns Fattigvæsen og gik paa Omgang i Sognet, men efter omtrent 14 Dages Forløb forlod han igjen Sognet og har siden den Tid indtil sin Anholdelse i Søndags flakket om med det Fruentimmer, som er anholdt tilligemed ham. Hendes Navn er Mette Abelone Pedersdatter, og Barnet som er med dem er hendes og han er Fader til det. Hun var impliceret i den mod han sidst anlagte Sag, sad arresteret tilligemed ham og blev idømt 120 Dages Fængsel paa Fangekost, men Straffen blev ikke for hendes Vedkommende exeqveret, da hun dengang var frugtsommelig ved ham. Hun blev fra Arresten afgivet til en Enke i Struer, hvor hun fødte og saasnart hun var restitueret begav han sig til hende, hvorefter de med Barnet begave sig paa Vandring, saaledes som foran er forklaret. Han seer sig ikke i Stand til at opgive de Steder, hvor de have været, da de ikke forbleve paa noget Sted længere end en Nat over. De kom hertil fra Holstebroe Kanten, fulgte Landeveien igjennem Aulum Sogn og ankom i Lørdags til Tiørring, hvor de overnattede hos Niels Dahlgaard, og i Søndags bleve de af Sognefogden anholdt. Glarmesterkisten, hvormed han blev anholdt foregiver han at være hans Eiendom. Stokken har han fundet paa Landeveien. Kisten, som var forsynet med Sognefogdens Segl, blev frembragt i Retten, Seglet frataget og dens Indhold undersøgt. I samme forefandtes foruden en Deel til Blikkenslagerhaandteringen hørende Redskaber, som han ligeledes paastaaer at være hans Eiendom, et Pibejern med Saahl, hvilket han foregav at tilhøre Mette Abelone. Han nægter at have giort sig skyldig i noget som helst ulovligt, hvorimod han har ernæret sig med Fruentimmeret og Barnet ved sin Haandtering. Han tilstaaer at have været tilstæde paa det sidst afholdte Lundbye Marked, hvor han opholdt sig et Qvarteerstid. Mette Abelone var ikke med, men sad ved en Høi østen for Byen og ventede paa ham. Han havde intet andet Ærinde paa Markedet end at drikke sig en Snaps, og han nægter paa det bestemteste under sit Ophold der, at have giort sig skyldig i noget ulovligt, og han vil saaledes ikke vedgaae at have stiaalet et Uhr paa Markedet. Det Tilførte oplæst og ratihaberet og den Anholdte derefter som Arrestant afgivet til Arrestforvareren. Derefter blev fremstillet, fri for Baand og Tvang, det anholdte Fruentimmer, som navngiver sig Mette Abelone Pedersdatter. Hun er født i Sahl af Forældrene Peder Christian Christensen og Hustru Johanne Marie Andersdatter, som nu begge ere Lemmer i Sneiberg Sogns Fattighuus. Hendes Moder hører til Natmandsslægten, men hendes Fader ikke. I de sidste 3 Aar har hun flakket om med niels Christian Andersen. Barnet, hvormed hun blev anholdt, er hendes og Niels Christian Andersen er dets Fader. Paa deres Omvandring har de ernæret sig, han ved sit Blikkenslagerarbeide, hun ved at strikke. Hun har været straffet 2 Gange, første Gang for Løsgjængerie tilligemed hendes Forældre i Holstebroe, og hendes Straf var 20 Dages Fængsel paa Fangekost. Hun erindrer ikke Tiden, men det var det Aar da en almindelig Klapjagt efter Løsgjængere blev anstillet, under hvilken hendes Forældre og hun blev anholdt. Anden Gang, som var ifjor Sommer, blev hun tilligemed Niels Christian Andersen ved Nørre Bølling Herreders Ret dømt for uhjemlet Besiddelse og hun anseet med 120 Dages Fængsel paa Fangekost, hvoraf hun dog kun har udstaaet de 10 Dage, da Executionen af den øvrige Deel af Straffen paa Grund af hendes Frugtsommelighed maatte udsættes, og med denne Deel af Straffen staar hun endnu tilbage. Fra Arresten kom hun til en Enke i Struer, hos hvem hun giorde Barsel. Omtrent 3 Uger efter kom Niels Christian Andersen i Selskab med hans Søster Else Kathrine Andersdatter og hendes Kærreste Jens Carl Severin Nielsen, hvilke overtalede hende til at forlade sit Opholdssted og følge med dem. Hun forlod det nævnte Opholdssted en Aften, konen ikke var hjemme, tog sit Barn med og har siden den Tid reist omkring i Selskab med Niels Christian Andersen. Hendes Barn har hun givet Navnet Anders Christian Nielsen, men det er endnu ikke døbt. Hun vedgaaer at Niels Christian Andersen var paa det sidst afholdte Lundbye Marked, og han var der saa vidt hun veed alle 3 Markedsdage, men hun var ikke selv paa Markedet, hvorimod hun den ene Nat logerede i et Huus sønden for Gjellerup Kirke og den anden Nat i en By norden og østen for Gjellerup Bye. Hun veed ikke Mandens Navn hos hvem hun logerede. Hun nægter paa det bestem- teste at have nogen Kundskab om, at Niels Christian Andersen under sit Ophold paa Markedet skulle have stiaalet noget Uhr, og hun nægter enten den Gang eller senere at have seet ham i Besiddelse af et saadant. Det Tilførte oplæst og ratihaberet, og den anholdte som Arrestantinde afgivet til Arresten. Forhøret udsat.
Begivenhed 17. december 1841 (Alder 19 år) Alder: 19 år 7 måneder 3 dage
Delt note:
Sensitive:0 1841.12.17 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M 32-769. Aar 1841 den 17. December blev Politieret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herningsholm og betient af Politiedommeren i Overværelse af Vidner Schubert og Biørn, hvor da Forhøret No. 111/1841 blev continueret. Efter Tilsigelse var mødt Drengen Hans Peter Christensen fra [........] som efter Formaning til Sandhed paa given Anledning forklarede: Han er en Søn af Peder Christian Struerdal og Hustru Johanne Marie, som opholde sig i Sneiberg Sogns Fattighus. Han er selv af Fattigvæsenet indtinget hos Jørgen Christian Pedersen i [.........]. For noget siden i dette Efteraar var han i Sneiberg hos sine Forældre, hvortil han havde faaet Tilladelse af den Mand hos hvem han er. Da det blev saa seent, at han ikke kunne komme hjem medens det var Dag, overnattede han paa Bassumgaard, og da han ikke havde Tilladelse til at være saa længe borte, turde han ikke vende tilbage den næste Dag, men blev ved at drive rundt uden noget bestemt Øiemed. Under denne Omdriven traf han sammen med Niels Christian Andersen og hans Søster Mette Abelone Pedersdatter, i hvis Selskab han forblev i nogen Tid. Han kan ikke navngive de Steder eller de Sogne, han i Deres Selskab gjennemvandrede, men de betlede alle tre, hvor de kom frem, hvorhos Niels Christian Andersen arbeidede som Blikkenslager, hvor saadant tilbød sig. Derimod nægter han paa denne Vandring at have giort sig skyldig i Tyverie, og han mærkede heller ikke noget til, at de andre giorde sig skyldige i denne Forbrydelse, saa længe han fulgte med dem, men Niels Christian Andersen fortalte ham strax efter, at han var kommet til dem, at han havde været paa Lundbye Marked, og at han der havde stiaalet et Uhr fra en Kroemand, saa vidt han erindrer var det fra Kroemanden i Brande, og at han havde gjemt Uhret under en Steen norden for et Huus i nærheden af Gjelleruplund. Deponentens Søster gik ved siden af og hørte, at Niels Christian Andersen fortalte om Tyveriet, men hun yttrede ikke noget i den Anledning, saa at det er Deponenten ubekjendt om hun var underrettet om Tyveriet før den Tid eller ikke. Efter at han havde gaaet omkring med dem i 3 Uger yttede han til dem, at han vilde hjem igjen, hvorpaa Niels Christian Andersen fulgte ham til hans Forældre i Sneiberg Fattighuus. Hans Søster fulgte derimod ikke med, og det var saa vidt han veed i Sinding Sogn, at de forlod hende. Da han var kommen hjem til sine Forældre fulgte hans Moder strax med ham til Præsten, og efterat denne havde skiændt paa ham, fordi han var gaaet bort, blev han bragt til [.........]. Siden den Tid har han ikke forladt sit Opholdssted. Han tilføier endnu, at saa vidt han veed, er han 10 Aar gammel. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Niels Christian Andersen og Mette Abelone Pedersdatter blev afhentet i Arresten for at confronteres med nærværende Deponent. Hans Peder Christensen gjentog sin Forklaring i begge Arrestanteres Paahør, men disse vedbleve deres tidligere Benægtelse. Niels Christian Andersen paastoed at have betalt for Drengens Kost, hvilket Drengen dog benægtede. Niels Christian Andersen nægtede fremdeles at have fortalt Drengen, at han skulde have stiaalet et Uhr fra en Kroemand i Lundbye Marked, og han paastoed, at det Hele var en Opdigtelse af Drengen men denne vedbliver at forsikre, at hans Udsgn var overensstemmende med Sandhed og at hans Søster gik ved siden af og hørte, at Niels Christian Andersen fortalte det, hvilket dog Mette Abelone benægtede. Dommeren opfordrede Drengen Hans Peder Christensen til at opgive nogle af de Steder, hvor de efter hans Forklaring havde betlet. Efter at have betænkt sig meget opgav han, at han erindrer, at de den sidste Dag, han var sammen med dem alle 3, var inde i de Gaarde som ligge østen for Aulum Kirke hvor de tiggede og fik Brød. Samme Dag gik han ene efter deres Anmodning ind i en Gaard i Sinding Sogn og tiggede Kartofler. Gaarden hedder Sønderlund og Niels Christian og hans Søster bleve staaende udenfor saa længe. Han bar Kartoflerne til det Huus, hvor de agtede at overnatte, hvilket ligger sønden for Sønderlund ved en Dahl. Herfra var det at Niels Christian fulgte ham hjem til Sneiberg. Kartoflerne, han havde faaet i Sønderlund, beholdt hans Søster. Denne Forklaring, som blev afgivet i Arrestanternes Paahør, benægtede de begge for saa vidt den gaaer ud paa, at de i Forening med ham have tigget. De kunde nok erindre, at Drengen var inde i Sønderlund, men de nægtede at have anmodet ham om at tigge der, ligesom de ey heller vidste, om dette var hans Ærinde, hvorom de forøvrigt ikke bekymrede sig. De mærkede heller ikke til, at han havde Kartofler med sig, da han kom tilbage, og hans Søster benægter at have faaet Kartofler af ham, da han forlod hende ved Huset. Husets Navn kiender hun ikke, men Manden hedder saa vidt hun ved Thomas. Forøvrigt vedgik begge Arrestanterne, at Drengen i en 3 Ugers Tid i Efteraaret har fulgt med dem, og Niels Christian Andersen tilstaaer at han fulgte ham til Sneiberg fra det ommeldte Huus ved Sønderlund, men dette skete ikke efter Drengens Ønske eller Begjæring, da han tværtimod græd, fordi han ikke maatte blive hos dem længere. Det Tilførte blev oplæst og af enhver for sit Vedkommende ratihaberet. Arrestanterne blev igjen afgivne til Arrestforvareren og Drengen Hans Peder Christiansen fra Retten demitteret. Hunderup. Som Vidner:SchubertBiørn.
Begivenhed 18. december 1841 (Alder 19 år) Alder: 19 år 7 måneder 4 dage
Delt note:
Sensitive:0 1841.12.xx Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842 LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 184x den xx. December blev Politieret sat paa Herredscontoiret paa Herninglund og betient af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schou og Biørn, hvor da Forhøret 111/1841 blev continueret. For Forghøret var frivilligen mødt Gaardmand Thomas Poulsen, Sønderlund, som paa given Anledning forklarede, at en Dag for noget siden, da han var fraværende, har en Dreng, som er en Søn af den saakaldede Peder Christian Glarmester i Sneiberg Fattighuus, været inde i hans Gaard for at tigge Kartofler. Hans Kone, som underrettede ham derom, da han kom hjem, gav Drengen nogle faae Kartofler, og hun bemærkede, da han gik, at der var 2 Personer til i hans Følge, en Mandsperson og et Fruentimmer, men ingen af dem havde været inde. Sluttelig tilføier han paa given Anledning, at der er et Huus sønden for hans Gaard, som ligger ved en Dahl, og Manden, som beboer Huuset, hedder Thomas Boelstoft. Oplæst og ratihaberet. Forhøret udsat. Hunderup Som Vidner:SchouBiørn.
Begivenhed 22. december 1841 (Alder 19 år) Alder: 19 år 7 måneder 8 dage
Delt note:
Sensitive:0 1841.12.22. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842 LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769 Aar 1841 den 22.December blev en Politieret sat paa Herredscontoiret af Poltiedommeren i Overværelse af Vidnerne Bjørn og Bindesbøll, hvor da Forhøret No. 111/1841 continuerede. Efter Tilsigelse var mødt Thomas Boelstoft af Sinding Sogn, som efter Formaning forklarede, at han nok erindrede, at nogle omvandrende Folk kom til hans Huus for kort siden, og at Fruentimmeret med et lille Barn overnattede hos ham, hvorimod Mandsperson ledsagede en Dreng, som var med dem, til Sneiberg. Han var ikke hjemme, da de kom, men hans Kone fortalte det om Aftenen ved hans Ankomst, og han saae da ogsaa Fruentimmeret, som blev hos dem om Natten. Han kjendte hende ikke og veed ikke, hvad hun hed. Saavidt han veed fik hun ikke noget hos dem, dog var han ikke hjemme om Aftenen, da han gik til sin Naboe med sit [Skindtøi]. Om de have bragt nogle Kartofler med sig ved Ankomsten, veed han ikke. Han saae i altfald ingen. Derimod saa han en Glarmesterkiste, som Mandspersonen havde sat fra sig i Stuen. Den næste Dag om Morgenen forlod Fruentimmeret med Barnet hans Huus, og længere op paa Dagen kom Mandspersonen og hentede Kisten. Dep var dengang hjemme og saa Mandspersonen, men kjendte ham ikke. Han forlangte eller bad ikke om noget, men gik straks med sin Kiste. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Hunderup. Som Vidner:BindesbøllBiørn.
Begivenhed 3. januar 1842 (Alder 19 år) Alder: 19 år 7 måneder 20 dage
Delt note:
Sensitive:0 1842.01.03. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842 LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769 Aar 1842 den 3. Januar blev paa Herredscontoiret paa Herninglund Politieret sat og betient af Politiedommeren i Overværelse af Vidner Bindesbøll og Biørn, hvor da Forhøret No. 111/1841 continiuerede. Dommeren fremlagde en modtagen Skrivelse fra Pator Hansen i Giødstrup, hvorved sendes Alderattest for Drengen Hans Peder Pedersens Vedkommende samt en Skrivelse fra Herredsfogeden i Bølling Nørre Herreder af 27de s. M. med 3 Bilage vedkommende Niels Christian Andersen og Fruentimmeret Mette Abelone Pedersdatter. Efter Tilsigelse var mødt Gaardmand Anders Larsen af Tveed i Aulum, som paa given Anledning forklarede, at omtrent 8 Dage før Juul var 3 Personer inde hos ham for at tigge. De navngav sig ikke, men hans Kone kjendte Fruentimmeret at være Peder Christian Struerdahls Datter, og hun fortalte selv, at Drengen, som var med dem, var hendes Broder. Fruentimmeret bad deponentens Kone om en Almisse, og denne gav hende nogle Fødevare, som Fruentimmeret tog imod. Deponenten troer ikke, at de nød noget deraf i hans Huus, men at de toge det med sig, da de gik. Dette er alt, hvad Deponenten veed til Oplysning i denne Sag. Ratihaberet. Aftraadt. Derpaa fremstoed Gaardmand Christen Christensen af Tveed, som paa given Anledning forklarede, at omtrent 8 Dage før Juul var 3 Personer inde i hans Huus for at tigge, en Mandsperson, et Fruentimmer og en Dreng. Deponenten kiender dem nok, da de saa ofte har været inde hos ham at tigge, men han veed ikke hvad de hedde. Forøvrigt var Deponentens Forklaring aldeles overensstemmende med foregående Deponents. Ratihaberet. Derpaa fremstoed Gaardmand Peder Christensen af Tveed, som paa given Anledning forklarede, at omtrent 8 Dage før Juul kom 3 Personer til hans Huus for at tigge. Deponenten kiendte dem godt, da de ofte har tigget hos ham, og han veed, at Fruentimmeret er en Datter af Peder Christian Struerdahl. Fruentimmeret og en Dreng var inde hos hans Kone, som gav dem en Almisse, hvorimod Mandspersonen blev staaende udenfor. Deponenten var ikke selv inde, men talte med Mandspersonen udenfor, som spurgte ham om han ikke vilde have en Rude indsat, hvortil Deponenten svarede "nej". Efter at Fruentimmeret og Drengen havde faaet en Almisse af hans Kone, kom de ud igjen, hvorpaa de alle 3 gik deres Vei. Det tilførte oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Endelig fremstoed Gaardmand Christen Sørensen af Tveed, som paa given Anledning forklarede, at han har hørt af sine Naboer, at de 3 ovenforklarede Personer have været inde hos dem for at tigge, men da han ikke var hjemme den Dag, veed han ikke, om de have været inde hos ham. Hans Kone har i alt Fald ikke fortalt ham noget derom. Forøvrigt kiender han nok Peder Christian Struerdahls datter, da hun ofte har været inde hos ham at tigge. Det tilførte oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Dommeren havde ladet Arrestanterne Niels Christian Andersen og Mette Abelone Pedersdatter afhente fra Arresten. De blev begge fremstillet fri for Baand og Fængsel og derefter foreholdt de foran afgivne Forklaringer. Mette Abelone Pedersdatter tilstoed nu, at hun ej blot den anførte Dag, men ogsaa oftere før den Tid, har været inde hos Beboerne i Tveed, hvor hun har bedet om og modtaget Almisse, hvilket er skeet saavel ene som i Selskab med Niels Christian Andersen. Det Første er dog længere tilbage i Tiden medens hun som et Barn gik omkring med sine Forældre. Hun tilstaaer frem- deles, at det er vel hende, som beder om og modtager Almissen, men at det dog ikke er til sig selv alene, men tillige til Niels Christian Andersen, at hun tiggede, ligesom og denne i Forening med hende nyder hvad de saaledes indsamle. Uagtet Niels Christian Andersen havde paahørt Arrestantindens Tilstaaelse og Forklaring vedblev han dog bestandig at nægte at have tigget enten selv eller ved Mette Abelone, hvorimod han vedblivende paastaaer, at han, hvor hen er kommen frem, har betalt hvad han har faaet og nydt. De 3 først afhørte Deponenter fremstoed atter, for hvem Arrestanterne blev fremstillede. De erklærede med Bestemthed, at de nærværende Arrestanter var de, hvorom de i det foregaaende har afgivet forklaring, og de vare villige til at bekræfte saavel dette som deres Forklaringer iøvrigt med Eed. Sidstafhørte Deponent Christen Sørensen fremstoed ligeledes, og efterat Arrestanterne vare blevne fremstillede for ham erklærede at han som anført kiender Arrestantinden, og at hun oftere har været hos ham at tigge. De [Mødende] aftraadte. Arrestanterne bleve derpaa foreholdte den foran fremlagte Skrivelse fra Herredsfoged Justitsraad Hertz, hvis Indhold med Bilage de vedgik enhver for sit vedkommende. Efterat det tilførte Arrestanterne [...gaaende] var bleven oplæst og ratihaberet bleve Arrestanterne igjen afgivet til Arresten. Hunderup. Som Vidner:BindesbøllBiørn.
Begivenhed 10. januar 1842 (Alder 19 år) Alder: 19 år 7 måneder 27 dage
Delt note:
Sensitive:0 1842.01.10. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842 LAN B 79 - 73. RA mikrofilm. rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 10. Januar blev en Politieret sat paa Herredscontoiret af Politiedommeren i Overværelse af Vidner Biørn og Bindesbøll, hvor da Forhøret No. 111/1841 blev continueret. TilMøde for et Forhør var tilsagt Peder Chr. Struerdahls Søn Peder, men den til ham udstedte Tilsigelse var returneret med Paategning om, ar den Paagjældende nu opholder sig hos Mathis i Haunstrup i Sneiberg Sogn. Den [paastaaede] Tilsigelse blev fremlagt, acteret og lyder saaledes ##. Paa Grund heraf vil nye Indvarsling blive at udstede. Dommeren havde modtaget en Skrivelse fra Herredsfoged Etatsraad Hersleb dateret 5. d. M., hvormed fremsendes en Skrivelse fra Kroemand Chr. Gandrup i Brande af 3. s. M. indeholdende nogle Nærmere Oplysninger angaaende det ham ved sidst afvigte Lundbye Marked frakomne Sølv Lommeuhr. Fornævnte 2de Skrivelser blev fremlagte, acterede og lyder saaledes ##. Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup. Som Vidner: BindesbøllBiørn
Begivenhed 25. januar 1842 (Alder 19 år) Alder: 19 år 8 måneder 11 dage
Delt note:
Sensitive:0 1842.01.25. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842 LAN B 79 - 73. RA mikrofilm. rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 25. Januar blev en Politieret sat paa Herredscontoiret af Politiedommeren i Overværelse af Vidner Biørn og Bindesbøll, hvor da Forhøret No. 111/1841 blev continueret. Dommeren bemærkede at Drengen Hans Peder 2de Gange har været tilsagt uden at hans Møde der ved er bleven bevirket. Paa Grund heraf havde Dommeren fundet sig foranlediget til at lade ham afhente ved Vagt. Huusmand [.....] Holgersen mødte og fremstillede Drengen, som derpaa fremstod for Retten i sin Frihed. Han blev foreholdt Pastor Hansens foran fremlagte Skrivelse af 23. December f. A. med Bilag, som hav vedgik at være sig betræffende. Dommeren fremlagde dernæst Skrivelse fra Pastor Hansen til Amtet af 11. December f. A., der indeholder en Indberetning angl. Drengen Hans Peder Pedersens Bortgang og hans Omstreifen med Arrestanterne Niels Christian Andersen og Mette Abelone Pedersdatter. Skrivelsen acteredes og lyder saaledes ##. Drengen Hans Peder Pedersen blev derpaa underkastet yderlige Examination forsaavidt foranførte Skrivelse indeholder, at han efter sin Hjemkomst fra Omstreifningen med Søsteren Mette Abelone og Niels Christian Andersen skal have forklaret, at de, medens han opholdt sig i deres Selskab, skal have udøvet flere Tyverier. Han tilstaaer, at Niels Christian Andersen i met Huus, hvor de alle 3 vare inde for at tigge, stial en Skjorte. Han saae vel ikke, at Niels Christian Andersen tog den, man efterat de havde forladt Huset og vare komne et Stykke Vei bort derfra, tog Niels Christian Andersen Skjorten frem og fortalte, at han havde taget den i Huset og vilde give Mette Abelone den, men hun vilde ikke tage imod den, idet hun yttrede, at det var Synd at tage den fra disse fattige Folk, der maaskee ikke eiede mere end den samme, og hun bad derpaa Inqvisiten om at bære den tilbage, hvilket han gjorde skjønt ugerne, Da han frygtede for, at de skulde troe, at han havde taget den. Da han kom tilbage til Huset, som beboedes af en gammel Kone og et Fruentimmer, som havde et lille Barn, var begge de anførte Fruentimmere inde i Stuen, til hvem han leverede Skjorten med de Ord, at det var en Skjorte, som den anden Mandsperson havde med sig, da de gik. Fruentimmerne roste ham fordi han havde bragt Skjorten tilbage og føiede til, at det var den eneste de eiede. Han veed hverken Konens eller Fruentimmerets Navn, men vesten for Veigaard og norden for [Rønning] ligger en Rad eenlige Huse, og det var det nordligste af disse. Han paastaaer endvidere, at Niels Chr. Andersen noget før dette passerede paa deres Omvandring stial en Hammer og en Tang. Hammeren tog han først, men han er ikke istand til at erindre sig Stedet. Han solgte den kort efter, men hvor eller til hvem erindrer han heller ikke. Tangen veed han derimod at han stial i et Sted, som ligger vesten for [Soels], han troer det kaldes Lille [Soels], hvor de havde overnattet. I Stedet boer et Par eenlige Folk, men Mandens Navn veed han ikke. Han saae ikke, at Niels Chr. Andersen stial Tangen, men han saae den i hans Besiddelse Dagen efter, og han fortalte da, at han havde taget den paa Loftet, at der var to og at han havde taget den bedste. Tangen falbød han nogle Steder, som ligger, saavidt han veed, nord eller vest for Lundgaard, og han troer, at han solgte den i den østerste Gaard, dog veed han det ikke med Vished, da han var ovre i Præstegaarden for at spørge, om de vilde have noget loddet, medens de andre opholdt dem i de nævnte Steder. Præstegaarden ligger østen og sønden for disse, og man gaaer over en Eng derfra til Præstegaarden. Angl. Uhret, som Niels Christian Andersen har fortalt at have stiaalet fra Kroemanden i Brande paa Gjelleruplund Marked, vedblev Inqvisiten sit tidligere Udsagn uforandret. Det tilførte blev oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup Som Vidner:BindesbøllBiørn.
Begivenhed 2. februar 1842 (Alder 19 år) Alder: 19 år 8 måneder 19 dage
Delt note:
Sensitive:0 1842.02.02. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769 Aar 1842, den 2. Februar blev en Politieret sat paa Herredscontoiret af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Biørn og Bindesbøll, hvor da Forhøret No. 111/1842 blev continueret. Dommeren bemærkede, at han i Anledning af Drengen Hans Peder Pedersens i Forhøret sidet afgivne Forklaring under 25. Januar havde tilskrevet Sognefogderne i Aulum og Sinding om at anstille de fornødne Undersøgelser til Oplysning om de af Niels Christian Andersen forøvede Tyverier. I Svar herpaa har Dommeren modtaget en Skrivelse af 28. dennes fra Sognefogden i Sinding, hvoraf sees, at det Huus hvor Niels Christian Andersen skulle have stiaalet Skjorten ikke er i Sinding Sogn, men formodes at være Huset Flackebjerghuus i Aulum Sogn, samt en Skrivelse fra Sognefogden i Aulum, hvori meldes, at Peder Christian Andersen Skjerk har købt den omhandlede Tang af Arrestanten, men at Stedet, hvor Tangen skal være stjaalet formodes at være i Tviis Sogn. De fremlagte Skrivelser acteredes og lyder saaledes ##. Efter Tilsigelse var mødt Huusmand Peder Christian Andersen af Skjerk, som paa given Anledning forklarede, at engang i sidste Efteraar - nærmere kan han ikke angive Tiden - kom 3 ham ubekjendte Personer til hans Huus, en Mandsperson, som navngav sig Niels, et Fruentimmer med et lidet Barn i en Vugge, som blev udgivet for den førstes Kone og navngav sig Mette Abelone, og en Dreng som blev udgivet Konens Broder. Mandsper- sonen indsatte en Rude i et Vindue for Dept., hvorfor han gav ham et Fjerdingkar Kartofler, som de fortærede paa Stedet. Ingen af dem tiggede i Depts Huus. Under [deres] Ophold hos ham faldbød Mandspersonen ham en Jerntang eller en saakaldet Houtang, for hvilken han forlangte 10 Sk. Courant. I Begyndelsen vilde Dept. ikke indlade sig i Handel med ham, da han frygtede for, at Tangen kunde være stiaalet, men da Mandspersonen gjentagne Gange forsikkrede at have fundet Tangen paa Landeveien vesten for Lundbye, kjøbte han den af ham og gav ham efter [...komst] 3 û Brød [............]. Dept tilføier, at Mandspersonen tillige forsikkrede at have [oplyst] Tangen i Lundbye, men at ingen der havde villet vedkjende sig samme. Der var forøvrigt ingen til Stede ved Handelens Afslutning uden Mandspersonen og Depts Kone. Tangen, som han havde medbragt, afleverede han i Retten. Denne blev, efterat være forsynet med Rettens Segl, taget i Rettens Forvaring. Det tilførte oplæst og ratihaberet. Forhøret udsat.
