Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Niels Peter Hansen Gott1790

Navn
Niels Peter Hansen Gott
Efternavn
Hansen Gott
Født
Type: BIRT
fra 1. januar 1790 til 1. januar 1791
Delt note: Sensitive:0
ÆgteskabAppelone Kirstine ChristophersdatterVis familie
Type: MARR
ja

ÆgteskabElse Cathrine NielsdatterVis familie
Type: MARR
ja

Søsters dåbKaren Hansdatter Gott
Type: CHR
10. juni 1798 (Alder 8 år)
Delt note:
Sensitive:0 1798.06.10 Barnedaab Udskrift af Dejbjerg-Hanning sognes kirkebog 1717-1815 LAN C 539 - 01 1798 Dejberg Søndagen den 17de Juni blev Hans Pedersen og Ane Cathrine Pedersdatter af Kongensholms Mølle Huus deres Datters Daab Confirmeret som forhen var hiemmedøbt den 10de hujus og kaldet Karen, baaren af sin Moster Kiersten. Faddere til Bar- - - - o o o - - - Indførslen findes nederst på folio 108A i kirkebogen, fortsættelsen på følgende side mangler.
Søsters dåbKaren Hansdatter Gott
Type: BAPM
17. juni 1798 (Alder 8 år)
Delt note:
Sensitive:0 Se dåbsnotatet
Datters fødsel
1
Anne Kirstine Nielsdatter
Type: BIRT
fra 1. januar 1824 til 1. januar 1825 (Alder 34 år)

Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 8. oktober 1827 (Alder 37 år) Alder: 37 år 9 måneder 7 dage
Delt note:
Sensitive:0 1827.10.08 Forhør. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1826-1827 LAN B 79 - 64. Aar 1827, den 8de October blev paa Politidommerens Conoir paa Laulund Politieret sat og holdt i Overværelse af Vidnerne Handrup og C. Lassen, hvor da passerede som følger: No. 39/1827- Et Forhør blev optaget i Anledning af, at der i Dag var bleven indbragt 3de omflakkende Personer, der skulle have gjort sig skyldige i Tyverie. En af Fuldmægtig Bertelsen derom meddelt Rapport blev fremlagt. Først fremstod den anholdte Niels Peder Hansen løs og ledig, som forklarede: at han er fød i Sommersted Sogn i mellem Apenrade og Hadersleb |: i hvad Amt eller District vidste han ikke :| og at Hans Pedersen, der tildeels ernærede sig af at vandre om paa Betlerie og tildeels af at forfærdige Kurve, samt hans Hustru Hanne Cathrine Pedersdatter vare Comparentens Forældre. Ved Juletider førstkommende bliver Comparenten 30 Aar gammel. - Da Comparenten var Aar gammel blev han ført fra Sommersted med sine Forældre til Deiberg ved Ringkjøbing, hvor de fik et Huus, og opholdt sig der i henved 7 Aar, da Comparentens Fader døde. Derefter vandrede Comparentens Moder med Comparenten og 2 yngre Børn omkring i Landet og ernærede sig ved Betlerie samt kom ikke mere til at beboe det anførte Huus. - Saaledes fulgte Comparenten med sin Moder, indtil han var 14-15 Aar gammel, hvorefter han fik Tjeneste i Qvium, Hjerm Sognhos Gaardmand Iver Pedersen næsten 2 Aar i hvilken Tid han blev confirmeret. Derfra kom han til Qvistrup, hvor han tjente Ejeren Nyssom i 2 Aar. I denne Tjeneste fik han Brokskade, saa at han ikke mere kunde taale at arbeide og har derfor siden vandret omkring i Landet og bestandigen ernæret sig ved Betlerie.- Siden korte efter sidste Pintse har han havt følgeskab af Fruentimmeret Else cathrine Nielsdatter, 22 Aar gammel, som han traf sønden for Varde, men vidste aldeles ikke, hvor hun var hjemmehørende. - For nogle Dage siden, saavidt han erindrer Fredagen den 5te d. M. kom et gammelt Fruentimmer Karen, hendes Tilnavn vidste han ikke, til Comparenten og Else Vathrine Nielsdatter i Sneiberg og spurgte om hun maate følges noget omkring med dem, hvilket der tillod, og siden og siden den Tid har Comparenten ikke selv betlet, men bleven udenfor ved de Steder, hvor de andre var gaaede ind, hvorefter de have deelt med ham, hvad de havde kunnet tilbetlet sig, som har bestaaet i Fødevare. I Gaar Eftermiddag paa Veien fra Vesterhøgild i Rind Sogn til Ahrborg Sogn kom Else Cathrine Nielsdatter til Comparenten og bandt et hvidt blommet Tørklæde om hans Hals som en Foræring for ham, uden at han da vidste, hvor hun havd faaet dette Tørklæde, men siden fortalte saavel hun som Karen, at den sidstnævnte havde solgt hende samme for 9 Sk Courant. Hvor Karen havde Tørklædet fra, blev ikke omtalt, ligesom Comparenten heller ikke paa anden Maade havde nogen Kundskab derom eller tænkte over, hvorledes hun kunne have erhvervet samme, hvorimod han formodede, at hun havde havt det fra gammel Tid. Comparenten saae vel ogsaa, at Else Cathrine Nielsdatter i Gaar havde en Kappe paa, hvilken han ikke før havde seet hende med, men han spurgte hende ikke om ligesom hun ikke heller fortalte, naar hun havde faaet den. Medens de i Gaar Aftes omtrent ved Solens Nedgang fulgte Veien til en dem ubekjendt Gaard o Ahrnborg Sogns nordre Deel, kom 2de Mandspersoner til dem og sigtede dem for Tyverie, hvorefter de fulgte med dem ind i Gaarden, hvor de blev visiterede. Hos Comparenten vedkjendte de sig Tørklædet, som Else Cathrine Nielsdatter havde givet ham om Halsenog hos hende den Kappe hunhavde paa Hovedet. I Karens Pose fandt de nogle Kapper, Comparenten veed ikke hvormange, som de ligeledes vedkjendte sig. Siden har Comparenten hørt, at Karen har tilstaaet, at hun har bortstiaalen de Sager, hvilke de anførte Personer vedkjendte sig i et Huus sønden Westerhøgild, hvor hun var inde medens Comparenyen og Else Cathrine Nielsdatter opholdt sig uden for i den Formening, at hun alene var gaaet derind for ast betle. Det var dem aldeles ubekjendt, at hun havde gjort sig skyldig i noget Tyverie førend hun efterat de vare blevne anholdte tilstod samme. Comparenten nægter nogensinde at havee forøvet Tyverie eller andre offentlige Overtrædelser end Betlerie eller at han nogensinde har været arresteret eller tiltalt. - Comparenten blev nu som Arrestant sat under Bevogtning. - Aftraadt. Derpaa fremstod bemeldte Else Cathrine Nielsdatter løs og ledigsom i given Anledning forklarede: at hun er fød i Himmelland, Onsild Sogn og at Niels Nielsen Skræder og Hustru Ane Cathrine Sørensdatter vare hendes Forældre. Nogle Dage før Juul førstkommende bliver hun 22 Aar gammel. Comparentinden har ikke seet sine Forældre i flere Aar og vidste ikke om de ere levendallr døde eller hvor de ialfald opholder sig. Hun har ingensinde havt nogen fast Tjeneste, men vandrede omkring med sine Forældre, indtil hun var 17 Aar gammel og blev ernæret med de og hun erholdt ved Betlerie samt vandrede derefter adskilt fra Forældrene deels alene, deels i Følge med Andre ligeledes omkring i Landet for at ernære sig ved Betlerie, og andet Arbeide har hun ikke foretaget sig end strikket nogle Strømper af den Uld, som hun paa sin Omvandring kunde tigge sammen, hvilke Strømper hun da har solgt. Hun er ikke confirmeret. I sit 18 Aar fødte hun et Barn, som hun havde avlet ved en omflakkende Person, hvilket Barn døde, da det næppe var Aar gammelt. Siden i Forsommeren har hun havt Følgeskab af Arrestanten Niels Peder Hansen, som hun traf sønden for Warde, og for nogle Dage siden stødte det ligeledes anholdte Fruentimmer Karen, hvis Tilnavn hun ikke kjendte til dem i Sneiberg og spurgete om hun maatte følges med dem, hvilket de tillode. - I Gaar Eftermiddags kjøbte Comparentinden et hvidt udsyet Halstørklæde og en Kappe af Karen for 9 Sk Courant Stykket, og Comparentinden betalte strax Tørklædet. Disse Sager sagde hun arf have erholdt af en gammel Kone i et af de Stedet, hvor hun samme Dag havde været inde, medens Comparentinden havde staaet udenfor. Comparentinden havde nemlig vel været inde med hende enkelte Steder i Gaar for at betle, men ved flere Steder var hun og Niels Peder Hansen udenfor, medens Karen gik ind.Comparentinden troede at hendes Foregivende om Erhvervelsesmaaden var sandt.- Medens de iaftes alle 3 vare paa Veien til Ahrnborg bleve de eftersatte af 2de Mandspersoner, som forlangte at visitere dem og fulgte dem nærmere imod en Gaardsom laae ved Veien samt førend de endnu naaede Gaarden tilkjendegav, at den Kappe, som Comparentinden havde paa Hovedet og det Halstørklæde, som Niels Peder Hansen havde om Halsen og var foræret ham af Comparentinden vare stiaalne Sager, hvorfor de ogsaa tog fat paa Comparentinden og vilde slæbe hende. Da berørte Kappe og Tørklæde var kjøbt af Karen som omforklaret, troede Comparentinden, at hun ikke var pligtig til at lade sig behandle paa den anførte Maade ved hvilken Leilighed de tillige slog hende over Armen, søgte hun at støde dem fra sig men med de blotte Hænder. Da de kom ind i Gaardenbleve de visiterede men hos Comparentinden og Niels Peder Hansen vedkjendte de sig ei videre end Tørklædet og Kappen, hvorimod de i Karens Pose fandt noget Hovedtøi, hvor meget vidste Comparentinden ikke, hvilket de endvidere vedkjendte sig. - Karen tilstod derpaa, at saavel dette Hovedtøi som Kappen og Tørklædet, hun havde solgt til Comparentinden var stiaalet Gods, men hvor hun havde forøvet Tyveriet hørte Comparentinden ikke, hun omtalte. Førend Karen meddelte denne Tilstaaelse vidste Comparentinden aldeles ikke at Kosterne vare stjaalne. - Comparentinden nægter at have begaaet nogen anden offentlig Overtrædelse end Betlerie eller at hun nogensinde hasr været arresteret eller titalt. - Derpaa Comparentinden blev som Arrestant sat under Bevogtning. - Aftraadt. Derpaa fremstod løs og ledig den 3die Anholdte, der kalder sig Karen Laursdatter og forklarede: at hun er 24 Aar gammel ogg at hendes Forældre var Laust pedersen og Hustrue Dorthea Sørensdatter, der begge var døde. Hun veed ikke, hvor hun er født eller om hun er døbt og hu er ikke confirmeret. Eftwer hvad hendes Forældre har sagt skal hun ikke være døbt. Hun har ingensinde havt nogen fast Tjeneste, men vandret omkring med sine Forældre, som ingen fast Bopæl havde, indtil hun var 12-13 Aar gammel, ved hvilken Tid hendes Moder døde, og blev ernæret ved hvad de og hun erholdt ved Betlerie samt vandrede derefter alene ligeledes omkring i Landet.for at ernære sig ved Betlerie uden at have været i Følge med nogen, førend hun for 6 Dage siden stødte sammen med de ligeledes anholdte Niels peder hansen og Else Cathrine Nielsdatter. - I Gaar gik hun alene ind et Sted i Rind Sogn uden at hun nærmere kunde betegne samme for at betle og Niels peder hansen samt Else Cathrine Nielsdattr bleve imidlertid uden for. Endskjønt Døren stod aaben var der dog ingen inde i huset, og da Comparentinden saaledes fandt sig alene sammesteds tog hun af et lidet aabent Skrin et hvidt Halstørklæde og 2 Kapper, hvormed hun forføiede sig bort. Hun tilkjendegav ikke Tyveriet for de andre, men sag til Else cathrine Nielsdatter, hvem hun solgte Halstørklædet og en Kappe for 9 Skilling Courant Stykket, at hun havde erholdt samme af en huuskone. I Gaar Aftes blev de alle 3 anholdte og visiterede, saaledes som af Else Cathrine Nielsdatter forklaret. Personerne, som anholdt dem, modtog de stiaalne Sager. Komparenten nægter før at have forøvet Tyverie eller andre Overtrædelser end anført, ligesom hun og nægtede nogensinde at have været arresteret eller tiltalt. Komparentinden nægter fremdeles paa det Bestemteste at have stiaalen mere i det anførte Huus end omforklaret eller de flere Ting, som den bestiaalne Abelone madsdatter savner efter den fremlagte Rapport. Da det blev foreholdt hende, at der efter den fremlagte Rapport ved Visitationen blev funden hos Comaprentinden 2 Kapper og 1 Krave, saa at der i det hele af de stiaalne Koster er kommen tilstede 3 Kapper, 1 Krave og Tørklæde tilstod hun, at saa meget, men heller ikke mere blev stiaalen i det anførte Huus. Abelone Madsdatter fremstod og henholdt sig til den fremlagte Rapport forsaavidt hende vedkommer, men Karen Laursdatter vedblev desuagtet sit Forrige. Abelone Madsdatter afleverede de tilbagekomne stiaalne Sager, hvilke KarenLaursdatter erkjender for at være de samme som hendes Forklaring angaaer. Vidnerne vurderede disse Ting til 3 Mk. Sølv imod hvilken Vurdering hverken den bestiaalne eller Karen Laursdatter havde noget at erindre. - Karen Laursdatter blev som Arrestantinde sat under Bevogtning. Forhøret udsat. Landt Som Vidner :HandrupC. Lassen
Begivenhed 27. november 1827 (Alder 37 år) Alder: 37 år 10 måneder 26 dage
Delt note:
Sensitive:0 1827.11.22. Forhør. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1826-1827 LAN B 79 - 64. Aar 1827 den 22. November blev Politiret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir paa Laulund i Overværelse af Vidnerne Bertelsen og Lauritzen, hvor da passerede som Følger: No. 39/1827 Samtlige 3 arresterede Personer fremstod løse og ledige. Den fremlagte Confirmationsattest anført i Amtets Skrivelse af 12te denne Maaned under No. 1 blev Niels Peder Hansen foreholdt og han erkjender, at den er ham angaaende. Derefter blev Bilaget til Herredsfoged Kolbys Skrivelse anført sammesteds under No. 4 ham foreholdt og han erklærede da, at han har tjent i Hjerm Sogn næsten i 3 Aar indbefattet den Tid han tjente der førend han blev confirmeret. Derpaa blev Skrivelsen fra Tugthusinspecteuren i Wiborg anført under No. 5 foreholdt Karen Larsdatter og Else Cathrine Nielsdatter. Karen Larsdatter nægtede først, at hun havde været arresteret enten i Randers eller i Aarhuus, men tilstod dog derefter, at hun, saavidt hun mindes, i Aaret 182o blev arresteret i Aarhuus og dømt for Betlerie til Fængsel ved Vand og Brød , som det forekommer hende i 6 Dage, samt at hun derefter uden at hun kan erindre hvilket Aar, blev arresteret i Randers, under hvis Jurisdiktion vidste hun ikke, ligeledes for Betlerie og dømt til Fængsel ved simpel Fængselkost. Straffetiden kunde hun ikke opgive, men hun sad arresteret i Randers i et Aar. Else Cathrine Nielsdatter tilstod, at hun har været dømt for Hælerie til et Aars Arbeide i Wiborg Tugt og Forbedringshuus, saaledes som den fremlagte Skrivelse indeholden. En Skrivelse til Sognefogden i Rind om Arrestanternes Transport hertil blev fremlagt. Arrestanterne overgivet til deres Bevogtning og Forhøret udsat. Landt Som VidnerP. BertelsenLauritzen.
Begivenhed 27. juli 1829 (Alder 39 år) Alder: 39 år 6 måneder 26 dage
Delt note:
Sensitive:0 1829.07.27 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 Aar 1829, den 27. juli mødte kongelig const. Herredsfoged Kolby ved Constitueret Fuldmægtig H. Ferslev Lybecker med Vidner Sognefoged Jens Madsen og Jens Lauridsen af Deiberg paa Vognberg Hede i Jens Kjærs Huus for i Anledning af skeet Anmeldelse til Contoiret i Dag at foretage en Undersøgelses Forretning i de paa fornævnte Hede værende Huse til muelig Opdagelse af et begaaet Tyverie i Stauning Præstegaard Natten mellem sidste Fredag og Løverdag, hvor da blev bortstiaalet endeel Lærred som lagde paa Bleg samt endvidere stjaalet nogle Hølsklæder m. m. paa andre Steder i Sognet. Reisen hertil tiltraadtes saasnart den tilsagte Vogn kunde møde og afgive Befordring Kl. 6 Efterm. og var Ankomsten hertil Kl. 10. Undersøgelsen tog sin Begyndelse i Johannes Christensens Huus og efter nøje Randsagning og Undersøgelse fandtes Intet som kunne skjønnes at være af de bortkomne Dele. Johannes Christensen fremstod og efter at være formanet om Sandheds Udsigende forklarede sig paa given Anledning saaledes: Sidste Løverdag Aften kom en Person navnlig Niels Godt fra Naboens Huus, Jens Peder Kjær, og hen til hans Sted, hvor han bad Comp. laane sig en Flasker til Brændeviin, hvilken han fik. Comp. havde bemeldte Dag været henne til Jens Peder Kjær , hvor Niels Godt og et andet mandfolk med 2de Fruentimmere og et Barn vare. Niels Godt bad da Comp. om en gl. Trøje, hvilken han gav ham tilligemed en gl. Bagstol og senere gav Niels Godt Comp. 2de Kraver, som han sagde Comp skulde have til Vederlag for hvad han havde givet ham. Comp. ved ikke hvorfra Niels Godt og medhavende Personer kom hertil eller herfra begave sig, ejheller kjendte han end oftnævnte Niels Godt. - Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel, hvornæst han afleverede de modtagne 2de Kraver af Niels Godt. Aftraadte. Disse 2de Kraver bleve med Rettens Segl forsynede og toges i Rettens Bevaring. Derefter fortsattes Randsagningen i Jens Kiærs Huus. Jens Kiær og Kone var tilstæde tilligemed den til Huse værende Qvinde Anne Cathrine Pedersdatter, af hvilke den Sidste fremstod og paa given Anledning samt Formaning at forklare sig sandfærdig afgav følgende Forklaring: Sidste Løverdag Morgen ved Solens Opgang kom en Person ved Navn Niels Godt her fra Sognet, men løber for Tiden om i Landet uden at have noget fast Opholssted medhavende et Mandfolk og 2 Fruentimmere med et Barn og bad om at de maatte være der til Folk kom op, hvilket de fik Tilladelse. I den Tid de var der fik de halv Potte Brændeviin, hvorfor Kens Kiærs Hustru fik en Barne Skjorte, samt videre tvende Barnebleger, hvorfor [han] fik Potte brændeviin til. Derpaa gik de om Formiddagen bort nør paa, men kom igjen om Eftermiddagen noget før Aften. Niels Godt hentede da en Potte brændeviin i Sortekroe og efterat de havde drukket den spurgte det ene Fruentimmer Comparentinden om hun ikke ville sælge hende en lille Vugge, hvortil hun svarede ja, og efter nogen Frem og Tilbagesnakken bleve de enige om, at Comp skulle have 3 Alen Blaarlærred, hvilket hun strax bekom og har allerede syet i en Særk paa et lille Stykke nær, som er levnet derfra. De foregave at have kjøbt Lærredet for Uld, men paa hvilket Sted talte de ikke om. Hun veed ikke, hvormeget de havde, thi imedens hun var ude med hendes lille Barn, rev de det Stykke Lærred af, hun skulle have. Ved Midnatstid toge de bort, men uden de sagde hvorhen de ville, og ligeledes saae hun ejheller hvor de [.... ....]. - Et af Fruentimmerne syede imedens de vare her en Rygpose, hvori de tilligemed en anden stribet Pose havde noget som hun dog ikke vidste hvad var. - Comp. vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igjen fremstod Jens Jensen Kjær, som efter Formaning og Anledning ligesom de forrige Afhørte afgav følgende Forklaring: De forommeldte Personer kom som af Sidstafhørte forklaret sidste Løverdags Morgen , og straks efter gik han til Sønder Wognberg, hvor han den Dag vogtede Creaturer og han ved derfor aldeles ikke, hvorledes Dagen passerede hjemme, da han først kom hjem kort før de gik derfra ud paa Aftenen. Han saae kun, at hver af Karlene ved Bortgangen havde en lille Bylt paa Ryggen, hvis Indhold han dog ikke var vidende om. Comp. har ikke vidst, hvad hans Kone havde modtaget af dem før nu, og han har ogsaa efter at have spurgt Tyveriet i Stauning fattet Mistanke om at de af berørte Personer afhændede Dele maatte være stiaalne. - Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endelig fremstod Sidstafhørtes hustru Mette Pedersdatter, som paa given Anledning og Formaning som de Forrige afgav følgende Forklaring overensstemmende med den af ham givne Forklaring, kuns med det Tillæg, at Niels Godt gav hende ud paa Aftenen bemeldte Løverdag, foruden Skjorten og Barneblegerne et prikket Tørklæde og nogle Haghatte og en Krave. - Comp. vedstod sin Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. De af Anne Cathrine Pedersdatter og Mette Pedersdatter omforklarede bekomne Dele afleverede de og modtoges til Rettens Bevaring og blev med Rettens Segl forsynet. - Ved den nøieste Randsagning og Eftersyn fandtes intet, som kunne skjønnes at være af det Bortkomne i Stauning med Undtagelse af de udleverede Dele. Den af Amtet meddelte Constitution til nærværende Undersøgelses Forretnings Udførelse, som ved Forretningens Begyndeslse blev oplæst, indlemmes saalydende: ##- Folio ---. Da det allerede er langt ud paa Natten og Kl. er 1 blev nærværende Forretning for i Dag sluttet. H. Ferslev Lybecker, const. Vidner: J. MadsenJ. Lauridsen.