Begivenhed 10. februar 1842 (Alder 19 år) Alder: 19 år 8 måneder 27 dage
Delt note:
Sensitive:0 1842.02.10. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 10. Februar blev en Ploitieret sat paa Herredscontoiret af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Biørn og Bindesbøl, hvor da Forhøret No. 111/1842 blev foretaget. Dommeren bemærkede, at han efterat modtaget Underretning om, at den omforklarede Skjorte, som Niels Christian Andersen skal have stiaalet, formodes at være frataget Beboerne i Flackebjerghuus i Aulum Sogn, tilskrev han Sognefogden i Aulum om Oplysninger desangaaende, i hvilken Anledning han nu har modtaget dennes Svar i Skrivelse af 6. d. M., som blev acteret og lyder saaledes ##. I Overensstemmelse hermed mødte for Forhøret efter Sognefogdens Tilsigelse Pigen Mette Cathrine Iversdatter, som angiver, at hendes Navn er som anført, og ikke Maren Kathrine, og at hun sidder til Huse hos sin Faster Kirsten Mikkelsdatter i Flackebjerghuus. Hun forklarede derefter paa given Anledning følgende. I afvigte Efteraar kom 3 Personer ind til dem og bad om noget Brød, som de fik og fortærede paa Stedet. Det var en Mandsperson med en Glarmesterkiste, et Fruentimmer med et Barn i en Vugge og en Dreng efter Udseende paa 10 Aar som blev angivet for Fruentimmerets Broder. De navngave sig ikke. Da de havde fortæret Brødet gik de igjen men hendes Faster saae, men hendes Faster saae, at de blev staaenden i nogen Afstand fra Huset og talte sammen. Lidt efter kom Drengen tilbage og spurgte om der ikke havde glemt en Kjæp i Huset. Han søgte efter den, men fandt ingen, hvorpaa han atter gik. Derimod leverede han slet ingen Skjorte eller yttrede det mindste om, at en saadan var bleven borttaget. Først et Par Dage efter savnede Dept en Barneskjorte, som hun havde lagt paa en Hylde i Kjøkkenet, som tillige er Forstue. Hun ledte efterden en Dags Tid og fandt den til sidst nedstukken mellem 2de [.....] som stod i Forstuen. Dept veed med Vished, at hun ikke har lagt Skjorten paa det sidstnævnte Sted, og en anden maae altsaa have taget den paa Hylden og henlagt den der, men hvem dette har været, er hende aldeles ubekjendt. Hun har heller ikke havt nogen Formodning om, at Skjorten var bleven stjaalen. Hun forsikkrer ikke at vide mere til Oplysning. Barneskjorten, som hun havde medbragt, blev modtaget og forsynet med Rettens Segl. Hun angiver, at hendes Faster er saa gammel og svag, at hun ikke kan taale at gaae, hvilket er grunden til, at hun ikke i Dag har givet Møde. Efterat det Tilførte var oplæst og ratihaberet, blev hun demitteret. Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup. Som Vidner:BindesbøllBiørn.
Begivenhed 26. februar 1842 (Alder 19 år) Alder: 19 år 9 måneder 12 dage
Delt note:
Sensitive:0 1842.03.26. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politieprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 26. Marts blev en Politieret sat paa Herredscontoiret af Herredsfoged Hunderup i Overværelse af Vidner Biørn og Bindesbøll, hvor da Forhøret No. 111/1842 blev foretaget. Arrestanterne Niels Christian Andersen og Mette Abelone Pedersdatter bleve afhentede fra Arresten og fremstillet løs og ledig. Efter tisigelse var mødt Drengen Hans Peder Struerdahl, som fremstod for Retten og gjentog i Arrestanternes Paahør sin Forklaring angaaende Skjorten, som Niels Christian Andersen skal have taget i Flackeberghuset. Arrestantinden Mette Abelone bekræftede gjentagende Rigtigtigheden af Drengens Udsagn med den af hende tidligere gjorte Modifikation, at Niels Christian Andersen, idet han tilbød hende Skjorten foregav at have fundet den og ikke taget den, i hvilken Henseende Drengen Hans Peder dog vedblev sit Udsagn. - Men uagtet Niels Christian Andersen havde paahørt saavel Drengens Forklaring som Arrestantindens gjentagende Medgivelse, var han dog ikke til at bringe til nogen Tilstaaelse, men vedblev stadigen at benægte det hele. Forøvrigt berigtigede Drengen Hans Peter sin tidligere Forklaring paa given Anledning derhen, at da han leverede Skjorten tilbage, lagde han den stiltiende fra sig i Forstuen ved et Par [Tørve....] og talte ikke derom til Beboerne i Huset. Barneskjorten, som blev bragt tilbage, siger han at være den, hvorom han har afgivet Forklaring. Han gjentog fremdeles sin tidligere afgivne Forklaring angl. Houtangen, som Niels Christian Andersen skal have stiaalet i Lille [Soels]. Dommeren fandt sig nødsaget til at bemærke, at Arrestanten Niels Christian Andersen under Examinationen af Drengen Hans Peder viiste sig i høi Grad studsig, blandede sig ind i Examinationen for at [......entere] Drengen, og det var ikke mueligt for Dommeren at bringe ham til Tavshed, uagtet han flere Gange med Alvor paalagde ham det. Dommeren maatte derfor afgive ham til sin Bevogter og midlertidigen lade ham aftræde fra Retten. Drengen Hans Peter gjentog som meldt sit Udsagn, in Specie at Niels Christian Andersen i hans og hans Søsters Paahør har fortalt, at han havde stiaalet Houtangen paa Loftet. Arrestantinden Mette Abelone, som havde paahørt dette Udsagn, vedblev desuagtet sin Forklaring og nægtede at have seet Arrestanten i Besiddelse af Houtangen eller at have hørt ham fortælle, at han havde stiaalet en saadan. Drengen vedblev alligevel at paastaae, at det forholdt sig som af ham forklaret. Peder Christian Andersen af Skjerk, som efter Tilsigelse var mødt , fremstod nu for Retten og erklærede paa given Anledning, at han saavel kunde gjenkjende Arrestantinden som Drengen at være de 2 Personer, der havde været ifølge med ham af hvem han havde kjøbt Tangen. De vedgik Begge at kunde gjenkjende Manden og Arrestantinden tilstaaer, at hun erindrer, at de paa den angivne Tid havde været inde hos ham, men hun nægter at have været Vidne til, at han dengang kjøbte en Houtang af Arrestanten, hvilken Nægtelse hun vedblev uagtet Peder Christian Andersen i hendes Paahør gjentog sin Forklaring med tilføiende, at han tydeligt erindrer, at hun var tilstæde, da Handel blev sluttet, og at hun og de andre tos stemmende Udsagn om at Tangen var funden. Drengen Hans Peter , som ligeledes havde paahørt Peder Christian Andersens Forklaring, vedgik derimod samme i Et og alt, og forklarede at han nu ved at høre dennes Udsagn med bestemthed kan erindre at han var tilstæde da tangen blev kjøbt og han tilstaaer, at han ved den Leilighed bekræftede Niels Christian Andersens Udsagn om at have fundet Tangen. Paa Dommerens Spørgsmaal, hvorfor han gjorde dette, da han dog vidste, at Tangen var stiaalet, svarede han, at han ikke turde andet for Niels Christian Andersen, som ellers vilde have slaaet ham. Arrestanten Niels Christian Andersen blev atter fremstillet for Retten og confronteret med Peder christian Andersen, men uden Nytte. Han erklærede Dept i Øinene, at hans Forklaring var usandfærdig, og at han aldrig havde været i Besiddelse af den i Retten tilstædeværende Tang eller at have solgt en saadan til Dept. med hvilken Nægtelse Arrestanten ligeledes vedblev efter anstillet Confrontation med Drengen Hans Peter. Peder Christian Andersen erklærede, at han med fuld Vished kunde gjenkjende Arrestanten at være den, af hvem han har kjøbt Tangen, og han var villig til at bekræfte saavel dette som sin Forklaring med sin Eed. Han tilføier derhos til yderligere Bestyrkelse af sin Forklaring, at han veed, at Arrestanten forinden han solgte Tangen havde tilbudet den til flere af hans Naboer, navnligen Jens Iversen, Peder Jacobsen og Niels Jeppesen, alle af Skjerk. Sluttelig bemærkes, at Drengen Hans Peter Struerdahl efter at være forevist Tangen [qrastianis] erklærede at kunde gjenkjende den at være den samme, som Niels Christian Andersen solgte ved den omforklarede Leilighed. Da Intet videre ved Confrontationen kunde udrettes, blev de Mødende demitterede og Arrestanterne igjen afgivet til Arresten efterat det Tilførte var oplæst og af enhver især ratihaberet for sit Vedkommende. Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup. Som Vidner:BindesbøllBiørn
Begivenhed 19. marts 1842 (Alder 19 år) Alder: 19 år 10 måneder 5 dage
Delt note:
Sensitive:0 1842.03.19. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politieprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 19de Marts blev Politieret sat paa tingstedet i Herning og betient af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Arrestforvarer Niels Jensen og Biørn, hvor da Forhøret No. 111/1841 blev continueret. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra den constituerede Bye- og Herredsfoged i Holstebroe hvorved fremsendes Udskrivt af et herfra reqvireret Forhør til Oplysning om den under nærværende Sag fremkomne Houtang, som blev indlemmet, og Forhørsudskrivten med 2de Bilage taget til Medfølge. Fra Arresten blev afhentet Arrestantinden Mette Abelone Pedersdatter og fremstillet for Retten løs og ledig. Hun afgav efter Formaning til Sandhed paa given Anledning følgende Forklaring. Kort førend de i Efteraaret blev anholdte, saavidt hun erindrer en Søndag, var hun, Niels Christian Andersen og hendes Broder paa deres Omvandring inde i et Huus, som kaldes Flackebjerghuus. Hun erindrer ikke Husets Beboer, veed heller ikke hvad de hedde, men det var 2de Fruentimmer, et gammelt og et yngre med et ledet Barn. Hun og hendes Broder gik derind først og Niels Christian kom lidt bag efter. Hun spurgte, om de vilde have et Par Ruder indsatte, og den gamle svarede, at der vel var et Par i Stykker, men de havde ikke [.vne] til at faae nye indsatte. Hun nægter derimod at have tigget paa dette Sted; derimod troer hun, at hendes Broder bad om lidt, og saavidt hun erindrer fik han Kaal og nogle Brødskorper, men hun bad ikke om noget og nød heller intet der i Huset. Lidt efter forlod de alle 3 Huset, og da de var kommet et godt Stykke derfra, foreviste Niels Christian Andersen en lille Barneskjorte, som han holddt i Haanden, og som han sagde, hun kunde tage til sit barn. Hun vægrede sig imidlertid ved at tage imod den, og spurgte ham, hvor han havde faaet den fra. Han svarede, at han havde fundet den uden for Huset paa Agrene og af hun gierne kunde beholde den, men hun vedblev sin Vægring, og da hun antog, at Skiorten hørte dem til i Huset og at den mueligen kunne være blæst ud paa Marken, sagde hun til sin Broder, at han skulle bære Skjorten tilbage, hvilket han ogsaa gjorde. Dommeren foreholdt hende, at hendes Broder har forklaret, at Niels Christian ikke sagde, at han havde fundet Skjorten, men at han havde taget den, men hun vedblev desuagtet sit Udsagn og paastoed at Niels Christian fortalte, at han havde fundet den paa de grønne Agre uden for Huset. Barneskjorten, som vat bragt tilstæde, blev forevist hende, men hun forsikkrer at mhun ikke er istand til at sige, at det er den, da hun ikke har havt den i sin Haand og derfor heller ikke har betragten den saa nøie. Hun saae kun, at det var en Barneskiorte af Størrelse som den nærværende. Derimod nægter Arrestantinden enhver Kundskab om den under Sagen fremkomne Houtang. Hun kan nok erindre, at de i Efteraaret en Nat havde logeret i [Lille....]. Hun kiender nok baaade Mnden og Konen, men erindrer ikke deres Navne, men derimod paastaaer hun at være aldeles uvidende om, at Niels Christian paa dette Sted havde stiaalet nogen Tang og han har slet ikke fortalt noget herom til hende. Hun har nok set, at han blandt sit Værktøi har havt baade store og mindre Tænger, og hun har ogsaa set, aat han har drevet Handel med dem, snart kjøbt og snart solgt, men om han har været i Besiddelse af den her i Retten tilstedværende Houtang, som blev hende forevist, er hende umueligt at sige. Hun nægter ligeledes at være vidende om, at Niels Christian har solgt nogen Tang til Peder Christian i Skjerk. Hun kiender Ingen af dette Navn og erindre slet ikke, at de i Efteraaret har været inde hos Nogen i Skjerk, skjønt hun heller ikke tør benægte det, men dersom Niels Christian har solgt en Tang i Skjerk, er hun vis paa, at hun ikke har været tilstæde, thi ellers maaatte hun kunde huske det. Hun nægter ligeledes at være vidende om, at niels Christian har stiaalet nogen Hammer eller at have seet ham sælge nogen. Hun har kun seet ham i Besiddelse af een Hammer, og den er liden, og den troer hun, han har faaet af sin Fader. Fra Arresten blev afhentet Niels Christian Andersen, som blev fremstillet løs og ledig, men uagtet Dommeren foreholdt ham Indholdet af Drengen Peder Struerdahls Forklaring samt den Forklaring Arrestantinden Mette Abelone nu har afgivet, nægter han dog haardnakken alt. Barneskiorten, som blev ham foreviist vil han slet ikke kiende noget til, og han paastaaer, at han ligeså lidet har stiaalet som fundet en saadan Skiorte. Arrestantindens Forklaring om, at han vilde give hende Skiorten, hvilken Forklaring hun gjentog i hans Paahør, benægter han aldeles. Tangen, som blev ham forevist, vil han heller ikke kiende noget til. Han paastaaer, at han aldrig har været i Besiddelse af saadan Størrelse som den ham foreviste. Han veed ikke, om han har været i [Lille....], thi han kiender ingen Sted af det Navn, men han nægter at have stiaalet nogen Tang enten der eller noget andetsteds. Saavel Drengen Peder Struerdahls som Jens Nielsen [Lille....s] Forklaringer blev ham foreholdt, men han benægter aldeles, hvad disse har udsagt, hvilket ogsaa blev Tilfældet med Peder Christian Skjerks Forklaring, som ligeledes foreholdtes ham. Efterat Arrestanten havde ratihaberet det Tilførte for sit Vedkom- mende, aftraadte han og blev igjen afgivet til Arresten. Arrestantinden Mette Abelone blev ligeledes efter at have ratihaberet det Tilførte for hendes Vedkommende ogsaa afgivet til Arresten. Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup. Som Vidner:Niels Jensen Biørn.
Begivenhed 29. marts 1842 (Alder 19 år) Alder: 19 år 10 måneder 15 dage
Delt note:
Sensitive:0 1842.03.29. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politieprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 29. Marts blev en Politieret sat paa Herredscontoiret paa herninglund og betient af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Skou og Biørn, hvor da Forhøret No. 111/1842 blev foretaget. Efter Tilsigelse var mødt Gaardmand Jens Iversen af Skjerk, som under Eed afgav følgende Forklaring: En Dag i afvigte Efteraar kom en ham ubekjendt Person forbi hans Lade medens han stod i Loen. Da han gjennem en aaben Luge bemærkede Deponenten, standsede han og raabte til ham. om han ikke vilde kjøbe en Houtang, hvortil Deponenten svarede nej. Han foreviste ingen Tang med gik straks bort igjen. Personen var vel ene, da han talte til Deponenten, men umiddelbart bag efter kom et Fruentimmer med et Barn i sin Vugge og en lille Dreng ligeledes forbi Laden, hvilke han antog hørte til Personens Følgeskab, og herpaa fik han senere Bekræftelse af sin Kone, som fortalte, at de alle 3 havde været inde, han formodede for at tigge, skjøndt han ikke har spurgt hende derom. Det er ham umueligt at gjenkjende nogen af disse Personer, da det slet ikke faldt ham ind at lægge videre mærke til dem. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Endvidere var mødt efter Tilsigelse Gaardmand Niels Jepsen af Skjerk, som under Eed forklarede, at en Dag i forrige Efteraar kom en ham ubekjendt Dreng ind i hans Huus og bad om lidt Mælk til hans Søsters Barn, hvilket han fik. Drengen falbød ved samme Leilighed en Houtang og en Meisel, som han vilde overlade Deponenten mod en lille Hund, som gik i Stuen, men da Deponenten ikke vilde indlade sig i nogen Handel med ham, gik han igjen. Drengen var som meldt ene, men Dagen efter kom en Mandsperson og et Fruentimmer med et Barn i en Vugge ind til Deponenten, og han formodede at disse hørte til Drengens Følgeskab, skjøndt Drengen ikke dengang var i Følge med dem. De tiggede nogle Fødevarer, hvilke de fik. Den til Sagen hørende Tang blev Deponenten foreviist, i hvilken Anledning han forklarede, at Tangen, som Drengen falbød, var af samme Størrelse, men det er ham umueligt at sige, om det er den samme. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Endelig var mødt efter Tilsigelse Gaardmand Peder Jacobsen af Skjerk, som under Eed forklarede, at en Dag i afvigte Efteraar kom en Dreng ind i hans Huus og bad om lidt Mælk til hans Søsters Barn, som han fik. Han falbød ved samme Leilighed en Houtang og forlangte 8 Sk for den, men da Deponenten ikke vilde kjøbe den, gik han bort igjen. Dagen efter kom en Mandsperson og et Fruentimmer med et Barn i en Vugge ind til Deponenten for at tigge, men de fik ikke noget, fordi de antog, at drengen som Aftene forud havde tigget Mælk, hørte til deres Følge, hvad de dog benægtede. Den her i Retten tilstædeværende Tang har vel Lighed med den som Drengen faldbød, men om det er den samme tør han ikke sige med Bestemthed. Arreastanterne Niels Christian Andersen og Mette Abelone Pedersdatter bleve afhentede fra Arresten og fremstillede for Retten i deres Frihed, hvorhos de 2de aftraadte Deponenter atter fremtraadte. Niels Christian Andersen blev foreholdt Jens Iversens Forklaring, men han nægter at have faldbuden nogen Houtang til denne. Jens Iversen forklarede dernæst paa Anledning efterat have taget Arrestanten i Øiesyn, at denne har stor Lighed med den Person, som faldbød ham en Tang, men fuldkommen vis paa. at det er ham, er han dog ikke. Niels Christian Andersen blev ligeledes foreholdt de 2de andre Deponenters Forklaringer, men han benægter ligeledes at have ladet Drengen Hans peter faldbyde nogen Tang eller Meisel for sig, ligesom han ogsaa benægter at have tigget hos disse Deponenter. Arrestantinden benægter ogsaa at være vidende om, at hendes Broder har faldbudt nogen Tang eller Meisel for Arrestanten, men derimod tør hun ikke benægte den øvrige Deel af disse Deponenters Udsagn. Hun erindrer nemlig nok, at de engang i Efteraaret overnattede i Skjerk og var inde i nogle Steder sønden for Skjerk for at tigge, men om dette har været hos de nærværende Deponenter veed hun ikke, da hun ikke kiender dem. Hun kan ogsaa nok erindre, at hendes Broder var ude at tigge lidt Mælk til hendes Barn, men hvor han var eller hos hvem han fik Mælken veed hun ikke. Begge disse Deponenter erklærede ligeledes efterat de havde taget Arrestanterne i Øiesyn, at de ikke kunde see rettere, end at det er dem som ved den omforklarede Leilighed vare inde hos dem for at tigge. Sluttelig tilføiede samtlige Deponenter paa Anledning, at de Steder, som de beboer er Udfløttersteder fra Skjerk og ligger sønden og østen for den egentlige Bye. Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet af enhver for sit vedkommende, hvorefter samtlige Deponenter bleve demitterede. Dommeren fremlagde til Forhørets Medfølge 1) Domsact en en Sag blandt andre imod Mette Abelone Pedersdatter, under hvilken hun ved Hierm og Ginding Herreders Politieretsdom af 25. Marts 1835 for betlerie er anseet med Straf af Fængsel i 20 Dage paa sædvanlig Fangekost, 2) Domsact med Bilag i en Sag blandt andre imod Niels Christian Andersen under hvilken han ved Bølling Nørre Herreders Politieretsdom af 18. October 1837 for Metlerie og for Mishandling af et Lam er anset med 20 Dages simpel Fængsel paa Fangekost, 3) Domsact i en Sag anlagt ved Nørre Bølling Herreders Extraret mod Niels Christian Andersen og Mette Abelone Pedersdatter med Flere, under hvilken ved bemeldte Rets Dom af 8. Octobr. 1840 Niels Christian Andersen og Mette Abelone Pedersdatter for Tyverie, uhiemlet Besiddelse af stiaalne Koster, Løsgjængerie og Betlerie ere anseete Førstnævnte med Straf af Fængsel paa Vand og Brød i 6 gang 5 Dage, og sidstnævnte med 120 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost, 4) Udskrivt af et Forhør ved Brahe Trolleborg Birks Politieret Arrestanten Niels Christian Andersen betræffende. De fremlagte Dokumenter blev Arrestanterne foreholdte, hvilke de vedgik, enhver for sit Vedkommende, at være dem betræffende, kun gjentog Arrestantinden Mette Abelone sin Forklaring om hun kun har udstaaet 10 Dage af den hende ved Nørre Bølling Herreders Extraret idømte Straf. Arrestanterne bleve derpaa igjen afgivet til deres bevogter og forhøret sluttet for i Udsskrivt at tilstilles Amtet. Politieretten hævet. Hunderup. Som Vidner:SkouBiørn
Begivenhed 12. april 1842 (Alder 19 år) Alder: 19 år 10 måneder 29 dage
Delt note:
Sensitive:0 1842.04.12. Undvigelse. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843. LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, ruklle nr. M-32.769. No 45/1842 Aar 1842, den 12te April blev Politieret sat på Tingstedet i Herning for at optage Forhør i Anledning af at en Arrestant Jens Peder Jørgensen Natten mellem Fredag og Lørdag sidst er brudt ud af sin Arrest og saaledes undvegen. Dommeren bemærkede, at han har taget Arresten, hvorfra Udbruddet var skeet, i Øjesyn og fundet, at Ud- bruddet var bleven iværksat derved, at 2de Brædder af Sidepanelet nærmest Loftet er afbrudte, hvorved er tilveiebragt en Aabning, hvorigjennem den Undvegne maae antages at have banet sig Vei til Loftet over den og den ved Siden af samme værende Arrest, men da Aabningen har været for snæver er der giort nogle Indsnit i Loftet, efter Udseende med en Kniv. Paa Tagets søndre Side findes der et Hul i Taget mellem 2de Lægter, igjennme hvilket den Undvegne maae formodes at være kommen ud paa Taget fra hvilket han sandsynligviis har ladet sig glide ned paa Grundmuren og saaledes sat sig i Frihed. For Forhøret fremstod Arrestforvarer Schubert, som paa given Anledning afgav følgende Forklaring: Arre- stanten Niels Christian Andersen hensad i samme Arrest som den Undvegne, og i Arresten ved Siden af sad Arrestan- terne Hendrik Nicolai Fyrst og Jens Pedersen Muus. Aftenen forud omtrent Kl. 7 var Deponenten hos Arrestanterne med deres Brød. Deponenten var ikke inde i Arresten, men leverede dem Brødet igjennem Lemmen, som er anbragt paa Arrestdøren. Deponenten saae ved samme Leilighed ind i Arresten og bemærkede, at den ene af Arrestanterne var gaaet i Seng, og den anden tog imod Brødet, men hvem af dem det var, erindrer han ikke. Samme Dag ved Middagstid havde Deponenten giort sin sædvanlige Rundei Arresterne for at inspicere disse, og han havde saaledes til samme Tid ogsaa været i nærværende Arrest, uden at han havde kunnet bemærke nogetsomhelsst mistænkeligt. Det er vel Reglen ligeledes at inspicere Arresterne om Aftenen, men Grunden til at dette ikke var skeet hiin Aften hidrører fra at den ved Arresten værende Løgte ved Modtagelsen af Arresthusets Reqvisition den 1ste April var funden i ubrugbar Stand og saaledes at Manglerne ved samme ikke kunde afhjælpes ved nogen Reparation, hvisaarsag en ny var bleven bestilt. Dommeren attesterede Rigtigheden af det sidstnævnte. Forøvrigt tilføiede Deponenten, at han midlertidigen har giort Anstalt til den gamle Løgtes Istandsættelse, indtil den nye kan erholdes. Deponenten var oppe indtil Kl. 12, og der var til den Tid fuldkommen Rolighed i Arresterne. Om Natten mellem Kl. 2 og 3 blev Deponenten vækket ved en Banken paa Loftet fra den ene af de øverste Arrester, hvilket han formoder var Fyrst, da han tillige hørte dennes Stemme, dog uden at kunne skjønne, hvad det var han sagde. Deponenten sprang strax op og hans Tienestepige, som ligeledes var blevetn vækket ved Tummelen, kom ind i det samme med Lys. Deponenten ilede strax med Lyset til Arresten, og han hørte nu Fyrst raabe, at een af Arrestanterne i Sidearresten var brudt ud, dog uden at han nævnede hvem det var. Deponenten aabnede derpaa Sidearresten, hvor han først bemærkede de løsbrudte Brædder paa Gulvet, oven paa hvilke var stillet Natspanden og han bemærkede derpaa Aabningen i Sidepanelet samt at Arrestanten Jens Peder Jørgensen var borte. Den anden Arrestant Niels Christian Andersen laae til Sengs og sov eller lod i hvert Fald som han sov. Deponenten kaldte paa ham og spurgte ham, hvor den anden Arrestant var bleven af, men denne lod til at være aldeles uvidende om, at han var undveget. Det første Deponenten derpaa giorde var at sikre sig Arrestanten Niels Christian Andersen, hvem han fløttede ind til Arrestanten Niels Knuden i en af de underste Arrester, og da Skillerummet mellem de øverste Arrester ikke var paalideligt turde han ikke lade Fyrst og Jens Pedersen Muus blive i Sidearresten men fløttede dem nedenunder i Mariane Jensdatters Arrest, hvem han derimod satte op i deres Arrest. Saasnart denne Omfløtning var skeet, gik Deponenten uden for i den Tanke, at han muligen kunde komme paa Spor af den Undvegne. Han laante en Løgte hos Naboen Jens Andersen, og efter at have sat en Stige til Muren udvendig, deels for at see over Muren ned i Gaarden, deels for at undersøge Taget, opdagede han at der var brudt Hul i dette, og saaledes fik han Vished for at Arrestanten var undveget. Deponenten lyttede efter om han ikke kunde høre den Undvigtes Fodtrin, da Natten var stille og Jorden var frossen, men intet kunne høres. Deponenten undersøgte derpaa med Løgten Loftet, og fandt foruden det foranførte gjennembrudte Hul i Taget Forsøg paa Gjen- nembrud 2 andre Steder, et i Gavlen, et andet i den nordre Side. Deponenten forklarede fremdelses, at Arrestanten Hendrik Nicolai Fyrst ligeledes i Aften imellem Kl. 11 og 12 havde giort Forsøg paa at bryde ud. Komparenten sad oppe og skrev og blev under sit Arbejde opmærksom paa en Tummel paa Loftet. Da Arrestanten Fyrst er en urolig og traadsig Person, som han derfor snarest kunne fatte Mistanke til, gik han først til dennes Arrest for at undersøge samme og ved at aabne Lemmen opdagede han at Sengen var skubbet op paa Enden i Arresten og et Sengeklæde om og de øvrige Sengetøier laa udspredte paa Gulvet.i Uorden. Da han tillige kunde høre nogen tumle paa Loftet ovenover fattede han strax Mistanke til, at Fyrst ved at bryde Hul paa Loftet var kommen ud af Arresten og uden at undersøge denne videre ilede han efter at have tillukket Lemmen strax ud, i det han befalede Pigen om at kalde Naboerne til samt at bringe ham sin Bøsse, med hvilken han posterede sig ved Grundmuren saaledes at han kunne [see] i Fald nogen kom frem paa Skraaningen af Taget, og da Deponenten maatte formode, at Fyrst endnu ikke var kommen ud, hvori han desuden bestyrkedes derved, at han endnu kunde høre Tummel paa Loftet, raabte han saa høit han kunde til Fyrst, at han skulde vogte sig for at komme ud paa Taget, da han var forsynet med Gevær og skulde skyde efter ham, ifald han viste sig. Imidlertid ankom Naboerne Anders Muurmester og Jens Andersen, hvem han posterede paa passende Steder udenfor og han gik derpaa selv hen for at hente flere Folk til sin Assistance. Efter at han havde faaet den fornødne Assistance, undersøgte han Loftet ved Hjælp af den Løgte han havde laant, og efter nogen Søgen fandt han Fyrst liggende paa Maven med sine Klæder i en Bylt under Hovedet inde under Taget nærmest ved [Remmen], hvorpaa han blev grebet og indsat i en anden Arrest, efterat Herredsfoden, til hvem Anmeldelse strax blev giort, var kommen til Arresthuset. Dommeren bemærkede, at han efter sin Ankomst til Arresten fandt Fyrstes Arrest, hvorfra Udbruddet var sket, i den Tilstand, som af Deponenten foran er forklaret, samt at der i Loftet var skaaret - som det synes med en Kniv - en Aabning, hvorigennem Arrestanten maae antages, ved at stige op paa den paa Enden satte Seng, at være kommen op paa Loftet. Deponenten forklarer fremdeles, at han ved at undersøge Fyrstes Klæder, hvilke Arrestanten som forklaret havde sammenbundet i en Bylt og taget med sig paa Loftet, har fundet i Bylten en Foldekniv indsvøbt i en Klud og nogle Breve, hvilke Gjenstande han herved afleverede. Af Brevene vare 2de fra Ane Pedersdatter, som nu hensidder i Viborg Tugt og Forbedringshuus som addresserede til Herredscontoiret, derfra leverede Arrestanten, 2de ere derimod skreven af Arrestanten selv, det ene til en Søster i Holstebroe, det andet uden Underskrivt, men efter sit Indhold stilet til Amtet og gaaer ud paa en Klage over den Behandling han har nydt i Arresten. I den Anledning blev af Dommeren bemærket, at Fyrst havde bedet om Tilladelse til at skrive et Brev til Ane Peders- datter, hvilken Tilladelse var bleven ham meddeelt, og Arrestforvareren i den Henseende underrettet om, at han maatte forsyne ham med Skrivematerialer. Af de fremkomne Breve blev Klagen til Amtet fremlagt for at medfølge Forhøret. Brevet til Arrestantens Søster fandtes derimod at være af ligegyldigt Indhold. - Den tilførte Forklaring blev oplæst for Deponenten og af ham ratihaberet. Dommeren bemærkede, at det allerede var silde paa Aftenen, hvilket hidrører fra at Forhøret paa Grund af andre uopsættelige Forretninger først kunde paabegyndes Eftermiddag. Forhøret blev derpaa udsat til imorgen. Sluttelig bemærkes at Sognefoged Jens Knudsen og Contorist Bjørn havde været til Stede ved nærværende Forhør. Retten hævet. Hunderup Som Vidner:Jens KnudsenBjørn.
Begivenhed 15. april 1842 (Alder 19 år) Alder: 19 år 11 måneder 1 dag
Delt note:
Sensitive:0 1842.04.15 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843 LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769 No. 45/1842. Aar 1842, den 15. April blev Politiret sat paa Tingstedet i Herning og betjent af Politiedommeren i Overvæ- relse af Vidnerne Bjørn og Jørgen Pedersen hvor da Forgøret No. 45/1842 blev continueret. For Forhøret blev fremstillet Arrestanten Niels Christian Andersen løs og ledig. Efter Formaning til Sandhed afgav han følgende Forklaring: Han sad i Arrest med Arrestanten Jens Peder Jørgensen, men han forsikrer, at han ikke har havt mindste Kundskab om dennes Undvigelse. Han gik tidligt til Sengs den Aften, og han havde allerede lagt sig, da Arrestforvareren bragte dem deres Brød, dog var han endnu vaagen. Jens Peder Jørgensen var derimod oppe og tog imod Brødet gjennem Lemmen, men kort efter gik han ligeledes til Sengs. Han sov strax ind og mærkede fra den Tid af ikke til det allermindste, men blev ved at sove, indtil Arrestforvareren ud paa Natten kom ind i Arresten og kaldte paa ham, ved hvilken Leilighed han først erfarede, at Jens Peder Jørgensen var undveget. Han har slet ikke hørt Jens Peder Jørgensen forud udlade sig med, at han havde sligt i Sinde, og han har ligesaalidet seet ham foretage sig noget, som kunde have vakt Mistanke hos ham i saa Henseende. At der var Brædder løse i Sidepanelet i Arresten har han ikke mærket noget til. Han har ei heller seet hverken Jens Peder Jørgensen eller nogan anden af Arrestanterne i Be- siddelse af Knive eller andre Redskaber. Han nægter fremdeles at have havt nogen Kundskab om at Fyrst havde til Hensigt at bryde ud. Han har ikke mærket til, at Fyrst eller nogen anden har skaaren Hul paa Loftet og han er aldeles uvidende om, at Fyrst forleden Aften giorde Forsøg paa at undvige. Det første han mærkede, at der var noget paafærde var da Dommeren selv kom ind i Arresten, hvorved han vaagnede. Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet, hvorpaa han igen blev afgivet til Arresten. Derefter blev fremstillet Arrestanten Niels Kieldsen løs og ledig. Han blev formanet til Sandhed og forsikrede derefter, at han ikke har havt nogensomhelst Kundskab enten om Jens Peder Jørgensens Undvigelse eller Fyrsts Forsøg herpaa. Førend Jens Peder Jørgensens Undvigelse sad han i den af de underste Arrester, som er under den Arrest, hvori Fyrst og Jens Peder Muus sad. Han mærkede nok dengang, at der var en liden Aabning i Loftet, hvor gjennem de kunde tale ned til ham, men da han især i den senere Tid er blevet meget tunghør, har han ikke kunnet høre, hvad der blev sagt. Dette Hul var langagtigt og saa stort, at en Finger kunde stikkes der ned igjennem, men hvorledes det er kommen der, veed han ikke, da det allerede var der, da han kom ind i Arresten. Det tilførte blev oplæst og ratihaberet. Igjen afgivet til Arresten. Fra Arresten blev dernæst afhentet Arrestanten Jens Pedersen Muus og fremstillet for Retten løs og ledig. Han blev formanet til Sandhed og forklarede derpaa følgende: Han sad tilligemed Fyrst i den ene af de øvre Arrester, og ved Siden af dem sad Niels Christian Andersen og Jens Peder Jørgensen. Den Nat Jens Peder Jørgensen undveg, blev de vækket af en Tummel oven over dem paa Loftet. Fyrst vaagnede først og kaldte paa ham. I Begyndelsen faldt det dem ikke ind, hvad det kunde være, men da de derpaa tydeligt kunde høre, at der blev revet i Taget, formodede de strax, at det maatte være nogen, som vilde bryde ud. De raabte gjentagne Gange saa høit de kunde paa Niels Christian Andersen og Jens Peder Jørgensen, og da de ikke fik noget Svar, antoge de, at det var dem begge, som var i Færd med at bryde ud. Fyrst tog derpaa sin eene Træeskoe og slog med paa Døren for derved at vække Arrestforvareren, som ligger underneden. Pigen, som har sit Værelse ligeledes underneden, men nærmere deres Arrest, blev først vækket, da de hørte hende reise sig og gaae ud af Døren, formodentlig for at kalde paa Arrestforvareren, og strax efter kom Arrestforvareren derop. Imidlertid hørte de det vedblivende at rive løs paa Taget, og i det Øjeblik de hørte Arrestforvareren komme gaaende underneden hørte de tillige et Dump, som de formodede var den Undvigende, som sprang ned fra Grundmuren. Arrestforvareren satte derpaa Niels Christian Andersen ind i en af de underste Arrester, hvorefter han og Fyrst ligeledes blev fløttede ned. Han nægter paa det bestemteste at have havt nogen Kundskab om, at Jens Peder Jørgensen havde i Sinde at undvige, og han veed ikke mere herom end hvad han nu har forklaret. Han har aldrig seet nogen af Arrestanterne i besiddelse af Knive eller andre Redskaber ligesaalidet som han selv har været i Besiddelse af saadanne. Han nægter ligeledes at have havt nogen Kundskab om Fyrsts Forsøg paa at undvige. Hullet i Loftet, hvorigjennem Fyrst skal være krøbet, saae han nok Dagen efter, da han hjalp Arrestforvareren med at giøre reent i Arresten, men hvorledes dette Hul er kommet der, veed han slet ikke. Saa længe han sad med Fyrst oven over, var det der ikke, derimod var der et lidet Hul i Loftet saa stor at omtrent en Finger kunde stikkes ned derigjennem, men dette Hul var der allerede, da han blev sat ind i denne Arrest. Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet, hvorpaa han igjen blev afgivet til Arresten. Fra Arresten blev afhentet Arrestanten Fyrst og fremstillet for Retten løs og ledig. Han blev formanet til Sandhed og forklarede derpaa følgende: Han benægter paa det bestemteste at have havt nogen Kundskab om at Jens Peder Jørgensen vilde undvige. Hiin Nat, da Undvigelsen fandt Sted vaagnede han ved en Tummel paa Loftet oven- over, hvorpaa han kaldte paa sin Medarrestant Jens Pedersen Muus, og da de derefter kunde høre, at der blev revet i Taget oven over dem, formodede de strax, at det var nogen der vilde bryde ud. De raabte derpaa paa de 2 Arrestanter, som sad ved Siden af, Niels Christian Andersen og Jens Peder Jørgensen, men de fik intet Svar. Han tog derpaa sin ene Træeskoe og bankede paa Døren for at giøre Allarm, hvorved Arrestforvarerens Pige, som ligger underneden, vaagnede, og denne kaldte derpaa paa Arrestforvareren. Just som de hørte Arrestforvareren komme op til dem, hørte de tillige et Dump, som de formodede som de formodede var den Undvigende, der sprang ned paa Jorden. Da Arrestforvareren kom op, blev de fløttede underneden, først Niels Chr. Andersen og senere Jens Pedersen Muus og Komparenten. Med Hensyn til hans eget forsøg paa at undvige afgav han følgende Forklaring: Det var først efterat han var bleven fløttet til en af de nederste Arrester, at Tanken om at bryde ud faldt ham ind, og da han under Sengen i Arresten fandt en Foldekniv, beskuttede han at bane sig Vej gjennm Loftet med denne. Mandag Eftermiddag begjyndte han at overskiere et af Loftsbrædderne og efter at have arbejdet derpaa omtrent i 3 Timer havde han udskaaren en saa stor Aabning, at han kunne krybe derigjennem. For at naae op til Loftet, stablede han Sengeklæderne op i Sengen og satte Natspanden oven paa disse, og ved at staa paa denne kunde han naae op til Loftet. Forøvrigt foregiver han, at det slet ikke var hans Hensigt at undvige, hvorimod han blot agtede at gaae til Ringkjøbing for at afgive en Klage til Amtmanden over den Behandling han havde nydt i Arresten. Efter at have røgtet dette Ærinde var det hans Agt at vende tilbage igien. Den af Arrestforvareren afleverede Kniv blev Arrestanten foreviist og han vedgaaer at det var den han fandt under Sengen i sin Arrest og hvormed han skar Hul i Loftet. Han blev fremdeles foreholdt den i hans Klæder fundne skrivtlige Klage, hvilken han vedgaaer at have skreven. Da han havde faet Tilladelse til at skrive et Brev til Ane Pedersdatter, hvortil Arrestforvareren forsynede ham med Skrivematerialerne og et Ark Papir, brugte han det halve Ark heraf til Klagen. Denne skrev han Mandag Formiddag, samtidig med Brevet til Ane Pedersdatter. Brevet afleverede han til Arrestforvareren, men Klagen beholdt han tilbage, dog foregivende han at have underrettet Arrestforvareren om, at han havde skrevet Klagen og at have forlangt af denne at han skulde adspørge Dommeren om den maatte afgaae til Amtmanden, hvilket Arestforvareren ogsaa lovede, men da han derpaa tilføiede, at det vel ikke hastede saameget, da Posten først afgik Kl. 7 om Aftenen, faldt det ham ind, at Arrestforvareren mueligvis slet ikke vilde udføre hans Ærinde, og han besluttede derfor ved Hjælp af Kniven, som han havde fundet under Sengen om Formiddagen at skiære Hul p0aa Loftet for derigjennem at undvige og selv overbringe sin Klage. Hvad klagens Indhold angaaer, da indrømmer han vel at Maden er upaaklagelig, men han mener Portionerne ere for smaae. De faaer kun een Potte Formad foruden Eftermaden, men i andre Arrester faaer de to Potter Formad. Ligeledes mener han, at de burde have Smør paa deres Brød, i det mindste om Formiddagen. Endelig troer han ogsaa at være beføiet at besvære sig over, at Arrestforvareren har givet ham Prygl. Dette skete Løverdagen forud paa den Dag de havde ført Klage over Middagsmaden, i hvilken Anledning Dommerens Fuldmægtig havde været tilstæde for at see paa Maden. Da de efter Middag som sædvanlig skulde ud i Gaarden lod Arrestforvareren ham først [komme] ud, men ene, og da han havde været udei det høieste et Qvarteers Tid befalede Arrestforvareren ham atter at gaae ind, hvortil han indvendte, at han syntes det var for kort Tid, han havde været ude, men derpaa trak Arrestforvareren en Tamp frem, som han havde i sin Lomme og gav sig til at prygle ham og slog ham om paa Gulvet, da de var kommen ind Gangen, hvorved han slog sit Ansigt til Blods, og da Fuldmægtigen derpaa kom tilstæde gav han Befaling til, at han skulle lægges i Jern. Han nægter at have viist nogen Trodsighed eller Opsætsighed mod Arrestforvareren eller imod Dommerens Fuldmægtig ved den anførte Leilighed, og derfor mener han, at han har Grund til at beklage sig over den Behandling, som han har nydt. Det Tilførte blev oplæst og af Arrestanten vedgaaet som rigtigt, hvorefter han blev afgivet til Arresten. Dommeren maatte bemærke, at Aarsagen til, at Forhøret ikke blev continueret den 13de var, at Dommeren paa den Dag blev afhentet for at optage et Brandforhør i Tved i Aulum Sogn, hvorfra han først retournerede igaaraftes. Da der idag er Marked i Gjelleruplund, hvor Dommerens Nærværelse som Politiemester er nødvendig, blev Forhøret udsat til imorgen. Hunderup. Som Vidner:Jørgen Pedersen, m. f. P. Biørn.
Begivenhed 16. april 1842 (Alder 19 år) Alder: 19 år 11 måneder 2 dage
Delt note:
Sensitive:0 1842.04.16. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843, LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 16de April blev Polietieret sat paa Tingstedet i Herning og betjent af Politiemesteren i Overværelse af Vidnerne Niels Pedersen af Lundbye og Bjørn, hvor da Forhøret No. 45/1842 blev continueret. For Forhøret fremstoed Arrestforvarer Schubert, som paa given Anledning afgav følgende yderligere Forklaring: Deponenten ansser det ikke for usandsynligt, at Fyrst kan have udskaaret Hullet i Loftet Mandag Efter- middag, thi om Middagen, da Deponenten var i Arresten var det ikke skeet. Deponenten gav ham om Aftenen Vand Kl. mellem 7 og 8, men dette rakte han ham igjennem Lemmen. Han saae vel ved samme Leilighed ind i Arresten, og fandt intet i Uorden, men Hullet i Loftet kunde han ikke have bemærket derfra, og selv inde i Arresten vilde dette ligesaalidet have været Tilfældet, da det udskaarne Stykke naturligviis passede i Hullet og saaledes kunde dække samme. At der tidligere har været et lidet Hul i Loftet op til den øvre Arrest opdagede han nu ved den nærværende Leilighed ved at fløtte Sengen ud, men han antager ikke, at dette er giort af Fangerne, da Brættet er Vandret paa dette Sted, hvorved han formoder at Aabningen er fremkommet. Forøvrigt har han nu ogsaa opdaget et Hul i Loftet i den nedre Arrest ved Siden af den foranførte, men dette kan tydeligt sees at være giort med et skarpt Instrument, dog kan det sees af Snittet, at dette ikke er giort gandske nylig. Forhørsdommeren bemærkede med Hensyn hertil, at samlige Arrester nu paa det nøieste ere blevne eftersete, saavel ned Hensyn til Panelerne som Lofterne, og at alle de Mangler ere blevne afhjulpne. som consideres fornødne for Sikkerheden. Med Hensyn til Fyrsts Klage over de ham tildeelte Portioner Formad vare for smaae, da anseer han denne Klage for aldeles ugrundet, og det bedste Beviis herfor, meener han er, at Arrestanterne ofte ikke kunde fortære deres Middagsmad, men levner en Deel, hvilket især gjælder naar de faaer Mælkemad. Hver Arrestant faaer e 1 Potte Søbemad og dertil som Eftermad û Suul af Kiød eller Flæsk, og naar de faaer Fisk, hvilket de altid nyder, naar de faar Melkemad, erholde de vel ikke Fisken efter Vægt, men Deponenten [tildeler] dem en saa stor Portion heraf, som han efter sin Erfaring veed, at voxne Mennesker kan være tient med, og hertil desuden 1 Potte Kartofler foruden Dyppelse. Forøvrigt forsikrer han, at han nøjagtig holder sig det ham meddeelte Spisereglement efterretteligt, Af dette Reglement blev fremlagt en Gienpart til Medfølge. Dommeren bemærkede, at han har undersøgt de Potter, hvori Arrestanterne erholder deres Søbemad, og ved Maal funden at de kunne modtage omtrent 1 Potte. At Arrestanterne ikke har Smør paa deres Brød, men dette er ogsaa uden for Reglementet. Imidlertid gives hver dem dog hver et Stk. Rugbrød til Middagsmaden uden for det reglementerede 1 û Brød. Med Hensyn til Fyrsts Klage over at have faaet Prygl af Deponenten forklarer han Sammenhængen hermed at være følgende: I Lørdags klagede Arrestanterne over Maden, hvilket gav Anledning til, at Deponenten anmodede Dom- merens Fuldmægtig, da Dommeren var fraværende, om at komme hen for at see paa Maden. Denne kom strax og erklærede, at Maden var aldeles upaaklagelig. Da denne Affaire imidlertid havde sat Arrestanterne i en urolig Stemning, hvilket dog kun tydeligen yttrede sig at være Tilfældet med Arrestanterne Fyrst og Jens Pedersen Muus, og da især Fyrst er en traadsig og voldsom Person, turde Depeonenten ikke lukke dem ud i Gaarden samlede, men lod dem komme ud hver for sig. Fyrst var den første, der kom ud, og Deponenten blev hos ham i Gaarden en god halv Time. De pleie vel ellers at blive i Gaarden omtrent 3 Qvarteer hver Afdeling, men for at forkorte Tiden noget, som ellers vilde have medgaaet, befalede han Fyrst at gaae ind igjen som meldt Time tidligere end sædvanligt. Fyrst stillede sig med Ryggen op mod Muren og svarede traadsigt, men han gik ikke ind. Deponenten gientog derefter sin Befaling i en strengere Tone, men uden at han vilde adlyde. Deponenten greb derfor i hans Klæder for at trække ham ind med Magt, men Fyrst satte sig til Modværge og tog Deponenten i Brøstet, hvorved et Knaphul i hans Frakke blev næsten udrevet, og han hævede derhos den ene Arm, saa at det tydeligen kunde sees, at han havde til Hensigt at slaae. Medens Deponenten holdt ham ud fra sig med den ene Haand, greb han derpaa en Tamp, han havde i Lommen, med den anden og gav ham 2de Slag paa Ryggen, men da Fyrst desuagtet vedblev at holde ham i Brøstet, stak han atter Tampen i Lommen og ved Hjælp af begge Hænder fik han ham med Magt ført hen til Døren, hvor han stødte ham fra sig med en saadan Kraft ind i Gangen, at han tumlede om, og saaledes maatte han, efterat Fyrst var kommen op, paa samme Maade ved Magt føre ham ind i sin Arrest. Efter at dette var passeret sendte Deponenten Bud til Fuldmægtigen paa Contoiret, da Dommeren som meldt var fraværende, Mod denne, som strax indfandt sig, var Fyrst ligeledes studsig og brugte flere injurierende Udtryk, og Fuldmægtigen befalede derfor, at han skulle lægges i Jern, hvilken Befaling blev efterkommet, skiønt ogsaa dette maatte udføres med Magt, da Fyrst ligeledes her satte sig til Modværge. Forøvrigt forsikrer Deponenten, at han aldrig paa egen Haand har tilladt sig at revse nogen af Arrestanterne uden i dette enkelte Tilfælde, men her [ansaae [ham ........ ..... saa presserende] at han selv for sin egen Sikkerhed maatte gribe til dette Middel, som han vidstevar det eneste, der kunde imponere Fyrst. Han gaar heller aldrig med Tampen i Lommen, men han gjorde dette ved denne Leilighed for at have et Tvangsmiddel mod Fyrst, der hele Dagen havde ved flere [......] har viist at han var opsat paa at giøre Spektakel. Forøvrigt forholder det sig rigtigt, at Fyrst, da han afleverede Brevet til Ane Pedersdatter, yttrede at han havd skrevet noget, som han vilde have sendt med Posten, men som han ikke vilde udlevere til Deponenten, hvorimod han forlangte selv at aflevere det til Herredsfogden, dog kan Deponenten ikke erindre, at han angav, at det var en Klage, i alt Fald har Deponenten ikke lagt Mærke til disse Yttringer. Deponenten meldte det ogsaa til Herredsfogden, men denne kunne paa Grund af andre Forretninger ikke faae Leilighed til at gaae hen til Arresthuset den Dag. Forhørsdammeren attesterede Rigtigheden af det sidst anførte. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Forhøret udsat til i Eftermiddag. Hunderup Som Vidner:Niels Pedersen, m. f. P.Bjørn. - - - - - 1842.04.16. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843, LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 16de April blev Politieret sat paa Tingstedet i Herning og betjent af Politiemesteren i Overværelse af Vidnerne Niels Pedersen af Lundby og Bjørn, hvor da Forhøret No.45/1842 blev continueret. For Forhøret fremstod Arrestforvarerens Tjenestepige Anne Margrethe Christensdatter, som efter at være formanet til Sandheds Udsagn afgav følgende Forklaring: Natten mellem Fredag og Lørdag blev hun vækket ved en stærk Banken oppe fra en af de øvre Arrester. Hun raabte op til dem, hvad der var paa Færde, og een af den, hun kunde paa Stemmen høre, det var Fyrst, svarede, at der var Een i Færd med at bryde ud, samt bad hende om at kalde paa Arrestforvareren. Hun stoed øjeblikkelig op og tændte Lys og gik derpaa ind for at kalde paa Arrestforvareren. Denne var allerede blevet vækket ved Tummelen og var ifærd med at staae op, da hun kom ind. Hun fortalte ham, hvad hun havde erfaret, og han ilede strax op til Arrestanterne. Hun gik imidlertid efter Arrestforvarerens Befaling hen til en af Naboerne for at laane en Løgte og tillige for at kalde Folk sammen til Assistance. Da hun var kommen tilbage med Løgten, var Arrestforvareren atter kommen ned og han undersøgte derefter ved Hjælp af Løgten over Grundmuren Arrestgaarden, ved hvilken Undersøgelse han erfarede at den Undvegne havde brudt Hul paa Taget, hvorigjennem han altsaa maatte være flygtet. Den paafølgende Mandag mellem Kl. 11 og 12, medens Arrestforvareren endnu var oppe, og hun sad inde hos ham i Stuen, hørte de en Tummel paa Loftet. Arrestforvareren sprang strax op og undersøgte med Lyset Fyrsts Arrest og opdagede da at Fyrst var sluppen op paa Loftet. Han ilede derpaa strax udenfor og posterede sig ved den østligste Ende af Arresthuset for at passe paa, at Fyrst ikke skulde slippe ud igjennem Hullet paa Taget, hvorfor han befalede hende at bringe ham hans Bøsse og hwente Naboerne Jens Andersen og Anders Muurmester til hans Assistance. Da den fornødne Assistance var kommen tilstede blev Loftet undersøgt og Fyrst grebet der, hvorpaa han blev sat ind i en anden Arrest. Hun forklarede fremdeles, at i Mandags efter Middag, da hun stoed inde i Arrestforvarerens Stue, hvor Vinduer vender ud til Arrestgaarden, hørte hun, at Arrestforvareren, som var ude i Gaarden med Fyrst, sagde til denne at han skulle gaa ind igjen. Hun blev herved opmærksom og saae ud af Vinduet. Hun saa da, at Fyrst greb Arrestforvareren i Brøstet, hvorefter denne trak en Tamp frem af sin Lomme, hvormed han gav ham et Par Slag paa Ryggen, men Fyrst vedblev alligevel at holde Arrestforvareren i Brøstet, og denne greb derpaa fat paa Fyrst med begge Hænder og stødte ham ind i Gangen. Hun hørte derhos Fyrst skjældte og brugte Mund. Hun kunde vel ikke høre alt, hvad han sagde, men hun hørte dog, at han sagde du til Arrestforvareren og skjældte ham ud for en Dreng. Efterat de var kommen ind i Gangen saae hun ikke, hvad der videre passerede. Efterat det Tilførte var bleven oplæst for Deponentinden, berigtiger samme, at hun ikke dengang hun laante Løgten tilkaldte Folk til Assistance, da hun ikke dertil var bleven befalet. Dette var derimod kun Tilfældet den Aften, da Fyrst ville indvige. Forøvrigt ratihaberede hun det Tilførte, og erklærede derhos, at hun var villig til at bekræfte samme med sin Eed, hvorpaa hun aftraadte. Fra Arresten blev afhentet Arrestanten Fyrst og fremstillet for Retten løs og ledig. Han blev med Hensyn til sit Forhold i Arrestgaarden i Mandags Eftermiddag foreholdt Arrestforvarerens og hans Piges afgivne Forklaringer, men han erklærede disse for aldeles usandfærdige. Han vedbliver at benægte at have viist nogensomhelst Traadsighed eller Opsætsighed enten i Ord eller Gjerning, og han vedblev med denne Benægtelse, uagtet at saavel Arrestforvareren som hans Tjenestepige i hans Paahør gjentoge Forsikringen om, at deres Forklaring var aldeles overensstemmende med Sandheden og at de derfor baade kunde og vilde bekræfte samme med deres Eed. Arrestanten blev derpaa atter afgivet til Arresten. Derpaa blev fremstillet Arrestanten Jens Pedersen Muus løs og ledig, som efter Formaning til Sandhed for- klarede: I Mandags Eftermiddag hørte han fra siin Arrest, som vender ud mod Gaarden, at Fyrst forlangte af Arrest- forvareren at maatte blive længere ude, hvilket Forlangende blev fremsat som en Bøn, og ikke paa nogen traadsig Maade. Dette gav Anledning til, at han stillede sin Natspand under Vinduet og steeg op paa den for at see ud i Gaarden. Han saae da, at Arrestforvareren trak en Tamp ud af sin Lomme, hvormed han gav Fyrst 2 Slag over Ryggen, men han saae ikke at Fyrst tog Arrestforvareren i Brøstet, derimod hørte han, at Fyrst sagde til Arrestforvareren, at han ikke maatte slaae ham, da han nok vilde gaae ind godvilligt. Han hørte ikke, at Fyrst brugte Mund eller Skjældsord mod Arrestforvareren, navnligen ikke, at han sagde Du til ham eller skjældte ham ud for en Dreng. Hvad der ellers videre passerede, ved han ikke, da han derpaa steeg ned af Spanden igien, hvilket han efter Foregivende giorde, fordi han ikke vilde se meere af hvad der passerede. Det tilførte oplæst og ratihaberet. Igien afgivet til Arresten. Derpaa blev afhenten og fremstillet løs og ledig Arrestanten Niels Christian Andersen, som afgav Forklaring Ord til Andet overensstemmende med foregaaende Arrestant, kun med den Forandring, at han nok kunde høre Fyrst bruge Mund og talte i Vrede, men han kunde slet ikke høre, hvad det var han sagde. Han blev derpaa atter afgivet il Arresten. Endelig fremstod Arrestforvarer Schubart, som paa Anledning yderligere forklarede, at det forholder sig rigtigt, som hans Pige har udsagt, at Fyrst under Affairen i Gaarden sagde Du til ham og skjældte ham ud for en Dreng. Aarsagen hvorfor han ikke har angivet dette under sin Forklaring var fordi han ansaae dette for noget reent personligt, der ikke egentlig vedkom Sagen. - Han aftraadte og Forhøret blev derpaa sluttet for i Udskrivt at tilstilles Amtet. Hunderup Som Vidner:Niels Pedersen m. f. P. Biørn.