Begivenhed 29. juli 1829 (Alder 39 år) Alder: 39 år 6 måneder 28 dage
Delt note:
Sensitive:0 1829.07.29. Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 Aar 1829 dem 29de Juli blev det i Forgaars begyndte Undersøgelses Forretning i Anledning af de i Stauning forøvede Tyverier videre fremmet i Sortekroe i Deiberg Sogn af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Vidner Sognefoged Jens Madsen og Mikkel Smedgaard, hvor da fremstillede sig Gaardmand Christen Nielsens Hustrue her paa Stedet Marie Iversdatter, som efterat være formanet og given Anledning ligesom der forhen Afhørte afgav følgende Forklaring. Sidste Løverdag Eftermiddag Klokken mellem 6 og 7 paa en Tid, da Comparentinden var ene hjemme med 2 smaae Børn kom en Mandsperson her ind, var af middelmaadig Størrelse og saae noget ringe ud i Klæderne , og da hun havde talt noget med ham angav sit Navn at være Niels Godt. Han kom henne fra Jens Kiær her i Naboelaget og gik derhen igien, udlod sig ikke med hvorefter han reiste eller hvad hans Næringsvei var, men spurgte om han kunde faa en Potte eller en Flaske Brændeviin, hvortil hun svarede at hun ikke havde saa meget at overlade. Derpaa gik han ud, men kom ind igien sigende, at ville betale Brændeviinet, ikke med Penge, men med et Stykke Lærred, hvilket han i det samme tog frem og var 2 Alen bleget Blaarlærred. Det var i Størrelse 2 Alen, men afrevet i begge Ender, og da dette sidste forekom hende besynderligt, udlod hun sig endog med, at det vel ikke var stiaalet, men som han forsikkrede det ikke var, derimod at han havde bekommet det af Christen Marcussens Kone i Raberg her i Sognet og [bestemte] det til en Rygpose. Comparentinden udlod sig med, at hun syntes at han selv kunde behøve noget Lærred, i det hans [bare Legeme sad ud], hvortil han svarede at han ikke den gang fik mere fordi han ingen Penge havde, men at han den næste Dags Morgen Søndag Morgen skulde have 5 eller 6 Alen Lærred af samme Kone ved at han til den tTid skulde til Præsten af hvem han ventede at faa Penge dertil, da Sognet skulde betale. Han fik derefter endelig en Boutellie Brændeviin og 4 Sk. Cour. i Penge for Lærredet, og han sagde, at han selv havde givet Uld derfor efter 10 S. Cour per Alen, men ville overlade Comparentinden det efter 8 S Alen, og hun skilte ham saaledes, som meldt, derve for at blive ham qvit og faae ham til at gaae. . Søndag Eftermiddag var hendes mand ude i Sognet paa en Koehandel og om Aftenen han kom hjem fortalte han at der skulde være stiaalet Lærred i Stauning Præstegaards Hauge og videre Mandag kom en Pige der fra Præstegaarden her over i samme Anledning og tilfældigvis her ind for at spørge sig for, om ingen fremmede mistænkelige Personer havde været her, ved hvilken Leilighed Comparentinden tog de ommeldte 2de Alen Blaarlærred frem og fortalte, hvorledes hun var kommet dertil, og skiøndt Pigen ikke kunne sige om disse 2de Alen var af det stiaalne tog hun det med sig med den Bestemmelse, at hvis de der hjemme ikke kunde kiende sig derved, maatte det sendes hende tilbage igien, men hun har ikke siden hørt derfra. Om Løverdag Aften efterat det var mørk kom Personen igien og ville hjave en pægel Brændeviin for de 4 S. Cour, hvilket hun nægtede, i det samme hun længselsfuld saa ud af Vinduet efter sin mand og Folk, som skulle komme fra Engen og mærkede en Vogn komme, hvilken hun antog ast være de hun ventede, hvorfor hun blev dristigere og bandede paa at han ikke fik denne Pægel Brændeviin, men skiænkede ham en Snaps for ikke at være ham aldeles imod, og som han betalete med 1 S. Cour. og gik igien. Sluttelig tillagde Comparentinden, at da det var hende bekiendt, at Niels Godt havde nydt Understøttelse her af Sognet, kunde hun ikke vide, om der ikke kunde være noget deri, at han, som han angav, skulde have Penge hos Præsten. Comparentinden vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Forhøret her paa Stedet sluttet, thi Niels Qvembergs Kone, som ogsaa skulde have været afhørt, var ikke hjemme. da Indvarslingen skete der i Sognet. J. Kolbye Til Vitterlighed:J. MadsenMikkel Jensen.
Begivenhed 21. oktober 1829 (Alder 39 år) Alder: 39 år 9 måneder 20 dage
Delt note:
Sensitive:0 1829.10.21. Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 Aar 1829, den 21de October blev paa Ringkjøbing Raadstue af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Vidner Peder Tolder og Jens Jørgensen fremmet Forhør i Continuation af det den 27de og 29de Julii d. A. begyndte Forhør i Anledning af nogle forøvede Tyverier Natten mellem den 24de og 25de s. M. i nogle Haver i Stauning Sogn. Da Undersøgelse saaledes den Tid var begyndt, kunne ikke andet efter hvad derved var udkommen end falde Mistanke paa en Person, som almindelig benævnes Niels Gott og øvrige Personer, som var i Følge med ham, hvorfor der ogsaa gjentagne Gange var udsendt Folk til at eftersætte, og om mueligt at paagribe disse, men som ikke lykkedes. Det blev derfor stillet i Bero med at foretage videre indtil man saae om de ikke skulle blive at opspørge og anholde ved at der søgtes Oplysning om ad hvilke Veje de vare dragne her fra Jurisdictionen, og der indløb ogsaa nu for kort Tid siden gjennem Amtet en Skrivelse fra Justitsraad og Herredsfoged Branth i Horsens, hvorved forlangtes Oplysning om en der anholdt Person Niels Peder Hansen, som havde forklaret, at han var født i Sommersted ved Haderslev, men opdragen i Deiberg Sogn, og da Sognefogden i Deiberg ved at han derom blev tilskrevet angav, at denne anholdte Person skal være fornævnte Niels Godt ved hvilket Navn han her i Egnen almindelig angives, blev dette foreløbigen tilbagemeldt. Men nu er indløben en Skrivelse fra Amtet af 16de dennes med deri paaberaabte Skrivelse fra Justitsraad og Herredsfoged Brandt, efter hvilken sidste Skrivelse den Anholdte nægter at være den, som Sognefogden har udgivet ham for eller at have forøvet de ommeldte Tyverier i Stauning eller nogensinde at have begaaet Tyverie. Disse 2de Skrivelser indlemmes saalydende ## - Fol ---. Derefter blev nu udstædt Stævninger til i Dag og endeel Beboere af Deiberg og Stauning Sogne indvarslede at møde, hvilke nu vare mødte. Stævningerne bleve fremlagte og indlemmede saalydende. ## - Folio ---. Af de indstævnede fremstod nu Gaardmand Christen Marcussens Kone Inger Marie Christensdatter af W. Raberg i Deiberg Sogn, som efter af være formanet at følge Sandhed og given fornøden Anledning efter hvad som af en Deponentinde ved Forhøret den 29 Juli sidstl. er angivet, forklarede: At Niels Godt, som han skal have angivet for Christen Engsigs Kone i Sortekroe deri Sognet, har bekommet Lærret af Dep. til en Rygpose og ventede sig tillige mere af hende, er ganske urigtig og aldeles ikke noget derved. Dep. veed, at den Person, som hun kalder Niels Godt, hvilket Navn han egentligt kjendes under her i Egnen, hedder med fulde Navn Niels Peder Hansen, hvorpaa hun veed saameget bedre Rede, som hans Forældre, som nu ere døde, boede i endeel Aar i et Huusi Nærheden af hendes Hjem og hvor han var hjemme hos Forældrene. Hun har nok hørt, at han har løbet omkring i Følgeskab med Omløbere, men hun troer ikke det har været det sidste Par Aar, men forresten er der ikke hende noget bekjendt om ham. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igjen fremstod Jens Madsen, Sognefoged i Deiberg, som efter at være formanet at følge Sandhed og paa given Anledning afgav følgende Forklaring: Efter hvad Dep. har hørt fortælle strax efter, at de ommeldte Tyverier i nogle Haver i Stauning var begaaet samt hørt forklare ved de Forhør han i den Anledning forhen har overværet, skal der være kommet 2 Mands- og 2 Qvindespersoner i Følgeskab samme Morgenen meget tidlig som Tyverierne skulde være forøvet om Natten, ind i Niels Qvembergs Huus paa Deiberg Hede, hvoriblandt Niels Godt eller med fulde Navn Niels Peder Hansen skal have været. Ligeledes senere været seet i Jens Kiærs Huus deri Nærheden samme Dag, saavelsom og i Gaarden Sortekroe der er dèr i Nabolaget og skal have været samme Dag. Den Paagjældende Niels Peder Hansen eller her kaldte Niels Godt skal, hvilket han nok ogsaa selv har angivet, være født i Sommersted ved Haderslev og det er Dep. bekjendt at han kom som Barn med Forældrene til et huus paa Kongensholm Mark i Deiberg Sogn, hvor han blev opdragen, men da Faderen for endeel Aar siden døde, gav Moderen, som ogsaa nu sidste Aar er død, sig til at løbe i Landet og tog Sønnen med sig. Det sidste Dep. veed om ham er, at han Nytaar 1828 blev transporteret til Deiberg Sogn fra Hammerum Herred, hvor han nok var behandlet som Omløber og Betler. Sognet var ham nu til Hjelp, forsaavidt han ikke var i Stand til at ernære sig selv, og Deponenten veed, at han flere Gange i mindste 2 Gange fik Penge Understøttelse hos Præsten, men da han skulle være kommen der igjen i samme Hensigt, blev han borte, hvorfor han blev efterlyst i Deiberg og Lemb Sogne, men man hørte ikke siden til ham før nu, han er anholdt i Horsens. Dep tillagde, at det som gjorde Niels Godt og øvrige Medvandrende mistænkelige, da de bleve sete efter Tyverierne i Stauning, var, at de, efter hvad der blev fortalt, skal have bragt noget Lærred med sig, og der blandt andet var stiaalet Lærred i Stauning. - Dep. vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endvidere fremstod Niels Qvembergs Kone Christine Jørgensdatter af Deiberg, som efter at være given Gormaning og Anledning som de allerede Afhørte afgav følgende Forklaring: En Morgen i Sommer og som efter havd Dep. senere har sluttet sig til, da hun havde faaet at vide, at der en Nat var begaaet Tyverier i nogle Haver i Stauning, maae have været Morgenen derpaa, og hun ved at det var en Løverdag Morgen, kom 2 Mands- og 2 Qvindespersoner og et lille Barn førend det endnu var rigtig lyst og kaldfte ved Vinduet om de kunde komme ind, hvorpaa hun stod op og lukkede dem ind. Da de vare komne ind, spurgte hun dem om, hvorfor de kom ved den Tid, hvortil de svarede, at de kom fra Breining Sogn og at det der var forbuden at huse nogen og de derfor ikke kunde faae Huus. Dep. gjorde dem den Bemærkning hertil, at kunde de ikke faaet huus i Breining, kunde de vel blevne hjulpne dermed i Hanning Sogn, hvor hun sagde at de vel vare komne igjennem, men de svarede at da de kom til Hanning vare Folk i Seng. Hun spurgte om hvorfra de vare? hvorpaa den ene af Mandspersonerne, som var en høj Karl tog Ordet og svarede, at dersom hun hun ikke kjendte andre af dem, kjendte hun vel Niels Godt, som her staaer, idet han pegede paa denne. Niels Godt sagde nu, at han havde været der i Qvemberg engang før, at hun nok havde seet ham engang, ikke sidste, men forrige Vinter i Deiberg Præstegaard. Begge dele hun ogsaa erindrede og saaledes fandt at have seet ham før. Niels Godt er middelmaadig af Vext, rødladen af Ansigt, har mørkt Haar og middelmaadig af Legemsbygning. Hvem den høje Mandsperson var, veed hun ikke. Denne var som nysmeldt høj, blegagtig af Ansigt, havde en krum Næse og saae halvaldrende ud, men kan forresten ikke angive flere Kjendemærker paa ham. De 2de Qvindespersoner var hende ogsaa ubekjendte, den ene saae ud til at være aldrende, men den Anden at være ung. Denne Sidste var det som havde Barnet. Hun saae ikke, hvorfra de komeller hvorhen de gik, thi da de vare komne ind af Døren igien skuddede hun for denne og gik i sin Seng. De vare nogenm Timer der i Huset og gjorde ingen Begjæring enten om at faa Huus eller noget at leve af, men de spurgte hende, og hun troer det var den høje Mandsperson, men kan ikke sige det tilvisse, om hun ville kjøbe noget, og da de videre indbyrdes havde talt sammen, kunde hun høre at det var Lærred, hvortil hun svarede nej. Det kommer hende for, at de havde 2 Poser med noget i, og hun kan bestemt sige Een, men de åbnede ikke for dem derinde og fik derfor ikke at se, hvad de indeholdt, og Andet saae hun ikke, at de havde med sig derinde, men om de havde noget udenfor veed hun ikke. De talte ikke om, hvor de ville hen derfra, men spurgte om Søren Riber, som boer der i Nærheden var hjemme, hvortil hun gav det Svar, at hun ikke troede han var hjemme, med mindre han var kommet hjem Aftenen før. Samme Dag spurgte Dep. sin Søster, Søren Ribers Kone, om de havde været der, men hun sagde nej. Hendes Mand var ikke hjemme den omhandlede Morgen, men hans Broder Christen Kahnberg fra Herning Bue og Sogn i Hammerum Herred var der den Nat eller Morgen paa sin Rejse til sin Søn i Bork Sogn. Forresten var Ingen i Huset uden hendes og hendes Mands smaae Børn. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endelig fremstod Huusmand Jens Kiers Hustru Mette Pedersdatter af Vognberg i Deiberg Sogn, som blev forelæst Anne Cathrine Pedersdatters og sin egen Forklaring i Forbindelse dermed ved Forhøret den 27. Juli som hun for sit Vedkommende vedblev uforandret, hvornæst hun paa given Anledning ced yderligere forklarede Følgende: At Niels Godt gav hende de i Slutningen af hendes forrige Forklaring ommeldte 3de Dele, nemlig 1 prikket Tørklæde, 1 lille Krave og nogle Haghatte, af de sidste saavidt hun husker 5 Stykker, kom deraf, at hun sagde til ham og Medvandrende, at hun syntes at have faaet for lidt for det dem overladte Brændeviin mod hvad Anne Cathrine Pedersdatter havde faaet for Vuggen, of den høje af Mandspersonerne, altsaa egentlig ikke Niels Godt, men som blev nævnet ved forrige Forhør som den der saa at sige var Formanden blandt dem og man paa en Maade betegnede dem alle ved at nævne ham, gav hende derpaa disse 3de Dele. Niels Godt, hvis Signalement hun angiver ligesom forrige Deponent , har hun kjendt i flere Aar, baade derfra at han forhen har været i hendes Huus og fra at han har været hos sine Forældre i et Huus paa Kongensholm Mark for endeel Aar siden. Hun veed, at hans Fader hedte Hans, men hun kjender ikke Sønnen under andet Navn end Niels Godt, de andre vare de som hun ikke kjendte noget til eller veed hvem var. Slutteligen tillagde hun, at da hun ikke kunde blive frie for at overlade disse Folk det ommeldte til Forfriskning maatte hun igjen tage de ligeledes angivne Dele til Vederlag derfor, men hun anseer ikke de sidste mere værd end det Første. Da de kom der om Morgenen og de bleve udspurgte , hvorfor de kom saa tidlig, svarede de, at de havde godt ved at komme tidlig, som ingen Seng havde været i og fortalte videre at de havde faaet Logie et Sted i Breining paa en Tid da Manden dèr ikke var hjemme, men da han kom hjem, jagede han dem bort efterdi de ikke kunne betale Bøde han efter Bestemmelse i Sognet var ifalden for at husse dem. Efter hvad Dep. har hørt tale om de forøvede Tyverier i nogle Haver i Stauning, skal det have været Morgenen efter at dette var skeet, at disse Folk var i hendes Huus. Hun vedstod sin oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endnu fremstillede sig Else Qvemberg af Deiberg Sogn, som efterat være formanet og givet Anledning som de forrige afhørte afgav følgende Forklaring: Dep. var en Dag i Sommer, og nemlig den Dag, da endeel af Hans Kragsigs Gaards Bygninger i Skjern Sogn afbrændte af Lynild, hvilket udfandtes at være Løverdagen den 25de Juli d. A., i Jens Kiærs Huus paa Vognbjerg om Eftermiddagen, paa hvilken Tid 2de Mands- og 2de Qvindespersoner kom derind medhavende et lidet Barn, som det ene af Fruentimmerne Bar. Af Mandspersonerne kjendte hun den Ene, so var Niels Godt, hvis Signalement hun angav ligesom de forhen i Dag Afhørte have angivet, eller hans fulde Navn Niels Peder Hansen, hvis Fader hedte Hans og tilligemed Moderen boede i et Huus på Kongensholm Mark, men er begge døde, og kjender hun ham saaledes fra hans Ophold i Deiberg Sogn. Den anden Mandsperson var højere end Niels Godt, og hun angav hans Udseende og Statur ligesom forhen her i Dag er angivet, men han var fremmed for hende som en Person hun ikke kjendte Ligesom hun ejheller kjendte Fruentimmerne, hvilke vare lave af Vext og saae ikke ud til at være aldrende, men hun bemærker, at hun ikke saae meget til dem, da hun gik derfra lidt efter at de vare komne ind. Hun saae ikke, at de havde noget med undtagen en lille Pose med noget i, som Niels Godt bar under sin ene Arm. - Det eneste hun hørte af dem, medens hun var der, var at de begiærte af Jens Kiærs Kone at blive der om Natten, men hvortil denne svarede nej, at hun ikke kunde have dem. Siden saae hun ikke noget til denm eller veed hvor hen de bleve af. Dep. aftraadte efter at have vedstaaet sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel. Nu bleve de Indvarslede fra Stauning Sogn, hvilke vare de, som bleve bestiaalne den oftommeldte Nat nemlig Natten mellem 24de og 25de Julii d. A., fremstillede til Afhørelse hver for sig i følgende Orden, først fremstod Gaardmand niels Nielsen Halbye. som efterat være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: En nat nu i sidste Sommer 14dage til 3 Uger efter Ste Hansdag blev der et Par Hestedækkener borte fra hans Gaard, hvortil Porten stod aaben og desuden var en aaben Indkjørsel mellem Vaaningshuset og Nørre Huus. Det ene, et halvslidt Dækken stribet ved Siderne og Enderne med hans Navn paasyet med Bogstaverne N. N. og nok ogsaa tillige H. B. Det Andet var et gammelt Hølsklæde, som var i Stykker og havde nu været brugt til at svøbe om Høeleerne. Han formoder at disse Dele saaledes ere stiaalne, men er noget, hvorom han ikke kan give videre Oplysning.De kunne være af Værdi 4 Rbs. Der havde ikke nyelig været seet omreisende Folk der og veed ikke Nogen, som han kunde have mistænkt. - Aftraadt. De Øvrige, nemlig Christen Mortensen, Niels Jensen og Hans Christensen mødte ikke, men for den Første mødte hans Fader Morten Østerbye og for den Anden hans Pleiesøn, men som ikke kunde træde istedet for de egentlig Bestiaalne, og den 3die lod melde Forfald, hvorfor der saaledes vil blive føjet anordningsmæssig Foranstaltning til de egentlig Paagjældendes Afhørelse, af hvilke det endnu bemærkes, at Niels Jensen lod anmelde, at han var syg. Slutteligen tilføjes, at der desuden ere til Afhørelse Sognepræsten Schaarup eller dennes Kone, men som forud vides ikke kunde møde og endelig Gjordemoder Trine Holbæk, hvem det blev tilladt at vorde afhørt paa samme Sted som Vedkommende i Præstegaarden, da hun ikke vel kan forlade Sognet. Forhøret for i Dag sluttet. J Kolbye Vidner: Peder TolderJens Jørgensen.