Begivenhed 16. juli 1842 (Alder 20 år) Alder: 20 år 2 måneder 2 dage
Delt note:
Sensitive:0 1842.07.16. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1844. LAN B 79 - 75. RA mikrofilm, rulle no. M- 32.769. Aar 1842, den 16. Juli blev en Politieret sat paa Herredets Tingsted af Politidommeren i Overværelse af Vidnerne Schubert og Bindesbøll, hvor da No.83/1842 Forhør blev optaget over en af Sognefogden i Sneiberg idag anholdt Person ved Navn Niels Christian Andersen, som under Vagt er transporteret til Herreds Contoiret og derfra interimistisk afgivet til Arresten. En fra Sognefogden i den Anledning modtaget Indberetning blev fremlagt. acteret og lyder saaledes ##. Den paagjældende Niels Christian Andersen, om hvem det maa bemærkes, at han Onsdagen den 13de dennes efterat have udstaaet en ham herved Retten for Løsgjængerie og Betlerie idømt Straf af 4 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød er bleven afsendt herfra under Vagt med [Transportpas] paa den i Fr. af 14. December 1810 befalede Maade til Herreds Contoiret i Skjern, uden at der derfra hertil er Modtaget nogen Tilstaaelse for hans Modtagelse, blev afhentet fra Arresten og fremstillet løs og ledig. Efter Formaning til Sandhed afgav han i given Anledning følgende Forklaring: Efterat han i Onsdags efter udstaaet Straf blev løsladt her af Arresten, blev han under Vagt fra Sogn til andet transporteret til Herreds Contoiret i Skjern, hvor han blev afleveret Dagen efter og derfra igjen afsendt til Præsten i Deigberg Sogn, som efterat have irettesat ham fordi han ulovligen havde forladt sit Forsørgelsessted, sendte ham til Gaarden Margrethenlund, hvor han inddtil videre skulle have sit Ophold. Det var igaar at han ankom til Margrethelund og igaar Eftermiddags bad han Manden i Gaarden om Tilladelse til at rejse til Sneiberg for at besøge sit Barn, som bliver underholdt i Sneiberg Sogns Fattighuus. Manden gav ham Tilladelse hertil imod at han kom igjen tilbage ved Aftentid idag, hvilket han lovede og han forsikkrer tillige, at det ogsaa havde været hans Hensigt at opfylde dette, hvis han ikke var bleven forhindret heri ved sin Anholdelse af Sognefogden. Han tilstaaer at det er ham bekjendt, at hans Kjæreste Mette Abelone Pedersdatter som afsoner heri Arresten en hende idømt Straf har udstaaet denne Straf og saaledes vil komme ud idag, men han nægter at have tænkt paa eller havt i Sinde at træffe sammen med hende idag. Han forsikkrer, at han har fulgt den lige Vej fra Magrethenlund over Vorgod til Fattighuset i Sneiberg, hvortil han ankom idag kort før han blev anholdt, uden at han har været inde nogen Steder underveis og han nægter paa denne Tour at have giort sig skyldig i noget lovstridigt. -Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet af Inqvisiten, som igjen blev afgivet til Arresten. Forhøret udsat. Hunderup Som Vidner: BindesbølSchubert
Død
Type: DEAT
27. juli 1842 (Alder 20 år) Alder: 20 år 2 måneder 13 dage
Delt note:
Sensitive:0 1842.07.27 Død Udskrift af Herning sogns kirkebog 1826-1844 LAN C 515 A - 09 Døde. Mandkjøn. Aar og lbnr:1842 - 14 Dødsdagen:d. 27. Julii Begravelsesdagen:d. 5te August. Afdødes Navn:Niels Christian Andersen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Arrestant i Herning Arresthuus, Hvor han er født hvem hans Fader er ei anmeldt Afdødes Alder_- Anm.:Som Selvmorder begravet i Stilhed uden for Kirkegaarden
Begivenhed 4. august 1842 (8 dage efter dødsfald) Alder: 20 år 2 måneder 21 dage
Delt note:
Sensitive:0 1842.08.04. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1844. LAN B 79 - 75. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 4. August blev Politieret sat paa Herredscontoiret paa Herninglund og betjent af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schou og Biørn, hvor da Forhøret No. 83/1842 blev continueret. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Bølling og Nørre Herreders Contoir af 25de f. M. med 3 Bilage, som toges til Medfølge. Da Arrestanten Natten mellem den 26de og 27de Juli har aflivet sig selv i Arresten, vil Fortsættelse af nærværende Undersøgelse bortfalde og Forhøret sluttet for i Udskrivt at tilstilles Amtet
Begravelse
Type: BURI
5. august 1842 (9 dage efter dødsfald) Alder: 20 år 2 måneder 22 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se foranstående dødsnotat
Familie med forældre - Vis familie
far
mor
Ægteskab:
storesøster
8 år
ham selv
-20 år
storesøster
18 måneder
storebror
6 år
storebror
6 år
storesøster
8 år
lillesøster
-5 år
storesøster
-12 år
storebror
Familie med Mette Abelone Pedersdatter Strudal - Vis familie
ham selv
hustru
Ægteskab:
søn
Christian Peter Severin Jensen + Mette Abelone Pedersdatter Strudal - Vis familie
hustru’s ægtemand
hustru
Ægteskab:
steddatter

Født
Sensitive:0 1822.05.14 Fødsel Udskrift af Dejbjerg sogns kirkebog 1815-1825 LAN C 539 - 03 Fødte Mandkjøn Lbnr.:4 Aar og Datum:1822, 14. Maj Barnets fulde Navn:Niels Kristian Daabens Datum, hjemme eller i Kirken:hjemme 14de Maj i Kirken 7. Juli Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Boepæl:Hsmd. Anders Jensen og Mette Marie Jørgensdatter i Vogberg. Faddernes Navne, Stand og Opholdssted:Gdmd. Niels Jensen Jens Kjærs hustru Peder Bindesbølls Hustrue Ungkarl Niels Nielsen Piger Mette Frandsdatter og Ane Pedersdatter Anm.:- - -
Dåb
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Dåb
Sensitive:0 Se fødselsnotatet
Folketælling
Sensitive:0 1834.02.18 Folketælling Udskrift af Folketællingsliste: Optegnelse paa Folketallet n. v. i Deiberg Sogn i Bølling Herred, Ringkiøbing Amt den 18de Febr. 1834. Byernes og Stedernes Navne:Nørre WognbergEt Huus40. Husstand Personernes NavneAlderStandErhverv, Familiepos. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Anders Jensen Qvemberg66giftHuusmand og Almisselem} Mette Marie Jørgensdatter54gifthans Kone, ogsaa Almisselem} } Allesammen de såkaldte Mette Kirstine Andersdatter18ugift}} Natmandsfolk Mette Andersdatter15- -} deres Børn, der alle} Niels Christian Andersen12- -}ernæres af Fattigvæsenet} Else Kathrine Andersdatter10- -}} } Jens Andersen30giftInderste og foregivet Glarmester}} Mette Kirstine Christensdatter 30gifthans Kone}} Ogsaa denne }} Familie har nydt Anders Christian Jensen 8ugift} deres}} Almissehjælp Christen Jensen 6- -} Børn}}
EVEN
Sensitive:0 1837.08.26 Forhør. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - xxx - Mikrofilm nr. M-32.656 Aar 1837 den 26 August blev paa Bølling Nørre Herreders Contoir af den i Cancellieraad Herredsfoged Hertzs Fraværelse const. Fuldmægtig H. Ferslev Lybecker med Vidner Lange og Johan Pedersen optaget et Forhør i Anledning af en Forhørsdommeren tilhændkommen Skrivelse af 8de dennes fra Christian Lauridsen og Niels Christian Andersen af Nør Vognberg med paategnet Oplysning af Willads Sørensen Olesgaard. Den Forhørsdommeren meddelte Constitution, den nysmeldte Skrivelse samt den til idag udstædte Stævning acteres saalydende: ##. - For Forhøret fremstod: 1. Willads Sørensen Olesgaard af Andrup i Stauning Sogn, som efter Formaning til Sandheds Udsigende efter fornøden Anledning forklarede: Fredagen den 4de dennes ved Middagstider, da Christian Laursen og Niels Christian Andersen havde været hos Dep. m. fl. Stæder i Stauning for at betle ville gaae hjem efter, saa han, at de slog et Lam, der gik ved Veien, de passerede, og hvilket Lam tilhørte hans Tjenestekarl Laust Jeppesen. Dep. raabte efter dem, men da de derefter gav sig til at løbe, sagde Dep til Tjenestekarlen, at han skulde løbe efter dem, dog da Dep. saae, at Karlen ikke kunde opløbe dem, tog Dep en af sine Heste og satte efter dem, og da Chr. Laursen og Niels Chr. Andersen saae Dep komme ridende, sagtnede de deres Løb og Dep. og Karlen kom derfor paa næsten een Tid til dem. Dep spurgte dem, hvad de havde gjort ved Lammet, som lagde og som rigtignok sprang op, da de samtlige vare komne til det, men strax igjen faldt om, hvortil de svarede, at de havde slaget Lammet, og da Dep. videre spurgte dem, om de vilde sætte noget i Pant for den Skade, de havde gjort eller de ville med til Sognefogden, hvorpaa de godvilligen leverede Christian Laursen en Skjorte og Niels Chr. Andersen en blaae Trøie. Skaden vurderede Dep. og Karlen til 3 Mk. Cour. Dep. bad Personerne om at hente deres Forældre for at erfare, om det var med disses Villie, at de skulle gaae i Sognet at tigge og gjøre Fortræd, naar de gik derfra. Mødrene til Begge kom om Eftermiddagen med Sønnerne og spurgte Dep. hvad han havde paa sin Samvittighed, hvorefter han fortalte Tildragelsen, og da Mødrene [...] derefter sagde, at Sønnerne intet vilde tilstaae om at have gjort Lammet nogen Skade, sagde Dep. at derfor var der gode Raad, thi saa vilde han føre bemeldte Sønner til Sognefogden, hvorpaa Niels Chr. Andersen tilstod at have slaget Lammet. Derpaa gik Dep. med Chr. Laursen og Niels Chr. Andersen samt disses Mødre ned i Engen, hvor Karlen Laust Jeppesen var og tog de pantsatte Klæder med sig. Dep. sagde derpaa, at nu kunde de selv afgjøre Sagen med Karlen, hvorefter Mødrene lovede at betale Laust Jeppesen hans 24 s. Cour. inden 3 Uger, og imidlertid skulle Klæderne forblive i Pant. Mødrene havde ikke senere indløst Pantet, men Sønnerne har rigtignok en Gang været hos Karlen for at faa Klæderne, som de imidlertid ikke erholdt, da de ingen Penge eller den lovede Erstatning havde med sig. Lammet er senere bleven noget bedre, saa at hvis den vedbliver at bedres Dep. ikke troer, at Skaden kan ansættes høiere end til 24 s. Cour. - Demitteret 2. Tjenestekarlen Laust Jeppesen, som efter Formaning og Anledning som til Forrige forklarede sig for sit vedkommende overensstemmende med sin Huusbonde, og ansætter Dep. i Tilfælde af at Lammet vedbliver at bedres ikkun Skaden til 24 s. Cour., hvilken Erstatning han paastod sig tillagt hos Christian Laursen og Niels Chr. Andersen og indeholdt, om Erstatningen ikke contant betales ham, i de ham pantsatte Klæder, som han derhos afleverede i Retten og af den blev tageti Bevaring. - Demitteret. 3. Christen Laursen, som efter Formaning til Sandheds Udsigende forklarede paa Anledning [........]: Den af Willads Sørensen omforklarede Dag var Comp. tilligemed Niels Chr. Andersen i Stauning for at tigge og vare de i denne Anledning saavel hos Willads Sørensen som hos Jeppe Andrup, Jens Olesgaard, Søren Skoemager, Iver Andrup, Niels Bjerregaard, Iver Bjerregaards, Peder Strangesen, Pastor Schaarup og Forpagter Christen Miltersen, hvilke Stæder de fik noget Mælk samt saa meget Brød, som de kunne spise samme Dag, og da de gik hjem efter traf de ved Veien, de passerede, et Lam, som Comp. gav et Slag af en Kjæp, han havde i Haanden og Niels Chr. Andersen nogle Slag af en ligeledes havende Kjæp. Grunden til, at Comp. slog Lammet, siger han at være den, at Niels Chr. Andersen sagde 'skal vi ikke slaae dette Lam', hvorpaa sidstnævnte ogsaa gav sig til at slaae det og hvorefter Comp. saaledes forført af Niels Chr. Andersen gav det et Rap. Comp nægter at have hørt Willads Sørensen raabe og siger, at han |: Comp :| samt Niels Chr. Andersen først løb, da Sidste saae, at Willads Sørensen og Laust Jeppesen satte efter dem. Dep. og Niels Chr. Andersen fulgtes med Willads Sørensen og Laust Jeppesen tilbage til Lammet, som sprang op, da de kom til det, men strax derpaa igjen faldt. Comp. siger, at Willads Sørensen, da han forlangte Pant for Skaden, som han formeente var skeet, tilbød Niels Chr. Andersen sin gl. Hat, var dermed ikke fornøiet, sagde han, at Niels Chr. Andersen skulde trække af sin Trøie og Comp. af sin Skjorte, som derpaa ogsaa skete. Forøvrigt passerede som af Willads Sørensen forklaret med den Forandring, at Comp. ikke veed at hans Moder gjorde noget Tilbud om Betaling eller tillod, at hans Skjorte maatte blive i Pant, videre end at hun taug, da Niels Christian Andersens Moder gjorde fornævnte Tilbud og gav Tilladelsen for hendes Søns Vedkommende. Niels Chr. Andersens Moder sagde ved samme Leilighed, at når de betalte de 3 Mk. Cour., maatte Lammet vel være deres, men dette vilde Karlen ikke indvilge [for] og sagde, at Lammet kunne maaske til næste Mikkelsdag være 1 rd. Cour. værd. - Comp har ikke betlet oftere end fornævnte Dag i Stauning, naar undtages, at han, naar han har været ude at høre om Tjeneste, kan have gaaet ind et eller andet Sted paa Veien for at bede om et Mellemmad og noget at drikke, men kan iøvrigt ikke her opgive Stederne, hvor han saaledes har betlet om noget. - Comp er 19 Aar gl., født i Aaret 1817 i Gl. Deiberg i Deiberg Sogn af Forældrene Laust Christensen og Sophie Jensdatter, af hvilke Faderen er død. Han var hjemme hos Forældrene tili sit [11] Aar, tjente derpaa nogle Uger i Sommeren 1828 hos Christian Gade i Tarm, var derpaa hjemme noget som syg, og tjente derpaa nogle Uger til Mikkelsdag 1828 hos Thyge Krolling i Borris, var derpaa hjemme Vinteren 1828 og 1829. tjente fra Paaske til Mikkelsdag hos Morten [.....] i Foersom, var derpaa hjemme i Vinteren 1829-1830, tjente derpaa fra Paaske 1830 til Mikkelsdag s. A. for Peder Meldgaard i Lemb Præstegaard, var hjemme i Vinteren 1830-1831, kom Paasken 1831 atter til Peder Meldgaard og var her til 14 Dage efter Mikkelsdag s. A., derpaa hjemme Vinteren 1831-1832, tjente fra Paaske til Mikkelsdag 1832 Boile Thomsen i Lille Skindberg, derfra til Niels Pedersen [...] Skindberg, hvor han forblev til Mortensdag 1832, var derpaa nogen Tid hjemme til omtrent 14ten Dage før Paaske 1833, kom saa igjen til Niels Pedersen Skindbjerg og var der til Mikkelsdag s. A. Medens han havde sidstnævnte Tjeneste blev han Confirmeret i Deiberg Kirke af Pastor Nielsen, var fra Mikkelsdag 1833 til Kyndelmissetider 1834 i Tjeneste hos Niels Peder Jeppesen Langkjær i Stauning, derpaa en kort Tid hjemme, kom saa til Mads Madsen i Øster Bjerregaard til Mikkelsdag 1834, derfra et Aar til Mikkelsdag 1835 hos Hans Madsen i Moltrup Bye, Bramdrup Sogn pr. Haderslev, derpaa hjemme til noget før Paasken 1836, til hvilken Tid han kom i Tjeneste hos Forpagter Steen paa Lønborggård, hvor han blev til November s. A., derpaa til Peder Knudsen i Hedebye i Skjern til 14 Dage à 3 Uger før St. Hansdag d. A. da han som syg ikke kunne blive i Tjenesten længere, tog derfra hjem, hvor han, med Undtagelse af 3 Uger han har havt Dagleie hos Pastor Langøe i Deiberg Præstegaard, har været eller havt Ophold. Comp. har søgt Tjeneste siden han blev rask - 8 a 14 Dage efter St Hansdag - paa forskellige Steder, hvoraf han allene kan nævne Slumstrup hos Proprietair Møller, thi de øvrige Steder, han har været om Tjeneste kjender Comp. ikke, men det var i Sønder Omme Sogn. Comp har ikke forhen været tiltalt, dømt eller straffet for nogen Forseelse eller Forbrydelse, naar undtages at han fra sin Tjeneste i Moltrup havde medtaget nogle Klæder [...] Andre tilhørende, hvisaarsag Forhører blev optagne i November og December Maaned 1835 og Klæderne tilbagegivne, men Comp. leed ingen Straf eller overgik i nysanførte Anledning nogen Dom. Han Signalement er: Liden af Vext, har brune Øjne og blondt Haar, er iført et Par mørkegrønne lange Buxer, en mørkeblaae Trøie med Hornknapper, 1 stribet Hvergarns Vest med blanke Knapper, 1 hvid og rød Halstørklæde, 1 hvid ulden Undertrøie, 1 Hørgarns Skjorte, hvide Stumphoser [.....] samt Hat paa Hovedet. Willads Sørensen og Laust Jeppesen fremkaldt for at confronteres med Christen Laursen, men hver for sig vedbliver uforandret deres Forklaringer, de 2de Første dog med det Tillæg eller Formodning, at Niels Chr. Andersen tilbød sin Hat, da Willads Sørensen krævede Pant og da Sidste ikke var fornøiet med Hatten forlangte han Trøien og Skjorten saalænge til han talt med Forældrene til Christian Laursen og Niels Chr. Andersen, hvilke derpaa som af ham forklaret godvilligen afleverede samme. Grunden hvorfor Laust Jeppesen ikke ville af med Lammet for de 3 Mk Cour. siger han at være den, at Lammet var mere værd, og at de 3 Mk. ikkun var hvad han formeente at burde have erstattet for den Skade Lammet var tilføiet. - Willads Sørensen og Laust Jeppesen demitterede. Christian Laursen erklærede de afleverede Klæder for de af ham og Niels Chr. Andersen til Willads Sørensen overleverede. Forhørsdammeren tillod Christian Lauriden at begive sig til sit hjem, men betydede ham der at forblive til Uddraget af Sagen mod ham, som vil vorde reist for det af ham forøvede Betlerie. Chr. Lauridsen demitteret. Niels Chr. Andersen, som ikke var tilstede ved Stævningens Forkyndelse, var ikke senere hjemkommen og derfor ikke idag mødt, desaarsag Forhøret over ham vil være at udsætte til hans Hjemkomme. Forhøret for idag sluttet. H. Ferslev Lybecker Som Vidner:J. W. LangeJohan Pedersen.
EVEN
Sensitive:0 1837.08.30 Forhør Udskrift fra Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 B 81 - xxx, Mikrofolm M-32.655 Aar 1837 den 30te August blev paa Bølling-Nørre Herreders Contoir nedsat en Politieret af den i Cancellieraad Herredsfoged Hertz's Fraværelse const. Fuldmægtig H. Ferslev Lybecker med Vidner Sognefoged Daniel Schaarup og Lange, hvor da continuerede Forhøret angaaende Betleriet i Stauning Sogn af Christian Lauridsen og Niels Christian Andersen. Sidstnævnte, der forrige Dag ikke var mødt, var idag uden Baand og Fængsel tilstæde og afgav paa Anledning efter Formaning til Sandheds Udsigende saadan Forklaring: Comp., som fulgtes med Christian Lauridsen den af ham opgivne Dag til Stauning for at betle paa de af Christian Lauridsen opgivne Steder, kom, da de gik hjem efter, til et Lam, der lagde ved Veien, som Comp aflivet. Christen Lauridsen forudgaaende havde sagt 'skal vi ikke slaa Lammet' og havde givet dette et Slag, gav Comp. det ogsaa et Slag med sin Stok og ikke mere. Iøvrigt er Comps Forklaring overensstemmende med Christen Lauridsens, hvad Bandringen til Stauning og Betleriet der betræffer. Oftere end ovenmeldte Gang i Stauning har Comp. ikke betlet. Om sit foregaaende Liv og Levnet forklarer han sig saaledes: Han er i sit 16de Aar, født af Forældrene Anders Jensen og Mette Marie Jørgensdatter, der begge boer i et Huus paa Wognberg Hede i Deiberg Sogn, er ikke confirmeret. Han har, med Undtagelse af en 3 Ugers Tid haft Tjeneste paa Slumstrup hos Proprietær Samuelsen i Foraaret 1835, ikke havt nogen Tjeneste, men opholdt sig hjemme hos Forældrene. Af Tjenesten paa Slumstrup gik han i Utide, og, som han siger, af den Grund, at han skulde ligge i Koestalden i en Koebaas med et Dækkenunder og et over sig, hvilket han ikke kunde udholde for Kuldens Skyld. Han har ikke forhen været tiltalt, dømt eller straffet for nogen Forseelse eller Forbrydelse. Hans Signalement er: Liden af Vext, har blaae Øjne, blondt Haar, er iført en gl. Graae Trøie, en Hverggarns stribet Vest med blanke Knapper, et rødprikket Bomulds Halstørklæde, et Par lyseblaae vadmels Buxer, en [hvidgrøn] Undertrøie med strikkede Ærmer, en Blaargarns Skjorte, sort Hat paa Hovedet. Comp. blev paalagt at holde sig hjemme til Sagens Udgang og blev dernæst efter at have tilstaaet sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel demitteret efter dog først at have vedgaaet, at den i Rettens Bevaring tagne Trøie er den, Willads Olesgaard som han siger kommet fra ham. Forhøret for i Dag sluttet, Politieretten hævet. H. Ferslev Lybecker, pt. Const. Son Vidner:D. SchaarupJ. W. Lange
EVEN
Sensitive:0 1837.10.16 Forhør Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655-656 Aar 1837 den 16de Octbr. blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Lange, hvor da Sagen mod Christian Lauridsen og Niels Christian Andersen cintinuerede. Paagjældende vare tilstæde uden Baand og Fængsel. FRetten fremlagde 1. den til idag udtagne Stævning 2. Reqvisitionsskrivelse af 26de August d. A. med Paategninger 3. en Do under 3. Octbr d. A. med Paategning af Proprietair Møller 4. en Amtsskrivelse af 19de Septbr. d. A. 5. en Dito fra Haderslev Amt af 16de f. M. 6. Reqvisitionsskrivelse af 26de August d. A. med Paaategning af Haderslev Amt af 2. Septbr. d. A 7. en Attest fra Pastor Weinholdt Mottrup af 13de Septbr. d. A. 8. en Amtsskrivelse af 26de Septbr. d. A. 9. en Reqvisitionsskrivelse af 31 August d. A. 10. en Skrivelse fra Justitsraad Schouv af 20. Septbr. d. A. 11. en Ditto fra Ditto af 28de Septbr. d. A. 12. en Skrivelse fra Elboe etc. Herreders Skrivercontoir af 16de Septbr. d. A. 13. en Reqvisitionsskrivelse af 2den Septbr. d. A. med Paategning af Sognefogden i Deiberg 14. Christian Lauridsens Daabs Attest. 15. Niels Christian Andersens Ditto 16. en Reqvisitionsskrivelse af 26de August d. A. med Paategning af Sognefoged Mads Hansen 17. en Ditto af 25de Septbr. med Paategning. Disse Bilage acteres saalydende: ##. - De blev de Paagjældende foreholdt, og i Anledning af Justitsraad Bruns Skrivelse af 7 Septbr. d. A. erklærede Niels Christian Andersen, at han forlod Tjenesten paa Slumstrup af den af ham i Forhøret angivne Grund, ligesom han og i Anledning af Sognefoged J. Madsens Paategning af 5 Septbr. d. A. paa Reqvisitionsskrivelsen af [2den Junii] at han havde været arresteret i Hammerum Herred og derfra under Vagt transporteret hertil erkalærede, at han var kommet i Slagsmaal i Sneiberg Sogn of derfra uden videre Tiltale og Straf hertil hjemsendt, hvilket ogsaa er Retten bekjendt at forholde sig saaledes, saa at den i den Henseende anseer det unødvendigt at udsætte Sagen. Iøvrigt attesterede Retten at Paagjældende ei før her under Jurisdictionen har været tiltalte eller straffede for nogen Forbrydelse. - Den i Retten værende Skjorte og Trøie blev udleveret den Paagjældende, og Sagen derefter optaget til Dom med Betydning for Vedkommende, at saadan vil blive afsagt Onsdag den 18de dennes om Eftermiddagen Kl. 3 slet, tilhvilken Tid de atter have at give Møde. - Politieretten atter hævet. Hertz Som Vidner:H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange
EVEN
Sensitive:0 1837.10.18. Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655 Aar 1837, den 18de October blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Lange, hvor da Sagen imod Christian Lauridsen og Niels Christian Andersen blev foretaget. Arrestanterne vare uden Baand og Fængsel tilstæde. Retten fremlagde Udskrivt af det i Retten passerede til Følge, hvornæst blev afsagt saadan Dom |: vide Domprotokollen Folio 57 :|. Paagjældende demitteret. Politiretten hævet. Herts. Som Vidner:H. Ferslev Lybecker[J. ..] Lange
EVEN
Sensitive:0 1837.10.18 Underretsdom Udskrift af Bølling og Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1844 LAN B 81 - xx, Mikrofolm, rulle nr. M-32.660-661 Aar 1837, den 18de October blev i Sagen mod tiltalte Christian Laursen og Niels Christian Andersen afsagt saadan DOM De under nærværende Sag Tiltalte Christian Laursen og Niels Christian Andersen ere ved egen Tilstaaelse og frembragte Bevisligheder overbeviist om at have udøvet Betleri i Stauning m. fl. Sogne og paa denne deres Betlervandring med Slag at have mishandlet et Lam, der tilhørte Tjenestekarl Laust Jeppesen, hvilket Lam senere er kommet sig. Lammets Ejer har vel under Sagens Drft paastaaet sig tillagt 24 s Cour for den Forringelse ved Mishandlingen skulle have lidt, men da denne Forringelse er ubeviist og sikkert ei kan være stor, eftersom Lammet igjen er kommet til Kræfter, skjønner Retten ikke, at her kan blive tale om nogen Godtgjørelse. Den første af de Tiltalte, Christian Laursen, er 19 Aar gl., har ei før været tiltalt eller straffet og kan ei siges nu at have gjort sig skyldig i Løsgængerie, da han jævnligen har haft Tjeneste og for Tiden har Arbeide paa Slumstrup. Hans Straf fastsættede derfor med Hensyn til den med Betleriet forbundne Ondskab eller Kaadhed imod det ommeldte Lam samt på den anden Side til hans unge Alder efter Frd. 21de Aug. 1829 4 til 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Den anden Tiltalte, Niels Christian Andersen, er kun 15 Aar gl., uconfirmeret, har hidindtil ikke haft fast Tjeneste med Undtagelse af i Foraaret paa Slumstrup, hvilken Tjeneste han i Utide forlod, fordi han, som han siger, skulle ligge i Kostalden i en Koebaas i Dækkener, hvilket var ham for koldt, og skjønt han vel som den der er uconfirmeret og under 18 Aar næppe kan betragtes som Løsgænger, viiser dog hans Forhold et vist Hang til Løsgængerie, der i en ældre Alder kunne have bidraget til Betlerie Straffens Skjærpelse, men da Retten i nærvæerende Tilfælde ei hertil finder Anledning, vil hans Straf, da han ei før har været tiltalt eller straffet, efter Reglementet forLandet 5te Juli 1803 68 og Frd. 21de August 1829 være lig med den for foregaaende Tiltalte bestemte, og fastsættes efter Frd. 12te Januar 1816 7 da han er under 18 Aar til 20 Dages simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost. Omkost- ningerne til Staffens Execution udredes af de Tiltalte selv, eller i Uformuenheds Tilfælde af det Offentlige. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Christen Laursen og Niels Christian Andersen hensættes paa egen Bekostning, den første i fem Dages Fængsel paa Vand og Brød, og den sidste i 20 Dages simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost. - At efterkomme under Adfærd efter Loven. Hertz.