Begivenhed 24. oktober 1829 (Alder 39 år) Alder: 39 år 9 måneder 23 dage
Delt note:
Sensitive:0 1829.10.24. Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 Mikrofilm M-32.655 Aar 1829. den 24de October mødte Kongl. const. Herredsfoged Kolbye ved const. Fuldmægtig H. Ferslev Lybecker med Vidner Sognefoged Mads Hansen og Gaardmand Anders Nielsen i Stauning Præstegaard til Continuation af Forhøret angl. Tyverierne som sidstafvigte Julii Maaned bleve forøvede i nogle Haver her i Sognet. Efter Indvarsling var her i Dag tilstede Madame Maren Schaarup, Gjordemoder Anne Cathrine Holbek og Gaardmændene Hans Christensen, Halbye, Christen Mortensen og Niels Jensen, Østerbye. Af disse fremstod først Madame Maren Schaarup, som efter Formaning om Sandheds Udssigende og given Anledning forklarede følgende: Dep. havde lagt et Stykke Blaar Lærred, 32 Alen, paa Bleg i Haven norden Præstegaarden, og hvilket Natten mellem den 24de og 25de Julii sidst blev borte og Dep antager, at det maae være stjaalen, og at Tyvene ved enten at komme ind af en Laage for Haven eller over den ikke meget høje Dige er kommen til Lærredet og saaledes borttaget det. Dep havde ikke Dagen eller kort før Tyveriet blev begaaet set Rejsende eller mistænkelige Personer at færdes med Veje. Værdien af det borttagne Lærred ansætter Dep til 6rbd. 2 mk. 6-2/5 s.[S]. Af de tilstædekomne Koster, som her var tilstede og blev Dep. forevist erkjendte Dep. ingen for sine undtagen et lidet Stykke Blaarlærred paa en Alen. Med Hensyn til hvad er [om.......] ved Forhøret 29. Julii d. A. af Marie Iversdatter angl. de 2 Alen , som hun af Niels Godt bekom og som bleve leverede til en Pige herfra Gaarden, forklarede Dep., at da hun havde kort efter Tyveriets Forøvelse hørt, at mistænkelige Personer opholdt sig i Deiberg Sogn, sendte hun en Pige der til Sognet for at høre nærmere herom, af hvem hun siden erfarede Tildragelsen og erholdt de 2 Alen Lærred, som hun her afleverede , og hvilke Dep. den Tid beholdt, da hun kunde kjende Lærredet og vidste at det tilhørte Gjordemoder Anne Cathrine Holbek, som paa samme Tif havde et Stykke Lærred paa Bleg heri Haven og hvilket samme Tid blev borte som Dep. - Aftraadte efter at have vedgaaet sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel. Igjen fremstod Gjordemoder Anne Cathrine Holbæk, som efter given Formaning og Anledning som Nysafhørte afgav følgende Forklaring: Dep. havde lagt et Stk. Blaarlærred paa Bleg i Præstegd. [22] Alen og i hvis eene Ende var en Dug paa 3 Alen og som Natten mellen 24de og 25de Julii blev borte. Dep. har samme Fornodning om Borteblivelsen af Lærredet som forrige Afhørte. Hun saae Fredagen den 24de Julii som Tyveriet Natten derpaa blev forøvet, at 2 Personer , en Karl af Middelhøjde og et lille Fruentimmer at passere Vejen gennem Sognet vester efter. De saae pjaltede ud og gaaer her ofte paa Betlerie. Dep. kan imidlertid ikke sige, hvorfra de er eller angive noget nærmere om dem end at efter Dialekten at skjønne maae være fra det Schlesvigske. Værdien af det fra hende bortkomne anslaaer hun til 5 Rbd S. Hun tør med Vished sige, at den her tilstedeværende Dug og de 2 alen Lærred, som ved Forhøret den 30 Julii sidst blev oplyst at være afleveret hertil Madame Schaarup er hendes, hvorimod den tilstedekomne Særk rigtig nok forekommer hende at være af hendes Lærred, men hvilket hun dog ikke bestemt tør sige, da ved tilskjæringen og Syningen Borden ikke kan nøje sees. Hun vedastod hendes nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Derpaa fremstod Gaardmand Hans Christensen Halbye, som blev formanet at forklare sig sandfærdig og derpaa afgav følgende Forklaring: Samme Dag eller Nat som Tyveriet blev begaaet i Stauning Præstegaard, nøjere kan han angive Tiden, blev der nogle Haghætter, 1 heelt hvidt Tørklæde, Do. Do. og 3 Kraver borte, som var lagt paa Bleg sønden [ud] paa Grønningen ved hans Vaaningshuus og som han antager maae være bortstjaalet, til hvilket Tyveri her var god Leilighed. Han erindrer ikke paa den Tid at have seet mistænkelige Personer at færdes ved Vejen og han har ikke Nogen mistænkt for Tyveriet. Det bortstjaalne kunde vel have en Værdie af 4 Rbmk Sølv. Af de tilstedekomne Koster ved Undersøgelsesforretningen den 27de Julii sidst som blev Dep forevist, tør han ikke driste sig til at erkjende nogen for hans, da han ikke paa de bortkomne Dele havde bestemte Mærker eller Navne. Dep vedstod sin oplæste Forklarings rigtige Tilførsel tilføiende at mueligen hans Kone kunde eringre sig Mærket ved Tøjet og kjende dette.. Aftraadte. Gaardmand Christen Mortensen fremstod nu og forklarede paa given Anledning og Formaning. Han erindrer ikke bestemt Datoen, da en Nat af hans Hauge blev borte 1 Barneskjorte og 1 Barnebleg, hvilket var lagt ud efter Vask til Tørring og forglemt om Aftenen at tages ind, dog kan han med Hensyn til Tiden bestemt angive, at det var i Ugen som Hans Nielsen Kraghøys Udhuse i Strellev ved Lynilden afbrændte og samme Tid som Tyveriet i Præstegaarden blev forøvet. Angl. Maaden det er han frakommet og om at have seet mistænkelige Personer samt Mistanke til Nogen forklarer han sig som sidstafhørte Dep. Værdien af det Bortkomne ansætter han til 1 Rbs Sølv. Af de tilstedekomne Koster tør han ikke med Vished vedkjende sig noget, dog har han Formodning om, at Barneskjorten og den bedste af Barneblegerne var hans, men hvilket hans Kone bestemt vil kunne angive. Dep. vedstod sin oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endelig fremstod Gaardmand Niels Jensen, Østerbye, som paa given Anledning og efter at være formanet som allerede Afhørte afgav følgende Forklaring: Samme Nat som Tyveriet blev forøvet i Præstegaarden og som var i Høesletten, nøjere kan han ikke angive Tiden, blev af hans Hauge borte 2de Halsklæder, som var lagt over 2de Bistader. Han har samme Formodning om Maaden de vare han forkomne og som forrige Afhørte have havt om deres Tøjs Bortebliven. Han saae ikke noget til mistænkelige Personer ved den Tid eller før og siden Tyveriet i Præstegaarden og efter hans Formodning hos ham blev begaaet, og han har ikke nogen mistænkt. Værdien af det Bortkomne ansætter han til 1 Rbmk 4 s. Sølv. Aftraadte efter at have vedstaaet sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel. Da Christen Mortensen Østerbye og Hans Christensen Halbye ikke med Vished have kunnet vedkjende sig de dem foreviste Koster, men derimod angivet, at deres Koner bestemtere kunne erklære dem, saa blev disse sidste skjønt ikke indvarslede anmodet om at møde og vare nu ogsaa mødte og fremstod da først Christen Mortensen Østerbyes Kone Mette Pedersdatter som efter at være formanet at forklare sig sandfærdig og given fornøden Anledning forklarede sig i Eet og Alt overensstemmende med hendes Mand, kun med Tilføiende at hun med Vished tør sige at Barneskjorten og Blegen er de fra dem bemeldte Tid bortkomne Dele. Aftraadte efter at have vedstaaet sin nu oplæste Forklarings igtige Tilførsel. Igjen fremstod Hans Christensen Halbyes Kone Maren Christensdatter, som efter Formaning og Anledning som forrige Afhørte forklarede sig i Eet og Alt som hendes Mand med det Tillæg at hun med Vished kjender de 5 Haghætter og 3 Kraver for sine. Aftraadte efter at have vedstaaet sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel. De af Madame Schaarup afleverede 2 Alen Lærred blev tagne i Rettens Bevaring og med Rettens Segl forsynet. Forhøret sluttet H. Ferslev Lybecker, const. Fuldm. Vidner:Mads HansenA. Nielsen.
Begivenhed 23. juni 1830 (Alder 40 år) Alder: 40 år 5 måneder 22 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 20. september 1830 (Alder 40 år) Alder: 40 år 8 måneder 19 dage
Delt note:
Sensitive:0 1830.09.20 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 57 - Mikrofilm M-52.652 Løbenr.3198 Aarligt No:53 Rulle No.:219 Fangernes Navne:Niels Peter Hansen eller Godt Horsens Arrest Hvor født:Hans Fødested har ikke været at opdage Sidste Opholdssted:Strøifet om i Landet Naar indkommen.1830, d. 20de September Hvorfor:Hæleri m. vm Hvor længe:1 Aar Alder 32 Naar løsladt og Opførsel:1831, d. 21de September hjemsendt - Opførsel upaakalgelig Straffet før:Ja og 3356 Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:See Acten Deiberg Sogn, Bølling Herred Ringkjøbing Amt Er givt?- - - Hvor mange Børn:1 Søn Er Confirmeret:Hjerm Sogn i Ringkjøbing Amt Religion:Lutters Profession:- - - Til hvilket Arbeide Brugt:Maskindreier Anmærkning:Dømt inden Voer og Nim Herreders Ret d. 23de Juni 1830 apb. af Amtmand Urne i Skanderborg d. 30te s. M. See No. 3190, 3194 og 3195. - - - o o o - - - Fangerne, hvortil der henvises i anmærkninsrubrikken synes umiddelbart Niels Peter Hansen Godt uvedkommende De er dømt samme dag og ved samme ret som Niels Peter Gott, men for andre forseelser.
Hustrus dødsfaldAppelone Kirstine Christophersdatter
Type: DEAT
23. juni 1831 (Alder 41 år) Alder: 36 år 4 måneder 15 dage
Delt note:
Sensitive:0 1831-06.23 Død Udskrift af Horne (Vestj) sogns kirkebog 1826-1834 LAN C 556 - 15 Døde. Qvindekiøn. Lbnr.:5 Dødsdagen:1831, 23de Junii Begravelsesdagen:1831, d. 26de Junii Afdødes For- og Tilnavne:Abbelonne Kjerstine Christophersdatter Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted:Fattiglem Abraham Johansens Hustru ved Hornelund Afdødes Alder:36-1/4
Begivenhed 21. september 1831 (Alder 41 år) Alder: 41 år 8 måneder 20 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet
Begivenhed 22. marts 1832 (Alder 42 år) Alder: 42 år 2 måneder 21 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 6. april 1832 (Alder 42 år) Alder: 42 år 3 måneder 5 dage
Delt note:
Sensitive:0 1832.04.06 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 57 - Mikrofilm M-52.652 Løbenr.3356 Aarligt No:29 Rulle No.:219 See Barnet No. 21 Fol 385 Fangernes Navne:Niels Peter Hansen Godt af Ringkjøbing Arrest Hvor født:formentlig Sommersted Sogn, Hadersleb Amt Sidste Opholdssted:løbet om i Landet Naar indkommen.1832. d.6te April Hvorfor:Løsgjængeri og Betleri Hvor længe:8 Maaneder Alder34 Naar løsladt og Opførsel:1832, d. 7de Desember hjemsendt - Opførsel god Straffet før:See No. 3198 m. v. 3726 Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Deiberg Sogn, Bølling Herred, Ringkjøbing Amt Er givt?- - - Hvor mange Børn:1 Søn Er Confirmeret:Hjerm Sogn, Ringkjøbing Amt Religion:Lutters Profession:- - - Til hvilket Arbeide Brugt:Maskindreier Anmærkning:Dømt inden Bølling og Nørre Herreders Politiret d. 5te Marts 1832 Ringkjøbing Amts Overpolitiret d. 22de s. M.
Begivenhed 7. december 1832 (Alder 42 år) Alder: 42 år 11 måneder 6 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet
Begivenhed 2. maj 1833 (Alder 43 år) Alder: 43 år 4 måneder 1 dag
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 17. december 1835 (Alder 45 år) Alder: 45 år 11 måneder 16 dage
Delt note:
Sensitive:0 1827.12.17. Domsafsigelse. Udskrift af Hammerum herreds politiprotocol 1827-1831 LAN B 79 - 65 Aar 1827 den 17de December blev Politieret sat og holdt på Politidommerens Contoir paa Laulund i Overværelse af Vidnerne Niels Tviis og Niels pedersen, begge af Herning, hvor da passerede som følger. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Amtat af 6te modtaget 11te d. M. med 2 Bielage. Arrestanten Niels Peder Hansen fremstod løs og ledig og blev foreholdt den med Amtets Skrivelse af 6te d. M. fulgte Præsteattest, men han vedblev desuagtet, at han skulle være født i Sommersted, og at Sommersted har den Beliggenhed somi Attesten er anført, indrømmer han desuagtet gjerne, da han ikke har været sammestede siden han var Aar gammel og er ubekjendt der i Distriktet. Vidnerne erklærede, at de har synet Arrestanten og funden hans Forklaring om at have Brokskade rigtig. Med Hensyn dertil dristede Vidnerne sig ikke til at ansee ham som fuldkommen arbeidsfør. Hans Opgivende om at være 30 Aar skjønnede de ogsaa kunde være overensstemmende med Sandhed. Dommeren tiltraadte disse Skjøn hvad Arbeidsførligheden angaaer paa Grund af Vidnernes Erklæring om Arrestantens Sundhedsforfatning og hvad derom ellers er anmærket. Arrestanten nægtede ogsaa i Almindelighed at være arbeidsfør. Da han hun ikke kan ansees for at være deelagtig i det af Karen Laursdatter forøvede Tyverie eller i Hælerie saa blev sagen for hans Vedkommende optaget og deri afsagt saalydende Dom Under nærværende Sag er det ved egen Tilstaaelse, som Omstændighederne iøvrigt tilstrækkeligen bestyrker, oplyst, at Arrestanten Niels Peder Hansen har gjort sig skyldig i Betlerie, og da hans Forklaring om at han har Brokskade er befunden rigtig, og da han med Hensyn hertil ikke er anseet arbeidsfør, ligesom han ei heller vides før at have været dømt for lignende Overtrædelser vil han nu være at ansee efter Reglementet for Fattigvæsenets provisoriske Indretnuing paa Landet af 5te Julii 1803 sammes 64 hvorhos han og vil være pligtig at betale alle af Sagen lovlg Flydende Omkostninger. Efter udstanden Straf bør han henføres til Deiberg Sogn, thi vel kunde han som Barn uagtet hans mere end sexaarige Ophold der i Sognet ikke efter Grundsætningen i den 11te i Placaten af 14de Dec. 1810 |: cfr. det Kongelige danske Cancellies Skrivelse af 13de November 1821 og 6te September 1823 :| desformedelst erhverve Forsørgelsesret sammesteds, men i Betragtning af, at hans Fader indtil hans Død over i 6 Aar Aar opholdt sig i bemeldte Deiberg Sogn, maa han ansees for der at have Hjemstavn. Thi Kjendes for Ret. Arrestanten Hans Peder Hansen bør at hensættes i Fængsel i 14 Dage.- Saa bør han og betale alle af Sagen lovlig flydende Omkostninger og efter udstanden Straf henføres til Forsørgelse i Deiberg Sogn. At efterkomme under Adfærd efter Loven. Hammerum Herreds Politiret den 17de December 1827. Landt. Arrestanten, der paahørte Dommen, blev derefter igjen taget i Forvaring. Dommeren bemærkede at det som til i Dag er passeret ogsaa er beskreven, saa at Tiden i det hele er afbenyttet. -For nærværende Arrestants vedkommende blev Sagne suttet, men iøvrigt udsat. Landt Som Vidner:Niels TviisNiels Pedersen |: med ført Pen :|
Begivenhed fra 1. januar 1836 til 1. januar 1837 (Alder 46 år) Alder: 46 år 0 måneder 0 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 7. marts 1836 (Alder 46 år) Alder: 46 år 2 måneder 6 dage
Delt note:
Sensitive:0 1836.03.07 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 587 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.3726 Aarligt No:22 Rulle No.:315 Fangernes Navne:Niels Peter Hansen Godt af Holstebro Arrest Hvor født:Vides ikke Sidste Opholdssted:Strøifet om i Landet Naar indkommen.1836, d. 7de Marts Hvorfor:4de Gang Løsgjængeri Hvor længe:1 Aar Alder:35 Naar løsladt og Opførsel:1837, d. 7de Marts Hjemsendt - Opførsel godt Straffet før:3198, 3356 m. v. 3953 Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Deiberg Sogn, Bølling Herred, Ringkjøbing Amt. Er givt?- - - Hvor mange Børn:1 Søn Er Confirmeret:Hjerm Sogn, Ringkjøbing Amt Religion:Lutters Profession:- - - Til hvilket Arbeide brugt:Maskindreier Anmærkning:Dømt inden Hjerm og Ginding Herreders Politiret d. 14de Desember 1835, I Ringkjøbing Amts Overpolitiret d. 2den Januari 1836 I Høiesteret d. 11te Februari s. A.
Begivenhed 7. marts 1837 (Alder 47 år) Alder: 47 år 2 måneder 6 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet
Begivenhed 13. oktober 1837 (Alder 47 år) Alder: 47 år 9 måneder 12 dage
Delt note:
Sensitive:0 1837.10.13 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655-657 Aar 1837 den 13de Octbr blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester med Vidner Lange og Peder Danielsen, hvor da blev optaget Forhør over Almisselem Niels Peter Hansen Godt og Abelone Christophersdatter, Almisselemmer i Deiberg og Stauning Sogne, som efter skeet Anmeldelse vare bortgaaede fra deres Forsørgelsessteder først i Septbr. d. A. og dernæst anholdte i Stabye Sogn først i denne Maaned efter vedlagte fra Amtet under 6te dennes modtagne Skrivelse, der acteres saalydende: ## Paagjældende, der var overført fra Ringkjøbing Arrest blev fremført uden Baand og Fængsel og dernæst bæev først fremstillet Niels Peter Hansen Godt, der paa Anledning forklarede: Han er 42 Aar gl. og har ved Woer og Nim Herreders Ret i Aaret 1829 eller 1830 været dømt for Betlerie, Løsgængerie og Hælerie med 1 Aars Tugthusarbeide og 30 Dages Vand og Brød. Denne Straf udstod han i 1830 og 1831. I Aaret 1832 blev han for Betlerie og Løsgængerie efter Ringkjøbing Amts Overpolitiretsdom af 22 Marts 1832 indsat i Wiborg Tugt og Forbedringshuus paa 8 Maaneder, sidst blev han ligeledes ved Høiesteretsdom i Foraaret 1836 for Løsgængerie og Betlerie inddømt 1 Aar i Wiborg Tugt- og Forbedringshuus, hvorfra han udkom den 7de Martz d. A., da han blev hjemsendt til sit Forsørgelsessted Deiberg Sogn, hvor han har nydt Understøttelse og Ophold af Fattigvæsenet hos Christen Broesbøll, Øster Raberg, indtil 3. Septbr. da han forlod Sognet i Forening med Abelone Christensdatter. Grunden til sin Bortgang foregiver han at være, at han er Kjæreste i 17 Aar med bemeldte Abelone, og da han ønskede at givte sig med hende og det ikke kunde skee uden Erstatning til Fattigvæsenet for den ydede Understøttelse , hvortil han ei ser dig istand, besluttede han at gaae bort med hende og saaledes som han før havde brugt, vandre i Landet med hende. De gik først til hans Søster Karen Hansdatter, gift med Christen Christensen i Madum, hvor de ankom Mandagen den 4. Septbr. d. A., men var kun her en Nat. Siden gik de fra et Sogn til et Andet, uden at han kan nævne Stederne, hvor de opholdt sig indtil de den [-de] dennes blev anholdt i Stabye Sogn paa Svendsholm af Proprietair Strandbyegaard. Sin Forklaring tilføier han, at den 3die Septbr, da de forlod Deiberg, kom de om Aftenen sildig omtremt Kl 9 til en Mand, der boer norden for [V.....broe] hvor de overnattede indtil de fortsatte næste Morgen Vandringen til Madum. Han paastaaer, at de ikke undervejs har betlet, men fik deres Underholdning ved at sælge af deres Klædningsstykker. Saaledes har han selv solgt en Skjorte og en Nattrøie i Nees Sogn for 24 S Cour., uden at han dog veed hvem Kjøberen var. Foruden de 24 S. fik han tilbage i Bytte en gl. Skjorte, som han nu har paa. Manden med hvem han gjorde denne Handel boede i et Huus kaldet Lille Sand eller [Saa..]. Ligeledes solgte Abelone et Skjørt og en Trøie. For Skjørtet som hun solgte i Aulum Sogn til en Mand ved Navn Frands paa et Sted, der kaldes kloge Knuds Sted nær ved Landevejen for 3 Mk. 8 Sk. [H.......] og Trøien blev pantsat i Ørre Sogn, Manden og Stedets Navn veed han ikke, for 1 û Staaltraad, hvoraf de gjorde Hægter, som de har solgt mest for Fødevare uden at han kan opgive hvor eller hvormeget de har faaet derfor. Hos Smeden, hvor de laae første Nat nød de intet og for Nattelogie betalte de ei noget. Videre Oplysning kunde han ikke give. - Aftraadt- Abelone Christensdatter blev fremkaldt og forklarede hun er 32 Aar gl. og har før eengang været straffet for Løsgængerie ved Ulfborg Hind Herreders Politieret i Aaret 1833 med 15 Dages Vand og Brød og efter udstaaet Straf kom hun tilbage til Stauning Sogn, hvor hun er forsørgelsesberettiget. Her gik hun paa Omgang i Sognet i omtrent 1 Aar, da hun fik Tjeneste fra 14 dage før Paaske til Mikkelsdag hos Christen pedersen Strandkjær. Derpaa gik hun igjen paa Omgang i Sognet indtil 14 Dage efter Helligtrekonger og fik saa Tjeneste hos Søren Jensen, Skoemager i Andrup i Een fjerding Aar indtil Søndag efter sidste Paaske den 2. April d. A., dog føier hun til, at hun ugentlig var her paa Sognets Regning, da dette tog hendes Løn, hvorimod hun fik Klæder og Ophold. Fra Søren Jensen blev hun sat ind til Mette Jespersdatter og Johannes Skoemager for at passe disse 2 gamle Folk, og her forblev hun indtil 3die Septbr. d. A. da hun vandrede bort med sin Kjæreste Niels Peter Hansen Godt, saaledes som af denne forklaret. Tigget eller Betlet har de ikke paa denne Vandring, men levet af det de har faaet for at sælge nogle Klædningsstykker. Angaaende Niels Godts Skjorte og Nattrøie forklarer hun sig overensstemmende med Foregaaende, men tilføier at de desuden har bortbyttet et Par Benklæder i Worgod Sogn hos en Hosekræmmer sønder i Worgod Bye for de Benklæder Niels Godt har paa og fik de der omtrent 2 [û] Staaltraadi Bytte, og en Trøie byttede han hos Niels Borris i Stabye og fik i Bytte foruden den Trøie, han nu bar, 2 Mk. 8 S. Cour. hvoraf dog Niels Borris beholdt de 8 S., som Abelone Christensdatter skyldte ham for et Par Skoe, hun for flere Aar siden havde faaet hos ham. Af sine egne Klæder solgte hun først et Par Skoe til Nis ved Røgindbroe for 12 S. Cour., dernæst et taftes Skjørt halvslidt til Christen madsens Kone i Øster Thim for 2 S. Cour, dernæst et Forklæde blaaetærnet, som hun byttede til Forklædet hun nu har paa og fik desuden i Bytte 12 S. Cour og û Smør hos Poul ved Stenumgaard i Raasted Sogn, dernæst et nyt Skjørt, hun havde med sig hjemmefra af hjemmegjort tresils Tøi for 3 Mk 8 S. Cour til [Maren] Frands i kloge Knuds Sted i Aulum Sogn. Dernæst pantsatte hun en Trøie af samme Tøi som Skjørtet til Peder Madsen, Andsberg i Ørre for 1 û Staaltraad til Hægter. For Hægterne og de saaledes erholdte Penge fik de deres Underholdning og Føde, hvor de kom, indtil de den 3die dennes blev anholdte i Stabye Sogn. Desuden solgte hun endnu til Jens Pedersens Kone ved Nees Kirke et Hals Tørklæde for 12 S. Cour. Videre Oplysning kunde hun ikke give. Niels Peter Hansen Godt blev derpaa fremkaldt og efter at være foreholdt forestaaende Forklaring vedgik han sammes Rigtighed og forandrer sin Forklaring forsaavidt den ei hermed overensstemmer. Videre Oplysning var ei at erholde. Paagjældende derfor sendt tilbage til Ringkjøbing, Forhøret for idag sluttet. Hertz VidnerJ. W. Lange Peder Danielsen
Begivenhed 27. oktober 1837 (Alder 47 år) Alder: 47 år 9 måneder 26 dage
Delt note:
Sensitive:0 1837.10 27 Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1836-1838, LAN B79 - 69. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768-769. Aar 1837 den 27. October blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Fraværelse paa en Rejse til Ringkjøbing i Anledning af Sagen mod Samuel Cohn med flere af Exam. jur. Berterlsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger - - - - - No. 66/1837. Et Forhør blev optaget ifølge Skrivelse fra Amtet af 17de dennes til Oplysning i Sagen mod Niels Peter hansen Godt af Deiberg og Abbelone Christophersdatter af Stauning, som under bølling Nørre Herreders Jurisdiction tiltales for Løsgængerie. Amtets Skrivelse med Bilag blev fremlagt. Efter Indkaldelse mødte Gaardmand Peder Madsen af Andberg i Ørre, som forklarede, at, saavidt han erindrer, kom først i denne Maaned en Dag til hans Boepæl Niels Gott, havende med sig et ubekjendt Fruentimmer, som beklagede sig over, at de var forlegne for Reisepenge og forlangte om Komp. ikke kunne laane dem nogen mod at de stillede Pant derfor. Han gav derpaa et benægtende Svar. Da der i Stuen hængte noget Staaltraad begjærede de derpaa, at komp vilde lade dem faa noget heraf til Høsten, hvorfor de vilde pantsætte ham Tøi, som skulde blive [indlagt] om nogle Dage. Komp leverede dem derefter noget Staaltraad, [...] eller her omtrent, hvorfor de skulde betale han 1 Mk 14 S Courant, og til Sikkerhed herfor blev ham overleveret en sort tosels graae og lyseblå stribet Trøje. Denne Trøje, som Komp afleverede, blev af Rettens Vidner vurderet for 3 RMk Sølv. Komparenten renoncerede for Erstatning for sit Tilgodehavende hos bemeldte Personer. De angjældende Personer opholdt sig kun hos Komparenten Timestid, og han gav dem noget at spise uden at de forlangte samme. Hos ham betlede de ikke og det er ham ligeledes ubekjendt, at de andre Steder har gjort dem skyldige heri. Hvor Personerne hørte hjemme, vidste han ikke, men Niels Godt havde han før seet. - Aftraadt. Forhøret udsat.
Begivenhed 9. november 1837 (Alder 47 år) Alder: 47 år 10 måneder 8 dage
Delt note:
Sensitive:0 1837.11.09. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1836-1838, LAN B 79 - 69, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.767-768. Aar 1837 den 9. November blev Politiret sat og holdt paa Herredscontoiret i Herning i Overværelse af Vidnerne Biørn og Bertelsen, hvor da passerede som følger: No. 88/1837. 2de Skrivelser til Sognefogden i Ørre samt Amtets af 23de f. M. blev fremlagt. Forhøret sluttet. Landt. Som VidnerBiørnBertelsen
Begivenhed 29. december 1837 (Alder 47 år) Alder: 47 år 11 måneder 28 dage
Delt note:
Sensitive:0 1837.12.29. Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655-656. Aar 1813 den 29de December blev paa Herredernes Contoir af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lange og Peder Danielsen blev nedsat en Politieret hvor da Sagen imod Niels peder Hansen Godt og Abelone Christensdatter igjenblev foretaget. Paagjældende var uden Baand og Fængsel tilstæde. Retten fremlagde de i Sagen erhvervede Oplysninger, nemlig 1. Reqvisitions Skrivelse af 16de Octbr. d. A. med Paategning af 19de s. M. fra Sognefogden i Deiberg. 2. Do. af samme Dato med Paategning af Sognefogden i Worgod. 3. Do af 15de Octbr. paategnet 21de Octbr. d. A. af Christen Christensen Stade. 4. En Skrivelse fra Amtet af 23de Octbr. d. A. 5. Domsacten i Sagen i Aaret 1833 ved Ulfborg Hind Herreders Ret imod Abelone Christensdatter. 6. En Skrivelse fra Amtet af 7de Novbr. d. A. 7. En Ditto fra Cancellieraad Gundelach i Lemvig af 5. Novbr. d. A. 8. en udskrift fra Skodfuld og Wanborg Herreders Politiprotocol med eet Bilag. 9. en Skrivelse af 4de Novbr d. A. fra Herredscontoiret i Ringkjøbing 10. en Udskrift af Ulfborg Hind Herreders Politieprotocol 11. en Skrivelse fra Amtet af 10de Novbr. d. A. 12-13-14-15. 4 Stykker Domsacter i forhen paadømte Sager mod Niels Peter Hansen Godt 16. Amtets Skrivelse af 13de. Novbr. 1837 17. En Skrivelse fra Hammerum Herreds Contoir af 9de Novbr. d. A. 18. En udskrift af Hammerum Herreds Politieprotocol med 2de Bilage 19. en Skrivelse fra Amtet af 14de Novbr. d. A. 20. en Høiesterets Domsact i een foregaaende imod Niels Peter Hansen Godt behandlet Sag. 21. en Skrivelse fra Amtet af 24de Novbr. d. A. 22. en Udskrift af Hjerm Ginding Herreders Politiprotocol 23. En Skrivelse fra Amtet af 19de dennes 24. den til i dag udtaagne Stævning, Udskrifterne og Acterne til Følge, det øvrige til Indlemmelse saaledes lydende: ##. Endvidere fremlagde Retten en Skrivelse fra Pastor Schaarup i Stauning af 28de dennes saalydende: ##- I Retten var tillige mødt paa Fattigcommissionens Vegne i Stauning Willads Miltersen og paa Dittos Vegne i Deiberg Just Christian Jespersen samt Christen Broesbøll, hos hvilken sidste Niels Peter Hansen Godt havde været indlogeret og som af Fattigcommissionen fik Betaling for at forskaffe ham Føde og Klæder. Retten foreviste saavel Arrestanterne som de andre tilstæde værende den fra Peder Madsen Ahnborg modtagne Trøie og den blev vedkjendt at være Stauning Fattigvæsen tilhørende, men blev igjen med Fattigvæsenets Tilladelse udleveret Abelone Christoffersdatter til Brug. Ligeledes forevistes det fra Frands Pedersen, Wasehuus, tilbageleverede Skjørt blev erkjendt for at være Fattigvæsenets i Stauning og udleveret Willads Miltersen. Endvidere forevistes Tørklædet tilbagleveret fra Ida Margrethe Nielsdatter, vedkjndtes som Stauning Fattigvæsens og udleveret samme. Den uldne Skjorte og Nattrøie, som Jens Jacobsen Lille Skovhede havde leveret tilbage ligeledes forevist, vedkjendt at være Fattigvæsenet i Deiberg eller Christen Broesbøll tilhørende, til hvem den er derfor udleveret. Forsaavidt flere Klædningsstykker maatte være bortkomne for vedkommende Fattigvæsen renoncerede deres Befuldmægtigede paa Erstatning. De fremlagte Documenter blev foreholdt Arrestanterne, og de vedgik at være dem vedkommende, og da intet videre var i Sagen at oplyse, og efter at Retten havde attesteret, at de ei her under Jurisdictionen har været tiltalte siden sidste Løsladelse, blev samme optaget og deri afsagt saadan Dom |: vide Domprotocollen Fol. 74 :|. Dommen oplæst for Arrestanterne og disse derpaa sendt tilbage til Ringkjøbing Arrest. Politiretten hævet. Hertz Som Vidner: J. W. LangePeder Danielsen.
Begivenhed 29. december 1837 (Alder 47 år) Alder: 47 år 11 måneder 28 dage
Delt note:
Sensitive:0 1837.12.29 Underretsdom Udskrift af Bølling og Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1844 LAN B 81 - xx, Mikrofilm rulle nr. M-32.660-661 Aar 1837 den 29de December blev i Sagen contra Niels Peter Hansen Godt og Abellone Christophersdatter afsagt saadan DOM Under nærværende Sag, der er anlagt mod Arrestanterne Niels Peter Hansen Godt og Abellone Christo- phersdatter, er de overbeviiste om, dels ved Vidner, dels ved egen Tilstaaelse, siden 3. Septbr d. A. indtil Anholdelsen i Octbr. Maaned, at have vanket om i Landet uden fast Beskjeftigelse og deels ved Salg af Klædningsstykker dem selv og Stauning Deiberg Fattigcommission tilhørende, og dels ved Tiggerie, navnlig hos Proprietær Niels Strandbygaard, at have søgt deres Underholdning, og skjønt den førstnævnte, efter havd der mod ham under tidligere anlagte Sager er oplyst, er beladt med et stærkt Broktilfælde, der hindrer ham fra at tage fast Arbeide, kunne dette dog ikke berettige ham til uden at ansees som Løsgænger at [.....] omkring i Landet og forlade Geiberg Sogn, hvor han som forsørgel- sesberettiget nød Understøttelse. Retten kan derfor ikke bedre end skjønne, at begge Tiltalte har gjort sig skyldig i Løsgængerie og Betlerie samti et bedragerisk Forhold ved at afhænde, hvad der blot var dem overdraget til Brug af vedkommende Fattigcommissioner for hvilken Forseelse iøvrigt Straffen kan commuleres med den for Løsgængeriet og Betleriet ikjendede Straf. De ere begge over criminel Lavalder, og betræffende Abellone Christophersdatter, da har hun forhen for Betlerie og Løsgængerie første Gang været dømt ved Ulfborg Hind Herreders Politieret til 15 Dages Fængsel paa Vand og Brød og bliver derfor for den gjentagne Forbrydelse, hvortil kommer det ulovlige Salf af Fattigvæsenets Ejendeele, i Overensstemmelse med Frd. af 21. Aug. 1829 3, 4 og 8 med Straf af 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød..Forsaavidt hun har solgt Effecter, Stauning Fattigvæsen tilhørende, da haver hun at erstatte Christen Madsen, Østerthiim, 3 mk. 3-1/5 s. r. S., Frands Pedersen, Vasehuus, 3 mk. 9-3/5 s. r. S., Ida Margrethe Nielsdatter 1 mk. 3-1/5 s. r. S. Betræffende Niels Peter Hansen Godt, da har han frohen været dømt og straffet 1) efter Hmmerum Herreds Politieretsdom af 17de Decbr. 1827 med 14 Dages Fængsel paa Vand og Brød for første Gang Betlerie, 2) efter Woer og Nim Herreders Politieretsdom for Hælerie, anden Gang Betlerie og første Gang Løsgængerie med et Aars Forbed- ringshusarbeide, 3) efter Overpolitieretsdaom af 22de Marts 1832 for tredie Gang Betlerie og anden Gang Løsgængerie ihjen med et Aars Forbedringshusarbeide i Wiborg Tugt og Forbedringshuus. I Erstatning for de solgte uhjemlede Klædningsstykker har han at betale til Niels Borris af Stabye 3 mk. 3-1/5 s. r. S. og til Jens Jacobsen, Lille Skaihede, 2 mk. 6-2/5 s. r. S. Desuden udreder enhver af Tiltalte de paa deres Arrest med videre medgaaede Omkostninger. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Abellone Christophersdatter hensættes i 6 Gange 5 Dage i Fængsel paa Vand og Brød med befalet Mellemfrist paa egen Bekostning samt udreder de af hendes Arrest og Forpleining medgaaede Omkostninger, ligesom hun i Erstatning udbetaler Christen Madsen, Østerthiim, 3 mk. 3-1/5 s. r. S., Frands Pedersen, Vasehuus, 3 mk. 9-3/5 s. r. S., Ida Margrethe Nielsdatter 1 mk. 3-1/5 s. r. S. Tiltalte Niels Peter Hansen Godt hensættes til Forbedringshusarbeide i 2 Aar i Wiborg Tugt og Forberings- huus, han udreder de på hans Arrest og Forplining medgaaede Omkostninger og betaler i Erstatning til Niels Borris i Stabye 3 mk. 3-1/5 s. r. S. og til Jens Jacobsen, Lille Skarhede, 2 mk. 6-2/5 s. r. S. Erstatningerne udredes inden 16 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, det øvrige efterkommes ynder Adfærd efter Loven. Hertz.
Begivenhed 12. januar 1838 (Alder 48 år) Alder: 48 år 0 måneder 11 dage
Delt note:
Sensitive:0 1838.01.12. Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.3953 Aarligt No:5 Rulle No.:286 Fangernes Navne:Niels Peter Hansen Godt af Ringkjøbing Arrest Hvor født:Sommersted Sogn, ved Hadersleben Sidste Opholdssted:Strøifet om i Landet Naar indkommen.1838, d. 12. Januar Hvorfor:5te Gang Betleri og 4de Gang Løsgjængeri Hvor længe:2 Aar Naar løsladt og Opførsel:1840, d. 12te Januar hjemsendt - Opførsel God Straffet før:See No. 3198, 3356, 3726 m. v. 4356 Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Deiberg Sogn, Bølling Herred Ringkjøbing Amt Er givt?- - - Hvor mange Børn:1 Søn Er Confirmeret:Hjerm Kirke Religion:Lutters Profession:- - - Alder:40 Anmærkning:Dømt inden Bølling og Nørre Herreders Politiret d. 29 Decbr. 1837
Begivenhed 12. januar 1840 (Alder 50 år) Alder: 50 år 0 måneder 11 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet
Begivenhed 3. april 1841 (Alder 51 år) Alder: 51 år 3 måneder 2 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 10. april 1841 (Alder 51 år) Alder: 51 år 3 måneder 9 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 10. maj 1841 (Alder 51 år) Alder: 51 år 4 måneder 9 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 25. maj 1841 (Alder 51 år) Alder: 51 år 4 måneder 24 dage
Delt note:
Sensitive:0 1841.05.25 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.4356 Aarligt No:36 Rulle No.:302 Fangernes Navne:Niels Peter Hansen Godt Hvor født:Sommersted Sogn ved Hadersleb Sidste Opholdssted:Strøifet om i Landet Naar indkommen.1841, d 25de Mai Eftermiddag Hvorfor:5te Gang Løsgjængeri Hvor længe:4 Aar Naar løsladt og Opførsel:1845, d. 26de Maij Straffet før:No. 3198, 3356, 3726, 39,53, m. v. 5353 Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Deiberg Sogn, Bølling Herred, Ringkiøbing Amt Er givt?- - - Hvor mange Børn:2 Døttre, 1 Søn Er Confirmeret:Hjerm Kirke Religion:Lutter Profession:- - - Alder: 43 Anmærkning:Dømt inden Middelsom og Sønderlyng Herreders Politiret d. 3. April 1841, inden Viborg Amts Overpolitiret d. 10de s. M. og i Høiesteret d. 19de Mai s. A.