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1840.07.07. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 7. Juli blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Chr. Larsen, hvor da passerede som følger: No. 53/1940. Et Forhørblev optaget ifølge Skrivelse fra Cancellieraad Herredsfoged Hertz at 29de f. M. angaaende 2de arresterede personer Niels Chr. Andersen og Mette Abelone Pedersdatter. Skrivelsen blev fremlagt. Efter Indkaldelse mødte Johanne Marie Andersdatter af Fattighuset i Snejberg, som forklarede i given Anledning, at Niels Chr. Andersen og Mette Abelone Pedersdatter, som er hendes Datter, kom til hendes Bopæl i April Maaned sidst om Eftermiddagen og forblev til Kl. omtrent 11 eller 12 om Aftenen, da de drog bort, men hvorhen vidste Komparentinden ikke. Siden den Tid have de ikke været i Fattighuset, men vel før, og nemlig kort efter Kyndelmisse dette Aar, dog har bemeldte hendes datter Mette Abelone Pedersdatter været hos hende tilforn for et Par Aar siden nogle faae Nætter, efter hun kom fra Sahl Sogn, men Tiden kan hun ei nøjere opgive. Derpaa fremstod Else Christensdatter, ogsaa Else Randeriis kaldet, af Sneiberg, som forklarede, at for noget over 14 Dage siden kom Niels QWvemberg og en anden Mandsperson samt 2de Fruentimmere til hendes Bopæl, hvem hun ej kjendte. De forlangte at blive lukket ind for at faa noget at drikke, men Komp. [svarede] dem, at hun ej havde noget, og de gik derpaa deres Vej. Det var om Natten, de var hos hende. Hvor de gik hen ved Komp. ikke, ligesom hun ej heller ved, om de førte noget med dem. Derpaa fremstod Laust Madsen, ogsaa Laust Rytter kaldet, af Sneiberg, som forklarede, at sidste Løverdag 14 Dage om Aftenen kom 4 Personer til hans Bopæl, nemlig Niels Qvemberg, som han kjendte, og en anden Mandsperson samt 2de Fruentimmere, som var komp ubekjendte. De forlangte at blive om Natten. Komp svarede dem at han ei [......] saadanne Personer, hvorpaa de gik bort, men Niels Qvemberg kom igjen og forlangte at blive til om Morgen, hvilket Komp. indrømmede ham. Hvorhen de andre i hans Selskab værende Personer gik, vidste Komp. ikke. Niels Qvemberg medførte en [........ .. .....] *), men andre Ting saa Komp ham [ei i] Besiddelse af under hans ophold. Aftraadt. Forhøret udsat. - - - - - Kommentar: *) her er foretaget rettelse i protokollen, som gør tydningen vanskelig eller umulig.
EVEN
Sensitive:0 1840.07.09. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 9. Juli blev Politieret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herninglund i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Bjørn og Broust, hvor da passerede som følger: No. 53/1840. Jørgen Frederiksen, hvis rette Navn er Jørgen Frederik Caspersen af Sandhuus, ogsaa Woldgaardshuus kaldet, i Sneiberg Sogn mødte efter tilsigelse og paa Formaning til Sandhed forklarede han, at Niels Christian Andersen og Mette Abelone Pedersdatter tillige med førstnævntes Søster Else Catrine Andersdatter, hvem han ikke kjendte, kom en Dag ved middagstid, saavidt han erindrer en Løverdag for en 14 Dage siden, nøjere kunde han ikke erindre sig Tiden, til hans Bopæl, og formedelst det slette Regnveir opholdt dem hos ham saameget som en Times Tid, hvorefter de gik med Vejen efter Lille Fjelstervang. Niels Qvemberg var hos Komparenten, da de angjældende Personer indtraf og havde været hos ham siden Dag i Forveien, men da de som anført gik bort, fulgte han med dem. Om Niels Qvemberg førte nogen Ting med sig, nemlig [Skydebøsse] eller andet med sig ved Komparenten ikke, thi nu foregiver han, at han var fraværende i den Tid ovenbemeldte Personer opholdt dem i hans Huus, saa han hverken saae eller talte med nogen af dem, og hvad han saaledes har forklaret er alleene efter hvad hans Kone har fortalt ham. Komp. bemærkede endvidere, at hans Kone formedelst fore-staaende Barselfærd ikke kan forlade sit Hjem. Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:BiørnA. Broust.
EVEN
Sensitive:0 1840.07.12. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 12. Juli indfandt Cancellieraad Herredsfoged Landt sig i Svagheds Forfald ved Examinatus juris Bertelsen i Woldgaardhuus i Snejberg Sogn, hvor Politieret blev sat og holdt i Overværelse af Vidnerne Christian Buur Thuesen og Niels Pedersen. No. 53/1840. Mette Christensdatter, den afhørte Jørgen Frederik Caspersens Kone, der ei kumde forlade sit Hjem, fremstod og forklarede, at Niels Chr. Andersen og hans Søster Else Catrine Andersdatter samt Mette Abelone Pedersdatter kom alle 3 her til Huset igaar saavidt erindres for 2 Uger siden ved middagstid og opholdt dem omtrent en Time, fordi det regnede stærkt. De gik derpaa bort, efter Foregivende til Fjelstervang, og niels Qvemberg, som var kommen her Dagen i Forvejen, fulgte med dem. Sidstnævnte saae Komp. i Besiddelse af en Medestage med en Krog paa og en aflang Trææske med nogle [.......] i, men ingen andre Ting, navnlig enten [Skydetaske] eller nogen Slags Effecter, og hun troer ei heller, han havde noget i den. Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Christen Buur ThuesenNiels Pedersen m. f. P.
EVEN
Sensitive:0 1840.07.21. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 21. Juli blev Politieret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herninglund i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Biørn og Brovst, hvor da passerede som følger; No. 53/1840. En Skrivelse fra Sognefoged Hansen i Tjørring af 14de dennes med Bilag blev fremlagt. Forhøret sluttet. Bertelsen. Som Vidner:BiørnA. Broust.
EVEN
Sensitive:0 1840.10.08 Underretsdom Udskrift asf Bølling-Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1840 LAN B 81 - xx, mikrofilm nr. M-32.660-661. Aar 1840, den 8de October blev i Justitssagen contra Niels Christian Andersen Qvemberg, Else Cathrine Andersdatter, Mette Abellone Pedersdatter og Niels Jensen Qvemberg afsagt saadan DOM Ifølge Amtets Ordre af 14de August og 3die September d. A. er nærværende Sag anlagt imod 1. Niels Christian Andersen Qvemberg forTyverier eller uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster, Løsgængerie, Betlerie og Hælerie, 2. Else Cathrne Andersdatter og 3. Mette Abellone Pedersdatter for Løsgængerie, Betlerie samt uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster og 4. Niels Jensen Qvemberg for Tyverier eller uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster. Med Hensyn til det begaaede Tyverie, der har givet Anledning til Søgsmaalets Anlæggelse, da ere Onstæn- dighederne følgende: Mikkel Sørensen og Kone, der eene bebor et enligt liggende Sted paa Heeden i Worgod Sogn, havde været borte fra deres Hjem fra 3die Pintsedag til 21de Juni d. A., og ved Hjemkomsten fandt de et Fag Muur i Laden nedbrudt og af deres Stue borttaget en Deel Klædningsstykker og Effecter. - Mistanken om det forøvede Tyverie faldt paa samtlige Tiltalte, der Aftenen før Tyveriet blev opdaget havde opholdt sig i Nærheden af Stedet, og ved at forfølge Sporene af disse Personer blev Else Cathrine Andersdatter, Mette Abellone Pedersdatter og Niels Christian Andersen Qvemberg funden deels i Besiddelse af en Deel af de borteblevne Koster og deels at have afhændet enkelte Stykker deraf, som under Sagen ere komne tilstede. hvorhos disse tre paaskylder Niels Jensen Qvemberg, der iøvrigt nægter al Deeltagelse, som deres Hjemmelsmand. Efter hvad der under Sagen maae antages oplyst, haver de alle fire i Samling været i Nærheden af det bestjaalne Sted den ommeldte Aften, men angaaende Vandringen forbi Stedet og hvad derefter passerede, finder Uoverensstemmelse Sted mellem de Tiltaltes Udsagn, hvilken Uoverensstemmelse ei har været at hæve, idet nemlig Niels Qvemberg paastaaer, at de hele Tiden forblev samlede, vare ikke inde i Stedet, men kom samlede til Else Randeriis Bopæl, hvor de andre forlode ham uden at han veed noget af det begaaede Tyverie eller have seet eller havt noget at bestille med de fremkomne Koster, hvorimod de andre paastaaer, at Niels Qvemberg og Niels Christian Andersen forlode Fruentimmerne i Nærheden af Stedet og kom først til dem igjen en halv Times Tid efter med de omtalte Koster, der af Niels Qvemberg blev uddeelte og [solgt] imellem dem, dog vil Niels Christian Andersen Qvemberg efter sit eget Udsagn, uden at være fulgt med Niels Qvemberg være stødt til Fruentimmerne noget før uden at have medbragt noget, hvilket først skete med Niels Qvemberg. De tilstedekomne Koster ere gjenkjendt af de Bestjaalne, Tilhjemlingsvidne aflagt og Eiendomsretten saa vidt muligt beviist til enkelte af Delene, idet nemlig angaaende et bortstjaalet Skjørt, der blev funden i Else Cathrine Andersdatters Værge haves tre lovfaste Vidner, og angående en bortstjaalen [..mmerdugs Kappe med Strimler] samt et Been Hovedvandsæg, der er funden i Niels Christian Andersens og Mette Abellone Pedersdatters Værge, haves to Vidner, og endelig om en Fruentimmerhat, en Kaskjet, et guulblommet Tørklæde og en rød og hvidblomstret Kappe, hvoraf de to Sidsrnævnte ligeledes havde været i Besiddelse, have eet Vidne, der eedeligen have bekræftet, at disse Deele ere de Bestiaalne tilhørende, og der er saaledes overensstemmende med Lovens 6-17-10,11 tilveiebragt indirecte Tyvebeviis for Tyveriet af i det mindste de trende førstnævnte Deele. Efter det saaledes fremførte finder Retten med Hensyn til Tiltaltes formeentlige Deelagtighed i Gjerningen, at Niels Christian Andersen Qvemberg og begge Fruentimmerne, der ere fundne at være i Besiddelse af forannævnte Effecter, og for hvem Hjemmelen ved Niels Qvembergs Benægtelse er bristet, maae ansees deels som skyldige i Tyveriet efter 6-17-10,11, deels som dem, der have været i uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster, har den ei taget i Betænkning, uagtet Actionsordren imod begge Fruentimmerne kun nævner uhjemlet Besiddelse og ei Tyverie, dog at antage, at dette herunder indbefattes, og at saaledes Udvidelse af Actionsordren forsaavidt var unødvendig. Mod Niels Qvemberg, der ei er fundet i Besiddelse af Kosterne, findes derimod intet Beviis, men skjønt Mueligheden vel kan tænkes, at Tyveriet kunne vøre begaaet, efterat de andre havde forladt ham hos Else Randeriis, taler dog alle Omstændigheder for det Modsatte, hvorfor han kun vil blive at frifinde for Actors videre Tiltale. De Bestjaalne have selv opgivet deres Tab i Anledning af de ei først tilstedekomne Koster til 4 Rbd. 3 Mk. - Skl., men senere er der af disse Koster tilveiebragt nogle, der at Retten er vurderet til 1 Rbd. 3. Mk. - Skl. Tabet er saaledes kun 3 Rbd., hvilket Niels Christian Andersen, Else Cathrine Andersdatter og Mette Abellone Pedersdatter ville blive tilpligtet at erstatte. Forsaavidt de trende først Tiltalte tillige er actioneret for Løsgjængerie og Betlerie, da findes det efter de oplyste Omstændigheder og egen Tilstaaelse beviist at 1. Niels Christian Andersen Qvemberg har vanket om i Landet uden fast Arbeide fra Juletider 1837 til Januari Maaned 1840. Før sin Udvandring var han arresteret nogen Tid i Ringkiøbing som mistænkt for Deelagtighed i et Tyverie, men blev løsladt som uskyldig. Under Vandringen blev han anholdt i Faaborg, hvorfra han blev hjemsendt, men forlod Vagten undervejs, fortsatte saa sit Løsgænger Liv, indtil han i ovennævnte Januari Maaned her blev anholdt og arresteret. Han undveg imidlertid af Arresten den 18de Februar 1840, og vankede derpaa omkring igjen, ernærede sig ved at lodde og klinke for Folk samt ved at betle Fødemidler, indtil han under nærværnde Sag blev anholdt. Han har saaledes baade begaaet Løsgjængerie og Betlerie. 2. Mette Abellone Pedersdatter har siden Sommeren 1838 indtil Anholdelsen vanket om i Landet med Niels Christian Andersen, ved hvem hun nu anden Gang er frugtsommelig, og paa denne sin Vandring ernæret sig ved at binde for Folk samt ved at tilbetle sig Føde. Hun har saaledes gjort sig skyldig i saavel Løsgjængerie som Betlerie. 3. Else Cathrine Andersdatter har siden 3. Maii d. A. indtil Anholdelsen vanket om i Landet og ernæret sig ved Betlerie, og har saaledes gjort sig skyldig i saavel Løsgjængerie som Betlerie. Efter saaledes at have gjennemgaaet de under nærværende Sag oplyste af Tiltalte begaaede Lovovertræ- delser og Forbrydelser bliver deres Straffeskyld at fastsætte: 1. Niels Chrisdtian Andersen Qvemberg er fundet skyldig i Tyverie, uhjemlet Besiddelse af stiaalne Koster, Løsgjængerie og Betlerie, er fyldt 18 Aar den 14de Maii 1840, har forhen været straffet for 1ste Gang begaaet Betlerie med 20 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost og vil nu saaledes blive at ansee efter 6-17-10,11, Frd. 21de Aug. 1828 2, 4 og 8, Frd. 11. April 1840 1 og 4 samt Analogie med 22 med Straf, der med Hensyn til Arrestantens Ungdom og til at han er uconfirmeret, men tillige til hans Samliv med Mette Abellone Pedersdatter og hans Undvigelse saavel fra Vagten som fra Arresten fastsættes til 6 Gang 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød med befalet Mellemfrist. 2. Mette Abellone Pedersdatter er befundet skyldig i samme Forbrydelser som Foergaaende, har tidligere været straffet for 1ste Gang Betlerie med 20 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost og skulle derfor efter foranførte Lovbestemmelser ansees med Straf, der efter Omstændighederne og med Hensyn til hendes Løsagtighed passende kunne ansættes til 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, men da hun er frugtsommelig, vil Straffen efter Pl. 10. Maii 1840 4 blive at fastsætte til 120 Dages simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost, dog med det i Anordnin- gen bestemte Tillæg i Brød og Penge. 3. Else Cathrine Andersdatter er befundet skyldig i de samme Forbrydelser som de tvende Foregaaende, men har ei før været straffet eller tiltalt, og da hun først nyelig har fyldt sit 16de Aar bliver hun overensstemmende med 6-17-10,11, Frd. 12te Jan 1840 7, Do. 21de Aug. 1829 2 og 8, Frd. 11. April 1840 1, 4, 29 samt Pl . 23de Maii 1840 1 at straffe med 20 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost. 4. Niels Jensen Qvemberg frifindes for Actors videre Tiltale. Sagens Omkostninger foruden Sallair til Actor Søekrigscommissair Procurator Bagge 8 Rbd., til Defensor Procurator Kruse 6 Rbd. og til Hjælpedefensorerne Procurator Ølgaard og Guldager hver 2 Rbd. Sølv tillige med Diæter efter nærmere af Amtet approberede Regninger udredes af samtlige Tiltalte Een for Alle og Alle for Een, dog at de hver for sig bærer de af Dommens Execution for deres Vedkommende flydende Omkostninger. - Sagførelsen har været forsvarlig. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Niels Qvemberg bør for Actors videre Tiltale i nærværende Sag frie at være. Niels Christian Andersen Qvemberg hensættes i Fængsel paa Vand og Brød 1 6 Gange 5 Dage og Nætter med befalet Mellemfrist. Mette Abel- lone Pedersdatter hensættes i 120 Dage i Fængsel på sædvanlig Fangekost med Tillæg af [h....] Brød og Penge og Else Cathrine Andersdatter hensættes i 20 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost, alle paa egen Bekostning. Sagens Omkostninger, herunder Sallair til Actor Søekrigscommissair Procurator Bagge 8 Rdl., og til Defensor Procurator Kruse 6 Rdl. r. S., Procuratorerne Ællgaard og Guldager hver 2 Rdl. r. S. samt Diæter efter nærmere af Amtet approberede Regninger, udredes af samtlige Tiltalte Een for Alle og Alle for Een. Den idømte Erstatning udredes inden 15 Solemærker efter denne Doms lovlige Forkyndelse, i øvrogt at efterkomme under Afdærd efter Loven. Hertz.
EVEN
Sensitive:0 1841.12.14. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M 32-769. Aar 1841 den 14. December blev Politieret sat paa Tingstedet i Herning og betient af Politiedommeren i Overværelse af Vidner Niels Jensen og Biørn. No. 111/1841 Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Sognefogden i Tjørring af 12te dennes, hvormed fremsendes under Bevogtning 2de i Tjørring Sogn som pasløse anholdte Personer med et Barn, som for ham har navngivet sig en Mandsperson Niels Christian Andersen og et Fruentimmer Mette Abelone Pedersdatter. Barnet, omtrent 1 Aar gammel, er navngivet Anders Nielsen. Skrivelsen acteredes og lyder saaledes ##. Dommeren bemærkede endvidere, at han paa Grund af en betydelig Postexpedition igaar ikke før idag kunne afholde Forhør over de Anholdte, som midlertidigen have været indsat i Arresthuset For Retten fremstod fri for Baand og Fængsel den anholdte Mandsperson, som navngiver sig Niels Christian Andersen. Han er født i Deiberg Sogn af Forældre Anders Jensen Qvemberg og Hustru Mette Marie Jørgensdatter, som høre til Natmandsslægten og ere boesatte i bemeldte Deiberg Sogn. Siden hans 13de Aar har han ikke været stadig hjemme hos Forældrene, men har reist omkring. For en Deel Aar tilbage, han erindrer ikke naar, blev han anholdt o straffet med 20 Dages Fængseli Fangekost ved Nørre Bølling Herreders Ret, og i forrige Aar blev han ved samme Ret for uhjemlet Besiddelse straffet med Fængsel paa Vand og Brød i 30 Dage. Efter at have udstaaet sidstnævnte Straf blev han afgivet til Deiberg Sogns Fattigvæsen og gik paa Omgang i Sognet, men efter omtrent 14 Dages Forløb forlod han igjen Sognet og har siden den Tid indtil sin Anholdelse i Søndags flakket om med det Fruentimmer, som er anholdt tilligemed ham. Hendes Navn er Mette Abelone Pedersdatter, og Barnet som er med dem er hendes og han er Fader til det. Hun var impliceret i den mod han sidst anlagte Sag, sad arresteret tilligemed ham og blev idømt 120 Dages Fængsel paa Fangekost, men Straffen blev ikke for hendes Vedkommende exeqveret, da hun dengang var frugtsommelig ved ham. Hun blev fra Arresten afgivet til en Enke i Struer, hvor hun fødte og saasnart hun var restitueret begav han sig til hende, hvorefter de med Barnet begave sig paa Vandring, saaledes som foran er forklaret. Han seer sig ikke i Stand til at opgive de Steder, hvor de have været, da de ikke forbleve paa noget Sted længere end en Nat over. De kom hertil fra Holstebroe Kanten, fulgte Landeveien igjennem Aulum Sogn og ankom i Lørdags til Tiørring, hvor de overnattede hos Niels Dahlgaard, og i Søndags bleve de af Sognefogden anholdt. Glarmesterkisten, hvormed han blev anholdt foregiver han at være hans Eiendom. Stokken har han fundet paa Landeveien. Kisten, som var forsynet med Sognefogdens Segl, blev frembragt i Retten, Seglet frataget og dens Indhold undersøgt. I samme forefandtes foruden en Deel til Blikkenslagerhaandteringen hørende Redskaber, som han ligeledes paastaaer at være hans Eiendom, et Pibejern med Saahl, hvilket han foregav at tilhøre Mette Abelone. Han nægter at have giort sig skyldig i noget som helst ulovligt, hvorimod han har ernæret sig med Fruentimmeret og Barnet ved sin Haandtering. Han tilstaaer at have været tilstæde paa det sidst afholdte Lundbye Marked, hvor han opholdt sig et Qvarteerstid. Mette Abelone var ikke med, men sad ved en Høi østen for Byen og ventede paa ham. Han havde intet andet Ærinde paa Markedet end at drikke sig en Snaps, og han nægter paa det bestemteste under sit Ophold der, at have giort sig skyldig i noget ulovligt, og han vil saaledes ikke vedgaae at have stiaalet et Uhr paa Markedet. Det Tilførte oplæst og ratihaberet og den Anholdte derefter som Arrestant afgivet til Arrestforvareren. Derefter blev fremstillet, fri for Baand og Tvang, det anholdte Fruentimmer, som navngiver sig Mette Abelone Pedersdatter. Hun er født i Sahl af Forældrene Peder Christian Christensen og Hustru Johanne Marie Andersdatter, som nu begge ere Lemmer i Sneiberg Sogns Fattighuus. Hendes Moder hører til Natmandsslægten, men hendes Fader ikke. I de sidste 3 Aar har hun flakket om med niels Christian Andersen. Barnet, hvormed hun blev anholdt, er hendes og Niels Christian Andersen er dets Fader. Paa deres Omvandring har de ernæret sig, han ved sit Blikkenslagerarbeide, hun ved at strikke. Hun har været straffet 2 Gange, første Gang for Løsgjængerie tilligemed hendes Forældre i Holstebroe, og hendes Straf var 20 Dages Fængsel paa Fangekost. Hun erindrer ikke Tiden, men det var det Aar da en almindelig Klapjagt efter Løsgjængere blev anstillet, under hvilken hendes Forældre og hun blev anholdt. Anden Gang, som var ifjor Sommer, blev hun tilligemed Niels Christian Andersen ved Nørre Bølling Herreders Ret dømt for uhjemlet Besiddelse og hun anseet med 120 Dages Fængsel paa Fangekost, hvoraf hun dog kun har udstaaet de 10 Dage, da Executionen af den øvrige Deel af Straffen paa Grund af hendes Frugtsommelighed maatte udsættes, og med denne Deel af Straffen staar hun endnu tilbage. Fra Arresten kom hun til en Enke i Struer, hos hvem hun giorde Barsel. Omtrent 3 Uger efter kom Niels Christian Andersen i Selskab med hans Søster Else Kathrine Andersdatter og hendes Kærreste Jens Carl Severin Nielsen, hvilke overtalede hende til at forlade sit Opholdssted og følge med dem. Hun forlod det nævnte Opholdssted en Aften, konen ikke var hjemme, tog sit Barn med og har siden den Tid reist omkring i Selskab med Niels Christian Andersen. Hendes Barn har hun givet Navnet Anders Christian Nielsen, men det er endnu ikke døbt. Hun vedgaaer at Niels Christian Andersen var paa det sidst afholdte Lundbye Marked, og han var der saa vidt hun veed alle 3 Markedsdage, men hun var ikke selv paa Markedet, hvorimod hun den ene Nat logerede i et Huus sønden for Gjellerup Kirke og den anden Nat i en By norden og østen for Gjellerup Bye. Hun veed ikke Mandens Navn hos hvem hun logerede. Hun nægter paa det bestem- teste at have nogen Kundskab om, at Niels Christian Andersen under sit Ophold paa Markedet skulle have stiaalet noget Uhr, og hun nægter enten den Gang eller senere at have seet ham i Besiddelse af et saadant. Det Tilførte oplæst og ratihaberet, og den anholdte som Arrestantinde afgivet til Arresten. Forhøret udsat.
EVEN
Sensitive:0 1841.12.17 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M 32-769. Aar 1841 den 17. December blev Politieret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herningsholm og betient af Politiedommeren i Overværelse af Vidner Schubert og Biørn, hvor da Forhøret No. 111/1841 blev continueret. Efter Tilsigelse var mødt Drengen Hans Peter Christensen fra [........] som efter Formaning til Sandhed paa given Anledning forklarede: Han er en Søn af Peder Christian Struerdal og Hustru Johanne Marie, som opholde sig i Sneiberg Sogns Fattighus. Han er selv af Fattigvæsenet indtinget hos Jørgen Christian Pedersen i [.........]. For noget siden i dette Efteraar var han i Sneiberg hos sine Forældre, hvortil han havde faaet Tilladelse af den Mand hos hvem han er. Da det blev saa seent, at han ikke kunne komme hjem medens det var Dag, overnattede han paa Bassumgaard, og da han ikke havde Tilladelse til at være saa længe borte, turde han ikke vende tilbage den næste Dag, men blev ved at drive rundt uden noget bestemt Øiemed. Under denne Omdriven traf han sammen med Niels Christian Andersen og hans Søster Mette Abelone Pedersdatter, i hvis Selskab han forblev i nogen Tid. Han kan ikke navngive de Steder eller de Sogne, han i Deres Selskab gjennemvandrede, men de betlede alle tre, hvor de kom frem, hvorhos Niels Christian Andersen arbeidede som Blikkenslager, hvor saadant tilbød sig. Derimod nægter han paa denne Vandring at have giort sig skyldig i Tyverie, og han mærkede heller ikke noget til, at de andre giorde sig skyldige i denne Forbrydelse, saa længe han fulgte med dem, men Niels Christian Andersen fortalte ham strax efter, at han var kommet til dem, at han havde været paa Lundbye Marked, og at han der havde stiaalet et Uhr fra en Kroemand, saa vidt han erindrer var det fra Kroemanden i Brande, og at han havde gjemt Uhret under en Steen norden for et Huus i nærheden af Gjelleruplund. Deponentens Søster gik ved siden af og hørte, at Niels Christian Andersen fortalte om Tyveriet, men hun yttrede ikke noget i den Anledning, saa at det er Deponenten ubekjendt om hun var underrettet om Tyveriet før den Tid eller ikke. Efter at han havde gaaet omkring med dem i 3 Uger yttede han til dem, at han vilde hjem igjen, hvorpaa Niels Christian Andersen fulgte ham til hans Forældre i Sneiberg Fattighuus. Hans Søster fulgte derimod ikke med, og det var saa vidt han veed i Sinding Sogn, at de forlod hende. Da han var kommen hjem til sine Forældre fulgte hans Moder strax med ham til Præsten, og efterat denne havde skiændt paa ham, fordi han var gaaet bort, blev han bragt til [.........]. Siden den Tid har han ikke forladt sit Opholdssted. Han tilføier endnu, at saa vidt han veed, er han 10 Aar gammel. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Niels Christian Andersen og Mette Abelone Pedersdatter blev afhentet i Arresten for at confronteres med nærværende Deponent. Hans Peder Christensen gjentog sin Forklaring i begge Arrestanteres Paahør, men disse vedbleve deres tidligere Benægtelse. Niels Christian Andersen paastoed at have betalt for Drengens Kost, hvilket Drengen dog benægtede. Niels Christian Andersen nægtede fremdeles at have fortalt Drengen, at han skulde have stiaalet et Uhr fra en Kroemand i Lundbye Marked, og han paastoed, at det Hele var en Opdigtelse af Drengen men denne vedbliver at forsikre, at hans Udsgn var overensstemmende med Sandhed og at hans Søster gik ved siden af og hørte, at Niels Christian Andersen fortalte det, hvilket dog Mette Abelone benægtede. Dommeren opfordrede Drengen Hans Peder Christensen til at opgive nogle af de Steder, hvor de efter hans Forklaring havde betlet. Efter at have betænkt sig meget opgav han, at han erindrer, at de den sidste Dag, han var sammen med dem alle 3, var inde i de Gaarde som ligge østen for Aulum Kirke hvor de tiggede og fik Brød. Samme Dag gik han ene efter deres Anmodning ind i en Gaard i Sinding Sogn og tiggede Kartofler. Gaarden hedder Sønderlund og Niels Christian og hans Søster bleve staaende udenfor saa længe. Han bar Kartoflerne til det Huus, hvor de agtede at overnatte, hvilket ligger sønden for Sønderlund ved en Dahl. Herfra var det at Niels Christian fulgte ham hjem til Sneiberg. Kartoflerne, han havde faaet i Sønderlund, beholdt hans Søster. Denne Forklaring, som blev afgivet i Arrestanternes Paahør, benægtede de begge for saa vidt den gaaer ud paa, at de i Forening med ham have tigget. De kunde nok erindre, at Drengen var inde i Sønderlund, men de nægtede at have anmodet ham om at tigge der, ligesom de ey heller vidste, om dette var hans Ærinde, hvorom de forøvrigt ikke bekymrede sig. De mærkede heller ikke til, at han havde Kartofler med sig, da han kom tilbage, og hans Søster benægter at have faaet Kartofler af ham, da han forlod hende ved Huset. Husets Navn kiender hun ikke, men Manden hedder saa vidt hun ved Thomas. Forøvrigt vedgik begge Arrestanterne, at Drengen i en 3 Ugers Tid i Efteraaret har fulgt med dem, og Niels Christian Andersen tilstaaer at han fulgte ham til Sneiberg fra det ommeldte Huus ved Sønderlund, men dette skete ikke efter Drengens Ønske eller Begjæring, da han tværtimod græd, fordi han ikke maatte blive hos dem længere. Det Tilførte blev oplæst og af enhver for sit Vedkommende ratihaberet. Arrestanterne blev igjen afgivne til Arrestforvareren og Drengen Hans Peder Christiansen fra Retten demitteret. Hunderup. Som Vidner:SchubertBiørn.
EVEN
Sensitive:0 1841.12.xx Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842 LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 184x den xx. December blev Politieret sat paa Herredscontoiret paa Herninglund og betient af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schou og Biørn, hvor da Forhøret 111/1841 blev continueret. For Forghøret var frivilligen mødt Gaardmand Thomas Poulsen, Sønderlund, som paa given Anledning forklarede, at en Dag for noget siden, da han var fraværende, har en Dreng, som er en Søn af den saakaldede Peder Christian Glarmester i Sneiberg Fattighuus, været inde i hans Gaard for at tigge Kartofler. Hans Kone, som underrettede ham derom, da han kom hjem, gav Drengen nogle faae Kartofler, og hun bemærkede, da han gik, at der var 2 Personer til i hans Følge, en Mandsperson og et Fruentimmer, men ingen af dem havde været inde. Sluttelig tilføier han paa given Anledning, at der er et Huus sønden for hans Gaard, som ligger ved en Dahl, og Manden, som beboer Huuset, hedder Thomas Boelstoft. Oplæst og ratihaberet. Forhøret udsat. Hunderup Som Vidner:SchouBiørn.
EVEN
Sensitive:0 1841.12.22. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842 LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769 Aar 1841 den 22.December blev en Politieret sat paa Herredscontoiret af Poltiedommeren i Overværelse af Vidnerne Bjørn og Bindesbøll, hvor da Forhøret No. 111/1841 continuerede. Efter Tilsigelse var mødt Thomas Boelstoft af Sinding Sogn, som efter Formaning forklarede, at han nok erindrede, at nogle omvandrende Folk kom til hans Huus for kort siden, og at Fruentimmeret med et lille Barn overnattede hos ham, hvorimod Mandsperson ledsagede en Dreng, som var med dem, til Sneiberg. Han var ikke hjemme, da de kom, men hans Kone fortalte det om Aftenen ved hans Ankomst, og han saae da ogsaa Fruentimmeret, som blev hos dem om Natten. Han kjendte hende ikke og veed ikke, hvad hun hed. Saavidt han veed fik hun ikke noget hos dem, dog var han ikke hjemme om Aftenen, da han gik til sin Naboe med sit [Skindtøi]. Om de have bragt nogle Kartofler med sig ved Ankomsten, veed han ikke. Han saae i altfald ingen. Derimod saa han en Glarmesterkiste, som Mandspersonen havde sat fra sig i Stuen. Den næste Dag om Morgenen forlod Fruentimmeret med Barnet hans Huus, og længere op paa Dagen kom Mandspersonen og hentede Kisten. Dep var dengang hjemme og saa Mandspersonen, men kjendte ham ikke. Han forlangte eller bad ikke om noget, men gik straks med sin Kiste. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Hunderup. Som Vidner:BindesbøllBiørn.
EVEN
Sensitive:0 1842.01.03. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842 LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769 Aar 1842 den 3. Januar blev paa Herredscontoiret paa Herninglund Politieret sat og betient af Politiedommeren i Overværelse af Vidner Bindesbøll og Biørn, hvor da Forhøret No. 111/1841 continiuerede. Dommeren fremlagde en modtagen Skrivelse fra Pator Hansen i Giødstrup, hvorved sendes Alderattest for Drengen Hans Peder Pedersens Vedkommende samt en Skrivelse fra Herredsfogeden i Bølling Nørre Herreder af 27de s. M. med 3 Bilage vedkommende Niels Christian Andersen og Fruentimmeret Mette Abelone Pedersdatter. Efter Tilsigelse var mødt Gaardmand Anders Larsen af Tveed i Aulum, som paa given Anledning forklarede, at omtrent 8 Dage før Juul var 3 Personer inde hos ham for at tigge. De navngav sig ikke, men hans Kone kjendte Fruentimmeret at være Peder Christian Struerdahls Datter, og hun fortalte selv, at Drengen, som var med dem, var hendes Broder. Fruentimmeret bad deponentens Kone om en Almisse, og denne gav hende nogle Fødevare, som Fruentimmeret tog imod. Deponenten troer ikke, at de nød noget deraf i hans Huus, men at de toge det med sig, da de gik. Dette er alt, hvad Deponenten veed til Oplysning i denne Sag. Ratihaberet. Aftraadt. Derpaa fremstoed Gaardmand Christen Christensen af Tveed, som paa given Anledning forklarede, at omtrent 8 Dage før Juul var 3 Personer inde i hans Huus for at tigge, en Mandsperson, et Fruentimmer og en Dreng. Deponenten kiender dem nok, da de saa ofte har været inde hos ham at tigge, men han veed ikke hvad de hedde. Forøvrigt var Deponentens Forklaring aldeles overensstemmende med foregående Deponents. Ratihaberet. Derpaa fremstoed Gaardmand Peder Christensen af Tveed, som paa given Anledning forklarede, at omtrent 8 Dage før Juul kom 3 Personer til hans Huus for at tigge. Deponenten kiendte dem godt, da de ofte har tigget hos ham, og han veed, at Fruentimmeret er en Datter af Peder Christian Struerdahl. Fruentimmeret og en Dreng var inde hos hans Kone, som gav dem en Almisse, hvorimod Mandspersonen blev staaende udenfor. Deponenten var ikke selv inde, men talte med Mandspersonen udenfor, som spurgte ham om han ikke vilde have en Rude indsat, hvortil Deponenten svarede "nej". Efter at Fruentimmeret og Drengen havde faaet en Almisse af hans Kone, kom de ud igjen, hvorpaa de alle 3 gik deres Vei. Det tilførte oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Endelig fremstoed Gaardmand Christen Sørensen af Tveed, som paa given Anledning forklarede, at han har hørt af sine Naboer, at de 3 ovenforklarede Personer have været inde hos dem for at tigge, men da han ikke var hjemme den Dag, veed han ikke, om de have været inde hos ham. Hans Kone har i alt Fald ikke fortalt ham noget derom. Forøvrigt kiender han nok Peder Christian Struerdahls datter, da hun ofte har været inde hos ham at tigge. Det tilførte oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Dommeren havde ladet Arrestanterne Niels Christian Andersen og Mette Abelone Pedersdatter afhente fra Arresten. De blev begge fremstillet fri for Baand og Fængsel og derefter foreholdt de foran afgivne Forklaringer. Mette Abelone Pedersdatter tilstoed nu, at hun ej blot den anførte Dag, men ogsaa oftere før den Tid, har været inde hos Beboerne i Tveed, hvor hun har bedet om og modtaget Almisse, hvilket er skeet saavel ene som i Selskab med Niels Christian Andersen. Det Første er dog længere tilbage i Tiden medens hun som et Barn gik omkring med sine Forældre. Hun tilstaaer frem- deles, at det er vel hende, som beder om og modtager Almissen, men at det dog ikke er til sig selv alene, men tillige til Niels Christian Andersen, at hun tiggede, ligesom og denne i Forening med hende nyder hvad de saaledes indsamle. Uagtet Niels Christian Andersen havde paahørt Arrestantindens Tilstaaelse og Forklaring vedblev han dog bestandig at nægte at have tigget enten selv eller ved Mette Abelone, hvorimod han vedblivende paastaaer, at han, hvor hen er kommen frem, har betalt hvad han har faaet og nydt. De 3 først afhørte Deponenter fremstoed atter, for hvem Arrestanterne blev fremstillede. De erklærede med Bestemthed, at de nærværende Arrestanter var de, hvorom de i det foregaaende har afgivet forklaring, og de vare villige til at bekræfte saavel dette som deres Forklaringer iøvrigt med Eed. Sidstafhørte Deponent Christen Sørensen fremstoed ligeledes, og efterat Arrestanterne vare blevne fremstillede for ham erklærede at han som anført kiender Arrestantinden, og at hun oftere har været hos ham at tigge. De [Mødende] aftraadte. Arrestanterne bleve derpaa foreholdte den foran fremlagte Skrivelse fra Herredsfoged Justitsraad Hertz, hvis Indhold med Bilage de vedgik enhver for sit vedkommende. Efterat det tilførte Arrestanterne [...gaaende] var bleven oplæst og ratihaberet bleve Arrestanterne igjen afgivet til Arresten. Hunderup. Som Vidner:BindesbøllBiørn.
EVEN
Sensitive:0 1842.01.10. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842 LAN B 79 - 73. RA mikrofilm. rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 10. Januar blev en Politieret sat paa Herredscontoiret af Politiedommeren i Overværelse af Vidner Biørn og Bindesbøll, hvor da Forhøret No. 111/1841 blev continueret. TilMøde for et Forhør var tilsagt Peder Chr. Struerdahls Søn Peder, men den til ham udstedte Tilsigelse var returneret med Paategning om, ar den Paagjældende nu opholder sig hos Mathis i Haunstrup i Sneiberg Sogn. Den [paastaaede] Tilsigelse blev fremlagt, acteret og lyder saaledes ##. Paa Grund heraf vil nye Indvarsling blive at udstede. Dommeren havde modtaget en Skrivelse fra Herredsfoged Etatsraad Hersleb dateret 5. d. M., hvormed fremsendes en Skrivelse fra Kroemand Chr. Gandrup i Brande af 3. s. M. indeholdende nogle Nærmere Oplysninger angaaende det ham ved sidst afvigte Lundbye Marked frakomne Sølv Lommeuhr. Fornævnte 2de Skrivelser blev fremlagte, acterede og lyder saaledes ##. Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup. Som Vidner: BindesbøllBiørn
EVEN
Sensitive:0 1842.01.25. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842 LAN B 79 - 73. RA mikrofilm. rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 25. Januar blev en Politieret sat paa Herredscontoiret af Politiedommeren i Overværelse af Vidner Biørn og Bindesbøll, hvor da Forhøret No. 111/1841 blev continueret. Dommeren bemærkede at Drengen Hans Peder 2de Gange har været tilsagt uden at hans Møde der ved er bleven bevirket. Paa Grund heraf havde Dommeren fundet sig foranlediget til at lade ham afhente ved Vagt. Huusmand [.....] Holgersen mødte og fremstillede Drengen, som derpaa fremstod for Retten i sin Frihed. Han blev foreholdt Pastor Hansens foran fremlagte Skrivelse af 23. December f. A. med Bilag, som hav vedgik at være sig betræffende. Dommeren fremlagde dernæst Skrivelse fra Pastor Hansen til Amtet af 11. December f. A., der indeholder en Indberetning angl. Drengen Hans Peder Pedersens Bortgang og hans Omstreifen med Arrestanterne Niels Christian Andersen og Mette Abelone Pedersdatter. Skrivelsen acteredes og lyder saaledes ##. Drengen Hans Peder Pedersen blev derpaa underkastet yderlige Examination forsaavidt foranførte Skrivelse indeholder, at han efter sin Hjemkomst fra Omstreifningen med Søsteren Mette Abelone og Niels Christian Andersen skal have forklaret, at de, medens han opholdt sig i deres Selskab, skal have udøvet flere Tyverier. Han tilstaaer, at Niels Christian Andersen i met Huus, hvor de alle 3 vare inde for at tigge, stial en Skjorte. Han saae vel ikke, at Niels Christian Andersen tog den, man efterat de havde forladt Huset og vare komne et Stykke Vei bort derfra, tog Niels Christian Andersen Skjorten frem og fortalte, at han havde taget den i Huset og vilde give Mette Abelone den, men hun vilde ikke tage imod den, idet hun yttrede, at det var Synd at tage den fra disse fattige Folk, der maaskee ikke eiede mere end den samme, og hun bad derpaa Inqvisiten om at bære den tilbage, hvilket han gjorde skjønt ugerne, Da han frygtede for, at de skulde troe, at han havde taget den. Da han kom tilbage til Huset, som beboedes af en gammel Kone og et Fruentimmer, som havde et lille Barn, var begge de anførte Fruentimmere inde i Stuen, til hvem han leverede Skjorten med de Ord, at det var en Skjorte, som den anden Mandsperson havde med sig, da de gik. Fruentimmerne roste ham fordi han havde bragt Skjorten tilbage og føiede til, at det var den eneste de eiede. Han veed hverken Konens eller Fruentimmerets Navn, men vesten for Veigaard og norden for [Rønning] ligger en Rad eenlige Huse, og det var det nordligste af disse. Han paastaaer endvidere, at Niels Chr. Andersen noget før dette passerede paa deres Omvandring stial en Hammer og en Tang. Hammeren tog han først, men han er ikke istand til at erindre sig Stedet. Han solgte den kort efter, men hvor eller til hvem erindrer han heller ikke. Tangen veed han derimod at han stial i et Sted, som ligger vesten for [Soels], han troer det kaldes Lille [Soels], hvor de havde overnattet. I Stedet boer et Par eenlige Folk, men Mandens Navn veed han ikke. Han saae ikke, at Niels Chr. Andersen stial Tangen, men han saae den i hans Besiddelse Dagen efter, og han fortalte da, at han havde taget den paa Loftet, at der var to og at han havde taget den bedste. Tangen falbød han nogle Steder, som ligger, saavidt han veed, nord eller vest for Lundgaard, og han troer, at han solgte den i den østerste Gaard, dog veed han det ikke med Vished, da han var ovre i Præstegaarden for at spørge, om de vilde have noget loddet, medens de andre opholdt dem i de nævnte Steder. Præstegaarden ligger østen og sønden for disse, og man gaaer over en Eng derfra til Præstegaarden. Angl. Uhret, som Niels Christian Andersen har fortalt at have stiaalet fra Kroemanden i Brande paa Gjelleruplund Marked, vedblev Inqvisiten sit tidligere Udsagn uforandret. Det tilførte blev oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup Som Vidner:BindesbøllBiørn.
EVEN
Sensitive:0 1842.02.02. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769 Aar 1842, den 2. Februar blev en Politieret sat paa Herredscontoiret af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Biørn og Bindesbøll, hvor da Forhøret No. 111/1842 blev continueret. Dommeren bemærkede, at han i Anledning af Drengen Hans Peder Pedersens i Forhøret sidet afgivne Forklaring under 25. Januar havde tilskrevet Sognefogderne i Aulum og Sinding om at anstille de fornødne Undersøgelser til Oplysning om de af Niels Christian Andersen forøvede Tyverier. I Svar herpaa har Dommeren modtaget en Skrivelse af 28. dennes fra Sognefogden i Sinding, hvoraf sees, at det Huus hvor Niels Christian Andersen skulle have stiaalet Skjorten ikke er i Sinding Sogn, men formodes at være Huset Flackebjerghuus i Aulum Sogn, samt en Skrivelse fra Sognefogden i Aulum, hvori meldes, at Peder Christian Andersen Skjerk har købt den omhandlede Tang af Arrestanten, men at Stedet, hvor Tangen skal være stjaalet formodes at være i Tviis Sogn. De fremlagte Skrivelser acteredes og lyder saaledes ##. Efter Tilsigelse var mødt Huusmand Peder Christian Andersen af Skjerk, som paa given Anledning forklarede, at engang i sidste Efteraar - nærmere kan han ikke angive Tiden - kom 3 ham ubekjendte Personer til hans Huus, en Mandsperson, som navngav sig Niels, et Fruentimmer med et lidet Barn i en Vugge, som blev udgivet for den førstes Kone og navngav sig Mette Abelone, og en Dreng som blev udgivet Konens Broder. Mandsper- sonen indsatte en Rude i et Vindue for Dept., hvorfor han gav ham et Fjerdingkar Kartofler, som de fortærede paa Stedet. Ingen af dem tiggede i Depts Huus. Under [deres] Ophold hos ham faldbød Mandspersonen ham en Jerntang eller en saakaldet Houtang, for hvilken han forlangte 10 Sk. Courant. I Begyndelsen vilde Dept. ikke indlade sig i Handel med ham, da han frygtede for, at Tangen kunde være stiaalet, men da Mandspersonen gjentagne Gange forsikkrede at have fundet Tangen paa Landeveien vesten for Lundbye, kjøbte han den af ham og gav ham efter [...komst] 3 û Brød [............]. Dept tilføier, at Mandspersonen tillige forsikkrede at have [oplyst] Tangen i Lundbye, men at ingen der havde villet vedkjende sig samme. Der var forøvrigt ingen til Stede ved Handelens Afslutning uden Mandspersonen og Depts Kone. Tangen, som han havde medbragt, afleverede han i Retten. Denne blev, efterat være forsynet med Rettens Segl, taget i Rettens Forvaring. Det tilførte oplæst og ratihaberet. Forhøret udsat.
EVEN
Sensitive:0 1842.02.10. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 10. Februar blev en Ploitieret sat paa Herredscontoiret af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Biørn og Bindesbøl, hvor da Forhøret No. 111/1842 blev foretaget. Dommeren bemærkede, at han efterat modtaget Underretning om, at den omforklarede Skjorte, som Niels Christian Andersen skal have stiaalet, formodes at være frataget Beboerne i Flackebjerghuus i Aulum Sogn, tilskrev han Sognefogden i Aulum om Oplysninger desangaaende, i hvilken Anledning han nu har modtaget dennes Svar i Skrivelse af 6. d. M., som blev acteret og lyder saaledes ##. I Overensstemmelse hermed mødte for Forhøret efter Sognefogdens Tilsigelse Pigen Mette Cathrine Iversdatter, som angiver, at hendes Navn er som anført, og ikke Maren Kathrine, og at hun sidder til Huse hos sin Faster Kirsten Mikkelsdatter i Flackebjerghuus. Hun forklarede derefter paa given Anledning følgende. I afvigte Efteraar kom 3 Personer ind til dem og bad om noget Brød, som de fik og fortærede paa Stedet. Det var en Mandsperson med en Glarmesterkiste, et Fruentimmer med et Barn i en Vugge og en Dreng efter Udseende paa 10 Aar som blev angivet for Fruentimmerets Broder. De navngave sig ikke. Da de havde fortæret Brødet gik de igjen men hendes Faster saae, men hendes Faster saae, at de blev staaenden i nogen Afstand fra Huset og talte sammen. Lidt efter kom Drengen tilbage og spurgte om der ikke havde glemt en Kjæp i Huset. Han søgte efter den, men fandt ingen, hvorpaa han atter gik. Derimod leverede han slet ingen Skjorte eller yttrede det mindste om, at en saadan var bleven borttaget. Først et Par Dage efter savnede Dept en Barneskjorte, som hun havde lagt paa en Hylde i Kjøkkenet, som tillige er Forstue. Hun ledte efterden en Dags Tid og fandt den til sidst nedstukken mellem 2de [.....] som stod i Forstuen. Dept veed med Vished, at hun ikke har lagt Skjorten paa det sidstnævnte Sted, og en anden maae altsaa have taget den paa Hylden og henlagt den der, men hvem dette har været, er hende aldeles ubekjendt. Hun har heller ikke havt nogen Formodning om, at Skjorten var bleven stjaalen. Hun forsikkrer ikke at vide mere til Oplysning. Barneskjorten, som hun havde medbragt, blev modtaget og forsynet med Rettens Segl. Hun angiver, at hendes Faster er saa gammel og svag, at hun ikke kan taale at gaae, hvilket er grunden til, at hun ikke i Dag har givet Møde. Efterat det Tilførte var oplæst og ratihaberet, blev hun demitteret. Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup. Som Vidner:BindesbøllBiørn.