Folketælling
Type: CENS
1. februar 1845 (Alder 55 år) Alder: 55 år 1 måned 0 dage
Delt note:
Sensitive:0 1845.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen i Viborg købstad 1. febr. 1845 Mikrofilm, kort nr. Optegnelse paa Folketallet m.v. i Viborg Kjøbstad 1. Febr, 1845 Byernes og Stedernes Navne:Tugt- og Forbedringshuset. NavnAlder StandFødestedErhverv, Næringsvej ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Niels Peter Hansen Godt48ugiftSommersted Sogn, Haderslev-
Begivenhed 26. maj 1845 (Alder 55 år) Alder: 55 år 4 måneder 25 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet
Begivenhed 17. januar 1848 (Alder 58 år) Alder: 58 år 0 måneder 16 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 21. januar 1848 (Alder 58 år) Alder: 58 år 0 måneder 20 dage
Delt note: Sensitive:0
Begivenhed 26. januar 1848 (Alder 58 år) Alder: 58 år 0 måneder 25 dage
Delt note:
Sensitive:0 1848.01.26 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.5353 - 14 Aarligt No:8 Rulle No.:217 Fangernes Navne:Niels Peder Hansen Godt af Bølling Hds Arrest Hvor født:Sommersted Sogn, Haderslev Amt Sidste Opholdssted:Strøifet Naar indkommen.1848, d. 26de Januar Efterm. Hvorfor:7. Gang Betleri, 6. Gang Løsgøngeri Hvor længe:8 Aar Naar løsladt og Opførsel:1856, 26de Januar Opførsel god Straffet før:ad No. 3198, 3356, 3726, 3953, 4356. Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Deiberg S., Bølling H., Ringkiøbing A Er givt?Nei Hvor mange Børn:2 Døttre Er Confirmeret:Hjerm Religion:Lutherske Profession:Bondehaandtering Alder: 53 Anmærkning:Bølling-Nørre Hders Politiret d. 17. Januar 1848, Approberet af Ringkiøbing Amt d. 21. s. M.
Begivenhed 26. januar 1856 (Alder 66 år) Alder: 66 år 0 måneder 25 dage
Delt note:
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet
Død
Type: DEAT
ja

Familie med forældre - Vis familie
far
mor
Ægteskab:
ham selv
8 år
lillesøster
Familie med Appelone Kirstine Christophersdatter - Vis familie
ham selv
hustru
Ægteskab:
datter
Familie med Else Cathrine Nielsdatter - Vis familie
ham selv
hustru
Ægteskab:
Abraham Johansen + Appelone Kirstine Christophersdatter - Vis familie
hustru’s ægtemand
hustru
Ægteskab: 11. oktober 1818Horne (Vestj.) kirke
8 år
steddatter
-5 år
stedsøn
Johannes Abrahamsen
Født: 20. april 1822 24 27Horne (Vestj.) sogn - Rotbøl
Død: 25. marts 1854QK Ølgod sogns kbg
-3 år
stedsøn
12 år
steddatter
-5 år
stedsøn

Født
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1827.10.08 Forhør. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1826-1827 LAN B 79 - 64. Aar 1827, den 8de October blev paa Politidommerens Conoir paa Laulund Politieret sat og holdt i Overværelse af Vidnerne Handrup og C. Lassen, hvor da passerede som følger: No. 39/1827- Et Forhør blev optaget i Anledning af, at der i Dag var bleven indbragt 3de omflakkende Personer, der skulle have gjort sig skyldige i Tyverie. En af Fuldmægtig Bertelsen derom meddelt Rapport blev fremlagt. Først fremstod den anholdte Niels Peder Hansen løs og ledig, som forklarede: at han er fød i Sommersted Sogn i mellem Apenrade og Hadersleb |: i hvad Amt eller District vidste han ikke :| og at Hans Pedersen, der tildeels ernærede sig af at vandre om paa Betlerie og tildeels af at forfærdige Kurve, samt hans Hustru Hanne Cathrine Pedersdatter vare Comparentens Forældre. Ved Juletider førstkommende bliver Comparenten 30 Aar gammel. - Da Comparenten var Aar gammel blev han ført fra Sommersted med sine Forældre til Deiberg ved Ringkjøbing, hvor de fik et Huus, og opholdt sig der i henved 7 Aar, da Comparentens Fader døde. Derefter vandrede Comparentens Moder med Comparenten og 2 yngre Børn omkring i Landet og ernærede sig ved Betlerie samt kom ikke mere til at beboe det anførte Huus. - Saaledes fulgte Comparenten med sin Moder, indtil han var 14-15 Aar gammel, hvorefter han fik Tjeneste i Qvium, Hjerm Sognhos Gaardmand Iver Pedersen næsten 2 Aar i hvilken Tid han blev confirmeret. Derfra kom han til Qvistrup, hvor han tjente Ejeren Nyssom i 2 Aar. I denne Tjeneste fik han Brokskade, saa at han ikke mere kunde taale at arbeide og har derfor siden vandret omkring i Landet og bestandigen ernæret sig ved Betlerie.- Siden korte efter sidste Pintse har han havt følgeskab af Fruentimmeret Else cathrine Nielsdatter, 22 Aar gammel, som han traf sønden for Varde, men vidste aldeles ikke, hvor hun var hjemmehørende. - For nogle Dage siden, saavidt han erindrer Fredagen den 5te d. M. kom et gammelt Fruentimmer Karen, hendes Tilnavn vidste han ikke, til Comparenten og Else Vathrine Nielsdatter i Sneiberg og spurgte om hun maate følges noget omkring med dem, hvilket der tillod, og siden og siden den Tid har Comparenten ikke selv betlet, men bleven udenfor ved de Steder, hvor de andre var gaaede ind, hvorefter de have deelt med ham, hvad de havde kunnet tilbetlet sig, som har bestaaet i Fødevare. I Gaar Eftermiddag paa Veien fra Vesterhøgild i Rind Sogn til Ahrborg Sogn kom Else Cathrine Nielsdatter til Comparenten og bandt et hvidt blommet Tørklæde om hans Hals som en Foræring for ham, uden at han da vidste, hvor hun havd faaet dette Tørklæde, men siden fortalte saavel hun som Karen, at den sidstnævnte havde solgt hende samme for 9 Sk Courant. Hvor Karen havde Tørklædet fra, blev ikke omtalt, ligesom Comparenten heller ikke paa anden Maade havde nogen Kundskab derom eller tænkte over, hvorledes hun kunne have erhvervet samme, hvorimod han formodede, at hun havde havt det fra gammel Tid. Comparenten saae vel ogsaa, at Else Cathrine Nielsdatter i Gaar havde en Kappe paa, hvilken han ikke før havde seet hende med, men han spurgte hende ikke om ligesom hun ikke heller fortalte, naar hun havde faaet den. Medens de i Gaar Aftes omtrent ved Solens Nedgang fulgte Veien til en dem ubekjendt Gaard o Ahrnborg Sogns nordre Deel, kom 2de Mandspersoner til dem og sigtede dem for Tyverie, hvorefter de fulgte med dem ind i Gaarden, hvor de blev visiterede. Hos Comparenten vedkjendte de sig Tørklædet, som Else Cathrine Nielsdatter havde givet ham om Halsenog hos hende den Kappe hunhavde paa Hovedet. I Karens Pose fandt de nogle Kapper, Comparenten veed ikke hvormange, som de ligeledes vedkjendte sig. Siden har Comparenten hørt, at Karen har tilstaaet, at hun har bortstiaalen de Sager, hvilke de anførte Personer vedkjendte sig i et Huus sønden Westerhøgild, hvor hun var inde medens Comparenyen og Else Cathrine Nielsdatter opholdt sig uden for i den Formening, at hun alene var gaaet derind for ast betle. Det var dem aldeles ubekjendt, at hun havde gjort sig skyldig i noget Tyverie førend hun efterat de vare blevne anholdte tilstod samme. Comparenten nægter nogensinde at havee forøvet Tyverie eller andre offentlige Overtrædelser end Betlerie eller at han nogensinde har været arresteret eller tiltalt. - Comparenten blev nu som Arrestant sat under Bevogtning. - Aftraadt. Derpaa fremstod bemeldte Else Cathrine Nielsdatter løs og ledigsom i given Anledning forklarede: at hun er fød i Himmelland, Onsild Sogn og at Niels Nielsen Skræder og Hustru Ane Cathrine Sørensdatter vare hendes Forældre. Nogle Dage før Juul førstkommende bliver hun 22 Aar gammel. Comparentinden har ikke seet sine Forældre i flere Aar og vidste ikke om de ere levendallr døde eller hvor de ialfald opholder sig. Hun har ingensinde havt nogen fast Tjeneste, men vandrede omkring med sine Forældre, indtil hun var 17 Aar gammel og blev ernæret med de og hun erholdt ved Betlerie samt vandrede derefter adskilt fra Forældrene deels alene, deels i Følge med Andre ligeledes omkring i Landet for at ernære sig ved Betlerie, og andet Arbeide har hun ikke foretaget sig end strikket nogle Strømper af den Uld, som hun paa sin Omvandring kunde tigge sammen, hvilke Strømper hun da har solgt. Hun er ikke confirmeret. I sit 18 Aar fødte hun et Barn, som hun havde avlet ved en omflakkende Person, hvilket Barn døde, da det næppe var Aar gammelt. Siden i Forsommeren har hun havt Følgeskab af Arrestanten Niels Peder Hansen, som hun traf sønden for Warde, og for nogle Dage siden stødte det ligeledes anholdte Fruentimmer Karen, hvis Tilnavn hun ikke kjendte til dem i Sneiberg og spurgete om hun maatte følges med dem, hvilket de tillode. - I Gaar Eftermiddags kjøbte Comparentinden et hvidt udsyet Halstørklæde og en Kappe af Karen for 9 Sk Courant Stykket, og Comparentinden betalte strax Tørklædet. Disse Sager sagde hun arf have erholdt af en gammel Kone i et af de Stedet, hvor hun samme Dag havde været inde, medens Comparentinden havde staaet udenfor. Comparentinden havde nemlig vel været inde med hende enkelte Steder i Gaar for at betle, men ved flere Steder var hun og Niels Peder Hansen udenfor, medens Karen gik ind.Comparentinden troede at hendes Foregivende om Erhvervelsesmaaden var sandt.- Medens de iaftes alle 3 vare paa Veien til Ahrnborg bleve de eftersatte af 2de Mandspersoner, som forlangte at visitere dem og fulgte dem nærmere imod en Gaardsom laae ved Veien samt førend de endnu naaede Gaarden tilkjendegav, at den Kappe, som Comparentinden havde paa Hovedet og det Halstørklæde, som Niels Peder Hansen havde om Halsen og var foræret ham af Comparentinden vare stiaalne Sager, hvorfor de ogsaa tog fat paa Comparentinden og vilde slæbe hende. Da berørte Kappe og Tørklæde var kjøbt af Karen som omforklaret, troede Comparentinden, at hun ikke var pligtig til at lade sig behandle paa den anførte Maade ved hvilken Leilighed de tillige slog hende over Armen, søgte hun at støde dem fra sig men med de blotte Hænder. Da de kom ind i Gaardenbleve de visiterede men hos Comparentinden og Niels Peder Hansen vedkjendte de sig ei videre end Tørklædet og Kappen, hvorimod de i Karens Pose fandt noget Hovedtøi, hvor meget vidste Comparentinden ikke, hvilket de endvidere vedkjendte sig. - Karen tilstod derpaa, at saavel dette Hovedtøi som Kappen og Tørklædet, hun havde solgt til Comparentinden var stiaalet Gods, men hvor hun havde forøvet Tyveriet hørte Comparentinden ikke, hun omtalte. Førend Karen meddelte denne Tilstaaelse vidste Comparentinden aldeles ikke at Kosterne vare stjaalne. - Comparentinden nægter at have begaaet nogen anden offentlig Overtrædelse end Betlerie eller at hun nogensinde hasr været arresteret eller titalt. - Derpaa Comparentinden blev som Arrestant sat under Bevogtning. - Aftraadt. Derpaa fremstod løs og ledig den 3die Anholdte, der kalder sig Karen Laursdatter og forklarede: at hun er 24 Aar gammel ogg at hendes Forældre var Laust pedersen og Hustrue Dorthea Sørensdatter, der begge var døde. Hun veed ikke, hvor hun er født eller om hun er døbt og hu er ikke confirmeret. Eftwer hvad hendes Forældre har sagt skal hun ikke være døbt. Hun har ingensinde havt nogen fast Tjeneste, men vandret omkring med sine Forældre, som ingen fast Bopæl havde, indtil hun var 12-13 Aar gammel, ved hvilken Tid hendes Moder døde, og blev ernæret ved hvad de og hun erholdt ved Betlerie samt vandrede derefter alene ligeledes omkring i Landet.for at ernære sig ved Betlerie uden at have været i Følge med nogen, førend hun for 6 Dage siden stødte sammen med de ligeledes anholdte Niels peder hansen og Else Cathrine Nielsdatter. - I Gaar gik hun alene ind et Sted i Rind Sogn uden at hun nærmere kunde betegne samme for at betle og Niels peder hansen samt Else Cathrine Nielsdattr bleve imidlertid uden for. Endskjønt Døren stod aaben var der dog ingen inde i huset, og da Comparentinden saaledes fandt sig alene sammesteds tog hun af et lidet aabent Skrin et hvidt Halstørklæde og 2 Kapper, hvormed hun forføiede sig bort. Hun tilkjendegav ikke Tyveriet for de andre, men sag til Else cathrine Nielsdatter, hvem hun solgte Halstørklædet og en Kappe for 9 Skilling Courant Stykket, at hun havde erholdt samme af en huuskone. I Gaar Aftes blev de alle 3 anholdte og visiterede, saaledes som af Else Cathrine Nielsdatter forklaret. Personerne, som anholdt dem, modtog de stiaalne Sager. Komparenten nægter før at have forøvet Tyverie eller andre Overtrædelser end anført, ligesom hun og nægtede nogensinde at have været arresteret eller tiltalt. Komparentinden nægter fremdeles paa det Bestemteste at have stiaalen mere i det anførte Huus end omforklaret eller de flere Ting, som den bestiaalne Abelone madsdatter savner efter den fremlagte Rapport. Da det blev foreholdt hende, at der efter den fremlagte Rapport ved Visitationen blev funden hos Comaprentinden 2 Kapper og 1 Krave, saa at der i det hele af de stiaalne Koster er kommen tilstede 3 Kapper, 1 Krave og Tørklæde tilstod hun, at saa meget, men heller ikke mere blev stiaalen i det anførte Huus. Abelone Madsdatter fremstod og henholdt sig til den fremlagte Rapport forsaavidt hende vedkommer, men Karen Laursdatter vedblev desuagtet sit Forrige. Abelone Madsdatter afleverede de tilbagekomne stiaalne Sager, hvilke KarenLaursdatter erkjender for at være de samme som hendes Forklaring angaaer. Vidnerne vurderede disse Ting til 3 Mk. Sølv imod hvilken Vurdering hverken den bestiaalne eller Karen Laursdatter havde noget at erindre. - Karen Laursdatter blev som Arrestantinde sat under Bevogtning. Forhøret udsat. Landt Som Vidner :HandrupC. Lassen
EVEN
Sensitive:0 1827.11.22. Forhør. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1826-1827 LAN B 79 - 64. Aar 1827 den 22. November blev Politiret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir paa Laulund i Overværelse af Vidnerne Bertelsen og Lauritzen, hvor da passerede som Følger: No. 39/1827 Samtlige 3 arresterede Personer fremstod løse og ledige. Den fremlagte Confirmationsattest anført i Amtets Skrivelse af 12te denne Maaned under No. 1 blev Niels Peder Hansen foreholdt og han erkjender, at den er ham angaaende. Derefter blev Bilaget til Herredsfoged Kolbys Skrivelse anført sammesteds under No. 4 ham foreholdt og han erklærede da, at han har tjent i Hjerm Sogn næsten i 3 Aar indbefattet den Tid han tjente der førend han blev confirmeret. Derpaa blev Skrivelsen fra Tugthusinspecteuren i Wiborg anført under No. 5 foreholdt Karen Larsdatter og Else Cathrine Nielsdatter. Karen Larsdatter nægtede først, at hun havde været arresteret enten i Randers eller i Aarhuus, men tilstod dog derefter, at hun, saavidt hun mindes, i Aaret 182o blev arresteret i Aarhuus og dømt for Betlerie til Fængsel ved Vand og Brød , som det forekommer hende i 6 Dage, samt at hun derefter uden at hun kan erindre hvilket Aar, blev arresteret i Randers, under hvis Jurisdiktion vidste hun ikke, ligeledes for Betlerie og dømt til Fængsel ved simpel Fængselkost. Straffetiden kunde hun ikke opgive, men hun sad arresteret i Randers i et Aar. Else Cathrine Nielsdatter tilstod, at hun har været dømt for Hælerie til et Aars Arbeide i Wiborg Tugt og Forbedringshuus, saaledes som den fremlagte Skrivelse indeholden. En Skrivelse til Sognefogden i Rind om Arrestanternes Transport hertil blev fremlagt. Arrestanterne overgivet til deres Bevogtning og Forhøret udsat. Landt Som VidnerP. BertelsenLauritzen.