EVEN
Sensitive:0 1842.03.26. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politieprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 26. Marts blev en Politieret sat paa Herredscontoiret af Herredsfoged Hunderup i Overværelse af Vidner Biørn og Bindesbøll, hvor da Forhøret No. 111/1842 blev foretaget. Arrestanterne Niels Christian Andersen og Mette Abelone Pedersdatter bleve afhentede fra Arresten og fremstillet løs og ledig. Efter tisigelse var mødt Drengen Hans Peder Struerdahl, som fremstod for Retten og gjentog i Arrestanternes Paahør sin Forklaring angaaende Skjorten, som Niels Christian Andersen skal have taget i Flackeberghuset. Arrestantinden Mette Abelone bekræftede gjentagende Rigtigtigheden af Drengens Udsagn med den af hende tidligere gjorte Modifikation, at Niels Christian Andersen, idet han tilbød hende Skjorten foregav at have fundet den og ikke taget den, i hvilken Henseende Drengen Hans Peder dog vedblev sit Udsagn. - Men uagtet Niels Christian Andersen havde paahørt saavel Drengens Forklaring som Arrestantindens gjentagende Medgivelse, var han dog ikke til at bringe til nogen Tilstaaelse, men vedblev stadigen at benægte det hele. Forøvrigt berigtigede Drengen Hans Peter sin tidligere Forklaring paa given Anledning derhen, at da han leverede Skjorten tilbage, lagde han den stiltiende fra sig i Forstuen ved et Par [Tørve....] og talte ikke derom til Beboerne i Huset. Barneskjorten, som blev bragt tilbage, siger han at være den, hvorom han har afgivet Forklaring. Han gjentog fremdeles sin tidligere afgivne Forklaring angl. Houtangen, som Niels Christian Andersen skal have stiaalet i Lille [Soels]. Dommeren fandt sig nødsaget til at bemærke, at Arrestanten Niels Christian Andersen under Examinationen af Drengen Hans Peder viiste sig i høi Grad studsig, blandede sig ind i Examinationen for at [......entere] Drengen, og det var ikke mueligt for Dommeren at bringe ham til Tavshed, uagtet han flere Gange med Alvor paalagde ham det. Dommeren maatte derfor afgive ham til sin Bevogter og midlertidigen lade ham aftræde fra Retten. Drengen Hans Peter gjentog som meldt sit Udsagn, in Specie at Niels Christian Andersen i hans og hans Søsters Paahør har fortalt, at han havde stiaalet Houtangen paa Loftet. Arrestantinden Mette Abelone, som havde paahørt dette Udsagn, vedblev desuagtet sin Forklaring og nægtede at have seet Arrestanten i Besiddelse af Houtangen eller at have hørt ham fortælle, at han havde stiaalet en saadan. Drengen vedblev alligevel at paastaae, at det forholdt sig som af ham forklaret. Peder Christian Andersen af Skjerk, som efter Tilsigelse var mødt , fremstod nu for Retten og erklærede paa given Anledning, at han saavel kunde gjenkjende Arrestantinden som Drengen at være de 2 Personer, der havde været ifølge med ham af hvem han havde kjøbt Tangen. De vedgik Begge at kunde gjenkjende Manden og Arrestantinden tilstaaer, at hun erindrer, at de paa den angivne Tid havde været inde hos ham, men hun nægter at have været Vidne til, at han dengang kjøbte en Houtang af Arrestanten, hvilken Nægtelse hun vedblev uagtet Peder Christian Andersen i hendes Paahør gjentog sin Forklaring med tilføiende, at han tydeligt erindrer, at hun var tilstæde, da Handel blev sluttet, og at hun og de andre tos stemmende Udsagn om at Tangen var funden. Drengen Hans Peter , som ligeledes havde paahørt Peder Christian Andersens Forklaring, vedgik derimod samme i Et og alt, og forklarede at han nu ved at høre dennes Udsagn med bestemthed kan erindre at han var tilstæde da tangen blev kjøbt og han tilstaaer, at han ved den Leilighed bekræftede Niels Christian Andersens Udsagn om at have fundet Tangen. Paa Dommerens Spørgsmaal, hvorfor han gjorde dette, da han dog vidste, at Tangen var stiaalet, svarede han, at han ikke turde andet for Niels Christian Andersen, som ellers vilde have slaaet ham. Arrestanten Niels Christian Andersen blev atter fremstillet for Retten og confronteret med Peder christian Andersen, men uden Nytte. Han erklærede Dept i Øinene, at hans Forklaring var usandfærdig, og at han aldrig havde været i Besiddelse af den i Retten tilstædeværende Tang eller at have solgt en saadan til Dept. med hvilken Nægtelse Arrestanten ligeledes vedblev efter anstillet Confrontation med Drengen Hans Peter. Peder Christian Andersen erklærede, at han med fuld Vished kunde gjenkjende Arrestanten at være den, af hvem han har kjøbt Tangen, og han var villig til at bekræfte saavel dette som sin Forklaring med sin Eed. Han tilføier derhos til yderligere Bestyrkelse af sin Forklaring, at han veed, at Arrestanten forinden han solgte Tangen havde tilbudet den til flere af hans Naboer, navnligen Jens Iversen, Peder Jacobsen og Niels Jeppesen, alle af Skjerk. Sluttelig bemærkes, at Drengen Hans Peter Struerdahl efter at være forevist Tangen [qrastianis] erklærede at kunde gjenkjende den at være den samme, som Niels Christian Andersen solgte ved den omforklarede Leilighed. Da Intet videre ved Confrontationen kunde udrettes, blev de Mødende demitterede og Arrestanterne igjen afgivet til Arresten efterat det Tilførte var oplæst og af enhver især ratihaberet for sit Vedkommende. Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup. Som Vidner:BindesbøllBiørn
EVEN
Sensitive:0 1842.03.19. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politieprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 19de Marts blev Politieret sat paa tingstedet i Herning og betient af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Arrestforvarer Niels Jensen og Biørn, hvor da Forhøret No. 111/1841 blev continueret. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra den constituerede Bye- og Herredsfoged i Holstebroe hvorved fremsendes Udskrivt af et herfra reqvireret Forhør til Oplysning om den under nærværende Sag fremkomne Houtang, som blev indlemmet, og Forhørsudskrivten med 2de Bilage taget til Medfølge. Fra Arresten blev afhentet Arrestantinden Mette Abelone Pedersdatter og fremstillet for Retten løs og ledig. Hun afgav efter Formaning til Sandhed paa given Anledning følgende Forklaring. Kort førend de i Efteraaret blev anholdte, saavidt hun erindrer en Søndag, var hun, Niels Christian Andersen og hendes Broder paa deres Omvandring inde i et Huus, som kaldes Flackebjerghuus. Hun erindrer ikke Husets Beboer, veed heller ikke hvad de hedde, men det var 2de Fruentimmer, et gammelt og et yngre med et ledet Barn. Hun og hendes Broder gik derind først og Niels Christian kom lidt bag efter. Hun spurgte, om de vilde have et Par Ruder indsatte, og den gamle svarede, at der vel var et Par i Stykker, men de havde ikke [.vne] til at faae nye indsatte. Hun nægter derimod at have tigget paa dette Sted; derimod troer hun, at hendes Broder bad om lidt, og saavidt hun erindrer fik han Kaal og nogle Brødskorper, men hun bad ikke om noget og nød heller intet der i Huset. Lidt efter forlod de alle 3 Huset, og da de var kommet et godt Stykke derfra, foreviste Niels Christian Andersen en lille Barneskjorte, som han holddt i Haanden, og som han sagde, hun kunde tage til sit barn. Hun vægrede sig imidlertid ved at tage imod den, og spurgte ham, hvor han havde faaet den fra. Han svarede, at han havde fundet den uden for Huset paa Agrene og af hun gierne kunde beholde den, men hun vedblev sin Vægring, og da hun antog, at Skiorten hørte dem til i Huset og at den mueligen kunne være blæst ud paa Marken, sagde hun til sin Broder, at han skulle bære Skjorten tilbage, hvilket han ogsaa gjorde. Dommeren foreholdt hende, at hendes Broder har forklaret, at Niels Christian ikke sagde, at han havde fundet Skjorten, men at han havde taget den, men hun vedblev desuagtet sit Udsagn og paastoed at Niels Christian fortalte, at han havde fundet den paa de grønne Agre uden for Huset. Barneskjorten, som vat bragt tilstæde, blev forevist hende, men hun forsikkrer at mhun ikke er istand til at sige, at det er den, da hun ikke har havt den i sin Haand og derfor heller ikke har betragten den saa nøie. Hun saae kun, at det var en Barneskiorte af Størrelse som den nærværende. Derimod nægter Arrestantinden enhver Kundskab om den under Sagen fremkomne Houtang. Hun kan nok erindre, at de i Efteraaret en Nat havde logeret i [Lille....]. Hun kiender nok baaade Mnden og Konen, men erindrer ikke deres Navne, men derimod paastaaer hun at være aldeles uvidende om, at Niels Christian paa dette Sted havde stiaalet nogen Tang og han har slet ikke fortalt noget herom til hende. Hun har nok set, at han blandt sit Værktøi har havt baade store og mindre Tænger, og hun har ogsaa set, aat han har drevet Handel med dem, snart kjøbt og snart solgt, men om han har været i Besiddelse af den her i Retten tilstedværende Houtang, som blev hende forevist, er hende umueligt at sige. Hun nægter ligeledes at være vidende om, at Niels Christian har solgt nogen Tang til Peder Christian i Skjerk. Hun kiender Ingen af dette Navn og erindre slet ikke, at de i Efteraaret har været inde hos Nogen i Skjerk, skjønt hun heller ikke tør benægte det, men dersom Niels Christian har solgt en Tang i Skjerk, er hun vis paa, at hun ikke har været tilstæde, thi ellers maaatte hun kunde huske det. Hun nægter ligeledes at være vidende om, at niels Christian har stiaalet nogen Hammer eller at have seet ham sælge nogen. Hun har kun seet ham i Besiddelse af een Hammer, og den er liden, og den troer hun, han har faaet af sin Fader. Fra Arresten blev afhentet Niels Christian Andersen, som blev fremstillet løs og ledig, men uagtet Dommeren foreholdt ham Indholdet af Drengen Peder Struerdahls Forklaring samt den Forklaring Arrestantinden Mette Abelone nu har afgivet, nægter han dog haardnakken alt. Barneskiorten, som blev ham foreviist vil han slet ikke kiende noget til, og han paastaaer, at han ligeså lidet har stiaalet som fundet en saadan Skiorte. Arrestantindens Forklaring om, at han vilde give hende Skiorten, hvilken Forklaring hun gjentog i hans Paahør, benægter han aldeles. Tangen, som blev ham forevist, vil han heller ikke kiende noget til. Han paastaaer, at han aldrig har været i Besiddelse af saadan Størrelse som den ham foreviste. Han veed ikke, om han har været i [Lille....], thi han kiender ingen Sted af det Navn, men han nægter at have stiaalet nogen Tang enten der eller noget andetsteds. Saavel Drengen Peder Struerdahls som Jens Nielsen [Lille....s] Forklaringer blev ham foreholdt, men han benægter aldeles, hvad disse har udsagt, hvilket ogsaa blev Tilfældet med Peder Christian Skjerks Forklaring, som ligeledes foreholdtes ham. Efterat Arrestanten havde ratihaberet det Tilførte for sit Vedkom- mende, aftraadte han og blev igjen afgivet til Arresten. Arrestantinden Mette Abelone blev ligeledes efter at have ratihaberet det Tilførte for hendes Vedkommende ogsaa afgivet til Arresten. Forhøret udsat. Retten hævet. Hunderup. Som Vidner:Niels Jensen Biørn.
EVEN
Sensitive:0 1842.03.29. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politieprotokol 1841-1842. LAN B 79 - 73. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 29. Marts blev en Politieret sat paa Herredscontoiret paa herninglund og betient af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Skou og Biørn, hvor da Forhøret No. 111/1842 blev foretaget. Efter Tilsigelse var mødt Gaardmand Jens Iversen af Skjerk, som under Eed afgav følgende Forklaring: En Dag i afvigte Efteraar kom en ham ubekjendt Person forbi hans Lade medens han stod i Loen. Da han gjennem en aaben Luge bemærkede Deponenten, standsede han og raabte til ham. om han ikke vilde kjøbe en Houtang, hvortil Deponenten svarede nej. Han foreviste ingen Tang med gik straks bort igjen. Personen var vel ene, da han talte til Deponenten, men umiddelbart bag efter kom et Fruentimmer med et Barn i sin Vugge og en lille Dreng ligeledes forbi Laden, hvilke han antog hørte til Personens Følgeskab, og herpaa fik han senere Bekræftelse af sin Kone, som fortalte, at de alle 3 havde været inde, han formodede for at tigge, skjøndt han ikke har spurgt hende derom. Det er ham umueligt at gjenkjende nogen af disse Personer, da det slet ikke faldt ham ind at lægge videre mærke til dem. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Endvidere var mødt efter Tilsigelse Gaardmand Niels Jepsen af Skjerk, som under Eed forklarede, at en Dag i forrige Efteraar kom en ham ubekjendt Dreng ind i hans Huus og bad om lidt Mælk til hans Søsters Barn, hvilket han fik. Drengen falbød ved samme Leilighed en Houtang og en Meisel, som han vilde overlade Deponenten mod en lille Hund, som gik i Stuen, men da Deponenten ikke vilde indlade sig i nogen Handel med ham, gik han igjen. Drengen var som meldt ene, men Dagen efter kom en Mandsperson og et Fruentimmer med et Barn i en Vugge ind til Deponenten, og han formodede at disse hørte til Drengens Følgeskab, skjøndt Drengen ikke dengang var i Følge med dem. De tiggede nogle Fødevarer, hvilke de fik. Den til Sagen hørende Tang blev Deponenten foreviist, i hvilken Anledning han forklarede, at Tangen, som Drengen falbød, var af samme Størrelse, men det er ham umueligt at sige, om det er den samme. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Endelig var mødt efter Tilsigelse Gaardmand Peder Jacobsen af Skjerk, som under Eed forklarede, at en Dag i afvigte Efteraar kom en Dreng ind i hans Huus og bad om lidt Mælk til hans Søsters Barn, som han fik. Han falbød ved samme Leilighed en Houtang og forlangte 8 Sk for den, men da Deponenten ikke vilde kjøbe den, gik han bort igjen. Dagen efter kom en Mandsperson og et Fruentimmer med et Barn i en Vugge ind til Deponenten for at tigge, men de fik ikke noget, fordi de antog, at drengen som Aftene forud havde tigget Mælk, hørte til deres Følge, hvad de dog benægtede. Den her i Retten tilstædeværende Tang har vel Lighed med den som Drengen faldbød, men om det er den samme tør han ikke sige med Bestemthed. Arreastanterne Niels Christian Andersen og Mette Abelone Pedersdatter bleve afhentede fra Arresten og fremstillede for Retten i deres Frihed, hvorhos de 2de aftraadte Deponenter atter fremtraadte. Niels Christian Andersen blev foreholdt Jens Iversens Forklaring, men han nægter at have faldbuden nogen Houtang til denne. Jens Iversen forklarede dernæst paa Anledning efterat have taget Arrestanten i Øiesyn, at denne har stor Lighed med den Person, som faldbød ham en Tang, men fuldkommen vis paa. at det er ham, er han dog ikke. Niels Christian Andersen blev ligeledes foreholdt de 2de andre Deponenters Forklaringer, men han benægter ligeledes at have ladet Drengen Hans peter faldbyde nogen Tang eller Meisel for sig, ligesom han ogsaa benægter at have tigget hos disse Deponenter. Arrestantinden benægter ogsaa at være vidende om, at hendes Broder har faldbudt nogen Tang eller Meisel for Arrestanten, men derimod tør hun ikke benægte den øvrige Deel af disse Deponenters Udsagn. Hun erindrer nemlig nok, at de engang i Efteraaret overnattede i Skjerk og var inde i nogle Steder sønden for Skjerk for at tigge, men om dette har været hos de nærværende Deponenter veed hun ikke, da hun ikke kiender dem. Hun kan ogsaa nok erindre, at hendes Broder var ude at tigge lidt Mælk til hendes Barn, men hvor han var eller hos hvem han fik Mælken veed hun ikke. Begge disse Deponenter erklærede ligeledes efterat de havde taget Arrestanterne i Øiesyn, at de ikke kunde see rettere, end at det er dem som ved den omforklarede Leilighed vare inde hos dem for at tigge. Sluttelig tilføiede samtlige Deponenter paa Anledning, at de Steder, som de beboer er Udfløttersteder fra Skjerk og ligger sønden og østen for den egentlige Bye. Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet af enhver for sit vedkommende, hvorefter samtlige Deponenter bleve demitterede. Dommeren fremlagde til Forhørets Medfølge 1) Domsact en en Sag blandt andre imod Mette Abelone Pedersdatter, under hvilken hun ved Hierm og Ginding Herreders Politieretsdom af 25. Marts 1835 for betlerie er anseet med Straf af Fængsel i 20 Dage paa sædvanlig Fangekost, 2) Domsact med Bilag i en Sag blandt andre imod Niels Christian Andersen under hvilken han ved Bølling Nørre Herreders Politieretsdom af 18. October 1837 for Metlerie og for Mishandling af et Lam er anset med 20 Dages simpel Fængsel paa Fangekost, 3) Domsact i en Sag anlagt ved Nørre Bølling Herreders Extraret mod Niels Christian Andersen og Mette Abelone Pedersdatter med Flere, under hvilken ved bemeldte Rets Dom af 8. Octobr. 1840 Niels Christian Andersen og Mette Abelone Pedersdatter for Tyverie, uhiemlet Besiddelse af stiaalne Koster, Løsgjængerie og Betlerie ere anseete Førstnævnte med Straf af Fængsel paa Vand og Brød i 6 gang 5 Dage, og sidstnævnte med 120 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost, 4) Udskrivt af et Forhør ved Brahe Trolleborg Birks Politieret Arrestanten Niels Christian Andersen betræffende. De fremlagte Dokumenter blev Arrestanterne foreholdte, hvilke de vedgik, enhver for sit Vedkommende, at være dem betræffende, kun gjentog Arrestantinden Mette Abelone sin Forklaring om hun kun har udstaaet 10 Dage af den hende ved Nørre Bølling Herreders Extraret idømte Straf. Arrestanterne bleve derpaa igjen afgivet til deres bevogter og forhøret sluttet for i Udsskrivt at tilstilles Amtet. Politieretten hævet. Hunderup. Som Vidner:SkouBiørn
EVEN
Sensitive:0 1842.04.12. Undvigelse. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843. LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, ruklle nr. M-32.769. No 45/1842 Aar 1842, den 12te April blev Politieret sat på Tingstedet i Herning for at optage Forhør i Anledning af at en Arrestant Jens Peder Jørgensen Natten mellem Fredag og Lørdag sidst er brudt ud af sin Arrest og saaledes undvegen. Dommeren bemærkede, at han har taget Arresten, hvorfra Udbruddet var skeet, i Øjesyn og fundet, at Ud- bruddet var bleven iværksat derved, at 2de Brædder af Sidepanelet nærmest Loftet er afbrudte, hvorved er tilveiebragt en Aabning, hvorigjennem den Undvegne maae antages at have banet sig Vei til Loftet over den og den ved Siden af samme værende Arrest, men da Aabningen har været for snæver er der giort nogle Indsnit i Loftet, efter Udseende med en Kniv. Paa Tagets søndre Side findes der et Hul i Taget mellem 2de Lægter, igjennme hvilket den Undvegne maae formodes at være kommen ud paa Taget fra hvilket han sandsynligviis har ladet sig glide ned paa Grundmuren og saaledes sat sig i Frihed. For Forhøret fremstod Arrestforvarer Schubert, som paa given Anledning afgav følgende Forklaring: Arre- stanten Niels Christian Andersen hensad i samme Arrest som den Undvegne, og i Arresten ved Siden af sad Arrestan- terne Hendrik Nicolai Fyrst og Jens Pedersen Muus. Aftenen forud omtrent Kl. 7 var Deponenten hos Arrestanterne med deres Brød. Deponenten var ikke inde i Arresten, men leverede dem Brødet igjennem Lemmen, som er anbragt paa Arrestdøren. Deponenten saae ved samme Leilighed ind i Arresten og bemærkede, at den ene af Arrestanterne var gaaet i Seng, og den anden tog imod Brødet, men hvem af dem det var, erindrer han ikke. Samme Dag ved Middagstid havde Deponenten giort sin sædvanlige Rundei Arresterne for at inspicere disse, og han havde saaledes til samme Tid ogsaa været i nærværende Arrest, uden at han havde kunnet bemærke nogetsomhelsst mistænkeligt. Det er vel Reglen ligeledes at inspicere Arresterne om Aftenen, men Grunden til at dette ikke var skeet hiin Aften hidrører fra at den ved Arresten værende Løgte ved Modtagelsen af Arresthusets Reqvisition den 1ste April var funden i ubrugbar Stand og saaledes at Manglerne ved samme ikke kunde afhjælpes ved nogen Reparation, hvisaarsag en ny var bleven bestilt. Dommeren attesterede Rigtigheden af det sidstnævnte. Forøvrigt tilføiede Deponenten, at han midlertidigen har giort Anstalt til den gamle Løgtes Istandsættelse, indtil den nye kan erholdes. Deponenten var oppe indtil Kl. 12, og der var til den Tid fuldkommen Rolighed i Arresterne. Om Natten mellem Kl. 2 og 3 blev Deponenten vækket ved en Banken paa Loftet fra den ene af de øverste Arrester, hvilket han formoder var Fyrst, da han tillige hørte dennes Stemme, dog uden at kunne skjønne, hvad det var han sagde. Deponenten sprang strax op og hans Tienestepige, som ligeledes var blevetn vækket ved Tummelen, kom ind i det samme med Lys. Deponenten ilede strax med Lyset til Arresten, og han hørte nu Fyrst raabe, at een af Arrestanterne i Sidearresten var brudt ud, dog uden at han nævnede hvem det var. Deponenten aabnede derpaa Sidearresten, hvor han først bemærkede de løsbrudte Brædder paa Gulvet, oven paa hvilke var stillet Natspanden og han bemærkede derpaa Aabningen i Sidepanelet samt at Arrestanten Jens Peder Jørgensen var borte. Den anden Arrestant Niels Christian Andersen laae til Sengs og sov eller lod i hvert Fald som han sov. Deponenten kaldte paa ham og spurgte ham, hvor den anden Arrestant var bleven af, men denne lod til at være aldeles uvidende om, at han var undveget. Det første Deponenten derpaa giorde var at sikre sig Arrestanten Niels Christian Andersen, hvem han fløttede ind til Arrestanten Niels Knuden i en af de underste Arrester, og da Skillerummet mellem de øverste Arrester ikke var paalideligt turde han ikke lade Fyrst og Jens Pedersen Muus blive i Sidearresten men fløttede dem nedenunder i Mariane Jensdatters Arrest, hvem han derimod satte op i deres Arrest. Saasnart denne Omfløtning var skeet, gik Deponenten uden for i den Tanke, at han muligen kunde komme paa Spor af den Undvegne. Han laante en Løgte hos Naboen Jens Andersen, og efter at have sat en Stige til Muren udvendig, deels for at see over Muren ned i Gaarden, deels for at undersøge Taget, opdagede han at der var brudt Hul i dette, og saaledes fik han Vished for at Arrestanten var undveget. Deponenten lyttede efter om han ikke kunde høre den Undvigtes Fodtrin, da Natten var stille og Jorden var frossen, men intet kunne høres. Deponenten undersøgte derpaa med Løgten Loftet, og fandt foruden det foranførte gjennembrudte Hul i Taget Forsøg paa Gjen- nembrud 2 andre Steder, et i Gavlen, et andet i den nordre Side. Deponenten forklarede fremdelses, at Arrestanten Hendrik Nicolai Fyrst ligeledes i Aften imellem Kl. 11 og 12 havde giort Forsøg paa at bryde ud. Komparenten sad oppe og skrev og blev under sit Arbejde opmærksom paa en Tummel paa Loftet. Da Arrestanten Fyrst er en urolig og traadsig Person, som han derfor snarest kunne fatte Mistanke til, gik han først til dennes Arrest for at undersøge samme og ved at aabne Lemmen opdagede han at Sengen var skubbet op paa Enden i Arresten og et Sengeklæde om og de øvrige Sengetøier laa udspredte paa Gulvet.i Uorden. Da han tillige kunde høre nogen tumle paa Loftet ovenover fattede han strax Mistanke til, at Fyrst ved at bryde Hul paa Loftet var kommen ud af Arresten og uden at undersøge denne videre ilede han efter at have tillukket Lemmen strax ud, i det han befalede Pigen om at kalde Naboerne til samt at bringe ham sin Bøsse, med hvilken han posterede sig ved Grundmuren saaledes at han kunne [see] i Fald nogen kom frem paa Skraaningen af Taget, og da Deponenten maatte formode, at Fyrst endnu ikke var kommen ud, hvori han desuden bestyrkedes derved, at han endnu kunde høre Tummel paa Loftet, raabte han saa høit han kunde til Fyrst, at han skulde vogte sig for at komme ud paa Taget, da han var forsynet med Gevær og skulde skyde efter ham, ifald han viste sig. Imidlertid ankom Naboerne Anders Muurmester og Jens Andersen, hvem han posterede paa passende Steder udenfor og han gik derpaa selv hen for at hente flere Folk til sin Assistance. Efter at han havde faaet den fornødne Assistance, undersøgte han Loftet ved Hjælp af den Løgte han havde laant, og efter nogen Søgen fandt han Fyrst liggende paa Maven med sine Klæder i en Bylt under Hovedet inde under Taget nærmest ved [Remmen], hvorpaa han blev grebet og indsat i en anden Arrest, efterat Herredsfoden, til hvem Anmeldelse strax blev giort, var kommen til Arresthuset. Dommeren bemærkede, at han efter sin Ankomst til Arresten fandt Fyrstes Arrest, hvorfra Udbruddet var sket, i den Tilstand, som af Deponenten foran er forklaret, samt at der i Loftet var skaaret - som det synes med en Kniv - en Aabning, hvorigennem Arrestanten maae antages, ved at stige op paa den paa Enden satte Seng, at være kommen op paa Loftet. Deponenten forklarer fremdeles, at han ved at undersøge Fyrstes Klæder, hvilke Arrestanten som forklaret havde sammenbundet i en Bylt og taget med sig paa Loftet, har fundet i Bylten en Foldekniv indsvøbt i en Klud og nogle Breve, hvilke Gjenstande han herved afleverede. Af Brevene vare 2de fra Ane Pedersdatter, som nu hensidder i Viborg Tugt og Forbedringshuus som addresserede til Herredscontoiret, derfra leverede Arrestanten, 2de ere derimod skreven af Arrestanten selv, det ene til en Søster i Holstebroe, det andet uden Underskrivt, men efter sit Indhold stilet til Amtet og gaaer ud paa en Klage over den Behandling han har nydt i Arresten. I den Anledning blev af Dommeren bemærket, at Fyrst havde bedet om Tilladelse til at skrive et Brev til Ane Peders- datter, hvilken Tilladelse var bleven ham meddeelt, og Arrestforvareren i den Henseende underrettet om, at han maatte forsyne ham med Skrivematerialer. Af de fremkomne Breve blev Klagen til Amtet fremlagt for at medfølge Forhøret. Brevet til Arrestantens Søster fandtes derimod at være af ligegyldigt Indhold. - Den tilførte Forklaring blev oplæst for Deponenten og af ham ratihaberet. Dommeren bemærkede, at det allerede var silde paa Aftenen, hvilket hidrører fra at Forhøret paa Grund af andre uopsættelige Forretninger først kunde paabegyndes Eftermiddag. Forhøret blev derpaa udsat til imorgen. Sluttelig bemærkes at Sognefoged Jens Knudsen og Contorist Bjørn havde været til Stede ved nærværende Forhør. Retten hævet. Hunderup Som Vidner:Jens KnudsenBjørn.