EVEN
Sensitive:0 1829.07.27 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 Aar 1829, den 27. juli mødte kongelig const. Herredsfoged Kolby ved Constitueret Fuldmægtig H. Ferslev Lybecker med Vidner Sognefoged Jens Madsen og Jens Lauridsen af Deiberg paa Vognberg Hede i Jens Kjærs Huus for i Anledning af skeet Anmeldelse til Contoiret i Dag at foretage en Undersøgelses Forretning i de paa fornævnte Hede værende Huse til muelig Opdagelse af et begaaet Tyverie i Stauning Præstegaard Natten mellem sidste Fredag og Løverdag, hvor da blev bortstiaalet endeel Lærred som lagde paa Bleg samt endvidere stjaalet nogle Hølsklæder m. m. paa andre Steder i Sognet. Reisen hertil tiltraadtes saasnart den tilsagte Vogn kunde møde og afgive Befordring Kl. 6 Efterm. og var Ankomsten hertil Kl. 10. Undersøgelsen tog sin Begyndelse i Johannes Christensens Huus og efter nøje Randsagning og Undersøgelse fandtes Intet som kunne skjønnes at være af de bortkomne Dele. Johannes Christensen fremstod og efter at være formanet om Sandheds Udsigende forklarede sig paa given Anledning saaledes: Sidste Løverdag Aften kom en Person navnlig Niels Godt fra Naboens Huus, Jens Peder Kjær, og hen til hans Sted, hvor han bad Comp. laane sig en Flasker til Brændeviin, hvilken han fik. Comp. havde bemeldte Dag været henne til Jens Peder Kjær , hvor Niels Godt og et andet mandfolk med 2de Fruentimmere og et Barn vare. Niels Godt bad da Comp. om en gl. Trøje, hvilken han gav ham tilligemed en gl. Bagstol og senere gav Niels Godt Comp. 2de Kraver, som han sagde Comp skulde have til Vederlag for hvad han havde givet ham. Comp. ved ikke hvorfra Niels Godt og medhavende Personer kom hertil eller herfra begave sig, ejheller kjendte han end oftnævnte Niels Godt. - Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel, hvornæst han afleverede de modtagne 2de Kraver af Niels Godt. Aftraadte. Disse 2de Kraver bleve med Rettens Segl forsynede og toges i Rettens Bevaring. Derefter fortsattes Randsagningen i Jens Kiærs Huus. Jens Kiær og Kone var tilstæde tilligemed den til Huse værende Qvinde Anne Cathrine Pedersdatter, af hvilke den Sidste fremstod og paa given Anledning samt Formaning at forklare sig sandfærdig afgav følgende Forklaring: Sidste Løverdag Morgen ved Solens Opgang kom en Person ved Navn Niels Godt her fra Sognet, men løber for Tiden om i Landet uden at have noget fast Opholssted medhavende et Mandfolk og 2 Fruentimmere med et Barn og bad om at de maatte være der til Folk kom op, hvilket de fik Tilladelse. I den Tid de var der fik de halv Potte Brændeviin, hvorfor Kens Kiærs Hustru fik en Barne Skjorte, samt videre tvende Barnebleger, hvorfor [han] fik Potte brændeviin til. Derpaa gik de om Formiddagen bort nør paa, men kom igjen om Eftermiddagen noget før Aften. Niels Godt hentede da en Potte brændeviin i Sortekroe og efterat de havde drukket den spurgte det ene Fruentimmer Comparentinden om hun ikke ville sælge hende en lille Vugge, hvortil hun svarede ja, og efter nogen Frem og Tilbagesnakken bleve de enige om, at Comp skulle have 3 Alen Blaarlærred, hvilket hun strax bekom og har allerede syet i en Særk paa et lille Stykke nær, som er levnet derfra. De foregave at have kjøbt Lærredet for Uld, men paa hvilket Sted talte de ikke om. Hun veed ikke, hvormeget de havde, thi imedens hun var ude med hendes lille Barn, rev de det Stykke Lærred af, hun skulle have. Ved Midnatstid toge de bort, men uden de sagde hvorhen de ville, og ligeledes saae hun ejheller hvor de [.... ....]. - Et af Fruentimmerne syede imedens de vare her en Rygpose, hvori de tilligemed en anden stribet Pose havde noget som hun dog ikke vidste hvad var. - Comp. vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igjen fremstod Jens Jensen Kjær, som efter Formaning og Anledning ligesom de forrige Afhørte afgav følgende Forklaring: De forommeldte Personer kom som af Sidstafhørte forklaret sidste Løverdags Morgen , og straks efter gik han til Sønder Wognberg, hvor han den Dag vogtede Creaturer og han ved derfor aldeles ikke, hvorledes Dagen passerede hjemme, da han først kom hjem kort før de gik derfra ud paa Aftenen. Han saae kun, at hver af Karlene ved Bortgangen havde en lille Bylt paa Ryggen, hvis Indhold han dog ikke var vidende om. Comp. har ikke vidst, hvad hans Kone havde modtaget af dem før nu, og han har ogsaa efter at have spurgt Tyveriet i Stauning fattet Mistanke om at de af berørte Personer afhændede Dele maatte være stiaalne. - Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endelig fremstod Sidstafhørtes hustru Mette Pedersdatter, som paa given Anledning og Formaning som de Forrige afgav følgende Forklaring overensstemmende med den af ham givne Forklaring, kuns med det Tillæg, at Niels Godt gav hende ud paa Aftenen bemeldte Løverdag, foruden Skjorten og Barneblegerne et prikket Tørklæde og nogle Haghatte og en Krave. - Comp. vedstod sin Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. De af Anne Cathrine Pedersdatter og Mette Pedersdatter omforklarede bekomne Dele afleverede de og modtoges til Rettens Bevaring og blev med Rettens Segl forsynet. - Ved den nøieste Randsagning og Eftersyn fandtes intet, som kunne skjønnes at være af det Bortkomne i Stauning med Undtagelse af de udleverede Dele. Den af Amtet meddelte Constitution til nærværende Undersøgelses Forretnings Udførelse, som ved Forretningens Begyndeslse blev oplæst, indlemmes saalydende: ##- Folio ---. Da det allerede er langt ud paa Natten og Kl. er 1 blev nærværende Forretning for i Dag sluttet. H. Ferslev Lybecker, const. Vidner: J. MadsenJ. Lauridsen.
EVEN
Sensitive:0 1829.07.29. Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 Aar 1829 dem 29de Juli blev det i Forgaars begyndte Undersøgelses Forretning i Anledning af de i Stauning forøvede Tyverier videre fremmet i Sortekroe i Deiberg Sogn af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Vidner Sognefoged Jens Madsen og Mikkel Smedgaard, hvor da fremstillede sig Gaardmand Christen Nielsens Hustrue her paa Stedet Marie Iversdatter, som efterat være formanet og given Anledning ligesom der forhen Afhørte afgav følgende Forklaring. Sidste Løverdag Eftermiddag Klokken mellem 6 og 7 paa en Tid, da Comparentinden var ene hjemme med 2 smaae Børn kom en Mandsperson her ind, var af middelmaadig Størrelse og saae noget ringe ud i Klæderne , og da hun havde talt noget med ham angav sit Navn at være Niels Godt. Han kom henne fra Jens Kiær her i Naboelaget og gik derhen igien, udlod sig ikke med hvorefter han reiste eller hvad hans Næringsvei var, men spurgte om han kunde faa en Potte eller en Flaske Brændeviin, hvortil hun svarede at hun ikke havde saa meget at overlade. Derpaa gik han ud, men kom ind igien sigende, at ville betale Brændeviinet, ikke med Penge, men med et Stykke Lærred, hvilket han i det samme tog frem og var 2 Alen bleget Blaarlærred. Det var i Størrelse 2 Alen, men afrevet i begge Ender, og da dette sidste forekom hende besynderligt, udlod hun sig endog med, at det vel ikke var stiaalet, men som han forsikkrede det ikke var, derimod at han havde bekommet det af Christen Marcussens Kone i Raberg her i Sognet og [bestemte] det til en Rygpose. Comparentinden udlod sig med, at hun syntes at han selv kunde behøve noget Lærred, i det hans [bare Legeme sad ud], hvortil han svarede at han ikke den gang fik mere fordi han ingen Penge havde, men at han den næste Dags Morgen Søndag Morgen skulde have 5 eller 6 Alen Lærred af samme Kone ved at han til den tTid skulde til Præsten af hvem han ventede at faa Penge dertil, da Sognet skulde betale. Han fik derefter endelig en Boutellie Brændeviin og 4 Sk. Cour. i Penge for Lærredet, og han sagde, at han selv havde givet Uld derfor efter 10 S. Cour per Alen, men ville overlade Comparentinden det efter 8 S Alen, og hun skilte ham saaledes, som meldt, derve for at blive ham qvit og faae ham til at gaae. . Søndag Eftermiddag var hendes mand ude i Sognet paa en Koehandel og om Aftenen han kom hjem fortalte han at der skulde være stiaalet Lærred i Stauning Præstegaards Hauge og videre Mandag kom en Pige der fra Præstegaarden her over i samme Anledning og tilfældigvis her ind for at spørge sig for, om ingen fremmede mistænkelige Personer havde været her, ved hvilken Leilighed Comparentinden tog de ommeldte 2de Alen Blaarlærred frem og fortalte, hvorledes hun var kommet dertil, og skiøndt Pigen ikke kunne sige om disse 2de Alen var af det stiaalne tog hun det med sig med den Bestemmelse, at hvis de der hjemme ikke kunde kiende sig derved, maatte det sendes hende tilbage igien, men hun har ikke siden hørt derfra. Om Løverdag Aften efterat det var mørk kom Personen igien og ville hjave en pægel Brændeviin for de 4 S. Cour, hvilket hun nægtede, i det samme hun længselsfuld saa ud af Vinduet efter sin mand og Folk, som skulle komme fra Engen og mærkede en Vogn komme, hvilken hun antog ast være de hun ventede, hvorfor hun blev dristigere og bandede paa at han ikke fik denne Pægel Brændeviin, men skiænkede ham en Snaps for ikke at være ham aldeles imod, og som han betalete med 1 S. Cour. og gik igien. Sluttelig tillagde Comparentinden, at da det var hende bekiendt, at Niels Godt havde nydt Understøttelse her af Sognet, kunde hun ikke vide, om der ikke kunde være noget deri, at han, som han angav, skulde have Penge hos Præsten. Comparentinden vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Forhøret her paa Stedet sluttet, thi Niels Qvembergs Kone, som ogsaa skulde have været afhørt, var ikke hjemme. da Indvarslingen skete der i Sognet. J. Kolbye Til Vitterlighed:J. MadsenMikkel Jensen.
EVEN
Sensitive:0 1829.10.21. Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 Aar 1829, den 21de October blev paa Ringkjøbing Raadstue af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Vidner Peder Tolder og Jens Jørgensen fremmet Forhør i Continuation af det den 27de og 29de Julii d. A. begyndte Forhør i Anledning af nogle forøvede Tyverier Natten mellem den 24de og 25de s. M. i nogle Haver i Stauning Sogn. Da Undersøgelse saaledes den Tid var begyndt, kunne ikke andet efter hvad derved var udkommen end falde Mistanke paa en Person, som almindelig benævnes Niels Gott og øvrige Personer, som var i Følge med ham, hvorfor der ogsaa gjentagne Gange var udsendt Folk til at eftersætte, og om mueligt at paagribe disse, men som ikke lykkedes. Det blev derfor stillet i Bero med at foretage videre indtil man saae om de ikke skulle blive at opspørge og anholde ved at der søgtes Oplysning om ad hvilke Veje de vare dragne her fra Jurisdictionen, og der indløb ogsaa nu for kort Tid siden gjennem Amtet en Skrivelse fra Justitsraad og Herredsfoged Branth i Horsens, hvorved forlangtes Oplysning om en der anholdt Person Niels Peder Hansen, som havde forklaret, at han var født i Sommersted ved Haderslev, men opdragen i Deiberg Sogn, og da Sognefogden i Deiberg ved at han derom blev tilskrevet angav, at denne anholdte Person skal være fornævnte Niels Godt ved hvilket Navn han her i Egnen almindelig angives, blev dette foreløbigen tilbagemeldt. Men nu er indløben en Skrivelse fra Amtet af 16de dennes med deri paaberaabte Skrivelse fra Justitsraad og Herredsfoged Brandt, efter hvilken sidste Skrivelse den Anholdte nægter at være den, som Sognefogden har udgivet ham for eller at have forøvet de ommeldte Tyverier i Stauning eller nogensinde at have begaaet Tyverie. Disse 2de Skrivelser indlemmes saalydende ## - Fol ---. Derefter blev nu udstædt Stævninger til i Dag og endeel Beboere af Deiberg og Stauning Sogne indvarslede at møde, hvilke nu vare mødte. Stævningerne bleve fremlagte og indlemmede saalydende. ## - Folio ---. Af de indstævnede fremstod nu Gaardmand Christen Marcussens Kone Inger Marie Christensdatter af W. Raberg i Deiberg Sogn, som efter af være formanet at følge Sandhed og given fornøden Anledning efter hvad som af en Deponentinde ved Forhøret den 29 Juli sidstl. er angivet, forklarede: At Niels Godt, som han skal have angivet for Christen Engsigs Kone i Sortekroe deri Sognet, har bekommet Lærret af Dep. til en Rygpose og ventede sig tillige mere af hende, er ganske urigtig og aldeles ikke noget derved. Dep. veed, at den Person, som hun kalder Niels Godt, hvilket Navn han egentligt kjendes under her i Egnen, hedder med fulde Navn Niels Peder Hansen, hvorpaa hun veed saameget bedre Rede, som hans Forældre, som nu ere døde, boede i endeel Aar i et Huusi Nærheden af hendes Hjem og hvor han var hjemme hos Forældrene. Hun har nok hørt, at han har løbet omkring i Følgeskab med Omløbere, men hun troer ikke det har været det sidste Par Aar, men forresten er der ikke hende noget bekjendt om ham. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Igjen fremstod Jens Madsen, Sognefoged i Deiberg, som efter at være formanet at følge Sandhed og paa given Anledning afgav følgende Forklaring: Efter hvad Dep. har hørt fortælle strax efter, at de ommeldte Tyverier i nogle Haver i Stauning var begaaet samt hørt forklare ved de Forhør han i den Anledning forhen har overværet, skal der være kommet 2 Mands- og 2 Qvindespersoner i Følgeskab samme Morgenen meget tidlig som Tyverierne skulde være forøvet om Natten, ind i Niels Qvembergs Huus paa Deiberg Hede, hvoriblandt Niels Godt eller med fulde Navn Niels Peder Hansen skal have været. Ligeledes senere været seet i Jens Kiærs Huus deri Nærheden samme Dag, saavelsom og i Gaarden Sortekroe der er dèr i Nabolaget og skal have været samme Dag. Den Paagjældende Niels Peder Hansen eller her kaldte Niels Godt skal, hvilket han nok ogsaa selv har angivet, være født i Sommersted ved Haderslev og det er Dep. bekjendt at han kom som Barn med Forældrene til et huus paa Kongensholm Mark i Deiberg Sogn, hvor han blev opdragen, men da Faderen for endeel Aar siden døde, gav Moderen, som ogsaa nu sidste Aar er død, sig til at løbe i Landet og tog Sønnen med sig. Det sidste Dep. veed om ham er, at han Nytaar 1828 blev transporteret til Deiberg Sogn fra Hammerum Herred, hvor han nok var behandlet som Omløber og Betler. Sognet var ham nu til Hjelp, forsaavidt han ikke var i Stand til at ernære sig selv, og Deponenten veed, at han flere Gange i mindste 2 Gange fik Penge Understøttelse hos Præsten, men da han skulle være kommen der igjen i samme Hensigt, blev han borte, hvorfor han blev efterlyst i Deiberg og Lemb Sogne, men man hørte ikke siden til ham før nu, han er anholdt i Horsens. Dep tillagde, at det som gjorde Niels Godt og øvrige Medvandrende mistænkelige, da de bleve sete efter Tyverierne i Stauning, var, at de, efter hvad der blev fortalt, skal have bragt noget Lærred med sig, og der blandt andet var stiaalet Lærred i Stauning. - Dep. vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endvidere fremstod Niels Qvembergs Kone Christine Jørgensdatter af Deiberg, som efter at være given Gormaning og Anledning som de allerede Afhørte afgav følgende Forklaring: En Morgen i Sommer og som efter havd Dep. senere har sluttet sig til, da hun havde faaet at vide, at der en Nat var begaaet Tyverier i nogle Haver i Stauning, maae have været Morgenen derpaa, og hun ved at det var en Løverdag Morgen, kom 2 Mands- og 2 Qvindespersoner og et lille Barn førend det endnu var rigtig lyst og kaldfte ved Vinduet om de kunde komme ind, hvorpaa hun stod op og lukkede dem ind. Da de vare komne ind, spurgte hun dem om, hvorfor de kom ved den Tid, hvortil de svarede, at de kom fra Breining Sogn og at det der var forbuden at huse nogen og de derfor ikke kunde faae Huus. Dep. gjorde dem den Bemærkning hertil, at kunde de ikke faaet huus i Breining, kunde de vel blevne hjulpne dermed i Hanning Sogn, hvor hun sagde at de vel vare komne igjennem, men de svarede at da de kom til Hanning vare Folk i Seng. Hun spurgte om hvorfra de vare? hvorpaa den ene af Mandspersonerne, som var en høj Karl tog Ordet og svarede, at dersom hun hun ikke kjendte andre af dem, kjendte hun vel Niels Godt, som her staaer, idet han pegede paa denne. Niels Godt sagde nu, at han havde været der i Qvemberg engang før, at hun nok havde seet ham engang, ikke sidste, men forrige Vinter i Deiberg Præstegaard. Begge dele hun ogsaa erindrede og saaledes fandt at have seet ham før. Niels Godt er middelmaadig af Vext, rødladen af Ansigt, har mørkt Haar og middelmaadig af Legemsbygning. Hvem den høje Mandsperson var, veed hun ikke. Denne var som nysmeldt høj, blegagtig af Ansigt, havde en krum Næse og saae halvaldrende ud, men kan forresten ikke angive flere Kjendemærker paa ham. De 2de Qvindespersoner var hende ogsaa ubekjendte, den ene saae ud til at være aldrende, men den Anden at være ung. Denne Sidste var det som havde Barnet. Hun saae ikke, hvorfra de komeller hvorhen de gik, thi da de vare komne ind af Døren igien skuddede hun for denne og gik i sin Seng. De vare nogenm Timer der i Huset og gjorde ingen Begjæring enten om at faa Huus eller noget at leve af, men de spurgte hende, og hun troer det var den høje Mandsperson, men kan ikke sige det tilvisse, om hun ville kjøbe noget, og da de videre indbyrdes havde talt sammen, kunde hun høre at det var Lærred, hvortil hun svarede nej. Det kommer hende for, at de havde 2 Poser med noget i, og hun kan bestemt sige Een, men de åbnede ikke for dem derinde og fik derfor ikke at se, hvad de indeholdt, og Andet saae hun ikke, at de havde med sig derinde, men om de havde noget udenfor veed hun ikke. De talte ikke om, hvor de ville hen derfra, men spurgte om Søren Riber, som boer der i Nærheden var hjemme, hvortil hun gav det Svar, at hun ikke troede han var hjemme, med mindre han var kommet hjem Aftenen før. Samme Dag spurgte Dep. sin Søster, Søren Ribers Kone, om de havde været der, men hun sagde nej. Hendes Mand var ikke hjemme den omhandlede Morgen, men hans Broder Christen Kahnberg fra Herning Bue og Sogn i Hammerum Herred var der den Nat eller Morgen paa sin Rejse til sin Søn i Bork Sogn. Forresten var Ingen i Huset uden hendes og hendes Mands smaae Børn. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endelig fremstod Huusmand Jens Kiers Hustru Mette Pedersdatter af Vognberg i Deiberg Sogn, som blev forelæst Anne Cathrine Pedersdatters og sin egen Forklaring i Forbindelse dermed ved Forhøret den 27. Juli som hun for sit Vedkommende vedblev uforandret, hvornæst hun paa given Anledning ced yderligere forklarede Følgende: At Niels Godt gav hende de i Slutningen af hendes forrige Forklaring ommeldte 3de Dele, nemlig 1 prikket Tørklæde, 1 lille Krave og nogle Haghatte, af de sidste saavidt hun husker 5 Stykker, kom deraf, at hun sagde til ham og Medvandrende, at hun syntes at have faaet for lidt for det dem overladte Brændeviin mod hvad Anne Cathrine Pedersdatter havde faaet for Vuggen, of den høje af Mandspersonerne, altsaa egentlig ikke Niels Godt, men som blev nævnet ved forrige Forhør som den der saa at sige var Formanden blandt dem og man paa en Maade betegnede dem alle ved at nævne ham, gav hende derpaa disse 3de Dele. Niels Godt, hvis Signalement hun angiver ligesom forrige Deponent , har hun kjendt i flere Aar, baade derfra at han forhen har været i hendes Huus og fra at han har været hos sine Forældre i et Huus paa Kongensholm Mark for endeel Aar siden. Hun veed, at hans Fader hedte Hans, men hun kjender ikke Sønnen under andet Navn end Niels Godt, de andre vare de som hun ikke kjendte noget til eller veed hvem var. Slutteligen tillagde hun, at da hun ikke kunde blive frie for at overlade disse Folk det ommeldte til Forfriskning maatte hun igjen tage de ligeledes angivne Dele til Vederlag derfor, men hun anseer ikke de sidste mere værd end det Første. Da de kom der om Morgenen og de bleve udspurgte , hvorfor de kom saa tidlig, svarede de, at de havde godt ved at komme tidlig, som ingen Seng havde været i og fortalte videre at de havde faaet Logie et Sted i Breining paa en Tid da Manden dèr ikke var hjemme, men da han kom hjem, jagede han dem bort efterdi de ikke kunne betale Bøde han efter Bestemmelse i Sognet var ifalden for at husse dem. Efter hvad Dep. har hørt tale om de forøvede Tyverier i nogle Haver i Stauning, skal det have været Morgenen efter at dette var skeet, at disse Folk var i hendes Huus. Hun vedstod sin oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endnu fremstillede sig Else Qvemberg af Deiberg Sogn, som efterat være formanet og givet Anledning som de forrige afhørte afgav følgende Forklaring: Dep. var en Dag i Sommer, og nemlig den Dag, da endeel af Hans Kragsigs Gaards Bygninger i Skjern Sogn afbrændte af Lynild, hvilket udfandtes at være Løverdagen den 25de Juli d. A., i Jens Kiærs Huus paa Vognbjerg om Eftermiddagen, paa hvilken Tid 2de Mands- og 2de Qvindespersoner kom derind medhavende et lidet Barn, som det ene af Fruentimmerne Bar. Af Mandspersonerne kjendte hun den Ene, so var Niels Godt, hvis Signalement hun angav ligesom de forhen i Dag Afhørte have angivet, eller hans fulde Navn Niels Peder Hansen, hvis Fader hedte Hans og tilligemed Moderen boede i et Huus på Kongensholm Mark, men er begge døde, og kjender hun ham saaledes fra hans Ophold i Deiberg Sogn. Den anden Mandsperson var højere end Niels Godt, og hun angav hans Udseende og Statur ligesom forhen her i Dag er angivet, men han var fremmed for hende som en Person hun ikke kjendte Ligesom hun ejheller kjendte Fruentimmerne, hvilke vare lave af Vext og saae ikke ud til at være aldrende, men hun bemærker, at hun ikke saae meget til dem, da hun gik derfra lidt efter at de vare komne ind. Hun saae ikke, at de havde noget med undtagen en lille Pose med noget i, som Niels Godt bar under sin ene Arm. - Det eneste hun hørte af dem, medens hun var der, var at de begiærte af Jens Kiærs Kone at blive der om Natten, men hvortil denne svarede nej, at hun ikke kunde have dem. Siden saae hun ikke noget til denm eller veed hvor hen de bleve af. Dep. aftraadte efter at have vedstaaet sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel. Nu bleve de Indvarslede fra Stauning Sogn, hvilke vare de, som bleve bestiaalne den oftommeldte Nat nemlig Natten mellem 24de og 25de Julii d. A., fremstillede til Afhørelse hver for sig i følgende Orden, først fremstod Gaardmand niels Nielsen Halbye. som efterat være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring: En nat nu i sidste Sommer 14dage til 3 Uger efter Ste Hansdag blev der et Par Hestedækkener borte fra hans Gaard, hvortil Porten stod aaben og desuden var en aaben Indkjørsel mellem Vaaningshuset og Nørre Huus. Det ene, et halvslidt Dækken stribet ved Siderne og Enderne med hans Navn paasyet med Bogstaverne N. N. og nok ogsaa tillige H. B. Det Andet var et gammelt Hølsklæde, som var i Stykker og havde nu været brugt til at svøbe om Høeleerne. Han formoder at disse Dele saaledes ere stiaalne, men er noget, hvorom han ikke kan give videre Oplysning.De kunne være af Værdi 4 Rbs. Der havde ikke nyelig været seet omreisende Folk der og veed ikke Nogen, som han kunde have mistænkt. - Aftraadt. De Øvrige, nemlig Christen Mortensen, Niels Jensen og Hans Christensen mødte ikke, men for den Første mødte hans Fader Morten Østerbye og for den Anden hans Pleiesøn, men som ikke kunde træde istedet for de egentlig Bestiaalne, og den 3die lod melde Forfald, hvorfor der saaledes vil blive føjet anordningsmæssig Foranstaltning til de egentlig Paagjældendes Afhørelse, af hvilke det endnu bemærkes, at Niels Jensen lod anmelde, at han var syg. Slutteligen tilføjes, at der desuden ere til Afhørelse Sognepræsten Schaarup eller dennes Kone, men som forud vides ikke kunde møde og endelig Gjordemoder Trine Holbæk, hvem det blev tilladt at vorde afhørt paa samme Sted som Vedkommende i Præstegaarden, da hun ikke vel kan forlade Sognet. Forhøret for i Dag sluttet. J Kolbye Vidner: Peder TolderJens Jørgensen.