EVEN
Sensitive:0 1842.04.15 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843 LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769 No. 45/1842. Aar 1842, den 15. April blev Politiret sat paa Tingstedet i Herning og betjent af Politiedommeren i Overvæ- relse af Vidnerne Bjørn og Jørgen Pedersen hvor da Forgøret No. 45/1842 blev continueret. For Forhøret blev fremstillet Arrestanten Niels Christian Andersen løs og ledig. Efter Formaning til Sandhed afgav han følgende Forklaring: Han sad i Arrest med Arrestanten Jens Peder Jørgensen, men han forsikrer, at han ikke har havt mindste Kundskab om dennes Undvigelse. Han gik tidligt til Sengs den Aften, og han havde allerede lagt sig, da Arrestforvareren bragte dem deres Brød, dog var han endnu vaagen. Jens Peder Jørgensen var derimod oppe og tog imod Brødet gjennem Lemmen, men kort efter gik han ligeledes til Sengs. Han sov strax ind og mærkede fra den Tid af ikke til det allermindste, men blev ved at sove, indtil Arrestforvareren ud paa Natten kom ind i Arresten og kaldte paa ham, ved hvilken Leilighed han først erfarede, at Jens Peder Jørgensen var undveget. Han har slet ikke hørt Jens Peder Jørgensen forud udlade sig med, at han havde sligt i Sinde, og han har ligesaalidet seet ham foretage sig noget, som kunde have vakt Mistanke hos ham i saa Henseende. At der var Brædder løse i Sidepanelet i Arresten har han ikke mærket noget til. Han har ei heller seet hverken Jens Peder Jørgensen eller nogan anden af Arrestanterne i Be- siddelse af Knive eller andre Redskaber. Han nægter fremdeles at have havt nogen Kundskab om at Fyrst havde til Hensigt at bryde ud. Han har ikke mærket til, at Fyrst eller nogen anden har skaaren Hul paa Loftet og han er aldeles uvidende om, at Fyrst forleden Aften giorde Forsøg paa at undvige. Det første han mærkede, at der var noget paafærde var da Dommeren selv kom ind i Arresten, hvorved han vaagnede. Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet, hvorpaa han igen blev afgivet til Arresten. Derefter blev fremstillet Arrestanten Niels Kieldsen løs og ledig. Han blev formanet til Sandhed og forsikrede derefter, at han ikke har havt nogensomhelst Kundskab enten om Jens Peder Jørgensens Undvigelse eller Fyrsts Forsøg herpaa. Førend Jens Peder Jørgensens Undvigelse sad han i den af de underste Arrester, som er under den Arrest, hvori Fyrst og Jens Peder Muus sad. Han mærkede nok dengang, at der var en liden Aabning i Loftet, hvor gjennem de kunde tale ned til ham, men da han især i den senere Tid er blevet meget tunghør, har han ikke kunnet høre, hvad der blev sagt. Dette Hul var langagtigt og saa stort, at en Finger kunde stikkes der ned igjennem, men hvorledes det er kommen der, veed han ikke, da det allerede var der, da han kom ind i Arresten. Det tilførte blev oplæst og ratihaberet. Igjen afgivet til Arresten. Fra Arresten blev dernæst afhentet Arrestanten Jens Pedersen Muus og fremstillet for Retten løs og ledig. Han blev formanet til Sandhed og forklarede derpaa følgende: Han sad tilligemed Fyrst i den ene af de øvre Arrester, og ved Siden af dem sad Niels Christian Andersen og Jens Peder Jørgensen. Den Nat Jens Peder Jørgensen undveg, blev de vækket af en Tummel oven over dem paa Loftet. Fyrst vaagnede først og kaldte paa ham. I Begyndelsen faldt det dem ikke ind, hvad det kunde være, men da de derpaa tydeligt kunde høre, at der blev revet i Taget, formodede de strax, at det maatte være nogen, som vilde bryde ud. De raabte gjentagne Gange saa høit de kunde paa Niels Christian Andersen og Jens Peder Jørgensen, og da de ikke fik noget Svar, antoge de, at det var dem begge, som var i Færd med at bryde ud. Fyrst tog derpaa sin eene Træeskoe og slog med paa Døren for derved at vække Arrestforvareren, som ligger underneden. Pigen, som har sit Værelse ligeledes underneden, men nærmere deres Arrest, blev først vækket, da de hørte hende reise sig og gaae ud af Døren, formodentlig for at kalde paa Arrestforvareren, og strax efter kom Arrestforvareren derop. Imidlertid hørte de det vedblivende at rive løs paa Taget, og i det Øjeblik de hørte Arrestforvareren komme gaaende underneden hørte de tillige et Dump, som de formodede var den Undvigende, som sprang ned fra Grundmuren. Arrestforvareren satte derpaa Niels Christian Andersen ind i en af de underste Arrester, hvorefter han og Fyrst ligeledes blev fløttede ned. Han nægter paa det bestemteste at have havt nogen Kundskab om, at Jens Peder Jørgensen havde i Sinde at undvige, og han veed ikke mere herom end hvad han nu har forklaret. Han har aldrig seet nogen af Arrestanterne i besiddelse af Knive eller andre Redskaber ligesaalidet som han selv har været i Besiddelse af saadanne. Han nægter ligeledes at have havt nogen Kundskab om Fyrsts Forsøg paa at undvige. Hullet i Loftet, hvorigjennem Fyrst skal være krøbet, saae han nok Dagen efter, da han hjalp Arrestforvareren med at giøre reent i Arresten, men hvorledes dette Hul er kommet der, veed han slet ikke. Saa længe han sad med Fyrst oven over, var det der ikke, derimod var der et lidet Hul i Loftet saa stor at omtrent en Finger kunde stikkes ned derigjennem, men dette Hul var der allerede, da han blev sat ind i denne Arrest. Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet, hvorpaa han igjen blev afgivet til Arresten. Fra Arresten blev afhentet Arrestanten Fyrst og fremstillet for Retten løs og ledig. Han blev formanet til Sandhed og forklarede derpaa følgende: Han benægter paa det bestemteste at have havt nogen Kundskab om at Jens Peder Jørgensen vilde undvige. Hiin Nat, da Undvigelsen fandt Sted vaagnede han ved en Tummel paa Loftet oven- over, hvorpaa han kaldte paa sin Medarrestant Jens Pedersen Muus, og da de derefter kunde høre, at der blev revet i Taget oven over dem, formodede de strax, at det var nogen der vilde bryde ud. De raabte derpaa paa de 2 Arrestanter, som sad ved Siden af, Niels Christian Andersen og Jens Peder Jørgensen, men de fik intet Svar. Han tog derpaa sin ene Træeskoe og bankede paa Døren for at giøre Allarm, hvorved Arrestforvarerens Pige, som ligger underneden, vaagnede, og denne kaldte derpaa paa Arrestforvareren. Just som de hørte Arrestforvareren komme op til dem, hørte de tillige et Dump, som de formodede som de formodede var den Undvigende, der sprang ned paa Jorden. Da Arrestforvareren kom op, blev de fløttede underneden, først Niels Chr. Andersen og senere Jens Pedersen Muus og Komparenten. Med Hensyn til hans eget forsøg paa at undvige afgav han følgende Forklaring: Det var først efterat han var bleven fløttet til en af de nederste Arrester, at Tanken om at bryde ud faldt ham ind, og da han under Sengen i Arresten fandt en Foldekniv, beskuttede han at bane sig Vej gjennm Loftet med denne. Mandag Eftermiddag begjyndte han at overskiere et af Loftsbrædderne og efter at have arbejdet derpaa omtrent i 3 Timer havde han udskaaren en saa stor Aabning, at han kunne krybe derigjennem. For at naae op til Loftet, stablede han Sengeklæderne op i Sengen og satte Natspanden oven paa disse, og ved at staa paa denne kunde han naae op til Loftet. Forøvrigt foregiver han, at det slet ikke var hans Hensigt at undvige, hvorimod han blot agtede at gaae til Ringkjøbing for at afgive en Klage til Amtmanden over den Behandling han havde nydt i Arresten. Efter at have røgtet dette Ærinde var det hans Agt at vende tilbage igien. Den af Arrestforvareren afleverede Kniv blev Arrestanten foreviist og han vedgaaer at det var den han fandt under Sengen i sin Arrest og hvormed han skar Hul i Loftet. Han blev fremdeles foreholdt den i hans Klæder fundne skrivtlige Klage, hvilken han vedgaaer at have skreven. Da han havde faet Tilladelse til at skrive et Brev til Ane Pedersdatter, hvortil Arrestforvareren forsynede ham med Skrivematerialerne og et Ark Papir, brugte han det halve Ark heraf til Klagen. Denne skrev han Mandag Formiddag, samtidig med Brevet til Ane Pedersdatter. Brevet afleverede han til Arrestforvareren, men Klagen beholdt han tilbage, dog foregivende han at have underrettet Arrestforvareren om, at han havde skrevet Klagen og at have forlangt af denne at han skulde adspørge Dommeren om den maatte afgaae til Amtmanden, hvilket Arestforvareren ogsaa lovede, men da han derpaa tilføiede, at det vel ikke hastede saameget, da Posten først afgik Kl. 7 om Aftenen, faldt det ham ind, at Arrestforvareren mueligvis slet ikke vilde udføre hans Ærinde, og han besluttede derfor ved Hjælp af Kniven, som han havde fundet under Sengen om Formiddagen at skiære Hul p0aa Loftet for derigjennem at undvige og selv overbringe sin Klage. Hvad klagens Indhold angaaer, da indrømmer han vel at Maden er upaaklagelig, men han mener Portionerne ere for smaae. De faaer kun een Potte Formad foruden Eftermaden, men i andre Arrester faaer de to Potter Formad. Ligeledes mener han, at de burde have Smør paa deres Brød, i det mindste om Formiddagen. Endelig troer han ogsaa at være beføiet at besvære sig over, at Arrestforvareren har givet ham Prygl. Dette skete Løverdagen forud paa den Dag de havde ført Klage over Middagsmaden, i hvilken Anledning Dommerens Fuldmægtig havde været tilstæde for at see paa Maden. Da de efter Middag som sædvanlig skulde ud i Gaarden lod Arrestforvareren ham først [komme] ud, men ene, og da han havde været udei det høieste et Qvarteers Tid befalede Arrestforvareren ham atter at gaae ind, hvortil han indvendte, at han syntes det var for kort Tid, han havde været ude, men derpaa trak Arrestforvareren en Tamp frem, som han havde i sin Lomme og gav sig til at prygle ham og slog ham om paa Gulvet, da de var kommen ind Gangen, hvorved han slog sit Ansigt til Blods, og da Fuldmægtigen derpaa kom tilstæde gav han Befaling til, at han skulle lægges i Jern. Han nægter at have viist nogen Trodsighed eller Opsætsighed mod Arrestforvareren eller imod Dommerens Fuldmægtig ved den anførte Leilighed, og derfor mener han, at han har Grund til at beklage sig over den Behandling, som han har nydt. Det Tilførte blev oplæst og af Arrestanten vedgaaet som rigtigt, hvorefter han blev afgivet til Arresten. Dommeren maatte bemærke, at Aarsagen til, at Forhøret ikke blev continueret den 13de var, at Dommeren paa den Dag blev afhentet for at optage et Brandforhør i Tved i Aulum Sogn, hvorfra han først retournerede igaaraftes. Da der idag er Marked i Gjelleruplund, hvor Dommerens Nærværelse som Politiemester er nødvendig, blev Forhøret udsat til imorgen. Hunderup. Som Vidner:Jørgen Pedersen, m. f. P. Biørn.
EVEN
Sensitive:0 1842.04.16. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843, LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 16de April blev Polietieret sat paa Tingstedet i Herning og betjent af Politiemesteren i Overværelse af Vidnerne Niels Pedersen af Lundbye og Bjørn, hvor da Forhøret No. 45/1842 blev continueret. For Forhøret fremstoed Arrestforvarer Schubert, som paa given Anledning afgav følgende yderligere Forklaring: Deponenten ansser det ikke for usandsynligt, at Fyrst kan have udskaaret Hullet i Loftet Mandag Efter- middag, thi om Middagen, da Deponenten var i Arresten var det ikke skeet. Deponenten gav ham om Aftenen Vand Kl. mellem 7 og 8, men dette rakte han ham igjennem Lemmen. Han saae vel ved samme Leilighed ind i Arresten, og fandt intet i Uorden, men Hullet i Loftet kunde han ikke have bemærket derfra, og selv inde i Arresten vilde dette ligesaalidet have været Tilfældet, da det udskaarne Stykke naturligviis passede i Hullet og saaledes kunde dække samme. At der tidligere har været et lidet Hul i Loftet op til den øvre Arrest opdagede han nu ved den nærværende Leilighed ved at fløtte Sengen ud, men han antager ikke, at dette er giort af Fangerne, da Brættet er Vandret paa dette Sted, hvorved han formoder at Aabningen er fremkommet. Forøvrigt har han nu ogsaa opdaget et Hul i Loftet i den nedre Arrest ved Siden af den foranførte, men dette kan tydeligt sees at være giort med et skarpt Instrument, dog kan det sees af Snittet, at dette ikke er giort gandske nylig. Forhørsdommeren bemærkede med Hensyn hertil, at samlige Arrester nu paa det nøieste ere blevne eftersete, saavel ned Hensyn til Panelerne som Lofterne, og at alle de Mangler ere blevne afhjulpne. som consideres fornødne for Sikkerheden. Med Hensyn til Fyrsts Klage over de ham tildeelte Portioner Formad vare for smaae, da anseer han denne Klage for aldeles ugrundet, og det bedste Beviis herfor, meener han er, at Arrestanterne ofte ikke kunde fortære deres Middagsmad, men levner en Deel, hvilket især gjælder naar de faaer Mælkemad. Hver Arrestant faaer e 1 Potte Søbemad og dertil som Eftermad û Suul af Kiød eller Flæsk, og naar de faaer Fisk, hvilket de altid nyder, naar de faar Melkemad, erholde de vel ikke Fisken efter Vægt, men Deponenten [tildeler] dem en saa stor Portion heraf, som han efter sin Erfaring veed, at voxne Mennesker kan være tient med, og hertil desuden 1 Potte Kartofler foruden Dyppelse. Forøvrigt forsikrer han, at han nøjagtig holder sig det ham meddeelte Spisereglement efterretteligt, Af dette Reglement blev fremlagt en Gienpart til Medfølge. Dommeren bemærkede, at han har undersøgt de Potter, hvori Arrestanterne erholder deres Søbemad, og ved Maal funden at de kunne modtage omtrent 1 Potte. At Arrestanterne ikke har Smør paa deres Brød, men dette er ogsaa uden for Reglementet. Imidlertid gives hver dem dog hver et Stk. Rugbrød til Middagsmaden uden for det reglementerede 1 û Brød. Med Hensyn til Fyrsts Klage over at have faaet Prygl af Deponenten forklarer han Sammenhængen hermed at være følgende: I Lørdags klagede Arrestanterne over Maden, hvilket gav Anledning til, at Deponenten anmodede Dom- merens Fuldmægtig, da Dommeren var fraværende, om at komme hen for at see paa Maden. Denne kom strax og erklærede, at Maden var aldeles upaaklagelig. Da denne Affaire imidlertid havde sat Arrestanterne i en urolig Stemning, hvilket dog kun tydeligen yttrede sig at være Tilfældet med Arrestanterne Fyrst og Jens Pedersen Muus, og da især Fyrst er en traadsig og voldsom Person, turde Depeonenten ikke lukke dem ud i Gaarden samlede, men lod dem komme ud hver for sig. Fyrst var den første, der kom ud, og Deponenten blev hos ham i Gaarden en god halv Time. De pleie vel ellers at blive i Gaarden omtrent 3 Qvarteer hver Afdeling, men for at forkorte Tiden noget, som ellers vilde have medgaaet, befalede han Fyrst at gaae ind igjen som meldt Time tidligere end sædvanligt. Fyrst stillede sig med Ryggen op mod Muren og svarede traadsigt, men han gik ikke ind. Deponenten gientog derefter sin Befaling i en strengere Tone, men uden at han vilde adlyde. Deponenten greb derfor i hans Klæder for at trække ham ind med Magt, men Fyrst satte sig til Modværge og tog Deponenten i Brøstet, hvorved et Knaphul i hans Frakke blev næsten udrevet, og han hævede derhos den ene Arm, saa at det tydeligen kunde sees, at han havde til Hensigt at slaae. Medens Deponenten holdt ham ud fra sig med den ene Haand, greb han derpaa en Tamp, han havde i Lommen, med den anden og gav ham 2de Slag paa Ryggen, men da Fyrst desuagtet vedblev at holde ham i Brøstet, stak han atter Tampen i Lommen og ved Hjælp af begge Hænder fik han ham med Magt ført hen til Døren, hvor han stødte ham fra sig med en saadan Kraft ind i Gangen, at han tumlede om, og saaledes maatte han, efterat Fyrst var kommen op, paa samme Maade ved Magt føre ham ind i sin Arrest. Efter at dette var passeret sendte Deponenten Bud til Fuldmægtigen paa Contoiret, da Dommeren som meldt var fraværende, Mod denne, som strax indfandt sig, var Fyrst ligeledes studsig og brugte flere injurierende Udtryk, og Fuldmægtigen befalede derfor, at han skulle lægges i Jern, hvilken Befaling blev efterkommet, skiønt ogsaa dette maatte udføres med Magt, da Fyrst ligeledes her satte sig til Modværge. Forøvrigt forsikrer Deponenten, at han aldrig paa egen Haand har tilladt sig at revse nogen af Arrestanterne uden i dette enkelte Tilfælde, men her [ansaae [ham ........ ..... saa presserende] at han selv for sin egen Sikkerhed maatte gribe til dette Middel, som han vidstevar det eneste, der kunde imponere Fyrst. Han gaar heller aldrig med Tampen i Lommen, men han gjorde dette ved denne Leilighed for at have et Tvangsmiddel mod Fyrst, der hele Dagen havde ved flere [......] har viist at han var opsat paa at giøre Spektakel. Forøvrigt forholder det sig rigtigt, at Fyrst, da han afleverede Brevet til Ane Pedersdatter, yttrede at han havd skrevet noget, som han vilde have sendt med Posten, men som han ikke vilde udlevere til Deponenten, hvorimod han forlangte selv at aflevere det til Herredsfogden, dog kan Deponenten ikke erindre, at han angav, at det var en Klage, i alt Fald har Deponenten ikke lagt Mærke til disse Yttringer. Deponenten meldte det ogsaa til Herredsfogden, men denne kunne paa Grund af andre Forretninger ikke faae Leilighed til at gaae hen til Arresthuset den Dag. Forhørsdammeren attesterede Rigtigheden af det sidst anførte. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Forhøret udsat til i Eftermiddag. Hunderup Som Vidner:Niels Pedersen, m. f. P.Bjørn. - - - - - 1842.04.16. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843, LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 16de April blev Politieret sat paa Tingstedet i Herning og betjent af Politiemesteren i Overværelse af Vidnerne Niels Pedersen af Lundby og Bjørn, hvor da Forhøret No.45/1842 blev continueret. For Forhøret fremstod Arrestforvarerens Tjenestepige Anne Margrethe Christensdatter, som efter at være formanet til Sandheds Udsagn afgav følgende Forklaring: Natten mellem Fredag og Lørdag blev hun vækket ved en stærk Banken oppe fra en af de øvre Arrester. Hun raabte op til dem, hvad der var paa Færde, og een af den, hun kunde paa Stemmen høre, det var Fyrst, svarede, at der var Een i Færd med at bryde ud, samt bad hende om at kalde paa Arrestforvareren. Hun stoed øjeblikkelig op og tændte Lys og gik derpaa ind for at kalde paa Arrestforvareren. Denne var allerede blevet vækket ved Tummelen og var ifærd med at staae op, da hun kom ind. Hun fortalte ham, hvad hun havde erfaret, og han ilede strax op til Arrestanterne. Hun gik imidlertid efter Arrestforvarerens Befaling hen til en af Naboerne for at laane en Løgte og tillige for at kalde Folk sammen til Assistance. Da hun var kommen tilbage med Løgten, var Arrestforvareren atter kommen ned og han undersøgte derefter ved Hjælp af Løgten over Grundmuren Arrestgaarden, ved hvilken Undersøgelse han erfarede at den Undvegne havde brudt Hul paa Taget, hvorigjennem han altsaa maatte være flygtet. Den paafølgende Mandag mellem Kl. 11 og 12, medens Arrestforvareren endnu var oppe, og hun sad inde hos ham i Stuen, hørte de en Tummel paa Loftet. Arrestforvareren sprang strax op og undersøgte med Lyset Fyrsts Arrest og opdagede da at Fyrst var sluppen op paa Loftet. Han ilede derpaa strax udenfor og posterede sig ved den østligste Ende af Arresthuset for at passe paa, at Fyrst ikke skulde slippe ud igjennem Hullet paa Taget, hvorfor han befalede hende at bringe ham hans Bøsse og hwente Naboerne Jens Andersen og Anders Muurmester til hans Assistance. Da den fornødne Assistance var kommen tilstede blev Loftet undersøgt og Fyrst grebet der, hvorpaa han blev sat ind i en anden Arrest. Hun forklarede fremdeles, at i Mandags efter Middag, da hun stoed inde i Arrestforvarerens Stue, hvor Vinduer vender ud til Arrestgaarden, hørte hun, at Arrestforvareren, som var ude i Gaarden med Fyrst, sagde til denne at han skulle gaa ind igjen. Hun blev herved opmærksom og saae ud af Vinduet. Hun saa da, at Fyrst greb Arrestforvareren i Brøstet, hvorefter denne trak en Tamp frem af sin Lomme, hvormed han gav ham et Par Slag paa Ryggen, men Fyrst vedblev alligevel at holde Arrestforvareren i Brøstet, og denne greb derpaa fat paa Fyrst med begge Hænder og stødte ham ind i Gangen. Hun hørte derhos Fyrst skjældte og brugte Mund. Hun kunde vel ikke høre alt, hvad han sagde, men hun hørte dog, at han sagde du til Arrestforvareren og skjældte ham ud for en Dreng. Efterat de var kommen ind i Gangen saae hun ikke, hvad der videre passerede. Efterat det Tilførte var bleven oplæst for Deponentinden, berigtiger samme, at hun ikke dengang hun laante Løgten tilkaldte Folk til Assistance, da hun ikke dertil var bleven befalet. Dette var derimod kun Tilfældet den Aften, da Fyrst ville indvige. Forøvrigt ratihaberede hun det Tilførte, og erklærede derhos, at hun var villig til at bekræfte samme med sin Eed, hvorpaa hun aftraadte. Fra Arresten blev afhentet Arrestanten Fyrst og fremstillet for Retten løs og ledig. Han blev med Hensyn til sit Forhold i Arrestgaarden i Mandags Eftermiddag foreholdt Arrestforvarerens og hans Piges afgivne Forklaringer, men han erklærede disse for aldeles usandfærdige. Han vedbliver at benægte at have viist nogensomhelst Traadsighed eller Opsætsighed enten i Ord eller Gjerning, og han vedblev med denne Benægtelse, uagtet at saavel Arrestforvareren som hans Tjenestepige i hans Paahør gjentoge Forsikringen om, at deres Forklaring var aldeles overensstemmende med Sandheden og at de derfor baade kunde og vilde bekræfte samme med deres Eed. Arrestanten blev derpaa atter afgivet til Arresten. Derpaa blev fremstillet Arrestanten Jens Pedersen Muus løs og ledig, som efter Formaning til Sandhed for- klarede: I Mandags Eftermiddag hørte han fra siin Arrest, som vender ud mod Gaarden, at Fyrst forlangte af Arrest- forvareren at maatte blive længere ude, hvilket Forlangende blev fremsat som en Bøn, og ikke paa nogen traadsig Maade. Dette gav Anledning til, at han stillede sin Natspand under Vinduet og steeg op paa den for at see ud i Gaarden. Han saae da, at Arrestforvareren trak en Tamp ud af sin Lomme, hvormed han gav Fyrst 2 Slag over Ryggen, men han saae ikke at Fyrst tog Arrestforvareren i Brøstet, derimod hørte han, at Fyrst sagde til Arrestforvareren, at han ikke maatte slaae ham, da han nok vilde gaae ind godvilligt. Han hørte ikke, at Fyrst brugte Mund eller Skjældsord mod Arrestforvareren, navnligen ikke, at han sagde Du til ham eller skjældte ham ud for en Dreng. Hvad der ellers videre passerede, ved han ikke, da han derpaa steeg ned af Spanden igien, hvilket han efter Foregivende giorde, fordi han ikke vilde se meere af hvad der passerede. Det tilførte oplæst og ratihaberet. Igien afgivet til Arresten. Derpaa blev afhenten og fremstillet løs og ledig Arrestanten Niels Christian Andersen, som afgav Forklaring Ord til Andet overensstemmende med foregaaende Arrestant, kun med den Forandring, at han nok kunde høre Fyrst bruge Mund og talte i Vrede, men han kunde slet ikke høre, hvad det var han sagde. Han blev derpaa atter afgivet il Arresten. Endelig fremstod Arrestforvarer Schubart, som paa Anledning yderligere forklarede, at det forholder sig rigtigt, som hans Pige har udsagt, at Fyrst under Affairen i Gaarden sagde Du til ham og skjældte ham ud for en Dreng. Aarsagen hvorfor han ikke har angivet dette under sin Forklaring var fordi han ansaae dette for noget reent personligt, der ikke egentlig vedkom Sagen. - Han aftraadte og Forhøret blev derpaa sluttet for i Udskrivt at tilstilles Amtet. Hunderup Som Vidner:Niels Pedersen m. f. P. Biørn.
EVEN
Sensitive:0 1842.07.16. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1844. LAN B 79 - 75. RA mikrofilm, rulle no. M- 32.769. Aar 1842, den 16. Juli blev en Politieret sat paa Herredets Tingsted af Politidommeren i Overværelse af Vidnerne Schubert og Bindesbøll, hvor da No.83/1842 Forhør blev optaget over en af Sognefogden i Sneiberg idag anholdt Person ved Navn Niels Christian Andersen, som under Vagt er transporteret til Herreds Contoiret og derfra interimistisk afgivet til Arresten. En fra Sognefogden i den Anledning modtaget Indberetning blev fremlagt. acteret og lyder saaledes ##. Den paagjældende Niels Christian Andersen, om hvem det maa bemærkes, at han Onsdagen den 13de dennes efterat have udstaaet en ham herved Retten for Løsgjængerie og Betlerie idømt Straf af 4 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød er bleven afsendt herfra under Vagt med [Transportpas] paa den i Fr. af 14. December 1810 befalede Maade til Herreds Contoiret i Skjern, uden at der derfra hertil er Modtaget nogen Tilstaaelse for hans Modtagelse, blev afhentet fra Arresten og fremstillet løs og ledig. Efter Formaning til Sandhed afgav han i given Anledning følgende Forklaring: Efterat han i Onsdags efter udstaaet Straf blev løsladt her af Arresten, blev han under Vagt fra Sogn til andet transporteret til Herreds Contoiret i Skjern, hvor han blev afleveret Dagen efter og derfra igjen afsendt til Præsten i Deigberg Sogn, som efterat have irettesat ham fordi han ulovligen havde forladt sit Forsørgelsessted, sendte ham til Gaarden Margrethenlund, hvor han inddtil videre skulle have sit Ophold. Det var igaar at han ankom til Margrethelund og igaar Eftermiddags bad han Manden i Gaarden om Tilladelse til at rejse til Sneiberg for at besøge sit Barn, som bliver underholdt i Sneiberg Sogns Fattighuus. Manden gav ham Tilladelse hertil imod at han kom igjen tilbage ved Aftentid idag, hvilket han lovede og han forsikkrer tillige, at det ogsaa havde været hans Hensigt at opfylde dette, hvis han ikke var bleven forhindret heri ved sin Anholdelse af Sognefogden. Han tilstaaer at det er ham bekjendt, at hans Kjæreste Mette Abelone Pedersdatter som afsoner heri Arresten en hende idømt Straf har udstaaet denne Straf og saaledes vil komme ud idag, men han nægter at have tænkt paa eller havt i Sinde at træffe sammen med hende idag. Han forsikkrer, at han har fulgt den lige Vej fra Magrethenlund over Vorgod til Fattighuset i Sneiberg, hvortil han ankom idag kort før han blev anholdt, uden at han har været inde nogen Steder underveis og han nægter paa denne Tour at have giort sig skyldig i noget lovstridigt. -Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet af Inqvisiten, som igjen blev afgivet til Arresten. Forhøret udsat. Hunderup Som Vidner: BindesbølSchubert
Død
Sensitive:0 1842.07.27 Død Udskrift af Herning sogns kirkebog 1826-1844 LAN C 515 A - 09 Døde. Mandkjøn. Aar og lbnr:1842 - 14 Dødsdagen:d. 27. Julii Begravelsesdagen:d. 5te August. Afdødes Navn:Niels Christian Andersen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Arrestant i Herning Arresthuus, Hvor han er født hvem hans Fader er ei anmeldt Afdødes Alder_- Anm.:Som Selvmorder begravet i Stilhed uden for Kirkegaarden
EVEN
Sensitive:0 1842.08.04. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1842-1844. LAN B 79 - 75. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769. Aar 1842 den 4. August blev Politieret sat paa Herredscontoiret paa Herninglund og betjent af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schou og Biørn, hvor da Forhøret No. 83/1842 blev continueret. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Bølling og Nørre Herreders Contoir af 25de f. M. med 3 Bilage, som toges til Medfølge. Da Arrestanten Natten mellem den 26de og 27de Juli har aflivet sig selv i Arresten, vil Fortsættelse af nærværende Undersøgelse bortfalde og Forhøret sluttet for i Udskrivt at tilstilles Amtet
Begravelse
Sensitive:0 Se foranstående dødsnotat