EVEN
Sensitive:0 1829.10.24. Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831 Mikrofilm M-32.655 Aar 1829. den 24de October mødte Kongl. const. Herredsfoged Kolbye ved const. Fuldmægtig H. Ferslev Lybecker med Vidner Sognefoged Mads Hansen og Gaardmand Anders Nielsen i Stauning Præstegaard til Continuation af Forhøret angl. Tyverierne som sidstafvigte Julii Maaned bleve forøvede i nogle Haver her i Sognet. Efter Indvarsling var her i Dag tilstede Madame Maren Schaarup, Gjordemoder Anne Cathrine Holbek og Gaardmændene Hans Christensen, Halbye, Christen Mortensen og Niels Jensen, Østerbye. Af disse fremstod først Madame Maren Schaarup, som efter Formaning om Sandheds Udssigende og given Anledning forklarede følgende: Dep. havde lagt et Stykke Blaar Lærred, 32 Alen, paa Bleg i Haven norden Præstegaarden, og hvilket Natten mellem den 24de og 25de Julii sidst blev borte og Dep antager, at det maae være stjaalen, og at Tyvene ved enten at komme ind af en Laage for Haven eller over den ikke meget høje Dige er kommen til Lærredet og saaledes borttaget det. Dep havde ikke Dagen eller kort før Tyveriet blev begaaet set Rejsende eller mistænkelige Personer at færdes med Veje. Værdien af det borttagne Lærred ansætter Dep til 6rbd. 2 mk. 6-2/5 s.[S]. Af de tilstædekomne Koster, som her var tilstede og blev Dep. forevist erkjendte Dep. ingen for sine undtagen et lidet Stykke Blaarlærred paa en Alen. Med Hensyn til hvad er [om.......] ved Forhøret 29. Julii d. A. af Marie Iversdatter angl. de 2 Alen , som hun af Niels Godt bekom og som bleve leverede til en Pige herfra Gaarden, forklarede Dep., at da hun havde kort efter Tyveriets Forøvelse hørt, at mistænkelige Personer opholdt sig i Deiberg Sogn, sendte hun en Pige der til Sognet for at høre nærmere herom, af hvem hun siden erfarede Tildragelsen og erholdt de 2 Alen Lærred, som hun her afleverede , og hvilke Dep. den Tid beholdt, da hun kunde kjende Lærredet og vidste at det tilhørte Gjordemoder Anne Cathrine Holbek, som paa samme Tif havde et Stykke Lærred paa Bleg heri Haven og hvilket samme Tid blev borte som Dep. - Aftraadte efter at have vedgaaet sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel. Igjen fremstod Gjordemoder Anne Cathrine Holbæk, som efter given Formaning og Anledning som Nysafhørte afgav følgende Forklaring: Dep. havde lagt et Stk. Blaarlærred paa Bleg i Præstegd. [22] Alen og i hvis eene Ende var en Dug paa 3 Alen og som Natten mellen 24de og 25de Julii blev borte. Dep. har samme Fornodning om Borteblivelsen af Lærredet som forrige Afhørte. Hun saae Fredagen den 24de Julii som Tyveriet Natten derpaa blev forøvet, at 2 Personer , en Karl af Middelhøjde og et lille Fruentimmer at passere Vejen gennem Sognet vester efter. De saae pjaltede ud og gaaer her ofte paa Betlerie. Dep. kan imidlertid ikke sige, hvorfra de er eller angive noget nærmere om dem end at efter Dialekten at skjønne maae være fra det Schlesvigske. Værdien af det fra hende bortkomne anslaaer hun til 5 Rbd S. Hun tør med Vished sige, at den her tilstedeværende Dug og de 2 alen Lærred, som ved Forhøret den 30 Julii sidst blev oplyst at være afleveret hertil Madame Schaarup er hendes, hvorimod den tilstedekomne Særk rigtig nok forekommer hende at være af hendes Lærred, men hvilket hun dog ikke bestemt tør sige, da ved tilskjæringen og Syningen Borden ikke kan nøje sees. Hun vedastod hendes nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Derpaa fremstod Gaardmand Hans Christensen Halbye, som blev formanet at forklare sig sandfærdig og derpaa afgav følgende Forklaring: Samme Dag eller Nat som Tyveriet blev begaaet i Stauning Præstegaard, nøjere kan han angive Tiden, blev der nogle Haghætter, 1 heelt hvidt Tørklæde, Do. Do. og 3 Kraver borte, som var lagt paa Bleg sønden [ud] paa Grønningen ved hans Vaaningshuus og som han antager maae være bortstjaalet, til hvilket Tyveri her var god Leilighed. Han erindrer ikke paa den Tid at have seet mistænkelige Personer at færdes ved Vejen og han har ikke Nogen mistænkt for Tyveriet. Det bortstjaalne kunde vel have en Værdie af 4 Rbmk Sølv. Af de tilstedekomne Koster ved Undersøgelsesforretningen den 27de Julii sidst som blev Dep forevist, tør han ikke driste sig til at erkjende nogen for hans, da han ikke paa de bortkomne Dele havde bestemte Mærker eller Navne. Dep vedstod sin oplæste Forklarings rigtige Tilførsel tilføiende at mueligen hans Kone kunde eringre sig Mærket ved Tøjet og kjende dette.. Aftraadte. Gaardmand Christen Mortensen fremstod nu og forklarede paa given Anledning og Formaning. Han erindrer ikke bestemt Datoen, da en Nat af hans Hauge blev borte 1 Barneskjorte og 1 Barnebleg, hvilket var lagt ud efter Vask til Tørring og forglemt om Aftenen at tages ind, dog kan han med Hensyn til Tiden bestemt angive, at det var i Ugen som Hans Nielsen Kraghøys Udhuse i Strellev ved Lynilden afbrændte og samme Tid som Tyveriet i Præstegaarden blev forøvet. Angl. Maaden det er han frakommet og om at have seet mistænkelige Personer samt Mistanke til Nogen forklarer han sig som sidstafhørte Dep. Værdien af det Bortkomne ansætter han til 1 Rbs Sølv. Af de tilstedekomne Koster tør han ikke med Vished vedkjende sig noget, dog har han Formodning om, at Barneskjorten og den bedste af Barneblegerne var hans, men hvilket hans Kone bestemt vil kunne angive. Dep. vedstod sin oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte. Endelig fremstod Gaardmand Niels Jensen, Østerbye, som paa given Anledning og efter at være formanet som allerede Afhørte afgav følgende Forklaring: Samme Nat som Tyveriet blev forøvet i Præstegaarden og som var i Høesletten, nøjere kan han ikke angive Tiden, blev af hans Hauge borte 2de Halsklæder, som var lagt over 2de Bistader. Han har samme Formodning om Maaden de vare han forkomne og som forrige Afhørte have havt om deres Tøjs Bortebliven. Han saae ikke noget til mistænkelige Personer ved den Tid eller før og siden Tyveriet i Præstegaarden og efter hans Formodning hos ham blev begaaet, og han har ikke nogen mistænkt. Værdien af det Bortkomne ansætter han til 1 Rbmk 4 s. Sølv. Aftraadte efter at have vedstaaet sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel. Da Christen Mortensen Østerbye og Hans Christensen Halbye ikke med Vished have kunnet vedkjende sig de dem foreviste Koster, men derimod angivet, at deres Koner bestemtere kunne erklære dem, saa blev disse sidste skjønt ikke indvarslede anmodet om at møde og vare nu ogsaa mødte og fremstod da først Christen Mortensen Østerbyes Kone Mette Pedersdatter som efter at være formanet at forklare sig sandfærdig og given fornøden Anledning forklarede sig i Eet og Alt overensstemmende med hendes Mand, kun med Tilføiende at hun med Vished tør sige at Barneskjorten og Blegen er de fra dem bemeldte Tid bortkomne Dele. Aftraadte efter at have vedstaaet sin nu oplæste Forklarings igtige Tilførsel. Igjen fremstod Hans Christensen Halbyes Kone Maren Christensdatter, som efter Formaning og Anledning som forrige Afhørte forklarede sig i Eet og Alt som hendes Mand med det Tillæg at hun med Vished kjender de 5 Haghætter og 3 Kraver for sine. Aftraadte efter at have vedstaaet sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel. De af Madame Schaarup afleverede 2 Alen Lærred blev tagne i Rettens Bevaring og med Rettens Segl forsynet. Forhøret sluttet H. Ferslev Lybecker, const. Fuldm. Vidner:Mads HansenA. Nielsen.
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1830.09.20 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 57 - Mikrofilm M-52.652 Løbenr.3198 Aarligt No:53 Rulle No.:219 Fangernes Navne:Niels Peter Hansen eller Godt Horsens Arrest Hvor født:Hans Fødested har ikke været at opdage Sidste Opholdssted:Strøifet om i Landet Naar indkommen.1830, d. 20de September Hvorfor:Hæleri m. vm Hvor længe:1 Aar Alder 32 Naar løsladt og Opførsel:1831, d. 21de September hjemsendt - Opførsel upaakalgelig Straffet før:Ja og 3356 Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:See Acten Deiberg Sogn, Bølling Herred Ringkjøbing Amt Er givt?- - - Hvor mange Børn:1 Søn Er Confirmeret:Hjerm Sogn i Ringkjøbing Amt Religion:Lutters Profession:- - - Til hvilket Arbeide Brugt:Maskindreier Anmærkning:Dømt inden Voer og Nim Herreders Ret d. 23de Juni 1830 apb. af Amtmand Urne i Skanderborg d. 30te s. M. See No. 3190, 3194 og 3195. - - - o o o - - - Fangerne, hvortil der henvises i anmærkninsrubrikken synes umiddelbart Niels Peter Hansen Godt uvedkommende De er dømt samme dag og ved samme ret som Niels Peter Gott, men for andre forseelser.
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1832.04.06 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835 LAN B 204 - 57 - Mikrofilm M-52.652 Løbenr.3356 Aarligt No:29 Rulle No.:219 See Barnet No. 21 Fol 385 Fangernes Navne:Niels Peter Hansen Godt af Ringkjøbing Arrest Hvor født:formentlig Sommersted Sogn, Hadersleb Amt Sidste Opholdssted:løbet om i Landet Naar indkommen.1832. d.6te April Hvorfor:Løsgjængeri og Betleri Hvor længe:8 Maaneder Alder34 Naar løsladt og Opførsel:1832, d. 7de Desember hjemsendt - Opførsel god Straffet før:See No. 3198 m. v. 3726 Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Deiberg Sogn, Bølling Herred, Ringkjøbing Amt Er givt?- - - Hvor mange Børn:1 Søn Er Confirmeret:Hjerm Sogn, Ringkjøbing Amt Religion:Lutters Profession:- - - Til hvilket Arbeide Brugt:Maskindreier Anmærkning:Dømt inden Bølling og Nørre Herreders Politiret d. 5te Marts 1832 Ringkjøbing Amts Overpolitiret d. 22de s. M.
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1827.12.17. Domsafsigelse. Udskrift af Hammerum herreds politiprotocol 1827-1831 LAN B 79 - 65 Aar 1827 den 17de December blev Politieret sat og holdt på Politidommerens Contoir paa Laulund i Overværelse af Vidnerne Niels Tviis og Niels pedersen, begge af Herning, hvor da passerede som følger. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Amtat af 6te modtaget 11te d. M. med 2 Bielage. Arrestanten Niels Peder Hansen fremstod løs og ledig og blev foreholdt den med Amtets Skrivelse af 6te d. M. fulgte Præsteattest, men han vedblev desuagtet, at han skulle være født i Sommersted, og at Sommersted har den Beliggenhed somi Attesten er anført, indrømmer han desuagtet gjerne, da han ikke har været sammestede siden han var Aar gammel og er ubekjendt der i Distriktet. Vidnerne erklærede, at de har synet Arrestanten og funden hans Forklaring om at have Brokskade rigtig. Med Hensyn dertil dristede Vidnerne sig ikke til at ansee ham som fuldkommen arbeidsfør. Hans Opgivende om at være 30 Aar skjønnede de ogsaa kunde være overensstemmende med Sandhed. Dommeren tiltraadte disse Skjøn hvad Arbeidsførligheden angaaer paa Grund af Vidnernes Erklæring om Arrestantens Sundhedsforfatning og hvad derom ellers er anmærket. Arrestanten nægtede ogsaa i Almindelighed at være arbeidsfør. Da han hun ikke kan ansees for at være deelagtig i det af Karen Laursdatter forøvede Tyverie eller i Hælerie saa blev sagen for hans Vedkommende optaget og deri afsagt saalydende Dom Under nærværende Sag er det ved egen Tilstaaelse, som Omstændighederne iøvrigt tilstrækkeligen bestyrker, oplyst, at Arrestanten Niels Peder Hansen har gjort sig skyldig i Betlerie, og da hans Forklaring om at han har Brokskade er befunden rigtig, og da han med Hensyn hertil ikke er anseet arbeidsfør, ligesom han ei heller vides før at have været dømt for lignende Overtrædelser vil han nu være at ansee efter Reglementet for Fattigvæsenets provisoriske Indretnuing paa Landet af 5te Julii 1803 sammes 64 hvorhos han og vil være pligtig at betale alle af Sagen lovlg Flydende Omkostninger. Efter udstanden Straf bør han henføres til Deiberg Sogn, thi vel kunde han som Barn uagtet hans mere end sexaarige Ophold der i Sognet ikke efter Grundsætningen i den 11te i Placaten af 14de Dec. 1810 |: cfr. det Kongelige danske Cancellies Skrivelse af 13de November 1821 og 6te September 1823 :| desformedelst erhverve Forsørgelsesret sammesteds, men i Betragtning af, at hans Fader indtil hans Død over i 6 Aar Aar opholdt sig i bemeldte Deiberg Sogn, maa han ansees for der at have Hjemstavn. Thi Kjendes for Ret. Arrestanten Hans Peder Hansen bør at hensættes i Fængsel i 14 Dage.- Saa bør han og betale alle af Sagen lovlig flydende Omkostninger og efter udstanden Straf henføres til Forsørgelse i Deiberg Sogn. At efterkomme under Adfærd efter Loven. Hammerum Herreds Politiret den 17de December 1827. Landt. Arrestanten, der paahørte Dommen, blev derefter igjen taget i Forvaring. Dommeren bemærkede at det som til i Dag er passeret ogsaa er beskreven, saa at Tiden i det hele er afbenyttet. -For nærværende Arrestants vedkommende blev Sagne suttet, men iøvrigt udsat. Landt Som Vidner:Niels TviisNiels Pedersen |: med ført Pen :|
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1836.03.07 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 587 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.3726 Aarligt No:22 Rulle No.:315 Fangernes Navne:Niels Peter Hansen Godt af Holstebro Arrest Hvor født:Vides ikke Sidste Opholdssted:Strøifet om i Landet Naar indkommen.1836, d. 7de Marts Hvorfor:4de Gang Løsgjængeri Hvor længe:1 Aar Alder:35 Naar løsladt og Opførsel:1837, d. 7de Marts Hjemsendt - Opførsel godt Straffet før:3198, 3356 m. v. 3953 Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Deiberg Sogn, Bølling Herred, Ringkjøbing Amt. Er givt?- - - Hvor mange Børn:1 Søn Er Confirmeret:Hjerm Sogn, Ringkjøbing Amt Religion:Lutters Profession:- - - Til hvilket Arbeide brugt:Maskindreier Anmærkning:Dømt inden Hjerm og Ginding Herreders Politiret d. 14de Desember 1835, I Ringkjøbing Amts Overpolitiret d. 2den Januari 1836 I Høiesteret d. 11te Februari s. A.
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet
EVEN
Sensitive:0 1837.10.13 Retsmøde Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655-657 Aar 1837 den 13de Octbr blev paa Herredernes Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester med Vidner Lange og Peder Danielsen, hvor da blev optaget Forhør over Almisselem Niels Peter Hansen Godt og Abelone Christophersdatter, Almisselemmer i Deiberg og Stauning Sogne, som efter skeet Anmeldelse vare bortgaaede fra deres Forsørgelsessteder først i Septbr. d. A. og dernæst anholdte i Stabye Sogn først i denne Maaned efter vedlagte fra Amtet under 6te dennes modtagne Skrivelse, der acteres saalydende: ## Paagjældende, der var overført fra Ringkjøbing Arrest blev fremført uden Baand og Fængsel og dernæst bæev først fremstillet Niels Peter Hansen Godt, der paa Anledning forklarede: Han er 42 Aar gl. og har ved Woer og Nim Herreders Ret i Aaret 1829 eller 1830 været dømt for Betlerie, Løsgængerie og Hælerie med 1 Aars Tugthusarbeide og 30 Dages Vand og Brød. Denne Straf udstod han i 1830 og 1831. I Aaret 1832 blev han for Betlerie og Løsgængerie efter Ringkjøbing Amts Overpolitiretsdom af 22 Marts 1832 indsat i Wiborg Tugt og Forbedringshuus paa 8 Maaneder, sidst blev han ligeledes ved Høiesteretsdom i Foraaret 1836 for Løsgængerie og Betlerie inddømt 1 Aar i Wiborg Tugt- og Forbedringshuus, hvorfra han udkom den 7de Martz d. A., da han blev hjemsendt til sit Forsørgelsessted Deiberg Sogn, hvor han har nydt Understøttelse og Ophold af Fattigvæsenet hos Christen Broesbøll, Øster Raberg, indtil 3. Septbr. da han forlod Sognet i Forening med Abelone Christensdatter. Grunden til sin Bortgang foregiver han at være, at han er Kjæreste i 17 Aar med bemeldte Abelone, og da han ønskede at givte sig med hende og det ikke kunde skee uden Erstatning til Fattigvæsenet for den ydede Understøttelse , hvortil han ei ser dig istand, besluttede han at gaae bort med hende og saaledes som han før havde brugt, vandre i Landet med hende. De gik først til hans Søster Karen Hansdatter, gift med Christen Christensen i Madum, hvor de ankom Mandagen den 4. Septbr. d. A., men var kun her en Nat. Siden gik de fra et Sogn til et Andet, uden at han kan nævne Stederne, hvor de opholdt sig indtil de den [-de] dennes blev anholdt i Stabye Sogn paa Svendsholm af Proprietair Strandbyegaard. Sin Forklaring tilføier han, at den 3die Septbr, da de forlod Deiberg, kom de om Aftenen sildig omtremt Kl 9 til en Mand, der boer norden for [V.....broe] hvor de overnattede indtil de fortsatte næste Morgen Vandringen til Madum. Han paastaaer, at de ikke undervejs har betlet, men fik deres Underholdning ved at sælge af deres Klædningsstykker. Saaledes har han selv solgt en Skjorte og en Nattrøie i Nees Sogn for 24 S Cour., uden at han dog veed hvem Kjøberen var. Foruden de 24 S. fik han tilbage i Bytte en gl. Skjorte, som han nu har paa. Manden med hvem han gjorde denne Handel boede i et Huus kaldet Lille Sand eller [Saa..]. Ligeledes solgte Abelone et Skjørt og en Trøie. For Skjørtet som hun solgte i Aulum Sogn til en Mand ved Navn Frands paa et Sted, der kaldes kloge Knuds Sted nær ved Landevejen for 3 Mk. 8 Sk. [H.......] og Trøien blev pantsat i Ørre Sogn, Manden og Stedets Navn veed han ikke, for 1 û Staaltraad, hvoraf de gjorde Hægter, som de har solgt mest for Fødevare uden at han kan opgive hvor eller hvormeget de har faaet derfor. Hos Smeden, hvor de laae første Nat nød de intet og for Nattelogie betalte de ei noget. Videre Oplysning kunde han ikke give. - Aftraadt- Abelone Christensdatter blev fremkaldt og forklarede hun er 32 Aar gl. og har før eengang været straffet for Løsgængerie ved Ulfborg Hind Herreders Politieret i Aaret 1833 med 15 Dages Vand og Brød og efter udstaaet Straf kom hun tilbage til Stauning Sogn, hvor hun er forsørgelsesberettiget. Her gik hun paa Omgang i Sognet i omtrent 1 Aar, da hun fik Tjeneste fra 14 dage før Paaske til Mikkelsdag hos Christen pedersen Strandkjær. Derpaa gik hun igjen paa Omgang i Sognet indtil 14 Dage efter Helligtrekonger og fik saa Tjeneste hos Søren Jensen, Skoemager i Andrup i Een fjerding Aar indtil Søndag efter sidste Paaske den 2. April d. A., dog føier hun til, at hun ugentlig var her paa Sognets Regning, da dette tog hendes Løn, hvorimod hun fik Klæder og Ophold. Fra Søren Jensen blev hun sat ind til Mette Jespersdatter og Johannes Skoemager for at passe disse 2 gamle Folk, og her forblev hun indtil 3die Septbr. d. A. da hun vandrede bort med sin Kjæreste Niels Peter Hansen Godt, saaledes som af denne forklaret. Tigget eller Betlet har de ikke paa denne Vandring, men levet af det de har faaet for at sælge nogle Klædningsstykker. Angaaende Niels Godts Skjorte og Nattrøie forklarer hun sig overensstemmende med Foregaaende, men tilføier at de desuden har bortbyttet et Par Benklæder i Worgod Sogn hos en Hosekræmmer sønder i Worgod Bye for de Benklæder Niels Godt har paa og fik de der omtrent 2 [û] Staaltraadi Bytte, og en Trøie byttede han hos Niels Borris i Stabye og fik i Bytte foruden den Trøie, han nu bar, 2 Mk. 8 S. Cour. hvoraf dog Niels Borris beholdt de 8 S., som Abelone Christensdatter skyldte ham for et Par Skoe, hun for flere Aar siden havde faaet hos ham. Af sine egne Klæder solgte hun først et Par Skoe til Nis ved Røgindbroe for 12 S. Cour., dernæst et taftes Skjørt halvslidt til Christen madsens Kone i Øster Thim for 2 S. Cour, dernæst et Forklæde blaaetærnet, som hun byttede til Forklædet hun nu har paa og fik desuden i Bytte 12 S. Cour og û Smør hos Poul ved Stenumgaard i Raasted Sogn, dernæst et nyt Skjørt, hun havde med sig hjemmefra af hjemmegjort tresils Tøi for 3 Mk 8 S. Cour til [Maren] Frands i kloge Knuds Sted i Aulum Sogn. Dernæst pantsatte hun en Trøie af samme Tøi som Skjørtet til Peder Madsen, Andsberg i Ørre for 1 û Staaltraad til Hægter. For Hægterne og de saaledes erholdte Penge fik de deres Underholdning og Føde, hvor de kom, indtil de den 3die dennes blev anholdte i Stabye Sogn. Desuden solgte hun endnu til Jens Pedersens Kone ved Nees Kirke et Hals Tørklæde for 12 S. Cour. Videre Oplysning kunde hun ikke give. Niels Peter Hansen Godt blev derpaa fremkaldt og efter at være foreholdt forestaaende Forklaring vedgik han sammes Rigtighed og forandrer sin Forklaring forsaavidt den ei hermed overensstemmer. Videre Oplysning var ei at erholde. Paagjældende derfor sendt tilbage til Ringkjøbing, Forhøret for idag sluttet. Hertz VidnerJ. W. Lange Peder Danielsen
EVEN
Sensitive:0 1837.10 27 Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1836-1838, LAN B79 - 69. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768-769. Aar 1837 den 27. October blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Fraværelse paa en Rejse til Ringkjøbing i Anledning af Sagen mod Samuel Cohn med flere af Exam. jur. Berterlsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger - - - - - No. 66/1837. Et Forhør blev optaget ifølge Skrivelse fra Amtet af 17de dennes til Oplysning i Sagen mod Niels Peter hansen Godt af Deiberg og Abbelone Christophersdatter af Stauning, som under bølling Nørre Herreders Jurisdiction tiltales for Løsgængerie. Amtets Skrivelse med Bilag blev fremlagt. Efter Indkaldelse mødte Gaardmand Peder Madsen af Andberg i Ørre, som forklarede, at, saavidt han erindrer, kom først i denne Maaned en Dag til hans Boepæl Niels Gott, havende med sig et ubekjendt Fruentimmer, som beklagede sig over, at de var forlegne for Reisepenge og forlangte om Komp. ikke kunne laane dem nogen mod at de stillede Pant derfor. Han gav derpaa et benægtende Svar. Da der i Stuen hængte noget Staaltraad begjærede de derpaa, at komp vilde lade dem faa noget heraf til Høsten, hvorfor de vilde pantsætte ham Tøi, som skulde blive [indlagt] om nogle Dage. Komp leverede dem derefter noget Staaltraad, [...] eller her omtrent, hvorfor de skulde betale han 1 Mk 14 S Courant, og til Sikkerhed herfor blev ham overleveret en sort tosels graae og lyseblå stribet Trøje. Denne Trøje, som Komp afleverede, blev af Rettens Vidner vurderet for 3 RMk Sølv. Komparenten renoncerede for Erstatning for sit Tilgodehavende hos bemeldte Personer. De angjældende Personer opholdt sig kun hos Komparenten Timestid, og han gav dem noget at spise uden at de forlangte samme. Hos ham betlede de ikke og det er ham ligeledes ubekjendt, at de andre Steder har gjort dem skyldige heri. Hvor Personerne hørte hjemme, vidste han ikke, men Niels Godt havde han før seet. - Aftraadt. Forhøret udsat.
EVEN
Sensitive:0 1837.11.09. Retsmøde. Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1836-1838, LAN B 79 - 69, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.767-768. Aar 1837 den 9. November blev Politiret sat og holdt paa Herredscontoiret i Herning i Overværelse af Vidnerne Biørn og Bertelsen, hvor da passerede som følger: No. 88/1837. 2de Skrivelser til Sognefogden i Ørre samt Amtets af 23de f. M. blev fremlagt. Forhøret sluttet. Landt. Som VidnerBiørnBertelsen
EVEN
Sensitive:0 1837.12.29. Retsmøde. Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Mikrofilm M-32.655-656. Aar 1813 den 29de December blev paa Herredernes Contoir af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lange og Peder Danielsen blev nedsat en Politieret hvor da Sagen imod Niels peder Hansen Godt og Abelone Christensdatter igjenblev foretaget. Paagjældende var uden Baand og Fængsel tilstæde. Retten fremlagde de i Sagen erhvervede Oplysninger, nemlig 1. Reqvisitions Skrivelse af 16de Octbr. d. A. med Paategning af 19de s. M. fra Sognefogden i Deiberg. 2. Do. af samme Dato med Paategning af Sognefogden i Worgod. 3. Do af 15de Octbr. paategnet 21de Octbr. d. A. af Christen Christensen Stade. 4. En Skrivelse fra Amtet af 23de Octbr. d. A. 5. Domsacten i Sagen i Aaret 1833 ved Ulfborg Hind Herreders Ret imod Abelone Christensdatter. 6. En Skrivelse fra Amtet af 7de Novbr. d. A. 7. En Ditto fra Cancellieraad Gundelach i Lemvig af 5. Novbr. d. A. 8. en udskrift fra Skodfuld og Wanborg Herreders Politiprotocol med eet Bilag. 9. en Skrivelse af 4de Novbr d. A. fra Herredscontoiret i Ringkjøbing 10. en Udskrift af Ulfborg Hind Herreders Politieprotocol 11. en Skrivelse fra Amtet af 10de Novbr. d. A. 12-13-14-15. 4 Stykker Domsacter i forhen paadømte Sager mod Niels Peter Hansen Godt 16. Amtets Skrivelse af 13de. Novbr. 1837 17. En Skrivelse fra Hammerum Herreds Contoir af 9de Novbr. d. A. 18. En udskrift af Hammerum Herreds Politieprotocol med 2de Bilage 19. en Skrivelse fra Amtet af 14de Novbr. d. A. 20. en Høiesterets Domsact i een foregaaende imod Niels Peter Hansen Godt behandlet Sag. 21. en Skrivelse fra Amtet af 24de Novbr. d. A. 22. en Udskrift af Hjerm Ginding Herreders Politiprotocol 23. En Skrivelse fra Amtet af 19de dennes 24. den til i dag udtaagne Stævning, Udskrifterne og Acterne til Følge, det øvrige til Indlemmelse saaledes lydende: ##. Endvidere fremlagde Retten en Skrivelse fra Pastor Schaarup i Stauning af 28de dennes saalydende: ##- I Retten var tillige mødt paa Fattigcommissionens Vegne i Stauning Willads Miltersen og paa Dittos Vegne i Deiberg Just Christian Jespersen samt Christen Broesbøll, hos hvilken sidste Niels Peter Hansen Godt havde været indlogeret og som af Fattigcommissionen fik Betaling for at forskaffe ham Føde og Klæder. Retten foreviste saavel Arrestanterne som de andre tilstæde værende den fra Peder Madsen Ahnborg modtagne Trøie og den blev vedkjendt at være Stauning Fattigvæsen tilhørende, men blev igjen med Fattigvæsenets Tilladelse udleveret Abelone Christoffersdatter til Brug. Ligeledes forevistes det fra Frands Pedersen, Wasehuus, tilbageleverede Skjørt blev erkjendt for at være Fattigvæsenets i Stauning og udleveret Willads Miltersen. Endvidere forevistes Tørklædet tilbagleveret fra Ida Margrethe Nielsdatter, vedkjndtes som Stauning Fattigvæsens og udleveret samme. Den uldne Skjorte og Nattrøie, som Jens Jacobsen Lille Skovhede havde leveret tilbage ligeledes forevist, vedkjendt at være Fattigvæsenet i Deiberg eller Christen Broesbøll tilhørende, til hvem den er derfor udleveret. Forsaavidt flere Klædningsstykker maatte være bortkomne for vedkommende Fattigvæsen renoncerede deres Befuldmægtigede paa Erstatning. De fremlagte Documenter blev foreholdt Arrestanterne, og de vedgik at være dem vedkommende, og da intet videre var i Sagen at oplyse, og efter at Retten havde attesteret, at de ei her under Jurisdictionen har været tiltalte siden sidste Løsladelse, blev samme optaget og deri afsagt saadan Dom |: vide Domprotocollen Fol. 74 :|. Dommen oplæst for Arrestanterne og disse derpaa sendt tilbage til Ringkjøbing Arrest. Politiretten hævet. Hertz Som Vidner: J. W. LangePeder Danielsen.
EVEN
Sensitive:0 1837.12.29 Underretsdom Udskrift af Bølling og Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1844 LAN B 81 - xx, Mikrofilm rulle nr. M-32.660-661 Aar 1837 den 29de December blev i Sagen contra Niels Peter Hansen Godt og Abellone Christophersdatter afsagt saadan DOM Under nærværende Sag, der er anlagt mod Arrestanterne Niels Peter Hansen Godt og Abellone Christo- phersdatter, er de overbeviiste om, dels ved Vidner, dels ved egen Tilstaaelse, siden 3. Septbr d. A. indtil Anholdelsen i Octbr. Maaned, at have vanket om i Landet uden fast Beskjeftigelse og deels ved Salg af Klædningsstykker dem selv og Stauning Deiberg Fattigcommission tilhørende, og dels ved Tiggerie, navnlig hos Proprietær Niels Strandbygaard, at have søgt deres Underholdning, og skjønt den førstnævnte, efter havd der mod ham under tidligere anlagte Sager er oplyst, er beladt med et stærkt Broktilfælde, der hindrer ham fra at tage fast Arbeide, kunne dette dog ikke berettige ham til uden at ansees som Løsgænger at [.....] omkring i Landet og forlade Geiberg Sogn, hvor han som forsørgel- sesberettiget nød Understøttelse. Retten kan derfor ikke bedre end skjønne, at begge Tiltalte har gjort sig skyldig i Løsgængerie og Betlerie samti et bedragerisk Forhold ved at afhænde, hvad der blot var dem overdraget til Brug af vedkommende Fattigcommissioner for hvilken Forseelse iøvrigt Straffen kan commuleres med den for Løsgængeriet og Betleriet ikjendede Straf. De ere begge over criminel Lavalder, og betræffende Abellone Christophersdatter, da har hun forhen for Betlerie og Løsgængerie første Gang været dømt ved Ulfborg Hind Herreders Politieret til 15 Dages Fængsel paa Vand og Brød og bliver derfor for den gjentagne Forbrydelse, hvortil kommer det ulovlige Salf af Fattigvæsenets Ejendeele, i Overensstemmelse med Frd. af 21. Aug. 1829 3, 4 og 8 med Straf af 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød..Forsaavidt hun har solgt Effecter, Stauning Fattigvæsen tilhørende, da haver hun at erstatte Christen Madsen, Østerthiim, 3 mk. 3-1/5 s. r. S., Frands Pedersen, Vasehuus, 3 mk. 9-3/5 s. r. S., Ida Margrethe Nielsdatter 1 mk. 3-1/5 s. r. S. Betræffende Niels Peter Hansen Godt, da har han frohen været dømt og straffet 1) efter Hmmerum Herreds Politieretsdom af 17de Decbr. 1827 med 14 Dages Fængsel paa Vand og Brød for første Gang Betlerie, 2) efter Woer og Nim Herreders Politieretsdom for Hælerie, anden Gang Betlerie og første Gang Løsgængerie med et Aars Forbed- ringshusarbeide, 3) efter Overpolitieretsdaom af 22de Marts 1832 for tredie Gang Betlerie og anden Gang Løsgængerie ihjen med et Aars Forbedringshusarbeide i Wiborg Tugt og Forbedringshuus. I Erstatning for de solgte uhjemlede Klædningsstykker har han at betale til Niels Borris af Stabye 3 mk. 3-1/5 s. r. S. og til Jens Jacobsen, Lille Skaihede, 2 mk. 6-2/5 s. r. S. Desuden udreder enhver af Tiltalte de paa deres Arrest med videre medgaaede Omkostninger. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Abellone Christophersdatter hensættes i 6 Gange 5 Dage i Fængsel paa Vand og Brød med befalet Mellemfrist paa egen Bekostning samt udreder de af hendes Arrest og Forpleining medgaaede Omkostninger, ligesom hun i Erstatning udbetaler Christen Madsen, Østerthiim, 3 mk. 3-1/5 s. r. S., Frands Pedersen, Vasehuus, 3 mk. 9-3/5 s. r. S., Ida Margrethe Nielsdatter 1 mk. 3-1/5 s. r. S. Tiltalte Niels Peter Hansen Godt hensættes til Forbedringshusarbeide i 2 Aar i Wiborg Tugt og Forberings- huus, han udreder de på hans Arrest og Forplining medgaaede Omkostninger og betaler i Erstatning til Niels Borris i Stabye 3 mk. 3-1/5 s. r. S. og til Jens Jacobsen, Lille Skarhede, 2 mk. 6-2/5 s. r. S. Erstatningerne udredes inden 16 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, det øvrige efterkommes ynder Adfærd efter Loven. Hertz.
EVEN
Sensitive:0 1838.01.12. Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.3953 Aarligt No:5 Rulle No.:286 Fangernes Navne:Niels Peter Hansen Godt af Ringkjøbing Arrest Hvor født:Sommersted Sogn, ved Hadersleben Sidste Opholdssted:Strøifet om i Landet Naar indkommen.1838, d. 12. Januar Hvorfor:5te Gang Betleri og 4de Gang Løsgjængeri Hvor længe:2 Aar Naar løsladt og Opførsel:1840, d. 12te Januar hjemsendt - Opførsel God Straffet før:See No. 3198, 3356, 3726 m. v. 4356 Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Deiberg Sogn, Bølling Herred Ringkjøbing Amt Er givt?- - - Hvor mange Børn:1 Søn Er Confirmeret:Hjerm Kirke Religion:Lutters Profession:- - - Alder:40 Anmærkning:Dømt inden Bølling og Nørre Herreders Politiret d. 29 Decbr. 1837
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1841.05.25 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.4356 Aarligt No:36 Rulle No.:302 Fangernes Navne:Niels Peter Hansen Godt Hvor født:Sommersted Sogn ved Hadersleb Sidste Opholdssted:Strøifet om i Landet Naar indkommen.1841, d 25de Mai Eftermiddag Hvorfor:5te Gang Løsgjængeri Hvor længe:4 Aar Naar løsladt og Opførsel:1845, d. 26de Maij Straffet før:No. 3198, 3356, 3726, 39,53, m. v. 5353 Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Deiberg Sogn, Bølling Herred, Ringkiøbing Amt Er givt?- - - Hvor mange Børn:2 Døttre, 1 Søn Er Confirmeret:Hjerm Kirke Religion:Lutter Profession:- - - Alder: 43 Anmærkning:Dømt inden Middelsom og Sønderlyng Herreders Politiret d. 3. April 1841, inden Viborg Amts Overpolitiret d. 10de s. M. og i Høiesteret d. 19de Mai s. A.
Folketælling
Sensitive:0 1845.02.01 Folketælling Udskrift af Folketællingen i Viborg købstad 1. febr. 1845 Mikrofilm, kort nr. Optegnelse paa Folketallet m.v. i Viborg Kjøbstad 1. Febr, 1845 Byernes og Stedernes Navne:Tugt- og Forbedringshuset. NavnAlder StandFødestedErhverv, Næringsvej ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Niels Peter Hansen Godt48ugiftSommersted Sogn, Haderslev-
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0
EVEN
Sensitive:0 1848.01.26 Afsoning Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853 LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653 Løbenr.5353 - 14 Aarligt No:8 Rulle No.:217 Fangernes Navne:Niels Peder Hansen Godt af Bølling Hds Arrest Hvor født:Sommersted Sogn, Haderslev Amt Sidste Opholdssted:Strøifet Naar indkommen.1848, d. 26de Januar Efterm. Hvorfor:7. Gang Betleri, 6. Gang Løsgøngeri Hvor længe:8 Aar Naar løsladt og Opførsel:1856, 26de Januar Opførsel god Straffet før:ad No. 3198, 3356, 3726, 3953, 4356. Hvor Værnepligtig:- - - Hvor Forsørgelsesberettiget:Deiberg S., Bølling H., Ringkiøbing A Er givt?Nei Hvor mange Børn:2 Døttre Er Confirmeret:Hjerm Religion:Lutherske Profession:Bondehaandtering Alder: 53 Anmærkning:Bølling-Nørre Hders Politiret d. 17. Januar 1848, Approberet af Ringkiøbing Amt d. 21. s. M.
EVEN
Sensitive:0 Se afsoningsnotatet